STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET FOR STRATEGIEN HVAD ER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME? STRATEGIENS FIRE FOKUSOMRÅDER FRA STRATEGI TIL HVERDAG Ældre- og Handicapforvaltningen Juni 2016 2 3

ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Ældre- og Handicapforvaltningen er en rehabiliterende forvaltning. Det betyder, at rehabilitering er grundlaget for vores samarbejde både med borgeren og i forvaltningen. Vores læresætning er: At være voksen handler om at gøre selv, at bestemme selv og at føle sig uafhængig. Vi støtter derfor voksne mennesker i at leve et uafhængigt og selvstændigt liv. UDFORDRINGER ER DER NOK AF Ældre- og Handicapforvaltningen bliver udfordret på flere områder i de kommende år, hvor både befolkningsudviklingen, ændringer i sundhedsvæsenet og økonomien presser på. De store årgange begynder at forlade arbejdsmarkedet, og i de kommende år vil der komme langt flere ældre i Odense Kommune. Samtidig lever vi længere, og flere lever med kroniske sygdomme og de fysiske udfordringer, der følger med en høj alder. Det skaber større efterspørgsel efter Ældreog Handicapforvaltningens indsatser. Kommunerne får også flere og nye sundhedsopgaver, som skal løses, selvom finansieringen sjældent følger med. Det presser samlet set Ældre- og Handicapforvaltningens økonomi, når vi skal løse flere opgaver for de samme eller færre penge. En af løsningerne på disse udfordringer er forebyggelse og sundhedsfremme, hvor vi understøtter borgerne til at bevare et selvstændigt liv længst muligt og derigennem mindsker behovet for hjælp. Vi ønsker ikke først at blive inddraget, når skaden er sket, og borgeren har brug for et rehabiliteringsforløb. Vi vil gerne forebygge, at skaden sker. Vores mission er at forbygge, at borgerne svækkes og mister deres selvstændighed, og samtidig støtte de borgere, der ikke kan selv, så de kan fastholde et selvstændigt liv længst muligt. Derfor har vi brug for en strategi, som skaber en fælles ramme for, hvordan vi i Ældre- og Handicapforvaltningen forstår og arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og medarbejdere. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering i Danmark, 2004 4 5

GRUNDLAGET FOR STRATEGIEN ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS KERNEOPGAVE ER AT STØTTE VOKSNE MENNESKER I AT LEVE ET UAFHÆNGIGT OG SELVSTÆNDIGT LIV Byrådet i Odense Kommune har vedtaget otte effektmål for alle borgere i Odense Kommune, som vi i fællesskab skal arbejde på at nå. Ældre- og Handicapforvaltningens strategi for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme understøtter tre af disse effektmål, hvor vi har mulighed for at gøre en positiv forskel; Flere funktionsdygtige ældre og handicappede, flere borgere er sunde og trives, og flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Strategien for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme skal ses som en del af vores kerneopgave. Forebyggelse indgår som én af vores indsatser i forvaltningens rehabiliteringsforløb, og det skal vi sætte endnu mere fokus på og handling bag. Samtidig vil vi udvide forebyggelsesindsatsen. Vi vil gerne skabe sunde rammer for de 65+ -årige borgere, som endnu ikke har brug for et rehabiliteringsforløb. Vi vil også gerne have et større fokus på borgere, som forlader arbejdsmarkedet lang tid før folkepensionsalderen. Vi skal ikke blot skabe effekt via vores rehabiliteringsindsats, men helt konkret være tidligere ude, så behovet ikke opstår. Når vi som forvaltning vil gå skridtet videre og fokusere på borgere, som vi ikke kender i forvejen, er vi afhængige af gode samarbejdspartnere. Både til at komme i kontakt med borgerne, skabe sunde rammer og lave de rette indsatser. Her spiller civilsamfundet en afgørende rolle, da de løfter mange forebyggelsesopgaver. Strategien hænger derfor også tæt sammen med to tværgående strategier i Odense Kommune Civilsamfundsstrategien, Fælles om Odense og strategi for Odense Kommunes sundhedspolitik 2012-2017, Sund sammen - sådan. EFFEKTMÅL: Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Flere borgere er sunde og trives Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber 6 7

