,3 Bruxelles, den 16. maj 2002 5HVXOWDWWDYOHQIRUGHWLQGUHPDUNHGIUHPVNULGWPHQ VWDGLJKDQGHOVKLQGULQJHU (Q VWRU GHO DI GHQ (8ORYJLYQLQJ VRP HU EOHYHW JRGNHQGW DI (8ODQGHQHV PLQLVWUH L 5nGHW RJ DI (XURSD3DUODPHQWHW HU VWDGLJ LNNH JHQQHPI UW L QDWLRQDOUHWYLVHUGHQVHQHVWHXGJDYHDIUHVXOWDWWDYOHQIRUGHWLQGUHPDUNHG.XQ V\Y (8ODQGH 6YHULJH 'DQPDUN )LQODQG 'HW )RUHQHGH.RQJHULJH 1HGHUODQGHQH %HOJLHQ RJ 6SDQLHQ RSI\OGHU GHQ PnOV WQLQJ VRP EOHY VDW Sn (8WRSP GHW L 6WRFNKROP L IRUnUHW QHPOLJ DW JHQQHPI UHOVHVHIWHUVO EHW K MVW Pn Y UH GYV DW PLQGVW DI GLUHNWLYHUQHRPGHWLQGUHPDUNHGVNDOY UHRPVDWWLOQDWLRQDOORYJLYQLQJ'HW )RUHQHGH.RQJHULJH RJ %HOJLHQ KDU GH VLGVWH VHNV PnQHGHU JMRUW V UOLJW VWRUH IUHPVNULGW IRU DW RSI\OGH GHWWH NUDY PHQV )UDQNULJ *U NHQODQG 7\VNODQG RJ,UODQG HU O QJVW IUD PnOHW.RPPLVVLRQHQ IRUV JHU RJVn DW In (8ODQGHQHWLODWY UHPHUHRSP UNVRPPHSnRPEHVWHPPHOVHUQHRPGHW LQGUH PDUNHG EOLYHU DQYHQGW NRUUHNW L SUDNVLV Vn YLUNVRPKHGHU RJ ERUJHUH GHU QVNHUDWJ UHEUXJDIGHUHVUHWWLJKHGHULGHWLQGUHPDUNHGVW GHUSnVn In SUDNWLVNH SUREOHPHU VRP RYHUKRYHGHW PXOLJW, UHVXOWDWWDYOHQ V WWHV GHU IRNXV Sn WHNQLVNH KLQGULQJHU IRU GH IULH YDUHEHY JHOVHU LQGHQ IRU GHW LQGUH PDUNHG'HWIUHPJnUDIUHVXOWDWWDYOHQDWGHQJHQHUHOOH NRQRPLVNHXGYLNOLQJ HUPLQGUHJXQVWLJLGHVHNWRUHUKYRUGHUIRUWVDWHUKLQGULQJHUIHNVLQGHQIRU E\JJHYDUHU 5HVXOWDWHUQH DI HQ SULVXQGHUV JHOVH DI GDJOLJYDUHU RJ KXVKROGQLQJVDUWLNOHUYLVHUDWGHUHUVWRUHSULVIRUVNHOOHL(XURSD)RUVDPPH YDUHNDQIRUEUXJHUQHL QRJOH(8ODQGH ULVLNHUH DW VNXOOH EHWDOH RYHU GREEHOW VnPHJHWVRPIRUEUXJHUQHLDQGUH(8ODQGH Kommissionsmedlem Frits Bolkestein, der har det indre marked som ansvarsområde, sagde ved offentliggørelsen af resultattavlen: "Det er skuffende, at kun syv EU-lande i øjeblikket opfylder det mål, der er blevet fastsat af Det Europæiske Råd, nemlig at nedbringe gennemførelsesefterslæbet til 1,5 % eller derunder. EU-lederne havde derfor ikke andet valg på topmødet i Barcelona end at forlænge fristen for at opfylde målsætningen til foråret 2003. Lad mig sige det helt klart: Der er ingen undskyldning for ikke at overholde de frister for gennemførelsen af vigtige foranstaltninger, som EU-landene selv har sat. De EU-lande, som stadig halter bagefter, må nu se at opfylde deres juridiske og politiske forpligtelser. På topmødet i Barcelona blev der opnået enighed om nultolerance i forbindelse med direktiver, hvor gennemførelsen er forsinket to år eller mere. En sådan åbenlys mangel på handling efterlader store huller i det indre marked til skade for både borgere og erhvervsliv."
