INDSATSOMRÅDE 1 Borgeren som aktiv partner Digitale løsninger flytter måden services leveres på og giver mulighed for, at borgeren kan modtage behandling i eget hjem. Et eksempel er digitalt understøttet behand ling til mennesker med psykiske lidelser og mistrivsel. Der er i Danmark og internationalt gode erfaringer med digital understøttelse af psykologbehandling, bl.a. af svag angst. Regionerne har derfor i oktober 2017 besluttet at udbrede internetbaseret psykologbehandling af angst og let til moderat depression som et toårigt pilotprojekt i hele landet. 20 1 mio. Mere end en million borgere besøger sundhed.dk hver måned. Borgerne skal inddrages mere og bedre i eget behandlingsforløb, så sundhedsvæsenet møder borgeren på borgerens egne præmisser. Det handler om at stille borgerens behov først i selve behandlingssituationen, men også om større fleksibilitet i kontakten før og efter behandling. Et sygdomsog behandlingsforløb er mere end de enkelte stop med direkte kontakt med sundhedsprofessionelle, og vi skal understøtte patientens muligheder for så vidt muligt at blive inddraget og betjene sig selv undervejs i det samlede forløb.
INDSATSOMRÅDE 1 BORGER SOM AKTIV PARTNER En hverdag med mere medbestemmelse og mere selvbetjening Den måde, borgerne har kontakt med sundhedsvæsenet på, ændres i takt med digitaliseringen og udviklingen af nye digitale kanaler. Det giver borgerne en mere fleksibel kontakt til sundhedsvæsenet, hvor der i højere grad kan tages højde for individuelle behov. også de pårørende. Skal borgerne have bedre mulighed for at blive inddraget som aktiv partner undervejs, skal de tilbydes et samlet digitalt overblik over de sundhedsoplysninger, som bliver registreret og genereret om deres sundhed på tværs af løsninger. I dag kan borgere og pårørende bl.a. se egne journaloplysninger i Sundhedsjournalen på Det handler bl.a. om, at mere kontakt med sundhedsvæsenet kan ske i borgerens eget hjem med telemedicinske løsninger og videokonsultationer, om at give bedre indsigt i egne sundhedsdata og om at styrke mulighederne for selvbetjening, bl.a. til booking af aftaler. Borgeren skal inddrages bedre i sin behandling, fx gennem patientrapporterede oplysninger (PRO-data), som giver mulighed for at inddrage patientens egen viden systematisk og dermed fx understøtte en individuel vurdering af, om der er behov for en konsultation eller ej i stedet for, at alle patienter sundhed.dk, men har fx ikke digital adgang til egne journaloplysninger fra almen praksis og fra kommuner, ligesom mange private leverandører af sundhedstilbud fortsat ikke viser patienternes journaloplysninger i Sundhedsjournalen. Ambitionen er, at patienten skal kunne se sit samlede forløb; fra knæoperationen udføres på hospitalet til den efterfølgende genoptræning hos den kommunale fysioterapeut. Det kræver fælles standarder og en udbygning af de oplysninger og de funktioner, som i dag er til rådighed på tværs af sundhedsvæsenet. indkaldes til opfølgninger på hospitalet efter samme faste plan. Sundhed.dk skal fortsat fungere som en samlet national indgang, hvor borgere har Borgere, som er i kontakt med flere forskellige dele af sundhedsvæsenet, har behov for bedre overblik over eget sygdoms- og behandlingsforløb, adgang til deres sundhedsoplysninger fra hospitalet, praksissektoren og kommunale sundhedstilbud og -pleje. Med et samlet og det samme gælder ofte og genkendeligt grafisk udtryk kan siden > 22 23
