PULS PROJEKT ULANDSHJÆLP TIL SELVHJÆLP

PULS PROJEKT ULANDSHJÆLP TIL SELVHJÆLP Nyhedsbreve har interesse for mange Nyhedsbrev november 2017

Kære alle sammen Selv om PULS er en lille organisation, har vi på det seneste været genstand for opmærksomhed fra flere sider. Dansk Missionsråds Udviklingsafdelings nye formand Peter Blum Samuelsen har været på studiebesøg blandt andet på Centerskolen i Sakina, FGM projektet og KIWAKKUKI. Desuden har vi haft besøg fra udenrigsministeriet, der har udvalgt flere medlemmer af DMRU, der har modtaget DANIDA midler til kontrolbesøg. Besøget foregik i Lemvig dagen efter, at vi kom hjem fra Tanzania. Der kom en økonom og en antropolog, der spurgte ud om indholdet i projekterne og om økonomien i de respektive projekter, herunder også egenbetalingen fra PULS. De var ret imponerede over at vores lille organisation kunne yde så stor en egenbetaling, som tilfældet er. Lige nu er der tre fra ministeriet på tilsynsrejse i Tanzania og Burundi for at kontrollere, om projekterne fungerer, som de skal, og om pengene går i de rigtige lommer. Det er rart, at der er kontrol med tingene. På Centerskolen i Sakina har der været vanskeligheder med økonomien, da PULS nu kun støtter fattige elevers skolegang. Der har blandt andet været for få elever. På den netop afsluttede tilsynsrejse fik vi peget på, hvad de selv kunne gøre, fx at de stadigt har mange værdier i containerne, som skolen ikke har brug for, og som de derfor kan sælge. Skolen har besluttet at bruge de sociale medier for at skaffe flere elever. Vi håber, det vil lykkes for dem. Vi er meget taknemmelige for den opbakning, vi får både fra medlemmer og ikke medlemmer, der viser stor interesse for vores projekter. Vi er rigtig glade for, at det også for mange udløser mere end de 25 kroner, det koster at være medlem. Uden jeres støtte kunne vi ikke hjælpe så mange, som vi gør. Tusind tak for det. Jens

Adventshilsen Igen i år, har jeg fået lov til at sende en advents hilsen, særlig til jer, som har været med i så mange år, nogle helt fra projektets start i 1987. Inderlig tak for så mange gode minder. Det har været som et eventyr. Strategien: Hjælp til Selvhjælp var ny, da vi begyndte, men sammen så vi, hvor vigtigt det var, at begynde på græsrods niveau. Langt de fleste steder er resultaterne virkelig gode. Tove og Jens er dygtige, respekterede ledere, og projekterne derude er støtteværdige. Årene er fløjet afsted. Vi er blevet gamle. Jeg synes, det er en stor gave og i Tanzania er det en ære! Det får mig til at tænke på drengen, som ikke forstod ordene: Ære være - så det blev til: værre og værre! Vi rystes over al den uretfærdighed i verden. Det er godt, vi stadig i Danmark må fejre jul og synge: Ære være Gud i det høje I ønskes alle en dejlig advents- og juletid Mama Elly Vesterager Kære læsere af PULS! Dette er min tredje tur til Afrika, 2017. Fredag den 1. september kl. 02.30 kom Tove og Jens fra Lemvig og hentede mig her i Snejbjerg. Det var jo tidligt, at skulle forlade dynen, men vi skulle da også udenbys. Der er langt til TANZANIA. Rigtig langt, også selv om rejsen foregår flyvende. Der er tid på vejen til Billund, der er tid til at ordne check-in og ventetid. Flyveturen til Amsterdam varer kun ca. 1 time, og trods den korte tid bliver vi beværtet med både drikke og mad. Amsterdam lufthavn er flot og kæmpestor. Den er næsten en hel by. Her skulle vi vente i tre timer at, så der var tid til en kaffetår og lidt handel. Og så er det spændende at se på alle de travle mennesker, der haster afsted i alle retninger. Hvad mon de skal afsted til og opleve? Vi rejste med KLM, og der er fin service og hyggelig betjening. Efter at have været undervejs ca. 18 timer, var det dejligt at nå Cen terskolen i SAKINA, hvor vi blev modtaget af David og Eugene med en forfriskning. Herefter blev vi indkvarteret i Torkild og

