Dansk Byggeri Hovedstaden Referat af generalforsamlingen torsdag, den 9. november 2017 i Dansk Byggeri Hovedstaden Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning om regionsbestyrelsens virksomhed i det forløbne år 3. Indkomne forslag 4. Valg af formand til regionsbestyrelsen og/eller øvrige bestyrelsesmedlemmer 5. Valg af repræsentanter og suppleanter til Dansk Byggeris repræsentantskab 6. Eventuelt. Søren Tscherning, formand for Dansk Byggeri Hovedstaden bød velkommen til generalforsamlingen, og gik over til dagsordenen. Ad pkt. 1. Valg af dirigent Formanden foreslog på regionsbestyrelsens vegne Lars Storr-Hansen som dirigent, og spurgte om der var andre kandidater. Lars Storr-Hansen blev valgt som dirigent og takkede for valget. Herefter gennemgik dirigenten sammenhængen mellem vedtægterne og facts i forhold til generalforsamlingens lovlighed, og konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt i henhold til vedtægterne. Ad pkt. 2. Beretning om regionsbestyrelsens virksomhed i det forløbne år Dirigenten gav ordet til formanden, der holdt en mundtlig beretning på baggrund af en pp-præsentation og med udgangspunkt i følgende beretning: Jeg holder en beretning i år, som mest handler om, hvad vi i regionsbestyrelsen beskæftiger os med. Christian Dahl Pedersen har allerede været omkring, hvad der rører sig i Dansk Byggeri, og Lars Storr-Hansen har beskrevet de landspolitiske og økonomiske temaer, der påvirker vores branche. Lad mig starte med det positive. Min klare opfattelse er, at optimismen er tilbage i de fleste sektorer. Der er godt gang i økonomien her i Hovedstaden. Beskæftigelsen er stigende, og erhvervslivet ser positivt på fremtiden. Det kan ses ved, at der sker om- og tilbygninger i det private erhvervsliv, og der er godt gang i renoveringsopgaver hos de private boligejere. Nu må vi se, hvordan boligejerne reagerer, hvis håndværkerfradraget ikke forlænges efter nytår. Mange medlemmer arbejder også i de almene boligforeninger, der mange steder har igangsat store renoveringsopgaver. De fleste af vores medlemmer har godt fyldte ordrebøger, men vi skal huske på, at vi ikke kan leve af omsætningen alene, der skal mere fokus på indtjeningen. Nørre Voldgade 106 Telefon: 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: 26 91 11 25 info@danskbyggeri.dk 5032-0001028719
Staten og Hovedstadsregionen har sat en række store sygehusbyggerier og -renoveringer i gang. Det er ret imponerende at se de mange byggekraner ved sygehusene, se de store runde tilbygninger på Herlev Hospital tage form, og totalinddækning på Bispebjerg Hospital er ret imponerende. MetroCityringen er godt på vej, og flere forlængelser af metrolinjerne er under planlægning. Der er vel også lidt luft under planerne med en havnetunnel. Og der er en række store byudviklingsområder i gang flere steder i København, i Hedehusene, Lyngby-Taarbæk og i Rødovre. Staten medvirker også sammen med Regionen og kommunerne til realisering af Letbanen mellem Lyngby og Ishøj. Der har været en del diskussion om styring af byggeprocessen, men de involverede borgmestre har forsikret os om, at Letbanen nok skal blive bygget. Det er vigtigt, for der er rent kaos i trafikken på tværs i regionen. Og vi ved, at der heldigvis er nogle af vores medlemsvirksomheder, der har vundet anlægsopgaven på nogle af etaperne. Vi har haft møde med regionsrådsformanden her i efteråret, og hun var faktisk ret lydhør overfor vores synspunkter om, at udbudsmaterialet skulle være godt gennemarbejdet, og at entreprenørerne skal inddrages tidligst muligt. Til gengæld stod hun fast på, at de fortsat vil anvende alle former for klausuler. Hun oplyste i øvrigt, at det nye hospital i Hillerød på 100.000 m2 til 4 mia. kr. kommer i udbud her