Gentofte Skole. Kvalitetsrapport 2014/2015. Kvalitetsteamet

Kvalitetsrapport 2014/2015 Kvalitetsteamet

Indhold Indledning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Organisatorisk kvalitet... 5 Analyse og vurdering af organisatorisk kvalitet... 5 Elever... 6 Medarbejderfravær... 7 Økonomi... 8 Faglig Kvalitet... 9 Analyse og vurdering af faglige kvalitet... 9 Kompetencedækning... 10 Planlagte timer og skoleugens længde... 11 Brugeroplevet kvalitet... 12 Analyse og vurdering af brugeroplevet kvalitet... 12 Forældretilfredshedsundersøgelsen... 14 Elevfravær... 16 Trivselsmåling 0.-3. klasse... 17 Trivselsmåling 4.-9. klasse... 20 Antal skoleskift fra skolen til andre folkeskoler eller privatskoler, 0.-8. klasse... 24 Resultater... 25 Analyse og vurdering af resultaterne... 25 Matematiktest... 27 Nationale måltal... 29 Afgangsprøver ved afslutning af grundskoleforløb... 31 Uddannelsesmønster efter endt grundskoleforløb... 34 Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder... 36 Figurliste... 38 Tabelliste... 38 Bilag 1. Forældretilfredshedsundersøgelse... ii Bilag 2. Kompetencedækning... xv Side 1 af 54

Indledning I Gentofte kommune udarbejdes der hvert andet år kvalitetsrapporter for skoleområdet på hhv. kommuneniveau og skoleniveau (Lovbekendtgørelse nr. 665 af 14. juni 2014). Den samlede rapport samt rapporterne for de enkelte skoler vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside primo marts 2016. Formålet med denne kvalitetsrapport er at give et samlet billede af kvaliteten på skolen. Nærværende kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 omhandler specifik viden om den enkelte skole. Noget af den viden, der præsenteres i rapporten, kan have været tilgængelig for skoleledelsen tidligere og vil derfor være genkendelig. I det tilfælde at enkelte temaer fra rapporten allerede har været drøftet på skolen, indgår resultaterne af drøftelserne i analysen af det pågældende kvalitetsområde. Rapporten er opdelt i fire hoveddele. Den organisatoriske kvalitet, der blandt andet omhandler tilrettelæggelsen af de rammer, der ligger til grund for opnåelsen af den faglige, brugeroplevede kvalitet og resultaterne. Fx arbejdsform, økonomi, tid og medarbejderfravær mv. Den brugeroplevede kvalitet omhandler, hvordan brugerne af skolen opfatter kvaliteten af den service og af de ydelser, som de modtager. Den faglige kvalitet omhandler lovmæssige timetal og kompetencedækning af undervisningen. Resultaterne omhandler elevernes resultater i prøver undervejs i skoleforløbet og ved afslutningen, elevernes uddannelsesparathed samt deres uddannelsesmønster efter endt grundskoleforløb. De tre kvalitetselementer udgør hvert sit hjørne i en kvalitetstrekant og er indbyrdes afhængige. Sammen er de tre hjørner de vigtigste faktorer for skolens resultater. Elevernes resultater er dermed et produkt af tre af hinanden afhængige kvalitetsområder, som skolens ledelse sammen med elever, medarbejdere og bestyrelse løbende skal søge at prioritere og tilpasse, således at resultaterne bliver fortsat bedre. Organisatorisk kvalitet Resultater Faglig kvalitet Brugeroplevet kvalitet Side 2 af 54

Sammenfattende helhedsvurdering På er vi optaget af, at der er en balance mellem det faglige, det personlige alsidige og det trivselsmæssige. Vi kan konstatere, at der inden for de tre områder er behov for særlige indsatser og opmærksomhed jf. nedenstående beskrivelse; vi kan også konstatere, at vi har en ganske velfungerende skole inden for de tre områder. Fremadrettet vil vi interessere os for de data, som kan bidrage til en evaluering af skolens indsatsområder: 1) som fællesskabet skole med fokus på læringsfællesskaber, trivselsfællesskaber og fællesskaber til udvikling af elevernes alsidige kompetencer. 2) Læringsstrategi synlig læring hvor medarbejdere og elever synliggør undervisningens mål, tegn på læring og for læringsveje. 3) Læringsledelse det refleksive rum hvor medarbejderne træner refleksion over egen praksis med fokus på bl.a. italesættelse af grundlag for valg af metode og indhold samt vurdering af, hvordan børnene kommer til de ønskede mål. 4) Det specialpædagogiske område, hvor vi etablerer en ny struktur, hvor der bl.a. etableres en systematisk struktur for testopfølgning. 5) Endelig skal der igangsættes en elevrådsdrevet indsats. Ud fra data i denne kvalitetsrapport kan det konkluderes, at mht. den organisatoriske kvalitet skal have fokus på det elevfrafald, som vi kan iagttage i udskolingen. Eleverne, som flytter fra skolen, ønsker primært at afprøve alternative skoletilbud, og det anser vi som en naturlig samfundstendens; skolen vil fortsat undersøge, hvorfor børnene vælger at flytte skole. Samtidig skal skolen arbejde på at sænke udgifterne i andet halvår af 2016. I skoleåret 2015/16 har skolen taget højde for dette ved at nedmande. s kompetencedækning er tilfredsstillende, da skolens undervisere i høj grad har linjefag eller lignende kompetencer i de fag, som undervises i. Ledelsen har fortsat fokus på, at fagene dækkes af personer med faget som linjefag eller anden relevant kompetence. Medarbejdernes faglige udvikling sker gennem skolens indsatsområde med refleksion over egen praksis dvs. hvad ligger fx til grund for den praksis jeg vælger, og hvordan kan jeg forbedre den, hvis der er elever, som jeg ikke kommer i mål med? Den brugeroplevede kvalitet vurderes i forhold til forældretilfredshed og elevtrivsel. Vi har en lav svarprocent i forældretilfredshedsundersøgelsen, og denne svarprocent vil vi gerne have op, så vi kan bruge besvarelserne fremadrettet til evaluering af igangværende indsatser. Undersøgelsen viser, at forældrene ønsker et forbedret samarbejdet med ledelsen samt en forbedring af skolens fysiske rammer. For at styrke samarbejdet og kommunikationen med forældregruppen ønsker ledelsen i højere grad, at inddrage forældrene i arbejdet med understøttende undervisning og faglig fordybelse. Samtidig ønsker ledelsen at styrke kommunikationen med forældrene gennem åben dør politikken. Samtidig har forældrerepræsentantskabet de senere gange taget form som arbejdsmøder, hvor forældregruppen inddrages som ressource i forhold til ønskede tiltag på skolen; det er en form, som ledelse og forældregruppe ønsker at fortsætte. Trivselsmålingen blandt eleverne viser en relativ høj grad af trivsel på skolen; dette hænger også fint sammen med den relative lave grad af elevfravær. For begge grupper af elever, 0.-3. klasse og 4.-9. klasse, kan der ses en bekymring om at blive til grin. For begge grupper af elever kan det endvidere iagttages, at eleverne er glade for deres lærere, og at lærerne er gode til at hjælpe dem med det faglige. Begge grupper oplever i modsætning til dette en lav grad af medinddragelse mht. det, som foregår i timerne. Med Side 3 af 54

