Nr. 1 - April 2011 A/S NYT Uden produktion - ingen innovation Side 6 A/S NYT nr. 1, 2011 1
Indhold Leder...side 3 Topmøde...side 4 Tidsplan & kursusnumre...side 5 Uden produktion - ingen innovation...side 6-7 Bestyrelsen ødelægger jeres arbejdspladser...side 8-10 Ny hjemmeside...side 10 Har du fået vores brev...side 10 Man må gerne spørge sin fagforening...side 11-13 I skal være parate til at tage et moralsk ansvar...side 14-16 DSB-fyring ulovlig...side 17 Bossernes Bog...side 18-19 Ændringer Er du flyttet eller er der andre ændringer i dine personlige data, så giv os besked. Er du ikke længere medarbejdervalgt, så vil vi også gerne vide det, evt. med oplysning om, hvem der har afløst dig. Mail til su@co-industri.dk (husk at oplyse navn og virksomhed) 2 A/S NYT nr. 1, 2011
Peter Rimfort, CO-Industri, præsenterer Mads Øvlisen på topmødet 2010. Leder På topmødet i 2010 havde vi interessante diskussioner om blandt andet Danmark som produktionsland og virksomhedernes sociale ansvar. Tak til alle der deltog. Begge emner er vigtige også i bestyrelsesarbejdet. I nogle år har vi, med god grund, fokuseret meget på den økonomiske krise, og hvordan vi er påvirket af den. Men vi skal ikke lade os hylde ind i krisesnak og være handlingslammede. Det er vi heller ikke. Der er heldigvis tegn på bedring mange steder. Vi hører nu om nye planer, ansættelser og optimisme i en del virksomheder, så forventningerne om bedring er heldigvis ved at vinde indpas. Det må ikke føre til, at vi læner os tilbage. I den forbindelse er det så ærgerligt, at vi har en regering, der har gjort det dyrere at komme på efteruddannelse. Det vil være rart med en regering, der ser anderledes også på det forhold. Kan du bidrage med en positiv historie eller andet interessant, vil vi gerne høre fra dig og give plads her i A/S Nyt. I dette nummer af A/S NYT finder du artikler om nogle af emnerne fra topmødet 2010. Vi er allerede i gang med forberedelsen af årets topmøde 2011, som vil blive afholdt tirsdag den 1. november, så sæt bare kryds i kalenderen. A/S NYT nr. 1, 2011 3
Konsulent Arne Jensen, Dansk Metal, fortalte om virksomhedernes værktøjer til at arbejde med CSR. Topmøde 23. november holdt CO-industri sit årlige topmøde for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer på Odense Congress Center. Oplægsholderne havde forskellige bud på, hvad krisen har lært virksomhederne og deres bestyrelser. Blandt oplægsholderne var Morten W. Langer, redaktør af Nyhedsbrev for Bestyrelser, advokat Lars Kjeldsen samt Mads Øvlisen, formand for Rådet for Samfundsansvar. Desuden kunne deltagerne vælge mellem tre workshops: l Juridisk spørgehjørne l Kan man udvikle nye produkter uden en tilhørende produktion? l Hvilke værktøjer har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i arbejdet med virksomhedens sociale ansvar? Juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting svarede på juridiske spørgsmål. 4 A/S NYT nr. 1, 2011
Grundkursus for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Tidsplan og kursusnumre Kursusnr. 5030 11 00 03-1. del - 29.08. - 02.09.2011 Kursusnr. 5031 11 00 03-2. del - 03.10. - 07.10.2011 Samlet tilmelding til begge dele. Det kan du forvente / kursets mål Du bliver grundlæggende godt klædt på til de opgaver og udfordringer, som bestyrelsesarbejdet i en moderne virksomhed kræver. Du får et grundigt indblik i, hvad det kræver at sidde som medarbejdervalgt, og du får kendskab til dine retlige og lovgivningsmæssige forpligtelser og rettigheder. Du får et indblik i, hvordan du opstiller et regnskab, og hvordan du efterfølgende knækker det. Du får styr på din rolle, så du kan omsætte din viden til praksis, og du får konkrete værktøjer til at håndtere de udfordringer, du måtte møde som bestyrelsesmedlem. I modsætning til mange andre