sidst på året - med forventet første spadestik i efteråret 2018. Regionen forventer, at byggeriet skal stå færdigt i starten af 2022. Selvom de store projekter udbydes i store entrepriser, så er jeg overbevist om, at mange af den slags byggeri, giver muligheder for gode underentrepriser i hvert fald for de mellemstore virksomheder. Det er ikke, fordi vi bliver hjulpet meget af de kommunale anlægsbudgetter. Der er en del nybygning og renoveringer på skole- og institutionsområdet, og der afsættes penge til vedligeholdelse af veje og stier. Men der er en række kommuner, der fortæller os, at de må begrænse deres anlægsplaner på grund af det reducerede kommunale anlægsloft, som kommunerne samlet set har aftalt med Regeringen. Københavns Kommune er et selvstændigt kapitel. Regionsbestyrelsen har en god dialog med både Overborgmesteren og Teknik- og Miljøborgmesteren. På en række områder er de gode samarbejdspartnere, som vi plejer lidt ekstra. Det skyldes naturligvis, at de formår at holde et anlægsbudget på over 3 mia. kr. om året. De renoverer rigtigt meget på institutionsområdet, og de eksekverer højt på nybyggeri. Regionsbestyrelsen har været indbudt til drøftelse om processen med kommunens udbud i store klumper. De vil spare 10% af anlægsbudgettet ved at bygge ensartede skoler og institutioner, så de kan genbruge ideer, byggeprocesser og entreprenører. Vi har forstået på de af vores medlemsvirksomheder, der har vundet store klumper, at det var en tidskrævende fødsel, men også at samarbejdet mellem kommunen og de udførende teams nu er ved at finde et rigtigt niveau. Vi oplever, at det begynder at blive svært at få dækket behovet for kvalificeret arbejdskraft. Der er ingen ledige faglærte håndværkere, og meget få ufaglærte med kompetencer på vores område. Det er også blevet ret vanskeligt at få gode lærlinge. Der er for få unge, der vil være håndværkere. Side 2 af 6
Situationen er efterhånden på mange fagområder, at der ikke mangler lærepladser, men der mangler gode, stabile unge, der vil i lære. Det er selvfølgelig et paradoks, at der på teknisk skole så alligevel går elevere i skolepraktik. For at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne, så har vi i Dansk Byggeri Hovedstaden gennem en del år indgået partnerskabsaftaler med en række kommuner, så vi sammen med kommunen kan få motiveret nogle flere af folkeskolens afgangselever til at søge ind i byggefagene. I partnerskabsaftalerne er der også en klar forventning om, at vi i branchen tager de lærlinge, der søger praktikplads. Derfor er kravet til kommunerne, at de ikke anvender lærlingeklausuler i deres udbud, hvis de vil have en aftale med os. Jeg kan i en sidebemærkning oplyse, at de kommuner, der holder fast i klausulerne, de ved ofte ikke, om klausulerne giver lærepladser. Det er ofte ren symbolpolitik, hvilket også ses af, at 3F er meget aktivt ude her i den kommunale valgkamp og tale for lærlingeklausuler. Men som sagt, så er alle enige om, at vi skal have flere ind i erhvervsuddannelserne, så jeg vil opfordre alle, der er i berøring med de unge skolerne, vejlederne, erhvervsskolerne og jer medlemmer, til at fortælle de gode historier fra branchen. Vi bliver tit spurgt, om vi har gode historier til pressen. Det er jeg sikker på, vi har, men vi mangler ofte, at I mestre vil stille op, og fortælle den gode historie. Det vil jeg opfordre jer til. Vi skal vise vores bedste sider. Vi skal både fortælle om, det der er spændende i branchen, men også om hvad der kræves i virkeligheden. Vi skal fortælle de unge om livsløn, om det at være selvstændig, og om de efteruddannelsesmuligheder der findes efter svendebrevet er i hus. I Dansk Byggeri er der udviklet en virksomhedsbank, så det bliver nemt for folkeskolerne at sætte