Dato: 28-08-2017 Sagsnr.: 2017-412-00305 Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelse i service system design Studienævn for Medieteknologi Skole for Informations- og Kommunikationsteknologi Det Tekniske Fakultet for IT og Design Aalborg Universitet
Indledning: Kandidat i service system design Kort præsentation af uddannelsen Servicedesign handler om planlægning og organisering af mennesker, infrastruktur, kommunikation, medier og dele af services, hvor formålet er at forbedre kvaliteten samt interaktionen mellem serviceudbyder og kunde. Kandidatuddannelsen i service system design adresserer behovet for ekspertise i servicedesign i moderne samfund, hvor services i stigende grad udgør en stor del af økonomien. På uddannelsen opnår de studerende tekniske, konceptuelle og metodologiske kompetencer inden for Informationsteknologi (indsigt i programmering og organisering af komplekse it-systemer), sociale og brugerrelaterede kompetencer (forståelse af brugernes behov og evnen til at identificere dem samt involvere dem i designet af servicesystemet), design (evnen til at foreslå innovative kombinationer og løsninger) samt organisation og strategi (forståelse af den rolle, servicedesign spiller og de muligheder, det giver). Kandidater i service system design bidrager med at dække behovet for efterspørgslen af servicedesignere i rejse-, sundheds-, bank-, finans- og detailsektoren samt inden for informationsservice generelt. En afgørende nøgle til succes i disse sektorer er måden, hvorpå services er designet og organiseret, kvaliteten af interaktionen mellem brugeren og servicen samt brugernes oplevelse af servicen. Uddannelsen udbydes på engelsk og rekrutterer bachelorer fra ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser inden for blandt andet medialogi, teknoantropologi, interaktionsdesign, oplevelsesteknologi, it, kommunikationsog medieteknologi, arkitektur og design, etc. Hovedparten (77 %) af de optagne studerende har bacheloruddannelser fra udenlandske eller andre danske universiteter. I alt er der siden uddannelsens opstart (dvs. i perioden 2014-2016) dimitteret 27 kandidater fra uddannelsen. Uddannelsen blev selvevalueret første gang i 2014, og der er siden blevet arbejdet med implementeringen af den selvevalueringshandlingsplan, som evalueringen resulterede i. Den version af handlingsplanen, der gælder for 2017, er vedlagt som bilag 3.1. Uddannelsens studieordning: http://www.sict.aau.dk/digitalassets/275/275237_cand-scient-service-system-design.pdf Uddannelsens opbygning Semester Module ECTS Assessment Exam 1st Services as Interaction 15 7-point scale Internal User Experience Design for Service Interaction Designing Product Service Systems 5 7- point scale Internal 5 7-point scale Internal Programming for Services 5 7-point scale Internal 2nd Services as Systems 15 7-point scale External Computing Infrastructure Management User Participation and 5 7-point scale Internal 5 7-point scale Internal Social Innovation Services Representation and Prototyping 5 Pass/fail Internal 3rd Choose one of the following options: a) Project in Collaboration 2
with a Company and 1 course 25 Pass/fail Internal b) Theoretical Elaboration of a Topic or a Case and 1 course Strategy and Business in Services 25 7-point scale Internal 5 7-point scale Internal 4th Master s Thesis 30 Possibly 55 Total 120 7-point scale External 3
Introduktion til selvevalueringskonceptet Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 4
Selvevalueringsrapporten er opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Bilag 3.2 indeholder generelle bemærkninger samt ansvarsfordeling i forhold til udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten. 5
Indhold Indledning: Kandidat i service system design...2 Uddannelsens opbygning...2 Opsummering: Kandidatuddannelse i service system design...8 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter...8 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans...8 Oversigt over nøgletal for kandidat i service system design...9 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport)... 11 Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? (tabel 2 og 3)... 11 Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? (tabel 4 og 5)... 11 Spørgsmål 1.3: Hvordan har studietiden udviklet sig de seneste fem år? (tabel 6 og 7)... 12 Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? (tabel 8)... 12 Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod?... 12 Samlet vurdering af uddannelsens nøgletal for kvalitet... 12 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb... 13 Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau?... 13 Spørgsmål 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål)... 13 Alle uddannelsens moduler findes passende repræsenteret i kompetenceprofilen og omvendt.... 15 Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser?... 15 Ikke relevant for kandidatuddannelsen i service system design.... 15 Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet?... 15 Spørgsmål 2.5: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 15 Samlet vurdering af kvaliteten af uddannelsens opbygning og forløb... 15 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet... 16 Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 16 Spørgsmål 3.2: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 16 Spørgsmål 3.3: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 16 Samlet vurdering af kvaliteten af undervisningens og studiemiljøets kvalitet... 16 Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer... 17 6
Spørgsmål 4.1: Er uddannelsen tilknyttet relevante forskningsmiljøer og undervisere?... 17 Spørgsmål 4.2: Er uddannelsen tilknyttet aktive forskningsmiljøer?... 18 Spørgsmål 4.3: Varetages undervisningen af aktive forskere? (tabel 9)... 18 Spørgsmål 4.4: Har de studerende mulighed for kontakt til aktive forskere? (tabel 10)... 19 Spørgsmål 4.5: Har der været særlige udfordringer i forbindelse med bemandingsplanlægningen i forhold til at sikre uddannelsens forskningsbasering?... 19 Samlet vurdering af kvaliteten af uddannelsens forskningsdækning og -miljøer... 19 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling... 20 Spørgsmål 5.1: I hvilken grad vurderes uddannelsens undervisere at have de pædagogiske kompetencer, som er nødvendige for at kunne varetage den pædagogiske del af undervisningen?... 20 Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at medarbejderne regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling?... 20 Samlet vurdering af kvaliteten af undervisernes pædagogiske kompetencer... 20 Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans... 21 Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse?... 21 Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse?... 21 Samlet vurdering af uddannelsens relevans pba. nøgletal for relevans... 21 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender... 22 Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 22 Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 22 Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet... 23 Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 23 Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 23 Samlet vurdering af uddannelsens relevans pba. samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet... 23 7
Opsummering: Kandidatuddannelse i service system design Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 1 nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 1: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for kvalitet Optaget på uddannelsen bør måske reduceres fra 50 til 40 studerende om året Tabel 2 og 3 samt redegørelse under spgm. 1.1 1. Nøgletal for kvalitet Frafaldet på uddannelsen er højt Tabel 4 og 5 samt redegørelse under spgm. 1.2 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Studieledelsen vurderer, at kandidatuddannelsen i service system design har udfordringer med relativt højt frafald (både i løbet af første studieår og på normeret tid plus 1 år), som dog synes aftagende. Frafaldsandelene giver også udslag i forholdsvist lave gennemførselsandele på normeret tid plus 1 år). Det er vurderingen, at studienævnet og instituttet har opmærksomhed på udfordringen og enten allerede har iværksat eller er i færd med at iværksætte tiltag, som adresserer denne udfordring. Optaget på uddannelsen har været i kraftig vækst, og der har været udfordringer med tilstrækkeligt stor VIP-dækning på uddannelsen, men denne udfordring vurderes at være blevet løst. Der er dog fortsat tale om et lille forskningsmiljø, hvor der fortsat skal være fokus på opbygning af miljøet. Bortset fra udfordringen med det relativt høje frafald, vurderes det på tværs af kvalitetsområderne, at uddannelsens kvalitet og relevans er tilfredsstillende. Der er indført adgangsbegrænsning på 50 studerende 3, nøgletallene for forskningsdækning overholder fakultetets grænseværdier, de studerende kommer hurtigt igennem uddannelsen (med 0,14 måneders gennemsnitlig overskridelse af de normerede studietid) og består i tilfredsstilende grad det forventelige, hvorfor uddannelsen har en høj effektivitet målt som optjente STÅ pr. ressourceudløsende studerende. Med den stigende betydning af service, som en afgørende konkurrenceparameter i mange sektorer, samt den markante teknologiske udvikling, vurderes kandidatuddannelsen i service system design at have betydelige udviklingsmuligheder, ligesom den også på længere sigt vil adressere et behov for højtuddannede med kompetencer inden for servicedesign på det danske arbejdsmarked. Den strategiske udvikling af uddannelsen vil ske i samarbejde med aftagerrepræsentanter og det løbende erhvervssamarbejde, der finder sted på uddannelsen, herunder ikke mindst på uddannelsens 3. semester, hvor de studerende typisk er i projektorienterede forløb hos virksomheder. 3 Adgangsbegrænsningen forventes strammet til 40 studerende fra og med optaget i 2018. 8
Oversigt over nøgletal for kandidat i service system design Kvalitetsindikatorerne (rød, gul og grøn) er angivet på baggrund af fakultetets fastsatte grænseværdier for de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser og angiver hvornår bestemte forhold kræver analyse og evt. handling. Grænseværdien er angivet for de seneste tre år. Et samlet overblik over fakultetets grænseværdier kan ses i bilag 3.3. Redegørelser vedr. de enkelte nøgletal indgår under de enkelte kvalitetsområder. Tabel 2: Optag Antal optagne studerende med en startdato i intervallet den 1.10 til den 30.9 i de pågældende år. Tabel 3: Bestand Antal samlede studerende, som er indskrevet på uddannelsen den 1.10 i det pågældende år. Intern Ekstern Total 2012 2013 2014 2015 2016 11/12 1 8 9 9 16 38 49 79 12/13 0 11 11 13/14 7 18 25 14/15 8 19 27 15/16 4 45 49 Tabel 4: Frafald første studieår Procentandel af studerende optaget i februar (og som var indskrevet pr. 1.3) eller optaget i september (og som var indskrevet pr. 1.10), der ikke er indskrevet på samme studienævn per 1.3 året efter (for februarstartere) eller 1.10 året efter (for septemberstartere), enten fordi de har skiftet studienævn (herunder fakultet) eller er ophørt på Aalborg Universitet. Tabel 5: Frafald norm. tid + 1 år Antal og andel optagne studerende på Aalborg Universitet et givent år, der efter normeret tid plus 1 år hverken er dimitteret på samme studienævn eller er aktive på samme studienævn (dvs. enten har skiftet studienævn eller er ophørt på Aalborg Universitet inden for normeret tid plus 1 år). Startår Antal Andel Startår Antal Andel 2011 - - 2009 - - 2012 6 66,7% 2010 - - 2013 1 9,1% 2011 - - 2014 3 12,0% 2012 7 77,8% 2015 4 14,8% 2013 3 27,3% Tabel 6: Overskridelse af normeret studietid For hvert individ findes overskridelsen af normeret studietid ved at trække studietiden fra den normerede studietid. Herefter beregnes den gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid i måneder. Der tages udgangspunkt i dimittender i perioden den 1. oktober året før til den 30. september i året efter, som ikke har fået studiestartmerit. Tabel 7: Gennemførelse normeret tid + 1 år Antal og andel optagne studerende på Aalborg Universitet, som har gennemført en uddannelse indenfor samme studienævn på normeret tid plus 1 år. 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 Dim. År Antal Andel Mdr. Dim. Mdr. Dim. Mdr. Dim. Mdr. Dim. Mdr. Dim. 2009 - - - - - - 2,56 1 1,69 9 0,14 14 2010 - - 2011 - - 2012 2 22,2% 2013 8 72,7% 9
Tabel 8: Effektivitet Antal producerede STÅ på uddannelsen i perioden den 1.9 31.8 i opgørelsesåret divideret med antal ressourceudløsende studerende i samme periode. 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff. - - - 3,17 7 0,45 10,66 13 0,82 29,25 31 0,94 42,00 47 0,89 Tabel 9: VIP/DVIP Tabel 10: STÅ/VIP Tabel 11: Stud/VIP Angivelse af hvor mange VIP 4 - og DVIP 5 -årsværk, der er leveret til uddannelsen det senest afsluttende studieår. Dvs. den arbejdstid, opgjort i årsværk, som omfatter vejledning, forberedelse, undervisningsadministration og eksamination. Antal studenterårsværk (årselever for master-uddannelser) i forhold til antal VIP-årsværk - dvs. antal producerede STÅ på uddannelsen pr. 1.9 det pågældende år i forhold til antal VIPundervisnings-årsværk, som indgår ved opgørelse af VIP/DVIP-ratioen. Antal ressourceudløsende studerende (betalende studerende for masteruddannelser) i forhold til antal VIP. Skal opgøres som antal ressourceudløsende studerende på uddannelsen pr. 1.10. det pågældende år i forhold til antal VIP, der underviser på uddannelsen i det pågældende år. 2015/16 2015/16 2015/16 VIP-årsværk 2,45 STÅ 42,0 Antal stud. 47 DVIP-årsværk 0,10 VIP-årsværk 2,45 Antal VIP 18 VIP/DVIP-ratio 25,64 STÅ/VIP-ratio 17,14 Stud/VIP-ratio 2,61 I bilag 3.4 (Nøgletal SE-rapport vedr. service system design) findes en beregning af tallene i tabel 9, 10 og 11. Tabel 12: Ledighed (4.-7. kvartal) Gennemsnitlig ledighed i 4. 7. kvartal efter dimissionen. Ledigheden er angivet som gennemsnittet for perioden. År Dim. Ledig(4.- 7. kvar.) 2010/11 - - * 2011/12 - -* 2012/13 - - * *Der findes indtil videre kun data for ledigheden for dimittendårgang 2014/2015, og der er kun opgjort 1.-2. kvartal. Dermed er der ikke tal for den gennemsnitlige ledighed i 4.-7. kvartal efter kandidaternes dimission. 4 VIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Professor med særlige opgaver, professor, forsknings professor, gæsteprofessor, klinisk professor, docent, lektor, forskningslektor (inkl. lektorvikar), gæstelektor, adjunkt, forskningsadjunkt, senior rådgiver, studielektor, studieadjunkt, amanuensis, forskningsassistent, udenlandsk lektor (normalt af de udenlandske myndigheder iht. særlig aftale, normalt tidsbegrænset), undervisningsadjunkt, forsker, seniorforsker, projektforsker, videnskabelig assistent, klinisk assistent, kandidatstipendier, forskningsstipendier (gamle seniorstipendier), ph.d.-stipendiat, post doc, klinisk lektor, specialtandlægeuddannelsen (uddannelsen til specialtandlæge finder sted under fuldtidsansættelse.), psykologisk kandidatstilling, lærer i social teori og metode (særlig kategori for socialrådgiveruddannelsen ved AAU), lærer på diplom- og eksportingeniøruddannelsen. 5 DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Klinisk lærer (i sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassistent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 10
Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? (tabel 2 og 3) Optaget har været støt stigende henover de sidste 5 år, fra 9 studerende i 2011/2012 til 27 i 2014/2015 og 49 studerende i 2015/2016. Den markante stigning i optaget har nødvendiggjort en adgangsbegrænsning på 50 indført med virkning fra 2015-optaget. Stigningen i optaget har desuden medført et særligt fokus på sikring af tilstrækkelige VIPressourcer til miljøet bag uddannelsen for at sikre, at de optagne studerende modtager forskningsbaseret undervisning samt har gode muligheder for kontakt med aktive forskere. I den forbindelse er der blandt andet ansat en lektor til supplering af fagmiljøet og der er opslået en adjunktstilling. Yderligere er der arbejdet på styrkelse af kontakten til CIID (Copenhagen Institute of Interaction Design) og SD (Sustainable Design), hvilket har medført øget forskningssamarbejde. Endelig er det i forbindelse med selvevalueringshandlingsplanmødet i januar 2017 blevet overvejet, om optaget yderligere skal reduceres til 40 studerende fra og med 2018. I det følgende redegøres der kort for uddannelsesledelsens overvejelser omkring den mulige yderligere reducering af optaget, ligesom det vurderes om der er behov for yderligere tiltag i forbindelse med stigningen i optaget. Redegørelse Studieledelsen vil i løbet af 2017 sammen med institut, studienævn og fagmiljø træffe afgørelse om, hvorvidt der via dekanatet skal fremsendes anmodning om reduktion af adgangsbegrænsningen fra 50 til 40 studerende med virkning fra og med 2018. En evt. beslutning om reduktion vil alene blive taget på baggrund af overvejelser om mandskabsmæssige og fysiske ressourcer, idet uddannelsen endnu er så ny, at der ikke foreligger tal for beskæftigelse blandt uddannelsens dimittender. De i alt 112 studerende, der er optaget på uddannelsen i årene 2013-2016 fordeler sig med 87, der ikke har en bachelorgrad fra AAU, og 25 studerende med bachelorgrader fra AAU. De 25 AAU-bachelorer har følgende baggrunde: 11 i medialogi, 5 i arkitektur og design, 3 i teknoantropologi, 2 i kommunikation og digitale medier, 2 i oplevelsesteknologi, 1 i it, kommunikations- og medieteknologi og 1 i informationsteknologi. Blandt de 87 udefrakommende studerende er 20 fra Østeuropa, 17 fra Vesteuropa, 16 fra det øvrige udland og 34 fra andre danske universiteter. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? (tabel 4 og 5) Frafaldet på første studieår ligger for startårgang 2015 på 14,8 % og er dermed over grænseværdien på 10 %. Frafaldet er steget ift. 2013 og 2014, hvor frafaldsprocenten var på hhv. 9,1 % og 12,0 %. Angående frafald efter normeret tid + 1 år er der indtil videre kun tal for startårgang 2012 og 2013 og her ligger frafaldsprocenten for normeret tid + 1 år på hhv. 77,8 % i 2012 og 27,3 % i 2013, hvilket er over grænseværdien på 13 %. Der er de seneste tre år arbejdet med forskellige tiltag for at minimere frafaldet. Fx er der indført PBL-intro kursus for alle udefrakommende kandidatstuderende, og studieordningen er revideret blandt andet med fokus på anvendelsesorientering i programmeringskurset. Der er siden seneste selvevaluering i 2014 blevet ansat en lektor, opslået en adjunktstilling, samt arbejdet med at sikre samarbejde med andre forskningsmiljøer (CIID og SD). Desuden har studienævnet undersøgt frafaldet for startårgang 2015 på individniveau. Undersøgelsen viste ved optælling 1. oktober 2015, at der på årgangen startede 25 ordinære studerende og en enkelt gæstestuderende. Blandt de 25 ordinære studerende var 23 specialestuderende pr. 1. marts 2017. For de resterende 2 studerende var frafaldsårsagerne for begges vedkommende relateret til personlige omstændigheder, fx sygdom. Det er ifm. behandlingen af nøgletallene i uddannelsens studienævnsrapport i efteråret 2016 blevet aftalt, at studienævnet fortsætter med at monitorere frafaldet på individniveau, så der kan ageres i det omfang, der identificeres årsager, der kan henføres til forhold vedr. uddannelsens kvalitet; særligt med fokus på startårgang 2017, der vil følge den nye studieordning, mhp. om denne bidrager til øget fastholdelse. 11
