Vinduer energiteknik og funktion 20. maj v. Thomas Tvedergaard Larsen

Relaterede dokumenter
LivingLab by DOVISTA

- Kort om LivingLab by DOVISTA. - Energibalance. - Eksempelbyggerier: Renovering til Passivhus, Brorsonsvej, Aktivhus, Bolig for livet

24. januar 2012 I Peter Grønlund I Manager LIVINGlab by DOVISTA. Rationel Vinduer og Døre. Vinduers energiteknik. LIVINGlab. 24.

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

LivingLab by DOVISTA

Vinduer til Fremtiden

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Overvejelser ved valg af energitekniske installationer

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Det nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

Nye energikrav Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Dagslys i energioptimerede bygninger

Energivinduer. Strategi-drøftelser: Henrik Tommerup BYG DTU -

Flemming Hoff Jakobsen

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Energieffektiviseringer g i bygninger

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Nogle regner med, det er mørkt døgnet rundt...

Passivhuse & renovering

Dokumentation for energikrav

ANALYSE: LYS GRUPPE

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet

Hvem er EnergiTjenesten?

Lav et prisoverslag ved hjælp af prislisten, eller ring til os og få oplyst den nøjagtige pris. PRISLISTE Marts

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

En svær fødsel men nu sker det!!

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06

HSHansens a/s Bredgade 4 DK-6940 Lem

Beregningsrapport ITC (Initial Type Calculation)

Konklusioner fra Solar Mapping og resultater af dagslysanalyser

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Byggeri Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Dansk Center for Lys

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Torvegade København K Tlf Fax

energirigtig arkitektur

Analyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

EU direktivet og energirammen

Tilbygning Mørke Renseanlæg. Varmetabsramme

Beregningsrapport ITC (Initial Type Calculation)

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vinder af Byggeriets Energipris AURAPLUS tm Vinduet der tager fremtiden på forskud VIND UER & D ØRE

U LT R A L O W E N E R G Y

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Sapa Building System. Energieffektive løsninger

FROVIN Vinduer & Døre A/S

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/

+ huset. Esbjerg 22. oktober 2009

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer

Løsninger der skaber værdi

Prisliste. april Ekskl. moms

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Komplekse konstruktioners U-værdi

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

ÉNFAMILIEHUSE - PASSIVHUS / LAVENERGIKLASSE [0]

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

HSHansens a/s Bredgade 4 DK-6940 Lem

Miljørigtigt byggeri i praksis

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

mod en 2020-lavenergistrategi

DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

AktivHus evaluering Byg og Bo 2017

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Generelle oplysninger

Der er 9 lokale Energitjenester

Transkript:

Kort om AGENDA

Kort om AGENDA Mission LivingLab vil via rådgivning og dialog samt eksempelbyggeri fremme anvendelsen af energirigtige produkter, dagslys, indeklima, energioptimering og bæredygtighed Thomas Tvedergaard Contact (+45) 22 28 34 90

Kort om ENERGY FLEX_TI Bravorsonsvej_Penu Green LightHouse_KUA Bolig for livet_vkr Solar Aktiv Haus_VKR Nyhus_Lind & Risør Vendelbogade_Pavenu Æblelunden_Bjerg Arkitektur Fremtidens Daginstiutioner Enemærke & Petersen

AGENDA Vinduets grundlæggende energiværdier Vinduets resulterende energiværdier Praktisk anvendelse af energiværdier

Vinduets funktion Vinduets funktion omfatter Dagslys Frisk luft / naturlig ventilation Udsyn Æstetik Funktionalitet Person- og indbrudssikkerhed Lyd Energi Miljø Levetid Indbygning

Vinduets funktion Energi U W E ref U w,indb U eff E N E S E V E Ø g g ψ spacer U f LT rude U g ψ indb F f b

Vinduets grundlæggende energiværdier De grundlæggende energiværdier for vinduer Spacerens linjetab (ψ spacer ) Ramme/karm isoleringsevne (U f ) Rudens lystransmittans (LT rude ) Rudens solvarmetransmittans (g g ) Rudens isoleringsevne (U g ) Indbygningsdetaljens linjetab (ψ indb ) De grundlæggende værdiers anvendelse kræver god indsigt i den enkelte parameters indvirkning på De resulterende energiværdier for vinduer Som hurtig/nem vurderingsmetode for vinduers egnethed til et givent byggeri bør de resulterende værdier anvendes

