Migration mellem de grønlandske bygder,

Bygdestatistik 2004:1 Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002

Side 2 Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002

Forord I 1994 blev der truffet en beslutning om at afsætte midler til en statistik til belysning af forholdene i Grønlands bygder. Disse intentioner er fulgt op med denne tema publikation, der er en del af Grønlands Statistiks arbejdsplan for 2004. Formålet med dette projekt er at kortlægge flytning smønstre blandt befolkningen i bygderne samt belyse eventuelle årsager til disse mønstre. I projektet analyseres flytninger blandt befolkningen i bygderne i perioden 1993-2002. Perioden 1993-2002 er valgt, da 1993 er det første år, der foreligger brugbare data for. Som titlen på publikationen indikerer, er publikationens fokus primært flytninger mellem forskellige bygder. For at give et mere dækkende billede af flytningerne blandt befolkningen i bygderne, vil emner som flytninger til byer samt flytninger inden for samme bygd også blive berørt. Publikationen Flytninger mellem de grønlandske bygder, 1993-2002 har følgende struktur: Kapitel 1 er en sammenfatning af publikationens resultater. I kapitel 2 beskrives den økonomiske udvikling i Grønland gennem de seneste 14 år, og karaktertræk ved den økonomiske struktur i landet. Der gives endvidere en kort introduktion til situationen i bygderne. I kapitel 3 angives antallet af nettoflytninger til bygderne. I kapitel 4 analyseres antallet af til og fraflytninger fra bygderne i forhold til antallet af indbyggere i bygderne. I kapitel 5 belyses de gennemsnitlige indkomster i bygderne, og det undersøges, om der er en sammenhæng mellem indkomstniveau og flytninger. I kapitel 6 undersøges det, om antallet af kvinder i bygderne har indflydelse på flytningerne. I kapitel 7 anlægges et mere overordnet perspektiv, og bygdebefolkning ens flytninger analyseres på tværs af regioner. I kapitel 8 beskrives bygdebefolkningens flytning er til byerne. I kapitel 9 beskrives antallet af flytninger inden for samme bygd. Det skal bemærkes, at der pga. forholdsvis små datasæt kan være en vis usikkerhed mht. resultaterne af de statistiske undersøgelser. Det er Grønlands Statistiks håb, at bygdestatistikken på sigt kan udvikles, så der over tid skabes et mere detaljeret billede af livet i bygderne. Grønlands Statistik er derfor meget interesseret i at modtage eventuelle kommentarer og ideer fra såvel enkeltpersoner som organisationer i forhold til indholdet af fremtidige publikationer. Keun Hwang Statistikchef Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002 Side 3

Indholdsfortegnelse Forord 3 Indholdsfortegnelse... 4 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2 Økonomisk oversigt... 7 Kapitel 2.1 Udvalgte træk ved Grønlands økonomiske struktur... 7 Kapitel 2.2 Bygderne... 7 Kapitel 2.3 Økonomisk udvikling i Grønland, 1993-2002... 8 Oversigt 1.1 Årlig realvækst i bruttonationalproduktet, 1993-2002.... 8 Kapitel 3 Flytninger mellem bygderne... 9 Tabel 3.1 Nettotilflytninger til bygderne, 1993-2002... 9 Kapitel 4 Flytninger mellem bygderne i forhold til bygdernes befolkning... 11 Tabel 4.1 Antal flytninger fra bygderne i forhold til antal indbyggere i bygderne, 1993-2002... 11 Tabel 4.2 Antal flytninger til bygderne i forhold til antal indbyggere i bygderne, 1993-2002... 14 Kapitel 4.1 Sammenfatning af kapitlets resultater... 15 Kapitel 5 Indkomster og flytning... 17 Tabel 5.1 Gennemsnitlig skattepligtig husstandsindkomst i kr., 1994-2001.... 17 Tabel 5.2 Bygder med den højeste og laveste gennemsnitlige skattepligtige husstandsindkomst i perioden 1994-2001... 19 Kapitel 6 Flytninger opdelt på mænd og kvinder... 21 Tabel 6.1 Tilflytning til bygderne, kvinder, 1993-2002... 21 Tabel 6.2 Antal kvinder pr. 100 mænd i bygderne, 1993-2002.... 23 Kapitel 7 Migration på tværs af regioner... 25 Tabel 7.1 Flytninger mellem bygderne, opdelt på regioner, 1993-2002.... 25 Kapitel 8 Flytning til byerne... 27 Tabel 8.1 Antal flytninger fra bygder til byer i perioden 1993-2001.... 27 Tabel 8.2 Flytninger fra bygderne til byerne, 1993-2002.... 27 Kapitel 9 Flytninger inden for samme bygd... 28 Tabel 9.1 Antal flytninger inden for samme region og bygd... 28 Bilag... 29 Tabel B.1 Flytninger fra bygderne og regioner, undtagen flytninger inden for samme bygd, 1993-2002.... 29 Tabel B.2 Flytninger til bygderne og regioner, undtagen flytninger inden for samme bygd, 1993-2002... 31 Figur B.1 Gennemsnitlig skattepligtig husstandsindkomst i bygderne, 1994-2001... 33 Tabel B.3 Befolkning i Grønland fordelt på regioner, kommuner, byer og bygder, 1993-2002.... 34 Litteratur... 37 Side 4 Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002

1. Sammenfatning I denne publikation studeres flytninger mellem de grønlandske bygder, idet det undersøges, hvad der er årsag til flytninger mellem bygder. Publikationen er en af de første publikationer på området. En større undersøgelse af flytninger blandt hele den grønlandske befolkning ligger udenfor rammerne for denne publikation og vil derfor kun inddrages i enkelte tilfælde. Publikationens hovedformål er at beskrive flytninger mellem bygder. I kapitel 2 og 3 gives en kort beskrivelse af den grønlandske økonomi samt en oversigt over nettoflytninger mellem de grønlandske bygder. I kapitel 4 analyseres flytninger til og fra bygderne i forhold til antallet af indbyggere i bygderne. Formålet er at identificere udviklingen i flytninger samt mulige afvigelser. Det konkluderes, at antallet af flytninger mellem bygderne i forhold til antallet af indbyggere i bygderne har holdt sig på et konstant niveau gennem hele den undersøgte periode. Der observeres enkelte afvigelser fra dette generelle billede, men de er ikke af væsentlig størrelse. I kapitel 5 analyseres sammenhængen mellem størrelsen af indkomsten i bygderne og flytninger. Resultatet af undersøgelsen finder ingen tydelig sammenhæng mellem størrelsen af indkomsten i bygderne og til og fraflytning fra bygderne. Der findes bygder med en høj indkomst, hvor antallet af nettoflytninger ikke er specielt højt, ligesom der findes bygder med lav indkomst, hvor antallet af nettoflytninger hører til blandt de højeste i Grønland. I kapitel 6 undersøges det, om forholdet mellem antallet af kvinder og mænd i de enkelte bygder påvirker flyttemønstrene. Denne hypotese kan ikke bekræftes. Der findes enkelte bygder i enkelte år, hvor hypotesen kan bekræftes, men dette er ikke tilstrækkelig for at kunne acceptere hypotesen for hele perioden. I kapitel 7 belyses bygdebefolkningens flytninger på tværs af regioner. De fleste bygdebeboere fl ytter til andre bygder inden for samme region. Andelen af flytninger til bygder i andre regioner er konstant gennem hele den undersøgte periode. I kapitel 8 beskrives flytninger mellem bygder og byer. Det viser sig, at langt de fleste indbyggere i bygderne flytter til andre byer frem for andre bygder. Desuden konkluderes det, at indbyggerne i bygderne primært flytter til de største byer i deres respektive regioner. Dette mønster genfindes dog ikke i region Nord. I kapitel 9 sammenlignes flytninger til andre bygder i regionen med flytninger inden for samme bygd. Det viser sig, at det største antal af flytninger foregår inden for samme bygd. Analysen giver følgende mønster for flytninger blandt indbyggere i bygderne. Gennem den undersøgte periode 1993-2002 fordelte flytningerne sig som præsenteret nedenstående: 1. 9.340 flytninger inden for samme bygd. 2. 8.979 flytninger fra bygder til byer. 3. 2.087 flytninger mellem bygder i samme region. 4. 510 flytninger fra en bygd i en region til en bygd i en anden region. Som det nævnes i publikationen, minder bygdernes institutionelle struktur, trods visse forskelle, om hinanden. Der findes lignende faciliteter i bygderne, såsom sundhedsfaciliteter, servicehuse mv. Der er forskellige produktionsmuligheder i bygderne. Fælles for produktionsmulighederne er dog, at de er sæsonbetingede. Arbejdsløsheden er forholdsvis stor i bygderne. Denne arbejdsløshed kan antagelig påvirke, hvorvidt indbyggerne flytter til andre bygder efter arbejde. Alt i alt synes der imidlertid ikke at være tilstrækkelige incitamenter til i betydeligt omfang at tiltrække folk fra en bygd til en anden. Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002 Side 5

For illustrative formål opdeles Grønland i fem regioner: Region Syd: Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq, Paamiut Region Midt: Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut Region Disko: Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Qeqertarsuaq Region Nord: Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq Region Øst: Tasiilaq, Illoqqortoormiut (Ivi ttuut er udeladt fra denne analyse) Side 6 Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002

