Beskrivelse af Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger

Relaterede dokumenter
Beskrivelse af Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger

Beskrivelse af Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger

Beskrivelse af Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger

Beskrivelse af Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger

Beskrivelse af Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger

I alt Heraf livsforsikringsselskaber Heraf tværgående pensionskasser

Forsikring & Pension Pensionsselskaber - markedsandele Bruttopræmier og

Pensionskassen for Sundhedsfaglige

Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale

Den realiserede risikoforretning for egenkapitalen, som er opnået fra årets realiserede resultat

Bilag, Statistisk analyse af bestandsdødeligheden 2017


Notat om fastsættelse af det færøske benchmark for levetidsforudsætninger for livsforsikringsselskaber og pensionskasser

Gross premiums and member contributions

Statistisk analyse af bestandsdødeligheden og deraf følgende realisationsrisiko

Tabel 4.6 Specifikationer af direkte udenlandske forretninger for livsforsikringsselskaber 2010

Notat om udarbejdelse af et færøsk levetidsbencmark for livsforsikringsselskaber og pensionskasser

Forrentning Risikoforrentning Forrentning 0,3 % af årets gennemsnitlige Nøgletallet afkast før pensionsafkastskat

Generalforsamling 2011

Opfølgning på Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger og den statistiske analyse af bestandsdødeligheden

Regler for forrentning af egenkapital

Generalforsamling 2011

Generalforsamling 2011

Anmeldelse af teknisk grundlag m.v.

Tabel Nøgletal for Livsforsikringsselskaber

Regler for forrentning af egenkapital

Regler for forrentning af egenkapital

Kort og godt om... Din pensionsordning

Tabel Teknisk resultatopgørelse for syge- og ulykkesforsikring for Livsforsikringsselskaber

EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG

Danske pensionsselskaber skal afvikle deres investeringer i økonomisk højrisikable og etisk problematiske kul-, og olie- og gasselskaber.

Forsikring & Pension Syge- og ulykkesforsikring - Kvartalsvise markedsandele

Anmeldelse af teknisk grundlag m.v.

Generalforsamling 19. april 2010

Tabel Teknisk resultatopgørelse for syge- og ulykkesforsikring SEB Pensionsforsikring A/S Resultatopgørelse kr.

Nyt stød til landespændsrisikoen i trafiklysberegningerne

GÆLDENDE SATSBILAG VEDRØRENDE MARKEDSVÆRDIGRUND- LAGET

Kræftdødeligheden på Færøerne

Bruttopræmieindtægter (1.000 kr.)

Nøgletalssammenligning

DIGITAL FINANS 2018 PREVIEW

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Markedsudvikling 2009

EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG

EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG

Informationsmodtagere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj side 1

Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for Iivsforsikringsvirksomhed

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privat)

PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab Bilag juni 2016 Markedsværdigrundlag 30. juni 2016

Kollektive og solidariske pensioner. Grundkursus for delegerede

AFKAST LETSIKRING AF INDTÆGT VED PENSION. - Ultimo januar 2016

Agenda. ALM Illustration. Hvad er en Pensionsordning? Gruppearbejde med specifikke spørgsmål. Plenum opsamling og afslutning

Systemisk risiko spørgeskemaundersøgelse

EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG

16,4 mia. kr. i afkast i Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af De gode takter fortsætter her i 2012

Tabel Fordeling af medlemmer for tværgående pensionskasser 2009

Andelsboligforeningers værditab ved forringelse af muligheden for gennemgribende moderniseringer ( 5, stk. 2) Sammenfatning

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Anmeldelse af teknisk grundlag m.v.

AnsvarligFremtid. - Et globalt initiativ mod global opvarmning - Din (demokratiske) mulighed for at ændre pensionsselskabernes investeringer

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

Bilag 1 Brevdato 30. november 2015 Forsikringsselskabets navn PFA Pension Overskrift Forsikringsselskabet angiver en præcis og sigende titel på anmeld

Tabel 5.5 Fordeling af medlemmer for tværgående pensionskasser 2010

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

Forsikring & Pension Non-life companies by group affiliation - Market share

Gross premiums - direct Danish business (1,000 kr.)

Gross premiums - direct Danish business (1,000 kr.)

Befolkningsudvikling

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Gennemsnitsrente produkter i den danske pensionsbranche

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

Generalforsamling i Arkitekternes Pensionskasse

Din pension Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger

Branchestatistik for. Forsikring ved Kritisk Sygdom. Brancheudgave. Forsikring & Pension Videncenter for Helbred og Forsikring

Pensionskasserne har milliarder investeret i kul, gas og olie, men kun få investeringer i sol og vind - en oversigt

AFKAST LETSIKRING AF INDTÆGT VED PENSION. - ultimo august 2015

Anmeldelse af teknisk grundlag m.v.

EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

Befolkning. Regionale fremskrivninger (40)

Spørgeskema: undersøgelse af salg og udleje af ejendomme i livsforsikrings- og pensionsbranchen

Baggrund I dette notat redegøres for kommunens 2017-prognose sammenholdt med den faktiske udvikling pr. 1. januar

Din pension. Invitation til generalforsamling. Tjek dine pensionstal på Min Pension. Arkitekternes Pensionskasse. Side 10

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

En finansanalytikers syn på performancemåling af liv- og pensionsselskaberne. 30. Marts 2006

Informationsmodtagere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ean@erst.dk *

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder)

I I. Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed. Arhusgade København ø

DANSKE BANKS VINTERSEMINAR ved CEO Christian Sagild, Topdanmark 30. november 2016

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kompetenceefterslæb i pensionskassebestyrelser - og har advokater en rolle? Niels Heering, Gorrissen Federspiel

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

FINANSIMAGE OKTOBER 2017

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt


Befolkningsudvikling

PenSam's førtidspensioner2009

Transkript:

Finanstilsynet 21. september 2018 LIFA/IMPE J.nr. 6639-0002 Beskrivelse af Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger Anvendelse af benchmark Finanstilsynets benchmark for den observerede nuværende dødelighed findes i regnearket Benchmark for den observerede nuværende dødelighed. Benchmark har form af fastsatte dødsintensiteter for alle aldre og fastsættes separat for kvinder og mænd. Der er for benchmark for den observerede nuværende dødelighed fastsat et observationsår, som er det år, hvor benchmark kan anvendes til fastsættelse af dødeligheden uden indregning af levetidsforbedringer. Observationsåret for det aktuelle benchmark er 2017. Finanstilsynets benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer findes i regnearket Benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer. Benchmark består af en fastsat årlig procentuel reduktion af dødsintensiteten for alle aldre og fastsættes separat for kvinder og mænd. Når Finanstilsynets benchmark skal anvendes til beregning af kapitalværdier eller restlevetider, skal benchmarks for den observerede nuværende dødelighed og de forventede fremtidige levetidsforbedringer kombineres på følgende måde. Reduktionen af dødsintensiteterne beregnes i forhold til observationsåret for benchmark for den observerede nuværende dødelighed. Dødsintensiteten μ K (x, t) og μ M (x, t) for henholdsvis en kvinde og en mand med alder x til tid t skal beregnes som μ K (x, t) = μ K (x, 2017) (1 R K (x)) t 2017 μ M (x, t) = μ M (x, 2017) (1 R M (x)) t 2017, hvor μ K (x, 2017) og μ M (x, 2017) for x = 0,1,,110 er benchmark for den observerede nuværende dødelighed for henholdsvis kvinder og mænd, og

2/7 R K (x) og R M (x) for x = 0,1,,110 er benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer for henholdsvis kvinder og mænd. Hvis man eksempelvis skal beregne dødsintensiteten for en 50-årig kvinde i 2037, skal beregningen omfatte 20 års dødelighedsreduktioner i forhold til den observerede nuværende dødelighed. Dødsintensiteten for en 50-årig kvinde i 2037 beregnes dermed som μ K (50, 2037) = μ K (50, 2017) (1 R K (50)) 2037 2017. = 0,0014066 (1 0,0319739) 20. = 0,0007344. Benchmarks for den observerede nuværende dødelighed for 2013-2017 findes i regnearket Benchmarks for den observerede nuværende dødelighed for tidsperioden 2013-2017. Disse benchmarks skal anvendes i den statistiske analyse og indeholder dødsintensiteter for årene 2013 til 2017 for alle aldre og er fastsat separat for kvinder og mænd.

3/7 Benchmark for den observerede nuværende dødelighed. Data Benchmark bygger på data for tidsperioden 2013-2017 fra en række danske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser bearbejdet af Videncenter for Helbred og Forsikring. Finanstilsynet har af Videncenteret modtaget opgørelse over henholdsvis eksponering og antal dødsfald i tidsperioden fra Alka, AP Pension, Arkitekternes Pensionskasse, Danica Pension, Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse, Finanssektorens Pensionskasse, If Forsikring, JØP, Lærernes Pension, Lægernes Pensionskasse, MP Pension, Nordea Liv & Pension, PenSam Liv forsikringsaktieselskab, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger, Pensionskassen PenSam, Pædagogernes Pensionskasse, PFA Pension, PKA, Sampension, SEB Pension, Skandia Pension, og Topdanmark. Disse bestande udgør tilsammen knap 2,8 mio. mennesker. I forhold til sidste år er listen udvidet med to selskaber, som har kunder med en højere dødelighed end kunder i de øvrige selskaber. Da datamaterialet fra Videncenteret stort set kun omfatter voksne, har Finanstilsynet til beregning af dødsintensiteter for aldrene 0-25 år anvendt befolkningsdata fra hele Danmark leveret af Danmarks Statistik. Modelbeskrivelse Benchmark for den observerede nuværende dødelighed beregnes ud fra Videncenterets data jf. følgende 4 trin: 1. Pga. begrænset data for høje aldre, og følgelig store udsving i den observerede dødelighed, estimeres en parametrisk model for dødsintensiteter for aldre højere end 90. Finanstilsynet anvender den parametriske model, som er beskrevet i metodeprotokollen for Human Mortality Database. 1 Modellens parametre estimeres på baggrund af data for aldrene 80 til 110. 2. For aldrene 0 til 25 år benyttes data for hele Danmarks befolkning. 3. Det anvendte data indeholder observationer for perioden 2013-2017. For at anvende information fra hele dataperioden til at estimere dødsintensiteter i 2017, foretages en lineær regression af logaritmen til dødsintensiteterne fra 2013 til 2017 for hver alder. 4. Til sidst beregnes benchmark for den observerede nuværende dødelighed ved udglatning af de estimerede dødsintensiteter i aldersdimensionen. Udglatningen sker ved, at hver estimeret dødsintensitet vægtes sammen med de syv omkringliggende punkter. For alder 0-4 1 http://www.mortality.org/public/docs/methodsprotocol.pdf