tillidshverv, hvor den tillidsvalgte orienterer om, hvad der er sket, vil der være mange situationer, hvor du ikke kan videreformidle, hvad du har erfaret. Vi kommer derfor ind på, hvordan du håndterer tavshedspligten og hvilke muligheder der er for, at dine kolleger kan blive informeret. Indhold grundforløb l Selskabslovgivning. l Rettigheder og pligter for medarbejderrepræsentanten. l Faldgruber og risici fx ved tavshedspligt. l Grundlæggende forståelse og analyse af et regnskab. l Arbejd med egne regnskaber, vedtægter og forretningsorden. l Medarbejderrepræsentantens rolle og egen udvikling. l Ledelse og strategi du er medlem af selskabets ledelse. Vejledning l Målgruppen er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber, anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde og lignende. l Kurset strækker sig over 2 dele a 5 dage. l Tilmelding til Grundforløbets 1. og 2. del skal foregå samlet. l Kurset kan med fordel efterfølges af Aktionslæring for A/S- og ApS-bestyrelsesmedlemmer. l Kontakt eventuelt den kursusansvarlige Niels Erik Thorsen, Center for arbejdsliv og læring A/S Lo-skolen (net@cefal.dk). Deltagertype Alle medarbejdervalgte medlemmer og suppleanter i A/S- eller ApS-bestyrelser. A/S NYT nr. 1, 2011 5
Uden produktion ingen innovation Innovation finder sted i alle de lande, Grundfos producerer pumper i. Men de mere komplicerede ting udvikles i Danmark og det kan de kun, hvis de samtidig kan prøves af i produktionen Af Ingrid Pedersen. Foto: Palle Peter Skov Produktion har en fremtid i Danmark. Det slog teknologichef i Grundfos Torben Buch Rasmussen fast, da han holdt oplæg i workshoppen Kan vi udvikle nye produkter uden en tilhørende produktion? - Men innovationstænkning skal på dagsordenen både i virksomhederne og politisk set, understregede han og tilføjede, at en af grundene til, at det er vigtigt at have en produktion i Danmark, er at man skal kunne teste nye produkter. - Motivationen for at producere i Danmark er blandt andet, at det nødvendigt for innovationen, sagde han. Men der sker også innovation og produktudvikling i de andre lande, Grundfos producerer pumper i. - For udviklingen skal ske tættest muligt på kunderne, forklarede han og tilføjede, at udviklingen inden for spildevandspumper især sker uden for Danmark, mens cirkulationspumper til blandt andet opvarmning af boliger især sker i Danmark. - De svære, lidt mere langhårede projekter udvikles som regel i Danmark. Torben Buch Rasmussen nævnte også, at mange virksomheder har brændt sig på udflytning til lavtlønslande, fordi tingene bliver dyrere end forventet, kvaliteten ikke er som forventet og tingene går i stå. Kina, Mexico og Østeuropa Han fremhævede, at Grundfos allerede gør meget for at bevare produktion i Danmark, men også har udflaget til en række andre lande Kina, Mexico og Østeuropa blandt andet. Dette gør Grundfos for at bevare produktion i Danmark: Automatiserer produktion for at være konkurrencedygtig på prisen Sikrer den kvalitet, kunderne efterspørger Sikrer hurtig reaktionstid til europæiske kunder Sikrer, at kunderne kan få nøjagtig, hvad de forventer kundespecifikke varianter Behersker produktionsprocesser, som giver konkurrencedygtighed Sikrer en effektiv produkt- og teknologiudvikling. 6 A/S NYT nr. 1, 2011