fokus på vores branche. Skolelæreren, der gerne vil arbejde sammen med en virksomhed, kan søge i virksomhedsbanken, og der få direkte kontakt til en lokal virksomhed, der gerne vil vise en byggeplads frem for skolelever, eller som gerne stiller op i en skoleklasse, og fortæller om branchen. Jeg vil derfor opfordre jer alle til at tilmelde jer virksomhedsbanken. I det materiale, der ligger på jeres pladser, er der et kort, som beskriver hvordan I gør, og det er meget nemt. Jeg er sikker på, det er den vej, vi skal gå. Så derfor håber jeg, at I alle møder op i skoleklasser og fortælle om branchen, hvis de ringer, eller viser jeres byggepladser frem for eleverne, hvis de har lyst til det. Der gøres en del, men jeg vil alligevel ikke undlade her, at opfordre jer alle til at tage en lærling eller en lærling mere. Situationen er ret enkel. Hvis vi ikke får uddannet flere faglærte og udvidet arbejdsstyrken, så bliver det ganske enkelt for dyrt for virksomhederne, også lønmæssigt, de kommende år. Det sidste skud på stammen er de to Byggeboxe som Dansk Byggeri har sat op ved henholdsvis Bispebjerg Hospital og i NærHeden i Høje-Taastrup. Det er Region Hovedstaden, der finansierer. Skolelever fra 4. 7. klasse kan i byggeboxene opleve byggebranchen og selv lave små byggeprojekter. Byggeboxene er bemandede med fagfolk for at give det mest mulige realistisk billede af mulighederne i branchen, og eleverne får indsigt i byggeprocesser og materialer, og de besøger byggepladserne. Der er åbent en dag om ugen i hver byggebox, og successen er i hus, for alle tider er booket det kommende år begge steder. Derfor er Dansk Byggeri ved at skaffe finansiering til endnu to boxe. Side 3 af 6
Vi tror i regionsbestyrelsen på, at det er initiativer som byggeboxene, der skal til for at få fat i de unge så tidligt som muligt. Jeg talte sidste år en del om de mange borgmestermøder vi holder hvert år om indhold og resultater. Derfor vil jeg i dag blot sige, at det fortsat er en stor og vigtig opgave for regionsbestyrelsen hvert år at mødes med borgmestrene om byggesagsbehandlingen, kvaliteten af deres udbud, udlicitering, klausulerne, dækningsafgiften og kommunale gebyrer. Vi synes i regionsbestyrelsen, at erhvervsvenligheden er vigtig, fordi kommunen er den offentlige myndighed, vi i branchen har mest samarbejde med, så vi kan vel forvente, at de indretter sig på en hensigtsmæssig måde. Vi kan lidt efter lidt se små skridt hen mod en forbedring i de rammevilkår, som kommunerne beslutter for virksomhederne. Et eksempel er garantistillelserne, hvor mange kommuner har indført en bagatelgrænse på ½ mio. kr.. Vi tager altid udgangspunkt i Dansk Byggeris analyse af Kommunernes Erhvervsvenlighed, og drøfter de temaer, hvor de klarer sig dårligt. Somme tider får de også ros for deres indsats på bestemte områder. Men som I kan se i dette års analyse, der ligger på bordet foran jer, så ligger Hovedstadskommunerne i den tunge ende, så der er nok at tale om ved borgmestermøderne. Regionsbestyrelsen foreslår en særudgave af analysen målrettet hovedstadskommunerne, så vi ikke altid behøver at starte med, at kommunen ligge i bunden. Det forventer vi gør dialogen nemmere. I år har vi ved alle borgmestermøder drøftet den fælles indsats, det er, at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Og de kan godt se, at det er en fælles opgave, men der er ikke kommet nye ideer frem, om den kommunale indsats på det område. Vi har også alle steder evalueret borgmestermøderne her efter fire år og fire møder med samme borgmester. Alle borgmestre synes, det er gode møder, og det er godt at få et konkret fokus på en branches synspunkter og udfordringer. Dansk Byggeri har besluttet en miljøpolitik, der skal forbedre genanvendelsen af