Tema: Hvordan produceres det slanke kvalitets juletræ Program: Tidsplan: Velkomst til årets markvandring Kl. 17.00-17.10 Præsentation af Skovdal Kl. 17.10-17.20 Rundtur på ejendommen Kl. 17.20-18.30 Punkt 1: Punkt 2: Egenproduktion af planter Frostlokalitet og vanding Tidlig grundindklip Punkt 3: Punkt 4: Løbende indplantning fordele og ulemper Næringsstofmangel og problemer - skal afhjælpes rettidigt Finklip i salgsklare træer Punkt 5: Punkt 6: Nordmannsgran juletræer og produktion af nobilisklip m.m. som skærm Topskudsregulering - nøglen til succes Plejeklip og reparation af toppe Punkt 7: Hvordan gik sæson 2017 og hvad tror vi om fremtiden? Kl. 18.30-18.45 Formandens pølsevogn er åben og Steen Sørensen fortæller om Kl. 18.45-19.30 erfaringer med Conshape og nye forsøg Tak for i dag kl. 19.30
Præsentation af Skovdal Kl. 17.10-17.20 Fakta om produktionen: Ejendommen er på ca. 11,5 ha. 6 ha med juletræer og pyntegrønt som overstandere. Foretager løbende indplantning hvorfor udnyttelse af arealet giver ca. 3 ha ekstra. Udplanter ca. 4400 planter/år i gns. Udbytte mellem 3000-4000 træer/år i gns. Skrot ca. 400 stk./år det vil sige ca. 66 træer/ha. Udnyttelsesprocent på 90 %. Kvalitetsfordeling: ca. 15% prima, 50 % standard og 25% 3. sortering 10 % skrot. Målsætningen på ejendommen er indenfor de kommende år er at nå op på 30 % primatræer i udbytte.
Punkt 1: Egenproduktion af planter Vi starter ved ejendommens egen lille planteskole, hvor Jette og Ivan selv producere ca. 4400 planter/år til udplantning. Der indkøbes 1 kg frø årligt ambrolauri Tlugi (Afdeling 12: DK/13/10691/GE/C1302 og afdeling 20: DK/13/10691/GE/C1303) Svarer til ca. 4400 planter. Frø koster ca. 1200 kr./kg Planter står 4 år og 2 år i priklebed. Det vil sige at planterne udplantes som 2/2. Planterne vandes, gødes og holdes rent med hånd. Produktionsprisen er ca. 50 øre/stk. når der ikke er medtaget timeløn. Planterne bliver ikke sorteret så hårdt, da Jette og Ivan mener at selv de dårligere planter kan blive til noget med den rette pleje.
Punkt 2: Frostlokalitet og vanding Sen natteforårsfrost er et tilbagevendende problem og kan have katastrofale konsekvenser. Skadesbilledet er typisk nedhængende og hvidgule nye skud, der senere visner. Vi befinder os midt i landet, og de lavtliggende områder på ejendommen er særligt udsat for sen forårsnattefrost. Dette afhjælpes med vandingsanlæg som er etableret rundt, hvor der er særligt behov. Forebyggelse mod sen forårsnattefrost kan være: Forberedende vanding. Der kan anvendes forberedende vanding før udspringsfasen våd jord optager/afgiver mere varme. Akut vanding så længe der vandes opstår skader ikke. Tågesprøjtning virker også. Blæser eller kørsel i stykkerne sætter luften i bevægelse, hvilket ofte kan være nok. Hold jorden sort. Produktion af små træer et forsøg Ivan har her plantet meget tæt, og han vil fortælle om baggrunden og hvordan det er gået. Tidlig grundindklip Ivan klipper tidligt i sine træer (ca. 4 år) og laver efterfølgende knoppilning og fin klip. Ivan viser hvordan han klipper sine træer og hvornår og fortæller hvordan han bærer sig ad med at lave slanke træer.
Punkt 3: Løbende indplantning fordele og ulemper Jette og Ivan dyrker deres arealer med løbende indplantning. Der var primært rødgran juletræer da de startede, disse kan stadig ses som overstandere på arealerne. Valget omkring løbende indplantning passer Jette og Ivan godt her kunne man få en større arealudnyttelse og dermed forvandle de 6 ha til 9 ha. Valget faldt også på denne metode fordi man bevarede et skovpræg - og klima på ejendommen som giver en fornemmelse af, mere at være i en skov end i en intensivt drevet juletræskultur. Mange er tilbageholdende overfor metoden, især på grund af udsigten til en væsentlig mere arbejdskrævende kulturpleje. Fordele og ulemper ved metoden nævnes herunder. Fordele: Ulemper: Forbedrede vækstvilkår; skyggetræart, læforhold, mindre temperaturudsving, vinterfrostskader, konkurrence. Bedre arealudnyttelse; kortere omdriftstid - den nye kultur kan startes 2-3 år før normal. Den investerede kapital forrentes i færre år. Længere afviklingsperiode; Efternølere, dårligere træer kan afvikles over længere tid, uden at etableringen af ny kultur udsættes. Højere udnyttelsesprocent. Mindre rationel drift; dyre plantning, renhold, aldersbestemte plejetiltag. Øget krav til tynding Øget krav til lusebekæmpelse Manglende overblik; Kræver enkelt træbehandling og meget mere tid. Honningsvamp og rodfordærver uundgåeligt ved løbende indplantning Den største biologiske trussel mod løbende indplantning er uden tvivl tilstedeværelsen af mørk honningsvamp (Armillaria ostoya) og rodfordræver (Heterobasidion annosum). 4. generation af træer er i gang på ejendommen og problemer med særligt honningsvamp bliver mere og mere udtalte. Derfor bliver der lagt en strategi for løbende afvikling af stykkerne så de ryddes og nulstilles.