Vinduets grundlæggende energiværdier Spacerens linjetab (ψ spacer ) Ramme/karm isoleringsevne (U f ) Rudens lystransmittans (LT rude ) Rudens solvarmetransmittans (g g ) Rudens isoleringsevne (U g ) Indbygningsdetaljens linjetab (ψ indb ) Hvor anvendes værdien? Til beregning af vinduets isoleringsevne U W Indgår som en skjult værdi i energibalanceberegning via U W Anvendes til direkte indtastning i PHPP Formel? Linjetabet beregnes ud fra anvisningerne i EN/ISO 10077-2 Alle producenter skal regne deres egne værdier Typiske værdier - oplukkelige og faste elementer Kilde: www.energimærkning.dk

Vinduets grundlæggende energiværdier Spacerens linjetab (ψ spacer ) Ramme/karm isoleringsevne (U f ) Rudens lystransmittans (LT rude ) Rudens solvarmetransmittans (g g ) Rudens isoleringsevne (U g ) Indbygningsdetaljens linjetab (ψ indb ) Erkendelser Der findes et utal af spacere - men de er inddelt i tre hovedgrupper. (WE, Rustfast, ALU) Selv indenfor hver gruppe er der store udsving i performance. (Spørg efter værdien og sammenlign) Særligt i projekter med vinduer der indeholder feltopdeling er linjetabet ved spaceren vigtigt Skal en særlig U W eller E ref imødekommes er små vinduer en større udfordring end store Effekt på komponentniveau Linjetab ved spacerprofil 0,04 (WE) 0,06 (Rustfast) 0,08(Alu) Dimension U W E ref U W E ref U W E ref 400 x 400 1,53-112 1,63-121 1,72-129 1230 x 1480 1,33-33 1,38-38 1,43-42 2000 x 1500 1,30-23 1,34-27 1,38-31

kwh/m2 pr år Vinduets grundlæggende energiværdier Spacerens linjetab (ψ spacer ) Ramme/karm isoleringsevne (U f ) Rudens lystransmittans (LT rude ) Rudens solvarmetransmittans (g g ) Rudens isoleringsevne (U g ) Indbygningsdetaljens linjetab (ψ indb ) 100 99 98 97 96 95 94 93 92 91 90 Husets enegiforbrug afhængigt af spacervalg 17 16 15 14 13 Effekt på bygningsniveau Primært energibehov Opvarmningsbehov Spacertype Opvarmningsbehov [kwh/m2 pr år] Primært energibehov [kwh/m2 pr år] Aluspacer - 0,08 16 96 Forbedring [%] Rustfast spacer - 0,06 15 95 6,3% WE spacer - 0,04 14 95 6,7% Som bygget (0,03-0,04) 14 94 0,0% Total optimering 12,5% Areal (netto): 148,3 m² Areal (brutto): 182,7 m² Orientering: 31⁰ mod øst Opvarmning(PHPP): 15 kwh/m²/år Eref vindue: 11 kwh/m²/år Vinduesareal: 34m2 Vinduesprocent i huset: 19%

Vinduets grundlæggende energiværdier Spacerens linjetab (ψ spacer ) Ramme/karm isoleringsevne (U f ) Rudens lystransmittans (LT rude ) Rudens solvarmetransmittans (g g ) Rudens isoleringsevne (U g ) Indbygningsdetaljens linjetab (ψ indb ) Hvor anvendes værdien? Til beregning af vinduets isoleringsevne U W Indgår som en skjult værdi i energibalanceberegning via U W Anvendes til direkte indtastning i PHPP Formel? Ramme og karmisoleringsevne beregnes i diverse software-løsninger såsom THERM Typiske værdier Gruppe Beskrivelse U f -værdi Træ Plast Metal Træ/alu 30 mm ramme-karmtykkelse, fyr eller gran 2,3 85 mm ramme-karmtykkelse, fyr eller gran 1,6 135 mm ramme-karmtykkelse, fyr eller gran 1,2 PUR-profiler 2,6 2-kammer PVC-profiler 2,1 3-kammer PVC-profiler 1,9 Profiler uden brudt kuldebro 5,9 Profiler med brudt kuldebro Beregnes Profiler med alu-skal 1,2-1,6 Profiler med aluminium som bærende del 1,8-2,3 Profiler med brudt kuldebro 1,4-2,0