Almindeligt syn i det tørre område, hvor masaierne bor Tabitas gæstehus, som ligger helt tæt ved skolen. Det er vist unødvendigt at sige, at det var SKØNT at komme under myggenettet!! Søndag den 3.9. gik vi til gudstjeneste i den lokale kirke, hvor vi også før har været. En gudstjeneste i Afrika er ikke kedelig. Der er masser af sang, dans og gospelmusik, glade, lovprisende mennesker, der helt lever sig ind i både indhold og rytme. Der var en dygtig kvindelig solist, som sang flot - vi købte en DVD med hendes sang. Hver morgen kl.07.45 starter skolens elever med, stående i rækker i skolegården, at synge, og der holdes andagt og bøn. Dette ledes af en af de ældste elever. Det er en flot start på dagen. Vi var med nogle af dagene. Det er ikke let at være afrikaner. Mange steder er jorden så tør, at den sprækker og danner meget dybe kløfter. Store flokke med geder, får eller køer drives afsted over de tørre stepper af hyrder, som ofte kun er store børn. Dyrene er magre. Det var bedre, om der kun var halvt så mange. Men bondens rigdom/anseelse vurderes efter, hvor mange horn, der kan tælles! Mange steder må kvinderne stadig gå meget langt for at hente vand. Glade masaikvinder med hanekyllinger Andre steder er det små æsler der går med to STORE vanddunke hængende på hver side med reb over ryggen (der er dog lagt noget stof under rebet). Vi besøgte to grupper med landbrug. Vi kørte LANGT, noget af vejen var meget, meget dårlig, så vi blev rystet godt og grundigt. Med os bagerst i bilen, havde vi 43 store hanekyllinger, som vi skulle aflevere til de to grupper. De havde høns, men manglede hanerne. Vi blev hjerteligt mod-

taget, og under stor jubel og ståhej blev hanerne styk for styk o- verrakt til kvinderne. De var taknemmelige for deres nye dyr. Da de sidste haner var ude af bilen, var det et broget syn vi så. De havde jo været bange under turen, og mange efterladenskaber og dufte var spredt i bilen. Der var dog en lokal, der gjorde det rent for os. I en gruppe var vi inde i en lille rund lerhytte og se deres hjem. Væggene var tapetseret med gamle aviser. Der var et par stole, et lille bord og næsten ingen gulvplads. Det var et pænt hjem. På gårdspladsen var tre plader sat sammen til at skjule toilettet, et hul i jorden. Børnene manglede en BIBI, en bedstemor, så jeg blev tilbudt at blive der, og så ville de passe mig. En almindelig familie, der bor i lerhytte Det nystartede projekt i Likamba. De havde afslået at deltage, da de fik tilbuddet for 11 år siden, men da de så de fine resultater andre får, ville de gerne være med. Det var pænt gjort, men jeg ville nu gerne hjem til DK igen. Tanzania er helt bestemt på vej op. Mange dygtige tanzaniere arbejder hårdt for at hjælpe deres folk opad. Men der er lang vej, før alle har det, vi vil kalde et værdigt liv. Men afrikanerne er søde og venlige mennesker. Mange har et vanskeligt liv, da der ikke findes det sociale netværk, som vi kender i vort land. En dag tog vi til Arusha med en Dalla Dalla - en slags minibus. Det er helt fantastisk så mange folk, der kan være i sådan én, efter at den er fuld! Arusha er en stor by, med mange flotte, dyre huse og rigtig mange fattige slumkvarterer. Mange

To unge piger henter vand tiggere sidder overalt. Andre sidder og sælger f.eks. smykker af perler, som de selv laver, mens de sidder der. Og mange vil have os til at købe ting og sager. Jeg glæder mig over at se, at især undervisning af landbrugere, går flot fremad. Mange gør en ihærdig indsats for at bedre deres livsvilkår: skolegang for deres børn og bedre mad og bolig. Jeg glæder mig også over, at det nytter at oplyse og dermed bekæmpe omskærelse af piger og kvinder. Jeg glæder mig rigtig meget over, at Tanzania har frihed til at holde gudstjenester og tro på Gud, som giver deres liv mening og frihed fra frygten for medicinmænd, åndeuddrivere med mere. Sidst, men ikke mindst, vil jeg minde os alle om at huske at bede for alle de arbejder, som er i gang i Tanzania: at Gud vil velsigne det og give kræfter til dem, som kæmper for deres land og folk. Det var en glæde at besøge Tanzania igen. Men hver gang jeg kommer hjem til Danmark, tænker jeg: hvordan kan det dog være, at der er så stor forskel i verden? Husk nu at takke Gud for alle gaver, vi har fået i vort lille, dejlige land. Jeg vil slutte denne lille hilsen med ønsket til jer alle om et hyggeligt efterår - og snart er det advent og jul. Kærlig hilsen fra Erna MobilePay Hvis man indbetaler på MobilePay, er det MEGET vigtigt, at man bruger beskedfeltet og orienterer PULS om, hvem der betaler. Det letter også administrationen, hvis man skriver en mail til: stoette@ulandshjaelp.dk. Især første gang vil vi gerne have jer registreret i medlemskartoteket.