Ældre bliver hastigt mere internetkyndige I 2011 anvendte 44 pct. af de 65 89-årige aldrig internettet. I 2016 er den andel faldet til 19 pct. Dermed forsvandt mere end halvdelen af ikke-brugere på fem år. 44 % Indsatser Lægen i lommen borgerrettet app i almen praksis Spørg patienten Patientrapporterede oplysninger (PRO) 19 % Digitalt understøttet genoptræning En samlet visning af borgerens sundhedsoplysninger Guide til sundhedsapps Kilde: Danmarks statistik 2016 2011 2016 Støtteværktøjer til kræftpatienter Digital løsning til graviditetsforløb give borgeren oplevelsen af sammenhæng. Men det er forventningen, at der i fremtiden vil være en større mangfoldighed af løsninger, hvor borgeren kan få adgang til udvalgte sundhedsoplysninger. Eksempelvis i kommunen, hvor andre relevante borgeroplysninger kan tilkobles eller, hvor visninger kan udvides med yderligere digitale muligheder, fx for at booke tid til undersøgelse digitalt eller for at hente apps som led i genoptræningsforløb. Der er endnu relativt få erfaringer med at bruge oplysninger indsamlet af borgeren med eget udstyr, så det giver værdi for forebyggelse og behandling af patienten, eksempelvis at borgeren kan sende målte blodtryksværdier, billeder af fysiske mærker og symptomer til praktiserende læge ved e-konsultation. Desuden flyttes grænsefelterne mellem apps, medicinsk udstyr og medicinering sig i disse år. Der er derfor brug for fælles rammer og kvalitetskrav, så Forandring Borgere har bedre mulighed for at tage ansvar for håndtering af egen sundhed. Borgere har adgang til et samlet overblik over eget forløb og egne data. Borgere vil i højere grad være i kontakt med sundhedsvæsenet i deres eget hjem. Hvilke nationale mål løfter vi Borgernes forventninger til sundhedsvæsenet vil ændre sig i de kommende år i takt både patienter og sundhedsmedarbejdere med tryghed og sikkerhed kan tage udstyr Øget patientinddragelse Styrket indsats Behandling med, at patienter bliver mere selvhjulpne og ønsker sig større fleksibilitet, og at flere ældre trygt bruger digitale services i hverdagen. Der er borgere, som vil have glæde af flere digitale muligheder i mødet med sundhedsvæsenet og som sikkert allerede i dag udnytter de digitale muligheder for at følge med i eget helbred på egen hånd. Når man kan måle sin puls under løbeturen, er det naturligt at efterspørge samme mulighed i forbindelse med sygdom, og når man kan foretage videoopkald med børn og børnebørn, er det nærliggende at efterspørge samme fleksible adgang til sin læge. og apps i brug. Det gælder om at få klare rammer for, hvilket udstyr, der bruges til hvad og i hvilke situationer. for kronikere og af høj kvalitet ældre patienter 24 25
1.1 Lægen i lommen borgerrettet app i almen praksis 1.2 Spørg patienten Patientrapporterede oplysninger (PRO-data) De praktiserende læger tilbyder i dag e-konsultationer og tidsbestilling via deres hjemmesider, men løsningerne varierer fra læge til læge, og der er gode muligheder for at udbygge med ny funktionalitet. Med en fælles app til almen praksis bygges der oven på de eksisterende løsninger i en ny digital kanal til kommunikation med egen læge, så borgerne uanset hvilken praktiserende læge de har har let og fleksibel adgang til tidsbestilling, receptfornyelse og e-konsultationer med almen praksis. App en vil kunne hjælpe med bl.a. påmindelser om medicin og vaccinationer og med funktioner som fx videokonsultationer og mulighed for at sende billeder. På tværs af sundhedsvæsenet er der igangsat en lang række aktiviteter, der har til formål at udbrede patientrapporterede oplysninger (PRO-data), der er en samlet betegnelse for patientens besvarelse af spørgsmål om egen sundhedstilstand. Ved at bruge PRO-data systematisk og aktivt i dialogen med patienten, kan sundhedsvæsenets indsats målrettes den enkelte patients behov og understøtte den værdibaserede sundhed. Svarene på spørgsmålene kan også benyttes som screening for bivirkninger og behov for konsultation, så patienten undgår unødvendige kontroller. Samtidig skaber PRO-data et nyt og stærkt datagrundlag for forskning, kvalitetsarbejde og arbejdet med nye styringsmodeller i sundhedsvæsenet. Anvendt rigtigt er PRO-data lige så væsentlige for kvaliteten i