Grundfos har en forslagsdatabase, og det er totalt indarbejdet i kulturen, at medarbejderne kommer med forslag, hvis de har ideer til forbedringer, fortæller tillidsrepræsentanterne Kitty Herholdt og Ulla Boeskov. - Men først og fremmest skal vi have fokus på vore kerneaktiviteter og innovation. Det er det, der giver konkurrencedygtighed i fremtiden, understregede han og sammenlignede med et æbletræ, der heller ikke må vokse vildt til en sammenfiltret masse. Det skal trimmes og beskæres for at bære den bedste frugt. Medarbejderne med Men også medarbejdernes viden og initiativ bliver inddraget, når der skal udvikles nye produkter. - Derfor er det sidste sted, vi skal spare, på uddannelserne, for i fremtiden er der ingen plads til dem, der ikke har noget at byde ind med, sagde han og nævnte, at al innovation hos Grundfos har fokus på kunderne og deres behov. - Meget innovation sker i samarbejde med kunderne. Men vi udvikler selvfølgelig også ting, kunderne ikke ved de har brug for, konstaterede han. Han nævnte også, at innovation er et emne, der kommer op i MUS-samtalerne, og at de dygtigste medarbejdere konstant bliver efteruddannet. - Det er et krav, at der kommer flere faglærte, for ellers mister vi værdifuld viden, sagde han og tilføjede, at Grundfos minimum har 150 unge mennesker på vej gennem lærlingeuddannelsen for at minimere flaskehalsproblemet og sikre sig kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. - Vi er fortrøstningsfulde, for folk vil altid have brug for pumper, for mennesker vil altid have brug for varme og rent drikkevand, sagde han. Grundfos Grundfos har lavet pumper siden 1945. Dengang havde landmændene brug for pumper. I dag fremstiller Grundfos 16 millioner pumper om året og er verdens største producent af små cirkulationspumper. Omsætningen er 19 milliarder kroner og der er 17.000 ansatte på verdensplan. I 2009 oplevede Grundfos for første gang et fald i omsætningen, men præsterede stadig overskud. A/S NYT nr. 1, 2011 7
Bestyrelsen ødelægger jeres arbejdspladser Går man over grænsen ved at foreslå en udskiftning? Af Ingrid Pedersen Det kan være svært den ene dag at være ansat af direktøren og den næste dag kontrollere ham. Det dilemma præsenterede Morten W. Langer, redaktør på Nyhedsbrev for Bestyrelser, da han på topmødet talte om, hvad krisen har lært virksomhederne og deres bestyrelser. - De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har på den måde en særlig position, erklærede han og tilføjede: - Mange bestyrelser er ikke dygtige nok. De ødelægger jeres arbejdspladser, fordi de klæber til posterne på et tidspunkt, hvor virksomheden har brug for fagkompetencer. Vil det være at gå over grænsen at foreslå en udskiftning i bestyrelsen? Spurgte han. Han mente, at de medarbejdervalgte kunne foreslå nye bestyrelsesmedlemmer for eksempel en, der kender branchen, eller én, der er god til at forhandle med banken, når det er nødvendigt. - Det vigtigste er, at formanden kan få hele bestyrelsen til at spille sammen, så alle kompetencer kommer i brug, og at bestyrelsen kender virksomheden ud i alle kroge, sagde han. Udenlandske med Han mente også, det er vigtigt at have bestyrelsesmedlemmer, der har international indsigt, og eventuelt overveje at få udenlandske bestyrelsesmedlemmer med. - Det kan gøre det nødvendigt at holde bestyrelsesmøderne på engelsk. Og så må I jo bare bruge en måned på et intensivt engelskkursus, foreslog han. Der kræves meget af bestyrelsesmedlemmerne i dag. Man skal være meget velorienteret. - Overliggeren er højere end før, konstaterede han. Han nævnte også, at flere hundrede virksomheder teoretisk set er i risiko for at gå konkurs. - Så det er vigtigt, at bestyrelsen er i stand til at stille de rigtige krav til direktionen for at sikre virksomheden, sagde han. 8 A/S NYT nr. 1, 2011