Bekæmpelse: Få tilendebragt kulturen og ryd stød så svampen ikke har noget at leve af. Evt. få en anden ikke træagtig afgrøde ind i et år eller to. Generelle svampesygdomme og deres kendetegn i juletræsproduktion:
Punkt 4: Næringsstofmangel og problemer - skal afhjælpes rettidigt År 2014 Analyse Jordprøver Store-stykket Anbefalet niveau Reaktionstal (RT) 5 5,5 til 6,2 Fosfor (Pt) 4,2 2 til 4 Kalium (Kt) 4,5 7 til 10 Magnesium (Mgt) 4 4 til 8 År 2018 Analyse Jordprøver Store-stykket Galloway-stykket Eng-stykket Anbefalet niveau Reaktionstal (RT) 5,5 5 4,3 5,5 til 6,2 Fosfor (Pt) 3,2 3,5 5,8 2 til 4 Kalium (Kt) 8,4 3 2,3 7 til 10 Magnesium (Mgt) 2,9 3,7 1,9 4 til 8 Ivan gødsker træerne med en NPK 14-3-15 i foråret og farvegødsker med en NPK 22-3-6. Derudover er han begyndt at supplere med kieserit, grundet de lave Mg-tal. NPK 14-3-15 10 g./træ/år ca. Kieserit 250 kg/ha/år udbringes i foråret. NPK 22-3-6 150 kg/ha udbringes ultimo august. Har tilført kalk tidligere, men som det kan ses af jordprøverne trænger galloway- og engstykket. Hvad betyder ph for optagelsen af nærringsstoffer? ph og nærringsstoffernes tilgængelighed:
Hvad gør vi ved Mg-mangel? Skadesbillede: Hvad fremmer nåletab: Induceret mangel forhold mellem Mg/K. Faldende Rt. Tørke tilgængeligheden af Mg i jordvæsken falder. Høje temperaturer. Det optimale forhold mellem Mgt og Kt skal ligge 0,85-1,7. Forhold under 0,75 giver Mg-mangel. Mgt/Kt på Skovdal: Storestyk: 0,35 Galloway: 1,2 Eng-styk: 0,82
Det bedste værktøj vi har for at imødekomme problemer med nåletab pga nærringsstofmangel er jord- og nåleanalyser. Organisk gødning vejen til bedre balance? Meget tyder på at forholdet mellem Kvælstof og de andre nærringsstoffer har stor betydning for vitalitet og nåletab- i særdeleshed N/Mg forholdet. For høje koncentrationer af N blokere muligvis for optagelsen af Mg så en langsom frigivelse taler for en bedre balance. Finklip i salgsklare træer Det er vigtigt hvis man vil skabe det gode slanke træ at man hvert år efter grundindklipning laver fin klip og justeringer, så træet forbliver slankt og holder formen. Ivan vil vise hvordan han klipper i sine salgsklare træer. Punkt 5: Nordmannsgran juletræer og produktion af nobilisklip m.m. som skærm Kan man det? Ivan fortæller om baggrunden for kulturen, og det særlige hyggelige skovklima det giver, samt om deres butik og kransbinderiet. Nobilis proveniens: Frijsenborg F 480 Fordele og ulemper. Fordele: Nordmannsgranen er en klimakstræart der trives i halv skygge. Skovklimaet giver gode betingelser; læ, mere konstant temperatur, mindre risiko for vinterfrostskader og udtørring. Arealet udnyttes med både klip og juletræer. Ulemper: Smittefarer fra overstandere; neonectria, sydowia polyspora (røde nåle og skuddød). Andre svampe; rodfordærver, honningsvamp. Skyggeprægede træer; tynd nål og spinkle træer.
Punkt 6: Plejeklip og reparation af toppe Har ikke været det store emne de sidste par år, fordi træer med manglende toppe som er repareret har en så lav pris at det ikke er gunstigt tidsforbruget taget i betragtning. Ivan løser dog denne opgave rigtig fornemt, og vil vise hvordan han lave reparation og plejeklip. Topskudsregulering - nøglen til succes Ivan har kæmpet med topskudslængden i vækstsæsonerne 2015/16, hvor han udelukkende brugte topstoptang. Fra 2017 er han gået over til at bruge topstoptang i kombination med stopmidlet ConShape. Krogager skovbrug v. Christian West Andersen (Medlem) input med dataindsamling som styringsværktøj for hvornår vi skal bruge Pomoxon extra og Conshape. Se vedlagte oversigt over målinger. SVJ anbefaler kombineret løsning med Pomoxon Extra og Conshape i salgsklare træer. I mindre træer anbefales det at bruge Topstoptang evt. kombineret med Conshape. Se vedhæftet fakta-ark. Hvordan gik sæson 2017 og hvor er vi på vej hen? Kl. 18.30 18.45 Emil F. Poulsen fortæller om markedsudviklingen og forventningerne til sæson 2018. Formandens pølsevogn er åben Steen Sørensen fortæller om erfaringer med Conshape og nye forsøg. Kl.18.45-19.30 Vi håber alle har haft en lærerig og god aften og kommer godt hjem! Tak for i dag