Fortællinger bag et Fremtidigt Legeunivers for børn ved Himmelbjerget 26. maj 2013 Side 1
Den nordiske mytologi Universet I den nordiske mytologi var verden tredelt: Asgård (guderne) Midgård (menneskene) Udgård (jætterne) Og så er der underverdenen, hvor det myldrer med væsener i bjerge og høje. I underverdenen ligger også dødsriget Hel. Vejen til Hel går nedad og mod nord, og man må passere åen Gjall og Gjallarbroen. Asgård er gudernes verden, der ligger i himlen. I Asgaard står livstræet Ask Yggdrasil, og der findes borge, gårde og det paradisiske Valhal - de faldne krigeres hal og Odins bolig. Midgård er menneskenes verden på jorden. Midgård er den ordnede verden, kosmos, som hele tiden trues af kaos fra bl.a. jætterne og Midgårdsormen. Udgård er den del af verden, der ligger yderst længst borte fra Asgård og Midgård og adskilt fra Midgård af et højt hegn. Der lever Jætterne og deres kæmpemæssige konge Udgårdsloke. Bifrost, Heimdal og Himmelbjerget Asgård og Midgård forbindes af en bro mellem Himlen og Jorden, Bifrost. Bifrost er rød af ild, der forhindrer jætterne i at komme op i himlen. Bifrost er også den Bifrost. Fra Valhalla 1, Peter Madsen. Kosmologien - udført af Kirsten Tind, Gyldendals leksikon om nordisk mytologi. flygtige regnbue, og på Himmelsiden af broen vogter Heimdal. Heimdals bolig er Himmelbjerget. Heimdal kan nøjes med mindre søvn end en fugl, og både nat og dag kan han se hundrede mil frem. Han kan høre græsset gro på jorden og ulden på fårene. Han ejer hornet Gjallarhorn, som kan høres over hele verden, når han blæser i det. Heimdal opfattes som menneskeslægters stamfader og ophav til træl, karl (bonde) og jarl. Dermed legitimeres menneskenes standsinddeling. Valhal - Odins bolig Valhal har 540 rum, og der kan gå 800 krigere igennem porten ad gangen. Der er borde og bænke, og brynjer og spyd indgår i udsmykningen. Taget et tækket med skjolde, og geden Heidrun går på taget og spiser af Yggdrasils blade. Geden Heidrun giver fra sit yver mjød til de faldne krigere i Valhal. Yggdrasil Yggdrasil - verdenstræet - går gennem verdens tre planer: Himmel, jord og underverden. Øverst i træet sidder en ørn, og egernet Ratatosk piler og og ned ad stammen for at så splid mellem ørnen og dragen Nidhug, der gnaver i træets rødder. Hjorten Eiktyrner æder af de nye skud. Midgårdsormen Midgårdsormen er barn af Loke og jættekvinden Angerbode og dens søskende er Fenrisulven og dødsgudinden Hel. Odin kaster ormen i havet, hvor den spænder om alle lande og bider sig selv i halen. Det er Thors opgave at stække Midgårdsormen. Kosmos, Kaos og Ragnarok Balancen mellem orden (kosmos) og uorden (kaos) er en evig balance i det store og i det små. Kosmos skabes af Kaos. Kaos er med til at sætte skub i verden, som ellers ville falde i dvale af vellevned. Kosmos vil på et tidspunkt gå under i Ragnarok - verdens undergang - der kan opfattes som en slags renselse, hvor alt nulstilles. Ragnarok er ikke den endelige afslutning, for jorden genopstår, og guder og mennesker skal færdes på ny. Et paradisisk sted, Gimle, er det sted, hvor de lykkelige skal leve evigt, når verden er fornyet efter Ragnarok. Side 2
Himmelbjergets politiske historie Kongen For at modgå kaos valgte menneskene konger, der administrerede hæren, udstak regler i form af love og beskattede dem, der dyrkede jorden og skabte værdier. Ejendomsretten til jord var lig med indflydelse på kongernes beslutninger. En konge skulle passe på riget, så det ikke blev løbet over ende af andre konger. Rigets ydre grænser varierede med kongens militære styrke. Kirken Folkemøder og folkestyre I 1835 begyndte de første rådgivende stænderforsamlinger af oplyste mænd, som skulle hjælpe med at komme demokratiske strømninger i forkøbet. Dermed var kimen lagt til, at foregangsmænd begyndte at indkalde til møder og drøfte fremtiden. En af disse foregangsmænd var St. St. Blicher, der i 1839 var hovedkraften bag et folkemøde på Himmelbjerget. Og succesen var så stor, at Blicher ville gøre møderne på bjerget til en tradition. Folkemøde nr. 2 på Himmelbjerget i 1840 var nær blevet aflyst af den bonde, der ejede stedet, men kongen købte Himmelbjerget til folket, og mødet blev gennemført. Møderne på Himmelbjerget de følgende år var medvirkende til, at kongen i 1848 nedsatte en Grundlovgivende Rigsforsamling. Grundloven blev vedtaget i 1849 og er med efterfølgende ændringer den dag i dag den vigtigste lov for Danmark. Den bygger på en række frihedsrettigheder bl.a. ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, religionsfrihed, ejendomsrettens og boligens ukrænkelighed. Samfundets svageste grupper fik dog ikke stemmeret. De 5 f er kom ikke med: Fallenter, folkehold, fjollede, fattige og fruentimmere. Ved vikingetidens slutning kom impulser udefra om en ny gudetro, og Danmarks konge lod sig overbevise. De nordiske guder blev smidt på porten til fordel for den kristne kirke, som sendte munke til Danmark, hvor de oprettede klostre og byggede kirker. Blicher-stenen til minde om Steen Steensens Blichers folkemøder på Himmelbjerget fra 1839 Dannebrog falder fra Himlen. Chritian August Lorentzen, 1809. Statens Museum for Kunst. I mange år var Dannebrog kongen og statsmagtens flag, og i 1833 kom der et direkte forbud mod, at private måtte bruge Dannebrog. I forbindelse med Treårskrigen 1848-51 flagede befolkningen imidlertid med Dannebrog i udstrakt grad og i 1854 blev forbudet ophævet. I 1534 blev hertug Kristian valgt til konge over Jylland i Sct. Sørens Kirke i Gl. Rye. I 1536 kunne han som konge af Danmark gennemføre reformationen Kongen selv tog på korstog for kirkens sag - og i begyndelsen af 1200-tallet var det ved at mislykkes for den danske konge, da han var i Estland. Men da Dannebrog med det hvide kors på den røde dug ifølge traditionen faldt ned fra himlen, vendte krigslykken til den danske hærs fordel. Kirken voksede sig op gennem middelalderen stor og indflydelsesrig og ejede til sidst en tredjedel af Danmark. fra Himmelbjerget. Derpå var kongen ejer af ca. halvdelen af Danmarks areal. Enevælden I 1660 indførtes enevælden nærmest ved et statskup. Det betød, at adelen ikke længere valgte kongen og kunne afkræve ham en håndfæstning. Fra nu af gik kongemagten i arv (arvekongedømme). Med hjælp fra de øvrige jordejere (adelen) inddrog kongen kirkens jord, da han gennemførte reformationen i 1536 et par år efter kongevalget i Gl. Rye Kirke kun få km Enevælden var i længden ikke det, som folket ønskede. Så man tog ved lære fra udlandet, hvor folk krævede mere indflydelse på kongernes handlinger. Side 3
keborg, initiativ til en ny mødetradition på Himmelbjerget nemlig tilbagevendende grundlovsmøder. Da grundlovens frihedsrettigheder senere kom under pres, dannede Drewsen en komite til indsamlig af midler til et værn for grundloven. I 1875 var tårnet bygget på Himmelbjergets top som et minde om grundloven og dens giver, kongen. Himmelbjertårnet bærer teksten : Til minde om kongen Frederik d. 7. det danske folks ven Grundlovens giver. Ved efterfølgende grundlovsmøder blev der opsat mindesmærker for nogle af de vigtige personer og begivenheder i Grundlovens historie, Blicher, Tscherning, kvindernes valgret m.v. Grundlovsmøder på Himmelbjerget I 1925 opsattes Anton Rosens talerstol med indskårne portrætter af de ni mænd, der havde haft mest betydning for Himmelbjergmøderne, og navne på en lang række kendte talere er skåret i talerstolen. På 5 års dagen for grundlovens vedtagelse tog et af medlemmerne af Rigsdagen, papirfabrikant Michael Drewsen fra Sil- Talerstolen Kvindernes valgret blev indført med Grundloven af 5. juni 1915, og Kvinde-egen til højre for Blicherstenene på billedet blev plantet ved et stort grundlovsmøde samme år. Træet er omgivet af en jernkæde på fire natursten. Billedhugger Elias Ølsgaards kvindesten yderst til højre på billedet blev afsløret seks år senere og symboliserer en dansk kvinde. Udskæringer på talerstolen Side 4 Mindestenen over Anton Frederik Tscherning
Himmelbjergtårnet Afgrænsning af nuværende legeplads Omtrentligt aktivitetsområde for nyt legeunivers Eksisterende borde/bænke-sæt ved legepladsen Forslag til nye borde/bænke-sæt Talerstolen Rutschebaner Midgård Udgård Gynger Børnetalerstol Børnetårn Vipper Mi dg ård so r Svanehuset, eksisterende Sandkasse Ørneboden, eksisterende me Bifrost n Asgård Heimdal H.C. Andersen-bænken Odin 0 25 m Valhalla Hotellet Bjerghytten, turistinfo Side 5