Teddys school Vi var på besøg hos Teddy sammen med Sambeke, vores fieldworker, og Marie, medicinstuderende ved Københavns Universitet. Rørende modtagelse som altid. Caretakerne sang, dansede og omfavnede os. Regeringen har udvidet sit engagement i Teddy og hendes organisation. Tidligere tilbød de hende billigere leje af jord og klargøring af jorden til hendes caretakere og anderkendte hendes institution som en social institution. Socialforvaltningen har opsøgt hende og spurgt hende, hvordan hun forener gruppen af kvinder på trods af stammetilhørsforhold, syge og raske, religiøse forhold og økonomi. Teddys svar var: Jeg elsker dem. Socialforvaltningen har ø- get antallet af caretakere fra 25 til 30. Teddy fortæller, at hun holder seminarer for kvinderne en gang om måneden, hvor de lærer at spare penge og sælge mad. Hun gav følgende eksempler på aktiviteter fra i år: Chipati (en slags pande kager), saltede og bagte jordnødder, chips af bananer eller kartofler, stegt casawa, ristet majs, stegte små fisk, salg af brugt tøj og salg af khangaer. Teddy s caretakers Landbruget af 1 hektar ved lufthavnen har givet 1300 kg majs, som skal fordeles mellem caretakerne. De gemmer lidt til såsæd. Bønnerne slog fejl i år, og de høstede kun få kilo. Da en lokal landmand hørte om dette forærede han Teddy 60 kilo bønner. Teddy viste stolt et budget for en måned. Hver elev betaler 15.000 tz.sh svarende til 42 kr. pr. måned. Det dækker mad, bøger, blyanter, papir samt løn til lærerne. Samlede udgifter pr. måned var under 1 million tz. sh (ca. 2800 kr.) Vi spurgte, om hun havde andre donorer. Hun svarede Nej, kun PULS, men sidste år havde en donor betalt skolepenge for 27 elever, hvilket havde udløst en kæde af gode gerninger. Sidste år gav vi Teddy penge til at bygge en mur rundt om legepladsen. Da vi besigtigede pladsen, viste det sig, at den blev brugt som ha-

Køkkenhaven hos Teddy passes af caretakerne ve, hvor de kunne dyrke grøntsager, som blev brugt til at supplere børnenes kost. Teddys school og daycare center ligger i Majengo, et slumområde i Arusha. Her bor relativt mange muslimer. Området har været og er stadigt hårdt ramt af HIV og AIDS, hvilket betyder, at der er mange forældreløse børn. Teddy satser hårdt på at bevare børnene i deres nærområde, hvorfor hun uddanner caretakere. Børn fra 2 til 6 år går i forskole fra 8 til 12. De får et måltid mad midt på formiddagen. Kl.12 går nogle børn hjem, mens andre bliver på skolen og bliver passet om eftermiddagen. I år kunne vi også give Teddy 8000 kr. som var indsamlede midler fra Videbæk Kristne Friskole. Pengene var øremærkede til en social fond. Vi havde et møde med Teddy, hvor vi diskuterede, hvad pengene kunne bruges til. Hun ville gerne have suppleret sin nødhjælpskasse, da den var ved at være tom for plastre og forbindingsmateriale. Men hun sagde, at hendes største problem var at finde penge til medicin til caretakerne. Disse 30 kvinder, hvoraf over 20 har HIV eller AIDS fungerer som plejemødre for mange af de forældreløse børn. Når kvinderne får god og sund kost sammen med medicin, fungerer de arbejdsmæssigt næsten helt normalt. Men de er sårbare og kan få tilbagefald, så de undertiden får brug for mere medicin. Kvinderne er pr. definition fattige og har en familie at forsørge. De er meget glade for at høre til i gruppen hos Teddy, for der hjælper man hinanden og er indbyrdes solidariske. Teddy sagde, at det var GUD, der havde lagt det til rette, så de fik den sociale fond. På den måde giver det et mere stabilt liv for både børn og caretakere. Hun ville lave regnskab over, hvem hun hjalp, hvad hun hjalp med og hvad det kostede, så vi kunne få bevis for, hvor langt pengene rakte. Disse oplysninger vil vi referere til i nyhedsbreve og ved afholdte foredrag. Tove