indsatsen omkring som fællesskabets skole vil vi styrke læringsfællesskaberne, så eleverne ser hinanden som sparringspartnere i læringsprocessen. Her skal eleverne bl.a. arbejde med, at sætte fokus på de egenskaber der kendetegner et godt læringsmiljø fx, hvad skal der til, for at alle kan ytre sig omkring et givent spørgsmål. s elevresultater viser, at der er en positiv udvikling i matematikresultaterne i 1.-4. klasse. Resultaterne, procentdelen af sikkert indlært, ligger endvidere over gennemsnittet for kommunen. For fortsat at sikre den høje andel af børn med resultatet sikkert indlært, vil vi udarbejde en plan for opfølgning på resultaterne i de obligatoriske matematiktests og læsetests; samtidig vil skolen sikre en høj gennemførelsesprocent ved testopsamlinger. I år er testresultaterne for den kommunale læsetest ikke med i kvalitetsrapporten, da kommunens læsevejledere har vurderet, at læsetestene ikke er tidssvarende. Der er udarbejdet en ny plan for læsetest i kommunen, som er trådt i kraft i skoleåret 2015-2016. Ud fra resultaterne i de nationale test, dansk læsning, kan det konkluderes, at skolen skal sætte ind i forhold til den tidlige læseindsats og på mellemtrinnet for at hæve andelen af de allerdygtigste læsere. For bl.a. at styrke dette område vil skolen i skoleåret 2016-2017 oprette et ressourcecenter, hvor en af de første opgaver for læsevejlederne bliver at formulere en læseplan, hvor disse indsatser indgår. Ved karaktergennemsnittet i de bundne afgangsprøver ses det, at resultatet i skoleåret 2014/2015 ligger lidt over det forventede med en afvigelse på 0,1 korrigeret for socioøkonomisk reference. Samtidig kan vi iagttage en forskel i pigers og drenges præstationer i dansk ved folkeskolens afgangsprøve; dette vil skolen have fokus på, når der udarbejdes en ny læseplan. Skolen skal have fokus på, at karaktergennemsnittet ikke ligger under det forventede. Indsatsen med synlig læring skal styrke elevernes læring i de enkelte fag. Det er dermed ledelsens overbevisning, at testresultaterne i de obligatoriske matematik- og læsetests samt resultaterne i folkeskolens FSA vil kunne hæves, idet der vil være ekstra opmærksomhed på at medarbejderne i samarbejde med elever/forældre sætter fokus på mål, tegn på læring og læringsvej inden for de enkelte fagområder. Endelig har en høj grad af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15. måneder; procentdelen af elever fra som følger en ungdomsuddannelse er højere end gennemsnittet for Gentofte Kommune. Side 4 af 54

Organisatorisk kvalitet Den organisatoriske kvalitet er dokumenteret ved antal børn, klassekvotient, medarbejderfravær og økonomi. Tabellerne i dette kapitel skal give et overblik over skolens størrelse og rentabilitet. Analyse og vurdering af organisatorisk kvalitet Vi ser bevægelser, som vi skal være opmærksomme på i forhold til de nævnte områder: Antal børn, klassekvotient, medarbejderfravær og økonomi. De senere år kan der på iagttages et fald i klassekvotienten i udskolingen. Eleverne flytter primært for at søge alternative skoletilbud på privatskoler, overvejende Kildegård, eller den nye gymnasieordning; skolen afdækker løbende årsagerne til elevudmeldelser. Vi konstaterer, at medarbejderfraværet på lægger sig op af gennemsnittet for Gentofte Kommune, mens GFO-fraværet steg en lille smule fra 13/14 til 14/15. Stigningen i sygefraværet falder sammen med etableringen af den nye folkeskolelov, og vi antager, at der er en sammenhæng. I GFO-regi har skolen i forlængelse af dette skærpet rammerne for indholdet af Understøttende Undervisning (UU) og pædagogernes tid i skoledelen. Der er endvidere afsat tid til, at pædagogerne kan mødes og forberede UUtimerne inden for de enkeltes kompetenceområder. Endelig har skolen valgt, at sætte lærere på i faglig fordybelse, da det er lærerne, som kender til børnenes læreplaner. Mht. økonomi og lønninger ses en stabil udgift på ca. 34.000 pr elev i 2011 og 2012. Herefter falder den i 2013 til 32.844 pr elev pga. lockout, og stiger i 2014 til 38.511 pr elev. Stigningen i lønninger kan skyldes arbejdet med at implementere den nye folkeskolelov - udførelsen af arbejdsopgaverne tog i nogle tilfælde længere tid end tiltænkt. Der blev således udbetalt ekstra lønninger til overarbejde og ekstrabemanding. Der ses også en stigning i udgifter til det specialpædagogiske felt, idet udgifterne stiger fra 2869 kr. pr elev i 2013 til 3353 kr. pr elev i 2014. Afslutningsvis ses også en stigning i forhold til uddannelse af medarbejdere fra 13 til 14; der er medarbejdere som tager uddannelse i vejledning inden for naturfag, matematik og AKT. Side 5 af 54

