ØSTERBRO ET FEDT STED AT BO



Relaterede dokumenter
KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september Målsætning for indsatsområdet: at få skabt et identitetsskabende grønt rum.

ØSTERBRO ET FEDT STED AT BO

Østerbro. - et fedt sted at bo

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Borgermøde om Tåsinge Plads

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Skulpturer i Hyldespjældet

Bymidteprojekter

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

Områdefornyelse Østerbro - Workshop II - tirsdag den 27. september 2011, COOPS bygninger på Østerbro 41

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

BORGERPANELET VORES ODENSE

NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandles fra en grå, trang baggård til en grøn oase med blomster, træer, liv og fællesskab?

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

Visionsplan for Hårlev

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Borgermøde 6.juni 2017

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

GENNEMFØRELSEN AF OF

Projektoversigt Nordre Fasanvej Kvarteret

Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer

Torvet i varde. Skitseforslag 31. Januar s c h ø n h e r R 3 1. J A n u a r

Resultater af spørgeskemaundersøgelse om bydelsplanlægning

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012

Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Gårdmiljøer i Albertslund

Nyt kulturhus i Tingbjerg

MIDTBYRÅDSMØDE 27. SEPTEMBER 2018 MIDTBYRÅDSMØDE 27. SEPTEMBER 2018 GENFORM DRONNINGLUND

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

KØBENHAVNS GÅRDHAVER

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011

Ansøgning - Stier i Videbæk

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

Velkommen til din bydel MUSICON

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Køge vender ansigtet mod vandet

Velkommen til Søndre Havn

Lokalisering af P-Anlæg

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

Forår og Sommer 2019

Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

STRATEGI FOR UDVIKLING AF MIDDELALDERBYEN LAD BYLIVET BLOMSTRE

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

Tidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT

Barnets alsidige personlighedsudvikling.

Områdefornyelse/pilotprojekt i fire landsbyer i Hjørring Kommune

VELKOMMEN TIL SAMSØVEJ

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

Din Gode Ide - Borger

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde

FREMGANG I FÆLLESSKAB

På forhånd tak fordi du vil deltage i undersøgelsen. I hvilken bydel bor du?

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen

Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro

Velkommen til Søndre Havn

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

Velkommen til. mandag den 8. september Trivsel og fornyelse i

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup?

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

BORGERPANELET VORES ODENSE

Charlottenlund bydelscenter

EMDRUP. - et sikrere sted at færdes... marts Bispebjerg Lokaludvalg PETER HOLST ARKITEKTUR & LANDSKAB

Renovering af Gyldenrisparken/ Respekt for det uperfekte

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter

Opsamling på dialogmøde med nøglepersoner

Løbende udvikling og udbedring af Eventyrhusets legeplads.

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014

DEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte

Borgermøde Amager Øst Input til arbejdet med Plejecenter og Seniorbofællesskab i Sundparken

Mushemba Foundation. Trinity Skolen: Kære Venner af Mushemba Foundation og Trinity Skolen,

EN FRISK START. En gentænkning af asyl og integration i Danmark

METODER OG VÆRKTØJER I BORGERINDDRAGELSE. Eksempler på god kommunikation i byudviklingsprojekter

Østerbrokvarteret. Program for Områdefornyelse, 2011

Tør du CYKLE HER?...CYKLE HER OM AFTENEN?...LADE DIT BARN CYKLE HER? LÆS BL.A. HER OM: En fremtid med en CYKELSTI MELLEM ODENSE OG MORUD

Kultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:

Transkript:

ØSTERBRO ET FEDT STED AT BO

Østre Plads. Pjentedamsgade. VIDSTE DU AT Områdefornyelsen blev sat i gang i 2012 og strækker sig til 2016, så vi er næsten halvvejs. Målet med områdefornyelsen er at udvikle Østerbro til en bæredygtig og sund bydel med plads til alle, at skabe gode udendørs opholdsmuligheder, et trygt sted at komme og færdes i, et sted med kulturelle og sociale aktiviteter, og sunde og energirigtige boliger. Hvis du ikke har gemt den første folder, kan du hente den her: www.odense.dk/osterbro Det er stadig muligt at søge penge til projekter, aktiviteter og energirenovering af boliger. Lene Skouw er kommunens projektleder. Kontakt hende, hvis du vil vide mere. 2 Lene Skouw Mail lesko@odense.dk Tlf. nr. 6551 2528