I det følgende redegøres der kort for hvorvidt, der kan ses effekter af de igangsatte tiltag samt om der vurderes at være behov for at igangsætte yderligere tiltag for at nedbringe frafaldet. Redegørelse Jf. den seneste studentertælling, som blev gennemført den 1. marts 2017, var der på 2016-årgangen 44 studerende på 2. semester af uddannelsen. Sammenholdt med 48 studerende på 1. semester pr. 1. oktober 2016 (samt en gæstestuderende fra en anden AAU-uddannelse) ligger det foreløbige frafald for første studieår således for denne årgang på 8 %, svarende til 4 studerende. Af disse 4 studerende mødte 3 aldrig op til studiestart, og den sidste frafaldt, da hun ikke var i stand til at klare både studium og erhvervsarbejde. Studienævnet monitorerer frafaldet på individniveau, særligt med fokus på startårgang 2017, der vil følge den nye studieordning mhp. om denne bidrager til øget fastholdelse. Studienævnet vurderer løbende, om der er behov for yderligere frafaldsreducerende tiltag, men p.t. vurderes dette ikke at være tilfældet. Spørgsmål 1.3: Hvordan har studietiden udviklet sig de seneste fem år? (tabel 6 og 7) Den gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid på kandidatuddannelsen er for dimittendårgangen 2015/2016 (1.10.2015-30.9.2016) på 0,14 måneder i gennemsnit, hvilket er inden for grænseværdien for teknisk-naturvidenskabelige kandidatuddannelser på 1,5 måneders overskridelse. I forbindelse med monitoreringen af den gennemsnitlige studietid for den seneste dimittendårgang i efteråret 2016 er der derfor ikke aftalt igangsættelse af opfølgende tiltag. Overskridelsen af normeret studietid for den seneste dimittendårgang er faldet ift. dimittendårgang 2014/2015, hvor den var på 1,69 måneder og 2013/2014, hvor den var på 2,56 måneder, hvormed overskridelsen for begge disse dimittendårgange ligger over grænseværdien. Ift. antallet af studerende der har gennemført kandidatuddannelsen på normeret tid + 1 år, er tallet for dimittendårgang 2013 (senest opgjorte årgang) på 72,7 %, hvilket er under grænseværdien på 80 %. For dimittendårgang 2012 var tallet på 22,2 %, hvilket således også er markant under grænseværdien. Uddannelsens nøgletal for gennemførelse på normeret tid + 1 år afspejler uddannelsens udfordringer med frafald på normeret tid + 1 år, hvorfor de ovenfor beskrevne tiltag vedr. frafald også kan påvirke gennemførelsen i en positiv retning. Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? (tabel 8) Effektiviteten på kandidatuddannelsen ligger på 0,89 for studieåret 2015/16, hvilket er over grænseværdien på 0,80. Det foregående år (2014/2015) var effektiviteten på 0,94 og i studieåret 2013/2014 var den på 0,82. Da effektiviteten ligger på et tilfredsstillende niveau, er der ikke ifm. behandlingen af uddannelsens nøgletal i efteråret 2016 fundet behov for opfølgende tiltag, ligesom der vurderes ikke at være behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens effektivitet i indeværende selvevalueringsrapport. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Der er ikke øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod. Samlet vurdering af uddannelsens nøgletal for kvalitet Uddannelsen har haft udfordringer med frafald, men det er studieledelsens vurdering, at de seneste nøgletal indikerer, at denne problematik er klart reduceret. Studieledelsen finder dog, at der fortsat fra studienævn og fagmiljø skal være opmærksomhed herpå, samt at det løbende skal vurderes, om der ud over de allerede igangsatte tiltag skal igangsættes yderligere tiltag for at øge fastholdelsen af de studerende. Det eventuelle behov for opfølgende handlinger vedr. frafald/fastholdelse bør også overvejes ifm. selvevalueringsmødet og den efterfølgende udarbejdelse af handlingsplanen for uddannelsen. I forhold til uddannelsens optag er der indført adgangsbegrænsning på 50 studerende, men det skal overvejes, om optaget skal reduceres til 40. Derudover kommer studerende hurtigt igennem uddannelsen (med 0,14 måneders gennemsnitlig overskridelse af de normerede studietid) og består i tilfredsstilende grad det forventede antal STÅ, hvorfor uddannelsen har en høj effektivitet. 12
Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau? Uddannelsen rekrutterer relativt bredt, hvor fokus er på kompetencer inden for IT (med indsigt i programmering og IT-systemer), bruger-centreret udvikling, og design af systemer og løsninger. Studienævnet og de ansvarlige undervisere bag uddannelsen har stor viden om de uddannelser, der er direkte adgangsgivende. Det drejer sig om følgende: Bachelor of Science (BSc) in Medialogy, Aalborg University Bachelor of Science (BSc) in Interaction Design, Aalborg University Bachelor of Science (BSc) in Art and Technology, Aalborg University Bachelor of Science (BSc) in IT Communication and New Media, Aalborg University Bachelor of Science (BSc) in Architecture and Design, Aalborg University Bachelor of Science (BSc) in Interaction Design, University of Southern Denmark (SDU) Disse adgangsgivende uddannelser repræsenterer på hver sin vis det niveau, studerende som ikke kommer fra disse uddannelser, skal være i besiddelse af, inden for ovennævnte kerneområder. Alle ansøgere, som ikke kommer med en direkte adgangsgivende bacheloruddannelse, bliver individuelt vurderet i forhold til niveau inden for disse områder (primært informationsteknologi og bruger-centreret design). Det er én person, som bedømmer alle ansøgere individuelt. På denne måde sikres en ensartethed i optaget. De optagne studerende har ret generelle design-kompetencer og uddannelsens helt specifikke fokus på Service Systems gør, at alle studerende bliver passende udfordret, da det specifikke fokus er nyt stofområde for alle studerende uanset bachelorbaggrund. Yderligere har uddannelsen nu kørt en antal år, således at underviserne er fortrolige med, hvor det faglige niveau skal lægges, og hvor de studerende har udfordringer. Større behov for justering af det faglige niveau bliver dækket ved justeringer af studieordninger, som tidligere beskrevet under spørgsmål 1.2. Senest er studieordningen revideret med ikrafttræden pr. 1/9 2017. De væsentligste ændringer er: et programmeringskursus på første semester er blevet obligatorisk for alle studerende i stedet for valgfrit afhængig af den studerendes baggrund inden for programmering fra den adgangsgivende uddannelse (og programmeringskurset er målrettet uddannelsen fremfor samlæst med andre uddannelser) 2. semester er blevet strammet op med opdaterede kurser og projektenhed; opdateringen er baseret på erfaringer med de studerendes faglige niveau, samt faggruppens videnskabelige udvikling. Spørgsmål 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Kandidatuddannelsen udgør i alt 120 ECTS-point bestående af fire semestre af hver 30 ECTS-point. De to første semestre er opbygget af et projektmodul på 15 ECTS-point og tre kursusmoduler af hver 5 ECTS-point. Det 3. semester er fleksibelt og består af en projektenhed på 25 ECTS-point og ét kursusmodul på 5 ECTSpoint; projektmodulet er enten et regulært projektmodul, eller et projektorienteret forløb med en virksomhed (i daglig tale kaldet internship ). Det sidste semester, specialet, er et projektmodul på 30 ECTS-point. Alle moduler evalueres med en individuel mundtlig eller skriftlig eksamen. Uddannelsens overordnede opbygning og centrale fagområder er illustreret i nedenstående figur. Figur 2: Oversigt over strukturen i kandidatuddannelsen 13
Tabel 13: Sammenhæng mellem kompetenceprofil og modulernes læringsmål på kandidatuddannelsen Kategori Kompetencemål Moduler Viden Has knowledge about the fundamental elements of programming, how and when those are relevant and should be used in the development of services Færdigheder Understands user oriented methods and the way this knowledge can be used to approach, segment and profile users in order to define value and business proposition in a design project Understands issues related to interaction in relation to given products, context of use and characteristic of users Understands the characteristics of services and the way they are organised, developed and represented Can understand, reflect upon, and explain the properties of complex distributed systems and the concepts of modularisation and product/service architectures Has knowledge about methodological approaches to the analysis and interpretation of users, as well as about methods and tools to support users participation Has knowledge about multimodal methods to represent non-functional and non-material characteristics of services in order to support users involvement and participation in services Can understand and reflect upon the main theoretical issues related to the construction of a service organisation Understands and is able to critically reflect upon theories on innovation and business models Has knowledge about relevant issues in research or practice of service design Can design users interface to services, with focus on technological, human and context related aspects (synthesis) Is able to apply user and market research and segmentation methods to establish specifications and success criteria Is expert in conceptualising and sketching a product or service, emphasising the values and including principles of aesthetics, experience, use, technology and organisation (synthesis) Has high capability to analyse and address relevant conditions for the interaction between users and the service, taking into account technologies, users and context of use Excels in the application of design tools and representation techniques to the development of new services and the organisation of the interactions in a service Masters user centred service development and can identify modular elements in service system (synthesis) Has high capabilities to engage with users and support their participation and involvement in service systems (synthesis) Understands and applies experience-related aspects of services that can support users participation SSD1, C: Programming for Services SSD2, P: Services as Systems SSD1, C: User Experience Design for Service Interaction SSD1, C: User Experience Design for Service Interaction SSD1, C: Designing Product Service Systems SSD2, P: Services as Systems SSD2, C: Computing Infrastructure Management SSD2, C: User Participation and Social Innovation SSD2, C: Services Representation and Prototyping SSD2, C: Computing Infrastructure Management SSD3, C: Strategy and Business in Services All project modules All project modules SSD3, C: Strategy and Business in Services SSD2, C: Services Representation and Prototyping SSD2, P: Services, Representation and Prototyping All project modules SSD2, C: Computing Infrastructure Management SSD2, P: User Participation and Social Innovation SSD2, P: User Participation and Social Innovation 14
Kompetencer and co-creation of a service Masters and applies appropriate methods and tools to support innovation and change in organisations Must be able to interpret, understand and properly address (synthesis) the need and the opportunities for design driven change within organisation Understands the development and organization of aspects related to programming, interaction, design and user participation and co-creation in a service Understands and applies appropriate methods for organising functional as well as experiential aspects of design Masters the organisation of complex service architectures, defining roles, rules, organisation and userrelated aspects (synthesis) Understands strategic issues related to change and innovation in organisations, and is able to evaluate the opportunities offered by a design-driven approach Understands strategic, organisation and business related aspects of service design and is able to evaluate (synthesis) their relevance in complex organisations Can manage work and development situations that are complex, unpredictable and require new solutions (synthesis) Can independently initiate and implement discipline specific and interdisciplinary coope-ration and assume professional responsibility (synthesis) Can independently take responsibility for own professional development and specialisation (synthesis) SSD3, C: Strategy and Business in Services SSD3, C: Strategy and Business in Services All project modules All project modules All project modules All project modules All project modules All project modules All project modules All project modules Alle uddannelsens moduler findes passende repræsenteret i kompetenceprofilen og omvendt. Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser? Ikke relevant for kandidatuddannelsen i service system design. Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Der har de seneste tre år ikke været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans. Spørgsmål 2.5: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der har i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år ikke været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling. Samlet vurdering af kvaliteten af uddannelsens opbygning og forløb På baggrund af bl.a. redegørelserne under spørgsmål 2.1-2.5, drøftelserne af det foregående års studienævnsrapport samt øvrige relevante indikatorer vurderes kvaliteten af uddannelsens opbygning og forløb overordnet at være tilfredsstillende. Det er specifikt vurderingen, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau, idet det specifikke fagområde er nyt for alle optagne og studieordningen er opdateret pr. 2017 baseret på erfaringer med de studerendes niveau tilrettelæggelsen af uddannelsen understøtter dens kompetenceprofil, idet alle mål i kompetenceprofilen er understøttet af minimum to moduler der er progression og sammenhæng i uddannelsen. 15
Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings 6 - og semesterevalueringerne 7, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Input fra studerende gennem undervisnings- og semesterevalueringer indikerer ikke behov for (yderligere) justering af uddannelsens tilrettelæggelse eller indhold. Spørgsmål 3.2: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Studieordningen for uddannelsen er i 2016 opdateret baseret på de erfaringer nøgleundervisere havde gjort sig over nogle år med uddannelsen, og den nye studieordning træder i kraft til september 2017. Således er underviseres input til justering af tilrettelæggelse og indhold netop indarbejdet. Spørgsmål 3.3: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der har været et par trends i tilbagemeldingerne fra de studerende vedr. studiemiljøet, som man enten har ageret på, eller er i gang med at agere på: 1) Stærkere kontakt til universitet og vejleder under projektorienteret forløb i virksomhed (internship). Fra og med foråret 2016 har studieledelsen indført en meget mere detaljeret kontrakt for aftaler omkring projektorienteret forløb i virksomhed, som tydeliggør relationen mellem alle tre parter (studerende, virksomhed og vejleder). 2) Utilfredsstillende kvantitet og kvalitet i vejledning. Undervisermiljøet bag uddannelsen har gennem betragtelig tid været overbelastet. Som beskrevet under spørgsmål 1.1 er der i foråret 2017 ansat yderligere en adjunkt til undervisning på uddannelsen. Ifm. de fremadrettede møder mellem studieleder, institutleder og studienævnsformand bør der være eksplicit fokus på, om bl.a. semesterevalueringerne indikerer, at problematikken er løst. 3) Utilfredsstillende forhold omkring information til studerende. Studerende melder i et vist omfang tilbage, at de finder, der er problemer med mængden/kvaliteten og timeligheden af den information, de modtager i løbet af semesteret. Semesterkoordinatorer for efteråret 2016 (seneste behandlede semesterevalueringer) påpeger selv problemet og har konkrete planer for forbedringer (f.eks. forøget kommunikation mellem koordinator, undervisere, og sekretariat, bruge ældre SSD-studerende som buddies for nye, offentliggørelse af pensum/litteratur i august). Yderligere er studienævnet i gang med at udforme en fast skabelon for præsentation af central information omkring semestre og kursusmoduler på Moodle, da andre semestre/uddannelser i et vist omfang melder tilbage med lignende problemstillinger. Initiativerne på alle 3 områder er blevet kommunikeret til de studerende via offentliggørelserne af studienævnets semesterevalueringskonklusioner. Samlet vurdering af kvaliteten af undervisningens og studiemiljøets kvalitet På baggrund af bl.a. redegørelserne under spørgsmål 3.1-3.3, drøftelserne af det foregående års studienævnsrapport samt øvrige relevante indikatorer, vurderer studieledelsen, at kvaliteten af undervisnings- og studiemiljøet er tilfredsstillende, idet der ikke vurderes at være identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter, der bør være fokus på ifm. selvevalueringen. 6 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 7 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 16
Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Er uddannelsen tilknyttet relevante forskningsmiljøer og undervisere? Forskningsmiljø bag kandidatuddannelsen i service system design Uddannelsens centrale, kernefaglige moduler er undervisningsmæssigt forankret i forskningsgruppen Service Design under Institut for Arkitektur og Medieteknologi. Service Design-forskningsgruppen forsker i service design fra flg. to hovedperspektiver: Et metodisk perspektiv, der har til formål at definere metoder for udvikling og evaluering co-creation processer og for at vurdere og definere samarbejdsplatforme, social-teknologiske økosystemer og interaktionsløsninger der kan understøtte værdiskabelsen af services. Et strategisk perspektiv, det har til formål definere og redefinere roller og kompetencer ved design og transformation af social og økonomiske services. Forskningsgruppens fokus ligger på forskning inden for: Designstudier, designteori og strategisk design, som sikrer det relevante forskningsmæssige fundament for undervisningen i modulerne User Experience Design for Multi-modal Interaction og Designing the Value på 1. semester samt Design of a Distributed Product Service System og Designing the Experience på 2. semester (jf. tabel 14). Participatory design, design antropologi og design for sociale forandringer, som sikrer relevant forskning inden for modulerne Designing the Value og Distributed Systems System- og organisationsændringer, med tilknytning til organisation, marketing- og managementstudier, og med reference til urbane studier, policy making, og social-teknologiske ændringer, der understøtter modulerne Systems Organization and Industrialization of Services, Strategies and Business in Services og Distributed Systems Alle forskningsområder understøtter projektmodulerne The System Around the Product, Design of a Distributed Product Service System, Project in Collaboration with a Company eller Theoretical Elaboration of a Topic or a Case og selvfølgelig kandidatspecialet. Tabel 14: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer, forskningsmiljøer og modulansvarlige VIP Semester ECTS Fagelement Type Forskningsmijlø Modulansvarlig / VIP 1 15 The System Around the Product Projekt Service Design Amalia De Götzen 1 5 User Experience Design for Multimodal Projekt Multi-Modal Interaction Thomas Bjørner Interaction Experience 1 5 Designing Product Service Systems Kursus Service Design Nicola Morelli 1 5 Procedural Programming Kursus Multi Sensory Experience Francesco Grani Laboratory 1 5 Designing the Value Kursus Service Design Nicola Morelli 2 15 Design of a Distributed Product Projekt Service Design Amalia De Götzen Service System 2 5 Distributed Systems Kursus Service Design Amalia De Götzen 2 5 User Participation and Social Innovation Kursus Ej AD:MT, Institut for Birgitte Hoffmann Planlægning, København 2 5 Designing the Experience Kursus Multi Sensory Experience Laboratory Francesco Grani 3 20 Project in Collaboration with a Company eller Projekt Service Design Amalia De Götzen 3 20 Theoretical Elaboration of a Topic Projekt Service Design Amalia De Götzen or a Case 3 5 Systems Organization and Industri- Kursus Service Design Nicola Morelli 17
