Biblioteksbetænkningen 1979 AFGIVET AF BIBLIOTEKSKOMMISSIONEN BETÆNKNING NR. 878 KØBENHAVN 1979
ISBN 87-503-3009-8 J. H. Schultz Ka 00-15 bet.
I Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hovedresumé 7 Kapitel 1. Kultur- og informationspolitik 1.1 Indledning 15 1.2 Oprettelsen af Kulturministeriet 15 1.3 Protesten mod kunststøtten 16 1.4 Ændringer i samfundet 16 1.5 Betænkning 517: Det udvidede kulturbegreb 17 1.6 Senere kulturpolitiske udtalelser og redegørelser 17 1.7 Kulturcenterideer 18 1.8 Kulturministerkonferencen i Oslo 1976 18 1.9 Nutidig kulturpolitik 19 1.10 Principper for kulturpolitikken 20 1.11 Informationspolitik 21 1.12 Bibliotekerne i samfundet 22 Kapitel 2. Afgrænsning mellem bibliotekstyper 2.1 Bibliotekstyper 24 2.2 Udviskning af grænser 25 2.3 Forskelle mellem bibliotekstyper 25 2.4 Offentlighedskriteriet 26 2.5 Resumé af kapitel 2 27 Kapitel 3. Folkebiblioteker 3.1 Indledning 28 3.1.1 Udviklingen under 1964-loven 28 3.1.2 Folkebibliotekerne og det udvidede kulturbegreb 28 3.2 Folkebibliotekernes formål 29 3.3 Ligelighed 30 3.4 Folkebibliotekernes materialer 31 3.4.1 Indkøb 31 3.4.2 Kassation 32 3.4.3 Materialevalgspolitik 33 3.5 Folkebibliotekernes service over for enkeltpersoner og grupper 36 3.5.1 Indledning 36 3.5.2 Børnebiblioteksvirksomhed 36 3.5.3 Biblioteksbetjening af unge 37 3.5.4 Biblioteksbetjening af blinde 37 3.5.5 Biblioteksbetjening af andre læsehandicappede 39 3.5.6 Opsøgende biblioteksbetjening 40 3.5.7 Biblioteksaktiviteter på arbejdspladser 41 3.5.8 Biblioteksbetjening af søfarende 42 3.5.9 Biblioteksbetjening af gæstearbejdere 43 3.5.10 Biblioteksbetjening af det tyske mindretal i Sønderjylland 44
II 3.6. Folkebibliotekernes opgaver og aktiviteter 44 3.6.1 Informationsvirksomhed 44 3.6.2 Musikbiblioteksvirksomhed 46 3.6.3 Kunstbiblioteksvirksomhed 47 3.6.4 Lokalhistoriske samlinger og arkiver 47 3.6.5 Kulturelle arrangementer 49 3.6.6 Samarbejde med andre initiativtagere 50 3.6.7 Pr-virksomhed 50 3.6.8 De bibliotekariske uddannelser 51 3.7 Folkebibliotekernes lokaler 51 3.7.1 Lokalestandardens indflydelse på virksomheden 51 3.7.2 Lovgivning 52 3.7.3 Mødelokaler 53 3.8 Folkebibliotekernes administrative struktur 53 3.8.1 Folkebibliotekets tilhørsforhold 53 3.8.2 Folkebibliotekernes styrelse 54 3.8.3 Brugerindflydelse 55 3.9 Betjeningsstruktur 56 3.9.1 Det enkelte folkebibliotek 56 3.9.2 Biblioteksmæssigt samarbejde mellem kommuner 57 3.10 Centralbiblioteker 58 3.10.1 Hidtidige forhold 58 3.10.2 Centralbiblioteksopgavernes fremtidige udvikling 61 3.10.3 Den fremtidige centralbiblioteksstruktur 62 3.10.4 Status og finansiering 63 3.10.5 Centralbibliotekets styrelse 64 3.10.6 Centralbiblioteksvirksomheden på Bornholm 64 3.11 Hovedstadsregionens biblioteksvæsen 65 3.12 Udbygningsplanlægning 67 3.13 Overordnede instanser for folkebibliotekerne 67 3.13.1 Bibliotekstilsynet 68 3.13.2 Biblioteksrådet 68 3.14 Resumé af kapitel 3 68 Kapitel 4. Biblioteksbetjening af kursus- og uddannelsessøgende 4.1 Indledning 72 4.2 Skolebibliotekerne i folkeskolen 72 4.3 Biblioteksbetjening af andre uddannelsesinstututioner 79 4.4 Individuelt uddannelsessøgende 81 4.5 Biblioteksorientering 81 4.6 Betænkning fra udvalget vedrørende placering af undervisningsmaterialer 81 4.7 Resumé af kapitel 4 82 Kapitel 5. Forskningsbibliotekerne 5.1 Tilstand 84 5.1.1 Terminologi 84 5.1.2 Ressortforhold, 84 5.1.3 Typer 86 5.1.4 Fælles styrelse 88 5.1.5 Fælles foranstaltninger 89 5.2 Målsætning 90 5.3 Behov for central koordinering 91 5.3.1 Landsdækkende system 91 5.3.2 Anskaffelseskoordinering 92
