Update - Dansk Økonomi

Update - Dansk Økonomi 05.04.2016 Denne publikation giver et hurtigt billede af den seneste udvikling i dansk økonomi. Update Dansk Økonomi udkommer cirka en gang om måneden, og hovedoverskrifterne for denne måneds udgave er: Væksten for 2015 yderligere nedrevideret Fremgangen på arbejdsmarkedet understreger paradokset i dansk økonomi Dansk rentenedsættelse banker på døren Væksten for 2015 yderligere nedrevideret Danmark Statistik har nedrevideret væksten i fjerde kvartal af 2015 fra 0,2 procent til 0,1 procent. Selvom årsvæksten blev bibeholdt på 1,2 procent, understreger det, at dansk økonomi befinder sig en sump af lavvækst. Dansk økonomi kæmper dermed stadig med at indhente det aktivitetstab, man havde i forbindelse med finanskrisen i slutningen af nullerne. Figur 1: Dansk BNP, 2010 priser kædede værdier, milliarder kroner Dansk økonomi har endnu ikke indhentet det tabte Figur 1 viser at dansk økonomi ved udgangen af 2015 var hele 12 milliarder mindre end det foreløbige højdepunkt i fjerde kvartal af 2007. Det betyder, at dansk økonomi skrumpede med 0,3 procent i perioden fra 2008 til 2015. Figur 1 viser dog også, at dansk økonomi, med få afstikkere, har været på rette kurs siden andet kvartal 2013. Genopretningen foregår dog i et adstadigt tempo, og det vidner om et meget skrøbeligt opsving. Tallene viser da også tydeligt, at dansk økonomi for tiden halter afsted på et ben, nemlig privatforbruget, mens eksporten i de sidste par kvartaler har bidraget enten negativt eller meget begrænset til den økonomiske vækst. Denne analyse er udarbejdet af: Søren V. Kristensen Makroøkonom tlf. +45 74 37 37 37 s.kristensen@ 1/6

Figur 2: Industritillid og væksten i vareeksport Vareeksporten halter afsted Hvis væksten i dansk økonomi for alvor skal komme op i tempo igen, er det vigtigt at eksporten kommer i gang. Sker det, vil økonomien have to ben at støtte sig på, hvorved opsvinget vil blive knap så skrøbeligt. Kigger man på industritilliden, jf. figur 2, kan man se, at de seneste måneder fortsætter en positiv tendens i industrivirksomhederne. Tilliden ligger dog stadig på et relativt lavt niveau, og det bliver afgørende for dansk økonomi, om den spirende tendens slår igennem på eksporten. Hvor stor eksporten ender med at blive, afgøres dog i høj grad uden for landets grænser. Her ser det ud til, at 2016 igen bliver et år med behersket vækst på vores primære eksportmarkeder. Ifølge OECD vil væksten halte i både Norge og Kina, mens andre vigtige eksportmarkeder, som USA og eurozonen forventes at øge væksten en smule i 2016. Det skal dog, i den sammenhæng, nævnes at OECD estimaterne på USA og eurozonen med den nyeste udvikling formentlig er rigeligt optimistiske. Figur 3: OECD vækstskøn for vores tætteste samhandelspartnere Ingen væsentlige ændringer i vækstudsigterne for vores samhandelspartnere Samtidig er det også værd at bemærke, at vores forventning om en beskeden vækst på 1,1 procent i dansk økonomi i 2016, kan være til den høje side. Særligt set i lyset af den seneste revision fra Danmark Statistik. 2/6 Fremgangen på arbejdsmarkedet understreger paradokset i dansk økonomi Arbejdsmarkedet udgør en af de få, men store solstrålehistorier i dansk økonomi. Fra januar til februar faldt bruttoledigheden med 1.700 personer til 114.600. Bruttoarbejdsløsheden udgør

