Pædagogisk Omsorg i Vuggestuen Konklusioner fra observationer blandt de yngste i en vuggestue Thomas Gitz-Johansen, lektor, Ph.d.
Metode: Spædbarnsobservation En del af projektet: At ha det godt sammen med Pernille Juhl, Niklas Chimirri og Kim Rasmusen (RUC), støttet af BUPL Observation i én udvalgt vuggestue i gruppen med de yngste børn (ca. 6-18 måneder) Observation én time ad gangen, 1 gang om ugen/hver anden uge i ca. ét år Fokus på indlevelse i og tæt beskrivelse af: 1. Børnenes følelsesmæssige tilstande ( hvordan har de det? ) 2. Det følelsesmæssige klima i hverdagen 3. Pædagogernes følelsesmæssige omsorgsarbejde 4. Udviklingen over tid Afrapporteres i bogen: Vuggestueliv, udkommer januar 2019 på Samfundslitteratur
Omsorg, Behov og Udvikling Omsorg kan alment betragtes som en virksomhed rettet mod et andet menneske med henblik på at imødekomme dette menneskes behov og velbefindende. (Diderichsen 1991, s. 18) konstant mangelfuld omsorg vil få vidtrækkende negativ betydning for hele barnets udvikling. (Sommer 1996, s. 93)
Vuggestuebørns psykologiske / følelsesmæssige behov Tilknytning: At være sammen med tilknytningspersoner som en tryg base i hverdagen Affektregulering: At voksne varetager barnets humør og op- og nedjusterer det gennem dagen: Opmuntring, beroligelse, entusiasme, glæde, stimulering, trøst, m.m. Indlevelse: At de voksne kan forestille sig, hvad der foregår indeni barnet og tage sig af det Et afstemt samspil: At voksne indstiller deres samspil med barnet på barnets indre tilstand - ikke overgearet, ikke for lavt, ikke koldt / afkoblet Intersubjektivitet: At dele en fælles optagethed typisk i leg
Et udviklingsfremmende samvær - Særlige øjeblikke For mig er dagens bedste øjeblik, da Bastian går hen til pædagogmedhjælperen Kirsten med en lille plastikrangle. Han rækker den op til Kirsten, og vil tydeligvis have, at hun skal tage den. Kirsten tager ranglen, og lægger den oven på Bastian hoved. Det her er skægt, synes de begge to. Der går en leg i gang, hvor Kirsten lægger ranglen på Bastian hoved, og Bastian går så lidt rundt med ranglen på hovedet indtil den falder ned. Så tager Kirsten den op og lægger den på hans hoved igen. Dette er leg!, tænker jeg. De synes tydeligvis begge to, at det er sjovt, for de griner begge to. Kirsten tager også en dukke frem, og vil vist lægge den på Bastian hoved, men nu er Marie, der hænger ved siden af i hængestolen, blevet interesseret, og hun rækker ud efter dukken. Kirsten giver dukken til Marie, og de to får nu gang i en lille leg, hvor de giver dukken til hinanden. Det er tydeligvis sjovt for dem begge. Så kalder Malene på Kirsten, og legen stopper. Jeg oplever dette øjeblik som noget særligt. I det legende samspil har begge parter det sjovt, og begge parter improviserer i et fint lille samspil. Jeg kommer selv til at grine og føler mig glad og berørt af det lille optrin. Der er noget særligt ved den legende udveksling. Jeg får en oplevelse af, at glæden ved samspillet kommer af, den særlige kvalitet af leg, hvor impulser indefra bliver opfanget af den anden og improviseret videre på, legende og musisk. Man deler noget, er sammen om noget, udveksler noget. Det er åbenbart glædefyldt. Tryghed, affektregulering, intersubjektivitet, tilknytning, afstemthed!
Brugen af kroppen og stemmen Pædagogmedhjælperen Susanne ligger på en madras på gulvet med Nor oven på sig. [ ] Sophia hænger i nærheden i hængestolen, men da jeg kommer ind, begynder hun at græde. Susanne tager Sophia op af hængestolen og tager hende ned til sig. Nu ligger Susanne på madrassen på gulvet med to små børn liggende oven på sig. Sophia holder straks op med at græde, da hun kommer ned til Susanne. Susanne ligger og vugger kroppen lidt fra side til side og nynner lidt til børnene nu og da. Hun siger til de andre voksne, at hun altså lige bliver liggende, til de skal spise om lidt, for hvis hun rejser sig, så begynder børnene at græde. Nor og Sophia begynder da heller ikke at græde, mens de ligger der på Susannes krop. Tryghed, affektregulering, intersubjektivitet, tilknytning, afstemthed!
