Resultatrevision for 2010

Transkript

1 Resultatrevision for april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne baserer sig på data fra jobindsats.dk. Tabellerne kan ses i bilaget. Der sker en sammenligning af de seneste tal for 2010 og tilsvarende måned i Hvor det er relevant inddrages udviklingen for hele året 2009, da tal for et helt år kan være mere stabile end tal for en enkelt måned. Resultaterne sammenlignes med klyngens resultater. Rudersdals klynge består af Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lejre, Lyngby-Taarbæk og Solrød. Rudersdal Kommunes resultater indgår ikke i beregningen af klyngens resultater. Resultatet i Rudersdal Kommune kan derfor godt være bedre end den bedste udvikling i klyngen. Beskæftigelse Tlf BMAC@rudersdal.dk Resultaterne skal ses i lyset af en kraftig stigning i ledigheden gennem hele Rammevilkårene for at reducere antallet af ledige og offentligt forsørgede har derfor været mindre gunstige end tidligere 1. Rudersdal Kommune har i flere opgørelser haft en meget kraftig vækst i eksempelvis arbejdskraftreserven. Her er det imidlertid vigtigt at sammenholde den negative udvikling med udgangspunktet, hvor Rudersdal Kommune stadig har en meget lille andel af de forskellige forsørgelsesgrupper set i forhold til den samlede arbejdsstyrke i kommunen. Nedenfor gennemgås resultaterne i resultatrevisionens tre dele. 1. Resultatoversigten - indsats og resultater i jobcentret Ministermål Første del af resultatoversigten viser resultaterne for de tre ministermål. Arbejdskraftreserve Det første mål vedrører arbejdskraftreserven, hvor jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. 1 Kvartalsrapport: Resultater af Beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark, 4. kvartal 2010, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, marts 2011.

2 Arbejdskraftreserven er steget med 16 pct. i Rudersdal Kommune fra december 2009 til december 2010, således at der i december 2010 var 395 personer i arbejdskraftreserven. Heraf var 294 personer forsikrede ledige, dvs. de modtager a-dagpenge og 101 personer var kontanthjælpsmodtagere. I klyngen er den bedste udvikling et fald på 6 pct. og den gennemsnitlige udvikling udgør en stigning på 17 pct. i perioden. Der er en generel tendens til, at en række nordsjællandske kommuner med lave ledighedsprocenter har relativt høje stigninger i ledigheden 2. Hvis man ser på arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken i kommunen ligger Rudersdal på en 4. plads i regionens opgørelse heraf (kvartalsrapport 4. kvartal 2010) med en andel på 1,6 pct. Kun tre kommuner har altså en lavere andel og andelen for Østdanmark er 3,0 pct. Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger Det andet ministermål er, at jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. I Rudersdal Kommune er antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger steget med 6 pct. fra november 2009 til november Den bedste udvikling i klyngen er et fald på 18 pct., mens den gennemsnitlige udvikling i klyngen er en stigning på 3 pct. Lovgivningsmæssigt er der sket ændringer, som medfører tre nye muligheder for yderligere forlængelse af en sygedagpengesag. Når muligheden er der, vil de naturligvis også blive anvendt i det omfang, at der er borgere som er berettiget til det. Det drejer sig om den almindelige forlængelse med afklaring, der pr er forlænget med 13 uger til 39 uger i alt, forlængelsen af sager vedrørende pensionister med yderligere 26 uger pr og forlængelse af sager vedrørende borgere, der skal afklares til fleksjob eller førtidspension med 26 uger fra Hvis man ser på sygedagpengeforløbene generelt, har Rudersdal haft et fald i antallet af sygedagpengeforløb fra november 2009 til november 2010 på 8,1 pct. Kommunen er dermed blandt de ni kommuner med det største fald i antallet af sygedagpengeforløb. I henhold til regionens kvartalsrapport ligger Rudersdal Kommune på en 3. plads på en liste over, hvilke kommuner der har den mindste andel sygedagpengemodtagere af arbejdsstyrken. Andelen udgør 3,2 pct. 2 Kvartalsrapport: Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark 4. kvartal 2010, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, marts