ØSTERBRO ET FEDT STED AT BO Østerbro skal være et fedt sted at bo. Sådan skrev vi i den første folder om områdefornyelsen på Østerbro. Nu er områdefornyelsen godt i gang, og rundt omkring på Østerbro dukker forbedringer op i form af nye boliger, væresteder, lommeparker, legepladser, bytorve, smukkere veje og huse. Med andre ord: Østerbro, bliver bedre og bedre. I denne folder kan du læse om nogle af de ting, der er sket, siden den første folder blev sendt ud. Du kan også læse om alt det, vi sætter i gang inden for de næste par år. Områdefornyelsen på Østerbro skal komme alle til gavn. Høj som lav, ung som gammel. For på Østerbro er der plads til alle. Østerbro er en bæredygtig bydel, også når det gælder det sociale. Her er mennesket i centrum, og derfor udvikler vi området, så mange typer mennesker har lyst til at bo, arbejde og komme i området. Det præger den forandring, som både bygninger, veje og områdets pladser har gennemgået. Mangfoldighed er udgangspunktet for at gøre områderne mere trygge, smukke og dejlige at opholde sig i. Men allervigtigst er, at de projekter, som er sat i gang, er båret af de mennesker, der bor og arbejder i området. Og vi fortsætter. Så kom og vær med i de mange spændende projekter, som venter forude. På Østerbro gør vi tingene - sammen. 3

DERFOR FORNYER VI ØSTERBRO På Østerbro er der mulighed for at udvikle et område, som rummer et spændende bymiljø med den eftertragtede blanding af boliger og kreative erhverv, der sikrer et levende byområde. Østerbro er mangfoldigt. Her ligger flotte klassiske villaer, gamle rå erhvervsbygninger og etagebebyggelser med store kvaliteter. En mangfoldighed, som til dels svarer til Skibhuskvarteret. Der er opført nye familieboliger og ungdomsboliger på Ridehusgade, hvor de sidste nye tages i brug til studiestart 2014. Vi planlægger at opføre flere typer boliger forskellige steder i området, og interessen for udviklingen er stor. Møntergården (Odenses Kulturhistoriske Museum) er opført og taget i brug, der opføres lige nu et Musik- og Teaterhus (Odeon) og med omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade er der fokus på at binde bydelen sammen med bymidten. Østerbro ligger centralt og har både erhverv og boliger. Det gør Østerbro til et område med store muligheder og kvaliteter. En del af de store virksomheder er på vej ud af området og flytter til mere nutidige erhvervsområder. Det skaber plads til nye funktioner. Vi arbejder dog på fortsat at give de erhvervsdrivende plads og muligheder, så de kan blive i området, hvis det er det, de har lyst til. De 14 projekter, der gennemføres gennem områdefornyelsen, er med til at sikre, at området udvikles bæredygtigt med fokus på den sociale bæredygtighed, hvor der er plads til alle. 4

sep På diagrammet kan man se, at antallet af beboere på Østerbro er steget i løbet af de seneste to år. 4000 3900 3800 VIDSTE DU AT Der er kommet flere beboere på Østerbro, så der nu er 4.000 beboere 300 mere end for 2 år siden. Der er også kommet flere boliger, og vi er rykket tættere sammen. Hovedparten bor i Østerbro Midt, hvor der er flest boligblokke. I de sidste to år er der bygget 68 nye ungdomsboliger og 12 nye familieboliger i Ridehusgade/Østergade. Østerbro er en bydel med mange unge mennesker. 940 beboere er mellem 18-24 år, svarende til 23,6%. I hele Odense er andelen af unge kun 13%. Det er især i Østerbro Midt, at der er stor koncentration af unge. Det er også her, at ungdomsboligerne i Ridehusgade, Ryttergade og på Skt. Jørgens Gade ligger. Til gengæld er der ikke så mange børnefamilier. Kun i den østlige del kan andelen nå op på niveau med resten af Odense. 3700 ØSTERBRO 3600 aug juli juli jun maj apr mar feb jan dec nov okt sep aug juli jun maj apr mar feb jan dec nov okt 2012 2013 2014 5

