Aarhus Kommune. Bemærkninger

Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab 2014

Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab 2014

Bemærkninger til regnskabet Bemærkningerne til regnskabet er sektoropdelt i overensstemmelse med sammendrag og regnskabsoversigt m.v. Indenfor hver enkelt sektor er bemærkningerne disponeret således: 1. Sektorens indhold og afgrænsning 2. Mål - herunder: Overordnede mål Delmål og målopfyldelse Særlige indsatsområder Supplerende nøgletal 3. Sektorens indhold og afgrænsning Overordnet resume af sektorens økonomi Beskrivelse af regnskabsresultatet vedr. drift og personale Beskrivelse af regnskabsresultatet vedr. anlæg Beskrivelse af status for takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning 4. Øvrige forhold - herunder: Afrapporteringer og redegørelser for anvendelse af puljer m.v. Til supplering af regnskabsbemærkningerne er der udarbejdet detaljerede beskrivelser af sektorafgrænsningen, af afvigelser mellem budget og regnskab samt af status vedrørende decentraliseringsområder. Denne beskrivelse, som primært foreligger på elektronisk form, er disponeret på følgende måde: 1. Sektorens kontomæssige afgrænsning 2. Specifikation af afvigelser mellem budget og regnskab 3. Status for områder med decentraliseringsordning Det samlede regnskabsmateriale indeholdende alle de nævnte afsnit er tilgængeligt på elektronisk form på Aarhus Kommunes hjemmeside under: "http://www.aarhuskommune.dk/politik/kommunensoekonomi/regnskab/". Papirudgaver af det samlede regnskabsmateriale vil være tilgængeligt hos Borgmesterens Afdeling, Budget og Regnskab.

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Side Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse: Sektor 1.00 Socialforvaltningen... 5 Sektor 1.40 Beskæftigelsesforvaltningen... 51 Sektor 1.70 Administration... 74 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø: Sektor 2.00 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø - Mål... 77 Sektor 2.00 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø - Økonomi... 105 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsoeg: Sektor 3.30 Service for ældre og handicappede... 165 Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice: Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice... 191 Magistratsafdelingen for Børn og Unge: Sektor 5.50 Børn og Unge... 224 Borgmesterens Afdeling: Sektor 0.20 Budgetreserver... 295 Sektor 0.30 Administration m.v.... 299 Hovedkonto 7. Renter og finansiering... 318 Hovedkonto 8. Balanceforskydninger... 325 Hovedkonto 9. Finansiel status... 331

Sektor 1.00 Socialforvaltningen

5-1.00 Socialforvaltningen Socialforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Socialforvaltningens virksomhed er i vid udstrækning reguleret via Serviceloven. I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra det bærende princip, at borgeren har et ansvar for sin egen situation. Den enkelte skal have den nødvendige støtte til aktivt at kunne løse sine problemer. Støtten gives både gennem krav til den enkelte og ved at tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ønsker og behov. Tilbuddene skal støtte den enkelte til at leve et selvstændigt liv, uafhængig af det sociale hjælpesystem. Desuden regulerer Sundhedsaftalen mellem Kommune og Region dele af socialpsykiatriindsatsen. Inden for Socialforvaltningens område har Byrådet vedtaget følgende politikker: Aarhus Kommunes Børn- og unge-politik (5. november 2008) Udviklingsplan for indsatsen i forhold til udsatte børn og unge (4. februar 2009) Forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd blandt børn og unge (27. juni 2012) Hjemløseplanen (10. juni 2009) Aarhus Kommunes Handicappolitik 2013-17 (18. december 2013) 1.1 Socialforvaltningens serviceområde Socialforvaltningens service omfatter forskellige aktiviteter og målgrupper. Den sociale indsats kan inddeles i følgende serviceområder: Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Tilbud til voksne med handicap Tilbud til voksne med psykiske lidelser, særlige sociale problemer eller misbrug. Fælles for indsatserne er, at de tager udgangspunkt i ressourcerne hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. I Socialforvaltningen gennemføres følgende faser: Modtagelse, når borgeren henvender sig Undersøgelse i samarbejde med borger og relevante partnere Handleplan i samarbejde med borgeren Visitation/kontakt med samarbejdspartnere Selve det sociale tilbud samt opfølgning Afslutning. Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Kommunen har efter Serviceloven en særlig forpligtigelse til at føre tilsyn med de forhold, som børn i kommunen lever under. Ligeledes er der en forpligtelse til at sørge for, at forældre eller andre, der forsørger et barn, kan få gratis familieorienteret rådgivning. Kommunen er forpligtet til at yde hjælp i de tilfælde, hvor et barn eller en ung har vanskeligheder i forhold til sine omgivelser eller lever under forhold, som udgør en risiko i forhold til barnets trivsel, samt til at støtte forældre med børns opvækst og udvikling. Det er i et vist omfang kommunen selv, der fastlægger serviceniveauet og afgør, hvilke hjælpeforanstaltninger, der skal sættes ind med.

6-1.00 Socialforvaltningen Tilbuddene omfatter børn, unge, og familiers ophold på døgninstitutioner og børn og unges ophold i familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder, tilbud om døgnaflastningsophold m.v. Hertil kommer aktivitets- og behandlingstilbud i familiebehandlingen, familieværksteder eller lignende dagtilbud, særlige tilbud via Ungdomscentret, samt støtte- og kontaktordninger for børn og unge, foruden særlige indsatser i de udsatte lokale boligområder. Ungdomscentret og SSP forestår herudover kriminalitetsforebyggelse i almindelighed. Desuden kan der, hvis betingelserne er opfyldt, ydes hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældre, som i hjemmet forsørger børn med handicap. Endvidere ydes der ½- behandlingsmæssig friplads på dagtilbud og SFO til børn med handicap, når visse betingelser er opfyldt, og der kan gives hel eller delvis friplads, når der er særlige socialpædagogiske grunde. Endelig tager Børn og Unge Vagten sig af henvendelser om børn og unge uden for almindelig åbningstid. Tilbud til voksne med handicap Socialforvaltningen skal ifølge Lov om Social Service tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Tilbuddene til voksne med handicap omfatter en bred vifte af botilbud (boformer, bofællesskaber, private botilbud og bostøtte), aktivitetstilbud beskæftigelsestilbud og samværstilbud samt specialundervisningstilbud. Voksenhandicap understøtter desuden arbejdet i frivillige og private organisationer, der er leverandør af ydelser til voksne med handicap. Herudover tilbyder Socialforvaltningen Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen) og Ledsagelse (Ledsageordningen) til voksne med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne. BPA-ordningen gør det muligt for personer med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne at ansætte egne hjælpere. Ledsageordningen omfatter praktisk ledsagelse til personer, som ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af betydelig og varig nedsat funktionsevne. Endelig kan Socialforvaltningen hjælpe med bolig, hvis borgeren har et boligsocialt problem, som ikke kan løses på andre måder. Tilbud til voksne med psykisk lidelse, misbrug, hjemløshed eller særlige sociale problemer Socialforvaltningen har ansvaret for tilbud til voksne med sindslidelse, misbrug, hjemløshed eller særlige sociale problemer. Tilbuddene gives til borgere, der har behov for en indsats efter Serviceloven eller Sundhedsloven. Indsatserne skal styrke borgernes personlige og sociale udvikling. Der arbejdes recoveryorienteret med fokus på borgerens ressourcer, ønsker og behov og med en høj grad af borgerinddragelse. Endvidere arbejdes der inkluderende, hvilket betyder, at borgerne støttes til at være en del af normalsamfundet, ligesom der arbejdes med lokalsamfundet i forhold til at kunne rumme borgerne. Indsatserne i forhold til voksne med en sindslidelse består af en række tilbud, som går fra opsøgende arbejde på gadeplan over kontaktsteder, dagtilbud, specialundervisning, bostøtte i eget hjem og til forskellige boformer. I forhold til udsatte voksne tilbyder kommunen rehabilitering og behandling til misbrugere og hjemløse. Tilbuddene omfatter forsorgstilbud, bostøtte i eget hjem, forskellige boformer, væresteder, kontaktsteder og opsøgende arbejde på gadeplan. Ligeledes tilbydes der behandling for alkoholmisbrug og stofmisbrug. Der samarbejdes med en række frivillige og private organisationer, som har tilbud til målgruppen, og som Aarhus Kommune yder driftstilskud til.

7-1.00 Socialforvaltningen Endvidere samarbejdes med Aarhus Universitetshospital Risskov om en akut indsats. 1.2 Socialforvaltningens organisation Socialforvaltningen består af 3 driftsenheder samt et fælles sekretariat og et center for socialfaglig udvikling. Forvaltningen understøttes endvidere af de fire servicecentre i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse: Økonomi, Ledelsessekretariat og Kommunikation, Personale og organisation samt IT. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Det er Aarhus Kommunes vision at fremme social inklusion og medborgerskab for de mest udsatte borgere. Det betyder, at der skal gives støtte og plads til de mest udsatte borgere, så de kan indgå som ansvarlige og respekterede deltagere i det sociale fællesskab. Det kræver, at vi understøtter en mobilisering af de nødvendige ressourcer hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. Overordnede effektmål Børn, unge og familier med særlige behov skal - ud fra en individuel vurdering - have støtte til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien/barnet skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. Voksne med handicap skal kunne leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Voksne med sindslidelse og særligt udsatte voksne skal kunne leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret.

8-1.00 Socialforvaltningen Voksne med misbrugsproblemer skal tilbydes og motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Målet er afvænning/ stoffrihed, periodevis afvænning/ stoffrihed eller i det mindste en forbedret livskvalitet. 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Familier, børn og unge Delmål 1: Familier, børn og unge får det bedre (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om vi bidrager til, at udsatte børn og unge og børn og unge med handicap får det bedre. Derfor sætter vi fokus på, hvordan brugerne har det før, under og efter den sociale indsats. Vi følger udvikling og adfærd, familieforhold, skole og beskæftigelse, sundhedsforhold, fritid og venskaber, hverdagsliv, misbrug, kriminalitet, selvhjulpenhed, tilknytning, livsduelighed og kommunikation. Der skal gennemføres resultatdokumentation for de væsentligste tilbud til børn og unge. Resultatdokumentationen er implementeret på området for socialt udsatte børn og unge. På området for børn og unge med handicap er resultatdokumentationen fortsat under udvikling. I 2014 er målet: at 65% af de udsatte børn opnår forbedring at 60% af de udsatte unge opnår forbedring Området for børn og unge med handicap følges med nøgletal. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Socialforvaltningen arbejder med effektvurderinger (resultatdokumentation) for at understøtte dialogen med familier, børn og unge om deres udvikling. Samtidig bidrager effektvurderinger med ledelsesinformation om virkningen af den sociale indsats. Resultatdokumentation er implementeret på hele området for børn og unge. I 2014 er nye og bedre koncepter for effektvurdering taget i brug. De nye koncepter blev udviklet for at opnå en højere datakvalitet og gøre resultatdokumentation til et meningsfuldt socialfagligt redskab for de medarbejdere, der arbejder med udsatte børn og unge. Med de nye koncepter vurderes børn og unge anderledes end tidligere. Det betyder, at der må tages forbehold for sammenligning over tid. Ligeledes må der tage forbehold for resultaterne i 2014, da antallet af registreringer er lavere i opstartsfasen. I 2014 er der overordnet set positive resultater: På børneområdet realiseres målene fuldt ud på fire ud af fem områder. På ungeområdet er målene nået for på alle fem områder. På området for børn og unge med handicap viser nøgletallene, at mange børn og unge med handicap opnår forbedring. Effektvurderinger for udsatte børn På børneområdet er budgettet opfyldt for fire ud af fem faktorer. Kun i forhold til faktoren Familieforhold er budgetmålet ikke fuldt indfriet.

9-1.00 Socialforvaltningen Effektmål Udsatte børn Andel med progression Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Udvikling og adfærd 71% 65% 6% Familieforhold 63% 65% - 2% Skole eller daginstitution 68% 65% 3% Sundhedsforhold 79% 65% 14% Fritidsforhold og venskaber 89% 65% 24% Anm.: Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af barnets aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for barnets udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering, som sammenholdes med de mål, der blev sat et halvt år forinden. Der måles på andelen af børn, der har opnået progression eller fastholdelse. Effektnøgletal Udsatte børn Andel med progression 2011 2012 2013 2014 Udvikling og adfærd 68% 71% 69% 71% Familieforhold 56% 65% 63% 63% Skole eller daginstitution 54% 65% 65% 68% Sundhedsforhold 60% 63% 66% 79% Fritidsforhold og venskaber 57% 66% 66% 89% Selvhjulpenhed 65% 72% 71% - Kriminalitet 45% 56% 38% - Tilknytning 60% 66% 68% - Anm: Grundet nyt koncept foretages resultatdokumentation ikke længere på otte faktorer, men kun på fem faktorer. Selvhjulpenhed, Kriminalitet og Tilknytning opgøres nu under faktoren Udvikling og adfærd. Databrud pga. nyt koncept Effektvurderinger for udsatte unge På ungeområdet er budgetmålene nået for alle fem faktorer. Således opnår over 60 % af de udsatte unge forbedring. Effektmål Udsatte unge Andel med progression Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Udvikling og adfærd 65% 60% 5% Familieforhold 72% 60% 12% Skole eller beskæftigelse 61% 60% 1% Sundhedsforhold 70% 60% 10% Fritidsforhold og venskaber 70% 60% 10% Effektnøgletal Udsatte unge Andel med progression 2010 2011 2012 2013 2014 Udvikling og adfærd 59% 64% 55% 56% 65% Familieforhold 65% 55% 53% 54% 72% Skole eller beskæftigelse 58% 47% 51% 49% 61% Sundhedsforhold 54% 55% 50% 54% 70% Fritidsforhold og venskaber 57% 60% 47% 54% 70% Hverdagsliv 58% 57% 55% 48% - Misbrug 65% 49% 41% 36% - Kriminalitet 58% 53% 47% 44% - Anm: Grundet nyt koncept foretages resultatdokumentation ikke længere på otte faktorer, men kun på fem faktorer. Hverdagsliv, Misbrug og Kriminalitet opgøres nu under faktoren Udvikling og adfærd. Databrud pga. nyt koncept

10-1.00 Socialforvaltningen Effektvurderinger for børn og unge med handicap Socialforvaltningen tager udgangspunkt i, at der er udviklingspotentiale for alle vores borgere med handicap. Således opnår mellem 68 % og 91 % af børn og unge med handicap progression. Der skal dog tages forbehold for få registreringer på handicapområdet. Effektnøgletal Børn og unge med handicap Andel med progression 2012 2013 2014 Udvikling og adfærd 94% 81% 79% Familieforhold 78% 80% 91% Skole og beskæftigelse 83% 88% 76% Sundhedsforhold 78% 84% 68% Fritidsforhold og venskaber 78% 85% Forsat implementering af effektvurderinger Udviklingen af de nye koncepter bygger på erfaringer fra flere års arbejde med resultatdokumentation i Aarhus Kommune, dialog med medarbejdere og kollegaer samt erfaringer fra projekter på nationalt plan, herunder KL og Socialstyrelsen. Implementeringen af de nye koncepter er endnu i gang både i forhold til at gøre resultatdokumentation til at godt arbejdsredskab for medarbejdere og til at opnå et solidt datagrundlag på alle ledelsesniveauer. Særligt på børneområdet og handicapområdet er antallet af registreringer endnu lavt. Det lave antal registreringer skyldes, at mange børn og unge endnu ikke indgår i registreringerne, da effektvurderinger måler progression over tid. Der skal derfor både registreres en status og en opfølgning, før det kan måles, om børn og unge får det bedre. For mange sager er der endnu ikke foretaget en opfølgning i det nye koncept. Der er iværksat forskellige initiativer for at sikre den videre implementering af effektvurderinger, herunder kvalitet og ensartethed i vurdering af barnet/den unge. De forskellige tiltag er bl.a.: Et undervisningsforløb, der skal optimere brugen af resultatdokumentation og udvikle medarbejdernes viden og færdigheder på området. Undervisningen vil yderligere have fokus på at udvikle samarbejdet mellem udfører og myndighed, så der opbygges en fælles forståelsesramme. Der er nedsat en gruppe med medarbejderrepræsentanter, hvor formålet er at identificere samt prioritere og fokusere indsatsområder til understøttelse af det videre arbejde med implementeringen. Derudover afholdes møder med ledelsestovholdere for at sikre den ledelsesmæssige opmærksomhed omkring resultatdokumentation. En evaluering af de nye koncepter vil have fokus på øget brugervenlighed og håndtere nogle af de udfordringer og problematikker, som er dukket op i implementeringsprocessen. Endvidere vil der blive sat fokus på resultatdokumentation som ledelsesinformation. Delmål 2: Brugerne er tilfredse (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om børn, unge og familier er tilfredse med Socialforvaltningens indsatser, og om indsatsen bidrager til, at de får det bedre. Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Det er målet, at børn, unge og deres familier udtrykker tilfredshed med Socialforvaltningens tilbud, herunder at tilbuddene bidrager til at forbedre deres situation. I 2011 og 2012 er der gennemført tilfredshedsundersøgelse med pårørende og brugere i familiepleje. Der måles i 2013 på myndighedsområdet. Der er ingen måling på området i 2014. Databrud pga. nyt koncept 82%

11-1.00 Socialforvaltningen Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Ifølge kadencerne for brugertilfredshedsundersøgelserne foretages måling hvert andet år, mens der det efterfølgende år følges op med kvalitetsudvikling. Der var som planlagt ingen måling i 2014, men der blev fuldt op på brugerundersøgelsen fra 2013, som undersøgte tilfredsheden med myndighedsarbejdet på både udsatte- og handicapområdet. Som opfølgning på resultaterne er der i 2014 arbejdet med flere forskellige tiltag på myndighedsområdet, der skal styrke borgernes oplevelse af mere overskuelighed og fremskridt i egen sag. Et af disse er øget anvendelse af Signs of Safety (SoS), hvilket på Handicapcentret er et nyt tiltag. SoS er en løsningsfokuseret metode, hvor løsningerne findes i samarbejde med forældrene. Gennem dialog er der fokus på det, der fungerer i familien, og hvilke forandringer, der skal til for, at Socialforvaltningen ikke længere skal være så involveret. Forældrene inddrages aktivt i løsningen, og det er forældrenes egne ord, der anvendes frem for de professionelles fagtermer. Det vurderes at bidrage til at mindske borgernes oplevelse af et bureaukratisk og uoverskueligt system. I forhold til oplevelse af fremskridt arbejdes der endvidere med den fortsatte udrulning af resultatdokumentation. I resultatdokumentation arbejdes systematisk med fastlæggelse af udviklingsmål for barnet/den unge, og der følges op på, at der sker den nødvendige progression i forhold til at opnå disse mål. Tidligere undersøgelser Effektmål Tilfredshed på myndighedsområdet 2013 2013 Myndighed Familiecentret Myndighed Handicapcentret Generel tilfredshed (respekt, støtte, samarbejde og information) 81% 79% Oplevelse af positiv udvikling 71% 51% Samlet subjektiv vurdering 77% 73% Anm.: Succeskriterier opstilles efter første måling. Effektmål Tilfredshed blandt børn og unge 2009 2012 Døgninstitutioner Familiepleje Generel tilfredshed (respekt, støtte, samarbejde og information) 80% 90% Oplevelse af positiv udvikling 83% 86% Samlet subjektiv vurdering 68% 85% Effektmål Tilfredshed blandt pårørende 2009 2012 Døgninstitutioner Familiepleje Generel tilfredshed (respekt, støtte, samarbejde og information) 80% 75% Oplevelse af positiv udvikling 80% 75% Samlet subjektiv vurdering 76% 77% Brugeres og pårørendes tilfredshed med døgninstitutioner måles igen i 2015.

12-1.00 Socialforvaltningen Delmål 3: Flere anbringelser i familier (Ydelsesmål) Aarhus Kommune ønsker at styrke familiens ressourcer og sammenhold. Der arbejdes med at forebygge anbringelse, hvor det er muligt. Hvor der er behov for en anbringelse uden for hjemmet, har Socialforvaltningen et fagligt og økonomisk begrundet ønske om, at en større andel af anbringelserne af børn og unge sker i familier. Andelen af anbragte i familiepleje skal i 2014 stige til mindst 43 % ud af samtlige anbringelser Andelen af anbragte i kommunal familiepleje skal udgøre mindst 2 % af alle anbringelser i 2014 Andelen af anbragte i netværksfamilier skal udgøre mindst 6 % af alle anbringelser i 2014. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Det samlede budgetmål for andel anbragte børn og unge i familier er delvist opfyldt i 2014. Det skyldes, at delmålene for andel anbragte i familiepleje og netværksplejefamilier er indfriet, mens andelen af anbragte i kommunale plejefamilie er lavere end budgetteret. Samlet er der en negativ afvigelse på 1 %-point. Ydelsesmål Andel anbragte Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel i familiepleje 43% 43% 0% Andel i kommunal plejefamilie 1% 2% -1% Andel i netværksfamilier 6% 6% 0% Samlet andel anbragte i familier 50% 51% -1% Til trods for at budgetmålet kun er delvist opfyldt, er andelen af anbragte i familier steget med 1 %-point siden 2013. Ydelsesmål Andel anbragte 2010 2011 2012 2013 2014 Andel i familiepleje 32,8% 36,8% 41,5% 42% 43% Andel i kommunal plejefamilie - 0,1% 0,6% 1% 1% Andel i netværksfamilier 3,2% 4,4% 5,1% 6% 6% Samlet andel anbragte i familier 36,0% 41,3% 47,2% 49% 50% Anm.: Fra 2013 angives målopfyldelse i hele procenter. Nøgletal (helårsanbringelser) Antal helårspladser 2010 2011 2012 2013 2014 Familiepleje 256 266 270 267 263 Kommunal Familiepleje - 1 4 7 5 Netværksfamilier 25 32 34 34 35 Social-pædagogiske opholdssteder 142 118 87 88 81 Døgninstitutioner 302 263 217 201 202 Antal pladser i øvrigt* 55 43 30 33 26 Antal pladser i alt 780 723 642 630 612 Anm.: Opgørelsen viser antallet af anbringelser, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. * Omfatter anbringelser på kost-, efter- og ungdomsskole samt eget værelse. Sammenlignet med tidligere år er det samlede antal af anbringelsespladser faldet i 2014. Forsat fokus på familiepleje

13-1.00 Socialforvaltningen Primo 2015 gennemføres en analyse af familiepleje. Analysen vil bl.a. have fokus på, om målgruppen for familiepleje kan udvides til at inkludere bl.a. flere handicappede børn og unge. Når analysen er gennemført, vil der blive taget stilling til eventuelle yderligere tiltag i forhold til målgruppen for familiepleje. Socialforvaltningen har gennem de seneste år arbejdet med anbringelser i kommunale plejefamilier. De hidtidige anbringelser i kommunal familiepleje har i nogle tilfælde vist sig at være for behandlingskrævende, hvilket kan føre til sammenbrud. Disse erfaringer har ført til et øget fokus på dels målgruppen for anvendelse af kommunale familieplejer, dels et mere generelt fokus og tiltag i forhold til forebyggelse af sammenbrud også i almindelige plejefamilier. I forbindelse med analysen af familieplejeområdet vil en afdækning af mulighederne for et stærkere støttesystem omkring kommunale plejefamilier indgå. Samtidig medvirker arbejdet med Signs of Safety til et større fokus på netværksfamiliepleje og generelt en større inddragelse af barnets/den unges netværk, når der skal findes en bæredygtig løsning. Det øgede fokus på barnets/den unges netværk har medført, at der ofte findes private løsninger, hvorfor andelen af netværkslignende anbringelser af kortere eller længerevarende karakter er større, end hvad der fremgår af ovenstående skema, da disse ikke registreres som en netværksfamiliepleje. Voksne med handicap Delmål 4: Voksne med handicap får det bedre (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om vi bidrager til, at voksne med handicap får det bedre. Derfor vil vi sætte fokus på, hvordan de har det før, under og efter den sociale indsats (resultatdokumentation). Der skal gennemføres resultatdokumentation for de væsentligste tilbud til voksne med handicap. Der gennemføres et pilotprojekt for personer med erhvervet hjerneskade i 2013. I 2014 implementeres resultatdokumentationen på hele hjerneskadeområdet, og der afrapporteres nøgletal. Desuden gennemføres et pilotprojekt på et andet område inden for voksne med handicap. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Socialforvaltningen arbejder med effektvurderinger (resultatdokumentation) for at sikre en ressourcefokuseret dialog mellem borgen og medarbejderen om borgerens udvikling. Samtidig bidrager effektvurderinger med ledelsesinformation om virkningen af den socialpædagogiske indsats. I 2013 blev planen for udrulning af resultatdokumentation revideret, jf. Regnskab 2013. Socialforvaltningen følger den reviderede tidsplan. I 2014 er resultatdokumentation endnu ikke blevet fuldt ud implementeret på hjerneskadeområdet, men redskabet har været pilottestet på området for voksne med udviklingshæmning. Dermed er målet delvist opfyldt. Effektvurderinger på hjerneskadeområdet Udrulningen af resultatdokumentation påbegyndtes i 2013 med et pilotprojekt. Projektet viste, at det giver mening for både borgere og medarbejdere at anvende redskabet i samarbejdet om at vurdere borgerens færdigheder. Effektvurderingerne synliggør det, borgeren kan.

14-1.00 Socialforvaltningen Ifølge den revidere tidsplan skulle resultatdokumentation være implementeret på hele hjerneskadeområdet i 2014. Dette er desværre ikke lykkedes. Forsinkelsen skyldes udfordringer i forhold til tilpasningen til målgruppen samt den parallelle implementering af nyt sagsbehandlingssystem og et nyt delhandleplanskoncept. Resultatdokumentation er gjort til en integreret del af et elektronisk sagsbehandlingssystem. Der har i den forbindelse vist sig en række itmæssige udfordringer, som har forsinket implementeringen. Implementeringen fortsætter i 2015. Som følge af den forsinkede implementering er der kun gennemført effektvurderinger på ganske få borgere, og det giver derfor ikke mening at lave statusnøgletal med udgangen af 2014. Nøgletal (status) Voksne med erhvervet hjerneskade 2014 Praktiske opgaver i hjemmet - Samfundsliv - Socialt liv - Sundhed - Kommunikation - Mobilitet - Egenomsorg - Anm.: Status blandt borgere med erhvervet hjerneskade forventes at kunne afrapporteres til regnskab 2015. I løbet af 2015 vil resultatdokumentation blive udrullet på hele hjerneskadeområdet, og der vil kunne afrapporteres statusnøgletal for området med udgangen af 2015. Med opfølgning en gang årligt, er det forventningen, at der kan rapporteres effektnøgletal for området i 2016. Pilottest blandt voksne med udviklingshæmning I 2014 er resultatdokumentation blevet afprøvet på området for voksne med udviklingshæmning. Testen viser, at meningsfuld anvendelse af resultatdokumentation i forhold til borgere med udviklingshæmning kræver, at borgeren kan deltage aktivt i processen. Det er derfor vurderet, at resultatdokumentation ikke implementeres for borgere, som vurderes at have brug for megen støtte. Der er besluttet en to års plan for implementering af effektvurderinger på de tilbud i Voksenhandicap, hvor det er vurderet, at det giver mening for borgerne. Delmål 5: Inklusion af voksne med udviklingshæmning på arbejdsmarkedet (Effektmål) Social- og Beskæftigelsesforvaltningen har i 2012 udviklet en model for inklusion af voksne med udviklingshæmning på arbejdsmarkedet. Gennem partnerskabsaftaler er der i 2012 og 2013 etableret praktikpladser med henblik på efterfølgende ansættelse i skånejob på virksomheden. Indsatsen fortsættes i 2014 med det formål at fastholde de voksne med udviklingshæmning, som er kommet i skånejob og indgå yderligere partnerskabsaftaler om oprettelse af flere skånejob til voksne med udviklingshæmning. I 2014 er det målet, at 140 borgere skal i job. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. Ved udgangen af 2014 har Socialforvaltningen 102 borgere med udviklingshæmning i job eller praktik på særlige vilkår. Dermed er målet om 140 borgere ikke opfyldt.

15-1.00 Socialforvaltningen Effektmål Antal borgere i job Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Voksne med udviklingshæmning i job 102 140-38 Anm.: Opgørelsen dækker både voksne med udviklingshængning i skånejob og praktik. Den manglende målopfyldelse skyldes først og fremmest, at borgere indskrevet på dagtilbud i mindre omfang ønsker job på ordinære virksomheder. Kun i få tilfælde har virksomheden opsagt samarbejdet. Samtidig er der borgere, som ønsker en pause fra deres job, da de gerne vil vende tilbage til aktivitetstilbud i en kortere eller længere periode. Årsagen er typisk, at borgerne ønsker at komme tilbage til beskyttet beskæftigelse, fordi de har savnet fællesskabet med ligestillede. I 2015 vil Socialforvaltningen derfor igangsætte et projekt, hvor job på særlige vilkår kombineres med samværstilbud. Effektnøgletal Antal borgere i job 2012 2013 2014 Antal borgere i skånejob - 73 73 Antal borgere i praktik - 21 29 Samlet antal borgere i job 66 94 102 Jobcenter Aarhus etablerer fortsat nye partnerskabsaftaler og dermed nye job til særligt unge efter endt STU-forløb. Delmål 6: Brugerne er tilfredse (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om voksne med handicap er tilfredse med Socialforvaltningens indsatser, og om indsatsen bidrager til, at de får det bedre. Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Det er målet, at voksne med handicap udtrykker tilfredshed med Socialforvaltningens tilbud, herunder at tilbuddene bidrager til at forbedre deres situation. I 2013 måles på myndighedsområdet. Der måles igen i 2014. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Der er i 2014 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt voksne med handicap på boområdet. Undersøgelsen er gennemført blandt ca. 1500 borgere, der modtager bostøtte eller bor i bofællesskaber og boformer. Undersøgelsen viser, at voksne med handicap overordnet er meget tilfredse. Dog er målet for borgernes generelle tilfredshed og subjektiv vurdering af tilbuddet ikke helt indfriet. Derfor er delmålet samlet set tilnærmelsesvist opfyldt. Effektmål Tilfredshed med bostøtte, bofællesskaber og boformer Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Generel tilfredshed (respekt, støtte, samarbejde og information) 88% 90% - 2% Oplevelse af positiv udvikling 81% 80% 1% Samlet subjektiv vurdering 82% 85% -3% Anm.: Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 828 borgere, hvilket svarer til en svarprocent på 57 %.

16-1.00 Socialforvaltningen I forhold til en tilsvarende undersøgelse i 2012 er borgernes generelle tilfredshed med servicen og deres samlede vurdering faldet lidt i 2014. Omvendt er brugernes tilfredshed med oplevelse af positiv udvikling steget siden 2012. Effektmål Tilfredshed med bostøtte, 2010 2011 2012 2013 2014 bofællesskaber og boformer Generel tilfredshed (respekt, støtte, samarbejde og information) 90% - 90% - 88% Oplevelse af positiv udvikling 87% - 78% - 81% Samlet subjektiv vurdering 89% - 85% - 82% Anm.: Der er anvendt en mere valid indeksberegning for 2012, hvorfor regnskab 2010 er justeret, så tallene er sammenlignelige. De samlede resultater vil sammen med en handleplan for opfølgning på resultaterne blive præsenteret for Socialudvalget i løbet af foråret 2015. Brugernes tilfredshed på myndighedsområdet I 2013 blev der gennemført en tilfredshedsundersøgelse på myndighedsområdet blandt voksne med handicap. Da det var den første tilfredshedsmåling på området, er der endnu ikke opstillet succeskriterier for tilfredsheden. I 2014 blev der fuldt op på resultaterne. Effektmål Tilfredshed på myndighedsområdet 2013 2014 Generel tilfredshed (respekt, støtte, samarbejde og information) 63% - Oplevelse af positiv udvikling 42% - Samlet subjektiv vurdering 61% - Anm.: Succeskriterier opstilles efter første måling. Den generelle tilfredshed med servicen på myndighedsområdet var 63 %. Borgerne var især tilfredse med den respekt, som rådgiverne mødte dem med. Derimod var borgerne mindre tilfredse med oplevelsen af positiv udvikling, hvilket drejede sig om afklaring og hjælp til håndtering af deres situation. Desuden var borgerne ikke tilfredse med sagsbehandlingstiden og fandt, at systemet kunne virke uoverskueligt og bureaukratisk. Som opfølgning på undersøgelsen har Socialforvaltningen iværksat en forbedret modtagelse med forvisitation i alle sager. Det skal sikre, at der allerede i første samtale med borgeren sker en forventningsafstemning. Samtidig bliver råd og eventuelle beslutninger samlet op i et referat til borgeren. Når borgeren vurderes at være i målgruppen for indsatsen, aftales dato for samtale med sigte på udredning og afklaring af konkret støtte. Disse initiativer skal give et mere gennemskueligt og ubureaukratisk forløb, hvor borgeren oplever, at vedkommende får hjælp til afklaring og håndtering af sin situation. De første erfaringer med den nye modtagelse er positive, da den giver kvalitet både for borgeren og sagsbehandlingen. Delmål 7: Ingen venteliste til bostøtte, boformer og bofællesskaber til voksne med handicap (Ydelsesmål) Aarhus Kommune ønsker ingen ventetid for borgerne. Der skal ikke være venteliste til bostøtte, boformer og bofællesskaber for voksne med handicap. Med vedtagelsen af budgettet for 2013 til 2016 blev der afsat drifts- og anlægsmidler til at afvikle ventelisten til botilbud for voksne med handicap. Aarhus Kommune har på byrådsmøde den 17. april 2013 taget Statsforvaltningens indskærpelse af forsyningsforpligtelsen til efterretning. Aarhus Kommune anerkender hermed, at alle visiterede borgere, som i dag står uden et tilstrækkeligt botilbud (og som fremadrettet måtte blive visiteret til et botilbud) skal have

17-1.00 Socialforvaltningen tilbud om et sådan enten i eller udenfor Aarhus Kommune i umiddelbar forlængelse af visitationen. På baggrund af udtalelsen fra Statsforvaltningen besluttede byrådet efterfølgende at fremskynde afviklingen. Den hurtigere afvikling af ventelisten indebærer en række merudgifter til drift såvel permanente som engangsudgifter. I budgetforlig 2014-17 er der derfor tilført Sociale forhold og Beskæftigelse 16 mio. kr. i 2014, 15 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 9 mio. kr. i 2017 og frem. Målet i 2014 er: Ingen venteliste til bostøtte Ingen venteliste til bofællesskaber og boformer Ventelisten til dag- og beskæftigelsestilbud følges med nøgletal. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Socialforvaltningen arbejder målrettet på, at der ikke er venteliste til bostøtte, bofællesskaber og boformer. I samarbejdet mellem myndighed og tilbud er der opmærksomhed på, at hjælpen iværksættes umiddelbart efter bevilling, og at registreringen er korrekt. Der følges løbende op på efterspørgslen på de enkelte områder for at kunne allokere tilstrækkelige ressourcer. Ydelsesmål Antal ventede til Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Bostøtte 0 0 0 Bofællesskaber og boformer 1 0 1 Anm: Borgere på ventelisten (visitationslisten) skal have behov for bostøtte eller botilbud og være klar til at modtage tilbuddet med det samme. Ved udgangen af 2014 stod en borger på venteliste til bofællesskab. Pågældende fik dog tilbudt plads inden for en måned. Derfor er delmålet tilnærmelsesvist opfyldt. Ydelsesmål Antal ventede til 2013 2014 Databrud Bostøtte 0 0 Bofællesskaber og boformer 2 1 Anm: I 2013 er tallene inkl. otte ugers transaktionstid, mens tallene i 2014 opgøres uden transaktionstid. Optagelse på ventelisten betyder, at borgeren har behov for bostøtte eller botilbud og er klar til at modtage tilbuddet med det sammen. Nøgletal Antal ventede til 2010 2011 2012 2013 2014 Dag- og beskæftigelsestilbud 0 0 0 0 0 Anm.: Opgørelsen er en nettoventeliste og tæller således alene personer, der i forvejen ikke har et tilbud. Venteliste efter transaktionstid på tre måneder. Der er ingen borgere på venteliste til dag- eller beskæftigelsestilbud.

18-1.00 Socialforvaltningen Ønskeventeliste Nøgletal (Ønskeventeliste) Antal ventede på ønskeliste til 2013 2014 Bostøtte Bofællesskaber Brutto - 6 Netto - 5 Brutto 53 77 Netto 15 21 Brutto 58 74 Boformer Netto 14 12 Anm: Borgere, der optages på ønskelisten skal have behov for bostøtte eller botilbud uden at være klar til at modtage tilbuddet her og nu. Bruttotallet udtrykker samtlige borgere med behov for et tilbud, mens nettotallet udtrykker de borgere, som ikke har noget tilbud i forvejen. Der ses en stigning i antallet af borgere med ønske om bofællesskab og boform. Det skyldes udbygningsplanen, hvor flere har valgt at vente på de nye tilbud og forblive i forældres hjem i stedet for at tage udenbys. Det forventes, at de kommende tilbud i 2015 vil nedbringe ønskelisten væsentligt. I forhold til bostøtte er ønskelisten udtryk for et mindre antal unge mennesker, som opholder sig i forældrehjem, men som ved udflytning i egen bolig vil have behov for bostøtte. Antal pladser Nøgletal (helårspladser) Antal pladser på boområdet 2010 2011 2012 2013 2014 Bostøtte i eget hjem, 85 505 660 752 859 931 Bostøtte i botilbud, 85 75 87 99 111 120 Bostøtte i bofællesskaber, 85 192 217 223 230 231 Botilbud i midlertidigt ophold, 107 4 7 22 28 43 Egne boformer, 108 79 70 66 72 77 Egne beskyttede boliger/plejehjem, 192 17 17 16 18 18 Andre kommuner, regioner og privat, 85 438 419 412 434 438 I alt 1310 1477 1590 1752 1858 Anm.: Opgørelsen viser antallet af helårspladser, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Eksklusive pladser i Sundhed og Omsorg. Tilvæksten i antallet af pladser i 2014 (og tidligere år) skyldes primært, at flere borgere har fået bevilliget bostøtte de senere år. Nøgletal (helårspladser) Antal pladser på dagområdet 2010 2011 2012 2013 2014 Dag- og beskæftigelsestilbud 1107 1008 934 993 1044 Anm.: Opgørelsen viser antallet af helårspladser, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Eksklusive pladser i Sundhed og Omsorg.

19-1.00 Socialforvaltningen Voksne med sindslidelse og udsatte voksne Delmål 8: Voksne med sindslidelse og udsatte voksne får det bedre (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om vi bidrager til, at voksne med sindslidelse og udsatte voksne får det bedre. Derfor vil vi sætte fokus på, hvordan de har det før, under og efter den sociale indsats (resultatdokumentation). Der skal gennemføres resultatdokumentation for de væsentligste tilbud til voksne med sindslidelse og udsatte voksne. I 2012 er der gennemført et pilotprojekt på bostøtteområdet. I 2013 implementeres resultatdokumentationen på hele bostøtteområdet, og der angives nøgletal. I 2014 implementeres resultatdokumentationen på områderne for bofællesskaber og boformer. Der gennemføres desuden en pilottest på misbrugsområdet. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Gennem den seneste årrække har man udarbejdet et unikt og ambitiøst redskab til effektvurdering (resultatdokumentation), der sikrer en god ressourcefokuseret dialog mellem borger og medarbejdere. Samtidig bidrager effektvurderinger med ledelsesinformation om, hvorvidt borgerne får det bedre. Udrulningen af resultatdokumentation blandt voksne med sindslidelse og udsatte voksne er forsinket i forhold til den reviderede tidsplan, som blev fremlagt i Regnskab 2013. Derfor er det ikke muligt at afrapportere effektnøgletal for borgere på bostøtte- eller boområdet som lovet i 2014. Årsagen er, at udrulningen først blev færdig medio 2014, da det har været nødvendigt med en tid til indfasning for at sikre anvendelighed af effektvurderingerne. Effektvurderinger for borgere med bostøtte Resultatdokumentation er udrullet på bostøtteområdet, som dækker både borgere med bostøtte og borgere i bofællesskaber. For at vurdere effekten af indsatsen kræves først en status på borgerens niveau og dernæst en måling af borgerens progression på samme faktorer. I 2014 er dialogen om borgernes status påbegyndt. I løbet af 2015 forventes status fastsat for alle borgere til udgangspunkt for senere måling af forbedring. Nedenfor er vist en status for, hvor belastede borgere med bostøtte i gennemsnit vurderer sig. Nøgletal - status på bostøtteområdet Gennemsnitlig belastningsgrad 2014 Bolig 1,40 Uddannelse og beskæftigelse 2,92 Fritidsaktiviteter 2,03 Netværk 1,59 Økonomi 1,19 Fysisk helbred 1,58 Psykisk helbred 2,01 Misbrug 1,03 Anm.: Den gennemsnitlige belastningsgrad er et udtryk for, hvordan borgerne i gennemsnit vurderer deres status på otte faktorer. Resultatdokumentation måles på en skala fra nul til fire, hvor nul angiver flest ressourcer, mens fire er størst grad af belastning.

20-1.00 Socialforvaltningen På basis af statusvurderingerne kan man i 2015 måle progression og dermed få effektnøgletal. Der er dog aktuelt problemer med it-understøttelsen dette kan i værste fald betyde en yderligere forsinkelse af effektvurderingerne. Effektvurderinger for borgere i boformer Resultatdokumentation er udrullet på boformsområdet, og der er igangsat en dialog med de borgere, hvor det var muligt. Det er dog udelukkende status på borgenes beslatsningsgrad, som kan afrapporteres til regnskabet. Efter planen forventes de første effektnøgletal at kunne afrapporteres i ultimo 2015, hvor borgernes progression måles. Nøgletal - status på boområdet Gennemsnitlig belastningsgrad 2014 Bolig 1,77 Uddannelse og beskæftigelse 3,40 Fritidsaktiviteter 2,22 Netværk 1,73 Økonomi 1,74 Fysisk helbred 1,82 Psykisk helbred 2,03 Misbrug 1,43 Anm.: Den gennemsnitlige belastningsgrad er et udtryk for, hvordan borgerne i gennemsnit vurderer deres status på otte faktorer. Resultatdokumentation måles på en skala fra nul til fire, hvor nul angiver flest ressourcer, mens fire er størst grad af belastning. Test af resultatdokumentation blandt borgere med misbrug Pilottesten af resultatdokumentation på misbrugsområdet er igangsat efteråret 2014 og løber frem til foråret 2015. Der fokuseres på resultatdokumentation for borgere i hashbehandling. På baggrund af redskabet ASI (Addiction Severity Index), som i forvejen bruges i både Stofmisbrugsbehandlingen og Alkoholbehandlingen til at måle brugerens belastningsgrad, er udviklingen af et koncept for resultatdokumentationen for disse målgrupper i gang. Delmål 9: Effekt af misbrugsbehandlingen (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at bidrage til, at brugere med misbrugsproblemer opnår stoffrihed. Ved gennemførelse af behandlingsforløb skal raten af succesfuld udskrivning udgøre: Behandling i Hashgruppe: 50 % Døgnbehandlingsophold: 90 % Halvvejshuset: 90 % Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Der er en positiv effekt af misbrugsbehandlingen, og ved gennemførelsen af behandlingsforløb har hovedparten af borgerne en succesfuld udskrivning. Dermed er delmålet delvist opfyldt. Effektmål Andel med succesfuld udskrivning Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Behandling i hashgruppe 84% 50% 34% Døgnbehandlingsophold 80% 90% - 10% Halvvejshuset 94% 90% 4% Effektmål

21-1.00 Socialforvaltningen Andel med succesfuld udskrivning 2010 2011 2012 2013 2014 Behandling i hashgruppe - - - 88% 84% Døgnbehandlingsophold 93% 90% 83% 88% 80% Halvvejshuset 57% 90% 88% 80% 94% Anm.: Registrering af succesfuld udskrivning fra behandling i hashgruppe blev påbegyndt i 2013. Hashgruppe Målet for succesfuld behandling i hashgruppe er opfyldt med succes, selvom budgetmålet er opjusteret for 2014. Det skal bemærkes, at en del færre borgere er indskrevet i hashgruppen i 2014, hvilket skyldes, at 19 borgere, der normalt ville være visiteret til behandling i hashgruppe, i stedet har deltaget et metodeprojekt under Socialstyrelsen. Dette projekt har til formål at styrke det metodiske og systematiske arbejde i den kommunale stofmisbrugsbehandling. Der foreligger ikke aktuelt data for projektet. Socialstyrelsen vil rapportere måltal, når data herfor er klar. Det bemærkes, at succeskriteriet for succesfuld behandling i hashgruppe hæves til 90 % i 2015. Døgnbehandling Målet for succesfuld udskrivning fra døgnbehandling er endnu ikke opnået. Døgnbehandling er det mest omfattende tilbud til borgere, hvis samlede situation er så belastet, at dagbehandling ikke vurderes at være dækkende. To borgere gennemførte ikke døgnbehandlingen, hvilket dels skyldes bortvisning grundet stofindtag, og dels eget ønske om at forlade behandlingen. Seneste tal fra Center for Rusmiddelforskning viser, at andelen af borgere, som gennemførte døgnbehandling som planlagt var 56 % på landsplan. Andelen af borgere med succesfuld udskrivning i Socialforvaltningen ligger højere end landsgennemsnittet. Halvvejshuset Målet om succesfuld udskrivning fra Halvejshuset er opfyldt. Delmål 10: Effekt af alkoholbehandlingen (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at bidrage til, at brugerne slipper af med deres alkoholmisbrug. Efter tre måneder i behandling Må 63 % af brugerne ikke have et overforbrug af alkohol den seneste måned Må 45 % af brugerne ikke have dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Effekten af alkoholbehandlingen viser gode resultater. Således er både målet om antal dage med overforbrug samt antal dage med oplevede alkoholproblemer mere end opnået. Det skal dog bemærkes, at målemetoden er ændret, siden budgetmålet blev formuleret. Effekten måles ikke længere efter 3 måneder, men først efter 7 måneder i behandling. Årsagen til ændringen i målemetoden er en organisatorisk omlægning af alkoholbehandlingen. Den nye målemetode giver højere målopfyldelse, da borgeren har været i et længere forløb, når målingen foretages.

22-1.00 Socialforvaltningen Effektmål Andel brugere Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Uden overforbrug den seneste måned 67% 63% 4% Ingen dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned* 58% 45% 13% Anm.: Opgørelserne er baseret på opfølgninger efter anden fase i behandlingen (efter ca. syv måneder). *Udtrykker klientens subjektive problemer med alkohol, hvilket bl.a. omfatter drikketrang mm. Effektmål Andel brugere 2011 2012 2013 2014 Uden overforbrug den seneste måned 63% 64% 79% 67% Ingen dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned 44% 51% 55% 58% Anm.: Databruddet skyldes, at opgørelserne tidligere blev baseret på opfølgninger efter tre måneder, mens opgørelsen siden 2013 bygger på opfølgninger efter anden fase i behandlingen (efter ca. syv måneder). I 2015 hæves budgetmålene til, at 80 % af brugerne ikke må have et overforbrug af alkohol den seneste måned, mens 50 % af brugerne ikke må have dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned. Nøgletal Gennemsnitligt antal dage (den seneste måned) 2011 2012 2013 2014 Dage med overforbrug af alkohol Dage med oplevede alkoholproblemer Databrud Indskrivning 14,4 13,3 13,8 13,4 Opfølgning fase 1 5,1 6,7 Opfølgning fase 2 3,4 2,4 2,7 1,5 Afslutning 1,9 1,7 2,1 2,4 Indskrivning 17,6 16,6 17,3 18,9 Opfølgning fase 1 11,3 6,5 Opfølgning fase 2 5,9 4,7 4,8 4,0 Afslutning 1,8 2,1 Anm.: Der er alene databrud for opfølgningerne. Databrud 2,5 2,9 Effekten af alkoholbehandlinger kan også ses ved, at målgruppen forbedrer sig meget siden indskrivningen, da både dage med alkoholforbrug og dage oplevede med alkoholproblemer falder med over 80 % i løbet af behandlingen. Delmål 11: Færre hjemløse (Effektmål) Der blev i budgettet for 2013 afsat 1,5 mio. kr. årligt i 2014 og frem til videreførelse af udvalgte dele af hjemløseplanens indsatser. Herudover blev der i budgetforliget 2014-2017 afsat 9,6 mio. kr. til botilbud samt hjemløse. På baggrund heraf skal det præciseres, hvilke hjemløseindsatser, der skal iværksættes. Supplerende mål i forlængelse heraf udarbejdes til budget 2015. I øvrigt fastholdes målet: 90 % af særligt socialt udsatte på forsorgsinstitutioner må maksimalt opholde sig der i 120 dage. Der angives nøgletal for antallet af unge på forsorgshjem. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt.

23-1.00 Socialforvaltningen Ophold på forsorgshjem er tidsfokuserede, og kun få borgere må opholde sig der længere i længere tid. Således er målet, at 90 % af socialt udsatte opholder sig i mindre end 120 dage på forsorgshjem. Dette mål er ikke indfriet i 2014, da kun 79 % har et ophold, som varer mindre end 120 dage. Effektmål Andel voksne på forsorgshjem Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Ophold under 120 dage 79% 90% -11% Der bliver lavet løbende opfølgning på borgerne med over 120 dages ophold. Boligmarkedet er imidlertid en flaskehals for flowet væk fra forsorgshjemmene. Effektmål Andel voksne på forsorgshjem 2012 2013 2014 Ophold under 120 dage 83 % 83 % 79% Nøgletal Pladser på forsorgshjem 2013 2014 Antal pladser 119 122 Anm.: Pladserne er opgjort som helårspladser, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Socialforvaltningen arbejder aktivt på at skaffe billige boliger til områdets borgere. Arbejdet foregår sammen med Boligtaskforcen. Derudover indgår Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i det tværgående indsatsområde om billigere boliger. Endvidere er en samlet boligrapport Vision for Boliger og Byens Rum for Socialforvaltningen tæt på færdiggørelse. Unge på forsorgshjem Antallet af unge på forsorgshjem er steget i 2014. Tallene illustrerer en nyrekruttering af unge, der benytter forsorgshjem. Nøgletal Antal unge på forsorgshjem 2012 2013 2014 Unge med ophold på forsorgshjem 85 70 91 Anm.: Opgørelsen er over unikke unge og ikke helårspersoner. Regnskabet for 2014 viser en stigning i antallet af unge på forsorgshjem med godt 30 % siden 2013. Dette var forventet som følge af kontanthjælpsreformen. Stigningen ville være endnu større, hvis ikke de nye unge tiltag i Grønnegade og Havnegade var sat i værk. De særlige ungetilbud i Grønnegade og Havnegade søger at begrænse, at de unge kommer ud på de almindelige forsorgshjem (eksempelvis Østervang og Tre Ege). Således har 38 unge været på ungetilbuddet i Grønnegade/Havnegade i 2014 ved siden af de 91 unge, som har været på almindelige forsorgshjem. For at få unge ud af hjemløshed opstartes projekt Unge Hjemløse i 2015 med fokus på Housing First. Hjemløseindsatser 7,6 mio. kr. fra budgetforliget 2014-2017 anvendes til indsatser, der skal styrke fokus på hjemløse herunder særligt unge. Socialforvaltningen har endvidere bidraget med 2,25 mio. kr. for at kunne videreføre indsatsen på de ønskede områder. Indsatserne er målrettet styrket myndighedsarbejde, bostøtte, opsøgende arbejde blandt unge samt ungeindsatsen i Grønnegade og Havnegade.

24-1.00 Socialforvaltningen Delmål 12: Brugerne er tilfredse (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om voksne med sindslidelse og udsatte voksne er tilfredse med Socialforvaltnings indsatser, og om indsatsen bidrager til, at de får det bedre. Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Det er målet, at voksne med sindslidelse og udsatte voksne udtrykker tilfredshed med Socialforvaltningens tilbud, herunder at tilbuddene bidrager til at forbedre deres situation. I 2013 måles der på myndighedsområdet. Der måles igen i 2014. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Der er i 2014 gennemført en tilfredshedsundersøgelse på boområdet blandt socialt udsatte voksne og voksne med sindslidelse. Undersøgelsen er gennemført blandt ca. 1600 borgere, der modtager bostøtte eller bor i bofællesskaber og boformer. Undersøgelsen viser, at voksne med sindslidelse og udsatte voksne overordnet er meget tilfredse. Således er budgetmålet opfyldt. Effektmål Tilfredshed med bostøtte, bofællesskaber og boformer Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Generel tilfredshed (respekt, støtte, samarbejde og information) 88% 87% 1% Oplevelse af positiv udvikling 81% 73% 8% Samlet subjektiv vurdering 84% 84% 0% Anm.: Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 740 borgere, hvilket svarer til en svarprocent på 46 %. Tilfredsheden er højest i forhold til den generelle tilfredshed og den samlede vurderingen af tilbuddet, mens borgernes oplevelse af positiv udvikling er lidt mindre, selvom oplevelsen er væsentligt forbedret siden 2011. Effektmål Tilfredshed med bostøtte, 2008 2011 2014 bofællesskaber og boformer Generel tilfredshed (respekt, støtte, samarbejde og information) 87% 87% 88% Oplevelse af positiv udvikling 75% 73% 81% Samlet subjektiv vurdering 82% 84% 84% Anm.: Der er anvendt en mere valid indeksberegning siden 2012, hvorfor regnskab 2008 og 2011 er justeret, så tallene er sammenlignelige. De samlede resultater vil sammen med en handleplan for opfølgning på undersøgelsen blive præsenteret for Socialudvalget i løbet af foråret 2015. Brugernes tilfredshed på myndighedsområdet I 2013/2014 blev der gennemført en tilfredshedsundersøgelse på myndighedsområdet blandt voksne med sindslidelse og udsatte voksne. Da det er den første tilfredshedsmåling, der foretages på området, er der endnu ikke opstillet succeskriterier for tilfredsheden. I 2014 blev der fuldt op på resultaterne.

25-1.00 Socialforvaltningen Effektmål Tilfredshed på myndighedsområdet 2013 2014 Generel tilfredshed 90% (respekt, støtte, samarbejde og information) - Oplevelse af positiv udvikling 78% - Samlet subjektiv vurdering 86% - Overordnet er brugerne tilfredse med myndighedsområdet. Tilfredsheden er højest i forhold til den generelle tilfredshed med servicen i myndighedsafdelingen. Borgerne er især tilfredse med den respekt, som rådgiverne møder dem med. Flere borgere føler sig dog ikke tilstrækkelig informeret undervejs i sagsbehandlingen. Derudover er tilfredsheden lavest på svarende vedrørende borgernes oplevelse af udvikling om borgerne har oplevet, at rådgiverne har hjulpet dem til at forstå og håndtere deres situation bedre. Som opfølgning på undersøgelsen arbejder Socialforvaltningen på en bedre inddragelse af borgerne. Der er fokus på tid til flere samtaler samt kvalitet i de enkelte samtaler. Det sker blandt andet ved følgende tiltag: Et råd- og vejledningsforløb for tidlige indsatser er under udvikling. Visitationsproceduren til bostøtte er forenklet med henblik på at øge dialogen med borgerne. Der skabes tid til øget borgerkontakt ved at minimere dialogen med samarbejdspartnere. Samarbejde om udvikling af fælles samtaler med BEF (via web) med henblik på at fremme en højere grad af koordination mellem forvaltningerne. Delmål 13: Ingen ventelister til dagtilbud, bostøtte, boformer og bofællesskaber for sindslidende, udsatte og misbrugere. (Ydelsesmål) Aarhus Kommune ønsker ingen ventetid for borgerne. Aarhus Kommune har på byrådsmøde den 17. april 2013 taget statsforvaltningens indskærpelse af forsyningsforpligtelsen til efterretning. Aarhus Kommune anerkender hermed, at alle visiterede borgere, som i dag står uden et tilstrækkeligt botilbud (og som fremadrettet måtte blive visiteret til et botilbud) skal have tilbud om et sådan enten i eller uden for Aarhus Kommune i umiddelbar forlængelse af visitationen. For 2014 er målet: Ingen venteliste til bostøtte Ingen venteliste til boformer Ingen venteliste til bofællesskaber Ingen venteliste til dagtilbud Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt Målet om ingen ventende til bo- og dagområdet er ikke opfyldt, da der er ventende til bofællesskaber og boformer.

26-1.00 Socialforvaltningen Venteliste til Bostøtte Delmålet om ingen venteliste til bostøtte er opfyldt. Ydelsesmål Antal ventede til Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Bostøtte 0 0 0 Anm: Borgere på ventelisten (visitationslisten) skal have behov for bostøtte og være klar til at modtage tilbuddet med det samme. Opgørelsen er foretaget for borgere, som ikke modtager anden støtte fra Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Ydelsesmål Antal ventede til 2011 2012 2013 2014 Bostøtte 0 0 0 0 Venteliste til Bofællesskab Ved udgang af 2014 ventede 15 borgere på plads i et bofællesskab. Dermed er delmålet om ingen venteliste til bofællesskaber ikke opfyldt. Borgerne forventes tilbudt plads inden for to områder: Forsorgs-misbrugspladser i et bofællesskab, der tages i brug i 2015. Socialpsykiatrisk bofællesskab Provstebakken, der forventes etableret primo 2015. Ydelsesmål Antal ventede til Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Bofællesskab 15 0 15 Anm: Borgere på ventelisten (visitationslisten) skal være visiteret til et bofællesskab og være klar til at modtage tilbuddet med det samme. Ydelsesmål Antal ventede til 2013 2014 Bofællesskab 3 15 Ventelisten ved årets udgang skyldes, at planlagte bofælleskabspladser var forsinkede og først etableres i 2015. Det skal bemærkes, at ud af de 15 ventende har 10 ventet under tre måneder, hvilket ses som et udtryk for at en del af disse har ventet på indvielse af de nye pladser. Det skal tilføjes, at ca. 30 % af borgerne på visitationslisten, der får tilbudt plads i et bofællesskab, takker nej til tilbuddet. Dette skyldes, at målgruppen har et meget svingende funktionsniveau. Venteliste til Boformer Ved udgangen af 2014 ventede 2 borgere på plads i en boform. Dermed er delmålet om ingen venteliste til boformer ikke opfyldt. Borgerne forventes tilbudt plads inden for to måneder. Ydelsesmål Antal ventede til Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Boformer 2 0 2 Anm: Borgere på ventelisten (visitationslisten) skal være visiteret til en boform og være klar til at modtage tilbuddet med det samme. Ydelsesmål Antal ventede til 2013 2014 Boformer 4 2

27-1.00 Socialforvaltningen Ventelisten skyldes, at to borgere venter på, at der opstår ledige, egnede pladser i Socialforvaltningens eget regi. Pladserne skabes via nyetableringen af 10 nye boformspladser på Provstebakken primo 2015. Borgerne er ikke visiteret eksternt, da det ikke vurderes hensigtsmæssigt hverken økonomisk og menneskeligt at gøre det for så kort en periode. Det skal tilføjes, at flere af de borgere på visitationslisten, der får tilbudt plads i en boform, takker nej til tilbuddet. Dette skyldes, at målgruppen har et meget svingende funktionsniveau. Venteliste til dagtilbud Ingen borgere stod på venteliste til dagtilbud i 2014. Dermed er delmålet om ingen ventende til dagtilbud opfyldt. Ydelsesmål Antal ventede til Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Dagtilbud 0 0 0 Anm: Venteliste efter transaktionstid på 3 måneder. Opgørelsen er foretaget for borgere, som på opgørelsestidspunktet ikke modtager anden støtte fra Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Ydelsesmål Antal ventede til 2011 2012 2013 2014 Dagtilbud 0 7 11 0 Ønskeventeliste Nøgletal (Ønskeventeliste) Antal ventede på ønskeliste til 2013 2014 Dagtilbud Bostøtte Bofællesskaber Brutto 19 16 Netto 19 16 Brutto 2 0 Netto 0 0 Brutto 42 15 Netto 3 4 Brutto 12 8 Boformer Netto 4 5 Anm: Borgere, der optages på ønskelisten, har behov for et tilbud uden at være klar til at modtage det her og nu. Bruttotallet udtrykker samtlige borgere med behov for et tilbud, mens nettotallet udtrykker de borgere, som ikke har noget tilbud i forvejen. Antal pladser Nøgletal (helårspladser) Antal pladser 2011 2012 2013 2014 Databrud Dagtilbud* 348 308 398 370 Bostøtte og botilbud 1539 1604 1656 1624 Anm.: Opgørelsen viser antallet af helårspladser, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. * Fra 2013 medtages også aktivitetstal fra samværstilbud ( 104), hvilket ikke var tilfældet tidligere. Antallet af pladser på dagområdet viser et mindre fald fra 2013 til 2014. Det skyldes en bevidst økonomisk og fagligt begrundet prioritering, hvor det tilstræbes, at borgerne i stedet kommer i beskæftigelse via Beskæftigelsesforvaltningen, samt at der tilbydes væresteder i stedet for egentlige dagtilbud for at imødekomme borgernes sociale behov. Samlet set er antallet af botilbud- og bostøttepladser er faldet med 2 % i 2014 sammenlignet med året før. Området er rammestyret og nyhenvisninger skal holdes inden for det eksisteren-

28-1.00 Socialforvaltningen de budget. Hvis pladstallet stiger kan dette i yderste konsekvens medføre, at der er færre støttetimer til den enkelte borger. Delmål 14: Sagsbehandling af god kvalitet (Ydelsesmål) Alle voksne med stofmisbrug og alkoholmisbrug, der ønsker behandling, skal have behandlingssamtale inden 14 dage fra første henvendelse. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Målet om hurtig behandling af borgere med stof- og alkoholmisbrug er opfyldt. Således har alle borgere med ønske om behandling for stofmisbrug modtaget første samtale og fået iværksat behandling indenfor 14 dage. Ligeledes er målet opfyldt om, at alle voksne med alkoholmisbrug, der ønsker behandling, skal have første behandlingssamtale inden 14 dage fra første henvendelse. Ydelsesmål Voksne med misbrug i behandling Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Samtale inden 14 dage (stof) 100% 100% 0% Samtale inden 14 dage (alkohol) 100% 100% 0% Ydelsesmål Voksne med misbrug i behandling 2012 2013 2014 Samtale inden 14 dage (stof) 99% 99% 100% Samtale inden 14 dage (alkohol) 99% 100% 100% Der er ikke et mål for sagsbehandlingen i forhold til behandling af stof- og alkoholmisbrug i 2015. Tværgående mål Delmål 15: Øget inklusion af socialt udsatte og borgere med handicap (Ydelsesnøgletal) Som led i Budget 2012-2015 samt budgetforlig for 2013-16 besluttede Byrådet at igangsætte en udviklingsproces med henblik på at styrke normalområdets ansvar, således at Socialforvaltningens målgruppe i form af handicappede og udsatte børn, unge og voksne i større omfang end hidtil skal inkluderes i samfundet. Der skal derfor arbejdes med at styrke de øvrige serviceområders ( normalområdets ) mulighed for at tilbyde og udvikle relevante tilbud til børn, unge og voksne med sociale vanskeligheder eller handicap. Dette indebærer en nytænkning af opgaveløsningen og forudsætter et løbende samarbejde med de øvrige implicerede magistratsafdelinger. Der henvises i den forbindelse også til det tværgående indsatsområde for nytænkning af inklusion under 3.2.2. I 2014 er målet, at andelen af kommunens borgere, som i løbet af et år er brugere af Socialforvaltningens tilbud: Børn og unge i sociale døgntilbud: 1,60 % Børn og unge i sociale dagtilbud: 5,54 % Voksne i sociale døgntilbud: 2,20 %

29-1.00 Socialforvaltningen Voksne i sociale dagtilbud: 1,10 % Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Gennem de senere år er Socialforvaltningens brugere i højere grad blevet inkluderet i samfundet. Således har færre borgere et dagtilbud fra Socialforvaltningen end målet. På døgntilbudsområdet er andelen af børn og unge lavere end målet, mens andelen af voksne er højere. Dermed er delmålet delvist opfyldt. Inklusion af børn og unge Delmålet er opfyldt, da færre børn og unge modtager sociale døgntilbud og dagtilbud ligger end målet. Ydelsesmål Andel børn og unge i sociale tilbud Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Døgntilbud 1,51% 1,60% - 0,09% Dagtilbud 5,35% 5,74% - 0,39% Anm.: Opgørelsen viser andel børn og unge i procent af aldersgruppen 0-17 år. Budgettet er genberegnet, men svarer til niveauet i 2012 (døgntilbud) og i 2011 (dagtilbud). Andelen af børn og unge i døgntilbud udgør 1,51 %, hvilket er under målet på 1,60 %. Følgende forhold kan bidrage til at forklare dette: Hjemgivelser foretages hurtigere, fordi myndighedsarbejdet er blevet opkvalificeret ved brug af Signs of Safety metoden. En stor del af de unge bor på eget værelse i lokalmiljøerne suppleret med forskellige former for støtte. Dermed slår Ungestrategien igennem. Kriminaliteten er faldende i såvel Aarhus Kommune som på landsplan, hvilket medfører færre anbringelser. Andelen af børn og unge i sociale dagtilbud er 5,35 %, hvilket er under målet på 5,74 %. Ydelsesmål Børn og unge i sociale tilbud 2010 2011 2012 2013 2014 Døgntilbud Andel 1,88% 1,78% 1,60% 1,56% 1,51% Antal - 1.096 988 957 931 Andel 6,15% 5,74% 4,70% 4,96% 5,35% Dagtilbud Antal - 3.540 2.886 3.052 3.304 Anm.: Borgere med både døgn- og dagtilbud er registreret under døgntilbud. Dagtilbud indeholder alle foranstaltninger undtagen døgntilbud og handicapkompenserende ydelser efter 41. De fremhævede tal svarer til budget 2014. Inklusion af voksne med handicap På området for voksne med handicap er andelen af borgere med et socialt dagtilbud på niveau med målet, mens en større andel har et døgntilbud end målet. Ydelsesmål Andel voksne med handicap i sociale tilbud Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Døgntilbud 1,14% 1,07% 0,07% Dagtilbud 0,09% 0,09% 0,00% Anm.: Opgørelsen viser andel voksne med handicap i procent af aldersgruppen 18-66 år. Budgettet er genberegnet, men det svarer til niveauet for 2012. Andelen af voksne med handicap i døgntilbud ligger lidt over målet. Der er således tale om en lidt mindre inklusion på området, hvilket skal ses i sammenhæng med Aarhus Byråds beslutning i 2013 om at afskaffe ventelisten til botilbud.

30-1.00 Socialforvaltningen På dagtilbudsområdet er andelen af voksne med handicap i dagtilbud 0,09 % af aldersgruppen, hvilket svarer til niveauet for målet. Ydelsesmål Voksne med handicap i sociale tilbud Døgntilbud 2011 2012 2013 2014 Andel 1,08% 1,07% 1,09% 1,14% Antal 2.329 2.358 2.434 2.573 Dagtilbud Andel 0,14% 0,09% 0,10% 0,09% Antal 302 207 224 200 Anm.: Borgere med både døgn- og dagtilbud er registreret under døgntilbud. Dagtilbud indeholder alle foranstaltninger undtagen døgntilbud og handicapkompenserende ydelser efter 100. De fremhævede tal svarer til budget 2014. Inklusion af socialt udsatte voksne På området for socialt udsatte voksne benytter færre borgere et dagtilbud end målet, mens flere borgere har et døgntilbud. Ydelsesmål Andel socialt udsatte voksne i sociale tilbud Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Døgntilbud 1,22% 1,16% 0,06% Dagtilbud 0,88% 0,94% -0,06% Anm.: Opgørelsen viser andel socialt udsatte voksne i procent af aldersgruppen 18-66 år. Budget for 2014 er genberegnet, men det svarer til niveauet i 2012. Andel borgere i døgntilbud ligger lidt over målet, hvilket skyldes et større antal borgere i midlertidige botilbud og flere borgere med bostøtte i eget hjem. Omvendt er andelen af borgere i dagtilbud lavere end målet. Det kan ses som følge af de politisk vedtagne omstruktureringer med nedlægning af pladser på dagområdet. Ydelsesmål Socialt udsatte voksne i sociale tilbud Døgntilbud 2011 2012 2013 2014 Andel 1,16% 1,16% 1,17% 1,22% Antal 2.512 2.542 2.614 2.743 Dagtilbud Andel 0,99% 0,94% 0,86% 0,88% Antal 2.150 2.070 1.923 1.969 Anm.: Borgere med både døgn- og dagtilbud er registreret under døgntilbud. Dagtilbud indeholder alle foranstaltninger undtagen døgntilbud. De fremhævede tal svarer til budget 2014.

31-1.00 Socialforvaltningen 3. Særlige indsatsområder 3.1 Hensigtserklæringer 3.1.1 Styrket gadeplansindsats via sammenlægning af gadeteams Ifølge budgetforlig 2014-17 er forligsparterne enige om, at indsatserne, der gennemføres af gadeteams i henholdsvis Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse, er kriminalitetsforebyggende og skaber større tryghed i de udsatte boligområder. De opsøgende indsatser i de forskellige afdelinger understøtter hinanden, men det er forligsparternes opfattelse, at gadeplansindsatsen vil kunne styrkes via en sammenlægning af de forskellige teams. Det undersøges nærmere, hvor de organisatorisk mest hensigtsmæssigt kan placeres. Et samlet forslag til fremtidig organisering af gadeplansindsatsen i Aarhus forelægges byrådet i foråret 2014. Status og opfyldelse af indsatsområde: Forligskredsen bag budget 2014 har besluttet at fastholde gadeplansindsatserne i både Socialforvaltningen og Børn og Unge. Organiseringen af gadeplansarbejdet tilgodeser de forskellige tilgange til opsøgende arbejde samtidig med, at der sikres bedst mulige vilkår for et tæt samarbejde. På den baggrund har Socialforvaltningen og Børn og Unge udarbejdet fælles principper for gadeplansarbejdet: Indsatserne er et fælles, tværfagligt ansvar med forebyggelsesstrategi som ramme Indsatserne er bydækkende, men forankres lokalt Samarbejdspartnere skal opleve én indgang til gadeplansarbejdet. Der samarbejdes med lokale organisationer, erhvervsliv, frivillige m.fl. Der etableres fælles kompetenceudvikling. I forlængelse heraf besluttede budgetforligskredsen 2015, at man ønsker et fokus på den opsøgende og kriminalpræventive gadeplansindsats i Aarhus udsatte bydele. Som opfølgning herpå, er der igangsat en proces på tværs af Socialforvaltningen og Børn og Unge omkring den helhedsorienterede, opsøgende indsats. Der arbejdes på et fælles fagligt fundament, opgavedefinition, kompetenceprofiler og den fremtidige organisering. Processen forventes afsluttet i medio 2015, hvor også Børn og Ungeudvalget samt Socialudvalget orienteres. 3.1.2 Ny samarbejdsmodel vedr. halv behandlingsmæssig friplads Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge skal fortsætte arbejdet med etablering af en ny samarbejdsmodel vedr. halv behandlingsmæssige friplads. Erfaringerne herfra vil efterfølgende danne grundlag for beslutning om fremtidig organisering og styringsmæssig status af området i forbindelse med budgetlægningen for 2015-2018. Status og opfyldelse af indsatsområde: Socialforvaltningen og Børn og Unge har i samarbejde udarbejdet et løsningsforslag til bevilling af halv behandlingsmæssig friplads. Løsningen indebærer, at der i praksis foretages en konkret vurdering af, hvorvidt barnet er optaget i tilbuddet af behandlingsmæssige grunde. Ifølge budgetforliget for 2015-18 skal der prioriteres sagsbehandlingsressourcer til at varetage administrationen af området, og sagsbehandlingen tilknyttes Handicapcentret for Børn.

32-1.00 Socialforvaltningen 3.1.3 Analyse af behov for boliger til voksne med handicap Da der ikke må være ventelister til botilbud til voksne på det sociale område, skal Sociale Forhold og Beskæftigelse årligt fremsende en analyse af behovet for etablering af nye pladser på området. Analysen fremsendes i forbindelse med afdelingernes budgetforslag. Status og opfyldelse af indsatsområde: Socialforvaltningen har analyseret behovet for bo- og dagtilbudspladser for voksne med handicap i perioden 2015-24. Analysen viser, at borgere med handicap i Aarhus Kommune i stadig stigende omfang efterspørger botilbud og dagtilbud. Samtidig er den nuværende kapacitet på boligområdet utilstrækkelig til at imødekomme efterspørgslen efter boliger. Behovsanalysen indgik i budgetforhandlingerne 2015-18, og analysen er indarbejdet i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelses forslag til anlægsplan på området for voksne med handicap. 3.1.4 Mere borger, mindre patient Forligspartnerne er enige om, at Aarhus Kommune bør forsøge at få midler fra den pulje på 328 mio. kr., der af regeringen er afsat til kommunerne til realisering af regeringens sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient. Forligspartnerne er således enige om, at der skal tages udgangspunkt i borgernes behov, evner og ønsker. Den enkelte borger skal have hovedrollen i eget sygdomsforløb og inddrages fra start til slut. Borgeren skal behandles og plejes så tæt på eget hjem som muligt og helst helt undgå at skulle på sygehuset. I ansøgning til puljen skal bl.a. prioriteres samarbejde om alkoholbehandlingen. Status og opfyldelse af indsatsområde: Socialforvaltningen har ansøgt Sundhedsstyrelsens pulje Familieorienteret Alkoholbehandling, som er en del af den samlede pulje Mere borger, mindre patient. Der er søgt om støtte til systematisk og tidlig opsporing samt koordination i forhold til familier med alkoholproblemer. Ansøgningen blev delvist imødekommet med ca. 1,5 mio. kr. til implementeringsstøtte og kompetenceudvikling. De resterende midler (ca. 0,5 mio. kr. til aflønning af koordinatorer) forventer Socialforvaltningen at få gennem den tværmagistratslige sundhedsstyregruppegruppe i forbindelse med budgetforliget 2014-2017. Det forventes, at frontpersonale (primært udvalgte enheder i Socialforvaltningen og Børn og Unge) bliver klædt på til bedre at identificere alkoholproblemer i børnefamilier og motivere til behandling for alkoholproblemer. Dvs. at flere børnefamilier i Aarhus kommune får tidligere hjælp til behandling af alkoholproblemer. Projektet igangsættes i foråret 2015 og afsluttes primo 2016, hvorefter Socialudvalget orienteres om resultaterne. 3.1.5 Billige boliger Sociale Forhold og Beskæftigelse, Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling vil i samarbejde vurdere behovet for små billige boliger til borgere med lav indkomst og sikre, at en tilstrækkelig del af boligerne målrettes denne gruppe. Status og opfyldelse af indsatsområde: I forbindelse med budgetforliget for 2015-18 blev det vedtaget, at Sundhed og Omsorg gennemgår sin boligmasse og vurderer, hvor meget der kan ommærkes til ungdomsboliger og

33-1.00 Socialforvaltningen boliger for udsatte. Tilsvarende var der enighed om, at der i forbindelse med udmøntningen af de afsatte 10 mio. kr. årligt i perioden 2014-17 bør indgå overvejelser om billigere boliger. Sociale Forhold og Beskæftigelse har på den baggrund afholdt en række møder med Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø, hvor ventelisten til Den Sociale Boligtildeling nærmere er gennemgået. I øjeblikket venter ca. 200 personer på bolig. Også udmøntningen af de 10 mio. kr., der blev afsat i budgetforliget, har været drøftet mellem de to magistratsafdelinger, uden det dog er lykkedes at få tilvejebragt det nødvendige antal af mindre og billigere boliger. 3.2. Øvrige særlige indsatsområder 3.2.1 Skole og beskæftigelse I 2014 følges op på den analyse og handleplan, som er udarbejdet på skole- og beskæftigelsesområdet i 2013. Opfølgningen sker i samarbejde med Beskæftigelsesforvaltningen og Børn og Unge med særligt henblik på at understøtte 95 % målsætningen. Der vil blive arbejdet med: Sikring af smidige sagsgange og koordination af støttetilbud Tydelig markering af opgave- og ansvarsfordeling Temadrøftelser om uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for unge med særlige behov. Udvikling af statistisk overblik over skole- og beskæftigelsessituationen for børn og unge med særlige behov. Indsatsen følges tæt, og resultaterne på skole- og beskæftigelsesområdet måles via Socialforvaltningens resultatdokumentation. Status og opfyldelse af indsatsområde: Analysen af skole- og beskæftigelsesområdet i 2013 viste, at der er behov for et fortsat tæt samarbejde på tværs af kommunen for at kunne styrke skolegangen og beskæftigelsessituationen for udsatte børn og unge. Analysen og dens handleanvisninger har derfor medført konkrete tiltag i Socialforvaltningen, eksempelvis prioritering af en fast socialrådgiver til samarbejdet med UU og Jobcentret samt etablering af vidensbank om uddannelses- og beskæftigelsestilbud. Handleanvisningerne har desuden været behandlet i den tværmagistratslige temagruppe Uddannelse til alle, som skal styrke det generelle samarbejde mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge på skole- og beskæftigelsesområdet. Gruppen arbejder med følgende hovedspor i samarbejdet: Igangværende indsatser, der understøtter 95 % målsætningen, (95 % handleplan, byrådet juni 2011, Kommunale Fritidsjob, Budget 2012) Indsatser under folkeskole-, vejlednings-, kontanthjælps- og EUD-reformen Nye veje til at inddrage forældre som ressource i læring Desuden arbejdes der specifik på at fremme samarbejdet omkring de svageste unge, herunder hvordan der sikres fælles viden på tværs af kommunen med henblik på styrket indsats. Konkret har Socialforvaltningen indgået en aftale om skoleindsatsen med PPR i Børn og Unge, der visiterer til skoletilbud til anbragte børn og unge. PPR inddrages således tidligere i forbindelse med en anbringelsessag med henblik på at kvalificere skoletilbuddet til anbragte børn yderligere. Socialforvaltningen har endvidere fokus på gruppen af anbragte unge, der af forskellige årsager ikke har en regelmæssig skolegang. Her arbejdes i samarbejde med skolen, forældre og andre samarbejdspartnere med at motivere, rammesætte og understøtte den anbragte bedst muligt, så skolegangen genoptages. Eksempelvis ved at skabe struktur på hverdagen,

34-1.00 Socialforvaltningen hjælpe den unge med at komme op om morgenen og følge dem i skole. Den unge kan også tilbydes en kortere praktik med henblik på genoptagelse af skolegangen. Effekten af indsatsen i forhold til skole og beskæftigelse kan vurderes gennem resultatdokumentation: Ved regnskab har 68 % af de udsatte børn oplevet progression i forhold til skole og daginstitution, hvilket er over budgetmålet på 65 %. På ungeområdet har 61 % oplevet forbedringer, så budgetmålet på 60 % er dermed nået. På handicapområdet er der ikke opsat budgetmål for 2014, men 76 % har oplevet progression. 3.2.2 Nytænkning af inklusion I forlængelse af Byrådets beslutning om Nytænkning af Inklusion arbejder Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge i fællesskab for, at børn og unge bliver inkluderet i bredere forstand og større omfang end hidtil. I den forbindelse er der udviklet en fælles tilgang til nytænkning af social inklusion. Der arbejdes på at få en fælles definition af, hvornår inklusion lykkes og fælles mål for samme. Med afsæt i Børn og Unge politikkens visioner, er der igangsat et arbejde på tværs af Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge med videreudvikling af fælles mål, fælles sprog, fælles faglige koncepter og tilgange. Hensigten er at etablere et stærkere fælles sprog både internt i Sociale Forhold og Beskæftigelse, Børn og Unge og på tværs af afdelingerne. Sideløbende samarbejder Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge om lokal udvikling og afprøvning af inklusionsfremmende initiativer, blandt andet i Tilst-området. Som et led i arbejdet indgår Aarhus Kommune i to nationale projekter. Dels Projekt Forebyggelseskommuner, forankret i Socialministeriet og dels Partnerskab om Inklusion, forankret i Undervisningsministeriet, som opstartes i 2013 og kører ind i 2014. Status og opfyldelse af indsatsområde: Socialforvaltningen og Børn og Unge arbejder i fællesskab med en nytænkning af social inklusion og et tilhørende fælles fagligt grundlag. Der er i 2014 udarbejdet en samarbejdsmodel for ledelses- og driftssamarbejdet på tværs af Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge. Modellen bygger videre på og styrker det lokale samarbejde omkring børn og unge i Aarhus og inddrager skole, dagtilbud, fritidstilbud, Socialforvaltningen og en række andre relevante aktører. Samarbejdsmodellen skaber således rammerne for et tværgående samarbejde, som blandt andet skal fremme den sociale inklusion. Der er igangsat et arbejde med videreudvikling af fælles mål, fælles sprog, fælles faglige koncepter og tilgange. Udviklingsarbejdet skal sikre en bedre udnyttelse af potentialet i et samarbejde på tværs af fagområder og snitflader - ikke mindst til gavn for børnene, de unge og samarbejdet med deres forældre. Udviklingen på området følges fremadrettet i regnskabet via relevante mål og nøgletal. Således indgår arbejdet med at udvikle fælles inklusionsmål som et særligt indsatsområde i Budget 2015. Det videre arbejde frem mod Budget 2016 indebærer dels udviklingen af forslag til bedre målgruppeafgrænsninger, dels en yderligere udbygning og forbedring af datagrundlag og opgørelsesmetoder. Forslaget til fælles inklusionsmål forventes drøftet på et fælles udvalgsmøde for Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget i 2015. I forhold til lokal udvikling og afprøvning i Tilstområdet er Socialforvaltningens største projekt Familien hurtigt på banen. Det består af en udflytning af kvalificeringen af beslutningsgrundlaget ind i et større forum på netværksmødet samt fælles redskaber i form af Signs of Safety og resultatdokumentation. Projektet Familien hurtigt på banen har siden opstarten behandlet 26 sager. Sociale Forhold og Beskæftigelse har sammen med Børn og Unge deltaget i Projekt Forebyg-

35-1.00 Socialforvaltningen gelseskommuner. Resultater og erfaringer opsamlet på tværs af seks deltagende kommuner danner baggrund for et samlet inspirationskatalog vedrørende det strategiske arbejde med forebyggelse og inklusion til brug for samtlige kommuner i landet. Som afslutning på projektet afholdes i februar 2015 en national temadag. 3.2.3 Styrkelse af ADHD-indsatsen ADHD er en diagnose i hastig vækst for både børn og voksne, og Socialforvaltningen bliver bedt om at yde hjælp til stadigt flere borgere med ADHD eller ADHD-lignende problemstillinger. Der er således behov for at udarbejde en egentlig ADHD-strategi, der tager stilling til, hvor og hvordan borgere med ADHD bedst hjælpes i Socialforvaltningen. I 2014 er målet, at den overordnede strategi for styrkelse af ADHD-indsatsen implementeres i Sociale Forhold og Beskæftigelse. Implementeringsplanen afrapporteres i Regnskab 2014. Status og opfyldelse af indsatsområde: ADHD-handleplanen indeholder 18 konkrete forslag til handlinger til gavn for borgere med ADHD. Socialforvaltningen har på nuværende tidspunkt delvist iværksat en række enkelt initiativer fra planen. Eksempelvis har Socialforvaltningen valgt at videreføre de aktiviteter, der blev igangsat i forsøgsprojektet ADHD-Netværk i form af samtalegrupper, makker- og mentorskaber for borgere med ADHD. Ligeledes arbejdes der videre med et tværfagligt udrednings- og visitationsforum. Der er udarbejdet et forslag til en samlet plan for implementering af ADHD-handleplanen i Sociale Forhold og Beskæftigelse, men det videre arbejde afventer den kommende organisationsomlægning af Socialforvaltningen. Status for implementeringen vil herefter blive afrapporteret til Socialudvalget. 3.2.4 Styrket sundhedsindsats Byrådet har i 2012 vedtaget Sundhedspolitikken for Aarhus Kommune fra 2012-2014. Det overordnede mål er at fremme sundhed for borgere i Aarhus Kommune. Styrket sundhedsindsats Socialforvaltningen generelt Som en del af Sundhedspolitikken udarbejdes et Sundhedsbarometer med henblik på at følge sundhedstilstanden i Aarhus. Status og opfyldelse af indsatsområde: Socialforvaltningen har bidraget til Sundhedsbarometret med hensyn til effektmålinger i forhold til stof- og alkoholmisbrug. I øvrigt arbejder Socialforvaltningen på udrulningen af effektvurderinger af borgernes sundhedstilstand. Styrket sundhedsindsats - Familier, børn og unge I Familier, Børn og Unge omhandler sundhedsindsatsen kost og motion samt indsatser i forhold til stof- og alkoholmisbrug. Generelt er der et stort fokus på sikring af fysisk og psykisk velvære blandt børn og unge med særlige behov. Udviklingen på sundhedsområdet følges tæt. En styrket sundhedsindsats indgår således som et af flere indsatsområder i resultatdokumentation, hvor der opstilles progressionsmål for udviklingen i sundhedsforholdene. Status og opfyldelse af indsatsområde:

36-1.00 Socialforvaltningen Det er på både dag- som døgnforanstaltningsområdet et vedvarende fokus at sikre børn og unges sundhed og trivsel. Der arbejdes med udeliv, motion og bevægelse. Derudover har døgntilbuddene på handicapområdet i 2014 arbejdet med mindfulness i forhold til såvel børnegruppe og personalet. Fokus er her at skabe øget trivsel og sundhed for børnene, opnået gennem øget mestringskompetence og dermed øget oplevelse af kontrol. Mindfulness indgår som et element heri til at reducere stress. I 2014 har et særligt fokusområde været håndtering af problematikker/udfordringer vedrørende misbrug blandt unge. På baggrund af en analyse foretaget på døgnforanstaltningsområdet i 2013 er der arbejdet videre med håndtering og forebyggelse af misbrug blandt unge. Misbrugsindsatsen har haft særligt fokus på en tidlig indsats overfor unge med misbrug og mistrivsel på Center 10, Aarhus Kommunes center for 10. klasser. Der har blandt andet været gennemført en trivsels- og rusmiddelundersøgelse, undervisning af lærerne i tilværelsespsykologi og tilbud om rådgivning af de unge. I forlængelse af de allerede igangsatte tiltag til forebyggelse og håndtering af misbrug blandt unge, er det i regi af Sundhedsaftalen 2015-18 besluttet, at Socialforvaltningen i fællesskab med Region Midt udarbejder en satspuljeansøgning til en tværfaglig, koordineret og parallel indsats rettet mod børn og unge med psykisk sygdom og misbrug. Såfremt der opnås puljemidler, sigtes der mod at skabe et tilbud, der med en mere sammenhængende og fleksibel behandling skal sikre tidligere og bedre effekt i forhold til at forebygge langvarigt misbrug og psykisk sygdom, samt sikre fortsat tilknytning til uddannelse/beskæftigelse. Et yderligere tiltag i Sundhedsaftalen er etableringen af et rådgivningstilbud til unge om seksuel sundhed i samarbejde mellem Børn og Unge, Sundhed og Omsorg, samt Sociale Forhold og Beskæftigelse. Effekten af sundhedsindsatsen kan vurderes gennem resultatdokumentation: Ved regnskab 2014 har 79 % af de udsatte børn oplevet progression på deres sundhedsforhold, hvilket er betydeligt over budgetmålet på 65 %. På ungeområdet har 70 % oplevet forbedringer, og budgetmålet på 60 % er derfor nået. På handicapområdet er der ikke opsat budgetmål for 2014, men 68 % oplever forbedring på deres sundhedsforhold. Styrket sundhedsindsats Voksne med handicap Der indgår et generelt sundhedsperspektiv i den samlede pædagogiske og omsorgsmæssige indsats i tilbuddene i Voksenhandicap. Der er fokus på tidlig opsporing og lighed i sundhed, og sundhedsindsatsen understøtter den igangværende proces om medborgerskab og frivillighed. Kost er et særligt fokusområde for 2014. I 2014 vil Voksenhandicap vil have følgende indsatsområder: At borgere i botilbud (boform) sikres regelmæssig lægeundersøgelse af deres almene sundhedstilstand Innovationsdag med deltagelse af brugere, medarbejdere og videnspersoner Implementering af resultater fra projekt Sundhedsfremme-Bevægelse-Inklusion Etablere samarbejde med lokale handicap-/idrætsforeninger om mulighed for tilbud til målgrupper i Voksenhandicap. Indsatsen er afhængig af ekstern finansiering Kursus for medarbejdere på tilbud om idræt og sundhed for borgerne Igangsætte et arbejde med uddannelse af Fritidsguides Mål for sundhedsområdet i 2014 er under udarbejdelse og forventes afrapporteret i Regnskab 2014. Status og opfyldelse af indsatsområde: Der har i 2014 været særlig fokus på kost i forbindelse med implementering af Byrådets beslutning om at omlægge kantinedrift til 60 % økologi.

37-1.00 Socialforvaltningen Der ønskes regelmæssige helbredsundersøgelse til borgere i boformer, da denne målgruppe typisk ikke selv reagerer på egne symptomer/sygdomsbilleder. Målgruppen er afhængig af personale eller pårørende for at sikre egen sundhed eller fravær af sygdom. Socialforvaltningen kan dog ikke dokumentere indsatsen i regnskab 2014, da dataindsamlingen på helbredsundersøgelser ikke er afsluttet. Dataindsamlingen forventes gennemført i 2015. Derudover er det en udfordring, at de praktiserende læger har vurderet, at regelmæssige lægeundersøgelser ikke kan dækkes af sygesikringen. Derfor er tilbuddet om regelmæssig lægeundersøgelse en økonomisk udgift for den enkelte borger. Denne udfordring er bragt op i samarbejdet med Region Midt om sundhedsaftalerne. Innovationsdagen om sundhed er ikke afholdt. I stedet er der blevet afholdt et ledelsesseminar om sundhedsaftalen mellem Aarhus Kommune og Region Midt med fokus på de sårbare patienter (borgere med handicap). Projekt Sundhedsfremme viste, at sygefraværet for de deltagende medarbejdere faldt betydeligt, når man sætter fokus på personalets sundhed i arbejdstiden. I 2014 har en sundhedskoordinator støttet personalets sundhed gennem supervision på udvalgte bo- og dagtilbud. Samarbejdet med handicap- og idrætsforeninger foregår i forlængelse af, at Aarhus Kommune er breddeidræts kommune og sammen med seks andre kommuner skal udvikle og gennemføre projekt Idræt for Alle. I regi af Socialforvaltningen er delprojektet Kom Igen igangsat. Projektet har som mål at understøtte borgere, der ønsker at dyrke idræt, men som mangler et omsorgsfuldt skub til at komme i gang eller komme igen. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Dansk Handicap Idrætsforbund og idrætssamvirket i Aarhus, mens Idrætsforeningen i Tilst indgår med lokaler og trænere. Det første idrætshold begynder primo 2015. Medarbejderkurset om sundhed blev ikke afholdt i 2014. I stedet kan medarbejderne ved henvendelse få supervision på idrætsaktiviteter og sundhedsfremmetiltag ved Voksenhandicaps fysioterapeutkonsulent. Socialforvaltningen har fravalgt at uddanne fritidsguide, der skulle hjælpe personer med handicap til en naturlig plads i foreningslivet. I stedet arbejdes lokalt med initiativer, der inddrager borgere med handicap i fritidsaktiviteter. Blandt andet støttes breddeidrætsprojektet Kom Igen, hvor borgere med udviklingshæmning tilknyttes lokale idrætsforeninger. Der arbejdes på udviklingen af et sundhedsmål i forbindelse med udrulningen af resultatdokumentation. Effekten af sundhedsindsatsen kan dog ikke som lovet afrapporteres til regnskab 2014, da implementeringen af resultatdokumentationen er forsinket på dette område, jf. delmål 4: Voksne med handicap får det bedre. Styrket sundhedsindsats - Socialpsykiatri og Udsatte Voksne I Socialpsykiatri og Udsatte Voksne arbejdes med at understøtte social inklusion og medborgerskab for borgere, der tilhører målgruppen samt sikre helhedsorienteret rehabilitering. Derfor arbejdes med at sikre lige adgang til de muligheder, der findes i det omkringliggende samfund og på sundhedsområdet. En række aktiviteter understøtter de områder, som sundhedspolitikken har fokus på. I 2014 vil der blive arbejdet med rygestopskurser, reduktion af alkohol- og stofmisbrug samt en styrkelse af samarbejdet med sundhedscentrerne i Sundhed og Omsorg. Derudover skal der udarbejdes en implementeringsplan for sundhedspolitikken for mennesker med sindslidelse og udsatte voksne. Aarhus Kommune skal forsøge at få midler fra regeringens pulje Mere borger, mindre patient til alkoholbehandlingen. Status og opfyldelse af indsatsområde:

38-1.00 Socialforvaltningen I 2014 var det målet, at 100 borgere med sindslidelse og udsatte voksne skulle deltage i rygestopkurser. Dette mål er indfriet, da 87 socialt udsatte og 26 sindslidende deltog i rygestopforløbene. En af måderne at motivere borgerne til rygestop er via kuliltemålinger. Folkesundhed Århus gennemfører løbende kuliltemåling af udåndingsluften blandt socialt udsatte og forsøger i tilknytning hertil at motivere og rekruttere til de egentlige rygestopkurser. I 2014 deltog 64 socialt udsatte borgere i en kuliltemåling og en opfølgende samtale. Ligeledes fik 40 socialt udsatte foretaget en lungefunktionsmåling. Kendskabet til rygestopskurserne spredes dog også efter mund-til-mund-metoden blandt de socialt udsatte. Borgernes alkoholmisbrug er reduceret, og hovedparten af stofmisbrugere i behandling har haft en succesfuld udskrivning fra stofbehandling, jf. delmål 9 og 10. Samarbejdet mellem Socialforvaltningen og Sundhed og Omsorg er styrket i 2014. Således er Folkesundhed regelmæssigt blevet inviteret ind på ledermøder, og der er blevet samarbejdet omkring rygestopkurser for udsatte og projekt Er du med, Doktor?. Dette projektet har til formål at styrke samarbejdet om borgere med alkoholproblemer med de praktiserende læger i Aarhus Kommune. Aktuelt deltager 21 praktiserende læger. Projektet har yderligere en brobygningsfunktion, hvor kommunens behandlere foretager alkoholsamtaler med borgere i lægens praksis. Der er ikke udarbejdet en egentlig implementeringsplan for sundhedspolitikken. I stedet har fokus været på at styrke den tværmagistratslig dialog med Folkesundhed Aarhus med henblik på at iværksætte borgernære tiltag, der kan fremme sundheden blandt byens udsatte borgere. Et konkret resultatet heraf er Sundhedsugerne, der arrangeres i samarbejde med Folkesundhed Aarhus. I samarbejde med Folkesundhed og Region Midt har Socialforvaltningen desuden fået bevilget 15 mio. kr. til Smag på Aarhus. Projektet skal fra 2015 til 2019 gentænke byens grønne rum og gøre dem til spiselige og sanselige miljøer. Der skal etableres spiselige byrum i bl.a. parker, boligkarréer, vejrabatter og havhaver. Derudover skal der afholdes offentlige arrangementer med fokus på mad, natur og dyrkning. Med Smag på Aarhus vil Aarhus Kommune nytænke beplantningen i byrummet og bidrage til at fremme madkultur og sundhed hos de århusianske borgere. Alle kommunens borgere kan deltage, og møde medborgere på tværs af generationer, kulturelle, etniske og sociale skel. Socialforvaltningen har fået midler fra regeringens pulje Mere borger, mindre patient, jf. hensigtserklæring 3.1.4. 3.2.5 Styrket indsats for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen vil opbygge et samarbejde med Sundhed og Omsorg om en række velfærdsteknologiske løsningsmodeller for øget sundhed. I den forbindelse skal telemedicinske muligheder afdækkes, velfærdsteknologi-agenter uddannes, vidensdeling mellem de to forvaltninger sikres, og der skal udvikles træningstilbud til overvægtige borgere. Til budget 2015 vil der blive udarbejdet målemetoder til vurdering af forbedringsforslag for både brugere og medarbejdere som følge af indførelsen af ny teknologi. Status og opfyldelse af indsatsområde: Hidtil har arbejdet med velfærdsteknologi i Aarhus Kommune været forankret i Sundhed og Omsorg. Velfærdsteknologi er dog et fælles anliggende for alle magistratsafdelinger. Derfor har Byrådet etableret en Sundheds- og Velfærdsteknologisk Investeringspulje til arbejdet med velfærdsteknologi og igangsættes en række tværmagistratslige aktiviteter. Disse aktiviteter

39-1.00 Socialforvaltningen understøtter dels Byrådets visioner for arbejdet med velfærdsteknologi, og dels fungerer aktiviteterne som afsæt for etableringen af mere formaliserede samarbejdsformer og procedurer. Socialforvaltningen deltager på nuværende tidspunkt i 14 projekter i regi af den sundheds- og velfærdsteknologiske investeringspulje. Projekterne omhandler brug af forskellige velfærdsteknologiske hjælpemidler og opfordrer til nytænkning. Der arbejdes ihærdigt og med større selvfølgelighed på tværs af magistratsafdelingerne. I regi af Velfærdspuljen er igangsat et projekt målrettet overvægtige og/eller inaktive borgere herunder borgere med udadreagerende adfærd, der besværliggør den sædvanlige personalestøtte til bevægelse. Projektet blev igangsat i efteråret 2014, hvor personale blev uddannet til at anvende velfærdsteknologiske hjælpemidler til bevægelse. I 2015 vil borgerne på Bøgeskovgård Aktivitetscenter blive inddraget i projektet og afprøve velfærdsteknologiske hjælpemidler til bevægelse. For at få overblik over telemedicinske muligheder deltager Socialforvaltningen i den velfærdsteknologiske CareWare konference, hvor de nyeste og mest innovative teknologiske løsninger til social- og sundhedssektoren præsenteres. Medarbejderne får herved et indblik den nyeste teknologi og ideer til, hvordan teknologien kan blive til gavn for borgere med handicap. Det kan være teknologiske løsninger, der sikrer, at borgeren husker at måle sit blodtryk, eller at bostøtten kan tjekke, at borgeren har taget sin medicin. Derudover er Socialforvaltningen repræsenteret i styregruppen og planlægningen af CareWare 15. Socialforvaltningen uddanner ikke egentlige velfærdsteknologi-agenter. Men medarbejder tilbydes kompetenceudvikling i anvendelsen af velfærdsteknologi, herunder deltagelse i Care- Ware konferencen. Derudover tilbydes kursus i grundlæggende brug af Ipad/tablet og smartphone. Endelig foregår en fælles kompetenceudvikling vedr. velfærdsteknologi for både Socialforvaltningen og Sundhed og Omsorg med fælles kursusforløb. Samarbejdet mellem Socialforvaltningen og Sundhed og Omsorg har generelt medført en styrket vidensdeling. De fælles kursusforløb bidrager til en fælles kompetenceudvikling, hvor både ledere og medarbejdere får indblik i hinandens arbejde med velfærdsteknologi. Derfor vurderes det, at der ikke er behov for en egentlig rotationsordning på tværs af to magistratsafdelinger. Evalueringer af velfærdsteknologiske projekter, hvor ny teknologi er taget i anvendelse over for udvalgte målgrupper, har vist, at det for enkelte personer kan give god mening at anvende velfærdsteknologiske hjælpemidler, mens andre borgere ikke magter eller ønsker at anvende teknologien. Værdien af velfærdsteknologiske hjælpemidler er således individuelt bestemt. For at sikre dokumentation af indsatsen og vidensdeling herom er der oprettet en fælles vidensdelingsportal på kommunens hjemmeside, som beskriver alle velfærdsteknologiske projekter og indeholder en evaluering på afsluttede projekter.

- 40-1.00 Social Forhold og Beskæftigelse Socialforvaltningen 4. Supplerende nøgletal I dette afsnit præsenteres udviklingen i Socialforvaltningens aktivitetsniveau og årets pladsforbrug i forhold til budgettet for 2014. Samlet set er der sket en stigning i Socialområdets aktiviteter fra 2013 til 2014. Dog dækker stigningen i Familier, Børn og Unge over et fald på anbringelsessiden og en højnet aktivitet på øvrige tilbud. Generelt viser udviklingen, at der også i 2014 har været arbejdet med at omlægge tilbud fra dyrere til billigere tilbud indenfor fagligt forsvarlige rammer. Blandt andet prioriteres så vidt muligt interne tilbud frem for eksterne, da det både giver sagsbehandlingen en bedre føling med borgeren i tilbuddet og ofte udgør det økonomisk mest attraktive tilbud. Familie, Børn og Unge Antal helårspersoner, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune Familier, Børn og Unge R 2010 R 2011 R 2012 R 2013 R 2014 B 2014 Afvigelse ANBRINGELSER UDEN FOR HJEMMET ( 52.3.7) OG DØGNOPHOLD FOR 18-22-ÅRIGE ( 76.3.1) Plejefamilier 256 266 270 267 263 276-13 Kommunale plejefamilier 1 4 7 5 12-7 Netværksplejefamilier 25 32 34 34 35 38-3 Socialpædagogiske opholdssteder 142 118 87 88 81 74 7 Kost- og efterskoler 32 29 18 17 16 20-4 Eget værelse 23 14 12 16 10 22-12 Døgninstitutioner* 302 263 217 201 202 198 4 Total - døgntilbud 780 723 642 630 612 640-28 ØVRIGE TILBUD Krisecentre mv. ( 109 og 110) 32 31 38 37 40 38 2 Familiebehandling eller lign.** 940 859 690 815 844 754 90 Ungdomscentrets dagforanstaltninger 342 248 307 290 395 320 75 Total - Øvrige tilbud 1.314 1.138 1.035 1.142 1.279 1.112 167 * Døgninstitutioner: Tallet er eksklusive sikrede døgninstitutioner ** Familiebehandling eller lign. B2014 og R2014 er afgrænset til alene at være aktiviteten på Børneudførercentrene. På anbringelsesområdet er der anvendt 612 helårspladser, hvilket er 28 pladser færre end oprindeligt budgetteret for 2014. Det er samtidig 18 pladser lavere en resultatet for 2013. Arbejdet på området følger fortsat strategierne og om øget fokus på tidlige og forebyggende indsatser. Dette indebærer en stigende aktivitet i familiebehandling og dagforanstaltningsområdet. De forebyggende indsatser medvirker til at anbringelsestallet de seneste tre regnskabsår har ligget i et markant lavere niveau end årene forinden.

