Udmøntning af UTA-strategien 1. Baggrund Projekt Ungdomsuddannelse Til Alle har udarbejdet en strategi, som blev godkendt i Viborg Byråd d. 17. december 2008 (sag nr.: 363). Visionen for strategien er: At sikre ungdomsuddannelse til alle ved at skabe sammenhæng mellem den unges liv, uddannelsestilbud og jobmuligheder. 2. Principperne for UTA-indsatsen UTA-projektet er etableret med det formål at iværksætte ovennævnte vision samt at afdække, hvilken ekstra indsats, der skal til, for at flere unge opnår en ungdomsuddannelse. Det er både et spørgsmål om holdning og handling. Derfor fremsætter UTA-projektet forslag til en række principper, som ønskes politisk behandlet og godkendt i Viborg Kommune. Disse principper er forudsætningen for, at den fælles vision lykkes. Principperne understøtter de temaprojekter, som UTA-projektet nu fremsætter på baggrund af UTA-strategien. Det første afgørende princip er: At de unge i Viborg Kommune får en ungdomsuddannelse er et fælles ansvar og forudsætter en fælles indsats. Det er altså ikke et spørgsmål om, at det på skift er forskellige aktørers ansvar. Hvis vi vil have flere unge i uddannelse, skal samarbejdet om den unge være i centrum og alle professionelle og ansatte i Viborg Kommune, på ungdomsuddannelser og virksomheder skal være garanterne for, at det sker. Det andet princip er: Unge i Viborg Kommune skal være i en aktivitet, primært uddannelse eller job. Inden for 4 uger vil alle unge, som ikke på egen hånd kommer i uddannelse eller job, bliver tilbudt en aktivitet med henblik på at bringe dem i uddannelse eller job. Derfor skal indsatsen i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) prioriteres således, at den største del af ressourcerne anvendes til de unge, som ikke på egen hånd starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Forenklet kan man sige, at UU skal anvende 80 % af ressourcerne på de 20 % uden en ungdomsuddannelse. 3. UTA-strategiens temaer i 2009 Den vedtagne UTA-strategi indeholder 8 indsatsområder med forslag til konkrete initiativer. For at sikre en konkretisering og implementering af UTA-strategiens elementer, har UTA-projektet udvalgt 5 temaer i 2009, der går på tværs af indsatsområderne i UTA-strategien. Derved omsættes UTA-strategien til handling i etaper. De 5 temaer udmøntes i 5 temaprojekter. Til hvert af de 5 temaprojekter har der været nedsat arbejdsgrupper med tovholdere fra UTA-projektet for at sikre koordinationen og overleveringen. I arbejdsgrupperne deltager således både medlemmer af UTA s projektgruppe samt et bredt udsnit af relevante medarbejdere og samarbejdsparter med viden på det pågældende område. 1
De 5 temaer er: Mentorer i overgange Afklaringstilbud for 16-25-årige Samlet alternativt undervisningstilbud for skoletrætte Job med uddannelsesperspektiv De professionelles platform for udvikling, videndeling og netværk om unge og uddannelse 1 4. Målgruppen unge uden ungdomsuddannelse De unge, som ikke opnår en ungdomsuddannelse er både de unge, der er i risiko for at droppe ud af ungdomsuddannelserne, den andel der er uden beskæftigelse og som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, den andel der er i job uden at have gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. De er således målgruppen for indsatsen, hvilket kan illustreres således: Model 1: Gruppen af unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse Unge uden opstart på ungdomsudd. Unge i job uden udd. Ledige unge uden udd. STX (Gymnasial udd.) Frafald STX EUD inkl. VUC Frafald EUD EGU/STU (Erhvervsgrundudd. og Særligt Tilrettelagt Udd.) Frafald EGU/STU 20 % uden ungdomsuddannelse Indsatsen for ungdomsuddannelse til alle skal koncentrere sig om ovenstående målgrupper af unge under 25 år, som ikke har opnået en ungdomsuddannelse: Ifølge en opdateret opgørelse af målgruppen (jf. notatet på side 4) vil det sige: 1141 unge i job uden en ungdomsuddannelse 763 unge på offentlig forsørgelse 304 unge uden offentlig forsørgelse eller uden ungdomsuddannelse 30 unge med bekymrende fravær i grundskolen i 7. og 8. klasse, som kræver ekstra indsats Samtidig skal vi med en forebyggende indsats sørge for, at de unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse ikke falder fra, og at de unge, som er i gang med grundskolen, starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. 