2. Økonomisk oversigt Grønland har i løbet af de seneste 50 år gennemgået en økonomisk, social og kulturel omstillingsproces, som mange andre lande har gennemgået over en væsentlig længere periode. I afsnittene herunder gives en kort gennemgang af den seneste udvikling i den grønlandske økonomi. Endvidere beskrives en række generelle karaktertræk ved bygderne og den grønlandske økonomi. Formålet med kapitlet er at muliggøre en undersøgelse af sammenhængen mellem økonomiens tilstand i landet og dens eventuelle indflydelse på flytningerne mellem bygder. 2.1 Udvalgte træk ved Grønlands økonomiske struktur Den grønlandske erhvervsstruktur er særlig kendetegnet ved den offentlige sektors store engagement i erhvervslivet. Der er mange store offentligt ejede virksomheder samt meget små virksomheder inden for turisme- og servicesektoren samt fiskeriet 1. Dette er en følge af Grønlands historie og geografi. Erhvervsstrukturen er domineret af de primære erhverv, hvor særligt fiskeri udgør det naturlige grundlag for Grønlands økonomi. Den store andel af primære erhverv medfører, at erhvervsstrukturen er sårbar overfor ændringer i omgivelserne. Der kan fx være tale om ændrede fiskeribetingelser, priser på verdensmarkedet, betingelser for konkurrence eller ændrede forbrugermønstre. Sådanne ændringer kan have alvorlige konsekvenser for fiskeindustrien og vil hurtigt aflede effekter på hele det grønlandske samfund 2. Derudover har Grønland også naturlige forudsætninger inden for råstoffer og turisme, som dog endnu ikke har en så stor vægt i økonomien 3. Generelt er der i Grønland en beskeden tradition for at drive egen virksomhed. I de private virksomheder inden for det primære erhverv har det i overvejende grad været et offentligt anliggende at sørge for afsætningen gennem forskellige indhandlings- og tilskudsordninger 4. Denne struktur såvel økonomisk som socialt har muliggjort en fastholdelse af en traditionel erhvervsstruktur og et spredt bosætningsmønster 5. 2.2 Bygderne Trods visse forskelle har bygderne mange grundlæggende institutionelle ligheder. I de fleste bygder findes såvel indhandlings-/produktionsfaciliteter som servicehuse. Alle bygder har telefonforbindelse, ligesom der findes sundhedsfaciliteter i alle bygder på nær fire. Derudover findes der, pga. forsyningspligten, en KNI Pilersuisoq butik i de fleste bygder 6. Det skal dog bemærkes, at bygderne varierer meget mht. indkomstniveau og eksistensgrundlag. Overordnet set findes der tre forskellige typer bygder. Der er bygderne i fangerdistrikterne, i åbentvandsområderne og i Sydgrønland. Lidt forenklet kan man sige, at denne opdeling dækker over tre forskellige erhvervsgrene; fangererhverv mod nord og øst, fiskerierhvervet i den midterste del af Vestgrønland og fåreholdererhvervet i Sydgrønland. Opdelingen afspejler med andre ord de vigtigste erhvervsformer for befolkningen i bygderne i de forskellige dele af Grønland og disse erhvervsformer skal betragtes som en primær indtægtskilde 7. Der gøres dog opmærksom på, at for at få en husholdning i bygderne til at køre rundt, er man nødt til at benytte sig af forskellige alternative jobmuligheder for at tjene en tilstrækkelig indkomst. I den forbindelse skal det bemærkes, at produktionen i bygderne ofte er sæsonbetinget. Det skal fremhæves, at den offentlige sektor er hovedkilden til bygdebefolkningens indkomster. Eksempler herpå er ansættelse i den offentlige sektor (hvilket de fleste Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002 Side 7

indbyggere i bygderne har) eller modtagelse af sociale ydelser. Som det også fremgår af publikationen Tal om Grønlands bygder 2003 er kun ganske få personer i bygderne beskæftiget med fiskeri og fangst på fuldtidsbasis. Indkomstniveauet er i de fleste bygder væsentligt mindre end i byerne. Denne forskel hænger sammen med, at traditionelle erhverv som fiskeri og fangst, hvor indtjeningen generelt er mindre, endnu har stor betydning i bygderne 8. I stort omfang fanges og fiskes der til eget forbrug, og dette kan ikke måles ved den traditionelle registerstatistik. 2.3 Økonomisk udvikling i Grønland, 1993-2002 Den grønlandske økonomi var i anden halvdel af 80 erne præget af høj vækst. Denne højvækstperiode stoppede i 1989/90 og en årrække med negative vækstprocenter fulgte. Fra 1989 til 1993 faldt bruttonationalproduktet (BNP) i faste priser med 20 pct. 9 I 1994 vendte denne nedadgående udvikling og i samme år steg BNP med 6,6 pct. Den positive udvikling fortsatte indtil 2001. Fremgangen i økonomien var særlig kraftig i 1998 og 1999 med årlige vækstrater på 7 til 8 pct. Hermed blev niveauet for BNP (i faste priser) i 1999 højere end det hidtidige økonomiske højdepunkt fra 1989 10. Efter denne positive vækst er der nu klare tegn på, at udviklingen atter er vendt, jf. oversigt 1.1 11. Oversigt 1.1 Årlig realvækst i bruttonationalproduktet, 1993-2002 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Pct. -5,3 6,6 3,7 1,4 1,4 7,7 7,2 3,0 2,0-1,5 Noget særligt ved Grønlands økonomi er, at udnyttelsen af enkelte arter kan have en væsentlig indflydelse på landets BNP. Efter en periode hvor torsk (indtil begyndelsen af 1990 erne) var Grønlands hovedeksportvare, er rejerne i de seneste år blevet den vigtigste indtægtskilde for landet. I de seneste år har de internationale rejepriser imidlertid været lave. Virkningen af de faldende afsætningspriser for rejer har kun i nogen grad været kompenseret af, at rejebestanden har muliggjort øgede kvoter. De øgede kvoter har dog været medvirkende til at sikre en fortsat høj beskæftigelse i fiskeriet samt på rejefabrikkerne 12. Som en direkte konsekvens heraf har rentabiliteten i rejefiskeriet været dårlig. 1 Fællesudvalget for erhvervsudvikling i Grønland, s 28 2 Landsstyrets Politisk - Økonomiske Beretning, s 21 3 Fællesudvalget for erhvervsudvikling i Grønland, s 14 4 Fællesudvalget for erhvervsudvikling i Grønland, s 28 5 Landsstyrets Politisk - Økonomiske Beretning, s 15 6 For yderligere specifikationer se publikation Tal om Grønlands bygder 2003. 7 Gynther og Møller, s 341 8 Gynther og Møller, s 340 9 Poppel, s 5 10 Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi, s 5 11 Landsstyrets Politisk - Økonomiske Beretning, s.3 12 Landsstyrets Politisk - Økonomiske Beretning, s 3 Side 8 Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002

3. Flytninger mellem bygderne I kapitel 3 analyseres antallet af flytninger mellem bygderne. Formålet er at tilvejebringe datagrundlag for de videre analyser. I tabel 3.1 vises nettotilflytningen til bygderne, dvs. antallet af tilflytninger minus antallet af fraflytninger. Nettotilflytningen fortæller, om en given bygd har haft flere tilflyttere end fraflyttere i et bestemt år eller i hele den analyserede periode. Det ses, at Alluitsup Paa havde den største nettoflytning over hele perioden (+32), hvorimod Upernavik Kujalleq havde den største negative nettotilflytning (-36). Der er lidt flere bygder, hvorom der observeres en negativ nettotilflytning. Følgende ti bygder havde imidlertid den største nettotilflytflytning: Alluitsup Paa (+32), Aappilattoq (+25) Tasiusaq (+23), Kullorsuaq (+21), Ilimanaq (+18), Naajaat (+18), Qeqertarsuatsiaat (+17), Qeqertaq (+16), Innaarsuit (+16), Tiniteqilaaq (+14). I bilaget, i tabel B1 og B2 findes en mere detaljeret oversigt over antallet af flytninger til og fra bygderne i perioden 1993-2002. Tabel 3.1 Nettotilflytningen til bygderne, 1993-2002 1 I alt 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Nan. Aappilattoq -6-1 -3 2 1-4 -4 2-3 5-1 Nan. Narsaq Kujalleq -22-2 -6-6 - -2-2 -4 2-5 3 Nan. Tasiusaq 8-5 -2 7 - -4 13 - - 4-5 Nan. Ammassivik -4 6 2-2 -3-3 -7 1 1-5 Nan. Alluitsup Paa 32 7-1 11 3 6-4 4-4 2 Qaq. Saarloq -7 1 1 - -8 4-3 1-1 - -2 Qaq. Eqalugaarsuit -1-6 -5-1 -6 2 1 1 - -5 9 Qaq. Qassimiut -3 7 1-8 6-5 - 2-4 4-6 Nar. Igaliku 1-1 2-1 - - 1-1 1 - - Nar. Qassiarsuk -5 4 - - 1-2 -3-3 -3-3 Nar. Narsarsuaq 13-1 - - 1 1-2 -3 4 9 4 Paa. Arsuk -4-3 - -1-5 4-2 -1 6 - -2 Region Syd i alt -7 6-11 1-10 2 7-9 7 6-6 Nuu. Qeqertarsuatsiaat 17 6 1-3 2 1 2 1 2 5 - Nuu. Kapisillit -5-5 2 3 2-5 1 4-3 -4 - Man. Atammik 9-11 10 9-2 -1 - -1-3 4 Man. Napasoq -8 2-1 -5-3 6-2 -5 3 - -3 Man. Kangaamiut -3-2 -3 5-4 3 2-5 - -3 Sis. Itilleq 6-3 1-5 -4-4 11-1 1 - Sis. Sarfannguit 5-5 - - -2-1 - 2-1 Sis. Kangerlussuaq Region Midt i alt 21-11 20 1 11-6 -1 14-5 1-3 Kan. Attu -7 8-8 - -7 4-3 1 1 2-5 Kan. Iginniarfik 2-2 - 1 3-3 -1-9 5 2 6 Kan. Ikerasaarsuk -12-8 -3-2 2-5 5-9 -7-1 Kan. Niaqornaarsuk -4 1-9 2 8-9 3 2-2 -1 1 Aas. Kitsissuarsuit -1 - - - -3 2-3 - -1 4 - Aas. Akunnaaq -5 2-2 0-1 - -8 5 - -3 Qas. Ikamiut -10 - -2 1-3 -1 2 - -5 2-4 Fortsættes Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002 Side 9