III 5.3.3 Koordinering af betjeningen 94 5.3.4 Biblioteksteknisk koordinering 96 5.3.5 Fælles budgetbehandling 97 5.3.6 Konklusion 98 5.4 Behov for lokal koordinering 98 5.5 Fofslag 101 5.5.1 Lokal koordinering 101 5.5.2 Fælles styrelse for forskningsbiblioteker 103 5.5.3 Råd for forskningsbiblioteker 107 5.6 Resumé af kapitel 5 107 Kapitel 6. Bibliotekssamarbejde og fælles institutioner 6.1 Materialevalg og -anskaffelse 109 6.1.1 Koordinering af materialevalg 109 6.12 Central materialevalgsservice 110 6.1.3 Materialeanskaffelse og klargøring 112 6.2 Katalogisering og klassifikation 114 6.2.1 Standardisering 114 6.2.2 Central katalogisering 116 6.2.3 Fælleskataloger 117 6.3 Nationalbibliografien 117 6.3.1 Den danske nationalbibliografi 117 6.3.2 Dansk Bogfortegnelse 118 6.3.3 Styring 118 6.3.4 Øvrige principper for en nyordning 119 6.4 Automation 119 6.4.1 Biblioteksdata 120 6.4.2 Forskningsbibliotekerne 121 6.4.3 Samarbejde 122 6.5 Depotbiblioteker 122 6.5.1 Folkebibliotekernes Depotbibliotek 122 6.5.2 Depotbibliotek og fællesmagasin for forskningsbibliotekerne 123 6.5.3 Mulige fælles løsninger 123 6.6 Lånesamarbejdet 123 6.6.1 Indledning 123 6.6.2 Lånesamarbejdets principper 124 6.6.3 Lånesamarbejdets værktøj og hjælpemidler 125 6.6.4 Låneveje 125 6.6.5 Bibliotekernes Lånecentral 128 6.7 Fælles serviceinstitutioner 129 6.7.1 Bibliotekscentralen 129 6.7.2 Indbindingscentralen 130 6.7.3 Styrelse 130 6.8 Resumé af kapitel 6 130 Kapitel 7. Biblioteksdirektorat og bibliotekslov 7.1 Biblioteksdirektorat 132 7.1.1 Ét biblioteksdirektorat 132 7.1.2 Samling af offentlige biblioteker 132 7.1.3 Fælles betjeningsproblemer 132 7.1.4 Fælles anskaffelsesproblemer 133 7.1.5 Fælles publikationer 133 7.1.6 Fælles udviklingsarbejde 133 7.1.7 Fælles konsulentstab 133
IV 7.1.8 Fælles institutioner 134 7.1.9 Nationalt og internationalt samarbejde 134 7.1.10 Biblioteksdirektoratets struktur 134 7.2 Biblioteksråd 134 7.3 Bibliotekslov 135 7.4 Ressortministerium 136 7.4.1 Institution og bibliotek 136 7.4.2 Institutbiblioteker og hovedbibliotek 137 7.4.3 Konklusion 138 7.5 Resumé af kapitel 7 138 Kapitel 8. Økonomiske og ophavsretlige spørgsmål 8.1 Bibliotekernes finansiering 147 8.1.1 De kommunale biblioteker 147 8.1.2 De statslige biblioteker 149 8.2 Fælles rådighedssum 149 8.2.1 De nuværende rådighedssummer 149 8.2.2 Forslag om en fælles rådighedssum 149 8.3 Oversigt over tilskudsordninger m. v 151 8.3.1 Forslag om revision af tilskudsordninger efter gældende bibliotekslov... 151 8.3.2 Foreslåede bevillinger til fællesformål 151 8.4 Gratisprincip 152 8.4.1 Grundregel 152 8.4.2 Samfundsværdi 152 8.4.3 Edb-baseret og traditionel information 153 8.4.4 Betalingsordning 153 8.4.5 Finansiering 154 8.4.6 Former for edb-tjenester 154 8.4.7 Indstilling 155 8.5 Ophavsretlige spørgsmål 157 8.5.1 Båndkopier 157 8.5.2 Arkiv for radio- og tv-udsendelser 158 8.5.3 Lydbøger 158 8.5.4 Fotokopier 158 8.5.5 Overspilning af plader til bånd 158 8.5.6 Distribution af film 159 8.5.7 KODA-afgift 159 8.6 Resumé af kapitel 8 159 Kapitel 9. Nordisk biblioteksvæsen. Styrelse og lovgivning 9.1 Finland 161 9.2 Island 162 9.3 Norge 163 9.4 Sverige 164 Kapitel 10. Flertallets udkast til lov om biblioteker 10.1 Lovudkast 167 10.2 Kommentarer til lovudkastet 171 10.3 De økonomiske konsekvenser af lovudkastet 193 Kapitel 11. Et mindretals udkast til lov om biblioteker 11.1 Lovudkast 204 11.2 Bemærkninger til lovudkastet 209
v Bilag I. Bilag, der knytter sig direkte til betænkningen 224 1.1 Fordelingen af forskningsbibliotekernes udlån 1955/56-1976/77 225 1.2. Notat af 30. april 1979 fra Bibliotekskommissionens underudvalg om centralbiblioteker vedrørende centralbibliotekernes opgaver 226 1.3. Notat af 30. april 1979 fra Bibliotekskommissionens underudvalg om centralbiblioteker vedrørende centralbiblioteksudgifter 230 1.4. Skrivelse af 3. april 1979 fra De Storkøbenhavnske Folkebibliotekers Samarbejdsudvalg til Bibliotekskommissionen vedrørende nedlæggelse af Samarbejdsudvalgets dets nuværende form. m. v 233 1.5. Skrivelse af 22. marts 1979 fra Ministeriet for Kulturelle Anliggender til Bibliotekskommissionen vedrørende forslag om ophævelse af folkeskolelovens 17, stk. 2 og 3 235 1.6. Fra Specialudvalg 2's betænkning, bilag II, tabel 3: Sammenligning af institutbibliotekers og hovedbibliotekers bogkøbs og indbindingskonti. 