Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester For Kognitiv klinik, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Hospitalsenhed Midt Revideret marts 2017
Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 1 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejersken. Regionshospitalet Hammel Neurocenter omfatter fire klinikker og to afsnit. Fire klinikker på Hammel Neurocenter i Hammel: Klinik for Tidlig Neurorehabilitering Kognitiv Klinik Sensomotorisk Klinik Børn og Unge Klinik To afsnit på Regionshospitalet Skive: Neurorehabilitering Afsnit 12 Neurorehabilitering Afsnit 13 Centerledelsen består af én oversygeplejerske, en ledende overlæge og en ledende terapeut. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information: www.hospitalsenhedmidt.dk 2 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Patientgrundlaget er voksne personer over 18 år med erhvervede hjerneskader, som ofte har en kombination af senso-motoriske, kognitive og emotionelle forandringer. Størstedelen af patienterne behandles og rehabiliteres for følger efter blodprop i hjernen, hjerneblødning, cerebrale infektioner, kranietraumer og andre sygdomme i centralnervesystemet, herunder hjerneskader efter hjertestop. Centrale kliniske problemstillinger Kerneområderne, for den neurorehabiliterende sygepleje, er fundamentale for patienternes rehabiliteringspotentiale og det videre rehabiliteringsforløb. Vi har fokus på forebyggelse og behandling af komplikationer opstået på baggrund af den tilgrundliggende sygdomstilstand/ traume. Der er fokus på optimering af funktionsevne og livskvalitet. Behandlingen på RHN sker med udgangspunkt i patienten og dennes nærmiljø. Kontakten til de pårørende er væsentlig, da de pårørende i starten af neurorehabiliteringsforløbet ofte er patientens talerør og eneste bindeled til patientens tidligere liv. I dette semester skal du arbejde med klinisk beslutningstagen indenfor sygeplejerskerens virksomhedsområde i samspil med patienten og pårørende i udvalgte sundhedsudfordringer og VIA Sygeplejerskeuddannelsen 2
sygdomssammenhænge. Du skal især have fokus på patienters ernæring og udskillelse, men nedenstående sygeplejeudfordringer er også relevante. Sundhedsstyrelsens Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (se litteraturliste): Ernæring Udskillelse Respiration/cirkulation Immobilitet/aktivitet/ADL Hud og slimhinder Smerter og sanseindtryk Søvn og hvile Kommunikation Psykosociale forhold Seksualitet Viden og udvikling Hospitalshygiejne Observation af virkning og evt. bivirkning af given medicinsk behandling Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester arbejdes der med klinisk beslutningstagen indenfor sygeplejens virksomhedsområde hos patienter med stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Det betyder, at du skal arbejde med patientperspektivet samt patient- og pårørendeinvolvering. Du arbejder også med din faglig viden herunder betydningen af alder, køn, kultur og sociale forhold samt etik og værdier. I den klinisk beslutningstagen inddrager du ligeledes dine observationer/data og dit faglige skøn. Du vil komme til at arbejde med klinisk beslutningstagen i forhold til følgende typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: Ikke sufficient indtagelse af kost og væske; herunder vil du f.eks kunne arbejde med kostregistring, ernæringsscreening, dysfagi-problematikker, forskellige kostformer (konsistenser, særlige diæter, berigede produkter, ernæringsdrikke), sondeernæring via nasal eller PEG-sonde, spise-miljø, ergonomi i forhold til patientens fysiske spisestilling. Udredning og behandling af vandladnings- og afføringsproblemer er en stor sundhedsudfordring for patienter med erhvervet hjerneskade. Du vil møde mange patienter med ovennævnte problematikker og vil kunne arbejde med følgende sygeplejefaglige opgaver: anvendelse af laksantia, tarm-anamnese, fast toilet-træning, sikring af gode afføringsrutiner (ergonomi, habituelt mønster, & tilrettelæggelse af miljø/rammer), hjælpemidler såsom ble, toiletstol, bækken, toiletforhøjer. I forhold til vandladningsforstyrrelser vil du kunne arbejde med vandladningsanamnese, blæretræning, blærescanning, steril intermitterende katerisation (SIK), blærekateder + pleje heraf samt diverse urinundersøgelser. Patienter med forskellige medicinske problematikker som fx. diabetes, KOL, hypertension, og diverse livsstilssygdomme, herunder misbrug. Støtte til patienten med respiratoriske problemer; fx patienter som har behov for C- PAP- behandling, lejring og mobilisering, evt. pleje til den tracheostomerede patient. Mobilisering af patienten og hjælp til ADL funktioner. Pleje af hud og slimhinder fx. i forbindelse med immobilisation, inkontinens og dysfagiproblematikker. Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, personale, mikroorganismer og miljø Planlægning af plejen i forhold til at etablere en hensigtsmæssig døgnrytme. Arbejde sygdomsforebyggende, bla. ved anvendelse af de hygiejniske principper. Sygeplejeopgaver knyttet til det patientologiske aspekt. Du vil møde relationelle og kommunikative udfordringer, som kan være fremtrædende p.g.a. patienternes hjerneskade. De indlagte patienter kan have forskellige former for afasi, hvor bla. kommunikationsredskabet SCA anvendes. Pga. ovenstående er samarbejdet med de VIA Sygeplejerskeuddannelsen 3
pårørende prioriteret højt. Der er desuden gode muligheder for at blive introduceret til sygeplejeopgaver knyttet til psykosociale og eksistentielle aspekter med fokus på forskellige mestringsstrategier. Patienter med forskellige psykiatriske problematikker. Bla. depression, angst, skizofreni. Der er sygeplejeopgaver tilknyttet både monofaglig og tværfaglig dokumentation i EPJ samt udarbejdelse af rehabiliteringsplaner/neuropædagogiske strategier. Mulighed for at arbejde tværprofessionelt og tværsektorielt. Specialet i kognitiv klinik er rettet mod patienter med kognitive og emmotionelle forstyrrelser efter erhvervet hjerneskade. Det kan være problemstillinger i relation til nedsat orientering, nedsat hukommelse, nedsat initiativ, nedsat evne til problemløsning, apraksi, afasi, opmærksomheds -og indlæringsproblemer, samt personlige adfærdsændringer. Du kan også møde patienter, som efter et cerebralt traume befinder sig i en posttraumatisk amnesi fase (PTA-fase). Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation tværprofessionelt tværsektoriel sundhedsfremme/ forbyggelse/ behandling/ rehabilitering eller pallierende hygiejniske principper egenomsorg ergonomiske principper dokumentation situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier praksis-, udviklings- og forsknings viden Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening, tryksårsscreening og smertevurdering screening for vandladningsforstyrrelser, tarmanamnese, TOKS og GCS, adfærds- og døgnrytmeregistrering (ABS-skema) Forskellige vurderingsredskaber til undersøgelse af patienternes kognitive, fysiske og bevidsthedsmæssige tilstand og rehabiliteringspotentiale, bla. EFA, FIM, RLAS, GOAT. Didaktisk metode, herunder vurdering af patienternes læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning. I hverdagen arbejder vi ofte ud fra en neuropædagogisk strategi, hvor du bla. vil møde begrebet orienterende tilgang som en metode til at støtte patienter med nedsat orientering og hukommelsesvanskeligheder. Herudover anvender vi forskellige kommunikationsredskaber, som fx. SCA-metoden. Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patientforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler. 3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb VIA Sygeplejerskeuddannelsen 4
Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs. 450-750 sider. På 3. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver 300-500 sider og den studerende 150-250 sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende VIA Sygeplejerskeuddannelsen 5
Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder VIA Sygeplejerskeuddannelsen 6