1 Udover de 5 temaer har UTA udvalgt et 6. tema; unge med særlige behov. Der er dog allerede iværksat arbejdsgrupper i andet regi. Der koordineres derfor med UTA. Temaet unge med særlige behov dækker 2 arbejdsgrupper; analyse af arbejdsgange på USB-området og udvikling af lokale særligt tilrettelagte 3-årige ungdomsuddannelsestilbud til målgruppen samt afdækning af målgruppens størrelse og behov. Disse arbejdsgrupper vil senere fremsætte oplæg for området unge med særlige behov. 2
5. De 5 UTA-temaprojekter De valgte temaer har alle det fælles formål, at de bidrager til at understøtte de unge uden en ungdomsuddannelse. De gør de på forskellig vis og for forskellige målgrupper. Det illustreres i nedenstående model, som viser temaprojekterne i forhold til de unges alder og graden af behov for indsats. Model 2: UTA-temaprojekter og målgrupperne af unge under 25 år uden ungdomsuddannelse Andelen af unge uden ungdomsudd. (20 %) og graden af indsats 100 % Unge med særlige behov Afklaringstilbud 16-25-årige Job med uddannelsesperspektiv Undervisningstilbud for skoletrætte 80 % Mentorer i overgange Alder 14 år 16 år 18 år 25 år Forebyggelse De professionelles platform for udvikling, videndeling og netværk om unge og uddannelse Selvom temaprojekterne kan ses hver for sig, hænger de også sammen. De tilgodeser forskellige målgrupper af unge uden en ungdomsuddannelse, samtidigt med der kan eksistere et naturligt samarbejde mellem dem. Eksempelvis kan mentortilbuddet forebygge, at de unge bliver så skoletrætte, at de får et bekymrende fravær og dermed ikke opnår kompetencerne til at starte på en ungdomsuddannelse. For de skoletrætte unge med bekymrende fravær, og hvor intet andet virker, vil det samlede, alternative undervisningstilbud træde i kraft. Derudover kan job med uddannelsesperspektiv for eksempel være et forløb, som iværksættes for nogle unge på eller uden offentlig forsørgelse, som starter ud i afklaringstilbuddet. Hele indsatsen bindes sammen af de professionelles platform, som skal sikre fortsat udvikling, videndeling og netværk på tværs af fagområder, som arbejder med unge i risiko for at ende uden ungdomsuddannelse. Modellen illustrerer også en anden gevinst ved temaprojekterne. De forebygger, at de unge ikke starter på en ungdomsuddannelse eller falder fra. 3
Flere af temaprojekterne iværksættes således inden, de unge skal vælge og begynde på en ungdomsuddannelse, ligesom job med uddannelsesperspektiv indgår aftaler, som forebygger at flere unge bliver ansat i ufaglært arbejde uden uddannelsessigte. I takt med, at indsatsen virker i de forebyggende temaprojekter, mindskes behovet for de andre. Særligt i forhold til etableringen af det alternative undervisningstilbud i grundskolen og mentorer i overgange. Og samtidig med, at de unge uden uddannelse eller i job tilbydes forløb, som koncentreret sætter fokus på afklaring og kompetenceudvikling i forhold til ungdomsuddannelse, vil frafaldene fra ungdomsuddannelserne mindskes. Dermed vil investeringen i en forebyggende indsats været givet godt ud på længere sigt. Grundtanken for alle temaprojekterne i 2009 er, at de skal samarbejde med eller sågar erstatte eksisterende tilbud og projekter. Der er derfor afdækket, hvilke andre tilbud, der eksisterer i dag. Det er tænkt ind i temaprojekterne. Derudover gælder det for alle temaprojekterne, at der skal være et intensivt arbejde med de unges holdninger, således de bliver i stand til selv at