237 1.7. Bilag til mindretalsudtalelse til kapitel 5.4. (Palle Birkelund og Morten Laursen Vig) 238 1.8 Skrivelse af 3. januar 1979 fra Ministeriet for Kulturelle Anliggender til Bibliotekskommissionen bilagt skrivelse af 14. december 1978 fra Københavns Universitets rektor Morten Lange med en af konsistoriums biblioteksudvalg udarbejdet betænkning vedrørende Københavns Universitets institutbiblioteker 241 1.9. Skrivelse med bilag af 19. december 1978 fra rektor ved Århus Universitet Carl F. Wandel vedrørende læreres og studerendes udtalelse om specialudvalg 2's betænkning 255 1.10. Notat om kriteriet for forskningsbiblioteker, der overføres til Biblioteksdirektoratet 258 1.11. Notat om organisationsmodeller for institutbiblioteker og hovedbiblioteker 260 Bilag II. Brevveksling mellem Ministeriet for Kulturelle Anliggender og Bibliotekskommissionen 262 Bilag III. Fortegnelse over andre henvendelser til kommissionen 366 Register 369
3 Indledning Indledning Bibliotekskommissionen blev nedsat af kulturminister Niels Matthiasen den 8. januar 1976 med følgende kommissorium: 1. Ministeriet for Kulturelle Anliggender nedsætter en kommission, der som et led i udformningen af en national informationsog bibliotekspolitik skal stille forslag om de ændringer i dansk biblioteksvæsens målsætning og struktur, som er nødvendige for at de offentlige bibliotekers ressourcer både samfundsøkonomisk og kulturpolitisk kan anvendes så hensigtsmæssigt som muligt. 2. Kommissonen skal behandle spørgsmålet om de overordnede organer, som bør indgå i det offentlige biblioteksvæsens struktur, herunder problemerne i forbindelse med den centrale administration af folke- og forskningsbiblioteksvæsenet, jfr. betænkning over forslag til lov om ændring af lov om folkebiblioteker m. v., afgivet 13. juni 1975 af Folketingets Kulturudvalg. 3. Kommissionen skal undersøge, hvordan man kan styrke samarbejdet mellem de forskellige bibliotekstyper, og hvilke muligheder der er for etablering eller videre udbygning af fælles institutioner. 4. Kommissionen skal drøfte afgrænsningen mellem de forskellige bibliotekstypers virkeområde og opgaver, bl. a. med henblik på alle grene af undervisningssektoren. 5. På grundlag af den indstilling som den særlige arbejdsgruppe, der er nedsat af Kulturministeriet, i 1975 har afgivet i»redegørelse fra kortlægningsgruppen vedrørende forskningsbibliotekernes administrative forhold m. v.«skal kommissionen fremkomme med forslag om forskningsbiblioteksvæsenets fremtidige struktur og styrelse. 6. Kommissionen skal drøfte folkebibliotekernes målsætning og struktur, herunder problemer i forbindelse med en tilskudsomlægning, samt den centrale administration og rådgivning på området. Spørgsmålet om folkebibliotekernes indkøbs- og kassationspolitik må indgå i kommissionsbehandlingen. 7. Kommissionen er bemyndiget til at drøfte andre biblioteksproblemer af faglig strukturel karakter og fremkomme med forslag til deres løsning. Til medlemmer af kommissionen beskikkedes ved nedsættelsen og den 28. januar 1976 Departementschef O. Perch Nielsen (formand). Fhv. minister Dorte Bennedsen. Rigsbibliotekar Palle Birkelund. Viceborgmester Juditthe Boock. Skolebiblioteksinspektør Jørgen Christiansen. Vicestadsbibliotekar Johs. Daugbjerg. Førstebibliotekar Holger Friis. Stadsbibliotekar Henning Gimbel. Afdelingschef Ernst Goldschmidt (udpeget af Undervisningsministeriet). Folketingsmedlem R. Lysholt Hansen. Deltidsbibliotekar Gunnar Knudsen. Borgmester Camma Larsen-Ledet (udpeget af Kommunernes Landsforening). Designeret biblioteksdirektor Kristian Lindbo-Larsen. Borgmester Chr. Nielsen. Borgmester Børge Schmidt. Amtsrådsmedlem Fritz Sevelsted (udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark). Overbibliotekar Karl V. Thomsen. Bibliotekar Birte Thornæs. Kontorchef E. Thrane. Overbibliotekar Morten Laursen Vig. I januar 1978 fritoges Birte Thornæs for hvervet som medlem af kommissionen, og i hendes sted beskikkedes vicestadsbibliotekar Leif Thorsen. I august 1978 fritoges Camma Larsen-Ledet for hvervet som medlem af kommissionen, og i hendes sted beskikkedes rådmand Thorkild Simonsen. Efter sin udnævnelse til undervisningsminister fritoges Dorte Bennedsen i januar 1979 for hvervet som medlem af kommissionen. Sekretærer for kommissionen har været: Ekspeditionssekretær Birgit Skole (leder af hovedsekretariatet)