Semester ECTS Fagelement Type Forskningsmijlø Modulansvarlig / VIP alization of Services 3 5 Strategies and Business in Services Kursus Institut for Elektroniske Systemer / CMI Henning Olsen 4 30 Master s Thesis Projekt Service Design Amalia De Götzen Spørgsmål 4.2: Er uddannelsen tilknyttet aktive forskningsmiljøer? Det for uddannelsen centrale forskningsmiljø udgøres af forskningsgruppen Service Design i København. Service Design er et aktivt forskningsmiljø med 3 publikationer per VIP i 2016, hvilket er godt over fakultetsgennemsnittet med 2,24 publikationer per fuldtids VIP. Der er tale om et miljø under opbygning; fra i 2016 at bestå af to VIP er, til i Juni 2017 at tælle 6 VIP er. Miljøet er således blevet suppleret med 1 adjunkt, 1 ph.d.- studerende og 2 videnskabelige assistenter. Tabel 15: Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN 8 Forskningsmiljøer 2014 2015 2016 Peer reviewed monografi niveau 1 Peer reviewed monografi niveau 2 Peer reviewed bogbidrag 3 Peer reviewed bogbidrag niveau 1 2 2 1 Peer reviewed bogbidrag niveau 2 Peer reviewed konferencebidrag 4 3 5 Service Design (2 VIP er) niveau 1 Peer reviewed konferencebidrag niveau 2 Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 2 Øvrige 1 3 1 1 Spørgsmål 4.3: Varetages undervisningen af aktive forskere? (tabel 9) På kandidatuddannelsen i service system design er der i studieåret 2015/2016 i København blevet leveret 2,45 VIP-årsværk og 0,10 DVIP årsværk, hvilket giver en VIP/DVIP ratio på 25,64, hvilket er langt over grænseværdien for et tilfredsstillende niveau af VIP-dækket undervisning, der er fastsat til minimum 7,0. Ratioen indikerer dermed, at undervisningen varetages af aktive forskere. Der er på baggrund af dette ikke behov for at foretage opfølgende handlinger. Tabel 16: Nøgletal for kandidatuddannelsen i service system design; jf. tabel 9-11 Antal VIP årsværk 2,45 Antal DVIP årsværk 0,10 VIP/DVIP-ratio (årsværk) 25,64 Antal STÅ 42,00 Antal STUD 47,00 Antal VIP 18,00 Stud/VIP-ratio 2,61 18
STÅ/VIP-ratio (årsværk) 17,14 Spørgsmål 4.4: Har de studerende mulighed for kontakt til aktive forskere? (tabel 10) STÅ/VIP-ratio: På uddannelsen i service system design er der i studieåret 2015/16 blevet produceret 42 STÅ, mens der i den samme periode er blevet leveret 2,45 VIP-årsværk til undervisning. Dette resulterer i en STÅ/VIP-ratio på 17,14, hvilket er inden for grænseværdien for STÅ/VIP, der er fastsat til 27,0. Ratioen indikerer dermed, at de studerende har gode muligheder for kontakt med aktive forskere. STUD/VIP ratio: På uddannelsen i service system design er der i studieåret 2015/16 opgjort 47 ressourceudløsende studerende og 18 undervisere der har leveret undervisning på uddannelsen. Dette resulterer i en STUD/VIP-ratio på 2,61 hvilket er inden for grænseværdien for STUD/VIP, der er fastsat til at skulle være under 8,00 for et tilfredsstillende niveau. Ratioen indikerer dermed, at de studerende har gode muligheder for kontakt med aktive forskere. På trods af, at nøgletallene for STÅ/VIP og STUD/VIP ikke i sig selv indikerer udfordringer, vurderes der at være behov for en drøftelse af, hvordan de studerendes mulighed for kontakt til aktive forskere inden for områder af relevans for uddannelsens kernefaglighed sikres. Spørgsmål 4.5: Har der været særlige udfordringer i forbindelse med bemandingsplanlægningen i forhold til at sikre uddannelsens forskningsbasering? Uddannelsernes bemanding diskuteres hvert semester med studielederen og studienævnsformanden. Der har på baggrund af disse møder ikke været anledning til at ændre på bemanding af uddannelsens kurser og vejledning leveret af ansatte ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi på baggrund af den forestående opbygning af fagmiljøet. Miljøet trækker også på medieteknologi-sektionen i København, der tæller ca. 30 VIP er inden for relevante fagområder, som interaktionsdesign etc. Samlet vurdering af kvaliteten af uddannelsens forskningsdækning og -miljøer Studieledelsen finder på baggrund af ovenstående dokumentation, at forskningsdækningen og -miljøerne bag uddannelsen er tilfredsstillende. Specifikt vurderes det, at uddannelsens faglige profil som helhed er sikret tilstrækkelig tilknytning til relevante forskningsmiljøer og undervisere, idet undervisningen i uddannelsens centrale moduler varetages af forskningsgruppen Service Design, der forsker inden for områder af direkte relevans for uddannelsens kernefaglighed (jf. redegørelserne til spørgsmål 4.1 og 4.5), forskningsmiljøerne bag uddannelsen er af høj kvalitet (jf. redegørelsen under spørgsmål 4.2), undervisningen varetages af aktive forskere og at de studerende på uddannelsen har tilfredsstillende mulighed for kontakt til aktive forskere (jf. bl.a. redegørelserne under spørgsmål 4.3, 4.4. og 4.5), idet det dog skal drøftes, hvordan dette også fremover sikres. 19
Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: I hvilken grad vurderes uddannelsens undervisere at have de pædagogiske kompetencer, som er nødvendige for at kunne varetage den pædagogiske del af undervisningen? Alle adjunkter i instituttet gennemfører Aalborg Universitets Adjunktpædagogikum, der både tilbydes på dansk og engelsk. Ansætter instituttet lektorer fra andre universiteter tilbydes disse at følge adjunktpædagogikummet eller dele heraf for at få kendskab til Aalborg Universitets pædagogiske model. Alle nyansatte, der ikke har kendskab til PBL-modellen, gennemgår 2-dages kurset Basic course with focus on Problem Based Learning, AAU-model, inden de varetager vejledning af studerende. Årligt afholdes en medarbejderudviklingssamtale, hvor muligheder og behov for pædagogisk kompetenceudvikling diskuteres. Instituttets medarbejdere tilbydes at deltage i Undervisningens Dag og de informeres om kurser, der udbydes af Aalborg Universitets Learning lab. Instituttet afholder årligt en undervisningsdag arrangeret i et samarbejde mellem Studienævn for Arkitektur og Design, Studienævn for Medieteknologi og Institut for Arkitektur og Medieteknologi. Programmet sammensættes af interne og eksterne oplægsholdere med workshop og efterfølgende diskussion. Instituttet har ikke modtaget henvendelser fra Studienævn for Medieteknologi eller SICT vedrørende manglende kvalitet af den til uddannelsen leverede undervisning. Institutledelsen er heller ikke bekendt med, at semesterevalueringer har indeholdt kommentarer, der skulle have givet anledning til, at instituttet skulle agere. Det antages derfor, at undervisningen afvikles tilfredsstillende. Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at medarbejderne regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Alle medarbejdere ved instituttet har en undervisningsportfolio, der diskuteres ved de årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS). I portfolioen samles refleksioner over medarbejderens undervisning og efter behov udarbejdes plan for udvikling af medarbejderens undervisningskompetencer. Ved årlige møder mellem institut- og studieleder, gennemgås om der er undervisere der er klager over og som instituttet må tage hånd om i forhold til genopretning af vedkommendes undervisningskompetencer. Samlet vurdering af kvaliteten af undervisernes pædagogiske kompetencer Studieledelsen vurderer, at der fra institutledelsens side er fokus på udvikling af kvaliteten af undervisernes pædagogiske kompetencer og, at kvaliteten af undervisernes pædagogiske kompetencer er tilfredsstillende. 20
Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Jævnfør Aalborg Universitets Procedure for studienævnsrapporter rekvirerer universitetet årligt ledighedstal for dets uddannelser fra Danmarks Statistik fordelt på uddannelsesniveau. Der findes imidlertid endnu ikke data for den gennemsnitlige bruttoledighed for uddannelsens dimittender for 4.- 7. kvartal, idet de første dimittender færdiggjorde uddannelsen i 2014/15. Universitetet har dog fået opgjort bruttoledigheden for denne første dimittendårgang til og med 2. kvartal. Ledigheden for denne årgang er i 1. kvartal på 43,6 % og i 2. kvartal på 12,1 %. Den grænseværdi for ledighed i 2. kvartal, der indtil 2016 blev anvendt for fakultetets uddannelser (inden universitetet overgik til at monitorere ledigheden i 4.-7. kvartal) var på 32 % for det naturvidenskabelige hovedområde. De foreløbige ledighedstal for kandidatuddannelsen i service system design indikerer således, at uddannelsens dimittender kommer hurtigt i beskæftigelse. Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse 9? Den seneste dimittendundersøgelse foretaget af AAU Karriere i 2016 blev udført som en spørgeskemaundersøgelse blandt de dimittender fra universitetets kandidatuddannelser, som dimitterede i perioden 2012-2014. Da de første studerende dimitterede fra kandidatuddannelsen i service system design i 2014, er der endnu ikke blevet foretaget en dimittendundersøgelse for uddannelsen. Da der således ikke foreligger data for, hvilke jobfunktioner dimittenderne bestrider, er det endnu ikke muligt at fastslå, om uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af uddannelsens relevans pba. nøgletal for relevans Det er på det sparsomme datagrundlag vedrørende dimittendernes beskæftigelse ikke muligt på nuværende tidspunkt at foretage en reel vurdering af uddannelsens relevans, men den gennemsnitlige bruttoledighed for uddannelsens første dimittender fra 2014 efter 2 kvartaler indikerer ikke, at der skulle være problemer med ledighed. 9 Defineret ved svarkategorierne i dimittendundersøgelsen: Jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde / Jobbet ligger uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra min videregående uddannelse / Jobbet kræver ikke generelle/faglige kompetencer fra min uddannelse, men kræver generelle akademiske kompetencer / Der er ingen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job. 21
Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der foreligger ikke dimittendundersøgelser for service systems design fra 2016. Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der har ikke de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling. Samlet vurdering af uddannelsens relevans pba. dialog med dimittender Der vurderes ikke på baggrund af redegørelserne under spørgsmål 7.1-7.2 eller øvrige relevante indikatorer af uddannelsens relevans baseret på dialogen med dimittender, at der er forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter, som uddannelsesledelsen skal have fokus på. 22
Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kandidatuddannelsen i service system design blev senest diskuteret med aftagergruppen for Studienævn for Medieteknologi i foråret 2014 (bilag 3.5: Meeting minutes from Advisory Group for Media Technology Meeting 6 May 2014). Med udgangspunkt i en planlagt revision af studieordningen for SSD-uddannelsen var fokus på dette møde at få aftagernes syn på uddannelsens kompetenceprofil (inklusive sammensætning og vægtning af de faglige moduler på uddannelsen) samt kandidaternes plads på arbejdsmarkedet (målgruppe for kandidaterne, jobfunktioner, mm). Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Dialogen med øvrige aftagere foregår med fokus på samarbejde; samarbejde omkring studenterprojekter og samarbejde omkring forskningsprojekter. Det vil sige, at det er via diverse samarbejder, at uddannelserne (undervisere og tilrettelæggere) får input fra potentielle aftagere. Der samarbejdes og indsamles input via tre strenge: 1) dialog med aftagere via studenterprojekter med virksomhedssamarbejde, 2) dialog med aftagere via underviseres netværk nationalt og internationalt, 3) forskellige initiativer der løbende opstår, men ikke er fast tilbagevendende. Ad. 1, dialog med aftagere via studenterprojekter med virksomhedssamarbejde: Institutionen opfatter studenterprojekter i samarbejde med interessenter som værende et ekstremt vigtigt instrument i arbejdet med relevansen af uddannelsen, i arbejdet med at udbrede samfundets kendskab til uddannelsen, og ikke mindst i styrkelsen af den studerendes læring og opbygning af forståelse for fremtidige karrieremuligheder. Dialogen er løbende med til at sikre kvalitet og relevans af de projekter, der udgør halvdelen af bacheloruddannelsen og hovedparten af kandidatuddannelsen. Samarbejdsformen bidrager med megen erfaring for de studerende og bevirker, at de studerende opbygger kompetencer i forhold til det at indgå i reelle professionelle kontekster. Studenterprojekter i samarbejde med eksterne partnere/virksomheder finder sted på alle semestre op gennem hele kandidatuddannelsen. Ad. 2, underviseres netværk: Underviserne har stærke netværk som løbende resulterer i studenterprojekter udført i samarbejde med virksomheder og andre interessenter. Studienævnet monitorerer siden efterår 2015, hvor mange projekter på hvert semester der udføres i en eller anden form for samarbejde med det omgivende samfund, og der er indført et klassifikationssystem som deler disse projekter op i 4 typer af eksternt samarbejde. Ad. 3, ad hoc initiativer: Fra semester til semester byder der sig typisk forskellige muligheder til for formidling af kontakt mellem studenterprojekter og aftagere/interessenter. I uddannelsens relativt kort eksistens tid er der indløbet en del positiv feedback fra aftagere i forbindelse med ekstern censur og/eller samarbejde med virksomhed. Det drejer sig om f.eks. Danske Bank, MAN Diesel, Skat, Designit, Bosch, VolksWagen, etc. De skriftlige tilbagemeldinger fra virksomhedssamarbejde indikerer, at aftagere finder uddannelsen akademisk stærk og kreativ, den studerende bragte relevant metodologi til arbejdet, den studerende var godt forberedt til arbejde i virkeligheden. Samlet vurdering af uddannelsens relevans pba. samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Uddannelsen vurderes på baggrund af samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet at være relevant for det tiltænkte arbejdsmarked. 23