Vinduets grundlæggende energiværdier Spacerens linjetab (ψ spacer ) Ramme/karm isoleringsevne (U f ) Rudens lystransmittans (LT rude ) Rudens solvarmetransmittans (g g ) Rudens isoleringsevne (U g ) Indbygningsdetaljens linjetab (ψ indb ) Erkendelser En lav U f -værdi er ikke et mål i sig selv det samlede vindue må betragtes Der findes mange konstruktionstyper på markedet. Et træ-alu produkt kan have bedre værdier end et træprodukt, men det gælder også omvendt I store vinduer betyder U f mindre I små vinduer har U f stor indflydelse på både energibalance og U w -værdi Metalkonstruktioner (gennemgående) hører ikke hjemme i lavenergibyggeri Effekt på komponentniveau Varmetab ved karm og ramme 5,9 (metal) 1,9 (PVC) 1,4 (træ/træ-alu) Dimension U w E ref U w E ref U w E ref 400 x 400 5,08-433 1,93-148 1,53-112 1230 x 1480 2,66-153 1,48-47 1,33-33 2000 x 1500 2,36-119 1,42-34 1,30-23

Vinduets grundlæggende energiværdier kwh/m2 pr år Spacerens linjetab (ψ spacer ) Ramme/karm isoleringsevne (U f ) Rudens lystransmittans (LT rude ) Rudens solvarmetransmittans (g g ) Rudens isoleringsevne (U g ) Indbygningsdetaljens linjetab (ψ indb ) 110 105 100 95 90 Husets enegiforbrug afhængigt af varmetab gennen ramme og karm 35 30 25 20 15 10 Primært energibehov Opvarmningsbehov Effekt på bygningsniveau U f Opvarmningsbehov [kwh/m2 pr år] Primært energibehov [kwh/m2 pr år 5,9 (metal) 31 108 Forbedring [%] 1,9 (PVC) 16 96 48,4% 1,4 (Træ/Træ-alu) 15 95 6,3% Som bygget (1,2-1,4) 14 94 6,7% Areal (netto): 148,3 m² Areal (brutto): 182,7 m² Orientering: 31⁰ mod øst Opvarmning(PHPP): 15 kwh/m²/år Eref vindue: 11 kwh/m²/år Vinduesareal: 34m2 Vinduesprocent i huset: 19% 54,8%

Vinduets grundlæggende energiværdier Spacerens linjetab (ψ spacer ) Ramme/karm isoleringsevne (U f ) Rudens lystransmittans (LT rude ) Rudens solvarmetransmittans (g g ) Rudens isoleringsevne (U g ) Indbygningsdetaljens linjetab (ψ indb ) Hvor anvendes værdien? LT rude anvendes til beregning af dagslysfaktoren Dagslysfaktoren indregnes i husets energiramme såfremt der er tale om erhvervsbyggeri LT rude kan bruges til at vurdere rudens og rummets dagslysforhold. Lavere LT rude medfører mørkere rude Formel? Lystransmittansen (LT-værdien) skal beregnes for vinkelret indfald af lys med en spektralfordeling som angivet i DS/EN 410 Fakta LT-værdien er rudens sollystransmittans, og værdien angiver den procentdel af dagslyset, som passerer igennem ruden For hvert lag glas lyset passerer igennem reduceres dagslysmængen (LT værdien) med ca. 10% LT-værdien er på denne måde et mål for, hvor mange procent dagslys, der passerer gennem ruden - en LT-værdi på 70% betyder, at 30% af det lys der rammer ruden, holdes ude af bygningen

