Aarhus Kommune. Bemærkninger

Transkript

1 Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2010

2 42

3 Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2010

4 42

5 Bemærkninger til regnskabet Bemærkningerne til regnskabet er sektoropdelt i overensstemmelse med sammendrag og regnskabsoversigt m.v. Indenfor hver enkelt sektor er bemærkningerne disponeret således: 1. Sektorens indhold og afgrænsning 2. Mål - herunder: Overordnede mål Delmål og målopfyldelse Særlige indsatsområder Supplerende nøgletal 3. Sektorens indhold og afgrænsning Overordnet resume af sektorens økonomi Beskrivelse af regnskabsresultatet vedr. drift og personale Beskrivelse af regnskabsresultatet vedr. anlæg Beskrivelse af status for takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning 4. Øvrige forhold - herunder: Afrapporteringer og redegørelser for anvendelse af puljer m.v. Til supplering af regnskabsbemærkningerne er der udarbejdet detaljerede beskrivelser af sektorafgrænsningen, af afvigelser mellem budget og regnskab samt af status vedrørende decentraliseringsområder. Denne beskrivelse, som primært foreligger på elektronisk form, er disponeret på følgende måde: 1. Sektorens kontomæssige afgrænsning 2. Specifikation af afvigelser mellem budget og regnskab 3. Status for områder med decentraliseringsordning Det samlede regnskabsmateriale indeholdende alle de nævnte afsnit er tilgængeligt på elektronisk form på Aarhus Kommunes hjemmeside under: " Papirudgaver af det samlede regnskabsmateriale vil være tilgængeligt hos Borgmesterens Afdeling, Budget og Regnskab.

6 42

7 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Side Sociale Forhold og Beskæftigelse: Sektor 1.00 Socialforvaltningen... 1 Sektor 1.40 Beskæftigelsesforvaltningen Sektor 1.70 Servicecentre og fællesfunktioner Teknik og Miljø: Sektor 2.00 Administration Sektor 2.20 Planlægning og Byggeri Sektor 2.30 Trafik og Veje Sektor 2.40 Natur og Miljø Sektor 2.50 Ejendomsforvaltningen Sektor 2.60 Aarhus Brandvæsen Sektor 2.70 Natur og Vej Service Sektor 2.90 AffaldVarme Sundhed og Omsorg: Sektor 3.30 Service for ældre og handicappede Kultur og Borgerservice: Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice Børn og Unge: Sektor 5.50 Børn og Unge Borgmesterens Afdeling: Sektor 0.20 Budgetreserver Sektor 0.30 Administration m.v Hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning og skatter Hovedkonto 8 Balanceforskydninger Hovedkonto 9 Balance Afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender og kassedifferencer

8 42

9 SEKTOR 1.00 SOCIALFORVALTNINGEN

10 42

11 Socialforvaltningen Socialforvaltningen Intet andet kommunalt område står over for samme udfordringer med et stadigt stigende udgiftspres som Socialforvaltningen og det specialiserede socialområde. Samtidig står Socialforvaltningen med et dårligt økonomisk fundament med en stor oparbejdet gæld og et budgetgrundlag, der i de kommende år er faldende. Forvaltningen har i 2010 et underskud på 244 mio. kr. i 2010 i forhold til rammen på det decentraliserede område. Resultatet skal ses i lyset af en akkumuleret gæld på 370 mio. kr. og behovet for fremadrettet at nedbringe størrelsen heraf. Der er derfor behov for en markant strammere styring i 2011 og frem, hvis økonomien skal i balance for Herudover er der behov for at tænke nyt og afprøve alternative løsninger, hvis Socialforvaltningen skal kunne tilbyde borgerne den nødvendige service, hvilket vanskeliggøres af den stramme økonomiske situation. Med henblik på at få løst udfordringerne er der sat en række initiativer i værk. Byrådet har d. 26. januar 2011 vedtaget en indgribende spareplan, der skal være med til at sikre balance mellem budget og regnskab. Aftalen indeholder imidlertid ikke forslag om, hvordan en fremtidig afvikling af socialområdets gæld fra 2012 sikres, og der er heller ikke afsat budget til fastholdelse af serviceniveauet ved den fortsatte tilgang af borgere til området i 2012 og fremefter. Afdelingen forventer forud for budgetdrøftelserne for 2012 at fremsende byrådsindstilling desangående. Udover spareplanen arbejdes der med en lang række faglige og styringsmæssige initiativer, herunder udarbejdelse af bestillerplaner, serviceniveaubeskrivelser og en række økonomistyringsmæssige initiativer. Den største udfordring er stigende udgiftspres på både voksen- og familieområdet. På voksenområdet har især det eksterne køb været presset. Blandt andet på grund af sager, hvor Aarhus Kommune har været betalekommune men ikke handlekommune, således at udgiften indtil 1. januar 2011, kun i begrænset omfang har været styrbar. Socialforvaltningen har taget alle handlekommune sager hjem i 2011 og vil arbejde for at ensarte serviceniveauer på tværs af sagerne. Dette vil give bedre muligheder for bedre at styre udgifterne, omstillingen vil dog være udfordret af behovet for at opbygge nye og alternative løsninger samt borgernes naturlige og lovgivningsmæssige ret til selv at vælge om de vil flytte. På familieområdet har presset i sær været på anbringelsesområdet. Samlet set har det været vanskeligt, at sænke aktivitet og gennemsnitspris i 2010 i tilstrækkelig grad til at kunne overholde budgettet, da dette har beroet på en gennemgang, ændring og omstilling i en række enkeltsager. Der er anvendt flere pladser, som samtidigt har været dyrere end forudsat. Udgangspunktet for 2011 er bedre, da indgangsniveauet i 2011 er lavere end niveauet 1. halvår 2010.

12 Socialforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1 Socialforvaltningens serviceområde Socialforvaltningens service omfatter forskellige aktiviteter og målgrupper. Den sociale indsats kan inddeles i følgende serviceområder: Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Tilbud til voksne med handicap Tilbud til voksne med sindslidelse Tilbud til voksne med særlige sociale problemer eller misbrug. Fælles for indsatserne er, at de tager udgangspunkt i ressourcerne hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. I Socialforvaltningen gennemføres følgende faser: Modtagelse, når borgeren henvender sig Undersøgelse i samarbejde med klient og relevante partnere Handleplan i samarbejde med borgeren Visitation/kontakt med samarbejdspartnere Selve det sociale tilbud samt opfølgning Afslutning. Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Kommunen har efter Serviceloven en særlig forpligtigelse til at føre tilsyn med de forhold, som børn i kommunen lever under. Ligeledes er der en forpligtelse til at sørge for, at forældre eller andre, der forsørger et barn, kan få gratis familieorienteret rådgivning. Kommunen er forpligtet til at yde hjælp i de tilfælde, hvor et barn eller en ung har vanskeligheder i forhold til sine omgivelser eller lever under utilfredsstillende forhold, samt til at støtte forældre med børns opdragelse og pleje. Det er i et vist omfang kommunen selv, der fastlægger serviceniveauet og afgør, hvilke hjælpeforanstaltninger, der skal sættes ind med. Tilbuddene omfatter børn, unge, og familiers ophold på døgninstitutioner og børn og unges ophold i familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder, tilbud om døgnaflastningsophold m.v. Hertil kommer aktivitets- og behandlingstilbud i familiebehandlingen, familieværksteder eller lignende dagtilbud, særlige tilbud via Ungdomscentret, samt støtte- og kontaktordninger for børn og unge. Ungdomscentret og SSP forestår herudover kriminalitetsforebyggelse i almindelighed. Desuden ydes hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældre med alvorligt syge børn eller børn med handicap. Endvidere ydes der halv friplads på dagtilbud til børn med handicap, og der kan gives hel eller delvis friplads, når der er særlige socialpædagogiske grunde. Endelig er der etableret Den Sociale Døgnvagt, som modtager borgere, der har behov for vejledning uden for almindelig åbningstid, samt Børn og Unge Vagten, der tager sig af henvendelser om børn og unge uden for almindelig åbningstid. Tilbud til voksne med handicap Socialforvaltningen har ansvaret for tilbud ifølge Serviceloven til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Tilbuddene omfatter ophold i botilbud, herunder boformer, beskyttede boliger, bofællesskaber, bostøtteordninger, voksen familiepleje, særlige socialpædagogiske opholdssteder samt handicaphjælperordningen til ophold i eget hjem. Hertil kommer en række tilbud som eksempelvis ledsageordningen, aktivitets- og samværssteder, kompenserende ydelser til voksne med handicap samt specialundervisning til voksne med

13 Socialforvaltningen handicap og ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Der ydes endvidere tilskud til en række frivillige og private organisationer, der driver omsorgstilbud for målgruppen. Tilbud til voksne med sindslidelse Socialforvaltningen har tilsvarende ansvaret for tilbud ifølge Serviceloven til voksne med sindslidelse. Tilbuddene omfatter ophold i botilbud, herunder boformer, bofællesskaber og bostøtteordninger. De socialpsykiatriske dagtilbud inkluderer kontaktsteder, aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Desuden er der akut og opsøgende indsatser, herunder støtte- og kontaktpersonsordningen. Der ydes endvidere kompenserende specialundervisning for voksne. Samarbejdsaftalen om fælles drift med Region Midtjylland af fire lokalpsykiatrier i socialdistrikterne er ligeledes en del af Sundhedsaftalen mellem Kommune og Region. Den regionale del varetager ambulant lægelig og psykologisk behandling. Den kommunale del yder rådgivning og vejledning samt en udgående bostøttefunktion til brugere med sindslidelse i egen bolig og bofællesskab. For Lokalpsykiatriens udrykningsteam uden for almindelig åbningstid er der truffet aftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune om fælles bemanding og finansiering i henhold til sundhedsaftalen. Der ydes endvidere tilskud til en række frivillige og private organisationer, som har et beskæftigelses-, uddannelses-, eller omsorgsrettet tilbud. Tilbud til voksne med særlige sociale problemer eller misbrug Indsatsen for de særligt socialt udsatte foregår primært med udgangspunkt i Serviceloven. Alkoholbehandlingen yder behandling efter Sundhedsloven. Tilbuddene til særligt socialt udsatte voksne omfatter ambulant behandling og døgnbehandling for stofmisbrugere samt behandling af alkoholmisbrugere, herunder også familiebehandling. Socialforvaltningen tilbyder desuden en række botilbud til hjemløse eller funktionelt hjemløse borgere. Tilbudsviften består af akutte botilbud og omsorgstilbud på forsorgsinstitutioner, trænende og støttende botilbud samt udslusningsboliger. Endelig er der opsøgende tilbud og en række samværs- og aktivitetstilbud. Særligt er oprettet en beskæftigelsesrettet udførerenhed i Socialforvaltningen, der tilbyder borgere med andre problemer ud over ledighed en særlig håndholdt beskæftigelsesindsats. Et væsentligt element i indsatsen over for særligt socialt udsatte er de frivillige og private organisationer med sociale formål, der bl.a. tilbyder samværstilbud for målgruppen, og som Aarhus Kommune yder tilskud til. I oktober 2010 har Socialforvaltningen startet Heroinforsøgsprojektet. Formålet er at få de mest belastede misbrugere ud af kriminalitet og ind i en regelmæssig behandling, der på sigt gerne skal resultere i forbedret helbred og livskvalitet. Der er nu 9 brugere og yderligere 2 på vej. Der er tilknyttet 6 medarbejdere (3 sygeplejersker og 3 social- og sundhedshjælpere) samt 1 teamleder. Behandlingen foregår ambulant, idet brugerne møder frem dagligt og indtager deres dosis heroin under lægeovervåget tilsyn.

14 Socialforvaltningen 1.2. Socialforvaltningens organisationsplan: Der er i 2009 arbejdet på en indstilling om organisering af Socialforvaltningen, som blev vedtaget den 27. januar De væsentligste lovregler og byrådsbeslutninger Socialforvaltningens forvaltningsområde er primært reguleret af følgende tre love: Lov om social service Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Lov om integration af udlændinge i Danmark. Lov om social service (Serviceloven) omfatter de sociale velfærds- og hjælpeforanstaltninger. For Socialforvaltningens opgaveområder omfatter dette tilbuddene til familier med særlige vanskeligheder, personer med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne, personer med sindslidelse, samt personer med særlige sociale vanskeligheder. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område omfatter bestemmelser vedrørende blandt andet borgerens rettigheder og forpligtelser, klageregler, kommunens og regionens opgaver, oplysningspligt, handlekommune-bestemmelser, Det Sociale Nævn, Den Sociale Sikringsstyrelse, Ankestyrelsen og Det Centrale Koordinationsudvalg. Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) omfatter opgaver i forbindelse med integration af flygtninge. Socialforvaltningens tilbud retter sig mod flygtninge omfattet af Integrationsloven, hvor der er særlige familiemæssige eller sociale problemer, som kræver en særlig indsats for at integrationen kan lykkes. I november 2008 vedtog Byrådet Aarhus Kommunes børn og unge-politik. Børn og ungepolitikken skal bidrage til øget helhedstænkning i alle indsatser for børn og unge i Aarhus

15 Socialforvaltningen Kommune, og derigennem bidrage til, at sammenhængen mellem almene tilbud og tilbud for børn og unge med særlige behov styrkes. Herudover har Byrådet i januar 2009 vedtaget udviklingsplan for indsatsen i forhold til udsatte børn og unge. Formålet med udviklingsplanen er at styrke myndighedsområdet og sagsbehandlingen i Socialforvaltningen, idet myndighedsarbejdet er omdrejningspunktet for hele indsatsen overfor udsatte børn og unge. I forlængelse af Regeringens strategi for hjemløse har Aarhus Byråd i juni 2009 vedtaget en hjemløseplan, der udfolder og konkretiserer de overordnede målsætninger i strategien om at afskaffe hjemløshed og reducere ophold på forsorgshjem. De nye byrådsbeslutninger afspejles i Socialforvaltningens virksomhedsplan og i det videre arbejde med mål. 2. Mål for effekt og ydelser Socialforvaltningen skal være en organisation, der gennem en venlig, koordineret, kompetent og effektiv service: hjælper de borgere, der har behov for det støtter borgere, så de bliver i stand til at tage ansvar for eget liv og udnytte egne evner skaber plads til forskellighed og mangfoldighed. Socialforvaltningens vision er at fremme social inklusion og medborgerskab for de mest udsatte borgere. Det betyder, at der skal gives støtte og plads til de mest udsatte borgere, så de kan indgå som ansvarlige og respekterede deltagere i det sociale fællesskab. Det kræver, at vi understøtter en mobilisering af de nødvendige ressourcer hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra principper om, at inddrage og tilrettelægge arbejdet på sådan en måde, at borgeren får mulighed for aktivt at tage ansvar for egen situation. Den enkelte skal således have den nødvendige støtte til aktivt at kunne løse egne problemer. Støtte gives med det formål, at skabe udviklingsrammer således at den enkelte - på trods af individuelle vanskeligheder, i videst mulig omfang opnår muligheden for at leve et selvstændigt liv, uafhængigt af det sociale hjælpesystem. I forhold til børn og unge lægges der i Socialforvaltningen særlig vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder lægges der vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten. Krav til den enkelte kan f.eks. være, at personen skal modtage bestemte tilbud, at man skal godkende en behandlings- eller handleplan, at tilbuddet skal afhjælpe et væsentligt problem eller i væsentlig grad forbedre personens livssituation.

16 Socialforvaltningen 2.1. Overordnede effektmål Børn, unge og familier med særlige behov skal - ud fra en individuel vurdering - have støtte til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien/barnet skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer På handicapområdet skal indsatsen understøtte mulighederne for, at personer med handicap og deres familier kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret På psykiatriområdet skal indsatsen understøtte mulighederne for, at den sindslidende og dennes familie kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret På området for særligt socialt udsatte skal indsatsen understøtte mulighederne for at personen kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret Voksne med misbrugsproblemer skal tilbydes og motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Målet er afvænning/ stoffrihed, periodevis afvænning/ stoffrihed eller i det mindste en forbedret livskvalitet Brugernes ansøgninger og spørgsmål om hjælp skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den relevante sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Brugerne skal mødes med respekt og forståelse og sikres en hurtig og kompetent sagsgang. Brugerne skal tilbydes en helhedsorienteret og koordineret indsats. 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Familier, børn og unge Børn, unge og familier med særlige behov skal - ud fra en individuel vurdering - have støtte til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien/barnet skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. Delmål: Effekt af forebyggende familiebehandling. (Effektmål) Det er målet, at mindst 90 % af de familier, der visiteres til forebyggende familiebehandling, skal klare sig uden døgnanbringelse ½ år efter dagtilbuddets ophør. Socialforvaltningen ønsker at styrke familiens ressourcer og sammenhold. Der arbejdes med at forebygge anbringelse, hvor det er muligt, at understøtte et godt anbringelsesforløb og at lette overgangen fra anbringelse til hjemgivelse. Det forebyggende arbejde foregår bl.a. i familiebehandlinger, familieværksteder, Inter, Vuggestedet, børnehuse og Familieskoler. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Andelen uden døgnanbringelse ½ år efter indsatsens afslutning udgør i %. Sammenlignet med resultatet i 2009 er dette en forbedring på 2%. Der er især sket en forbedring indenfor kategorierne: Børn, hvor anbringelse kan have været overvejet og Børn, hvor der

17 Socialforvaltningen er sket en anbringelse. En forebyggende indsats under et barns anbringelse er familiebehandling eller praktisk eller pædagogisk støtte. Formålet er at bevare familien samlet, typisk ved at understøtte hjemgivelse hurtigst muligt, sikre barnet weekend- eller ferieophold i familien og at bevare øvrige søskende i hjemmet. Uden døgnanbringelse ½ år efter Regnskab Budget Afvigelse indsatsens afslutning (R-B) Forebyggende familiebehandling 97% 90% 7% Andel børn uden døgnanbringelse ½ år efter indsatsens afslutning (%) Andel ikke anbragte børn - 90% 92% 89% 95% 95% 97% Anm: Databruddet skyldes at det frem til 2007 kun har været muligt at måle på den tidligere afgrænsning af forebyggende foranstaltninger. Nøgletal Andel børn uden døgnanbringelse ½ år efter indsatsens afslutning (%) fordelt på formål med indsatsen. Databrud Kun dagforanstaltning (lav risiko for anbringelse) Forebyggelse af anbringelse (høj risiko for anbringelse) Allerede anbragt (støtte til hjemgivelse) % 95% 97% (565/582) 98% 568/579 97% 555/573 85% 86% 90% (62/69) 87% 46/53 97% 60/62 Databrud 47% 20% 67% (24/36) 64% 30/47 86% 37/43 Ikke kategoriseret* 88% 91% 100% (31/31) 100% 37/37 100% 84/84 I alt 92% 89% 95% (682/718) 95% 681/716 97% 736/762 Anm.: *) Der er igangsat en proces for at få kategoriseret de resterende ukategoriserede sager. Anm.: Databruddet skyldes at det frem til 2007 kun har været muligt at måle på den tidligere afgrænsning af forebyggende foranstaltninger. Der kan yderligere suppleres med nøgletal for antallet af børn, der to år efter en forebyggende foranstaltning fortsat ikke har været anbragt: Nøgletal Andel børn uden døgnanbringelse 2 år efter indsatsens afslutning (%)* I alt 89% 88% 90% 89% 92% 94% 94% 96% Anm.: *) Databruddet skyldes at det frem til 2007 kun har været muligt at måle på den tidligere afgrænsning af forebyggende foranstaltninger. Databrud Delmål: Fald i ungdomskriminalitet (Effektmål) Det er målet, at mindst 75 % af de årige, der visiteres til kriminalitetsforebyggende indsats, skal være udenfor kriminalitet ½ år efter tilbuddets ophør. Der måles på den kriminalitetsforebyggende indsats i forhold til årige med underretning fra politiet og årige med sigtelser. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt.

18 Socialforvaltningen Resultatet for 2010 er 71% og ligger 4,1 % under budgetmålet. Foranstaltningerne kontaktpersoner og arbejdspraktik har opfyldt målet, mens foranstaltningerne anbringelse og MST ligger under mål. Sammenlignet med 2009 er resultatet 2,1 %-point lavere. For MST er måltallet for de årige usædvanligt lavt kun én ud af syv unge er ikke sigtede igen efter endt foranstaltning. Der er manglende pladser til unge med ADHD, Aspergers syndrom o.l. samt lange ventetider på psykiatrisk udredning og medicinering i Som konsekvens af tallene er der iværksat tiltag til styrkelse af indsatsen: Bedre koordinering mellem MST og Youth Offending Team (Tværsektorielt kriminalitetsforebyggende samarbejde om unge i Aarhus Vest) samt aftale med Børne- og Ungepsykiater om tidlig udredning i MST-regi. Hermed kan der iværksættes psykoedukation (Undervisning af brugere og pårørende i psykisk sygdom og symptomer) på et tidligere tidspunkt, og samarbejdet med skoler omkring unge med psykiatriske problemstillinger kan styrkes. Uden kriminalitet ½ år efter indsatsens Regnskab Budget Afvigelse afslutning (R-B) Andel årige 70,9% 75% -4,1% Andel årige uden kriminalitet ½ år efter indsatsens afslutning (%) fordelt på foranstaltninger: Kontaktpersonordning - 74% 86% 61% 74% 91,3% årige % 67% 100% årige % 77% 75,7% MST - 58% 56% 47% 79% 36,4% årige % 100% 75% årige % 70% 14,3% Arbejdspraktik - 67% 72% 55% 56% 76,9% årige % 0 100% årige % 65% 88,9% Anbringelse - 79% 72% 68% 77% 67,1% årige % 77% 62,5% årige % 77% 67,5% I alt - 74% 73% 61% 73% 70,9% Anm.: Opgørelsesmetoden medtager alle personer med tidligere kriminalitet, der har været indskrevet på tilbuddet. Dvs. der skelnes ikke mellem afbrudte og gennemførte forløb. MST Danmarks opgørelsesmetode medtager kun de planmæssigt gennemførte forløb, dvs. succesraten bliver højere. Der er fordele og ulemper ved begge opgørelsesmetoder. Nøgletal fordelt på alder Antal i kriminalitetsforebyggende indsats Antal årige Antal årige I alt

19 Socialforvaltningen Nøgletal: Antal domme og antal dømte årige i Aarhus Kommune Domme * 268* 260* Domme pr årige 3,42 3,30 2,81 3,13 2,69 2,50 Anm.: *) Ny datakilde via Statistikbanken. Opgjort som antal skyldige afgørelser undtaget færdselsforseelser. Opgøres med ca. 1 års forsinkelse, 2009 er altså nyeste trækning. Nøgletal: Antal sigtede og sigtelser årige i Aarhus Kommune pr. år Sigtede årige Sigtede årige Sigtelser årige Sigtelser årige Der er et fald i antal sigtede fra 2009 til 2010 på 20 % og et fald i antal sigtelser på 19 %. Faldet er især sket indenfor berigelsesforbrydelser, hvor der er et fald på 27 %, mens der er et fald i sigtelser for personfarlige forbrydelser på 14 %. Ifølge Østjyllands Politi har der i 2010 ikke været udsving i ressourceforbruget eller særligt målrettede indsatser ift. ungdomskriminalitet, hvorfor faldet i antal sigtelsesunderretninger kan ses som en indikator på et reelt fald i ungdomskriminaliteten fra 2009 til Delmål: Brugertilfredshed (Effektmål) Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Der er i 2009 gennemført bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser blandt døgntilbud på området for børn, unge og familier. Nedenfor ses de opfølgningsinitiativer, der er gennemført i Brugerundersøgelse Andel brugere, der er tilfredse med indsatsen Samlet brugerundersøgelse* Generel tilfredshed med indsatsen % Oplevelse af positiv udvikling % Samlet subjektiv vurdering af tilbudene (godt eller enestående) % Anm.: * I 2009 var svarprocenten 66 % (251/165)

20 Socialforvaltningen Pårørendeundersøgelse Andel pårørende, der er tilfredse med indsatsen Samlet pårørendeundersøgelse* Generel tilfredshed med indsatsen % Oplevelse af positiv udvikling % Samlet subjektiv vurdering af tilbudene (godt eller enestående) % Anm.: * I 2009 var svarprocenten 78 % (323/412). I 2010 er der i samarbejde med MED-udvalg, Forældreråd og Elevråd er der gennemført en række opfølgningsinitiativer med afsæt i arbejdet med: Information til brugere og forældre Kommunikation mellem tilbud og forældre Dialog om mulige forbedringer. Fokuspunkterne har været at understøtte barnets udvikling bedst muligt, inddragelse af de unge, støtte til forældre-barn relationen, styrkelse af forholdet mellem børn og personale samt at møde forældre med respekt. På enkelte tilbud illustrerede undersøgelser særlige udfordringer. Det drejede sig om Heimdal, Bøgholt, Miniinstitutionerne. Heimdal På Heimdal har man arbejdet med forbedret kommunikation i samarbejde med forældrene med henblik på at: Skabe ny viden om hvilke forhold, der har betydning for forældrenes oplevelse af samarbejdet med Heimdal og Formulere og afprøve nye samarbejdsformer. Projektet indgår i Heimdals årsplan for strategiske fokuspunkter i 2010/2011 og første del vil efter planen blive gennemført i foråret 2011 således, at der fra efteråret 2011 kan igangsættes og afprøves nye samarbejdsformer. Miniinstitutionerne På miniinstitutionerne har man arbejdet med at: understøtte medinddragelse af forældrene styrke de unges inddragelse deltager de unge nu i samarbejdsmøder, hvor de får mulighed for at ytre sig. Der foretages en erfaringsopsamling i juni 2011 med henblik på vurdering af resultaterne. Bøgholt: I forlængelse af de udviklingspunkter undersøgelsen efterlod, arbejder Bøgholt med følgende tiltag: På de tre afdelinger på Bøgholt, er der indarbejdet fastlagte forløb, hvor elevernes individuelle fremtidssituation gennemgås, sat ind i aktivitetsplanen For elever på de eksterne ungdomsafdelinger er der nu faste individuelle elevsamtaler, sat ind i en årsplan Alle ledelsespersoner, inkl. afdelingslederne og socialrådgiverne mødes nu systematisk 4 gange årligt for at drøfte alle elevsager mht. fremtidsperspektiv, herunder trivsel. Der er aftalt evalueringsforløb af disse tiltag medio 2011 samt ultimo Der gennemføres nye brugerundersøgelser på området børn, unge og familier i 2011.

21 Socialforvaltningen Delmål: Direkte brugerkontakt (ATA-tid) (Ydelsesnøgletal) (Nyt) ATA-tiden i udvalgte tilbud til børn, unge og familier følges med nøgletal. Status og målopfyldelse: Ifølge byrådsbeslutning udgår delmålet i Nøgletallene er afrapporteret. Der måles på den del af den samlede arbejdstid, hvor medarbejderne er sammen med eller fungerer som konsulent for brugeren. I 2010 er ATA-tiden opgjort til 41 %. Bøgholt og Ungeteam Nord er de foranstaltninger, hvor ATA-tid udgør den største andel af medarbejdernes arbejdstid. Ungeteam Vest og Ungeteam Centrum er de foranstaltninger, hvor ATA-tids andelen er mindst. Dette skyldes, at Ungeteam Vest og Centrum i 2010 har brugt meget tid på udvikling af nye tilbud i forbindelse med den nye organisation samt medarbejdernes kursusvirksomhed. Nøgletal: Fordeling på arbejdstidskategorier 2. kvt. 3. kvt. 1. kvt kvt R Direkte brugertid (K1) 39 % 33 % 31 % 30 % 33 % Konsulenttid (K2) 7 % 7 % 8 % 7 % 7 % ATA-tid (K1+K2) *46 % 40 % 39 % 38 % 41 % Vejtid (K3) 6 % 7 % 7 % 9 % 7 % Kvalifikationstid (K4) 7 % 8 % 8 % 7 % 8 % Administrationstid (K5a) 9 % 14 % 12 % 11 % 12 % Pæd. Planlægningstid (K5b) 7 % 6 % 8 % 8 % 7 % Øvrig tid (inkl. ventetid) (K5e) 2 % 3 % 2 % 3 % 3 % Ferie, sygdom, pauser (K6) 23 % 22 % 24 % 24 % 23 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % *Den relativt høje ATA-tid kan forklares med, at Ungeteam Centrum ikke har opgjort ATA-tiden i 1. kvartal.

22 Socialforvaltningen Nøgletal: ATA-tid fordelt på foranstaltninger 2. kvt. 3. kvt. 1. kvt kvt R Ungeteam Centrum - 37 % 33 % 36 % 35 % Ungeteam Nord 39 % 40 % 44 % 41 % 41 % Ungeteam Vest 41 % 33 % 38 % 32 % 36 % Ungeteam Syd 45 % 41 % 42 % 39 % 42 % MST* Eghøj A. Gruppen 55 % 43 % 34 % 40 % 43 % Bøgholt a.t.a 47 % 48 % 58 % 41 % 49 % I alt (vægtet gennemsnit) 46 % 40 % 39 % 41 % 41 % Anm.: Note til forståelse af tallene: I vurderingen af tallene er det vigtigt at holde for øje, at andelene ses i forhold til al betalt tid (og ikke tilstedetid ). Den teoretisk højeste ATA-tid er 78 %. Dette kræver dog, at al sygdom, vejtid, administration og opkvalificering elimineres. Opnåelse af 78 % ATA-tid er således ikke realistisk, hvorfor succeskriterierne er fastsat mellem %. *ATA-tidsmålinger har ikke kunnet gennemføres på MST pga. tekniske vanskeligheder. Delmål: Ingen venteliste til døgninstitutioner for socialt udsatte børn og unge (Ydelsesmål) (Ændret) Der er ingen venteliste til døgninstitutioner for socialt udsatte børn og unge. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Der er ingen på venteliste til døgninstitutioner. Venteliste til døgninstitutioner Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal, der har ventet Anm.: Opgøres som nettoventeliste Barnets venteliste til døgninstitutioner Antal, der har ventet Anm.: Opgøres som nettoventeliste Nøgletal Nettoventeliste Antal på behandlingsinstitutioner Anm.: Antal personer, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune pr. 31/12 Delmål: Ingen venteliste for børn og unge med handicap til en døgnplads (Ydelsesmål) Der er ingen venteliste til døgnaflastningspladser for børn med handicap Der er ingen venteliste til døgninstitutionspladser for børn med handicap

23 Socialforvaltningen Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Målet er delvist opfyldt, da det ene af de to mål er opfyldt. Dvs. målet vedrørende Antal, der venter på aflastning. Målet vedrørende Antal, der venter på en døgninstitutionsplads er ikke opfyldt. I alt drejer det sig om seks børn, som venter på døgninstitutionsplads for børn og unge med handicap. De fem venter på plads på Birkebakken og en venter til plads på Heimdals afdeling Hestehavevej. På Birkebakken var der ved udgangen af fjerde kvartal ni unge på 18 eller derover, der er visiteret til et voksentilbud og afventer en ledig plads i voksenregi. Så snart de unge tilbydes voksenplads, giver det plads på Birkebakken til de ventende. Venteliste til handicappladser (Århus borgere) Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal, der venter på døgninstitutionssplads Antal, der venter aflastningsplads Ventende børn og unge * Antal, der venter på døgninstitutionsplads Antal, der venter på døgnaflastningsplads Antal ventende i alt Anm.: Målet relaterer sig til borgere med en ventetid efter en transaktionstid på tre måneder, hvor Aarhus er betalingskommune, uanset om borgeren har et andet tilbud eller ej. Både borgere visiteret til tilbud i og udenfor Aarhus Kommune er med i opgørelsen. Døgninstitutionsbegrebet inkluderer her også opholdssteder, men ikke døgnpladser i familiepleje. Anm: *Opgørelsen for 2007 inkl. brugere med ventetid under 3 måneder. I 2008 er ventetiden opgjort pr. 31/12. Fra 2009 er det lavet løbende opgørelser. Databrud Nøgletal Børn med handicap i døgntilbud Antal i døgnaflastning Antal på døgninstitution Anm.: Betalingskommune, antal personer pr Delmål: Flere anbringelser i familier (Ydelsesmål) (Ændret) Andelen af anbragte i familiepleje skal i 2010 stige til 31,6 % ud af samtlige anbringelser Andelen af anbragte i netværksfamilier skal udgøre 2,3% af alle anbringelser i Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. I 2010 udgør andelen af anbragte i familiepleje 32,8 % og andelen i netværksplejefamilie 3,2 %. Samlet set er det sket en meget positiv udvikling i andelen af anbringelser i familie- og

24 Socialforvaltningen netværkspleje. Sammenlignet med 2009 er andelen i familiepleje steget med 4,3 %-point og 1,1 %-point for hhv. familiepleje og netværksplejefamilier. Dette afspejler den intensive indsats, der er gjort for at øge andelen af anbragte i familiepleje og ikke mindst netværksfamilier i Derudover er der taget initiativ til følgende særlige fokuspunkter i 2010, hvilket har medvirket positivt i forhold til opfyldelsen af målet. De særlige fokuspunkter omfatter øget fokus på: 1. Mål og tidsperspektiv ved anbringelser på døgninstitutioner, så børn og unge, der kan profitere af familiepleje ikke opholder sig på døgninstitution 2. Brug af akutplejefamilier således at børn/unge anbringes direkte i familiepleje 3. Implementering af spæd- og småbarnsprojektet, så spæd- og småbørn som udgangspunkt bliver anbragt i familiepleje frem for på døgninstitution 4. Rekruttering af plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund 5. Brug af plejefamilier til unge 6. Nedbringelse af antallet af anbragte unge i alderen år 7. Løbende og tæt opfølgning på måltallene for familiepleje. Andel af anbragte i familiepleje Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel anbragte i familiepleje 32,8% 31,6% 1,2% Andel anbragte i netværksfamilier 3,2% 2,3% 0,9% Andel af pladser ud af samtlige anbringelser (%) Familiepleje - 31,4% 31,9% 32,7% 28,0% 28,5% 32,8% Netværksfamiliepleje - 0 0,4% 0,9% 1,4% 2,1% 3,2% Anm.: Delmålet følges med betalingskommunetal. Nøgletal (helårsanbringelser) Antal pladser i familiepleje Antal pladser i netværksfamiliepleje Antal pladser i socialpædagogiske opholdssteder Antal pladser i døgninstitutioner Antal pladser i øvrigt *) Antal pladser i alt Anm.: Opgørelsen viser antallet af anbringelser, hvor Aarhus Kommune har betalingsansvaret, uanset om handleansvaret tilfalder en anden kommune eller ej. * Omfatter anbringelser på kost-, efter- og ungdomsskole og eget værelse. På anbringelsesområdet er der en samlet aktivitet i 2010 på 781 heltidsanbragte. Der er budgetteret med anvendelse af 744 pladser, og der har således været et merforbrug på 37 pladser. For de enkelte anbringelsestyper er der et merforbrug på 15 pladser på socialpædagogiske opholdssteder, på fire pladser på døgninstitutioner og på 29 pladser i familiepleje, mens der er et min-dreforbrug på tolv pladser på kost/efterskole og eget værelse. Sammenlignet med regnskab 2009 er der en stigning på 23 heltidsanbragte. For de enkelte typer af anbringelser har der været tale om en stigning på 44 pladser i familiepleje og på 11

25 Socialforvaltningen pladser på socialpædagogiske opholdssteder, mens der har været et fald på 27 pladser på kost/efterskole og eget værelse og på 6 pladser på døgninstitutioner. Det er således lykkedes at nedbringe antallet af de forholdsvis dyre anbringelser på døgninstitution og øge antallet af pladser i familiepleje. Det er derimod ikke lykkedes at nedbringe brugen af socialpædagogiske opholdssteder før sidst på året, men der har været en gennemgang af de dyreste sager med henblik på nedbringelse af udgifterne i disse sager. Det samlede fald har heller ikke været tilstrækkeligt til at sikre balance mellem budget og forbrug i Det fremgår imidlertid af tabellen nedenfor, hvor forbruget af anbringelsespladser i 2010 er opgjort månedsvis, at forbruget har været størst i første halvår, og at der er sket en reduktion af anbringelserne i løbet af andet halvår. Udgangspunktet for 2011 er dermed noget lavere end gennemsnittet for 2010, hvilket understøtter mulighederne for budgetoverholdelse i Nøgletal (helårsanbringelser) Udvikling i pladser Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2010 Familiepleje Netværksfamiliepleje Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner I øvrigt *) I alt Delmål: Anbringelser af børn og unge (Ydelsesnøgletal) Socialforvaltningen følger udviklingen i andelen af 0-22 årige, der anbringes af sociale årsager. Status og målopfyldelse: Nøgletallet er afrapporteret. Andelen af socialt relaterede anbragte er faldet i løbet af året. Der er primært sket et fald inden for kategorien andel anbragte årige. Andelen af årige er faldet med 5,0 promille-point i forhold til Samlet set er andelen af socialt relaterede anbragt faldet med 0,1 promille-point.

26 Socialforvaltningen Nøgletal Andel anbragte* 0-22 årige (i promille af aldersgruppen): Andel anbragte 0-9 årige 3,0 2,8 2,4 2,4 2,8 3,2 4,0 Andel anbragte årige 10,4 7,3 6,5 7,3 8,7 8,4 9,7 Andel anbragte årige 30,0 28,0 21,7 19,4 19,5 21,6 16,6 Andel anbragte årige 6,6 6,8 6,6 5,1 3,9 4,3 4,0 Andel anbragte i alt 8,5 7,7 6,5 6,1 6,2 6,6 6,5 Anm: * Socialt relaterede anbringelser eks. udslusning. Nøgletal Antal anbragte (socialt relaterede) 0-22 årige fordelt på alderskategorier Antal anbragte 0-9 årige Antal anbragte årige Antal anbragte årige Antal anbragte årige Antal anbragte i alt Anm: Opgørelsen omfatter antal anbragte personer pr Der i alt 180 anbragte børn og unge med handicap pr Det vil sige, at der er i alt 776 anbragte børn og unge pr Nøgletal Socialt relaterede anbringelser 0-22 årige i f.t. alle 0-22-årige i Aarhus Kommune Andel Andel i Andel Andel i o/oo o/oo Centrum 77/ ,2 96/ ,2 Nord 193/ ,1 171/ ,2 Vest 138/ ,7 156/ ,5 Syd 157/ ,4 152/ ,2 I alt *) 598/ ,6 595/ ,5 Anm.: Beregnet på baggrund af det summen af de centeropdelte tal * Sager, hvor der ikke er angivet socialcenter er medtaget I alt 0-22 år Voksne med handicap På handicapområdet skal indsatsen understøtte mulighederne for, at personer med handicap og deres familier kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret.

27 Socialforvaltningen Delmål: Brugertilfredshed (Effektmål) Der gennemføres brugertilfredsheds- og pårørendeundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Der er i 2010 gennemført brugertilfredshedsundersøgelser blandt brugere af bostøtte, bofællesskaber og boformer. Undersøgelsen er en gentagelse af undersøgelsen fra 2008, men med mindre variationer i spørgsmålsformuleringerne. Botilbud til voksne med handicap Generel tilfredshed med indsatsen % - 84% Oplevelse af positiv udvikling % - 80% Samlet subjektiv vurdering af tilbudene (godt eller enestående % - 79% Anm.: I 2010 var svarprocenten 61 % for boformer og bofællesskaber og 53 % i bostøtte. Overordnet set er tilfredsheden blandt brugere i tilbuddene høj, og resultaterne i 2010 afviger kun marginalt fra resultaterne i På udvalgte tilbud, hvor tilfredsheden har været under gennemsnittet, har Centerchefen og bocentrets handicapkonsulent haft dialogmøder med beboere. Der har været arbejdet med forbedringen af formidling og kommunikation i forhold til brugerne. Dette skal ses i forlængelse af arbejdet med Dansk Kvalitetsmodel, som indebærer implementeringen af seks kvalitetsstandarder for kommunikation, brugerinddragelse, pædagogiske handleplaner, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og ledelse. Fokus i opfølgningen har således været at: Brugerne inddrages i beslutninger om eget liv Medarbejderne forstår og respektere brugernes udtryksmåder Den enkelte brugeres ønsker, mål og behov tilgodeses gennem en målrettet og sammenhængende indsats. Der gennemføres nye brugerundersøgelser på området for voksne med handicap i Delmål: Direkte brugerkontakt (Ydelsesmål) Ansigt Til Ansigt-tid til voksne med handicap skal udgøre: mindst 46 % i gennemsnit i bostøtten mindst 50 % i gennemsnit i bofællesskaberne mindst 50 % i gennemsnit i boformerne. Status og målopfyldelse: Ifølge byrådsbeslutning udgår målet i Delmålet er ikke opfyldt.

28 Socialforvaltningen Der måles på den del af den samlede arbejdstid, hvor medarbejderne er sammen med eller fungerer som konsulent for brugeren. Delmålet er opfyldt for boformerne, men ikke for bostøtte og bofællesskaber Direkte brugerkontakt (ATA-tid) Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Bostøtte 41% 46% -5% Bofællesskaber 48% 50% -2% Boformer 52% 50% 2% ATA-tid Bostøtte 44%* 42% 41% 46% 43% 41% Bofællesskaber - 48%* 52% 49% 49% 48% Boformer % 52% 52% * Virksomhedsplansmål I forhold til budgettet er der en negativ difference på 5 %-point i bostøtten, hvor ATA-tiden er opgjort til 41 %. I bofællesskaberne afviger ATA-tiden negativt med 2 %-point set i forhold i til det budgetterede resultat. For boformerne ligger ATA-tiden på 2 %-point over budget. Resultaterne har ikke ændret sig markant siden 2009 og ATA-tiden er derfor relativ stabil. Der er ingen entydig forklaring på den manglende målopfyldelse i bostøtten. Administrationstiden er en smule højere i både bostøtten (10 %) og bofællesskaberne (9 %) sammenlignet med boformer (6 %). Tid anvendt på pædagogisk planlægning er også en smule lavere i boformerne (5 %) set i forhold til bostøtten og bofællesskaberne (7 & 8 %). Delmål: Afvikling af venteliste til bostøtte for voksne med handicap (Ydelsesmål) (Ændret) For at afvikle den forventende venteliste i 2010 udvides kapaciteten i bostøtten på voksenhandicap-området med 184 pladser i forhold til det budgetterede pladstal for Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Målet om en udvidelse af pladsantallet i bostøtten fra de oprindelige 292 budgetterede pladser til i alt 476 pladser er opfyldt over det budgetterede. Pladsbehov for døgntilbud for voksne med handicap Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Merindskrivningen i bostøtten er sket med udgangspunkt i en genvurdering af alle igangværende sager. Konsekvensen af at flere personer tilbydes bostøtte indenfor den samme ramme er en servicereduktion på 25 % på hele bostøtteområdet. Medens relativt flere brugere i 2010 modtager bostøtte, modtager et stort set uændret antal brugere de mere intensive tilbud i bofællesskaber og boformer i Aarhus Kommune, sammenlignet med 2009.

29 Socialforvaltningen Antal pladser i botilbud til voksne med handicap k 2010 Bostøtte i eget hjem a t Bostøtte i botilbud 85 e 75 Bostøtte i bofællesskaber g 192 Botilbud i midlertidigt ophold o 107 N r 4 y i Egne boformer s Egne beskyttede boliger og e plejehjem r 17 Andre kommuner, regioner og i private n 438* I alt g 1310 Anm: Ny kategorisering er indført, da der er stor forskel i tyngden og karakteren af indsatsen i bostøtten. Den nye kategorisering gør dog sammenligning mellem tallene for 2010 og tidligere år vanskelig. *Et antal pladser figurerer først i regnskab 2010, skønt de ikke er nye pladser. Det drejer sig om 24 PGU-botræningsforløb. Nøgletal Pladser i botilbud for voksne med handicap* Antal pladser Anm.: Opgørelsen viser antallet af helårspladser, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Eksklusive pladser i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Delmål: Mulighed for beskæftigelsestilbud (Ydelsesmål) (Ændret) Personer med handicap skal have mulighed for uddannelses-, aktivitets- og samværstilbud. Enhver person over 18 år, der har behov og ønske om det, skal have et tilbud senest ved udgangen af hvert kvartal Antallet af personer, optaget på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, følges med nøgletal. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Ventelisten til beskyttede dagtilbud Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 0 0 0

30 Socialforvaltningen Der er en stigende efterspørgsel efter STU-forløb. Det er især gruppen af unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser, som ønsker et forløb. Der arbejdes derfor med udviklingen af nye og mere beskæftigelsesorienterede STU-forløb for denne målgruppe. Antal personer i STU-forløb 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt 4. kvt Pr er der 96 personer, der indgår aktivt i et STU-forløb. Samlet set har der været 123 brugere i et STU-forløb i hele Nøgletal Pladser i alt i dagtilbud for voksne med handicap Antal helårspladser Anm.: Opgørelsen viser antallet af helårspladser, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Socialpsykiatri På psykiatriområdet skal indsatsen understøtte mulighederne for, at den sindslidende og dennes familie kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Delmål: Brugertilfredshed (Effektmål) Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. Andel brugere, der er tilfredse med indsatsen i botilbud til voksne med sindslidelse (%) Generel tilfredshed med indsatsen % - Oplevelse af positiv udvikling % - Samlet subjektiv vurdering af tilbudene (godt eller enestående) % - Kilde: i 2008 var svarprocenten var 45 % (531/ 1174) Der skulle i 2010 være gennemført brugerundersøgelser på området for voksne med sindslidelse i Det er besluttet at udskyde undersøgelsen til 2011.

31 Socialforvaltningen Det skyldes, at der i 2009 er gennemført en større recovery-undersøgelse blandt brugere, pårørende og medarbejdere på psykiatriområdet. En udskydelse af brugerundersøgelserne i 2010 vil således imødekomme eventuel undersøgelsestræthed på området. Endvidere vil en udskydelse af undersøgelsen til 2011 medføre, at den kan gennemføres samtidig med undersøgelsen for særligt socialt udsatte og misbrugere, hvilket er i overensstemmelse med den nye organisering af Socialforvaltningen. Der gennemføres brugerundersøgelser på området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne i Delmål: Direkte brugerkontakt (Ydelsesmål) Ansigt Til Ansigt-tid til voksne med sindslidelse skal udgøre: mindst 46 % i gennemsnit i bostøtten mindst 50 % i gennemsnit i bofællesskaberne mindst 44 % i gennemsnit i boformerne. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Der måles på den del af den samlede arbejdstid, hvor medarbejderne er sammen med eller fungerer som konsulent for brugeren. Målet er opfyldt for bofællesskaberne, men ikke for bostøtten og boformerne. Bostøtten er 5 %-point under budgettet, mens boformer har en ATA-tid der 1 %-point lavere end det budgetterede niveau. Resultaterne i 2010 er tilsvarende 2009 resultaterne. Resultatet for bostøtten har siden 2004 været lavere end budgetteret. Der har i årenes løb været foretaget flere evalueringer af ATA-tidsmålingerne, og der er taget initiativer til tværgående læringsprojekter for at identificere og følge op på udviklingsfelter. På trods heraf er det ikke lykkedes at opfylde målet. Vurderingen er således, at succeskriteriet for bostøtten er sat for højt i forhold til, hvad der realistisk er opnåeligt. Ifølge byrådsbeslutning udgår målet i ATA-tid Regnskab Budget Afvigelse (R-B) ATA-tid i bostøtten 41% 46% -5% ATA-tid i bofællesskaberne 52% 50% 2% ATA-tid i boformerne 43% 44% -1% ATA-tid (%) Bostøtte 42% 39% 43% 42% 40% 41% 41% Bofællesskaber % 52% 49% 52% 52% Boformer % 43% 43%

32 Socialforvaltningen Delmål: Ingen venteliste til dagtilbud for sindslidende (Ydelsesmål) (ændret) Der er ingen venteliste til dagtilbud for sindslidende Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Antal ventende til dagtilbud Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Anm.: Tabellen viser, hvor mange brugere der har ventet udover transaktionstiden på 3 måneder på at modtage et tilbud. I 2010 er der ingen ventende til dagtilbud, som ikke har ventet frivilligt. De i alt 23 personer, der har ventet i 2010, er således personer, der venter eller har ventet frivilligt på et dagtilbud. 16 af de 23 personer har fået et tilbud i perioden til Men de figurerer i opgørelsen, idet de har ventet udover transaktionstiden på 3 måneder. Der er således 7 personer på nettoventelisten pr Alle syv har fået et tilbud, men har sagt nej. De venter derfor frivilligt på et tilbud i enten Netværkets ungetilbud eller Biffen. Nøgletal Optagelse, ventetid og antal ventende (inkl. frivilligt ventende) Antal personer optaget i dagtilbud 14, Gennemsnitlig ventetid (mdr.) 0,7 1,2 1 1 Antal personer på venteliste, inkl. personer, der venter frivilligt på et tilbud Personer på venteliste Pladser i dagtilbud Delmål: Ingen venteliste til botilbud for sindslidende (Ydelsesmål) (ændret) Der er ingen venteliste til botilbud for sindslidende Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. I alt er der 11 personer, der i 2010 har ventet udover transaktionstiden (3. mdr.) på et tilbud. Syv af personerne på ventelisten har fået et tilbud i 2010, men indgår i opgørelsen, idet de har ventet udover transaktionstiden. Der er således 4 personer på nettoventeliste pr Sammenlignet med 2009 er der sket en forbedring, idet der her var 7 personer på nettoventeliste.

33 Socialforvaltningen Antal ventende Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Bostøtte Bofællesskaber Boformer Anm.: For bofællesskaber og boformer relaterer målet sig til borgere, der står på venteliste efter en transaktionstid på tre måneder fra visitationstidspunktet, og hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. For bostøtten regnes der ikke med 3 måneders transaktionstid. Bruttoventelistetallene tegner imidlertid et billede af strukturelle udfordringer i forhold til at kunne tilbyde et tilstrækkeligt antal pladser. I alt er der 42 personer på bruttoventeliste, som inkluderer de personer, der er på venteliste til et andet tilbud, men som i forvejen har et tilbud. Et sådant andet tilbud består for en stor del i bostøtte bevilget til personer, som venter på en plads i en boform eller et bofællesskab. Med henblik på at håndtere ventelisteproblematikken er der etableret et pladskoordineringsudvalg med repræsentation fra både myndigheds- og udførerområdet. Ligeledes er der taget initiativ til månedlige opfølgninger BOSTØTTE Gns. Ventetid (mdr.) Nyindskrevne i perioden (pers.) Antal ventende (pers.) BOFÆLLESSKABER Gns. Ventetid (mdr.) 9 6,7 7 7,5 Ventet over 3 mdr. (pers.) Nyindskrevne i perioden (pers.) Antal nettoventende (pers.) Antal bruttoventende (pers.) BOFORMER Gns. Ventetid (mdr.) 5,3 3,9 6 5,1 Ventet over 3 mdr. (pers.) Nyindskrevne i perioden (pers.) Antal nettoventende (pers.) Antal bruttoventende (pers.) Nettoventeliste (pers.) til botilbud i alt Bruttoventeliste (pers.) til botilbud i alt Anm.: Ventelisteoplysninger gælder de sager, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Nettoventelisten viser ventende, som ved visitation enten er indlagt eller bor i eget hjem uden bostøtte. Bruttoventeliste viser alle ventende, uanset om de har et andet tilbud eller ej. *Ventet over 3 mdr. er opgjort som antallet af personer på ventelisten, der har ventet over tre måneder samt antallet af personer, som har fået et tilbud i perioden, hvor den realiserede ventetid har været længere end tre måneder. Tallet er opgjort fra nettoventelisten, dvs. eksklusiv personer på ventelisten, som allerede har et tilbud.

34 Socialforvaltningen Nøgletal Pladsbehov for botilbud for voksne med sindslidelse * Bostøtte Bofællesskaber Boformer Pladsbehov i alt Anm. *Der foreligger ikke opgørelse for Amtets venteliste for Særligt socialt udsatte På området for særligt socialt udsatte skal indsatsen understøtte mulighederne for at personen kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Voksne med misbrugsproblemer skal tilbydes og motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Målet er afvænning/stoffrihed, periodevis afvænning/stoffrihed eller i det mindste en forbedret livskvalitet. Delmål: Effekt af døgnbehandlingstilbud i misbrugsbehandlingen (Effektmål) Raten af succesfuld udskrivning skal udgøre: Afklaring/Forbehandling: 90% Døgnbehandlingsophold: 55% Halvvejshuset: 50% Frafaldsanalyse gennemføres Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Succesfuld udskrivning Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Afklaring/forbehandling 86% 90% -4% Døgnbehandlingsophold 93% 55% 38% Halvvejshuset 57% 50% 7% Succesfuld udskrivning % 95% 93% 94% 86% 56% 56% 56% 40% Data-brud 93% 42% 50% 65% 62% 57% Anm: Udtrækket måles tidsmæssigt fra udgangen af det pågældende kvartal og et år tilbage, f.eks. 31/ / for 1. kvartals-opgørelsen. Anm: I 2010 er døgnbehandling opgjort på en mere hensigtsmæssig måde. Der forefindes således et databrud mellem 2009 og 2010, som har påvirket resultatet i en positiv retning.

35 Socialforvaltningen Målopfyldelsen for døgnbehandlingen er bemærkelsesværdigt højere i 2010 end i Dette skyldes til dels nye målemetoder, men også en forbedret indsats på området. På baggrund af resultatet i 2009 blev der gennemført en større analyse primo Fokus i analysen var at få identificeret årsagerne til frafaldet i døgnbehandlingen. Overordnet set viste analysen at: Yngre brugere oftere falder fra behandlingen Behandlingsforløb, der starter i fængslet eller psykiatrien oftere resulterer i negative udfald. Anbefalingerne fra analysen og øvrige anbefalinger fra Center for Rusmiddelforskning er anvendt til at indføre nye procedurer ved bevilling af døgnbehandling. Således er opmærksomheden skærpet ift. hvilken målgruppe, der har gavn af denne form for behandling. Målgrupper, som er i særlig risiko for et negativt behandlingsudfald, tildeles et andet tilbud i ambulant regi. Dette har ført til, at andelen af succesfulde udskrivninger fra døgnbehandlingen er steget væsentligt i Delmål: Effekt af alkoholbehandling (Nyt effektnøgletal) Alkoholmisbrugere skal tilbydes effektfuld behandling. Efter 3 måneder i behandling følges Andel af brugere uden overforbrug af alkohol den seneste måned Antal dage uden oplevede alkoholproblemer den seneste måned. Status og målopfyldelse: Nøgletallet er afrapporteret. Effekt af alkoholbehandling Regnskab Uden overforbrug af alkohol den seneste måned 62% Ingen dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned 47% I 2010 er 62 % af brugerne uden et overforbrug af alkohol den seneste måned. Ligeledes har en andel på 47 % ingen dage med alkoholproblemer den seneste måned i Der er ingen regnskabstal fra de forrige år, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne med tidligere resultater.

36 Socialforvaltningen Effekt af alkoholbehandling (antal dage) Gennemsnitligt antal dage for alle brugere Regnskab 2010 Antal dage med Indskrivning 14 overforbrug af Opfølgning 3,5 alkohol den seneste måned Afslutning 0,6 Antal dage med Indskrivning 16,3 oplevede alkoholproblemer Opfølgning 5,7 den seneste måned Afslutning 0,8 I 2011 vil der være knyttet succeskriterier til målet. Delmål: Brugertilfredshed (Effektmål) Der gennemføres brugertilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. I 2009 blev der gennemført brugerundersøgelser på området for særligt socialt udsatte og misbrugere. Andel brugere, der er tilfredse med indsatsen (Misbrugsområdet) (%) Generel tilfredshed med 91% indsatsen Oplevelse af positiv 85% udvikling Samlet subjektiv vurdering 84% af tilbudene (godt eller enestående) Anm.: I 2009 var svarprocenten 56 % (435/ 779). På baggrund af undersøgelserne har der i løbet af 2010 været iværksat og gennemført en række initiativer til opfølgning og kvalitetsudvikling lokalt. I Alkoholbehandlingen har man: Styrket recoveryorienteringen ved bl.a. at gennemføre møder med brugerne, hvor man har drøftet mulighederne for at understøtte og forbedre recoveryorienteringen Sat fokus på forbedring af brugernes familiemæssige forhold via et kvalitetsprojekt, der har til hensigt, at sikre brugerne de bedste effekter indenfor de tilgængelige ressourcer Forbedring af brugernes adgang til information. I Center for Misbrugsbehandling har man: Gennemført en omorganisering med henblik på dels at arbejdsfordelingen gøres mere tydelig og klar, og dels sikre muligheden for at behandlingstilbuddene i højere grad tilpasse den enkelte borger. Resultatet af omorganiseringen evalueres i efteråret 2011 Gennemført en undersøgelse af den daglige praksis for at kortlægge, hvordan man fremmer udbredelsen af recovery-tilgangen og værdierne. Undersøgelsen har givet an-

37 Socialforvaltningen ledning til række anbefalinger, som ledere og medarbejdere arbejder videre med lokalt. Der gennemføres nye brugerundersøgelser på området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne i Delmål: Direkte brugerkontakt (ATA-tid) (Ydelsesmål) (Ændret) Ansigt Til Ansigt-tid i udvalgte bostøtter og boformer til særligt socialt udsatte og misbrugere skal udgøre mindst 35 % i gennemsnit Der måles på den del af den samlede arbejdstid, hvor medarbejderne er sammen med eller fungerer som konsulent for brugeren. Status og målopfyldelse: Ifølge byrådsbeslutning udgår målet i Delmålet er ikke opfyldt. Direkte brugerkontakt (ATA-tid) Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Center Basen 33% 35% -2% Resultatet af ATA-tiden i 2010 er opgjort til 33 %, hvilket er 2 %-point lavere end regnskabsresultatet for 2009, hvor ATA-tiden er opgjort til 35 %. ATA-tid Center Basen - 33% 35% 33% Bostøtten - 33% 35% 32% Boformer - 33% 35% 35% Delmål: Hurtig iværksat behandling af voksne med stofmisbrug (Ydelsesmål) Alle voksne med stofmisbrug, der ønsker behandling, skal have første behandlingssamtale inden 5 hverdage fra første henvendelse 95 % skal have tilbudt, at 2. samtale afholdes inden 5 arbejdsdage. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Målet for tilbudt 1. samtale er opnået, mens målet for 2. samtale kun er opfyldt i 78 % af tilfældene. Målet er derfor delvist opfyldt. Stofmisbrugere i behandling Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Tilbudt 1. samtale inden 5 dage 100% 100% 0% Tilbudt 2. samtale inden 5 dage 78% 95% -17%

38 Socialforvaltningen En del af årsagen til den manglende målopfyldelse i 2010 og den faldende målopfyldelse siden 2008 er, at klienten selv udebliver fra samtalen, hvilket den nuværende opgørelsesmetode ikke kan synliggøre. I 2011 er der indført en ny registreringspraksis således, at disse frivilligt udeblevne fremover kan udskilles af opgørelsen. Derudover er der sket en styrkelse af Rådgivningen, som har fået tilført yderligere ressourcer. Begge forhold forventes at få en positiv effekt på målopfyldelsen fremover. Voksne med stofmisbrug i behandling Tilbudt 1. samtale inden 5 dage 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Antal personer / / / /298 Voksne med stofmisbrug i behandling Tilbudt 2. samtale inden 5 dage 98% 98% 99% 95% 96% 84% 78% Antal personer - 380/ / / / / /298 Anm: I 2008 og første halvdel af 2009 blev resultaterne opgjort manuelt. En ny opgørelsesmetode herefter har ikke kunnet udskille klienter, som frivilligt udebliver fra samtalen. Resultaterne fra medio 2009 og frem er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige med forrige års resultater Nøgletal Antal indskrevne pr. år Normering Gennemsnitlig belægning Delmål: Hurtig iværksat behandling af voksne med alkoholmisbrug (Ydelsesmål) Alle voksne med alkoholmisbrug, der ønsker behandling, skal have første behandlingssamtale inden 2 uger fra første henvendelse. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. I 2010 har 100 % af alle borgere, der har henvendt sig, modtaget første behandlingssamtale inden 2 uger fra første henvendelse. Sammenlignet med 2009, er det en anelse bedre, idet 98 % modtog første behandlingssamtale inden 2 uger. Hurtig behandling Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Samtale inden 2 uger 100% 100% 0%

39 Socialforvaltningen Tilbudt første behandlings-samtale inden 2 uger Antal personer tilbudt første behandlingssamtale Antal personer tilbudt første behandlingssamtale inden 2 uger Samtale inden 2 uger i % - 99% 100% 98% 100% Nøgletal Antal indskrevne pr. år Normering Gennemsnitlig belægning Delmål: Tidsfokuseret ophold (Ydelsesmål) 90 % af særligt socialt udsatte på forsorgsinstitutioners akut- og afklaringspladser må maksimalt opholde sig der i 120 dage. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. I 2010 er der 85 % af brugerne, som opholder sig på forsorgshjem i mindre end 120 dage, hvilket er 5 % under målsætningen på 90 %. Sammenlignet med resultatet fra 2009, hvor 90 % af brugerne opholdte sig på forsorgshjem i mindre end 120 dage, er der sket en forringelse af målopfyldelsen. Flertallet af brugerne som opholder sig i mere end 120 dage venter enten på en visiteret plads primært i psykiatrien eller på en plads i eksterne boliger. Antallet af ophold på mere end 120 dage skyldes således i høj grad eksterne forhold såsom manglende boliger/pladser. Der arbejdes i Hjemløseplansregi på en plan og strategi for at tilvejebringe de nødvendige boliger. Tidsafgrænset ophold Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel personer med ophold under 120 dage 85% 90% -5% Optagelse, ventetid og venteliste Tidsafgrænset ophold Antal personer indskrevet i alt Antal personer med et ophold på mindre end 120 dage Andel med ophold under 120 dage 90% 85%

40 Socialforvaltningen Tidsafgrænset ophold andel med ophold under 120 dage Østervang Tre Ege 247/ /168 86% 78% 243/ /250 93% 90% Nøgletal Pladser i alt Anm.: 110 døgnpladser (akutpladser og afklaringspladser, hvor der er 50 % statsrefusion) på forsorgshjemmene. Pladserne er fordelt mellem Tre Ege og Østervang. Brugernes ansøgninger og spørgsmål om hjælp skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den relevante sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Brugerne skal mødes med respekt og forståelse og sikres en hurtig og kompetent sagsgang. Brugerne skal tilbydes en helhedsorienteret og koordineret indsats. Delmål: Svartid på sagsbehandling Ved henvendelser fra borgere, som medfører efterfølgende sagsbehandling, skal der foreligge et svar, en afgørelse eller evt. oplysning om forsinkelse inden 14 dage. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. I 2010 er der givet svar inden for 14 dage - i sager som medfører sagsbehandling i 93 % af tilfældene. Sammenlignet med 2009 er der et fald på 3 %. Svar eller afgørelse inden 14 dage i Regnskab Budget Afvigelse procent (R-B) Andel svar eller afgørelse inden 14 dage 93% 100% -7% Svar inden 14 dage Svar eller afgørelse inden 14 dage 91% 93% 93% 96% 96% 97% 96% 93% Der kan være forskellige årsager til faldet i myndighedsområdets svarfristoverholdelse i Generelt har året været kendetegnet ved et stort pres på Socialforvaltningens myndighedsområde, herunder forberedelse til ny organisering, der trådte i kraft per 1. juli 2010 samt overgangen til nyt sagsbehandlingssystem.

41 Socialforvaltningen Det forventes, at resultatet af svarfristundersøgelsen 2010 er et særtilfælde. Man vil også i 2011 have fokus på, at svarfristerne overholdes. 3. Særlige indsatsområder Delmål: Resultatdokumentation af døgnanbringelser (Særligt indsatsområde) (ændret) Der skal gennemføres resultatdokumentation af de væsentligste tilbud til børn og unge. I 2010 angives nøgletal for resultatdokumentation på ungeområdet implementeres resultatdokumentation på området for socialt udsatte børn og området for børn med handicap. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Ifølge konceptet foretages der for alle målgrupper vurderinger på otte faktorer, hvoraf seks er tværgående: 1) Adfærd og udvikling 2) Familieforhold 3) Skole og Beskæftigelse 4) Sundhedsforhold 5) Fritidsforhold og Venskaber 6) Selvhjulpenhed Disse seks faktorer er udvalgt, så de afspejler fokusområderne i handleplanen. Derudover er der to områdespecifikke faktorer. På ungeområdet er der eksempelvis: 7) Misbrug 8) Kriminalitet Nøgletal for effekten af indsatsen overfor udsatte unge*) R 2009 R 2010 Udvikling og adfærd 44 % 58 % Familieforhold 59 % 60 % Skole og beskæftigelse 47 % 56 % Sundhedsforhold 38 % 42 % Fritidsforhold og venskaber 47 % 54 % Hverdagsliv 43 % 53 % Misbrug 36 % 24 % Kriminalitet 32 % 26 % *) Anm: Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af barnets/den unges aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for det enkelte barns/den enkelte unges udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering af barnet/den unge, som sammenholdes med de mål, man satte sig for et halvt år forinden. *Der måles sammenlagt på: progressionsmålet er opfyldt, progression, fastholdelsesmålet er opfyldt. I tabellen ovenfor ses den samlede forbedringsrate for 2009 og 2010 i alle ungesager, set under ét. I beregningen af resultaterne er antallet af brugere med forbedring sat i forhold til

42 Socialforvaltningen samtlige brugere på tilbuddet uanset om de har et problem på den pågældende faktor. Dette giver en relativt lavere målopfyldelse. Samlet set har mere end fem ud af otte unge på fem af områderne i 2010 oplevet progression. Den lave andel af unge, der på misbrugs- og kriminalitetsområdet har oplevet progression, kan hovedsageligt forklares ved, at de to områder for langt de fleste unge mere end 60 pct. fremstår uproblematiske. I forhold til 2009 er der på seks af områderne en positiv fremgang i andelen af unge, der har oplevet progression. Den største procentvise fremgang ses inden for områderne udvikling og adfærd samt skole og beskæftigelse. På misbrugs- og kriminalitetsområdet ses en negativ udvikling i andelen af unge, der oplever positiv fremgang. Der er ingen entydige forklaringer på disse tendenser. I den kommende årsrapport for 2010 vil resultaterne blive fortolket og analyseret yderligere. Der skal i fortolkningen af dataene endvidere tages højde for, at sammenligningen over tid er den første af sin slags og at sammenligningerne vil blive mere valide, når der ligger data for en længere årrække. Der arbejdes aktuelt på at udvikle en strategi for resultatdokumentation. I den forbindelse vil der blive drøftet, hvilke målsætninger der kan opstilles i forhold til, hvor stor progression der f.eks. kan forventes på et givent område. Resultatdokumentation er under implementering på alle relevante institutioner på området for udsatte børn og unge og børn og unge med handicap. Delmål: Analyse af bostøtteområdet (Særligt indsatsområde) I 2010 gennemførtes en analyse af bostøtteområdet (voksenhandicapområdet, lokalpsykiatri mv.). Status og målopfyldelse: I budgetforliget for blev området for bostøtte til voksne med handicap tilført et budgetløft, og det blev på baggrund af en tilbagemelding fra ministeriet besluttet, at der ikke længere må være venteliste til denne type tilbud. I forlængelse heraf besluttede forligspartierne, at der skulle gennemføres en analyse af bostøtteindsatsen på tværs af Socialforvaltningens voksenområder. Bostøtteanalysen blev udarbejdet i foråret 2010 og indeholdt en række anbefalinger til, hvordan bostøtteindsatsen i Aarhus Kommune kan tilrettelægges fremadrettet under hensyntagen til, at der ikke sker en automatisk regulering af budgettet i takt med tilgangen af borgere. Analysen er fremsendt til forligskredsen i maj En række af analysens forslag er efterfølgende implementeret internt i Socialforvaltningens to voksensøjler med særligt fokus på voksenhandicapområdet. Der er ikke længere venteliste på bostøtteområdet i Socialforvaltningen.

43 Socialforvaltningen Delmål: Analyse af udfordringer for Aarhus Krisecenter (Særligt indsatsområde) I forbindelse med budgetforliget 2010 blev det besluttet, at der skulle udføres en analyse af Aarhus Krisecenter. Status og målopfyldelse: Analysen har vist to problemstillinger: Et stigende antal kvinder oplever at blive afvist til en plads på Aarhus Krisecenter på grund af fuld belægning. Disse kvinder henvises til andre krisecentre. Et stigende antal kvinder på såvel landsplan som i Aarhus er truet af æresrelaterede problematikker. Problemstillingen er landsdækkende. Analysen har påpeget, at de kvinder, der afvises til ophold på Aarhus Krisecenter, kan henvises til andre krisecentre i landet, f.eks. til Horsens, Randers eller Silkeborg Krisecentre, der har forholdsvis lave belægningsprocenter. Samtidig har analysen belyst, at udfordringen med æresrelaterede konflikter er en landsdækkende problemstilling, der kræver handling på nationalt plan. LOKK og Aarhus Krisecenter vurderer, at der er behov for ekstra pladser til kvinder, hvor æresrelaterede problematikker gør sig gældende. Til orientering kan et sådant tiltag på lokalt niveau f.eks. ikke finde sted på Aarhus Krisecenters nuværende lokalitet, da de nuværende rammer ikke kan udvides til at håndtere disse problematikker. Problemstillingen er landspolitisk, hvorfor den vil kræve en national og mere dybdegående analyse af behov, beskrivelse af de økonomiske rammer, tilbuddets sammensætning og placering. Aarhus Kommune har et stort fokus på udfordringen med kvinder, der udsættes for tvang og æresrelaterede overgreb i familien. Aarhus Kommune har med oprettelsen af Etnisk Konsulentteam styrket sin indsats på området. Analysen er forelagt budgetforligskredsen og til orientering til Byrådet. Delmål: Effektevaluering af Khat-projektet (Særligt indsatsområde) I forbindelse med budgetforliget 2010 blev det besluttet, at der udarbejdes en evaluering af effekten af Socialforvaltningens projekt om misbrugsbehandling og støtte til personer med khat-misbrug. Analysen skal indeholde en anbefaling af en eventuel videreførelse af projektet, som vil skulle drøftes i forbindelse med budget Status og målopfyldelse: Rapporten viser, at en gruppe borgere med somalisk herkomst i Aarhus Kommune lever i et misbrug ikke kun af khat, men ofte i et blandingsmisbrug med hash og alkohol, og i nogle tilfælde kokain og heroin. Den har endvidere vist, at en stor del af disse lider af Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) og andre psykiske lidelser, men det er kun et fåtal, der har fået stillet en diagnose, og dermed kommet i behandling. Misbrugsproblemer i den somalisk etniske gruppe indgår i en bredere integrationsproblematik i forhold til sprog, psykosociale problemer, uddannelse, bolig, familie og netværk. Der har i løbet af projektperioden været kontakt til i alt omkring 150 mænd og 15 kvinder tilhørende målgruppen. Det vurderes at svare til omkring 2/3 af den samlede målgruppe.

44 Socialforvaltningen Rapporten er forelagt budgetforligskredsen, men der er ikke afsat midler til en videreførelse af projektet. Det er besluttet, at projektet ophører ved udgangen af Indsatsen indgår nu i Socialforvaltningens almindelige indsats i form af den opsøgende indsats fra Center for Misbrugsbehandling og bostøtten fra Lokalpsykiatrien. Byrådet er desuden orienteret. 4. Supplerende nøgletal Det har gennem hele 2010 været et fokusområde at få ryddet op i stamdata og kildesystemer, samt indføre nye styringsværktøjer af hensyn til af få mere pålidelige data på aktivitetssiden og disponeringssiden. I tidligere år har der være usikkerhed forbundet med tallene, blandt andet på grund af forkert registrering og it-problemer med registreringssystemet Børn og Voksne. Dette har haft betydning for sammenligning af tal mellem årerne og i den løbende opfølgning på plads- og aktivitetssiden i løbet af Der har således været brugt mange kræfter på at kvalitetssikre aktivitetsdata i 2010, så de styringsmæssige data er så valide som muligt. Dette arbejde fortsættes i 2011 med yderligere initiativer. Med det store fokus på datakvalitet vil Socialforvaltningen endvidere fremadrettet have et mere sikkert grundlag for styringen og opfølgning på forudsætninger for budgettet i 2011, så der kan skrides ind i tide. Samlet set er der overvejende tale om stigende aktivitet og flere pladser i 2010 både i forhold til budget og i forhold til Udviklingen afspejler blandt andet det nuværende pres på voksenhandicapområdet, hvor en række sager eksempelvis bostøtte til personer med erhvervet hjerneskade og tilbud til domsanbragte er uafviselige. Udviklingen afspejler endvidere, at ventelister er fjernet på en lang række området, hvor dette er sket indenfor det eksisterende budget, eksempelvis bostøtte i eget hjem. Samtidig er det værd at bemærke, at der er sket en omlægning fra dyrere til billigere tilbud på nogle områder. Nedenfor gennemgås de enkelte nøgletal indenfor familieområdet, voksenhandicapområdet, Psykiatriområdet og området for socialt udsatte.

45 Socialforvaltningen Familieområdet: Antal helårspladser i regnskabsåret Regnskab Budget Afvigelse Døgnforanstaltninger: Kost- og efterskoler Eget værelse Familiepleje Netværksfamiliepleje Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner Krisecentre I alt Dagforanstaltninger: Familiebehandling Familieværksteder Ungeteams I alt Antal helårspladser Døgnforanstaltninger: Kost- og efterskole/eget værelse Familiepleje og netværksfamiliepleje Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner Krisecentre I alt Dagforanstaltninger: Familiebehandling Familiehuse 167 Familieværksteder Ungeteams I alt Noter: Kilde: Socialforvaltningens informationsportal d. 10. marts Noter: I forhold til regnskab 2009 er tallene for døgnforanstaltninger korrigeret i ovenstående. I 2009 medtoges udslusningsordninger i tallene, de er her taget ud for at muliggøre sammenligneligning over tid. Der er ikke fuldstændig konsistens mellem ovenstående tal og tallene i måldelen, idet Nøgletallene ovenfor indeholder også tal for krisecentre, hvilket måltallene ikke gør. Netværksfamiliepleje blev for 2010 ikke budgetteret særskilt, og er således en del af det samlede familieplejebudget. Vedrørende dagforanstaltninger bemærkes at pladsstallene for familieværksteder og familiebehandling i tabellen er ikke umiddelbart sammenlignelige over tid, idet registreringsenheden tidligere har været antal familier. Fra og med 2010 er opgørelsesmetoden ændret til antal helårspersoner. Dagforanstaltninger har fast budget, hvilket betyder, at der iværksættes pladser uden tildeling af flere midler. Der er anvendt 29 flere døgnforanstaltninger end budgetteret. I forhold til anbringelsesområdet, defineret som døgnforanstaltninger bort set fra krisecentre, er der tale om et merforbrug på 36 pladser. På dagområdet er opgørelsesmetoden for familiebehandling og familieværksteder ændret siden budgetlægningen, hvorfor regnskabsresultatet ikke er umiddelbart sammenligneligt med budgettet. Tallene er heller ikke sammenlignelige med 2009 regnskabet. I forhold til regnskab 2009 er antal døgnforanstaltninger steget med 21 helårspladser. For de enkelte typer af anbringelser har der været tale om en stigning på 44 pladser i familiepleje og på 11 pladser på socialpædagogiske opholdssteder, mens der har været et fald på 28 pladser på kost/efterskole og eget værelse og på 6 pladser på døgninstitutioner.

46 Socialforvaltningen Voksenhandicapområdet: Antal helårspladser i regnskabsåret Regnskab Budget Afvigelse Botilbud: Bostøtte i eget hjem ( 85)* Bostøtte i botilbud ( 85)* Bostøtte i bofællesskaber ( 85)* Botilbud i midlertidige ophold ( 107) Egne boformer ( 108) Egne beskyttede boliger og plejehjem ( 192) Andre kommuner, regioner og private ( 85, 107, 108) I alt Dagtilbud ( ): Egne dagtilbud Andre kommuner, regioner og private I alt Antal helårspladser Botilbud: Bostøtte i eget hjem ( 85)* Bostøtte i botilbud ( 85)* 75 Bostøtte i bofællesskaber ( 85)* Botilbud i midlertidige ophold ( 107) 4 Egne boformer ( 108) Egne beskyttede boliger og plejehjem ( 192) Andre kommuner, regioner og private ( 85, 107, 108) ** I alt Dagtilbud ( ): Egne dagtilbud Andre kommuner, regioner og private ** I alt Anm.: Opgørelsen er eksklusive salg af Aarhus Kommunes bo- og dagtilbudspladser til andre kommuner, men inklusive køb af bo- og dagtilbudspladser i andre kommuner, regioner og hos private. Grundet strukturreformen er tallene fra 2006 ikke sammenlignelige med de efterfølgende år. Ved eksternt køb af pladser er det ikke altid muligt at få oplyst driftsparagraf og dermed få indberettet pladserne korrekt, hvorfor køb af bostøtte-, bofællesskabsog boformspladser er opgjort under ét. * Fra regnskab 2010 og frem er 85 opdelt i 3 kategorier: Bostøtte i eget hjem, bostøtte i botilbud og bostøtte i bofællesskab. Dette betyder, at der sker en opsplitning af den tidligere kategori bofællesskaber i to. ** Et større antal pladser figurerer først i regnskab 2010 på grund af registreringsfejl i 2009, hvorfor tallene ikke er direkte sammenlignelige. Noter: 1) Regnskabstallet indeholder ikke placeringer i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs boliger til under 67-årige (plejehjem, beskyttede boliger, ældreboliger samt udlejningsboliger/kollektivboliger med plejeindsats), men alene Nordbyvænget. Der er anvendt 77 flere botilbud end budgetteret, idet der er budgetlagt botilbud mod et faktisk forbrug på I 2009 blev benyttet botilbud. Udviklingen afspejler det nuværende pres på voksenhandicapområdet, hvor en række sager eksempelvis bostøtte til personer med erhvervet hjerneskade og tilbud til domsanbragte er uafviselige. Ydermere skyldes det stigende pladstal på bostøtte i eget hjem beslutningen om, at der ikke må være venteliste på dette område. Denne opgave er løst indenfor den eksisterende ramme til området. Merforbruget på pladssiden skal ses i sammenhæng med et væsentligt merforbrug på forbrugssiden, hvoraf det meste vedrører eksternt køb. Det er dog lykkedes at omlægge en del af de dyre pladser på egne boformer til de generelt billigere pladser med bostøtte.

47 Socialforvaltningen På dagtilbudsområdet er der anvendt flere pladser både i forhold til budgetteret og i forhold til sidste år. Det er vanskeligt at budgetlægge antallet af dagtilbud, fordi det er et budgetmål, at personer med handicap skal have mulighed for beskæftigelsestilbud. Enhver person over 18 år, der har behov for og ønske om et beskæftigelsestilbud eller et tilbud om undervisning, skal således have et tilbud senest pr. 1. august hvert år. Væksten i det eksterne køb af dagpladser fra 2009 til 2010 skyldes primært manglende registrering af en del pladser i 2009, hvilket der er rådet bod på i Psykiatriområdet: Antal helårspladser i regnskabsåret Regnskab Budget Afvigelse Botilbud: Egen bostøtte ( 85) Egne bofællesskaber ( 85 og 107) Egne boformer ( 108) 46 Andre kommuner, regioner og private ( 85, 107 og 108) I alt Dagtilbud ( ): Egne dagtilbud Andre kommuner, regioner og private I alt Forsorgstilbud ( 110) Egne forsorgstilbud Andre kommuner, regioner og private 0 0 I alt Antal helårspladser Botilbud: Egen bostøtte ( 85) Egne bofællesskaber ( 85 og 107) Egne boformer ( 108) Andre kommuner, regioner og private ( 85, og 108) I alt Dagtilbud ( ): Egne dagtilbud Andre kommuner, regioner og private I alt Forsorgstilbud ( 110) Egne forsorgstilbud Andre kommuner, regioner og private I alt Anm.: Tallene for 2006 er ikke sammenlignelige med de efterfølgende år pga. strukturreformen. Noter: 1) Omfatter før 2007 alle kommunale pladser, dvs. bostøtte- og bofællesskabspladser. 2) Omfatter før 2007 amtslige boformer (socialpsykiatri). Internt på Boområdet er der et merforbrug på 47 pladser i forhold til budgettet. Bostøtteområdet er rammestyret. Der er således ikke venteliste til dette område. I forhold til 2009 er der netto anvendt i alt 23 flere pladser i egne botilbud. På det eksterne boområde er budgetlagt et køb på 47 pladser, mens der er forbrugt 61, svarende til et merforbrug på 14 pladser. Der har over årene været en større efterspørgsel efter denne type pladser end budgetlagt.

48 Socialforvaltningen På det interne dagområdet ( ) er et mindreforbrug på 47 pladser, hvilket skyldes, at den reelle normering på det interne dagområde er på 251, og derfor er der kun tale om et mindre forbrug på 11 pladser. På det eksterne dagområde er der et merforbrug på 9 pladser. Området for særligt socialt udsatte: Antal helårspladser i regnskabsåret Regnskab Budget Afvigelse Botilbud: Egen bostøtte ( 85) Egne bofællesskaber ( 85 og 107) Egne boformspladser ( 108) Andre kommuner, regioner og private I alt Dagtilbud ( ): Egne dagtilbud Andre kommuner, regioner og private I alt Forsorgshjem ( 110): Egne forsorgstilbud Andre kommuner, regioner og private I alt Dagtilbud ( 110): Egne forsorgstilbud (dagtilbud) Andre kommuner, regioner og private I alt Antal helårspladser Botilbud: Egen bostøtte ( 85) *) Egne bofællesskaber ( 85 og 107) Egne boformspladser ( 108) Andre kommuner, regioner og private I alt Dagtilbud ( ): Egne dagtilbud Andre kommuner, regioner og private I alt Forsorgshjem ( 110): Egne forsorgstilbud Andre kommuner, regioner og private I alt Dagtilbud ( 110): Egne forsorgstilbud (dagtilbud) Andre kommuner, regioner og private I alt Anm.: Tallene for 2006 er ikke sammenlignelige med de efterfølgende år pga. strukturreformen. Noter: 1) Før 2007: Kommunale bostøtte- og bofællesskabspladser. 2) Før 2007: Køb af amtslige boformspladser og kommunale og selvejende plejehjemspladser. 3) Før 2007: Køb af amtslige dag- og samværstilbudspladser. *) Eksklusive pladser i forbindelse med Hjemløseplanen.

49 Socialforvaltningen På botilbudsområdet er der budgetteret med 80 egne pladser. Der er brugt 105 pladser. Overbelægningen skyldes primært, at egen bostøtte Aktiv Bo ( 85) fra 2010 ikke længere har en fast normering, men derimod er rammestyret. Der er derfor ikke venteliste til dette område. På botilbud ( 108) er registreret 7 helårspladser, mens der er budgetlagt 0. Overbelægningen skyldes, at Tre Ege s omsorgsafdeling hele året har haft en overbelægning på 7 helårspersoner. Der arbejdes p.t. på at få budgetlagt de 7 pladser med Hjemløseplansmidler. I forhold til det eksterne køb på botilbudsområdet er budgetteret med et køb af 15 pladser, mens der reelt er købt 23 pladser. Det er en stigning på 7 pladser i forhold til Stigningen kan ses som et udtryk for, at der har vist sig en større efterspørgsel efter denne type pladser end budgetlagt. På dagtilbudsområdet er budgetteret med 28 pladser, mens der bruges 23. På forsorgshjem området er budgetteret med 119, mens den faktiske belægning er på 100. Underbelægningen kan ses som et udtryk for, at det er nødvendigt at have høj normering på forsorgshjemmene for at kunne imødekomme sæsonprægede udsving i efterspørgslen. 5 pladser er omlagt fra 110 til 85 pladser fra , men indgår i de budgetterede pladser under 110. Det eksterne forbrug på forsorgshjemområdet er budgetteret med 12 pladser, mens der brugt 20 pladser. Det er en markant stigning i forhold til perioden , hvor der årligt er købt pladser. Merforbruget skyldes, at der har vist sig en større efterspørgsel efter denne type pladser end budgetlagt. 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Driftsområdet for Socialforvaltningen omfatter følgende sektorer: 1.01 Administration i Socialforvaltningen, decentraliseret, styrbart område 1.02 Drift i Socialforvaltningen, decentraliseret, styrbart område 1.03 Service, ikke-decentraliseret, styrbart område 1.04 Service og overførsel, ikke-decentraliseret, ikke styrbart område Anlægsområdet for Socialforvaltningen omfatter sektorerne: 1.05 Anlæg, ikke-decentraliseret område

50 Socialforvaltningen Resumé af regnskab 2010 Sektor 100 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,4% Indtægter ,0% Refusion ,6% Nettoudgifter i alt ,0% Anlæg: Udgifter ,6% Indtægter ,3% Nettoudgifter i alt ,9% Nettoopgørelse: Decentraliseret område: * Sektor ,9% * Sektor ,0% Nettoudgifter i alt ,9% Ikke-decentraliseret område: 0 * Sektor 103 Styrbare udgifter ,1% * Sektor 104 Ikke-styrbare udgifter ,0% * Sektor 105 Anlæg ,9% Nettoudgifter i alt ,2% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2010 Personaleforbrug i regnskab 2009 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 3.104, ,2 9,4 0,3% 5.2 Drift og personale Regnskabet for de decentraliserede driftsområdet for Socialforvaltningen udviser en merudgift på 189,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Afdelingerne har fået tillægsbevilliget 111,8 mio. kr., hvorefter afvigelsen til i forhold til det ajourførte budget udgør 77,8 mio. kr. svarende til afvigelse på 3,9%. Heri indgår særligt dyre enkeltsager med en mindreindtægt på 28,5 mio. kr. I forbindelse med vedtagelsen af regnskabet for 2009 blev det besluttet, at gøre refusionsindtægterne vedr. særligt dyre enkeltsager (den del som vedrører styrbare udgifter) styrbare for 2009 og frem. Da 2010 er det første regnskabsår, hvor det endelige niveau for refusionsordningen er indfaset, blev det dog ifm. Budget 2011 besluttet, at fordelingen og størrelsen af det samlede indtægtskrav revurderes på baggrund af regnskab Efter aftale med Borgmesterens Afdeling kompenseres magistratsafdelingerne således for afvigelserne mellem de budgetterede og de realiserede refusionsindtægter i 2010 via en saldokorrektion.

51 Socialforvaltningen Korrigeret for disse mindreindtægter udgør det faktiske merforbrug i ,3 mio. kr. på det styrbare område. På de ikke-decentraliserede styrbare områder er der en nettomindreudgift på 0,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er ikke givet tillægsbevillinger til området. På de ikke-decentraliserede ikke styrbare område er der en nettomerudgift på 6,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er 15,2 mio. kr. i tillægsbevillinger. I forhold til det ajourførte budget er der således en nettomindrudgift på 8,8 mio. kr. Anlægsområdet har et merforbrug i forhold til det oprindelige budget på 34,1 mio. kr. Der er tillægsbevillinger på 26,8 mio. kr. Merforbruget i forhold til det ajourførte budget er herefter på 7,3 mio. kr. Det samlede regnskab for drift og anlæg for Socialforvaltningen udviser derfor en samlet merudgift på 75,6 mio. kr., hvilket i forhold til ajourført budget svarer til en afvigelse på 3,2%. På personaleområdet er der en minimal stigning i personaleforbruget fra regnskab 2009 til regnskab 2010 på 9 stillinger svarende til 0,3% Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er til drift givet tillægsbevillinger på netto 127,0 mio. kr., hvoraf 111,8 mio. kr. vedrører socialforvaltningens decentraliserede område og 15,2 mio. kr. vedrører de ikke decentraliserede områder. Tillægsbevillingerne i 2010: -48,2 mio. kr. som følge af indstilling om forventet regnskab 2009, heraf -27,9 mio. kr. i forbindelse med etableringen af de administrative servicecentre, -42,9 mio. kr. i forbindelse med forøgelse af det hidtidige indtægtskrav vedrørende statsrefusion i særligt dyre enkeltsager. I forbindelse med regnskab 2009 er der foretaget budgetoverførsler uden rammevirkning til 2010 for i alt 30,8 mio. kr. Der er hovedsageligt tale om eksternt finansierede midler. I forbindelse med indstilling om forventet regnskab 2010 er der tillægsbevilget 149,8 mio. kr. 121,1 mio. kr. af disse vedrører forventet merforbrug, heraf 120,0 på socialforvaltningens styrbare område. Knapt 40 mio. kr. vedrører tidsforskydninger, da der i 2009 blev hjemtaget for meget i statsrefusion i dyre enkeltsager. Herudover forventedes der særligt på familieområdet og området for voksne handicappede merforbrug, der hænger sammen med vedvarende udgiftspres på områderne. I forbindelse med indstillingen blev endvidere foretaget en række tekniske ændringer, herunder udmøntning af lov og cirkulære samt og udlægning af huslejebudgetter fra sektor Driftsfinansieret anlæg: Etablering af forsorgstilbud med døgnåbent værested ved Kirkens Korshær i Nørre Allé, herunder ombygning af værestedets lokaler. Finansieret af Hjemløseplanens eksterne midler med 4 mio. kr. Dertil kommer tillægsbevillinger til overtagelse af ejendomme Årslev Møllevej, Brabrand (Tre Ege) med 0,9 mio. kr. og overtagelse af Hvilstedhus fra Region Midt med 0,5 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Regnskabet vil nedenfor blive gennemgået i forhold til det ajourførte budget.