HVAD ER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME? Odense Kommune arbejder med det brede sundhedsbegreb, hvor sundhed ikke kun er fravær af sygdom, men også indeholder både en fysisk, psykisk og social dimension. Sundhed indgår som et delelement i langt de fleste af de kommunale kerneopgaver. Sundhedsfremme fokuserer på at holde borgerne sunde og raske frem for, hvad der gør dem syge. Der er fokus på, hvordan man skaber sunde rammer, får bragt borgerens ressourcer i spil og hjælper borgeren til at få handlekompetence og mestre sit eget liv og de udfordringerne, der følger med. Et eksempel på en sundhedsfremmende aktivitet er forebyggende hjemmebesøg. Forebyggelse har større fokus på sygdom og aktiviteter, der forebygger, at sygdom opstår eller forværres. Forebyggende indsatser forsøger at mindske risikofaktorer, risikoadfærd, ulykker, sygdom og sygdomsfølger hos borgere. Forebyggelse er en opgave, som skal løses på tværs af kommune og region, hvor hver sektor har forskellige ansvarsområder. Den borgerrettede forebyggelse, som er rettet mod raske borgere, hvor man forsøger at forhindre, at sygdom opstår, er en kommunal opgave. Et eksempel på borgerrettet forebyggelse er rygestopkurser. Den patientrettede forebyggelse er både en kommunal og regional opgave. Her fokuserer man på borgere med en kronisk sygdom og forhindrer, at sygdommen og dermed borgerens helbred forværres. Det er en kommunal opgave, når borgeren ikke er i behandling på sygehus eller ved egen læge. Et eksempel på patientrettet forebyggelse er Odense Kommunes patientuddannelse, hvor borgeren lærer at leve med og mestre en kronisk sygdom. Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og er ikke blot fravær af sygdom og svækkelse. WHO, 1946 Sundhedsfremme er en sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence. Sundhedsstyrelsen, 2005 Forebyggelse er en sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden. Sundhedsstyrelsen, 2005 8 9

STRATEGIENS FIRE FOKUSOMRÅDER #1: Sundhed for alle FOKUSOMRÅDER #2: Et selvstændigt liv længst muligt Der er mange faktorer, som påvirker vores sundhed og helbred, herunder: Trivsel fx hvordan vores mentale sundhed påvirkes af livets udfordringer Baggrundsfaktorer Socioøkonomiske forhold fx et fysisk hårdt arbejde og dårlige boligforhold Biologisk arv fx fysiske begrænsninger Omgivelser fx miljø og infrastruktur Livsstil fx kostvaner, rygning, alkoholforbrug og motionsvaner Sociale relationer og netværk er også afgørende for, hvordan vi klarer os gennem livet. Ældre- og Handicapforvaltningens strategi for forebyggelse og sundhedsfremme har fire fokusområder, som tager afsæt i baggrundsfaktorerne og deres påvirkning af borgerens sundhed og helbred. Fokusområderne understøtter de tre effektmål på hver deres måde. Biologi forhold Socioøkonomiske Fysisk helbred Mental sundhed Livsstil Trivsel Baggrundsfaktorer Omgivelser Sociale relationer Baggrundsfaktorer #4: Fælles om forebyggelse og sundhedsfremme #3: Forebyggende fællesskaber 10 11