Vinduets grundlæggende energiværdier Spacerens linjetab (ψ spacer ) Ramme/karm isoleringsevne (U f ) Rudens lystransmittans (LT rude ) Rudens solvarmetransmittans (g g ) Rudens isoleringsevne (U g ) Indbygningsdetaljens linjetab (ψ indb ) Hvor anvendes værdien? Til beregning af vindues energibalance Indgår som en direkte beregningsparameter i både Be06 og PHPP Til beregning af vinduets solvarmetransmittans g w Formel? Ramme og karmisoleringsevne beregnes i diverse software-løsninger såsom THERM Typiske værdier Rudetype Opbygning U g LT g g Clear/Energy WE Clear/Energy WE Clear/Energy WE Clear/Energy WE Solar 70/Clear WE m. argon Solar 51/Clear Solar 40/Clear Solar Green/Energy Solar Grey/Energy 4-18-4 1,13 0,80 0,63 4-24-4 1,16 0,80 0,63 6-16-4 1,12 0,80 0,62 6-22-4 1,16 0,80 0,62 6-14-6 1,13 0,79 0,62 6-20-6 1,15 0,79 0,62 8-14-4 1,13 0,79 0,61 8-20-4 1,15 0,79 0,61 6-16-4 1,30 0,70 0,41 6-22-4 1,10 0,70 0,41 6-16-4 1,10 0,51 0,28 6-22-4 1,10 0,51 0,28 6-16-4 1,10 0,40 0,24 6-22-4 1,10 0,40 0,24 6-16-4 1,10 0,65 0,39 6-22-4 1,20 0,65 0,39 6-16-4 1,10 0,38 0,36 6-22-4 1,20 0,38 0,36 LowIron/Clear/Lowiron 4-12-4-12-4 0,51 0,74 0,60

Vinduets grundlæggende energiværdier Spacerens linjetab (ψ spacer ) Ramme/karm isoleringsevne (U f ) Rudens lystransmittans (LT rude ) Rudens solvarmetransmittans (g g ) Rudens isoleringsevne (U g ) Indbygningsdetaljens linjetab (ψ indb ) Erkendelser Rudens solvarmetransmittans har stor indflydelse på energibalancen for vinduet - men ingen indflydelse på isoleringsevnen Man kan påvirke g g -værdien på flere måder - solafskærmende film, jernfattigt glas, antal glasskiver Har man sparsomt glasareal mod syd kan dette imødekommes med jernfattigt glas Det er aldrig klogt at reducere g g -værdien i de energiforsynende facader - det bør altid ske med solafskærmning i stedet Effekt på komponentniveau Linjetab ved spacerprofil 0,65 (low iron) 0,41 (solar 70) 0,24 (solar 40) Dimension U w E ref U w E ref U w E ref 400 x 400 1,54-112 1,54-122 1,54-129 1230 x 1480 1,33-30 1,33-63 1,33-87 2000 x 1500 1,30-20 1,30-56 1,30-82

kwh/m2 pr år Vinduets grundlæggende energiværdier 105 100 95 90 Spacerens linjetab (ψ spacer ) Ramme/karm isoleringsevne (U f ) Rudens lystransmittans (LT rude ) Rudens solvarmetransmittans (g g ) Rudens isoleringsevne (U g ) Indbygningsdetaljens linjetab (ψ indb ) Husets enegiforbrug afhængigt af glassets solvarmetransmittans 25 20 15 10 Primært energibehov Opvarmningsbehov Effekt på bygningsniveau g g Opvarmningsbehov [kwh/m2 pr år] Primært energibehov [kwh/m2 pr år] 0,24 (solar 40) 24 102 Forbedring [%] 0,41 (solar 70) 18 97 25,0% Som bygget (0,58/0,46) 14 94 22,2% 0,65 (low iron) 13 93 7,1% Areal (netto): 148,3 m² Areal (brutto): 182,7 m² Orientering: 31⁰ mod øst Opvarmning(PHPP): 15 kwh/m²/år Eref vindue: 11 kwh/m²/år Vinduesareal: 34m2 Vinduesprocent i huset: 19% 45,8%

Vinduets grundlæggende energiværdier Spacerens linjetab (ψ spacer ) Ramme/karm isoleringsevne (U f ) Rudens lystransmittans (LT rude ) Rudens solvarmetransmittans (g g ) Rudens isoleringsevne (U g ) Indbygningsdetaljens linjetab (ψ indb ) Formel? Rudens isoleringsevne, U g, beskriver isoleringsevnen for en given rude målt på rudens midte beregnet efter gældende standard for ruder (DIN/EN 673) Hvor anvendes værdien? Til beregning af vindues energibalance Indgår som en direkte beregningsparameter i både Be06 og PHPP Til beregning af vinduets samlede U W Typiske værdier Name Type Configuration U g g g 26mm clear Argon 4-18-4 1,13 0,63 32mm clear Argon 4-24-4 1,16 0,63 26mm clear Argon 6-16-4 1,12 0,62 32mm clear Argon 6-22-4 1,16 0,62 36mm clear Argon std 4-12-4-12-4 0,7 0,5 36mm clear LI Argon LI 4-12-4-12-4 0,70 0,6 36mm clear Krypton LI 4-12-4-12-4 0,56 0,58 36mm clear Krypton std 4-12-4-12-4 0,5 0,5 36mm clear Krypton std 4-12-4-10-6 0,5 0,5 36mm clear Krypton std 6-10-4-10-6 0,6 0,47 52mm clear Argon LI 4-20-4-20-4 0,57 0,58 52mm clear Argon Alp 4-20-4-20-4 0,47 0,46

