Landdistrikspolitikken Forord side 3 Indledning side 4 Byrådets vision for kommunen side 5 Vision for landdistrikterne side 6 Fra vision til mål side 7 Fra mål til indsatsområder side 8 Landdistriktsstrategien: En velfungerende infrastruktur side 10 Et godt fysisk miljø side 12 De gode mødesteder side 14 Det gode liv for alle side 17 Bilag: Bilag 1: Byroller side 20 Bilag 2: SWOT-analyse af landsbyer/lokalområder side 22 Redaktions- og koordinerings-gruppe: Inger Taylor, Jesper Wraa Andersen, Rita Mogensen og Jens Lykke Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 1
Man skal være stolt af at bo på landet Det er en stor fornøjelse for mig at byde den nye landdistriktspolitik for Mariagerfjord kommune velkommen i selskabet og samspillet med kommunens øvrige politikker. Mariagerfjord Kommune er en landkommune, hvor halvdelen af borgerne bor udenfor de 4 hovedbyer. Dette giver kommunen en særlig udfordring for at sikre sammenhængskraft og samspil mellem by og land. De større byer har faciliteter, der ikke er grundlag for på landet, men kommunens landsbyer har mange kvaliteter, og jeg mærker i hverdagen masser af energi og initiativrigdom blandt borgerne i de mindre bysamfund. Landdistriktspolitikken forsøger at sende nogle tydelige signaler om kommunens fremtidige opgaver på området, men stiller også nogle krav til borgernes indsats. Politikken sætter fokus på nogle meget vigtige udfordringer, som vi politisk vil bestræbe os for at løse i de kommende år. Udgangspunktet for mig er at Mariagerfjord kommune skal være et godt sted at bo, leve og arbejde for alle borgere. Vi har i forvejen et velfungerende Landdistriktsråd, der vil medvirke til implementering af de mange målsætninger. Der skal lyde en stor tak til alle jer der har bidraget til at gøre Landdistriktspolitikken til et brugbart værktøj i det fremtidige arbejde i kommunen. Hans Christian Maarup - Borgmester Vi er allerede i arbejdstøjet Landdistriktsrådet har været meget tæt involveret i udarbejdelsen af denne landdistriktspolitik. Det har været en særdeles spændende proces, hvor repræsentanter fra de enkelte lokalområder også har bidraget med mange gode ideer. Landdistriktsrådets fremtidige opgave bliver, sammen med kommunen og de aktive foreninger i de 35 lokalområder, at omsætte politikken til praktisk virkelighed. Landdistriktsrådet råder over økonomiske midler til dette arbejde, og vi glæder os til samarbejdet omkring denne spændende opgave. Jens Cæsar Jensen - Formand for Landdistriktsrådet Mariagerfjord Kommune 2
Landdistriktspolitik Hvorfor? En politik er en vision, et pejlemærke og værktøj for politikere, forvaltning og andre der indgår i beslutningsprocesserne. Politikken skal sikre, at alle bevæger sig i samme retning uden nødvendigvis at gå i takt. Landdistriktspolitikken sikrer, at fagpolitikkerne og borgernes ønsker spiller sammen, så man i fællesskab løfter de store udfordringer der er i landdistrikterne. Inden kommunalreformen var der udarbejdet landdistriktspolitik i Hadsund og Hobro kommuner, medens der i Arden og Mariager var gennemført udviklingsværksteder i landsbyerne. Disse materialer, kombineret med projektet Mariagerfjord hævet over vandene (2007-08) og Kommuneplanen (2009-12) har udgjort det hidtidige arbejdsgrundlag på landdistriktsområdet. I tilknytning til Landdistriktspolitikkens målsætninger, er der udarbejdet en landdistriktsstrategi, der mere præcist anviser konkrete handlinger. Desuden er der tilknyttet 2 øvrige bilag, der beskriver byrollerne i kommunen, samt en SWOT-analyse af kommunens lokalområder. Landdistriktspolitik Hvordan? Tilblivelsen af denne politik er resultatet af en proces, der startede i januar 2010, hvor Udvalget for Kultur og Fritid godkendte kommisoriet og nedsatte en tværgående administrativ arbejdsgruppe til at koordinere arbejdet. Arbejdsgruppen