- 41-1.00 Social Forhold og Beskæftigelse Voksenhandicap Antal helårspersoner, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune Voksenhandicap R 2010 R 2011 R 2012 R 2013 R 2014 B 2014 Afvigelse BOTILBUD INTERNE* Bofællesskaber ( 85) 192 217 223 230 231 232-1 Botilbud ( 85) 75 87 99 111 120 123-3 Plejehjem/beskyttede boliger ( 192) 17 17 16 18 18 18 0 Midlertidige botilbud ( 107) 4 7 22 28 43 22 21 Længerevarende botilbud ( 108) 79 70 66 72 77 89-12 Subtotal 367 398 427 459 489 484 5 Bor i eget hjem ( 85)** 505 660 752 859 931 897 34 Subtotal interne døgntilbud 872 1.058 1.179 1.318 1.420 1.381 39 BOTILBUD EKSTERNE* Bofællesskaber ( 85) 109 110 106 102 106-4 Botilbud ( 85) 109 108 103 106 103 3 Plejehjem/beskyttede boliger ( 192) 1 1 0 0 0 0 Midlertidige botilbud ( 107) 48 47 71 74 73 1 Længerevarende botilbud ( 108) 106 96 90 92 84 8 Subtotal 373 361 370 374 366 8 Bor i eget hjem ( 85)** 46 51 64 65 53 12 Subtotal eksterne døgntilbud 438 419 412 434 439 419 20 TOTAL - døgntilbud i alt 1.310 1.477 1.591 1.752 1.859 1.800 59 DAGTILBUD INTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) 508 479 497 515 504 11 Aktivitets og samværstilbud ( 104) 87 108 135 172 134 38 Subtotal 608 595 587 632 687 638 49 DAGTILBUD EKSTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) 125 117 133 125 101 24 Aktivitets og samværstilbud ( 104) 288 230 228 231 225 6 Subtotal 499 413 347 361 357 326 31 TOTAL - dagtilbud 1.107 1.008 934 993 1.044 964 80 Før 2011 er antal pladser i eksterne botilbud samt interne/eksterne dagtilbud kun opgjort samlet set. * Fra 2011 anvendes en lidt ændret definition af interne/eksterne botilbud. Tidligere har køb af pladser i andre magistratsafdelinger og andre dele af Socialforvaltningen (uden for Voksenhandicap) været medregnet som eksterne, mens alle pladser med Aarhus Kommune som driftsherre fra 2011 regnes som interne. Dette medfører en lille stigning i de interne botilbud og et tilsvarende fald i de eksterne. Salg af interne døgntilbud til MSO er fratrukket. Aktiviteten på Voksenhandicaps døgntilbud er 59 pladser højere end oprindeligt budgetteret. Den primære forklaring på dette er den fortsatte proces med at efterkomme pladsgarantien, som Byrådet besluttede i 2013. På kort sigt har det været nødvendigt at udvide antallet af eksterne botilbudspladser, mens der arbejdes på den langsigtede strategi om at dække behovet ved at udvide pladskapaciteten internt i Aarhus Kommune. Derudover er pladstallet i Voksenhandicaps bostøttetilbud 34 pladser højere end budgetteret. Presset på bostøtteområdet fortsætter således.

- 42-1.00 Social Forhold og Beskæftigelse På dagområdet er samlet anvendt 80 pladser mere end budgetteret. Dette skyldes, at de senere års store søgning til samværstilbuddet Soras er fortsat, ligesom Jobstien også oplever stigende aktivitet. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Antal helårspersoner, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune Socialpsykiatri og udsatte voksne R 2010 R 2011 R 2012 R 2013 R 2014 B 2014 Afvigelse BOTILBUD INTERNE* Bofællesskaber ( 85)** 229 247 247 234 245-11 266 Midlertidige botilbud ( 107) 64 62 62 64 66-2 Længerevarende botilbud ( 108) 53 43 30 23 19 12 7 Forsorgstilbud ( 110) 122 99 107 101 105 106-1 Subtotal 441 435 446 432 422 429-7 Bor i eget hjem ( 85)*** 1.094 1.119 1.190 1.255 1.244 1.190 54 Subtotal interne botilbud 1.535 1.554 1.636 1.687 1.666 1.619 47 BOTILBUD EKSTERNE* Bor i eget hjem ( 85) 14 15 24 20 29-9 Bofællesskaber ( 85) 6 5 Botilbud ( 85) 84 3 2 Midlertidige botilbud ( 107) 13 20 19 19 25-6 Længerevarende botilbud ( 108) 37 33 28 24 31-7 Forsorgstilbud ( 110) 20 23 17 18 17 14 3 Subtotal eksterne botilbud 104 96 93 89 80 99-19 TOTAL - døgntilbud 1.639 1.650 1.729 1.776 1.746 1.718 28 DAGTILBUD INTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) 66 48 20 13 15-2 289 Aktivitets og samværstilbud ( 104) 264 245 254 236 246-10 Subtotal 289 330 293 274 249 261-12 DAGTILBUD EKSTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) 8 4 3 1 5-4 25 Aktivitets og samværstilbud ( 104) 13 11 13 13 18-5 Subtotal 25 21 15 16 14 23-9 TOTAL - dagtilbud 314 351 308 290 263 284-21 * Fra 2011 anvendes en lidt ændret kategorisering af botilbud, som medfører at 2011 ikke er helt sammenlignelig med tidligere år. Totalerne er dog sammenlignelige. ** En række af de tidligere bofællesskaber er i 2011 omlagt til bostøtte i eget hjem (rammestyret område). På døgntilbudsområdet under Socialpsykiatri og Udsatte Voksne overstiger aktiviteten også det niveau, der forventedes ved budgetlægningen. Dette skyldes primært at aktiviteten på bostøtteområdet er uændret i forhold til R2013, mens der var forventet en mindre nedgang i budgettet.

- 43-1.00 Social Forhold og Beskæftigelse 5. Ressourcer I forbindelse med regnskabet er det relevant dels at se på den langsigtede økonomiske holdbarhed af afdelingens udgiftsniveau i forhold til den byrådsvedtagne økonomiske ramme, og dels udgiftsniveauet i forhold til det ajourførte budget. I 2014 er udgiftsniveauet på de decentraliserede områder i Socialforvaltningen i niveau med den økonomiske ramme. Der er et overskud på 1,4 mio. kr. I forhold til det ajourførte budget har Socialforvaltningen på de decentraliserede områder haft et mindreforbrug på 39,7 mio. kr. svarende til 1,9 % af budgettet. Forskellen mellem budget og ramme skyldes planlagt forbrug af opsparing på området. Mindreforbruget skyldes primært generel økonomisk forsigtighed, hvor der har været tilbageholdenhed med at forbruge af opsparingen, da særligt handicapområdets økonomi er presset af stigende aktivitet og stigende tyngde i sagerne. Nedenfor redegøres for afvigelser i forhold til ajourført budget. 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2014 Sektor 100 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 2.774.429 2.419.101 355.328 326.876 28.453 1,0% Indtægter -367.501-28.056-339.445-282.617-56.827 18,3% Refusion -211.028-193.712-17.315-3.583-13.732 7,0% Nettoudgifter i alt 2.195.901 2.197.332-1.432 40.675-42.107-1,9% Anlæg: Udgifter 130.924 142.099-11.175 45.966-57.141-30,4% Indtægter -2.859-21.943 19.084-19.961 39.045-93,2% Nettoudgifter i alt 128.065 120.156 7.909 26.005-18.096-12,4% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 102 2.054.054 2.040.970 13.084 49.944-36.859-1,8% * Sektor 106 79.649 91.991-12.342-9.500-2.842-3,4% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter -11.475-12.180 706 0 706-5,8% * Ikke-styrbare udgifter 73.672 76.551-2.880 231-3.111-4,1% * Anlæg 128.065 120.156 7.909 26.005-18.096-12,4% Nettoudgifter i alt 2.323.966 2.317.488 6.478 66.680-60.202-2,5%

- 44-1.00 Social Forhold og Beskæftigelse Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personale-forbrug i regnskab 2014 Personale-forbrug i regnskab 2013 Ændringer i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 2.939,8 2.858,3 81,5 2,9 5.2 Drift og personale Driftsregnskabet udviser et nettoforbrug på knap 2,2 mia. kr. Det indebærer i forhold til det ajourførte budget et mindreforbrug på 42,1 mio. kr. svarende til en afvigelse på 1,9 % af budgettet. Af dette mindreforbrug vedrører 39,7 mio. kr. det decentraliserede område. Stigningen i personaletallet i forhold til niveauet for 2013 på 81 stillinger tilskrives hjemtagelser i VoksenHandicap og en generel stigning i aktiviteten som følge af demografiske ændringer i kommunen. 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger I 2014 er der på driftsbudgetterne givet tillægsbevillinger for 40,7 mio. kr. Tillægsbevillingen omfatter 40,4 mio. kr. på det styrbare område og 0,2 mio. kr. på det ikke styrbare område. På de styrbare områder (Sektor 1.02 og 1.06) er de væsentligste tillægsbevillinger: 13,0 mio. kr. i forbindelse med indstillingen om forventet regnskab for 2013 som følge af planlagt forbrug af opsparing 34,0 mio. kr. i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2013, heraf 38 mio. som følge af planlagt forbrug af opsparing og 4 mio. kr. vedrørende hævet indtægtskrav som følge af lovændring omkring refusionshjemtagelse for særligt dyre enkeltsager - 2,8 mio. kr. som som driftsmedfinansering af genetableringen af det nedbrændtekultur- og kontaktsted Kragelund - 3,0 mio. kr. i forbindelse med indstillingen om forventet regnskab for 2014. heraf 20,0 mio. kr. som følge af forventet mindreforbrug, og 17,0 mio. kr. som følge af årets Lov- og Cirkulæreprogram og integrationsmidler samt kompensation for øgede udgifter til den nye sociale tilsynsordning og tidligere besluttet løft til BPA-ordningen På det ikke styrbare områder (Sektor 1.04) er de væsentligste tillægsbevillinger: 0,2 mio. kr. i forbindelse med indstillingen om forventet regnskab for 2014 som følge af forventet merforbrug 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Socialforvaltningens regnskab viser samlet set en mindreudgift på 39,7 mio. kr. i forhold til ajourført budget på de styrbare decentraliserede områder. På det ikke-decentraliserede område er der mindreindtægter på 0,7 mio. kr. på det styrbare område og mindreudgifter på 3,1 mio. kr. på det ikke-styrbare område. Dertil kommer mindreudgifter på 18,1 mio. kr. på anlægsområdet. Styrbare decentraliserede service og overførselsområder (Sektor 1.02 og 1.06). På de styrbare decentraliserede områder er der et samlet mindreforbrug på 39,7 mio. kr. i forhold til ajourført budget. Af dette mindreforbrug vedrører ca. 12 mio. kr. eksterne projektindtægter, hvor udgiften først afholdes i 2015.

- 45-1.00 Social Forhold og Beskæftigelse Det resterende mindreforbrug på ca. 28 mio. kr. udgøres af mindreforbrug på Familier, Børn og Unge området med 6 mio. kr., området for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne med 15 mio. kr. og centrale og tværgående områder med 28 mio. kr. På Voksenhandicapområdet er der et merforbrug på 21 mio. kr. På Familier, Børn og Unge området dækker regnskabsresultatet over store forskelle indenfor området. Handicapcentret har et merforbrug på 19,0 mio. kr. hvilket skyldes et højere forbrug af eksterne døgninstitutioner end planlagt, og at de anvendte pladser er dyrere end forudsat. Der er udarbejdet en genopretningsplan for området, der skal sikre budgetbalance indenfor en toårig periode. Gennem prioriteret økonomisk tilbageholdenhed på andre områder har det i 2014 været muligt at sikre samlet budgetbalance i Familier, Børn og Unge. På Voksenhandicapområdet skyldes merforbruget på 21,0 mio. kr. dels merkøb af pladser og dels udgifter til sager fra tidligere år, hvor der har været rejst tvivl om betalingsansvaret. Behovet for merkøb af pladser skyldes at tilgangen til området har været større end forventet i budgetlægningen, ligesom den forudsatte afgang har været mindre end forventet. Der er udarbejdet en genopretningsplan for håndtering af de strukturelle udfordringer. På længere sigt er det planen, at der via anlægsinvesteringer skal sikres en højere grad af egenforsyning af pladser på Voksenhandicapområdet. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne har et mindreforbrug på 15,0 mio. kr. eksklusiv projektindtægter. Mindreforbruget skyldes en kombination af øget pladssalg til andre kommuner på især forsorgsområdet kombineret med at egen myndighed har købt færre pladser end forventet. Derudover har det budgetlagte forbrug af opsparing ikke fundet sted i det forventede omfang Øvrige områder i Socialforvaltningen udviser et samlet mindreforbrug på 28,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært at det planlagte forbrug af opsparing ikke har fundet sted pga. ønske om samlet overblik over udfordringerne på handicapområdet. Tilbageholdenheden har således haft til formål, at sikre opretholdelse af den samlede økonomiske balance på Socialområdet. Ikke decentraliserede styrbare serviceområder (Sektor 1.03) På det styrbare ikke decentraliserede område er der et mindreindtægter på 0,7 mio. kr. Området administreres af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og omfatter driftsudgifter vedrørende boliger udlejet til personer primært inden for Voksenhandicaps områder. Ikke styrbare service- og overførselsudgifter (Sektor 1.04) På ikke styrbare område er der et samlet mindreforbrug på 3,1 mio. kr. På ikke styrbare overførsler er der et samlet merforbrug på 1,6 mio. kr. Området udgøres af medfinansiering af ambulant- og stationær hospitalspsykiatri. Kommunerne har generelt vanskeligt ved at styre udgiftsniveauet på området, da udgifterne er uden for deres direkte indflydelse. Udgifterne til området har været stigende over årerne, og der forventes en forsat stigning i primært den ambulante psykiatri. På ikke styrbar service er der et mindreforbrug på 4,6 mio. kr. Størsteparten af mindreudgiften vedrører udgifter til sikrede døgninstitutioner og er udtryk for en nedgang i kriminaliteten blandt unge Anlæg (Sektor 1.05) På anlægsområdet er der et mindreforbrug på 18,1 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelsen skyldes tidsforskydninger i forbindelse med planlagte og budgetterede anlægs- og genopretningsprojekter. En nærmere redegørelse for anlægsområdet findes under afsnit 5.3.

- 46-1.00 Social Forhold og Beskæftigelse 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der er allerede godkendt overførsel af 20,0 mio. kr. til 2015 i forbindelse tillægsbevillingsindstillingen. Socialforvaltningen ønsker i forbindelse med regnskabet at overføre yderligere 35,0 mio. kr. til 2015, så det samlede planlagte forbrug af opsparingen udgør 55,0 mio. kr. Overførslen skal blandt andet finansiere en række eksterne projekter, hvor tidsforskydning medfører at udgiften afholdes forskudt fra indtægten. Derudover ønsker forvaltningens at opprioritere midler til investering i strategien med større andel egen forsyning af tilbud til borgere med handicap. Herudover afsættes engangsmidler til investering i digitalisering og innovation i forvaltningen. Endelige ønsker flere enheder at anvende opsparede midler på en række engangsinvesteringer i blandt andet renovering og vedligehold, som ikke kan realiseres igennem den løbende drift. 5.3 Anlæg Af MSB s korrigerede anlægsbudget på 146,2 mio. kr. er der forbrugt 128,1 mio. kr., hvilket resulterer i et mindreforbrug på 18,1 mio. kr. i 2014. 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger I 2014 er der i alt meddelt tillægsbevillinger for netto 26,0 mio. kr. (udgiftsbaserede 46,0 mio. kr., indtægtsbaserede på 20,0 mio. kr.). De væsentligste tillægsbevillinger omfatter: Tillægsbevillingen i forbindelse med forventet regnskab 2013 på 53,7 mio. kr. som primært skyldes tidsforskydninger. Tillægsbevillingen i forbindelse med regnskabet 2013 12,4 mio. kr. Tillægsbevillingen i forbindelse med Forventet regnskab 2014-69,1 mio. kr. Tillægsbevilling i forbindelse med anlægsprojektet Skødstrup opførelse af 12 almene boliger til voksne med udviklingshæmning og autisme. Projektet indgår i planen om afvikling af ventelisten indenfor voksenhandicap området rådighedsbeløb på 12 mio. kr. i 2014. 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Regnskabet for sektor 1.05 udviser en nettoafvigelse på 18,1 mio. kr. i form af mindreudgifter. Nettoafvigelsen kan overvejende henføres til tidsforskydning i forbindelse med anlægsprojektet Elev1 (mindreforbrug på 15,7 mio. kr.) samt anlægsprojektet Skødstrup (mindreforbrug på 5,7 mio. kr.) samt tidsforskydning i forbindelse med planlagt salg af ejendommen Nordbyvænge (- 6,6 mio. kr.). Mulighederne for salg tages op igen i 2015. Den samlede økonomi henover årene forventes at være uændret. 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse har i regnskabsåret 2014 afsluttet fem anlægsprojekter: Lyngåskolen Helhedsplan Anlægsbevillingen vedrører gennemførelse af en helhedsløsning i forbindelse med utilfredsstillende bygningsforhold omkring Lyngåskolen. Bevillingen er givet til to anlægsprojekter: - Karavana: Erstatningsbyggeri for dagtilbuddet på Lyngåskolens grund samt nye boformsboliger, og - Dagtilbud Havkær: Erstatningsbyggeri opført i Tilst som erstatning for de gamle pavillonbygninger på Lyngåskolens grund. De to anlægsprojekter er givet som en samlet anlægsbevilling, som samlet set afsluttes i balance.

- 47-1.00 Social Forhold og Beskæftigelse Østervang 5 almene boliger Anlægsbevillingen vedrører opførelse af 5 almene boliger ved Forsorgshjemmet Østervang som led i realiseringen af Hjemløseplanen. Projektet er afsluttet og endeligt anlægsregnskab er byrådsgodkendt ultimo 2014. Østervang Serviceareal 5 almene boliger Anlægsbevillingen vedrører opførelse af 5 almene boliger ved Forsorgshjemmet Østervang som led i realiseringen af Hjemløseplanen. Projektet er afsluttet og endeligt anlægsregnskab er byrådsgodkendt ultimo 2014. Snåstrup Vestergård 6 boformspladser Anlægsbevillingen er givet til udvidelse af institutionen Snåstrup Vestergård på Silkeborgvej 939, Harlev med 6 boformspladser. Målgruppen er yngre voksne udviklingshæmmede med en udad reagerende adfærd og ofte med en dom til ophold på institution eller tilsyn. Projektet er afsluttet med et merforbrug på 0,246 mio. kr., som finansieres via rammebevillingen til realisering af anlægsplan 2013-2016, idet bevillingen til de 6 boformspladser indgår som en del af anlægsplanen for 2013-2016 om pladsudvidelse på i alt 191 pladser. Dagtilbud omlægninger voksen handicap Anlægsbevillingen er givet til mindre ombygninger på Abildhus og Aktivitetscenter Havkærparken med henblik på etablering af dagtilbud til voksne udviklingshæmmede. Projektet afsluttes i balance i forbindelse med årsregnskab 2014. 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. MSB har i regnskabsåret 2014 i alt 16 KB-bevillinger. Det samlede forbrug for disse bevillinger udgør 10,0 mio. kr. og vedrører en række projekter med ombygning og genopretning. Det drejer sig primært om mindre KB-bevillinger, som er anvendt til diverse vedligeholdelsesprojekter indenfor magistratsafdelingens døgninstitutioner for børn og unge samt aktivitetstilbud på voksenområdet. Dertil kommer renovering og ombygning af ejendommen Møllegården, Årslev Møllevej 19, som MSB overtog fra MSO i forbindelse med budgetforliget 2012. Bygningen er ombygget til institution for handicappede børn og unge er ibrugtaget primo 2015. Investeringsomfanget i det fælleskommunale Aa+Energirenoveringsprojekt er i 2014 blevet markant reduceret grundet manglende rentabilitet i solcelleinvesteringer. MSB vurderer, at den samlede energirenovering af MSB s bygningsmasse trods solcelleafgørelsen fastholdes til det oprindeligt afsatte behov på 40 mio. kr. for MSB s vedkommende. I forlængelse heraf er der tilbageført 18,6 mio. kr. til MSB s anlægsbudget fra MTM i forbindelse med forventet regnskab 2014. Midlerne fordeler sig over årene 2015-2017. 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Jf. afsnit 5.3.2 udviser regnskabet for sektor 1.05 en afvigelse på 18,1 mio. kr., som primært skyldes tidsforskydninger i forbindelse med igangværende anlægsprojekter. Mer- og mindreudgifter på de enkelte anlægsprojekter svarende til afvigelsen på 18,1 mio. kr., som foreslås overført til 2015.

- 48-1.00 Social Forhold og Beskæftigelse 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 1.02 2.033.290 11.363 2.044.653 2.054.054-9.401 - Sektor 1.06 91.991-1.500 90.491 79.649 10.842 Samlet ramme i alt 2.125.281 9.863 2.135.145 2.133.703 1.441 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 1.02 82.950-9.401 3.189 76.738 - Sektor 1.06 0 10.842-728 10.114 I alt 82.950 1.441 2.460 86.851 Tabellen indeholder en saldokorrektion på 2,0 mio. kr., der i de kommende år udmøntes på anlægsområdet til energirenoveringsprojekter. Disse er således ikke en del af driften. Med årets resultat og nedennævnte korrektioner af driftsopsparingen er Socialområdets opsparing ultimo 2014 på 85,0 mio. kr., hvilket er på niveau med primo opsparingen. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne I forbindelse med regnskabet foretages saldokorrektioner for i alt 0,7 mio. kr. De væsentligste vedrører: Som følge af nyt lønskøn foretages en saldokorrektion på -1,7 mio. kr. Der har i 2014 været afholdt udgifter på 3,3 mio. kr. vedrørende BPA-sager fra tidligere år, hvor området var ikke styrbart. Der kompenseres i regnskabet herfor. Der korrigeres med -0,9 mio. kr. som aftalt medfinansiering af en række afsluttede BPA-sager, der har fået nye tilbud i Sundhed og Omsorg. Som følge af den overordnede barselsudligningsordning i Aarhus Kommune, hvor magistratsafdelingerne på baggrund af de faktiske udgifter til barsel efterreguleres, kompenseres Socialforvaltningen med 0,8 mio. kr. Sammen med årets overskud på 1,4 mio. kr. bringer det forvaltningens samlede ultimo opsparing op på 85,0 mio. kr. Store dele af opsparingen er planlagt til specifikke formål. Opsparingen indeholder blandt andet en afsat reserve på 15,0 mio. kr. til tilbagebetaling af statsrefusion og 12,0 mio. kr. i eksterne projektmidler, hvor udgiften forventes afholdt i 2015. Forvaltningens selvejende institutioner disponerer over 8,0 mio. kr. af opsparingen. Endvidere er 4,0 mio. kr. afsat til medfinansiering af anlægsplanen på Voksenhandicapområdet i 2015.

- 49-1.00 Social Forhold og Beskæftigelse 5.5 Produktivitetstal Produktivitetstallene på Socialområdet følger gennemsnitspriserne på henholdsvis døgn- og dagtilbud på de forskellige områder. Målsætningen er faldende gennemsnitspriser. Generelt ser der i 2014 ud til at være sket en stagnation i prisreduktionerne. Familier, Børn og Unge R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 Gennemsnitlig udgift pr. helårsanbringelse (tkr.) 768 719 690 704 732 Gennemsnitlig udgift til forebyggende foranstaltninger (tkr.) 134 115 111 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 Gennemsnitlig udgift pr. helårsperson i døgntilbud (tkr.) 467 387 337 318 320 Gennemsnitlig udgift pr. helårsperson i dagtilbud (tkr.) 121 106 108 Voksenhandicap R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 Gennemsnitlig udgift pr. helårsperson i døgntilbud (tkr.) 159 141 128 121 125 Gennemsnitlig udgift pr. helårsperson i dagtilbud (tkr.) 120 118 115 Generelt er gennemsnitspriserne meget påvirkelige af sammensætningen af tilbud indenfor kategorien. Priserne på de enkelte tilbud kan derfor være faldende, men hvis flere borgere skal i dyre tilbud fremfor billige, så vil det trække den samlede gennemsnitspris op. På tilsvarende vis kan et mindre antal dyre enkeltsager influere kraftigt på nøgletallene.

Sektor 1.40 Beskæftigelsesforvaltningen

- 51-1.00 Sociale forhold og Beskæftigelse Beskæftigelsesforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Beskæftigelsesområdet er et meget konjunkturfølsomt område, da samfundsøkonomien er afgørende for virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Finanskrisens gennembrud i efteråret 2008 har de efterfølgende år derfor haft markant indvirkning på ledigheden. Situationen vendte fra en meget lav ledighed til ledighed på et noget højere niveau. Bruttoledigheden, som er et udtryk for den samlede ledighed, der også omfatter aktiverede, var i Aarhus på 2,8 pct. i december 2008, mens den pr. december 2014 var på 4,9 pct. Ledigheden er den næstlavest blandt 6-byerne. For hele landsdel Østjylland er ledigheden på 4,3 pct. Grundlaget for Beskæftigelsesforvaltningens indsats findes først og fremmest i Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB). Loven beskriver styringen og organiseringen af indsatsen og tilbudsmulighederne til de ledige. Derudover træffer Byrådet løbende beslutninger om prioriteringer af de forskellige indsatser og ikke mindst om iværksættelse af særlige indsatser. Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt nationale mål for beskæftigelsesindsatsen. Disse mål er omdrejningspunktet for den årlige beskæftigelsesplan for landets jobcentre. Kommunerne kan i løbet af året følge med i målopfyldelsen på Arbejdsmarkedsstyrelsens informationsportal: www.jobindsats.dk. Efter årets afslutning skal kommunerne foretage en resultatrevision, der indgår som baggrund for beskæftigelsesplanen for det kommende år, som forelægges Byrådet til godkendelse. Beskæftigelsesplanen sendes til orientering til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Østjylland. Udover de fire nationale mål på beskæftigelsesområdet eksisterer der også et landsdækkende mål om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Samlet set bidrager indsatsen, der knytter sig til disse målsætninger, til at sikre fokus på at øge arbejdskraftudbuddet såvel på kort som på længere sigt. Dette er af afgørende betydning, hvis den stigende udfordring med mangel på kvalificeret arbejdskraft skal imødekommes. Den demografiske udvikling betyder også, at der på længere sigt vil opstå et arbejdskraftunderskud, hvor tilgangen af unge til arbejdsmarkedet ikke matcher den aldersbetingede afgang. Med andre ord er det afgørende, at arbejdsstyrken forøges betragteligt i de kommende år. Ministerens målsætninger for 2014 afspejler dette fokus: At øge uddannelsesfrekvensen blandt unge og at øge arbejdskraftudbuddet. Her spiller erhvervslivet fortsat en central rolle, hvorfor virksomhedskontakten igen er medtaget som målsætning i 2014. Da beskæftigelsesområdet er meget konjunkturbestemt blev budgetmålene også for 2014 omsat til relative mål. Målsætningen var derfor, at Aarhus ved udgangen af 2014 skal ligge bedre end gennemsnittet af 6-byerne (København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers) samlet set. Budgetmålene er overensstemmende med de målsætninger, som er omdrejningspunktet for Beskæftigelsesplan 2014 for Jobcenter Aarhus, der blev forelagt og godkendt af Byrådet i september 2013. I Beskæftigelsesplanen er der en mere detaljeret gennemgang af de initiativer, der skal understøtte, at målsætningerne indfries. Ydelser Beskæftigelsesforvaltningens primære opgave er at støtte kommunens borgere i at opnå eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet evt. via uddannelse. Det sker i et tæt samarbejde med områdets virksomheder.

- 52-1.00 Sociale forhold og Beskæftigelse Opgaven er at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at komme i varig beskæftigelse eller i uddannelse. Forvaltningen skal også sikre, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår. En vigtig opgave er også at afklare borgerens forsørgelsesgrundlag. Beskæftigelsesforvaltningens primære ydelser er: Vejledning og opkvalificering Aktivering Virksomhedspraktik Løntilskud Revalidering Job på særlige vilkår Førtidspension Sygedagpengeopfølgning Integration Afklaring af forsørgelsesgrundlag Udbetaling af økonomiske ydelser Organisering Beskæftigelsesforvaltningen var i 2014 opdelt i tre driftsenheder/søjler: Jobcentret, Ydelsescentret og Udførerafdelingen, som understøttes af en stabsenhed, Fællessekretariatet. Organisering 2014: Som følge af budgetforlig 2015 er de administrativt understøttende funktioner samlet i to fælles stabe ved indgangen til 2015, og en fusionering af de tre driftsområder, Ydelsescenter, Udførerafdeling og Jobcenter er indledt.

- 53-1.00 Sociale forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Mål 1.0: 95 pct. af 2013 ungdomsårgangen skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse Mål 2.0: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Mål 3.0: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Mål 4.0: Jobcentrene skal sikre, at antal langtidsledige personer begrænses mest muligt Mål 5.0: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Mål 1.0: 95 pct. af 2013 ungdomsårgangen skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse Delmål 1.1: 95 pct. af 2013 ungdomsårgangen skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse Målet følger den nationale målsætning på området, hvor 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse eller anden uddannelse på mindst samme niveau i 2015. Aarhus Byråd har besluttet at denne målsætning skulle nås i Aarhus allerede i 2013. Med afsæt i budgetvedtagelsen for 2011 har magistratsafdelingerne for Børn og Unge og for Sociale Forhold og Beskæftigelse i fællesskab udarbejdet en handlingsplan vedr. 95 pct. målsætningen. Det med henblik på at sikre, at flest mulige unge kommer videre i uddannelsessystemet. Det styrkede samarbejde med Børn og Unge bl.a. i form af handlingsplan for 95 pct. målsætningen har bidraget til at rette et ekstra fokus på de unge. Med handlingsplanen er der iværksat en ekstraordinær indsats, der består af et øget fokus på 95 pct. målsætningen hos alle medarbejdere i Aarhus Kommune, som til daglig arbejder med børn og unge. Supplerende til den række af konkrete initiativer der indgår i handlingsplanen fra 2011, er der - bl.a. som konsekvens af kontanthjælpsreformen igangsat nye indsatser, der f.eks. skal øge tilgangen til erhvervsuddannelserne og mindske frafaldet her. Opgørelsen herunder viser hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse i løbet af de kommende 25 år. Tallene opgøres årligt af Undervisningsministeriet som en del af den såkaldte profilmodel 1. 1 Profilmodellen er en årlig fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år. Antagelsen bag fremskrivningen er, at uddannelsessystemet og de unges uddannelsesadfærd i fremskrivningsperioden er som de år, hvor de unge går i ottende og niende klasse.

- 54-1.00 Sociale forhold og Beskæftigelse Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel unge i uddannelse -* 95 pct. - Anm.: * Tal for 2014 foreligger ikke endnu. Opgøres af Undervisningsministeriet i løbet af foråret. R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 Andel unge i uddannelse 86 pct. 89 pct. 91 pct. 92 pct. - Regnskabsresultatet for 2014 vedrører 2013-årgangen. Tal herfor er endnu ikke tilgængelige, idet Undervisningsministeriet først opgør tallene for denne årgang i løbet af foråret 2015. Derfor kan der ikke foretages en egentlig målopfølgning for 2014 i forbindelse med regnskabet. Som de seneste års regnskabstal viser (jf. tabel herover), har en stigende andel af kommunens unge ifølge profilmodellen en sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Selvom stadigt flere af kommunens unge påbegynder en ungdomsuddannelse (jf. nedenfor), så er det endnu ikke lykkes at nå målsætningen om, at 95 pct. også gennemfører en ungdomsuddannelse i henhold til profilmodellens opgørelse. Nøgletallene herunder viser dog en fortsat tendens til, at en stigende andel af de unge, der afslutter grundskolen, påbegynder en ungdomsuddannelse. Fra 2011 til 2013 steg andelen af unge, som 15 måneder efter afsluttet grundskole er i gang med en ungdomsuddannelse, fra 85 til 91 pct. Nøgletal: Da tallene fra den landsdækkende profilmodel blot er fremskrivninger, der beregnes som sandsynligheder, har forvaltningen også opsat nøgletal, som beror på de faktiske aktiviteter, de unge deltager i, i form af ungdomsuddannelser eller i uddannelsesforberedende aktiviteter. Det fremgår af tabellen herunder, at andelen der er i gang med en ungdomsuddannelse senest 15 måneder efter afsluttet grundskole for 2013-årgangen udgjorde 91 pct. Det er en markant stigning i forhold til de foregående år. Det fremgår også, at 99 pct. af 2013 afgangsårgangen er i gang med grundskole, ungdomsuddannelse eller forberedende eller udviklende aktivitet ved årets udgang. Det vil altså sige, at forvaltningen i alt overvejende grad har fat i de unge. 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Andel i gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet grundskole - 82 pct. 84 pct. 85 pct. 88 pct. 91 pct. Andel unge i gang med uddannelsesrettet aktivitet eller 10. klasse 94 pct. 95 pct. 97 pct. 97 pct. 98 pct. 99 pct. Der arbejdes således fortsat målrettet på at indfri ambitionen om, at endnu flere unge får en ungdomsuddannelse, og fremskrivningen i profilmodellen kan således fortsat nå at blive overgået af realiteterne, når der kan laves en endelig opgørelse af 2013-årgangens gennemførelsesprocent.

- 55-1.00 Sociale forhold og Beskæftigelse Mål 2.0: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Delmål 2.1: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal pr. december 2014 ligge bedre end gennemsnittet for 6-byerne Det er afgørende for de unges muligheder for fremover at forsørge sig selv via beskæftigelse, at flere kommer i gang med en uddannelse. Unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden en uddannelse. Alt for mange unge er i dag uden uddannelse eller job, og en stor del af denne gruppe hænger fast i kontanthjælpssystemet. Der skal derfor gøres en ekstra indsats for at få unge, der ikke har en uddannelse, til at tage en uddannelse, som kan give dem erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Med kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft i 2014 blev kontanthjælpen afskaffet for alle under 30 år uden uddannelse, og erstattet af uddannelseshjælp. Reformen har derudover skabt øget fokus på at unge uden uddannelse kommer i gang med og fastholdes i en uddannelse. Det er i den sammenhæng vigtigt, at der eksisterer et godt samarbejde mellem de forskellige forvaltninger. Beskæftigelsesforvaltningen har fokus på at fremme en mere tværgående og helhedsorienteret indsats, da målet om at flere unge skal i uddannelse, kræver et tæt samarbejde mellem Jobcentret/Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre dele af forvaltningen Det er også afgørende, at der er et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Her er der særligt fokus på at styrke samarbejdet omkring forebyggelse af frafald. Og at der sker en tæt opfølgning på de unge, der falder fra uddannelserne. Jobcenter Aarhus har også fokus på at styrke samarbejdet med virksomhederne. For nogle unge giver uddannelse nemlig først mening, når de unge har gjort sig nogle erfaringer pa arbejdsmarkedet, f.eks. via et praktikforløb på en virksomhed og derigennem se, hvad en uddannelse kan bruges til, jf. i øvrigt budgetmål 5.0 om tættere samarbejde med virksomhederne. Jobcentret har altså fokus på uddannelse til unge, der ikke har en uddannelse, evt. via et kort forløb på en virksomhed. Det centrale er, at uddannelse er omdrejningspunktet i indsatsen, herunder fastholdelse i uddannelsessystemet. Status og målopfyldelse: Opgørelsen af målsætningen skulle ske på baggrund af en måling på statens landsdækkende www.jobindsats.dk, der måler uddannelsesgraden. Dvs. hvor meget de unge dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har været i uddannelse efter opstart på ydelsen. På grund af tekniske vanskeligheder i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med at koble oplysninger om forudgående uddannelse med de enkelte personer i jobcentret, er opgørelsen i jobindsats.dk pr. 11. marts 2015 erstattet af en anden opgørelse, som ikke skelner mellem, om personerne i forvejen har en uddannelse. Der kan derfor ikke laves en endelig målopgørelse på det egentlige mål. Det er ikke en del af beskæftigelsesforvaltningens strategi, at bringe unge, som i forvejen har en uddannelse i yderligere uddannelse. Den nye opgørelse vurderes derfor ikke at være relevant. Da målsætningen også er gældende for 2015, vil beskæftigelsesforvaltningen søge at opstille alternative opgørelsesmetoder til at følge indsatsen på området. Eksempelvis kan antallet af ikke-forsikrede ledige unge uden uddannelse opgøres ved at opgøre antallet af uddannelseshjælpsmodtagere. I Aarhus udgjorde denne gruppe 3,5 pct. af befolkningen under 30 år i

- 56-1.00 Sociale forhold og Beskæftigelse 2014, mens den i 6-byerne i gennemsnit udgør 3,7 pct. Aarhus ligger altså i en sådan opgørelse bedre end gennemsnittet af 6-byerne. Tallene angivet i skemaet nedenfor er de samme som de oprindelige budgetmål. Andel uuddannede unge under 30 år i uddannelse: R2011 R2012 B2013 B2014 Andel unge i uddannelse 18,5 pct. 15,0 pct. 18,4 pct. 18,4 pct. Mål 3.0: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Delmål 3.1: Tilgangen af personer til førtidspension skal pr. december 2014 ligge bedre end gennemsnittet for 6-byerne målt som andelen af befolkningen mellem 16-66 år Status og målopfyldelse: Antallet af nytilkendelser af førtidspension i Aarhus Kommune de senere år har været faldende. Der er fortsat fokus på at nedbringe tilkendelsesniveauet yderligere. I 2013 trådte en reform af fleksjob og førtidspension i kraft. Som konsekvens heraf kan unge under 40 år som udgangspunkt ikke længere tilkendes førtidspension. Beskæftigelsesforvaltningen har derfor øget fokus på igangsætning af udviklingsforløb for de unge, herunder unge med fysiske og psykiske handicap, der via styrket samarbejde med virksomhederne - forsøges sluset ind på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. I det hele taget er der øget fokus på forebyggelse, så førtidspensionering undgås. Dette øgede fokus vil også få betydning for antallet af tilkendelser i de kommende år. Byrådet har tidligere bakket op om, at Beskæftigelsesforvaltningen via investeringsmodeller styrker indsatsen overfor forskellige målgrupper. Udviklingsforløb for unge psykiatriske patienter med henblik på forebyggelse af førtidspension er dermed en lokal forløber for ressourceforløbene i førtidspensionsreformen, målrettet personer med psykiske problemer. Aarhus Kommune vil sikre, at flere borgere med komplekse problemer ud over ledighed får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal ske gennem længerevarende ressourceforløb, hvor den enkeltes arbejdsevne udvikles over tid. Ressourceforløbene tilrettelægges ud fra den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse, og vil bestå af relevante tilbud fra såvel beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet, socialområdet samt sundhedsområdet. Essensen i ressourceforløbene er en systematisk tværgående indsats med én koordinerende sagsbehandler, som løbende sikrer koordinering og tilpasning af forløbet for den enkelte. Måltallet for B2014 var oprindeligt sat til det kendte tilkendelsesniveau for gennemsnittet af 6- byerne pr. december 2012. Det gav samlet set et oprindeligt måltal for Aarhus på 812 nytilkendelser i 2014. Det faktiske antal tilkendelser til førtidspension i Aarhus kom helt ned på 493 i 2014. Da de øvrige 6-byer dog også har haft markante fald i antallet af tilkendelser, er målet om at ligge lavere end gennemsnittet af 6-byerne dog ikke nået. Resultatet for 2014 viser dog, at tendensen med faldende tilgang til førtidspension siden 2010 også er fortsat i 2014.

- 57-1.00 Sociale forhold og Beskæftigelse Regnskab Budget* Afvigelse (R-B) Tilgang til førtidspension, andel af befolkningen i procent 0,20 0,14 0,06 Anm.: Budgettet var oprindeligt 0,37 procent, men er i denne opgørelse nedjusteret til 0,14, da det er det faktiske resultat for gennemsnittet af 6-byerne. R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 Tilgang til førtidspension som andel af befolkningen i procent 0,68 0,65 0,43 0,26 0,20 Tilgang af personer til førtidspension 1.548 1.456 910 559 493 Figuren nedenfor viser, at Aarhus har haft et fortsat fald i tilgangen til førtidspension de seneste måneder. Niveauet er dog fortsat højere end de øvrige 6-byerne målt som antal tilkendelser de seneste 12 måneder som andel af befolkningen. Det er 0,20 pct. i Aarhus mod 0,14 pct. samlet set for 6-byerne. Differencen mellem 0,20 pct. og 0,14 pct. svarer til en faktisk tilgang det seneste år, der er 148 tilkendelser højere end måltallet. Til sammenligning var differencen pr. januar 2014 på 216 tilkendelser. Der altså sket et fald i differencen mellem Aarhus og gennemsnittet af 6-byerne i løbet af 2014. Fortsætter denne udvikling, vil Aarhus derfor på sigt komme til at ligge på samme niveau eller under gennemsnittet for 6-byerne. Det skal også bemærkes, at der i en vis udstrækning er en omvendt sammenhæng mellem antallet af tilkendelser til førtidspension og antallet af personer på andre offentlige ydelser særligt de langvarige kontanthjælpsforløb. Blandt 6-byerne har Aarhus den laveste andel personer på kontanthjælp set i forhold til befolkningen 16-66 år, jf. tabellen herunder.

- 58-1.00 Sociale forhold og Beskæftigelse Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen 4. kvt 2014 Kontanthjælp Førtidspension I alt Hele landet 2,8 6,1 8,9 Esbjerg 3,0 7,5 10,5 København 4,5 3,2 7,7 Odense 3,9 7,1 11,0 Randers 3,1 7,4 10,5 Aalborg 2,7 5,2 7,9 Aarhus 2,2 6,5 8,7 Kilde: jobindsats.dk Bemærkninger til førtidspensionsområdet findes også i regnskabsbemærkningerne vedr. udviklingen i de forskellige forsørgelsesydelser. Mål 4.0: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Delmål 4.1: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal pr. december 2014 ligge bedre end gennemsnittet for de øvrige 6-byer målt som andel af befolkningen mellem 16-66 år I perioden fra 2008 til 2013 steg antallet af ledige, som har været arbejdsløse mindst 80 procent af tiden. I Aarhus Kommune fra 866 til 2.818. Fra 2013 til 2014 er der dog sket et fald til 2.599 personer. Det svarer til en langtidsledighed på 0,9 procent af befolkningen mellem 16 og 66 år, hvilket er relativt lavt. Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Langtidsledige, andel af befolkning ml. 16-66 år 0,9 1,1-0,2 Anm.: Budgettet var oprindeligt 1,5 procent, men er i denne opgørelse nedjusteret til 1,1, da det er det faktiske resultat for gennemsnittet af 6-byerne. Aarhus har et forholdsvist lavt antal langtidsledige, med 0,9 pct. af befolkningen i målgruppen. Gennemsnittet af 6-byerne har en aktuel langtidsledighed på 1,1 pct af befolkningen mellem 16 og 66 år. Budgetmålet om at ligge bedre end gennemsnittet af 6-byerne er dermed nået. Aarhus lavere andel svarer aktuelt til, at der er 396 færre langtidsledige i Aarhus, end hvis langtidsledigheden var som gennemsnittet i 6-byerne. 2010 2011 2012 2013 2014 Langtidsledige, andel af befolkning ml. 16-66 år 1,2 1,2 1,2 1,1 0,9 Antal langtidsledige 2.677 2.681 2.642 2.818 2.599

- 59-1.00 Sociale forhold og Beskæftigelse Det vurderes at være både ambitiøst og realistisk at stile efter fortsat at have en andel langtidsledige lavere end gennemsnittet af 6-byerne. Udviklingen i langtidsledigheden er ligeledes svær at forudsige, da den i høj grad afhænger af konjunkturerne. På trods af, at Aarhus har en forholdsvis lav andel langtidsledige, kræver området alligevel stor opmærksomhed de kommende år. Jobcentret har derfor fokus på, at gøre en ekstra aktiv indsats over for de ledige, der har svært ved at få eller genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. Jobcentret er opmærksom både på de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af Dagpengeperioden og på de ledige, som er i risiko for at få længerevarende ledighed. En tæt og løbende dialog med virksomhederne om jobmuligheder er en central del af indsatsen. p Mål 5.0: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Delmål 5.1: Andelen af praktik/løntilskud på private virksomheder skal være højere end gennemsnittet af 6-byerne Status og målopfyldelse: Jobcenter Aarhus har et tæt samarbejde med virksomhederne i forhold til rekruttering af medarbejdere. Ligeledes har Jobcentret samarbejde med virksomhederne for at svagere ledige opnår afklaring af arbejdsevner og relevant arbejdserfaring på virksomhederne. Aarhus har en relativ høj andel kontanthjælpsmodtagere, der er aktiveret på en virksomhed. Det er centralt, at jobcentret kender virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder bl.a. via en løbende dialog - så den aktive indsats for borgerne kan målrettes, herunder også uddannelsesindsatsen. Her har jobcentret fokus på, at levere en professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at jobcentrets henvendelser er koordinerede, at samarbejde er smidigt, og at virksomhederne får en god service. Jobcenter Aarhus vil via en styrket strategi for samarbejdet med private virksomheder øge kontakten yderligere. Der er bl.a. fokus på brancherettet samarbejde, eksempelvis inden for bygge og anlæg samt inden for servicebranchen. Vurderingen er, at der her er tale om områder, hvor der er størst mulighed og forventninger om jobåbninger. Derudover er der styrket fokus på, at såvel medarbejdere og ledere på alle niveauer indgår i relevante netværk med henblik på at opdyrke og vedligeholde samarbejdsrelationer i forhold til områdets virksomheder. I 2014 udgjorde de virksomhedsvendte aktiviteter i alt 19,5 pct. af tilbuddene til dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Andelen er dermed lidt over niveauet for gennemsnittet af 6-byerne. Budgetmålet om at anvende virksomhedsrettede aktiviteter i højere grad end gennemsnittet af 6-byerne er dermed nået. Regnskab Budget* Afvigelse (R-B) Andel virksomhedsvendte aktiviteter (praktik/løntilskud mv.) 19,5 18,4 1,1 Anm.: Budgettet var oprindeligt 17,7 procent, men er i denne opgørelse opjusteret til 18,4, da det er det faktiske resultat for gennemsnittet af 6-byerne.

- 60-1.00 Sociale forhold og Beskæftigelse 2010 2011 2012 2013 2014 Andel virksomhedsvendte aktiviteter (praktik/løntilskud) - 20,3 18,0 21,6 19,5 Faldet i andelen fra 2013 til 2014 dækker over, at der i er sat ca. det samme antal forløb i gang i 2014 som i 2013 men samtidig er antallet af personer i nytteindsats og i korterevarende vejledning og opkvalificering steget, så andelen falder. 3. Særlige indsatsområder 3.1 Hensigtserklæringer En aktiv beskæftigelsesindsats På beskæftigelsesområdet gennemføres i disse år en række reformer, blandt andet på førtidspensions- og kontanthjælpsområdet. Samtidig er nye reformtiltag på sygedagpengeområdet og dagpengeområdet kommet til i 2014 og 2015. Med afsæt heri og de nævnte mål og redskaber har forligsparterne ønsket, at kommunens beskæftigelsesmæssige indsats og organisering skal revurderes, så den står bedst muligt rustet til at implementere reformtiltagene. Sociale Forhold og Beskæftigelse blev anmodet om at tilrettelægge og gennemføre en proces, som tilsikrer dette. Beskæftigelsesforvaltningen har i efteråret 2014 gennemført en proces, hvor antallet af administrativt understøttende enheder blev reduceret fra fire til to stabsenheder. Med beskæftigelsesreformen vedtaget i december 2014 fik kommunen større frihedsgrader i tilrettelæggelsen af den aktive beskæftigelsesindsats. Denne mulighed vil blive brugt til at fusionere myndighedssamarbejdet i Jobcenteret med indsatserne i de nuværende arbejdsmarkedscentre. Det betyder, at Jobcentret og indsatsen fra de nuværende Arbejdsmarkedscentre samles i fælles resultatcentre med fælles effektmål på de enkelte faglige områder. Hermed skabes baggrund for øget sammenhængskraft, jobeffekt og effektivitet. Implementering af reformer I tilknytning til ovenstående blev forvaltningen bedt om at fremsende byrådsindstillinger vedrørende implementering af kontanthjælpsreformen og en indstilling om kommende reformer afledt af Koch udvalgets rapporter. Indstilling vedr. kontanthjælpsreformen blev vedtaget den 18. december 2013. Den beskæftigelsesreform, der er afledt af Koch-udvalgets første rapport og som primært vedrører dagpengemodtagere, blev først vedtaget af folketinget den 18. december 2014. Reformen træder gradvis i kraft hen over en længere periode i 2015 og 2016. Orienteringer og indstillinger til beskæftigelsesudvalg og byråd vil foregå løbende, når de relevante dele af reformen implementeres, så implementeringen foretages i dialog med byrådet. Særlig støtte til ledige I forbindelse med afkortningen af den toårige dagpengeperiode og vedtagelsen af kontanthjælpsreformen vil en række borgere ikke længere være berettiget til en indsats efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Med henblik på fortsat kontakt til arbejdsmarkedet har Beskæftigelsesforvaltningen etableret mulighed for at modtage målrettet rådgivning om jobsøgning og kontakt til virksomheder for de berørte personer. Socialøkonomisk Virksomhed På landsplan er der de senere år arbejdet med nye virksomhedsformer, herunder socialøkonomiske virksomheder. Byrådet har vedtaget en Strategi- og handlingsplan for fremme af socialøkonomiske iværksættere og virksomheder i Aarhus. Forligsparterne var enige om, at det i forlængelse af denne skulle udredes, om der vil være et potentiale for at lade kommunale serviceopgaver overgå til socialøkonomiske virksomheder. Sociale Forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling har i fællesskab udredt, potentialet for at lade kommunale serviceopgaver overgå til socialøkonomiske virksomheder. Byrådsindstilling herom forventes behandlet

- 61-1.00 Sociale forhold og Beskæftigelse den 18. marts 2015. Indstillingen lægger op til, at der skabes mere gennemsigtighed om mulighederne og at dialogen med kommunens leverandører om socialøkonomiske tiltag styrkes. 3.2. Øvrige særlige indsatsområder Investeringsmodeller Som følge af de seneste års krise er der mange unge, som ikke har kunnet få job, når de er blevet færdiguddannet. At få de unges kompetencer i spil på arbejdsmarkedet er derfor en af de vigtigste beskæftigelsesmæssige udfordringer. For at nedbringe ungdomsledigheden er der på den baggrund særlige opsøgende indsatser i samspil mellem kommunen, erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne for at styrke overgangen fra uddannelse til arbejde. Dette skal bl.a. bidrage til, at erhvervslivet fortsat kan rekruttere de medarbejdere, der er en forudsætning for virksomhedernes vækst og udvikling. Indsatsen skal gennem en proaktiv, udadgående indsats fra bl.a. Jobcentret og i samarbejde med virksomhederne finde relevante jobåbninger både i Aarhus og på tværs af kommunegrænser. Aarhus er begunstiget af en voksende veluddannet befolkning, idet mange unge flytter hertil for at tage deres uddannelse. Udfordringen for kommunen er at absorbere det stigende antal unge, der uddanner sig på én af byens uddannelsesinstitutioner. Der er med andre ord behov for, at der skabes flere arbejdspladser. Tilgangen til Jobcentret af ikke-forsikrede unge uddannelses- og jobparate er også stigende. I bestræbelserne på at sikre at flere unge hurtigere påbegynder og gennemfører en uddannelse, skal fokus på målgruppen derfor styrkes yderligere. De særligt målrettede initiativer på ungeområdet for 2014 og 2015 omhandler overordnet set indsatser overfor to målgrupper i form af investeringsmodeller: 1. Ledigheden blandt unge med uddannelse skal nedbringes 2. Uddannelsesparate unge skal hurtigere i uddannelse Indsatsen finansieres ved investeringsmodeller, hvor en øget beskæftigelse via øget opsøgende virksomhed og vejledning vil resultere i færre ledige og dermed en tilsvarende budgetreduktion på overførselsområdet. Ligeledes gælder for de uddannelsesparate unge, der kommer hurtigere i uddannelse. Der sker dermed en reduktion i udgifterne til kommunal forsørgelse. 1. Ledigheden blandt unge med uddannelse skal nedbringes I den nuværende konjunktursituation er der mange unge, som ikke får job, når de er færdiguddannede. Aarhus er den by i Danmark, hvor gennemsnitsalderen er lavest. Men Aarhus er også den af landets seks største byer, hvor flest unge kommer på a-dagpenge efter gennemført uddannelse. At få de unges kompetencer i spil på arbejdsmarkedet er derfor måske vores største fælles udfordring. For at forebygge, at ungdomsledigheden stiger yderligere, er der iværksat en særlig opsøgende indsats i samspil mellem kommunen, erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne for at styrke overgangen fra uddannelse til arbejde. Dette bidrager bl.a. til, at erhvervslivet fortsat kan rekruttere de medarbejdere, der er en forudsætning for virksomhedernes vækst og udvikling. Indsatsen fokuserer på - via en proaktiv, udadgående indsats fra bl.a. Jobcentret i samarbejde med virksomhederne - at finde relevante jobåbninger både i Aarhus og på tværs af kommunegrænsen. Investeringsmodellen for ledige akademiske dimittender har til formål at skabe beskæftigelse ved at oprette løntilskudsjob i private virksomheder. Modellens måltal var, at 100 fuldtidspersoner skulle være i privat løntilskud, virksomhedspraktik eller ordinær beskæftigelse i 2014. Resultatet i 2014 var på 148 fuldtidspersoner, der har været i aktivitet under modellen; fordelt på 55 i privat løntilskud, 18 i virksomhedspraktik og 76 i ordinær beskæftigelse.

- 62-1.00 Sociale forhold og Beskæftigelse 2. Uddannelsesparate unge skal hurtigere i uddannelse I Jobcenter Aarhus er hele indsatsen for unge under 30 år uden en uddannelse (samt Ungdommens Uddannelsesvejledning) samlet i én enhed: Job & Uddannelse. På grund af det stigende antal unge i byen, er der et meget stort pres på sagsbehandlingen i Job & Uddannelse. Derfor blev området opnormeret i 2014, så der er flere kræfter til at sikre en proaktiv og hurtig indsats med det sigte at få unge hurtigere ind i det ordinære uddannelsessystem end det ellers ville være muligt. Den styrkede indsats skal også ses i sammenhæng med den kontanthjælpsreform, der har øget kravene om en tættere opfølgning med henblik på at de unge hurtigere påbegynder en uddannelse. Jf. bemærkningerne vedr. opgørelsen af målet om at bringe flere uuddannede unge på offentlige ydelser i uddannelse, er der endnu ikke udviklet opgørelsesmetoder til at dokumentere udviklingen på målet.

- 63-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Beskæftigelsesforvaltningen 4. Supplerende nøgletal Ledigheden og beskæftigelsen Aarhus Kommune foretager normalt sammenligninger med 6-byerne og landet som helhed. Nedenstående tabel viser antal ledige i procent af arbejdsstyrken. De viste tal er opgjort pr. december. Tabellen viser, at ledigheden er faldet fra 2012 til 2014 i Aarhus. Aarhus har fortsat en af de laveste ledighedsprocent blandt 6-byer og landet under ét. Ledighedsprocent blandt 6-byer og landet under ét 2010M12 2011M12 2012M12 2013M12 2014M12 Aarhus 5 5,3 5,4 5,3 4,8 Esbjerg 5,4 5,4 5,7 5,2 4,3 Hele landet 6,1 5,9 6 5,4 4,8 Randers 6,7 6,0 6,1 5,7 5,1 Aalborg 6,5 6,4 6,1 6 6,3 København 7,6 7,4 7,5 7 6,2 Odense 7,5 8,1 7,8 7 6,4 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik, tabel AUP01. Statistikken omfatter arbejdsløshedsforsikrede dagpengemodtagere samt ledige, der modtager kontanthjælp Tallene nedenfor viser, at beskæftigelsen i perioden 2010-2014 er steget i Aarhus og de andre store byer i Landsdel Østjylland. I de øvrige kommuner har beskæftigelsen været faldende. Indeks over Antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere efter bopæl i landsdel Østjylland 2010 kv4 2011 kv4 2012 kv4 2013 kv4 2014 kv4 Silkeborg 100 101 101 100 101 Hedensted 100 99 99 98 98 Horsens 100 100 101 101 102 Norddjurs 100 98 98 96 96 Odder 100 98 97 96 96 Randers 100 99 100 99 99 Samsø 100 98 94 91 93 Skanderborg 100 100 100 98 99 Syddjurs 100 99 99 97 96 Aarhus 100 99 100 100 102 Silkeborg 100 101 101 100 101 Kilde: Jobindsats, Ledigheds- og jobindikatorer.

- 64-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Til trods for, at Aarhus Kommune har en relativ lav ledighed set i forhold til de øvrige 6 byer og en gunstig beskæftigelsesudvikling i forhold til landsdelen, vil Aarhus Kommune blive markant underkompenseret på det såkaldte beskæftigelsestilskud 1 i 2014 (opgøres først endeligt medio 2015). Baggrunden for underkompensationen er, at Aarhus Kommunes ledighedsudvikling siden 2010 har udviklet sig ugunstigt sammenholdt med landsdelens ledighed. Kommunens resultat på beskæftigelsestilskuddet er også fremadrettet afhængigt af hvordan den absolutte ledighed udvikler sig set i forhold til 2010 i relation med landdelen. Indeks over ledighedsudviklingen i landsdelen 2010 2011 2012 2013 2014 Favrskov 100 90 92 81 64 Hedensted 100 78 75 66 56 Horsens 100 87 84 72 62 Odder 100 93 91 74 57 Randers 100 91 91 76 68 Samsø 100 94 88 83 75 Silkeborg 100 98 97 80 65 Skanderborg 100 91 92 77 67 Aarhus 100 103 111 100 90 Norddjurs 100 92 98 80 66 Syddjurs 100 93 93 76 64 Kilde: Jobindsats, Statistikken omfatter fuldtidspersoner a-dagpenge modtagere 1 Beskæftigelsestilskuddet kompenserer kommunerne under et for ændringer i udgifter til forsikrede ledige (a-dagpenge og løntilskud).

- 65-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Udviklingen i forsørgelsesydelserne Antal fuldtidspersoner 2010-2014 2010 2011 2012 2013 2014 Kontanthjælp, Uddannelseshjælp, forrevalidering Erhvervs- og uddannelsesrevalidering Kontanthjælp, Integrationslov Ressourceforløbsydelse Ressourceforløbsydelse, Jobafklaring Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Sygedagpenge A-dagpenge, UDY, AMY I alt Indeks i alt Overførsler 6.854 7.010 7.298 8.079 8.425 955 963 895 850 816 65 77 107 154 237 - - - 20 109 - - - - 83 1.039 1.246 1.322 1.292 1.187 3.735 3.792 3.723 3.752 3.905 15.011 15.530 15.793 15.565 15.087 5.049 4.646 4.438 4.146 3.979 6.885 7.115 7.621 7.413 6.824 39.593 40.379 41.197 41.271 40.652 100,0 102,0 104,1 104,2 102,7 Noter: Jf. Jobindsats.dk. pr. 17. februar 2014. Historiske tal justeret ift. tidligere bemærkninger. Antal fuldtidspersoner svarer til antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse i det valgte tidsrum. Befolkning 18-65 år Indeks Befolkning 18-65 år 209.525 212.240 214.741 217.969 221.226 100,0 101,3 102,5 104,0 105,6 Note: Befolkning opgjort i årets 2. Kvartal. Danmarks Statistik FOLK1

- 66-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse I takt med øget befolkning i Aarhus stiger antallet af personer på offentlig forsørgelse også. Imidlertid er stigningen i antallet af personer på offentlig forsørgelse kun ca. halv så stor som udviklingen i befolkningen. Udviklingen er især vendt i de seneste par år. Det samlede antal helårspersoner på kommunale overførsler er faldet en smule fra 2013 til 2014. Der er mindre forskydninger mellem de enkelte ydelser. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget i forhold til 2013. Samlet er der i 2013 8.425 fuldtidsmodtagere af kontanthjælp. Stigningen skyldes hovedsageligt førtidspensions- og fleksjobreformen, hvor antallet af førtidspensionerede er faldet markant. En del kontanthjælpsmodtagere er på vej på den nye ressourceforløbsydelse. Antallet af personer med på revalideringsydelse eller løntilskud i forbindelse med revalidering er faldet en smule. Men niveauet er generelt meget stabilt. Det skal understreges, at det også er muligt at modtage revalidering med forsørgelsesgrundlag kontanthjælp. Som følge af det stigende antal flygtninge stiger antallet af personer på kontanthjælp under integrationsloven markant i øjeblikket. I december 2014 var ca. 300 personer i forsørgelse hvor gennemsnittet for hele 2014 var på 237. Antallet af personer på ressourceforløbsydelse er steget markant i 2014. Sygedagpengereformen har betydet at der ved udgangen af 2014 var over 300 personer på ressourceforløb under jobafklaring (helårsniveau 83). Antallet af personer på ledighedsydelse er faldet de senere år. Det skyldes blandt andet den særlige investeringsmodel på området, hvilket også forklarer den lille stigning på fleksjobområdet. Antallet af førtidspensionstilkendelser var i 2014 på 493. Det lave niveau fra 2013 (559) fortsætter således og er markant under 2012-niveauet på 910 og 2011 niveauet på 1.446. Baggrunden er lovgivning om ressourceforløb (førtidspensions- og fleksjobreformen) som har til formål at udvikle især unges arbejdsmarkedspotentialer i stedet for førtidspensionering. Trods stigende befolkning i Aarhus er antallet af førtidspensionister i Aarhus faldende. Det skal bemærkes, at ikke alle førtidspensionister er traditionelt passivt forsørgede. Eksempelvis var der i december 2014 568 førtidspensionister i et skånejob. Men også en række dagforanstaltninger for fysisk og psykisk handicappede har førtidspensionister som målgruppe. På sygedagpenge området kan der konstateres et fald fra 2013 til 2014. Faldet skyldes blandt andet sygedagpengereformen hvor der allerede efter 5 måneders sygdom vurderes om der er

- 67-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse grundlag for forlængelse af sygedagpengene. Er der ikke grundlag er der indført ny ydelse ressourceforløbsydelse under jobafklaring som alternativ. Antallet af forsikrede ledige er faldet fra 2013 til 2014. Faldet er en konsekvens af stigende beskæftigelse og reduceret dagpengeperiode. Antal helårspersoner med kommunal medfinansiering i regnskabsåret 2014 Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Kontanthjælp, Uddannelseshjælp og forrevalidering 8.425 7.808 617 Erhvervs- og uddannelsesrevalidering 816 906-90 Kontanthjælp, Integrationsperiode 237 129 108 Ressourceforløb 192 250-58 Ledighedsydelse 1.187 1.156 31 Fleksjob 3.905 4.450-545 Førtidspension 15.087 15.551-464 Sygedagpenge 3.979 4.414-435 A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse 6.824 7.100-276 Noter: Tabellen angiver 2014 regnskab og budget for de kommunale ydelser incl. sygedagpengesager før 5. uge og A- dagpenge før 5. uge. Budgettallene afviger i visse tilfælde fra budgetbemærkningerne 2014. Da disse ikke er opdateret i forbindelse med budgetvedtagelsen. Øvrige aktiv ydelser Beskæftigelsesforvaltningen har en række foranstaltninger, der vedrører ungeindsatsen. Antal helårspersoner 2010-2014 Tekst 2010 2011 2012 2013 2014 Ekstraordinære lære- og praktikpladser (ungeindsatsen) 70 78 55 54 79 Skoleydelse på produktionsskoler 480 437 437 419 382 EGU -elever (ungeindsatsen) 125 127 124 108 106 Servicejob (forsikrede) 51 43 31 19 STU - elever 104 105 127 147 175 Der blev i forbindelse med Job og vækstpakken i 2010 og 2011 igangsat en intensiveret indsats vedrørende ekstraordinære lære og praktikpladser og produktionsskoler, således at dette område var udbygget midlertidigt og fra 2012 er på normalniveauet. Der opleves stigende antal elever på STU.

- 68-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Antal helårspersoner i regnskabsåret 2014 Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Ekstraordinære lære- og praktikpladser (ungeindsatsen) 79 45 34 Skoleydelse på Produktionsskoler 382 458-76 EGU -elever (ungeindsatsen) 106 125-19 Servicejob (forsikrede) 12 25-13 STU-elever 175 108 67 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget I forhold til det oprindelige budget er der en mindreudgift på -89,2 mio. kr. Mindreudgifterne skyldes hovedsageligt (-117 mio. kr.) faldende udgifter til forsørgelse i forhold til budgetteret. Omvendt er der i forhold til oprindeligt budget merudgifter til indsatsdelen på sektor 141, herunder særligt som følge af investeringer i forbedret indsats i forbindelse med blandt andet kontanthjælpsreform, investeringsmodeller mv. Til orientering udgør faldet i forsørgelsesudgifter fra regnskab 2013 til 2014 i alt 238 mio. kr. (Se også afsnit 4 omkring mængder.) Altovervejende er mindreudgifterne opfanget i tillægsbevillingen i efteråret 2014. Der er tillægsbevilget -93,9 mio. kr. Der er således en afvigelse på 4,7 mio. kr. svarende til 0,09% af det samlede nettobudget. Resumé af regnskab 2014 Sektor 140 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 6.524.473 6.610.362-85.888 19.666-105.554-1,6% Indtægter -146.888-49.878-97.010-30.650-66.360 82,4% Refusion -1.515.251-1.608.983 93.733-82.940 176.672-10,4% Nettoudgifter i alt 4.862.335 4.951.501-89.166-93.924 4.758 0,1% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 141, indsats konto 3 og 6 471.349 412.883 58.466 43.891 14.575 3,2% * Sektor 143, indsats konto 5. 189.088 210.394-21.306-6.736-14.570-7,2% * Sektor 145 25.059 34.223-9.164-6.021-3.143-11,1% Ikke-decentraliseret område: * Ikke-styrbare udgifter 4.176.840 4.294.001-117.162-125.057 7.896 0,2% Nettoudgifter i alt 4.862.335 4.951.501-89.166-93.924 4.758 0,1%

- 69-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2014 Personaleforbrug i regnskab 2013 Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)- (2) (4)=(4A)+(4B) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 1.417,1 1.406,7 10,4 0,7 5.2 Drift og personale Regnskabet udviser et samlet nettoforbrug på knap 4,9 mia. kr. I forhold til det oprindelige budget er der en mindreudgift på -89,2 mio. kr. Der er tillægsbevilget -93,9 mio. kr. Der er således en afvigelse på 4,7 mio. kr. svarende til 0,09% af det samlede nettobudget. Der er budgetteret med 1.610 fuldtidsstillinger, og der har været et forbrug på 1.417,1 stillinger. I forhold til sidste år er personaleforbruget steget med 10,4 fuldtidsstillinger. Udviklingen i fuldtidsstillinger kan henføres til et fald i ledige med løntilskud i kommunen på ca. 70 personer, som modsvares af en stigning i de fælleskommunale puljefleksjob og ekstraordinære lære- og praktikpladser på ca. 30 fuldtidsstillinger. Endeligt er der en stigning i ordinært stillingsforbrug grundet ekstra virksomhedskonsulenter m.v. som følge af investeringsmodellerne. 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt givet tillægsbevillinger på netto -93,9 mio. kr. til budget 2014. Det decentraliserede område De væsentligste tillægsbevillinger på de decentraliserede områder: På sektor 1.41 Decentraliserede serviceudgifter, der omfatter Beskæftigelsesforvaltningens serviceudgifter, er der samlet tillægsbevilliget 43,0 mio. hvoraf 39,9 mio. kr. er med rammekorrektion. Af væsentligste tillægsbevillinger kan nævnes: 5,4 mio. kr. vedrørende Kontanthjælpsreformen. 16,4 mio. kr. vedrørende investeringsmodellen om ledighedsydelse og fleksjob. 11,8 mio. kr. vedrørende lov- og cirkulære programmet. 5,8 mio. kr. vedrørende budgetmodel på integrationsområdet mv. 3,0 mio. kr. uden rammekorrektion vedrørende tilpasning af budget til forventet forbrug. Sektor 1.43 Decentraliserede overførselsudgifter omfatter følgeudgifter til aktivering med videre. Det være sig driftsudgifterne til kommunens arbejdsmarkedscentre samt udgifter i forbindelse med Jobcentrenes køb af uddannelse og kurser hos eksterne leverandører. Herudover omfatter sektoren udgifter til befordring, hjælpemidler, mentor, partnerskabsaftaler m.v. bevilget efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere lønudgifter til ekstraordinære læreog praktikpladser samt skoleydelse, vejledning og uddannelsesudgifter til erhvervsgrunduddannelsen EGU. Fra 2013 omfatter sektoren også aktiveringsudgifter til integrationslovspersoner samt udgifter til personlige tillæg. På denne sektor er i alt tillægsbevilget -6,7 mio. kr. Heraf 8,5 mio. kr. med rammevirkning 8,6 mio. kr. med rammevirkning i forbindelse med indstilling om kontanthjælpsreformen.

- 70-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse -4,3 mio. kr. med rammevirkning som følge af regulering af budgetmodeller på aktiveringsområdet med videre. 4,1 mio. kr. med rammevirkning som følge af lov og cirkulæreændringer. Endelig er der uden rammekorrektion tillægsbevilget -15,2 mio. kr. i forbindelse med tillægsbevillingsansøgning for 2013 (tilpasning til forventet forbrug). Sektor 1.45 Danskundervisning omfatter danskundervisning af personer omfattet af integrationsloven, Aktivloven samt selvforsørgende i øvrigt, som er berettiget til danskundervisning jf. danskundervisningsloven. Området er omfattet af decentralisering, men byrådet har vedtaget, at der er efterregulering af rammen til faktiske udgifter og indtægter. Der er tillægsbevilget -6,0 mio. kr. i forbindelse med tillægsbevillingsansøgning for 2014 (tilpasning af budget til forventet forbrug.) Ikke decentraliserede område Sektor 1.44 Ikke-styrbare udgifter. Det ikke-styrbare område omfatter overførselsudgifter i form af A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse, kontanthjælp, revalidering, løntilskud, førtidspension, ressourceforløbsydelse, sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse, og jobtræningsudgifter til forsikrede ledige og bidrag til produktionsskoler, På det ikke-styrbare, ikke-decentraliserede område, sektor 1.44, er der i alt tillægsbevilget - 125,1 mio. kr. Beløbet vedrører tillægsbevillingsindstilling for 2014 (tilpasning af budgetterne til forventede udgifter.) 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Beskæftigelsesforvaltningens regnskab indeholder samlet set en afvigelse på 4,8 mio. kr. set i forhold til det ajourførte budget på 4,9 mia. kr. Der er samlet set ingen afvigelse i forhold til det ajourførte budget på det decentraliserede område. På sektor 1.41 Beskæftigelsesforvaltningens decentraliserede serviceudgifter er der et samlet forbrug på 471,3 mio. kr. og et ajourført budget på 456,8 mio. kr. Der er således en afvigelse på 14,6 mio. kr. Afvigelsen skyldes delvist interne omprioriteringer, blandt andet som følge af den virksomhedsrettede indsats, der giver merudgifter til bl.a. virksomhedskonsulenter. Merudgiften dækkes her af mindreudgifter på sektor 1.43. Hertil er der merudgifter som følge af tidsforskydninger af projekter samt på IT og endelig merudgifter på det lægefagligeområde i forhold til indsatsen på rehabiliteringsteam. På sektor 1.43 decentraliserede overførselsudgifter er der en samlet nettoudgift på 189,1 mio. kr. og et ajourført budget på 203,6 mio. kr. Der er således en mindreudgift på 14,6 mio. kr. set i forhold til det ajourførte budget. Afvigelsen skyldes delvist omprioriteringer til sektor 141 grundet den virksomhedsrettede indsats. Herudover er der færre udgifter end forventet til især A-dagpengemodtagere. Endelig er der lidt flere refusionsindtægter i forbindelse med loftberegningen end forventet i tillægsbevillingsansøgningen. Vedr. sektor 145, Danskundervisning: Danskundervisningen er via udbud udlagt til ekstern leverandør. Alle personer i danskuddannelseslovens målgruppe er berettiget til undervisning. Hovedparten af målgruppen består af arbejdskraftindvandrere og studerende på udvekslingsophold, og i mindre grad af flygtninge og familiesammenførte. På området er der en samlet nettoudgift på 25,1 mio. kr. og et ajourført budget på 28,2 mio. kr. Der er således en mindreudgift på 3,1 mio. kr. set i forhold til det ajourførte budget.

- 71-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse En meget stor del af udgifterne udløses i forbindelse med studieopstart i september, hvorfor der altid vil være usikkerhed omkring skønnet for 4. Kvartal. Herudover blev der i 2014 indført ny lovgivning omkring arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, hvilket også har gjort de løbende vurderinger af udgiftsniveauet usikkert. På det ikke-styrbare område sektor 1.44 er der en samlet merudgift på 7,9 mio. kr. Den samlede afvigelse på det ikke-styrbare område er således på 0,2 %. Den samlede merudgift består af forskellige mindre afvigelser i forhold til det forventede i tillægsbevillingsansøgningen. Blandt andet på kontanthjælpsområdet og området for forsikrede ledige. 5.3 Anlæg Beskæftigelsesforvaltningens anlæg fremgår af sektor 1.05. 5.4 Status på områder med decentraliseringsordning A: Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 1.41 408.373 40.861 449.234 471.349-22.115 - Sektor 1.43 210.300 8.470 218.770 189.088 29.682 - Sektor 1.45 14.415 0 14.415 25.059-10.644 Samlet ramme i alt 633.088 49.331 682.418 685.496-3.077 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 1.41 7.238-22.115-1.794-16.671 - Sektor 1.43-11.607 29.682-1.072 17.003 - Sektor 1.45 0-10.644 10.644 0 I alt -4.369-3.077 7.778 332 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Sektor 1.41 Beskæftigelsesforvaltningens decentraliserede serviceudgifter viser en merudgift på 22,1 mio. kr. i forhold til rammen i 2014. Der foreslås saldokorrektioner på 0,794 mio. kr. for barselsordningen, -2,662 mio. kr. som følge af model på integrationsområdet, -0,323 mio. kr. som følge af efterregulering af løn, 0,012 som følge af AKUT-jobpræmie og endelig 0,062 mio. kr. i restafregning for omkostninger

- 72-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse vedrørende regres. Endelig saldokorrigeres der i alt 0,370 mio. kr. fra Socialforvaltningen i forbindelse med overtagelse af Hotspot Erhverv. Merudgifterne i forhold til rammen skyldes flere forhold. Dels er der som følge af den virksomhedsrettede indsats omflyttet ressourcer mellem 141 og 143, dels er der en række tidsforskydninger af eksternt finansierede projekter og endelig har der været merudgifter på STU ordningen og IT. Der er en primosaldo i 2014 på 7,2 mio. kr. og en ultimo saldo på -16,7 mio. kr. Sektor 1.43 Beskæftigelsesforvaltningens decentraliserede overførselsudgifter viser en mindreudgift i forhold til rammen på 29,7 mio. kr. Der foreslås saldokorrektioner på -1,050 mio. kr. for barselsordningen, 0,167 mio. kr. som følge af model for aktivering på integrationslovsområdet, -0,027 mio. kr. som følge af model for grundtilskud på integationslovsområdet, -0,162 mio. kr. som følge af lønregulering. Tages der højde for saldokorrektioner på i alt -1,1 mio. kr. er mindreudgift på 28,6 mio. kr. Mindreudgiften kan primært henføres til en omprioritering af indsatsen fra sektor 143 til sektor 141 i forbindelse med den virksomhedsrettede indsats, samt til mindreudgifter som følge af tidsforskydninger i forbindelse med ressourceforløb og jobafklaringsforløb og forsikrede ledige. Der er en primo saldo i 2014 på -11,6 mio kr. og en ultimo saldo på 17 mio. kr. Sektor 1.45 danskundervisning viser en merudgift i forhold til rammen på 10,6 mio. kr. Afvigelsen kan henføres til at rammen ikke oprindeligt er tilpasset budgetlægningen. Der foreslås jf. byrådsbeslutning saldokorrektion på 10,6 mio. kr. 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Den samlede opsparing på Beskæftigelsesforvaltningens decentraliserede område er ultimo 2014 på 0,3 mio. kr. Fremadrettet forventes udfordringer på STU området og stigende udgifter til den intensive indsats på ressourceforløb. Budgetterne er dog løftet på disse områder i 2015 og frem. STU området arbejdes der hårdt på at få håndteret inden for egen ramme. Der forventes på kort sigt en lille stigning i opsparingen som følge af tidsforskydninger på eksternt finansierede projekter samt i forbindelse med tidsforskydninger i opstart på de seneste investeringsmodeller. 6. Øvrige forhold Der henvises til særskilt afrapportering på investeringsmodellerne. I forbindelse med budget 2013 og 2014 besluttede byrådet at igangsætte en række investeringsmodeller på arbejdsmarkedsområdet. De positive resultater af disse er for nogle modellers vedkommende beskrevet under måldelen i afsnit 3. Rent økonomisk giver modellerne under de beskrevne forudsætninger økonomiske gevinster for kommunen samlet.

Sektor 1.70 Administration

- 74-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Servicecentre og fællesfunktioner 5. Ressourcer Sektor 1.70 omfatter tværgående servicecentre og tværgående fællesfunktioner i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Budgettet på sektor 1.70 indeholder således såvel servicecentrenes egne budgetter samt puljer, der er fælles for hele magistratsafdelingen, bl.a. fælles IT-udgifter og udgifter til betjentfunktion på social- og beskæftigelsescentre. 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2014 Sektor Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 95.920 101.462-5.542 4.214-9.756-9,23 Indtægter -100-100 -4.279 4.179-97,66 Refusion Nettoudgifter i alt 95.820 101.462-5.642-65 -5.576-5,50 Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * 170 95.820 101.462-5.642-65 -5.576-5,50 Nettoudgifter i alt 95.820 101.462-5.642-65 -5.576-5,50 Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personale- Personaleforbrug i forbrug i regnskab regnskab 2014 2013 (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4 B) Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 110,1 113,5-3,4-3,0 5.2 Drift og personale Der er nettoudgifter for 95,8 mio. kr. på sektoren. Det svarer til et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. eller godt 5 %. Personaleforbruget er faldet med 3 stillinger i forhold til regnskab 2013. Enkelte opsagte stillinger er ikke genbesat for at imødekomme kommende års ventede effektiviseringer på sektoren.

- 75-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Mindreforbruget på 5,6 mio. kr. skyldes dels tidsforskydninger og dels tilbageholdenhed for at imødekomme kommende års ventede effektiviseringer. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Der søges med regnskabet om forbrug af 7,8 mio. kr. af de opsparede midler i 2015. Der er primært tale om tidsforskydninger på centrale puljer. Blandt andet kan nævnes Sociale Forhold og Beskæftigelses lokale innovationspulje for 2014, hvor nogle udgifter forventes at falde i 2015. 5.2.4 Diverse statusredegørelser Der forventes korrektion af status som følge af merudgifter til barselsudligning på 0,2 mio. kr. A: Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - 170 101.462-4.449 97.012 95.820 1.192 Samlet ramme i alt 101.462-4.449 97.012 95.820 1.192 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: - 170 14.854 1.192 215 16.261 I alt 14.854 1.192 215 16.261 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Der et samlet overskud i forhold til rammen på 1,2 mio. kr. Efter saldokorrektioner på 0,2 mio. kr. er sektorens opsparing på 16,3 mio. kr. 7,8 mio. kr. af opsparingen forventes forbrugt i 2015.

Sektor 2.00 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø

- 77-2.00 Teknik og Miljø Teknik og Miljø 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Teknik og Miljøs vision er at skabe rammevilkår i verdensklasse og realisere Aarhus markante vækstpotentiale. Det sker gennem kompetente og løsningsorienterede samarbejder, internt og med virksomheder, videninstitutioner, netværk og enkeltpersoner. Teknik og Miljø skal sikre rammerne for, at Aarhus udvikles som Vestdanmarks hovedby. Det omfatter bl.a., at der skal sikres plads til 75.000 ekstra indbyggere inden 2030. Samtidig skal Aarhus være en miljømæssig bæredygtig kommune, der er CO 2 -neutral i 2030 Teknik og Miljøs indsats er reguleret af en lang række sektorlove vedrørende de enkelte områder. Blandt de vigtigste byrådsbeslutninger kan nævnes: Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013 Beslutning om CO 2 -neutralitet i 2030 (2009) Samspil 2025 Vision for en sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland (2013) Kollektiv Trafikplan (2010) Handlingsplaner for trafiksikkerhed og trafikmiljø, tilgængelighed, skoleveje samt Cykelhandlingsplanen Midtby Trafikplanen Parkeringspolitik Handlingsplan for De Bynære Havnearealer (2001) Risikobaseret dimensionering af beredskabet (2008) Vandkvalitetsplan (2005) Vandforsyningsplan og spildevandsplan (2005 og 2011) Delplan for Varmeplan Aarhus (1980) Klimavarmeplan (2011) Aarhus Kommunes Affaldsplan 2009-2012 (2010) Investeringsplaner for Varme og Affald (2013 og 2009) Energirenovering af Aarhus Kommunes bygninger (2013) Teknik og Miljø er ansvarlig for en bred vifte af opgaver, herunder: Kommuneplan, byplanlægning og lokalplaner Jordkøb og byggemodninger Byggesager og ejendomsbeskatning Udvikling af byrummet Tilsynet med almene boligorganisationer, støttet nybyggeri og byfornyelse Trafikal infrastruktur Trafiksikkerhed, trafikmiljø og parkering Drift af vejanlæg Bestilling af kollektiv trafik Naturplanlægning og -beskyttelse Skove, parker og legepladser Vand- og spildevandsplanlægning og myndighedsopgaver på området Virksomhedstilsyn, miljøtilsyn og miljøvagt samt forurenede grunde Vandløbstilsyn og badevandskontrol Kirkegårde Kolonihaver

- 78-2.00 Teknik og Miljø Skadedyrsbekæmpelse Kommunale administrationsbygninger Udleje af kommunale lejemål, landbrugsjord m.v. Anvisning af boliger til børnefamilier i akut bolignød, ved genhusninger o.l. Brand- og redningsberedskab Fjernvarmeforsyning Renovation, genbrugsstationer og diverse genanvendelsesordninger Drift af affaldsforbrændingsanlæg og andre bortskaffelsesanlæg Teknik og Miljø har pr. 1. juni 2014 foretaget en organisationsændring, men regnskabet for 2014 aflægges i henhold til den oprindelige organisation, som var organiseret i seks forvaltninger og tre stabsfunktioner: Planlægning og Byggeri (*) Trafik og Veje Natur og Miljø (*, t) Aarhus Brandvæsen Natur og Vej Service (0) AffaldVarme Aarhus (t) Ledelsessekretariatet Arealudvikling Aarhus Administration og Ejendomme (*, i) Hver forvaltning og stabsfunktion er decentraliseret. Flere forvaltninger har herudover ikke-decentraliserede driftsområder (*). Enkelte forvaltninger er takstfinansierede, helt eller delvist (t), 0-budgetterede, helt eller delvist (0) eller indtægtsbudgetterede (i). Der er etableret en intern bestiller-udfører model mellem Natur og Vej Service på den ene side og Trafik og Veje og Natur og Miljø (samt en række andre kommunale forvaltninger) på den anden. Størsteparten af Natur og Vej Services opgaver konkurrenceudsættes dermed via udbud. Den hidtidige Ejendomsforvaltning er nedlagt i 2013, og opgaverne herfra er samlet med bygningsopgaver fra andre magistratsafdelinger. Opgaverne er nu organiseret sammen med Teknik og Miljøs administration, idet sektoropdelingen dog er bibeholdt. Borger- og brugerinddragelse er relevant i forbindelse med mange af Teknik og Miljøs opgaver. Det sker via mere traditionelle tiltag (høringer, borgermøder, inddragelse af fællesråd), men også via alternative former for borgerinddragelse samt løbende undersøgelser af borgernes og brugernes tilfredshed med de leverede ydelser. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Aarhus som Vestdanmarks hovedby En ren, sikker og smuk kommune En miljømæssig bæredygtig og CO2-neutral kommune Effektiv drift og serviceminded drift

- 79-2.00 Teknik og Miljø 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Overordnet mål: Aarhus som Vestdanmarks hovedby (effektmål) I 2030 rummer Aarhus 75.000 ekstra indbyggere i forhold til 2008, jf. Planstrategi 2008. Denne udvikling sikres bl.a. gennem bæredygtig byudvikling og en effektiv myndighedsbehandling, gennem vedligeholdelse og udbygning af infrastrukturen og gennem udbygningen af et effektivt og attraktivt kollektivt trafiktilbud. Status og målopfyldelse: Opkøb og salg af arealer Delmål 1: [AUA] De seneste fire års gennemsnitlige arealopkøb skal være i samme størrelsesorden som den gennemsnitlige, årlige, solgte arealmængde i den seneste 10-års periode. Opkøbsomfanget søges varieret modsat konjunkturudviklingen. Der skal altid være parcelhusgrunde, storparceller og erhvervsarealer til salg samt erhvervsarealer forberedt på byggemodning og salg. Der skal derfor i årets løb byggemodnes lige så meget, som der sælges (ydelsesmål) Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Jordkøb (fire års gennemsnit), (ha) 20 50-30 Jordsalg (ti års gennemsnit), (ha) 52 50 2 Beholdning, parcelhusgrunde (stk.) 150 100 50 Beholdning, storparceller (stk.) 351 300 51 Beholdning, erhvervsarealer til salg (ha) 111,7 50 61,7 Opkøb og salg af arealer 2010 2011 2012 2013 2014 Jordkøb (fire års gennemsnit), (ha) 88,2 82,4 68,0 32 20 Jordsalg (ti års gennemsnit), (ha) 67,0 62,5 57,0 53 52 Beholdning, parcelhusgrunde (stk.) 199,0 181,0 184,0 164 150 Beholdning, storparceller (stk.) 878,0 827,0 792,0 692 351 Beholdning, erhvervsarealer til salg (ha) 94,4 103,0 115,8 111,7 111,7 Anm: Antal solgte parcelhusgrunde, storparceller og erhvervsarealer fremgår af afsnit 4, Supplerende nøgletal. Delmålet for opkøb er ikke opfyldt, idet gennemsnittet af de seneste fire års opkøb er 32 ha mindre end gennemsnittet af de seneste 10 års salg. Årsagerne hertil er især, at udpegning af arealer med dårligt beskyttet grundvand (NFI områder) i en række af kommuneplanens perspektivarealer endnu ikke er afsluttet, at der i kommuneplanens rammebelagte områder er relativt få arealer med opkøbsmuligheder, og at ejerne ofte har urealistiske prisforventninger. Salget af parcelhusgrunde er steget med 50% i forhold til 2013. Salget ligger lidt over det gennemsnitlige salg på 112 grunde for den forudgående 25-års periode. Salget af storparceller er markant forøget i forhold til 2013 og ligger over niveauet for de foregående tre år samt på niveau med årene 2003-2008. Der er ikke solgt erhvervsparceller i 2014. Det gennemsnitlige salg for den forudgående 25-års periode er på 18,5 ha. Med henblik på at sikre jord til fremtidige parcelhuse, storparceller og erhvervsområder skal et tværgående projekt i Teknik og Miljø søge at afklare, dels hvilke arealer Aarhus Kommune allerede ejer, dels hvilke kommunen kan/skal opkøbe. I forlængelse af arbejdet skal det søges afklaret, om dele af jordbesiddelserne kan/skal omfattes af ny planlægning for at give mulighed for udvikling og salg.

- 80-2.00 Teknik og Miljø I forlængelse af dette projekt og i sammenhæng med den kommende planstrategi kan det blive relevant at revurdere strategien og målene for arealopkøb. Delmål 2: [POB] Behandlingen af lokalplan- og byggesager skal være effektiv og med fokus på korte sagsbehandlingstider. Der skal løbende indarbejdes digitale løsninger til sagshåndtering og til kommunikation med bygherrer og borgere. Sagsbehandlingstiden for byggesager skal ligge under landsgennemsnittet (ydelses- og effektmål). Status og målopfyldelse: Sagsbehandlingstider og klager Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Gns. tid, projektorienterede lokalplaner, uger 34 <40-6 Gns. tid, kommunale byudviklingsplaner, uger 48 <48 0 Gns. tid, byggesager (intern tid), dage 35 <15 20 Gns. tid for byggesager ift. landsgennemsnit 134% <100% 34% Klager over retslige spørgsmål i byggesager, hvor Teknik og Miljø underkendes 9% <20% 0 Sagsbehandlingstider og klager 2010 2011 2012 2013 2014 Gns. tid, projektorienterede lokalplaner, uger 39 37 40 34 34 Gns. tid, kommunale byudviklingsplaner, uger 42 48 45 39 48 Gns. tid, byggesager (intern tid), dage 13 17-20 35 Gns. tid for byggesager ift. landsgennemsnit 62% 122% 133% 113% 134% Klager over retslige spørgsmål i byggesager, hvor Teknik og Miljø underkendes 9% 5% 5% 5% 9% Tidsforbruget (måltallet) er baseret på, at der i gennemsnit produceres op til 50 lokalplaner om året og ca. 4.400 byggesager årligt. Der vil altid være stor variation i kompleksiteten fra sag til sag. Lokalplaner: I 2014 er 22 lokalplaner endelig vedtaget. Heraf kan de 10 betegnes som projektorienterede. Det gennemsnitlige nettotidsforbrug for disse er beregnet til 34,4 uger. 12 lokalplaner kan betegnes som byudviklingsplaner. Det gennemsnitlige nettotidsforbrug er beregnet til 48 uger. Målet om en sagsbehandlingstid på henholdsvis maks. 40 og 48 uger er i gennemsnit opfyldt. 13 lokalplaner (59%) havde en sagsbehandlingstid på under 42 uger, fem lokalplaner (23%) havde en sagsbehandlingstid på mellem 42 og 52 uger, mens de resterende fire lokalplaner (18%) havde en sagsbehandlingstid på mere end 52 uger. De fire lokalplaner med et nettotidsforbrug på mere end 52 uger er: Lokalplan 904 Boligbebyggelse øst for Sabrovej i Sabro I forbindelse med den offentlige høring blev vejforløbet ændret, så det krævede en ny indstilling og en ny offentlig høring.

- 81-2.00 Teknik og Miljø Lokalplan 928 Blandet område med boliger, erhverv og butikker ved Vejlby Ringvej og Bryggervej, Aarhus Nord Lokalplanen er en stor kompliceret byggeretsgivende plan uden projekt. Lokalplanen har været brugt som pilotprojekt for bæredygtighed og kriminalpræventive tiltag. Lokalplan 936 Boligområde ved Lille Elstedvej i Lystrup Der har været en længere proces om afklaring af, hvordan fællesarealer og sti gennem området kunne sikres, så offentligheden kan have adgang. Lokalplan 938 Boligområde ved Onsholtgårdsvej i Viby Ved byrådsbehandling af lokalplanforslaget besluttede byrådet, at der skulle laves en separat høring med alternative vejføringer, før lokalplanen kom i offentlig høring. Byggesager: Målet er en gennemsnitlig nettosagsbehandlingstid på maksimalt 15 dage, samt at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for byggesager i Aarhus Kommune ikke må overstige landsgennemsnittet. For 2014 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 35 dage, og den overstiger dermed den gennemsnitlige landsdækkende sagsbehandlingstid med 34%. I det efterfølgende redegøres for disse tal. Byggesagsbehandlingstiden: Byggesagsbehandlingen har i løbet af 2014 gennemgået en omfattende omstrukturering. Opgaven er blevet skilt ud fra det gamle Planlægning og Byggeri og er nu placeret i Center for Miljø og Energi sammen med store dele af det øvrige myndighedsområde. Opgaven er nu samlet i én afdeling, Byggeri, sammen med BBR og ejendomsskatteopgaven. Der har således i 2014 været et meget stort fokus på byggesagsbehandlingen og BBR-registret i Aarhus Kommune. Der er i Byggeri blevet gennemført en styrkelse af ledelseskraften, indført kvalitetsledelsessystemer, og arbejdsgange og snitflader er blevet genvurderet og justeret. I den forbindelse har det samtidig vist sig, at det byggesagssystem, der blev indført i 2012, ikke i tilstrækkelig grad har været implementeret i driften. En betydelig del af indsatsen i 2014 har derfor været rettet imod skabelse og understøttelse af systematiske beskrevne sagsgange i byggesagsforløbet. Det betyder samtidig, at statistikgrundlaget for afrapportering på sagsbehandlingstider fortsat er præget af en vis usikkerhed. I løbet af 2014 er der påbegyndt indførelsen af kvalitetsledelsessystemer, der for sidste halvår 2014 også vurderes at slå igennem i indrapportering og datavaliditet for sagsbehandlingstiderne. Byggeri må derfor desværre gentage sidste års forbehold vedr. sagsbehandlingstider både for de lokale opgørelser og de landsdækkende tal (som jo baserer sig på lokalt genererede data). Men eftersom tal og opgørelser for sidste halvår 2014 er kvalitetsmæssigt tilfredsstillende, forventes denne problemstilling ikke at opstå fremover. Måltallet om en maksimal nettosagsbehandlingstid på 15 dage er baseret på et gennemsnitligt sagsantal på ca. 4.400 sager om året. I 2014 er der oprettet 4.589 sager. Det opgivne tal på 35 dages sagsbehandlingstid er gennemsnitligt er nedadgående hen over 2. halvår 2014 og kan forventes at falde yderligere i 2015 og fremefter. Der er meget stor variation i kompleksiteten fra sag til sag, men tendensen med længere sagsbehandlingstid er dels et udtryk for en generel stor kompleksitet i byggesagerne og dels udtryk for en tendens til, at flere og flere sager sendes i høring. Der er i perioden fra 2009 til 2013 sket en stigning i antallet af naboinddragelser fra 521 til 747 høringer pr. år, hvilket er en stigning på 43 % med deraf følgende stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

- 82-2.00 Teknik og Miljø Landsgennemsnittet: Fra budget 2012 er det vedtaget, at der fremover også bruges Energistyrelsens opgørelse af mål. Oversigten over sagsbehandlingstider kan ses på Energistyrelsens hjemmeside: http://www.ens.dk/dadk/byggeri/byggesagsbehandling/tider/sider/forside.aspx I henhold til oversigten er: Landsgennemsnittet for byggesagsbehandling 66 dage Aarhus Kommune har en byggesagsbehandlingstid på 89 dage. Sagsbehandlingstiden i oversigten er bruttosagsbehandlingstiden. Bruttosagsbehandlingstiden er målt, fra anmodningen om byggetilladelse er modtaget, og til byggetilladelsen er givet. Bruttosagsbehandlingstiden er inklusive den tid, der går hos ansøger, med involvering af andre myndigheder og i forbindelse med høringer. Det vurderes, at sammensætningen af typer af byggesager er anderledes i Aarhus Kommune end for gennemsnittet af landets 98 kommuner, med væsentlig større og mere komplekse byggeprojekter. Her skal nævnes midtbysager, infill -projekter (udfyldningsprojekter), projekter på De Bynære Havnearealer, DNU og projekter på Ceres-grunden m.v. Siden 2009 har byggesager været opdelt i fem kategorier defineret i Byggeloven: Kategori 1, Simple konstruktioner (carporte), Kategori 2, Enfamiliehuse, Kategori 3, Industri og lagerbebyggelse samt jordbrugets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet, Kategori 4, Andre faste konstruktioner m.v. (mobilmaster) og Kategori 5, Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri. Mens sagsfordelingen for Aarhus i kategori 2, 3 og 4 i perioden fra 2009-2014 har ligget nogenlunde konstant, er der i samme periode sket en forskydning i antallet af sager fra kategori 1 sager til kategori 5 sager. I 2009 var 34 % af de kategoriserede sager kategori 1 sager og 20 % kategori 5 sager. I 2014 er det forholdet 22 % kategori 1 sager og 37 % kategori 5 sager. Kategori 5 sager er væsentlig større og mere komplekse sager med en væsentlig længere sagsbehandlingstid, hvilket har betydning for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Delmål 3: [POB] Antallet af relevante bomuligheder for studerende skal øges i takt med antallet af studerende (ydelses- og effektmål) Status og målopfyldelse: Bomuligheder Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Studerende 52.360 51.000 1.360 Bomuligheder i støttede ungdomsboliger 11.358 12.200-842 Ungdomsboliger/kollegier 788 788 Dækningsgrad, støttede ungdomsboliger 22% 24% -1% Dækningsgrad i alt 23% 25% Bomuligheder 2010 2011 2012 2013 2014 Studerende 47.800 48.191 49.850 50.194 52.360 Bomuligheder i støttede ungdomsboliger 10.150 10.200 10.930 11.358 11.358 Ungdomsboliger/kollegier 788 788 788 788 788 Dækningsgrad, støttede ungdomsboliger 21% 21% 22% 23% 22% Dækningsgrad i alt 23% 23% 24% 24% 23% Bomulighederne omfatter også almene familieboliger, der er ommærket til ungdomsboliger, og udlejningsaftaler med fortrinsret for unge til almene familieboliger.

- 83-2.00 Teknik og Miljø I de seneste 3-4 år er antallet af studerende i Aarhus vokset mere end uddannelsesinstitutionerne forventede i ungdomsboliganalysen fra 2010. Dette har medført, at delmålet ikke er opfyldt. Byrådet har i budgetforliget i 2013 opprioriteret nybyggeriet af ungdomsboliger i perioden 2014-2016, hvilket forventes at sikre en bedre målopfyldelse i de kommende år. Delmål 4: [TOV] Vejanlægsinvesteringerne skal bevares (effektmål) Efter visuel besigtigelse af vejene tildeles der skadespoint for hver vej, ud fra oplysninger om krakeleringer, revner, afskalninger m.v. Status og målopfyldelse: Skadespoint Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Klasse I, gennemsnit 1,5 <1,3 0,2 Klasse II, gennemsnit 1,5 <2,5-1,0 Klasse III, gennemsnit 2,6 <2,5 0,1 Skadespoint 2010 2011 2012 2013 2014 Klasse I, gennemsnit 1,4 1,5 2,1 2,0 1,5 Klasse II, gennemsnit 1,8 2,0 3,1 3,5 1,5 Klasse III, gennemsnit 2,8 2,5 2,5 2,9 2,6 Trafik og Veje indgik i 2013 en funktionskontrakt på vedligeholdelse af godt 500 km veje i landområder, der overvejende er klasse II og III veje. I udbudsgrundlaget indgår en forbedring af vejenes tilstand og dermed en nedsættelse af skadespoint. Kontrakten har en løbetid på 15 år. Kombineret med lave asfaltpriser og dermed mange nye asfaltbelægninger på det øvrige vejnet er der sket et væsentligt fald i skadespointet. Forvaltningen har til og med 2014 ekstra midler til slidlag. Ved budgetforhandlingerne for 2015-18 fik området tildelt 30 mio. kr. årligt til vejvedligeholdelse, hvilket vil bidrage til at konsolidere en god tilstand på vejene. Vejklasse I har en årsdøgnstrafik på mere end ca. 10.000 køretøjer (indfaldsvejene, ringvejene, Lystupvej o.l.). Vejklasse II har en årsdøgnstrafik mellem 2.000 og 10.000 køretøjer (Rosenvangs Allé, Jernaldervej o.l.). Vejklasse III er villaveje, mindre veje på landet o.l. Til illustration af skadespoint er herunder vist eksempler på veje med tilhørende skadespoint.

- 84-2.00 Teknik og Miljø C.F. Møllers Allé (universitetsparken), skadespoint 1,37 Fynsgade (midtby), skadespoint 3,6 (har fået nyt slidlag i 2013).

- 85-2.00 Teknik og Miljø Ellemarksvej (Marseliskvarteret), skadespoint 6,99 (har fået nyt slidlag i 2013). Delmål 5: [TOV/CBM] Antallet af offentligt tilgængelige p-pladser inden for Ringgaden skal opretholdes (effektmål) Status og målopfyldelse: P-pladser Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Offentlige tilgængelige p-pladser i alt 19.121 18.912 209 P-pladser 2010 2011 2012 2013 2014 Offentlige tilgængelige p-pladser i alt 18.625 18.600 18.900 18.921 19.121 Der ses en mindre stigning i antallet i forhold til 2013, hvilket skyldes åbning af Navitas, der dog delvist modsvares af en nedlæggelse af pladser på Skolebakken/Pier 1. Overordnet mål: En ren, sikker og smuk kommune Aarhus skal være kendetegnet ved en høj standard for renholdelse af byens parker og veje. Aarhus skal også være kendetegnet ved stadig byfornyelse og udvikling af de rekreative muligheder. Aarhus arbejder for større trafiksikkerhed og en tilstrækkelig og miljømæssig bæredygtig vejbelysning. Samtidig skal der sikres et effektivt brand- og redningsberedskab i hele kommunen. Akutte boligsøgende skal kunne genhuses. Der skal sikres en stabil og miljømæssig bæredygtig affaldsbortskaffelse og varmeforsyning.

- 86-2.00 Teknik og Miljø Delmål 6: [TOV] Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Aarhus Kommune skal reduceres (effektmål) Status og målopfyldelse: Dræbte og tilskadekomne Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Dræbte og tilskadekomne, antal * 142 * Dræbte og tilskadekomne 2010 2011 2012 2013 2014 Dræbte og tilskadekomne, antal 161 178 170 170 * *) Foreligger medio 2015 Tendensen har samlet set indtil 2009-2010 været faldende. I årene frem til 2013 har tendensen været, at antallet af dræbte og tilskadekomne har været stagnerende. Antallet af biler i kommunen er dog i perioden fra 2010 til 2014 steget fra omkring 95.000 biler til 105.000 biler. Dette kan måske forklare den stagnerende tendens i antal tilskadekomne på trods af trafiksikkerhedsarbejdet. Delmål 7: [NOM] Renholdelsen af byens parker og veje skal ligge på et højt, fagligt niveau (effektmål). Delmålet sikres bl.a. gennem Ren By-indsatsen, som måles gennem Yardstickmetoden. Yardstick er en anerkendt international benchmarkingsmodel, der bl.a. anvendes til undersøgelse af brugertilfredshed. Status og målopfyldelse: Renholdelse af parker og veje Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Brugermåling; skala 1-5; 3,90 >3,5 0 1 er ringe, 5 er meget godt Renholdelse af parker og veje 2010 2011 2012 2013 2014 Brugermåling; skala 1-5; 4,07 3,81 3,90 1 er ringe, 5 er meget godt Renhold af byens parker og de grønne arealer langs vejene sker som en basisydelse i driftskontrakterne og er beskrevet i den samlede kvalitetsbeskrivelse for de grønne områder. I forhold til 2013 er der en svag stigning i tilfredsheden fra 3,81 i 2013 til 3,90 i 2014. Der er ikke ændret på renholdelsesniveauet, så stigningen kan skyldes almindelig usikkerhed forbundet med undersøgelsen, men også at der har været et skarpere fokus på kontrollen i 2014. I tillæg til tilfredshedsundersøgelsen undersøges også for, hvor vigtigt et parameter renhold er. På en skala fra 1 til 5 viser undersøgelsen, at respondenterne mener, det er nogenlunde vigtigt til meget vigtigt. Delmål 8: [NOM] 90% af alle borgere skal have højst 500 meter til en park, et rekreativt område eller grønne ruter. De rekreative færdselsmuligheder i det åbne land skal forbedres. Træer, der fældes i Midtbyen, skal erstattes af nye træer, og det samlede antal skal øges (effektmål). Frem til udgangen af 2015 skal der nyplantes eller genplantes 400-500 træer i det offentlige byrum.