Elever Tabel 1 Antal elever og antal elever pr. køn Skoleår Antal elever 2012/2013 783 2013/2014 809 2014/2015 792 Køn Antal elever pr. køn 2014/2015 Drenge 401 Piger 391 Note 1: Elevtallet er opgjort den 5/9 2014 Figur 1 Antal elever opdelt på klassetrin og køn Note 1: Elevtallet er opgjort den 5/9-2014 Note 2: Skolen har 3 klasser på 0., 2., 3., 4., 5., 6. og 8. årgang og 4 klasser på 1., 7. og 9. årgang. Side 6 af 54

Tabel 2 Klassekvotient på skolen og i Gentofte Kommune samlet set Klassekvotient Indskoling Mellemtrin Udskoling 2014/2015 24,3 25,0 20,9 2013/2014 24,6 25,2 21,8 2012/13 24,5 24,3 22,4 2011/12 26,0 23,9 23,9 2010/11 25,4 25,9 23,6 GK 2014/2015 24,4 23,9 21,1 2013/2014 24,6 24,0 21,2 2012/13 24,1 23,7 21,0 2011/12 24,0 23,4 21,4 2010/11 23,4 23,3 21,4 Note 1: Elevtallet er opgjort den 1/12-2014 Medarbejderfravær Tabel 3 Medarbejderfravær 13/14 14/15 13/14 14/15 GFO Gentofte Langtidssygdom 3,6% 0,2% Langtidssygdom 3,1% 2,8% Korttidssygdom 2,8% 2,8% Korttidssygdom 3, 4,3% GK gennemsnit GK gennemsnit Langtidssygdom 1,7% 1,6% Langtidssygdom 3,1% 2,6% Korttidssygdom 2,6% 2,9% Korttidssygdom 3,3% 3,5% Note 1: Fraværsprocenten beregnes som "Antal fraværsdage" / "Samlet antal dagsværk" Note 2: Langtidsfravær er fravær mere end 14 dage i sammenhængende periode Note 3: Fravær er sygdom og arbejdsskade Side 7 af 54

Økonomi Tabel 4 Udgifter pr. elev fra 2011-2014 Udgifter pr. elev 2014 (i kroner) 2011 2012 2013 2014 2014 total GK gennem-snit Lønninger 34.040 34.155 32.844 38.511 30.622.451 39.805 Heraf specialundervisning 2.222 2.059 2.869 3.353 2.666.356 2.770 Heraf midler til VITO og suppl. dansk som andetsprog (sidstnævnte udskilt fra 2014) 0 0 0 0 0 391 Uddannelse 128 119 69 184 145.996 153 Aktivitetsudgifter 1.790 1.796 2.884 1.263 1.004.497 2.339 Administration og forsikring 129 209 313 260 207.024 448 Rengøring 1.969 2.607 2.033 2.029 1.613.453 2.236 Pris pr. elev 38.055 38.886 38.144 42.247 33.593.421 44.983 Note 1: Tabellen er udregnet i løbende priser Note 2*: Beløbet angiver midler tildelt Bakkegårdsskolen til varetagelse af VITO-opgaven samt midler til supplerede dansk som andetsprog på Bakkegårdsskolen og Tjørnegårdsskolen. Udskilt fra 2014. Side 8 af 54

Faglig Kvalitet Den faglige kvalitet er her udtrykt ved: kompetencedækning, elevernes gennemsnitlige ugentlige tilstedeværelse på skolen og planlagte timer for undervisningen. Analyse og vurdering af faglige kvalitet Fra skoleåret 2012/2013 til skoleåret 2014/2015 ses en stigning med hensyn til kompetencedækningen af elevernes undervisningstimer. Det kan endvidere iagttages af figur 7, at skolen har 100 % kompetencedækning i fagene dansk, matematik, Engelsk, fysik/kemi og historie; kompetencedækningen er vi meget tilfredse med, da det er grundlag for undervisning af høj faglig kvalitet. Det er fortsat et fokus for, at undervisningen dækkes af undervisere, som har det pågældende fag som linjefag eller en tilsvarende undervisningskompetence i faget. For at sikre faglig udvikling blandt medarbejderne har fokus på medarbejdernes refleksion over egen praksis. Vi har etableret mødeflader, hvor medarbejderne reflekterer over arbejdet med elevernes læringsmål, tegn på læring og læringsvej. Det er i læringsfællesskabet, at medarbejderne kan udvikle faglig praksis. Mht. planlagte timer og skoleugens længde kan det iagttages, at overholder minimumstimetallet samt timetallet for skoleugens længde, som UVM har opstillet. Side 9 af 54

Kompetencedækning Kompetencedækningen er udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. Kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. Figur 4 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Note 2: Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Side 10 af 54

Figur 7 Andel af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i udvalgte fag. Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Note 2: Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Note 3: For en komplet liste over kompetencedækning se Bilag 2. Planlagte timer og skoleugens længde Tabel 5 Planlagte timer i fag med minimumstimetal Dansk Matematik Historie 1.-3. KL 4.-6. KL 7.-9. KL 1.-3. KL 4.-6. KL 7.-9. KL 1.-3. KL 4.-6. KL 7.-9. KL Gentofte skole 900 630 630 450 450 450 30 180 150 Timetal UVM 900 630 630 450 450 450 30 180 150 GK Gennemsnit 903 635 630 450 458 450 30 180 158 Note 1: Minimumstimetallet er det lovfastsatte antal timer en folkeskole som minimum skal undervise eleverne. Det har hidtil været opgjort på fagblokke i treårige perioder. Efter ændring af folkeskoleloven skal timetallet nu opgøres årligt. Formålet er at kunne sikre, at det lovpligtige timetal bliver udbudt til eleverne. Note 2: Her gengives kun de lovpligtige timer i: Dansk, Matematik og Historie samt den samlede skoleuges længde. Tabel 6 Skoleugens længde Klokketimer/uge/klassetrin 1.-3. KL 4.-6. KL 7.-9. KL Gentofte skole 30,0 33,0 35,0 Timetal UVM 30,0 33,0 35,0 GK Gennemsnit 30,1 33,2 34,9 Note 1: Klokketimer er udregnet på skoleår med 40 skoleuger Side 11 af 54