derfor kun 4,3 procent af arbejdsstyrken, og det er et niveau, der ligger tæt på den strukturelle beskæftigelse. Altså kan man betragte den nuværende situation på arbejdsmarkedet som værende tæt på fuld beskæftigelse. På trods af sløje væksttal forsætter arbejdsmarkedet altså i overhalingsbanen. Det cementerer paradokset i dansk økonomi, nemlig at der skabes arbejdspladser uden nævneværdig vækst i økonomien. Medmindre væksttallene er markant undervurderet, peger det på, at vi bliver mindre produktive i Danmark. Flere nye job er i udgangspunktet en god ting for økonomien, men da vi nærmer os niveauet for fuld beskæftigelse, kan der også være en bagside af medaljen. Det betyder nemlig, at arbejdsmarkedet strammer til, og virksomhederne kan snart komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft. En sådan mangel på hænder kan blive katastrofal for dansk økonomi, da det kan føre til, at lønningerne stiger uhensigtsmæssigt meget. Store lønstigninger kan føre til, at vi mister konkurrenceevne og dermed arbejdspladser, ligesom vi så det under krisen. Figur 4: Virksomheder, der rapporterer om mangel på arbejdskraft, procent Stigende tendens til mangel på hænder i bygningsindustrien De første spæde tegn på sådan en situation kan man se i bygge og anlægs sektoren, jf. figur 4. Det er dog ikke på nuværende tidspunkt noget, der tilnærmelsesvis ligner de niveauer, vi så i løbet af 2006 og 2007. Samtidig forventes det, at de seneste arbejdsmarkedsreformer, også i de kommende år, vil bidrage til at øge arbejdsstyrken. Derfor vurderer vi, at der stadig er plads til, at der bliver skabt flere arbejdspladser, om end det er et element man i stigende grad skal være opmærksom på. Dansk rentenedsættelse banker på døren I marts intervenerede Danmark Nationalbank (DN) ikke på valutamarkedet, selvom kronen handlede på den stærke side af centralkursen. I første omgang har DN altså ladet kronen blive styrket over for euroen, men i begyndelsen af april er kronekursen accelereret yderligere. Det betyder at kronekursen nu er tilbage på de niveauer, hvor DN intervenerede kraftigt under angrebet på kronen i starten af 2015. Naturligvis betyder det, at mange spekulerer i, at DN nu igen vil intervenere og sælge kroner for at svække kursen. 3/6

Figur 5: EUR/DKK (invers) og centralkurs 743 743 Kronekursen accelererede i starten af april 744 744 745 745 746 746 747 747 748 Kilde: Thomson Reuters Datastream 2015 2016 748 Det er også vores forventning at DN på de nuværende niveauer, og særligt hvis styrkelsen af kronen fortsætter, vil intervenere ved at sælge kroner for at drive kursen mod centralkursen endnu engang. Det vil være det første værktøj i Lars Rohdes værktøjskasse. Fortsætter presset for en stærkere kronekurs, vil næste træk fra DN være at sætte indskudsbevisrenten ned. I givet fald formentlig med 0,1 procentpoint til minus 0,75 procent. Hvis DN vælger at følge business as usual vil kronesalget blive efterfulgt af en rentenedsættelse, hvis salget overstiger omkring 15 milliarder kroner. Selvom både kronekursen og muligvis indskudsbevisrenten nærmer sig samme niveau, som under angrebet på kronen i begyndelsen af 2015 er situationen ikke den samme. Den nuværende situation er ikke noget spekulativt angreb på kronen, hvorfor der ikke er nogen tvivl omkring fastkurspolitikken. Vi forventer i udgangspunktet at DN vil holde indskudsbevisrenten uændret, men hvis presset for en stærkere kronekurs fortsætter, selvom DN intervenerer og sælger kroner på valutamarkedet, kan indskudsbevisrenten blive sænket med formentlig 0,1 procentpoint i løbet af foråret. 4/6

Dette materiale henvender sig til Sydbanks kunder og må ikke uden bankens udtrykkelige samtykke offentliggøres eller distribueres videre. Materialet er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder, som Sydbank finder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for mangler, herunder eventuelle fejl i kilder, trykfejl eller beregningsfejl, samt efterfølgende ændrede forudsætninger. Eventuelle anbefalinger i materialet er udtryk for bankens forventninger på grundlag af markedsmæssige forhold, men er ikke baseret på fundamentale analytiske forhold. Materialet kan ikke alene danne grundlag for investeringsbeslutninger, men kan medtages i forbindelse med rådgivning i Sydbank, hvor tillige kunders individuelle forhold skal indgå. Investering er forbundet med risikoen for økonomisk tab. Hverken historiske afkast og kursudvikling eller prognoser for fremtiden i materialet kan anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Et afkast og/eller en kursudvikling som beskrevet i dette materiale kan blive negativ. Hvor oplysningerne er baseret på bruttoafkast, vil gebyrer, provisioner og andre omkostninger kunne medføre, at afkastet bliver lavere end anført i materialet. Hvor materialet oplyser om den skattemæssige behandling af en disposition, er det med forbehold for, at den skattemæssige behandling altid afhænger af den enkelte kundes individuelle situation og at reglerne i øvrigt kan ændre sig fremover. Hvis det finansielle instrument handles i en anden valuta end danske kroner, er der endvidere en risiko for, at valutakursudsving kan medføre højere eller lavere afkast. Denne publikation er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Banken kan forinden udbredelsen af materialet have handlet på baggrund af dette. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af materialet. 5/6

Sydbank A/S, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, cvr. 12626509 er under tilsyn af Finanstilsynet, Århusgade 110, DK-2100 København Ø. 6/6