52 Socialforvaltningen Decentraliserede område - sektor 101 og 102 På det decentraliserede område er der i 2010 en samlet ikke-bevilget afvigelse på 77,8 mio. kr. netto i merudgifter. Heraf vedrører de 28,5 mio. kr. en mindreindtægt på særlige dyre enkeltsager. Vedr. særligt dyre enkeltsager kompenseres magistratsafdelingerne for afvigelserne mellem de budgetterede og de realiserede refusionsindtægter i 2010 via en saldokorrektion efter aftale med Borgmesterens Afdeling. Det reelle merforbrug i 2010 er således istedet på 49,3 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Familieområdet På familieområdet er der en samlet netto merudgift efter tillægsbevillinger på 52,0 mio. kr. Der er tillægsbevilget 88,0 mio. kr. uden rammekorrektion til imødegåelse af det forventede merforbrug. Underskuddet i forhold til rammen er derfor væsentligt større end underskuddet i forhold til budget, jf. afsnittet om status på områder med decentraliseringsordninger. Af merforbruget vedrører 24,2 mio. kr. mindreindtægter i forhold til budget i forhold til statsrefusion i særligt dyre enkeltsager. En del af mindreindtægten forventes hjemført i regnskab 2011 i forbindelse med den endelige restafregning. Det store fald i statsrefusionsindtægter skal dog også tilskrives den målrettede indsats, i forhold til at nedsætte prisen på de dyreste foranstaltninger. Fraregnet mindreindtægten vedrørende statsrefusion i særligt dyre enkeltsager, resterer et reelt merforbrug på 27,8 mio. kr. Forværringen siden tillægsbevillingen skyldes overordnet to forhold i forbindelse med rene betalesager, hvor andre kommuner har handleansvaret. Andre handlekommuner har frem til regnskabet været omhyggelige med at få sendt regninger til Aarhus. Herunder også regninger vedrørende tidligere år. Der har været forventet en større tidsforskydning i disse sager. Derudover har det samlede omfang i denne type sager været undervurderet. Voksenhandicap På voksenhandicapområdet er der efter tillægsbevillinger og overførsler en samlet merudgift på 28,7 mio. kr. Der er givet tillægsbevilling i driftsåret på baggrund af forventning om merforbrug på 58,8 mio. kr. som følge af et udgiftspres på området, særligt i forhold til eksternt køb af botilbud, hvor størstedelen af merforbruget ligger og hvor Aarhus Kommune er betalingskommune, men andre kommuner indtil 1. januar 2011 har haft handleansvaret. I resultatet på de 28,7 mio. kr. er medtaget 6 mio. kr. vedrørende statsrefusion i særligt dyre enkeltsager, som hjemtaget mindre end budgetteret. Derfor svarer det reelle merforbrug på området til 22,7 mio. kr. Udover stigende efterspørgsel på området er forklaringen på merudgiften primært højere gennemsnitspriser og merforbrug vedrørende tidligere år. Sidstnævnte skyldes betydelige forskydninger af regninger mellem årerne, hvor der i regnskab 2010 er betalt udgifter vedrørende tidligere år på i alt 25,6 mio. kr. hvilket er væsentligt mere end normalt. Samtidig er stort set alle regninger for 2010 modtaget ved regnskabsafslutning, således at der ikke i nævneværdigt omfang skubbes udgifter til Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Psykiatri og forsorgs- og misbrugsområdet er medio 2010 sammenlagt til én søjle Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Der er en netto mindreudgift efter tillægsbevillinger på 7,1 mio. kr. Særligt dyre enkeltsager indgår med en merindtægt på 1,7 mio. kr. Eksklusive særligt dyre enkeltsager er der således en reel mindreudgift på 5,4 mio. kr. Der er i året givet en tillægsbevilling på -24,9 mio. kr. uden rammekorrektion med henblik på budgetoverholdelse. Mindreforbruget kan forklares med, at et forventet forbrug på 12,4 mio. kr. vedrørende egenfinansiering af budgetforliget rent teknisk er henvist til en rammekorrektion. Der er merindtægter som følge af særligt dyre enkeltsager på 1,7 mio. kr. Herudover er der en netto

53 Socialforvaltningen merudgift i forhold til budgettet på 7 mio. kr. Det er især bestillerdelen, som er under pres på eksternt køb af pladser på grund af stigende tilgang til mere indgribende pladser. Administration og øvrigområdet På det administrative område er der efter tillægsbevillinger netto merudgifter på 5,0 mio. kr. Den primære forklaring på afvigelsen i forhold til ajourført budget er merforbrug i myndighedsafdelingerne Familiecentret og Handicapcentret under Familier, Børn og Unge, hvor regnskabsresultatet afviger med 6,3 mio. kr. i forhold til forventningerne ved tillægsbevillingsrunden i oktober En af forklaringer herpå er, at betaling af regninger til renovering som følge af organisationsændringer På øvrige serviceområder er der efter tillægsbevilling samlet mindreudgifter på 0,8 mio. kr. Ikke decentraliseret områder - styrbare - Sektor 103 Området omfatter driftsudgifter vedrørende boliger udlejet fortrinsvis til ældre og personer med handicap. På området har der været en mindreudgift på knap 0,7 mio. kr. Ikke decentraliseret områder ikke styrbare - Sektor 104 På de ikke-decentraliserede og ikke-styrbare områder viser regnskabet en samlet afvigelse på godt 8,8 mio. kr. i mindreudgifter. For de ikke-styrbare overførselsudgifter er der en afvigelse på 2,0 mio. kr. i merudgifter. På de ikke-styrbare serviceudgifter er der mindreudgifter på samlet 10,8 mio. kr. De væsentligste årsager til dette mindreforbrug er, at de sikrede institutioner har haft færre udgifter på i alt 6,1 mio. kr., mens psykiatrien har haft mindreudgifter på 4,0 mio. kr. på de ikke-styrbare udgifter. Det er vanskeligt at forudsige den nøjagtige af udgift, da der erfaringsmæssigt kommer reguleringer sidst på året. 5.3 Anlæg På MSB s anlægsområde er der budgetteret med en samlet anlægsudgift på netto 22,1 mio. kr. og tillægsbevilget netto 26,8 mio. kr. svarende til et ajourført anlægsbudget på i alt 48,9 mio. kr. Anlægsbudgetter og forbrug omfatter udelukkende Socialforvaltningens anlægsområde i Beløbet er afsat til udbygning af boliger og kommunale bofællesskaber og servicearealer for voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Endvidere er der budgetteret med om- og tilbygning af døgninstitutioner for børn og unge, samt aktivitetstilbud på voksenområdet. Herudover budgetteres med beløb til istandsættelser og genopretning af magistratsafdelingens bygninger, samt opgradering af it-kabling og overfaldsalarmer. Området for opførelse af bofællesskaber sker inden for rammerne af almenboliglovgivningen. Regnskabsresultatet for 2010 viser et forbrug på netto 56,2 mio. kr. Der er således i 2010 en afvigelse mellem ajourført budget og forbrug på netto 7,3 mio. kr. i form af et merforbrug. I nettoafvigelsen på 7,3 mio. kr. indgår en teknisk korrektion på 2,5 mio. kr. på funktion På den baggrund foreslås i alt overført et merforbrug på netto 4,7 mio. kr. til 2011 fordelt på de specifikke anlægsprojekter.

54 Socialforvaltningen Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger I 2010 er der meddelt tillægsbevillinger på i alt netto 26,8 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger omfatter: 28,3 mio. kr. til anlægsprojekt i Skødstrup med henblik på opførelse af nyt kommunalt bofællesskab til 25 voksne med betydelig fysisk og psykisk handicap. 7,2 mio. kr. til anlægsprojekt i Hjortshøj med henblik på opførelse af 16 almene boliger for voksne med betydelig fysisk og/eller psykisk handicap som en integreret del af andelssamfundet i Hjortshøj. 3 mio. kr. til anlægsprojekt med henblik på gennemførelse af en helhedsløsning ifm. utilfredsstillende bygningsforhold omkring Lyngåskolen og Lyngåkollegiet. Helhedsplanen danner grundlag for gennemførelse af erstatningsbyggeri for Karavana, Væksthusene og Lyngåkollegiet. -13,4 mio. kr. vedr. salg af institutionen Åhaven, Marselis Boulevard 179, som var et led i den samlede finansiering af anlægsprojektet Dalgården. Der afventes en intern afklaring på finansieringen af den budgetterede indtægt på 13,4 mio. kr. 4,0 mio. kr. til anlægsprojekt vedr. Nørre Alle 25 er bevilget i forlængelse af Byrådets godkendelse af Hjemløseplanen for Aarhus Kommune, hvor det indstilles, at der indgås driftsaftale med Kirkens Korshær om oprettelse af forsorgstilbud og døgnåbent værested i Kirkens Korshærs lokaler i Nørre Alle 25, Aarhus. 6,5 mio. kr. vedr. KB It-kabling. -6,3 mio. kr. til anlægsprojekt med henblik på opførelse af kommunalt erstatningsbyggeri for det nuværende Aktivitetscenter Frederiksbjerg. Projektet er blevet udskudt 1 år grundet byrådets vedtagelse af midlertidigt stop for driftsfinansierede anlægsbevillinger og derfor overført til budget Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser. Nettoafvigelsen på 7,3 mio. kr. i 2010 i form af et merforbrug skyldes overvejende mindreindtægter i forbindelse med salg af 2 af MSB s ejendomme. Vedr. salg af ejendommen Kirkegårdsvej 1 skal der i forbindelse med årsregnskabet udarbejdes en teknisk korrektion på 2,5 mio. kr. Den resterende nettoafvigelse skyldes overvejende udskudte indtægter på godt 13 mio. kr. i forbindelse med det planlagte salg af ejendommen Marselis Boulevard 179 ( Åhaven ). På den baggrund foreslås i alt overført et merforbrug på netto 4,7 mio. kr. til 2011 fordelt på de specifikke anlægsprojekter Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Socialforvaltningen har i løbet af 2010 afsluttet følgende anlægsprojekter: Mosen er et anlægsprojekt i forbindelse med etablering af 8 boliger til hjemløse og særligt udsatte (skæve huse) ved Forsorgshjemmet Østervang i Tranbjerg. Socialministeriet har udbetalt det budgetterede tilskud på 2,4 mio. kr., og projektet afsluttes. Bofællesskabet Østervang, Trankær Mosevej 25, Tranbjerg : Projektet er endelig afsluttet i 2010, idet den budgetterede indtægt på kr. (Tilskud fra Økonomistyrelsen vedr. grundkapital til boliger til yngre fysisk handicappede) er modtaget.

55 Socialforvaltningen Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger KB Vedligeholdelsesopgaver : På Socialforvaltningens investeringsplan for 2010 er der afsat en bevilling på kr. til særlig bygningsvedligeholdelse. Midlerne er i 2010 anvendt på ejendommen Sønder Alle 33 Ungdomscentret samt til Jægergårdsgade 107 Værestedet. KB-bevillingen er afsluttet, og mindreforbruget på kr foreslås overført til KB Funktionel tilpasning Soc.ejendomme 2011 i forbindelse med årsregnskab KB nyt tegltag på ejendommen Graven 15 : Projektet er afsluttet, og merforbruget på kr. foreslås finansieret via KB Funktionel tilpasning Soc.ejendomme 2011 i forbindelse med årsregnskab KB 3. etape Genopretning på tidligere amtsbygninger : Den ajourførte bevilling på kr. er anvendt til genopretning af tidligere amtsbygninger med et forbrug på kr. Projektet er afsluttet, og merforbruget på kr. foreslås finansieret via KB Funktionel tilpasning Soc-ejendomme 2011 i forbindelse med årsregnskab KB Funktionel tilpasning af SOC-ejendomme : I 2010 er det ajourførte anlægsbudget på 1,3 mio. kr. udmøntet til aktuelle tilpasningsprojekter i Socialforvaltningens regi. Projekterne er i proces og afvikles endeligt i I forbindelse med årsregnskab 2010 foreslås restbeløbet på kr. overført til KB Funktionel tilpasning af Socejendomme KB Ekstern bistand i forbindelse med vækstpakke 1 : Forbruget på kr. svarer til et merforbrug på kr. fra 2009 samt et forbrug i 2010 på kr kr. Udgifterne vedrører diverse konsulenthonorarer jurist, revisor, byggesagkyndige. Merforbruget foreslås overført til KB ekstern bistand i forbindelse med vækstpakke , idet den tværmagistratslige honorarpulje vedr. vækstpakke 1 og 2 udmøntes af Borgmesterens Afdeling i 2011 på baggrund af regnskabsresultaterne i KB Energisparepulje energieffektivisering : Indtægten på kr. er en udmøntning fra Aarhus Kommunes Energisparepulje, som administreres af Bygningsgruppen sammen med Direktørgruppen. Pengene er bevilget til energirenovering/energieffektivisering af institutionen Snåstrup Vestergård i forbindelse med Byrådets godkendelse af indstilling den 15. december Indtægten er overført til anlægsprojektet Snåstrup Vestergård fase 2 i 2010, og KB-bevillingen afsluttes. KB pulje i forbindelse med komm. servicearealer består af opsamlede mer- og mindreforbrug fra diverse projekter i 2009 Det ajourførte budget på kr. foreslås overført til KB pulje i forbindelse med servicearealer 2011 i forbindelse med Årsregnskab KB Genopretning : Genopretningsmidlerne indeholder fremrykkede genopretningsmidler fra 2009 på ca. 8 mio. kr. samt årets genopretningsmidler på ca. 6 mio. kr. I alt et samlet genopretningsbudget på 14 mio. kr. Heraf er 2 mio. kr. overført i forbindelse med forventet regnskab Af det korrigerede budget på 12 mio. kr. har der været et forbrug på godt 9 mio. kr. og dermed et mindreforbrug på 2,9 mio. kr., som skyldes tidsforskydninger i diverse projekter. Mindreforbruget på foreslås overført til KB Genopretning 2010 i budget 2011 i forbindelse med Årsregnskab 2010 til finansiering af tidsforskudte genopretningsprojekter i KB Fremrykning af edbinstall og overfaldsalarmer : I 2010 har der været udgifter på kr og et korrigeret budget på kr , hvilket svarer til et merforbrug på kr Merforbruget skyldes, at projektet tidsmæssigt har været lidt forud for tidsplanen, og de arbejder der oprindelig tidsmæssigt var disponeret til primo 2011 er blevet udført. Merforbruget foreslås overført til KB Fremrykning af edbinstall og overfaldsalarmer 2011 i forbindelse med årsregnskab 2010, idet der er budgetmæssig dækning for udgifterne i budget KB Servicearealtilskud 2011 : Der er budgetter med en indtægt på kr. i Indtægten svarer til det budgetterede servicearealtilskud i forbindelse med an-

56 Socialforvaltningen lægsprojektet Bronzealdertoften, og forventes udbetalt i Den budgetterede indtægt foreslås overført til KB Servicearealtilskud 2011 i forbindelse med Årsregnskab KB Lovkrævede HPFI elinstallationer : Bevillingen udviser et mindreforbrug på kr , som foreslås overført til samme projekt i budget 2011 i forbindelse med Årsregnskab Projektet forventes afsluttet primo KB Genopretning vækstpakke 2 : De fremrykkede genopretningsmidler fra 2013 er anvendt til renovering af Nordbyvænget (klimaskærm) og Ny Skovvang (renovering/udskiftning af tekniske anlæg). I 2010 har der været udgifter for kr. ud af et budget på kr , hvilket svarer til et mindreforbrug på kr , som forventes anvendt primo Mindreforbruget på kr. foreslås overført til KB Genopretning vækstpakke i forbindelse med Årsregnskab KB Ikke stedfæstede boligprojekter : Puljen til Ikke stedfæstede boligprojekter på kr er fremkommet i forbindelse med afsluttede anlægsprojekter vedrørende almene boliger. Rådighedsbeløbet anvendes som buffer, når en anlægssag indenfor funktion (alment boligbyggeri/ældreboliger) afsluttes med et mer- eller mindreforbrug. Mindreforbrug overføres til bufferen og merforbrug finansieres via bufferen. Beløbet indgår som Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses andel af anlægsudskydelser for perioden , og er en del af budgetforliget. Beløbet på kr. er overført til år 2015 ifm. budgetvedtagelsen af budget 2011 i oktober 2010 og teknisk i forbindelse med MSB s forventede regnskab 2010 (godkendt af byrådet den 12. januar 2011). KB IT-kabling : Bevillingen er givet til et fiberudrulningsprojekt for MSB s institutioner. I 2010 har der været udgifter for kr. ud af et korrigeret budget på kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på kr., som forventes anvendt primo Mindreforbruget foreslås overført til budget 2011 i forbindelse med Årsregnskab KB It-handleplaner : Projektet udviser et merforbrug på kr., som foreslås overført til KB It-handleplaner 2011 i forbindelse med årsregnskab Udover det regnskabsmæssige forbrug på 5,775 mio. kr. er der via Aarhus Kommunes centrale itpulje dækket et forbrug på yderligere 30% - svarende til ca. 1,7 mio. kr Redegørelse for overførsler til efterfølgende år I forbindelse med regnskabsaflæggelsen søges om overførsel af et merforbrug på i alt netto 4,7 mio. kr. til 2011 fordelt på de specifikke anlægsområder. Overførslen skyldes overvejende tidsforskydninger i diverse projekter, jf. også bemærkninger ovenfor i afsnit og Oversigt over anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret Oversigten over afsluttede anlægsregnskaber i regnskabsår 2010 fremgår af afsnit Diverse statusredegørelser vedrørende anlæg Statusredegørelse vedr. vækstpakkerne Byrådet vedtog den 15. april 2009 en Vækst- og Jobpakke 1 for Aarhus og i forbindelse med budgetforliget i oktober 2009 en Vækstpakke 2.

57 Socialforvaltningen Vækstpakke 1 for MSB s vedkommende: I vækstpakke 1 er der lagt en forudsætning ind om, at MSB forbruger i alt ca. 134 mio. kr. i perioden på bygge- og anlægsområdet ud af vækstpakke 1 s samlede beløb på brutto mio. kr. for Aarhus Kommune. Ved udgangen af 2009 var status, at MSB havde bogført udgifter på 55,3 mio. kr. på diverse anlægsprojekter og forventede at anvende de resterende ca. 79 mio. kr. i løbet af Ultimo 2010 har MSB har bogført udgifter for 58,5 mio. kr. på diverse anlægsprojekter ud af et samlet ajourført anlægsbudget på 71 mio. kr. Status ved udgangen af 2010 er således, at MSB har bogført bruttoudgifter på 113,8 mio. kr. (55,3 + 58,5 mio.kr.) på diverse anlægsprojekter. Forbruget i 2010 består af følgende hovedtyper af anlægsudgifter: Genopretning samt vedligehold Større anlægsprojekter Diverse mindre anlægsprojekter I alt 21,3 mio. kr. 35,9 mio. kr. 1,3 mio. kr. 58,5 mio. kr. Der resterer dermed et forbrug på godt 20 mio. kr. for at nå vækstpakkekravet om et forbrug på i alt 134 mio. kr. Dette resterende forbrug forventes anvendt primo Vækstpakke 2 for MSB s vedkommende: Byrådets vedtagelse af vækstpakke 2 i oktober 2009 indebærer fremrykning af allerede byrådsbevilgede anlægsprojekter i de kommende 3-4 år til 2010 og Konkret har Byrådet vedtaget at fremrykke 17 % af bruttoanlægsudgifterne i Magistratens budgetforslag (fra september 2009) fra 2011, 2012 og Herved fremrykkes 185,6 mio. til 2010 og 198,5 mio. kr. til 2011 svarende til en samlet netto fremrykning af anlægsmidler for toårsperioden på 384 mio. kr. for hele Aarhus Kommune. For MSB betyder dette en beskeden fremrykning af kr. fra perioden til 2010, idet MSB kun har relativ få anlægsmidler bevilget af Byrådet for perioden MSB har valgt at anvende de fremrykkede kr. fra budget 2013 til 2010 til især renovering af botilbuddet ved Nordbyvænget (klimaskærm) og renovering af institutionen Ny Skovvang (renovering/ udskiftning af tekniske anlæg). Ved udgangen af 2010 er status, at MSB har bogført udgifter på kr. vedr. anlægsprojekterne i forbindelse med vækstpakke 2. Restbeløbet på kr. forventes anvendt primo Af puljen til ekstern bistand i forbindelse med vækstpakke 1 og 2 har MSB forlods fået tildelt kr., idet dette beløb dog vil blive justeret i forhold til de faktiske anlægsudgifter, som hver magistratsafdeling har udgiftsført ved årsregnskabet 2009, 2010 og Forbruget i regnskabsår 2009 udgjorde kr. I 2010 udgør forbruget yderligere kr. I alt et samlet forbrug på kr. I forbindelse med forbruget i 2009 blev MSB tildelt et beløb på kr. Borgmesterens Afdeling udmønter i 2011 midler fra den tværmagistratslige honorarpulje vedr. vækstpakke 1 og 2 på baggrund af regnskabsresultaterne i MSB har anvendt midlerne til ekstern rådgivning/ konsulentbistand i forbindelse med genopretningsprojekter og anlægsprojekter, hvor det har været nødvendigt og det er skønnet hensigtsmæssigt at inddrage ekstern rådgivning med henblik på at forcere og gennemføre projekter Status vedr. anvendelse af genopretnings- og vedligeholdelsesbudgetterne Byrådet har i forbindelse med behandlingen af bygningsanalysen vedtaget, at der skal ske af-

58 Socialforvaltningen rapportering vedrørende anvendelse af budgetterne til vedligeholdelse og genopretninger af kommunale bygninger hvert 2. år. Afrapporteringerne skal foreligge i de år, hvor der udmøntes beløb fra anlægsreserven i forbindelse med budgetlægningen. På den baggrund redegøres der her for MSB s forbrug i forhold til budget vedrørende vedligehold og genopretning i forbindelse med regnskabet for Udgifter til genopretning af bygningsmassen afholdes på baggrund af de rådighedsbeløb, der er afsat på magistratsafdelingens anlægsbudget. Magistratsafdelingen har et korrigeret anlægsbudget i 2010 til genopretning på i alt 25,9 mio. kr. inklusiv fremrykninger og har i 2010 haft et forbrug på kr. 21,3 mio. kr. Dermed udgør årets afvigelse/mindreforbrug 4,6 mio. kr. Udgifter til vedligeholdelse af magistratsafdelingens bygningsmasse afholdes på baggrund af de årlige driftsbudgetter, der er decentraliseret til de enkelte enheder, som driver tilbuddene i de pågældende bygninger og har vedligeholdelsesforpligtelsen via eget decentralt driftsbudget. Magistratsafdelingen har i alt afsat et korrigeret driftsbudget i 2010 på 2,9 mio. kr. til vedligeholdelse af bygningsmassen og har i 2010 haft et merforbrug på 16,1 mio. kr. Forbruget på 19 mio. kr. svarer til det udgiftsniveau, der er foreslået anvendt ud fra planlægningen af bygningsvedligeholdelse i MSB. Afvigelsen ligger på niveau med afvigelsen i regnskab MSB planlægger i den kommende periode en mere detaljeret budgetlægning vedrørende udskillelse af beløb til bygningsvedligeholdelse fra institutionernes samlede driftsbudgetter. 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen Nettoramme: (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - Sektor 101 og Samlet ramme i alt Nettoramme: Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Sektor 101 og I alt Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Socialforvaltningen har i 2010 et merforbrug på 243,8 mio. kr. i forhold til rammen på det decentraliserede område (sektor 1.01 og 1.02). Der er en negativ primoopsparing på 109,8 mio. kr. Der er netto saldokorrektioner på 10,9mio. kr. Det betyder, at Socialforvaltningens samlede gæld ultimo 2010 er på 342,7 mio. kr. Da årets merforbrug udgør ca. 13% af rammen og således afviger ud over de tilladte ud-

59 Socialforvaltningen svingsgrænser redegøres der særskilt for merforbruget nedenfor. Overordnet set er forklaringerne på merforbruget i 2010 det øgede udgiftspres på handicapområdet, hvor det eksterne køb har været større end budgetlagt. Blandt andet på grund af sager, hvor Aarhus Kommune har været betalekommune men ikke handlekommune. Herudover har der været særligt pres på anbringelsesområdet, hvor der har været anvendt for mange pladser som samtidig har været dyrere end forudsat. Vurderingen er dog, at udgangspunktet for 2011 er bedre, idet start niveauet for anbringelsestallene i 2011 er lavere end niveauet 1. halvår Det største merforbrug ligger på familieområdet. Merforbruget i forhold til rammen er på 149,8 mio. kr. Det reelle merforbrug, når der ses bort fra de mindreindtægter i forhold til statsrefusion i særligt dyre enkeltsager, som saldokorrigeres, er således på 125,9 mio. kr. De væsentligste årsager til merforbruget er; et merforbrug på 39,4 mio. kr. tilbagebetaling af for meget hjemtaget statsrefusion vedrørende Det øvrige merforbrug skyldes større aktivitet end forudsat i budgettet. I forhold forebyggende foranstaltninger er der et merforbrug på 20,6 mio. kr. Der er særligt merforbrug i forhold til aflastning og kontaktpersonordningen. Der er anvendt 804 døgnforanstaltninger. fraregnet kvindekrisecentre er der samlet anvendt 780 helårspladser, hvilket er 36 mere end budgetteret. I forhold til regnskab 2009 er det ensbetydende med en stigning på 21 helårspladser. Der er dog sket en forskydning i de pladstyper, der anvendes. Således er det lykkedes at anbringe flere i familiepleje end i 2009, så der er sket en stigning på 44 helårspladser, mens forholdsvist dyre døgninstitutionsanbringelser er nedbragt med 6 pladser. Det er derimod ikke lykkedes at nedbringe antallet af anbringelser på private opholdssteder, der er steget med 11 helårspladser fra 2009 til Dog er udgifterne nedbragt ved gennemgang af de dyreste opholdsstedssager. Samlet er det dog ikke lykkedes at sænke gennemsnitsprisen i 2010 i tilstrækkelig grad til at kunne overholde budgettet. Der er anvendt for mange pladser, som samtidigt har været dyrere end forudsat. Når der ses bort fra reguleringen i statsrefusionshjemtagelse vedrørende 2009, er der tale om en forbedring i forhold til 2009 resultatet på området. Derudover er antallet af sager i udgangspunktet lavere i 2011 end tilfældet var det i Samtidig er der for 2011 lagt en bestillerplan, som gør det muligt at følge gennemsnitspriser og sagstallet tættere end tidligere, med henblik på at kunne styre udgifterne. På voksenhandicapområdet er der i forhold til rammen et samlet merforbrug på 87,5 mio. kr. Forklaringen herpå skal primært findes på stigende udgifter til eksternt køb, hvor gennemsnitspriserne har været stigende. Dette omfatte en række sager, hvor Aarhus Kommune ikke har kunnet handle, da handlekommune ansvaret indtil 1. januar 2011 har ligget i andre kommuner. Der er således ikke tale om nyvisiteringer, men om sager visiteret over en årrække. På området for socialpsykiatri og udsatte voksne er der et samlet netto mindreforbrug i forhold til rammen på 5,5 mio. kr. På det administrative område er et merforbrug på 8,9 mio. kr. i forhold til rammen. De væsentligste årsager til merforbruget skyldes betaling af regninger til renovering som følge af organisationsændringer. Dertil kommer, at den forudsatte opbremsning i 2010 ikke har slået igennem med så omfattende og hurtig effekt som forventet. Der foretages følgende saldokorrektioner ultimo 2010: Statsrefusion i dyre enkeltsager: Der foretages en saldokorrektion på 27,8 mio. kr. som følge af mindreindtægt I forhold til budgetteret. Nyt lønskøn: Som følge af nyt lønskøn foretages en negativ saldokorrektion på 0,7 mio. kr. Barselsudligning: Som følge af den overordnede barselsudligningsordning i Aarhus Kommune, hvor magistratsafdelingerne på baggrund af faktiske udgifter til barsel efterreguleres, skal Socialforvaltningen samlet set aflevere 3,0 mio. kr. til Borgmesterens Afdeling. Beløbet udmøntes som saldokorrektion til søjlernes opsparing.

60 Socialforvaltningen Budgetforliget for : Af forligsteksten fremgår, at Social- og Beskæftigelsesforvaltningen finansierer samlet set 24 mio. kr. af udgifterne i perioden via opsparede midler. De opsparede midler er fordelt med 12 mio. kr. i 2010 og 10,4 mio. kr. i Der saldokorrigeres for 12 mio. kr. i I forbindelse med regnskabet for 2011 saldokorrigeres for 10,4 mio. kr. Hertil kommer en omprioritering af 0,5 mio. kr. årligt i Der blev allerede omprioriteret fra Derfor tilbageføres 0,5 mio. kr. Salg af ejendom: I forbindelse med salg af en ejendom blev psykiatriområdet fra 2009 tilført kr. i en 30-årig periode. Denne indstilling er blevet ændret således at det tilførte beløb nulstilles ved en saldokorrektion for 2009 og 2010 i alt kr reguleres ved tillægsbevilling ultimo og frem indgår i budgelægningen for Psykiatriområdet er i stedet blevet kompenseret ved et rammeløft på 2,4 mio. kr. i Integrationsloven: I lighed med tidligere år skal der ske korrektion af rammen som følge af afvigelser i forhold til budgettet på integrationsområdet. Rammen korrigeres således med kr. i 2010 som følge af et faldende antal personer omfattet af integrationsloven i forhold til det forventede ved Socialforvaltningens tillægsbevillingsansøgning. Kompensation for advokatudgifter: Socialforvaltningen har fået dispensation fra retningslinjerne for kompensation for udgifter til retssager og voldgiftssager i forbindelse med klagesagen Sag mod Aarhus Kommune i Klagenævnet for Udbud. Kompensationen sker i form af en rammekorrektion i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for de advokatomkostninger, der overstiger kr. jf. instruktion Udgifterne til advokat udgør kr., og der laves således en rammekorrektion på kr. Forrentning: Forrentningen som følge af regnskab 2009 indgår med 1,3 mio. kr. Forrentningen som følge af regnskab 2010 vil indgå som en primosaldokorrektion i Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år På baggrund af regnskabsresultatet for 2010 med merudgifter i forhold til den ajourførte ramme på i alt 243,8 mio. kr. netto, samt en akkumuleret gæld på 342,7 mio. kr. står Socialforvaltningen med store udfordringer i 2011 og fremadrettet. Målet for 2011 er at bringe balance mellem budget og regnskab. Spareforliget omkring B-kataloget d. 25. januar 2011 udgør et af de centrale elementer i at nå målet. Dette suppleres af en tættere opfølgning i 2011, således at der kan sættes ind med nye initiativer hvis behovet opstår. På længere sigt er målet at få afviklet den store gæld. Byrådet har d. 26. januar 2011 vedtaget en indgribende spareplan, der skal være med til at sikre balance mellem budget og regnskab. Aftalen indeholder imidlertid ikke forslag om, hvordan en fremtidig afvikling af socialområdets gæld fra 2012 sikres, og der er heller ikke afsat budget til fastholdelse af serviceniveauet ved den fortsatte tilgang af borgere til området i 2012 og fremefter. Afdelingen forventer forud for budgetdrøftelserne for 2012 at fremsende byrådsindstilling desangående. Nedenfor redegøres mere detaljeret for konsekvenser for efterfølgende år på de enkelte områder. Familieområdet Familieområdets merforbrug relaterer sig primært til såvel anbringelser som forebyggende foranstaltninger, men der er sket en opbremsning i forhold til forbruget i 2009, og forbruget ultimo 2010 er sænket i forhold til starten af året. Samtidig er der når der ses bort fra reguleringen i statsrefusionshjemtagelse vedrørende 2009, tale om en forbedring i forhold til 2009

61 Socialforvaltningen resultatet på området. Udgangspunktet for 2011 er således bedre. Området går ind i 2011 med 754 anbringelsessager, som er lavere end gennemsnittet for 2010 og noget under niveauet primo Gennemsnittet i 2010 lå på 781 helårsanbringelser og første halvår af 2010 lå antallet af helårsanbringelser omkring de 790 helårspersoner. Den organisatoriske omlægning af området er ved at være på plads, og der er udarbejdet en bestillerplan med specifikke serviceniveauer for såvel internt som eksternt forbrug. Det vil derfor i 2011 være muligt at foretage en endnu tættere opfølgning på såvel det økonomiske forbrug som pladsforbruget med henblik på at sikre budgetoverholdelse i Voksenhandicapområdet Voksenhandicaps merforbrug relaterer sig primært til køb af tilbud i andre kommuner og regionerne, samt private tilbud. Dog er antallet af eksternt købte pladser ikke steget markant. Derimod ses stigende gennemsnitspriser i de eksterne tilbud. Fokus i 2011 bliver derfor i høj grad den nye lovgivning, der har muliggjort hjemtagelse af handlekommuneansvaret for borgere placeret i tilbud udenfor kommunen. Dette giver mulighed for og vil indebære en gennemgang af alle eksterne sager, særligt dyre enkeltsager, samt udgifter udover standardtakster med det formål at sikre et ensartet serviceniveau for Aarhus-borgere, hvad enten de er i kommunens egne tilbud eller i et eksternt tilbud. Herved forventes at kunne nedbringe det nuværende udgiftsniveau i forholdsvis mange sager. Gennemgangen og omstillingen vil dog være udfordret af behovet for at opbygge nye og alternative løsninger samt behovet for borgernes egen medvirken til at skifte tilbud. Generelt har Voksenhandicap oplevet en årlig vækst i behovet for pladser i bo- og dagtilbud. Det skyldes, at der er stigende tilgang indenfor traditionelle målgrupper, tilgang af nye handicapgrupper, samt stigende levealder for de handicappede. Trods stram visitation modtager et stigende antal personer tilbud/ydelser fra Voksenhandicap, samtidig med at der er en stigende venteliste til botilbud. En stor del af væksten i Voksenhandicap kan tilskrives unge handicappede med komplekse handicaps, der vanskeligt kan rummes i eksisterende tilbud. Derfor vil en betydelig del af den nødvendige omstilling på området bestå i at skabe egne tilbud til blandt andet denne gruppe. I modsætning til de foregående år er der ikke indregnet en vækst i det nuværende budget for at imødekommende den stigende efterspørgsel på voksenhandicapområdet. Sammenholdt med den fortsat voksende søgning til området, udgør dette en udfordring for at kunne sikre balance mellem budget og regnskab i de kommende år. Det vurderes, at der fremadrettet er et stort pres på voksenhandicapområdet, blandt andet i form af en væsentlig venteliste (jf. indstillingerne vedr. voksenhandicap området forud for budgetforhandlingerne vedr. budget 2008, 2009, 2010 og 2011). Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Der er samlet set et mindreforbrug i forhold til rammen på 5,5 mio. kr. Der er store forskydninger heri. Bestillerdel har et merforbrug i forhold til rammen på 32,7 mio. kr. Den væsentligste årsag hertil er, at der samlet set eksternt er købt 22 helårspladser i botilbud mere end budgetteret. I forbindelse med implementering af B-spareforslagene er der tilført budget til eksternt køb af pladser fra udførerområdets budget. Der er derudover nedsat en taskforce, som skal gennemgå alle eksterne køb. Endvidere arbejdes der på at oprette og omstille interne tilbud således, at området bliver i stand til at tilbyde alle områdets brugere et fyldestgørende tilbud. Gennem opnåelse heraf vil det blive muligt, at tilbyde Aarhus borgere, som modtager tilbud i andre kommuner, tilbud i Aarhus Kommune og derved øge graden af hjemtagelse.

62 Socialforvaltningen 6. Øvrige forhold 6.1 Afvigelse fra normal praksis Aftalen mellem KL og regering om kommunernes økonomi og har afledte konsekvenser for styringsregler i Aarhus Kommune. På baggrund heraf er det besluttet at afdelingerne ikke kan flytte uforbrugte indtægter på projekter fra 2010 til 2011, da dette belaster servicerammen. Tidligere år har Socialforvaltningen overflyttet større beløb vedrørende uforbrugte midler på projekter bevilliget af eksterne bidrageydere, typisk ministerier. Senest i 2009 blev der overført ca. 30,0 mio. kr. Socialforvaltningen har løbende en række store projekter, pt. hjemløseplanen og heroinprojektet, hvor der er behov for at overføre midler mellem årene. Den nye praksis giver udfordringer, da overholdelse af aftaler med eksterne bidragsydere med de nye regler skal finansieres indenfor den eksisterende serviceramme. Dette kan fremadrette medføre konsekvenser for serviceniveauet på andre serviceområder. En udfordring som for regnskab 2010 er løst Statsrefusion i særligt dyre enkeltsager I forbindelse med strukturreformen og overdragelsen af amternes andel af finansieringsansvaret på det sociale område til kommunerne er der fra og med 2007 indført en statsrefusion i særligt dyre enkeltsager. I 2010 kan der således hjemtages 25 pct. statsrefusion af den andel af udgifterne vedrørende en enkelt person, der overstiger kr. og 50 pct. statsrefusion på den andel af udgifterne, der overstiger kr. Der er en række udgiftsområder, som er omfattet af refusionsreglerne, og disse områder fordeler sig i Aarhus Kommune på henholdsvis Socialforvaltningen, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, samt Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Da udgifterne skal opgøres samlet for hver enkelt bruger, og da der i mange tilfælde gives tilbud fra flere magistratsafdelinger til den enkelte person, er der behov for at samkøre udgiftsoplysningerne på personniveau på tværs af magistratsafdelingerne. I forbindelse med vedtagelsen af regnskabet for 2009 blev det besluttet, at gøre refusionsindtægterne vedr. særligt dyre enkeltsager (den del som vedrører styrbare udgifter) styrbare for 2009 og frem. Da 2010 er det første regnskabsår, hvor det endelige niveau for refusionsordningen er indfaset, blev det dog ifm. Budget 2011 besluttet, at fordelingen og størrelsen af det samlede indtægtskrav revurderes på baggrund af regnskab Efter aftale med Borgmesterens Afdeling kompenseres magistratsafdelingerne således for afvigelserne mellem de budgetterede og de realiserede refusionsindtægter i 2010 via en saldokorrektion. Korrigeret for disse mindreindtægter udgør det faktiske merforbrug i ,3 mio. kr. på det styrbare område. I 2010 viser regnskabet mindreindtægter vedrørende statsrefusion i dyre enkeltsager for Resultatet i forhold til 2010 budgettet er således en mindreindtægt på 19,4 mio. kr. for hele Aarhus Kommune. Hovedparten af mindreindtægterne ligger på Socialforvaltningens område. Det forventes, at en del af mindreindtægten vil blive hentet hjem på regnskab 2011 i forbindelse med endelig restafregning af 2010 i juni Yderligere viser regnskabsresultatet mindreindtægter på Socialforvaltningens styrbare område, og merindtægter på de ikke styrbare områder. Grundet ordningens samlede status, er der ikke skelnet mellem styrbare og ikke styrbare områder i budgetlægningen af indtægterne. I 2011 står Socialforvaltningen overfor at skulle bremse hårdt op for udgifterne og at spare yderligere som følge af besparelserne vedtaget i budgetforliget. I opbremsningsplanerne sigtes der udover generelle besparelse og stram økonomistyring, decideret efter de dyreste sager. På den baggrund må 2011 hjemtagelsen af statsrefusion i dyre enkeltsager forventes at blive betydeligt lavere end i Det giver kommunen en udfordring, da 2011 indtægtsbudgettet har samme niveau som i 2010.

63 SEKTOR 1.40 BESKÆFTIGELSESFORVALTNINGEN

64 42

65 Beskæftigelsesforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Ydre vilkår Beskæftigelsesområdet er et meget konjunkturfølsomt område, idet samfundsøkonomien er afgørende for virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Finanskrisens gennembrud i efteråret 2008 har haft markant indvirkning på ledigheden. Situationen vendte fra en meget lav ledighed til ledighed på et noget højere niveau. Bruttoledigheden, som er et udtryk for den samlede ledighed, der også omfatter aktiverede, var på 2,8 % i december måned 2008, mens den i samme måned 2010 var på 4,9 %. Til sammenligning var bruttoledigheden i landsdel Østjylland 2,5 % i december 2008 og 5,3 % i december Aarhus Kommune har til trods for det højere niveau i 2008 formået at bremse den negative udvikling i ledigheden, sådan at niveauet ved regnskab 2010 ligger under gennemsnittet for landsdelen. Nedenstående kurve viser udviklingen ledigheden i årene Som det fremgår, har ledigheden været stigende hen over årene, men i 2010 knækkede kurven, sådan at ledigheden ved udgangen af 2010 næsten var på niveau med ledigheden i december Kilde: jobindsats.dk Grundlag Grundlaget for Beskæftigelsesforvaltningens virke findes først og fremmest i lov om en aktiv beskæftigelse indsats (LAB). Loven beskriver styringen og organiseringen af indsatsen og tilbudsmulighederne til de ledige. Derudover træffer Byrådet løbende beslutninger om prioriteringer af de forskellige indsatser og ikke mindst om iværksættelse af særlige indsatser. Byrådet fastsætter også årligt budgettet og dermed det økonomiske grundlag for Beskæftigelsesforvaltningens virke. I forbindelse med budgetvedtagelsen fastsætter Byrådet mål for det kommende år.

66 Beskæftigelsesforvaltningen Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt nationale mål for beskæftigelsesindsatsen. I 2010 var disse mål: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed skal begrænses mest muligt Antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger skal nedbringes i forhold til året før Antallet af unge kontanthjælps-, starthjælp-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år skal begrænses mest muligt. Nedenstående resultatopgørelse viser udviklingen i de nationalt fastsatte mål for 2010 på beskæftigelsesområdet for Aarhus Kommune og klyngekommunerne 1. Som det fremgår ligger Aarhus Kommune på førstepladsen med hensyn til den samlede udvikling i ministermålene. Scorecard Aarhus Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Kommune Antal personer Dec 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal forløb Nov 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Dec 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Placering Aarhus , , ,3 1 Aalborg , , ,4 2 København , , ,9 2 Brøndby , , ,2 3 Fredericia 770 7, , ,0 4 Odense , , ,0 5 Albertslund 543 2, , ,6 6 Svendborg , , ,3 6 Ishøj , , ,9 7 Hele klyngen , , ,5. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Fra og med 2011 er budgetmål og ministermål harmoniseret, sådan at budgetmålene er en operationalisering af ministermålene. Resultatrevisionen for 2010 fremlægges for Byrådet i juni Ordet klynge refererer til en samling af kommuner som har samme socioøkonomiske rammevilkår målt på forskellige parametre. Arbejdsmarkedsstyrelsen har på Jobindsats.dk en række data vedrørende beskæftigelsesområdet i de danske kommuner, hvorfra klyngebegrebet er hentet. Aarhus Kommune ligger i klynge med kommunerne: Albertslund, Brøndby, Fredericia, Ishøj, København, Odense, Svendborg og Aalborg.

67 Beskæftigelsesforvaltningen Strategi Beskæftigelsesforvaltningen udarbejdede i 2007 en langsigtet strategiplan for fuldførelse af sin mission Strategiplanen tager udgangspunkt i Borgeren i centrum og har fem understøttende strategier: Effektive arbejdsgange Korrekt drift Proaktiv kommunikation Attraktive arbejdspladser Tydelig ledelse Organisation Beskæftigelsesforvaltningen er opdelt i tre driftsenheder/søjler: Jobcentret, Ydelsescentret og Udførerafdelingen, som understøttes af en stabsenhed: Fællessekretariatet. Beskæftigelseschef Fællessekretariat Jobcenter Ydelsescenter Udførerafdeling Ydelser Beskæftigelsesforvaltningens primære opgave er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgaven er at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at kunne begå sig på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Forvaltningen skal også sikre, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår. Beskæftigelsesforvaltningen har et tæt samarbejde med de private virksomheder med henblik på at hjælpe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. En vigtig opgave er også at afklare borgerens forsørgelsesgrundlag. Beskæftigelsesforvaltningens primære ydelser er: Vejledning og opkvalificering Aktivering Virksomhedspraktik Løntilskud Revalidering Job på særlige vilkår Førtidspension Sygedagpengeopfølgning Integration Afklaring af forsørgelsesgrundlag Udbetaling af økonomiske ydelser

68 Beskæftigelsesforvaltningen 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Indsatsen skal være tidlig, resultatorienteret og realistisk. Indsatsen skal primært sigte mod beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, sekundært mod beskæftigelse på særlige vilkår. Indsatsen skal være kendetegnet ved, at samarbejdet med private virksomheder har høj prioritet. 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Indsatsen skal være tidlig, resultatorienteret og realistisk. Indsatsen skal primært sigte mod beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, sekundært mod beskæftigelse på særlige vilkår. Ovenstående overordnede mål er operationaliseret i nedenstående ti delmål. Det første delmål er: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed skal begrænses mest muligt. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der forlader kontanthjælpssystemet igen inden for tre måneder, skal ligge blandt top tre i klyngen. Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel, der kommer i ordinært arbejde/uddannelse inden for 3 måneder. 33 % 26 % 7 % I 2010 forlod 33 % af kontanthjælpsmodtagerne kontanthjælpssystemet igen inden for tre måneder. Med det resultat placerede Aarhus Kommune sig på en markant førsteplads i klyngen. Budgettallet på 26 % svarer til en placering på tredjepladsen i klyngen Andel, der kommer i ordinært arbejde/uddannelse inden for 3 måneder. 32 % 32 % 32 % 34 % 33 % Det er lykkedes for Beskæftigelsesforvaltningen at fastholde andelen, der kommer i ordinært arbejde eller uddannelse på godt 30 % henover de sidste år. Dette til trods for, at ledigheden har været stigende i 2009 og en del af Beskæftigelsesforvaltningen har haft et skarpt fokus på en tidlig og aktiv indsats bl.a. via straksafklaring med henblik på at få ledige hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet igen.

69 Beskæftigelsesforvaltningen Regnskabstal for klyngekommunerne: Andel, der kommer i R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 ordinært arbejde/uddannelse inden for 3 måneder (pct.). Aarhus 32 (7) 32 (6) 34 (4) 33 (1) Albertslund 28 (8) 29 (8) 35 (3) 25 (4) Brøndby 33 (3) 24 (9) 30 (6) 24 (5) Fredericia 33 (6) 34 (4) 36 (1) 23 (7) Ishøj 33 (4) 30 (7) 26 (9) 17 (9) København 35 (2) 39 (1) 30 (7) 26 (3) Odense 38 (1) 36 (2) 36 (2) 29 (2) Svendborg 33 (5) 33 (5) 33 (5) 21 (8) Aalborg 21 (9) 36 (3) 29 (8) 23 (6) Nøgletal: Nedbringelse af de længerevarende sager Antal kontanthjælpsmodtagere med mere end tre (2.738) 832 (2.012) 989 (1.665) _ (2.414) (2.431) måneders ledighed Regnskabstallene for 2006 til 2008 er behæftede med fejl. Der er foretaget en genberegning, og tallene i parentes er de nye og korrekte regnskabstal. Antallet af kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere under 30 år skal begrænses mest muligt. Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere under 30 år Måltallet for 2010 svarer til en reduktion af unge kontanthjælpsmodtagere på 5 % i forhold til R Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere faldt fra personer i 2009 til personer i På trods af faldet er målet ikke helt nået. Udviklingen i antallet af ledige unge steg markant i 2009 som følge af finanskrisen. Beskæftigelsesforvaltningen har i sidste halvdel af 2009 og hele 2010 haft stort fokus på at mindske ungeledigheden. Regeringens ungepakker har bl.a. givet nye værktøjer og metoder til at begrænse ungeledigheden. Den samlede indsats har betydet, at det er lykkedes at bremse den negative udvikling i ungeledigheden. Selv om målet ikke er nået, vurderes resultatet tilfredsstillende. Til sammenligning var der i 2010 en vækst i klyngekommunerne på 41 % i ungeledigheden, mens den i Aarhus er faldet med 1,3 %.

70 Beskæftigelsesforvaltningen Antal kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere under 30 år Tallene for R R 2008 er opgjort på baggrund af DREAM. Tallene for R 2009 og R 2010 er opgjort på baggrund af Jobindsats.dk. Andelen af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som er i ordinært arbejde eller uddannelse indenfor 12 måneder fra henvendelsestidspunktet skal ligge blandt top tre i klyngen. Ligeledes skal andelen efter 24 måneder ligge blandt top tre i klyngen. Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel indenfor 12. mdr 38 % 38 % 0 % Andel efter 24 mdr. 32 % 38 % - 6 % Andel arbejdsmarkedsparate, som er i ordinært arbejde Inden for 12 mdr % 53 % 52 % 38 %*) Efter 24 mdr % 59 % 32 %*) *) I 2010 trådte den nye matchmodel i kraft. Der er i DREAM foretaget en konvertering fra den tidligere matchmodel til den nye, men af årsager der pt. ikke er kendte, ligger niveauet lavere for de arbejdsmarkedsparate, der kommer i job eller uddannelse end tidligere. Tallene for 2010 er derfor ikke sammenlignelige med tallene fra tidligere regnskabsår. I 2010 var der målopfyldelse på andelen, der kom i arbejde eller uddannelse inden for 12 mdr. Aarhus Kommune lå som nummer to i klyngen med 38 % (afgjort på decimaler). Andelen efter 24 mdr. var på 32 %, hvilket gav en placering i klyngen som nr. 6. Der var således ikke målopfyldelse på andelen af arbejdsmarkedsparate i job eller uddannelse efter 24 mdr. Som det fremgår af resultatopgørelsen på side 2 og resultatet på det første delmål på side 4, har Aarhus Kommune stor succes med at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet inden for tre måneder sammenlignet med klyngekommunerne. Ledige indgår først i arbejdskraftreserven efter tre måneders sammenhægende ledighed. Derfor er de ledige, der indgår i arbejdskraftreserven i Aarhus Kommune, relativt svagere, da de mest ressourcestærke ikke når at blive optaget i arbejdskraftreserven. Det er derfor et meget positivt resultat, at Aarhus Kommune samtidig ligger blandt top tre i klyngen i forhold til at få arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i arbejde inden for 12 mdr. Set i ovenstående perspektiv er det relativt vanskeligt at få en høj score i klyngen efter 24 mdr. Argumentet understøttes af, at Brøndby, som placerer sig nr. 1 i klyngen både på 12 og 24 mdr., samtidig var den kommune der havde den højeste vækst i arbejdskraftreserven i Væksten i arbejdskraftreserven var på 26,8 % i Brøndby, mens den i Aarhus kun var på 0,3 %.

71 Beskæftigelsesforvaltningen Regnskabstal for klyngekommunerne: Effekt for arbejdsmarkedsparate R 2007 R 2008 R 2009 R2010 kontant- hjælpsmod-tagere (pct.) Andel i arbejde/udd. Efter 12 mdr. Aarhus 50 (6) 53 (4) 52 (8) 38 (2) Albertslund 53 (3) 60 (1) 60 (2) 34 (5) Brøndby 56 (1) 49 (7) 60 (1) 43 (1) Fredericia 46 (8) 45 (9) 55 (5) 31 (8) Ishøj 43 (9) 48 (8) 53 (6) 34 (4) København 51 (5) 53 (5) 52 (7) 38 (3) Odense 56 (2) 59 (2) 59 (3) 33 (6) Svendborg 47 (7) 50 (6) 57 (4) 32(7) Aalborg 52 (4) 57 (3) 52 (9) 30 (9) Andel i arbejde/udd. efter 24 mdr. Aarhus - 56 (4) 59 (6) 32 (6) Albertslund - 60 (3) 70 (1) 42 (2) Brøndby - 52 (8) 59 (4) 44 (1) Fredericia - 53 (7) 52 (8) 31 (7) Ishøj - 49 (9) 53(7) 35 (4) København - 58 (5) 61 (2) 38 (3) Odense - 64 (1) 61 (3) 33 (5) Svendborg - 54 (6) 59 (5) 30 (8) Aalborg - 62 (2) 57 (6) 28 (9) Det skal bemærkes, at tallene i tabellen efter henholdsvis 12 og 24 måneder ikke kan sammenlignes, da der er tale om to forskellige grupper. Vedr. 12 måneder måles der på gruppen af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der henvendte sig i Jobcentret i 2009, og som var i arbejde i 2010, og vedr. 24 måneder måles der på gruppen af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der henvendte sig i Jobcentret i 2008, som var i arbejde i Nøgletal: Antal kontanthjælpssager over 12 mdr. (pr. ultimo året) Andelen af de ikke umiddelbart arbejdsmarkedsparate som bevæger sig til gruppen af arbejdsmarkedsparate eller i ordinært arbejde/uddannelse skal ligge blandt top tre i klyngen.

72 Beskæftigelsesforvaltningen Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel ikke-arbejdsmarkedsparate, som bevæger sig til gruppen af arbejdsmarkedsparate eller kommer i ordinært arbejde eller uddannelse 13 % 20 % - 7 % 13 % af de ikke umiddelbart arbejdsmarkedsparate kom i ordinært arbejde eller blev arbejdsmarkedsparate i En placering som mindst nr. 3 klyngen krævede 20 %. Målet er ikke opfyldt i Jobcentret arbejder intenst og målrettet med at få svage ledige på arbejdsmarkedet bl.a. via virksomhedscentre, hvor der foregår en håndholdt indsats på virksomhederne. De økonomiske konjunkturer betyder dog, at virksomhederne pt. er mere tilbageholdne med at ansætte de svageste ledige efter en virksomhedspraktik. Beskæftigelsesforvaltningen er opmærksom på, at en væsentlig del af de ledige, der bevæger sig fra ikke- arbejdsmarkedsparate til arbejdsmarkedsparate ikke medtages i opgørelsen. Det skyldes, at Jobcentret og Jobsystemet organisatorisk er sat sådan op, at personer i match 1 tilhører en anden afdeling end match 2. For at undgå, at ledige der flytter sig fra match 2 til 1 skal skifte afdeling og dermed sagsbehandler, ommatches der ikke. Hvor mange personer det drejer sig om, er der ikke overblik over, men der arbejdes med at finde en løsning, sådan at udviklingen kan måles uden at den ledige unødigt skal skifte afdeling. I Byrådsindstillingen: Nye principper og rammer for organisering af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Aarhus, som blev vedtaget på Byrådsmødet den 30. marts 2011, fremgår det, at fleksibiliteten og specialiseringen i forhold til borgeren i forbindelse med fx ommatching er en af årsagerne til, at der foreslås en ændret organisering i Jobcenter Aarhus (jf. pkt. 4, side 3) Andel ikke-arbejdsmarkedsparate, som bevæger sig til gruppen af arbejdsmarkedsparate eller kommer i ordinært arbejde eller uddannelse 14 % 14 % 13 % 15 % 13 %

73 Beskæftigelsesforvaltningen Regnskabstal for klyngekommunerne: Effekt for gruppen af R 2007 R 2008 R 2009 R2010 ikke-arbejdsmarkedsparate (pct.) Andel der har bevæget sig Aarhus 14 (5) 13 (6) 15 (9) 13 (9) Albertslund 17 (3) 18 (1) 28 (1) 20 (3) Brøndby 20 (1) 16 (4) 26 (2) 23 (1) Fredericia 14 (4) 11 (9) 19 (5) 16 (5) Ishøj 14 (6) 17 (3) 24 (3) 23 (2) København 19 (2) 18 (2) 21 (4) 17 (4) Odense 11 (9) 13 (7) 17 (7) 13 (8) Svendborg 14 (7) 13 (8) 16 (8) 14 (7) Aalborg 13 (8) 16 (5) 18 (6) 15 (6) 50 % af kontanthjælpsmodtagerne skal løbende være i et aktivt forløb Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Aktiveringsprocenten 49 % 50 % -1 % 49 % af alle kontanthjælpsmodtagere var i 2010 løbende i et aktivt forløb. Der var budgetteret med 50 %, så målet er ikke helt nået. Sammenholdt med at antallet af kontanthjælpsmodtagere toppede i 2010 er niveauet for aktivering meget højt. Aktiveringsprocenten % 45 % 47 % 48 % 49 % Aktiveringsprocenten har været jævnt stigende henover årene. Dette på trods af, at antallet af kontanthjælpsmodtagere har været stigende i 2009 og Beskæftigelsesgraden for personer med flygtninge-/indvandrerbaggrund skal øges med mindst 3 procentpoint om året. Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Beskæftigelsesgrad _ 65,9 % _

74 Beskæftigelsesforvaltningen Regnskabstallet for 2010 er ikke tilgængeligt før april Beskæftigelsesgraden måles som andelen af årige, der er på arbejdsmarkedet. Den oprindelige målsætning opererer med en 3 % -point stigning over en tiårig periode, hvorefter beskæftigelsesgraden blandt målgruppen i 2010 skulle svare til beskæftigelsesgraden blandt danskere (i 2008 var beskæftigelsesgraden i hele befolkningen 75,6 %). Målet om en forøgelse af beskæftigelsesgraden for flygtninge og indvandrere er et mål for hele Aarhus Kommune som bysamfund. Beskæftigelsesforvaltningen er en vigtig aktør i arbejdet med at nå målet. Andre aktører har dog også en betydelig indflydelse på målopfyldelsen. Målopfølgningen beregnes på baggrund af særkørsler fra Danmarks Statistik. Statistikken udkommer med ca. 15 måneders forsinkelse. Tallene offentliggøres af Borgmesterens Afdeling, når de foreligger far Danmarks Statistik Beskæftigelsesgrad 42,8 % 48,0 % 50,9 % 49,1 % _ I 2009 var flygtninge og indvandrere i beskæftigelse, hvilket svarer til en beskæftigelsesgrad på 49,1 %. Grundet ny opgørelsesmetode kan der ikke sammenlignes med tallene fra de tidligere regnskabsår. Nøgletal: Antal personer med flygtninge-/indvandrerbaggrund i beskæftigelse samt beskæftigelsesgrad (pr. 1.januar) *) Antal i beskæftigelse Beskæftigelsesgrad for alle flygtninge og indvandrere 39,3 % 39,9 % 39,8 % 42,8 % 48,0 % 50,9 % 49,1 % *) Regnskabstallet for 2009 er ikke sammenligneligt med regnskabstallene fra de tidligere år, da Danmarks Statistik har ændret opgørelsesmetoden for 2009 og frem. Status og målopfyldelse: Andelen af sygedagpengesager af over 52 ugers varighed skal ligge inden for top tre i klyngen. Samtidig skal andelen af sager, med over 26 ugers varighed nedbringes. Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel sygedagpengesager over 52 uger 18 % 11 % 7 % I 2010 måtte andelen af sygedagpengesager af en varighed på over 52 uger max. udgøre 11 % for at opnå en placering som mindst nr. 3 i klyngen. I Aarhus Kommune var andelen på 18 %. Målet er således ikke nået i 2010.

75 Beskæftigelsesforvaltningen Gennemsnittet for klyngen var på 17 %. Selv om Aarhus Kommune placerer sig som nr. 8 i klyngen ligger regnskabsresultatet dog kun et procentpoint over gennemsnittet. Sygedagpengeområdet er et område, som har stor prioritet. I 2010 er der arbejdet intenst med at få knækket kurven, sådan at antallet af de længerevarende sager er faldende. Det er lykkedes og tendensen fortsætter i 1. kvartal af 2011 (Jf. opfølgning på investeringsmodellen på sygedagpengeområdet under Særlige indsatsområder ). Selv om udviklingen er vendt, er resultatet for 2010 samlet set ikke tilfredsstillende. Nye initiativer er imidlertid sat i værk. Byrådsindstillingen Nye principper og rammer for organisering af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Aarhus, som blev vedtaget af Byrådet i marts 2011, indeholder et forslag om at specialisere indsatsen på bl.a. sygedagpengeområdet. Specialisering af området betyder, at der kan komme et endnu skarpere ledelsesmæssigt fokus på området og en højere grad af professionalisering. Sigtet hermed er at få en positiv effekt på sygedagpengeområdet som hele og dermed (i særdeleshed) på de længerevarende sager. Regnskabstal for klyngekommunerne: R 2008 R2009 R2010 Andel sygedagpenge sager over 52 uger (pct.) Aarhus 18 (7) 18 (7) 18 (8) Albertslund 10 (2) 12 (2) 9 (2) Brøndby 14 (4) 13 (3) 11 (3) Fredericia 16 (6) 14 (4) 17 (5) Ishøj 8 (1) 11 (1) 7 (1) København 27 (9) 24 (8) 18 (7) Odense 15 (5) 14 (5) 17 (6) Svendborg 13 (3) 15 (6) 15 (4) Aalborg 25 (8) 25 (9) 29 (9) Nøgletal: Antal sygedagpenge-sager over 26 uger Antallet af ledighedsydelses-modtagere (regnet i helårspladser) skal reduceres med 10 % om året i årene Status og målopfyldelse: Antal ledighedsydelsesmodtagere i alt Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antallet af ledighedsydelsesmodtagere er steget markant i 2009 og Pr. 31. december 2010 var der ledighedsydelsesmodtagere, mens der var budgetteret med 540. Målet er således ikke opfyldt i udviklingen er utilfredsstillende, men er i høj grad et udtryk for arbejdspladsernes prioriteringer under lavkonjunktur.

76 Beskæftigelsesforvaltningen Ledighedsydelsesmodtagere er personer, der er tilkendt et fleksjob, men som er ledige. Fleksjobbere hører til blandt de mindst ressourcestærke på arbejdsmarkedet og denne gruppe rammes særligt hårdt af ledighed i lavkonjunktur. Stigningen, findes derfor også primært blandt fleksjobbere, der har mistet deres arbejde (og ikke i nytilkendte fleksjobs) Antal ledighedsydelsesmodtagere i alt Nøgletal: Antal fleksjob i alt % af de unge, der afslutter grundskolen i 2009 skal tre mdr. efter afsluttet skole være i uddannelse. Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Unge, der har afsluttet 9. klasse og er i gang med 10. klasse eller en ungdomsuddannelse 3 mdr. efter afsluttet 9. kl. 97 % 85 % 12 % I 2010 var 97 % af alle unge i gang med 10. klasse eller en ungdomsuddannelse tre måneder efter, de havde afsluttet grundskolen i Målet er således opfyldt. I 2008 fik Ungdommens Uddannelsesvejledning en ny database med mere valide og ajourførte data. Regnskabstallene for 2008, 2009 og 2010 er derfor ikke sammenlignelige med 2006 og Unge, der har afsluttet 9. klasse og er i gang med 10. klasse eller en ungdomsuddannelse 89 % 89 % 94 % 95 % 97 % Nøgletal: Andel der tilmelder sig en ungdomsuddannelse (eksl. tilmelding til 10.kl.) % 94 % 94 % 97 % 96 %

77 Beskæftigelsesforvaltningen Mindst 89 % af årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse eller anden uddannelse på mindst samme niveau. Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel af årgang 2008, som gennemfører en ungdomsuddannelse 86 % 89 % -3 % Målet følger den nationale målsætning på området, hvor 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse eller anden uddannelse på mindst samme niveau i Aarhus Byråd har besluttet at denne målsætning skal nås allerede i Målingen tager udgangspunkt i den af Undervisningsministeriet udarbejdede profilmodel, hvor forventningen er at 86 % af årgang 2008 opnår en ungdomsuddannelse eller anden uddannelse på mindst samme niveau. Målet i Aarhus på 89 % er ikke opnået for årgang Andel af en årgang, som gennemfører en ungdomsuddannelse ,8 % 86,2 % 86,0 % Andelen af unge der gennemfører en ungdomsuddannelse har ligget på ca. 86 % de seneste tre år. Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse har fra 2011 styrket samarbejdet med Magistratsafdelingen for Børn og Unge og fremlægger i maj 2011 en fælles handlingsplan for opfyldelse af 95 %-målsætningen for Byrådet. Regeringens Ungepakker fra 2009 forventes også at vise en positiv effekt på andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse de kommende år. Indsatsen skal være kendetegnet ved, at samarbejdet med private virksomheder har høj prioritet Ovenstående overordnede mål er operationaliseret i nedenstående to delmål. Det første delmål er: Andelen af aktiveringstilbud på ordinære arbejdspladser skal udgøre 37,5% Status og målopfyldelse: 2 Årgang 2008 er den årgang, der forlod 9. kl. i 2008.

78 Beskæftigelsesforvaltningen Andel aktiveringstilbud på ordinære arbejdspladser Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 29 % 37,5 % -8,5 % 29 % af aktiveringstilbuddene foregik i 2010 på ordinære arbejdspladser. Målsætningen på de 37,5 % er således ikke nået i Der er en positiv udvikling i målopfyldelsen. I forhold til regnskab 2009 er andelen steget med 7 procentpoint. Siden august 2009 har Jobcenter Aarhus også haft ansvaret for dagpengemodtagere. For denne gruppe er andelen af aktiveringstilbud på ordinære arbejdspladspladser steget fra 48 % i 2009 til 58 % i Oprettelsen af virksomhedscentre har været medvirkende til den positive udvikling en indsats som fortsat styrkes Andel aktiveringstilbud på ordinære arbejdspladser 27 % 24 % 20 % 22 % 29 % Andelen af aktiveringstilbud på ordinære arbejdspladser har været stigende siden Delmålet udmønter beskæftigelsesstrategien om i højere grad at anvende aktivering på det private arbejdsmarked. 50 % af de personer, der gennemfører et forløb i en privat virksomhed, skal indenfor 6 måneder være uafhængig af forsørgelse fra Aarhus Kommune. Status og målopfyldelse: Effekt af private placeringer. Andel uafhængige af forsørgelse efter seks måneder fra Aarhus Kommune Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 35 % 50 % -15 % 35 % af de, der gennemførte et forløb i en privat virksomhed var efter 6 mdr. uafhængige af offentlig forsørgelse fra Aarhus Kommune. Målet er således ikke opfyldt i Effekt af private placeringer. Andel uafhængige af forsørgelse efter seks måneder fra Aarhus Kommune % 57 % 56 % 44 % 35 % I forhold til R 2009 er der i 2010 en lavere målopfyldelse. Forklaringen skal givetvis findes i, at virksomhederne af økonomiske årsager er mindre tilbøjelige til at ansætte efter forløbets afslutning. Samtidig har oprettelsen af virksomhedscentre medført, at en større andel af de virksomhedsaktiverede tilhører matchgruppe 2, som er sværere at fastholde efter forløbets afslutning.

79 Beskæftigelsesforvaltningen 3. Særlige indsatsområder Unge Der skal skabes en helhedsorienteret indsats for alle unge. Alle ungeaktiviteter i Beskæftigelsesforvaltningen skal arbejde mod samme mål men tilbyde differentieret vejledning og støtte til de unge. Der skal lægges særlig vægt på styrkede uddannelsesaktiviteter til de unge. I er der afsat 30 mio. kr. til den såkaldte Jobpakke en del af disse midler vil blive anvendt til en styrket uddannelsesindsats. Vejledningsenheden skal være nemt tilgængelig og synlig for de unge. Status: Jobcentret rummer i dag både Ungdommens Uddannelsesvejledning og hele indsatsen overfor unge ledige under 30 år. Indsatsen er omfattet af målsætningen om, at 95 % af en årgang skal tage en ungdomsuddannelse. I aktiveringen af unge uden ungdomsuddannelse fokuseres der således på, hvorvidt den unge er uddannelsesparat eller mangler konkrete kompetencer, som kan erhverves via målrettet aktivering. Midlerne fra Jobpakken er i 2010 anvendt dels til udvikling af vejledningen som følge af de nye ungepakker dels til at styrke den konkrete indsats overfor unge ledige under 25 år. Opgaven med at skabe en helhedsorienteret indsats for unge er blevet en del af Jobcentrets servicetjek og den efterfølgende nye organisering. Udviklingsarbejdet videreføres således i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse er i samarbejde med Magistratsafdelingen for Børn og Unge ved at udarbejde en handleplan for 95 % målsætningen, og der iværksættes forskellige tværmagistratslige aktiviteter for at styrke indsatsen. Enstrenget Jobcenter Pr. august 2009 overtog Aarhus Kommune den statslige del af Jobcentret. Der skal fortsat arbejdes med organisationsudvikling af Jobcentret i 2010, og det skal sikres at viden og kompetencer fra den statslige del ikke går tabt, men forplantes ud i hele Jobcentret. Status: Den tidligere statslige del af Jobcentret er integreret i Jobcenter Aarhus, men der arbejdes fortsat med organisationsudvikling. Der er i foråret 2010 lavet et serviceeftersyn i Jobcentret. Konklusionerne herfra har medført forslag til ny organisering af Jobcenter Århus, som blev vedtaget af Byrådet i marts Sygedagpenge Pr. 1. januar 2009 trådte en treårig investeringsmodel på sygedagpengeområdet i kraft. Modellens effekt følges tæt - også i Der skal være fokus på succeserne, som skal danne baggrund for vidensdeling og best practise i forvaltningen. Status: I løbet af 2010 lykkedes det at vende kurven for antallet af sygedagpengesager over 26 uger. Antallet af sager over 26 uger toppede i midten af året, men er faldet stødt siden, således at niveauet ved slutningen af året lå under niveauet for lange sygedagpengesager ultimo 2008 og det meste af Ser man på de første par måneder af 2011 er niveauet faldet yderligere, sådan at målsætningen om et 15 % fald i forhold til niveauet for 2008 aktuelt er opfyldt. Der er i 2010 foretaget en gennemgang af samtlige langvarige sager og gennemført kompetenceudviklingsforløb vedr. regelgrundlag for alle medarbejdere.

80 Beskæftigelsesforvaltningen Til regnskabsindstillingen er der vedlagt bilag med forslag til en revideret investeringsmodel. Socialt bedrageri Beskæftigelsesforvaltningen vil have særligt fokus på at udarbejde metoder til en endnu tidligere indsats i bedragerisager, sådan at tilbagebetalingskravene minimeres. Status: I 2010 er der sket en stigning i sagsantallet fra 438 til 583, men et fald på kr. i størrelsen af tilbagebetalingskravene. Dette skyldes, at der findes hurtigere frem til sagerne, så tilbagebetalingskravene gennemsnitligt bliver mindre. Årsagen er primært en intensiveret benyttelse af e-indkomstregisteret. 4. Supplerende nøgletal Ledigheden i 6-byerne Aarhus Kommune foretager normalt sammenligninger med 6-byerne og landet som helhed. Nedenstående tabel viser antal ledige i procent af arbejdsstyrken. De viste tal er opgjort pr. december. 1) Hele landet København Esbjerg Odense Randers Aarhus Ålborg Note: ,9 2,9 5,6 5,9 4,7 4,6 7,2 7,8 2,2 2,4 4,9 5,2 4,0 4,0 6,6 7,3 2,4 2,6 6,5 6,5 3,0 2,8 4,9 4,9 4,2 3,8 6,3 6,4 1) Statistikbanken, Danmarks Statistik, tabel AUP01. Statistikken omfatter arbejdsløshedsforsikrede dagpengemodtagere samt ledige, der modtager kontanthjælp. Ikke-forsikrede ledige, som ikke modtager kontanthjælp, skønnes kun i beskedent omfang at blive registreret ved arbejdsformidlingen, og indgår således ikke i statistikken. Tabellen viser, at der er sket en stigning i ledigheden på landsplan fra 2009 til 2010, mens ledigheden er uændret i Aarhus. Aarhus har den laveste ledighed blandt ovenstående 6 byer. I nedenstående tabeller gengives tal for overførselsindkomster i Aarhus Kommune. Fra 2010 er kommunerne også medfinansierende på A-dagpenge. Tallene for de økonomiske ydelser vedrører personer indenfor og udenfor arbejdsstyrken, og udviklingen kan derfor ikke sammenlignes med ledighedsudviklingen som fremgår ovenfor.

81 Beskæftigelsesforvaltningen De økonomiske ydelser: Antal helårspersoner i regnskabsåret 2010 Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Kontanthjælp, aktiveringsydelser og forrevalidering, inkl. starthjælp 1) Erhvervs- og uddannelsesrevalidering 1) Flygtninge efter integrationsloven 1) Ledighedsydelse 1) Fleksjob 2) Førtidspension 3) Sygedagpenge over 52 uger 4) Sygedagpenge 5-52 uge 4) A-dagpenge (Ny fra 2010) 5) Forsikrede ledige i løntilskud I alt Antal helårspersoner Almindelig kontanthjælp, forrevalidering og aktiveringsydelser (inkl. Starthjælp) Erhvervs- og uddannelsesrevalidering Flygtninge efter integrationsloven Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Sygedagpenge A-dagpenge (Ny fra 2010) Forsikrede ledige I løntilskud I alt Noter : 1) Jf. Jobindsats.dk. Historiske tal justeret ift. tidligere bemærkninger. 2) Antal helårspersoner, egne beregninger da jobindsats.dk har været fejlbehæftet. 3) Kilde: Jobindsats.dk (antal fuldtidspersoner). Tallet tæller alle førtidspensionister inkl. førtidspensionister hvor ydelsen er fuldt finansieret af staten ( tilkendt før 1. januar 1992.) Differencen ift. budgettet skyldes ændret opgørelsesmetode. 4) Tallet er ekskl. modtagere af dagpenge under barsel og sygdom i de første 4 uger. Kommunen har ingen netto udgifter til disse sager. Der er kun medtaget de sager hvor kommunen er medfinansierende (fra 5 uger). 5. Kun medtaget personer med over 18 ugers ledighed (da staten finansierer fuldt ud de første 18 ugers ledighed.)

82 Beskæftigelsesforvaltningen Antal helårspersoner er en økonomisk /teknisk beregning der svarer til antal fuldtidspersoner i gennemsnit i løbet af året. Et udtræk på antal personer vil give et højere tal pga. at mange ikke får den fulde ydelse pga. deltidsarbejde mv. Det samlede antal helårspersoner på kommunale overførsler er steget fra 2009 til Hovedsageligt skyldes dette dog indregning af A-dagpengemodtagere i opgørelsen. Renses herfor er der dog en stigning på knap 1000 personer. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget en smule i forhold til Samlet er der i helårsmodtagere af kontanthjælp. Niveauet for antallet af kontanthjælpsmodtagere er betinget af mange forhold. For det første afhænger tallet af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Dernæst er der en afhængighed til øvrige ydelser som førtidspension og revalidering mv. Antallet af personer med forsørgelsesgrundlag i form af revalideringsydelse eller løntilskud i forbindelse med revalidering er faldet en smule. Der er tale om et fald, der skal ses i sammenhæng med, at antallet af modtagere af sygedagpenge og fleksjob er steget. Samtidig anvendes aktiveringsbestemmelserne i øget omfang i stedet for revalideringsbestemmelserne. Antallet af personer på ledighedsydelse er steget markant de seneste 2 år. Forklaringen skal blandt andet findes i skærpelsen på opfølgningen i sygedagpengesager som kan bevirke flere tilkendelser af fleksjob. Der er særligt registreret en stigning vedrørende de ledighedsydelsesmodtagere der har haft et fleksjob men er opsagt / afskediget. Antallet af førtidspensionstilkendelser var i 2010 på hvilket er på samme niveau som i 2008 men en stigning på 150 i forhold til Antallet af tilkendelser overstiger således antallet af personer der forlader førtidspensionssystemet, og dermed er det samlede antal borgere på førtidspension stigende. Der er i samarbejde med Borgmesterens afdeling og et konsulentfirma igangsat en analyse af området som forventes færdiggjort i foråret Det skal bemærkes, at ikke alle førtidspensionister er traditionelt passivt forsørgede. Der er en række muligheder for førtidspensionister til at have en aktiv tilværelse. Eksempelvis er over 400 førtidspensionister i et skånejob. Men også en række dagforanstaltninger for fysisk og psykisk handicappede har førtidspensionister som målgruppe. På sygedagpenge området kan det konstateres, at det samlede antal helårspersoner er stort set uændret i forhold til Øvrige aktiv ydelser: Beskæftigelsesforvaltningen råder over en række foranstaltninger, der vedrører ungeindsatsen. Antal helårspersoner i regnskabsåret Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Ekstraordinære lære- og praktikpladser (ungeindsatsen) Skoleydelse på Produktionsskoler EGU -elever (ungeindsatsen) Servicejob (forsikrede) Der er i forbindelse med Job og vækstpakken igangsat en intensiveret indsats vedrørende ekstraordinære lære og praktikpladser således at dette område er udbygget midlertidigt.

83 Beskæftigelsesforvaltningen Antal helårspersoner Tekst Ekstraordinære lære- og praktikpladser (ungeindsatsen) Skoleydelse på produktionsskoler EGU -elever (ungeindsatsen) Servicejob (forsikrede) Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2010 Sektor 140 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,5% Indtægter ,5% Refusion ,4% Nettoudgifter i alt ,5% Anlæg: Udgifter Indtægter Nettoudgifter i alt Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 1.41 Administration ,4% * Sektor 1.42 Serviceudgifter ,1% * Sektor 1.43 Overførselsudgifter ,6% * Sektor 1.45 Danskundervisning m. efterregulering af ramme ,0% Ikke-decentraliseret område: 0 * Ikke-styrbare udgifter ,6% Nettoudgifter i alt ,5% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personale- Personaleforbrug i forbrug i regnskab regnskab Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 1.478, , ,6

84 Beskæftigelsesforvaltningen 5.2 Drift og personale Regnskabet udviser et samlet nettoforbrug på godt 3,7 mia. kr. I forhold til det oprindelige budget er der en merudgift på 420,0 mio. kr. Der er tillægsbevilget 440,6 mio. kr. Der resterer en ikke tillægsbevilget afvigelse på -20,5 mio. kr. svarende til 0,5 % af det samlede nettobudget. Der er budgetteret med fuldtidsstillinger, og der har været et forbrug på 1.478,8 stillinger. I forhold til sidste år er personaleforbruget steget med 263 fuldtidsstillinger primært som følge af et øget antal forsikrede ledige i kommunal jobtræning (ca. 160). Disse stillinger henregnes teknisk til Beskæftigelsesforvaltningen til trods for at ansættelsesstedet er i de enkelte magistratsafdelinger. Herudover skyldes stigningen overtagelsen af de statslige medarbejdere i forbindelse med indførslen af det enstrengede beskæftigelsessystem Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt givet tillægsbevillinger på netto 440,6 mio. kr. i merudgifter til budget Det decentraliserede område De væsentligste tillægsbevillinger på de decentraliserede områder: På sektor 1.41 Administration, der omfatter de administrative udgifter, er der samlet tillægsbevilget 3,7 mio. kr. Der er tillægsbevilget 17,6 mio. kr. i forbindelse med Beskæftigelsesforvaltningens tillægsbevillingsindstilling 2010: Budgettet er opjusteret med 1,1 mio. kr. svarende til de forventede udgifter til provision og sagsomkostninger i forbindelse med regressager. Der er yderligere tillægsbevilget 3,4 mio. kr. i forbindelse med tilpasning af budgettet vedrørende administration af integrationsloven. En nedjustering af budgettet på -1,9 mio. kr. skyldes overførsel af budget til anden aktør til sektor Budgettet nedjusteres yderligere med kr. som følge af flytning af stilling fra sektor 1.41 til sektor Som kompensation ifm. betaling af systemregning fra KOMBIT er der tillægsbevilget kr. Der er tillægsbevilget 1,4 mio. kr. i forbindelse med udmøntningen af lov- og cirkulæreprogrammet for Der er ligeledes tillægsbevilget kr. vedrørende lov- og cirkulæreprogrammet for ,0 mio. kr. er tillægsbevilget uden rammekorrektion som tilpasning til forventet forbrug. Endelig er der tillægsbevilget budget på 20,2 mio. kr. i forbindelse med overtagelsen af huslejebudgettet vedrørende administrative bygninger. Endelig er der er tillægsbevilget -13,9 mio. kr. i tillægsbevillingsansøgning for Beskæftigelsesforvaltningen Sektor 1.42 Serviceudgifter omfatter administrative udgifter på kommunale beskæftigelsesprojekter og i forbindelse med anden aktør, udgifter til ungdomsvejledning, Grundtilskud til produktionsskoler, Beskæftigelsesforvaltningens ejendomsdrift, lønrefusion på EGU området, samt udgift til beskyttede stillinger. Der er i alt tillægsbevilget 6 mio. kr. Der er tillægsbevilget 1,0 mio. kr. rammekorrigerende i forbindelse med Beskæftigelsesforvaltningens tillægs-bevillingsindstilling 2009 (Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) og 5 mio. kr. rammekorrigerende i forbindelse med beskæftigelsesforvaltningens tillægsbevilling for 2010 (Ungepakken og udgifter til anden aktør i forbindelse med overtagelse finansieringsansvaret for de forsikrede ledige). Budgetsektoren har stor sammenhæng til sektor 143.

85 Beskæftigelsesforvaltningen Sektor 1.43 Overførselsudgifter omfatter følgeudgifter til kontanthjælpsmodtagere, revalidender og forrevalidender og forsikrede ledige med videre. Det være sig driftsudgifterne til kommunens arbejdsmarkedscentre samt udgifter i forbindelse med Jobcentrenes køb af uddannelse og kurser hos eksterne leverandører. Herudover omfatter sektoren udgifter til transportgodtgørelse, hjælpemidler, mentor, partnerskabsaftaler m.v. bevilget efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere lønudgifter til ekstraordinære lære- og praktikpladser samt skoleydelse, vejledning og uddannelsesudgifter til erhvervsgrunduddannelsen EGU. På denne sektor er i alt tillægsbevilget 47,7 mio. kr.: Der tillægsbevilget 45,6 mio. kr. i forbindelse medindstilling om enstrenget Jobcenter (marts 2010) heraf 45,4 mio. kr. rammekorrigerende. Der er i forbindelse med Beskæftigelsesforvaltningens tillægsbevillingsansøgning for 2010 tillægsbevilget i alt 2,1 mio. kr. Heraf rammekorrigerende 5,2 mio. kr. pga. L og C ændringer samt budgetmodelreguleringer. Herudover er der givet en ikke rammekorrigerende Tillægsbevilling på -3 mio. kr. som følge af tilpasning til forventet forbrug. Sektor 1.45 Danskundervisning m. efterregulering af ramme omfatter danskundervisning af personer omfattet af integrationsloven, Aktivloven samt selvforsørgende i øvrigt, som er berettiget til danskundervisning jf. danskundervisningsloven. Området er omfattet af decentralisering, men byrådet har vedtaget, at der er efterregulering af rammen til faktiske udgifter og indtægter. Der er tillægsbevilget 3,8 mio. kr. i forbindelse med Beskæftigelsesforvaltningens tillægsbevillingsansøgning for Ikke decentraliserede område Sektor 1.44 Ikke-styrbare udgifter. Det ikke styrbare område omfatter overførselsudgifter i form af kontanthjælp, revalidering, løntilskud, integrationsydelse, førtidspension, sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse og jobtræningsudgifter til forsikrede ledige. Herudover driftsudgifter til lægeerklæringer i forbindelse med sikring af rådighed i aktiveringsindsatsen m.v., bidrag til produktionsskoler, udgifter til integrationslovspersonernes aktiveringsprogram, repatriering, enkeltydelser i forbindelse med flytning, medicintilskud, mv. jf. aktivlovens bestemmelser. På det ikke-styrbare, ikke-decentraliserede område, sektor 1.44, er der i alt tillægsbevilget - 379,3 mio. kr. I forbindelse med Indstilling om enstrenget beskæftigelsesindsats (marts 2010) er der bevilget 518,5 mio. kr. til finansiering af primært A-dagpenge, mens der i forbindelse med beskæftigelsesforvaltningens tillægsbevillingsansøgning for 2010 er bevilget i alt -139,2 mio. kr.(især forventede mindreudgifter vedr. A-dagpenge) Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Beskæftigelsesforvaltningens regnskab indeholder samlet set en ikke-bevilget afvigelse på -20,5 mio. kr. På det decentraliserede område er der en samlet ikke-bevilget afvigelse på netto -3,3 mio. kr. På sektor 1.41 Administration er der et samlet forbrug på 319,0 mio. kr. og et ajourført budget på 317,7 mio. kr. Der er således en ikke-bevilget afvigelse på 1,4 mio. kr. Dette er en afvigelse på 0,43 %, der skyldes summen af en række små afvigelser i forhold til forventet regnskab, samt et underskud på tolkeservice på 0,7 mio. kr. som dækkes af sektor Derudover kan

86 Beskæftigelsesforvaltningen konteringen af den virksomhedsrettede indsats ske på både konto 5 og konto 6 og snittet mellem disse konti er siden ajourført budget blevet justeret, således at forbruget på sektor 1.41 er øget med 2,2 mio. kr. Endelig er der en likviditetsforskydning mellem årene vedrørende JFImidlerne, der medfører en merindtægt på 1,4 mio. kr. i 2010, der skal tilbagebetales i Sektor 142 og 143 skal ses i sammenhæng, da mange udgifter i forbindelse med regnskabsafslutningen deles mellem sektorerne jf. forskellige fordelingsnøgler aftalt med revision mv. Derfor kan der være visse usikkerheder i skønnene. Den samlede mindreudgift i forhold til ajourført budget er på 6,8 mio. kr. hvilket dækker over mindreudgifter vedrørende udgifter til forsikrede ledige på 13,4 mio. kr. og merudgifter vedr. de ikke forsikrede mv. på 6,6 mio. kr. På Sektor 1.42 Serviceudgifter er der et samlet forbrug på 53,3 mio. kr. og et ajourført budget på 58,7 mio. kr. Efter tillægsbevilling er der en mindreudgift på 5,4 mio. kr., som blandt andet skyldes at administrative udgifter vedrørende anden aktør har været mindre end forventet pga. bla. at afløbsudgifter for 2009 finansieres 100 % af staten. Derfor er 2010 et særligt år og det forventes at 2011 og frem bliver normalår. På Sektor 1.43 Overførselsudgifter er der en samlet nettoudgift på 244,1 mio. kr. og et ajourført budget på 245,5 mio. kr. Der er således en ikke bevilget mindreudgift på 1,4 mio. kr. Mindreudgiften skyldes primært mindreudgifter vedr. forsikrede ledige jf. ovenfor. Herudover er der flere refusionsindtægter end forventet på aktiveringsudgifter vedr. sygedagpengemodtagere. Det er først ved regnskabsafslutningen at fordeling af udgifter på målgrupper foregår hvorfor det løbende skøn på refusionsindtægter kan være usikkert. I modsat retning trækker, at der er flere udgifter til aktivering af kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere end forventet Vedr. sektor 1.45 Danskundervisning m. efterregulering af ramme er der en ikke bevilget merudgift på 2,2 mio. kr. afvigelsen skyldes blandt andet udgifter vedrørende tidligere år. Afvigelsen skyldes lidt større aktivitet end forventet. På det ikke-styrbare område sektor 1.44 er der en samlet ikke-bevilget mindreudgift på 17,3 mio. kr. Den samlede afvigelse på det ikke styrbare område er således på 0,6 %. Den samlede mindreudgift består af forskellige afvigelser i forhold til det forventede i tillægsbevillingsansøgningen: Der er en ikke bevilget mindreudgift på integrationsområdet på -2,1 mio. kr. Afvigelsen skyldes blandt andet mindreudgifter på programaktiviteter i forhold til forventet i september 2010, samt lidt færre på introduktionsydelse end forventet. På sygedagpengeområdet er der en ikke bevilget merudgift på 1,6 mio. kr. Herudover indestår der en uudmøntet mindreudgiftsreserve vedr. investeringsmodellen på 8,7 mio. kr. som foreslås nulstillet. Niveauet for regresindtægter er på 19,8 mio. kr., hvilket er ca. 9 mio. kr. højere end forventningerne i forbindelse med byrådsbeslutning om regresindsatsen. Arbejdet med regres blev medio 2009 via udbud overdraget til privat aktør. På fleksjobområdet er der en ikke bevilget mindreudgift på -2,3 mio. kr. som skyldes, at afregningen til de kommunale institutioner først foregår i forbindelse med regnskabsafslutningen, og derfor vil skønnet i efteråret være forbundet med en vis usikkerhed. På ledighedsydelse er der en ikke bevilget merudgift på 20,5 mio. kr. hvilket skyldes, at flere personer end forventet er længerevarende på ledighedsydelse. Ca. 250 personer har gået på ydelsen i mere end 18 måneder ud af de seneste 24 måneder. I disse tilfælde kan der ikke hjemtages refusion på ledighedsydelse.

87 Beskæftigelsesforvaltningen På kontanthjælpsområdet er der en ikke bevilget mindreudgift på ca. -2,3 mio. kr. Der er konstateret et refusionstab på ca. 3,5 mio. kr. som følge af sanktionsreglen om manglende rettidighed. Der er en ikke bevilget merudgift på 0,5 mio. kr. på førtidspensionsområdet. Førtidspensionsudgifterne kan være vanskelige helt eksakt at forudsige pga. variationer i tilkendelsesmønsteret fra måned til måned, samt der kan være forhold som efterreguleringer, mellemkommunale regninger mv. Der er en ikke bevilget mindreudgift på 37 mio. kr. vedrørende A-dagpenge. Mindreudgiften skyldes blandt andet ikke forudsete tidsforskydninger hvor perioder for 2010 først er behandlet i AMS i februar A-kasserne manglede med udgangen af december, at genfremsende data for ca ugeudbetalinger på landsplan, som derfor ikke indgår i opgørelserne for Herudover er ledigheden faldet hvilket ikke var forudsat i beregningen af den forventede udgift. Beregningen tog udgangspunkt i prognosen fra Beskæftigelsesregion Midtjylland, som forudså en svagt stigende ledighed i løbet af I Aarhus faldt ledigheden i løbet af 2010 med ca. 7 %. Ikke styrbare serviceudgifter Der er en ikke bevilget merudgift på løntilskud mv. vedr. forsikrede ledige på ca. 0,8 mio. kr. Udgifterne til jobtræning for forsikrede ledige udviser en ikke bevilget merudgift på ca. 1,8 mio. kr. Udgifterne til lægeerklæringer udviser en ikke bevilget merudgift på 1 mio. kr. 5.3 Anlæg Der har ikke været anlægsaktivitet i Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der har ikke været anlægsaktivitet i Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning A: Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 1.41 Administration Sektor 1.42 Serviceudgifter Sektor 1.43 Overførselsudgifter Sektor 1.45 Danskundervisning m. efterregulering af ramme Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn.

88 Beskæftigelsesforvaltningen Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Korrektioner i øvrigt Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 1.41 Administration Sektor 1.42 Serviceudgifter Sektor 1.43 Overførselsudgifter Sektor 1.45 Danskundervisning m. efterregulering af ramme I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Sektor 1.41 Administration viser et mindreforbrug på 5,7 mio. kr. i forhold til rammen i Der skal tillægges saldokorrektion på -0,1 mio. kr. som følge af efterregulering af lønfremskrivningen, samt en saldokorrektion på -0,1 mio. kr. vedrørende forrentning af gæld På sektor 1.41 foreslås ligeledes korrektion på 0,1 mio. kr. som følge af den vedtagne model på regresområdet samt -0,3 mio. kr. som følge af model på integrationsområdet. I alt er der saldokorrektioner på ca. -0,4 mio. kr. på rammen. Efter rammekorrektioner er der et mindreforbrug i forhold til rammen på 5,3 mio. kr. Heraf vedrører 4,7 mio. kr. midler modtaget i 2010 til feriepenge til tidligere statslige ansatte. Der er et underskud på -3,3 mio. kr. overført fra Samlet set er der således et overskud på 2,0 mio. kr. på rammen ved udgangen af På sektor 1.42/143: er der en mindreudgift i forhold til rammen på 3,1 mio. kr. Mindreudgiften skyldes hovedsageligt ekstraordinære refusionsindtægter på 14 mio. kr. fra 2009 vedrørende aktivering af sygedagpengemodtagere. Dette modsvares af generelt stigende aktiveringsudgifter særligt på sygedagpengeområdet. Jf. budgetgarantimodellen foreslås en rammeregulering i 2010 og frem på 10,698 mio. kr. (2010 som saldokorrektion). I forbindelse med opgørelse af taksametermodellen vedrørende aktiveringen af de forsikrede ledige foreslås en saldokorrektion på -0,9 mio. kr. idet den gennemsnitlige faktiske aktiveringspris har været en smule højere end den byrådsvedtagne taksameterpris. Der foreslås saldokorrektion på 0,081 mio. kr. vedrørende nyt lønskøn for sektor 142/143 og der foreslås saldokorrektion på -0,778 mio. kr. vedrørende barselsudligningsfond Oversigt over budgetmodellerne Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 1.42/143 Forsikrede ledige Sektor 1.42 /143 Øvrige målgrupper Samlet ramme i alt

89 Beskæftigelsesforvaltningen Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Korrektioner i øvrigt Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 1.42/143 Forsikrede ledige Sektor 1.42/1.43 Øvrige målgrupper I alt Af den samlede ramme på 142/143 er der mindreudgifter i forhold til rammen for de forsikrede ledige på i alt 4,9 mio. kr. Disse mindreudgifter er ikke omfattet af decentraliseringsordning, idet området er omfattet af taksametermodel. Derfor er der i ovenstående tabel lavet en særlig negativ rammekorrektion der tilgår kassen.. På sektor 142/143 er der herefter en samlet opsparing på 10 mio. kr. hvoraf -0,9 mio. kr. vedrører modellen for de forsikrede og 10,9 mio. kr. vedrører decentraliseringsordningen for øvrige målgrupper. På sektor 1.45 Danskundervisning m. efterregulering af ramme er der en merudgift i forhold til rammen på 8,7 mio. kr. som hovedsageligt skyldes, at rammen ikke korrigeres i forbindelse med tillægsbevillingen, hvor forbrugsskønnet reguleres budgetmæssigt. Jf. den vedtagne rammereguleringsmodel på området foreslås en saldokorrektion på 8,7 mio. kr., så rammen tilpasses det faktiske nettoforbrug Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år På sektor 1.41 Administration forventes det, at overskuddet holdes konstant i På sektor 1.42/143 forventes det meste af opsparingen anvendt på overførselsområdet i 2011 (sektor 143). Baggrunden er de væsentlige aktivitetstilpasninger som skal ske på aktiveringsområdet som følge af finansieringsomlægningen. Finanslovsaftalen betyder en nedjustering af aktiveringen med ca. 20%. Da finanslovsaftalen først blev vedtaget 17. december 2010 har Jobcenteret haft meget kort tid til at reagere med en ny og mere restriktiv aktiveringsstrategi og en lang række aktiveringsforløb var allerede bevilget for 1. halvår På sektor 145 reguleres under/overskud i forhold til rammen, således at sektorens primosaldo 2010 nulstilles. 6. Øvrige forhold I indstillingen Etablering af det enstrengede, kommunale beskæftigelsessystem (vedtaget af byrådet den 10. marts 2010) fremgår det, at der i forlængelse af regnskab 2010 foretages en analyse af området vedr. forsikrede ledige, herunder en evaluering af taksameterprisen i den interne budgetreguleringsmodel. Som følge af den omfattende refusionsomlægning af hele beskæftigelsesområdet gældende fra 2011, foreslår Beskæftigelsesforvaltningen og Borgmesterens Afdeling, at en sådan evaluering ikke foretages, da Beskæftigelsesforvaltningen i samarbejde med Borgmesterens Afdeling i forbindelse med implementeringen af refusionsomlægningen har gennemgået området. På baggrund af denne gennemgang foreslås en ny intern taksametermodel i Aarhus Kommune,

90 Beskæftigelsesforvaltningen hvor hver forsikret ledig udløser kr. (svarende til det nye driftsloft) til decentraliseringsordningen til finansiering af aktiveringsudgifter for forsikrede ledige.

