Århus Kommune. Bemærkninger

Transkript

1 Århus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2009 Århus Kommune Borgmesterens afdeling

2 42

3 Århus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2009 Århus Kommune Borgmesterens afdeling

4 42

5 Bemærkninger til regnskabet Bemærkningerne til regnskabet er sektoropdelt i overensstemmelse med sammendrag og regnskabsoversigt m.v. Indenfor hver enkelt sektor er bemærkningerne disponeret således: 1. Sektorens indhold og afgrænsning 2. Mål - herunder: Overordnede mål Delmål og målopfyldelse Særlige indsatsområder Supplerende nøgletal 3. Sektorens indhold og afgrænsning Overordnet resume af sektorens økonomi Beskrivelse af regnskabsresultatet vedr. drift og personale Beskrivelse af regnskabsresultatet vedr. anlæg Beskrivelse af status for takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning 4. Øvrige forhold - herunder: Afrapporteringer og redegørelser for anvendelse af puljer m.v. Til supplering af regnskabsbemærkningerne er der udarbejdet detaljerede beskrivelser af sektorafgrænsningen, af afvigelser mellem budget og regnskab samt af status vedrørende decentraliseringsområder. Denne beskrivelse, som primært foreligger på elektronisk form, er disponeret på følgende måde: 1. Sektorens kontomæssige afgrænsning 2. Specifikation af afvigelser mellem budget og regnskab 3. Status for områder med decentraliseringsordning Det samlede regnskabsmateriale indeholdende alle de nævnte afsnit er tilgængeligt på elektronisk form på Århus Kommunes hjemmeside under: " Papirudgaver af det samlede regnskabsmateriale vil være tilgængeligt hos Borgmesterens Afdeling, Budget og Regnskab.

6 42

7 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Side Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse: Sektor 1.00 Socialforvaltningen... 1 Sektor 1.40 Beskæftigelsesforvaltningen Sektor 1.70 Administration Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø: Sektor 2.00 Administration Sektor 2.20 Planlægning og Byggeri Sektor 2.30 Trafik og Veje Sektor 2.40 Natur og Miljø Sektor 2.50 Ejendomsforvaltningen Sektor 2.60 Århus Brandvæsen Sektor 2.70 Natur og Vej Service Sektor 2.80 Vand og Spildevand Sektor 2.90 AffaldVarme Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg: Sektor 3.30 Sundhed og Omsorg Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice: Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice Magistratsafdelingen for Børn og Unge: Sektor 5.50 Børn og Unge Borgmesterens Afdeling: Sektor 0.20 Budgetreserver Sektor 0.30 Administration m.v Hovedkonto 7. Renter, tilskud, udligning og skatter Hovedkonto 8. Finansforskydninger og finansiering Hovedkonto 9 Finansiel status Afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender og kassedifferencer

8 42

9 SEKTOR 1.00 SOCIALFORVALTNINGEN

10 42

11 Socialforvaltningen Socialforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1 Socialforvaltningens serviceområder Socialforvaltningens service omfatter forskellige aktiviteter og målgrupper. Den sociale indsats kan inddeles i følgende serviceområder: Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Tilbud til voksne med handicap Tilbud til voksne med sindslidelse Tilbud til voksne med særlige sociale problemer eller misbrug. Fælles for indsatserne er, at de tager udgangspunkt i ressourcerne hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. I Socialforvaltningen gennemføres følgende faser: Modtagelse, når borgeren henvender sig Undersøgelse i samarbejde med klient og relevante partnere Handleplan i samarbejde med borgeren Visitation/kontakt med samarbejdspartnere Selve det sociale tilbud samt opfølgning Afslutning. Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Kommunen har efter Serviceloven en særlig forpligtigelse til at føre tilsyn med de forhold, som børn i kommunen lever under. Ligeledes er der en forpligtelse til at sørge for, at forældre eller andre, der forsørger et barn, kan få gratis familieorienteret rådgivning. Kommunen er forpligtet til at yde hjælp i de tilfælde, hvor et barn eller en ung har vanskeligheder i forhold til sine omgivelser eller lever under utilfredsstillende forhold, samt til at støtte forældre med børns opdragelse og pleje. Det er i et vist omfang kommunen selv, der fastlægger serviceniveauet og afgør, hvilke hjælpeforanstaltninger, der skal sættes ind med. Tilbuddene omfatter børn, unge, og familiers ophold på døgninstitutioner og børn og unges ophold i familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder, tilbud om døgnaflastningsophold m.v. Hertil kommer aktivitets- og behandlingstilbud i familiebehandlingen, familieværksteder eller lignende dagtilbud, særlige tilbud via Ungdomscentret, samt støtte- og kontaktordninger for børn og unge. Ungdomscentret og SSP forestår herudover kriminalitetsforebyggelse i almindelighed. Desuden ydes hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældre med alvorligt syge børn eller børn med handicap. Endvidere ydes der halv friplads på dagtilbud til børn med handicap, og der kan gives hel eller delvis friplads, når der er særlige socialpædagogiske grunde. Endelig er der etableret Den Sociale Døgnvagt, som modtager borgere, der har behov for vejledning uden for almindelig åbningstid, samt Børn og Unge Vagten, der tager sig af henvendelser om børn og unge uden for almindelig åbningstid.

12 Socialforvaltningen Tilbud til voksne med handicap Socialforvaltningen har ansvaret for tilbud ifølge Serviceloven til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Tilbuddene omfatter ophold i botilbud, herunder boformer, beskyttede boliger, bofællesskaber, bostøtteordninger, voksen familiepleje, særlige socialpædagogiske opholdssteder samt handicaphjælperordningen til ophold i eget hjem. Hertil kommer en række tilbud som eksempelvis ledsageordningen, aktivitets- og samværssteder, kompenserende ydelser til voksne med handicap samt specialundervisning til voksne med handicap og ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Der ydes endvidere tilskud til en række frivillige og private organisationer, der driver omsorgstilbud for målgruppen. Tilbud til voksne med sindslidelse Socialforvaltningen har tilsvarende ansvaret for tilbud ifølge Serviceloven til voksne med sindslidelse. Tilbuddene omfatter ophold i botilbud, herunder boformer, bofællesskaber og bostøtteordninger. De socialpsykiatriske dagtilbud inkluderer kontaktsteder, aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Desuden er der akut og opsøgende indsatser, herunder støtte- og kontaktpersonsordningen. Der ydes endvidere kompenserende specialundervisning for voksne. Samarbejdsaftalen om fælles drift med Region Midtjylland af fire lokalpsykiatrier i socialdistrikterne er ligeledes en del af Sundhedsaftalen mellem Kommune og Region. Den regionale del varetager ambulant lægelig og psykologisk behandling. Den kommunale del yder rådgivning og vejledning samt en udgående bostøttefunktion til brugere med sindslidelse i egen bolig og bofællesskab. For Lokalpsykiatriens udrykningsteam uden for almindelig åbningstid er der truffet aftale mellem Region Midtjylland og Århus Kommune om fælles bemanding og finansiering i henhold til sundhedsaftalen. Der ydes endvidere tilskud til en række frivillige og private organisationer, som har et beskæftigelses-, uddannelses-, eller omsorgsrettet tilbud. Tilbud til voksne med særlige sociale problemer eller misbrug Indsatsen for de særligt socialt udsatte foregår primært med udgangspunkt i Serviceloven. Alkoholbehandlingen yder behandling efter Sundhedsloven. Tilbuddene til særligt socialt udsatte voksne omfatter ambulant behandling og døgnbehandling for stofmisbrugere samt behandling af alkoholmisbrugere, herunder også familiebehandling. Socialforvaltningen tilbyder desuden en række botilbud til hjemløse eller funktionelt hjemløse borgere. Tilbudsviften består af akutte botilbud og omsorgstilbud på forsorgsinstitutioner, trænende og støttende botilbud samt udslusningsboliger. Endelig er der opsøgende tilbud og en række samværs- og aktivitetstilbud. Særligt er oprettet en beskæftigelsesrettet udførerenhed i Socialforvaltningen, der tilbyder borgere med andre problemer ud over ledighed en særlig håndholdt beskæftigelsesindsats. Et væsentligt element i indsatsen over for særligt socialt udsatte er de frivillige og private organisationer med sociale formål, der bl.a. tilbyder samværstilbud for målgruppen, og som Århus Kommune yder tilskud til.

13 Socialforvaltningen 1.2. Socialforvaltningens organisationsplan: Der er i 2009 arbejdet på en indstilling om organisering af Socialforvaltningen, som blev vedtaget den 27. januar Den nye struktur forventes implementeret inden sommeren De væsentligste lovregler og byrådsbeslutninger Socialforvaltningens forvaltningsområde er primært reguleret af følgende tre love: Lov om social service Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Lov om integration af udlændinge i Danmark. Lov om social service (Serviceloven) omfatter de sociale velfærds- og hjælpeforanstaltninger. For Socialforvaltningens opgaveområder omfatter dette tilbuddene til familier med særlige vanskeligheder, personer med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne, personer med sindslidelse, samt personer med særlige sociale vanskeligheder. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område omfatter bestemmelser vedrørende blandt andet borgerens rettigheder og forpligtelser, klageregler, kommunens og amtskommunens opgaver, oplysningspligt, handlekommune-bestemmelser, Det Sociale Nævn, Den Sociale Sikringsstyrelse, Ankestyrelsen og Det Centrale Koordinationsudvalg. Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) omfatter opgaver i forbindelse med integration af flygtninge. Socialforvaltningens tilbud retter sig mod flygtninge omfattet af Integrationsloven, hvor der er særlige familiemæssige eller sociale problemer, som kræver en særlig indsats for at integrationen kan lykkes. I november 2008 vedtog Byrådet Århus Kommunes børn og unge-politik. Børn og ungepolitikken skal bidrage til øget helhedstænkning i alle indsatser for børn og unge i Århus Kommune, og derigennem bidrage til, at sammenhængen mellem almene tilbud og tilbud for børn og unge med særlige behov styrkes. Herudover har Byrådet i januar 2009 vedtaget udviklingsplan for indsatsen i forhold til udsatte børn og unge. Formålet med udviklingsplanen er at styrke myndighedsområdet og sagsbehandlingen i Socialforvaltningen, idet myndighedsarbejdet er omdrejningspunktet for hele indsatsen overfor udsatte børn og unge. I forlængelse af Regeringens strategi for hjemløse har Århus Byråd i juni 2009 vedtaget en hjemløseplan, der udfolder og konkretiserer de overordnede målsætninger i strategien om at afskaffe hjemløshed og reducere ophold på forsorgshjem.

14 Socialforvaltningen De nye byrådsbeslutninger afspejles i Socialforvaltningens virksomhedsplan og i det videre arbejde med mål. 2. Mål for effekt og ydelser Socialforvaltningen skal være en organisation, der gennem en venlig, koordineret, kompetent og effektiv service: hjælper de borgere, der har behov for det støtter borgere, så de bliver i stand til at tage ansvar for eget liv og udnytte egne evner skaber plads til forskellighed og mangfoldighed. Socialforvaltningens vision er at fremme social inklusion og medborgerskab for de mest udsatte borgere. Det betyder, at der skal gives støtte og plads til de mest udsatte borgere, så de kan indgå som ansvarlige og respekterede deltagere i det sociale fællesskab. Det kræver, at vi understøtter en mobilisering af de nødvendige ressourcer hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra principper om, at inddrage og tilrettelægge arbejdet på sådan en måde, at borgeren får mulighed for aktivt at tage ansvar for egen situation. Den enkelte skal således have den nødvendige støtte til aktivt at kunne løse egne problemer. Støtte gives med det formål, at skabe udviklingsrammer således at den enkelte - på trods af individuelle vanskeligheder, i videst mulig omfang opnår muligheden for at leve et selvstændigt liv, uafhængigt af det sociale hjælpesystem. I forhold til børn og unge lægges der i Socialforvaltningen særlig vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder lægges der vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten. Krav til den enkelte kan f.eks. være, at personen skal modtage bestemte tilbud, at man skal godkende en behandlings- eller handleplan, at tilbuddet skal afhjælpe et væsentligt problem eller i væsentlig grad forbedre personens livssituation Overordnede effektmål Familier, børn og unge med særlige behov skal - ud fra en individuel vurdering - have støtte til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien/barnet/ den unge skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. På handicapområdet skal indsatsen understøtte mulighederne for, at personer med handicap og deres familier kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. På psykiatriområdet skal indsatsen understøtte mulighederne for, at den sindslidende og dennes familie kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. På området for særligt socialt udsatte skal indsatsen understøtte mulighederne for at personen kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Voksne med misbrugsproblemer skal tilbydes og motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Målet er afvænning/ stoffrihed, periodevis afvænning/ stoffrihed eller i det mindste en forbedret livskvalitet.

15 Socialforvaltningen Brugernes ansøgninger og spørgsmål om hjælp skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den relevante sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Brugerne skal mødes med respekt og forståelse og sikres en hurtig og kompetent sagsgang. Brugerne skal tilbydes en helhedsorienteret og koordineret indsats. 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Familier, børn og unge med særlige behov skal - ud fra en individuel vurdering - have støtte til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien/barnet/ den unge skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. w Delmål: Effekt af forebyggende familiebehandling. (Effektmål) Det er målet, at mindst 90 % af de familier, der visiteres til forebyggende familiebehandling, skal klare sig uden døgnanbringelse ½ år efter dagtilbuddets ophør. Socialforvaltningen ønsker at styrke familiens ressourcer og sammenhold. Der arbejdes med at forebygge anbringelse, hvor det er muligt, at understøtte et godt anbringelsesforløb og at lette overgangen fra anbringelse til hjemgivelse. Det forebyggende arbejde foregår bl.a. i familiebehandling, familieværksteder, Vuggestedet, børnehuse og Familieskolen. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. I 2009 har 95 % af de familier, der er visiteret til forebyggende familiebehandling, klaret sig uden døgnanbringelse ½ år efter dagtilbuddets ophør. Det er 5 %-point over det fastsatte succeskriterium. Det er samme resultat som i Andel børn uden døgnanbringelse ½ år Regnskab Budget Afvigelse efter indsatsens afslutning (R-B) Andel ikke anbragte børn 95% 90% 5% Andel børn uden døgnanbringelse ½ år efter indsatsens afslutning Andel ikke anbragte børn - 90% 92% 89% 95% 95% Anm: Databruddet skyldes at det frem til 2007 kun har været muligt at måle på den tidligere afgrænsning af forebyggende foranstaltninger. Databrud Nøgletal

16 Socialforvaltningen Andel børn uden døgnanbringelse ½ år efter indsatsens afslutning (%) fordelt på formål med indsatsen Kun dagforanstaltning (lav risiko for anbringelse) Forebyggelse af anbringelse (høj risiko for anbringelse) Allerede anbragt (støtte til hjemgivelse) % 95% 97% (565/582) 98% 568/579 85% 86% 90% (62/69) 87% 46/53 47% 20% 67% (24/36) 64% 30/47 Ikke kategoriseret* 88% 91% 100% (31/31) 100% 37/37 I alt 92% 89% 95% (682/718) 95% 681/716 Anm.: *) Ikke alle sager er endnu kategoriseret, men problemet søges løst i Mængden af kategoriserede sager har et sådant omfang, at kategoriseringen vurderes retvisende. Anm: Databruddet skyldes at det frem til 2007 kun har været muligt at måle på den tidligere afgrænsning af forebyggende foranstaltninger. Databrud Der kan yderligere suppleres med nøgletal for antallet af børn, der to år efter en forebyggende foranstaltning fortsat ikke har været anbragt: Nøgletal Andel børn uden døgnanbringelse 2 år efter indsatsens afslutning (%)* I alt 89% 88% 90% 89% 92% 94% 94% Anm.: *) Databruddet skyldes at det frem til 2007 kun har været muligt at måle på den tidligere afgrænsning af forebyggende foranstaltninger. Databrud Delmål: Fald i ungdomskriminalitet (Effektmål) Det er målet, at mindst 75 % af de årige, der visiteres til kriminalitetsforebyggende indsats, skal være udenfor kriminalitet ½ år efter tilbuddets ophør. Der måles på den kriminalitetsforebyggende indsats i kontaktpersonordningen, MST, arbejdspraktikken og anbringelse. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Totalt set er man 2 procentpoint fra det fastsatte mål. Det er en fremgang på 12 procentpoint fra resultatet i Det er stadig resultaterne fra arbejdspraktikken, som trækker gennemsnittet ned, men der er i 2009 sket en forbedring for denne foranstaltning. Uden kriminalitet ½ år efter indsatsens Regnskab Budget Afvigelse afslutning (R-B) Andel årige 73% 75% -2%

17 Socialforvaltningen Der har været et generelt fald i antal sigtede og sigtelser fra 2007 til 2009 mest markant fra 2008 til Der er et lille fald i antal sigtede årige i perioden, men et markant fald i antal sigtelser for denne aldersgruppe. For de årige er der betydelige fald både for antal sigtede og antal sigtelser. Antal sigtede er fra faldet med 11,5 %, mens antal sigtelser i samme periode er faldet med 13,2 %. Faldet er over den 3-årige periode især sket indenfor butikstyveri og kategorien øvrige sigtelser som bl.a. indeholder sigtelser for hæleri. Der er også sket fald i antal sigtelser for personfarlige forbrydelser: Der er 20 % færre sigtelser for almindelig vold og antal sigtelser for gaderøverier er efter en stigning i 2008 nu i 2009 faldet tilbage til 2007-niveau. Antal sigtelser for kvalificeret vold ligger stabilt, men lavt (9-12 sigtelser pr. år). Det generelle fald i antal sigtelser for de årige, set i sammenhæng med et fald i anmeldelser, tyder på et reelt fald i omfanget af ungdomskriminaliteten. Andel årige uden kriminalitet ½ år efter indsatsens afslutning (%) fordelt på foranstaltninger: Kontaktpersonordning - 74% 86% 61% 74% årige % 67% årige % 77% MST - 58% 56% 47% 79% årige % 100% årige % 70% Arbejdspraktik - 67% 72% 55% 56% årige % årige % 65% Anbringelse - 79% 72% 68% 77% årige % 77% årige % 77% I alt - 74% 73% 61% 73% Anm.: Opgørelsesmetoden medtager alle personer med tidligere kriminalitet, der har været indskrevet på tilbuddet. Dvs. der skelnes ikke mellem afbrudte og gennemførte forløb. MST Danmarks opgørelsesmetode medtager kun de planmæssigt gennemførte forløb, dvs. succesraten bliver højere. Der er fordele og ulemper ved begge opgørelsesmetoder. Nøgletal fordelt på alder Antal i kriminalitetsfore byggende indsats Antal årige Antal årige I alt

18 Socialforvaltningen Nøgletal: Antal dømte og domme for årige Antal dømte Antal domme * 268* *: Ny datakilde via Statistikbanken. Antal skyldige afgørelser undtaget færdselsforseelser. Nøgletal Antal sigtede og sigtelser årige i Århus Kommune pr. år R2006 R2007 R2008 R2009 Sigtede årige Sigtede årige Sigtelser årige Sigtelser årige Delmål: Brugertilfredshed (Effektmål) Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. I 2009 er der gennemført brugertilfredshedsundersøgelser i botilbud for børn og unge med handicap og socialt udsatte børn og unge. Der er gennemført undersøgelser både med brugerne selv og med pårørende (forældre). Brugerundersøgelse Andel brugere, der er tilfredse med indsatsen i botilbud til børn og unge (%) Samlet brugerundersøgelse* Generel tilfredshed med indsatsen 1) % Oplevelse af positiv udvikling 2) % Samlet subjektiv vurdering af tilbudene 3) % Børn og unge med handicap Generel tilfredshed med indsatsen 1) % Oplevelse af positiv udvikling 2) % Samlet subjektiv vurdering af tilbudene 3) % Socialt udsatte børn og unge Generel tilfredshed med indsatsen 1) % Oplevelse af positiv udvikling 2) % Samlet subjektiv vurdering af tilbudene 3) % * Svarprocenten var 66 % (165/251)

19 Socialforvaltningen 1) Der afrapporteres den gennemsnitlige andel af de brugere, der er tilfredse med fire parametre: Respekt, støtte, samarbejde og information. 2) Der afrapporteres den gennemsnitlige andel af de brugere, der er tilfredse med to parametre, der vedrører det, der bør være udbyttet af det enkelte tilbud. 3) Der afrapporteres den andel af de brugere, der ud fra en subjektiv samlet vurdering betragter tilbuddet som enten godt eller enestående. Undersøgelsen viser en høj generel tilfredshed med ydelserne, ligesom brugerne i altovervejende grad vurderer, at tilbuddene bidrager til en positiv personlig udvikling. Brugernes subjektive vurdering af tilbuddene er noget lavere, dog vurderer over to tredjedele tilbuddene Godt eller Enestående. I kommentarerne roser de unge både medarbejdernes faglige kompetencer og tilbuddene generelt. Brugernes negative kommentarer omhandler udover generel utilfredshed blandt andet antallet af regler på tilbuddene. Pårørendeundersøgelse Andel pårørende, der er tilfredse med indsatsen i botilbud til børn og unge % Samlet pårørendeundersøgelse* Generel tilfredshed med indsatsen 1) % Oplevelse af positiv udvikling 2) % Samlet subjektiv vurdering af tilbudene 3) % Børn og unge med handicap Generel tilfredshed med indsatsen 1) 88% - 85% Oplevelse af positiv udvikling 2) 82% - 81% Samlet subjektiv vurdering af tilbudene 3) 80% - 77% Socialt udsatte børn og unge Generel tilfredshed med indsatsen 1) % Oplevelse af positiv udvikling 2) % Samlet subjektiv vurdering af tilbudene 3) % * Svarprocenten var 78 % (323/412). 1) Der afrapporteres den gennemsnitlige andel af de pårørende, der er tilfredse med fire parametre: Respekt, støtte, samarbejde og information. 2) Der afrapporteres den gennemsnitlige andel af de pårørende, der er tilfredse med to parametre, der vedrører det, der bør være udbyttet af det enkelte tilbud. 3) Der afrapporteres den andel af de pårørende, der ud fra en subjektiv samlet vurdering betragter tilbuddet som enten godt eller enestående. Undersøgelsen viser en høj generel tilfredshed med ydelserne, ligesom forældrene til brugere i altovervejende grad vurderer, at tilbuddene bidrager til en positiv personlig udvikling. Forældrenes subjektive vurdering af tilbuddene er en smule dårligere.

20 Socialforvaltningen I kommentarerne fremhæver flere, at tilbuddene er godt for deres barn. Herudover roser de pårørende både medarbejdernes faglige og menneskelige kompetencer og tilbuddene generelt. Blandt de relativt få kritiske kommentarer er de mest udbredte kritikpunkter manglende struktur og information og dårlig kommunikation mellem forældre og medarbejdere. Opfølgning på de to undersøgelser vil foregå planmæssigt i Delmål: Ventetid til døgninstitutioner for socialt udsatte børn og unge (Ydelsesmål) Socialt udsatte børn og unge må maksimalt vente 6 måneder på en døgnplads. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Der er ingen socialt udsatte børn og unge, der har ventet mere end seks måneder på en døgnplads. Socialt udsatte børn, der har ventet på døgntilbud Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal, der har ventet over 6 mdr Note: Opgøres som nettoventeliste Socialt udsatte børn, der har ventet på døgntilbud Antal, der har ventet over 6 mdr Note: Opgøres som nettoventeliste w Nøgletal Socialt udsatte børn, der har ventet på døgntilbud Antal på døgninstitutioner for socialt udsatte børn og unge Anm.: Antal personer, hvor Århus Kommune er betalingskommune pr. 31/12 w Delmål: Ingen venteliste for børn og unge med handicap til en døgnplads (Ydelsesmål) Der er ingen venteliste til døgnaflastningspladser for børn med handicap Der er ingen venteliste til døgninstitutionspladser for børn med handicap. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt for døgninstitutionspladser men ikke aflastningspladser. Der er den 4. februar 2010 besluttet en omlægning af døgnpladser til aflastning på Heimdal. Der konverteres tre døgnpladser til 1/8 pladser, hvilket betyder, at der pr. 1. juli kan tilbydes aflastning til yderligere 24 børn og unge på Heimdal. Derved afvikles ventelisten til ophold på Heimdal og aflastning generelt.

21 Socialforvaltningen Børn med handicap, der har ventet på døgntilbud Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal, der venter på døgninstitutionssplads Antal, der venter aflastningsplads Børn med handicap, der har ventet på døgntilbud * Antal, der venter på døgninstitutionsplads Antal, der venter på aflastningsplads Antal ventende i alt Anm.: Målet relaterer sig til borgere med en ventetid på over tre måneder, hvor Århus er betalingskommune, uanset om borgeren har et andet tilbud eller ej. Både borgere visiteret til tilbud i og udenfor Århus Kommune er med i opgørelsen. Døgninstitutionsbegrebet inkluderer her også opholdssteder, men ikke døgnpladser i familiepleje. Anm: *Opgørelsen for 2007 inkl. brugere med ventetid under 3 måneder. I 2008 er ventetiden opgjort pr. 31/12. Fra 2009 laves løbende opgørelser. Databrud Nøgletal Børn med handicap i døgntilbud Antal i døgnaflastning Antal på døgninstitution Anm.: Antal personer, hvor Århus Kommune er betalingskommune pr. 31/12 Regnskabstallene for 2007 og 2008 er justeret som følge af dataproblemer Delmål: Flere anbringelser i familier (Ydelsesmål) Andelen af anbragte i familiepleje skal stige til 36,0 % i 2009 fra 31,4 % i 2005 ud af samtlige anbringelser Andelen af anbragte i netværksfamilier skal udgøre 1,6 % af alle anbringelser i I 2007 var der 651 døgnanbringelser. I forhold til dette niveau er pejlemærket for 2009: 235 familieplejepladser og 10 netværksfamiliepladser. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. Andel af anbragte i familiepleje Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel anbragte i familiepleje 28,5% 36,0% -7,5% Andel anbragte i netværksfamilier 2,1% 1,6% 0,5%

22 Socialforvaltningen Andel pladser i familier ud ad samtlige anbringelser (%) Andel pladser i plejefamilier - 31,4% 31,9% 32,7% 28,0% 28,5% Andel pladser i netværksplejefamilier - 0 0,4% 0,9% 1,4% 2,1% Anm.: Delmålet følges med betalingskommunetal. Andelen af anbragte i familiepleje er i ,5 %, og andelen af anbragte i netværksfamilier er i ,1 %. Fra 2008 til 2009 er der sket en stigning i antallet af familieplejepladser på 19 pladser og i antallet af netværksplejefamilier på 6 pladser. Alene fra kvt er der sket en stigning i antallet af familieplejepladser på 9. Gennem 2009 er der blevet arbejdet intensivt med at øge andelen af anbragte i familiepleje, og der er ved regnskab 2009 anbragt 25 (helårspladser) flere børn og unge i familie- og netværkspleje sammenlignet med regnskab I forhold til regnskab 2008 svarer det til en stigning på 11,8 %. Samtidig er det samlede anbringelsestal dog steget med 12,6 % i forhold til regnskab 2008, så andelen af anbragte i familie- og netværkspleje i forhold til det samlede anbringelsestal kun er øget med 1,2 % point. Der har siden 2008 været fokus på at øge andelen af anbragte børn i familiepleje. Muligheden for anbringelse i familiepleje afsøges altid, før der træffes beslutning om anbringelse i døgninstitutionsregi. Beslutningen træffes ud fra en samlet vurdering af, hvilket tilbud der bedst tilgodeser barnets behov. Samarbejdet mellem Socialcentrene og Familieplejecentret er udbygget, så familieplejekonsulenterne inddrages allerede på det tidspunkt, hvor overvejelser om anbringelse er under drøftelse. Flere anbringelser i familieplejen er en udfordring for Århus Kommune. Tilsyneladende arbejder Socialforvaltningen i højere grad end andre kommuner med forebyggende foranstaltninger til børn og unge med mindre komplekse vanskeligheder. Denne gruppe børn og unge vil typisk være målgruppen til familiepleje, hvis anbringelse overvejes. Flere børn og unge i familiepleje kræver derfor en større omlægning af familieplejetilbuddet. Gennem 2009 er der blevet arbejdet særligt med at kunne tilbyde familiepleje til børn og unge, der har andre og sværere problemer, end at deres forældre ikke har mulighed for at tage sig af dem. Dette kræver en ekstra indsats i plejefamilierne i form af eksempelvis ekstra supervision og støtte til plejefamilie og/eller tilkøb af behandling og støtte til barnet/den unge. Derudover har der i 2009 været et øget fokus på rekruttering af plejefamilier til unge, rekruttering af plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund samt på anbringelse af spædbørn direkte i plejefamilie frem for på en midlertidig døgninstitution. Delmål: Anbringelser af børn og unge (Ydelsesnøgletal) Socialforvaltningen følger udviklingen i andelen af 0-22 årige, der anbringes af sociale årsager Status og målopfyldelse: Nøgletallet er afrapporteret.

23 Socialforvaltningen Der er samlet set i 2009 sket en stigning i både antal anbragte og i andelen anbragte. For de årige er der dog tale om et mindre fald. Den største stigning ses indenfor de årige, men også de årige viser en forholdsvis stor stigning. Der udarbejdes i 2010 en nærmere udredning af stigningen i antallet af anbringelser. Anbringelse af de årige er ved at blive afdækket. Denne afdækning viser foreløbig: at unge, der er anbragt i familiepleje i en forholdsvis ung alder, også bliver i plejefamilien efter det fyldte 18. år og flytter først hjemmefra på lige fod med biologiske børn at der også sker anbringelse af 17-årige- både på behandlingsinstitution og i opholdssteder at der er flere over 18-årige, der venter på et tilbud i voksenregi Nøgletal Andel anbragte (socialt relaterede) 0-22 årige (i promille af aldersgruppen): Andel anbragte 0-9 årige 3,0 2,8 2,4 2,4 2,8 3,2 Andel anbragte årige 10,4 7,3 6,5 7,3 8,7 8,4 Andel anbragte årige 30,0 28,0 21,7 19,4 19,5 21,6 Andel anbragte årige 6,6 6,8 6,6 5,1 3,9 4,3 Andel anbragte i alt 8,5 7,7 6,5 6,1 6,2 6,6 Anm: Opgørelsen viser antallet af socialt relaterede anbringelser pr. 31/12, hvor Århus Kommune er handlekommune Nøgletal Antal anbragte (socialt relaterede) 0-22 årige fordelt på alderskategorier Antal anbragte 0-9 årige Antal anbragte årige Antal anbragte årige Antal anbragte årige Antal anbragte i alt Anm: Opgørelsen viser antallet af socialt relaterede anbringelser pr. 31/12, hvor Århus Kommune er betalingskommune Nøgletal Helårsanbringelser Antal pladser i familiepleje Antal pladser i netværksfamiliepleje Antal pladser i socialpædagogiske opholdssteder 131 Antal pladser i døgninstitutioner Antal pladser i øvrigt** Antal pladser i alt

24 Socialforvaltningen Anm.: Opgørelsen viser antallet af anbringelser, ekskl. udslusning, hvor Århus Kommune har betalingsansvaret, uanset om handleansvaret tilfalder en anden kommune eller ej. ** Omfatter anbringelser på kost-, efter- og ungdomsskole og eget værelse. På handicapområdet skal indsatsen understøtte mulighederne for, at personer med handicap og deres familier kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Delmål: Brugertilfredshed (Effektmål) Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Der er i 2008 målt på brugernes tilfredshed med boformer, bofællesskaber og bostøtte. Svarprocenten var 68 % (544/787). Andel brugere, der er tilfredse med indsatsen i botilbud til voksne med handicap Generel tilfredshed med indsatsen 1) % - Oplevelse af positiv udvikling 2) % - Samlet subjektiv vurdering af tilbudene 3) % - 1) Den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med fire parametre: Respekt, støtte, samarbejde og information. 2) Den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med to parametre, der vedrører det, der bør være udbyttet af det enkelte tilbud. 3) Andelen af brugere, der ud af en subjektiv samlet vurdering betragter tilbuddet som enten godt eller enestående. Undersøgelsen viste en høj generel tilfredshed med ydelserne. Andelen af brugere, der oplevede en positiv udvikling, var næsten lige så høj. Det samme gælder for den samlede subjektive vurdering. I 2009 gav resultaterne anledning til en efterfølgende kvalitativ opfølgning på grund af utilfredsstillende resultater på to tilbud; Harlev og Nordbyvænget. Opfølgningen er gennemført med inddragelse af brugerne. Nedenfor ses de initiativer der iværksat og gennemført i 2009 som opfølgning på undersøgelsen i På bofællesskabet Harlev: Ledelsen af bofællesskabet er gået i tæt dialog med beboerne for at drøfte undersøgelsens resultater Ved udarbejdelse af individuelle handleplaner er der blevet sat yderligere fokus på trivsel og deltagelse i dagtilbud Ledelsen har tydeliggjort bofællesskabets kerneydelser, faglig profil og værdigrundlag Sikret, at der fremover kan ske en målrettet indskrivning af nye beboere, som matcher bofællesskabets målgruppe og tilbud

25 Socialforvaltningen På boformen Nordbyvænget: 11-punktsplan for kvalitetsudvikling har bl.a. medført følgende nye initiativer: Ny plejeplan for hele boformen Ansættelse af pædagogisk uddannet personale Specialisering af personalet Oprettelse af beboerråd Indførelse af fire årlige beboermøder. Ovenstående undersøgelse gentages i 2010 som del af Finansministeriets pilotprojekt vedrørende udbredelse af sammenlignelige brugerundersøgelser i kommunerne. Finansministeriet anvender Socialforvaltningens koncept for brugerundersøgelser på handicapområdet. Delmål: Direkte brugerkontakt (Ydelsesmål) Ansigt Til Ansigt-tid til voksne med handicap skal udgøre: mindst 46 % i gennemsnit i bostøtten mindst 50 % i gennemsnit i bofællesskaberne mindst 50 % i gennemsnit i boformerne Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Der måles på den del af den samlede arbejdstid, hvor medarbejderne er sammen med eller fungerer som konsulent for brugeren. ATA tiden registreres af alle medarbejdere over en uge 1 gang i kvartalet. Delmålet er opfyldt for boformerne og delvist for bofællesskaber. Delmålet er ikke opfyldt for bostøtten. Resultaterne er stabile, idet der i 2009 kun er afvigelser på % point i forhold til ATA-tid Regnskab Budget Afvigelse (R-B) ATA-tid i bostøtten 43% 46% -3% ATA-tid i bofællesskaberne 49% 50% -1% ATA-tid i boformerne 52% 50% 2% * I vurderingen af tallene er det vigtigt at holde for øje, at andelene ses i forhold til al betalt tid (og ikke tilstede-tid ). Den teoretisk højeste ATA-tid er 78 %. Dette kræver dog, at al sygdom, vejtid, administration og opkvalificering elimineres. Opnåelse af 78 % ATA-tid er således i virkeligheden aldeles urealistisk, hvorfor succeskriterierne er fastsat mellem %. ATA-tid Bostøtte 44%* 42% 41% 42% 43% Bofællesskaber - 48%* 52% 49% 49% Boformer % 52% * Virksomhedsplansmål

26 Socialforvaltningen Delmål: Ventelister for botilbud (Ydelsesmål) Ventelisten for botilbud til voksne med handicap skal falde med 56 pladser i forhold til niveauet pr. 31/ Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. Botilbuddene til voksne med handicap har gennem en årrække oplevet en stigende efterspørgsel. Ultimo august 2008 var 126 på venteliste. I Budgetforliget blev der afsat årligt 8 mio. kr. i 2009 og frem. Forudsætningen var, at såfremt der ikke er stigende efterspørgsel i forhold til budgettet for 2008, må budgetudvidelsen forventes at medføre en afvikling af ventelisten svarende til 56 pladser. Pladsbehov for døgntilbud for voksne med handicap Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Ventelisten er ikke nedbragt som forventet. Forklaringen er, at der ses en stigende efterspørgsel og øget tilgang, også selvom der er sket en betydelig optagelse, og ventelisten er reduceret udover budgetmålet. Således er der anvendt 139 flere pladser i botilbud end budgetteret. Alene på bostøtteområdet har der været et forbrug på 360 årspladser, hvilket er 68 mere end budgetteret. Dette forventes at medføre et merforbrug på 16,2 mio. på bostøtteområdet. Der er iværksat 53 uafviselige sager i Dertil kommer, at der fortsat er et stort antal ansøgninger under behandling, som vil belaste ventelisten yderligere. Herudover mangler der muligheder for udskrivning, og opmærksomheden bør endvidere henledes på 18 årige og derover, der indtil videre optager plads i døgntilbud for børn og unge. Pladsbehov for døgntilbud for voksne med handicap Bostøtte Bofællesskaber Boformer Døgntilbud Samlet pladsbehov Anm.: Pladsbehovet udtrykker nettobehovet for pladser, hvis alle ventende får tildelt det tilbud, de venter på. Dvs. at pladsbehovet er fratrukket den aktuelle plads for de ventende personer, der har en plads i forvejen. Anm.: Fra 31/ til budget 2009 er antallet af pladser for voksne i bostøtte, bofællesskaber og boformer reduceret med 56 pladser. Én af disse pladser er flyttet fra børn- og ungeområdet til voksenområdet. Det samlede pladsbehov for personer med handicap er reduceret med 55 pladser. Nøgletal Pladser i botilbud for voksne med handicap* Antal pladser *: Eksklusiv pladser i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Anm: Det bør bemærkes, at der pga. forskellige problematikker omkring datakvaliteten, som bl.a. skyldes dobbeltregistreringer (særligt et problem i 2007 og 2008) må tages et vist forbehold for sammenligninger imellem årene Der er anvendt 139 flere pladser i botilbud end budgetteret, idet der er budgetlagt pladser i botilbud mod et faktisk forbrug på I 2008 blev benyttet botilbud. Udviklin-

27 Socialforvaltningen gen afspejler det nuværende pres på voksenhandicapområdet, hvor en række sager - eksempelvis bostøtte til personer med erhvervet hjerneskade og tilbud til domsanbragte - er uafviselige. Merforbruget på pladssiden skal ses i sammenhæng med et merforbrug på forbrugssiden på omkring 60 mio. kr., heraf 40 mio. kr. vedr. eksternt køb. Med budgetforliget 2010 er der afsat 22 mio.kr. til afvikling af ventelisten til bostøtteområdet. Ventelisten er blevet opdelt i 3 prioriteringsgrupper og bostøtte iværksættes løbende igennem 2010 med henblik på at sikre, at ventelisten er afviklet ved årets udgang. Samtidig er der begrænset indskrivning i døgntilbud som følge af det forventede merforbrug. Kun helt akutte sager iværksættes. Herudover skal der foretages en stram visitation på såvel området for familier, børn og unge som på voksenområdet, samt arbejdes mod udvikling af billigere tilbud. Delmål: Mulighed for beskæftigelsestilbud (Ydelsesmål) Personer med handicap skal have mulighed for aktivitets- og samværstilbud. Enhver person over 18 år, der har behov og ønske om det, skal have et tilbud senest pr. 1. august hvert år. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Der foretages en løbende indskrivning af brugere visiteret til aktivitets- og beskæftigelsestilbud efter 103 i serviceloven. Der er ingen venteliste til aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Ventelisten til beskyttede dagtilbud Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Ventelisten pr. 1. august Nøgletal Pladser i alt i dagtilbud for voksne med handicap Antal helårspladser Anm.: Opgørelsen viser antallet af helårspladser, hvor Århus Kommune er betalingskommune. På psykiatriområdet skal indsatsen understøtte mulighederne for, at den sindslidende og dennes familie kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Delmål: Brugertilfredshed (Effektmål) Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år.