KIWAKKUKI - forlængelse Filmprojekt. Det oprindelige landbrugsprojekt på Kilimanjaro sluttede i juni 2017. PULS har i samarbejde med vores lokale sydpartner søgt om et mindre landbrugsprojekt i Rombo Distrikt. DMRU har bevilget en to årig forlængelse fra juli 2017 til 30. juni 2019. Det specielle ved dette projekt er, at undervisningen af de lokale bønder foregår gennem de såkaldte superfarmere, der er særligt dygtige bønder, der er oplært i det tidligere projekt. Det vil sige, at undervisningen foregår gennem bonde til bonde oplæring. Projektet kan derfor gøres meget billigere end det oprindelige projekt, hvor underviserne var agronomer, der havde lang transport. Desuden har de nye grupper selv skudt penge i projektet og har dermed ejerskab til resultaterne. Metoderne er de samme: tilpasset landbrugsteknologi, spare-/låne-grupper, oplysning om HIV og AIDS, træning i rettigheder og relevant lovgiv- Jens og Ringo ser på bananer hos en af de nye grupper ning samt lederudvikling inden for bondegrupperne og træning af undervisere, de såkaldte superfarmere, der kan fortsætte træning i tilstødende landsbyer. Landsbyledere, distriktsledere og ansatte landbrugsrådgivere involveres og trænes, så de bedre kan bidrage til at forankre resultaterne til gavn for bæredygtighed. Fotograf Egon Rix har givet tilsagn om, at han vil optage en film om projektet, så PULS kan dokumentere strategien med Hjælp til Selvhjælp. Filmen skal belyse superfarmernes rolle som forandringsagenter. Filmen kan bruges både i Danmark og i Afrika. Særligt interesserede kan læse mere om metoden på www.recodatz.org. Jens

Mit møde med PULS arbejde i Tanzania I sommer kontaktede jeg PULS efter at have læst om det spændende FGM-projekt på hjemmesiden. Jeg fik lov til at komme med Jens og Tove rundt til projekterne på deres tilsynsrejse her i september. Jeg er medicinstuderende ved kandidatstudiet på Københavns Universitet, og jeg skrev mit bachelorprojekt om FGM og de medicinske konsekvenser heraf i 2016. Jeg tilbragte 4,5 måneder i Arusha i foråret 2017 og blev hurtigt meget betaget og tiltrukket af den tanzanianske kultur. Jeg besluttede mig derfor for at tage tilbage her i efteråret. Jeg er her i 3 måneder Marie og hendes to veninder er med på tilsynstur til FGM gruppe i denne omgang. I foråret arbejdede jeg som frivillig på St. Elizabeth hospital i Arusha. Jens møder mig ved Sakina Supermarked mandag den 4. september og viser mig hen på HSHskolen, hvor jeg møder Tove, Erna, David og Sambeke. Jeg har været spændt på at se og høre mere om PULS arbejde, siden jeg havde kontakt med Jens i Danmark. Det er så spændende og fascinerende at høre om projekterne, og jeg bliver glædeligt overrasket, da jeg hører, at vi allerede om tirsdagen skal ud i Masai land og mødes med 2 FGM-grupper. Tirsdag kører vi afsted med 43 hanekyllinger i bilen mod Engare Naibor. Det meste af turen er off-roads, og det er noget af en oplevelse. Da vi kommer frem til første gruppe, får vi en meget varm velkomst af kvinderne. Mange af kvinderne er ikke mødt op, da de er ude og vandre efter vand, fordi der i perioden er meget tørke i området. Vi sætter os i rundkreds og starter mødet med at introducere

