Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid

Relaterede dokumenter
Besøget på Arbejdermuseet

Lærervejledning til efter-opgaver til Familien Sørensen

Familien Sørensen flytter til København

Lærervejledning til før-opgaver til Familien Sørensen

Brainstorm. Opgave 1. Det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET. 1. Skriv dine egne stikord

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen

Familien Sørensen. Mit navn. Klasse

OPGAVEARK. Men sådan har det ikke altid været! 1. april 1912 blev det ved lov bestemt, at vi skal bruge det metriske system i Danmark.

BØRNEARBEJDE PÅ 8 LEKTIONER

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Flot ydre og indre skønhed

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

PERNILLE KAALUND CHRISTIANSHAVN VERDENSHAV UDEN FOR VINDUET. Greyscale

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Rapport oprettet af Klassetrivsel.dk 08 april klasse Gitte Heidi Urfeldt klasse. Indhold

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Familiens liv og hverdag år 1900

Børn arbejdede også i gamle dage

Synopsis. uregerlige ungdom

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

LEGE I GAMLE DAGE PÅ 8 LEKTIONER

Et ønske gik i opfyldelse

Københavnerdrengen 1

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Men hvor skal vi bo? Mor har fortalt, at lejligheden nederst ved gaden, kaldes for stuen, og der ved jeg, at vi i hvert ikke skal bo.

havde mæslinger og han er meget flink og rar, men det er jo lige meget, når det kommer til at gøre ondt. Niels Kresjans storebror, Knud var i Højrup

Den Internationale lærernes dag

Med Pigegruppen i Sydafrika

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende

6. klasse. Børnearbejde

22. DECEMBER. Det går helt godt

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010?

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Lærervejledning. På akkord med familien Sørensen

Kæreste nej tak- opgaver

Det svære liv i en sportstaske

Selvevaluering

Jeg har min Gud til at se mig

Sammenligningsniveau 1: Odense - Klassetrin (4,5,6) - Antal besvarelser: 3390

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Mellemskolen

Begge mine forældre Den ene af mine forældre Mine forældre på skift Den ene af mine forældre og denne kæreste/mand/kone Andre

18. december Jeg besøger mormor og morfar - alene!

Når skoven bliver grøn

Familiens liv og hverdag år 1900 Vælg selv opgaver. Skoletjenesten, Arbejdermuseet

12. december Grisefødsel

På kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept I Vester Linderum

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Hendes forældre var Niels Jespersen f , mor Maren Østergård f,

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/ / Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

En anden familie og ferie

Skolen fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

MENNESKER MØDES MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

Vi flytter til Ringe

Velkommen til Ronald McDonald Hus

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Spørgsmål til Karen Blixen

ENDELIG VOKSEN MED MOR OG FAR PÅ SIDELINJEN. Om unge, der forlader barndomshjemmet, og forældrenes roller og følelser forbindelse med flytningen

Besøget på Arbejdermuseet

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

12. DECEMBER. Hennings fødselsdag

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Bjarne Reuter. Illustreret af Lilian Brøgger. gyldendal

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

side 9 manden StilladsInformation nr juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

Resultater i antal og procent

Transkript:

Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE Hvad kan I huske? Snak om billederne Havn og arbejde Fritid 1

Besøget på Arbejdermuseet Køkken og mad Bolig 2

Boligen i København i slutningen af 1800-tallet 2 OPGAVE Læs teksten Indsæt ordene i boksen i teksten. Der er to ord, du ikke skal bruge. Familien Sørensens boliger i København Da familien Sørensen flytter til København, var det svært at finde en lejlighed. Karen Marie og Peter Martin kunne ikke finde en lejlighed, der var nok til dem begge to og deres datter, Louise. I de par år boede de derfor hver for sig på værelser. Det var meget almindeligt dengang, at arbejderfamilier boede hver for sig, og familierne flyttede tit fra sted til sted. I 1884 lejer Karen Marie et værelse, hvor hun og Louise ind. Det er på Østerbro i København. Et halvt år flytter Peter Martin ind. De har ikke noget køkken, og de har ikke noget badeværelse. Men de bor sammen nu, og det er det vigtigste! Efter syv år i København får familien deres lejlighed. Den er lille og mørk, og der er ikke noget badeværelse. der er et køkken, og i køkkenet er der en vandhane det er luksus på dette tidspunkt. Så familien Sørensen er meget for deres nye lejlighed. Men der er ikke meget i lejligheden. Peter Martin og Karen Marie har nu tre børn og der er en ny baby på vej..! første fordi glade egen små stor flytter plads senere lille men 3

Spørgsmål til teksten: 1) Hvor bor Karen Marie og Peter Martin, lige da de flytter til København? 2) Hvad er der ikke i det første værelse, hvor de bor sammen? 3) Hvorfor er Karen Marie og Peter Martin glade for at bo på et værelse? 4) Hvor lang tid går der, før familien får deres egen lejlighed? 5) Hvad er det for en luksusting, der er i deres første lejlighed? 6) Hvor mange mennesker bor de i lejligheden? 4

