Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt

Relaterede dokumenter
Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Vandløb påvirket af jordforurening Tidslig variation i koncentration og vandføring Miljøprojekt nr November 2018

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Jordforureninger og overfladevand: Resultater af screeningsarbejdet

Lossepladser og overfladevand

Screeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand

Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand. Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Opblanding i vandløb. Angelina Aisopou Anne Sonne Ursula McKnight Poul L. Bjerg Philip Binning, projektleder

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Vurdering af forureningsflux fra Rønland og den gamle fabriksgrund

Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand. ATV den 18. juni Risikovurdering

Erfaringer fra et boringstransekt

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP)

Undersøgelser af udsivning til åer fra gamle lossepladser

GrundRisk, der erstatter JAGG

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

Quick guide. Værktøj til screening af potentiel overfladevandstruende

Pesticider i dansk grundvand

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Kanalbyen ved Lillebælt. Partnerskabsprojekt FredericiaC, Fredericia Kommune og Region Syddanmark

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier. Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og november 2013

Screeningsprincip for jordforureninger, der kan true overfladevand

GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation

Guide til indledende undersøgelser af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Miljøprojekt nr.

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

Overfladevand og risikovurdering. EnviNa - TM 19 Årsmøde for jord og grundvand 2014, den 9. oktober 2014 Sandra Roost, Orbicon A/S

Pesticidforurening ved Skelstoftegaard

ATV VINTERMØDE 2019 DIOXINER ET OVERSET PROBLEM VED GAMLE LOSSEPLADSER?

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Indeklimabidrag fra forurenede bygningsdele Tools og NxtGen konceptuel forståelse

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Økologiske effekter af forurenet grundvand i Grindsted å

PFAS I OVERFLADEVAND UNDERSØGELSE OG RISIKOVURDERING. Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse

Fluorescerende tracer brugt til karakterisering af interaktion og mixing mellem grundvand og overfladevand

Paradigme for 8 tilladelser. Partnerskabsprojekt FredericiaC, Fredericia Kommune og Region Syddanmark

Nyt initiativ på grundvandsområdet

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

Notat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær Bæk

Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region Syddanmark

Forhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats

Vedr.: Matr.nr. af Frederiksberg,. Tilladelse til afledning af spildevand til offentlig kloak.

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Station Nord Risikovurdering ved tank 3 og 4, 2015

Kompenserende foranstaltninger og overvågning af vandløb i Ringsted Kommune

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

Jord Miljøstyrelsens arbejde

Jordforurening og overfladevand. 27. november 2013

Næringsstoffer i vandløb

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Erfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER

ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF MIMS OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING MIMS 2012/03/07

FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen

28. FEBRUAR Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Brændemølle Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe

DANSKE ERFARINGER MED FORURENINGSSPREDNING AF PFAS I GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: Rev.: 2.0

Afpropning af Direct Push sonderinger Erfaringsopsamling og feltforsøg

Tilsynsrapport til offentliggørelse

GRINDSTEDVÆRKETS PÅVIRKNING AF GRINDSTED Å VIA GRUNDVANDET

SorbiCell - en passiv vandprøvetager. Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden

Handlingsplan for grundvandsindsatsen i Region Sjælland. ATV Vintermøde den 7.marts 2012 Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Sandra Roost, Orbicon

Risikovurdering af sagerne på vippen

FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

3 Beregning af kritiske forureningsniveauer ift. dyrkning af. 4 Vurdering af risiko ved spisning af hjemmedyrkede

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0

Handlingsplaner for bedre råvandskvalitet - Hvilke værktøjer findes der i værktøjskassen? ATV-Workshop marts 2011

Kvalitet af regnafstrømning

TEKNISK FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VELDS MØLLEBÆK DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL

Screening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Tilladelse til udledning af filterskyllevand til Usserød Å fra Sjælsø Vandværk, Ravnsnæsvej 231, 2970 Hørsholm. Matr.nr.1 e Isterød By, Birkerød

Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger

Faldstammer som dynamisk spredningsvej - Intelligent prøvetagning

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED

Afgørelser i forhold til indeklima

Transkript:

Gro Lilbæk NIRAS Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt Vintermøde 2018, 7. marts 2018, Sandra Roost, saro@orbicon.dk Sandra Roost Sanne Skov Christine Bach Orbicon Jens Aabling Miljøstyrelsen Helle Overgaard Region Hovedstaden Kristian Raun Region Syddanmark Anja Melvej Region Midt Poul L. Bjerg Grégory G. Lemaire Anne Sonne DTU Miljø

Baggrund og formål Baggrund Screeningsværktøj (www.mst.dk screeningsprincipper) Guide til indledende undersøgelser ved overfladevand (Miljøprojekt 1658, 2015) Projekt med test af screeningsværktøjet i praksis (Miljøprojekt 1846, 2016) Flere projekter med undersøgelse af forurening ved overfladevand Formål: Vurdere den tidslige variation i de målte koncentrationer i vandløb Vurdere, hvorvidt det er vandføring, forureningsflux, fysiske forhold eller andet, som har betydning for de opblandede koncentrationer Herigennem skal det være muligt at komme med anbefaling til prøvetagning i vandløb og efterfølgende vurdering af resultaterne 9. marts 2018 2

Raadvad ved Mølleåen Betonvæg med revner og dræn Oktober 2016 Februar 2017 Målestation Hovedløb Opstemning Omløb 9. marts 2018 3

Kirkeå i Skjern Oktober 2016 Regnbetingede udløb Februar 2017 Målestation Dræn Regnbetingede udløb 9. marts 2018 4

