Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG)



Relaterede dokumenter
Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer

Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

FHM 4427/8 Egehoved, Alrø

EBM 814, Ørupgård. Moesgård Museum. Arkæobotanisk undersøgelse af. EBM 814, Ørupgård. Peter Hambro Mikkelsen

EBM 257, Gåsehagevraget

Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre

Stinesmindevraget. Rapport vedr. besigtigelse af. Stinesmindevraget. Jesper Frederiksen og Claus Skriver

KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932)

HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

KHM 1400, Fuglsøgård Mose

SMS 654, Hellegård. Moesgård Museum. Arkæobotanisk gennemgang af materiale fra brandgrave, dateret til omkring 500 f.kr. Peter Hambro Mikkelsen

THY 3759, Grydehøj. Moesgård Museum. Forkullet materiale i gravhøj fra Enkeltgravskulturen. Peter Hambro Mikkelsen

TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355)

FHM 4201, Skt. Clemensborg

ASR 1710, Østertoften

MOE 00373, Krogen (FHM 4296/2136)

SIM 8/2000, Sejs Snævringen (FHM 4427/9, RAS P3772/00)

Pattedyr og fugl fra middelalderens Randers, FHM 4296/118

OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188)

EBM 257, Gåsehagevraget

FHM 4648, Anholt. Moesgård Museum. Marinarkæologisk undersøgelse af Anholt Nordstrands vrag. Jesper Frederiksen og Claus Skriver ANTIK VARISK AFDELING

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Tyndtlagskromatografi og gaskromatografi

Måling af ledningsevne: Hvordan og hvad skal man være opmærksom på?

FHM 4534, Bytoften. Moesgård Museum. Arkæobotanisk undersøgelse af formodet hørbearbejdningsgrube. Peter Mose Jensen

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

Undervisningsbeskrivelse

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Identifikation af aminosyre

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

FHM 4951, Rummelihul I (FHM 4296/606)

Analyse af benzoxazinoider i brød

Undervisningsbeskrivelse

VKH 7403/1, Brendstrupvej (FHM 4296/1707)

Undervisningsbeskrivelse

Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

KEMI C. Videooversigt

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Sommer 2019 Institution Horsens HF og VUC.

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Undervisningsbeskrivelse

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, Projekt Vandløb

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

1 Ioner og ionforbindelser

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor

Eksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand

THY 6115, Lodbjerg Fyr (FHM 4296/1221)

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Grundstoffer og det periodiske system

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen

10. juni 2016 Kemi C 325

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE

Undervisningsbeskrivelse

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s /9-2008/OV

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Salte, Syre og Baser

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.

Fra spild til penge brug enzymer

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus

Intra- og intermolekylære bindinger.

Undervisningsbeskrivelse

2 X 2 = gennemsnitligt indhold af aktivt stof i én tablet fra et glas med 200 tabletter

OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252)

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

REOLER I BAMBUS HOLDBART HÅNDVÆRK

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Transkript:

Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG) HOECHST AKTIENGESELLSCHAFT, FRANKFURT (MAIN), 1976 Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Inge Gry Hyldkrog KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 12 2002

Undersøgelser på polyethylenglykol (PEG) Jesper Frederiksen og Inge Gry Hyldkrog Indholdsfortegnelse Problemformulering 1. Standardrække Rf-værdier og pletlængder af standardrække. Rene PEG-stoffer uden påvirkning fra opvarmning, tørring, syre, ioner og elektrisk spænding. 2. Varmepåvirkning Rf-værdier og pletlængder af standarder. PEG-4000, 2000, 400 efter opløsning og tørring i ovn ved 80 C. PEG-4000, 2000, 400 efter opløsning, men uden opvarmning og tørret ved stuetemperatur. PEG-4000, 2000, 400 rene ubehandlede stoffer. PEG-2000 under påvirkning af forskellige varmegrader 0-100 C og tørret ved stuetemperatur. 3. Syrepåvirkning Rf-værdier og pletlængder af standard. PEG-2000 under påvirkning af forsk. konc. syre. 0-10%, 15% og 20%. 4. Ion- og spændingspåvirkning Rf-værdier og pletlængder af standarder. PEG-4000, 2000, 400 under påvirkning af iongenerator. 5. Laboratoriestyret kontrolforsøg Tidskontrol af PEG-2000-opløsning fra laboratoriet. Under påvirkning af opvarmning, 1-1,5% eddikesyre (80%), og hhv. tørring ved 80 C og tørring ved stuetemperatur. 6. Processkontrol Kontrol af PEG-2000-opløsninger fra kar. Koncentrationsbestemmelse og nedbrydning. Konklusion 1