Indledning 4 Kontorchef Pierre Bigandt. Biblioteksinspektør Ole Koch. Bibliotekskonsulent Ingerlise Koefoed. Førstebibliotekar Jacob Thomsen. Efter indstilling fra kommissionen nedsatte ministeren den 26. marts 1976 tillige otte specialudvalg med følgende kommissorier: Specialudvalg 1 : Udvalget har til opgave at udarbejde forslag til organisering af det fremtidige lånesamarbejde mellem forskellige bibliotekstyper med særligt henblik på deres benytteres differentierede behov og forandringerne heri og skal herved tage hensyn til det foreliggende forslag om oprettelse af en lånecentral til afløsning af Bibliotekernes Oplysningskontor. Det skal vurdere overcentralfunktionen (Statsbiblioteket) og folkebibliotekernes og andre bibliotekers behov for regionale materialeforsyningskilder (f. eks. centralbibliotekernes, universitetsbibliotekernes og amtscentralernes forsyningsopgaver). Det skal undersøge Landscentralens opgaver og muligheder i lånesamarbejdet (film, radio- og TVudsendelser). Det skal undersøge Depotbibliotekets opgaver i lånesamabejdet. Det skal vurdere de konsekvenser, en samlet edbregistrering vil få for lånesamarbejdet. Specialudvalg 2: Med udgangspunkt i»redegørelse fra kortlægningsgruppen vedrørende forskningsbibliotekernes administrative forhold m. v.«skal udvalget udarbejde forslag til forskningsbibliotekernes fremtidige struktur og styrelse. Udvalget skal i sit arbejde gå ud fra, at forskningsbibliotekerne har til opgave at gøre bøger, tidsskrifter og andet informations- og dokumentationsmateriale tilgængeligt for videnskabelige medarbejdere og studerende ved de højere og andre videregående uddannelsesinstitutioner, videnskabelige medarbejdere ved andre offentlige forskningsinstitutioner, den private sektors medarbejdere beskæftiget med forskning og udviklingsarbejde, lånere som gennem folkebibliotekerne søger speciallitteratur og individuelle lånere i øvrigt. En væsentlig opgave må desuden være at udøve en informations- og dokumentationsfunktion over for forskningsbibliotekernes brugere. Ved udarbejdelse af forslag om forskningsbibliotekernes fremtidige struktur og styrelse skal udvalget overveje, hvorledes den centrale administration af forskningsbiblioteksvæsenet bør organiseres, således at der under hensyn til de ovennævnte opgaver kan foretages en koordineret behandling af forskningsbibliotekernes budgetter, en prioritering af forskningsbibliotekernes opgaver og en ressourcetildeling, der er samordnet med de tilstræbte forsknings- og uddannelsespolitiske mål. I den forbindelse skal udvalget endvidere overveje principperne for oprettelse og drift af de højere uddannelsesinstitutioners institutbiblioteker samt andre institutioners biblioteker og deres indpasning i et samlet forskningsbibliotekssystem. Specialudvalg 3: Udvalget har til opgave at vurdere nødvendigheden af en mere formaliseret opgavefordeling og koordinering mellem forskningsbiblioteker, folkebiblioteker, amtscentraler for undervisningsmidler og biblioteker inden for alle grene af undervisningssektoren, i særdeleshed med henblik på at tilvejebringe en tilfredsstillende biblioteksbetjening af alle benyttergrupper inden for undervisningssektoren. Specialudvalg 4: Udvalget skal have til opgave at undersøge mulighederne for og ønskeligheden af en videre udbygning af fælles institutioner og foranstaltninger, så at disse tilsammen tilgodeser alle bibliotekstypers behov for fælles servicefunktioner. Det skal vurdere Bibliotekscentralens og Indbindingscentralens forhold til Landscentralen for Undervisningsmidler, det skal vurdere samarbejdsmuligheder mellem Biblioteksdata og forskningsbibliotekerne. Det skal vurdere Folkebibliotekernes Depotbiblioteks fremtidige virksomhed, herunder folkebibliotekernes kassationspolitik, samt undersøge muligheden for at udbygge Depotbiblioteket til et fælles depotbibliotek for folke- og forskningsbiblioteker, eventuelt etablere flere depotbiblioteker rundt i landet. Det skal endelig undersøge mulighederne for en bredere styring af det nationalbibliografiske apparat.