Før der er skabt tilknytning og tryghed En mor er ved at aflevere sin søn, Thorbjørn, der er begyndt i starten af februar. Thorbjørn er ca. 9 måneder, og han har været væk et par uger, fordi han har været syg. ( ) Pædagogen Betina sidder med Thorbjørn og moren. Moren giver Thorbjørn over til Betina, og Thorbjørn ser begejstret ud. Så siger moren farvel og går hen mod døren. Thorbjørn, der sidder på Betinas skød, begynder straks at græde. Moren skynder sig ud af døren. Betina begynder at prøve at trøste Thorbjørn. Hun tager ham op og vugger ham, men han er meget stor og tung af sin alder, og moren har lige fortalt, at hun har fået ondt i ryggen af at bære på ham, og han er også tung for Betina at bære på. Thorbjørn holder ikke op med at græde af at blive taget op og holdt om og vugget. Han får en sut i munden, men det hjælper heller ikke, og Betina kan ikke distrahere ham til at kigge på noget legetøj. Så beder Betina en anden voksen om at hente en barnevogn. Hun skifter Thorbjørn og sætter ham op i barnevognen, henter et stykke brød og giver brødet til Thorbjørn. Det virker heller ikke, og selvom Thorbjørn sutter på brødet bliver han ved med at græde. Betina putter den grædende Thorbjørn med en dyne. Hun vugger barnevognen og rækker en hånd ned til han hoved. Thorbjørn stopper med at græde. Den magiske hånd, siger Betina, men så begynder Thorbjørn at græde igen. Thorbjørns gråd er rå i betydningen af noget helt primitivt og basalt. Det giver mig en følelse af: Mor er væk, jeg kan ikke holde det ud. Basale separationsfølelser. Måske en slags desperation. Betina kører barnevognen ud af rummet. Lidt efter ser jeg barnevognen stå udenfor med Thorbjørn, der sover i den.
Omsorg i en hverdag under pres Da jeg kommer i dag, er de voksne Dorthe og Betina på stuen sammen med Amalie, Janne, Lisa og Alicia. Marie og Rasmus sover. Dorthe og Betina virker begge rigtig, rigtig trætte. Det har været en hård uge, siger de. Dels er der en del nye og små, som stadig græder meget. Dels er det ferie, så meget af personalet er væk, og så har der været rigtig mange sygemeldt. ( ) En anden pædagog fortæller mig, at hun ikke har haft noget at give af til sine egne børn, når hun er kommet hjem fra arbejde denne uge. Når hun er kommet hjem, kan hun stadig høre barnegråd i ørerne, og hun står og vugger en barnevogn frem og tilbage, selv når der hverken er børn eller barnevogn. Hun siger at det er hårdt at gå hjem med følelsen af, at man har givet alt hvad man har på arbejdet, og alligevel har man svigtet børnene. De har brug for en masse kys og kærlighed, siger hun, men når der er børn, der skal skiftes, mad der skal serveres, børn der skal mades, madrester, der skal fejes op, og så har køkkenmanden fri i dag, så er der bare ikke tid eller overskud at give til børnene. ( ) Betina taler om, at der snart stater en ny lille dreng på stuen Niels. Jeg fornemmer en bekymring i deres stemmer, når de taler om ham. Dels skulle der være nogle udfordringer med ham, og dels er de allerede kørt helt trætte af nye små børn.
Cirkler af Omsorg Samfundsmæssige/politiske/økonomiske betingelser Institution og ledelse Pædagogfællesskab Pædagog Barn/Børn Hvis jeg bliver stresset, ender det i barnet. (Dorthe, pædagog, under workshop)
Et omsorgsfuldt og udviklingsstøttende miljø: Orienteret mod børns og voksnes behov Et relativt kravfrit miljø, der er orienteret mod at opfange børns forskellige og skiftende behov. Et roligt miljø uden stress. Et miljø med glade og rolige voksne med overskud at give af. Stabile tilknytningspersoner, der er tilgængelige og som ikke er syge for ofte eller må flytte stue og som har tid til det enkelte barn. Støtte til og anerkendelse af det meget krævende arbejde, som omsorg i vuggestuen er. Støtte fra en faglighed, der forstår småbørns og deres omsorgsgiveres behov og udfordringer, og som kan hjælpe og vejlede på en omsorgsfuld og støttende måde.
Personalets muligheder for egenomsorg - citater fra workshop om at ha det godt i dagtilbud At drikke kaffe er for mig blevet synonym med ladhed. I en periode føler vi, at vi ikke må drikke kaffe. (pædagog) Vi må ikke stå og snakke med hinanden. Vi skal hele tiden snakke med børnene. (leder) Det er en udfordring, at vi hele tiden bliver vurderet af forældrene, der komme på samme tidspunkt hver dag. (pædagog) Det er hele den offentlige sektor, der har fokus på præstation. Med den mistro, bliver det man yder bare mindre. (leder)
Et manglende fokus på det væsentlige Når vi på ledelsesplan taler om kerneopgaven, så taler vi om læring. Mellem os pædagoger og på institutionen, kan vi godt tale om os som mennesker, men vi kan ikke tale om det videre ud, og der føler vi os klemt. (leder) Hvis vi ikke fortæller om, hvad rækkefølgen er i, hvad der er vigtigst, så kommer der til at stå læreplaner over det hele. Vi har fuldstændig glemt det helt basale. (pædagog) Vi har et fag, hvor det er svært at forklare hvad vi laver af det uhåndgribelige. (pædagog) Lige nu er der fokus på sprogscreening, så jeg skal sørge for, at børnene kan præstere bedre på sprogscreeninger, men det koster et andet sted. I det er der børn, der tabes totalt. (leder) Fra workshops med daginstitutionspersonale