INDLEDNING. Værdigrundlag. Faxe Kommunes arbejde med og tilgang til sundhedsområdet

Transkript

1

2 Værdigrundlag INDLEDNING Faxe Kommunes Sundhedspolitik er en revideret udgave af Politik på sundhedsområdet Sundhedspolitikken indeholder visioner og værdier for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faxe Kommune. Sundhedspolitikken tager afsæt i den viden og erfaring, der er opnået på sundhedsområdet siden den tidligere sundhedspolitik, og den skal ses i sammenhæng med de eksisterende politikker af betydning for sundhedsområdet i Faxe Kommune. Ligeledes tager den afsæt i de seneste oplysninger om borgernes sundhedstilstand fra kommunens sundhedsprofil Hvordan har du det? 2010, samt uddrag af anden tilgængelig relevant data. Faxe Kommunes arbejde med og tilgang til sundhedsområdet tager afsæt i kommunens grundlæggende ledelsesværdier, som er kendetegnet ved dialog og helhed samt anerkendende og tillidsskabende adfærd. Vi tænker tværgående og i helheder i relation til såvel mennesker som opgaver. Med Sundhedspolitik har Faxe Kommune nu vedtaget, hvilke områder der skal være særligt fokus på i de kommende år. Sundhedspolitikken skal være retningsanvisende, når der fremover skal planlægges sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i kommunen. Der er derfor i tillæg til sundhedspolitikken udarbejdet en handlingsplan, der kan revideres efter behov. Sundhedspolitik side 2

3 HVORDAN ANSKUER OG ARBEJDER VI MED SUNDHED I Faxe Kommune mener vi, at sundhed handler om at have et godt liv. Sundhed skal ikke ses som et mål i sig selv, men som et middel der fører til det gode liv, borgerne ønsker sig hver især. Vi lever ikke for at være sunde, men vi ønsker at være sunde for at trives godt. Vi arbejder ud fra en sundhedspædagogisk tankegang, som indebærer et bredt og positivt sundhedsbegreb, deltagelse og dialog samt fokus på at udvikling af borgernes handlekompetencer. Vi ønsker opgaveløsning så tæt på borgerne som muligt samt større medinddragelse af borgere i forhold der har betydning for deres sundhed. Uddannelse Sociale Levevilkår og arbejdsvilkår relationer og lokale netværk Individuelle livsstilsfaktorer Generelle socioøkonomiske, kulturelle og miljømæssige determinanter Alder, køn og arvelige faktorer Arbejdsmiljø Arbejdsløshed Forhold der påvirker individets sundhed (Dahlgren og Whitehead 1991) Vand og sanitære forhold Landbrug og fødevareproduktion Boligforhold Figuren til højre viser, hvordan mange faktorer der har indflydelse på menneskers sundhed. Biologiske faktorer som køn, alder og arvelige forhold spiller en væsentlig rolle for individets sundhedstilstand, ligesom de valg individet selv tager i forhold til egen sundhed. Men figuren viser også, at samfundet har en afgørende indflydelse. Samfundet er i høj grad med til at skabe de rammer, som udgør individets handlerum og påvirker de handlemuligheder, som borgerne har til rådighed i hverdagen. Som kommune kan vi påvirke levevilkår, arbejdsvilkår, netværksdannelse samt generelle socioøkonomiske, kulturelle og miljømæssige forhold, og dermed har kommunen en vis indflydelse på borgeres sundhedstilstand. Egen vurdering af helbred har vist sig at være et pålideligt mål for risikoen for både sygelighed og dødelighed i fremtiden - uafhængigt af andre faktorer. I Faxe Kommune bedømmer langt den overvejende del af borgerne deres helbred til at være godt. Andelen, der bedømmer deres helbred som mindre godt eller dårligt udgør 17%, hvilket er det samme som i regionen som helhed. Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse. Definering fra WHO Sundhedspolitik side 3