er sammensat af repræsentanter fra Fagenhederne: Kultur og Fritid, Plan og Udvikling samt Teknik og miljø. Undervejs har gruppen haft en løbende dialog med Landdistriktsrådet, der fungerer som landsbyernes talerør i forhold til kommunen. Primo juni 2010 har en bredere kreds af landsbyrepræsentanter kvalificeret oplægget i form af et udviklingsværksted i Hørby Forsamlingshus med deltagelse af ca. 35 personer. I løbet af efteråret 2010 har politikoplægget været i høring i samtlige stående politiske fagudvalg og diverse faglige råd. I januar 2011 har der igen været afholdt en Mariagerfjord Kommune 3
temadrøftelse med landsbyerne i.f.m. Landdistriktsrådets årsmøde, og afslutningsvis har politikken været genstand for en temadrøftelse i Byrådet i marts 2011 Politikken er vedtaget af Mariagerfjord Byråd i januar 2011 Den generelle udfordring på landet Grundlaget for landdistriktspolitikken i Mariagerfjord kommune er baseret på en række nationale og regionale strømninger, der hver især stiller udfordringer til stat, regioner og kommuners strategier. Det er en kendsgerning at der overalt i Danmark foregår en befolkningsbevægelse fra land til by. I nogle af kommunens lokalområder viser befolkningsprognoserne en negativ befolkningsvækst på op til 12 % i perioden frem til 2022. Dette faktum udfordrer den kommunale service, bl.a. på skole og dagpasningsområdet, hvor strukturændringer er en nødvendighed for at skabe volumen og kvalitet i serviceydelserne. Den stigende fraflytning fra de mindre lokalsamfund efterlader ofte boliger i forfald, samt lave boligpriser. Kommunerne har igangsat en strategi med nedrivning af de dårligste huse for at imødegå at bl.a. socialt belastede familier rykker ind. Problemstillingen med sociale nomader har givet mange kommuner store udfordringer i de mindre lokalsamfund. Store afstande til uddannelsessteder og arbejdspladser præger billedet i mange udkantsområder. I Nordjylland er der et målbart lavere uddannelsesniveau i forhold til landsgennemsnittet og indtægtsgrundlaget i mange kommuner er præget af denne tendens. Mariagerfjord Kommune 4
Mariagerfjord Kommune er et af Danmarks mest attraktive bosætningssteder kendetegnet ved kvalitet, kreativitet og frihed. Vækst og udvikling er i højsædet baseret på lokale værdier som: Omsorg for mennesker og natur Borgerinddragelse Fritid Unikke oplevelser Et godt miljø En kommune, hvor det er sjovt og rart at være, og hvor der kan lades op. Mariagerfjord kommune er et attraktivt sted at BO LEVE ARBEJDE. Mariagerfjord Kommune 5
Dialog Samarbejde Udvikling Lokalt engagement Det er Byrådets vision At støtte udvikling af landdistrikterne i kommunen At udviklingen skal tage udgangspunkt i de lokale ressourcer og værdier At udviklingen skal bygge på det lokale engagement og initiativ for at sikre ejerskab i lokalområdet At dialog og samarbejde er et vigtigt element for en fortsat udvikling i landdistrikterne Mariagerfjord Kommunes landdistriktsråd består af i alt 10 medlemmer. 8 valgt af landsbyerne (2 fra hvert hovedområde) samt 2 politikere udpeget af Kultur og Fritidsudvalget / Udvalget for Teknik og miljø. Rådets opgave er at være bindeled mellem kommune og landsbyer. Rådet støtter og igangsætter projekter og råder over en kommunal bevilling til dette formål I hver af de 4 hovedområder (svarende til de 4 tidl. kommuner) er der sammensat et områderåd (øst, vest, syd, nord) med 1 repræsentant fra hver landsby. I alle 35 lokalområder er der etableret en organisation, der har til opgave at varetage områdets interesser. Det kan være et landsbylaug, en borgerforening eller en særlig lokal foreningsoverbygning. Mariagerfjord Kommune 6