Vinduets grundlæggende energiværdier Spacerens linjetab (ψ spacer ) Ramme/karm isoleringsevne (U f ) Rudens lystransmittans (LT rude ) Rudens solvarmetransmittans (g g ) Rudens isoleringsevne (U g ) Indbygningsdetaljens linjetab (ψ indb ) Erkendelser En lav U g -værdi er altid at foretrække - og det flytter meget på både energibalancen og isoleringsevnen U g og g g afhænger af hinanden - man kan ikke få bedste U g og g g i samme rude Vurdér fra facade til facade hvilken parameter der er vigtigst (vha. energibalanceprincippet) Virkemidler: Spacerafstand, gasfyldningsgrad, gasart, energibelægningstype Effekt på komponentniveau Varmetab gennem rude 1,16 (26mm clear) 0,7 (36mm tripple) 0,47 (52mm alp) Dimension U w E ref U w E ref U w E ref 400 x 400 1,54-113 1,44-105 1,39-107 1230 x 1480 1,33-33 1,01-8 0,85-13 2000 x 1500 1,30-23 0,95 4 0,77-1

kwh/m2 pr år Vinduets grundlæggende energiværdier Spacerens linjetab (ψ spacer ) Ramme/karm isoleringsevne (U f ) Rudens lystransmittans (LT rude ) Rudens solvarmetransmittans (g g ) Rudens isoleringsevne (U g ) Indbygningsdetaljens linjetab (ψ indb ) 105 100 95 90 Husets enegiforbrug afhængigt af glassets solvarmetransmittans 25 20 15 10 Primært energibehov Opvarmningsbehov Effekt på bygningsniveau g g Opvarmningsbehov [kwh/m2 pr år] Primært energibehov [kwh/m2 pr år] 1,16 (26mm clear) 20 99 Forbedring [%] 0,7 (36mm tripple) 18 97 10,0% 0,47 (52mm LI) 16 95 11,1% Som bygget (0,56/0,47) 14 94 12,5% Areal (netto): 148,3 m² Areal (brutto): 182,7 m² Orientering: 31⁰ mod øst Opvarmning(PHPP): 15 kwh/m²/år Eref vindue: 11 kwh/m²/år Vinduesareal: 34m2 Vinduesprocent i huset: 19% 30,0%

Vinduets grundlæggende energiværdier Spacerens linjetab (ψ spacer ) Ramme/karm isoleringsevne (U f ) Rudens lystransmittans (LT rude ) Rudens solvarmetransmittans (g g ) Rudens isoleringsevne (U g ) Indbygningsdetaljens linjetab (ψ indb ) Formel? Indbygningslinietabet (ψ indb ) som måles i W/mK, udtrykker hvor mange watt der tabes pr. meter indbygning ved en temperaturforskel mellem ude og inde på 1 grad Kelvin. Værdien regnes i software såsom THERM - og kan ikke beregnes via simple formler Hvor anvendes værdien? Til beregning af U w,indbygning (passivhuse) Tastes direkte i Be06 under fundamentslinjetab Beregningsmetoder Der findes 2 metoder at beregne indbygningslinjetabet på: Simpel: Samlet beregning fra leverandør de tre værdier samles i én resulterende værdi Ψ indb = Ψ k + Ψ sa +U fals Ψ indb indtastes som eneste værdi i Be06 Tabelopslag i DS418: Mere kompliceret i Be06, men lettere anskaffelse af data Ψ k : Opslag i tabel 6.7.1 i DS418 Ψsa: Opslag i tabel 6.12.1-4 i DS418 U fremmuring : Beregning jf. afsnit 6.7 i DS418