- 87-2.00 Teknik og Miljø I forbindelse med budget 2013-16 har forligspartierne vedtaget en kommunal servicejustering. På denne baggrund er det nødvendigt at nedjustere fra 250 træer pr. år til 50 i 2014 og 2015. Status og målopfyldelse: Afstand til park, etablering af rekreative stier, nyplantning/genplantning af træer i Midtbyen Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel boligområder med afstand under 500 m 84% 83% 1 Etablering af rekreative stier, km 9 1 8 Nyplantning/genplantning, stk. 63 50 13 Afstand til park, etablering af rekreative 2010 2011 2012 2013 2014 stier, nyplantning/genplantning af træer i Midtbyen Andel boligområder med afstand under 500 m 81% 81% 81% 81% 84% Etablering af rekreative stier, km 2,2 2,0 2,6 5,6 9,0 Nyplantning/genplantning, stk. 81 41(0) 63 Delmålet er opfyldt mht. afstand til park, rekreativt område mv. Afrapporteringen omfatter kun afstand til offentlige områder. Hvis private grønne fællesarealer også inddrages i rapporteringen, vil måltallet være på 95%. Nye og omlagte stier i åbent land: Der er etableret nye stier på i alt 2,2 km i følgende områder: 0,65 km ved Harlevholm, 0,4 km ved Beder-Malling, 0,65 km ved Moesgård og 0,5 km ved Mariendal. Herudover er der nye/omlagte stier på 4,3 km i følgende områder: 2,75 km i Geding-Kasted mose, 1,5 km ved Moesgård og 0,05 km ved Studstrup. Endelig er der etableret 2,5 km stier i forbindelse med etableringen af Åbo Skov, hvilket alt i alt giver 9 km. Nyplantning/genplantning, stk.: Der er ikke lavet egentlige nyplantninger, men der har været efter-/genplantninger af i alt 63 træer i 2014. Delmål 9: [ABR] Udrykningstiden ved akutte hændelser omfattet af beredskabslovgivningen (brand, redning og miljø) må maksimalt være 10 minutter til tæt bebygget område og 15 minutter til spredt bebyggelse (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Overskridelse af tidsfrister Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Tidsfrist overskredet (antal) 6 0 6 Overskridelse af tidsfrister 2010 2011 2012 2013 2014 Tidsfrist overskredet (antal) 1 6 4 7 6 I 2014 har der været 1.694 udrykninger, hvoraf de 6 overskred ovenstående målsætning. Overskridelserne har varieret fra 16 til 251 sekunder. Overskridelserne skyldes primært tæt trafik og dårlige vejforhold med is og sne. I et enkelt tilfælde havde branden fatale konsekvenser for en beboer. Forsinkelsen var i dette tilfælde på 86 sekunder grundet sneglatte veje. Det er Brandvæsenets vurdering - ud fra det samlede skadesbillede på hændelsen - at forsinkelsen ikke har haft betydning for konsekvenserne af branden. I øvrige tilfælde har konsekvenserne været ubetydelige, da der i disse tilfælde har været tale om ild i skraldespand, blinde alarmer mv.

- 88-2.00 Teknik og Miljø Der har endvidere været en hændelse, hvor Brandvæsenet ikke har overholdt udrykningstiden grundet ventetid som følge af opmarch i forbindelse med uroligheder i et område. Overskridelsen har i dette tilfælde var på 214 sekunder. Denne overskridelse har heller ikke haft nævneværdige konsekvenser, da der var tale om ild i en container. Delmål 10: [ABR] Mindst 65 % af tidsforbruget til brandsyn skal anvendes ude i de synspligtige virksomheder. Det administrative arbejde i forbindelse med gennemførelsen af brandsyn må højst udgøre 1,0 time i gennemsnit pr. syn (ydelsesmål). Status og målopfyldelse: Brandsyn, tidsforbrug og -fordeling Budget Afvigelse (R-B) Timer pr. syn hjemme 1,04 1,0 0,04 Andel syn ude 55% 65% -10% Brandsyn, tidsforbrug og -fordeling 2010 2011 2012 2013 2014 Timer pr. syn hjemme 1,7 1,8 1,1 1,2 1,04 Andel syn ude 47 % 43% 58% 53% 55% En stadig stigende anvendelse af IT i forbindelse med administration af brandsynene har de senere år medført en markant reduktion i hjemmetiden. Denne udvikling forventes at fortsætte i de kommende år. Herved forventes der også fremover at blive frigjort mere tid til anvendelse ude i de synspligtige virksomheder. Delmål 11: [NOM] Det rene drikkevand skal sikres. Det sker bl.a. gennem fordobling af kommunens naturareal, skovrejsning, ekstensivering af landbrugsdrift på sårbare arealer samt gennem indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandet. Kommunen skal senest ved udgangen af 2017 udarbejde og vedtage i alt 17 indsatsplaner dækkende områderne med særlige drikkevandsinteresser i kommunen. Med indsatsplanerne er der mulighed for at beskytte grundvandet mod pesticider og nitrat. Erfaringerne fra den første plan Indsatsplan Beder er, at de mange forskelligartede hensyn og interesser medfører, at processen med planerne tager længere tid end oprindelig forudsat. Status og målopfyldelse: Indsatsplaner Regnskab Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal 5* 8-2 Indsatsplaner 2010 2011 2012 2013 2014 Antal 0 0 1 1 5* Der er indstillet forslag til fem planer til politisk behandling i 2014. Der forventes yderligere udarbejdet forslag til otte planer i 2015. I 2014 blev der udarbejdet udkast til indsatsplaner for fem indsatsområder, der er sammenfattet under StautrupÅbo. Udkastet til indsatsplaner er politisk vedtaget i februar 2015 og forventes efter offentlig høring - endelig vedtaget senere i 2015. Det blev i 2014 besluttet at starte arbejdet med nye planer for 10 indsatsområder og dermed at holde den samlede tidsplan. Planerne for de 10 indsatsområder forventes at blive sendt ud i udkast samt offentlig høring af forslag i løbet af 2015 og forventes fremsendt til endelig politisk behandling i 2015/2016.

- 89-2.00 Teknik og Miljø Der udarbejdes planer for de sidste indsatsområder i 2016-2017. Målet om udarbejdelse af indsatsplaner for i alt 17 indsatsområder forventes således at blive nået inden udgangen af 2017. Overordnet mål: En miljømæssig bæredygtig og CO2-neutral kommune Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. Skovarealet skal forøges, og vandløb, søer og Aarhusbugten skal opfylde kvalitetsmålsætningerne. Delmål 12: [TOV/CBM] Andelen af cykelture skal forøges (effektmål) Status og målopfyldelse: Fra 2011 har delmålet bygget på kommunens cykeltrafikindeks dvs. på de tællestationer, hvor der årligt tælles eller indsamles data fra. Aarhus Kommune har fulgt omfanget af og udviklingen i cykeltrafikken gennem flere år. Grundlaget herfor er løbende blevet forbedret, og især efter 2003 er omfanget af systematiske tællinger øget. Cykeltrafikken i Aarhus er samlet set steget med 23 % i perioden siden 2000 en del mere end på landsplan. I perioden fra 2000 til 2008 er cykeltrafikken i Aarhus steget med 11 %, hvorefter der skete en stagnation og et mindre fald. I de seneste tre år er cykeltrafikken steget i Aarhus - fra 2012 til 2013 med ca. 3 %. Vejrliget har stor indflydelse på cykeltrafikken. Et eksempel på dette var den usædvanlige kolde vinter i 2010 - med fem hårde vintermåneder og en meget regnfuld september som satte et tydeligt præg på cykeltrafikken i 2010. På landsplan viser Vejdirektoratets tal en meget lille stigning (ca. 0,5 %) fra 2012 til 2013. Indekset for 2014 forventes at foreligge i april 2015.

- 90-2.00 Teknik og Miljø Delmål 13: [TOV] Kundernes tilfredshedsgrad med det kollektive trafiksystem skal afspejles af en høj anvendelsesgrad (effektmål) Status og målopfyldelse: Kunder i den kollektive bustrafik Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Mio. passagerer 36,4 39,9-3,5 Kunder i den kollektive bustrafik 2010 2011 2012 2013 2014 Mio. passagerer - - - 36,1 36,4 Med henblik på at give et trafiktilbud, der kunne tiltrække flere passagerer og samtidig kunne effektivisere kørslen med et reduceret kørselsomfang, blev et helt nyt busnet sat i drift i august 2011. Indfasningen af det nye busnet i 2011 påvirkede i første omgang benyttelsen af busserne negativt, men passagertallet er i dag på mindst samme niveau som tidligere. Der er siden omlægningen af busnettet etableret et databus-system i et antal bybusser, som løbende automatisk registrerer bl.a. passagertal i bybusserne. I 2013 viste tal fra databussystemet et årligt passagertal i 2013 på 36,1 mio. passagerer i bybusserne. I 2014 er der, dels på grund af fejl i tælleudstyr på en række busser og dels pga. indsættelse af nye større busser med en forsinket etablering af tælleudstyr, indsamlet langt færre data end i 2013, herunder færre brugbare data. Samlet set kan de indsamlede data i 2014 derfor desværre ikke direkte opregnes til et sandsynligt årsniveau for 2014, der samtidig er sammenligneligt med tallet for 2013. Et udtræk fra databussystemet, hvor der justeres for åbenlyse mangler og fejl i data viser et passagertal for 2014 på samme niveau som 2013, nemlig cirka 36,4 mio. passagerer i 2014 mod 36,1 mio. i 2013. Samtidig har Midttrafik dog registreret et øget billetsalg i 2014, hvorfor passagertallet sandsynligvis har været højere. Midttrafik har arbejdet på at rette den nævnte fejl på tælleudstyret, hvorfor det forventes, at udstyret fra 2015 og frem vil kunne levere de nødvendige data i den ønskede kvalitet. Delmål 14: [NOM] Skovarealet skal øges (effektmål) Status og målopfyldelse: Kommunalt skovareal Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Tilvækst, ha 0 40-40 Kommunalt skovareal 2010 2011 2012 2013 2014 Tilvækst, ha 0 18,5 44 16 0 Den seneste skovhandlingsplan udløb i 2012. Der er derfor ikke afsat midler til konkrete skovrejsninger. Det var planlagt, at der i 2014 skulle rejses 16 ha kommunal skov ved Byagervej i Beder. Anlægsbevilling blev godkendt i Byrådet i efteråret. Af vejrmæssige årsager er plantningen udskudt til foråret 2015. Målet vil blive revideret.

- 91-2.00 Teknik og Miljø Delmål 15: [NOM] Kvalitetsmål på myndighedsområdet skal opfyldes, og den udledte forurening skal falde frem til 2015, jf. målene i Miljøhandlingsplanen (effektmål) Status og målopfyldelse: Kvalitetsmål og udledninger Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Kvælstofudledning, vandmiljø 523 <456 67 Fosforudledning, vandmiljø 22 <20 2 Kvalitetsmål og udledninger 2010 2011 2012 2013 2014 Andel afgørelser omgjort/hjemvist (af påklagede afgørelser) 0% 17% 10% - - Kvælstofudledning, vandmiljø 536 440 461 487 523 Fosforudledning, vandmiljø 19 19 17 21 22 Andel afgørelser omgjort/hjemvist i forhold til påklagede afgørelser er ophørt fra 2013. Opgørelsen blev vurderet at være uden mening/misvisende, da der generelt er meget få sager, der påklages, og afgørelser fra Klagenævn generelt kommer op til flere år efter, at klagen er indgivet. Der vil således kunne optræde meget store variationer i andel hjemviste, uden at det reelt er udtryk for variationer eller tendenser i kvaliteten af sagsbehandlingen. Afrapporteringen af dette punkt udgår fremover. Opgørelsen af udledningen af kvælstof og fosfor består af udledningen fra renseanlæg, separate regnudløb, overløbsbygværker, spredt bebyggelse i det åbne land samt udvaskning fra landbrugsarealer. Opgørelsen er behæftet med meget stor usikkerhed, idet nogle af tallene er baseret foreløbige opgørelser og skøn, typisk tidligere års opgørelser. Det er ikke muligt at lave den endelige opgørelse for overløbsbygværker før i marts/april, og tallene for udvaskning fra landbrugsarealer kan kun opgøres med 2-3 års forsinkelse, da den afventer landmændenes indberetning i diverse registre, fx husdyrregistret. Baseret på opgørelsen for renseanlæg, skyldes stigningen i udledningen af kvælstof og fosfor primært, at der i 2014 er behandlet væsentlig større vandmængder på renseanlæggene i Aarhus Kommune end sidste år. Samlet på Aarhus Vands renseanlæg blev der i 2014 behandlet ca. 33,3 mio. m 3 mod ca. 28,8 mio. m 3 i 2013, altså en stigning på ca. 4,5 mio. m 3, eller ca. 15 %. Delmål 16: [EJD] De kommunale bygninger skal energieffektiviseres (effektmål) Status og målopfyldelse: Elforbrug og CO 2-udledning, kommunale bygninger Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Indeks for elforbrug, 2008=100 71 80-9 Indeks for CO 2-udl. pr. ansat, 2008=100 82 88-6 Elforbrug og CO 2-udledning, kommunale bygninger 2010 2011 2012 2013 2014 Indeks for elforbrug, 2008=100 94 80 80 75 71 Indeks for CO 2-udl. pr. ansat, 2008=100 98 95 91 89 82 CO 2 -udledningen er beregnet ud fra el- og fjernvarmeforbruget i administrationsbygninger. Nedgangen i CO 2 -udledning i 2014 skyldes overvejende mindre fjernvarmeforbrug.

- 92-2.00 Teknik og Miljø Opgørelsen omfatter administrationsbygninger, der administreres af Ejendomme. Administrationsbygninger, som står tomme i længere tid i løbet af året, tages ikke med i opgørelsen for det pågældende år. 2014-tallet for CO 2 -udledning er en foreløbig prognose, da emissionsfaktorer for 2014 ikke er frigivet endnu. Faldet i elforbruget fortsætter i 2014. Nedgangen skyldes overvejende de generelle tiltag til nedbringelse af energiforbruget i kommunale bygninger, blandt andet indsatsen i forbindelse med certificeringer på miljø- og energiområdet i Teknik og Miljø, samt nye energieffektive tilbygninger og moderniseringer, blandt andet Grøndalsvej 1. Mht. CO 2 -udledningen pr. ansat er der en vis usikkerhed med opgørelsen af antal medarbejdere i de forskellige bygninger på grund af en del flytninger i årets løb. Delmål 17: [AVA] AffaldVarme Aarhus arbejder for et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af drivhusgasser samt gennem bæredygtig produktion og effektiv drift. Status og målopfyldelse: Energibesparelser, varmeproduktion, tab i ledningsnet Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Realiserede energibesparelser, varme, MWh 78.803 76.000 2.803 Grøn varmeproduktion ift. 2008 42 % 38 % 4 % CO 2-emission ift. leveret varmemængde, t/gwh 118 130-12 Varmetab i Varmes ledningsnet 19 % 20 % -1 Vandtab i Varmes ledningsnet, m3 pr. km ledning pr. år 44 <50-6 Energibesparelser, varmeproduktion, 2010 2011 2012 2013 2014 tab i ledningsnet Realiserede energibesparelser, varme, MWh 45.869 59.840 45.283 39.159 78.803 Akk. besparelsesoverskud ultimo, MWh 108.000 71.000 74.000 Grøn varmeproduktion ift. 2008 27 % 32 % 32 % 35 % 42 % CO 2-emission ift. leveret varmemængde, t/gwh 135 131 130 121 118 Varmetab i Varmes ledningsnet 21 % 21 % 20 % 20 % 19 % Vandtab i Varmes ledningsnet, m3 pr. km ledning pr. år 47 51 44 44 44 Med baggrund i det seneste energiforlig blev energibesparelsesforpligtigelse yderligere skærpet, så AffaldVarme Aarhus mål i 2014 er hævet til MWh 76.000 MWh. Strategien har hele tiden været at realisere så mange energibesparelser som muligt, da det i forhold til Energistyrelsen er muligt at overføre realiserede energibesparelser fra det ene år til det andet. I 2014 er der realiseret energibesparelser på 78.803 MWh. AffaldVarme Aarhus har i de foregående år realiseret så mange energibesparelser, så der primo 2014 var ca. 71.000 MWh i overskud. AffaldVarme Aarhus har tidligere planlagt at nedskrive den opsparede mængde med 26.000 MWh årligt. Dette har dog ikke været tilfældet i 2014, hvor der er realiseret mere end budgetkravet. Forpligtelsen stiger til 89.000 MWh i 2015. Den grønne varmeproduktion har nået målet på 38 % i 2014. I Varmeproduktionen for 2014 indgår der nu også en andel af træpiller på Studstrupværket. Dermed fortrænges kul i varme-

- 93-2.00 Teknik og Miljø produktionen. Studstrupværket er i gang med at blive omlagt til at kunne fyre 100 % med træpiller, så produktionen herfra kan blive 100 % grøn. CO 2 -emissionen pr. leveret varmeenhed når budgetmålet og er lidt lavere end sidste års resultat på grund af den lidt højere andel af grøn varmeproduktion. Varmetabet (forskellen mellem købt og solgt varmemængde i distributionsnettet) må ikke overstige 20 %. Det beregnes som et gennemsnit for fem år. Set over den fem-årige periode fra 2010-2014 er det gennemsnitlige tab 19,0 %. Målet om vandtab er opfyldt, idet tabet er noget lavere end de maksimale på 50 m 3 /km ledning/år. Udover utætheder i systemet indeholder det registrerede vandtab også vandforbrug i forbindelse med vandpåfyldning af nye byggemodningsområder samt ved renovering af ledningsnettet. Der er i 2012 igangsat en udskiftning af alle fjernvarmemålere over en 5-årig periode. Hovedformålet er at etablere fjernaflæsning af målerne, og der etableres også lækageovervågning på kundens varmeinstallation. Overordnet mål: Effektiv og serviceminded drift Teknik og Miljø skal sikre en effektiv drift, med fokus på god service overfor borgere og erhvervsliv. Delmål 18: [Alle] Der gennemføres løbende undersøgelser af borgernes og kundernes tilfredshed med ydelserne. Mindst 85 % af adspurgte borgere og kunder skal være tilfredse eller meget tilfredse med ydelserne (effektmål) Status og målopfyldelse: Undersøgelser af borger- og brugertilfredhed Tilfredshed med.. Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Miljøtilsyn >85% Renholdelse i Midtbyen >85% Rottebekæmpelse >85% Ydelser fra Ejendomme (internt) 89% >85% 4% Ydelser fra Ejendomme (eksternt) 85% >85% 0% Byggesagsbehandling (virksomheder) >85% Genbrugsstationer >85% Nedgravede containere >85% Renovering af fjernvarmerør >85% Levering af fjernvarme >85% Kundeservice Affald >85% Kundeservice Varme >85% Udskiftning af varmemålere >85% Valg af opvarmningsform * >85%

- 94-2.00 Teknik og Miljø Undersøgelser af borger- og brugertilfredhed Tilfredshed med.. 2010 2011 2012 2013 2014 Miljøtilsyn 92% 94% Renholdelse i Midtbyen 85% 84% Rottebekæmpelse 92% Ydelser fra Ejendomme (internt) 95% 95% 93% 89% Ydelser fra Ejendomme (eksternt) 82% 85% Byggesagsbehandling (virksomheder) 70% Genbrugsstationer Nedgravede containere 90% Renovering af fjernvarmerør Levering af fjernvarme Kundeservice Affald 93% 86% Kundeservice Varme 93% 91% Udskiftning af varmemålere 89% Valg af opvarmningsform * Undersøgelserne foretages ikke nødvendigvis hvert år. *) Der er i 2014 foretaget undersøgelse omkring Valg af opvarmningsform. Undersøgelsen var en kvalitativ observation/interviewundersøgelse blandt jordvarme- og fjernvarmekunder, og der foreligger derfor ikke en tilfredshedsprocent. Der var hos begge kundegrupper et begrænset kendskab til AffaldVarme Aarhus, men blandt kunder, som har været i kontakt med AffaldVarme Aarhus, er der en positiv oplevelse af kundekontakten. Ejendomme gennemførte to undersøgelse om kundetilfredshed med ydelser fra kantinerne på Kalkværksvej 10 og Grøndalsvej 2 blandt interne kunder. Kundernes samlede tilfredshed med de 2 kantiner var på 89%. Enkeltvis var tilfredsheden med den ene kantine på 100% og den anden på 78%. Herudover har Ejendommes Vagt- og Servicepersonale været genstand for en tilfredshedsundersøgelse i forhold til det leverede service, som er beskrevet i den indgåede kontrakt. 719 medarbejdere havde taget stilling om tilfredsheden med det leverede service, og af disse var 85% tilfredse eller meget tilfredse.

- 95-2.00 Teknik og Miljø Delmål 19: [EJD] Den samlede udgift pr. m 2 bruttoetageareal til vedligeholdelsen af kommunens administrationsbygninger skal ligge inden for +/- 10 % af byggebranchens middelnormtal for vedligeholdelsesudgifter (V&S Byggedata) Status og målopfyldelse: Driftsudgifter til vedligeholdelse af administrationsbygninger Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Byggebranchens normtal, kr./ m 2 bruttoetageareal 141 - - Kommunens administrationsbygninger, kr./ m 2 bruttoetageareal 125 - - Indeks i forhold til byggebranchen 89 90-110 1% Driftsudgifter til vedligeholdelse af 2010 2011 2012 2013 2014 administrationsbygninger Byggebranchens normtal, kr./ m 2 bruttoetageareal 129 130 135 139 141 Kommunens administrationsbygninger, kr./ m 2 bruttoetageareal 107 139 132 125 125 Indeks i forhold til byggebranchen 83 107 98 90 89 Forvaltningens vedligeholdelsesudgifter ligger 11% under byggebranchens normtal, hvilket indikerer, at delmålet på +/- 10% ikke er opfyldt i 2014. Fra 2010 til 2014 har Ejendomme sammenlagt anvendt knap 7 % mindre på vedligehold end byggebranchens normtal, hvilket indikerer, at målet betragtes opfyldt hen over årene. På grund af efterfølgende reguleringer er Byggebranchens normtal for 2012 reguleret med 5 kr. i forhold til regnskab 2012. Indekset for 2012 reguleres derfor fra 102 til 98. Administrationsbygninger, der gennemgår omfattende renoveringer/moderniseringer, indgår ikke i opgørelsen det efterfølgende år, da vedligeholdelsesudgifterne erfaringsmæssigt forventes at være minimale. Udgifter vedr. indvendige vedligeholdelsesarbejder, som de enkelte magistratsafdelinger selv igangsætter, indgår ikke i opgørelsen. Det vurderes, at disse udgifter ikke kan påvirke indekset nævneværdigt. Delmål 20: [AVA] AffaldVarme Aarhus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi Status og målopfyldelse: Afbrydelser, manglende indsamling, overskridelser Afbrydelser af varme, antal: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) - Brud 78 <125-47 - Planlagte afbrydelser *) 575 *) - Produktionsudfald **) 55 *) Afbrydelser i alt 708 Dagrenovation, indsamlet på dagen 99,96 % >99,90 % 0,06 % Overskridelse af krav i miljøgodkendelse på AffaldsCenter 9 0 9

- 96-2.00 Teknik og Miljø Afbrydelser, manglende indsamling, overskridelser Afbrydelser af varme, antal: 171 2010 2011 2012 2013 2014 - Brud 115 133 140 78 - Planlagte afbrydelser *) 308 378 398 575 - Produktionsudfald **) 26 36 36 55 Afbrydelser i alt 449 547 574 708 Afbrydelser af varme +12 timer, antal 1 3 7 2 69 Dagrenovation, indsamlet på dagen 99,95 % 99,93 % 99,94 % 99,93 % 99,96 % Overskridelse af krav i miljøgodkendelse på AffaldsCenter 1 3 7 2 9 Anm.: Indtil 2012 har målet været defineret som afbrydelser i fyringssæsonen (oktober-marts). Fra 2013 gælder målet hele kalenderåret. Specifikationen er ændret, så årsagen til afbrydelserne fremgår. *) Afhængig af renoveringsaktiviteten. **) Kan ikke påvirkes af AffaldVarme. Som følge af en større renovering af fjernvarmenettet de kommende år forventes et større antal afbrydelser. Der har været et højere antal afbrydelser i 2014. Stigningen skyldes primært et større renoveringsbehov af ledningsnettet og deraf følgende flere planlagte afbrydelser. Af de 69 afbrydelser over 12 timer var de 58 planlagte. Som noget nyt rapporteres der også på produktionsudfald. Her var de tre over 12 timer, men fandt sted i juli måned. Under normale tømningsforhold er målet at have så få driftsforstyrrelser som muligt; dvs. at alt affald indsamles på den aftalte tømningsdag. Det vurderes at have været tilfældet i 2014. Indsamlingen af dagrenovation er stort set forløbet planmæssigt. I 2014 er 99,96 % af affaldet indsamlet på dagen, svarende til at 842 af tømningerne ikke blev udført på den aftalte tømningsdag. Der er både tale om uberettigede og berettigede overspringninger samt problemer i forbindelse med vejarbejder og nedbrud af biler. Der er tale om en forbedring i forhold til 2013. Det er et mål, at der ikke forekommer overskridelser af grænseværdier for udledninger fra affaldsbehandlingsanlæg m.v. Der er fastsat en lang række grænseværdier for røg, spildevand, støj, lugt m.m. Der har i 2014 været ni overskridelser fordelt med en på spildevand og otte vilkårsoverskridelser fordelt med syv døgnoverskridelser og en på oplag af baller. Her er det mængden, der er overskredet. Vilkårsoverskridelser er primært overskridelse af døgnkravet på emissionsgrænseværdien for støv, HCl, SO2 eller CO. Overskridelser af denne type er driftsrelaterede, dvs. de skyldes mekanisk svigt som f.eks. en defekt gearkasse, hul i posefilter, kedellækage el.lign. I forbindelse med denne type svigt er det oftest nødvendigt at nedlukke en ovnlinje for reparation. Dette kan tage nogle timer, og derfor forårsager det nogle gange overskridelser af døgngrænseværdien. Miljøstyrelsen tager disse overskridelser til efterretning, da de er vidende om, at det er den eneste umiddelbare løsning ved større mekaniske svigt. 3. Særlige indsatsområder 3.1 Hensigtserklæringer fra tidligere budgetår Opprioritering af byggesagsbehandlingen: [POB/CME] Byggesagsbehandlingen var i 2012-2014 opprioriteret med seks årsværk årligt finansieret af Planlægning og Byggeris opsparing.

- 97-2.00 Teknik og Miljø For sidste halvår 2014 er der tilført betydelige ressourcer til byggesagsbehandlingen og den nye organisation Byggeri. Bemandingen i byggesagsbehandlingen er fra 1. juni 2014 til årsskiftet 2014-2015 øget fra 52 til 61 årsværk, og samtidig er bemandingen på BBR/ejendomsskat-området steget fra 10 årsværk til 13 årsværk. Byfortætning og sammenhæng med behov for infrastrukturinvesteringer (i samarbejde med Borgmesterens Afdeling) og Analyse vedr. stationsnær fortætning: [POB/CBM/LS] Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2017: Arbejdet med Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2017 er indledt. Set i lyset af at Kommuneplan 2013 blev gennemført som en delvis revision, er der behov for en proces, der omfatter en fuld revision af kommuneplanen. Der skal bl.a. arbejdes med følgende fire hovedtemaer: Stationsnær fortætning Tættere by i forbindelse med byomdannelse Klarere regelsæt for planlægning i Midtbyen Fortætning i forstædernes centerområder og boligområder I forhold til arbejdet med de fire nye tætte byer ved Lisbjerg, ved Elev (Nye), ved Malling og ved Harlev er det besluttet at prioritere skarpere, således at foreløbig kun byerne ved Lisbjerg og Nye igangsættes. De andre to og større perspektivarealer ved Skødstrup og Årslev samt spørgsmålet om Brendstrupkilens eventuelle delvise anvendelse til byudviklingsformål er udskudt. Der er således tale om en fysisk byudviklingsstrategi, som både i relation til omdannelse og udbygning på bar mark klart går i retning af en markant tættere by end hidtil. Der er i øvrigt tale om en international tendens, som EU også anbefaler. Strategien skal medføre fordele i form af: Et mindre arealforbrug og fastholdelse af det åbne lands ressourcer Bedre udnyttelse af offentlige serviceudbud Fornyelse/omdannelse af nedslidte områder Mulighed for et mere intensiveret byliv Ændret transportmiddelvalg flere ture med kollektiv trafik og på cykel færre bilture Minimering af transportbehovet generelt. Processen Der er i marts 2015 gennemført en workshop for en bred kreds af interessenter, og i maj 2015 gennemføres en temadrøftelse i byrådet, som skal resultere i, at Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø i efteråret 2015 fremsender en byrådsindstilling om offentliggørelse af forslag til Planstrategi 2015. Strategien forventes at blive kortere og mere politisk end tidligere planstrategier. Fastholde fokus på mulighederne for at etablere vindmøller: [LS] MTM har i efteråret 2013 påbegyndt udarbejdelsen af en Temaplan for VE-anlæg som et tillæg til Kommuneplan 2013. VE-anlæg omfatter foruden vindmøller også solvarmeanlæg og solcelleanlæg. I løbet af 2014 er der gennemført forskellige borgerrettede aktiviteter i samarbejde med bl.a. Naturstyrelsen. Byrådet vil i første halvår 2015 få en indstilling om gennemførelse af den 1. formelle offentlige høring.

- 98-2.00 Teknik og Miljø Fokus på opladefaciliteter til el-biler: [TOV/CBM] Der er i november 2014 fremsendt byrådsindstilling om Strategi for ladestandere i det offentlige rum. Byrådet har vedtaget indstillingen i marts 2015. Nedklassificering af veje skal være et tema på den kommende anlægskonference: [TOV/CBM] I forlængelse af budgetforliget for 2015 arbejdes der på et oplæg til en omfattende nedklassificering efter forskellige overordnede principper. Det forventes, at principperne kan forelægges Byrådet i foråret 2015. Vurdering af de forskellige muligheder for at udnytte byrummet mellem Rådhuset og Musikhuset (i samarbejde med Kultur og Borgerservice): [POB/CBM] Der er i maj 2014 fremsendt indstilling om En mulig bypark ved Frederiks Allé. Indstillingen er taget til efterretning i byrådet, og der er ikke igangsat eller afsat midler til projektet. Fuld digitalisering af byggesagsbehandlingen: [POB/CME] Digitaliseringen af byggesagsbehandlingen har i 2014 fokuseret på tre temaer: Scanning af byggesagsarkivet, indfasningen af den digitale post og opstarten af den fælles ansøgningsportal, Byg og Miljø, der pr. 1. december 2014 er blevet hovedindgangsporten for modtagelse af byggetilladelsesansøgninger og forespørgsler. Scanning af arkiverne: Tempoet i digitaliseringen af byggesagsarkivet er øget i 2014, og scanningsarbejdet er tilført betydelige ressourcer. Scanningsopgaven af byggesagsarkivet forventes således afsluttet inden Teknik og Miljøs flytning til Gellerup i 2017. Digital post: Alle systemer er i 2014 omstillet til håndtering af digital dialog med borgerne, og Digital post som kommunikationsmulighed er fuldt indfaset. Der arbejdes fortsat på den interne udveksling af byggesager via edoc. Byg og Miljø: Pr. 1. december 2014 er Byg og Miljø portalen den primære adgang til at indsende byggetilladelsesansøgninger og forespørgsler til Byggeri, og løsningen er nu i fuld drift. Der er desuden i 2014 afviklet workshops med de professionelle aktører på byggeområdet for at sikre den bedst mulige overgang til digital sagsbehandling. Effektiv dataforvaltning Ledelsesværktøj til validering og udtræk af sagsbehandlingstider og måltal er blevet udbygget og optimeret gennem 2014 som et led i genopretningen. Den programsatte igangsætning af muligheden for digital eksport af byggesager til byggesagsarkivet er ikke gennemført, idet udviklingen og klargøringen af byggesagsstyringssystemerne til at håndtere digital post og integrationen op imod Byg og Miljø blev en betydeligt større opgave end forventet. Denne del forventes igangsat i løbet af foråret 2015. Procesoptimering I efteråret 2014 er indsatsen, som led i genopretningsplanen, intensiveret for at sikre sikker drift på byggesagssystem og øvrige IT baserede værktøjer. Denne indsats fortsætter ind i 2015. Nyt byggeri i Gellerup søges opført i et offentlig-privat samarbejde (i samarbejde med Borgmesterens Afdeling): [EJD] Byggeriet forudsættes opført som et OPS-projekt (Offentligt-Privat Samarbejde). Der har i løbet af året været arbejdet med at udpege bestillerrådgivere på det tekniske, økonomiske og juridiske områder. Dette har resulteret i udbud om prækvalifikation af OPS-interessenter, og dialogen med de prækvalificerede er startet op. Konkretisering af indsatser, der forbedrer mobilitet og fremkommelighed mht. kollektiv trafik og cykeltrafik samt handlingsplan vedr. etablering af Parker og Rejs anlæg: [TOV/CBM]

- 99-2.00 Teknik og Miljø Byrådsindstilling om kombinationsrejser er under udarbejdelse og forventes fremsendt i første halvår 2015. Igangsættelse af VVM for letbaneetaperne til Hinnerup og Brabrand: [TOV/CBM] I 2014 er gennemført forundersøgelser for de to letbaneetaper. På baggrund heraf forventes det, at Byrådet i første halvdel af 2015 kan tage stilling til igangsætning af VVM-undersøgelserne og det nærmere grundlag for disse. 3.2 Hensigtserklæringer i budget 2014-2017 Borgmesterens Afdeling skal i samarbejde med Teknik og Miljø igangsætte et arbejde med udarbejdelse af en samlet by- og boligpolitik [POB/CBM] Arbejdet er i gang. Et forslag til boligpolitik forventes udsendt til høring i maj 2015. På baggrund af høringen forventes et revideret forslag fremsendt til byrådet i efteråret 2015. Teknik og Miljø skal i samarbejde med Borgmesterens Afdeling sikre, at kommunens større anlægsopgaver som udgangspunkt udbydes i fagentreprise [TOV/CBA?] I Center for Byens Anvendelse, Anlæg bliver alle entrepriser udbudt. Hvis anlægsarbejdet er under 300.000 kr. bliver arbejdet gennemført af enten DanJord eller Natur og Vej Service, som har vundet alle mindre vejarbejder i Aarhus. Ved arbejder mellem 300.000 kr. og 5,0 mio. kr. gennemføres der miniudbud, hvor DanJord, Natur og Vej Service, Arkil eller Brdr. Møller kan give bud. Hvis anlægsarbejderne indeholder fag-entrepriser, såsom vejbelysning eller signalanlæg, bliver disse arbejder udbudt separat. Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø skal udarbejde en redegørelse, der systematisk beskriver sammenhængen mellem udviklingen i vejenes tilstand og de investerede midler [TOV/CBA] Redegørelsen indgik i budgetforhandlingerne for 2015 i form af rapporten Et løft til vejene, analyse af vejområdets vedligeholdelsesbudgetter og var baggrund for et budgetløft til vejdriftsområdet på 30 mio. kr./år. Teknik og Miljø skal i samarbejde med Kultur og Borgerservice se på mulighederne for, at kommunen kan hjælpe Mollerup Golfklub med en nødvendig ændring eller omlægning af banen for at imødegå problemerne med overfladevand på banens huller [NOM/CME] Afdelingerne er i løbende dialog med Mollerup GolfClub. Der er mulige udvidelsesmuligheder af golfklubbens baner mod øst på kommunal ejet jord. Disse kommunale arealer er i dag tilplantet og omfattet af fredskovspligt. En eventuel inddragelse af et fredskovspligtigt areal kræver Naturstyrelsens tilladelse efter skovloven og vil kræve erstatningsnatur. Senest blev emnet bragt på bane ved et møde i oktober 2014 med Mollerup GolfClub om driften af golfbanen. Ved mødet tilbød kommunens repræsentanter at facilitere en proces i forhold til en eventuel ansøgning til Naturstyrelsen, hvis der skaffes midler til opkøb. Klubben er også orienteret om, at der i kommunen ikke er afsat midler til at opkøbe yderligere arealer til brug for flytning af dele af golfbanen. Teknik og Miljø skal i samarbejde med Borgmesterens Afdeling udarbejde en handlingsplan for udmøntningen af den forøgede kvote for ungdomsboliger [POB/CBM]

- 100-2.00 Teknik og Miljø De afsatte midler (33 mio. kr. pr. år i 2014-2017) til forøgede kvoter til ungdomsboliger er udmøntet til Teknik og Miljø (byrådsbeslutning den 10. september 2014) og anvendt til konkrete ungdomsboligprojekter. Den samlede forøgede kvote forventes anvendt inden udgangen af 2016. Teknik og Miljø skal fremsende en indstilling til byrådet med konkret forslag til finansiering af kommunens udgifter til Rejsekortet [TOV/CBM] Midttrafiks bestyrelse har i juni 2014 besluttet, at der overføres 72,2 mio. kr. fra Busselskabet Aarhus Sporvejes egenkapital til Aarhus Kommune, og at Midttrafik gennemfører en model, der sikrer, at rationaliseringer i Busselskabet årligt tilfalder Aarhus Kommune vedrørende den del af kørslen, der ikke har været i udbud. Endvidere har Aarhus Kommune i forbindelse med Midttrafiks endelige regnskab for 2013 fået tilført en merindtægt på 6,8 mio. kr. i forhold til det tidligere opgjorte forventede regnskabsresultat. 37,4 mio. kr. af disse midler anvendes til finansiering af udgifterne til Rejsekortet i 2014-2016 - som opfølgning på budgetforliget for 2014. Fra 2017 finansieres Rejsekortet via reserven til udvikling af den kollektive trafik. De økonomiske konsekvenser er indarbejdet i budgettet for 2015-2018. Sociale Forhold og Beskæftigelse, Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling skal i samarbejde vurdere behovet for små billige boliger til borgere med lav indkomst og sikre, at en tilstrækkelig del af boligerne målrettes denne gruppe [POB/CBM] Udmøntningen af de afsatte midler (10 mio. kr. pr. år 2014-2017) er endnu ikke afklaret. Midlerne er pt. bundet på en reservekonto. Der forventes en afklaring i løbet af 2015 som led i budgetlægningen for 2016. 3.3 Øvrige særlige indsatsområder Kommunale arbejdspladser i Gellerup Aarhus Byråd godkendte den 25. april 2012 en principindstilling om lokalerokade og kommunale arbejdspladser til Gellerup og Viby Syd. Det gør bl.a. at der arbejdes med en fysisk samling af store dele af Teknik og Miljø. Som led heri er der i 2014 pågået en afklaring af de funktionsmæssige behov og gennemført prækvalifikation af mulige OPS-partnere. Dialogen med de prækvalificerede er startet op i februar-marts 2015. Organisationsudvikling Sideløbede med forberedelsen af byggeriet i Gellerup arbejder Teknik og Miljø med at udvikle organisationen som helhed. Projektet har omfattet formulering og kommunikation af ny vision, ledelsesgrundlag og fælles indsatsområder, den nye organisering i centre samt udarbejdelsen af en fælles virksomhedsplan for Teknik og Miljø. Der er også igangsat en række konkrete eksperimenter og udviklingstiltag, der bl.a. sigter på afprøvning af nye idéer om f.eks. samarbejde og kontorindretning inden sammenflytningen i Gellerup. Samling af opgaver på bygningsområdet Byrådet besluttede den 3. april 2013 at samle en række opgaver på bygningsområdet, med virkning fra 1. august 2013. 2014 har således været det første hele driftår for den nye organisation. Fokus har været på etablering af samarbejdsaftaler mellem magistratsafdelingerne samt opbygningen af sikker og ensartet projektstyring.området evalueres i 2015.

- 101-2.00 Teknik og Miljø 4. Supplerende nøgletal Tabellerne nedenfor viser udvalgte nøgletal for Teknik og Miljø. Ikke alle nøgletal opgøres hvert år, hvorfor der kan være brud i tidsserier. Nøgletallene er ikke budgetlagte, så der vises ikke afvigelser mellem budget og regnskab. Arealudvikling Aarhus 2010 2011 2012 2013 2014 Jordforsyning Solgte parcelhusgrunde (antal) 190 70 55 94 150 Solgte storparceller (antal boliger) 40 71 100 100 350 Solgte erhvervsparceller (ha) 13,9 7,9 0 4,1 0 Planlægning og Byggeri Byggesager og støttet byggeri 2010 2011 2012 2013 2014 Byggesager (antal modtaget) 4.303 3.446 3.418 3.907 4.589 Godkendte skema B -sager *) 92% 81% 50% 100% 100% Afledt aktivitet af boligforbedringssager (faktor) **) 9,3 9,9 11,3 - - *) Kommunalt tilsagn til igangsættelse af alment byggeri. Nøgletallet afspejler i hvilket omfang Teknik og Miljø får igangsat alment nybyggeri senest året efter kvoteåret. **) Private tiltag, afledt af kommunale investeringer i boligforbedringer. Tallet viser, hvor mange private kroner, der investeres pr. kommunal krone. I forbindelse med budgetforliget i 2012 besluttede byrådet at nedlægge ordningen med virkning fra 31.12.2012. Trafik og Veje Trafik og vintertjeneste 2010 2011 2012 2013 2014 Trafikudvikling, Aarhus, indeks 100=2008 97 98 98 97 * Trafikudvikling, Hele landet, (indeks 100=2008 98 99 99 100 * Samlet energiforbrug (GWh) til vejbelysning 16,6 17,4 16,9 16,9** ** Forbrug af salt, gram pr. m2 off. Vejnet 14 11,4 10,4 10,5 11,05 Vedligeholdelse af kørebaner (inkl. stier), kr. pr. indbygger 162,5 184,7 185,3 173,4 173,1 Vedligeholdelse af fortove (inkl. stier), kr. pr. indbygger 37,5 51,6 58,3 56,2 74,4 Vintervedligeholdelse, kr. pr. indbygger 250,5 124,4 104,3 115 90 Renholdelse, kr. pr. indbygger 59,7 58,7 58,8 58,2 55,9 Vedligehold af kørebaner, kr. pr. 10 m2 49,4 56,8 66,4 62,4 56,6 Vedligehold af fortove, kr. pr. 10 m2 58,6 81,8 93,7 91,6 116,9 * Foreligger medio 2015. ** I 2013 har Trafik og Veje været i gang med etablering af afregningsmålere for gadebelysningen i Aarhus Kommune. Arbejdet forventes færdiggjort i 2. kvartal 2014. Dvs. at afregning for elforbrug for gadebelysningen går fra et beregnet forbrug til et målt forbrug. I den forbindelse har det ikke været praktisk muligt at angive et korrekt årsforbrug af el til gadebelysning. Det forventes at forbruget i 2013, er i samme størrelsesorden som i 2012. Tal for 2014 forventes at foreligge primo marts 2015.

- 102-2.00 Teknik og Miljø Natur og Miljø Natur og grønne områder 2010 2011 2012 2013 2014 Målsætning ikke opfyldt, km vandløb 70 68 93 1) 85 78 Klager vedr. grøn pleje (antal) 0 0 0 12 84 4) Hærværk, udgift (1.000 kr.) 296 361 299 280 518 Affaldsindsamling, parker og veje (1.000 kr.) 780 922 758 700 4.450 5) Konkurrenceudsættelse, grønne opgaver 30% 45,9% 85% 85% 85% Deltagere i skov- og naturarrangementer (1.000 stk.) 2) 235 490 - - - Kirkegårde Begravelser (antal) 132 119 114 141 131 Kremationer (antal) 2.280 2.398 2.461 2.483 2.414 Omkostningsdækning, kirkegårde, renholdelse af gravsteder 90% 103,8 101,7 101 102 Omkostningsdækning, kirkegårde, renholdelse af begravelser 93% 138,6 100,35 111 112 Omkostningsdækning, kirkegårde, urnenedsættelser 105% 81,1 75,1 79 80 Højtideligheder, Nordre Kirkegård (antal) 67 74 71 74 63 Højtideligheder, Vestre Kirkegård (antal) 681 566 639 592 579 Miljøtilsyn Miljøtilsyn, virksomheder (antal) 271 195 219 228 216 Miljøtilsyn, landbrug (antal) rutinetilsyn 3) 83 92 62 50 73 Miljøtilsyn, landbrug (antal) rutinetilsyn plus klagesagskontroller o.l. 3) 143 190 126 42 89 1) Staten måler, om end sporadisk, vandkvaliteten i vandløbene. I henhold til disse målinger opgøres, hvor mange km vandløb, der ikke har opfyldt kvalitetskravene til vandløb, og målsætningen er derfor at alle vandløb lever op til kvalitetskravene. Nye skærpede beregningsmetoder er taget i brug i forbindelse med statens vandplaner, hvilket har betydet at længden af vandløb, der ikke lever op til vandkvalitetsplaner, er steget fra 68 km til 93. Km. Denne ændring er således alene udtryk for en skærpelse af kravene. Der udføres hvert år forbedringer, så flere vandløb kan opfylde målsætningen, og der er nu 321 km vandløb, som har målopfyldelse i henhold til de nye statslige vandplaner. 2)Deltagere i skov- og naturarrangementer: Da naturformidlingen er nedlagt i 2011 er der ikke tal at angive for 2012 og efterfølgende år. 3) For Miljøtilsyn, landbrug er opgørelsen tilføjet det antal lovbestemte, rutinetilsyn, der er udført per år. Derudover er tallet for samtlige tilsyn udført per år opgjort som tidligere. Det indeholder bl.a. tilsyn i forbindelse med klagesager. 4) Opgørelsesmetoden vedr. klager er ændret, således at antallet fra 2014 omfatter alle journaliserede klager. 5)Affaldsindsamling, parker og veje: Frem til og med 2013 er det udgiften til ekstraordinær affaldsindsamling, der er oplyst. Fra 2014 er der ændret opgørelsesmetode, således at det oplyste beløb indeholder den samlede udgift til affaldsindsamling på det grønne område.

- 103-2.00 Teknik og Miljø Ejendomme Boliglejemål 2010 2011 2012 2013 2014 Antal ledigblevne lejemål i alt 144 158 158 124 107 Udlejning til genhusninger 26 35 45 26 0 Udlejet til flygtninge og indvandrere 0 0 0 25 21 Udlejet til akutte boligansøgere 39 39 42 28 37 Boliger til Studerende (Skejby Vænge) 79 69 71 45 49 Ikke udlejet, gns. antal dage 6 8 2 6 5 Gennemsnitlig ledighedsprocent 0,4% 0,4% 0,2% 0,5% 0,4% Erhvervslejemål Antal ledigblevne erhvervslejemål 6 9 12 10 7 Ikke udlejet, gns. antal dage 70 67 42 150 165 Gennemsnitlig ledighedsprocent 0,5% 0,2% 0,7% 1,2% 1,3% Udlejet til akutte boligansøgere Lejlighederne bliver ledige, når beboerne vælger at flytte, og som det fremgår af tabellen, ændrer det antal sig en del over årene. De lejligheder, som ikke udlejes til flygtnige/indvandrere, bliver udlejet til akutte boligansøgere. Udlejet til studerende (Skejby Vænge) Anvisningen af ledigblevne boliger på Skejby Vænge sker fra Kollegiekontoret, som også anviser boliger til alle kommunens kollegier. Erhvervslejemål Ejendomme råder over ca. 230 erhvervslejemål. Hertil kommer administration af Træskibs-, Fiskeri- og Lystbådehavnen for Kultur og Borgerservice. Aarhus Brandvæsen 2010 2011 2012 2013 2014 Brandsyn Gennemførte brandsyn 1.841 1.989 2.100 2.196 2.010 Lovpligtige brandsyn 1.723 1.991 1.971 2.064 1.929

- 104-2.00 Teknik og Miljø AffaldVarme Aarhus 2010 2011 2012 2013 2014 Affald Boligenheder i alt 158.612 159.699 162.024 165.821 167.118 Bolig-enheder i alt, vægtet 113.285 114.216 115.897 118.225 119.121 Dagrenovation fra private husstande, tons 70.460 71.277 71.217 71.154 71.115 Samlet beholdervolumen, m 3 766.163 776.689 796.936 814.632 827.263 Affald på genbrugsstationerne, tons 120.086 128.666 116.965 122.018 131.470 Forbrændingsanlægget Tilførte mængder 236.675 240.503 243.747 238.543 237.202 Fraførte mængder 51.808 54.809 56.192 55.103 55.321 Farligt affald og Øvrige anlæg Farligt affald, Modtaget affald, tons 1.381 1.744 1.990 1.706 1.862 Behandlingsanlæg for byggeaffald, tons 69.670 79.783 76.275 93.076 122.497 Komposteringsanlæg for haveaffald, tons 41.206 44.459 45.917 44.367 48.749 Varmeplan Aarhus Salg af varme, GWh 3.631 3.155 3.287 3.285 2.867 Køb/Produktion af varme, GWh 3.762 3.265 3.410 3.376 2.751 Tab mv., GWh 131 110 123 91 116 Varme Salg af varme, GWh 2.107 2.194 1.962 2.247 1.838 Køb/produktion af varme, GWh 2.871 2.486 2.589 2.621 2.302 Varmetab mv., GWh 764 292 627 374 464 Tilsluttet areal, mio. m 2 19,5 19,8 20,0 20,3 20,7 Afregnede installationer, antal 50.792 51.610 52.231 53.111 53.588 Produktivitetstal for Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø 2010 2011 2012 2013 2014 Byggesager pr. medarbejder 95 77 82 89 76**) Brandsyn pr. medarbejder 307 332 350 366 335 Antal påstigninger pr. køreplantime *) *) *) 63,7 63,9 *) Der foreligger ingen data for de pågældende år. **) Baseret på bemanding 1. januar 2015, hvorfor belastningen pr. medarbejder i årsgennemsnit har været højere, idet der i 2014 er sket en opnormering, som er effektueret pr. 1. november 2014.

- 105-2.00 Teknik og Miljø 5. Ressourcer Sektor 2.00 Administration 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2014 Sektor 200 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 64.528 68.838-4.310 483-4.793-6,9% Indtægter -24.083-27.372 3.289 1.001 2.288-8,7% Refusion 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 40.445 41.466-1.021 1.484-2.506-5,8% Anlæg: Udgifter 0 0 0 0 0 Indtægter 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 0 0 0 0 0 Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 201 40.445 41.466-1.021 1.484-2.506-5,8% Nettoudgifter i alt 40.445 41.466-1.021 1.484-2.506-5,8% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personale- Personaleforbrug i forbrug i regnskab 2014 regnskab 2013 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 71,1 71,7-0,6-0,8% 5.2 Drift og personale Medarbejderstaben har været stabil i 2014. 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.01 Administration, stabsfunktioner Der er i 2014 netto givet tillægsbevillinger på kr. 1,5 mio. i mindreindtægt fordelt på følgende bevillinger: Forventet regnskab september 2013 med en mindreindtægt på 1,0 mio. kr. Regnskab 2013 med en merudgift på kr. 1,5 mio. Tildeling fra Innovationspuljen med 0,5 mio. kr. i merudgift.

- 106-2.00 Teknik og Miljø Forventet regnskab september 2014 med en mindreudgift på 1,5 mio kr. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.01 Administration, stabsfunktioner Der er nettomindreudgifter på -2,5 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes en mindreudgift på -1,0 mio. kr. vedr. It-springet, en mindreudgift på -0,1 mio. kr. til Arkitektur, Ny teknologi og Design samt et mindreforbrug på -1,8 mio. kr. i Administration pga. generel tilbageholdenhed. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der overføres i alt 2,7 mio. kr. til anvendelse i 2015 jf. afsnit 5.4.2. 5.3 Anlæg Sektoren har ingen anlægsprojekter. 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 2.01 LS 9.228 507 9.735 10.845-1.110 - Sektor 2.01 FA 29.248-500 28.748 29.600-852 Samlet ramme i alt 38.476 7 38.483 40.445-1.962 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2013 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2014 Nettotilgodehavende ultimo 2014 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: Sektor 2.01 LS: 1.743-1.110 633 Tilbageførsel af innovationsmidler fra NVS vedr. 2013 100 100 Sektor 2.01 FA: 12.520-852 11.668 Afskrivning af uerholdelige krav -7-7 Barselsregulering 2014 (FA) +33 +33 Ændret lønskøn (FA) -7-7 I alt 14.263-1.962 119 12.420 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Forbruget i 2014, der afviger med et samlet netto-merforbrug på kr. 2,0 mio. i forhold til rammen, overholder grænsen for overførsel af underskud. Merforbruget skyldes planlagt forbrug af opsparing til blandt andet finansiering af IT-springet, ekstraordinære udgifter i forbindelse den nye organisering af Teknik og Miljø samt en styrkelse af de strategiske opgaver i Ledelsessekretariatet.

- 107-2.00 Teknik og Miljø 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Det opsparede beløb ultimo 2014 kr. på 12,4 mio. kr. overskrider ikke grænsen for den maksimale opsparing. I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2013 blev der indarbejdet et forbrug af opsparingen til anvendelse vedr. it-springet på i alt kr. 7,6 mio. i 2014-2017, heraf kr. 2,5 mio. i 2014. I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2014 overføres 1,04 mio. kr. til Digitalisering & Gis (vedr. IT-springet), 0,13 mio. kr. til TAP (The Architecture Project - tidligere AND), 0,5 mio. kr. vedr. overdækning af Banegraven, 0,5 mio. kr. vedr. uforbrugte innovationsmidler i 2014 og 0,6 mio. kr. vedr. uforbrugte trepartsmidler. Den resterende opsparing udgør hermed kr. 4,6 mio. kr., og forventes bl.a. anvendt til tværgående udviklingsinitiativer frem mod samlingen af Teknik og Miljø i 2017.

- 108-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.10 Arealudvikling Aarhus 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2014 Sektor 210 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab (1) (2) (3)=(1)- (2) Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 6.612 3.148 3.464-47 3.511 113,2 Indtægter -197-155 -42 0-42 27,1 Refusion 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 6.415 2.993 3.422-47 3.469 117,7 Anlæg: Udgifter 26.675 110.282-83.606-22.295-61.312-69,7 Indtægter -312.954-253.448-59.506-162.590 103.085-24,8 Nettoudgifter i alt -286.279-143.167-143.112-184.885 41.773-12,7 Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): Sektor 211 6.415 2.993 3.422-47 3.469 117,7 Ikke-decentraliseret område: Anlæg -286.279-143.167-143.112-184.885 41.773-12,7 Nettoudgifter i alt -279.864-140.174-139.690-184.932 45.242-13,9 Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personale- Personaleforbrug i forbrug i regnskab regnskab 2014 2013 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 15,3 16,2-0,9-5,6 5.2 Drift og personale Der har i 2014 været et mindreforbrug på 0,9 stilling som primært skyldes, at 3 fuldtidsstillinger, medio 2013, blev overført til Trafik og Veje samt oprettelse af en ny stilling. 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2014 ikke givet tillægsbevillinger. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.11, Arealudvikling, drift (decentraliseret):

- 109-2.00 Teknik og Miljø Der har netto været et ikke-bevilget merforbrug på 3,5 mio. kr. Merudgiften skyldes en kombination af følgende: Det har ikke været muligt at foretage udkontering af alle skitseudgifter, idet anlægsprojekterne ikke var byrådsgodkendte ved årets udgang svarende til en merudgift på 1,7 mio. kr. Der vil fra 2015 blive ændret konteringspraksis, således at skitseprojekter konteres som anlæg (KB). Der er afholdt ekstraordinære udgifter i forbindelse med oprettelsen af Center for Byudvikling og Mobilitet svarende til en merudgift på 1,8 mio. kr. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der foretages ingen overførsel til efterfølgende år. 5.3 Anlæg Udgiftssiden af byggemodningerne er medio 2013 overført til Sektor 2.35 Trafik og Veje. Ændringen blev indarbejdet i forbindelse med forventet regnskab 2013. Arealudvikling Aarhus har et mindre udgiftsbudget til dækning af udgifterne til markedsføring, landinspektør og udarbejdelse af lokalplaner. 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.12 Arealudvikling, anlæg: Der er i 2014 givet nettomerindtægtsbevillinger på -184,9 mio. kr. Forventet regnskab 2013 og tillægsbevillinger 2013: -210,4 mio. kr. Forventet regnskab 2013, overførsel, byggemodning til Trafik og Veje: -14,5 mio. kr. Forventet regnskab 2014 og tillægsbevillinger 2014: 12,6 mio. kr. Forventet regnskab 2014 og tillægsbevillinger 2014, DBH: -8,4 mio. kr. Forventet regnskab 2014, byggemodning, budgettilpasninger: 9,5 mio. kr. Forventet regnskab 2014, salgsindtægter, grundsalg, tilpasninger: 174,9 mio. kr. Regnskab 2013, overførsler til 2014: -61,3 mio. kr. Regnskab 2013, byggemodning, overførsel til Trafik og Veje: -26,7 mio. kr. Byudvikling ved Bryggervej: 10,0 mio. kr. Lisbjerg Bygade Lokalplan 951: -70,6 mio. kr. 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.12 Arealudvikling, anlæg I 2014 er der ikke bevilgede nettoafvigelser på 41,8 mio. kr. og består af mindreudgifter på -61,3 mio. kr. og mindreindtægter på 103,1 mio. kr.

- 110-2.00 Teknik og Miljø Afvigelserne skyldes hovedsagelig: Boligformål Nettoafvigelsen vedr. boligformål er på -85,8 mio. kr. og består af mindreudgifter på -17,6 mio. kr. og merindtægter på -68,2 mio. kr. De Bynære Havnearealer (DBH) Der er i 2014 mindreindtægter fra salg af jord på De Bynære Havnearealer på ca. 123,2 mio. kr. Mindreindtægten overføres til 2015, idet det bemærkes, at de ca. 74 mio. kr. heraf vedrører salg af jord, hvor salgsindtægten er deponeret i 2014, men hvor frigivelse af deponeringen afventer tinglysning af overdragelsen. Den resterende del af mindreindtægten vedrører jord, som kommunen har solgt, men hvor salgsindtægten først tilgår kommunen i 2015, da den endelige godkendelse af lokalplan først sker i 2015 mod oprindelig forventet 2014. Mindreudgiften på -2,2 mio. kr. i 2014 til jordkøb fra Aarhus Havn overføres til 2015. Byudvikling ved Bryggervej LP 928 Der er afholdt udgifter for 1,7 mio. kr. Mindreudgiften på -8,3 mio. kr. skyldes tidsforskydning. Mindreudgifterne overføres til 2015. Boligformål, øvrige Ud over De Bynære Havnearealer og Byudvikling ved Bryggervej LP 928 er der merindtægter for -61,023 mio. kr., hvilket skyldes at de udbudte boligområder er solgt for højeste bud, hvilket primært er områderne LP 941 Laskedalen og LP 918 Skødstrup. Der er et mindreforbrug på -0,6 mio. kr., hvilket skyldes, at der ikke er godkendt så mange nye byggemodninger som forventet. Erhvervsformål Nettoafvigelsen på 7,6 mio. kr. består af mindreudgifter på -1,5 mio. kr. og mindreindtægter på 9,1 mio. kr. Mindreudgifterne skyldes, at der ikke er godkendt nye erhvervsbyggemodninger. Mindreindtægterne skyldes mindre salg af erhvervsarealer end forventet. Ubestemte formål Nettoafvigelsen på -16,5 mio. kr. består af mindreudgifter på -42,9 mio. kr. samt mindreindtægter på 26,4 mio. kr. Mindreudgifterne vedrører primært opkøb af arealer til byudvikling samt mindreudgifter vedrørende De Bynære Havnearealer, konsulentydelser, som skyldes tidsforskydning. Mindreindtægterne skyldes primært manglende indtægter på tilbagekøb af deklaration. Der overføres mindreudgifter på -39,6 mio. kr. til 2015. 5.3.3 Oversigt over afsluttede anlægsprojekter Sektor 2.12 Arealudvikling, anlæg Salg af areal til storbylandsby i Brendstrup (bo4) (Bevillingsprogram 05731) Anlægsregnskabet afsluttes med en mindreindtægt på 2,1 mio. kr. i forhold til indtægtsbevillingen på -2,1mio. kr. og mindreudgift på 0,3 mio. i forhold til udgiftsbevillingen på 0,3 mio. kr. Afgivelserne skyldes, at projektet ikke blev realiseret af økonomiske grunde. Der er efterfølgende i 2012 givet en ny bevilling til projektet. Viby lp 728 boligområde (b02) (Bevillingsprogram 06009) Anlægsregnskabet afsluttes med en merindtægt på -2,0 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på -3,5 mio. kr. og en merindtægt på -18,1 mio. i forhold til indtægtsbevillingen på 55,5 mio. kr. Afgivelserne skyldes større kloakrefusion end forventet, samt at grundene er solgt for højeste bud.

- 111-2.00 Teknik og Miljø Elsted lp 771, Byggemodning og salg. 65 villaparceller (Bevillingsprogram 06313) Anlægsregnskabet afsluttes med en mindreindtægt på 0,5 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på -3,4 mio. kr. og en merindtægt på -10,2 mio. i forhold til indtægtsbevillingen på -53,4 mio. kr. Afgivelserne skyldes mindre kloakrefusion end forventet, samt at grundene er solgt for højeste bud. Lokalplan 841 Skødstup BM og salg af boligområde (Bevillingsprogram AB-08-223-011) Anlægsregnskabet afsluttes med en mindreindtægt på 1,4 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på -4,5 mio. kr. og en merindtægt på -2,4 mio. i forhold til indtægtsbevillingen på -47,4 mio. kr. Afgivelserne skyldes mindre kloakrefusion end forventet, samt at grundene er solgt for højeste bud. 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger Sektor 2.12 Arealudvikling, anlæg KB 2007 Tilbagekøb af deklaration (Bevillingsprogram 06310) Anlægsregnskabet afsluttes med et mindreforbrug på -0,032 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 0,032 mio. kr. samt mindreindtægt på 26,4 mio. kr. Afvigelsen skyldes, at frikøbet aldrig blev effektueret og anlægsregnskabet ved en fejl ikke er blevet afsluttet. KB 2014 Magistratsgodkendte køb/salg af boligarealer (Bevillingsprogram KB-11-220-003) Der har været ringe aktivitet inden for området med udgifter på 0,4 mio. kr. samt ingen indtægter. Mindreudgifter på -1,7 mio. kr. samt mindreindtægter på 1,5 mio. kr. KB 2014 Magistratsgodkendte køb/salg erhverv (Bevillingsprogram KB-11-220-005) Der har været ringe aktivitet inden for området med udgifter på 0,3 mio. kr. samt indtægter på -0,8 mio. kr. Mindreudgifter på -0,8 mio. kr. samt mindreindtægter på 0,7 mio. kr. KB Opkøb af arealer til byudvikling (Bevillingsprogram KB-XX-223-001) Der er afholdt udgifter på 5,04 mio. kr. i forhold til bevillingen på 41,4 mio. kr. Mindreforbruget på -36,4 mio. kr., der skyldes mindre opkøb end forventet, overføres til 2015. KB 2014 Forstærket indsats byudvikling (Bevillingsprogram KB-XX-212-001) Der er afholdt udgifter på 6,7 mio. kr. i forhold til bevillingen på 10,0 mio. kr. 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Sektor 2.12 Arealudvikling, anlæg Der overføres i alt nettomindreindtægter på 73,1 mio. kr. til 2015, fordelt på følgende områder: Boligformål: nettomindreindtægter på 112,7 mio. kr. Erhvervsformål: 0 kr. Ubestemte formål: nettomindreudgifter på -39,6 mio. kr. 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentralisering Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder

- 112-2.00 Teknik og Miljø Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: Sektor 2.11 Arealudvikling, drift 2.993-74 2.919 6.415-3.496 Samlet ramme i alt 2.993-74 2.919 6.415-3.496 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 2.11 375-3.496 Nyt lønskøn -3 Regulering, barselsfond -33 Forrentning af underskud -14 I alt 375-3.496-50 -3.171 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Forbruget i 2014 afviger med en samlet merudgift på 3,5 mio. kr. i forhold til rammen. Underskuddet skyldes primært, at det ikke har været muligt at overføre udgifter vedr. skitseprojektering til de konkrete anlægsprojekter samt ekstraordinære udgifter i forbindelse med oprettelse af Center for Byudvikling og Mobilitet. Der vil fra 2015 blive ændret konteringspraksis, således at alle skitseprojekter konteres som anlæg (KB-bevillinger). 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Det forventes, at Arealudvikling Aarhus samlet set over årene vil balancere.

- 113-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.20 Planlægning og Byggeri 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2014 Sektor 220 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 104.397 102.012 2.385 5.757-3.371-3,1 Indtægter -19.426-20.700 1.273 0 1.273-6,2 Refusion -1.127-2.023 896 0 896-44,3 Nettoudgifter i alt 83.844 79.289 4.555 5.757-1.202-1,4 Anlæg: Udgifter 583 0 583 18.455-17.873-96,8 Indtægter -149.234 0-149.234-154.368 5.134-3,3 Nettoudgifter i alt -148.652 0-148.652-135.913-12.739 9,4 Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): Sektor 221 61.640 53.361 8.279 5.757 2.522 4,3 Ikke-decentraliseret område: Styrbare udgifter 498 1.129-631 0-631 -55,9 Ikke-styrbare udgifter 21.706 24.799-3.093 0-3.093-12,5 Anlæg: Sektor 2.23-148.971 0-148.971-148.921-50 0 Sektor 2.24 320 0 320 13.008-12.688-97,5 Nettoudgifter i alt -64.807 79.289-144.096-130.156-13.940 27,4 Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2014 Personaleforbrug i regnskab 2013 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger -%- Personaleforbrug 142,0 134,8 7,2 5,3 5.2 Drift og personale Der har i 2014 været et merforbrug på 7,2 stillinger som primært skyldes, at der i sidste halvdel af 2014 er sket en opnormering indenfor byggesagsbehandlingen, BBR og Ejendomsskat samt indscanning/digitalisering af byggesagsarkivet.

- 114-2.00 Teknik og Miljø 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.21, decentraliserede styrbare konti: Der er i 2014 givet netto merudgiftsbevillinger på 5,8 mio. kr. Forventet regnskab 2014, merudgifter: 5,8 mio. kr. Sektor 2.22, ikke-decentraliserede, styrbare konti: Ingen tillægsbevillinger i 2014. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.21, decentraliserede styrbare konti: Der har netto været et ikke-bevilget merforbrug på 2,5 mio. kr. Med tilføjelse af nettomerudgiftsbevillingen på 5,8 mio. kr. i forbindelse med forventet regnskab er det reelle ikke bevilgede merforbrug indenfor området på 8,3 mio. kr. Baggrunden herfor er, at der efter den nye organisering af byggeri pr. 1. juni 2014 både er allokeret nye medarbejderressourcer til byggesagsbehandlingen, BBR/Ejendomsskat og indscanningen/digitaliseringen, hvor det er besluttet at indscanningen af byggesagsarkivet skal være færdiggjort på to år og ikke de oprindelige fem år. Herudover er anvendt ressourcer til konsulenter og til kvalitetsstyring. Sektor 2.22, ikke-decentraliserede, styrbare konti: Nettomindreforbruget på -0,6 mio. kr. skyldes primært, at udgifterne/indtægterne i forbindelse med "tilskud til andelsboligforeninger" er mindre end forudsat, samt huslejetilskud til andelsboligforeninger ligeledes har været mindre end forventet. Udgifterne til indfasningsstøtte har ligeledes været mindre end forventet. Sektor 2.22, ikke-decentraliserede, ikke-styrbare konti: Der har i alt været et ikke bevilget nettomindreforbrug på -3,1 mio. kr. Et mindreforbrug på -4,54 mio. kr. skyldes primært, at udgifterne til ydelsesstøtte til byfornyelse, driftssikring og rentebidrag til byggeskader ikke blev så store som forventet. Indtægterne fra sagsbehandlingsgebyr til støttet byggeri og refusion fra driftssikring til Skjoldhøjkollegiet svarer samlet set til det forventede. Sagsbehandlingsgebyret er blevet 0,48 mio. kr. lavere end forventet som følge af tidligere fremrykninger af byggeprojekter. Refusionen til driftssikring til Skjoldhøjkollegiet er blevet 0,50 mio. kr. mindre end budgetteret. Refusionen udgør 2/3 af den årlige udgift til driftssikring. Udgiften til tinglysning skadesløsbreve er blevet 0,46 mio.kr. større end forventet som følge af flere forhøjelser af skadesløsbreve. Landsbyggefonden Det samlede uforbrugte restbudget i 2014: -39,0 mio. kr. overføres til 2015. I 2014 er sket tilbagebetaling af kommunale driftstabslån til to almene ungdomsboligafdelinger: Alboa, Søndervangskollegiet, tilbagebetalt 58.466 kr., og Alboa, Rundhøjkollegiet, tilbagebetalt 123.100 kr. Den samlede tilbagebetaling på 181.566 kr. foreslås afsat til kapitaltilførsel (kommunalt udlån) til almene boligafdelinger i 2015.

- 115-2.00 Teknik og Miljø 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der foretages kun overførsler til 2015 vedr. Landsbyggefonden. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.23, Planlægning og Byggeri, anlæg: Der er i 2014 givet nettomerindtægtsbevillinger på -148,9 mio. kr. Der er givet følgende tillægsbevillinger: Regnskab 2013, overførsler, frikøb af klausuler: -90 mio. kr. Frikøb af klausuler, 2014: -58,9 mio. kr. Sektor 2.24, Byfornyelse: Der er i 2014 givet nettomerudgiftsbevillinger på 13,0 mio. kr. Der er givet følgende tillægsbevillinger: Forventet regnskab 2013 og tillægsbevillinger 2013: 20,3 mio. kr. Forventet regnskab 2014 og tillægsbevillinger 2014: -4,3 mio. kr. Regnskab 2013, overførsler til 2014: -3,0 mio. kr. 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.23, Planlægning og Byggeri, anlæg I 2014 stemmer forbruget stort set til det ajourførte budget (afvigelse på 0,05 mio. kr. i nettomerindtægt). Sektor 2.24 Byfornyelse: I 2014 er der ikke-bevilgede nettomindreudgifter på -12,6 mio. kr. vedrørende Byfornyelse Afvigelserne er beskrevet nedenfor. Kollegiekontoret - frikøb Der har været en nettomindreindtægt på 4,8 mio. kr. som følge af, at en hjemfaldsklausul ikke er blevet effektueret. Nettomindreindtægten overføres til 2015. Overtagelse af Hejredalskollegiet Der har været en mindreudgift på -15,081 mio. kr., hvilket skyldes Aarhus Kommune afventer godkendelse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Beløbet overføres til 2015. Byfornyelse af byrum Anlægsprojektet viser et mindreforbrug på -1,9 mio. kr. som skyldes tidsforskydninger i projekterne. Der overføres mindreudgifter på 1,9 mio. kr. til 2015, hvoraf 1,1 mio. kr. overføres til Sport og Fritid i henhold til Budgetforliget for 2015 til delvis finansiering af isskøjtebane.

- 116-2.00 Teknik og Miljø KB Udgifter til Bygningsfornyelse Der har været et mindreforbrug på -0,56 mio. kr. som skyldes tidsforskydninger i projekterne. Ordningen blev afskaffet med et tidligere budgetforlig og nettomindreudgifterne overføres til henholdsvis sektor 2.22 Byfornyelse med 0,05 mio. kr. og kollegierenoveringer med 0,51 mio. kr. 5.3.3 Oversigt over afsluttede anlægsprojekter Sektor 2.23, Planlægning og Byggeri, anlæg Der aflægges i alt ni anlægsregnskaber: Samlet nettoindtægt: -149,0 mio. kr. sammenholdt med bevillinger for i alt -148,9 mio. kr. Frikøb, tilbagekøbsklausul, Søren Frichs Vej & Lokesvej (Bevillingsprogram AB-13-223-001) Nettoafvigelse: -4.000 kr. Frikøb, tilbagekøbsklausul, Ejd. Kongsvang Alle (Bevillingsprogram AB-13-2233-001) Nettoafvigelse: -6.000 kr. Frikøb, tilbagekøbsklausul, Åbyvej og Lokesvej 7, Åbyhøj (Bevillingsprogram AB-14-223-001) Nettoafvigelse: -26.000 kr. Frikøb, tilbagekøbsklausul, Frederiksgade 25 Århus C (Bevillingsprogram AB-14-223-002) Nettoafvigelse: -4.000 kr. Frikøb, tilbagekøbsklausul, Olof Palmes Alle (Bevillingsprogram AB-14-223-003) Nettoafvigelse: -3.000 kr. Frikøb, tilbagekøbsklausul, Gøteborg Alle (Bevillingsprogram AB-14-223-004) Nettoafvigelse: -3.000 kr. Frikøb, tilbagekøbsklausul, Finderupvej 10 (Bevillingsprogram AB-14-223-005) Ingen afvigelse. Frikøb, tilbagekøbsklausul, Lokesvej 5 (Bevillingsprogram AB-14-223-006) Nettoafvigelse: -40.000 kr. Frikøb, tilbagekøbsklausul, Katrinebjergvej 113 (Bevillingsprogram AB-14-223-007) Nettoafvigelse: -33.000 kr. Sektor 2.24 Byfornyelse Sektor 2.24 har ingen anlægsregnskaber der afsluttes. 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger Sektor 2.23, Planlægning og Byggeri, anlæg Sektoren har ingen KB-bevillinger.

- 117-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.24 Byfornyelse KB 2014 Udgifter til bygningsfornyelse (Bevillingsprogram KB-XX-224-001) Der er afholdt udgifter på 0,030 mio. kr. og indtægter på -0,085 mio. kr. svarende til en mindreudgift på -1,0 mio. kr. og en mindreindtægt på 0,4 mio. kr. Ordningen er afskaffet i forbindelse med budgetforliget for 2013. Baggrunden for mindreforbruget til bygningsfornyelse er tidsforskydning i projekterne. Indtægten er afhængig af udgiftsniveauet, da der er 50 % statsrefusion af udgifterne. I 2014 er der ligeledes tilbagebetalt udbetalte tilskud til bygningsfornyelse. Da ordningen er ophørt overføres nettomindreforbruget henholdsvis til sektor 2.22, ikkedecentraliserede, ikke-styrbare konti (0,050 mio. kr.) til dækning af eventuelle kondemneringer i henhold til lov om bygningsfornyelse samt rammebeløb til kollegierenoveringer (0,5 mio. kr.) i 2015. KB 2014 Byfornyelse af byrum (Bevillingsprogram KB-12-224-001) Der er afholdt udgifter på 0,4 mio. kr. svarende til en mindreudgift på -1,9 mio. kr. pga. tidsforskydning. I henhold til budgetforlig 2014 overføres 1,1 mio. kr. til Sport og Fritid. Det resterende mindreforbrug på 0,8 mio. kr. overføres til KB Byfornyelse af byrum 2015. 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Sektor 2.23, Planlægning og Byggeri, anlæg Sektoren har ingen overførsler. Sektor 2.24 Byfornyelse Med henvisning til afsnit 5.3.2, redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser, overføres i alt nettomindreudgifter på 12,7 mio. kr. Heraf overføres 1,1 mio. kr. til Sport og Fritid i henhold til Budgetforliget for 2015 til delvis finansiering af isskøjtebane, 11,5 mio. kr. overføres til sektor 2.24 i 2015, og nettomindreudgifter på 0,050 kr. overføres til sektor 2.22 i 2015.

- 118-2.00 Teknik og Miljø 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentralisering Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: Sektor 2.21 48.361-44 48.318 61.640-13.322 Samlet ramme i alt 48.361-44 48.318 61.640-13.322 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: Sektor 2.21 15.888-13.322 Nyt lønskøn -45 Regulering vedr. barselsfond 28 Uerholdelige tilgodehavender -87 I alt 15.888-13.322-104 2.462 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Forbruget i 2014 afviger med en samlet nettomerudgift i forhold til rammen på 13,3 mio. kr. I henhold til budgetforlig 2012 blev det besluttet at opprioritere byggesagsbehandlingen med ekstra 3 mio. kr. årligt i 2012-2014. Samtidig blev det, i forbindelse med budgetforlig 2013, besluttet, at der skulle afsættes i alt 6 mio. kr. til digitalisering af byggesagsbehandlingen med 2 mio. kr. årligt i 2013, 2014 og 2015. Udover det planlagte forbrug af opsparing på 5 mio. kr. er der som tidligere nævnt et ikke-bevilget merforbrug på 2,5 mio. kr. Med tilføjelse af nettomerudgiftsbevillingen på 5,8 mio. kr. i forbindelse med forventet regnskab er det reelle ikke bevilgede merforbrug inden for området på 8,3 mio. kr. Alt i alt en samlet nettomerudgift i forhold til rammen på 13,3 mio. kr. Baggrunden herfor er, at der efter den nye organisering af byggeri pr. 1. juni 2014 både er allokeret nye medarbejderressourcer til byggesagsbehandlingen, BBR/Ejendomsskat og indscanningen/digitaliseringen, hvor det er besluttet, at indscanningen af byggesagsarkivet skal være færdiggjort på to år og ikke de oprindelige fem år. Herudover er anvendt ressourcer til konsulenter og til kvalitetsstyring.

- 119-2.00 Teknik og Miljø 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Sektoren har en opsparet formue ultimo 2014 på 2,5 mio. kr. Ultimo 2013 var der disponeret 1,7 mio. kr. af opsparingen til Kommuneplankontoen, der er øremærket til særlige analyser og tiltag i tilknytning den overordnede kommuneplanlægning. I 2014 har der været et merforbrug på 0,06 mio. kr. på denne konto. Der er derfor er restbeløb på 1,64 mio. kr. på Kommuneplankontoen ultimo 2014. Af underskuddet på -13,3 mio. kr., som er opstået i løbet af 2014, er der -1,2 mio. kr., som vedrører opgaver, der er overdraget til Center for Byens Anvendelse, -2,1 mio. kr., som vedrører aktiviteter overdraget til CBM samt -0,2 mio. kr., som vedrører opgaver i LS. Opsparingen ultimo 2014 skal hermed fordeles på følgende måde: -1.000 kr. - CBA - sektor 2.31-1.209 CBM - sektor 2.11-2.146 CME - sektor 2.48 4.347 LS - sektor 2.01 1.470 Total 2.462 Fordelingen foretages som en primo-saldokorrektion til 2015.

- 120-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.30 Trafik og Veje 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2014 Sektor 230 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 421.692 495.842-74.150-62.255-11.896-2,7% Indtægter -82.812-93.333 10.521 9.094 1.427-1,7% Refusion 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 338.880 402.509-63.629-53.161-10.468-3,0% Anlæg: Udgifter 313.436 144.121 169.315 236.695-67.380-17,7% Indtægter -46.807 0-46.807-40.457-6.350 15,7% Nettoudgifter i alt 266.629 144.121 122.508 196.238-73.730-21,7% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 231 188.590 189.163-573 4.141-4.714-2,4% * Sektor 232 150.679 216.301-65.621-57.302-8.319-5,2% * Sektor 233-389 -2.954 2.565 0 2.565-86,8% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter 0 0 0 0 0 * Ikke-styrbare udgifter 0 0 0 0 0 * Anlæg 266.629 144.121 122.508 196.238-73.730-21,7% Nettoudgifter i alt 605.509 546.630 58.879 143.078-84.199-12,2% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personale-forbrug Personale-forbrug i i regnskab 2014 regnskab 2013 Ændringer i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 104,6 104,0 0,6 0,6%

- 121-2.00 Teknik og Miljø 5.2 Drift og personale 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2014 givet nettoudgiftsbevillinger på -53,2 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger er: Forventet regnskab 2014 og tillægsbevillinger 2014 med mindreudgifter på -69,2 mio. kr. Regnskab 2013 og tillægsbevillinger 2013 med merudgifter på 13,0 mio. kr. Forventet regnskab 2013 og tillægsbevillinger 2013 med merudgifter på 3,2 mio. kr. Tillægsbevilling i 2013 på -0,8 mio. kr. i mindreudgift i forbindelse med udfasning af lyskilder Tillægsbevilling i 2013 på 0,5 mio. kr. i merudgift i forbindelse med letbanen. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er i alt et mindreforbrug på -10,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, som er fordelt på følgende områder: Sektor 2.31 Trafik og Veje, Vejvæsen Sektoren har et mindreforbrug på -4,7 mio. kr. Afvigelsen skyldes følgende: Et mindreforbrug på fællesafsnittet på 6,5 mio. kr., bl.a. som følge af udskydelser af projekter mv. pga. organisationsændringen pr. 1. juni 2014. Et merforbrug i Service på 1,9 mio. kr., da det fra og med 2014 ikke længere var muligt at opkræve betaling i forbindelse med Ejendomsforespørgsler. Et mindreforbrug (merindtægt) i Parkering på 5,4 mio. kr. En merindtægt i Driften på 6,9 mio. kr. primært som følge af en ekstraordinær stor indtægt for regningsarbejder. Et merforbrug hos Byggemodningen vedr. skitseprojekter på 9,7 mio. kr. som følge af hurtig igangsættelse af et par store projekter vedr. Jægergårdgade og Rekreativ forbindelse på Aarhus Ø. Et merforbrug på 2,5 mio. kr. vedr. vejbelysningen pga. manglende kompensation vedr. afgifter. Sektor 2.32 Trafik og Veje, Kollektiv Trafik Sektoren har et mindreforbrug på -8,3 mio. kr. Afvigelsen skyldes lavere nettoudgifter til køb af buskørsel på 7,3 mio. kr. som følge af, at Midttrafiks efterregulering af regnskab for 2013 blev mere positiv end forventet. Der var forventet en efterregulering på 12,1 mio. kr., mens den faktiske efterregulering blev på 20,4 mio. kr. Herudover er der tale om en merudgift til rejsekortet på 0,6 mio. kr. Kommunens udgifter til køb af buskørsel er et nettobeløb, som består af hhv. Midttrafiks udgifter til buskontrakter og en forholdsmæssig andel af Midttrafiks indtægter. Det forbedrede resultat på køb af kørsel skyldes primært en højere indtægt, end Midttrafik havde forventet. Sektor 2.33 Trafik og Veje, Parkeringskontrol Sektoren har en mindreindtægt på 2,5 mio. kr., hvilket primært skyldes, at Parkeringskontrollen i 2014 ikke kunne udskrive afgifter nok til at imødekomme budgettet i 2014. Indtægterne fra de udskrevne afgifter fra Parkeringskontrollen var næsten 6 mio. kr. mindre end budgettet

- 122-2.00 Teknik og Miljø for p-afgifter. Som følge af de lavere indtægter, er der også afregnet et mindre beløb til Rigspolitiet, hvorved nettounderskuddet på de 2,5 mio. kr. opstår. Personale Ændringen dækker over et marginalt tidsmæssigt overlap mellem den nyansatte og den afgående, kortere projektansættelse af personer ansatte i løntilskudsstillinger mv. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Sektor 2.31 Trafik og Veje, Vejvæsen Der foretages ingen overførsler til 2015. Sektor 2.32 Trafik og Veje, Kollektiv Trafik Der foretages ingen overførsler til driften for 2015. Sektorens overskud i form af rammereguleringen jf. Midttrafiks regnskab overføres til Reserven til udvikling af Kollektiv Trafik. Sektor 2.33 Trafik og Veje, Parkeringskontrol Der foretages ingen overførsler. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2014 givet nettomerudgiftsbevilling på 196,2 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger er: Regnskab 2013 med merudgift på 167,6 mio. kr. Forventet regnskab 2014 og tillægsbevillinger 2014 med mindreudgift på -148,9 mio. kr. Forventet regnskab 2013 og tillægsbevillinger 2013 med merudgift på 40,2 mio. kr. Tillægsbevilling i 2013 på 60,5 mio. kr. i merudgifter vedr. Lisbjerg Bygade Tillægsbevilling i 2014 på 28,7 mio. kr. i merudgifter vedr. Byudvikling Bryggervej Tillægsbevilling i 2014 på 19,7 mio. kr. i mindreindtægt i forbindelse med Anlægsprogrammet 2015-18 Tillægsbevilling i 2014 på 15,0 mio. kr. i merudgifter vedr. Ringgadens sydlige hængsel Tillægsbevilling i 2014 på 11,4 mio. kr. i merudgifter vedr. Aarhus Ø, etape 5 Tillægsbevilling i 2013 på 3,0 mio. kr. i merudgifter til udskiftning af lyskilder Tillægsbevilling i 2014 på -3,2 mio. kr. i merindtægt vedr. salg af areal Randersvej Tillægsbevilling i 2013 på 1,3 mio. kr. i merudgifter vedr. Klimatilpasning Lystrup Tillægsbevilling i 2013 på 1,0 mio. kr. i merudgifter vedr. ITS 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På sektor 2.35 Trafik og Veje er der en nettomindreudgift på -73,7 mio. kr. Afvigelsen skyldes hovedsagelig følgende forhold: Nettomindreudgift på -22,4 mio. kr. vedr. Supercykelsti overføres til 2015, hvilket skyldes, at afregning med Letbanen ikke er afholdt som forventet, grundet forsinkelse i Letbaneprojektet. Det drejer sig om letbaneprojekterne E11 og E12 - Brendstrupgårdsvej til Bygaden, Lisbjerg.

- 123-2.00 Teknik og Miljø Mindreudgift på -12,0 mio. kr. på DBH, Navitas Park, P-kælder, overføres til 2015. Heraf bliver 10,0 mio. kr., overført i forbindelse med vedtagelse af Anlægsprogram for vejsektoren 2015. Mindreudgiften skyldes, at der afventer en afgørelse på retssagen med 3F/Phil & Søn samt en endelig opgørelse af projektet. Nettomindreudgift på -9,1 mio. kr. på Byggemodning Aarhus Ø, overføres til 2015, da der resterer arbejder vedrørende spunsarbejdet på Ø4, samt påbegyndelse af arbejdet med at etablere en stenmole ved Pier 2. Mindreudgift på -8,1 mio. kr. på Marselis Boulevard, etablering af tunnel, overføres til 2015, som skyldes at der afventer ekspropriering af Skrænten, Kirkedammen, retssag for udbetaling af skadeserstatninger ved Kongsvang samt afventning af overtaksationskommissions afgørelse ved Bjørnholms Allé. Der er samtidigt en merindtægt på -14,2 mio. kr., der skyldes statstilskud på 13,7 mio. kr., der er overføres til anlægsreserven for trafikløsninger på havnen i 2015. Der er givet bevilling til indtægten på sektor 2.35 i 2014. Nettorestrådighedsbeløbet på -8,6 mio. kr. overføres til 2015. Nettomindreindtægt på 7,6 mio. kr. på KB Cykelhandlingsplan overføres til 2015. Projekterne blev først færdige medio 2014, og der har bl.a. været en længerevarende dialog med Vejdirektoratet omkring ekstra udbetaling af tilskud til cykelgader, hvilket er årsag til forsinkelsen på tilskuddet. Nettomerudgift på 6,8 mio. kr. på Busprioritering på Randersvej. Heraf en mindreindtægt på 3,2 mio. kr., for salg af areal, som først sættes til salg primo 2015. Beløbet overføres til 2015. Der vil blive fremsendt en særskilt indstilling med finansiering af merforbrug. Merforbrug forventes finansieret af K.B. Sikkerhed og Miljø. Mindreudgift på -4,8 mio. kr. på KB Stianlæg. Beløbet overføres til 2015, hvilket skyldes en reservering af beløb til dækning af et evt. manglende tilskud til cykelhandlingsplanens projekter, da der ikke p.t. er givet endelig tilsagn herom. Nettomerudgiften på rammen for boligudgifter, byggemodning, på 5,1 mio. kr. skyldes merforbrug samt færdiggørelsesarbejder på flere projekter på 3,8 mio. kr. og mindreindtægter på 1,3 mio. kr., pga. mindre kloakrefusion end forventet. Nettomerudgift på rammen for erhvervsudgifter vedr. byggemodning, på 4,9 mio. kr. skyldes merforbrug samt færdiggørelsesarbejder på flere projekter på 2,0 mio. kr. og mindreindtægter på 2,9 mio. kr., pga. mindre kloakrefusion end forventet. Mindreforbrug på -4,7 mio. kr. vedr. Byudvikling ved Bryggervej, Byggemodning. Beløbet overføres til 2015, og skyldes tidsforskydning. Mindreforbrug på -4,1 mio. kr. vedr. Lisbjerg Bygade, Byggemodning. Beløbet overføres til 2015. Mindreforbruget skyldes gentænkning af Lisbjerg-området Mindreudgift på -3,7 mio. kr. på Fremkommelighedspulje. Beløbet overføres til 2015, hvilket skyldes forskydning af projektet for Marselis Boulevard/Strandvejen, regulering i forhold til Ringgadens sydlige hængsel. Herudover resterer der fortsat færdiggørelsesarbejder samt for projekterne vedrørende forbedret trafikafvikling på Viborgvej/Ringgaden og Oddervej/Ringvej Syd, da der fortsat ikke fundet et holdbart skitseprojekt. Mindreudgift på -3,6 mio. kr. på KB Sikkerhed og miljø. Beløbet overføres til 2015, til brug for finansiering af kommende indstilling om afslutning af Busprioritering på Randersvej. Ekstraudgifterne har indeholdt trafiksikkerhedsmæssige arbejder i forhold til Letbanen. Mindreudgift på -2,3 mio. kr. på KB Gadebelysningsarbejder. Beløbet overføres til 2015, hvilket skyldes en tidsmæssig forskydning af kabelarbejder pga. andre leverandører har arbejdet i området.

- 124-2.00 Teknik og Miljø Mindreudgift på -2,3 mio. kr. på KB Skoleveje, Budgetforlig 2013, overføres til 2015. Mindreudgiften skyldes, at udbudsproceduren for skolevejsprojekter med ITS har taget længere tid end forventet. Mindreudgift på -1,9 mio. kr. på KB Frigjorte midler fra vejafvanding. Beløbet overføres til 2015 og skal jf. byrådsbeslutning ved budgetforliget 2013-2016 forblive på vejområdet og bruges til drift- og vedligeholdelsesopgaver. Mindreudgiften skyldes at særligt et stort signaloptimeringsprojekt på Marselis Boulevard blev stoppet efter vedtagelsen af Det sydlige hængsel. Mindreudgiften vil blive brugt på drift- og vedligeholdelsesopgaver i 2015. Mindreudgift på -1,9 mio. kr. på KB Skoleveje, sikring. Beløbet overføres til 2015, hvilket skyldes, at udførsel af interne parkeringsarealer først kan udføres sommer 2015, når skolerne holder ferielukket, for at mindske de trafikale gener. Mindreudgift på -1,9 mio. kr. på Herredsvej, forlægning, overføres til 2015, grundet der fortsat mangler at blive udført asfaltarbejder. Asfaltleverandøren kunne ikke overholde aftalen om levering af asfalt, hvorved er den oprindelige opstart af asfaltarbejdet er udskudt til 2015. Merforbrug på Projekter til klimatilpasning i Lystrup på 1,5 mio. kr. Beløbet overføres til 2015, og skyldes at projektet er længere i tidsplanen end forventet. Mindreudgift på -1,3 mio. kr. på Energirenovering af vejbelysning overføres til 2015. Mindreudgiften skyldes, at der er udbetalt mindre i honorar til advokat og rådgivere end forventet. Mindreudgift på -1,1 mio. kr. vedr. KB Smart Mobilitet overføres til 2015, under Center for Byudvikling og Mobilitet, sektor 2.12. Mindreudgiften skyldes første rate af medfinansieringen til projektet på 5,9 mio. kr. er blevet udbetalt, og disse penge skal dække frem til primo 2016 Mindreudgift på -1,0 mio. kr. på KB Mindre vejarbejder overføres til 2015, grundet tidsmæssig forskydning af enkelte projekter samt projekter som er blevet billigere end først antaget. Merudgift på 0,9 mio. kr. på KB Mindre vejanlæg ved byudvikling. Beløbet overføres til 2015. Merudgiften indeholder ændrede projektforudsætninger for projektet Tronkærvej, bl.a. regulering af arealerhvervelse og større udretning af vejens længdeprofil. Herudover blev der anvendt flere ressourcer på Moesgårds Allé end forventet. Merudgift på 0,6 mio. kr. på KB Opholdshuse overføres fra 2015, under Center for Byudvikling og Mobilitet, sektor 2.12. Merudgiften skyldes en ekstraordinær udskiftning af opholdshuse, da den oprindelige plan blev fremrykket bl.a. ny vendeplads ved Moesgaard Museum, som er taget i brug i forbindelse med museets åbning. Oprindelig endestation ved Skejby Sygehus er nedlagt, fordi der er etableret en helikopterlandingsplads her og en ny endestationsløsning er taget i brug. Oprindelig endestation i Stavtrup er nedlagt og en ny etableret i det nye byområde i den vestlige del af byen. Merudgift på 0,6 mio. kr. på Fremkommelighed via intelligente transportsystem ITS overføres til 2015, hvilket skyldes at projektet for Oddervej fik uforudsete omkostninger til gravearbejde og kabeltræk. Projekt på Viborgvej måtte efter afslutning have udskiftet eksisterende spoler, da de gav periodiske fejl. Herudover blev der fundet kvalitetsproblemer ved stikprøvekontrol til Bluetooth til rejsetidsmåling, hvilket gav ekstraudgifter til kvalitetssikring. Mindreudgift på -0,4 mio. kr. på Beder-Bering landevejen overføres til 2015, under Center for Byudvikling og Mobilitet, sektor 2.12. Mindreudgiften skyldes, at projektet ikke er nået så langt som ventet, grundet en forsinket VVM-proces. Mindreudgift på -0,3 mio. kr. vedr. KB Smukke Veje, overføres til 2015.

- 125-2.00 Teknik og Miljø Merudgift på 0,2 mio. kr. på KB Bidrag til kloakforsyningen overføres til KB Frigjorte midler fra vejafvanding i 2015 jf. byrådsbeslutning ved budgetforliget 2013. Merforbruget skyldes aconto betalinger til Aarhus Vand baseret på budgettet for anlægsprojekter og sidste års beregningsmodel. Dette bliver korrigeret ved årsafslutningen. Mindreudgift på -0,2 mio. kr. på Ringgadens sydlige hængsel på 0,2 mio. kr., overføres til 2015. Mindreudgifter på -0,2 mio. kr. på VVM-undersøgelse, Letbane etape 2+3, overføres til 2015 under Center for Byudvikling og Mobilitet, sektor 2.12. Mindreudgift på -0,1 mio. kr., på KB Bedre tilgængelighed overføres til 2015. Der foretages overførsel af alle afvigelser bortset fra afvigelser vedr. rammerne for byggemodningsudgifter for hhv. bolig og erhverv på i alt -10,0 mio. kr. og en mindreudgift vedr. Navitas Park på 10,0 mio. kr. som er indeholdt i Anlægsprogram for vejsektoren 2015. 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Ringgadebroen, reparation (AB-13-235-001) I forhold til det samlede rådighedsbeløb på 7,5 mio. kr. er der et mindreforbrug på -0,1 mio. kr. Budgettet falder tilbage i Kommunekassen. K. 5704 b.121. Skødstrup, 18 erhvervsparceller (e03) (Bevillingsprogram 00088) Anlægsregnskabet afsluttes med et merforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen 6,6 mio. kr. og merindtægt på 0,7 mio. kr. i forhold til indtægtsbevillingen på 7,9 mio. kr. Der er således ingen væsentlige afvigelser. K. 6185 b. 143 Mårslet erhverv vedhørretvej (e03) (Bevillingsprogram 00108) Anlægsregnskabet afsluttes med et mindreforbrug på -0,4 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 4,8 mio. kr. Der er således ingen væsentlige afvigelser. K. 6706 b.162 Tilst lokalplan 351 erhverv ved Blomstervej (e03) (Bevillingsprogram 01818) Anlægsregnskabet afsluttes med et mindreforbrug på -0,2 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 16,3 mio. kr. og merindtægt på 0,3 mio. kr. i forhold til indtægtsbevillingen på 29,2 mio. kr. Der er således ingen væsentlige afvigelser. K. 7799 Skejby, Ladefogedvej 15 parceller (b01) (Bevillingsprogram 04089) Anlægsregnskabet afsluttes med et merforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på på 3,1 mio. kr. Der er således ingen væsentlige afvigelser. K. 7844 Sabro b.200 29 villaparceller, 1 storparcel og centerparcel. (b01) (Bevillingsprogram 04124) Anlægsregnskabet afsluttes med et mindreforbrug på -0,7 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 8,2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes bedre licitationsresultat end forventet samt mindre udgifter end forventet til ekstrafundering. Mårslet lokalplan 573 Hørretvej 61 villaparceller og 2 storparceller (b01) (Bevillingsprogram 04591) Anlægsregnskabet afsluttes med et mindreforbrug på -0,6 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 22,9 mio. kr. Mindreforbruget skyldes bedre licitationsresultat end forventet samt mindre udgifter end forventet til ekstrafundering. Holme lokalplan 575. (b01) (Bevillingsprogram 04757) Anlægsregnskabet afsluttes med et merforbrug på 0,9 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 23,9 mio. kr. Merforbruget skyldes generelle prisstigninger i anlægsperioden.

- 126-2.00 Teknik og Miljø Sabro lokalplan 672. 40 villaparceller (b01) (Bevillingsprogram 05817) Anlægsregnskabet afsluttes med et merforbrug på 1,7 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 10,0 mio. kr. Merforbruget skyldes primært dyrere licitationsresultat end forudsat samt uforudsete udgifter til ekstrafunderinger. Brabrand lokalplan 675 ved Sintrupvej (e01) (Bevillingsprogram 05941) Anlægsregnskabet afsluttes med et mindreforbrug på -3,4 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 10,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes bedre licitationsresultat end forventet samt mindre udgifter end forventet til ekstrafundering. Elsted lokalplan 771, Byggemodning og salg. 65 villaparceller (Bevillingsprogram 06312) Anlægsregnskabet afsluttes med et merforbrug på 3,7 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 24,3 mio. kr. Merforbruget skyldes et højere licitationsresultat end forventet. Hovedentreprenøren gik konkurs, hvilket betød ekstra udbud af anlægsarbejderne med højere priser til følge. Elsted Asmusgaardsvej, overordnet anlæg (bevillingsprogram 05516) Anlægsregnskabet afsluttes med et mindreforbrug på 2,8 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen -3,9 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at der er fejlbogført 3,0 mio. kr. på anlægsbevillingen for lokalplan 605. Denne udgiftsbevilling blev regnskabsafsluttet sammen med regnskab 2012 og en ompostering er derfor ikke mulig. 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger KB 2014 Sikkerhed og miljø (KB-XX-235-001) I forhold til budgettet på 8,7 mio. kr. er der en mindreudgift på -3,6 mio. kr. Der blev arbejdet på tre projekter: Randersvej/Lisbjerg, vejudvidelse ved Letbanens krydsning Oddervej/Bredgade, rundkørsel Skolevejssikring inkl. analyse Mindreudgift på -3,6 mio. kr. på KB Sikkerhed og miljø overføres til 2015. Beløbet er til brug for finansiering af kommende indstilling om afslutning af Busprioritering på Randersvej. KB 2014 Stianlæg (KB-XX-235-002) I forhold til budgettet på 10,3 mio. kr. er der en mindreudgift på -4,8 mio. kr. Der blev arbejdet på otte projekter: Bækvej, sti gennem tunnelrør Cykelhandlingsplan, færdiggørelse Havkærvej, Græsvangen-Havkærvænget, delt sti Jegstrupvej/Grønløkke Allé, stier Lilleringvej, cykelsti Skejby, cykelbaner Skolevejsanalyse, stiprojekter, færdiggørelse Tåstrupvej, cykelsti

- 127-2.00 Teknik og Miljø Mindreudgift på -4,8 mio. kr. på KB Stianlæg overføres til 2015. Mindreudgiften skyldes en reservering af beløb til dækning af et evt. manglende statsligt tilskud til cykelhandlingsplanens projekter, da der ikke p.t. er givet endelig tilsagn herom. KB 2014 Mindre vejanlæg ved byudvikling (KB-XX-235-005) I forhold til budgettet på 3,6 mio. kr. er der en merudgift på 0,9 mio. kr. Der blev arbejdet på fem projekter: Grenåvej, Løgten 2. etape Lægårdsvej, udbygning Moesgård Allé, regulering Rødlundvej, forlængelse Tronkærvej, regulering Merudgift på 0,9 mio. kr. på KB Mindre vejanlæg ved byudvikling overføres til 2015. Merudgiften indeholder ændrede projektforudsætninger for projektet Tronkærvej, regulering for så vidt angår arealerhvervelse, større udretning af vejens længdeprofil m.m. Herudover blev der anvendt flere ressourcer på Moesgårds Allé end forventet. KB 2014 Mindre vejarbejder (KB-XX-235-006) I forhold til bevillingen på 7,3 mio. kr. er der en mindreudgift på -1,0 mio. kr. Der blev igangsat 57 projekter. De 10 største projekter er: Hørmarks Allé, forsøgslukning Langelandsgade, 2 krydsningsheller Lystrup, stipassage (v. Ellebækken) Midtbyen, diverse Ormslevvej, fortov Rungstedvej, parkering Silkeborgvej, to heller Tilst Skolevej, buslommer, nord Ørvadsvej, hastighedsdæmpende foranstaltninger Åboulevarden, renovering Mindreudgift på -1,0 mio. kr. på KB Mindre vejarbejder overføres til 2015, grundet tidsmæssig forskydning af enkelte projekter samt projekter som er blevet billigere end først antaget. KB 2014 Cykelhandlingsplan (KB-XX-235-007) Nettomindreindtægt på -7,6 mio. kr. på KB Cykelhandlingsplan overføres til 2015. Projekterne blev først færdige medio 2014, og der har bl.a. været en længerevarende dialog med Vejdirektoratet omkring ekstra udbetaling af tilskud til cykelgader, hvilket har udløst forsinkelsen på tilskuddet.

- 128-2.00 Teknik og Miljø KB 2014 Fremkommelighedspulje (KB-XX-235-015) I forhold til bevillingen på 5,9 mio. kr. er der en mindreudgift på -3,7 mio. kr. Der blev arbejdet på otte projekter: Genvejen, forbedret afvikling i kryds med Møllebakken Oddervej/Damgårds Allé, højresvingsshunt Marselis Boulevard/Strandvejen, regulering Christians X's Vej, Tranbjerg Hovedgade-Sletvej, udbygning 2+1 Færdiggørelsesarbejder Ringgaden/Paludan-Müllers Vej, forbedret trafikafvikling Viborgvej/Ringgaden, forbedret trafikafvikling Ringvej Syd/Skanderborgvej, nyt signalanlæg Mindreudgiften på -3,7 mio. kr. på KB Fremkommelighedspulje overføres til 2015. Mindreudgiften skyldes forskydning af projektet for Marselis Boulevard/Strandvejen, regulering i forhold til Ringgadens sydlige hængsel. Herudover resterer der fortsat færdiggørelsesarbejder for projekterne vedrørende forbedret trafikafvikling -Viborgvej/Ringgaden, og Oddervej/Ringvej Syd, er der fortsat ikke fundet et holdbart skitseprojekt. KB 2014 Opholdshuse (KB-XX-235-008) I forhold til bevillingen på 0,9 mio. kr. er der en merudgift på 0,6 mio. kr., der overføres til 2015, under Center for Byudvikling og Mobilitet, sektor 2.12. Merudgiften skyldes en ekstraordinær udskiftning af opholdshuse, da den oprindelige plan blev fremrykket b. la. ny vendeplads ved Moesgaard Museum, som er taget i brug i forbindelse med museets åbning. Oprindelig endestation ved Skejby Sygehus er nedlagt, fordi der er etableret en helikopterlandingsplads her, og en ny endestationsløsning er taget i brug. Oprindelig endestation i Stavtrup er nedlagt og en ny etableret i det nye byområde i den vestlige del af byen. KB 2014 Gadebelysningsarbejder (KB-XX-235-009) I forhold til bevillingen på 4,5 mio. kr. er der en mindreudgift på -2,3 mio. kr., der overføres til 2015. Mindreudgiften skyldes en tidsmæssig forskydning af kabelarbejder, grundet andre leverandører i området. KB 2014 Bidrag til kloakforsyningen (KB-XX-235-010) I forhold til bevillingen på 13,8 mio. kr. er der et merforbrug på 0,2 mio. kr. Trafik og Vejes udgifter til Aarhus Vand via KB 2013 Bidrag til kloakforsyningen er beregnet på baggrund af det samlede m 2 vejareal, nedbørsmængden og samlet mængde vand modtaget Aarhus Vands renseanlæg og Aarhus Vands anlægsregnskab. Den samlede udgift svinger således betydeligt fra år til år, men jf. budgetforliget 2013 så skal eventuelle overskydende midler i de enkelte år forblive på vejområdet, og derfor overføres mindreforbruget til KB Frigjorte midler fra vejafvanding i 2014. Som følge af ovenstående beregningsmodel, så skal der dog tilbagebetales 0,2 mio. kr. i 2015 KB 2014 Bedre tilgængelighed (KB-10-235-005) I 2014, er der kun anvendt et mindre beløb af bevillingen på 0,1 mio. kr. Mindreudgiften på - 0,1 mio. kr. overføres derfor til 2015.