3 I august 2010 iværksattes en organisationsændring med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne, sammenholdt med et fokus på at få afsluttet sager. Unge på offentlig forsørgelse Det tredje ministermål er, at jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Antallet af unge under 30 år på en af ovenstående forsørgelsesydelser udgør 259 fuldtidspersoner i december 2010, hvilket er en stigning på 23 pct. i forhold til december Den bedste udvikling i klyngen er en stigning på 7 pct. mens den gennemsnitlige udvikling i klyngen er en stigning på 15 pct. fra 2009 til Stigningen i Rudersdal er den fjerdestørste i regionen. Hvis man ser på andelen af unge ydelsesmodtagere ligger Rudersdal Kommune sammen med Lyngby-Taarbæk Kommune på en delt tredjeplads med 3,8 pct., jf. regionens kvartalsrapport for 4. kvartal Kun Gentofte Kommune har en lavere andel af unge ydelsesmodtagere ud af den årige befolkning. I august 2009 påbegyndte Beskæftigelse et ungeprojekt, der løber til udgangen af Projektet skal sikre en samlet og intensiveret indsats overfor gruppen af unge, der har en øget risiko for at falde igennem systemet. Målet er, at de unge opnår faglige, personlige og sociale kompetencer, således at de kan deltage i, og færdiggøre en uddannelse og senere komme i ordinær beskæftigelse. Forsørgelsesgrupper Anden del af resultatrevisionen viser antallet af fuldtidspersoner på en række forsørgelsesgrupper. Samlet I december 2010 var der i alt personer på de viste forsørgelsesgrupper. Der er sket en stigning på 3 pct. i forhold til december Den gennemsnitlige udvikling i klyngen var på 2 pct. i samme periode. Den bedste udvikling i klyngen er et fald på 2 pct. Jobklare ledige Blandt de ledige der er jobklare, er der sket en stigning på 11 pct. fra december 2009 til december 2010, hvor antallet af fuldtidspersoner udgør 866. Den bedste udvikling i klyngen er en stigning på 1 pct. og den gennemsnitlige udvikling er en stigning på 8 pct. 3

4 Indsatsklare ledige Blandt de ledige der er indsatsklare, er der sket et fald på 34 pct. fra december 2009 til december 2010, hvor antallet udgør 151. Den bedste udvikling i klyngen er et fald på 23 pct. og den gennemsnitlige udvikling i klyngen er et fald på 5 pct. Midlertidigt passive ledige Blandt de ledige der er midlertidigt passive, er der sket en stigning på 333 pct. fra december 2009 til december 2010, hvor antallet udgør 175. Den bedste udvikling i klyngen er et fald på 5 pct. og den gennemsnitlige udvikling i klyngen er en stigning på 86 pct. De store udsving i udviklingen for især indsatsklare og midlertidgt passive ledige skal ses i lyset af den ændring af matchkategoriseringen, der fandt sted i foråret Med den nye skarpe opdeling i kun tre kategorier, er det blevet meget nemmere at afgøre om man er klar til et job eller ej. I den tidligere kategorisering var der også i højere grad risiko for at blive fejlplaceret. F.eks. hvis man var forsikret ledig og syg i længere tid, var man stadig i matchkategori 1, selvom man var ude af stand til tage et job på kort sigt. Samlet har det ført til at flere er kategoriseret som midlertidigt passive og færre som indsatsklare. Sygedagpenge Antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge udgør 486 i november Det er 10 pct. lavere end i november Der er dog sket en stigning i antal forløb på uger og i antal forløb over 52 uger på henholdsvis 8 og 4 pct. I klyngen er den bedste samlede udvikling et fald i fuldtidspersoner på 20 pct. og den gennemsnitlige samlede udvikling er et fald på 4 pct. Der har således været et større fald i de helt korte sygeforløb, som tilskrives jobcenterets øgede brug af tidlig indsats for målgruppen. Antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge udgør 2,1 pct. af arbejdsstyrken i Rudersdal Kommune i Gennemsnittet i klyngen udgør 2,3 pct. Revalidering Antallet af fuldtidspersoner på revalidering udgør 36 i december Det er en stigning på 49 pct. i forhold til december Den største fald i klyngen er på 26 pct. og den gennemsnitlige udvikling i klyngen er et fald på 7 pct. Rudersdal Kommune har en andel på 0,1 pct. af arbejdsstyrken som fuldtidspersoner på revalidering i Gennemsnittet i klyngen er på 0,2 pct. 4

5 Fleksjob Antallet af personer i fleksjob er faldet med 3 pct. fra december 2009 til december 2010, således at antallet udgør 212 fuldtidspersoner. Den bedste udvikling i klyngen udgør et fald på 5 pct. og den gennemsnitlige udvikling i klyngen er et uændret antal i fleksjob. I Rudersdal Kommune er 0,8 pct. af arbejdsstyrken i fleksjob i Gennemsnittet i klyngen er 1,2 pct. Ledighedsydelse Hvis man er berettiget til et fleksjob, men ikke er i arbejde i et fleksjob kan man modtage ledighedsydelse. Man modtager desuden ledighedsydelse, når man holder ferie fra et fleksjob, indtil man i ansættelsen optjener ret til ferie med løn. Antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse er steget med 9 pct. fra december 2009 til december Arbejdsmarkedet for fleksjob er også påvirket af den økonomiske krise og der må derfor forventes flere personer på ledighedsydelse i en periode med stigende ledighed. Den bedste udvikling i klyngen er et et uændret antal på ledighedsydelse og den gennemsnitlige udvikling i klyngen er en stigning på 22 pct. Antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse i pct. af arbejdsstyrken udgør 0,2 pct. i 2010, hvilket også er klyngens gennemsnit. Førtidspension Der er sket et lille fald på 1 pct. i antallet af personer på førtidspension. Antallet af fuldtidspersoner udgør i december Den bedste udvikling i klyngen er et fald på 4 pct. og den gennemsnitlige udvikling er et fald på 1 pct. Antallet af fuldtidspersoner på førtidspension i procent af arbejdsstyrken udgør 4,6 pct. i 2010, hvilket også er klyngens gennemsnit. Indsatsen Den tredje del af resultatoversigten handler om indsatsen, forstået som aktiveringsgraden og rettidigheden. Aktiveringsgrad Den samlede aktiveringsgrad udgør 27 pct. i december 2010, hvilket er en stigning på 14 pct.point i forhold til Det højeste niveau i klyngen udgør 33 pct. og den gennemsnitlige niveau udgør 30 pct. Rettidighed Rettidigheden vurderes i forhold til to grupper modtagere af a- dagpenge og modtagere af kontanthjælp. Rettidigheden vurderes desu- 5