Tabel 3.1 (fortsat) Nettoflytninger til bygderne, 1993-2002 I alt 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Ilu. Ilimanaq 18-12 -1-1 -1 1 - -1-1 10 Ilu. Oqaatsut -3 - - - - - -5 1 - - 1 Ilu. Qeqertaq 16 1-9 2-1 - 1 13-7 Ilu. Saqqaq 1-5 -4 3 2 3 3-2 -2 5-2 Qeq. Kangerluk -1-2 - - - - -3-1 - 1 Region Disko i alt -6 5-12 5-3 -1-8 -12 3 6 11 Uum. Niaqornat -4-3 - 1 1-5 -1-1 - 2 Uum. Qaarsut -15 1-9 -4 1 1 - -1-6 7-5 Uum. Ikerasak 5 2-6 -9-2 - 10-13 -7 Uum. Saattut 4-4 6 - -2 2-1 7-1 -12 9 Uum. Ukkusissat 13-4 -4-1 3 3-1 15 6-5 1 Uum. Illorsuit -7-1 4 7 4-2 -11 1-10 -1 Uum. Nuugaatsiaq 11 7 10 4-4 -4 7-14 1-4 8 Upe. Upernavik Kujalleq -36-7 -4-2 -6-2 -1-9 - - -5 Upe. Kangersuatsiaq -22-1 -5 1-1 -2-11 -7 4-3 3 Upe. Aappilattoq 25 14-9 14 9-3 -3-15 - - Upe. Tussaaq -17 1-2 -11-3 -2 - - - - - Upe. Naajaat 18-4 5-1 4 2 - - 12 - - Upe. Innaarsuit 16-1 7-1 2 3 8 20-14 -11 3 Upe. Tasiusaq 23 1 9-4 4-1 5-5 18-12 Upe. Nutaarmiut -20-7 -1-3 -9-1 11-6 -3 3-4 Upe. Nuussuaq -21-3 2-1 -3 8-8 -9 5-6 -6 Upe. Kullorsuaq 21 5 5 3-2 -6 2 13 3-3 1 Qaa. Savissivik -15 1-8 3-12 -9 2-6 3 4 7 Qaa. Moriusaq -1 - - -3 3-3 -1-1 6-3 1 Qaa. Siorapaluk - -1-1 -1 4 1-1 4-2 - -3 Region Nord i alt -22-3 5-12 1 5-1 7-4 -12-8 Amm. Isortoq -9-3 1-4 -1 - - 4-5 2-3 Amm. Tiniteqilaaq 14 16-8 5-1 3 3 - - -2-2 Amm. Ikkatteq -10-10 10-9 -1 - - - - - - Amm. Kulusuk -2-1 9 1 3 2-5 -6 3-3 -5 Amm. Kuummiut 13 2-5 10-2 -7 2-2 -1 12 Amm. Sermiligaaq 6 - -6-2 1 2 3 2-1 3 4 Ill. Ittaajimmiut -1 - - - -1 - - - - - - Ill. Uunarteq 3 - - - 3 - - - - - - Region Øst i alt 14 4 1 1 1-3 - -1-1 6 Side 10 Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002

4. Flytninger mellem bygderne i forhold til bygdernes befolkning I dette kapitel undersøges flytninger til og fra bygderne set i forhold til antallet af indbyggere i bygderne. Formålet er at undersøge om enkelte bygder afviger fra gennemsnittet. Eventuelle afvigelser undersøges fra to vinkler: bygder, der afviger fra andre byg der, samt år, hvori der observeres et relativt større antal af flytninger. Hvis sådanne afvigelser forekommer, vil disse blive undersøgt senere i publikationen. Tallene i tabel 4.1 og 4.2 fås ved at dividere antallet af flytninger med antallet af indbyggere i en given bygd. En tabel over antallet af indbyggere i bygderne findes i bilaget, tabel B3. Det kan bemærkes, at der i de små bygder (under 70 indbyggere) er forholdsvis flere år, hvor der hverken sker til eller fraflytninger. Et eksempel herpå er Igaliku i årene 1994, 1997, 1998 og 2000-2002 (ingen fraflytninger), samt Kangerluk i årene 1993, 1995-2002 (ingen tilflytninger). Dette tyder på, at befolkningsudskiftningen i absolutte tal er lavere i de mindre bygder. Tabel 4.1 Antal flytninger fra bygderne i forhold til antal indbyggere i bygderne, 1993-2002 (pct.) 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 gennemsnit median Bygder i Grønland i alt 2,5 2,3 2,2 3,0 2,7 2,3 2,8 3,3 3,4 2,8 2,7 2,7 Nan. Aappilattoq 1,0 2,9-2,1 3,2 6,7 0,6 1,8 1,3 2,7 2,2 1,9 Nan. Narsaq Kujalleq 2,9 4,9 8,6 4,6 3,1 5,7 5,9 2,4 10,7 0,8 5,0 4,7 Nan. Tasiusaq 7,5 2,9-2,2 5,5-2,0-2,0 7,8 3,0 2,1 Nan. Ammassivik 1,6-3,8 3,5-6,1 12,4 1,3 4,5 11,8 4,5 3,7 Nan. Alluitsup Paa 1,2 1,9 1,3 1,3 1,0 0,8 2,8 1,0 2,4 3,3 1,7 1,3 Qaq. Saarloq - 5,6 3,8 12,9 2,7 6,1-1,5-3,4 3,6 3,0 Qaq. Eqalugaarsuit 4,4 3,8 0,6 6,8 0,6-8,3-4,4-2,9 2,2 Qaq. Qassimiut 2,1 6,9 9,3-6,1-1,6 6,5 1,9 10,3 4,5 4,1 Nar. Igaliku 2,2-2,0 7,9 - - 2,6 - - - 1,5 0,0 Nar. Qassiarsuk - - 1,7 1,8 - - 5,7 5,4 5,8 5,4 2,6 1,8 Nar. Narsarsuaq 0,6 - - 1,3 0,6 1,7 2,8 0,5 3,5 1,6 1,3 0,9 Paa. Arsuk 1,0 0,7 1,5 2,5 0,4 0,9 3,3 0,5 2,6 1,1 1,4 1,0 Fra region Syd i alt 1,8 2,3 2,2 3,1 1,6 2,2 3,7 1,3 3,2 3,3 2,5 2,3 Nuu. Qeqertarsuatsiaat 0,3 0,3 1,0 0,4 0,4 1,5 1,1 3,4-1,5 1,0 0,7 Nuu. Kapisillit 4,6 0,8 6,0 1,6 5,0 - - 5,1 4,6-2,8 3,1 Man. Atammik 5,2 - - - 3,5 0,4-0,5 1,4-1,1 0,2 Man. Napasoq 0,6 4,0 4,2 3,5 5,0 3,8 6,8 1,0-2,9 3,2 3,7 Man. Kangaamiut - 0,2 1,0 1,2 1,8 0,4 0,2 1,5 0,8 0,6 0,8 0,7 Sis. Itilleq 3,0 0,8 2,6 1,7 5,5 3,1-0,8 3,0 1,5 2,2 2,1 Sis. Sarfannguit 3,1 - - 3,0 3,3 - - 0,9 0,9 1,7 1,3 0,9 Sis. Kangerlussuaq Fra region Midt i alt 1,6 0,6 1,6 1,3 2,8 1,1 0,8 1,8 0,9 0,7 1,3 1,2 Kan. Attu 0,8 2,5 0,9 3,4 0,6 1,3 1,3 5,5 2,9 2,7 2,2 1,9 Kan. Iginniarfik 2,4 - - 1,2 9,5 4,0 9,1 2,2 3,3 1,1 3,3 2,3 Kan. Ikerasaarsuk 9,6 1,1 5,9 8,2 8,0 9,0 2,0 10,6 11,0 6,4 7,2 8,1 Kan. Niaqornaarsuk 1,7 3,3 1,7 2,6 3,2 1,7 0,6 5,8 3,3 0,3 2,4 2,2 Fortsættes Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002 Side 11