91 SEKTOR 1.70 SERVICECENTRE OG FÆLLESFUNKTIONER

92 42

93 Servicecentre og fællesfunktioner Servicecentre og fællesfunktioner 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Sektor 1.70 omfatter tværgående stabsfunktioner og tværgående fællesfunktioner i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Budgettet på sektor 1.70 indeholder således såvel stabsafdelingernes egne budgetter samt puljer, der er fælles for hele magistratsafdelingen, bl.a. fælles IT-udgifter og udgifter til betjentfunktion på social- og beskæftigelsescentre. I 2009 gennemførtes en organisationsændring i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Denne betød, at de hidtidige tre stabsafdelinger blev afløst af fire administrative servicecentre Ledelsessekretariat og Kommunikation, IT, Personale og Organisation samt Økonomi. En række administrative støttefunktioner, der tidligere blev løst i Socialforvaltningens og Beskæftigelsesforvaltningens centrale stabe løses nu af de fire servicecentre Socialforvaltningens og Beskæftigelsesforvaltningens administrative opgaver løses således delvist på sektor 1.70 og delvist inden for den enkelte forvaltnings budget. Stabenes overordnede opgave er at sikre en effektiv forvaltning ved at understøtte forvaltningernes mulighed for at skabe målopfyldelse på deres borgerrettede indsatsområder, og ved at medvirke til at sikre den nødvendige tværgående koordinering og ekspertise. Dette sker gennem udarbejdelse af tværgående strategier og planlægning. Herunder bl.a. ITstrategier, betjening af rådmanden og direktionen med henblik på kvalitetssikring af materiale til de politiske organer, koordinering af budgetter og regnskaber, opfølgning på budgetter, koordinering af information mv. 2. Mål for effekt og ydelser I henhold til byrådsbeslutning af 9. oktober 2003 er budgetmålene på de rent administrative sektorer fra og med budget 2005 afskaffet.

94 Servicecentre og fællesfunktioner 3. Ressourcer 3.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2010 Sektor 170 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,0% Indtægter Refusion Nettoudgifter i alt ,9% Anlæg: Udgifter Indtægter Nettoudgifter i alt Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): Sektor ,9% Nettoudgifter i alt ,9% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personale- Personaleforbrug i forbrug i regnskab regnskab (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4 B) Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 163, ,9 31,2% 3.2 Drift og personale Nettodriftsudgifterne udgør 94,7 mio. kr. Det oprindelige budget udgjorde 81,6 mio. kr., mens der er givet tillægsbevillinger på 11,3 mio. kr. Afvigelsen mellem forbrug og ajourført budget udgør således 1,8 mio. kr. i merudgifter svarende til 1,9%. Der har i 2010 været et højere personaleforbrug set i forhold til Væksten skyldes oprettelsen af Servicecentrene medio 2009, hvor der blev overført medarbejdere fra forvaltningerne. Det er således først i 2010, at der har været en helårseffekt på personalesiden. Dertil kommer et stigende antal administrativt ansatte, der har været på barsel, og som dermed har været afholdt af barselskontoen på sektor Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet set tillægsbevilget 11,3 mio. kr. på sektoren. Dette beløb omfatter primært en tillægsbevilling på godt 41 mio. kr. som følge af etableringen af administrative servicecentre i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og en tillægsbevilling på -32 mio. kr. i forbindelse med decentralisering af huslejebudgetterne til administrative lejemål (huslejemodel).

95 Servicecentre og fællesfunktioner Derudover er der tillægsbevilget en række stillingsflytninger internt i magistratsafdelingen på cirka 2 mio. kr. samt tillægsbevilget et forventet merforbrug på cirka 4,3 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Merudgiften på 1,8 mio. kr. skyldes primært merudgifter til barsel for administrativt personale i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Der gives efterregulering herfor fra Borgmesterens Afdeling i form af en status korrektion af sektorens opsparing. Der forventes en positiv korrektion som følge heraf på 2,1 mio. kr. Korrigeret for barselsudgifterne til administrativt personale har der således været et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 0,3 mio. kr. hvilket primært skyldes mindreudgifter på udgifter til fællesfunktioner. 3.3 Anlæg Der findes ikke anlægsbevillinger på sektoren. 3.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Ultimoramme Faktiske udgifter Rammereguleringer Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: Sektor Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Saldokorrektioner Overskud i forhold til rammen Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: Sektor I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Som det fremgår, er der merudgifter i forhold til rammen på godt 6 mio. kr. Der forventes korrektion af status som følge af merudgifter til barsel for administrativt personale på 2,1 mio. kr. og en statuskorrektion som følge af det endelige lønskøn på kr. Da der var et overskud på 10,1 mio. kr. overført fra 2009 er der således et overskud på rammen på 6,2 mio. kr. ved udgangen af B: Vedrørende de takstfinansierede områder: Sektoren har ikke takstfinansierede områder. 4. Øvrige forhold Regnskabet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger under dette punkt.

96 42

97 SEKTOR 2.00 ADMINISTRATION

98 42

99 Administration Administration 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren omfatter undersektorerne: 2.01 Stabsfunktioner, drift, decentraliseret 2.02 Stabsfunktioner, anlæg 1.2. Organisation Undersektor 2.01 omfatter Ledelsessekretariat og Fællesadministration. Sidstnævnte er opdelt i tre resultatområder: Økonomi, Personale og Informatik. Fællesadministrationen er 0-budgetteret. Samarbejdet mellem Fællesadministration og Teknik og Miljøs syv forvaltninger er reguleret ved intern samarbejdsaftale Beskrivelse af ydelser Sektoren udfører tværgående opgaver for Teknik og Miljø. 2. Mål for effekt og ydelser Der er ikke fastsat budgetmål for sektoren. 3. Særlige indsatsområder Der er i 2010 gennemført tilpasninger af bemandingen med 11 årsværk som følge af selskabsgørelsen af vand og spildevandsorådet. Desuden er der sket en tilpasning af bemandingen med to årsværk på grund af færre indtægter fra kortsalg. Af andre tværgående projekter kan fremhæves en indsats i forhold til ledelsesudvikling og den gode arbejdsplads, samt gennemførsel af miljø-, energi- og arbejdsmiljøcertificering. 4. Supplerende nøgletal Ingen.

100 Administration Administration 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2010 Sektor 200 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,5 Indtægter ,4 Refusion Nettoudgifter i alt ,20 Anlæg: Udgifter ,3 Indtægter Nettoudgifter i alt ,4 Nettoopgørelse: Decentraliseret område drift : * Sektor ,2 Ikke-decentraliseret område: 0 * Anlæg ,4 Nettoudgifter i alt ,7 Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personale- Personaleforbrug i forbrug i regnskab regnskab (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4 B) Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 78,5 84,2-5,7-6,8% 5.2 Drift og personale Personaleantallet er reduceret i 2010 med 5,7 personer, som følge af selskabsgørelse af Vand og Spildevand pr. 1. januar 2010.

101 Administration Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.01 Administration, stabsfunktioner Der er i 2010 givet netto mindreudgiftsbevillinger på 1,2 mio. kr. Disse er fordelt på følgende tillægsbevillinger: Forventet regnskab september 2009, med en merudgift på 3,9 mio. kr. Tillægsbevilling vedrørende regnskab 2009, en mindreudgift på 0,2 mio. kr. Bevillingsmæssige konsekvenser ved selskabsgørelse af Vand, en mindreudgift på 1,5 mio. kr. Tillægsbevilling med en mindreudgift på 2,5 mio. kr. til fordeling af Ren by projektet. En tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. i mindreudgift til finansiering af Væksthusene i Botanisk Have. Tillægsbevilling vedrørende Langsigtede kommunale investeringer i trafikinfrastruktur med en mindreudgift på 0,3 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.01 Administration, stabsfunktioner Der er nettomerudgifter på 0,2 mio. kr Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der foretages ingen overførsler til efterfølgende år. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.02 Administration, stabsfunktioner Der er i 2010 givet nettomerudgiftsbevillinger på i alt 16,4 mio. kr. Disse er fordelt på følgende tillægsbevillinger: Forventet regnskab 2009, med en mindreudgift på 0,1 mio. kr. Indstilling om forventet regnskab 2010 pr. ultimo september 2010 med en merudgift på 6,1 mio. kr. Tillægsbevilling vedrørende Navitas Park en merudgift på 11,6 mio. kr. Flytning af tilgængelighedspuljen til Borgmesterens Afdeling, svarende til en mindreudgift på 1,2 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser I forhold til ajourførte budget er der en mindreudgift på 1,7 mio. kr.: Den Nordlige Bastion, med et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. vedrørende en verserende byggesag. Beløbet overføres til De Bynære Havnearealer, med et merforbrug på 0,2 mio. kr., hvilket skyldes stor aktivitet i forbindelse med udviklingen af De Bynære Havnearealer, afstedkommet af nye momsregler fra 1. januar Navitas Park, P-kælder, et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. verserende byggesag, beløbet overføres til Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Sektoren har ingen afsluttede anlægsprojekter i Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger Sektoren har ingen KB bevillinger i 2010.

102 Administration Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Med henvisning til afsnit overføres i alt 1,7 mio. kr. til Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.01 LS Sektor 2.01 FA Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2009 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2010 Nettotilgodehavende ultimo 2010 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.01 LS Sektor 2.01 FA I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Forbruget i 2010, der afviger med et samlet netto merforbrug på 2,5 mio. kr. i forhold til rammen, overholder grænsen for overførsel af underskud. Merforbruget skyldes, at der i forbindelse med budgetforliget 2010 bl.a. blev overført 1,0 mio. kr. til 2012 vedrørende Klimahandlingsplan. Samtidig indeholder budgettet/rammen et effektiviseringsbeløb på 1,0 mio. kr., der skulle fordeles i hele Teknik og Miljø. I resultatet for Fællesadministrationen, indgår der et overskud på ca. 3,0 mio. kr. vedrørende lageret på Bautavej. Dette overskud er overført til AffaldVarme i overensstemmelse med gældende praksis. Overskuddets nærmere sammensætning undersøges p.t. i samarbejde med KMD Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Det opsparede beløb ultimo 2010 på 13,1 mio. kr. overskrider ikke grænsen for den maksimale opsparing. Der er som udgangspunkt ikke adgang til budgettering af forbrug af opsparing i 2011.

103 Administration Der overføres 3,2 mio. kr. af sektorens opsparing til Aarhus Brandvæsen som en primosaldokorrektion vedr Herved er Aarhus Brandvæsens gæld udlignet. Såfremt kommunens samlede serviceramme tillader det, foreslås den resterende opsparing anvendt til en opprioritering af indsatsen med hensyn til indkøb og udbud. Desuden må der påregnes flere opgaver i forbindelse med de øgede regnskabskrav for kommunerne fra Øvrige forhold 6.1 Øvrige forhold I forbindelse med fordeling af projekteringspuljen til indkøb af ekstern rådgiverbistand vedr. Vækstpakke 1 og 2 er sektoren blevet tildelt kr., som er afsat på projektet De Bynære Havnearealer.

104 42

105 SEKTOR 2.20 PLANLÆGNING OG BYGGERI

106 42

107 Planlægning og Byggeri Planlægning og Byggeri 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Planlægning og Byggeri varetager en række opgaver i relation til planlægning, byudvikling, udformning af byrum, byggesagsbehandling, grundkøb, byggemodning, grundsalg, støttet byggeri og byfornyelse m.v. Afdelingen forvalter et stærkt lovbundet myndighedsområde. Lovgivningen fastlægger bl.a. konkrete rammer for offentligheden på forvaltningsområdet, herunder krav om naboorienteringer eller partshøringer inden beslutninger træffes. Herudover fastlægger lovgivningen meget konkrete rammer for den politiske beslutningsproces for så vidt angår planlægningen. Sagsbehandlingen er derudover afhængig af de tidsfrister, som er fastlagt i lovgivningen. Af de væsentligste love skal nævnes planloven, byggeloven, byfornyelsesloven, forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen, kommunalfuldmagten osv. De vigtigste byrådsbeslutninger vedrørende området er: Retningslinier for forudgående offentlig høring af kommuneplantillæg, tilvejebragt i forbindelse med lokalplanlægning (1992) Retningslinier for nedlægning og sammenlægning af boliger i Århus Kommune (1997) Justering af retningslinierne for byfornyelse (2005) Handlingsplan for "De Bynære Havnearealer", (2001) Handlingsplan for Århus Kommune i det 21. århundrede (2003) Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV (2005) herunder Århus Kommunes strategier for byvækst Strategi og handlingsplan for boligudbygningen i Århus Kommune (2005) Principper for ny integrationspolitik (2005) Analyse af byggesagsbehandling og lokalplanlægning (2007) Procedure for salg af parcelhusgrunde (2007) Planstrategi 2008 og Agenda 21-redegørelse (2008) Opkøb af jord - strategi og finansiering (2008) Kommuneplan 2009 (2009) Viden til Vækst Erhvervsplan for Aarhus (2009) Retningslinjer og bemyndigelser vedrørende alment byggeri (2009) Bemyndigelse til Teknik og Miljø til at træffe afgørelser i byggesager (2009) Kvoteplanlægningen for nybyggeri af almene boliger (2010) Byggesagsgebyrer - udmøntning af lov nr. 514 af 17. juni 2008 samt opfølgning på budgetforlig (2010) Sektoren omfatter undersektorerne: 2.21 Planlægning og Byggeri, drift, decentraliseret 2.22 Planlægning og Byggeri, drift, ikke-decentraliseret 2.23 Jordforsyning, anlæg 2.24 Byfornyelse, anlæg 1.2. Organisation Sektorens opgaver løses af Planlægning og Byggeri. Forvaltningen er organiseret i seks afdelinger og to stabe: Kommuneplanafdelingen Byplanafdelingen Bygningsinspektoratet

108 Planlægning og Byggeri Byarkitektur Grund og Ejendom Alment Byggeri og Byfornyelse Sekretariatet Administrationen 1.3. Beskrivelse af ydelser Sektoren løser opgaver vedrørende planlægning og udbygning af Aarhus. Opgaverne omfatter: Kommuneplanen; det overordnede planlægningsværktøj for Kommunen Byplanlægning og lokalplaner Byggemodning og salg af grunde Byggesagsbehandling Juridisk sagsbehandling Udvikling af byrummet Ejendomsbeskatning Tilsyn med almene boligorganisationer og støttet nybyggeri Byfornyelse Borgerinddragelse er relevant i forbindelse med mange af sektorens opgaver. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Planlægning og Byggeri er en nyskabende kraft i udmøntningen af kommunens målsætninger om vækst og bæredygtig byudvikling (målet er nyt fra 2010) 2.2. Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Delmål: Den gennemsnitlige tid for udarbejdelse af projektorienterede lokalplaner må højst være 40 uger (ydelsesmål) Delmål: Den gennemsnitlige tid for udarbejdelse af kommunale byudviklingsplaner må højst være 48 uger (ydelsesmål) Delmål: Den gennemsnitlige tid for byggesager må højst være 14 kalenderdage (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Tidsforbruget er opgjort som nettotid dvs. eksklusiv den tid, hvor sager har været i høring. Lokalplaner, byudviklingsplaner og byggesager Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Lokalplaner (uger) Byudviklingsplaner (uger) Byggesager (dage) Lokalplaner, byudviklingsplaner og byggesager Lokalplaner (uger) Byudviklingsplaner (uger) Byggesager (dage)

109 Planlægning og Byggeri Tidsforbruget er baseret på, at der i gennemsnit produceres 50 lokalplaner om året og ca byggesager årligt. Der vil altid være stor variation i kompleksiteten fra sag til sag. Lokalplaner: I 2010 er 20 lokalplaner endelig vedtaget. Heraf kan 15 lokalplaner betegnes som projektorienterede. Det gennemsnitlige nettotidsforbrug for disse er beregnet til 39,3 uger. 5 lokalplaner kan betegnes som byudviklingsplaner. Det gennemsnitlige nettotidsforbrug er beregnet til 41,6 uger. Målet om en sagsbehandlingstid på henholdsvis maks. 40 og 48 uger i gennemsnit er opfyldt. 11 lokalplaner (55%) havde en sagsbehandlingstid under 42 uger, 5 lokalplaner (25%) havde en sagsbehandlingstid mellem 42 og 52 uger, mens de resterende 4 lokalplaner (20%) havde en sagsbehandlingstid på mere end 52 uger. De fire lokalplaner med et nettotidsforbrug på mere end 52 uger er: LP 782 Boligområde ved Tilst Parkvej i Tilst (lokalplanen har været i offentlig høring 2 gange pga. ændret vejadgang) 58 uger LP 852 Busprioritering Randersvej mellem Stjernepladsen og Ringvejen 76 uger LP 866 Kulturcenter ved Sintrupvej i Brabrand 77 uger LP 872 Dagligvarebutik ved Nygårdsvej og Bushøjvej i Holme (Føtex) 55 uger De ovennævnte lokalplaner har hver især haft atypiske sagsforløb og indhold. Alle fire sager har enten været komplekse eller sager, hvor planforløbet har båret præg af lange afklaringsperioder hos interne/eksterne parter. Byggesager: Målet om en nettosagsbehandlingstid på max. 14 dage i gennemsnit er opfyldt. Den gennemsnitlige nettosagsbehandlingstid er 13 dage. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid dækker over en spredning med ca. 10 dage for småhusbyggeri, ca. 15 dage for erhvervsbyggeri, ca. 22 dage for etageboligbyggeri og ca. 10 dage for øvrige sager. Ventetiden på materiale fra ansøger har været 53 dage, og høringstiden uden for Bygningsinspektoratet har været 15 dage i gennemsnit. Måltallet om en maksimal nettosagsbehandlingstid på 14 dage er baseret på et gennemsnitligt sagsantal på ca sager om året. Der vil dog altid være stor variation i kompleksiteten fra sag til sag. Den lange ventetid, og ligeledes den lange høringstid, er et udtryk for en generel stor kompleksitet i byggesagerne samt udtryk for en tendens til at flere og flere sager sendes i partshøring. I 2010 er der indkommet 4303 nye sager og afgjort 3651 sager. 20% af sagerne er afgjort indenfor én dag. 73% af sagerne er afgjort indenfor 14 dage. 28% af sagerne har taget mere end 14 dage.

110 Planlægning og Byggeri Fra og med 2010 opgør Erhvervs- og Byggestyrelsen byggesagsbehandlingstider for samtlige kommuner - se Det nyeste landsgennemsnit opgjort 7. september 2010 er 49 dage og Aarhus Kommunes gennemsnit er 30 dage. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i opgørelsen er fra sagens start til slut (bruttosagsbehandlingstid) og er inklusive ansøgerens tidsforbrug, hvorimod nettosagsbehandlingstiden alene udtrykker Bygningsinspektoratets sagsbehandlingstid. Fra budget 2012 vil Teknik og Miljø stille forslag om, at man fremover bruger Erhvervs- og Byggestyrelsens opgørelse som mål. Delmål: Klager over retslige spørgsmål i byggesager, hvor Planlægning og Byggeri underkendes, må udgøre 20 % af antallet af afgjorte klagesager i det pågældende år (effektmål). Status og målopfyldelse: Underkendelse i byggesager Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal afgjorte klager Antal underkendte Procentdel 9% 20% -11% Underkendelse i byggesager Antal afgjorte klager Antal underkendte Procentdel 11% 25% 10% 0% 9% Antallet af klagesager skal ses i forhold til det samlede antal byggesager (ca pr. år). Delmålet er opfyldt Delmål: Ved udgangen af hvert regnskabsår skal de seneste fire års gennemsnitlige arealopkøb være i ca. samme størrelsesorden som den gennemsnitlige, årlige, solgte arealmængde i den seneste 10-års periode. Herudover søges opkøbsarbejdet varieret modsat konjunkturudviklingen (effektmål). I overensstemmelse hermed og i overensstemmelse med byrådsbeslutning af 26. marts 2008 er opkøbsindsatsen intensiveret fra og med Status og målopfyldelse: Arealopkøb og salg Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Køb (fire års gennemsnit), ha 88,2 50,0 38,2 Salg (ti års gennemsnit), ha 67,0 50,0 17,0 Arealopkøb og salg Køb (fire års gennemsnit), ha 59,2 78,4 80,3 100,4 88,2 Salg (ti års gennemsnit), ha 59,0 60,6 74,3 69,5 67,0 Delmålet er opfyldt Der er indkøbt ca. 20 ha mere end der er solgt. Først fra 2008 indgår det faktiske arealforbrug i opgørelserne (inkl. arealforbruget til veje, stier og grønne området).

111 Planlægning og Byggeri Delmål: Der skal altid være parcelhusgrunde og storparceller til salg. Der skal i årets løb derfor byggemodnes lige så meget som der sælges (ydelsesmål) Status og forventet målopfyldelse: Parcelhusgrunde og storparceller Parcelhusgrunde: Parcelhusgrunde til salg ved årets begyndelse (stk.) Produktion Salg Beholdning ultimo Storparceller: Storparceller til salg ved årets begyndelse (antal boliger) Produktion Salg Beholdning ultimo Tabellen viser beholdning både ved årets begyndelse og slutning. Bemærk at salgstallene (grundsalg) for perioden fremgår af de supplerende nøgletal i afsnit 4. Salget af parcelhusgrunde er steget i forhold til 2009, og salget ligger noget over det gennemsnitlige salg for den forudgående 25-års periode, som er på 118 for parcelhusgrunde. Salget af storparceller ligger på et noget lavere niveau end i de foregående år. Delmål: Der skal altid være erhvervsarealer til salg og erhvervsarealer forberedt på byggemodning og salg (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Erhvervsarealer, ha Til salg ved årets begyndelse 99,7 87,7 178,4 56,3 101,6 Produktion 24,0 125,2 18,8 48,7 6,7 Salg 36,0 34,5 140,9 3,4 13,9 Beholdning ultimo 87,7 178,4 56,3 101,6 94,4 Tabellen viser beholdning ved årets begyndelse og slutning. Salgstallene fremgår af de supplerende nøgletal i afsnit 4. Salget af erhvervsarealer ligger nær det gennemsnitlige salg for den forudgående 25-års periode, som er på 19,5 ha. Delmål: Den afledte kommunale aktivitet skal minimum gennemsnitligt være fem gange større end den investerede kommunale udgift i boligforbedringssager, hvor der sker renovering af facade/tag (effektmål)

112 Planlægning og Byggeri Status og målopfyldelse: Kommunal investering og afledt aktivitet. Mio. kr. i 2010-priser Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Kommunal udgift 4,7 4,8-0,1 Afledt aktivitet 43,7 24,0 19,7 Forholdstal 9,3 5,0 4,3 Kommunal investering og afledt aktivitet. Mio. kr. i 2010-priser Kommunal udgift 0,8 1,0 2,6 3,9 4,7 Afledt aktivitet 7,5 10,4 30,0 32,5 43,7 Forholdstal 9,4 10,4 11,5 8,3 9,3 Delmålet er opfyldt, eftersom den afledte aktivitet er mere end ni gange større end den investerede kommunale udgift. 3. Særlige indsatsområder Kommuneplanrevision Kommuneplan 2009 blev vedtaget af byrådet den 16. december Kommuneplanen skal i princippet revideres hvert fjerde år. Byrådet kan dog beslutte at revidere kommuneplanen tematisk. I løbet af 2011 vil der blive fremsendt en indstilling til byrådet om forslag til en planstrategi, der redegør for de kommuneplanmæssige tiltag, der skal ske i byrådsperioden. Heri vil der indgå en anbefaling af temaplaner m.v. i konsekvens af de beslutninger, der blev truffet i forbindelse med Kommuneplan Opkøb af jord Som besluttet af byrådet den 26. marts 2008, er der iværksat en intensivering af indsatsen med at opkøbe jord til byudvikling. Indsatsen omfatter en systematisk undersøgelse og realisering af mulighederne for at opkøbe jord i især de byudviklingsområder, som er udpeget i Kommuneplan Indsatsen forventes afsluttet i I budgetforlig aftalte forligspartierne, at der skal udarbejdes en ny langsigtet investeringsplan for Aarhus Kommune. Det fremtidige niveau for opkøb og finansieringen heraf skal vurderes i forbindelse med denne plan. Forslag til investeringsplan forventes vedtaget i forbindelse med budgettet for Byggemodning og salg af kommunale grunde Antallet af byggemodnede grunde styres, så salget kan gennemføres i takt med efterspørgslen. Der er i årene opbygget en lagerbeholdning af alle typer af grunde (villa, erhverv og storparceller). Da efterspørgslen på kommunale grunde til boligformål kan siges at være normaliseret, vurderes det, at der i de kommende år vil være tilstrækkeligt med grunde, selv med en mindre produktion. Digitalisering af byggesagsbehandlingen I 2005 startede et pilotprojekt med skanning af byggesagsbiblioteket. Fokus har siden starten været på skanningen af enfamiliehuse. Der er ca enfamiliehuse i Aarhus Kommune. I perioden fra 2005 til slutningen 2007 blev opbygningen af skanningsprojektet programmeret. Omkring januar 2008 var de fleste problemer og løsninger klaret, hvorefter egentlig skanning af enfamiliehuse blev påbegyndt.

113 Planlægning og Byggeri Samlet er der i perioden fra opstart i 2005 til nu skannet enfamiliehuse svarende til 44% af de enfamiliehuse. Det forventes, at alle enfamiliehusene er indskannet om ca. 5 år. Sideløbende med skanningen af enfamiliehuse er enkelte mere komplekse ejendomme skannet. Følgende er indskannet Aarhus Universitet, Århus Sygehus, Folkeskolerne og City Vest. Herudover er indscanningen af Bruun Galleri og Gymnasierne påbegyndt. Digitalisering af Offentlig Byggesagsbehandling Planlægning og Byggeri deltager i demonstrationsprojektet DOB (Digital Offentlig Byggesagsbehandling) som dels er finansieret af ABT-fonden og dels af de implicerede parter. Erhvervsog Byggestyrelsen er projektejer. Projektet har nu en fungerende web-service til modtagelse og validering af ansøgninger. Projektet afsluttes med udgangen af Produktet vil være en fungerende web-service samt et nationalt beslutningsgrundlag. Projektet forventes fra 2012 at blive overtaget og driftet af Kombit.

114 Planlægning og Byggeri 4. Supplerende nøgletal Grundsalg Salget er meget konjunkturafhængigt, men også afhængig af beliggenheden af de grunde, der er i udbud. Solgte parcelhusgrunde Heraf udlejningsgrunde Solgte storparceller (antal boliger) Solgte erhvervsarealer (ha) (antal grunde) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 Mindste salg ,9 Største salg ,9

115 Planlægning og Byggeri Arealsalg År Salg i ha 2001 * 63, * 63, * 63, * 35, , , , , , ,0 I alt 670,3 10 års gennemsnit 67,0 *) Der findes ikke i Planlægning og Byggeri statistiske oplysninger om antal solgte ha i disse år. Tallet er efter oplysning fra Ejendomsforvaltningen jf. indstilling om opkøbsindsatsen Opkøb af jord - strategi og finansiering, vedtaget af byrådet 26. marts Arealopkøb År Køb i ha , , , ,0 I alt 352,8 4 års gennemsnit 88,2 Byggesager Tabellen viser antallet af byggesager modtaget i årets løb. Antal byggesager modtaget i årets løb Antal Tilsynet med støttet byggeri Tabellen viser andel godkendte skema B-sager (kommunalt tilsagn til igangsættelse af alment byggeri). Nøgletallet afspejler i hvilket omfang Planlægning og Byggeri får igangsat alment nybyggeri senest året efter kvoteåret. Andel godkendte skema B sager Procent 100% 67% 52% 14% 92%

116 Planlægning og Byggeri Planlægning og Byggeri 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2010 Sektor 220 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4B ) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,6 Indtægter ,6 Refusion Nettoudgifter i alt ,4 Anlæg: Udgifter ,7 Indtægter ,0 Nettoudgifter i alt Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): - Sektor ,4 Ikke-decentraliseret område: - Sektor 2.22: 0 - Styrbare udgifter ,8 - Ikke-styrbare udgifter ,5 - Anlæg - Sektor 2.23: ,8 - Sektor 2.24: ,5 Nettoudgifter i alt ,8 Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personale- Personaleforbrug i forbrug i regnskab regnskab (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4 B) Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 139,8 147,4-7,6-5,2 5.2 Drift og personale Der har i 2010 været et mindreforbrug på 7,6 stillinger i forhold til regnskab 2009.

117 Planlægning og Byggeri Mindreforbruget på 7,6 fuldtidsnormeringer skyldes at en midlertidig udvidelse på fire ansatte er ophørt med udgangen af En barselsvikar har været hyret hos et konsulentfirma. Endelig er der tale om midlertidige vakancer i forbindelse med stillingsledighed Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2010 givet nettomerudgiftsbevillinger på 5,6 mio. kr. De væsentligste er følgende: Forventet regnskab 2009 og tillægsbevillinger 2009: Nettomerudgift 0,5 mio. kr. Forventet regnskab 2010 og tillægsbevillinger 2010: Nettomerudgift 3,8 mio. kr. Regnskab 2009 og tillægsbevillinger 2009: Merudgift 1,3 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.21, decentraliserede styrbare område: Nettomindreudgiften på 0,3 mio. kr. skyldes følgende forhold: Mindreindtægter vedrørende byggesagsgebyrer og mindreudgifter til flytningen og inventar, da ibrugtagningen af den nye tilbygning på Kalkværksvej skete senere end forventet. Sektor 2.22, ikke-decentraliserede, styrbare område: Nettomindreforbruget på 3,0 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget skyldes primært, at udgifterne til ydelsesstøtte til byfornyede ejendomme ikke blev så store som forventet, samt mindreudgifter og mindreindtægter i forbindelse med "tilskud til andelsboligforeninger". Udgifter til indfasningsstøtte har heller ikke været så store som forventet. Sektor 2.22, ikke-decentraliserede, ikke-styrbare område: Nettomindreforbruget på 3,3 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget skyldes primært, at udgifterne til ydelsesstøtte til almene boliger, driftssikring og udgifterne til rentebidrag til byggeskader ikke blev så store som forventet, samt at udgifterne til driftssikringen til Skjoldhøjkollegiet har været lavere end forventet, hvorfor indtægten ligeledes er blevet mindre, da refusionen udgør 2/3 af den årlige driftssikring. Indtægterne fra sagsbehandlingsgebyr til støttet byggeri er blevet 1,7 mio. kr. større end forventet som følge af fremrykningen af byggeprojekter og forøgelsen af byggeomfanget i forbindelse med nedsættelse af den kommunale medfinansiering af alment nybyggeri i perioden fra den 1. juli 2009 til den 31. december Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der er som udgangspunkt ikke adgang til at budgettere med forbrug af opsparing i 2011, men var der adgang, ville Planlægning og Byggeri overføre 3 mio. kr. til 2011 jf til sektor 2.22 Ikke decentraliserede, styrbare område og ligeledes 1,3 mio. kr. til 2011 af de 3,3 mio. kr. til sektor 2.22 Ikke decentraliseret, ikke-styrbare område. Pengene skulle i så fald bruges til udgifter i forbindelse med en løsning af Skjoldhøjkollegiets og Hejredalskollegiets problemer.

118 Planlægning og Byggeri 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2010 givet nettomerindtægtsbevillinger på 102,8 mio. kr. De væsentligste er følgende: Forventet regnskab 2009 og tillægsbevillinger 2009: -160,4 mio. kr. Forventet regnskab 2010 og tillægsbevillinger 2010: 79,0 mio. kr. Indstilling vedr. Århus Kommunes regnskab for 2009: 5,4 mio. kr. Gårdforbedring, karré 336: 3,4 mio. kr. De Bynære Havnearealer, Ringgården, Felt 8: 11,1 mio. kr. De Bynære Havnearealer, Ø2, Isbjerget: 12,9 mio. kr. De Bynære Havnearealer, Salg, ungdomsboliger: -33,3 mio. kr. Salg ved Polakhusene: -0,5 mio. kr. Aflysning, deklaration, Åby: -7,2 mio. kr. Salg, Søren Frichs Vej: -6,4 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.23 Jordforsyning I 2010 er der ikke-bevilligede nettoafvigelser på 177,0 mio. kr. i merindtægt vedr. Jordforsyningen. Boligformål Afvigelserne skyldes hovedsagelig: Nettomerindtægter på 149,7 mio. kr. bestående af en mindreudgift på 47,4 mio. kr. samt en merindtægt på 102,3 mio. kr. De Bynære Havnearealer Der har været en mindreindtægt på 90,6 mio. kr. Det skyldes dels, at interne indtægter i 2010 på 56 mio. kr. er konteret på en udgiftsart jf. de gældende konteringsregler, men oprindelig er budgetlagt som en indtægt (det vil således give sig udslag i tilsvarende mindreudgifter). Den resterende nettomindreindtægt på 34,6 mio. kr. vedrører salg af byggefelter på De Bynære Havnearealer. Det skyldes tidsforskydning mellem, hvornår salgsindtægten er modtaget, og hvornår indtægten indtægtsføres. Aarhus Kommune har således modtaget salgsindtægten på en deponeringskonto, men den egentlige bogføring af salgsindtægten vil jf. gældende praksis først ske, når overdragelsen til køber er tinglyst. Det forventes at ske i Den resterende netto mindreindtægt på 34,6 mio. kr. overføres således til Der overføres en mindreudgift på 1,3 mio. kr. til De Bynære Havnearealer og der overføres samtidig en mindreudgift på 2,2 mio. kr. til DBH, jordkøb fra Aarhus Havn. Boligformål, fortsat, ekskl. DBH Af de resterende mindreudgifter på 12,8 mio. kr. (47,4-34,6) er der konteret 10,1 mio. kr. på kloakrefusion. De resterende 2,7 mio. kr. er afvigelser på mange projekter.

119 Planlægning og Byggeri Merindtægterne på 102,3 mio. kr. skyldes hovedsagelig årsforskydninger, bl.a. Malling lp 780, Trige lp 768, Stavtrup lp 808 og lp 753, Tilst lp 835 samt Skødstrup lp 841. Der overføres en mindreudgift på 31,8 mio. kr. til Køb af del af Godsbanegården i Der har ingen aktivitet været på området i Der overføres ligeledes en mindreudgift på kr. samt mindreindtægter på kr. til Salg af en grund, Polakhusene ved Vilhelmsborg, idet salget ikke blev gennemført i Erhvervsformål Nettoafvigelsen består af en mindreudgift på 9,0 mio. kr. vedrørende kloakrefusion. Ubestemte formål Nettomindreudgifter på 18,2 mio. kr. Nettoafvigelsen består af mindreudgifter på 25,4 mio. kr. for opkøb af arealer til byudvikling som skyldes tidsforskydning mellem årene. Mindreindtægter på 7,2 mio. kr., aflysning af deklaration, skyldes tidsforskydning mellem årene. Mindreudgifterne på 25,4 mio. kr. samt mindreindtægterne på 7,2 mio. kr. overføres til Sektor 2.24 Byfornyelse I 2010 er der ikke-bevilligede nettomindreudgifter på 6,9 mio. kr. vedrørende Byfornyelse. Afvigelserne skyldes hovedsagelig: Nettoafvigelsen på 6,9 mio. kr. i 2010 skyldes tidsforskydning inden for helhedsorienterede byfornyelse, bygningsfornyelse samt byfornyelse af byrum. Helhedsorienteret byfornyelse Anlægsprojektet har nettomindreindtægter på 1,4 mio. kr. som ved en fejl ikke blev anvist i forbindelse med oprettelsen af KB Byfornyelse af byrum Nettomindreindtægten finansieres indenfor egen sektor. Gårdforbedringer Anlægsprojektet har nettomindreudgifter på 3,7 mio. kr., hvilket skyldes, at Alment Byggeri og Byfornyelse har skubbet en del gårdforbedringsmidler foran sig på grund af mindre aktivitet på området i de senere år. Der forventes yderligere aktivitet på området i Gårdforbedring af karré 348 er blevet billigere end forventet. Der overføres nettomindreudgifter på 3,588 mio. kr. til Bygningsfornyelse Anlægsprojektet viser en nettomindreudgift på 1,6 mio. kr. Mindreudgiften til bygningsfornyelse skyldes en kombination af almindelig tidsforskydning i projekterne samt den omstændighed, at tilsagn/reservationer i 2010 har ligget i slutningen af året. Dette betyder, at de afledte kommunale udgifter til støtte og genhusning m.v. ligger i årene fremover. Der overføres nettomindreudgifter på 1,083 mio. kr. til Byfornyelse af byrum Anlægsprojektet viser en nettomindreudgift på 3,0 mio. kr. Mindreudgiften på 3,0 mio. kr. skyldes, at projekt Aarhus Aktiv Pulje i efteråret har truffet beslutning om, hvilke projekter der skal have tilsagn, og beløbene endnu ikke er forfalden til betaling. Samtidig er der overført 1,5 mio. kr. fra Sundhed og Omsorg. Der overføres 3 mio. kr. til KB

120 Planlægning og Byggeri 2011 Byfornyelse af byrum. Til samme anlæg overføres der desuden 3 mio. kr. fra MKB, fordelt med 1,5 mio. kr. vedrørende 2010 og 1,5 mio. kr. vedrørende Oversigt over afsluttede anlægsprojekter (2010) Sektor 2.23 Jordforsyningen Elsted lokalplan 703, Indelukket, 75 villaparceller (Bevillingsprogram 05868) Anlægsarbejdet afsluttes med en mindreudgift på kr. i forhold til udgiftsbevillingen på kr. Den negative udgift vedrører kloakrefusion. Indtægtsbevillingen afsluttes med en merindtægt på kr. i forhold til bevillingen på kr. Der er således ingen væsentlige afvigelser. Udbud af grund i Lisbjerg (Bevillingsprogram AB ) Anlægsarbejdet afsluttes med en merudgift på kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 0 kr. og en indtægt på kr. som svarer til indtægtsbevillingen på kr. Udgifterne vedrører omkostninger i forbindelse med salget. Der er således ingen væsentlige afvigelser. Sektor 2.24 Byfornyelse Karre 348, gårdforbedring (Bevillingsprogram 05547) Anlægsarbejdet afsluttes med en mindreudgift på kr. i forhold til udgiftsbevillingen på kr. og en mindreindtægt på kr. i forhold til indtægtsbevillingen på Der er således ingen væsentlige afvigelser Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger Sektor 2.23 KB 2010 Bolig Uafsluttede byggemodninger (Bevillingsprogram 05821) Mindreudgift på kr. samt mindreindtægt på kr. Der har ingen aktivitet været på etaperne i Beløbene overføres til KB Uafsluttede byggemodningsarbejder 2011, bolig. KB 2010 Stor - Bolig magistratsgodkendte køb/salg (Bevillingsprogram 06174) Der har været ringe aktivitet inden for området med udgifter på kr. samt indtægter på kr. Restbeløbene, som består af en mindreudgift på kr. samt mindreindtægter på kr., overføres til KB Bolig magistratsgodkendte køb/salg uden for eksisterende byggemodningsområder KB 2010 Ældreboliger MSO (Bevillingsprogram KB ) Merudgifter på kr. skyldes ekstraomkostninger grundet forurening/ekstrafundering ved grundkøb af Ceres Allé. Det er aftalt mellem Sundhed og Omsorg og Planlægning og Byggeri, at sektor 2.23 afholder denne udgift på rammen i KB 2010 Erhverv Uafsluttede byggemodninger (Bevillingsprogram 05822) Mindreudgift på kr. samt mindreindtægt på kr. Der har været ringe aktivitet på etaperne i Beløbene overføres til KB Uafsluttede byggemodningsarbejder 2011 erhverv. KB 2010 stor Erhverv magistratsgodkendte køb/salg (Bevillingsprogram 06175) Der har været ringe aktivitet inden for området med udgifter på kr. samt indtægter på kr. Restbeløbene, bestående af en mindreudgift på kr. samt mindreindtægter på kr., overføres til KB Erhverv magistratsgodkendte køb/salg uden for eksisterende byggemodningsområder 2011.

121 Planlægning og Byggeri KB 2010 Smukke Veje (Bevillingsprogram 06176) Der har ingen udgifter været på området. Mindreudgift på kr. som overføres til KB Smukke veje i KB 2010 Opkøb af arealer til byudvikling (Bevillingsprogram 06289) Udgiftsbevilling på 110,0 mio. kr. Udgifter på 84,6 mio. kr. Mindreforbruget på 25,4 mio. kr. der skyldes forskydninger mellem årene, overføres til KB 2011 Opkøb af arealer til byudvikling. Der blev igangsat 16 etaper. De fire største etaper er: 28,1 ha i Malling 22,8 ha i Harlev 2,9 ha i Terp 2,6 ha i Framlev Sektor 2.24 Byfornyelse, KB 2010, udgifter, bygningsfornyelse (Bevillingsprogram 06182) Mindreudgift på 3,6 mio. kr. samt mindreindtægt på 2,0 mio. kr. Baggrunden for mindreforbruget til bygningsfornyelse er en kombination af almindelig tidsforskydning i projekterne og den omstændighed, at tyngden af tilsagn/reservationer ligger i slutningen af Dette betyder, at de afledte kommunale udgifter til støtte og genhusning m.v. ligger i årene fremover. Indtægten er afhængig af udgiftsniveauet, da der er 50 % statsrefusion af udgifterne. Mindreforbruget overføres til KB 2011, Udgifter til bygningsfornyelse KB 2010 Byfornyelse af byrum (Bevillingsprogram KB ) Mindreudgiften på 3,0 mio. kr. skyldes, at projektet Aarhus Aktiv Pulje i efteråret 2010 har truffet beslutning om, hvilke projekter der skal have tilsagn og beløbene endnu ikke er forfalden til betaling. Samtidig er der overført 1,5 mio. kr. fra Sundhed og Omsorg til KB 2011 Byfornyelse af byrum. Til samme anlæg overføres der desuden 3 mio. kr. fra Kultur og Borgerservice, fordelt med 1,5 mio. kr. vedrørende 2010 og 1,5 mio. kr. vedrørende Den samlede bevilling på projektet bliver således samlet hos Planlægning og Byggeri Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der overføres i alt nettomindreudgifter på 15,2 mio. kr. til 2011, fordelt på følgende sektorer: Sektor 2.23 Jordforsyning Boligformål: nettomindreindtægter på 3,1 mio. kr. Erhvervsformål: nettomindreindtægter på 7,6 mio. kr. Ubestemte formål: nettomindreudgifter på 18,2 mio. kr. Sektor 2.24 Byfornyelse Nettomindreudgifter på 7,7 mio. kr. Herudover er der for 2011 overført 4,5 mio. kr. til byfornyelse af byrum, fordelt med 3 mio. kr. fra Kultur og Borgerservice og 1,5 mio. kr. fra Sundhed og Omsorg.

122 Planlægning og Byggeri 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentralisering Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.21 Planlægning og Byggeri Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2009 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2010 Nettotilgodehavende ultimo 2010 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.21 Planlægning og Byggeri I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Saldokorrektioner omfatter kr. vedr. regnskab 2009, kr. vedr. barselsfond og refusion samt kr. i lønregulering vedr. regnskab Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Merforbruget på 1,8 mio. kr. i forhold til rammen skyldes: Der er indgået færre indtægter vedrørende byggesagsgebyrer og har været ekstraudgifter som følge af indflytningen i den nye tilbygning og samling af forvaltningen på en adresse Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Opsparet beløb ultimo 2010 på 13,4 mio. kr. Der er som udgangspunkt ikke adgang til at budgettere med forbrug af opsparing i Såfremt kommunens samlede serviceramme tillader det, skal yderligere ca. 0,5 mio. kr. af opsparingen bruges på udgifter i forbindelse med flytning og samling af forvaltningen. Herudover ønskes opsparingen brugt på et nyt byggesagsstyringssystem, samt i øvrigt reserveret til indscanning af byggesagsarkivet med henblik på øget digitalisering af byggesagsbehandlingen.

123 SEKTOR 2.30 TRAFIK OG VEJE

124 42

125 Trafik og veje Trafik og Veje 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 2.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af bl.a. Planloven samt Lov om offentlige veje og Færdselsloven. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr. området er: Kommuneplanen, herunder støjbestemmelser Infrastrukturplan for det aktuelle år Beslutninger om De Bynære Havnearealer Handlingsplaner for trafiksikkerhed og trafikmiljø Cykelhandlingsplanen Midtby Trafikplanen Handlingsplan for tilgængelighed Handlingsplan for skoleveje Retningslinier for anlæg af parkeringsarealer Parkeringspolitik Vejbelysning, natslukning Retningslinier for råden over vejareal m.m. i Århus Kommune Busprioritering i Århus Skitsering af letbaneløsning Beslutning om kollektiv trafikplan Budgetanalyse vedr. kollektiv trafik Sektoren omfatter undersektorerne: 2.31 Vejvæsen, drift, decentraliseret 2.32 Kollektiv trafik, drift, decentraliseret 2.33 P-kontrol, drift, decentraliseret 2.34 Trafikanlæg, drift, ikke-decentraliseret 2.35 Trafikanlæg, anlæg 2.2. Organisation Sektorens opgaver løses af Trafik og Veje. Forvaltningen er organiseret i fem afdelinger: Planlægning Anlæg Drift Service Kollektiv Trafik 2.3. Beskrivelse af ydelser Trafik og Vejes opgave er at skabe en optimal infrastruktur med de givne fysiske forudsætninger og de økonomiske rammer og betingelser, som Byrådet og lovgivningen i øvrigt fastsætter. Målsætningen er, at kommunens borgere og besøgende skal kunne rejse sikkert og effektivt under nødvendig hensyntagen til omgivelserne og miljø.

126 Trafik og veje Ydelserne omfatter: Planlægning, trafikplaner og planer for den trafikale infrastruktur i Aarhus Kommune Trafiksikkerhed, trafikmiljø (støj og luftforurening), parkering og trafikanalyser Anlæg, herunder kommunale veje, stier og torve samt etablering og drift af kommunale signalanlæg og vejbelysningsanlæg Vejdrift og administration Taxinævn, tilladelser m.m. Parkeringskontrol Bestilling af kollektiv trafik Borgerinddragelse er relevant i forbindelse med mange af sektorens opgaver. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Kvaliteten af vejnettet og trafikinfrastrukturen i kommunen skal leveres med særlig vægt på sikkerhed og bevarelse af den investerede kapital Der skal tilrettelægges et effektivt og attraktivt kollektivt trafiktilbud, som både sikrer fastholdelse af eksisterende kunder og tiltrækning af nye kunder 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Kvaliteten af vejnettet og trafikinfrastrukturen i kommunen skal leveres med særlig vægt på sikkerhed og bevarelse af den investerede kapital Delmål: Målsætningen er, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i Aarhus skal reduceres med 40% inden udgangen af 2012 set i forhold til Det betyder, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal reduceres til højst 129 i Antallet af lettere tilskadekomne må ikke stige (effektmål). Status og målopfyldelse: Tendensen i antallet af lettere tilskadekomne har de senere år samlet set været nedadgående. Dog gav 2009 en stigning tal afventes. Uheld i trafikken Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Dræbte og alvorligt tilskadekomne, antal *) Lettere tilskadekomne, antal *) Uheld i trafikken Dræbte og alvorligt tilskadekomne, antal *) Lettere tilskadekomne, antal *) *) foreligger medio Delmål: Kommunens vejbelysning skal leveres på en økonomisk og miljømæssig bæredygtig måde (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Samlet energiforbrug til vejbelysning Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal armaturer Energiforbrug (GWh) 16,6 17,0-0,4

127 Trafik og veje Samlet energiforbrug til vejbelysning Antal armaturer Energiforbrug (GWh) 16,4 16,0 17,1 16,9 16,6 Udgangspunktet var et forbrug i 2000 på 16,75 GWh. Målet overholdes, når man tager højde for en stigning i antallet af armaturer, hvad elforbruget og dermed den miljømæssige bæredygtighed angår. Det sker bl.a. ved natslukning uden for City, mindre energiforbrugende lyskilder m.m. Stigende elpriser gør det dog stadig sværere at overholde målet om økonomisk bæredygtighed. Delmål: Vejanlægsinvesteringerne skal bevares ved hjælp af behovsstyret vejvedligeholdelse (effektmål) Status og målopfyldelse: Efter visuel besigtigelse af vejene tildeles der skadespoint for hver vej. Skadepointtallet er udtryk for den aktuelle vejs tilstand og beregnes ud fra oplysninger om krakeleringer, revner, afskalninger m.fl. Klasse I: Maksimalt skadespoint 3,5. Maksimalt gennemsnitligt skadespoint for klassen: 2,5 Klasse II: Maksimalt skadespoint 5 Maksimalt gennemsnitligt skadespoint for klassen: 3,4 Klasse III: maksimalt skadespoint 6 Maksimalt gennemsnitligt skadespoint for klassen: 3,9 Der foretages hovedeftersyn på alle klasse I-veje (f.eks. Ringgaden) hvert år. Øvrige veje gennemgås ca. hvert fjerde år. Udvikling i skadespoint Klasse I, gennemsnit 0,8 1,3 1,2 1,4 Klasse II, gennemsnit 3,1 3,2 3,2 1,8 Klasse III, gennemsnit 3,4 3,7 3,4 2,8 Skadepointene fra 2009 kan ikke genereres på grund af ændringer i Trafik og Vejes vejforvaltningsprogram. Tallene for 2010 stammer fra Vejdirektoratets beregninger i forbindelse med udarbejdelse af vejkapitalrapport der indgik i budgetforhandlingerne i I 2010 er gennemført lidt færre hovedeftersyn end målsætningen, hvilket betyder at der indgår mange ældre (op til 4 år gamle) hovedeftersyn. Det kan give misvisende billede af den aktuelle tilstand på vejene, da især den hårde vinter i 2010, har givet mange skader. Det reelle skadepoint forventes derfor at være væsentligt højere. Ved et forsigtigt skøn vurderes det reelle skadespoint at være ca. 30% højere Implementering af nyt et vejforvaltningsprogram pågår stadig og med gennemførelse af flere hovedeftersyn i 2011, ventes der fremover et mere retvisende billede af skadepoint. Der skal tilrettelægges et effektivt og attraktivt kollektivt trafiktilbud, som både sikrer fastholdelse af eksisterende kunder og tiltrækning af nye kunder

128 Trafik og veje Delmål: Kundernes tilfredshedsgrad med det kollektive trafiksystem skal afspejles af en høj anvendelsesgrad (effektmål) Status og målopfyldelse: Status og forventet målopfyldelse kan ikke afrapporteres på dette område, idet der i en årrække ikke har foreligget data fra Århus Sporveje/Midttrafiks side, som kan bruges til at afgøre, om målet er opfyldt. Midttrafik er i færd med at etablere et databussystem, som forventes i løbet af 2011 at kunne levere data om anvendelsesgraden af bussystemet. I 2010 blev der taget beslutning om den fremtidige økonomiske ramme for området og det fremtidige serviceniveau. Som følge heraf er besluttet, at der fra 2012 skal anvendes en anden rammefremskrivning. Delmål: Der skal være overensstemmelse mellem efterspørgsel og indsættelse af ressourcer i den kollektive trafik (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Målopfyldelsesgraden vurderes ud fra den andel af ture, der gennemføres som planlagt. Afvigelser herfra kan enten skyldes aflyste afgange eller forbikørsel når bussen er overfyldt. Succeskriteriet er, at mindst 99,5 % af alle ture gennemføres som planlagt. Delmålet kan endvidere måles ved passagertællinger. Hvis enkeltture ikke har gennemsnitligt mindst fem passagerer, nedlægges kørslen. Andel ture, gennemført som planlagt Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Procent 99,92** 99,50 0,42 Andel ture, gennemført som planlagt Procent *) 99,43 99,85 99,92 99,92** *) Ikke opgjort i Det vurderes, at målsætningen langtfra har været opfyldt pga. store driftsproblemer hos Busselskabet Århus Sporveje. **) Januar-september 2010 Den besluttede kollektive trafikplan træder i kraft pr. 8. august 2011 og vil betyde, at der fremover anvendes færre ressourcer samtidig med, at der forventes flere passagerer. Delmål: Kunderne skal opleve overensstemmelse mellem køreplanen og den faktiske kørsel (effektmål) (Delmålet er uændret, men målepunkterne er nye) Status og målopfyldelse: Der skal være så stor overensstemmelse mellem planlagt og faktisk kørsel som muligt, idet kunderne skal kunne have tillid til, at de angivne tider i køreplanen overholdes. Køreplantiderne skal derfor løbende justeres, så de svarer til virkelighedens trafikale forhold. Målinger af bussernes rettidighed skal bruges som redskab i den forbindelse. Midttrafik arbejder på at indføre et system med databusser i bybusserne i Aarhus, hvor der løbende stikprøvevis vil blive opsamlet data fra den faktiske drift - herunder data vedrørende bussernes rettidighed. Databus-systemet forventes at kunne levere data i løbet af Da systemet endnu ikke er implementeret, kan målingsmetoder og forventelige målingsresultater endnu ikke fastlægges. 3. Særlige indsatsområder Trafik og Veje fik i 2010 certificeret sit Miljø-, Energi- og Arbejdsmiljøledelsessystem, og Trafik og Veje er begyndt på at inddrage borger- og brugerundersøgelser i det løbende arbejde bl.a. gennem evaluering af cykelhandlingsplanen og inddragelse af de større erhvervsvirksomheder i Aarhus Kommune. Arbejdet vil fortsætte i 2011.

129 Trafik og veje 4. Supplerende nøgletal Biltrafikindeks Data for 2010 foreligger medio 2011 Biltrafikken i Aarhus Kommune er som helhed i perioden steget med ca. 30 %. I 2006 og 2007 steg trafikken markant både på landsplan og i Aarhus - med 2-3 % hvert år. Fra 2007 til 2008 er der samlet set på landsplan sket en stagnation i trafikken, mens der i de 4 største byer skete et fald i biltrafikken. I Aarhus skete der fra 2007 til 2008 et fald i biltrafikken på ca. 1 %. Trafiktællinger fra 2009 viser, at tendensen fra 2008 med et fald i biltrafikken er fortsat. På landsplan er der som helhed sket et fald i trafikken på mellem 1 og 2 %. (jf. Vejdirektoratet) og i Aarhus Kommune er biltrafikken faldet med ca. 2 %. Nøgletal vedrørende glatførebekæmpelse: Overordnede gader, veje og cykelstier tilstræbes holdt farbare, og såvel snerydning som glatførebekæmpelse udføres så vidt muligt inden morgentrafikken sætter ind kl Procent udkald, hvor snerydning og glatførebekæmpelse er udført inden kl Snerydning og præventive saltninger 51 % 50 % 46 % 45 % 52 % Snerydning og normale saltninger 40 % 62 % 69 % 67 % 68 % Glatførebekæmpelsen kan kun være gennemført før kl. 7.30, hvis udkald er foretaget inden kl. 4.30, hvilket ofte ikke er tilfældet. Udkaldet afhænger af den aktuelle vejrsituation, og det skal derfor bemærkes, at %-satsen ikke direkte er udtryk for indsatsens kvalitet, da indsatsen med især præventiv saltning vil forekomme på alle tider af døgnet. Som nøgletal registreres antal præventive og normale saltninger af det overordnede vejnet pr. år samt det gennemsnitlige saltforbrug pr. m² pr. gang på veje, der glatførebekæmpes med salt. Glatførebekæmpelsen gennemføres på 27 ruter, heraf 10 præventive.

130 Trafik og veje Antal udkald til præventive saltninger Antal udkald til normale saltninger Gennemsnitligt forbrug af salt pr. m² på det offentlige vejnet Forbrug i g/m² ,5 Vinteren i 2010 var en af de hårdeste i flere årtier og det afspejles også i antallet af udkald, der var omkring dobbelt så stort som i de foregående år, samt et relativt højt gennemsnitligt saltforbrug pr. saltning. Det store saltforbrug skyldes mange snefald, hvor det har været nødvendigt at tø mindre lagtykkelser, hvor kørsel med sneplov ikke var hensigtsmæssig. I starten af året fortsatte vinteren med frost ind i april måned og i slutningen af året begyndte vinteren tidligt med flere kraftige snefald fra midten af november. Der har derfor været behov for ekstraordinært mange saltninger i Både primo og ultimo 2010 opstod der landsdækkende saltmangel på grund af stort forbrug. Det medførte, at der ved flere udkald blev anvendt en blanding af salt og sand, der ikke er så effektiv som en korrekt saltdosering. Saltmanglen kan have skabt behov for nogle få ekstra udkald.

131 Trafik og veje 5. Ressourcer Trafik og Veje 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2010 Sektor 230 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4B) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,9% Indtægter ,0% Refusion Nettoudgifter i alt ,3% Anlæg: Udgifter ,9% Indtægter ,2% Nettoudgifter i alt ,5% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor ,1% * Sektor ,9% * Sektor ,3% Ikke-decentraliseret område: 0 * Styrbare udgifter ,0% * Ikke-styrbare udgifter ,7% * Anlæg ,5% Nettoudgifter i alt ,2% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personale- Personaleforbrug i forbrug i regnskab regnskab Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4B) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 94,8 94,3 0,5 0,5%

132 Trafik og veje 5.2 Drift og personale Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2010 givet nettomerudgiftsbevilling på 47,5 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger er: Forventet regnskab 2009 og tillægsbevillinger 2009 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, med merudgifter på 5,5 mio. kr. Århus Kommunes regnskab for 2009 med merudgift på 36,7 mio. kr. Udbud af fortovsomlægninger (etape 2), maskinfejning og bortskaffelse af fejesand, med mindreudgifter på 0,1 mio. kr. Udbud af skilte- og kørebaneafmærkning med mindreudgift på 0,6 mio. kr. Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur med merudgift på 0,3 mio. kr. Salg af vejareal ved Søren Frichs Vej med merudgift på 1,3 mio. kr. Tillægsbevilling til vintervedligeholdelse med merudgift på 26,7 mio. kr. Forventet regnskab 2010 og tillægsbevillinger 2010 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø med mindreudgift på 22,3 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.31 Trafik og Veje, vejvæsen Sektoren har et merforbrug på 4,7 mio. kr., som hovedsageligt skyldes afholdte udgifter til Letbanesekretariatet, samt skitseprojekteringsudgifter vedrørende VVM-procedure for Bering- Beder vejen. Disse udgifter vil blive overført til anlægsprojekterne med 22,3 mio. kr. Dermed har sektor 2.31 reelt et mindreforbrug på 17,6 mio. kr., som hovedsageligt skyldes en generel tilbageholdenhed på grund af usikkerhed om tidspunktet for, hvornår udgifterne ville blive overført til anlægsprojekterne. Sektor 2.32 Trafik og Veje, Kollektiv Trafik Sektoren har et mindreforbrug på 6,8 mio. kr., som hovedsagelig skyldes et overført overskud fra 2009 på 27,4 mio. kr. Reelt har der i 2010 været et merforbrug på 20,5 mio. kr., hvilket skyldes, at udgifter til kontraktkørslen de seneste år er steget mere end den almindelige prisog lønfremskrivning. Sektor 2.33 Trafik og Veje, Parkeringskontrol Sektoren har et mindreforbrug på 4,0 mio. kr., som hovedsagelig skyldes et overført overskud fra 2009 på 6,4 mio. kr. Reelt har der i 2010 været et nettomerforbrug på 2,4 mio. kr., hvilket primært skyldes et fald i parkeringskontrolafgifterne på 3,1 mio. kr. Sektor 2.34 Trafik og Veje, ikke-decentraliseret Sektoren har et merforbrug på 20,5 mio. kr. på vintervedligeholdelsen, som hovedsagelig skyldes et meget hårdt vejr i november-december Personale Personaleforbruget er steget med 0,5 stilling i Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Der er som udgangspunkt ikke adgang til budgettering af forbrug af opsparing i Såfremt kommunens samlede serviceramme tillader det, foreslås opsparingen anvendt til:

133 Trafik og veje Sektor 2.33 Trafik og Veje, Parkeringskontrol vil jf. tidligere byrådsbeslutning overføre 4,0 mio. kr. til næste års budget til finansiering af tab på P-afgifter, der ikke kan inddrives via betalingskontoret, samt til investering i kollektiv trafik. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2010 givet nettomerudgiftsbevilling på 98,9 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger er: Indstilling vedrørende Århus Kommunes regnskab for 2009 med merudgift på 94,9 mio. kr. Forventet regnskab 2009 og tillægsbevillinger 2009 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, med merudgifter på 14,5 mio. kr. Indstilling om forventet regnskab for 2009 og tillægsbevillinger til budgetreserverne og de finansielle konti (BA) med merudgift på 35,5 mio. kr. Forventet regnskab 2010 og tillægsbevillinger 2010 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø med mindreudgift på 87,7 mio. kr. De Bynære Havnearealer - salg af byggeret til Boligforeningen Ringgården på Felt 8, Pier 4 (Delområde 4) igangsættelse af udbud af byggeretter til ungdomsboliger/kollegier med mindreudgift på 30,0 mio. kr. Anlægsbevilling til salgsfremmende tiltag, samt bevilling til midlertidige aktiviteter på De Bynære Havnearealer med merudgift på 41,3 mio. kr. Anlægsbevilling. De Bynære Havnearealer. Den Sekundære Vejadgang med merudgift 30,9 mio. kr. De Bynære Havnearealer. Salg af felter til ungdomsboliger felt 8, Pier 4. med merudgift på 1,7 mio. kr. Anlægsprogram for vejsektoren 2010 og overslagsårene Redegørelse. Langsigtede behov vedrørende trafikal infrastruktur med mindreudgift på 93,3 mio. kr. Tillægsbevilling til nedrivning af opkøbte ejendomme langs Randersvej og fjernelse af blodbøg i forbindelse med anlæg af busprioritering på Randersvej med merudgift på 2,4 mio. kr. Busprioritering Randersvej Erstatning med merudgift på 3,7 mio. kr. Bevilling for igangsættelse af anlægsprojekt Forbedret vejforbindelse til Århus Havn tunnel under Marselis Boulevard og Adolph Meyers Vej samt udvidelse af Åhavevej entreprise Åhavevej med merudgift på 85,0 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På sektor 2.35 Trafik og Veje er der en nettomindreudgift på 100,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes hovedsagelig følgende forhold: Mindreudgift på 41,8 mio. kr. på Byggemodning Kystsikring og 1. etape af pier 4 overføres til 2011, grundet hovedsagelig tidsmæssige forskydninger i anlægsarbejder pga. vejrlig. Nettomerindtægt på 30,8 mio. kr. på Marselis Boulevard, etablering af tunnel hvor en nettomindreudgift på 3,9 mio. kr. skyldes en senere igangsætning af projektet end forventet, samt vejrlig i november og december. Beløbet overføres til En merindtægt på 26,9 mio. kr. fra statstilskud til projektet tilbageføres til reserven Trafikløsning Marselisborg, som har medvirket til finansiering af anlægsudgiften.

134 Trafik og veje Mindreudgift på 7,0 mio. kr. på De Bynære Havnearealer, den sekundære vejadgang overføres til 2011, grundet tidsmæssige forskydninger i anlægsarbejdet pga. vejrlig, projektændringer samt at dele af projektet udskydes af hensyn til den kollektive trafik på Skovvejen. Mindreudgift på 5,2 mio. kr. på Grenåvej, bro over Grenåbanen overføres til 2011, grundet tidsmæssig forskydning af projektet, hvor afregning med Vejdirektoratet afventer. Merudgift på 4,6 mio. kr. på Køb og finansiering af kontantautomater overføres til 2011 grundet en vanskeligere implementering af kontantautomaterne end først antaget. Nærmere redegørelse fra Midttrafik afventes. Indstilling om tillægsbevilling fremsendes i Mindreudgift på 4,0 mio. kr. på Beder - Bering landevejen overføres til 2011, grundet at afklaring af projektet har taget længere tid end forventet, hvorfor indstillingen om VVMundersøgelse er udskudt til fremsendelse i Mindreudgift på 3,5 mio. kr. på KB 2010 Stianlæg overføres til 2011 grundet en længerevarende afklaring af enkelte projekter end forventet, samt pga. vejrlig i november og december måtte bl.a. arbejde med væsentlig afstribning udskydes. Mindreudgift på 2,2 mio. kr. på Bispetorvet, renovering overføres til 2011, grundet uafklarede delprojekter, herunder bl.a. beplantning/krukker. Nettomindreudgift på 2,2 mio. kr. på KB 2010 Cykelhandlingsplan (mindreudgift på 4,7 mio. kr. samt mindreindtægt på 2,5 mio. kr. fra statstilskud) overføres til 2011, grundet tidsmæssig forskydning af projekterne samt vejrlig i november og december. Mindreudgift på 2,2 mio. kr. på KB 2010 Ringvejen, signalanlæg og kryds overføres til 2011, grundet yderligere forudgående analysearbejde. Mindreudgift på 1,7 mio. kr. på KB 2010 Mindre vejanlæg ved byudvikling overføres til 2011, grundet en tidsmæssig forskydning i udførelsen af projekter pga. vejrlig. Mindreudgift på 1,6 mio. kr. på KB 2010 Sikkerhed og miljø overføres til 2011, grundet at analysearbejdet på forbedring af uheldsbelastede kryds på Ringvejen tog længere tid end forventet. Derudover havde vejrliget en markant indflydelse på de igangværende mindre projekter. Mindreudgift på 1,3 mio. kr. på KB 2010 Mindre vejarbejder overføres til 2011, grundet tidsmæssig forskydning af projekter i forhold til oprindeligt planlagt. Mindreudgift på 1,2 mio. kr. på 2-sporet vej i banegraven til Søndre Ringgade, overføres til 2011, hovedsageligt grundet, at der bl.a. resterer opsætning af autoværn. Merudgift på 0,7 mio. kr. på KB 2010 Gadebelysningsarbejder skyldes, at vejbelysningens bidrag i forbindelse med nedgravning af forsyningskabler, fik større udstrækning end forventet. Beløbet finansieres af budgettet for Mindreudgift på 0,4 mio. kr. på Paludan Müllers Vej, udretning. Beløbet overføres til Mindreudgift på 0,3 mio. kr. på Herredsvej, forlægning. Beløbet overføres til Mindreudgift på 0,3 mio. kr. på Busprioritering på Randersvej. Beløbet overføres til 2011 Mindreudgift på 0,1 mio. kr. på Thorvaldsensgade etablering af cykelstier. Arbejdet afsluttes i Et restrådighedsbeløb på kr. overføres til KB Mindre vejarbejder i Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Thorvaldsensgade, etablering af cykelstier I forhold til anlægsbevillingen på kr. er der en mindreudgift på kr. Byinventar I forhold til nettoanlægsbevillingen på kr. er der en nettomerudgift på kr Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger

135 Trafik og veje KB 2010 Opholdshuse. Bevillingen er på 0 kr., idet rådighedsbeløbet i 2010 er overført til Da en ny trafikplan iværksættes pr. 8. august 2011, er det valgt at overføre rådighedsbeløbet fra 2010 til indkøb af nye huse samt til flytning og etablering af huse. Tilsvarende vil reetablering af forladte endestationer blive finansieret herfra. KB 2010 Sikkerhed og miljø I forhold til bevillingen på kr. er der et mindreforbrug på kr. Der blev igangsat 14 projekter. De 10 største projekter er: Ringvejen, forbedring af uheldsbelastede kryds Grenåvej, ombygning i Løgten, 1. etape Miljøzoner Ringgaden-Paludan Müllers Vej, højresvingsbane Ringgaden-Viborgvej, højresvingsbane Ringgaden-Silkeborgvej, højresvingsbane Ringgaden-Langelandsgade, højresvingsbane Vester Allé, Thorvaldsensgade-Museumsgade, omprofilering Frederiksgade, renovering Skolevejssikring inkl. analyse Mindreudgifter i forhold til bevillingen skyldes primært, at analysearbejdet på forbedring af uheldsbelastede kryds på Ringvejen tog længere tid end forventet. Derudover havde vejrliget en markant indflydelse på de igangværende mindre projekter. KB 2010 Stianlæg Der blev igangsat syv projekter: Smedebakken, fortov Elevvej, fortov/sti i Lisbjerg Ny Moesgårdvej, cykelbaner Jegstrupvej, sti Porsevænget Børupvej Skolesti Hjortshøj, niveaufri krydsning Kankbøllevej Sti fra Studstrup til Skæring Skole Færdiggørelsesarbejder Mindreforbruget på kr. i forhold til bevillingen på kr. skyldes en længerevarende afklaring af enkelte projekter end forventet samt at bl.a. arbejde med væsentlig afstribning måtte udskydes pga. vejrlig i november og december. KB 2010 Gadebelysningsarbejder Under anlægget er udført udskiftning af ældre master og armaturer samt nedgravning af kabler. Merforbruget på kr. i forhold til bevillingen på kr. skyldes, at vejbelysningens bidrag i forbindelse med nedgravning af forsyningskabler, fik større udstrækning end forventet. KB 2010 Mindre vejarbejder Der blev igangsat 46 projekter. De 10 største projekterer: Bedervej, sti til Odderbanen Vilhelmsborg Bøggildsvej/Mejlbyvej, Hårup, trafiksanering Havreballe Skovvej, busparkering Høvej, fartdæmpning i Elev Jægergårdsgade, færdiggørelsesarbejder Park Allé/Sønder Allé, ændring af helle

136 Trafik og veje Fuglebakkevej/Bogfinkevej, regulering Ormselv, foranstaltninger, heller Skt. Clemens Bro, hovedbro, udskiftning af belægning Lysstyring, regulering I forhold til bevillingen på kr. er der en mindreudgift på kr. som skyldes tidsmæssig forskydning af projekter i forhold til oprindeligt planlagt. KB 2010 Mindre vejanlæg ved byudvikling Der blev igangsat 13 projekter. De 10 største projekterer: Tingskov Allé, sti Tandervej, hastighedsdæmpning Sabrovej, slidlag og forlængelse af sti Bøgeskov Høvej, regulering Rødlundvej, forlængelse, færdiggørelse + 2. etape Holmstrupgårdvej, helleanlæg Ingerslevvej, fortov og belysning Langdalsvej, Langdalen, krydsningshelle Mustrupvej, vejudvidelse Grenåvej, Løgten 2. etape Mindreudgiften på kr. i forhold til bevillingen på kr. skyldes en tidsmæssig forskydning i udførelsen af projekter pga. vejrlig. KB 2010 Cykelhandlingsplan Der blev igangsat 53 projekter. De 10 største projekterer: Ny hovedrute mod sydvest Ny hovedrute mod syd Slidlagsarbejder Ny cykelsti ml. Ormslev og Stavtrup Mollerup Skov, opgradering af grussti Park and bike terminal Egå Engsø Diverse kryds- og strækningsforbedringer Kampagner Cyklende børn aktive skoleveje Langengevej/Egå Engsø, opgradering af grussti Mindreudgiften på kr. i forhold til udgiftsbevillingen på kr. og mindreindtægten på kr. i forhold til indtægtsbevillingen på kr. (tilskud fra staten) skyldes tidsmæssig forskydning af projekterne samt vejrlig i november og december. KB 2010 Ringvejen, signalanlæg og kryds Under anlægget er udført forudgående analysearbejde til afklaring af projektets indhold. I forhold til bevillingen på er der en mindreudgift på kr. som skyldes yderligere forudgående analysearbejde. KB 2010 Bedre tilgængelighed Bevillingen er på 0 kr., idet rådighedsbeløbet i 2010 er overført til 2011 med 1,1 mio. kr. Den verbale orienteringsgiver (lydfil) er fortsat under udvikling, og forbedring af tilgængelighed i Latinerkvarteret er ikke afklaret med handicaporganisationerne. KB Bidrag til kloakforsyningen Under anlægget er betalt bidrag til Aarhus Vand A/S for vejes afvanding (vandafledningsbidrag). Der er ingen afvigelse i forhold til bevillingen på kr.

137 Trafik og veje KB Genopretning af kommunevejene Under anlægget er udført slidlag på offentlige veje. Der er ingen afvigelse i forhold til bevillingen på kr Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Med henvisning til afsnit 5.3.2, redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser, overføres i alt nettomindreudgifter på 100,5 mio. kr. til anvendelse i Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor Sektor Sektor Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2009 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2010 Nettotilgodehavende ultimo 2010 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor Sektor Sektor I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne 2.31 Vejvæsen Afvigelsen på 10,6 mio. kr. i forhold til rammen skyldes primært afholdte udgifter vedrørende Letbanesekretariatet, samt skitseprojekteringsudgifter vedrørende VVM-procedure for Bering- Beder vejen. Uden disse udgifter, som vil blive overført til anlæggene, ville sektor 2.31 have haft et overskud på 11,7 mio. kr Kollektiv trafik Afvigelsen skyldes primært byrådets beslutning om hjemtagning af Busselskabets formue på 89,6 mio. kr. i Nettotilgodehavendet i 2010 var på 27,4 mio. kr. Uden dette nettotilgodehavende vil sektor 2.32 have haft et underskud i forhold til rammen på 20,5 mio. kr. Aarhus Byråds vedtagelse af Kollektiv Trafikplan Aarhus vil allerede fra 2011 sikre, at der bliver etableret en balance mellem ramme og nettoudgifter.

138 Trafik og veje 2.33 P-kontrol Afvigelsen skyldes primært, at der i indeværende år er blevet overført ekstraordinært store beløb til Rigspolitiet vedrørende betalte kontrolafgifter. Dertil kommer en mindreindtægt, som især skyldes, at der pga. langtidssygemeldinger har været en mindre bemanding i p-kontrollen frem til december måned Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år 2.31 Vejvæsen Sektorens akkumulerede underskud på 5,0 mio. kr. forventes udlignet via overførsel af udgifter til de pågældende projekter i forbindelse med godkendelse af fremsendte indstillinger primo Det herefter - forventede overskud i 2011 skal anvendes til finansiering af engangsudgifter vedr. busanlæg (anlægsudgifter) Kollektiv trafik Sektorens overskud på 6,8 mio. kr. forventes anvendt til dækning af forventede afskrivninger vedr. ældre kontrolafgifter jf. nedenfor. Sektoren har i 2009 og 2010 opkrævet billetkontrolafgifter på 17,7 mio. kr. Det forventes imidlertid kun (baseret på erfaringstal fra tidligere år), at ca. 60% af disse bliver indbetalt, hvorfor der må påregnes afskrivninger for i alt ca. 7 mio. kr. i de kommende år P-kontrol Sektoren har et overskud på 4,0 mio. kr., som henstår jf. byrådsbeslutning til finansiering af tab på P-afgifter, der ikke kan inddrives via betalingskontoret samt til investering i kollektiv trafik. Såfremt kommunens samlede serviceramme tillader det, foreslås opsparingen anvendt til finansiering af tab på P-afgifter, der ikke kan inddrives via betalingskontoret samt til investering i kollektiv trafik. 6. Øvrige forhold 6.1 Øvrige forhold I forbindelse med fordeling af projekteringspuljen til indkøb af ekstern rådgiverbistand vedr. Vækstpakke 1 og 2 er Trafik og Veje blevet tildelt kr., som er afsat på projektet KB Mindre vejarbejder. Herudover er Trafik og Veje forlods blevet tilgodeset med 2,1 mio. kr. fra puljen i forbindelse med finansieringen af afviklingen af stilladsafgiften.

139 SEKTOR 2.40 NATUR OG MILJØ

140 42

141 Natur og Miljø Natur og Miljø 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af bl.a. Planloven, Naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven, Landbrugsloven, Skovloven, Miljøbeskyttelsesloven, Miljømålsloven, Lov om kolonihaver, Lov om Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, Lov om begravelse og ligbrænding, samt Vandforsyningsloven. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr. området er: Cykelhandlingsplan (2005) Vandkvalitetsplan (2005) Vandforsyningsplan for Århus Aftale mellem Samsø og Århus kommuner om forpligtigende samarbejde som led i kommunalreformen (2006) Århus kommunes Spildevandsplan ( ) Miljøhandlingsplan med Århus som CO2-neutral kommune i 2030 (2008) Grønne projekter (årlig) Skovrejsningsplan Kommuneplan 2009 Klimaplan Begrønningsplan for Aarhus Midtby Skovudviklingsplan Kirkegårdsudviklingsplan Sektoren omfatter undersektorerne: 2.41 Natur og Miljø, decentraliseret område 2.42 Natur og Miljø, takstfinansieret område 2.43 Miljøvagt, ikke decentraliseret område 2.47 Anlæg, ikke decentraliseret område 1.2. Organisation Sektorens opgaver løses af Natur og Miljø. Forvaltningen er organiseret i fem afdelinger: Sekretariat Grønne områder Vandmiljø og landbrug Virksomheder og jord Klimasekretariatet 1.3. Beskrivelse af ydelser Natur og Miljøs mission er at forvalte og udvikle miljø, natur, landskaber og parker i Aarhus Kommune. Hovedopgaverne er: Naturbeskyttelse, naturforvaltning og -planlægning Parker og legepladser Skove Naturvejledning Vand- og spildevandsplanlægning Godkendelser og tilsyn efter vandforsyningsloven Beskyttelse af drikkevandet gennem en særlig indsatsplanlægning

142 Natur og Miljø Godkendelser og tilsyn med landbrug Godkendelser og tilsyn med virksomheder Tilslutningstilladelser for industrielt spildevand Miljøtilsyn Forurenede grunde Miljøvagt Støjmålinger Tilsyn og vedligeholdelse af vandløb Badevandskontrol Kirkegårde Kolonihaver Skulpturer Vejrabatter Borgerinddragelse er relevant i forbindelse med mange af sektorens opgaver. Der er nedsat formelle råd til inddragelse af borgere, erhvervs- og interesseorganisationer, bl.a. Det Grønne Råd vedrørende forvaltning og beskyttelse af natur og Grundvandsforum til sikring af drikkevandet i fremtiden. Samsø Kommune har som led i kommunalreformen indgået et forpligtigende samarbejde med Aarhus Kommune blandt andet på natur- og miljøområdet. Her løser Natur og Miljø en lang række myndighedsopgaver for Samsø Kommune. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Natur og Miljø skal sikre bæredygtighed, høj kvalitet og produktivitet i myndighedsudøvelse og drift 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Vandmiljø Delmål: Udledt forurening skal falde frem til 2015, jf. målene i Miljøhandlingsplanen (effektmål) Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Virksomheder Kvælstof, reduktionsmål (%) 48,0 26,5 21,5 Vandmiljø Fosfor, (t) 19,4 31,0-11,6 Kvælstof, (t) 535,9 481,0 54,9 Vandløb Vandløb hvor mål ikke er opfyldt (km)

143 Natur og Miljø Vandmiljø Virksomheder Kvælstof, resultat (%) 19,6 29,6 5,9 55,5 48,0 Vandmiljø Fosfor, resultat (t) 25,6 24,8 21,4 18,4 19,4 Kvælstof, resultat (t) ,4 535,9 Vandløb Vandløb hvor mål ikke er opfyldt (km) Opgørelsesgrundlaget vedr. kvælstofudledningen fra virksomheder er ændret i forhold til tidligere, idet det hidtil anvendte udgangspunkt har givet anledning til en fejl i opgørelsen. Budgetmål for kvælstofudledningen fra virksomheder er med udgangspunkt i kvælstofudledningen i Målet er en 5 % årlig reduktion i forhold til foregående år. Således er målet for 2010 en reduktion på 26,5 % i forhold til Den faktiske akkumulerede reduktion er på 48,0 % i forhold til 2004-tallet. Resultatet for reduktion af kvælstofudledningen er faldet fra 2009 til 2010 hvilket primært skyldes, at Jysk Miljørens som nytilflyttet virksomhed indgår i opgørelsen fra Der vil fremadrettet blive foretaget en revurdering af målet. De etablerede vådområder ved Egå og Lyngbygårds Å betød, at delmålet for kvælstofudledningen til Aarhus Bugt var overholdt i Efterfølgende stigninger i udledningen af kvælstof skyldes primært mere nedbør, der medfører større udvaskning, og større udledning fra renseanlæg. Endvidere er der ikke lavet nye vådområdeprojekter siden et mindre projekt ved Lisbjerg Bæk i Målene for udledningen af fosfor til Aarhus Bugt, der primært knytter sig til renseanlæggene, har været overholdt med god margin de seneste år. Der arbejdes år for år med at nedbringe det antal km vandløb, som ikke opfylder målsætningerne i Vandkvalitetsplan 2005 i I 2015 er måltallet 0 km, og som det kan ses ud af tallene er kommunen tæt på måltallet for Der er i 2010 udført få og små tiltag for målopfyldelsen i vandløb, idet indsatsen fremadrettet styres efter vandplanerne. Som konsekvens af implementeringen af vandplanerne efter Miljømålsloven ændres opgørelsesmetoden for måltallene for vandløb fra Ændringen skyldes, at målopfyldelsen fremover vurderes efter andre parametre end hidtil anvendt, og tidsrammen for målopfyldelse fastlægges i den kommunale handleplan med periodemål i 2015, 2021 og Delmål: Det kommunale skovareal skal øges (effektmål) Status og målopfyldelse: Skovrejsning Ha 2010 Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Mål (årlig tilvækst) 18,5 10,0 8,5 I budgetforliget for 2010 blev afsat 12 mio. kr. til at realisere 80 ha ny kommunal skov i perioden I 2010 blev opkøbt et areal på 18,5 ha ved Åbo til skovrejsning. Arealet tilplantes i Det forventes, at målet om 80 ha ny kommunal skov inden udgangen af 2012 opholdes. Der er forhandlinger om køb af landbrugsjord ved Beder og Tranbjerg, som vil sikre opfyldelse af 2012 målet. Skovrejsning Ha Resultat ,7 18,5 Delmål: De rekreative færdselsmuligheder i det åbne land skal forbedres (effektmål)

144 Natur og Miljø Status og målopfyldelse: Km Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Mål (årlig tilvækst) I 2012 skal der være etableret 21 km rekreative ruter. I 2010 er der etableret 2,2 km nye stier hhv. 0,75 km langs Langballevej fra Mårslet til Hovstien, 0,4 km i Lysengkilen 3. etape, ca. 40 m Ved Kirken i Mårslet og ca. 1 km langs Aarhus Å ved Harlevholmvej. Aarhus Silkeborg vandrerutens 16 km fra Fusvadbro ved Aarhus kommunegrænse til broen bag ved Aarhus Bymuseum er renoveret med bl.a. ny afmærkning nye informationstavler. Et nyt "Spor i landskabet" i Hjortshøj på ca. 2 km er etableret i 2010 og indvies i foråret Der er indviet de sidste tre af syv nye vandrer- og cykelruter omkring Aarhus, Solstråler over Aarhus - et samarbejde med Naturhistorisk Museum Km Resultat Delmål: Kvalitetsmål på myndighedsområdet skal opfyldes (effektmål) Status og målopfyldelse: Under normale forhold forventes højst 10 % af ankeberettigede sager påklaget. Heraf forventes højst 25 % omgjort eller hjemvist til fornyet behandling. Regnskab Budget Afvigelse Andel (R-B) Påklaget 15% 10% 5% Omgjort/hjemvist 0% 25% -25% I har den procentvise andel af myndighedsafgørelser, der er blevet klaget over til klagemyndigheden, været forholdsvis høj. Da der er tale om et lavt antal afgørelser, er det tilsvarende få klager, som rent statistisk slår kraftigt igennem pr. klage Andel Påklaget 7% 5% 16% 15% Omgjort/hjemvist 0% 10% 0% 0% 3. Særlige indsatsområder Natur og Miljø har følgende indsatsområder: Kvalitetsmål på myndighedsområdet skal opfyldes Der skal yderligere fokuseres på at opbygge og udvikle et professionelt og gennemsigtigt administrationsgrundlag 'Mere vand og biodiversitet i landskabet' og 'Udnyttelse af de rekreative potentialer i Aarhus Å-kilen fra Brabrand Sø til City' Klimatilpasning og visioner for fremtidens Aarhus Fastholde og udbygge vores kvalitetsstyringssystem. Styrke formidlingsområdet med henblik på at forbedre informationen til borgerne. Fortsat udvikling af medarbejdernes kompetencer indenfor projektorienteret arbejde.

145 Natur og Miljø I 2010 blev Natur og Miljøs kvalitetsstyringssystem på myndighedsområdet forankret. Afgørelser til tiden, forståelige breve, måling af kvaliteten og ensartet behandling er resultatet. Der blev i 2010 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse af Natur og Miljøs tilsyn med landbrug og med vandværker. Undersøgelsen er sammenlignet med tilsvarende ydelser fra andre kommuner i landet, og viser en meget høj tilfredshed med kommunens arbejde. Den meget høje brugertilfredshed svarer til resultaterne fra en tidligere undersøgelse på virksomhedsområdet. Administrationen har i løbet af året arbejdet med en yderligere detaljering af forvaltningens budgetter og regnskabsopfølgning. Denne øgede gennemsigtighed har muliggjort fokus på ledelsesmæssige prioriteringer. For at skabe mere vand og biodiversitet i landskabet har Natur og Miljø i 2010 gennemført 11 grønne projekter. Blandt andet er der skabt fri faunapassage ved tre større veje og der er foretaget en forbedring af levestederne for internationalt beskyttede padder i kommunen. Desuden er der sket en forbedring af naturindholdet i nogle af de kommunale skove. Indsatsen mod Bjørneklo er forstærket i 2010 blandt ved større inddragelse af private lodsejere. Desuden er der anlagt vandhuller og plejet enge og engsøer. Den rekreative udnyttelse af arealerne langs Aarhus Å ved blandt andet byomdannelsesprojektet for Ceres-grunden er blevet indarbejdet i beslutningsgrundlaget for disponeringen af arealerne. Klimaarbejdet er forankret i Klimasekretariatet ved Natur og Miljø. I 2010 er der arbejdet en CO 2 -kortlægning for 2008 og Tallene viser, at CO 2 -udledningen i Aarhus Kommune er faldet med knap 5 % pr. indbygger i perioden 2007 til 2009, fra 7,5 ton pr. indbygger til 7,2 ton pr. indbygger. Projekter fra Klimaplan er afsluttet. Resultaterne har forskellig karakter lige fra analyser til konkrete klimaforbedringer med CO2-reduktioner til følge. De opnåede resultater giver et godt fundament for det videre arbejde. Såvel internt i kommunen, som eksternt. Der er i 2010 sket afstemning af ambitionsniveauet for kvalitetsledelsessystemet. Der har i løbet af året været sat særlig fokus på ensretning og styring af dokumentskabeloner til afgørelser fra forvaltningen, samt udarbejdet et koncept for brugertilfredshedsundersøgelser og gennemført den første undersøgelse. Formidlingsområdet har primært fokuseret på udvikling af Natur og Miljøs bidrag til Aarhus Kommunes hjemmeside. Der er arbejdet med målrettet formidling til borgere og virksomheder, der har optimeret selvbetjeningsløsninger samt adgang til information ved hjælp af f.eks. Google Maps. Samtidig er der udarbejdet en kommunikationsstrategi på baggrund af klimastrategien for medarbejdere har gennemført Attractors projektlederuddannelse, således at det nu er ca. en tredjedel af medarbejderne, som besidder projektlederkompetencer. Sideløbende er der sket konsolidering af projektmodellen i forvaltningen, samt taget initiativ til udvidelse af model samt implementering af værktøj til synliggørelse af projekter. 4. Supplerende nøgletal De efterfølgende tabeller viser en række interne mål vedrørende effektivitet og omkostninger. Tabellen viser antallet af klager vedr. kvalitetsnedgang i den grønne pleje. Antallet skal falde 5% pr. år. Tekst Antal klager

146 Natur og Miljø Antallet af klager er en opgørelse af antallet klager, der ud fra en konkret vurdering vedrører klager over kvalitetsnedgang i den grønne pleje. Der findes andre typer af klager, som ikke medtages. Det gælder f.eks. klager over affald, uhensigtsmæssig adfærd eller synspunkter om, hvordan standarden burde være fastsat. Hærværk, affaldsindsamling og andel af driftsmidler anvendt på græsslåning Igennem de seneste år er en større andel af omkostningerne prioriteret over til områder som affaldsindsamling og hærværk. Forvaltningen ønsker at holde fokus på de nævnte områder som en indikator for udviklingen, og for at følge op på, om indsatsen giver en effekt på omkostningerne. Baggrunden for reduktionen af driftsomkostningerne på græsslåning skyldes langt overvejende at udbud har givet lavere priser. Omkostningsdækning Hærværk, kr Affaldsindsamling, kr Andel af drift på græsslåning Takster m.v. Der skal være overensstemmelse mellem omkostninger og pris (indtægter, takster). Vedrørende de kommunale kirkegårde skal der således være overensstemmelse mellem enhedsomkostningerne og taksterne for renholdelse af gravsteder, begravelser og urnenedsættelser Omkostningsdækning Renholdelse af gravsteder 77,1% 58,4% 60,0% 72,5% 90,0 % Begravelser 52,2% 45,9% 47,1% 42,6% 93,1 % Urnenedsættelser 160,8% 95,7% 95,1% 101,4% 105,3 % Konkurrenceudsættelse Konkurrenceudsættelsen af den del af driftsbudgettet, der skal sendes i udbud, skal stige til 100% Budget udbud, mio. kr. 0 1,4 3,2 3,2 12,0 Andel 3,2% 3,8% 8,1% 8,1 30,4 Aktivitetstal Skov- og Naturafdelingens arrangementer: (booket via Arrangementer Deltagere Antal bookede arrangementer er steget meget stabilt i perioden fra 2005 til Stigningen i antal arrangementer viser en tendens til øget brug af arealer og faciliteter i Aarhus Kommunes skove og parker. Med det samfundsmæssige fokus på sundhed og bevægelse, her under fænomenet udeskole, tyder alt på at denne tendens vil fortsætte i den kommende årrække. Naturcentrenes arrangementer: Arrangementer

147 Natur og Miljø Deltagere Begravelser og kremationer: Begravelser Kremationer *2.255 *2262 ** Kremationsprocent *Heraf er der i 2007 foretaget 54 kremationer i Horsens Krematorium og 49 i ** Der er foretaget 41 kremationer for Randers Kommune i Disse er ikke indregnet i tallet. Højtideligheder afholdt i kommunens kapeller: Nordre Kirkegård Vestre Kirkegård Miljøtilsyn: Antal Der har i alt over de seneste år været udført ovenstående antal tilsyn på virksomhederne omfattet af aftalen om minimumsfrekvenser. Den enkelte virksomhed kan have haft flere tilsyn inden virksomheden registreres med et samlet tilsyn. Virksomhedstyper (alle omfatter brugerbetaling) Antal virksomheder Antal virksomheder med samlede tilsyn i alt Listevirksomheder Bilag 1-virksomheder Autovirksomheder Renserier 7 0 I alt Tilsynet med virksomhederne i Aarhus Kommune skal foretages med en frekvens, der opfylder de krav, der er indeholdt i aftalen mellem Miljøministeren og Kommunernes Landsforening om kommunernes miljøtilsyn. Der skal som gennemsnit føres tilsyn med listevirksomhederne hvert 3. år og hvert 4. år med øvrige virksomheder omfattet af aftalen. Natur og Miljø har p.t. registreret 157 godkendelsespligtige virksomheder (listevirksomheder) og 600 bilag 1 og branchevirksomheder. Der er i 2010 foretaget samlede tilsyn på 218 af disse virksomheder. Natur og Miljø overholder dermed den indgåede aftale om minimumsfrekvenser. Miljøtilsyn med landbrug Landbrug Skemaet viser det antal miljøtilsyn, som Natur og Miljø har foretaget i perioden

148 Natur og Miljø Miljøtilsyn med landbrug Landbrugstilsyn: År Antal samlede tilsyn Alle tilsyn (Inkl. klager m.m.) Tilsynet med ca. 250 husdyrbrug i Aarhus Kommune foretages med den frekvens, der opfylder de krav, der er indeholdt i aftalen mellem Miljøministeren og Kommunernes Landsforening om kommunernes miljøtilsyn. Dette fremgår under tilsynstypen Samlede tilsyn.