28 Socialforvaltningen Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. I 2008 er der gennemført brugertilfredshedsundersøgelser på botilbud for voksne med sindslidelse. Undersøgelsesdesign med kontaktform og spørgeskema er udviklet, så det er tilpasset de forskelligartede brugergrupper. Der er gennemført en postbesørget undersøgelse til brugere på bostøtteområdet, mens spørgeskemaer er uddelt i bofællesskaber og boformer. Andel brugere, der er tilfredse med indsatsen i botilbud til voksne med sindslidelse (%) Generel tilfredshed med indsatsen 1) % - Oplevelse af positiv udvikling 2) % - Samlet subjektiv vurdering af tilbudene 3) % - Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt brugere af bostøtte, bofællesskaber og boformer. Svarprocenten var 45 % (531/ 1174) 1) Den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med fire parametre: Respekt, støtte, samarbejde og information. 2) Den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med to parametre, der vedrører det, der bør være udbyttet af det enkelte tilbud. 3) Andelen af brugerne, der ud af en subjektiv samlet vurdering betragter tilbuddet som enten godt eller enestående. w Undersøgelsen viste en høj generel tilfredshed med ydelserne. ¾ af brugerne vurderede, at psykiatritilbuddene bidrager til en positiv personlig udvikling. Den samlede subjektive vurdering af tilbuddene lå imellem de to andre resultater. Resultaterne har været udgangspunkt for en efterfølgende kvalitativ opfølgning generelt og i forhold til Lokalpsykiatri Vest. Konkrete tiltag i handlingsplanen for opfølgning i 2009: Opfølgning generelt har betydet: Styrket recovery-orientering med henblik på at brugeren overvinder eller lærer at leve med sin sindslidelse og eventuelle psykosociale funktionsnedsættelse. I den forbindelse uddannes alle medarbejdere i den hollandske metode Comprehensive Approach of Rehabilitation (CARe). Endvidere afholdes lederforløb og gennemføres decentral implementering af recovery med henblik på at sikre ejerskab for omsætning af recovery i praksis. Drøftelse af resultaterne på personalemøder på de enkelte tilbud med henblik på afdækning af initiativer, der kan understøtte brugernes tilfredshed. Drøftelse af resultaterne i beboerråd og afholdelse af fokusgruppeinterviews med henblik på afdækning af initiativer, der kan understøtte brugernes tilfredshed. Opfølgning i forhold til Bostøtte Vest har medført følgende tiltag: Omorganisering af ressourcerne i Lokalpsykiatri Vest med henblik på udvidet og styrket indsats for familier ramt af Post Traumatisk Stress Syndrom Specialisering af ungeindsatsen via nyt tilbud om åben rådgivning, som retter sig specielt mod denne målgruppe Medinddragelse af Folkeinformation Vest ved gennemførelse af næste brugertilfredshedsundersøgelse

29 Socialforvaltningen w Delmål: Direkte brugerkontakt (Ydelsesmål) Ansigt Til Ansigt-tid til voksne med sindslidelse skal udgøre: mindst 46% i gennemsnit i bostøtten mindst 50% i gennemsnit i bofællesskaberne mindst 44 % i gennemsnit i boformerne Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Der måles på den del af den samlede arbejdstid, hvor medarbejderne er sammen med eller fungerer som konsulent for brugeren. ATA tiden registreres af alle medarbejdere over en uge 1 gang i kvartalet. Delmålet er opfyldt i bofællesskaberne og delvist opfyldt i boformerne. Delmålet er fortsat ikke opfyldt i bostøtten i Lokalpsykiatrien. ATA-tid Regnskab Budget Afvigelse (R-B) ATA-tid i bostøtten 41% 46% -5% ATA-tid i bofællesskaberne 52% 50% 2% ATA-tid i boformerne 43% 44% -1% ATA-tid % Bostøtte 42% 39% 43% 42% 40% 41% Bofællesskaber % 52% 49% 52% Boformer % 43% Den manglende målopfyldelse i Bostøtten i lokalpsykiatrien er analyseret, og der aftalt et styrket ledelsesfokus samt tværgående læringsprojekter for at sikre forbedring af resultaterne. Delmål: Ventetid til aktivitetscentre (Ydelsesmål) Visiterede til dagtilbud for sindslidende skal have tilbud inden for 3 måneder. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Der er ingen brugere, der i 2009 ufrivilligt har ventet mere end 3 måneder på at få et tilbud. Derimod er der 16 brugere, der frivilligt har ventet mere end 3 måneder på et specifikt tilbud. Alle disse brugere har fået et relevant tilbud inden for 3 måneder, som de har takket nej til.

30 Socialforvaltningen Ventende til dagtilbud Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Ventet over 3 måneder Nøgletal Dagtilbud ventetid og venteliste Antal personer optaget i dagtilbud Gns. Ventetid (mdr.) 0,7 1,2 1 Har ventet mere end 3 mdr (pers.) Antal personer på venteliste Anm: Databrud skyldes ny opgørelsesmetode. I 2008 er nettoventelisten inkl. personer, der har takket nej til et tilbud og venter frivilligt på et specifikt tilbud. Fra 2009 er ventelisten eksklusiv disse personer. Medtages i 2009 personer, der venter frivilligt på et specifikt tilbud, er antallet 16. Anm: Ventet over 3 mdr. er opgjort som antallet af personer på ventelisten, der har ventet over tre måneder samt antallet af personer, som har fået et tilbud i perioden, hvor den realiserede ventetid har været længere end tre måneder. Opgjort fra nettoventelisten, dvs. eksklusiv personer på ventelisten, som allerede har et tilbud. Anm: Gns. ventetid kun opgjort for realiserede. Nøgletal Ventende til dagtilbud R 2004 R 2005 R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 Personer på venteliste Pladser i dagtilbud Databrud Der kan konstateres et markant fald i antallet af dagtilbud, forstået som Aktivitets- og samværspladser. Udmøntning af budgetforlig 2006 på psykiatriområdet betød en budgetreduktion på 2,9 mio. kr. på dagområdet og en reduktion af antallet af pladser med 22. Derudover omlagde Driftsområdet yderligere 38 pladser, således at der fra budget 2008 i alt er nedlagt 60 Aktivitets- og samværspladser og i stedet oprettet 150 kontaktstedspladser. Delmål: Ventetid til botilbud (Ydelsesmål) De visiterede til bofællesskaber og boformer for sindslidende må maksimalt vente i 3 måneder Der er ingen ventetid til bostøtte. Status og målopfyldelse: I 2009 var målet opfyldt for bostøtten i Lokalpsykiatrien, men ikke for bofællesskaber og boformer. 13 personer har ventet mere end 3 måneder på en plads i et bofællesskab og 5 personer har ventet mere end 3 måneder på en plads i en boform.

31 Socialforvaltningen Ventende il bostøtte for sindslidende Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Ventet Ventende til bofællesskaber for sindslidende Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Ventet over 3 mdr Ventende til boformer for sindslidende Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Ventet over 3 mdr BOSTØTTE Gns. Ventetid (mdr.) Nyindskrevne i perioden (pers.) Antal ventende (pers.) BOFÆLLESSKABER Gns. Ventetid (mdr.) 9 6,7 7 Ventet over 3 mdr. (pers.) Nyindskrevne i perioden (pers.) Antal nettoventende (pers.) Antal bruttoventende (pers.) BOFORMER Gns. Ventetid (mdr.) 5,3 3,9 6 Ventet over 3 mdr. (pers.) Nyindskrevne i perioden (pers.) Antal nettoventende (pers.) Antal bruttoventende (pers.) Nettoventeliste (pers.) til botilbud i alt Bruttoventeliste (pers.) til botilbud i alt Anm.: Ventelisteoplysninger gælder de sager, hvor Århus Kommune er betalingskommune. Nettoventelisten viser ventende, som ved visitation enten er indlagt eller bor i eget hjem. Bruttoventeliste viser alle ventende, uanset om de har et andet tilbud. Ventet over 3 mdr. er opgjort som antallet af personer på ventelisten, der har ventet over tre måneder samt antallet af personer, som har fået et tilbud i perioden, hvor den realiserede ventetid har været længere end tre måneder (inkl. personer, der har takket nej til tilbud eller manglende ophørsårsag). Opgjort fra nettoventelisten, dvs. eksklusiv personer på ventelisten, som allerede har et tilbud. Gns. ventetid kun opgjort for realiserede. En følge af budgetforliget for 2006 er, at der har fundet en reduktion med 22 pladser sted i boformer. Som erstatning er etableret et nyt bofællesskab i Søndervangen med 22 pladser, som er ibrugtaget september Det samlede antal pladser er intakt, men antallet af pladser i mere indgribende tilbud til brugere med sindslidelse er reduceret. Den store forskel mellem antal netto- og bruttoventende er således udtryk for, at der er flaskehalse i systemet og i særlig grad ventetid på pladser i bofællesskaber.

32 Socialforvaltningen Nøgletal Pladsbehov for botilbud for voksne med sindslidelse R 2004 R 2005 R 2006* R 2007 R 2008 R 2009 Bostøtte Bofællesskaber Boformer Pladsbehov, i alt 13 8 * * Der foreligger ikke opgørelse af Amtets venteliste for 2006 Pladsbehovet udtrykker nettobehovet for pladser, hvis alle ventende får opfyldt tildelt det tilbud, de venter på. Dvs. at pladsbehovet er fratrukket den aktuelle plads for de ventende personer, der har en plads i forvejen. Nøgletal Pladser i botilbud for voksne med sindslidelse R 2004 R 2005 R 2006 R 2007 R 2008 R Anm.: Opgørelsen viser antallet af helårspladser i bostøtte, bofællesskaber og boformer, hvor Århus Kommune er betalingskommune På området for særligt socialt udsatte skal indsatsen understøtte mulighederne for at personen kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Voksne med misbrugsproblemer skal tilbydes og motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Målet er afvænning/stoffrihed, periodevis afvænning/stoffrihed eller i det mindste en forbedret livskvalitet. Delmål: Effekt af døgnbehandlingstilbud i misbrugsbehandlingen (Effektmål) Raten af succesfuld udskrivning skal udgøre: Afklaring/Forbehandling: 90 % Døgnbehandlingsophold: 55 % Halvvejshuset: 50 % Frafaldsanalyse gennemføres Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Målet for Afklaring/forbehandling og Halvejshuset er opfyldt. Målet for døgnbehandlingsophold er ikke opfyldt. Succesfuld udskrivning Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Afklaring/forbehandling 94% 90% 4% Døgnbehandlingsophold 40% 55% -15% Halvvejshuset 62% 50% 12%

33 Socialforvaltningen Succesfuld udskrivning Afklaring/forbehandling 89% 95% 93% 94% Døgnbehandlingsophold 56% 56% 56% 40% Halvvejshuset 42% 50% 65% 62% Målopfyldelsen for døgnbehandlingsophold er faldet i 2009 sammenholdt med En særlig dårlig målopfyldelse i 4. kvartal gør udslaget. Umiddelbart er der ingen særlige karakteristika i den relativt store brugergruppe, der er blevet udskrevet fra døgnbehandlingsophold i 4. kvartal. Center for Misbrugsbehandling vil i den kommende tid evaluere døgnbehandlingsforløbet for at afklare årsagerne til den lave succesrate for døgnbehandlingsophold, og hvilke muligheder der er for at kvalitetsudvikle indsatsen. Der er gennemført en frafaldsanalyse for brugerne i Der skal dog tages et vist forbehold overfor analysens resultater, da analysen bygger på et relativt lavt antal brugere. Frafaldsanalysen viser, at der er størst tendens til frafald for: Personer med en gennemsnitlig lavere alder Personer som har været indskrevet færre gange Personer der har taget en overdosis Personer der har hash som hovedstof Personer med færre psykiske lidelser Der vil i 2010 blive sat fokus på denne brugergruppe. Der vil blive taget højde for frafaldsanalysen ved visitation af brugere til døgnbehandlingstilbud. Delmål: Brugertilfredshed (Effektmål) Der gennemføres brugertilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. I 2009 er der gennemført brugertilfredshedsundersøgelser for voksne med alkohol- og stofmisbrug. Undersøgelserne er gennemført i Alkoholbehandlingen og på Center for Misbrugsbehandling. Andel brugere, der er tilfredse med misbrugsindsatsen (%) Generel tilfredshed med indsatsen 1) % Oplevelse af positiv udvikling 2) % Samlet subjektiv vurdering af tilbudene 3) % Anm.: Svarprocenten er 56 % (435/779) 1) Der afrapporteres den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med fire parametre: Respekt, støtte, samarbejde og information. 2) Der afrapporteres den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med to parametre, der vedrører det, der bør være udbyttet af det enkelte tilbud. 3) Der afrapporteres den andel af brugerne, der ud fra en subjektiv samlet vurdering, betragter tilbuddet som enten godt eller enestående.

34 Socialforvaltningen Overordnet viser undersøgelsen, at der er stor tilfredshed blandt brugerne på området for særligt socialt udsatte og misbrugere, og tilfredsheden på indeksene er således alle på 84 procent eller derover. Størst er brugernes generelle tilfredshed, hvor mere end ni ud af ti brugere er tilfredse med indsatsen vurderet ud fra de fire parametre: Respekt, støtte, samarbejde og information. I kommentarerne roser brugerne tilbuddet generelt samt tilbuddets hjælp og støtte. Blandt de relativt få kritiske kommentarer er de meste udbredte kritikpunkter skiftende personale, åbningstider og udlevering af medicin. Opfølgning på undersøgelsen vil planmæssigt foregå i Delmål: Direkte brugerkontakt (ATA-tid) (Ydelsesmål) Ansigt Til Ansigt-tid til særligt socialt udsatte og misbrugere: følges med nøgletal for udvalgte tilbud i bostøtte og boformer. Der måles på den del af den samlede arbejdstid, hvor medarbejderne er sammen med eller fungerer som konsulent for brugeren. ATA tiden registreres af alle medarbejdere over en uge 1 gang i kvartalet. Status og målopfyldelse: Nøgletallet er afrapporteret. ATA-tid Center Basen - 33% 35% Bostøtten - 32% 34% Boformer - 34% 35% Fra 2008 til 2009 er ATA-tiden på Center basen steget med 2 %-point. Fordelt på bostøtte og boformer er ATA-tiden steget med hhv. 2 %-point i bostøtten, og 1 %-point i boformerne. Delmål: Hurtig behandling af voksne med stofmisbrug (Ydelsesmål) Alle voksne med stofmisbrug, der ønsker behandling, skal have første behandlingssamtale inden 5 hverdage fra første henvendelse. 95 % skal have tilbudt, at 2. samtale afholdes inden 5 arbejdsdage Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Der er ikke målopfyldelse vedr. tilbud om 2. samtale, som afviger 11 procentpoint i forhold til budgettet. Voksne med stofmisbrug i behandling Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Tilbudt 1. samtale inden 5 dage 100% 100% 0% Tilbudt 2. samtale inden 5 dage 84% 95% -11%

35 Socialforvaltningen Forklaringen skal findes i relativt begrænset målopfyldelse for især 2 og 3 kvartal, som kan henføres til udfordringer i personalegruppen, herunder bl.a. langtidssygemeldinger og barsel mm. Tallene for de to kvartaler trækker således det gennemsnitlige regnskabsresultatet ned. De tidligere målopfølgninger, hvor personalesituationen har været stabil, viser at det har været muligt at nå målene om 1. og 2. samtale inden for 5 arbejdsdage. Derfor forventes det, at man i løbet af de første kvartaler i 2010 igen kan opfylde målet. Voksne med stofmisbrug i behandling Tilbudt 1. samtale inden 5 dage 100% 100% 100% 100% 100% 100% Antal personer / / /3 31 Voksne med stofmisbrug i behandling Tilbudt 2. samtale inden 5 dage 98% 98% 99% 95% 96% 84% Antal personer - 380/ / / / /331 Nøgletal Antal indskrevne pr. år Gennemsnitlig belægning Anm.: Århus klinikken er ikke inkluderet Stigningen i den gennemsnitlige belægning er udtryk for, at Socialforvaltningen har flere brugere med et længere forløb i de enkelte behandlinger. Tallet er således udtryk for, at vi er blevet bedre til at fastholde brugere og dermed begrænse, at brugere opgiver behandlingen uden resultat. Belægningen er især steget på Familiehuset, Halvvejshuset og Det Korterevarende Behandlingsafsnit. Familiehuset og Halvvejshuset har, udover længerevarende behandlingsforløb, oplevet en stor tilgang af brugere i løbet af Delmål: Hurtig behandling af voksne med alkoholmisbrug (Ydelsesmål) Alle voksne med alkoholmisbrug, der ønsker behandling, skal have første behandlingssamtale inden 2 uger fra første henvendelse. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. I alt er der 12 personer, som ikke har fået tilbudt behandlingssamtale indenfor behandlingsgarantien i Dette sker i en periode, hvor der er markant stigende tilgang af brugere (se tabel med nøgletal over antal brugere) Der er pr ansat et antal yderligere behandlere, og behandlingsgarantien forventes herefter overholdt.

36 Socialforvaltningen Voksne med alkoholmisbrug i behandling Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Samtale inden 2 uger 98% 100% -2% Voksne med alkoholmisbrug i behandling Antal personer tilbudt første behandlingssamtale Antal personer tilbudt første behandlingssamtale inden 2 uger Samtale inden 2 uger i % - 99% 100% 98% Nøgletal Antal indskrevne pr. år Gennemsnitlig belægning Delmål: Tidsfokuseret ophold (Ydelsesmål) 90 % af særligt socialt udsatte på forsorgsinstitutioner må maksimalt opholde sig der i 120 dage. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Samlet set har 90 % af beboerne opholdt sig i mindre end 120 dage på forsorgsinstitutionerne. Dette er en stigning på 4 % point i forhold til Ophold over 120 dage skyldes primært, at beboerne venter på en visiteret ydelse, eller at beboerne venter på bolig udenfor forsorgsinstitutionerne jf. nedenstående tabel. Indsatsen i forbindelse med Hjemløseplanen bliver bl.a. en handleplan for udviklingen af indsatsen på forsorgsområdet samt en generel bedre udredning og fremskudt myndighed især til særligt socialt udsatte. Indsatsen forventes at reducere antallet af beboere med mere 120 dages ophold Voksne på forsorgsinstitutioner under 120 dage Andel personer med ophold under 120 dage Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 90% 90% 0% Voksne på forsorgsinstitutioner under 120 dage Ophold under 120 dage - 86% 86% 90% Anm: Regnskabsresultatet 2008 er beregnet som gennemsnittet af kvartalsopgørelserne. I 2009 er målingen lavet hen over året, således at resultatet for et givent kvartal afspejler resultatet til og med kvartalet det pågældende år.

37 Socialforvaltningen Nøgletal Pladser i alt Anm.: Pladserne er fordelt mellem Tre Ege og Østervang. Brugerens ansøgninger og spørgsmål om hjælp skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den relevante sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Brugerne skal mødes med respekt og forståelse, og sikres en hurtig og kompetent sagsgang. Brugeren skal tilbydes en helhedsorienteret og koordineret indsats. Delmål: Svartid på sagsbehandling Ved henvendelse fra borgere, som medfører efterfølgende sagsbehandling, skal der foreligge et svar, en afgørelse eller eventuelt oplysning om forsinkelse inden 14 dage. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Svarfristoverholdelsen har de sidste fire år ligget på et stabilt niveau. Svar eller afgørelse inden 14 dage i Regnskab Budget Afvigelse procent (R-B) Andel svar eller afgørelse inden 14 dage 96% 100% -4% Svar eller afgørelse inden 14 dage Svar eller afgørelse inden 14 dage 91% 93% 93% 96% 96% 97% 96% 3. Særlige indsatsområder Resultatdokumentation af døgnanbringelser Inden udgangen af 2009 gennemføres resultatdokumentation af de væsentligste anbringelsestilbud til børn og unge. Der udvælges områder inden for socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge. Status og målopfyldelse: I konceptet for resultatdokumentation foretages for alle målgrupper vurderinger på otte faktorer, hvoraf seks er tværgående: 1) Adfærd og udvikling 2) Familieforhold 3) Skole og Beskæftigelse 4) Sundhedsforhold 5) Fritidsforhold og Venskaber 6) Selvhjulpenhed

38 Socialforvaltningen Disse seks faktorer er udvalgt, så de afspejler fokusområderne i handleplanen. Derudover er der to områdespecifikke faktorer: Ungeområdet: 7) Misbrug og 8) Kriminalitet Børne- og familieområdet: 7) Tilknytning og 8) Kriminalitet Handicapområdet: 7) Kommunikation og 8) Livsduelighed Fra december 2009 er resultatdokumentationskonceptet implementeret på alle tilbud på ungeområdet, og fra januar 2010 er konceptet implementeret på alle tilbud på børne- /familieområdet. Handicapkonceptet pilottestes i foråret Konceptet udbredes endvidere i foråret 2010 til også at omfatte myndighedsrådgiverne. Der er i 2009 udarbejdet en rapport med resultater for Socialforvaltningen oplever konceptet som velegnet til dokumentation af effekten af indsatsen. Det overvejes, om voksenområdet vil kunne anvende et lignende resultatdokumentationskoncept. Århus Kommune er på forkant på dette område og andre kommuner har vist stor interesse for resultatdokumentationsredskabet, bl.a. Københavns Kommune og Odense Kommune. Der er således potentiale for benchmark mellem kommuner.

39 Socialforvaltningen 4. Supplerende nøgletal Det skal bemærkes, at der er usikkerhed forbundet med tallene herunder ikke mindst sammenligninger imellem årene som følge af problemer med datakvaliteten. Problemerne skyldes bl.a. dobbeltregistreringer (særligt et problem i 2007 og ikke mindst i 2008). Der er iværksat et økonomistyringsprojekt i Socialforvaltningen med udvikling af disponeringsværktøj, tilretning af kontoplan, budgettering og opfølgning på enkeltsagsniveau samt datadisciplin i økonomisystemet Opus og registreringssystemet Børn og Voksne. Byrådet har den 24. februar 2010 vedtaget en indstilling om økonomistyring på socialområdet, hvor der anvises en række konkrete håndtag til opretning af økonomien. Merforbruget ligger dog ud over, hvad der var forventet ved udarbejdelsen af denne indstilling, og der vil derfor i magistratsafdelingen blive iværksat de nødvendige initiativer på området med henblik på sikring af balance mellem budget og regnskab. Familieområdet: Antal helårspladser i regnskabsåret Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Døgnforanstaltninger: Kost- og efterskoler Eget værelse Familiepleje Netværksfamiliepleje Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner Krisecentre I alt Dagforanstaltninger: Familiebehandling Familieværksteder Øvrige I alt Note: Der er ikke fuldstændig konsistens mellem ovenstående tal og tallene i måldelen (se side 13). Nøgletallene ovenfor indeholder også tal for krisecentre, hvilket måltallene ikke gør. Derudover inkluderer måltallene ikke udslusningsordninger. Antal helårspladser Døgnforanstaltninger: Kost- og efterskole/eget værelse Familiepleje og netværksfamiliepleje Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner Krisecentre I alt Dagforanstaltninger: Familiebehandling Familiehuse Familieværksteder Øvrige I alt Noter: Kilde: Socialforvaltningens informationsportal d. 26. februar Tallene er manuelt korrigerede som følge af bortfald af registreringer ifm. bl.a. ophør af datafællesskab. Det skal understreges, at tallene er forbundet med en vis usikkerhed. I forhold til regnskabstallene for 2008 og 2009 er der sket en korrektion af opgørelsesmetoden vedr. beregning af helårspladser. Tidligere år er opgørelsen udtryk for en simpelt gennemsnit af de enkelte måne-

40 Socialforvaltningen der af året. I 2009 er opgørelsen baseret på det faktiske antal indskrevne dage. Tallene er dermed ikke direkte sammenlignelige. 1) Øvrige dagforanstaltninger er fra 2004 Ungeteams og Askhøj. Fra 2007 er familiehusene og Askhøj nedlagt. 2) Uhensigtsmæssig registreringspraksis angående rådighedsfamilier har haft betydning for regnskabstallene for 2005 og Problemet er nu afdækket, og rent undtagelsesvist er tallene for disse 2 år derfor ændret. Der er anvendt lidt færre døgnforanstaltninger end budgetteret, samtidig med at der har været et økonomisk merforbrug på området. Døgnpladserne har imidlertid ikke været korrekt budgetteret i 2009, men der er rettet op på dette forhold i budgetlægningen for Den ikke korrekte budgettering skyldes en fejl i forbindelse med budgetteringen af pladser i forbindelse med strukturreformen, der gør, at pladstallene er blevet for høje i forhold til den økonomiske ramme. I forhold til regnskab 2008 er der sket en markant stigning i pladsforbruget på 106 pladser. Ud over en stigning i aktiviteten har der været en stigning i den gennemsnitlige pladspris, herunder en markant stigning i antallet af dyre foranstaltninger. Således viser en opgørelse foretaget på baggrund af registreringer i foranstaltningssystemet, at antallet af unikke børn og unge med en samlet årlig udgift til anbringelse udenfor hjemmet på over 1,5 mio. kr. er steget fra 23 sager i 2008 til 41 sager i Udover stigning i aktivitet og pladspris er en yderligere væsentlig forklaring på merforbruget uventede store udgifter vedr. tidligere år. For dagforanstaltninger er der anvendt flere pladser både i forhold til budgettet og i forhold til sidste år. Ud over de i skemaet nævnte institutioner er der en række andre forebyggende foranstaltninger på børn og unge-området, hvor der også har været meraktivitet og merforbrug i Det drejer sig bl.a. om aflastning og døgnophold for familier. Der har således i 2009 været meraktivitet og deraf afledte væsentlige merudgifter på såvel anbringelser som forebyggende foranstaltninger. Voksenhandicapområdet: Antal helårspladser i regnskabsåret Regnskab Budget Afvigelse Botilbud: Egen bostøtte ( 85) Egne bofællesskaber ( 85 og 107) Egne boformer ( 108) Egne beskyttede boliger og plejehjem ( 192) Andre kommuner, regioner og private ( 85, 107, 108) I alt Dagtilbud ( ): Egne dagtilbud Andre kommuner, regioner og private I alt

41 Socialforvaltningen Antal helårspladser Botilbud: Egen bostøtte ( 85) Egne bofællesskaber ( 85 og 107) Egne boformer ( 108) Egne beskyttede boliger og plejehjem ( 192) Andre kommuner, regioner og private ( 85, 107, 108) I alt Dagtilbud ( ): Egne dagtilbud Andre kommuner, regioner og private I alt Anm.: Opgørelsen er eksklusive salg af Århus Kommunes bo- og dagtilbudspladser til andre kommuner, men inklusive køb af bo- og dagtilbudspladser i andre kommuner, regioner og hos private. Som følge af, at Århus Kommune i forbindelse med strukturreformen har overtaget bo- og dagtilbud fra Århus Amt, er tallene fra 2007 ikke sammenlignelige med tidligere år. I forbindelse med den endelige disponering af budgettet er endvidere fordelingen af pladser på typer af botilbud ændret i forhold til det oprindelige Budget , uden at totalerne hermed påvirkes. Endelig skal det oplyses, at det ved eksternt køb af pladser ikke altid er muligt at få oplyst driftsparagraf og dermed få indberettet pladserne korrekt, hvorfor køb af bostøtte-, bofællesskabs- og boformspladser er opgjort under ét. Noter: 1) Regnskabstallet indeholder ikke placeringer i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs boliger til under 67-årige (plejehjem, beskyttede boliger, ældreboliger samt udlejningsboliger/kollektivboliger med plejeindsats), men alene Nordbyvænget. 2) Stigningen i antallet af Århus Kommunes dagtilbud fra 2004 til 2005 vedrører Abildhus, der er overgået fra psykiatri- til voksenhandicapområdet. Stigningen fra 2006 til 2007 skyldes overtagelse af tidligere amtslige dagtilbud. På dagtilbudsområdet gør sommeroptaget pr. 1. august, at budgettet for pladser først reguleres det efterfølgende år. Der er anvendt 139 flere botilbud end budgetteret, idet der er budgetlagt botilbud mod et faktisk forbrug på I 2008 blev benyttet botilbud. Udviklingen afspejler det nuværende pres på voksenhandicapområdet, hvor en række sager - eksempelvis bostøtte til personer med erhvervet hjerneskade og tilbud til domsanbragte - er uafviselige. Merforbruget på pladssiden skal ses i sammenhæng med et merforbrug på forbrugssiden på omkring 60 mio. kr., heraf da. 40 mio. kr. vedr. eksternt køb. Udover stigende efterspørgsel på området skyldes merudgiften blandt andet uafviselige sager, takststigninger samt merforbrug vedr. tidligere år. På dagtilbudsområdet er der en vækst på 11 pladser i forhold til 2008-niveauet, hvilket er flere end budgetteret. Det er vanskeligt at budgetlægge antallet af dagtilbud, fordi det er et budgetmål, at personer med handicap skal have mulighed for beskæftigelsestilbud. Enhver person over 18 år, der har behov for og ønske om et beskæftigelsestilbud eller et tilbud om undervisning, skal således have et tilbud senest pr. 1. august hvert år.

42 Socialforvaltningen Psykiatriområdet: Antal helårspladser i regnskabsåret Regnskab Budget Afvigelse Botilbud: Egen bostøtte ( 85) 994 Egne bofællesskaber ( 85 og 107) Egne boformer ( 108) 76 ( 85, 107 og 108) I alt Dagtilbud ( ): Egne dagtilbud Andre kommuner, regioner og private I alt Forsorgstilbud ( 110) Egne forsorgstilbud Andre kommuner, regioner og private 0 0 I alt Antal helårspladser Botilbud: Egen bostøtte ( 85) Egne bofællesskaber ( 85 og 107) Egne boformer ( 108) ( 85, 107 og 108) I alt Dagtilbud ( ): Egne dagtilbud Andre kommuner, regioner og private I alt Forsorgstilbud ( 110) Egne forsorgstilbud Andre kommuner, regioner og private I alt Anm.: Opgørelsen er eksklusive salg af Århus Kommunes bo- og dagtilbudspladser til andre kommuner, men inklusive køb af bo- og dagtilbudspladser i andre kommuner, regioner og hos private. Som følge af, at Århus Kommune i forbindelse med strukturreformen har overtaget bo- og dagtilbud fra Århus Amt, er tallene fra 2007 ikke sammenlignelige med tidligere år. I forbindelse med den endelige disponering af budgettet er endvidere fordelingen af pladser på typer af botilbud ændret i forhold til det oprindelige Budget , uden at totalerne hermed påvirkes. Som følge af strukturreformen samt implementering af BUM-model på det sociale område er budgettets pladsforudsætninger tilpasset i forbindelse med den endelige disponering af budgettet, hvor det budgetlagte pladstal til køb af bo- og dagtilbud uden for Århus Kommune er forhøjet med 24 botilbud. Noter: 1) Omfatter før 2007 alle kommunale pladser, dvs. bostøtte- og bofællesskabspladser 2) Omfatter før 2007 amtslige boformer Der er i 2009 samlet set benyttet 37 flere botilbud end budgetteret. I forhold til 2008 er der tale om en stigning på 25 og i forhold til 2007 en stigning på 57 pladser. Der har i forhold til 2008 været en stigning af anvendelsen af bostøtte i eget hjem på 18 pladser. Det er et servicemål, at alle, der har behov, modtager bostøtte fra Lokalpsykiatrien. Der forekommer således ikke venteliste til bostøtte. Derudover er der et reelt merforbrug af køb af botilbud i andre kommuner. Budgettet på 71 pladser inkluderer 24 pladser på Tuesten Huse og Atriumhuset, der efter overdragelsen til Århus kommune registreres som internt køb/egne pladser. Således er der i 2009 en meraktivitet med et tilhørende merforbrug på 13 pladser købt eksternt. Der er i 2009 præsteret 46 pladser færre på dagområdet end budgetteret. I forhold til 2008 er der sket et fald i dagtilbudspladser på 26, som kan forklares med omstilling til kontaktsteder.

43 Socialforvaltningen Området for særligt socialt udsatte: Antal helårspladser i regnskabsåret Regnskab Budget Afvigelse Botilbud: Egen bostøtte ( 85) Egne bofællesskaber ( 85 og 107) Egne boformspladser ( 108) Andre kommuner, regioner og private I alt Dagtilbud ( ): Egne dagtilbud Andre kommuner, regioner og private I alt Forsorgshjem ( 110): Egne forsorgstilbud Andre kommuner, regioner og private I alt Dagtilbud ( 110): Egne forsorgstilbud (dagtilbud) Andre kommuner, regioner og private I alt Antal helårspladser Botilbud: Egen bostøtte ( 85) Egne bofællesskaber ( 85 og 107) Egne boformspladser ( 108) Andre kommuner, regioner og private I alt Dagtilbud ( ): Egne dagtilbud Andre kommuner, regioner og private I alt Forsorgshjem ( 110): Egne forsorgstilbud Andre kommuner, regioner og private I alt Dagtilbud ( 110): Egne forsorgstilbud (dagtilbud) Andre kommuner, regioner og private I alt Anm.: Opgørelsen er eksklusive salg af Århus Kommunes bo- og dagtilbudspladser til andre kommuner, men inklusive køb af bo- og dagtilbudspladser i andre kommuner, regioner og hos private. Som følge af, at Århus Kommune i forbindelse med strukturreformen har overtaget bo- og dagtilbud fra Århus Amt, er tallene fra 2007 ikke sammenlignelige med tidligere år. Endelig skal det oplyses, at det ved eksternt køb af pladser ikke altid er muligt at få oplyst driftsparagraf og dermed få indberettet pladserne korrekt, hvorfor køb af bostøtte-, bofællesskabs- og boformspladser er opgjort under ét. Ud over de anførte pladser har Århus Kommune tilbud på alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet, ligesom der er væresteder til særligt socialt udsatte. Noter: 1) Før 2007: Kommunale bostøtte- og bofællesskabspladser. 2) Før 2007: Køb af amtslige boformspladser og kommunale og selvejende plejehjemspladser. 3) Før 2007: Køb af amtslige dag- og samværstilbudspladser. I bofællesskaber og bostøtte efter 85 og 107 er der budgetteret med brug af 63 egne pladser. Der er brugt 78 pladser. Merforbruget på 15 pladser kan forklares med, at forsorgshjemspladser på Basen er omlagt til 85-bostøttepladser samme sted. Pladserne indgår ikke i budgettet. Der er et øget brug af 108 pladser til områdets brugere. På Østervang,

44 Socialforvaltningen Center Basen og Tre Ege er der anvendt 8 ikke-budgetlagte boformspladser. Der er budgetteret med køb af 14 døgnpladser. Der er købt 16 pladser, hvilket svarer til et merforbrug på 2 pladser. På dagtilbudsområdet er der samlet set anvendt 6 færre pladser end budgetteret. På forsorgsområdet ses et mindreforbrug på 50 egne pladser. 19 pladser kan forklares med omlægning af pladser fra 110 forsorgshjemspladser til 85 bostøttepladser. Herudover er der en tendens til, at der er forholdsvis flere brugere fra andre kommuner og færre fra Århus Kommune på forsorgstilbuddene. I 2009 er der her anvendt 24 færre pladser end budgetteret til Århus Kommunes borgere og der er solgt 28 pladser mere end budgetteret til andre kommuner. Det vurderes i forbindelse med budgetlægningen for 2011 i hvilket omfang, der skal ske en tilpasning af budgettet, således at det svarer til de faktiske forhold. 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskabsresultatet for 2009 Regnskab Budget Afvigelse mellem Budget og Regnskab Tillægsbevil-linger (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) Afvigelse i forhold til ajourført budget (5)=(3)-(4) kr. % Drift (inkl. refusionsindtægter): Udgifter ,3 Indtægter ,4 Nettoudgifter i alt ,6 Anlæg (rådighedsbeløb): Udgifter ,0 Indtægter ,1 Nettoudgifter i alt ,3 Nettoopgørelse: Decentraliseret område: - Sektor 1.02 *) ,0 Decentraliseret omr. i alt ,0 Ikke-decentraliseret område: - Styrbare driftsudgifter ,9 - Ikke-styrbare driftsudgifter ,3 - Anlægsudgifter ,3 Nettoudgifter i alt ,0 Resumé af personaleforbrug i 2009 Regnskab Budget Afvigelse mellem Tillægsbevil linger budget og regnskab Afvigelse i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte % _ Personale 3.095, ,1 285,1 285,1 10,1 Anm.: I personaleforbruget er ikke medregnet handicaphjælpere, plejefamilier og personer ansat i aflastning i eget hjem, idet disse lønmodtagere formelt ikke er ansat af Århus Kommune.

45 Socialforvaltningen *) Sektor 1.01 og 1.02 er fra 2009, samlet som sektor Drift og personale De samlede nettoudgifter udgør 2.159,5 mio. kr., hvilket er en merudgift på 159,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget på 2.000,1 mio. kr. Der er tillægsbevillinger på 118,0 mio. kr., og der bliver dermed en merudgift i forhold til det ajourførte budget på 41,4 mio. kr. På de decentraliserede udgiftsområder er der en merudgift på netto 150,3 mio. kr. i forhold til budgettet. Der er tillægsbevilget 97,3 mio. kr. Efter tillægsbevillinger er der en merudgift på netto 53,0 mio. kr., svarende til en afvigelse på 3,0%. På de ikke-decentraliserede udgiftsområder (eksklusive anlæg) er der en merudgift på 9,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er tillægsbevilget 9,5 mio. kr. Efter tillægsbevillinger er der en mindreudgift på 0,4 mio. kr. Der er budgetteret med i alt 2.810,1 fuldtidsstillinger. Der har været et forbrug på 3095,2 fuldtidsstillinger, og der er således et merforbrug på 285,1 fuldtidsstillinger. Forklaringerne uddybes i afsnit Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er givet tillægsbevillinger på netto 106,8 mio. kr. i merudgifter. På de decentraliserede områder er der givet tillægsbevillinger på netto 97,3 mio. kr. i merudgifter. På de ikkedecentraliserede områder er der givet tillægsbevillinger på netto 9,5 mio. kr. i merudgifter. De væsentligste tillægsbevillinger er: 79,0 mio. kr. som følge af indstilling om regnskab 2008, heraf 65,0 mio. kr. uden rammevirkning til imødegåelse af væsentlige merudgifter i 2009 på familieområdet. Herudover vedrører tillægsbevillingerne hovedsageligt overførsel af overskud på eksternt finansierede projekter. 16,5 mio. kr. som følge af indstilling om forventet regnskab for 2009, heraf 8,4 mio. kr. på de ikke-styrbare områder. Merudgifterne skyldes især tillægsbevilling uden rammekorrektion til et forventet merforbrug på administrationen, familieområdet, voksenhandicapområdet og psykiatriområdet på i alt 70,5 mio. kr. Til statsrefusion i særligt dyre enkeltsager er indtægtsbudgettet forhøjet med 43,3 mio. kr. Der er her både foretaget en regulering i forhold til 2008, hvor en del af refusionen først er hjemtaget i 2009, og en endelig fastlæggelse af niveauet for statsrefusion i særligt dyre enkeltsager for Budgettet på det administrative er reduceret med 17,9 mio. kr. som følge af gennemførelsen af ny organisation i MSB, idet beløbet er overført til sektor Endelig er der tillægsbevilget nogle mindre beløb som følge af lov- og cirkulæreprogrammet, og er der er sket regulering af budgetterne på det ikke-styrbare område. -0,8 mio. kr. som følge af forventet regnskab for 2008, heraf 0,9 mio. kr. på de ikkestyrbare områder. Ændringen skyldes især tilpasning af budgettet til statsrefusion i særligt dyre enkeltsager, og ændringer som følge af lov- og cirkulæreprogram. 12,5 mio. kr. som følge af indstilling om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU). 2,2 mio. kr. som følge af indstilling om fordeling af trepartsmidler, -1,5 mio. kr. som følge af indstilling om overtagelse af regionale tilbud og -1,1 mio. kr. som følge af indstilling om udbud af tolkeservice Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På det decentraliserede område er der i 2009 en samlet ikke-bevilget afvigelse på 53,0 mio. kr. netto i merudgifter. Merudgiften i forhold til den ajourførte ramme er på 154,0 mio. kr.

46 Socialforvaltningen Hertil kommer en rammekorrektion på -2,1 mio. kr. Årets merudgifter i forhold til rammen er herefter på 156,1 mio. kr. Netto merudgifterne er hovedsagelig et resultat af følgende forhold: På familieområdet er der en samlet netto merudgift efter tillægsbevillinger på 73,2 mio. kr. Heri er inkluderet 27,8 mio. kr., der er hjemtaget ud over det budgetterede i statsrefusion i særligt dyre enkeltsager. Der er tillægsbevilget 92,5 mio. kr. uden rammekorrektion til imødegåelse af det forventede merforbrug. Underskuddet i forhold til rammen er derfor væsentligt større end underskuddet i forhold til budget, jf. afsnittet om status på områder med decentraliseringsordninger. Årsagen er primært en væsentlig stigning i antallet af døgnanbringelser af børn og unge, idet der er anbragt 108 flere end sidste år, samtidig med at enhedspriserne også har været højere. For forebyggende foranstaltninger er der ligeledes sket en stigning i aktiviteten på de fleste områder Særlig markant har stigningen været på døgnophold for familier, der sammen med aflastningsordninger er den dyreste forebyggende foranstaltning. Stigningen i aktivitet og enhedspriser skal ses i lyset af det store fokus, der har været på området. Udover stigning i aktivitet og pladspris er en yderligere væsentlig forklaring på merforbruget uventede store udgifter vedr. tidligere år. Der er således tale om udgifter fra såvel 2006, 2007 og 2008, hvor betalingen først er sket i I alt er der udgifter til eksternt køb af pladser i regioner og kommuner på ca. 24,9 mio. kr. vedrørende tidligere år. Hertil kommer tidsforskydninger på intern afregning mellem socialcentrene og Århus Kommunes egne døgninstitutioner, som dog ikke har betydning for det samlede regnskabsresultat. På voksenhandicapområdet er der efter tillægsbevillinger og overførsler en samlet merudgift på 24,7 mio. kr. Der er givet tillægsbevilling i driftsåret på baggrund af forventning om merforbrug på 21 mio. kr. dels vedrørende den strukturelle ubalance, der er finansieret fra 2010 og frem jf. budgetforliget, dels vedrørende køb af botilbud hos socialcenter for voksne. Resultatet på de 24,7 mio. kr. er inklusiv 9,9 mio. kr. vedr. statsrefusion i særligt dyre enkeltsager, der er hjemtaget mere end budgetteret. I forhold til rammen er der et merforbrug på 45 mio. kr. Det vurderes, at der fremadrettet er et stort pres på voksenhandicapområdet, blandt andet i form af en væsentlig venteliste. På psykiatriområdet er der en samlet netto mindreudgift efter tillægsbevillinger på 2,5 mio. kr. Resultatet indeholder 2,0 mio. kr. i merindtægter vedrørende statsrefusion i særligt dyre enkeltsager. I forbindelse med regnskabet søges overført netto mindreudgifter vedrørende eksterne midler på 3,1 mio. kr. I forhold til rammen er der på området et merforbrug på 13,8 mio. kr. Der er leveret 30,2 boformspladser mere end budgetlagt. På forsorgs- og misbrugsområdet er der efter tillægsbevillinger på 1,6 mio. kr. netto mindreudgifter på 29,7 mio. kr. Heri er indeholdt en merindtægt på 4,1 mio. kr. vedrørende statsrefusion i særligt dyre enkeltsager. Der søges overført et mindreforbrug på 15,8 mio. kr. vedrørende eksterne midler. Hjemløseplanen udgør 12,1 mio. kr. heraf. Resultatet er herefter et mindreforbrug på 9,8 mio. kr. I forhold til rammen er der et mindreforbrug på 28,0 mio. kr. På øvrige serviceområder er der efter tillægsbevilling samlet mindreudgifter på 0,3 mio. kr. På det administrative område er der efter tillægsbevillinger på 9,5 mio. kr. netto mindreudgifter på 9,2 mio. kr. Der søges overført et mindreforbrug på 4,7 mio. kr. vedrørende eksterne midler til projekter - heraf udgør Hjemløseplanen 5,3 mio. kr. I tillægsbevillingen fra oktober 2009 var der ikke medregnet projektindtægter til Hjemløseplanen. Resultatet er efter overførsel af midler til projekter et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. Dette skyldes, at der er anvendt mindre opsparing end forudsat i forbindelse med tillægsbevillingen. I forhold til rammen er der et merforbrug på 0,4 mio. kr.