- 129-2.00 Teknik og Miljø KB 2014 Broer og Fortove, vedligeholdelse (KB-XX-235-016) Hele budgettet er brugt til drift- og vedligeholdelse af broer og fortove i 2014. KB 2014 Skolevej, sikring (KB-XX-235-017) I forhold til bevillingen på 6,4 mio. kr. er der en mindreudgift på -1,9 mio. kr., der overføres til 2015. Mindreudgiften skyldes, at udførsel af interne parkeringsarealer først kan udføres sommer 2015, når skolerne holder ferielukket. Dette sker af hensyn til de trafikale gener. KB 2014 Smukke Veje (KB-XX-235-018) I 2014, er der kun anvendt et mindre beløb af bevillingen på 0,3 mio. kr. Mindreforbruget på - 0,3 mio. kr. overføres derfor til 2015. KB 2014 Frigjorte midler fra vejafvanding (KB-XX-235-021) I forhold til bevillingen på 7,3 mio. kr. har der været et mindreforbrug på -1,9 mio. kr. Beløbet overføres til 2015 og skal jf. byrådsbeslutning ved budgetforliget 2013-2016 forblive på vejområdet og bruges til drift- og vedligeholdelsesopgaver. Som følge af ovenstående beregningsmodel, så skal tilføres 0,2 mio. kr. i 2015 pga. af et stor acontoindbetaling til KB 2014 Bidrag til kloakforsyningen. KB 2014 Skoleveje, Budgetforlig 2013 (KB-XX-235-022) I forhold til bevillingen på 5,0 mio. kr. er der en mindreudgift på -2,3 mio. kr., der overføres til 2015. Mindreudgiften skyldes, at udbudsproceduren for skolevejsprojekter med ITS, har taget længere tid end forventet. KB 2014 Smart Mobilitet (KB-XX-235-023) I forhold til bevillingen på 2,7 mio. kr. har der været et mindreforbrug på -1,1 mio. kr. Beløbet overføres til 2015, da projektet løber over flere år og budgettet var et flerårigt budget. Projektet skal endvidere overgå til Center for Byudvikling og Mobilitet, sektor 2.12 fra 2015. KB 2014 Uafsluttede Byggemodningsarbejder (bolig) (Bevillingsprogram KB-XX-235-019) Der har ikke været aktivitet inden for området. Der lukkes to etaper. Der er en mindreudgift på -0,2 mio. kr., som overføres til ramme for boligudgifter. KB 2014 Uafsluttede Byggemodningsarbejder (erhverv) (Bevillingsprogram KB-XX-235-020) Der har ikke været aktivitet inden for området. Der lukkes to etaper. Der er en mindreudgift på -0,1 mio. kr. som overføres til Ramme for erhvervsudgifter. 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Med henvisning til afsnit 5.3.2, redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser, overføres i alt nettomindreudgifter på -73,8 mio. kr. Heraf overføres 13,7 mio. kr. til anlægsreserven for trafikløsninger på havnen (statstilskud vedr. Marselis Boulevard), mens 60,1 mio. kr. overføres til anvendelse i 2015. Herudover er der flyttet midler fra anlæg til drift i 2015 til 2018. Det drejer sig om prioriterede midler til projekter, der ved en fejl blev flyttet sammen med skitsebudgettet i forbindelse med forventet regnskab 2014. Beløbet er 11,8 mio. i 2015, 12,2 mio. i 2016 og 2017 samt 11,7 mio. i 2018.

- 130-2.00 Teknik og Miljø 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 2.31 186.608-6.536 180.072 188.590-8.517 - Sektor 2.32 216.301-57.302 158.999 150.679 8.319 - Sektor 2.33-2.954 0-2.954-389 -2.585 Samlet ramme i alt 399.954-63.838 336.116 338.879-2.763 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2013 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2014 Nettotilgodehavende ultimo 2014 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: Sektor 2.31 Vejene: 18.346-8.517-724 Korrektion vedr. VVMmidler 2013-5.750 Ændret lønskøn 2014-115 Barselsudligning -352 Store retssager 107 Uerholdelige fordringer -43 Regulering af vintertjeneste -4.400 Sektor 2.32 Kollektiv Trafik: 8.383 8.319 8.969 Ændret lønskøn 2014-147 Barselsudligning 116 Uerholdelige fordringer -319 Regulering af Kollektiv Trafik -7.383 Sektor 2.33 P-kontrol: -2.484-2.565-5.069 Ændret lønskøn 2014 1 Barselsudligning -64 Uerholdelige fordringer 81 Forrentning af underskud -38 I alt 24.244-2.763-18.306 3.176 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne 2.31 Vejvæsen Afvigelsen for 2014 på -8.5 mio. kr. i merudgift i forhold til rammen skyldes primært, at der i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2013 blev indarbejdet forbrug af opsparing til an-

- 131-2.00 Teknik og Miljø vendelse vedr. vejvedligeholdelse. Som følge af reguleringsmodel for vintertjeneste foretages en saldokorrektion på -4,4 mio. kr. pga. de milde vintermåneder. Sektor 2.32 Trafik og Veje, Kollektiv Trafik Afvigelsen for 2014 på 8,3 mio. kr. skyldes primært en større efterregulering vedr. Midttrafiks regnskab for 2013 end forventet. Som følge heraf er der foretaget en statuskorrektion på 7,4 mio. kr., idet decentraliseringsordningen for sektoren medfører en korrektion som følge af Midttrafiks regnskab. Når de øvrige statuskorrektioner på i alt 0,3 mio. kr. indregnes, bliver det samlede overskud i forhold til rammen i 2014 på 0,6 mio. kr. Statuskorrektionen vedr. Midttrafik er endvidere overført til reserven for Udvikling af kollektiv trafik jf. rammereguleringsmodellen. Rammen er i 2014 reguleret med i alt 57,3 mio. kr., primært som følge af udbetaling af busselskabets egenkapital jf. beslutning i forbindelse med 1. Fællesmøde vedr. Budget 2015. Reguleringen er indarbejdet i forbindelse med Forventet Regnskab 2014. Sektor 2.33 Trafik og Veje, Parkeringskontrol Sektoren har et merforbrug på 2,5 mio. kr. Dette merforbrug skyldes primært, at Parkeringskontrollen i 2014 ikke havde så store indtægter som tidligere. Indtægterne fra P-afgifterne var næsten 6 mio. kr. lavere end budgettet. Heraf ville halvdelen tilfalde Rigspolitiet, hvorved underskuddet på 2,5 mio. kr. opstår. 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år 2.31 Vejvæsen Sektoren har ultimo 2014 en gæld på 0,7 mio. kr. Som følge af organisationsændringen pr. 1. juni 2014 skal der foretages en fordeling af over/underskud i forhold varetagelsen af opgaverne. I 2014 er Trafik og Vejes opgaver blevet fordelt mellem Center for Byens Anvendelse og Center for Byudvikling og Mobilitet. Resultatet for 2014 skal derfor deles mellem de to centre på baggrund af resultatet på de forskellige opgaveområder. Fordelingen af opsparing/gæld ultimo 2014 bliver hermed: Sektor 2.11 Mobilitet: i alt 2,95 mio. kr. Sektor 2.31 Vejdrift: -3,67 mio. kr. Overførslen til sektor 2.11 foretages som en primo-saldokorrektion til 2015. 2.32 Kollektiv trafik Sektoren har ultimo 2014 en opsparing på 9,0 mio. kr. Opsparingen forventes anvendt til finansiering af tab på kontrolafgifter, der ikke kan inddrives via betalingskontoret. Der udestod pr. ultimo 2014 en restance på ca. 25 mio. kr. i ubetalte kontrolafgifter. I løbet af 2015 vil der blive foretaget ny vurdering af Opkrævningen omkring de fremtidige tab af ubetalte kontrolafgifter, således at resten af opsparingen på sigt kan bruges til udvikling af sektoren mv. Midttrafik har i februar 2015 vedtaget et revideret budget for 2015, som betyder en netto mindreudgift på 7,2 mio. kr., primært som følge af de lave priser på diesel i den seneste tid. Mindreudgiften er indarbejdet i budgettet for 2015 og overført til reserven for Udvikling af kollektiv trafik, jf. rammereguleringsmodellen.

- 132-2.00 Teknik og Miljø 2.33 P-kontrol Sektoren har ultimo 2014 en gæld på 5,0 mio. kr. Parkeringskontrollen vil i 2015 fremlægge en ny forretningsplan, således at de sidste 5-6 års underskud forhåbentligt kan blive vendt til et overskud, hvorved den akkumulerede gæld vil kunne blive tilbagebetalt. 6. Øvrige forhold 6.1 Tjenestemandspension i Midttrafik Midttrafik har endnu ikke opgjort forpligtelsen for regnskab 2014. Midttrafik har i 2013 tilført 257.656 kr. til den samlede forpligtigelse. Samlet set har Aarhus kommune en forpligtigelse på 2.360.964 kr.

- 133-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.40 Natur og Miljø 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2014 Sektor 240 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 150.042 147.340 2.702 11.018-8.316-5,3% Indtægter -28.697-27.246-1.451-3.470 2.018-6,6% Refusion 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 121.345 120.094 1.251 7.549-6.297-4,9% Anlæg: Udgifter 10.057 1.227 8.831 10.423-1.593-13,7% Indtægter -9.154 0-9.154-9.573 419-4,4% Nettoudgifter i alt 903 1.227-323 850-1.173-56,5% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 241 120.730 120.527 203 2.554-2.351-1,9% Forsyningsvirksomheder (drift og anlæg): * Sektor 242 267-508 775 1.000-225 -45,7% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter 0 0 0 0 0 * Ikke-styrbare udgifter 348 75 273 4.145-3.872-91,7% * Anlæg 903 1.227-323 700-1.023-53,1% Nettoudgifter i alt 122.249 121.321 928 8.399-7.471-5,8% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personale- Personaleforbrug i forbrug i regnskab regnskab 2014 2013 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 112,6 112,4 0,2 0,2% 5.2 Drift og personale 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Til sektoren er der i 2014 netto givet tillægsbevillinger på i alt 7,7 mio. kr. i merudgift.

- 134-2.00 Teknik og Miljø Forventet regnskab 2013 og tillægsbevillinger 2013 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, med merudgifter på 2,4 mio. kr. Forventet regnskab 2014 og tillægsbevillinger 2014 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, med mindreudgifter på -6,2 mio. kr. Tillægsbevilling i 2014 på 8,7 mio. kr. i merudgift i forbindelse Salg af Skovriddergården Tillægsbevilling i 2014 på 2,7 mio. kr. i merudgift vedr. Jordforurening i Sabro 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Afvigelsen i forhold til det ajourførte budget er en mindreudgift på -6,3 mio. kr. og kan fordeles således: Sektor 2.41, Natur og Miljø, decentraliseret område Der har været en mindreudgift på -2,4 mio. kr. ud af et budget på 123 mio. kr. hvilket skyldes, at projekter indenfor det Grønne Område er blevet forsinket eller udskudt på grund af vejrlig. Sektor 2.42, Virksomheder og Jord, takstområde I forhold til det ajourførte budget har der været en merindtægt på -225.000 kr. Baggrunden herfor er. at indtægterne indenfor området har været stigende i årets sidste måneder på grund af et stigende aktivitetsniveau. Sektor 2.43, Miljøvagten, ikke-decentraliseret, ikke-styrbart område Der har været en mindreudgift på -3,9 mio. kr. I 2014 blev der i alt givet tillægsbevillinger oprydning af Jordforurening i Sabro for 4,1 mio. kr. Kun en mindre del af udgifterne for oprydningsarbejdet er afholdt i 2014, og restbudgettet på 3,9 mio. kr. overføres til 2015. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der overføres 3,9 mio. kr. på sektor 2.43 vedr. Jordforurening i Sabro til 2015. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2014 netto givet tillægsbevillinger på 0,7 mio. kr. i merudgift. Forventet regnskab 2014 og tillægsbevillinger 2014 med mindreudgifter på -24,7 mio. kr. Forventet regnskab 2013 og tillægsbevillinger 2013 med merudgifter på 14,7 mio. kr. Tillægsbevilling 2014 på -8,7 mio. kr. i merudgift vedr. salg af Skovridervej Tillægsbevilling 2013 på 14,2 mio. kr. i merudgift vedr. kloakering af kolonihaver Indstilling om regnskab 2013 med 2,5 mio. kr. i merudgift vedrørende overførsler af rådighedsbeløb til 2014. Tillægsbevilling 2013 på 1,1 mio. kr. i merudgift vedr. anlæg af ny skov i Åbo Tillægsbevilling 2013 på 1,1 mio. kr. i merudgift vedr. klimatilpasning i Lystrup Tillægsbevilling 2014 på 0,5 mio. kr. i merudgift vedr. skovrejsning i Beder

- 135-2.00 Teknik og Miljø 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser I forhold til det ajourførte budget er der en nettomindreudgift på -1,2 mio. kr. Begrønning af by- og vejrum (Bevillingsprogram AB-11-247-005) Et restrådighedsbeløb på -1.767.000 kr. overføres til 2015 under Center for Byens Anvendelse, sektor 2.35., da der afventer planlægning af konkret projekter. Begrønning i Aarhus Midtby, 2. Etape (Bevillingsprogram AN-07-247-002) I 2014 er der et merforbrug på 764.000 kr., der overføres til 2015 under Center for Byens Anvendelse, sektor 2.35. Beløbet vedrører et projekt for Ryesgade, som i første omgang var skudt til 2015, men så alligevel blev realiseret i 2014. Skovrejsning i Beder (Bevillingsprogram AB-14-247-003) Der har ikke været noget forbrug i 2014. Restrådighedsbeløb på 500.000 kr. overføres til 2015 under Center for Byens Anvendelse, sektor 2.35. Det var planlagt, at der i 2014 skulle rejses 16 ha kommunal skov ved Byagervej i Beder. Anlægsbevilling blev godkendt i Byrådet i efteråret. Af vejrmæssige årsager er plantningen udskudt til foråret 2015. Anlæg af 25 ha skov ved Åbo (Bevillingsprogram AB-13-247-005) I forhold til udgiftsrådighedsbeløbet på 1.358.000 kr., er der et merforbrug på 108.000 kr., der overføres til 2015 under Center for Byens Anvendelse, sektor 2.35. Der har ikke været nogen indtægter i 2014, så indtægtsrådighedsbeløbet på -358.000 kr. overføres til 2015, da der er 3- års vedligehold, hvorefter projektet lukkes. Etablering og udbygning af grønne arealer (Bevillingsprogram 00258) Der har i 2014 ikke været noget forbrug på anlægget, og rådighedsbeløbet på 238.000 kr. overføres til 2015 under Center for Byens Anvendelse, sektor 2.35. Anlæg af ny skov nord for Malling (Bevillingsprogram AB-13-247-002) De ikke forbrugte rådighedsbeløb på 40.000 kr. i udgift til 3 års etableringspleje og -40.000 kr. i indtægt fra Aarhus Vand overføres til 2015 under Center for Byens Anvendelse, sektor 2.35. da rådighedsbeløbet skal dække etableringsplejen over de næste 2 år. Beløbet udbetales til entreprenøren ved afleveringsforretning 3. år efter anlæg. Kloakering af kolonihaver (Bevillingsprogram AB-13-247-005) Et merforbrug på 39.000 kr. overføres til 2015 under Center for Byens Anvendelse, sektor 2.35. Det har på grund af vejret viste sig muligt at gennemføre en større del af kloakarbejdet i 2014 end forventet. Den resterende del af anlægsarbejdet færdiggøres i 2015. Retablering af beplantning på Ringvejen (Bevillingsprogram AB-09-247-002) I forhold til rådighedsbeløbet er der et mindreforbrug på -16.000 kr., der overføres til 2015 under Center for Byens Anvendelse, sektor 2.35. Der blev anvendt midler til et delprojekt i 2014. Resten planlægges udført i 2015. Renovering af Tangkrogen (bevillingsprogram AN-08-247-002) I forhold til rådighedsbeløbet er der et mindreforbrug på -13.000 kr., der overføres til 2015 under Center for Byens Anvendelse, sektor 2.35. Budgettet overføres, da der endnu ikke er fundet de optimale løsninger på tilbageværende optimeringsmuligheder 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Amtsvandløb (Bevillingsprogram AN-08-247-001) Anlægget er afsluttet uden merforbrug.

- 136-2.00 Teknik og Miljø Salg af Skovridervej 22 (Bevillingsprogrammet AB-14-247-003) Der har været en merudgift på 149.000 kr. og en mindreindtægt på 21.000 kr. Ejendommen er solgt og anlægget afsluttes. 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger KB Renovering af statuen Chr. d. X (Bevillingsprogram KB-09-247-002) Til renoveringen af statuen var i 2014 et restrådighedsbeløb på 133.000 kr., som nu er brugt. Renoveringsarbejdet er dermed afsluttet. KB Beplantning og vedligeholdelse af Hasle Bakker i 2014 (Bevillingsprogram KB-11-247-001) Der er under KB-bevillingen afholdt udgifter på 193.000 kr. til den grønne vedligeholdelse, hvilket er et merforbrug på 94.000 kr., der overføres til en tilsvarende KB-bevilling i 2015, under Center for Byens Anvendelse, sektor 2.35., da bevillingen er en del af et 10-årigt plejeprogram. KB Grønne byrum (Bevillingsprogram KB-12-247-004) Under KB-bevillingen har der ikke været afholdt udgifter i 2014. Rådighedsbeløbet på 24.000 kr. overføres til en tilsvarende KB-bevilling bevilling i 2015, under Center for Byens Anvendelse, sektor 2.35., da der afventer planlægning af konkret projekter. 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Med henvisning til afsnit 5.3.2 Redegørelse for ikke bevilgede afvigelser og afsnit 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger overføres i alt 1,2 mio. kr. til 2015.

- 137-2.00 Teknik og Miljø 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning A: Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 2.41 120.539 154 120.692 120.730-38 Samlet ramme i alt 120.539 154 120.692 120.730-38 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Nettoramme: Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - - Sektor 2.41 3.871-38 Finansiering af koncertplads -900 Ændret lønskøn 2014-92 Barselsudligning 328 Uerholdelige fordringer -133 I alt 3.871-38 -797 3.036 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. B: Vedrørende de takstfinansierede områder: Resumé af status vedrørende takstfinansierede områder Nettotilgodehavender primo Overskud på drift Øvrige reguleringer Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Udlægskonti: - Sektor 2.42 Anvisning af jord 2.685-267 0 2.418 I alt 2.685-267 0 2.418 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Sektor 2.41 Natur og Miljø I forhold til den økonomiske ramme er der på sektor 2.41, Natur og Miljø, samlet set et underskud på 38.000 kr.

- 138-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.42 Anvisning af jord I forhold til det ajourførte budget har der været en netto mindreudgift på -225.000 kr., hvilket skyldes, at indtægterne sidste halvår har været højere end forventet inden for området. 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Sektor 2.41 Natur og Miljø I forbindelse med organisationsændringen i MTM i 2014 er Natur og Miljøs aktiviteter fordelt mellem Center for Miljø og Energi og Center for Byens Anvendelse. Opgaven omkring de Grønne Områder er overgået til Center for Byens Anvendelse, og de øvrige aktiviteter er fastholdt i Center for Energi og Miljø. Resultatet for 2014 skal derfor deles mellem de Grønne Områder og de øvrige områder. Der har i 2014 været et overskud i forhold til rammen på 2,2 mio. kr. på de Grønne Områder, der overføres til den nye sektor 2.36 Grønne Områder, Center for Byens Anvendelse. I 2014 har der været et planlagt merforbrug på 2,4 mio. kr. vedr. vandhandlingsplaner. Tages der højde for dette, har der i 2014 været et merforbrug i forhold til rammen på -2,238 mio. kr. Fordelingen af opsparingen foretages som en primosaldokorrektion i 2015. Sektor 2.42 Anvisning af jord Aktivitetsniveauet indenfor området er igen stigende. Der har over de sidste par år været gang i udvikling af jorddepot på Vestereng, men der er fortsat udfordringer, der skal løses. Årets resultat betyder, at udlægskontoen er faldet fra 2,7 mio. kr. til 2,4 mio. kr. For at fastholde indtægterne er det vigtigt, at planerne for det det nye jorddepot som rekreativt bakkelandskab ved Vestereng bliver godkendt.

- 139-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.50 Ejendomsforvaltningen 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2014 Sektor 250 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 71.733 28.294 43.438 20.650 22.788 46,6 Indtægter -93.795-71.147-22.648-2.080-20.568 28,1 Refusion 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt -22.063-42.853 20.790 18.570 2.220-9,1 Anlæg: Udgifter 103.204 73.265 29.939 64.595-34.656-25,1 Indtægter -13.772-127.337 113.565 113.706-141 1,0 Nettoudgifter i alt 89.432-54.072 143.504 178.301-34.797-28,0 Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift): Sektor 251-22.327-42.776 20.449 18.570 1.879-7,8 Ikke-decentraliseret område: Styrbare udgifter 264-77 341 0 341-444,0 Anlæg 89.432-54.072 143.504 178.301-34.797-28,0 Nettoudgifter i alt 67.369-96.925 164.294 196.871-32.577-32,6 Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personale- Personaleforbrug i forbrug i regnskab regnskab 2014 2013 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - % - Personaleforbrug 139,8 130,5 9,3 7,1 5.2 Drift og personale Der har i 2014 været en stigning på 9,3 ordinære stillinger i forhold til regnskab 2013 som følge af helårsvirkningen af byrådets beslutning om oprettelse af en fælles bygningsfunktion i Teknik og Miljø. Den organisatoriske samling blev gennemført i august 2013. Herudover skyldes stigningen projektansættelser i forbindelse med energirenoveringsprojektet Aa+. 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2014 givet nettomerudgiftsbevillinger på 18,6 mio. kr. Der er givet disse tillægsbevillinger:

- 140-2.00 Teknik og Miljø Forventet regnskab 2013 og tillægsbevillinger 2013: Nettomerudgift: 1,4 mio. kr. Forventet regnskab 2014 og tillægsbevillinger 2014: Merudgift: 0,4 mio. kr. Regnskab 2013, overførsler til 2014: Merudgift: 16,5 mio. kr. Diverse salg, ejendomme: Nettomerudgift 0,3 mio. kr. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Decentraliseret område (sektor 2.51): Sektoren er en indtægtssektor med et nettoindtægtsbudget. Der er netto en ikke-bevilget merudgift på 1,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Denne afvigelse skyldes hovedsagelig merforbrug vedr. afholdte udgifter til genopretning af bygninger på 1,8 mio. kr. samt 0,1 mio. kr. vedr. øvrige områder. I forbindelse med aflæggelse af regnskab 2013 blev et mindreforbrug på 16,5 mio. kr. overført til 2014 til brug for bygningsvedligeholdelse. Ejendomme har i 2014 haft et råderum på i alt 57,3 mio. kr. til udvendig bygningsvedligeholdelse til den samlede bygningsmasse. Der er anvendt i alt 59,1 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse/genopretning, og det resulterer i et merforbrug på 1,8 mio. kr. Ikke-decentraliseret område (sektor 2.52): Der er netto en ikke-bevilget merudgift på 0,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Denne afvigelse skyldes hovedsagelig udgifter vedrørende forhåndsudgifter til salg af ejendomme, f.eks. annoncering, tilstandsrapporter og ejendomsmægler. Salgsomkostningerne bevilges normalt i anlægsbevillingen til det konkrete ejendomssalg, når der efter udbud er fundet en køber til ejendommen. Nødvendige salgsudgifter, som fremkommer før bevillingen, afholdes på dette afsnit og der redegøres efterfølgende herfor i salgsindstillingen til det konkrete salg. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Merforbruget på i alt 1,9 mio. kr. før saldokorrektioner (sektor 2.51), søges overført til 2016, se afsnit 5.4.2. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.53: Der er i 2014 givet nettomindreindtægtsbevillinger på 178,3 mio. kr. bestående af merudgifter på 64,6 mio. kr. og mindreindtægter på 113,7 mio. kr. Der er givet følgende tillægsbevillinger: Forventet regnskab 2013 og tillægsbevillinger 2013 (diverse anlæg): Nettomerindtægt: -1,0 mio. kr. Forventet regnskab 2013 og tillægsbevillinger 2013 (energirenoveringer): Merudgifter: 118,4 mio. kr. Forventet regnskab 2013 og tillægsbevillinger 2013 (ESCO projekter): Merudgifter: 16,9 mio. kr.

- 141-2.00 Teknik og Miljø Forventet. regnskab 2014 og tillægsbevillinger 2014 (diverse anlæg): Nettomindreudgift: -7,2 mio. kr. Forventet regnskab 2014 og tillægsbevillinger 2014 (energirenoveringer): Mindreudgifter: -73,1 mio. kr. Forventet regnskab 2014 og tillægsbevillinger 2014 (ESCO projekter, tilbageførsel): Mindreudgifter: -18,0 mio. kr. Overførsel, regnskab 2013: Merudgift 28,2 mio. kr. Projektering, Helhedsplanen Gellerup og Toveshøj: Merudgift 4,0 mio. kr. Byudvikling, Bryggervej, mindreindtægt: 122,9 mio. kr. Salg, ejendommen Salonvejen 1, Sjette Frederiks Kro: Nettomerindtægt -9,6 mio. kr. Salg, ejendommen Kasted Byvej 22: Nettomerindtægt -1,8 mio. kr. Salg, ejendommen Lystrupvej 9a: Nettomerindtægt -1,4 mio. kr. 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er en ikke-bevilget netto mindreudgift på -34,8 mio. kr. bestående af KB Energieffektivt kommunalt nybyggeri. Mindreudgift -0,3 mio. kr. jf. 5.3.4. Overføres til 2015. Grøndalsvej 1, tilbygningsprojekt. Merudgift 1,2 mio. kr. Efter Totalentreprenørens konkurs har der været udgifter til advokatbistand, øvrige rådgivere mv. samt mangelafhjælpning. De økonomiske konsekvenser af totalentreprenørens konkurs forventes opgjort i 2015 og søges refunderet af garantidækning. Som følge af konkursen kan anlægsregnskabet ikke afsluttes i 2014, hvilket bevirker at merudgiften overføres til 2015. Projektering, Helhedsplanen Gellerup og Toveshøj. Merudgift 1,1 mio. kr. Ved forventet regnskab 2014 blev overført 1,5 mio. kr. til 2015, men det har vist sig at det alligevel ikke blev nødvendigt at tidsforskyde det fulde beløb. Merudgiften overføres til 2015. Energirenovering, MBU. Mindreudgift -21,2 mio. kr. overføres til 2015. Energirenovering, MKB. Mindreudgift -6,1 mio. kr. overføres til 2015. Energirenovering, MSB. Mindreudgift -4,6 mio. kr. overføres til 2015. Energirenovering, MSO. Mindreudgift -0,7 mio. kr. overføres til 2015. Energirenovering, MTM. Mindreudgift -4,0 mio. kr. overføres til 2015. Afsluttede anlægsregnskaber udgør netto mindreudgifter på -0,08 mio. kr. (rådighedsbeløb) jf. 5.3.3. Mindreudgiften reguleres via kassen. 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Salg af Salonvejen 1 (Bevillingsprogram AB-14-253-001) Ejendommen er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. I forhold til bevillingen er der en netto mindreudgift på -25.452 kr. Salg af Kasted Byvej 22 (Bevillingsprogram AB-14-253-002) Ejendommen er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. I forhold til bevillingen er der en netto mindreudgift på -12.784 kr. Salg af Lystrupvej 9A (Bevillingsprogram AB-14-253-003)

- 142-2.00 Teknik og Miljø Ejendommen er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. I forhold til bevillingen er der en netto mindreudgift på -1.085 kr. Renovering af Spanien 19 (Bevillingsprogram AB-12-253-002) Bevillingen er anvendt til renovering af ejendommen i forbindelse med Sociale Forhold og Beskæftigelses indflytning i ejendommen i 2013. Renoveringen har omfattet udskiftning af vinduer og ventilationsanlæg, renovering af tagetage med efterisolering mod tag. Ud af den samlede anlægsbevilling på 23,5 mio. kr. er der en mindreudgift på -44.576 kr. ESCO projekter (Bevillingsprogram AB-13-253-014, AB-13-253-015, AB-13-253-016, AB-13-253-017, AB-13-253-018) Byrådet har på sit møde den 5. marts 2014, vedtaget indstilling om nedlukning af ESCO projekterne. Projekterne vil i stedet blive udført indenfor rammerne af Aa+ Energirenoveringsprojektet. Der er til dækning af fællesudgifter i 2013 blevet anvendt i alt 1,7 mio. kr. I 2014 er de sidste fællesomkostninger på 0,1 mio. kr. dækket af KB Energieffektivt kommunalt nybyggeri (Klimaplan 2010-2011). Lokalemæssige flytninger i forbindelse med magistratsreformen (Bevillingsprogram 06111) Anlægsprojektet vedr. lokalemæssige flytninger i forbindelse med magistratsreformprojektet, blev godkendt af byrådet 25. januar 2006. Bevillingen på 15,0 mio. kr. blev finansieret fra anlægsreserven. Ud over det i anlægsbevillingen bevilgede beløb, skulle de enkelte magistratsafdelinger selv bidrage med 1,5 mio. kr. og den daværende Ejendomsforvaltning skulle af sine driftsmidler bidrage med yderligere 4,5 mio. kr. Bevillingen er anvendt fuldt ud i overensstemmelse med byrådets beslutning. Projektet blev gennemført i 2006 til 2010 og skulle have været medtaget ved regnskabsafslutningen 2010. På grund af en teknisk fejl vedrørende rapportudtræk i OPUS blev anlægsprojektet ikke medtaget i oplistningen af afsluttede anlægsregnskaber, og derfor medtages det nu. De samlede netto mindreudgifter på -83.897 kr. vedrørende anlægsbevillingerne reguleres via kassen. 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger KB Renovering/forbedring i bolig- og erhvervsejendomme (Bevillingsprogram KB-XX-253-001) Bevillingen på 5,6 mio. kr. har været anvendt til en række forskellige arbejder blandt andet, Nedrivning af bygning Stillingvej 310, Ventilationsskakte Hammershusvej/Slotslyngen, Udskiftning af vinduer Studsgade 46, Renovering af stuehus Duelandsvej 10, Renovering af tag Lars Kruses Gade 4, Renovering af bygning Snapagervej 2, Renovering efter skimmelsvamp Ørneredevej 45. KB Bygninger (Bevillingsprogram KB-XX-253-002) Bevillingen på 77,1 mio. kr. har været anvendt til en række forskellige genopretningsarbejder på et bredt udsnit af den samlede bygningsmasse - blandt andet kan nævnes følgende større projekter over 1,0 mio. kr.: Vorrevangskolen Tagrenovering etape 1, Beder Skole Genopretning af bygning, Elsted Skole Vinduer/facade, Engdalskolen Tagrenovering og udskiftning af vinduer, Svømmestadion Vestergårdsgade Genopretning, Egelund idrætscenter Genopretning, Højvangskolen Udskiftning af vinduer, Gellerupbadet Genopretning, Frydenlundskolen Tagbelægning/ramper, Vejlby Centervej 52 Genopretning i forbindelse med energirenovering samt lyddæmpning mellem kontorer, Rytterknægten Renovering af fritidshus, Sølystskolen Asfaltering af parkeringsplads, Lokalcenter Skæring Renovering af ventilationsanlæg/cts, Brabrand Idrætscenter Genopretning, Studstrup Idrætsklubhus genopretning af omklædningsbygning.

- 143-2.00 Teknik og Miljø I 2015 ønskes tilført 20,0 mio. kr. fra KB Genopretning tværgående (Bevillingsprogram KB-13-253-005) af den afsatte bevilling på 82,8 mio. kr. i 2016 jfr. Afsnit 6.1 KB Energieffektivt kommunalt nybyggeri (Bevillingsprogram KB-XX-253-003) I forhold til bevillingen på 3,0 mio. kr. er der anvendt 2,7 mio. kr. I forbindelse med forventet regnskab 2014 blev overført 10,2 mio. kr. til 2015 som følge af tidsforskydning vedr. udbetaling af tilskud til projekter. Bevillingen anvendes efter konkret beslutning i den tværmagistratslige bygningsstyregruppe. I 2014 er anvendt 2,6 mio. kr. til Automatisk opsamling af energidata (videreføres i 2015), samt 0,1 mio. vedr. fællesudgifter ved nedlukning af ESCO projekter. Mindreforbruget på 0,3 mio. kr. overføres til KB-bevilling i 2015. KB Renovering Kulturbygninger (Bevillingsprogram KB-12-253-003) Bevillingen på 1,7 mio. kr. har været anvendt til følgende projekter: Domkirkeplads 5, Kvindemuseet, Restaurering af vægge og Vilhelmsborg, Udskiftning af skifertag på ladebygning. KB-bevillingen ophører med regnskab 2014. 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Med henvisning til afsnit 5.3.2, redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser, overføres i alt nettomindreudgifter på -34,6 mio. kr. til 2015. 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 2.51 Ejendomme -42.736 1.095-41.641-22.327-19.314 Samlet ramme i alt -42.736 1.095-41.641-22.327-19.314 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgode havende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 2.51 Ejendomme 16.501-19.314-2.813 Nyt lønskøn -3 Regulering vedr. barselsfond -364 Uerholdelige tilgodehavender -123 Retssager 184 I alt 16.501-19.314-306 -3.119 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Forbruget i 2014 afviger med en samlet nettomerudgift på 19,3 mio. kr. i forhold til rammen. Merudgiften skyldes hovedsagelig merforbrug vedr. bygningsvedligeholdelse/-genopretning af bygningsmassen. I forbindelse med regnskab 2013 blev redegjort for, at Ejendommes samlede

- 144-2.00 Teknik og Miljø tilgodehavende på 16,5 mio. kr. blev overført til 2014 til brug for færdiggørelse af udskudte bygningsprojekter samt nye projekter på kommunens bygningsmasse. 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Den samlede gæld på -3,1 mio. kr. overføres som følger: -1,0 mio. kr. er allerede registreret via en fremrykning af udgifterne fra 2015 til 2014 vedr. MBU Skoleområdet. Den resterende gæld på -2,1 mio. kr. overføres til 2016 og fordeles med -1,8 mio. kr. vedr. MBU Skoleområdet (Bygningsvedligeholdelse) og -0,3 mio. kr. vedr. øvrig administration. 6. Øvrige forhold 6.1 Øvrige forhold Der søges fremrykket 20,0 mio. kr. fra 2016 til 2015 fra KB Genopretning tværgående (Bevillingsprogram KB-13-253-005). Begrundelsen for fremrykningen er, at der blandt andet skal anvendes ca. 12 mio. kr. på forebyggelse vedrørende rottebekæmpelse i 2015 iht. byrådets beslutning herom ved budgetforliget 2015-2018 samt færdiggørelse af en stor tag-udskiftning på Vorrevangskolen, der er startet op i 2014. Rådighedsbeløbet overføres til KB Bygninger (Bevillingsprogram KB-XX-253-002)

- 145-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.60 Aarhus Brandvæsen 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Sektor 260 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 66.688 69.063-2.375 1.017-3.392-4,8% Indtægter -12.031-11.024-1.007 170-1.177 10,8% Refusion 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 54.657 58.039-3.382 1.187-4.569-7,7% Anlæg: Udgifter 1.485 0 1.485 1.363 121 8,9% Indtægter 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 1.485 0 1.485 1.363 121 8,9% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 261 54.657 58.039-3.382 1.187-4.569-7,7% Ikke-decentraliseret område: * Anlæg 1.485 0 1.485 1.363 121 8,9% Nettoudgifter i alt 56.142 58.039-1.898 2.550-4.448-7,3% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnforbrug i Personaleskab 2014 regnskab 2013 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 93,1 91,7 +1,4 +1,5% 5.2 Drift og personale 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2014 givet nettomerudgiftsbevillinger på 1,2 mio. kr. Disse er fordelt på følgende tillægsbevillinger: -0,3 mio. kr. vedrørende blinde alarmer hos redningsberedskab, jf. Lov- og cirkulæreprogram 0,5 mio. kr. vedrørende udskiftning af materiel 1,0 mio. kr. vedrørende udskiftning af køretøjer

- 146-2.00 Teknik og Miljø 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Driftsregnskabet for 2014 udviser en nettomindreudgift på ca. -4,6 mio. kr., som hovedsagelig skyldes en kombination af følgende: Mindreudgifter på ca. -2,6 mio. kr. som følge af en forsinkelse af to igangværende køretøjsudskiftninger. Udgiften kommer i 2015, hvor den ikke er budgetteret. Merindtægter på ca. -0,5 mio. kr. som følge af såvel en stigning i antallet af blinde alarmer som en forhøjelse af det gebyr som opkræves, hvis alarmen er udløst, uden at der har været brand. Mindreudgift på ca. -0,3 mio. kr. til drift af det operative beredskab på havnen. Merindtægter i Vagtcentralen på ca. -0,3 mio. kr. hovedsagelig som følge af en stigning i antallet af ABA er (Automatiske BrandAlarmeringsanlæg) Mindreudgift på ca. -0,4 mio. kr. Beløbet er en reserve, afsat til finansiering af barselsfonden. Udgiften til barselsfonden indgår under pkt. 5.4 nedenfor og reguleres over status. Mindreudgifter på ca. -0,5 mio. kr. som hovedsagelig tilskrives økonomisk tilbageholdenhed i flere afdelinger. Personaleforbrug Merforbruget i 2014 på 1,4 stilling i forhold til året før er et resultat af et ikke-budgetteret personaleforbrug i forbindelse med stillingsskift samt vikariater som følge af langtidssygdom. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der foretages ingen overførsler til 2015. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2014 givet nettomerudgiftsbevillinger på 1,4 mio. kr. Disse er fordelt på følgende tillægsbevillinger: 6,6 mio. kr. vedrørende indstilling om forventet regnskab 2013-0,1 mio. kr. vedrørende indstilling om regnskab 2013-5,2 mio. kr. vedrørende indstilling om forventet regnskab 2014 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er i forhold til det ajourførte budget et nettomerforbrug på 0,1 mio. kr., som vedrører anskaffelse af radiokommunikationsudstyr til SINE-projektet. Merforbruget modregnes i 2015. 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Der er ingen afsluttede anlægsprojekter i 2014. 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. Der er ikke afsat midler som KB-bevillinger. 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Der overføres i alt et merforbrug på 0,1 mio. kr. til 2015, jf. afsnit 5.3.2.

- 147-2.00 Teknik og Miljø 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 2.61 58.029-313 57.716 54.657 3.060 Samlet ramme i alt 58.029-313 57.716 54.657 3.060 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettoramme: - Sektor 2.61-2.397 3.060 Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Ændret lønskøn -39 Regulering vedr. barselsfond -474 Afskrivning af restancer -1 Forrentning af underskud -11 I alt -2.397 3.060-525 138 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Regnskabsresultatet for 2014 på 3,1 mio. kr. i overskud i forhold til rammen indebærer, at Aarhus Brandvæsens gæld til kommunekassen ved udgangen af 2014 er ændret til et tilgodehavende på 0,14 mio. kr. Der er i 2013-14 afholdt ikke-budgetterede udgifter på ca. 1,0 mio. kr. til forbedring af sikkerheden for brandmænd. Baggrunden herfor er, at nye internationale undersøgelser viser en forhøjet cancerrisiko for brandmandskab. På landsplan er det besluttet, at der i 2013 og frem gøres væsentlige tiltag med henblik på en reduktion af denne risiko. Derfor har Aarhus Brandvæsen investeret i nye branddragter, vaskefaciliteter samt personlige værnemidler. 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Aarhus Brandvæsens økonomiske situation er skrøbelig og kun en meget stram styring af økonomien kombineret med en udskydelse af udskiftninger og fornyelse af materiel og køretøjer har sikret balance mellem budget og regnskab i 2013-14. 6. Øvrige forhold 6.1 Afvigelse fra normal praksis Ingen.

- 148-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.70 Natur og Vej Service 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2014 Sektor 270 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 21.854 188.683-166.829-163.040-3.790-14,8% Indtægter -21.817-185.640 163.823 163.040 783-3,5% Refusion 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 37 3.043-3.006 0-3.006-98,8% Anlæg: Udgifter 0 0 0 0 0 Indtægter 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 0 0 0 0 0 Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 271 37 3.043-3.006 0-3.006-98,8% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter 0 0 0 0 0 * Ikke-styrbare udgifter 0 0 0 0 0 * Anlæg 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 37 3.043-3.006 0-3.006-98,8% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personale- Personaleforbrug i forbrug i regnskab regnskab 2014 2013 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 236,3 242,8-6,5-2,8% 5.2 Drift og personale På trods af øget omsætning og produktivitet er der ikke sket et øget personaleforbrug. 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Til sektoren er der i 2015 ikke givet nogen tillægsbevillinger. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser For sektor 2.71 ses et overskud i på 3 mio. kr. Der er tale om en god fremgang, i forhold til underskuddet på 0,5 mio. i 2013.

- 149-2.00 Teknik og Miljø I 2014 har der været en bruttoomsætning på 180,4 mio. kr. Dette er en stigning på 6,3 mio. kr. fra 173,7 mio. kr. i 2013 svarende til 4 %. År 2014 har været et år med god stabilitet for de primære forretningsområder. De initiativer, der blev påbegyndt i 2012 og konsolideret i 2013, begynder nu at slå igennem og udmøntes blandt andet som forbedrede regnskabstal. Initiativer Fokus på minimering af faste omkostninger Fokusering på produktionsrettede aktiviteter. Optimering af intern økonomistyring. Resultater Fra 21,0 mio. i 2013 til 19,8 mio. i 2014 Fald i fravær pr. år fra 25 dage til 21,4. Produktivitet steget fra 61% til 63% pr. medarbejder. Fokusering på hvilke type opgaver, der går godt, og hvilke der kræver forbedringer. Bedre allokeringer af afledte omkostninger pr. produktionsaktivitet til måling af rentabilitet. Personaleforbruget i NVS er faldet fra 243 til 236 (-3%) på trods af en øget produktivitet og omsætningsvækst på 4 %. Der er meget fokus på trivsel, fravær og udnyttelse af ressourcer på tværs i organisationen. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der er ingen overførsler til efterfølgende år. 5.3 Anlæg Sektoren har ingen anlægsprojekter. 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Ultimoramme Faktiske udgifter Rammereguleringer Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 2.71 3.043 0 3.043 37 3.006 Samlet ramme i alt 3.043 0 3.043 37 3.006 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn.

- 150-2.00 Teknik og Miljø Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 2.71-17.752 3.006 Barselskorrektion -1.218 Uerholdelige fordringer -32 Tilbageførsel af innovationsmidler vedr. 2013-100 Forrentning -169 I alt -17.752 3.006-1.519-16.265 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne I forhold til den økonomiske ramme er der et overskud på 3,0 mio. kr. i 2014. I overskuddet på 3,0 mio. kr. indgår et merforbrug (underskud) på skadedyrsbekæmpelse på 466.000 kr. i forhold til budgettet. I forbindelse med organisationsændringen i MTM i 2014, er denne opgave overgået til sektor 2.41 Miljø og Energi, og underskuddet overføres derfor til dette område som en primokorrektion til 2015. Det resterende overskud i forhold til rammen for 2014 er dermed på 3,5 mio. kr., og vedrører fortsat sektor 2.70 Natur og Vej Service. For forklaring på afvigelsen henvises til ovenstående afsnit 5.2.2. 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Gælden ultimo 2014 er på 16,26 mio. kr. og overskrider ikke grænsen for den maksimale låneadgang. Det indgår i målene for Natur og Vej Service at nedbringe den negative saldo i de kommende år. Natur og Vej Service forventer at kunne levere et resultat i 2015 på samme niveau som 2014. Organisationen har til stadighed fokus på øget effektivitet, der kan omsættes i mere økonomisk produktivitet. Den økonomiske produktivitet håber Natur Vej Service vil føre til, at forretningen kan udvides, så Aarhus Kommune kan opnå større udbytte af udbudsmidlerne. 6. Øvrige forhold 6.1 Øvrige forhold Afstemningen mellem KMD Opus og Navision viser et merforbrug i Navision på 26.260 kr. Differencen vedrører nogle få poster, der er behandlet forskelligt i de to systemer. Det drejer sig primært om periodeforskydninger vedrørende salgsbilag i januar 2014.

- 151-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.90 AffaldVarme Aarhus 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Sektor 290 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 2.702.890 2.975.254-272.364-166.006-106.357-3,8 Indtægter -2.678.625-2.998.601 319.976 246.117 73.859-2,7 Refusion 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 24.265-23.347 47.612 80.111-32.499-57,3 Anlæg: Udgifter 354.212 899.135-544.923-71.427-473.495-57,2 Indtægter -54.374-12.622-41.751-700 -41.051 308,1 Nettoudgifter i alt 299.839 886.513-586.674-72.127-514.547-63,2 Forsyningsvirksomheder (drift og anlæg): * Sektor 291-28.437-47.284 18.847 18.097 751-2,6 * Sektor 292 6.740 0 6.740 14.117-7.377-52,3 * Sektor 293-56.876-14.173-42.703-48.149 5.446-8,7 * Sektor 294 248.888 764.484-515.596-94.760-420.836-62,8 * Sektor 295 109.578 38.110 71.468 110.163-38.695-26,1 * Sektor 296 44.211 122.029-77.818 8.516-86.334-66,1 Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter 0 0 0 0 0 * Ikke-styrbare udgifter 0 0 0 0 0 * Anlæg 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 324.104 863.166-539.062 7.984-547.045-62,8 Personaleforbrug i regnskab 2014 Personaleforbrug i regnskab 2013 Ændringer i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 297,8 294,7 3,1 1,1 Stigningen i personaleforbruget skyldes ekstra ansættelser til renoveringer af ledningsnettet i Varme. 5.2 Drift og personale 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet for AffaldVarme Aarhus givet tillægsbevillinger for 80,1 mio. kr. i mindreindtægt. Regnskabsforklaringerne er generelt udarbejdet på baggrund af det ajourførte budget inkl. budgetmæssige omplaceringer.

- 152-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.91 Affald, drift På affaldsområdet er der netto givet tillægsbevillinger på 18,0 mio. kr. i mindreindtægt. Tillægsbevillingerne vedrører merudgifter på i alt 5,9 mio. kr. og mindreindtægter på i alt 12,1 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger består af følgende: Forventet regnskab 2013 med 16,0 mio. kr. netto i merudgift Forventet regnskab 2014 med 2,0 mio. kr. netto i mindreindtægt. Tillægsbevilling vedr. regnskab 2013 med 2,0 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevilling vedr. ReUseCenter med -2,0 mio. kr. i mindreudgift. Sektor 2.93 VarmeTransmission I VarmeTransmission er der netto givet tillægsbevillinger på -48,1 mio. kr. i mindreudgift. Tillægsbevillingerne vedrører mindreudgifter på i alt 122,1 mio. kr. og mindreindtægter på i alt - 74,0 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger består af følgende: Indstilling om forventet regnskab for 2014 med -48,1 mio. kr. i mindreudgift. Sektor 2.95 Varme, drift I Varme er der netto givet tillægsbevillinger på 110,2 mio. kr. i mindreindtægt. Tillægsbevillingerne vedrører mindreudgifter på i alt -48,3 mio. kr. og mindreindtægter på i alt 158,5 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger består af følgende: Indstilling om forventet regnskab for 2013 med 22,6 mio. kr. i merudgift. Indstilling om forventet regnskab for 2014 med -93,2 mio. kr. i mindreudgift. Tillægsbevilling vedr. Regnskab 2013 med 61,6 mio. kr. i merudgift. Takstændring pr. 1. januar 2014 for varmeområdet med 81,3 mio. kr. i mindreindtægt. Takstændring pr. 1. juli 2014 for varmeområdet med 42,0 mio. kr. i mindreindtægt. Indstilling vedr. overførsel af halmvarmeværker med -1,6 mio. i mindreudgift. Indstilling vedr. ændring af afkølingsbidrag -2,5 mio. i merindtægt. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er samlet for Affald Varme Aarhus ikke-bevilgede afvigelser på -32,5 mio. kr. Sektor 2.91 Affald, drift Der er netto en mindreindtægt på 0,8 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelserne er beskrevet nedenfor. Fællesfunktioner: Alle udgifter vedrørende fællesfunktionerne i alt 10,8 mio. kr. - udkonteres til takstområderne under AffaldVarme Aarhus, således at området viser et samlet resultat på nul. Affald, Renovation m.v.: På renovationsområdet er der netto mindreudgifter -7,1 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelsen er hovedsageligt en kombination af følgende:

- 153-2.00 Teknik og Miljø Mindreudgift på -2,4 mio. kr. vedr. drift af IT-system, idet der ikke er brugt ressourcer på eksisterende system pga. udskiftning Mindreudgift vedr. Boligbidraget på -1,1 mio. kr. hovedsageligt som følge af udskudte projekter under Udviklings og Forbedringspuljen. Merudgift vedr. Beholderværkstedet på 1,1 mio. kr. til anskaffelse blandt andet en ny vaskemaskine Mindreudgift vedr. indsamling af dagrenovation på -4,1 mio. kr. Øvrige generelle mindreudgifter på -0,6 mio. kr. Der overføres 0,9 mio. kr. til 2015 vedr. Udviklings- og Forbedringspuljen. Erhvervskonsulenter: Området har en netto merindtægt på -0,4 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget som følge af højere indtægter vedr. administrationsgebyret. AffaldsCenter, Farligt affald samt Bygge- og Haveaffald: Der er en netto merindtægt på -0,1 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. For de enkelte behandlingsanlæg er der følgende afvigelser: Fællesområdet: Netto merudgift på 0,1 mio. kr. som følge af flere indtægter på maskiner end budgetteret. Modtagepladsen: Netto merindtægt på -0,2 mio. kr. Byggeaffald: Netto merudgift på 0,3 mio. kr. som kombination af højere indtægter og højere driftsudgifter. Havekompostering: Netto mindreudgift på -0,4 mio. kr. som følge af højere indtægter og mindre udgifter da ikke alle anskaffelsesmidlerne er brugt. Farligt Affald: Netto merindtægt -0,2 mio. kr. Klinisk risikoaffald: Netto mindreindtægt på 0,1 mio. kr. Olie og benzinudskillere: Merudgift på 0,2 mio. kr. vedr. behandling af affald. Netto er der balance på driften i 2014. Der foretages ingen overførsler til efterfølgende år. AffaldsCenter, Forbrændingsanlæg: Der er netto en merudgift på 8,5 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelsen er hovedsageligt en kombination af følgende: Merudgift på 2,5 mio. kr. pga. ferieudbetaling til fratrådt medarbejder samt udbetaling af mer- og overarbejde. Mindreudgift på -2,6 mio. kr. til driftsmaterialer. Mindreudgift på -3,0 mio. kr. til maskinanlæg. Merudgifter på 26,9 mio. kr. på statsafgifter pga. stor varmeproduktion da turbinen til produktion af el har været ude af drift i en længere periode. Merindtægter på el og varme på i alt -18,1 mio. kr. Mindreindtægt på bl.a. salg af skrot og forbrændingsjern på 1,1 mio. kr. Mindreindtægt på modtagegebyrer på 1,7 mio. kr. da der er modtaget mindre affald end budgetteret.

- 154-2.00 Teknik og Miljø Der overføres ikke midler til budget 2015. Vejerboden: Vejerboden udviser et resultat, der er -0,2 mio. kr. bedre end budgetteret, hvilket bl.a. skyldes at der ikke er afholdt udgifter til anskaffelse af software, samt generelle merudgifter. Sektor 2.93 VarmeTransmission Der er netto en mindreindtægt på 5,4 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelserne er hovedsageligt en kombination af følgende: Netto mindreindtægt på 22,0 mio. kr. vedr. køb og salg af varme, idet året har været varmere end et normalår. Mindreudgift på -10,9 mio. kr. vedr. drift og vedligeholdelse af transmissionssystemet, bl.a. som følge af effektiviserings- og kvalitetstiltag Mindreudgift til køb af el på -3,2 mio. kr. som følge af et markant lavere salg af varme. Mindreudgift til renter på -2,5 mio. kr. som følge af færre anlægsudgifter og et lavere renteniveau end budgetteret. Der foretages ingen overførsler. Sektor 2.95 Varme, drift Der er netto en mindreudgift på -38,7 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelserne er hovedsageligt en kombination af følgende: Mindreudgift på -13,1 mio. kr. til køb af varme og forbrug af olie idet året har været varmere end et normalår. Mindreindtægt på 32,3 mio. kr. vedrørende salg af varme pga. af det milde vejr. Indtægter og udgifter følges ikke ad, da udgifterne afregnes pr. måned, mens indtægterne først afregnes endeligt med den enkelte kunde ved dennes årsafregning. Mindreudgift på -26,1 mio. kr. vedrørende ledningsrenovering, ændring af ledningstracé mv. Der er imidlertid foretaget indkøbsdisponeringer for et tilsvarende beløb, hvorfor dette overføres til 2015. Mindreudgift på -5,0 mio. kr. vedr. renter som følge af lavere anlægsudgifter og et lavere renteniveau end forudsat ved budgetlægningen. Mindreudgift på -16,8 mio. kr. til el, konsulenter, vedligehold og renovering af produktionsanlæg. Mindreudgift vedr. energirådgivning på -4,2 mio. kr. som overføres til 2015. Mindreudgift vedr. ledningsregistrering på -3,7 mio. kr. Mindreudgift i Kundeservice, målerværksted mv. på -2,1 mio. kr. Der overføres mindreudgifter vedr.: Energirådgivning på -4,2 mio. kr. Renovering og vedligeholdelse af ledningsnet på -26,1 mio. kr. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Sektor 2.91 Affald, drift Udviklings- og forbedringspuljen: der overføres et mindreforbrug på -0,9 mio. kr. til tre specifikke projekter til 2015. Sektor 2.93 VarmeTransmission, drift Der foretages ingen overførsler.

- 155-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.95 Varme, drift Renovering af ledningsnettet: Der overføres et mindreforbrug på -26,2 mio. kr. til 2015. Energirådgivning: der overføres et mindreforbrug på -4,2 mio. kr. pga. indgåede aftaler om energibesparelser, som først realiseres i 2015. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet for AffaldVarme Aarhus givet tillægsbevillinger for -72,1 mio. kr. i netto mindreudgift. Regnskabsforklaringerne er generelt udarbejdet på baggrund af det ajourførte budget. Sektor 2.92 Affald, anlæg På affaldsområdet er der givet tillægsbevillinger på 14,1 mio. kr. i merudgift. De væsentligste tillægsbevillinger består af følgende: Forventet regnskab 2013 med 3,0 mio. kr. netto i merudgift Forventet regnskab 2014 med -1,5 mio. kr. netto i mindreudgift. Tillægsbevilling vedr. regnskab 2013 med 2,6 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevilling vedr. ReUseCenter med 2,0 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevilling vedr. Affaldsadministrationssystem med 8,0 mio. kr. i merudgift. Sektor 2.94 VarmeTransmission, anlæg Der er samlet givet tillægsbevillinger på -94,8 mio. kr. i mindreudgift. Tillægsbevillingerne er følgende: Forventet regnskab for 2013 med 46,8 mio. kr. i merudgift. Forventet regnskab for 2014 med -41,5 mio. kr. i mindreudgift. Tillægsbevilling vedr. regnskab 2013 med 5,7 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevilling i 2013 vedr. det biomassefyret kraftvarmeværk med 14,3 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevilling i 2014 vedr. det biomassefyret kraftvarmeværk med -120,1 mio. kr. i mindreudgift. Sektor 2.96 Varme, anlæg Der er samlet givet tillægsbevillinger på 8,5 mio. kr. i merudgift. De væsentligste tillægsbevillinger er følgende: Forventet regnskab for 2013 med 23,9 mio. kr. i merudgift. Forventet regnskab for 2014 med -50,8 mio. kr. i mindreudgift. Aarhus Kommunes regnskab for 2013 med 34,2 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevilling vedr. energieffektivisering med netto 1,2 mio. kr. i merudgift

- 156-2.00 Teknik og Miljø 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er samlet for Affald Varme Aarhus ikke-bevilgede afvigelser på -514,5 mio. kr. Sektor 2.92 Affald, anlæg Der er mindreudgifter på -7,4 mio. kr. Afvigelsen vedrører følgende anlægsopgaver: -5,8 mio. kr. i mindreudgift vedr. Affaldsadministrationssystem pga. en forsinkelse af projektet, som afsluttes primo 2015. -0,3 mio. kr. i mindreudgift vedr. ReUseCenter. -1,0 mio. kr. i mindreudgift vedr. nedgravede containere til affald. Pga. en øget kompleksitet i anlægsfasen er der anlagt færre nedgravede containere end budgetteret. -0,3 mio. kr. i mindreudgift til nedgravede containere til papir og glas. Pga. en øget kompleksitet i anlægsfasen er der anlagt færre nedgravede containere end budgetteret. Afvigelserne overføres til 2015. Sektor 2.94 VarmeTransmission, anlæg Der er netto mindreudgifter på -420,8 mio. kr., hvoraf de 232,1 mio. kr. direkte påvirker Aarhus Kommunes økonomi. Afvigelsen vedrører primært følgende anlægsopgaver: -188,7 mio. kr. i mindreudgift vedr. biomassefyret kraftvarme, udførelse. Forbruget på 44,8 mio. kr. er blevet afregnet således, at der ikke er et økonomisk udestående i forhold til Aarhus Kommune. Se afsnit 5.3.5 for en mere detaljeret redegørelse. Der vil fremadrettet løbende ske afregning. Restbeløbet overføres til 2015. Projektet er tidsforskudt. Tidsplanen for den endelige færdiggørelse til oktober 2016 holder fortsat. -122,3 mio. kr. i mindreudgift vedr. Studstrupværket træpilleombygning. Restbeløbet overføres til 2015 og 2016. Projektet hænger meget sammen med levetidsforlængelse på Studstrupværket. Projektet styres af DONG Energy A/S, og er forsinket ift. den oprindelige tidsplan. -28,7 mio. kr. i mindreudgift vedr. spids- og reservelast Elkedel. Restbeløbet overføres til 2015. Projektet er tidsforskudt ind i 2015. Tidsplanen for den endelige færdiggørelse til april 2015 holder fortsat. -20,3 mio. kr. i mindreudgift vedr. VE-projektering. Restbeløbet overføres til 2015. -14,2 mio. kr. i mindreudgift vedr. varmeveksleranlæg på Stenvej-centralen i Højbjerg. Restbeløbet overføres til 2015. Projektet er tidsforskudt. -14,0 mio. kr. i mindreudgift vedr. etablering af transmissionsanlæg (Biomasse), udførelse. Restbeløbet overføres til 2015. Projektet er tidsforskudt. -8,2 mio. kr. i mindreudgift vedr. levetidsforlængelse på Studstrupværket. Restbeløbet overføres til 2015. Projektet hænger meget sammen med Studstrupværket træpilleombygning. Projektet styres af DONG Energy A/S, og er forsinket ift. den oprindelige tidsplan.

- 157-2.00 Teknik og Miljø -5,9 mio. kr. i mindreudgift vedr. Opgradering af kedler på Aarhusværket. Restbeløbet overføres til 2015. Projektet er tidsforskudt. -5,2 mio. kr. i mindreudgift vedr. letbanen omlægninger. Restbeløbet overføres til 2015. Projektet er tidsforskudt. -4,6 mio. kr. i mindreudgift vedr. projekteringsbevilling til biomassefyret kraftvarme, projekt. Restbeløbet overføres til 2015. Projektet er tidsforskudt. Tidsplanen for den endelige færdiggørelse til oktober 2016 holder fortsat. -4,1 mio. kr. i mindreudgift vedr. projekteringsbevilling til transmissionsanlæg (Biomasse), projektering. Restbeløbet overføres til 2015. Projektet er tidsforskudt. Tidsplanen for den endelige færdiggørelse til oktober 2016 holder fortsat. -3,0 mio. kr. i mindreudgift vedr. veksleranlæg Helenelyst. Restbeløbet overføres til 2015. Projektet er tidsforskudt. -1,1 mio. kr. i mindreudgift vedr. udbygning med vedvarende energianlæg (forprojekt). Restbeløbet overføres til 2015. -0,7 mio. kr. i mindreudgift vedr. VPA mobil varmecentral. Restbeløbet overføres til 2015. 0,2 mio. kr. i merudgift vedr. biomassefyret kraftvarmeværk, forprojekt. Restbeløbet overføres til 2015. Der overføres i alt 363,8 mio. kr. til 2015 og 57 mio. kr. til 2016. Sektor 2.96 Varme, anlæg Der er netto mindreudgifter på -86,3 mio. kr. Afvigelsen vedrører primært følgende anlægsopgaver: -23,4 mio. kr. i mindreudgift vedr. Vekslerkapacitet i midtbyen. Restbeløbet overføres til 2015. Der søges om anlægsbevilling i investeringsplanen, hvor projektet kobles sammen med en varmeveksler til Aarhus Ø. -16,5 mio. kr. i mindreudgift vedr. Det Nye Universitetshospital (DNU). Restbeløbet overføres til 2015. Projektfremdrift styres af DNU. Projektet er udgiftsneutralt for Aarhus Kommune. -9,2 mio. kr. i mindreudgift vedr. Varmeveksleranlæg Stenvej. Restbeløbet overføres til 2015. Projektet er tidsforskudt. -8,8 mio. kr. i mindreudgift vedr. vekslerstation ved forbrændingsanlægget i Lisbjerg Erhverv. Restbeløbet overføres til 2015. Projektet har været udskudt, men skal nu i gang i 2015. Der søges om en anlægsbevilling i investeringsplanen. -8,1 mio. kr. i mindreudgift vedr. letbanen. Restbeløbet overføres til 2015. Projektet er tidsforskudt. -6,3 mio. kr. i mindreudgift vedr. varmeveksler i Helenelyst og Årslev. Restbeløbet overføres til 2015. Projektet er tidsforskudt. -6,3 mio. kr. i mindreudgift vedr. KB Nye ledninger i udbygningsområder mv., Varme.

- 158-2.00 Teknik og Miljø -2,5 mio. kr. i mindreudgift vedr. kapacitetsudvidelse af mobile varmecentraler. Anlægsarbejdet afsluttes da man genanvender gamle centraler. -1,7 mio. kr. i mindreudgift vedr. KB Byggemodninger, Varme. -1,2 mio. kr. i mindreudgift vedr. Geding produktionsanlæg. Restbeløbet overføres til 2015. -1,2 mio. kr. i mindreudgift vedr. nedlæggelse af gamle oliefyrede varmecentraler. Restbeløbet overføres til 2018. -1,1 mio. kr. i mindreudgift vedr. udbygning af SRO i pumpebygværker. Der overføres i alt 73,5 mio. kr. til 2015 og 1,2 mio. kr. til 2018, idet der ikke foretages overførsler vedr. de to KB-bevillinger, bevillingen ved. Mobile varmecentraler som afsluttes samt udbygning af SRO i pumpebygværker. 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Sektor 2.92 Affald, anlæg Ingen afsluttede anlægsprojekter. Sektor 2.94 VarmeTransmission Ingen afsluttede anlægsprojekter. Sektor 2.96 Varme, anlæg Kapacitetsudvidelse af mobile varmecentraler (AB-12-296-007) Bevillingen afsluttes med en mindreudgift på -2,5 mio. kr. (intet forbrug) i forhold til anlægsbevillingen på 2,5 mio. kr. Anlægsarbejdet afsluttes, da der ikke er behov for nye centraler, idet eksisterende flyttes til anden placering. 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. KB Nedgravede Containere Affald (KB-XX-292-001) Der er under bevillingen afholdt nettoudgifter på 2,0 mio. kr. svarende til en netto mindreudgift på -0,9 mio. kr. Etableringen af de nedgravede containere er nået til en fase, hvor de nemme steder at anlægge er taget i anvendelse. Kompleksiteten omkring forudsætningerne for anlæg er øget væsentligt for den videre planlagte udbygning. Der er flere interesseafklaringer og tekniske udfordringer, som mindsker udbygningsprocessen. I 2014 er der etableret 17 nedgravede containere til dagrenovation. KB Nedgravede Containere Glas/papir (KB-XX-292-002) Der er under bevillingen afholdt nettoudgifter på 2,3 mio. kr. svarende til en netto mindreudgift på -0,3 mio. kr. Etableringen af de nedgravede containere er nået til en fase, hvor de nemme steder at anlægge er taget i anvendelse. Kompleksiteten omkring forudsætningerne for anlæg er øget væsentligt for den videre planlagte udbygning. Der er flere interesseafklaringer og tekniske udfordringer, som mindsker udbygningsprocessen. I 2014 er der etableret 19 nedgravede containere til glas og papir. KB Byggemodninger, Varme (KB-xx-296-001) Der er under bevillingen afholdt udgifter på 11,3 mio. kr. og indtægter på -8,9 mio. kr. svarende til en netto mindreindtægt på 2,3 mio. kr. I forhold til det ajourførte budget er der tale

- 159-2.00 Teknik og Miljø om en netto mindreudgift på -1,7 mio. kr. Nettoresultatet skyldes tidsforskydning mellem opkrævning af indtægterne og udførelsen af arbejdet. Der er etableret fjernvarme i følgende byggemodningsområder (kun oplyst for projekter med dgifter på mere end 250.000 kr.): Fredensborgparken, område III, lokalplan 796, Stavtrup Kildeagertoften 2-50 og 1-43 Kolt, Vibe Huse Lisbjerg Bygade, Lisbjerg Tålforvej 15, Egå Laskedalen lokalplan 941 Brabrand Salonikivej 111-133, Hårup Blomsterlunden i Tilst Byhøjdalen, Byhøjengen m.fl. Trige Slet Møllevej 10, Tranbjerg Vorrevangs Alle, Skæring Dollerupv/Ceresbyen, 128 boliger område VIII Agro Food Park, lokaplan 946, Tilst Klokhøjen etape III, Lisbjerg Langfreddal, Langfredparken, Sabro KB Nye ledninger i udbygningsområder (KB-xx-296-002) Der er under bevillingen afholdt nettoudgifter på 1,6 mio. kr. svarende til en mindreudgift på - 6,3 mio. kr., idet anlægsaktiviteten har været lavere end forudsat ved udarbejdelsen af forventet regnskab. Der er etableret nye fjernvarmeledninger samt mindre hovedledningsforlængelser i følgende områder (kun oplyst for projekter med udgifter på mere end 250.000 kr.): Tordenskjoldsgade 31A og 31B, Trøjborg Sylbækvej, Åbyhøj 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Med henvisning til afsnit 5.3.2 Redegørelse for ikke bevilgede afvigelser overføres i alt mindreudgifter på -502,9 mio. kr. vedr. anlæg til forøgelse af rådighedsbeløbene i 2015-18. Heraf er der 188,7 mio. kr., som ikke påvirker Aarhus Kommunes økonomi, da der er tale om det Biomassefyrede kraftvarmeværk, der er oprettet som et selvstændigt aktieselskab ejet 100% af Aarhus Kommune. Selskabets anlægsudgifter vil i 2014-2016 blive afholdt af Aarhus Kommune, men der vil løbende blive foretaget en afregning af udgifterne til selskabet, således at anlægsprojektet altid vil fremstå med et forbrug på netto nul kr. Herved sikres, at Aarhus Kommunes økonomi ikke påvirkes af anlægsaktiviteten.

- 160-2.00 Teknik og Miljø 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de takstfinansierede områder: Resumé af status vedrørende takstfinansierede områder Nettotilgodehavender primo 2014 Overskud på drift og anlæg Regulering vedr. overdækning Øvrige reguleringer Nettotilgodehavende ultimo 2014 (1) (2) (3) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Udlægskonti: - Sektor 291 og 292 Affald -245.621 21.788 0 0-223.832 - Sektor 293 og 294 i alt -311.328-191.973 0 0-503.301 - Sektor 295 og 296 i alt 45.440-154.539 0 0-109.100 I alt -511.510-324.724 0 0-836.234 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Sektor 2.91 og 2.92 Affald Udviklingen i udlægskontoen afspejler ændringerne vedr. netto drifts- og anlægsudgifter. Gælden er således faldet i 2014, idet nettooverskuddet på driften har været større end årets anlægsudgifter. Ved budgetvedtagelsen var der oprindelig forventet en gæld på 227 mio. kr. ved udgangen af 2014, hvor regnskabsresultatet viser en gæld på 224 mio. kr. Afvigelsen er en kombination af forskydninger vedrørende både drifts- og anlægsudgifter. Sektor 2.93 og 2.94 VarmeTransmission Udviklingen i udlægskontoen afspejler ændringerne vedr. netto drifts- og anlægsudgifter. Forskydningen skyldes, at de afholdte udgifter til anlægsarbejder har været større end nettooverskuddet fra driften. Ved budgetvedtagelsen var der oprindelig forventet en gæld på 1.438 mio. kr. ved udgangen af 2014, hvor regnskabsresultatet viser en gæld på 503 mio. kr. Afvigelsen skyldes udskydelse af anlægsprojekter (ombygning af Studstrupværket til træpillefyring samt etablering af biomassefyret kraftvarmeværk). Sektor 2.95 og 2.96 Varme Udviklingen i udlægskontoen afspejler ændringerne vedr. netto drifts- og anlægsudgifter. Forskydningen skyldes at der er tale om både nettodriftsudgifter og anlægsudgifter, således at udlægskontoen er ændret fra en formue på 45 mio. kr. ultimo 2013 til en gæld på 109 mio. kr. ultimo 2014. Ved budgetvedtagelsen var der oprindelig forventet en gæld på 432 mio. kr. ved udgangen af 2014, hvor regnskabsresultatet viser en gæld på 109 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært forskydninger vedr. anlægsprojekter samt mindreudgifter vedr. driften. 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Sektor 2.91 og 2.92 Affald Udlægskontoen (gælden) forventes fremover at blive reduceret via et driftsoverskud af størrelsen ca. 20 mio. kr. årligt. Anlægsinvesteringerne indregnes i takstgrundlaget for de konkrete

- 161-2.00 Teknik og Miljø affaldsordninger via en takstforhøjelse. Nye anlægsprojekter vil medføre en forøgelse af gælden på udlægskontoen. Sektor 2.93 og 2.94 VarmeTransmission Udlægskontoen forventes i de kommende år at have et stigende forløb (stigning i gælden) på grund af store planlagte anlægsinvesteringer. Der er i budgetperioden 2015-2018 indregnet anlægsudgifter for ca. 1,6 mia. kr. (inkl. etablering af det biomassefyrede kraftvarmeværk). Det indregnede driftsoverskud som følge af afskrivning på anlægsinvesteringerne vil i anlægsperioden være lavere end anlægsinvesteringerne. Sektor 2.95 og 2.96 Varme Udlægskontoen forventes fremover at fremstå som en gæld og have et stigende forløb (forøgelsen af gælden) frem til udgangen af 2016. Herefter vil afskrivningerne være større end investeringerne, og gælden på udlægskontoen nedbringes igen. Nye anlægsprojekter vil medføre en forøgelse af gælden på udlægskontoen. 6. Øvrige forhold 6.1 Afvigelse fra normal praksis Der er fortsat foretaget beregning af driftsrenter i forhold til det gennemsnitlige kapitalforbrug på drifts- og anlægskonti, registreret i regnskabsåret 2014. Samme fremgangsmåde blev anvendt i foregående regnskabsår. 6.2 Redegørelse for anvendelse af puljer o.l. Der er i 2014 anvendt 2,5 mio. kr. af midlerne afsat til Udviklings- og Forbedringspuljen vedr. renovationsområdet. Beløbet er bl.a. anvendt til: Projekt Skrald i skraldespanden med 0,1 mio. kr. Udbygning af sms-tjenester og selvbetjening med 0,3 mio. kr. Plastsortering med 0,1 mio. kr. Færdiggørelse af udvidelsen på genbrugsstationen Lystrupvej med 0,4 mio. kr. Administrationssystem, selvbetjeningsløsninger med 0,1 mio. kr. Udvidelse på genbrugsstationen Birkegårdsvej med 0,5 mio. kr. Innosort med 0,2 mio. kr. Affaldsplan 2014-18 med 0,4 mio. kr. Der er et mindreforbrug af puljen på 1,3 mio. kr. der skyldes forsinkelser. Der er derfor behov for at overføre 0,3 mio. kr. fra hver af følgende tre projekter til 2015: Implementeringen af den brugerflade, som kunderne skal selvbetjene sig fra, har måttet udskydes for enkelte selvbetjeningselementer for at få det grundlæggende administrative system i drift pr. 1. januar 2015 og sikre et hensigtsmæssigt faktureringsgrundlag som det primære. De manglende selvbetjeningselementer der derfor en del af de overførte midler. Arbejdet med Affaldsplanen kom senere i gang i 2014 end forventet, fordi man afventede Regeringens affaldsstrategi. Flere konkrete analyser og miljøvurderinger er derfor udsat til 2015. Puljen er af Byrådet godkendt til at dække omkostninger til etablering og drift af ReUse Center ved godsbanen

- 162-2.00 Teknik og Miljø 6.3 Øvrige forhold 6.3.1 Regnskabsaflæggelse efter Varmeforsyningsloven VarmeTransmission Nedenstående oversigt viser prisregnskabet for VarmeTransmission opgjort efter varmeforsyningsloven: Beløb i 1.000 kr. R 2014 Omkostninger: Brændsel, varmekøb m.v. 990.402 El, vand og kemikalier 10.683 Drift, vedligehold og administration 57.663 Renteudgifter 6.548 Afskrivninger 38.448 Omkostninger i alt 1.103.744 Indtægter: Forbrugsafgifter 1.117.111 Øvrige indtægter 7.754 Indtægter i alt 1.124.865 Årets overskud 21.121 Overskud året før 29.949 Akkumuleret overskud 51.070 Årets overskud på 21,1 mio. kr. betyder, at det akkumulerede overskud ultimo 2014 er på 51,1 mio. kr. Da det akkumulerede overskud er større end 20,0 mio. kr., foretages der en takstændring pr. 1. juli 2015. Der fremsendes særskilt byrådsindstilling herom. Varme Nedenstående oversigt viser prisregnskabet for Varme opgjort efter varmeforsyningsloven: Beløb i 1.000 kr. R 2014 Omkostninger: Køb af varme mv. 901.583 El, vand, mv. 9.242 Drift, vedligehold og adm. 242.364 Energirådgivning 40.324 Tab på debitorer 1.057 Renteindtægter 50 Afskrivninger 19.998 Driftsomkostninger i alt 1.214.618 Indtægter: Salg af varme 1.169.799 Øvrige indtægter 776 Indtægter i alt 1.170.575 Årets underskud -44.043 Overskud året før 190.000 Akkumuleret overskud 145.957

- 163-2.00 Teknik og Miljø Årets underskud er på 44,0 mio. kr. Det akkumulerede overskud ultimo 2014 er på 146,0 mio. kr. Heraf er der indregnet en takstnedsættelse i 2015 svarende til en reduktion af overskuddet med 103,6 mio. kr. Der forventes endvidere anvendt 30,4 mio. kr. i 2015 vedrørende renoveringsaktiviteter, som er iværksat i 2014 og til energibesparelser. Herved bliver den reelle overdækning (overskud) på 11,6 mio. kr. Hertil kommer en andel af overdækningen i VarmeTransmission på 45,1 mio. kr., således at den samlede overdækning er på 56,7 mio. kr. Da overdækningen er større end 20,0 mio. kr., foretages der en takstændring pr. 1. juli 2015. Der fremsendes særskilt byrådsindstilling herom. 6.3.2 Øvrige rapporteringer Ifølge tidligere byrådsbeslutninger afrapporteres følgende i regnskabet: I 2014 er der tilsluttet 526 ejendomme til fjernvarmenettet. Heraf er 460 nybygninger. Ved udgangen af 2013 udgør restmarkedet ca. 1.250 ejendomme med vandbaserede opvarmningsanlæg samt ca. 385 el-opvarmede ejendomme. Af de 1.250 vandbaserede ejendomme udgør erhvervsejendommene ca. 740. I 2014 er der ikke tilsluttet ejendomme uden for Delplanens geografiske område.

Sektor 3.30 Service for ældre og handicappede

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 165-3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, strategi, organisation og ydelser Flere opgaver, flere ældre og stramme økonomiske vilkår har givet Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg en platform for forandring. Forandringen er forankret i Sundhed og Omsorgs strategi og de fem ledetråde, som har været pejlemærkerne for udviklingen i afdelingen siden 2010. For de tre af ledetrådene er borgerne i centrum, og implementering af strategien fordrer, at borgerne indgår som medspillere. En sådan omstillingsproces er ikke nødvendigvis problemfri. Omstillingen finder sted sideløbende med, at afdelingen har måttet skære i servicen på nogle af de centrale omsorgsopgaver i forbindelse med de gennemførte sparerunder. Det stiller krav til borgerne om, at forventningerne til den offentlige service revideres samtidig med, at borgerne indgår som medspillere i den kulturforandring, der finder sted. En kulturforandring sker ikke bare henover natten. Den tager tid. Regnskabsresultatet for 2014 viser, at strategien overordnet set er den rigtige. Antallet af modtagere af kompenserende hjælp falder og et stigende antal frivillige inddrages i kommunens arbejde. Resultatet viser også, at der er dele af strategien, hvor der er behov for at tænke nyt og intensivere indsatsen. Der gennemføres således færre rehabiliteringsforløb med henblik på, at borgerne kan klare sig selv i længere tid uden kompenserende hjælp. Derfor arbejdes der med udvikling af forløbsmodeller, hvor rehabilitering tænkes ind i alle borgerforløb. Implementering af velfærdsteknologiske og digitale løsninger skal også ske med forhøjet intensitet. Afdelingen arbejder derfor i 2015 med at sætte turbo på implementeringen af velfærdsteknologi i plejeboligerne. En indsats, der først fuldt ud kan gennemføres for alle plejeboliger, såfremt der afsættes yderligere midler hertil fra budget 2016 og frem. Herudover vil afdelingen sætte ekstra skub på rehabilitering og digitalisering igennem strategiske investeringsmodeller. Inden for denne ramme vil der også være fornyet fokus på at implementere og opnå effekt af indsatser inden for forebyggelse og inddragelse af civilsamfundet. Afdelingen har igennem statens pulje til Løft til ældreområdet - ældremilliarden - fået tildelt midler på 44 mio. kr., som i 2014 har været medvirkende til et fornyet fokus på enkelte andre delelementer af strategien. Midlerne har været medvirkende til en opgraderet indsats i forhold til svage ældre, ensomhed og ulighed i sundhed. Afdelingen har også i år disse midler, hvorfor indsatserne besluttet af byrådet fortsætter i 2015. Et fornyet fokus på at få implementeret strategien og få effekt af de udviklingstiltag, der iværksættes, fordres af en tendens i opgaveudviklingen med et stigende antal borgere med komplekse behov. Det er borgere, der udskrives tidligere fra hospitalerne og borgere med flere kroniske sygdomme, der i dag lever længere end for bare ti år siden. Blandt disse borgere er det ikke alle, der har gavn af rehabilitering og de vil ofte have behov for mere sygepleje og mere pleje og omsorg for at have et værdigt og tåleligt liv. Således er kompleksiteten ved borgere i plejeboligerne forøget, ligesom der er voksende pres på ydelserne i hjemmeplejen. Der er desuden udfordringer på øvrige områder. Her kan nævnes det fortsatte udgiftspres på botilbud for ældre handicappede og genoptræning efter hospitalsindlæggelse. Udgiftsvækst, der er beskrevet for Byrådet i forbindelse med budget 2015-18 og som ikke fuldt ud blev imø-

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 166 - dekommet i budgetforhandlingerne. Desuden kan nævnes udgiftspres på udgifter til vederlagsfri fysioterapi, som er en del af afdelingens ikke-decentraliserede områder. Der er derfor en mængde faktorer, som udfordrer områdets økonomi i 2014. Udfordringerne er dog ikke uforudsete, og derfor har Sundhed og Omsorg budgetteret stramt, således at disse stigende udgifter imødekommes af tilbageholdenhed på udviklingsprojekter, kompetenceudvikling og afsatte midler til forventede merudgifter. Det er dog ikke holdbart, at udviklingsprojekter og kompetenceudvikling til stadighed skal nedprioriteres til finansiering af et udefrakommende pres. Den stramme økonomistyring har medført, at Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er kommet til et resultat i 2014 med mindreudgifter i forhold til rammen på 8,1 mio.kr. på sektor 3.31 eller stort set balance. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er ansvarlig for sundheds- og omsorgsområdet i Aarhus Kommune. Magistratsafdelingen yder hjælp til pleje og praktiske opgaver ud fra en samlet vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer. Afdelingen har disse opgaver: Drift af lokalcentre og plejeboliger Pleje og praktisk hjælp til alle borgere uanset alder BPA-ordning Hjælpemidler til alle borgere uanset alder Aktivitets- og sundhedsfremmetilbud Sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning i hele Aarhus Kommune Rehabilitering Madtilberedning og drift af caféer på lokalcentre Inddragelse af frivillige og civilsamfund 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Sundhed og Omsorg har i 2014 haft følgende overordnede borgerrettede mål: Vi holder borgerne væk fordi de gerne vil klare sig selv Al magt til borgerne fordi det er dem vi er her for Vi er sammen med borgerne fordi det er i mødet med borgeren, at den gode pleje og omsorg skabes 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Vi holder borgerne væk Delmål 1.1: Frem til år 2017 skal middellevetiden i Aarhus Kommune stige med 0,5 år pr. år (effektmål) Middellevetiden anvendes ofte som mål for den generelle sundhedstilstand i befolkningen og er velegnet til at belyse tendenser i udviklingen over en længere tidsperiode. Middellevetiden angiver det gennemsnitlige antal år en 0-årig født i det pågældende år kan forvente at leve, hvis de aldersspecifikke dødeligheder ikke ændres i dennes levetid. Forbedringer i middellevetiden afspejler derfor summen af fortidige såvel som nutidige sundhedsforbedrende tiltag og generelle forandringer. Middellevetiden er mindre velegnet til at vurdere kortsigtede effekter. Status og målopfyldelse:

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 167 - Middellevetid Tekst Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) Middellevetid (MP118) 81,5 81,5 0 *Regnskabstallet for middellevetid vil af datamæssige årsager altid være forsinket med ca. 1 år. Tallet angiver den forventede alder for 0-årige født i 2013. Middellevetid Tekst 2010 2011 2012 2013 2014 Udvikling i middellevetid (MP118) 80,2 80,7 80,3 81,5 * *Regnskabstallet for middellevetid vil af datamæssige årsager altid være forsinket med ca. 1 år. Tallet angiver den forventede alder for 0-årige født i det pågældende år. Kilde: Inst. For folkesundhed, Aarhus Universitet. Opgørelsen af middellevetiden indeholder variationer fra år til år, men for 2013, som er den seneste opgørelsesperiode, forventes en middellevetid på 81,5 år, hvilket svarer til budgetmålet. Delmål 1.2: I 2017 skal 9 ud af 10 borgere over 65 år ikke modtage praktisk hjælp (effektmål) Sundhed og Omsorg har særligt fokus på rehabilitering, træning, sundhedsfremme og forebyggelse. Vi tilbyder først borgere hjælp til at kunne klare sig selv ved at træne frem for at give praktisk hjælp. Via en rehabiliteringsindsats for borgere med kroniske lidelser, styrkes borgernes egne ressourcer og kompetencer. Derudover er der gjort en indsats for at forebygge komplikationer af sygdomme, der fører til (gen)indlæggelser. Status og målopfyldelse: Andel af borgere, der ikke får praktisk hjælp (hjemmeplejen) Tekst Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) Andel af borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp (%) (MP087) Antal borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp 88,5 % 88,3 % * 0,2 % 39.678 39.545* 133 *Budgetmålet stammer fra budgetbemærkningerne fra 2013, da budgetmålet ikke blev opdateret i 2014. Udvikling i andel borgere, der ikke får praktisk hjælp (hjemmeplejen) Tekst 2010 2011 2012 2013 2014 Andel af borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp (%) (MP087) Antal borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp 84,30 % 85,20 % 87,2 % 87,8 % 88,5 % 32.800 34.937 37.128 38.235 39.678 Resultatet ligger over budgetmålet, hvilket tyder på, at den forebyggende og rehabiliterende indsats virker og der arbejdes i den rigtige retning. Sundhed og Omsorg har ansvaret for træning efter servicelovens 86. Borgerkonsulenten skal under sit visitationsbesøg afdække borgerens ressourcer med henblik på at øge borgerens livskvalitet. Borgeren træner således inden behovet for pleje og praktisk hjælp fastlægges. Dette forventes at medføre et mindre behov for pleje og praktisk hjælp.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 168 - Antal borgere, som har påbegyndt rehabilitering i Grib hverdagen Tekst Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) Antal borgere, som har påbegyndt rehabilitering i Grib hverdagen (MP119)* 943 1.200-257 * En borger vurderes til at være påbegyndt rehabilitering i året, hvis det er allerførste gang, borgeren er blevet visiteret til rehabilitering. Udvikling i antal borgere, som har påbegyndt rehabilitering i Grib hverdagen Tekst 2010 2011 2012 2013 2014 Udvikling i antal borgere, som har påbegyndt rehabilitering i Grib hverdagen (MP119)* * 975** 1.566** 999*** 943 * En borger vurderes til at være påbegyndt rehabilitering i året, hvis det er allerførste gang, borgeren er blevet visiteret til rehabilitering. Projektet med Grib Hverdagen blev startet op i september 2010. ** Vær opmærksom på at tallet for 2011 og 2012 er ca. 25 % højere end tallene for 2013 og 2014. Dette skyldes at tallet for 2011 og 2012 indeholder light rehabiliteringsindsatserne, som frafalder fra 2013 og frem. *** I budgetbemærkningerne til budget 2015 er det opgivne tal for 2013, dem som har gennemført rehabilitering og ikke dem som har påbegyndt rehabilitering. Det rigtige antal påbegyndte er 999 i 2013. Der er 943 borgere, der er startet op på Grib hverdagen i 2014, hvilket er lavere end budgetmålet på 1.200. Antallet af påbegyndte forløb i 2014 er desuden lavere end i 2013. Det kan skyldes opgørelsesmetoden, hvor et rehabiliteringsforløb registreres som opstartet i året, hvor borgeren første gang får en rehabiliteringsindsats. Dermed afspejler antallet kun de helt nytilkomne og altså ikke borgere som også tidligere har haft et rehabiliteringsforløb. Dette giver et naturligt fald over årene. Rehabiliteringsmodellen understøtter ikke det længerevarende fokus på årsagerne til borgerens behov for hjælp, ligesom den heller ikke muliggør arbejdet med at sætte mål for indsatsen sammen med borgeren. Der arbejdes derfor med en ny model, der har større fokus på sammenhængende forløb og skal muliggøre et mere systematisk arbejde med borgerens mål, systematisk forebyggelse og tidlig opsporing. Som indikator for, om effekten af Grib Hverdagen bringer Sundhed og Omsorg tættere på strategien om at holde borgerne væk, og målet om, at 9 ud af 10 borgere ikke modtager praktisk hjælp, opstilles herunder opgørelser for effekten af træningsforløbene. Effekter af rehabiliteringsforløb ift. selvhjulpenhed Tekst Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) Andel der afsluttes som selvhjulpne (MP120) 35,3 % 33 % 2,3 % I 2014 var det 35,3 % af borgerne, der efter et rehabiliteringsforløb vurderes at være selvhjulpne. Det betyder, at den enkelte borger ikke modtager pleje og praktisk hjælp på datoen 14 dage efter afslutning på seneste rehabiliteringsindsats. Dette udelukker dog ikke, at borgeren modtager pleje og praktisk hjælp efter denne dato. Andelen af borgere, der er selvhjulpne, er således over budgetmålet og der er desuden sket en lille stigning fra 2013 til 2014 i antallet af borgere på Grib Hverdagen, der vurderes som selvhjulpne. Udvikling i effekter af rehabiliteringsforløb ift. selvhjulpenhed Tekst 2010 2011 2012 2013 2014 Udvikling i andel, der afsluttes som selvhjulpne (MP120) * 35 % 36,7 % 34,1 % 35,3 % *Projektet blev startet op i september 2010.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 169 - Al magt til borgerne (effektmål/ydelsesmål) Der er enkelte delmål, hvor det ikke er muligt at undersøge målopfyldelse. Dette er der flere grunde til. Der har været stopklodser i forhold til IT-systemer, der ikke er i stand til at levere den nødvendige funktionalitet og derigennem sikre mulighed for adgang til målopfyldelse. I 2014 er der for enkelte delspørgsmål i brugerundersøgelsen valgt nogle andre spørgsmål end tidligere, fordi fagfolk på området vægtede fagligheden og borgernes forståelse af spørgsmålene højere end at kunne se udviklingen over tid. Sundhed og Omsorg er i proces med henblik på en tilpasning af strategien fremadrettet og dette vil blive afspejlet i budgetmål fra 2016 og frem. Delmål 2.1: Andelen af borgere, der benytter henholdsvis læse- og skrive adgang i journalen skal stige frem mod 2017 (effektmål/ydelsesmål) Væsentligt for at give al magt til borgerne er adgang til egen sag (journal), ligesom adgang til selv at bidrage med oplysninger. Dette vil Sundhed og Omsorg muliggøre via digitale løsninger. Afdelingen ønsker både at stille digitale løsninger til rådighed, og følge op på, om løsningerne er tilstrækkeligt brugervenlige. Status og målopfyldelse: Andel af borgere, der anvender hhv. læse- og skriveadgang i journalen Tekst Andel af borgere med journal, som anvender læseadgang (MP139) Andel af borgere med journal, der benytter muligheden for at bidrage til egen funktionsbeskrivelse (MP140) Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) 2,1 % 25 % -22,9 % * 15 % * *Det er ikke muligt at fremskaffe data til at evaluere dette mål pga. manglende funktionalitet i journalens rapporteringsmodul. Budgetmålet er ikke nået, hvilket hovedsageligt kan tilskrives, at leverandøren af borgerjournalen ikke lever op til ambitioner og aftaler vedrørende funktionalitet og brugervenlighed. Sundhed og Omsorg har i flere år forsøgt at få leverandøren til at investere mere i dette område, da det er væsentligt i arbejdet med borgerinddragelse. Som løsningen er i øjeblikket, er det en passiv læseadgang, det vil sige, der er ikke mulighed for aktivt at bidrage med input, lave selvbetjening på ansøgninger og lignende. Der er 539 borgere, der i 2014 har benyttet læseadgang til journalen og der har i alt været 732 besøg. Langt de fleste, som har benyttet læseadgangen har således kun benyttet den én gang i løbet af året. På baggrund af den manglende funktionalitet og målgruppens formodet lave digitale færdigheder har der ikke været gennemført omfattende oplysningskampagner på området. Der arbejdes på landsplan på muligheden for at borgere kan tilgå deres journal direkte via Sundhed.dk. Hvis dette bliver en realitet, vil det afløse den nuværende løsning. Behovet for en bedre adgang til borgere, hvor de mere aktivt kan bidrage er også en del af det igangværende udbud af en ny borgerjournal.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 170 - Udvikling i andel af borgere, der anvender hhv. læse- og skriveadgang i journalen Tekst 2010 2011 2012 2013 2014 Andel af borgere med journal, som anvender læseadgang (MP139) Andel af borgere med journal, der benytter muligheden for at bidrage til egen funktionsbeskrivelse (MP140) ** ** ** 0,8 % *** 2,1 % * * * * * *Det er ikke muligt at fremskaffe data til at evaluere dette mål pga. manglende funktionalitet i journalens rapporteringsmodul. ** Brugerne fik først læseadgang fra 2013. *** I 2013 var der en 13 ugers periode, hvor systemet ikke kunne anvendes. Delmål 2.2: Vi understøtter borgerne i deres hverdag med respekt for den enkelte borgers ønsker og behov (effektmål) Brugerundersøgelsen, der blev gennemført i 2014 medtog ikke spørgsmålet om, hvorvidt borgeren er tilfreds med hjælperens imødekommenhed over for individuelle ønsker og behov. Der kan derfor ikke afrapporteres på målopfølgning. Status og forventet målopfyldelse: Grad af indflydelse på hjælpens udførelse Tekst Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) Hvor tilfreds er du med hjælperens imødekommenhed over for individuelle ønsker og behov? (MP002)* ** 4,3 ** * Målet angiver et gennemsnitstal, hvor Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. ** Målet var ikke med i undersøgelsen i 2014. Udvikling i Grad af indflydelse på hjælpens udførelse Tekst 2010 2011 2012 2013 2014 Hvor tilfreds er du med hjælperens imødekommenhed over for individuelle ønsker og behov? (MP002)* ** ** 4,0 * ** ** * Målet angiver et gennemsnitstal, hvor Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. ** Målet var ikke med i undersøgelsen i 2010 og 2014. Undersøgelsen gennemføres ikke i ulige år. Tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet Tekst Hvor tilfreds er du alt i alt med hjælpen?* (MP001) I hvilken grad får du den hjælp du er bevilget?** (MP004) I hvilken grad får du hjælpen på det tidspunkt, der passer ind i din døgnrytme? ** Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) 3,8 4,2-0,4 *** 4,4 *** *** 4,1 *** * Målet angiver et gennemsnitstal, hvor Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. ** Målet angiver et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. *** Målet var ikke med i undersøgelsen i 2014. Tilfredsheden med hjælpen alt i alt er 3,8, hvilket er et fald siden undersøgelsen i 2012, hvor den var 4,0. Det er ligeledes lavere end målet, som i 2014 er 4,2. Af tilfredshedsmålingen