Tabel 4.1 (fortsat) Antal flytninger fra bygderne i forhold til antal indbyggere i bygderne, 1993-2002 (pct.) 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 gennemsnit median Bygder i Grønland i alt 2,5 2,3 2,2 3,0 2,7 2,3 2,8 3,3 3,4 2,8 2,7 2,7 Aas. Kitsissuarsuit - 1,7 1,7 5,8 0,9 5,9 0,9 0,9 - - 1,8 0,9 Aas. Akunnaaq - 2,0 - - - 0,8 6,5 2,9-2,6 1,5 0,4 Qas. Ikamiut - 1,9-2,9 1,0 2,2 4,0 6,4 2,2 4,3 2,5 2,2 Ilu. Ilimanaq 1,2 2,7 6,0 1,1 2,5 4,7 2,4 6,1 4,8-3,2 2,6 Ilu. Oqaatsut - - 1,6 - - 9,3 - - - 7,5 1,8 0,0 Ilu. Qeqertaq 0,9 8,8 2,7 - - 2,4 0,8-0,7 3,5 2,0 0,9 Ilu. Saqqaq 3,1 3,2 2,1 1,5 0,9 1,0 2,8 6,1 6,1 3,3 3,0 3,0 Qeq. Kangerluk - - - - - - 4,3 1,8 - - 0,6 0,0 Fra region Disko i alt 1,5 2,7 1,7 2,5 2,1 2,7 2,5 4,7 3,2 2,3 2,6 2,5 Uum. Niaqornat 3,7 3,7 - - 6,0 1,3 - - - - 1,5 0,0 Uum. Qaarsut 1,2 5,1 2,3-2,9 2,4 2,6 4,6 4,7 4,1 3,0 2,8 Uum. Ikerasak 1,3 7,8 5,0 3,3 3,3 2,0 3,2 2,3 4,7 4,7 3,8 3,3 Uum. Saattut 1,7 1,7-1,7 2,5 0,8 0,8 2,5 6,4 3,7 2,2 1,7 Uum. Ukkusissat 5,2 2,0 2,5 2,0 1,4 2,3 1,4-3,2 5,0 2,5 2,2 Uum. Illorsuit - 3,3-0,8-1,4 10,2-8,7 0,9 2,5 0,9 Uum. Nuugaatsiaq - 1,0 3,8 6,3 7,3 0,9 13,1 5,0 5,8 2,2 4,5 4,4 Upe. Upernavik Kujalleq 6,2 3,0 1,5 4,5 5,0 1,4 5,4 8,1 4,9 4,3 4,4 4,7 Upe. Kangersuatsiaq 1,2 2,4-1,5 2,3 4,3 4,1 0,4 1,2 0,4 1,8 1,4 Upe. Aappilattoq - 0,6 2,9 4,2 1,0 3,2 3,2 10,3 5,2 0,5 3,1 3,0 Upe. Tussaaq - 8,3 50,0 30,0 66,7 - - - - - 15,5 0,0 Upe. Naajaat 15,2-2,1 2,1 - - - 1,9 10,0-3,1 1,0 Upe. Innaarsuit 5,0 5,1 0,8 8,9 0,8 2,2 4,7 18,0 13,4 4,9 6,4 5,0 Upe. Tasiusaq 4,9 1,9 2,2 5,4 1,7 3,4 2,1 5,6 6,3 9,0 4,2 4,2 Upe. Nutaarmiut 15,5 1,5 4,8 18,6 2,1-15,4 4,7 3,8 12,5 7,9 4,7 Upe. Nuussuaq 9,1-4,7 8,4 0,5 4,0 8,6 4,2 11,1 13,1 6,4 6,5 Upe. Kullorsuaq 4,5 2,2 3,9 5,6 3,7 3,4 3,6 2,8 8,7 4,5 4,3 3,8 Qaa. Savissivik 11,0 9,3 1,0 13,5 10,9 9,1 8,4 2,7 1,2-6,7 8,8 Qaa. Moriusaq 3,7-10,2 5,4 6,8 15,4 2,6-7,0-5,1 4,6 Qaa. Siorapaluk 3,2 2,9 2,8 4,5 1,4 1,4-6,6-4,0 2,7 2,8 Fra region Nord i alt 3,9 3,1 2,8 4,5 2,9 2,8 4,2 4,3 5,9 4,3 3,9 4,1 Amm. Isortoq 1,8 1,2 3,1 1,4 10,3 5,5-7,8-3,4 3,4 2,4 Amm. Tiniteqilaaq 2,2 5,7 2,8 3,1 2,6 2,6 0,6 0,7 2,0 1,3 2,4 2,4 Amm. Ikkatteq 38,5-37,5 6,7 - - - - - - 8,3 0,0 Amm. Kulusuk 1,5 0,6 2,4 0,9 3,0 2,3 2,1 2,7 1,9 2,9 2,0 2,2 Amm. Kuummiut 1,2 1,1 0,2 1,4 3,5 1,2 0,5 2,6 1,0 0,8 1,4 1,1 Amm. Sermiligaaq 3,2 4,3 1,6 2,3 3,7 0,5 0,5 4,3 0,5 2,0 2,3 2,1 Ill. Ittaajimmiut - - - 4,5 13,0 - - - - - 1,8 0,0 Ill. Uunarteq - - - - 20,0 - - - - - 2,0 0,0 Fra region Øst i alt 2,3 2,0 2,3 1,7 4,4 2,0 0,9 3,2 1,2 1,9 2,2 2,0 Tabel 4.1 viser antallet af flytninger fra bygderne i forhold til antallet af indbyggere. Det fremgår, at der i gennemsnit hvert år flytter 2,7 pct. af befolkning en i bygderne. Det er undersøgt, om udvikling en i antallet af flytninger i forhold til antallet af indbyggere ligger på et konstant niveau over hele perioden eller om der har været tale om voksende eller faldende antal flytninger. Det konkluderes, at antallet af flytninger i forhold til antallet af indbyggere ligger på et konstant niveau i den undersøgte periode. Det er efterfølgende undersøgt, om antallet af flytninger fra bygderne har været afvigende i de enkelte år. Hvis dette var tilfældet, ville årsagerne til disse afvigelser være undersøgt nærmere. Det højeste antal af flytninger i forhold til antallet af Side 12 Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002

indbyggere fandt sted i 2001 (3,4 pct.) og det laveste i 1995 (2,2 pct.). Disse yderpunkter kan imidlertid ikke betragtes som afvigende. På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at antallet af flytninger på landsplan i perioden 1993-2002 var konstant. Der kan ikke påvises afvigelser, hverken når det gælder stigninger/fald i antallet af flytninger eller år, hvor antallet af flytninger afviger væsentligt fra gennemsnittet for perioden. Eventuelle afvigelser i flytninger fra bygderne er også undersøgt på såvel regions som bygdeniveau. Det konkluderes, at hverken regioner eller enkelte bygder afviger væsentlig fra gennemsnittet for antallet af fraflytninger. Dette betyder, at flytninger fra regionerne og bygderne var konstant i den analyserede periode. Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002 Side 13