5 Indledning Specialudvalg 5: Udvalget skal undersøge folkebibliotekernes struktur, såvel den administrative struktur (de administrative enheder, samarbejdsordninger) som betjeningsstrukturen (specielt spørgsmålet om decentralisering). Udvalget skal også beskæftige sig med spørgsmålet om serviceniveauet sammenholdt med de bevillingsmæssige muligheder. Specialudvalg 6: Udvalget skal drøfte folkebibliotekernes målsætning og folkebibliotekernes opgaver over for børn og voksne, herunder deres opgaver over for grupper af befolkningen med behov for særlig biblioteksbetjening (f. eks. uddannelsessøgende og handicappede) og forpligtelserne over for informationsformidlingen. I forbindelse hermed skal udvalget drøfte materialevalgspolitikken og de lokaler og materialer, som folkebibliotekerne for at opfylde deres formål må råde over i de forskellige former for formidling. Endvidere skal udvalget drøfte folkebibliotekernes rolle i det lokale kulturelle liv. Specialudvalg 6 afgiver først rapport til Bibliotekskommissionen efter at have drøftet rapporten fra specialudvalg 3. Specialudvalg 7: Udvalget skal undersøge folkebibliotekernes ressourceanvendelse samt deres arbejdsmetoder og -præstationer. Udvalget skal undersøge, om der gennem en øget benyttelse af central service eller gennem ændringer i den lokale organisation kan opnås yderligere rationaliserings- og driftsøkonomiske fordele for det enkelte biblioteksvæsens serviceniveau. Udvalget skal endvidere overveje, om det vil være en fordel at harmonisere disse funktioner i folkebibliotekerne med de tilsvarende funktioner i forskningsbibliotekerne. Det forudsættes, at udvalgets vurderinger og forslag fremsættes i fælleskab med specialudvalg 8. Specialudvalg 8: Udvalget skal undersøge forskningsbibliotekernes ressourceanvendelse samt deres arbejdsmetoder og -præstationer sammenholdt med serviceniveau. Udvalget skal undersøge, om der gennem en øget benyttelse af centrale serviceforanstaltninger kan opnås yderligere rationaliseringsmæssige og driftsøkonomiske fordele. Endelig skal udvalget - eventuelt i samarbejde med andre specialudvalg under kommissionen - overveje de fremtidige organisatoriske rammer for harmonisering og standardisering af katalogisering, klassificering, indbinding, bogpleje, indkøb, international udveksling og andre biblioteksfunktioner. Udvalget skal endvidere overveje, om det vil være en fordel at harmonisere disse funktioner i forskningsbibliotekerne med de tilsvarende funktioner i folkebibliotekerne. Det forudsættes, at udvalgets vurderinger og forslag fremsættes i fællesskab med specialudvalg 7. I specialudvalgene var en lang række institutioner, organisationer og styrelser m. v. repræsenteret med medlemmer, som var udpeget efter indstilling fra de pågældende. Specialudvalgene afgav i løbet af 1978 hver sin betænkning. Disse betænkninger - og den debat de har givet anledning til efter deres fremkomst - har udgjort den væsentligste del af grundlaget for kommissionens forhandlinger og overvejelser. Kommissionen har selv nedsat to underudvalg. I april 1978 anmodede man således Jørgen Christiansen, Johs. Daugbjerg og Børge Schmidt om at udarbejde et oplæg om det storkøbenhavnske biblioteksspørgsmål, og endvidere anmodede kommissionen i januar 1979 et underudvalg under Henning Gimbels ledelse om at udarbejde et oplæg vedrørende centralbibliotekernes opgaver, styrelse og finansiering. Medlemmer af dette underudvalg var i øvrigt R. Lysholt Hansen, biblioteksinspektør V. Klingberg-Nielsen, Fritz Sevelsted, Thorkild Simonsen, stadsbibliotekar Carsten Tofte, kontorchef Niels Arthur Hansen fra Amtsrådsforeningen i Danmark og fuldmægtig Hans Sylvest fra Kommunernes Landsforening. Som sekretær for dette underudvalg fungerede bibliotekskonsulent Jan Østergaard Bertelsen. Bibliotekstilsynet og Rigsbibliotekarembedet har på adskillige områder bistået kommissionen med undersøgelser og oplysninger til brug for arbejdet. Kommissionen har afholdt 22 møder, hvoraf flere af to eller tre dages varighed.