149 Natur og Miljø Natur og Miljø 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2010 Sektor 240 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,3 Indtægter ,7 Refusion Nettoudgifter i alt ,7 Anlæg: Udgifter ,5 Indtægter ,0 Nettoudgifter i alt ,7 Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift): * Sektor ,3 Takstfinansieret område (drift): * Sektor ,2 Ikke-decentraliseret område: Styrbare udgifter * Sektor 2.43 drift ,7 * Sektor 2.47 anlæg ,7 Nettoudgifter i alt ,5 Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personale- Personaleforbrug i forbrug i regnskab regnskab (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4B ) Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 104,1 102,8 1,3 1,3%

150 Natur og Miljø 5.2 Drift og personale Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Til sektoren er der i 2010 netto givet tillægsbevillinger på i alt 5,9 mio. kr. i udgift. Indstilling om godkendelse af regnskab for 2009 på 3,8 mio. kr. i udgift fordelt med 2,6 mio. kr. til Ren by projektet, 0,3 mio. kr. i mindreudgift til delvis finansiering af anlægsprojekt Renovering af Åkrogen og 1,5 mio. kr. vedrørende nettotilgodehavendet ultimo regnskabsåret 2009 på det decentraliserede område. Tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. i merindtægt vedrørende Kirkegårdsudviklingsplanen. Tillægsbevilling på 0,7 mio. kr. i mindreudgift som overførsel til Trafik og Veje vedrørende Klimaplanen. Indstilling om forventet regnskab 2010 pr. ultimo september 2010 på 3,6 mio. kr. i udgift Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Afvigelsen i forhold til det ajourførte budget er en mindreudgift på 2,0 mio. kr. fordelt med 1,5 mio. kr. på sektor 2.41 Natur og Miljø, decentraliseret område, vedrørende udsatte projekter af anlægslignende karakter og 0,5 mio. kr. på sektor 2.42 Anvisning af jord, takstområde, vedrørende en indtægtsfremgang sidst på året. Personaleforbruget har været 104,1 mod 102,8 sidste år Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der foretages ingen overførsler til Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2010 netto givet tillægsbevillinger på 18,7 mio. kr. i udgift. Indstilling om forventet regnskab 2009 pr. ultimo september 2009 på 5,4 mio. kr. i udgift, herunder overførsler af rådighedsbeløb til Indstilling om regnskab 2009 med 2,6 mio. kr. i udgift vedrørende overførsler af rådighedsbeløb til Tillægsbevilling på 3,0 mio. kr. i udgift vedrørende justering af anlægsbudget. Indstilling om forventet regnskab 2010 pr. ultimo september 2010 på 14,2 mio. kr. i mindreudgift, herunder overførsler af rådighedsbeløb til Tillægsbevilling på 8,0 mio. kr. til Kirkegårdsudviklingsplanen. Tillægsbevilling på 12,0 mio. kr. til udvidelse af Væksthusene i Botanisk Have. Tillægsbevillinger på 3,8 mio. kr. til køb af areal i Åbo og 1,9 mio. kr. i tilskud fra Aarhus Vand A/S.

151 Natur og Miljø Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser I forhold til det ajourførte budget er der en mindreudgift på 6,2 mio. kr. KB Beplantning og vedligeholdelse af Hasle Bakker i 2010 Et merforbrug på kr. modregnes i 2012 jf KB Træplantninger i 2010 En mindreudgift på kr. overføres til 2011 jf KB Miljøforbedringer i 2010 En mindreudgift på kr. overføres til 2011 jf Anlæg af nye skove Et opført rådighedsbeløb på kr. søges overført til Begrønning i Aarhus Midtby, 2. etape Den planlagte nye træplantning i Ryesgade ventes først påbegyndt medio 2011, da planen ikke er færdigforhandlet med Cityforeningen. Endvidere blev træplantningen på Vester Allé igangsat, men på grund af frosten måtte arbejdet udskydes til primo Et restrådighedsbeløb på kr. overføres til Kirkegårdsudviklingsplan, krematorieombygning Da en bygningsentreprenør på projektet lige før jul gik konkurs, blev en betaling på kr. holdt tilbage samtidig med, at der i forbindelse med konkursen er ikke fakturerede aktiviteter på kr. Endelig er der foretaget ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, der gør, at arbejdet først udføres i Et restrådighedsbeløb på kr. overføres til Retablering af beplantning på Ringvejen Rådighedsbeløbet på kr. overføres til 2011, hvor indstilling om anlægsbevilling vil blive fremsendt. Etablering af nye legepladser og renovering af bestående Et restrådighedsbeløb på kr. overføres til 2011 til færdiggørelse af legepladsen på Ørnereden. Køb af matr.nr. 7n, Åbo By, Ormslev Det resterende rådighedsbeløb på kr. til omkostninger i forbindelse med købet overføres til Renovering af Tangkrogen En merudgift på kr. modregnes i det opførte rådighedsbeløb i Amtsvandløb Færdiggørelse af mindre ikke-afsluttede anlægsprojekter og afregning for rådgivning foretages først i Et restrådighedsbeløb på kr. overføres til Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Renovering af Åkrogen Strandpark (Bevillingsprogram 06153) Der er under bevillingen i alt afholdt udgifter på 11,43 mio. kr., hvilket er en mindreudgift på kr. Udvidelse af væksthusene i Botanisk Have (Bevillingsprogram AN ) Det bevilgede tilskud på 12,0 mio. kr. er udbetalt i 2010.

152 Natur og Miljø Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger KB Beplantning og vedligeholdelse af Hasle Bakker i 2010 (Bevillingsprogram KB ) Der er under bevillingen afholdt udgifter til den grønne vedligeholdelse på kr., hvilket er et merforbrug på kr., der søges modregnet i rådighedsbeløbet i den tilsvarende KBbevilling i KB Træplantninger i 2010 (Bevillingsprogram 06177) Der er i 2010 ikke afholdt udgifter på bevillingen, da plantning af rødtjørn i Frederiksbjerg Vest ikke kunne gennemføres, idet projektet afventer vejomlægninger fra Trafik og Veje. Det ikke forbrugte rådighedsbeløb på kr. overføres til en tilsvarende KB-bevilling i KB Miljøforbedringer i 2010 (Bevillingsprogram 06178) Der er under bevillingen afholdt udgifter på 1,4 mio. kr., der fordeler sig på ni projekter. Asfaltering af stier i Søparken Renovering af trapper i Hans Broges Bakker Renovering af rosenbede i Botanisk Have Forprojekt Marselisborg Hospitalspark Forprojekt Vennelystparken Forundersøgelser om mulighed for bypark mellem Rådhuset og Musikhuset Renovering af udstyr i parker Renovering af beplantninger i parker Fornyelse af solitære træer i parker. Et restrådighedsbeløb på kr. overføres til en tilsvarende KB-bevilling i Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Med henvisning til afsnit Redegørelse for ikke bevilgede afvigelser og afsnit Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger overføres i alt 6,2 mio. kr. til Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning A: Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.41 Natur og Miljø Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn.

153 Natur og Miljø Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2009 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2010 Nettotilgodehavende ultimo 2010 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.41 Natur og Miljø I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. B: Vedrørende de takstfinansierede områder: Resumé af status vedrørende takstfinansierede områder Nettotilgodehavender primo Overskud på drift og anlæg Øvrige reguleringer Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Udlægskonti: - Sektor 2.42 Anvisning af jord I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Sektor 2.41 Natur og Miljø I forhold til den økonomiske ramme er der på sektor 2.41, Natur og Miljø, et overskud på 0,99 mio. kr. Overskuddet kan i princippet reduceres med 0,2 mio. kr. vedrørende bidrag til barselsfonden, da bidraget er indeholdt i saldokorrektioner. I forhold til den samlede ramme på 118,1 mio. kr. svarer overskuddet herefter til 0,7%. Sektor 2.42 Anvisning af jord Området har oplevet en pæn indtægtsfremgang, hvilket har betydet, at regnskabet kun viser et underskud på kr. mod forventet 0,6 mio. kr Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Sektor 2.41 Natur og Miljø Det opsparede beløb ultimo 2010 på 2,4 mio. kr. overskrider ikke grænsen for den maksimale opsparing. Der er som udgangspunkt ikke adgang til budgettering af forbrug af opsparing i Sektor 2.42 Anvisning af jord Da aktivitetsniveauet inden for byggesektoren i de sidste par år har været lavt, er der på grund af faldende indtægter for tilkørsel af jord til Aarhus Østhavn sket en reduktion af udlægskontoen i 2009 og Da byggeaktiviteten er ved at stige, forventes der ikke underskud i 2011.

154 Natur og Miljø 6. Øvrige forhold 6.1 Kritiske/problematiske forhold Forvaltningen har to væsentlige sager, hvor inddrivelsen af tilgodehavende er tvivlsomt. Den første sag vedrører en entreprenør, hvor det samlede tilgodehavende er kr. ekskl. moms. Sagen er nævnt i regnskabsbemærkninger Den anden vedrører en sag, hvor Natur og Miljø den 26. juni 2009 udstedte et påbud om undersøgelse af pesticidforurening fra drift af virksomheden jf. 40 i Lov om forurenet jord. Aarhus kommune har den 13. januar 2010 udstedt påbud om yderligere undersøger af pesticidforureningen fra drift af virksomheden jf. 40 i Lov om forurenet jord. Undersøgelserne er udført som selvhjælpshandling i henhold til 68 i Lov om forurenet jord, da virksomheden ikke har efterkommet ovennævnte undersøgelsespåbud. Samlet er tilgodehavendet i denne sag kr. ekskl. moms. Virksomhedsejeren har fremsendt konkursbegæring i januar Øvrige forhold I forbindelse med fordeling af projekteringspuljen til indkøb af ekstern rådgiverbistand vedr. Vækstpakke 1 og 2 har Natur og Miljø fået refusion for faktisk afholdte udgifter på kr., som er afsat på projektet KB Træplantning

155 SEKTOR 2.50 EJENDOMSFORVALTNINGEN

156 42

157 Ejendomsforvaltningen Ejendomsforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af bl.a. Lejeloven og Erhvervslejeloven, Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, Byggeloven, Lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger, Serviceloven, Integrationsloven og Lov om almene boliger. Desuden af Landbrugsloven, Planloven, Vandløbsloven m.fl. i forbindelse med bortforpagtning og udlejning af landbrugsarealer. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr. området er: Udvidet varig boliganvisning (1996) Flygtninge/indvandrerpolitik (1997) Energimærkning og energiplan for store ejendomme (1998) samt for øvrige ejendomme (2000) Miljøorienteret byggeri (2000) Kommunalt tilskud til kantinedrift (1990) Prioritering af økologisk dyrkning (1994) Stop for brug af plantebeskyttelsesmidler på arealer med vandindvindingsinteresser (1997) - samt for alle forpagtningsaftaler (2003) Principper for salg af kommunens jorder (2005) Ny huslejemodel for administrative bygninger i Århus Kommune (2009) Sektoren omfatter undersektorerne: 2.51 Ejendomsforvaltning, drift, decentraliseret 2.52 Ejendomsforvaltning, ikke-decentraliseret 2.53 Ejendomsforvaltning, anlæg 1.2. Organisation Sektorens opgaver løses af Ejendomsforvaltningen, som er organiseret i fire afdelinger: Økonomi og administration, stabsafdeling Planlægningsafdeling Udlejning Teknisk Afdeling 1.3. Beskrivelse af ydelser Ejendomsforvaltningens hovedopgaver er at administrere kommunens administrationsbygninger, bolig- og erhvervsejendomme samt jorder. Forvaltningen yder interne serviceydelser til andre kommunale forvaltninger. Endvidere sørges for kontorfaciliteter til den kommunale administration ved at bygge, købe eller leje bygninger. Ejendomsforvaltningen driver ca m 2 administrationsbygninger på 18 adresser. Kommunens lokaler skal udnyttes bedst muligt i forhold til organisatoriske og strukturelle ændringer, og der skal tages hensyn til den bedst mulige geografiske placering i forhold til borgernes adgang til administrationsbygningerne på en sådan måde, at det er økonomisk forsvarligt for kommunen.

158 Ejendomsforvaltningen Ejendomsforvaltningen sørger for vedligeholdelse og drift af bygningerne. For administrationsbygningerne gælder, at indvendig vedligeholdelse og drift af bygningerne er udlagt under brugernes budgetrammer via huslejemodellen p.t. med Ejendomsforvaltningen som entreprenør, herunder også rengøring, kantinedrift samt bud- og vagttjeneste. Herudover omfatter ydelserne administration, vedligeholdelse og udleje af: 541 boliger, heraf 130 boliger til unge under uddannelse 133 fritliggende boliger (småhuse) 224 erhvervslejemål 40 institutionslejemål: børnehaver, bofællesskaber, undervisning m.v.. 46 boliglejemål for andre Magistratsafdelinger ha landbrugsjord Desuden foretager Ejendomsforvaltningen: Anvisning af boliger til familier med børn i akut bolignød Genhusning i forbindelse med byfornyelse Prioritering af økologisk drift på kommunens jorder når der udbydes forpagtningsarealer Salg af ejendomme i overensstemmelse med byrådets principbeslutning 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Der skal sikres en god vedligeholdelsesstandard for Aarhus Kommunes administrationsbygninger og bolig- og erhvervsejendomme Ejendomsforvaltningen skal have tilfredse kunder 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Der skal sikres en god vedligeholdelsesstandard for Aarhus Kommunes administrationsbygninger og bolig- og erhvervsejendomme (delmål er omformuleret i 2009) Delmål: Den samlede udgift pr. m 2 bruttoetageareal til vedligeholdelsen af kommunens administrationsbygninger skal ligge inden for +/- 10% af byggebranchens middelnormtal for vedligeholdelsesudgifter (V&S Byggedata). Hvad bolig- og erhvervsejendomme angår, er der stor spredning, og det er ikke relevant at fokusere på forbruget. En del ejendomme er bl.a. erhvervet med henblik på nedrivning i forbindelse med byudvikling og boligejendommene vedligeholdes typisk gennem lejernes huslejebetaling. Status og målopfyldelse: Der foretages årlige opgørelser over vedligeholdelsesudgifter og disse sammenlignes med byggebranchens normtal for vedligeholdelsesudgifter. Vedligeholdelsesudgifter Ejendomsforvaltningens vedligeholdelsesudgifter skal ligge inden for +/- 10% i forhold til byggebranchens normtal Regnskab Budget Afvigelse (R-B) -17% +/- 10% -7%

159 Ejendomsforvaltningen Forvaltningens vedligeholdelsesudgifter ligger ca. 17 % under byggebranchens normtal, hvilket indikerer, at delmålet på +/- 10% ikke er opfyldt i De midler, der er afsat i henhold til huslejemodellen og forbruget heraf, vil over en årrække blive sammenholdt med byggebranchens gennemsnitstal, så målopfyldelse vil tidligst kunne vurderes i forbindelse med evaluering af huslejemodel primo Vedligeholdelsesudgifter, kr. pr. m Byggebranchens normtal for vedligeholdelse Ejendomsforvaltningens vedligeholdelsesudgifter Vedligeholdelsesudgifter Ejendomsforvaltningens vedligeholdelsesudgifter skal ligge inden for +/- 10% i forhold til byggebranchens normtal -4% -17% Ejendomsforvaltningen skal have tilfredse kunder Delmål: Mindst 80% af adspurgte kunder skal være tilfredse eller meget tilfredse med Ejendomsforvaltningens ydelser (effektmål) Status og målopfyldelse: Der foretages årlige kundetilfredshedsundersøgelser på tre forskellige udvalgte områder. Andel tilfredse eller meget tilfredse kunder Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Eksterne kunder (genhusninger) 82% 80% 2% Interne kunder (rådhuskantinen) 95% 80% 15% Interne kunder (huslejemodellen) 80% 80% 0% Andel tilfredse eller meget tilfredse kunder Eksterne kunder (genhusninger) 83% 100% 82% Interne kunder (rådhuskantinen) 100% 89% 95% Interne kunder (huslejemodellen) 80% Blandt de eksterne kunder er der blevet lavet en undersøgelse om genhusninger. I forbindelse med genhusninger har der været 23 familier, der blev genhuset i Ejendomsforvaltningens lejemål. Samtlige 23 familier har fået tilsendt spørgeskema. 49 % har svaret på undersøgelsen. Andelen af tilfredse eller meget tilfredse er på 82 %. Den første undersøgelse vedrørende interne kunder drejede sig om brugernes tilfredshed med Rådhuskantinen. I alt blev der uddelt 100 spørgeskemaer til de daglige brugere af kantinen. Af disse svarede 67 % tilbage. Andelen af tilfredse eller meget tilfredse er på 95 %. Den anden interne tilfredshedsmåling drejede sig om kundetilfredshedsmålinger for servicepakkerne i 2010, efterhånden som huslejemodellen er ved at blive implementeret. Undersøgelsen blev foretaget på baggrund af telefoninterview med relevante kontaktpersoner på området. Servicepakkerne blev delt i fem forskellige områder og der blev stillet spørgsmål om tilfredsheden på de enkelte områder.

160 Ejendomsforvaltningen En vægtet fordeling af svarene på de forskellige områder viser, at 80 % er tilfredse eller meget tilfredse med servicepakkerne mod, at 12 % er utilfredse eller meget utilfredse. 8 % var ubesvarede. 3. Særlige indsatsområder Lokalemæssige ændringer for kommunens administrative medarbejdere Den endelige lokalestruktur som følge af Magistrats- og Strukturreformen fra 2006 kan først ventes på plads i løbet af , efter gennemførelsen af nybyggerier på henholdsvis Grøndalsvej 1 og Kalkværksvej 10, samt salg af diverse mindre administrationsbygninger, der med nybyggerierne er blevet overflødiggjorte. Status: Byggeprojektet for Grøndalsvej 1 har ultimo 2009 været i totalentreprisekonkurrence med udgangspunkt i et ambitiøst byggeprogram vedrørende krav til energiforbrug og bæredygtighed. Efter projektets tidsplan vil byggeriet stå færdigt medio Tilbygningen på Kalkværksvej 10, der muliggør samling af Planlægning og byggeri, blev bevilget ultimo 2009 og tilbygningen stod færdig primo Desuden er borgerservice som led i magistratsreformen blevet samlet på rådhuset og Valdemarsgade 18. Huslejemodellen, implementering Huslejemodellen blev - efter at byrådet primo 2010 godkendte indstillingen om de bevillingsmæssige konsekvenser - implementeret med virkning fra 1. januar Da en række forvaltninger lokalemæssigt først ville kunne bringes på plads, når ovennævnte byggerier er afsluttet, udlægges huslejer og driftsudgifter efter huslejemodellen dog først for disse forvaltninger, når der er sket placering på de fremtidige adresser. Salg af ejendomme Ejendomsforvaltningen er, ifølge budget 2010, forpligtet til at sælge ejendomme med et nettoprovenu på 26 mio. kr. udover de i tidligere år forudsatte salg med et samlet nettoprovenu på 129 mio. kr., hvilket med det vigende ejendomsmarked har vist sig urealisabelt. I 2010 har Ejendomsforvaltningen formidlet salg af ejendomme med et nettoprovenu på 2,1 mio. kr., og der er i alt realiseret salg med et nettoprovenu til kommunekassen på 40,2 mio. kr. Dette skal ses i forhold til de opsamlede budgetlagte krav til nettoprovenu fra ejendomssalg fra og med budget 2007 på i alt 155 mio. kr. 4. Supplerende nøgletal Boliglejemål Ejendomsforvaltningen råder over ca. 700 boliglejemål. Hertil kommer ca. 15 lejemål, der administreres for Sociale Forhold og Beskæftigelse samt ca. 30 midlertidige lejemål på Randersvej i ejendomme, som kommunen har købt til at muliggøre Letbaneprojektet. Nyudlejning af boliglejemål Antal ledigblevne lejemål i alt Udlejning til genhusninger Udlejet til flygtningen indvandrere Udlejet til akutte boligansøgere Boliger til studerende (Skejby Vænge) Tomme boliglejemål Ikke-udlejet, gns. antal dage Gennemsnitlig ledighedsprocent 0,2% 0,1% 0,4% 0,3% 0,4%

161 Ejendomsforvaltningen Erhvervslejemål Tomme erhvervslejemål Antal ledigblevne erhvervslejemål Ikke udlejet, gns. antal dage Gennemsnitlig ledighedsprocent 0,6% 0,2% 0,2% 1,1% 0,5% Ejendomsforvaltningen råder over ca. 224 erhvervslejemål. Hertil kommer administration af Træskibs-, Fiskeri- og Lystbådehavnen for Kultur og Borgerservice, samt administration af bynære havnearealer for sekretariatet i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. Forvaltningens administrationsomkostninger pr. lejemål sammenlignet med de almene boligorganisationers gennemsnitlige administrationsomkostninger. Kr. pr. lejemålsenhed Ejendomsforvaltningen Almene boligorganisationer Ejendomsforvaltningens stigning i 2010 er forholdsvis højere end stigningen i de almene boligorganisationers omkostninger. Dette skyldes hovedsageligt vikaransættelse i forbindelse med langtidssyge. Forvaltningens administrationsomkostninger vedrørende erhvervs- og boliglejemål har i alle årene ligget under den gennemsnitlige administrationsudgift for de almene boligorganisationer i Aarhus målt pr. lejemålsenhed.

162 Ejendomsforvaltningen Ejendomsforvaltningen 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2010 Sektor 250 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4B) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,5 Indtægter ,2 Refusion Nettoudgifter i alt ,1 Anlæg: Udgifter ,4 Indtægter ,8 Nettoudgifter i alt ,9 Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): - Sektor ,3 Ikke-decentraliseret område: - Styrbare udgifter ,8 - Ikke-styrbare udgifter Anlæg ,9 Nettoudgifter i alt ,3 Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personale- Personaleforbrug i forbrug i regnskab regnskab Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4B) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - % - Personaleforbrug 143,2 147,0-3,8 2,6 5.2 Drift og personale Der har i 2010 været et mindreforbrug på 3,8 ordinære stillinger i forhold til regnskab 2009.

163 Ejendomsforvaltningen Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2010 givet nettomerudgiftsbevillinger på 5,1 mio. kr. Der er givet følgende væsentlige tillægsbevillinger: Forventet regnskab 2009, herunder udmøntning af reserver og tillægsbevillinger 2009: Merudgift 0,1 mio. kr. Forventet regnskab 2010 og tillægsbevillinger 2010: Nettomerudgift 5,0 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Decentraliseret område (sektor 2.51): Sektoren er en indtægtssektor med et nettoindtægtsbudget. Der er netto en ikke-bevilget mindreindtægt på 1,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Denne afvigelse skyldes hovedsagelig: Mindreindtægt vedrørende forsikringserstatning efter brand og genopbygning af ejendommen Mejlgade 8, som udlejes til Katedralskolen. En del af håndværkerudgifterne afholdt i 2010 refunderes først af forsikringsselskabet i Ikke-decentraliseret område (sektor 2.52): Der er netto en ikke-bevilget merudgift på 4,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Denne afvigelse skyldes hovedsagelig: Nettomerudgift på 3,6 mio. kr. fra administrationen af De Bynære Havnearealer. Ejendomsforvaltningen administrerer disse arealer for Borgmesterens Afdeling. Nettoudgiften vedrører afregning af provenuet fra 2009, som det også var anført i regnskabsbemærkningerne fra Udgifter på 0,4 mio. kr. vedrørende forhåndsudgifter til salg af ejendomme fx. annoncering, tilstandsrapporter og ejendomsmægler. Salgsomkostningerne bevilges normalt i anlægsbevillingen til det konkrete ejendomssalg, når der efter udbud er fundet en køber til ejendommen. Nødvendige salgsudgifter, som fremkommer før bevillingen, afholdes på dette afsnit og der redegøres efterfølgende herfor i salgsindstillingen til det konkrete salg Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Sektor 2.51 og 2.52 har ingen overførsler til efterfølgende år. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.53: Der er i 2010 givet nettomerudgiftsbevillinger på 158,5 mio. kr. bestående af merudgifter på 79,8 mio. kr. og mindreindtægter på 78,7 mio. kr. Der er givet følgende tillægsbevillinger: Forventet regnskab 2009 og tillægsbevillinger 2009: Nettomerudgift 8,7 mio. kr.

164 Ejendomsforvaltningen Forventet regnskab 2010 og tillægsbevillinger 2010: Nettomindreindtægt 100,4 mio. kr. Indstilling vedrørende Aarhus Kommunes regnskab for 2009, herunder fremrykning af anlæg (vækstpakken) og projekteringspulje: Nettomerudgift 16,9 mio. kr. Tilbygning, Kalkværksvej 10: Merudgift 30,9 mio. kr. Munkevejen 4, Tilst, etablering af busterminal: Nettomerindtægt 5,1 mio. kr. Salg af ejendommen Nedergårdsvej 50: Nettomerindtægt 1,8 mio. kr. Salg af ejendommen Sønderskovvej 9: Nettomerindtægt 0,5 mio. kr. Salg af ejendommen Smedegade 10: Nettomerindtægt 2,0 mio. kr. Tilbygning, Grøndalsvej 1: Merudgift 11 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er en ikke-bevilget nettomindreudgift på 12,3 mio. kr. bestående af KB Administrationsbygninger. Mindreudgift 3,139 mio. kr. jf Overføres til KB Tilgængelighed Rådhuset. Mindreudgift 0,059 mio. kr. overføres til KB Til større renoverings- og forbedringsarbejder i bolig- og erhvervsejendomme. Mindreudgift 0,836 mio. kr. jf Overføres til KB Energieffektivt kommunalt nybyggeri. Mindreudgift 3,345 mio. kr. jf Overføres til Grøndalsvej 1, tilbygningsprojekt. Mindreudgift 0,055 mio. kr. overføres til Opførelse af kontorbygning Grøndalsvej 2. Mindreudgift 2,669 mio. kr. Tidsforskydning/forsinkelse af projektet. Overføres til Kalkværksvej 10, tilbygningsprojekt. Merudgift 1,511 mio. kr. Tidsforskydning. Overføres til Omorganisering busanlæg, bybuskørsel. Mindreudgift 1,877 mio. kr. Tidsforskydning. Overføres til Munkevejen 4, Etablering af busterminal. Mindreudgift 0,983 mio. kr. overføres til Energibesparende investeringer i administrationsbygninger. Mindreudgift 1,277 mio. kr. overføres til Opretning af elevatorer. Mindreudgift 0,152 mio. kr. overføres til Diverse salg af ejendomme, samlet nettomindreindtægt på 0,547 mio. kr. jf Anlægsprojekt, opretning af elevatorer (Bevillingsprogram AN ): Iflg. aftale med Borgmesterens Afdeling ansøges der samtidig om en samlet anlægsbevilling på kr. til projektet, der forventes afsluttet i Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Salg af Byggeret fra Langelandsgade 139 (Bevillingsprogram 06298) Byggeretten er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. Den endelige opgjorte udnyttelse af den mulige byggeret har medført en mindreindtægt på kr. i forhold til bevillingen. Salg af Fåborggade 18 (Bevillingsprogram AB ) Ejendommen er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. I forhold til bevillingen er der en nettomindreindtægt på kr. Mindreindtægten skyldes, at købers over-

165 Ejendomsforvaltningen tagelse af de statsfinansierede indekslån på den byfornyede ejendom, skulle have været indregnet i budsummen, selvom køber ikke har udgifterne til disse lån. Dette medførte en mindre kontant købesum end forventet. Salg af Bispevej 8 & 10 og Larsmindevej 14 (Bevillingsprogram AB ) Ejendommene er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. I forhold til bevillingen er der en nettomindreudgift på kr. Salg af vandtårnet, Randersvej 137 (Bevillingsprogram AB ) Ejendommen er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. I forhold til bevillingen er der en nettomindreudgift på kr. Salg af Duelandsvej 4 (Bevillingsprogram AB ) Ejendommen er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. Forbrug stemmer overens med bevillingen. Salg af Nedergårdsvej 50 (Bevillingsprogram AB ) Ejendommen er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. I forhold til bevillingen er der en nettomindreudgift på kr. Salg af Sønderskovvej 9 (Bevillingsprogram AB ) Ejendommen er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. I forhold til bevillingen er der en nettomerudgift på kr. Salg af Smedegade 10 (Bevillingsprogram AB ) Ejendommen er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. I forhold til bevillingen er der en nettomindreudgift på kr. De samlede nettomindreindtægter vedrørende anlægsbevillingerne udgør på kr. Heraf reguleres kr. på indtægtsreserven vedr. salg af ejendomme, mens kr. reguleres via kassen, idet denne mindreindtægt vedrører salg af byggeret, hvor salgsindtægten er tilført kassen Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger KB 2010 Renovering/forbedring i bolig- og erhvervsejendomme (Bevillingsprogram 06184) Bevillingen er anvendt til renovering og genopretningsarbejder på i alt 6 ejendomme. Det største projekt har været på ejendommen Grundtvigsvej 10-16, hvor der er sket udskiftning af vinduer og fordøre. Der resterer 0,836 mio. kr. af bevillingen, som overføres til KB-bevilling i KB 2010 Genopretning og vedligeholdelse i administrationsbygninger (Bevillingsprogram KB ) Bevillingen er hovedsagelig anvendt på Rådhuset vedr. videreførte arbejder fra 2009 med renovering af facader og afløbsinstallationer, herudover sikring /overvågning af Rådhuset, etablering af bomanlæg samt renovering af betonkonstruktionen i tårnet. I Kultur og Aktivitetscenteret (KA-centeret) på Gudrunsvej er der udskiftet vinduer mod lysgårde. På Grøndalsvej 1 er udført renovering af rørinstallationer og på Silkeborgvej 622 er foretaget udskiftning af vinduespartier. KB bevillingen er tilført rådighedsbeløb fra anlæg Administrationsbygninger, renovering 0,9 mio. kr. for at samle projekterne på samme bevilling. Der resterer 3,139 mio. kr. af bevillingen, som overføres til KB-bevilling i KB 2010 Tilgængelighed på Rådhuset (Bevillingsprogram KB ) Bevillingen er anvendt til ombygning af toiletter ved Borgerservice. Tilgængelighedsprojekter pågår fortsat i 2011, hvor der søges om yderligere midler fra tilgængelighedspuljen. Der resterer 0,059 mio. kr. af bevillingen i 2010, som overføres til KB-bevilling i 2011.

166 Ejendomsforvaltningen KB 2010 Energieffektivt kommunalt nybyggeri (Bevillingsprogram KB ) Bevillingen anvendes efter konkret beslutning i den tværmagistratslige bygningsgruppe. I 2010 har bygningsgruppen givet tilskud til ni projekter til bl.a. energirenovering, isoleringsarbejder og CTS-styring. Der er endvidere anvendt midler til proceskonsulent, samt videreudvikling af Agenda 2100 systemet. Det resterende rådighedsbeløb på 3,345 mio. kr. overføres til KBbevilling i Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Med henvisning til afsnit 5.3.2, redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser, overføres i alt nettomindreudgifter på 12,9 mio. kr. til Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.51 Ejendomsforvaltningen Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2009 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2010 Nettotilgodehavende ultimo 2010 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.51 Ejendomsforvaltningen I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Saldokorrektioner omfatter kr. vedr. regnskab 2009 og kr. vedr. barselsfond og refusion i Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Forbruget i 2010 afviger med en samlet nettomindreindtægt på 5,3 mio. kr. i forhold til rammen. Det medfører, at sektorens nettotilgodehavende/opsparing nedbringes. En væsentlig årsag til sektorens forbrug af opsparing er et væsentligt lejetab på administrationsbygningen Spanien 19 samt KA-centeret på Gudrunsvej. Spanien 19 blev fraflyttet i sommeren 2008 af tidligere lejer og stod herefter tom indtil marts 2009, hvor dele af Planlægning og Byggeri (Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø) flyttede midlertidigt ind som et led i Magistratsreformen. Efter tilbygningen på Kalkværksvej 10 er færdig i februar 2011 er Spanien 19 fraflyttet. Ejendommen var herefter forventet solgt. Ejen-

167 Ejendomsforvaltningen dommen har været udbudt, men salget er endnu ikke gennemført. Ejendommen er pålagt et nettoindtægtskrav på 6,8 mio.kr. KA-centeret på Gudrunsvej har ledigblevne lejemål, som p.t. ikke har kunnet genudlejes. I forhold til huslejebudgetkravet er der et lejetab på 2,0 mio. kr. Opsparingen/det akkumulerede overskud ultimo 2010 er reduceret fra 8,0 mio. kr. til 1,9 mio. kr Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Det opsparede beløb ultimo 2010 på 1,9 mio. kr. henstår som reserve i Øvrige forhold 6.1 Øvrige forhold I forbindelse med fordeling af projekteringspuljen til indkøb af ekstern rådgiverbistand vedr. Vækstpakke 1 og 2 er Ejendomsforvaltningen blevet tildelt kr., som er afsat på anlægssprojektet Kalkværksvej 10, projekt for tilbygning.

168

169 SEKTOR 2.60 ÅRHUS BRANDVÆSEN

170 42

171 Aarhus Brandvæsen Aarhus Brandvæsen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af Beredskabsloven og Lov om beskyttelsesrum, samt af Byggeloven og Lov om sommerhuse og campering. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr. området er: Nedlæggelse af det krigsmæssige beredskab (2003) Risikobaseret dimensionering af beredskabet (2004) Opgradering af beredskabet på Oliehavnen (2009) Beredskabsplan Sektoren omfatter undersektorerne: 2.61 Redningsberedskab, drift, decentraliseret 2.62 Brandvæsen, anlæg 1.2. Organisation Sektorens opgaver løses af Aarhus Brandvæsen, som er en kontraktstyret forvaltning, der (fra ) er organiseret således: En driftsafdeling, der omfatter Brand- og redningsberedskab, Kontrol- og overvågningscenter, Uddannelsescenter, Krise- og støtteberedskab samt Bygninger og Service. En fællesfunktion, der omfatter Operativ ledelse, Tilsyn og Myndighed, Staben og Sekretariatet Beskrivelse af ydelser Aarhus Brandvæsen, der er Aarhus kommunes eget rednings- og civilberedskab, varetager det samlede brand- og redningsberedskab inden for kommunens område. Aarhus Brandvæsen varetager også forebyggende opgaver, herunder udarbejdelse af kommunens beredskabsplan, tilsyn og rådgivning i forbindelse med nybyggerier, samt uddannelse og undervisning inden for brand- og redningsområdet. Aarhus Brandvæsen beskæftiger fastansatte medarbejdere, deltidsbrandmænd og et antal frivillige. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Der skal være et effektivt brand- og redningsberedskab Der skal gennemføres effektive brandsyn Aarhus Brandvæsen skal have tilfredse kunder 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Der skal være et effektivt brand- og redningsberedskab

172 Aarhus Brandvæsen Delmål: Udrykningstiden ved akutte hændelser omfattet af beredskabslovgivningen (brand, redning og miljø) må maksimalt være 10 minutter til tæt bebygget område og 15 minutter til spredt bebyggelse (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Udrykninger Budget Afvigelse (R-B) Tidsfrist overskredet, antal Udrykninger Udrykninger i alt, antal Tidsfrist overskredet, antal Faldet i antal udrykninger fra 2009 til 2010 er i overensstemmelse med den generelle tendens på landsplan. Den ene afvigelse i 2010 skyldes en fremkørsel til et færdselsuheld i Beder d. 22. februar 2010, som tog knap 2 min. mere end den i målet fastsatte maksimumgrænse på 15 min. Årsagen var en kombination af sne og morgentrafik. Der skal gennemføres effektive brandsyn Delmål: Mindst 65% af tidsforbruget til brandsyn skal i år 2011 anvendes ude i de synspligtige virksomheder. Det administrative arbejde i forbindelse med gennemførelsen af brandsyn må i 2008 højst udgøre 1,3 timer i gennemsnit pr. syn. Timeforbruget skal reduceres til 1,0 timer i 2011 (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Brandsyn Regnskab Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Timer pr. syn hjemme 1,7 1,1 0,6 Andel syn ude 47% 60% -13% Brandsyn Timer pr. syn hjemme 1,4 1,5 1,7 Andel syn ude 52% 42% 47% I april 2008 gennemførtes en ændring af lovgivningen, der indebærer, at brandmyndighederne skal varsle brandsyn. Dette medfører en øget administrativ belastning, som vanskeliggør opfyldelsen af målet om at reducere den administrative del af brandsynet, idet delmålet blev udarbejdet før lovændringen blev effektueret. Den konstaterede stigning i hjemmetiden fra 2009 til 2010 tilskrives afprøvning af nye procedurer i forbindelse med udvikling og implementering af et nyt brandmyndighedsadministrationssystem. I de kommende år forventes det nye system at kunne realisere en rationaliseringsgevinst, som forventes at reducere hjemmetiden i forhold til det nuværende niveau. Aarhus Brandvæsen skal have tilfredse kunder Delmål: Der foretages løbende kundetilfredshedsundersøgelser af Brandskolens kursusaktiviteter. Mindst 95% af kursisterne skal være tilfredse eller meget tilfredse med det gennemførte kursus (effektmål)

173 Aarhus Brandvæsen Status og målopfyldelse: Andel tilfredse eller meget tilfredse kunder Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Procent 98,8 95,0 3,8 Andel tilfredse eller meget tilfredse kunder Procent 99,6 99,7 98,8 Det fastsatte mål for kursisternes tilfredshed er opfyldt. Målet er nyt fra 2008, hvorfor der ikke foreligger målinger for årene forud. 3. Særlige indsatsområder Aarhus Brandvæsen skal i hver byrådsperiode fremlægge en plan for det kommunale redningsberedskab baseret på en analyse af lokale risici m.v. (risikobaseret dimensionering) med henblik på efterfølgende godkendelse i byrådet. Den kommende revision er indledt ultimo 2010 og forventes færdiggjort i løbet af foråret Aarhus Brandvæsen har i 2010 påbegyndt implementeringen af det nye landsdækkende kommunikationssystem (benævnt SINE), hvilket indebærer anskaffelse af terminaler og kontrolrumssoftware mv. Tilslutning hertil er lovpligtig og vil medføre en betydelig udgift for redningsberedskabet. Udgifterne hertil afholdes af den tildelte DUT-kompensation. Den væsentligste del af projektet gennemføres i 2011, hvor det også forventes afsluttet. Aarhus Brandvæsen har i 2010 fremsendt en rapport, hvori det anbefales, at der iværksættes forundersøgelse vedrørende beredskabernes fremtidige placering i Aarhus kommune. Implementeringen af det opgraderede havneberedskab er stort set gennemført i I løbet af 2011 gennemføres sidste del af opgraderingen samt en vurdering af hvorvidt de eksisterende driftsbudgetter for havneberedskabet på sigt anses for realistiske. Aarhus Brandvæsen har de senere år haft en økonomisk udfordring i forhold til anvendelsen af deltidsbrandmænd. Årsagen hertil er bl.a. behov for flere tilkald samt stigende udgifter til uddannelse. Der vil fortsat være fokus på at sikre en genskabelse af den økonomiske balance mellem budget og regnskab for deltidsstyrken. 4. Supplerende nøgletal Antal lovpligtige og antal gennemførte brandsyn Gennemførte brandsyn Lovpligtige brandsyn Antallet af gennemførte brandsyn er summen af lovpligtige brandsyn og supplerende brandsyn. Et supplerende brandsyn kan være et opfølgende kontrolsyn dvs. et brandsyn, hvor brandmyndighederne vurderer, at det vil være sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at vente til næste ordinære synstermin. Et supplerende brandsyn kan ske på baggrund af anmeldelse fra politiet, borgere eller andre. Endvidere kan supplerende brandsyn forekomme, hvis man i forbindelse med et ordinært brandsyn konstaterer fejl og mangler på et brandsynsobjekt, der ikke har samme brandsyns-

174 Aarhus Brandvæsen termin, men som befinder sig i samme bygningsmasse. I dette tilfælde gennemføres brandsynet af sikkerhedsmæssige årsager, selvom objektet ikke er synspligtigt i denne termin. I hele perioden har Aarhus Brandvæsen således gennemført alle lovpligtige brandsyn. Regnskab for Uddannelsescenteret Udgifter, kr Indtægter, kr Resultat, kr Dækningsgrad i % I 2005 overgik Uddannelsescenteret (Brandskolen) til intern kontraktstyring, og det kan konstateres, at der de seneste tre år er sket en væsentlig forbedring af dækningsbidraget. Fremgangen tilskrives hovedsagelig det forhold, at Brandskolen i har formået at øge aktivitetsniveauet uden at omkostningsniveauet er øget tilsvarende. I 2010 er der sket en omsætningsnedgang som følge af bl.a. den generelle økonomiske afmatning i samfundet. Indtægterne i Uddannelsescentret stammer hovedsagelig fra et bredt kursusudbud indenfor det præ-hospitale område (tidsrummet fra hændelsen indtræffer til man er på hospitalet). Kursusdeltagerne kommer fra bl.a. Aarhus Kommune (herunder Aarhus Brandvæsen), andre kommuner, regionerne samt private virksomheder. Regnskab for Kontrol- og overvågningscenteret Udgifter, kr Indtægter, kr Resultat, kr Dækningsgrad i %

175 Aarhus Brandvæsen Aarhus Brandvæsen 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Sektor 260 Resumé af regnskab 2010 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,7% Indtægter ,3% Refusion Nettoudgifter i alt ,4% Anlæg: Udgifter ,1% Indtægter Nettoudgifter i alt ,1% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor ,4% Forsyningsvirksomheder (drift og anlæg): Ikke-decentraliseret område: 0 * Styrbare udgifter * Ikke-styrbare udgifter * Anlæg ,1% Nettoudgifter i alt ,3% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personale- Personaleforbrug i forbrug i regnskab regnskab (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4 B) Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 95,1 95,9-0,8-0,8%

176 Aarhus Brandvæsen 5.2 Drift og personale Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2010 givet nettomerudgiftsbevillinger på 2,8 mio. kr. Disse er fordelt på følgende tillægsbevillinger: 0,3 mio. kr. vedrørende merudgift til Fællesadministration 2,5 mio. kr. vedrørende forventet regnskab 2010 (drift) Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Driftsregnskabet for 2010 udviser et overskud på 1,5 mio. kr. som hovedsagelig skyldes en kombination af følgende: - Mindreudgifter til anskaffelse af partikelfiltre til køretøjer (Miljøzone). - Mindreudgifter til efteruddannelse af medarbejdere - Ikke-budgetterede udgifter til projekt MEA (Miljø-, Energi- og Arbejdsmiljøledelse) - Ikke-budgetterede indtægter i forbindelse med projekt Brandslukning til søs - Merindtægter fra blinde alarmer - Merudgifter til personale i Kontrol- og overvågningscentret som følge af bl.a. sygdom - Mindreindtægter i Uddannelsescentret hvor såvel interne som eksterne kunder ofte med henvisning til manglende økonomi - aflyste en del planlagte kurser Personaleforbrug Mindreforbruget i 2010 på 0,8 stilling i forhold til året før skyldes hovedsagelig forhold i forbindelse med stillingsskift, idet der har været kortere perioder, hvor nogle stillinger har været ubesatte Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der foretages ingen overførsler til efterfølgende år. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2010 givet nettomerudgiftsbevillinger på 5,4 mio. kr. Disse er fordelt på følgende tillægsbevillinger: 16,0 mio. kr. vedrørende Indstilling om forventet regnskab ,0 mio. kr. vedrørende Indstilling om regnskab ,6 mio. kr. vedrørende Indstilling om forventet regnskab Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er i forhold til det ajourførte budget et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. vedrørende følgende anlægsopgaver: Mindreudgift på 1,9 mio. kr. anskaffelsen af logistikkøretøjer til opgradering af havneberedskabet, som først finder sted i Mindreudgift på 0,8 mio. kr. vedrører anskaffelse af radiokommunikationsudstyr til SI- NE-projektet, idet anlægsbevilling først søges i Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Der er ingen afsluttede anlægsprojekter i Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. Der er ikke afsat midler som KB-bevillinger.

177 Aarhus Brandvæsen Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Der overføres i alt et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. til 2011, jf. afsnit Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.61 Aarhus Brandvæsen Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2009 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2010 Nettotilgodehavende ultimo 2010 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.61 Aarhus Brandvæsen I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Regnskabsresultatet for 2010 på ca. 1,0 mio. kr. i underskud i forhold til rammen skal bl.a. ses i relation til afholdte udgifter til anskaffelse af SINE-radiokommunikationsudstyr for ca kr. Udgiften hertil overføres til anlæg i Aarhus Brandvæsens gæld til kommunekassen udgør ved udgangen af 2010 således reelt knap 3,2 mio. kr. Denne gæld udlignes ved overførsel af et tilsvarende beløb fra Fællesadministrationens opsparing som en primosaldokorrektion vedr Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Udgifterne til deltidsstyrkerne har i en længere periode været stigende, hvilket er en af årsagerne til, at Aarhus Brandvæsens økonomi de senere år er kommet under pres. Der arbejdes derfor på en permanent fremadrettet løsning, som vil indgå i redegørelsen for den risikobaserede dimensionering, som fremsendes til byrådet medio Øvrige forhold 6.1 Afvigelse fra normal praksis I foråret 2009 blev det besluttet politisk, at der skulle foretages en omgående opgradering af havneberedskabet. Selvom der ikke forelå budget hertil, afholdte Aarhus Brandvæsen alle ud-

178 Aarhus Brandvæsen gifterne hertil på ca kr. Det er efterfølgende besluttet, at udgiften skal finansieres via anlægsbevillingen Opgradering af beredskab. Der er derfor foretaget en omkontering fra drift til anlæg i 2010 til udligning af merudgiften i Der er i 2010 afholdt udgifter til anskaffelse af SINE-radiokommunikationsudstyr for ca kr. Udgifterne er afholdt via driften og vil i 2011 blive omkonteret til anlæg. Aarhus Brandvæsen har tre eksisterende leasingaftaler med KommuneLeasing A/S: 1. Brandkøretøj, oprindelig ca. 1,5 mio. kr. Aftaleperioden er Indsatslederkøretøj, oprindelig ca. 0,9 mio. kr. Aftaleperioden er Ny stige, oprindelig ca. 4,4 mio. kr. Aftaleperioden er

179 SEKTOR 2.70 NATUR OG VEJ SERVICE

180 42

181 Natur og vej Service Natur og Vej Service 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr. området er: Udbud af den daværende Naturforvaltnings driftsopgaver (2004), udsættelse af udbudstakten (2005) samt udbudskatalog (2007) Sektoren omfatter undersektorerne: 2.71 Natur og Vej Service, drift, decentraliseret 2.72 Natur og Vej Service, anlæg, ikke decentraliseret 1.2. Organisation Sektorens opgaver løses af Natur og Vej Service. Forvaltningen er kontraktstyret og organiseret i 4 driftsafdelinger og fire fælles støttefunktioner: Driftsområde Nord Driftsområde Syd Driftsområde Midt Driftsområde Vest Ingeniører-team ME og udvikling, kommunikation, værksted og rottebekæmpelse Økonomi, IT og personaleadministration Maskiner og bygninger 1.3. Beskrivelse af ydelser Natur og Vej Service udfører drifts- og anlægsopgaver inden for kommunale parker, kirkegårde, skove, fodboldbaner, veje og kloakker. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Natur og Vej Service er en konkurrencedygtig serviceleverandør i tæt samarbejde med kunderne via interne kontrakter 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Natur og Vej Service er en konkurrencedygtig serviceleverandør i tæt samarbejde med kunderne via interne kontrakter

182 Natur og vej Service Delmål: Der gennemføres løbende undersøgelser af kundernes tilfredshed (effektmål) Status og målopfyldelse: Der er i 2010 i samarbejde med analysefirmaet Megafon gennemført en brugerundersøgelse af rottebekæmpelsen. Sammenfattende kan det konkluderes, at borgere og virksomheder i Aarhus Kommune er særdeles tilfredse med den sagsbehandling og service de har modtaget af kommunen samt rottefængeren vedrørende rottebekæmpelsen. På alle områder vedr. rottebekæmpelse er den anbefalede målsætning om en tilfredshedsandel på 80% tilfredse/meget tilfredse respondenter blevet nået. Megafons samlede anbefaling til Natur og Vej Service er således at fastholde det nuværende høje niveau på de nævnte områder, man som bruger bør kunne forvente af en offentlig myndighed. Der er dog samtidig en anbefaling af, at der skal gøres mere ud af hjemmesiden om rottebekæmpelse. Natur og Vej Service har derfor også igangsat tiltag i forhold til en generel styrkelse af informationen på hjemmesiden, og der er samtidig igangsat dialog med udbydere af systemløsninger til rottebekæmpelse. Herudover er der gennemført en tilfredshedsundersøgelse hos de fem største af Natur og Vej Services kunder (andre forvaltninger i kommunen) i Undersøgelsen påpegede en række områder, hvor indsatsen kan styrkes, herunder formidling af kontrakternes konkrete indhold til Natur og Vej Services medarbejdere og større grad af ensartethed mellem de forskellige kontrakter. Generelt var der god tilfredshed med ydelserne fra Natur og Vej Service. 3. Særlige indsatsområder Udmøntningen af beslutningen i budget 2007 om gennemførelse af udbud af visse driftsopgaver påvirker sektorens størrelse og arbejdsopgaver. Der er i øvrigt tale om nogle generelle tendenser, hvor flere og flere kommunale områder kommer i udbud. Det er dermed et vilkår i forhold til driften af Natur og Vej Service. 4. Supplerende nøgletal Ingen.

183 Natur og vej Service Natur og Vej Service 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2010 Sektor 270 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,5 Indtægter ,5 Refusion Nettoudgifter i alt ,6 Anlæg: Udgifter ,1 Indtægter ,0 Nettoudgifter i alt ,1 Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift ): * Sektor ,6 Ikke-decentraliseret område (anlæg): * Sektor , ,0 Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personale- Personaleforbrug i forbrug i regnskab regnskab (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4 B) Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 295,4 320,0-24,6-7,7% 5.2 Drift og personale Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Til sektoren er der i 2010 netto givet tillægsbevillinger på i alt 5,3 mio. kr. i merudgift.

184 Natur og vej Service Tillægsbevilling på 5,9 mio. kr. i merudgift vedrørende nettotilgodehavendet ultimo regnskabsåret Tillægsbevilling på 4,1 mio. kr. i mindreudgift vedrørende selskabsgørelse af Vand og Spildevand. Indstilling om forventet regnskab pr. ultimo september 2010 på 3,5 mio. kr. i merudgift Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.71 har i 2010 haft en bruttoomsætning på 253,5 mio. kr. I økonomisystemet bliver interne indtægter fortsat registreret som negative udgifter, hvilket forklarer de store bruttoafvigelser vedrørende drift i tabellen ovenfor. Af den ikke bevilgede mindreudgift på 6,99 mio. kr. vedrører de 1,45 mio. kr. et ikke opkrævet bidrag til barselsfonden og de 5,5 mio. kr. vedrører det akkumulerede overskud, der ikke har været brug for på grund af en højere omsætning end forventet på driftskontrakter. Personaleforbruget, der tilpasses løbende inden for rammerne af den kommunale personalepolitik til de aktuelle opgaver, som kunderne skal have udført, har været 24,6 mindre end sidste år. Dette skyldes: Selskabsgørelse af Aarhus Vand 13,0 stilling. Ingen brug af 3-måneders sommeransættelser til afløsning på den grønne vedligeholdelse. Stillinger der ikke er genbesat efter pensionering Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der er ingen overførsler til efterfølgende år. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2010 netto givet tillægsbevillinger på 0,1 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. til omkostningerne i forbindelse med salg af Mårslet Byvej 20, 8320 Mårslet. Indstilling om forventet regnskab pr. ultimo september 2010 på 0,1 mio. kr. i mindreudgift til omkostningerne i forbindelse med salg af Mårslet Byvej 20, 8320 Mårslet Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er ingen ikke-bevilgede afvigelser Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Salg af Mårslet Byvej 20, 8320 Mårslet (Bevillingsprogram AN ) Der er under bevillingen afholdt udgifter på kr. til omkostninger i forbindelse med salget, hvilket er kr. mindre end budgetteret Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger KB Køb af maskiner i 2010 (Bevillingsprogram 06179) Under KB-bevillingen Køb af maskiner i 2010 er der brugt 3,7 mio. kr., hvilket svarer til bevillingen.

185 Natur og vej Service Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der er ingen overførsler til efterfølgende år. 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: * Sektor 2.71 Natur og Vej Service Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2009 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2010 Nettotilgodehavende ultimo 2010 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: * Sektor 2.71 Natur og Vej Service I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne I forhold til den økonomiske ramme er der et overskud på 1,8 mio. kr. Overskuddet kan i princippet reduceres med 1,49 mio. kr. vedrørende bidrag til barselsfonden, da bidraget er indeholdt i saldokorrektioner. I forhold til den samlede ramme på 0,6 mio. kr. svarer overskuddet herefter til 56,7% Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Tilgodehavendet ultimo 2010 på 6,2 mio. kr. overskrider ikke grænsen for den maksimale opsparing. Der er som udgangspunkt ikke adgang til budgettering af forbrug af opsparing i 2011.

186

187 SEKTOR 2.90 AFFALDVARME AARHUS

188 42

189 AffaldVarme Aarhus AffaldVarme Aarhus 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1 Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af Varmeforsyningsloven og Miljøbeskyttelsesloven. Sektoren er takstfinansieret. De vigtigste byrådsbeslutninger vedrørende sektoren er: Aftale mellem Århus Kommune og Århus Renholdningsselskab (1999) Omkostningsægte takster på Århus Kommunale Værkers affaldsbehandlingsanlæg (2000) Yderligere takstdifferentiering på husholdningsaffaldsområdet (2000) Principbeslutning om ændret storskraldsordning (2001) Godkendelse af åbning af genbrugsstationer for erhvervslivet (2004) Forsortering af stort brændbart affald samt udnyttelse af overskudskapaciteten på forbrændingsanlægget (2005) Delplan for kraftvarmeudbygningen i Århus Kommune (1980) Halvering af forbruget af fossile brændsler i Århus Kommune Godkendelse af Århus Kommunale Værkers spids- og reservelastfilosofi for varmeforsyningen (1989) Spids- og reservelast i Århus Kommune (1995) Investeringsplan for varmeområdet (2009) Investeringsplan for affaldsområdet (2009) Århus Kommunes Affaldsplan (2010) Sektoren omfatter undersektorerne: 2.91 Affald, drift 2.92 Affald, anlæg 2.93 Varmeplan Aarhus, drift 2.94 Varmeplan Aarhus, anlæg 2.95 Varme, drift 2.96 Varme, anlæg 1.2 Organisation Sektorens opgaver løses af AffaldVarme Aarhus. Forvaltningen er kontraktstyret og organiseret i fem afdelinger: AffaldsCenter (forbrændingsanlæg) Affald (dagrenovation og andre behandlingsanlæg) Varmeplan Aarhus (varmetransmission) Varme (varmedistribution) Stab (inkl. reception og kantine) 1.3 Beskrivelse af ydelser AffaldVarme Aarhus har ansvaret for den samlede affaldshåndtering og står for leveringen af varme til ca. 90% af kommunens indbyggere. AffaldsCenter håndterer forbrændingsanlægget, mens Affald driver en række genbrugsstationer og behandlingsanlæg. Sortering, håndtering og betjening til genbrugsmaterialer hører ligeledes under Affald.

190 AffaldVarme Aarhus Varmeplan Aarhus driver det overordnede ledningsnet fra kraftvarmeværket i Studstrup, mens Varme sørger for fordelingen af varmen gennem et ca km langt forsyningsnet til Aarhus Kommunes indbyggere. AffaldVarme Aarhus er endvidere ansvarlig for visse fællesfunktioner for forsyningsområdet. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål AffaldVarme Aarhus er en dynamisk servicevirksomhed, der sætter kunden i centrum AffaldVarme Aarhus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi AffaldVarme Aarhus arbejder for et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af drivhusgasser gennem bæredygtig produktion og effektiv drift 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) AffaldVarme Aarhus er en dynamisk servicevirksomhed, der sætter kunden i centrum Status og målopfyldelse: Andel tilfredse eller meget tilfredse kunder Tekst Delmål: Der gennemføres løbende undersøgelser af kundernes tilfredshed med ydelserne. Mindst 85% af adspurgte kunder skal være tilfredse eller meget tilfredse med ydelserne (effektmål) Regnskab Budget Afvigelse (R-B) KundeserviceAffald 93% 85% 8% KundeservieVarme 93% 85% 8% Tekst Renovationsindsamling *) *) Genbrugsstationer 98 % Nedgravede containere 85 % 92 % Renovering fjernvarmerør 83 % Brugertilfredshed i forhold til levering af fjernvarme KundeserviceAffald KundeserviceVarme 94 % *) Undersøgelsen er ikke gennemført i 2006 og % 93 % Der er i 2010 blevet gennemført to undersøgelser. I begge undersøgelser er tilfredsheden klart højere end 85 %. KundeserviceAffald og KundeserviceVarme AffaldVarme Aarhus har i 2009 som følge af Aarhus Vands selskabsgørelse oprettet to nye kundeserviceafdelinger. Undersøgelserne viser, at langt flertallet af kunderne er tilfredse med kundeserviceafdelingerne. Samlet set er 93 % af kunderne i begge undersøgelser enten tilfredse eller meget tilfredse med håndteringen af opkald til kundeserviceafdelingerne.

191 AffaldVarme Aarhus Resultaterne viser, at erhvervskunder generelt set er mindre tilfredse end privatkunder. Mens 68 % af privatkunderne er meget tilfredse, gælder det samme kun for 61 % af erhvervskunderne. Resultaterne viser også, at tilfredsheden er størst blandt de kunder, der ringer direkte til kundeservice. Mens 65 % af de kunder der ringer direkte er meget tilfredse, gælder det samme kun for 63 % af de kunder, der bliver stillet om til kundeservice. Hos KundeserviceAffald er privatkunder og kunder, der kun har talt med én medarbejder de mest tilfredse, mens erhvervskunder er mindre tilfredse. Hos KundeserviceVarme er kunder, der kun har talt med én medarbejder de mest tilfredse, mens kunder der er blevet stillet videre er de mindst tilfredse For KunderserviceAffald fremgår det, at særligt tekniske spørgsmål og spørgsmål om tømning er forbundet med en høj tilfredshed, mens spørgsmål om regninger og klager er forbundet med den laveste tilfredshed. For KunderserviceVarme fremgår det, at særligt henvendelser vedrørende teknisk rådgivning og spørgsmål er forbundet med en høj tilfredshed, mens regning, flytning og klager giver lavest tilfredshed. Delmål: AffaldVarme Aarhus har omkostningsægte takster og gebyrer, der løbende benchmarkes i forhold til tilsvarende takster og gebyrer (effektmål) Status og målopfyldelse: Taksterne kalkuleres med udgangspunkt i såvel direkte som indirekte omkostninger (forrentning, afskrivning og henlæggelser m.v.). Taksterne vurderes hvert år i forbindelse med udarbejdelse af såvel budget som investeringsplaner for de enkelte forsyningsområder. Sammenligning med andre byers takster Tekst Dagrenovation Laveste takst i forhold til Aarhus 83 % 79 % 91 % 91 % 89 % Højeste takst i forhold til Aarhus 120 % 108 % 108 % 107 % 115 % Fjernvarme Laveste takst i forhold til Aarhus 74 % 56 % 78 % 72 % 72 % Højeste takst i forhold til Aarhus 120 % 115 % 136 % 167 % 121 % Taksten for renovationsgebyret (dagrenovation), har været meget konstant de seneste år med ret små udsving. Taksten på affaldsforbrænding indgår som en væsentlig del af dette gebyr. Taksten på forbrænding lå i slutningen af 1990 erne væsentligt højere end på øvrige anlæg. Der er fra 2002 indregnet omkostninger til etablering af en ny ovnlinje og røggasrensning på de eksisterende ovnlinjer i taksten. Der blev i 2006 fremsendt en revideret investeringsoversigt for affaldsområdet, hvor forbrændingstaksten blev anbefalet fastholdt indtil anlægsarbejdet vedrørende den nye ovnlinje på Forbrændingsanlægget var afsluttet. Dette arbejde blev hovedsagligt afsluttet i 2007, hvorefter taksten blev nedsat markant i Varmetaksten har i 2008 og hovedparten af 2009 været lavere end driftsomkostningerne pga. tilbagebetalingen af den historiske overdækning. For hovedparten af kunderne steg varmeprisen efter aftale mellem Aarhus Kommune og Energitilsynet pr. 1. oktober Der er vedtaget reviderede investeringsplaner for affaldsområdet medio 2010 som en del af budget For varmeområdet er der ultimo 2010 udarbejdet en revideret investeringsplan.

192 AffaldVarme Aarhus AffaldVarme Aarhus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi Delmål: Der skal sikres en stabil og miljømæssig forsvarlig affaldsbortskaffelse (effektmål) Status og målopfyldelse: Målopfyldelsen vurderes ved en række indikatorer vedr. affaldsindsamlingen, samt ved, hvorvidt krav i AffaldsCenterets miljøgodkendelser overholdes. Målepunkter vedr. affald Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Dagrenovation Ikke indsamlet på dagen 0,05% <0,1% -0,05% Affaldscenter Overskridelse af krav Målepunkter vedr. affald Dagrenovation Ikke indsamlet på dagen 0,3% 0,6% 0,3% 0,1% 0,05% Affaldscenter Overskridelse af krav Under normale tømningsforhold er målet at have så få driftsforstyrrelser som muligt; dvs. at alt affald indsamles på den aftalte tømningsdag. Det vurderes at have været tilfældet i Indsamlingen af dagrenovation er stort set forløbet planmæssigt. I 2010 er 0,05% af affaldet ikke indsamlet på dagen, svarende til ca af tømningerne, ikke blev udført på den aftalte tømningsdag. Der er både tale om uberettigede og berettigede overspringninger samt problemer i forbindelse med vejarbejder, nedbrud af biler. Specielt i december måned har været op mod manglende tømninger på grund af sne, som ikke er medregnet i ikke indsamlet på dagen. Dette er tilfælde, hvor skraldemanden har været på stedet, men adgangsvejene var ufremkommelige. Der er blevet arbejdet på en udvidet kvalitetssikring og kontraktopfølgning. Implementering af elektroniske tags på alle affaldsbeholdere er i fuld gang i Sidstnævnte tiltag vil højne kvaliteten i affaldsindsamlingen, idet en on-line registrering vil gøre det muligt at følge alle indsamlingsruter. Ordningen forventes fuldt iværksat ultimo Det er et mål, at der ikke forekommer overskridelser af grænseværdier for udledninger fra affaldsbehandlingsanlæg m.v. Der er fastsat en lang række grænseværdier for røg, spildevand, støj, lugt m.m. Der har i 2010 været en enkelt-overskridelse af AffaldsCenters spildevandstilladelse. Det er på samme niveau som tidligere. Delmål: Der skal sikres en tilstrækkelig, stabil og effektiv fjernvarmeforsyning (effektmål) Status og målopfyldelse: Målopfyldelsen vurderes ved en række indikatorer vedr. fjernvarmeforsyningen. Varmebehovet skal være dækket. Varmetabet og vandtab i ledningerne skal minimeres. Der må ikke forekomme ikke-planlagte afbrydelser af en varighed over 12 timer.

193 AffaldVarme Aarhus Målepunkter vedr. fjernvarme Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Dækning af behov ok ok 0 Afbrydelser 171 < Afbrydelser 12+ timer Målepunkter vedr. fjernvarme Dækning af behov ok ok Ok ok ok Afbrydelser Afbrydelser 12+ timer Målet om dækning af varmebehov er opfyldt, da intet produktionsanlæg eller pumpestation har været fuldt belastet i perioden. Der har i 2010, fra 1. januar til 31. marts og fra 1. oktober til 31. december været 171 afbrydelser fordelt med 68 uforudsete og 103 planlagte. Den ikke-planlagte afbrydelse, der har været på over 12 timer skete i marts Målet er nedsat fra de hidtidige 24 timer til 12 timer med virkning fra Antal afbrydelser er faldet fra 2007, men er stadigvæk større end fra tidligere år. AffaldVarme Aarhus arbejder for et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af drivhusgasser gennem bæredygtig produktion og effektiv drift (målet er nyt i forhold til 2009) Delmål: Varme skal sikre, at der realiseres energibesparelser. (effektmål) Status og målopfyldelse: Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Realiserede energibesparelser i MWh Tekst Realiserede energibesparelser i MWh Delmålet er omformuleret i forhold til Målet er nået i Med baggrund i et energipolitisk forlig af 21. februar 2008 steg AffaldVarme Aarhus energibesparelsesforpligtigelse i 2010 til MWh efter aftale mellem Dansk Fjernvarme og Energistyrelsen. Målet forventes også at blive opfyldt fremover inden for de afsatte ressourcer på ca. 20 mio. kr. årligt. Delmål: Varme skal sikre en bæredygtig produktion og effektiv drift. (effektmål) (delmålet er nyt i forhold til 2009) Målopfyldelsen vurderes ved en række indikatorer vedr. varmeforsyningen. Varmetab og vandtab i ledningerne skal minimeres. Den grønne varmeproduktion skal forøges, således der spares CO 2. De to sidstnævnte indikatorer er nye i budget 2010.

194 AffaldVarme Aarhus Målepunkter vedr. fjernvarme Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Grøn varmeproduktion ift % >30% -3% CO2-reduktion, ton ift Varmetab 21 % <20% 1% Vandtab m 3 /km ledning/år 47 <50-3 Målepunkter vedr. fjernvarme Grøn varmeproduktion ift % CO2-reduktion, ton ift Varmetab 19 % 18 % 19 % 20 % 21 % Vandtab m 3 /km ledning/år Den grønne varmeproduktion har ikke nået målet på 30 % i Varmeproduktionen i 2010 lå 20 % over varmeproduktionen i 2009, og da den marginale produktion sker på Studstupværket og med oliekedler, der bidrager meget lidt til den grønne produktion, vil andelen af grøn varmeproduktion med den uværende produktionssammensætning falde ved øget varmeproduktion. Målet om en CO 2 -reduktion er ikke nået, da der i stedet har været tale om en forøgelse på tons fra tons til tons. Stigningen skyldes primært den øgede varmeproduktion. Halmprocenten på Studstrupværket er øget fra 2008 til 2010 og Skanderborg Flis er kommet ind, men det har ikke kunnet modveje den øgede mængde kul, der er afbrændt. Varmetabet (forskellen mellem købt og solgt varmemængde i distributionsnettet) må ikke overstige 20 %. Det beregnes som et gennemsnit for fem år. Set over den fem-årige periode fra er det gennemsnitlige tab 21 %. Hovedårsagen er to kolde år. Der er planlagt en stigning i renoveringsaktiviteterne vedrørende ledningsnettet, bl.a. for at reducere varmetabet. Målet om vandtab er opfyldt, idet tabet er mindre end de maksimale på 50 m 3 /km ledning/år. Da det registrerede vandtab også indeholder vand, der bliver påfyldt i forbindelse med tilslutning af nye byggemodningsområder, kan det høje vandforbrug, der blev registreret i 2006 og 2007 forklares ved den ekstraordinære store udbygning af ledningsnettet, der især fandt sted i de år. Den begyndende nedgang i byggeriet i 2008 kan også aflæses på vandtabet. Målet er nedsat til maksimalt 50 m 3 /km ledning/år i budget 2010 i stedet for det tidligere mål på 65 m 3 /km ledning/år. 3. Særlige indsatsområder Affald Siden 2008 har AffaldVarme Aarhus haft særlig fokus på affaldsløsninger på offentlige arealer i Aarhus Midtby, hvor der ved udgangen af 2010 er nedgravet 690 containere til dagrenovation, papir og glas, heraf er 70 nedgravet i løbet af Herefter vil langt hovedparten af konventionelle affaldsbeholdere i midtbyen være afløst af nedgravede containere. Indtil 2009 har næsten alle containere været nedgravet på offentlige arealer, mens der i 2010 også er nedgravet 100 containere på privat areal f.eks. ved boligforeninger. For at højne kvaliteten i affaldsindsamlingen er Affald i gang med at implementere et GPSbaseret indberetningssystem via tags på beholdermateriel, som sikrer en on-line registrering af dagrenovationsindsamlingen. Projektet blev startet i 2009, og vil strække sig over årene Ved udgangen af 2010 var ca ud af skraldespande forsynet med elektroniske tags.

195 AffaldVarme Aarhus Siden efteråret 2007 har der tillige været igangsat to tre-årige ph.d.- projekter om affaldsafgifter i samarbejde med Aarhus Universitet. AffaldsCenter Affaldsmængderne til forbrænding har været kraftigt stigende de senere år både lokalt og på landsplan. Affald Danmark har udarbejdet en landsdækkende undersøgelse af affaldsmængder og forbrændingskapacitet. Undersøgelsen viser, at kapaciteten på landsplan nu er udnyttet fuldt ud. I nogle regioner, bl.a. Midtjylland, er der underkapacitet. Finanskrisen har dog på landsplan givet en nedgang i affaldsmængderne i Det anses derfor for utilstrækkeligt med en uændret forbrændingskapacitet. I affaldsområdets investeringsplan er der forslag om en ny ovnlinje 5 med en kapacitet på 28 tons/time. Der er tale om en stor investering på ca mio. kr. Endelig anlægsstørrelse og omkostningsfordeling fastlægges i forbindelse med forprojektet, som er berammet fra Varmeplan Aarhus Driftsrådet for Varmeplan Aarhus har igangsat et arbejde, der skal føre til beslutninger, der vil gælde årtier ud i fremtiden. Beslutningerne omfatter etablering af et nyt aftalegrundlag for varmeværkernes samarbejde og planlægning af fremtidens fjernvarmeproduktion. I arbejdet bestemmes en vision og mål for det fremtidige aftalefællesskab. Målene vil ikke mindst dreje sig om nedbringelse af drivhusgasudledningen, hvilket vil ske ved energibesparelser, effektivisering fra produktion til kunde og ikke mindst målet om fornyet produktionsapparat evt. VE-produkter. Resultatet af beslutningerne skal føres ud i livet, og det arbejde startes i Klimavarmeplanen forventes behandlet i Aarhus Byråd i foråret Varme Med baggrund i et energipolitisk forlig af 21. februar 2008 steg AffaldVarme Aarhus energibesparelsesforpligtigelse i 2010 til MWh efter aftale mellem Dansk Fjernvarme og Energistyrelsen. Målet forventes også at blive opfyldt fremover inden for de afsatte ressourcer på ca. 20 mio. kr. årligt. I 2010 har Varme begyndt at forberede fjernaflæsning hos kunderne. Projektet vil strække sig over flere år, da de mange målere kun kan udskiftes over en længere årrække. Renovering af betonkanaler og stålflexstikledninger er blevet intensiveret i 2010, da der er et stort behov for at mindske varmetabet for disse rørtyper. I efteråret 2010 er der lavet en opdateret af renoveringsplanen for distributionsnettet. For at fastholde den tekniske værdi i ledningsnettet, skal renoveringen i de kommende år forøges markant. Dette indgår i investeringsplan for varmeområdet i AffaldVarme Aarhus. 4. Supplerende nøgletal Sektor 2.91 Affald Boligenheder til afregning af boligbidrag Regnskab Ajourført budget Afvigelse (R-B) Villaer Lejligheder og sommerhuse Kollegieværelser mv

196 AffaldVarme Aarhus Boligenheder i alt Boligenheder i alt, vægtet Antallet af boligenheder er opgjort pr. 31. december En lejlighed er vægtet som 0,6 boligenhed. Et værelse er vægtet som 0,25 boligenhed (samme vægtning, som gælder ved opkrævning). Antallet af boligenheder har for alle kategorier været større end budgetteret Boligenheder i alt Bolig-enheder i alt, vægtet Dagrenovation fra private husstande, tons Samlet beholdervolumen, m Det samlede beholdervolumen er steget kraftigt fra Den store stigning skyldes de nedgravede containere, som bidrager med ca m 3. De afløser affalds-øerne og andre fællesløsninger, som var på ca m 3. De løsninger var ikke tidligere medregnet i det samlede beholdervolumen. Den yderlige stigning i 2010 skyldes ibrugtagning af flere nedgravede containere. Affaldsmængder på genbrugsstationerne Regnskab Ajourført budget Afvigelse (R-B) Modtaget affald, tons Affald på genbrugsstationerne, tons Den høje byggeaktivitet - især i har medvirket til øgede affaldsmængder, hvilket dog har været for nedadgående igen i I 2010 er en medvirkende årsag til nedgangen også det meget kolde vejr. Affaldsmængder på forbrændingsanlægget, tons Regnskab Ajourført budget Afvigelse (R-B) Tilførte mængder Fraførte mængder Affaldsmængder på forbrændingsanlægget, tons Tilførte mængder Fraførte mængder Affaldsmængder på Modtagestationen Ajourført budget Afvigelse (R-B) Modtaget affald, tons Affaldsmængder på Modtagestationen Modtaget affald, tons Affaldsmængder på Øvrige anlæg, tons Regnskab Regnskab Ajourført budget Afvigelse (R-B) Behandlingsanlæg for byggeaffald Komposteringsanlæg for haveaffald

197 AffaldVarme Aarhus Behandlingsanlægget for byggeaffald har modtaget mere affald end oprindelig budgetteret. De seneste års nedgang skyldes primært fri konkurrence på området, hvor det private marked har kunnet reagere hurtigere på markedssituationen og dermed i nogle situationer have en mere konkurrencedygtig pris end AffaldVarme Aarhus. Desuden har finanskrisen også stor indflydelse på mængden af byggeaffald. Affaldsmængder på øvrige anlæg, tons Behandlingsanlæg for byggeaffald Komposteringsanlæg for haveaffald Sektor 2.93 Varmeplan Aarhus Køb og salg af varme, GWh Regnskab Ajourført budget Afvigelse (R-B) Salg af varme: Varme, AffaldVarme Aarhus Forbrugerejede varmeværker Nabokommuner Salg af varme i alt Køb/produktion af varme: Studstrupværket Forbrændingsanlægget Renosyd Skanderborg flisvarme Halmvarme, Solbjerg Industrivarme Oliekedler Olieækvivalenter Køb/produktion af varme i alt Tab mv Både varmekøb og varmesalg har i 2010 været højere end de budgetterede mængder. I forhold til det oprindelige budget har varmesalget været 20 % højere, og varmekøbet har været 19 % højere har været et meget koldt år med mere end 100 frostdøgn. Antallet af graddage har således været 11 % højere end i et normalår Salg af varme, GWh Køb/Produktion af varme, GWh Tab mv., GWh

198 AffaldVarme Aarhus Sektor 2.95 Varme, drift Køb og salg af varme, GWh Regnskab Ajourført budget Afvigelse (R-B) Salg af varme 2.106, ,4 99,1 Køb/produktion af varme: Varmeplan Aarhus 2.776, ,0 451,9 Halmvarme, Harlev og Sabro 67,3 56,9 10,4 Olie 1,8 4,2-2,4 Biogas 14,3 11,4 2,9 Øvrige 10,4 9,4 1,0 Køb/produktion af varme i alt 2.870, ,9 463,8 Tab mv. 764,2 399,5 364,7 Varmesalget har i 2010 været ca. 5 % højere end budgetteret, mens varmekøbet har været ca. 19 % højere. På fjernvarmeområdet opkræves indtægterne via tre årlige á contoregninger samt en årsafregning, hvor det endelige forbrug gøres op. Udgifterne kan opgøres præcist pr. måned, da Varmeplan Aarhus kan opgøre salget af varme eksakt pr. måned Der er derfor ikke en 100 % direkte sammenhæng mellem køb og salg af varme i det enkelte regnskabsår Salg af varme, GWh 2.035, , , , ,5 Køb/produktion af varme, GWh 2.402, , , , ,7 Varmetab mv., GWh 366,9 568,8 445,0 521,6 764,1 Tilsluttet areal, mio. m2 17,7 17,9 19,1 19,3 19,5 Afregnede installationer, antal

199 AffaldVarme Aarhus AffaldVarme Aarhus 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2010 Sektor 290 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4B) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,3% Indtægter ,5% Refusion Nettoudgifter i alt ,2% Anlæg: Udgifter ,2% Indtægter ,7% Nettoudgifter i alt ,8% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Ingen decentraliserede sektorer Forsyningsvirksomheder (drift og anlæg): * Sektor ,9% * Sektor ,3% * Sektor ,7% * Sektor ,5% * Sektor ,2% * Sektor ,7% Ikke-decentraliseret område: 0 * Styrbare udgifter * Ikke-styrbare udgifter * Anlæg Nettoudgifter i alt ,7% Personaleforbrug i regnskab 2010 Personaleforbrug i regnskab 2009 Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4B) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 269,3 262,3 7,0 2,7%

200 AffaldVarme Aarhus 5.2 Drift og personale Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet for AffaldVarme Aarhus givet tillægsbevillinger for 156,0 mio. kr. i nettomerudgift. Regnskabsforklaringerne er generelt udarbejdet på baggrund af det ajourførte budget inkl. budgetmæssige omplaceringer. Sektor 2.91 Affald På affaldsområdet er der netto givet tillægsbevillinger på 26,5 mio. kr. i merindtægt. Tillægsbevillingerne vedrører mindreudgifter på i alt -8,4 mio. kr. og merindtægter på i alt -18,1 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger består af følgende: Indstilling om forventet regnskab for 2009 med 7,1 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevilling vedr. Regnskab 2009 med 0,4 mio. kr. i merudgift. Forventet regnskab 2010 med 38,6 mio. kr. i netto merindtægt. Tillægsbevilling til fastsættelse af affaldsgebyr for erhvervsvirksomheder i 2010 med 4,6 mio. kr. i merudgift. Sektor 2.93 Varmeplan Aarhus I Varmeplan Aarhus er der netto givet tillægsbevillinger på 27,1 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevillingerne vedrører merudgifter på i alt 92,2 mio. kr. og merindtægter på i alt -65,1 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger består af følgende: Indstilling om forventet regnskab for 2009 med 16,3 mio. kr. i mindreindtægt. Tillægsbevilling vedr. Regnskab 2009 med 1,3 mio. kr. i mindreudgift. Takstændring pr. 1. juli 2010 for varmeområdet med 31,4 mio. kr. i mindreindtægt. Malling Varmeværk, lejeaftale om varmeveksleranlæg med 0,2 mio. kr. i merindtægt. Indstilling om forventet regnskab for 2010 med 19,1 mio. kr. i merindtægt. Sektor 2.95 Varme, drift I Varme er der netto givet tillægsbevillinger på 155,4 mio. kr. i mindreindtægt. Tillægsbevillingerne vedrører merudgifter på i alt 48,0 mio. kr. og mindreindtægter på i alt 107,3 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger består af følgende: Indstilling om forventet regnskab for 2009 med 3,2 mio. kr. i merindtægt. Tillægsbevilling vedr. Regnskab 2009 med 55,5 mio. kr. i mindreindtægt. Takstændring pr. 1. juli 2010 for varmeområdet med 3,4 mio. kr. i mindreudgift. Indstilling vedr. Tilskud til kunder, der ønsker at skrotte deres oliefyr og konvertere til fjernvarme med 1,7 mio. kr. i merindtægt. Indstilling vedr. Ændring af regnskabsprincipperne på varmeområdet med 121,0 mio. kr. i mindreindtægt. Indstilling om forventet regnskab for 2010 med 12,8 mio. kr. i merindtægt Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.91 Affald, drift Der er netto en mindreudgift på 21,5 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelserne er beskrevet nedenfor.

201 AffaldVarme Aarhus Fællesfunktioner: Alle udgifter vedrørende fællesfunktionerne i alt 14,0 mio. kr. - udkonteres til takstområderne under AffaldVarme Aarhus. Affald, Renovation m.v.: På renovationsområdet er der netto merindtægter på 10,8 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelsen er hovedsageligt en kombination af følgende: Merindtægt vedr. boligbidrag på 12,3 mio. kr. - primært som følge af høje priser på papir og lavere udgifter vedr. storskraldssorningen Mindreudgifter på genbrugsstationerne på 3,6 mio. kr. primært som følge af lavere behandlingsudgifter. Merudgifter på 3,3 mio. kr. til opbygning af kundeafregningsfunktion (drift og udvikling af nyt kundeafregningssystem mv.) Merudgift vedr. øvrig drift på 1,5 mio. kr. På renovationssområdet skal der overføres et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. vedr. Udviklingsog forbedringspuljen og et merforbrug på 1,7 mio. kr. vedrørende tags -projektet (elektronisk mærkning af skraldespande). Affald, Øvrige Anlæg : Der er netto ingen afvigelse fra det ajourførte budget For de enkelte behandlingsanlæg er der forskellige afvigelser, som netto går i nul. Fællesområdet: Merindtægt på 0,7 mio. kr. som følge af en strammere økonomistyring med en bedre udkontering af udgifter. Byggeaffald: Merindtægt på 0,9 mio. kr. på modtagegebyrer som følge af flere tilførte mængder. Havekompostering: Merudgift på netto 1,6 mio. kr. som følge af forøget brug af mandog maskintimer til behandling af de indkomne mængder. Modtagestation for farligt affald: Mindreudgift på 0,5 mio. kr. til behandling af affald. Modtagestationen har isoleret set et driftsoverskud på 1,0 mio. kr. som anvendes til afskrivning og nedbringelse af gælden. Modtagepladsen: Mindreindtægt på 0,5 mio. kr. som følge af færre lejeindtægter. Klinisk risikoaffald: Mindreindtægt på 0,2 mio. kr. og merudgift på 0,2 mio. kr. Tilrettelæggelse af indsamling af affaldet samt takststruktur er ændret fra Olie og benzinudskillere: Mindreudgift på 0,4 mio. kr. som følge af mere effektiv drift og færre behandlingsudgifter pga. den hårde frost i december. Affaldsmængderne i 2010 er samlet set stabile i forhold til Der har været et stort fokus på styring af udgifterne og udkontering af timer til de relevante afdelinger. Netto er der et driftsoverskud for 2010 på 4,1 mio. kr. Der overføres et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. til behandlingsudgifter vedr. olie og benzinudskillere. AffaldsCenter, Forbrændingsanlæg: Der er netto en merindtægt på 10,4 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelsen er hovedsageligt en kombination af følgende: Merindtægt på 12,6 mio. kr. på salg af el som følge af høje el-priser Merindtægt på 3,0 mio. kr. på behandlingsgebyrer som følge af flere tilførte mængder end forventet. Mindreindtægt på 1,8 mio. kr. vedr. salg af varme som følge af lavere nettodriftsudgifter/indtægter som indregnes i varmeprisberegningen

202 AffaldVarme Aarhus Merudgifter på affaldsafgifter og affaldsvarmeafgifter på 3,0 mio. kr. som følge af større affaldsmængder og varmemængder end forventet. Merudgift vedr. øvrig drift på netto 0,4 mio. kr. Forbrændingsanlægget har i 2010 givet et driftsoverskud på 77,6 mio. kr. til dækning af afskrivninger på 49,0 mio. kr. Nettoresultatet på 28,6 mio. bliver indregnet i de fremtidige modtagegebyrer for affald. Vejerboden: Der er netto en mindreindtægt på 0,3 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Vejerboden har i 2010 givet et nettoresultat på 0,5 mio. kr. i underskud. Sektor 2.93 Varmeplan Aarhus Der er netto en merindtægt på 14,9 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelserne er hovedsageligt en kombination af følgende: Merudgift på 73,6 mio. kr. til køb af varme pga. en meget kold november og december. Merindtægt på 96,5 mio. kr. for salg af varme pga. en meget kold november og december. Merudgift på 2,5 mio. kr. til køb af CO 2 -kvoter. Mindreforbrug på 2,1 mio. kr. til el. Merudgift på 1,0 mio. kr. til tjenestemandspensioner. Merudgift på 2,8 mio. kr. til vedligeholdelse af bygninger og arealer. Merudgift på 2,6 mio. kr. til kontrolrum. Merforbrug på 2,3 mio. kr. til Udvikling og Nyanlæg. Sektor 2.95 Varme, drift Der er netto en merudgift på 9,1 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelserne er hovedsageligt en kombination af følgende: Mindreudgift til håndtering af administrationstilskud i forbindelse med overdækningen på 5,7 mio. kr. Hele forbruget modregnes i overdækningen. Merudgift på 69,4 mio. kr. til køb af varme hos Varmeplan Aarhus pga. en meget kold november og december. Merindtægt på 40,6 mio. kr. vedrørende salg af varme bl.a. pga. et meget koldt Indtægter og udgifter følges ikke ad, da udgifterne afregnes pr. måned, mens indtægterne først afregnes endeligt med den enkelte kunde ved dennes årsafregning. Mindreudgift til fjernaflæsningsprojekt på 1,9 mio. kr. Kombineret mindreudgift og merindtægt i Energirådgivning på 7,4 mio. kr. hvilket skyldes salg af energibesparelser, som medfører forpligtelser, der skal betales i Merforbrug på 1,9 mio. kr. i KundeserviceVarme til etablering af nye kundeservicefunktion efter selskabsgørelsen af Aarhus Vand. Mindreforbrug på 4,6 mio. kr. til diverse administrative omkostninger bl.a. mindreudgift på 0,8 mio. kr. tjenestemandspensioner, merindtægt på 0,4 mio. kr. i renteindtægter, tilbagebetaling fra NRGI på 0,7 mio. kr. Der overføres en mindreudgift på 1,9 mio. kr. til fjernaflæsningsprojektet til 2011, og en mindreudgift til Energirådgivning på 7,4 mio. kr Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Sektor 2.91 Affald, drift Der foretages en samlet overførsel på i alt 0,5 mio. kr. til 2011 og Overførslen består af mindreudgifter vedrørende Udviklings- og forbedringspuljen og behandlingsudgifter til olie og benzinudskillere samt et merforbrug vedrørende tags -projektet.

203 AffaldVarme Aarhus Sektor 2.93 Varmeplan Aarhus Der foretages ingen overførsler. Sektor 2.95 Varme, drift Der foretages en samlet overførsel på 9,3 mio. kr. til Overførslen består af mindreudgifter vedr. energirådgivning/besparelser samt fjernaflæsningsprojektet. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet for AffaldVarme Aarhus givet tillægsbevillinger for 37,4 mio. kr. i nettomerudgift. Regnskabsforklaringerne er generelt udarbejdet på baggrund af det ajourførte budget. Sektor 2.92 Affald, anlæg Der er samlet for Affaldsområdet givet tillægsbevillinger på 0,4 mio. kr. i merudgift. De væsentligste tillægsbevillinger er følgende: Forventet regnskab for 2009 med 0,4 mio. kr. i mindreudgift Indstilling om godkendelse af regnskab 2009 med 6,1 mio. kr. i merudgift. Forventet regnskab for 2010 med 5,3 mio. kr. i mindreudgift Sektor 2.94 Varmeplan Aarhus, anlæg Der er samlet givet tillægsbevillinger på 46,4 mio. kr. i merudgift.tillægsbevillingerne er følgende: Forventet regnskab for 2009 med 46,2 mio. kr. i merudgift. Indstilling om godkendelse af regnskab 2009 med 16,5 mio. kr. i mindreudgift. Forventet regnskab for 2010 med 61,3 mio. kr. i mindreudgift Tilllægsbevilling til etablering af ringledning mellem veksleranlæg Langelandsgade og Århusværket med 46,0 mio. kr. i merudgift Marselistunnel etape 1 omlægning af fjernvarmeledninger med 32,0 mio. kr. i merudgift Sektor 2.96 Varme, anlæg Der er samlet givet tillægsbevillinger på 9,5 mio. kr. i mindreudgift. De væsentligste tillægsbevillinger er følgende: Forventet regnskab for 2009 med 11,1 mio. kr. i merudgift. Aarhus Kommunes regnskab for 2009 med 4,4 mio. kr. i merudgift. Indstilling vedr. Anlægsbevilling og tillægsbevilling - Marselistunnel etape 1 Omlægning af fjernvarmeledninger ved Viby Ringvej og Langenæsbroerne med 2,0 mio. kr. i merudgift. Forventet regnskab for 2010 med 27,0 mio. kr. i netto mindreudgift Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.92 Affald, anlæg Der er merudgifter på 0,05 mio. kr. Afvigelsen vedrører primært følgende anlægsopgaver: 1,1 mio. kr. i merudgift vedr. nedgravede containere til dagrenovation. 0,9 mio. kr. i mindreudgift til nedgravede containere til papir og glas/flasker. 0,1 mio. kr. i mindreudgift vedr. genvinding af varme på forbrændingsanlægget.