PROJEKTERNE DAGVARMESTUEN FOR SOCIALT UDSATTE - ØSTERGADE 55 Dagvarmestuen åbnede den 7. november 2013. Siden har rigtig mange brugere benyttet sig af muligheden for et måltid mad, et bad, tøjvask, rådgivning, sundhedstjek og meget andet. Vi dækker de basale behov for mad, bad og fællesskab, fortæller Anette Christiansen, som er daglig leder på varmestuen for socialt udsatte. Varmestuen er et godt eksempel på den sociale bæredygtighed, som byomdannelsen på Østerbro skal være med til at løfte. Her bliver der taget hånd om de mennesker, som har det svært, og som før var henvist til et liv på gaden. I dagvarmestuen er der etableret et stofindtagelsesrum og en sundhedsstue. Her kan brugerne indtage stoffer under ordnede forhold, og samtidig få et sundhedstjek og hjælp til at komme til lægen og på sygehuset, hvis det er nødvendigt. Vi erstatter ikke lægen, men vi sørger for brobygning til sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder, hvis brugerne ønsker det. Varmestuen har været en god investering. Brugere, som før sad under viadukten ved Grønlandsgade, kommer her og hygger sig 6 i stedet for, og vi kan se, at antal af sprøjter, som før blev smidt rundt omkring i Østerbro området, er blevet reduceret væsentligt, fortæller Anette. Det ser ud til, at naboerne i området har taget den til sig. Vi får ingen klager fra områdets beboere, men brugerne ved også, at de skal tage hensyn, det kan de godt selv se, fortæller Anette. Varmestuens venescanner kan hjælpe narkomaner med at finde blodårerne. På den måde undgår de sundhedsfarlige skader og forkerte stik. Prins Henrik besøgte varmestuen i juni 2014. Han prøvede også venescanneren og ja, han havde skam blåt blod i årerne, ler Anette.

Østerbro er en bydel, hvor der er særlig fokus på social bæredygtighed. Her tager vi hånd om de udsatte i området, så også de får bedre forhold. Varmestuen på Østergade og midlertidige hellesteder for socialt udsatte er eksempler på forbedringer, som er sat i gang, eller som er på vej. BORGERNE ER MED I forbindelse med indretningen af dagvarmestuen har Odense Kommune inviteret til borgermøder og afholdt orienteringsmøde for områdets borgere, virksomheder og institutioner. I juni 2013 fejrede varmestuen rejsegilde, hvor brugere, håndværkere og personale var mødt op til øl og pølser. NYE MULIGHEDER Som en del af områdefornyelsen er varmestuen gået i gang med at indrette en gårdhave. Her kan brugerne grille og hygge sig sammen. Gårdhavens indretning er tegnet med hjælp fra brugerne. De brugere som kan, vil også give en hånd med, når fliserne skal lægges, og gårdhaven skal etableres. I den nye gårdhave er der plads til fælleskab og tryghed, også for dem, der har det svært. 7