Et attraktivt sted at bo betyder: At der er forskellige attraktive bomiljøer i landsbyerne At der er kvalitet i de servicetilbud som lokalområdet er tilknyttet, bl.a. skoler, daginstitutioner og ældreomsorg At der er god, stabil og fremtidssikret energiforsyning med attraktive priser At det fysiske miljø skaber stolthed omkring lokalsamfundet Et attraktivt sted at arbejde betyder: der et varieret udbud af arbejdspladser indenfor en rimelig geografisk afstand at der en god infrastruktur, der forbinder lokalområder med hovedfærdselsåre at den kollektive trafik er tilpasset transport til de større byer. at der er gode vilkår for iværksætteri, bl.a. gennem en veludbygget itinfrastruktur. at der er en god dialog mellem erhvervsliv og beboere i lokalområderne Et attraktivt sted at leve betyder: at der er gode fritidstilbud til alle aldersgrupper at der er let adgang til rekreative naturområder at der forefindes attraktive mødesteder i lokalområderne at der er en god sammenhængskraft i landsbyer/lokalområder at der er gode muligheder for at tilvælge en sund livsstil. Mariagerfjord Kommune 7
Byrådet i Mariagerfjord kommune ønsker med udgangspunkt i vision og mål for landdistrikterne at sætte specielt fokus på flg. indsatsområder/temaer i perioden 2010-2013: En velfungerende Infrastruktur Sikre gode forbindelser mellem by og land Et godt fysisk miljø Sikre et fysisk miljø, der fremmer fastholdelse og øget bosætning De gode mødested Sikre drift og udvikling af landsbyernes uformelle og formelle mødesteder Det gode liv for alle Sikre et godt og varieret foreningsliv og kvalitet i den offentlige service i lokalområderne Lokale Aktionsgrupper (LAG) I Mariagerfjord og Rebild kommuner er der nedsat en lokal aktionsgruppe (LAG Himmerland), som administrerer projektmidler under EU's og det danske landdistriktsprogram (2007-2013). Aktionsgruppen er autonom i forhold til målsætninger og projektstøtte, men der er løbende en dialog med kommunen i forhold til fælles løsninger på finansiering af relevante projekter. Tilsvarende er der nedsat en Fiskeri-LAG (Fiskeri-LAG Midt-Nord) under EU s og det danske fiskeriudviklingsprogram, som dækker Brønderslev, Aalborg, Rebild, Vesthimmerland, Viborg og Mariagerfjord kommuner. LAG-midlerne gives som projektstøtte med op til 50 % af projektsummen Mariagerfjord Kommune 8
Mariagerfjord Kommune 9
Formålet er at sikre hurtige og gode forbindelser mellem by og land. For at forbedre eksisterende infrastruktur er der i 2007 og 2008 udarbejdet: Planen har 2 hovedformål. Sikring af et velfungerende trafiksystem nu og i fremtiden, som både betjener kommunens nuværende borgere og erhvervslivet.trafikplanen skal desuden understøtte kommunens naturlige vækstbehov. Planen skal sikre, at indsatsen prioritetes på de lokaliteter der skabes mest trafiksikkerhed for pengene. Derigennem er målet at nedsætte dræbte og tilskadekomne i trafikken. Stiplanen omfatter en redegørelse for de lette trafikanters forhold i det eksisterende vej- og stinet i kommunen samt planer for sammenhængende stinet på kommune og byniveau. Tilgængelighedsplanen beskriver generelt forholdene for handicappede trafikanter i byerne Hobro, Hadsund, Mariager, Arden og Øster Hurup, og udpeger en række projekter som vil kunne forbedre forholdene. Mariagerfjord Kommune 10
Hvad er infrastruktur? Trafik og vejnet Kollektiv transport, herunder teletaxa Digitale faste og trådløse netværksforbindelser og telefoni. I perioden 2010 2013 vil kommunen arbejde for: At Kommunen holder fast ved/udfører de tiltag der er beskrevet i de vedtagne trafikplaner. At der fokuseres på etablering af rekreative stier der vil gavne både lokalbefolkning og turister. At den kollektive trafik planlægges på en sådan måde, at der fortsat er mulighed for at benytte offentlig transport mellem de større landsbyer i kommunen. En bedre formidling af eksisterende fleksible ordninger under den kollektive trafik herunder Teletaxasystem. at arbejde med en dialog i forhold til private udbydere af Internet og