Vinduets grundlæggende energiværdier Spacerens linjetab (ψ spacer ) Ramme/karm isoleringsevne (U f ) Rudens lystransmittans (LT rude ) Rudens solvarmetransmittans (g g ) Rudens isoleringsevne (U g ) Indbygningsdetaljens linjetab (ψ indb ) Ψ indb indhentes fra din vinduesleverandør eller beregnes af rådgivende virksomhed Den simple metode Ψ indb = + + Typiske værdier Ψ sa Ψ K U fals Beskrivelse Linjetab (Ψ indb ) [W/mK] BR95 BR krav frem til 2008 0,1 0,06 BR krav frem til 2010 0,06 0,03 BR krav, tilbygning, 2010 0,03 0,016 lavenergi, (Purenit+lysning) 0,016

Vinduets grundlæggende energiværdier Spacerens linjetab (ψ spacer ) Ramme/karm isoleringsevne (U f ) Rudens lystransmittans (LT rude ) Rudens solvarmetransmittans (g g ) Rudens isoleringsevne (U g ) Indbygningsdetaljens linjetab (ψ indb ) Tabelopslag i DS418 U fals Den reducerede U-værdi ved fremmuringen skal beregnes separat ift. øvrige vægge Ψ K Ψ sa

kwh/m2 pr år Vinduets grundlæggende energiværdier 96 95 94 93 92 91 90 Spacerens linjetab (ψ spacer ) Ramme/karm isoleringsevne (U f ) Rudens lystransmittans (LT rude ) Rudens solvarmetransmittans (g g ) Rudens isoleringsevne (U g ) Indbygningsdetaljens linjetab (ψ indb ) Husets enegiforbrug afhængigt af indbygningslinjetabet 25 20 15 10 Primært energibehov Opvarmningsbehov Effekt på bygningsniveau Linjetab (Ψ indb ) [W/mK] Opvarmningsbehov [kwh/m2 pr år] Primært energibehov [kwh/m2 pr år] 0,1 (BR95) 17 96 Forbedring [%] 0,06 (BR08) 15 95 11,8% 0,03 (BR10 tilbygning) 14 95 6,7% 0,016 (Purenit+lysning) 14 94 1,1% Som bygget (L&R) 14 94 0,0% Areal (netto): 148,3 m² Areal (brutto): 182,7 m² Orientering: 31⁰ mod øst Opvarmning(PHPP): 15 kwh/m²/år Eref vindue: 11 kwh/m²/år Vinduesareal: 34m2 Vinduesprocent i huset: 19% 17,6%

Vinduets resulterende energiværdier De resulterende energiværdier for vinduer Vinduets energibalance (E ref, E N, E S, E Ø, E V ) Vinduets isoleringsevne (U w ) Vinduets effektive U-værdi (U eff ) Vinduets indbyggede isoleringsevne (U w,indb ) Randzonetemperatur Vinduets solvarmetransmittans (g w ) Energibalancen indeholder alle elementerne fra de øvrige resulterende værdier - men alt efter byggeriets beskaffenhed kan man med fordel vurdere hver enkelt parameter

kwh/m2 pr år Vinduets resulterende energiværdier Vinduets energibalance (E ref, E N, E S, E Ø, E V ) Vinduets isoleringsevne (U w ) Vinduets effektive U-værdi (U eff ) Vinduets indbyggede isoleringsevne (U w,indb ) Randzonetemperatur Vinduets solvarmetransmittans (g w ) E ref Vinduets energibalance = 50,0 30,0 10,0-10,0-30,0-50,0-70,0-90,0 U w + Varmetab gennem vinduet Energibalance - ydervægge/vinduer Eref Enord Esyd Eøst/vest E ref Enord Esyd Eøst/vest BR10 krav til ydervægge Typical 3 layer argon g w Solens energitilskud gennem vinduet BR10 krav til vinduer Low energy product