behandlingen som kliniske data. Værdien i PRO-data bør derfor sammentænkes med de kliniske data. App en skal udvikles til at opfylde de funktionelle behov i kommunikation og samarbejdet mellem den praktiserende læge og patienterne på en overskuelig og brugervenlig måde fra borgerens perspektiv. Udviklingen af app en skal både integreres med lægens fagsystem og trække på nationale kilder og services, bl.a. sikkerhedsløsninger og data fra de nationale registre. App en forventes lanceret i en første version med udvalgte funktioner i 2018. Målet er, at den skal have bred udbredelse, både når det gælder patienter og praktiserende læger. Der udvikles standardiserede spørgeskemaer til brug på tværs af sundhedsvæsenets sektorer. Spørgeskemaerne samles i en national spørgeskemabank. Der etableres samtidig en fælles infrastruktur til deling af relevante PRO-data på tværs af sundhedsvæsenet. Der tages senest i økonomiaftalerne for 2020 stilling til mulighederne for opkobling til den nationale infrastruktur til deling af PRO-data. På tværs af regioner, kommuner og praksissektoren skal PRO-data implementeres, så der sikres en god og bred anvendelse i og på tværs af sektorer baseret på den fælles infrastruktur og med afsæt i de standardiserede spørgeskemaer. Indsatsen bestemmes af en lokal prioritering af de behandlingsområder, hvor man ønsker at ibrugtage PRO-data. 26 27
1.3 Digitalt understøttet genoptræning Digitalt understøttet genoptræning giver borgeren større fleksibilitet i hverdagen og frihed til at træne på steder og tidspunkter, som passer til den enkelte borgers hverdag. Ved at anvende digitale hjælpemidler i træningen, bliver det muligt at kombinere træningsgange ved fysisk fremmøde med digitalt understøttet egentræning, og derved både give et mere fleksibelt behandlingstilbud til den enkelte og frigøre ressourcer, der kan målrettes andre indsatsområder. Digitalt understøttet træning indebærer, at borgeren anvender digitale hjælpemidler under sit genoptræningsforløb til at understøtte den fysiske træning. Det kan fx være i form af tilknyttede sensorer, der under træningen monteres på kroppen, så de udførte øvelser registreres. I regi af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP) er parterne enige om, at der er økonomiske gevinster forbundet med udbredelse af digitalt understøttet genoptræning, og at der følges op på udbredelsen af initiativet i kommunerne. Der igangsættes forudsætningsskabende aktiviteter med henblik på at understøtte udbredelsen i kom munerne. 28 29
1.4 En samlet visning af borgerens sundhedsoplysninger 1.5 Guide til sundhedsapps Borgerere kan i dag i Sundhedsjournalen via sundhed.dk se deres journal fra hospitalet, medicinkort, vaccinationer, laboratoriesvar, henvisninger samt log over opslag på disse oplysninger. Desuden fungerer Sundhedsjournalen som en fælles visning af patientoplysninger for sundhedspersoner i regionerne, der skal sikre sammenhæng i patientbehandling på tværs af landsdele. Sundhed.dk skal fortsat fungere som en samlet indgang for borgere til visning af sundhedsoplysninger, mens der samtidig kan udvikles andre visninger til borgerne i apps, portaler mv. For at skabe et mere fuldstændigt billede af borgerens sundhedsoplysninger både for borgeren og sundhedsfaglige er der behov for at vise relevante oplysninger også fra privathospitaler, de kommunale sundhedsaktører og praksissektoren. Der skal desuden arbejdes videre med at øge brugervenlighed i visningerne og med at forbedre forældre- og pårørendeadgang til oplysninger i Sundhedsjournalen. Initiativet er en idé og forudsætter særskilt aftale. Den hastige udvikling af sundhedsapps til smartphones og tablets giver borgere nye muligheder for at indsamle og registrere oplysninger om eget helbred, fx om motion og søvn, ligesom apps kan levere målrettet patientinformation om