Han nævnte bl.a., at det er vigtigt, at virksomheden har de rigtige rapporteringssystemer og har styr på nøgletal som salg, overskud, kundetilfredshed og ved, hvad konkurrenterne foretager sig. En bestyrelse skal gerne kunne se 1-2 år frem i tiden. - Får I de relevante eksterne brancherapporter, og ved I om konkurrenterne bliver overvåget, så I kender deres regnskaber og deres nye produkter, og har bestyrelsen en reel debat om strategi, frasalg og opkøb, spurgte han og tilføjede, at man tidligere har set markeder brase sammen. - Det kan ske igen. Morten W. Langer understregede, at man skal bruge rigtig meget tid på bestyrelsesarbejdet for at kunne følge med, og at de medarbejdervalgte har den fordel, at de er i virksomheden og kender dens dagligdag. Bestyrelsen bør have en årlig evaluering af, hvordan det går, og have en række faste målepunkter: resultater, salg, de nære konkurrenter og den slags. Morten W. Langer spurgte også, om virksomheden direkte eller indirekte får input fra store kunder, leverandører, ejerne, banken og andre, der kan give bestyrelsen bedre mulighed for at følge med. - Når de store beslutninger skal træffes, er der så en reel debat om strategi, opkøb eller frasalg, og får I præsenteret flere forskellige løsninger? Spurgte han. Han nævnte også, at bestyrelsesmedlemmerne skal være opmærksomme på, at virksomheden altid har likviditet nok, og om man har en langsigtet aftale med banken om lånevilkår, hvis man kommer i krise. - I kan også foreslå, at man undersøger alternative finansieringsmuligheder, foreslog han. Risikostyring Rådgivere elsker at tale om risikostyring, men Morten W. Langer gjorde opmærksom på, at det ikke behøver at være så indviklet. - Udtænk worst-case scenarier og diskuter, hvad I vil gøre i de situationer, foreslog han og nævnte, at virksomhederne allerede i 2008 burde have forudset, at der kom en nedgangsperiode. I stedet for at dumpe priserne burde man have sat sig ind i kundernes behov og lavet et produktudviklingsarbejde, så man tænker på, hvad der skaber værdi for kunden. Det kan evt. ske ved hjælp af en konkurrence, hvor man får specialister til at komme med gode ideer til virksomhedens produkter. Michael Jensen, Alfa Laval, spurgte, om en situation som Roskilde Bank og Amagerbanken, hvor en stærk direktør sidder på magten, kan opstå igen. A/S NYT nr. 1, 2011 9
- Den ikke bare kan. Den vil, så længe der er virksomheder med svage, inkompetente, selvsupplerende bestyrelser, svarede Morten W. Langer. Ud med ledelsen En anden deltager fortalte, at hele ledergruppen sidder med ved bestyrelsesmøderne. - Kan vi ikke få dem sparket ud? Morten W. Langer svarede, at direktionen slet ikke bør sidde med ved bestyrelsesmøderne. Det er helt forkert, hvis den gør det. Nyhedsbrev for Bestyrelser er et elektronisk nyhedsbrev, der udkommer hver anden fredag. Nyhedsbrevet er på ca. 13 sider per gang. Ny hjemmeside CO-industri har fornyet hjemmesiden www.co-industri.dk. I forhold til informationerne om selskabsrepræsentation fremgår det af hjemmesiden, at teksterne ikke er opdateret. Det vil de naturligvis blive hen over året. Det skal ses i sammenhæng med, at vi også er ved at revidere håndbogen for medarbejdervalgte. Vi ser frem til, at vi med revisionen af begge dele får opdaterede og relevante værktøjer for alle medarbejdervalgte med tilknytning til kartellerne. Indtil da er du naturligvis velkommen til at kontakte dit kartel for at få aktuel information om blandt andet den nye bekendtgørelse om medarbejdervalgte (trådt i kraft medio 2010). Du kan komme ind på den lukkede del af hjemmesiden, hvis/når du har oprettet dig som bruger. Fremover skal du bruge Nem-ID for at få adgang. Kontakt os i tilfælde af problemer med at få adgang. Har du fået vores brev om revision af registeret for medarbejdervalgte? Det håber vi. Vi har skrevet ud til alle vi har registreret for at få svar på, om vi har registreret rigtigt. Nogle har også fået en rykker. Er du blandt dem, håber vi du vil bruge lidt tid på at svare, så vores register er så rigtigt som muligt. Vi bruger blandt andet registeret til at sende invitationer ud til Topmødet, kurser og udsende A/S NYT. 10 A/S NYT nr. 1, 2011