os og herefter stiller vi hinanden spørgsmål. Kvinderne er meget åbne og imødekommende, og de stiller meget relevante spørgsmål til os, så vi har en god dialog. Vi deler hanekyllinger ud og kører videre til den næste FGM-gruppe, en gruppe der er tydeligt præget af at være meget moderne. 3 af kvinderne har kunstigt hår på hovedet, noget, der virkelig er en sjældenhed blandt Masai folket. Her oplever vi altså virkelig, hvordan VSLA giver deltagerne nye muligheder. Vi holder møde på samme måde som med den første gruppe. Også her får vi en god dialog med kvinderne. På vejen hjem ser vi vilde dyr Ung masaikvinde, der har både hår og forlænget hår. Hun signalerer meget kraftigt, at hun er blevet en moderne kvinde, der er imod nogle af de gamle traditioner Hanekyllinger bag i bilen som giraffer og strudse. Desuden nyder vi en smuk solnedgang over det afsvedne landsskab. Jeg er helt mundlam og begejstret over dagens oplevelser. De næste 4 uger er jeg i Sakina et par gange om ugen. Jeg er med ude at se Teddys skole, nede at se det nye hostel og med ude at se KIWAKKUKI og nogle af landbrugsprojekterne på Kilimanjaro. Jeg fik besøg af 2 danske veninder, der også er medicinstuderende, og de fik lov til at komme med ud at se en FGM-gruppe. Jeg har været så taknemmelig for Jens og Toves gavmildhed, og jeg har følt mig meget velkommen til at deltage i PULS arbejde hernede. Jeg er i Tanzania til midten af november i denne omgang, men jeg har 2 planlagte ture hertil i 2018, og jeg bliver ved

med at komme tilbage. Nu arbejder jeg med Sambeke, og jeg er i gang med at udarbejde noget materiale, vi kan tage med ud til grupperne, så vi kan undervise i konsekvenserne ved FGM. Det er noget, kvinderne har efterlyst, når vi har haft møder med dem. Det er positivt at se, at kvinderne selv er så motiverede for at udbrede projektet, og det vil jeg gerne hjælpe dem med. Det er kernen af hjælp til selvhjælp, og jeg er rigtig glad for, at jeg fandt PULS og kan være med til at arbejde med det princip. Marie Emilie Hjorth OBS Det årlige kontingent er på kr. 25,-kr pr. person (altså kr. 50,- pr. par). Kontingentet er fastlagt således, at det ca. dækker udgifterne ved at udsende 3 nyhedsbreve årligt. Vi kontrollerer ikke om alle modtagerne af nyhedsbreve indbetaler kontingent, men vi registrerer alle kontingentbetalinger, idet vi skal have minimum 300 medlemmer for fortsat at kunne tilbyde fradragsret for indbetalinger i henhold til 8 og 12. Som tidligere meddelt anvender vi en del af første indbetaling hvert kalenderår til betaling af kontingent, så har du sendt et beløb til PULS, har du også betalt kontingent det år. Sponserede elever på HSH skolen Mathew Roman Han er født i Arusha 2000. Han går i køkkenklassen på 1. år. Mathew er den ældste af 5 børn og har 4 yngre søstre, der alle går i skole. Moderen handler på markedet og faderen arbejder som murer arbejdsmand. Matthew er glad for sit studie, og han øver sig hjemme ved at lave mad til sin familie. Når han er færdig, vil han gerne arbejde på et hotel som kok, og hjælpe sin familie økonomisk. Familien er romerskkatolsk og hører til i Sct. Josephs Kirke. Mathew fortæller, at det er Teddy, der har fortalt om HSH skolen, og at et sponsorat fra Danmark kunne muliggøre hans drøm om at blive kok.

Godius Godfrey Mlrula Godius er født i Bukoba i maj 1993. Da han var 1 år, kom han til at bo hos sin bedstemor, da forældrene blev syge. I 1999 døde faderen og i 2004 døde moderen, så nu var Godius og hans 2 år ældre bror forældreløse. Storebroderen, der kun var to år ældre, tilbød at hjælpe sin lillebror med at få uddannelse, så han arbejdede som arbejdsmand i 10 år for at Godius kunne gå i skole til og med form 4. Broderen er gift og bor i Moshi og har nu sin egen familie. 2015 kom han på HSH skolen, hvor han nu går på 2. årgang i elektrikerklassen. Han håber at få bevilget et sponsorat for 3. årgang, for han har store ambitioner og vil gerne læse videre til ingeniør. Trods en svær start er Godius en fantastisk ung mand, der er en god rollemodel for sine medstuderende, han kommer til tiden og er meget engageret i sin uddannelse. Han er den fødte leder, og det falder ham helt naturligt at gå ind og tage ansvar og lederskab på sin egen beskedne facon. Godius er katolik. Asumpta Henry Asumpta er 21 år og født i Bukoba, hvor moderen ernærer familien ved at være farmer, mens faderen er pensioneret lærer. Hun er yngst af 7 børn. Alle hendes søskende har gået i grundskolen, men Asumpta er den eneste, der også har gået i secondary school. Efter skolen flyttede hun til Arusha