204 AffaldVarme Aarhus Sektor 2.94 Varmeplan Aarhus, anlæg Der er mindreudgifter på 6,8 mio. kr. Afvigelsen vedrører primært følgende anlægsopgaver: 1,9 mio. kr. i mindreudgift vedr. ringforbindelsen mellem Langelandsgade og Aarhus Havn. Afvigelsen overføres til 2011, hvor anlægsarbejdet forventes endeligt afsluttet. 0,3 mio. kr. i mindreudgift vedr. opgradering af olielagerkapacitet som følge af tidsforskydning i udførelsen af arbejdet. Mindreudgiften overføres til ,6 mio. kr. i mindreudgift vedr. omlægning af fjernvarmeledninger i forbindelse med etablering af den forbedrede vejforbindelse til Århus Havn. Mindreudgiften overføres til ,5 mio. kr. i netto mindreindtægt vedr. etablering af transmissionsledning fra Renosyd til Stilling som følge af tidsforskydning. Mindreindtægten overføres til ,6 mio. kr. i netto merudgift vedr. overtagelse af transmissionsledning mellem Stilling og Kolt. Udgifterne vedr. dette anlægsprojekt opkræves som leje af ledningsnet hos henholdsvis Renosyd og Skanderborg Fjernvarme. Sektor 2.96 Varme, anlæg Der er mindreudgifter på netto 7,1 mio. kr. Afvigelsen vedrører primært følgende anlægsopgaver: 3,2 mio. kr. i merindtægt vedr. byggemodninger, hvilket skyldes at byggemodninger forudbetales, men som følge af vejrforholdene i noveber-december var det ikke muligt at udføre de pågældende projekter. Der skal således overføres 3,2 mio. kr. til 2011 til afholdelse af de tilhørende anlægsudgifter. 4,9 mio. kr. i mindreudgift vedr. etablering af nye fjernvarmeledninger som følge af lavere aktivitet på området end forudsat ved udarbejdelsen af forventet regnskab. Mindreudgiften overføres til ,2 mio. kr. i mindreudgift vedr. varmeveklseranlæg i Spørring, Trige og Hårup pga. mindre tidsforskydning vedr. kloaktilslutning af den ene veksler. Mindreforbruget overføres til 2011 Merudgift på 1,3 mio. kr. vedr. om- og tilbygning på Bautavej som følge af et merforbrug vedr. omklædningsfaciliteterne Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Sektor 2.92 Affald, anlæg Nedgravede containere til dagrenovation (AN ) Bevillingen afsluttes med et merforbrug på 1,5 mio. kr. i forhold til anlægsbevillingen på 37,8 mio. kr. Merudgiften skyldes bl.a. uforudsete udgifter til arkæologiske udgravninger. Nedgravede containere til papir og glas/flasker (Midtbyaffaldsløsninger på offentlige arealer, 06135)) Bevillingen afsluttes med et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til anlægsbevillingen på 38,9 mio. kr. Genvinding af varme fra forbrændingsanlægget (AB ) Bevillingen afsluttes med et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. i forhold til en samlet anlægsbevilling på 64,4 mio. kr. Bevillingen afsluttes endeligt ved fremsendelse af byrådsindstilling. Sektor 2.94 Varmeplan Aarhus Overtagelse af transmissionsledning fra Stilling til Kolt (AN ) Bevillingen afsluttes med et merforbrug på 2,6 mio. kr. i forhold til en samlet anlægsbevilling på 24,6 mio. kr. Merforbruget skyldes primært, at udgifterne til de efterfølgende ændringer i

205 AffaldVarme Aarhus ledningsnettet samt på vekslerstationerne har været mere omkostningskrævende end oprindelig antaget. Alle udgifterne vedr. dette anlæg finansieres via en opkrævning af leje af ledningsanlæg hos henholdsvis Renosyd og Skanderborg Fjernvarme over en periode på otte år. Overskridelsen beklages, og der vil ved fremtidige projekter være øget fokus på en mere præcis omkostningsvurdering. Sektor 2.96 Varme, anlæg Bautavej, ombygning (AB ) Anlægsarbejdet afsluttes med et merforbrug på 1,3 mio. kr. i forhold til bevillingen på 8,6 mio. kr. Merudgiften skyldes øgede udgifter i forbindelse med omklædningsfaciliteterne, idet det var mest hensigtsmæssigt at foretage renoveringen på samme tidspunkt som den øvrige ombygning Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. KB Byggemodninger i 2010 (06163) Der er under bevillingen afholdt udgifter på 9,9 mio. kr. og indtægter på 13,1 mio. kr. svarende til en netto mindreudgift på 3,2 mio. kr., idet anlægsaktiviteten har været lidt lavere end forventet ved udarbejdelsen af forventet regnskab. Der er etableret fjernvarme i følgende byggemodningsområder (kun oplyst for projekter med udgifter på mere end kr.): Kolt Østervej Lokalplan 821, Kolt-Hasselager Ormslevvej/Råhøjvej, lokalplan 808, Stavtrup Hjortshøjparken, lokalplan 809, Hjortshøj Ved Ormslevvej, lokalplan 845, Stavtrup Gustav Holms Vej 2-66 Skovparken 1-27 og 2-90, Risskov Ketting Parkvej , Harlev Erhvervsbyggemodning i Hasselager Damgårdstoften, 17 parceller Årslev Markvej 1-61, Årslev Rønnevangen 52-96, Sabro Munkevejen, lokalplan 877, Tilst Løvkærvej 19A-19H, Mundelstrup Gammelsø Vænge, Ormslev Skæringvangen, 4 stk. parcelhusgrunde Rønnevangen, Storparcel 4 KB Nye ledninger i 2010 i udbygningsområder (06164) Der er under bevillingen afholdt udgifter på 4,5 mio. kr. svarende til en netto mindreugift på 4,9 mio. kr., idet anlægsaktiviteten har været lavere end forventet ved udarbejdelsen af forventet regnskab. Der er etableret nye fjernvarmeledninger samt mindre hovedledningsforlængelser i følgende områder (kun oplyst for projekter med udgifter på mere end kr.): Østermarksvej, Tilst Fuglekærvej, Hasselager Agerøvej 7, forlængelse af hovedledning Ormslevvej, forlængelse til lokalplan 845, Stavtrup Agerøvej 7A, forlængelse Ormslevvej, forlængelse til lokalplan 808 Blomstervej, Tilst Asylvej, Risskov Lysengvej 4, Højbjerg, hovedledning Ketting Parkvej Gammel Kirkevej, lokalplan 809, Hjortshøj

206 AffaldVarme Aarhus Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Med henvisning til afsnit Redegørelse for ikke bevilgede afvigelser overføres i alt mindreudgifter på 17,9 mio. kr. til forøgelse af rådighedsbeløbene i Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de takstfinansierede områder: Resumé af status vedrørende takstfinansierede områder Nettotilgodehavender primo 2010 Overskud på drift og anlæg Regulering vedr. overdækning Øvrige reguleringer Nettotilgodehavende ultimo 2010 (1) (2) (3) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Udlægskonti: - Sektor 291 og 292 Affald Sektor 293 og 294 Varmeplan Aarhus Overdækning (vedr. ultimo 2006) Sektor 293 og 294 i alt Sektor 295 og 296 Varme Overdækning (vedr. ultimo 2006) Sektor 295 og 296 i alt I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Øvrige reguleringer består af en udgift på 11,0 mio. kr. til Varmeplan Aarhus køb af Århusværkets grund, samt fordeling af udgifter på 6,6 mio. kr. fra Varme til VPA og Affald vedrørende ombygning af Bautavej, hvor den oprindelige udgift er afholdt af Varme. Herudover er der konstaterede tab på tilgodehavender vedr. tidligere år på 2,3 mio. kr. i Varme og 3,9 mio. kr. vedr. Varmeplan Aarhus Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Sektor 2.91 og 2.92 Affald Udviklingen i udlægskontoen afspejler ændringerne vedr. netto drifts- og anlægsudgifter. Gælden er således faldet i 2010, idet nettooverskuddet på driften har været større end årets anlægsudgifter. Sektor 2.93 og 2.94 Varmeplan Aarhus Udviklingen i udlægskontoen afspejler ændringerne vedr. netto drifts- og anlægsudgifter. Forskydningen skyldes primært, at der er foretaget en tilbagebetaling af overdækningen, og at der er afholdt store udgifter til anlægsarbejder. Sektor 2.95 og 2.96 Varme Udviklingen i udlægskontoen afspejler ændringerne vedr. netto drifts- og anlægsudgifter. Forskydningen skyldes primært, at der er foretaget en tilbagebetaling af overdækningen via engangsudbetaling og via takstnedsættelser. Desuden har en periodisering af indtægter jf. indstillingen om ændrede regnskabsprincipper isoleret set givet et driftsunderskud på 121 mio. kr. i Taksten er reguleret i 2011, så der herefter er balance mellem udgifter og indtægter.

207 AffaldVarme Aarhus Udlægskontoen er skiftet fra en formue på 229,6 mio. kr. ultimo 2009 til en gæld på 33,6 mio. kr. ultimo Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Sektor 2.91 og 2.92 Affald Udlægskontoen forventes fremover at blive reduceret via et driftsoverskud af størrelsen mio. kr. årligt, idet afskrivning på anlægsinvesteringerne indregnes i takstgrundlaget for de konkrete affaldsordninger via en takstforhøjelse. Udlægskontoen vil alt andet lige blive reduceret i takt med afskrivning af anlæggene. Nye anlægsprojekter vil omvendt medføre en forøgelse af gælden på udlægskontoen. Sektor 2.93 og 2.94 Varmeplan Aarhus Udlægskontoen forventes i de kommende år at have et faldende forløb (fald i gælden) af størrelsen mio. kr. årligt, da tilbagebetaling af overdækningen er afsluttet og gælden reduceres via et driftsoverskud, idet afskrivning på anlægsinvesteringerne indregnes i takstgrundlaget. På længere sigt er der planer om store anlægsinvesteringer, som omvendt vil medføre en forøgelse af gælden på udlægskontoen. Sektor 2.95 og 2.96 Varme Udlægskontoen forventes fremover at have et stigende forløb (forøgelsen af gælden) af størrelsen 5-40 mio. kr. årligt, idet udbetalingen af overdækningen afsluttes i 2011, og bidraget fra driften vil være reduceret som følge af ændrede regnskabsprincipper vedrørende henlæggelser og afskrivninger. Nye anlægsprojekter vil ligeledes medføre en forøgelse af gælden på udlægskontoen. 6. Øvrige forhold 6.1 Afvigelse fra normal praksis For AffaldVarme Aarhus har der siden opdelingen af kundeafregningssystemet i september som følge af selskabsgørelsen af vand og Spildevand - været problemer med overførsel af indtægter fra henholdsvis SonWin og Renomatic til KMD Opus. Dette har bevirket, at det ikke har været muligt at foretage beregning af driftsrenter jf. Aarhus Kommunes instruktion herom. Instruktionen tilsiger en beregning af renter baseret på de daglige posteringer vedr. indtægter og udgifter. Der er i stedet foretaget en beregning i forhold til det gennemsnitlige kapitalforbrug på drifts- og anlægskonti, registreret i regnskabsåret Samme fremgangsmåde blev anvendt i 2008 og ligeledes på grund af problemer med overførsel af data fra kundeafregningssystemet. Overførsel af data fra Renomatic til KMD Opus er foregået så sent i regnskabsforløbet, at afstemning og fejlrettelser stadig pågår. Det registrerede forbrug på driften vurderes at være korrekt, mens der er afvigelser på status. 6.2 Redegørelse for anvendelse af puljer o.l. Der er i 2010 anvendt 2,0 mio. kr. af midlerne afsat til Udviklings- og Forbedringspuljen vedr. renovationsområdet. Beløbet er anvendt til Midtbyløsninger med 0,3 mio. kr. Oprettelse af ny kundeserviceafdeling med 0,6 mio. kr. Indsamling af batterier med 0,1 mio. kr. DTU-projekter med 1,0 mio. kr.

208 AffaldVarme Aarhus 6.3 Øvrige forhold Regnskabsaflæggelse efter Varmeforsyningsloven Varmeplan Aarhus Nedenstående oversigt viser prisregnskabet for Varmeplan Aarhus opgjort efter varmeforsyningsloven: Beløb i kr. R 2010 Onkostninger: Brændsel, varmekøb m.v El, vand og kemikalier Drift, vedligehold og administration Renteudgifter Afskrivninger Omkostninger i alt Indtægter: Forbrugsafgifter Øvrige indtægter Indtægter i alt Årets underdækning Overdækning året før Akkumuleret overdækning Årets underdækning på 51,1 mio. kr. betyder, at den akkumulerede overdækning ultimo 2010 på 30,7 mio. kr. er fordelt med -1,5 mio. kr. vedr. overdækningen ultimo 2006 og med 32,2 mio. kr. vedr. driften i de efterfølgende år. Af overdækningen vedr. ultimo 2006 vil restbeløbet blive endeligt afregnet i Da overdækningen er større end 20 mio. kr. foretages der en takstændring pr. 1. juli 2011 på denne baggrund. Der fremsendes separat byrådsindstilling herom. Denne indstilling vil også omhandle konsekvenserne af afgiftsændringer pr. 1. juli 2011 som følge af ændret lovgivning på området.

209 AffaldVarme Aarhus Varme Nedenstående oversigt viser prisregnskabet for Varme opgjort efter varmeforsyningsloven: Beløb i kr. R 2010 Omkostninger: Køb af varme mv El, vand, mv Drift, vedligehold og adm Energirådgivning Afskrivninger Henlæggelser Driftsomkostninger i alt Indtægter: Salg af varme Renteindtægter 875 Øvrige indtægter Indtægter i alt Årets underdækning Overdækning året før Akkumuleret underdækning Årets underdækning er på 260,8 mio. kr. Den akkumulerede underdækning ultimo 2010 på 11,3 mio. kr. er fordelt med 37,3 mio. kr. vedrørende overdækningen fra 2006 og med -48,6 mio. kr. vedr. driften i de efterfølgende år. Af overdækningen vedr. ultimo 2006 forventes næsten hele restbeløbet udbetalt i 2011, primært til fortsat taktnedsættelse vedr. indirekte kunder (lejere). Underdækningen vedrørende den øvrige drift er større end 20 mio. kr., og skal derfor medføre en takstændring pr. 1. juli Overdækningen i regnskab 2009 vedr. øvrig drift medførte en takstændring pr. juli 2010 med virkning over seks kvartaler, hvilket giver en budgetteret mindreindtægt i 2011 på 56,6 mio. kr. Godkendelse af indstillingen om ændrede regnskabsprincipper for Varme i oktober 2010 medførte, som følge af en periodisering af indtægter, en underdækning på ca. 120 mio. kr., som allerede er indregnet i taksterne for Inkl. den kommende investeringsplan for varmeområdet for , giver regnskab 2010 og budget 2011 en samlet overdækning på 14,1 mio. kr. ultimo Dertil kommer en takstændring på 28,2 mio. kr. fra Varmeplan Aarhus som følge af en overdækning fra regnskab R 2010 og Beløb i kr. B 2011 Regnskab Takstændring i 2011 fra R Takstændring i 2011 pga. ændrede regnskabsprincipper Investeringsplan Budget 2011 foruden ovenstående 662 Resultat af regnskab 2010 og budget Andel af overdækning fra Varmeplan Aarhus I alt Samlet set medfører regnskab 2010 inkl. de allerede kendte budgetændringer i 2011 en overdækning, som vil medføre en takstændring pr. 1. juli Takstændringen samles i samme indstilling som takstændringen fra Varmeplan Aarhus.

210 AffaldVarme Aarhus Øvrige rapporteringer Ifølge tidligere byrådsbeslutninger afrapporteres følgende i regnskabet: I 2010 er der tilsluttet 795 ejendomme til fjernvarmenettet. Heraf er 440 nybygninger. Ved udgangen af 2010 udgør restmarkedet ca ejendomme med vandbaserede opvarmningsanlæg samt ca. 400 el-opvarmede ejendomme. Af de vandbaserede ejendomme udgør erhvervsejendommene ca I 2010 er der ikke tilsluttet ejendomme uden for Delplanens geografiske område. I 2010 er der ikke indgået aftaler om køb af industriel overskudsvarme.

211 SEKTOR 3.30 SERVICE FOR ÆLDRE OG HANDICAPPEDE

212 42

213 3.30 Service for ældre og handicappede Service for ældre og handicappede 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg yder hjælp til pleje og praktiske opgaver ud fra en samlet vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er ansvarlig for sundheds- og omsorgsområdet i Århus Kommune. Afdelingen har disse opgaver: Drift af lokalcentre og plejehjem Pleje og praktisk hjælp til alle borgere uanset alder Hjælpemidler til alle borgere uanset alder Aktivitets- og sundhedsfremmetilbud Sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning i hele Århus Kommune Madproduktion og drift af caféer på lokalcentre Kørselsordninger Administration af pension, boligstøtte og personlige tillæg I 2010 gennemførte Sundhed og Omsorg en omfattende forvaltningsanalyse med efterfølgende tilpasning af organisationen. Årsagen er, at hele organisationen skal være gearet optimalt til at kunne håndtere opgaveglidning fra sygehusene og stigende behov for hjælp blandt borgerne, der er beskrevet indledningsvist. Som omdrejningspunkt for dette er der i Sundhed og Omsorg formuleret en strategi med fire ledetråde, som kræver handling som svar på fremtidens udfordringer. Efter en længerevarende lokal tilpasningsproces blev der i 2010 sat særligt fokus på, hvordan forvaltningens organisation bedst mulig understøtter strategien og fokus på afdelingens kerneopgaver. Derudover blev der med analysen sat fokus på, hvordan ressourcerne anvendes og prioriteres bedst muligt. Den nye forvaltningsstruktur blev implementeret i andet halvår af Den nye struktur bød på en række større ændringer, herunder: Nedlæggelse af regionsstrukturen. Der er fortsat 13 samdrevne lokalområder, der samlet drives under én Sundheds- og Omsorgschef Nedlæggelse af forvaltningschefstilling for Personale og Organisation. De funktioner der hidtil var placeret i Personaleafdelingen videreføres uændret, men placeres andre steder i organisationen, og Magistratsafdelingen vil fortsat have stort fokus på vigtige områder som uddannelse, kompetenceudvikling, rekruttering og fastholdelse, sygefravær etc. Oprettelsen af en ny forvaltningsafdeling; Strategi, Sekretariat og Kommunikation, der skal styrke sammenhængen mellem den overordnede ledelse, strategien og MEDsystemet. Afdelingen skal varetage opgaver indenfor strategi, kommunikation, sekretariatsbetjening af direktør og rådmand, tilsynet samt en samlet juridisk enhed. Desuden kommer afdelingen til at varetage betjening af MED-systemet og arbejdsmiljøområdet. 2. Mål for effekt og ydelser Sundhed og Omsorg har i 2010 haft følgende overordnede mål: Vi holder borgerne væk Al magt til borgerne Vi bruger tiden med borgerne

214 3.30 Service for ældre og handicappede Overordnede effektmål Vi holder borgerne væk Delmål 1: Vi skal skabe de bedst mulige betingelser for sundhedsfremme og forebyggelse (Effektmål) Status og målopfyldelse: Århus Kommunes Sundhedspolitik skal medvirke til opnåelsen af dette mål. Den skal give overblik over sundhedstilbud og udvikle sundhedstilbud for forskellige målgrupper, og samtidigt medvirke til udvikling af kompetencer for at fremme sundhed i hverdagen for borgere og ansatte. En indikator på effekten af indsatsen er middellevetiden (dvs. hvor gammel forventes en nyfødt i dag at blive). Regeringens målsætning er, at middellevetiden skal øges med 3 år i løbet af de næste 10 år målet for Århus Kommune er, at middellevetiden øges mere end dette. Opgørelserne over middellevetiden laves dog ikke systematisk. Derfor bruges gennemsnitsalder ved død som indikator for, om vi har skabt de bedst mulige betingelser for sundhedsfremme og forebyggelse i kommunen. I perioden 2001 til 2006 er gennemsnitsalderen ved død i Århus Kommune steget med 1,4 år. Dette svarer til udviklingen i middellevetiden. Målet er, at gennemsnitsalderen ved død i Århus Kommune stiger mere end 0,3 år pr. år, så den over 10 år øges med mere end 3 år anvendes som basisår for den samlede udvikling i gennemsnitsalder ved død, da det var i 2007, at kommunerne fik nye opgaver på sundhedsområdet. Her var gennemsnitsalderen ved død 74,6 år. Gennemsnitlig levetid Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Gennemsnitlig levetid* 75,9 >75,5 0,4 *Målt som gennemsnitsalder ved død Udvikling i gennemsnitlig levetid Målet for gennemsnitlig levetid* 74,6 >74,9 >75,2 >75,5 Faktisk gennemsnitlig levetid 74,6 75,3 75,4 75,9 *Målt som gennemsnitsalder ved død Opgørelsen viser, at der er målopfyldelse på målet i forhold til det budgetterede og at målsætningen om en stigning på 0,3 år fra 2009 til 2010 er nået. I forhold til at vurdere tendenser i udviklingen skal der dog ses over en længere årrække, idet der kan være udsving i begge retninger for et givent år. Delmål 2: Vi skal have fokus på den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv (effektmål) Status og målopfyldelse: Undersøgelser viser, at borgere, der ikke modtager hjælp, har den største livsglæde, hvilket formentlig skyldes bedre helbred og de større udfoldelsesmuligheder mv. der følger heraf. Målet med indsatsen er derfor, at borgeren kommer til at klare sig selv bedst muligt. En af måderne, hvorpå målet kan nås, er ved at udnytte mulighederne for rehabilitering, træning, sundhedsfremme og forebyggelse. Eksempelvis har Sundhed og Omsorg ansvaret for

215 3.30 Service for ældre og handicappede træning efter Serviceloven og Sundhedslovens 140. Visitator skal under sit visitationsbesøg sørge for at afdække borgernes ressourcer og have øje for at fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv, med henblik på at øge borgerens livskvalitet. Der bliver ofte visiteres til træning i stedet for midlertidig hjemmehjælp. Der er i forlængelse heraf en forventning om, at indsatsen vil kunne aflæses i et mindre behov for pleje og praktisk hjælp. Borgernes oplevelse af, om medarbejderne støtter dem til at blive bedre til at klare de daglige gøremål (nyt målepunkt) Regnskab Budget Afvigelse (R-B) I hvilken grad er du enig i, at personalet støtter dig i at blive bedre til at klare de daglige gøremål (Frit valg) (MP088) 3,83* 3,70* 0,13 *Målet er et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. Andel borgere over 65 år, der ikke får praktisk hjælp* (Frit valg) (nyt målepunkt) Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) Andel af borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp (frit valg) (MP 087) 84,3% 83,0% 1,3 *Beregnes som andelen af borgere, der ikke modtager praktisk hjælp i fritvalgsområdet, i forhold til det samlede antal borgere over 65 år i fritvalgsområdet. Udvikling i andel borgere over 65 år, der ikke får praktisk hjælp* (Frit valg) Målet for andel borgere over 65 år, der ikke får praktisk hjælp (Frit valg) ** ** ** 83,0% Faktisk andel borgere over 65 år, der ikke får praktisk hjælp (Frit valg) 81,0% 82,0% 82,7% 84,3% *Beregnes som andelen af borgere, der ikke modtager praktisk hjælp i fritvalgsområdet, i forhold til det samlede antal borgere over 65 år i fritvalgsområdet ** Nyt mål fra 2010 Opgørelsen viser, at der er målopfyldelse på målet i forhold til det budgetterede. Tendensen er klart opadgående, hvilket indikerer, at den rehabiliterende tilgang til opgaveløsningen har den tilsigtede virkning. Vi tilsigter, at ethvert besøg hos borgeren i princippet er et forebyggende besøg. Det betyder, at medarbejderne i Sundhed og Omsorg altid har fokus på at støtte borgeren til, at blive bedre til selv at klare de daglige gøremål. Borgernes oplevelse af dette er målt via brugerundersøgelsen på fritvalgsområdet. Udvikling i borgernes oplevelse af, om medarbejderne støtter dem til at blive bedre til at klare de daglige gøremål Mål * * * 3,70 Faktisk opnåelse * * * 3,83 *Indikatoren er først målt fra ** Målet er et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1.

216 3.30 Service for ældre og handicappede Opgørelsen viser, at der er målopfyldelse i forhold til det budgetterede. Borgerens oplevelse af om medarbejderne støtter dem til at blive bedre til at klare de daglige gøremål ligger lige over målsætningen, hvilket er tilfredsstillinde. Al magt til borgerne Delmål 1: Vi giver hjælp af høj kvalitet, med respekt for borgernes ønsker og behov (effektmål) Status og målopfølgelse: Trivsel for det enkelte menneske er et grundlæggende princip for de omsorgsydelser, der leveres af Aarhus Kommune. Trivsel betyder blandt andet, at man har mulighed for at tilrettelægge tilværelsen efter egne behov, forventninger og mål. Vi bestræber os derfor på at yde en hjælp, der har høj kvalitet, og hvor borgeren har den størst mulige indflydelse. Via brugerundersøgelsen på fritvalgsområdet har vi traditionelt spurgt til, om borgeren oplever at have indflydelse på den måde hjælpen udføres. Af uvisse årsager er det spørgsmål faldet ud af gallupmålingen og kan således ikke afrapporteres. Udvikling i graden af indflydelse på hjælpens udførelse Målet for tilfredshed * * * * 4,2 Faktisk tilfredshed 4,14 4,12 4,11 ** *** * Målet er ændret i forhold til tidligere ** Undersøgelsen er ikke gennemført i 2009 *** Målet har ikke været en del af brugertilfredshedsundersøgelsen i 2010 og kan derfor ikke afrapporteres Idet opgørelsen for 2010 mangler, kan vi desværre ikke konstatere om der er målopfyldelse i forhold til det budgetterede. Målet er nyt fra 2010, men af den faktiske tilfredshed kan vi se, at den har ligget nogenlunde konstant omkring målniveauet for 2010, dog med en svagt faldende tendens. Borgerens tilfredshed med hjælpen er et vigtigt mål for kvaliteten. Det er jo i sidste ende borgerens oplevelse af hjælpen, der, sammen med fagligheden, viser om vi som afdeling gør det godt. Tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Hvor tilfreds er du alt i alt med hjælpen? (MP001) 4,1* 4,1 0,0 I hvilken grad får du den hjælp du er bevilget (MP 004) 4,4 4,4 0,0 * Målet er et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. Udvikling i tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet R2006 R2007 R2008 R2009 R2010 Udvikling i hvor tilfredse borgerne alt i alt er med hjælpen (MP001) 4,06* 4,01 4,04 ** 4,1 Udvikling ift. i hvilken grad borger får den hjælp de er bevilliget (MP004) 4,47 4,42 4,44 ** 4,4 * Målet er et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. ** Undersøgelsen er ikke gennemført i 2009

217 3.30 Service for ældre og handicappede Opgørelsen viser, at der er målopfyldelse på begge indikatorer i forhold til det budgetterede. Udviklingen i hvor tilfredse borgerne er med hjælpen alt i alt er svagt stigende fra 2008 til Stigningen er dog så svag, at det er for tidligt at konkludere, at det er udtryk for en tendens. Det er dog værd at bemærke, at der generelt er en høj tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet og at borgerne udtrykker stor tilfredshed i forhold til oplevelsen af, at få den hjælp de er bevilget. Hvert andet år foretages der undersøgelser af brugertilfredsheden i fritvalgsområdet (lige år), og hvert andet år er tilfredsheden i plejeboligerne blevet undersøgt (i ulige år). I 2010 blev det imidlertid af økonomiske årsager besluttet, at tilfredshedsundersøgelsen i plejeboligerne helt udgår fremover er således den seneste måling, der findes. Udvikling i tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i plejeboligerne Hvor tilfreds er du alt i alt med personalet? (MP059) * 4,2 * 4,3 * Hvor tilfreds er du med den personlige pleje? (MP062) * 4,06 * 4,0 * * Undersøgelsen er kun blevet gennemført i ulige år ** Målet er et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1 Som resultaterne fra de foregående år viser, er der generelt høj tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i plejeboligerne, hvor målopfyldelsen ligger højere end budgetteret. Der kan samtidig konstateres en fremgang i tilfredsheden med personalet, hvilket er meget tilfredsstillende. Det kommunale tilsyn undersøger, om lokalcentrene lever op til lovgivning, kvalitetsstandarder, retningslinjer og almene faglige standarder. Ved tilsynsbesøg gives som samlet konklusion en vurdering fra 1 til 4, hvor 1 betyder = ingen bemærkninger, 2 = bemærkninger, 3 = Mangler og anmodning om handleplan indenfor 10 dage evt. opfølgende besøg, og 4. = Mangler og svigt, anmodning om handleplan indenfor 4 dage og et opfølgende tilsynsbesøg indenfor 10 dage. Det er således bedst at få en lav tilsynsbedømmelse. Bedømmelse tilsyn Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Samlet bedømmelse, gennemsnit 1,72 1,9-0,18 Note: målet er et gennemsnitstal for de 13 lokalområder under Sundhed og Omsorg Udvikling i bedømmelse af tilsyn Samlet bedømmelse, gennemsnit * 1,9 2,0 1,98 1,72 Note: målet er et gennemsnitstal for de 13 lokalområder under Sundhed og Omsorg *Mangler data fra 2006 Som opgørelsen viser, er der målopfyldelse, ligesom der er en forbedring fra Det vidner om, at standarden på flere områder har rykket sig i positiv retning.

218 3.30 Service for ældre og handicappede Delmål 2: Vi skal tilbyde god mad tilpasset borgernes behov (effektmål) Status og målopfølgelse: Sundhed og Omsorg tilbyder varieret og veltillavet mad til borgere, der ikke selv er i stand til at lave mad. Tilfredsheden med madtilbuddet måles via tilfredshedsundersøgelser. Brugertilfredshed - madservice Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Hvor tilfreds er du med madordningen alt i alt (frit valg) (MP025) 3,96 4,1-0,14 Café på lokalcenteret (MP072) 4,17 4,2-0,07 Byens Mad (MP089) 3,98 4,1-0,12 *Undersøgelsen gennemføres som et interview/samtale i ulige år og derfor ikke i 2010 ** Målet er et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1 Udvikling i brugertilfredsheden - madservice Hvor tilfreds er du med maden (plejeboliger)? * 4,06 * 4,00 * Hvor tilfreds er du med madordningen alt i alt (frit valg)? 3,82 4,05 4,04 ** 3,96 *Undersøgelsen gennemføres som et interview/samtale i ulige år ** Undersøgelsen er ikke gennemført i 2009 Opgørelsen viser, at der lige knap opnås målopfyldelse på de indikatorer på fritvalgsområdet, hvor brugertilfredshedsundersøgelsen er gennemført i Brugertilfredshedsundersøgelsen er som nævnt ikke gennemført for plejeboligerne i Den hidtidige udvikling i plejeboligerne viser, at tilfredsheden på området er som budgetteret, hvilket er tilfredsstillende. Udviklingen på fritvalgsområdet svinger lidt, ligger generelt i underkanten af det budgetterede, men generelt med en meget beskeden negativ afvigelse. Delmål 3: Hjælp skal tilbydes ud fra borgernes individuelle behov (effektmål/ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Hjælp skal tildeles ud fra en individuel, korrekt vurdering af borgerens samlede situation og behov og ud fra den gældende lovgivning. Der foretages registreringer af antallet af sager, hvor kommunens afgørelse stadfæstes i Det Sociale Nævn inden for områderne pleje, praktisk hjælp, madservice, afløsning/aflastning, træning, hjælpemidler, boligindretning samt pension og boligstøtte. Afgørelser fra Det Sociale Nævn, hvor kommunens afgørelse stadfæstes Afgørelser Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Pleje, praktisk hjælp, mv. (MP063) 96,6% 90,0% 6,6% Pension (MP064) 100% 95,0% 5,0% Boligstøtte (MP065) 100% 90,0% 10,0% Udvikling i afgørelser fra Det Sociale Nævn, hvor kommunens afgørelse stadfæstes

219 3.30 Service for ældre og handicappede Pleje, praktisk hjælp, mv. (MP063) * 90,5% 96,4% 91,9% 96,6% Pension (MP064) * 100% 100% 100% 100% Boligstøtte (MP065) * 84,6% 100% 90,9% 100% * Det var først fra 2007 muligt at adskille afgørelser vedrørende de forskellige områder Som opgørelsen viser, er kommunens afgørelser blevet stadfæstet i alle tilfælde for sager vedr. pension og boligstøtte, mens det var i 96,6% af sagerne inden for pleje, praktisk hjælp mv. Der er tale om enten status quo eller en fremgang og på alle områder er der målopfyldelse, hvilket er meget tilfredsstillende. Borgernes tilfredshed med den tildelte hjælp er traditionel blevet målt i den årlige brugertilfredshedsundersøgelse af visitationen. Målet afspejler, hvorvidt visitationen gennemføres med inddragelse af borgerens egen vurdering af behov. Det er imidlertid blevet besluttet, kun at gennemføre målingen hvert andet år (ulige år). Der kan således ikke afrapporteres for Udvikling med tilfredshed med den tildelte hjælp R2008 R Tilfredshed * * 4,09 4,31 ** *Målet er nyt for 2008 ** Undersøgelsen gennemføres ikke i lige år Der kan kun konkluderes ud fra målingerne fra 2008 og 2009, hvor der var stor tilfredshed med visitationen. En af forklaringerne er visitationens anvendelse af Fælles Sprog 2 som vurderingsredskab, som gør, at visitationen i højere grad kommer omkring borgerens samlede situation og behov. Vi bruger tiden med borgerne Delmål 1: Vi skal bruge en så høj andel tid sammen som muligt (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: For borgerne er det tiden sammen med personalet, der tæller. Det er her de har den personlige kontakt med personalet og her de får hjælp til det, de ikke selv kan. Den direkte brugertid måles ved at sammenholde antal leverede timer hos borgerne med den forbrugte normering inklusive udgifter til vikar. Ud over den direkte brugertid består arbejdstiden også af ferie, møder, kurser, transporttid og sygefravær. Direkte brugertid på fritvalgsområdet Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Direkte brugertid (MP029) 56,2% 56% 0,2 Note: Målet er et gennemsnit for både pleje og praktisk hjælp Udvikling i direkte brugertid på fritvalgsområdet Direkte brugertid (MP029) * 54,6% 56,2 *Målet har ikke været udviklet før 2009

220 3.30 Service for ældre og handicappede Opgørelsen viser, at der er målopfyldelse i forhold til det budgetterede, hvilket er tilfredsstillende. Der er tillige en stigning i antallet af leverede timer hos borgeren fra 2009 til 2010, hvilket er meget tilfredsstillende. 3. Særlige indsatsområder Vi vil give Sundhed og Omsorg et kram Initiativer i Sundhedspolitikken Sundhed og Omsorg har ansvaret for udvikling af sundhedspolitikken for Århus Kommune, som skal koordineres på tværs af sektorer, afdelinger og faggrupper, så borgerne møder integrerede sundhedsindsatser i deres hverdag. Sundhedspolitikkens titel er "Vi vil gi' Århus et KRAM". Det betyder at livsstilsemner som kost, rygning, alkohol og motion prioriteres, samtidigt med at sundhedsfremme, trivsel og byens vision om en by i bevægelse udvikles. Konkrete fokusområder: målrettet kommunikation til borgere, ansatte og vedr. lokalesundhedstilbud via udvikling af hjemmesider udvikle sundhedstilbud for forskellige målgrupper i regi af SundhedsCenter Aarhus, Sundhedshus for unge/folkesundhed Aarhus og Sundhedscenter Vest kompetenceudvikling blandt medarbejdere, der har mulighed for at fremme sundhed i hverdagen for borgere eller ansatte Resultater i 2010: Vedligeholder borgerkatalog med sundhedstilbud i Aarhus i 2010 ud fra sundhedsstatus. Oversigten er fundament for sundhedssiderne på Aarhus Kommunes hjemmeside ligesom de spejles på sundhed.dk, hvilket giver praktiserende læger og hospitalsafdelinger adgang til oversigt over sundhedstilbud til borgerne og kan henvise dem hertil Rygestophjemmesiden a jour føres flere gange årligt ift. tilbud om rygestop til borgerne, desuden udvikles pjecer og flyvers til uddeling Folkesundhed Aarhus har udviklet en Facebookprofil: Facebook/Folkesundhed Der er gennemført 6 sundhedskampagner, heraf 5 nationale Der er udviklet en række sundhedstilbud med forankring på henholdsvis Sundhedscentret i Jægergårdsgade, Folkesundhed i Kannikegade og Sundhedscenter Århus Vest i Community Center Gjellerup. Folkesundhed Aarhus har en lille satellit i Bazar Vest med fokus på hjælp til rygestop blandt borgerne med anden etnisk herkomst Har udgivet publikationerne Sundhed og trivsel på arbejdspladsen den gode kommunale model og Seksuel Sundhed den gode kommunale model, med tilhørende lancerings konferencer for henholdsvis private & offentlige arbejdspladser og interesseorganisationer & fagpersoner i regi af Sund By Netværket indenfor Rygning, alkohol, kost og fysisk aktivitet samt seksuel sundhed og i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Folkesundhed Aarhus har været vært og tovholder Folkesundhed Aarhus udbudt en række services, herunder tilbud til de ældste klasser i folkeskolen om en dialog om sex, kost, rygning og alkohol, rygestopuddannelser, deltagelse på messer og konferencer med events indenfor KRAM mm.

221 3.30 Service for ældre og handicappede Bolig og teknologi som ramme for det gode liv Den velfærdsteknologiske udvikling er nu gået ind i en fase, hvor teknologierne omsættes i større skala for at understøtte borgernes mulighed for at være selvhjulpne, og for at gavne arbejdsmiljøet. Resultat i 2010: Gennemførelse af de første store ABT- projekter, som Aarhus Kommune har deltaget i sammen med andre kommuner. Resultatet offentliggøres i løbet af marts og april. Her beskrives bl.a. virkningsgraden af elektroniske låse og loftlifte i hjemmeplejen. Beslutning om opsætning af loftslifte i alle plejeboliger i forbindelse med budget Dermed vil det i en række situationer blive muligt, at forflytningsopgaver kan udføres af én medarbejder i stedet for to, uden at det får negative virkninger. Tillige vil opsætningen af loftslifte være ressourcebesparende Beslutning om at indføre robotstøvsugere til gennemførelse i 2011 Beslutning om at tilbyde bidet- og tørretoiletsæder til borgere, der hermed vil få mulighed for at opnå større uafhængighed af hjælp. Målet med den videre udvikling er fortsat at fremskaffe og udvikle teknologier, der gavner borgernes hversdagsliv og arbejdsmiljøet, og hvor det samtidig er muligt at opretholde et højt niveau af velfærdsydelser til borgerne. Styrkelse af trænings-, genoptrænings- og rehabiliseringsindsatsen Strukturreformen har givet kommunerne nye opgaver på genoptræningsområdet samt sundhedsfremme og forebyggelsesområdet. Samtidigt har kommunerne med de nye medfinansieringsregler på sundhedsområdet fået nye incitamenter til i højere grad at fokusere på at udvikle indsatser og tilbud, der kan styrke borgernes egenomsorg f.eks. gennem målrettede rehabiliteringstilbud. Resultater i 2010: Rehabiliteringsprojektet Grib Hverdagen, opstartet 2. halvår Omfatter et paradigmeskifte for såvel borger som medarbejder. Borgerne skal lære, at hjælp fra Aarhus Kommunes indebærer træning og fokus på selv at kunne klare sig bedre. Medarbejderne skal lære at arbejde anderledes med borgerne (undlade at løse opgaverne for borgeren, borgeren skal selv) Etableringen af et Omsorgshotel til borgere, der midlertidigt har behov for et døgnrehabiliteringstilbud med fokus på samarbejdet med hospitalerne, og den øvrige del af Sundhed og Omsorg Hjemtrække af yderligere genoptræningsopgaver vha. nye træningsfaciliteter på Ceres Allé og eksisterende faciliteter i Sundhedsklinikkerne, således at lokalcentrenes egne fysio- og ergoterapeuter varetager genoptræning af beboere i plejeboligerne og på korttidspladserne mod at det tidligere var privatpraktiserende Samarbejde med Aarhus Sygehus om etablering af en fremskudt visitationsfunktion til borgere, der efter behandling på traumeafdeling og skadesambulatorium får en genoptræningsplan. Samarbejdet skal bl.a. medvirke til mere smidige forløb Der er udarbejdet forløbsprogrammer i forhold til borgere med kronisk sygdom (kronisk lungesygdom, hjerte-kar og diabetes, type 2). Implementering sker i tæt samarbejde med almen praksis og hospitalerne, og internt i MSO mellem sundhedscentrene og sundhedsklinikkerne Et forløbsprogram for muskel-skelet lidelser (rygproblemer) er under udarbejdelse. Arbejdet sker i samarbejde med Region Midtjylland, de øvrige 18 kommuner i regionen, almen praksis samt repræsentanter fra Magistratsafdelingen for Sociale forhold og beskæftigelse

222 3.30 Service for ældre og handicappede Der er fortsat et tæt samarbejde med Region Midtjylland om udvikling af Rehabiliteringsparken Marselisborg Centret Gode og sammenhængende borgerforløb Sundhed og Omsorg har fokus på at sikre borgerne gode og sammenhængende borgerforløb. Der er på den ene side fokus på forløbene internt i Sundhed og Omsorg, og på de anden side fokus på forløb, hvor borgeren passerer fra en sektor til en anden sektor f.eks. i forbindelse med udskrivelse fra hospital. I forhold til sidstnævnte kan nævnes sundhedsaftalen mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland , som er forhandlet på plads og politisk godkendt af Aarhus Byråd i december Sundhedsaftalen omfatter bl.a. et kapitel vedr. samarbejde ved opgaveoverdragelse mellem sektorer. Den nye aftale medvirker til, at skjult opgaveglidning mellem sektorerne erstattes af en samarbejdsaftale om opgaveoverdragelse, som er planlagt, koordineret, og aftalt parterne imellem. Det giver bl.a. mulighed for at planlægge evt. kompetenceudvikling af det personale, der skal tage over på opgaven. Sundhedsaftalen omfatter et kapitel om samarbejdet mellem sektorerne om opfølgning på utilsigtede hændelser, der sker i sektorovergangen. Det kan f.eks. være utilsigtede hændelser, der sker i forbindelse med udskrivning fra hospital. Opfølgningsarbejdet er læring, så lignende hændelser kan undgås fremadrettet. Resultater i 2010: Indledende planlægning af omlægning af den nuværende visitationsfunktion i Sundhed og Omsorg til bl.a. borgerkonsulenter, call-center og tværgående visitation. Fokus i arbejdet er: færre indgange for borgeren sammenhæng i indsatsen en rehabiliterende tilgang entydig opgaveplacering teambaseret og tværfagligt samarbejde Masterplan for udviklingen af sundhedsklinikkerne i Sundhed og Omsorg omfatter bl.a. fokus på hvilke opgaver, fremtidens sundhedsklinikker skal løfte, tidlig opsporing og en rehabiliterende, sundhedsfremmende og forebyggende tilgang hvor der er sammenhæng i indsatser Rehabiliteringsprojektet Grib Hverdagen, beskrevet ovenfor Etableringen af et Omsorgshotel, beskrevet ovenfor Omsorg for et bedre liv I 2009 vedtog Byrådet en Omsorgspolitik for Aarhus Kommune. Fokusområderne i omsorgspolitikken er at: borgerne får størst mulig indflydelse på hjælpen borgernes trivsel er i fokus borgerne kan klare sig selv længst muligt borgerne får en værdig livsafslutning Omsorgspolitikkens målsætninger er i vid udstrækning omsat til Ledetråde til et bedre liv strategi for Sundhed og Omsorg Konkret er der i strategien formuleret mål om, at borgerne får størst mulig indflydelse på hjælpen. Ligeledes er en af de grundlæggende tanker bag strategien og dens mål er, at borgerne via træning og en generel rehabiliterende tanke-

223 3.30 Service for ældre og handicappede gang (se bl.a. beskrivelsen af projekt grib hverdagen ovenfor), skal blive i stand til at klare sig selv længst muligt. Sidstnævnte er omsat til et konkret budgetmål for Derudover har vi i Sundhed og Omsorg sat flere aktiviteter i gang i 2010 i forhold til at sikre en værdig livsafslutning primært med fokus på beboere i kommunens plejeboliger. Resultater i 2010: Sikring af en helhedsorienteret tilgang, hvor faglighed og frivillighed supplerer hinanden gennem etablering af netværk bestående af ledelses- og personalerepræsentanter, frivillige, pårørende og visitationen Kompetenceudvikling af personale, mulighed for ekstra vagter i de sidste døgn, udvikling af samarbejde med frivillige samt støtte til pårørende (bl.a. bedre muligheder for overnatning mv.). Dette er der afsat midler til i alle plejeboligenheder Styrket dialog mellem personale, borgere og pårørende omkring en værdig død og ønsker til den sidste tid Etablering af vågetjenete til gavn for døende borgere og deres pårørende, gennem styrket samarbejde med frivillige og en række frivillige organisationer Styrket fokus på formidling om en værdig død til personale i Sundhed og Omsorg gennem flere debat og dialogarrangementer bl.a. ved at indhente ekspertise fra andre kommuner, Hospice Søholm, Landsforeningen Liv & Død. Der er afholdt to debatarrangementer om emnet Øget samarbejde mellem alle de aktører, som kan bidrage i forhold til emnet, værdig død: præster, personale, pårørende, frivillige, borgeren, læger, pallitationssygeplejesker i MSO etc. Dette videreudvikles i Supplerende nøgletal Afdelingen har ingen supplerende nøgletal

224 Service for ældre og handicappede Service for ældre og handicappede Det samlede regnskabsresultat udviser et overskud på 12 mio. kr. Det har været muligt at holde udgifterne inden for rammerne som byrådet har udstukket på trods af et fortsat voksende pres på en række udgiftsområder som følge af flere ældre og svagere borgere generelt. Opgaver flytter fra sundhedsvæsenet til kommunerne, så ikke nok med at demografien presser afdelingens udgifter, så stiger de enkelte borgeres plejebehov samtidig - både på fritvalgsområdet og i plejeboligerne. Regnskabsresultatet udviser for plejeområderne i eget hjem og i plejeboliger således merudgifter for samlet 19,4 mio. kr. Balancen i økonomien er imidlertid nået, fordi afdelingen har tænkt nyt i forhold til opgaveløsningen og ladet ressourcebevidsthed og meget stram styring imødekomme udgiftspresset. Fremadrettet bliver det sværere. Presset fra demografien og sundhedsvæsenet vokser. Med spareforslagene i budget 2011 er der investeret i de første forsøg på nytænkning af ældreplejen ved hjælp af teknologi. Arbejdskraftbesparende teknologier gør borger mere selvhjulpne og giver samtidig bedre arbejdsmiljø og mere effektiv drift. Træning og forebyggelse har igennem nogle år været et udviklingstema. Både træning, forebyggelse og flere velfærdsteknologiske hjælpemidler hjælper borgerne til at klare sig selv. For stadig at have ressourcer til de allersvageste som er afdelingens kerneområde, skal Sundhed og Omsorg således omprioritere ressourcer fra passiv hjælp til aktiv hjælp for de borgere, som kan klare sig selv med lidt støtte fra kommunen. Med årets regnskabsresultat overskud på 12 mio. kr. - har Sundhed og Omsorg umiddelbart et godt udgangspunkt for at gå et spareår i møde. Resultatet afspejler, at lokalcentrene for andet år i træk har overskud. Lokalcentrenes overskud skal ses i lyset af en endog meget stram styring og tilbageholdenhed. Der har gennem året været stor bevidsthed om anvendelsen af ressourcer. Aktivitetsbaseret afregning både i plejeboligerne og på frit valg har understøttet lokalcentrenes ressourcebevidsthed. Målsætningen har været at afvikle gæld, således at udgangspunktet for at gå ind i 2011, ville være så godt som muligt. Nedbringelse af sygefraværet og en yderligere nedbringelse af udgifter til eksterne vikarer har bidraget til, at lokalcentrene har indfriet målsætningen. Også på de centrale budgetter er der tale om stor tilbageholdenhed. Der er således høstet en række engangsforbedringer på de midler, der har været afsat til projekter og øvrige centrale initiativer, ligesom der er realiseret mindreudgifter fra de selvejende institutioner samt merindtægter på refusionsmidler vedrørende praktikpladser. Dette har medført, at der på trods af merudgifter i såvel bestillerpengeposen til afregning på frit valg samt merudgifter i afregningen vedrørende plejeboligerne ikke har været merudgifter centralt. Derudover har det via ovennævnte forbedringer været muligt at imødekomme de udfordringer, der opleves på de centrale budgetter som følge af voksende demografi og pres fra sundhedsvæsnet. Centralt er den største udfordring således betydelige og stigende merudgifter vedrørende betaling for botilbud til handicappede, som er blevet 67 år. På trods af en tilførsel af 13 mio.kr. i efterårets budgetforlig, er der som forventet fortsat merudgifter på knap 9 mio.kr. på dette område. Hertil kommer en række mindre områder centralt, hvor der er stigende mangel på sammenhæng mellem opgaver og ressourcer som følge af væksten i antallet af ældre. Det drejer sig

225 Service for ældre og handicappede om blandt andet udgifter til pasning af nærtstående og døende, borgerstyret personlig assistance og handicaptransport. Også på sundhedsområdet slører engangsforbedringer, den reelle langsigtede økonomiske situation. Der er et overskud på 5,7 mio. kr. i forhold til rammen, som reelt skyldes ekstern finansiering til projekter, som endnu ikke er gennemført på 3 mio. kr. Hertil kommer en mindreudgift til aktivitetsbaseret afregning og genoptræning. Årets resultat på driften er således ikke et reelt billede af afdelingens økonomiske udfordringer, men udgør et godt udgangspunkt for at imødekomme de sparekrav, der ligger i budget Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Driftsområdet for Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg omfatter sektorerne: 3.31 Service for ældre og handicappede, decentraliseret, styrbart område 3.34 Ældreboliger, ikke-decentraliseret, styrbart område 3.35 Boligstøtte og hjælpemidler, ikke-decentraliseret, ikke styrbart område 3.37 Sundhedsafdeling, decentraliseret, styrbart område 3.38 Sundhedsafdeling, ikke-decentraliseret, ikke-styrbart område Anlægsområdet for Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg omfatter sektorerne: 3.32 KB-bevillinger, decentraliseret område 3.36 Anlæg, ikke-decentraliseret område Resumé af regnskab 2010 Sektor 330 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,5% Indtægter ,9% Refusion ,9% Nettoudgifter i alt ,5% Anlæg: Udgifter ,3% Indtægter ,7% Nettoudgifter i alt ,0% Nettoopgørelse: Decentr. område (drift og anlæg): * Sektor ,5% * Sektor ,2% * Sektor ,4% Ikke-decentr. område: * Styrbare udgifter ,2% * Ikke-styrbare udgifter ,3% * Anlæg ,8% Nettoudgifter i alt ,2%

226 Service for ældre og handicappede Drift Regnskabet for driftsområdet for Sundhed og Omsorg udviser en merudgift på 13,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Afdelingen har i alt fået tillægsbevillinger på 29,8 mio. kr., hvorefter afvigelsen i forhold til det ajourførte budget udgør en mindreudgift på 15,9 mio. kr., svarende til en afvigelse på 0,5 % af ajourført budget. Anlæg Anlægsområdet udviser en samlet mindreudgift på 370,3 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Afdelingen har i alt fået tillægsbevillinger på -380,8 mio. kr. Således er den samlede afvigelse en merudgift på 10,5 mio. kr. i forhold til ajourført budget, svarende til en afvigelse på 5,0 % af ajourført budget. Samlet Regnskabet for Sundhed og Omsorg udviser derfor en samlet mindreudgift på 5,4 mio. kr. i forhold til ajourført budget, svarende til en afvigelse på 0,2 % i forhold til ajourført budget. 5.2 Drift og personale Personaleforbrug i regnskab 2010 Personale-forbrug i regnskab 2009 Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4B) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug sektor 3.30 i alt 5.666, ,7 28,5 0,5 % Det centrale område på sektor 3.30 er sektor 3.31 konto 5, som er det primære driftsområde med service og foranstaltninger for ældre og handicappede og med decentraliserede institutioner. Udviklingen beskrives derfor på dette område. For at få et samlet billede af lønområdet skal øvrige lønrelaterede udgifter som refusioner, vikarbureau m.m. indregnes udover den direkte lønudgift. Tabellen viser, at de samlede lønudgifter siden 2009 er steget med 14,6 mio. kr. eller 0,8 %. Det dækker over en række modsatrettede ændringer. Ændring fra 2009 til 2010 (mio. kr.) på 3.31 konto Forskel Løn 1.906, ,6 50,6 Vikarbureau 42,2 27,0-15,1 Refusioner -128,4-148,3-19,9 Øvrige -2,1-3,1-1,0 I alt 1.817, ,2 14,6 Løn Lønudgiften er steget med 50,6 mio. kr., svarende til en ændring på 2,7 %. Heri ligger der en række ændringer i mængde (stillingsforbrug) og pris (gennemsnitsløn).

227 Service for ældre og handicappede Stillinger Stillingsforbruget i 2010 var på stillinger mod i Det marginale fald på 10 stillinger (0,2 %) dækker over, at antallet af fastansatte er faldet med 2,8 %, svarende til 120 stillinger. Faldet i antal fastansatte modsvares af en stigning i eleverne på 116 stillinger. Det skyldes flere praktikpladser som følge af trepartsaftalen og aftalen om ekstraordinære elevpladser. Gennemsnitsløn Gennemsnitslønnen er steget med 2,5 %. Det ligger under den forventede overenskomstmæssige stigning på 3,35 %. Men dette skyldes eleverne, hvis gennemsnitsløn ikke er steget fra 2009 til Det faste personale er steget med 3,7 %. Det svarer til den forventede stigning på 3,7 %, når der tages højde for skævdelingen i KTO-forliget for , hvori der indgik højere lønstigning for de store faggrupper i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (FOA og Sundhedskartellet) end resten af KTO. Desuden er de timelønnedes gennemsnitsløn steget med 10 %. Det skyldes den efterregulering af pensionsforholdene vedr. timelønnede i kommunen, som Lønhuset gennemførte i foråret Efterreguleringen vedrørte tidligere år, så stigningen i gennemsnitslønnen er en engangsforeteelse. Vikarbureau Udgiften til vikarbureau er faldet yderligere med 15,1 mio. kr. fra 42,2 mio. kr. i 2009 til 27 mio. kr. i Siden 2007 er udgifterne faldet med 98 mio. kr. Refusioner Refusionsområdet er steget med ca. 20 mio. kr. Det skyldes for det første, at øvrige refusioner er steget med 13,1 mio. kr. Heraf forklares knap 7 mio. kr. af præmieordningen vedr. praktikpladser., som er ny i forhold til Den resterende stigning er øget hjemtagning af forskellige refusioner på lokalcentrene. For det andet er AER-refusionerne (som vedrører elever) steget med 5,6 mio. kr. Det hænger sammen med stigningen i antallet af elever. De øvrige refusioner (fleksjob, sygdom og barsel) er stort set på samme niveau som i Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Decentraliseret drift Der er bevilget tillægsbevillinger for i alt 10,2 mio. kr., fordelt med 11,2 mio. kr. på sektor 3.31 og -1,0 mio. kr. på sektor De væsentligste tillægsbevillinger på sektor 3.31 er: Tillægsbevillingen i forbindelse med forventet regnskab 2009 på 19,0 mio. kr. Tillægsbevillingen i forbindelse med forventet regnskab 2010 på -7,8 mio. kr. På sektor 3.37 er de væsentligste tillægsbevillinger:

228 Service for ældre og handicappede Tillægsbevillingen i forbindelse med forventet regnskab 2009 på 7,7 mio. kr. Tillægsbevillingen i forbindelse med forventet regnskab 2010 på -8,7 mio. kr. Ikke-decentraliseret drift Der er bevilget tillægsbevillinger for i alt 19,6 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger er: Tillægsbevillingen i forbindelse med forventet regnskab 2009 på -0,2 mio. kr. Tillægsbevillingen i forbindelse med forventet regnskab 2010 på 19,8 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Decentraliseret drift Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg økonomistyrer efter det gennemsnitlige langsigtede budget - rammen. Det er derfor regnskabet i forhold til rammen, der er mest interessant i forhold til en afdækning af sektorens økonomiske styringsudfordringer. Derfor redegøres resultatet i forhold til rammen som udgangspunkt. I henhold til regnskabsinstruksen vil regnskabet også blive gennemgået i relation til det ajourførte budget fra tillægsbevillingen. Sektor 3.31 Foranstaltninger for ældre og handicappede Årets reelle driftsresultat på rammen udgøres af mindreudgifter på 12,0 mio. kr. Heraf udgør statuskorrektion for merindtægter på særligt dyre enkeltsager 2,6 mio. kr. 1, således at det bogførte driftsresultat udviser mindreudgifter på 14,6 mio. kr. i forhold til rammen. For at vise resultatet der afspejler det reelle overskud, er tal imidlertid korrigeret i det følgende således at de afspejler det reelle driftsresultat på 12,0 mio. kr. Dette fordeler sig med mindreudgifter på driftsområdet (konto 5) på 17,4 mio. kr. og merudgifter i administration (konto 6) på 5,4 mio. kr. Mio. kr. Årets resultat Årets resultat i forhold til rammen forventet i TB Afvigelse Lokalcentrene -18,4 2,0-20,4 Bestillerpengeposen 12,6 5,5 7,1 Afregning VIP 6,8 0,0 6,8 Central drift* -18,4-7,5-10,9 HK 5 drift i alt -17,4 0,0-17,4 Administration 5,4-1,1 6,5 Sektor ,0-1,1-10,9 Merudgifter angivet som positive beløb *Budget for særligt dyre enkeltsager er lig det aftalte niveau, dvs. indtægt i budgettet og ramme er forudsat at udgøre 7,8 mio. kr. 1 I forbindelse med vedtagelsen af regnskabet for 2009 blev det besluttet, at gøre refusionsindtægterne vedr. særligt dyre enkeltsager styrbare for 2009 og frem. Da 2010 er det første regnskabsår, hvor det endelige niveau for refusionsordningen blev forventet indfaset, blev det ifm. Budget besluttet, at fordelingen og størrelsen af det samlede indtægtskrav revurderes på baggrund af regnskab Dette niveau er imidlertid ikke fastsat endeligt endnu, hvorfor afdelingerne ifm regnskabet for 2010 bliver kompenseret for afvigelser mellem det faktiske og realiserede niveau. Dette betyder, at merindtægter ift budgettet tilføres kassen ved statuskorrektion. Da denne metode imidlertid forvrænger årets reelle driftsresultat, tages der udgangspunkt i, at udgifterne er lig med budgettet på 7,8 mio. kr. i indtægt.

229 Service for ældre og handicappede Der er en ikke-bevilget mindreudgift på 10,9 mio. kr. svarende til 0,4 % af ajourført budget 1. Den fordeler sig med en mindreudgift på 17,4 mio. kr. på driftsområdet (konto 5) og en merudgift på 6,5 mio. kr. på administrationen (konto 6). HK5 Driftsområdet Mindreudgifterne på 17,4 mio. kr. i forhold til rammen på driftsområdet (HK5) fordeler sig med en mindreudgift på 18,4 mio. kr. på lokalcentrene, en merudgift på 12,6 mio. kr. i bestillerpengeposen, merudgifter på afregning i plejeboligerne på 6,8 mio. kr. samt mindreudgifter for 17,4 mio. kr. på de øvrige centralt placerede driftsområder. Mindreudgiften i forhold til tillægsbevillingen på driftsområdet (HK5) er fordelt med en mindreudgift på 20,4 mio. kr. på lokalcentrene, en merudgift på 7,1 mio. kr. på bestillerpengeposen, en merudgift på afregning i plejeboligerne på 6,8 mio. kr. og en mindreudgift på 10,9 mio. kr. vedr. de centrale driftskonti. Afvigelsen i forhold til tillægsbevillingen udgør 0,8 % i forhold til ajourført budget. Lokalcentrene I forhold til rammen udviser lokalcentrene et overskud på årets drift på 18,4 mio. kr. Resultatet er en konsekvens af stram styring med henblik på at gældsafvikle og på at tilpasse organisationen til de snævre økonomiske rammer i Overskuddet er desuden hjulpet på vej af et fald i sygefraværet på gennemsnitlig 2 dage pr. medarbejder. Årets resultat afspejler således den fokus, der er i afdelingen på effektivisering, for dels at bringe lokalcentrene i balance og dels nedbringe lokalcentrenes gæld. Det har været en målsætning for afdelingen, at lokalcentrene skulle afvikle gæld. Dette har lokalcentrene levet op til, ved at en stor del af lokalcentrene har planlagt og realiseret gældsreduktion. Med indførelsen af ydelsesbaseret afregning i plejeboligerne (VIP) pr. 1. jan har lokalcentrene fået større fokus på at styre ressourceforbruget i plejeboligerne i forhold til den aktuelle plejetyngde blandt beboerne. Lokalcentrene får et overskud i 2010 på 18,4 mio. kr. Overskuddet fordeler sig med 1,6 mio. kr. på fritvalgsområdet, 2,4 mio. kr. i plejeboligerne og 14,4 mio. kr. på resten. Lokalcentrenes skift fra brug af eksterne vikarer til interne vikarer som startede i 2008 og 2009 er fortsat i Udgifterne til eksterne vikarer på 25,9 mio. kr. i 2010, er reduceret med 13,6 mio. kr. i forhold til 2009 og 98 mio. kr. i forhold til Mindreudgiften i 2010 modsvares imidlertid af stigende lønudgifter til personale på i alt 11,8 mio. kr. så faldet har ikke påvirket overskuddet. Det økonomiske resultat er hjulpet på vej af et fald i sygefraværet. Sygefraværet er faldet med mere end to dage pr. medarbejder fra 2009 til Faldet i sygefraværet svarer til en besparelse på lokalcentrene på ca. 9 mio. kr. Der er især sket et fald i det korte fravær (under 21 dage), der medfører de største planlægningsmæssige udfordringer og samtidig medfører den største besparelse, idet det korte sygefravær ikke udløser sygdomsrefusion. Lokalcentrenes samlede udgifter er 20,4 mio. kr. mindre end forventet i tillægsbevillingen, svarende til en afvigelse på 1,2 %. Størsteparten af denne forbedring ligger i højere afregning på frit valg og i plejeboligerne end forudsat.

230 Service for ældre og handicappede Bestillerpengeposen Bestillerpengeposen (afregningen på fritvalgsområdet) udviser merudgifter i 2010 på samlet 12,6 mio. kr. i forhold til rammen. Udviklingen på fritvalgsområdet er præget af, at der samlet set er færre visiterede borgere, som til gengæld har større behov for pleje. Andelen af borgere visiteret til praktisk hjælp i kommunen er faldet, mens antallet af borgere indenfor den omkostningstunge pleje er steget. Den leverede tid pr. modtager til pleje er ligeledes steget. Det vurderes, at en årsag til stigningen i plejebehovet skyldes hurtigere udskrivning fra sygehusene, som alt andet lige formodes at betyde, at borgerne udskrives med større behov for pleje og praktisk hjælp end tidligere. En anden årsag vurderes at være, at der i løbet af 2010 er lukket 165 plejeboliger, som alt andet lige fører flere borgere med et større plejebehov end gennemsnittet over på fritvalgsområdet, end der ellers ville have været. I 2011 åbnes netto 138 boliger, hvilket stort set bringer antallet af boliger tilbage på niveauet ved indgangen til Udgifterne til bestillerpengeposen afviger 7,1 mio. kr. fra det forventede niveau i tillægsbevillingen, svarende til en afvigelse på 1,2 %. Af afvigelsen på de 7,1 mio. kr. skyldes 2 mio. kr. en uforudset regning vedrørende tidligere år. Afregning i plejeboliger - VIP I forhold til rammen er der merudgifter på 6,8 mio. kr. Årsagen til merudgifterne skyldes en stigende plejetyngde hos beboerne i plejeboligerne. I 2010 var første år med aktivitetsbaseret afregning i plejeboligerne. Overordnet er der sket en glidning i fordelingen af plejeindsatserne. Flere er blevet tildelt de store og dyre plejeindsatser i løbet af året. Året har imidlertid været præget af indkøring, hvor fokus i første halvår var på at få borgerne indplaceret i de korrekte ydelsespakker. Udviklingen i sidste halvår skyldes formentlig primært behovsudvikling. Merudgifterne vedr. visitation i plejeboligerne modsvares af tilsvarende indtægter hos lokalcentrene. Centralt placerede driftsområder I forhold til rammen, er der mindreudgifter på de centralt placerede driftsområder på 18,4 mio. kr. i Det er 10,9 mio. kr. flere mindreudgifter end forventet i tillægsbevillingen. Med baggrund i de vedtagne besparelseskrav for 2011 har Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg iværksat ekstraordinære indsatser for at reducere udgiftsniveauet allerede i Dette bærer resultatet på de centrale poster præg af. Sammen med engangsforbedringer er dette den væsentligste årsag til de ekstra sparede udgifter. Regnskabsresultatet dækker imidlertid over en række områder med både mer- og mindreudgifter. Afdelingen har således også i 2010 haft økonomiske udfordringer på en række svært styrbare og lovbundne områder, blandt andet på området for køb og salg af pladser i botilbud (betaling for handicappede som er blevet 67 år), tilskud til pasning af døende og nærtstående samt øvrige demografisk betingede udgiftsområder af mere permanent karakter. Områder, byrådet tidligere er orienteret om.

231 Service for ældre og handicappede I budgetforligene for og er der således blevet tilført budgetmidler til enkelte af områderne, som derfor har reduceret merudgifterne i 2010 i forhold til tidligere år. Der er dog stadig økonomiske udfordringer indenfor disse områder. Merudgifterne centralt modsvares i 2010 af engangsforbedringer og stram styring med henblik på at begrænse udgiftsniveauet. Der er således - blandt andet - realiseret næsten dobbelt så store indtægter på tilskud fra staten vedrørende praktikpladser. Herudover er der en række mindre udgiftsområder, som samlet set giver mindreudgifter, for eksempel abonnementsområdet og kursuscenteret Saxild Strand, som lukkes i Desforuden har afdelingen med stort held sat fokus på udskydning af projekter og udvist stor forbrugstilbageholdenhed i så stort et omfang, som muligt. Dette er i fuld overensstemmelse med dels afdelingens mål om at praktisere Danmarks strammeste økonomistyring, dels i forhold til budget samt Magistratens henvendelser med henblik på forbrugstilbageholdenhed. HK6 Det samlede resultat på administrationsområdet udviser merudgifter på 5,4 mio. kr. i forhold til rammen. Merudgiften kan hovedsageligt henføres til mindreindtægter i forbindelse med tidsforskydninger i byggesagshonorarer og merudgifter til løn på de borgerrettede områder i Visitationen og Pension og Boligstøtte samt i Jobformidlingen. Administrationsområdet er præget af stigende opgaver pga. det stigende antal ældre indenfor boligstøtte og pension samt visitation. Effekten af organisationsændringen og sparerunden har medført udfordringer i Jobformidlingen, idet der allerede i 2010 kan konstateres stigende udgifter til at understøtte udviklingspolitikken. Udgifterne hertil forventes samtidig at blive markant højere i Forvaltningen har i øvrigt udvist tilbageholdenhed jf. Magistratens udmeldinger i efteråret om tilbageholdenhed med henblik på forberedelse af sparerunden. Sektor 3.37 Sundhed, styrbar Regnskabet udviser en mindreudgift i forhold til rammen på 5,7 mio., hvilket er en afvigelse på 5,5 mio. kr. i forhold til tillægsbevillingen. Mindreudgiften kan hovedsageligt henføres til uforbrugte eksternt finansierede puljemidler og at udgiftsniveauet på genoptræningsområdet er lavere end forventet. Med budgetforliget er der skabt balance på det styrbare sundhedsområde sektor Budgettet er med tillægsbevillingen tilpasset rammen på sektoren. Eksternt finansierede projekter Udmøntede projektmidler til forebyggelse på alkoholområdet og puljemidler til finansiering af forløbsprogrammer for kronikere, svarende til 3,0 mio. kr., er ikke anvendt i 2010, men forventes anvendt i Såfremt midlerne ikke anvendes til formålet skal puljemidler tilbagebetales. Gennemførelse af projektaktiviteter i 2011 indenfor servicevækstrammen vil i høj grad blive en udfordring. På grund af servicevækstrammen i 2011 kan det således blive konsekvensen, at de projekter, som de uforbrugte puljemidler er tildelt - må opgives og puljemidlerne tilbagebetales.

232 Service for ældre og handicappede Aktivitetsbestemt medfinansiering og genoptræning efter sundhedsloven Udgifter til genoptræning efter sundhedsloven og aktivitetsbestemt medfinansiering er ikke steget så markant som forventet. I forhold til tillægsbevillingen er resultatet 2,7 mio. kr. lavere. Antal genoptræningsplaner er øget med 7,3 % mellem 2009 og 2010, mens udgiftsniveauet kun er steget med 4,1 %. Stigningen i udgiftsniveauet for den almene ambulante genoptræning har ikke været så markant som forudsat, dertil er aktiviteten for specialiseret ambulante genoptræning ikke steget i samme takt som for den almene ambulante genoptræning Ikke-decentraliseret drift Der er samlet en ikke-bevilget afvigelse i form af en merudgift på 3,0 mio. kr. svarende til 0,4 % i forhold til ajourført budget. Sektor 3.34 Ældreboliger Den styrbare sektor 3.34 udviser en merudgift på 5,7 mio. kr. i forhold til ajourført budget, svarende til en afvigelse på 7,2 % i forhold til ajourført budget. Afvigelsen kan alene henføres til ekstraordinære udgifter til snerydning. Sektor 3.35 Boligstøtte og hjælpemidler Den ikke-styrbare sektor 3.35 udviser en samlet merudgift på 4,8 mio. kr., svarende til en afvigelse på 1,4 % i forhold til ajourført budget. Sektor Overførsler På sektorens overførselsområde for boligstøtte og pensioner udgøres resultatet af en merudgift på 2,4 mio. kr., svarende til en afvigelse på 0,8 % i forhold til ajourført budget. Merudgiften fordeler sig med en mindreudgift på pensionsområdet på 2,7 mio. kr. og en merudgift på boligstøtteområdet på 5,1 mio. kr. Afvigelserne skyldes en række forskellige faktorer. Blandt andet er der på pensionsområdet hjemtaget flere mellemkommunale refusionsindtægter end forventet og der er realiseret færre udgifter end forventet. På boligstøtteområdet er der til gengæld realiseret flere udgifter end forventet, som til dels skyldes flere udgifter til afskrivning af boligstøtterestancer end forventet. Desuden er efterreguleringerne af boligstøtte faldet i forhold til det forventede niveau, formentlig på baggrund af anvendelse af eindkomst, som har forbedret kvaliteten af de indkomstoplysninger, som lægges til grund i den løbende sagsbehandling. Sektor 3.35 ikke-styrbare udgifter til hjælpemidler Hjælpemiddelområdet for syns-, høre- og legemsdele udviser merudgifter på 2,3 mio. kr., svarende til en afvigelse på 4,8 % i forhold til ajourført budget. Merudgiften kan hovedsageligt henføres til merudgifter på hørehjælpemidler, hvor de lange ventetider ved de offentlige leverandører gør, at mange vælger en privat leverandør. Dette medfører flere udgifter, idet Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg skal betale et større tilskud ved valg af privat leverandør end ved valg af offentlig leverandør. Tilskuddet ved valg af en privat leverandør udgør kr. mens tilskud ved valg af en offentlig leverandør kun er på ca kr.

233 Service for ældre og handicappede For at minimere omkostningerne til høreapparater, deltager Århus Kommune sammen med KL og 9 øvrige kommuner i en styregruppe, hvor det kommende udbud på de offentlige høreapparater skal udarbejdes. Det forventes, at vi fra starten af det nye år kan få en aftale i stand, som betyder billigere offentligt udleverede apparater, ved bl.a. at minimere producentudvalget. Det er samtidig under overvejelse, om kommunerne i Region Midtjylland selv skal varetage udbuddet i stedet for som i dag, hvor udbuddet gælder for hele landet. Derudover forsøges konstant dialog med de involverede ministerier for at få reglerne ændret. I første omgang er det blevet besluttet, at det kommunale tilskud til høreapparater reduceres med 10 pct. fra 1. januar 2011 (5.607 kr. pr. apparat i stedet for kr. ). Sektor 3.38 Sundhed, ikke-styrbar På sundhedsområdets ikke-styrbare del er der en mindreudgift på 7,4 mio. kr. i forhold til ajourført budget og en mindreudgift på 14,4 mio. kr. i forhold til ajourført budget ekskl. forbrugstillægsbevilling. Regnskabet for den aktivitetsbestemte medfinansiering udviser en mindreudgift på 5,9 mio. kr. i forhold til ajourført budget, som skyldes færre efterreguleringer end forventet. Vederlagsfri fysioterapi udviser mindreudgift på 1,5 mio. kr. i forhold til ajourført budget. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt bevilget tillægsbevillinger for -380,8 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger udgøres af Tillægsbevillingen i forbindelse med forventet regnskab 2009 på 17,3 mio. kr. Tillægsbevillingen i forbindelse med forventet regnskab 2010 på -214,3 mio. kr. Tillægsbevillingen i forbindelse med regnskabet for 2009 på 6,8 mio. kr. Indstillinger vedr. Lystrup, Mårslet og salg af ejendomme i 2009 på 8,3 mio. kr. Indstillinger vedr. Elmevang, Egå, Vejlby, Sabro og Rosenvang på -198,9 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er ikke-bevilgede afvigelser i form af merudgifter på 10,5 mio. kr., svarende til en afvigelse på 5,0 %, fordelt med merudgifter på 3,7 mio. kr. på sektor 3.32 og merudgifter på 6,8 mio. kr. på sektor Sektor 3.32 KB Merudgiften på sektor 3.32 på 3,7 mio. kr. vedrører hovedsageligt fremrykning af ekstraordinære anskaffelser og vedligeholdelsesopgaver, som ellers skulle have været udført i Sektoren kompenseres delvist via en statusrammekorrektion fra 3.31 til 3.32 som følge af omkonteringer. Sektor 3.36 Anlæg Merudgifterne på 6,8 mio. kr. på sektor 3.36 skal ses i lyset af afdelingens bestræbelser på i størst muligt omfang at leve op til intentionerne i Vækstpakkerne. Afvigelsen er sammensat af en lang række mer- og mindreudgifter på igangværende projekter.

234 Service for ældre og handicappede De væsentligste ændringer vedrører mindreindtægter ved salg af ejendomme og større udgifter på enkelte projekter end forventet. Salget af Klitgården og Kridthøjvej tager længere tid end først antaget og til en lavere pris end forventet. Herudover er der realiseret flere udgifter på Ceres Alle og Jasminvej end forventet i tillægsbevillingen. Merudgifterne eksklusive færdiggjorte projekter udgør 8,7 mio. kr. De foreslås overført til 2011 som tilsvarende reduktioner i budgettet på de relevante projekter. 5.4 Status på områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Sektor 3.30 Primoramme Ultimoramme Faktiske udgifter Rammereguleringer Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 331 konto Sektor 331 konto Sektor 331 i alt Sektor Sektor Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. På områderne med decentraliseringsordning er der i alt et driftsoverskud på 6,0 mio. kr. før statuskorrektioner. På sektor 3.31 er der et driftsoverskud på 14,6 mio. kr., som fordeler sig med et overskud på 20,0 mio. kr. på plejedriftsområdet (konto 5) og et underskud på 5,4 mio. kr. på administrationen (konto 6). På sektor 3.32 er der et underskud på 14,2 mio. kr. og på sektor 3.37 er der et driftsoverskud på 5,7 mio. kr. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Sektor 3.30 Status primo Saldokorrektioner Overskud i forhold til rammen Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 331 konto Sektor 331 konto Sektor 331 i alt Sektor Sektor I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Årets resultat betyder, at der er en opsparing ved udgangen af året på 25,2 mio. kr. på sektor 3.31 og 7,8 mio. kr. på sektor 3.37 en samlet opsparing på 33 mio. kr. på sektor 3.30.

235 Service for ældre og handicappede Statuskorrektioner udgør i alt -34,3 mio. kr. hvoraf de -10,2 mio. kr. er byrådsgodkendt ved behandling af tillægsbevillingen for Der er således statuskorrektioner som følge af regnskabet for -24,0 mio. kr., fordelt med -18,1 mio. kr. på sektor 3.31, -3,9 mio. kr. på sektor 3.32 og -2,0 mio. kr. på sektor Statuskorrektioner vedrører regulering af lønfremskrivning, barselsudligning, statsrefusion for særligt dyre enkeltsager, afskrivninger, omkonteringer mellem sektor 3.31 og 3.32 samt overførsel af KB-midler og udmøntning af opsparing til budget 2011 på sektor Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Afvigelserne er forklaret under afsnit Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Sektor 3.31 Foranstaltninger for ældre og handicappede Lokalcentrene har igen i 2010 reduceret deres gæld og dermed er den gode udvikling fra 2009 fortsat ind i Lokalcentrenes primo gæld er i år blevet vendt til en ultimo opsparing. Reduktionen er som anført ovenfor opnået hovedsageligt gennem et fald i sygefraværet og en stram styring med henblik på at tilpasse organisationen til de snævre økonomiske rammer i Dermed er der taget det første spadestik til at sikre implementeringen af besparelserne, som bliver den helt altoverskyggende udfordring i Centralt er resultatet som beskrevet præget af en række engangsforbedringer, som har finansieret merudgifter af mere permanent karakter. Alene på køb af pladser i botilbud, har der været merudgifter på knap 9 mio. kr. efter tilførsel af 12,6 mio. kr. i forbindelse med budgetforliget for Disse merudgifter forventes at vokse fremover. De er ikke styrbare for afdelingen. Hertil kommer udfordringer på en række øvrige demografisk afhængige udgiftsområder som f.eks. pasning af nærtstående og døende, borgerstyret personlig assistance, fritvalgsområdet, afregning i plejeboliger (VIP), handicaptransport m.v. De forholdsvis store engangsforbedringer har været indenfor blandt andet statens ekstra tilskud til elever, Center for Syn og Hjælpemidler og de selvejende institutioner. Desuden har afdelingen igangsat indsatser for at reducere udgifterne i 2010, for at efterleve Magistratens ønske om forbrugstilbageholdenhed med henblik på forberedelse af sparerunden. Der er således tilbageholdt projektmidler og udskudt midler til strategiske indsatser i 2010 samt reduceret udgifter til personalepuljer mm. Plejetyngden er stigende for både borgere i plejeboliger og borgere i fritvalgsområdet. Dette er med indførelsen af ydelsesbaseret afregning i plejeboliger nu dokumenteret. Med færre økonomiske ressourcer i 2011 til et stigende plejebehov er der nu endnu større behov for at prioritere indsatserne og investere i ressourcebesparende teknologi. Samlet set er der derfor fortsat en udfordring i at få enderne til at nå sammen, når der samtidig med gennemførelsen af en sparerunde opleves pres fra demografien og fra sundhedsvæsnet. Der vil således stadig være behov for meget stram styring de kommende år. Årets resultat på driften kan ses som udtryk for at afdelingen forbereder sig på snævrere økonomiske rammer og udgør derfor ikke et dækkende billede af afdelingens langsigtede økonomiske udfordringer. 2 Statuskorrektionerne er beskrevet i bilag.

236 Service for ældre og handicappede I 2011 er afdelingen udfordret af at nå at indhøste de besparelser, Byrådet har besluttet i forbindelse med budgetforliget for Afdelingen er et løntungt område, som dermed har et naturligt efterslæb på mellem 6 til 12 måneder i forhold til at reducere udgifterne. Dette forstærkes i 2011 af den yderligere rammebetingelse at byrådsvedtagelsen af budgettet er gennemført meget sent, nemlig efter budgetårets start. Det medfører markante udfordringer i forhold til at tilpasse antallet af medarbejdere så budgettet kan bliver overholdt og samtidig overholde udviklingspolitikken. På grund af den sene byrådsvedtagelse bliver udfordringen med at tilpasse udgiftsniveauet til det reducerede budget og gennemføre udviklingspolitikken langt større. Sektor 3.32 KB Budget og ramme i 2011 foreslås ændret fra 26,4 til 79,7 mio. kr. Det skyldes flere forhold: Der foreslås overført 18,0 mio. kr. på sektor 3.31 til sektor Der er primært tale om flytning af lokalcentrenes opsparing, til brug for større anskaffelser på lokalcentre i 2011 og om flytning af midler til investeringer i ABT-projekter. Hertil kommer 2,0 mio. kr. til projekter på Sundhedsområdet, som foreslås finansieret af opsparingen på For at udmønte beslutningen i budgetforliget 2011 om besparelser vedr. loftslifte hurtigere foreslås indkøbet på 16,6 mio. kr. i 2012 fremrykket til Med de nye principper i OPUS for KB-bevillinger ønsker Sundhed og Omsorg at tilpasse sektor 3.32 til dette, så man styrer KB-bevillinger på samme måde som anlægsprojekterne på sektor Det indebærer, at opsparingen ultimo 2010 foreslås anvendt til projekter i 2011 (forsøg med el-biler, renovering af lokaler i Frichsparken og servicearealer på Ceres Alle). Det udgør 7,1 mio. kr. Ultimo 2010 er opsparingen således nulstillet. Desuden foreslås tidsforskydninger fra 2010 til 2011 på i alt 9,6 mio. kr. overført. Sektor 3.37 Sundhed, styrbar På sektoren er der primo 2010 en opsparing på 18,3 mio. kr. Ved tillægsbevillingen blev byrådsvedtaget en rammestatuskorrektion på -14,2 mio. kr. til ombygning af Marselisborgcentret og til hjælpemiddelområdet, således at primostatus efter vedtagne rammekorrektioner udgør 4,1 mio. kr. Med resultat på driften svarende til en mindreudgift på 5,7 mio. kr. i forhold til rammen, er opsparingen øget til 9,8 mio. kr. ultimo De decentrale institutioner har en aggregeret opsparing på 7,4 mio. kr. Heraf vedr. de 3,0 mio. kr. uforbrugte statslige puljemidler. Der henstår således en ikke-disponeret opsparing på 2,4 mio. kr. Det foreslås at omlægge 2,0 mio. kr. af opsparingen for Sundhedscenter Vest til KB-midler i 2011, da disse midler har været øremærket til ikke igangsatte ombygningstiltag. Derved reduceres den øremærkede opsparing fra 7,4 til 5,4 mio. kr. og den samlede opsparing reduceres til 7,8 mio. kr. Sektor 3.38 Sundhed, ikke-styrbar I budgetforliget for 2011 har forligspartierne ytret ønske om, at der indføres en model, hvor kommunen mere aktivt forsøger at styre sundhedsudgifterne. I forligsteksten blev der indskrevet:

237 Service for ældre og handicappede Endelig ønsker forligspartierne, at Borgmesterens Afdeling i samarbejde med Sundhed og Omsorg følger den omlægning af kommunernes medfinansiering på sundhedsområdet, som Regeringen har varslet. I den forbindelse kan der - alt afhængig af hvordan omlægningen tilrettelægges - være behov for at udarbejde en fremtidig styringsmodel, der understøtter aktiviteter, der aflaster medfinansiering af sundhedsudgifter til regionen. I tillæg hertil blev det administrativt drøftet og aftalt følgende rammer og formål med den fremtidige styringsmodel: "Mindreforbrug på ikke-styrbare sundhedsudgifter opsamles på en reserve, som kan benyttes til initiativer, der kan reducere forbruget på aktivitetsbestemt medfinansiering og til investering i projekter på det velfærdsteknologiske område der kan reducere behov for pleje og praktisk hjælp samt plejeboliger. Det kunne eksempelvis være: Bedre mulighed for undersøgelse, behandling og forebyggelse i patientens eget hjem og øget anvendelse af telemedicin og tryghedsskabende velfærdsteknologier. Bedre opfølgning efter indlæggelse, herunder videreudvikling af følge og hente hjem ordninger med henblik på at undgå genindlæggelser af især ældre medicinske patienter. En forudsætning for finansiering fra puljen er, at der er tale om meget konkrete projekter med specifikke målgrupper, og at der kan sandsynliggøres og efterfølgende dokumenteres en målbar effekt. Dermed kan indsatsen bidrage til Sundhed og Omsorgs forberedelse til finansieringsomlægning af den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet. Eventuelle merforbrug på ikke-styrbare sundhedsområde vil reducere puljens størrelse." På den baggrund foreslås, at der etableret en Sundheds- og velfærdsteknologisk investeringspulje. Puljens størrelse defineres som mindreudgifterne på den ikke-styrbare del af den aktivitetsbestemte medfinansiering, opgjort som differencen mellem bogførte udgifter/indtægter og ajourført budget, eksklusiv forbrugstillægsbevilling (dvs. oprindelig budget inkl. konsekvenser af midtvejsreguleringen og lov- og cirkulæreprogram). I regnskab 2010 er der en mindreudgift for den ikke styrbare del af den aktivitetsbestemte medfinansiering på 13 mio. kr. Puljens maksimale størrelse fastlægges til 10 mio. kr. årligt og akkumuleret 20 mio. kr. For 2011 er puljen derfor på 10 mio. kr. Eventuelle merudgifter på den aktivitetsbestemte medfinansiering vil reducere puljens størrelse. Tilsvarende mindreudgifter skal ved regnskabsafslutning tilføres puljen. Ønskes midlerne afsat til områder der indgår i kommunens serviceudgifter forudsættes det, at der er uforbrugt servicevækstramme enten indenfor Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, eller at der er uforbrugt servicevækstramme til formålet indenfor andre serviceområder i kommunen. Som følge af udfordringerne med overholdelse af servicevækstrammen i 2011 forventes puljen primært anvendt til anlæg (KB-bevilling). En yderligere forudsætning for finansiering fra puljen er, at der er tale om konkrete projekter med specifikke målgrupper, og at der kan sandsynliggøres en målbar effekt. Det vil sige, der skal foreligge en business-case for de initiativer der foreslås iværksat. Endvidere forudsættes, at der i forbindelse med afslutningen af projektet i førstkommende regnskab gives en særskilt (kort) afrapportering af effekterne af de givne bevillinger. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg gives kompetence til i samarbejde med Borgmesterens Afdeling at udmønte puljen. Dette kan ske som bevilling i forbindelse med budgetlæg-

238 Service for ældre og handicappede ningen som et særligt indsatsområde, i forbindelse med regnskabet eller som en tillægsbevilling. Ordningen med puljen evalueres efter 2 år i forbindelse med aflæggelse af regnskab Nedenfor er oplistet eksempler på, hvad puljen f.eks. kan anvendes til anlægsudgifter (KB-bevilling) til omsorgshotellet, men henblik på via en intensiv, koordineret og tværfaglig indsats at forhindre/reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser på hospitalerne bedre sammenhængende indsats for borgere med ALS (sclerose) via telemedicinsk behandling bedre indsats ift. borgere med KOL, så vi kan holde dem ude af hospitalssystemet (telemedicinsk behandling) vendemadrasser, som kan mindske behovet for plejepersonale og minimere risikoen for liggesår.

239 SEKTOR 4.70 KULTUR OG BORGERSERVICE

240 42

241 Kultur og Borgerservice Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag strategi organisation og ydelser For Kultur og Borgerservice har der i 2010 været følgende ændringer som påvirker budgetbemærkningerne for 2010: På Sport & Fritids området har renovering af anlæg har medført lukninger. Som følge af lukningerne har der været færre gæster på disse anlæg, hvilket afspejles i målopfyldelsen. For Borgerservice og Biblioteker har en række trafikarbejder omkring Hovedbiblioteket i 2010 besværliggjort de fleste former for transport til og fra Hovedbiblioteket. Dette forhold har haft betydning for målopfyldelsen vedr. udlån og antal besøgende. Mod forventning har det fælles kommunale projekt TING ikke være tilgængeligt i Dette har påvirket målopfyldelsen vedr. søgninger i databaser hos bibliotekerne. Nedenfor ses en grafisk oversigt over målopfyldelsen for MKB hvor Grøn = målet er opfyldt, Gul = delvis opfyldt, Rød = ikke opfyldt, Hvid = data under udarbejdelse. Deltagerantallet i foreninger og aftenskoler Kapaciteten af den offentlige åbningstid i svømmehaller og i skøjtehallen skal udnyttes fuldt ud. Udnyttelsesprocenten af kommunale idrætslokaler Mindst 85 % af brugerne skal generelt være tilfredse med ydelserne i hhv. Borgerservice og Biblioteker Brugernes anvendelse af bibliotekernes digitale ydelser skal årligt stige Kulturtilbuddet i Århus skal udvikles og udvides. Kunstfaglige evalueringer skal vise et højt kvalitets niveau Regnskab 2010 Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA) Sport Aarhus Events Rådgivning og faciliteter, der støtter op om produktion af kultur skal styrkes Samarbejdet mellem uddannelse, produktionsmiljøer og arrangører i det udvidede musikhus skal udvikles yderligere De frie kultur midler Højt niveau af markante kulturelle aktiviteter af nyskabende karakter Åbningstiderne for Bibliotekerne og Borgerservice fastholdes i 2010 Den kunstneriske kvalitet skal afspejle sig ved en tilfredsstillende publikumssøgning. Bibliotekerne skal fremme og understøtte identitetsskabende aktiviteter i lokalsamfundene Bibliotekernes besøgs- og udlånsaktivitet må i perioden maksimalt falde med 11,4 % Århus som Kulturhovedstad 2017 Brugerne af kommunale foreningsfaciliteter skal være tilfredse. Globus1 Borgerservice og Biblioteker skal arbejde for lige muligheder på tværs af etniske skel og for udbredelsen af aktivt medborgerskab Borgerservice skal slutbehandle 80 % af alle førstegangshenvendelser Borgerservice og Biblioteker skal understøtte den livslange læring og borgernes muligheder for at udfolde aktivt medborgerskab Bibliotekernes materialebudget for 2010 fastholdes på samme nominelle niveau Bibliotekerne skal i sit medietilbud afspejle et øget fokus på internationalisering.