Tabel 4.2 Antal flytninger til bygderne i forhold til antal indbyggere i bygderne, 1993-2002 (pct.) 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 gennemsnit median Bygder I Grønland i alt 2,5 2,3 2,2 3,0 2,7 2,3 2,8 3,3 3,4 2,8 2,7 2,7 Nan. Aappilattoq 0,5 1,5 1,0 2,6 1,1 4,5 1,7-4,7 2,0 2,0 1,6 Nan. Narsaq Kujalleq 1,7 1,2 4,3 4,6 1,6 4,1 2,9 3,9 6,6 3,4 3,4 3,6 Nan. Tasiusaq 2,8 1,0 8,0 2,2 1,1 14,3 2,0-6,0 2,9 4,0 2,5 Nan. Ammassivik 6,3 1,6 2,3 0,9-9,1 5,2 2,6 5,7 5,3 3,9 3,9 Nan. Alluitsup Paa 2,6 1,6 3,6 1,9 2,3 0,8 3,6 1,8 1,6 3,8 2,4 2,1 Qaq. Saarloq 1,3 6,7 3,8 3,5 8,0 2,4 1,2 - - - 2,7 1,9 Qaq. Eqalugaarsuit 1,1 0,6-3,1 1,9 0,7 9,1-0,7 7,0 2,4 0,9 Qaq. Qassimiut 9,3 7,9-7,9 - - 4,7-9,3-3,9 2,3 Nar. Igaliku - 4,7-7,9-2,7-2,4 - - 1,8 0,0 Nar. Qassiarsuk 5,6-1,7 3,6-3,1 1,4 - - - 1,6 0,7 Nar. Narsarsuaq - - - 1,9 1,1 0,6 1,1 2,6 8,7 3,8 2,0 1,1 Paa. Arsuk - 0,7 1,1 0,7 2,0-2,8 3,6 2,6-1,3 0,9 Region Syd i alt 2,1 1,8 2,2 2,5 1,7 2,6 3,2 1,7 3,6 3,0 2,4 2,4 Nuu. Qeqertarsuatsiaat 2,1 0,6-1,1 0,8 2,2 1,5 4,2 1,9 1,5 1,6 1,5 Nuu. Kapisillit - 2,5 8,5 3,2 0,8 0,9 3,5 2,6 0,9-2,3 1,7 Man. Atammik - 4,9 4,2-4,4 - - - - 1,8 1,5 0,0 Man. Napasoq 1,8 3,4 0,7 1,4 9,3 2,3 2,6 4,0 - - 2,5 2,0 Man. Kangaamiut - 0,6 0,4 2,2 1,0 1,0 0,6 0,4 0,8-0,7 0,6 Sis. Itilleq - 1,6 2,6 6,0 2,3-9,1-3,7 1,5 2,7 2,0 Sis. Sarfannguit 3,1 4,0-3,0 1,7-0,9 0,9 2,7 0,9 1,7 1,3 Sis. Kangerlussuaq Region Midt i alt 0,9 1,9 1,6 2,1 2,4 1,0 1,8 1,5 0,9 0,6 1,5 1,6 Kan. Attu 3,1 0,3 0,9 1,2 1,9 0,3 1,7 5,8 3,6 1,0 2,0 1,4 Kan. Iginniarfik - - 1,2 4,7 6,0 3,0-7,5 5,6 7,4 3,5 3,8 Kan. Ikerasaarsuk 9,6 9,9 2,9 6,1 10,0 4,0 7,1 1,9 4,0 5,3 6,1 5,7 Kan. Niaqornaarsuk 2,0 0,8 2,3 5,0 0,8 2,5 1,2 5,2 3,0 0,6 2,3 2,1 Aas. Kitsissuarsuit - 1,7 1,7 3,3 2,6 3,4 0,9-3,8-1,7 1,7 Aas. Akunnaaq 1,3 0,7 - - 0,8 0,8-7,8 - - 1,1 0,3 Qas. Ikamiut - - 1,0 - - 4,4 4,0 1,8 4,4-1,6 0,5 Ilu. Ilimanaq 1,2 18,9 4,8-1,3 5,9 2,4 4,9 3,6 11,5 5,4 4,2 Ilu. Oqaatsut - - 1,6 - - - 2,3 - - 9,4 1,3 0,0 Ilu. Qeqertaq 1,8 0,9 4,5-0,8 2,4 1,6 9,6 0,7 8,5 3,1 1,7 Ilu. Saqqaq - 1,1 3,7 2,5 2,4 2,5 1,9 5,1 8,7 2,3 3,0 2,4 Qeq. Kangerluk - 3,0 - - - - - - - 1,8 0,5 0,0 Region Disko i alt 1,8 2,0 2,0 2,3 2,0 2,3 1,8 4,8 3,6 2,9 2,5 2,1 Uum. Niaqornat - 3,7 1,3 1,3 - - - 1,3-2,8 1,0 0,7 Uum. Qaarsut 1,6 1,3 0,5 0,5 3,3 2,4 2,2 2,1 7,7 2,1 2,4 2,1 Uum. Ikerasak 2,1 5,4 1,5 3,3 4,1 2,0 7,3 2,3 9,7 2,2 4,0 2,8 Uum. Saattut - 4,2-0,8 3,3 0,4 3,5 2,2 2,1 7,1 2,4 2,1 Uum. Ukkusissat 3,1-2,0 3,4 2,8 1,9 8,4 2,6 0,9 5,5 3,1 2,7 Uum. Illorsuit - 4,1 3,3 6,5 2,9-2,7 0,8 - - 2,0 1,8 Uum. Nuugaatsiaq 8,1 11,2 7,5 2,7 3,7 7,4 1,6 6,0 1,9 10,9 6,1 6,7 Fortsættes Side 14 Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002

Tabel 4.2 (fortsat) Antal af flytninger til bygderne i forhold til antallet af indbyggere i bygderne, 1993-2002 (pct.) 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 gennemsnit median Bygder I Grønland i alt 2,5 2,3 2,2 3,0 2,7 2,3 2,8 3,3 3,4 2,8 2,7 2,7 Upe. Upernavik Kujalleq 2,6 1,0 0,5 1,5 4,0 1,0 1,0 8,1 4,9 1,6 2,6 1,5 Upe. Kangersuatsiaq 0,8 0,4 0,4 1,2 1,5 0,4 1,5 2,0-1,6 1,0 1,0 Upe. Aappilattoq 8,8 0,6 8,0 11,5 5,4 1,8 1,8 3,3 5,2 0,5 4,7 4,2 Upe. Tussaaq 4,3 - - - - - - - - - 0,4 0,0 Upe. Naajaat 6,5 12,2-10,6 4,2 - - 25,0 10,0-6,9 5,3 Upe. Innaarsuit 4,2 11,1-10,6 3,1 8,1 18,1 9,3 6,0 7,0 7,8 7,6 Upe. Tasiusaq 5,4 6,1 2,2 7,1 3,3 3,0 4,2 3,5 15,0 3,8 5,4 4,0 Upe. Nutaarmiut 5,6 - - 3,4-26,2 3,8-9,6 5,4 5,4 3,6 Upe. Nuussuaq 7,4 1,2 4,1 6,8 4,5-4,1 6,8 8,1 9,9 5,3 5,6 Upe. Kullorsuaq 6,2 3,7 4,7 5,0 2,0 3,9 7,1 3,6 8,0 4,7 4,9 4,7 Qaa. Savissivik 12,0 1,9 4,1 2,7 2,0 11,4 1,2 6,8 6,1 9,2 5,7 5,1 Qaa. Moriusaq 3,7-4,1 13,5-12,8-16,2-2,7 5,3 3,2 Qaa. Siorapaluk 1,6 1,4 1,4 10,6 2,8-6,6 3,3 - - 2,8 1,5 Region Nord i alt 3,8 3,3 2,4 4,5 3,1 2,8 4,5 4,2 5,5 4,1 3,8 4,0 Amm. Isortoq - 1,8 0,6 0,7 10,3 5,5 3,1 3,9 1,6 0,9 2,8 1,7 Amm. Tiniteqilaaq 11,2 1,6 5,7 2,5 4,6 4,5 0,6 0,7 0,7-3,2 2,0 Amm. Ikkatteq - 66,7 - - - - - - - - 6,7 0,0 Amm. Kulusuk 1,2 3,4 2,7 1,8 3,6 0,9 0,3 3,6 0,9 1,3 2,0 1,5 Amm. Kuummiut 1,6-2,7 0,9 1,7 1,7 0,5 3,1 0,8 4,0 1,7 1,7 Amm. Sermiligaaq 3,2 1,1 0,5 2,8 4,8 2,0 1,5 3,9 2,0 3,9 2,6 2,4 Ill. Ittaajimmiut - - - - 13,0 - - - - - 1,3 0,0 Ill. Uunarteq - - - 30,0 20,0 - - - - - 5,0 0,0 Region Øst i alt 2,6 2,1 2,4 1,8 4,4 2,2 0,9 3,1 1,1 2,4 2,3 2,3 Tabel 4.2 viser antallet af flytninger til bygderne i forhold til antallet af indbyggere i bygderne. Denne undersøgelse beskæftiger sig udelukkende med bygdebefolkningens flytninger til og fra bygderne. Det følger derfor, at antallet af tilflyttere på landsplan må være lig med antallet af fraflyttere. Det konkluderes, at antallet af tilflytninger på landsplan var konstant i perioden 1993-2002. Som angivet i den beskrivende tekst til tabel 4.1, er det også i forbindelse med tabel 4.2 undersøgt, om enkelte bygder eller regioner afviger mht. antallet af flytninger. Resultaterne viser, at hverken bygder eller regioner afviger fra gennemsnittet for antallet af flytninger. På linje med analysen til tabel 4.1 konkluderes det, at flytninger til bygderne og regionerne var konstant i den undersøgte periode. 4.1 Sammenfatning af kapitlets resultater Som det fremgår af ovenstående, lå antallet af flytninger mellem de grønlandske bygder på et stabilt niveau gennem hele den undersøgte periode. Det vil sige, at der ikke er observeret år, hvori flytninger har været afvigende i forhold til andre år, hverken når det gælder enkelte bygder, regioner eller landsplanen. Der er heller ikke bemærket bygder, for hvilke det relative antal af til - og fraflytninger afviger fra andre bygder. I løbet af den undersøgte periode 1993-2002 var den grønlandske økonomi ikke udsat for betydelige chok og dette regnes som værende en af forklaringer på det stabile antal flytninger. Derudover, som tidligere nævnt, skal det fremhæves, at de grønlandske bygder institutionelt minder meget om hinanden. I de fleste bygder findes der produktions-/indhandlingsanlæg, idet produktionen/indhandlingen dog Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002 Side 15

ofte er sæsonbetinget. Dertil kommer, at anlæggene heller ikke har kapacitet til at beskæftige et relativt stort antal arbejdere. Den sæsonbetingede produktion og de høje transportomkostninger regnes blandt årsagerne til det begrænsede antal flytninger til andre bygder. Som følge af den sæsonbetingede produktion kan den enkelte ikke forvente længerevarende arbejde og sammenholdt med flytteomkostningerne vil den enkelte næppe kunne tjene mere ved at flytte. Det kunne endvidere forventes, at man i de fleste bygder i perioder med produktion ville ansætte personer, som i forvejen var boende i bygderne og ikke egentlige sæsonarbejdere. Det er endvidere undersøgt, om der eksisterer en sammenhæng mellem udviklingen i realvæksten i BNP og udviklingen i antallet af flytninger i forhold til antallet af indbyggere i bygderne. Da økonomisk aktivitet ikke er jævnfordelt i Grønland, forventes det, at områder med højere økonomisk aktivitet ville kunne tiltrække flere tilflyttere. Det er dog ikke muligt at finde en sammenhæng her, da forskellene mellem flytninger i forhold til antallet af indbyggere varierer meget lidt. Den største forskel mellem flytningerne ligger på 1,1 procentpoint (mellem 1994 og 2001) og det vurderes, at denne er for lille til at kunne drage en omfattende konklusion. Side 16 Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002