47 Socialforvaltningen Med henblik på at imødegå udviklingen i udgiftspresset har Byrådet den 24. februar 2010 vedtaget en indstilling om styrkelse af økonomistyringen på familieområdet, voksenhandicapområdet og psykiatriområdet. Indstillingen er ikke tilstrækkelig på familieområdet og voksenhandicapområdet, hvorfor der her vil blive iværksat de nødvendige ekstra initiativer for at sikre balance mellem budget og regnskab. Derudover er der som ovenfor nævnt iværksat et økonomistyringsprojekt i Socialforvaltningen med udvikling af disponeringsværktøj, tilretning af kontoplan, budgettering og opfølgning på enkeltsagsniveau samt datadisciplin i økonomisystemet Opus og registreringssystemet Børn og Voksne. På de ikke-decentraliserede områder viser regnskabet en samlet afvigelse på 0,9 mio. kr. i merudgifter. For de ikke-styrbare overførselsudgifter er der en afvigelse på 0,4 mio. kr. i merudgifter. På de ikke-styrbare serviceudgifter er der merudgifter på samlet 0,5 mio. kr. Heraf er merudgiften på kontaktperson- og ledsageordningen på 9,1 mio. kr. På området for Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede er der en mindreudgift på 5,7 mio. kr. Tages der hensyn til merindtægten vedr. statsrefusion, er det reelle forbrug dog 12 mio. kr. højere og medfører et merforbrug på 6,3 mio. kr. Til behandling af stofmisbrugere er der et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. For sikrede institutioner er der mindreudgifter på 1,6 mio. kr. På området til Den Sociale Boligtildeling er der merudgifter på 0,6 mio. kr. For de ikke-styrbare udgifter på Lokalpsykiatrien er der mindreudgifter på 1,4 mio. kr. Til speciallægeerklæringer er der en merudgift på 0,2 mio. kr. På personalesiden er der et merforbrug på 285,1 fuldtidsstillinger i forhold til en oprindelig budgettering på i alt 2.810,1 fuldtidsstillinger. Det ikke-budgetlagte stillingsforbrug kan forklares med overtagelse af institutioner fra Region Midt, eksternt finansierede tilbud hvor tilskudsmidlerne er opnået og igangsat i løbet af samt de decentraliserede enheders dispositionsret vedr. stillingssammensætning og omfordeling mellem løn og øvrig drift Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen søges om overførsel til 2010 og senere af netto 30,5 mio. kr. i mindreudgifter primært vedrørende uforbrugte eksternt bevilgede tilskudsmidler (primært statslige). 17,4 mio. kr. af den søgte overførsel vedrører Hjemløseplanen. 5.3 Anlæg På Socialforvaltningens anlægsområde er der budgetteret med en samlet anlægsudgift på netto 51,1 mio. kr. og tillægsbevilget netto 11,2 mio. kr. svarende til et ajourført anlægsbudget på i alt 62,3 mio. kr. Beløbet er afsat til udbygning af boliger og kommunale bofællesskaber og servicearealer for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Endvidere er der budgetteret med om- og tilbygning af døgninstitutioner for børn og unge samt aktivitetstilbud på voksenområdet. Herudover budgetteres med beløb til istandsættelser og genopretning af magistratsafdelingens bygninger samt opgradering af it-kabling og overfaldsalarmer. Området for opførelse af bofællesskaber sker inden for rammerne af almenboliglovgivningen. Dette betyder, at der er en tidsforskydning mellem udgifter og indtægter i boligprojekterne. Regnskabsresultatet for 2009 viser et forbrug på netto 50,2 mio. kr. Der er således i 2009 en afvigelse mellem ajourført budget og forbrug på netto 12 mio. kr. i form af et mindreforbrug. I nettoafvigelsen på 12 mio. kr. indgår forbruget på 0,409 mio. kr. fra projekteringspuljen i forbindelse med vækstpakke 1. De 0,409 mio. kr. udmøntes i På den baggrund foreslås i alt overført et mindreforbrug på netto 12 mio. kr. til 2010 fordelt på de specifikke anlægsområder Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger

48 Socialforvaltningen I 2009 er der meddelt tillægsbevillinger på i alt netto 11,2 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger omfatter: 18,6 mio. kr. vedr. Anlægsreserven på det sociale område. Tillægsbevillingen er en regnskabsoverførsel fra regnskab 2008, som er budgetteret anvendt ifm. anlægsprojektet Helhedsplan for Lyngåskolen. Byrådsindstilling ifm. Helhedsplan for Lyngåskolen forventes godkendt af Byrådet i foråret ,5 mio. kr. vedr. KB 3. etape genopretning på tidligere amtsbygninger. Tillægsbevillingen er en overførsel af mindreforbrug fra regnskab ,5 mio. kr. vedrørende planlagt salg af ejendommen Kirkegårdsvej 1. -2,5 mio. kr. vedr. Snåstrup Vestergård. Tillægsbevillingen udgør en teknisk korrektion da anlægsprojektet tidligere er lagt dobbelt ind i budgettet. -8,6 mio. kr. vedr. Søndervangen 90. Tillægsbevillingen udgør en teknisk korrektion da anlægsprojektet tidligere er lagt dobbelt ind i budgettet. I forbindelse med årsregnskab 2009 indarbejdes en tillægsbevilling på 15,2 mio. kr. i 2010 vedr. Udmøntning af fremrykningsmidler (genopretning samt edb-installationer og overfaldsalarmer). Tillægsbevillingen indarbejdes efter aftale med Borgmesterens Afdeling. Der er tale om fremrykning af anlægsmidler fra 2011/2012 fra anlægsreserven vedr. strukturreformen. Indstillingen er godkendt af Byrådet den 26. august Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser. Nettoafvigelsen på 12 mio. kr. i 2009 i form af en mindreudgift skyldes overvejende tidsforskydninger i anlægsprojekternes gennemførelse og endelige afslutning. På den baggrund foreslås i alt overført et rådighedsbeløb på netto 12 mio. kr. i mindreudgifter til 2010 fordelt på de specifikke anlægsområder Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Socialforvaltningen har i løbet af 2009 afsluttet følgende anlægsprojekter: Køb af Korsagervej og Skolebakken : Slutfaktureringerne er udført i 2009, og projektet afsluttes. Dalgården : I 2007 bevilgede Byrådet anlægsprojektet Dalgården ifm. om- og udbygning af børn- og ungeinstitutionen Dalgården. Anlægsprojektet er afsluttet i Bofællesskabet Fløjstrupvej : Den budgetterede indtægt vedr. grundarealtilskud er modtaget i 2009, og projektet afsluttes. Bofællesskabet Bronzealdertoften. Der er i 2009 udarbejdet og byrådsgodkendt anlægsregnskab i forbindelse med det almene boligbyggeri Bronzealdertoften. Dog afventes indbetaling af det statslige servicearealtilskud i forhold til det budgetterede. Indbetaling forventes modtaget i 2010, hvorefter projektets servicearealdel også kan afsluttes. Bofællesskabet Østervang : Projektet er afsluttet, men der afventes indbetaling af den budgetterede indtægt på kr. Økonomistyrelsen har fejlagtigt fremsendt tilskuddet til Region Midtjylland, som efterfølgende er kontaktet af MSB mhp. videresendelse af tilskuddet til Århus Kommune, hvorefter projektet kan afsluttes Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger KB Vedligeholdelsesopgaver : Det korrigerede budget på kr. er i 2009 anvendt til genopretning af tag på fælleshuset ved botilbuddet for socialt udsatte Klyngehusene, Damagervej. Mindreforbruget på kr. foreslås overført til budget 2010 til Funktionel tilpasning af SOC-ejendomme ifm årsregnskab KB pulje ifm. Kommunale bofællesskaber : Den budgetterede indtægt på kr. foreslås finansieret via KB Funktionel tilpasning af SOC-ejendomme ifm årsregnskab 2009.

49 Socialforvaltningen KB nyt tegltag på ejendommen Graven 15 : Projektet, som har et korrigeret budget på kr., er fremrykket fra 2010 til 2009, og merforbruget på kr foreslås finansieret via KB Funktionel tilpasning af SOC-ejendomme ifm årsregnskab KB 2. etape Genopretning på tidligere amtsbygninger samt KB 3. etape Genopretning på tidligere amtsbygninger har i 2009 et korrigeret budget på henholdsvis kr. og kr. Det samlede merforbrug på de to projekter udgør kr., som foreslås overført til budget 2010 til KB 3. etape Genopretning på tidligere amtsbygninger i budget 2010 ifm årsregnskab KB Elevator ved Nørre Alle 31 : Restbeløbet på kr. i forbindelse med etablering af elevator i ejendommen Nørre Alle foreslås overført til budget 2010 KB 3. etape Genopretning på tidligere amtsbygninger 2010 ifm årsregnskab KB Funktionel tilpasning af SOC-ejendomme. Der er ikke konteret noget forbrug på projektet i Budgetbeløbet på 1,1 mio. kr. foreslås overført til budget KB Ekstern bistand ifm. vækstpakke 1 : Forbruget på kr. udmøntes i regnskab KB Fremrykning genopretning : Mindreforbrug på kr. foreslås overført til KB Fremrykning genopretning i 2010 pga. tidsforskydninger i projektet. KB pulje ifm kommunale servicearealer: Af budgettet på kr. foreslås mindreforbruget på kr. overført til budget 2010 til KB pulje ifm. servicearealer 2010 ifm årsregnskab KB it-kabling: Merforbruget på kr kr. foreslås overført til KB it-kabling i 2010, hvor der er budgetmæssig dækning for merforbruget. KB it-handleplaner: Merforbruget på kr foreslås overført til KB ithandleplaner i 2010, hvor der er budgetmæssig dækning for merforbruget. KB Fremrykning EDB-installationer og overfaldsalarmer: I forbindelse med forventet regnskab i oktober måned 2009 blev overført 2,0 mio. kr. til budget Af de resterende 3,9 mio. kr. foreslås mindreforbruget på kr. overført til budget 2010 pga. tidsforskydninger i projektet Redegørelse for overførsler til efterfølgende år I forbindelse med regnskabsaflæggelsen søges om overførsel af et mindreforbrug på netto 12 mio. kr. til 2010 fordelt på de specifikke anlægsområder. Overførslen skyldes tidsforskydninger i diverse projekter Oversigt over anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret Oversigten over afsluttede anlægsregnskaber i regnskabsår 2009 fremgår af afsnit Diverse statusredegørelser vedrørende anlæg Statusredegørelse vedr. vækstpakkerne Byrådet vedtog den 15. april 2009 en Vækst- og Jobpakke 1 for Århus og i forbindelse med budgetforliget i oktober 2009 en Vækstpakke 2. Vækstpakke 1 for MSB s vedkommende: I vækstpakke 1 er der lagt en forudsætning ind om, at MSB forbruger i alt ca. 134 mio. kr. i toårsperioden på bygge- og anlægsområdet ud af vækstpakke 1 s samlede beløb på brutto mio. kr. I den forbindelse kan det bemærkes, at MSB s godkendte anlægsbudget for toårsperioden beløb sig til i alt ca. 68 mio. kr., da vækstpakke 1 blev vedtaget. De resterende anlægsbeløb på i alt 66 mio. kr. forventedes tillægsbevilget af Byrådet i løbet af toårsperioden via diverse finansieringsmodeller til de konkrete enkeltprojekter.

50 Socialforvaltningen Status er ved udgangen af 2009, at MSB har bogført bruttoudgifter på 55,3 mio. kr. (netto 50,2 mio.kr.) på diverse anlægsprojekter og forventer at anvende de resterende ca. 79 mio. kr. i løbet af Forbruget i 2009 består af følgende hovedtyper af anlægsudgifter: Genopretning samt vedligehold Større anlægsprojekter Diverse mindre anlægsprojekter I alt 22,9 mio. kr. 30,5 mio. kr. 1,9 mio. kr. 55,3 mio. kr. Det forventede forbrug i 2010 består af følgende hovedtyper af anlægsudgifter: Genopretning samt vedligehold 30,9 mio. kr. Større anlægsprojekter 42,5 mio. kr. Større fremtidige anlægsprojekter 15,5 mio. kr. I alt 88,9 mio. kr. Det samlede forbrug i toårsperioden under et forventes således at beløbe sig til i alt 144,2 mio. kr. Det svarer til godt 10 mio. kr. højere end det forudsatte anlægsbeløb på 134 mio. kr. i Vækstpakke 1 for MSB s vedkommende. Vækstpakke 2 for MSB s vedkommende: Byrådets vedtagelse af vækstpakke 2 i oktober 2009 indebærer fremrykning af allerede byrådsbevilgede anlægsprojekter i de kommende 3-4 år til 2010 og Konkret har Byrådet vedtaget at fremrykke 17 % af bruttoanlægsudgifterne i Magistratens budgetforslag (fra september 2009) fra 2011, 2012 og Herved fremrykkes 185,6 mio. til 2010 og 198,5 mio. kr. til 2011 svarende til en samlet netto fremrykning af anlægsmidler for toårsperioden på 384 mio. kr. For MSB betyder dette en beskeden fremrykning af kr. fra perioden til 2010, idet MSB kun har relativ få anlægsmidler bevilget af Byrådet for perioden Borgmesterens Afdeling anmodede på det grundlag blandt andet MSB om inden den 18. december 2009 at udarbejde forslag til, hvilke konkrete projekter der fremrykkes med finansiering fra de fremrykkede anlægsmidler i Vækstpakke 2. På den baggrund har MSB meldt følgende tilbage: MSB har valgt at anvende de fremrykkede kr. fra budget 2013 til 2010 til især renovering af botilbuddet ved Nordbyvænget (klimaskærm) og renovering af institutionen Ny Skovvang (renovering/ udskiftning af tekniske anlæg, vinduer og gulv). MSB er i januar 2010 gået videre med planlægning og projektering af disse to projekter, som forventes afsluttet i løbet af 2. halvår Af puljen til ekstern bistand i forbindelse med vækstpakke 1 og 2 har MSB forlods fået tildelt kr., idet dette beløb dog vil blive justeret i forhold til de faktiske anlægsudgifter, som hver magistratsafdeling har udgiftsført ved årsregnskabet 2009 og Midlerne er anvendt til ekstern rådgivning/ konsulentbistand ifm. genopretningsprojekter og anlægsprojekter, hvor det har været nødvendigt og det er skønnet hensigtsmæssigt at inddrage ekstern rådgivning mhp. at forcere og gennemføre projekter. De resterende midler forventes anvendt i løbet af 2010 til konsulentbistand ifm. genopretnings- og renoveringsprojekter samt nye anlægsprojekter.

51 Socialforvaltningen Status vedr. anvendelse af genopretnings- og vedligeholdelsesbudgetterne Byrådet har i forbindelse med behandlingen af bygningsanalysen vedtaget, at der skal ske afrapportering vedrørende anvendelse af budgetterne til vedligeholdelse og genopretninger af bygninger hvert 2. år. Afrapporteringerne skal foreligge i de år, hvor der udmøntes beløb fra anlægsreserven ifm. budgetlægningen. På den baggrund redegøres der her for magistratsafdelingens forbrug i forhold til budget vedrørende vedligehold og genopretning i forbindelse med regnskabet for Udgifter til genopretning af bygningsmassen afholdes på baggrund af de rådighedsbeløb, der er afsat på magistratsafdelingens anlægsbudget. Magistratsafdelingen har et korrigeret anlægsbudget i 2009 til genopretning på i alt 28,8 mio. kr. inklusiv fremrykninger og har i 2009 haft et forbrug på kr. 22,2 mio. kr. Dermed udgør årets afvigelse/mindreforbrug 6,5 mio. kr. Udgifter til vedligeholdelse af bygningsmassen afholdes på baggrund af de årlige driftsbudgetter, der er decentraliseret til de enkelte enheder, som driver tilbuddene i de pågældende bygninger og har vedligeholdelsesforpligtelsen via eget decentralt driftsbudget. Magistratsafdelingen har i alt afsat et korrigeret driftsbudget i 2009 på 1,1 mio. kr. til vedligeholdelse af bygningsmassen og har i 2009 haft et merforbrug på kr. 14,1 mio. kr., hvilket ligger på niveau med afvigelsen i regnskab MSB planlægger en mere detaljeret budgetlægning vedrørende udskillelse af beløb til bygningsvedligeholdelse fra institutionernes samlede driftsbudgetter. 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede/takstfinansierede områder Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. Nettoramme/Delramme: - Sektor Samlet ramme i alt Resumé af status vedrørende decentraliserede/takstfinansierede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Nettotilgodehavende ultimo 2008 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2009 Nettotilgodehavende ultimo 2009 (1) (2) (3) (4)=(1)+ (2)+(3) kr. Nettoramme/Delramme: - Sektor Udlæg i alt Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Sektor 1.02 har et samlet underskud i forhold til rammen på 154,0 mio. kr. Der skal imidlertid foretages følgende saldokorrektioner ultimo 2009: Statsrefusion i særligt dyre enkeltsager: Det blev i forbindelse med strukturreformen aftalt, at statsrefusion i særligt dyre enkeltsager de første år i praksis fungerer som et ikke-styrbart område. Der er i 2009 modtaget 55,8 mio. kr. mere i refusionsindtægter end budgetteret, hvoraf de 12,0 mio. kr. vedrører ikke-styrbare udgifter. Det er i for-

52 Socialforvaltningen længelse heraf aftalt med Borgmesterens Afdeling, at refusionsindtægter som vedrører styrbare udgifter, kan forudsættes som styrbare fra 2009 og frem. På baggrund heraf korrigeres ultimosaldoen med netto 4,3 mio. kr. Nyt lønskøn: Der foretages en efterregulering af afdelingernes rammer, fordi den endelige lønfremskrivningsprocent for 2009 afviger fra den budgetterede. Det drejer sig om kr. Integrationsloven: I lighed med tidligere år skal der ske korrektion af rammen som følge af afvigelser i forhold til budgettet for så vidt angår integrationsområdet. Rammen korrigeres således med kr. i 2009 som følge af et faldende antal personer omfattet af integrationsloven i forhold til det forventede ved Socialforvaltningens tillægsbevillingsansøgning. Trepartsmidler: Forvaltningerne blev bedt om at udmønte uddannelsesmidler i egne magistratsafdelinger i 2009 efterfølgende ville der så ske en saldokorrektion. Socialforvaltningen blev bevilget trepartsmidler for knap 2,1 mio. kr. Administrativt overhead: På grund af merindskrivning på kommunale institutioner i 2008 overføres administrativt overhead fra konto 5 til konto 6. Der overføres 2,881 mio. kr. Underskuddet i forhold til rammen er på 154,0 mio. kr. Korrigeret for en samlet negativ rammekorrektion på 2,1 mio. kr. er der et underskud på 156,1 mio. kr. Der er et nettotilgodehavende ultimo 2008 på 46,4 mio. kr. Herefter er der et akkumuleret negativt tilgodehavende på 109,8 mio. kr Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Primoopsparingen er på 46,4 mio. kr. i Der er merudgifter i forhold til den ajourførte ramme inklusive rammekorrektioner på i alt 156,1 mio. kr. netto. Den akkumulerede opsparing er negativ og udgør 109,8 mio. kr. På sektoren er der disponeret 34,1 mio. kr. i perioden til egenfinansiering i forbindelse med budgetforliget for 2009 og til nye tiltag på familieområdet. I forhold til budgettet er der i 2009 et merforbrug på socialcentrene på 122,1 mio. kr. Familieområdet tegner sig for 121,0 mio. kr. og psykiatriområdet for 1,0 mio. kr. Socialcenter for Voksne har et samlet merforbrug på 82,2 mio. kr., fordelt med 4,2 mio. kr. på forsorgs- og misbrugsområdet, 17,5 mio. kr. på psykiatriområdet og 60,5 mio. kr. på voksenhandicapområdet. Det største merforbrug ligger på familieområdet. Underskuddet i forhold til rammen er på 126,8 mio. kr. Efter rammekorrektion på -2,7 mio. kr. som følge af merindtægter på statsrefusion i særligt dyre enkeltsager, på -2,9 mio. kr. vedrørende administrativt overhed og 0,2 mio. kr. vedrørende nyt lønskøn bliver det reelle underskud på 132,2 mio. kr. Endvidere er der i rammen for 2009 i forbindelse med budgetforliget for indlagt en engangsforhøjelse af rammen på 43 mio. kr., der forudsættes opsparet og først forbrugt i årene , således at det reelle underskud ender på 175,2 mio. kr. Da der primo 2009 var en gæld på 8,0 mio. kr., vil der dermed reelt være en akkumuleret gæld ultimo 2009 på 183,2 mio. kr. Der har i 2009 været en væsentlig stigning i såvel antal anbringelser som i enhedspriser. Samtidig må det forventes, at der også fremover vil være et udgiftspres på området, bl.a. som følge af voksende ungdomsårgange. Med henblik på at imødegå denne udvikling, er der i byrådet d. 24. februar 2010 vedtaget en indstilling om styrkelse af økonomistyringen på socialområdet. Det store merforbrug i 2009 ligger imidlertid væsentligt over hvad der var forudset ved udarbejdelse af denne indstilling. Der vil derfor blive iværksat de nødvendige initiativer på området med henblik på sikring af balance mellem budget og regnskab. Voksenhandicapområdet har gennem de seneste år været præget af en årlig vækst i behovet for pladser i bo- og dagtilbud. Der vurderes at være fire primære årsager hertil: For det første fødes hvert år et antal børn med handicap eller som senere får konstateret handicap. For det

53 Socialforvaltningen andet opnås en højere levealder end tidligere blandt handicappede. For det tredje øges målgrupperne inden for voksenhandicapområdet, og for det fjerde afspejler løbende lovændringer den almene holdning, at mennesker med handicap skal kunne leve en selvstændig tilværelse frem for at blive passet af familien. Udover stigende efterspørgsel på området skyldes merudgiften som nævnt blandt andet øgede udgifter til uafviselige sager, takststigninger samt merforbrug vedr. tidligere år. Der er iværksat en intensiv udredning af internt og eksternt køb februar 2009, der forventes afsluttet omkring 1. april Udredningen forventes at kunne give svar særligt på udviklingen af eksterne køb og handlemuligheder. Der har i de foregående år været indregnet en vækst i budgettet til at imødekomme den stigende efterspørgsel, som nøgletallene viser. I de kommende år er der indregnet en vækst på dagtilbudsområdet og på botilbudsområdet. I Budget er givet bevilling på 7,3 mio. kr. i 2010 stigende til 9,7 mio. kr. i 2011 med henblik på at imødekomme det stigende behov for dagtilbud. I Budget er der givet bevilling på 22 mio. kroner til bostøtteområdet med henblik på en afvikling af den forventede venteliste vedr. bostøtte i 2010, der på bevillingstidspunktet var opgjort til 184. Antallet af visiterede borgere til bostøtte i perioden har dog markant oversteget det forventede niveau. En afvikling af ventelisten i 2010 indebærer således, at der skal etableres 255 helårspladser ud fra de aktuelle tal. Videreføres det forventede aktivitetsniveau uændret, vil der i 2011 være tale om ca. 295 helårspladser (da en del af pladserne fra 2010 først har helårseffekt i 2011). Som forudsat i budgetforliget for 2010, er der pt. et analysearbejde i gang på bostøtteområdet i samarbejde med Borgmesterens Afdeling Analysen skal omfatte en vurdering af, hvordan den fortsat stigende efterspørgsel efter bostøtte kan håndteres fremadrettet. Indstillingen om styrkelse af økonomistyringen på socialområdet er heller ikke på voksenhandicapområdet tilstrækkelig i forhold til det reelle merforbrug i 2009, hvorfor der som nævnt vil blive iværksat de nødvendige initiativer med henblik på at sikre balance mellem budget og regnskab. Dette må ses i sammenhæng med den omtalt bostøtteanalyse. På psykiatriområdet afstedkommer merforbruget på 13,8 mio. kroner i forhold til rammen, igangsættelsen af en række økonomistyringshåndtag. Der er vedtaget redskaber der i 2010 forventes at forbedre resultatet med 13,7 mio. kroner, hvormed der sikres balance i økonomien. Regeringen har som et led i satspuljeaftalen for afsat 500 mio. kr. med henblik på at nedbringe, og på længere sigt afskaffe, hjemløsheden i Danmark (Hjemløseplanen). Århus Kommune modtager i perioden mio. kr. heraf, fordelt med 72,5 mio. kr. til drift og 7,5 mio. kr. til anlæg. Hjemløseplanen vil i projektperioden indgå i forsorgs- og misbrugsområdets regnskab. 6. Øvrige forhold 6.1. Statsrefusion i særligt dyre enkeltsager I forbindelse med strukturreformen og overdragelsen af amternes andel af finansieringsansvaret på det sociale område til kommunerne er der fra og med 2007 indført en statsrefusion i særligt dyre enkeltsager. I 2009 kan der således hjemtages 25 pct. statsrefusion af den andel af udgifterne vedrørende en enkelt person, der overstiger kr. og 50 pct. statsrefusion på den andel af udgifterne, der overstiger kr. Der er en række udgiftsområder, som er omfattet af refusionsreglerne, og disse områder fordeler sig i Århus Kommune på henholdsvis Socialforvaltningen, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg samt Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Da udgifterne skal opgøres samlet for hver enkelt bruger, og da der i mange tilfælde gives tilbud fra flere magistratsafdelinger

54 Socialforvaltningen til den enkelte person, er der behov for at samkøre udgiftsoplysningerne på personniveau på tværs af magistratsafdelingerne. På baggrund af resultatet i 2008, hvor der var tale om merindtægter på mio. kr. mere end budgetteret for MSB, blev der beregnet nye budgetter for 2009 og frem på baggrund af aktivitetsniveauet i Merindtægten på de 8 mio. kr. vedrører en kontrolgennemgang af sager imellem økonomisystemet OPUS og registreringssystemet Børn og Voksne og er hjemtaget og bogført i 2009 og nulstillet, idet MSB i tillægsbevillingsindstillingen fik et tilsvarende merindtægtsbudget. Der vil blive lavet en tilsvarende gennemgang af sagerne i 2009, herunder også at kigge på de to foregående regnskabsår I 2009 viser regnskabet igen merindtægter på ordningen. Resultatet for 2009 er således en merindtægt på knap 50 mio. kr. for hele Århus Kommune, heraf knap 56 mio. kr. vedrørende Socialforvaltningen. Det oprindelige budget på området var, for MSBs vedkommende, 110 mio. kr., det korrigerede budget var på 151 mio. kr. og regnskabsresultatet på 207 mio. kr. Merindtægterne knytter sig til den stigende aktivitet på specielt børn- og ungeområdet og voksenhandicap. Stigende aktivitet og stigende enhedspriser gør, at flere sager omfattes af ordningen. Det er aftalt med Borgmesterens Afdeling, at refusionsindtægterne, som vedrører styrbare udgifter, forudsættes gjort styrbare fra 2009 og frem. Effekten heraf i 2009 neutraliseres for Magistratsafdelingen for Børn og Unge og Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, idet der samtidigt sker en korrektion af Socialforvaltningens ultimosaldo på 4,3 mio. kr. 6.2 Konsekvenser for øvrige magistratsafdelinger Udviklingen på Socialforvaltningens driftsområder har i nogle tilfælde afledte effekter for andre magistratsafdelinger. Det stigende antal anbragte børn og unge medfører således at Magistratsafdelingen for Børn og Unges ikke-styrbare udgifter til børn og unges skolegang og specialundervisning uden for Århus Kommune stiger. Ligeledes er der en række snitflader til Sundhed og Omsorg. Der er efter aftale mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og Sundhed og Omsorg påbegyndt et arbejde vedrørende disse snitflader.

55 SEKTOR 1.40 BESKÆFTIGELSESFORVALTNINGEN

56 42

57 Beskæftigelsesforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Beskæftigelsesområdet har en række ydre vilkår, som sætter rammerne for såvel servicen overfor borgerne, systemets effektivitet som resultaterne af indsatsen. Et grundvilkår på beskæftigelsesområdet, som er af særlig stor betydning, er samfundets generelle økonomiske udvikling og efterspørgslen efter arbejdskraft. Finanskrisen har fået efterspørgslen på arbejdskraft til at falde, og ledigheden er som følge heraf steget bød således på særlige udfordringer på beskæftigelsesområdet. Århus Byråd vedtog i den forbindelse den såkaldte Job-pakke, som i årene tildeler området ekstra midler til en særlig indsats for at minimere de negative effekter af finanskrisen. Beskæftigelsesområdets følsomhed overfor konjunktursvingninger betyder, at der kan ske mærkbare ændringer i beskæftigelsen fra det ene kvartal til det andet. Derfor er en væsentlig del af regnskabstallene angivet både som et regnskabstal for hele året sammen med opgørelser over årets kvartaler. På mange områder har der været en positiv udvikling henover året. En række andre forhold i de ydre vilkår, som kan fremhæves, er lovgivningen og styringen af området. I de senere år har der været stor fokus på processuelle forhold i sagsbehandlingen, ikke mindst rettidighed i opfølgningen på såvel kontanthjælps- som sygedagpengeområdet. I løbet af 2009 kom der en del ny lovgivning på beskæftigelsesområdet. Derfor har Beskæftigelsesforvaltningen udarbejdet en lovovervågningsmodel, som sikrer, at vi løbende og rettidigt får implementeret den nye lovgivning. Etableringen af det enstrengede beskæftigelsessystem er en væsentlig forandring af rammerne for den kommunale beskæftigelsesindsats. Den 1. august 2009 overtog kommunerne hele ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, sådan at kommunen nu har ansvaret for både de ikkeforsikrede og forsikrede ledige i ét Jobcenter med entydig kommunal ledelse. Hensigten med etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem er at gøre det lettere for jobcentrene at planlægge og udføre en sammenhængende og målrettet beskæftigelsesindsats overfor alle borgere og virksomheder. Samspillet mellem beskæftigelsesindsatsen og lokale forhold, herunder kendskabet til virksomhedsstrukturen og borgerne i den enkelte kommune, bliver derfor mere fremtrædende. Beskæftigelsesforvaltningens primære opgave er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgaven er at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at kunne begå sig på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Beskæftigelsesforvaltningen skal også sikre, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår. Beskæftigelsesforvaltningen har et tæt samarbejde med de private virksomheder netop med henblik på at hjælpe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. En vigtig opgave for Beskæftigelsesforvaltningen er også at afklare borgerens forsørgelsesgrundlag. Beskæftigelsesforvaltningens hovedområder er vejledning, udbetaling af kontanthjælp, aktiviteter for ledige, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud, revalidering, job på særlige vilkår, førtidspension, sygedagpenge og integration.

58 Beskæftigelsesforvaltningen Vejledningen har til formål at sikre, at borgeren så vidt muligt sættes i stand til at klare sig uden at modtage økonomisk hjælp fra Århus Kommune. Hvis der er tale om unge op til 19 år, inddrages Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), hvor alle unge motiveres og støttes til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Den arbejdsmarkedsrettede indsats baseres på samarbejde med de private virksomheder i form af praktikker og placeringer i løntilskud. De ledige skal hurtigst muligt selv finde arbejde, og helst uden at aktivering bliver nødvendig. Derfor er der indført et individuelt kontaktforløb med personlige samtaler mindst hver tredje måned, hvor der sættes fokus på vejledning og intensiv jobsøgning herunder indlæggelse af personligt CV i det landsdækkende formidlingssystem JobNet.dk Revalidering gives som tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen pga. fysiske, psykiske og/eller sociale forhold og kan bl.a. bestå i etablering af virksomhedspraktik, job med løntilskud på private virksomheder eller uddannelse i det ordinære uddannelsessystem. Viser begrænsningen i arbejdsevnen sig at være varig, skal Beskæftigelsesforvaltningen sikre, at personen får mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse og dermed selvforsørgelse, bl.a. ved at undersøge muligheden for etablering af fleksjob på både offentlige og private arbejdspladser. Beskæftigelsesforvaltningen udbetaler dagpenge til borgere i forbindelse med sygdom og barsel og står for den administrative opfølgning på disse sager. Desuden ydes der vejledning i forhold til modtagerne af dagpengeydelser og deres arbejdsgivere, bl.a. via etablering af partnerskabsaftaler med virksomhederne. I de tilfælde, hvor behandling, revalidering eller aktivering ikke kan bringe en person med begrænsninger i arbejdsevnen nærmere selvforsørgelse, afklares det, om der er grundlag for tilkendelse af førtidspension. Beskæftigelsesforvaltningen står både for udbetalingen af førtidspension og den løbende administrative opfølgning på sagerne. Samtidig er det opgaven at give førtidspensionister mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på nedsat tid og dermed bevare en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette sker gennem etablering af skånejob. Nyankomne flygtninge og indvandrere i Århus Kommune tilbydes et introduktionsprogram efter Integrationsloven. Beskæftigelsesforvaltningens hovedopgaver i forbindelse med tilrettelæggelsen af introduktionsprogrammet er at udarbejde handlingsplaner, udbetale integrationsydelse og iværksætte erhvervsrettet aktivering. Alle personer omfattet af Integrationsloven skal have udarbejdet en individuel kontrakt med kommunen. Kontrakten skal opstille mål og delmål for hurtig selvforsørgelse. Efter Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik skal Beskæftigelsesforvaltningen også stille kommunale løntilskudspladser til forsikrede ledige til rådighed for den statslige del af jobcentret og rådgive og vejlede de forsikrede ledige, der skal i offentligt løntilskud.

59 Beskæftigelsesforvaltningen 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Den primære opgave for Beskæftigelsesforvaltningen er at støtte borgerne i at få eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i lovgivningen og byrådets beslutninger er der opstillet følgende overordnede målsætninger i Beskæftigelsesforvaltningen: Indsatsen skal være tidlig, resultatorienteret og realistisk indsats. Indsatsen skal primært sigte mod beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, sekundært mod beskæftigelse på særlige vilkår. Indsatsen skal være kendetegnet ved, at samarbejdet med private virksomheder har høj prioritet. 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Indsatsen skal være kendetegnet ved en resultatorienteret, tidlig og realistisk indsats. Indsatsen målrettes primært mod ordinær beskæftigelse, sekundært mod beskæftigelse på særlige vilkår. { Delmål: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed skal nedbringes. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der kommer i ordinært arbejde/uddannelse inden for 3 måneder, skal ligge blandt top tre i klyngen. Status og målopfyldelse: Andel, der kommer i ordinært arbejde/ Uddannelse inden for 3 måneder Regnskab 33,7 % Budget 35,3 % Afvigelse (R-B) -1,6 % (Nr. 4 i klyngen) (Nr. 3 i klyngen) (-1 klynge-placering) Andel, der kommer i ordinært arbejde/ Uddannelse inden for 3 måneder R2006 R2007 R2008 R ,6 % 31,7 % 34,1 % 33,7 % Målet er ikke opfyldt i Målt på regnskabstal blev Århus nr. 4 i klyngen, mens placering i 2008 var nr. 8. I 2009 har Århus dog ligget nr. 1 i klyngen i 3. og 4. kvartal og nr. 2 i 2. kvartal. Der har således været en positiv udvikling i løbet af året, men da udgangspunktet var dårligt, er målet ikke nået. Det forventes, at den positive udvikling fortsætter i 2010.

60 Beskæftigelsesforvaltningen Nøgletal: Tallene i parentes refererer til placeringen i klyngen 1. Opgørelsen er foretaget over personer på kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse. Andel, der kommer i R 2006 (pct.) R 2007 (pct.) R 2008 (pct.) 1. kvt kvt kvt kvt R 2009 (pct.) ordinært arbejde/ uddannelse inden for 3 måneder. (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) Århus 31,6 31,7 34,1 (8) 33,3 (8) 35,7 (2) 35,0 (1) 38,0 (1) 33,7 (4) Albertslund 27,7 28,6 41,6 39,6 (2) 33,8 (4) 11,8 (7) 36,2 (4) 35,3 (3) Brøndby 33,3 23,6 41,1 37,3 (3) 29,3 (6) - (8) 29,4 (8) 29,9(6) Fredericia 32,5 34,3 40,6 36,1 (4) 36,1 (1) 11,8 (7) 37,1 (2) 35,9 (1) Ishøj 33,3 29,8 41,5 34,3 (6) 19,5 (9) 25,0 (4) 24,3 (9) 25,5 (9) København 34,8 38,8 35,9 34,2 (7) 24,3(8) 24,4 (5) 31,8 (7) 29,1 (7) Odense 38,0 35,9 39,6 40,5 (1) 35,1 (3) 23,4 (6) 36,7 (3) 35,6 (2) Svendborg 33,0 33,3 34,5 34,8 (5) 30,3 (5) 27,3 (2) 32,7 (6) 33,3 (5) Aalborg 20,7 35,7 33,9 28,7 (9) 28,4 (7) 25,5 (3) 33,5 (5) 28,5 (8) Nøgletal: Nedbringelse af de længerevarende sager R2006 R2007 R2008 R2009 Antal kontanthjælpsmodtagere med mere 1.331*) 832*) end tre måneders ledighed (match 1-3) (2.738) (2.012) *)Regnskabstallene fra 2006 og 2007 er ikke sammenlignelige med regnskabstallene for 2008 og Fra 2008 er Arbejdsmarkedsstyrelsens data fra Den Registerbaserede Evaluering Af Marginaliseringsomfanget (DREAM) anvendt som datakilde. I opgørelsen indgår kontanthjælpsmodtagere, som er fritaget fra rådighedsforpligtelsen (ved sygdom eller barsel), idet disse ikke kan udskilles i data. I 2006 og 2007 var personer fritaget fra rådighedsforpligtelsen ikke med i datagrundlaget. Tallene i parentes for R2006 og R2007 er sammenlignelige med R2008 og R2009. Antallet af sager af over tre måneders varighed er steget fra i 2008 til i 2009 svarende til en stigning på 45 %. I samme periode er antallet af nye kontanthjælpsmodtagere steget fra til en stigning på 36,5 %. Stigningen i tilgangen af nye kontanthjælpsmodtagere - samtidig med at efterspørgslen på arbejdskraft falder betyder, at antallet af de kontanthjælpsmodtagere med mere end tre måneders ledighed stiger, men det stiger relativt mindre i Århus end i mange af de kommuner, vi sammenligner os med. 1 Ordet klynge refererer til en samling af kommuner, som har samme socioøkonomiske rammevilkår målt på forskellige parametre. Arbejdsmarkedsstyrelsen har på Jobindsats.dk en række data vedrørende beskæftigelsesområdet i de danske kommuner, hvorfra klyngebegrebet er hentet. Århus Kommune ligger i klynge med kommunerne: Albertslund, Brøndby, Fredericia, Ishøj, København, Odense, Svendborg og Aalborg.

61 Beskæftigelsesforvaltningen { Delmål: Antallet af kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere under 30 år skal være faldende i forhold til Delmålet udmønter Beskæftigelsesministerens oprindelige målsætning for 2009 om at: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Beskæftigelsesministeren ændrede målet til Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år skal begrænses mest muligt, inden målene formelt trådte i kraft. Målopfyldelse og status: Måltallet/budgettet for 2009 svarer til en reduktion på 5 % i forhold til R2008. Antal kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere under 30 år Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere under 30 år R 2006 R 2007 R 2008 R2009 Antal personer Beskæftigelsesforvaltningen har haft fokus på at begrænse antallet af unge ledige mest muligt. I forhold til den oprindelige formulering er målet dog ikke opfyldt i Antallet af ledige under 30 år har været stigende hen over årets første tre kvartaler med et lille fald fra 3. til 4. kvartal. Årsagen til udviklingen er finanskrisen, som særligt har ramt de unge ufaglærte. Samtlige kommuner i klyngen har oplevet en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere under 30 år i årets første tre kvartaler. Fra 1. til 4. kvartal 2009 steg antallet af unge kontanthjælpsmodtagere 19 pct. i Århus. Til sammenligning var stigningen i samme periode på 26,7 pct. i København og på 20,3 pct. i hele klyngen, hvilket viser, at Århus Kommunes fokus på at begrænse unge-ledigheden har haft en effekt.