for at bo hos sin onkel. Her fik hun en brochure om HSH skolen og gik derhen, hvor hun talte med Lilian, der gav hende en delvis friplads på elektrikerlinjen. Hvis det kan lade sig gøre, vil hun gerne læse videre om et år, når hun har passeret sidste eksamen på 3. år. Asumpta er opvokset i en romersk-katolsk menighed. Fikiri Muhons Sakara Fikiri er 23 år og kommer fra Mara District, som ligger langt oppe mod nord. Begge forældre arbejder med dyrehold geder og køer. Hans storesøster er sygeplejerske på et hospital og hans to yngre søstre går stadigt på secondary school. Fikiri har valgt HSH skolen, fordi der er et hostel, hvor han kan bo. Forældrene betaler både hans skolepenge og ophold på hostel. Fikiri går på anden årgang i køkkenklassen. Han har været i praktik på Crest Hotel, hvor han nu arbejder i weekenderne og ferier, så han kan tjene til egne lommepenge. Han udmærker sig ved at være en god rollemodel, der er meget seriøs i forhold til sin uddannelse. Fikiri er en kæmpehøj masaimand, der rager noget over de andre elever, han er meget moden og har let ved at påtage sig lederskab. Akademisk er han også god og har gjort sig mange overvejelser om sin egen kultur på godt og ondt. Han takker os meget for initiativet mod kvindelig omskærelse og mod at småpiger i hans kultur bliver gift. Det er så godt, det I gør. Hans ønske for fremtiden er, at han kan være med til at skabe positive fremtidsperspektiver for sit folk. Familien tilhører adventist kirken.

Forkortelser Det kan undertiden være svært at følge med, når man læser artikler med indbyggede forkortelser og svære udtryk. Jeg vil derfor forsøge at forklare, hvad disse står for. DMRU Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling DMR Dansk Missionsråd. Danidamidler. Penge, som er doneret af den danske stat, og administreres af DMRU. HSH - Hjælp til Selvhjælp skolen i Arusha. FGM (Female Genital Mutilation) omskæring af piger. Projektet går ud på at få stoppet denne praksis gennem undervisning og oplysning om menneskerettigheder og mange andre ting. Puls har gennem 10 år støttet denne projektet og fokuserer nu på at få spredt det, så endnu flere overtager ejerskab til det. DMRU har de sidste 7 år hjulpet os med store donationer til projektet. VSLA er et kursus i at håndtere penge. En låne-/sparegruppe, der er nærmere beskrevet i nyhedsbrev fra februar 2016. TOT Oplæring af undervisere. ARP Alternativ overgangsrite (man undgår omskæring). RECODA Navnet på det firma, der varetager landbrugsprojekterne. RIPAT Den metode RECODA bruger til at undervise bønderne med. KIWAKKUKI. Det store landbrugsprojekt i Kilimanjaro, hvor dels HIVog AIDS-ramte, fattige bønder arbejder sammen med andre fattige bønder i et landbrugsprojekt, hvor de lærer RIPAT modellen. Området er beboet af fortrinsvis chaggere, det er en stamme, der har tradition for agerbrug. Flere af grupperne har adgang til vand. Likamba er et område med et helt andet udgangspunkt for at modtage undervisning i agerbrug. Her bor der fortrinsvis masaier, der per tradition har haft dyrehold. Masaierne har ikke tradition for at være omstillingsparate, men omstændighederne tvinger dem til at være det på grund af klimaforandringer og befolkningstilvæksten. Desuden vil de unge masaier gerne blive i stand til at give deres børn god og sund kost og mulighed for at komme i skole. Tove

PULS PROJEKT ULANDSHJÆLP TIL SELVHJÆLP Kontor: Kabbelvej 41, 7620 Lemvig, tlf. 97171742 cvr. 15448601 Hjemmeside: www.ulandshjaelp.dk Mail: stoette@ulandshjaelp.dk MobilePay: 25701742 Bank: Reg. 9570 kontonr. 3866149 Giro: Giro 386-6149 ISSN:1901-0729 Ombrydning: Tine Bock, suppleant PULS bestyrelse Tryk: Videbæk Bogtrykkeri