Brugeroplevet kvalitet Den brugeroplevede kvalitet er udtrykt ved: Forældretilfredshed, elevtrivsel og elevfravær. Dette kapitel skal give en indikation af kvaliteten på skolen, som den bliver oplevet af brugerne. Grafen nedenfor viser forældrenes tilfredshed i juni 2015 sammenholdt med tilfredsheden i 2013. Hvis forskellen er mindre end +/- 2 procentpoint vil tilfredsheden normalt blive defineret som uændret, da det svarer til den statistiske usikkerhed. Ved forskelle på mellem 2 og 10 procentpoint er der grund til at være opmærksom, mens ændringer på mere end 10 procentpoint kalder på særlig opmærksomhed. Af bilag fremgår grafer, der viser resultatet af forældretilfredshedsundersøgelsen fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. Tabel 7 Svarprocenter i forældretilfredshedsundersøgelsen FTU 2015 - svarprocenter Indskoling Mellemtrin Udskoling I alt Skole Svarprocent Svarprocent Svarprocent Svarprocent GE 25 27 15 23 I alt (ekskl. Ungdomsskolen) 46 41 32 41 Svarprocenter i trivselsmålingen 0.-3. kl 4.-9.kl svarprocent svarprocent GE 79% 82% GK 89% 84% Analyse og vurdering af brugeroplevet kvalitet Svarprocenten i forældretilfredshedsundersøgelsen er for lav, idet 23 % har besvaret undersøgelsen. Vi vil gøre en indsats for at hæve svarprocenten ved næste undersøgelse, da undersøgelsen bl.a. danner udgangspunkt for skolens valg af indsatsområder; ligesom undersøgelsen bruges i evalueringen af igangværende indsatser. Forældreundersøgelsen viser, at vi skal have fokus på forældrenes samarbejde med skolens ledelse samt skolens fysiske rammer. Dette gælder også for GFO. For at styrke samarbejdet mellem ledelse og forældre vægter ledelsen åben dør -politikken, så forældrene oplever, at de har mulighed for at blive hørt. Samtidig vil ledelse og skolebestyrelse sætte fokus på forældreinddragelse i forhold til bl.a. UU og FF; ønsket med en øget forældreinddragelse er at styrke samarbejdet og den faglige ressource omkring eleverne. Med hensyn til skolens fysiske rammer har der de senere år været fokus på lokaleindretning for at styrke læringssituationerne og variere undervisningen. Lokaleindretningen skal evalueres med inddragelse af personer med relevant viden på området. Forældreundersøgelsen viser også, at de adspurgte forældre ikke er tilfredse med den pædagogiske indsats i forhold til barnets udfordringer. Med skolens læringsstrategi - synlig læring ændrer vi dialogen med Side 12 af 54

børnene omkring mål og læringsveje i fagene. MinUddannelse.net er redskab til at synliggøre det enkelte barns arbejde i fagene og dermed også udgangspunkt for en kommunikation mellem skole og hjem. I forhold til elevundersøgelsen vil vi også sætte ind, så svarprocenten stiger - svarprocenten var 82%. I 0.-3. klasse kan vi se fra trivselsmålingen, at eleverne oplever, at de har en lav grad af medbestemmelse i forhold til, hvad der foregår i timerne. Omvendt ser vi, at eleverne er glade for deres lærere, og at lærerne er gode til at hjælpe dem i skolen. Af figur 14 ser vi, at skolen har en relativ høj trivsel - dog er der elever, som oplever, at de bliver drillet, og at de er bange for, at andre griner af dem i undervisningen. Trivslen er således et punkt, som vi fortsat skal have fokus på. I 4.-9. klasse kan vi fra trivselsmålingen se, at der er udfordringer i forhold til klasseledelse, da der er elever som oplever, at de bliver forstyrret i undervisningen; klasseledelse er et område, som vi løbende arbejde med i teamarbejdet, ved personalemøder i form af refleksion over egen praksis. Børnene oplever endvidere, at der er lærere, som ikke møder præcist til undervisningen; dette har vi i dette skoleår taget hånd om, ved at indføre teaterringning, hvor klokken ringer kort 3 minutter før undervisningens start. Afslutningsvis oplever eleverne en lav grad af medinddragelse i undervisningen. Omvendt oplever eleverne i 4.-9. klasse, at 1) de lykkedes med arbejdet i skolen, 2) de gør faglige fremskridt, 3) lærerne hjælper med, at eleverne kan lære på måder, som virker og 4) de kan finde løsninger til at komme videre, hvis de oplever noget, som er svært. Det bliver spændende at følge netop disse områder de kommende år, da indsatsen omkring synlig læring, skal styrke elevernes oplevelse af at sætte mål for egen læring, definere tegn på læring og vejen dertil. Samtidig skal medarbejdere og elever fokusere på at sætte synlige mål, og dette skal også forbedre resultaterne i de kommunale obligatoriske tests samt resultaterne ved afgangsprøverne. Eleverne i 4.-9. klasse oplever en høj grad af trivsel. De er glade for at komme i skole, og de føler, at de hører til på skolen. De oplever at klassekammeraterne er venlige, og at de accepteres, som de er. Der opleves en lav grad af mobning. Omvendt er der elever, som er bange for, at blive til grin. Med indsatsen om som fællesskabets skole, ønsker vi at styrke elevernes alsidige, personlige udvikling, deres trivsel og læring i forpligtende fællesskaber. Formålet er, at eleverne skal lære at bruge hinanden i læringssituationen til at styrke hinandens læring; her er det også vigtigt, at børnene får mulighed for at træne modet til at ytre sig omkring forskellige indhold. Vi bemærker, at skolens elevfravær ligger pænt i forhold til lands- og kommunegennemsnit. Det hænger også fint sammen med den høje trivsel, som vi kan læse ud af trivselsmålingen. I tabel 7 kan vi iagttage, at der er 52 elever, som har forladt i skoleåret 2014-2015; afgangen fra 9. klasse er ikke medregnet. Vi finder ikke dette tal alarmerende, da eleverne, som forlader skolen, fortrinsvis søger alternative skoletilbud i form af de femårige gymnasieforløb eller privatskoler. Side 13 af 54