62 Beskæftigelsesforvaltningen Nøgletal: Antal kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsvis stig- 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt. Procentydelsesmodtagere under 30 ning år kvt. Århus ,0 Albertslund ,6 Brøndby ,0 Fredericia ,4 Ishøj ,3 København ,7 Odense ,0 Svendborg ,9 Aalborg ,7 { Delmål: Andelen af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som er i ordinært arbejde eller uddannelse indenfor 12 måneder fra henvendelsestidspunktet skal ligge blandt top tre i klyngen. Ligeledes skal andelen efter 24 måneder ligge blandt top tre i klyngen. Målingen sker via Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register. Revalidender og aktiverede, er også indeholdt i målgruppen kontanthjælpsmodtagere. En succes defineres som en person, der ikke modtager overførselsindkomst (bortset fra SU) efter henholdsvis 12 og 24 måneder. Alle kontanthjælpsmodtagere kategoriseres i forhold til graden af match mellem på den ene side deres kompetencer og ressourcer og på den anden side arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft. Der opereres med 5 matchgrupper, hvor matchgruppe 1 omfatter de personer, der er tæt arbejdsmarkedet, og matchgruppe 5 omfatter de personer, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. Matchgruppe 1, 2 og 3 kaldes arbejdsmarkedsparate, og der er krav om, at denne gruppe står til rådighed for arbejdsmarkedet. Delmålets målgruppe omfatter match 1-3. Målopfyldelse og status: Effekt for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 52 % 59 % -7 % Andel i arb./udd. efter 12 mdr. (Nr. 8 i klyngen) 59 % (Mindst nr. 3 i klyngen 61 % (- 5 klyngeplaceringer -2 % Andel i arb./udd. efter 24 mdr. (Nr. 4 i klyngen) (Mindst nr. 3 i klyngen) (- 1 klyngeplacering) Tallene i parentes refererer til placeringen i klyngen

63 Beskæftigelsesforvaltningen Effekt for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Andel i arbejde/udd. efter 12 mdr. R 2007 (pct.) R 2008 (pct.) 1. kvt kvt kvt kvt R 2009 (pct.) Århus (6) 55 (6) 50 (8) 48 (6) 52 (6) 52 (8) Albertslund (1) 56 (3) 56 (2) 54 (4) 60 (2) Brøndby (2) 47 (9) 54 (3) 56 (3) 60 (1) Fredericia (9) 57 (2) 48 (5) 53 (5) 55 (5) Ishøj (8) 70 (1) 47 (7) 48 (9) 53 (6) København (5) 53 (5) 46 (9) 48 (8) 52 (7) Odense (4) 55 (4) 57 (1) 59 (2) 59 (3) Svendborg (3) 52 (7) 49 (4) 60 (1) 57 (4) Aalborg (7) 53 (6) 47 (8) 50 (7) 52 (9) Andel i arbejde/udd. efter 24 mdr. Århus (3) 63 (3) 59 (5) 55 (6) 56 (6) 59 (4) Albertslund (1) 69 (1) 67 (1) 71 (1) 70 (1) Brøndby (5) 60 (3) 47 (9) 63 (3) 59 (5) Fredericia (6) 53 (8) 49 (8) 42 (9) 52 (9) Ishøj (9) 51 (9) 59 (4) 43 (8) 53 (8) København (4) 62 (2) 60 (3) 59 (4) 61 (3) Odense (2) 57 (6) 61 (2) 64 (2) 61 (2) Svendborg (8) 53 (7) 58 (5) 56 (5) 59 (6) Aalborg (7) 60 (4) 51 (7) 52 (7) 57 (7) Målet blev ikke nået i Århus blev nr. 8 i klyngen i forhold de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der er i arbejde efter 12 måneder. Målet skal ses i sammenhæng med ministermålet: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed skal nedbringes (rapportens første mål). På dette mål ligger Århus nr. 1 i klyngen i 4. kvartal I Århus kommer relativt mange i arbejde inden for de første tre måneder, sådan at det er de mindst ressourcestærke af de arbejdsmarkedsparate, der går over de tre måneder. I forhold til den gruppe iværksættes der en yderligere indsats. Når man ser på resultatet for andel i arbejde efter 24 måneder ligger Århus nr. 4 i klyngen kun to procentpoint fra nr. 3 København. Nøgletal: R2006 R2007 R2008 R *) 3.561*) Antal kontanthjælpssager over 12 mdr. (pr. ultimo året for matchgrupperne 1-3) (1.685) (1.097) *)Regnskabstallene fra 2006 og 2007 er ikke sammenlignelige med regnskabstallene for 2008 og Fra 2008 er Arbejdsmarkedsstyrelsens data fra Den Registerbaserede Evaluering Af Marginaliseringsomfanget (DREAM) anvendt som datakilde. I opgørelsen indgår kun kontanthjælpssager over 12 måneder for arbejdsmarkedsparate (match 1-3). I 2006 og 2007 indgik alle matchgrupper i opgørelsen. Tallene i parentes for R2006 og R2007 er sammenlignelige med R2008 og R2009.

64 Beskæftigelsesforvaltningen { Delmål: Andelen af de ikke umiddelbart arbejdsmarkedsparate (matchgruppe 4-5), som bevæger sig til gruppen af arbejdsmarkedsparate (matchgruppe 1-3) eller i ordinært arbejde/uddannelse, skal ligge blandt top tre i klyngen. Målopfyldelse og status: Effekt for gruppen af ikke-arbejdsmarkeds-parate Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 10 % 17 % -7 % (Nr. 9 i klyngen) (Mindst nr. 3 i klyngen) (- 6 klynge-placeringer) Tallene i parentes refererer til placeringen i klyngen Effekt for gruppen af ikke-arbejdsmarkeds-parate Andel ikke-arb.parate, der har bevæget sig til arb.parat eller i ord. Arb./udd. R 2006 (pct.) R 2007 (pct.) R 2008 (pct.) 1. kvt (pct.) 2. kvt (pct.) 3. kvt (pct.) 4. kvt (pct.) R 2009 (pct.) Århus (9) 10 (9) 10 (9) 10 (9) 11 (9) 10 (9) Albertslund (1) 19 (1) 20 (1) 19 (2) 20 (2) 20 (2) Brøndby (2) 18 (2) 20 (2) 19 (1) 20 (1) 19 (1) Fredericia (5) 15 (5) 16 (5) 13 (5) 12 (6) 14 (5) Ishøj (4) 16 (3) 17 (3) 18 (3) 18 (3) 17 (3) København (3) 15 (4) 16 (4) 14 (4) 14 (5) 15 (4) Odense (6) 12 (6) 13 (6) 12 (7) 12 (8) 12 (7) Svendborg (8) 11 (8) 10 (8) 11 (8) 12 (7) 11 (8) Aalborg (7) 12 (7) 12 (7) 12 (6) 14 (4) 12 (6) Målet er ikke opfyldt i Pr. oktober 2009 påbegyndtes indsatsen med at etablere virksomhedscentre i Århus Kommune som led i Arbejdsmarkedsstyrelsens og beskæftigelsesregionernes landsdækkende 2-årig virksomhedscenterkampagne. Et virksomhedscenter er karakteriseret ved, at det oprettes og drives af en lokal, offentlig eller privat virksomhed efter aftale med jobcentret. Virksomhedscentre består af minimum 4 (kontinuerlige) pladser til ledige i match 4, som løser arbejdsopgaver for virksomheden. I virksomhedscentret understøttes den lediges vej til arbejdsmarkedet af forskellige former for aktiviteter. Jobcentrene er forpligtet til at følge op og understøtte indsatsen i virksomhedscentrene. Det er målet, at min. 16 % af alle matchgruppe 4 på kontant og starthjælp skal være i virksomhedsaktivering pr. juli For Århus Kommune svarer det til, at 520 personer skal være i virksomhedsaktivering pr. juli Pr. marts 2010 er ca. 230 fra denne målgruppe i virksomhedsaktivering, der er således tale om mere end fordobling af den nuværende virksomhedsaktivering. Det er forventningen, at det videre arbejde med virksomhedscentrene vil bringe flere fra matchgruppe 4 tættere på arbejdsmarkedet, og at 20 % af dem skal være selvforsørgende 4 uger efter afsluttet virksomhedsaktivering.

65 Beskæftigelsesforvaltningen { Delmål: 50 % af kontanthjælpsmodtagerne skal løbende være i et aktivt forløb Revalidender og aktiverede er også indeholdt målgruppen kontanthjælps-modtagere. Målsætningen afspejler det forventede niveau for aktivering, der vil være nødvendigt for at sikre, at Århus Kommune alt andet lige ikke mister statsrefusion som følge af omlægning af refusionssatserne i forbindelse med lovpakken Ny chance til alle. Der kan ikke angives en præcis aktiveringsprocent, der sikrer nulløsning for Århus Kommune, idet denne afhænger af udviklingen på landsplan. Målopfyldelse og status: Kontanthjælpsmodtagere i aktivitet Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 48 % 50 % -2 % Kontanthjælpsmodtagere i aktivitet R 2006 R 2007 R kvt kvt kvt kvt R 2009 Andel modtagere af kontanthjælp i aktivitet 35 % 45 % 47 % 48 % 48 % 45 % 49 % 48 % I 4. kvartal 2009 var aktiveringsprocenten 49 %, hvilket er rekordhøjt, men dog ikke helt i mål. Samlet set var aktiveringsprocenten 48 % i 2009, hvilket i absolutte tal er en væsentlig stigning i aktiveringsomfanget, idet tilgangen af nye kontanthjælpsmodtagere fra 2008 til 2009 var på godt 36 %. Beskæftigelsesforvaltningen har fokus på at fastholde den stigende aktivering, der har været henover året i { Delmål: Beskæftigelsesgraden for personer med flygtninge-/indvandrerbaggrund skal øges med mindst 3 procentpoint om året. Beskæftigelsesgraden måles som andelen af årige, der er på arbejdsmarkedet. Den oprindelige målsætning opererer med en 3 %-point stigning over en tiårig periode, hvorefter beskæftigelsesgraden blandt målgruppen i 2010 skulle svare til beskæftigelsesgraden blandt danskere (ca. 73 %). Målet om en forøgelse af beskæftigelsesgraden for flygtninge og indvandrere er et mål for hele Århus Kommune som bysamfund. Beskæftigelsesforvaltningen er en vigtig aktør i forhold til nå målet, men andre aktører har også betydelig indflydelse på målopfyldelsen. Målsætningen om en årlig stigning på 3 %-point er fastsat via en byrådsbeslutning i år Målopfølgningen beregnes på baggrund af særkørsler fra Danmarks Statistik. Statistikken udkommer med ca. 15 måneders forsinkelse. Det seneste regnskabstal er således opgjort pr. januar Byrådets orienteres særskilt om målopfyldelsen og status på området, når de nye tal pr. januar 2009 foreligger i juni 2010.

66 Beskæftigelsesforvaltningen Målopfyldelse og status: Beskæftigelsesgrad for flygtninge og indvandrere Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 50,9 % 51 % -0,1 % Målet er (stort set) opfyldt i Antal personer med flygtninge-/indvandrerbaggrund i beskæftigelse samt beskæftigelsesgrad (opgjort pr. 1.januar i de pågældende år) R2002 R2003 R2004 R2005 R2006 R2007 R2008 Antal i beskæftigelse Beskæftigelsesgrad for alle flygtninge og indvandrere 38,4 % 39,3 % 39,9 % 39,8 % 42,8 % 48,0 % 50,9% { Delmål: Andelen af sygedagpengesager af over 52 ugers varighed skal ligge inden for top tre i klyngen. Samtidig skal andelen af sager med over 26 ugers varighed nedbringes. Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende mål for 2009: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Regeringen har samtidig som målsætning, at sygefraværet skal nedbringes med 20 pct. frem til Delmålet opgøres via der administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Jobindsats.dk er endnu ikke opdateret med tal for 4. kvartal den seneste opgørelse er 3. kvartal Målopfyldelse og status: Andel sygedagpenge sager over 52 uger 3. kvartal Budget ,2 % 13,8 % Afvigelse (3. kvt.-b) -3,4 % (Nr. 7 i klyngen) (Nr. 3 i klyngen) (- 4 klynge-place ringer)

67 Beskæftigelsesforvaltningen Regnskabstal for klyngekommunerne: R 2007 (pct.) R 2008 (pct.) 1. kvt (pct.) 2. kvt (pct.) 3. kvt (pct.) Andel sygedagpenge sager over 52 uger Århus 18,2 (7) 16,4 (5) 19,0 (7) 18,4 (7) 17,2 (7) Albertslund 10,7 (2) 13,7 (4) 10,6 (1) 13,2 (3) 15,0 (6) Brøndby 14,3 (4) 10,4 (2) 11,4 (2) 12,2 (1) 13,8 (3) Fredericia 16,1 (6) 16,5 (6) 14,1 (5) 12,8 (2) 14,6 (5) Ishøj 9,1 (1) 9,2 (1) 11,7 (3) 14,3 (6) 8,7 (1) København 27,3 (9) 27,0 (9) 25,9 (9) 26,4 (9) 23,8 (8) Odense 15,4 (5) 12,5 (3) 14,7 (6) 14,3 (5) 13,3 (2) Svendborg 13,4 (3) 17,9 (7) 14,0 (4) 14,0 (4) 14,2(4) Aalborg 25,0 (8) 19,4 (8) 25,6 (8) 26,2 (8) 24,3 (9) 4. kvt (pct.) R 2009 (pct.) Ud fra de foreløbige tal vurderes det, at budgetmålet ikke er opfyldt i Andelen af sygedagpengesager over 52 uger toppede i 1. kvartal 2009 med 19 pct. Beskæftigelsesforvaltningen har stort fokus på at fastholde den positive udvikling og har iværksat en del tiltag i 2009 i forbindelse med investeringsmodellen på sygedagpengeområdet (tiltrådt af byrådet september 2008) for at få andelen af de længere sager nedbragt markant. Det er således forventningen, at målet om at ligge nr. 3 i klyngen nås i Nøgletal: R2006 R2007 R2008 R2009 november Antal sygedagpenge-sager over 26 uger { Delmål: Antallet af ledighedsydelses-modtagere skal reduceres med 10 % om året i årene En person på ledighedsydelse er en person, som opfylder betingelserne for et fleksjob, men som er arbejdsledig (uden fleksjob). Målopfyldelse og status: Antal personer på ledighedsydelse Regnskab % Budget % Afvigelse (R-B) %

68 Beskæftigelsesforvaltningen Antal personer på ledighedsydelse R2006 R2007 R2008 R Målet er ikke opfyldt i Antallet af personer på ledighedsydelse har været jævnt stigende henover året. Der er et stigende antal personer på ledighedsydelse efter at have været i fleksjob, hvilket må tilskrives finanskrisen. Beskæftigelsesforvaltningen har øget fokus på at begrænse ventetiden på fleksjob med henblik på at reducere udgifterne til ledighedsydelse. Beskæftigelsesforvaltningen har fokus på såvel tilkendelser af fleksjobs som indsatsen for at få nedbragt antallet af personer på ledighedsydelse. Nøgletal: Antal fleksjob i alt R2006 R2007 R2008 R { Delmål: 85 % af en ungdomsårgang skal påbegynde en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskole eller 10. klasse. Målgruppen omfatter for budgetår 2009 årgang 1992 og hvor stor en andel heraf, der er i gang med en ungdomsuddannelse pr. 1/ Andelen der tilmelder sig en ungdomsuddannelse pr. medio marts medtages som nøgletal. Målopfyldelse og status: Påbegyndt ungdomsuddannelse Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 90 % 85 % 5 % Målet er opfyldt i Andel påbegyndt ungdomsuddannelse R2006 R2007 R2008 R % 89 % 89 % 90 % Regnskabstallet for 2009 repræsenterer andelen af unge, der pr. november 2009 har bopæl i Århus Kommune og er i gang med en ungdomsuddannelse. Nøgletal: R2006 R2007 R2008 R2009 Andel der tilmelder sig en ungdomsuddannelse 94 % 94 % 94 % 95 %

69 Beskæftigelsesforvaltningen { Delmål: 65 % af de unge, som falder fra en ungdomsuddannelse, skal efter 12 måneder være i gang med en ny ungdomsuddannelse. Efter 24 måneder skal andelen være 85 %. Til unge, der har særlige vanskeligheder ved overgangen fra skole til fortsat uddannelse eller beskæftigelse, tilbyder Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) en mere omfattende og personlig tilrettelagt vejledning og rådgivning forestået af vejledere med særlige forudsætninger herfor. UU har årligt kontakt med ca. 25 % af de unge årige. Det svarer til en kontakt med ca unge om året, hvoraf ca. 800 elever er droppet ud af en ungdomsuddannelse. Stadig flere unge har behov for en aktivitet forud for en egentlig erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse. Forventningen er, at mange af de unge på lidt længere sigt (inden for 24 måneder) påbegynder en ny ungdomsuddannelse. Aktivitetsstatus for de årige medtages som nøgletal. Målopfyldelse og status: Ungeindsats Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Udd. efter 12 mdr. 44 % 65 % -21 % Udd. efter 24 mdr. 52 % 85 % -33 % Ungeindsats R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 Udd. efter 12 mdr. 55 % 57 % 58 % 44 % Udd. efter 24 mdr % 59 % 52 % Målet blev ikke opfyldt i Regnskabstallet for 2009 er ikke sammenligneligt med tidligere regnskabstal. Det nye registreringssystem har en større datavaliditet, idet datagrundlaget er væsentligt forbedret. I det gamle system målte man ikke på alle unge, i modsætning til det nye. Niveauet for budgetmålet er sat i forhold til de gamle data, som er for optimistiske i forhold til den nye opgørelsesmetode. Nedenstående nøgletal viser, at 96 % af de unge er i gang med enten en ungdomsuddannelse, ordinært arbejde eller et afklarende forløb, som kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Nøgletal: Andel af årige i aktivitet (som minimum er i gang med et uddannelses-afklarende forløb eller i ordinært arbejde) R2006 R2007 R2008 R % 97 % - 96 % Der findes ikke regnskabstal for 2008 grundet overgang til nyt dataregistreringssystem.

70 Beskæftigelsesforvaltningen Indsatsen skal være kendetegnet ved, at samarbejdet med private virksomheder har høj prioritet { Delmål: Andelen af aktiveringstilbud på ordinære arbejdspladser skal udgøre 37,5 % Delmålet udmønter beskæftigelsesstrategien om i højere grad at anvende aktivering på det private arbejdsmarked. Målopfyldelse og status: Andel helårspladser på ordinære arbejdspladser i.f.t. alle aktiveringstilbud Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 22,0 % 37,5 % -15,5 % Andel på ordinære arbejdspladser i.f.t. alle aktiveringstilbud Andel på ordinære arbejdspladser R 2006 R2007 R kvt kvt kvt kvt R % 24 % 20 % 19 % 21 % 22 % 24 % 22 % Målet er ikke opfyldt i Antallet af nye kontanthjælpsmodtagere er steget med 36 % fra 2008 til Den primære indsats overfor de nye kontanthjælpsmodtagere er at få dem hurtigt ud på arbejdsmarkedet igen. Gennemførelse af ny aktiveringsstrategi i 2009 med udvidelse af straksafklaring til alle matchgrupper har øget omfanget af kursusaktivering og dermed alt andet lige reduceret andelen af aktivering på ordinære arbejdspladser, hvilket får måltallene til at falde. Indførelse af partnerskabsaftaler har hen over året omvendt bidraget til at øge andelen af aktivering på ordinære arbejdspladser, hvilket afspejles i en tydelig stigning i andelen fra 1. til 4. kvartal. Målt i antal er der tale om en væsentlig stigning i virksomhedsplaceringerne. I 2007 var antallet mens det i 2009 var en stigning på 20,4 % (regnskabstallet for 2008 findes ikke). Nøgletal: R2006 R2007 R2008 R2009 Antal placeringer, praktik og løntilskud Regnskabstallet for 2008 findes ikke grundet overgang til nyt dataregistreringssystem.

71 Beskæftigelsesforvaltningen { Delmål: 50 % af de personer, der gennemfører et forløb i en privat virksomhed, skal indenfor 6 måneder være uafhængig af forsørgelse fra Århus Kommune. Der måles på de personer der har gennemført et forløb med løntilskud. Målopfyldelse og status: Private placeringer Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 43,5 % 50,0 % -6,5 % Effekt af private placeringer. Andel uafhængige af forsørgelse fra Århus Kommune efter 6 mdr. R2006 R2007 R2008 R % 57 % 56 % 44 % Målet blev ikke opfyldt i ,5 % af de personer der har gennemført et forløb i en privat virksomhed (ordinær arbejdsplads) uafhængige af forsørgelse fra Århus Kommune inden for seks måneder. Der har været en væsentlig stigning i antallet af virksomhedsplaceringer fra i 2007 til i En stigning på 20,4 %. (Regnskabstallet for 2008 findes ikke). Samtidig er et stigende antal ledige fra matchgruppe 4 blevet placeret på ordinære arbejdspladser, hvilket har en positiv effekt i forhold til at få disse ledige tættere på arbejdsmarkedet, men frekvensen for selvforsørgelse er naturligt lavere for denne gruppe end for de arbejdsmarkedsparate.

72 Beskæftigelsesforvaltningen 3. Særlige indsatsområder { Sygedagpenge Antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge skal reduceres (udmøntning af Det Regionale Beskæftigelsesråds anbefalinger til ministermål 2009) Status: Målet blev ikke opfyldt i Antallet af fuldtidspersoner steg fra i november 2008 til fuldtidspersoner i november På landsplan er 3,3 % af arbejdsstyrken på sygedagpenge målt i fuldtidspersoner, mens 3,2 % af arbejdsstyrken er på sygedagpenge i Århus Kommune målt i fuldtidspersoner. Århus ligger således lidt under landsresultatet. Sygedagpengeområdet er fortsat et højt prioriteret indsatsområde. I løbet af 2009 er der arbejdet intensivt med at få nedbragt antallet af især de længerevarende sager ikke mindst i forbindelse med investeringsmodellen på sygedagpengeområdet. Det lykkedes i løbet af 2009 at få vendt udviklingen, så antallet af de længerevarende sager er faldende, men desværre ikke i det omfang, der var forventet. Der holdes skarpt fokus og kontinuerlig opfølgning på, at den positive udvikling fortsætter. Øget beskæftigelse blandt kvinder med flygtninge/indvandrerbaggrund 60 % af de arbejdsmarkedsparate kvindelige FI ere på kontanthjælp skal være i ordinært arbejde eller uddannelse inden for 12 måneder fra henvendelsestidspunktet. Efter 24 måneder skal andelen være 75 % (netto). Status: Andel i arbejde/udd. efter 12 mdr. Regnskab 79 % Budget 60 % Afvigelse (R-B) 19 % Andel i arbejde/udd. efter 24 mdr 80 % 75 % 5 % Målet er opfyldt i I forhold til R2008 er der tale om en stigning på antallet, der er i arbejde eller uddannelse inden for 12 måneder på 2 %. Andelen efter 24 måneder er steget med 1 % i forhold til R2008. Målopfyldelsen udgør et gennemsnit af årets kvartaler.

73 Beskæftigelsesforvaltningen Aktiveringsprocenten for de ikke arbejdsmarkedsparate kvindelige FI ere på kontanthjælp skal være stigende Status: Andel i aktivitet Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 45 % 50 % -5 % Målet er ikke opfyldt i I forhold til R2008 er aktiveringsprocenten for de kvindelige FI ere faldet med 5 pct. Tilgangen af nye kontanthjælpsmodtagere er generelt steget med 36 % i løbet af 2009 grundet finanskrisen. Stigningstakten i antal af aktiveringspladser har ikke kunnet følge stigningstakten i antal kontanthjælpsmodtagere. I løbet af 2009 er der blevet rettet på dette forhold, og aktiveringsprocenten er generelt steget til trods for den store tilgang. I 4. kvartal var den generelle aktiveringsprocent 49,3 pct. Unge Uddannelses- og ungdomsvejledningen skal udvikles metodisk og ressourcemæssigt, og samarbejdet med ungdomsuddannelserne skal styrkes med henblik på at forebygge frafald fra ungdomsuddannelserne. Derudover skal der være et særligt fokus på unge med flygtninge-indvandrerbaggrund, hvor målet er, at andelen af disse, som gennemfører en folkeskoleuddannelse, også skal gennemføre en ungdomsuddannelse med samme frekvens som andre unge. Status: UU Århus-Samsø har i 2009 startet et metodeudviklingsprojekt vedrørende realkompetencevejledning af unge under 25 år, der har erhvervsmæssig tilknytning og erfaringer. Der er tilført ressourcer til dette. Metodeudviklingsprojektet afsluttes med udgangen af Der er via aftale med ungdomsuddannelserne iværksat forsøg med udstationering af UUvejledere på 6 destinationer på Århus Købmandsskole og Aarhus Tech. Der er etableret det nødvendige grundlag for et udbygget samarbejde blandt andet via det store regionale Hold Fast projekt, hvor UU Århus-Samsø er leadpartner for det østjyske konsortium. Der er i alle indsatser fokus på unge med dansk som 2. sprog, og 2009 har blandt andet budt på udviklingen af et styrket forældre fokus i et samarbejde med Vejledningscentret for uddannelse og arbejde. Andelen af unge med dansk som 2. sprog, der går i uddannelse efter afsluttet grundskole, er stigende. Af de unge der afsluttede grundskolen (9. og 10. kl.) i 2009 er 77 % af de unge med dansk som 2 sprog i uddannelse med udgangen af Det tilsvarende tal for etniske danskere er 83 %.

74 Beskæftigelsesforvaltningen Budgetmål for Ydelsescentret og Udførerafdelingen Udførerafdelingen og Ydelsescentret har som særligt indsatsområde at udvikle mål og målemetoder til at måle produktiviteten og effektiviteten/kvaliteten i udførerområdets og Ydelsescentrets tilbud og services. Status: Indsatsområdet er udgået. Beskæftigelsesforvaltningen besluttede i 2009 i forbindelse med etableringen af det enstrengede system, at resultatstyringen i Beskæftigelsesforvaltningen skulle revideres. Hovedtanken var, at Beskæftigelsesministerens mål fremover skal være de overordnede budgetmål, som operationaliseres i delmål, som søjlerne (Jobcentret, Ydelsescentret og Udførerafdelingen) bærer ansvaret for at opfylde. Modellen er præsenteret for Rådmanden og kommer til at være det bærende princip for budgetmålene for Bedragerisager Beskæftigelsesforvaltningen vil have særligt fokus på at udarbejde metoder til en endnu tidligere indsats i bedragerisager, sådan at tilbagebetalingskravene minimeres. Status: Som et led i metodeudviklingen er anvendelsen af e-indkomstregisteret og e-skat intensiveret. Ved opstart af en ydelse undersøges indtægts- og formueforholdene i disse registre. Hvis indtægts- og formueforholdene ikke fremgår af registrene, skal ansøger fremlægge dokumentation i form af lønsedler og bankudtog. Beskæftigelsesforvaltningen udfører derudover løbende kontrol af registrene i den periode, hvor borgeren får udbetalt ydelser. I selve sagsbehandlingen har der været særligt fokus på at opnå en præventiv virkning til begrænsning af den sociale snyd, fx ved forbedring af instruktions- og blanketmaterialet og ved særlig opmærksomhed på informering af borgere om områder, hvor der erfaringsmæssigt er øget risiko for socialt snyd. Endvidere bidrager Beskæftigelsesforvaltningen via deltagelse i arbejdet i Kommunernes Landsforenings kontrolgruppe til at administrationsgrundlaget forbedres ved forbedret blanketmateriale og fremsættelse af lovforslag gennem Kommunernes Landsforening. Etablering af støtteenhed for borgere med psykiske problemer og udadreagerende adfærd. Der etableres en enhed, som skal kunne handle akut, når borgere har en truende eller voldelig adfærd på de lokale jobcentre. Enheden skal bemandes med erfarne sagsbehandlere og eventuelt en psykolog. Det vurderes, at der er ca. 50 borgere, der kan profitere af denne enhed. Enheden kan tillige have den effekt, at medarbejdere der har sådan en sag kan få hjælp eller akut oversende en sag til enheden alternativt få supervision af enheden. Enheden etableres som et forsøg i en toårig periode. Der afsættes 1 mio. kr. årligt i 2009 og 2010.

75 Beskæftigelsesforvaltningen Status: I løbet af 2009 blev der gennemført interviewrunder og interne analyser, som udgjorde fundamentet for den endelige planlægning. De uforbrugte midler fra 2009 overføres via rammen til budget 2010, hvor der er planlagt en række koordinerede aktiviteter på tværs af søjlerne, som skal afvikles i Grundlæggende skal de planlagte aktiviteter styrke medarbejdernes kompetencer i forhold til samarbejdet med borgere, som har en udadreagerende adfærd. Den brugeroplevede kvalitet Brugerne af Beskæftigelsesforvaltningens tilbud og services skal opleve en respektfuld, fagligt kvalificeret behandling, som hjælper brugeren til afklaring af hans eller hendes muligheder for selvforsørgelse. Hvis selvforsørgelse eller delvis selvforsørgelse er mulig, skal brugeren opleve direkte hjælp og støtte til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Koncept for brugerundersøgelse skal udarbejdes og gennemføres i På baggrund af første screening fastlægges niveauet for brugertilfredsheden. Status: Beskæftigelsesforvaltningen påbegyndte i 2009 arbejdet med at implementere nyt koncept for brugerundersøgelser. Det anvendte koncept er udarbejdet af Center for Socialfaglig Udvikling i samarbejde med Center for Kvalitetsudvikling. Beskæftigelsesforvaltningen gennemførte i 2009 en pilotundersøgelse ud fra en tilpasset udgave af konceptet. Pilotundersøgelsen har medført, at Udførerafdelingen fortsætter med anvendelsen af konceptet, og at konceptet implementeres i andre dele af forvaltningen i 2010.

76 Beskæftigelsesforvaltningen 4. Supplerende nøgletal Ledigheden i 6-byerne Århus Kommune foretager normalt sammenligninger med 6-byerne og landet som helhed. Nedenstående tabel viser andel ledige i procent af arbejdsstyrken. De viste tal er opgjort pr. december. Hele landet København Esbjerg Odense Randers Århus Ålborg Note: ,9 2,0 3,9 3,2 3,0 5,0 1,6 1,5 3,7 2,5 2,3 4,3 1,5 1,8 4,5 2,0 1,9 3,2 2,8 2,7 4,5 Statistikbanken, Danmarks Statistik, tabel AUP01. Statistikken omfatter arbejdsløshedsforsikrede dagpengemodtagere samt ledige, der modtager kontanthjælp. Ikke-forsikrede ledige, som ikke modtager kontanthjælp, skønnes kun i beskedent omfang at blive registreret ved arbejdsformidlingen, og indgår således ikke i statistikken. Personer, hvor hovedbeskæftigelsen er aktivering, orlov eller efterløn, indgår ikke i ledighedsstatistikken, men opgøres i den særlige statistik for arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA), der udkommer kvartalsvist og årligt. Pga. ændringer i opgørelsesmetoden er der ikke medtaget ledighedstal fra før Tabellen viser, at der er sket en stigning i ledigheden fra 2008 til 2009 i Århus. Århus har den laveste ledighed blandt ovenstående 6 byer og har også haft den mindste stigning fra 2008 til I nedenstående tabeller gengives tal for de overførselsindkomster, der udbetales via Århus Kommune. Tallene for de økonomiske ydelser vedrører personer indenfor og udenfor arbejdsstyrken, og udviklingen kan derfor ikke sammenlignes med ledighedsudviklingen, som fremgår ovenfor.

77 Beskæftigelsesforvaltningen De økonomiske ydelser: Antal helårspersoner i regnskabsåret 2009 Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Kontanthjælp, aktiveringsydelser og forrevalidering, inkl. starthjælp 1) Erhvervs- og uddannelsesrevalidering 2) Flygtninge efter integrationsloven Ledighedsydelse Fleksjob 3) Førtidspension 4) Sygedagpenge over 52 uger Sygedagpenge 5-52 uger 5) I alt Noter: 1) Tallet er inkl. starthjælp. Af sammenlignelighedshensyn er tallene for forrevalidering, kontanthjælp og aktivering slået sammen. Alle modtager kontanthjælpsydelser. 2) Indeholder antallet af revalideringsydelsesmodtagere samt personer i løntilskud under revalidering. 3) Antal helårspersoner 4) Kilde: Jobindsats.dk (antal fuldtidspersoner). Tallet tæller alle førtidspensionister inkl. førtidspensionister, hvor ydelsen er fuldt finansieret af staten ( tilkendt før 1. januar 1992.) Differencen ift. budgettet skyldes ændret opgørelsesmetode. I 2009 har der været mindreudgifter på førtidspension ift. budgettet. 5) Tallet er ekskl. modtagere af dagpenge under barsel og sygdom i de første 4 uger. Kommunen har ingen netto udgifter til disse sager. Der er kun medtaget de sager, hvor kommunen er medfinansierende (fra 5 uger). Antal helårspersoner Tekst R2005 R2006 R2007 R2008 R2009 Almindelig kontanthjælp, forrevalidering og aktiveringsydelser (inkl. Starthjælp) Erhvervs- og uddannelsesrevalidering Flygtninge efter integrationsloven Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Sygedagpenge I alt Antal helårspersoner er en økonomisk/teknisk beregning svarer til antal fuldtidspersoner i gennemsnit i løbet af året. Et udtræk på antal personer vil give et højere tal pga., at mange ikke får den fulde ydelse pga. deltidsarbejde mv. Det samlede antal helårspersoner på kommunale overførsler er steget med personer fra 2008 til 2009.

78 Beskæftigelsesforvaltningen Samlet er der helårsmodtagere af kontanthjælp. Hvilket er en stigning på 417 helårspersoner eller 6,7 % i forhold til året før. Niveauet for antallet af kontanthjælpsmodtagere er betinget af mange forhold. For det første afhænger tallet af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Dernæst er der en afhængighed til øvrige ydelser som førtidspension og revalidering mv. Antallet af personer med forsørgelsesgrundlag i form af revalideringsydelse eller løntilskud i forbindelse med revalidering er faldet med ca. 40 helårspersoner. Der er tale om et fald, der skal ses i sammenhæng med, at antallet af modtagere af sygedagpenge og fleksjob er steget. Samtidig anvendes aktiveringsbestemmelserne i øget omfang i stedet for revalideringsbestemmelserne. Det er blandt andet muligt at modtage revalidering med forsørgelsesgrundlag kontanthjælp. Antallet af personer på ledighedsydelse er steget fra 2008 til 2009 med 217 helårspersoner. Forklaringen skal blandt andet findes i skærpelsen på opfølgningen i sygedagpengesager som kan bevirke flere tilkendelser af fleksjob. Herudover forventes det, at en øget ledighed også blandt fleksjobbere vil presse ledighedsydelsesområdet yderligere. Antallet af fleksjob er steget med 270 fra 2008 til Antallet af førtidspensionstilkendelser var i 2009 på 1.353, hvilket er et fald i forhold til 2008, hvor antallet af tilkendelser var 1.510, altså et fald på 157. Tilkendelsesniveauet er således begyndt at falde. Antallet af tilkendelser overstiger dog antallet af personer, der forlader førtidspensionssystemet, og dermed er det samlede antal borgere på førtidspension stigende. Det skal bemærkes, at ikke alle førtidspensionister er traditionelt passivt forsørgede. Der er en række muligheder for førtidspensionister til at have en aktiv tilværelse. Eksempelvis er over 400 førtidspensionister i et skånejob, men også en række dagforanstaltninger for fysisk og psykisk handicappede har førtidspensionister som målgruppe. På sygedagpengeområdet kan det konstateres, at antallet af lange sygedagpengeperioder er steget med 40 helårspersoner. Antallet af sager over 8 uger er steget med 85 sager. Beskæftigelsesforvaltningen fremsendte i 2008 en indstilling til Byrådet om en investeringsmodel på sygedagpengeområdet. Ideen er at forstærke opfølgningsindsatsen med henblik på at reducere antallet af personer på sygedagpenge særligt antallet af personer på langvarig sygedagpengehjælp. Der blev samtidig aftalt en evaluering af modellen i Det blev i forbindelse med Beskæftigelsesforvaltningens tillægsbevillingsansøgning for 2009 aftalt med Borgmesterens afdeling, at der skal laves en fremrykket midtvejsevaluering i forlængelse af regnskabsaflæggelsen for 2009 som følge af udviklingen på området. Evaluering af indsatsen er på baggrund af ovenstående igangsat. Øvrige aktiv ydelser: Beskæftigelsesforvaltningen råder over en række foranstaltninger, der vedrører ungeindsatsen samt tilbud til forsikrede ledige.

79 Beskæftigelsesforvaltningen Antal helårspersoner i regnskabsåret 2009 Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Ekstraordinære lære- og praktikpladser (ungeindsatsen) Skoleydelse på Produktionsskoler EGU -elever (ungeindsatsen) Jobtræning for forsikrede Servicejob (forsikrede) Der er i forbindelse med Job og vækstpakken igangsat en intensiveret indsats vedrørende ekstraordinære lære og praktikpladser således, at dette område udbygges de kommende år. I 2008 blev EGU-budgettet udvidet. Budgetudvidelsen blev ikke fuldt udmøntet i Det skyldes, at lovgivningen åbnede mulighed for, at EGU-forløb ved Byrådets beslutning kan udlægges til Erhvervsskoler. I juni 2008 besluttede Byrådet at indgå samarbejdsaftale med skolerne, men at EGU-forløb ikke skulle udlægges til skolerne. Efter Byrådets beslutning er budgetudvidelsen på EGU blevet effektueret jf. nedenstående stigning i antal EGU elever. Antal helårspersoner Tekst R2005 R2006 R2007 R2008 R2009 Ekstraordinære lære- og praktikpladser (ungeindsatsen) Skoleydelse på produktionsskoler EGU -elever (ungeindsatsen) Jobtræning for forsikrede Servicejob (forsikrede)

80 Beskæftigelsesforvaltningen 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2009 Sektor 140 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,19% Indtægter ,85% Refusion ,49% Nettoudgifter i alt ,02% Anlæg: Udgifter Indtægter Nettoudgifter i alt Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor ,10% * Sektor ,65% * Sektor ,41% * Sektor ,01% Ikke-decentraliseret område: 0 * Ikke-styrbare udgifter ,96% Nettoudgifter i alt ,02% Resumé af personaleforbrug i 2009 Sektor 140 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personale 1215, ,2 0 8,2 0,7% 5.2 Drift og personale Regnskabet udviser et samlet nettoforbrug på godt 3 mia. kr. I forhold til det oprindelige budget er der en merudgift på 88 mio. kr. Der er tillægsbevilget 56,9 mio. kr. Der resterer en ikke tillægsbevilget afvigelse på -30,2 mio. kr. svarende til 1 % af det samlede nettobudget.

81 Beskæftigelsesforvaltningen Der er budgetteret med 1224 fuldtidsstillinger, og der har været et forbrug på 1215,8 stillinger. Dette giver en samlet afvigelse på 8,2 stillinger i forhold til budgettet Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt givet tillægsbevillinger på netto 56,9 mio. kr. i merudgifter til budget Det decentraliserede område De væsentligste tillægsbevillinger på de decentraliserede områder: På sektor 1.41, der omfatter de administrative udgifter, er der samlet tillægsbevilget -8 mio. kr. Der er tillægsbevilget -8,9 mio. kr. i forbindelse med Beskæftigelsesforvaltningens tillægsbevillingsindstilling 2009: Budgettet er opjusteret med kr. svarende til de forventede udgifter til advokat og retssager i forbindelse med regressager. Der er yderligere tillægsbevilget kr. i forbindelse med tilpasning af budgettet vedrørende administration af integrationsloven. En nedjustering af budgettet på -8,9 mio. kr. skyldes overførsel af budget til sektor 1.70 i forbindelse med dannelsen af de administrative servicecentre. Der er tillægsbevilget kr. i forbindelse med udmøntningen af lov- og cirkulæreprogrammet for ,7 mio. kr. er tillægsbevilget uden rammekorrektion som tilpasning til forventet forbrug. Endelig er der tillægsbevilget indtægts og udgiftsbudget på 16,4 mio. kr. i forbindelse med overtagelsen af det statslige Jobcenter. Der er tillægsbevilget kr. vedrørende udbud af tolkeopgaven i Socialforvaltningen samt kr. i forbindelse med vedtagelse af Job- og Vækstpakken. Der er yderligere tillægsbevilget kr. vedrørende udmøntning af trepartsmidler og kr. i forbindelse med udbud af regres-opgaven. Endelig er der er tillægsbevilget kr. i tillægsbevillingsansøgning for Beskæftigelsesforvaltningen Sektor 1.42 omfatter administrative udgifter på beskæftigelsesprojekter, i forbindelse med privat straksafklaring og jobudplacering, udgifter til ungdomsvejledning, Grundtilskud til produktionsskoler, Beskæftigelsesforvaltningens ejendomsdrift, lønrefusion på EGU området, samt udgift til beskyttede stillinger. Der er tillægsbevilget -1,9 mio. kr. i forbindelse med Beskæftigelsesforvaltningens tillægsbevillingsindstilling Heraf 2,3 mio. kr. budget- og rammekorrigerende som følge af udmøntning af ekstra indsats på ungeområdet, herunder STU og -4,2 mio. kr. budgetkorrigerende som følge af tilpasning af budget til forventet forbrug på sektoren. Budgetsektoren har stor sammenhæng til sektor 143. Sektor 1.43 omfatter følgeudgifter til kontanthjælpsmodtagere, revalidender og forrevalidender m.v. Det være sig driftsudgifterne til kommunens arbejdsmarkedscentre samt udgifter i forbindelse med Jobcentrenes køb af uddannelse og kurser hos andre leverandører. Herudover omfatter sektoren udgifter til transportgodtgørelse, hjælpemidler, mentor, partnerskabsaftaler m.v. bevilget efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere lønudgifter til ekstraordinære lære- og praktikpladser samt skoleydelse, vejledning og uddannelsesudgifter til erhvervsgrunduddannelsen EGU.