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 171 - fremgår, at det primært er den praktiske hjælp, som borgerne har faldende tilfredshed med. Tilfredsheden med pleje er således 4,0, mens tilfredsheden med den praktiske hjælp er 3,7. Dette kan bl.a. forklares med, at serviceniveauet på praktisk hjælp blev reduceret væsentligt i forbindelse med budget 2011. Sundhed og Omsorg har samtidig sigtet efter samme høje tilfredshedsgrad som tidligere også i årene herefter. At borgerne reagerer på faldende service er ikke overraskende, men stadig ikke ønskeligt og langt fra målsætningen. Derfor har Sundhed og Omsorg igangsat en grundigere analyse for at finde ud af om der er flere årsager til at tilfredsheden er faldet. Der er ikke målt på de to øvrige tilfredshedsmål i undersøgelsen fra 2014. Udvikling i tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet Tekst 2010 2011 2012 2013 2014 Hvor tilfreds er du alt i alt med hjælpen?* (MP001) I hvilken grad får du den hjælp du er bevilget?** (MP004) I hvilken grad får du hjælpen på det tidspunkt, der passer ind i din døgnrytme? ** 4,1 *** 4,0 *** 3,8 4,4 *** 4,0 *** *** *** *** 4,2 *** *** * Målet angiver et gennemsnitstal, hvor Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. ** Målet angiver et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. *** Målet var ikke med i undersøgelsen. Undersøgelsen gennemføres ikke i ulige år. Vi er sammen med borgerne Delmål 3.1: I 2017 er den direkte brugertid i hjemmeplejen steget til 56 % (ydelsesmål) For borgerne er det tiden sammen med personalet, der tæller. Det er her, de har den personlige kontakt med personalet, og her de får hjælp til det, de ikke selv kan. Den direkte brugertid måles ved at sammenholde antal leverede timer hos borgeren med den forbrugte normering inklusive udgifter til vikar. Ud over direkte brugertid består arbejdstiden også af ferie, møder, kurser, transporttid og sygefravær. Opgørelserne viser, at delmålet ikke er opfyldt i forhold til det budgetterede. Der arbejdes løbende på at få det forbedret og der har i 2014 været brugt en del ressourcer på blandt andet kompetenceudvikling. Velfærdsteknologi forbedrer borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed og understøtter, at medarbejderne er mest mulig sammen med borgerne. Arbejdet med forenkling og fjernelse af unødige regler og dokumentation fortsætter. Samtidig øger medarbejderne fokus på kommunikation, gode arbejdsgange og hensigtsmæssig fordeling af opgaver i løbet af en arbejdsdag. Det skal øge den tid, personalet bruger med borgerne og sikre god dialog med borgere og pårørende. Status og forventet målopfyldelse: Direkte brugertid i hjemmeplejen Tekst Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) Direkte brugertidsprocent (BTP) (MP029) 50,1 % 55,3 % -5,2 % Note: Målet er et gennemsnit for både pleje og praktisk hjælp.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 172 - Udvikling i direkte brugertid i hjemmeplejen Tekst 2010 2011 2012 2013 2014 Udvikling i direkte brugertidsprocent (BTP) (MP029) 53,8 % 49,3 % 51,5 % 50,6 % * 50,1 % *Regnskabstallene for 2012 og 2013 var behæftet med fejl. Dette er rettet i tabellen. Sygefraværsindsatsen er intensiveret i 2014 for at nå målet om 9,5 faktiske fraværsdage pr. fuldtidsansat i 2016. Det går den rigtige vej og Sundhed og Omsorg er i 2014 kommet ned på 11 fraværsdage. Indikator: sygefravær og antal arbejdsulykker Tekst Gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder * (MP052) Arbejdsulykker Antal arbejdsulykker *** (MP122) Arbejdsulykker 2010 lig indeks 100 - fald i det absolutte antal arbejdsulykker**** (MP137) Nogle af de faktorer, der kan påvirke den direkte brugertid i positiv retning er nedbringelse af sygefraværet og reduktion af arbejdsulykker. Sygefravær og arbejdsmiljø har været fokusområder i Sundhed og Omsorg i en årrække og initiativer i den forbindelse foregår på flere niveauer. Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) 11,0 10,5** 0,5 681 606 75-11,4-21,2 9,8 * I Sundhed og Omsorg opgøres det gennemsnitlige antal sygedage som faktisk fravær pr. fuldtidsansat, dvs. at opgørelsen trækkes ud af vagtplansystemet og ikke som den øvrige fraværsstatistik i Aarhus Kommune, der følger en 7-dages kalenderuge. Fraværet opgøres fra 2014 uden elever, hvilket betyder, at antallet af fraværsdage er ca. 0,6 dage lavere. For 2014 er antallet af sygedage 11,6, hvis eleverne medregnes. ** I løbet af 2014 er der sket en revurdering af målet for 2014. Delmålet for 2014 er således ændret fra 10,5 til 11 dage, hvilket betyder målet er nået. Budgetmålene for 2015 og 2016 er uændret på hhv. 10 og 9,5 dage. *** Antal anmeldte arbejdsulykker i Aarhus Kommunes selvforsikring. Omfatter både arbejdsulykker med og uden fravær. **** I indeksåret. Antallet er et absolut tal. Samme medarbejder kan figurere flere gange. Målet for 2014 for gennemsnitlig antal sygedage pr. medarbejder er i løbet af 2014 internt i Sundhed og Omsorg blevet revurderet fra 10,5 til 11 dage. Dermed er der reel målopfyldelse. Udvikling i sygefravær og arbejdsulykker Tekst 2010 2011 2012 2013 2014 Gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder* (MP052) Arbejdsulykker Antal arbejdsulykker *** (MP122) Arbejdsulykker 2010 lig indeks 100 - fald i det absolutte antal arbejdsulykker ****(MP137) 15,2 14,7 14,4 13,2 11,0** 769 673 633 585 681 (indeksår) -12,5-17,7-23,9-11,4 * I Sundhed og Omsorg opgøres det gennemsnitlige antal sygedage som faktisk fravær pr. fuldtidsansat. I budgetbemærkningerne 2014 blev det opgjort som fraværet pr. helårsansat, men Sundhed og Omsorg har valgt at ændre det for at tage bedre højde for deltidsansættelser. Fraværet er ca. 1,7 dag højere ved den nye definition, fx i 2012 var der 12,6 sygedage pr. helårsansat mens der var 14,4 sygedage pr. fuldtidsansat. Selve opgørelsen af fraværet trækkes ligesom tidligere ud af vagtplansystemet og ikke som den øvrige fraværsstatistik i Aarhus Kommune, der følger en 7-dages kalenderuge. ** Fra 2014 opgøres antallet af sygedage uden elever, hvilket betyder at antallet af fraværsdage er faldet med ca. 0,6 dage. For 2012 er der 14,1 sygedage pr. fuldtidsansat, hvis eleverne fraregnes, og det tilsvarende for 2013 er 12,6 dage. *** Antal anmeldte arbejdsulykker i Aarhus Kommunes selvforsikring. Omfatter både arbejdsulykker med og uden fravær. **** I indeksåret. Antallet er et absolut tal. Samme medarbejder kan figurere flere gange.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 173 - Udviklingen i antal sygedage er klart nedadgående fra 12,6 dage til 11 dage, når man fraregner eleverne. Dette indikerer, at initiativerne på området har den tilsigtede virkning. I 2014 har der været en særlig insisterende indsats. Dette indebar blandt andet ekstra uddannelse af ledere i håndtering af sygefravær, mere systematisk opfølgning på sygemeldte medarbejdere og flere tilbud til sygemeldte medarbejdere. Det er beskrevet nærmere i kataloget Systematisk sygefraværsindsats i MSO. Antallet af arbejdsulykker er højere end budgetmålet og højere end i 2013, hvilket blandt andet skyldes en øget opmærksomhed på registrering af psykisk vold som arbejdsulykke samt et øget fokus på registrering af alle ulykker, selv små ulykker, der hverken indebærer fravær eller behandlingsbehov. Der har desuden været en stigning i ulykker, der vedrører forflytninger, hvorfor der i 2015 igangsættes et initiativ, der har til formål at lave et kompetenceløft på området. I de seneste år har velfærdsteknologi fået en mere og mere central rolle inden for en række af Sundhed og Omsorgs ansvarsområder. Velfærdsteknologien dækker bredt, men der er en række konkrete større indsatser med implementering af velfærdsteknologi i plejeboliger samt skylletoiletter og loftlifte i hjemmeplejen. Derudover arbejdes der også med en lang række pilotprojekter, hvor forskellige velfærdsteknologiske løsninger afprøves i mindre målestok, for at finde ud af hvor de fremtidige velfærdsteknologiske indsatser skal være. Mål for den velfærdsteknologiske indsats Tekst Regnskab Budget Antal plejeboligenheder, hvor der er et bredt udvalg af velfærdsteknologi * Antal toiletter med skylle- og tørrefunktion i hjemmeplejen (spareforslag 15) Afvigel- se (R-B) 10** 11-1 355*** 500-145 Antal loftlifte i hjemmeplejen 156 200-44 * Et bredt udvalg omfatter bl.a.: loftlifte (spareforslag 9), robotstøvsugere, døråbner, toiletter med skylle-, tørre-, løfte og kipfunktion, gardin- og vinduesautomatik, PIR-styring af lys, automatisk solafskærmning. ** 10 plejeboligenheder, der har en bred vifte af velfærdsteknologi er: Ceres Huset (2010), Jasminvej (2010), Vestervang (2011), Sabro (2011), Solbjerg (2011), Rosenvang (2012), Sifsgården (2012), Vejlby (2013), Søholm (2013), Hedevej (2013). Fra 2015 også Sønderskovhus. *** Udover de 355 toiletsæder er der i 2014 afmonteret 114 toiletsæder hos borgere som er afgået ved døden eller flyttet i plejebolig. I de kommende år forventes der meget udvikling indenfor det velfærdsteknologiske område. Sønderskovhus åbner i 2015 med et bredt udvalg af velfærdsteknologi i 12 plejeboliger. I 2016/2017 åbner Generationernes Hus, hvor velfærdsteknologi også forventes at være en central del. Der arbejdes desuden i et samarbejde mellem Center for Frihedsteknologi og bygningsafdelingen på en plan for indføring af velfærdsteknologi i plejeboliger uden velfærdsteknologi. Der er 355 samtidige brugere af toiletter med skylle- og tørrefunktion i hjemmeplejen og dermed er budgetmålet på 500 ikke nået. Dog er målet for spareforslag 15 om at opsætte 500 toiletter nået, men som følge af den store udskiftning på området, bliver der næsten afmonteret lige så mange toiletsæder, som der bliver monteret. Budgetmålet for antal loftlifte er ikke nået, på trods af at loftslifte i 2014 er implementeret fuldt ud i hjemmeplejen. Det skal overvejes fremadrettet om budgetmålet er sat for højt, da der kun kan forventes at blive opsat 15-20 nye loftlifte årligt.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 174 - Udvikling i mål for den velfærdsteknologiske indsats Tekst 2010 2011 2012 2013 2014 Antal plejeboligenheder, hvor der er et bredt udvalg af velfærdsteknologi ** Antal toiletter med skylle- og tørrefunktion i fritvalgsområdet (spareforslag 15) * * 7 10*** 10*** * * 230 300 355**** Antal loftlifte i fritvalg * * * 119 156 * Det er nye målepunkter og der er således ikke måltal fra tidligere år. ** Et bredt udvalg omfatter bl.a.: loftlifte (spareforslag 9), robotstøvsugere, døråbner, toiletter med skylle-, tørre-, løfte og kipfunktion, gardin- og vinduesautomatik, PIR-styring af lys, automatisk solafskærmning. *** 10 plejeboligenheder, der har en bred vifte af velfærdsteknologi er i 2013 og 2014 er: Ceres Huset (2010), Jasminvej (2010), Vestervang (2011), Sabro (2011), Solbjerg (2011), Rosenvang (2012), Sifsgården (2012), Vejlby (2013), Søholm (2013), Hedevej (2013). Fra 2015 også Sønderskovhus. **** Udover de 355 toiletsæder er der i 2014 afmonteret 114 toiletsæder hos borgere som er afgået ved døden eller flyttet i plejebolig. Delmål 3.31: I sundheds- og omsorgsområdet vil vi konstant forbedre rammer og samarbejde ift. at tiltrække og fastholde frivillige (ydelsesmål) En styrkelse af det frivillige arbejde er en del af afdelingens langsigtede strategi. Det konkrete mål er at styrke fokus på, hvordan frivillige og borgere i øget omfang kan indgå i samarbejde med lokalcentrene omkring skabelse af aktiviteter og tilbud for borgere i lokalområdet. Det er samtidig et mål at udvikle nye typer partnerskaber med aktører i civilsamfundet, der kan bidrage til en forbedring af folkesundhed og implementering af målsætninger gennem Aarhus Kommunes Sundhedspolitik. Et gensidigt samarbejde mellem frivillighed og faglighed etableres ud fra en helhedsorienteret indsats i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse for de ældre borgere i Aarhus Kommune. Inddragelse af pårørende er ligeledes et væsentligt indsatsområde. Derfor har man i 2014 gennemført en pårørendeundersøgelse, der har til formål at vise, hvilke indsatser der skal styrkes i forhold til de pårørende. Indsatserne skal styrke samarbejdet mellem pårørende, medarbejdere og borgere. Desuden skal de pårørendes sygdomsviden og muligheder for egenomsorg styrkes sammen med muligheden for, i det omfang det er muligt, at fortsætte det samme liv som før behovet for hjælp opstod. Status og forventet målopfyldelse: Antallet af frivillige er over budgetmålet, hvilket er flot og viser der stadig er mange, der gerne vil yde en ekstra indsats. Ligeledes er tilfredsheden på frivilligområdet også højere end budgetmålet, hvilket kan tilskrives det store fokus, der er på samarbejdet på frivilligområdet, samt naturligvis at de frivillige selv har valgt det. Resultatet af undersøgelse af pårørendestøtten er omvendt lavere end budgetmålet. Pårørendeundersøgelsen er den første af sin slags, og det vurderes, at afvigelsen fra budgetmålet skyldes, at der hidtil ikke har været samme fokus på pårørendesamarbejde og -inddragelse. Tilfredshedsmålingen på 56 % dækker de pårørende, der har angivet, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Det skal dog bemærkes, at en stor del af de pårørende har svaret hverken tilfreds eller utilfreds, og hvis man medtager dem, er resultatet i stedet 81 %. Der er endnu ikke taget stilling til, hvorvidt en lignende måling skal foretages fremadrettet. 1 Dette svarer til delmål 3.3 fra budgetbemærkningerne, idet delmål 3.2 ikke eksisterer i budgetbemærkningerne.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 175 - Mål for rammer og samarbejde med frivillige og pårørende Tekst Antal frivillige, som faciliterer - og samarbejder med lokalcentre og plejehjem om aktiviteter for borgere (MP124) Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) 2.829*** 2.667 162 Frivilligtilfredshed* 94 % 80 % 14 % Pårørendestøtte** 56 % 80 % -24 % * Måltallet er andelen af frivillige, der har svaret Ja eller ja i høj grad til at de alt i alt er tilfredse med at være frivillige. I budgetbemærkningerne fremgik det, at frivilligtilfredsheden skulle være et samlet udtryk for flere parametre, men spørgsmålene i frivilligundersøgelsen havde en sådan udformning, at det ikke er muligt at vægte dem, og der anvendes derfor i stedet det samlede tilfredshedsmål. ** Målingen af pårørendestøtte er foretaget blandt pårørende til plejeboligbeboere. Den samlede tilfredshed på 56 procent er en sammenlægning af fire tilfredshedsspørgsmål vedrørende støtte, kontakt, information og inddragelse fra personalet. *** Antal frivillige indeholder fra 2014 Folkesundhed Aarhus med 82 frivillige. Til gengæld tæller 53 frivillige på Bøgeskovhus ikke længere med, da det er overgået til Forenede Care. Begge tilfredshedsundersøgelser er gennemført for første gang, og resultaterne afviger væsentligt fra budgetmålet. Det kan fremadrettet overvejes, hvorvidt der skal være samme budgetmål for tilfredshed blandt pårørende og frivillige. Udvikling i mål for rammer og samarbejde med frivillige og pårørende Tekst 2010 2011 2012 2013 2014 Antal frivillige, som faciliterer og samarbejder med lokalcentre og plejehjem om aktiviteter for borgere (MP124) ** 2.035 2.419 2.595 2.829 Frivilligtilfredshed* ** ** ** *** 94 % Pårørendestøtte ** ** ** ** 56 % * Måltallet er andelen af frivillige, der har svaret Ja eller ja i høj grad til at de alt i alt er tilfredse med at være frivillige. I budgetbemærkningerne fremgik det, at frivilligtilfredsheden skulle være et samlet udtryk for flere parametre, men spørgsmålene i frivilligundersøgelsen havde en sådan udformning at det ikke er muligt at vægte dem, og der anvendes derfor i stedet det samlede tilfredshedsmål. ** Målingerne er ikke blevet foretaget før. *** I regnskabsbemærkningerne for 2013 er opgivet at frivilligtilfredsheden for 2013 er 85,8 %. Dette var dog et foreløbigt resultat for undersøgelsen i 2014 og der skal således ses bort fra dette. 3. Særlige indsatsområder I Sundhed og Omsorg er der udarbejdet en strategi, som strækker sig 4 år frem. Strategien justeres årligt. I strategien er der formuleret en række mål for en 4 års periode i Sundhed og Omsorg. De ovennævnte tre overordnede mål (ledetråde) samt delmål udgør en del af strategien. Omdrejningspunktet i strategien er, som det fremgår af de udvalgte budgetmål, den rehabiliterende indsats, velfærdsteknologi, frivillighedsområdet samt effektiviseringer. 3.1 Hensigtserklæringer MSO og MSB skal i fællesskab forsøge at få midler fra puljen, der er afsat af regeringen til realisering af regeringens sundhedspolitiske udspil "Mere borger, mindre patient" Regeringen afsatte i sundhedsudspillet Mere borger, mindre patient 600 mio. kr. til udmøntning i perioden 2014 til 2017. Af dem var 328 mio. kr. til kommunerne, hvoraf 194 mio. kr. blev udmøntet via puljer, mens de resterende 134 mio. kr. blev udmøntet via bloktilskud. Der er i regi af den tværmagistratslige Sundhedsstyregruppe udarbejdet ansøgninger til de forskellige puljer. Flere af puljerne er først blevet åbnet for ansøgninger i sommeren 2014.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 176 - Aarhus Kommune er blevet tildelt 4,5 mio. kr. til indsatsen vedrørende sårbare gravide og færre genindlæggelser af nyfødte. Projektet løber fra udgangen af 2014 til udgangen af 2017. Effekterne af indsatsen forventes blandt andet at være bedre efterlevelse af de faglige anbefalinger af sårbare gravide og deres partner. Til indsatsen vedrørende familieorienteret alkoholbehandling ansøgte Aarhus Kommune om 2 mio. kr. Der blev i alt tildelt 1,5 mio. kr., hvoraf 1,3 mio. kr. går til implementeringsstøtte og 0,2 mio. kr. går til kompetenceudvikling. Der afsøges alternative finansieringsmuligheder til de sidste 0,5 mio. kr. Projektet forventes opstartet i foråret 2015 og der er indtil videre ansat en projektleder og en projektmedarbejder. Projektet afsluttes primo 2016. Effekten af projektet forventes at være en tidligere indsats for flere børnefamilier i Aarhus Kommune i forhold til behandling af alkoholproblemer. Regeringen har kun udmøntet 56 mio. kr. ud af 112 mio. kr. på alkoholområdet. Aarhus Kommune fik et afslag på ansøgningen til Storrygerpuljen. Til denne pulje var der 29 ansøgninger, men det var kun 9 ansøgninger, der fik midler. MSO skal i samarbejde med BA og øvrige afdelinger udarbejde en indstilling om den fremtidige organisering af arbejdet med at fremme velfærdsteknologi (inden udgangen af 2013) Indstillingen om oprettelse af Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat (VTU), herunder ansættelse af en koordinator, blev udarbejdet af en tværmagistratslig gruppe og vedtaget d. 5. marts 2014. Der er ansat en koordinator pr. 15. august 2014 og hver magistratsafdeling har udpeget en medarbejder til sekretariatet. Der har i løbet af efteråret 2014 været afholdt i alt fire møder i sekretariatet. Økonomistyregruppen suppleret med Erhvervschefen fungerer som styregruppe. Styregruppen er ansvarlig for udmøntning af midler fra VTU-puljen. Sekretariatets fokus er her i opstartsfasen at sætte konkrete aktiviteter i gang. Der er således indkommet 21 konkrete forslag fra magistratsafdelingerne, hvoraf fem projekter indstilles til bevilling hos styregruppen i februar 2015. De øvrige projektforslag kvalificeres i et samarbejde mellem Sekretariatet og magistratsafdelingerne med henblik på løbende indstilling til styregruppen hen over foråret 2015. Sekretariatet har desuden beskæftiget sig med de tværmagistratslige forudsætninger for det videre arbejde med udvikling af strategi og handlingsplan, herunder udarbejdelse af dokumentation og tidsplan for projektet. Fremadrettet vil Sekretariatet fokusere på at styrke magistratsafdelingernes forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi, herunder opstilling af mål og indikatorer og udarbejdelse af business case. 4. Supplerende nøgletal Der henvises til budgetbemærkningerne for 2015-2018, hvori de seneste nøgletal er fremført på baggrund af regnskabstal for 2013. Der er ingen ændringer i forhold til disse i forbindelse med regnskabet for 2014.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 177-5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget På næste side vises regnskabet i forhold til det ajourførte budget. Resumé af regnskab 2014 Sektor Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 3.907.760 3.862.704 45.056 102.055-56.999-1,4 % Indtægter -597.880-506.209-91.670-96.681 5.011-0,8 % Refusion -2.425-2.402-23 -172 149-5,8 % Nettoudgifter i alt 3.307.455 3.354.093-46.637 5.203-51.840-1,5 % Anlæg: Udgifter 64.031 416.735-352.704-300.483-52.221-44,9 % Indtægter -11.682-43.922 32.240-5.720 37.960-76,5 % Nettoudgifter i alt 52.350 372.813-320.463-306.203-14.260-21,4 % Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 331 2.509.158 2.547.821-38.664-2.663-36.000-1,4 % Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter -118.390-113.349-5.041-5.153 111-0,1 % * Ikke-styrbare udgifter 916.688 919.620-2.932 13.019-15.951-1,7 % * Anlæg 52.350 372.813-320.463-306.203-14.260-21,4 % Nettoudgifter i alt 3.359.805 3.726.905-367.100-301.000-66.100-1,9 % Drift decentraliseret sektor 3.31 Sektor 3.31 har en ramme på 2.517,2 mio. kr. På sektoren bogføres udgifter til pleje og omsorg for ældre og handicappede samt sundhedsudgifter. I 2014 er der mindreudgifter på 8,1 mio. kr. i forhold til rammen. Der er mindreudgifter på 36,0 mio. kr. i forhold til ajourført budget, som var forventningen i tillægsbevillingen. Det er en afvigelse på 1,4 %. Der var forventet merudgifter på 27,9 mio. kr. i forhold til rammen på tillægsbevillingstidspunktet. Drift ikke decentraliserede sektorer 3.34 og 3.35 På de ikke decentraliserede sektorer er der samlede mindreudgifter på 15,8 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget, svarende til en afvigelse på 1,9 %. Anlæg sektor 3.32 og 3.36 På anlægsområdet er der samlede mindreudgifter på 14,2 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget, som er summen af mindreudgifter på 18,6 mio. kr. på KB-bevillinger sektor 3.32 og merudgifter på 4,4 mio. kr. på anlæg sektor 3.36. 5.2 Drift og personale Udviklingen i løn og personale beskrives alene for sektor 3.31 konto 5, som er det primære driftsområde med service og foranstaltninger for ældre og handicappede.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 178 - For at få et samlet billede af lønområdet skal øvrige lønrelaterede udgifter som refusioner, vikarbureau med mere indregnes, udover den direkte lønudgift. Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personale- Personaleforbrug i forbrug i regnskab regnskab 2014 2013 (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4 B) Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 5.162,8 5.085,1 77,7 1,5 Nedenstående tabel viser, at de samlede nettolønudgifter er steget med 53,8 mio. kr. eller 3,0 %. Det dækker over en række ændringer. Udviklingen i nettolønudgifter 2013-14 Mio. kr. 2013* 2014 Forskel Løn 1.882,7 1.933,7 51,0 2,7 % Vikarbureau 24,6 27,6 2,9 11,9 % Refusioner -136,0-133,9 2,1-1,6 % Øvrige -3,8-6,0-2,2 57,5 % I alt 1.767,6 1.821,4 53,8 3,0 % *I 2014 blev sundhedsområdet slået sammen med den decentraliserede drift på hovedkonto 5. Derfor er 2013-tallene inklusive sundhedsområdet (sektor 3.37). Tal i faste priser. Løn Lønudgiften er steget med 51,0 mio. kr. svarende til en ændring på 2,7 %. De tre vigtigste årsager er tilførsel af ældremilliarden, flere elever og stigende gennemsnitsløn. Udgiften til elever er steget med 11,0 mio. kr. Stigningen skyldes dels flere elever (4,8 mio.kr. og 27 stillinger), dels flere voksenelever (6,2 mio. kr.). Hovedparten af den resterende stigning skyldes tilførsel fra ældremilliarden fra finansloven for 2014. Indsatserne i udmøntningen udføres af personalegrupper som ergo- og fysioterapeuter, kostfagligt personale, sygeplejersker og SOSU-personale. Udgiften til dem er steget med knap 33,7 mio. kr. (når effekten af gennemsnitsløn trækkes fra), og stillingsforbruget er steget med 78 stillinger. Stigning i gennemsnitsløn forklarer 7,0 mio. kr. Personalet eksklusive eleverne er steget med 1,6 %. Det er 1,4 % over den ajourførte overenskomstmæssige stigning. Det fastansatte personale er steget med 0,2 % og ligger altså på det forudsatte niveau, mens timelønnede er steget med 3,3 %. Stigningen i gennemsnitsløn for timelønnede skyldes højere timeløn og flere udgifter til pension. Det udgør 3,3 mio.kr. af de 7,0 mio. kr. Vikarbureau Udgifter til vikarbureau er steget med 2,9 mio. kr. Udgiften udgør 1,4 % af bruttolønsummen. Størrelsen af udgiften viser, at vikarbureau fortsat kun anvendes i særlige situationer, selv om der er sket en stigning i 2014. Refusioner Refusionerne er samlet faldet med 2,1 mio. kr. Det er en kombination af flere ændringer. Refusioner til sygedagpenge er faldet, hvilket er en konsekvens af et lavere sygefravær i afdelin-

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 179 - gen. Omvendt er barselsrefusionen steget. Hertil kommer færre refusionsindtægter vedrørende fleksjob, hvilket hænger sammen med ændringen af fleksjobordningen fra 2013. 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger på driftsområdet De væsentligste tillægsbevillinger, som vedrører udmøntning af reserver, budgetflytning mellem afdelinger samt forbrugsbevilling, har i 2014 været: Tillægsbevillingsansøgning for 2013 på samlet set -0,9 mio. kr. Regnskabet for 2013 med en bevilling på samlet set 2,4 mio. kr. Tillægsbevillingsansøgning for 2014 på samlet set 3,7 mio. kr. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Det er rammebudgettet, som udgør basis for den økonomiske styring og vurderingen af den langsigtede holdbarhed i økonomien i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Derfor vil afvigelserne blive redegjort for i forhold til rammerne for det styrbare, decentraliserede område. 5.2.2.1 Decentraliseret drift Sektor 3.31 Foranstaltninger for ældre og handicappede, styrbar drift Der er mindreudgifter på 8,1 mio. kr. i forhold til rammen. Det svarer til 0,3 pct. af rammen. Område Årets resultat ift. rammen Årets resultat forventet i TB Forskel - Drift og bestiller, lokalområder 23,3 22,7 0,6 - Administration, HK6 lokalområder * 1,8 2,2-0,4 Lokalområder, i alt 25,1 24,9 0,2 Aktivitetsbestemt medfinansiering -2,2 0,0-2,2 Øvrige områder ** -26,5 5,6-32,1 Administration, HK6 drift *** -4,4-2,5-1,9 Total -8,1 27,9-36,0 * HK6 på lokalområder, ** Inkl. fællesmidler på HK6, *** Afd. Budgetter på HK6 ekskl. lokalområder Lokalområderne merudgifter på 25,1 mio. kr. Lokalområderne har merudgifter på 25,1 mio. kr., som er på niveau med forventningen i tillægsbevillingen. Heraf skyldes 16,0 mio. kr. brug af opsparede midler til lokale initiativer samt mindre bygningsmæssige justeringer. Desuden kan engangsudgifter på 5,6 mio. kr. henføres til tilbagebetaling af servicepakker for årene 2010-2014. Samlet set kan 21,6 mio. kr. derfor forklares med engangsudgifter i 2014. Fra og med 2012 har lokalområderne haft visitations- og budgetansvar for ydelser i plejeboligerne og i eget hjem (hjemmeplejen). Lokalområderne har dermed både ansvar for udførersiden (drift) og bestillerbudgetterne til plejeboligerne og hjemmeplejen. Korrigeret for engangsudgifter i 2014, dækker resultatet over merudgifter på 2,4 mio. kr. på driften og merudgifter på bestillerbudgetterne på 1,1 mio. kr. Overordnet set udviser lokalområderne derfor stort set balance i 2014. Lokalområder - drift Merudgifterne på driften på 2,4 mio. kr. skyldes hovedsageligt merudgifter til løn og dækker alle de tre store funktionsområder plejeboliger, hjemmepleje og sundhedsenheder.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 180 - Merudgifter til løn skyldes borgere, som har et større plejebehov, end der er afsat mulighed for at give indenfor de visiterede pakker. Personalet leverer derfor indimellem tid, som de ikke får afregning for. Samtidig opleves en stigende kompleksitet hos borgerne, der udskrives fra hospital. Dette medfører et voksende pres på især sundhedsenhederne men også i plejen. Der arbejdes fortsat intensivt med uddelegering af sygeplejeydelser til hjemmeplejen, således at sygeplejerskerne kan tage sig af de allermest komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. Mere komplekse borgere tager længere tid at visitere. Øget fokus på midlertidige rehabiliteringsforløb i Grib Hverdagen koster ekstra ressourcer til revurdering. Samlet medfører det merudgifter til visitationsopgaven. Midler fra ældremilliarden er for størstedelens vedkommende udmøntet til initiativer i lokalområderne i henhold til byrådsbeslutning af 5. marts 2014 og er anvendt fuldt ud til de besluttede initiativer. Lokalområder - bestiller Der er i alt en merudgift i bestillerbudgetterne på 1,1 mio. kr. eller stort set balance. Merudgiften er på niveau med forventningen i tillægsbevillingen. I forbindelse med regnskabet foretages en korrektion for belægning i plejeboligerne, som betyder budgetoverførsel mellem afregning af hjemmeplejen og afregning af pleje for borgere i plejeboliger. Når der konstateres lavere belægningsgrad i plejeboligerne end forudsat i budgettet, medfører dette merudgifter i bestillerpengeposen til afregning af hjemmepleje. Alt andet lige vil færre borgere, som bor i plejeboliger, betyde flere borgere, som bor i eget hjem. Den samlede balance dækker over merudgifter til afregning i plejeboliger og tilsvarende mindreudgifter på afregning af hjemmeplejen. Merudgifterne i plejeboligerne skyldes en stigning i visiteret plejetyngde, hvilket betyder, at borgerne i plejeboligerne gennemsnitligt har behov for mere hjælp og pleje end forudsat i budgettet. Dermed øges døgnprisen per borger i forhold til den budgetlagte. Dette skal ses i sammenhæng med ovenfor nævnte stigende kompleksitet hos borgerne og tidligere udskrivning fra hospitalerne. Mindreudgifterne på afregning af hjemmeplejeydelser skyldes, at der er færre borgere end forudsat, der modtager hjemmehjælp. Dette er en konsekvens af afdelingens strategiske indsats med rehabilitering og skal yderligere ses i sammenhæng med merudgifterne til køb og salg af pladser i andre kommuner samt til pasning af nærtstående. En underliggende tendens er yderligere, at tiden per borger er steget, så der gives mere hjemmehjælp per borger. Det er udtryk for et stigende behov hos de borgere, der modtager hjemmehjælp. Aktivitetsbestemt medfinansiering mindreudgifter på 2,2 mio. kr. 5 % af den aktivitetsbestemte medfinansiering er defineret som styrbar de resterende 95 % er ikke-styrbare og ligger på sektor 3.35. Der er mindreudgifter på 2,2 mio. kr. Mindreudgiften skyldes hovedsageligt tidsforskydninger i forbindelse med tidligere afslutning af regnskabet for 2014 og fremadrettet. I forhold til tidligere regnskabsår er en enkelt regulering ikke medtaget. Korrigeres for dette udviser området balance i 2014 med en mindreudgift på 0,3 mio. kr. Øvrige områder mindreudgifter på 26,5 mio. kr. Under øvrige områder er der realiseret mindreudgifter på 26,5 mio. kr., som afviger fra forventningen i tillægsbevillingen med 32,1 mio. kr.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 181 - Området udgøres af en lang række udgiftsposter med både mer- og mindreudgifter. Merudgifterne er hovedsageligt demografiafhængige og lovbestemte, mens mindreudgifterne optræder inden for afdelingens fælles strategiske indsatsområder samt afdelingens ikke-udmøntede budgetter til uforudsigelige udgifter, der erfaringsvist opstår i løbet af året. mio. kr. REGNSKAB 2014 FORVENTET I TB 2014 FORSKEL Merudgifter Køb og salg af pladser 13,4 15,8-2,4 Botilbud 24,3 26,0-1,7 Pasning af døende og nærtstående ( 118, 119) samt BPA ( 95) 10,0 9,8 0,2 Hjælpemidler 3,8 4,7-0,9 Ambulant genoptræning 9,7 11,0-1,3 Ledsageordning 1,8 1,9-0,1 I alt 63,0 69,2-6,2 Mindreudgifter Reserver afsat til forventede merudgifter -34,9-34,9 0,0 Teknologisk udviklingssekretariat -9,7-9,0-0,7 Sundhedsudviklingsprojekter -4,2-3,3-0,9 Øvrige Institutioner -4,1-2,6-1,5 Udviklingspuljer og lokal innovation -3,4-3,1-0,3 Tidsforskydninger kompetenceudvikling og mindre projekter -16,8-10,7-6,1 Refusion elever (udløbet ordning) -5,1 0,0-5,1 Tidsforskydninger digitaliseringsprojekter -4,3 0,0-4,3 Tidsforskydninger velfærdsteknologiprojekter -3,2 0,0-3,2 HK6 fællesposter -0,9 0,0-0,9 Forbrugsopbremsning siden TB -2,9 0,0-2,9 I alt -89,5-63,6-25,9 Øvrige områder i alt -26,5 5,6-32,1 (*) Ændring siden TB forventningen er medtaget som regnskabskolonne, da den ikke specifikt fremgik af tabellen i TB-Byrådsindstilling Øvrige områder merudgifter på 63 mio. kr. Områder med merudgifter består i høj grad af lovbestemte områder, som er demografiafhængige. Der må derfor også fremover påregnes stigende merudgifter på en del af disse områder. Generelt set har vurderingen været for konservativ ved tillægsbevillingen, hvorfor merudgifterne er mindre i regnskabet. Merudgifter - Køb og salg af pladser Der er merudgifter på køb og salg af pladser mellem kommuner på 13,4 mio. kr., som hovedsageligt skyldes et større antal købte pladser end forudsat i budgettet. Resultatet afviger fra skønnet i tillægsbevillingen med knap 2,5 mio. kr., som skyldes et større salg af pleje og hjælpemidler fra andre kommuner end forudsat. Der er en sammenhæng mellem denne merudgift og bestillerbudgettet til hjemmeplejeydelser. Merudgifter - Botilbudspladser Der er merudgifter på køb af botilbudspladser på 24,3 mio. kr., som afviger fra forventningen i tillægsbevillingen med 1,7 mio. kr. Årsagen til afvigelsen skyldes færre udgifter end forudsat, dels fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og dels fra andre kommuner. Antallet af borgere, som Sundhed og Omsorg skal betale for, har været stigende gennem flere år. Merudgiften i 2014 er marginalt højere end regnskabet for 2013. Området blev tilført 12,9 mio. kr. som en del af budgetforliget for 2011-14. Samtidig blev det aftalt, at såfremt udgiftsniveauet ikke kan holdes indenfor en samlet ramme svarende til det forventede udgiftsniveau i 2010, foretages en kompenserende statuskorrektion i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Aftalen medfører, at Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 182 - har indarbejdet en statuskorrektion på 10,3 mio. kr. Aftalen udløber med regnskabet for 2014. Således er merudgiften på 14 mio. kr. i 2014, reguleret for statuskorrektion. I budgetforliget for 2015-2018 er området fremadrettet tilført budget på 16 mio. kr. i 2015, 18 mio. kr. i 2016 og 12 mio. kr. fra 2017 og frem. Herudover skal Sundhed og Omsorg selv finansiere 13,5 mio. kr., som findes via effektiviseringer og omprioriteringer. I 2015 forventes merudgifter, også efter tilførsel af nye midler. Budgettilførslen er desuden aftagende fra 2017 og der vil derfor fortsat være en stigende budgetudfordring på området. Der er igangsat arbejde med Borgmesterens Afdeling med henblik på en gennemgang af budgetmodellen for ældre med handicap i MSO. Merudgifter - Pasning af døende, nærtstående samt BPA Der er merudgifter på pasning af døende og nærtstående ( 118, 119) samt BPA ( 95) på 10,0 mio. kr., som er på niveau med skønnet i tillægsbevillingen. Dette er også et område med generelt stigende udgifter. Årsagen til merudgiften er, at flere borgere ønsker at anvende retten til tilskud til pasning og brugerstyret personlig assistance og området er lovbestemt. Der er desuden en sammenhæng til bestillerbudgettet for hjemmeplejeydelser. Merudgifter - Hjælpemidler Den samlede merudgift på hjælpemidler udgør 3,8 mio. kr. i 2014 og afviger fra skønnet i tillægsbevillingen med 0,9 mio. kr. Som en del af strategien om selvhjulpenhed hos borgerne anvendes hjælpemidler også rehabiliterende. Samtidig efterspørger borgerne bedre og dyrere produkter. Merudgifter - Ambulant genoptræning Der er merudgifter på ambulant genoptræning på 9,7 mio. kr., som er en afvigelse fra skønnet i tillægsbevillingen på 1,3 mio. kr. Merudgiften kan opdeles i merudgifter til den specialiserede ambulante genoptræning på 3,0 mio. kr. og den almindelige ambulante genoptræning på 6,7 mio. kr. Afdelingen har indvilliget i at gennemføre omprioriteringer og effektiviseringer således, at 5,5 mio. kr. af merudgiften er finansieret. Den resterende merudgift er dermed på 4,2 mio. kr. i 2014. Merudgifterne skyldes flere genoptræningsplaner og at hospitalerne udfører mere specialiseret ambulant genoptræning, hvor kommunen finansierer genoptræningen. I Budgetforliget for 2015-18 er der tilført 3,5 mio. kr. årligt til området, men da det vurderes, at udgifterne vil vokse med 4 mio. kr. årligt, er der en forventning om en budgetudfordring på 6,5 mio. kr. i 2015. Derfor vil det blive nødvendigt med yderligere tilpasninger, såfremt den årlige udgiftsvækst bliver som forventet. På den baggrund er der gennemført effektiviseringer og besparelser for at opnå balance i 2015. Dette er blandt andet sket gennem en takstreduktion og en omlægning og differentiering af tilbuddene henimod mere holdtræning og mere selvtræning. Således er det ikke alle borgere, der vil opleve den samme reduktion i tilbud. Det skal bemærkes, at for den specialiserede ambulante genoptræning har Sundhed og Omsorg ingen direkte mulighed for at påvirke serviceniveau og udgifter, da denne genoptræning foregår på hospitalet. Udfordringerne på genoptræningsområdet kan derfor alene løses ved opbremsning af udgifter til den almindelige ambulante genoptræning. Merudgifter - Ledsageordning Der forventes merudgifter på 1,8 mio. kr. på baggrund af en ændret afregningspraksis fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse, hvor afregning sker på baggrund af bevilget aktivitet i stedet for faktisk afholdt aktivitet. Merudgiften forventes derfor fortsat fremadrettet.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 183 - Øvrige områder mindreudgifter på 89,5 mio. kr. Områder med mindreudgifter består blandt andet af projekter, som ikke er færdige, hvor uforbrugte midler overføres til efterfølgende år samt udgiftsområder, som realiserer et mindre omfang af forventede merudgifter end forudsat i budgettet, midlertidige efterspørgselsfald eller er tidsforskudt i forhold til budgetlagt. Mindreudgifter reserver afsat til forventede merudgifter Sundhed og Omsorg har lagt et budget, der imødekommer forventede merudgifter på 34,9 mio. kr. Dette er udtryk for en rettidig budgetlægning, hvor der er forsøgt taget højde for de budgetudfordringer, som er kendte og de usikkerheder, der følger af udsving i udgiftsniveauet indenfor afdelingens resultatområder. Merudgifterne optræder på de relevante udgiftsområder. Mindreudgifter Teknologisk udviklingssekretariat Hensigtserklæring om midler og formål er afgivet af Byrådet i marts 2014, men midlerne er først bevilget teknisk i sommeren 2014. Sekretariatet er derfor først startet efter sommerferien. Der er på den baggrund tidsforskydninger i anvendelsen af midlerne på 9,7 mio. kr. i 2014. Mindreudgifterne forventes anvendt i 2015. Mindreudgifter - Sundhedsudviklingsprojekter Der er mindreudgifter på 4,2 mio. kr. på baggrund af tidsforskydninger i anvendelsen af midlerne. Mindreudgifterne forventes anvendt i 2015. Mindreudgifter Øvrige institutioner Der er mindreudgifter på 4,1 mio. kr. på øvrige institutioner (Demenscentrum, Genoptræningscenteret, Neurocenteret), som en del af deres decentraliseringsordning. Mindreudgifter Udviklingspuljer og lokal innovation Der er samlede mindreudgifter på 3,4 mio. kr. på baggrund af tidsforskydninger i anvendelsen af midlerne, som forventes anvendt i 2015. Mindreudgifter - Midler til kompetenceudvikling og mindre projekter Der er som følge af tidsforskydninger mindreudgifter på 16,8 mio. kr. på midler afsat til kompetenceudvikling samt udgifter til en række mindre projekter. Kompetenceudvikling er en vedvarende og flerårig indsats, hvorfor mindreudgifterne forventes anvendt fremadrettet. Mindreudgifter - Præmiebonusmidler for elevrefusioner Der er ekstraordinære indtægter på præmiebonusmidler for elevrefusioner på 5,1 mio. kr. Ordningen udløb i 2013 og der blev derfor i tillægsbevillingen ikke forventet indtægter i 2014. Mindreudgifter - Digitaliseringsprojekter Der er mindreudgifter på digitaliseringsprojekter på 4,3 mio. kr. på baggrund af tidsforskydninger. Digitaliseringsprojekterne er en del af afdelingens strategiske indsats med at effektivisere arbejdsgange og lette processerne for personalet, så der kan frigives tid til andre opgaver. Midlerne forventes anvendt i 2015. Mindreudgifter - Velfærdsteknologiprojekter Der er mindreudgifter på velfærdsteknologiske projekter på 4,3 mio. kr. på baggrund af tidsforskydninger. Blandt andet er der modtaget finansieringsgrundlag til flere projekter, som endnu ikke er færdige og derfor er alle midlerne ikke anvendt i år. Projekterne er en del af afdelingens strategiske indsats med at anvende teknologi til opgaveløsning og til at gøre borgerne mere selvhjulpne. Midlerne forventes anvendt i 2015. Midlerne til den Sundheds- og Velfærdsteknologiske Investeringspulje er afsat som engangspulje i flere omgange. På nuværende tidspunkt er der disponeret over de fleste af midlerne og der er derfor ikke mange midler tilbage til nye initiativer. Der er ikke i budgettet afsat perma-

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 184 - nente midler til den nødvendige og langsigtede indsats i forhold til udvikling og implementering af velfærdsteknologiske løsninger. Mindreudgifter - HK6 fællesposter Fællesposter på HK6 dækker over fællesudgifter som blandt andet omfatter jobformidlingen, husleje og IT - driftskontoen samt budget til fællesopgaver og udviklingsprojekter vedrørende administration og styringsopgaver. Der er mindreudgifter på 0,9 mio. kr. siden tillægsbevillingen. Mindreudgifter Forbrugsopbremsning siden TB På en lang række mindre områder og projekter er der siden tillægsbevillingen realiseret samlede mindreudgifter for 2,9 mio. kr., hvilket hovedsageligt kan henføres til konservatisme i de anvendte skøn på tillægsbevillingstidspunktet. Forvaltningsdrift mindreudgifter på 4,4 mio. kr. Der er mindreudgifter på driften af administrationsområdet i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg på 4,4 mio. kr., som er en afvigelse på 1,9 mio. kr. fra skønnet i tillægsbevillingen. Mindreudgiften skyldes hovedsageligt vakante stillinger, tidsforskydninger i anvendelsen af midlerne og generel forbrugstilbageholdenhed. 5.2.2.2 Ikke-decentraliseret drift Sektor 3.34 ældreboliger, styrbar drift Sektoren udviser stort set balance med en merudgift på 0,1 mio. kr. i forhold til ajourført budget. Sektor 3.35 overførsler og service, ikke-styrbar drift Regnskabet for sektor 3.35 udviser mindreudgifter på 16,0 mio. kr. i forhold til ajourført budget. Mindreudgifterne skyldes hovedsageligt mindreudgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering på 16,5 mio. kr. og merudgifter til vederlagsfri fysioterapi på 0,5 mio. kr. (efter budgettilførsel i tillægsbevillingen på 13 mio. kr.). Aktivitetsbestemt medfinansiering 95 % af den aktivitetsbestemte medfinansiering er defineret som ikke-styrbar de resterende 5 % er styrbare og ligger på sektor 3.31. Mindreudgiften skyldes hovedsageligt tidsforskydninger i forbindelse med tidligere afslutning af regnskabet for 2014 og fremadrettet. I forhold til tidligere regnskabsår bliver en enkelt regulering ikke medtaget. Vederlagsfri fysioterapi For den vederlagsfrie fysioterapi er der merudgifter på 0,5 mio. kr. i 2014 i forhold til ajourført budget, som i tillægsbevillingen blev løftet med 13 mio. kr. som følge af en forventning om merudgifter. Merudgiften skyldes højere aktivitet end forudsat i budgettet. En del af disse merudgifter skyldes engangsudgifter på ca. 6 mio. kr. vedrørende betaling for bassinleje i perioden 2011-13 samt en konteret månedsregning for 2013. I budget 2015 er området tilført 6 mio. kr., men det vurderes at udgifterne fortsat vil være voksende. Det vurderes derfor, at der i 2015 vil være en udfordring på 3-4 mio. kr. og at udfordringen vil vokse med yderligere 3-4 mio. kr. årligt i de efterfølgende år. Ydelsesstøtte og servicearealtilskud Området vedrører ydelsesstøtte til lån optaget i private plejeboliger samt tilskud fra staten til servicearealer. Begge ordninger er baseret på gammel lovgivning, hvor der ikke længere gives nye tilsagn, men hvor ordningerne fortsætter til de udløber.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 185 - Regnskabet udviser balance i forhold til ajourført budget. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Ikke relevant. 5.2.4 Diverse statusredegørelser Anvendelse af midler fra puljen vedrørende ældremilliarden ( Løft af Ældreområdet ) i 2014 Der er i finansloven for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt fra 2014 og frem til et varigt løft af ældreområdet. Aarhus Kommunes andel udgør 4,41 pct., hvilket svarer til, at der er øremærket 44,1 mio. kr. årligt fra 2014 til ansøgning fra Aarhus kommune. Afdelingen har i 2014 fået bevilget midlerne til et løft indenfor 10 forskellige indsatsområder og midlerne er i 2014 blevet anvendt fuldt ud til de ansøgte formål. Der er foretaget effektmåling af indsatserne og det generelle resultat af målingen er, at indsatserne har haft de ønskede effekter. Der arbejdes fortsat videre med indsatserne, da midlerne er genbevilget for 2015. Uddybende informationer er vedlagt som bilag. Anvendelse af midler til velfærdsteknologi I 2010 godkendte Byrådet, at der blev etableret en sundheds- og velfærdsteknologisk investeringspulje (SVI). Puljen blev finansieret af mindreudgifter på den ikke-styrbare aktivitetsafhængige medfinansiering, og har samlet modtaget 40 mio. kr. i årene fra 2011 til 2013. Midler er brugt til at understøtte aktiviteter, der nedbringer medfinansiering af sundhedsudgifter til Regionen og til investering i projekter på det velfærdsteknologiske område, der kan reducere behovet for pleje og praktisk hjælp. Derudover vedtog byrådet i marts 2014 at etablere Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat, som har til formål at bidrage til, at der i Aarhus Kommune skabes et erhvervsklima på det velfærdsteknologiske område. Arbejdet i Udviklingssekretariatet har i 2014 haft fokus på konstituering af sekretariatet, hvorfor der kun er anvendt midler til sekretariatsopgaver samt løn til koordinator. Uddybende informationer er vedlagt som bilag. 5.3 Anlæg På anlægsområdet er der samlede mindreudgifter på 14,2 mio. kr. i forhold til ajourført budget. 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger De væsentligste tillægsbevillinger på anlægsområdet i 2014 har været: Tillægsbevillingsansøgning for 2013 med en bevilling på 232,0 mio. kr. (heraf 74,3 mio. kr. på KB sektor 3.32 og 157,7 mio. kr. på anlæg sektor 3.36) Regnskabet for 2013 med en bevilling på -363,7 mio. kr. (heraf 26,8 mio. kr. på KB sektor 3.32 og -390,5 mio. kr. på anlæg sektor 3.36) Tillægsbevillingsansøgning for 2014 med en bevilling på -154,2 mio. kr. (heraf -78,3 mio. kr. på KB sektor 3.32 og -75,9 mio. kr. på anlæg sektor 3.36) Ombygning af Sønderskovhus med en bevilling på -20,3 mio. kr. på anlæg sektor 3.36 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 186 - Sektor 3.32 KB-midler, anlæg Regnskabet for sektoren udviser mindreudgifter på netto 18,6 mio. kr. Afvigelsen skyldes hovedsageligt mindreudgifter på puljer til velfærdsteknologi, udgifter til ekstraordinære istandsættelser, udgifter til energirenovering og solceller samt merudgifter til istandsættelse af Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården. Afvigelser skyldes hovedsageligt tidsforskydninger i anvendelsen af midlerne. Alle midler er disponeret. Alle mer- og mindreudgifter søges desuden overført til 2015. Mindreudgifterne i puljer til velfærdsteknologiske udviklingsprojekter skyldes tidsforskydninger i anvendelsen af midlerne. Både i forhold til den velfærdsteknologiske investeringspulje og i forhold til indarbejdelse af velfærdsteknologi i nye plejeboligbyggerier i relation til boligplanen. Ombygningstakten af plejeboliger er ikke er så høj som forudsat i boligplanen og dette er en del af baggrunden for tidsforskydningerne. Merudgifter til istandsættelse af Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården skyldes fremrykning af tidsplan og uforudsete udgifter til inventar og badeværelsesaptering. Mindreudgifter til energirenovering og solceller skyldes tidsforskydninger, da projektet har været i en analysefase og udførelsesfasen er blevet forsinket, med forventet opstart i 2015. Der er desuden kommet ny lovgivning, som skaber problemer i forhold til etablering af solcelleanlæg, og som i bedste fald vil forsinke og i værste fald forhindre etablering af solcelleanlæg. Sektor 3.36 anlæg, Ikke-decentraliseret anlæg Regnskabet for anlægssektoren udviser merudgifter på 4,4 mio. kr. Merudgiften søges overført til næste budgetår. Der er merudgifter på 5,5 mio. kr., som skyldes manglende momsafløftning ved tidsforskydning af omkontering mellem boligdelen (udgifter bogført med moms) og serviceareal- samt teknologidelen (udgifter bogført eksklusiv moms) af et anlægsprojekt. Omkontering af udgifter mellem momsbærende og ikke-momsbærende udgiftskonti i henhold til reglerne afløfter momsudgiften, som dermed er en midlertidig merudgift i 2014. Omkontering foretages altid først ved afslutning af et anlægsregnskab. Desuden er der mindreindtægter på grund af manglende salg af ejendomme på 12 mio. kr. Dette udlignes godt og vel af mindreudgifter på 10 øvrige anlægsprojekter. Heraf kan nævnes omdannelse af plejeboliger i Malling på 4,8 mio. kr. og plejeboliger på Havnen på 2,7 mio. kr. 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Sektor 3.32 KB-midler, decentraliseret anlæg Alle KB-projekter under sektoren videreføres, så der er ingen projekter, der afsluttes permanent i 2014. Sektor 3.36 anlæg, Ikke-decentraliseret anlæg Der er ingen anlægsprojekter der afsluttes med regnskabet for 2014. 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. Budget på KB bevillinger er i 2014 anvendt på flere forskellige fronter. Der er således anvendt 17,2 mio. kr. på Sundheds- og Omsorgshotel Vikærgården, 14,7 mio. kr. til udvikling og implementering af velfærdsteknologi, 9,8 mio. kr. til ekstraordinære istandsættelser, 1,5 mio. kr. til energirenovering og solceller samt diverse mindre ombygningsprojekter på samlet set 8 mio. kr. Der er også installeret loftslifte for 0,2 mio. kr.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 187-5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Sektor 3.32 KB-midler, decentraliseret anlæg Mindreudgiften foreslås overført til 2015. Sektor 3.36 anlæg, Ikke-decentraliseret anlæg Merudgiften foreslås overført til 2015. 5.3.6 Oversigt over anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret. Der er i løbet af 2014 aflagt 3 selvstændige anlægsregnskaber. Projekterne vedrører 42 plejeboliger i Vejlby, 42 plejeboliger i Rosenvang og 59 plejeboliger på Thorsvej. 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Sektor 3.30 Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ramme- Ultimoramme regule- ramme ringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 3.31 konto 5 2.343.089 19.954 2.363.043 2.357.206 5.837 - Sektor 3.31 konto 6 159.679-5.500 154.178 151.951 2.227 - Sektor 3.31 i alt 2.502.768 14.453 2.517.222 2.509.158 8.064 - Sektor 3.32 47.160-47.160 0 Samlet ramme i alt 2.549.928-32.706 2.517.222 2.509.158 8.064 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Sektor 3.31 udviser et overskud på 8,1 mio. kr. i forhold til rammen. Sektor 3.32 blev fra og med 2014 nedlagt som rammebærende sektor og rammen er derfor blevet nulstillet. Sektor 3.30 Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 3.31 konto 5 84.820 5.837-2.498 88.159 - Sektor 3.31 konto 6 21.809 2.227 0 24.036 - Sektor 3.31 i alt 106.629 8.064-2.498 112.195 - Sektor 3.32-26.839 0 26.839 0 I alt 79.790 8.064 24.341 112.195 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Sektor 3.31 Opsparingen på sektor 3.31 ultimo 2014 efter statuskorrektioner udgør 112,2 mio. kr. Statuskorrektioner udgør samlet set -2,5 mio. kr., hvoraf -12,0 mio. kr. er godkendt af byrådet i forbindelse med budget for 2015-18. 9,5 mio. kr. søges derfor statuskorrigeret i regnskabet. Korrektionerne vedrører blandt andet kompensation for merudgifter til botilbud, kompensation for merudgifter til overførte borgere i BPA, efterregulering af barsel, efterregulering af lønskøn og advokatomkostninger. Korrektionerne er specificeret i bilag.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 188 - Disponeret opsparing 3.31 Drift (alt andet end forvaltning HK6) Lokalområdernes opsparing er med resultatet for 2014 vendt til en gæld på 4,7 mio. kr. ultimo 2014. De øvrige institutioner har en opsparing på 21,5 mio. kr., så samlet set er der en institutionsopsparing på 16,8 mio. kr. På de øvrige konti er der disponeret over samlet set 82,6 mio. kr. til afdelingsformål og fælles tværgående indsatser under decentraliseringsordningen. Det omhandler blandt andet indsatser indenfor arbejdsmiljøområdet, uddannelsesstrategien, sundhedsudvikling, sygefravær og digitaliserings- samt velfærdsteknologiske initiativer. Desuden vedrører det opsparede midler på en lang række af mindre projekter, heriblandt kan nævnes en særlig indsats for borgere med luftvejsproblemer og KOL, indsats på faldforebyggelse samt geriatrisk efteruddannelsesprojekt. Der disponeres fortsat med midler til Et bedre liv og der er desuden disponeret med midler til renovering af køkkener. Dermed er der disponeret med en gældsoptagelse på 11,2 mio. kr., som næsten svarer til finansiering af budgetforlig 2015-18, hvor opsparingen blev reduceret med 12 mio. kr. til mad i plejeboliger. 3.31 Forvaltning HK6 I forvaltningen er 24 mio. kr. disponeret i forhold til afdelingsbudgetter, fællesudgifter og anvendelse af opsparing på puljer og projekter. Al opsparing er således disponeret. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Afvigelsesforklaringer er afgivet i kapitel 5.2.2 5.5 Produktivitetstal R 2012 R 2013 R 2014 1. Direkte brugertid fritvalg 1 51,5 % 50,6 % 50,1 % 2. Ansatte pr. plejebolig 2 0,91 0,90 0,90 3. Antal modtagere pr. sygeplejerske 3 33,2 31,0 29,0 4. Rehabiliteringsudgifter pr. borger 4 20.324 27.555 25.094 5. Andel af borgere bosat i AAK over 65 år, der er startet i Grib Hverdagen 5 2,7 % 2,0 % 1,7 % 1 Brugertidsprocenten (BTP) for pleje og praktisk hjælp i fritvalg i dagtimerne 2 Antal fuldtidsstillinger i plejeboliger og vikarbureauforbrug i plejeboliger omregnet til stillinger i forhold til det gennemsnitlige antal plejeboliger 3 Sygeplejersker i fuldtidsstillinger i forhold til antal modtagere af pleje og praktisk hjælp 4 Gennemsnitligt beløb pr. borger. 5 Tallet er antal borgere der modtager deres første Grib hverdagen indsats i året, og som pr. årsultimo er 65 år eller derover, delt med antal borgere bosat i Aarhus Kommune som pr. årsultimo er 65 år eller derover. Produktivitetstal 1 og 2 vedrører pleje og praktisk hjælp samt sygepleje- og rehabiliteringsydelser, som er de væsentligste ydelser i Sundhed og Omsorg, med et omfang på cirka 1 mia. kr. pr. år. I hjemmeplejen er brugertidsprocenten faldet lidt i forhold til 2012 og 2011. Det indikerer en stigende tyngde blandt borgerne, hvor det er en udfordring for hjemmeplejen at tilpasse ressourcerne til dette. Antallet af modtagere per sygeplejerske er faldet i perioden. Det hænger sammen med udviklingen i forhold til det nære sundhedsvæsen, som medfører mere komplekse forløb og stiller større krav til de faglige kompetencer på det kommunale område. Det stiller blandt andet krav til fastholdelse af sygeplejefaglig viden og kompetence.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 189 - Udgifterne per borger i et rehabiliteringsforløb er faldet i forhold til 2013. Det skyldes både et fald i antallet af indsatser per borger og at færre borgere er igennem et forløb. Andelen af nye borgere i Grib Hverdagen er desuden faldende i forhold til 2013. Så der er færre borgere, der starter et nyt forløb. Det skyldes blandt andet, at der bliver færre i målgruppen, som ikke før har haft et forløb i Grib Hverdagen.

Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice

4.70 Kultur og Borgerservice - 191 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker. Kultur og Borgerservice har en fælles vision og mission, der udgør den overordnede ramme for afdelingen. Hvert af de tre hovedområde har sin egen politik, som fastlægger retning og udviklingsstrategi samt konkrete indsatsområder. Politikkerne udgør et væsentligt styringsgrundlag for de tre områder. Politikkerne vedtages i Byrådet for en 4-årig periode. Borgere, brugere, Kulturudvalget og andre interessenter inddrages i processen frem mod vedtagelsen af en ny politik. I forlængelse af politikkerne opstilles budgetmålene, som afspejler udvalgte kerneopgaver i Kultur og Borgerservice. Område Sport & Fritid Kultur Borgerservice og Biblioteker Lovgivning Folkeoplysningsloven, Lov om eliteidræt Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner. Derudover er der bl.a. lovgivningen indenfor teater, museum, film, musik og billedkunst. Lov om biblioteksvirksomhed samt lov om borgerservicecentre Organisation Nedenfor vises den overordnede organisering af Kultur og Borgerservice, og der følger kort beskrivelse af arbejdsprocesser, der karakteriserer Kultur og Borgerservice. Rådmand Direktør Sekretariat ---------------------- Kommunikation Borgerservice og Biblioteker Sport og Fritid Kultur forvaltningen Musikhuset Aarhus Aarhus Symfoniorkester Center for Økonomi og Personale IT * IT, Kommunikation og CØP er tværgående fællesfunktioner for hele magistratsafdelingen Ydelser

4.70 Kultur og Borgerservice - 192 - Sport og fritid Sport & Fritid yder tilskud og stiller faciliteter til rådighed for idrætsforeninger, spejderforeninger, oplysningsforbund m.v. og arbejder med en lang række udviklingsprojekter, som skal realisere mål i Sport og Fritidspolitikken. Det er foreninger, aftenskoler og øvrige aktører på folkeoplysningsområdet som udbyder aktiviteter og fastlægger indholdet for deltagerne, og således beslutter kommunen ikke indholdet af tilbuddene til borgerne. Sport & Fritid varetager også driften af en lang række idrætsfaciliteter. Sport & Fritid har endvidere opgaver vedr. talentudvikling, eliteidræt og tiltrækning og afvikling af store idrætsarrangementer. Kultur Kulturforvaltningen består af et sekretariat samt fire decentrale institutioner; Børnekulturhuset, Musikskolen, Filmby Aarhus og Driftsorganisationen for Godsbanen. Godsbanen rummer ud over den kommunale driftsorganisation bl.a. Den selvejende institution Godsbanen og tre kunstformidlingscentre. Kulturforvaltningens sekretariat varetager administrationen af tilskud til en række selvejende kulturinstitutioner i Aarhus Kommune. Kulturområdet er i øvrigt karakteriseret ved, at Aarhus Kommune i lighed med staten betjener sig af armslængdeprincippet, som skal sikre en politisk uafhængig rådgivning af det politiske og forvaltningsmæssige system. Således er det de rådgivende armslængdeorganer, Kunstrådet, Rytmisk udvalg og Billedkunstudvalget som i en række situationer indstiller og giver anbefalinger. Musikhuset Musikhuset varetager den daglige drift og vedligeholdelse af bygninger samt står for udlejningen af sale og lokaler. For at sikre et hyppigt og alsidigt kulturelt udbud arbejder Musikhuset desuden som selvstændig arrangør. Aarhus Symfoniorkester Aarhus Symfoniorkester består af godt 70 musikere og en mindre administration. Grundstammen i orkestrets virke er symfonikoncerterne i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus. Hertil kommer et antal mindre koncerter og pædagogiske aktiviteter. Borgerservice og Biblioteker Borgerservice er karakteriseret ved at tilbyde én indgang til kommunale serviceydelser på en række kerneområder som pladsanvisning, sygesikring, pas og kørekort. Borgerservice har sit største fysiske betjeningssted på Rådhuset. Borgerservicebetjening findes også på lokalbibliotekerne Borgerservice har en Backoffice afdeling, som varetager sagsbehandling på familieydelse, sygesikring/folkeregister, vielser, kontrolopgaver vedr. socialt bedrageri samt opkrævning. Opgaver vedr. folketings-, lokal- og EU-valg samt folkeafstemninger løses også af Borgerservice. Bibliotekerne stiller bøger, musik, film og andre materialer til rådighed for borgerne på 18 lokalbiblioteker og på Hovedbiblioteket. Derudover tilbyder bibliotekerne en lang række elektroniske tjenester via internettet. Samtidig er bibliotekerne offentlige rum med forskellige former for aktiviteter, koncerter m.m. De fungerer dermed også som kulturelle mødesteder i lokalsamfundene. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål 2.1.1 Overordnede effektmål Sport & Fritid

4.70 Kultur og Borgerservice - 193 - Udvikling af foreningsliv, frivillighed og folkeoplysning: Aarhus Kommune skal understøtte et mangfoldigt og aktivt fritids- og foreningsliv, som har tilbud der appellerer til alle borgere (effektmål). Gode faciliteter til en bred vifte af formål: Aarhus skal have gode faciliteter til de almindelige folkeoplysende aktiviteter og til selvorganiseret forenings- og fritidsliv. Aarhus skal have en god dækning af specialfaciliteter. De faciliteter, som er til rådighed, skal udnyttes bedst muligt (effektmål). Helhedsorienteret fritids- og foreningsindsats i de udsatte boligområder: Fritids- og foreningslivet i de udsatte boligområder skal styrkes gennem en helhedsorienteret indsats, der bygger på et tæt, tværgående samarbejde centralt og decentralt i Aarhus Kommune (effektmål, nyt). Talentudvikling: Aarhus skal have et talentudviklingsmiljø, der giver den enkelte udøver de bedst mulige udviklingsmuligheder både sportsligt og uddannelsesmæssigt. Indsatsen skal markere Aarhus som foregangsby inden for talentudvikling og understøtter markante præstationer af byens sportsudøvere (effektmål). Store sportsevents skal give oplevelser og identitet: Aarhus skal have markante sportsevents, som involverer aarhusianerne og giver gode oplevelser. Byens sportsevents medvirker til at gøre Aarhus kendt som en gentænkende, innovativ og talentfuld by - nationalt og internationalt (effektmål). 2.1.2 Overordnede effektmål for Kultur Markant kulturel profil - Aarhus har et stærkt nationalt og internationalt kulturelt brand. I Aarhus produceres kunst af høj kvalitet inden for alle kunstarter. Byen har en mangfoldighed af samarbejdende kulturinstitutioner og en vifte af unikke kulturbegivenheder og markerer sig som by med gentænkte løsninger (effektmål). Kunstnerisk kvalitet - Den kunst, der produceres, og den kunst, der præsenteres i Aarhus, er af høj kunstnerisk kvalitet. Kunstfaglige vurderinger foretages af kunstfaglige eksperter. Armslængdeprincippet sikrer dels kunstnerisk frihed og dels, at den kunst, der produceres, er uafhængig af politiske hensyn (effektmål). Kunst og kulturtilbud til alle - Aarhus har en bredde og mangfoldighed i kunst- og kulturtilbuddene, så alle byens borgere oplever, at de kan tage del i attraktive kulturarrangementer, udstillinger eller aktiviteter. Byens kulturinstitutioner arbejder målrettet med publikumsudvikling og formidling til forskellige målgrupper og opsøger publikum udenfor de traditionelle institutionelle rammer. Kulturaktiviteterne bidrager til at udvikle aktivt medborgerskab (effektmål). Aarhus - En producerende by - Aarhus har aktive produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer. Vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for at producere i byen. Gentænkning og eksperimenter kendetegner de producerende miljøer (effektmål). 2.1.3 Overordnede effektmål for Borgerservice og Biblioteker Borgerservice og Bibliotekers tilbud skal have en høj grad af tilgængelighed, og medborgercentrene skal have en høj besøgsaktivitet (effekt- og ydelsesmål).

4.70 Kultur og Borgerservice - 194 - Borgerservice og Biblioteker skal understøtte folkeoplysning og give borgerne adgang til inspirerende kulturtilbud (effektmål). Borgerservice og Biblioteker tilbud skal støtte op omkring Aarhus Kommunes kanalstrategi (effektmål). 2.2. Delmål og målopfyldelse 2.2.1 Delmål og målopfyldelse for Sport & Fritid Overordnet mål: Udvikling af foreningsliv, frivillighed og folkeoplysning: Aarhus Kommune skal understøtte et mangfoldigt og aktivt fritids- og foreningsliv, som har tilbud der appellerer til alle borgere. 1. delmål: Deltagelsen i foreninger og aftenskoler skal være på samme niveau eller højere end gennemsnittet for de seneste 3 år.(effektmål) Målopfyldelse Deltagere i foreninger og aftenskoler Børn og unges deltagelse i folkeoplysende foreninger - Antal deltagertimer* - Deltagertimer i forhold til befolkningstal* (timer pr. indbygger i aldersgruppen, 5-24 år)** R2010 R2011 R2012 R2013 B2013 5.574.689 61,9 4.936.800 56,7 5.522.275 60,2 5.469.628 58,69 5.438.000 61,9 Afvigelse (R-B) 31.628-3,2 %- afvigelse +0,6-5 Antal deltagere i aftenskolekurser * - Deltagere i forhold til befolkningstal (%)*** 50.784 20,5 51.050 20,2 48.041 19 49.100 19,1 50.400 19,4-1.300-0,3-2,5-0,2 Antal deltagere i aftenskoleforedrag * - Deltagere i forhold til befolkningstal (%)*** 47.929 19 60.000 23,8 37.473 14,8 39.800 15,4 53.800 20,7-14.000 Regnskabstallene foreligger først medio det efterfølgende år. For R2014 er derfor baseret på foreningernes oplysninger og regnskabstal for kalenderåret 2013. B2013 og frem er fastsat ud fra et gennemsnit af R2010 og R2011. Børn og unge er aldersgruppen 5-24 år. Målgruppen for aftenskoler er indbyggere mellem 18 og 99 år. * Tallet er baseret på foreningernes/aftenskolernes egne opgørelser. ** Befolkningstal er opgjort pr. 1/1-2014. *** Befolkningstal er opgjort pr. 1/7-2013 Antallet af deltagertimer for børn og unges deltagelse i folkeoplysende aktiviteter ligger 0,6 % over budgetmålet i regnskab R2013. Deltagertimer i forhold til befolkningstallet ligger 5 % under målet. Samtidig er det konstateret, at der har været et mindre fald i antallet af foreninger der har søgt om aktivitetsstøtte. Målene betragtes som opfyldt for antal deltagertimer, mens målet for deltagertimer i forhold til befolkningstal ikke er opfyldt. Antal deltagere i aftenskolekurser er 2,5 % under budgetmålet, men over resultatet for 2012. -5,3-26 -25,6

4.70 Kultur og Borgerservice - 195 - Målet er ikke opfyldt for antallet af deltagere, men tilnærmelsesvist opfyldt for deltagere i forhold til befolkningstal. Vedr. deltagere i aftenskoleforedrag er resultatet 26 % under budgetmålet for 2013, men over resultatet for 2012. Resultatet for R2013 er dog en fremgang i forhold til resultatet for R2012. Det ser dog ud til at der er tale om et permanent lavere niveau end der har været tidligere år. Fra 2011 til 2012 blev tilskuddet til særlige gruppers deltagelse i foredrag reduceret væsentligt hvilket har resulteret i færre foredrag målrettet disse målgrupper. Samtidig opleves en stor konkurrence på foredragsområdet fra aktører udenfor aftenskoleområdet. Således har fx Folkeuniversitetet øget deres aktiviteter væsentligt ligesom der også opleves mange private aktører der holder forskellige foredrag. Som følge heraf er målene reduceret fra 2014. Samlet set er delmålet ikke opfyldt. Overordnet mål: Gode faciliteter til en bred vifte af formål: Aarhus skal have gode faciliteter til de almindelige folkeoplysende aktiviteter og til selvorganiseret forenings- og fritidsliv. Aarhus skal have en god dækning af specialfaciliteter. De faciliteter, som er til rådighed, skal udnyttes bedst muligt. 2. delmål: Kapaciteten af den offentlige åbningstid i svømmehallerne og i skøjtehallen skal have en udnyttelsesgrad på niveau med eller er højere end gennemsnittet for de seneste 3 år. (Effektmål) Målopfyldelse Antal gæster på idrætsanlæg med offentlig åbningstid Badeanstalten Spanien - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Lyseng Svømmebad - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Aarhus Svømmestadion - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Aarhus Skøjtehal - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Gellerupbadet - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Total - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 B2014 45.512 36,6 38.321 33,6 125.429 29,6 21.783 53,5 49.924 23,9 280.969 35,4 0 0 45.199 37,7 126.741 29,9 24.276 57,7 63.377 33,5 259.593 39,7 75.978 37,2 35.178 37,8 123.121 29,9 23.531 60,4 55.466 26,9 313.274 38,4 188.281 60,9 33.599 28,1 109.676 27,2 20.433 53,9 45.699 23,2 397.668 38,7 169.150 48,1 41.974 33,3 92.825 24,2 57.146 136,5 40.901 23,1 401.996 37,2 200.000 53 39.600 36,4 125.100 29,8 23.200 57,2 55.900 28,1 443.800 40,1 Afvigelse (R- B) -30.850-4,9 2.374-3,1-32.275-5,6 33.946 79,3-14.999-5,0-41.804-2,9 %- afvigelse -15,4-9,2 6,0-8,5-25,8-18,9 146,3 138,7-26,8-18,0-9,4-7,2

4.70 Kultur og Borgerservice - 196 - Det bemærkes, at nogle anlæg primært benyttes til foreninger. Andre benyttes primært til betalende gæster. Samlet set er målet for antal gæster ikke opfyldt og det er målet for antal gæster pr. åbningstime heller ikke. Dog er der enkelte anlæg der er bedre end målene, hvor målene således er opfyldt. Idrætsanlæggene har i den offentlige åbningstid har haft besøg af 401.996 gæster 2014. I forhold til budgettet på 443.800 gæster, er det et fald på 9.4 %, men en stigning i forhold til besøgstallet i 2013 på 397.668 gæster. Særligt sommermånederne har været kendetegnet ved et fald i antallet af besøgende. En væsentlig årsag til at besøgstallet samlet i 2014 ligger over 2013 er, at Aarhus Skøjtehal har haft en markant fremgang i besøgsantallet. I 2014 har Aarhus Kommunale Idrætsanlæg (AKI) haft fokus på netop at øge Skøjtehalens besøgstal via forskellige markedsføringstiltag og ny prisstruktur.. På de øvrige anlæg er der et fald i besøgstallet, dog har Lyseng Svømmebad en stigning. På Aarhus Svømmestadion antages faldet i besøgstallet at have årsag i, at stedet var lukket på grund renovering i ca. 3½ måned hen over sommerperioden. Fra omegnskommunerne oplever AKI en stigende konkurrence på svømmehalsområdet. Der arbejdes intensivt med nye tiltag og markedsføring for at trække gæster til AKIs anlæg, specielt Badeanstalten Spanien. Samlet set er delmålet ikke opfyldt. 3. delmål: Brugerne af kommunale foreningsfaciliteter skal være tilfredse.(effektmål) Målopfyldelse Brugerundersøgelser Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller 1 Betalende gæster - Tilfredshed med fysiske faciliteter 2 - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller 1 Foreninger og institutioner - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed Øvrige kommunale foreningslokaler - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed - R2011 R2012 R2013 R2014 B2014 67 % 91 % 86 % - 59 % 68 % 81 % - 66 % 88 % 86 % - 56 % 79 % 85 % - 58 % 57 % 84 % - - Afvigelse (R-B) Kommunale lokaler til aftenskoleundervisning Aftenskoler - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed - 54 % 76 % 70 % - - 1) Omfatter Sport & Fritids indendørs idrætsanlæg og svømmehaller, dvs. ikke idrætsfaciliteterne på skolerne. %- afvigelse

4.70 Kultur og Borgerservice - 197-2) Tilfredsheden med øvrige foreningslokaler og aftenskolelokaler har de seneste år været faldende. Det vurderes, at dette kan skyldes faldende bygningsbudgetter. Målene er derfor blevet nedjusteret Tilfredsheden måles som den andel, som har svaret Meget tilfreds eller Tilfreds. Undersøgelserne gennemføres som spørgeskemaundersøgelser eller telefoninterviews af Sport & Fritid. Undersøgelsen blandt betalende gæster gennemføres i en periode på ca. 2 uger, hvor alle gæster spørges om de vil deltage i undersøgelsen. På øvrige områder spørges alle brugerne (foreninger, institutioner, aftenskoler). Af ressourcemæssige årsager gennemføres undersøgelserne på de kommunale idrætsanlæg hvert 2. år. Undersøgelsen vedr. øvrige foreningslokaler og lokaler til aftenskoler gennemføres hvert 3. år. Efter de vedtagne budgetmål for 2014 skulle der ikke gennemføres undersøgelser i 2014. Overordnet mål: Helhedsorienteret fritids- og foreningsindsats i de udsatte boligområder: Fritids- og foreningslivet i de udsatte boligområder skal styrkes gennem en helhedsorienteret indsats, der bygger på et tæt, tværgående samarbejde centralt og decentralt i Aarhus Kommune. 4. delmål: Foreningsdeltagelsen i de udvalgte udsatte boligområder skal stige. På langt sigt er det målet, at foreningsdeltagelsen i de udsatte boligområder skal nærme sig Aarhus-gennemsnittet. (Effektmål) Målopfyldelse Foreningsdeltagelse blandt børn i folkeskolen med bopæl i udvalgte udsatte boligområder: - Gellerup/Toveshøj - Bispehaven - Herredsvang - Viby Syd - Langkærparken (Tilst) Reference: Andel af folkeskoleelever i alt i Aarhus Kommune, som deltager i en foreningsaktivitet i fritiden R2011 R2012 R2013 R2014 B2014 61 % 67 % 64 % 67 % 61 % 63 % 66 % 57 % 57 % 61 % Ingen måling 83,6 % 81,5 % Ingen måling Afvigelse (R-B) %- afvigelse Bemærkninger: Data kommer fra Børn og Unges forældretilfredshedsundersøgelse på folkeskolerne, som gennemføres hvert andet år. Spørgsmålet er formuleret: Deltager dit barn i en foreningsaktivitet i fritiden (f.eks. sport eller spejder)? Ja / nej. Der er jf. de vedtagne budgetmål ikke fulgt op på målet i 2014. Overordnet mål: Aarhus skal have et talentudviklingsmiljø, der giver den enkelte udøver de bedst mulige udviklingsmuligheder både sportsligt og uddannelsesmæssigt. Indsatsen skal markere Aarhus som foregangsby inden for talentudvikling og understøtter markante præstationer af byens sportsudøvere. 5. delmål: De elever, som er tilknyttet Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA), skal have et højt sportsligt niveau og opleve en god sammenhæng mellem elitesport og skolegang.(effektmål)

4.70 Kultur og Borgerservice - 198 - Målopfyldelse Oversigt over ESAA-elevers deltager niveau R2013 R2014 B2014 Afvigelse (R-B) %- afvigelse Andel af ESAA-elever, som deltager på internationalt niveau 1 22 % 25 % 25 % 0 0 Andel af ESAA-elever, som deltager på højeste nationalt niveau 1 46 % 50 % 50 % 0 0 Andel af ESAA-elever, som deltager på regionalt niveau 1 32 % 25 % 25 % 0 0 Andel af ESAA-eleverne som angiver, at ESAA giver en god sammenhæng mellem sport og skole 2 - - 85 % - - 1) Nyt mål fra 2013 2) Måles ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse. Af ressourcemæssige hensyn gennemføres undersøgelsen hvert 2. år. Eliteidræt Aarhus (ESAA) er med i den store analyse/evaluering i samarbejde med 10 Elitekommuner og Team Danmark. De første delrapporter er offentliggjort af Team Danmark ultimo januar 2015. er fremlagt. Her er Aarhus igen kommet med tilfredshedstal/indeks på over 85 %. På den baggrund har der ikke været foretaget anden undersøgelse i 2014. Delmålet er opfyldt. Overordnet mål: Store sportsevents skal give oplevelser og identitet: Aarhus skal have markante sportsevents, som involverer aarhusianerne og giver gode oplevelser. Byens sportsevents medvirker til at gøre Aarhus kendt som en gentænkende, innovativ og talentfuld bynationalt og internationalt. 6. delmål: Sport & Fritid skal via Sport Aarhus Events, fortsætte indsatsen vedrørende tiltrækning af store nationale og internationale sportsevents.(effektmål) Målopfyldelse Oversigt over antal arrangementer som modtager støtte fra Aarhus Kommune R2011 R2012 R2013 R2014 B2014 Afvigelse (B-R) %- afvigelse Store internationale/ nationale idrætsarrangementer 4 3 3 3 3 0 0 Øvrige internationale/ nationale idrætsarrangementer 9 10 8 8 8 0 0 Delmålet er opfyldt. 7. delmål: Store sportsevents skal give oplevelser og identitet.(effektmål) Målet er, at de 4 bedste events hvert år skal ligge på niveau med eller højere end gennemsnittet af de seneste 3 år målt på 3 parametre.

4.70 Kultur og Borgerservice - 199 - Målopfyldelse Effekten af sportsevents i Aarhus Eventens samlede effekt mht.: R2013 R2014 B2014 Afvigelse (B-R) %- afvigelse Publikum 14 13 14-1 -7,1 Mediedækning 12 11 12-1 -8,3 Overnatning og restaurantbesøg 12 11 12-1 -8,3 I alt 38 35 38-3 -7,9 Der afrapporteres hvert år på de 6 events, som samlet vurderes at have været mest effektfulde. Der er i 2014 målt på Final Four pokalfinaler, Aarhus City ½ Marathon, EM herrehåndbold, EM i Latin, Golden League og Vm 49 er U/23. De 6 events tildeles point ud fra en skønsmæssig vurdering af, hvad der er lavt (1 point), mellem (2 point) eller højt (3 point) i en Aarhus-kontekst. Samlet kan der således i hver kategori gives minimum 6 og maksimum 18 point. Der har været enkelte events, der er målt på, som kun har scoret mellem i forhold til antallet af publikummer, mediedækning og overnatning. Målet er ikke opfyldt. 2.2.2 Delmål og målopfyldelse for Kultur Overordnet mål: Markant kulturel profil Aarhus har et stærkt nationalt og internationalt kulturelt brand. I Aarhus produceres kunst af høj kvalitet inden for alle kunstarter. Byen har en mangfoldighed af samarbejdende kulturinstitutioner og en vifte af unikke kulturbegivenheder og markerer sig som by med gentænkte løsninger. 8. Delmål Aarhus markante kulturelle profil i national og international sammenhæng skal komme til udtryk gennem unikke kulturbegivenheder og gennem international medieomtale (effektmål og ydelsesmål). Via kulturarrangementspuljen støttes større kulturbegivenheder og festivaler i Aarhus, som bidrager til at brande byen nationalt og internatonalt. Mindst to tredjedele (66 %) af puljens budget vil årligt blive anvendt til at støtte festivaler/begivenheder, der er unikke for Aarhus eller har en gentænkt og nyskabende karakter. Målopfyldelse: Målet om at støtte unikke kulturinitiativer af nyskabende karakter afspejles i de bevillinger, der er givet i 2014 fra både Kulturarrangementspuljen og Kulturudviklingspuljen. Bevillinger til følgende arrangementer fra Kulturarrangementspuljen opfylder ovenstående mål: Danmarks grimmeste festival 2014, Aarhus Jazz Festival 2014, SPOR festival 2014, Sommer.Chillout, Aarhus Lydfestival, DANISH+, Aarhus Sandskulptur Festival, NorthSide, Art Weekend Aarhus, Mejlgade for Mangfoldighed og Århundredets Festival. Disse bevillinger udgør 55 % af puljens budget i forhold til målet om 66 %. Det vurderes, at det blandt andet er problematikken omkring tilsanding af puljen, hvor der bevilges midler til tilbagevendende begivenheder, der afspejles i disse procenttal. Delmålet er dermed ikke opfyldt. Aarhus 2017 skal bidrage til den kulturelle branding af Aarhus. I årene frem mod 2017 skal den internationale medieomtale af Aarhus 2017 stige.

4.70 Kultur og Borgerservice - 200 - Målopfyldelse: International medieomtale af Aarhus 2017* Medieomtalen målt på forskellige parametre: **) R2014 B2014 Afvigelse (R- B) %- afvigelse Omtale i antal forskellige lande - 30 - - Antal artikler i internationale medier - 365 - - * International medieomtale måles på web kilder, dvs. trykte aviser, radio- og tv omtale er ikke medtaget. Det vurderes at give et retvisende billede af størrelsen af den internationale omtale. ** Den forventede omtale er baseret på Kultur og Borgerservice skøn. Det har ikke været muligt at lave afrapportering af international mediedækning af Aarhus 2017 i 2014. Tjenesten til overvågning af international omtale har afventet ansættelsen af en kommunikationschef og udfærdigelsen af en kommunikationsstrategi samt igangsættelse af internationale medietiltag. Der er ansat ny kommunikationschef med start januar 2015. Optælling af mediedækning i Danmark i 2014 giver et resultat på 3404 artikler. På baggrund af ovenstående er det ikke muligt at konkludere, hvorvidt delmålet er opfyldt. Overordnet mål: Kunstnerisk kvalitet Den kunst der produceres, og den kunst, der præsenteres i Aarhus, er af høj kunstnerisk kvalitet. Kunstfaglige vurderinger foretages af kunstfaglige eksperter. Armslængdeprincippet sikrer dels kunstnerisk frihed og dels, at den kunst, der produceres, er uafhængig af politiske hensyn. 9. Delmål: Den kunstneriske kvalitet skal afspejle sig ved en tilfredsstillende publikumssøgning. (effektmål) Målopfyldelse: Publikumssøgning for 4 markante kulturinstitutioner i Aarhus samt for et strategisk projekt under Aarhus 2017 Antal besøgende (1000 personer) R2011 R2012 R2013 R2014 B2014 Afvigelse (R-B) %- afvigelse ARoS 523.442 550.534 568.361 535.917 450.000 85.917 19 Den Gamle By* 360.048 386.000 480.270 499.247 400.000 99.247 25 Musikhuset Aarhus ** 465.350 460.958 398.716 409.402 425.000-15.598-3,6 Aarhus Symfoniorkester 85.324 78.257 86.765 88.639 82.000 6.639 8 Århundredets Festival *** - 40.000-45.910 40.000 5.910 15 * Den Gamle Bys satsning på Den Moderne By, fortællingen Aarhus Bys historie og markedsføringen nationalt og internationalt forventes at forøge besøgstallet. ** Musikhus Aarhus: Tallene dækker samtlige aktiviteter eksklusiv Aarhus Symfoniorkesters koncerter. Tallene for 2011 er på trods af, at Store Sal var lukket i to mdr. pga. ombygning. *** Århundredets Festival er et af de strategiske projekter, som er udviklet under forberedelserne til Aarhus 2017. I 2012 blev den første festival gennemført om 1700-tallet. Der er herefter planlagt festivaler i 2014, 2016 og 2017. Der forventes 50.000 publikum til festivalen i 2016 og 60.000 publikummer i 2017. ARoS har i 2014 haft et besøgstal på 535.917. I 2014 bød museet blandt andet på særudstilingerne OUT OF THE DARKNESS, der præsenterede værker fra ARoS kunstsamling udvalgt af museumsdirektør Erlend Høyersten samt en soloudstilling med Kvium denne gang

4.70 Kultur og Borgerservice - 201 - med maleri-serien Fools. Eliassons Your Rainbow Panorama, samt den nye Tagpavillon opført i 2013, bidrager også fortsat til museets attraktionsværdi. Delmålet er opfyldt. Den Gamle By opnåede i 2014 et rekordhøjt besøgstal på 499.247 besøgende. Museet har i 2014 arbejdet planmæssigt med udviklingen af Den Moderne By, som skal sikre, at 1900-tallets byhistorie bevares for eftertiden. I løbet af 2014 åbnede yderligere tre 1974-butikker i Havnegade; Rahbæks Minimarked, Salon Anni og Bogcentralen. Delmålet er opfyldt. Musikhuset har 2014 haft besøgstal på 409.402, hvilket er en lille smule, 3,6 % under målet om 425.000 gæster. En klar tendens er, at der er en større publikumssøgning, når Musikhuset præsenterer store danske musicals. Det gjorde Musikhuset hverken i 2013 eller 2014. Samtidig har der været en nedgang på erhvervsdelen. Delmålet er ikke opfyldt. Aarhus Symfoniorkester har haft 200 aktiviteter, som er blevet overværet af 88.639 publikummer. Den pædagogiske indsats er forøget især med orkesterkoncerter ligesom antal samarbejdsprojekter og udenbyskoncerter har været stigende. Der har ikke været koncerter i udlandet i 2014, hvilket der heller ikke forventes i de kommende år. Delmålet er opfyldt. Århundredets festival blev afholdt af Folkeuniversitetet i 2014 med 1800-tallet som festivalens tema. Festivalen blev afviklet over 10 dage d. 7.-16. marts med i alt 244 forskellige arrangementer. Delmålet er opfyldt. 10. Delmål: Kunstfaglige evalueringer skal vise et højt kvalitetsniveau (effektmål). Kunstrådet gennemfører hvert fjerde år en grundig og dybdegående kunstfaglig evaluering af de kulturinstitutioner, som Aarhus Kommune udpeger til evaluering. Ambitionsniveauet er, at alle evaluerede institutioner befinder sig på et højt kvalitetsniveau, og at evalueringerne kan anvendes i en kulturpolitisk kontekst, bl.a. som input til den kommende kulturpolitik. Endelig bruges evalueringsforløbet og evalueringen som udviklingsværktøj for den enkelte institution. Næste evaluering forventes at finde sted i 2015-2016 En gang årligt afholdes der et møde mellem de kunstfaglige råd og Kulturudvalget, hvor udviklingen i kvaliteten i kunst og kulturlivet diskuteres. Målopfyldelse: Evalueringsarbejdet opstartes januar 2015 og en endelig rapport vil blive afleveret af Kunstrådet i marts 2016. Det årlige møde mellem de kunstfaglige råd og Kulturudvalget blev afholdt den 28. oktober 2014. Delmålet er opfyldt. Af den kontrakt, der indgås mellem Aarhus Kommune og Fonden Aarhus 2017, skal det fremgå, at kunstfaglige vurderinger skal indgå som et centralt kriterium i udvælgelsen af projekterne, der modtager støtte fra Fonden, hvor det er relevant. Dette skal dels ske gennem udvælgelse af personer med kunstfaglige kompetencer til det programråd, som fonden nedsætter, dels i de løbende udvælgelsesprocesser. Målopfyldelse:

4.70 Kultur og Borgerservice - 202 - Der er i 2014 indgået en flerårig aftale mellem Aarhus Kommune og Fonden Aarhus 2017, hvor der tages højde for ovenstående, bl.a. ved en henvisning til hele ansøgningen, som lå til grund for tildelingen af titlen. Delmålet er opfyldt. Overordnet mål: Kunst og kulturtilbud til alle Aarhus har en bredde og mangfoldighed i kunst- og kulturtilbuddene, så alle byens borgere oplever, at de kan tage del i attraktive kulturarrangementer, udstillinger eller aktiviteter. Byens kulturinstitutioner arbejder målrettet med publikumsudvikling og formidling til forskellige målgrupper og opsøger publikum udenfor de traditionelle institutionelle rammer. Kulturaktiviteter bidrager til at udvikle aktivt medborgerskab. 11. Delmål: Kulturtilbuddet i Aarhus skal udvikles og udvides, for så vidt angår aktiviteter, genrer, præsentationsformer, målgrupper og geografisk beliggenhed (ydelsesmål). Fonden Aarhus 2017 gennemfører i årene 2014-2017 projekter inden for fem brede programområder. Programmet er mangfoldigt, og antallet af projekter og dermed omfanget og bredden af kulturtilbud i Aarhus - vil stige frem mod 2017: Målopfyldelse: Antal projekter, der gennemføres under Aarhus 2017s program R2014 B2014 Afvigelse (R- B) %-afvigelse Antal projekter, der gennemføres under Aarhus 2017 programmet * 66 200-134 -67 * Budgettallene er udarbejdet inden Fonden Aarhus 2017s programdirektør er tiltrådt og på et tidspunkt, hvor der fortsat var usikkerhed om Fondens samlede budget. Dette blev afklaret i efteråret 2014. Der er forudsat et budget på 500 mio. kr. 66 projekter har modtaget støtte fra Aarhus 2017 i 2014. Aarhus 2017 har ført ansvarlig økonomistyring og udskudt bevilling af projektmidler grundet usikkerhed omkring omfanget af den statslige medfinansiering og dermed Aarhus 2017 s budget. Målet er ikke opfyldt Spillestedet Atlas er skabt som et spillested med en særlig forpligtelse til at præsentere jazz, folkemusik og verdensmusik. Spillestedet er organiseret som en del af fonden VoxHall og er blevet udnævnt til regionalt spillested af Statens Kunstråds Musikudvalg. Spillestedet har indgået en ny aftale med stat og kommune i efteråret 2012. For perioden 2013 2014 har Atlas forpligtet sig til at afrapportere opfyldelsen af sine aftalebestemte produktionskrav. For 2014 afviklede Atlas 137 produktionsdage, hvoraf 84 var egen og co- produktioner og 53 var lejearrangementer. Ifølge aftalen som Atlas har med stat og kommune, er kravet til egen og coproduktioner 80. Delmålet er opfyldt. Den børnekulturelle indsats i Aarhus skal udvikles og forankres både centralt og decentralt. Tilbuddene fra Musikskolen/World Music Center, Børnekulturhuset og øvrige Kulturskoler fastholdes. Indsatsen måles på, at der optages flere instrumentalelever i Musikskolen, at det forøgede antal kulturtilbud til børn i lokalområder i Aarhus opretholdes, samt at undervisningstimerne ved World Music Center (WMC) afpasses til bevillingerne.

4.70 Kultur og Borgerservice - 203 - Kulturskoler i Aarhus R2011 R2012 R2013 R2014 B2014 Afvigelse (R-B) %- afvigelse Antal instrumentalelever 1.699 1.723 1.695 1960 1.700* 260 15 Decentrale kulturtilbud 29 21 23 29 23 6 26 Antal undervisningstimer WMC 96 80 72 75 72 3 4 * I budgetforliget for 2010 er der afsat kr. 0,5 mio. til nedbringelse af ventelister til instrumentalelever, der ville have bevirket at antal instrumentalelever i 2013 ville have været 1.800. Finansiering af udmøntningen af innovations- og bufferpuljen medfører, at antallet af instrumentalelever ikke øges, men fastholdes på 1.700. Det er lykkedes at få endnu flere i gang med instrumentalundervisning gennem samarbejde med udvalgte folkeskoler efter skolereformen. WMClærerne har også udvidet timetallet, idet et par er blevet købt ind til ekstra undervisning fra et par skoler. De decentrale tilbud vedrører billedkunst, musik, teater og dans. Delmålet er opfyldt. Musikhuset vil have fokus på kulturel mangfoldighed, og til alle tider søge at balancere forholdet mellem genrer, brugere og hensynet til musikhusets økonomi. Antal forestillinger fordelt på genrer i Musikhuset R2011 R2012 R2013 R2014 B2014 Afvigelse (R-B) %- afvigelse Musikhuset samlet, antal arrangementer* 1.153 1.074 976 1.006 980 26 2,7 Dans 10 8 16 17 8 9 112,5 Shows og musical 105 126 79 126 70 56 80,0 Teater 166 134 84 62 100-38 -38,0 Rytmisk musik 359 367 234 226 360-134 -37,2 Operaforestillinger 26 24 30 37 10 27 270,0 Klassiske koncerter 76 31 52 51 35 16 45,7 Øvrige forestillinger 411 384 481 487 397 90 22,7 * Antal arrangementer i Musikhuset fordelt på genrer. Alle arrangementer er talt med uanset, hvem der er arrangør. Tallet er inklusiv gratisarrangementer og eksklusiv Symfoniorkesterets betalingskoncerter, samt DJM, Filuren og erhvervsarrangementer. ** I 2011 er opgørelsesmetoden ændret, bl.a. Omfatter teater nu både børne- og voksen teater. Fra 2011 omfatter øvrige forestillinger også møder, konferencer, foredrag, rundvisninger, udstillinger. Der har været en forøgelse inden for alle genrer på nær Den Rytmiske Musik og teater, hvilket for den rytmiske musik skyldes samme årsag som i 2013; at der var færre gratis koncerter i forbindelse med Aarhus Festuge, hvor der i 2012 alene var 35 koncerter på en udendørsscene i Musikhusparken. Samtidig har SPOT festivalen valgt at placere koncerter både på Godsbanen og i SCC, så der var færre koncerter i Musikhuset under SPOT. Til gengæld har Musikhuset i 2014 haft to store koncerter på Amfiscenen med Bob Dylan og Rod Stewart, der tilsammen tiltrak 10.500 publikummer. Delmålet er opfyldt.

4.70 Kultur og Borgerservice - 204 - Aarhus Symfoniorkester skal sikre et bredt tilbud af klassiske symfoniske koncerter, pædagogiske koncerter, sceniske forestillinger, kammerkoncerter, ældrekoncerter med videre således at den størst mulige del af befolkningen benytter sig af orkestrets tilbud Oversigt over aktiviteter i Aarhus Symfoniorkester Antal koncerter R2011 R2012 R2013 R2014 B2014 Afvigelse (R-B) %- afvigelse Symfonikoncerter 49 47 46 61 50 11 22,0 Gratiskoncerter 5 3 8 4 4 0 0,0 Symfonikoncerter børn og unge 11 12 16 19 12 7 58,3 Kammerkoncerter børn og unge 84 78 73 71 80-9 -11,3 Sceniske forestillinger 19 20 17 16 18-2 -11,1 10 Kammerkoncerter inkl. foyerkoncerter 8 7 7 8 2 25,0 Lokalcenterkoncerter 6 6 6 6 6 0 0,0 Udendørskoncerter 2 1 5 1 2-1 -50,0 Udenlands turnékoncerter 0 0 2 0 2-2 -100,0 Aktiviteter i alt 196 186 192 188 182 6 3,3 Aarhus Symfoniorkester har samlet set opfyldt delmålet med sine 188 aktiviteter og sikret et bredt tilbud at klassiske koncerter med videre Overordnet mål: Aarhus En producerende by Aarhus har aktive produktionsmiljøer inden for alle kunstog kulturgenrer. Vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for at producere i byen. Gentænkning og eksperimenter kendetegner de producerende miljøer. 12. Delmål: Rådgivning og faciliteter, der støtter op om produktion af kultur, skal styrkes (ydelsesmål). Under programområdet Soft City i Aarhus 2017s program, gennemføres projektet 2017 Akademi. Projektet omfatter udviklings-, rådgivnings-, mentor- og uddannelsesforløb for kunstnere, formidlere og andre kreative aktører. Mindst 250 personer forventes at deltage i 2017 Akademiet hvert år i perioden 2013-2016. Målopfyldelse: 250 personer har deltaget i Aarhus 2017 Akademiet i 2014. Delmålet er opfyldt. Produktionscenteret for rytmisk musik, Vester Allé 15 er en kulturinstitution, hvor man i samspil med det øvrige rytmiske musikmiljø fremmer produktion af aktiviteter inden for rytmisk musik på lokalt og nationalt plan. Der er følgende målsætninger om belægningsprocent og aktivitetsniveau: Projektarbejdspladsernes belægningspct.: 80 % Mentorprojekter: 10 stk. Målopfyldelse: Organisationen for produktionscenteret, PROMUS, udlejer/udlåner produktionslaboratorierne og projektarbejdspladserne på Vester Allé 15 for det rytmiske musikmiljø og associerede virksomheder. Promus råder over 15 projektarbejdspladser, hvoraf de 12 har været udlejet konstant hele året igennem, mens de sidste 3 har vekslet mellem forskellige projekter, der har en

4.70 Kultur og Borgerservice - 205 - begrænset produktionsperiode. På den baggrund lever man op til målsætningen om en 80 % belægning. Promus har i løbet af 2014 haft 11 mentorprojekter, hvilket er over målsætningen om de 10, som er opstillet. Desuden har man haft 11 rådgivningsforløb, som er en del af rådgivningsforpligtelsen. Delmålet er opfyldt. Kulturproduktionscentret på Godsbanen stiller faciliteter til rådighed for kulturproduktion, som skal anvendes og udnyttes optimalt. Mangfoldigheden af lokaler til kulturproduktion og brugen af disse måles på belægningsprocenten. Belægningsprocent Godsbanen R2012 R2013 R2014 B2014 Afvigelse (R-B) %- afvigelse Projetarb. pladser udlejes 1 år 95 97 98 95 3 3,2 Små projektrum 59 98 98 65 33 50,8 Store projektrum 39 87 82 55 27 49,1 Prøvelokaler 35 57 75 50 25 50,0 Prøvelokaler, Brobjerg** 42 - - - Mødelokaler 32 48 76 40 36 90,0 Gæsteboliger 37 66 80 55 25 45,5 Åbne Scene 63 75 80 70 10 14,3 Rå hal 40 54 55 50 5 10,0 Ridehuset 56 51 54 65-11 -16,9 * Belægningsprocenterne er udregnet efter årlig leje i 52 uger uagtet at sommer-, jul- og nytårsperioderne er sparsomt udlejet og den Rå Hal kun kan benyttes i sommerhalvåret pga. manglende isolering og varme. ** Medregnes fra 2013 samlet under prøvelokaler Budgetmålene for belægningsprocenten for lokaler til udlejning/booking og projektarbejdspladser på Godsbanen er overordnet set opfyldt. Ridehusets belægningsprocent har en mindre fremgang fra 2013 til 2014, men opfylder ikke budgetmålene til 2014. De øvrige lokaler har haft en større fremgang, hvilket nok særligt skyldes at Godsbanen er blevet mere kendt som Kulturinstitution i byen. Samlet set har Godsbanen i 2014 haft en belægningsprocent på 84% hvilket er en stigning i forhold til 2013 hvor belægningsprocenten var 70%. Delmålet er samlet set opfyldt. Filmby Aarhus er centrum for filmproduktion i det Vestdanske område. De har bl.a. produktionsfaciliteter til film i form af to professionelle og top moderne filmstudier. Den Vestdanske Filmpulje kan yde støtte til filmproduktioner.

4.70 Kultur og Borgerservice - 206 - Filmby Aarhus belægningsprocent Belægningsprocent Studier R2011 R2012 R2013 R2014 B2014 Afvigelse (R-B) %- afvigelse Studie 1 55 83 65 66 64 * 2 3 Studie 2 40 51 65 42 56 * -14-25 * Udløbet af den midlertidige bevilling til den Vestdansk Filmpulje på i alt kr. 1,5 mio. i 2016 vil påvirke produktionen af film og dermed også belægningsprocenten på studiefaciliteterne. Belægning i studie 2 lever ikke fuldt op til målsætningen, hvilket må henvises til almindelige udsving i efterspørgslen. Delmålet er opfyldt for studie 1. Delmålet er ikke opfyldt for studie 2. 2.2.3 Delmål og målopfyldelse for Borgerservice og Biblioteker Overordnet mål: Borgerservice og Bibliotekers tilbud skal have en høj grad af tilgængelighed, og medborgercentrene skal have en høj besøgsaktivitet. De lokalt placerede fysiske enheder i Borgerservice og Biblioteker er afgørende for både byen og de mange lokalsamfund. Det giver nærhed og skaber identitet. Medborgercentrene er ramme for viden, formidling, læring samt kultur og oplevelser. I medborgercenteret finder også borgergenererede aktiviteter sted. 13. delmål: Åbningstiden i Borgerservice og Biblioteker fastholdes i 2014-2017.(ydelsesmål) Målopfyldelse Samlet åbningstid i gennemsnit pr. uge R2013 Samlet åbningstid (Heraf bemandet tid) R2014 B2014-2017 * Bemandet åbningstid Afvigelse (R-B) %- afvigelse Dokk1 (Hovedbiblioteket) 44 44 44 0 0 Rådhuset (Borgerservice) 32 32 32 0 0 De store Lokalbiblioteker: Højbjerg, Risskov, Viby og Åby 56,9 (39) 43 43 0 0 De mellemstore lokalbiblioteker: Gellerup, Hasle, Lystrup, Tilst og Tranbjerg 66,7 (26) 26,1 26,4-0,3-1,3 % De mindre lokalbiblioteker: Beder-Malling, Egå, Harlev, Hjortshøj, Kolt-Hasselager, Sabro, Skødstrup, Solbjerg og Trige 74,7 (7,99) 7,8 7,7 0,1 1,3 % Antal medborgercentre med ubemandet åbningstid 12 12 0 0 Det gennemsnitlige antal bemandede åbningstimer i en normal uge, hvor der ikke er skævheder i form af helligdage osv., som betyder, at medborgercentrene holder lukket. De ni mindste medborgercentre holder lukket fire uger i juli. Dette er ikke medregnet i måltallet. Det lille fald i åbningstiden i de mellemstore lokalbiblioteker skyldes, at Gellerup Bibliotek var lukket i forbindelse med renovering af faldstammer.

4.70 Kultur og Borgerservice - 207 - Den lille stigning i åbningstiden i de mindre lokalbiblioteker skyldes, at der i forbindelse med afholdelse af arrangementer har været ekstra åbent, eksempelvis har der været prioriteret lørdagsarrangementer for familier. Delmålet er opfyldt. 14. delmål: Medborgercentrenes samlede besøgsaktivitet må i 2014 maksimalt falde med 1,9 % og skal fra 2015 til 2017 samlet set stige med 10 %. (effektmål ) Målopfyldelse Besøg Biblioteker Besøg (1000) R2012 R2013 R2014 B2014* Afvigelse (R-B) %- afvigelse Dokk1 (Hovedbiblioteket) 581 537 507 478 29 5,7 % De lokale medborgercentre 1.991 **1.655 1.537 2.044-507 - 24,8 % Besøgstal i alt 2.572 **2.192 2.044 2.522-478 - 19,0 % * Budget 2014 er beregnet ud fra regnskabstal 2012. Besøgstallet på Hovedbiblioteket forventes i 2014 at være på et væsentligt lavere niveau end i 2013, som følge af, at Hovedbiblioteket vil være lukket i ca. to måneder i forbindelse med flytningen til Dokk1. Det forventes, at mange biblioteksbrugere i stedet vil benytte de lokale medborgercentre i lukningsperioden. Faldet i Hovedbibliotekets besøgstal forventes derfor delvist modsvaret af et højere besøgstal på de lokale medborgercentre i 2014. ** For Regnskab 2013 er der dukket en tællefejl op for besøg på hhv. Viby og Kolt-Hasselager bibliotek. Det betyder at tallet reelt set skal være 124.500 lavere. (1.655 i stedet for 1.779 og 2.192 i stedet for 2.316) Forudsætningen for budget 2014 var en lukkeperiode (2 måneder) på Hovedbiblioteket ifm. flytning til Dokk1. I den periode forventede man, at besøgstallet ville stige på Lokalbibliotekerne, mens det ville betyde en nedgang i antal besøgende på Hovedbiblioteket. Flytningen til Dokk1 er blevet udskudt til 1. halvår 2015 og derfor er denne forsætning ikke blevet opfyldt. For Hovedbiblioteket betyder det i forhold til B2014 en overopfyldelse. Det bemærkes dog at besøgstallet er faldet fra 2013-2014. For Lokalbibliotekerne gælder at halvdelen af afvigelsen skyldes den manglende opfyldelse af forudsætningen om flytning af Hovedbiblioteket i 2014, hvor det var forudsat, at der ville være flere besøgende på lokalbibliotekerne i den periode, hvor Hovedbiblioteket forventedes at have lukket. Fra 2015 og frem vil tallene blive taget fra en ny tælleenhed. Kontroloptællinger har vist, at de nye tællere generelt tæller lavere end de nuværende, men dog er mere korrekte. De nuværende tællere har vist sig at tælle for højt, når folk eksempelvis har barnevogne, klapvogne, små børn og lign. med på biblioteket. Delmålet er ikke opfyldt. Overordnet mål: Borgerservice og Biblioteker skal understøtte folkeoplysning og give borgerne adgang til inspirerende kulturtilbud 15. delmål: Borgerservice og Biblioteker vil understøtte målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse (effektmål) Borgerservice og Biblioteker vil gennemføre mindst fem initiativer, der mere målrettet støtter op omkring målsætningen. Målopfyldelse Borgerservice og Biblioteker i løbet af 2014 støttet op omkring 95% målsætningen gennem følgende initiativer:

4.70 Kultur og Borgerservice - 208 - Minibiblioteker Børnehavebiblioteker DYRK! Dit bibliotek (Risskov) Informationssøgning for gymnasieelever (samarbejde med gymnasiet) Girlclub en klub for dygtige, men sårbare piger (folkeskolen) Fagbooster fra gymnasieelev til gymnasieelev Delmålet er opfyldt. 16. delmål: Borgerservice og medborgercentrene skal tilbyde en bred vifte af arrangementer samt kurser af folkeoplysende karakter (effektmål) Målopfyldelse R2011 R2012 R2013 R2014 B2014* Afvigelse (R-B) %- afvigelse Antal udbudte kurser ** 223 284 214 274 250 24 9,6 % Antal kursister i alt 1.024 2.230 1.858 1639 1.600 39 2,4 % Antal arrangementer for førskolebørn ** 365 247 390 531 240 291 121,3 % Antal arrangementer for skolebørn ** 455 454 798 591 420 171 40,7 % Antal samarbejder om borgervendte aktiviteter 31 49 36 41 30 11 36,7 % * Beregningerne er foretaget på baggrund af R2012. ** Tallet for kurser dækker over kurser afholdt af Borgerservice, Hovedbiblioteket og lokalbibliotekerne, mens tallet for arrangementer for førskolebørn og skolebørn er summen af arrangementer på Hovedbiblioteket og i lokalbibliotekerne. For Hovedbiblioteket er forklaringen på overopfyldelse af arrangementer for hhv. førskolebørn og skolebørn en målrettet indsats frem mod Dokk1. Lokalbibliotekerne overopfylder ligeledes målet om arrangementer for førskolebørn og skolebørn. Delmålet er opfyldt. 17. delmål: Der skal i Borgerservice og Biblioteker i 2014 være mindst 10 borgervendte services, der drives helt eller delvis af frivillige. Med flytningen til Dokk1 skal der fra 2015 og fremefter være mindst 15 borgervendte services drevet helt eller delvist af frivillige.(effektmål) Målopfyldelse Borgervendte services drevet helt eller delvist af frivillige Antal borgervendte services, der drives helt eller delvist af frivillige R2014 B2014 Afvigelse (R-B) %- afvigelse 15 10 5 50 % Delmål 17 dækker blandt andet over lektiecafé, lokalarkiver, vejledning i IT, økonomi og jura samt forskellige workshops. Delmålet er opfyldt. 18. delmål: Aarhus Stadsarkiv skal indsamle dokumentation om Aarhus historie fra borgere og kommunale myndigheder samt formidle byens historie gennem borgerinddragende aktiviteter.(effektmål)

4.70 Kultur og Borgerservice - 209 - Målopfyldelse * Digital tilgængelighed Dokumentation Brugergenereret indhold på digitale medier (antal dokumenter) Antal afleveringer til Din historiske e- boks Antal afleveringer fra private borgere Antal hyldemeter afleveret fra den kommunale forvaltning R2014 B2014 Afvigelse (R-B) %-afvigelse 138.000 5.000 133.000 2660 % 121 50 71 142 % 110 50 60 120 % 300 200 100 50 % Borgerinddragelse Antal frivillige 51 50 1 2,0 % Antal kurser, foredrag og rundvisninger 32 25 7 28 % * Da der ikke tidligere er blevet målt på de angivne indikatorer, er måltallene at betragte som et bedste bud på nuværende tidspunkt. For målet om Brugergenereret indhold på digitale medier (antal dokumenter) gælder det, at afvigelsen i positiv retning primært skyldes optællingsmetoder, idet billeder og Sejrs Sedler nu opgøres som separate dokumenter. For Antal hyldemeter afleveret fra den kommunale forvaltning skyldes stigningen, at der fra Stadsarkivets side har været stor fokus på at komme i dialog med Magistratsafdelingerne og udarbejde afleveringsaftaler for arkivalierne. Det har resulteret i et større antal afleveringer end forventet. Overopfyldelsen af de øvrige indikatorer skyldes dels Stadsarkivets formidlingsindsats, dels indsatsen for at få borgere til at aflevere private arkivalier, endelig at der i Aarhus en stor lokalhistorisk interesse blandt borgerne. Delmålet er opfyldt. Overordnet mål: Borgerservice og Biblioteker tilbud skal støtte op omkring Aarhus Kommunes kanalstrategi. 19. delmål: Gennemsnitligt 80 % af alle transaktioner* på de obligatoriske selvbetjeningsområder i Borgerservice skal ske gennem digital selvbetjening. Samtidig fastholdes (som minimum) i perioden de digitale ydelsers andel af medborgercentrenes samlede udlån.(effektmål) *transaktioner = oprettelse af ny sag eller ændring i eksisterende sag.