Forældretilfredshedsundersøgelsen Figur 8 0.-9. klasse Grafen viser udvikling i forældretilfredshed mellem 2013 og 2015 målingen, samt skolens 2015 resultat i forhold til kommunegennemsnittet Side 14 af 54 Forældretilfredshed, Gentofte skole, skolespørgsmål 9 7 5 3 1 Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? Skolens fysiske rammer - Skolens udendørsområder (skolegård, boldbaner mv.) Skolens fysiske rammer - Skolens fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.) Samarbejde - Skolens ledelse Samarbejde - Dialogen og samarbejdet om dit barn mellem lærerne og dig/jer som forældre Pædagogisk indsats (lærerne) - Lærernes indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn Pædagogisk indsats (lærerne) - Lærernes indsats for at tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov Pædagogisk indsats (lærerne) - Lærernes indsats for at engagere dit barn i undervisningen Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen, fx udflugter i skoven eller til museer Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer (fx vise hensyn og forståelse for andre og indgå i grupper) Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udvikle dit barns alsidige personlige kompetencer (fx nysgerrighed, evne til at sætte sig mål, handle og tænke kreativt og selvstændigt) Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udfordre dit barn Undervisning - Undervisningsmaterialets kvalitet (dvs. relevans, aktualitet og stand af fx bøger, kort og computere) Undervisning - Dit barns faglige udbytte af undervisningen Steget mere end 1, ifht. 2013 Steget mindre end 1 ifht. 2013 Reduceret mindre end 1 ifht. 2013 Reduceret mere end 1 ifht. 2013 Gentofte Kommunegennemsnit 2015

Forældretilfredshed, Figur 9 GFO (0.-3. klasse) Grafen viser udvikling i forældretilfredshed mellem 2013 og 2015 målingen, samt skolens 2015 resultat i forhold til kommunegennemsnittet Side 15 af 54 Forældretilfredshed, Gentofte skole, GFO spørgsmål 10 9 7 5 3 1 GFO-pæd.indsats - Aktiviteternei GFO?en GFO-pæd.indsats - Ditbarns fysiske aktivitet mens det er i GFO GFO-pæd.indsats - Personaletspædagogiske indsats i forhold til dit barn GFO-pæd.indsats - Personaletsindsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer (fx vise hensyn ogforståelse for andre og indgå i grupper) GFO-pæd.indsats - GFO'ens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad GFO-pæd.indsats - Personalets indsats for at skabekontakt mellem dit barn og de øvrige børn GFO-pæd.indsats - Personaletsindsats for at tage udgangspunkt i dit barns behov Samarbejde GFO - Hvor tilfreds er du med dialogen og samarbejdet om dit barn mellem GFO og dig/jer som forældre? Hvor tilfreds er du med GFO'ens åbningstider? Hvor tilfreds er du med: - GFO?ens fysiske rammerindendørs (lokaler, inventar, plads mv.) Hvor tilfreds er du med: - GFO?ensudendørsfaciliteter (skolegård/legeplads, boldbaner mv.) samlet tilfredshed med barnets GFO - Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns GFO? Steget mere end 1, ifht. 2013 Steget mindre end 1 ifht. 2013 Reduceret mindre end 1 ifht. 2013 Reduceret mere end 1 ifht. 2013 Gentofte Kommunegennemsnit 2015

Elevfravær Figur 10 Gennemsnitlig elevfravær Figur 11 Gennemsnitlig elevfravær pr. køn Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Side 16 af 54

Trivselsmåling 0.-3. klasse Figur 12 Resultater fra trivselsmåling 0.-3. klasse Andelen af elever der har svaret en af de to bedste svarmuligheder på det pågældende spørgsmål. F.eks. på spørgsmålet; Er du glad for din skole? har svaret Ja, meget eller Ja, lidt. Side 17 af 54 Gentofte skole, 0. - 3. klasse 10 9 98% 97% 94% 96% 99% 93% 94% 91% 95% 97% 96% 99% 94% 92% 87% 97% 94% 96% 7 5 3 1 54% 58% Er toiletterne på skolen rene? Er jeres klasselokale rart at være i? Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? Lærer du noget spændende i skolen? Er timerne kedelige? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen? Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig? Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? Kan du koncentrere dig i timerne? Er du god til at løse dine problemer? Har du ondt i hovedet, når du er i skole? Har du ondt i maven, når du er i skole? Er du glad for dine lærere? Kan du lide pauserne i skolen? Føler du dig alene i skolen? Er du glad for din klasse? Er du glad for din skole? Positiv forskel ifht. Kommunegns. (Mere end 5%) Positiv forskel ifht. Kommunegns. (Mindre end 5%) Minimal forskel ifht. Kommunegns. Negativ forskel ifht. Kommunegns. (Mindre end -5%) Negativ forskel ifht. Kommunegns. (Mere end -5%)

Trivselsmåling 0. 3. klasse synlig læring og social trivsel Figur 13 Resultater vedr. synlig Læring Andelen af elever der har svaret en af de to bedste svarmuligheder på det pågældende spørgsmål. F.eks. på spørgsmålet; Er du glad for din skole? har svaret Ja, meget eller Ja, lidt. Andelen af elever som har svaret den mest negative kategori Side 18 af 54

Side 19 af 54 Hele Landet Kommune Skole Hele Landet Kommune Skole Hele Landet Kommune Skole Hele Landet Kommune Skole Hele Landet Kommune Skole Hele Landet Kommune Skole Hele Landet Kommune Skole Hele Landet Kommune Skole Figur 14 Social trivsel Social Trivsel 10 3% 2% 2% 3% 2% 3% 6% 5% 6% 4% 3% 3% 4% 3% 4% 6% 4% 5% 9 44% 43% 47% 35% 32% 37% 7 5 97% 99% 98% 97% 99% 97% 94% 94% 94% 96% 97% 96% 95% 97% 97% 94% 96% 96% 3 56% 57% 53% 66% 68% 64% 1 Er du glad for din skole? Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Kan du lide pauserne i skolen? Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen? Andelen af elever der har svaret en af de to bedste svarmuligheder på det pågældende spørgsmål. F.eks. på spørgsmålet; Er du glad for din skole? har svaret Ja, meget eller Ja, lidt. Andelen af elever der har svaret den mest negative kategori

