MAJ 2006 (2HF061-DAA) Tema: Fantasi H æfte 1
Prøvemateriale Hæfte 1 Side Tema...................................................... 4 Opgaveformuleringer......................................... 4 Fællestekster udleveres kl. 9.00: 1. Christian Monggaard Christensen: Fantasy: Fantasien flyder frit...... 5 2. Slangen og den lille Pige.................................... 7 3. Bruno Bettelheim: Frygt for fantasien........................... 8 Billeder: Side 10: Lars Rasmussen: Kriger med trofæ. Maleri (35 x 25 cm), 1976. Side 11: W. i.t.c.h. Tegneserie, Walt Disney Company, 2005. Hæfte 2 Særtekster udleveres kl. 10.30: 4. Eventyr af H.C. Andersen 5. Artikel af Else Marie Nygaard 6. Artikel af Kristian Lindberg Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet. 3
Justering af opgaver fra skriftlig dansk HF maj 2006 (2HF061-DAA) (gældende fra sommereksamen 2009) Justeringen (i forhold til udgaven i de trykte sæt) skyldes to ændringer: 1) i antal og typer af opgavegenrer, så der nu er tre genrer: Analyserende oplæg, introducerende artikel og argumenterende artikel, 2) i læserforudsætningerne, så materialet i hæfte 1 ikke forudsættes kendt af læserne. Dette eksamenssæt bruges i Skriftlig dansk i hf i øvelse 91. Desuden i supplerende stile. Tema: Fantasi Tekster og billeder i hæfte 1 og 2 handler om forholdet mellem fantasi og virkelighed i forskellige former for eventyr: folkeeventyr, kunsteventyr, computerspil m.m. Opgaveformuleringer Du skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør opgavens nummer, og formuler selv en overskrift som led i din besvarelse. Opgave 1 Skriv et analyserende oplæg til et HF-hold om eventyrgenren. Som en del af besvarelsen skal du analysere og fortolke H.C. Andersens eventyr (tekst 4). Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Opgave 2 Skriv en argumenterende artikel til avisen om, hvordan børn og unge bruger og påvirkes af forskellige former for eventyr. Som en del af besvarelsen skal du redegøre for og debattere de centrale synspunkter i Else Marie Nygaards artikel (tekst 5) og i Bruno Bettelheims tekst (tekst 3). Du kan inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Opgave 3 (Efter justeringen af opgavegenrerne findes officielt kun to opgaver til sættet fra maj 2006. Til Skriftlig dansk i hf findes imidlertid nedenstående opgave 3). Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en argumenterende artikel om forholdet mellem fantasi og virkelighed i litteratur og medier. Som en del af besvarelsen skal du redegøre for og debattere de vigtigste synspunkter i Kristian Lindbergs artikel (tekst 6). Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Materialet i hæfte 1 og 2 forudsættes ikke kendt af dine læsere
1. Christian Monggaard Christensen: Fantasy: Fantasien flyder frit Teksten er et uddrag af en artikel i Information 23. november 2001. Christian Monggaard Christensen, dansk journalist. 5 10 15 20 25 30 35 Jeg tvivler på, at der er så meget mere mellem himmel og jord, end det jeg kan se eller tage og føle på. Formodentlig er det derfor, at jeg og så mange andre mennesker elsker at læse eventyr og fantasy. Til alle tider har eventyrene det være sig opbyggelige folkeeventyr, brødrene Grimms samlede, H.C. Andersens fermt konstruerede, moralske historier eller J.R.R. Tolkiens episke fortællinger fra Midgård taget udgangspunkt i en fælles fortid eller genkendelig hverdag og vist hårdhudede agnostikere som mig alternative, pirrende verdener fulde af magi og, ja, eventyr, samtidig med at de har tumlet med nogle af livets større spørgsmål: tro, kærlighed, seksualitet, det gode over for det onde etc. For tiden er de litterære eventyr så populære som aldrig før. Takket være Harry Potter, en bebrillet knægt med strithår og et lynformet ar i panden, har millioner af børn, unge og voksne verden over i de seneste fire år kunnet