FOKUSOMRÅDE #1 - SUNDHED FOR ALLE #1 Sundhed er for alle uanset etnicitet, alder, køn eller uddannelse. Alle er en investering værd. Ældresundhedsprofilen 2015 viste store forskelle på de borgere, som var i et af Ældre- og Handicapforvaltningens rehabiliteringsforløb, og de borgere som klarede sig uden hjælp. Borgerne i rehabiliteringsforløb havde dårligere socioøkonomiske forhold, hvor de typisk havde kortere uddannelse, lavere indkomst og dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Kort sagt var borgere med dårlige socioøkonomiske forhold mere syge. Der er mange årsager til dette, bl.a. mere usund livsstil, dårligere arbejdsforhold og højere risiko for blive nedslidt osv. Ulighed i sundhed er en stor samfundsmæssig udfordring, som vi i fællesskab skal løse. Vi kan ikke nødvendigvis ændre på borgerens socioøkonomiske forhold, men vi kan mindske de negative konsekvenser deraf gennem målrettede indsatser. FOKUSOMRÅDE #2 - ET SELVSTÆNDIGT LIV LÆNGST MULIGT En del af Ældre- og Handicapforvaltningens læresætning er, at vi understøtter, at borgeren kan leve et selvstændigt og uafhængigt liv. Fundamentet for det har både en fysisk og en mental dimension. Den fysiske dimension handler om at være rask og mindske risikofaktorer, som kan udvikle sig til sygdom. Den mentale dimension handler om, at man trives og føler sig rask. En sund livsstil er et stærkt grundlag for et godt helbred. Her spiller de såkaldte KRAM-faktorer: Kost, Rygning, Alkohol og Motion, en afgørende rolle. Der findes også en mental side af KRAM, som står for Kompetence, Relationer, Accept og Mestring. Det handler om, at man er i stand til at handle på og mestre livets udfordringer. Man kan godt være fysisk syg men acceptere sin sygdom og have kompetencerne til at mestre den. Det skal vi understøtte både med vores rehabiliterende tilgang og med forebyggelse og sundhedsfremme. #2 FOKUSOMRÅDE #3 - FOREBYGGENDE #3 FÆLLESSKABER Når man bliver ældre, kan det være svært at fastholde eller få nye sociale relationer. Man er måske ikke længere en del af et arbejdsfællesskab. Man mister måske sin ægtefælle eller nære venner eller får en kronisk sygdom, som er vanskelig at håndtere. Det kan være svært at finde nye steder, hvor man kan blive et betydningsfuldt medlem af et fællesskab. Det kan medføre, at man føler sig ensom eller isoleret. Det vil vi gerne til livs. Ingen skal være alene, hvis de ikke ønsker det. Her spiller civilsamfundet en afgørende rolle. Vi har et mangfoldigt foreningsliv med ældreforeninger og klubber, som har fokus på de grupper, som er i risiko for at blive udsatte. Klubberne og foreningerne forsøger at forbygge, at ældre bliver udsatte ved at tilbyde aktiviteter og interessefællesskaber. De danner forebyggende fællesskaber og løser opgaver, vi som kommune ikke kan. Civilsamfundet evner at skabe fællesskaber på frivillig basis, som både kan give borgeren nye relationer og kompetencer til at gøre noget ved deres livssituation men de kan heller ikke gøre det alene. Vi skal samarbejde tæt med de frivillige sociale foreninger og skabe de bedste rammer for, at vi i fællesskab kan løfte opgaven. FOKUSOMRÅDE #4 - FÆLLES OM FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME #4 Fælles om forebyggelse handler om, at vi løfter i flok, fordi vi er stærkere sammen. Vi skal tage udgangspunkt i borgeren og samarbejde på tværs for at opnå de bedste løsninger til gavn for borgeren. Det gælder både internt i forvaltningen, men også eksternt på tværs af forvaltninger, sektorer og andre skel. Vi skal have forebyggelse og sundhedsfremme ind som tema i de eksisterende samarbejdsrelationer fx ude i lokalområderne eller i samarbejdet med de almene boligorganisationer. Vores samarbejde med civilsamfundet er en af de helt centrale samarbejdsrelationer, som skal udvikles. Vi ønsker et tættere samarbejde med fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hvor vi indgår som ligeværdige parter, der begge kan tage initiativ og skride til handling. Vi skal bringe hinandens kompetencer i spil og udnytte potentialerne. 12 13

Sundhedsfremme INDSATSER OG FOKUSOMRÅDER #2 #3 #4 FRA STRATEGI TIL HVERDAG Forebyggelse #1 #3 #4 Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Flere borgere er sunde og trives Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Strategien for Ældre- og Handicapforvaltningens arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme skal indarbejdes i vores rehabiliteringsindsatser. Det skal være en del af vores værktøjskasse til at løse kerneopgaven. Derfor skal alle forløbs- og myndighedschefer udarbejde en plan for, hvordan de vil arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme inden for deres forløb. Planen skal beskrive, hvordan medarbejderne skal arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme i deres hverdag i tråd med strategiens fokusområder. Rehabilitering #4 Strategien bliver desuden fulgt op af en operationel handleplan med indsatser, hvor det beskrives, hvad der konkret skal igangsættes centralt inden for de forskellige fokusområder. Handleplanen vil derudover beskrive, hvordan der måles effekt på både strategien som helhed og de enkelte indsatser. 14 15

ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME