Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Plejeafdeling, Kollektivhuset område Vest. Parkboulevarden 71, 8920 Randers NV Randers Kommune
1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Dit kommende praktiksted ligger i Randers Kommune, som er en værdibaseret organisation og en vedkommende arbejdsplads, som ønsker at være attraktiv. Se hjemmesiden for yderligere information www.broen.randers.dk Randers Kommune har ca. 95.000 indbyggere og af de 95.000 bliver ca. 7.000 serviceret af ældreområdet fordelt på borgere, der bor på et center, får hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Der er døgnpleje, hvilket betyder, at der kan tilbydes og kaldes hjælp alle døgnets timer. Organisatorisk er ældreområdet en sektion under Sundhed, Kultur og Omsorg. I forvaltningen er en direktør og en omsorgschef og en række faglige og akademiske konsulenter. Ældreområdet i Randers Kommune er opdelt i 3 områder, Syd, Vest og Nord med flere centre i hvert område. Hvert af kommunens 3 områder har en ledelse bestående af en områdeleder, et antal distriktsledere og centerledere, en aktivitets- og træningsleder, en sygeplejeleder og en ernæringsleder. Ældreområdet arbejder ud fra et politisk lovgrundlag og lokale politikker. Randers Kommune arbejder med værdibaseret ledelse, beskrevet i en personalepolitik. Læs mere på Randers Kommunes hjemmeside. Randers Kommune er uddannelsessted for bl.a. sygeplejestuderende, ergo- og fysioterapeutstuderende, ernæringsassistenter, social- og sundhedshjælperelever og social og sundhedsassistentelever. Den studerende vil deltage i praktikstedets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af kolleger og se dem som rollemodeller. De studerende betragtes som en del af arbejdspladsen, og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder. Læringsmulighederne ligger i at deltage i praksis understøttet af en før-, under- og efter refleksion. Sygeplejersker arbejder dagligt i et tæt samarbejde med social- og sundhedshjælpere, socialog sundhedsassistenter og ergo- og fysioterapeuter. Derudover er der et bredt tværfagligt samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere i den primære og sekundære sundhedssektor. 2/6
De tværfaglige samarbejdspartnere er: Visitationsenheden/visitatorerne Køkken, cafe og Madservice Kronjylland Aktivitet/træning/hjælpemiddelområdet Praktiserende læger Regionshospitalet Randers og Århus Universitetshospital Psykiatrisk hospital Tandlæger, øre-næse-halslæge, hudlæge og andre speciallæger Specialsygeplejersker, eksempelvis sårsygeplejersker og inkontinenssygeplejersker Lokalpsykiatrien, distriktspsykiatrien og gerontopsykiatrisk distriktssygeplejerske Socialrådgivere Det palliative team Ernæringsspecialister Demenskoordinatorer Geriatrisk team Frivillige Alkoholrådgivningen mv. Det tværfaglige samarbejde sker altid sammen med borger og evt. pårørende. Kollektivhuset består af 6 plejeafdelinger, hvoraf en (Nichen) er for demente beboere og 10 af vores boliger er ældreboliger. Kollektivhuset huser endvidere Tryghedshotellet. Du vil, som studerende, under dit ophold på Kollektivhuset være tilknyttet 1-2 plejeafdelinger. Plejeafdelinger er enheder, der bygger på et tæt tværfagligt samarbejde, hvilket er med til at sikre borgerne et målrettet og sammenhængende plejeforløb. Borgere visiteres til pleje-, demens-, og ældrebolig efter kommunens gældende visitationsregler. Tildelingen af bolig sker altid efter behov og med udgangspunkt i en individuel helhedsvurdering. Borgerne i vores plejeboliger er som udgangspunkt borgere, der trods massiv hjælp ikke kan klare at bo hjemme/alene. Borgerne er hyppigt alment svækkede, og har flere diagnoser herunder evt. en eller flere kroniske sygdomme. Flere plejeforløb indeholder stor kompleksitet. Personalet på de enkelte plejeafdelinger består som udgangspunkt af en sygeplejerske, socialog sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Alle afdelinger har tilknyttet en centersygeplejerske og de enkelte afdelinger har endvidere i perioder studerende og elever. 3/6
3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Der mulighed for at møde borgere i forskellige livsfaser med varierende behov for sygepleje med fokus på sundhed, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, lindring og rehabilitering. Det kan være borgere med: Kroniske sygdomme Livsstilssygdomme bl.a. type 2 diabetes, kredsløbslidelser, lungelidelser Demens sygdomme Psykiske lidelser Misbrugsproblemer Terminale forløb pga. cancer eller anden uhelbredelig sygdom Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Typiske sygeplejefaglige handlinger vil være: At afdække problemstillinger og kunne identificere borgerens behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte ved akutte og planlagte forløb. At kunne observere borgere med henblik på at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere en målrettet sygepleje til den enkelte borger. At vejlede og undervise borgere, kolleger og pårørende. Rehabilitering, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse er altid i fokus i sygeplejen. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er fokus på at udføre og formidle sygepleje, og ligeledes på klinisk beslutningstagen og lederskab samt den komplekse, selvstændige, udviklende og innovative sygeplejevirksomhed. Metoder i klinisk praksis Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen herunder identifikation af borgerens/borgernes problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning, evaluere den udførte sygepleje Dokumentation i den elektroniske borgerjournal ISBAR kommunikationsværktøj PPS-net Praktisk procedure i sygepleje Relevante kliniske metoder til vurdering af borgerens tilstand herunder anvendelse af screeningsværktøjer eksempelvis TOBS, ernærings-, fald og trykscreening. Refleksionsmetoder: Borgerforløb med før-, under- og eftervejledning Model for praktisk færdighedsudøvelse - indhold og rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorg væremåde (www.rins.dk) 4/6
Fælles refleksion - fælles læringsforum Anvendelse af praktikportalen Litteratursøgning herunder relevante retningslinjer Borgersikkerhed; UTH som kvalitetsværktøj 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. 5/6
Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6