5. Indkomster og flytning Formålet med dette kapitel er at belyse de gennemsnitlige skattepligtige husstandsindkomster i bygderne i perioden 1994-2001 med henblik på en efterfølgende analyse af sammenhængen mellem indkomstniveau og flytninger. Den grundlæggende hypotese bag kapitlet er, at høj indkomst i bygderne kan tiltrække flere tilflyttere. Tabel 5.1 Gennemsnitlig skattepligtig husstandsindkomst i kr., 1994-2001 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Gennemsnit for alle bygder 158.095 165.669 162.651 171.560 184.052 180.855 187.539 182.958 Nan. Aappilattoq 146.049 144.820 144.270 128.915 141.382 133.279 133.674 136.847 Nan. Narsaq Kujalleq 139.869 136.075 124.298 124.039 131.918 138.467 154.939 141.048 Nan. Tasiusaq 135.004 130.220 121.504 121.559 119.520 134.979 141.315 157.709 Nan. Ammassivik 137.859 151.589 152.958 144.145 166.738 148.436 150.588 150.134 Nan. Alluitsup Paa 167.656 174.058 195.905 189.840 194.952 193.349 188.073 186.272 Qaq. Saarloq 136.214 148.634 156.902 157.771 148.932 147.991 150.049 142.979 Qaq. Eqalugaarsuit 129.106 148.294 159.397 148.276 151.782 154.131 187.090 162.734 Qaq. Qassimiut 152.759 178.543 168.117 181.737 185.395 172.047 175.576 182.722 Nar. Igaliku 129.999 128.774 129.912 151.726 122.069 145.372 139.239 182.691 Nar. Qassiarsuk 152.522 169.596 176.570 178.566 175.025 195.060 213.177 203.236 Nar. Narsarsuaq 275.820 299.383 334.609 325.263 342.221 405.784 363.203 385.520 Paa. Arsuk 157.652 178.537 167.912 183.679 199.556 207.717 217.327 210.633 Nuu. Qeqertarsuatsiaat 216.851 202.821 184.457 197.401 224.901 226.662 247.119 260.699 Nuu. Kapisillit 152.872 165.386 174.697 202.891 203.284 212.512 225.875 206.054 Man. Atammik 141.595 150.404 149.224 140.886 159.644 170.576 173.401 212.183 Man. Napasoq 153.407 158.788 162.118 174.309 162.307 180.765 171.347 181.128 Man. Kangaamiut 164.192 169.280 171.922 183.264 185.488 184.579 193.511 206.498 Sis. Itilleq 123.769 149.688 143.010 143.542 179.738 179.104 183.357 208.656 Sis. Sarfannguit 150.298 174.405 146.623 151.830 166.725 182.897 181.773 194.042 Kan. Attu 136.861 126.904 126.379 145.739 145.834 154.561 163.167 175.787 Kan. Iginniarfik 166.816 155.377 127.696 166.281 168.559 143.302 194.604 201.444 Kan. Ikerasaarsuk 203.658 185.434 208.499 188.707 191.694 221.887 219.096 232.550 Kan. Niaqornaarsuk 141.436 149.032 139.890 166.181 159.948 155.330 162.623 177.957 Aas. Kitsissuarsuit 174.548 170.950 166.796 157.373 185.979 193.839 221.201 188.431 Aas. Akunnaaq 179.571 146.337 158.807 153.947 170.747 183.193 187.314 202.476 Qas. Ikamiut 155.181 179.976 147.849 151.820 191.093 195.723 234.214 205.068 Ilu. Ilimanaq 165.920 179.830 179.751 170.964 177.094 165.139 183.350 198.698 Ilu. Oqaatsut 153.932 187.838 186.289 214.480 209.824 199.722 229.530 220.925 Ilu. Qeqertaq 229.457 265.996 221.109 235.812 265.518 197.801 242.932 236.790 Ilu. Saqqaq 195.814 202.782 195.467 237.261 260.499 234.322 240.801 209.156 Qeq. Kangerluk 154.875 182.799 152.542 167.263 196.621 216.360 217.665 218.567 Uum. Niaqornat 177.417 153.603 157.818 181.772 171.317 199.412 207.136 172.519 Uum. Qaarsut 157.020 150.320 141.134 195.335 229.130 183.875 209.253 183.211 Uum. Ikerasak 172.837 176.434 150.102 164.199 180.976 172.398 186.401 170.237 Uum. Saattut 168.530 190.459 188.741 185.982 222.981 207.005 223.098 199.533 Uum. Ukkusissat 161.807 164.385 185.782 193.792 231.394 191.760 211.692 183.264 Uum. Illorsuit 166.531 187.383 187.148 203.748 260.531 227.761 245.922 195.981 Uum. Nuugaatsiaq 145.123 142.351 174.984 194.095 211.907 197.507 220.124 188.229 Fortsættes Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002 Side 17

Tabel 5.1 (fortsat) Gennemsnitlig skattepligtig husstandsindkomst i kr., 1994-2001 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Gennemsnit for alle bygder 158.095 165.669 162.651 171.560 184.052 180.855 187.539 182.958 Upe. Upernavik Kujalleq 241.342 228.153 215.220 250.266 240.693 211.962 213.693 210.095 Upe. Kangersuatsiaq 173.006 162.992 156.560 174.862 202.555 172.200 174.107 166.205 Upe. Aappilattoq 203.081 201.061 204.191 222.120 244.520 258.408 238.083 221.102 Upe. Tussaaq 110.210 142.153 121.669 Upe. Naajaat 111.486 148.434 178.887 182.485 182.462 198.310 201.079 204.351 Upe. Innaarsuit 254.801 259.714 284.630 260.879 308.710 248.577 256.167 259.855 Upe. Tasiusaq 213.157 229.738 218.259 245.377 273.978 220.163 251.426 185.747 Upe. Nutaarmiut 207.720 187.029 206.985 209.703 224.660 249.256 247.920 222.200 Upe. Nuussuaq 128.672 142.535 167.245 164.887 230.966 202.099 179.694 202.736 Upe. Kullorsuaq 166.883 166.296 159.912 161.541 180.133 208.408 192.242 185.494 Qaa. Savissivik 126.599 114.420 126.245 131.561 147.747 157.561 159.688 145.047 Qaa. Moriusaq 111.855 121.371 98.551 119.313 160.606 142.226 177.359 192.121 Qaa. Siorapaluk 125.018 142.987 117.237 123.324 137.494 117.939 138.784 146.499 Amm. Isortoq 142.766 131.842 142.612 129.133 135.548 135.621 149.569 155.088 Amm. Tiniteqilaaq 113.577 125.529 116.927 112.154 113.640 118.093 111.556 121.998 Amm. Ikkatteq 92.738 96.560 87.181 29.077 51.464 41.748.. Amm. Kulusuk 172.288 181.264 176.151 164.304 173.253 150.484 181.175 190.338 Amm. Kuummiut 119.218 119.790 123.504 129.312 136.199 149.527 140.842 142.539 Amm. Sermiligaaq 133.430 140.207 157.132 146.703 161.344 186.244 172.482 167.354 Ill. Ittaajimmiut 95.111 137.345 74.498 123.529 118.248 146.528 126.416 94.994 Ill. Uunarteq 113.818 137.548 101.630 83.877 109.819 151.519 119.116 89.503 I tabel 5.1 gengives en opgørelse af udviklingen i husstandsindkomster i bygderne for perioden 1994-2001. Tallene for 1993 og 2002 foreligger ikke. Da metoden for indsamling af indkomstoplysninger er ændret i perioden, baserer data i tabel 5.1 sig på variable, som var tilgængelige i hele perioden. Det betyder, at der i forhold til andre indkomststatistikker, som udgives af Grønlands Statistik, kan være forskelle mellem tallene. Disse forskelle har dog ingen indflydelse på denne undersøgelse. Det skal endvidere bemærkes, at tabellen kun omhandler personer med mere end 99 skattepligtsdage. Det vil sige, at personer med en kortvarig arbejdstilknytning til Grønland indgår ikke. Det skal endelig bemærkes, at naturalieøkonomi ikke er medregnet i indkomstgrundlaget. Det ses af tabel 5.1, at den gennemsnitlige skattepligtige indkomst har varieret meget i løbet af de ni år. De højeste gennemsnitlige skattepligtige indkomster ses i perioden 1998-2001. Dette svarer i nogen grad til realvæksten i bruttonationalproduktet (jf. oversigt 1) samt til perioden, hvor den højeste indhandling af hellefisk fandt sted. Det må endvi dere tilføjes, at ændringer i bruttonationalproduktet pr. capita ikke nødvendigvis afspejles i den personlige geografiske indkomstfordeling da områder med økonomisk aktivitet ikke er jævnfordelt over hele landet. Formålet med tabel 5.1 er at analysere en mulig sammenhæng mellem flytningerne til og størrelsen af indkomsten i bestemte bygder. Det er derfor undersøgt, hvilke bygder der havde de højeste gennemsnitlige skattepligtige husstandsindkomster. Dette er gjort gennem udarbejdelse af en liste, hvor bygderne for hvert år blev sorteret efter størrelsen af den samlede gennemsnitlige indkomst. Bygden med den højeste indkomst fik tildelt tallet 60, den næsthøjeste 59 osv. Disse tal blev lagt sammen for alle år. Resultatet for de ti bygder med de højeste og laveste indkomster fremgår af tabel 5.2. Side 18 Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002