4.70 Kultur og Borgerservice - 210 - Målopfyldelse Digitale ydelser i Borgerservice Andel af transaktioner, der foregår via digital selvbetjening R2012 R2013 R2014 B2014 Afvigelse (R-B) %- afvigels e Flytning 87 % 92 % 91 % 11 13,8 % Sundhedskort 83 % 79 % 84 % 4 5,0 % Blåt EU sygesikringskort 78 % 82 % 92 % 12 15,0 % Skoleindskrivning* - 86,2 % 6,2 7,8 % Ansøgning om økonomisk friplads til dagtilbud* - 91,9 % 11,9 14,9 % Vielse/partnerskab - Tal haves ikke endnu** Gennemsnit for opgaveområderne - 80 % * I samarbejde med magistratsafdelingen for Børn og Unge. ** En fejl i administrationsmodulet er skyld i at tallet ikke kan trækkes pt. Tallet kommer, men det vides ikke hvornår. Fra december 2013 er ansøgning om økonomisk friplads til dagtilbud og ansøgning om vielse/partnerskab obligatoriske selvbetjeningsområder. De øvrige opgaveområder blev obligatorisk digitale fra december 2012. Målet er i tråd med Regeringens og KL s målsætning om, at 80 % af alle transaktioner på de obligatoriske selvbetjeningsområder i 2015 skal ske via digital selvbetjening. De 80 % er et gennemsnit for de opgaver, der er omfattet af obligatorisk digital selvbetjening. Der kan derfor inden for de enkelte opgaveområder forventes en varierende målopfyldelse, afhængig af opgavens karakter og målgruppens forventede it-parathed. Målet er opfyldt. Medborgercentrenes digitale udlån: Andel af udlån, der er digitale R2012 R2013 R2014 B2014 Afvigelse (R-B) %- afvigelse Bøger* 2 % 1,3 % 1,2 % 2 % - 0,8-40 % Lydbøger** 18 % 24,8 % 32,6 % 18 % 14,6 81 % Film*** 10 % 8,9 % 9 % 10 % - 1-10 % * E-bøger/(udlån af fysiske bøger + e-bøger) ** Netlydbøger/(udlån af lydbøger + netlydbøger) *** Netfilm (dvd er + netfilm) Aarhus Kommunes Biblioteker har en væsentlig rolle i det nationale bibliotekssystemudbud og i udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek. Begge dele er en grundlæggende forudsætning for at kunne udvikle de digitale ydelser og tjenester samt formidling af bibliotekernes digitale indhold. De digitale udlån er relativt dyrere i indkøb sammenlignet med de fysiske udlån. De fysiske udlån kan derfor ikke erstattes med digitale udlån i forholdet 1:1 inden for samme økonomiske ramme. Derfor bliver der tale om et mål om at fastholde den andel, som de digitale udlån udgør af det samlede udlån. Delmål 19 for så vidt angår medborgercentrenes digitale udlån er målet ikke opfyldt. Dette dækker over: E-bøger skyldes at de store forlag trak sig ud af samarbejdet i slutningen af 2012. Dette betød en stor reduktion i antallet af titler og i antallet af de mest kendte titler. Fra januar 2015 er der lavet en ny aftale med de store forlag og udbuddet af e-bøger bliver derfor udvidet igen. Målet er ikke opfyldt.

4.70 Kultur og Borgerservice - 211 - Lydbøger skyldes et stigende antal titler. Derudover er streamingsteknologien blevet meget mere udbredt bl.a. for musikken og borgerne er blevet meget mere opmærksomme på den nemme adgang til netlydbøger. Målet er opfyldt. Film. Fremkomsten af streamingtjenester på filmområdet som Netflix, HBO, Viaplay m.m. er i vist omfang en konkurrent til bibliotekernes netfilmtilbud Filmstriben. En væsentlig del af de tilgængelige film på Filmstriben er smalle titler, hvorfor der stadig er en målgruppe til tilbuddet. Delmålet er ikke opfyldt. 20. delmål: Kontrolarbejdet skal effektivt afdække socialt snyd afledt af proformaflytninger, og kommunens samlede restancemasse må i 2014-2017 årligt maksimalt stige svarende til den kommunale fremskrivningsprocent.(effektmål) Målopfyldelse Provenu ved kontrolvirksomhed i MKB 1000 kr. R2012 R2013 R2014 B2014 Afvigelse (B-R) %- afvigelse Tilbagebetalingskrav 1.573 924 390 720-330 - 46 % Værdi af stoppede ydelser 8.044 7.313 7.351 5.280 2.071 155 % I alt provenu ved kontrolvirksomhed 9.617 8.238 7.742 6.000 1.742 29 % Heraf kommunalt provenu 5.117 6.695 5.446 4.000 1.446 36 % Udbetaling Danmark har i 2013/2014 overtaget udbetaling af boligstøtte og familieydelser. Disse ydelser har derfor ingen betydning for Aarhus Kommune og indgår derfor ikke i statistikken fra 2014. Byrådet besluttede den 26. januar 2011 en sammenlægning af opkrævningsfunktionerne i Aarhus Kommune. Målet med sammenlægningen var bl.a. at få et samlet overblik over restancerne i Aarhus Kommune, og at styrke og ensarte kvaliteten af kommunens arbejde med restancerne. Hovedparten af opkrævningsfunktionerne blev sammenlagt ultimo 2011/primo 2012. Opkrævningen i Aarhus Kommune overtager løbende nye krav, som ikke indgår i opgørelsen. Kontrolgruppen har i 2014 i samarbejdet med boligforeninger styrket den præventive indsats hvilket i sig selv sænker det målbare provenu for kontrolarbejdet. På sigt mindsker det udgifterne til sociale ydelser. Faldet i provenu fra 2013 til 2014 er dog mindre end oprindelig forventet. Målet er ikke opfyldt for tilbagebetalingskrav, men opfyldt for de andre områder. Maximale niveau for de samlede restancer i Aarhus Kommune 1000 kr. R2014 B2014 Afvigelse (B-R) %-afvigelse * 364.288 439.800-75.512-17,2 % * Budgettallene er beregnet med udgangspunkt i regnskabstal for 2012 og indeholder mellemkommunale refusioner, som kun delvist varetages af Opkrævningen. Opkrævningen i Aarhus Kommune overtager løbende nye krav. Der vil således fremadrettet blive korrigeret for nye områder. Delmål 20 for så vidt angår maksimale niveau for de samlede restancer i Aarhus Kommune er opfyldt.

4.70 Kultur og Borgerservice - 212-3. Særlige indsatsområder 3.1 Hensigtserklæringer 3.1.1 Sport og Fritid MTM skal i samarbejde med MKB se på mulighederne for, at kommunen kan hjælpe Mollerup Golfklub med en nødvendig ændring eller omlægning af banen for at imødegå problemerne med overfladevand på banens huller Status: Sagen er afsluttet fra MTMs side. MTM har bistået Golfklubben med at undersøge alternativer i form af mulig flytning af fredskov. Kommunen har ikke været indstillet på at opkøbe jord til dette formål. Initiativet ligger nu hos golfklubben MKB og BA skal foretage en evaluering af forsøget med logiværtserklæringer i januarmarts 2015 Status: MKB har i samarbejde med BA evalueret ordningen med logiværtserklæringer, og fremlægges i forbindelse med MKB s regnskab for 2014, hvor der samtidig skal tages stilling til eventuel videreførelse. MKB fremsender byrådsindstilling om justering af aftalen mellem Aarhus Kommune og Atletion Status: 18. december 2013 vedtog Byrådet indstillingen Justering af aftale med Atletion. Formålet med justeringerne er at skabe en sund økonomi og rentabilitet omkring driften af Atletion samt at sikre en vedligeholdelsesmæssig sund platform for et genudbud med virkning fra 2020. Samtidig har der været et ønske om at skabe bedre vilkår for de foreninger, der bruger anlægget til træning. 3.2 Særlige indsatsområder Ungdommens Hus Ungdommens Hus er et samarbejdsprojekt på tværs af magistratsafdelinger. Initiativet er skrevet ind i Kulturpolitikken, og det fremgår af Budgetforlig 2014, at Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse skal bidrage med medarbejderressourcer til projektet. Den 1. januar 2014 skal lokaliteten, hvor Ungdommens Hus kan etableres/drives fra være afklaret. Der skal søges etableret partnerskaber med Institut for (X), Frontløberne, Produktionsskolerne m.m. Projektet skal indledes med brugerinddragende processer, der skal være med til at skabe og definerer stedet. Stedet forventes i løbet af projektperioden 2014 2016, at overgå til at være en socialøkonomisk virksomhed. Status: Ungdommens Hus bærer nu projekttitlen Kulturhus for unge. Dette er for at tydeliggøre, at der i projektet er fokus på ung kulturproduktion og iværksætteri. Projektet lægger vægt på, at der skabes trygge og udviklende fællesskaber, som unge vil involvere sig i.

4.70 Kultur og Borgerservice - 213 - Projektet holder til i 3 midlertidige lokaler på Godsbaneområdet, hvor en del unge har involveret sig i indretningen, daglig drift samt udvikling af styreform og indhold. Det forventes, at der bliver brug for større og flere lokaler i nærmeste fremtid, hvorfor unge nu inddrages i arbejdet med at finde en anden lokalitet. Styregruppen har udstukket fire spor i projektet, som der arbejdes på at udvikle. Udviklingen af sporene foregår i tæt samarbejde med unge, eksterne samarbejdspartnere som Aarhus Produktionsskole, Institut for (X), Frontløberne samt Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse. Der udvikles i øjeblikket en form for skole under projektet, hvis formål er at kunne bidrage til den socialøkonomiske vinkel i projektet. Kunst i byrum I perioden 2014 2016 skal byen og landskabet udforskes gennem kunstneriske eksperimenter, borgerinddragelse og anskaffelse af permanent og/eller midlertidig kunst. Der skal sættes særligt fokus på kunst i forstæder og landsbyer og på nye innovative samarbejdsformer og inddragelsesmetoder. Status: I 2014 er der igangsat to projekter, et i Lystrup og et i Solbjerg. Opdraget har været at en gruppe folk fra lokalområdet hver har fået kr. 75.000,- dvs. en form for borgerbudget, hvor bindingen er, at de skal blive enige med billedkunstudvalget om valg af kunstner og efterfølgende med den pågældende kunstner om hvad der skal ske. 4. Supplerende nøgletal Der udarbejdes nøgletal i 6-bysamarbejdet. De følgende nøgletal fremgår af det udarbejdede materiale med baggrund i regnskab 2012. 4.1 Sport & Fritid 6-bynøgletal for Sport & Fritidsområdet Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Kr. pr. indbygger Lokaler vedrørende idræt og fritid (kommunal) 1) 183 411 354 452 208 34 Lokaler vedrørende idræt og fritid (selvejende og private) 85 247 199 212 286 90 Oplysningsforbund 2) 123 73 81 28 45 104 Aktivitetstilskud m.v. 106 79 85 62 70 46 Klubber 3) 30 0 19 12 0 38 Daghøjskoler 4) 0 388 238 111 149 113 Ungdomsskoler 183 411 354 452 208 34 Nettodriftsudgifter i alt 527 1.198 976 877 758 425 1)Afvigelser mellem kommunerne til lokaler (-tilskud) kan skyldes strukturelle forskelle. Udgifterne vedrørende kommunernes egne lokaler finansieres 100 pct. Udgifter/tilskud til selvejende/private lokaler finansieres med mindst 65 pct. i forhold til Folkeoplysningsloven. Udgifter til lokaler og anlæg, som er anført under skolevæsenet, er ikke medtaget. Bygningsvedligeholdelse og lejeudgifter er indeholdt i nettodriftsudgiften. Udgifter vedrørende beboerhuse, forsamlingshuse, aktivitetshuse og lignende kan afhængigt af lokale forhold være registreret under henholdsvis fritidseller kulturområdet. 2)Eksklusive lokaleudgifter. 3)Nettodriftsudgifter vedrørende daghøjskoler, der konteres under funktion 3.77. 4)Beløbet indeholder udgifterne vedr. ungdomsskoleklubber.

4.70 Kultur og Borgerservice - 214-4.2 Kultur 6-bynøgletal for Kultur TEATRE: Antal godkendte små storbyteatre/egnsteatre MUSIKSKOLER: Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København 4 3 1 1 1 11 Musikskoleelever pr. 1.000 0-25 årige 36 58 58 71 36 8 Nettodriftsudgift pr. elev 2.735 2.003 4.962 4.521 5.201 6.576 Antal aktivitetselever 4.317 3.912 4.033 2.721 1.127 1.539 LANDSDELSORKESTRE: Antal fastansatte musikere 70 73 65 11 14 0 Nettodriftsudgifter pr. indbygger: Museer 101 147 118 173 111 82 Teatre 57 47 45 42 52 57 Landsdelsorkestre 73 154 138 31 50 0 Musikskoler 38 41 100 107 61 18 Andre kulturelle opgaver 196 363 314 333 190 99 Nettodriftsudgift i alt 464 751 713 686 463 286 Note: Bygningsvedligeholdelse og lejeudgifter er indeholdt i nettodriftsudgiften. Omfatter udgifter til musikskoler eksklusiv Musikalsk Grundkursus. Eksklusiv musikundervisning i folkeskolen og Musikalsk Grundkursus. Centrale aktivitetsoplysninger vedr. Aalborg, Odense og Aarhus Symfoniorkester Finansiering pr. orkester i mio. kr. Aalborg Symfoniorkester R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 Stat 21,2 20,9 21 20,7 20,5 20,8 20,7 20,6 20,5 20,4 Amt - - - - - - - - - Kommune 28,1 28,6 28,4 28,3 28 28,5 28,2 Egenfinansiering 3,3 3,2 3,2 2,6 2,9 2,5 2,5 Samlet finansiering 52,6 52,7 52,6 51,6 51,4 51,9 51,4 Aarhus Symfoniorkester Stat 22,2 21,8 22,1 21,6 21,5 21,4 21,1 21,0 20,9 20,8 Amt - - - - - - - - - Kommune 26,6 25,5 25,2 25,4 21,5 20,9 20,7 20,5 20,4 20,4 Egenfinansiering 5,1 5,5 5,4 7,4 7,0 7,1 7,1 7,1 7,1 7,1 Samlet finansiering 53,9 52,9 52,7 54,4 50,1 49,4 48,9 48,6 47,4 47,3

4.70 Kultur og Borgerservice - 215 - Aarhus Symfoniorkester Stat 22,3 21,9 22,2 21,8 21,6 21,5 21,2 21,1 21,0 20,9 Amt - - - - - - - - Kommune 31,8 33,5 31,6 34,2 35,2 33,2 32,8 Egenfinansiering 5 5 4,9 3,5 4,2 4,1 4,1 Samlet finansiering 59,2 60,5 58,7 59,5 61 58,8 58,1 Kilde: Finansloven 2013 4.3 Borgerservice og biblioteker 6-by nøgletal Borgerservice og Biblioteker Driftsudgifter og -indtægter til bibliotekerne Kr. pr. indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Lønudgifter 1) 249 245 277 297 278 249 Materialer og baser 64 42 58 54 61 60 Heraf bøger m.v. 2) 37 24 30 33 34 37 Andre materialer 3) 16 8 16 12 16 10 Elektroniske ressourcer 4) 11 10 12 9 10 14 Administration mm. 5) 15 25 20 32 30 23 Øvrige udgifter 13 21 24 19 16 38 Bruttodriftsudgift i alt 6) 341 334 380 401 385 371 Bruttodriftsindtægt i alt -37-22 -21-13 -16-44 Nettodriftsudgift i alt 304 312 359 388 369 327 Kr. pr. udlån Nettodriftsudgift i alt 42 47 45 70 51 47 Anmærkninger Driftsudgifter og -indtægter er ekskl. betjeningsoverenskomster med andre kommuner. 1) Lønudgifter er eksklusiv rengøring, kantiner, ejendomsfunktion og lign., men er inkl. udgifter på konto 06.45. 2) Bøger og seriepublikationer dvs. aviser, tidsskrifter og årbøger. 3) Andre materialer er musik, dvd og lydbøger m.v. 4) Elektroniske ressourcer: Online ressourcer, brugerafgift for elektroniske databaser og digitale dokumenter m.v. 5) Øvrige udgifter: Administration, kulturelle arrangementer, IT-udgifter, kørende materiel, øvrige personaleudgifter og uddannelse. 6) Eksklusive udgifter vedr. fast ejendom og centralbiblioteksandel. Biblioteker - aktiviteter og faciliteter i 2012 Antal Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København* Antal udlån 1) 2.290.519 1.265.374 1.602.090 640.828 691.880 3.817.350 I alt udlån pr. indbygger 7 7 8 6 7 7 Antal udlån pr. personaleenhed 2) 12.119 8.911 11.362 7.408 10.727 10.753 Antal elektroniske besøg på bibliotekernes hjemmeside pr.

4.70 Kultur og Borgerservice - 216-10.000 indbygger: 3) Antal visitor sessions 59.808 51.631 48.877 40.075 48.269 85.721 Antal visninger 315.125 274.164 475.417 240.552 272.724 465.757 Aktive lånere: 5) Antal aktive lånere procentvis af indbyggere 32 29 32 16 29 36 Antal fysiske betjeningssteder pr. 31.12.2012 6) 19 9 18 8 5 20 Heraf hel eller delvisselvbetjening pr. 31.12.2012 12 8 13 1 3 4 Antal personale pr. 10.000 indbyggere 6 7 7 8 7 6 Selvbetjening i procent af: Udlån 183 81 76 56 79 100 Aflevering 92 93 82 56 75 94 Anmærkninger Tabellen er baseret på oplysninger indberettet til Biblioteksstyrelsen om virksomheden i folkebibliotekerne i 2012. 1) Eksklusiv fornyelser og cb-udlån. 2) Personaleenheder opgjort som antal årsværk eksklusive rengøring, kantine, ejendomsfunktionærer lydavisproduktion, indtægtsdækket virksomhed m.m. Ligeledes holdes central biblioteksforvaltning og lokalhistorisk arkiv udenfor. 3) Et besøg (visitor session) er en sekvens af brugeraktiviteter, som begynder når en bruger etablerer forbindelse til bibliotekets website. Et besøg, er uafhængigt af antallet af viste sider og elementer. Hvis brugeren er inaktiv i mere end 30 minutter, opfattes besøget som afsluttet. Når brugeren igen bliver aktiv på bibliotekets website, tælles det som et nyt besøg. Opgørelsen af antal besøg sker via et loganalyseprogram, hvor der er angivet en user session timeout på ca. 30 min. Sessioner, der kun besøger forsiden og besøg fra søgerobotter, medtælles ikke. 4) F.eks. E-bøger og netmusik 5) En aktiv låner er en låner, som i det pågældende år er registreret for mindst 1 transaktion i udlånssystemet. 6) Inklusiv antal bogbusser (ej bogbusstoppesteder).

- 217-4.70 Kultur og Borgerservice 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Sektor Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 1.267.622 1.770.461-502.839 19.057-521.896-29,2% Indtægter -303.409-207.076-96.332-19.848-76.484 33,7% Refusion -120-594.597 594.478 0 594.478-100,0% Nettoudgifter i alt 964.094 968.787-4.693-791 -3.902-0,4% Anlæg: Udgifter 516.517 667.544-151.027-181.012 29.985 6,2% Indtægter -142.661-354.245 211.584 164.186 47.398-24,9% Nettoudgifter i alt 373.856 313.299 60.557-16.825 77.382 26,1% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): Sektor 470 582.949 596.728-13.779-1.910-11.869-2,0% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter -50 0-50 0-50 * Ikke-styrbare udgifter 381.195 372.059 9.136 1.119 8.017 2,1% * Anlæg 373.856 313.299 60.557-16.825 77.382 26,1% Nettoudgifter i alt 1.337.950 1.282.086 55.864-17.616 73.480 5,8% Der har været en mindreudgift på 11,9 på den decentraliserede drift og en merudgift på 8 mio. kr. på den ikke decentraliserede drift. På anlægsområdet har der været bruttomerudgifter på 30 mio. kr. og bruttomindreindtægter på 47,4 mio. kr. Personaleforbrug i regnskab 2014 I afsnit 5.2.2 og 5.3.2 redegøres for årsagerne til afvigelsen. Redegørelsen følger nettoopgørelsen. Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2013 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 698,6 697,9 0,7 0,0

- 218-4.70 Kultur og Borgerservice Hele MKB har lønsumsstyring. Der styres ikke på antal stillinger men på den samlede økonomi. Personaletallet er stabilt. 5.2 Drift og personale 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger På driften har byrådet i 2014 bevilget følgende ændringer: Note: LCP= Lov og cirkulæreprogram (DUT) De væsentligste ændringer er opgaveflytningen af huslejenævn og beboerklagenævn fra Borgmesterens afdeling til Borgerservice, forlig om kulturpolitik og driftsaftale for Atletion. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Decentraliseret drift: Regnskabet viser en mindreudgift på 11,9 mio. kr. hvilket skyldes flere årsager: Hovedbiblioteket og Dokk1 har haft mindre udgifter til løn og drift end forventet da flytningen til Dokk1 blev udskudt. Kulturforvaltningen har haft mindreforbrug på puljerne og en større indtægt på filmbyen (tidsforskydning). Sport og Fritid har haft mindreudgifter til lokaletilskud da flere foreninger har skullet betale tilskud tilbage fra 2013. Ikke decentraliseret ikke styrbar drift: Regnskabet viser en merudgift på 8 mio. kr. i forhold til budgettet. Boligstøtte tegner sig for 3,8 mio. kr. hvilket passer meget godt med den seneste prognose lavet i november. Prognosen er udarbejdet efter forventet regnskab så derfor blev budgettet ikke justeret. Udbetaling DK har et merforbrug på 4,2 mio. kr. hvilket skyldes at budgettet oprindeligt har været sat for lavt. Budget 2016 tilrettes i samarbejde med Borgmesterens afdeling på baggrund af seneste års forbrug. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger På anlæg har byrådet i 2014 bevilget følgende ændringer:

- 219-4.70 Kultur og Borgerservice Tillægsbevillingerne vedrørende forventet regnskab 2013 og regnskab 2013 vedrører primært uforbrugte midler under Sport og Fritid der overføres til 2014. Tillægsbevillingen i forventet regnskab for 2014 vedrører primært uforbrugte beløb der overføres til 2015. De væsentligste beløb vedrører Urban Media Space (Dokk1). 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Den væsentligste afvigelse stammer fra Urban Mediaspace/Dokk1. (merudgift på 30 mio. kr., og mindreindtægt på 47,4 mio. kr.) Merudgiften på 30 mio. kr. består af en afvigelse på 22,4 mio. kr. der skyldes generel usikkerhed om den nøjagtige tidsmæssige placering af udgifterne i projektets entrepriser. Projektets økonomi er under pres, men det skønnes fortsat, at projektet kan realiseres indenfor den afsatte økonomiske ramme, såfremt der ikke opstår nye uforudsete hændelser. Hertil kommer seks igangværende forsikringssager vedr. Urban Mediaspace Aarhus, som forventes afsluttet i løbet af 2015. De løbende udgifter relateret til forsikringssagerne (i alt 7,6 mio. kr. i 2014) konteres på et særskilt kontafsnit. Der vil blive udarbejdet en udgifts- og indtægtsbevillingsansøgning, når der foreligger et samlet overblik over udfaldet af forsikringssagerne. Der er netto en mindreindtægt på 47,43 mio. kr. vedrørende fondsbidrag fra Realdania (fondsbidraget er på 57,5 mio. kr. og heraf skal der betales 17,5 pct. moms af donation, svarende til 10 mio. kr.). Det er aftalt, at fondsbidraget i stedet falder i 2015, idet der derved fås en bedre tidsmæssig sammenhæng mellem Realdanias betalinger og projektets omkostninger til byggeriet af havnepladserne. Betalingen vil blive reguleret med KL's prisindeks. 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Der afsluttes 4 anlægsprojekter:

- 220-4.70 Kultur og Borgerservice Følgende kapitalbevillinger (KB) afsluttes endeligt: 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. Kultur og Borgerservice har i regnskabsåret 2014 18 KB bevillinger. Det samlede forbrug udgør 17,2 mio. kr. Det fremgår af tabellen hvad midlerne er brugt til. Der er et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. i 2014 hvilket overføres til 2015. MKB har i regnskabsår 2014 følgende kapitalbevillinger: 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Afvigelserne på de enkelte anlægsprojekter overføres til efterfølgende år, dog med undtagelse af projekter der afsluttes.

- 221-4.70 Kultur og Borgerservice 5.3.6 Oversigt over anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret. 5.4 Status på områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 4.71 586.725 9.154 595.879 582.949 12.930 Samlet ramme i alt 586.725 9.154 595.879 582.949 12.930 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 4.71 33.456 12.930-8.737 37.649 I alt 33.456 12.930-8.737 37.649 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne I 2014 er rammen blevet reguleret med 9,2 mio. kr. De væsentligste ændringer er huslejenævnet, driftsaftale om Atletion, kulturpolitikken og DUT-midler til valg. Opsparingen forøges med 4,2 mio. kr. til 37,6 mio. kr. Opsparingen har ligget stabilt på dette niveau de sidste 4 år. Der er i 2014 et overskud i forhold til rammen på 12,9 mio. kr. Overskuddet stammer hovedsageligt fra mindreudgifter til lokaletilskud og puljer. Disse midler er allerede i forventet regnskab blevet overført til energirenovering. Hertil kommer projekter under Filmbyen og tidsforskydninger i den forbindelse. Endelig har der i modsat retning været merforbrug under Valg da der har været et dobbeltvalg på en søndag i 2014. Der er i årets løb lavet saldokorrektioner på 8,7 mio. kr. (forbrug af opsparingen). De væsentligste korrektioner har vedrørt energirenoveringer, støjhegn ved Bellevue og barselspuljen.

- 222-4.70 Kultur og Borgerservice 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Opsparingen er nu på 37,6 mio. kr. En del af opsparingen er afsat som gardering mod uventede udgifter, og i et vist omfang til finansiering af anlægsprojekter. 5.5 Produktivitetstal * Nyt indeks fra 2013 idet Musikhusets interne regnskabsprocesser har ændret sig ** Blåt Sygesikringsbevis er steget fra ca. 20.000 i 2013 til 122.000 i 2014 (lovændring pr. 1/8-2014 omkring dækning i EU og dermed ændret behov for kortet). Det er usikkert hvorledes lovændringen vil påvirke antallet i fremtiden 6. Øvrige forhold 6.1 Kritiske/problematiske forhold Det er fortsat usikkert om Sport og Fritidsområdet skal bekoste jordflytning i forbindelse med Malling Motocross-sagen. Der er endnu ikke truffet endelig afgørelse i denne sag, og det videre forløb afhænger af Region Midtjyllands afgørelse. Udgiften kan ligge et sted mellem 1,5 til 4 mio. kr.

Sektor 5.50 Børn og Unge

- 224-5.50 Børn og Unge Børn og Unge 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Børn og Unge har ansvaret for hovedparten af de kommunale tilbud til de 0-18-årige herunder ansvaret for drift og udvikling af dagtilbud, skoler, fritidstilbud og børnesundhed. Aarhus Byråd vedtog i december 2008 Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik som grundlaget for arbejdet med alle børn og unge 0-18 år. Med afsæt heri er Børn og Unges overordnede vision, at udvikle: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Som de foregående år, er det generelle billede også i regnskabet for 2014, at denne vision bliver indfriet for langt de fleste børn og unge i Aarhus Kommune men at der fortsat er mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har negativ indflydelse på, hvordan de har det og klarer sig. Ser man først på de unge, som for nyligt har forladt folkeskolen, så viser regnskabet for 2014 en række tegn på, hvilket afsæt de har for at få et godt liv. Er de blevet til robuste, deltagende, inkluderende og fagligt stærke unge mennesker, som er i stand til at træffe kvalificerede valg på alle fronter i livet og gennemføre en ungdomsuddannelse? Hvad angår de unges faglige ballast, så viser regnskabet, at de aarhusianske afgangselever under ét står stærkt. Afgangseleverne fra 2014 opnåede et samlet gennemsnit på over 7 og det aarhusianske gennemsnit ligger for syvende årgang i træk ligger over landsgennemsnittet. Under dette samlede resultat skal det også nævnes, at gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel af de aarhusianske folkeskoleelever er steget fra 9,9 i 2010 til 10,4 i 2014. For de fleste af byens unge gælder også, at de oplever anerkendelse og medbestemmelse, at de udtrykker trivsel, deltager i og bidrager til et godt fællesskab - alt sammen vigtige forudsætninger for at udvikle robusthed og medborgerskab. En stor del af de unge træffer også sunde valg i forhold til tobak og alkohol og i tiltagende grad - motion. Endelig har godt 90 % af byens unge påbegyndt en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter at de har afsluttet folkeskolen. Dette er altså billedet for langt hovedparten af byens unge. Ikke desto mindre er der fortsat 10-15 % af de unge, som ikke har tilsvarende gode forudsætninger for et godt voksenliv. Deres faglige niveau, trivsel og deltagelse halter, de har opmærksomhedskrævende fraværsmønstre, de har svært ved at klare Folkeskolens Prøver, de kommer ikke i gang med en ungdomsuddannelse, og på flere fronter i livet udviser de én eller anden form for risikoadfærd. Betragter man disse unge menneskers forløb frem mod afslutningen af folkeskolen, så viser den seneste kvalitetsrapport, at deres udfordringer og risikoadfærd i mange tilfælde ikke først er opstået i udskolingen, men kan spores længere tilbage i deres opvækst. Det gælder eksempelvis på tegn som fraværsmønstre,

- 225-5.50 Børn og Unge faglige resultater og tandsundhed. Kvalitetsrapportens analyser viser også, at disse unge menneskers udfordringer i vidt omfang hænger sammen med deres socioøkonomiske baggrund og at det gennem de seneste år ikke er lykkedes at ændre nævneværdigt på dette mønster. Ser man dernæst på de børn, som i dag går i indskolingen og på mellemtrinnet, er billedet tilsvarende, at langt de fleste trives, lærer og udvikler sig og er en del af et stærkt fællesskab: De har gode venner, de oplever ikke mobning, de klarer sig godt i de kommunale og nationale test og deres fravær er lavt og faldende. Men igen kan vi også på i indskolingen og på mellemtrinnet se, at der er en mindre gruppe børn med udfordringer: Til eksempel er godt 15 % af eleverne overvægtige i 6. klasse, ca. 8 % af eleverne på mellemtrinnet oplever at blive mobbet, og omkring 10 % mangler de basale færdigheder i matematik allerede på 3. klassetrin. Også her viser nyligt gennemførte analyser af udviklingen i elevernes sprog-, læse- og matematikfærdigheder, at de vanskeligheder, nogle børn oplever op gennem skoleforløbet, hænger nært sammen med de forudsætninger, børnene havde ved skolestart. Betragter vi endelig kommunens yngste borgere de 0-6-årige børn så er vores viden om deres trivsel, læring og udvikling ret begrænset på kommuneniveau. De tegn, vi har, viser dog samme billede, som vi ser for de ældre børn: På den ene side er ca. 80 % af alle spædbørn normalvægtige ved 10 mdr., tandsundheden ved 3 år er rigtig høj, og over 90 % af forældrene til børn i dagtilbud oplever, at deres barn trives. På den anden side er der fortsat ca. 10 % af børnene som når at blive overvægtige inden skolestart, og der er også fortsat en lille gruppe børn, hvis tidlige sproglige vanskeligheder enten ikke bliver opdaget eller ikke bliver afhjulpet tilstrækkeligt godt før skolestart. Samlet set viser regnskab 2014 således, at det generelt går godt men også, at der stadig er en række velkendte udfordringer på 0-18-årsområdet. Udfordringer, som alle på forskellig vis handler om udsathed og betydningen af børnenes og de unges sociale baggrund. Regnskabet viser samtidig en række eksempler på, at nogle af de hidtil iværksatte tidlige, forebyggende indsatser i Børn og Unge nu bærer frugt for en del af børnene. Det gælder eksempelvis arbejdet med elevfravær, tandsundhed og dansksproglige færdigheder. Ikke desto mindre er der fortsat behov for at styrke den tidlige opsporing af børns udfordringer og at iværksætte målrettede indsatser for de børn, der har størst behov for støtte. Der er også fortsat behov for en mere systematisk udbredelse af de pædagogiske metoder, vi ved virker bedst, og for en generelt styrket inddragelse af forældrene som ressource. Men den igangværende implementering af Folkeskolereformen og Forebyggelsesstrategien er der både fokus på de børn og unge, som har de svageste og de stærkeste forudsætninger for et godt liv. Med kvalitetsrapporteringen for 2013 har byrådet desuden besluttet, at Børn og Unge skal styrke og investere i tidligere, mere forebyggende indsatser. Det indebærer, at Folkeskolereformen og Forebyggelsesstrategien over de kommende år suppleres af en investering i bydækkende pædagogiske udviklingstiltag, der skal styrke børnenes robusthed og vedholdenhed, deres tidlige tilegnelse af sprog- og matematikfærdigheder og deres tidlige motoriske og sansemotoriske udvikling. Et væsentligt element heri bliver desuden at styrke samarbejdet mellem forældre og pædagogisk personale omkring børnenes udvikling bl.a. via en generelt styrket forældrevejledning og via flerfamilietilbud til de mere udsatte familier. Hertil kommer endelig det fortløbende arbejde med at øge kvaliteten og sammenligneligheden af de oplysninger, vi har om børnene og de unge både som afsæt for at blive klogere på, hvordan vi hjælper børnene og de unge bedst muligt og tidligst muligt, og for at kunne følge, om alle børn bliver så dygtige, som de kan og om vi lykkes med at mindske den negative betydning af børnenes sociale baggrund.

- 226-5.50 Børn og Unge 2. Mål for effekt og ydelser Børn og Unge-udvalgets drøftelser af effektmål og strategier i foråret 2012 resulterede i, at Budget 2013 i vid udstrækning blev en videreførelse af det gældende dvs. de samme fire effektmål, delmål og i vidt omfang også de samme tegn, som hidtil. Samtidig tilkendegav udvalget ønske om på sigt at opdatere effektmålene, lige som ambitionen om bedre tegn på kvalitet og bedre mål for børnenes relative udvikling i forhold til udgangspunktet blev fastholdt. 2.1. Overordnede effektmål Læring og udvikling: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb (effektmål) Trivsel og sundhed: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer (effektmål) Rummelighed: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere (effektmål) Forældresamarbejde: Forældre og institutioner indgår i et vedkommende og gensidigt forpligtende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling (effektmål) 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål) Læring og udvikling Overordnet effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Indikator: Andelen af 3-årige børn, der vurderes at have et alderssvarende sprog, skal være over xx % Status og målopfyldelse: Med afsæt i lov nr. 630 af 11. juni 2010, tilrettelægges sprogvurderingerne på følgende måde i Aarhus Kommune: Sprogvurderinger er obligatoriske for alle børn uden for dagtilbud, samt for de børn, som ud fra personalets faglige vurdering skønnes at have behov for en særlig sprogpædagogisk indsats. For alle andre børn tilbydes sprogvurderingerne, men det er frivilligt, dvs. op til det enkelte barns forældre, hvorvidt man vil tage imod dette tilbud. Sprogvurderingsresultaterne for 2014 viser i hovedtræk to ting:

- 227-5.50 Børn og Unge Hvad angår de 3-årige med dansk som andetsprog, så er der fortsat behov for at styrke deres dansksproglige niveau. Således har kun knap 2 % af de 3-årige med dansk som andetsprog, der går i dagtilbud, et alderssvarende dansk. Hvad angår de 3-årige med dansk som modersmål, så viser regnskabsresultaterne, at det fortsat er rigtig svært at foretage det indledende skøn, som afgør, om et barn skal sprogvurderes (obligatorisk) eller blot skal have tilbuddet om en sprogvurdering (frivilligt). Nedenstående opgørelse bekræfter således det billede, man også ser på landsplan: At det er svært at identificere de ca. 15 % af en årgang 3-årige med dansk som modersmål, der ifølge EVA og Syddansk Universitet har et sprogstøttebehov 1, hvis der ikke foretages en sprogvurdering. Hvis det indledende skøn var let at foretage, så ville stort set ingen af de børn, som blev tilbudt en frivillig sprogvurdering, have sprogstøttebehov men i praksis er der altså knap 5 % af disse børn, som har et sprogstøttebehov. Omvendt ville stort set alle de børn, som får en obligatorisk sprogvurdering, have et sprogstøttebehov, hvis det indledende skøn var let at foretage men i praksis er det altså ikke tilfældet for godt 71 % af de børn, som får en obligatorisk sprogvurdering. De ca. 15 % med sprogstøttebehov svarer i Aarhus Kommune til omkring 450 børn pr. årgang. Med den gældende praksis finder man i Aarhus omkring 5 %. Siden 2011 er andelen af 3-årige, som sprogvurderes, steget fra ca. 25 % til ca. 74 % i 2014, og antallet af børn med sprogstøttebehov, som bliver fundet, er tilsvarende steget fra 77 børn i 2011 til 158 børn i 2014. Det er særligt bemærkelsesværdigt, at 91 ud af disse 158 børn i 2014 er fundet ved en frivillig sprogvurdering dvs. hvor man som udgangspunkt ikke har forventet, at barnet har sprogstøttebehov, men hvor sprogvurderingen har vist noget andet. Hvis alle 3-årige skal kunne tilbydes den rette sprogstøtte, er det nødvendigt med et fortsat og styrket fokus på sprogvurderinger både hvad angår det indledende skøn, og hvad angår selve omfanget af gennemførte sprogvurderinger. Med afsæt i de foregående års budgetforlig er der allerede iværksat en lang række initiativer, som er målrettet disse udfordringer - herunder bl.a. byrådets udmøntning af 15 mio. kr. over perioden 2013-2017 til en styrket sprogindsats på 0-6-årsområdet, som sætter særligt fokus på de 0-3-årige og på børn med dansk som andetsprog. Andel 3-årige med dansk som modersmål, som har alderssvarende sprog Regnskab Budget Afvigelse (R-B) blandt de børn i dagtilbud, som - med afsæt i det pædagogiske personales indledende skøn - skal have en obligatorisk sprogvurdering 71,8 % ** - blandt de øvrige børn i dagtilbud, som får foretaget en frivillig sprogvurdering*** 95,3 % ** - 1 EVA 2011: Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater

- 228-5.50 Børn og Unge Andel 3-årige med alderssvarende sprog 2009 2010 2011 2012 2013 2014 blandt de børn i dagtilbud, som - med afsæt i det pædagogiske personales indledende skøn - skal have en obligatorisk sprogvurdering blandt de øvrige børn i dagtilbud, som får foretaget en frivillig sprogvurdering*** med dansk som modersmål med dansk som andetsprog med dansk som modersmål med dansk som andetsprog - - 67,9% 67,2% 75,7% 71,8% - - 1,7% 1,7% 2,3% 1,9% - - 95,9% 95,7% 95,6% 95,3% - - * * * * Kilde: I Aarhus Kommune benyttes ministeriets Sprogvurderingsmateriale. Materialet indplacerer børnene i 3 indsatsgrupper. Værdier for hvornår man falder inden for de 3 indsatsgrupper er fastsat i et normeringsstudium. Materialet er udviklet af Syddansk Universitet for det tidligere Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender. *I Aarhus Kommune er det obligatorisk at sprogvurdere alle 3-årige med dansk som andetsprog. Af samme grund vil der ikke være nogen 3-årige med dansk som andetsprog i kategorien Øvrige børn i dagtilbud (frivillig sprogvurdering). ** Fastsættelsen af tolerancetærskler for hver enkelt kategori af 3-årige med hhv. dansk som modersmål og dansk som andetsprog afventer valg og implementering af nyt sprogvurderingsmateriale, og afhænger desuden af, at en større andel 3-årige bliver sprogvurderet. ***Dvs. knap 5 % af de 3-årige med dansk som modersmål, som får foretaget en frivillig sprogvurdering, har ikke et alderssvarende sprog. Indikator: Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 % Status og målopfyldelse: Manglende danskkundskaber er ofte en barriere for at gennemføre en uddannelse, deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Som i resten af landet, gælder det også i Aarhus, at en væsentlig del af børnene med dansk som andetsprog har sværere ved at klare sig godt igennem uddannelsessystemet, end børn med dansk som modersmål. Aarhus Kommune sprogvurderer derfor alle børn med dansk som andetsprog ved 3 år og igen inden de starter i 0. klasse med henblik på at afdække behovet for støtte til at lære dansk som andetsprog. I forbindelse med skolestart i 2014 vurderedes 36,9 % af børnene med dansk som andetsprog at have tilstrækkelige danskkundskaber. Det ligger stadig et stykke under målsætningen, men indikerer dog, at der fortsat er en stigning i andelen af børn, som er omfattet af det frie skolevalg. Siden 2012 har det været muligt at se det enkelte barns dansksproglige udvikling fra 3 år til skolestart. Som allerede nævnt ovenfor, så har kun knap 2 % af børnene med dansk som andetsprog et alderssvarende dansk som 3-årige. Det vil sige, at ca. 98 % af disse børn har behov for sprogstimulering, når de er 3 år. Betragter man de samme børn igen ved skolestart, så har mere end 60 % af disse børn haft en dansksproglig fremgang, der populært sagt ligger ud over, hvad man på baggrund af forskning kan forvente dvs. disse børn har på tre år oplevet en fremgang, som det normalt ville tage mere end tre år at opnå.

- 229-5.50 Børn og Unge Selv om det fortsat går i den rigtige retning med den dansksproglige udvikling blandt børn med dansk som andetsprog, så er der i forhold til målet fortsat for mange af disse børn, som er bagud på point både ved 3 år og ved skolestart. Samtidig er det vigtigt at understrege, at også de børn med dansk som andetsprog, som har tilstrækkelige danskkundskaber ved skolestart, har brug for en fortløbende sprogstimulering for at fastholde et alderssvarende niveau. Dokumentationen af hvor svagt et dansksprogligt afsæt, børn med dansk som andetsprog har ved 3 år, illustrerer i sig selv vigtigheden af en tidligere og mere intensiv sprogindsats på 0-3-årsområdet og et stærkere samarbejde med forældrene om børnenes sproglige udvikling. Børn og Unge har de seneste år iværksat forskellige indsatser på 3-6-årsområdet for at fremme børnenes dansksproglige udvikling, herunder bl.a. Investering i Børns Fremtid, omlægning af 4a-vejledningen, særligt fokus på kommende skolebegyndere og skoleudsatte, sprogvejledere i samtlige dagtilbud, mv. Samtidig blev der i forlængelse af regnskab 2012 iværksat målrettede indsatser på 0-3-årsområdet, som - udover det særlige sproglige fokus - også inddrager forældrene som en vigtig ressource i forhold til deres børns sproglige udvikling. Nogle af disse indsatser er finansieret af førnævnte byrådsbevilling på 15 mio. kr. til over en fireårig periode at intensivere de målrettede indsatser for de 0-6-årige børn, så man så tidligt som muligt iværksætter sprogstimulerende indsatser til børn, som har et sprogstøttebehov. Børn med dansk som andetsprog med tilstrækkelige danskkundskaber Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andelen af børn med dansk som andetsprog*, der ved sprogscreening i forbindelse med skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber (Gruppe F) ** 36,9 % >40,0 % - 3,1 Børn med dansk som andetsprog med tilstrækkelige danskkundskaber 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Andelen af børn med dansk som andetsprog*, der ved sprogscreening i forbindelse med skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber (Gruppe F) ** 19 % 25 % 27,1 % 27,5 % 30,3 % 36,9 % * Børn med dansk som andetsprog er her afgrænset på baggrund af Undervisningsministeriets definition ** Gruppe F udgør andelen af børn med et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog. Indikator: Andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 i talfærdighedstest, skal være over 90 %, og andelen af usikre læsere på 3. og 8. klassetrin skal være under 5 %. Status og målopfyldelse: De kommunale læsetest på 3. og 8. klassetrin gennemføres hvert andet år på 3. klassetrin i ulige år, på 8. klassetrin i lige år. Ved den kommunale læsetest på 3. klassetrin i 2013 viste resultaterne igen et fald i andelen af usikre læsere, og med kun 4 % usikre læsere på 3. klassetrin lå resultatet under tolerancetærsklen på 5 %. Den seneste kommunale læsetest på 8. klassetrin blev gennemført i 2014, og med kun 1 % usikre læsere på 8. klassetrin var der også her tale om målopfyldelse.

- 230-5.50 Børn og Unge Den seneste kommunale talfærdighedstest på 3. klassetrin blev gennemført i 2014, og viste at 90,2 % af eleverne på 3. klassetrin havde de grundlæggende færdigheder i matematik. Test i læsning og talfærdighed Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel usikre læsere (8. Klasse) 1,0 % <5 % -4,0 Andel elever med færdighedsniveau 1-4 i talfærdighed (3. Klasse) 90,2 % >90 % 0,2 Test i læsning og talfærdighed 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Sikre læsere 82,7 % - 79,1 % - 82,2 % - Svingende læsere 11,9 % - 16,5 % - 13,8 % - Test i læsning (3. klasse)* Usikre læsere 5,3 % - 4,4 % - 4,0 % - Sikre læsere 44 % - 45 % - 43,1 % 43,2 % Svingende læsere 56 % - 55 % - 56,1 % 55,7 % Test i læsning (8. klasse)** Usikre læsere 1 % - 1 % - 0,7 % 1,0 % Andel elever med et Test i talfærdighed (3. klasse)*** færdigheds-niveau fra 1-4 90 % - 90 % - 89 % 90,2 % *Til regnskabet benyttes sætningslæseprøven SL60, som tester elevernes færdighed i hurtig og sikker læsning på sætningsniveau. Elevernes færdigheder bedømmes efter seks kategorier (A-F), hvor A angiver det højeste færdighedsniveau og F angiver det laveste. Indikatoren beregnes derefter ved at reducere antallet af kategorier til tre: Sikre læsere (A og B), svingende læsere (C og D) samt usikre læsere (E og F). ** Til regnskabet benyttes resultatet af delprøven Om Hobbitterne som tester elevernes færdighed i indholdslæsning af skønlitterær tekst. De fem G-kategorier reduceres til tre kategorier: Sikre læsere (G1 og G2), læsere med svingende resultater (G3 og G4) samt meget usikre læsere (G5). *** Færdighedsniveauet i den kommunale test i talfærdighed angives på skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, mens 8 er laveste score. Budgetmålet vedr. de kommunale læsetest fokuserer på en lav andel usikre læsere både på 3. og 8. klassetrin. Ser man nærmere på resultaterne af de kommunale læsetest, så afspejler den relativt lave andel usikre læsere på 3. og 8. klassetrin sig dog ikke i en tilsvarende høj andel sikre læsere på 8. klassetrin. Denne tendens ses også på landsplan, hvor Danmark ligger på en (delt) 5. plads i PIRLS (læsetest på 4. klassetrin), men hvor PISA 2009 bl.a. viste, at 15 % af de 15-årige havde manglende funktionel læsekompetence. På denne baggrund iværksatte Børn og Unge i skoleåret 2011/2012 projekt Læs & Lær med henblik på at højne den faglige læsning og skrivning på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 skoler deltager i det treårige forløb på mellemtrinnet eller i udskolingen. Evalueringen af de første pilotforløb på 10 skoler viser, at faglærerne nu i højere grad end tidligere arbejder med læseforståelsesstrategier i deres undervisning. Læs & Lær har endvidere gjort læsevejlederne mere synlige som ressourcepersoner, og de oplever at blive brugt langt mere

- 231-5.50 Børn og Unge end tidligere. Dette styrkede samarbejde mellem faglærere og læsevejledere har især medvirket til udvikling af et fælles sprog omkring faglig læsning blandt de involverede faglærere. Også eleverne har fået et sprog omkring læsestrategier, og eleverne på såvel 6. som 9. klassetrin bringer forskellige strategier i anvendelse i deres læsning. Evalueringen viser samtidig, at arbejdet med den faglige læsning ikke overføres automatisk fra år til år eller fra fag til fag, men at faglig læsning skal understøttes løbende og med udgangspunkt de enkelte fags tekster. Ud over Læs & Lær, deltager Aarhus Kommune i forskningsprojektet READ, hvor det undersøges, om det med en målrettet indsats er muligt at inddrage forældre - i samproduktion med skolen - i udviklingen af barnets faglige kompetencer indenfor læsning og matematik. Det mønster vedr. elevernes færdigheder i læsning og matematik, som de kommunale test viser, går igen i de nationale test. Resultatmålet for de nationale test er, at 80 % skal være gode til at læse og regne. Hvad angår læsning, så er resultatmålet inden for umiddelbar rækkevidde på flere klassetrin. Hvad angår matematik, så er der (i lighed med landsgennemsnittet) lidt længere til målet. Denne forskel mellem fagene afspejler sig også i, at det over de seneste tre år er lykkedes at reducere antallet af elever med dårlige resultater inden for læsning, mens der inden for matematik er tale om status quo. Samtidig er der lidt flere af de allerdygtigste elever i læsning end i matematik. I forbindelse med Budget 2016 vil sammenhængen mellem Undervisningsministeriets nye resultatmål for de nationale test og Aarhus Kommunes egne mål for de kommunale test blive afdækket med henblik på en eventuel forenkling. Indikator: Karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens prøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdel skal indsnævres Indikator: Karaktergennemsnittet for den højest scorende fjerdedel af eleverne i Aarhus Kommune skal stige Status og målopfyldelse: En forudsætning for at nå målet om uddannelse til alle er, at alle børn og unge udnytter egne evner og potentialer for derigennem at opnå et højt fagligt niveau. Til belysning af dette mål anvendes bl.a. karaktergennemsnittet ved folkeskolens prøver. Ud over at fortælle noget om elevernes standpunkt i de enkelte fag, er karaktererne i høj grad også bestemmende for, hvilke muligheder den enkelte elev har for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse eller et andet kompetencegivende uddannelsesforløb. Med folkeskolereformen er der desuden sat øget fokus på, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan og at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater. Derfor indgår også et fokus på både de højest og lavest præsterende elever i belysningen af dette mål. Det samlede karaktergennemsnit for Aarhus Kommune lå i 2014 på 7,2. Gennemsnittet for skolerne i Aarhus var således en smule højere i 2014 end de foregående år, og lå for syvende år i træk over landsgennemsnittet. Disse tal skal læses med det forbehold, at prøverne fornyes hvert år. Det betyder, at der ikke er fuldstændig stabilitet i prøvernes sværhedsgrad fra år til år - og det kan have indflydelse på de afgivne karakterer. Stigningen i Aarhus Kommunes samlede gennemsnit er derfor ikke nødvendigvis udtryk for at de aarhusianske afgangselever fra sommeren 2014 var dygtigere end afgangseleverne fra de foregående år det kan lige så vel skyldes ændringer i prøvernes sværhedsgrad og variationer i, hvilke prøvefag der udtrækkes fra år til år. Men det er positivt, at Aarhus fortsat ligger over landsgennemsnittet, fordi det viser, at de aarhu-

- 232-5.50 Børn og Unge sianske afgangselever under ét generelt har et relativt højt fagligt niveau, sammenlignet med elever fra andre kommuner. Betragtes dernæst hhv. den højest og lavest scorende fjerdedel af de aarhusianske afgangselever, så nuanceres billedet lidt. På den ene side er gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel af de aarhusianske elever fortsat højt og stigende. Fra 2010 til 2014 er gennemsnittet for denne gruppe elever steget med hele 0,5 karakterpoint. På den anden side har den lavest scorende fjerdedel af eleverne ikke oplevet samme stigning i karaktergennemsnit. Af samme grund er gabet mellem den lavest scorende fjerdedel af eleverne og alle elever under ét ikke blevet mindre, men tværtom steget en smule fra 3,4 karakterpoint i 2010 til 3,6 karakterpoint i 2014. Tilsammen tyder disse resultater på, at de aarhusianske folkeskoler i vidt omfang formår at udfordre de stærkeste elever, mens det fortsat er svært at løfte den fagligt svageste gruppe af elever i samme omfang. Med de nye adgangsbegrænsninger på erhvervsuddannelserne aktualiseres denne problemstilling yderligere. Folkeskolereform sætter netop fokus på, at alle elever skal blive så dygtige som de kan og at betydningen af social baggrund skal mindskes. Som afsæt for at realisere folkeskolereformens hensigter pågår der en række nærmere analyser af, hvad der kendetegner hhv. de 25 % af eleverne, som har det laveste gennemsnit ved folkeskolens prøver, de ca. 13 % af eleverne, som ikke kan klare de kommende adgangsbegrænsninger på erhvervsuddannelserne, og de elever der tilvælger 10. klasse herunder med fokus på, hvilke fag der i særlig grad udfordrer dem, og hvordan deres forløb frem mod de afsluttende prøver typisk har været. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i 9. Klasse* Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Karaktergennemsnittet for alle afgivne karakterer ved de bundne prøvefag og prøvefag til udtræk i Aarhus Kommune 7,2 >6,7 0,5 Gabet mellem gennemsnittet for alle elever og gennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i Aarhus Kommune 3,6 <3,7-0,1 Karaktergennemsnittet for den højest scorende fjerdedel af eleverne i Aarhus Kommune 10,4 >10,3 0,1 Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse - opgjort pba. afgivne karakterer* 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Karaktergennemsnittet for alle afgivne karakterer ved de bundne prøvefag og prøvefag til udtræk ** Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 6,6 6,5 6,8 6,8 6,7 7,1 7,2 6,4 6,2 6,6 6,4 6,5 6,7 6,7 Kilde: Undervisningsministeriet, data fra Uni-C Statistik og analyse på baggrund af skolernes indberetninger. *Der bedømmes efter følgende karakterskala (7-trinsskalaen): 12: For den fremragende præstation, 10: For den fortrinlige præstation, 7: For den gode præstation, 4: For den jævne præstation, 02: For den tilstrækkelige præstation, 00: For den utilstrækkelige præstation, -3: For den ringe præstation.

- 233-5.50 Børn og Unge ** Bundne prøvefag omfatter følgende obligatoriske prøver: Dansk læsning, Dansk mundtlig, Dansk retskrivning, Dansk Skriftlig, Engelsk mundtlig, Fysik/kemi praktisk/mundtlig, Matematisk problemløsning samt Matematiske færdigheder. Prøvefag til udtræk omfatter én prøve, som udtrækkes fra den humanistiske fagblok (Engelsk skriftlig, Fransk mundtlig, Fransk skriftlig, Tysk mundtlig, Tysk skriftlig, Historie mundtlig, Kristendomskundskab mundtlig eller Samfundsfag mundtlig) og én prøve, som udtrækkes fra den naturfaglige fagblok (Matematik mundtlig, Biologi skriftlig eller Geografi skriftlig). Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 9. klasse opgjort pba. elevernes individuelle karaktergennemsnit* * Alle elever Karaktergennemsnit for alle elever i Aarhus Kommune - - 6,7 6,8 6,6 7,0 7,1 Lavest scorende fjerdedel af eleverne Karaktergennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i Aarhus Kommune - - 3,3 3,3 3,1 3,3 3,5 Gabet mellem den lavest scorende fjerdedel af eleverne og alle elever under ét - - 3,4 3,5 3,5 3,7 3,6 Højest scorende fjerdedel af eleverne Karaktergennemsnittet for den højest scorende fjerdedel af eleverne i Aarhus Kommune - - 9,9 9,9 9,8 10,3 10,4 Kilde: Undervisningsministeriet, data fra Uni-C Statistik og analyse på baggrund af skolernes indberetninger. ** Indikatorerne vedr. karaktergennemsnit blev til Budget 2013 formuleret uden en endelig afklaring med Undervisningsministeriet vedr. muligheder for sammenlignelige opgørelsesmetoder på kommune- og landsplan. Sidenhen har det vist sig, at det alene er gennemsnittet af de afgivne karakterer, der opgøres sammenligneligt på kommune- og landsplan. Fra og med Budget 2014 suppleres denne opgørelse af det samlede gennemsnit for hhv. Aarhus og landsplan med en Aarhus-opgørelse på baggrund af de enkelte elevers individuelle karaktergennemsnit. Med denne ændring i opgørelsesmetoden flyttes fokus fra karaktergivningspraksis til et fokus på, hvor gode de aarhusianske folkeskoler er til at give både de svageste og stærkeste elever tilstrækkelige faglige udfordringer.

- 234-5.50 Børn og Unge Som indikator for om børnene og de unge udnytter egne evner og potentialer til at opnå et højt fagligt niveau, følges endvidere både forældrenes og elevernes egen tilfredshed med de faglige udfordringer, børnene og de unge møder. Indikator: Andelen af børn, der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % Status og målopfyldelse: Børnenes og de unges egen vurdering af, hvor ofte de keder sig i skolen indgår som tegn på, hvorvidt de møder tilstrækkelige faglige udfordringer og motiveres til at udnytte egne potentialer. I 2014 ligger andelen af elever, der ikke keder sig i skolen, på 90,8 %, når resultatet opgøres for alle elever under ét. Inddeles eleverne efter hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, synliggøres det imidlertid, at elevernes oplevelse af tilstrækkelige faglige udfordringer falder hen over skoleforløbet og ligger knap 6 procentpoint lavere blandt udskolingselever end blandt indskolingselever. Med afsæt i de seneste kvalitetsrapporter og -samtaler og som led i den kommende folkeskolereform arbejder man lokalt med en udvikling af udskolingstilbuddene, som bl.a. skal sikre tilstrækkelige faglige udfordringer for alle elever. Andel børn og unge, der ikke eller sommetider keder sig i skolen Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Indskoling (0.-3. klasse) 93,5 % > 90 % 3,5 Mellemtrin (4.-6. klasse) 90,8 % > 90 % 0,8 Udskoling (7.-10. klasse) 86,7 % > 90 % -3,3 Alle elever under ét (0.-10. klasse) 90,8 % > 90 % 0,8 Andel børn og unge, der ikke eller sommetider keder sig i skolen 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Indskoling (0.-3. klasse) 93,2 % 93,3 % 93,3 % 93,1 % 92,8 % 93,5 % Mellemtrin (4.-6. klasse) 91,6 % 90,4 % 90,9 % 91,4 % 91,8 % 90,8 % Udskoling (7.-10. klasse) 83,7 % 85,3 % 86,6 % 87,6 % 87,5 % 86,7 % Alle elever under ét (0.-10. klasse) 90,0 % 90,1 % 90,6 % 91,0 % 90,9 % 90,8 % Kilde: Store trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Keder du dig i skolen? Andelen der har svaret sjældent eller Sommetider indgår.

- 235-5.50 Børn og Unge Indikator: Forældrenes tilfredshed med dagtilbud, skoler og FU-tilbuds indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % Status og målopfyldelse: I tillæg til elevernes udsagn, indgår også forældrenes tilfredshed med dagtilbud, skoler og FU-tilbuds indsats for at udfordre det enkelte barn. Som det fremgår af tabellen, viste målingen i 2013, at 63 % af forældrene var tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets/skolens/fu-tilbuddets indsats for at udfordre det enkelte barn. Der var således samlet set tale om status quo i forhold til 2011 og med en ambition om, at forældretilfredsheden skal være over 75 % i 2013, stigende til over 80 % i 2015, er der et fortsat forbedringspotentiale. Forbedringspotentialet er særligt stort på skoleområdet, hvor 56 % af forældrene er tilfredse med skolernes indsats. I 2009 og 2011 var den tilsvarende andel på hhv. 54,5 og 57,2 %. Omvendt er forældretilfredsheden over 73 % i dagtilbud og specialtilbud, hvor kontakten til og kommunikationen med forældrene omkring det enkelte barn typisk også er mere intensiv. For dagtilbudsområdet er tilfredsheden med indsatsen for at udfordre det enkelte barn i øvrigt steget fra 63,8 % i 2009 til 73,4 % i 2013. En længere og mere varieret skoledag og et stærkere samspil med forenings- og kulturlivet er nogle af de elementer i folkeskolereformen, der skal sikre at alle børn bliver så dygtige, de kan. En sådan øget undervisningsdifferentiering vil forhåbentlig i sig selv øge forældrenes tilfredshed med de faglige udfordringer, deres børn møder. Men der kan også være behov for at arbejde med det at være tæt på i især skolernes kommunikation til og med forældrene omkring det enkelte barn, bl.a. via en anderledes brug af elevplanerne. Der følges op på udviklingen i resultaterne med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2015. Andelen forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets, skolens, FU-tilbuddets 2009 2010 2011 2012 2013 2014 indsats for at udfordre det enkelte barn 59 % - 63 % - 63 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Indikator: Andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i 2013 Status og målopfyldelse: Med henblik på at vurdere, hvorvidt aarhusianske børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb, belyses denne indikator ikke alene med de unges sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse (jf. profilmodellen), men også med andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse. Opfølgningen på 95 % målsætningen sker i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne og Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. Resultatet for 2014 viser, at den hidtil kontinuerte stigning i andelen af folkeskoleelever, der påbegynder en ungdomsuddannelse, ser ud til at aftage. Således steg andelen af unge, som 15 måneder efter afsluttet folkeskole er i gang med en ungdomsuddannelse, fra 82 % i

- 236-5.50 Børn og Unge 2009 til 91 % i 2012-2013, mens andelen i 2014 ligger på 90,1 %. Samtidig har en stadigt stigende andel af kommunens unge ifølge profilmodellen sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse men ikke desto mindre har Aarhus Kommune endnu ikke nået 95 %. Påbegyndelse og gennemførelse af ungdomsuddannelse Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Påbegyndelse: 90,1 % 95 % -4,9 Andel, som 15 mdr. efter definitivt afsluttet folkeskole fortsat er i ungdomsuddannelse Gennemførelse: Andelen af elever, der inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse (profilmodel) xx % 95 %? Påbegyndelse og gennemførelse af ungdomsuddannelse* 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Påbegyndelse**: 82,0 % 81,9 86 % 91 % 90,9 % 90,1 % Andel, som 15 mdr. efter definitivt afsluttet folkeskole fortsat er i ungdomsuddannelse Gennemførelse***: Andelen af elever, der inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse (profilmodel) 85,3 % 87,5 % 90,2 % 92,7 % 93,0 % Xx,x % * MSB følger tilsvarende op på 95 % målsætningen, men hvor MBU primært har fokus på folkeskoleelever indskrevet på en af kommunens skoler, har MSB primært fokus på grundskoleelever (dvs. både folke-, privat- og efterskoleelever) med bopæl i Aarhus Kommune. Differencen i målgruppefokus forklarer divergensen mellem MBU og MSBs regnskabsresultater. ** Påbegyndelse opgøres via UV-Vej data. Denne kategori omfatter i) de gymnasiale uddannelser, ii) erhvervsuddannelsernes grundforløb og hovedforløb, iii) andre ungdomsuddannelser (herunder fx STU, MGK og KBK), iv) videregående uddannelser, v) anden SUberettigende uddannelse. Påbegyndelse opgøres, inklusive unge med ukendt status i UV-Vej. I 2012 og 2013 var der i alt hhv. 3 og 2 unge med bopæl i Aarhus, som havde ukendt status i UV-Vej. *** Profilmodellen er den officielle model til opgørelse af regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen er en sandsynlighedsmodel, som viser hvordan den ungdomsårgang, der afsluttede 9. klasse et givent år, forventes at ville uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i det givne år. Profilmodellens offentliggørelsestidspunkt betyder, at der er ét års forskydning mellem det kalenderår, der aflægges regnskab for, og den årgang afgangselever, den nyeste profilmodel vedrører. Regnskabstallet for 2013 omhandler således profilmodellen for de elever, der forlod 9. klasse i 2012, og så fremdeles. Opgøres folkeskoleelevernes påbegyndelse efter køn og herkomst, ser udviklingen ud som illustreret i nedenstående diagram. Under det relativt beskedne fald fra 90,9 % i 2013 til 90,1 % i 2014 for alle elever under

- 237-5.50 Børn og Unge ét, er der en stigning i andelen af piger (uanset herkomst) og et fald i andelen af drenge (uanset herkomst), der påbegynder en ungdomsuddannelse. Nedenstående diagram nuancerer billedet af de aarhusianske unges påbegyndelse og sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse med oplysninger om, hvad de unge, som aktuelt ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, i stedet laver. Siden 2010 har andelen af unge, som enten var ledige, under offentlig forsørgelse, sygemeldte eller ved at afsone en dom, ligget på mellem fra 2,5 og 5,5 % - og i 2014 altså på 3,9 %.

- 238-5.50 Børn og Unge Med den nye bekendtgørelse om kvalitetsrapporter har Undervisningsministeriet indført en række obligatoriske indikatorer for, i hvilket omfang folkeskolerne understøtter opfyldelsen af 95 % målsætningen. Flere af disse indikatorer er helt nye, og opgørelsesformen for overgang 15 måneder efter folkeskolen er anderledes end den, der i Aarhus hidtil er brugt i regnskabet. Derfor kan de nye tal ikke fuldstændigt sammenlignes med de tal, der hidtil er anvendt i Aarhus. I lighed med Aarhus Kommunes egne indikatorer (ovenfor), viser disse nationale indikatorer dog, at det i hovedtræk går den rigtige vej, om end målet om 95 % ikke er nået endnu. I forbindelse med Budget 2016 vil sammenhængen mellem Undervisningsministeriets nye indikatorer for overgang til ungdomsuddannelse og Aarhus Kommunes egne mål for samme blive afdækket med henblik på en eventuel forenkling. Der arbejdes fortsat målrettet på at indfri ambitionen om, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Ud over den byrådsvedtagne Handlingsplan vedr. 95 % målsætningen og det generelt skærpede fokus på 95 % målsætningen i byens dagtilbud, skoler og FU-tilbud, er der iværksat et intensiveret bydækkende samarbejde omkring de unge i regi af Uddannelsesrådet, hvor alle uddannelsesparter er repræsenteret. Desuden har Byrådet i efteråret 2013 vedtaget at iværksætte en række tiltag, der skal kvalificere de unges valg af ungdomsuddannelse. Den fremadrettede indsats vil blive tilrettelagt som led i arbejdet med folkeskolereformen. Den endelige regnskabsaflæggelse på 95 % målsætningen vedrører årgang 2013 dvs. de elever, som definitivt forlader skolen i sommeren 2013. Profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren 2015. Se i øvrigt afsnit 3.1 nedenfor for en mere uddybende status på arbejdet her med.

- 239-5.50 Børn og Unge Indikator: Forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 % Status og målopfyldelse: I tillæg til de unges faktiske uddannelsesadfærd, inddrages også forældrenes vurdering af skolens indsats for at forberede eleverne til en ungdomsuddannelse. Denne indikator blev senest belyst med Forældretilfredshedsundersøgelsen i 2013, hvor 64 % af forældrene tilkendegav at være tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Der var således tale om en marginal stigning i forhold til de foregående år. Med en ambition om, at forældretilfredsheden skal være over 75 % i 2013, stigende til over 80 % i 2015, er der dog fortsat et forbedringspotentiale. Der følges op på udviklingen i resultaterne på denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2015. Andel forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at 2009 2010 2011 2012 2013 2014 forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse 56 % - 63 % - 64 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Trivsel og sundhed Overordnet effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd Indikator: Forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbud, skole og FU skal være over 85 % Status og målopfyldelse: Ved den seneste Forældretilfredshedsundersøgelse i 2013 var 87 % af forældrene tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbuddet/skolen/fu-tilbuddet. Resultatet for 2013 var dermed på niveau med resultatet for 2011 og 2009. Der følges op på udviklingen i denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2015. Andel forældre til børn i skoler, dag- og FUtilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med 2009 2010 2011 2012 2013 2014 dit barns trivsel i dagtilbuddet/skolen/futilbuddet 87 % - 88 % - 87 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år.

- 240-5.50 Børn og Unge Indikator: Andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 % Status og målopfyldelse: Trivsel er af stor betydning både for den enkelte elev og for de sociale fællesskaber, og er endvidere en afgørende forudsætning for et godt læringsmiljø. Børnenes og de unges trivsel belyses med elevernes besvarelse af spørgsmål om, hvordan de aktuelt har det. Resultaterne af den seneste trivselsundersøgelse viser, at indskolingselevernes selvvurderede trivsel ligger på knap 98 %, mens trivslen blandt udskolingseleverne ligger knap 11 procentpoint lavere. Andelen af elever der trives er således faldende gennem skoleforløbet. Endvidere skal der være særlig opmærksomhed på det fald i udskolingselevernes trivsel på ca. 5 procentpoint, der er sket fra 2013 til 2014. Andel elever, der trives Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Indskoling (0.-3. klasse) 97,7 % > 90 % 7,7 Mellemtrin (4.-6. klasse) 91,8 % > 90 % 1,8 Udskoling (7.-10. klasse) 86,9 % > 90 % -3,1 Andel elever, der trives 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Indskoling (0.-3. klasse) 97,3 % 97,4 % 97,3 % 97,5 % 97,3 % 97,7 % Mellemtrin (4.-6. klasse) 94,1 % 93,8 % 93,7 % 93,8 % 93,5 % 91,8 % Udskoling (7.-10. klasse) 88,8 % 90,2 % 90,2 % 90,9 % 92,1 % 86,9 % Kilde: Store trivselsdag. Trivselsindikatoren er blandt 0.-3. klasses elever opgjort som andelen af elever der på spørgsmålet Sådan er jeg for det meste svarer meget glad eller glad. For 4.-6. klasse og 7.-10. klasse opgøres elevernes trivsel som andelen af elever, der på spørgsmålet Hvad synes du om skolen for øjeblikket? svarer Jeg kan virkelig godt lide den eller Jeg synes den er nogenlunde. Indikator: Andelen af børn og unge, der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 % Status og målopfyldelse: At blive anerkendt er en væsentlig forudsætning for børnenes trivsel og læring og for at børn og unge udvikler sig til robuste voksne. Til belysning heraf spørges børnene og de unge derfor i forbindelse med trivselsundersøgelsen, om de oplever anerkendelse i skolen. Igen i 2014 tilkendegav mere end 90 % af eleverne på alle klassetrin, at de oplever at blive anerkendt i skolen. Andel elever, der oplever at blive anerkendt i skolen Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Mellemtrin (4.-6. klasse) 93,8 % > 90 % 3,8 Udskoling (7.-10. klasse) 91,7 % > 90 % 1,7

- 241-5.50 Børn og Unge Andel elever, der oplever at blive anerkendt i skolen 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Mellemtrin (4.-6. klasse) 94,2 % 94,1 % 94,3 % 94,1 % 93,7 % 93,8 % Udskoling (7.-10. klasse) 92,2 % 92,6 % 92,7 % 93,0 % 92,9 % 91,7 % Kilde: Store trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Får du ros af dine lærere?. Andelen der har svaret Ja, tit og Af og til indgår. Spørgsmålet er ikke stillet til elever i 0.-3. Klasse dels fordi det ikke er et valideret spørgsmål til denne aldersgruppe, dels med henblik på at begrænse antallet af spørgsmål. For elever i 0.-3. Klasse er der stort samsvar mellem den enkelte elevs svar på de forskellige spørgsmål. Indikator: Elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året, og andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 procentpoint om året. Status og målopfyldelse: Børnenes og de unges generelle fremmøde i skolen er en væsentlig forudsætning for deres læring, trivsel og sociale relationer, lige som det er afgørende for deres faglige niveau og senere chancer for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Som det fremgår nedenfor, ligger elevernes samlede gennemsnitlige fravær fortsat inden for budgetmålet på 6 %, og andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster er også fortsat faldende. Ikke desto mindre er der stadig godt 18 % af de aarhusianske folkeskoleelever, som har et opmærksomhedskrævende fraværsmønster. I tillæg til skolernes lokale forebyggende indsatser, deltager Aarhus Kommune endvidere i et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet, Psykologisk Institut, som skal afdække fraværsmønstre og give viden om, hvad der virker. Elevfravær Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 5,4 % < 6,0 % -0,6 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 18,3 % 17,5 % -0,8 Elevfravær 2009 2010 2011 2012 2013* 2014 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær - 6,3 % 5,9 % 5,6 % 5,8 % 5,4 % Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 21 % 23 % 21 % 20 % 19 % 18,3 % Kilde: Elevadministrationssystemet. Tallene omfatter ikke specialskolerne. * Regnskabstallene for 2013 er som følge af lockouten på lærerområdet opgjort uden april måned 2013.

- 242-5.50 Børn og Unge Nedbringelse af elevfravær har allerede haft særligt fokus i forbindelse med skoler og FU-tilbuds arbejde med 95 % målsætningen, blandt andet i forbindelse med kvalitetssamtalerne i foråret 2012 og 2014. Ikke desto mindre er den forebyggende fraværsindsats også fremadrettet vigtig. I den sammenhæng er det nødvendigt for skolerne at kunne komme bag om de overordnede tal. Derfor er understøttelsen af skolernes indsats fra foråret 2011 styrket med implementeringen af et redskab, der muliggør en mere forebyggende lokal fraværsmonitorering. Med dette redskab gøres den enkelte skoleleder nu automatisk en gang om måneden opmærksom på elever, som er ved at få et opmærksomhedskrævende fraværsmønster. Det giver skolen mulighed for tidligt at forebygge, at fraværet får konsekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Desuden har Børn og Unge primo 2013 formidlet resultaterne af en erfaringsopsamling vedr. fraværsindsatser bredt ud til skolerne i Aarhus Kommune. Ovenstående vedrører elevfravær i skolen. En AKF-rapport fra 2012 og de foreløbige resultater af et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet giver støtte til antagelsen om, at den positive sammenhæng mellem fremmøde og læring, der er påvist på skoleområdet, også gør sig gældende på 0-6 års området. Med sigte på at få en tilsvarende viden om fremmøde/opmærksomhedskrævende fraværsmønstre i dagtilbud, har Byrådet derfor i foråret 2014 vedtaget at fremmøderegistreringen i alle dagtilbud i Aarhus Kommune skal digitaliseres. Digitalisering af fremmøderegistrering vil modernisere og forenkle en allerede eksisterende praksis, og de indhentede oplysninger om børnenes fremmøde vil derudover kunne bidrage til viden om sammenhænge mellem børnenes fremmøde og deres udbytte. Samtidig kan digitaliseringen give ledelserne i dagtilbuddene bedre redskaber til disponering af ressourcer og planlægning af pædagogiske aktiviteter. Digital fremmøderegistrering i dagtilbuddene forventes at være i drift fra foråret 2016. Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner Indikator: Højst 5 % af de 10 mdr. gamle spædbørn må være undervægtige Status og målopfyldelse: Indsatsen for at give børn og unge de bedste muligheder for at udvikle sunde vaner starter allerede ved sundhedsplejerskens hjemmebesøg i løbet af barnets første leveår. Her følges spædbørnenes højde- og vægtudvikling, da dette udgør et væsentligt tegn på, om de får en sund og god start på livet. Andelen af undervægtige spædbørn har siden 2011 ligget på ca. 4-5 %. Der er således tale om en lille gruppe spædbørn, der er undervægtige, men eftersom undervægt i det første leveår kan være tegn på mistrivsel og sygdom, kræver det særlig opmærksomhed blandt forældre og fagpersoner.

- 243-5.50 Børn og Unge Andel 10 mdr. gamle spædbørn, der er hhv. normal- og undervægtige Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel 10 mdr. gamle drenge, som er undervægtige (med et BMI* under 15) 5,6 % <5 % 0,6 Andel 10 mdr. gamle piger, som er undervægtige (med et BMI* under 14,4) 4,9 % <5 % -0,1 Andel 10 mdr. gamle spædbørn, der er hhv. normal- og undervægtige 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Andel 10 mdr. gamle drenge, som er undervægtige (med et BMI* under 15) - - 3,6 % 4,1 % 5,4 % 5,6 % Andel 10 mdr. gamle piger, som er undervægtige (med et BMI* under 14,4) - - 5,1 % 3,7 % 5,2 % 4,9 % Kilde: Sundhedsplejen *BMI er en forkortelse for Body Mass Index. Indikator: Andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Status og målopfyldelse: Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden, og det udgør en trussel mod børn og unges sundhed og trivsel. Andelen af overvægtige elever har også i Aarhus gennem en årrække ligget for højt, særligt på mellemtrinnet og i udskolingen og dette er også billedet, når man ser på resultatet for 2014. Det er Aarhus Kommunes målsætning at medvirke til at bremse denne udvikling, hvorfor Børn og Unge siden 2008 har iværksat en række tidligt forebyggende indsatser vedr. kost og bevægelse. Udviklingen i omfanget af overvægt blandt børn og unge er et resultat af den generelle samfundsmæssige udvikling i livsstil, som også har medført, at omkring halvdelen af den danske voksenbefolkning i dag er overvægtige. Overvægt blandt børn og unge kan derfor på ingen måde ses som et isoleret Børn og Unge problem, og nedbringelsen af overvægt må nødvendigvis være et langt sejt træk, som - med afsæt i Forebyggelsesstrategien også i høj grad indebærer et samarbejde med forældrene, foreningslivet samt børnene og de unge selv. Det er værd at bemærke, at de overordnede regnskabstal for overvægt dækker over store lokale variationer mellem dagtilbudsområder og skoledistrikter. Siden 2011 har de lokale overvægtstal for 0. klasses eleverne også indgået i dagtilbuddenes kvalitetsrapporter. Det har betydet et øget fokus på overvægt ved mange lokale kvalitetssamtaler et fokus, som også fremadrettet forventes at bidrage positivt til den tidlige forebyggelse af overvægt på 0-6 års området. Specifikt på skoleområdet er folkeskolereformens krav om mere bevægelse ét element i den generelle forebyggende indsats. Desuden understøtter Pædagogisk Afdeling fortsat dagtilbud, skoler og FU-tilbuds arbejde med at forebygge overvægt bl.a. med fokus på trivsel, bevægelse og sunde mad- og måltidsvaner som en integreret del af børn og unges dagligdag. Samarbejdet med de praktiserende læger omkring overvægtige børn er endvidere udbygget. Endelig arbejdes der med opsamling og formidling af gode erfaringer og eksempler på forebyggelsestiltag på tværs af dagtilbud, skoler og FU-tilbud. Ikke desto mindre er der fortsat brug for at blive klogere på, hvordan man bedst tilrettelægger målrettede forebyggende indsatser, lige som der er behov for at sikre sammenlignelighed mellem Aarhus-opgørelserne af overvægt og Sundhedsstyrelsens opgørelser på landsplan.

- 244-5.50 Børn og Unge Andel overvægtige børn og unge Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 0. klasse piger 12,7 % < 15 % -2,3 0. klasse drenge 8,5 % < 15 % -6,5 6. klasse piger 16,2 % < 15 % 1,2 6. klasse drenge 15,4 % < 15 % 0,4 9. klasse piger 15,3 % < 15 % 0,3 9. klasse drenge 17,2 % < 15 % 2,2 Andel overvægtige børn og unge 2008 2009* 2010 2011 2012 2013 2014 0. klasse piger 13,7 % 15,6 % 12,9 % 13,4 % 14,6 % 13,7 % 12,7 % 0. klasse drenge 12,1 % 11,4 % 11,1 % 10,0 % 9,6 % 9,5 % 8,5 % 6. klasse piger 16,2 % 16,9 % 16,2 % 17,4 % 16,5 % 17,5 % 16,2 % 6. klasse drenge 16,5 % 15,5 % 16,7 % 17,3 % 18,9 % 16,6 % 15,4 % 9. klasse piger 12,0 % 9,4 % 15,6 % 17,7 % 14,0 % 14,6 % 15,3 % 9. klasse drenge 18,4 % 13,8 % 15,3 % 18,3 % 15,9 % 16,5 % 17,2 % Kilde: Sundhedsplejens indberetninger. Andel overvægtige elever opgøres pr. skoleår. * For 6. og 9. klasse er resultatet i 2009 baseret på stikprøver. Det er under afdækning, hvorvidt udsving over tid i andelen af aarhusianske elever, som er overvægtige, svarer til de udsving, man kan se på landsplan. Indikator: Andelen af børn og unge, der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport, skal være over 65 %. Status og målopfyldelse: Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Sundhedsstyrelsen anbefaler således fysisk aktivitet mindst 1 time om dagen og vel at mærke fysisk aktivitet, som ligger ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter, og som er af moderat til høj intensitet i perioder af mindst 10 minutters varighed. Men henblik på at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, indgår andelen af børn og unge, der dyrker sport eller motion mindst fire timer om ugen uden for skoletid, som indikator for børnenes og de unges sundhed. Som det fremgår, er det kun godt halvdelen af de aarhusianske folkeskoleelever, der dyrker motion i det anbefalede omfang. Dette skal formentlig ses i sammenhæng med omfanget af overvægt blandt eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen. Folkeskolereformens krav om 1 times daglig motion og bevægelse forventes i sig selv at ændre på elevernes motionsvaner og bidrage positivt til målet vedr. fysisk aktivitet - med øget sundhed, trivsel og læringsparathed som forventede sideeffekter.

- 245-5.50 Børn og Unge Andel elever, der dyrker sport eller motion mindst fire timer om ugen uden for skoletid Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Mellemtrin (4.-6. klasse) 57,0 % > 65 % -8,0 Udskoling (7.-10. klasse) 56,6 % > 65 % -8,4 Andel elever, der dyrker sport eller motion mindst fire timer om ugen uden for skoletid 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Mellemtrin (4.-6. klasse)* 50,2 % 51,4 % 51,1 % 49,6 % 47,8 % 57,0 % Udskoling (7.-10. klasse)* 51,6 % 50,8 % 53,4 % 52,5 % 52,7 % 56,6 % Kilde: Store trivselsdag. Eleverne i 4.-6. og 7.-10. klasse har besvaret spørgsmålet: Udenfor skoletid: Hvor mange timer om ugen plejer du at dyrke så meget sport eller motion, at du bliver forpustet eller sveder? Andelen der har svaret fra 4 timer om ugen og opefter indgår. Indikator: Andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 %. Status og målopfyldelse: I forhold til unges rygning er den positive udvikling fra 2009 og frem også fastholdt i 2014. Forebyggelsesstrategien fokuserer på at reducere risikoadfærd, hvor målet i forhold til rygning er at forebygge rygestart og sikre rygestoptilbud til unge rygere inden for rammerne af Sundhedspolitikken. Rygning optræder i ungekulturen i grupper eksempelvis klasser med mange rygere og dette giver gode muligheder for at målrette specifikke indsatser til de miljøer, hvor der er rygere. Andel daglige rygere i 9. klasse Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Piger 3,2 % <10 % -6,8 Drenge 4,3 % <10 % -5,7 Andel daglige rygere i 9. klasse 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Piger 7,9 % 9,2 % 6,3 % 6,0 % 4,3 % 2,8 % 3,2 % Drenge 9,3 % 9,2 % 6,7 % 7,1 % 6,9 % 4,6 % 4,3 % Kilde: Store Trivselsdag. Andelen af daglige rygere er opgjort som andelen af 9. klasses elever, der på spørgsmålet Hvor tit ryger du? svarer Hver dag. Indikator: Andelen af unge i 9. klasse, der har været fulde mere end 10 gange, skal være under 20 %. Status og målopfyldelse: Ungekulturen i forhold til alkohol og rygning er ofte sammenhængende. Den positive udvikling fra 2009 til 2014, der gør sig gældende i forhold til rygning, ses også i forhold til alkohol, hvor andelen af både piger og

- 246-5.50 Børn og Unge drenge i 9. klasse, der ofte har været rigtig fulde, fortsat er faldende. For begge køn er der således tale om en positiv udvikling over de seneste 6 år. Alkohol adskiller sig dog fra rygning, idet langt størsteparten af de unge på et tidspunkt vil begynde at indtage alkohol. Målet med indsatser inden for rammerne af Rusmiddelpolitikken og Forebyggelsesstrategien er derfor at udskyde starttidspunktet for de unges indtag af alkohol, samt at reducere den mængde alkohol, de indtager. Andel elever i 9. klasse, der har været rigtig fulde mere end 10 gange Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Piger 8,0 % < 20 % -12,0 Drenge 12,0 % < 20 % -8,0 Andel elever i 9. klasse, der har været rigtig fulde mere end 10 gange 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Piger 21,7 % 19,3 % 12,2 % 10,2 % 8,1 % 8,0 % Drenge 22,9 % 22,3 % 19,4 % 15,0 % 12,2 % 12,0 % Kilde: Store Trivselsdag. Indikatoren vedr. de unges alkoholforbrug er opgjort som andelen af 9. klasses elever, der på spørgsmålet Har du nogensinde været rigtig fuld? svarer Ja, mere end 10 gange. Indikator: Andelen af 3-årige uden fyldninger i tænderne skal være over 95 %. Indikator: Andelen af 15-årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 %, og andelen af 15-årige med mange huller skal være under 10 %. Status og målopfyldelse: Tandsundhed er jf. Statens Institut for Folkesundhed en god indikator for børn og unges generelle trivsel og velvære. I forhold til tandsundhed arbejder Aarhus Kommunes tandpleje med tidlig forebyggelse overfor småbørn og deres forældre, ligesom alle børn og unge senere tilbydes undersøgelse, forebyggelse og alle typer af tandbehandling op til 18 år. Til opfølgning på målet anvendes registreringer af andelen af 3- og 15-årige uden fyldninger samt andelen af 15-årige med mange huller. Andelen med mange huller registreres for at sikre et konstant fokus på den svageste gruppe af unge og indsatsen for disse. Andelen af 3-årige uden fyldninger i tænderne er i 2014 på 96,4 %, og der er samlet set tale om en stigning i denne andel over den seneste 5 års periode.

- 247-5.50 Børn og Unge Tandsundhed blandt 3-årige Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel af de 3-årige, som er uden fyldninger i tænderne 96,4 % > 95 % 1,4 Tandsundhed blandt 3-årige 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Andel af de 3-årige, som er uden fyldninger i tænderne 95,0 % 95,4 % 96,7 % 97,2 % 96,6 % 96,8 % 96,4 % Kilde: Tandplejen Også tandsundheden blandt de 15-årige har udviklet sig positivt over de seneste 5 år, og ligger igen i 2014 rigtig pænt i forhold til målet. Samtidig er andelen af 15-årige uden fyldninger på landsplan 57,9 %, mens den tilsvarende andel i Aarhus er på 63,4 % Også andelen af 15-årige med mange huller ligger bedre i Aarhus (5,8 %) end landsgennemsnittet, som er 6,6 %. Tandsundhed blandt 15-årige Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel af de 15-årige, som er uden fyldninger i tænderne 63,4 % > 50 % 13,4 Andel 15-årige med mange huller (>6 huller) 5,8 % < 10 % -4,2 Tandsundhed blandt 15-årige 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Andel af de 15-årige, som er uden fyldninger i tænderne 52,9 % 54,3 % 55,9 % 55,7 % 57,6 % 62,5 % 63,4 % Andel 15-årige med mange huller (>6 huller) 8,3 % 7,5 % 7,4 % 7,4 % 6,9 % 6,1 % 5,8 % Kilde: Tandplejen Rummelighed Overordnet effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab Indikator: Andelen af børn og unge, der har en god ven, skal være over 95 % Status og målopfyldelse:

- 248-5.50 Børn og Unge En god ven er et af de vigtigste elementer i en god barndom og ungdom. Alle børn og unge har brug for sociale fællesskaber og relationer. I trivselsundersøgelserne for 2009, 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014 har mere end 95 % af børnene og de unge tilkendegivet, at de har en god ven. Ikke desto mindre bør der fortsat være særlig opmærksomhed på den lille gruppe elever, som føler sig isolerede fra det sociale fællesskab med de negative konsekvenser, dette bl.a. kan have for deres trivsel og læring. Andel elever, der har en god ven Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Indskoling (0.-3. klasse) 98,2 % > 95 % 3,2 Mellemtrin (4.-6. klasse) 99,1 % > 95 % 4,1 Udskoling (7.-10. klasse) 98,4 % > 95 % 3,4 Andel elever, der har en god ven 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Indskoling (0.-3. klasse) 97,9 % 98,0 % 97,9 % 98,2 % 98,1 % 98,2 % Mellemtrin (4.-6. klasse) 98,0 % 99,1 % 98,9 % 98,5 % 98,6 % 99,1 % Udskoling (7.-10. klasse) 98,4 % 98,6 % 98,4 % 98,4 % 98,5 % 98,4 % Kilde: Store trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Har du en god ven? Andelen der har svaret Ja og Sommetider indgår. Indikator: Andelen af forældre, der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Status og målopfyldelse: Som supplement til børnenes og de unges egne udsagn via trivselsundersøgelsen, spørges også forældrene, om de oplever at deres barn er en del af et fællesskab. Spørgsmålet indgik første gang i Forældretilfredsundersøgelsen i 2011, hvor 75 % af forældrene tilkendegav, at de oplevede at deres barn indgik i et fællesskab med andre børn. I 2013 var den tilsvarende andel 76 %. Med en tolerancetærskel på 85 % er der ikke tale om målopfyldelse. Forældreudsagnene bør dog læses i sammenhæng med ovenstående opgørelse, som viser at langt de fleste elever selv oplever at have en god ven. De seneste års budgetforlig har haft stærkt fokus på inklusion. Med dette afsæt har Børn og Unge i nært samarbejde med Sociale Forhold og Beskæftigelse iværksat en række tiltag. Ét af de væsentligste tiltag er Fællesskaber for alle, som i løbet af 2011-2014 via kompetenceudvikling for det pædagogiske personale i dag-, undervisnings- og fritidstilbud har bidraget til at styrke inklusionen på almenområdet. Tilsammen sigter de forskellige tiltag mod at øge inklusionen og skabe rammerne for, at alle børn og unge kan indgå i stærke fællesskaber både på almen- og specialområdet. For at få et bedre billede af, hvor godt Aarhus som samlet kommune lykkes med inklusion, samarbejder Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse desuden om at udvikle fælles effektmål vedr. inklusion på 0-18-årsområdet. Med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2015, følges der op på forældrenes oplevelse af, hvorvidt deres barn er en del af et fællesskab.

- 249-5.50 Børn og Unge Andel forældre til børn i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, der i høj eller meget høj grad oplever 2009 2010 2011 2012 2013 2014... at deres barn/ung er en del af et fællesskab - - 75 % - 76 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Fra og med 2011 gennemføres i tillæg til den almene Forældretilfredshedsundersøgelse også en særskilt undersøgelse blandt forældre til børn med specialpædagogiske behov. Data fra begge undersøgelser indgår i belysningen af indikatoren. *Resultatet er for forældre til børn i almene tilbud opgjort på baggrund af spørgsmålet Oplever du, at dit barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen/pasningstilbuddet/fu-tilbuddet?. For forældre til børn med specialpædagogiske behov er resultatet opgjort på baggrund af spørgsmålet Hvor tilfreds er du med pasningstilbuddets indsats for at skabe meningsfulde og gode relationer mellem dit barn og andre børn, ud fra deres særlige forudsætninger? Delmål: Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab Indikator: Andelen af forældre der finder, at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 70 %. Status og målopfyldelse: For at børn og unge kan deltage i samfundet som demokratiske medborgere, er det vigtigt at dagtilbud, skoler og fritidstilbud understøtter børnene og de unge i at deltage aktivt og bidrage til fællesskabet. Den pædagogiske praksis skal således bygge på en medborgerskabstænkning, hvor hverdagen er kendetegnet ved at modvirke diskrimination og fremme lige muligheder - herunder forståelse og respekt for forskellige værdier, holdninger og livsformer. Indikatoren er senest belyst med data fra Forældretilfredshedsundersøgelserne i 2011 og 2013, hvor hhv. 59 og 61 % af forældrene tilkendegav, at de oplevede en hverdag i deres barns dag-, undervisnings- eller fritidstilbud, som fremmer lige muligheder for alle. Med en tolerancetærskel på 70 % var der således ikke tale om målopfyldelse. Som led i forberedelsen af Forældretilfredshedsundersøgelsen for 2015 vil validiteten af dette og en række øvrige spørgsmål til forældrene blive afklaret. Andel forældre til børn i dagtilbud, skoler og FU-tilbud der i høj eller meget høj grad oplever 2009 2010 2011 2012 2013 2014 at dagtilbuddet / skolen / FU-tilbuddet fremmer lige muligheder for alle - - 59 % - 61 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. Indikator: Andelen af børn og unge, der oplever at de har medbestemmelse i skole og FU-tilbud, skal være over 80 %. Status og målopfyldelse: Børn og unge skal opleve medborgerskab og bruge det. Det har værdi for samfundet og for den enkelte, at børn og unge på ethvert alderstrin oplever, at de hører til, kan være med og kan gøre en forskel. Ny forskning på skoleområdet understøtter, at praktiske, positive erfaringer i hverdagens fællesskaber hjælper aktivt medborgerskab på vej. En undersøgelse fra 2012 viser, at inddragelse kan styrke både medbor-

- 250-5.50 Børn og Unge gerskab, læring og trivsel (Danske Skoleelever 2012: Elevinddragelse velfærdspotentiale ved øget samproduktion i skolen ). Undersøgelsen finder stærke sammenhænge mellem graden af oplevet inddragelse, elevernes tro på egne evner til at deltage ift. hverdag og samfund, samt deres faglige udbytte og trivsel. I tillæg til forældrenes vurdering, er eleverne via trivselsundersøgelsen siden 2011 blevet spurgt, om de oplever at have medbestemmelse i skole og FU-tilbud. Eleverne oplever, som forventet, størst medbestemmelse i FU-tilbuddet. Folkeskolereformen indebærer i sig selv et øget fokus på elevinddragelse og medbestemmelse, og her skal det undersøges, hvilke erfaringer FU-tilbuddene kan bidrage med. For at styrke elevinddragelsen i undervisningen, vil Aarhus Kommune desuden i 2014/15 deltage i et nationalt forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet, Undervisningsministeriet og Danske Skoleelever. Projektet omfatter bl.a. et kompetenceforløb for lærere, elever, og repræsentanter fra skoleledelsen, og skal bidrage med viden om, hvordan elevinddragelse påvirker elevernes læring og trivsel, og hvilke initiativer der øger elevinddragelse på skolerne. Ved lodtrækning afgøres det, hvilke 8.klasser fra de tilmeldte skoler, der skal deltage i projektet. Projektet evalueres via før- og eftermålinger i form af frivillige nationale tests og besvarelse af spørgeskemaer. Andel børn og unge, der oplever at have medbestemmelse i skole og FU-tilbud Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Medbestemmelse i skolen: mellemtrin (4.-6. klasse) 74,5 % > 80 % -5,5 Medbestemmelse i skolen: udskoling (7.-10. klasse) 65,9 % > 80 % -14,1 Medbestemmelse i FU: (5.-10. klasses elever, som er brugere af fritids- og/eller klubtilbud) 95,6 % > 80 % 15,6 Andel børn og unge, der oplever at have medbestemmelse i skole og FU-tilbud 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Medbestemmelse i skolen: mellemtrin (4.-6. klasse) - - 74,0 % 72,0 % 71,7 % 74,5 % Medbestemmelse i skolen: udskoling (7.-10. klasse) - - 73,2 % 73,1 % 70,7 % 65,9 % Medbestemmelse i FU: (5.-10. klasses elever, som er brugere af fritids- og/eller klubtilbud) - - 96,0 % 94,8 % 95,8 % 95,6 % Kilde: Data vedr. andel børn og unges oplevelse af medbestemmelse indsamles ved trivselsundersøgelsen Store trivselsdag Hvordan har du det?. På skoleområdet opgøres medbestemmelsesindikatoren blandt 4.-6. klasse og 7.-10. klasse som andelen af elever, der på spørgsmålet Er du og dine kammerater med til at bestemme, hvad I skal lave i klassen? svarer Ja, for det meste eller Sommetider. Indikatoren opgøres ikke for 0.-3. klasses elever. På FU-området opgøres medbestemmelsesindikatoren som andelen af 5.- 10. klasses elever, der er brugere af fritids- og/eller klubtilbud, og som på spørgsmålet Er du og dine kammerater med til at bestemme, hvad I skal lave i klubben? svarer Ja, for det meste eller Sommetider. Indikator: Andelen af børn og unge, der ikke bliver mobbet, skal være over 95 %.

- 251-5.50 Børn og Unge Status og målopfyldelse: Mobning udtrykker manglende respekt for andre mennesker og børnenes egen oplevelse af at være udsat for mobning er et tegn på, hvor rummelige/inkluderende fællesskaber, børnene og de unge er en del af. Hvis man betragter alle elever under ét, var det igen i 2014 godt 95 % af eleverne, der ikke oplever at blive mobbet. Opdeles eleverne på klassetrin, er der dog godt 8 % af eleverne på mellemtrinnet som tilkendegiver, at de oplever mobning et mønster, som ikke kun gør sig gældende i 2014, men også de foregående år. Der er generelt samsvar mellem manglende trivsel og mobning og det forhold, at mobning tilsyneladende er mere udbredt blandt elever på mellemtrinnet kan skyldes, at netop elevernes trivsel på mellemtrinnet er præget af overgange. Forældreengagementet omkring skolen/klassen ændrer typisk karakter på mellemtrinnet, eleverne skifter fra SFO til klub, deres relationsorientering skifter fra voksne til kammerater, og de befinder sig i den identitetsafsøgning der kendetegner præpuberteten. Mobning har så alvorlige konsekvenser for de børn som oplever mobning, at den særlige indsats i forhold til mobning også fremadrettet fastholdes som led i det generelle arbejde med Forebyggelsesstrategien. Børn og Unge arbejder derfor målrettet med fremme af trivsel mod mobning. Konkrete indsatser omfatter bl.a. Fri for mobberi (tilbud til dagtilbud og indskoling), Indskolingsmødet / Mellemtrinsmødet (for forældre og fagvoksne i og omkring skolen), Social pejling (tilbud til 5. klasser), Fællesskaber for alle, Flyvende AKT, Det mobile team, skolernes lokale antimobbestrategier, mv. Andel af elever der ikke mobbes Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Indskoling 95,8 % 95 % 0,9 Mellemtrin 91,9 % 95 % -3,1 Udskoling 96,2 % 95 % 1,2 Andel af elever der ikke mobbes 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Indskoling 96,3 % 96,5 % 96,1 % 96,7 % 95,9 % 95,8 % Mellemtrin 91,6 % 91,6 % 90,6 % 91,1 % 91,3 % 91,9 % Udskoling 95,2 % 95,8 % 94,9 % 96,7 % 96,4 % 96,2 % Kilde: Store trivselsdag. Eleverne i 4.-6. og 7.-10. klasse har besvaret spørgsmålet: Hvor tit er du blevet mobbet i skolen? Andelen der har svaret Jeg er ikke blevet mobbet eller Det er kun sket en eller to gange indgår. Eleverne i 0.-3. klasse har besvaret spørgsmålet Hvad synes du om klassen. Andelen der har svaret glad eller meget glad tages som udtryk for at barnet trives godt i det sociale samvær med klassekammeraterne og ikke mobbes. Indikator: Forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Status og målopfyldelse: I tillæg til børnenes og de unges egen oplevelse af mobning, inddrages også forældrenes tilfredshed med indsatsen for at begrænse mobning, som indikator. Denne indikator blev senest belyst med Forældretilfredshedsundersøgelsen for 2013. Selvom der er ganske få elever, som tilkendegiver, at de oplever at blive mobbet, så var kun 70 % af forældrene i 2013 tilfredse eller meget tilfredse med indsatserne for at begrænse

- 252-5.50 Børn og Unge mobning. Med en tolerancetærskel på 85 % var der således et stykke vej til mål. Der følges op på udviklingen i denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2015. Andel forældre, der er meget tilfredse eller tilfredse med 2009 2010 2011 2012 2013 2014 dagtilbuddets / skolens / FU-tilbuddets indsats for at begrænse mobning 66 % - 71 % - 70 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Forældresamarbejde Overordnet effektmål: Forældre og institutioner indgår i et vedkommende og gensidigt forpligtende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Indikator: Andelen af forældre, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 % Status og målopfyldelse: Ved den seneste Forældretilfredshedsundersøgelse i 2013 var 79 % af forældrene tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med dagtilbud/skole/fu. Forældrenes generelle oplevelse af samarbejdet er således på niveau med de foregående år, og tæt på tolerancetærsklen på 80 %. Der følges op på udviklingen i forældrenes oplevelse af forældresamarbejdet med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2015. Andel forældre til børn i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 samarbejdet mellem dagtilbud / skole / FU-tilbud og hjem alt i alt - 71 % - 80 % - 79 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. * Med henblik på at forenkle opgørelsen af denne indikator, lette afgørelsen af hvorvidt der er målopfyldelse, samt indarbejde et mere samlet 0-18 års perspektiv på forældresamarbejdet, opgøres Andelen af forældre, der oplever et velfungerende samarbejde fra og med Budget 2012 alene på baggrund af spørgsmålet vedr. tilfredshed med samarbejdet mellem skole/dag-/fu-tilbud og hjem alt i alt. Til gengæld tillader valget af dette spørgsmål at indikatoren fremadrettet kan belyses med tilfredshedsdata på både skole-, dagtilbudsog FU-området. Indikator: Andelen af forældre, som har en klar opfattelse af dagtilbuddets/skolens/fu-tilbuddets forventninger til dem, skal være over xx % Status og målopfyldelse: Ved Forældretilfredshedsundersøgelsen i 2011 svarede 47 % af forældrene, at de havde en klar opfattelse af dagtilbuddets/skolens/fu-tilbuddets forventninger til dem. I 2013 var denne andel steget til 53 % - men med en vis forskel mellem forældre til børn i hhv. dagtilbud (58 %), skoler (55 %) og FU-tilbud (23 %). Netop kommunikation til og med forældrene omkring målene med daglig pædagogisk praksis og forældrenes mulighed for at bidrage var et af de hyppigste lokale udviklingspunkter ved kvalitetssamtalerne både i foråret

- 253-5.50 Børn og Unge 2012 og 2014. Disse udviklingspunkter er efterfølgende omsat til konkrete indsatser i de lokale udviklingsplaner. I tillæg til de lokale indsatser vil implementering af folkeskolereformens bestemmelser omkring bestyrelser og elevplaner forventeligt styrke den gensidige forventningsafstemning på skoleområdet. På dagtilbudsområdet arbejdes der i retning af bedre tegn på kvalitet vedr. de 0-6 årige, bl.a. via indførelse af elektronisk læringshjul. Også disse tiltag forventes at styrke kommunikationen til og med forældrene, herunder afsættet for at lave klare aftaler om hvordan man i fællesskab bedst muligt understøtter børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling. Der følges op på udviklingen i den gensidige forventningsafstemning med næste Forældretilfredshedsundersøgelse. Andel forældre til børn i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, der i høj eller meget høj grad har 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 en klar opfattelse af dagtilbuddets / skolens / FU-tilbuddets forventninger til dem - - - 47 % - 53 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Indikator: Forældrenes tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med dagtilbud/skole/fu-tilbud om børnenes og de unges hverdag, skal være over 80 % (ny indikator indgår fra og med Budget 2014) Status og målopfyldelse: Dette spørgsmål blev første gang belyst i Forældretilfredshedsundersøgelsen for 2011, hvor 75 % af forældrene svarede, at de var tilfredse/meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet. I 2013 er denne andel steget til 80 % - men fortsat med en vis forskel mellem forældre til børn i hhv. dagtilbud (87 %), skoler (81 %) og FU-tilbud (49 %). Der følges op på udviklingen i forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2015. Andel forældre til børn i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 deres eget bidrag til samarbejdet - - - 75 % - 80 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. 3. Særlige indsatsområder Det bærende hensyn for arbejdet i Børn og Unge er helhedstænkning og det tværfaglige samarbejde - med børnene og de unge i centrum. Indsatsen for børn og unge i Aarhus skal være gennemsyret af vores forståelse af helhed og sammenhæng det skal være den røde tråd gennem alle Børn og Unges tilbud. Børn og Unges fire effektmål er derfor også udtryk for en sammenhængende indsats, hvor der arbejdes på tværs af faggrænser, og hvor hele 0-18 års perspektivet indtænkes til gavn for børnene. De fire effektmål skaber således tilsammen rammen om det gode børneliv.