Problemformulering For at imprægnere arkæologisk-vanddrukkent træ, benyttes polyethylenglykol (PEG)-2000. Dette foregår i store væskefyldte kar ved ca. 35-40 C. På grund af temperaturen og de store mængder kulhydrater har dette sted de ideelle levebetingelser for mikroorganismer. For at hindre denne vækst, som er skadelig for træet, bliver der brugt en iongenerator, der udskiller kobber- og sølvioner over et elektrisk felt. Disse ioner nedbryder mikroorganismernes cellevæg. Dette har i praksis vist sig ikke at være tilstrækkeligt, hvorfor der forsøgsmæssigt er tilsat eddikesyre 80%. Fortyndet i karrene til en koncentration på ca. 1-1,5%. Dette skulle så, pga. den lave ph ca. 4, hindre mikroorganismevækst. Da det har været usikkert, om alle disse tiltag har nogen nedbrydende effekt på selve PEG-molekylerne, kører der en række forsøg for at afdække dette spørgsmål. For at undersøge de forskellige påvirkninger, såsom varme, elektrisk spænding, kobber- og sølvioner, eddikesyre og konserveringstid, er der kørt en forsøgsrække med rene, ubrugte standardstoffer. Der er samtidig kørt en kontrolrække over selve processen i konserveringskarrene, hvor den samlede påvirkning sker i praksis. Undersøgelsesmetoderne, der er brugt, er: Refraktometri og tørstofbestemmelse til kontrol af PEG-koncentra tionen, og Tyndtlagschromatografi (TLC) til kontrol af molekylenedbrydningen. 2

KAP. 1 Standardrække For at have et sammenligningsgrundlag til de øvrige forsøg er der lavet en standardrække på rene stoffer uden påvirkning fra opvarmning, tørring, syre og ioner: PEG-400, 600, 800, 1000, 1500, 2000, 3000 og 4000, som er opløst i demineraliseret vand ved stuetemperatur, er derefter påsat kiselgelplader til tyndtlagschromatografi (TLC). Derved kan man bestemme Rf-værdierne (relativ vandringslængde) og pletlængder. Resultater PEG 400 600 800 1000 1500 Rf-værdi 0,78-0,80 0,74-0,76 0,72-0,75 0,69-0,71 0,63-0,67 Gennemsnit* 0,79 0,75 0,74 0,70 0,65 Pletlængde, mm 8 4 12 13-14 16 Gennemsnit** 8 4 12 14 16 PEG 2000 3000 4000 Blanding Rf-værdi 0,56-0,59 0,46-0,52 0,37-0,43 0,68-0,70 Gennemsnit* 0,58 0,49 0,40 0,69 Pletlængde, mm 17-18 17-21 17-22 36-37 Gennemsnit** 17 19 20 37 Ca. værdier: Væskefrontens vandringslængde = (57-60) 59 mm ± 3 mm. * Gennemsnitsværdi ± 0,03. ** Gennemsnitsværdi ± 3 mm. Se kurve på bilag. Beregning af Rf-værdi = vandringslængde prøve (fra øverste kant) vandringslængde mobil fase Delkonklusion Standardrækken har tydelige og afgrænsede størrelser for hvert stof (se kurve), men som det også ses (se skema), er afvigelsen på de enkelte resultater for høje til præcise målinger/forsøg: Rf-værdi afvigelse = ± 0,03 0,06/Rf-værdi. Pletlængdeafvigelse = ± 3mm 6 mm/pletlængde. 3

Rf-værdier og pletlængder af standardrække (Kap. 1) Prøver afsat tre gange og angiver afvigelser indenfor det enkelte stof. 4

KAP. 2 Varmepåvirkning For at undersøge om opvarmning har en nedbrydende effekt på PEGmolekylerne, er der lavet en standardrække på rene stoffer: PEG-4000, 2000, 400 efter opløsning og tørring i ovn ved 80 C. PEG-4000, 2000, 400 efter opløsning, men uden opvarmning og tørret ved stuetemperatur. PEG-4000, 2000, 400 rene ubehandlede stoffer. PEG-2000 under påvirkning af forskellige varmegrader fra 0-100 C og tørret ved stuetemperatur. Derefter påsat TLC-plader til sammenligning med standardrækken. Resultater Gennemsnitlig Rf-værdi og pletlængde af standardstoffer tørret ved hhv. 80 C og 20 C, ± 0,03 og 3mm: Gennemsnit* St. række** Ubehandlet Koldtørret Ovntørret PEG 4000 PEG 2000 PEG 400 PEG Blanding Rf-værdi 0,40 0,43 0,57 0,70 Pletlængde, mm 20 19 26 35 Rf-værdi 0,58 0,59 0,62 0,69 Pletlængde, mm 17 17 17 23 Rf-værdi 0,79 0,76 0,79 0,72 Pletlængde, mm 8 7 7 7 Rf-værdi 0,69 0,73 0,73 0,77 Pletlængde, mm 37 33 35 39 * Gennemsnit ± 0,03 og 3 mm. ** Standardrækkens værdier er fra Kap. 1. Se kurve på bilag. PEG-4000 rent. Svag opdeling i PEG-4000 og 2000. PEG-blanding rent. Kun opdelt i PEG-2000 og 400. PEG-4000 tørret v. 80 C. Tydelig opdeling i PEG-4000 og 2000. PEG-blanding ovntørret. Tydelig opdeling i PEG-4000, 2000 og 400. PEG-opløsning ovntørret. Tydelig fraktionering/nedbrydning af både PEG-4000, 2000, 400 og blandingen. 5

Gennemsnitlig Rf-værdi og pletlængde af standardstof opvarmet fra 0-100 C, ± 0,03 og 3 mm: Temperatur Rf-værdi Pletlængde, mm 5 C 0,60 16 10 C 0,60 16 15 C 0,60 16 20 C 0,62 17 25 C 0,63 17 30 C 0,63 17 35 C 0,63 17 40 C 0,63 17 45 C 0,62 17 50 C 0,62 17 55 C 0,62 17 60 C 0,62 16 65 C 0,61 16 70 C 0,61 16 75 C 0,63 16 80 C 0,63 17 85 C 0,64 17 90 C 0,64 18 95 C 0,62 17 100 C 0,62 17 Delkonklusion Som det ses af kurverne for de enkelte PEG-stoffer, er der en klar nedbrydning af PEG-opløsningernes molekyler, når de ovntørres ved 80 C. Det kan også ses, at bare det at opløse stoffet og gentørre det har haft en nedbrydende effekt i forhold til det rene ubehandlede stof. Hvor PEG- 4000 har den tydeligste nedbrydningsgrad. Opvarmningsforsøget mislykkedes, som det ses af skemaet. Der skal bruges en længere opvarmningsperiode, da de afsatte 10 min. ikke er nok tid til, at en nedbrydning kan nå at ske. 6