NYE BYRUM OG MØDESTEDER Østerbro har i løbet af de seneste par år fået en række nye små pladser og grønne åndehuller. Som en del af områdefornyelsen har der været fokus på at forskønne og skabe liv i Østerbros byrum og gader. En gåtur gennem området bekræfter da også, at der er sket en positiv forandring, og at det er sket ud fra et ønske om at skabe en mangfoldig bydel med forskellige tilbud og aktiviteter til alle aldre. ØSTRE PLADS Østre Plads ligger på Danmarksgade og er en tidligere skolegård. De gamle skolebygninger huser nu musikskole, ungdomsskole og daginstitutioner samt håndboldklubben Stjernen, som bruger hallen. Østre Plads er et af de byrum, som er blevet omdannet, og som nu rummer muligheder for et væld af aktiviteter. Der er bygget en scene, hvor der kan afholdes koncerter, fortælleaftener, teater og lign. Der er anlagt en multibane til at lege, træne og spille boldspil på. Multibanen bliver flittigt brugt - både af håndboldklubbens unge medlemmer og af de små børnehavebørn i Tommeliden. 8 Multibanen er et hit for Ester, og jeg synes, at det er dejligt, at Østerbro bliver mere attraktivt, siger Christina Ryberg, som netop har hentet lille Ester i børnehaven. Kennet Olsen, som er medhjælper i børnehaven, er enig. Vi bruger området meget, og det er fint, at vi kan bruge pladsen. Men jeg tror, der er mange, der ikke har fået øje på den endnu.

På Østre Plads er mangfoldigheden vægtet højt. Her er både plads til leg og aktivitet, og der er mulighed for afslapning og hygge på bænke og i det grønne. 9

10 På den nye plads i Ridehusgade står der et sjovt skilt. Ideen med skiltet er at give et indblik i gadens alsidige og farverige historie fra 1874 til i dag. Rytterkasernen blev opført fra 1874-78 til at huse Dragonregimentet. De to smukke gamle murstensbygninger i gaden blev brugt som ridehaller, hvor dragonerne kunne træne deres heste i ly for regn og slud. Kasernen blev i 1913 købt af Thomas B. Thrige. Her startede han De forenede Automobilfabrikker og producerede fra 1918 biler og senere sporvogne samt lastbiler. I 1947 åbnede en brevduetotalisator i gaden, hvor folk kunne indgå væddemål og spille på, om netop deres due ville komme først hjem. Gaden har også været kendt for letlevende damer. I dag rummer den gamle Rytterkaserne flere forskellige aktiviteter, bl.a. skole, værksteder og plejecenter.

RIDEHUSGADE Ridehusgade har virkelig ændret karakter i løbet af de seneste par år. Tidligere var gaden næsten mennesketom og indbød ikke til, at man gik denne vej. I dag er der bygget ungdomsboliger, som giver liv til området, og selve gaden er blevet åbnet mere op og gjort mere tilgængelig fra de øvrige gader. Nu er det en gade, som man har lyst til at cykle og gå igennem, og samtidig kan man nyde de smukke gamle bygninger, som giver gaden karakter. Der er anlagt en ny lille plads mellem Ridehusgade og Danmarksgade. Pladsen indeholder et basketområde og siddeplinte, som giver mulighed for en pause i løbet af dagen. Pladsen bruges blandt andet af eleverne i TAMU-centret, som ligger i Rytterkasernens gamle bygninger ved siden af pladsen. Der er mange, der bruger pladsen, når de har pause. Vi bruger også de grønne områder på Østerbro til at spille fodbold i, siger Hanna, som er elev på TAMU-centret. PJENTEDAMSGADE Pladsen på hjørnet af Pjentedamsgade og Skt. Jørgens Gade er blevet omdannet. Nogle af de gamle træer, som trivedes dårligt, er blevet fjernet, og det har givet plads og lys til, at der kunne laves en attraktiv opholdsplads på midten af pladsen. Den fine isbjørneskulptur blev fredet af arbejdsgruppen og har fået selskab af granitflader, som skal ligne isflager. Det er blevet en fin lille plads, hvor man kan tage en pause og lade roen falde på sig. 11