tale med om Hogwarts skole for heksekunster og troldmandsskab, norske takhaler og de spændende butikker i Diagonalstræde. Harry Potter-bøgerne er et klassisk stykke fantasy om en dreng, der kæmper for at skabe sig en identitet og finde sin plads i verden. Undervejs får han gode venner, arge fjender, oplever kærligheden og udsættes for en masse prøvelser. Som fantasy-genrens fader J.R.R. Tolkien gjorde det i Hobitten og Ringenes herre konstruerer Rowling, der har planlagt syv bind om Harry Potter, sin fortsatte historie som en dannelsesrejse, hvor hovedpersonen rejser ud i verden og er blevet klogere og mere moden og voksen, når han kommer hjem. På den måde er det ikke mindst drenge og piger på Harrys alder han bliver 11 år i den første bog og et år ældre for hvert bind der synes, at det er spændende at følge den unge troldmand og hans gode venner Ron og Hermione, som de vokser op og uddannes i livet og den svære kunst at få en fjer til at levitere. ( ) Blomsterbørnene tog Tolkiens bøger til sig som utopien om et bedre liv, mens deres børn min generation har brugt bøgerne som inspiration til de rolle- og brætspil, som var så populære i 1980 erne. Spil, hvor man i kraft af sin fantasi og en række medspillere simpelthen tager del i en handling, der som f.eks. Dungeons & Dragons (Grotter & Drager) lægger sig op ad Tolkiens tankespind. Siden er opstået en milliardindustri omkring adventure-computerspil baseret på Dungeons & Dragons og Tolkien. Og indimellem kom filminstruktøren George Lucas med sin vanvittigt populære Star Wars-trilogi, der er mere fantasy end science fiction og tydeligvis har lånt elementer fra Tolkien, samtidig med at Lucas selv har digtet kraftigt videre. Hans utopi er ikke kristen som Tolkiens, snarere buddhistisk eller new age-agtig. (Rowlings er anarkistisk, antiautoritær og ateistisk). Men fælles for Lucas og 5
40 45 Tolkien og deres unge kollega Rowling er, at de har skabt udstrakte universer med egen historie, egen flora, egen fauna, egen kultur og særegne sprog, alt sammen bygget op fra bunden. Lader man sig overbevise og bliver transporteret til Midgård, Hogwarts eller den fjerne galakse for så længe, længe siden, er der mulighed for at rejse rundt på egen hånd og udforske universet eller endog være med til at udvikle det. Med Lucas som undtagelsen er det en af grundene til, at fantasy fungerer bedst på skrift genren taler i udpræget grad til fantasien og giver mulighed for at danne egne forestillinger om det, man læser. ( ) 50 55 60 65 Fakta: Fantasy Med hovedværket, det tre bind store Ringenes herre, og forløberen Hobitten skrevet mellem 1936 og 1955 har den engelske forfatter og sprog- og litteraturforsker J.R.R. Tolkien (1892-1973) stået fadder til den afart af eventyret, som med et forjættende ord kaldes fantasy. Det engelske fairy-tale fe-fortælling favner ikke bredt nok, ej heller den danske oversættelse, eventyr. I Encyclopedia Britannica beskrives fantasy således:»fantaserende fiktionsgenre, der opnår sine effekter i kraft af fremmedartethed i omgivelser (såsom andre verdener eller tider) eller fremmedartethed i figurer (såsom overnaturlige eller ikke-naturlige væsener).«om fantasy-genren eventyret skriver Tolkien selv i essayet Om eventyr fra bogen Træ og blade:»en eventyrhistorie er en historie, der handler om eller benytter en eventyrverden, uanset hvad hovedformålet måtte være: satire, spænding, moral, fantasi. Eventyrverden kan måske nærmest oversættes ved magi. (..) Eventyrland rummer meget andet end elverfolk og feer, samt dværge, hekse, trolde, kæmper eller drager det rummer nemlig også havene, solen, månen, himlen; og Jorden og alt, hvad der findes der: træer og fugle, vand og sten, vin og brød, og os selv med, almindelige dødelige mennesker, når vi er fortryllede.«og han fortsætter:»eventyr drejede sig ganske enkelt ikke om sandsynlighed, men om evnen til at vække lyst. Hvis de vakte lyst og tilfredsstillede den, samtidig med at de ofte skærpede den uudholdeligt, så var de vellykkede.«linje 7: agnostiker: (her) person, der ikke tror på noget overnaturligt. Linje 13: norsk takhale: drage. Linje 25: levitere: svæve. Linje 37: new age: nyere åndelige bevægelser, der gør op med den materialistiske tankegang. 6