Man må gerne spørge sin fagforening Næsten ni år var sagen om, hvorvidt et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem måtte konsultere sin fagforening inden en fusion blev offentliggjort, undervejs i retssystemet. Sagen kommer til at danne præcedens for medarbejdervalgtes rettigheder. Advokat Lars Kjeldsen redegjorde på A/S-topmødet for sagen og rettighederne Af Ingrid Pedersen Knud Grøngaard, medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i RealDanmark, var i sin gode ret til at orientere sin fagforening og få dens rådgivning, da hans arbejdsplads skulle fusioneres med Danske Bank. Den komplicerede sag om videregivelse af oplysninger, der førte til insiderhandel, var den første af sin art i Danmark og næsten ni år undervejs i retssystemet. Advokat Lars Kjeldsen, der førte sagen for Allan Bang og Knud Grøngaard, gennemgik sagen på A/S-topmødet og slog fast, at man som medarbejdervalgt har ret til at drøfte sagen med sin fagforening der så selvfølgelig ikke må misbruge den fortrolige viden. Sagen opstod, fordi to medarbejdere i Finansforbundet brugte den fortrolige viden til selv at købe aktier, inden fusionen blev kendt. Ordet uberettiget er vigtigt Lars Kjeldsen henviste til selskabsloven, hvor der står, at bestyrelsesmedlemmer ikke uberettiget må videregive, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til. - Nøgleordet er uberettiget, understregede han, for det betyder ikke, at man ikke må drøfte den fortrolige viden med nogen som helst. Det må man godt, hvis det er berettiget som det var i dette tilfælde, understregede han. Han nævnte eksempelvis, at fagforeningen skulle være parat med et beredskab psykologer og andet, når fusionen blev kendt og et antal medarbejdere risikerede at blive afskediget. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet rejste tiltale, fordi sagen blev drøftet i forbundet, og fordi nogle medarbejdere brugte deres viden til selv at købe aktier. Særinteresser De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har ret til at tage udgangspunkt i, hvad der er godt for medarbejderne. - I har selvfølgelig samme rettigheder og forpligtelser som de generalforsamlings- A/S NYT nr. 1, 2011 11
valgte, understregede Lars Kjeldsen, men han fremhævede også, at man som bestyrelsesmedlem har ret til at tilgodese særinteresser, hvis ikke de er i modstrid med selskabets interesser. - For aktionærerne er interessen bundlinjen, men selskabets interesse kan godt være en anden, sagde han. Dette står også beskrevet i bekendtgørelsen om værdipapirhandel. Lars Kjeldsen understregede, at også de øvrige bestyrelsesmedlemmer kan have behov for at konsultere rådgivere. Ret til rådgivning - Der kan være tale om at få andre til at tjekke beregninger, man ikke kan gennemskue, nævner han som eksempel og understreger, at man har ret til at foretage et skøn over, hvem man må konsultere, og man har ret til at konsultere dem, man mener kan give det bedste råd. - Det nytter jo ikke at spørge præsten, selv om det er det sikreste, for han har tavshedspligt, sagde han. Lars Kjeldsen understregede også, at hele formålet med at have medarbejdervalgte i bestyrelsen er, at ledelseslaget får informationer fra de ansatte på gulvet. - Og skal man kunne komme med konstruktive forslag, må man nødvendigvis have ret til at tale med andre, understregede han. Men man skal selvfølgelig sikre sig, at den man rådfører sig med ikke går videre med informationerne. Han understregede også, at det er vigtigt, at de medarbejdervalgte selv bringer emner op i bestyrelsen. De skal ikke vente til de bliver spurgt. - Og hvis I har en bestyrelse, der ikke lytter til jer, er det vigtigt, at I sikrer jer, at jeres synspunkter også bliver ført ind i referatet, understregede han. Han nævnte også, at hvis en bestyrelsesformand siger, at bestemte emner ikke må drøftes uden for bestyrelseslokalet, skal det være sagligt begrundet. Han skal redegøre for, hvorfor det er tilfældet. - Eller vis ham side 4 i Højesterets dom, tilføjede han. Højesterets dom i sagen blev omdelt på mødet. I dommen står der at: et medarbejdervalgt medlem af et selskabs bestyrelse som udgangspunkt har mulighed for at drøfte spørgsmål om en fusion af væsentlig betydning for de ansatte med formanden for sin faglige organisation. 12 A/S NYT nr. 1, 2011