1 12

LOMMEPARKER Østerbro har fået 3 nye lommeparker, som frit kan benyttes af alle. Tidligere var arealerne små grønne områder uden ret meget indhold, og de var ukendte for de fleste. Nu er de blevet fornyet og åbnet op for omgivelserne og indbyder til at blive brugt. 1 2 3 Området nord for Blæsenborg er et aktivitetsområde med mulighed for at spille beachvolley, grille ved bålpladsen, slappe af i hængekøjerne, balanceleg for de mindste og dyrkning af grøntsager og blomster i den lille have. Har du brug for vand til bedene eller til at drikke, kan der tappes frisk vand ved skuret ved de små haver. Det lille grønne område vest for Blæsenborg er et fredfyldt område med flytbare havestole under de gamle æbletræer. Her kan du tage en skøn pause i en grøn oase, hvor du både kan finde sol og skygge. Lommeparken ved Færøgade ligger inde mellem etagebebyggelsen og kan ved første øjekast se lidt privat ud men kom endelig indenfor. Her finder du opholdspladser med borde og bænke, en petanquebane, en gynge og blomsterbede med krydderurter og bærbuske. Et godt sted at mødes med familien eller naboerne til en hyggelig eftermiddag. VIDSTE DU AT Begrebet lommepark er oversat fra det engelske pocket park, som bliver brugt om en lille grøn oase anlagt som en pause i den tætte by. En lommepark er derfor et lille grønt område i et byrum. 2 3 13

BORGERNE ER MED De nye byrum og parker på Østerbro er blevet til i samarbejde mellem områdets brugere og borgere. Der har været afholdt borgermøder og arbejdsgruppemøder, og i forbindelse med Østre Plads er der nedsat en arbejdsgruppe, som råder over midler til større projekter og aktiviteter på pladsen. NYE MULIGHEDER Med de nye byrum og grønne åndehuller er der skabt mulighed for en række nye udendørs aktiviteter i bydelen. Det kan være i form af midlertidige aktiviteter eller kulturelle events, som sættes i gang sammen med områdets beboere og brugere. Alle er meget velkomne med ideer til aktiviteter, og der er oprettet en særlig pulje, hvor man kan søge økonomisk støtte til projekter eller aktiviteter på Østre Plads. 14

VIDSTE DU AT Du er meget velkommen til at bruge Østre Plads eller arrangere aktiviteter på pladsen. Hvis du og din nabo f.eks. kunne tænke jer at afholde et loppemarked, sportsturnering eller noget helt tredje, så kom og indtag pladsen for en stund. Har du lyst til indflydelse, så tilmeld dig arbejdsgruppen, som udvikler Østre Plads. Arbejdsgruppen mødes 5-6 gange om året. Det er muligt at søge Østre Plads Puljen 10.000 kr. pr. arrangement. Har du en idé til et arrangement på Østre Plads, så gå ind på www.odense.dk/ oestrepladspuljen. 15

TRAFIKKEN Trafikken betyder meget for, hvor trygt og rart det er at færdes i lokalområdet. Derfor har områdefornyelsen haft fokus på særligt to trafikprojekter, hvor målet har været at sænke hastigheden og skabe bedre forhold for gående og cyklister. ØSTERBRO På gaden Østerbro står tre beboere på fortovet og kigger ned langs den nyrenoverede vejstrækning. Før blev der kørt stærkt på vejen, og cyklisterne følte sig utrygge. Vejen er blevet lagt om, så den er blevet mere trafiksikker med enten cykelsti eller cykelbane i begge vejsider. Der er også blevet plads til parkering langs vejen. Vejprojektet har skabt bedre oversigtsforhold, og det er vi rigtig glade for, siger Marianne og Kim Kristiansen, som bor ud til Østerbro. SKT. JØRGENS GADE På Skt. Jørgens Gade har områdefornyelsen også sat sit tydelige præg. I dag kører bilerne langsommere igennem gaden, end de gjorde for 2 år siden. Der er anlagt fartdæmpende vejbump, og hastigheden er sat ned til 40 km/t. På en del af strækningen har det været muligt at give mere plads til fortove i begge sider, så man kan færdes mere trygt. Derudover er der arbejdet med at gøre gaden grønnere med nye vejtræer og bede med stauder og græsser. Imellem de grønne bede er der lavet parkeringsbåse. 16