2. Slangen og den lille Pige Teksten er et dansk folkeeventyr, udgivet af Svend Grundtvig, 1861. 5 10 15 20 25 30 35 40 Der var engang en lille Pige, der skulle bringe Mad ud til sin Fader, som pløjede i Marken. Da hun kom ud til ham med Maden, bad han hende hente sin Trøje, som han havde lagt ved et Træ. Pigen gik for at hente den; men da hun kom derhen, saae hun en gruelig stor Slange, som laa paa Trøjen, og hun tog en Kjæp og ville jage den væk, men Slangen blev liggende. Saa bad hun, at den dog endelig ville gaa, at hun kunde faa Trøjen til sin Fader. Ja, sagde Slangen, dersom du vil komme hen til mig igjen og sætte dig paa min Ryg, saa skal du faa den. Det sagde Pigen Ja til, og saa krøb Slangen af Trøjen, og hun bragte sin Fader den. Hun kom strax igjen og satte sig paa Slangens Ryg, men aldrig saa snart var hun der, førend den løb ad Skoven til og blev ved at løbe langt ind i Skoven. Da den nu havde løbet længe, sagde den: Lille Pige, staa op paa min Ryg og se, om du ser noget! Pigen stod op paa dens Ryg og sagde: Jeg ser noget skinne som det klare Sølv. Ja, det er min Moders Slot, sagde Slangen, saa har vi langt endnu. Saa løb Slangen langt ind i Skoven, og saa sagde den igjen: Lille Pige, staa op paa min Ryg og se, om du ser noget! Ja, sagde Pigen, jeg ser noget, der skinner som det pure Guld. Ja, det er min Faders Slot, sagde Slangen, saa har vi langt endnu. Den løb nu længe igjen, og saa sagde den tredje Gang: Lille Pige, staa op paa min Ryg og se, om du ser noget! Ja, sagde Pigen, nu ser jeg noget, der lyser som Diamant. Ja, saa er vi der straks, sagde Slangen. Den krøb nu, til den kom til et dejligt Slot, der lagde den sig ved Porten, og sagde til Pigen: Staa nu op paa min Ryg og ring paa Klokken! og naar Portneren kommer og spør, hvad du vil, saa sig, at du vil søge Tjeneste paa Slottet, saa tager han nok godt imod dig. Pigen gjorde, som Slangen sagde, og da Portneren kom og spurgte, hvad hun vilde, sagde hun, at hun kom for at søge Tjeneste paa Slottet. Han spurgte, hvad hun kunde bestille, og hun svarede, at hun kunde feje Gulv og bære Vand og hjælpe til i Kjøkkenet. Ja, saa kunne hun gjærne komme ind, for saadan en havde de netop Brug for, sagde han. Han fulgte hende nu ind paa Slottet og viste hende det Værelse, hun skulle sove i, og hun gik saa ned i Kjøkkenet og hjalp til med alting, og Folkene kunde godt lide hende, fordi hun var saa flink. Om Aftenen, da hun var kommet ind paa sit Værelse, hørte hun nogen banke paa Døren, og hun spurgte da, hvem det var. Aa, det er mig, sagde Slangen, her er saa koldt, og jeg fryser, maa jeg ikke komme ind og ligge i dit Kammer? Pigen syntes det var Synd, den skulde ligge derude og fryse, og saa lukkede hun den ind. Men saa snart den var kommen ind, vilde den kysse hende; Pigen holdt sit Forklæde imellem, men den kyssede hende alligevel, og strax blev den til den dejligste Prinds, man kunne se for sine Øjne. Han takkede hende for sin Befrielse og fortalte, at han var en Kongesøn, og at det var hans eget Slot, de var paa. Prindsen og Pigen holdt nu Bryllup med stor Glæde, og derpaa rejste de først til hans Fader og derpaa til hans Moder, og derfra til den lille Piges Forældre, som de hentede til sig paa Slottet, hvor de levede i Fryd og Glæde. 7