4 FREMTIDIGE UDFORDRINGER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Der har i Danmark været en stigende udgift til sundhedsvæsenet de seneste år. En af de største udfordringer for velfærden de kommende år, er den stadigt voksende andel af ældre i befolkningen. Stigningen i andelen af ældre borgere betyder et større behov for velfærdsydelser, fx pleje og sundhedsydelser. Det stiller nye udfordringer for plejepersonalet i kommunen, idet der samtidig bliver færre til at påtage sig plejeopgaverne. Det er derfor vigtigt at tænke i nye baner, som det for eksempel sker i Hjemmeplejen i Faxe Kommune, hvor konceptet hjemmerehabilitering har fokus på at understøtte borgerne i at opretholde eller genskabe deres funktionsevne, så de bliver mere selvhjulpne. Hensigten med hjemmerehabilitering er at skabe større livskvalitet for borgerne og tilpasse opgaveløsning inden for Hjemmeplejen, så den modsvarer fremtidens behov med hensyn til økonomi og arbejdskraft. En anden udfordring der skal imødekommes, er den stigende ulighed i sundhed. Social ulighed i sundhed beskriver det faktum, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Sociale problemer har både store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Kommunens indsatser skal så vidt det er muligt målrettes socialt udsatte og særligt sårbare borgere. Sundhedspolitik side 4

5 POLITISKE MÅLSÆTNINGER FOR SUNDHEDSOMRÅDET I FAXE KOMMUNE Faxe Kommunes Byråd har udpeget sundhed som et af tre udvalgte fokus - områder de næste år. I Faxe Kommunens Planstrategi er der således identificeret mål for det fremadrettede sundhedsfokus. Sundhedspolitikkens fem mål tager afsæt i essensen af Planstrategiens mål. 1. Vi har fokus på trivsel hele livet - for alle borgere. 2. Vi satser på sundhedsfremme og forebyggelse frem for behandling. 3. Vi vil gøre det lettere for alle at leve det sunde liv, men vi har særligt fokus på udsatte grupper. 4. Vi vil styrke samarbejde om sundhed på tværs i kommunen. 5. Vi vil understøtte og styrke den frivillige indsats. Sundhedspolitik side 5

6 FRA VISION TIL VIRKELIGHED De følgende afsnit beskriver, hvad der ligger til grund for de fem målsætninger, og hvordan der overordnet skal arbejdes hen imod at opnå dem. For at realisere de sundhedspolitiske målsætninger, vil der i sundhedspolitikens tilhørende handlings planen være en mere detaljeret beskrivelse af indsats områder og tiltag, som der arbejdes med. Da sundhed er et område, som går på tværs af mange fagområder, tjener handlingsplanen det formål at give et overblik over alle indsatsom råder i kommunen samt mulighed for anvendelse som styringsredskab ved fremtidig planlægning og prioritering inden for sundhedsområdet. Lovgrundlag Landets kommuner har efter strukturreformen fået større ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse jf. Sundhedsloven 119 Kommunen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis Kommunen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne Sundhedspolitik side 6

7 VI HAR FOKUS PÅ TRIVSEL HELE LIVET - FOR ALLE BORGERE Mål nummer 1/5 Trivsel er et udtryk for fysisk og psykisk velbefindende at have det godt. De livsstilsfaktorer, der har størst betydning for tilfælde af alvorlig sygdom og for tidlig død, er de såkaldte KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Især hjertekarsygdom, type 2-diabetes og visse kræftformer er nogle af de følgesygdomme hvor der er dokumenteret sammenhæng med usund kost, rygning, højt alkoholforbrug og fysisk inaktivitet. Af kendte modificerbare livsstilsfaktorer er KRAM-faktorerne derfor særdeles vigtige da de, både enkeltvis og i sammenspil, har stor indflydelse på folkesundheden. I Faxe Kommune opfylder 12% af borgerne de officielle anbefalinger i forhold til KRAM. Der er således potentiale for, at mange borgere kan leve sundere, især fordi mange borgere også selv udtrykker ønske om at ændre de usunde vaner. Tabellen viser, hvor mange borgere der ikke lever efter de officielle anbefalinger samt andelen af borgere, som ønsker at ændre en usund vane. Både med hensyn til rygning, risikabel alko- Sundhedsadfærd blandt borgere i Faxe Kommune Ønsker at ændre vaner Dagligryger 24% / ca % / ca Risikabel alkoholadfærd 21% / ca % / ca Overskrider højrisikogrænse mht. alkohol 11% / ca Fysisk inaktiv 40% / ca % / ca Usunde madvaner 16% / ca % / ca Højt stressniveau 19% / ca Unge (16-34 årige) der: - har fået konstateret sexsygdom 26% / ca Ikke brugte prævention ved seneste samleje og som ikke ønsker børn 14% / ca. 700 Sundhedspolitik side 7