Med områdefornyelsen er forholdene for cyklister blevet forbedret på Skt. Jørgens Gade. 17

BORGERNE ER MED De tre beboere fra Østerbro har deltaget aktivt i både borgermøder og arbejdsgrupper om fornyelsen af vejstrækningen Østerbro. Det har de gjort sammen med beboere fra hele området. Trafiksaneringen har haft deres helt store interesse. Vi har oplevet, at der er blevet lyttet til os, og at vi har fået vores ønsker igennem, siger Mikael Søgaard Martiena. I begge trafikprojekter har borgerinddragelsen været vigtig, og områdets beboere har lagt et stort arbejde i at komme med ideer og kommentarer til projekterne. Alle er kommet med den gode vilje, siger Marianne Kristiansen og tilføjer: Jeg tror også, at dem fra Skt. Jørgens Gade har oplevet processen positivt. Der er også rosende ord til entreprenørerne, som har været gode til at minimere generne under selve anlægsfasen. NYE MULIGHEDER Arbejdet med nye trafikprojekter fortsætter. Vi skal i gang med at etablere flere stiforbindelser i bydelen. Vi går i gang med planlægningen af projekterne for Jernbanestien og Enggade i løbet af efteråret 2014, og vi forventer at kunne lave anlægsarbejdet i 2015. 18

De tre beboere på Østerbro ser på resultatet af vejprojektet og er enige om, at det har været værd at deltage i projektet. VIDSTE DU AT Der desværre ikke kunne skabes plads til både træer og cykelsti på vejstrækningen Østerbro. Derfor tilbyder Odense Kommune at plante træer i forhaverne hos beboerne langs Østerbro, for at man på den måde kan skabe en flot gade med træer langs vejen. Bor du ud til Østerbro, og er du interesseret i at få plantet et træ i din forhave, så ring eller skriv til Odense Kommune for at høre mere om muligheden for partnerskabstræer. 19

ENERGIRENOVERING Som en del af områdefornyelsen er flere huse på Østerbro blevet energirenoveret. Energirenoveringen giver mulighed for at spare på varmeregningen samtidig med, at bygningerne sættes i stand. På Styrbjørnsvænget ligger to villaer med nye, røde tegltage. Tagene er ikke bare flotte, de er også med til at mindske ejernes varmeudgifter. Begge husejere har udnyttet muligheden for at få tilskud til energirenovering gennem byfornyelsen på Østerbro. En pulje, som det stadig er muligt at søge penge fra helt indtil udgangen af 2015. Palle Tofte har udnyttet ordningen til at få nyt tag på sit gamle hus. 25% besparelse, det er jo alligevel en sjat, siger Palle og ser op på det røde tegltag. Vi fik ideen fra nogle venner, men man kan bare gå ind på nettet og finde ud af, hvordan man søger. I Nedergade 14 er der sket en gennemgribende renovering af en total nedslidt ejendom til 3 moderne boliger. Også her er huset istandsat med afsæt i den stilart og de materialer, som huset oprindeligt er opført i. Det har været en lang proces med en stor indsats fra ejerne. Det har været en spændende proces med fokus på de gamle bygningsdele og materialer, samtidigt med at vi skulle tilføje ejendommen moderne faciliteter. Det har også været sjovt at se, at rigtig mange mennesker har fulgt med undervejs. For eksempel fik håndværkerne sig en overraskelse en morgen, da der pludselig stod en operasanger og gav en forestilling i gården, siger ejerens arkitekt, Thomas Hillerup; som efter mange uger med håndværkere i huset, kan glæde sig over det fine resultat. BORGERNE ER MED For alle projekter har dialogen og samarbejdet mellem kommune og husejere været afgørende. Selv om kommunen har stillet krav undervejs, er Palle tilfreds. Vi kan jo se på resultatet, at det er godt at have respekt for den arkitektur, huset er lavet i. Ejerne i Nedergade 14 er enige. Selv om det har været kompliceret, så har det alt i alt været et godt og lærerigt forløb, og vi er rigtig glade for resultatet", fortæller de. NYE MULIGHEDER Puljen for energirenovering er forlænget til og med 2015. Det betyder, at der stadig er chance for at få del i pengene til energirenovering. Kontakt Odense Kommune og hør nærmere. 20