tage handling og komme videre i uddannelse i stedet for at blive i forskellige tilbud. Der iværksættes således en række indsatser for en stor del af de unge blandt de 20 % af en ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse. Denne målgruppe er meget differentieret og har forskellige problemstillinger. UTA-projektet har identificeret en stor gruppe af unge, som ikke får en ungdomsuddannelse, men hvor der er mulighed for at kunne påvirke og hjælpe dem via de pågældende temaprojekter og gerne et samarbejde med deres forældre. Med UTA-arbejdsgrupperne og deres forslag kommer indsatsen meget tæt på målsætningen om ungdomsuddannelse til alle. Der eksisterer dog stadig et behov for yderligere fokus på en lille gruppe af unge med massive psykiske og sygdoms- og misbrugsrelaterede problemstillinger i Viborg Kommune, hvor der ikke kan iværksættes initiativer i UTA-regi. De kræver meget individuelle forløb med behandlingstilbud inden en ungdomsuddannelse kan gennemføres. En uddybning af de enkelte forslag til UTA-temaprojekterne fremgår af vedlagte. Vedlagt: Temaprojekt 1: Projektklassen samlet alternativt undervisningstilbud for skoletrætte unge i grundskolen Temaprojekt 2: Mentorer i overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse Temaprojekt 3: UddannelsesKompetence afklaringstilbud for 16-25-årige Temaprojekt 4: Job med uddannelsesperspektiv Temaprojekt 5: De professionelles platform for udvikling, videndeling og netværk om unge og uddannelse 4
Notat: Dokumentation af målgruppen 1. Hvad laver de unge i Viborg Kommune? Beregninger fra Ungdommens Uddannelsesvejledning viser, at der pr. 30. oktober 2009 er 10.399 unge i alderen 16-24 år i Viborg Kommune. Heraf har 29 % svarende til 2987 unge afsluttet en ungdomsuddannelse. Når antallet ikke er højere, skyldes det, at en stor del af årgangene enten stadig er i gang med grundskolen eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Det er 5114 unge, hvilket svarer til 49,18 % af alle 16-24-årige. Uddannelsesfordelingen fremgår af figur 1. Figur 1: 16-24-årige i gang med en ungdomsuddannelse eller grundskole pr. 2. november 2009 Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledningens database, UV-data, 2. november 2009 Bemrk.: Grundskole: Inkl. f.eks. specialklasser, modtageklasser, efterskoler, ungdomsskole Gymnasial uddannelse: Inkl. sportscollege Erhvervsuddannelserne: Inkl. lærerplads/uddannelsesaftaler, EGU Andre ungdomsuddannelser: Inkl. VUC Hf-niveau, anden SU-berettiget uddannelse Dermed er 21,82 % af de 16-24-årige i gang med andre aktiviteter end grundskole eller ungdomsuddannelse. Det er 2298 unge. Deres aktiviteter er: 5
Figur 2: Anden aktivitet end grundskole eller ungdomsuddannelse for 16-24-årige i Viborg Kommune, 2. november 2009!"# $ %%% &'( )!$ % Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledningens database, UV-data, 2. november 2009 Bemrk.: Ledige unge/unge på offentlig forsørgelse: Inkl. dagpenge, kontant- og starthjælp, revalidering, sygedagpenge, fleksjob, introduktionsydelse OBS: Unge med særlige behov er også indbefattet i denne gruppe, idet de modtager offentlig forsørgelse ifm. deres uddannelse Anden aktivitet: Inkl. produktionsskole, (dag-)højskole, husholdnings- og håndarbejdsskoler, TAMU, praktik i ungevejledningen, sprogskoleundervisning, VUC-AVU, private uddannelser, offentlige virksomhedsuddannelse, Musisk GrundKursus/Konservatorium BegynderKursus I job uden ungdomsuddannelse: Færdiggjort grundskolen og er i ufaglært fuldtidsjob Opfølgning/andet: Inkl. sygdom, værnepligt, afsoning, pension, ophold i udland, ukendt aktivitet For de resterende unge, som enten er i job, er ledige eller i anden aktivitet end ungdomsuddannelse er der behov for en særlig indsats fra UU og andre tilbud for at sikre en ungdomsuddannelse. 