Trivselsmåling 4.-9. klasse Figur 15 Resultater fra trivselsmåling 4. 9. klasse Grafen viser, andelen af elever der har svaret en af de to bedste svar muligheder på det pågældende spørgsmål. F.eks. på spørgsmålet; Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? har svaret Gode eller Virkelig gode. Side 20 af 54 Gentofte skole, 4. - 9. klasse 10 9 7 81% 78% 74% 87% 85% 85% 81% 83% 78% 89% 81% 96% 84% 5 54% 59% 3 1 Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? Faglig trivsel Faglig trivsel Kan du koncentrere dig i timerne? Jeg klarer mig godt fagligt i skolen. Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen. Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen. Er du glad for din skole? Er du glad for din klasse? Føler du dig ensom? Jeg føler, at jeg hører til på min skole. Jeg kan godt lide pauserne i skolen. Social trivsel De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme. Social trivsel Andre elever accepterer mig, som jeg er. Er du blevet mobbet i dette skoleår? Er du bange for at blive til grin i skolen? Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? Positiv forskel ifht. Kommunegns. (Mere end 5%) Positiv forskel ifht. Kommunegns. (Mindre end 5%) Minimal forskel ifht. Kommunegns. Negativ forskel ifht. Kommunegns. (Mindre end -5%) Negativ forskel ifht. Kommunegns. (Mere end -5%)

Figur 16 Trivselsmåling 4. 9. klasse, fortsat Side 21 af 54 Gentofte skole, 4. - 9. klasse 10 9 99% 89% 88% 7 67% 75% 67% 77% 67% 71% 5 47% 48% 53% 52% 57% 54% 3 29% 1 13% Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt? Undervisningen giver mig lyst til at lære mere. Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen? Støtte og inspiration Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen. Er undervisningen kedelig? Er undervisningen spændende? Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro. Møder dine lærere præcist til undervisningen? Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne? støtte orden øvrige Positiv forskel ifht. Kommunegns. (Mere end 5%) Positiv forskel ifht. Kommunegns. (Mindre end 5%) Ro og orden Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timerne? Hvor tit har du ondt i maven? Minimal forskel ifht. Kommunegns. Hvor tit har du ondt i hovedet? Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure. Negativ forskel ifht. Kommunegns. (Mindre end -5%) Jeg er god til at arbejde sammen med andre. Jeg siger min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt. Negativ forskel ifht. Kommunegns. (Mere end -5%) Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår? Øvrige Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det bliver spændende. Hvis noget er for svært for mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for at komme videre. Jeg synes godt om udeområderne på min skole. Jeg synes godt om undervisningslokalerne på skolen. Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene.

Hele landet Kommune Skole Hele landet Kommune Skole Hele landet Kommune Skole Hele landet Kommune Skole Hele landet Kommune Skole Gentofte Kommune Trivselsmåling 4. 9. klasse synlig læring og social trivsel Figur 17 Resultater vedr. synlig læring 10 9 7 5 3 1 6% 5% 3% 19% 22% 28% 73% 78% 66% 5% 3% 7% 12% 9% 6% 4% 2% 1% 28% 3 25% 31% 38% 36% 42% 18% 18% 1 1 1 68% 67% 72% 61% 55% 57% 47% 23% 23% 25% 46% 47% 5 32% 3 25% Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt? Hvis noget er for svært for mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for at komme videre. Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen. Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen. De to mest positive svarkategorier Den midterste svarkategori De to mest negative svarkategorier Side 22 af 54

Figur 18 Social Trivsel Side 23 af 54 10 9 5% 2% 1% 4% 2% 3% 6% 5% 4% 6% 4% 3% 3% 1% 4% 3% 6% 5% 4% 6% 5% 4% 2% 1% 5% 1 6% 17% 17% 14% 15% 11% 7% 12% 17% 15% 15% 16% 19% 17% 15% 23% 18% 18% 17% 14% 19% 16% 14% 9% 14% 5% 5% 12% 12% 7 24% 24% 26% 5 72% 81% 1 1 1 1 1 1 1 1 1 96% 79% 83% 83% 86% 85% 89% 92% 89% 79% 75% 75% 78% 75% 78% 81% 76% 78% 77% 83% 84% 3 57% 59% 59% 1 Skole Kommune Hele landet Skole Kommune Hele landet Skole Kommune Hele landet Skole Kommune Hele landet Skole Kommune Hele landet Skole Kommune Hele landet Skole Kommune Hele landet Skole Kommune Hele landet Skole Kommune Hele landet Skole Kommune Hele landet Er du glad for din skole? Er du glad for din klasse? Føler du dig ensom? Jeg føler, at jeg hører til på min skole. Jeg kan godt lide pauserne i skolen. De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme. Andre elever accepterer mig, som jeg er. Er du blevet mobbet i dette skoleår? Er du bange for at blive til grin i skolen? Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? De to mest positive svarkategorier Den midterste svarkategori De to mest negative svarkategorier

Antal skoleskift fra skolen til andre folkeskoler eller privatskoler, 0.-8. klasse Tabel 8 Antal skoleskift fra skolen Skoleskift fra 1/8-2014 til 31/7-2015 0.-8. klasse udefinerbar anden kommune Elever udmeldt til... GK folkeskole privatskole anden skole Total 1 9 20 20 2 52 Gentofte Kommune Samlet 115 73 125 224 17 554 Gentofte Kommune Gennemsnit 10 7 11 20 2 50 Note 1: Tallene er beregnet ved udtræt af ændringer i elevtal fra TEA i perioden 1.8-2014 til og med 31.7-2015. Note 2: I skemaet indgår ikke elever fra VITO, idrætslinjen, femårige gymnasieforløb samt udrejste og lign. Side 24 af 54