En deltager spurgte, om der var særlige rettigheder for medarbejdere, der har medarbejderaktier. Det er der ikke. Man må ikke give oplysninger videre til kollegerne. - Det er bestyrelsens opgave at informere aktionærerne, og de skal informeres samtidig. Lars Kjeldsen understregede, at man naturligvis skal respektere det regelsæt, man arbejder under, og da en deltager spurgte, hvad man skulle gøre, hvis bestyrelsen traf beslutning om eksempelvis outsourcing, og samarbejdsudvalget ikke var orienteret, var svaret, at man ikke må lade oplysninger flyde til SU. - Men man kan kræve, at SU bliver informeret straks, og gøre opmærksom på, at der er tale om overenskomstbrud. Og sørge for, at det bliver ført til protokols, understregede han. - Men så må man nok regne med, at frokosten efter bestyrelsesmødet ikke bliver særlig rar, sluttede han. Da RealDanmark og Bikuben i 2000 besluttede at fusionere med Danske Bank, vidste fællestillidsrepræsentant og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem Knud Grøngaard, at en del af den rationaliseringsgevinst, fusionen ville medføre, skyldtes, at nogle fælles funktioner skulle skæres bort. Det kunne bringe omkring 3000 af hans medlemmers job i farezonen. Han kontaktede derfor sin fagforening Finansforbundets formand Allan Bang for at rådføre sig med ham. Allan Bang drøftede situationen med en næstformand og en betroet medarbejder, Knud Christensen. Sidstnævnte købte et par dage senere en portion aktier i RealDanmark. Det var kriminelt, og han blev bortvist fra sit job og senere idømt fængselsstraf. Også sekretariatschef Jørgen Borre Larsen købte aktier og blev afskediget. Han blev dog ikke straffet for insiderhandel. Sagen mod ham blev droppet, men Højesteret afgjorde, at Finansforbundet var i sin gode ret til at afskedige ham. Allan Berg og Knud Grøngaard blev tiltalt, dømt og senere frifundet i Højesteret for at have videregivet intern viden. Sagen var den første af sin art i Danmark og i EU. Reglerne er baseret på et EU-direktiv, og sagen kommer til at danne præcedens. Læs mere om sagen på www. Finansforbundet.dk A/S NYT nr. 1, 2011 13
I skal være parate til at tage et moralsk ansvar Det er jeres kolleger, det handler om, sagde Mads Øvlisen på topmødet Af Ingrid Pedersen Det var faktisk pres fra medarbejderne, der startede Novos miljøbevidsthed, fortalte Novos tidligere direktør Mads Øvlisen. - Fællestillidsmanden sagde til os, at vi ikke kunne være bekendt at svine sådan på Nørrebro, fortalte han de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Mads Øvlisen er i dag formand for Rådet for Samfundsansvar, som skal hjælpe danske virksomheder med at indføre og implementere deres CSR-politik, og han er medlem af FN s Global Compact, der er verdens største frivillige initiativ for at få virksomhederne til at sikre en produktion, der på ti områder arbejder for bl.a. at mindske korruption og diskrimination, hindre slavearbejde og børnearbejde og arbejder på at forbedre menneskerettighederne. Arbejdet sker efter internationalt anerkendte principper. - Jeg var glad for Kofi Annans autograf, da jeg blev bedt om at være med i det arbejde, sagde han og fremhævede, at virksomhedernes sociale ansvar inddrager alle interessenter. Jeres kolleger Mads Øvlisen understregede, at outsourcing af produktionen ikke kan ske uden etiske overvejelser. - I skal være parate til at tage et moralsk ansvar, sagde han og opfordrede til, at virksomhederne skabte partnerskaber med civilsamfundet og samarbejder om at bekæmpe sult og fattigdom. - De mennesker, man læser om i forbindelse med Danmarks Radios julekalender og de Rådet for Samfundsansvar Rådet har 17 medlemmer, der er udpeget af regeringen, arbejdsmarkedets organisationer og andre organisationer. Det blev nedsat af Lene Espersen, da hun var økonomi- og erhvervsminister i 2009. 14 A/S NYT nr. 1, 2011
- Pres fra medarbejderne startede Novos miljøbevidsthed, fortalte Mads Øvlisen. store landsindsamlinger, er familier og venner til jeres kolleger rundt om i verden, nævnte han og tilføjede, at danske kolleger ikke vil arbejde efter dobbelte standarder. Den kritiske forbruger og Ngo er presser på og kræver gennemsigtighed for at vide, hvor og hvordan varerne er produceret. Langsigtet interesse Han nævnte eksempler på, at Novo Nordisk i Tanzania havde indgået partnerskaber om bekæmpelse af diabetes ved at oprette klinikker og uddanne læger. Det var synligt, at virksomhedens indsats var med til at forbedre folks liv. - Men det er også klart, at Novo Nordisk havde en langsigtet kommerciel interesse i det, sagde han. Han nævnte også, at diabetes er verdens hurtigst voksende dræbersygdom, men at flertallet ikke behøver at få den, hvis de får viden om en sundere livsstil. A/S NYT nr. 1, 2011 15
De virksomheder, der har tilsluttet sig Global Compact, skal hvert år rapportere tilbage, hvad de har opnået. Gør de ikke det, bliver de ekskluderet. - Om nødvendigt kan de blive sat i gabestok, sagde han. Konkurrence En deltager mente, at nogle virksomheder frygtede, at det kunne være konkurrenceforvridende, og at nogle ikke er gået i gang med en CSR-politik, fordi de ikke er sikre på, at det skaber værdi for dem. - Det er bare en dårlig undskyldning, erklærede Mads Øvlisen. En anden ville vide, om AP Møller har en CSR-politik, når rederiet nægter udenlandske medarbejdere at være i fagforening. Virksomhederne, der er tilsluttet Global Compact, - Der er sket meget med den nye ledelse i rederiet, men gode virksomhe- kan blive sat i gabestok, hvis ikke de overholder reglerne. der kan også begå fejl. Det har vi set med Toms chokolade, der bestemt gør meget for at forbedre kakaoproducenternes vilkår og blandt andet har opfundet et nyt system af riste, så bønderne bedre kan opbevare chokoladebønnerne derhjemme, men havde overset, at børn på nogle plantager i Elfenbenskysten bliver udsat for grove krænkelser, sagde han. 229 danske virksomheder og organisationer har tilsluttet sig Global Compact. Se, hvilke danske virksomheder der er med, og læs mere om Global Compact på www. unglobalcompact.org Få inspiration til at lave en CSR-politik på www.raadetforsamfundsansvar.dk CO-industri og DI har i fællesskab udgivet pjecen Samfundsmæssigt ansvar den er vi med på. CSR CSR betyder Corporate Social Responsibility og handler om virksomhedernes sociale ansvar. 16 A/S NYT nr. 1, 2011
DSB-fyring ulovlig Fyring af DSB s direktør Søren Eriksen var en klokkeklar lovovertrædelse og i modstrid med god selskabsskik, siger flere eksperter til dagbladet Politiken. Fyringen er ulovlig, fordi de tre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke blev inddraget i beslutningen om at fyre Søren Eriksen. Selskabsloven siger, at alle bestyrelsesmedlemmer skal behandles lige, og professor i selskabsret på CBS Kaspar Rose siger, at DSB s formand udvander hele princippet i lovgivningen og sender et signal til landets øvrige bestyrelser om, at medarbejderne ikke er ligeværdige medlemmer. Formanden for Komiteen for God Selskabsledelse Sten Scheibye understreger også, at alle bestyrelsesmedlemmer har samme rettigheder og pligter og skal have adgang til samme informationer. DSB s bestyrelsesmedlem Mogens Granborg affejer lovovertrædelsen, men en af de medarbejdervalgte, Ulrik Salmonsen, der er formand for Dansk Jernbaneforbund, mener, at hvis DSB s formand har overtrådt loven, bør det have konsekvenser for ham. De medarbejdervalgte har efterfølgende taget fyringen til efterretning./ip A/S NYT nr. 1, 2011 17