telefoniløsninger med henblik på en bedre dækning i hele kommunen At der skal være fokus på at udvikle hovedfærdselsårene At skabe bedre information om kommunens standarder for vedligeholdelse af veje og vejkanter. At holde fast i krav om nærbane til Aalborg og Århus Mål i Mariagerfjord kommunes trafikplan (2008) Kvalitets og servicekrav til vejnettet: At sikre fremkommelighed for biler til alle dele af kommunen At udforme vejnettet, således at tung trafik kan komme frem uden unødig gene på boligområder m.v. At understøtte kommunens vækst At være trafiksikker At tilbyde kommunens turister fremkommelighed til turistmålene og smukke oplevelser på vejene At være indrettet, så den primære del af trafikken benytter gennemfarts- og omfartsveje. Mariagerfjord Kommune 11
Formålet er at der gennem områdefornyelse skal der ske en forskønnelse af de fysiske rammer i de enkelte landsbyer. Målet er at skabe attraktive landsbyer, der danner grundlag for at fremmer eller fastholde bosætningen i landsbyerne. Områdefornyelsen skal ske i samarbejde med borgerne i den enkelte landsby således, at der opstår et lokalt ejerskab til de enkelte projekter, som områdefornyelsen omfatter. Hvad er områdefornyelse? Den offentlige støtte til områdefornyelse kan medvirke til at trække en økonomisk udvikling af et problemramt byområde i gang. Kommuner kan søge om støtte til gennemførelse af områdefornyelse i nedslidte byområder i større og mindre byer og nyere boligområder med store sociale problemer. Støtten kan bruges til at forny gader og veje, torve og pladser og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. Desuden kan kommunerne få støtte til planlægning, udredning og organisering i forbindelse med omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder. En forudsætning for støtten er, at interessenterne i området inddrages i planlægning og gennemførelse af indsatsen. Ved at inddrage de private kompetencer og midler tidligt i processen kan der ske en ansvarliggørelse af de berørte borgere, virksomheder og organisationer, der sikrer en fortsat udvikling i området også efter at de offentlige investeringer ophører. Mariagerfjord Kommune 12
I perioden 2010-2013 vil kommunen arbejde for: At der årligt udarbejdes landsbyplaner for 2-3 landsbyer i henhold til en prioritering med udgangspunkt i den udarbejdede SWOT-analyse over lokalområderne. At der årligt afsættes midler på budgettet til områdefornyelse i landsbyerne At der årligt søges hjemtaget områdefornyelsesmidler fra staten på baggrund af midlerne afsat på kommunens budget At landsbyplanerne skal være borgernes planer. Mariagerfjord Kommune 13
Formålet er at sikre drift og udvikling af landsbyernes uformelle og formelle mødesteder. I kommunens Kultur- fritids og Idrætspolitik (vedtaget 2009) er et indsatsområde Nutidens fællesforum. Ideen er at Mariagerfjord kommune fremstår med et netværk af multihuse, der favner og samler alle aldersgrupper centralt og lokalt. Disse huse danner ramme om aktiviteter, der vokser nedefra. Det er derfor vigtigt at der arbejdes differentieret i de forskellige lokalsamfund. Borgerne i landsbyerne skal have mulighed for at deltage i en bred vifte af muligheder, herunder idræt, foredrag, underholdning, undervisning m.v. Fakta om mødesteder I Mariagerfjord kommune er der 22 forsamlingshuse, der modtager kommunal støtte I Mariagerfjord kommune er der 13 anlæg med Idræts- og svømmehaller Landdistriktsrådet og Forsamlingshusenes samråd yder støtte til projekter der styrker mødesteder i lokalområder, bl.a. legepladser, grillhytter m.v. Mariagerfjord Kommune 14