2. De unge uden ungdomsuddannelse Fælles for alle de 5 temaer er, at de beskriver en del af den ekstra eller omprioriterede indsats, der vurderes at skulle til for de unge i Viborg Kommune, som ikke opnår en ungdomsuddannelse. Disse unge er meget forskellige og befinder sig i forskellige situationer. Det viser tabellerne nedenfor. Ledighed blandt unge under 30 år Beskæftigelsesministeren har i 2009 (og 2010) udpeget ledigheden blandt unge under 30 år som et af de 3 indsatsmål for jobcentrene. Ungeledigheden er også en central indsats i Jobcenter Viborg. Viborg Kommunes ungeledighed er den 5. laveste blandt 19 kommuner i Region Midtjylland (jf. opgørelse på alle arbejdsmarkedsparate unge under 30 år, som modtager dagpenge, kontant- eller starthjælp, Jobindsats.dk, august 2009). Tabel 1 viser, at Viborg Kommune i august have 699 ledige borgere under 30 år, som er arbejdsmarkedsparate. Det svarer til 27 % af alle ledige i Viborg Kommune. Derudover har Viborg Kommune 418 unge under 30 år, som ikke er parate til at tage enten en ordinær uddannelse eller et ordinært job. De udgør 46 % af alle ledige i Viborg Kommune. Der er stort set ligelig fordeling mellem kønnene. Antallet af unge kontant- og starthjælpsmodtagere er på 1 år (fra august 2008 til august 2009) steget med 40 %. For de unge medlemmer af en a-kasse er stigningen på 201 %. Den mindre stigning blandt kontant- og starthjælpsmodtagerne skyldes, at de i forvejen har vanskeligere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og derfor er de ikke konjunkturfølsomme i samme grad som dagpengemodtagerne. 6
Tabel 1: Antal ledige under 30 år, Viborg Antal ledige, 18-29 år % af samlet antal ledige Ledighed og aktivering (bruttoledighed) Arbejdsmarkedsparate I alt Forsørgelsesgrundlag i alt 699 A-dagpenge 448 Kontanthjælp mv. 251 Kvinder Forsørgelsesgrundlag i alt 309 A-dagpenge 174 Kontanthjælp mv. 135 Mænd Forsørgelsesgrundlag i alt 390 A-dagpenge 274 Kontanthjælp mv. 116 Ikke- I alt Forsørgelsesgrundlag i alt 418 arbejdsmarkedsparate A-dagpenge. Kontanthjælp mv. 418 Kvinder Forsørgelsesgrundlag i alt 219 A-dagpenge. Kontanthjælp mv. 219 Mænd Forsørgelsesgrundlag i alt 199 A-dagpenge. Kontanthjælp mv. 199 Kilde: Jobindsats.dk, august 2009 I UTA-projektet er målgruppen unge under 25 år, og i det følgende præsenteres således data udelukkende på denne gruppe af unge. Unge under 25 år på offentlig forsørgelse I Viborg Kommune modtog 190 unge under 25 år arbejdsløshedsdagpenge i august 2009. De er alle arbejdsmarkedsparate. Ca. 40 % af dagpengemodtagerne er ufaglærte, hvilket svarer til ca. 76 personer. Tabel 2: Dagpengemodtagere under 25 år, bruttoledighed (ledighed og aktivering) i antal prs.: August 2008 August 2009 Ændring % Arbejdsmarkedsparate 69 190 175 % Kilde: Jobindsats, august 2009 Der er 189 arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i august 2009. Blandt dem er 93 unge, dvs. ca. halvdelen tilmeldte og til rådighed. Den anden halvdel er ikke til rådighed. Det skyldes barsel, sygdom eller militærtjeneste. Tabel 3: Kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, bruttoledighed (ledighed og aktivering) i antal prs.: August 2008 August 2009 Ændring % 7
Arbejdsmarkedsparate (match 1-3) Ikke arbejdsmarkedsparate (match 4-5) Kilde: Jobindsats, august 2009 86 189 120 % 210 270 29 % Stikprøver blandt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har vist, at niveauet af ufaglærte her er det samme som for forsikrede ledige. Ca. 40 % svarende til 76 af de arbejdsmarkedsparate unge har ikke en uddannelse. Der eksisterer ikke data på, hvor mange af de ikke-arbejdsmarkedsparate unge under 25 år, som ikke har en uddannelse. Et skøn er, at minimum 80 % af de unge ikke har en ungdomsuddannelse, idet denne gruppe er karakteriseret ved at have problemer udover ledighed. Det svarer til, at i hvert fald 216 af disse unge ikke har en ungdomsuddannelse. Unge på andre typer offentlig forsørgelse Udover de arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate unge, er der også unge, som har ret til andre særlige indsatser og ydelser. Tabel 4: Unge på andre typer offentlig forsørgelse/indsats Antal unge Sygedagpenge efter 4 ugers sygdom 65 Revalidering 21 Fleksjob (kontaktforløb) 19 Introduktionsydelse 9 Kilde: KMD Opera og Jobindsats.dk, august 2009 Det drejer sig om i alt 114 unge under 25 år. Nogle af disse unge har ikke en ungdomsuddannelse, mens andre vil være i gang med en ungdomsuddannelse sideløbende med, at de modtager den offentlige forsørgelse eller er i kontakt med jobcenteret. Det gælder blandt andet unge, som modtager revalidering og unge, som er i kontaktforløb i jobcenteret. Unge uden uddannelse og uden offentlig forsørgelse I Jobcenter Viborg er der i august 2009 i alt 121 unge, som ikke modtager offentlig forsørgelse, men som er i kontaktforløb og modtager råd og vejledning. Nogle af disse unge vil være i gang med en ungdomsuddannelse. Andre har dog stadig behov for en indsats for at opnå en ungdomsuddannelse. Derudover er der en række unge, som hverken er i gang med en uddannelse eller modtager forsørgelse af Viborg Kommune. Det gælder minimum ca. 3 % svarende til 304 unge. De har behov for en ekstra særlig opfølgning i forhold til uddannelse jf. figur 2. En stor del af de unge uden uddannelse og uden offentlig forsørgelse er i ufaglært beskæftigelse. Ufaglærte unge i job Fra de årlige opfølgninger i Ungdommens Uddannelsesvejledning på 18-åriges uddannelsesfrekvens og anden aktivitet ved vi, at ca. 5 % af de 18-årige var i job pr. 31. maj 2009. En stor andel er i ufaglærte jobs. 8
At den samme tendens også gælder for andre årgange af ungegruppen, bekræftes også af data fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesregion Midtjylland, som har målt på, hvor mange unge i Viborg Kommune, som er i job efter endt grundskole eller gymnasium. I 2008 var 1141 unge under 25 år ansat i ufaglærte fuldtidsjobs. Disse unge har afsluttet folkeskole, og har ikke opnået en ungdomsuddannelse. Tallene er renset for de fritidsjobs, de unge har kombineret med folkeskole. Tabel 5: Unge under 25 år ansat i ufaglærte fuldtidsjobs hos virksomheder i Viborg Kommune i 2008 Afsluttet grundskolen 1141 Kilde: Tallene er hentet fra Danmarksstatistik med hjælp fra Beskæftigelsesregion Midtjylland, tal for 2008. Elever i grundskolen Elevernes fravær opgøres samlet som elevernes gennemsnitlige fraværsdage i skoleåret. Det samlede fravær dækker over sygefravær og alt andet fravær, hvad enten det er begrundet eller ubegrundet. Det højeste fravær ligger på specialtilbud, hvor nogle elever udover deres indlæringsvanskeligheder også er omfattet af lægelige tilsyn med fravær til følge. Skolerne ligger hovedsageligt med et elevfravær mellem 6 og 11 dage (6 og 9 dage i KV08) svarende til et samlet elevfravær på 3-5,5 %. Forvaltningen orienteres når skolen vurderer, at det er bekymrende fravær. Det behøver ikke at være det konkrete antal dage, der afgør om det vurderes som et bekymrende fravær, men et fravær på over 10 % må i de fleste tilfælde siges at være et bekymrende fravær. I Viborg Kommunes grundskoler i 7. og 8. klasse skønnes ca. 200 unge, svarende til 8,5 % til at have et fravær over 10 % i skoleåret 2008/2009. Tallene er opgjort som et samlet fravær uden skelen til, hvorvidt det er sygefravær, ulovligt fravær eller andet fravær. De fleste af disse klarer den enkelte skole selv en indsats over for, men der skønnes, at minimum 30 unge i 7. og 8. klasse kræver en ekstra indsats, idet deres fravær enten skyldes massive problemstillinger og ikke er begrundet i sygdom, ferie eller andet. Dataene er baseret på indberetninger fra samtlige grundskoler i Viborg Kommune for skoleåret 2008/2009. Derudover vil er der være en række unge, som har en begyndende fravær, som også kunne profitere af en forebyggende indsats inden fraværet gør det vanskeligt at følge undervisningen. 9