6 den i forhold til jobsamtaler, første tilbud og gentagne tilbud. De mange grupper betyder, at der i nogle grupper er meget få personer, Af resultatoversigten fremgår følgende: Manglende rettidige jobsamtaler for forsikrede udgør 2 pct. i december Bedste resultat i klyngen er tilsvarende 2 pct. Manglende rettidige jobsamtaler for ikke-forsikrede udgør 5 pct. i december Bedste resultat i klyngen er 10 pct. Manglende aktive tilbud for forsikrede udgør 11 pct. i december Bedste resultat i klyngen er 7 pct. Manglende aktive tilbud for ikke-forsikrede udgør 10 pct. i december Bedste resultat i klyngen er 8 pct. Opgørelsesmetoden for rettidighed blev ændret fra og med august Nedenfor sammenlignes resultaterne for Rudersdal Kommune med resultaterne på landsplan for perioden august 2010 december Tallene er trukket i Jobindsats. Manglende rettidighed, tal i pct. August december 2010 Rudersdal Kommune Landsplan forsikrede ikkeforsikrede forsikrede ikkeforsikrede Manglende rettidige jobsamtaler 7,4 8,3 8,7 16,6 Manglende rettidige første aktive tilbud 10,7 14,9 7,6 16,9 Manglende rettidige gentagne aktive tilbud 5,3 9,9 4,5 17,1 Manglende rettidige intensive aktive tilbud 51,7-45,2 Særligt rettiden for intensive aktive tilbud skal forbedres. Der arbejdes med de tekniske udfordringer i form af korrekte lister og registreringspraksis, og der sker en gennemgang af arbejdsgange og indkaldelsespraksis. Området følges meget tæt, så indsatsen løbende justeres. 2. Besparelsespotentiale - Rudersdal Anden del af resultatrevisionen viser besparelsespotentialet for Rudersdal Kommune. Oversigten viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser, som kan spares i jobcenteret, hvis jobcenteret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen er lavere end gennemsnittet i klyngen. Det negative besparelsespotentiale tælles ikke med i det samlede resultat. 6

7 I henhold til oversigten kan Rudersdal Kommune spare 1,1 mio.kr., hvis antallet af arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere blev reduceret fra 1,51 pct. af befolkningen i jobcenteret til 1,46 pct. Det vil dreje sig om i alt 16 personer. For alle øvrige grupperinger har Rudersdal Kommune et negativt eller intet besparelsespotentiale, dvs. et bedre resultat end gennemsnittet i klyngen. Det samlede negative besparelsespotentiale er -20,5 mio.kr. Hvis Rudersdal Kommune havde samme resultat som gennemsnittet af klyngen ville udgifterne således være 20,5 mio.kr. højere brutto og 19,4 mio.kr. netto, hvis ovenstående besparelsespotentiale på 1,1 mio.kr. medregnes. Alle unge kontanthjælpsmodtagere indkaldes desuden til særlige møder for unge, hvor Rudersdal Kommunes ungecoach fortæller om deres rettigheder og pligter og vurderer om nogle allerede fra start har behov for en særlig indsats. 3. Scorecard - Rudersdal Den tredje del af resultatrevisionen består af et scorecard, der viser kommunens placering på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret har været for hvert ministermål i forhold til samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret har opnået i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Rudersdal Kommune er placeret som nummer 5 i klyngen, hvor placeringen sidste år var som nummer 6. På trods af den bedre placering har udviklingen i Rudersdal Kommune har ikke været god i 2010, idet der er sket en betydelig stigning i arbejdskraftreserven og i unge på offentlig forsørgelse. Der har desuden været en moderat stigning i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger. Som beskrevet ovenfor er det imidlertid væsentligt at bemærke, at stigningen skal ses i forhold til et meget lavt udgangspunkt, og at den samlede placering i forhold til andelen af ledige og sygedagpengemodtagere stadig er i den gode ende. 7