byggeaffald. Jeg vil også lige nævne for jer, at Arbejdstilsynet her 1. november ændrede praksis, så de nu foretager tilsyn direkte på byggepladsen, og ikke først henvender sig på virksomhedsadressen. Det, synes vi, er meget fornuftigt, og sker for at tage udgangspunkt i oplevelserne på byggepladsen. De oplevelser er jo ikke kun skabt af den enkelte entreprenør eller mester, men også af byggeherre eller bygherrerådgiveren, eller måske fordi nogle medarbejdere, trods instruktion, springer over det sikkerhedsmæssige. Regionsbestyrelsen har i år interesseret sig for medarbejdernes almene sundhed. Vi skal passe på vores medarbejdere, og holde dem mest muligt fit, så de kan holde til arbejdet. Derfor har vi holdt temamøde sammen med lokalforeningsformænd om almen sundhed, og drøftet hvilke ting, vi kan få hjælp til af henholdsvis Pension Danmark, Byggeriets ArbejdsMiljøBus (BamBus) og Dansk Byggeris egen Arbejdsmiljøafdeling. Det gav meget nyttig viden, som vi overvejer at udbyde til en bredere kreds. Regionsbestyrelsen indbyder til en række medlemsarrangementer hvert år. Arrangementerne planlægges ofte sammen med regionsbestyrelsen i Nordsjælland, og afholdes så vidt muligt et centralt sted. Nu erstattes AB92 snart af AB18, og BR15 erstattes af BR2018, og derfor indbydes der til orienteringsmøder om de ting hen over vinteren. Side 4 af 6
Der skal også, som Lars nævnte, indføres en ny dataforordning, hvor der strammes op på, hvad vi må gemme af oplysninger på vores medarbejdere og kunder, og hvordan det skal gemmes, og hvornår det skal slettes. Vi holder her den 14. november kl. 14.00 i Farum orienteringsmøde om de ting. Vi håber i regionsbestyrelsen, at I vil bakke op om gå-hjemmøderne. Ud over det faglige, giver de også gode muligheder for netværk. Har I ideer til emner til gå-hjemmøder, så må I sige til. Her til slut skal lyde en stor tak til alle, der i råd og udvalg repræsenterer Dansk Byggeri Hovedstaden. I har alle stor betydning for, hvilken indflydelse vi kan få regionalt. Jeg vil også sige tak for et godt samarbejde i regionsbestyrelsen, hvor jeg synes, vi har nogle gode debatter, og får vist vores indflydelse på en række områder. Sidst men ikke mindst vil jeg takke vores regionskonsulent Niels Tolstrup, der følger mange af de ting i mål, vi arbejder med i regionsbestyrelsen. Tak for stor hjælp i bestyrelsesarbejdet. Med de ord overgav formanden beretningen til forsamlingen. Dirigenten spurgte forsamlingen, om der var bemærkninger eller spørgsmål til beretningen. Anders Ullersted opfordrede til, at Dansk Byggeri holder workshops om persondataforordningen, for at få virksomhederne på rette spor. Lars Storr-Hansen svarede, at Dansk Byggeris tilgang er en række medlemsmøder, men at ideen bringes med hjem. Rico Djernis oplyste, at der er private virksomheder, der har specialiseret sig i rådgivning om persondataforordningen, og mente videre, at det ikke kun er truslen om bøder, der skal sikre orden i databeskyttelsen, det er også kundernes forventninger, at der er styr på de ting. Ib Kristensen roste initiativet med byggeboxene, og foreslog, at der etableres en byggebox i en af de nordlige hovedstadskommuner. Da ikke flere ønskede ordet konstaterede dirigenten, at beretningen var taget til efterretning. Ad pkt. 3. Indkomne forslag Dirigenten oplyste, at forslag der kunne behandles under punktet, skulle være indsendt 14 dage før generalforsamlingen, og der var ikke kommet forslag til behandling under punktet. Ad pkt. 4. Valg af formand til regionsbestyrelsen og/eller øvrige bestyrelsesmedlemmer Dirigenten oplyste, at der er formandsvalg i år, og at regionsbestyrelsens formand Søren Tscherning ikke ønsker genvalg. Regionsbestyrelsen foreslog derfor, at Mads Raaschou vælges til formand