242 Kultur og Borgerservice 2. Mål for effekter og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Overordnede effektmål Sport & Fritid Aktiv deltagelse: Aarhus skal være en aktiv fritids- og idrætsby - aktiv deltagelse giver et sundt og indholdsrigt liv. (Nyt mål) Attraktive faciliteter: I Aarhus skal foreningsfaciliteterne fremstå moderne, imødekommende og veldrevne. Aarhus skal have en god dækning af de almindelige foreningsfaciliteter. Som storby skal Aarhus råde over mange specialfaciliteter til idræts- og foreningsaktiviteter. (Nyt mål) Udviklende elitemiljøer: Elitemiljøerne skal være kendetegnet ved langsigtet og helhedsorienteret talentudvikling. (Nyt mål) Store sportsevents: Store sportsevents giver oplevelser og identitet til byen og har stor branding-værdi. Aarhus skal - nationalt og internationalt være anerkendt som en by, hvor det er attraktivt at placere og opleve store sportsevents. (Nyt mål) Overordnede effektmål for Kultur Aarhus Kommune skal have det kulturelle grundlag for at være en velkvalificeret ansøger til Europæisk Kulturhovedstad i Kunstnerisk kvalitet Udbuddet af kunst og kultur i Aarhus skal være kendetegnet ved høj kunstnerisk kvalitet. (Nyt mål) Kulturel mangfoldighed Aarhus skal være kendetegnet ved kulturel mangfoldighed såvel i det udbud af kunst og kultur, der er tilgængeligt for borgerne, som blandt de udøvende kunstnere. (Nyt mål) Produktionsmiljøer i udvikling Aarhus skal danne ramme om aktive og eksperimenterende produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for udvikling. (Nyt mål) Markant kulturel profil Aarhus skal være kendt nationalt og internationalt via et mangfoldigt kunst- og kulturmiljø, markante kulturelle satsninger, en bred vifte af kulturorganisationer og -institutioner og for at turde satse på det kvalitative, det nye og det kreative. (Nyt mål) Overordnede effektmål for Borgerservice og Biblioteker

243 Kultur og Borgerservice Borgerservice og Biblioteker skal understøtte demokrati og medborgerskab gennem let tilgængelige tilbud, som støtter op om den enkeltes livslange læring. Borgerservice og Biblioteker skal styrke den lokale identitet gennem udvikling af innovative servicetilbud baseret på brugerinddragelse og den nyeste IT. 2.2 Delmål og målopfyldelse Sport & Fritid Delmål og målopfyldelse Sport & Fritid Aktiv deltagelse: Aarhus skal være en aktiv fritids- og idrætsby - aktiv deltagelse giver et sundt og indholdsrigt liv. 1. Delmål: Kapaciteten af den offentlige åbningstid i svømmehaller og i skøjtehallen skal udnyttes fuldt ud. (Effektmål) Målopfyldelse: Sport & Fritid driver en række idrætsanlæg med offentlig åbningstid. Et højt besøgstal viser, at de enkelte anlæg har gode tilbud af høj kvalitet. Antallet af betalende gæster på de offentlige idrætsanlæg er en indikator på, at Aarhus er en aktiv fritids- og idrætsby. Antallet af betalende gæster i de kommunale idrætsanlæg med offentlig åbning skal ligge på et højt niveau i forhold til åbningstiden. Målet er, at udnyttelsesgraden ligger på niveau med eller er højere end den bedste udnyttelsesgrad inden for de seneste 3 år. Indikator: Antal gæster på idrætsanlæg med offentlig åbningstid R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Aarhus Svømmehal (Spanien) - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Lyseng Svømmebad - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Aarhus Svømmestadion - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Aarhus Skøjtehal - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Den udendørs skøjtebane * - Antal skøjteudlån i alt - Antal udlån pr. åbningstime - Antal gæster i alt (anslået) - Antal gæster pr. åbningstime (anslået) Gellerupbadet - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Total - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , * Den udendørs skøjtebane har åbent ca. 10 uger hver sæson. R2008 dækker over sæsonen 2007/8 osv. Dvs. at sæsonen december 2007 til februar 2008 afrapporteres i regnskab 2008.Antal gæster registreres ikke, men det anslås, at

244 Kultur og Borgerservice der er 4 gæster, hver gang der er ét skøjteudlån. Åbningstimer henviser til skøjteudlejningens åbningstid. Banen er åben for benyttelse hele døgnet.det bemærkes, at nogle anlæg primært benyttes til foreninger. Andre benyttes primært til betalende gæster. Badeanstalten Spanien har et lav besøgstal, da der har været lukket på grund af ombygning. Når der også er sket et fald i antal gæster / åbningstimer, skyldes det hovedsagligt, at besøgstallet optælles som antallet af solgte billetter. I perioden op til Spaniens lukning faldt salget af flerturskort samt måneds- og 3-månedskort. På tværs af Gellerupbadet, Aarhus Svømmestadion og Lyseng Svømmebad må vi forvente, at en del af de gæster, der ville have benyttet sig af Badeanstalten Spanien, har søgt til de tre andre svømmebade. Lyseng Svømmebad har haft en stigning i såvel besøgstal som antal gæster / åbningstime, hvilket kan skyldes ovennævnte faktor med lukning af Badeanstalten Spanien. Omvendt har det været en negativ faktor, at Lyseng Svømmebad har været ramt af renovering af omklædningslokalerne, hvilket har været til gene for gæsterne. Som positiv effekt tæller det, at der i 2010 blev lavet bedre børne- og familiefaciliteter. Aarhus Svømmestadion har haft en stigning i besøgstallet, hvilket kan skyldes ovennævnte faktor med lukning af Badeanstalten Spanien. På Aarhus Svømmestadion har der også været gener på grund af ombygning af omklædningslokalerne, og mange gæster, der bruger Aarhus Svømmestadion (og Badeanstalten Spanien) - bl.a. pga. muligheden for at gå i sauna - har ikke haft denne mulighed under ombygningen af omklædningslokalerne. Aarhus Skøjtehal og Den udendørs skøjtebane her ses der en faldende tendens som muligvis skyldes en kold vinter og dermed alternative skøjtemuligheder. Gellerupbadet har haft en stor stigning i såvel besøgstal som i antal gæster / åbningstime. På Gellerupbadet har der været arbejdet med at lave bedre forhold og flere aktiviteter for såvel gæster som foreningsbrugerne. Målet for 2010 er på baggrund af ovenstående ikke opfyldt. 2. Delmål: I et samarbejde mellem Globus1, idrætsforeninger, skoler og fritidsinstitutioner skal der gøres en særlig indsats for børn og unge, der ikke er aktive i det organiserede fritidsliv - herunder specielt i områder, hvor der bor mange børn og unge med forskellig etnisk baggrund. Målopfyldelse: 1) Globus1 skal i samarbejde med foreninger og oplysningsforbund udvikle og igangsætte koncerter, shows og debatmøder m.v., hvoraf en del appellerer til deltagere fra hele Aarhus. Tiltag i 2010 Globus1 har i 2010 lagt lokaler til 73 særlige arrangementer. Arrangementerne dækker bredt og med meget stor variation i type og målgruppe, herunder: 25 idrætsstævner arrangeret af både skoler, specialforbund og foreninger 6 lederkurser arrangeret af specialforbund 12 valgmøder, politiske møder eller afvikling af valg 7 Åbent Hus arrangementer i samarbejde med forskellige foreninger 18 kulturelle arrangementer 5 koncerter eller musikarrangementer

245 Kultur og Borgerservice Ferieaktiviteter for alle kommunens børn og unge i efterårs-, vinter- og sommerferien. 2) Yderligere understøttelse af og opfølgning på foreningsdriften i nye og eksisterende foreninger i socialt belastede boligområder med medlemmer af anden etnisk herkomst. Tiltag i 2010 Idræts- og integrationskonsulenterne i Globus1 har i 2010 afholdt 70 møder med foreninger der primært har aktiviteter i socialt udsatte boligområder. Møderne har haft til formål at understøtte foreningernes virke og netværksdannelse. Dette er enten som generel hjælp i forbindelse med etablering, administrativ vejledning eller rådgivning i konkrete sager. Endvidere har der i samarbejde med forskellige foreninger været afholdt Åbent Hus arrangementer og etableret særlige introduktionsforløb for nye idrætter i Gellerup f.eks. Hockey, volley, parkour, basket og badminton. 3) Der gennemføres regelmæssige tællinger af de brugere, som benytter Globus1 til idræt og som kontrolleret være- og mødested. Oversigt over antal brugere R2008 R2009 R2010 B2010 Afvigelse % R-B afvigelse Gennemsnitlig antal daglige brugere % Samlet set er der ca årlige brugere i Globus1 og Nordgårdhallen. Dette giver et gennemsnitligt antal daglige brugere pr. åbningsdag på 285. Gennemsnittet på 285 brugere pr. dag ligger under det budgetterede mål med 22%. Det er dog en stigning fra 2009 til 2010 på i alt 71 brugere pr. dag. Før 2009 blev opgørelserne baseret på optællinger foretaget i enkelte uger. Tallene for 2009 og 2010 er derimod baseret på optællinger foretaget i løbet af året. Da der er tale om en indendørsfacilitet er der væsentlige sæsonudsving, således er brugen af faciliteten væsentlig større i vinterperioden frem for i sommerperioden. Samlet set er målet delvist opfyldt. Der lægges fortsat vægt på en høj grad af inddragelse af områdets foreningsliv m.v. vedrørende den fortsatte udvikling af Globus1 s aktiviteter. Til at varetage denne inddragelse er der fortsat nedsat et Brugerråd. 3. Delmål: Deltagerantallet i foreninger og aftenskoler skal være på samme niveau eller højere end det højeste deltagerantal inden for de seneste 3 år. Indikator: Deltagerantal i foreninger og aftenskoler R2010 B2010 R-B % afvigelse Antal deltagertimer for børn og unge i folkeoplysende foreninger Antal deltagere i aftenskolekurser - heraf i kategorien sundhedsfag Antal deltagere i aftenskoleforedrag Der er tale om et nyt mål og der vil forelægge data i R2011

246 Kultur og Borgerservice Regnskabstal foreligger ultimo maj 2010 og således vil den første rapportering i regnskabet finde sted i forbindelse med regnskab Attraktive faciliteter: I Aarhus skal foreningsfaciliteterne fremstå moderne, imødekommende og veldrevne. Aarhus skal have en god dækning af de almindelige foreningsfaciliteter. Som storby skal Aarhus råde over mange specialfaciliteter til idræts- og foreningsaktiviteter. 4. Delmål: Udnyttelsesprocenten af alle kommunale idrætslokaler skal være på niveau med eller højere end den højst opnåede udnyttelsesprocent inden for de seneste 3 år. (Effektmål) Målopfyldelse: Oversigt over udnyttelsesprocent af kommunale idrætslokaler Facilitet Udnyttelsespct. Idrætshaller - Højsæson Højsæson, prime time 2 97 Sportssale - Højsæson - Højsæson, prime time Gymnastiksale - Højsæson - Højsæson, prime time Svømmehaller - Højsæson - Højsæson, prime time Svømmesale - Højsæson - Højsæson, prime time R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Ingen måling Ingen måling Ingen måling 1: Højsæson defineres som de første og de sidste 10 hele uger i året. Der måles på hele den tilgængelige åbningstid. 2: Højsæson, prime time er den tid, som er attraktiv for foreningerne i forhold til afvikling af faste træningstider. Prime time defineres som mandag til torsdag fra til 22.00, fredag til samt lørdag 8.00 til Lørdag eftermiddag samt søndag forbeholdes turneringsafvikling. Af praktiske årsager måles udnyttelsen i uge 5 og uge 47. Målingerne vurderes at være repræsentative for hele højsæsonen. Anlæggene udbydes også til foreningerne uden for prime time, men disse tider vurderes ikke at være så attraktive til kontinuerlige træningsforløb Anvendelsen af kommunens svømmehaller ligger på samme niveau som i 2009, hvilket er tilfredsstillende og afspejler det naturlige leje på dette område. I kommunens 7 svømmesale er udnyttelsesgraden en del lavere end R2009 og B2010. Der kan være flere forklaringer på dette. Den første er, at der i de senere år har været mange lukninger af svømmesale pga. nødvendige renoveringer. Dette kan have skabt uro i kontinuiteten på aktiviteterne i svømmesalene. Der er forholdsvis få svømmesale. Få og små ændringer vil derfor give store udslag, når den samlede udnyttelsesprocent beregnes. Målet for 2010 er ikke opfyldt. Specialfaciliteter i Aarhus fremgår i afsnit 4 vedr. 6 by-nøgletal. 5. Delmål: Brugerne af kommunale foreningsfaciliteter skal være tilfredse. (Effektmål)

247 Kultur og Borgerservice Målopfyldelse: Indikator: Brugerundersøgelser: Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller 1 Betalende gæster - Tilfredshed med fysiske faciliteter 2 - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller 1 Foreninger og institutioner - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed Øvrige kommunale foreningslokaler - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed Kommunale lokaler til aftenskoleundervisning - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed R2009 R2010 B2010 R-B % point 72% 86% % 67% 86% 72% 74% 77% % 85% 85% 85% 85% 85% -33% -19% 1% 1) Omfatter Sport & Fritids indendørs idrætsanlæg og svømmehaller, dvs. ikke idrætsfaciliteterne på skolerne. 2) Tilfredsheden måles som den andel, som har svaret Meget tilfreds eller Tilfreds. Af ressourcemæssige årsager gennemføres undersøgelserne hvert 2. år. Vedr. Øvrige kommunale foreningslokaler Undersøgelsen er gennemført 1. gang i Måltallene er derfor fastsat uden et erfaringsgrundlag. Den forholdsvis lave tilfredshed med fysiske faciliteter afspejler, at mange huse er nedslidte. Samtidig kunne den forholdsvis høje generelle tilfredshed tolkes således at foreningerne er tilfredse med overhovedet at have en facilitet. Undersøgelsen omfatter 46 faciliteter. Der indkom 42 besvarelser. Sport & Fritid vil for fremtiden have fokus på at målrette information og opfølgning omkring drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter samt informere om de vilkår, som faciliteterne benyttes under Vedr. Kommunale lokaler til aftenskoleundervisning Undersøgelsen er gennemført 1. gang december 2010/januar Der har således ikke været et sammenligningsgrundlag, da måltal blev fastsat. Beregningerne foretages på baggrund af forholdsvis få besvarelser (25). Få utilfredse svar giver derfor et forholdsvis stort udsving i den samlede tilfredshed. Af kommentarerne på spørgeskemaet fremgår, at der ligger en række enkeltsager til grund for nogle af de utilfredse svar. Sport & Fritid følger op på enkeltsagerne. Samlet set er målet delvist opfyldt, idet den generelle tilfredshed vedr. kommunale foreningslokaler er opfyldt mens den generelle tilfredshed vedr. lokaler til aftenskoleundervisning ikke er opfyldt.

248 Kultur og Borgerservice Udviklende elitemiljøer: Elitemiljøerne skal være kendetegnet ved langsigtet og helhedsorienteret talentudvikling. 6. Delmål: De elever, som er tilknyttet Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA), skal have et højt sportsligt niveau og en god trivsel socialt og i skolen. Målopfyldelse: Indikator: Aktiviteter ESAA Andel af ESAAelever, som er med på landshold og/eller støttes af Team Danmark 1 Andel af ESAAeleverne som angiver, at ESAA giver en god sammenhæng mellem idræt, skole og fritid Antal elever tilknyttet ESAA 2 - Ungdomsuddannelser - Folkeskolen Antal klasser tilknyttet ESAA - Ungdomsuddannelser - Folkeskolen Antal udbudte sportsgrene 3 - Ungdomsuddannelser - Folkeskolen R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Ingen måling Ingen måling Ingen måling 66% 75% -9%-point -12% Ingen måling 80% 80% % 10% 0 33% Ca. 25% Ca. 25% 1) Optællingen er kun foretaget på ungdomsuddannelserne, idet der ikke er landshold m.v. for den aldersgruppe, som går på folkeskole. 2) Antal elever som starter på ESAA. R2008 dækker over skoleåret osv. 3) Antal udbudte sportsgrene inkluderer pilotsportsgrene. Målet er delvist opfyldt, idet der er en mindre afvigelse på ét af målepunkterne. Store sportsevents: Store sportsevents giver oplevelser og identitet til byen og har stor branding-værdi. Aarhus skal - nationalt og internationalt være anerkendt som en by, hvor det er attraktivt at placere og opleve store sportsevents. 7. Delmål: Sport & Fritid skal via Sport Aarhus Events, styrke indsatsen for tiltrækning af store nationale og internationale idrætsbegivenheder. Indikator:

249 Kultur og Borgerservice Oversigt over antal arrangementer som modtager støtte fra Århus Kommune R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Store internationale/ nationale idrætsarrangementer Øvrige internationale/ nationale idrætsarrangementer Oversigt over idrætsbegivenheder i 2010: Internationale arrangementer Større - VM 505 Joller GF World Cup kvindehåndbold EM Kvindehåndbold VM i South American Showdance Mindre - 1 fodboldlandskamp U/ Football Festival Denmark EM Europe Class Youth Aarhus Open Water JAF Internat. Fægtestævne Nationale/region. Arrangem. - H.M. Dronningens 70 års fødselsdag - Landspokalfinaler/Final Four Håndbold 2010 Herudover har Sport Aarhus Events deltaget i en række hverveforsøg uden positivt resultat bl.a.: - VM for Optimistjoller - Pokalfinaler i Basketball VM i 49 er resulterede i et EM i stedet Samlet set er målet opfyldt Delmål og målopfyldelse Kultur Aarhus Kommune skal have det kulturelle grundlag for at være en velkvalificeret ansøger til Europæisk Kulturhovedstad i Delmål: Aarhus som Kulturhovedstad 2017 Aarhus Byråd har vedtaget "Aarhus Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad - Handlingsplan ", der fastsætter hvorledes forberedelsesprocessen (dvs. årene ) i 2017-projektet skal gribes an. Kulturforvaltningen skal sikre fremdrift i processen, sådan at de faser og aktiviteter, der er fastlagt i handlingsplanen gennemføres planmæssigt og med den ønskede effekt. Målopfyldelse: Fase 1 i 2017-projektet omfatter en kulturel kortlægning. Fase 1 blev afsluttet med en større udstilling i Ridehuset i april 2010, hvor resultaterne af kortlægningerne blev præsenteret. Desuden er der publiceret en række rapporter, som dokumenterer resultaterne. Flere tusinde borgere, kulturinstitutioner og foreninger mv. har deltaget i kortlægningsarbejdet. Målsætningen er opfyldt. Fase 2 i 2017-projektet har overskriften "Visioner for Aarhus". Byrådet vedtog den 9. juni 2010

250 Kultur og Borgerservice byrådsindstilling, Aarhus kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017: Valg af visionstemaer til bearbejdning i projektets visionsfase samt konsolidering af det regionale samarbejde. Her blev der vedtaget 13 visionstemaer og tidspunktet for visionseminarerne blev fastlagt til efteråret Fase 2 er afviklet i august til oktober Seminarerne har bl.a. resulteret i at forslag til mere end 100 konkrete strategiske projekter og udkast til strategiske mål for kulturhovedstadsprojektet. Disse forelægges byrådet i januar/februar Målsætningen er opfyldt. Fase 3 i 2017-projektet omfatter "Aarhus 2017 idéværksted". Resultatet af fase 3 er konkret indhold og materiale, der kan anvendes til ansøgningen om at blive Kulturhovedstad. Med afsæt i byrådsbeslutningen af 9. juni 2011 er det besluttet at flytte fase 2 fra foråret 2010 til efteråret 2010, hvorefter fase 3 er flyttet til perioden januar april Til gengæld er der i visionsfasen blevet skitseret en lang række konkrete projekter, hvorved der er skabt et bedre fundament for ideværkstederne allerede i fase 2 end oprindeligt forudsat. Målsætningen er delvist opfyldt I 2010 skulle Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice fremsende en byrådsindstilling vedrørende etablering af den organisation, som skal være ansvarlig for 2017-projektet i selve projektfasen, således at der inden udgangen af 2010 kan træffes beslutning om organisationens form samt tidspunktet for organisationens etablering. Indstillingen blev fremsendt i januar Målsætningen er ikke opfyldt. Kunstnerisk kvalitet Udbuddet af kunst og kultur i Aarhus skal være kendetegnet ved høj kunstnerisk kvalitet. 9. Delmål: Den kunstneriske kvalitet skal afspejle sig ved en tilfredsstillende publikumssøgning. Målopfyldelse: Musikhuset Aarhus Publikum pr. år - egne arrangementer* År R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Antal besøgende egne arrangementer (gratisarrangementer) % 11% Total % Målet er opfyldt, da aktivitetsniveauet i efteråret 10 har været meget højt, idet Musikhuset opførte 23 forestillinger af Elsk mig i nat, som alene tiltrak publikummer. Aarhus Symfoniorkester Oversigt over tilhørere Antal tilhørere R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Symfonikoncerter Gratiskoncerter Symfonikoncerter børn og unge* Kammerkoncerter børn og unge

251 Kultur og Borgerservice Antal tilhørere R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Sceniske forestillinger Kammerkoncerter inkl. Foyerkoncerter Lokalcenterkoncerter Udendørskoncerter Udenlands turnékoncerter Antal tilhører i alt * omfatter familiekoncerter, der også er gratiskoncerter. Orkestret har oplevet en positiv udvikling af antal besøgende til symfonikoncerter, hvilket er orkestrets kernefunktion. Faldet i antal besøgende til gratiskoncerter skyldes at to de 4 planlagte gratis koncerter har været afholdt som familiekoncerter og således er disse publikumer medtaget under symfonikoncerter til børn og unge). Faldet i antal publikummer til sceniske forestillinger må betegnes som normale sæsonudsving, hvor Den Jyske Opera med operaerne Idomeneo, Die Tote Stadt og Manon Lescaut har programsat mindre kendte værker. Samlet set er målet ikke opfyldt. Museumsprojekter med internationalt format. Aarhus huser i dag seks statsanerkendte museer: ARoS, Bymuseet, Den Gamle By, Kvindemuseet, Moesgaard Museum, og Naturhistorisk Museum. Perioden frem til 2012 vil på museumsområdet være præget af anlægsaktiviteter på tre af byens store museer; ARoS, Moesgaard Museum og Den Gamle By. Samlet skal udvidelserne styrke Aarhus Kommunes profil på museumsområdet og fastholde samt forøge besøgstallet. Moesgård Museum fik i forbindelse med Budget forøget driftstilskuddet med 2,75 mio. kr. årligt. Det forøgede driftstilskud anvendes til at afprøve, udvikle og etablere nye udstillingskoncepter. Antal besøgende Moesgård Antal besøgende R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Moesgård * % * Der forventedes nedgang i besøgstal i , da ombygningen af museet var forventet til udførelse i disse 2 år. Grundet udsættelse af byggeriet forventes nedgangen i 2012, idet det forventes at være nødvendigt at lukke udstillingerne i forbindelse med flytning af genstande og forberedelse af åbning af tilbygning. Måltallet for 2009 var besøgende. Målsætningen for publikumstallet er opfyldt med et højere besøgstal end forventet. Målsætningen er delvist opfyldt, for så vidt angår udviklingen af nye udstillinger og elektronisk registrering af samlingen, idet der fortsat arbejdes på at nå begge mål. Aarhus Kunstmuseum ARoS skal være Vestdanmarks center for billedkunst. Museet har arbejdet på at fastholde det høje niveau som har kendetegnet museets første år. Det er sket gennem at afholde 3 større og 5 mindre særudstillinger i Besøgstallet ligger stadig markant over forventningerne om niveauet fra før indvielsen, men mindre end oprindeligt budgetteret for Der er dog en stigende tendens i forhold til Etableringen af tagudsmykningen Your Rainbow Panorama af Olafur Eliasson blev ikke som forventet fuldført i Det sker i 2011.

252 Kultur og Borgerservice Antal besøgende ARoS Antal besøgende (1000 R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse personer) ARoS Målsætningen er ikke opfyldt for så vidt angår etablering af tagudsmykningen og opnåelse af det budgetterede publikumstal, men antallet af særudstillinger i henhold til aftalen med Aarhus Kommune blev opfyldt. Den Gamle By har i 2010 arbejdet planmæssigt med udviklingen af Den Moderne By, som skal sikre at 1900-tallets byhistorie bevares for eftertiden. Satsningen på den moderne by og styrkelsen af markedsføringen skal medvirke til at fastholde og forøge besøgstallet. Antal besøgende Den Gamle By Antal besøgende R2008 R2009 R 2010 B2010 R-B % afvigelse Den Gamle By Målsætningen for antal besøgende er ikke opfyldt, men målet om udvikling af Den Moderne by over en årrække er opfyldt. Styrkelse af Kvindemuseet: Som konsekvens af den igangværende udredning om fremtidens museumslandskab, er arbejdet med at opnå status som statsanerkendt museum i medfør af 16 i museumsloven sat i bero. Antal besøgende Kvindemuseet Antal Besøgende R2007 R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Kvindemuseet Målsætningen for antal besøgende er ikke opfyldt men afviger ikke meget fra målet. 10. Delmål: Kunstfaglige evalueringer skal vise et højt kvalitetsniveau (effektmål). Målopfyldelse: Kunstrådet. I gennemfører Kunstrådet en evaluering af Kulturinstitutioner udpeget af Aarhus Kommune, som i 2011 resulterer i en rapport til offentlig fremlæggelse. Denne skaber grundlaget for input til den kommende kulturpolitik, giver de evaluerede institutioner anbefalinger til korrigerende handlinger og giver mulighed for en politisk behandling af anbefalinger. Evalueringen er metoden til måling af, at effekten af ydelserne/tilskuddene fra Aarhus Kommune udmønter sig i en høj kunstnerisk kvalitet. Institutioner der medtages i evalueringen i skal opnå en udtalelse fra Kunstrådet der ligger på niveau med eller har en højere kunstfaglig vurdering end evalueringen fra 2007 afhængigt af niveauet for den foregående evaluering Den endelige evaluering fra Kunstrådet foreligger ca. 1. maj Arbejdet med evalueringen har pågået siden sommeren Det kan først i 2011 konkluderes hvorvidt målet er opfyldt. I slutningen af tilskudsperioden for et basistilskud (tidsbegrænset flerårig driftsstøtte) udarbejdes en kunstfaglig udtalelse af basistilskudsmodtagerens aktiviteter og kunstfaglige niveau, som forelægges Kulturudvalget til orientering. Udtalelsen skal vise at basistilskudsmodtagerens kunstfaglige niveau er højere end før basistilskuddet blev givet. Pr. 31/ udløb 2 basistilskud. Den kunstfaglige vurdering af disse forelægges Kulturudvalget til orientering i marts Det kan først i 2011 konkluderes, om målet er opfyldt.

253 Kultur og Borgerservice Kulturel mangfoldighed Aarhus skal være kendetegnet ved kulturel mangfoldighed såvel i det udbud af kunst og kultur, der er tilgængeligt for borgerne, som blandt de udøvende kunstnere. 11 Delmål: Kulturtilbuddet i Aarhus skal udvikles og udvides for så vidt angår aktiviteter genrer, præsentationsformer, målgrupper og geografisk beliggenhed (ydelsesmål). Målopfyldelse: World Music Centers aktivitetsniveau øges i årene , så centrets aktiviteter kan nå ud til en bredere kreds af børn og unge. Rammerne for aktivitetsforøgelsen aftales mellem Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice og Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Antal undervisningstimer pr. uge for World Music Center R-B % afvigelse R2007 R2008 R2009 R2010 B2010 Grundlag for undervisning i 2007* Budgetforlig ** Kultur på Skinner *** I alt *Hvert år aftales et tilskud fra Børn og Unge dette udgør kr ,- der supplerer de årligt afsatte midler på kr ,- ** I Budget blev der afsat kr under Forsøgsordninger der alle udløber i 2011.*** I Kulturforliget Kulturen på skinner - frem mod 2017 blev der afsat kr ,- årligt til og med 2012 World Music Centers økonomiske grundlag på baggrund af forøgede bevillinger fra Byrådet er øget fra 2009 og frem. Det har afstedkommet en forøgelse af aktivitetsniveauet jfr. ovenstående tabel. Målsætningen er opfyldt. Kunstneriske aktiviteter og udsmykning i byens offentlige rum er med til at accentuere og synliggøre byens billedkunstneriske status og profil og skabe oplevelser/aktiviteter for byens borgere og turister. En arbejdsgruppe med repræsentation fra Borgmesterens Afdeling, Kultur og Borgerservice samt Teknik og Miljø udarbejdede i 2009 en rapport med forslag til en finansieringsmodel samt kriterier for geografiske valg af offentlige byrum, der egner sig til kunstnerisk udsmykning. Byrådet tiltrådte i april 2010 en indstilling om den fremtidige håndtering af de afsatte midler til kunstneriske aktiviteter og udsmykning i byens offentlige rum. Der er foreløbig anvendt midler realiseringen af udsmykningen Lysets tøven på Aarhus Katedralskole samt til festivalen Århus took it, der løb af stablen efteråret Målsætningen er opfyldt, idet byrådsbeslutningen om fremtidig håndtering af kunst i det offentlige rum er tiltrådt. Endvidere har arbejdsgruppens rapport allerede foranlediget realisering af henholdsvis et værk og en aktivitet i det offentlige rum. Kultur- og Erhvervsområdet. Ansvaret for arbejdet med et center for Arkitektur, Ny teknologi og Design (AND) er ved budgetforliget for 2011 overført til Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, der arbejder med forslag om etablering af et sekretariat til iværksættelse i Såvel ARoS som Aarhus Kunstbygning har i 2010 gennemført væsentlige udstillinger med temaer inden for arkitektur og design. I regi af Kulturhovedstad 2017 er der arbejdet intenst med samarbejdet mellem kultur og erhverv, blandt andet ved skitsering af et antal strategiske projekter, der vil blive yderligere bearbejdet i projektgrupper med henblik på at kunne indgå i ansøgningen, der fremsendes september Målsætningen er opfyldt.

254 Kultur og Borgerservice Musikskolen og Børnekulturhuset deltager i udviklingen af nye decentrale kulturaktiviteter i samarbejde med de øvrige kulturskoler. Det er ikke helt lykkedes at få antallet af instrumentalelever på Musikskolen til at vokse til målsætningen om 1750 elever. Til gengæld har Aarhus Musikskole medvirket ved etableringen og opbygningen af Grobund, hvor nu 80 unge deltager i sammenspil. Målsætningen er delvist opfyldt. Antal elever i musikskolen: R2007 R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Antal instrumentalelever * Som følge af budgetforliget for Budget 2010 forventes antallet af instrumentalelever alt andet lige at stige med 100 fra Her er kun fokuseret på instrumentaleleverne, som er dem, der har længst venteliste. Desuden er tallet for sammenspilseleverne vokset og vil fortsat vokse, bl.a. fordi en stor gruppe elever deltager i Kulturkaravanen.Der oprettes flere nye kulturtilbud til børn i lokalområder i Aarhus Kommune i perioden : Antal kulturtilbud: R2007 R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Antal kulturtilbud % Det er hensigten med pilotprojektet Kulturkaravanen, at det skal danne grundlag for oprettelse af flere nye kulturtilbud i lokalområder i Aarhus Kommune i perioden Konkret er det lykkedes at få forøget antallet af kulturtilbud for børn i alderen 6 10 år fra 18 til 21 Der er kommet flere musiktilbud på udvalgte skoler gennem Kulturkaravanen og Kultur på skinner, ligesom der er startet musikundervisning i en ny struktur på Hårup Skole. Målsætningen er opfyldt. Musikhuset vil have fokus på kulturel mangfoldighed, og til alle tider søge at balancere forholdet mellem genrer, brugere og hensynet til musikhusets økonomi. Indikator: Antal forestillinger fordelt på genrer i musikhuset (egne arrangementer, betalings- og gratisarrangementer samt ekstern indleje): R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Musikhuset samlet, % antal arrangementer* Dans % Shows % Teater % rytmisk musik % Musicalforestillinger % Operaforestillinger % klassiske koncerter % Film % Heraf øvrige forestillinger % incl. prøver Arrangementer for børn %

255 Kultur og Borgerservice De positive afvigelser hænger sammen med et generelt højere aktivitetsniveau i salene og i foyeren. Målet er opfyldt. Der har generelt set været et højere aktivitetsniveau i Musikhuset i 10. Samtidig har musicalen Elsk mig i nat spillet 23 gange i Store Sal, og der har været øget fokus på de rytmiske arrangementer i Rytmisk Sal. Endelig har der i forbindelse med Festugen været flere børnearrangementer i Musikhuset, og vi har i samarbejde med Den Jyske Opera præsenteret Jul på Slottet i hele december. Andre arrangementer R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Filuren* Erhvervsarrangementsdage *Filurens forestillinger købes ikke mere af Musikhuset. Derfor ikke relevant i ovenstående skema. Målet for erhvervsarrangementer er opfyldt. I efteråret 10 har Musikhuset gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse, som er udarbejdet af Rambøll. Undersøgelsens konklusion: Tilfredsheden er overordnet set på et meget højt niveau. Ses på respondenternes villighed til at anbefale Musikhuset Aarhus til andre, udtrykt som Net Promotor Score, er denne med 75% ekstremt høj. Det er den højeste score, der er målt for undersøgelser gennemført af SurveyXact afdelingen. Meget tyder derfor på, at der er en høj grad af loyalitet og tilfredshed blandt Musikhusets gæster. Denne loyalitet er krydset med tilfredsheden på en række forskellige områder, og især i forhold til selve forestillingen er der en klar korrelation mellem tilfredshed med forestillingen og den samlede loyalitet. Dvs. forestillingen betyder relativt meget for den samlede loyalitet og tilfredshed. Generelt viser undersøgelsen, at der er en tendens til, at en af Musikhusets styrker ligger i den personlige kontakt. Een overvejende del af Musikhusets gæster kører i egen bil, og der er generelt en udmærket tilfredshed med parkeringsmulighederne. Undersøgelsen kan rekvireres efter ønske. Aarhus Symfoniorkester skal sikre et bredt tilbud af klassiske symfoniske koncerter, pædagogiske koncerter, sceniske forestillinger, kammerkoncerter, ældrekoncerter med videre således at den størst mulige del af befolkningen benytter sig af orkestrets tilbud. Orkestret vil have fokus på kulturel mangfoldighed via det pædagogiske arbejde, som henvender sig til alle skolebørn i kommunen. Det pædagogiske arbejde skal i perioden udvides således at orkestrets koncerter ligeledes tilbydes til børnehaver og børnehaveklasser. Orkestret skal afholde koncertoptakter og foredrag, således at borgere, som ikke tidligere har benyttet sig af orkestrets tilbud, kan få en introduktion til klassisk symfonisk musik. Orkestret skal årligt afholde 4 gratis koncerter i Symfonisk Sal, samt 6 gratis kammerkoncerter i Musikhusets foyer med et repertoire som henvender sig bredt til nye målgrupper blandt andet borgere af anden etnisk herkomst. Indikator: Aarhus Symfoniorkesters aktiviteter forventes at udvikle sig jf. denne oversigt:

256 Kultur og Borgerservice Oversigt over aktiviteter Antal koncerter R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Symfonikoncerter Gratiskoncerter Symfonikoncerter børn og unge* Kammerkoncerter børn og unge Sceniske forestillinger Kammerkoncerter inkl. Foyerkoncerter Lokalcenterkoncerter Udendørskoncerter Udenlands turnékoncerter Aktiviteter i alt * Der er afholdt 2 familiekoncerter, der også er gratis koncerter. Disse koncerter figurerer under symfonikoncerter børn og unge. Samlet set er målet opfyldt jf. ovenstående tabel. Aarhus Symfoniorkester skal være et kraftcenter for den klassiske musik i regionen. Orkestret skal bidrage til at løse den klassiske musiks fødekædeproblem både gennem koncerter, praktikordninger og formidling. Indikator: Formidlingsarrangementer Antal R2007 R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Koncertoptakter, Aarhus Symfoniorkesters Venner Foredrag, orkesterpiloter på gymnasier Generalprøveoptakter Deltagere til åbne generalprøver Antal udvalgte praktikanter fra musikkonservatorierne jfr. Resultataftalen Orkestret har oplevet stigende søgning til de åbne generalprøver, men faldende søgning på de øvrige områder. Målet er delvis opfyldt. Bredt udbud af kulturtilbud og tilfredshed med disse er et væsentligt parameter for den kulturelle mangfoldighed i Aarhus Kommune. Der skal være et bredt kulturtilbud som henvender sig til forskellige målgrupper. Derudover er der en række muligheder for at søge om midler fra kulturpuljer til gennemførelse af projekter/arrangementer.

257 Kultur og Borgerservice I 2010 er der indenfor Kulturforvaltningens område lavet brugertilfredshedsundersøgelser for Betjeningen af Råd og Udvalg, samt en række kortlægninger i regi af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 Undersøgelsen af betjeningen af Råd og Udvalg er gennemført i marts Undersøgelsen viser en stor tilfredshed med Kulturforvaltningens service af udvalgene i forbindelse med den ordinære behandling af sager for hvert deres område. Eneste foreslåede forbedring er et ønske om en elektronisk sagshåndtering. Besvarelsespct. er på 77 % svarende til 10 af 13 mulige besvarelser. Grundet det lave antal mulige respondenter er der ikke opgjort yderligere omkring tilfredshedsprocenter. Resultatet af Musikskolens undersøgelse er at 422 har svaret på det mailrundsendte link til spørgeskemaet. Dette svarer til 21 % af de adspurgte. 97 % af brugerne svarer at de generelt enten er meget tilfreds eller tilfreds med musikskolen. Musikskolens norm for tilfredshed er 95 %. På spørgsmål om prisen for musikundervisning svarer 42 %, at det er dyrt. I K&B er muligheden for at leve en fælles systematiseret brugertilfredshedsmåling blevet undersøgt. Det vurderes, at det forsat vil være hensigtsmæssigt, at K&B s afdelinger selv udarbejder brugerundersøgelser. Målsætningen er delvist opfyldt. Produktionsmiljøer i udvikling Århus skal danne ramme om aktive og eksperimenterende produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for udvikling. 12. Delmål: Rådgivning og faciliteter, der støtter op om produktion af kultur, skal styrkes. Produktionscenteret for rytmisk musik i Aarhus (PROMUS) skal være en facilitet, hvor man i samspil med det øvrige rytmiske musikmiljø fremmer produktion af aktiviteter inden for rytmisk musik. Det være sig koncertvirksomhed, medierelateret virksomhed, produktion af musik og musikpræsentationsrelateret virksomhed mv. I løbet af efteråret 2009 blev institutionen etableret som en almennyttig fond. Der blev ansat en daglig leder pr. 1. januar. Den fysiske facilitet blev taget i brug i perioden april til august måned Målsætningen er opfyldt. Godsbanen skal være et kraftcenter for kulturproduktion af scene-, billedkunst og litteratur. Organisationen på og omkring Godsbanen er endnu ikke fastlagt, men det skal sikres at denne funktion styrkes i fremtiden. Godsbanen forventes at blive indviet primo På baggrund af en omfattende bruger- og borgerinddragelsesproces i 2010 er der fremsendt en byrådsindstilling med et forslag til den fremtidige organisering på Godsbanen. Organisering forventes etableret i løbet af foråret Der foreslås bl.a. oprettet 3 kunstformidlingscentre, som vil have til formål at samle kompetencer og yde rådgivning og sparring om kulturproduktion, fundraising m.m. Målet er opfyldt. Musikhuset Aarhus skal bidrage med rammer for talenter og fornyelser i kulturlivet. Musikhuset skal bidrage med gode faciliteter til brug for udvikling af talenter.

258 Kultur og Borgerservice Indikator: Oversigt over arrangementer, hvor fokus er på talentudvikling Antal arrangementer R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Sale % Foyeren / udendørs % I alt % Målet er opfyldt 13. Delmål: Samarbejdet mellem uddannelse, produktionsmiljøer og arrangører i det udvidede musikhus skal udvikles yderligere (ydelsesmål). Der skal arbejdes målrettet for at de fem institutioner, hvoraf to er kommunale, etablerer samarbejdsrelationer og indgår konkrete samarbejder indenfor en række områder eksempelvis forestillinger, aktiviteter og opsætninger med mere. Nedenfor ses måltal for antal arrangementer, der arrangeres i samarbejde med aktørerne i det udvidede musikhus. Formålet er at styrke uddannelsesmiljøet og drage fordel af de synergieffekter, som er opstået i det udvidede musikhus. Musikhuset Aarhus skal medvirke til samarbejde på tværs af de interne institutioner i huset. Der planlægges 2-3 samarbejdsprojekter, hvor både Aarhus Symfoniorkester og Den Jyske Opera medvirker, 1-2 projekter alene med Aarhus Symfoniorkester, 4 arrangementer med Familieteatret Filuren og 2-3 arrangementer med Det Jyske Musikkonservatorium. Aarhus Symfoniorkester skal medvirke til øget samarbejde i det udvidede musikhus. Der forventes årligt to samarbejdsprojekter med Den Jyske Opera ud over de sceniske forestillinger, tre samarbejdsprojekter med Det Jyske Musikkonservatorium ud over praktikordningen, tre samarbejdsprojekter med Musikhuset Aarhus og et samarbejdsprojekt hvert andet år med Børneteatret Filuren. Antal konkrete aktiviteter der indbefatter mindst to aktører i det udvidede musikhus % afvigelse R2008 R2009 R2010 B2010 R-B Musikhuset 9 35* % Symfoniorkester % *Resultat for alle samarbejder inkl. Symfoniorkestret. Målet er opfyldt grundet samarbejdet med Den Jyske Opera om Jul på slottet, som bestod af 25 forestillinger i december 10. Markant kulturel profil Aarhus skal være kendt nationalt og internationalt via et mangfoldigt kunst- og kulturmiljø, markante kulturelle satsninger, en bred vifte af kulturorganisationer og -institutioner og for at turde satse på det kvalitative, det nye og det kreative. 14. Delmål: Via de frie midler primært Kulturarrangementspuljen skabes der grundlag for fortsat udvikling af eksisterende kulturfestivaler og begivenheder samt for nye initiativer, med henblik på øget internationalisering. Kulturforvaltningen vil foruden støtten til en række tilbagevendende kulturelle begivenheder sikre, at der er tilstrækkelige ubundne midler, der kan øremærkes til støtte af kulturinitiativer af særlig nyskabende karakter.

259 Kultur og Borgerservice Målsætningen er opfyldt. Fra især Kulturarrangementspuljen, Kulturudviklingspuljen og Puljen til Elektronisk Musik er der støttet en række arrangementer med internationalt tilsnit. 15. Delmål: Der tilbydes et højt niveau af markante kulturelle aktiviteter af nyskabende karakter (ydelsesmål). Indikator: Antal af aktiviteter og redegørelse for disse. Aktiviteter nationale og internationale navne der har optrådt i Musikhuset og for symfoniorkestret og som er nyskabende. Målopfyldelse: Indikator: Aarhus Symfoniorkester skal have særlig fokus på ny dansk musik med mindst to uropførelser pr. sæson, forudsat medfinansiering fra Statens Kunstfond. Ligeledes skal orkestret i sin programlægning have fokus på musik fra det 20. og 21. århundrede. I samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium skal der hvert fjerde år arrangeres en komponist workshop, hvor unge komponiststuderende får mulighed for at afprøve deres ideer med orkestret. Målet er opfyldt, idet orkestret har haft to danske uropførelser i Indikator: Musikhuset Aarhus skal gennem egen arrangementsvirksomhed sikre præsentation af væsentlige og alsidige kulturarrangementer herunder større internationale begivenheder. For at profilere Musikhuset Aarhus vil Musikhuset løbende indgå som aktør i store fælles projekter både i og udenfor Musikhuset og dermed også profilere Aarhus som kulturby. Målet er opfyldt. Musikhuset har præsenteret store eksklusive navne inden for flere genrer. Her kan nævnes Nino Machaidze, Chick Corea, András Schiff, Earth, Wind & Fire samt samarbejdet med SPOT Festivalen; Jazzfestivalen og Nordisk kor- og kulturfestival Delmål og målopfyldelse for Borgerservice og Biblioteker Borgerservice og Biblioteker skal understøtte demokrati og medborgerskab gennem let tilgængelige tilbud, som støtter op om den enkeltes livslange læring. (effektmål) Et aktivt medborgerskab er en forudsætning for et levende demokrati. Den hastige udvikling i teknologier, viden og krav, som stilles til den enkelte borger, forudsætter muligheden for livslang læring. Borgerservice og Biblioteker tilbyder en bred vifte af ydelser inden for information, viden og læring, som understøtter den enkeltes læring og mulighed for aktivt medborgerskab. 16. Delmål: Åbningstiderne for Bibliotekerne og Borgerservice fastholdes i For perioden fastlægges åbningstidsmålet i forbindelse med den kommende politik for Borgerservice og Biblioteker

260 Kultur og Borgerservice Målopfyldelse: Gennemsnitligt antal åbningstimer pr. uge R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Borger- Service Rådhuset, Åby Bibliotek, Viby Bibliotek og Risskov Bibliotek 45, ,0 0 0 Hovedbiblioteket Hovedbiblioteket 50,9 50,1 50,1 50,1 0 0 De store Biblioteker: Højbjerg, Risskov, Viby og Åby 48,1 48, ,0 0 0 Lokalbibliotekerne De mellemstore biblioteker: Gellerup, Hasle, Lystrup, Tilst og Tranbjerg De mindre biblioteker: Beder-Malling, Egå, Harlev, Hjortshøj, Kolt-Hasselager, Sabro, Skødstrup, Solbjerg og Trige 34,2 34,9 34,6 34, ,3 18,5 16,9 16,9 0 0 Ubemandet åbningstid Skødstrup og Harlev * * Ubetjent åbningstid på Harlev Bibliotek blev indført medio 2010 med 28 ubemandede åbningstimer pr. uge. Timetallet er udover det antal timer, hvor der er personalebetjening. Den ubemandede åbningstid på Harlev Bibliotek blev først fastlagt i forbindelse med åbning af tilbuddet medio 2010 og indgår derfor først i budgetmål Som det fremgår af tabellen er målet for antal åbningstimer i 2010 opfyldt. 17. Delmål: Bibliotekerne skal fremme og understøtte identitetsskabende aktiviteter i lokalsamfundene. Målopfyldelse: Oversigt over aktiviteter og samarbejder R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Antal lokaleudlån Antal biblioteker der indgår i eksterne samarbejdsrelationer Antal lokalbiblioteker der indgår i et fysisk fællesskab* * Omfatter de 18 lokalbiblioteker, men ikke Hovedbiblioteket. Som det fremgår af tabellen var omfanget af lokaleudlån 42 % højere end det forudsatte niveau i budget Endvidere indgik bibliotekerne i eksterne samarbejdsrelationer og i lokalefællesskab med andre lokale aktører, såsom lokalhistoriske arkiver eller på en skole.

261 Kultur og Borgerservice 18. Delmål: Borgerservice skal slutbehandle 80 % af alle førstegangshenvendelser. Målopfyldelse: Slutbehandlede sager R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Antal slutbehandlede førstegangshenvendelser (i %) Borgerservice har i 2010 slutbehandlet 81 % af alle førstegangshenvendelser, hvilket er 1 % flere end det forudsatte niveau i budget Målet er således opfyldt. 19. Delmål: Bibliotekernes besøgs- og udlånsaktivitet må i perioden maksimalt falde med 11,4 % Besøg Antallet af besøg på bibliotekerne er en indikator der også afspejler brugen af de af bibliotekernes tilbud, der ikke fordrer lånerkort, f.eks. avislæsning, afhentning af offentlig information, brug af pc er eller læsning på stedet. Besøg tælles ved elektronisk besøgstæller. Målopfyldelse: Bibliotekernes besøgstal Besøg R2010 B2010 R-B % afvigelse Hovedbiblioteket (-3)* Lokalbibliotekerne (13) Besøgstal i alt (1000 besøg) (8) * De i parentes angivne % tal angiver afvigelse, hvor der er taget højde for ny beregningsmetode vedr. besøgstal, som blev indført i Som det fremgår af tabellen var besøgstallet i 2010 højere end forudsat i budget Den primære årsag hertil er, at bibliotekerne i 2010 er overgået til en ny opgørelsesmetode vedr. besøgstal. Den nye beregningsmetode er lettere at administrere og anvendes også af andre kommuner. Når der tages højde for effekten af den nye beregningsmetode var den reelle afvigelse i besøgstallet på 8 % i forhold til det målfastsatte niveau. Denne stigning udgøres af en negativ afvigelse på Hovedbiblioteket svarende til 3 % og en positiv afgivelse på lokalbibliotekerne svarende til 13 %. Årsagen til Hovedbibliotekets manglende målopfyldelse vurderes at være, at en række trafikarbejder omkring Hovedbiblioteket i 2010 omkring åen og Vester Allé har besværliggjort de fleste former for transport til og fra Hovedbiblioteket. Det stigende besøgstal på lokalbibliotekerne sker samtidig med at der ses en tendens til faldende udlån at bibliotekernes fysiske materialer. Det stigende besøgstal kan derfor ses som udtryk for at borgerne i stigende grad anvender bibliotekerne som et lokalt mødested og i højere grad anvender en række af de bibliotekstilbud, der ikke fordrer brug af lånerkort, f.eks. i form af kurser og kulturelle arrangementer. Udlån Udgangspunktet for beregningen er regnskab I den forventede aktivitet er endvidere indregnet den forventede udvikling i befolkningstallet i samme periode.

262 Kultur og Borgerservice Målopfyldelse: Bibliotekernes udlånstal Udlån R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Hovedbiblioteket* Lokalbibliotekerne ,1 Udlånstal i alt (1.000 udlån) *Web-udlån (fornyelser af fysiske materialer) er indeholdt i udlånstallene. I 2010 viser regnskabet en samlet negativ afvigelse i forhold til budgetmålet på 5 %. På Hovedbiblioteket var udlånet i % lavere end det budgetfastlagte mål, mens udlånstallet på lokalbibliotekerne kun var 0,1 % lavere end budgetmålet. Der vurderes at være flere årsager til den manglende målopfyldelse. De fysiske rammer på Hovedbiblioteket begrænser muligheden for at udvikle nye aktiviteter og tilbud. Hertil vurderes højere krav til indretningen af de fysiske lokaler, kombineret med brug af digitale ydelser at medføre at nogle brugere særligt de yngre generationer anvender de digitale medieformer frem for bibliotekernes fysiske materialer. Eftersom de yngre generationer er overrepræsenteret blandt Hovedbibliotekets brugere kan dette bidrage til en forklaring til det højere fald i udlånstallet på Hovedbiblioteket end på lokalbibliotekerne. 20. Delmål: Borgerservice og Biblioteker skal understøtte den livslange læring og borgernes muligheder for at udfolde aktivt medborgerskab. Målopfyldelse: For at støtte borgernes livslange læring og fremme borgernes tilgang til offentlig selvbetjening gennemføres mindst 210 kurser, med minimum i alt 700 kursister, som inkluderer instruktion i selvbetjeningsløsninger. Antal kurser R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Antal udbudte kurser Antal kursister i alt Som det fremgår af tabellen er regnskabstallet vedr. kurser og særligt kursister markant højere end det målfastlagte niveau. Den stigende interesse for bibliotekernes kurser skyldes bl.a. en prioriteret indsats i Borgerservice og Biblioteker i forhold til styrkelse af samarbejdet med ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Aarhus om vejledning af eleverne i informationssøgning. I den forbindelse tager bibliotekerne ud på gymnasierne og vejleder om informationssøgning bl.a. via databaser. 21. Delmål: Borgerservice og Biblioteker skal arbejde for lige muligheder på tværs af etniske skel og for udbredelsen af aktivt medborgerskab samt udbud af kulturelle tilbud på tværs af alle befolkningsgrupper i et fælles rum fri for diskrimination.

263 Kultur og Borgerservice Målopfyldelse: Registrerede brugere med udenlandsk herkomst Aktive bibliotekslånere R2008 R2009 R 2010 B2010 R-B % afvigelse Antal lånere med udenlandsk herkomst % af registrerede lånere 12,5 12,9 13,4 14,41-0,9* -6 Antal borgere med udenlandsk herkomst * % af samlet indbyggertal 13,7 14,2 14,3 14,41 Lånere er registreret som antallet af aktive lånere i en 12 måneders periode fra til Antal borgere med udenlandsk herkomst er baseret på oplysninger pr , Statistik og Ledelsesinformation, Århus Kommune. De forskellige opgørelsesmetoder indebærer at de nomeriske værdier vedr. låner- og indbyggertal ikke er sammenlignelige. *Afvigelsen er beregnet som forskel mellem % andel af borgere med udenlandsk herkomst af samlet indbyggertal og % andel af lånere med udenlandsk herkomst af det samlede antal aktive lånere i perioden. Andelen af aktive lånere af udenlandsk herkomst var i ,4 %. Eftersom andelen af borgere med udenlandsk herkomst i Århus Kommune var 14,3 % i 2010 er målet ikke opfyldt. Den manglende opfyldelse af målet skal bl.a. ses i lyset af, at der i perioden har været et stigende antal borgere af udenlandsk herkomst i sammenligning med de foregående år. Herudover vurderes det, at faktorer som manglende tradition for læsning og spinkle læsefærdigheder kan bidrage til forklaring af den manglende målopfyldelse. I 2010 har Hasle og Gellerup Bibliotek deltaget i projekt Bogstart for børn i udsatte boligområder. Udover bogpakker til børn indeholder programmet også aktiviteter og oplysninger til forældre om børns sprog og læsning. Det forventes at projektet vil medvirke til at give målgruppen øget læselyst og sprogstimulering. Antal henvendelser fra borgere med udenlandsk herkomst Henvendelser i Borgerservice % afvigelse R2008 R2009 R2010 B2010 R-B Antal registrerede henvendelser fra borgere med udenlandsk herkomst * % af henvendelser 15,9 15,9 20,7 14,3 **6,4 pct.point 45** Antal borgere med udenlandsk herkomst % af samlet indbyggertal 13,7 14,2 14,3 14,5 *: R09 tal er markant lavere end øvrige budget og regnskabsår, pga. daværende problemer med anvendelse af målekonceptet. **; Afvigelse er beregnet som forskel mellem andel af borgere med udenlandsk herkomst af samlet indbyggertal og andel af borgere med udenlandsk herkomst der henvender sig i Borgerservice set i forhold til det samlede antal registrerede henvendelser. Som det fremgår af tabellen var antallet af henvendelser til Borgerservice fra borgere med udenlandsk herkomst på 20,7 % i Eftersom andelen af borgere med udenlandsk herkomst var 14,3 % i 2010 er målet således opfyldt med en positiv afvigelse på 6,4 pct. point.

264 Kultur og Borgerservice 22. Delmål: Bibliotekernes materialebudget for 2010 fastholdes på samme nominelle niveau i perioden Målopfyldelse: Alle brugerundersøgelser viser, at brugerforventningerne er, at bibliotekerne har et stort, bredt og varieret medieudbud både mht. analoge og digitale medier. Der er et særligt fokus på materialer med relevans for læseuvante og for børn. Udvikling i materialebudgettets relative størrelse af rammen R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse kr Materialebudgettets 0,5 pct. %-andel af rammen 19,4 16,9 16,7 16,2 % point 3 Der er i 2010 brugt 21,3 mio. kr. på indkøb af materialer. Set i forhold til bibliotekernes samlede ramme udgjorde indkøb af materialer 16,7 %, hvilket er 3 % over materialeindkøbets målfastsatte andel af bibliotekernes samlede ramme. Afvigelsen fra det målfastsatte niveau skyldes en intern budgetmæssig omprioritering. Borgerservice og Biblioteker skal styrke den lokale identitet gennem udvikling af innovative servicetilbud baseret på brugerinddragelse og den nyeste IT. Hurtig og fri adgang til relevant viden og offentlig selvbetjening er essentiel i dagens samfund. Med udgangspunkt i den nyeste teknologi - herunder sociale, relationsorienterede og brugergenerede teknologier, skal Borgerservice og Biblioteker tilbyde brugervenlige informationer, services og ydelser. 23. Delmål: Bibliotekerne skal i sit medietilbud afspejle et øget fokus på internationalisering. Bruttotilvæksten af fremmedsproglige boglige medier skal være mindst på 10 % af den totale tilvækst. Målopfyldelse: Bruttotilvæksten er nyindkøb eksklusiv kassationer, nettotilvækst er nyindkøb inklusiv kassationer. Nettotilvæksten har i de senere år været negativ, idet der er kasseret mere end der er indkøbt. Oversigt over antal fremmedsproglige medier Bestand af boglige medier * R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Bestand boglige medier Heraf fremmedsprogede Andel fremmedsprogede medier (%) 11 10, Bruttotilvækst boglige medier Heraf fremmedsprogede Andel fremmedsproglige medier af samlet bruttotilvækst(%) 11,5 11,

265 Kultur og Borgerservice * Udviklingen i bestand af boglige medier er korrigeret for bortfald af CB-funktion samt manglende fremskrivninger af materialebudgettet svarende til et fald på 11,2 % fordelt over B2010 og overslagsår. Som det fremgår af tabellen er målet vedr. bruttotilvækst af fremmedsproglige medier opfyldt. 24. Delmål: Brugernes anvendelse af bibliotekernes digitale ydelser skal årligt stige 10 % og antallet af sidevisninger og sessioner på bibliotekernes hjemmeside skal stige med mindst 5 %. Antallet af sidevisninger og sessioner på den del af Borgerservice hjemmeside, der omhandler selvbetjening, skal stige med mindst 10 % (effektmål) Bibliotekerne Databaser Aarhus Kommunes Biblioteker har tegnet abonnement på ca. 60 betalingsdatabaser og andre e-ressourcer. En stor del af disse databaser kan borgerne i Aarhus Kommune benytte derhjemme via egen pc. Den eneste betingelse er, at man som borger er tilmeldt som låner på Aarhus Kommunes Biblioteker og har en pinkode. Enkelte databaser kan brugerne alene benytte fra pc er på et af Aarhus Kommunes biblioteker. Målopfyldelse: Databaser R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Antal downloads Antal søgninger Udgangspunktet for beregningen er forventet regnskab 2008 Downloads af og søgninger i bibliotekernes databaser var i 2010 hhv. 20 % og 57 % lavere end det målfastsatte niveau herfor. Dette skyldtes primært at det mod forventning ikke lykkedes at få licenser og databaser gjort tilgængelige ved søgninger på bibliotekernes hjemmesider fra begyndelsen af Sammenholdt med regnskabsresultatet for 2009 er der dog sket en pæn stigning i downloads af databaser svarende til 41 %. Stigningen vurderes bl.a. at være en konsekvens af Borgerservice og Bibliotekers målrettede samarbejde med ungdomsuddannelserne om vejledning til gymnasieeleverne vedr. informationssøgning. Herudover har der i 2010 været gennemført informationskampagner rettet mod specifikke målgrupper i forhold til bibliotekernes informationsdatabaser. Netlydbøger Netlydbøgerne er almindelige lydbøger, der er digitaliseret og lagt på en server. Udvalget af netlydbøger består primært af skønlitteratur, men også en smule faglitteratur og børnebøger. Netlydbøger R2010 B2010 R-B % afvigelse Antal downloads Udgangspunktet for beregningen er forventet regnskab I 2010 har der været flere downloads af netlydbøger end det budgetterede niveau for 2010, svarende til en positiv afvigelse på 96 %. Den markante stigning i interesse for bibliotekernes netlydbøger vurderes at være en følge af Borgerservice og Bibliotekers markedsføringsindsats i forhold til bibliotekernes digitale medier, som løb af stablen i 2010.

266 Kultur og Borgerservice Sidevisninger/sessioner Et højt og stigende antal sidevisninger på hjemmesidekomplekset indikerer en aktiv brug af de tjenester og services, der findes i Borgerservice og Bibliotekers web-site. Et stort antal sessioner indikerer, at brugerskaren er bred. Målopfyldelse: devisninger (mio) R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Borgerservice 0,296 0,266 3,234 0,358 2, Bibliotekerne* 11,905 14,767 14,488 13,125 1, Antal sidevisninger i budget 2010 og i overslagsårene er vedr. Borgerservice beregnet på baggrund af regnskab 2008 tillagt 10 % * Tallene er baseret på opgørelse fra KPI Biblioteksindeks 2008 tillagt en forventet årlig vækst på 5 %. Som det fremgår af tabellen er målet vedr. sidevisninger opfyldt. Sessioner defineres som et besøg på en hjemmeside, hvor det samme ip-nummer browser rundt på en eller flere af ÅKBs hjemmesider. Sessioner (mio) R2008 R2009 R2010 B2010 R-B % afvigelse Borgerservice 0,202 0,171 0,984 0,244 0, Bibliotekerne* 0,447 2,597 2,112 0,493 1, Antal sessioner i budget 2010 og i overslagsårene er vedr. Borgerservice beregnet på baggrund af regnskab 2008 tillagt 10 %. * Ny opgørelsesmetode vedr. bibliotekerne. Tallene er baseret på opgørelse fra KPI Biblioteksindeks 2008 tillagt en forventet årlig vækst på 5 %. Som det fremgår af tabellen er målet vedr. sessioner opfyldt. Som det fremgår af tabellerne er regnskabet for sidevisninger og sessioner vedr. Borgerservice markant højere end det målfastsatte niveau. Stigningen skyldes primært, at det efter lanceringen af den nye hjemmeside for Aarhus Kommune i marts 2010 nu er muligt at registrere data for hele borgerindgangen, hvor det tidligere kun har været muligt at dataregistrere et afgrænset område. Desuden skal stigningen ses i sammenhæng med en generel stigning i antallet af unikke besøg, sessioner og sidevisninger på den nye hjemmeside i forhold til den gamle hjemmeside. 25. Delmål: Mindst 85 % af brugerne skal generelt være tilfredse med ydelserne i hhv. Borgerservice og Biblioteker. (Effektmål) Brugertilfredshed R2009 R2010 B2010 Afvigelse (R-B) Afvigelse % Andel af de adspurgte som er tilfreds med ydelserne i Borgerservice * Andel af de adspurgte, som er tilfreds med ydelserne 5 pct på Bibliotekerne point *Der foreligger ikke regnskabstal vedr. Borgerservice i 2010, idet undersøgelsen alene foretages hvert andet år senest i efteråret 2009.

267 Kultur og Borgerservice Andel (%) af adspurgte biblioteksbrugere som svarer meget tilfreds eller tilfreds R2008 R2009 R2010 B2010 R-B Hvor tilfreds er du generelt med 5 pct biblioteket? point Hvor tilfreds er du med udvalget af materialer? pct.point Hvor tilfreds er du med åbningstiderne? 8 pct point Hvor tilfreds er du med udbuddet af services på bibliotekernes hjemmesider? * pct. point % afvigelse * Forskel ml. tilfredsniveau i 2009 og 2010 skyldes at det alene er respondenter med kendskab til bibliotekernes hjemmeside, der medtælles i regnskabstallet for Udviklingen i tilfredshed på biblioteksområdet Tabellen som viser udviklingen i tilfredshed viser, at den generelle tilfredshed med bibliotekerne ligger stabilt på et højt niveau og med hensyn til 2010 højere end det målfastsatte niveau. Tilfredsheden med udbuddet af services på bibliotekernes hjemmesider er lavere end det målfastsatte niveau for 2010, svarende til en negativ afvigelse på 17 %. Der ses ikke en entydig forklaring på den manglende tilfredshed, men det vurderes at overgangen til bibliotekernes nye hjemmeside, som både i indhold og præsentationsform på mange måder adskiller sig fra bibliotekernes gamle hjemmeside kan have bidraget til, at tilfredsheden med udbuddet af services på bibliotekernes hjemmeside har været lavere end forventet i Særlige indsatsområder 3.1 Sport & Fritid Forberedelse af U-21 EM i fodbold Sport & Fritid har i 2010 igangsat forberedelsen af UEFA U21-EM 2011, der skal afvikles i juni Projektsekretariat, som har til opgave at koordinere indsatsen i forhold til afvikling, markedsføring, samarbejdet med regionen og de øvrige værtsbyer, kører nu på fuldt blus. De mange forskellige arbejdsgrupper i forhold til forberedelsen af eventen er nedsat, og alt skrider frem som planlagt. Målet er at sikre en succesrig afvikling af UEFA U21-EM 2011 og at udnytte de muligheder som værtskabet giver Aarhus Kommune. Undersøgelse af muligheden for at etablere et sportscollege I Sport og Fritidspolitikken fra maj 2009 blev det besluttet at fremme arbejdet vedr. etablering af et sportscollege. På den baggrund har Sport & Fritid forsøgt at udarbejde et konkret forslag til etablering af et sportscollege, hvor drift og anlæg så vidt muligt finansieres via indtægter samt eventuelle bidrag fra sponsorer, elitesportsklubber og Team Danmark. I 2010 har der været afsøgt flere muligheder, hvoraf ingen dog endnu har været mulige at realisere. Sport & Fritid har forsat til hensigt at etablere et sportscollege i Aarhus, hvorfor arbejdet vil fortsætte i Aktiviteter for hele familien Sport & Fritid har i samarbejde med parterne i Århus i Forening samt Folkeoplysningssamvirket i 2010 haft fokus på mulighederne for, at understøtte aktiviteter, der giver familier mulighed for at være aktive på samme tid. Der har i den forbindelse været afholdt en konkurrence, hvor folkeoplysende foreninger og aftenskoler har haft mulighed for at indsende forslag til familieaktiviteter og vinde midler til at afprøve deres ideer. De er indsendt i alt 16 projektforslag, og vinderne af konkurrencen kåres primo 2011 og modtager 1., 2. og 3. præmie på henholdsvis kr., kr. og kr. Der er endvidere mulighed for efter en konkret vurdering

268 Kultur og Borgerservice at støtte enkeltelementer i øvrige initiativer, som ikke opnår 1., 2. og 3. præmier. Familieaktiviteterne realiseres i Analyse af mulighederne på N.J. Fjordsgade Skole På grund af en uafklarethed omkring placeringen af den nye midtbyskole, har analysen og involveringen af brugerne vedr. et forenings- og fritidshus været sat i bero. Da der nu med udgangen af 2010 ligger en afklaring i forhold til placeringen af midtbyskolen på det nuværende Aktivitetscenter Skt. Annagade, vil Sport & Fritid i løbet af 2011 indlede en dialog med de nuværende brugere af Skt. Annagade samt interesseorganisationerne om mulighederne for at udvikle et forenings- og fritidshus indenfor rammerne af N.J. Fjordsgade Skole. Fitness- og motionsruter I relation til de 2 projekteri sports- og fritidspolitikken har Sport & Fritid og Natur og Miljø i fællesskab gennemført følgende projekter i 2010: fitness- og motionsruter med tilknyttede bevægelses-, motorik- motionsfaciliteter og aktivering af byens parker og grønne områder Etablering af fitnessudstyr i den sydlige del af Riis Skov Etablering af løbe- og aktivitetsrute i Gjellerup Skov Etablering af Lystrup Bevægelsespark med bl.a. bålhytte og naturlegeplads Anlæggelse af sti og skateranlæg i Harlev Bypark. Endvidere har Sport & Fritid i samarbejde med Natur & Miljø i 2010 arbejdet med planlægningen af en række ydelser: Afmærkning af en række eksisterende løberuter Etablering af ny løberute i forbindelse med nyt idrætsanlæg i Lystrup Etablering af fitnessudstyr ved Bøgeskov Idrætsanlæg samt i Hørhaven Opsætning af bordtennisbord i Mølleparken Ovennænte indsatser blev vedtaget af byrådet den 9. februar De planlagte ydelser forventes herefter realiseret i 2011 og Sundhedseksperimentarier Der er i 2010 udviklet et koncept for sundhedseksperimentarier, der afvikles i starten af På udvalgte biblioteker og borgerservice, opstilles selvbetjente computere, hvorpå borgeren har mulighed for at få et øjebliksbillede af sin fysiske form og sundhed en sundhedsprofil. Efterfølgende vil det være muligt at få en motiverende sundhedsfremmende samtale med udgangspunkt i sundhedsprofilens resultat. Den motiverende sundhedsfremmende samtale foretages af uddannede sundhedsambassadører, som blandt andet er rekrutteret fra foreningslivet. Der henvises til foreningernes motionstilbud for motionsuvante borgere. 3.2 Kultur Etablering af et børnekulturelt center for kunst og kultur I 2009 blev ideen om udvikling af Aarhus som Børnekulturhovedstad udviklet.

269 Kultur og Borgerservice En af ideerne bag denne var etablering af et børnekulturelt center for kunst og kultur. Børnekulturhuset har i denne forbindelse arbejdet aktivt med inddragelse af nuværende og kommende brugere af det nye kreative byrum på Brobjergskolen. I samarbejde med Byggeri og Planlægning og Kirstine Jensens Tegnestue har Børnekulturhuset afholdt en række workshops mhp. at afklare forventninger, visioner og behov. Resultatet er en færdig, gennemarbejdet plan for realiseringen af Børnekulturpladsen, som er fuldt på højde med tegnestuens andre prisbelønnede projekter. Projektet er ophørt som følge af byrådsvedtagne besparelser på anlægsbevillinger fra 2011 og fremefter. Udvikling af film- og medieområdet er et satningsområde i kulturpolitik og indbefatter bl.a. etablering af en art cinema, der skal være et omdrejningspunkt for et kunstnerisk filmmiljøbyrådet besluttede den 9. september 2009, at give Øst for Paradis status som Aarhus Kommunes Art Cinema. På baggrund heraf er det i 2010 besluttet at gå ind i et ombygningsprojekt, der er inddelt i tre etaper, hvor første etape med etablering af nye lokaler (stole, andet inventar, filmgrej m.v.) er afsluttet i Støtteselskabet Paradisets Engle A/S og indehaveren Øst for Paradis Aps har indledt forhandlinger med ejeren af bygningen om ny lejeaftale efter ombygningen. Ombygningen omfatter etape 2 og 3, som inkluderer digitalisering af biografen og en nybygning, der blandt andet forbedrer adgangsforholdene for handicappede. Paradisets Engle A/S har i 2010 indsamlet et betydeligt beløb til ombygningen. Det Danske Filminstitut har også bidraget til 1. etape og givet tilsagn om bidrag til 2. etape. Rytmisk Spillested i Vester Allé 15 (Atlas) åbnede i 2010 som et spillested med en særlig forpligtigelse til at præsentere jazz, folkemusik og verdensmusik. Spillestedet åbnede juli 2010 i tilknytning til Aarhus International Jazz Festival. Før åbningen af stedet blev spillestedet udpeget til et regionalt spillested af Musikudvalget under Statens Kunstråd. Atlas er organiseret under Fonden VoxHall, som også driver spillestedet VoxHall. Godsbanen; Med etableringen af et produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur i hovedbygningen og tilhørende lagerhaller på godsbanearealet, vil der blive skabt professionelle produktionsvilkår for kunstnere, kulturgrupper og relevante kulturorganisationer. Centrets faciliteter skal i vidt omfang være til rådighed for udøvende på alle niveauer. I 2010 blev ombygningen og moderniseringen af Godsbanen igangsat. Byggeprojektet blev igangsat fysisk med nedrivningsarbejde og tagrenovering medio august Der var første spadestik på Godsbanen d. 25. november Kulturruter og kulturportal Med henblik på at sikre en øget synlighed om kulturtilbuddene i Aarhus skal Kulturforvaltningen i samarbejde med VisitAarhus udarbejde forslag til kulturruter for borgerne i Aarhus og for alle turister, ligesom en kulturportal søges etableret og markedsført. Arbejdet med kulturruter er tænkt sammen med kulturhovedstadssatsningen, således at der i forbindelse med forberedelserne af ansøgningen om at blive Kulturhovedstad i 2017 arbejdes med dette. Dette arbejde er igangsat i 2010 og fortsættes i ICORN Aarhus Kommune er medlem af fribyordningen for forfulgte forfattere indenfor rammerne af ICORN (International Cities of Refuge Network). Når der er skabt bevillingsmæssig forudsætning herfor, vil Aarhus Kommune huse en eller flere forfulgte forfatter i 2010 og Det er lykkedes med støtte fra Kunststyrelsen samt Gyldendal at skabe den bevillingsmæssige forudsætning for at kunne modtage en forfulgt forfatter indenfor rammerne af ICORN. I sommeren 2010 modtog Aarhus Kommune således forfatteren Tendai Frank Tagarira fra Zimbabwe. Han skal opholde sig i Aarhus i en to-årig periode. Han har i løbet af 2010 deltaget i flere litterære arrangementer.

270 Kultur og Borgerservice Aarhus Symfoniorkester Antallet af musikere i Aarhus Symfoniorkester Antallet i Aarhus Symfoniorkester skal over en årrække forøges, så orkestret i højere grad matcher nationale og internationale standarder. Byrådet har vedtaget en hensigtserklæring om at udvide Symfoniorkestret til fuld symfonisk størrelse på 96 musikere. Dette forudsætter en udvidelse på i alt 17 musikere med to til tre nyansættelser pr. år startende i 2010, således at Aarhus Symfoniorkester har opnået den kunstneriske set nødvendige størrelse på 96 musikere ved udgangen af I forbindelse med vedtagelse af Kulturpolitikken er udvidelsen til fuld symfonisk størrelse henvist til bugetforhandlingerne prioriteringsgruppe 1. Orkestret ikke har udvidet antal fastansatte musikere i Orkestret har forøget brugen af ad hoc tilknyttede musikere i 2010 i forlængelse af budgetforlig for Musikhuset Aarhus Satsning på eksterne udlejninger Musikhuset vil rette særlig fokus på samarbejdsaftaler med eksterne arrangør for her igennem at forøge den eksterne udlejning af salene. Den eksterne udlejning er på samme niveau, idet Musikhuset har indgået samarbejde om Elsk mig i nat, der fyldte Store Sal over en længere periode i efteråret 10. Arrangementer for unge mellem år. Musikhuset vil arrangere 3-4 arrangementer om året, der retter sig mod unge mennesker mellem år. Med lanceringen af en lang række rytmiske arrangementer og flere stand-up shows er målet gennemført. Fokus på integration Vestby-projektet Musikhuset vil fortsat samarbejde med foreninger, der fremmer integration. Det er målsætningen at arrangere og sætte forestillinger og aktiviteter op, der på sigt kan synliggøre Musikhusets tilbud overfor danskere med anden etnisk baggrund end dansk Musikhuset har tilbudt Aarhus Took It at indgå i et samarbejde om afholdelse af festivalen. Derudover har Musikhuset samarbejde med World Music og satset på arrangementer, som kan trække danskere med anden etnisk baggrund end dansk til musikhuset. Eksempelvis stand up med Omar Marzouk. Fastholde antallet af erhvervsarrangementer og - aktiviteter Musikhuset har i 2008 forøget indsatsen overfor erhvervs-segmentet og som resultat heraf, er antallet af udlejninger til dette segment steget betragteligt. Musikhuset vil arbejde for at fastholde og om muligt forbedre det nuværende antal af erhvervsarrangementer og -aktiviteter. Satsningen har forøget antallet af erhvervsarrangementet fra 120 til 160. Satsning på sponsor-aktiviteter Musikhuset vil øge indsatsen overfor mulige sponsorer, virksomheder, institutioner og fonde. Dels som faste samarbejdspartnere, dels som projektsponsorer. Desuden vil Musikhuset revurdere organiseringen af sponsorområdet og afsøge nye muligheder med henblik på at optimere indtægterne herfra. I løbet af 2010 har Musikhuset forøget antallet af sponsorer med godt 50 %. Målet er opfyldt.

271 Kultur og Borgerservice 3.3 Borgerservice og Biblioteker Videreudvikling af Borgerservice Borgerservice har i 2010 haft fokus på at udvikle Borgerservices servicekoncept og på en yderligere optimering af organisationen. Der har i 2010 således været fokus på internationalisering af Borgerservice. Dette er både sket i form af sproglig kompetenceudvikling af medarbejderne og i form af en international velkomstpakke for udenlandske tilflyttere. Der har i 2010 endvidere været arbejdet med udvidet opkrævning - et forsøg fra 2009, der blev videreført i Projektet har til formål at undersøge mulighederne for at sikre et bedre grundlag for en udvidet opkrævningsindsats med henblik på at nedbringe kommunens restancer og ressourcer til opkrævningen. Herudover har der været arbejdet med ny kanalstrategi for Aarhus Kommune, analyse af mulighederne for sammenlægning af opkrævningsfunktioner i Aarhus Kommune samt udvikling af koncept for borgerservice på lokalbibliotekerne. Fortsat udvikling af Multimediehuset Der har i 2010 været arbejdet med færdiggørelse af projektforslag for Multimediehuset og havnepladserne. Projektforslaget er en detaljeret plan for de arkitektoniske, funktionelle og tekniske detaljer i projektet og omfatter temaer som f.eks. materialevalg, akustik, indeklima, facader og tilgængelighed. Under udarbejdelse af projektforslaget har der været en omfattende borger- og brugerinddragelsesproces. Parallelt med projektforslaget er der gennemført tre store udbudspakker, som tilsammen omfatter ca. 55 % af det samlede projekt. Udbudspakkerne omfatter automatisk parkeringsanlæg, råhus, å-åbning, byggepladsindretning samt ramning og vandbygning m.v. Endelig er der i 2010 igangsat udbud på byggeledelse og forsikring. Der er endvidere gennemført en lokalplansproces og den endelige lokalplan er vedtaget af Aarhus Byråd den 27. oktober I 2010 er der lanceret en ny hjemmeside for det samlede projekt: Udvikling af ny politik for Borgerservice og Biblioteker Politik for Borgerservice og Biblioteker blev vedtaget af Aarhus Byråd den 22. september Medvirke til styrkelse af det litterære vækstlag Der har i 2010 været iværksat en række initiativer, der styrker og videreudvikler samarbejdet med det litterære miljø i Aarhus: Afholdelse af litterære arrangementer på bibliotekerne Udvikling af litteraturformidlingen, bl.a. i samarbejde med litterære aktører Deltagelse i litterære aktiviteter, såsom Aarhus Litteraturfestival Vild med Ord, Montanaprisen, Aarhus Festuge samt oplæsninger på Lynfabrikken Redaktion af websitet Littaros Bidrage til styrkelse af Kulturskolernes decentrale tilbud Borgerservice og Biblioteker har i 2010 arbejdet med en række initiativer, der forventes at bidrage til styrkelse af Kulturskolernes decentrale tilbud:

272 Kultur og Borgerservice Afholdelse af børnearrangementer i samarbejde med Musikskolen og Børnekulissen. Billedkunst-workshops i samarbejde med "Kunstpause" Børnearrangementer i samarbejde med Kunstexperimentariet.dk Sproglig versionering af Borgerservices hjemmeside I 2010 har der været arbejdet videre med den sprogversionerede hjemmeside i samarbejde med de øvrige magistratsafdelinger i Aarhus Kommune. Der har i videreudviklingen af hjemmesiden været sat fokus på information og service for udenlandsk arbejdskraft og nytilflyttede borgere vedr. sygesikring, børnepasning, skolegang mv. Udvikling af selvbetjeningsløsninger i Borgerservice og Biblioteker. Borgerservice og Biblioteker har i 2010 arbejdet med udvikling af en række nye digitale services, som har til formål at understøtte borgernes behov for selvbetjente e-løsninger: Hjemmesiden Digitaliser.nu, som er Aarhus Kommunes hjemmeside om, hvordan det går med digitaliseringen i Aarhus Kommune. Udvikling af pilotprojekt på 'Min side' på Borger.dk. Deltagelse i udvikling af ny hjemmeside i Aarhus Kommune Nem-Id og digital Post. Endvidere har Borgerservice og Biblioteker deltaget i gennemførelsen af en kampagne for hjemmesiden digitaliser.nu Den frivillige indsats og samarbejdet med folkeoplysningsforbundene. Borgerservice og Biblioteker har i 2010 deltaget i projektet "Den kompetente borger. Projektet var et udviklingsprojekt i samarbejde mellem Netværk for voksenundervisning i Aarhus og Borgerservice og Biblioteker. Projektet skulle dels kortlægge, hvilke samarbejdserfaringer der allerede fandtes i Aarhus samt afdække barrierer og udviklingsmuligheder. Endvidere var formålet med projektet at samle idéer til fremtidige samarbejder mellem folkeoplysning og folkebiblioteker. Projektet har bl.a. resulteret i en rapport med forslag fremtidige snitflader og samarbejdsrelationer. CO2-neutralitet fra 2030 I prioritering af renoveringsmidler for Borgerservice og Bibliotekers egne bygninger indgår Byggeri og Planlægnings energimærkning som parameter, bl.a. er der som følge deraf givet bevilling til ny belysning og nyt tag på Åby og Risskov Bibliotek til gennemførelse i 2010 og Yderligere initiativer i relation til Aarhus Kommunes målsætning om CO2 neutralitet fra 2030 vil ske med udgangspunkt i den kommende fælles klimaplan for Aarhus Kommune.

273 Kultur og Borgerservice 4. Supplerende nøgletal Fritidsfaciliteter pr. 1 januar 2009* (6 by nøgletal) Antal Århus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Boldbaner: Fodboldbaner (min. 65 x 102 m.) Andre boldbaner Haller og øvrige idrætslokaler: Idrætshaller (min x 40 m.) Øvrige idrætslokaler over 300 m2 Øvrige idrætslokaler under 300 m2 Tennishaller Badmintonhaller Tennisbaner: Udendørs Svømmefaciliteter: Svømmehaller min. 25 m. Svømmehaller min. 50 m. Friluftsbade min m. Andre svømmefaciliteter Atletikfaciliteter: Atletikstadion m m. bane, min. 2 spring og 3 kast Skøjtefaciliteter: Skøjtehaller Udendørs skøjtebaner Curlingbaner Bowlinganlæg: Bowlingbaner Kegleanlæg Skate og rulleskøjteanlæg: Rulleskøjtehockeybaner Rulleskøjterundløbsbaner Andre anlæg/skateboard (ramper o.l) Skydeanlæg: Indendørs Udendørs Bueskydningsanlæg: Indendørs Udendørs

274 Kultur og Borgerservice Antal Århus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Golfanlæg: Golfbane m. min huller Banegolf/minigolf anlæg Motoranlæg: Motorcykel og lign Bil og gocart BMX-anlæg Søsport: Kajakpolo-anlæg Lystbådehavne Roanlæg Vandski-anlæg Andre anlæg: Basketbaner (udendørs) Beachvolleybaner Cricketanlæg Cykelbaner Forhindringsbaner Idrætslegeplads (naturlegeplads) Klatre- og rapelletårn Lysløjper Petanqueanlæg Ridehaller Squashbaner Svæveflyvepladser Trænningspavilloner Anmærkninger Kommunale, selvejende og foreningsejede anlæg pr. 1. januar Eksklusiv kommercielle anlæg.* data fra 2009 er de seneste tilgængelig nøgletal.

275 Kultur og Borgerservice Kultur og Borgerservice 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2010 Sektor 4 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) kr. - Afvigelser i forhold til ajourført budget (5)=(3)-(4) - % - Drift: Udgifter ,18% Indtægter ,93% Refusion Nettoudgifter i alt ,17% Anlæg: Udgifter ,06% Indtægter ,26% Nettoudgifter i alt ,43% ,00% Nettoopgørelse: ,00% Decentraliseret område (drift og anlæg): Sektor ,16% Ikke-decentraliseret område: * Ikke-styrbare udgifter ,19% * Anlæg ,43% Nettoudgifter i alt ,74% I regnskabsåret 2010 har der ikke været større afvigelser fra ajourført budget, hverken på drift eller anlæg. Der vil blive redegjort for afvigelserne på driftssektoren i afsnit og for anlægssektoren i afsnit Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personale- Personaleforbrug i forbrug i regnskab regnskab Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 738,1 746,2-8,1-1

276 Kultur og Borgerservice Der er et mindre fald i personaletallet fra 2009 til 2010 på ca. 1 %. Hovedårsagerne til faldet er, at der i Borgerservice og Biblioteker har været tilbageholdenhed med nye stillingsbesættelse, samt at Århus Svømmehal (Spanien) har været lukket en stor del af Drift og personale Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger De væsentlige tillægsbevillinger på Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservices driftsområde resumeres i nedenstående tabel. TB Årsag Beløb Forventet regnskab Regnskabsafslutningen for Forventet regnskab I alt Som det fremgår, vedrører alle ændringerne i budgettet forventet regnskab og regnskabsafslutningen. Der er primært tale om tidsforskydninger samt det faktum at der ikke blev afholdt valg i Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser De ikke-bevilgede afvigelser på driften udgør netto -0,17% på det decentraliserede område og -1,19% på det ikke decentraliserede område. For det decentraliserede område viser bruttotallene at forklaringen primært skal findes i, at Kultur og Borgerservice har realiseret flere indtægter end forventet. På udgiftssiden gælder der flere steder, at øgede indtægter trækker øgede udgifter med sig, som eksempel herpå kan nævnes arrangementer i Musikhuset. Udover den decentraliserede drift har Kultur og Borgerservice ligeledes et lille ikkedecentraliseret kontoafsnit. Disse driftsudgifter vedrører tilskud til politiske partier, begravelseshjælp og efterlevelseshjælp. Den samlede afvigelse på den ikke decentraliserede drift udgør 0,1 mio. kr. Afvigelsen vedrører primært efterlevelseshjælp Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Nettovirkningen for overførsler til efterfølgende år er nul. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger De væsentlige tillægsbevillinger på Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservices anlægsområde resumeres i nedenstående tabel.

277 Kultur og Borgerservice TB Årsag Beløb Forventet regnskab Regnskabsafslutningen for Forventet regnskab Modernisering badeanstalt Spanien Kulturproduktionscenter Indstilling om opgradering af Atletion Anlæg af nye idrætsfaciliteter i Skødstrup 500 Nyt idrætsanlæg i Lystrup Genopretning af kajkant sikring af molehoved Multimediehus og havnebyrum Modernisering og genopretning Etab. af omklædningsfaciliteter til fodboldbaner I alt Som det fremgår af tabellen vedrører de største tillægsbevillinger til regnskabsåret 2010 forventet regnskab 2009 og 2010 samt regnskabsafslutningen for Forventet regnskab for 2009 indstillingens økonomiske konsekvenser på anlægsområdet for 2010 vedrørte primært overførsler samt kompensation for Åhavevej fra Magistratsafdelingen for Teknisk og Miljø. Regnskabsafslutningen for 2009 bestod primært af vækstpakkefremrykninger, tidsforskydninger fra 2009 samt flytning af anlægsprojektet vedr. Urban Mediaspace fra anlægsreserven til Kultur og Borgerservices anlægsområde. Forventet regnskab 2010 bestod for størstedelen af tidsforskydninger til efterfølgende år. De øvrige indstillinger vedr. nye anlægsprojekter, hvoraf nogle af disse projekter blev finansieret af rådighedsbeløb afsat i 2010, men hvor projekterne reelt først kører i overslagsårene Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På Kultur og Borgerservices anlægsområde er der en nettoafvigelse fra ajourført budget på - 4,5 mio. kr. Brutto er afvigelsen på udgiftssiden på 8,6 mio. kr. og på indtægtssiden er den - 4,1 mio. kr. Nedenfor redegøres der for væsentlige afvigelser (over 1 mio. kr.). KB Bygningsvedligeholdelse (Borgerservice og Biblioteker) (Netto merudgift på 2.2 mio. kr.) Moderniseringen af Hovedbibliotekets 1. sal blev ca. 2,95 mio. kr. dyrere end forventet. Overskridelsen vil ikke have konsekvenser for øvrige vedligeholdelses arbejder, da overskridelsen finansieres af opsparingen. Urban Mediaspace (Netto mindreforbrug på 2,4 mio. kr.) Afvigelsen er på under 5% point. Afvigelsen er ikke udtryk for en tidsmæssig forskydning i projektet. Afvigelsen hænger udelukkende sammen med regningernes forfald samt vurderingsvarians. P-plads ved Lyseng Idrætscenter (Netto merforbrug på 1,1 mio. kr.) Merforbruget skyldes materielle ændringer i projektet, idet der er indkøbt supplerende belægninger, trafikdæmpende foranstaltninger og belysning. Svømmestadion - Omklædning/Modernisering (Netto mindreforbrug på 1,4 mio. kr.) Der er et mindreforbrug på i forhold til rådighedsbeløbet i 2010, som skyldes materielle afvigelser i form af uforudsete merarbejder med gulve og afløb. De materielle afvigelser har forårsaget forsinkelser på ca. 1,5 måned. Der er fundet finansiering til de forventede merugifter på projektet.

278 Kultur og Borgerservice Taghave til Aros - Your Rainbow Panorama (Netto merforbrug på 1,4 mio. kr.) Der har været generelle tidsforskydninger i arbejdsplanen som følge af den tidlige vinter der bremsede den planlagte fremdrift i Your Rainbow Panorama projektet. Derudover er der en forskydning mellem udgifterne og indtægterne. Projektet er fuldt finansieret af ARoS som modtager anlægstilskud fra Realdania til opførelsen af kunstværket. Kulturproduktionscenter på Godsbanen (Netto mindreforbrug på 2,1 mio. kr.) Mindreforbruget skyldes tidsmæssige forskydninger - primært pga. forsinket projektering og lokalplan. Ingen materielle ændringer Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Kultur og Borgerservice afslutter 21 anlægsprojekter med regnskabet for Den samlede afvigelse fra bevillingerne er netto 0,28 mio. kr Redegørelse for anvendelse af midler afsat som kapitalbevillinger. Kultur og Borgerservice har i regnskabsåret 2010 i alt 16 KB ere. Det samlede forbrug udgør ca. 21,2 mio. kr. Størstedelen heraf er anvendt til diverse genopretningsprojekter af idrætsanlæg. Hertil kommer, at en andel er anvendt til bygningsvedligeholdelsesopgaver af biblioteker og Musikhuset Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Der overføres beløb til kommende år. tusind kroner Overførsler mellem årene i forbindelse med regnskabsafslutningen Netto overføres der 4,48 mio. kr. fra 2010 til Det drejer sig primært om mindreforbrug fra 2010, afslutning af anlægsprojekter samt revidering af periodiseringen af anlægsprojekter. 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn.

279 Kultur og Borgerservice Kultur og Borgerservices primoramme udgjorde 559,6 mio. kr. Rammen er i 2010 tillægsbevilget 1,1 mio. kr. Ultimorammen bliver således 560,7 mio. kr. Resultatet i forhold til rammen bliver således et overskud på 10,1 mio. kr. som tilskrives opsparingen i Opsparingen udgjorde ved regnskabsårets start 18,5 mio. kr. Opsparingen er i årets løb nedreguleret med -14,8 mio. kr. Disse reguleringer vedrører hovedsageligt 1. Ny sport og fritidspolitik udvidelse af drift og omprioritering (-0,9 mio. kr.), 2. Kompensation for Åhavevej (-18 mio. kr.), 3. Renovering af Brobjergskolen, Kunstbygningen, Kasinobygningen (1,7 mio. kr.), 4. Kontrolgruppen udvidelse (1,4 mio. kr.), 5. Opkrævningen gebyrindtægter (-1,3 mio. kr.) 6. Merudgifter som følge af senere ibrugtagning af Godsbanen (2,5 mio. kr.). Punkt 4 til 6 vedrører indeværende regnskabsafslutning. Hertil kommer, at opsparingen tilskrives regnskabsresultatet for 2010 på 10,1 mio. kr. hvorved Kultur og Borgerservices samlede opsparing bliver på 13,8 mio. kr. efter Øvrige forhold 6.1 Redegørelse for indtægter fra salg i henhold til Bibliotekslovens 6 og 20 I henhold til bibliotekslovens 20 kan kommunen opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er knyttet til folkebibliotekernes betjening, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Kommunen kan desuden sælge viden, som er oparbejdet i folkebiblioteket i forbindelse med løsning af de almindelige biblioteksopgaver. Kommunen kan forarbejde og videreudvikle denne viden med henblik på salg. Salg i henhold til bibliotekslovens 20 har i 2010 udgjort kr I henhold til bibliotekslovens 6 kan bibliotekerne oprette og drive afdelinger i virksomheder og institutioner eller træffe aftale om biblioteksbetjening af sådanne. Salg i henhold til bibliotekslovens 6 har i 2010 udgjort kr

280

281 SEKTOR 5.50 BØRN OG UNGE

282 42

283 Børn og Unge Børn og Unge 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Børn og Unge har ansvaret for hovedparten af de kommunale tilbud til de 0-18-årige. Således ligger ansvaret for drift og udvikling af dagtilbud, skoler, fritidstilbud og børnesundhed placeret i Børn og Unge. Aarhus Byråd vedtog i december 2008 Børn og Unge-politikken som grundlaget for arbejdet i forvaltningen. Heri er Børn og Unges overordnede vision, at udvikle: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Regnskabet for 2010 skal ses i lyset af denne vision. Regnskabet viser for det første pæne resultater vedr. børnenes og de unges trivsel og sundhed. Der er således sket en begrænsning i andelen af overvægtige børn i 0. klasse, tandsundheden er fortsat stigende og der ses et fald i de unges forbrug af alkohol og cigaretter. Samtidig er andelen af elever, der efter eget udsagn trives og ikke oplever at blive mobbet, høj, lige som der er høj forældretilfredshed med skolernes, dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for børnene og de unge. For det andet er der på flere punkter pæne resultater vedr. børnenes og de unges læring og udvikling. Her ses en høj bruger- og forældretilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige udfordringer for det enkelte barn. Samtidig opnår eleverne pæne resultater i den kommunale test i talfærdighed og læsetest i 3. klasse. Også karaktergennemsnittet blandt kommunens afgangselever under ét ligger højt, både i forhold til de foregående år og i forhold til landsgennemsnittet. I forhold til 95 % målsætningen ses endvidere en tendens til, at en stigende andel unge påbegynder et uddannelsesforløb - dog med større andele i uddannelse blandt piger end blandt drenge og større andele blandt etnisk danske unge end unge med andet etnisk herkomst. Samtidig må det med regnskab 2010 konstateres, at der er en række områder, som fremadrettet fortsat kræver et særligt fokus. Det drejer sig i særdeleshed om at sikre, at alle kommunens børn og unge bliver rustede til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Således forventes xx % 1 af kommunens unge ifølge profilmodellen at gennemføre en ungdomsuddannelse mod et mål på 95 %. Også det bekymrende fravær og karaktergennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af kommunens elever kræver fortsat et særligt fokus. Set i sammenhæng med det fortsatte forbedringspotentiale vedr. de tosprogede børns dansksproglige kompetencer, understreges behovet for at opprioritere ungdomsuddannelsesindsatsen både i forhold til de nuværende og kommende udskolingselever. 1 Afventer offentliggørelse af nyeste profilmodel på kommuneniveau fra Uni-C; profilmodellen foreligger forventeligt inden udgangen af april 2011.