Palle er glad for sit energirenoverede tag. Odense Kommune stiller krav til, at renoveringen af gamle huse skal støtte op om husets stilart og arkitektur. Små detaljer kan have stor betydning for det endelige resultat og for at sikre, at det hele går, som det skal, stiller Odense Kommune gerne ekspertise til rådighed, før projektet sættes i gang. VIDSTE DU AT Hvis du har et gammelt hus, der trænger til renovering og vil du spare på energien, så kan byfornyelsespuljen være noget for dig. Kontakt Odense Kommune og hør nærmere. I 2012 sendte Odense Kommune en folder ud om, hvordan man kan søge tilskud til energirenovering. Den kan du finde på www.odense.dk/osterbro 21

MIDLERTIDIGE AKTIVITETER Områdefornyelsen handler både om at skabe fysiske resultater og om at sætte aktiviteter i gang, som er med til at gøre Østerbro til et levende byområde. I efteråret 2013 dannede COOP's tidligere erhvervsejendom på Østerbro 41 rammen om en velbesøgt Think Space konference arrangeret af GIVRUM.NU. Konferencen havde blandt andet til formål at sætte fokus på, hvordan man kan anvende tomme bygninger og sætte midlertidige aktiviteter i gang som en del af områdefornyelsen. Aktuelt samarbejder Odense Kommune med GIVRUM.NU og COOP om at skabe midlertidige aktiviteter i området. "Det er virkelig interessant at se, hvor mange aktører og borgere, der byder ind med projekter og idéer til Østre Plads og den midlertidige kulturbygning hos COOP. Det viser den store interesse i lokalområdet og det vigtige i at udnytte de her nye, spændende muligheder, som udviklingen på Østerbro medfører", siger Sune Crammond, GIVRUM.NU. BORGERNE ER MED Et andet formål med Think Space konferencen var at inddrage områdets borgere og brugere og inspirere til at sætte aktiviteter i gang. Omdannelsen er jo kendetegnet ved, at det i høj grad er borgerne, der skal være med til at bestemme, hvad der skal ske i deres område udtalte Anders W. Berthelsen fra Odenses Kommunes By- og Kulturudvalg. Og den opfordring tog de fremmødte borgere til sig. Sammen drøftede de brugerdreven byudvikling, og hvordan man kan benytte tomme bygninger til midlertidige aktiviteter. NYE MULIGHEDER I 2014 har lokale kunstnere, kulturaktører og beboere mulighed for at lave udstillinger i den tidligere udstillingsbygning på COOP-ejendommen. COOP's ejendom er en stor og central del af Østerbro, hvor Østerbros beboere har mulighed for at bruge de store udendørs arealer samt den tidligere udstillingsbygning til midlertidige kulturelle aktiviteter. 22

VIDSTE DU AT Der i 2014 samt i 2015 er afsat midler til midlertidige kulturelle aktiviteter på COOP, så hvis du har en god idé til et arrangement eller en aktivitet, som du har lyst til at gennemføre, så kontakt Sune Crammond, sune@givrum.nu. Vil du se nærmere på COOP, så tag en tur derud eller se filmen fra Think Space konferencen www.youtube.com/watch?v=mpou4a0onza 23

