Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester For Medicinsk Afsnit 2, RH Silkeborg, HE Midt Udarbejdet: Marts 2017
Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 1 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Medicinsk Afsnit 2 Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejersken. Medicinsk Afsnit 2 er en del af Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg, som hører under Hospitalsenhed Midt. Diagnostisk Center omfatter 2 sengeafsnit med tilhørende ambulatorier og klinikker samt Billeddiagnostisk Afsnit. Centerledelsen består af én oversygeplejerske og 2 ledende overlæger. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information se http://www.hospitalsenhedmidt.dk/ 2 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier På Medicinsk Afsnit 2 er specialerne gastroenterologi( lever og mavetarm), endokrinologi og reumatologi (gigtsygdomme). Vi har dels indlagte og dels ambulante patienter herunder patienter med fleksible indlæggelser ift. akutte mavetarm tilstande. Generelt for afdelingen: Cancer patienter, patienter med anæmi, patienter med infektioner, patienter med kryptogene diagnoser indlagt til udredning og terminale patienter. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester arbejdes der med klinisk beslutningstagen indenfor sygeplejens virksomhedsområde hos patienter med stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Det betyder, at du skal arbejde med patientperspektivet og patient- og pårørendeinvolvering. Du arbejder også med din faglige viden herunder betydningen af alder, køn, kultur og sociale forhold samt etik og værdier. I den klinisk beslutningstagen inddrager du ligeledes dine observationer/data og dit faglige skøn. VIA Sygeplejerskeuddannelsen 2
Du vil komme til at arbejde med klinisk beslutningstagen i forhold til følgende typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: Ernæring: Fastende patienter med DM ( diabetes mellitus). Kost til diabetes patienter Patienter med ernæringsproblematikker f.eks. høj/lav BMI eller den underernærede patient indlagt med vægttab uden fokus Patienter med leversygdomme, specifik ernæring til patienter med levercirrose Patienter med væskerestriktion Udskillelse: Patienter der er obstiperet eller har diarre (kost, væske, mobilisering, medicin) Patienter der har behov for blærescanning, SIK, anlægglesen af KAD Patienter med brug for hjælp til udskillelse (bækken i seng, bækkenstol eller toilet) Kvalme/opkast Respiration/Kredsløb/Temperaturregulering: Patienter med respirationsproblemer (pneumoni, postoperativ, KOL, astma) ABC-vurdering og observationer Patienter med kredsløbsproblemer (hypo- og hypertension, rytmeforstyrrelser) Patienter med ødemer Patienter med feber og kulderystelser Patienter med hypotermi Hud og slimhinder: Patienter med behov for hjælp til personlig hygiejne Patienter der er i risiko for udvikling af decubitus Patienter med behov for mundpleje Sårpleje Bevægelse/ funktionsniveau Patienter med udfordringer i bevægeapparatet ADL Halvsidig lammelse Genoptræning/ mobilisering /balanceproblemer/hjælpemidler Smerter Patiener med kronisk og akutte smerter Patienter med cancersmerter Psykosociale forhold (netværk) Patienter med misbrugsproblematikker (alkohol, stoffer) Samarbejde med pårørende Søvn og hvile Patientens mulighed for søvn og hvile under indlæggelse Kommunikation Patienter i stress og krise Behov for vejledning Situationsbestemt kommunikation VIA Sygeplejerskeuddannelsen 3
Særlige områder indenfor afsnittes patientkategorier: Patienter med behov for pallierende pleje Sundhedsfremmende pleje, herunder rygestop, kost, motion, livsstilændringer, KRAM Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation tværprofessionelt tværsektoriel sundhedsfremme/ forbyggelse/ behandling/ rehabilitering eller pallierende hygiejniske principper egenomsorg ergonomiske principper dokumentation situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier praksis-, udviklings- og forsknings viden Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen/ Klinisk beslutningstagen KRAM, Brisolskala, Bradenskalaen, tryksårsscreening, TOKS, SIRS, ernæringsscreening, smertevurdering, abstinesscore og Glasgow-comascale. Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer og E-dok. (Model for praktisk færdighedsudøvelse - til egen læring) 3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i PraktikportalenVed afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet VIA Sygeplejerskeuddannelsen 4
Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den klinisk vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå.. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs. 450-750 sider. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver 300-500 sider og den studerende 150-250 sider. HR Uddannelse udarbejder en liste på 50-100 sider, som den studerende skal læse, derudover er det kliniske vejleder, der udarbejder afsnitsspecifikt litteraturliste. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder VIA Sygeplejerskeuddannelsen 5