Indledning 6 Herudover har kommissionens medlemmer den 29. marts 1979 deltaget i en høring, til hvilken der blandt andet var indbudt repræsentanter for samtlige de institutioner, organisationer og styrelser m. v., der havde været repræsenteret i specialudvalgene. De indbudte fik lejlighed til at udtale sig om et inden høringen udarbejdet udkast til kapitel 1-9 i kommissionens betænkning. Fra Ministeriet for Kulturelle Anliggender har kommissionen modtaget en række forespørgsler og henstillinger. Disse findes alle - sammen med de af kommissionen afgivne svar - optrykt som bilag til betænkningen. Andre henvendelser til kommssionen er opført i den oversigt, der ledsager betænkningen. I det omfang disse henvendelser knytter sig direkte til betænkningen, er de tillige optrykt som bilag. København, den 22. juni 1979. Palle Birkelund Juditthe Boock Jørgen Christiansen Johs. Daugbjerg Holger Friis Henning Gimbel Ernst Goldschmidt R. Lysholt Hansen Gunnar Knudsen Kr. Lindbo-Larsen Chr. Nielsen O. Perch Nielsen Børge Schmidt Fritz Sevelsted Thorkild Simonsen Karl V. Thomsen Leif Thorsen E. Thrane Morten Laursen Vig Pierre Bigandt. Ole Koch. Ingerlise Koefoed. Birgit Skole. Jacob Thomsen
7 Hovedresumé Hovedresumé Indledning Bibliotekskommissionen blev nedsat af ministeren for kulturelle anliggender 1976. Efter indstilling fra kommissionen nedsatte ministeren samme år 8 specialudvalg, der i 1978 afgav betænkninger, som har udgjort et væsentligt grundlag for kommissionens forhandlinger og overvejelser. Bibliotekskommissionen har taget sit udgangspunkt i en helhedsbetragtning af dansk biblioteksvæsen som led i en national informations- og bibliotekspolitik. Ud fra samfundsøkonomiske og kulturpolitiske hensyn har det været Bibliotekskommissionens mål at sikre den mest hensigtsmæssige udnyttelse af de offentlige bibliotekers ressourcer. Det offentlige biblioteksvæsen Bibliotekslov For at sikre koordineringen og gennemførelsen af fællesforanstaltninger i det offentlige biblioteksvæsen stiller Bibliotekskommissionen forslag om en bibliotekslov for alle offentlige biblioteker. Dette betyder, at en dansk bibliotekslov for første gang ikke blot omfatter folkebibliotekerne, men tillige indeholder bestemmelser for de offentlige forskningsbiblioteker. Biblioteksloven understreger, at bibliotekerne udgør en helhed, og loven indeholder fælles formålsbestemmelser for hele det offentlige biblioteksvæsen og angiver desuden de særlige opgaver, der påhviler henholdsvis folkebibliotekerne og forskningsbibliotekerne. Biblioteksdirektorat Ud fra det helhedssynspunkt, Bibliotekskommissionen har anlagt på biblioteksvæsenet, stiller kommissionen forslag om, at der ved biblioteksloven oprettes et biblioteksdirektorat under Ministeriet for Kulturelle Anliggender for både folkebiblioteker og forskningsbiblioteker 1 ). Biblioteksdirektoratet skal varetage opgaver, der er af fælles karakter for alle folkebiblioteker eller for alle offentligt finansierede eller støttede forskningsbiblioteker. Direktoratet skal tillige varetage opgaver, der er fælles for de to bibliotekssektorer, herunder fælles udviklingsarbejde, ikke mindst på edb-området, standardiserings- og rationaliseringsforanstaltninger, udarbejdelse af generelle regler om betjening og anskaffelse, udgivelse af fælles publikationer, drift af fælles institutioner og officiel deltagelse i internationalt bibliotekssamarbejde. Endvidere skal Biblioteksdirektoratet videreføre de opgaver, som Bibliotekstilsynet og Rigsbibliotekarembedet hidtil har varetaget over for henholdsvis folke- og forskningsbiblioteker, behandle budgetforslag fra de forskningsbiblioteker, der hører under direktoratet, samt yde faglig rådgivning og anden bistand til biblioteker og offentlige myndigheder. For at Biblioteksdirektoratet kan foretage en koordineret behandling af forskningsbibli- ') Mindretal I Et mindretal på 3 medlemmer finder ikke, at fællesskabet mellem folkebiblioteker og forskningsbiblioteker kan begrunde oprettelse af et fælles biblioteksdirektorat, i særdeleshed ikke når dette vil medføre organisatorisk og ressortmæssig løsrivelse fra de uddannelsesinstitutioner, som de fleste forskningsbiblioteker betjener. Mindretallet foreslår oprettet en særskilt forskningsbiblioteksstyrelse under Undervisningsministeriet med et rådgivende forskningsbiblioteksråd og en fællesrepræsentation for danske forskningsbiblioteker. Mindretal 2 Et andet mindretal på 2 medlemmer finder ikke, at der på nuværende tidspunkt bør oprettes et fælles direktorat, men foreslår to direktorater for henholdsvis folkebiblioteker og forskningsbiblioteker, begge placeret under Ministeriet for Kulturelle Anliggender. Mindretallet foreslår, at biblioteksrådet for henholdsvis folke- og forskningsbiblioteker får besluttende kompetence i forhold til direktoraterne. Desuden foreslår mindretallet en fællesrepræsentation for danske forskningsbiblioteker samt et fællesråd for folke- og forskningsbiblioteker.