8 holadfærd, fysisk inaktivitet og kost er der flere borgere i Faxe Kommune der har ønske om at ændre vaner, end der er for Region Sjælland som helhed. At både kommunen og borgerne har en fælles interesse i sundere levevis er et godt fundament for det videre arbejde med at forbedre borgernes sundhedstilstand i Faxe Kommune. Mål nummer 1/5 Andre faktorer, der spiller en væsentlig rolle i forhold til folkesundheden, er ulykker, seksuel sundhed samt mental sundhed. Ulykker rammer adskillige mennesker hver dag. Følgerne kan belaste helbredet både fysisk og psykisk. Ulykker har store omkostninger for den enkelte, familien og andre nærtstående og for samfundet som helhed. Seksuel sundhed handler om, at imødekomme seksualitet som en naturlig del af menneskets udvikling gennem alle livets faser, og at seksualitet inddrager både fysiske, psykologiske og sociale elementer. Seksuel sundhed handler også om at undgå uønskede graviditeter og seksuelt overførte infektioner. Ubeskyttet sex er årsag til en række sundhedsproblemer, der især har konsekvenser blandt unge og unge voksne. Mental sundhed defineres som: En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. Sundhedsstyrelsen Mental sundhed handler om psykisk trivsel. Mental sundhed er i de senere år blevet genstand for stigende opmærksomhed inden for de sundhedsfaglige miljøer. Interessen skyldes blandt andet fremkomsten af viden om sammenhængen mellem mental sundhed og udvikling af en række sygdomme - herunder risikofaktorer for både psykisk og fysisk sygdom. Stress er en tilstand af anspændthed og ulyst gennem længere tid. Det er ikke nogen sygdom, men langvarig stress kan føre til alvorlig sygdom som eksempelvis hjerte- og karlidelser samt depression. Stress udgør det næststørste arbejdsrelaterede sundhedsproblem i Europa efter rygsmerter, og stress og psykiske problemer er årsag til mere end 45% af alle tilkendte førtidspensioner i Danmark. Sundhedspolitik side 8

9 Mål nummer 1/5 FAXE KOMMUNE vil skabe rammer for borgerne, som fremmer mulighederne for at have en hverdag med mere fysisk aktivitet, sund mad, mindre røg, mindre alkohol, færre ulykker og bedre seksuel sundhed. FAXE KOMMUNE vil fremme trivsel hos alle borgere samt ansatte på kommunens arbejdspladser gennem indsatser på både det individuelle samt strukturelle niveau. Det betyder, at der bl.a. udbydes kurser og forløb tilpasset forskellige målgruppers behov, samt forløb baseret på kommunalt samarbejde for at skabe sunde rammer i institutioner og på arbejdspladser. Sundhedspolitik side 9

10 VI SATSER PÅ SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE FREM FOR BEHANDLING Mål nummer 2/5 Sundhedsfremme handler om at fremme den enkeltes sundhed og trivsel. Ved at øge mulighederne for at gøre det sunde valg lettere for borgerne, kan man derigennem forsøge at påvirke den sundhedsmæssige adfærd. Sunde vaner grundlægges i barndommen og er grobund for et sundt voksenliv. Det er derfor særlig vigtigt at skabe sunde miljøer for børn og unge for at skabe de bedste forudsætninger for et sundt liv. Forekomst af overvægt har været stigende i Danmark i flere år og udgør et alvorligt sundhedsproblem på grund af de følgesygdomme, der er forbundet med overvægt. I Faxe Kommune er der i de seneste år især sket en kraftig stigning i andelen af overvægtige børn. Udover de psykosociale problemer der ofte er forbundet med overvægt, giver overvægt i barndommen signifikant øget risiko for overvægt som voksen samt øget risiko for livsstilssygdomme. Årsagerne til overvægt er komplekse. Det er et samspil mellem biologiske, adfærdsmæssige og samfundsrelaterede faktorer. Anbefalingerne for forebyggelse af overvægt indbefatter derfor også en mangesidet strategi, hvor tidlig indsats anses som essentiel i forebyggelsen af overvægt. Borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsatser skal medvirke til at sikre, at sygdomme og ulykker ikke opstår, mens patientrettede forebyggende indsatser skal medvirke til, at sygdomme ikke forværres hos den gruppe borgere, der har en lidelse - fx en kronisk sygdom. De offentlige udgifter til borgere med kroniske lidelser udgør på landsplan godt 145 mia. kr. årligt. Det svarer til ca. 80 procent af de samlede udgifter til sundhedsvæsnet. Sundhedspolitik side 10