Vinduets resulterende energiværdier Vinduets energibalance (E ref, E N, E S, E Ø, E V ) Vinduets isoleringsevne (U w ) Vinduets effektive U-værdi (U eff ) Vinduets indbyggede isoleringsevne (U w,indb ) Randzonetemperatur Vinduets solvarmetransmittans (g w ) Glasfordeling 26 % mod Nord 33 % fordelt mod Øst og Vest 41 % mod Syd Solindfald Retningsbestemt solindstråling i DK i fyringssæsonen. Forudsætninger for Eref Fyringssæsonen = 24/9 13/5 Varmetab Den energimængde der i fyringssæsonen slipper ud gennem vinduet. Skyggefaktor Indbygget ca. 50 mm tilbagetrukket fra mur, ca. 0,5 m udhæng og horisontvinkel på 10. 20 15 10 5 0-5 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Vinduets resulterende energiværdier Evest Vinduets energibalance (E ref, E N, E S, E Ø, E V ) Vinduets isoleringsevne (U w ) Vinduets effektive U-værdi (U eff ) Vinduets indbyggede isoleringsevne (U w,indb ) Randzonetemperatur Vinduets solvarmetransmittans (g w ) Enord Eref Esyd Eøst Eref Simpel formel hurtig vurdering Eref = 196,4 x g w - 90,36 x U w (kwh/m 2 pr. år) Energibalance Facadevis optimering inden der udføres Be06 sikrer et godt resultat Enord = 73,15 x g w - 90,36 x U w (kwh/m 2 pr. år) Esyd = 301,98 x g w - 90,36 x U w (kwh/m 2 pr. år) Eøst = 162,47 x g w - 90,36 x U w (kwh/m 2 pr. år) Evest = 162,47 x g w - 90,36 x U w (kwh/m 2 pr. år)

Vinduets resulterende energiværdier Vinduets energibalance (E ref, E N, E S, E Ø, E V ) Vinduets isoleringsevne (U w ) Vinduets effektive U-værdi (U eff ) Vinduets indbyggede isoleringsevne (U w,indb ) Randzonetemperatur Vinduets solvarmetransmittans (g w ) Hvor anvendes værdien? Til direkte indtastning i Be06 Til vurdering af vinduers egnethed til specifikke orienteringer Formel? Typiske værdier Gruppe Rudetype Uw [W/m 2 K] 1230 x 1480 Træ Plast Træ/comp/alu Træ/alu 2 lags clear argon 1,2-1,4 3 lags clear argon 1,0 1,1 3 lags clear krypton 0,7 1,0 2 lags clear argon 1,6-2,0 3 lags clear argon 1,3-1,5 3 lags clear krypton 1,0 1,3 2 lags clear argon 1,2-1,4 3 lags clear argon 1,0 1,1 3 lags clear krypton 0,7 1,0 2 lags clear argon 1,2-1,6 3 lags clear argon 1,0 1,2 3 lags clear krypton 0,7 1,0

Vinduets resulterende energiværdier Vinduets energibalance (E ref, E N, E S, E Ø, E V ) Vinduets isoleringsevne (U w ) Vinduets effektive U-værdi (U eff ) Vinduets indbyggede isoleringsevne (U w,indb ) Randzonetemperatur Vinduets solvarmetransmittans (g w ) Vinduets effektive isoleringsevne, U eff er forløberen for energibalancen i det nye bygningsreglement U eff = U w - 2,2 x g g x A rude /A vindue Man kan ganske let konvertere de gamle U eff -værdier til de nye E ref -værdier via følgende formel: E ref = U eff x -90,36

Vinduets resulterende energiværdier Vinduets energibalance (E ref, E N, E S, E Ø, E V ) Vinduets isoleringsevne (U w ) Vinduets effektive U-værdi (U eff ) Vinduets indbyggede isoleringsevne (U w,indb ) Randzonetemperatur Vinduets solvarmetransmittans (g w ) U w beskriver vinduets samlede varmetab - men samlingen mellem vindue og væg er ikke inkluderet heri I lavenergibyggeri kan der ofte hentes 0,5-4 kwh/m 2 pr. år ved at optimere linjetabet omkring vinduet U w,,indb tager højde for netop dette faktum - sørg for at både vindue og indbygning er udført optimalt - og kontrollér det med U w,,indb Hvordan regnes den? U w.indb = (A g x U g + A f x U f + I g + Ψ s x I s + Ψ indb x I ind ) / ( A g + A f )

