STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE

Relaterede dokumenter
Reducer smittespredningen ved robotmalkning

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

Bedre yversundhed med PCR

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer

Bedre yversundhed med PCR

E. Coli-yverbetændelse og vaccination

Yversundhed - målret din indsats med PCR

Klinisk mastitis: behandling eller udsætning Maya Gussmann, Wilma Steeneveld, Carsten Kirkeby, Michael Farre, Tariq Halasa

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-

Ren mælk i den konventionelle malkestald

HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Håndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG

ON-FARM DYRKNING MANUAL

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse

Bekendtgørelse om BVD hos kvæg

MRSA er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

Sundhed og velfærd i komposteringsstalden

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger

Vurdering af PCR mastitis-test

mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?

MRSA EN STATUS. Poul Bækbo, HusdyrInnovation Dyrlæge, chefkonsulent, PhD, Specialist i svinesundhedsmanagement

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

Slutrapport for kampagnen

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

Saneringer og smittebeskyttelse

Sundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS)

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S).

Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning

Værd at vide om. klovsyge. - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

Yversundhed i store besætninger

Status på PRRS fra Ornestation Horsens

Lely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture.

Yversundheden i moderne stalde

Statens Serum Institut

Bent Truelsen Kvalitetsrådgiver

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

Statens Serum Institut. Tlf:

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko.

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Desuden blev der fundet statistiske sammenhænge mellem flere af de kinesiologiske målinger.

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis

INFO OM PROJEKTET FUTUREMILQ OG ANDRE PROJEKTER: FRYSEPUNKT - PRØVEUDTAGNINGSHANER PATTERENGØRING AUTODIP MÆLKEKVALITET

UNDGÅ MEDICINRESTER I MÆLKEN. Sikker malkning i AMS

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Epidemiologi, forskning og udfordringer

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

MRSA STATUS + BEGRÆNSNING I STALDEN

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener

SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

KvægKonferencen 2015, Billund Lars Pedersen Dyrlæge, SEGES SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge

Sikker malkning. Undgå medicinrester i mælken. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, VikingDanmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler.

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Statens Serum Institut

Kandidatspeciale i Veterinærmedicin

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2007

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

FASEFODRING MED PROTEIN

Hvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os?

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008

Slagter jeg den rigtige ko?

Få styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011

Råmælk, immunisering og sundhed

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning

Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, Viking Danmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler.

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Transkript:

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Stafylokokker og B-streptokokker: Hvordan finder vi køer, der smitter, og hvilken betydning har bakterier på pattehuden for yverbetændelse? Line Svennesen Dyrlæge og Ph.d.-studerende Københavns Universitet

MED AFSÆT I PROJEKT STOPMAST Omhandler bekæmpelse af smitsom yverbetændelse Finansieret af mælkeafgiftsfonden Samarbejde mellem SEGES, Veterinærinstituttet (DTU), Aarhus Universitet Foulum og Københavns Universitet Resultater fra besætningsstudier (Line) Resultater fra simulering (Tariq)

HVAD ER SMITSOM YVERBETÆNDELSE? Klinisk og subklinisk (synlig og ikke synlig) Staphylococcus aureus og Streptococcus agalactiae (B-streptokokker) Tankmælk DK: Staph. aureus ca. 50 % af besætninger B-streptokokker 6 % af besætninger Staph. aureus: Naturligt forekommende på huden (mennesker og dyr) Både klinisk og subklinisk Ofte kronisk og med nedsat ydelse B-streptokokker: Lever bedst i mælk, men kan også findes i miljø Ofte subklinisk Højt celletal og måske høje kimtal?

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Minimere smitten: Forhindre spredning af bakterier mellem dyr Fjerne kilden til smitte Behandling med antibiotika Udsætning af smittede dyr Men først skal smittekilden findes

UDSKILLELSE OG DIAGNOSTIK

UDSKILLELSE OG DIAGNOSTIK 35 positive kirtler (Staph.aureus eller B-strep) Én prøve pr. dag i 21 dage Kirtelprøve undersøgt med: PCR - Eurofins/Steins Bakteriologi som dyrlægen ville gøre det Celletal - Eurofins/Steins

RESULTATER Celletal

Celletal Bakteriologi

Den nemme diagnose Udskiller hver dag PCR Celletal 50 % af smittede kirtler Bakteriologi

Nyinfektion? Hvad hvis vi kun havde taget prøven på dag 1? PCR Bakteriologi Celletal

Den svære diagnose 17/21 dage positiv PCR Celletal Varierende udskillelse Bakteriologi

Den virkelig svære diagnose! PCR Bakteriologi negativ Celletal Måske ved at rense sig selv? Bakteriologi

UDSKILLELSE AF STAPH. AUREUS OG B-STREPTOKOKKER Staph. aureus Varierende udskillelse PCR og bakteriologi er enige i de fleste tilfælde PCR: 18/21 dage positive Bakteriologi: 19/21 dage positive B-Streptokokker Varierende udskillelse Bedre chancer for at finde B-strep med PCR sammenlignet med bakteriologi PCR: 15/21 dage positive Bakteriologi: 10/21 dage positive

Hvis første prøve er positiv, er én prøve nok Hvis første prøve er negativ, behøves yderligere 1-3 prøver

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Minimere smitten: Forhindre spredning af bakterier mellem dyr Fjerne kilden til smitte igennem behandling eller udsætning af smittede dyr Hvor findes bakterierne?

BETYDNING AF BAKTERIER PÅ PATTEHUD

BETYDNING AF BAKTERIER PÅ PATTEHUD Antagelser: Bakterier fra pattehuden kan nemt komme op i pattekanalen Bakterier fra pattehuden forurener også pattegummiet Bakterier fra pattehuden kommer med i ydelseskontrolprøver (ikke sterile) Staph. aureus på huden men hvad betyder det? Kan B-streptokokker leve på huden?

ER DER BAKTERIER PÅ PATTEHUDEN? 300 køer 1.200 kirtler: B-streptokok AMS besætninger Køer med celletal >200.000 Pattehudssvaber Sterilt udtaget mælkeprøve Dyrkning i laboratorium Sammenligning af pattehud og mælk samme kirtel

BAKTERIEFOREKOMST PÅ PATTEHUD OG I MÆLK Staph. aureus Forekomst i mælk: 8 % kirtler Forekomst på pattehud: 7 % kirtler Staph. aureus på pattehud øger risikoen for yverbetændelse med Staph. aureus B-Streptokokker Forekomst i mælk: 7 % kirtler Forekomst på pattehud: 0,4 % kirtler Første gang isoleret fra pattehud men kun fra to køer med B-strep i mælken

KONKLUSION Én negativ prøve er ikke nok for at udelukke, at en ko udskiller smitsomme bakterier Anbefaling: 2-4 prøverunder B-streptokokker ser ikke ud til at trives på pattehud Staph. aureus på pattehuden er en risiko for stafylokokyverbetændelse Anbefaling: rengøringen af patter er vigtig for at forhindre smittespredning Anbefaling: sterilt udtagne mælkeprøver, hvis man ikke vil teste for bakterier på pattehuden

TAK - især til de deltagende besætninger! Line Svennesen - Kvægkongres 2018