Rf-værdier og pletlængder af standardrække (Kap. 2) 7

Rf-værdier og pletlængder af standardrække (Kap. 2, fortsat) 8

KAP. 3 Syrepåvirkning For at undersøge om eddikesyre har nogen nedbrydende effekt på PEGmolekylerne, er der lavet en række PEG-2000 prøver (rent stof) i forskellige koncentrationer eddikesyre opløsning: 1%, 2%, 3%, 4%, 5%, 6%, 7%, 8%, 9%, 10%, 15% og 20%. De er derefter påsat TLC-plader til sammenligning med standardrækken. Resultater Gennemsnitlig Rf-værdi og pletlængde af PEG-2000 påvirket af forskellige syrekoncentrationer, ± 0,03 og 3mm: Syrekonc. 1% 2% 3% 4% 5% 6% Rf-værdi 0,59 0,59 0,59 0,59 0,59 0,59 Pletlængde 16 16 16 16 16 16 Syrekonc. 7% 8% 9% 10% 15% 20% Rf-værdi 0,59 0,59 0,59 0,59 0,59 0,59 Pletlængde 16 16 15 16 16 16 Se kurve 1 på bilag. Gennemsnitlig Rf-værdi og pletlængde af PEG-2000 pr. forsøg (datoer hvor prøver er udtaget af opløsningerne), ± 0,03 og 3mm: Forsøg 28/8 29/8 4/9 11/9 1/10 11/11 Gennemsnit Rf-værdi 0,57 0,59 0,58 0,60 0,59 0,62 0,59 Pletlængde 16 15 16 17 15 16 16 Se kurve 2 på bilag. Delkonklusion Som det ses af resultaterne, er der ingen nedbrydning af betydning, selv ikke i de høje syrekoncentrationer. De forskellige opløsningers ph: Demineraliseret vand: 4 Postevand: 7 80% Eddikesyre: 1 1-20% Eddikesyre: 2-3 Rent, smeltet PEG-4000, 2000, 400 og blanding: 5 PEG opløst i dem. vand: 4-4,5 PEG opløst i postevand: 6 PEG tørret og genopløst i dem. vand: 3-4 PEG-opløsning fra laboratoriet: 4,5 PEG-opløsninger fra imprægneringskar: 4 9

Rf-værdier og pletlængder af standardrække (Kap. 3) Kurve 1 Kurve 2 10

KAP. 4 Ion- og spændingspåvirkning For at undersøge om iongeneratoren (elektrisk spænding, kobber- og sølvioner) har nogen nedbrydende effekt på PEG-molekylerne, er der lavet en standardrække på rene stoffer, PEG-4000, 2000 og 400, opløst i en vandprøve, hvori iongeneratoren har kørt en vis tid. De er derefter påsat TLC-plader til sammenligning med standardrækken. Resultater Dette forsøg er ikke kørt, da resultaterne fra opløsningerne i karrene (Kap. 6) viser sig ikke at have nogen påvirkning fra iongeneratoren. Derudover ville mængden af opløsninger, der skulle bruges til forsøget, blive for store, da der skal en hel del opløsning til for at kunne få iongeneratoren til at køre. 11

KAP. 5 Laboratoriestyret kontrolforsøg Der er foretaget en tidskontrol af en PEG-opløsning, der er opstillet under kontrollerede forsøgsbetingelser i laboratoriet: 50% PEG-2000, 1-1,5% eddikesyre(80%), 72 C varmepåvirkning, 2 gange tørring ved 80 C samt tørring ved stuetemperatur. Under processen foretages der bestemmelse af nedbrydningsgrad pr. tid. Resultater Rf-værdier (± 0,03) af den laboratoriekontrollerede PEG-opløsning: Opløsning 1. dag 2. uge 4. uge 6. uge 8. uge 10. uge 1. ovntørring 0,68 0,65 0,67 0,72 0,71 0,74 2. ovntørring 0,64 0,69 0,69 0,71 0,71 0,70 Tørret v. 20 C - - - - - - Opløsning 12. uge 14. uge 16. uge 18. uge 20. uge 1. ovntørring 0,75 - - - - 2. ovntørring 0,71 0,75 - - - Tørret v. 20 C - 0,86 0,88 0,88 0,86 Pletlængder (i mm ± 3 mm) af den laboratoriekontrollerede PEG-opløsning: Opløsning 1. dag 2. uge 4. uge 6. uge 8. uge 10. uge 1. ovntørring 24 20 21 24 30 29 2. ovntørring 23 24 23 24 27 25 Tørret v. 20 C - - - - - - Opløsning 12. uge 14. uge 16. uge 18. uge 20. uge 1. ovntørring 29 - - - - 2. ovntørring 27 27 - - - Tørret v. 20 C - 33 33 34 33 Se kurver på bilag. Delkonklusion Da der i dette forsøg er for mange parametre på samme tid, er det svært at udlede nogen endelig konklusion. Det er tydeligt, at der sker en nedbrydning allerede fra starten, og det skyldes den kraftige varme (80 C) fra ovntørringen. Men det ses, at også de prøver, der er udtaget og tørret ved stuetemperatur, er kraftigt nedbrudt. Og det skyldes sandsynligvis den alt for høje varmepåvirkning (72 C) fra varmepladen. 12