Lilleskovvej ved Brændholtafløbet Oktober 2016 Februar 2017 9. marts 2018 5

Moniteringsprogram Raadvad: Eksisterende målestation ved Stampen Mølle. Dog íkke anvendt pga. regulering. I stedet diver i hovedløb. Vandføringsmålinger ved Hovedløb og Omløb hver måned (24 stk.) Udtagning af 10 vandprøver i vandløb og 3 vandprøver fra boringer pr. måned, analyseret for klorerede opløsningsmidler (156 stk.) Skjern: Opstilling af ny målestation (vandstandsmålinger) Vandføringsmålinger ved stationen hver måned (12 stk.) Udtagning af 10 vandprøver i vandløb og 2 vandprøver fra boringer pr. måned, analyseret for klorerede opløsningsmidler (144 stk.) Lilleskovvej Opstilling af ny målestation (vandstandsmålinger) Vandføringsmålinger ved stationen ca. hver anden måned (8 stk.) og i to dræn, når det var muligt (6 stk.) Udtagning af 8 vandprøver i vandløb, 2 vandprøver fra boringer og 3-4 vandprøver fra dræn pr. måned, analyseret for barium, kulbrinter, BTEX og lossepladsperkolat (175 stk.) 9. marts 2018 6

Kan vi efter et år få svar på Hvordan varierer vandføringen hen over året, og hvordan hænger den sammen med medianminimumsvandføringen, som anvendes i screeningsværktøjet? 9. marts 2018 7

Vandføring og årstidsvariation Eksempel fra Kirkeå i Skjern (tidsserie på baggrund af QH, ) 9. marts 2018 8

Kan vi efter et år få svar på Hvordan varierer vandføringen hen over året, og hvordan hænger den sammen med medianminimumsvandføringen, som anvendes i screeningsværktøjet? Hvor meget varierer den simulerede længde af opblandingszonen hen over et år i tre forskellige vandløb? 9. marts 2018 9

Variationen i længden af blandingszonen (L mix ) Analytisk model (DTU) Eksempel fra Raadvad og Skjern 9. marts 2018 10

Kan vi efter et år få svar på Hvordan varierer vandføringen hen over året, og hvordan hænger den sammen med medianminimumsvandføringen, som anvendes i screeningsværktøjet? Hvor meget varierer den simulerede længde af opblandingszonen hen over et år i tre forskellige vandløb? Har variationen i vandføringen indflydelse på den opblandede koncentration i vandløbet? 9. marts 2018 11

Variation i koncentration Eksempel fra Raadvad og Lilleskovvej 9. marts 2018 12

Kan vi efter et år få svar på Hvordan varierer vandføringen hen over året, og hvordan hænger den sammen med medianminimumsvandføringen, som anvendes i screeningsværktøjet? Hvor meget varierer den simulerede længde af opblandingszonen hen over et år i tre forskellige vandløb? Har variationen i vandføringen indflydelse på den opblandede koncentration i vandløbet? Kan man på baggrund af massebalance og/eller koncentrationen af miljøfremmede stoffer i vandløbet se, om der er påvirkning fra dræn? 9. marts 2018 13

Påvirkning fra dræn 9. marts 2018 14

Påvirkning fra dræn eller grundvand C beregnet > C målt C beregnet < C målt Bidrag fra dræn Også andre bidrag (brink, bund, opstrøms mm) C beregnet < C målt C beregnet > C målt 9. marts 2018 15

Opsamling og konklusion, 1 af 3 Vandføringen Man skal være opmærksom, hvis der er stor spredning i vandføringsdataene inden for en bestemt periode Lavest vandføring i sommerperioden En vandføringsmåling bør ikke stå alene. Den bør sammenlignes med døgnmidlede data fra en målestation Opmærksom på perioder med ekstrem regn og tørlagte vandløb Udpegning af betydende faktorer for vandføring (opstemning og regulering, nedbør, dræn, flere hot spots mm). 9. marts 2018 16

Opsamling og konklusion, 2 af 3 Blandingszone, koncentration og flux Længden af blandingszonen viser variation hen over året En lineær sammenhæng mellem koncentrationer ved fuld opblanding og vandføringen kan indikere en konstant tilførelse af forureningsmasse til vandløbet. F.eks. i Kirkeå og Brændholtafløbet Der er en tendens til en sammenhæng mellem fluxen i Kirkeå og den hydrauliske gradient mellem boring og vandløbet. Variationen i fluxen er i mindre vandløb i høj grad styret af variationen i vandføringen pga. påvirkning af nedbør, f.eks. Brændholtafløbet En ikke lineær sammenhæng kan skyldes andre bidrag med samme stoffer, f.eks. andre hot spot eller forstyrrelse af de hydrauliske systemer ved tilløb eller lignende. F.eks. I Raadvad 9. marts 2018 17

Opsamling og konklusion, 3 af 3 Dræn Et dræns påvirkning af et vandløb afhænger af forureningsfluxen i drænet. Ofte løber der meget lidt vand i dræn, sammenlignet med vandføringen i vandløbet, hvilket betyder at et dræns påvirkning af et vandløb stort set er negligeabelt pga. fortynding. På lokaliteterne Lilleskovvej og Skjern har det vist sig, at påvirkningen fra dræn er meget begrænset. På Lilleskovvej tyder det dog på at dræn 3 påvirker vandløbet under ekstrem lav vandføring. Ellers vurderes det, at det primært er perkolatudsivningen fra brinken, der påvirker vandløbet. 9. marts 2018 18

Anbefalinger til feltarbejde Feltundersøgelse i 3 step: 9. marts 2018 19

Tak for opmærksomheden 9. marts 2018 20