82 Beskæftigelsesforvaltningen På denne sektor er i alt tillægsbevilget 5,1 mio. kr.: Der er vedtaget tillægsbevilling på -0,9 mio. kr. budget og ramme korrigerende i forbindelse med Beskæftigelsesforvaltningens tillægsbevillingsansøgning for 2008 (byrådsvedtagne besparelser i forbindelse med udbud på daghøjskoleområdet). Der er tillægsbevilget 29,6 mio. kr. i forbindelse med vedtagelse af byrådsindstilling om udmøntning af uddannelsesmidler i Job- og vækstpakke for Århus vedtaget i Byrådet den 29.april Der er yderligere i forbindelse med Beskæftigelsesforvaltningens tillægsbevillingsansøgning for 2009 tillægsbevilget i alt -23,6 mio. kr. Heraf med rammekorrigerende effekt -8,9 mio. kr. som følge af budgetgarantimodel for de styrbare områder, 0,7 mio. kr. til ungeindsats jf. budgetforliget, -1,0 mio. kr. som følge af LC ændringer vedr. refusionsbestemmelser på EGU området samt 1,2 mio. kr. vedr. LC ændringer vedrørende beskæftigelsesrettet indsats overfor sygemeldte. Endelig er der tillægsbevilget i alt -15,6 mio. kr. i forbindelse med tilpasning af budget til forventet forbrug. Tillægsbevillingen skyldes især (-11,9 mio. kr.), at der i 2009 er kommet ekstraordinære refusionsindtægter fra staten som følge af korrektion af refusionsopgørelsen for perioden I forbindelse med overtagelse af statens Jobcenter pr er der tillægsbevilget et udgiftsbudget på 68,9 mio. kr. til dækning af udgifter til aktivering mv. af forsikrede ledige og et tilsvarende indtægtsbudget. Udgifterne i overgangsperioden fra 1. august til 31. december finansieres fuldt ud via tilskud fra staten. Sektor 1.45 omfatter danskundervisning af personer omfattet af integrationsloven, Aktivloven samt selvforsørgende i øvrigt, som er berettiget til danskundervisning jf. danskundervisningsloven. Området er omfattet af decentralisering, men byrådet har vedtaget, at der er efterregulering af rammen til faktiske udgifter og indtægter. Der er tillægsbevilget 2,8 mio. kr. i forbindelse med Beskæftigelsesforvaltningens tillægsbevillingsansøgning for Ikke decentraliserede område Sektor Det ikke styrbare område omfatter overførselsudgifter i form af kontanthjælp, revalidering, løntilskud, integrationsydelse, førtidspension, sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse og jobtræningsudgifter til forsikrede ledige. Herudover driftsudgifter til lægeerklæringer i forbindelse med sikring af rådighed i aktiveringsindsatsen m.v., bidrag til produktionsskoler, udgifter til integrationslovspersonernes aktiveringsprogram, repatriering, enkeltydelser i forbindelse med flytning, medicintilskud, mv. jf. aktivlovens bestemmelser. På det ikke-styrbare, ikke-decentraliserede område, sektor 1.44, er der i alt tillægsbevilget 58,9 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet i forbindelse med Beskæftigelsesforvaltningens indstilling om tillægsbevillinger til driftsbudgettet for Tillægsbevillingen består af forventede mindreudgifter på førtidspension, kontanthjælp, aktivering og revalidering på ca. 35 mio. kr. og forventede merudgifter på ledighedsydelse, fleksjob, sygedagpenge og lægeerklæringer på ca. 95 mio. kr. I forbindelse med overtagelse af statens Jobcenter pr er der tillægsbevilget et udgiftsbudget på 21,4 mio. kr. til dækning af løntilskudsordninger for forsikrede ledige og et tilsvarende indtægtsbudget. Udgifterne i overgangsperioden fra 1. august til 31. december finansieres fuldt ud via tilskud fra staten.

83 Beskæftigelsesforvaltningen Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Beskæftigelsesforvaltningens regnskab indeholder samlet set en ikke-bevilget afvigelse på -30,2 mio. kr. På det decentraliserede område er der en samlet ikke-bevilget afvigelse på netto -6,7 mio. kr. På sektor 1.41 er der et samlet forbrug på 248,5 mio. kr. og et ajourført budget på 248,2 mio. kr. Der er således en ikke-bevilget afvigelse på 0,3 mio. kr. Dette er en afvigelse på 0,1 %, der skyldes summen af en række små afvigelser i forhold til forventet regnskab. På sektor 1.42 er der et samlet forbrug på 49,2 mio. kr. og et ajourført budget på 48,4 mio. kr. Efter tillægsbevilling er der en merudgift på 0,8 mio. kr., som blandt andet skyldes flere aftaler med eksterne leverandører omkring straksafklaring og jobplacering end forventet. På sektor 1.43 er der en samlet nettoudgift på 192,3 mio. kr. og et ajourført budget på 191,5 mio. kr. Der er således en ikke bevilget merudgift på netto 0,8 mio. kr. Merforbruget i forhold til ajourført budget skyldes primært lidt flere følgeudgifter i forbindelse med aktiverede kontanthjælpsmodtagere, revalidender og sygedagpengemodtagere end forventet i tillægsbevillingsansøgningen. Vedr. sektor 1.45 danskundervisning er der en ikke bevilget merudgift på 4,8 mio. kr. Afvigelsen skyldes blandt andet udgifter vedrørende tidligere år. På det ikke-styrbare område sektor 1.44 er der en samlet ikke-bevilget merudgift på 23,5 mio. kr. Den samlede afvigelse på det ikke styrbare område er således på 1,0 %. Den samlede merudgift består af forskellige afvigelser i forhold til det forventede i tillægsbevillingsansøgningen: Der er en ikke bevilget merudgift på integrationstilskud på 0,8 mio. kr. Afvigelsen skyldes mindreindtægt på resultattilskud Den manglende indtægt forventes dog at komme ind i 2010, når alle sager er gennemgået. På sygedagpengeområdet er der en ikke bevilget merudgift på 20,2 mio. kr. Baggrunden er flere lange sager over 52 uger samt flere sager i perioden 5-52 uger. Herudover er refusionsindtægterne overbudgetteret. Niveauet for regresindtægter er på 17 mio. kr., hvilket er ca. 7 mio. kr. højere end forventningerne i forbindelse med byrådsbeslutning om regresindsatsen. Arbejdet med regres blev medio 2009 via udbud overdraget til privat aktør. På fleksjobområdet er der en ikke bevilget afvigelse på 13,3 mio. kr., hvilket dels skyldes ikke forventede afregninger vedrørende perioder før 2009, dels skyldes, at afregningen til de kommunale institutioner først foregår i forbindelse med regnskabsafslutningen, og derfor vil skønnet i efteråret være forbundet med en vis usikkerhed. På ledighedsydelse er der en ikke bevilget merudgift på 3,1 mio. kr. hvilket dels skyldes højere udgifter end forventet uden for refusion samt øgede udgifter til ledighedsydelse i forbindelse med ferie fra fleksjob. På kontanthjælpsområdet er der en ikke bevilget mindreudgift på ca. 3,2 mio. kr., hvilket skyldes lidt færre udgifter til kontanthjælp udenfor refusion end forventet.

84 Beskæftigelsesforvaltningen Der er en mindreudgift i forhold til ajourført budget på førtidspensionsområdet på 7,4 mio. kr. Afvigelsen kan begrundes i, at førtidspensionsudgifterne kan være vanskelige helt eksakt at forudsige p.g.a. variationer i tilkendelsesmønsteret fra måned til måned, samt der kan være forhold som efterreguleringer, mellemkommunale regninger mv. Udgifterne til jobtræning for forsikrede ledige udviser et ikke bevilget mindreudgift på ca. 4 mio. kr. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der har ikke været anlægsaktivitet i Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der har ikke været anlægsaktivitet i Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning A: Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 1.41 Administration Sektor 1.42 Serviceudgifter Sektor 1.43 Overførselsudgifter Sektor 1.45 Danskundervisning m. efteregulering af ramme Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn.

85 Beskæftigelsesforvaltningen Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2008 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2009 Nettotilgodehavende ultimo 2009 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 1.41 Administration Sektor 1.42 Serviceudgifter Sektor 1.43 Overførselsudgifter Sektor 1.45 Danskundervisning m. efteregulering af ramme I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Sektor 1.41 viser et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til rammen i Der skal tillægges saldokorrektion på 0,4 mio. kr. som følge af udmøntning af trepartsmidler til kompetenceudvikling og efterregulering af lønfremskrivningen. På sektor 1.41 foreslås ligeledes korrektion på 0,1 mio. kr. som følge af den vedtagne model på regresområdet samt -0,6 mio. kr. som følge af model på integrationsområdet. Nedjusteringen af rammen skyldes, at man ikke har nået at hjemtage resultattilskud for hele året. Resultattilskud vedrørende sidste halvdel af 2009 vil komme som en indtægt i 2010 i stedet. I alt er der saldokorrektioner på ca. -0,1 mio. kr. på rammen. Efter rammekorrektioner er der et mindreforbrug i forhold til rammen på 0,3 mio. kr. Der er et underskud på -3,6 mio. kr. overført fra Samlet set er der således et underskud på 3,3 mio. kr. på rammen ved udgangen af På sektor 1.42/1.43 (beskrives under et) er der en mindreudgift i forhold til rammen på 18,6 mio. kr. Der foreslås udmøntet kr. vedr. efterregulering af lønfremskrivningen, samt 4,7 mio. kr. vedr. budgetgarantimodellen Det skal bemærkes, at denne regulering er foreløbig, idet Jobindsats.dk, hvis tal modellen er afhængig af, ikke er opdateret. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan i skrivende stund ikke sige, hvornår tallene er tilgængelige. Mindreudgiften skyldes hovedsageligt ekstraordinære refusionsindtægter på 11,9 mio. kr., som stammer fra en efterregulering for årene Herudover er der en række mindre afvigelser vedrørende blandt andet lønrefusion på EGU området, aktivering af sygedagpengemodtagere, ekstra statsrefusion på den løbende drift mv. Endelig er der en mindre tidsforskydning i forbindelse med de ekstra aktiviteter igangsat i forbindelse med Job og vækstpakken. På sektor 1.45 er der en merudgift i forhold til rammen på 6,5 mio. kr. som hovedsageligt skyldes, at der er kommet en ekstra måneds regning med i regnskabsåret 2009, men også skyldes, at rammen ikke korrigeres i forbindelse med tillægsbevillingen, hvor forbrugsskønnet reguleres budgetmæssigt.

86 Beskæftigelsesforvaltningen Jf. den vedtagne rammereguleringsmodel på området foreslås en saldokorrektion på 6,6 mio. kr., så rammen tilpasses det faktiske nettoforbrug Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år På sektor 1.41 forventes det, at gælden skal nedbringes over en længere periode gennem strukturelle omprioriteringer indenfor Beskæftigelsesforvaltningens område. På sektor 1.42 udviser primosaldo 2010 en opsparing på 5,9 mio. kr., og på sektor 1.43 udviser primosaldo 2010 en gæld på 3,0 mio. kr. Den samlede nettoopsparing forventes anvendt i På sektor 1.45 reguleres under/overskud i forhold til rammen, således at sektorens primosaldo 2010 nulstilles. 6. Øvrige forhold Der er ingen øvrige forhold, der skal afrapporteres.

87 SEKTOR 1.70 ADMINISTRATION M.V.

88 42

89 Administration Administration 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Sektor 1.70 omfatter tværgående stabsfunktioner og tværgående puljer i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Budgettet på sektor 1.70 indeholder således såvel stabsafdelingernes egne budgetter samt puljer, der er fælles for hele magistratsafdelingen, bl.a. fælles IT-udgifter, udgifter til betjentfunktion på social- og beskæftigelsescentre og nettoudgifter til administrativt personale på barsel. I 2009 gennemførtes en organisationsændring i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Denne betød, at de hidtidige tre stabsafdelinger blev afløst af fire administrative servicecentre Ledelsessekretariat og Kommunikation, IT, Personale og Organisation samt Økonomi. En række administrative støttefunktioner, der tidligere blev løst i Socialforvaltningens og Beskæftigelsesforvaltningens centrale stabe løses nu af de fire servicecentre Ændringen er sket per 1/5-2009, hvorfor regnskabet både dækker den tidligere organisation og den nye. Socialforvaltningens og Beskæftigelsesforvaltningens administrative opgaver løses således delvist på sektor 1.70 og delvist inden for den enkelte forvaltnings budget. Stabenes overordnede opgave er at sikre en effektiv forvaltning ved at understøtte forvaltningernes mulighed for at skabe målopfyldelse på deres borgerrettede indsatsområder, og ved at medvirke til at sikre den nødvendige tværgående koordinering og ekspertise. Dette sker gennem udarbejdelse af tværgående strategier og planlægning. Herunder bl.a. ITstrategier, betjening af rådmanden og direktionen med henblik på kvalitetssikring af materiale til de politiske organer, koordinering af budgetter og regnskaber, opfølgning på budgetter, koordinering af information mv. 2. Mål for effekt og ydelser I henhold til byrådsbeslutning af 9. oktober 2003 er budgetmålene på de rent administrative sektorer fra og med budget 2005 afskaffet.

90 Administration 3. Ressourcer 3.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2009 Sektor 170 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter Indtægter Refusion Nettoudgifter i alt ,77% Anlæg: Udgifter Indtægter Nettoudgifter i alt Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): ,77% Nettoudgifter i alt ,77% Resumé af personaleforbrug i 2009 Sektor 170 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personale 124,8 63,8 61,0 0 61,0 96% 3.2 Drift og personale Nettodriftsudgifterne udgør 108,4 mio. kr. Det oprindelige budget udgjorde 35,5 mio. kr., mens der er givet tillægsbevillinger på 67,0 mio. kr. Afvigelsen mellem forbrug og ajourført budget udgør således 5,9 mio. kr. i merudgifter svarende til 5,8%

91 Administration Det højere stillingsforbrug i regnskabet sammenlignet med budgettet skyldes organisationsomlægningen samt flere personer på barsel end budgetteret. For så vidt angår organisationsomlægningen modsvares mer-stillingsforbruget på sektor 1.70 af tilsvarende lavere stillingsforbrug på sektor 1.02 Socialforvaltningen - og sektor Beskæftigelsesforvaltningens administrative område Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er tillægsbevilget 37,4 mio. kr. vedrørende indførelsen af huslejemodellen for administrative bygninger. Primært som følge af etableringen af administrative servicecentre i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse er der tillægsbevilget 27,2 mio. kr. til sektor Der er tale om en overførsel af opgaver og budget fra Socialforvaltningens og Beskæftigelsesforvaltningens administrative område til det tværgående administrative områder på sektor Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Merudgiften på 5,9 mio. kr. skyldes primært merudgifter til barsel for administrativt personale i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Der gives efterregulering herfor fra Borgmesterens Afdeling i form af en primo-status korrektion af sektorens opsparing. Der forventes en positiv korrektion som følge heraf på 10,8 mio. kr Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Der foreslås ikke budgetmæssige konsekvenser af regnskabet med betydning for de efterfølgende år. Eventuelle konsekvenser kan holdes indenfor de udsvingsgrænser decentraliseringsordningen giver mulighed for Diverse statusredegørelser Der forventes korrektion af status som følge af ændret lønskøn på kr. Der forventes statuskorrektion som følge af merudgifter til barsel for administrativt personale i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse på 10,8 mio. kr. Der forventes statuskorrektion på kr. vedrørende trepartsmidler i forhold til et efteruddannelsesforløb for 1 medarbejder. Status korrigeres endvidere med kr., hvilket svarer til MSBs andel af projekteringspuljen vedrørende vækstpakken. Der findes allerede vedtagne statuskorrektioner på 0,2 mio. kr. 3.3 Anlæg Der findes ikke anlægsbevillinger på sektoren.

92 Administration 3.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning A: Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2008 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2009 Nettotilgodehavende ultimo 2009 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Som det fremgår er der merudgifter i forhold til rammen på 5,9 mio. kr. Merudgiften har primært sin baggrund i merudgifter vedrørende barsel. Statuskorrektioner vedrørende barsel for det samlede administrative personale i MSB foretages normalt med 1 års forsinkelse. Fra 2010 træder en ny barselsordning i kraft i Århus Kommune. Derfor indarbejdes korrektionen for både 2008 og 2009 i forbindelse med regnskabet for Derfor er statuskorrektionen i 2009 på 10,8 mio. kr. Der vil ske en endelig opgørelse af barsel for 2009 i 2. kvartal Den samlede statuskorrektion udgør 11,3 mio. kr. B: Vedrørende de takstfinansierede områder Sektoren har ikke takstfinansierede områder. 4. Øvrige forhold Regnskabet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger under dette punkt.

93 SEKTOR 2.00 ADMINISTRATION

94 42

95 Administration Administration 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren omfatter undersektorerne: 2.01 Stabsfunktioner, drift, decentraliseret 2.02 Stabsfunktioner, anlæg 1.2. Organisation Undersektor 2.01 omfatter Ledelsessekretariat og Fællesadministration. Sidstnævnte er opdelt i tre resultatområder: Økonomi, Personale og Informatik. Fællesadministrationen er 0-budgetteret. Samarbejdet mellem Fællesadministration og Teknik og Miljøs otte forvaltninger er reguleret ved intern samarbejdsaftale Beskrivelse af ydelser Sektoren udfører tværgående opgaver for Teknik og Miljø. 2. Mål for effekt og ydelser Der er ikke fastsat budgetmål for sektoren. 3. Særlige indsatsområder Der blev i 2009 skabt klarhed over konsekvenserne af selskabsgørelsen af vand og spildevandsområdet. Fra 1. januar 2010 må kommunerne ikke udføre administrative opgaver for vandselskaberne. Der er derfor i 2009 udpeget fem medarbejdere fra Fællesadministrationen til overgang til vandselskabet. Herudover reduceres Fællesadministrationens bemanding med yderligere 7-8 medarbejdere i , således at der er overensstemmelse mellem de nye (mindre) økonomiske rammer og bemandingen. Der er desuden planlagt en tilpasning af bemandingen i Informatikområdet på grund af færre indtægter fra kortsalg. Bemandingen reduceres derfor med to medarbejdere. Århus Kommunes nye økonomiløsning (Opus) blev sat i drift i december Der har også i 2009 været omfattende opgaver for Fællesadministrationen med tilpasning af systemet, og med forberedelsen af, at Opus også skal anvendes på personaleområdet. Af andre tværgående projekter kan fremhæves en indsats i forhold til ledelsesudvikling og de gode arbejdspladser, samt hjemtagningen af opgaver fra IT-SOS. 4. Supplerende nøgletal Ingen

96 Administration 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2009 Sektor 200 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,4% Indtægter ,5% Refusion Nettoudgifter i alt ,1% Anlæg: Udgifter ,9% Indtægter Nettoudgifter i alt ,9% Nettoopgørelse: Decentraliseret område drift : * Sektor ,1% Ikke-decentraliseret område: 0 * Anlæg ,9% Nettoudgifter i alt ,9% Resumé af personaleforbrug i 2009 Sektor 200 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personale 84,2 79,9 4,3 0 4,3 5,4% 5.2 Drift og personale Personaleforbruget har i 2009 været 4,3 højere end budgetteret, hvilket skyldes at lønudgifterne vedrørende de ansatte ved De Bynære Havnearealer først afholdes af sektoren, og efterfølgende udkonteres til projektet.

97 Administration Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.01 Administration, stabsfunktioner Der er i 2009 givet nettomerudgiftsbevillinger på 3,2 mio. kr. Disse er fordelt på følgende tillægsbevillinger: Indstilling om forventet regnskab 2008, med en merudgift på 2,7 mio. kr. Forventet regnskab 2009, med en mindreudgift på 7,4 mio. kr. Udmøntning af reserven, forventet regnskab 2009, med en merudgift på 0,7 mio. kr. Tillægsbevilling vedrørende regnskab 2008, med en merudgift på 2,3 mio. kr. Bevillingsmæssige konsekvenser ved oprettelse af huslejemodel i administrationsbygninger, med en merudgift på 4,7 mio. kr. Trepartsmidler udmøntes fra reserven, med en merudgift på 0,2 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.01 Administration, stabsfunktion Der er nettomindreudgifter på 1,9 mio. kr. Afvigelsen vedrører primært følgende: Merudgift på 0,2 mio. kr. vedr. drift af ledelsessekretariatet Mindreudgift på 2,1 mio. kr. vedr. Fællesadministrationen Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der overføres 0,3 mio. kr. til 2010 vedr. Projektlederkurser 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.02 Administration, stabsfunktioner Der er i 2009 givet nettomerudgiftsbevillinger på i alt 4,8 mio. kr. Disse er fordelt på følgende tillægsbevillinger: Forventet regnskab 2008, med en merudgift på 2,9 mio. kr. Regnskab 2008, med en merudgift på 4,2 mio. kr. Justering af anlægsbudgettet, med en merudgift på 6,1 mio. kr. Flytning af tilgængelighedspuljen til Borgmesterens Afdeling, svarende til en mindreudgift på 8,4 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er merudgifter på 0,1 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært følgende anlægsopgaver: Den Nordlige Bastion, med et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Etablering af nyt Udstillingshus, med et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. De Bynære Havnearealer, med et merforbrug på 1,1 mio. kr Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Sektoren har ingen afsluttede anlægsprojekter i Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. Sektoren har ingen KB bevillinger i 2009.

98 Administration Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Med henvisning til afsnit Redegørelse for ikke bevilgede afvigelser overføres i alt et merforbrug på 0,1 mio. kr. til reduktion af rådighedsbeløbene i Oversigt over anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret. Sektoren har ingen afsluttede anlægsprojekter i Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.01 LS Sektor 2.01 FA Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2008 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2009 Nettotilgodehavende ultimo 2009 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.01 LS Sektor 2.01 FA I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Forbruget i 2009, der afviger med en samlet nettomindreudgift på 1,2 mio. kr. i forhold til rammen, overholder grænsen for overførsel af overskud. Der har generelt været udvist tilbageholdenhed mht. forbrug i forventning om den forestående organisationstilpasning i medfør af selskabsgørelsen af Vand og Spildevand Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Det opsparede beløb ultimo 2009 på 16,0 mio. kr. overskrider den maksimale opsparing med ca. 2,8 mio. kr. Dette forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser, idet der generelt har været udvist tilbageholdenhed mht. forbrug. Der forventes ikke at være adgang til at budgettere med forbrug af opsparing i 2011.

99 Administration 6. Øvrige forhold 6.1 Øvrige forhold I forbindelse med fordeling af projekteringspuljen til indkøb af ekstern rådgiverbistand vedr. Vækstpakke 1 er sektoren blevet tildelt kr., som er afsat på projektet Etablering af nyt udstillingshus.

100 42

101 SEKTOR 2.20 PLANLÆGNING OG BYGGERI

102 42

103 Planlægning og Byggeri Planlægning og Byggeri 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Planlægning og Byggeri varetager en række opgaver i relation til planlægning, byudvikling, udformning af byrum, byggesagsbehandling, grundkøb, byggemodning, grundsalg, støttet byggeri og byfornyelse m.v. Afdelingen forvalter et stærkt lovbundet myndighedsområde. Lovgivningen fastlægger bl.a. konkrete rammer for offentligheden på forvaltningsområdet, herunder krav om naboorienteringer eller partshøringer inden beslutninger træffes. Herudover fastlægger lovgivningen meget konkrete rammer for den politiske beslutningsproces for så vidt angår planlægningen. Sagsbehandlingen er derudover afhængig af de tidsfrister, som er fastlagt i lovgivningen. Af de væsentligste love skal nævnes planloven, byggeloven, byfornyelsesloven, forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen, kommunalfuldmagten osv. De vigtigste byrådsbeslutninger vedrørende området er: Retningslinier for forudgående offentlig høring af kommuneplantillæg, tilvejebragt i forbindelse med lokalplanlægning (1992) Retningslinier for nedlægning og sammenlægning af boliger i Århus Kommune (1997) Erhvervshandlingsplan Vækst i Århus IV (2005) herunder Århus Kommunes strategier for byvækst Justering af retningslinierne for byfornyelse (2005) Strategi og handlingsplan for boligudbygningen i Århus Kommune (2005) Principper for ny integrationspolitik (2005) Økonomiske retningslinjer for alment nybyggeri (2007) Analyse af byggesagsbehandling og lokalplanlægning (2007) Kvoteplanlægningen for nybyggeri af almene boliger (2008) Planstrategi 2008 og Agenda 21-redegørelse (2008) Opkøb af jord - strategi og finansiering (2008) Kommuneplan 2009 Byggesagsgebyrer - udmøntning af lov nr. 514 af 17. juni 2008 samt opfølgning på budgetforlig (2009) Retningslinjer og bemyndigelser vedrørende alment byggeri (2009) Bemyndigelse til Teknik og Miljø til at træffe afgørelser i byggesager (2009) Sektoren omfatter undersektorerne: 2.21 Planlægning og Byggeri, drift, decentraliseret 2.22 Planlægning og Byggeri, drift, ikke-decentraliseret 2.23 Jordforsyning, anlæg 2.24 Byfornyelse, anlæg 1.2. Organisation Sektorens opgaver løses af Planlægning og Byggeri. Forvaltningen er organiseret i seks afdelinger og to stabe: Kommuneplanafdelingen Byplanafdelingen Bygningsinspektoratet Byarkitektur

104 Planlægning og Byggeri Grund og Ejendom Alment Byggeri og Byfornyelse Administrationen Sekretariatet 1.3. Beskrivelse af ydelser Sektoren løser opgaver vedrørende planlægning og udbygning af Århus. Opgaverne omfatter: Kommuneplanen; det overordnede planlægningsværktøj for Kommunen Byplanlægning og lokalplaner Byggemodning og salg af grunde Byggesagsbehandling Juridisk sagsbehandling Udvikling af byrummet Ejendomsbeskatning Tilsyn med alment byggeri Byfornyelse Borgerinddragelse er relevant i forbindelse med mange af sektorens opgaver. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Det er Planlægning og Byggeris overordnede mål at yde god service i rette kvalitet til borgerne, under hensyn til god ressourceudnyttelse 2.2. Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Delmål: Den gennemsnitlige tid for udarbejdelse af projektorienterede lokalplaner må højst være 40 uger (ydelsesmål) Delmål: Den gennemsnitlige tid for udarbejdelse af kommunale byudviklingsplaner må højst være 48 uger (ydelsesmål) Delmål: Den gennemsnitlige tid for byggesager må højst være 14 kalenderdage (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Tidsforbruget er opgjort som nettotid dvs. eksklusiv den tid, hvor sager har været i høring. Lokalplaner, byudviklingsplaner og byggesager Lokalplaner (uger) Byudviklingsplaner (uger) Byggesager (dage) Tidsforbruget er baseret på, at der i gennemsnit produceres 50 lokalplaner om året og ca byggesager årligt. Der vil altid være stor variation i kompleksiteten fra sag til sag. Lokalplaner: I 2009 er 22 lokalplaner endeligt vedtaget. Heraf kan 12 lokalplaner betegnes som projektorienterede. Det gennemsnitlige nettotidsforbrug for disse er beregnet til 35,4 uger.

105 Planlægning og Byggeri 10 lokalplaner kan betegnes som byudviklingsplaner. Det gennemsnitlige nettotidsforbrug er beregnet til 39,4 uger. Målet om en sagsbehandlingstid på henholdsvis maks. 40 og 48 uger i gennemsnit er opfyldt. 12 lokalplaner (68%) havde en sagsbehandlingstid under 42 uger, 3 lokalplaner (13%) havde en sagsbehandlingstid mellem 42 og 52 uger, mens de resterende 4 lokalplaner (18%) havde en sagsbehandlingstid på mere end 52 uger. De fire lokalplaner med et nettotidsforbrug på mere end 52 uger er: LP 822 Moesgård Museum LP 833 Nyt boligområde ved Stenbækvej i Brabrand LP 834 Tivoli Friheden LP 846 Erhvervsområde ved Hasselager Allé og Genvejen i Hasselager 58 uger 67 uger 57 uger 54 uger De ovennævnte lokalplaner har hver især haft atypiske sagsforløb og indhold. Alle fire sager har enten været komplekse, eller sager hvor planforløbet har båret præg af lange afklaringsperioder hos interne/eksterne parter. Lokalplanerne er generelt indholds- og omfangsmæssigt meget forskelligartede. Der har været afholdt forudgående høringer om ændringer i kommuneplanen i fem af sagerne. Endelig er der til de fire af planerne udarbejdet selvstændige miljøvurderinger efter Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer og/eller efter Århus Kommunes Højhuspolitik. Byggesager: Målet om en nettosagsbehandlingstid på max. 14 dage i gennemsnit er opfyldt. Den gennemsnitlige nettosagsbehandlingstid er 13 dage. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid dækker over en spredning med ca. 10 dage for småhusbyggeri, ca. 16 dage for erhvervsbyggeri, ca. 23 dage for etageboligbyggeri og ca. ni dage for øvrige sager. Ventetiden på materiale fra ansøger har været 73 dage, og høringstiden uden for Bygningsinspektoratet har været 18 dage i gennemsnit. Måltallet om en maksimal nettosagsbehandlingstid på 14 dage er baseret på et gennemsnitligt sagsantal på ca sager om året. Der vil dog altid være stor variation i kompleksiteten fra sag til sag. Den lange ventetid, og ligeledes den lange høringstid, er et udtryk for en generel stor kompleksitet i byggesagerne samt udtryk for en tendens til at flere og flere sager sendes i partshøring, hvilket er et krav fra Byrådet, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Ombudsmanden. I 2009 er der indkommet nye sager. 12% af sagerne er afgjort indenfor én dag. 73% af sagerne er afgjort indenfor 14 dage. 27% af sagerne har taget mere end 14 dage. Delmål: Klager over retslige spørgsmål i byggesager, hvor Planlægning og Byggeri underkendes, må udgøre 20 % af antallet af afgjorte klagesager i det pågældende år (effektmål) Status og målopfyldelse: Underkendelse i byggesager Antal afgjorte klager Antal underkendte Procentdel 11% 25% 10% 0% Antallet af klagesager skal ses i forhold til det samlede antal byggesager ( pr. år). Delmålet er opfyldt

106 Planlægning og Byggeri Delmål: Ved udgangen af hvert regnskabsår skal de seneste fire års gennemsnitlige arealopkøb være i samme størrelsesorden som den gennemsnitlige, årlige, solgte arealmængde i den seneste 10-års periode. Herudover søges opkøbsarbejdet varieret modsat konjunkturudviklingen (effektmål). I overensstemmelse hermed og i overensstemmelse med byrådsbeslutning af 26. marts 2008 er opkøbsindsatsen intensiveret fra og med Status og målopfyldelse: Arealopkøb og salg Køb (fire års gennemsnit), ha 59,2 78,4 80,3 100,4 Salg (ti års gennemsnit), ha 59,0 60,6 74,3 69,5 Der er indkøbt ca. 30 ha mere end der er solgt. Først fra 2008 indgår det faktiske arealforbrug i opgørelserne (inkl. arealforbruget til veje, stier og grønne området). Set over en syvårig periode er der balance. Delmål: Der skal altid være parcelhusgrunde og storparceller til salg. Der skal i årets løb derfor byggemodnes lige så meget som der sælges (ydelsesmål) Status og forventet målopfyldelse: Parcelhusgrunde og storparceller Parcelhusgrunde: Parcelhusgrunde til salg ved årets begyndelse (stk.) Produktion Salg Beholdning ultimo Storparceller: Storparceller til salg ved årets begyndelse (antal boliger) Produktion Salg Beholdning ultimo Tabellen viser beholdning både ved årets begyndelse og slutning. Bemærk at salgstallene (grundsalg) for perioden fremgår af de supplerende nøgletal i afsnit 4. Salget af parcelhusgrunde er steget i forhold til 2008, og salget ligger noget over det gennemsnitlige salg for den forudgående 20-års periode, som er på 115 for parcelhusgrunde. Salget af storparceller ligger på et noget lavere niveau end i de foregående år. Delmål: Der skal altid være erhvervsarealer til salg og erhvervsarealer forberedt på byggemodning og salg (ydelsesmål) Status og målopfyldelse:

107 Planlægning og Byggeri Erhvervsarealer, ha Til salg ved årets begyndelse 115,0 99,7 87,7 178,4 56,3 Produktion 7,9 24,0 125,2 18,8 48,7 Salg 23,2 36,0 34,5 140,9 3,4 Beholdning ultimo 99,7 87,7 178,4 56,3 101,6 Tabellen viser beholdning ved årets begyndelse og slutning. Salgstallene fremgår af de supplerende nøgletal i afsnit 4. Salget af erhvervsarealer ligger på et noget lavere niveau end i de foregående år. Delmål: Den afledte kommunale aktivitet skal minimum gennemsnitligt være fem gange større end den investerede kommunale udgift i boligforbedringssager, hvor der sker renovering af facade/tag (effektmål) Status og målopfyldelse: Kommunal investering og afledt aktivitet. Mio. kr. i 2009-priser Kommunal udgift 0,8 1,0 2,6 3,9 Afledt aktivitet 7,5 10,4 30,0 32,5 Forholdstal 9,4 10,4 11,5 8,3 Delmålet er opfyldt, eftersom den afledte aktivitet er mere end otte gange større end den investerede kommunale udgift. 3. Særlige indsatsområder Kommuneplanrevision Kommuneplan 2009 blev vedtaget af byrådet den 16. december Kommuneplanen skal i princippet revideres hvert fjerde år. Byrådet kan dog beslutte at revidere kommuneplanen tematisk. I løbet af 2010 vil der blive fremsendt en indstilling til byrådet om forslag til en planstrategi, der redegør for de kommuneplanmæssige tiltag, der skal ske i byrådsperioden. Heri vil der indgå en anbefaling af temaplaner m.v. i konsekvens af de beslutninger, der blev truffet i forbindelse med Kommuneplan Opkøb af jord Som besluttet af byrådet den 26. marts 2008, er der iværksat en intensivering af indsatsen med at opkøbe jord til byudvikling. Indsatsen omfatter en systematisk undersøgelse og realisering af mulighederne for at opkøbe jord i især de byudviklingsområder, som er udpeget i Kommuneplan Indsatsen forløber planmæssigt og forventes afsluttet i foråret En indstilling med en beskrivelse af det hidtidige forløb af indsatsen forventes forelagt byrådet i Byggemodning og salg af kommunale grunde Antallet af byggemodnede grunde styres, så salget kan gennemføres i takt med efterspørgslen. Der er i løbet af 2008 og 2009 opbygget en lagerbeholdning af alle typer af grunde (villa, erhverv og storparceller). Da efterspørgslen på kommunale grunde til boligformål kan siges at være normaliseret, vurderes det, at der i de kommende år vil være tilstrækkeligt med grunde, selv med en mindre produktion.

108 Planlægning og Byggeri Digitalisering af byggesagsbehandlingen I 2005 startede et pilotprojekt med skanning af byggesagsbiblioteket. Fokus har siden starten været på skanningen af enfamiliehuse. Der er ca enfamiliehuse i Århus Kommune. I perioden fra 2005 til slutningen 2007 blev opbygningen af skanningsprojektet programmeret. Omkring januar 2008 var de fleste problemer og løsninger klaret, hvorefter egentlig skanning af enfamiliehuse blev påbegyndt. Samlet er der i perioden fra opstart i 2005 til nu skannet enfamiliehuse svarende til 30% af de enfamiliehuse. Det forventes, at alle enfamiliehusene er indskannet om ca. 10 år. Sideløbende med skanningen af enfamiliehuse er enkelte mere komplekse ejendomme skannet. Eksempelvis er Aarhus Universitet, Århus Sygehus og folkeskolerne skannet. Digitalisering af Offentlig Byggesagsbehandling Planlægning og Byggeri deltager i demonstrationsprojektet DOB, som i løbet af 2010 implementerer den gode ansøgning, den gode sagsbehandling og den gode databehandling på området.

109 Planlægning og Byggeri 4. Supplerende nøgletal Grundsalg Salget er meget konjunkturafhængigt, men også afhængig af beliggenheden af de grunde, der er i udbud. Solgte parcelhusgrunde Heraf udlejningsgrunde Solgte storparceller (antal boliger) Solgte erhvervsarealer (ha) (antal grunde) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4 Mindste salg ,9 Største salg ,9 Gennemsnit ,8

110 Planlægning og Byggeri Arealsalg År Salg i ha 2000 * 63, * 63, * 63, * 63, * 35, , , , , ,9 I alt 695,1 10 års gennemsnit 69,5 *) Der findes ikke i Planlægning og Byggeri statistiske oplysninger om antal solgte ha i disse år. Tallet er efter oplysning fra Ejendomsforvaltningen jf. indstilling om opkøbsindsatsen Opkøb af jord - strategi og finansiering, vedtaget af byrådet 26. marts Arealopkøb År Køb i ha , , , ,7 I alt 401,8 4 års gennemsnit 100,5 Byggesager Tabellen viser antallet af byggesager modtaget i årets løb. Antal byggesager modtaget i årets løb Antal Tilsynet med støttet byggeri Tabellen viser andel godkendte skema B-sager (kommunalt tilsagn til igangsættelse af alment byggeri). Nøgletallet afspejler i hvilket omfang Planlægning og Byggeri får igangsat alment nybyggeri senest året efter kvoteåret. Andel godkendte skema B- sager Procent 86% 100% 67% 52% 14% I 2008 var rammebeløbet så lavt, at der vanskeligt kunne opføres almene byggerier indenfor dette. Derfor lavt tilsagn til byggerier i 2008 og heraf følgende også lavt antal igangsatte byg-

111 Planlægning og Byggeri gerier (skema B) i I 2009 er der afgivet væsentligt flere tilsagn, så tallet ventes at stige væsentligt i Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2009 Sektor 220 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,3 Indtægter ,8 Refusion 0 0 0,0 Nettoudgifter i alt ,3 Anlæg: Udgifter ,6 Indtægter ,2 Nettoudgifter i alt ,6 Nettoopgørelse: Decentraliseret område: - Sektor ,6 Ikke-decentraliseret område: 0 - Sektor 2.22: - Styrbare udgifter ,8 - Ikke-styrbare udgifter ,4 - Anlæg: - Sektor ,5 - Sektor ,6 Nettoudgifter i alt ,6 Resumé af personaleforbrug i 2009 Sektor 200 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personale 147,4 146,1 1,3 0 1,3 0,9

112 Planlægning og Byggeri 5.2 Drift og personale Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2009 givet nettomerudgiftsbevillinger på 4,4 mio. kr. De væsentligste er følgende: Udmøntning af reserver, forventet regnskab 2009: 0,2 mio. kr. Miljøhandlingsplan , herunder klimaplan : 0,5 mio. kr. Forventet regnskab 2009 og tillægsbevillinger 2009 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø: 3,7 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.21, decentraliserede styrbare konti: Netto mindreudgiften på 7,7 mio. kr. skyldes primært følgende forhold: Der er en merindtægt på 2,7 mio. kr. der primært skyldes følgende to ekstraordinært store byggesagsgebyrer i januar 2009: 3,3 mio. kr. for byggetilladelse til Dansk Supermarkeds Nonfoodlager samt 1,0 mio. kr. for byggetilladelse til Nettos Ferskvarelager. Der er trådt nye regler i kraft, og gebyrsammensætningen er ændret pr. 1. maj 2009, hvilket medfører færre gebyrer på alle nye sager indkommet efter den 1. maj. Der er en mindreudgift på skitseprojekteringer på ca. 0,6 mio. kr. Der er en merindtægt på honorardækkede opgaver i Byarkitektur på ca. 0,4 mio. kr. Der er en merindtægt på ca. 1,3 mio. kr. i dagpengerefusioner vedrørende barselsorlov, plejeorlov og fleksjob. Vikarer har kun været anvendt i begrænset omfang. Der er et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på Plansystem DK. I 2006 blev udmøntet DUT-beløb på kr. til Plansystem DK. Projektet har været noget forsinket og de sidste udgifter forventes afholdt i Sektor 2.22, ikke-decentraliserede, styrbare konti: Nettomindreforbruget på 1,5 mio. kr. i forhold til budgettet skyldes primært, at udgifterne til ydelsesstøtte til byfornyede ejendomme ikke blev så store som forventet, samt mindreudgifter og mindreindtægt til "tilskud til andelsboligforeninger". Sektor 2.22, ikke-decentraliserede, ikke-styrbare konti: Nettomindreforbruget på 0,2 mio. kr. i forhold til budgettet skyldes primært, at udgifterne til ydelsesstøtte til almene boliger ikke blev så store som forventet og at udgifterne til driftssikringen til Skjoldhøjkollegiet har været lavere end forventet, hvorfor indtægten ligeledes er blevet mindre, da refusionen udgør 2/3 af den årlige driftssikring. Indtægterne fra sagsbehandlingsgebyr til støttet byggeri er blevet mindre end forventet. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2009 givet nettomerudgiftsbevillinger på 155,9 mio. kr. De væsentligste er følgende: Forventet regnskab 2008 og tillægsbevillinger 2008: 57,5 mio. kr.