- 254-5.50 Børn og Unge Under effektmålene er der med udgangspunkt i Budget 2013 arbejdet målrettet med nedenstående hensigtserklæringer og øvrige særlige indsatser: 3.1 Hensigtserklæringer Arbejdet med hensigtserklæringerne fra budgetvedtagelsen for 2012 blev afsluttet med regnskabsaflæggelsen for 2012 med undtagelse af nedenstående, som løber over flere år: 3.1.1. Fremtidens folkeskole dygtigere i fællesskab Hensigtserklæring, jf. Budget 2014: I juni 2013 blev der nationalt indgået en bred politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen en omfattende reform, der træder i kraft fra 2014 og hvis elementer implementeres i årene frem. De overordnede mål i reformen er følgende: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål skal realiseres gennem de tre overordnende nationale indsatsområder: 1) En længere og mere varieret skoledag, med mere og bedre undervisning og læring, 2) Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og ledere, samt 3) Få klare mål og regelforenkling. Reformen vil medføre ændringer i indholdet, organiseringen og styringen af folkeskolen, og påvirker bl.a. samspillet mellem folkeskolen og de øvrige aktører på 0-18 års området, herunder særligt fritids- og kulturtilbuddene til børn og unge. Med den fælles forståelsesramme Fremtidens folkeskole dygtigere i fællesskab, har forligskredsen derfor besluttet 12 fokusområder, som udgør det fælles afsæt for implementeringen af folkeskolereformen i Aarhus Kommune: 1. Skoleledelse i en ny kontekst 2. Samarbejdet på skolen som arbejdsplads 3. Tidssvarende arbejdsmæssige faciliteter 4. Øget brug af pædagogisk IT 5. Kompetenceudvikling 6. Fortsat motivation og lyst til at lære mere 7. Den åbne skole 8. Faglig fordybelse, lektiehjælp og to voksne i undervisningen 9. Daglig motion og bevægelse 10. Pædagogiske læringscentre og medborgerskabscentre 11. Tilpasning af åbningstider i SFO og klubber 12. Økonomi Herunder er følgende tre hensigtserklæringer særligt fremhævet i budgetforliget: Fuld kompetencedækning: Aarhus vil være i front med fuld kompetencedækning i folkeskolens fag, hvilket betyder, at lærere har linjefag eller tilsvarende kompetencer i de fag, de underviser i. Anvendelse af pædagogisk IT: Det pædagogiske personale på skolerne skal i endnu højere grad anvende IT som en integreret del af skoledagen. Tilpasning af budgetmodeller: De relevante budgetmodeller på folkeskoleområdet tilpasses i forlængelse af folkeskolereformen. Dette vil ske i samarbejde med Borgmesterens Afdeling frem mod budget 2015.

- 255-5.50 Børn og Unge Status: I henhold til Folkeskolereformens mål om fuld kompetencedækning (lærere med undervisningsfag/ linjefag) el. tilsvarende kompetencer) er de nationale mål, at der i 2016 skal være 85 % dækning, i 2018 skal være 90 % dækning, og i 2020 skal være 95 % dækning. Til indfrielse af kravet om fuld kompetencedækning i folkeskolens fag har Børn og Unge udarbejdet en samlet strategi og handlingsplan for opnåelse af fuld kompetencedækning i 2020. Ét element heri er, at alle skoler pr. december 2014 har udarbejdet en kompetenceudviklingsplan. Samtidig har Børn og Unge i et samarbejde med VIA-UC og Aarhus Universitet udviklet et nyt uddannelseskoncept, kaldet KOPRA (KOmpetenceudvikling i PRAksis). KOPRA uddannelserne er målrettet lærere, der allerede har undervisningserfaring fra grundskolen, og som har brug for opkvalificering, så de opnår kompetencer svarende til undervisningsfag (tidl. linjefag). Uddannelsen er modulopbygget med en vekselvirkning mellem studieforløb (på VIA), anvendelse i lærerens egen praksis og udvikling af fagteamet. Lærere, der gennemfører den modulopbyggede uddannelse i et fag, afslutter med en kompetencemålsprøve svarende til læreruddannelsen, og opnår derved kompetencer svarende til et undervisningsfag. Fra august 2014 er KOPRA uddannelserne igangsat i fagene dansk, matematik og natur/teknologi. I 2015 fortsætter disse fag samt følgende fem øvrige fag: engelsk, biologi, geografi, fysik/kemi og håndværk og design. Følgende mål for KOPRA uddannelserne skal sikre en fælles forståelsesramme: 1. Nationalt perspektiv - leve op til målene om fuld kompetencedækning 2. Politisk perspektiv skabe praksisnær uddannelse med høj grad af transfer mellem teori og praksis. 3. Skoleperspektiv at der ved inddragelse af fagteam i uddannelsen skabes en stærk faglig kultur på skolen 4. Individuelt perspektiv - at lærerne opnår reel og formel undervisningskompetence, så alle elever lærer mere Med kvalitetsrapporterne følges der løbende op på skolernes kompetencedækning. Hvad angår anvendelse af pædagogisk IT, se særskilt opfølgning på nedenstående hensigtserklæring. Hvad angår budgetmodellerne på folkeskoleområdet, så er de i et samarbejde mellem Børn og Unge og Borgmesterens Afdeling tilpasset til Byrådets vedtagelse af Budget 2015, således at konsekvenserne af folkeskolereformen er indarbejdet på de områder, som er berørt af reformen. Pladspriser mm., som indgår i budgetmodellerne, afspejler således de gældende budgetforudsætninger, og der er dermed fortsat overensstemmelse mellem budgetmodellerne og budgettildelingsmodellerne. 3.1.2 Øget brug af pædagogisk IT Hensigtserklæring, jf. Budget 2014: Øget brug af pædagogisk IT har været et gennemgående fokusområde ved de seneste budgetforlig. Der er såvel fra regeringens som byrådets side et krav om øget brug af IT i det pædagogiske arbejde. Men hvis IT i det pædagogiske arbejde reelt skal være en løftestang for børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling, så er der dels brug for at få det trådløse netværk og princippet om bring your own device til at virke. Desuden er der brug for kompetenceudvikling, netværk og videndeling, flere og bedre digitale læremidler samt et stærkere fælles billede af, hvornår digitale læremidler og digital didaktik bidrager lige så meget som eller mere end analoge læremidler og didaktik til Børn og Unges effektmål. Kablingen af det trådløse pædagogiske net samt øvrig teknisk understøttelse af arbejdet med pædagogisk IT vil derfor have høj prioritet i Børn og Unge over de kommende år. Desuden styrkes den didaktiske understøttelse med etableringen af et kraftcenter for pædagogisk IT. Etableringen sker i et samarbejde mellem Børn og Unge, en række videregående uddannelsesinstitutioner og private virksomheder. Forligspartier-

- 256-5.50 Børn og Unge ne er enige om, at partnerskabsaftalen med VIA og Aarhus Universitet skal suppleres med et øget netværkssamarbejde med forlag, kursusholdere og uddannelsessteder. Status: Hvad angår den didaktiske understøttelse af arbejdet med pædagogisk IT, så er de spydspidser for pædagogisk IT de såkaldte 32+, der er delvist frikøbt til opgaven - i løbet af 2014 blevet en integreret del af arbejdet med pædagogisk it på skolerne. Hver eneste uge besøger de forskellige af byens skoler og yder støtte til såvel den enkelte lærers anvendelse af pædagogisk IT i egen undervisning, som til større strategiske projekter vedr. pædagogisk IT. Desuden deltager pt. 9 af kommunens skoler i netværket Fablab School, som fremmer designtænkning, innovation og teknologisk mestring. Dette netværk udbygges løbende og understøttes af Børn og Unges Center for Læring. Ydermere har Børn og Unge i samarbejde med bl.a. Aarhus Universitet og Ingeniørforeningen afholdt en række nationale og lokale konferencer og workshops med digitalisering og pædagogisk it som tema. Børn og Unge har besluttet at anvende GAfE (Google Apps for Education) og har fået oprettet alle skoler i et fælles Aarhus netværk. I løbet af skoleåret 2014-15 implementeres det med hjælp fra de 32+. Systemet er forberedt, så dagtilbud kan kobles på, og alle dagtilbud er i 2014 blevet oprettet med Unilogin. På denne måde er der skabt grundlag for effektiv deling af viden og samarbejde på hele 0-18 års området på tværs af institutioner og områder til gavn for børnene og de unges læring og udvikling. Endelig er kvaliteten af de digitale læremidler øget, og de anvendes også i stigende grad på skolerne. Hvad angår etableringen af trådløst net på alle skoler, så er WIFI projektet færdigimplementeret på alle skoler til tiden, og der er gennemført opfølgende målinger på 20 % af skolerne. Alle målinger viser, at der er god performance i det nye netværk. 3.1.3 Styrket gadeplanindsats via sammenlægning af gadeteams Hensigtserklæring, jf. Budget 2014: Forligspartierne er enige om, at indsatserne, der gennemføres af gadeteams i henholdsvis Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse, er kriminalitetsforebyggende og skaber større tryghed i de udsatte boligområder. De opsøgende indsatser i de forskellige afdelinger understøtter hinanden, men det er forligspartiernes opfattelse, at gadeplansindsatsen vil kunne styrkes via en sammenlægning af de forskellige teams. Det undersøges nærmere, hvor de organisatorisk mest hensigtsmæssigt kan placeres. Det er forligspartiernes opfattelse, at et fortsat tæt samarbejde mellem Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse er en forudsætning for en succesfuld indsats, da kontakten mellem Socialforvaltning, skoler og klubber er afgørende for at kunne løfte den kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i de udsatte boligområder. Undersøgelsen af, hvor de sammenlagte gadeteams organisatorisk mest hensigtsmæssigt kan placeres, skal koordineres med en række parallelle processer, herunder især analysen af FU-struktur, men også 15+, implementering af folkeskolereformen og en samlet prioritering af Socialforvaltningens HotSpot indsatser. Et samlet forslag til fremtidig organisering af gadeplansindsatsen i Aarhus forelægges byrådet i foråret 2014 sammen med den samlede indstilling om FU. Status: Der er truffet politisk beslutning om den fremtidige organisering af gadeplansarbejdet. Budgetforligskredsen 2014 besluttede at fastholde gadeplansindsatserne i hhv. MSB og MBU og de forskellige tilgange til

- 257-5.50 Børn og Unge opsøgende arbejde samtidig med, at der sikres bedst mulige vilkår for et tæt samarbejde. I forlængelse heraf udarbejdede MSB og MBU fælles principper for gadeplansarbejdet: Samarbejdspartnere skal opleve én indgang til gadeplansarbejdet Gadeplansarbejdet er et fælles tværfagligt ansvar med forebyggelsesstrategi som ramme Indsatserne er bydækkende, men forankres lokalt Der samarbejdes med lokale organisationer, erhvervsliv, frivillige m.fl. Der etableres fælles kompetenceudvikling Rekruttering til gadeplansarbejdet koordineres Budgetforligskredsen 2015 besluttede i forlængelse heraf, at man ønsker et fokus på den opsøgende og kriminalpræventive gadeplansindsats i Aarhus udsatte bydele. Som opfølgning herpå, er der igangsat en proces på tværs af MSB og MBU omkring den helhedsorienterede opsøgende indsats. FU chefen og Centerchefen for Ungdomscentret kører i fællesskab en proces med de opsøgende medarbejdere med fokus på fælles fagligt fundament, opgavedefinitionen sammen og hver for sig, kompetenceprofiler og den fremtidige organisering. Processen forventes afsluttet i medio 2015, hvor også Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget planlægges orienteret. 3.1.4 Ny samarbejdsmodel vedr. halv behandlingsmæssig friplads Hensigtserklæring, jf. Budget 2014: På området vedr. halv behandlingsmæssig friplads afventes en principafgørelse i Ankestyrelsen. Når afgørelsen foreligger, anmoder forligspartierne Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge om, at fortsætte arbejdet med etablering af en ny samarbejdsmodel. Erfaringerne her fra vil efterfølgende danne grundlag for beslutning om fremtidig organisering og styringsmæssig status af området i forbindelse med budgetlægningen for 2015-2018. Status: MSB har påtaget sig opgaven med bevilling af halve behandlingsmæssige fripladser samtidig med at budgettet er gjort styrbart. MBU bidrager med beskrivelser fra de tilbud, hvor børnene i målgruppen går. Herunder en vurdering af barnets behov for et pasnings/fritidstilbud i tilknytning til barnets handicap. 3.2 Øvrige særlige indsatser: I tillæg til arbejdet med at indfri ovenstående hensigtserklæringer har Børn og Unge i 2014 arbejdet særligt med følgende indsatser: 3.2.1 Fælles sprog 0-18 år med sigte på videndeling og styrket forældresamarbejde Særlig indsats, jf. Budget 2014: Kvalitetsudvikling i Børn og Unge sker i væsentlig udstrækning lokalt og det er fælles funktionernes opgave, med afsæt i byrådets beslutninger, at sætte rammer og retning samt understøtte den lokale opgaveløsning og kvalitetsudvikling, bl.a. via netværk og videndeling om, hvad der virker. En vigtig præmis for at kunne det, er, at alle taler samme sprog - på tværs af 0 18 år, mellem medarbejdergrupper, vertikalt og horisontalt i organisationen. Fælles sprog og fælles tegn er grundlaget for videndeling om, hvad der virker i forhold til børn og unges trivsel, læring og udvikling. Det er også grundlaget for netværksdannelse, for et systematisk arbejde med kvalitetsudvikling og en tidlig og sammenhængende indsats på tværs af dagtilbud, skole og fritids- og ungdomsområdet. Endelig er det grundlaget for et sammenhængende og konstruktivt forældresamarbejde, hvor forældrene involveres som ressource - både i forhold til eget barn og i forhold til fællesskabet. Derfor vil Børn og Unge i 2013-2014 udvikle bedre tegn på succesfuld inklusion 0-18 år og en bedre beskrivelse af kvalitet på især 0-6 års området, samt etablere strategisk priori-

- 258-5.50 Børn og Unge terede netværk. Dette vil være nogle af de vigtigste elementer i indsatsen for at opnå en stærkere kobling mellem de tegn på kvalitet, man ser efter fra 0 til 18 år, og et større gensidigt indblik i hinandens viden på tværs af alle aktører, der har med børn og unge at gøre. Alt sammen tiltag, som kan fremme et stærkere fælles sprog 0-18 år med sigte på øget videndeling og styrket forældresamarbejde. Status: Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Børn og Unge henholdsvis Sociale forhold og Beskæftigelse, som under inddragelse af relevante faglige organisationer og lederforeninger arbejder med at kvalificere forståelsen af inklusion, herunder fælles mål for og tegn på, hvornår inklusion lykkes. Forslag til fælles forståelse af, hvornår inklusion lykkes og fælles mål for og tegn på samme, er indledningsvist drøftet i Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget i forbindelse med forberedelsen af Budget 2015, og vil konkret indgå i MBU og MSBs respektive forslag til Budget 2016. Som led i ambitionen om at sikre bedre tegn og beskrivelse af kvalitet på 0-6-årsområdet er der blandt andet arbejdet på at sikre bedre indsamling og dokumentation af eksisterende viden ved digitalt at understøtte til to af de væsentligste pædagogiske værktøjer, som anvendes i dagtilbud (Sprogvurderingen og Status- og udviklingsmaterialet). Et arbejde som fortsat pågår med forventet implementering ultimo 2015. I direkte tilknytning her til, er der i regi af byrådsbeslutningen vedr. kvalitetsrapporten for 2013 iværksat et udviklingsarbejde med henblik på formulering af fælles mål på 0-6-årsområdet. Arbejdet er påbegyndt primo 2015 og skal blandt andet sikre sammenhæng med de videns- og færdighedsmål, der arbejdes med i folkeskolens elevplaner, samt de observationer og registreringer, der foretages i forbindelse med sundhedsplejens besøg i børnenes første leveår. Arbejdet med netværksdannelse og lokal kapacitetsopbygning følger flere spor. Ud over de eksisterende netværk for sprogvejledere, er der etableret netværk for inklusionsvejledere på tværs af 0-18 års området, samt netværk på udskolingsområdet og vedrørende pædagogisk IT. Endvidere vil udmøntningen af de 8,5 mio. kr., Byrådet i Budget 2015-2018 afsatte til Styrkede sundhedsfaglige og pædagogiske indsatser i dagtilbud, indebære et netværk af frikøbte medarbejdere. Disse netværk skal alle bidrage til at skabe gode rammer for videntilførsel og videndeling på tværs af byen. 3.2.2 Strukturforlig stærkere tværmagistratsligt samarbejde om de 0-18-årige Særlig indsats, jf. Budget 2014: Med afsæt i Aftale om styring, struktur og samarbejde af 19. marts 2013, er det byrådets ambition, at Aarhus Kommune indfrier borgernes forventning om, at der er en stærk sammenhæng mellem det, byrådet beslutter, og det, forvaltningerne fører ud i livet og at borgerne skal have sammenhængende tilbud. Det kræver en stor sammenhængs- og implementeringskraft, en høj grad af social kapital og et værdifællesskab i hele organisationen Aarhus Kommune. Dette er vigtige forudsætninger for, at medarbejdere og ledere samarbejder på tværs af sektorer og faggrænser, og løfter opgaverne for det store flertal af borgerne inden for de almene tilbud. Med dette sigte vil Børn og Unge bidrage til et stærkere tværmagistratsligt samarbejde omkring de 0-18-årige særligt i forhold til Sociale forhold og Beskæftigelse, Kultur og Borgerservice samt Sundhed og Omsorg, hvor de væsentligste opgavefællesskaber ligger. Status: Som opfølgning på Aftale om styring, struktur og samarbejde har Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse styrket samarbejdet om de 0-18-årige på tværs af magistratsafdelingerne via etableringen af en strategisk samarbejdsmodel. Denne skal sikre en mere optimal sammenhængs- og implementeringskraft på tværs af sektorer og faggrænser. Med henblik på at øge den relationelle koordinering og sikre en mere sammenhængende indsats over for børnene, de unge og deres familier, samt en bedre udnyttelse af

- 259-5.50 Børn og Unge potentialet i tværfagligt samarbejde, er der etableret fast samarbejde på tværs af magistratsafdelingerne på det strategiske niveau, område- og socialditriktsniveau samt i de enkelte lokaldistrikter. Disse har som opgave at understøtte og sikre implementering af opgaver med fælles aktier. Samarbejdet er styrket fra primo 2015, og implementeringen af samarbejdsmodellen følges løbende med henblik på evt. justeringer. 3.2.3 Øget inklusion Særlig indsats, jf. Budget 2014: Med afsæt i de seneste års budgetforlig iværksatte Børn og Unge i 2012 Fællesskaber for alle - en ambitiøs treårig kompetenceudviklingsindsats for medarbejdere og ledere i kommunens dagtilbud, skoler og FU-tilbud med henblik på at styrke den inkluderende praksis. Samtidig har Børn og Unge i samarbejde med Sociale Forhold og Beskæftigelse særligt fokus på Nytænkning af inklusion. Ikke desto mindre er der både internt i Børn og Unge og på tværs af MBU og MSB fortsat brug for et stærkere fælles billede af, hvornår inklusion lykkes. Desuden er der fortsat brug for at blive klogere på, hvordan inklusionsindsatserne bedst tilrettelægges. Begge dele er udfordringer, som vi ikke er alene om i Aarhus, men som også gælder nationalt og internationalt. Derfor vil Børn og Unge - i samarbejde med Sociale Forhold og Beskæftigelse og Undervisningsministeriet udvikle gode og gensidigt anerkendte tegn på, hvornår inklusion lykkes. Desuden vil Børn og Unge fortsat understøtte netværksdannelse og øvrige veje til stærkere inklusionskompetencer hos det pædagogiske personale. Status: Kompetenceudviklingsindsatsen Fællesskaber for Alle fortsættes i 2015, idet fokus fremadrettet især rettes mod forældresamarbejde, ledelsens rolle i forhold til inklusion, samt styrkelse af den lokale kapacitet i form af inklusionsvejlederne og disses netværk. Med henblik på et stærkere fælles billede af, hvornår inklusion lykkes, har en arbejdsgruppe på tværs af Børn og Unge henholdsvis Sociale forhold og Beskæftigelse i samarbejde med relevante faglige organisationer og lederforeninger og med løbende sparring fra Undervisningsministeriet - udviklet en fælles forståelse af inklusion, der gælder for alle børn og unge 0-18 år, uanset eventuelle særlige behov, og uanset om de er i et alment tilbud eller specialtilbud. Forslaget til fælles forståelse lyder: Inklusion lykkes, når alle børn og unge trives, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet, og når fællesskabet gavner den enkelte. Som allerede nævnt ovenfor, er dette forslag til fælles forståelse af, hvornår inklusion lykkes, indledningsvist drøftet i Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget i forbindelse med forberedelsen af Budget 2015, og vil konkret indgå i MBU og MSBs respektive forslag til Budget 2016, sammen med en række fælles mål for og tegn på samme. Desuden arbejdes der på at supplere de bydækkende opgørelser med mere lokale opgørelser af, hvor godt man eksempelvis i området, social- eller lokaldistriktet lykkes med inklusion. Lokaldistrikterne i Tilst og Skæring er inddraget i dette udviklingsarbejde. 3.2.4 Udvikling af tilbud til udskolingselever Særlig indsats, jf. Budget 2014: Med afsæt i byrådets handlingsplan vedr. 95 % målsætningen og de seneste budgetforlig har byrådet formuleret en klar ambition om, at vi bydækkende skal arbejde på, at alle får en ungdomsuddannelse. Selv om det generelt ser ud til at gå den rigtige vej ift. 95 % målsætningen, så er der fortsat unge, som aldrig kommer i gang, og der er fortsat unge som påbegynder en ungdomsuddannelse, men af forskellige årsager falder fra igen. Hvis alle unge skal rustes til at tage en ungdomsuddannelse, er der brug for at styrke deres robusthed og trivsel og deres oplevelse af medbestemmelse og faglige udfordringer på de ældste klassetrin i folkeskolen. De generelle fraværsmønstre skal også ændres, hvis alle unge skal have en god faglig ballast. Aktørerne omkring de unge skal i fællesskab blive bedre til tidligt at spotte de unge, som har brug for støtte på vejen ind i en ungdomsuddannelse, og sammenhængen mellem grundskole

- 260-5.50 Børn og Unge og ungdomsuddannelse skal styrkes, så de unge i højere grad vælger rigtigt første gang. Og hvis de falder fra, skal der tages hånd om dem, så de fastholder en tro på sig selv og lysten til at prøve igen. Hvis det skal lykkes, er der brug for et stærkere tværfagligt samarbejde omkring de 14 18-årige. Ved behandlingen af kvalitetsrapporteringen for 2011 satte byrådet derfor fokus på vigtigheden af en tidligere og mere tværfaglig understøttelse af de unges overgang til ungdomsuddannelse. Med sigte på en sådan tidligere og mere tværfaglig indsats iværksætter Børn og Unge derfor en kvalitetsudvikling af tilbuddene til de 14-18-årige. Kvalitetsudviklingen vil tage afsæt i en kortlægning af, hvordan de eksisterende tilbud til målgruppen er tilrettelagt, samt etableringen af et bydækkende udskolingsnetværk. Status: Aarhus Kommunes implementering af folkeskolereformen forventes i sig selv at medføre et kvalitetsløft i tilbuddene for de 14-18-årige, og dermed understøtte reformens målsætning om, at alle elever skal blive så dygtige som de kan. Byrådet har desuden ad flere omgange afsat ressourcer til at styrke indsatsen for at alle får en ungdomsuddannelse. Med baggrund i, at mange unge savner viden, der kan hjælpe dem at vælge rigtigt første gang, har byrådet afsat ressourcer til at udvikle redskaber, der kan styrke elevers, læreres og forældres kendskab til særligt erhvervsuddannelsernes uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. I budget 2014 afsatte Byrådet i alt 2,2 mio. kr. over 2 år til Udskolingsprojekter 2014-16, og i december 2013 afsatte byrådet via indstillingen Kvalificering af unges valg af uddannelse 2014-18 i alt 5,5 mio. kr. over 4 år. Indsatserne har til formål at iværksætte afprøvningsforløb, der skal styrke de unges mulighed for at møde uddannelser og jobs på og udenfor skolen, og dermed styrke deres konkrete erfaringer med uddannelser og tilknyttede jobmuligheder, ikke mindst i forhold til erhvervsuddannelserne. Lokale samarbejder mellem skole, uddannelse og erhvervsliv om afprøvning af redskaber skal skabe grundlag for løbende at udbrede de redskaber, der virker. Styrkelse af læreres og forældres erhvervsperspektiv indtænkes. Filmprojektet 17i17, der følger en 7 klasses introduktion til forskellige uddannelses- og erhvervsmuligheder fra 2014-18, understøtter ligeledes arbejdet med at skabe konkrete billeder og kendskab til erhvervsuddannelsernes uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Der er afsat i alt 1,7 mio. kr. over 4 år, som finansieres af Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse. Udmøntningen af folkeskolereformens obligatoriske emne Uddannelse og Job vil på tilsvarende måde have fokus på at skabe et tidligt og synligt erhvervsperspektiv. Endelig etableres der et bydækkende udskolingsnetværk med henblik på tværgående videndeling og samarbejde. Netværksdannelsen skal bidrage til at understøtte og kvalificere den generelle udskolingsindsats indenfor rammerne af folkeskolereformen og fremme nytænkning og innovation på området. Indsatsen er i efteråret 2014 organiseret med forankring i de tre samarbejdsfora, og følges i foråret 2015 op med bydækkende opstartmøder. Sideløbende med de generelle indsatser har Rådmanden for Børn og Unge afsat 10,2 mio. kr. over tre år til målrettede indsatser overfor elever, der er i risikogruppen for ikke at få mindst 02 i dansk og matematik, og dermed i risiko for ikke at opfylde erhvervsuddannelsernes adgangskrav fra 2015. For de afsatte midler gennemføres i Overhalingssporet målrettede og intensive forløb for elever i udskolingen indenfor målgruppen, herunder drengeakademi med inspiration fra Løkkefonden, sommerskole og prøveboosters. Initiativer i det

- 261-5.50 Børn og Unge Lange seje træk skal i et 0-18 års perspektiv forbedre alle børns færdigheder i matematik og talforståelse samt indenfor sprog og læsning. Indsatserne på området følges af den tværgående temagruppe, der er nedsat som led i det strategiske samarbejde mellem Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse, samt via den årlige afrapportering på 95 % målsætningen.

- 262-5.50 Børn og Unge 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Tabel 1. Resumé af regnskab 2014 Sektor 550 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget -1-2 (3)=(1)-(2) -4 (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 5.681.777 5.768.761-86.985-51.352-35.633-0,6% Indtægter -919.096-944.687 25.592-12.031 37.623-3,9% Refusion -880-1.041 161 0 161-15,5% Nettoudgifter i alt 4.761.802 4.823.033-61.232-63.383 2.152 0,0% Anlæg: Udgifter 226.963 322.061-95.098-49.050-46.048-16,9% Indtægter -7.179-54.265 47.086 47.265-179 2,6% Nettoudgifter i alt 219.784 267.796-48.012-1.785-46.227-17,4% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 5.51 (drift) 4.215.417 4.267.708-52.291-66.521 14.230 0,3% * Sektor 5.53 (anlæg) 95.174 175.104-79.930-51.505-28.425-23,0% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter * Ikke styrbare udgifter - drift (5.52) 546.385 555.325-8.940 3.138-12.078-2,2% * Anlæg (5.54) 124.610 92.692 31.918 49.719-17.801-12,5% Nettoudgifter i alt 4.981.586 5.090.829-109.244-65.169-44.074-0,9% Det samlede driftsresultat for Børn og Unge udviser samlet set en nettomerudgift på 2,2 mio. kr., svarende til 0,05 pct. i forhold til det byrådsgodkendte budget. Merudgiften er fordelt med en merudgift på 14,2 mio. kr. på det styrbare decentraliserede område og en mindreudgift på 12,1 mio. kr. på det ikke styrbare område. Merudgifterne på det styrbare område skal primært ses i lyset af, at der har været lidt større tidsforskydninger af refusioner som følge af den kortere regnskabsproces end forventet ved tillægsbevillings-indstillingen (Forventet regnskab 2014 og tillægsbevillinger - MBU). Dette svarer til 7,3 mio. kr. Herudover har der generelt været lidt større forbrug af opsparing på de decentrale enheder end forventet i efteråret. Set i forhold til rammen betyder det, at Børn og Unge har et underskud på 30,9 mio. kr. svarende til 0,7 pct. i forhold til den ajourførte ramme for 2014. Underskuddet for 2014 ligger

- 263-5.50 Børn og Unge således under grænsen for underskud i Børn og Unges decentraliseringsordning, hvor den nedre grænse for det enkelte års underskud ligger på 5 pct. Merudgiften i forhold til rammen skal blandt andet ses i lyset af, at en stor del af det oprindeligt budgetlagte forbrug af overskud i 2014 på ca. 124 mio. kr. med tillægsbevillingsindstillingen blev overført til 2015 og 2016. På anlægsområdet er der nettoudgifter i 2014 på 219,8 mio. kr., hvilket er 46,2 mio. kr. mindre end det ajourførte budget. Mindreudgifterne følger primært af tidsforskydninger på KB området for 28,4 mio. kr. På det ikke-decentraliserede område er der ligeledes tidsforskydninger for i alt 17,8 mio. kr. Mindreudgifterne skal primært ses i lyset af tidsforskydninger i betalinger på Frederiksbjergbyggeriet samt tidsforskydninger i etablering af FUT klinikker (Forebyggelse og Undersøgelses Tandklinikker) og nye storklinikker på Møllevangskolen og ved Kragelundskolen. Herudover er der tidsforskydninger på ikke-afsluttede anlægsbevillinger I 2015 forventes anlægsudgifter for over 400 mio. kr. blandt andet som følge af tidsforskydningerne Det endelige stillingsforbrug ved regnskab 2014 er på 10.097 stillinger. Det er et fald i forhold til 2013 på 172 stillinger i gennemsnit over året svarende til 1,7 pct. Det samlede fald skal ses som en tilpasning til de effektiviseringer, der er vedtaget med budget 2014 og som en delvis tilpasning til de yderligere effektiviseringer, som udmøntes i budget 2015. Nedgangen i stillingsforbruget ses på alle områder med undtagelse af undervisningsområdet, hvor der har været en stigning på henholdsvis 40 stillinger på skolerne og 10 stillinger på specialskolerne i gennemsnit over året. Stigningen på undervisningsområdet skal ses i lyset af den nye folkeskolereform. I de sidste 5 måneder af 2014 med den nye folkeskolereform har der været en vækst på 3,4 pct. på skolerne, svarende til 102 stillinger i forhold til samme periode sidste år. Den største nedgang ses på SFO-området, hvor der er 106 stillinger færre i gennemsnit over året sammenlignet med 2013, svarende til et fald på 8,2 pct. Nedgangen skal ligeledes ses i lyset folkeskolereformen. Bruttobudgettet på SFO-området blev i forbindelse med budgettet for 2014 reduceret med ca. 37,3 mio. kr. som følge af reduceret åbningstid i forbindelse med folkeskolereformen. I 2014 er den samlede gennemsnitsløn 420.838 kr. Det er en realstigning på 10.562 kr. i forhold til regnskab 2013, svarende til 2,6 pct. Den største stigning ses på skoleområdet og skyldes primært en lav gennemsnitsløn i 2013, som følge af lockout af lærerne i april 2013, hvor der rent teknisk figurerer et stillingsforbrug i perioden med lockout, samtidig med at der ikke var udgifter til løn til de berørte lærere. Hvis man ser bort fra undervisningsdelen af skoleområdet, er der samlet set på de øvrige områder en realstigning i gennemsnitslønnen på 4.907 kr. svarende til 1,3 pct. i forhold til 2013. Realstigningen på de øvrige områder skal blandt andet ses i lyste af det faldende stillingsforbrug, som har tendens til at give højere gennemsnitsalder og anciennitet og dermed højere løn.

- 264-5.50 Børn og Unge Tabel 2. Personaleforbrug 2013 og 2014 Personaleforbrug i regnskab 2014 Personaleforbrug i regnskab 2013 Ændring i forhold til sidste år - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 10.097 10.269-172 -1,7 Forklaringer på afvigelserne på driftsregnskabet i forhold til budgettet uddybes nedenfor under punkt 5.2. Mens afvigelserne på anlægsregnskabet uddybes under punkt 5.3. Afvigelserne i forhold til rammen er nærmere beskrevet i afsnit 5.4. 5.2 Drift og personale På det samlede driftsområde er der merudgifter i forhold til det ajourførte budget på 2,2 mio. kr. eller 0,05 pct. Dette fremkommer ved en merudgift på det decentraliserede område på 14,2 mio. kr. og en mindreudgift på det ikke decentraliserede område på 12,1 mio. kr. Godt halvdelen af merudgifterne på det decentraliserede driftsområde på 14,2 mio. kr. skyldes, at der har været lidt større tidsforskydninger af refusioner som følge af den kortere regnskabsproces end forventet ved tillægsbevillings-indstillingen. Herudover har der generelt været lidt større forbrug af opsparing på de decentrale enheder end forventet i efteråret. I den følgende figur ses den årlige udvikling i nettoudgifterne i 2013 og 2014 samt forventningerne til årets tre sidste måneder ved tillægsbevillings-indstillingen ultimo september. Figur 1. Udviklingen i de månedlige nettoudgifter i regnskab 2014, tillægsbevillingsindstillingen 2014 og regnskab 2013, mio. kr. i 2014 pl.

- 265-5.50 Børn og Unge I første halvdel af 2014 har der været en gennemsnitlig realvækst på 2,4 pct. i nettoudgifterne i forhold til samme periode i 2013, som hovedsageligt skal ses i lyset, at der var lockout af lærerne i april 2013. I anden halvdel af 2014 har der været en realvækst på 2,6 pct. i forhold til samme periode sidste år. De relativt højere udgifter i sidste halvdel af 2014 skal hovedsageligt ses i lyset af folkeskolereformen. Alene på undervisningsområdet har der i sidste halvdel af 2014 været en realvækst i nettoudgifterne i forhold til 2013 på 9,0 pct. Herudover er der samlet for Børn og Unge kommet færre refusioner som følge af barsel, fleksjob med videre i sidste halvdel af året sammenlignet med samme periode sidste år. Dette skal ses i lyset af tidsforskydninger som følge af den kortere regnskabsproces. Ved tillægsbevillingsindstillingen var forventningen, at en række af initiativerne, som vedrører folkeskolereformen og som skal finansieres af overførte midler først ville blive sat i gang i slutningen af året, idet en stor del af det budgetlagte forbrug af overskud først blev vedtaget med Byrådets vedtagelse af regnskab 2013 lige før sommerferien. Som illustreret i figur 1 har udviklingen i forbruget stort set været som forventet ved tillægsbevillingsindstillingen, dog har forbruget sidst på året ligget lidt over det forventede som følge af, at nogle refusioner vedrørende barsel og fleksjob afholdt i 2014 først er konteret i 2015 på grund af den kortere regnskabsproces. Herudover har de decentrale enheder generelt brugt en større andel af deres opsparing end forventet i efteråret. Det skal bemærkes, at prognosen i efteråret var baseret på den overordnede udvikling på området. De enkelte enheders forventninger udviste en tendens mod et større forbrug af opsparingen, men på baggrund af to måneders erfaringer med folkeskolereformen var det vanskeligt at sige, hvordan forbruget endeligt ville fordele sig. Afvigelserne på de enkelte resultatområder på det styrbare område er i øvrigt forklaret under afsnit 5.2.2.1

- 266-5.50 Børn og Unge Samtidig med at der har været en realvækst i nettoudgifterne på 2,5 pct. i forhold til regnskab 2013, viser udviklingen i stillingsforbruget skitseret i figur 2, at stillingsforbruget i 2014 i gennemsnit over året ligger ca. 1,7 pct. under niveauet for 2013, svarende til 172 stillinger. Udviklingen henover året følger udviklingen i de tidligere år. Dette skal primært ses i lyset af tilbageholdenhed i forbindelse med de effektiviseringer, som er meldt ud for budget 2014 og frem samt stigende indfasning af budgetreduktioner fra tidligere år. Faldet i stillingsniveauet skal også ses i lyset af, at der samlet har været et lavere udgiftspres som følge af demografi. Set i forhold til 2012 skyldes faldet i stillingsniveauet endvidere udbud af rengøring og overførsel af medarbejdere til Natur og Vejservice i første halvdel af 2012. Figur 2. Samlet stillingsforbrug i 2012, 2013 og 2014, antal helårsstillinger På det ikke decentraliserede område er der mindreudgifter på 12,1 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 2,2 pct. i forhold til det korrigerede nettobudget på 558,5 mio. kr. Mindreudgifterne fordeler sig med 8,1 mio. kr., der vedrører fripladser og søskenderabatter og 3,9 mio. kr., som vedrører privat- og efterskoler, tjenestemænd, der pensioneres før de fylder 63,5 år og objektiv finansiering. For normal- og specialundervisning af anbragte børn og frit skolevalg over kommunegrænsen er der samlet set balance mellem det korrigerede budget og regnskabsresultatet. Afvigelserne i forhold til det ajourførte budget uddybes yderligere under afsnit 5.2.2.2

- 267-5.50 Børn og Unge 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Samlet er der givet nettotillægsbevillinger på driftsområdet på -63,4 mio. kr. i 2014, heraf udgør tillægsbevillingerne på det decentraliserede område -66,5 mio. kr. På det ikke decentraliserede område er der givet tillægsbevillinger på 3,1 mio. kr. Tabel 3. Tillægsbevillinger på det decentraliserede og ikke decentraliserede driftsområde i 2014, mio. kr. Tillægsbevilling decentraliserede område 2014 Tillægsbevillings-indstillingen 2014 Sektor 5.51 (Forventet regnskab 2014 pr. ultimo september) -18,283 Tillægsbevillings-indstillingen 2014 Sektor 5.51, forbrug af opsparing (Forventet regnskab 2014 pr. ultimo september) -124,000 Regnskab 2013 sektor 5.51 60,080 Tillægsbevillings-indstillingen 2013 Sektor 5.51 (Forventet regnskab 2013 pr. ultimo september) Lov og cirkulæreprogram pkt. 28, Socialservicelov vedr. børn og unge anbragt uden for hjemmet - indsats mod asocial adfærd (L169) Lov og cirkulæreprogram pkt. 43, Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (L195) 15,795 0,052 0,197 Styrket overgang fra udskoling til ungdomsuddannelse 0,494 Køb Nannasvej 4 - finansiering fra huslejekonto -0,113 Overført til anlæg, fremmøderegistrering i dagtilbud -6,249 Budgetmodel tosprogsmidler, manglende fremskrivning i 2014 1,150 Lokal innovationspulje i 2014 4,356 Decentraliserede område i alt: -66,521 Tillægsbevilling ikke decentraliserede område 2014 Regnskab 2013 sektor 5.52 2,793 Lov og cirkulæreprogram pkt. 30, VISO/Socialstyrelsen overtagelse af specialrådgivningsydelser -2,137 Lov og cirkulæreprogram pkt. 39, Kontanthjælpsreform (L894) 1,392 Lov og cirkulæreprogram pkt. 47, Folkeskolereform - kommunale bidrag til frie grundskoler og SFO 1,090 Ikke decentraliserede område i alt: 3,138 Driftsområdet i alt: -63,383

- 268-5.50 Børn og Unge De væsentligste tillægsbevillinger er givet ved tillægsbevillings-indstillingen for 2014 (Forventet regnskab 2014 og tillægsbevillinger - MBU), hvor der blev tillægsbevilget -124,0 mio. kr. på det decentraliserede område primært som følge af en forventning om at det budgetlagte forbrug af opsparing ville blive tidsforskudt til 2015 og 2016. Herudover er der ved tillægsbevillings-indstillingen for 2014 tillægsbevilget mindreudgifter på 18,3 mio. kr. hovedsageligt som følge af mindre vækst i antal børn i pasningstilbud end budgetlagt. Ved regnskab 2013 blev der tillægsbevilget 60 mio. kr. hovedsageligt til anvendelse af opsparing fra tidligere år. På det ikke decentraliserede område blev der med regnskab 2013 tillægsbevilget 2,8 mio. kr. som følge af flere elever i privat- eller efterskoler. Herudover er der givet mindre tillægsbevillinger i forbindelse med lov og cirkulæreprogrammet. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På det decentraliserede driftsområde er der nettoudgifter på 4.215,4 mio. kr. svarende til merudgifter på 14,2 mio. kr. eller 0,3 pct. i forhold til det korrigerede budget. Der er merudgifter på undervisningsområdet og fritids- og ungdomsområdet, mens der er mindreudgifter på alle øvrige områder som skitseret i nedenstående tabel. Tabel 4. Afvigelse i forhold til korrigeret budget på hovedresultatområder 2014 Hovedresultatområder Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til korrigeret budget Mio. kr. 2014 pl. pct. Dagtilbud inkl. dagplejen 1.503,3 1.473,3-30,0-2,0% Skoler*, undervisning 1.894,7 1.940,9 46,2 2,4% Skoler *, SFO 256,7 253,3-3,3-1,3% Fritids- og ungdomsskoler 231,4 236,4 4,9 2,1% Administration inkl. PPR 170,0 168,5-1,6-0,9% Sundhedspleje og tandpleje 145,1 143,1-2,0-1,4% I alt 4.201,2 4.215,4 14,2 0,3% *Skoler er inklusive specialskoler. Forklaringer på afvigelserne uddybes nedenfor i afsnit 5.2.2.1 under de enkelte hovedresultatområder. 5.2.2.1 Styrbare decentraliserede område (sektor 5.51) Dagtilbudsområdet Der er et samlet ajourført nettobudget på området på 1.503,3 mio. kr. og en udgift på 1.473,3 mio. kr., og altså en mindreudgift i forhold til det ajourførte budget på 30,0 mio. kr. svarende til ca. 2,0 pct. De enkelte dagtilbud har samlet set brugt af deres opsparing i 2014, mens der overordnet set på hele dagtilbudsområdet har været mindreudgifter.

- 269-5.50 Børn og Unge Der har i 2014 blandt andet været mindreudgifter vedrørende husleje, bygningsdrift og tidsforskydninger af indvendig vedligeholdelse og modernisering i forhold til det korrigerede budget. Endvidere har der været færre indskrevne i dagtilbuddene end forventet i budgettet ved tillægsbevillings-indstillingen i september. Herudover er der tidsforskydninger på en række fælles projekter på området, som for eksempel innovationsprojektet "Tidlig indsats 0-1 år" samt projektet "Styrkelse af sproglig indsats". Der er endvidere mindreudgifter til børn og unge med handicap. Mindreudgifterne skyldes et øget fokus på kontekstvurdering, hvor man i højere grad ser på, hvilket behov det enkelte barn har, frem for at se på barnets diagnose. Samtidig laves der årlige revisitationer. Set i forhold til 2013 har der været et mindre fald i stillingsforbruget i institutionerne. Der er 68 færre stillinger i 2014 i forhold til 2013, svarende til et fald på 1,6 pct. Inden for dagplejen er tendensen fra tidligere år med et faldende stillingsforbrug fortsat. Her er et fald på 19 stillinger fra 2013 til 2014, hvilket svarer til et fald på 5,0 pct. Antal indskrevne børn på dette område er faldet med 69 børn svarende til 6,0 pct. i forhold til regnskab 2013. Rammekorrektioner for aktivitetsændringer På dagtilbudsområdet er der i 2014 samlet set blevet passet 261 børn færre end budgetteret. Det svarer til en negativ rammekorrektion på 33,2 mio. kr. Resultatet er 60 børn færre end forventet i tillægsbevillingsindstillingen fra efteråret svarende til 4,3 mio. kr. Der er dog samlet set blevet passet 117 flere børn sammenlignet med 2013. Der er således ikke tale om et fald i antallet af indskrevne børn i pasningstilbud, men at stigningen ikke har været så kraftig som forudsat i budgettet.

- 270-5.50 Børn og Unge Tabel 5. Budgetlagte pladser og faktisk indskrevne på dagtilbudsområdet i 2014 Antal pladser Budgetlagte pladser Pladser i drift Indskrevne Pladser i drift i forhold til budget Indskrevne i forhold til pladser i drift Indskrevne i forhold til budget Indskrevne i forhold til Budget (mio. kr.) Institutioner 0-2 år 6.496 6.121 6.308-375 187-188 -21,3 Dagpleje 0-2 år 1.146 1.021 1.021-125 0-125 -10,9 I alt 0-2 år 7.642 7.142 7.329-500 187-313 -32,2 Institutioner 3-5 år 10.955 10.797 11.024-158 227 69 0,5 Dagpleje 3-5 år 75 58 58-17 0-17 -1,5 I alt 3-5 år 11.030 10.855 11.082-175 227 52-1,0 Institutioner i alt 17.451 16.918 17.332-533 414-119 -20,8 Dagpleje i alt 1.221 1.079 1.079-142 0-142 -12,4 I alt 0-5 år 18.672 17.997 18.411-675 414-261 -33,2 *Pladser i drift er det antal pladser som institutionerne samlet set er normeret til. Den lavere vækst end budgetteret ses primært på 0-2års området, hvor der i 2014 blev passet 313 færre børn end forudsat i budgettet. På 3-5års området er der derimod blevet passet 52 flere børn end budgetteret. I dagplejen er der blevet passet 142 færre børn end budgetlagt. Andelen af indskrevne i dagplejen udgør dermed 13,9 pct. af det samlede antal 0-2årige i pasning. I budgetmodellen for 2014 er det forudsat, at 15 pct. af børnene passes i dagpleje. Dagplejeandelen har de sidste mange år været faldende fra 19 pct. i 2008 til de 13,9 pct. i 2014. Den faldende andel ses også på landsplan Under fritvalgsordningen er der samlet set blevet passet 156 børn, hvilket er 9 børn flere end budgetlagt. Rammekorrektionen på området som følge af flere indskrevne er opgjort til 0,7 mio. kr. Skoler inklusiv specialskoler, undervisning På undervisningsområdet er der et samlet ajourført nettobudget på 1.894,7 mio. kr. og en udgift på 1.940,9 mio. kr. svarende til en merudgift i forhold til det ajourførte budget på 46,2 mio. kr. eller 2,4 pct. Der er mindreudgifter på 2,9 mio. kr. på specialskolerne og de regionale tilbud i forhold til det korrigerede budget. På normalundervisningen er der merudgifter på 49,1 mio. kr., som svarer til 2,8 pct. Merudgifter på undervisningsområdet skal ses i sammenhæng med, at der har været større anvendelse af opsparing decentralt end forventet i efteråret. Det skal bemærkes, at prognosen i efteråret var baseret på den overordnede udvikling på området. De enkelte skolers forventninger udviste en tendens mod et større forbrug af opsparingen, men på baggrund af to måneders erfaringer med folkeskolereformen var det vanskeligt at sige, hvordan forbruget endeligt ville fordele sig. Opsparingen decentralt er således reduceret med 29,8 mio. kr. i 2014. Dette skal ses i lyset af, udmeldingen om, at der ville være mulighed for at anvende opsparede midler fra tidligere år i 2014 samtidig med, at skolerne stod over for at skulle implementere den nye folkeskolereform i midten af 2014. Anvendelsen af opsparing decentralt skal også ses i lyset af, at der blev afholdt erstatningstimer for lockouten i 2013 i første del af 2014.

- 271-5.50 Børn og Unge Merudgifterne skal desuden ses i lyset af, at undervisningsandelen ligger lidt under det forudsatte niveau, som følge af at folkeskolereformen stadig har været under implementering i efteråret. Undervisningsandelen beskriver hvor stor en del af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. Finansieringen af folkeskolereformen, hviler på en beregningsteknisk forudsætning om, at lærernes undervisningstid i skoleåret 2014/2015 er på 734 timer årligt. For skoleåret 2014/15 er lærernes undervisningstid opgjort til 724 timer. I forhold til skoleåret 2013/14 er undervisningstiden steget betydelig. Her var undervisningstiden 675 timer, hvilket var højere end forudsætningen om 658 timer før folkeskolereformen. Tabel 6: Opgørelse af lærernes undervisningstid 2012/13 2013/14 2014/15 Antal undervisningstimer om året 652 675 724 *Gennemsnitligt antal undervisningstimer pr. fuldtidslærer. Folkeskolereformens forskellige undervisningstyper og den generelle ændring i undervisningsbegrebet har medført, at opgørelsen af undervisningstimetallet for skoleåret 2014/15 har været mere kompliceret end tidligere år. Det vurderes aktuelt, om der er behov for yderligere validering af tallene. Merudgifterne på undervisningsområdet skyldes herudover, at der har været merudgifter til modtagelsesklasser på 3,4 mio. kr. Dette skyldes dels et øget behov for oprettelse af modtagelsesklasser sidst på året på grund af et øget antal flygtningebørn og dels, at en andel af de børn, der undervises i modtagelsesklasserne ikke bliver kompenseret via budgetmodellen på området. Budgetmodellen tildeler alene midler til børn, der kommer fra ikke-vestlige lande dvs. uden for EU, mens der samtidig er en øget andel af børn der kommer fra EU-landene, som ikke har et dansk sprog og som derfor har behov for at gå i en modtagelsesklasse, se også afsnit 5.2.3. Nettoudgifterne til undervisningsområdet er samlet over året 8,0 pct. højere end ved regnskab 2013 (2014pl). Stigningen i forhold til 2013 er hovedsageligt sket som følge af implementeringen af folkeskolereformen i august 2014 samt lockouten af lærerne i april 2013. På undervisningsområdet samlet for skoler og specialskoler er antallet af fuldtidsstillinger opgjort til 3.332 stillinger, hvilket er 50 stillinger eller 1,5 pct. mere end i regnskab 2013. Stigningen i stillingsforbruget ses primært efter sommerferien og skal ses i lyset af implementeringen af den nye folkeskolereform, hvor undervisningstiden er forøget. Elevtallet er samtidigt faldet med 142 elever fra 2013 til 2014, svarende til 0,5 pct. Stigningen i stillingsforbruget sammenlignet med faldet i elevtallet kan ses i elev/lærer ratioen i tabel 7. Elev/lærer ratioen er faldet fra 12,58 elever pr. lærer i 2013 til 12,48 elever pr. lærer i 2014. Faldet ses efter implementeringen af folkeskolereformen i august. Elev/lærer ratioen for 2014 er til og med juli 12,60 og dermed på niveau med 2013, mens den fra august og frem er 12,31. Folkeskolereformen stiller krav om flere undervisningstimer og flere lærere. Dette finansieres blandt andet ved at lærerne skal undervise flere timer samt kortere åbningstid i SFO erne og klubtilbuddene. De flere lærere giver alt andet lige et fald i ratioen. Tabel 7: Opgørelse af elev/lære-ratioen fra 2009-2014 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Antal elever pr. lærer* 11,55 11,58 11,85 12,34 12,58 12,48

- 272-5.50 Børn og Unge *I ovenstående nøgletal indgår samtlige ansatte som er registreret som undervisningspersonale på skolen. Det vil sige i indikatoren indgår såvel stillinger anvendt i normalundervisning som i tosprogs-undervisning samt specialundervisning. På grund af overgang til nyt lønsystem er der i enkelte år mindre forskydninger i tallene i forhold til tidligere opgørelser. I nedenstående tabel ses, at undervisningstimetallet er steget. Timetallet ligger på 7.975 for skoleåret 2014/2015, hvilket er næsten 500 timer mere end for skoleåret 2013/2014. Timetallet ligger dermed også over Undervisningsministeriets minimumtimetal på 7.890. Tabel 8. Opgørelse af planlagt undervisningstimetal på folkeskolerne (årlige indberetningstal til Styrelsen for IT og Læring, oktober-november) 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 Gennemsnit, Aarhus Kommune* 7.337 7.401 7.362 7.381 7.482 7.975 Undervisningsministeriets minimumtimetal (fagopdelt undervisning) 6.930 6.960 6.960 6.960 6.960 7.890 * Timetallet er uvægtet i forhold til antal klasser/spor på skolerne. Opgørelsen er ekskl. Elev Skole, Fokusskolen på Center-10 samt heldagsskoler. Rammekorrektioner for aktivitetsændringer Elevtallet pr. 5. september 2014 er opgjort til 27.633 elever, svarende til et samlet fald på 72 elever i forhold til 5. september 2013. Elevtallet for regnskabsåret 2014 kan beregnes til 27.675. Det svarer til 142 elever færre end for regnskabsåret 2013. Tabel 9. Budgetlagte elevtal og faktiske elevtal på skoleområdet i 2014. Gennemsnit over året Antal elever Kr. Faktisk elevtal Budget Difference Rammekorrektion 1.-10. klasse 24.832 24.802 30 742.567 Børnehaveklasse 2.843 2.899-56 -1.197.804 0.-10. klasse 27.675 27.701-26 -455.237 I forhold til forventningerne i budgettet er der således 56 færre elever i Børnehaveklassen end budgetlagt mens der 30 elever flere i 1.-10. Klasse. Forskellen mellem regnskab 2014 og budget 2014 betyder en samlet rammekorrektion på -0,5 mio. kr. I nedenstående tabeller ses opgørelsen beregnet for henholdvis 1. halvår før skolereformen og 2. halvår efter implementeringen af skolereformen. Efter skolereformen er der ændrede takster, som er grupperet på indskoling, mellemskoling og udskoling.

- 273-5.50 Børn og Unge R2014 1. halvår Antal elever Kr. Faktisk elevtal 5.9.2013 Budget 5.9.2013 Difference 1. halvår Takst 1. halvår Rammekorrektion 1-7 klasse 19.301 19.130 170 29.923 2.974.416 8-10 klasse 5.596 5.691-95 37.694-2.096.286 1-10 klasse 24.896 24.821 75 878.129 Bh-klasse 2.809 2.855-47 15.954-433.420 0-10 klasse 27.705 27.677 28 444.709 R2014 2. halvår Antal elever Kr. Faktisk elevtal 5.9.2014 Budget 5.9.2014 Difference 2. halvår Takst 2. halvår** Rammekorrektion Indskoling (1.-3. klasse) 8.494 8.554-60 30.903-770.490 Mellemskolen (4.-6. klasse) 8.085 8.098-13 34.754-192.226 Udskoling (7.-9. klasse) 7.604 7.498 107 38.171 1.697.713 10. klasse 558 625-67 31.374-870.558 1-10 klasse 24.742 24.775-33 -135.562 Børnehaveklasse 2.892 2.960-68 26.910-764.384 0-10 klasse 27.633 27.734-101 -899.946 Skoler inklusive specialskoler, SFO Der er et samlet ajourført nettobudget på området på 256,7 mio. kr. og en udgift på 253,3 mio. kr. svarende til en mindreudgift på 3,3 mio. kr. eller 1,3 pct. i forhold til det korrigerede budget. Dette skyldes primært, at der har været en mindre vækst end forudsat i budgettet med hensyn til børn og unge med handicap. Der har også på SFO-området været et mindre forbrug af opsparing. Opsparingen decentralt er således reduceret med 3,9 mio. kr. i 2014. Det skal hertil bemærkes at bruttobudgettet på SFO-området i forbindelse med budgettet for 2014 blev reduceret med ca. 37,3 mio. kr. som følge af reduceret åbningstid i forbindelse med folkeskolereformen pr 1. august. I forhold til 2013 er der et realfald i nettoudgifterne på 4,1 pct. på området, som skal ses i lyste af den reducerede åbningstid i forbindelse med folkeskolereformen Stillingsforbruget på området er faldet med 106 stillinger i forhold til regnskab 2013, svarende til 8,2 pct. Nedgangen i stillingsforbruget skal ligeledes ses i lyset folkeskolereformen og den reducerede åbningstid.

- 274-5.50 Børn og Unge Rammekorrektioner for aktivitetsændringer På SFO området er der indskrevet 13.108 børn. På 0.-3. klassetrin har der været indskrevet 87 færre børn end budgetlagt, mens der på 4. klassetrin har været indskrevet 160 børn mere end budgetlagt. Forskellen mellem antal indskrevne og budgettet svarer samlet set til en rammeforøgelse på 48 tusinde kr. Antal indskrevne i SFO er faldet i forhold til regnskab 2013. Der er indskrevet 111 færre børn svarende til 0,8 pct. Tabel 11. Budgetlagte pladser og faktisk indskrevne på SFO-området i 2014: Budgetlagte Indskrevne pladser SFO Indskrevne ift. budget, pladser Indskrevne ift. budget, beløb (1.000 kr.) 0.-3. klasse 10.790 10.704-87 -464 4. klasse 2.244 2.404 160 512 i alt 13.035 13.108 73 48 Bemærk: I beregning af rammekorrektionen er der taget højde for de nye takster efter implementeringen af folkeskolereformen i august 2014. Fritids- og ungdomsskoleområdet På fritids- og ungdomsskoleområdet (FU) er der nettomerudgifter på 4,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, svarende til 2,1 pct. Dette skyldes primært, at der har været et større forbrug af opsparing decentralt end var forventet i budgettet. Samtidig har der været færre indtægter end forventet ved tillægsbevillingsansøgningen dels som følge af, at der generelt har været færre indskrevne end forudsat i efteråret og dels som følge af at en større andel af de indskrevne børn i klubberne har haft reducerede takster. På klubområdet er der ikke pladsgaranti. Tilbuddet er indrettet åbent og fleksibelt med en målsætning om, at alle børn og unge i målgruppen optages. Der er dermed heller ikke efterreguleringer i forhold til indskrivningerne. Da strukturen på området blev planlagt i 2006 var der en forventning om ca. 3.100 pladser for børn under 14 år. De faktiske indskrevne i 2007 svarede til denne forventning. Men fra 2008 til 2013 steg tallet en del. Antal indskrevne under 14 år er dog faldet i 2014 sammenlignet med 2013. I 2014 er der 4.352 indskrevne børn under 14 år, mens det var 4.773 i 2013. Faldet i antal indskrevne under 14 år modsvares dog af en stigning i antal indskrevne i alderen 14 år eller derover, så det samlede antal indskrevne er på niveau med 2013. Der var samlet set indskrevet 5.990 børn i 2014. Sundhedsområdet På Sundhedsområdet, som vedrører den kommunale tandpleje, sundhedspleje og børne- og ungelægerne i Sundhed og trivsel er der mindreudgifter på 2,0 mio. kr. Der et samlet et ajourført nettobudget på 145,1 mio. kr. og en nettoudgift på 143,1 mio. kr., svarende til mindreudgifter på 1,4 pct.

- 275-5.50 Børn og Unge Administration Administrationsområdet omfatter de administrative og faglige fællesfunktion herunder Pædagogiske Psykologisk Rådgivning (PPR). På området er der et samlet ajourført nettobudget på 170,0 mio. kr. og en udgift på 168,5 mio. kr., svarende til mindreudgifter på 1,6 mio. kr. eller 0,9 pct. Mindreudgifterne skyldes blandt andet tidsforskydninger og mindreudgifter på ITområdet, samt at der fra 2014 og frem er vedtaget yderligere besparelser på det administrative område I forhold til regnskab 2013 har der været en opbremsning på området, således at nettoudgifterne i gennemsnit over året er faldet med 2,6 pct. Med hensyn til stillingsforbruget har opbremsningen været en smule større, idet der i gennemsnit over året er sket et fald i stillingsforbruget på 3,9 pct. i forhold til 2013. Dette kan primært tilskrives overførslen af funktioner på bygningsområdet og IT-området til henholdsvis Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø og Fælles IT. Faldet skal dog også ses i lyset af førnævnte besparelser 5.2.2.2 Ikke styrbare/ikke decentraliserede område, sektor 5.52 På det ikke styrbare/ikke decentraliserede driftsområde er der samlet set mindreudgifter på 12,1 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 2,2 pct. i forhold til det korrigerede nettobudget på 558,5 mio. kr. Resultatet fordeler sig med mindreudgifter på 8,1 mio. kr. til fripladser og søskenderabatter og mindreudgifter på 3,9 mio. kr. til privat- og efterskoler, tjenestemænd, der pensioneres før de fylder 63,5 år og objektiv finansiering. For normal- og specialundervisning af anbragte børn og frit skolevalg over kommunegrænsen er der samlet set balance mellem det korrigerede budget og regnskabsresultatet. Fripladser inkl. slutligning og søskenderabatter For fripladser inklusive slutligning og søskenderabatter er der et mindreforbrug på 8,1 mio. kr. netto, hvilket svarer til en afvigelse på ca. 3 % af det korrigerede nettobudget på 259,1 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært, at der blev passet færre børn i 2014 end budgetlagt. Derudover er fripladsprocenten lavere end forventet i budgettet. Mellemkommunale betalinger: Normal- og specialundervisning af anbragte børn samt frit skolevalg På området for mellemkommunale betalinger hører betalinger vedr. normal- og specialundervisning af anbragte børn samt undervisning på de socialpædagogiske opholdsteders interne skoler. Derudover er der betalinger til andre kommuner for børn fra Aarhus, der modtager et tilbud i en anden kommune primært som følge af frit skolevalg mellem kommuner. Samlet set udviser regnskabet stort set balance i forhold til korrigeret budget, og nedenfor forklares afvigelserne særskilt for normal- og specialundervisning af anbragte børn samt frit skolevalg mellem kommuner. Regnskabet for normal- og specialundervisning af anbragte børn er på 52,2 mio. kr. netto med 55,9 mio. kr. i udgifter og 3,7 mio. kr. i indtægter. Regnskabsresultatet viser et nettomindreforbrug på 1,5 mio. kr., som fordeler sig med mindreudgifter på 4,3 mio. kr. og mindreindtæg-

- 276-5.50 Børn og Unge ter på 2,8 mio. kr. En del af forklaringen skal findes i et mindre aktivitetsniveau end forventet, men også i at priserne på pladser købt i andre kommuner endnu ikke har haft den forventede prisstigning på skoledelen i forlængelse af folkeskolereformen, hvor kun omkring halvdelen af tilbuddene hævede taksten i 2014. Det forventes, at taksterne i 2015 vil være fuldt reguleret ift. folkeskolereformen. De senere år er der sket en opbremsning af væksten i antallet af anbragte børn, hvilket medfører en øget opmærksomhed på, om tendensen giver et øget pres på det styrbare område, da det er sandsynligt, at eleverne fremover i højere grad vil benytte tilbud, der henhører der. På området for frit skolevalg mellem kommuner er det samlede regnskabsresultat på -0,6 mio. kr. netto, med 10,2 mio. kr. i udgifter og 10,8 mio. kr. i indtægter. Der er en nettomerudgift på 1,4 mio. kr., som fordeler sig med merudgifter på 1,1 mio. kr. og mindreindtægter på 0,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Forbruget har ligget nogenlunde stabilt de sidste fire år. Øvrige områder For de øvrige områder på det ikke decentraliserede område, som består af udgifter til efterskoler og privatskoler, pension til tjenestemænd i den lukkede gruppe og objektiv finansiering af landsdækkende tilbud er der samlet set et mindreforbrug på 3,9 mio. kr. Der er et mindreforbrug til tjenestemænd på 2,2 mio. kr., som skyldes, at der er færre lærere, der som tjenestemænd pensioneres før de fylder 63,5 år, end forventet. Dette er i tråd med udviklingen de seneste år, hvor færre tjenestemænd går tidligt på pension. Resultatet skal ses i lyset af, at der fremadrettet er indarbejdet en faldende profil for budgettet, som reduceres med ca. 3 mio. kr. årligt, idet pensionsudgiften på dette område primært vedrører lærere i den lukkede gruppe ansat som tjenestemænd. Mindreforbruget på 0,8 mio. kr. vedrørende objektiv finansiering kan forklares med, at VI- SO/Socialstyrelsen har overtaget ansvaret for at tilvejebringe en del af de specialrådgivningsydelser, der tidligere har hørt under de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Dette har medført færre udgifter end forventet. Fra 2015 og frem er budgettet reduceret med 4,4 mio. kr. Det resterende mindreforbrug på 0,9 mio. kr. vedrører privat- og efterskoler. Ved R2013 blev budgettet tilpasses på baggrund af de kendte hhv. elevtal og takster. Området er efterfølgende blevet tillægsbevilliget ca. 1,1 mio. kr. i 2014, ifbm. Lov- og cirkulæreprogram 2015 pkt. 47, som en kompensation for ændringerne af det kommunale bidrag for elever i frie grundskoler og frie grundskolers SFO som følge af folkeskolereformens forlængede skoledag.

- 277-5.50 Børn og Unge 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Det beskrives i dette afsnit, hvilke konsekvenser regnskabsresultatet for 2014 har for efterfølgende år. Udgifterne i regnskab 2014 betyder således, at der er behov for budgettilpasninger i form af tillægsbevillinger med henblik på at få et fremadrettet mere retvisende budget for 2015 og de kommende år. I afsnit 5.4 redegøres for anvendelse af akkumuleret overskud. Der har i regnskab 2014 være merudgifter til modtagelsesklasser på 3,4 mio. kr. Dette skyldes dels et stigende antal flygtninge og dels, at der i det nuværende skoleår 2014/15 og frem til nu er kommet 180 nye elever i modtagelsesklasserne, hvoraf de ca. 23 pct. kommer fra EUlande. Budgetmodellen for to-sprogsundervisning, som dækker området for modtagelsesklasser dækker alene elever, som kommer fra ikke-vestlige lande det vil sige uden for EU. En væsentlig andel af eleverne i modtagelsesklasserne kommer dog således fra EU-lande, men bliver ikke kompenseret via budgetmodellerne. Det foreslås, at budgetmodellen for tosprogsundervisning gennemgås nærmere ved budget 2016-19 i et samarbejde mellem Borgmesterens Afdeling og Børn og Unge dels i forhold til udviklingen i antallet af flygtninge og dels i forhold til antallet af elever fra EU-lande. Når lærere ansat som tjenestemænd og pædagoger ansat som reglementsansatte i dagtilbud erstattes med overenskomstansatte, får MBU en merudgift til indbetaling af pensionsbidrag til de overenskomstansatte, som modsvares af mindreudgifter på reserven. I regnskabsåret 2014 indarbejdes kompensationen som en korrektion til opsparingen; mens den for 2015 og frem gives som en tillægsbevilling med rammeeffekt. Merudgiften budgetteres på reserven under Borgmesterens Afdeling. Merudgiften er på 2,0 mio. kr. i 2014 og på 4,8 mio. kr. i 2015 og frem. De 4,8 i 2015 og frem foreslås tillægsbevilliget i forbindelse med regnskab 2014. Finansministeriet har fremlagt taksten for privat- og efterskoler for 2015, ligesom elevtallet pr. 5. september er kendt. Det forventede regnskab for 2015 er således beregnet til 230,3 mio. kr., hvilket er 4,1 mio. kr. mere end budgettet på 226,2 mio. kr. Merudgiften skyldes, at det samlede elevtal er højere end forventet i budgettet. For efterskolerne gælder det, at der er indskrevet 91 elever mere end de 1290, som var forventet i budgettet, hvilket svarer til en merindskrivning på ca. 7 pct. Samtidig er der indskrevet 93 flere elever på privatskoler end budgetlagt, hvilket svarer til en merindskrivning på 1,84 pct. Dog er der 37 færre elever, som benytter privatskolernes SFO end budgetlagt, men faldet på de 2,22 pct. slår ikke igennem med samme effekt, da tilskuddet kun udgør ca. en tredjedel af tilskuddet til hhv. privat- og efterskoler. Det foreslås, at beløbet vedrørende 2015 tillægsbevilliges i forbindelse med Regnskab 2014. Korrektioner for 2016 og frem vil ske i forbindelse med budgettet for 2016-2019. Udover ovenstående tillægsbevillinger forventer Børn og Unge at anvende den samlede opsparing i 2015 og i budgetperioden for 2016-2019. Der er i afsnit 5.4 redegjort for den samlede disponering af opsparingen i Børn og Unge. Nedenstående beskriver kort de bevillingsmæssige konsekvenser. Det forudsættes, at den fulde opsparing vil blive anvendt i budgetperioden. Der kan dog ske tidsforskydninger mellem årerne. Såfremt der sker forskydninger mellem årerne, vil dette løbende blive tilpasset i forbindelse med budgetlægningen og udarbejdelse af tillægsbevillingsindstillinger. Der er allerede i budget 2015-2018 budgetlagt med et forbrug af overskud for i alt 264,2 mio. kr.

- 278-5.50 Børn og Unge Tabel 12: Overførsel af akkumuleret opsparing til budget 2015-18, tusinde kr. År 2015 2016 2017 2018 I alt I alt forbrug af opsparing 121.377 58.250 33.700 19.800 233.127 - heraf anlæg (status nedskrives primo 2015) 12.200 0 0 0 12.200 - heraf drift 109.177 58.250 33.700 19.800 220.927 Allerede indarbejdet i budgettet 105.700 92.800 43.600 22.100 264.200 - heraf anlæg 0 0 - heraf drift 105.700 92.800 43.600 22.100 264.200 Overførsler til efterfølgende år med dette regnskab 15.677-34.550-9.900-2.300-31.073 - heraf anlæg (status nedskrives primo 2015) 12.200 12.200 - heraf drift 3.477-34.550-9.900-2.300-43.273 I 2015 forventes der anvendt opsparing for i alt ca. 121,4 mio. kr. Heraf vedrører de 12,2 mio. kr. overførsler til anlægsområdet. Det drejer sig om tidsforskudte vedligeholdelsesmidler fra blandt andet lejeområdet til det decentraliserede KB område til fastholdelse af et godt fysisk arbejdsmiljø decentralt i Børn og Unge for eksempel ved omorganiseringer, til forebyggelse af arbejdsmiljøpåbud med videre og til bygningsmæssige tilpasninger til de allerede vedtagne administrative fællesskaber. De 109,2 mio. kr. til drift i 2015 er nærmere beskrevet i afsnit 5.4. Midlerne dækker primært: Anvendelse af overskud i centrale og decentrale enheder for ca. 40 mio. kr. herunder blandt andet understøttelse af tidlig indsats i pædagogisk afdeling, samt understøttelse af digitaliseringsstrategien og oprettelsen af de administrative fællesskaber. Der anvendes ca. 29 mio. kr. til allerede vedtagne initiativer herunder kompetenceudvikling til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere, initiativer vedrørende udvikling i forbindelse med folkeskolereformen samt bidrag til kulturby. Der anvendes ca. 16 mio. kr. på tidsforskydninger af projekter fra 2014. Det er primært projekter med ekstern finansiering samt udmøntning af innovationsmidler. 5,1 mio. kr. vedrører indfasning af effektiviseringer i budget 2015 Ved regnskab 2014 er der mindreudgifter til børn og unge med handicap samt til specialundervisning på samlet set 9,2 mio. kr. Mindreudgifterne på 6,1 mio. kr. til børn og unge med handicap skal ses i lyset af Handicapmodellen, der blev indført i 2011. Med Handicapmodellen kom midlerne til de decentrale indsatser hurtigere i spil og dermed kunne der iværksættes en tidligere indsats. Derudover har modellen medført, at der sker en konkret kontekstvurdering, hvor man i højere grad ser på, hvilke behov det enkelte barn har og hvor meget det enkelte barn har behov for støtte frem for at se på barnets diagnose. Samtidig foretages der årlige revisitationer. Mindreudgifterne til specialklasser med videre på 3,1 mio. kr. skyldes blandt andet et øget fokus på en bedre udnyttelse af tompladser. Mindreudgifterne forventes at være vedvarende og omprioriteres fremadrettet til styrkelse af den tidlige indsats samt på sigt som effektiviseringsbidrag i forlængelse heraf. De resterende 10 mio. kr. vedrører yderligere forstærkning af den tidlige indsats, forsøg med socialfaglige medarbejdere i de tre socialdistrikter samt tre forskellige formål, som alle skal analyseres nærmere forud for den endelige anvendelse. Det drejer sig om Ansættelser på særlige vilkår, Styrkelse af dagplejen, Udvidet åbningstid i midtbyen (som nævnt henvises til afsnit 5.4 for en uddybende beskrivelse).

- 279-5.50 Børn og Unge I 2016 anvendes i alt 58,3 mio. kr., hvoraf de 38 mio. kr. er anvendelse af overskud på decentrale og centrale enheder. Herudover er der udgifter til kompetenceudvikling på skoleområdet, bidrag til Kulturby, Fællesskaber for Alle på dagtilbudsområdet, en øget indsats med henblik på at flere elever går til afgangsprøve og opnår mindst karakteren 2 samt yderligere forstærkning af den tidlige indsats (som nævnt henvises til afsnit 5.4 for en uddybende beskrivelse). For budgetårene 2017-2018 dækker anvendelsen primært overskud på decentrale enheder samt tidlig indsats. Som nævnt ovenfor er der allerede i de korrigerede budget for 2015-2018 indarbejdet forbrug af opsparing. Med ovenstående anvendelse af opsparing foreslås det, at der gives driftstillægsbevillinger på i alt -43,3 mio. kr. fra 2015-2018 fordelt med 3,5 mio. kr. i 2015, -34,6 mio. kr. i 2016, -9,9 mio. kr. i 2017 samt -2,3 mio. kr. i 2018. I forbindelse med Regnskab 2014 foreslås samlet: At der gives tillægsbevilling på det styrbare område på 4,8 mio. kr. i 2015 og frem som følge af merudgifter, når tjenestemænd og reglementsansatte erstattes med overenskomstansatte. Den finansieres via de afsatte midler på budgetreserven. At der gives en tillægsbevilling i 2015 på 4,1 mio. kr. på det ikke-styrbare område som følge af flere elever i privat- eller efterskoler. At der gives en KB-bevilling på i alt 12,2 mio. kr. i 2015 på anlæg, der modsvares af en tilsvarende nedskrivning af driftsstatus. At der i perioden for 2015-2018 gives tillægsbevillinger på ca. -43,3 mio. kr. på sektor 5.51 fordelt med 3,5 mio. kr. i 2015, -34,6 mio. kr. i 2016, -9,9 mio. kr. i 2017 samt -2,3 mio. kr. i 2018 til anvendelse af opsparing fra tidligere år.

- 280-5.50 Børn og Unge 5.3 Anlæg De samlede nettoanlægsudgifter i 2014 på 219,8 mio. kr., hvilket er 46,2 mio. kr. mindre end det ajourførte budget. I 2013 var nettoanlægsudgifter på 113,7 mio. kr. Mindreudgifterne skal primært ses i lyset af tidsforskydninger i betalinger på Frederiksbjergbyggeriet samt tidsforskydninger i etablering af FUT klinikker (Forebyggelse og Undersøgelses Tandklinikker) og nye storklinikker på Møllevangskolen og ved Kragelundskolen. Herudover er der tidsforskydninger på ikke-afsluttede anlægsbevillinger 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger I 2014 er der givet tillægsbevillinger på samlet -1,8 mio. kr. til anlægsområdet primært som følge af tidsforskydninger, og fordelt med -51,5 mio. kr. til det decentraliserede område (KBbevillinger), og 49,7 mio. kr. til det ikke-decentraliserede område. Det decentraliserede område (KB området) På det decentraliserede område (KB området) blev der jf. tabel A med forventet regnskab 2013 tillægsbevilget 78,4 mio. kr. til 2014 primært som følge af tidsforskydning af IT investeringer og anlægsudgifter til ny skolestruktur til 2014. Med R2013 blev der samlet tillægsbevilget for -39,3 mio. kr. til 2014. 5,8 mio. kr. blev fremrykket til 2013, mens de øvrige tillægsbevillinger var udtryk for tidsforskydninger, primært af rådighedsbeløb til etablering af personalefaciliteter i forbindelse med implementering af folkeskolereformen. Med forventet regnskab 2014 blev der tillægsbevilget -63,4 mio. kr. til efterfølgende år primært som følge af tidsforskydning af kvalitetsfondsmidler, rådighedsbeløb til IT investeringer og implementering af ny skolestruktur m.v. Endelig er der givet tillægsbevillinger for -27,3 mio. kr. i forbindelse med byrådets godkendelse af anlægsbevillinger, hvor tidsforskydning af 20,1 mio. kr. af RULL midlerne ved udmøntning af prioritering af RULL midler i 2014-17, samt tildeling af anlægsbevilling på 6,2 mio. kr. til elektronisk fremmøderegistrering i dagtilbud udgør de største bevægelser. Tabel A. Tillægsbevillinger på decentraliseret område (beløb i 1.000 kr.) Nettoresultat Tillægsbevillingsindstillingen FVR2013 78.435 Regnskab 2013-39.289 Tillægsbevillingsindstillingen FVR2014-63.358 Anlægstillægsbevillinger til det ikkedecentraliserede område -27.293 Total -51.505 Det ikke decentraliserede anlægsområde På det ikke-decentraliserede område er der generelt tale om tidsforskydninger af rådighedsbeløb indenfor de enkelte bevillinger. Ved forventet regnskab for 2013 og 2014 blev der særligt tidsforskudt rådighedsbeløb til tandplejens nye struktur, energirenoveringer og sikring af pasningsgarantien. Ved regnskab 2013 vedrørte den største tidsforskydning Frederiksbjergbyggeriet. De 2,2 mio. kr. som udgiftsbudgettet til øvrige anlægsbevillinger reduceres med vedrører indfrielse af indtægtskrav som følge af, at tidligere SFO ejendom på Kolt Østervej omdannes til

- 281-5.50 Børn og Unge dagtilbud i stedet for at blive solgt. De øvrige ændringer på indtægtssiden vedrører tidsforskydninger af forventede salgsindtægter, hvoraf tidsforskydning af indtægter ved salg af Vejlby og Kolt skoler til 2016 er den mest markante tidsforskydning. Tabel B. Tillægsbevillinger på ikke-decentraliseret område (beløb i 1.000 kr.) Udgifter Indtægter Nettoresultat Tillægsbevillingsindstillingen FVR2013 119.902 25.599 145.501 Regnskab 2013-10.258 0-10.258 Tillægsbevillingsindstillingen FVR2014-99.162 16.140-83.022 Øvrige anlægstillægsbevillinger -2.242-260 -2.502 Total 8.240 41.479 49.719 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På anlægsområdet er der en afvigelse fra ajourført budget på 46,2 mio. kr. svarende til 17 %. Tabel C. Ikke-bevilgede afvigelser på anlægsområdet, (beløb i 1.000 kr.) netto-afvigelser Det decentraliserede område Sektor 553-28.425 Det ikke-decentraliserede område Sektor 554-17.801 Total -46.226 Afvigelsen følger af tidsforskydninger på det decentraliserede KB område for 28,4 mio. kr., og tidsforskydninger på det ikke-decentraliserede anlægsområde for i alt 17,8 mio. kr. Afvigelser på det decentraliserede KB område Tabel D. Ikke-bevilgede afvigelser på decentraliseret område (beløb i 1.000 kr.) Sektor 5.53 nettomerudgift IT investeringer -20.634 Skolestrukturbevillinger -7.336 Vedligeholdelse og genopretning -1.790 RULL (inkl. RULL MINI) 291 Øvrige bevillinger 1.044 Total -28.425 På det decentraliserede område (KB området) er der som følge af tidsforskydninger afholdt udgifter for 28,4 mio. kr. mindre end forventet. Tidsforskydningerne skyldes primært forsinkelse af betalinger til etablering af trådløst netværk på skolerne. De trådløse netværk er taget i brug. Herudover er der tidsforskydning af udgifter til IT kabling på dagtilbudsområdet, da afslutningen af etablering af ny IT infrastruktur afventer konsekvenserne for dagtilbudsområdet af Helhedsplanen for Gellerup samt teknisk afklaring af etablering af infrastruktur til dagtilbudsafdelinger placeret langt fra hovedfiberforbindelsen. Endelig er der tidsforskydning af udgifter til implementering af ny skolestruktur primært på

- 282-5.50 Børn og Unge Bavnehøj Skole til efterfølgende år, som dog delvist modsvares af fremrykkede udgifter til etablering af personalefaciliteter i forbindelse med implementering af folkeskolereformen. Afvigelser på det ikke-decentraliserede område Tabel E. Ikke-bevilgede afvigelser på ikke-decentraliseret område (beløb i 1.000 kr.) Sektor 5.54 Merudgift Merindtægt (1) nettomerudgift Folkeskoler -11.446-137 -11.583 Tandplejen og sundhedsplejen -2.373 0-2.373 Dagtilbud -1.504 0-1.504 FU tilbud -2.341 0-2.341 Total -17.664-137 -17.801 Note 1. Positivt tal betyder mindreindtægt På det ikke-decentraliserede anlægsområde er der som følge af tidsforskydninger afholdt udgifter for 17,8 mio. kr. mindre end forventet. Heraf vedrører 11,6 mio. kr. folkeskoleområdet, der primært skyldes, at betaling af en a conto regning vedrørende Frederiksbjergbyggeriet er tidsforskudt til 2015. Inden for tandplejen skyldes tidsforskydninger på 2,4 mio. kr. senere etablering af FUT klinikker (Forebyggelse og Undersøgelses Tandklinikker) samt senere opstart af nye storklinikker på Møllevangskolen og ved Kragelundskolen. På dagtilbudsområdet skyldes tidsforskydninger for 1,5 mio. kr. primært tidsforskudt betaling af ombygning af tidligere SFO bygning i Kolt-Hasselager til ny dagtilbudsafdeling. På FU området skyldes tidsforskydninger for 2,3 mio. kr. senere etablering af selvstændige klublokaler på Skåde og Viby Skoler samt i Lystrup Elsted. På indtægtssiden skyldes afvigelsen tilskud fra AffaldVarme til energirenovering af tekniske installationer på skolerne. 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Der aflægges 56 anlægsregnskaber for 2014. På det decentraliserede KB område aflægges der regnskab for 49 bevillinger / projekter jf. tabel F, mens der aflægges regnskab for 7 bevillinger på det ikke-decentraliserede anlægsområde jf. tabel G. Som hovedregel finansieres mer/mindreudgifter på anlægsregnskaber på det ikke decentraliserede område (sektor 5.54.) ved korrektion af KB rådighedsbeløb (sektor 5.53). Samme hovedregel gælder for anlægsregnskaber på det decentraliserede område (sektor 5.53). Afsluttede KB anlægsbevillinger Alle KB-bevillinger er ét-årige, hvorfor der aflægges regnskab for samtlige bevillinger/projekter. Udgifterne på de samlede KB bevillinger til det decentraliserede område udgør 95,2 mio. kr. Der er afvigelser på 28,4 mio. kr. som forklaret i afsnit 5.3.2.

- 283-5.50 Børn og Unge Tabel F. Oversigt over KB anlægsregnskaber (beløb i 1.000 kr.) Antal bevilling-er Anlægs- / pro- Udgifter Funktion jekter bevilling Afvigelser* Skoler 27 97.136 76.555 20.581 Dagtilbud 12 27.495 18.039 9.456 FU tilbud 7-716 745-1.462 Specialtilbud 2 0 150-150 Tandplejen 1-316 -316 0 Total 49 123.599 95.174 28.425 Note: minus afvigelse = merudgift Der er redegjort for afvigelserne på KB bevillingerne i de ovenstående og efterfølgende afsnit. Merudgifter modsvares af mindreudgifter og omvendt i efterfølgende år, og derfor en tilsvarende budgettilpasning. Oversigt over samtlige regnskabsresultater fremgår af bilag 8. Afsluttede anlægsbevillinger på det ikke-decentraliserede område Anlægsbevillingerne til de afsluttede anlægsprojekter på det ikke-decentraliserede område udgør netto 28,6 mio. kr., og der er en afvigelse på 0,7 mio. kr. i 2014 priser. Anlægsbevillingerne på det ikke decentraliserede område er ofte flerårige og udgifterne på de afsluttede anlægsregnskaber vedrører således udgifter afholdt både i 2014 og i tidligere år. Tabel G. Oversigt over øvrige anlægsregnskaber sektor 5.54 (beløb i 1.000 kr.) Funktion antal Anlægsbevilling Udgifter Afvigelser Folkeskoler 1 15.199 15.889-690 Dagtilbud 4 6.626 6.626 0 FU tilbud 2 6.763 6.763 0 Total 7 28.588 29.278-690 Mindreudgifter ved anlægsregnskaber tilbageføres typisk forholdsmæssigt til finansieringskilden, mens merudgifter typisk afholdes indenfor KB området eller ved mindreudgifter på andre anlægsregnskaber. Afvigelsen på 0,7 mio. kr. vedrører modernisering af Malling Skole og finansieres af KB bevilling på skoleområdet til forprojektering og restarbejder. Resultatet for alle afsluttede anlægsbevillinger på sektoren fremgår af bilag 9. Skoler På skoleområdet aflægges anlægsregnskab for teknisk og pædagogisk modernisering af Malling Skole. Merudgiften på 0,7 mio. kr. svarende til 4,5 % af anlægsbevillingen er afledt af ekstraarbejder i forbindelse med tvist med hovedentreprenøren. Der er indledt en syn- og skønssag, hvor forventningen er, at hovedentreprenøren skal kompensere bygherren. Merudgiften dækkes af KB bevilling på skoleområdet til forprojektering og restarbejder.

- 284-5.50 Børn og Unge Dagtilbud På dagtilbudsområdet aflægges regnskaber for til- og ombygning af dagtilbudsafdeling i Falstersgade, for salg af tidligere dagtilbudsafdeling på Almindingen og salg af pavillon på Ole Rømersgade samt køb af tidligere lejet bygning til dagtilbudsafdeling på Nannasvej. Der er ingen afvigelser fra bevillingerne idet bevillingerne ved forventet regnskab for 2014 blev tilpasset til mer/mindreudgifter. FU tilbud På FU området aflægges regnskab for ombygning af tidligere SFO afdeling på Ajstrupvej til FU bygning samt for køb af tidligere lejet bygning til FU tilbud på Testrupvej. Der er ingen afvigelser fra bevillingerne idet bevillingerne ved forventet regnskab for 2014 blev tilpasset til mer/mindreudgifter. 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. KB bevillingerne er anvendt til deres formål jvf. tabel F. I alt er der primært som følge af tidsforskydninger afholdt udgifter for 95,2 mio. kr. hvilket er 28,4 mio. kr. mindre end ajourført budget på 123,6 mio. kr. Afvigelsen følger af, at der er tidsforskudt udgifter til etablering af trådløst netværk på skolerne, til IT kabling på dagtilbudsområdet samt til udgifter til ombygninger som følge af ny skolestruktur m.v. Tidsforskydningerne medfører at enkelte dagtilbud mangler kabling og Bavnehøj Skole i længere tid end planlagt anvender skolebygningen i Kolt. Skolerne har ibrugtaget de trådløse netværk, men driftsprøverne afsluttes senere end forventet. 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Generelt modsvares mer/mindreudgifter på rådighedsbeløb af tilsvarende tilpasning efterfølgende år på samme bevilling da der primært er tale om tidsforskydninger, dog sådan at mer/mindreudgifter på anlægsregnskaber på det ikke decentraliserede område (sektor 5.54.) som hovedregel finansieres ved korrektion af KB rådighedsbeløb (sektor 5.53) eller ved mindreudgifter på andre anlægsregnskaber. Det decentraliserede KB område Rådighedsbeløb på KB området på 28,4 mio. kr. tidsforskydes fra 2014. Heraf tidsforskydes 24,2 mio. kr. til 2015-18 på KB området jf. tabel H fordelt som det fremgår af tabel I. De resterende 4,2 mio. kr. tillægsbevilges til anlægsprojekter på det ikke-decentraliserede område jf. nedenstående afsnit, samt til finansiering af anlægsregnskab for Malling Skole på det ikkedecentraliserede område jf. nedenfor. Endelig overføres tidsforskudte vedligeholdelsesmidler på 12,2 mio. kr. fra blandt andet lejeområdet til det decentraliserede KB område til fastholdelse af et godt fysisk arbejdsmiljø decentralt i Børn og Unge f.eks. ved omorganiseringer og til forebyggelse af arbejdsmiljøpåbud m.v. og til projektering og udførelse af bygningsmæssige tilpasninger til de allerede vedtagne administrative fællesskaber. Tabel H. Overførsler til efterfølgende år på KB området (beløb i 1.000 kr.)

- 285-5.50 Børn og Unge 2014 2015-18 Afvigelse fra ajourført budget 2014-28.425 24.189 Tillægsbevillinger fra KB til det ikke-decentraliserede anlægsområde, 4.236 herunder finansiering af merudgifter på anlægsregn- skaber Statuskorrektion på driftsopsparing overført fra sektor 5.51 til energirenovering, vedligeholdelse og miljøforanstaltninger med videre. 12.187 Total -28.425 40.612 De tidsforskudte rådighedsbeløb fra 2014 på KB området på 28,4 mio. kr., fordeles med 4,2 mio. kr. til det ikke-decentraliserede område og 24,2 mio. kr. til KB området, som i de efterfølgende år fordeles med 6,4 mio. kr. i 2015, 9,9 mio. kr. i 2016 og 7,9 mio. kr. i 2017. Herudover afsættes de 12,2 mio. kr. overført fra sektor 5.51 i 2015. De 4,2 mio. kr. der overføres til det ikke-decentraliserede område er oprindeligt afsat til forbedring af legepladsforhold og bygningsrenoveringer og anvendes til disse formål i forbindelse med konkrete anlægsprojekter.

- 286-5.50 Børn og Unge Tabel I. Tidsforskydninger og overførsler indenfor perioden 2014-18 på KB området (beløb i 1.000 kr.) 2014 2015 2016 2017 2018 Total IT investeringer og øvrige bevillinger (1) -19.590 16.005-651 0 0-4.236 Skolestrukturbevillinger -7.336 7.336 0 0 0 0 Vedligeholdelse og genopretning -1.790-210 2.000 0 0 0 RULL (inkl. RULL MINI) 291-16.792 8.553 7.948 0 0 Total -28.425 6.359 9.882 7.948 0-4.236 Note 1. Indeholdt heri er overførsel i 2015 af merudgift fra anlægsregnskaber på det ikkedecentraliserede anlægsområde, som dækkes af KB budgetter til bygningsrenovering. Tidsforskydningerne til 2016-17 skyldes tilpasning af budgetter afsat til RULL programmet i overensstemmelse med udmøntning af prioritering af RULL midler for perioden 2014-17. Herudover sker en udjævning af vedligeholdelsesbudgetter over årene på dagtilbudsområdet og en fremrykning af midler til pladsjusteringer på 0,7 mio. kr. fra 2016 indenfor de øvrige bevillinger. Tillægsbevillinger m.v. til det ikke-decentraliserede område sker ved reduktion af de øvrige bevillinger. Det ikke-decentraliserede område Rådighedsbeløb på det ikke decentraliserede område forskydes fra 2014 med 17,8 mio. kr. som følge af tidsforskydninger på de ikke-afsluttede anlægsbevillinger. I 2015-16 forøges rådighedsbeløbene med 22,0 mio. kr. idet rådighedsbeløbene fra det decentraliserede KB område samtidig reduceres med 4,2 mio. kr. og frigives på det ikke-decentraliserede område. Der anmodes samtidig om nedenstående tillægsanlægsbevillinger for 3,5 mio. kr. De 3,5 mio. kr. gives som tillægsbevillinger til forbedrede legepladsforhold for dagtilbudsafdelingerne på Ole Rømersgade (0,3 mio. kr.) og Vestermarken (0,5 mio. kr.), bedre fysisk arbejdsmiljø i dagtilbudsafdelingen på Hørretvej (0,4 mio. kr.) og på Tranbjergskolen (2,0 mio. kr.), samt merudgifter til om- og tilbygning af dagtilbudsafdeling på Grydhøjvej (0,3 mio. kr.). På Tranbjergskolen skyldes tillægsbevillingen på 2,0 mio. kr. at der afledt af anlægsprojektet med en bevilling på 11 mio. kr. både skulle udføres mindre miljøsanering og sikres varme i kolde gangarealer af hensyn til arbejdsmiljøet på skolen. Endelig overføres merudgifter for 0,7 mio. kr. til det decentraliserede KB område jvf. tabel H vedrørende anlægsregnskab for modernisering af Malling Skole.

- 287-5.50 Børn og Unge Tabel J. Tidsforskydninger og overførsler indenfor perioden 2013-17 på KB området (beløb i 1.000 kr.) Fordeling af afvigelser 2014 2015 2016 2017 2018 Total Afvigelse fra ajourført budget 2014 på fortsættende anlægsbevillinger Overførsel fra afsluttede anlægsregnskaber på det ikkedecentraliserede område til KB området -18.491-3.562 25.600 0 0 3.546 690 0 690 Total -17.801-3.562 25.600 0 0 4.236 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning A: Vedrørende de decentraliserede områder: Tabel 13. Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ramme- Ultimo- Faktiske Overskud i ramme regule- ramme udgifter forhold ringer* til rammen -1-2 (3)=(1)+(2) -4 (5)=(3)-(4) Nettoramme: - 1.000 kr. - - Decentraliserede driftsramme (5.51) 4.219.111-34.599 4.184.513 4.215.417-30.904. Samlet ramme i alt 4.219.111-34.599 4.184.513 4.215.417-30.904 Tabel 14. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status Overskud i Saldokor- Nettotilgo- Nettoramme: primo forhold til rektioner dehaven- 2014 Rammen i 2014 de ultimo 2014-1 -2-3 (4)=(1)+(2)+(3) - 1.000 kr. - - Decentraliserede driftsramme (5.51) 264.010-30.904 0 233.105 I alt 264.010-30.904 0 233.105

- 288-5.50 Børn og Unge I forhold til den oprindelige ramme udviser driftsregnskabet for 2014 en reduktion af opsparingen på 8,1 mio. kr. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger med rammeeffekt på 11,8 mio. kr. Hertil kommer, at der gives en række rammekorrektioner på primært antal indskrevne børn i institution, barsel og manglende lønfremskrivning, som samlet beløber sig til -34,6 mio. kr. Hvorefter den samlede reduktion af opsparingen bliver på 30,9 mio. kr. Med årets resultat bliver den samlede opsparing i Børn og Unge dermed på 233,1 mio. kr., hvilket svarer til ca. 5,6 pct. af den ajourførte ramme for 2014. Den samlede opsparing i Børn og Unge er således inden for grænserne i Børn og Unges decentraliseringsordning, som er på 10 pct. Som det fremgår nedenfor af afsnit 5.4.2 er det samlede overskud disponeret enten decentralt eller til konkrete projekter. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Som det fremgår af ovenstående er Børn og Unges opsparing i 2014 reduceret med 30,9 mio. kr., svarende til 11,7 pct. Resultatet kan tilskrives flere forhold (jf. beskrivelserne af hovedområder i afsnit 5.2.2). 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Børn og Unges samlede opsparing ultimo 2013 var på 294,5 mio. kr. Ved regnskab 2013 blev opsparingen nedskrevet med samlet 30,5 mio. kr. Heraf blev 18,2 mio. kr. overført til anlæg til implementering af fremmøderegistrering i dagtilbud, skaterprojekt på Læssøegade Skole samt udgifter til blandt andet anlæg af klubtilbud i alle lokaldistrikter i forbindelse med FU-analysen. Derudover blev opsparingen nedskrevet med 12,2 mio. kr. til energirenoveringerne som varetages af Teknik og Miljø. Der var således primo 2014 en opsparing på 264,0 mio. kr. Med de 30,5 mio. kr. i merudgifter i 2014 i forhold til rammen bliver den samlede opsparing dermed på 233,1 mio. kr., hvilket svarer til 5,6 pct. af rammen. Såvel årets resultat som den samlede opsparing ligger dermed klart inden for grænserne af Børn og Unges decentraliseringsordning, som er 5 pct. i det enkelte år og 10 pct. akkumuleret. Tabel 15: Opsparing ultimo 2014 (mio. kr.) Opsparing primo 2014 Årets resultat Opsparing ultimo 2014 Samlet opsparing 264,0-30,9 233,1 Bindinger på anvendelse af den samlede opsparing Som det fremgår af det efterfølgende, er 202,8 mio. kr. af opsparingen allerede disponeret (Noterne i tabellen henviser til uddybningen nedenfor). Disponeringen af den samlede opsparing er i lighed med tidligere år drøftet i HMU.

- 289-5.50 Børn og Unge Tabel 16: Fordeling af den akkumulerede opsparing note mio. kr. Samlet opsparing 233,1 1 Opsparing decentralt og i centrale afdelinger 112,6 2 Kompetenceudvikling herunder understøttelse af lokalt samarbejde i trioen. 8,6 3 Midler afsat til kompetenceudvikling ved R2012 til de kommende udfordringer på skoleområdet 7,6 4 Bidrag til kulturby 2017 6,0 5 Indsatsen på det længerevarende sygefravær 3,0 6 Fællesskaber for alle på dagtilbud 3,0 7 Lønprojekt 1,5 8 Flere unge går til eksamen og består 10,0 9 Vikardækning til kompetenceudvikling på skoleområdet 6,0 10 Mindreudgifter på bygningsdrift overføres til anlæg 12,2 11 Digitale læringsmidler 1,4 12 Tidsforskydninger af innovationsprojekter, eksterne projekter mv. 15,8 13 Indfasning af effektiviseringer vedtaget i B2015 5,9 14 Tidlig indsats 19,5 15 Forsøg med socialfaglige medarbejdere i de tre socialdistrikter 6 16 Ramme afsat til tre formål: ansættelser på særlige vilkår i dagtilbud, styrkelse af dagplejen samt udvidet åbningstid i midtbyen 14 I alt disponeret 233,1 Note 1: Opsparing decentralt og i centrale afdelinger Den samlede opsparing indenfor magistratsafdelingens decentraliseringsordninger udgør 112,6 mio. kr. Samlet set er den akkumulerede opsparing på de decentrale enheder på 81,3 mio. kr. Der er fortsat opsparing på alle decentrale områder. Den akkumulerede opsparing på de centrale afdelingsbudgetter samt visse fællesposter er på 31,3 mio. kr. Opsparingen skal blandt andet anvendes i forhold til understøttelse af tidlig indsats, understøttelse af digitaliseringsstrategien og oprettelsen af de administrative fællesskaber. Note 2: Kompetenceudvikling herunder understøttelse af lokalt samarbejde i trioen Der var i B2014 budgetlagt med forbrug af opsparing på 11 mio. kr. til kompetenceudvikling herunder understøttelse af det lokale samarbejde i trioen (trioen er arbejdsmiljørepræsentan-

- 290-5.50 Børn og Unge ter, tillidsrepræsentanter samt ledere). Der er i 2014 anvendt 2,4 mio. kr., og der resterer således 8,6 mio. kr. til anvendelse i 2015. Midlerne forudsættes anvendt til udvikling i forhold til folkeskolereformen LOKE, ny MED-uddannelse samt udvikling af APV-opfølgning. Note 3: Midler afsat til kompetenceudvikling ved R2012 til de kommende udfordringer på skoleområdet Der blev afsat 9 mio. kr. ved R2012 til de kommende udfordringer på skoleområdet i forhold til kompetenceudvikling, øget samarbejde mellem faggrupper, øget samarbejde med foreninger og ungdomsuddannelserne samt nye aktivitetsformer mm. Aktiviteterne er planlagt frem til og med 2018. Note 4: Bidrag til kulturby 2017 Ved budget 2013 blev vedtaget, at Magistratsafdelingerne skal udlåne medarbejdere til Kulturby 2017 i perioden 2014-18. Der blev ved R2013 afsat 6,2 mio. kr. til at understøtte de decentrale og centrale dele af Børn og Unge, som konkret vil skulle udlåne medarbejdere. Med de afsatte midler er hele bidraget til kulturby 2017 finansieret frem til og med 2018. Note 5: Indsatsen på det længerevarende sygefravær Der blev ved R2013 afsat 3 mio. kr. til indsatsen på det længerevarende sygefravær, således indsatsen er finansieret frem til og med 2018. Note 6: Fællesskaber for alle på dagtilbud Der var i 2013 mindreudgifter til børn og unge med handicap i dagtilbuddene. Midlerne blev ved R2013 afsat til videreførelse af kompetenceudviklingsindsatsen Fællesskaber for alle på dagtilbudsområdet. Dette blev set i lyset af, at Fællesskaber for alle er permanentgjort på skole/sfo og klubområdet, og at der fortsat er fokus på at fortsætte indsatsen i dagtilbud. Der er afsat 3 mio. kr. i årene 2015-17. Note 7: Lønprojekt Der blev ved R2013 afsat 0,750 mio. kr. i årene 2015 og 2016 til opgaver på lønområdet frem mod en hjemtagelse af lønprojektet. Midlerne skal ses i lyset af, at Magistratsafdelingerne foreløbig har modtaget kompensation fra Borgmesterens Afdeling for merarbejde på området i 2014. Der blev reserveret et tilsvarende beløb i 2015 og 2016. Note 8: Flere unge går til eksamen og består Der blev ved R2013 afsat 10 mio. kr. til særlige indsatser for at sikre, at flere unge ved afgangsprøven går op til alle prøver og opnår mindst karakteren 2. Projektets indhold blev først endeligt vedtaget ultimo 2014 og midlerne ønskes derfor overført til 2015. Note 9: Vikardækning til kompetenceudvikling på skoleområdet Ved R2013 blev der afsat 6 mio. kr. til kompetenceudvikling på skolerne i forhold til inklusion, klasserumsledelse med mere. Der blev samtidig afsat 6 mio. kr. som supplement til vikardækning. De afsatte kompetencemidler fra staten kan alene anvendes til kursusafgifter, hvilket ligger et stort pres på skolernes midler og budgetter til vikarudgifter; hvorfor de 6 mio. kr.

- 291-5.50 Børn og Unge blev afsat til vikar i forbindelse med deltagelse i kompetenceudvikling. Der blev således samlet set afsat 12 mio. kr., hvoraf de 6 mio. kr. blev afsat i 2015. Note 10: Mindreudgifter på bygningsdrift overføres til anlæg Der er i 2014 mindreudgifter til bygningsdrift på 12,2 mio. kr., som overføres til anlægsområdet i 2015 og afsættes på det decentraliserede KB område, hvor det søges anvendt til fastholdelse af et godt fysisk arbejdsmiljø lokalt på skoler og i dagtilbud. Herunder til sikring af gode fysiske arbejdsmiljøforhold i forbindelse med omstruktureringer, forebyggelse af arbejdsmiljøpåbud og ændret organisering herunder etableringen af de administrative fællesskaber, hvor det administrative personale i dagtilbuddene flyttes ind på skolerne. Note 11: Digitale læringsmidler Der er forudsat, at Aarhus Kommuner får 7,5 mio. kr. årligt i 2013-15 til digitale læringsmidler fra staten. Det forventede niveau blev ikke realiseret i 2013, hvorfor der ved R2013 blev afsat 4 mio. kr. af opsparingen, således det planlagte niveau for digitale læringsmidler kunne opretholdes. Ved R2014 resterer der fortsat 1,4 mio. kr. ud af de afsatte 4 mio. kr. Note 12: Tidsforskydninger af innovationsprojekter, eksterne projekter mv. Der er ved R2014 en række tidsforskydninger på projekter, hvor midlerne er afsat til det pågældende formål enten som innovationsprojekter eller eksterne projekter. Projekterne fortsætter i 2015, hvorfor midlerne overføres ved R2014. Projekterne vedrører blandt andet Tryg start i livet, Tidlig og forstærket sproglig indsats samt Bedre faciliteter til bevægelse. Derudover er der tidsforskydninger på innovationspuljen, som skyldes manglende ansøgning til puljen. Note 13: Indfasning af effektiviseringer vedtaget i B2015 I forbindelse med effektiviseringerne der blev vedtaget ved budget 2015, er der for nogle af effektiviseringsforslagene forudsat en indfasning i årene 2015-16. Midlerne til indfasning er fremkommet ved mindreudgifter i 2014, som relaterer sig til de øvrige effektiviseringer, hvor mindreudgifterne allerede er realiseret i 2014. Det vedrører blandt andet mindreudgifter på IT området, samt mindreudgifter på en række fællesposter herunder antallet af tompladser i dagplejen. Note 14: Tidlig indsats I forbindelse med R2014 er der mindreudgifter til blandt andet børn og unge med handicap samt specialundervisning på samlet 9,2 mio. kr. som tidligere nævnt. Mindreudgifterne anvendes til investeringer i forbindelse med den tidlige indsats. Derudover afsættes yderligere 10,3 mio. kr. til at forstærke den tidlige indsats. Regnskabet viser, at der allerede er høstet positive erfaringer med eksempelvis forstærkede sprogindsatser på 0-6 års området, forebyggende tandpleje, fraværsforebyggelse samt løbende og kontekstafhængig revurdering af behov for særlige indsatser. Det er eksempler på forebyggende indsatser, som på én gang har gavnet børnenes udvikling og reduceret behovet for og dermed udgifterne til støttende og kompenserende tiltag. Der er i den kommende tid brug for at forstærke den tidlige indsats, så de gavnlige effekter af den fastholdes og øges. Det skal de yderligere midler anvendes til.