Hovedresumé. 8 otekernes budgetter og en samlet prioritering af deres opgaver, foreslås en række offentlige universitets- og hovedfagbiblioteker med selvstændige finanslovkonti overflyttet til Biblioteksdirektoratet sammen med Det Kongelige Bibliotek, Odense Universitetsbibliotek, Statsbiblioteket, Universitetsbibliotekets 1. og 2. afdeling samt Danmarks Pædagogiske Bibliotek, der alle i forvejen har egne finanslovskonti. Biblioteksråd I tilknytning til Biblioteksdirektoratet oprettes et bredt sammensat rådgivende organ, Biblioteksrådet. Fælles rådighedssum Der foreslås oprettet en rådighedssum til løsning af biblioteksvæsenets fælles opgaver og af fællesopgaver for enten folkebibliotekerne eller forskningsbibliotekerne. Rådighedssummen foreslås som en statsbevilling, der svarer til 1 procent af bibliotekernes udgifter 2 ). De hidtidige rådighedssummer ophæves og bevillinger til visse permanente virksomheder optages på finansloven. Den fælles rådighedssum fordeles af ministeren efter indstilling fra et fordelingsudvalg. Nationalbibliografi I samarbejde med et nationalbibliografisk råd skal Biblioteksdirektoratet administrere en statsbevilling til udarbejdelse og udgivelse af nationalbibliografien, som består af en række forskellige publikationer. Direktoratet skal sikre publicering af den samlede nationalbibliografi og tage initiativ til bibliografisk dækning på områder, hvor en registrering mangler. 3 ). Lånesamarbejde Biblioteksdirektoratet skal varetage centrale opgaver indenfor lånesamarbejdet mellem alle biblioteker, der finansieres af det offentlige. Lånesamarbejdet styrkes ved oprettelse af Bibliotekernes Lånecentral til lokalisering af eftersøgte bøger, formidling af internationale låneaftaler, varetagelse af låneforbindelsen med udlandet, udarbejdelse af praktiske hjælpemidler og central vejledning i alle spørgsmål om bibliotekernes indbyrdes lånevirksomhed. Folkebibliotekerne bør søge bøger fremskaffet fra andre biblioteker uden kvalitetsvurdering, når bøgerne kan findes ad de normale låneveje. 4 ) Heltidsbiblioteker skal kunne sende lokaliserede bestillinger direkte til det långivende bibliotek, medmindre der er mulighed for, at materialet er anskaffet af centralbiblioteket. Folkebibliotekernes formidling af lån fra amtscentraler bør i princippet omfatte alt udlånsmateriale, der er registreret som enkelttitler, og finde sted igennem centralbibliotekerne. Statsbibliotekets funktion som overcentral bør fremgå af loven. Funktionen bør videreføres og udvides til at omfatte hele landet. Den del af uddannelsessektorens biblioteker, hvis forpligtelse udelukkende gælder en uddannelsesinstitution, f. eks. institutbiblioteker på de højere uddannelsesinstitutioner, bør være forpligtet til udlån gennem andre biblioteker, når det gælder materiale, som ikke er anskaffet i de fuldt offentlige biblioteker. Gratisprincippet Det må være en grundregel i dansk biblioteksvæsen, at der ikke tages betaling for benyttelse af biblioteker. En gruppe medlemmer mener, at dette princip undtagelsesfrit kan gennemføres også for de edb-baserede dokumentationstjenester, hvor biblioteker skal betale afgifter for benyttelsen. Et medlem finder, at det udelukkende kan være tilladt bibliotekerne at opkræve betaling for løbende litteraturovervågning (sditjenester). En tredje gruppe mener, at en generel forpligtelse for bibliotekerne til aldrig at opkræve betaling ville føre til urimeligheder, at der 2 ) Et mindretal (3 medlemmer) kan ikke tiltræde, at der på finansloven søges bevilget en rådighedssum til løsning af folkebibliotekernes og forskningsbibliotekernes fælles opgaver. 3 ) Et mindretal (1 medlem) mener, at de nationalbibliografiske produkter skal tilbydes alle offentlige biblioteker vederlagsfrit. ') Et mindretal (1 medlem) mener, at biblioteker, som af kvalitetsgrunde har afvist at anskaffe en bestemt titel, ikke bør være forpligtet til at bestille denne titel fra andre biblioteker.