Tabel 5.2 Bygder med den højeste og laveste gennemsnitlige skattepligtige husstandsindkomst i perioden 1994-2001 Bygder med den højeste indkomst i perioden Bygder med den laveste indkomst i perioden 1 Nar. Narsarsuaq 1 Amm. Ikkatteq 2 Upe. Innaarsuit 2 Amm. Tiniteqilaaq 3 Ilu. Qeqertaq 3 Ill. Ittaajimmiut 4 Upe. Aappilattoq 4 Ill. Uunarteq 5 Upe. Nutaarmiut 5 Nan. Tasiusaq 6 Nuu. Qeqertarsuatsiaat 6 Qaa. Siorapaluk 7 Ilu. Saqqaq 7 Amm. Kuummiut 8 Upe. Tasiusaq 8 Nan. Narsaq Kujalleq 9 Upe. Upernavik Kujalleq 9 Upe. Tussaaq 10 Kan. Ikerasaarsuk 10 Qaa. Savissivik 1 Ikkatteq har den laveste indkomst. Opgørelsen i tabel 5.2 baserer sig både på indkomstens størrelse og bygdernes placering i forhold til andre bygder. Det forudsættes, at indbyggerne i bygderne er mere villige til at flytte til bygder, som har en forholdsvis stabil høj indkomst gennem en årrække frem for at flytte til bygder, som har en meget høj indkomst i et enkelt år eller til bygder med en lavere indkomst. Med henblik på at forklare mulige flyttemønstre vil bygderne med de højeste og laveste indkomster blive analyseret i det følgende. Når man sammenligner indkomstoplysninger med antallet af flytninger til Narsarsuaq kan hypotesen om, at størrelsen af indkomsten i en given bygd tiltrækker flere tilflyttere, ikke decideret understøttes. Det gennemsnitlige antal tilflyttere til Narsarsuaq i forhold til antallet af indbyggere afviger ikke væsentlig fra såvel regionssom landsgennemsnit på trods af, at bygden har den højeste indkomst i perioden. 2001 er det eneste år, hvor man kan observere et højere antal af tilflytninger til Narsarsuaq. Resten af perioden ligger antallet af flytninger derimod på et stabilt, ikke specielt højt nivea u. I hele den undersøgte periode lå det samlede antal nettotilflytninger til Narsarsuaq på 13 personer. Narsarsuaq kan således ikke bekræfte hypotesen om, at bygder men høj indkomst tiltrækker tilflyttere. Det skal også tilføjes, at Narsarsuaq er markant forskellig fra andre bygder. I Narsarsuaq ligger lufthavnen, og bygden er derfor et naturligt udgangspunkt for ture med turister. Narsarsuaq kan derfor mere betragtes som et lufthavnsområde end som en egentlig bygd med træk som er specifikke for andre bygder. Dette skulle dog ikke have indflydelse på antallet af tilflyttere. Innaarsuit har den anden højeste indkomst. Her er situationen anderledes end i Narsarsuaq. Det gennemsnitlige antal af tilflyttere overstiger både regions- og landsgennemsnit (7,8 pct. mod 3,8 pct. for regionen og 2,7 pct. for landet). Men samtidigt er gennemsnittet for antallet af fraflytninger pr. antallet af indbyggere også højere end både regions- og landsgennemsnit. Samlet var der dog 16 nettotilflytninger til Innaarsuit i perioden 1993-2002. Innarsuit ligger blandt de ti bygder, som har det højeste antal nettotilflyttere. Innaarsuit synes således at understøtte hypotesen om, at bygder med høj indkomst tiltrækker flere tilflyttere. Når man betragter bygderne med de laveste indkomster, kan der ikke påvises en entydig sammenhæng mellem antallet af nettotilflyttere og størrelsen af indkomsten. Ikkatteq, som har den laveste gennemsnitlige skattepligtige indkomst, afviger fra regions- og landsgennemsnit både mht. fra og tilflytninger. Ikkatteq ligger blandt de bygder som har en negativ nettotilflytning. Dette understøtter hypotesen om, at størrelsen af indkomsten har indflydelse på flytningerne. Man skal dog være opmærksom på, at som følge af det lille antal indbyggere i bygden kan forholdet mellem antallet af flytninger og antallet af indbyggere ændre sig væsentligt selv ved Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002 Side 19

få flytninger. Det må understreges, at Ikkatteq siden 1997 hverken har haft til eller fraflytninger. Bygden Tiniteqilaaq hører også til blandt bygder med den laveste indkomst. På trods heraf ligger andelen af tilflytninger i forhold til antallet af indbyggere i bygden over regions- og landsgennemsnit. Til gengæld ligger fraflytninger fra Tiniteqilaaq på niveau med regionen og landet. Som konsekvens heraf ligger antallet af nettoflytninger (+14) blandt de ti højeste i landet. Dette resultat er i strid med hypotesen om, at antallet af flytninger er sammenhængende med indkomsten. Analysen af andre bygder med såvel høj som lav indkomst kan heller ikke påvise en tydelig sammenhæng mellem antallet af flytninger og størrelsen af indkomsten i bygderne. Det kan således ikke konkluderes, at der er en tydelig sammenhæng mellem indkomst og flytninger. Side 20 Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002

6. Flytninger opdelt på mænd og kvinder Som det fremgår af publikationen Tal om Grønlands bygder 2003 har der i løbet af den undersøgte periode været færre kvinder end mænd blandt indbyggerne i bygderne. Formålet med dette kapitel er at undersøge, om antallet af kvinder og mænd i de enkelte bygder påvirker flyttemønstrene. Eller sagt med andre ord om overskuddet af kvinder i enkelte bygder tiltrækker flere mandlige tilflyttere. I tabel 6.1 vises antallet af kvinder, som flyttede til bygderne i løbet af den undersøgte periode. Det samlede antal af kvinder, der flyttede lå på 1.281. Til sammenligning kan det nævnes, at samme tal for mænd lå på 1.316. Denne forskel betragtes ikke som betydelig. Tabel 6.1 Tilflytning til bygderne, kvinder, 1993-2002 I alt 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 1.281 127 107 95 139 128 110 132 142 174 127 Nan. Aappilattoq 20 1 3 2 3-5 1-3 2 Nan. Narsaq Kujalleq 22 3 1 1 3 1 4 3 2 3 1 Nan. Tasiusaq 26 2 1 5 1 1 10 2-2 2 Nan. Ammassivik 20 3-1 - - 5 4 1 4 2 Nan. Alluitsup Paa 51 5 5 10 4 4 2 8 1 6 6 Qaq. Saarloq 12-4 1 2 2 2 1 - - - Qaq. Eqalugaarsuit 16 1 1-2 2 1 3-1 5 Qaq. Qassimiut 16 3 4-2 - - 3-4 - Nar. Igaliku 6-2 - 2-1 - 1 - - Nar. Qassiarsuk 5 1-1 2-1 - - - - Nar. Narsarsuaq 21 - - - 3 1-2 1 10 4 Paa. Arsuk 16-1 2 1 2-4 3 3 - Nuu. Qeqertarsuatsiaat 22 3 1-2 - 3 2 6 3 2 Nuu. Kapisillit 12-1 3 3 1-2 2 - - Man. Atammik 19-5 6-5 - - - - 3 Man. Napasoq 17 2 3 1 8 1 2 - - Man. Kangaamiut 19-2 1 4 2 2 2 2 4 - Sis. Itilleq 14-1 1 3 1-5 - 2 1 Sis. Sarfannguit 9 3 2-2 - - - - 1 1 Sis. Kangerlussuaq Kan. Attu 28 6 - - 1 2-2 8 7 2 Kan. Iginniarfik 17 - - - 3 3 1 4 2 4 Kan. Ikerasaarsuk 27 3 3 2 3 7 2 2 3 2 Kan. Niaqornaarsuk 41 5 1 3 11-5 2 8 6 - Aas. Kitsissuarsuit 9-1 1 1 2 3 - - 1 - Aas. Akunnaaq 7 2 - - - 1 - - 4 - - Qas. Ikamiut 10 - - - - - 2 4 2 2 - Ilu. Ilimanaq 19 1 5 2 - - 2 1 2 1 5 Ilu. Oqaatsut 2 - - - - - - - - - 2 Ilu. Qeqertaq 18 - - 1-1 2 1 7 6 Ilu. Saqqaq 28-1 4 3 1 3 3 4 7 2 Qeq. Kangerluk 1-1 - - - - - - - - Fortsættes Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002 Side 21