11 I Faxe Kommune har 57% af borgerne en kronisk sygdom. Flere og flere mennesker rammes af kroniske sygdomme, og der er derfor stor opmærksomhed på, hvordan indsatsen for kroniske sygdomme tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Kommunerne har i de seneste år, blandt andet gennem arbejdet med sundhedsaftalerne med regionerne, fået en større rolle at spille i tilknytning til patientrettede forebyggelsesindsatser med eksempelvis forløbsprogrammer og patientuddannelse. Der er ved en række kroniske sygdomme dokumentation for, at styrket egenomsorg nedsætter risikoen for sygdomsforværring, og at det medfører et fald i forbrug af ydelser fra sundhedsvæsenet. Mål nummer 2/5 Mindst halvdelen af alle dødsfald i Danmark skyldes kendte forebyggelige risikofaktorer. En målrettet indsats i forhold til de vigtigste risikofaktorer kan forbedre borgernes livskvalitet, reducere tab af leveår, samt udgøre en betragtelig besparelse i behandlingsregi hvor kommunerne medfinansierer sundhedsvæsenet. Eksempelvis er rygning årsag til hospitalsindlæggelser årligt og giver sundhedsvæsnet udgifter for 3,9 milliarder kroner. Samtidig forårsager rygning 2,8 millioner ekstra sygedage om året, hvilket har indvirkning på de arbejdsmarkedsrelaterede udgifter. FAXE KOMMUNE vil have fokus på at forebygge overvægt og sygdom. FAXE KOMMUNE vil arbejde med sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud, SFO, skoler og klubber. FAXE KOMMUNE vil forebygge negativ udvikling og forværring af kroniske sygdomme FAXE KOMMUNE vil samarbejde med hospitaler, praksissektoren, fritidsorganisationer, patientforeninger og frivillige organisationer om emner af betydning for borgernes sundhed fx i tilknytning til forløbsprogrammer og patientuddannelser Sundhedspolitik side 11

12 VI VIL GØRE DET LETTERE FOR ALLE AT LEVE DET SUNDE LIV - MEN VI HAR SÆRLIGT FOKUS PÅ UDSATTE GRUPPER Mål nummer 3/5 Sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i Danmark. Jo dårligere borgere er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set. Det vil sige, at sygdomsbyrden typisk stiger jævnt med faldende uddannelse og indkomst. I gennemsnit kan en højtuddannet 30-årig se frem til at leve 7 år længere end en kortuddannet. At nedbringe denne sociale ulighed i sundhed har været højt prioriteret på regeringens sundhedspolitiske dagsorden det seneste årti, og det må forventes at fortsætte i den kommende periode. Reduktion af social ulighed i sundhed vil også medføre, at en større andel af borgerne kan indgå i arbejdsstyrken, ligesom udgifter til såvel sundheds- som beskæftigelses- og socialområdet kan fastholdes eller måske reduceres. Sundhedsprofilen 2010 viser, at borgere i Faxe Kommune uden for arbejdsmarkedet, herunder arbejdsledige, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, ofte har en sundhedsadfærd, der giver øget risiko for udvikling af sygdom. Også borgere uden uddannelse eller med en kort uddannelse har generelt en mere usund livsstil end dem med langvarig uddannelse. I Region Sjælland, er der eksempelvis tre gange så mange rygere blandt borgere uden uddannelse end borgere med lang videregående uddannelse. Tilsvarende er andelen af borgere med usunde madvaner er fire gange højere for dem uden uddannelse sammenlignet med dem med langvarig uddannelse. FAXE KOMMUNE vil have fokus på udsatte og sårbare børn FAXE KOMMUNE vil have fokus på at tilpasse indsatser i forhold til forskellige sociale gruppers behov Sundhedspolitik side 12