113 Planlægning og Byggeri Forventet regnskab 2009 og tillægsbevillinger 2009: 121,1 mio. kr. Forventet regnskab 2009 og tillægsbevillinger 2009: De bynære Havnearealer: -63,4 mio. kr. Indstilling vedrørende Århus Kommunes regnskab for 2008: 6,7 mio. kr. Justering af anlægsbudget (Indstilling vedrørende Århus Kommunes regnskab for 2008): 47,3 mio. kr. Ceres Allé, plejeboliger m.v.: -8,3 mio. kr. Køb af ejendom på hjørnet af Hedevej og Søndersøvej i Risskov: -5,0 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.23 Jordforsyning I 2009 er der ikke-bevilligede nettoafvigelser på 6,6 mio. kr. i mindreindtægt vedr. Jordforsyningen. Boligformål Afvigelserne skyldes hovedsagelig: Nettomindreindtægter på 60,7 mio. kr. bestående af en mindreudgift på 18,9 mio. kr. samt en mindreindtægt på 79,6 mio.kr. Heraf overføres nettomindreindtægter på 63,2 mio. kr. til 2010, idet den reelle nettomerudgift på 2,5 mio. kr. på rammen for bolig ikke overføres. Mindreindtægten skyldes primært svigtende salg på De Bynære Havnearealer på 60,8 mio. kr. i Erhvervsformål Nettomindreudgifter på 5,8 mio. kr. Nettoafvigelsen består af mindreudgift på 38,1 mio. kr. og mindreindtægter på 32,3 mio. kr. Heraf overføres mindreindtægter på 5,3 mio. kr. til 2010, da den reelle nettomindreudgift på 11,1 mio. kr. på rammen for erhverv ikke overføres. Mindreudgifterne samt mindreindtægterne skyldes mindre aktivitet inden for området end forventet. Ubestemte formål Nettomindreudgifter på 61,5 mio. kr. overføres til Nettoafvigelsen består af merudgifter på 0,1 mio. kr. i forbindelse med salg af areal ved Høegh-Guldbergs Gade. Mindreudgifter på 61,6 mio. kr. for Opkøb af arealer til byudvikling, skyldes tidsforskydning mellem årene. Sektor 2.24 Byfornyelse I 2009 er der ikke-bevilligede netto mindreudgifter på 29,8 mio. kr. vedrørende Byfornyelse. Afvigelserne skyldes hovedsagelig: Nettoafvigelsen på 29,8 mio. kr. i 2009 skyldes tidsforskydning inden for helhedsorienterede byfornyelse, bygningsfornyelse, og kollegierenovering. Helhedsorienterede byfornyelse, nettomindreindtægt på 0,1 mio. kr.

114 Planlægning og Byggeri Projektet i Trige er blevet billigere end forventet. Gårdforbedringer, nettomindreudgiften på 9,0 mio. kr. Alment Byggeri og Byfornyelse har skubbet en del gårdforbedringsmidler foran sig på grund af mindre aktivitet på området i de senere år. Gårdforbedringerne forventes påbegyndt i første halvår 2010, når Byrådet har behandlet to indstillinger om dette. Bygningsfornyelse, nettomindreforbrug på 3,4 mio. kr. Mindreudgiften til bygningsfornyelse skyldes en kombination af almindelig tidsforskydning i projekterne samt den omstændighed, at tyngden af tilsagn/reservationer ligger i slutningen af Dette betyder, at de afledte kommunale udgifter til støtte og genhusning m.v. ligger i årene fremover. Kollegierenoveringer, nettomindreudgiften på 17,5 mio. kr. Mindreudgiften skyldes, at renoveringerne først vil blive gennemført på et senere tidspunkt. Det kan på nuværende tidspunkt fastslås, at der de kommende år vil være et stort behov for støtte til renovering og modernisering af ældre selvejende kollegier. Således har Skjoldhøjkollegiet ansøgt om støtte til en omfattende ombygning af kollegiet for over 400 mio. kr. Hertil kommer forventede ansøgninger fra andre selvejende kollegier. På nuværende tidspunkt har byrådet ikke taget stilling til Skjoldhøjkollegiets ansøgning, men uanset den endelige løsning for Skjoldhøjkollegiet og øvrige selvejende kollegier må det forventes, at kommunen skal bidrage økonomisk Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Sektor 2.23 Jordforsyningen Sabro lp 374 Udgiftsbevilling på kr. Forbrug kr. Mindreudgiften på ca kr. skyldes færre udgifter til ekstrafundering end forudsat. Tornebakken 1-5 Skader på parkeringsplads Udgiftsbevilling på kr. Forbrug på kr. Ingen væsentlig afvigelse. Sektor 2.24 Byfornyelse Helhedsplan, Gellerup parallelopdrag Bevillingen er på kr. Forbruget er kr. Ingen afvigelse. Trige, helhedsorienteret byfornyelse Nettomindreindtægt på kr. bestående af mindreudgift på kr. og mindreindtægt på kr. Afvigelsen skyldes primært kommunale prisfremskrivninger. Det statslige tilsagn er ikke muligt at prisfremskrive Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger Sektor 2.23 KB. Uafsluttede byggemodningsarbejder 2009 bolig. Mindreudgift på kr. samt mindreindtægt på kr. Der har ingen aktivitet været på etaperne i Beløbene overføres til KB. Uafsluttede byggemodningsarbejder 2010, bolig.

115 Planlægning og Byggeri KB. Bolig magistrats-godkendte køb/salg udenfor eksisterende byggemodningsområder Der har været ringe aktivitet inden for området med udgifter på kr. samt indtægter på kr. Restbeløbene som består af en mindreudgift på kr. samt mindreindtægter på kr. overføres til KB Bolig mag/godkendte køb/salg udenfor eksisterende byggemodningsområder KB Ældreboliger Sundhed/Omsorg i Mindreudgifter på kr. samt mindreindtægter på kr., netto merindtægt på kr. som overføres til KB. Ældreboliger Sundhed/omsorg i KB Uafsluttede byggemodningsarbejder 2009 erhverv. Mindreudgift på kr. samt mindreindtægt på kr. Der har ingen aktivitet været på etaperne i Beløbene overføres til KB. Uafsluttede byggemodningsarbejder 2010 erhverv. KB Erhverv magistrats-godkendte køb/salg udenfor eksisterende byggemodningsområder Der har været ringe aktivitet inden for området med udgifter på kr. samt indtægter på kr. Restbeløbene, bestående af en mindreudgift på kr. samt mindreindtægt på kr. overføres til KB Erhverv mag/godkendte køb/salg uden for eksisterende byggemodningsområder KB Smukke Veje i 2009 Der har ingen udgifter været på området. Mindreudgift på kr. som overføres til KB Smukke veje i KB 2009 Opkøb af arealer til byudvikling Udgiftsbevilling på 208,1 mio. kr. Udgifter på 146,5 mio. kr. Mindreforbruget på 61,6 mio. kr., der skyldes forskydninger mellem årene, overføres til KB 2010 Opkøb af arealer til byudvikling. Sektor 2.24 Byfornyelse KB Udgifter 2009, bygningsfornyelse Mindreudgift på 7,5 mio. kr. samt mindreindtægt på 4,1 mio. kr. Baggrunden for mindreforbruget til bygningsfornyelse er en kombination af almindelig tidsforskydning i projekterne og den omstændighed, at tyngden af tilsagn/reservationer ligger i slutningen af Dette betyder, at de afledte kommunale udgifter til støtte og genhusning m.v. ligger i årene fremover. Indtægten er afhængig af udgiftsniveauet, da der er 50% statsrefusion af udgifterne Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der overføres i alt nettomindreindtægter på 22,9 mio. kr. til 2010 og 2011, fordelt på følgende sektorer: Sektor 2.23 Jordforsyning Boligformål: nettomindreindtægter på 63,2 mio. kr. Erhvervsformål: nettomindreindtægter på 5,3 mio. kr. Ubestemte formål: nettomindreudgifter på 61,5 mio. kr. Sektor 2.24 Byfornyelse Nettomindreudgifter på 29,9 mio. kr.

116 Planlægning og Byggeri Oversigt over anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret. Sektor 2.23 Jordforsyningen Bevillingsprogram: Anlægsprojekt: Sabro lp Tornebakken 1-5 Skader på parkeringsplads KB Uafsluttede byggemodningsarbejder 2009 bolig KB Uafsluttede byggemodningsarbejder 2009 erhverv KB Stor mag/godkendte 2009 bolig KB Stor mag/godkendte 2010 erhverv KB Ældreboliger i KB Smukke veje i KB Opkøb af arealer til byudvikling i 2009 Sektor 2.24 Byfornyelse Trige, helhedsorienteret byfornyelse KB udgifter 2009, byfornyelse AB Helhedsplan, Gellerup parallelopdrag 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.21 Planlægning og Byggeri Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2008 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2009 Nettotilgodehavende ultimo 2009 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.21 Planlægning og Byggeri I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn.

117 Planlægning og Byggeri Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Mindreforbruget på 7,7 mio. kr. i forhold til rammen skyldes, som nærmere forklaret under afsnit merindtægter på byggesagsgebyrer, mindreudgifter på skitseprojekteringer og overført løn (forskydninger mellem årene), merindtægter fra honorardækkede opgaver, merindtægter fra dagpengerefusioner og mindreudgifter til plansystem.dk (forskydning mellem årene). Overskuddet på 7,7 mio. kr. i 2009 overskrider maksimumsgrænsen for max. overskud pr. år (10% af nettorammen) med 1,6 mio. kr. og overskrider også den maksimale opsparing (20% af nettorammen) ultimo 2009 med 2,8 mio. kr. Dette forventes ikke at have økonomiske konsekvenser, idet der generelt har været udvist tilbageholdenhed med hensyn til forbrug i Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Det opsparede beløb ultimo 2009 på 14,7 mio. kr. forventes anvendt i 2010 og 2011 til bl.a. udgifter til plansystem.dk, udmøntning af lønforhandlingerne i efteråret 2009, finansiering af forventede manglende gebyrindtægter samt udgifter i forbindelse med flytning og samling af Planlægning og Byggeri på Kalkværksvej 10.

118 42

119 SEKTOR 2.30 TRAFIK OG VEJE

120 42

121 Trafik og veje Trafik og Veje 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 2.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af bl.a. Planloven samt Lov om offentlige veje og Færdselsloven. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr. området er: Kommuneplanen, herunder støjbestemmelser Infrastrukturplan for det aktuelle år Beslutninger om De Bynære Havnearealer Handlingsplaner for trafiksikkerhed og trafikmiljø Cykelhandlingsplanen Midtby Trafikplanen Handlingsplan for tilgængelighed Handlingsplan for skoleveje Retningslinier for anlæg af parkeringsarealer Parkeringspolitik Vejbelysning, natslukning Retningslinier for råden over vejareal m.m. i Århus Kommune Busprioritering i Århus Skitsering af letbaneløsning Proces og principper for kollektiv trafikplan Budgetanalyse vedr. kollektiv trafik Sektoren omfatter undersektorerne: 2.31 Vejvæsen, drift, decentraliseret 2.32 Kollektiv trafik, drift, decentraliseret 2.33 P-kontrol, drift, decentraliseret 2.34 Trafikanlæg, drift, ikke-decentraliseret 2.35 Trafikanlæg, anlæg 2.2. Organisation Sektorens opgaver løses af Trafik og Veje. Forvaltningen er organiseret i fem afdelinger: Planlægning Anlæg Drift Service Kollektiv Trafik 2.3. Beskrivelse af ydelser Trafik og Vejes opgave er at skabe en optimal infrastruktur med de givne fysiske forudsætninger og de økonomiske rammer og betingelser, som Byrådet og lovgivningen i øvrigt fastsætter. Målsætningen er, at kommunens borgere og besøgende skal kunne rejse sikkert og effektivt under nødvendig hensyntagen til omgivelserne og miljø. Ydelserne omfatter: Planlægning, trafikplaner og planer for den trafikale infrastruktur i Århus Kommune Trafiksikkerhed, trafikmiljø (støj og luftforurening), parkering og trafikanalyser

122 Trafik og veje Anlæg, herunder kommunale veje, stier og torve samt etablering og drift af kommunale signalanlæg og vejbelysningsanlæg Vejdrift og administration Taxinævn, tilladelser m.m. Parkeringskontrol Bestilling af kollektiv trafik Borgerinddragelse er relevant i forbindelse med mange af sektorens opgaver. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Kvaliteten af vejnettet og trafikinfrastrukturen i kommunen skal leveres med særlig vægt på sikkerhed og bevarelse af den investerede kapital Der skal tilrettelægges et effektivt og attraktivt kollektivt trafiktilbud, som både sikrer fastholdelse af eksisterende kunder og tiltrækning af nye kunder 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Kvaliteten af vejnettet og trafikinfrastrukturen i kommunen skal leveres med særlig vægt på sikkerhed og bevarelse af den investerede kapital Delmål: Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken i Århus Kommune skal reduceres i et samarbejde mellem bl.a. stat og kommune (effektmål) Status og målopfyldelse: Målsætningen er, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i Århus skal reduceres til højst 129 om året i Tendensen er samlet set nedadgående. Uheld i trafikken Dræbte og alvorligt tilskadekomne, antal *) Lettere tilskadekomne, antal *) *) foreligger medio Delmål: Kommunens vejbelysning skal leveres på en økonomisk og miljømæssig bæredygtig måde (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Samlet energiforbrug til vejbelysning Antal armaturer Energiforbrug (GWh) 16,1 16,4 16,0 17,1 16,9 Udgangspunktet var et forbrug i 2000 på 16,75 GWh. Målet overholdes, når man tager højde for en stigning i antallet af armaturer, hvad elforbruget og dermed den miljømæssige bæredygtighed angår. Det sker bl.a. ved natslukning uden for City, mindre energiforbrugende lyskilder m.m. Stigende elpriser gør det dog stadig sværere at overholde målet om økonomisk bæredygtighed. I forbindelse med indgåelse af nye kontrakter for vedligehold af vejbelysning i perioden er data for vejbelysning blevet samlet under ét. Der vil fremover i en indkøringsperiode kunne forekomme udsving i armaturantallet

123 Trafik og veje Delmål: Vejanlægsinvesteringerne skal bevares ved hjælp af behovsstyret vejvedligeholdelse (effektmål) Status og målopfyldelse: Efter visuel besigtigelse af vejene tildeles der skadespoint for hver vej. Skadepointtallet er udtryk for den aktuelle vejs tilstand og beregnes ud fra oplysninger om krakeleringer, revner, afskalninger m.fl. Klasse I: Maksimalt skadespoint 3,5. Maksimalt gennemsnitligt skadespoint for klassen: 2,5 Klasse II: Maksimalt skadespoint 5 Maksimalt gennemsnitligt skadespoint for klassen: 3,0 Klasse III: maksimalt skadespoint 6 Maksimalt gennemsnitligt skadespoint for klassen: 3,5 Der foretages hovedeftersyn på alle klasse I-veje (f.eks. Ringgaden) hvert år. Øvrige veje gennemgås ca. hvert fjerde år. Udvikling i skadespoint Klasse I, gennemsnit 0,7 0,8 1,3 1,2 Klasse II, gennemsnit 3,7 3,1 3,2 3,2 Klasse III, gennemsnit 3,6 3,4 3,7 3,4 Skadepointene fra 2008 til 2009 er ikke genereret på nuværende tidspunkt, og tal fra 2009 er dermed ikke tilgængelige. Tallene forventes at være tilgængelige medio Årsagen er overgang til en ny programversion af det vejforvaltningsprogram (Vejman), der anvendes i Trafik og Veje. Overgangen til en ny version har betydet, at det ikke har været muligt at inddatere hovedeftersyn på veje samt nye belægninger i en længere periode. Skadevirkningen fra vinteren 2009/2010 vil under alle omstændigheder ikke fremgå af et opdateret skadepoint, da hovedeftersynene i 2009 er foretaget inden vinteren. Programopdateringen ventes afsluttet i løbet af foråret Der skal tilrettelægges et effektivt og attraktivt kollektivt trafiktilbud, som både sikrer fastholdelse af eksisterende kunder og tiltrækning af nye kunder Delmål: Kundernes tilfredshedsgrad med det kollektive trafiksystem skal afspejles af en høj anvendelsesgrad (effektmål) Status og målopfyldelse: Passager i kollektiv trafik (alle former) Antal, mio. passagerer *) 45,6 39,4 *) Tællinger er ikke gennemført i 2006, 2007 og Der gøres opmærksom på, at tællemetoden i 2005 hhv. i 2009 ikke er den samme, hvorfor resultaterne ikke direkte kan sammenlignes. Tællingen i 2005 er en beregning lavet på baggrund af fototællinger, mens tallet for 2009 er beregnet på baggrund af en manuel tælling over få dage. Der er ifølge Midttrafik utvivlsomt tale om et fald i antallet af passagerer fra 2005 til 2009, men faldet vurderes ikke at være så markant, som det fremgår af skemaet.

124 Trafik og veje Delmål: Der skal være overensstemmelse mellem efterspørgsel og indsættelse af ressourcer i den kollektive trafik (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Målopfyldelsesgraden vurderes ud fra den andel af ture, der gennemføres som planlagt. Afvigelser herfra kan enten skyldes aflyste afgange eller forbikørsel når bussen er overfyldt. Succeskriteriet er, at mindst 99,5 % af alle ture gennemføres som planlagt. Målopfyldelsesgraden vurderes endvidere ved passagertællinger. Hvis enkeltture ikke har gennemsnitligt mindst fem passagerer, nedlægges kørslen. Andel ture, gennemført som planlagt Procent 99,87 *) 99,43 99,85 99,92 *) Ikke opgjort i Det vurderes, at målsætningen langtfra har været opfyldt pga. store driftsproblemer hos Busselskabet Århus Sporveje. Ved planlægning af det kollektive trafiktilbud skal ressourcerne anvendes, hvor flest mulige borgere får gavn af indsatsen. Ture i køreplanen eller linjeføringer med begrænset anvendelse kan derfor nedlægges, og ressourcerne prioriteres anvendt andre steder. Der fremlægges i foråret 2010 et forslag til en ny kollektiv trafikplan, hvori indgår nye servicemålsætninger og et helt nyt rutenet. Det er formålet med den nye trafikplan, at det kollektive trafiktilbud optimeres og effektiviseres, så ressourcerne i højere grad bliver anvendt dér, hvor de kommer flest muligt til gavn. Delmål: Kunderne skal opleve overensstemmelse mellem køreplanen og den faktiske kørsel (effektmål) (Delmålet er uændret, men målepunkterne er nye) Status og målopfyldelse: Der skal være så stor overensstemmelse mellem planlagt og faktisk kørsel som muligt, idet kunderne skal kunne have tillid til, at de angivne tider i køreplanen overholdes. Køreplantiderne skal derfor løbende justeres, så de svarer til virkelighedens trafikale forhold. Målinger af bussernes rettidighed skal bruges som redskab i den forbindelse. Det er aftalt, at Midttrafik i løbet af 2010 indfører et system med databusser i Århus, hvor der løbende stikprøvevis vil blive opsamlet data fra den faktiske drift - herunder data vedrørende bussernes rettidighed. Databus-systemet er endnu ikke implementeret, hvorfor der endnu ikke foreligger resultater. 3. Særlige indsatsområder En række opgaver i 2009 inden for såvel planlægning, kollektiv trafik (letbane, Kollektiv Trafikplan, VVM mm.), anlæg (havnetunnel, byggemodning bynære havnearealer, Ydre Ringvej, Busbaner Nørreport, Beder-Bering m.fl.) og drift (udbud af vejdrift samt behovsstyret vejvedligeholdelse) er igangsat. Hertil kommer en særlig indsats vedr. cykelprojekter i henhold til cykel-handlingsplanen.

125 Trafik og veje 4. Supplerende nøgletal Data for 2009 foreligger medio Biltrafikken i Århus Kommune er som helhed i perioden steget med ca. 32 %. På landsplan var der i perioden fra en svag stigning i biltrafikken og i Århus var biltrafikken i samme periode stort set uændret. I 2006 og 2007 steg trafikken igen markant både på landsplan og i Århus - med 2-3 % hvert år. Trafiktællinger for 2008 viser, at der samlet set på landsplan er sket en stagnation i trafikken fra 2007 til 2008, men at der i de 4 største byer er sket et fald i biltrafikken. I Århus er der sket et fald i biltrafikken på ca. 1 %. Nøgletal vedrørende glatførebekæmpelse: Overordnede gader, veje og cykelstier tilstræbes holdt farbare, og såvel snerydning som glatførebekæmpelse udføres så vidt muligt inden morgentrafikken sætter ind kl Procent udkald, hvor snerydning og glatførebekæmpelse er udført inden kl Snerydning og præventive saltninger 48 % 51 % 50 % 46 % 45 % Snerydning og normale saltninger 47 % 40 % 62 % 69 % 67 % Glatførebekæmpelsen kan kun være gennemført før kl. 7.30, hvis udkald er foretaget inden kl. 4.30, hvilket ofte ikke er tilfældet. Udkaldet afhænger af den aktuelle vejrsituation, og det skal

126 Trafik og veje derfor bemærkes, at %-satsen ikke er udtryk for indsatsens kvalitet, da indsatsen med især præventiv saltning vil forekomme på alle tider af døgnet. Som nøgletal registreres antal præventive og normale saltninger af det overordnede vejnet pr. år samt det gennemsnitlige saltforbrug pr. m² pr. gang på veje, der glatførebekæmpes med salt. Glatførebekæmpelsen gennemføres på 28 ruter, heraf otte præventive Antal udkald til præventive saltninger Antal udkald til normale saltninger Gennemsnitligt forbrug af salt pr. m² på det offentlige vejnet Forbrug i g/m² Vinteren i 2009 var i starten af året relativt mild med begrænset snefald. Dog var der perioder med temperaturer omkring frysepunktet, hvilket medførte en del præventive saltninger. I slutningen af året var vejret præget af et voldsomt snevejr, hvilket medførte behov for mange præventive saltninger. 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2009 Sektor 230 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,8 Indtægter ,2 Refusion Nettoudgifter i alt ,6 Anlæg: Udgifter ,2 Indtægter

127 Trafik og veje Nettoudgifter i alt ,4 Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor ,9 * Sektor ,0 * Sektor ,6 Ikke-decentraliseret område: 0 * Styrbare udgifter * Ikke-styrbare udgifter ,5 * Anlæg ,4 Nettoudgifter i alt ,8 Resumé af personaleforbrug i 2009 Sektor 230 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personale 94,3 100,0-5,7 0-5,7-5,7 5.2 Drift og personale Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2009 givet nettomerudgiftsbevilling på 30,5 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger er: Udbud af renholdelse i Århus Midtby, med mindreudgifter på 1,5 mio. kr. Udbud af fortovsomlægninger, med mindreudgifter på 0,2 mio. kr. Udbud af fortovsomlægninger (etape 2), maskinfejning og bortskaffelse af fejesand, med mindreudgifter på 0,1 mio. kr. Offentlig fremlæggelse af forslag til Miljøhandlingsplan , herunder forslag til Klimaplan , med merudgifter på 3,3 mio. kr. Forventet regnskab 2009 og tillægsbevillinger 2009 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, med merudgifter på 4,9 mio. kr. Indstilling vedrørende Århus Kommunes regnskab for 2008, med mindreudgifter på 2,0 mio. kr. Projekterings- og anlægsbevilling. De Bynære Havnearealer. Den Sekundære Vejadgang samt Kanalspuns på Pier 4, med merudgifter på 21,7 mio. kr. Forventet regnskab 2008 og tillægsbevillinger 2008 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, med merudgifter på 4,4 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På sektor 2.31 Trafik og Veje, vejvæsen er der et mindreforbrug på 8,4 mio. kr., som hovedsageligt skyldes en generel tilbageholdenhed på grund af usikkerhed om tidspunktet for byrådets godkendelse af tillægsbevillingen Projekterings- og anlægsbevilling. De Bynære Havnearealer. Den Sekundære Vejadgang samt Kanalspuns på Pier 4, som tilførte sektor 2.31 i alt 21,7 mio. kr.

128 Trafik og veje På sektor 2.32 Trafik og Veje, Kollektiv Trafik er der et mindreforbrug på 24,2 mio. kr., som hovedsagelig skyldes byrådets beslutning i 2009 om hjemtagning af Busselskabets formue på 89,6 mio. kr. til dækning af driftsunderskud i 2009 og dele af 2010 reelt har der været et merforbrug på 65,4 mio. kr. på området. Hjemtagningen, der er beskrevet i forventet regnskab, blev først mulig i slutningen af På sektor 2.33 Trafik og Veje, Parkeringskontrol er der et mindreforbrug på 3,2 mio. kr., som hovedsagelig skyldes, at der ikke har været så stort et tab på P-afgifter, der ikke kan inddrives via betalingskontoret som først antaget. På sektor 2.34 Trafik og Veje, ikke-decentraliset er der et merforbrug på 8,3 mio. kr. på vintervedligeholdelsen, som hovedsagelig skyldes et hårdt vejr i vinteren 2009/2010. Der er samlet et mindreforbrug vedrørende personale på 5,7 stillinger i alle afdelinger, som primært skyldes ubesatte stillinger, som følge af at personalebudgettet ikke var endeligt justeret i forhold til kommunalreformen og amternes nedlæggelse Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Ingen. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2009 givet nettomerudgiftsbevilling på 206,7 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger er: Forventet regnskab 2008 og tillægsbevillinger 2008 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. 14,4 mio. kr. Forventet regnskab 2009 og tillægsbevillinger 2009 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. -14,1 mio. kr. (mindreudgifter) Indstilling vedrørende Århus Kommunes regnskab for ,0 mio. Indstilling om forventet regnskab for 2009 og tillægsbevillinger til budgetreserverne og de finansielle konti (BA) 9,3 mio. kr. Justering af anlægsbudget (Indstilling vedrørende Århus Kommunes regnskab for 2008) 111,1 mio. kr. Herredsvejs forlægning nord om Skejby, 1. etape, anlægsbevilling 10,9 mio. kr. Busprioritering på Nørrebrogade og Randersvej. Etape 2009, strækningen fra Ringvejen til Nehrus Alle. 8,0 mio. kr. Busprioritering Randersvej Erstatning. 5,7 mio. kr. Anlægsbevilling, renovering af Bispetorvet. 11,0 mio. kr. Projekterings- og anlægsbevilling. De Bynære Havnearealer. Den sekundære vejadgang samt kanalspuns på Pier 4. 19,4 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På sektor 2.35 Trafik og Veje er der en nettomindreudgift på 85,0 mio. kr. Afvigelsen skyldes hovedsagelig følgende forhold: Mindreudgift på 52,0 mio. kr. på byggemodning kystsikring og 1. etape af pier 4 som bl.a. skyldes en mindre tidsmæssig forskydning af projektet pga. forsinkelser i udviklingen af de nye armaturer, at der er blevet fremsendt færre krav om ekstraarbejder end forventet, og at flere krav er blevet tilbageholdt pga. krav vedr. ekstrabetaling fra leverandører. Beløbet overføres til 2010.

129 Trafik og veje Mindreudgift på 6,7 mio. kr. på K.B. Mindre vejanlæg ved byudvikling Beløbet overføres til Mindreudgift på 5,2 mio. kr. på K.B. Sikkerhed og Miljø ,5 mio. kr. overføres til ombygning af De Mezas Vej/Frederiks Alle til finansiering af merforbrug og 4,7 mio. kr. overføres til Nettomindreudgift på 3,3 mio. kr. på K.B Cykelhandlingsplan hvor enkelte projekter er blevet tidsmæssigt forskudt til udførelse i 2010, blandt andet pga. koordinering med andre opgravninger i Midtbyen. Beløbet overføres til Mindreudgift på 3,1 mio. kr. på De bynære havnearealer - den sekundære vejadgang hvor det var forventet, at man var kommet markant længere med projektering og arealerhvervelsen. Beløbet overføres til Nettomindreudgift på 3,1 mio. kr. på Marselis Boulevard, etablering af tunnel, som skyldes manglende afregning af arealerhvervelse, da erstatningsspørgsmålet gik til taksation. Beløbet overføres til Mindreudgift på 2,9 mio. kr. på Busprioritering på Randersvej hvor arbejdet, herunder udførelse af slidlag, blev forskudt på grund af flere ledninger og kabler end forventet. Grundet vejrlig i november og december måned kunne bl.a. slidlaget ikke udføres. Mindreudgift på 2,8 mio. kr. på Køb og finansiering af kontantautomater som skyldes, at der afventes endelig afregning med Midttrafik. Mindreudgift på 2,4 mio. kr. på Bispetorvet, renovering hvor projektet ikke er afsluttet grundet, at øvrige aktiviteter i Midtbyen har udskudt igangsætningen. 0,1 mio. kr. overføres til Idékonkurrence for omlægning af Bispetorvet m.fl. til finansiering af merforbrug. 2,3 mio. kr. overføres til Mindreindtægt på 2,3 mio. kr. vedr. Byinventar, som afsluttes økonomisk i Beløbet overføres til Merforbrug på 2,2 mio. kr. på Herredsvej forlægning skyldes bl.a., at det var nødvendigt at arbejde aftener og weekender i en periode, for at mindske generne for trafikken til Skejby Sygehus. På grund af det våde vejrlig var det nødvendigt at kalkstabilisere jordbunden. Derudover er planlægningen af 2. etape blevet fremrykket i forhold til den oprindelige plan. Beløbet overføres fra Mindreudgift på 1,9 mio. kr. på 2-sporet vej i banegraven til Søndre Ringgade hvor det var forventet at der kunne etableres slidlag i Da der foregik en del opgravninger i Midtbyen var det nødvendigt at omlægge busruter til Værkmestergade, og slidlaget kunne derfor ikke udføres. Arbejdet vil blive gennemført i Beløbet overføres til Mindreudgift på 1,8 mio. kr. på Beder-Bering landevejen hvor stor lokal interesse har udskudt VVM undersøgelsen. Der fremsendes en indstilling til Byrådet i Byrådet skal på dette grundlag træffe beslutning om VVM-undersøgelsens indhold. Beløbet overføres til Mindreudgift på 1,5 mio. kr. på Thorvaldsensgade, etablering af cykelsti, hvor cykelstier langs Thorvaldsensgade ikke blev færdig på grund af større problemer med ledningsomlægninger end forventet. Der resterer enkelte arbejder, bl.a. udlægning af slidlag på den nye cykelsti. Beløbet overføres til Mindreudgift på 1,7 mio. kr. på K.B. Mindre vejarbejder ,2 mio. kr. overføres til ombygning af De Mezas Vej/Frederiks Alle til finansiering af merforbrug og 1,5 mio. kr. overføres til Merudgift på 0,7 mio. kr. på Ombygning af De Mezas Vej/Frederiks Allé, som finansieres ved overførsel af 0,2 mio. kr. fra K.B. Mindre Vejarbejder og 0,5 mio. kr. fra K.B. Sikkerhed og miljø. Mindreudgift på 0,1 mio. kr. på ITS-handlingsplan for ringgaden. Beløbet overføres til K.B. Mindre vejarbejder Resterende udgifter til afrapportering afholdes på dette arbejde. Merudgift på 0,1 mio. kr. på Idékonkurrence for omlægning af Bispetorvet m.fl. som finansieres ved overførsel af 0,1 mio. kr. fra Bispetorvet, renovering. Arbejdet afsluttes i 2009.

130 Trafik og veje Mindreudgift på 0,5 mio. kr. på Sletvej, forlægning samt etablering af cykelsti hvor arbejdet stadig er på skitseprojekteringsstadiet. Beløbet overføres til Mindreudgift på 0,4 mio. kr. på K.B. Opholdshuse i Beløbet overføres til Mindreudgift på 0,1 mio. kr. på K.B. Stianlæg Beløbet overføres til Mindreudgift på 0,3 mio. kr. på K.B. Gadebelysningarbejder Beløbet overføres til Mindreudgift på 0,3 mio. kr. på KB 2009 Bedre tilgængelighed hvor den verbale orienteringsgiver ikke er færdigudviklet. Beløbet overføres til K.B Mindreudgift på 0,2 mio. kr. på K.B Bedre tilgængelighed (drift) hvor forbedring af tilgængelighed i Latinerkvarteret ikke er afklaret med handicaporganisationerne. Beløbet overføres til K.B Bedre tilgængelighed (anlæg) og sammenlægges med dette arbejde Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Ombygningen af De Mezas Vej/Frederiks Allé I forhold til bevillingen på kr. viser projektet ved regnskabsafslutningen merudgifter på kr. (13,9%). Merforbruget fordeler sig på følgende hovedposter: I forbindelse med anlægsprojektet stødte man på gamle sporvognsskinner, ekstraudgift kr. fortov og cykelsti blev dyrere i forhold til det oprindeligt forventede, ekstraudgift kr. Udgifter til forurenet jord, kr. I relation til vejbelysning blev det nødvendigt at omlægge kabler, ekstraudgift kr. Til det signalregulerede kryds måtte der indkøbes ny styremaskine, ekstraudgift på kr. Tilpasning og regulering af "pyramider" i midterrabatten, ekstraudgift på kr. Der blev ikke søgt tillægsbevilling, da en del af ekstraudgifterne (bl.a. pyramider og styremaskiner) viste sig ved arbejdets afslutning. ITS-handlingsplan for ringgaden I forhold til bevillingen på kr. er der en mindreudgift på kr. Idékonkurrence for omlægning af Bispetorvet m.fl. I forhold til bevillingen på kr. er der en merudgift på kr. som skyldes, at forundersøgelserne inden konkurrencen blev skudt i gang var mere omfattende end forudsat ved bevillingsansøgning. Frilægning af Århus Å, Vester Allé Havnen I forhold til bevillingen på kr. er der en merudgift på kr. (1%) som skyldes, at anlægsbevillingen ikke er fuldt tilpasset de foretagne prisfremskrivninger af rådighedsbeløb Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger K.B. Opholdshuse i 2009 Under anlægget er der udført reparation og vedligeholdelse af opholdshuse ved busendestationer. I forhold til bevillingen på kr. er der en mindreudgift på kr. Da der er en ny trafikplan under udarbejdelse, der kan medføre, at eksisterende endestationer bliver overflødige, er det valgt at reparere de gamle opholdshuse i stedet for at etablere nye, hvilket har medført ovennævnte mindreforbrug. K.B. Sikkerhed og Miljø 2009 I forhold til bevillingen på kr. er der et mindreforbrug på kr. Der blev igangsat 15 etaper. De 10 største etaper er: Frederiksbjerg, trafikdæmpende foranstaltninger

131 Trafik og veje Grenåvej, ombygning i Løgten, 1. etape Ringgaden-Langelandsgade, højresvingsbane Frederiksbjerg, Jægergårdsgade, omprofilering. Ringgaden-Paludan Müllers Vej, højresvingsbane Signal Vistoftvej/Viborgvej Ringgaden-Viborgvej, højresvingsbane Færdiggørelsesarbejder Hejredalsvej/Hyrdedamsvej/Sigridsvej Ringgaden-Silkeborgvej, højresvingsbane Mindreudgifter i forhold til bevillingen skyldes primært, at 1. etape af ombygning af Grenåvej i Løgten ikke kunne igangsættes før det tilstødende byggeri var færdigt, og før der var enighed med lokalområdet om, hvordan vejanlægget skulle udformes. K.B. Stianlæg 2009 Der blev igangsat tre etaper: Færdiggørelsesarbejder 2009 Ådalsvej, cykelstier Smedebakken, fortov Mindreforbruget på kr. i forhold til bevillingen på kr. skyldes mindre afvigelser på de enkelte etaper. K.B. Gadebelysningarbejder 2009 Under anlægget er udført udskiftning af master og armaturer. Mindreforbruget på kr. i forhold til bevillingen på kr. skyldes, at en del af de planlagte arbejder ikke kunne gennemføres på grund af det våde efterår. K.B. Mindre vejarbejder 2009 Der blev igangsat 61 etaper. De 10 største etaper er: Store Torv, bænke og skraldespande Mejlbyvej, Hårup, trafiksanering Lysstyring, regulering Beder Landevej, fortov Bushøjvænget-fortov-buslomme-Lerhus Allé Egevangen, dobbeltrettet fællessti Engtoften, fortov fra p-plads Ormslev, foranstaltninger, heller Primært vejnet, tællespoler Omnivue (overvågning af signalanlæg) I forhold til bevillingen på kr. er der en mindreudgift på kr. På grund af det våde efterår blev nogle af de større arbejder, bl.a. sti langs Bedervej ved Vilhelmsborg og helleanlæg på Holmstrupgårdvej stoppet, da ledningsomlægningerne blev besværliggjort af vejrliget. K.B. Mindre vejanlæg ved byudvikling 2009 Der blev igangsat otte etaper: Rødlundvej, forlængelse Tingskov Allé, sti Tandervej, fortov og buslomme Tandervej/Hørretvej, helle Bøgeskov Høvej, regulering Byvænget, regulering Tunnel under Odderbanen Ingerslevvej, fortov og belysning

132 Trafik og veje Mindreudgiften på kr. i forhold til bevillingen på kr. skyldes, at udarbejdelse af projekt for bl.a. Byvænget og Tandervej viste sig mere vanskeligt end forventet. Endvidere blev større anlægsarbejder som Bøgeskov Høvej forskudt pga. vejrliget. KB 2009 Bedre tilgængelighed Mindreudgiften på kr. I forhold til bevillingen på kr. skyldes, at den verbale orienteringsgiver (lydfil) for blinde ved lysreguleringer ikke er færdigudviklet. K.B Cykelhandlingsplan Der blev igangsat 27 etaper. De 10 største etaper er: Slidlagsarbejder Nye cykelparkeringsstativer på Bruuns Bro Ændring af vigepligtsforhold (Skolegade/Mindebrogade) Samlet strategi for Branding af Århus som cykelby Ny hovedrute mod syd Højklasset cykelparkering på Frederiksgade/Rådhuspladsen Oprydningskampagner Udarbejdelse af hjemmeside/cykelruteplanlægge Cykelbarometer/Infotavler Kampagner Mindreudgiften på kr. I forhold til bevillingen på kr. skyldes, at enkelte projekter er blevet tidsmæssigt forskudt til udførelse i 2010, blandt andet pga. koordinering med andre opgravninger i Midtbyen. KB 2009 Bedre tilgængelighed (drift) Mindreudgiften på kr. I forhold til bevillingen på kr. skyldes, at forbedring af tilgængelighed i Latinerkvarteret ikke er afklaret med handicaporganisationerne. Herudover er der fire KB-bevillinger med rådighedsbeløb på i alt kr. som ikke er anvendt Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Med henvisning til afsnit 5.3.2, redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser, overføres i alt nettomindreudgifter på 85,0 mio. kr. til anvendelse i Oversigt over anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret. Bevillingsprogram: Anlægsprojekt: Ombygningen af De Mezas Vej/Frederiks Allé ITS-handlingsplan for ringgaden Idékonkurrence for omlægning af Bispetorvet m.fl Frilægning af Århus Å, Vester Allé Havnen K.B. Opholdshuse i K.B. Sikkerhed og Miljø K.B. Stianlæg K.B. Gadebelysningarbejder K.B. Mindre vejarbejder K.B. Mindre vejanlæg ved byudvikling 2009 KB KB 2009 Bedre tilgængelighed (anlæg) KB K.B Cykelhandlingsplan KB K.B. Sikkerhed og Miljø 2009 KB K.B Stianlæg KB K.B Mindre vejanlæg ved byudvikling

133 Trafik og veje KB KB 2009 Bedre tilgængelighed (drift) 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.31 Vejvæsen Sektor 2.32 Kollektiv trafik Sektor 2.33 P-kontrol Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2008 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2009 Nettotilgodehavende ultimo 2009 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.31 Vejvæsen Sektor 2.32 Kollektiv trafik Sektor 2.33 P-kontrol I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne 2.31 Vejvæsen Afvigelsen skyldes primært en generel tilbageholdenhed på grund af usikkerhed omkring byrådets godkendelse af tillægsbevillingen Projekterings- og anlægsbevilling. De Bynære Havnearealer. Den Sekundære Vejadgang samt Kanalspuns på Pier 4, som tilførte sektor 2.31 i alt 21,7 mio. kr. Overskridelsen af den tilladte maksimale grænse for overskud skyldes ovennævnte usikkerhed Kollektiv trafik Afvigelsen skyldes primært byrådets beslutning om hjemtagning af Busselskabets formue på 89,6 mio. kr. afvigelsen i forhold til rammen er reelt -53,1 mio. kr P-kontrol Afvigelsen skyldes primært, at der i indeværende år er blevet afskrevet p-afgifter for 3,0 mio. kr. På trods af de afskrevne p-afgifter er der et overskud på området, som skyldes at der fortsat er et betydeligt pres på parkeringen i midtbyen, hvilket har haft afsmittende virkning på udstedelse af P-afgifter.