en sygdom. For både borgere og sundhedspersoner kan det være vanskeligt at navigere i det store udbud. Med en guide til anbefalede apps vil borgere og sundhedspersoner få et bedre overblik over sundhedsapps, der giver et værdifuldt og fagligt supplement i patientbehandlingen, kan understøtte bedre sundhed og som lever op til sikkerhedskrav om persondata. Initiativet er en idé og forudsætter særskilt aftale. I et nyt Sundhedsjournal 3.0-projekt skal der laves analyser af de enkelte delleverancer i projektet med henblik på implementering inden for projektperioden. Nogle delleverancer som fx privathospitalers opkobling er allerede nu klar til teknisk implementering. På det kommunale område gennemføres en analyse af, hvilke data det er relevant at vise via Sundhedsjournalen, og hvordan de kan udstilles på en standardiseret måde. Journaloplysninger fra lægepraksissystemer skal vises på Sundhedsjournalen, og der skal indgås aftale med private hospitaler om visning på lige fod med journaloplysninger fra offentlige hospitalers EPJ-systemer. Desuden skal der i regi af økonomiaftalerne aftales en model for investeringen i, at relevante sundhedsdata fra kommunernes EOJ-systemer vises i Sundhedsjournalen. Der skal gennemføres en analyse af tekniske, organisatoriske og eventuelle juridiske forudsætninger og muligheder for etablering af en samlet guide til sundhedsapps, som kan vises for både borgere og sundhedspersonale. Analysen skal inddrage eksisterende erfaringer fra Danmark og fra udlandet. Der skal følges op på den løsning, som foranalysen peger på og fastsættes en model for drift og vedligehold, herunder den løbende vurdering af apps. Kommunikationsindsatsen for borgere og sundhedspersoner vil desuden være et væsentligt element. 30 31
1.6 Støtteværktøjer til kræftpatienter 1.7 Digital løsning til graviditetsforløb I regi af Kræftplan IV udvikles og implementeres støtteværktøjer på hospitalerne på kræftområdet. Værktøjerne skal understøtte patienten med kræft i den fælles beslutningstagning med lægen om, hvad der er den rigtige behandling for ham eller hende, baseret på patienternes egne ønsker og behov. Det vil være en idé at se på, hvordan støtteværktøjerne kan koordineres med brugen af patientrapporterede oplysninger. Gravide får i dag en papirbåren vandrejournal, som de skal medbringe til jordemoderkonsultationer, lægebesøg og på fødegangen. Det giver udfordringer i forhold til at sikre, at de relevante oplysninger følger den gravide og kan tilgås af de sundhedspersoner, hun møder på sin vej. En digital løsning skal øge trygheden for den gravide, og de digitale sikkerhedsløsninger logning, sikker adgang m.v., som i øvrigt anvendes på sundhedsområdet vil også kunne omfatte den gravides journal. Desuden vil en digital løsning til deling af oplysningerne om den gravide kunne suppleres med løsninger til øget inddragelse af den gravide selv (PRO-data mv.) med henblik på at understøtte, at de gravides forskellige behov mødes på bedste vis. Initiativet er en idé og forudsætter særskilt aftale. Der skal udvikles digitale støtteværktøjer til patienter med brystkræft, lungekræft og endetarmskræft. Værktøjerne skal indgå i arbejdsgangene på hospitalerne og efterfølgende evaluereres. I den forbindelse vil det fx være relevant at se på, om støtteværktøjerne bør integreres i de eksisterende digitale systemer og redskaber. Der gennemføres en foranalyse af løsninger for udvikling, implementering og udbredelse af en digital løsning til graviditetsforløb, ligesom der forventet etableres en teknisk løsning, som kan bruges i praksissektoren, på hospitaler og som kan tilgås af borgeren på bl.a. sundhed.dk i forbindelse med fødselsforberedelse mv. Der skal tages stilling til en model for implementering og udbredelse af en digital løsning til graviditetsforløb i lokale fagsystemer mv. 32 33