284 Børn og Unge Magistratsafdelingerne for Børn og Unge og Sociale forhold og Beskæftigelse arbejder på en fælles handleplan vedr. realisering af 95 % målsætningen, hvor der vil blive fulgt op på disse udfordringer. Ovenstående resultater understreger også behovet for fremadrettet at få gennemført de nødvendige sprogvurderinger blandt 3-årige, så man allerede tidligt kan identificere de børn, der har behov for støtte for netop at undgå problemer med at klare folkeskolens afgangsprøver og/eller gennemføre en ungdomsuddannelse senere i livet. Endelig understreger det behovet for generelt at styrke rummeligheden samt for at styrke forældresamarbejdet, særligt i forhold til de svageste elevers forældre. For at understøtte arbejdet med ovenstående udfordringer er der behov for fortsat at udvikle 0-18 års perspektivet, hvor der tænkes på tværs af fag- og aldersgrænser, så alle børn og unge i Aarhus kan få en god og tryg opvækst. Med dette afsæt er der udarbejdet en række initiativer, som adresserer de områder, der ifølge regnskabsresultaterne for 2010 fremadrettet kræver et særligt fokus. Sammenfattende vidner regnskab 2010 om, at kommunens børn og unge trives, er sunde og udvikler sig fagligt men også at der skal iværksættes en særlig indsats for at sikre, at alle børn og unge fremadrettet bliver rustede til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 2. Mål for effekt og ydelser Med afsæt i virksomhedsmodellen gennemgik Børn og Unges målstyring med Budget 2010 en større revision, som for det første indebar en reformulering af effektmålene i budgettet, så de tager stærkere udgangspunkt i den byrådsvedtagne Børn og Unge-politik. For det andet skete en sammentænkning af hele arbejdet med Børn og Unges effektmål og de underliggende strategier. For det tredje blev de fire effektmål reformuleret fra et ydelses- til et effektperspektiv for på den måde at styrke effektmålene som styringsredskab centralt og decentralt. Hertil kommer en øget inddragelse af indikatorer vedr. børnenes, de unges og bestyrelsernes vurdering af effekter, samt et mere gennemgående fokus på lige vilkår på tværs af køn og etnicitet i Budget Denne revision af budgettet med deraf følgende ændringer i datagrundlag, spørgsmålsformuleringer og opgørelsesmetoder har samlet set til hensigt at styrke budgettet som målstyringsredskab, men reducerer omvendt på kort sigt muligheden for at lave bagudrettet historik på alle regnskabsdata. Nærværende regnskab 2010 for effektmål skal læses med dette in mente Overordnede effektmål Forældresamarbejde: Forældre og institutioner indgår i et vedkommende og gensidigt forpligtende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling (effektmål) Læring og udvikling: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb (effektmål) Trivsel og sundhed: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer (effektmål)

285 Børn og Unge Rummelighed: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager ansvar for sig selv. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere (effektmål) 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Forældresamarbejde Forældre og institutioner indgår i et vedkommende og gensidigt forpligtende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling (effektmål) Delmål: Forældre og medarbejdere oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Andelen af forældre, der oplever et velfungerende samarbejde, skal stige Status og målopfyldelse: Denne indikator belyses med data fra Forældretilfredshedsundersøgelsen, som gennemføres i ulige år. Regnskabsresultatet for denne indikator er således behandlet i regnskab 2009, hvor forældretilfredsheden på nogle spørgsmål var steget en smule og på andre spørgsmål faldet lidt. Indikatoren behandles igen i regnskab 2011, hvor der foreligger nye data. Procentdel af forældre til børn i skoler, dag- og FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skole, dag- og FU-tilbud* inddragelsen af forældre i skolens, dagog FU-tilbuddenes beslutninger* - 64 % - (74 %) 66 % - (61 %) 52 % % - samarbejdet mellem skole og hjem - 74 % - 71 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. *I forældretilfredshedsundersøgelsen i 2005, som budgettet blev fastsat ud fra, indgik kun dag- og FU-tilbud, ikke skoler. Tallet i parentes angiver 2009-resultatet alene for dag- og FU-tilbud, hvilket svarer til de adspurgte i 2005, som budgettet er fastsat ud fra. Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- og FU-tilbuddene om børn og unges faglige niveau skal stige Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- og FU-tilbuddene om børn og unges trivsel og sundhed skal stige Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- og FU-tilbuddene om børn og unges rummelighed skal stige Status og målopfyldelse: Jf. budget 2010 vil disse tre spørgsmål først indgå i Forældretilfredshedsundersøgelsen 2011.

286 Børn og Unge Læring og udvikling Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb (effektmål) Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering, vurderes at have et alderssvarende sprog, skal udgøre mindst 85 %, og 80 % skal have foretaget vurderingen i 2010 Status og målopfyldelse: Andelen af 3-årige med dansk som modersmål, der ved sprogvurdering vurderes at have et alderssvarende sprog er 89 %, og ligger således over budgetmålet på 85 %. Det er dog et resultat, som skal tages med et vist forbehold, eftersom andelen af gennemførte sprogvurderinger ligger på 25 % mod et budgetmål på 80 %. Resultatet skal ses i lyset af den ændring af dagtilbudsloven, som trådte i kraft den 1/ Med lovændringen er det ikke længere lovpligtigt at tilbyde sprogvurderinger til alle forældre til børn på 3 år. Til gengæld er det blevet obligatorisk at foretage en sprogvurdering, hvis det pædagogiske personale vurderer, at der kan være behov for en sproglig indsats. Herudover er det blevet obligatorisk at sprogvurdere alle 3-årige, der ikke går i dagtilbud. Lovændringen har medført en overgangsperiode med tilvænning til nye rammer for gennemførelse af sprogvurderinger, hvilket vurderes at udgøre en del af forklaringen på den fortsat lave andel gennemførte sprogvurderinger. De ændrede rammer for sprogvurderingerne betyder i øvrigt, at det kan være svært at tolke resultaterne af de sprogvurderinger, der er blevet gennemført i 2010, eftersom en del af sprogvurderingerne er gennemført på baggrund af et frivilligt tilbud til alle forældre, mens sprogvurderingerne i den sidste halvdel af året må forventes at være gennemført på baggrund af en pædagogisk faglig vurdering i henhold til det nye lovkrav. I forbindelse med byrådsbehandling af kvalitetsrapport for dagtilbud 27. oktober 2010, blev det besluttet, at arbejdet med den tidlige sproglige indsats også over for børn med dansk som modersmål med sprogvanskeligheder skal intensiveres. Derfor fastholdes tilbuddet om sprogvurderinger til alle forældre til 3-årige i Aarhus Kommune, og forældrenes kendskab til tilbuddet om sprogvurderinger vil blive undersøgt. Herudover vil der være et særligt fokus på kompetenceudvikling af såvel medarbejdere som ledere i forhold til at sikre fælles afsæt for den faglige vurdering af børnenes behov for en tidlig sprogindsats. Med den intensiverede indsats forventes en højere andel gennemførte sprogvurderinger fremover. Andel 3-årige med alderssvarende sprog Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering vurderes at have et alderssvarende sprog* 89 % 85 % 2 Andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der bliver sprogvurderet 25 % 80 % -55

287 Børn og Unge Andel 3-årige med alderssvarende sprog** Andelen af 3-årige børn med dansk som 91 % 89 % modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering vurderes at have et alderssvarende sprog* Andelen af 3-årige børn med dansk som 25 % 25 % modersmål, der bliver sprogvurderet * I Aarhus Kommune benyttes ministeriets Sprogvurderingsmateriale til sprogvurdering af 3-årige med dansk som modersmål. Materialet indplacerer børnene i 3 indsatsgrupper. Værdier for, hvornår man falder inden for de 3 indsatsgrupper, er fastsat i et normeringsstudie. Materialet er udviklet af Syddansk Universitet for det tidligere Ministerium for Familie og Forbrugeranliggender. ** Indikatoren omfatter aktuelt 3-årige børn med dansk som modersmål. Aarhus Kommune foretager også obligatorisk sprogscreening af 3-årige børn med dansk som andetsprog. Denne sprogscreening tager udgangspunkt i et sprogscreeningsmateriale fra Syddansk Universitet. Der er aktuelt et nyt sprogvurderingsmateriale under udvikling. Materialet udvikles i et samarbejde mellem KL, Social-, Undervisnings- og Finansministeriet samt fire udvalgte kommuner, herunder Aarhus Kommune. Sprogvurderingsmaterialet er et af syv redskaber, der udvikles under Faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. I udviklingen af sprogvurderingsmaterialet indgår et normeringsstudium, og der foreligger resultater heraf primo Færdiggørelsen af en indikator vedr. andel 3-årige med dansk som andetsprog med tilstrækkelige danskkundskaber afventer færdiggørelsen af det nye sprogvurderingsmateriale. Desuden forudsætter indikatoren, at der træffes beslutning om at anvende sprogvurderingsmaterialet i Aarhus Kommune, og at en IT-løsning til indberetning af sprogvurderingerne udvikles og implementeres. Karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdel skal indsnævres Status og målopfyldelse: Karaktergennemsnittet i Aarhus Kommune ved folkeskolens afgangsprøver i 2010 er 6,8 for alle elever for alle fag. Gennemsnittet i Aarhus Kommune er således steget set i relation til de to foregående år. Ved læsningen af disse tal må det bemærkes, at karaktererne altid vil svinge fra år til år. Da prøverne fornyes hvert år, opleves der ikke fuldstændig stabilitet i prøvernes sværhedsgrad fra år til år. Landsgennemsnittet for 2010 for alle elever i alle fag er 6,6. Det samlede gennemsnit for Aarhus Kommune er således over landsgennemsnittet, hvorfor denne del af målet dermed er indfriet. Differencen mellem gennemsnittet for alle elever og gennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i Aarhus Kommune er dog steget marginalt med 0,1 siden Der er således fortsat en udfordring i forhold til at løfte den fagligt svageste gruppe af elever. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Karaktergennemsnit for alle elever i alle fag i Aarhus Kommune 6,8 6,6 0,2 Gabet mellem gennemsnittet for alle elever og gennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel i Aarhus Kommune 4,3 4,2-0,1

288 Børn og Unge Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse Karaktergennemsnit for alle elever i alle fag i Aarhus Kommune x x 6,6 6,5 6,8 Landsgennemsnit for alle elever i alle fag* x x 6,4 6,2 6,6 Karaktergennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag i Aarhus Kommune x x 2,5 2,3 2,5 Landsgennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag* x x 2,5 2,2 * Gabet mellem gennemsnittet for alle elever og gennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel i Aarhus Kommune x x 4,1 4,2 4,3 Kilde: Undervisningsministeriet. x Karaktergennemsnit fra før indførelsen af den nye karakterskala er udeladt, da der ikke kan sammenlignes direkte mellem de to skalaer. * Afventer offentliggørelse fra Undervisningsministeriet. Niveauet for de gennemførte test i talfærdighed skal være over 85 %, mens niveauet for læseresultaterne 2 som minimum skal fastholdes i forhold til regnskab 2007 Status og målopfyldelse: Resultatet af den kommunale test i talfærdighed i 3. klasse viser igen i 2010 en lille fremgang i andelen af elever med et færdighedsniveau fra 1-4, og med over 90 % af eleverne i denne kategori ligger andelen fortsat over budgetmålet på 85 %. Hvad angår de kommunale læsetest, så er resultatet af læsetesten i 3. klasse behandlet i regnskab 2009, som viste en stigning i andelen af sikre læsere. Resultaterne fra læsetesten i 8. klasse viser en mindre stigning i andelen af sikre læsere fra 44 % i 2008 til 45 % i Andelen af svingende læsere har været let faldende fra 2009 til 2010, mens andelen af usikre læsere fortsat er på 1 %. Dermed lever resultaterne af læsetesten i 8. klasse næsten op til målsætningen i budgettet for Test i talfærdighed (3. klasse) Budget Afvigelse (R-B) Andel elever der har et færdighedsniveau fra ,2 % > 85 % 5,2 Test i læsning (8. klasse) Regnskab Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Sikre læsere 45 % 47 % -2 Svingende læsere 55 % 52 % 3 Usikre læsere 1 % 1 % 0 2 De kommunale læsetest i 8. klasse gennemføres i lige år, hvorfor budgetmålet er fastsat ud fra testresultaterne fra 2006, som indgik i Regnskab 2007.

289 Børn og Unge Test i læsning og talfærdighed Test i læsning (3. klasse) Test i læsning (8. klasse)* Sikre læsere Svingende læsere Usikre læsere Sikre læsere Svingende læsere % 52 % 1 % 77,2 % 15,2 % 7,8 % % 56 % 1 % 82,2 % 11,9 % 5,3 % % 55 % 1 % Usikre læsere Andelen af elever der har et færdighedsniveau fra 1-4** 88 % - 90 % - 90,2 % Test i talfærdighed (3. klasse) * Til regnskabet benyttes resultatet af delprøven Om Hobbitterne som tester elevernes færdighed i indholdslæsning af skønlitterær tekst. De fem G-kategorier reduceres til tre kategorier: Sikre læsere (G1 og G2), læsere med svingende resultater (G3 og G4) samt meget usikre læsere (G5). Kategoriseringen er ændret i forhold til tidligere år for bedre at afspejle testmaterialets terminologi. Ændringen består i at lægge kategori G4 sammen med G3 i stedet for G5. Dermed sikres overensstemmelse med de begreber, der benyttes i regnskabet og ved offentliggørelse af testresultaterne. I overensstemmelse med denne kategorisering er regnskabsresultatet vedr. andel svingende læsere og andel usikre læsere i 8. klasse tilrettet i regnskab ** Færdighedsniveauet angives på skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, mens 8 er laveste score. Forældrenes tilfredshed med dag- og FU-tilbuddenes samt skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal stige Status og målopfyldelse: Denne indikator belyses med data fra Forældretilfredshedsundersøgelsen, som gennemføres i ulige år. Regnskabsresultatet for denne indikator er således behandlet i regnskab 2009, hvor forældretilfredsheden var steget siden målingen i Indikatoren behandles igen i regnskab 2011, hvor der foreligger nye data. Andelen tilfredse eller meget tilfredse med dag- og FU-tilbuddenes samt skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn - 53 %* - 59 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. * Tallet fra 2007 dækker kun over skolernes evne til at udfordre den enkelte elev. Fra og med 2009 indgår dag- og FU-tilbuddene i Forældretilfredshedsundersøgelsen. Forældrenes tilfredshed med dag- og FU-tilbuddenes samt skolernes evne til at skabe tilstrækkelige kulturelle udfordringer for det enkelte barn skal stige Status og målopfyldelse: Jf. budget 2010 vil spørgsmålet først indgå i Forældretilfredshedsundersøgelsen 2011, hvorfor der først kan aflægges regnskab på om denne indikator stiger i Regnskab 2013.

290 Børn og Unge Børnenes og de unges tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige udfordringer skal stige Status og målopfyldelse: Andelen af eleverne, der ikke keder sig i skolen ligger på 90 % - samme niveau som baselinemålingen i trivselsundersøgelsen 2009 og på niveau med målet vedr. børnenes og de unges tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige udfordringer. Andel børn og unge, der Regnskab Budget Afvigelse (R-B) ikke eller sommetider keder sig i skolen 90 % > 90 % 0 Andel børn og unge, der ikke eller sommetider keder sig i skolen % 90 % Kilde: Store Trivselsdag Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Keder du dig i skolen?. Andelen, der har svaret nej eller sommetider indgår som indikator på andel børn og unge, der oplever at få tilstrækkelige udfordringer i skolen. Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige så regeringens 95 % målsætning kan være opfyldt i 2013 Status og målopfyldelse: I forhold til realisering af 95 % målsætningen, viser regnskabsresultatet vedr. ungdomsuddannelse dels en tendens til, at en stigende andel unge påbegynder et uddannelsesforløb efter afsluttet folkeskole. Andelen der påbegynder ligger for alle unge under ét over budgetmålet. Opdeles de unge efter køn og herkomst viser det sig dog, at der er en lidt større andel piger end drenge der påbegynder et uddannelsesforløb, og endvidere at unge med dansk herkomst hyppigere påbegynder et uddannelsesforløb end unge med anden etnisk herkomst. Samtidig viser regnskab 2010, at xx % 3 af kommunens unge ifølge profilmodellen har sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Set i sammenhæng med det fortsatte forbedringspotentiale vedr. de tosprogede børns dansksproglige kompetencer (se nedenfor), tegner der sig fortsat et behov for en ungdomsuddannelsesindsats, som både retter sig mod de nuværende og kommende udskolingselever. Denne tosporede indsats svarer til tænkningen i den kommende fælles handleplan fra Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse vedr. realisering af 95 % målsætningen. 3 Afventer offentliggørelse af nyeste profilmodel på kommuneniveau fra Uni-C.

291 Børn og Unge Påbegyndelse og gennemførelse af ungdomsuddannelse Andelen af elever, indskrevet på en folkeskole i Aarhus Kommune, der 3 mdr. efter afsluttet 9. klasse fortsat er i uddannelse, dvs. har påbegyndt en ungdomsuddannelse eller går i 10. klasse Andelen af elever, der inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel piger 95,5 % - - Andel drenge 93,8 % - - Andel med anden etnisk herkomst end dansk 91,8 % - - I alt 94,6 % 86 % 8,6 Andel piger xx % - - Andel drenge xx % - - Andel med anden etnisk herkomst end dansk I alt xx % 89 % xx Påbegyndelse og gennemførelse af ungdomsuddannelse Andel piger ,5 % Andel drenge ,8 % Andel med Andelen af elever, indskrevet på en folkeskole i Aarhus Kommune, der 3 mdr. efter anden etnisk afsluttet 9. klasse fortsat er i uddannelse, herkomst dvs. har påbegyndt en ungdomsuddannelse eller går i 10. klasse* I alt - 90 % 91 % 92 % 94,6 % end dansk ,8 % Andel piger xx %**** Andel drenge xx %**** Andel med anden etnisk Andelen af elever, der inden for 25 år herkomst efter afsluttet 9. klasse forventes at have end gennemført mindst en ungdomsuddannelse** I alt - 86 % 86 % 86 % xx %**** dansk*** *Påbegyndelse opgøres via UV-Vej data. Afrapporteringen af påbegyndelse er ændret i forhold til den definition af påbegyndelse der fremgår af Budget 2010, således at benævnelsen af opgørelsestidspunkt svarer til de afrapporterede regnskabstal. **Sandsynlighed for gennemførelse opgøres via Undervisningsministeriets profilmodel. Profilmodellen for de foregående år genberegnes årligt, hvorfor der ved genudtræk af historiske profilmodeller fra ministeriets hjemmeside kan forekomme diskrepans i forhold til de ovenfor indsatte regnskabstal. De indsatte regnskabstal repræsenterer således profilmodeltallet som det ser ud på offentliggørelsestidspunktet, og ikke senere genberegninger af samme. ***Profilmodellen kan ikke på kommuneniveau opgøres separat for unge med dansk hhv. anden etnisk herkomst. **** Afventer offentliggørelse af profilmodellen på kommuneniveau fra Uni-C. Nyligt gennemførte analyser af, hvad der betyder mest for de aarhusianske unges risiko for frafald fra uddannelsesforløb, indikerer desuden, at inddragelsen af forhold som køn, herkomst, afgangsklasse, fravær og fagligt niveau kan nuancere billedet af de unges uddannelsesmønster betragteligt. Derfor forventer Børn og Unge fra og med Budget 2012 at supplere ovenstående budgetmål med en række nøgletal til belysning af, hvor det er vigtigst at sætte ind i forhold til realisering af 95 % målsætningen.

292 Børn og Unge Forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at starte en ungdomsuddannelse, skal stige til 65 % i 2011 Status og målopfyldelse: Denne indikator belyses med data fra Forældretilfredshedsundersøgelsen, som gennemføres i ulige år. Indikatoren indgik ikke i Budget 2009 og er derfor ikke kommenteret i Regnskab Eftersom spørgsmålet indgik i Forældretilfredshedsundersøgelsen i 2007 og 2009, kan indikatoren imidlertid belyses med data herfra. Som det fremgår, har der været progression i forældretilfredsheden med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse, men der er dog stadig et stykke vej til realisering af målet om 65 % tilfredshed i Indikatoren behandles igen i regnskab 2011, hvor der foreligger nye data. Andel forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse - 52,9 % - 55,8 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal stige til 30 % i 2010 Status og målopfyldelse: Som offentliggjort 8. april 2010, var der ved sprogscreening i forbindelse med skolestart i % af børnene med dansk som andetsprog i Aarhus Kommune, der vurderedes at have tilstrækkelige danskkundskaber. Resultatet er dermed stadig et stykke fra den budgetvedtagne målsætning på 30 %. Udviklingen i andelen af børn med dansk som andetsprog med tilstrækkelige danskkundskaber er dog stabiliseret med en svagt opadgående tendens, således at en større andel af børnene i 2010 var omfattet af det frie skolevalg, sammenlignet med Børn med dansk som andetsprog med tilstrækkelige danskkundskaber Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andelen af børn med dansk som andetsprog*, der ved sprogscreening i forbindelse med skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber (Gruppe F) ** 25 % 30,0 % - 5 Børn med dansk som andetsprog med tilstrækkelige danskkundskaber Andelen af børn med dansk som andetsprog*, der ved sprogscreening i forbindelse med skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber (Gruppe F) ** 34 % 28 % 26 % 19 % 25 % * Børn med dansk som andetsprog er her defineret på baggrund af Undervisningsministeriets definition ** Gruppe F udgør andelen af børn med et uvæsentligt behov for støtte til dansk som andetsprog

293 Børn og Unge Delmål: Børn og unge udvikler sig personligt og socialt, så de er rustede til at indgå i et åbent, omskifteligt og demokratisk samfund Forældrenes tilfredshed med dag- og FU-tilbuddenes samt skolernes evne til at skabe tilstrækkelige personlige udfordringer for det enkelte barn skal stige. Forældrenes tilfredshed med dag- og FU-tilbuddenes samt skolernes evne til at skabe tilstrækkelige sociale udfordringer for det enkelte barn skal stige. Status og målopfyldelse: Jf. budget 2010 vil disse to spørgsmål først indgå i Forældretilfredshedsundersøgelsen 2011, hvorfor der ikke kan aflægges regnskab på disse indikatorer i Forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at stimulere børnenes og de unges evne til at danne egne holdninger skal være over 65 %. Status og målopfyldelse: Denne indikator belyses med data fra Forældretilfredshedsundersøgelsen, som gennemføres i ulige år. Indikatoren indgik ikke i Budget 2009 og er derfor ikke kommenteret i Regnskab 2009, men som nævnt i seneste kvalitetsrapport for skoleområdet var 67 % af elevernes forældre ved 2009-målingen tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at stimulere barnets evne til at danne egne holdninger. Dette repræsenterer en lille fremgang i forhold til det samme spørgsmål i 2007-målingen og ligger samtidig over budgetmålet på 65 %. Andel forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at stimulere børnenes og de unges evne til at danne egne holdninger - 66 % - 67 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Trivsel og sundhed Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer (effektmål) Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd Forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for børnene og de unge skal stige. Status og målopfyldelse: Denne indikator belyses med data fra Forældretilfredshedsundersøgelsen, som gennemføres i ulige år. Regnskabsresultatet for denne indikator er således behandlet i regnskab 2009, hvor spørgsmålet første gang indgik i Forældretilfredshedsundersøgelsen. Indikatoren behandles igen i regnskab 2011, hvor der foreligger nye data. Andelen af forældre til børn i folkeskolen, FU-tilbud og/eller dagtilbud/dagpleje, der er tilfredse eller meget tilfredse med: dit barns trivsel i skolen/pasningstilbuddet % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år.

294 Børn og Unge Andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse, der udtrykker trivsel skal være over 90 %, og andelen der ikke har været udsat for mobning skal være over 95 %. Status og målopfyldelse: Med nedenstående resultater er budgetmålet vedr. mobning og trivsel igen i regnskab 2010 indfriet. Eftersom mistrivsel og mobning har alvorlige konsekvenser for såvel den enkelte elev som de sociale fællesskaber, bør der imidlertid fortsat være stor opmærksomhed på effekterne af både de generelle og specifikke indsatser på området. Andel af elever der trives og ikke mobbes. Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Trivsel 1. klasse 97 % 90 % 7 6. klasse 94 % 90 % 4 9. klasse 90 % 90 % 0 Mobning 1. klasse 97 % 95 % 2 6. klasse 97 % 95 % 2 9. klasse 98 % 95 % 3 Andel af elever, der trives og ikke mobbes 1. klasse Trives - 97 % 97 % Mobbes ikke - 95 % 97 % 6. klasse Trives - 94 % 94 % Mobbes ikke 96 % 97 % 9. klasse Trives - 89 % 90 % Mobbes ikke % 98 % Kilde: Datagrundlaget er fra 2009 ændret, således at data for trivsel og mobning indsamles ved trivselsundersøgelsen Store trivselsdag Hvordan har du det?. Trivselsindikatoren er blandt 1. klasses elever opgjort som andelen af elever der på spørgsmålet Sådan er jeg for det meste svarer meget glad eller glad. For 6. klasse og 9. klasse opgøres elevernes trivsel som andelen af elever, der på spørgsmålet Hvad synes du om skolen for øjeblikket? svarer Jeg kan virkelig godt lide den eller Jeg synes den er nogenlunde. I forhold til mobbeindikatoren anvendes for 1. klasse spørgsmålet Hvad synes du om klassen?, hvor svarkategorierne meget glad og glad tages som udtryk for at barnet trives godt i det sociale samvær med klassekammeraterne og ikke mobbes. I 6. og 9. klasse er den andel der registreres som mobbede, de elever der svarer, at de er mobbet én gang eller flere gange om ugen.

295 Børn og Unge Elevernes bekymrende fravær må ikke overstige 2,7 %. Status og målopfyldelse: Omfanget af elevernes bekymrende fravær ligger i 2010 på 3,1 % og dermed over budgetmålet på 2,7 %. Til fortolkningen af dette skal det nævnes, at der er sat spørgsmålstegn ved indikatorens objektive målbarhed. Usikkerheden udspringer af det forhold, at der ligger en individuel og subjektiv vurdering fra skolelederens side forud for kategoriseringen af en elevs fravær som værende bekymrende. Dette er på den ene side en styrke, da skolelederen gennem sit indgående kendskab til eleven kan foretage vurderingen. Svagheden er samtidigt, at bedømmelsen hviler på en subjektiv vurdering og en subjektiv bekymringstærskel hos den enkelte skoleleder. Har en skoleleder således et betydeligt fokus på at nedbringe fraværet på skolen, udarbejdes der tilsvarende et betydeligt antal handleplaner. Dette tolkes på effektmålingssiden i dag som en negativ udvikling på den pågældende skole. Derfor er indikatoren fra og med Budget 2011 udvidet, således at den subjektive dimension suppleres af en objektiv måling. Indikatoren vedr. bekymrende fravær er således i Budget 2011 formuleret som Andelen af elever i folkeskolen med bekymrende fravær skal være under 2,7% og elevernes samlede fravær skal være under 10% om året. Sammenholdt viser de to dimensioner forholdet mellem dybden af fraværsproblematikken og omfanget af indsatsen: Er der et højt fravær kombineret med et stort antal handleplaner, indikerer det en klar udfordring i relation til elevernes fremmøde, men også at der handles herpå. Er der omvendt et højt fravær kombineret med et lavt antal handleplaner, indikerer det, at indsatsen ikke modsvarer udfordringen. Desuden blev der i juni 2010 igangsat et udviklingsprojekt på baggrund af en drøftelse i Byrådet af årsagerne bag bekymrende fravær. Udviklingsprojektet skal afdække, hvilke indsatser der virker i forhold til nedbringelse af fraværet med henblik på udbredelse af gode erfaringer blandt kommunens skoler. Byrådet orienteres om projektets konklusioner i løbet af Bekymrende fravær Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andelen af elever i folkeskolens klasse, der har et bekymrende skolefravær 3,1 % < 2,7 % 0,4 Bekymrende fravær Andelen af elever i folkeskolens klasse, der har et bekymrende skolefravær 1,70 1,94 2,9* 2,9 3,1 Kilde: Skolernes indberetninger i LIS * Der tale om en korrektion i forhold til regnskab 2008, hvor andelen var opgjort til 2,67. Korrektionen indebærer en stigning i antallet af handleplaner fra 864 til 871 i absolutte tal. Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner Andelen af overvægtige børn og unge i 0. og 6. klasse skal som minimum fastholdes på 2006-niveau, mens niveauet for 9. klasse som minimum skal fastholdes på 2008-niveau. Status og målopfyldelse: Der ses en positiv udvikling blandt elever i 0. klasse, hvor andelen af overvægtige børn både blandt drenge og piger ligger på det laveste niveau siden Andelen af overvægtige stiger med alderen. I 6. klasse har andelen siden 2006 ligget i intervallet %. Målingerne for 9. klasserne viser større spredning, men generelt ses der fra 6. til 9. klasse ikke den samme progression i andelen af overvægtige som fra 0. til 6. klasse. Ikke desto mindre ligger an-

296 Børn og Unge delen af overvægtige drenge i 6. klasse og andelen af overvægtige piger i 9. klasse over budgetmålet. Med henblik på at nedbringe omfanget af overvægt blandt børn og unge vil Børn og Unge derfor udvikle og forbedre de generelle indsatser omkring Kost og Motion, og sundhedsplejen vil kunne bruge data til at fastholde fokus på overvægt i sundhedssamtalerne med børnene og de unge. Andel overvægtige børn og unge Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 0. klasse Piger 12,9 % 14,7 % -1,8 Drenge 11,1 % 11,8 % -0,7 6. klasse Piger 16,2 % 16,1 % 0,1 Drenge 16,7 % 14,8 % 1,9 9. klasse Piger 15,6 % 12,0 % 3,6 Drenge 15,3 % 18,4 % -3,1 Andel overvægtige børn og unge * klasse piger 14,7 % 16,8 % 13,7 % 15,6 % 12,9 % 0. klasse drenge 11,8 % 13,5 % 12,1 % 11,4 % 11,1 % 6. klasse piger 16,1 % 16,2 % 16,9 % 16,2 % 6. klasse drenge 14,8 % 16,5 % 15,5 % 16,7 % 9. klasse piger 12,0 % 9,4 % 15,6 % 9. klasse drenge 18,4 % 13,8 % 15,3 % Kilde: Sundhedsplejens indberetninger. * For 6. og 9. klasse er resultatet i 2009 baseret på stikprøver. Forbruget af cigaretter og alkohol blandt eleverne i 9. klasse skal falde. Status og målopfyldelse: Efter en årrække med konstante stigninger i andelen af daglige rygere, ses der i 2010 et markant fald til 6 % daglige rygere blandt både drenge og piger. Der ses ligeledes et fald i andelen af elever, der har været fulde mere end 10 gange. Det markante fald i rygning vurderes at være reelt. Årsagerne til rygning blandt teenagere er komplekse, men gruppefaktorer er centrale. Større initiativer iværksat af Børn og Unge i 2010 har fokuseret på dette (Social pejling, Ny viden om mobning, Omtanke) og det vides fra videnskabelige undersøgelser, at der er sammenhænge mellem generelle trivselsindsatser og specifikke adfærdsændringer, f.eks. rygning. Hvorvidt faldet er stabilt vil de kommende års trivselsundersøgelser afsløre. Forbrug af cigaretter og alkohol i 9. klasse Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel daglige rygere Piger 5,8 % 7,7 % -1,7 Drenge 6,3 % 9,1 % -2,8 Andel der har været rigtig fuld mere end 10 gange Piger 19 % < 22 % -3 Drenge 22 % < 23 % -1

297 Børn og Unge Forbrug af cigaretter og alkohol i 9. klasse Andel daglige rygere* Piger 6,1 % 6,0 % 7,9 % 9,2 % 5,8 % Drenge 6,8 % 7,2 % 9,3 % 9,2 % 6,3 % Andel der har været rigtig fuld mere end 10 gange Piger 22 % 19 % Drenge 23 % 22 % Kilde: Store Trivselsdag * Der gøres opmærksom på, at regnskab 2006 og 2007 er baseret på registreringer foretaget i slutningen af 8. klasse i stedet for i 9. klasse. Det forklarer den relativt store stigning fra 2007 til Andelen af 15-årige uden fyldninger i tænderne skal have en stigende tendens og andelen af 15-årige med mange huller skal have en faldende tendens over en 5-års periode. Status og målopfyldelse: Tandsundhed er jf. Statens Institut for Folkesundhed en god indikator for børn og unges generelle trivsel og velvære, hvorfor den positive udvikling på denne indikator er af stor betydning i forhold til at nå målene for trivsel og sundhed. Som regnskabstallene viser, er andelen af 15- årige uden fyldninger i tænderne fortsat stigende samtidig med, at gruppen med mere end 6 huller bliver mindre. Tandsundhed blandt 15-årige Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel af de 15-årige, som er uden fyldninger i tænderne 55,9 % 54,0 % 1,9 Andel 15-årige med mange huller (>6 huller) 7,4 % 9,1 % - 1,7 Tandsundhed blandt 15-årige Andel af de 15-årige, som er uden fyldninger i tænderne 50,6 % 50,7 % 52,9 % 54,3 % 55,9 % Andel 15-årige med mange huller (>6 huller) 9,2 % 8,7 % 8,3 % 7,5 % 7,4 % Kilde: Tandplejen Rummelighed Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager ansvar for sig selv. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere (effektmål) Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab Status og målopfyldelse: Ved udarbejdelsen af Budget 2010 pågik der i Børn og Unge et kvalitetsudviklingsprojekt vedr. det specialpædagogiske område. Projektet havde bl.a. til formål at identificere valide indikatorer til belysning af Børn og Unges effektmål og delmål vedr. rummelighed, som skulle kunne indgå i budgettet fra og med På denne baggrund belyses ovenstående delmål fra og med Budget 2011 med følgende indikatorer: Andelen af børn og unge, der har en god ven, skal være over 95 % Andelen af forældre, der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab, skal være over 85 %

298 Børn og Unge Delmål: Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab Forældrenes tilfredshed med skolernes og dagtilbuddenes evne til at udvikle børn og unges forståelse for andres demokratiske værdier skal være over 85 % Status og målopfyldelse: Denne indikator belyses med data fra Forældretilfredshedsundersøgelsen, som gennemføres i ulige år. Spørgsmål til belysning af børn og unges forståelse og respekt for andres demokratiske værdier indgik ikke i Forældretilfredshedsundersøgelsen i 2007 og 2009, hvorfor der ikke foreligger data til belysning af indikatoren i indeværende Regnskab Forældrenes tilfredshed med skolernes og dagtilbuddenes evne til at gøre børnene og de unge i stand til at forstå andre livsformer skal være over 85 % Status og målopfyldelse: Denne indikator belyses med data fra Forældretilfredshedsundersøgelsen, som gennemføres i ulige år. Regnskabsresultatet for denne indikator er således behandlet i regnskab 2009, hvor forældretilfredsheden lå på 69 %. Forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85 % Status og målopfyldelse: Denne indikator belyses med data fra Forældretilfredshedsundersøgelsen, som gennemføres i ulige år. Regnskabsresultatet for denne indikator er således behandlet i regnskab 2009, hvor forældretilfredsheden lå på 66 %. Indikatoren behandles igen i regnskab 2011, hvor der foreligger nye data. Forældretilfredshed med evnen til at udvikle forståelse og respekt samt begrænse mobning Skolens/pasningstilbuddets indsats for at udvikle børn og unges forståelse for andres demokratiske værdier? Skolens/pasningstilbuddets indsats for at dit barn bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer? % - Skolens/pasningstilbuddets evne til at begrænse mobning? % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Tallene repræsenterer det samlede gennemsnit for skoler og daginstitutioner. Andelen af bestyrelser der finder, at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal stige Status og målopfyldelse: Til at belyse budgetindikatoren er der valgt syv spørgsmål fra forældretilfredshedsundersøgelsen, som er stillet til forældrebestyrelserne i skoler, dag- og FU-tilbud. Disse spørgsmål angår i særlig grad forhold vedr. rummelighed og mangfoldighed, herunder fx personalets evne til at udvikle børnenes sociale kompetencer (hensyn, gensidig forståelse, hjælpsomhed), forståelse af egne og andre livsformer, begrænsning af mobning, mv. Tilsammen giver disse spørgsmål et billede af, hvorvidt bestyrelserne finder, at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes.

299 Børn og Unge Jf. indikatoren i budget 2010 skal andelen af bestyrelser der finder, at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, stige. Eftersom forældrebestyrelsesundersøgelsen er gennemført for første gang til regnskab 2010, er det ikke muligt at sammenligne med tidligere års resultater og dermed vurdere, hvorvidt der er målopfyldelse. Dette vil ske i forbindelse med regnskab 2011, hvor indikatoren genbelyses. Andel bestyrelser i skoler, dag- og FU-tilbud der er tilfredse eller meget tilfredse med: Institutionens indsats for at skabe en hverdag, der fremmer lige muligheder for alle % Kilde: Survey blandt forældrebestyrelserne, foretaget ultimo 2010-primo Tallene repræsenterer det vægtede gennemsnit af syv spørgsmål på tværs af besvarelser fra bestyrelser for skoler, dagtilbud og FU-tilbud. 3. Særlige indsatsområder Det bærende hensyn for arbejdet i Børn og Unge er helhedstænkning og det tværfaglige samarbejde med børn og unge i centrum. Indsatsen for børn og unge i Aarhus skal være gennemsyret af vores forståelse af helhed og sammenhæng det skal være den røde tråd gennem alle Børn og Unges tilbud. De fire ligestillede effektmål i budgettet og de understøttende indsatser er derfor også udtryk for en sammenhængende indsats, hvor der tænkes på tværs af faggrænser, og hvor hele 0-18 års perspektivet indtænkes til gavn for børnene. De fire effektmål skal således ses i en sammenhæng, der på tværs skaber rammen om det gode børneliv. For at styrke det decentrale arbejde med realisering af de fire effektmål, herunder bl.a. via bedre målopfølgning i Kvalitetsrapporter mv., er der i 2010 iværksat et udviklingsarbejde med henblik på at gøre målstyringen mere meningsfuld og målrettet det decentrale niveau. Under effektmålene er der med udgangspunkt i Budget 2010 arbejdet særligt med nedenstående indsatser: Projekt Lyst til at lære : Formålet med projekt "Lyst til at lære" om læringsstile er at styrke differentieringen i et 0-18 års perspektiv. I 2010 har projektet primært haft karakter af et kompetenceudviklingsprojekt. Dette i form af certificering af 31ressourcepersoner (21 lærere og 10 pædagoger), som kan rekvireres til at holde oplæg om læringsstile i kommunens institutioner til og med Derudover er 1575 medarbejdere fra dagtilbud, skoler og FU blevet kompetenceudviklet via deltagelse i dagskurser i læringsstile. Erfaringerne med anvendelsen af læringsstile i projektets 20 pilotprojekter har i 2010 vist, at der foregår en videreudvikling og justering decentralt, hvormed læringsstile bliver integreret i den pædagogiske praksis. Projekt Rum til Leg og Læring (RULL): Den konkrete udmøntning af RULL programmet på hhv. område-, projekt- og RULL Mini niveau blev besluttet i Byrådet i foråret RULL-programmet på områdeniveau er opdelt i 4 faser, nemlig visionsfasen, analyse- og designfasen, gennemførelsesfasen og evalueringsfasen. Processen gennemføres parallelt i alle områder, så der ultimo 2011 kan gives et samlet overblik over behovet i hele Århus. RULL-programmet består herudover på projektniveau af 17 konkrete projekter, som gennemføres p.t. og projekter, der blev fremrykket af beskæftigelsesmæssige grunde. RULL Mini niveauet er mindre projekter, som søges af de decentrale institutioner/skoler fire gange om året frem til og med Alle områder har nu gennemført visionsfasen og har i den sammenhæng udarbejdet visioner og strategier for RULL indsatsen i de respektive områder. Desuden har alle områder i løbet af 2010 beskrevet deres RULL projekter. Det allerede igangsatte udviklingsarbejde i midtbyen er blevet fortsat, så der nu er udarbejdet

300 Børn og Unge visioner og strategier for områdets ude- og indemiljøer i skoler, dag- og fritidstilbud samt foretaget en gennemgang af behovet og muligheder for sådanne moderniseringer. Byrådsindstilling er udarbejdet og har været i høring medio 2009, hvorefter den blev færdigbehandlet i Byrådet d. 28. april Styrket sprogindsats: Aarhus Kommune indgår i et samarbejde med Aarhus Universitet om to forskningsprojekter. Projektet: "Eksperimentel undersøgelse af forstærkede indsatser over for børn med dansk som andetsprog i alderen 3-6 år har til formål at give mere viden om, hvordan vi bedst sikrer at børn med dansk som andetsprog kan starte i skole med aldersvarende dansksproglige kompetencer. Indsatsen fra Aarhus Kommune i forhold til dette forskningsprojekt er afsluttet pr. december Projektets endelige resultater præsenteres i form af en ph.d. afhandling i efteråret Projektet: "Hvad virker? Skoleformer og dansksproglig progression" følger den sproglige udvikling hos en årgang elever i forskellige skoleformer. 1. april 2011 afleveres en rapport omhandlende ordforrådsudviklingen blandt eleverne på de fem deltagende skoler gennem første og andet skoleår, dvs. 08/09 og 09/10. Efterfølgende afrapporteres hvert efterår alle de elementer, der undersøges ift. elevernes dansksproglige progression i det forudgående skoleår. Udvikling og implementering af Store Trivselsdag-konceptet: Store Trivselsdagsundersøgelsen blev gennemført for 2. gang i skolerne i Dermed giver undersøgelsen nu mulighed for at følge udviklingen over tid. Undersøgelsen afdækker områder af skolens undervisningsmiljø og indgår derfor som et vigtigt element i skolernes undervisningsmiljøvurdering i Udvikling og implementering af ny klinikstruktur for tandplejen: Byrådet vedtog den 17. november 2010, at Tandplejen kunne igangsætte byggeriet af en storklinik ved Vejlby skole. Samtidig med etablering af denne storklinik, er arbejdet med at ændre status på nogle af de nuværende behandlingsklinikker til Forebyggelses- og Undersøgelses- Tandklinikker (FUT-klinikker) styrket. Nogle klinikker ændrer status til FUT-klinikker tidligere end planlagt på grund af de vedtagne besparelser.

301 Børn og Unge 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Tabel 1. Resumé af regnskab 2010 Sektor 550 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og Tillægsbevillinger og omplace- Afvigelser i forhold til ajourført budget regnskab ringer -1-2 (3)=(1)- -4 (5)=(3)-(4) (2) kr. - - % - Drift: Udgifter ,16% Indtægter ,02% Refusion ,00% Nettoudgifter i alt ,00% Anlæg: Udgifter ,15% Indtægter ,06% Nettoudgifter i alt ,61% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 5.51 (drift) ,01% * Sektor 5.53 (anlæg) ,72% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter * Ikke styrbare udgifter - drift (5.52) ,10% * Anlæg (5.54) ,68% Nettoudgifter i alt ,78% Det samlede driftsresultat for Børn og Unge udviser en merudgift på 0,2 mio. kr., svarende til 0,004 pct. i forhold til det ajourførte budget. Set i forhold til det oprindelige budget er der en nettomerudgift på 104,3 mio. kr., der modsvares af tillægsbevillinger på 104,1 mio. kr. Tillægsbevillingerne er bl.a. bevilget med baggrund i en forventning om anvendelse af en del af overført overskud. Der er på stort set alle decentrale områder anvendt opsparede midler i 2010.

302 Børn og Unge På anlægsområdet er der en merudgift på 19,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Merudgifterne på anlægsområdet kan primært henføres til en hurtigere realisering end forventet af de enkelte projekter, hvorfor merudgifterne foreslås overført til efterfølgende år. I forhold til ajourført budget er der en merudgift på 40,5 mio. kr., hvilket er en følge af indsatsen for at fremrykke mest mulig anlæg jf. de vedtagne vækstpakker. Årets tillægsbevillinger vedrører hovedsageligt fremrykning af vækstpakkemidler til vedligeholdelse og genopretning samt overførsel af RULL midler til anlægsbevillinger. Når der samlet er tillægsbevilget -21,5 mio. kr. skyldes det udlån af rådighedsbeløb til ny Skødstruphal og tidsforskydning af udlån til sikring af pasningsgarantien I forbindelse med indstillingen om det forventede regnskabsresultat blev det forventede antal stillinger i Børn og Unge opgjort til stillinger. Det endelige stillingsforbrug for R2010 udviser et merforbrug på 1 stilling svarende stillinger. Set i forhold til regnskab 2009 er der blandt andet som følge af et flere passede børn tale om en vækst i antallet af stillinger på ca. 2,5 pct. svarende til 275 stillinger. I 2010 er den samlede gennemsnitsløn på kr., hvilket er en realvækst på kr. i forhold til R2009 eller 0,5 pct. Tabel 2. Personaleforbrug 2010 Personaleforbrug i regnskab 2010 Personale-forbrug i regnskab 2009 Ændring i forhold til sidste år - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug ,5 Forklaringer på afvigelserne beskrevet i dette afsnit uddybes nedenfor under punkt Drift og personale På hele driftsområdet er der merudgifter i forhold til det ajourførte budget på 0,2 mio. kr. eller 0,004 pct. Dette fremkommer ved en mindreudgift på det decentraliserede område på 0,4 mio. kr. og en merudgift på det ikke decentraliserede område på 0,6 mio. kr. På det decentraliserede driftsområde er der stort set balance i forhold til det korrigerede budget, mens der i forhold til det oprindelige budget som forventet er en merudgift på 75,7 mio. kr. Dette skal ses i lyset af en reduktion af akkumuleret overskud specielt i årets første halvdel, som er tillægsbevilget i det ajourførte budget. Der har i 2006 og 2008 været udgiftsbegrænsninger som følge af potentielle sanktioner ved overskridelse af servicerammen. Dette har givet anledning til en række tidsforskydninger af udgifter til efterfølgende år. I 2009 og 2010 har der således været reduktioner i den akkumulerede opsparing.

303 Børn og Unge Set i forhold til regnskabet for 2009 har der været en realvækst i udgifterne på 2,7 pct. Udgiftsvæksten skal dog ses i sammenhæng med et øget aktivitetsniveau i 2010 sammenholdt med Der har f.eks. været flere indskrevne i dagtilbud og flere børn og unge med handicap. Udgiftsudviklingen i 2009 og 2010 koblet med besparelseskravene i budget er en udfordring for den økonomiske udvikling i Børn og Unge. Der blev derfor allerede i august måned, hvor budgetreduktionerne var kendt, udsendt en anbefaling om, at det på alle områder centralt som decentralt skulle overvejes, om det allerede i de sidste måneder af 2010 var muligt at reducere den forventede stigning i udgifterne. Ligesom opfordringen om økonomisk tilbageholdenhed fra Magistraten den 29/ er videreformidlet til alle decentrale enheder. De seneste 6 måneder af 2010 har således været præget af en opbremsning i væksten primært på personalesiden, som også var forventet i det ajourførte budget. På det ikke decentraliserede område er der merudgifter på 0,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, svarende til 0,1 pct. Merudgifterne skal ses i lyset af en række modsatrettede tendenser. Der har som følge af et stigende antal anbringelser af børn og unge uden for Aarhus Kommune været stigende udgifter til undervisningen af disse børn og unge, som ikke var fuldt ud forventet i det ajourførte budget. Modsat har der bl.a. været mindreudgifter i forhold til søskenderabatter og fripladser. Disse mindreudgifter kan bl.a. skyldes, at den vækst i fripladser, der var forventet ved ændringen af fripladsskalaen for enlige forsørgere ikke har haft så stor effekt som tidligere forventet. Afvigelserne i forhold til det ajourførte budget uddybes yderligere under afsnit Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlede nettotillægsbevillinger på driftsområdet på 104,1 mio. kr., heraf udgør det decentraliserede område 76,0 mio. kr., og det ikke decentraliserede område udgør 28,1 mio. kr. Tabel 3. Redegørelse for tillægsbevillinger på det decentraliserede og ikke decentraliserede driftsområde i 2010 Tillægsbevilling decentraliserede område Beløb i mio. kr. Forventet regnskab 2009 Sektor ,046 Regnskab 2009 Sektor ,874 Forventet regnskab 2010 Sektor ,471 Overført drift til anlæg, Forventet regnskab ,865 Øvrige 0,500 Decentraliserede område i alt: 76,026 Tillægsbevilling ikke decentraliserede område Beløb i mio. kr. Forventet regnskab 2009 Sektor ,865 Forventet regnskab 2010 Sektor ,048 Øvrige -0,821 Ikke decentraliserede område i alt: 28,091 Driftsområdet i alt: 104,117

304 Børn og Unge De væsentligste tillægsbevillinger er forventet regnskab for 2010, hvor der blev tillægsbevilget 67,5 mio. kr. til 2010 på det decentraliserede område primært som følge af forventninger om reduktion af akkumuleret overskud samt 26,0 mio. kr. på det ikke decentraliserede område primært med baggrund i undervisning af et stigende antal anbragte børn. I forventet regnskabet for 2010 er der overført knap 13,9 mio. kr. fra det decentraliserede område til anlægsprojekter (sektor 5.53). Desuden er der i forbindelse med forventet regnskab for 2009 givet tillægsbevillinger på 8,0 mio. kr. på det decentraliserede område, som hovedsageligt vedrører flere børn med handicap end budgetlagt Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På det decentraliserede område er der nettoudgifter på 4.304,0 mio.kr. svarende til mindreudgifter på 0,4 mio. kr. eller 0,01 pct. i forhold til det korrigerede budget. Inden for de enkelte hovedresultatområder er der mindre procentvise afvigelser, som er skitseret i nedenstående tabel. Tabel 4. Afvigelse i forhold til korrigeret budget på hovedresultatområder 2010 Hovedresultatområder Korrigeret budget Afvigelse i forhold til Regnskab korrigeret budget Mio. kr pl. pct. Dagtilbudsområdet inkl. dagplejen 1.501, ,1-6,9-0,46% Skoleområdet inkl. specialskoler 1.869, ,6 20,3 1,09% SFO 295,8 292,7-3,1-1,05% FU 262,6 259,0-3,6-1,37% Administration inkl. PPR 212,9 210,2-2,7-1,29% Sundhedsområdet 162,8 158,5-4,3-2,65% I alt 4.304, ,0-0,4-0,01% Forklaringer på afvigelserne uddybes nedenfor i afsnit under de enkelte hovedresultatområder. På det ikke styrbare område er der samlet merudgifter på ca. 0,6 mio. kr. svarende til 0,1 pct. Denne mindre samlede afvigelse kan henføres til modsatrettede afvigelser på enkeltområder. På området for mellemkommunale betalinger er der en merudgift på 13,5 mio. kr. der bl.a. kan henføres til udgifter til undervisning af anbragte børn samt køb og salg af pladser i øvrigt. Denne merudgift modsvares dog stort set af mindreudgifter på det øvrige ikke styrbare område, primært mindreudgifter til fripladser og søskenderabatter, hvor ændret fripladsskala for enlige forsørgere ikke ser ud til have medført de merudgifter, der var forventet i det korrigerede budget, jf. afsnit

305 Børn og Unge Styrbare decentraliserede område (sektor 5.51) Dagtilbudsområdet Der er et samlet ajourført nettobudget på området på 1.501,0 mio. kr. og en udgift på 1.494,1 mio. kr., og altså en mindreudgift i forhold til det ajourførte budget på 6,9 mio. kr. svarende til ca. 0,5 pct. Der er flere årsager til de begrænsede mindreudgifter på området. For det første er der hjemtaget flere refusioner vedrørende barsel, sygdom, løntilskud og flexjob m. v. end forventet. Samtidig har dagtilbuddene samlet set anvendt af deres opsparede midler, men ikke så meget som forventet i det korrigerede budget. På dagtilbudsområdet er der endvidere sket anvendelse af overskud via anlæg eller anlægslignende projekter på ca. 11 mio. kr. Desuden er det væsentligt at bemærke, at der er tidsforskydninger til kommende år på fællesposter til eksempelvis den offentlige lederuddannelse (DOL) og løbende vedligeholdelsesarbejde. Her er der altså tale om hensættelser til fremtidige merudgifter. På institutionsdelen af dagtilbudsområdet er der i det korrigerede budget forventet fuldtidsstillinger. Det endelige stillingsforbrug for R2010 udviser et merforbrug af stillinger på 2 stillinger svarende stillinger. På dagplejeområdet har der været et stillingsforbrug på 1 stilling mindre end forventet i det korrigerede budget. Set i forhold til 2009 har der været en stigning i stillingsforbruget på institutionsdelen af dagtilbudsområdet. Der er således 149 flere stillinger i 2010 i forhold til 2009, svarende til en stigning på 3,6 pct. Realvæksten i lønudgifterne er på ca. samme niveau, nemlig 3,9 pct. Samtidig er antallet af indskrevne 0-6årige i institutioner 0,7 pct. højere end i 2009, svarende til 111 børn. Det skal hertil bemærkes, at stigningen i antallet af indskrevne ikke er ligeligt fordelt på aldersgrupper. Antal indskrevne fra 0-2 år er således vokset med 132 børn, mens der for de 3-5årige er sket et mindre fald på 21 børn. Hvis der tages højde for at de 0-2årige i gennemsnit ca. udløser det dobbelte budget og dermed normering - end de 3-6 årige, svarer væksten i børnetal til ca. 1,0 pct. Den relativt større stigning i antallet af stillinger sammenholdt med børnetallet kan også ses i lyset af, at der på dagtilbudsområdet er anvendt en større del af opsparingen i 2010 end der blev i Inden for dagplejen er tendensen med et faldende stillingsforbrug fortsat, dog med en mere afdæmpet udvikling. Her er et fald på 11 stillinger fra 2009 til 2010, hvilket svarer til et fald på 2,5 pct. i forhold til året før. Antallet af indskrevne børn er ligeledes faldet på dette område med gennemsnitlig 66 børn svarende til 5 pct. i forhold til regnskab Børn og Unge har iværksat en kampagne med henblik på at synliggøre dagplejen samt rekruttere flere dagplejere. Kampagnen løber her i foråret 2011, som et resultat af indstillingen Mere synlig og fleksibel dagpleje. Rammekorrektioner for aktivitetsændringer På dagtilbudsområdet er der samlet set et lavere aktivitetsniveau i form af ændrede indskrivningsforhold i forhold til det budgetlagte, som medfører en negativ rammekorrektion på i størrelsesordenen 3,9 mio. kr.

306 Børn og Unge Der er 2 modsatrettede tendenser, som tilsammen er medvirkende til en negativ rammekorrektion. For det første er der samlet set færre indskrevne end budgetlagt, modsat er der for det andet flere indskrevne i institution frem for dagpleje. Disse forhold kan ses i nedenstående tabel over budgetlagte og antal indskrevne 0-6årige i Tabel 5. Budgetlagte pladser og faktisk indskrevne på dagtilbudsområdet i 2010 (antal pladser) Indskrevne 0-2 år Budgetlagte pladser Pladser i drift Faktisk indskrevne Pladser i drift ift. budget ift. pladser i drift Indskrevne ift. Budget Institutioner Dagpleje i alt år-skole Institutioner* Dagpleje i alt I alt Institutioner Dagpleje i alt Regnskab 2010 viser, at der blev passet 64 flere 0-2årige og 152 færre 3-5årige i dagtilbuddene i 2010 end forudsat i budgettet. Det betyder, at der samlet set er blevet passet 88 færre børn end budgetteret. Tabellen viser derudover, at der på trods af, at der samlet er flere indskrevne 0-2årige end budgetlagt, er 148 færre indskrevne i dagplejen. Andelen af pladser i dagplejen udgør dermed 17 pct. af det samlede antal 0-2årige i pasning. I budgetmodellen for 2010 er det forudsat at 19 pct. af børnene passes i dagpleje. Som nævnt er der i første halvdel af 2011 igangsat en kampagne for at tiltrække flere dagplejere og for at øge forældrenes opmærksomhed i forhold til tilbuddet. Udover ovenstående skal det nævnes, at der har været passet 31 flere børn under fritvalgsordningen end budgetlagt. Heraf udgør de ½-2årige de 30 pladser. Rammekorrektionen på området som følge af flere indskrevne er opgjort til 1,9 mio. kr. Skoler inkl. specialskoler På skoleområdet inklusive specialskolerne er der et samlet ajourført nettobudget på 1.869,2 mio. kr. og en udgift på 1.889,6 mio. kr. svarende til en merudgift i forhold til det ajourførte budget på 20,3 mio. kr. eller 1,1 pct. Hertil kommer dog en efterregulering i rammen på 8,7 mio. kr. som følge af, at der er 278 flere elever end forudsat i budgettet. Denne regulering er

307 Børn og Unge ligesom på de øvrige områder ikke indarbejdet i det ajourførte budget, men indarbejdes samlet i forbindelse med dette regnskab. Ved udarbejdelsen af det forventede regnskab i efteråret var det forventningen, at skolerne ville bruge af deres opsparing, men det var samtidig forventningen, at der var sket en opbremsning i udgifterne i det nye skoleår. Dette har vist sig at holde stik, dog har opbremsningen vist sig at være mindre end forventet i det ajourførte budget. Skolerne kommer samlet set ud af 2010 med et akkumuleret underskud. På skoleområdet er antallet af fuldtidsstillinger opgjort til stillinger. Stillingsforbruget er dermed 5 stillinger mere end de fuldtidsstillinger, der er forventet i det korrigerede budget. Opgørelsen af stillingerne er teknisk korrigeret for 12 stillinger mellem skoler og SFO er på heldagsskoler I forhold til 2009 er der anvendt 47 stillinger mere i gennemsnit over året. Dette svarer til en vækst på 1,2 pct. Samtidig er elevtallet faldet med 140 elever fra R2009 til R2010. Dette skal dog ses i lyset af, at der samtidigt er flere elever i specialundervisning og der er tilført ekstra midler til dette i budgetforliget for Ovenstående betyder også, at elev/lærer rationen har været faldende de seneste år. Tabel 6: opgørelse af elev/lære-rationen fra Antal elever pr. lærer* 11,98 11,74 11,59 *I ovenstående nøgletal indgår samtlige ansatte som er registreret som undervisningspersonale på skolen. Det vil sige i indikatoren indgår såvel stillinger anvendt i normalundervisning som i tosprogsundervisning samt specialundervisning. Ændringen i elev/lærer rationen kan derfor også ses i lyset af, at der er flere elever i specialundervisning. Udviklingen i elev/lærerratioen skal også ses i sammenhæng med undervisningstimetallet, da en stigning i undervisningstimetallet alt andet lige vil betyde, at elev/lærerratioen vil falde. Som det fremgår af nedenstående tabel, så er undervisningstimetallet steget fra skoleåret 2009/10 til 2010/11, svarende til 54 timer eller til 0,74 pct., hvis man betragter de tal, som er vægtet i forhold til elevtallet. Tabel 7. opgørelse af timetal på folkeskolerne 2007/ / / /11 Vægtet, Aarhus Kommune * Uvægtet, Aarhus Kommune ** mini- Undervisningsministeriets mumtimetal * Aarhus kommune, Børn og Unge. Der er for alle skoleårene anvendt en ny opgørelsesmetode i forhold til tidligere regnskabs- og budgetbemærkninger, idet tallene er vægtet i forhold til antal elever på skolen. **Til sammenligning er her vist den tidligere opgørelsesmetode, som er uvægtet i forhold til antal elever

308 Børn og Unge Rammekorrektion Elevtallet pr. 5. sep er opgjort til elever, svarende til et samlet fald i elevtallet på 190 elever i forhold til 5. september Elevtallet for kalenderåret 2010 tager udgangspunkt i 7 måneder med elevtal som 5. september 2009 og 5 måneder som 5. september Baseret på denne beregningsmetode kan elevtal for regnskabsåret 2010 beregnes til Dette svarer til 140 elever færre end for regnskabsåret Der var dog allerede i budgettet forventet en betydelig nedgang i elevtallet, så på trods af at elevtallet er faldet, er der for regnskabsåret 278 flere elever end budgetlagt. Der er også i teknisk budget 2011, forudsat en mere begrænset reduktion i elevtalsfaldet end forventet i budget I forhold til budgettet er der 36 flere elever i børnehaveklasserne, 141 flere elever i klasse samt 101 flere elever i klasse. De samlede merindskrivninger på 278 elever betyder en rammekorrektion på 8,7 mio. kr. Tabel 8. Budgetlagte elevtal og faktiske elevtal på skoleområdet i 2010 Faktisk elevtal Faktisk elevtal R2010 Budget 2010 Difference Takst Rammekorrektion (1000 kr.) 1-7 klasse klasse klasse Bh-klasse klasse Skolefritidsordninger inkl. SFO på specialskolerne Der er et samlet ajourført nettobudget på området på 295,8 mio. kr. og en udgift på 292,7 mio. kr. svarende til en mindreudgift på 3,1 mio. kr., svarende til 1,1 pct. i forhold til det korrigerede budget. Stillingsforbruget på SFO-området har i gennemsnit over året været på stillinger. Hvis der også her korrigeres for stillinger mellem SFO og skoler på heldagsskolerne (jf. afsnit vedr. skoleområdet), har der i gennemsnit over året været 2 stillinger mere end forventet ved forventet regnskab i september og 37 stillinger mere end i R2009. Stigningen i stillingstallet kan bl.a. ses i lyset af flere indskrevne børn med handicap. Rammeregulering for aktivitetsniveau På SFO området er der samlet set 119 flere indskrevne end budgetlagt. På klassetrin har der været indskrevet 146 flere børn end budgetlagt, mens der på 4. klassetrin har været en mindreindskrivning på 27 børn i forhold til det oprindelige budget. Dette svarer samlet set til en rammeforøgelse på knap 0,8 mio. kr.

309 Børn og Unge Tabel 9. Budgetlagte pladser og faktisk indskrevne på SFO-området i 2010: SFO Budgetlagte pladser Indskrevne Indskrevne ift. budget, pladser klasse klasse i alt Fritids- og ungdomsskoleområdet På FU-området er der nettomindreudgifter på 3,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Dette kan ses i lyset af, at der er hjemtaget flere refusioner end forventet, samtidig har anvendelsen af akkumuleret overskud også her været mindre end forventet i det korrigerede budget. Forbruget af stillinger var 14 stillinger mindre end forventet i det ajourførte budget. Mens der i forhold til 2009 i gennemsnit har været 15 stillinger flere besat i 2010, svarende til en stigning på 2,9 pct. På klubområdet er der ikke pladsgaranti, men tilbuddet er indrettet åbent og fleksibelt med en målsætning om, at alle børn og unge i målgruppen optages; men der er ikke efterreguleringer i forhold til indskrivningerne. Da den nye struktur på området blev planlagt i 2006 var der en forventning om ca pladser for klasse. De faktiske indskrevne i 2007 svarede til denne forventning. Men i 2008 til 2010 er tallet steget en del. Opgørelsen over de faktisk indskrevne i 2010 viser, at der i alt var indskrevne, heraf var under 14 år. Sundhedsområdet På Sundhedsområdet, som vedrører den kommunale tandpleje, sundhedspleje og børn- og ungelægerne i Videnscenter for Sundhed og trivsel, er der et samlet ajourført nettobudget på 162,8 mio. kr. og en udgift på 158,5 mio. kr., svarende til mindreudgifter på 4,3 mio. kr. Der er på alle områder tandpleje, sundhedspleje samt børn- og ungelægerne - anvendt overførte midler, og mindreudgifterne i forhold til det ajourførte budget skyldes således, at der også her var forudsat en større anvendelse af overførte midler end det endelige regnskabsresultat viser. Administration Administrationsområdet omfatter den direkte administration samt Pædagogiske Psykologisk Rådgivning (PPR). På området er der et samlet ajourført nettobudget på 212,9 mio. kr. og en udgift på 210,2 mio. kr., svarende til mindreudgifter på 2,7 mio. kr. Mindreudgifterne skal ses i lyset af, at der ikke har været den reduktion i opsparingen, som var forventet i det ajourførte budget. Samtidig er budgettet i forbindelse med oprettelsen af PPR-enhederne teknisk korrigeret for, at ansatte, der tidligere var budgetlagt på skoleområdet, er flyttet til de enkelte PPRenheder, hvor de rettelig hører til. Der er i 2010 anvendt 326 fuldtidsstillinger, hvilket er en

310 Børn og Unge stigning på 17 stillinger i forhold til regnskab 2009, hvilket ligeledes skal ses i lyset af førnævnte flytning af ansatte fra skoleområdet til PPR-enhederne. Børn og unge med handicap I forhold til forventningerne i Tillægsbevillingsindstillingen er der mindreudgifter til børn og unge med handicap på 1,6 mio. kr. Forventningerne blev indarbejdet i det korrigerede budget under de relevante hovedresultatområder. Rammeregulering for aktivitetsniveau Der er for 2010 oprindelig budgetteret med pladser til børn og unge med handicap. Regnskab 2010 viser en samlet indskrivning på pladser, hvilket er en afvigelse fra budgettet på 138 pladser. Det svarer til, at rammen skal reguleres med 24,0 mio. kr. Justeringen i rammen for de ekstra udgifter til børn og unge med handicap bliver som de øvrige rammekorrektioner først indarbejdet ved endeligt regnskab. Det betyder, at selvom forventningen i Tillægsbevillingsindstillingen var, at der i 2010 ville være indskrevne med handicap altså 1 mindre end det faktiske antal indskrevne, så blev denne forventning alene indarbejdet bevillingsmæssigt i det korrigerede budget under de enkelte hovedresultatområder og ikke i rammen. Stigningen i pladser til børn og unge med handicap kan henføres til en vækst på 78 pladser til børn i kategori 1, 2 og specialtilbud og en vækst på 60 pladser til de lette kategorier 0, 3 og 5. Tabel 10. Børn og unge med handicap fordelt på støttebehov. Opdeling pr. B2010 R2010 R2010-B2010 R2010-B2010 R2009 R2010-R2009 R2010-R2010 støttebehov Pladser Pladser Pladser mio. kr. Pladser Pladser mio. kr. Kategori 1og 2 og specialtilbud , ,8 Kategori 0, 3 og , ,8 I alt , ,6 I forhold til 2009 har der været en vækst på 124 pladser i alt til børn og unge med handicap. Knap tre fjerdedele af væksten i pladserne er på kategorierne 1 og 2 og specialtilbud, jf. tabel 10. Opgjort på tilbudstype, som nedenfor i tabel11 vedrører mere end to tredjedele af væksten i pladser i forhold til R2009 SFO-området.

311 Børn og Unge Tabel 11. Børn og unge med handicap fordelt på tilbudstype. Opdeling pr. B2010 R2010 R2010-B2010 R2010-B2010 R2009 R2010-R2010 R2010-R2010 tilbudstype Pladser Pladser Pladser mio. kr. Pladser Pladser mio. kr. Dagtilbud samlet , SFO-er samlet , ,5 FU-tilbud samlet , ,1 I alt , ,6 Der har været indskrevet 134 flere børn og unge end budgetlagt på SFO-området. Mens der på dagtilbudsområdet og FU området har været indskrevet henholdsvis 4 færre og 8 flere end budgetlagt Ikke styrbare ikke decentraliserede område (sektor 5.52) På det ikke decentraliserede område er der samlet set en merudgift på 0,6 mio. kr. netto svarende til 0,1 pct. i forhold til det korrigerede budget på 601,2 mio. kr. netto. Merudgifterne skal ses i lyset af en række modsatrettede tendenser. De mellemkommunale betalinger vedrører dels betalinger som følge af undervisning til anbragte børn, her udgør nettoudgifterne i 2010 ca. 26,8 mio. kr., dels betalinger til andre kommuner for børn, der modtager et tilbud i en anden kommune end bopælskommunen bl.a. som følge af frit skolevalg mellem kommuner her udgør nettoudgifterne i alt ca. 27,8 mio. kr. Der er således samlede nettoudgifter på 54,6 mio. kr. Mens det samlede korrigerede budget er på 41,1 mio. kr. De samlede merudgifter på de mellemkommunale betalinger på 13,5 mio. kr. er ca. ligeligt fordelt mellem de 2 områder og uddybes nedenfor. I forhold til udgifterne til undervisningen af anbragte børn har der de seneste 2 år været en nettoudgiftsstigning. Ved forventet regnskab i september 2010 var der forventede nettoudgifter til undervisning af anbragte børn på 20 mio. kr. ud af en samlet tillægsbevilling til mellemkommunale betalinger på 21,6 mio. kr. Tillægsbevillingen til de anbragte børn skete på baggrund af et forventet udgiftsniveau som i Med udgifter på 26,8 mio. kr. i 2010 udgør merudgifterne til de anbragte børn 6,8 mio. kr. Der er i budgettet for 2011 afsat 15 mio. kr. årligt på reservekontoen under Borgmesterens Afdeling til de forventede fremadrettede merudgifter på området. Denne reserve er afsat ud fra en forudsætning om færre anbringelser i MSB regi og dermed faldende udgifter til undervisning på området. Ved budgetlægningen var der forventninger om et aktuelt udgiftsniveau på ca. 21 mio. kr. Baseret på det faktiske regnskab for 2010 vil et uændret aktivitetsniveau i 2011 og frem medføre merudgifter på 11,8 mio. kr. i forhold til den afsatte reserve på de 15 mio. kr. Hvis det forudsættes, at der sker en udgiftsreduktion på området for anbragte børn på 6 mio. kr., som forudsat ved optagelsen af reserven, vil der fortsat være merudgifter på 5,8

312 Børn og Unge mio. kr. i B2011. Det foreslås, at der sker en budgetjustering i Budget 2011 i forbindelse med aflæggelse af regnskabet for På de øvrige mellemkommunale betalinger har der ligeledes været en nettomerudgift på 6,7 mio. kr. Nettomerudgifterne skyldes væsentligst, at der er sket en nettoændring i bevægelsesmønstret, så der relativt flere børn fra Aarhus Kommune, som er i et andet tilbud i andre kommuner end der er børn i andre kommuner, som er i et tilbud i Aarhus kommune, blandt andet som følge af frit skolevalg. Budgettet i 2011 er delvist tilpasset det højere udgiftsniveau, svarende til at budgettet er øget fra 19,5 mio. kr. til 23,1 mio. kr. Der vurderes på baggrund heraf at være behov for en fremadrettet budgetjustering på 4,7 mio. kr. Det vil sige, at der på baggrund af regnskabsresultatet for 2010 vurderes at være behov for en årlig budgetforøgelse på 10,5 mio. kr. til mellemkommunale betalinger Der er samlede mindreudgifter til fripladser inkl. slutligning og søskenderabatter på 5,7 mio. kr. Dette kan henføres til mindreudgifter på 8,6 mio. kr. til fripladser og merudgifter på 2,9 mio. kr. til søskenderabatter har været et vanskeligt år at udarbejde valide prognoser på området. Dette kan skyldes, at der lovgivningsmæssigt er ændret i fripladsgrænserne for enlige forsørgere og at dette ikke har udløst de udgifter, der var forventet. Der forventes ikke tilsvarende mindreudgifter i 2011, hvilket blandt andet skyldes, at der i det korrigerede budget er indarbejdet forventninger om merudgifter. De øvrige områder på det ikke decentraliserede område består af kørsel, pension til tjenestemænd i den såkaldt lukkede gruppe, udgift til efterskoler og privatskoler, objektiv finansiering til landsdækkende tilbud mm. For disse områder er der samlet set mindreudgifter på ca. 7,2 mio. kr. En del af denne mindreudgift kan bl.a. henføres til, at der ikke blev så store merudgifter på kørsel som forventet i det korrigerede budget. I 2010 blev budgettet til refusioner i særligt dyre enkeltsager overført til det decentraliserede område. Indtægten i 2010 er dog konteret på det ikke decentraliserede område, og det foreslås derfor, at indtægten ved en statuskorrektion overgår til det decentraliserede område Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Det beskrives i dette afsnit, hvilke konsekvenser regnskabsresultatet for 2010 har for efterfølgende år. Udgifterne i R2010 betyder således, at der er behov for budgettilpasninger i form af tillægsbevillinger med henblik for at få et fremadrettet mere retvisende budget for 2011 og de kommende år i forhold til de budgetmæssige udfordringer. I afsnit 5.4 redegøres for anvendelse af akkumuleret overskud. Som det fremgår ovenfor er der budgetmæssige udfordringer i Børn og Unge blandt andet på det ikke styrbare område i forhold til afregning med andre kommuner af bl.a. de anbragte børn og på det decentraliserede område i forhold til børn med handicap. Det skal bemærkes, at der nedenfor alene søges om tillægsbevillinger for 2011, mens effekterne for de kommende år indarbejdes i budget 2012.

313 Børn og Unge På området for anbragte børn (jf. afsnit ) foreslås der en budgetændring på 5,8 mio. kr. i 2011 og frem baseret på fastholdelse af den forventning, der var indlagt ved budgetlægningen om, at der i de kommende år sker en reduktion i udgifterne til anbragte børn. På de øvrige mellemkommunale betalinger foreslås en budgetændring på 4,7 mio. kr. i Udgifterne har været stigende fra Med budgetændringen er det dermed foreløbigt forudsat, at udgiftsvæksten ikke fortsætter i 2011., hvilket kan være vanskeligt at vurdere på nuværende tidspunkt. På det decentraliserede område vedrørende indskrevne børn med handicap (jf. afsnit ) er der ved tillægsbevillingen 2010 tilført 9,0 mio. kr. i 2011 og 4,6 mio.kr. i 2012 og frem til SFO-området, da der med merudgifterne samtidig er indarbejdet en forventet øget takstindtægt på 4,4 mio. kr. fra 2012 og frem. Desuden er der i forbindelse med B2011 vedtaget en reduktion i budgetterne til specialtilbud på 5 %. Med en forudsætning om at væksten i kategorierne 0, 3 og 5, som beskrevet i afsnit vil være på samme niveau i 2011 som i 2010, vil det betyde yderligere merudgifter på 4,6 mio. kr. i 2011 i forhold til den tillægsbevilling, som blev givet ved forventet regnskab. Som nævnt indarbejdes effekterne for 2012 og frem i forbindelse med B2012. Herunder også konsekvenser for takster samt søskenderabatter og fripladser. For kategori 1 og 2 som hovedsagelig i høj grad vedrører specialtilbuddene forventes en merudgift på 19,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget Det skal nævnes, at der med budgettet for 2011 desuden er foreslået en ændring af modellen for børn med de letteste handicap (kategori 0,3 og 5), således at der skal udarbejdes en ny budgetmodel. Den vedtagne ændring kan betyde, at den usikkerhed, der er forbundet med forventningerne, er større end normalt. Der er igangsat et analysearbejde som forventes afsluttet i foråret Ovenstående tillægsbevillinger i 2011 bygger således på, at den eksisterende budgetmodel på handicapområdet videreføres uændret i Når lærere ansat som tjenestemænd og reglementsansatte i dagtilbud erstattes med overenskomstansatte får MBU en merudgift til indbetaling af pensionsbidrag til de overenskomstansattes som modsvares af mindreudgifter på reserven. I regnskabsåret 2010 indarbejdes kompensationen som en korrektion til opsparingen; mens den for 2011 og frem gives som en tillægsbevilling med rammeeffekt. Merudgiften budgetteres på reserven under Borgmesterens Afdeling. Merudgiften er på 3,2 mio. kr. i 2010 og på 6,1 mio. kr. i 2011 og frem. De 6,1 i 2011 og frem foreslås tillægsbevilliget i forbindelse med R2010. I forbindelse med R2010 foreslås samlet: At der gives tillægsbevilling i 2011 og frem på 10,5 mio. kr. på det ikke-styrbare område til mellemkommunale betalinger og udgifter til undervisning af anbragte børn og unge. At der til forventede merudgifter til børn og unge med handicap gives tillægsbevilling på 23,9 mio. kr. i 2011 på det styrbare område. At der gives tillægsbevilling på det styrbare område på 6,1 mio. kr. i 2011 som følge af merudgifter i Magistratsafdelingen for Børn og Unge, når tjenestemænd erstattes med overenskomstansatte.

314 Børn og Unge 5.3 Anlæg På anlægsområdet er afholdt anlægsudgifter til sikring af pasningsgarantien, gennemførelse af RULL anlægsprojekter, forbedringer af børne- og arbejdsmiljø samt vedligeholdelse og genopretning, hvilket samlet har bidraget til opfyldelse af vækstpakkerne. De samlede bruttoudgifter er på 394 mio. kr. hvorved det er lykkedes at fremrykke 39 mio. kr. mere end forventet til vækstpakkerealisering Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger I 2010 er der givet tillægsbevillinger på samlet -21,5 mio. kr. til anlægsområdet. Heraf vedrører -76,3 mio. kr. det decentraliserede område (KB-bevillinger) og 54,8 mio. kr. det ikkedecentraliserede område (øvrige anlægsbevillinger). På KB området blev der jf. tabel 10 med forventet regnskab 2009 tidsforskudt 101 mio. kr. til Med R2009 blev der samlet tillægsbevilget for -84 mio. kr. fordelt med 100 mio. kr. fra RULL programmet og 10 mio. kr. fra bevilling til IT kabling og infrastruktur der blev overført til Modsat blev der ved samme lejlighed fremrykket og overført for 26 mio. kr. Med forventet regnskab for 2010 blev der på KB området tillægsbevilget ca. 65 mio. kr. hovedsageligt til afholdelse af vedligeholdelse og genopretning som følge af realisering af vækstpakkerne. Samtidig blev der tidsforskudt for 25 mio. kr. hovedsageligt midler afsat til RULL. Endelig blev der overført 1,5 mio. kr. fra projekteringspuljen inden for vækstpakkerne og overført 135 mio. kr. fra KB, hovedsageligt RULL midler, til finansiering af øvrige anlægsbevillinger. Tabel 10. Tillægsbevillinger på decentraliseret område, beløb i kr. Forventet regnskab Regnskab Forventet regnskab Projekteringspuljen Øvrige anlægstillægsbevillinger I alt På de øvrige anlægsbevillinger er der jf. tabel 11 generelt tale om tidsforskydninger af rådighedsbeløb indenfor de enkelte bevillinger.

315 Børn og Unge Tabel 11. Tillægsbevillinger på ikke-decentraliseret område, (beløb i kr.) udgifter Indtægter Forventet regnskab Regnskab Forventet regnskab Anlægstillægsbevillinger I alt En del af anlægstillægsbevillingerne på såvel KB området som fra øvrige anlægsbevillinger repræsenterer udlånt rådighedsbeløb til henholdsvis opførelse af ny hal i Skødstrup til 25 mio. kr. og sikring af pasningsgarantien til 54,4 mio. kr. Udlånet til Skødstruphallen skal tilbageføres Børn og Unge med 17 mio. kr. fra Kvalitetsfondsmidler når de frigives fra reserven i 2014 og 8 mio. kr. fra jordsalgskontoen i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. Udlånet til pasningsgarantien tidsforskyder ca. 32 mio. kr. til Tilbageførelse af lånet til sikring af pasningsgarantien indgår i den kommende anlægsinvesteringsplan, hvor det forventes tilbageført til Børn og Unge fra reserven til demografiske forhold på 0-6 års området Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Anlægsområdet har generelt været præget af ønsket om fremrykning af anlægsudgifter af hensyn til en vækstfremmende effekt sammenholdt med tidsforskydninger i forlængelse af udfoldelsen af RULL processen. Der har været arbejdet intensivt på at fremrykke anlægsarbejder, og det er lykkedes at gennemføre for 40,5 mio. kr. mere end forventet. De væsentligste forklaringer på afvigelserne mellem ajourført budget og regnskab er beskrevet nedenfor Sektor 5.53 Børn og Unge, decentraliseret område I forhold til korrigeret budget er der merudgifter ved tidsforskydninger på 16,3 mio. kr. Dette skyldes i al væsentlighed, at det er lykkedes at gennemføre fremrykkede tekniske moderniseringer hovedsageligt på skoleområdet og RULL MINI projekter hurtigere end forventet, hvilket har fremrykket udgifter for hhv. 25,2 mio. kr. og 4,3 mio. kr. Til gengæld er der bogført for ca. 15,3 mio. kr. mindre end forventet af decentrale anlægsprojekter i Endelig er der udgifter for 0,9 mio. kr. mere end forventet til IT infrastruktur og 1,1 mio. kr. mere end forventet til vedligeholdelse, genopretning og øvrige KB projekter.

316 Børn og Unge Tabel 12. Ikke-bevilget merudgift i 2010 (Beløb i kr.) Sektor 5.53 Merudgift RULL (inkl. RULL MINI) IT infrastruktur 904 Decentrale projekter Vedligeholdelse, genopretning og øvrige KB projekter Total Sektor 5.54 Børn og Unge, ikke-decentraliseret Oprindeligt bruttobudget på det ikke-decentraliserede anlægsområde var 53 mio. kr. Dermed har der været merudgifter i form af tidsforskydninger udover oprindeligt budget for 79 mio. kr. Da der er givet tillægsbevillinger på 55 mio. kr. er der tale om 24 mio. kr. i forhold til ajourført budget Den samlede merudgift på 24 mio. kr. i forhold til ajourført budget skyldes primært tidsforskydninger, idet der er gennemført arbejder hurtigere end forventet, fordelt med 6,6 mio. kr. på FU området på bevilling til nybyggeri til Klubberne Regnbuen (fremover Holme Søndergaard), 15,7 mio. kr. på skoleområdet primært genopretning af svømmehaller, og 1,9 mio. kr. dagtilbudsområdet. Tabel 13. Ikke-bevilget brutto merudgift i 2010 (beløb i kr.) Sektor 5.54 Merudgift Merindtægt* Folkeskoler Specialskoler 0 0 Dagtilbud Særlige dagtilbud og klubber Total *) positiv tal betyder mindreindtægt Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Der aflægges 53 anlægsregnskaber for På KB området er der aflagt regnskab for 42 bevillinger jf. tabel 14, mens der er aflagt regnskab for 11 bevillinger på det ikkedecentraliserede anlægsområde jf. tabel 15.

317 Børn og Unge Afsluttede KB anlægsbevillinger De samlede KB bevillinger til det decentraliserede område udgør 242 mio. kr. Mens rest rådighedsbeløbet beløber sig til minus 16,3 mio. kr. Tabel 14. Oversigt over KB anlægsregnskaber(beløb i kr.) Anlægs- Rest Funktion antal bevilling rådighedsbeløb Skoler Dagtilbud FU tilbud Specialskoler Total Samtlige KB bevillinger er etårige og afsluttes derfor ved årsregnskabet. Der er redegjort for de enkelte KB bevillinger i de øvrige afsnit. De fremrykkede udgifter modsvares af mindreudgifter i 2011 og derfor en tilsvarende budgettilpasning. Afsluttede anlægsbevillinger på det ikke-decentraliserede område Anlægsbevillingerne til de afsluttede anlægsprojekter på det ikke-decentraliserede område udgør netto 98 mio. kr. Mens rest rådighedsbeløbet beløber sig til 7 mio. kr. i 2010 priser. Tabel 15. Oversigt over øvrige anlægsregnskaber (beløb i kr.) Rest Funktion antal Anlægsbevilling rådighedsbeløb Folkeskoler Dagtilbud Total Skoler På skoleområdet afleveres regnskaber for anlægsprojekter på Virupskolen, Højvangskolen, Gammelgårdskolen, Viby Skole og Hasle Skole samt Skødstrup Skole. Anlægsbevillingerne er finansieret af moderniseringsmidler til skoleområdet, KB vedligeholdelsesmidler, midler til strukturtilpasninger på fritidspasningsområdet og RULL midler samt lokaleprogrammidler fra reserven.

318 Børn og Unge Mindreudgifterme følger af, at det lykkedes at gennemføre projekterne til lavere udgifter end forventet, herunder færre udgifter til uforudsete udgifter. Særligt på Virup Skole og Hasle Skole med samlede mindreudgifter på 5 mio. kr. har det været muligt at opnå det materielle indhold til lavere omkostninger. På Skødstrup Skole er flytning af kombibiblioteket finansieret af Børn og Unges vedligeholdelsesmidler, mens modernisering af Skødstrup Skole er delvist finansieret af lokaleprogrammidler. Mindreudgifterne på moderniseringsprojektet på Skødstrup Skole tilbageføres forholdsvist til anlægsreserven til lokaleprogrammet. Herved overføres 4,8 mio. kr. fra mer/mindredugifter på de øvrige anlægsbevillinger på skoleområdet til KB området idet 0,2 mio. kr. tilbageføres til anlægsreserven til lokaleprogrammet fra anlægsbevilling til moderniseringer på Skødstrup Skole. Dagtilbud På dagtilbudsområdet afleveres regnskaber for anlægsprojekter på Ny Studstrupvej og Skovhøj samt bevilling til omstrukturering af Mågen. De tre anlægsbevillinger er finansieret af anlægsmidler og sparede huslejemidler indenfor Børn og Unge området samt midler til omstrukturering. Mindreudgifterne overføres delvist til KB området og delvist til anlægsreserven, idet det bemærkes, at omstruktureringsbehovet på Mågen er løst ved ombygninger på andre enheder i distriktet, der medførte, at behov for omstruktureringer på Mågen ikke var aktuelt. Herved overføres 0,9 mio. kr. fra mer/mindredugifter på de øvrige anlægsbevillinger på dagtilbudsområdet til KB området, mens der overføres 0,8 mio. kr. til anlægsreserven til behov for institutionsudbygning som følge af demografi Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. Anvendelse af KB midler har i 2010 stået i vækstpakkernes tegn. På KB området er der fremrykket bevillinger til RULL MINI og gennemført flere års planlagte vedligeholdelsesopgaver i Der er afholdt 16 mio. kr. til IT kabling på dagtilbudsområdet og 51 mio. kr. til tekniske moderniseringer indenfor RULL programmet til forbedringer af børnemiljøet. Samlet har det indhentet, tidligere års tidsforskydninger. I alt er der afholdt udgifter for 258,7 mio. kr. hvilket overstiger ajourført budget på 242,4 mio. kr. med 16,3 mio. kr Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Generelt modsvares mer/mindreudgifter af tilsvarende tilpasning efterfølgende år på samme bevilling, dog sådan at mer/mindreudgifter på anlægsregnskaber som hovedregel finansieres ved korrektion af KB rådighedsbeløb. Det decentraliserede KB område KB området tilføres i budgetperioden netto 50,8 mio. kr. jf. tabel 16. Nettotilførelsen af rådighedsbeløb følger af reduktion af bevillinger i indenfor KB området som følge af

319 Børn og Unge merudgifter i 2010 for 16,6 mio. kr. i 2011 priser, 3 mio. kr. der tilføres fra projekteringspuljen under vækstpakkerne, 5,9 mio. kr. der overføres fra afsluttede anlægsbevillinger til KB området og 18,1 mio. kr. til svømmehalsgenopretning der overføres fra KB til øvrige anlægsbevillinger samt 76,6 mio. kr. der overføres fra opsparing på driftsområdet til KB området. De 3 mio. kr. fra projekteringspuljen indenfor vækstpakkerne tilføres KB området i 2011 til finansiering af udgifter til fremrykket projektering af vækstpakkeanlægsarbejder Fra de øvrige anlægsbevillinger på det ikke decentraliserede område overføres rådighedsbeløb til KB området i 2011 for 6,6 mio. kr. idet 0,2 mio. kr. fra de afsluttede anlægsregnskaber tilbageføres til Lokaleprogrampuljen på anlægsreserven. Fra KB til genopretning af skolernes svømmehaller overføres 18,1 mio. kr. i 2011 til tilsvarende anlægsbevilling i Endelig overføres der 76,6 mio. kr. fra Børn og Unges opsparing til KB i 2011 (jf. afsnit nedenfor). 8,7 mio. kr. overføres til KB bevilling til IT kabling, hvoraf 6 mio. kr. overføres fra statusnedskrivning i R2009 og 2,7 mio. kr. overføres fra statusnedskrivning i R mio. kr. fra den decentrale opsparing overføres fra statusnedskrivning i R2010 til anlægslignende decentrale projekter på KB i ,5 mio. kr. overføres fra statusnedskrivning i R2010 til pulje til investering med henblik på effektiviseringer og serviceforbedringer på KB i Endelig overføres 38,45 mio. kr. fra statusnedskrivning i R2010 til vedligeholdelses- og genopretningsarbejder. Tabel 16. Overførsler til efterfølgende år på KB området Afvigelse fra ajourført budget Projekteringspuljen Overførsel fra afsluttede anlægsregnskaber på det ikkedecentraliserede område Overførsel til anlægsbevilling til genopretning af skolernes svømmehaller på det ikke-decentraliseret område Statuskorrektion på driftsopsparing overført til KB Total Herudover tidsforskydes 26 mio. kr. jf. tabel 17 fra 2011 til 2012 Indenfor RULL programmet. Indenfor KB området overføres 5,7 mio. kr. fra KB bevillinger til udmøntning af decentral opsparing til anlægslignende aktiviteter, til RULL MINI, legepladsbevilling og bevilling til risikostyringsprojekter for derved at finansiere decentrale udgifter afholdt på disse KB bevillinger. Af de oprindeligt 48 mio. kr. der blev givet med R2009 er der samlet anvendt 37 mio. kr. til decentrale anlægslignende projekter i 2009 og 2010, hvorefter der er 11 mio. kr. tilbage som sammen med opskrivning fra driftsopsparing i R2010 giver et rådighedsbeløb på 35 mio. kr. i 2011.