134 Trafik og veje Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år 2.31 Vejvæsen Sektorens overskud på 5,827 mio. kr. anvendes til vejvedligeholdelse Kollektiv trafik Det reelle underskud på 53,1 mio. kr. er finansieret af hjemtagning af Busselskabets formue på 89,6 mio. kr. Hjemtagningen dækker det akkumulerede underskud ved udgangen af 2008, underskuddet i 2009 og det meste af det forventede underskud i Det nuværende årlige underskud kan først og fremmest påvirkes gennem en effektiviseret trafikplanlægning og et ændret serviceniveau. Ændringer kan dog tidligst effektueres fra medio 2011, og vil dermed kun have halv økonomisk effekt i 2011 og ingen effekt i Finansieringen af de kommende underskud samt den forventede ubalance de efterfølgende år er henvist til budgetforhandlingerne vedr og efterfølgende år P-kontrol Ultimo 2009 er der en samlet formue på 6,4 mio. kr. Beløbet henstår jf. byrådsbeslutning til finansiering af tab på P-afgifter, der ikke kan inddrives via betalingskontoret samt til investering i kollektiv trafik. 6. Øvrige forhold 6.1 Øvrige forhold I forbindelse med fordeling af projekteringspuljen til indkøb af ekstern rådgiverbistand vedr. Vækstpakke 1 er Trafik og Veje blevet tildelt kr., som er afsat på projektet KB 2010 Mindre vejarbejder. Herudover er Trafik og Veje forlods blevet tilgodeset med 2,1 mio. kr. fra puljen i forbindelse med finansieringen af afviklingen af stilladsafgiften. I forbindelse med, at parkeringsområdet er blevet delvis fritaget for moms, er opstået et merprovenu på ca. 5 mio. kr. årligt. Merprovenuet er til og med 2009 anvendt til delvis finansiering af aktiviteter i forbindelse med Fremsyn for Århus. Fra 2010 anvendes merindtægterne til finansiering af fald i parkeringsindtægter efter omlægning af Bispetorv. I den sammenhæng er det konstateret, at Trafik og Veje er blevet overkompenseret med et beløb svarende til ca. 3,3 mio. kr. pr. år. Der foretages derfor en reduktion af budgettet (med rammevirkning) for 2010 og efterfølgende år med dette beløb.

135 SEKTOR 2.40 NATUR OG MILJØ

136 42

137 Natur og Miljø Natur og Miljø 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af bl.a. Planloven, Naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven, Landbrugsloven, Skovloven, Miljøbeskyttelsesloven, Miljømålsloven, Lov om kolonihaver, Lov om Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, Lov om begravelse og ligbrænding, samt Vandforsyningsloven. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr. området er: Cykelhandlingsplan (2005) Vandkvalitetsplan (2005) Vandforsyningsplan for Århus (2005) Aftale mellem Samsø og Århus kommuner om forpligtigende samarbejde som led i kommunalreformen (2006) Århus kommunes Spildevandsplan ( ) Miljøhandlingsplan med Århus som CO2-neutral kommune i 2030 (2008) Grønne projekter (årlig) Skovrejsningsplan 2009 Kommuneplan 2009 Sektoren omfatter undersektorerne: 2.41 Natur og Miljø, decentraliseret område 2.42 Natur og Miljø, takstfinansieret område 2.43 Miljøvagt, ikke decentraliseret område 2.47 Anlæg, ikke decentraliseret område 1.2. Organisation Sektorens opgaver løses af Natur og Miljø. Forvaltningen er organiseret i fire afdelinger: Sekretariat Grønne områder Vandmiljø og landbrug Virksomheder og jord 1.3. Beskrivelse af ydelser Natur og Miljøs mission er at forvalte og udvikle miljø, natur, landskaber og parker i Århus Kommune. Hovedopgaverne er: Naturbeskyttelse, naturforvaltning og -planlægning Parker og legepladser Skove Naturvejledning Vand- og spildevandsplanlægning Godkendelser og tilsyn efter vandforsyningsloven Beskyttelse af drikkevandet gennem en særlig indsatsplanlægning Godkendelser og tilsyn med landbrug Godkendelser og tilsyn med virksomheder Tilslutningstilladelser for industrielt spildevand Miljøtilsyn Forurenede grunde

138 Natur og Miljø Miljøvagt Støjmålinger Tilsyn og vedligeholdelse af vandløb Badevandskontrol Kirkegårde Kolonihaver Skulpturer Vejrabatter Borgerinddragelse er relevant i forbindelse med mange af sektorens opgaver. Der er nedsat formelle råd til inddragelse af borgere, erhvervs- og interesseorganisationer, bl.a. Det Grønne Råd vedrørende forvaltning og beskyttelse af natur og Grundvandsforum til sikring af drikkevandet i fremtiden. Samsø Kommune har som led i kommunalreformen indgået et forpligtigende samarbejde med Århus Kommune blandt andet på natur- og miljøområdet. Her løser Natur og Miljø en lang række myndighedsopgaver for Samsø Kommune. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Natur og Miljø skal sikre bæredygtighed, høj kvalitet og produktivitet i myndighedsudøvelse og drift 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Vandmiljø Delmål: Udledt forurening skal falde frem til 2015, jf. målene i Miljøhandlingsplanen (effektmål) Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Virksomheder Kvælstof, reduktionsmål (%) 55,5 22,6 32,9 Vandmiljø Fosfor, mål (t) 18,4 34,0-15,6 Kvælstof, mål (t) 511,4 487,0 24,4 Vandløb Mål ikke opfyldt (km)

139 Natur og Miljø Vandmiljø Virksomheder Kvælstof, redukt.mål (%) 9,8 14,3 18,5 22,6 Kvælstof, resultat (%) 19,6 29,6 5,9 55,5 Vandmiljø Fosfor, mål (t) Fosfor, resultat (t) 25,6 24,8 21,4 18,4 Kvælstof, mål (t) ,0 Kvælstof, resultat (t) ,4 Vandløb Mål ikke opfyldt (km), måltal Mål ikke opfyldt, resultat (km) Opgørelsesgrundlaget vedr. kvælstofudledningen fra virksomheder er ændret i forhold til tidligere, idet det hidtil anvendte udgangspunkt har givet anledning til en fejl i opgørelsen. Budgetmål for kvælstofsudledningen fra virksomheder er med udgangspunkt i kvælstofudledningen i Målet er en 5% årlig reduktion i forhold til foregående år. Således er målet for 2009 vedr. kvælstof en reduktion på 22,6 % i forhold til Den faktiske akkumulerede reduktion er på 55,5 % i forhold til 2004-tallet Af tallene fremgår det, at der i 2008 skete en øgning af kvælstofudledningen i forhold til året før, idet den akkumulerede reduktionen er faldet til 5,9%. Årsagen var en markant forøget udledning fra bryggeriet Ceres, kommunens største spildevandsudleder. Det slår tilsvarende kraftigt igennem i 2009, at virksomheden har indstillet sin drift i Århus og dermed også sin spildevandsudledning. Der arbejdes år for år med at nedbringe det antal km vandløb, som ikke opfylder målsætningerne i Vandkvalitetsplan 2005 i I 2015 er måltallet 0 km, og som det kan ses ud af tallene er kommunen tæt på måltallet for Delmål: Det kommunale skovareal skal øges (effektmål) Status og målopfyldelse: Skovrejsning Ha 2009 Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Mål (årlig tilvækst) 12,7 10 2,7 I perioden skal det kommunale skovareal være forøget med 50 ha, jfr. den reviderede skovrejsningsplan. I forbindelse med ny skovrejsningsplan for 2009 vil der blive indarbejdet nye mål. Skovrejsning ha Mål (årlig tilvækst) Resultat ,7 Det nye skovareal ligger i tilknytning til Egå Engsø Delmål: De rekreative færdselsmuligheder i det åbne land skal forbedres (effektmål) Status og målopfyldelse: km Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Mål (årlig tilvækst) 0 3-3

140 Natur og Miljø I 2012 skal der være etableret 21 km rekreative ruter. I 2009 blev der ikke etableret nye stier eller spor. Et nyt "Spor i landskabet" i Hjortshøj på ca. 2 km og en konkret udmøntning af planlægning af nye stier i Løgten-Skødstrup-Studstrup området er udsat til Afmærkning, skiltning og formidling af nye rekreative cykelruter afventer endelig beslutning af en samlet cykelruteafmærkning. I samarbejde med Naturhistorisk Museum er der udarbejdet en plan for syv nye vandre- og cykelruter omkring Århus - " Solstråler over Århus", hvoraf fire er skiltet og afmærket i km Mål (årlig tilvækst) Resultat Delmål: Kvalitetsmål på myndighedsområdet skal opfyldes (effektmål) Status og målopfyldelse: Andel Regnskab Budget Påklaget 16% 10% Omgjort/hjemvist 0% 25% I 2008 og 2009 har den procentvise andel af myndighedsafgørelser, der er blevet klaget over til klagemyndigheden, været forholdsvis høj. Da der er tale om et lavt antal afgørelser, er det tilsvarende få klager, som rent statistisk slår kraftigt igennem. Antallet af afgørelser, hvor klagemyndigheden enten har ændret i afgørelsen eller sendt den tilbage til fornyet behandling bygger tilsvarende på meget få afgørelser. I perioden 2007 til 2009 har der ikke været afgørelser, hvor klagemyndigheden har ændret afgørelsen eller sendt den tilbage til Natur og Miljø til fornyet behandling Andel Påklaget 7% 25% 16% Omgjort/hjemvist 0% 0% 0% 3. Særlige indsatsområder Indsatsområderne i 2009 har omfattet: Forbedret økonomistyring i forvaltningen Dialog, dokumentation og øget vidensdeling i forvaltningen Implementering af kvalitetsstyringssystem Opbygning af administrationsgrundlag for Natur og Miljøs bygninger og arealer "Mere vand og biodiversitet i landskabet" og "Udnyttelse af de rekreative potentialer i Århus Å-kilen fra Brabrand Sø til City" Klima og visioner for fremtidens Århus Styrket information til borgerne Økonomistyringen sigter bl.a. på at understøtte gennemførslen af udbud på det grønne område. I 2009 blev Natur og Miljøs kvalitetsstyringssystem på myndighedsområdet certificeret. Dette var kulminationen på et par års arbejde. Afgørelser til tiden, forståelige breve, måling af kvalitet og ensartet behandling er nogle af nøgleordene heri.

141 Natur og Miljø For at skabe mere vand og biodiversitet i landskabet har Natur og Miljø i 2009 frilagt 0,5 km af Hørret Bæk og genslynget 1,2 km af Lisbjerg Bæks nedre løb samt anlagt faunapassager ved Voldbæk og Lyngbygårds Å. Indsatsen med bjørneklobekæmpelse er fastholdt og forbedret på baggrund af en ny satellitovervågning. Herudover er der foretaget naturpleje og anlæg af nye vandhuller. Der er foretaget indledende undersøgelser med henblik på gennemførelse af flere projekter i Planen "Rekreativ vision for Århus Å" som blev udarbejdet af Natur og Miljø i 2007 er i 2009 blevet indarbejdet i kommuneplan 2009, som blev vedtaget af Århus Byråd 16. december Planen udstikker retningslinier for en rekreativ udbygning af arealerne langs Århus Å. Det vil blandt andet stille krav til byomdannelsesprojekter langs åen. Kommuneplan 2009 fremhæver især byomdannelsesprojektet ved Ceres-grunden og Godsbanearealet som vigtige projekter, hvor dele af den rekreative vision for Århus Å kan realiseres. I 2009 blev byomdannelsesprojektet påbegyndt. Natur og Miljø forsøger at indarbejde de rekreative visioner. Klimaarbejdet er forankret i Klimasekretariatet ved Natur og Miljø. I 2009 er bl.a. udarbejdet Klimaplan inkl. projektkatalog samt CO 2 -kortlægning De konkrete projekter er beskrevet i Klimaplan Forskellige forvaltninger har været ansvarlige for gennemførsel og implementering af projekterne. Projektemnerne var bl.a. kommunale bygninger, arealanvendelse, information og kampagner samt transport (cyklisme). Den store klimaudstilling i Ridehuset i marts 2009 var den første af en lang række aktiviteter, som skal involvere alle i klimaindsatsen. Her kunne besøgende bl.a. spille det interaktive klimaspil, CO2030 spillet, få filmet deres klimastatements, som så blev vist på standere i byrummet, og sende sms-beskeder med klimaslogans. Derefter har CO2030-spillet været på tur rundt i kommunen og har siden oktober fået følgeskab af KLIMASTAFETTEN, som henvender sig til erhvervslivet og opfordrer især medarbejdere til at agere klimavenligt både på arbejdspladsen og hjemme. I foråret gennemførtes desuden kampagnen Sluk Lyset, hvor århusianerne blev opfordret til at slukke for lyset i en time og i stedet tænde for klimadebatten. I december løb COP15 i Århus af stablen med klimaudstilling på Lille Torv og på Hovedbiblioteket samt masser af borgerrettede klima-aktiviteter bl.a. borgernes klima-maleri og storskærm om klima. Århus Kommunes klimasite, er blevet et online omdrejningspunkt for kommunens klimaindsats. 4. Supplerende nøgletal De efterfølgende tabeller viser en række interne mål vedrørende effektivitet og omkostninger. Tabellen viser antallet af klager vedr. kvalitetsnedgang i den grønne pleje. Antallet skal falde 5% pr. år. Tekst Antal klager Antallet af klager er en opgørelse af antallet klager, der ud fra en konkret vurdering vedrører klager over kvalitetsnedgang i den grønne pleje. Der findes andre typer af klager, som ikke medtages. Det gælder f.eks. klager over affald, uhensigtsmæssig adfærd eller synspunkter om, hvordan standarden burde være fastsat. Enhedsomkostninger Det er målet, at enhedsomkostningerne falder 5% pr. år.

142 Natur og Miljø Kr./m² Græsslåning 0,81 0,75 0,74 0,72 Affaldsindsamling 0,16 0,15 0,15 0,15 Beregningen af enhedsomkostninger er sket på basis af beløbene i den interne kontrakt med Natur og Vej Service. Takster m.v. Der skal være overensstemmelse mellem omkostninger og pris (indtægter, takster). Vedrørende de kommunale kirkegårde skal der således være overensstemmelse mellem enhedsomkostningerne og taksterne for renholdelse af gravsteder, begravelser og urnenedsættelser Omkostningsdækning Renholdelse af gravsteder 77,1% 58,4% 60,0% 72,5% Begravelser 52,2% 45,9% 47,1% 42,6% Urnenedsættelser 160,8% 95,7% 95,1% 101,4% I løbet af 2009 er arbejdet med den nye Kirkegårdsudviklingsplan blevet færdiggjort og forelagt byrådet i januar Heri indgår en løsning af problematikken omkring finansieringen af nyt krematorium m.v. Samtidig indeholder planen en markant ændring af taksterne, således at der skabes sammenhæng mellem indtægter og omkostninger. Konkurrenceudsættelse Konkurrenceudsættelsen af den del af driftsbudgettet, der skal sendes i udbud, skal stige til 100% Budget udbud, mio. kr. 0 1,4 3,2 3,2 Andel 3,2% 3,8% 8,1% 8,1 Ovenstående tabel viser den akkumulerede andel, der er konkurrenceudsat. Der var planlagt udbud i 2009 af dels driften af kommunens to kirkegårde ca. 13 mio. kr. dels skovdriften ca. 3,5 mio. kr. På baggrund af det pågående analysearbejde vedrørende udbud i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, blev arbejdet med udbud midlertidigt stoppet. Der er derfor ikke udbudt yderligere opgaver i Aktivitetstal Skov- og Naturafdelingens arrangementer: Arrangementer Deltagere Aktivitetstallene for er ændret, således at aktiviteten er opgjort efter samme metode som i Tallene for 2005 er dog uændrede. Naturcentrenes arrangementer: Arrangementer Deltagere

143 Natur og Miljø Begravelser og kremationer: Begravelser Kremationer *2.255 *2262 **2.334 Kremationsprocent *Heraf er der i 2007 foretaget 54 kremationer i Horsens Krematorium og 49 i ** Der er foretaget 41 kremationer for Randers Kommune i Disse er ikke indregnet i tallet. Højtideligheder afholdt i kommunens kapeller: Nordre Kirkegård Vestre Kirkegård Miljøtilsyn: Antal Der har i alt over de seneste år været udført ovenstående antal tilsyn på virksomhederne omfattet af aftalen om minimumsfrekvenser. Den enkelte virksomhed kan have haft flere tilsyn inden virksomheden registreres med et samlet tilsyn. Virksomhedstyper (alle omfatter brugerbetaling) Antal virksomheder Antal virksomheder med samlede tilsyn i alt Listevirksomheder Bilag 1-virksomheder Autovirksomheder Renserier 7 0 I alt Tilsynet med virksomhederne i Århus Kommune skal foretages med en frekvens, der opfylder de krav, der er indeholdt i aftalen mellem Miljøministeren og Kommunernes Landsforening om kommunernes miljøtilsyn. Der skal som gennemsnit føres tilsyn med listevirksomhederne hvert 3. år og hvert 4. år med øvrige virksomheder omfattet af aftalen. Natur og Miljø har p.t. registreret 152 godkendelsespligtige virksomheder (listevirksomheder) og 595 bilag 1- og branchevirksomheder. Der er i 2009 foretaget samlede tilsyn på 234 af disse virksomheder. Natur og Miljø overholder dermed den indgåede aftale om minimumsfrekvenser. De 296 er antallet af alle miljøtilsyn, mens de 234 er antallet af virksomheder med samlede tilsyn. Miljøtilsyn med landbrug Landbrug Skemaet herunder viser det antal miljøtilsyn som Natur og Miljø har foretaget i 2009 Miljøtilsyn med landbrug Landbrugstilsyn:

144 Natur og Miljø År Antal samlet tilsyn Alle tilsyn (Inkl. klager m.m.) Tilsynet med landbrug i Århus Kommune skal foretages med en frekvens, der opfylder de krav, der er indeholdt i aftalen mellem Miljøministeren og Kommunernes Landsforening om kommunernes miljøtilsyn. Dette betyder, at der skal føres samlede tilsyn på husdyrbrug med mere end 75 dyreenheder minimum hvert 3. år og minimum hvert 6. år på øvrige husdyrbrug omfattet af brugerbetaling. Det skal efter aftalen tilstræbes, at de samlede tilsyn fordeles ligeligt over perioden på henholdsvis tre og seks år. For pelsdyrfarme skal der minimum være et tilsyn hvert 4. år. Vandmiljø og Landbrug har registreret ca. 160 landbrugsejendomme med dyrehold mellem 3-75 dyreenheder. Der foretages ca. 40 tilsyn pr. år, svarende til et tilsyn hvert 4. år. (Minimumsfrekvens hvert 6. år). Ca. 90 landbrugsejendomme med dyrehold fra 75 DE og op. Der foretages 30 tilsyn pr. år, svarende til et tilsyn hvert 3. år. (Minimumsfrekvens hvert 3. år). Der er fem minkfarme, hvor der føres tilsyn hvert 3. år (minimumsfrekvensen er hvert 4. år). Antal modtagne ansøgninger om udvidelse af dyreholdet på landbrugsejendomme i perioden Type Antal ansøgninger Afgjorte Total 33 17

145 Natur og Miljø 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2009 Sektor 240 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,0 Indtægter ,1 Refusion Nettoudgifter i alt ,1 Anlæg: Udgifter ,4 Indtægter ,1 Nettoudgifter i alt ,6 Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift): * Sektor ,6 Takstfinansieret område (drift): * Sektor ,9 Ikke-decentraliseret område: * Sektor 2.43 drift ,3 * Sektor 2.47 anlæg ,6 Nettoudgifter i alt ,9 Resumé af personaleforbrug i 2009 Sektor 240 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personale 102,8 94,4 8,4 0 8,4 8,9 5.2 Drift og personale Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Til sektoren er der i 2009 netto givet tillægsbevillinger på i alt 9,0 mio. kr. i udgift. Indstilling om godkendelse af regnskab for 2008 på 1,6 mio. kr. i udgift til påbudssag vedrørende villaolietanksforurening. Tillægsbevilling på 2,7 mio. kr. til Miljøhandlingsplan

146 Natur og Miljø Tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. til påbudssag vedrørende villaolietanksforurening. Indstilling om forventet regnskab 2009 pr. ultimo september 2009 på 4,1 mio. kr. i udgift Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Afvigelsen i forhold til det ajourførte budget er på kr. i mindreudgift. Personale forbruget har været 102,8 eller 8,4 mere end budgetteret. Merforbruget skyldes, at der har været to langtidssygemeldte, hvor der i begge tilfælde har været ansat vikarer. Endvidere er der i forbindelse med fokus på klima og Århus kommunes ambitiøse mål på området, oprettet nye stillinger i klimasekretariatet Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Der foretages en overførsel på 1,5 mio. kr. til Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2009 netto givet tillægsbevillinger på 2,1 mio. kr. i udgift. Indstilling om forventet regnskab 2008 pr. ultimo september 2008 på 5,4 mio. kr. i udgift, herunder overførsler af rådighedsbeløb til Tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. i mindreudgift vedrørende justering af anlægsbudget. Indstilling om forventet regnskab 2009 pr. ultimo september 2009 på 4,9 mio. kr. i mindreudgift, herunder overførsler af rådighedsbeløb til Tillægsbevillinger til budget som følge af regnskabsresultatet for 2008 med 4,1 mio. kr. i udgift og 0,2 mio. kr. i indtægt Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser I forhold til det ajourførte budget er der en mindreudgift på 1,2 mio. kr. Begrønning i Århus Midtby, 2. etape Et merforbrug på kr. til etableringspleje og vanding søges modregnet i rådighedsbeløbet i Etablering af nye legepladser og renovering af bestående Det samlede anlæg af legepladsen på Ørnereden samt lidt etableringpleje er udskudt til Et restrådighedsbeløb på kr. søges overført til Renovering af Åkrogen Strandpark Merforbruget på 0,7 mio. kr. skyldes, at der er afholdt udgifter til omkostningerne i forbindelse med salget af storparcel Åkrogen Strandpark, da der er aflagt anlægsregnskab for salget. Merindtægten ved salget 10,5 mio. kr. tilfaldt kassebeholdningen. Omkostningerne beløber sig til 1,1 mio. kr. hvilket der hermed søges tillægsbevilling til. Da der på selve renoveringen af Åkrogen bliver en merudgift på kr., søges der også tillægsbevilling hertil. De kr. finansieres af driften på sektor Renovering af Tangkrogen Som følge af et-årsgennemgangen er der på området opfølgningsarbejde med udbedringer og justeringer samt evt. anlæggelse af en sti langs Marselisborg Havnevej. Disse arbejder planlægges udført i Et restrådighedsbeløb på kr. søges overført til 2010.

147 Natur og Miljø Amtsvandløb Mindreforbruget på kr. er afsat til en afstrømningsanalyse for Egåen. Analysen er ikke igangsat, da Natur og Miljø undersøger mulighederne for at anvende en anden rådgiver til den type opgaver. Så snart den rette rådgiver er fundet igangsættes projektet. Restrådighedsbeløbet på kr. søges overført til Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Renovering af Mølleparken I forhold til bevillingen på kr. er der en mindreudgift på kr. Idéprojektet Hasle Bakker I forhold til bevillingen er der på grund af et reduceret EU-tilskud en mindreindtægt på kr., som er finansieret af driften på sektor Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger KB Beplantning og vedligeholdelse af Hasle Bakker i 2009 Udover den grønne vedligeholdelse er der på området opstillet tre træningspavilloner og diverse info-skilte. Restrådighedsbeløbet på kr. søges overført til en tilsvarende KB-bevilling i KB Træplantninger i 2009 Der er i 2009 foretaget plantning af rødtjørn i Frederiksbjerg Vest, fornyelse af solitære træer og renovering af beplantning i byens parker. Restrådighedsbeløbet på kr. søges overført til en tilsvarende KB-bevilling i KB Miljøforbedringer i 2009 Forbruget fordeler sig på 10 projekter. Forundersøgelse om mulighed for bypark mellem Rådhuset og Musikhuset, forprojekt Marselisborg Hospitalspark, forprojekt Vennelystparken, forprojekt Vor Frue Kirkeplads, renovering af Æblehaven, renovering af Klokkerparken, renovering af inventar i Risskov, renovering af udstyr i parker, anlæg af stier i Viby park og renovering af stier i parker. Forundersøgelser om mulighed for bypark mellem Rådhuset og Musikhuset er ikke færdig. Et restrådighedsbeløb på kr. søges overført til en tilsvarende KBbevilling i Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Med henvisning til afsnit Redegørelse for ikke bevilgede afvigelser og afsnit Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger overføres i alt 2,6 mio. kr. til Oversigt over anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret. Bevillingsprogram: Anlægsprojekt: Idéprojektet Hasle Bakker KB Træplantninger i KB Miljøforbedringer i Renovering af Mølleparken KB KB Beplantning og vedligeholdelse af Hasle Bakker i 2009

148 Natur og Miljø 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning A: Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.41 Natur og Miljø Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2008 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2009 Nettotilgodehavende ultimo 2009 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.41 Natur og Miljø I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. B: Vedrørende de takstfinansierede områder: Resumé af status vedrørende takstfinansierede områder Nettotilgodehavender primo Overskud på drift og anlæg Øvrige reguleringer Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Udlægskonti: - Sektor 2.42 Anvisning af jord I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Sektor 2.41: I forhold til den økonomiske ramme er der på sektor 2.41, Natur og Miljø, et underskud på 0,2 mio. kr. Set i forhold til det samlede budget på 110,4 mio. kr. svarer dette til en andel på 0,2%. Baggrunden for det lille underskud skyldes vejrliget, som betød at der ultimo december kom en del ekstraregninger til vinterrydning i parker, på stier og kirkegårde.

149 Natur og Miljø Sektor 2.42: For sektor 2.42 kan krisen indenfor byggeriet mærkes. Således er indtægterne ved anvisning af jord faldet med næsten 1,0 mio. kr., samtidig med at omkostningerne har været stærkt stigende. Årsagen til de stigende omkostninger er dels, at der i afdelingen har været to langtidssygemeldte medarbejdere, hvor det har været nødvendigt at hyre eksterne konsulenter, og dels at der er anvendt mange midler/ressourcer til et nyt projekt om ren jords tippe Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Sektor 2.41: Ingen bemærkninger Sektor 2.42: For sektor 2.42 vil nedgangen i byggeaktiviteten fortsat påvirke området, hvorfor der også vil forventes et underskud i Underskuddet dækkes af det akkumulerede overskud på takstområdet. 6. Øvrige forhold 6.1 Kritiske/problematiske forhold I forbindelse med betalingen af et anlægsprojekt er forvaltningen desværre kommet til at betale en leverandør to gange. Det har ikke umiddelbart været muligt at få pengene retur fra leverandøren, og sagen er i juli 2009 overdraget til advokat, som søger at inddrage beløbet via bankens stillede byggesagsgaranti. Beløbet er på kr. ekskl. moms.

150 42

151 SEKTOR 2.50 EJENDOMSFORVALTNINGEN

152 42

153 Ejendomsforvaltningen Ejendomsforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af bl.a. Lejeloven og Erhvervslejeloven, Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, Byggeloven, Lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger, Serviceloven, Integrationsloven og Lov om almene boliger. Desuden af Landbrugsloven, Planloven, Vandløbsloven m.fl. i forbindelse med bortforpagtning og udlejning af landbrugsarealer. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr. området er: Udvidet varig boliganvisning (1996) Flygtninge/indvandrerpolitik (1997) Energimærkning og energiplan for store ejendomme (1998) samt for øvrige ejendomme (2000) Miljøorienteret byggeri (2000) Kommunalt tilskud til kantinedrift (1990) Prioritering af økologisk dyrkning (1994) Stop for brug af plantebeskyttelsesmidler på arealer med vandindvindingsinteresser (1997) - samt for alle forpagtningsaftaler (2003) Principper for salg af kommunens jorder (2005) Salg af ejendomme (2007) Ny huslejemodel for administrative bygninger i Århus Kommune (2009) Sektoren omfatter undersektorerne: 2.51 Ejendomsforvaltning, drift, decentraliseret 2.52 Ejendomsforvaltning, ikke-decentraliseret 2.53 Ejendomsforvaltning, anlæg 1.2. Organisation Sektorens opgaver løses af Ejendomsforvaltningen, som er organiseret i fire afdelinger: Økonomi og administration, stabsafdeling Planlægningsafdeling Udlejning Teknisk Afdeling 1.3. Beskrivelse af ydelser Ejendomsforvaltningens hovedopgaver er at administrere kommunens administrationsbygninger, bolig- og erhvervsejendomme samt jorder. Forvaltningen yder interne serviceydelser til andre kommunale forvaltninger. Endvidere sørges for kontorfaciliteter til den kommunale administration ved at bygge, købe eller leje bygninger. Ejendomsforvaltningen driver ca m 2 administrationsbygninger på 18 adresser. Kommunens lokaler skal udnyttes bedst muligt i forhold til organisatoriske og strukturelle ændringer, og der skal tages hensyn til den bedst mulige geografiske placering i forhold til borgernes adgang til administrationsbygningerne, men på en sådan måde, at det er økonomisk forsvarligt for kommunen.

154 Ejendomsforvaltningen Ejendomsforvaltningen sørger for vedligeholdelse og drift af bygningerne. For administrationsbygningerne gælder, at indvendig vedligeholdelse og drift af bygningerne er udlagt under brugernes budgetrammer via huslejemodellen p.t. med Ejendomsforvaltningen som entreprenør, herunder også rengøring, kantinedrift samt bud- og vagttjeneste. Herudover omfatter ydelserne administration, vedligeholdelse og udleje af: 541 boliger, heraf 130 boliger til unge under uddannelse 133 fritliggende boliger (småhuse) 224 erhvervslejemål 40 institutionslejemål: børnehaver, bofællesskaber, undervisning m.v.. 46 boliglejemål for andre Magistratsafdelinger ha landbrugsjord Desuden foretager Ejendomsforvaltningen: Anvisning af boliger til familier med børn i akut bolignød Genhusning i forbindelse med byfornyelse Prioritering af økologisk drift på kommunens jorder når der udbydes forpagtningsarealer Salg af ejendomme i overensstemmelse med byrådets principbeslutning 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Der skal sikres en god vedligeholdelsesstandard for Århus Kommunes administrationsbygninger og bolig- og erhvervsejendomme (delmål er omformuleret i 2009) Ejendomsforvaltningen skal have tilfredse kunder 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Der skal sikres en god vedligeholdelsesstandard for Århus Kommunes administrationsbygninger og bolig- og erhvervsejendomme (delmål er omformuleret i 2009) Delmål: Den samlede udgift pr. m 2 bruttoetageareal til vedligeholdelsen af kommunens administrationsbygninger skal ligge inden for +/- 10% af byggebranchens middelnormtal for vedligeholdelsesudgifter (V&S Byggedata). Hvad bolig- og erhvervsejendomme angår, er der stor spredning, og det er ikke relevant at fokusere på forbruget. En del ejendomme er bl.a. erhvervet med henblik på nedrivning i forbindelse med byudvikling og boligejendommene vedligeholdes typisk gennem lejernes huslejebetaling. Status og målopfyldelse: Der foretages årlige opgørelser over vedligeholdelsesudgifter og disse sammenlignes med byggebranchens normtal for vedligeholdelsesudgifter. Tekst Byggebranchens normtal for vedligeholdelse 114 kr. pr. m² Ejendomsforvaltningens vedligeholdelses- Udgifter 110 kr. pr. m²

155 Ejendomsforvaltningen Forvaltningens vedligeholdelsesudgifter ligger ca. 4% under byggebranchens normtal, hvilket indikerer, at delmålet på +/- 10% er opfyldt. De midler, der er afsat i henhold til huslejemodellen og forbruget heraf, vil over en årrække blive sammenholdt med byggebranchens gennemsnitstal, så målopfyldelse vil tidligst kunne vurderes i forbindelse med evaluering af huslejemodel primo Ejendomsforvaltningen skal have tilfredse kunder Delmål: Mindst 80% af adspurgte kunder skal være tilfredse eller meget tilfredse med Ejendomsforvaltningens ydelser (effektmål) Status og målopfyldelse: Der foretages årlige kundetilfredshedsundersøgelser på tre forskellige udvalgte områder. Andel tilfredse eller meget tilfredse kunder Eksterne kunder 83% 100% Interne kunder 100% 89% Blandt de eksterne kunder blev der i december 2009 foretaget en undersøgelse af tilfredsheden med Kontrol af pesticidstop på kommunale arealer. I alt 16 forpagtere af kommunal landbrugsjord fik tilsendt spørgeskema vedrørende deres tilfredshed med forvaltningen og det private firma, der forestår kontrollen. Med en svarprocent på 44 var samtlige forpagtere tilfredse eller meget tilfredse med deres kontakt til forvaltningen i forbindelse med kontrol af pesticidstoppet. Undersøgelsen vedrørende interne kunder drejede sig om tilfredshed med betjentfunktionen i I alt blev 13 repræsentanter fra forskellige husudvalg i de administrationsbygninger, der har betjentfunktion stillet til rådighed af forvaltningen, spurgt om, hvordan de har været tilfredse med den service, forvaltningen havde ydet i forbindelse med betjentfunktionen. Svarprocenten var på 69%, og af disse var andelen af tilfredse eller meget tilfredse på 89%. Ifølge budgetmålet skulle der laves tre brugerundersøgelser. Det var Ejendomsforvaltningens hensigt, at den tredje undersøgelse skulle have været kundetilfredshedsmålinger for servicepakkerne i På grund af forsinkelser vedrørende implementering af huslejemodellen har det ikke været muligt at måle kundetilfredsheden på området. Undersøgelsen udskydes derfor til Særlige indsatsområder Lokalemæssige ændringer for kommunens administrative medarbejdere Den endelige lokalestruktur som følge af Magistrats- og Strukturreformen fra 2006 kan først ventes på plads i løbet af , efter gennemførelsen af nybyggerier på henholdsvis Grøndalsvej 1 og Kalkværksvej 10, samt salg af diverse ældre centralt beliggende administrationsbygninger, der med nybyggerierne er blevet overflødiggjorte. Status: Byggeprojektet for Grøndalsvej 1 har ultimo 2009 været i totalentreprisekonkurrence med udgangspunkt i et ambitiøst byggeprogram vedrørende krav til energiforbrug og bæredygtighed. Efter projektets tidsplan vil byggeriet stå færdigt primo Tilbygningen på Kalkværksvej 10, der muliggør samling af Planlægning og byggeri, er endeligt bevilget ultimo 2009 og tilbygningen ventes færdig primo Huslejemodellen, implementering Huslejemodellen blev - efter at byrådet primo 2009 godkendte indstillingen om de bevillingsmæssige konsekvenser - implementeret med virkning fra 1. januar Da en række forvaltninger lokalemæssigt først ville kunne bringes på plads, når ovennævnte byggerier er afsluttet,

156 Ejendomsforvaltningen udlægges huslejer og driftsudgifter efter huslejemodellen dog først for disse forvaltninger, når der er sket placering på de fremtidige adresser. Salg af ejendomme Ejendomsforvaltningen er, ifølge budget 2009, forpligtet til at sælge ejendomme med et nettoprovenu på 29 mio. kr. udover de i 2008 forudsatte salg med et nettoprovenu på 65 mio. kr., hvilket med det vigende ejendomsmarked har vist sig urealisabelt. I 2009 har Ejendomsforvaltningen formidlet salg af ejendomme med et nettoprovenu på 5,8 mio. kr., og der er i alt er realiseret salg med et nettoprovenu til kommunekassen på 38,1 mio. kr. Dette skal ses i forhold til de samlede budgetlagte krav til nettoprovenu fra ejendomssalg for 2008 og 2009 på 94 mio. kr. Da nettoprovenuet er salgssum korrigeret med det kapitaliserede lejetab, er likviditetsvirkningen af salgene noget højere, idet beløbet kan opgøres til 69 mio. kr. 4. Supplerende nøgletal Boliglejemål Ejendomsforvaltningen råder over ca. 700 boliglejemål. Hertil kommer ca. 15 lejemål, der administreres for Sociale Forhold og Beskæftigelse samt ca. 30 midlertidige lejemål på Randersvej i ejendomme, som kommunen har købt til at muliggøre Letbaneprojektet. Nyudlejning af boliglejemål Antal ledigblevne lejemål i alt Udlejning til genhusninger Udlejet til flygtningen indvandrere Udlejet til akutte boligansørere Boliger til studerende (Skejby Vænge) Tomme boliglejemål Ikke-udlejet, gns. antal dage Gennemsnitlig ledighedsprocent 0,1% 0,2% 0,1% 0,4% 0,3% Tabellen viser omsætningen i lejemålene. I 2009 har der været en udskiftning på 148 lejemål i forhold til et samlet antal lejemål på ca. 700 boliglejemål. Udlejet til genhusninger Det lavere antal genhusninger beror på, at der i 2009 har været en nedgang i antal byfornyelsesprojekter med behov for genhusning i forhold til Ejendomsforvaltningen har genhuset 34 familier, heraf 21 familier i Ejendomsforvaltningens lejemål og 13 i de midlertidige boligforeningslejemål, som er stillet til rådighed for Ejendomsforvaltningen eller selv har fundet genhusning. Udlejet til flygtninge/indvandrere Den Sociale Boligtildeling i Socialforvaltningen har i 2009 anvist beboere til 11 boliger. Den Sociale Boligtildeling har i 2009 returneret fire boligtilbud og meddelt ikke at kunne anvise ansøgere til disse. Udlejet til akutte boligansøgere Lejlighederne bliver ledige, når beboerne vælger at flytte, og som det fremgår af tabellen, ændrer det antal sig en del over årene. De lejligheder, som ikke udlejes til genhusninger eller til flygtninge/indvandrere, bliver udlejet til akutte boligansøgere.

157 Ejendomsforvaltningen Udlejet til studerende (Skejby Vænge) Anvisningen af ledigblevne boliger på Skejby Vænge sker fra Kollegiekontoret, som også anviser boliger til alle kommunens kollegier. Erhvervslejemål Tomme erhvervslejemål Antal ledigblevne erhvervslejemål Ikke udlejet, gns. antal dage Gennemsnitlig ledighedsprocent 0,2% 0,6% 0,2% 0,2% 1,1% Ejendomsforvaltningen råder over ca. 300 erhvervslejemål. Hertil kommer administration af Træskibs-, Fiskeri- og Lystbådehavnen for Kultur og Borgerservice, samt administration af bynære havnearealer for sekretariatet i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. Det høje antal liggedage skyldes hovedsageligt Nr. Boulevard skole, hvor der i størstedelen af 2009 foregik salgsforhandlinger, og først fra primo 2010 blev den genudlejet. Forvaltningens administrationsomkostninger pr. lejemål sammenlignet med de almene boligorganisationers gennemsnitlige administrationsomkostninger. Kr. pr. lejemålsenhed Ejendomsforvaltningen Almene boligorganisationer Forvaltningens administrationsudgift vedrørende erhvervs- og boliglejemål har i alle årene ligget under den gennemsnitlige administrationsudgift for de almene boligorganisationer i Århus målt pr. lejemålsenhed.

158 Ejendomsforvaltningen 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2009 Sektor 250 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,9 Indtægter ,3 Refusion ,0 Nettoudgifter i alt ,2 Anlæg: Udgifter ,7 Indtægter ,1 Nettoudgifter i alt ,8 Nettoopgørelse: Decentraliseret område: - Sektor ,5 Ikke-decentraliseret område: 0 * Styrbare driftsudgifter ,4 * Ikke-styrbare driftsudgifter ,0 * Anlæg ,8 Nettoudgifter i alt ,4 Resumé af personaleforbrug i 2009 Sektor 250 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personale 147,0 142, ,2 2,9 5.2 Drift og personale Merforbruget på personaleområdet skyldes to ekstraordinerede caterelever med fuld lønrefusion, samt vikaransættelser på grund af længerevarende sygdom Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2009 givet nettomerindtægtsbevillinger på - 76,7 mio. kr. Der er givet følgende tillægsbevillinger: Forventet regnskab 2008 og tillægsbevillinger 2008: 6,6 mio. kr. Forventet regnskab 2009, Udmøntning af reserver: -0,1 mio. kr.

159 Ejendomsforvaltningen Forventet regnskab 2009 og tillægsbevillinger 2009: 0,1 mio. kr. Indstilling vedrørende Århus Kommunes regnskab for 2008: -0,2 mio. kr. Indførelse af huslejemodel i administrationsbygninger: -83,0 mio. kr. Overdragelse af ejendommen Eskelundvej 11 til Vand og spildevand: -0,2 mio. kr. Salg af ejendommene Bispevej 8 og 10, Larsmindevej 14, Fåborggade 18 og Duelandsvej 4: 0,1 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Decentraliseret område (sektor 2.51): Sektoren er en indtægtssektor med et nettoindtægtsbudget. Der er netto en ikke-bevilget nettomindreindtægt på 2,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Denne afvigelse skyldes hovedsagelig: Mindreindtægt på 6,5 mio. kr. vedrørende lejetab på administrationsbygningen Spanien 19. Ejendommen blev fraflyttet i sommeren 2008 af tidligere lejer. Bygningen stod herefter tom indtil marts 2009, hvor dele af Planlægning og Byggeri (Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø) flyttede midlertidigt ind som et led i Magistratsreformen. Når tilbygningen på Kalkværksvej 10 er færdig ved årsskiftet 2010/2011, fraflyttes Spanien 19, som herefter forventes solgt. Nettomindreudgifter på 3,8 mio. kr. på drifts- og vedligeholdelsesudgifter der fordeler sig på en lang række enkelte projekter/ejendomme. Ikke-decentraliseret område (sektor 2.52): Der er netto en ikke-bevilget merindtægt på 3,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Denne afvigelse skyldes hovedsagelig: Nettoindtægt på 3,6 mio.kr. fra administrationen af De Bynære Havnearealer. Ejendomsforvaltningen administrerer disse arealer for Borgmesterens Afdeling. Nettoindtægten for 2009 afregnes til Borgmesterens Afdeling i Udgifter på 0,2 mio.kr. vedrørende forhåndsudgifter til salg af ejendomme, så som annoncering, energi- og tilstandsrapporter og ejendomsmægler. Salgsomkostningerne bevilges normalt i anlægsbevillingen til det konkrete ejendomssalg, når der efter udbud er fundet en køber til ejendommen. Nødvendige salgsudgifter, som fremkommer før bevillingen, afholdes på dette afsnit og der redegøres efterfølgende herfor i salgsindstillingen til det konkrete salg. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.53: Der er i 2009 givet nettomerindtægtsbevillinger på - 13,9 mio. kr. Der er givet følgende tillægsbevillinger: Forventet regnskab 2008 og tillægsbevillinger 2008 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø: 5,1 mio. kr.