Det indre marked spiller en afgørende rolle, når det gælder om at opfylde EU's målsætning om at blive den mest dynamiske økonomi i verden inden 2010. Det giver EU-borgerne et større udvalg af varer og tjenesteydelser af god kvalitet og større frihed til at rejse, arbejde, studere og bo i andre EU-lande. Det indre marked indebærer også en mere effektiv fordeling af ressourcerne og bedre handelsmuligheder for erhvervslivet. Det indre marked kan imidlertid kun udfolde sit potentiale helt, hvis direktiver, som der er opnået enighed om, også gennemføres og anvendes af EU-landene. Resultattavlen for det indre marked lægger pres på EU-landene ved at vise, hvordan de klarer sig i forhold til hinanden, når det gælder om at gennemføre lovgivningen. Det er en strategi, der har fungeret godt: Gennemførelsesefterslæbet i EU er faldet konstant fra 6,3 % i 1997 til 1,8 % nu. Der ser ud til at være en førergruppe af EU-lande, som har opfyldt målet på 1,5 % flere gange, og som har truffet foranstaltninger, som tyder på, at de også vil gøre det fremover. Udfordringen for de øvrige EU-lande består i at indhente førergruppen. Frankrig og Tyskland ser imidlertid ud til at være løbet ind i forhindringer, idet ingen af dem har gjort store fremskridt de seneste seks til tolv måneder (Frankrig er oven i købet faldet noget tilbage siden november sidste år). *HQQHPI UHOVHQDIGLUHNWLYHURPGHWLQGUHPDUNHG EU-landenes efterslæb pr. 15. april 2002 (i procent) F EL D IRL L A P I B E UK NL FIN DK S 3,1 2,7 2,4 2,4 2,3 2,1 2,1 1,7 1,5 1,5 1,5 1,3 0,9 0,7 0,7 På EU-topmødet i Lissabon i marts 2000 blev økonomisk reform som katalysator for det indre marked fastsat som et højt prioriteret mål, og dette er blevet yderligere styrket på de senere topmøder. Det betyder, at nye direktiver ofte godkendes. At få disse nye direktiver gennemført i national ret i tide kræver en konstant indsats, og hvis der blot slækkes det mindste på denne indsats, kan det hurtigt medføre, at EUlandene falder tilbage. Selv de EU-lande, som i øjeblikket opfylder 1,5 %-målet, må derfor fortsat lægge sig i selen. For flere medlemsstaters vedkommende er efterslæbet vokset med et eller flere direktiver siden resultattavlen fra november 2001. Ændring i antal ikke-gennemførte direktiver siden 15. oktober 2001 FIN L E F IRL I NL DK D EL S P A B UK +4 +4 +3 +2 +1 0 0-1 -2-3 -3-5 -11-11 -20 Nedenstående tabel er en "opgaveliste" for EU-landene med henblik på topmødet i foråret 2003. Af den første linje fremgår, hvor mange direktiver EU-landene skal have gennemført for (fortsat) at opfylde 1,5 %-målet. Af anden linje fremgår, hvor mange direktiver der skal være gennemført senest i foråret 2003, hvis den nye 0 %- målsætning for direktiver, hvis gennemførelse er mere end to år forsinket, skal opfyldes. 2
Det vil sandsynligvis være specielt vanskeligt at gennemføre disse ældre direktiver. Hvis gennemførelsen allerede er over et år forsinket, kan forsinkelsen sikkert ikke blot forklares ved administrativ træghed eller tidsmæssige problemer i de nationale parlamenter. Antal direktiver, der skal gennemføres senest i foråret 2003, hvis Det Europæiske Råds mål skal nås - EL F IRL A D L P UK B E I NL FIN S DK 1,5 %-målet 81 80 77 74 73 70 69 59 58 58 57 54 52 52 49 0 %-målet 13 18 11 7 15 16 6 5 10 12 5 7 1 2 2 2YHUWU GHOVHU Det samlede antal overtrædelsessager i forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen af regler om det indre marked er steget med 2 % siden resultattavlen fra november 2001 og er nu på over 1 500 sager. Frankrig og Italien tegner sig stadig for omkring 30 % af alle overtrædelser. Verserende overtrædelsessager pr. EU-land F I D IRL E B EL UK A NL P DK FIN S L 205 193 138 138 137 129 123 108 80 57 53 40 38 37 32 Evalueringen af strategien for det indre marked 2002 (se IP/02/541) indeholder et nyt mål, der går ud på at begrænse antallet af overtrædelsessager vedrørende forkert anvendelse af lovgivningen om det indre marked med mindst 10 % inden foråret 2003. Irland og Spanien har flest af denne type overtrædelser (hhv. 100 og 96). Der er tale om sager, som bør løses pragmatisk. /XNQLQJDIKXOOHULORYJLYQLQJHQ I resultattavlen gøres der også rede for fremskridtene med hensyn til at gennemføre foranstaltninger, der skal få det indre marked til at fungere bedre. Kun omkring halvdelen af de initiativer, der blev sat som mål i strategien for det indre marked, er imidlertid blevet gennemført til tiden. Inden udgangen af året skal 13 initiativer være gennemført. Heriblandt skal nævnes vedtagelse af forslagene om at modernisere og forenkle EU's regler om offentlige udbud og om indførelsen af et EF-patent samt forskellige foranstaltninger inden for finansielle tjenesteydelser, energi, transport og konkurrencepolitik. Hvis de finansielle markeder bliver helt integreret, kan det bidrage med yderligere 43 mia. EUR pr. år til EU's BNP. Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser har gjort gode fremskridt: 27 ud af 42 foranstaltninger er nu blevet gennemført. )ULHYDUHEHY JHOVHU På EU-topmødet i Barcelona blev Kommissionen anmodet om i resultattavlen at gøre rede for tekniske handelshindringer. For at efterkomme denne opfordring har Kommissionen i første omgang gennemført korte analyser i fire industrisektorer (teleterminaludstyr, byggevarer, cykler og øl), hvor der peges på en række stadig eksisterende flaskehalse og gøres rede for de fremskridt, der er sket. Omkring halvdelen af varehandelen mellem EU-landene er omfattet af harmoniseret EU-lovgivning, der skal lette de frie varebevægelser. I denne "harmoniserede sektor" er teleterminaludstyr (f.eks. mobiltelefoner, modemmer og fjernbetjeninger) en af succeshistorierne. 3
Nøglen til succes var, at både erhvervsfolk og politikere erkendte, hvor vigtig sektoren ville blive, og at der var et behov for at finde løsninger på europæisk plan for at fjerne de største tekniske handelshindringer. Industrien står nu over for store omkostningsmæssige udfordringer ved indførelsen af tredjegenerationsstandarden UMTS. Harmoniseringen på EU-plan vil også fremover være en støtte for industrien, når den bestræber sig på at give kunderne reelle fordele. For byggevarers vedkommende har harmoniseringen på EU-plan imidlertid indtil videre ikke være så stor en succes. Selv om der er gjort en stor indsats i de sidste ti år, er der stadig kun få harmoniserede EU-standarder, og handelen med byggevarer ligger under gennemsnittet. Denne situation vanskeliggøres yderligere af, at de nationale bygningsbestemmelser stadig giver anledning til komplekse tekniske handelshindringer. Der ser dog ud til at være lys forude, idet der er ved at blive indført nye europæiske standarder. Der vil til stadighed i resultattavlen blive holdt øje med fremskridtene i denne