3. Bruno Bettelheim: Frygt for fantasien Teksten er et uddrag af Eventyrets fortryllelse, 1975. Bruno Bettelheim (1903-90), amerikansk psykoanalytiker og børnepsykolog. 5 10 15 20 25 30 35 Hvorfor nedvurderer mange intelligente, velmenende, moderne middelklasse-forældre, der er så optagede af at give deres børn en lykkelig opvækst, værdien af eventyr og berøver deres børn det, disse historier har at tilbyde? Selv vores victorianske forfædre, med deres betoning af moralsk disciplin og deres konventionelle livsform, ikke blot tillod, men opmuntrede deres børn til at nyde fantasien og spændingen i eventyr. Det ville være enkelt at forklare et sådant forbud mod eventyr ud fra en snæversynet, uoplyst rationalisme, men det går ikke. Nogle mennesker hævder, at eventyr ikke giver et»sandfærdigt«billede af livet, som det er, og derfor er usunde. At»sandhed«i et barns liv kunne være forskellig fra voksnes»sandhed«, falder ikke disse mennesker ind. De indser ikke, at eventyr ikke prøver at beskrive den ydre verden og»virkeligheden«, ej heller, at intet sundt barn nogen sinde tror, at eventyr beskriver verden realistisk. ( ) Nogle forældre frygter, at deres børn kan blive revet med af deres fantasier; at når de bliver udsat for eventyr, vil de komme til at tro på magi. Men ethvert barn tror på magi, og det holder op med det, når det vokser op (med undtagelse af dem, der er blevet for skuffede i virkeligheden til at vente sig noget godt af den). Jeg har kendt psykisk forstyrrede børn, som aldrig havde fået fortalt eventyr, men som tillagde en elektrisk vifte eller en motor lige så meget magi og destruktiv kraft, som noget eventyr nogen sinde har tilskrevet dets mest magtfulde og ondsindede figurer. Andre forældre frygter, at et barns sind kan blive overfodret med eventyr-fantasier, således at det forsømmer at lære at bemestre virkeligheden. Faktisk er det modsatte sandt. Hvor sammensatte vi end alle er konfliktprægede, ambivalente, modsætningsfulde så er den menneskelige personlighed udelelig. Hvad en erfaring end kan være, så påvirker den altid alle aspekter af personligheden på samme tid. Og for at være i stand til at klare livets krav har den totale personlighed brug for at blive bakket op af en rig fantasi kombineret med en stabil bevidsthed og et klart greb om virkeligheden. ( ) Eventyr blev underkastet streng kritik, da psykoanalysen og børnepsykologiens nye opdagelser afslørede, hvor voldsom, angstpræget, destruktiv og tilmed sadistisk et barns fantasi er. Et mindre barn, f.eks., elsker ikke kun sine forældre med en utrolig følelsesintensitet, men undertiden hader det dem også. Med denne viden burde det have været nemt at indse, at eventyr taler til barnets allerinderste sjæleliv. Men i stedet hævdede de, der tvivlede, at disse historier skaber eller i det mindste i høj grad opmuntrer disse urovækkende følelser. De, der fordømte traditionelle folkeeventyr, bestemte, at hvis der er uhyrer i en historie for børn, så skal de alle være venligtsindede men de overså det uhyre, et barn kender bedst og er mest optaget af: det uhyre, det føler eller frygter, at det 8
40 45 selv er, og som også undertiden forfølger det. Ved at lade dette uhyre inde i barnet forblive uomtalt, skjult i det ubevidste, hindrer voksne barnet i at danne fantasier om det, inspireret af de eventyr, det kender. Uden sådanne fantasier kommer barnet ikke til at kende sit uhyre bedre, det får heller ikke forslag om, hvordan det skal få herredømme over det. Som resultat forbliver barnet hjælpeløst over for sine værste angster langt mere end hvis det havde fået fortalt eventyr, som giver disse angster form og skikkelse og også viser måder at overvinde disse uhyrer på. Hvis vores frygt for at blive ædt tager håndgribelig form af en heks, kan vi slippe af med den ved at brænde hende i ovnen! Men disse overvejelser faldt ikke dem ind, som forbød eventyr. 9
2060687_2HF061-DAA_hft1 04/04/06 12:15 Side 10 Lars Rasmussen: Kriger med trofæ, 1976 10
2060687_2HF061-DAA_hft1 04/04/06 12:15 Side 11 Uddrag af W.i.t.c.h. nr. 56, Walt Disney Company, 2005 11