9 Hovedresumé ikke kan trækkes en skarp grænse mellem sdi-søgninger og; andre edb-søgninger, og at en refusion af særlige afgifter i visse nærmere bestemte tilfælde må kunne pålægges låneren. Ophavsret Det henstilles, at bibliotekernes ønsker om brugernes udvidede adgang til båndkopier af radio- og TV-udsendelser i videst muligt omfang imødekommes ved revision af ophavsretslovens 17. Bibliotekernes adgang til fotokopiering foreslås udvidet ved en ændring af gældende anordning. En ret for bibliotekerne til at overspille plader til bånd bør søges tilvejebragt ved aftale eller lovbestemt tvangslicens. Folkebiblioteker Finansiering Det er Bibliotekskommissionens opfattelse, at statsrefusionen til folkebiblioteksvirksomheden har haft afgørende betydning for folkebibliotekernes hidtidige opbygning og for udviklingen hen imod en ligelig og ensartet biblioteksbetjening. Denne udvikling er imidlertid ikke afsluttet, og der er stadig betydelige forskelle på det biblioteksmæssige grundniveau i kommuner af samme størrelse og karakter. Bibliotekskommissionen anbefaler derfor, at overgangen til bloktilskud udskydes i 5 år fra den nye bibliotekslovs ikrafttræden, og at statens refusion af folkebibliotekernes driftsudgifter opretholdes i denne periode. 5 ) Struktur og styrelse Folkebibliotekerne bør fortsat være primærkommunale institutioner. Hver kommune bør være forpligtet til alene eller i samarbejde med en anden kommune (andre kommuner) at drive et folkebibliotek. Samarbejdet behøver ikke som hidtil at omfatte hele kommuner, men bestemmelsen om delvist samarbejde bør udformes som en dispensationsordning, således at den ikke ændrer definitionen af kommunen som bibliotekets virkeområde. Under forudsætning af, at biblioteksloven træder i kraft den 1. januar 1981, foreslår Bibliotekskommissionen, at alle folkebiblioteker fra 1. januar 1983 skal ledes af faguddannet heltidsansat bibliotekar. Deltidsbibliotekarernes fremtidige forhold foreslås ordnet ved aftale mellem de berørte parter, men ministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelserne herom. Det er forudsat, at Danmarks Biblioteksskoles pligt til at uddanne deltidsbibliotekarer bortfalder, og at ansættelsen af deltidsbibliotekarer ophører ved lovens ikrafttræden. Ifølge bestemmelser om kommunernes styrelse henføres folkebiblioteket under et stående udvalgs forretningsområde, oftest under det kulturelle udvalg, som i de fleste kommuner omfatter både undervisnings- og kultursektoren. Bibliotekskommissionen anbefaler, at kommuner over en vis størrelse nedsætter et særligt kulturelt udvalg, omfattende folkebibliotek og andre kommunale kulturinstitutioner, og et særligt skoleudvalg, omfattende folkeskolen og andre kommunale uddannelsesinstitutioner. Bibliotekskommissionen anbefaler, at folkebiblioteket får stilling som selvstændig forvaltningsgren. Den ledende bibliotekar bør deltage i møder i det stående udvalg, repræsentanter for bibliotekspersonalet bør kunne deltage i møderne, når der er behov for deres særlige sagkundskab. Centralbibliotekerne Bibliotekskommissionen anbefaler, at der fortsat skal være et centralbibliotek for hvert amt. Centralbiblioteket skal som hidtil fungere som folkebibliotek for hjemstedskommunen og som centralbibliotek for amtets folkebiblioteker. Centralbiblioteket bør virke som overbygning på de enkelte folkebibliotekers materialesamlinger, det bør bidrage til koordineringen af biblioteksarbejdet i centralbiblioteksområdet, herunder (sammen med amtscentralen) til koordineringen mellem folkebibliotekerne og undervisningssektorens biblioteker, det bør bistå de enkelte folkebiblioteker m.h.t. materialeanskaffelse, fysisk planlægning m. v. Centralbiblioteket bør desuden 5 ) Et mindretal (3 medlemmer) er af den opfattelse, at den nuværende refusionsordning har mistet sin betydning, og har ingen betænkelighed ved overgangen til bloktilskud. Tilskudsomlægningen bør efter mindretallets indstilling gennemføres samtidig med, at den nye bibliotekslov træder i kraft.