320 Børn og Unge KB bevillingen til udmøntning af decentral opsparing til anlægslignende aktiviteter forventes også i 2011 at blive anvendt i forbindelse med bevillinger givet til legepladsforbedringer, risikostyring og RULL MINI samt øvrige decentrale anlægslignende projekter. Tabel 17. Tidsforskydninger og overføres indenfor perioden på KB området RULL programmet KB til decentrale projekter KB til RULL MINI KB til risikostyringsprojekter KB til legepladsforbedringer Øvrige anlægsbevillinger Rådighedsbeløb på de øvrige anlægsbevillinger reduceres i budgetperioden med netto 13,4 mio. kr. i 2011 priser. Nettoreduktionen af rådighedsbeløb følger af merudgifter i 2010 for 31,5 mio. kr. fra de ikke-afsluttede øvrige anlægsbevillinger. Hertil kommer at der fra KB bevilling til vedligehold og genopretning af svømmehaller overføres 18,1 mio. kr. til anlægsbevilling på sektor 5.54 til genopretning af skolernes svømmehaller, hvorved rådighedsbeløbet i 2011 samt bevillingen forhøjes. Tabel 18. Overførsler til efterfølgende år på det ikke-decentraliserede område Afvigelse fra ajourført budget Overførsel fra KB området til anlægsbevilling til genopretning af skolernes svømmehaller Total Herudover tidsforskydes rådighedsbeløb på 5 anlægsbevillinger. Det drejer sig om 7,7 mio. kr. til lokaleudbygning og lokaleprogram øremærket skolerne i midtbyen, der tidsforskydes fra 2011 til ,3 mio. kr. til lokaleudbygning på N. J. Fjordsgade Skole øremærket til ny midtbyskole, der tidsforskydes fra 2011 til ,4 mio. kr. til lokaleudbygning på Læssøesgade Skole øremærket til Langenæs anlægsprojektet tidsforskydes fra 2011 til 2012, og 12,6 mio. kr. til udbygning af specialskolekapaciteten tidsforskydes fra 2011 til Endelig tidsforskydes merindtægt på RULL indtægtskravet på 1,5 mio. kr. fra 2012 til 2013 idet indtægtskravet for 2012 er opfyldt. Herefter mangler realisering af 25,8 mio. kr. i 2013.

321 Børn og Unge Tabel 19. Tidsforskydninger indenfor perioden på det ikke-decentraliserede område Lokaleudbygning B Lokaleprogram N.F. Fjordsgades skole, lokaleudbygning Læssøesgades Skole, lokaleudbygning Udbygning af specialskolekapaciteten Fremsyn for Århus Oversigt over anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret. Der aflægges 53 regnskaber for følgende anlægsprojekter, heraf 42 indenfor det decentraliserede område. Se bilag 7 for en oversigt på bevillingsniveau Diverse statusredegørelser vedrørende anlæg På anlægsområdet modsvares merudgifter af budgetkorrektion i efterfølgende år. Der er således på det decentraliserede anlægsområde ingen nettoændringer til status Status vedrørende vækstpakke 1 og 2 Forventningen i Aarhus Kommunes vækstpakker er, at Børn og Unge afholder bruttoanlægsudgifter i for i alt 930 mio. kr. Ved udgangen af 2010 har Børn og Unge afholdt bruttoanlægsudgifter for 633 mio. kr. i 2009 og 2010, og vækstpakkeforventningen er således et bruttoudgiftsniveau i 2011 på 297 mio. kr. Nettoanlægsbudget i 2011 er på 390 mio. kr. under forudsætning af, at ændringer som følge af regnskab 2010 godkendes. For 2009 fik Børn og Unge 1,5 mio. kr. af vækstpakkernes projekteringsmidler i B2010, der fordeles efter afholdte bruttoanlægsudgifter. For 2010 får Børn og Unge 3 mio. kr. i B2011 fra projekteringspuljen til projekteringsunderstøttelse af fremrykning af anlægsprojekter. På anlægsområdet er der afholdt udgifter til tjenesteydelser til rådgivningsfirmaer (art 4.9) for minimum 15 mio. kr. Indeholdt heri er ikke udgifter til f.eks. arkitekt og ingeniørrådgivning i totalentrepriser, da disse ikke uden væsentligt merarbejde fra totalentreprenørens side kan udskilles fra a conto beløbene. De faktiske udgifter må således antages at være højere.

322 Børn og Unge 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Tabel 20. Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder, kr. Primo- Ramme- Ultimo- Faktiske Overskud i ramme regule- Ramme udgifter forhold ringer* til rammen -1-2 (3)= (5)= -4 (1)+ (2) (3)-(4) kr. - Nettoramme: - Decentraliserede driftsramme (5.51) Decentraliserede anlægsramme (5.53) Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Tabel 21. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status Overskud i Saldokor- Nettotilgoultimo forhold til rektioner dehaven rammen i 2010* de ultimo (4)=(1)+(2)+(3) kr. - Nettoramme: - Decentraliserede driftsramme (5.51) Decentraliserede anlægsramme (5.53) I alt *Saldokorrektionen kan henføres til at der ved R2009 blev overført 21 mio. kr. til anlæg I forbindelse med R2010 er det nedenfor foreslået, at der overføres yderligere i alt ca. 70,6 mio. kr. fra driftsstatus til anlæg (jf. nedenfor afsnit 5.4.2). Den samlede status for MBU vil derfor primo 2011 være på ca. 220 mio. kr. på driftsrammen. I forhold til den oprindelige ramme udviser driftsregnskabet for 2010 et forbrug af opsparing på 106,8 mio. kr. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger med rammeeffekt på 8,6 mio. kr. Hertil kommer, at der gives en række rammekorrektioner på primært antal indskrevne børn i institution, barsel og børn med handicap, som samlet beløber sig til 57,1 mio. kr. Hvorefter den samlede reduktion af opsparingen bliver på 41,1 mio. kr. Dette skal ses i lyset af, at Børn og Unges samlede opsparing ved udgangen af 2009 var på ca. 331,6 mio. kr. efter overførsel på 21,0 mio. kr. til anlæg til kabling af dagtilbud mm. Med årets resultat bliver den samlede opsparing i Børn og Unge dermed på 290,5 mio. kr., hvilket svarer til ca. 6,8 pct. af den ajourførte ramme for Som det fremgår nedenfor af afsnit er det samlede overskud disponeret enten decentralt eller til konkrete projekter. De midler, der er disponeret til anlæg, forventes anvendt i 2011,

323 Børn og Unge mens de midler der er disponeret til drift forventes anvendt i 2012 og frem, såfremt det er muligt inden for servicerammen Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Som det fremgår af ovenstående er der anvendt 40 mio. kr. af de opsparede driftsmidler primært på det decentrale niveau. Hertil kommer, at der er overført 21 mio. kr. til anlæg til kabling af dagtilbud mm. Der var i det oprindelige budget budgetlagt med forbrug af overskud på ca. 31 mio. kr. primært til kompetenceudvikling. Der er i afsnit nedenfor redegjort nærmere for hvorledes den samlede opsparing i Magistratsafdelingen for Børn og Unge er disponeret Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Som nævnt ovenfor er der i 2010 anvendt 41 mio. kr. af den samlede opsparing i Børn og Unge. Opsparingen var ved indgangen af 2010 på 332 mio. kr., og den akkumulerede opsparing i Børn og Unge bliver således 291 mio. kr., hvilket svarer til ca. 6,8 pct. af den ajourførte ramme for Disponeringen af den samlede opsparing fremgår af nedenstående tabel 22. Der overføres 70,6 mio. kr. til anlæg til anvendelse i 2011, hvilket uddybes i det nedenstående. Tabel 22: Anvendelse af den akkumulerede opsparing i Børn og Unge note mio. kr. Samlet opsparing Decentral opsparing 82 2 Kompetenceudvikling til specifikke formål samt øvrige fælles initiativer 49 3 Tidsforskydninger på bygningsdrift overført til anlæg (arbejdsmiljø og vedligeholdelse) samt fiberprojekt på dagtilbudsområdet 41 4 Opsparing i centrale afdelinger (HK 6) Finansiering af byrådsbeslutninger, følge af budgetforlig 2011 samt midler afsat ved regnskab 2009 mv. 64 Forbrug af decentral opsparing på bygningsmæssige vedligeholdelse samt anskaffelse af IT (anlæg) 24 Midler til særlige indsatser i forlængelse af handlingsplan for 95 pct. målsætning, sygefraværsindsats samt og pulje til uforudsete udgifter 21 Disponeret i alt 291 Der gives nedenfor en uddybning af de enkelte poster.

324 Børn og Unge Note 1: Decentrale midler De decentrale enheder har en akkumuleret opsparing på 82 mio. kr. heraf vedrører de 20 mio. kr. kompetenceudvikling. En andel af de 20 mio. kr. til kompetenceudvikling anvendes til finansiering af overtallige ledere ved budgetforliget for 2011, mens skolernes andel af kompetencemidlerne indgår i en omprioritering af ressourcer på det specialpædagogiske område ved investering i kompetenceudvikling ligeledes ved budget Der er på stort set alle decentrale områder anvendt af de opsparede midler i 2010, og den samlede decentrale opsparing er således nedbragt. Der er på alle decentrale områder stadig en akkumuleret opsparing, dog ikke på skolerne hvor opsparingen ultimo 2010 er negativ på ca. 19 mio. kr. På dagtilbudsområdet inklusiv dagplejen er den akkumulerede opsparing på 37 mio. kr. og på SFO- og FUområdet er der henholdsvis en akkumuleret opsparing på 11 og 6 mio. kr. Endelig er der på specialinstitutionerne en opsparing på 6 mio. kr. Note 2: Kompetenceudvikling til specifikke formål samt øvrige fællesinitiativer Der er disponeret 49 mio. kr. til konkrete fælles projekter og initiativer til understøttelse af de decentrale enheder, kompetenceudvikling m.v. De 27 mio. kr. vedrører midler til et kompetenceforløb for sikkerhedsgrupper og TR/Ledere, samt midler til den offentlige lederuddannelse. De resterende 22 mio. kr. vedrører bl.a. den løbende fornyelse af pc ere decentralt, IT handleplaner, indsats for en særlig gruppe udsatte børn samt understøttelse af skolerne på specialundervisningsområdet m.v. Note 3: Tidsforskydninger på bygningsdrift overført til anlæg primært til vedligeholdelse samt fiberprojekt på dagtilbudsområdet Som det fremgår af ovenstående har anlægsniveauet i 2010 været højere end normalt og der er i 2010 som nævnt overført ca. 14 mio. kr. fra løbende vedligeholdelse til anlæg. Samtidig er der mindreudgifter på bygningsdrift bl.a. som følge af tidsforskydninger til vedligeholdelse i Omvendt er anlægsbudgetterne i 2011 væsentligt lavere end tidligere år og for at opfylde sparekravet i budget 2011 er der foretaget besparelser på den driftsmæssige vedligeholdelse i For at sikre den fortsatte vedligeholdelse af bygningsmassen i Børn og Unge foreslås det, at de mindreudgifter, der har været på bygningsdrift i 2010 som følge af tidsforskydninger, overføres til anlæg i På den måde vil de tidsforskudte midler kunne anvendes uden at belaste servicerammen i 2011 og frem. Derudover overføres 2,7 mio. kr. til et fiberprojekt på dagtilbudsområdet. Note 4: Opsparing i centrale afdelinger (HK 6) De enkelte centrale afdelinger har en samlet opsparing på 10 mio. kr. på deres administrationsbudgetter.

325 Børn og Unge Note 5: Finansiering af byrådsbeslutninger, følge af budgetforlig 2011 samt midler afsat ved R2009 mv. Ved budgetforliget 2010 blev besluttet, at 28 mio. kr. til flere timer i folkeskolen og yderligere midler til specialundervisning skal finansieres af Børn og Unges opsparing. Midlerne til flere timer i folkeskolen indgik i en omprioritering af ressourcer på det specialpædagogiske område ved investering i kompetenceudvikling i budget Derudover er afsat midler til personaletilpasning ved implementering af besparelserne for budget 2011 i Midlerne afsættes dels til håndtering af eventuelle større lønmerudgifter til decentrale ledere ved strukturændringerne, dels udgifter der kan følge af udbud af rengøring. Ved regnskab 2009 blev der afsat midler til bl.a. forstærket indsats for to-sprogede, samt en pulje til investering med henblik på effektiviseringer og serviceforbedringer. Midlerne er kun delvis anvendt i 2010, og disse videreføres ved regnskab På den ovenstående pulje til investeringer resterer fortsat 5,5 mio. kr. Det foreslås, at disse overføres til anlæg. Note 6: Forbrug af decentral opsparing på bygningsmæssig vedligeholdelse samt anskaffelse af IT (anlæg) De decentrale enheder har i tidligere år haft mulighed for at anvende overskud til anlægslignende formål mod en tilsvarende nedskrivning af deres overskud. Der blev ved B2009 afsat 48 mio. kr. til dette formål. Af dette beløb er der anvendt 37 mio. kr. heraf 15 mio. kr. i 2010 Samlet set resterer der ca. 11 mio. kr. på puljen, og for at sikre en fortsat fleksibel anvendelse af det decentrale overskud er det forudsat, at disse suppleres op med 24 mio. kr., så den samlet set i 2011 er på 35 mio. kr. Således får de decentrale enheder mulighed for at anvende deres overskud på anlægslignende formål herunder større IT anskaffelser (f.eks. anskaffelse af IT udstyr, smartboards eller lignende større anskaffelser). Note 7: Midler til særlige indsatser samt pulje til uforudsete udgifter Der afsættes samlet set 21 mio. kr. til et antal særlige indsatser samt til en pulje til uforudsete udgifter. Det vurderes hensigtsmæssigt at afsætte en pulje til uforudsete udgifter bl.a. i forhold til at kunne friholde de decentrale enheder for mindre ændringer i løbet af budgetåret Af særlige indsatser der kunne finansieres af midlerne er en fortsættelse af indsatsen på længerevarende sygefravær samt initiativer i forhold til 95 pct. målsætningen. I løbet af foråret 2010 fremsender MBU og MSB et forslag til handlingsplan vedrørende opfyldelse af 95 pct. målsætningen for ungdomsuddannelser. I forbindelse med de understøttende aktiviteter vil der være brug for finansiering af MBU s udgifter hertil. Der blev ved udlægningen af de centrale vikarmidler til institutionerne etableret en fælles funktion med henblik på at sikre en hurtigere afklaring af de længerevarende sygdomsforløb. Finansieringen er sket ved centralt opsparede midler i Børn og Unge. Der blev afsat 3 mio. kr. over tre år, hvoraf 2011 er det sidste år. For at sikre fastholdelse af indsatsen ikke mindst set i relation til budgetreduktionerne ved budget 2011 med forventningen om et yderligere fald i sygefraværet kan initiativet eventuelt forlænges

326 Børn og Unge 6. Øvrige forhold 6.1 Redegørelse for anvendelse af puljer o.l. På integrationsområdet er der i 2010 anvendt midler fra "Rammen for mindre initiativer" på i alt kr. Midlerne er anvendt til følgende projekter: Globus 1, projekt Nadia Nadim, kr Opgang 2, projekt Fortællinger i Forunderlige rum, kr

327 SEKTOR 0.20 BUDGETRESERVER

328 42

329 Budgetreserver Budgetreserver Reservekontoen omfatter beløb, som det ikke er praktisk eller hensigtsmæssigt at placere på sektorernes konti. Principielt bør alle udgifter og indtægter budgetteres på de konti, som vedrører det formål de pågældende udgifter/indtægter hører ind under. Ved budgetlægningen er det ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at placere beløbene på de bevillingskonti, som de vedrører. Det har derfor i en årrække været praksis at henføre sådanne beløb til reservekontoen. I takt med at byrådsindstillinger udmønter reserverne, overføres beløbene løbende til de respektive afdelinger, som de vedrører. Da både reservebeløbene og deres formål varierer fra år til år, er reservebeløbene samlet i én sektor. Reservebeløb vedrørende overførselsindkomster er optaget på de kontonumre indenrigsministeriet har anvist til formålet. Dette er sket for at nettoudgifterne budgetteres korrekt ved opgørelsen af serviceudgifterne i Aarhus Kommune. Afsnittene Ydre vilkår, grundlag og strategi, "Mål for effekt og ydelser, Særlige indsatsområder og Supplerende nøgletal udgår. Da der er tale om reservebeløb er det ikke praktisk muligt at redegøre for lovgivning, målsætning m.v. For de reservebeløb, der entydigt kan henføres til en bestemt sektor, henvises til den pågældende sektor for en beskrivelse af de gældende målsætninger, lovgivninger og bindinger. 1. Ressourcer 1.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2010 Sektor 920 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4B) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,0% Indtægter Refusion ,0% Nettoudgifter i alt ,0% Anlæg: Udgifter ,0% - Indtægter ,0% Nettoudgifter i alt ,0% Nettoopgørelse: Ikke-decentraliseret område: 0 * Styrbare udgifter * Ikke-styrbare udgifter ,0% * Anlæg ,0% Nettoudgifter i alt ,0%

330 Budgetreserver Som hovedregel bogføres der ikke på reserven. Det betyder, at det er normalt med en afvigelse mellem regnskab og budget på 100 %. Afvigelsen mellem budget og regnskab er udelukkende et udtryk for, hvad der er afsat på budgetreserven til senere udmøntning. Kolonnen med tillægsbevillinger udtrykker den del af det samlede nettobeløb, som er overført til de konkrete formål/bevillinger i magistratsafdelingerne eller, som er optaget som nye reserver til senere udmøntning. Beløbene i kolonnen med afvigelsen mellem regnskab og ajourført budget skal derfor enten overføres til efterfølgende år eller tilgå kassen som uforbrugte reserver. Økonomiske styringsprincipper Aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om nulvækst i kommunernes serviceudgifter indebærer, at det er påkrævet at adskille udgiftsændringer, der vedrører henholdsvis service- og overførselsområdet, samtidig med at der sondres mellem styrbare og ikke-styrbare udgiftsområder opretholdes. Magistraten vedtog på sit møde d. 23. november 1998 nye økonomiske styringsprincipper for Aarhus Kommune, som både tager højde for den oprindelige opdeling i styrbare og ikke styrbare områder samt for opdelingen i service- og overførselsområder. Styringsprincipperne medfører, at merudgifter vedrørende ikke-styrbare serviceudgifter pga. servicevækstrammen ikke kan finansieres af ikke-styrbare overførselsudgifter, men skal finansieres indenfor kommunens samlede budget for styrbare serviceudgifter. Derfor opsamles afvigelser vedrørende de ikke-styrbare serviceudgifter, til eventuel senere modregning i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. I løbet af regnskabsåret 2010 er der opsamlet mindreudgifter på de ikke-styrbare serviceområder på 3,7 mio. kr. og mindreudgifter på de ikke-styrbare overførselsområder på 7,7 mio. kr. Regnskabet for 2010 viser, at der i regnskabsåret 2010 har været merudgifter vedrørende de ikke-styrbare serviceudgifter på i alt 85,9 mio. kr. Merudgifter vedrørende ikke-styrbare overførsler skal finansieres af eventuelle mindreudgifter på de ikke-styrbare serviceområder og af kommunens budget for de styrbare områder. Derfor opsamles afvigelser vedrørende de ikke-styrbare overførselsudgifter ligeledes på reservekontoen, til eventuel senere modregning i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Regnskabet for 2010 viser, at der i regnskabsåret 2010 har været mindreudgifter vedrørende de ikke-styrbare overførselsudgifter på i alt 194,4 mio. kr. Disse mindreudgifter forventes modregnet via efterreguleringer af budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet på et senere tidspunkt. Nettomerudgifterne på de ikke-styrbare serviceområder foreslås derfor finansieret ved, at der optages en mindreudgiftsreserve til opsamling af disse merudgifter til efterfølgende udmøntning (finansiering) i årene Efter regnskabsaflæggelse og forud for budgetlægningen for 2012 vil det kunne konstateres, om forudsætningerne vedrørende de beløb, der er reserveret til finansiering af den forventede efterregulering af mindreudgifterne til indkomstoverførsler vedrørende regnskabsåret 2010, holder stik. Konkret betyder det, at eventuelle forbedringer i forhold til de forventede efterreguleringer af de budgetgaranterede områder og beskæftigelsestilskuddet anvendes til at nedbringe de opsamlede ikke-styrbare merudgifter. Dette vil ske i forbindelse med budgetlægningen for Den konkrete metode hertil afklares også i budgetlægningen.

331 Budgetreserver 1.2 Drift Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt givet tillægsbevillinger på netto -517,4 mio. kr. til driftsreserverne. Tillægsbevillingerne vedrører dels overførsel af afsatte beløb til de formål/ bevillingskonti som reserverne vedrører, dels afsættelse af nye reservebeløb til senere udmøntning. Den væsentligste tillægsbevilling på -564,1 mio. kr. er givet i forbindelse med indstilling vedr. etablering af det enstrengede beskæftigelsessystem. I den forbindelse er der overført merudgifter på 564,1 mio. kr. fra reserven til Beskæftigelsesforvaltningen til dækning af udgifter til forsikrede ledige Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På driftsområdet er der ikke-udmøntede reserver, som samlet dækker over merudgifter på netto 14,5 mio. kr. Via kassen er der overført merudgifter på i alt 12,9 mio. kr. til afdelingerne. Overførslerne er sket fra reserverne vedr. initiativer i forhold til flygtninge (1,0 mio. kr.), udgifter til personaletilpasning i forlængelse af udbud m.m. (4,3 mio. kr.), ledertillæg i Børn og Unge som følge af beslutning om samdrift af institutioner i budget 2007 (1,3 mio. kr.) og reserve vedr. kompetenceudvikling m.v. i forlængelse af overenskomst 2008 (6,3 mio. kr.). Desuden er der via kassen overført 1,2 mio. kr. fra reserve vedr. it-kontoens opsparing til reserve vedr. provenu af udbud oprettet i forbindelse med forlig om budget Desuden er der fra reserven overført uforbrugte merudgifter på netto 29,7 mio. kr. til senere forbrug. Der er tale om merudgifter optaget på reserver i forbindelse med overenskomst for 2008 (10,0 mio. kr.), reserver vedr. fremtidige it-udgifter (11,8 mio. kr.), reserve til brug for initiativer på flygtningeområdet (6,5 mio. kr.) og reserver i relation til økonomisystemer (4,8 mio. kr.). Desuden er overført et underskud på reserven vedr. personaletilpasninger i forbindelse med udbud m.v. på -3,5 mio. kr. Der er samlet overført mindreudgifter på 28,0 mio. kr. fra reserven til kassen. Beløbet dækker over 11,3 mio. kr. i ikke-styrbare merudgifter i afdelingerne, som er blevet opsamlet og modposteret som mindreudgifter på reserven. Derudover er der overført ikke realiserede mindreudgifter på 8,7 mio. kr. vedr. investeringsmodellen på sygedagpengeområdet, samt ikke realiserede mindreudgifter på 14,7 mio. kr. fra reserven vedr. provenu af udbud oprettet i forbindelse med forlig om budget Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt givet tillægsbevillinger på -51 mio. kr. til anlægsreserverne. Dette nettobeløb dækker over bevægelser i både positiv og negativ retning, hvoraf de væsentligste vedrører en udmøntning til Multimediehuset på -115,8 mio. kr., og en forøgelse af reserven vedr. de Bynære Havnearealer på 227,6 mio.kr. Tillægsbevillingerne vedrører dels udmøntning af afsatte beløb til de formål/ bevillingskonti som reserverne vedrører, dels overførsel til efterfølgende år ved uforbrugte midler Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På anlægsområdet er der ikke-udmøntede reserver på i alt -17,4 mio. kr.

332 Budgetreserver De ikke-udmøntede reservebeløb vedrører alene projekteringspuljen vedr. vækstpakke 1. I forbindelse med regnskabet er 5,9 mio. kr. fordelt til afdelingerne i 2011 efter deres faktiske forbrug i Resten af puljen overføres til 2011.

333 SEKTOR 0.30 ADMINISTRATION M.V.

334 42

335 Administration m.v. Administration m.v. 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektor 0.30 Administration m.v. dækker Borgmesterens Afdeling. Borgmesterens Afdeling varetager de overordnede og tværgående opgaver i Aarhus Kommune indenfor politisk betjening, økonomi, HR, juridisk rådgivning, IT, indkøb, kommunikation, integration samt erhvervs- og byudvikling. Borgmesterens Afdelings mission er at hjælpe den politiske ledelse med at lede og udvikle organisationen Aarhus Kommune, samt at udvikle bysamfundet Aarhus. I forlængelse heraf er Borgmesterens Afdelings konkrete strategi for at understøtte udvikling, fornyelse og effektivisering af Aarhus Kommune som organisation og vækst i Aarhus som bysamfund. Opgaverne skal løses i tæt kontakt med politikere, bysamfund og magistratsafdelingerne, og der hentes inspiration både nationalt og internationalt. Borgmesterens Afdelings udførelse af opgaverne bygger på Aarhus Kommunes værdigrundlag: Troværdighed, Respekt og Engagement. Værdierne er udgangspunktet for det daglige arbejde og for måden, hvorpå lederne og medarbejderne møder borgerne, politikerne, magistratsafdelingerne, bysamfundet, virksomheder og hinanden på. Målet er, at værdierne er en integreret del af det daglige arbejde. Organisation Borgmesterens Afdeling ledes af en afdelingsledelse bestående af Stadsdirektøren, fire afdelingschefer og sekretariatschefen. Borgmesterens Afdelings organisation er pr. 1. februar 2011 justeret, således at afdelingen fremover er opdelt i fire afdelinger: Økonomi, HR og Jura, Digitalisering og Erhverv, og tre stabsfunktioner: Borgmester- og Ledelsessekretariat, Kommunikation, samt Integration og Bydelsudvikling. Borgmesterens Afdelings økonomi er i regnskab 2010 opdelt i seks sektorer: Sektor 0.31 til decentraliserede/styrbare udgifter Sektor 0.32 til Lønhusets udgifter (decentral./styrbar) Sektor 0.33 til ikke-decentraliserede/ikke-styrbare udgifter Sektor 0.34 til ikke-decentraliserede/styrbare udgifter Sektor 0.35 til decentraliserede KB-bevillinger Sektor 0.37 til personalegodeprojektet (decentral./styrbar) Den decentraliserede sektor 0.31 for Borgmesterens Afdeling på Rådhuset er delt op i to overordnede kontoafsnit, ét for administrationsudgifter og ét for tværgående udgifter. Administrationsudgifterne vedrører Borgmesterens Afdelings interne ressourcer (løn, kontorartikler m.v.), mens de tværgående udgifter vedrører hele kommunen (økonomisystem, personalesystem, dagsorden- og journalsystem, kommunens hjemmeside, Falck-abonnement, ITkontoen, Erhvervspuljen, HR-puljen, Event- og brandingpuljen, tilskud til Aarhus Festuge og Visit Aarhus, Byrådets rejse- og repræsentationskonto m.v.). Den decentraliserede sektor 0.32 omfatter Lønhuset, som varetager lønadministrationen for hele Aarhus Kommune, og som er en kontraktstyret enhed under Borgmesterens Afdeling.

336 Administration m.v. Sektoren skal over en årrække være selvfinansierende og finansieres gennem betalinger fra Aarhus Kommune for lønadministration. Byrådet har tidligere besluttet, at lønadministrationen skal i udbud. Den ikke-decentraliserede/ikke-styrbare sektor 0.33 omfatter vederlag til Byråd og Magistrat, kommunens udgifter til revision, kontingent til KL, tjenestemandspensioner, udgifter til arbejdsskader og beskyttede stillinger, bidrag til arbejdsmiljøfondet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring samt Borgmesterens Afdelings anlægsudgifter (tilgængelighedspulje, Byrådets IT m.v.). Den ikke-decentraliserede/styrbare sektor 0.34 omfatter Aarhus Kommunes interne forsikringsordning til dækning af brand-, storm og vandskader, personaletilpasningspuljen, barselsudligningsordningen, senior-/kompetenceudviklingsmidler, samt sekretariatet for Helhedsplanen for Gellerup/Toveshøj og Helhedsplan Syd. Den decentraliserede sektor 0.35 til KB-bevillinger omfatter IT-puljen. I 2009 har Byrådet godkendt en decentraliseringsordning for personalegodeprojektet. Personalegodeprojektet skal over en årrække være selvfinansierende, og for at holde økonomien adskilt fra Borgmesterens Afdelings øvrige styrbare økonomi er der en oprettet selvstændig sektor, sektor Beskrivelse af ydelser Borgmesterens Afdelings grundlæggende opgave er jf. ovenfor at varetage den tværgående administration, udvikling og koordinering i Aarhus Kommune, udvikling af bysamfundet Aarhus, samt sekretariatsopgaver for Byrådet, Magistraten og borgmesterembedet. De konkrete ydelser leveres af de forskellige stabsfunktioner og opgaveområder.

337 Administration mv. Administration mv. 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2010 Sektor 930 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4B) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,0% Indtægter ,8% Refusion Nettoudgifter i alt ,8% Anlæg: Udgifter ,3% Indtægter ,0% Nettoudgifter i alt ,5% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor ,0% * Sektor ,4% * Sektor 935 (KB) ,4% * Sektor ,9% Ikke-decentraliseret område: 0 * Styrbare udgifter ,1% * Ikke-styrbare udgifter ,9% * Anlæg ,2% Nettoudgifter i alt ,6% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i forbrug i Personale- regnskab regnskab Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Borgmesterens Afdelings administrative medarbejdere på Rådhuset ,7% IT-SOS ,0% Lønhuset ,5% Personaletilpasning ,1% Borgmester og Rådmænd ,7% Studentermedhjælpere - Byråd Beskyttede stillinger ,6% Personaleforbrug I alt 309,7 326,0-16,0-4,9%

338 Administration mv. 5.2 Drift og personale Regnskabsforbruget er i alt netto 28,6 mio. kr. lavere end det ajourførte budget, hvilket svarer til 5,8 procent. Langt størstedelen af afvigelsen kan forklares ved, at Affald Varme i Teknik og Miljø i 2010 hensætter 25,1 mio. kr. til tjenestemandspensioner under Borgmesterens Afdelings ikke-decentraliserede og ikke-styrbare område. Denne indtægt skal ikke indgå i budgettet, da der reelt ikke er tale om en forbedring af kommunens budget, idet der kommer tilsvarende udgifter på et senere tidspunkt, når pengene skal bruges til pensionsudbetalinger i Affald Varme. Det reelle mindreforbrug er derfor på 3,5 mio. kr. svarende til 0,7 procent Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Merudgifterne på sektor 0.31 skyldes bl.a. ændrede skøn i forbindelse med forventet regnskab med merudgifter på 2,6 mio. kr. vedr. Erhvervspuljen, 2,7 mio. kr. vedr. Bestiller Løn, 0,5 mio. kr. vedr. IT-kontoen, 0,9 mio. kr. vedr. tværgående udgifter og 2,2 mio. kr. vedr. administrative udgifter. Derudover skyldes 1,6 mio. kr. en tillægsbevilling vedr. indtægter samt 5,8 mio. kr. vedr. OPUS økonomistyringssystemet tilbage fra 2009 men med virkning også i I alt merudgifter for 16,2 mio.kr. Merudgifterne til sektor 0.32 på 1,8 mio. kr. skyldes ændrede skøn i forbindelse med forventet regnskab. 10,0 mio. kr. ud af 11,8 mio. kr. i merudgifter vedr. de ikke-decentraliserede styrbare udgifter skyldes udmøntning fra driftsreserven til Personaletilpasningspuljen ifm. forventet regnskab. De resterende 1,8 mio.kr. kan henføres til flere poster. På det ikke-decentraliserede og ikke-styrbare område er forventede mindreudgifter til tjenestemænd ved forventet regnskab (17,1 mio. kr.) årsagen til nettomindreudgiften på 4,5 mio. kr. Samtidig var der ved forventet regnskab betydelige forventede merudgifter til arbejdsskadeområdet (8,8 mio. kr.) og beskyttede stilllinger (3,5 mio. kr.) Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Mindreudgiften på sektor 0.31 og 0.32 på netto 5,8 mio. kr. skyldes grundlæggende, at forventningerne til merforbruget i forbindelse med forventet regnskab var for høje. På sektor 0.37 har der været et merforbrug på 2,1 mio. kr. Over tid skal sektoren hvile i sig selv men på kort sigt opstår der betydelige underskud fordi udgifterne kommer før indtægterne, hvorfor sektoren også betaler renter for det likviditetstab, der midlertidigt påføres kommunekassen. Hvad angår de styrbare udgifter er der et merforbrug på 9,7 mio. kr. 11,7 mio. kr. af afvigelsen kan forklares ved, at finansieringen tages fra driftsreservekonti Den del af merudgiften på det styrbare område, der modsvares af mindreudgifter på reservekontoen er således neutral for den kommunens samlede økonomi. Under det ikke-decentraliserede og ikke-styrbare område kan 25,1 mio. kr. af afvigelsen, som nævnt i afsnit 5.2, forklares ved, at Affald Varme i Teknik og Miljø i 2010 hensætter til tjenestemandspensioner. Andre 8,1 mio. kr. skyldes en ikke budgetlagt indtægt vedr. tilbagebetaling af overdækning fra varmeforsyningen i Teknik og Miljø. Indtægten var dog forudsat i budgettet for og er således også disponeret til medfinansiering af klimaindsatsen i perioden. Personale Borgmesterens Afdeling har i 2010 aflønnet medarbejdere svarende til 310 fuldtidsstillinger. Dette er 16 stillinger mindre end sidste års regnskabstal. Dette skyldes bl.a., at IT Service og Support blev nedlagt i slutningen af 2009, og kun enkelte personer i alt 6 blev tilbage i Borgmesterens Afdeling, hvilket bl.a. er årsagen til stigningen på 11 medarbejdere under det admi-

339 Administration mv. nistrative personale i Borgmesterens Afdeling. Stigningen på yderligere 5 medarbejdere skyldes opprioritering af indsatsen vedrørende de tværgående områder. Derudover har der været en reduktion på 4 fuldtidsstillinger i Lønhuset, hvilket er sket som følge af Lønhusets effektiviseringstiltag. Afvigelsen vedrørende Borgmester og Rådmænd skyldes, at overdragelsen af Rådmandsposter pr. 1. januar 2010, som følge af valget i 2009, har medført en række medudgifter i form af udbetalte feriepenge m.v. Der har i 2010 været afholdt udgifter på personaletilpasningspuljen svarende til 10 fuldtidsstillinger. Personaletilpasningspuljen dækker udgifter ifm. den tidligere tryghedsgaranti, og den nuværende udviklingspolitik for hele kommunen Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Der foretages inden for de økonomiske styringsprincippers rammer mindre tilretninger af budget 2011 pga. ændrede forventninger. Ligeledes inden for de økonomiske styringsprincippers rammer overføres der på visse enkeltkonti såvel mer- som mindreforbrug fra Diverse statusredegørelser Integrationspolitikken Aarhus Byråd vedtog den 13. juni 2007 Aarhus Kommunes integrationspolitik. Forud for vedtagelsen lå en omfattende proces med inddragelse af borgere, integrationsråd, bysamfund og international inspiration. Resultatet blev en værdibaseret politik, der satte dagsordenen for integrationspolitikker på landsplan. Der blev ikke fastsat et tidspunkt for evaluering af politikken, men derimod blev der afholdt en midtvejsstatus ultimo 2009 dels i form af et skriftligt produkt: "26 gode eksempler på integrationspolitikken i Aarhus Kommune - et udpluk af initiativer, som er med til at sikre en vellykket integration", dels i form af et seminar mellem byrådet, integrationsrådet og en række repræsentanter fra bysamfundet. På seminaret blev aftalt, at integrationspolitikken vil blive evalueret i Evalueringen vil blive fremsendt til byrådet i 2012 med forslag om eventuelle justeringer af integrationspolitikken. Indkøbspolitikken 27. oktober 2010 vedtog byrådet Aarhus Kommunes indkøbspolitik, hvor koncerntankegang og helhedsbetragtning er det overordnede afsæt. Fokusområderne i politikken er professionalisme, bæredygtighed og samhandel. Visionen for indkøb i Aarhus Kommune er: På indkøbsområdet er og skal Aarhus Kommune være en professionel samarbejdspartner, som ud fra en helhedsbetragtning sikrer størst mulige gevinster til gavn for kommunens borgere og byens udvikling. Budgetforliget for udpegede indkøb som et tværkommunalt indsatsområde - som opfølgning på den nye indkøbspolitik. Under direktørgruppen er der derfor igangsat et program "Nemmere, Bedre og Billigere indkøb i Aarhus Kommune program for en styrket indsats på indkøbsområdet". Formålet er at hente yderligere effektiviseringer og besparelser på området. Første opgave under programmet bestod i at udarbejde en business case, der afspejler potentiale for det fremadrettede arbejde. Business casen blev forelagt direktørgruppen d. 16. marts 2011, og business casen angiver, at der er betydeligt potentiale, der kan realiseres gennem en række nye initiativer på indkøbsområdet. Direktørgruppen besluttede at der skal arbejdes videre med de indsatsområder business

340 Administration mv. casen har udpeget. Til dette arbejde etableres en programstyregruppe, der skal vende tilbage til direktørgruppen med konkret forslag til, hvordan det videre arbejde kan gennemføres. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Merudgiften på 5,0 mio. kr. kan bl.a. forklares ved en tillægsbevilling i 2009 og en tillægsbevilling ifm. regnskab 2009 begge vedr. helhedsplan for Gellerup med en virkning på regnskab 2010 på i alt 6,1 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Af mindreudgiften på 5,6 mio. kr. skyldes 6,0 mio. kr. sektor 0.35 IT-puljen. Forklaringen er, at en del projekter ikke blev gennemført i 2010 som forudsat Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Ingen Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. Tilgængelighedspuljen Tilgængelighedspuljen uddeles efter ansøgning til projekter i Århus Kommune til forbedring af tilgængeligheden for personer med handicap. Idet styregruppe for puljen først er nedsat medio 2010 foretages først udmøntning fra puljen i I er der i alt afsat 9,4 mio. kr Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. For anlæg og KB ere overføres mer- og mindreforbrug konsekvent mellem årene. Samlet overføres 5,6 mio. kr. som hovedsaligt skyldes overførsler ifm. IT-Puljen Diverse statusredegørelser vedrørende anlæg Ingen. 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning IT-puljen ITpuljen i Aarhus Kommune dækker investeringer i større, fælles anskaffelser og projekter på ITområdet i Aarhus Kommune. Puljen finansierer således fælles tiltag, der ikke skal belaste magistratsafdelingernes drifts- eller anlægsbudgetter. Puljen spiller en afgørende rolle i den løbende modernisering af Aarhus Kommune, dels gennem løft af de fælles IT-infrastruktur, dels gennem målrettede investeringer i fælles programmel og udviklingsinitiativer, der sigter mod effektivisering af opgavevaretagelsen. I de senere år har ITpuljen blandt andet finansieret: - Fiberforbindelser til institutioner i Aarhus Kommune - Projektering af omlægning til nyt postsystem - Organisatorisk modning i fbm. indførelse af ny ESDHløsning - Fælles borgerdatavarehus - Tilgængelighed på hjemmeside - Fælles løsning til skabelse af brochurer og lignende publikationer fra Aarhus Kommune ITpuljen forvaltes af Aarhus Kommunes ITstyregruppe.

341 Administration mv. Mindreudgiften på sektor 0.35 IT-puljen skyldes, at en del projekter ikke blev gennemført i 2010 som forudsat. Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor Sektor Sektor Sektor Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor Sektor Sektor Sektor I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Der er samlet set underskud ift. rammen på 3,0 mio. kr. For både sektor 0.31 s og 0.32 s vedkommende har det været forventet, at der ville blive et underskud. Overskuddet på sektor 0.35 skyldes som allerede nævnt, projekter der ikke blev afholdt i På sektor 0.37 har der været et merforbrug på 1,65 mio. kr. Som nævnt skal sektoren over tid hvile i sig selv, men på kort sigt opstår der betydelige underskud fordi udgifterne kommer før indtægterne, hvorfor sektoren også betaler renter for det likviditetstab, der midlertidigt påføres kommunekassen Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Konsekvensen af 2010-resultatet er, at sektor 0.31 og 0.32 har fået reduceret opsparingen. At sektor 0.35 har fået den forøget, mens sektor 0.37 midlertidigt har fået den forværret yderligere.

342 Administration mv. 6. Øvrige forhold 6.1 Redegørelse for anvendelse af puljer o.l. Tilgængelighedspuljen Der henvises til afsnit IT-puljen Der henvises til afsnit 5.4 Event- og Brandingpuljen Kommunens rolle og medspil til store byevents er i dag et vigtigt konkurrenceparameter, når arrangører skal udpege afviklingssteder. Arrangører af store byevents kræver et aktivt og professionelt medspil fra lokale interessenter, herunder også kommunen. Det er derfor afgørende, at kommunen er gearet til at afholde store byevents, ellers risikerer Århus at blive fravalgt som afviklingssted. På nuværende tidspunkt bevilliges der tilskud fra Eventpuljen med henblik på: at understøtte nye større strategiske events som understøtter byens brand at sikre gode og velfungerende rammer omkring større events og om nødvendigt afholde helt ekstraordinære kommunale udgifter markedsføring af eventen generel støtte til at afviklingen af eventen foregår smidigt og fleksibelt mhp. den samlede omtale af byen i forbindelse med arrangementet bliver positiv Af støttede bevillinger i 2010 kan bl.a. nævnes: Planlægning af Sculpture by the Sea 2011, planlægning af EM i U21, Classic Car Race, Cirkus Summarum, forsøg med opsætning af digitale pyloner ved indfaldsvejene, Aarhus deep water Swim, Grøn Koncert, åbent opera arrangement i Musikhusparken, fejring af Dronningens 70 års fødselsdag. HR-puljen HR-puljen består af den tidligere sygefraværspulje og den hidtidige personalespolitiske pulje, som blev sammenlagt medio Sygefraværsindsatsen har været og er fortsat meget i fokus, idet der er mulighed for yderligere nedbringelse af sygefraværet. Puljen yder støtte til tværgående projekter og konkrete indsatser, idet et faldende sygefravær både har en branding værdi og en værdi i forhold til at tiltrække ansøgere til stillinger i kommunen. De personalepolitiske midler yder støtte til understøttelse af personalepolitikkens principper, herunder den attraktive arbejdsplads. Midlerne anvendes bl.a. til initiativer vedrørende rekruttering, fastholdelse og branding samt den sunde arbejdsplads. Der er bevilget støtte fra puljen til: * at understøtte tværgående initiativer til nedbringelse af sygefraværeet * at yde tilskud til konkrete initiativer i enkelte magistratsafdelinger * at understøtte sygefraværsindsatsen i Borgmesterens Afdeling * at understøtte tværgående projekter på HR området * af afholde ledertræf og lignende aktiviteter I 2010 må støtte til initiativer til nedbringelse af sygefraværet siges at have båret frugt, hvilket gælder både den tværgående indsats og indsatsen i den enkelte afdeling, idet det samlede sygefravær er faldet fra 18,1 til 16,7 sygedage pr. ansat i kommunen under ét, og sygefraværet er faldet i alle magistratsafdlinger, herunder er fraværet i Borgmesterens Afdeling. På det personalepolitiske område kan især fremhæves det nye initiativ med et tværgående ledertræf, der med stor succes blev gennemført den 7. april 2010.

343 Administration mv. Personaletilpasningspuljen Personaletilpasningspuljen anvendes til at undrestøtte personaletilpasninger i forbindelse med større omorganiseringer, herunder besparelser og udbud. Aarhus Kommune står i de kommende år overfor flere større udfordringer i forhold til at samstemme de økonomiske udfordringer med krav til en innovativ organisation der kan modsvare de behov kommunes borgere har for service. Personaletilpasningspuljen anvendes til løn i omstillingsperioden uddannelse/- opkvalificering af medarbejdere udgifter til brancheskift for overskydende medarbejdere, der ønsker at skifte job til et område med rekrutteringsbehov indenfor Aarhus Kommune. Puljeforbruget udgør i År 2010 kr Udgifterne kan overordnet henføres til to byrådsvedtagne politikker Udviklingspolitikken vedtaget nov samt den tidligere politik på området som er under udfasning Personalepolitikken ved udliciteringer og besparelser vedtaget år i 2000 ( Tryghedspolitikken ). Forsikringsfonden Århus Kommune har en intern forsikringsfond. Fonden dækker en række fælles udgifter på forsikringsområdet. Fonden dækker bl.a. udgifterne til fælles eksterne forsikringer, herunder stop loss forsikring på bygninger og løsøre, samt udgifter til skader på kommunens bygninger/løsøre som følge af brand og storm udover en selvrisiko for den enkelte afdeling på kr., da kommunen er selvforsikret op til stop loss grænsen. Fonden kører efter et hvile-i-sigselv -princip, sådan at magistratsafdelingerne indbetaler præmier, der over tid svarer til udgifterne i fonden. Erhvervspuljen Det overordnede formål med Erhvervspuljen er at støtte og igangsætte initiativer, som kan forbedre de generelle rammebetingelser for at drive virksomhed i Aarhus. Det er således et ønske at øge den økonomiske aktivitet, styrke erhvervsudviklingen og skabe flere arbejdspladser i Aarhus. Midler fra Erhvervspuljen uddeles efter ansøgning til projekter med et erhvervsfremmemæssigt sigte, især initiativer på de indsatsområder, der er beskrevet i erhvervsplanen "Viden til vækst". Puljen til effektivisering af lønadministrationen Med henblik på at tilvejebringe de nødvendige midler til at gennemføre investeringer i effektivisering af lønadministrationen er der ved byrådsbeslutning af 16. december 2009 etableret en pulje. Puljen er etableret gennem en permanent årlig rammereduktion på kr. fra kontoen til Bestiller Løn og dermed i betalingen til Lønhuset. Bevillingen afholder interne og eksterne udgifter til effektivisering af lønadministrationen. Fra efteråret 2010 koncentreres arbejdet om at gennemføre et samlet udbud af lønområdet. Puljen anvendes til at understøtte denne udbudsproces. Der afholdes udgifter til ekstern bistand til udarbejdelse af udbudsmateriale samt til kontraktarbejde. Barselsudligningsordningen 2010 Aarhus Kommunes barselsudligningsordning er blevet revideret gældende fra og med Princippet i ordningen er at alle deltagere indbetaler en andel af lønsummen (forsikringsbeløbet) til en central barselsudligningspulje i Borgmesterens afdeling. Puljen dækker herefter alle

344 Administration mv. nettobarselsudgifter afdelingerne afholder, dvs. lønudgifter i forbindelse med barsel fratrukket dagpengerefusionen. Der sker en samlet netto-afregning mellem afdelingerne og den centrale pulje i forbindelse med regnskabet. Borgmesterens afdeling beregner afdelingernes samlede barselsudligningsrefusioner for 2010 (nettobarselsudgifter minus forsikringsbeløb), og sikrer desuden at ordningen går i nul over tid, således der ikke opbygges et centralt over/underskud. I nedenstående tabel fremgår de enkelte afdelingers forsikringsbeløb, nettobarselsudgifter, samt samlede barselsrefusion for Som det fremgår af tabellen, er puljen i 2010 underfinansieret med 8,775 mio. kr. (svarende til at der er opkrævet 8,775 mio. for lidt i forsikringsbeløb). Dette beløb vil blive tillagt afdelingernes forsikringsbeløb i budget 2012, for at sikre at ordningen går i nul over tid. Det akkumulerede underskud er således pr. ultimo ,775 mio. kr. Barselsudligningspuljen (1000 kr.). Afdeling Forsikringsbeløb Nettobarselsudgifter Samlede barselsrefusion MSB MTM, eks. AffaldVarme AffaldVarme MSO MKB MBU BA, inkl. Lønhuset Aarhus Havn Plejehjemmet Kløvervang Plejehjemmet Sct. Olaf Plejehjemmet Fortegaarden I alt

345 HOVEDKONTO 7. RENTER, TILSKUD, UDLIGNING, SKATTER M.V.

346 42

347 Hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning og skatter 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån. Tilskud og udligning omfatter generelle og særlige tilskud samt områdespecifikke udligningsordninger herunder refusion af købsmoms. Skatterne omfatter kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat, kommunal grundskyld, selskabsskat m.v. Det skal bemærkes, at indtægter angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med positivt fortegn. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab. Kommunens passiver optages/konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne. At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab. { Delmål: Der afholdes med passende hyppighed udbudsforretning af kommunens finansielle transaktioner for at sikre optimal placering af overskudslikviditet i et anerkendt pengeinstitut samt optimale lånevilkår. { Delmål: Overskudslikviditeten skal til enhver tid sikres en forrentning, der minimum svarer til Nationalbankens indskudsbevisrente. Status og målopfyldelse: Målsætningen blev opfyldt i 2010, hvor det samlede afkast blev på 4,2 pct. på kommunens obligationsbeholdning, hvilket er højere end niveauet for indskudsbevisrenten. For at sikre den bedst mulige forrentning af overskudslikviditeten, blev der i år 2008 indgået nye aftaler omkring forvaltningen af kommunens likvide midler via porteføljemanagementaftaler. De seneste år har kommunen samlet set haft en god forrentning. Størrelsen på aftalerne bliver løbende tilpasset efter likviditetssituationen, seneste ultimo 2010 blev aftalerne reduceret til 929 mio. kr., hvor der primo 2010 var en beholdning på mio. kr.

348 Hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning og skatter Kommunens passiver optages/konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne. { Delmål: Der vurderes løbende på kommunens låntagning og der er efter behov udbud af kommunens låntagning. Samtidig med, at der løbende sker en pleje af låneporteføljen. Status og målopfyldelse: I forbindelse med den løbende gennemgang af låneporteføljen i 2010 har der ikke været anledning til omlægning. At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter. { Delmål: Dette overordnede mål er ikke direkte operationaliseret i en konkret målsætning for nettorenterne. Status og målopfyldelse: Udviklingen i nettorenteindtægterne fremgår af nedenstående oversigt. Oversigten viser kommunens samlede renteindtægter både skatte finansierede og takstfinansierede (herunder ældreboliger) Tekst Udviklingen i nettorenter i alt Målsætning om en fornuftig udvikling i nettorenteindtægterne er opfyldt i perioden 2005 til 2008 idet der dog har været trendmæssigt faldende renteindtægter over perioden, som følge af periodens fald i den finansielle egenkapital. Det gode resultat i 2009 skyldes primært gode afkast på kommunens obligationsbeholdning, samt en engangsindtægt ved salget af KMD. Det mindre gode resultat i 2010 skyldes det lave renteniveau, et lavere afkast på kommunens obligationsbeholdning end ventet, samt den øgede låntagning. Renterne er i nedenstående tabel opdelt på henholdsvis det skattefinansierede område ekskl. ældreboliger og ældreboliger. Skattefinansieret område Ældreboligområdet Nettorenter i alt At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. Finansieringen sker dels via generelle tilskud og skatteindtægter på baggrund af de udskrivningsprocenter byrådet vedtager. Hertil kommer optagelse af byrådsvedtagne lån samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 8. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2011 blev det besluttet at holde en uændret skatteprocent på 24,4 %, og at dækningsafgiften vedrørende erhvervsejendomme bibeholdes på 5,75, samt at bibeholde grundskyldspromillen på 24,58.

349 Hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning og skatter Status og målopfyldelse: Det fremgår af nedenstående oversigt over udviklingen i skatteprocenterne, at målet om fastholdelsen af udskrivningsprocenten og bibeholdelse af dækningsafgiften er realiseret i Det skal i relation hertil bemærkes, at stigningen i skattesatserne fra 2006 til 2007 vedrører Aarhus Kommunes overtagelse af en del af den tidligere amtslige skatteudskrivning i forbindelse med strukturreformen. Tekst Udskrivningsprocenten 20,7 24,4 24,4 24,4 24,4 Tekst Grundskyldspromillen 14,60 24,58 24,58 24,58 24,58 Dækningsafgift vedrørende offentlige ejendomme: Af grundværdier 7,30 12,29 12,29 12,29 12,29 Af forskelsværdier 5,00 8,75 8,75 8,75 8,75 Dækningsafgift vedrørende forretningsejendomme 5,75 5,75 5,75 5,75 5,75 3. Særlige indsatsområder Der er ikke defineret særlige indsatsområder vedrørende Hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning og skatter. 4. Supplerende nøgletal Der er ikke defineret supplerende nøgletal vedrørende Hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning og skatter.

350 Hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning og skatter 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) KR. - - % Renter af likvide aktiver , Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt , Renter af langfristede tilgodehavender , Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder , Renter af kortfristet gæld til pengeinstitutter , Renter af kortfristet gæld til Staten , Renter af kortfristet gæld i øvrigt , Renter af langfristet gæld , Kurstab og kursgevinster *** 7.62 Tilskud og udligning , Refusion af købsmoms , Skatter ,1 Nettorenteudgifter i alt ,5 Som det fremgår af resuméet, havde Aarhus Kommune nettoindtægter vedrørende renter, tilskud og udligning og skatter på mio. kr. mod oprindeligt budgetterede nettoindtægter på mio. kr. Der er således under ét tale om netto mindreindtægter på 41 mio. kr. i forhold til budgettet. I forhold til det ajourførte budget er der netto mindreindtægter på 73 mio. kr. 5.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Baggrunden for afvigelser mellem ajourført budget og regnskab på hovedkonto 7 på 73 mio. kr. kan resumeres i følgende punkter: Der er nettomindreindtægter på 14,5 mio. kr. vedrørende Renter af likvide aktiver primært som følge af en lavere gennemsnitlig kassebeholdning, samt et lavt renteniveau. Mindreindtægten skal ses i sammenhæng med afkastet på obligationsbeholdningen, herunder realiserede kurstab og kursgevinster, som for største delens vedkommende indirekte kan betragtes som renter af likvide aktiver, da de knytter sig til den løbende forvaltning af Aarhus Kommunes likvide aktiver. Betragtes Renter af likvide aktiver og kurstab og kursgevinster under et, er der derfor reelt kun tale om en mindreindtægt på 7,1 mio. kr. Der er nettomindreindtægter vedrørende Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt på 7,6 mio. kr. primært pga. færre igangsatte projekter vedrørende ældreboligbyggeriet end forventet. Vedrørende Renter af langfristede tilgodehavender er der en mindreindtægt på 7,5 mio. kr. bl. a. vedrørende pantebreve i forbindelse med jordsalg (0,4 mio. kr.) og andre langfristede udlån herunder vedrørende henstand med ejendomsskatter (7,9 mio. kr.). Nettomindreindtægter på 6 mio. kr. vedrørende renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomhederne. Der er nettomerudgifter vedrørende Renter af kortfristede gæld i øvrigt på 0,7 mio. kr. primært vedrørende arealerhvervelse og ældreboliger. Vedrørende Renter af langfristet gæld har der været nettomindreudgifter på 5,4 mio. kr., hvilket primært skyldes mindre renteudgifter idet det var budgetlagt at lån optaget pba. lånerammen for 2010 ville ske primo året, mens lånene først blev optaget ultimo året. Ren-

351 Hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning og skatter teudgifterne på 95,9 mio. kr. vedrørende langfristet gæld kan endvidere opdeles på henholdsvis det skattefinansierede område, det takstfinansierede område og ældreboligområdet: Regnskab kr. - Skattefinansierede område (heraf 3,2 mio. kr. i renteudgifter til lån vedr. jordkøb) Takstfinansierede område Ældreboligområdet Nettorenteudgifter i alt Vedrørende moms er der merudgifter på 39,9 mio. kr. som følge af diverse efterreguleringer vedrørende momsrefusionen vedrørende 2009 og På skatteområdet er der i forhold til det forventede regnskab mindreindtægter på 9,7 mio. kr. De 5,6 mio. er dog et efterreguleringsbeløb, som vedrører kirkerne, og som Aarhus Kommune blot videreformidler. De resterende mindreindtægter fordeler sig med 2,6 mio. kr. på grundskyld og 1,5 mio. kr. på dækningsafgift af forretningsejendomme. Mindreindtægterne skyldes på begge områder, at niveauet for tilbagebetalinger som følge af klagesager i årets sidste måneder har været lidt højere end forventet. 5.3 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet givet indtægtstillægsbevillinger til hovedkonto 7 på 32,6 mio. kr. som vedrører følgende forhold: Nettomindreindtægter på i alt 32,3 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet for renter af likvide aktiver. Nettomerudgifter vedrørende renter af langfristet gæld på 5,5 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet for renter af langfristet gæld m.v. Nettomerindtægter vedrørende tilskud og udligning og udligning af moms på 41,5 mio. kr. dels som følge af midtvejsreguleringen af de generelle tilskud for mio. kr. vedrørende midtvejsreguleringen af generelle tilskud i 2010 (111 mio. kr. vedr. en generel regulering af området, og -79 mio. kr. vedr. beskæftigelsestilskuddet). Og 13,1 mio. kr. som følge af, at der i Finansloven blev afsat ekstra 300 mio. kr. til styrket kvalitet i ældreplejen, samt -3,7 mio. kr. vedrørende Aarhus Kommunes andel af den kollektive skattesanktion, der blev pålagt kommunerne, fordi kommunerne under ét i Budget 2010 satte skatten mere op, end det var aftalt i økonomiaftalen for Forskel mellem selvbudgettering og statsgaranti Da Byrådet valgte det statsgaranterede skattegrundlag og dertil hørende generelle tilskud i budget 2010, vil der ikke være nogen efterregulering af indkomståret 2010 til afregning i Ved den såkaldte majafregning for indkomståret 2010, som finder sted i maj 2012, kan der foretages en endelig opgørelse af forskellen i kommunens indtægter fra skatter og generelle tilskud mellem selvbudgettering eller statsgaranti. På tidspunktet for aflæggelsen af regnskabet for 2010 er det muligt at foretage en foreløbig beregning af forskellen via KL`s tilskudsmodel. Den foreløbige beregning viser en gevinst i størrelsesordenen ca. 50 mio. kr. ved valget af statsgaranti frem for selvbudgettering i Tallet kan dog ændre sig blandt andet ved den endelige opgørelse af indkomståret 2009 og ved ændringer i den skønnede vækst i skattegrundlaget fra 2009 til 2010.

352 42

353 HOVEDKONTO 8. BALANCEFORSKYDNINGER

354 42

355 Hovedkonto 8, balanceforskydninger 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under finansieringssiden hører forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån, som egentlig må betragtes som finansforskydninger. Denne opdeling er foretaget, for at man kan opgøre finansieringssiden samlet. Der er en snæver sammenhæng mellem finansforskydninger og hovedkonto 9, Balance. Der henvises til afsnittet om hovedkonto 9 for en nærmere beskrivelse af sammenhængen mellem hovedkonto 8 og 9. Der er endvidere en tæt sammenhæng mellem forbruget af likvide aktiver, optagelsen af lån samt udviklingen i renterne på hovedkonto 7. Det skal bemærkes, at indtægter angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med et positivt fortegn. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål At sikre en optimal finansiering af de af Byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. At sikre en fortsat stram styring af kommunens økonomi og en konsolidering af den finansielle egenkapital. At sikre en beholdning af likvide aktiver på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser. 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. { Delmål: Dette overordnede mål er ikke direkte operationaliseret i konkrete delmål. Finansieringen sker dels via optagelse af byrådsvedtagne lån, samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Hertil kommer generelle tilskud og skatteindtægter fastlagt af de udskrivningsprocenter Byrådet vedtager. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 7. At sikre en fortsat stram styring af kommunens økonomi og en konsolidering af den finansielle egenkapital. Målopfyldelse: Magistraten besluttede med vedtagelsen af budgettet for 2009 at anvende et nyt måltal i forbindelse med budgetlægning, overskuddet på de skattefinansierede driftsudgifter, til at supplere det eksisterende nøgletal, den finansielle egenkapital. Det ønskede anlægsniveau, som er måltallet for driftsoverskuddet, fastlægges som et gennemsnitligt anlægsniveau for hele budgetperioden.

356 Hovedkonto 8, balanceforskydninger De seneste års udvikling i den finansielle egenkapital fremgår af efterfølgende tabel Finansiel egenkapital Det fremgår af tabellen, at den finansielle egenkapital har været stigende fra 2006 til 2008 som følge af overskud i perioden. Forbedringen i 2008 skyldes primært forskydning af nettoudgifter mellem årene bl. a. i forbindelse med køb og salg af jord vedrørende de bynære havnearealer. Hertil kommer udskydelse af anlægsudgifter til 2009 og efterfølgende år. Faldet i den finansielle egenkapital fra 2008 til 2010 skyldes primært forbrug af overførsler fra tidligere år primært vedrørende anlæg, socialområdet og Børn- og Unge samt merudgifter indenfor de ikke-styrbare områder. Det skal bemærkes, at den finansielle egenkapital er korrigeret for udskudt forbrug indenfor de decentraliserede områder m.v. En nærmere beskrivelse af opgørelsen af den finansielle egenkapital findes i regnskabets generelle bemærkninger, afsnittet om den finansielle balance. At sikre en beholdning af likvide aktiver på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser. { Delmål: Dette overordnede mål er ikke operationaliseret i konkrete delmål. Målopfyldelse: Likviditeten er højere ultimo 2010 end forventet. Forklaringerne er primært kortvarige finansforskydninger, som eksempelvis for meget hjemtaget refusion ift. overførselsudgifterne, deponeringer vedrørende indtægter der først er budgetteret som indtægt i Regnskabsresultatet for 2010 ændrer således ikke på den langsigtede likviditetsprognose, der viser, at likviditeten kan blive stram i Den samlede vurdering af likviditetssituationen er således, at der fortsat forventes en stram likviditet, samt at udviklingen aktuelt taler for et behov for at have fokus på området. Som ventet har den gennemsnitlige likviditet haft en faldende tendens i Særlige indsatsområder Der er ikke defineret særlige indsatsområder vedrørende Hovedkonto 8 Balanceforskydninger. 4. Supplerende nøgletal Der er ikke defineret supplerende nøgletal vedrørende Hovedkonto 8 Balanceforskydninger.

357 Hovedkonto 8, balanceforskydninger 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) KR. - - % - Udgifter ,7 Indtægter ,9 Nettorenteudgifter i alt ,3 Hovedkonto 8 udviser en samlet nettoindtægt på mio. kr. mod en budgetteret nettoindtægt på mio. kr. Der er givet nettomindreindtægtstillægsbevillinger til hovedkontoen på 86 mio. kr. svarende til en ikke-bevilget nettomerindtægt på 94,5 mio. kr. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at et forbrug af kassebeholdningen betragtes som en indtægt, og et afdrag på lån betragtes som en udgift. De regnskabsmæssige posteringer på hovedkonto 8 påvirker Århus Kommunes balance i form af forskydninger i de tilhørende aktiver og passiver. Herudover posteres en række interne balancereguleringer direkte på balancen. I relation hertil henvises til de specielle bemærkninger vedrørende hovedkonto 9. Hovedkonto 8 kan netto specificeres i følgende hovedkategorier: Regnskab Budget Afvigelse mellem Budget og Regnskab Tillægsbevillinger Afvigelse i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. % Finansieringskontiene: Forbrug af kassebeholdningen ,3 Optagelse af lån ,8 Finansiering i alt ,7 0,0 Afdrag på lån ,2 0,0 Finansforskydninger ,0 Nettoindtægter i alt ,5 På hovedkonto 8 har der været nettoindtægter vedrørende finansieringskontiene (kassehenlæggelse og optagelse af lån) på 682 mio. kr. imod en budgetteret nettoindtægt på mio. kr. Der er samlet givet nettomindreindtægtsbevillinger på 331 mio. kr. til kontiene svarende til en ikke-bevilget nettomindreindtægt på mio. kr. Vedrørende afdrag på lån er der ikke-bevilgede mindreudgifter på 27 mio. kr.

358 Hovedkonto 8, balanceforskydninger Vedrørende finansforskydninger, som generelt ikke budgetteres, fordi de hovedsageligt har karakter af forskydninger mellem årene er der ikke-bevilgede afvigelser svarende til mindreudgifter på 895 mio. kr. Det skyldes for eks. hjemtagelse af refusionsindtægter i 2010 vedrørende udgifter, der betales primo Det skal bemærkes, at en udgift vedrørende hovedkonto 8 vil give sig udslag i en styrkelse af Aarhus Kommunes finansielle aktiver, mens en indtægt vil give sig udslag i en reduktion i de finansielle aktiver. 5.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Betragtes finansieringskontiene brutto har der været ikke-bevilgede merindtægter vedrørende kassebeholdningen i form af en henlæggelse til kassen på mio. kr. Denne kassehenlæggelse skyldes primært finansforskydninger, som mellemregninger mellem årene, kortfristet gæld og kassehenlagte indtægter der vedrører Hovedparten af kassehenlæggelsen kan henføres til kortfristet gæld som med en forøgelse på 895 mio. kr. forklarer en væsentlig del af den store kassehenlæggelse. Kortfristet gæld, skal enten tilbagebetales eller er en konsekvens af konteringsreglerne i forhold til bogføring i mellem årene. Af væsentlige kassehenlæggelser vedrørende kortfristet gæld kan nævnes: Der er deponeret ca. 150 mio. kr. i 2010 vedrørende de bynære havnearealer, hvor det budgetmæssigt først er indtægtsført i Der er ca. 172 mio. kr. vedrørende mellemregninger mellem årene. Ultimo 2010 havde Aarhus kommune en kortfristet gæld med likviditetsvirkning på ca. 449,7 mio. kr. Herudover skal det bemærkes, at kassekontoen også fungerer som modpost for samtlige øvrige konti i Aarhus Kommune. Ikke-bevilgede afvigelser vil derfor modsvares af tilsvarende ikkebevilgede afvigelser på kassekontoen. Hertil kommer, at kortsigtede likviditetsforskydninger kan påvirke kassekontoen i væsentligt omfang. Vedrørende optagelse af lån har der ift. budgettet været mindreindtægter på 28 mio. kr. Hertil skal nævnes at ift. den endelige opgørelse af lånerammen for 2010, er der optaget 105 mio. kr. mere end der er låneberettigede udgifter til. Dette skyldes dels at der er færre låneberettigede udgifter end ventet ifm. forventet regnskab og dels at der forlods er optaget lån vedrørende finanslovspuljen fra 2010, der skal overføres til 2011, idet ikke alle projekterne blev færdiggjort i De 105 mio. kr. skal deponeres og kan modregnes i lånerammen for Vedrørende afdrag på lån har der været mindreudgifter i form af lavere afdrag end budgetteret på 27 mio. kr. Generelt gælder om finansforskydningerne, at de kan udvise store ikke-budgetterede udsving. Det skyldes, at de i stor udstrækning anvendes til mellemregningsformål - herunder som nævnt mellem regnskabsårene. Det er uforudsigeligt, hvor stor en del af et regnskabsårs nettoudgifter der f. eks. først vil komme til betaling efter den 31. december i regnskabsåret. De væsentligste afvigelser under finansforskydninger vedrører diverse mellemregninger og vil typisk følges af tilsvarende men modsatrettede afvigelser i det efterfølgende regnskabsår. Der skal derfor ikke knyttes yderligere bemærkninger til disse afvigelser. De væsentligste ikke-bevilgede afvigelser, som ikke har mellemregningskarakter vedrører langfristede tilgodehavender. Her har der været nettomindreudgifter på 76 mio. kr. Baggrunden herfor er hovedsagelig: Mindreindtægt vedrørende Pantebreve (grundsalg) på 6,8 mio. kr. Merudgift ift. udlån til beboerindskud på 6,6 mio. kr.

359 Hovedkonto 8, balanceforskydninger Mindreudgifter vedrørende indskud i Landsbyggefonden på 46,3 mio. kr. som følge af udskydelse af projekter til efterfølgende år. Mindreudgifter vedrørende pensionisters henstand af ejendomsskat på 20,9 mio. kr. Merudgift vedrørende deponeringer vedrørende strukturreformen på 21,5 mio. kr., budgetlagt i 2009 men effektueret i 2010 iflg. de gældende regler på området. 5.3 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Generelt skal bemærkes, at tillægsbevillingernes finansiering afbalanceres over kassen. Som følge heraf har der været en tillægsbevilget kassehenlæggelse på 0 kr. i 2010, hvilket også afspejler at den store kassehenlæggelse i udbredt grad skyldes finansforskydninger og ikke på længere sigt en forøget kassebeholdning. Herudover har der været en tillægsbevilling på optagelse af lån vedrørende lånerammen for 2010 på i alt 322 mio. kr. Ud over nævnte tillægsbevilling vedrørende lån er der givet følgende væsentlige tillægsbevillinger til hovedkonto 8 i 2009: Merudgifter på 81,1 mio. kr. vedrørende indskud i Landsbyggefonden som følge af nettooverførsel af projekter til 2010.

360 42

361 HOVEDKONTO 9. Balance

362 42

363 Hovedkonto 9 Balance 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt i balancen, som den blev opgjort ultimo sidste regnskabsår. Et regnskabsårs ændring i balancen afspejler primært årets regnskabsresultat på det skattefinansierede område - herunder finansforskydningerne under hovedkonto 8 - samt regnskabsresultaterne på de takstfinansierede områder. Hertil kommer årets rene statusposteringer i form af afskrivninger, kursreguleringer m.v. jf. afsnit 5.2. Aarhus Kommunes samlede balance består af finansielle aktiver, af fysiske aktiver samt af en række rettigheder og forpligtelser. I de efterfølgende afsnit er de ændringer i balancen, som vedrører de finansielle poster nærmere beskrevet. Ændringerne i de fysiske aktiver og i rettigheder og forpligtelser er nærmere beskrevet i de generelle bemærkninger i afsnittet om det omkostningsbaserede regnskab. For en specifikation af balancen på funktionsniveau henvises til oversigten "Balance" i det trykte regnskab. 2. Mål for effekt og ydelser Hovedkonto 9 opsamler primært finansielle bevægelser, som er en følge af aktiviteterne på hovedkonto 0 til 8. Der er derfor ikke egentlige aktiviteter af servicemæssig eller økonomisk karakter knyttet til hovedkontoen. Som følge heraf er der ikke opstillet selvstændige mål for Hovedkonto 9. Der henvises til målbeskrivelserne vedrørende de sektorer hvis aktiviteter påvirker hovedkonto 9. Det drejer sig primært om sektor 2.90 Affald og Varme, samt Finansforskydningerne under hovedkonto Særlige indsatsområder Der er ikke defineret særlige indsatsområder vedrørende Hovedkonto 9 Balance. 4. Supplerende nøgletal Der er ikke defineret supplerende nøgletal vedrørende Hovedkonto 9 Balance. 5. Ressourcer Balancen er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Forskellen mellem aktiver og passiver udgør egenkapitalen (balancekontoen). Egenkapitalen ændres dels som følge af årets over-/underskud, dels som følge af kursændringer på obligationsbeholdninger, valutakursændringer vedrørende udlandsgæld, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v. I den efterfølgende oversigt er den finansielle del af balancen resumeret.

364 Hovedkonto 9 Balance Aarhus Kommune Finansiel balance 2010 Ultimo 2009 Ultimo 2010 Ændring (1) (2) (3)=(1)-(2) kr. Kassebeholdning (A1) Kortfristet nettoformue *) (A2) Feriepengeforpligtelsen **) (A3) Likviditet (A) Finansielle tilskud (B1) Pantebreve m.v. (B2) Langfristede tilgodehavender (B) Skattefinansieret langfristet gæld (C1) Langfristet gæld vedrørende ældreboliger (C2) Langfristet gæld vedrørende de takstfinansierede områder (C3) Øvrige langfristede udlæg (C4) Langfristet gæld i alt (C) Balancekonto (finansiel formue) (A+B-C1-C2+C4) Finansiel egenkapital (A1+A2+B2-C1) #) Korrektion for udskudt forbrug ##) Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug *) Den kortfristede nettoformue indeholder et udlæg vedrørende ældreboliger i form af afholdte men ikkelånefinansierede anlægsudgifter og beboerindskud vedrørende ældreboliger. I den langfristede gæld vedrørende ældreboliger er udlægget og beboerindskuddet indregnet som en del af gælden. **) Fra og med regnskabsåret 2010 er det ikke længere obligatorisk at optage feriepengeforpligtelsen i balancen. #) Når ændringen af balancekontoen på den finansielle status normalt ikke nøjagtigt svarer til regnskabsresultatets over-/underskud skyldes det, at den finansielle status herudover reguleres for kursændringer på obligationsbeholdningen, valutakursændringer vedrørende udlandsgælden, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v. jf. de efterfølgende bemærkninger vedrørende statusreguleringer og de specielle bemærkninger vedrørende hovedkonto 9. ##)Der henvises til de efterfølgende bemærkninger vedrørende opgørelsen af den finansielle egenkapital. I oversigten er den finansielle balance resumeret. Det fremgår heraf, at balancekontoen i 2010 er forbedret med 129 mio. kr. til i alt 323 mio. kr. Det skal bemærkes, at balancekontoen ud over årets regnskabsresultat er påvirket af en lang række op- og nedskrivninger af Aarhus Kommunes aktiver og passiver. Herudover er balancekontoen påvirket af, at det ikke længere er obligatorisk at optage feriepengeforpligtelsen i regnskabet. Tages der højde for sidstnævnte er balancekontoen reelt forværret med mio. kr. i Det fremgår ligeledes, at den tekniske opgørelse af kommunens finansielle egenkapital, er forværret med 919 mio. kr. til i alt mio. kr. Forværringen af balancekontoen ekskl. passiverne vedrørende feriepengeforpligtelsen er fremkommet via en forværring i likviditeten på 559,5 mio. kr. (A1 + A2), en forøgelse af de langfristede tilgodehavender med 32,7 mio. kr. (B), ved en forøgelse af den skattefinansierede langfristede gæld med 340,9 mio. kr. (C1) samt ved en forøgelse af gælden vedrørende ældreboliger m.v. med 254,1 mio. kr. (C2-C4). I løbet af regnskabsåret indeholder den finansielle balance Aarhus Kommunes indskud i Landsbyggefonden. Ifølge Velfærdsministeriets konteringsregler skal dette aktiv nulstilles ultimo

365 Hovedkonto 9 Balance regnskabsåret og tilbageføres igen primo næste regnskabsår. Baggrunden herfor er, at det skønnes, at kursværdien af indskuddet i Landsbyggefonden, som følge af de muligheder der eksisterer for tilbagebetaling heraf, er tæt på nul. Opgjort ultimo 2010 havde Aarhus Kommune indskudt 688,1 mio. kr. i Landsbyggefonden. Ud over de ændringer, som skyldes drifts- og anlægsaktiviteter, renter, finansiering og finansforskydninger er årets ultimostatus påvirket af en række direkte posteringer på status i form af kursændringer på obligationsbeholdningen, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v. Disse statusposteringer, som er nærmere beskrevet i de specielle bemærkninger vedrørende hovedkonto 9 er resumeret i efterfølgende oversigt. Reguleringen af den finansielle balance vedrører primært nulstilling af feriepengeforpligtelsen samt som nævnt op- og nedskrivninger af en række aktiver. Aarhus Kommune Kapitalforklaring 2010 Ændringer Egenkapital kr. Finansiel balance ultimo 2009 Bogført Primoreguleringer: # Langfristede tilgodehavender # Langfristet gæld 0 # Øvrige primoreguleringer Primoreguleringer i alt Finansiel balance primo 2010 Beregnet Finansiel balance primo 2010 Bogført Årets resultat på det skattefinansierede område Årets resultat på det takstfinansierede område Årets resultat i alt Regulering af likvide aktiver Regulering af kortfristede tilgodehavender m.v Regulering af langfristede tilgodehavender Direkte posteringer på balancen i alt #) Finansiel balance ultimo 2010 Bogført #) Det skal bemærkes, at af de direkte posteringer på status indgår de 6,9 mio. kr. som en forbedring af den finansielle egenkapital. Statusposten på kontoen vedrørende finansielle tilskud på 3.816,1 mio. kr.(jf. tabellen Finansiel Balance på forrige side), som er en del af de langfristede tilgodehavender, kan reelt ikke betragtes som et aktiv for Aarhus kommune. Kontoen dækker dels over aktiver, hvor den reelle kursværdi er nær nul, dels over aktiver herunder aktiverne vedrørende Aarhus Vand, der netto ikke kan forventes realiseret indenfor en overskuelig tidshorisont. Herunder regnes f. eks. udlån til sociale klienter samt udlån til beboerindskud, hvor det forventes, at tilbagebetalinger i væsentligt omfang modsvares af nye udlån. Tilsvarende gælder, at kommunens nettogæld vedrørende ældreboliger ikke betragtes som et egentligt passiv for Aarhus Kommune, som følge af at ældreboligområdet har en karakter svarende til de takstfinansierede ("Hvile i sig selv") områder. Ved vurdering af Aarhus Kommunes finansielle situation anvendes derfor begrebet finansiel egenkapital, som ser bort fra de finansielle tilskud (B1), nettogælden vedrørende de takstfi-

366 Hovedkonto 9 Balance nansierede områder (C3), gælden vedrørende ældreboliger (C2) og øvrige langfristede udlæg (C4). I efterfølgende oversigt er opgørelsen af den finansielle egenkapital illustreret. Aarhus Kommune Finansiel egenkapital 2010 Ultimo 2009 Ultimo 2010 Ændring (1) (2) (3)=(1)-(2) kr. Likviditet (A1+A2) Langfristede tilgodehavender - pantebreve m.v. (B2) Skattefinansieret langfristet gæld (C1) Finansiel egenkapital i alt (A1+A2+B2-C1) Korrektion for udskudt forbrug (D) Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug (A1+A2+B2-C1+D) I løbet af 2010 er den tekniske opgørelse af den finansielle egenkapital forværret med 919,4 mio. kr. eller 202,2 mio. kr. mindre end balancekontoen (korrigeret som følge af bortfald af optagelsen af feriepengeforpligtelsen på status) som følge af, at finansielle tilskud (del af de langfristede tilgodehavender), gælden vedrørende ældreboliger og gælden vedrørende de takstfinansierede områder ikke indgår heri. Forværringen i den tekniske opgørelse af den finansielle egenkapital skal primært ses i lyset af et underskud på de skattefinansierede områder på 926,2 mio. kr. i Det skal bemærkes, at den tekniske opgørelse ikke tager højde for udskydelse af forbrug af bevillinger. Der opgøres derfor en korrigeret finansiel egenkapital (som også anvendes i forbindelse med budgetlægningen), hvor den teknisk opgjorte finansielle egenkapital korrigeres for det udskudte forbrug bl. a. på de decentraliserede områder, vedrørende Marselistunlen, tjenestemandspensioner m.v. (D). Korrigeres den finansielle egenkapital for den del af det udskudte forbrug, som ikke er indregnet budgetmæssigt, kan den finansielle egenkapital ultimo 2010 opgøres til ,4 mio. kr. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger for en nærmere beskrivelse af opgørelsen af og udviklingen i den finansielle egenkapital. 5.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Da der ikke budgetteres på balancen henvises til de kontoafsnit, hvis regnskabsresultater påvirker balancen, for en nærmere beskrivelse af de tillægsbevillinger, der har påvirket balancen i Redegørelse for balanceposteringer I forbindelse med den løbende vurdering af Aarhus Kommunes aktiver og passiver sker der en række op- og nedskrivninger heraf i form af rene balanceposteringer f. eks. i forbindelse med afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender, kursreguleringer m.v. En del af balanceposteringerne vedrører mellemregningskonti - f.eks. mellemregning med andre offentlige myndigheder og med andre regnskabsår. Disse posteringer har ikke en reel effekt for Aarhus Kommunes økonomi, og de skal derfor ikke omtales nærmere.

367 Hovedkonto 9 Balance De væsentligste balanceposteringer som vedrører det egentlige regnskab for 2010, og som ikke har mellemregningskarakter eller er forklaret via regnskabsresultatet på hovedkonto 0 til 6, er: Opskrivning af beholdningen af likvide aktiver med 18,8 mio. kr. som følge af kursreguleringer af obligationsbeholdningen. Der er registreret en formindskelse af aktiverne via interne statusposteringer på 6,9 mio. kr. der vedrører diverse afskrivninger af tilgodehavender m.v. De langfristede tilgodehavender er forøget med 9,3 mio. kr. primært som følge af afskrivninger vedrørende sociale ydelser og som følge af indreværdi opdateringer på Aarhus Kommunes ejerandele i virksomheder, jf. afsnit 5.3. På de takstfinansierede områder (varme og renovation) - set under et - er nettoaktiverne forøget med 232,9 mio. kr. svarende til en tilsvarende forøgelse af kommunens tilgodehavende hos de takstfinansierede områder. Af forøgelsen vedrører 215,2 mio. kr. regnskabsresultatet vedrørende Herudover er Aarhus Kommunes tilgodehavender reguleret med 17,7 mio. kr. som følge af diverse statusreguleringer. Reduktion af passiverne på 0,1 mio. kr. vedrørende statens andel af afskrevne sociale ydelser. Reduktion af passiverne på 1,8 mio. kr. som følge af afskrivning på statens andel af udlån til beboerindskud. Nettonedskrivning af den langfristede gæld med 54,5 mio. bl. a. som følge af regulering af gælden vedrørende ældreboliger og overtagelse af et leaset aktiv. Det skal bemærkes, at ændringer der vedrører Aarhus Kommunes fysiske aktiver er nærmere beskrevet i regnskabets generelle bemærkninger under afsnittet vedrørende balancen. 5.3 Redegørelse for den indre værdi af kommunens aktier og andelsbeviser m.v. Den indre værdi af Aarhus Kommunes aktier og andelsbeviser m.v. kan opgøres således: Virksomhed Ejerandel i % Egenkapital Aarhus Kommunes andel af egenkapital (indre værdi) kr., Kommunernes Pensionsforsikring 2,50% Aarhus Lufthavn 58,10% Incuba Science Park (Forskerparken) 6,90% Danplanex 15,50% HMN Naturgas I/S 0,15% Aarhus Vand A/S 100% I alt I opgørelsen er udeladt en værdifastsættelse af kommunens andele i andelsboligforeninger o.l., da disse udgør en meget lille andel af de samlede aktiver.

368 42

369 AFSKRIVNING AF UERHOLDELIGE TILGODEHAVENDER OG KASSEDIFFERENCER Efterfølgende er der redegjort for de afskrivninger, som er foretaget i regnskabsåret. Herudover er der redegjort for omfanget af konstaterede kassedifferencer.

370 42

371 Afskrivninger og kassedifferencer Afskrivning af uerholdelige tilgodehavender og kassedifferencer. Afskrivning af uerholdelige tilgodehavender Afskrivningerne i 2010 er specificeret på magistratsafdelinger i nedenstående oversigt: - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Magistratsafdelingen for Børn og Unge Borgmesterens Afdeling 0 Afskrivningerne er nærmere specificeret efterfølgende Kassedifferencer Kassedifferencerne er specificeret på magistratsafdelinger i nedenstående oversigt (underskud angives med positivt fortegn): - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse -995 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø -729 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 29 Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Magistratsafdelingen for Børn og Unge Borgmesterens Afdeling 0 Kassedifferencerne er nærmere specificeret efterfølgende Specifikation af afskrivning af uerholdelige tilgodehavender Der er i 2010 afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt kr., hvilket er ca. 15,2 mio. kr. mindre end afskrivningerne for Baggrunden for faldet er, at der har været en række markante engangsafskrivninger i 2009 bl. a. vedrørende skatter. Afskrivningerne er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit.

372 Afskrivninger og kassedifferencer - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse har afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt Heraf: Kontanthjælp mod tilbagebetaling: Bistandslovens 95 Statens andel udgør 50 % Af ,93 kr. 1) Istandsættelsesregninger ¼ dels lejligheder 2) Økonomi - diverse afskrivninger 3) Det samlede afskrevne beløb vedrørende år 2010 udgør ca. 6,2 mio. kr. mod 12.7 mio. kr. i 2009, hvilket svarer til et fald på ca. 6,5 mio. kr. Der var ekstra store afskrivninger i 2009 på området for mellemkommunal afregning, og dette oprydningsarbejde er nu afsluttet. Størstedelen af det afskrevne beløb skyldes posten "Kontanthjælp mod tilbagebetaling jf. Bistandslovens 95". De afskrevne beløb er nærmere beskrevet i det følgende: Ad 1. Kontanthjælp ydet mod tilbagebetaling: Samlet udgjorde afskrivningerne for kontanthjælp ydet mod tilbagebetaling godt 8,9 mio. kr. brutto i Niveauet er svagt faldende i forhold til Den altovervejende del er afskrivninger efter 5 år på grund af forældelse i henhold til Aktivlovens 95 stk. 4 - hvis der ikke er betalingsevne - og hvis der ikke er forfaldne ikke betalt afdrag. Der sker ligeledes afskrivninger, når pågældende klient er død, og boet er udlagt til begravelsesomkostninger, eller når gældssanering har fundet sted. Det er Opkrævningen under Kultur og Borgerservice, der træffer beslutning om afskrivning. Statens andel udgør ,97 kr. af de ,93 kr., der er afskrevet. Ad 2. Istandsættelsesregninger vedr. ¼ - dels lejligheder: Der afskrives, hvis sagen er forældet, hvis pågældende er på kontanthjælp, ingen betalingsevne har eller er fraflyttet kommunen. Mange af afskrivningerne sker i forbindelse med dødsfald, hvor kravet er anmeldt til Skifteretten. I de tilfælde, hvor boet er udlagt til begravelsesomkostninger, afskrives der. Opkrævningen har forsøgt at inddrive kravet. KL har senest i 1998 via det daværende Boligministeriet forsøgt at genrejse et forslag om lovhjemmel til inddrivelse af kommunalt afholdte istandsættelsesudgifter i henhold til lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger mv. 59 stk. 1. efter reglerne for inddrivelse af personlig skatter. Beløbet, der afskrives, er ,42,kr. Ad 3. Diverse afskrivninger: Afskrivning af beløb fra Dagpengesystemet vedrørende ATP 2008.

373 Afskrivninger og kassedifferencer - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø har afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt Heraf: Planlægning og Byggeri 1) Trafik og Veje 7) Ejendomsforvaltningen 8) Natur og Vej Service 6) Affald og Varme, Affald 2) og 4) Affald og Varme, Distribution 3) og 5) ) Afskrivning af 8 ejendomsskatter vedr. kommunal grundskyld, foretaget over driften. 2) Uerholdelige tilgodehavender Affald ) Uerholdelige tilgodehavender Varme ) Uerholdelige tilgodehavender Affald vedr ) Uerholdelige tilgodehavender Varme vedr ) Afskrivning af gamle Navisionrestancer (forældede). 7) Afskrivningerne er foretaget over driften. 8) Flytte- og forbrugsopgørelser samt varmepenge i Afskrivningerne er foretaget over balancekontoen. - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt Heraf: Madservice/Vask Hjemmehjælp/ophold/deposita/kørsel Motorkøretøjslån Ældreboligsystemet (Unik) - husleje m.v Boligsikring Boligydelse Kautionslån Lån (rente- og afdragsfri) Tilskud (beboerindskud) Madservice, hjemmehjælp, ældreboligsystemet (Unik): Den altovervejende del af afskrivningerne opstår i forbindelse med dødsfald, hvor kravet anmeldes til skifteretten. I de tilfælde, hvor Afdelingen for Sundhed og Omsorg får besked om, at boet er udlagt til begravelsesomkostninger, afskrives tilgodehavendet. Herudover kan der være mindre beløb, hvor der er konstateret en manglende evne til at betale. Som hovedregel har Aarhus Kommunes Opkrævning forsøgt at inddrive beløbet forinden afskrivning, hvorefter de afskrives efter aftale med Aarhus Kommunes Opkrævning. Motorkøretøjslån: Det afskrevne beløb på ,18 kr. stammer fra afskrivninger vedr. motorkøretøjslån hvor debitor får nedskrevet lånet i forbindelse med bevilget afdragsfrihed eller hvor boet er udlagt til begravelsesomkostninger.

374 Afskrivninger og kassedifferencer Boligsikring, boligydelse, kautionslån, rente og afdragsfrie boliglån og tilskud: For alle fem arter af boligstøtterestancer/krav gælder, at der alene er foretaget afskrivning, når restancen er konstateret uerholdelig, hvilket gælder, når: Sagen returneres fra Betalingskontoret med bemærkning - uerholdelig. Restancen/kravet er omfattet af en gældssaneringskendelse. Restancen vedrører afdød restant, hvis bo er udlagt til dækning af begravelsesomkostningerne. Restancen vedrører bistandsklienter, som uafbrudt i mindst 2 år alene har oppebåret bistandshjælp, og hvor der ikke er udsigt til ændringer i dette forhold. - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice har afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt Heraf: Borgerservice og Biblioteker *) Sport og Fritid *) Beløbet er ekstraordinært stort på grund af ændrede forældelsesregler, som træder i kraft pr. 1. januar Forældelsesfristen er reduceret fra 5 til 3 år. Beløbet vedrører restancer for gebyrer ved bibliotekerne. - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Børn og Unge har afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt Beløbet vedrører såvel restancer, man ikke har kunnet inddrive, som for eksempel indtægter, der ikke har kunnet placeres. Der er afskrevet kr ,96 på egentlige restancekonti. Afskrevne restancer vedr. for meget udbetalt løn udgør kr ,13, mens der er afskrevet kr ,85 vedr. for meget opkrævet flexydelse. Kr ,00 skyldes nedskrivning af leasingforpligtelser med afdraget i Hele kr. - Borgmesterens Afdeling har afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt 0

375 Afskrivninger og kassedifferencer Kassedifferencer Kassedifferencerne udgør i kr. svarende til en stigning på kr. fra 2009 til Kassedifferencerne er i de fleste tilfælde af beskeden størrelse, set i forhold til antal kassesteder og kasseekspeditioner samt omsætningstal. Kassedifferencerne skyldes øreafrundinger og fejlekspeditioner, som ikke kan undgås. Institutioner med større kassedifferencer er uddybende beskrevet efterfølgende (underskud angives med positivt fortegn): - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse har haft kassedifferencer på i alt -995 Heraf: Kantinen Jægergården Driftsomr. for Psykiatri Østervang AMC, Aarhus Sygehus - kiosk 512 Øvrige institutioner med kasse -451 Økonomi - Drift mv Hele kr. - Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø har haft kassedifferencer på i alt -729 Heraf: Trafik og Veje - Akkumuleret kassediff. ved kassen Grøndalsvej Hele kr. - Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har haft kassedifferencer på i alt 29 Heraf: Lokalcentre administrationen Cafe/Kantine/kiosk lokalcentre Andre institutioner -3

376 Afskrivninger og kassedifferencer - Hele kr. - Magistratsafdelingen for kultur og Borgerservice har haft kassedifferencer på i alt Heraf: Center for Økonomi og personale 5 Borgerservice og Biblioteker Sport og Fritid Musikhuset Aarhus 242 Det bemærkes, at afvigelsen på Borgerservice og Biblioteker skyldes kontantkasserne ved Hovedbiblioteket og lokalbibliotekerne. Det er vurderingen, at afvigelsen skyldes manglende indtastning i kasseapparatet. - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Børn og Unge har haft kassedifferencer på i alt Kr ,00 er en rettelse af en fejlkontering i 2009, som først blev konstateret efter, at regnskabet 2009 var lukket. Det reelle beløb vedr. kassedifferencer udgør derfor kr ,77. Dette beløb omfatter hovedsagelig kassedifferencer opstået på egentlige kasser i såvel institutionerne som i kantinerne på skolerne og på Grøndalsvej 2. Herudover er der bogført nogle få differencer på bankindbetalinger. - Hele kr. - Borgmesterens Afdeling har haft kassedifferencer på i alt 0