Tabel 6.1 (fortsat) Tilflytning til bygderne, kvinder, 1993-2002 I alt 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 1.281 127 107 95 139 128 110 132 142 174 127 Uum. Niaqornat 5-2 1 1 - - - - - 1 Uum. Qaarsut 31 2 2 1-5 3 3 3 10 2 Uum. Ikerasak 41 3 5 2 3 4 2 8 2 11 1 Uum. Saattut 30-3 - - 4-6 3 4 10 Uum. Ukkusissat 31 4-2 3 3 2 8 2 1 6 Uum. Illorsuit 12-3 2 4 1-2 - - - Uum. Nuugaatsiaq 31 3 5 4 1 4 4 1 3 1 5 Upe. Upernavik Kujalleq 27 3 - - 3 4 1 1 7 6 2 Upe. Kangersuatsiaq 10 2 - - 1 2 1 2 2 Upe. Aappilattoq 37 6-4 9 5 1 1 5 5 1 Upe. Tussaaq - - - - - - - - - - - Upe. Naajaat 19 2 2-2 2 - - 7 4 - Upe. Innaarsuit 49 1 6-8 2 4 12 5 6 5 Upe. Tasiusaq 60 7 5 2 7 5 4 3 4 16 7 Upe. Nutaarmiut 11 1 - - - - 3 1-3 3 Upe. Nuussuaq 49 7 1 3 7 5-4 6 7 9 Upe. Kullorsuaq 84 10 4 5 11 3 7 14 5 17 8 Qaa. Savissivik 18 6-2 1-5 - 1 1 2 Qaa. Moriusaq 12 1 - - 4-4 - 3 - - Qaa. Siorapaluk 10 1 - - 4 1-3 1 - - Amm. Isortoq 23-2 1-8 4 3 4 1 - Amm. Tiniteqilaaq 30 14 2 6 1 5 2 - - - - Amm. Ikkatteq 7-7 - - - - - - - - Amm. Kulusuk 40 2 8 6 2 6 2 1 10 2 1 Amm. Kuummiut 33 5-5 4 3 1 6 1 8 Amm. Sermiligaaq 25 3 1 1 4 4 2 2 3 3 2 Ill. Ittaajimmiut 2 - - - - 2 - - - - - Ill. Uunarteq 3 - - - 1 2 - - - - - Uoplyst 1 - - 1 - - - - - - - I tabel 6.2 vises antallet af kvinder pr. 100 mænd i perioden 1993-2002. Det observeres, at der i 14 bygder forholdsvis hyppigt forekommer overskud af kvinder, fx i Iginniarfik, Ilimanaq og Illorsuit. I relativt få af bygderne observeres et overskud af kvinder i enkelte år. Bygder, hvori et overskud af kvinder forekommer, er i tabel 6.2 markeret med kursiv. Side 22 Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002

Tabel 6.2 Antal kvinder pr. 100 mænd i bygderne, 1993-2002 1 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 I alt 87,9 87,5 87,3 87,2 87,3 87,9 88,9 87,2 86,1 85,7 Nan. Aappilattoq 92,3 94,3 82,2 80,2 81,4 79,0 83,2 81,5 78,6 78,6 Nan. Narsaq Kujalleq 93,3 84,3 85,3 81,9 81,7 82,1 86,3 92,4 89,1 91,9 Nan. Tasiusaq 92,7 110,0 91,3 97,8 97,8 89,6 98,0 94,2 92,3 77,6 Nan. Ammassivik 111,7 95,4 94,0 107,3 81,8 94,1 98,0 92,5 100,0 111,1 Nan. Alluitsup Paa 90,7 89,5 88,7 84,9 85,4 90,1 90,1 87,4 87,1 92,7 Qaq. Saarloq 73,3 74,5 73,3 84,8 82,9 78,3 80,9 62,5 67,6 68,6 Qaq. Eqalugaarsuit 71,0 67,4 78,0 80,9 73,9 85,2 83,3 83,1 83,8 80,3 Qaq. Qassimiut 90,2 90,6 79,2 81,0 70,8 77,5 88,2 87,9 80,0 75,8 Nar. Igaliku 76,9 95,5 121,7 100,0 100,0 105,6 100,0 95,2 95,5 72,7 Nar. Qassiarsuk 91,9 100,0 90,3 77,4 80,0 77,8 70,7 55,6 67,7 75,0 Nar. Narsarsuaq 90,0 87,7 91,7 90,5 74,3 71,3 82,8 81,0 68,6 83,8 Paa. Arsuk 95,6 97,2 95,6 85,9 98,4 90,6 100,0 103,1 100,0 100,0 Nuu. Qeqertarsuatsiaat 91,9 82,0 81,8 86,6 88,2 91,4 97,8 91,9 97,8 104,6 Nuu. Kapisillit 78,7 75,0 80,0 74,6 75,4 74,6 70,1 67,1 65,2 61,9 Man. Atammik 88,5 88,9 86,8 91,3 90,8 87,0 84,8 82,9 88,6 85,4 Man. Napasoq 86,5 79,5 85,7 84,4 75,0 71,4 67,1 71,2 68,2 67,7 Man. Kangaamiut 81,6 84,3 86,2 83,9 86,4 83,1 86,2 77,5 82,5 81,3 Sis. Itilleq 88,7 79,7 82,8 81,3 77,8 79,5 80,6 79,2 82,4 81,3 Sis. Sarfannguit 81,4 82,6 83,3 85,9 93,5 112,5 98,3 88,5 91,5 91,7 Sis. Kangerlussuaq 62,5 60,2 Kan. Attu 97,8 104,6 105,7 108,4 99,4 89,5 92,4 90,2 89,0 92,3 Kan. Iginniarfik 110,0 107,0 92,9 115,0 121,1 110,6 98,0 102,2 109,3 104,3 Kan. Ikerasaarsuk 102,4 89,6 88,9 88,5 92,3 100,0 102,0 100,0 92,3 88,0 Kan. Niaqornaarsuk 74,4 82,3 86,2 90,6 97,9 104,0 105,6 98,4 97,3 97,7 Aas. Kitsissuarsuit 98,3 95,2 81,8 84,6 78,5 80,3 82,3 86,4 84,2 74,6 Aas. Akunnaaq 80,0 79,3 77,8 75,0 73,7 71,4 68,5 61,9 67,7 66,7 Qas. Ikamiut 111,8 106,0 98,0 105,9 108,2 109,3 112,8 111,5 130,8 135,0 Ilu. Ilimanaq 107,5 94,7 95,3 117,5 125,7 129,7 134,3 121,6 115,4 117,5 Ilu. Oqaatsut 71,4 68,6 75,0 60,6 60,0 74,2 87,0 95,8 74,1 71,0 Ilu. Qeqertaq 98,2 88,3 96,4 80,3 80,3 78,6 79,7 78,9 78,9 75,3 Ilu. Saqqaq 75,3 76,6 70,9 73,5 75,2 78,8 80,3 83,3 86,7 87,7 Qeq. Kangerluk 83,8 78,4 80,6 76,3 77,8 77,8 70,7 67,6 72,7 60,0 Uum. Niaqornat 86,4 80,0 85,4 85,4 90,9 85,7 88,1 94,9 89,7 91,9 Uum. Qaarsut 88,5 80,2 82,5 84,5 79,1 75,7 80,5 85,4 84,3 82,0 Uum. Ikerasak 94,2 97,7 94,7 87,0 86,4 87,0 87,9 84,2 81,7 89,0 Uum. Saattut 77,8 80,9 79,6 78,2 80,0 86,3 85,7 91,0 93,8 92,8 Uum. Ukkusissat 87,4 89,4 88,6 86,4 88,4 88,6 90,3 94,9 89,7 82,5 Uum. Illorsuit 125,9 112,1 114,0 115,8 112,3 108,8 98,6 105,1 109,1 107,7 Uum. Nuugaatsiaq 72,0 75,0 76,7 85,0 78,7 83,1 84,8 81,8 90,7 91,7 Upe. Upernavik Kujalleq 89,3 85,0 79,3 75,7 85,3 82,5 80,4 80,6 82,2 79,0 Upe. Kangersuatsiaq 81,6 80,1 82,7 79,9 80,6 77,7 78,3 77,1 76,6 69,9 Upe. Aappilattoq 79,8 83,9 85,1 85,4 80,4 78,0 79,0 82,1 83,5 78,9 Upe. Tussaaq 53,3 50,0 37,5 11,1 - - - - - - Upe. Naajaat 84,0 78,3 80,8 80,8 71,4 73,3 70,0 67,7 62,2 64,9 Upe. Innaarsuit 90,5 77,3 80,3 83,6 85,7 82,4 84,0 75,0 79,5 79,7 Upe. Tasiusaq 91,5 96,3 94,1 91,3 99,2 105,2 102,6 86,3 85,6 91,8 Upe. Nutaarmiut 61,4 55,8 50,0 43,9 74,1 75,0 79,3 64,1 62,5 60,0 Upe. Nuussuaq 81,4 81,3 87,0 84,5 89,5 86,9 93,1 95,9 96,0 99,0 Upe. Kullorsuaq 104,0 109,7 100,6 111,3 107,6 110,0 104,5 105,9 104,7 107,6 Fortsættes Migration mellem de grønlandske bygder, 1993-2002 Side 23