13 VI VIL STYRKE SAMARBEJDE OM SUNDHED PÅ TVÆRS I KOMMUNEN Mål nummer 4/5 Borgernes sundhed påvirkes i høj grad af rammer og betingelser, som skabes af kommunens øvrige fagcenterområder end Center for Sundhed & Pleje. Væsentlige forbedringer af borgernes sundhed vil derfor ofte kræve en indsats på flere niveauer som tidligere vist i figuren på side 3. Faktorer med betydning for befolkningens sundhed kan derfor heller ikke afgrænses til et enkelt fagcenters ansvar. I Faxe Kommune har 88% af borgerne en levevis, der ikke følger de officielle anbefalinger med hensyn til kost, rygning, alkohol og motion. Hvis der skal skabes sunde rammer for så mange borgere som muligt, er det essentielt at sundhedsfremme og forebyggelse anerkendes som en tværsektoriel opgave som mange tager del i. Andre fagcentre, end der hvor sundhed er primært tilknyttet med sundhedsindsatser, må derfor ligeledes arbejde for at opnå positiv udvikling på deres individuelle fagspecifikke udfordringer, der relaterer sig til sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhed kan desuden være et middel til at løse udfordringer, som er tilknyttet til andre fagcentre, og omvendt kan nogle af de forskellige fagcentres arbejde bruges som middel til at opnå større sundhed. Sundhedspolitik side 13

14 Udover samarbejdet om sundhed på tværs i kommunen har vi også et ønske om at styrke samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere. Gennem samarbejde og netværk med andre kommuner, regioner, patientforeninger og forskellige frivillige organisationer kan der opnås værdifuld vidensdeling og synergi i arbejdet med sundhed. Derudover ønsker Faxe Kommune at styrke samarbejdet med sygehusene og de praktiserende læger, især med henblik på at skabe effektive og sammenhængende patientforløb, der går på tværs af kommune, almen praksis og sygehus. Mål nummer 4/5 FAXE KOMMUNE anser sundhed som et fælles anliggende for hele kommunen og ønsker sundhedsfremme og forebyggelse som en integreret og naturlig del af de enkelte fagcentres kerneopgaver. FAXE KOMMUNE vil med det kommende Faxe Sundhedscenter skabe gode betingelser for samarbejde om sundhed på tværs. Sundhedspolitik side 14

15 VI VIL UNDERSTØTTE OG STYRKE DEN FRIVILLIGE INDSATS Mål nummer 5/5 Kommunen kan ikke forbedre borgernes sundhed alene. Det skal ske i samarbejde mellem den enkelte borger, familien, netværk, frivillige foreninger og andre. Faxe Kommune har medansvar for at opstille rammer for, at borgere kan leve det sunde liv, mens borgerne selv har ansvaret for at leve sundt og hjælpe sin familie og medborgere til et sundt liv ud fra de ønsker, den enkelte har. Der ses en tendens til, at borgerne i større grad end tidligere hjælper og involverer sig i hinandens liv og levevilkår. Der er derfor god grobund for, at flere og flere opgaver løses i civilsamfundet. Især i en tid, hvor der er stamme økonomiske rammer i kommunerne og udsigt til at stigende efterspørgsel på ydelser til behandling og pleje eksempelvis grundet stigning i antallet af borgere over 65 år. Lokale aktører, som for eksempel idrætsforeninger, frivillige organisationer og patientforeninger, er tæt på borgerne og har kendskab til deres behov og ønsker. Samarbejde med disse udgør derfor en vigtig rolle i forhold til udvikling af nytænkende og motiverende sundhedsrelaterede tilbud til borgerne. FAXE KOMMUNE vil styrke samarbejdet med frivillige og mulighederne for netværksdannelse i kommunen FAXE KOMMUNE vil styrke interessen og motivation hos borgerne for at engagere sig i lokalsamfundet Sundhedspolitik side 15

16 Faxe Bogtryk/Grafisk