Pesticider i dansk grundvand

Relaterede dokumenter
Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen

Skelnen mellem pesticidkilder

Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder. Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning

Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde Nina Tuxen

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder

Vanddataanalysen i Region Midtjylland

Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand - flade- eller punktkilde?

Skelnen mellem pesticidkilder. Fund i grundvand flade- eller punktkilde?

Hvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Skelnen mellem pesticidkilder. Miljøprojekt nr. 1502, 2013

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen

Skelnen mellem pesticidkilder. Miljøprojekt nr. 1502, 2013

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer

Screeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Lossepladser og overfladevand

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Desphenyl-chloridazon

Grundvands-ERFA-midt Referat fra 28. februar 2013, Hotel Scandic, Silkeborg

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 8. juni 2018 Stillet af: Peter Westermann Besvarelse udsendt den: 25. juni 2018.

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet

Desphenyl-chloridazon

Pesticidforurening på en maskinstation med egen vandforsyning. Glennie Olsen, Miljø & Byggesag Roskilde Kommune Envina årsmøde d

Idékatalog til pesticidhåndtering Partnerskabsprojekt med cases ved Aike og Læborg Vandværker

Region Sjællands pesticidindsats

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter

TV- Vintermøde, den 11. marts 2014 harlotte Schmidt, TREFOR og Tove Svendsen, Region Syddanmark aterina Tsitonaki, Kresten Andersen, Nina Tuxen,

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T / 1 0 8

Pesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg

MIKROBIEL NEDBRYDNING AF PESTICIDER I VANDVÆRKER OG PÅ AFVÆRGEANLÆG

Handlingsplaner for bedre råvandskvalitet - Hvilke værktøjer findes der i værktøjskassen? ATV-Workshop marts 2011

Et samarbejde mellem vandforsyning, kommune og regionen omkring fund af pesticider i vand fra almene vandværker

Bemærkning nr. 1: Den generelle status for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er væsentligt bedre, end beskrevet i notatet fra Skanderborg Kommune.

Grundvandsovervågning og vandforvaltning Brug af de indsamlede data i relation til EU direktiver

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg

Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten?

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Problemstillingen set i helikopterperspektiv

Regionernes indsats overfor punktkilder. Hanne Møller Jensen

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand. ATV den 18. juni Risikovurdering

Vintermøde ATV 9. marts 2010

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND

Nyt initiativ på grundvandsområdet

Danmarks Naturfredningsforening. EnviNa 3. oktober 2018

TEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND?

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

En kundes behov for analysekvalitet.

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt

Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Pesticider i grundvandet i Aarhus Kommune frem til og med februar

Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI

Grundvand Status og udvikling GEUS 2005.

Kontrolprogrammer. Består af Analysepakke

Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening

Overvågningsstrategier Overvågning og sårbarhed & fremtidssikring af ressourcen

Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/

TIDS- OG DATAAFHÆNGIGE USIKKERHEDSESTIMATER TIL BRUG I RISIKOVURDERING

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune

Pesticidforurening ved Skelstoftegaard

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner

Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region Syddanmark

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

Handleplan for Køge Midt Kortlægningsområde. Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven

Fund af pesticider på kortlagte lokaliteter Hvilke stoffer finder vi på hvilke brancher?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

UTÆTTE BORINGER OG PUNKTKILDER

Nye pesticidanalyser i 2018 i regionernes punktkildeundersøgelser

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

L&F høringssvar til Vejledning om vurdering af indsatser rettet mod erhvervsmæssig brug af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Poul L. Bjerg Professor DTU Miljø. Hvordan ser vi på grundvand og drikkevand i DK?

Indsats mod punktkilder

Jordforureninger og overfladevand: Resultater af screeningsarbejdet

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider

Transkript:

Pesticider i dansk grundvand -kilder og handlemuligheder Indlæg på grundvands erfamøde 28. Februar 2013, Silkeborg Nina Tuxen

Fund i grundvand 37 % 23 % I ca. 10 % af boringerne er grænseværdien overskredet I alt er der i ca. 50 % af alle GRUMO boringer på et eller andet tidspunkt konstateret pesticider

Fund i grundvand Fra Grundvandsovervågning 2011

Fund på punktkilder Lossepladser Husk insert med høje konc 4. april 2013 4

Lukkede boringer

Motivation Pesticider findes i en meget stor del af grundvandet Pesticider er den hyppigste kemiske årsag til lukning af vandforsyningsboringer Der er mange forskellige kilder til pesticidforureningen Der er mange forskellige myndigheder, der skal håndtere problemet

Vigtigt at skelne mellem kilder for at identificere handlemuligheder/virkemidler Gamle kilder Nye kilder Fladekilder Punktkilder Fladekilder Punktkilder Handlemuligheder Vente, ændre disponering af ressourcen, rense, flytte Identificere, risikovurdere, afværge, flytte Godkendelse af pesticider, sprøjtefri zoner Bedre praksis