- 292-5.50 Børn og Unge Note 15: Forsøg med socialfaglige medarbejdere i de tre socialdistrikter Initiativet hænger sammen med princippet om tidlige indsatser i forhold til, hvornår en udfordring viser sig for eksempel, når et barn eller en ung får meget skolefravær og der skal findes en løsning, så man undgår, at elever over en længere periode ikke har et skoletilbud. Ambitionen er et afgrænset forsøg på tre år, hvor et antal socialfaglige medarbejdere samarbejder med flere skoler. Ambitionen på længere sigt hvis forsøget bliver en succes er en permanent ordning. I forsøget kan der tages afsæt i erfaringerne fra blandt andet Sødalskolen. Der afsættes samlet set 6 mio. kr. fordelt med 2 mio. kr. i årene 2016-18. Note 16: Ramme afsat til tre formål: ansættelser på særlige vilkår i dagtilbud, styrkelse af dagplejen samt udvidet åbningstid i midtbyen Der er afsat en ramme på 14 mio. kr. til tre forskellige formål, som alle skal undersøges nærmere inden igangsættelse: Ansættelser på særlige vilkår i dagtilbud. Det skal undersøges, om man gennem ansættelser på særlige vilkår (fleksjob mv.) kan forbedre normeringen i dagtilbud. I givet fald kan det være et supplement til de 15 mio. kr. fra finanslovsmidlerne for 2015, som byrådet for kort tid siden afsatte til ekstra pædagogisk personale i ydertimerne på 0-2 års området. Flere ansættelser på særlige vilkår kunne have fokus på aktiviteter med børnene og frigøre mere tid til det faste personales dialog med forældrene i forbindelse med aflevering og afhentning af børnene og derved understøtte den tidlige indsats. Styrkelse af dagplejen. Det skal undersøges, hvilke konkrete handlinger der kan understøtte dagplejen som et ligeværdigt og attraktiv alternativ til en plads i en dagtilbudsafdeling. Dagplejen skaber mulighed for en tæt relation og et indgående kendskab til det enkelte barn og dets familie. Dette giver gode muligheder for at understøtte barnets læring og udvikling. Det hjemlige miljø med få, kendte voksne kan skabe en høj grad af tryghed og tillid hos det enkelte barn og dets forældre. Derfor er dagplejen et særligt tilbud, som Børn og Unge gerne vil bevare som en valgmulighed for forældrene, hvilket der også har været et bredt politisk ønske om. Gennem årene er dagplejen imidlertid blevet stadig mindre i omfang, og derfor er der behov for at se på, om udviklingen kan vendes. Udvidet åbningstid i midtbyen. Færre og færre møder på arbejde kl. 7 og går hjem kl. 15. Arbejdstider varierer og i nogle brancher er aftenarbejde almindeligt. Samtidig er mange forældre enlige. Der etableres derfor et forsøg, der skal indhente erfaringer med behovet for udvidet åbningstid på hverdagsaftener. Forsøget etableres med afsæt i konkrete økonomiske beregninger, der er med til at fastlægge de præcise tidsrammer, og gennemføres i midtbyen. Der knyttes en markedsføring til initiativet for at gøre mest muligt for, at dem der har behovet, også bliver bekendt med muligheden.

- 293-5.50 Børn og Unge 6. Øvrige forhold 6.1 Afvigelse fra normal praksis Regnskabsresultatet kan være påvirket af, at regnskabsprocessen er afkortet med en måned. Det er vanskeligt at vurdere den præcise effekt heraf, men det har været nødvendigt at tidsforskyde nogle konteringer, som vedrører 2014 til 2015. Det angår specielt refusioner, hvor en stor del først opgøres sidst på året, men også andre konteringer kan være udskudt.

Sektor 9.20 Budgetreserver

- 295-0.20 Sektorbetegnelse Budgetreserver Reservekontoen omfatter beløb, som det ikke er praktisk eller hensigtsmæssigt at placere på sektorernes konti. Principielt bør alle udgifter og indtægter budgetteres på de konti, som vedrører det formål de pågældende udgifter/indtægter hører ind under. Ved budgetlægningen er det ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at placere beløbene på de bevillingskonti, som de vedrører. Det er derfor praksis at placere sådanne beløb på reservekontoen. I takt med at byrådsindstillinger udmønter reserverne, overføres beløbene løbende til de respektive afdelinger, som de vedrører. Da både reservebeløbene og deres formål varierer fra år til år, er reservebeløbene samlet i én sektor. Reservebeløb vedrørende overførselsindkomster er optaget på de kontonumre indenrigsministeriet har anvist til formålet. Dette er sket for at nettoudgifterne budgetteres korrekt ved opgørelsen af serviceudgifterne i Aarhus Kommune. For de reservebeløb, der entydigt kan henføres til en bestemt sektor, henvises til den pågældende sektor for en beskrivelse af de gældende målsætninger, lovgivninger og bindinger. 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2014 Sektor 920 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 0 114.168-114.168-114.168 0 Indtægter 0 0 0 0 0 Refusion 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 0 114.168-114.168-114.168 0 Anlæg: Udgifter 0 7.055-7.055-17.305 10.250-100,0% Indtægter 0-308.722 308.722 318.973-10.250-100,0% Nettoudgifter i alt 0-301.667 301.667 301.667 0 0,0% Nettoopgørelse: Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter 0 0 0 0 0 * Ikke-styrbare udgifter 0 114.168-114.168-114.168 0 * Anlæg 0-301.667 301.667 301.667 0 0,0% Nettoudgifter i alt 0-187.499 187.499 187.499 0 0,0% Som hovedregel bogføres der ikke på reserven. Det betyder, at det er normalt med en afvigelse mellem regnskab og budget på 100 %. Afvigelsen mellem budget og regnskab er udelukkende et udtryk for, hvad der er afsat på budgetreserven til senere udmøntning.

- 296-0.20 Sektorbetegnelse Kolonnen med tillægsbevillinger udtrykker den del af det samlede nettobeløb, som er overført til de konkrete formål/bevillinger i magistratsafdelingerne eller, som er optaget som nye reserver til senere udmøntning. Beløbene i kolonnen med afvigelsen mellem regnskab og ajourført budget skal derfor enten overføres til efterfølgende år eller tilgå kassen som uforbrugte reserver. Økonomiske styringsprincipper De seneste mange års aftaler mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om udviklingen i kommunernes serviceudgifter indebærer, at det er påkrævet at adskille udgiftsændringer, der vedrører henholdsvis service- og overførselsområdet, samtidig med at der fortsat sonderes mellem decentraliserede og ikke-decentraliserede udgiftsområder. Magistraten vedtog på sit møde d. 23. november 1998 økonomiske styringsprincipper for Aarhus Kommune, som både tager højde for den oprindelige opdeling i decentraliserede og ikkedecentraliserede områder samt for opdelingen i service- og overførselsområder. Styringsprincipperne medfører, at merudgifter vedrørende ikke-decentraliserede serviceudgifter ikke kan finansieres af ikke-decentraliserede overførselsudgifter, men skal finansieres indenfor kommunens samlede budget til serviceudgifterne under et. Tilsvarende gælder, at merudgifter vedrørende ikke-decentraliserede overførsler skal finansieres af eventuelle mindreudgifter på de ikke-decentraliserede serviceområder og af kommunens budget for de decentraliserede områder under et. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen vurderes behovet for finansiering af evt. ikke-finansierede afvigelser mellem regnskabet og budgettet vedrørende de ikke-decentraliserede udgiftsområder. I 2014 har der været nettomindreudgifter på de ikke-decentraliserede udgiftsområder set under et. På de ikke-decentraliserede serviceområder har der været mindreudgifter på 102 mio. kr. En væsentlig del af de disse mindreudgifter modsvares af merudgifter på andre kontoområder eller af overførsler til/efterreguleringer i 2015 og efterfølgende år. På de ikke-decentraliserede overførselsområder er der mindreudgifter på 60 mio. kr. En del af disse mindreudgifter forventes dog modsvaret af mindreindtægterne på et senere tidspunkt som følge af efterreguleringer vedrørende bl. a. beskæftigelsesområdet. En mindre del af mindreudgifterne på skønsmæssigt 49 mio. kr. vil medfører en konsolidering af Aarhus Kommunes økonomi. 5.2 Drift 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt givet tillægsbevillinger på netto -114 mio. kr. til driftsreserverne. Tillægsbevillingerne vedrører primært overførsel af afsatte beløb til de formål/ bevillingskonti som reserverne vedrører og overførsler af uforbrugte reserver til 2015 og efterfølgende år. Der er enkelte mindre reserver, som er udlignet via kassen, da de af en eller anden grund ikke kunne udmøntes til bevillingskonti. De væsentligste reserver, som er udmøntet er: Reservation af serviceramme -104 mio. kr.

- 297-0.20 Sektorbetegnelse Udviklingspulje -10 mio. kr. Merudgifter til ældre handicappede -10 mio. kr. Beskæftigelsestilskud 57 mio. kr. Velfærdsteknologi 10 mio. kr. Reserve vedr. nyt socialt tilsyn -8 mio. kr. Lærere fra den lukkede gruppe -14 mio. kr. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der resterer ikke driftsreserver, som ikke er udmøntet svarende til, at det ajourførte budget vedrørende driftsreserverne er nulstillet. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt givet tillægsbevillinger på 302 mio. kr. til anlægsreserverne. Dette nettoudgiftsbeløb dækker primært over udskydelse af en række anlægsindtægter til 2015 og efterfølgende år. De væsentligste reserver, som er udmøntet er: Infrastrukturpulje til trafikomlægninger på de bynære havnearealer -27 mio. kr. Bynære Havnearealer, salg af arealer 159 mio. kr. Salg af byggegrunde på Godsbanearealet 50 mio. kr. Moms på salg af byggegrunde -26 mio. kr. Udskudt anlæg 271 mio. kr. Tillægsbevillingerne vedrører dels udmøntning af afsatte beløb til de formål/ bevillingskonti som reserverne vedrører, dels overførsel til efterfølgende år ved uforbrugte midler. 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der resterer ikke anlægsreserver, som ikke er udmøntet svarende til, at det ajourførte budget vedrørende driftsreserverne er nulstillet. Den ikke bevilgede afvigelse på 4 mio. kr. vedrører en korrektion af en tidligere udmøntet reserver.

Sektor 9.30 Administration m.v.

- 299-0.30 Administration m.v. Administration m.v. 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1 Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektor 0.30 Administration m.v. dækker Borgmesterens Afdeling. Borgmesterens Afdeling varetager de overordnede og tværgående opgaver i Aarhus Kommune inden for betjening af det politiske niveau, økonomi, HR, jura, digitalisering, løn og personale, indkøb og udbud, integration, erhvervs- og byudvikling samt udsatte boligområder. Borgmesterens Afdelings mission er at hjælpe den politiske ledelse med at lede og udvikle organisationen Aarhus Kommune, samt at udvikle bysamfundet Aarhus. I forlængelse heraf er Borgmesterens Afdelings konkrete mission at understøtte, at der skabes vækst og beskæftigelse i kommunen, samt gennem innovation, udvikling og nytænkning at modernisere og forny kommunens opgavevaretagelse. Opgaverne skal løses i tæt kontakt med politikere, bysamfund, virksomheder, organisationer og magistratsafdelingerne i kommunen. Borgmesterens Afdelings udførelse af opgaverne bygger på Aarhus Kommunes værdigrundlag: Troværdighed, Respekt og Engagement. Værdierne er udgangspunktet for det daglige arbejde og for måden, hvorpå lederne og medarbejderne møder borgerne, politikerne, magistratsafdelingerne, bysamfundet, virksomheder og hinanden på. 1.2 Organisation Borgmesterens Afdeling ledes af Stadsdirektøren, med reference til Borgmesteren. Afdelingsledelsen består af Stadsdirektøren og tre afdelingschefer den Juridiske Chef, Erhvervschefen og Økonomidirektøren. De konkrete ydelser leveres af de forskellige afdelinger med tilhørende opgaveområder, jf. nedenstående organisationsdiagram:

- 300-0.30 Administration m.v. BORGMESTERENS AFDELING AARHUS KOMMUNE BORGMESTER Jacob Bundsgaard STADSDIREKTØR Niels Højberg JURIDISK ØKONOMI- ERHVERVS- CHEF DIREKTØR *) CHEF Christian Mølgaard Peter Pedersen Jan B. Schmidt-Sørensen FÆLLES SERVICE Flemming Nielsen Byråds- og HR Udsatte Budget og Økonomistyring Digitalisering Indkøb og Erhverv og By Ledelsessekr. Boligområder Planlægning og Finans Udbud Lise Uhre Per Per Anne Jan Rasmus Anette Marianne Pless Jensen Frølund Knudsen Trosborg Ry Juhl Gjerløv Nielsen Winther (vakant) Struktur og Juridisk Løn og Brugerservice Samarbejdskultur Service Personale Lars Maibritt Niels Jesper Kloppenborg Møller Lucassen Dannerfjord Borgmesterens Afdelings økonomi er som følge heraf opdelt i fem sektorer: Sektor 0.31 til decentraliserede udgifter Sektor 0.33 til ikke-decentraliserede udgifter Sektor 0.34 til anlægsudgifter Sektor 0.37 til personalegodeprojektet (decentral.) Sektor 0.38 til seniorjob (decentral.) Den decentraliserede sektor 0.31 for Borgmesterens Afdeling er opdelt i to hovedafsnit, ét til de enkelte afdelingers udgifter til løn og øvrige administrative udgifter, og ét til tværgående udgifter som vedrører hele kommunen. Den ikke-decentraliserede sektor 0.33 omfatter kommunens udgifter til tjenestemandspensioner, arbejdsskader m.v. Sektor 0.34 anvendes til anlægsprojekter under Borgmesterens Afdeling. Sektor 0.37 omfatter udlæg i forbindelse med personalegodeprojektet. Byrådet godkendte i 2009 en decentraliseringsordning for personalegodeprojektet. Personalegodeprojektet skal over en årrække være selvfinansierende, og for at holde økonomien adskilt fra Borgmesterens Afdelings øvrige decentraliserede økonomi er der oprettet en selvstændig sektor. Sektor 0.38 indeholder de udgifter til seniorjobbere, som konteres og budgetlægges centralt for hele Aarhus Kommune. Seniorjobbere på den gamle ordning, dvs. hvor aftalerne er indgået før 18. februar 2013, betales fuldt ud centralt, mens seniorjobbere efter denne dato kun delvist dækkes af den centrale konto. 1.3 Ydelser I henhold til styrelsesvedtægten er Borgmesterens Afdelings kerneopgaver at varetage sekretariatsopgaver for Byrådet, Magistraten og Borgmesteren.

- 301-0.30 Administration m.v. I forhold til Byrådet består opgaverne i forberedelse af Byrådets møder. Borgmesterens Afdeling varetager endvidere på vegne af Byrådet kommunens overordnede juridiske funktion og det almindelige tilsyn med kommunens forvaltning. Opgaverne for Magistraten består med udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets bevillingsregler at sikre, at der er bevilling til alle udgifter og indtægter, at der anvises finansiering i forbindelse med anlægsbevillinger osv. I forbindelse hermed udarbejder Borgmesterens Afdeling forslag til Borgmesterens påtegning på alle indstillinger til Magistraten og Byrådet, som vedrører kommunens overordnede økonomiske, planlægningsmæssige eller administrative forhold. Herudover varetager Borgmesterens Afdeling i henhold til styrelsesvedtægten kommunens overordnede løn- og personalefunktion, kommunens IT-strategi og organisation, kommunens tværgående integrationsindsats, kommunens erhvervspolitiske aktiviteter, samt repræsentative opgaver og generel information. Byrådet har desuden i budgettet og i særskilte byrådsindstillinger godkendt, at Borgmesterens Afdeling udfører fælles opgaver for hele kommunen inden for indkøb, IT-drift, personalegoder, og arbejdsskade- og forsikringsadministration, samt opgaver inden for udsatte boligområder, bybranding og større byevents. 3 Særlige indsatsområder 3.1 Hensigtserklæringer BA skal i samarbejde med MTM igangsætte et arbejde med udarbejdelse af en samlet by- og boligpolitik Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af MTM og BA, som med inddragelse af relevante interessenter herunder boligforeninger og øvrige magistratsafdelinger, udarbejder en boligpolitik. Det er besluttet, at politikken afgrænses til selve boligområdet med fokus på, hvordan Aarhus Kommune kan understøtte befolkningstilvæksten med relevante bosætningstilbud og byplanlægning. MSB og BA skal i fællesskab udrede, om der er potentiale for at lade kommunale serviceopgaver overgå til socialøkonomiske virksomheder I budgetforliget 2014 blev det besluttet at undersøge, om der er potentiale for at lade kommunale serviceopgaver overgå til socialøkonomiske virksomheder. I oktober 2014 besluttede Aarhus Byråd tillige, at Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse sender en indstilling til byrådet, der anviser initiativer, der yderligere stimulerer det socialøkonomiske område. Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens afdeling har i samarbejde udarbejdet en byrådsindstilling, som følger op på disse beslutninger i Aarhus Byråd. Byrådsindstillingen afdækker både hvad potentialet er for at lade kommunale serviceopgaver overgå til socialøkonomiske virksomheder og angiver en række initiativer, som på sigt kan styrke den socialøkonomiske sektor. Byrådsindstillingen er behandlet på byrådsmøde d. 18.03.15. MTM skal i samarbejde med BA sikre, at kommunens større anlægsopgaver som udgangspunkt udbydes i fagentreprise Kommunens bygningskontorer arbejder ud fra en følg eller forklar tilgang til byrådets hensigtserklæring om udbud af bygge- og anlægsopgaver i fagentreprise. Det vil sige at alle bygge- og anlægsopgaver udbydes i fagentrepriser med mindre, der er tungtvejende grunde til at vælge hoved- eller totalentreprise. Det anbefales den projektansvarlige, at der foreligger et notat på sagen, som forklarer bevæggrundene til ikke at vælge fagentreprise.

- 302-0.30 Administration m.v. MBU og BA skal i forlængelse af folkeskolereformen tilpasse de relevante budgetmodeller frem mod budgetlægningen for 2015-2018 I forbindelse med Budget 2015 blev budgetmodellerne justeret. Dette betød, at enhedsbeløbene på undervisningsområdet blev forhøjet, mens de blev reduceret på pasnings- og fritidsområdet. Ydermere er der indarbejdet nye aldersopdelinger så disse svarer til begreberne i folkeskolereformen indskoling, mellemtrin og udskoling. BA skal udarbejde et oplæg om afgrænsning og opgørelse af velfærdsteknologiske virksomheder, så der efterfølgende kan fastsættes konkrete måltal for udviklingen i antallet af velfærdsteknologiske arbejdspladser BA har undersøgt en mulig opgørelse af velfærdsteknologiske virksomheder, men da byrådet efterfølgende har vedtaget nye Aarhusmål (hvor dette ikke indgår), er arbejdet sat i bero. MSO skal i samarbejde med BA og øvrige afdelinger udarbejde en indstilling om den fremtidige organisering af arbejdet med at fremme velfærdsteknologi (inden udgangen af 2013) Indstillingen Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat blev vedtaget i Byrådet 5. marts 2014. BA skal i samarbejde med berørte magistratsafdelinger gennemføre en analyse af BPA indenfor de nye lovgivningsmæssige rammer Der blev udarbejdet et notat i samarbejde mellem BA, MSB og MSO til Budget 2014, der betød, at området blev gjort decentraliseret på lige fod med andre decentraliserede områder i kommunen. BA og MTM skal udarbejde en redegørelse, der systematisk beskriver sammenhængen mellem udviklingen i vejenes tilstand og de investerede midler Analysen af vejområdets vedligeholdelsesbudgetter er gennemført, omhandlende de væsentligste elementer for færdsel og fremkommelighed kørebaner, fortove, afvanding, broer og bygværker, og cykelstier. På baggrund af analysen vedtog Byrådet i Budget 2015 et årligt løft af vejområdets budget med 30 mio. kr. fra og med 2015. Da analysens vurderinger var behæftet med en vis usikkerhed, ikke mindst i forhold til behovene på kort og lidt længere sigt for enkelte af elementerne i særlig grad for fortove og afvanding - vedtog Byrådet, at der igen om 4 år udarbejdes en ny vurdering af vedligeholdelsestilstanden for vejområdet. BA skal fremsende en indstilling til byrådet om nedsættelse af medborgerskabsudvalget (inden udgangen af 2013) Indstilling om aktivt medborgerskab og herunder nedsættelse af et medborgskabsudvalg blev behandlet i byrådet første gang i december 2013 og endelig vedtaget i januar 2014. BA skal fremsende en indstilling til byrådet i foråret 2014 om at indføre en generel 24-timers regel for opfølgning på modtagne klager i kommunen Byrådet vedtog den 25. juni 2014 en indstilling om styrket dialog med borgerne om at forebygge og håndtere klager. Indstillingen indebærer, at der igangsættes en række tiltag for at styrke dialogen med borgerne, herunder tiltag som handler om betydningen af hurtig og personlig respons i klagesager (inden for 24 timer). Byrådet har besluttet, at der skal samles op på erfaringerne fra tiltagene i efteråret 2015, hvorefter vi skal vende tilbage til byrådet med en række anbefalinger. MKB og BA skal foretage en evaluering af forsøget med logiværtserklæringer i januar-marts 2015

- 303-0.30 Administration m.v. MKB har i samarbejde med BA evalueret ordningen med logiværtserklæringer, og fremlægges i forbindelse med MKB s regnskab for 2014, hvor der samtidig skal tages stilling til eventuel videreførelse. BA udarbejder en indstilling til byrådet om de fremtidige rammer for likviditetsplaceringen Indstillingen herom - Fremtidige rammer for placering af overskudslikviditet - blev godkendt i byrådet 9. april 2014. MTM skal i samarbejde med BA udarbejde en handlingsplan for udmøntningen af den forøgede kvote for ungdomsboliger På baggrund af et forudgående analysearbejde med deltagelse af MTM, BA og boligforeningerne udformede MTM forslag til udmøntning af den udvidede ungdomsboligkvote. Byrådet behandlede 10. september 2014 MTM s byrådsindstilling: Handlingsplan for nye ungdomsboliger 2014-2016. Efterfølgende er udmøntningen af de ekstra ungdomsboliger indarbejdet i den årlige kvoteplan, hvori MTM fremsender forslag til kvotetilsagn på familie- og ungdomsboligområdet. Byrådet førstebehandlede 18. februar 2015 indstillingen Almene boliger 2014-2018 og kommunalt grundsalg til alment byggeri, hvori der foreslås tilsagn til en kvoteudvidelse på ca. 1.700 ungdomsboliger til opførelse af i alt 2.500 ungdomsboliger frem til udgangen af 2018. MSB, MTM og BA skal i samarbejde vurdere behovet for små billige boliger til borgere med lav indkomst og sikre, at en tilstrækkelig del af boligerne målrettes denne gruppe I forlængelse af budgetforliget 2014-2017 blev nedsat en reserve til udmøntning af 10 mio. kr. årligt 2014-2017 til familieboliger. Der blev i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af MSB, MTM og BA, som skulle vurdere, om der er behov for, at en andel af boligerne opføres som små boliger til MSB s målgrupper. Emnet blev efterfølgende bragt ind i budgetforhandlingerne til B2015-2018. Udmøntningen af de afsatte midler (10 mio. kr. pr. år 2014-2017) er endnu ikke afklaret. Midlerne er pt. bundet på en reservekonto. Der forventes en afklaring i løbet af 2015.

- 304-0.30 Administration mv. Administration mv. 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Sektor 0.30 Resumé af regnskab 2014 Regnskab Oprindeligt Afvigelse budget mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 652.867 705.939-53.072-54.945 1.873 0,3% Indtægter -22.121-6.326-15.795 0-15.795 249,7% Refusion -23.188-34.699 11.511 4.699 6.812-22,7% Nettoudgifter i alt 607.558 664.914-57.356-50.246-7.111-1,2% Anlæg: Udgifter 24.026 21.123 2.902 14.363-11.460-32,3% Indtægter -1.458 0-1.458-4.037 2.579-63,9% Nettoudgifter i alt 22.567 21.123 1.444 10.325-8.881-28,2% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift): * Sektor 0.31 (Administration) 278.436 295.124-16.688-1.164-15.524-5,3% * Sektor 0.37 (Personalegoder) -1.637 0-1.637-2.163 526-24,3% * Sektor 0.38 (Seniorjob) 35.254 41.115-5.861-5.186-675 -1,9% Ikke-decentraliseret område (drift og anlæg): * Ikke-decentraliserede udgifter 295.505 328.675-33.170-41.733 8.563 3,0% * Anlæg 22.567 21.123 1.444 10.325-8.881-28,2% Nettoudgifter i alt 630.126 686.038-55.912-39.920-15.992-2,5% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i forbrug i Personale- regnskab 2014 regnskab 2013 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - 0.30 Administration m.v. 208,1 169,8 38,3 23 % 0.30 Beskyttede stillinger 18,2 23,8-5,6-24 % 0.38 Seniorjob, gl. ordning 71,7 91,8-20,1-22 % Personaleforbrug I alt 298,0 285,4 12,6 4 %

- 305-0.30 Administration mv. 5.2 Drift og personale Regnskabsforbruget er i alt 7,1 mio. kr. lavere end det ajourførte budget, hvilket svarer til 1,2 procent. Personaleforbruget er på den decentraliserede administration ekskl. beskyttede stillinger steget med ca. 38 fuldtidsstillinger fra 2013 til 2014, svarende til en stigning på 23 procent. Antallet af seniorjobbere er faldet med ca. 20 fuldtidsstillinger eller 22 procent. 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er givet tillægsbevillinger på driften på i alt -50,2 mio. kr., som det fremgår af tabellen på foregående side. Sektor 0.31 står for de 1,2 mio. kr., som er opsummeret i tabellen nedenfor. Væsentlige tillægsbevillinger vedr. 2014 for sektor 0.31: Mio. kr. 2014-ændring Tidligere års tillægsbevillinger -1,6 Forventningsændringer fra forventet regnskab 2014-3,9 Moms-berigtigelse 2,0 Forøgelse af politikernes vederlag 1,4 Andet 0,9 Lokale innovationsmidler for 2014 0,1 I alt -1,2 Tillægsbevilling på sektor 0.37 Personalegodeprojektet på -2,2 mio. kr. skyldes alene forventningsændringer fra forventet regnskab 2014. Det samme gælder de -5,2 mio. kr. på sektor 0.38. Tillægsbevillinger på det ikke decentraliserede område på -41,7 mio. kr. skyldes ligeledes forventningsændringer fra forventet regnskab fordelt på -21,7 mio. kr. vedr. arbejdsskader, -15,0 vedr. tjenestemænd og -5,0 mio. kr. vedr. forventet momstilbagebetaling. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Mindreforbruget på 7,1 mio. kr. i nettodriftsudgifter skyldes en række forhold og grundlæggende den, at forventningen ved forventet regnskab var for forsigtig. På den decentraliserede drift er der mindreforbrug på 15,7 mio. kr., som er fordelt på en række områder jf. tabellen nedenfor.

- 306-0.30 Administration mv. Regnskabsår 2014 2014 2014 Forbrug JAN - 016 1 kr. Korr. budget 1 kr. Rest korr. budget 1 kr. Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Kapitalmidler DKK DKK DKK 93110S110 3c Indkøb og udbud 455.430,21 389.831-65.599 93115S110 7c Erhvervsudvikling og turisme 5.906.339,99 8.218.833 2.312.493 93121S110 5b Kultur og Events 13.988.558,87 15.757.000 1.768.441 93126S110 5d Integration 999.796,28 614.598-385.198 93128S110 5f Hjemmeside og intranet mv. 1.811.772,24 1.812.800 1.028 93129S110 5h KL, Kommunernes Landsforening 11.078.043,00 11.078.043 0 93165S110 0a BA-fælles 3.650.062,00 4.222.263 572.201 93166S110 1a Økonomi 12.366.583,84 12.526.699 160.115 93167S110 5a Sekretariat og HR 43.788.934,08 45.785.225 1.996.291 93168S110 3a Fælles Service 30.914.154,11 31.879.384 965.230 93169S110 7a Erhverv og By 6.614.464,32 7.888.884 1.274.420 93172S110 3b Fælles IT -2.180.116,78-1.995.325 184.792 93174S110 3e Lønadministration 30.488.775,45 31.371.284 882.509 93177S110 3d Økonomistyringssystem 9.990.452,81 11.774.000 1.783.547 93178S110 3h IT-kontoen 14.937.630,68 15.348.999 411.368 93179S110 7e Erhvervspuljen 21.103.636,60 20.254.166-849.471 93188S110 1c Statistik og ledelsesinformation 214.702,90 255.000 40.297 93189S110 3i Aarhus kommunes barselsudligningsord. -2.010.999,00 0 2.010.999 93190S110 3m Fælles Service, øvrige 1.246.717,25 2.696.000 1.449.283 93191S110 1i Økonomi, øvrige 1.120.712,38 1.371.864 251.152 93192S110 5c Byrådet 14.772.175,09 14.432.538-339.637 93194S110 3f Forsikringsfonden 8.467.474,89 5.950.000-2.517.475 93195S110 5i Trepartsmidler 12.508.493,00 13.835.000 1.326.507 93196S110 5k HR-indsats i Aak 5.552.031,39 6.131.657 579.626 93197S110 5m Innovationspuljen 21.661.635,18 21.687.001 25.366 93198S110 3g Beskyttede stillinger 2.353.908,87 2.909.000 555.091 93199S110 5q Sekretariat og HR, øvrige 6.635.059,09 7.765.347 1.130.288 93700S110 3k Personalegoder, dec. sektor 9.37-1.637.428,68-2.163.232-525.803 93800O110 5t Seniorjob, dec. sektor 9.38 35.254.153,61 35.929.559 675.405 Samlet resultat 312.053.153,67 327.726.418 15.673.264 Note. Kolonnen med restkorrigeret budget viser budgettet/forventningen fra FVR minus forbruget. + betyder mindreforbrug. På den ikke decentraliserede drift er der merforbrug på 8,5 mio. kr., som er fordelt jf. tabellen nedenfor. Regnskabsår 2014 2014 2014 Forbrug JAN - 016 1 kr. Korr. budget 1 kr. Rest korr. budget 1 kr. Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Kapitalmidler DKK DKK DKK 93300S000 3r Ikke decentraliseret, øvrige -5.882.583,71-10.827.730-4.945.146 93305S000 3p Ikke decentraliseret, Arbejdsskader 41.271.249,75 41.000.000-271.250 93310S000 1k Ikke decentraliseret, Tjenestemandsp. 260.089.206,86 256.770.018-3.319.189 Samlet resultat 295.477.872,90 286.942.288-8.535.585 Note. Kolonnen med restkorrigeret budget viser budgettet/forventningen fra FVR minus forbruget. + betyder mindreforbrug.

- 307-0.30 Administration mv. Af de -4,9 mio. kr. på øvrige skyldes -5,0 mio. kr. forventet momstilbagebetaling, som ikke blev realiseret i 2014. Personale Personaleforbruget er på den decentraliserede administration ekskl. beskyttede stillinger steget med ca. 38 fuldtidsstillinger fra 2013 til 2014, svarende til en stigning på 23 procent. Hovedforklaringen er den fortsatte etablering af Fælles Service med samling af kommunens indkøbsfunktioner og fælles IT. Antallet af seniorjobbere er faldet med ca. 20 fuldtidsstillinger eller 22 procent. Det kunne derfor tyde på at den i de tidligere år markante stigning i antallet af seniorjobbere, nu har set sin top. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der er ikke overførsler til efterfølgende år, der relaterer sig til regnskabet. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger I alt er der for anlæg i 2014 tillægsbevillinger på netto 10,3 mio. kr. Udgiftsrådighedsbeløb (U) er hævet med 14,4 mio. kr., og indtægtsrådighedsbeløb (I) er øget med -4,0 mio. kr. Tillægsbevillingerne skyldes: Overførsler af rådighedsbeløb mellem årene (U 5,1 mio. kr. og I -11,7 mio. kr.). Indstilling om boligforeningers frikøb af tilbagekøbsklausuler (I 10,2 mio. kr.). Indstilling om 1. etape af infrastrukturprojekt i Gellerup (U 8,5 mio. kr. og I -2,3 mio. kr.). Indstilling om kunstgræsplæne i Gellerup (U 0,5 mio. kr.). Byggerodsoaser (U 0,2 mio. kr. og I -0,2 mio. kr.). 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Afvigelserne i forhold til det ajourførte budget består i et mindreforbrug på 11,5 mio. kr. og mindreindtægter på 2,6 mio. kr. Det giver netto et mindreforbrug 8,9 mio. kr. Se tabel nedenfor. Regnskabsår 2014 2014 2014 Forbrug JAN - 016 1 kr. Korr. budget 1 kr. Rest korr. budget 1 kr. Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Projekt DKK DKK DKK Tilbagekøbsklausuler, salg af 2.175.964,00 2.175.964 0 Helhedsplan Gellerup 10.830.043,66 10.689.536-140.508 KB IT til byrådet 916.255,09 1.050.000 133.745 KB Tilgængelighedsfunktion 1.970.365,26 3.250.000 1.279.635 Udsatte byområder Helhedsplan SYD 580.306,77 750.000 169.693 KB IT-puljen 4.262.202,45 10.533.000 6.270.798 Tværgående ESDH-løsninger 1.099.726,25 1.000.000-99.726 Lønopgaver 732.623,73 2.000.000 1.267.376 22.567.487,21 31.448.500 8.881.013 Note. Kolonnen med restkorrigeret budget viser budgettet/forventningen fra FVR minus forbruget. + betyder mindreforbrug.

- 308-0.30 Administration mv. De væsentligste afvigelsesforklaringer beskrives nedenfor. På IT-puljen er der mindreudgifter på 6,3 mio. kr. Det skyldes forsinkelse i opstart af nye projekter, og at IAM-projektet blev stoppet i slutningen af 3. kvartal 2014. På Tilgængelighedsfunktion er der mindreudgifter på 1,3 mio. kr. Skyldes tidsforskydning i bevilligede beløb til projekter i forhold til udbetaling af beløb. Beløbet vil blive udbetalt i 2015. På anlægsprojektet Lønopgaver er der mindreudgifter på 1,3 mio. kr. Det skyldes tidsforskydning i udgifter, konkret primært betalinger til KMD for supplerende leverancer og sekundært rådgivning og uddannelse som gennemføres senere end forventet. 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsbevillinger. Ingen anlægsprojekter afsluttes i forbindelse med årsregnskabet. 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. Der har i 2014 været forbrug på tre KB-bevillinger. IT-Puljen Forbrug i 2014 på i alt 4,3 mio. kr. IT-Puljen dækker en række projekter. Der har i 2014 været forbrug på navnlig fem forskellige projekter. Disse er: Projekt vedr. adgangsstyring og automatiserede processer på brugeradministrationsområdet IAM-projektet (1 mio.) Projekt vedr. licensstyring (0,95 mio.) Samarbejdsportalen (0,375 mio.) Lønprogrammet (0,5 mio.) Tilskud til Open Source-handlingsplanen (0,6 mio.) Hertil en række mindre projekter til i alt ca. 1,1 mio. kr. Tilgængelighedspuljen I 2014 er forbruget på 2 mio. kr., men der er disponeret yderligere tilskud for 3 mio. kr. til projekter, som har fået tildelt tilskud i hhv. 2011, 2012 og 2014 og som forventes at blive udbetalt i 2015. Da der er tale om et tilskudsområde, udbetales der først, når arbejderne er gennemført, og regningerne er fremsendt. Der er mulighed for at søge tilskud til projekter to gange årligt. Eksempler på projekter, de er udbetalt tilskud til i 2014: Handicapvenlige toiletter ved Årslev Engsø Digital og kommunikativ tilgængelighed, Soras Tilgængelige adgangsveje ved Lystrup Fodbold Tilgængelige PDF på hjemmesiden Værn på rampe i Rådhushallen IT til Byrådet KB-bevillingen til it til byrådet dækker primært udviklings- og anskaffelsesudgifter i forbindelse med forskellige it-løsninger for byrådet.

- 309-0.30 Administration mv. I 2014 var forbruget 0,9 mio. kr. Midlerne er særligt anvendt til anskaffelse af it-udstyr til det nye byråd samt til projektet Fremtidens kommunikationsplatform i Aarhus Kommune. 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. For anlæg inklusive kapitalbevillinger, overføres mer- og mindreforbrug mellem årene. Ved dette regnskab disponeres til efterfølgende år som vist i nedenstående tabel. Overførsler fra 2014: 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Udgifter 11.460 0 0 0 Indtægter -2.579 0 0 0 Netto 8.881 0 0 0 5.4 Status på områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 0.31 282.924 2.716 285.640 278.436 7.204 - Sektor 0.37 0 0 0-1.637 1.637 - Sektor 0.38 41.115 0 41.115 35.254 5.861 Samlet ramme i alt 324.039 2.716 326.756 312.053 14.702 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo Nettoramme: (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - - Sektor 0.31 105.048 7.204 2.472 114.724 - Sektor 0.37-2.842 1.637-10 -1.215 - Sektor 0.38 0 5.861-5.861 0 I alt 102.206 14.702-3.399 113.509 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Der er samlet set et overskud ift. rammen på 14,7 mio. kr. Overskuddet dækker over et overskud på 7,2 mio. kr. på sektor 0.31, et overskud på 1,6 mio. kr. på sektor 9.37 Personalegoder og et overskud på 5,9 mio. kr. på sektor 0.38 Seniorjob. Jf. decentraliseringsordningen reguleres over-/underskud på sektor 0.38 over kommunekassen.

- 310-0.30 Administration mv. Sammen med et underskud på løn, administration og fælleskonti på 0,5 mio. kr., så skyldes overskuddet på de 14,7 mio. kr. et overskud på tværgående Aak-konti på 15,2 mio. kr. De største overskud er: - innovationspuljen 8,3 mio. kr. - seniorjob (0.38) 5,9 mio. kr. - barselsudligningsordningen 2,0 mio. kr. - økonomistyringsstystem Opus 1,9 mio. kr. De største underskud er: - forsikringsfondene -5,5 mio. kr. - erhvervspuljen -2,2 mio. kr. - personaletilpasningspuljen -2,0 mio. kr. 2014-resultatet medfører isoleret set, at sektor 0.31 vil få forøget sin opsparing med 7,2 mio. kr. Dertil tilgår 2,5 mio. kr. via saldokorrektioner, heraf 2,1 mio. kr. som følge af Borgmesterens Afdelings koncern-barselsudligningsordning, 0,6 mio. kr. vedr. kompensation for rets- og voldgiftssager og 0,4 mio. kr. til BA som følge af kommunens barselsudligningsordning. Modsat fratrækkes 0,1 mio. kr. som følge af ændret 2014-lønfremskrivning og opsparingen på 0,6 mio. kr. vedr. Kultur og Event overføres til MKB, som opgaven er flyttet til fra starten af 2015. Opsparingen for sektor 0.30 er herefter på i alt 114,7 mio. kr. Årets over-/underskud samt den akkumulerede opsparing/gæld ligger indenfor de i decentraliseringsordningen fastsatte grænser for udsving, såfremt der ses bort fra opsparingen på koncernkontoen Barselsudligningsordningen (46,3 mio. kr.) og at det tages i betragtning, at det ved budgetforlig 2014 blev besluttet at anvende i alt 43,8 mio. kr. af opsparingen i BA i 2015, idet opsparingen så nedbringes til 24,7 mio. kr., hvilket svarer til 8,6 % af ultimorammen. Sektorens udsvingsgrænse er på 20 %. Barselsudligningsordningen skal over tid gå i nul og dette sikres aktuelt ved i forbindelse med afdelingernes budgetforslag for 2016 at vurdere og evt. regulere ordningens forsikringsprocent. 6. Øvrige forhold 6.2 Redegørelse for anvendelse af puljer o.l. Tilgængelighedspuljen (anlæg) Der henvises til afsnit 5.3.4 IT-Puljen (anlæg) Der henvises til afsnit 5.3.4 Statistik og ledelsesinformation Området omfatter udgifter til tværgående ledelsesinformation, primært i form af borgerdata. Derudover indgår udgifter til køb af statistiske kørsler hos Danmarks Statistik, 6-by nøgletal, statistisk årbog mm. Det samlede forbrug i 2014 var 215.000 kr. Af den samlede udgift udgør datavarehus langt hovedparten. Denne udgift er væsentligt lavere end hidtil, efter at borgerdatavarehusløsning hos KMD er erstattet af egenudviklet løsning. Lønadministration Udgifter til lønadministration dækker over betaling til KMD BPO A/S for varetagelse af kommunens lønadministration og for KMD s leverance af løn- og personaleadministrative IT-systemer, herunder fraværssystemet og Vagtplansystemet. Betalingen i 2014 er fastlagt i kontrakten

- 311-0.30 Administration mv. mellem AaK og KMD BPO som en fast grundbetaling og i mindre omfang variable betalinger og modregninger knyttet til den konkrete aktivitet. Fra kontoen betales desuden udgifter til porto i lønadministrationen og udgifter til e-boks, og disse udgifter viderefaktureres til magistratsafdelingerne efter en aftalt fordelingsnøgle. Der opkræves desuden separat bidrag fra magistratsafdelingerne til dækning af de udgifter i kontrakten, der skønsmæssigt vedrører Vagtplansystemet. I 2014 var det samlede forbrug på 30,5 mio. kr. Økonomistyringssystem Opus Økonomistyring er et fælles system for hele kommunen. Udgifterne til økonomistyringssystemet Opus Økonomistyring omfatter betaling for licens, drift og vedligeholdelse. Endvidere er udgifterne til anvendelsessupport, E-handels modul, Opus udbetaling samt drift af test- og uddannelsesmiljø indeholdt i udgiften til økonomistyringssystemet. I 2014 udgjorde udgiften 10,0 mio. kr., hvoraf betalingen til KMD i henhold til kontrakt udgør langt hovedparten. I takt med udviklingen af ny fælles funktionalitet i økonomistyringssystemet og tilknyttede moduler ibrugtages, vil betalingen for de nye funktionaliteter indgå i betalingen for Økonomistyringssystemet. Der forventes blandt andet udviklet ny fælles funktionalitet til hele kommunen knyttet til leverandørbetalinger, likviditetsstyring, økonomistyring, økonomiopfølgning, strategisk målstyring og brugervenlighed. Barselsudligningsordningen Princippet i Aarhus Kommunes barselsudligningsordning er, at alle deltagere indbetaler en andel af lønsummen (forsikringsbeløbet) til en central barselsudligningspulje i Borgmesterens afdeling. Puljen dækker herefter alle nettobarselsudgifter afdelingerne afholder, dvs. lønudgifter i forbindelse med barsel fratrukket den berettigede/beregnede dagpengerefusion. I nedenstående tabel fremgår de enkelte afdelingers forsikringsbeløb, opgjorte nettobarselsudgifter, samt samlede barselsrefusion for 2014. Som det fremgår af tabellen, er puljen i 2014 overfinansieret med 4.1 mio. kr. Barselsordningspuljen 2014 (1.000 kr.) Afdeling Forsikringsbeløb Nettobarsels udgifter Samlet ændring på puljen MSB (inkl. administration) 19.114 19.878-764 MTM Administration 459 492-33 MTM Planlægning og byggeri 753 748 5 Trafik og Veje, Vejvæsen 467 114 352 Trafik og Veje, Kollektiv Trafik 25 141-116 Trafik og Veje, P-kontrol 64 0 64 MTM Natur og Miljø 642 971-329 MTM Ejendomsforvaltningen 598 233 364 MTM Århus Brandvæsen 546 72 474 MTM Natur og Vej Service 1.265 47 1.218 Mag. for Sundhed og Omsorg 22.134 19.643 2.491 Mag. for Kultur og Borgerservice 3.793 2.685 1.108 Mag. for Børn og Unge 48.094 50.395-2.302 Borgmesterens Afdeling 1.122 1.550-428 Delsum (via opsparingskorrektion) 2.104 Affald Varme 1.706 581 1.124 Århus Havn 725 6 719 Plejehjemmet Kløvervang 431 38 393 ODD Fellow plejehjemmet Sct. Olaf 298 323-25 Plejehjemmet Fortegaarden 277 178 99 Bruxelleskontoret 61 361-299 Delsum (via regning) 2.011 I alt 102.574 98.456 4.115

- 312-0.30 Administration mv. Ordningen balancerer i et flerårligt perspektiv, da overskud i ordningen nedsætter fremtidige forsikringsbeløb. Ultimo 2014 er opsparingen på 46,3 mio. kr. HR-puljen HR-puljen understøtter konkrete initiativer, der bygger på Aarhus Kommunes HR- og personalepolitiske principper, herunder den attraktive arbejdsplads. HR-puljen består af den tidligere sygefraværspulje og den hidtidige HR- og personalepolitiske pulje, som blev sammenlagt medio 2010. Midlerne anvendes bl.a. til initiativer vedrørende implementering af nye politikker, innovation, den sunde arbejdsplads samt nedbringelse af sygefraværet i Aarhus Kommune indenfor for eksempel temaerne arbejdsmiljø, trivsel og samarbejde. I 2014 har puljen givet støttet til innovation, sygefravær samt den sunde arbejdsplads. Som eksempler kan nævnes DHL-stafetten, Monitorering og sygefravær, innovationsprojekterne Byens Natteliv og Demokracity samt aktiviteter i forbindelse med implementering af den nye MED-aftale. I 2014 var det samlede forbrug på 1,9 mio.kr., hvoraf de 0,4 mio.kr. refunderes af kommunekasse idet de vedrører udgifter til advokatbistand ifm. Avissagen. Byrådet Byrådssekretariatet afholder en række driftsudgifter i forhold til byrådet. Det drejer sig bl.a. om udgifter til dagsordenssystem, transmission af byrådsmøder, byrådsmedlemmernes it og telefoni, avishold, mødeforplejning, befordring i offentlige transportmidler, taxakørsel og rejser m.v. Derudover er der udgifter til byrådsmedlemmernes vederlag, hvor der i det første år af en byrådsperiode - som det er tilfældet i 2014 - vil være ekstra omkostninger til eftervederlag for afgåede rådmænd fra den foregående periode. Regnskabet for 2014 viser et forbrug på 14,8 mio. kr. Forsikringsfond af 2003 Kommunen er selvforsikret på bygnings- og løsøreområdet. Dog er der tegnet en fælles katastrofeforsikring. Katastrofeforsikringen dækker skade som følge af brand, storm eller kortslutning. Katastrofeforsikringen træder i kraft, når de samlede årlige skadesudgifter overstiger 25 mio. kr. dog således, at der er en selvrisiko på 102.500 kr. (2013-priser) pr. skadebegivenhed. Katastrofeforsikringen er suppleret af en intern forsikringsordning. På den interne forsikringsordning er der fastsat en selvrisiko på 50.000 kr. pr. skadebegivenhed. Den interne forsikringsordning finansieres dels af en rammebevilling på 2,7 mio. kr. og dels indtægter, som opkræves fra magistratsafdelingerne i forhold til hver magistratsafdelings m²-antal bygning og samlede løsøreværdi. Fondens udgifter omfatter forsikringspræmier til den eksterne katastrofeforsikring samt erstatningsudgifter til skader i den interne forsikringsordning. Rammebevillingen på 2,7 mio. kr. er fastlagt ved byrådsbeslutning. I 2014 er der afsluttet to store brandsager, nemlig Gammelgårdsskolens SFO og Kragelund. Det samlede forbrug på den interne forsikringsordning i 2014 er på 9,0 mio. kr. Forsikringsfond af 2012 Med virkning fra 2012 er en række forsikringer, som tidligere var tegnet i private forsikringsselskaber, overgået til selvforsikring i Aarhus Kommune. Fonden omfatter ca. 150 forsikringer, herunder kommunens vejansvarsforsikring, tingskadeforsikringer, ulykkesforsikringer m.v. Udgangspunktet har været, at der tilbydes samme betingelser og vilkår, som forsikringstagerne tidligere havde eksternt. Den interne forsikringsfond skal hvile i sig selv økonomisk, og samtidig er det hensigten, at den skal skabe en besparelse for forsikringstagerne. For at skabe en opsparing til sikring mod særligt store skadesudbetalinger i enkelte år, fastholdes præmiestørrelsen de første to år, dvs. i 2012 og 2013. Ved udgangen af 2013 var der en samlet opsparing i fonden på ca. 2,4 mio. kr. Denne opsparing forbliver i fonden. Beslutningen om to års opsparing og ikrafttræden fra 1.1.2012 betyder, at præmienedsættelser til afdelingerne sker fra og med 2014. Rent praktisk gennemføres præmienedsættelsen på den måde, der for

- 313-0.30 Administration mv. 2014 er opkrævet de fulde prisregulerede præmier og i 2015 nedsættes præmierne for forsikringerne svarede til det opsparede beløb for 2014 (ca. 0,7 mio. kr.). Trepartsmidler I forbindelse med trepartsaftalerne blev der i perioden 2008 2013 blandt andet afsat trepartsmidler til: Seniorområdet (livsfasemidler) Lederuddannelse. Udover disse formål blev der også afsat midler til Den lokale AKUT-pulje. Disse midler blev i 2013 permanentgjort. Seniorområdet (livsfasemidler) Seniormidlerne støtter konkrete projekter, der gennem nytænkning og udvikling i stedet for traditionsbestemte ordninger bidrager til en mere dynamisk anvendelse af personaleressourcerne i Aarhus Kommune. I 2014 blev midlerne udmøntet til lokale formål ude i de enkelte magistratsafdelinger (5,3 mio. kr.) samt fælles initiativer m.v. (1,2 mio. kr.) med fokus på livsfaseinitiativer. I 2014 blev i alt anvendt 6,5 mio. kr. Lederuddannelse Det blev i 2013 besluttet at udmønte de statslige midler for 2012-2015 til en fælles pulje med det formål at styrke ledernes kompetenceudvikling og give lederne de samme vilkår for deltagelse på Aarhus Kommunes Fælles Lederuddannelse DOL - i form af fuld finansiering. Der blev i alt afsat 34 mio. kr. Midlerne blev fordelt med 30 mio. kr. til individuelle samt tilrettede DOL-forløb samt 4 mio. kr. til initiativer, der understøtter ledernes deltagelse i uddannelsen, herunder opfølgning i egen organisation. Af de 34 mio. kr. er der i 2013-2014 i alt anvendt 9,8 mio.kr. til individuelle samt tilrettede DOL-forløb. Endvidere er der anvendt i alt 415.000 kr. til udvikling og markedsføring af nye ledertalentudviklingsforløb. I Moderniseringsaftalen for 2013 var afsat 0,8 mio.kr. til praksisnær lederuddannelse. I 2014 blev der i alt anvendt 250.000 kr. til udvikling og gennemførelse af to forløb af Akademiuddannelse i Ledelse Aarhus Kommunes fælles akademiuddannelse i ledelse". Uddannelsen er et tilbud til de ledere, som selv vil være med til at skabe deres egen lederuddannelse, hvor deres ledelsesudfordringer er omdrejningspunktet. Den lokale AKUT-pulje Efter at AKUT-midlerne er blevet permanentgjort ved overenskomst 2013, har Fælles-Med- Udvalget nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at udarbejde og tilrettelægge relevante uddannelsesaktiviteter for alle TR-ere i Kommunen. I 2014 blev der planlagt to 2-dages seminarer, hvor indholdet havde til formål at styrke TRernes rolle i organisationen. Det ene seminar er gennemført i 2014, det andet gennemføres først i foråret 2015. Personaletilpasningspuljen Personaletilpasningspuljen anvendes primært i forbindelse med udbud og virksomhedsoverdragelse og kan helt konkret anvendelse til: løn i omstillingsperioden og/eller i opsigelsesperioden. uddannelse/- opkvalificering af medarbejdere. udgifter til brancheskift for overskydende medarbejdere, der ønsker at skifte job til et. område med rekrutteringsbehov indenfor Aarhus Kommune. I 2014 var det samlede forbrug på 3,7 mio. kr., som kan henføres til:

- 314-0.30 Administration mv. 1. udgifter til personaletilpasninger i forbindelse med besparelser (gamle ordninger under Tryghedspolitikken) samt personaletilpasningen i forbindelse med udflytning af Lønadministrationen (Udviklingspolitikken). 2. udgifter til uddannelse/- opkvalificering af overskydende medarbejdere. Indkøb og Udbud Kontoen afholder udgifter til ekstern rådgivning, dataleverancer, kontingent til KomUdbud og til program Nemmere, bedre, billigere indkøb. Desuden oppebærer kontoen indtægter vedr. omsætning på indkøbsaftaler til finansiering af indkøbsopgaverne. Indkøb og Udbud har til opgave at stille varer og tjenesteydelser til rådighed for Aarhus Kommunes afdelinger og institutioner. Populært sagt driver indkøbsområdet Aarhus Kommunes virtuelle varehus. Det er derfor vigtigt, at Indkøb og Udbud møder deres brugeres behov, men også at tilbyde gode priser og høj kvalitet. Samtidig skal varerne og ydelserne være lette at finde, og der skal leveres god og hurtig service til brugerne. For at understøtte et veldrevet varehus investerer Indkøb og Udbud midler primært indenfor bæredygtighed dvs. involvering i projekter og tiltag, som løfter niveauet. Det kan være ifht. konkrete udbud, men det kan også være tiltag af politisk karakter. Eksempler herpå er: arbejdsmiljø, klimaaktivitet mv. Sideløbende hermed yder Indkøb og Udbud rådgivning til kommunens afdelinger på udbudsopgaver, som afdelingerne selv gennemfører. IT-kontoen IT-kontoen har som formål at finansiere IT-udvikling og IT-anskaffelser på fællesskabets vegne. IT-kontoen finansierer således bl.a.: - Diverse konsulentydelser i forbindelse med udbud og udviklingsopgaver. - Anskaffelser af licenser til brug for fælles drift. - Udviklingsydelser på fælles platforme. - Løbende udgifter relateret til Fælles IT. - Særindsatser på Fælles IT og Fælles Data-området. IT-kontoen forvaltes af Borgmesterens Afdeling efter principper besluttet i Direktørgruppen. I 2014 har IT-kontoen navnlig finansieret: - Udviklingsopgaver og anskaffelser i forhold til digitalisering af administrative opgaver (ca. 2,1 mio. kr.). - Konsulentydelser i forbindelse med udbud og digitaliseringsprojekter (ca. 2,6 mio. kr.) - Internetforbindelser for Aarhus Kommune (ca. 1,0 mio. kr). - Puljefinansiering af fælles udviklingsindsatser (ca. 3,0 kr) - Finansiering af opgraderinger af Aarhus Kommunes netværk (ca. 4,0 mio. kr.) I 2014 var det samlede forbrug på ca. 15 mio. kr. Erhvervsudvikling og Turisme Her samles tværgående erhvervsfremmemæssige udgifter, som er byrådsbesluttede men ikke en del af Erhvervspuljen. Det gælder Aarhus Kommunes bidrag til Visit Aarhus, og Bruxelleskontoret, ligesom den fælles kasse for indtægter og udgifter i Business Region Aarhussamarbejdet administreres her. Det samlede forbrug på 5,9 mio. kr. i 2014 udgøres primært af det kommunale tilskud til Visit Aarhus på i alt 4,4 mio. kr. (periodemæssig forskydning, idet første rate på 1,85 mio. kr. er

- 315-0.30 Administration mv. bogført i 2013), kontingentet til Central Denmark EU-office (740.000 kr.) samt Erhvervspolitisk Markedsføring (328.000 kr.). Herudover konteres kassebeholdningen for Business Region Aarhus her (i 2014 en nettoudgift på cirka 263.000 kr.). Erhvervspuljen Det overordnede formål med Erhvervspuljen er at støtte og igangsætte initiativer, som kan forbedre de generelle rammebetingelser for at drive virksomhed i Aarhus. Det er således et ønske at øge den økonomiske aktivitet, styrke erhvervsudviklingen og skabe flere arbejdspladser i Aarhus. Midler fra Erhvervspuljen uddeles normalt efter ansøgning til projekter med et erhvervsfremmemæssigt sigte, især initiativer på de indsatsområder, der er beskrevet i erhvervsplanen Erhvervsby i vækst Danmark i fremdrift. Forbruget i 2014 på i alt 21,1 mio. kr. er gået til: 5,9 mio. kr. er fordelt til projekter inden for Erhvervsfremme og turisme, herunder f.eks. medlemskab af Business Region Aarhus (971.000 kr.), AND (568.000 kr.), Lufthavn Scenarieanalyse (466.907 kr.), Lufthavnsundersøgelse (464.000 kr.) og CAT-Link (437.500 kr.). 2,1 mio. kr. er fordelt til projekter inden for Menneskelige ressourcer, herunder Studenterhuset (1.050.000 kr.), International Community (200.000 kr.) og Etablering af Camp Student House (188.750 kr.). 4,1 mio. kr. er fordelt til projekter inden for Innovation og ny teknologi, herunder Internetweek Denmark (2,0 mio. kr.). og udviklingsbidrag til Navitas (1 mio. kr.). Herudover har refusion på i alt mere end 300.000 kr. fra EU-projekter skabt rammer for yderligere en række mindre projekter. 9,0 mio. kr. er fordelt til projekter inden for Erhvervsservice og iværksætteri, herunder VæksthusMidtjylland (5,3 mio. kr.; oprindeligt statslige midler der via bloktilskuddet er aftalt skal videresendes til VM) og Erhvervsservice (2,1 mio. kr.). Herudover har refusion på i alt mere end 350.000 kr. fra EU-projekter skabt rammer for yderligere en række mindre projekter. Det skal dog understreges, at Erhvervspuljen i løbet af 2015 vil modtage refusion fra EU-puljer og Business Region Aarhus, som relaterer sig til udgifter afholdt i 2014. Herunder cirka 600.000 kr. vedr. City Pulse og 500.000 kr. vedr. Industriinkubator. Kultur og Events Kommunens rolle og medspil til store byevents er i dag et vigtigt konkurrenceparameter, når arrangører skal udpege afviklingssteder. Arrangører af store byevents kræver et aktivt og professionelt medspil fra lokale interessenter, herunder også kommunen. Det er derfor afgørende, at kommunen er gearet til at afholde store byevents og hurtigt kan tage stilling til evt. ansøgninger og forespørgsler - ellers risikerer Aarhus at blive fravalgt som afviklingssted. Det er også baggrunden for at byrådet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2015 besluttede at samle kommunens eventmedarbejdere i én enhed Aarhus Events. Der bevilliges tilskud fra Eventpuljen med henblik på at skabe vækst, udvikling samt oplevelser for byens borgere og gæster. Behovet for at give tilsagn og udbetale støtte kan flukturere på tværs af de enkelte budgetår afhængig af behovene hos eventaktørerne. I 2014 er der bl.a. ydet støtte til Sculpture by the Sea, Northside-festival, Dictefilmproduktion, Aarhus City Halvmarathon, Grøn Koncert, Ironman Triathlon, Cirkus Summarum, Århundredets festival (Folkeuniversitetet) m.fl. Det samlede forbrug i 2014 på Kultur og Events var på 14,0 mio. kr. Området er flyttet til Kultur og Borgerservice pr. 1. januar 2015.

- 316-0.30 Administration mv. Aarhus Kommunes hjemmeside, intranet og andre kommunikationsopgaver Nettoforbruget i 2014 var på i alt 1,8 mio. kr. aarhus.dk er et centralt element i Aarhus Kommunes kanalstrategi og fungerer som den primære indgang for borgere og virksomheder til information og selvbetjening i Aarhus Kommune. Disponering af hjemmesidens udviklingsbudget koordineres i en udviklingsplan, som godkendes i webredaktionen, som har repræsentanter fra alle magistratsafdelinger. Aarhus Kommunes hjemmeside består af hovedsiden aarhus.dk og knap 100 andre hjemmesider, bl.a. Sundhed og Omsorgs intranet. Den samlede trafik udgjorde omkring 5 mio. besøg i 2014. Brug af hjemmesiden fra mobile enheder udgør omkring 30 % af de samlede besøg. Forbruget udgjorde 1,6 mio. kr. MedarbejderPortalen er Aarhus Kommunes fælles intranet. Den samlede trafik udgjorde omkring 3 mio. besøg i 2014. Intranettet kan ikke tilgås fra mobile enheder, ligesom blot omkring 10.000 ansatte i praksis har adgang. Samarbejdet omkring intranettet koordineres i medarbejderportalgruppen, som har repræsentanter fra alle magistratsafdelinger. De seneste par år har forbruget været meget lavt, da Medarbejderportalen er i et it-værktøj, som er stærkt forældet og derfor står foran udskiftning. Det forventes, at udskiftningen starter i 2015. Forbruget udgjorde 0,1 mio. kr. Der løses en række andre kommunikationsopgaver, herunder designløsninger, annoncering, medieovervågning, billeddatabaser, grafiske løsninger m.m. En væsentlig del af udgifterne til disse opgaver finansieres i fællesskab af magistratsafdelingerne. Forbruget på denne konto udgjorde omkring 0,1 mio. kr. Integration Budgettet til integration knytter sig til den tværgående indsats i forbindelse med integrationspolitikkens fokusområder. Som følge af budgetforlig 2011 er der igen i 2014 udbetalt en underskudsgaranti til forebyggelse af radikalisering til MSB, denne gang godt kr. 855.000, hvilket udgør størstedelen af forbruget. Der er givet et tilskud til afvikling af Frivillig Fredag på 50.000 kr. (aktivt medborgerskab). Indenfor uddannelses- og beskæftigelsesområdet har Science School v/aarhus Universitet modtaget et tilskud på 50.000 kr. til etablering af en højskole i Gellerup. Det resterende beløb er gået til uddeling af Aarhus Kommunes Integrationspris, kontingent til Foreningen Nydansker samt administrative udgifter til møder m.m. Medborgerskabsudvalg Udgiften på 0,7 mio. kr. i 2014 er anvendt på følgende hovedposter: ca. 200.000 kr. er anvendt til konkret at understøtte arbejdet med aktivt medborgerskab i de af udvalget valgte øvebaner. 40.000 kr. er anvendt til udvikling af inspirationskatalog. De resterende udgifter er anvendt til understøttelse af udvalgets opgave med at udvikle en ny medborgerskabspolitik i form af ekstern ekspertise, facilitering af udvalgets seminar samt understøttelse af processerne vedrørende Middag & Medborgerskabskonceptet, der har givet input til politikformuleringen.

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

- 318 - Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån. Tilskud og udligning omfatter generelle og særlige tilskud samt områdespecifikke udligningsordninger herunder refusion af købsmoms. Skatterne omfatter kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat, kommunal grundskyld, selskabsskat m.v. Det skal bemærkes, at indtægter angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med positivt fortegn. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede strategi, jf. Aarhus Kommunes Finansielle Strategi For kommunens aktiver er den overordnede målsætning, at aktiverne placeres på en sådan måde, at der opnås den størst mulige forventede forrentning under hensyntagen til risici, samtidig med, at der herunder opnås den størst mulige sikkerhed mod tab. Ligeledes skal aktiverne placeres under hensyntagen til etiske retningslinjer. For kommunens passiver er den overordnede målsætning, at minimere finansieringsomkostningerne ved lånoptagelse under hensyntagen til risici, ønsket om budget- og projektsikkerhed og kommunens økonomiske situation generelt. Lånoptagelse medvirker til at sikre tilstrækkelig likviditet. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. Finansieringen sker dels via generelle tilskud og skatteindtægter på baggrund af de udskrivningsprocenter byrådet vedtager. Hertil kommer optagelse af byrådsvedtagne lån samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Disse er nærmere beskrevet under hoved-konto 8. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2014 blev det besluttet at holde en uændret skatteprocent på 24,4 %, og at dækningsafgiften vedrørende erhvervsejendomme bibeholdes på 5,75, samt at bibeholde grundskyldspromillen på 24,58. Status og målopfyldelse: Udviklingen i skatteprocenterne fremgår af nedenstående oversigt. Tekst 2010 2011 2012 2013 2014 Udskrivningsprocenten 24,4 24,4 24,4 24,4 24,4

- 319 - Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter Tekst 2010 2011 2012 2013 2014 Grundskyldspromillen 24,58 24,58 24,58 24,58 24,58 Dækningsafgift vedrørende offentlige ejendomme: Af grundværdier 12,29 12,29 12,29 12,29 12,29 Af forskelsværdier 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 Dækningsafgift vedrørende forretningsejendomme 5,75 5,75 5,75 5,75 5,75 2.2 Delmål og målopfyldelse for aktiv siden { Delmål: Der afholdes med passende hyppighed udbudsforretning af kommunens finansielle transaktioner for at sikre optimal placering af overskudslikviditet i et anerkendt pengeinstitut samt optimale lånevilkår. { Delmål: Overskudslikviditeten skal til enhver tid sikres en forrentning svarende til nationalbankens indskuds-bevisrente med et tillæg på 2 procentpoint, opgjort som et gennemsnit over en periode på 6 år. For yderligere detaljer henvises til Aarhus Kommunes finansielle strategi. Status og målopfyldelse: Målsætningen blev opfyldt i 2014, hvor det samlede afkast endte på 3,9 pct. på kommunens obligationsbeholdning, hvilket er højere end niveauet for indskudsbevisrenten plus 2 procentpoint. For at sikre den bedst mulige forrentning af overskudslikviditeten, blev der i 2008 indgået nye aftaler omkring forvaltningen af kommunens likvide midler via porteføljemanagementaftaler. De seneste år har kommunen samlet set haft en god forrentning. Størrelsen på aftalerne bliver løbende tilpasset efter likviditetssituationen, seneste ultimo 2010 blev aftalerne reduceret til 929 mio. kr. Ultimo 2014 var beholdningen på 1.071 mio. kr. 2.3 Delmål og målopfyldelse for passiv siden { Delmål: Minimere finansieringsomkostningerne ved kommunens låntagning { Delmål: Sikre en forudsigelig udvikling i ydelserne og dermed budgetsikkerheder vurderes løbende på kommunens låntagning og der er efter behov udbud af kommunens låntagning. Samtidig med, at der løbende sker en pleje af låneporteføljen. Status og målopfyldelse: I forbindelse med den løbende gennemgang af låneporteføljen i 2014 har der været anledning til omlægning af lån to statsstøttede lån. 2.4 Nettoudviklingen i renteindtægterne Udviklingen i nettorenteindtægterne fremgår af nedenstående oversigt. Oversigten viser kommunens samlede renteindtægter både skatte finansierede og takstfinansierede (herunder også ældreboliger) Tekst 2010 2011 2012 2013 2014

- 320 - Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter Udviklingen i nettorenter i alt -66.703 10.975 59.812 41.624 68.728 De efterfølgende resultater siden 2010 skyldes øget låntagning og et generelt lavt renteniveau. Ses renterne derimod uden ældreboligerne er der en nettorenteudgift på cirka 14,4 mio. kr. jævnfør nedenstående tabel opdelt på henholdsvis det skattefinansierede område ekskl. ældreboliger og ældreboliger. Skattefinansieret område 14.380 Ældreboligområdet 54.348 Nettorenter i alt 68.728 Det skal bemærkes, at renteudgifterne vedrørende ældreboliger skal ses i sammenhæng med huslejeindtægter på konto 5 vedrørende ældreboliger. Det skattefinansierede områdes årsresultat påvirkes således ikke af renteudgifterne på ældreboligområdet. 3. Særlige indsatsområder Der er ikke defineret særlige indsatsområder vedrørende Hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning og skatter. 4. Supplerende nøgletal Der er ikke defineret supplerende nøgletal vedrørende Hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning og skatter.

- 321 - Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget 7. Renter, tilskud, udligning og skatter m.v. Resumé af regnskab 2014 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - 7.22 Renter af likvide aktiver -27.550-16.269-11.281-21.682 10.401-27,4% 7.28 Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt -5.568-5.332-236 0-236 4,4% 7.32 Renter af langfristede tilgodehavender -1.658-2.844 1.185 825 361-17,9% 7.35 Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder -17.486-65.930 48.444 34.460 13.984-44,4% 7.40 Renter af kortfristet gæld til pengeinstitutter 0 0 0 0 0 7.50 Renter af kortfristet gæld til pengeinstitutter 0 0 0 0 0 7.52 Renter af kortfristet gæld i øvrigt 6.463 1.777 4.686 0 4.686 263,8% 7.55 Renter af langfristet gæld 121.294 140.975-19.681-19.420-261 -0,2% 7.58 Kurstab og kursgevinster -6.766-2.921-3.846-692 -3.154 87,3% 7.62 Tilskud og udligning -4.277.643-4.285.378 7.735 7.723 12 0,0% 7.65 Refusion af købsmoms 9.332 10.000-668 0-668 -6,7% 7.68 Skatter -14.388.790-14.373.329-15.461 3.560-19.021 0,1% Nettoudgifter i alt -18.588.373-18.599.251 10.878 4.774 6.104 0,0% Som det fremgår af resuméet, havde Aarhus Kommune nettoindtægter vedrørende renter, tilskud og udligning og skatter på 18.589 mio. kr. i 2014 mod oprindeligt budgetterede nettoindtægter på 18.599 mio. kr. Der er således under ét tale om netto mindreindtægter på 10,9 mio. kr. i forhold til budgettet. I forhold til det ajourførte budget er der nettomindrendtægter på 6,1 mio. kr. 5.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Baggrunden for afvigelser mellem ajourført budget og regnskab på hovedkonto 7 på 6,1 mio. kr. kan resumeres i følgende punkter: Der er nettomindreindtægter på 10,4, mio. kr. vedrørende Renter af likvide aktiver. Men denne mindreindtægt skal ses i sammenhæng med det samlede afkast på obligationsbeholdningen, herunder realiserede og urealiserede kurstab og kursgevinster, som for største delens vedkommende indirekte kan betragtes som renter af likvide aktiver, da de knytter sig til den løbende forvaltning af Aarhus Kommunes likvide aktiver. Betragtes Renter af likvide aktiver, kurstab og kursgevinster vedrørende obligationsbeholdningen og korrektioner af obligationsbeholdningen på konto 9 under et, er der derfor reelt kun tale om en mindreindtægt på 1,3 mio. kr. Der er nettommerindtægter vedrørende Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt på 0,2 mio. kr. primært pga. rentegodtgørelse i forbindelse med opkrævning af regninger. Vedrørende Renter af langfristede tilgodehavender er der en mindreindtægt på 0,4 mio. kr. primært vedrørende renter angående henstand af ejendomsskatter.

- 322 - Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter Nettomindreindtægter på 14,0 mio. kr. vedrørende renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomhederne, primært som følge af et mindre forbrug i 2014 og en lavere rentesats end anvendt i budgettet. Der er nettomindreudgifter vedrørende Renter af kortfristede gæld i øvrigt på 4,7 mio. kr. primært vedrørende ejendomsskatter fradrag for forbedringer, statslig kompensation modtaget i 2014. Vedrørende Renter af langfristet gæld har der været nettomindreudgifter på 0,3 mio. kr., hvilket primært skyldes mindre renteudgifter på ældreboligområdet. Renteudgifterne på 121,3 mio. kr. vedrørende langfristet gæld kan endvidere opdeles på henholdsvis det skattefinansierede område, det takstfinansierede område og ældreboligområdet: Regnskab - 1.000 kr. - Skattefinansierede område (heraf 7,5 mio. kr. i renteudgifter til lån vedr. jordkøb) 49.984 Takstfinansierede område 16.961 Ældreboligområdet 54.348 Nettorenteudgifter i alt 121.294 Vedrørende moms er der mindreudgifter på 0,7 mio. kr. som følge af forskydning i afregningen af momsen mellem regnskabsårene og tilbagebetaling af moms vedrørende projekter finansieret af eksterne tilskud. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at der i 2015 forventes afregnet for en række forhold, som primært vedrører 2014 og tidligere år. Resultatet for 2014 skal ses i lyset heraf. På det kommunale skatteområde er der samlet set merindtægter på 15,5 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Bag tallet ligger følgende afvigelser: o o Den største afvigelse skyldes en tidsforskydning for udbetaling af tilskud vedrørende tilbagebetaling af grundskyld på 24,6 mio. kr. Kommunen havde udgifterne i tidligere år, men har først modtaget kompensationen i juli 2014. Tilskuddet var ikke budgetteret. I modsat retning trækker en mindreindtægt på 4 mio. kr. fra grundskyld i forhold til forventet regnskab. De sidste 1,3 mio. kr. af afvigelsen på 15,4 mio. kr. vedrører en merindtægt fra dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi. 5.3 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet givet indtægtstillægsbevillinger til hovedkonto 7 på 4,8 mio. kr. som vedrører følgende forhold: Nettommerindtægter på i alt 21,7 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet for renter af likvide aktiver. Nettomindreindtægter vedrørende renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomhederne på 34,5 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet. Nettomindreudgifter vedrørende renter af langfristet gæld på 19,4 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet for renter af langfristet gæld m.v. på det skattefinansierede område, herunder ældreboligere. Nettomindreindtægterne vedrørende tilskud og udligning på 7,7 mio. kr. vedrører midtvejsreguleringer og efterreguleringer af henholdsvis statstilskuddet (-11,3 mio. kr.) og beskæftigelsestilskuddet (24,5 mio. kr.). Nettomindreindtægter på 3,6 mio. kr. i forbindelse med revurdering af budgettet vedrørende skatter. Nettobeløbet indeholdt merindtægter på 10,4 mio. kr. fra forskerskat, og mindreindtægter fra grundskyld på 14 mio. kr.

- 323 - Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter 5.4 Forskel mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet valgte at selvbudgettere skattegrundlaget og dertil hørende generelle tilskud i budget 2014, og der vil derfor være en efterregulering af indkomståret 2014 til afregning i 2017. Ved den såkaldte majafregning for indkomståret 2014, som finder sted i maj 2016, kan der foretages en endelig opgørelse af kommunens gevinst/tab ved valget af statsgaranti frem for selvbudgettering. På tidspunktet for aflæggelsen af regnskabet for 2014 er det muligt at foretage en foreløbig beregning af forskellen via KL`s skatte- og tilskudsmodel. Den foreløbige beregning viser et forventet tab på ca. 120 mio. kr. ved valget af selvbudgettering frem for statsgaranti i 2014. Ved budgetvedtagelsen for 2014 så der ud til at være en gevinst ved valg af selvbudgettering på ca. 50 mio. kr. Siden da har konjunkturerne stort set udviklet sig som forventet, men som følge af store tekniske nedjusteringer af udviklingen i den skønnede vækst i udskrivningsgrundlaget fra både 2012 til 2013 og fra 2013 til 2014, giver det sig alligevel udslag i, at den forventede gevinst pt. er blevet ændret til et forventet tab. Tallet kan dog nå at ændre sig en del endnu - blandt andet i forbindelse med den endelige opgørelse af indkomståret 2013 og ved ændringer i den skønnede vækst i skattegrundlaget fra 2013 til 2014.

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

- 306 - Hovedkonto 8, balanceforskydninger 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under finansieringssiden hører forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån, som egentlig må betragtes som finansforskydninger. Denne opdeling er foretaget, for at man kan opgøre finansieringssiden samlet. Der er en snæver sammenhæng mellem finansforskydninger og hovedkonto 9, Balance. Der henvises til afsnittet om hovedkonto 9 for en nærmere beskrivelse af sammenhængen mellem hovedkonto 8 og 9. Der er endvidere en tæt sammenhæng mellem forbruget af likvide aktiver, optagelsen af lån samt udviklingen i renterne på hovedkonto 7. Det skal bemærkes, at indtægter angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med et positivt fortegn. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede strategi, jf. Aarhus Kommunes Økonomiske Politik og den Finansielle Strategi For kommunens aktiver er den overordnede målsætning, at aktiverne placeres på en sådan måde, at der opnås den størst mulige forventede forrentning under hensyntagen til risici, samtidig med, at der herunder opnås den størst mulige sikkerhed mod tab. Ligeledes skal aktiverne placeres under hensyntagen til etiske retningslinjer. For kommunens passiver er den overordnede målsætning, at minimere finansieringsomkostningerne ved lånoptagelse under hensyntagen til risici, ønsket om budget- og projektsikkerhed og kommunens økonomiske situation generelt. Lånoptagelse medvirker til at sikre tilstrækkelig likviditet. Finansieringen sker dels via generelle tilskud og skatteindtægter på baggrund af de udskrivningsprocenter byrådet vedtager. Hertil kommer optagelse af byrådsvedtagne lån samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) { Delmål: At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. Målopfyldelse: Dette overordnede mål er ikke direkte operationaliseret i konkrete delmål. Finansieringen sker dels via optagelse af byrådsvedtagne lån, samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Hertil kommer generelle tilskud og skatteindtægter fastlagt af de udskrivningsprocenter Byrådet vedtager. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 7. { Delmål: At sikre en fortsat stram styring af kommunens økonomi og en konsolidering af den finansielle egenkapital.

Målopfyldelse: - 307 - Hovedkonto 8, balanceforskydninger Med vedtagelsen af den Økonomiske Politik (2014) blev det besluttet, at Aarhus Kommunes primære økonomiske styringsmål fortsat er måltallet for den finansielle egenkapital ultimo budgetperioden. Måltallet definerer råderummet i den årlige budgetlægning. De seneste års udvikling i den finansielle egenkapital fremgår af følgende tabel. 2010 2011 2012 2013 2014 Finansiel egenkapital -1.444-2.251-2.360-2.782-2.510 Faldet i den finansielle egenkapital fra 2008 til 2014 skyldes primært høj aktivitet på anlægsområdet i 2010 til 2014. Det skal bemærkes, at den finansielle egenkapital er korrigeret for udskudt forbrug indenfor de decentraliserede områder m.v. En nærmere beskrivelse af opgørelsen af den finansielle egenkapital findes i regnskabets generelle bemærkninger, afsnittet om den finansielle balance. 2.3 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Aarhus Kommune har som overordnet målsætning for likviditeten, at der til enhver tid skal være en samlet likviditet opgjort efter kassekreditreglen på minimum 4.000 kroner pr. indbygger1, jf. den økonomiske politik. Det gælder både den aktuelle likviditet, og den skønnede likviditet i budgetperioden i henhold til likviditetsprognosen. Dette for at sikre fleksibilitet og handlemuligheder i kommunens samlede økonomi, samt sikre en robusthed i likviditeten overfor uforudsete begivenheder. { Delmål: Dette overordnede mål er ikke operationaliseret i konkrete delmål. Målopfyldelse: Likviditeten ultimo 2014 er på niveau med det forventet. Regnskabsresultatet for 2014 ændrer således ikke på den langsigtede likviditetsprognose. Den samlede vurdering af likviditetssituationen er, at der fortsat forventes en lav likviditet i budgetperioden, samt at udviklingen aktuelt taler for et behov for at have fokus på området. 3. Særlige indsatsområder Der er ikke defineret særlige indsatsområder vedrørende Hovedkonto 8 Balanceforskydninger. 4. Supplerende nøgletal Der er ikke defineret supplerende nøgletal vedrørende Hovedkonto 8 Balanceforskydninger.

- 308 - Hovedkonto 8, balanceforskydninger 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Hovedkonto 8 Finansforskydninger Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Udgifter -1.388.967 233.009-1.621.977-1.552-1.620.424-700,1% Indtægter 1.514.569-1.078.424 2.592.994 215.016 2.377.977-275,4% Nettoudgifter i alt 125.602-845.415 971.017 213.464 757.553-119,9% Hovedkonto 8 udviser en samlet nettomindreindtægt på 125 mio. kr. mod en budgetteret nettoindtægt på 845 mio. kr. Der er givet nettomindreindtægtstillægsbevillinger til hovedkontoen på 213 mio. kr. svarende til en ikke-bevilget netto mindreindtægt på 758 mio. kr. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at et forbrug af kassebeholdningen betragtes som en indtægt, og et afdrag på lån betragtes som en udgift. De regnskabsmæssige posteringer på hovedkonto 8 påvirker Aarhus Kommunes balance i form af forskydninger i de tilhørende aktiver og passiver. Herudover posteres en række interne balancereguleringer direkte på balancen. I relation hertil henvises til de specielle bemærkninger vedrørende hovedkonto 9. Hovedkonto 8 kan netto specificeres i følgende hovedkategorier: Hovedkonto 8 Finansforskydninger Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Finansieringskontiene: Forbrug af kassebeholdningen 193.248-137.205 330.453 266.670 63.784 49,3% Optagelse af lån -45.577-760.029 714.452-138.522 852.974-94,9% Finansiering i alt 147.671-897.234 1.044.905 128.148 916.757-119,2% Afdrag på lån 230.209 242.226-12.017-1.523-10.494-4,4% Finansforskydninger -252.278-190.407-61.871 86.840-148.710 143,6% Nettoudgifter i alt 125.602-845.415 971.017 213.464 757.553-119,9% På hovedkonto 8 har der været nettomindreindtægt vedrørende finansieringskontiene (kassehenlæggelse og optagelse af lån) på 147,7 mio. kr. imod en budgetteret nettoindtægt på 897,2 mio. kr. Der er samlet givet nettomindreindtægtsbevilling på 128,1 mio. kr. til kontiene svarende til en ikke-bevilget nettomindreindtægt på 916,8 mio. kr. Vedrørende afdrag på lån er der ikke-bevilgede mindreudgifter på 10,5 mio. kr.

- 309 - Hovedkonto 8, balanceforskydninger Vedrørende finansforskydninger, som generelt ikke budgetteres, fordi de hovedsageligt har karakter af forskydninger mellem årene er der ikke-bevilgede afvigelser svarende til merindtægter på 148,7 mio. kr. Det skal bemærkes, at en udgift vedrørende hovedkonto 8 vil give sig udslag i en styrkelse af Aarhus Kommunes finansielle aktiver, mens en indtægt vil give sig udslag i en reduktion i de finansielle aktiver. Redegørelse for Aarhus kommunes SWAP-aftaler: Aarhus Kommunes samlede langfristede gæld inkl. langfristet gæld vedrørende ældreboliger er ved udgangen af 2014 på 4.475 mio. kr. Den skattefinansierede andel udgør 1.554 mio. kr. Aarhus Kommune har lån svarende til i alt 1.237 mio. kr., hvor der er indgået renteswapaftaler. Det er sket med henblik på at ændre en variabel rente til en fast rente i hele lånets løbetid. Aarhus Kommunes SWAP-aftaler er resumeret i efterfølgende oversigt: SWAP-aftale S201006822 S201007092 S2012Z85632 S2012Z85635 S2012Z87748 M odparten Kommunekredit Kommunekredit Kommunekredit Kommunekredit Kommunekredit Kontraktens oprindelige hovedstol 296.000.000,00 562.000.000,00 224.000.000,00 350.000.000,00 10.000.000,00 Kontraktens nominelle restgæld pr. 31.12 239.760.000,00 472.080.000,00 201.600.000,00 315.000.000,00 9.019.607,85 Kontraktens markedsværdi pr. 31.12 54.921.744,47 94.883.973,04 12.777.021,18 19.964.095,59 785.793,72 Kontraktens udløbstidspunkt 27-03-2035 18-12-2035 18-06-2037 18-06-2037 18-09-2037 Renteforhold Variabel til fast rente Variabel til fast rente Variabel til fast rente Variabel til fast rente Variabel til fast rente 5.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Betragtes finansieringskontiene brutto har der været ikke-bevilgede merudgifter vedrørende kassebeholdningen i form af et mindreforbrug af kassen på 59 mio. kr. Dette skyldes dels finansforskydninger, som mellemregninger mellem årene, kortfristet gæld og kassehenlagte indtægter der vedrører 2016. Kortfristet gæld, skal enten tilbagebetales eller er en konsekvens af konteringsreglerne i forhold til bogføring i mellem årene. Herudover skal det bemærkes, at kassekontoen også fungerer som modpost for samtlige øvrige konti i Aarhus Kommune. Ikke-bevilgede afvigelser vil derfor modsvares af tilsvarende ikkebevilgede afvigelser på kassekontoen. Hertil kommer, at kortsigtede likviditetsforskydninger kan påvirke kassekontoen i væsentligt omfang. Vedrørende optagelse af lån har der ift. det ajourførte budget været mindrelåneoptag på 632,3 mio. kr. Vedrørende låneoptagelse af lånerammen for 2014 der i henhold til bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. ekskl. ældreboliger er opgjort til i alt 649,7 mio. kr. I forbindelse med forventet regnskab var forventningen en lidt højere låneramme på cirka 792 mio. kr., hvilket afspejler den høje afvigelse i forhold til ajourført budget. Hertil skal det endvidere bemærkes, at selve låneoptagelsen først sker når den endelige låneramme bliver opgjort og derfor først kommer med i forbindelse med regnskab 2015. Generelt gælder om finansforskydningerne, at de kan udvise store ikke-budgetterede udsving. Det skyldes, at de i stor udstrækning anvendes til mellemregningsformål - herunder som nævnt mellem regnskabsårene. Det er uforudsigeligt, hvor stor en del af et regnskabsårs nettoudgifter der f. eks. først vil komme til betaling efter den 31. december i regnskabsåret. De væsentligste afvigelser under finansforskydninger vedrører diverse mellemregninger og vil typisk følges af tilsvarende men modsatrettede afvigelser i det efterfølgende regnskabsår. Der skal derfor ikke knyttes yderligere bemærkninger til disse afvigelser.

- 310 - Hovedkonto 8, balanceforskydninger De væsentligste ikke-bevilgede afvigelser, som ikke har mellemregningskarakter vedrører langfristede tilgodehavender. Her har der været nettomindreudgifter på 192 mio. kr. Baggrunden herfor er hovedsagelig: Mindreindtægt vedrørende Pantebreve (grundsalg) på 2,7 mio. kr. Merudgift ift. udlån til beboerindskud på 3,0 mio. kr. Mindreudgifter vedrørende pensionisters henstand af ejendomsskat på 63,9 mio. kr. Mindreindtægt vedrørende frigivelse af deponering på 290,4 mio. kr. 5.3 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Generelt skal bemærkes, at tillægsbevillingernes finansiering afbalanceres over kassen. Som følge heraf har der været en tillægsbevilget kassehenlæggelse på 266,7 mio. kr. i 2014. Hertil har der været en tillægsbevilling på meroptagelse af lån vedrørende lånerammen for 2014 på i alt 91,6 mio. kr. Ud over nævnte tillægsbevilling vedrørende lån er der givet følgende væsentlige tillægsbevillinger til hovedkonto 8 i 2014: Merindtægt på 12,4 mio. kr. idet at Alexander inst. har indfriet deres lån til Aarhus Kommune Hertil kan nævnes at der i kassehenlæggelsen ligger en reducering af deponeringen på 438,4 mio. kr. vedrørende for meget hjemtaget lånefinansiering vedrørende 2013. Man har valgt at deponerineng opretholdelse i henhold til reglerne i lånebekendtgørelsen, idet der på grund af det lave renteniveau låneoptages den fulde låneramme for 2014, frem for at reducere deponeringen med en andel af lånerammen. Optagelse sker først i marts måned og medtages derfor først i regnskab 2015. Dette skyldes at opgørelsen af lånerammen først kan ske efter der er lukket for bogføring.

Hovedkonto 9. Balance

- 321 - Hovedkonto 9 Balance 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt i balancen, som den blev opgjort ultimo sidste regnskabsår. Et regnskabsårs ændring i balancen afspejler primært årets regnskabsresultat på det skattefinansierede område - herunder finansforskydningerne under hovedkonto 8 - samt regnskabsresultaterne på de takstfinansierede områder. Hertil kommer årets rene statusposteringer i form af afskrivninger, kursreguleringer m.v. jf. afsnit 5.2. Aarhus Kommunes samlede balance består af finansielle aktiver, af fysiske aktiver samt af en række rettigheder og forpligtelser. I de efterfølgende afsnit er de ændringer i balancen, som vedrører de finansielle poster nærmere beskrevet. Ændringerne i de fysiske aktiver og i rettigheder og forpligtelser er nærmere beskrevet i de generelle bemærkninger i afsnittet om det omkostningsbaserede regnskab. For en specifikation af balancen på funktionsniveau henvises til oversigten "Balance" i det trykte regnskab. 2. Mål for effekt og ydelser Hovedkonto 9 opsamler primært finansielle bevægelser, som er en følge af aktiviteterne på hovedkonto 0 til 8. Der er derfor ikke egentlige aktiviteter af servicemæssig eller økonomisk karakter knyttet til hovedkontoen. Som følge heraf er der ikke opstillet selvstændige mål for Hovedkonto 9. Der henvises til målbeskrivelserne vedrørende de sektorer hvis aktiviteter påvirker hovedkonto 9. Det drejer sig primært om sektor 2.90 Affald og Varme, samt Finansforskydningerne under hovedkonto 8. 3. Særlige indsatsområder Der er ikke defineret særlige indsatsområder vedrørende Hovedkonto 9 Balance. 4. Supplerende nøgletal Der er ikke defineret supplerende nøgletal vedrørende Hovedkonto 9 Balance. 5. Ressourcer Finansiel balance Aarhus kommunes finansielle balance vurderes dels ved en finansiel balancekonto (finansielt egenkapitalbegreb defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet), dels ved den finansielle egenkapital jf. definitionen heraf efterfølgende.

- 322 - Hovedkonto 9 Balance Den finansielle balance er en oversigt over kommunens finansielle aktiver og passiver. Når ændringen af balancekontoen og den finansielle egenkapital i den finansielle balance ikke nøjagtigt svarer til kommunens overskud skyldes det, at den finansielle balance herudover reguleres for kursændringer på obligationsbeholdninger, valutakursændringer vedrørende udlandsgælden, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v. jf. efterfølgende beskrivelsen af statusreguleringer. Det skal bemærkes, at værdien af kommunens grunde og ejendomme, lagerbeholdninger, garantiforpligtelser, eventualrettigheder samt kommunens pensionsforpligtigelse ikke indgår i den finansielle balanceopgørelse. I oversigten er den finansielle balance resumeret. Det fremgår heraf, at balancekontoen i 2014 er forbedret fra 5.785 mio. kr. til i alt 6.015 mio. kr. Det skal bemærkes, at balancekontoen ud over årets regnskabsresultat er påvirket af en lang række op- og nedskrivninger af Aarhus Kommunes aktiver og passiver. Det fremgår ligeledes, at den finansielle egenkapital, er forbedret med 272 mio. kr. til i alt - 2.510 mio. kr.

- 323 - Hovedkonto 9 Balance Forbedriungen af balancekontoen er fremkommet via en forværring i likviditeten på 122 mio. kr. (A1 + A2), en formindskelse af de langfristede tilgodehavender med 39 mio. kr. (B), ved en formindskelse af den skattefinansierede langfristede gæld med 428 mio. kr. (C1) samt ved en formindskelse af gælden vedrørende ældreboliger m.v. med 8 mio. kr. (C2-C4). Aarhus Kommune Finansiel balance 2014 Ultimo 2013 Ultimo 2014 Ændring (1) (2) (3)=(2)-(1) 1.000 kr. Kassebeholdning (A1) 386.620 581.151 194.531 Kortfristet nettoformue *) (A2) -925.474-1.287.396-361.922 Likviditet (A) -538.854-706.245-167.391 Finansielle tilskud (B1) 10.184.208 10.294.503 110.295 Pantebreve m.v. (B2) 444.157 294.450-149.706 Langfristede tilgodehavender (B) 10.628.364 10.588.953-39.411 Skattefinansieret langfristet gæld (C1) 1.799.911 1.371.649-428.262 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger (C2) 2.509.032 2.500.744-8.287 Langfristet gæld vedrørende de takstfinansierede områder (C3) 508.826 833.817 324.991 Øvrige langfristede udlæg (C4) 4.720 4.720 0 Langfristet gæld i alt (C) 4.822.488 4.710.930-111.558 Balancekonto (finansiel formue) (A+B-C1- C2+C4) 5.785.288 6.015.035 229.748 Finansiel egenkapital (A1+A2+B2-C1) #) -1.894.608-1.783.443 111.165 Korrektion for udskudt forbrug ##) -887.279-726.122 161.157 Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug -2.781.887-2.509.566 272.321 *) Den kortfristede nettoformue indeholder et udlæg vedrørende ældreboliger i form af afholdte men ikkelånefinansierede anlægsudgifter og beboerindskud vedrørende ældreboliger. I den langfristede gæld vedrørende ældreboliger er udlægget og beboerindskuddet indregnet som en del af gælden. #) Når ændringen af balancekontoen på den finansielle status normalt ikke nøjagtigt svarer til regnskabsresultatets over- /underskud skyldes det, at den finansielle status herudover reguleres for kursændringer på obligationsbeholdningen, valutakursændringer vedrørende udlandsgælden, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v. jf. de efterfølgende bemærkninger vedrørende statusreguleringer og de specielle bemærkninger vedrørende hovedkonto 9. ##) Der henvises til de efterfølgende bemærkninger vedrørende opgørelsen af den finansielle egenkapital. I løbet af regnskabsåret indeholder den finansielle balance Aarhus Kommunes indskud i Landsbyggefonden. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler skal dette aktiv nulstilles ultimo regnskabsåret og tilbageføres igen primo næste regnskabsår. Baggrunden herfor er, at det skønnes, at kursværdien af indskuddet i Landsbyggefonden, som følge af de muligheder der eksisterer for tilbagebetaling heraf, er tæt på nul. Opgjort ultimo 2014 havde Aarhus Kommune indskudt 868 mio. kr. i Landsbyggefonden. Ud over de ændringer, som skyldes drifts- og anlægsaktiviteter, renter, finansiering og finansforskydninger er årets ultimostatus påvirket af en række direkte posteringer på status i form af kursændringer på obligationsbeholdningen, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v.

- 324 - Hovedkonto 9 Balance Disse statusposteringer, som er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit er resumeret i efterfølgende oversigt. Aarhus Kommune Kapitalforklaring 2014 Ændringer Egenkapital 1.000 kr. Finansiel balance ultimo 2013 - Bogført 5.785.288 Primoreguleringer: # Langfristede tilgodehavender 104.089 # Langfristet gæld 0 # Øvrige primoreguleringer -4.756 Primoreguleringer i alt 99.333 Finansiel balance primo 2014 - Beregnet 5.884.621 Finansiel balance primo 2014 - Bogført 5.884.621 Årets resultat på det skattefinansierede område 156.866 Årets resultat på det takstfinansierede område 292.382 Årets resultat i alt 449.248 Regulering af likvide aktiver 1.283 Regulering af kortfristede tilgodehavender m.v. -36.104 Regulering af langfristede tilgodehavender -284.013 Direkte posteringer på balancen i alt #) -318.833 Finansiel balance ultimo 2014 - Bogført 6.015.035 #) Det skal bemærkes, at af de direkte posteringer på status indgår de -45,7 mio. kr. som en regulering af den finansielle egenkapital. Definitionen af den finansielle egenkapital Statusposten på kontoen vedrørende finansielle tilskud på 10.295 mio. kr. (jf. tabellen Finansiel Balance ), som er en del af de langfristede tilgodehavender, kan reelt ikke betragtes som et aktiv for Aarhus kommune. Kontoen dækker dels over aktiver, hvor den reelle kursværdi er nær nul, dels over aktiver herunder aktiverne vedrørende Aarhus Vand, der netto ikke kan forventes realiseret indenfor en overskuelig tidshorisont. Herunder regnes f. eks. udlån til sociale klienter samt udlån til beboerindskud, hvor det forventes, at tilbagebetalinger i væsentligt omfang modsvares af nye udlån. Tilsvarende gælder, at kommunens nettogæld vedrørende ældreboliger ikke betragtes som et egentligt passiv for Aarhus Kommune, som følge af at ældreboligområdet har en karakter svarende til de takstfinansierede ("Hvile i sig selv") områder.

- 325 - Hovedkonto 9 Balance Ved vurdering af Aarhus Kommunes finansielle situation anvendes derfor begrebet finansiel egenkapital, som ser bort fra de finansielle tilskud (B1), nettogælden vedrørende de takstfinansierede områder (C3), gælden vedrørende ældreboliger (C2) og øvrige langfristede udlæg (C4). I efterfølgende oversigt er opgørelsen af den finansielle egenkapital illustreret. Aarhus Kommune Finansiel egenkapital 2014 Ultimo Ultimo Ændring (1) (2) (3)=(1)-(2) 1.000 kr. Likviditet (A1+A2) -538.854-706.245-167.391 Langfristede tilgodehavender - pantebreve m.v. (B2) 444.157 294.450-149.706 Skattefinansieret langfristet gæld (C1) 1.799.911 1.371.649-428.262 Finansiel egenkapital i alt (A1+A2+B2-C1) -1.894.608-1.783.443 111.165 Korrektion for udskudt forbrug (D) -887.279-726.122 161.157 Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug (A1+A2+B2-C1+D) -2.781.887-2.509.566 272.321 I løbet af 2014 er den finansielle egenkapital forbedret med 111 mio. kr. eller 119 mio. kr. mindre end balancekontoen som følge af, at finansielle tilskud (del af de langfristede tilgodehavender), gælden vedrørende ældreboliger og gælden vedrørende de takstfinansierede områder ikke indgår heri. Forbedringen af den finansielle egenkapital skal bl. a. ses i lyset af et overskud på de skattefinansierede områder på 157 mio. kr. i 2014 blandet andet som følge af mindreudgifter indenfor de decentraliserede områder. Det skal bemærkes, at den finansielle egenkapital ikke tager højde for udskydelse af forbrug af bevillinger. Der opgøres derfor ligeledes en korrigeret finansiel egenkapital (som også anvendes i forbindelse med budgetlægningen), hvor den opgjorte finansielle egenkapital korrigeres for det udskudte forbrug bl. a. på de decentraliserede områder, vedrørende visse tjenestemandspensioner m.v. (D).

- 326 - Hovedkonto 9 Balance Korrigeres den finansielle egenkapital for den del af det udskudte forbrug, som ikke er indregnet budgetmæssigt, kan den finansielle egenkapital ultimo 2014 opgøres til -2.510 mio. kr. Likviditet, skattefinansieret langfristet gæld og finansiel egenkapital 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 1.000 kr. Likviditet (A1+A2) 319 686 556 636 429-130 -483-152 -539-706 Langfristede tilgodehavender - pantebreve m.v. (B2) 85 373 116 443 56 37 131 15 444 294 Skattefinansieret langfristet gæld (C1) 640 838 1.007 630 843 1.184 1.476 1.885 1.800 1.372 Finansiel egenkapital i alt (A1+A2+B2-C1) -236 221-335 449-358 -1.277-1.828-2.022-1.895-1.783 Korrektion for udskudt forbrug (D) -687-1.074-993 -632-464 -167-423 -337-887 -726 Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug (A1+A2+B2-C1+D) -923-853 - 1.328-183 -822-1.444-2.251-2.359-2.782-2.510 Udviklingen i den finansielle egenkapital over perioden 2005 til 2014 fremgår af omstående tabel. Baggrunden for udviklingen i den finansielle egenkapital er primært periodens akkumulerede resultater (nettounderskud) på de skattefinansierede områder. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger for en nærmere beskrivelse af opgørelsen af og udviklingen i den finansielle egenkapital. 5.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Da der ikke budgetteres på balancen henvises til de kontoafsnit, hvis regnskabsresultater påvirker balancen, for en nærmere beskrivelse af de tillægsbevillinger, der har påvirket balancen i 2014. 5.2 Redegørelse for balanceposteringer I forbindelse med den løbende vurdering af Aarhus Kommunes aktiver og passiver sker der en række op- og nedskrivninger heraf i form af rene balanceposteringer f. eks. i forbindelse med afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender, kursreguleringer m.v. En del af balanceposteringerne vedrører mellemregningskonti - f.eks. mellemregning med andre offentlige myndigheder og med andre regnskabsår. Disse posteringer har ikke en reel effekt for Aarhus Kommunes økonomi, og de skal derfor ikke omtales nærmere. De væsentligste balanceposteringer som vedrører det egentlige regnskab for 2014, og som ikke har mellemregningskarakter eller er forklaret via regnskabsresultatet på hovedkonto 0 til 6, er: Nedskrivning af beholdningen af likvide aktiver med 1,3 mio. kr. primært som følge af kursreguleringer af obligationsbeholdningen. (9.22) Der er registreret en formindskelse af aktiverne via interne statusposteringer på 3,4 mio. kr. der vedrører diverse afskrivninger af tilgodehavender m.v. (9.28) De langfristede tilgodehavender er forøgelse med 183 mio. kr. primært som følge af afskrivninger vedrørende sociale ydelser og som følge af indreværdi opdateringer på Aarhus Kommunes ejerandele i virksomheder, herunder indskud i Aarhus Letbane A/S. (9.32)

- 327 - Hovedkonto 9 Balance På de takstfinansierede områder (varme og renovation) - set under et - er nettoaktiverne forhøjet med 325 mio. kr. svarende til en tilsvarende formindskelse af kommunens tilgodehavende hos de takstfinansierede områder. (9.35) Nettoopskrivning af den langfristede gæld med 5,8 mio. bl. a. som følge af regulering af gælden vedrørende ældreboliger og overtagelse af et leaset aktiv. Det skal bemærkes, at ændringer der vedrører Aarhus Kommunes fysiske aktiver er nærmere beskrevet i regnskabets generelle bemærkninger under afsnittet vedrørende balancen. 5.3 Redegørelse for den indre værdi af kommunens aktier og andelsbeviser m.v. Den indre værdi af Aarhus Kommunes aktier og andelsbeviser m.v. kan opgøres således: Virksomhed Ejerandel i % Egenkapital Aarhus Kommunes andel af egenkapital (indre værdi) 1.000 kr. OK 1.080 Incuba Science Park (Forskerparken) 6,90 % 274.080 18.911 HMN Naturgas I/S 0,15 % 1.977.400 2.887 Kommunernes Pensionsforsikring 2,50 % 9.460.000 236.500 Aarhus Lufthavn 58,10 % 59.144 34.363 Danplanex 15,50 % 9.720 1.504 Aarhus Vand A/S 100,00 % 9.087.255 9.087.255 Aarhus Letbane I/S 47,20 % 307.811 145.287 I alt 9.527.787 I opgørelsen er udeladt en værdifastsættelse af kommunens andele i andelsboligforeninger o.l., da disse udgør en meget lille andel af de samlede aktiver.