for regionsbestyrelsen for to år. Dirigenten oplyste, at der ikke var indløbet andre forslag til formandskandidat, og spurgte om der var nogen i salen, der havde indvendinger mod, at Mads Raaschou blev valgt til formand. Det var ikke tilfældet, og dirigenten konstaterede, at Mads Raaschou var valgt som formand for regionsbestyrelsen for to år. Det udløste applaus. Dirigenten oplyste, som de også fremgik af den udsendte dagsorden, at følgende tre bestyrelsesmedlemmer var på valg, men at de ikke ønskede genvalg. Det var Søren Tscherning, G. Tscherning a/s, Teddy Pedersen, Jakon a/s og Carsten Lund, Per Aarsleff a/s. Side 5 af 6
Dirigenten oplyste, at følgende to bestyrelsesmedlemmer var på valg og var villige til genvalg for to år. Det var Michael S. Larsen, CG Jensen a/s og Jens-Jacob Paludan, Øens Murerfirma a/s. Derudover indstillede regionsbestyrelsen følgende til nyvalg for to år. Det var Erik Hemmingsen, NCC Danmark a/s og Jesper Hvitved, Tømrer- og snedkerfirmaet Poul Hvitved, og til nyvalg for et år Anders Bang Henriksen, Per Aarsleff a/s. Dirigenten oplyste, at der ikke var indkommet andre forslag til kandidater til regionsbestyrelsen indenfor tidsfristen, og spurgte, om der er nogen i salen, der havde indvendinger mod, at de nævnte blev valgt. Det var der ikke, og dirigenten konstaterede, at de nævnte var valgt hvilket udløste applaus. Ad pkt. 5. Valg af repræsentanter og suppleanter til Dansk Byggeris repræsentantskab Dirigenten orienterede om, at Dansk Byggeri Hovedstaden ud fra en lønsumsberegning kunne vælge 20 repræsentanter til Dansk Byggeris repræsentantskab i 2018. Regionsbestyrelsen havde indstillet 20 repræsentanter og tre suppleanter, som det fremgik af mødematerialet. Dirigenten oplyste, at der ikke var indkommet alternative lister, hvilket skulle være sket senest 14 dage før generalforsamlingen, og kunne derfor konstatere at de repræsentanter og suppleanter, der fremgik af dagsordensmaterialet, var valgt. Dirigenten oplyste, at repræsentantskabsmødet er tirsdag den 24. april 2018. Ad pkt. 6. Eventuelt Dirigenten oplyste, at under dette punkt kunne alt drøftes, men intet kunne besluttes, og spurgte om der var nogen i forsamlingen, der ønskede ordet. Det var ikke tilfældet, og dirigenten erindrede om tilmelding til virksomhedsbanken, og takkede derefter for god ro og orden og gav ordet til formanden. Søren Tscherning takkede dirigenten for god ledelse af generalforsamlingen, og lykønskede den nye formand, og de nyvalgte og genvalgte bestyrelsesmedlemmer med valget. Søren Tscherning takkede for mange år i regionsbestyrelsen, og syntes det havde været både spændende og lærerigt. De sidste fire år som formand for regionsbestyrelsen havde givet indsigt i Dansk Byggeris beslutningsprocesser, og medført et godt netværk, hvilket var berigende. Afslutningsvist takkede Søren Tscherning forsamlingen for en god generalforsamling. Mads Raaschou kom på podiet og takkede for valget til formand for Dansk Byggeri Hovedstaden, og udtrykte glæde over den tillid som generalforsamlingen havde vist ham. Mads Raaschou sagde tillykke til de nyvalgte og genvalgte bestyrelsesmedlemmer, og glædede sig til samarbejdet i bestyrelsen. Bestyrelsen har en række gode mærkesager, der bør videreføres, og Mads Raaschou vurderede, at der kunne sættes endnu mere fokus på, at gøre det in at blive håndværker og give branchen status. Der lød en opfordring til forsamlingen om, at komme med input til temaer, som regionsbestyrelsen bør arbejde med. Mads Raaschou takkede Søren Tscherning for indsatsen gennem mange år, og lovede at træde i de store fodspor, men også finde nye veje. Mads Raaschou takkede for en god generalforsamling, og forsamlingen klappede.. Dato. Dirigent, Lars Storr-Hansen Side 6 af 6