Boligen i København i slutningen af 1800-tallet 3 OPGAVE Læs teksten Arbejderfamiliernes boliger i København I slutningen af 1800-tallet var halvdelen af alle boliger i København 1- og 2-værelses lejligheder. Der kom hele tiden flere og flere til København. Det var folk fra landet, der flyttede til byen for at få arbejde. Men der var slet ikke boliger nok til alle. Så folk boede, hvor de kunne. Nogle måtte bo i kolde, fugtige kældre eller i mørke loftrum. Der blev bygget mange nye boliger på dette tidspunkt i København. Boligerne blev bygget på Nørrebro, Vesterbro og Østerbro. Her flyttede arbejderfamilierne til. I dag er der store gårde (en slags haver) mellem bygningerne i København. Men i 1800-tallet var der bygget helt tæt. Nogle lejligheder lå helt ud til vejen, andre lejligheder lå inde i baggårdene. De dårligste lejligheder lå i baggårdene. De blev kaldt baghuse. Lejlighederne var små og mørke, og baggårdene var meget beskidte. De fattigste familier boede i baghusene. De blev oftere syge end dem, der boede i forhusene, fordi de fik mindre luft og lys. 5

Spørgsmål til teksten: 1) Hvor mange af alle boliger havde et eller to værelser i slutningen af 1800-tallet? 2) Hvorfor kom der hele tiden flere mennesker til København? 3) Var der boliger nok til alle? 4) Hvor flyttede arbejderfamilierne til? 5) Hvor lå de dårligste lejligheder? 6) Hvordan var lejlighederne i baghusene? 7) Hvorfor blev de fattige familier oftere syge? 6

Bolig før og nu 4 OPGAVE Snak om billederne på næste side I kan fx snakke om: Mennesker og plads Hvor mange boede der i lejlighederne i gamle dage? Og hvad med nu? Hvor sov børnene i gamle dage, og hvor sover de nu? Hvor store var lejlighederne før? Hvor store er de nu? Indretning Var der toiletter i lejlighederne i gamle dage? Hvilke forskelle er der på køkkenerne i de to lejligheder, tror I? Hvordan er møblerne og indretningen forskellig? Hvordan er den ens? Rig/fattig Hvilke forskelle er der på rig og fattig før? Hvilke er der nu? Adjektiver Vælg tre adjektiver til hvert billede. Er der nogle adjektiver, der passer på begge billeder? 7

8

Arbejde 5 OPGAVE Læs teksten Alle arbejder I familien Sørensen var det kun Peter Martin, der arbejdede ude. Dengang var det almindeligt at arbejde 10-12 timer om dagen. Man havde kun fri en dag om ugen, og det var søndag. Karen Marie gik derhjemme. Hun passede børnene og hjemmet. Med tiden fik Karen Marie og Peter Martin 8 børn. Da børnene blev store nok, skulle de også arbejde. Alle i familien hjalp til og arbejdede, så de kunne klare sig. Det var almindeligt dengang, at børn fra fattige familier både arbejdede og gik i skole. De arbejdede ca. 4-6 timer hver dag og gik i skole 4 timer om dagen. Pigerne gjorde rent, passede børn, vaskede trapper eller arbejdede på fabrik. Drengene leverede varer for købmænd, arbejdede som mælkedrenge eller på fabrik. Der var ikke køleskabe, så man købte ind hver dag. Mælk blev leveret af mælkedrenge tidligt om morgenen. Drengene løb op og ned af trapperne til lejlighederne med mælken i flasker. Børnene fik ikke meget i løn, men alligevel var det vigtigt for familierne, at børnene også arbejdede. Arbejdet var hårdt for børnene, men de var ofte meget stolte af at hjælpe familien. I 1919 blev skoletiden længere for børnene og de fik mindre tid til at arbejde ved siden af. 9

Arbejde Spørgsmål til teksten: 1) Hvor mange timer arbejdede Peter Martin? 2) Hvad betyder det, at Karen Marie går derhjemme? 3) Hvor mange timer var det almindeligt, at børn arbejdede? 4) Hvorfor skulle børnene også arbejde? 5) Hvad lavede en mælkedreng? 6) Hvorfor købte man ind hver dag? 7) Hvad syntes børnene om at arbejde? 8) Hvad skete der i 1919? 10

Arbejde 6 OPGAVE Snak sammen At være barn for omkring 125 år siden Forestil jer, at I er et af børnene i familien Sørensen. En søn eller en datter, der både arbejder og går i skole. Snak med hinanden om, hvordan en dag i barnets liv ser ud. I kan fx snakke om: Hvordan er det at gå i skole? Hvordan tror I det er at gå i skole? Hvad lærer man mon i skolen? Hvilken slags arbejde har barnet? Hvad synes barnet om sit arbejde? Hvad drømmer barnet om at lave som voksen? Det samme som forældrene? Hvorfor / hvorfor ikke? 11

Pigeklasse, 1910 Børn og voksne på en tobaksfabrik, 1894 12

Arbejde 7 OPGAVE Skriv et brev Skriv et brev til en ven om besøget på Arbejdermuseet. Du kan fx skrive om: Hvad så du på Arbejdermuseet? Hvad synes du om besøget? Ligner det andre museer, du har besøgt? Hvad er ens? Hvad er forskelligt? Hvad lærte du om livet i gamle i Danmark? Vil du anbefale din ven at besøge Arbejdermuseet? Hvorfor? Hvorfor ikke? 13

14