Vinduets resulterende energiværdier Vinduets energibalance (E ref, E N, E S, E Ø, E V ) Vinduets isoleringsevne (U w ) Vinduets effektive U-værdi (U eff ) Vinduets indbyggede isoleringsevne (U w,indb ) Randzonetemperatur Vinduets solvarmetransmittans (g w ) Hvorfor er det vigtigt? Minimering af risiko for kondens Forbedring af både isoleringsevne og energibalance Hvilket niveau skal overholdes? Minimumskrav 7 grader Kravet skærpes i 2011 til 9,3 grader Vigtigt I lavenergihuse med højt tæthedsniveau og meget lille varmeforsyning skal disse krav overholdes - risiko for kondens

Vinduets resulterende energiværdier Vinduets energibalance (E ref, E N, E S, E Ø, E V ) Vinduets isoleringsevne (U w ) Vinduets effektive U-værdi (U eff ) Vinduets indbyggede isoleringsevne (U w,indb ) Randzonetemperatur Vinduets solvarmetransmittans (g w ) Solvarmetransmittans for vinduet (g w ) Høj solvarmetransmittans har stor betydning for produktets energibalance Sydorienterede produkter må nødvendigvis have en høj solvarmetransmittans Op til 70% af boligens varmebehov kan dækkes af energien fra vinduerne men solvarmetransmittansen skal være optimal Hvordan beregnes værdien? g w = g g x A g / A w

Praktisk anvendelse af energiværdier kwh/år Et eksempel regning i hånden før Be06 det sikre valg Husets boligareal: 161,8m 2 Glasandel: 19,5% / 29,4m 2 Fordeling: syd 32%, øst 5%, nord 35%, vest 28% 500 300 100-100 -300-500 -700-900 -1100-1300 Enord Esyd Eøst Evest Total Enord Esyd Eøst Evest Total Produkt 1 Produkt 2 Produkt 3 Produkt 1 Areal Balance Produkt 2 Areal Balance Produkt 3 Areal Balance E ref -33,0-7,4 9,2 Enord -87,6 10,3-902 -59,5 10,3-612 -40,2 10,3-414 Esyd 13,8 9,4 130 37,2 9,4 350 51,6 9,4 485 Eøst -48,0 1,5-71 -21,7 1,5-32 -4,4 1,5-6 Evest -48,0 8,2-395 -21,7 8,2-178 -4,4 8,2-36 Total -1238-472 29

Praktisk anvendelse af energiværdier Energibalance og isoleringsevne man bør vægte værdiernes betydning Eksempelhus Be06 eksempelhus Version 4 parcelhus U w E ref Produkt Energibehov 1,28-47,5 Type 1 77,0 1,33-33,3 Type 2 74,6 1,33-29,9 Type 3 73,8 1,36-22,0 Type 72,6 Alle husets øvrige installationer (isolering, ventilation, orientering, tæthed osv.) holdes konstant Produktet med dårligste U w får husets samlede energiramme optimeret med 4,4 kwh/m 2 pr. år Dette er tilfældigt - derfor er kontrol via energibalanceformler nødvendigt

Praktisk anvendelse af energiværdier Energibalance vælg det rigtige niveau find husets energimætningspunkt E ref Vinduets energibalance kwh/år kwh/år 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2500 2000 1500 1000 500 0 Samlet varmebehov - produktvalg E ref -21 Standard Standard produkt Klasse Klasse 1 produkt 1 Energi+ Energi+ produkt produkt produkt produkt Samlet varmebehov - produktvalg E ref -33 E ref 5 E ref -7 E ref 14 E ref 5 Standard Standard produkt Klasse Klasse 1 produkt 1 Energi+ Energi+ produkt produkt produkt produkt Lind & Risør Passiv parcelhus Areal (brutto): 182,7 m² Brorsonsvej passivhusrenovering Areal (brutto): 124 m²

Praktisk anvendelse af energiværdier kwh/a W/m2K God isoleringsevne kombineret med energibalance er vejen frem Danske indbygningsmetoder minimerer egenskyggen på vinduet, og vinduets slanke konstruktion (sammenlignet med tyske) sikrer, at huset samlet set har et langt lavere energiforbrug, end hvis der var anvendt certificerede passivhusvinduer 280 230 180 130 80 30-20 Energy balance - new and old method 0 1 Glazed area 2 [m2] 3 4 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Energy balance - old method Energy balance - new method Uw-einbau - old method Uw-einbau - new method

Praktisk anvendelse af energiværdier Gode indbygningsløsninger reducerer energiforbruget til opvarmning med 27%

Spørgsmål? - tak for opmærksomheden