Resultater Elevernes resultater bliver belyst med deres resultater i de kommunale matematiktest, nationale test, elevernes karakterer inklusiv udregning af socioøkonomiske reference for eleverne. Der indgår også data om elevernes uddannelsesparathed og uddannelsesmønster. Denne del af rapporten viser udvalgte resultater, og er samtidig en indikator for, hvordan skolen udvikler sig. Analyse og vurdering af resultaterne Ud fra tabel 8 kan vi konstatere, at ikke alle børn i 1.-4. klasse har taget den kommunale matematiktest. Vi vil derfor i fremtiden sikre, at alle børn tager testen ved opsamlingstests; resultaterne er vigtige i arbejdet med indsatsen hos det enkelte barn. I tabel 9 kan vi se, at udviklingen i forhold til indlært matematik er positiv; skolens samlede resultat ligger endvidere pænt over kommunens gennemsnit. For at sikre et fortsat godt resultat i de forskellige matematiktests vil vi etablere en systematisk opfølgning af testresultaterne ved brug af faglige vejledere for at afdække de matematiske områder, som kræver en ekstra indsats; de faglige vejledere vil være en del af et ressourcecenter, som vi vil etablere i næste skoleår. Ved karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag fordelt på køn ses det, at ligger pænt over landsgennemsnittet og lidt over Gentofte Kommunens gennemsnit. Skolens gennemsnit i dansk ligger pænere set i forhold til kommunens gennemsnit, mens skolens gennemsnit i matematik ligger lidt under kommunens gennemsnit. I tabel 12 vedrørende karaktergennemsnit i bundne prøvefag korrigeret for socioøkonomiske forhold ses det, at eleverne på overpræsterer i skoleårene 2012/13 og 2014/15 med hhv. 0,5 og 0,1. I skoleåret 2013/14 er afvigelsen -0,2 efter korrektion for socioøkonomiske forhold. I skoleåret 2014/15 kan der iagttages en afvigelse i matematik; det er dog ikke en signifikant afvigelse. Der er en signifikant forskel i mundtlig dansk hvor afvigelsen er 0,7 efter korrektion for socioøkonomiske forhold. I figur 20 ses det endvidere, at pigerne score væsentligt højere end drengene i de bundne prøvefag. Figur 21 viser, at det hovedsageligt er resultaterne i danskdisciplinerne, som er med til at skabe forskellen. Med skolens indsatsområde, synlig læring, skal vi se en positiv påvirkning på elevernes resultater de næste tre år. Med indsatsen vil fokus være at forbedre det enkelte barns læring i de forskellige fag. Ved formulering af læringsvej, tegn på læring og læringsmål med børnene skal lærerne have fokus på, at tilgangen til det faglige stof kan være forskelligt afhængigt af køn. Samtidig vil forskellen på drengenes og pigernes præstationer i dansk være et område, som ressourcecentret skal have fokus på, når der udarbejdes en ny læseplan i næste skoleår. Af tabel 13 kan det iagttages, at karaktergennemsnittet i fysik/kemi over 3 skoleår afviger -0,2 efter korrektion for socioøkonomiske forhold. Af tabel 12 ses det dog, at det primært er skoleåret 2013/14, som gør udslaget, da karaktergennemsnittet dette år afviger -0,4 efter korrektion for socioøkonomiske forhold. I kommende skoleår vil der være opmærksomhed på det naturvidenskabelige område; for at styrke børnenes interesse for naturfagene skal børnene arbejde tværfaglig i fysik/kemi, biologi og geografi og denne indsats munder ud i en bunden praktisk-mundtlig prøve i skoleåret 2016/17. Side 25 af 54

Andelen af elever, der forlader med ungdomsuddannelse som første prioritet, er for pigerne meget høj, 91 % har de gymnasiale uddannelser som første prioritet. Dette er flere procentpoint over det kommunale gennemsnit. I forhold til drengene er der 69 %, som har de gymnasiale uddannelser som første prioritet; dette er lige under kommunegennemsnittet. Vi kan i figur 25 iagttage en høj andel af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Det skal nævnes, at procentdelen er faldende fra 2011 til 2013, hvilket også er gældende for landsgennemsnittet og kommunegennemsnittet. Procentdelen af elever på ungdomsuddannelse fra er for alle tre år højere end kommunegennemsnittet. Side 26 af 54

Matematiktest De kommunale matematiktest gennemføres årligt i foråret. Tabel 9 Antal elever der har gennemført kommunal matematiktest 1 2 3 4 I alt Antal elever 107 89 85 80 360 Antal testede elever (matematiktest) 100 75 76 73 324 Tabel 10 De kommunale testresultater i matematik i de seneste 3 år sammenlignet med landsnorm Kommunal test antal med historik 2014/2015 2013/2014 2012/2013 Matematik Sikkert Usikkert Sikkert Usikkert Ikke Sikkert Usikkert Ikke Ikke Indlært indlært indlært indlært indlært Indlært indlært indlært Indlært 1. klasse 92% 5% 3% 97% 3% 99% 1% 2. klasse 99% 1% 10 97% 1% 1% 3. klasse 10 10 10 4. klasse 10 99% 1% 99% 1% Gennemsnit GK 2014/2015 2013/2014 2012/2013 Matematik Matematik Matematik Sikre Usikre Ikke Indlært Sikre Usikre Ikke IndlæSikre Usikre Ikke Indlæ 1. klasse 92% 7% 1% 91% 8% 2% 91% 7% 2% 2. klasse 95% 4% 1% 95% 4% 1% 94% 5% 1% 3. klasse 96% 3% 97% 2% 96% 3% 1% 4. klasse 96% 3% 93% 6% 1% 95% 4% 1% Norm 1. klasse 79% 19% 4% 2. klasse 79% 19% 4% 3. klasse 79% 19% 4% 4. klasse 79% 19% 4% Note 1: Norm er beregnet på landsplan Side 27 af 54

Tabel 11 Ét klassetrins udvikling i de kommunale matematiktest Sikre Aktuelle klasseniveau i 2011/2012 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 1. klasse 96% 97% 10 10 2. klasse 99% 10 99% 3. klasse 99% 99% 4. klasse 10 Usikre Aktuelle klasseniveau i 2011/2012 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 1. klasse 4% 1% 2. klasse 1% 1% 3. klasse 1% 1% 4. klasse Ikke indlært Aktuelle klasseniveau i 2011/2012 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 1. klasse 1% 2. klasse 3. klasse 4. klasse Side 28 af 54