4/7 år og alder 108-110 år benyttes en lignende udglatning, men antallet af anvendte punkter reduceres: M (0) = M (0) M (1) = M (1) M (2) = M (1) + M (2) 2 M (3) = M (1) + 2 M (2) + 2 M (3) + M (4) 6 M (4) = M (1) + 2 M (2) + 3 M (3) + 3 M (4) + 2 M (5) + M (6) 12 M (108) = M (105) + 2 M (106) + 3 M (107) + 3 M (108) + 2 M (109) + M (110) 12 M (109) = M (107) + 2 M (108) + 2 M (109) + M (110) 6 M (110) = M (109) + M (110) 2 hvor M angiver den estimerede dødsintensitet før udglatning og M angiver den estimerede dødsintensitet efter udglatning. Nedenstående figurer viser bearbejdningen af de observerede dødeligheder, jf. trin 1-4, hvor den sorte kurve i nederste graf viser Finanstilsynets benchmark for den observerede nuværende dødelighed for kvinder anno 2017.

5/7 Dødsintensiteter for kvinder anno 2017 Dødsintensitetet (log) -10-8 -6-4 -2 0 Observeret nuværende dødeligheder fra Videncenter for Helbred og Forsikring Estimering af dødsintensiter for aldre over 90 år jf. trin 1 0 20 40 60 80 100 Alder Dødsintensitetet (log) -10-8 -6-4 -2 0 Dødsintensiter jf. trin 1-3 Benchmark for den observerede nuværende dødelighed jf. trin 1-4 0 20 40 60 80 100 Alder

6/7 Benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer. Data Data er leveret af Danmarks Statistik og består af befolkningsdata fra hele Danmark. Fremskrivningen bygger på de seneste 20 års data fra 1998-2017. Valget af dataperioden er en afvejning af hensyn til på den ene side, at perioden skal være tilstrækkelig lang til at give en robust og stabil fremskrivning af dødsintensiteter og på den anden side, at perioden skal være kort nok til at beskrive den aktuelle udvikling. Modelbeskrivelse Benchmark for forventede fremtidige levetidsforbedringer beregnes ud fra dødeligheder for hele Danmarks befolkning jf. følgende tre trin: 1. Pga. begrænset data for høje aldre og følgelig store udsving i de observerede dødeligheder estimeres en parametrisk model for dødsintensiteter for aldre højere end 100. Finanstilsynet anvender den parametriske model, som er beskrevet i metodeprotokollen for Human Mortality Database. Modellens parametre estimeres på baggrund af data for aldrene 90 til 110. Dette trin er analog til trin 1 i modelbeskrivelsen af benchmark for den observerede nuværende dødelighed. 2. For hver alder foretages en lineær regression af udviklingen i logaritmen til dødsintensiteterne for de seneste 20 år. Således fastsættes for hver alder en procentuel årlig reduktion af dødsintensiteterne. 3. Til sidst beregnes benchmark for fremtidige levetidsforbedringer ved udglatning af de estimerede reduktioner i aldersdimensionen. Udglatningen udføres efter samme logik som for de estimerede dødsintensiteter. Efter udglatning maksimeres reduktionen til 0 således, at der i benchmark ikke forekommer levetidsforringelser alene på baggrund af meget få observationer af de høje aldre. Beregnes en 0-reduktion for en alder over 100, sættes reduktionen til 0 for alle højere aldre for at undgå, at benchmark bliver påvirket af det begrænsede datamateriale for meget høje aldre. Nedenstående figurer viser bearbejdningen af de seneste 20 års observerede dødeligheder, jf. trin 1-3, hvor den sorte kurve i nederste graf viser Finanstilsynets benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer for kvinder.

7/7 Dødsintensiteter for kvinder jf. trin 1-2 Dødsintensitet (log) -10-8 -6-4 -2 0 2 Regression af dødsintensiteter for 20-årig Regression af dødsintensiteter for 60-årig Regression af dødsintensiteter for 100-årig Hældning svarer til en reduktion på 0.4 % om året Hældning svarer til en reduktion på 2.6 % om året Hældning svarer til en reduktion på 3.6 % om året 2000 2005 2010 2015 År Årlige reduktioner for kvinder Årlig reduktion (%) -5 0 5 10 15 Årlige reduktioner i dødsintensiteter jf. trin 1-2 Benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer jf. trin 1-3 3.6 % 2.6 % 0.4 % 0 20 40 60 80 100 Alder