Bossernes Bog Ny håndbog på 450 sider om de 94 mænd og 6 kvinder, der står i spidsen for dansk erhvervsliv Hvilken uddannelse har Lars Rebien Sørensen? Hvor var Jørgen Buhl Rasmussen ansat før han kom til Carlsberg? Hvilken forskel gjorde det i LEGO, at Kjeld Kirk Kristiansen i 1979 afløste faderen? Erhvervskommentator Niels Lunde har mange aspekter med i sin håndbog om 100 danske topchefer. Her kan man læse om landets store virksomheder og de mennesker, der leder dem både som direktører og bestyrelsesformænd. Foruden en artikel om virksomheden og den indflydelse, bestemte personer har haft på dens udvikling, er der om hver af de 100 udvalgte faktabokse med hovedindholdet af deres c.v., deres visioner og mission, deres værktøjer og fremtidens udfordringer, og uanset om man er nummer 1 på listen, Mærsk Mc-Kinney Møller, eller nummer 100, Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri, bliver der brugt nøjagtig lige meget plads fire sider på hver. Om Niels Due Jensen, Grundfos, kan man læse, at hans arbejdsliv har været præget af et dilemma mellem de følelsesmæssige hensyn til de ansatte og Bjerringbro på den ene side og kravet om at træffe hårde beslutninger, når omkostningerne skal holdes nede, på den anden. Forfatteren skriver også, at det på Grundfos ikke bare handler om at være førende i pumpeteknologi, men også om noget større (ud over at tjene penge), at være med til at skabe en mere bæredygtig verden. Om LEGO s Kjeld Kirk Kristiansen skriver han blandt andet, at han formåede at flytte fokus fra selve produktet til børns leg og udvikling. En af dem, der netop nåede at komme med i bogen han tiltrådte i efteråret 2010 og kom fra en stilling som departementschef i Statsministeriet, er DI s administrerende direktør Karsten Dybvad. Det er for tidligt at vurdere hans indsats. Men udfordringerne står i kø, skriver Niels Lunde. Forfatteren nævner, at han skal stå i spidsen for en fornyelse af DI, der består af vidt forskellige brancher, der gør det svært for DI at være først med indspark i en aktuel politisk debat fordi brancherne er uenige indbyrdes. 100 Topchefer, udgivet af L&R Business, 445 sider, 450 kroner. 18 A/S NYT nr. 1, 2011
Jens Hage har tegnet de 100 topchefer. Her Dansk Industris administrerende direktør Karsten Dybvad, der er med i bogen. Det er formanden, Jesper Møller, Toms, til gengæld ikke. A/S NYT nr. 1, 2011 19
Kontaktpersoner Konkrete forespørgsler vedrørende bestyrelsesarbejde bedes rettet til nedenstående personer: CO-industri Vester Søgade 12 1790 København V Telefon: 33 63 80 00 Fax: 33 63 80 99 www.co-industri.dk E-mail: co@co-industri.dk Kontaktperson: Jesper Kragh-Stetting BAT-kartellet Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon: 88 92 11 04 Fax: 88 92 11 29 www.batkartellet.dk E-mail: camilla.vakgaard@batkartellet.dk Kontaktperson: Camilla Vakgaard GIMK Weidekampsgade 8 0900 København C Telefon: 33 30 43 43 Fax: 33 30 44 99 www.gimk.dk E-mail: gimk@hk.dk Kontaktperson: Kurt Bosse HANDELSKARTELLET I DANMARK C. F. Richsvej 103 2000 Frederiksberg Telefon: 38 18 20 10 Fax: 38 18 20 19 www.handelskartellet.org E-mail: handelskartellet@handelskartellet.org Kontaktperson: Susie Kristensen Udgivet af CO-industri, GIMK, BAT-kartellet, HANDELSKARTELLET Redaktion: Peter Rimfort (ansvh.), Ingrid Pedersen Fotograf: Palle Peter Skov Layout/tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk/105644 April 2011 Oplag: 2.000 CO-Meddelelsesnr.: 2011/029 ISSN: 1600.6658 20 A/S NYT nr. 1, 2011