Tidskontrol af opløsning fra laboratoriet (Kap. 5) 13

KAP. 6 Proceskontrol Der er foretaget en tidskontrol af PEG-opløsningerne i konserveringskarrene under hele procesforløbet (normale betingelser): Fra 0% til ca.45% PEG-2000 koncentration, 1-1,5% eddikesyre og 35-40 C varmepåvirkning. Under processen foretages der koncentrationsbestemmelse og nedbrydningsgrad pr. tid. Resultater Resultater fra det lille plast-imprægneringskar i maskinhuset (ved 36 C): 16.05-97 Opstart 11.06-97 (33,0-35,5%) 34,5% 11.07-97 (34,5-37,5%) 36,0% 08.08-97 (42,5-47,0%) 44,5% 10.09-97 (42,5-46,5%) 44,5% 08.10-97 (42,5-47,0%) 44,5% Rf-værdier og pletlængder ± 0,03 og 3mm: Dato 11.06 11.07 08.08 10.09 08.10 Rf-værdi 0,58 0,57 0,57 0,58 0,58 Pletlængde, mm 16 16 16 16 17 Se kurve 1 på bilag. Resultater fra kobberkarret i frysetørringshallen (ved 38 C): 12.06-97 1. opstart 09.07-97 2. opstart, pga. uheld 11.07-97 (15,5-17,0%) 16,0% 22.07-97 3. opstart, pga. uheld 08.08-97 (23,5-25,5%) 24,5% 10.09-97 (34,5-37,0%) 36,0% 08.10-97 (39,0-42,0%) 40,5% 10.11-97 (42,0-46,5%) 44,5% 16.12-97 (42,5-47,0%) 45,0% 12.01-98 (42,5-47,0%) 45,0% 09.02-98 (42,5-47,0%) 45,0% Rf-værdier og pletlængder ± 0,03 og 3 mm: Dato 11.07 08.08 10.09 08.10 10.11 16.12 12.01 09.02 Rf-værdi 0,58 0,59 0,59 0,59 0,60 0,59 0,59 0,58 Pletlængde, mm 16 17 16 17 17 17 17 16 Se kurve 2 på bilag. Delkonklusion Som det ses, er der ikke sket nogen nedbrydning af betydning af molekylerne i PEG-opløsningerne i karrene. 14

Kontrol af opløsninger fra kar (Kap. 6) Kurve 1 Kurve 2 15

Konklusion Usikkerheden på resultaterne er afhængig af de små mængder, der bliver benyttet i metoden samt metodens unøjagtighed. Og selv om den relative vandringslængde, Rf-værdien, skulle tage højde for dette, er resultaterne stadig påvirket af: Forskelle i eluentsammensætning og anvendt mængde pr. forsøg. Forsøgstidsforskelle. Prøvekoncentration og påsat mængde pr. forsøg. Prøvesammensætning. Den samlede konklusion af de kørte forsøg er: Standardrækken har tydelige og afgrænsede størrelser for hvert stof, men på grund af metodeusikkerheden har forsøgene et relativt stort usikkerhedsinterval: Rf-værdi, usikkerhedsinterval = ± 0,03 0,06/Rf-værdi. Pletlængde, usikkerhedsinterval = ± 3 mm 6 mm/pletlængde, som gør, at afvigelsen på de enkelte resultater er for høje til præcise målinger/forsøg. Tyndtlagschromatografi kan dog bruges som vejledende metode til undersøgelse af, hvilket PEG-molekyle der er i brug, og om der er sket en nedbrydning eller ikke. Det kan dog konkluderes, at hverken påvirkning fra eddikesyre eller ion- og spændingspåvirkning fra iongeneratoren har nogen betydning for PEG-nedbrydningen. Den eneste parameter, der nedbryder PEG-molekylerne, er kraftig varmepåvirkning i en længere periode. Og af proceskontrollen af opløsningerne i karrene kan det ses, at temperaturen mindst skal være over 45 C. 16

Rapporterne fra Moesgårds konserverings- og naturvidenskabelig afdeling fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk genstandsmateriale. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt arkæozoologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgaard Museums hjemmeside. Eftertryk med kildeangivelse tilladt. 17