vigtige sektor. De tekniske bestemmelser for cykler er ikke blevet harmoniseret, og de nationale tekniske handelshindringer indebærer stadig unødvendige omkostninger for handelen for de små og mellemstore virksomheder, som denne industri i EU overvejende består af. På cykelindustriens initiativ er Den Europæiske Standardiseringsorganisation CEN ved at udarbejde en ny europæisk standard for cykler. Når denne nye europæiske standard er blevet vedtaget af CEN, bør alle nationale standarder udgå, hvilket i væsentlig grad vil bidrage til at begrænse de tekniske handelshindringer. Efter at der i løbet af de sidste 15 år er blevet fundet en løsning på en lang række problemer, synes princippet om gensidig anerkendelse nu at fungere godt for den europæiske ølindustri. Der er ikke længere særlige tekniske handelshindringer, der forhindrer øllet i at strømme frit over grænserne. De store forskelle i skatter og afgifter medfører dog en række markedsforvridninger, som hindrer det indre marked i at fungere gnidningsløst. Afgift og moms i euro pr. liter øl - D E L F EL P I NL B A DK S UK IRL FIN Afgifter 0,10 0,10 0,10 0,13 0,14 0,15 0,18 0,21 0,21 0,26 0,46 0,86 0,99 0,99 1,43 Moms 0,02 0,02 0,02 0,03 0,03 0,03 0,04 0,04 0,04 0,05 0,12 0,22 0,17 0,21 0,31 I alt 0,12 0,12 0,12 0,16 0,17 0,18 0,22 0,25 0,25 0,31 0,58 1,08 1,16 1,20 1,74 4
'DJOLJYDUHSULVHUL(8 En stor undersøgelse støttet af Kommissionen har vist, at der er store prisforskelle på dagligvarer og husholdningsartikler i EU. Prisen for en Mars i det dyreste land (Danmark) er f.eks. dobbelt på høj som i det billigste land (Belgien). På samme måde er en Coca-Cola dobbelt så dyr i Danmark som i Tyskland. Prisforskelle for mærkevarer i EU-landene (gennemsnitlig 100) Vare Højeste priser Laveste priser Forhold mellem billigste/dyreste Evian mineralvand Finland 189 Frankrig 44 4.3 Barilla spaghetti Sverige 138 Italien 59 2.3 Heinz ketchup Italien 138 Tyskland 66 2.1 Kellogg s cornflakes Grækenland 152 UK 71 2.1 Mars Danmark 143 Belgien 73 2.0 Coca-Cola Danmark 139 Tyskland 73 1.9 Fanta Sverige 146 Nederlandene 77 1.9 Nivea barberskum UK 142 Frankrig 81 1.8 Colgate tandpasta UK 126 Portugal/Spanien 76 1.7 Elvital shampoo Irland 126 Spanien 76 1.7 Nescafé Italien 133 Grækenland 77 1.7 Ingen enkelt faktor kan fuldt ud forklare disse prisforskelle, men varierende konkurrenceforhold mellem varer og lande synes at bære en stor del af ansvaret ligesom f.eks. kultur, klima, lokale præferencer og transportomkostninger. De meget store prisforskelle for visse enkeltvarer tyder på, at nogle producenter udnytter markedsopsplitningen ved at anvende en forskellig prispolitik på de forskellige nationale markeder. Der er rigelig plads til større priskonvergens. En række lovgivningsmæssige faktorer synes at bidrage til, at priserne ikke presses ned, idet de forhindrer detailhandlerne i at annoncere og sælge på tværs af grænserne og/eller i at anvende EU-dækkende strategier. Som eksempel skal nævnes forskellig lovgivning om kommerciel kommunikation, byplanlægning, tilladte varer og franchisingordninger. Alt dette kan gøre det vanskeligere for detailhandelen at komme ind på nye markeder og konkurrere med de aktører, der allerede er etableret der. Hele den nye resultattavle for det indre marked findes på følgende netsted: http://europa.eu.int/comm/internal_market/en/update/score/index.htm 5