NYE PROJEKTER PÅ VEJ Når vi ser tilbage på de seneste 2 år, er vi nået rigtig langt. Men vi vil nå endnu længere. De næste par år vil vi have fokus på følgende projekter. MOBILE HELLESTEDER Der skal sikres plads til mobile hellesteder, hvor socialt udsatte kan finde fred og ro en slags helle, der hvor de færdes i forvejen. Indtil nu har Odense Kommune oftest oprettet hellesteder eller andre tilbud ud fra, hvor der kunne konstateres udfordringer i bylivet. For at gøre dette arbejde bedre er der i forbindelse med områdefornyelsen iværksat udvikling af værktøjer, så det vil være muligt at placere hellestederne på de steder i bydelen, hvor de socialt udsatte i forvejen holder til. Vi udvikler mobile hellesteder, som kan flyttes til de steder, hvor de vil gøre størst gavn for lokalområdet og de socialt udsatte. Vi udvikler de mobile hellesteder sammen med brugerne. ENGGADE Enggade mangler opholdspladser og mødesteder for de lokale beboere. Gaden skal derfor omdannes til at kunne rumme flere funktioner end blot parkering. Planlægning af omdannelsen går i gang i efteråret 2014, og vi forventer, at anlægsarbejdet udføres i 2015. JERNBANESTIEN Jernbanestien er et nedlagt jernbanespor, som løber fra Enggade helt ud til COOP s gamle lagerbygninger i den østlige del af Østerbro. Jernbanestien skal være en rekreativ stiforbindelse til brug for gående og cyklister. Efterhånden som bydelen langsomt udvikler sig med nye boligområder og erhvervsområder, vil det blive muligt at skabe nye stiforbindelser, som knytter sig til Jernbanestien. Dermed bliver den en vigtig del af stinettet i bydelen. Planlægning af etablering af Jernbanestien går i gang i efteråret 2014, og vi forventer, at anlægsarbejdet udføres i 2015. PLADSEN VED NEDERGADE Den lille grønne plads på hjørnet af Nedergade og Frue Kirkestræde vil i efteråret 2014 få en lille ansigtsløftning i form af planter, belysning og inventar. 24

ADGANGE TIL OMRÅDET Vi arbejder fortsat med at forbedre adgangene til Østerbro. Det gælder især adgangen til Østerbro ved Grønlandsgade, hvor tunnelen under jernbanen trænger til at få et løft, så den opleves tryg at passere igennem. Desuden arbejder vi på at skabe øget tilgængelighed og passage langs med Odense Å og på tværs af Odense Å, så det bliver lettere for fodgængere og cyklister at komme fra Østerbro til Odense bymidte og omvendt. MIDLERTIDIGE OG KULTURELLE AKTIVITETER I lommeparkerne, på Østre Plads og i COOP s udstillingsbygning er der fortsat rig mulighed for at arrangere midlertidige aktiviteter og kulturelle arrangementer. Alle er velkomne til at byde ind med gode ideer. 25

GENNEMFØRTE PROJEKTER 1 5 6 7 8 9 11 Lommeparker Byrum og pladser Adgang til området, tryghed og identitet Omdannelse af Ridehusgade Trafiksanering, Skt. Jørgens Gade Cykelforbindelser og sammenhænge, Østlig del af Østerbro Dagvarmestue/værested IGANGVÆRENDE OG KOMMENDE PROJEKTER 2 3 4 5 6 10 12 COOP, midlertidige aktiviteter Stiforbindelsen, Jernbanestien Enggade, møblering af byrummet Byrum og pladser Adgang til området, tryghed og identitet Mobile hellesteder Kulturelle events BYFORNYELSE Bygningsfornyelse/energiforbedring - ejendomme, der har gennemført energirenovering 26

6 6 10 4 7 11 12 1 3 1 2 9 5 8 6 5 6 6 6 27

KOM OG VÆR MED Østerbro er dit sted. Så kom, og vær med til at bestemme, hvordan de næste års byfornyelse skal være. Vi har brug for din mening og dine ideer, og at du tager Østerbro i brug. Du kan kontakte Odense Kommune, hvis du har en idé eller har lyst til at deltage i det videre arbejde med at udvikle Østerbro til et fedt sted at bo. Du kan også gå ind på vores hjemmeside på www.odense.dk/osterbro og læse om, hvordan du kan deltage. Udarbejdet august 2014 af: By- og Kulturforvaltningen Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C