Hvad er et mødested? Mødestederne kan, i kraft af deres tilgængelighed, være med til at skabe kontakter mellem folk, også i mere uformelle sammenhænge. Et mødested kan være fysiske bygninger, som almindeligvis er et forsamlingshus, et klubhus eller en idrætshal. De fleste lokalområderhar en eller flere af disse facilliteter. Funktion og dynamik er præget af forskellighed i iderigdom og engagement. Nogle steder er forsamlingshuser blot et alm. udlejningshus, medens andre har en multianvendelse til møder, bankospil, kulturelle arrangementer, børneklub m.v. Skolens funktion som lokalt kulturcenter er meget forskellig, men på mange landsbyskoler anvendes alene gymnastiksal eller specielle faglokaler udenfor skolens almindelige brugsperiode. En række udendørs facilliteter fungerer ligeledes som byens samlingssted. Det kan f.eks. være den lokale sportsplads, legeplads eller et grønt område i tilknytning til landsbyen. Ofte er der etableret formelle facilliteter i form af grillskur, bålsted m.v. Efterhånden er der i mange mindre lokalområder opstået uformelle mødesteder, hvor folk mødes mere tilfældigt. Det kan være lokale forretninger, en central placeret bænk eller lign. Disse uformelle lokaliteter kan have stor betydning for den lokale sammenhængskraft. Her udveksles nyheder og skabes nye relationer. Det lokale foreningsliv er en vigtig faktor i fastholdelse og udvikling af mødesteder. Foreningerne skal understøtte stedernes berettigelse gennem afholdelse af møder og arrangementer m.v. Økonomisk støtte er ikke alene forudsætningen for at de lokale mødesteder kan overleve. Mariagerfjord Kommune 15
I perioden 2011-2013 vil kommunen arbejde for at: Kommunen yder støtte til driften af selvejende forsamlingshuse. Målsætningen er at tilskuddet øges indenfor de næste 3 år. Der er specielt fokus på støtte til energibesparende projekter. Der arbejdes på udvikling af flere kulturelle aktiviteter i landsbyerne gennem en særlig pulje til støtte/underskudsgaranti til arrangementer. Kommunen har fokus på en dialog med lokalområderne om bygningsanvendelse m.v., såfremt en eller flere offentlige servicefunktioner nedlægges Landdistriktsrådets puljemidler anvendes målrettet på projekter der sikrer at drift og udvikling af lokale mødesteder tilgodeses. Landsbyernes mødesteder synliggøres tydeligere på relevante hjemmesider, og der arbejdes på bedre synliggørelse af aktiviteterne. Der skal inspireres til flere aktiviteter på bl.a. aktivitetspladser, legepladser m.v., således at foreninger og lokale borgere hyppigere bruge faciliteterne. Dette gøres bl.a. gennem projektmidler til instruktører, inspirationsmaterialer m.v. Kommunen udarbejder en systematisk plan for pleje og vedligeholdelse af mødesteder, herunder de grønne arealer i landsbyerne. Drift og udvikling af de lokale mødesteder søges forankret blandt de frivillige i det lokale foreningsliv, således at mødestederne indgår integreret i de lokale foreningsaktiviteter. Der arbejdes målrettet på at samle kræfterne om de bæredygtige mødesteder. Mariagerfjord Kommune 16
Formålet er at sikre et godt og varieret foreningsliv - kvalitet i den offentlige service, der er tilgængelig for lokalområderne - samt sikre adgangen til natur, rekreative områder og en sund livsstil, samt understøtte sammenhængskraften lokalt. Alle, der bor i Mariagerfjord Kommune, skal have adgang til kvalitetsprægede servicetilbud. Det betyder, at byrådet ikke vil satse på at opretholde alle slags servicetilbud i alle lokalområder, men i stedet samle tilbuddene i de større byer. Derved bliver det muligt både fagligt, socialt og økonomisk at kunne tilbyde servicetilbud af en højere kvalitet til alle. De større byer ligger geografisk set spredt i kommunen, så alle uanset bopæl kan have adgang til kvalitetsprægede servicetilbud indenfor en rimelig afstand. Byrådet vil sideløbende have fokus på at understøtte foreningslivet og forbedre adgangen til natur, rekreative muligheder samt en sund livsstil. Det gode liv kræver også en god sammenhængskraft mellem de personer, der bor, lever og arbejder i et lokalsamfund. Byrådet vil gennem Landdistriktspolitikken bidrage til at fremme dialogen mellem forskellige interessegrupper, understøtte samarbejdet mellem foreninger, borgere og virksomheder samt hjælpe de lokalsamfund, der aktivt ønsker det, med at udvikle unikke identiteter og finde de problemstillinger, som lokalsamfundet kan stå sammen om at løse for at skabe en positiv udvikling. Foreningslivet og landdistriktsråd Et godt foreningsliv er livsnerven for udvikling i lokalsamfundene. Hvis det skal fungere optimalt, skal initiativerne understøttes økonomisk samt med vejledning, samarbejde og netværk. Byrådet har derfor nedsat landdistriktsrådet bestående af lokale foreningsrepræsentanter og politikere, med administrationen som praktisk bindeled. Landdistriktsrådet har fået kompetencer og råderet over økonomiske puljer og er et talerør mellem landdistrikterne og Byrådet. Endvidere arbejder Landdistriktsrådet med overordnede udviklingsmuligheder og projekter, der kan komme landdistrikterne som helhed til gode og fremme samarbejdet på tværs af lokalområder. De økonomiske midler er fordelt på direkte ubundne tilskud til lokalområder og forsamlingshuse, der kan sikre gode mødesteder, projektmidler til landdistriktsudvikling, en pulje til kulturarrangementer samt tilskud til foreninger og haller. Mariagerfjord Kommune 17
I perioden 2011 2013 vil kommunen arbejde for at: Fastholde Landdistriktsrådets kompetencer og råderum over puljemidler. Fortsætte tilskud til foreninger og mødesteder som forsamlingshuse, klubhuse og haller. Øge adgangen til naturen i kommunens unikke naturområder og via vandre- og cykelruter. Synliggøre og understøtte frivillige initiativer og aktiviteter i lokalområderne, der styrker sammenholdet, foreningslivet og integration af tilflyttere i fællesskabet. Fokus vil være på de områder, hvor der lokalt er aktive medspillere. Etablere et administrativt landsbynetværk bestående af kommunale medarbejdere fra relevante faglige enheder til at koordinere samspil mellem lokale, kommunale og LAGinitiativer. Fremme dialog mellem land og by ved at understøtte lokale formidlingstiltag om fx nabohjælp, udkørsel af gylle, tung trafik i landsbyerne mv. Understøtte lokalområdernes muligheder for at reklamere for bosætning i landsbyerne via formidlingstiltag og hjemmesider. Fremme udbuddet af sundhedstilbud i landdistrikterne og i de større byer. Det kommunale landsbynetværk..er en tværfaglig og tværsektoriel enhed, der kan betjene landsbyerne m.h.t. de spørgsmål og problemstillinger m.v. der opstår i forbindelse med projekter i lokalområderne, kommunal service. Der afsættes ressourcer i udvalgte fagenheder til at nøglemedarbejdere kan indgå i netværket, der udover sagsbehandling giver sparring til den strategiske udvikling herunder implementering af Landdistriktspolitikken. Mariagerfjord Kommune 18
Naturen og den sunde livsstil Mariagerfjord er en naturrig kommune, hvilket giver gode muligheder for gode oplevelser og rekreative aktiviteter. Der er allerede fokus på at opkvalificere og udvikle det offentlige cykel- og vandrerutenet samt formidle de fredede områder. Byrådet vil i de kommende år søge at øge ressourcerne til dette arbejde gennem kommunale projektsamarbejder med eksterne samarbejdspartnere og tilskudsgivere. Byrådet har nedsat et Grønt Råd bestående af erhvervs- og grønne organisationer, der er et dialogforum for natur og miljøtemaer, men også et aktivt råd med råderum over midler til at fremme mindre natur- og miljøprojekter og nedsætte arbejdsgrupper. Det grønne råd har stor fokus på registrering og formidling af stier og ruter. Gennem Sundhedspolitikken arbejder kommunen på at fremme en sund livsstil, som understøtter det gode liv. Udover fokus på kost, røg, alkohol og motion er der igangsat Mariagerfjord Kommune 19