Hvordan skelner man mellem punktkilder og fladekilder? Igangværende projekt foreløbige konklusioner Miljøstyrelsen (Katrine Smith, Steen Marcher) Region Syddanmark (Ida H. Olesen, Tove Svendsen) DTU Miljø (Philip Binning, Poul L. Bjerg, Angelina Aisopou, Julie Chambon) GEUS (Lærke Thorling, Walter Brüsch, Kim Esbensen) Orbicon (Sandra Roost, Julie Kofoed, Nina Tuxen) Formål Udvikle koncept til at skelne mellem kildetyper ud fra fund i grundvandsboringer Serie af indikatorer

Aktiviteter Næsten færdig

Hypoteser Der er forskel på fund, der stammer fra fladekilder og punktkilder i forhold til: Hvilke stoffer Koncentrationsniveau Sameksistens af stoffer Tidslig og rumlig variation Andre faktorer påvirker hvordan gennembrud observeres: Stofegenskaber Geologi og hydrogeologi Boringstype Boringsplacering Pumperater

Datagrundlag Fund ved punktkilder (opsamling på 43 velundersøgte amts/regions-lokaliteter) LOOP/VAP: repræsenterer fladebelastninger Filtersat terrænnært under konventionelt dyrkede marker Vandværkernes boringskontrol (BK) GRUMO (grundvandsovervågningen) Andre analyser (AA) Alene fokuseret på boringer med fund

Udvikling i pesticidsalg 11 fokusstoffer: hyppigt fundet og/eller brugt Hertil ulovlig import

Udvikling i anvendelse Færre og større bedrifter Fra vårafgrøder til flere vinterafgrøder (ændring af sprøjtesæson) Regler om opbevaring, rengøring af sprøjteudstyr, sprøjtecertifikat m.m. Diverse handleplaner/strategier

Resultatet Et sæt af indikatorer, der kan bruges til at vurdere om en konstateret forurening i en grundvandsboring sandsynligvis stammer fra en fladekilde eller en punktkilde

BK Forskellige stoffer GRUMO LOOP PUNKT

Koncentration

Forskelle i antal stoffer Tilstedeværelse af mindst 4 stoffer > d.g. og/eller mindst 2 stoffer > grænseværdien (0,1 μg/l) indikerer punktkilde

Tidslig variation

Rumlig variation

Betydning af boringstype og placering Scenario group E: Point Source location a) base_p (x=2.5km) in 2012 b) E1_p (x=3.5km) in 2012 Co=50 μg/l 0 monitoring well 1 0.8 μg/l 30 60 pumping well 0.6 0.4 0.2 90 0 m 0 2000 4000 6000 8000 10000 m Co=50 μg/l 0 30 60 90 m 0 2000 4000 6000 8000 10000 m Indvindingsboring Stor pumpning Stor sandsynlighed for at fange punktkilde Stor fortynding Moniteringsboring Ingen pumpning Lille sandsynlighed for at fange punktkilde Lille fortynding

Betydning af pumperate 0 30 60 90 m Co=0.1 μg/l monitoring well pumping well Lille 0 2000 4000 6000 8000 10000 m 0.1 μg/l 0.08 0.06 0.04 0.02 0 0 Co=0.1 μg/l monitoring well 30 60 90 m pumping well 0 2000 4000 6000 8000 10000 m Øget pumperate kan både betyde stigning og fald i koncentration ) C [μg/l] Stor MCPP variable pumping rate 6.0e-3 0 10 5.0e-3 20 30 4.0e-3 40 MCPP 50 application 60 3.0e-3 70 2.0e-3 80 90 100 1.0e-3 110 120 0.0 0 130 1920 1940 1960 1980 2000 2020 2040 2060 2080 2100 Q [m 2 /week]

Indikatorer på kildetype enkelt fund

Indikatorer på kildetype enkelt fund

Eksempel#1 på anvendelse af indikatorer Eksempel på sandsynlig punktkilde Data fra GRUMO boring på Samsø

Eksempel#2 på anvendelse af indikatorer Eksempel på sandsynlig fladekilde Data fra GRUMO boring på Samsø

Eksempel#3 på anvendelse af indikatorer Eksempel på sandsynlig punktkilde Data fra GRUMO tidligere vandforsyningsboring på Lolland

Miljøstyrelsens erfa-gruppe om pesticidpunktkilder Eksisteret i godt 2 år Formål Erfaringsudveksling og netværk Identifikation af vidensbehov Deltagere Alle regioner og Videncenter for Jordforurening Miljøstyrelsen (både Jord og Affald og Bekæmpelsesmiddel) Faglig sekretær Eksempler på initiativer Præcisering af tolkning af Jordforureningsloven i forhold til pesticidpunktkilder Opdatering af Pesticiddatabase hos VJ Igangsættelse af projektet Skelnen mellem pesticidkilder

Hvor mange punktkilder er der? Det er der ingen der ved! Men vi kan jo gætte: 25.000 50.000 POTENTIELLE Heraf udgør formentlig kun en mindre andel en risiko over for grundvandet

Hvad kan man gøre?

Opsporing og undersøgelse af punktkilder