Figur 19 Resultater i matematiktest på køn Nationale måltal De nationale måltal i nærværende kvalitetsrapport vurderes i forhold til resultaterne af de nationale test i matematik og dansk læsning; disse områder indgår i rapporten, da det netop er i disse fag, at Undervisningsministeriet opstiller måltal. Målet for de nationale test er 1) at mindst af eleverne skal være gode til at regne og læse i de nationale test, 2) andelen af de allerdygtigste elever i matematik og dansk skal stige år for år og endelig skal 3) andelen af elever med dårlige resultater i matematik og dansk skal reduceres år for år. Da resultaterne i de nationale test er fortrolige, må der ikke indgå tal eller andet, som kan bruges til at rangliste skoler. I den nationale test i matematik 2014/15, som blev gennemført på 3. og 6. årgang, er andelen af elever med gode resultater i matematik langt over det ønskede mål på. Ligeledes kan der iagttages en flot progression i faget, da andelen af elever med gode resultater på 6. årgang 2014/15 er steget med 14 procentpoint sammenlignet med den test, som blev gennemført i 3. klasse; stigningen er endvidere ganske pæn sammenlignet med den for kommunegennemsnittet. Ligeledes er andelen af de allerdygtigste elever steget med 14 procentpoint. Andelen af elever med dårlige resultater er steget med 1 procentpoint; andelen af elever med dårlige resultater i matematik dog meget lille set i forhold til kommunegennemsnittet. For at sikre et fortsat godt resultat i de forskellige matematiktests vil vi etablere en systematisk opfølgning af testresultaterne ved brug af faglige vejledere for at afdække de matematiske områder, som kræver en ekstra indsats; de faglige vejledere vil være en del af et ressourcecenter, som vi vil etablere i næste skoleår. I den nationale test i dansk læsning 2014/15, som blev gennemført på 4., 6. og 8. årgang, er andelen af elever med gode resultater langt over det ønskede mål på. Dog ligger resultaterne på 2. årgang lige under det ønskede niveau. I dansk læsning kan der iagttages en fin progression i forhold til andelen af gode læsere, da andelen fra 4. årgang til 6. årgang, 2014/15, stiger med 10 procentpoint. Progressionen i andelen af de allerdygtigste læsere er status quo; denne er dog meget fin set i forhold til den for Side 29 af 54

kommunegennemsnittet. Endelig kan der iagttages et fald i andelen af elever med dårlige resultater, da denne andel falder med 9 procentpoint. I dansk læsning, fra 6. årgang til 8. årgang, 2014/15, kan der endvidere iagttages en fin progression i forhold til andelen af allerdygtigste læsere, da andelen stiger med 24 procentpoint; progressionen blandt andelen af de allerdygtigste læsere er meget fin set i forhold til kommunegennemsnittet. Progressionen i andelen af elever med dårlige resultater er steget med 2 procentpoint; progressionen i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ligger dog under det gennemsnitlige resultat for kommunen. Det kan ud fra resultaterne i de nationale test, dansk læsning, konkluderes, at skolen skal sætte ind i forhold til den tidlige læseindsats samt på mellemtrinnet for at hæve andelen af de allerdygtigste læsere. For bl.a. at styrke dette område vil skolen i skoleåret 2016-2017 oprette et ressourcecenter, hvor en af de første opgaver for læsevejlederne bliver at formulere en læseplan i denne læseplan vil disse indsatser blive prioriteret. Side 30 af 54

Afgangsprøver ved afslutning af grundskoleforløb De 8 bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). I beregning af karaktergennemsnittet for dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. Figur 20 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag på køn Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Side 31 af 54

Figur 21 Karaktergennemsnit i dansk pr. køn, 9. klasse Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Figur 22 Karaktergennemsnit i matematik pr. køn, 9. klasse Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Tabel 12 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. køn, 9. klasse Gentofte skole Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Drenge 100, 98,5% 98,2% Piger 97,7% 98,8% 93,4% Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Kun elever, der aflagt alle prøver i dansk og matematik indgår i beregningen. Note 2: Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Side 32 af 54

Socioøkonomisk reference Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Tabel 13 Opnåede karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Fag Fagdiciplin Karakter- S ocioøk. Forskel Karakter- S ocioøk. Forskel Karakter- S ocioøk. Forskel gennem- snit reference gennem- snit reference gennem- snit reference Dansk Læsning 8 7,6 0,4 7 7,4-0,4 8,6 8 0,6 E ngelsk Fysik/kemi M atematik M undtlig Retskrivning S kriftlig M undtlig G ennemsnit /////////////// P raktisk/mundtlig M atematisk problemløsning M atematiske færdigheder 9,9 9,1 7,5 9,1 8 8,3 8,4 8,5 S koleår S koleår S koleår 2014/2015 2013/2014 2012/2013 9,2 0,7* 8 8,6-0,6 9 8,9 0,1 8,6 0,5 7,6 7,4 0,2 8,6 7,9 0,7* 7,6-0,1 7,2 7,5-0,3 9,2 7,7 1,5* 9,1 0 8,8 9-0,2 9,7 9,2 0,5 8 0 7,3 7,7-0,4 7,6 7,6 0 8,4-0,1 8,3 7,9 0,4 8,1 7,7 0,4 8,6-0,2 8,2 8,3-0,1 9,2 8,6 0,6 8,4 0,1 7,8 8-0,2 8,8 8,3 0,5 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 3: Beskrivelse af socioøkonomisk reference findes på uvm.dk/socrefgrundskolekar. Side 33 af 54

Tabel 14 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer over 3 skoleår S koleår 2012/2013-2014/2015 Fag Fagdiciplin Karakter- gennem- Dansk Læsning 7,9 M undtlig Retskrivning S kriftlig E ngelsk M undtlig 9,2 Fysik/kemi P raktisk/mundtlig 7,7 M atematik M atematisk problemløsning M atematiske færdigheder G ennemsnit /////////////// 8,4 9 8,5 7,9 8,2 8,6 S ocioøk. reference Forskel 7,6 0,3 8,9 0,1 8 0,5* 7,6 0,3 9,1 0,1 7,9-0,2 8 0,2 8,5 0,1 8,2 0,2 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Uddannelsesmønster efter endt grundskoleforløb Figur 23 Andel der vurderes uddannelsesparat af vejleder pr. 1. marts Note 1: Ovenstående viser kun elever, der søger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Kun elevernes 1. prioritetsvalg opgøres. Note 2: Figuren viser ikke, om vurderingen omstødes af den uddannelsesinstitution der søges. Note 3: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Side 34 af 54

Figur 24 Andel af elever der forlader grundskolen med ungdomsuddannelse som førsteprioritetsvalg, pr. køn Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 3: Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Side 35 af 54

Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder Figur 25 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Note 1: Ved overgang forstås elever, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Note 3: År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/2012 30/9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Side 36 af 54