Bilag 1: Mariagerfjord Kommune består af 4 hovedbyer: Hobro (egnshovedby), Hadsund (egnsby), Arden og Mariager (områdebyer) Hobro har status som egnshovedby i kraft af den strategiske beliggenhed tæt ved jernbanen og motorvej, samt gennem den brede vifte af servicefunktioner og uddannelsesinstitutioner der findes i byen. Hobro er ligeledes administrativt centrum i kommunen. De øvrige 3 hovedbyer har i lighed med Hobro et bredt spekter af detailhandelsfunktioner, samt et dynamisk erhvervsliv. Kommuneplanen uddyber mere specifikt byernes nuværende roller og fremtidige muligheder. Der er udpeget 13 lokale byzonebyer i Mariagerfjord kommune. Byerne er meget forskellige og varierer i størrelse fra ca. 300 til 1500 indbyggere. Byernes indhold af offentlig og privat service er også vidt forskelligt. Det betyder at byerne er helt afhængige af arbejdspladser og servicetilbud i andre byer. De lokale byzonebyer er lokalplanlagt og overført til byzone og der er mulighed for byudvikling, samt i mindre målestok også udvikling af erhvervsvirksomhed. Byzonebyerne har et mangfoldigt foreningsliv og har alle et eller flere lokale mødesteder. Befolkningsudviklingen i byzonelandsbyerne er under pres. Enkelte af byerne har vækst (Valsgård, Sdr.Onsild og Øster Hurup), men den generelle udfordring i fremtiden vil være at undgå kraftig nedgang i afvandring fra disse lokalområder. Byzonelandsbyer: Als Assens Astrup Oue Rostrup Sdr.Onsild Sdr.Onsild Stationsby - Skelund Valsgård Vebbestrup Veddum Øster Hurup Mariagerfjord Kommune 20
Der er 45 landsbyer I Mariagerfjord kommune. Størrelsesmæssigt varierer disse lokalsamfund fra ca. 50 til ca. 500 indbyggere. Byernes store udfordring er, at de alle er truet af fraflytning og i mange tilfælde af en nedslidt boligmasse. En del af byerne har bevaret deres samlingssted, men det er oftest nødvendigt at finde samarbejdspartnere i nabobyerne når der skal laves arrangementer eller såfremt foreningslivet fortsat skal være funktionsdygtigt. Mulighederne for byggeri i landsbyerne skal understøtte udviklingen i landdistrikterne og i tæt samarbejde med borgerne. Landsbyer: Bettebyen Brøndbjerg Brøndum Buddum Døstrup Falslev Fladbjerg Fruerlund Gettrup Glenstrup Glerup Handest Helberskov Hem Holmgårde Hou Houtved Hvilsom Hvornum Hørby Kirkeby Karlby Katbjerg Kielstrup Lille Arden Møldrup Norup Nørre Onsild Odde Rold Sem Skjellerup Skrødstrup Snæbum/Hannerup Stinesminde Store Arden Svenstrup Tisted Tobberup True Visborg Vive Vester Tørslev Vrå Øster Doense - Østergårde Landdistriktsrådet har foretaget en organisering af lokalområderne i 35 enheder (fra ca. 200 2000 indbyggere). Lokalområderne er organiseret i landsbyforeninger, landsbylaug eller borgerforeninger, der varetager områdets interesser. Mariagerfjord Kommune 21
Bilag 2: På grundlag af eksisterende materialer fra tidligere landdistriktspolitikker og dertil knyttede udviklingsværksteder i landsbyerne, samt dialog med bl.a. områderepræsentanter, har arbejdsgruppen samlet en SWOT-analyse for de 35 nuværende lokalområder i kommunen. Metoden er en simpel måde at skabe struktur og overblik på 4 afgørende felter: Lokalområdets foreningsliv. beskriver det som man er god til f.eks. at der er et veludviklet Lokalområdets beskriver det som man ikke har og evt. gør dårligt i forhold til andre f.eks. at der mangler et lokalt mødested. Lokalområdets kommunens medspil f.eks. øget erhvervsudvikling i området. Lokalområdets en udvikling f.eks. nedlæggelse af en skole. har fokus på hvad der oplagt kan udvikles bl.a. med borgernes eller har fokus på hvad der fra omgivelserne side kan være forhindringer for SWOT-analysens formål er at gøre status og være et muligt værktøj for bl.a. beslutningstagerne til at pege på hvordan indsatsområderne skal implementes i den kommunale geografi. SWOT-analysen er tilknyttet som særskilt bilagsdokument. Mariagerfjord Kommune 22