160 Ejendomsforvaltningen Forventet regnskab 2009 og tillægsbevillinger 2009 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø: -7,4 mio. kr. Indstilling vedrørende Århus Kommunes regnskab for 2008: -12,6 mio. kr. Miljøhandlingsplan , herunder klimaplan : 2,3 mio. Kr. Justering af anlægsbudget (Indstilling vedrørende Århus Kommunes regnskab for 2008): 15,0 mio. kr. Salg af ejendommen Fåborggade 18: -10,9 mio. kr. Salg af ejendommene Bispevej 8 og 10 og Larsmindevej 14: -5,1 mio. kr. Salg af ejendommen Duelandsvej 4: -1,1 mio. kr. Projekteringsbevilling til Kalkværksvej 10, tilbygning: 2,0 mio. kr. Salg af Vandtårnet, Randersvej 137: - 4,7 mio. kr. Tilbygning, Kalkværksvej 10, gennemførelse af byggeprojekt: 3,5 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er en ikke-bevilget nettomindreudgift på 7,4 mio. kr. bestående af Grøndalsvej 1, tilbygningsprojekt. Mindreudgift 0,435 mio. kr. overføres til KB Administrationsbygninger. Mindreudgift 2,590 mio. kr. overføres til KB Tilgængelighed Rådhuset. Mindreudgift 0,193 mio. kr. overføres til KB Til større renoverings- og forbedringsarbejder. Mindreudgift 1,421 mio. kr. overføres til Salg af ejendommen Fåborggade 18. Nettomindreindtægt 4,052 mio.kr. overføres til til Salg af ejendommene Bispevej 8, Bispevej 10 og Larsmindevej 14. Nettomindreudgift 0,102 mio. kr. overføres til 2010 Salg af Vandtårnet, Randersvej 137. Nettomindreudgift 0,048 mio.kr. overføres til 2010 Salg af ejendommen Duelandsvej 4. Nettomindreudgift 0,057 mio.kr. overføres til 2010 Opførelse af kontorbygning Grøndalsvej 2. Mindreudgift 0,326 mio. kr. overføres til Kalkværksvej 10, tilbygningsprojekt. Mindreudgift 1,034 mio. kr. overføres til Omorganisering busanlæg til bybusserne. Mindreudgift 2,077 mio. kr. overføres til Energibesparende investeringer i administrationsbygninger. Mindreudgift 2,612 mio. kr. overføres til Genopretningsarbejder på Vilhelmsborg. Mindreudgift 0,484 mio. kr. overføres til 2010.

161 Ejendomsforvaltningen Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Salg af Høegh-Guldbergs Gade 33 Ejendommen er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. I forhold til bevillingen er der en nettomindreudgift på kr. Salg af Stadion Allé 24 Ejendommen er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. I forhold til bevillingen er der en nettomindreudgift på kr. Det samlede mindreforbrug vedrørende anlægsbevillingerne tilgår kassen Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger K.B. Større renoverings- og forbedringsarbejder i 2009 (på bolig- og erhvervsejendomme) Bevillingen er anvendt til renovering og genopretningsarbejder på i alt 7 ejendomme. Det største projekt har været på ejendommen Vestergade 29, som er udlejet til Kunstakademiet. Der resterer 1,421 mio. kr. af bevillingen, som overføres til KB-bevilling i K.B. Genopretning og vedligeholdelse i administrationsbygninger i 2009 Bevillingen er hovedsagelig anvendt på Rådhuset, bl.a. til renovering af facader og afløbsinstallationer m.m. Endvidere er der udført genopretnings- og isoleringsarbejder på KA-centeret på Gudrunsvej, og der er udført genopretningsarbejder på administrationsbygningerne på Holmevej 180, Knudrisgade 5 og Silkeborgvej 622. Der resterer 2,6 mio. kr. af bevillingen, som overføres til KB-bevilling i K.B. Tilgængelighed på Rådhuset i 2009 Bevillingen er anvendt til ombygning af toiletter ved Borgerservice. Der resterer 0,193 mio. kr. af bevillingen, som overføres til KB-bevilling i K.B. Energieffektivt kommunalt nybyggeri i 2009 Bevillingen anvendes efter konkret beslutning i den tværmagistratslige bygningsgruppe. I 2009 har bygningsgruppen givet tilskud til 2 projekter til energirenovering og isolering. Der er sket kompetenceudvikling indenfor nybygning og renovering ved hjælp af ekstern konsulent og der er afviklet en tværmagistratlig studietur for at få mere viden omkring energirenoveringer Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Med henvisning til afsnit 5.3.2, redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser, overføres i alt nettomindreudgifter på 7,3 mio. kr. til Oversigt over anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret. Bevillingsprogram: Anlægsprojekt: KB KB Administrationsbygninger 2009 AB Salg af Høegh-Guldbergs Gade 33 AB Salg af Stadion Allé 24 KB KB Energieffektivt kommunalt nybyggeri 2009 KB KB Tilgængelighed Rådhuset KB Større renoverings- og forbedringsarbejder 2009

162 Ejendomsforvaltningen 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.51 Ejendomsforvaltningen Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2008 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2009 Nettotilgodehavende ultimo 2009 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.51 Ejendomsforvaltningen I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Forbruget i 2009 afviger med en samlet nettomindreindtægt på 2,6 mio. kr. i forhold til rammen. Det medfører, at sektorens nettotilgodehavende/opsparing nedbringes. Opsparingen/det akkumulerede overskud ultimo 2009 er reduceret fra 10,7 mio. kr. til 8,0 mio. kr Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Det opsparede beløb ultimo 2009 på 8,0 mio. kr. forventes anvendt i 2010 og 2011 til nødvendige vedligeholdelses- og forbedringsarbejder på ejendommene. 6. Øvrige forhold 6.1 Øvrige forhold I forbindelse med fordeling af projekteringspuljen til indkøb af ekstern rådgiverbistand vedr. Vækstpakke 1 er Ejendomsforvaltningen blevet tildelt kr., som er afsat på projektet Tilbygning, Grøndalsvej 1.

163 SEKTOR 2.60 ÅRHUS BRANDVÆSEN

164 42

165 Århus Brandvæsen Århus Brandvæsen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af Beredskabsloven og Lov om beskyttelsesrum, samt af Byggeloven og Lov om sommerhuse og campering. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr. området er: Nedlæggelse af det krigsmæssige beredskab (2003) Risikobaseret dimensionering af beredskabet (2004) Beredskabsplan Sektoren omfatter undersektorerne: 2.61 Redningsberedskab, drift, decentraliseret 2.62 Brandvæsen, anlæg 1.2. Organisation Sektorens opgaver løses af Århus Brandvæsen, som er en kontraktstyret forvaltning, der er organiseret således: En afdeling, der omfatter Brand- og redningsberedskab, Kontrol- og overvågningscenter, Uddannelsescenter, Krise- og støtteberedskab samt Tilsyn og myndighed. En afdeling, der omfatter Operativ ledelse, Bygninger og service, Forebyggelse og information, Analyse og planlægning, HR og sikkerhed samt Administration Beskrivelse af ydelser Århus Brandvæsen, der er Århus Kommunes eget rednings- og civilberedskab, varetager det samlede brand- og redningsberedskab inden for kommunens område. Århus Brandvæsen varetager også forebyggende opgaver, herunder udarbejdelse af kommunens beredskabsplan, tilsyn og rådgivning i forbindelse med nybyggerier, samt uddannelse og undervisning inden for brand- og redningsområdet. Århus Brandvæsen beskæftiger fastansatte medarbejdere, deltidsbrandmænd og et antal frivillige. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Der skal være et effektivt brand- og redningsberedskab Der skal gennemføres effektive brandsyn Århus Brandvæsen skal have tilfredse kunder 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Der skal være et effektivt brand- og redningsberedskab

166 Århus Brandvæsen Delmål: Udrykningstiden ved akutte hændelser omfattet af beredskabslovgivningen (brand, redning og miljø) må maksimalt være 10 minutter til tæt bebygget område og 15 minutter til spredt bebyggelse (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Udrykninger Udrykninger i alt, antal Tidsfrist overskredet, antal Den markante stigning i antal udrykninger fra 2005 til 2006 skyldes hovedsageligt registrering af udrykninger i forbindelse med hjertestop i Århus C. Faldet i antal udrykninger siden 2006 skyldes hovedsagelig et fald i hjertestarterudrykningerne samt udrykninger til blinde alarmer. Den ene overskridelse af tidsfristen i 2009 skyldes problemer med at finde frem til stedet for en alarmeret containerbrand på grund af en upræcis adresseangivelse i et skovområde. Der skal gennemføres effektive brandsyn Delmål: Mindst 65% af tidsforbruget til brandsyn skal i år 2011 anvendes ude i de synspligtige virksomheder. Det administrative arbejde i forbindelse med gennemførelsen af brandsyn må i 2008 højst udgøre 1,3 timer i gennemsnit pr. syn. Timeforbruget skal reduceres til 1,0 timer i 2011 (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Brandsyn Timer pr. syn hjemme 1,4 1,5 Timer pr. syn ude 1,5 1,1 I april 2008 gennemførtes en ændring af lovgivningen, der indebærer, at brandmyndighederne skal varsle brandsyn. Dette medfører en øget administrativ belastning, som ventes at vanskeliggøre opfyldelsen af målet om at reducere den administrative del af brandsynet. I 2009 er der gennemsnitligt anvendt 2,6 timer pr. gennemført brandsyn mod 2,9 timer i 2008, hvilket tilskrives såvel en løbende effektivisering af mange års systematiseret gennemførelse af brandsyn som det forhold, at de varslede brandsyn generelt reducerer ude -tiden. Årsagen hertil er, at de synspligtige virksomheder nu er bedre forberedt på synet end tidligere. Det skal bemærkes, at der er foretaget korrektion i forhold til tidligere oplyste tal for Århus Brandvæsen skal have tilfredse kunder Delmål: Der foretages løbende kundetilfredshedsundersøgelser af Brandskolens kursusaktiviteter. Mindst 95% af kursisterne skal være tilfredse eller meget tilfredse med det gennemførte kursus (effektmål) Status og målopfyldelse: Andel tilfredse eller meget tilfredse kunder Procent 99,6 99,7 Det fastsatte mål for kursisternes tilfredshed er opfyldt. Målet er nyt fra 2008, hvorfor der ikke foreligger målinger for årene forud.

167 Århus Brandvæsen 3. Særlige indsatsområder Århus Brandvæsen skal i hver byrådsperiode fremlægge en plan for det kommunale redningsberedskab baseret på en analyse af lokale risici m.v. (risikobaseret dimensionering) med henblik på efterfølgende godkendelse i byrådet. Den kommende revision vil have særlig fokus på det forebyggende område samt på kommunens særlige risikoobjekter. I den forbindelse vil brandvæsenets uddannelsesbehov samt behov for specialmateriel og køretøjer blive vurderet. Revisionen af planen for det kommunale beredskab forventes færdig ultimo I 2010 etableres de nye landsdækkende radiosystem (benævnt SINE). Tilslutning hertil er lovpligtig og vil medføre en betydelig udgift for redningsberedskabet. SINE-projektet blev i 2009 udskudt et års tid i forhold til de oprindelige planer. Udgifterne hertil afholdes af den tildelte DUT-kompensation. Århus Brandvæsen har i 2009 gennemført en analyse vedrørende nye lokaliteter for beredskabet i Århus Kommune, idet de nuværende lokaliteter er utidssvarende og ikke længere imødekommer beredskabets behov. Analysearbejdet og de afledte konsekvenser heraf forventes forelagt byrådet i 2010, og der forventes en fortsat betydelig indsats i de kommende år på området. Med udgangspunkt i byens fortsatte udvikling, herunder på kort sigt de bynære havnearealer, vil Århus Brandvæsen fortsætte den igangværende udvikling med opkvalificering og fastholdelse af de nøglemedarbejdere, der i særlig grad er beskæftiget med den tekniske rådgivning og sagsbehandling inden for fagområdet. 4. Supplerende nøgletal Antal lovpligtige og antal gennemførte brandsyn Gennemførte brandsyn Lovpligtige brandsyn Antallet af gennemførte brandsyn er summen af lovpligtige brandsyn og supplerende brandsyn. Et supplerende brandsyn kan være et opfølgende kontrolsyn dvs. et brandsyn, hvor brandmyndighederne vurderer, at det vil være sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at vente til næste ordinære synstermin. Et supplerende brandsyn kan ske på baggrund af anmeldelse fra politiet, borgere eller andre. Endvidere kan supplerende brandsyn forekomme, hvis man i forbindelse med et ordinært brandsyn konstaterer fejl og mangler på et brandsynsobjekt, der ikke har samme brandsynstermin, men som befinder sig i samme bygningsmasse. I dette tilfælde gennemføres brandsynet af sikkerhedsmæssige årsager, selvom objektet ikke er synspligtigt i denne termin. I hele perioden har Århus Brandvæsen således gennemført alle lovpligtige brandsyn. Regnskab for Uddannelsescenteret Udgifter, kr Indtægter, kr Resultat, kr Dækningsgrad i %

168 Århus Brandvæsen I 2005 overgik Uddannelsescenteret (Brandskolen) til intern kontraktstyring, og det kan konstateres, at der de seneste tre år er sket en væsentlig forbedring af dækningsbidraget. Fremgangen tilskrives hovedsagelig det forhold, at Brandskolen i har formået at øge aktivitetsniveauet uden at omkostningsniveauet er øget tilsvarende. Indtægterne i Uddannelsescentret stammer hovedsagelig fra et bredt kursusudbud indenfor det præ-hospitale område (tidsrummet fra hændelsen indtræffer til man er på hospitalet). Kursusdeltagerne kommer fra bl.a. Århus Kommune - herunder Århus Brandvæsen (2-3%), andre kommuner, regionerne samt private virksomheder. Det skal bemærkes, at der i forhold til tidligere oplyst dækningsbidrag i 2008 er foretaget en mindre korrektion. Regnskab for Kontrol- og overvågningscenteret Udgifter, kr Indtægter, kr Resultat, kr Dækningsgrad i % Ophør af aftalen om vagtberedskab med Århus Sporveje pr. 1. juli 2007 medførte en indtægtsnedgang, som ikke fuldt ud blev modsvaret af en tilsvarende udgiftsreduktion, hvilket er årsagen til det relativt dårlige økonomiske resultater i årene derefter. Hertil kom ekstraordinære lønudgifter til overarbejde og vikarer som følge af sygdom. Nettomerudgiften i 2009 i forhold til året før skyldes en ansættelse (fleksjob) i foråret 2009 af en medarbejder med særligt kendskab til de IT-systemer (alarmer), som findes i Kontrol- og overvågningscentret.

169 Århus Brandvæsen 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2009 Sektor 260 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,91% Indtægter ,14% Refusion Nettoudgifter i alt ,90% Anlæg: Udgifter ,35% Indtægter Nettoudgifter i alt ,35% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor ,90% Forsyningsvirksomheder (drift og anlæg): Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter * Ikke-styrbare udgifter * Anlæg ,35% Nettoudgifter i alt ,82% Resumé af personaleforbrug i 2009 Sektor 260 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personale 95,9 91,7 4,2 0 4,2 4,6 5.2 Drift og personale Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2009 givet nettomerudgiftsbevillinger på 0,4 mio. kr. Disse er fordelt på følgende tillægsbevillinger: -1,9 mio. kr. vedrørende overførsel af underskud fra regnskab 2008

170 Århus Brandvæsen 2,3 mio. kr. vedrørende forventet regnskab 2009 (drift) Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Driftsregnskabet for 2009 udviser et underskud på knap 1,1 mio. kr. som hovedsagelig skyldes: - Merudgifter til drift og vedligeholdelse af køretøjer og materiel - Merudgifter til efteruddannelse af medarbejdere - Ikke-budgetterede udgifter til projekt MEA (Miljø-, Energi- og Arbejdsmiljøledelse) - Afholdte udgifter i forbindelse med pandemi og krisestyring, som forventes helt eller delvist viderefaktureret - Mindreindtægt som følge af færre rådgivningsopgaver Personaleforbrug Regnskabet for 2009 udviser et merforbrug på 4,2 medarbejder i forhold til budgettet. En ressourcetilgang på myndighedsområdet fra 2009 resulterede i en merudgiftsbevilling på 1,5 mio. kr. svarende til 3,0 medarbejder. Denne tilgang indgår imidlertid ikke i personalebudgettet. Den resterende del af personalemerforbruget på 1,2 medarbejder kan henføres til overlapninger i forbindelse med stillingsskift, barsel og sygefravær Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Der er ingen overførsler til efterfølgende år. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2009 givet nettomerudgiftsbevillinger på -4,1 mio. kr. Disse er fordelt på følgende tillægsbevillinger: 11,5 mio. kr. vedrørende opgradering af beredskabet på Oliehavnen -15,6 mio. kr. vedrørende forventet regnskab 2009 (anlæg) Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Merudgiften i 2009 på ca. 3,0 mio. kr. skyldes en garantistillelse på ca. 3,1 mio. kr. afgivet ultimo 2009 i forbindelse med bestillingen af to nye specialtendere (slukningskøretøjer) til Havneberedskabet. Den samlede anlægsbevilling vedr. opgradering af Havneberedskabet forventes ikke overskredet Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Der er ingen afsluttede anlægsprojekter i Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. Der er ikke afsat midler som KB-bevillinger Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Der overføres i alt et merforbrug på 3,0 mio. kr. til 2010.

171 Århus Brandvæsen Oversigt over anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret. Der er ingen afsluttede anlægsprojekter i Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.61 Århus Brandvæsen Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2008 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2009 Nettotilgodehavende ultimo 2009 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.61 Århus Brandvæsen I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Regnskabsresultatet for 2009 på ca. 1,5 mio. kr. i underskud i forhold til rammen skal bl.a. ses i relation til problemerne med merudgifter til deltidsstyrkerne - omtalt nedenfor under pkt Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Udgifterne til deltidsstyrkerne har især de senere været stigende og forventes ikke at falde i de kommende år. Der arbejdes derfor pt. på en permanent fremadrettet løsning.

172 Århus Brandvæsen 6. Øvrige forhold 6.1 Afvigelse fra normal praksis En aftale mellem Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og Århus Brandvæsen om pasning af bagvagtstelefon uden for almindelig arbejdstid indebærer, at der i 2006 er investeret ca. 0,7 mio. kr. i IT- og telefonudstyr i Kontrol- og Overvågningscentret. I den forbindelse er der indgået et leasingarrangement med KommuneLeasing A/S, som udløb i I foråret 2009 blev det besluttet politisk, at der skulle foretages en omgående opgradering af havneberedskabet. Selvom der ikke forelå budget hertil, afholdte Århus Brandvæsen alle udgifterne hertil på ca kr. Det er efterfølgende besluttet, at udgiften skal finansieres via anlægsbevillingen Opgradering af beredskab. Der vil derfor blive foretaget en omkontering af fra drift til anlæg i 2010 til udligning af merudgiften i Århus Brandvæsen har endvidere afholdt udgifter via driften på ca kr. vedr. værnemidler i forbindelse med influenza A. Denne merudgift vil blive kompenseret i form af en primo saldokorrektion for 2010.

173 SEKTOR 2.70 NATUR OG VEJ SERVICE

174 42

175 Natur og vej Service Natur og Vej Service 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr. området er: Udbud af den daværende Naturforvaltnings driftsopgaver (2004), udsættelse af udbudstakten (2005) samt udbudskatalog (2007) Sektoren omfatter undersektorerne: 2.71 Natur og Vej Service, drift, decentraliseret 2.72 Natur og Vej Service, anlæg, ikke decentraliseret 1.2. Organisation Sektorens opgaver løses af Natur og Vej Service. Forvaltningen er kontraktstyret og organiseret i 4 driftsafdelinger og fire fælles støttefunktioner: Driftsområde Nord Driftsområde Syd Driftsområde Midt Driftsområde Vest Teknikere, ingeniører, værksted og rottebekæmpelse Administration og sekretariat HR og udvikling Maskiner og bygninger 1.3. Beskrivelse af ydelser Natur og Vej Service udfører drifts- og anlægsopgaver inden for kommunale parker, kirkegårde, skove, fodboldbaner, veje og kloakker. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Natur og Vej Service er en konkurrencedygtig serviceleverandør i tæt samarbejde med kunderne via interne kontrakter 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Natur og Vej Service er en konkurrencedygtig serviceleverandør i tæt samarbejde med kunderne via interne kontrakter

176 Natur og vej Service Delmål: Der gennemføres løbende undersøgelser af kundernes tilfredshed (effektmål) Status og målopfyldelse: Efter en længere dialog om målemetode gennemføres der først en tilfredshedsundersøgelse hos de fem største af Natur og Vej Services kunder i foråret 2010, og resultatet vil blive medtaget i regnskab Særlige indsatsområder Udmøntningen af beslutningen i budget 2007 om gennemførelse af udbud af visse driftsopgaver kan påvirke sektorens størrelse og arbejdsopgaver. Der er igangsat en personalemæssig og økonomisk konsekvensvurdering af det vedtagne udbudskatalog, der omfatter udbud for ca. 110 mio. kr. af Natur og Vej Services samlede omsætning på 220 mio. kr. Vurderingen og eventuelle anbefalinger vil blive forelagt det politiske niveau i løbet af Supplerende nøgletal Ingen. 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2009 Sektor 270 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,3 Indtægter ,7 Refusion Nettoudgifter i alt ,1 Anlæg: Udgifter ,7 Indtægter ,7 Nettoudgifter i alt ,2 Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift ): * Sektor ,1 Ikke-decentraliseret område (anlæg): * Sektor ,2 Nettoudgifter i alt ,2

177 Natur og vej Service Resumé af personaleforbrug i 2009 Sektor 270 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personale 320,0 359,0-39,0 0-39,0-10,9 5.2 Drift og personale Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Til sektoren er der i 2009 netto givet tillægsbevillinger på i alt 2,6 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevilling på 2,7 mio. kr. i udgift vedrørende salgsprovenuet ved salg af Mårslet Byvej 20, 8320 Mårslet. Tillægsbevilling på 0,1 mio. kr. i mindreudgift vedrørende bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.71 har i 2009 haft en bruttoomsætning på 218,0 mio. kr. I økonomisystemet bliver interne ydelser fortsat registreret som henholdsvis udgifter og minusudgifter, hvilket forklarer de store bruttoafvigelser vedrørende drift i tabellen ovenfor. Af den ikke bevilgede mindreudgift på 6,6 mio. kr. er de 2,7 mio. kr. provenuet ved salg af Mårslet Byvej, som endnu ikke er anvendt til ombygning af stillepladser. De resterende 3,9 mio. kr. skyldes højere omsætning end forventet på driftskontrakter. Personaleforbruget, der tilpasses løbende indenfor rammerne af den kommunale personalepolitik til de aktuelle opgaver, som kunderne skal have udført, har været 39,0 mindre end budgetteret Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2009 netto givet tillægsbevillinger på 2,7 mio. kr. i merindtægt: Tillægsbevilling på 2,9 mio. kr. i indtægt for salg af Mårslet Byvej 20, 8320 Mårslet Tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. til omkostningerne i forbindelse med salg af Mårslet Byvej 20, 8320 Mårslet Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Den ikke bevilgede afvigelse på 0,2 mio. kr. i mindreudgift skyldes, at der ikke er afholdt udgifter i forbindelse med salget af Mårslet Byvej 20, 8320 Mårslet Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Der er ingen afsluttede anlægsprojekter.

178 Natur og vej Service Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. Under KB-bevillingen Køb af maskiner i 2009 er der brugt 3,7 mio. kr Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Rådighedsbeløbet på 0,2 mio. kr. til omkostningerne i forbindelse med salg af Mårslet Byvej 20, 8320 Mårslet, søges overført til Oversigt over anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret. Bevillingsprogram: Anlægsprojekt: KB Køb af maskiner i Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.71 Natur og Vej Service Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2008 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2009 Nettotilgodehavende ultimo 2009 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.71 Natur og Vej Service I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne I forhold til den økonomiske ramme er der et overskud på 6,6 mio. kr., som skyldes salg af Mårslet Byvej 20 og lavere driftsomkostninger end forventet Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Tilgodehavendet i kommunekassen på 5,9 mio. kr. skal anvendes til nødvendige ombygninger på stillepladserne bl.a. Lystrupvej og Edwin Rahrsvej samt til udviklingsaktiviteter rettet mod en endnu mere effektiv og konkurrencedygtig forretning, bl.a. indførelse af værktøjer fra et koncept om værdibaseret lean, hvor de forskellige aktiviteter er tilpasset Natur og Vej Service.

179 SEKTOR 2.80 VAND OG SPILDEVAND

180 42

181 Vand og Spildevand Vand og Spildevand 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Vand og Spildevand overgik pr. 1. november 2009 til at være et kommunalt ejet aktieselskab under navnet Århus Vand A/S. I perioden 1. januar 31. oktober 2009 var sektoren reguleret af Vandforsyningsloven, Miljøbeskyttelsesloven og Miljømålsloven, og sektoren var takstfinansieret. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr. området var: Oprettelse af Vandplanudvalg i Århus Kommune (1997) Bemyndigelse til administrativt at overtage private vandværker (1999) Aftale om at afsætte i alt 20 mio. kr til grundvandsbeskyttelse (1999; senere gjort permanent med 5,0 mio. kr. årligt) VANDs investeringsoversigt Århus Kommunes Vandforsyningsplan (2005) Århus Kommunes Spildevandsplan (2005) Bevillingsmæssige konsekvenser ved oprettelsen af Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø (sammenlægning af Vand og Spildevand, 2006) Beslutning om stiftelse af Århus Vand A/S (2009) Sektoren omfatter undersektorerne: 2.81 Vandforsyning, drift 2.82 Vandforsyning, anlæg 2.83 Spildevand, drift 2.84 Spildevand, anlæg 1.2. Organisation Sektorens opgaver blev løst af Vand og Spildevand. Forvaltningen var kontraktstyret og organiseret i fem afdelinger: Plan og projekt Vand, drift Spildevand, drift Kundeservice Bygninger Stabsfunktion for økonomi, it og tværgående projekter, herunder certificeringer Beskrivelse af ydelser Vand og Spildevand har været ansvarlig for indvinding, behandling og forsyning af rent drikkevand og den efterfølgende opsamling, bortledning og rensning af spildevandet. Vand og Spildevand har endvidere været ansvarlig for visse fællesfunktioner for forsyningsområdet. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Vand og Spildevand er en servicevirksomhed, der sætter kunden i centrum

182 Vand og Spildevand Vand og Spildevand afvejer driftssikkerhed og kvalitet med økonomi Der skal gøres en effektiv indsats for at sikre et rent vandmiljø 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Vand og Spildevand er en servicevirksomhed, der sætter kunden i centrum Delmål: Der gennemføres løbende undersøgelser af kundernes tilfredshed, bl.a. i DANVA-regi. Mindst 80 % af adspurgte kunder skal være tilfredse eller meget tilfredse med Vand og Spildevands ydelser (effektmål) Status og målopfyldelse: Vand og Spildevand har bedt DMA Research om at gennemføre en undersøgelse af forbrugernes tilfredshed i forbindelse med kontakt til Kundeservice. Undersøgelsen omfatter Kundeservice med underafdelingerne Afregningsfunktionen og Teknisk Kundeservice. Andel tilfredse eller meget tilfredse kunder Vand og Spildevand 83% 88% 87% Vurderingen af kontakt til Kundeservice ligger samlet på 87 på en skala fra 0 til 100, hvilket er et niveau, der udrykker stor tilfredshed. De områder, der direkte omhandler medarbejderkontakt, enten i omstilling eller sagsbehandling, opnår alle meget høj grad af tilfredshed. Der er ingen områder, hvor der udtrykkes utilfredshed. Vand og Spildevand afvejer driftssikkerhed og kvalitet med økonomi Delmål: Der skal sikres en tilstrækkelig, stabil og effektiv forsyning med rent drikkevand og tilsvarende afledning af spildevand (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Delmålet dokumenteres ved målinger af driftsstop og ledningsbrud. Ved levering af vand må der ikke forekomme afbrydelser, der varer mere end fire timer. Desuden må der maksimalt være én afbrydelse pr kunder pr. år. Ved afledning af spildevand skal der ved brud sikres vandpassage inden for 24 timer i mindst 95% af tilfældene. Driftsstop i kloakledninger skal være afhjulpet inden for tre timer i mindst 95% af tilfældene. Vand Brud pr. km ledning/år 0,11 0,14 0,18 0,18 0,19 Afbrydelser +4 timer Afbrydelser pr kunder 0,9 0,8 1,0 1,2 1,1 Spildevand Ledningsbrud (stk.) Afhjulpet inden 24 timer 100% 100% 100% 100% 100% Driftsstop i ledninger (stk.) Afhjulpet inden 3 timer 100% 100% 100% 100% 100% Vand Det bemærkes, at antallet af installationer med afbrydelser på mere end 4 timer og antallet af afbrydelser pr kunder pr. år er faldet i forhold til sidste år og det nærmer sig niveauet

183 Vand og Spildevand for Den manglende målopfyldelse i 2008 og 2009 skyldes primært, at der har været tale om få store brud, der berører et større antal kunder. Spildevand Opgørelsen af ledningsbrud er fra 2008 sket med baggrund i egne data og på et mere specificeret registreringsgrundlag end tidligere. Stigningen i antallet er således ikke udtryk for en faktisk stigning i antal brud, men er udtryk for en anden og mere præcis måde hvorpå opgaverne registreres. Samtidig er der foretaget en intensivering af lækagesøgningen, hvilket også har resulteret i registrering af flere brud. Delmål: Udgifterne til drift og vedligeholdelse, målt i forhold til den vandmængde der opkræves betaling for, må ikke stige, målt i faste priser (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Driftsudgifter, kr. pr. m Vand 5,30 5,14 4,78 4,33 4,70 Spildevand 6,80 6,92 7,35 7,15 6,76 Alle priser opgjort i prisniveau 2009 Som følge af merudgifter i forbindelse med stiftelsen af selskabet Århus Vand A/S har der været en lang række etableringsudgifter. Dette drejer sig primært om merudgifter til etablering af egen økonomiløsning og opdeling af kundeafregningssystemet. Driftsudgifterne har derfor været større end i et normalt år. For vands vedkommende har det faldende vandsalg yderligere bevirket, at nøgletallet er steget. Der kan ikke på spildevandsområdet sættes 1:1 mellem opkrævet mængde og afledt mængde, hvorfor nøgletallet er beregnet på baggrund af et erfaringstal på afledt spildevandsmængde på 15,7 mio. m 3. Delmål: Der gennemføres en systematisk sanering af det offentlige ledningsanlæg til vandforsyning samt kloakanlæg (effektmål) Status og målopfyldelse: Saneringsniveauet skal ses i forhold til den nødvendige levealder af nettet, opgjort som gennemsnit over flere år. Levetiden for hovedledninger er ca. 100 år. Fornyelsesgraden bør derfor ikke ligge lavere end ca. 1% årligt. Som udtryk for vandledningernes tilstand opgøres endvidere vandtabet i forhold til den samlede, oppumpede mængde. Fornyelsesgrad (%), ledningsrenovering, samt vandtab i vandledninger Fornyelse, Vand 1,0 1,1 Fornyelse, Spildevand 0,4 0,4 0,5 0,7 0,7 Vandtab, Vand (m3 pr. km ledning/år) Fornyelse af vandledninger ligger på et tilfredsstillende niveau med en fornyelsesgrad på ca. 1%. Fornyelsesgraden af afløbsledninger vil i de kommende år stige op til et niveau på ca. 1 %, hvilket vurderes at være et tilfredsstillende niveau. De kommende års forventede stigning hænger sammen med, at de senere års investeringer i bassinanlæg og store afskærende ledninger mindskes og at der tilføres området yderligere 20 mio. kr. årligt fra 2010.

184 Vand og Spildevand Vandtab: Der har i det forløbne år været udført et stort arbejde for at reducere vandtabet. Vandtabet er steget i forhold til 2008, hvilket kan skyldes flere brud og gennemskylning af vandledning inden idriftsætning. På den baggrund vurderes vandtabet at være tilfredsstillende. Der skal gøres en effektiv indsats for at sikre et rent vandmiljø Delmål: De udledte mængder af fosfor til Århus Bugt fra renseanlæg og regnbetingede udledninger fra kloaksystemet skal reduceres (effektmål) Status og målopfyldelse: Udledt mængde fosfor fra renseanlæg og kloaksystem Tons pr. år Renseanlæg 11,0 10,0 11,0 7,9 6,8 Kloak (regnbetinget) 8,1 8,1 7,4 7,4 7,4 I alt 19,1 18,1 18,4 15,3 14,2 De regnbetingede udledninger reduceres fra 2010, hvor bassinerne ved Åby renseanlæg, Carl Blochsgade og Viby renseanlæg tages i brug. Dette vil også medføre en reduktion i udledningen af fosfor fra kloaksystemet (de regnbetingede udledninger). Delmål: Grundvand og drikkevand skal indvindes, så det sikres, at der også i fremtiden kan indvindes tilstrækkeligt og uforurenet drikkevand (effektmål) Status og målopfyldelse: Målet er at der kan leveres drikkevand uden målbart indhold af pesticider. Pesticidpåvirket drikkevand Andel 7,0% 3,0% 3,0% 2,3% 2,7% I 2009 var der indhold af pesticider i 15 boringer (16%) af Vand og Spildevands i alt 94 indvindingsboringer. I 4 af boringerne var indholdet så højt, at boringerne var taget ud af drift. Oppumpningen af grundvand (råvand) til drikkevand styres, så boringer med indhold af pesticider anvendes så lidt som muligt. På den måde er det lykkedes at holde andelen af pesticidpåvirket vand, som anvendes til drikkevand, nede på knap 3%. Styringen betyder således, at der ikke er målt indhold af pesticider i det drikkevand, der pumpes ud fra vandværkerne. 3. Særlige indsatsområder Vand og Spildevand har valgt at koncentrere ressourcerne om fire overordnede indsatsområder: Selskabsgørelse Kommunikation Kvalitet og effektivitet Konsolidering af Den gode arbejdsplads Selskabsgørelse Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Et flertal af Folketingets partier indgik i februar 2007 "aftale for en mere effektiv vandsektor" og Århus Vand A/S blev stiftet pr. 1. november Herefter overgik Vand og Spildevand til at være et kommunalt ejet aktieselskab. Området er i gang med at forhandle og

185 Vand og Spildevand beregne det kommende prisloft, som vandsektoren er underlagt. Dette arbejde sker i forhold til Konkurrencestyrelsen, som endeligt fastsætter prisloftet for selskabet. Kommunikation Styrkelse af helhedsløsninger på kommunikationsområdet. Gennem kommunikationsaktiviteter understøttes og udbygges samarbejdet om helhedsløsninger i organisationen. Realiseringen understøttes af delmålene med målrettet kommunikation, herunder opbygningen og udviklingen af Ledelsesinformationssystem. Kvalitet og effektivitet Der vil være fokus på at ledelsessystemerne til styring af bl.a. kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og fødevaresikkerhed fortsat har en høj standard således at certificering også fremover kan opnås. Sideløbende tilstræbes en placering blandt top 5 på relevante nøgleparametre i DANVA s benchmarking. Konsolidering af Den gode arbejdsplads I Vand og Spildevand stilles der krav om høj faglighed. Derfor lægges der vægt på at kompetencerne vedligeholdes og udvikles. Sektionering af ledningsnet Der er afsat 42,0 mio. kr. til sektionering og etablering af on-line overvågning i Vands investeringsoversigt Sektionering af ledningsnettet og ændring af udpumpningsstrategien fra værker og beholderanlæg er opstartet. Endvidere fortsætter etableringen af målerbrønde til opsamling af on-line data fra ledningsnettet. Enkelte sektioner overvåges allerede via on-line data fra målerbrønde på ledningsnettet. Det videre sektioneringsarbejde og on-line overvågning af ledningsnettet vil i de kommende år sikre at vandtabet reduceres yderligere. Sektionering af ledningsnettet koordineres med aktiviteterne omkring sanering af vandledninger. I den forbindelse er det hensigtsmæssigt at de resterende arbejder med sektionering af ledningsnettet gennemføres i perioden 2009 til og med Supplerende nøgletal Nøgletallene for 2009 er, af hensyn til sammenligneligheden med tidligere år, oplyst for hele kalenderåret 2009 selv om regnskabsåret reelt kun er på 10 måneder. Sektor 2.81 Vand, drift Fra 2005 er det muligt at opdele vandsalget i afregnet salg og bogført salg (inkl. regulering vedr. acontoafregning). Denne opdeling er foretaget efter krav fra Skat af hensyn til beregning af vandtab i relation til opgørelse af, hvorvidt der skal betales vandafgift af vandtabet. Det afregnede salg udgør i ,764 mio. m 3 og det tilsvarende vandtab udgør 1,11 mio. m 3 Vandtabet udgør 6,97% af den oppumpede vandmængde, og der skal dermed ikke betales afgift, idet dette kun gælder når tabet er på over 10%. Tekst Salg af vand, mio. m 3 15,43 15,03 14,81 15,13 14,76 Oppumpet vandmængde, mio. m 3 17,08 17,05 16,39 16,12 15,87 Tab mv., mio. m 3 1,65 2,02 1,58 0,99 1,11 Antal målere Der har i det forløbne år været udført et stort arbejde med at reducere vandtabet. Vandtabet vurderes at ligge på et tilfredsstillende niveau.

186 Vand og Spildevand Sektor 2.83 Spildevand, drift Afgiftspligtig vandmængde og takstudvikling Vandmængde, mio. m 3 15,8 15,6 15,5 15,7 15,1 Takst (løbende priser), kr. pr. m 3 14,78 16,27 17,75 19,42 20,29 Takst (faste priser/2009), kr. pr. m 3 16,96 18,07 19,18 20,29 20,29 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2009 Sektor 220 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,1% Indtægter ,98% Refusion Nettoudgifter i alt ,9% Anlæg: Udgifter ,3% Indtægter ,5% Nettoudgifter i alt ,3% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor Forsyningsvirksomheder (drift og anlæg): 0 * Sektor ,8% * Sektor ,9% * Sektor ,7% * Sektor ,0% Ikke-decentraliseret område: 0 * Styrbare udgifter * Ikke-styrbare udgifter * Anlæg Nettoudgifter i alt ,4%

187 Vand og Spildevand Resumé af personaleforbrug i 2009 Sektor 200 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personale 213,7 221,3-10,4 0-10,4-4,5% Som følge af selskabsgørelsen af Vand og Spildevand pr. 1. november 2009 har det været nødvendigt at foretage en manuel periodisering af drifts- og anlægsudgifter vedrørende november og december, idet al bogføring vedr. kalenderåret 2009 er foretaget i KMD Opus. Periodiseringen er foretaget på kontoniveau. Der er ikke foretaget en tilsvarende periodisering af budgettet, hvilket gør det vanskeligt at foretage en meningsfuld forklaring af afvigelser i forhold til det godkendte budget, idet afvigelserne for størstepartens vedkommende kan henføres til periodiseringen. 5.2 Drift og personale Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet for Vand og Spildevand givet tillægsbevillinger for 15,6 mio. kr. i nettomerudgift. Regnskabsforklaringerne er generelt udarbejdet på baggrund af det ajourførte budget inkl. budgetmæssige omplaceringer. Sektor 2.81 Vand, drift I Vand er der netto givet tillægsbevillinger på 19,0 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevillingerne vedrører merudgifter på 23,0 mio. kr. og merindtægter på 4,0 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger består af følgende: Indstilling om forventet regnskab for 2008 med 10,3 mio. kr. i merudgift. Forventet regnskab 2009 med 10,6 mio. kr. i merudgift Indstilling vedr. Grundvandsbeskyttelse med 2,0 mio. kr. i mindreudgift. Sektor Spildevand, drift I Spildevand er der netto givet tillægsbevillinger på 3,4 mio. kr. i mindreudgift. Tillægsbevillingerne vedrører mindreudgifter på 3,1 mio. kr. og merindtægter på 0,3 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger består af følgende: Forventet regnskab 2009 med 3,0 mio. kr. i mindreudgift Tillægsbevilling vedr. Regnskab 2008 med 0,3 mio. kr. i mindreindtægt Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.81 Vand, drift Der er netto en afvigelse på 24,9 mio. kr. i mindreudgift i forhold til det ajourførte budget. Afvigelsen kan henføres til, at der ikke blev foretaget en periodisering af budgettet i forbindelse med oprettelsen af vandselskabet pr. 1. november Der er alene foretaget en periodisering af udgifter og indtægter. I forhold til årsbudgettet for 2009 skyldes mindreudgifterne primært, at der ikke har været afholdt udgifter til grundvandsbeskyttelse i ønsket omfang.

188 Vand og Spildevand Sektor Spildevand, drift Der er netto en afvigelse på 36,8 mio. kr. i mindreindtægt i forhold til det ajourførte budget. Afvigelsen kan henføres til, at der ikke blev foretaget en periodisering af budgettet i forbindelse med oprettelsen af vandselskabet pr. 1. november Der er alene foretaget en periodisering af udgifter og indtægter. I forhold til årsbudgettet for 2009 er der tale om en væsentlig lavere bogført afgiftspligtig mængde som har medført, at indtægterne er faldet væsentligt. På driftsområdet er der mindreudgifter på ca. 11 mio. kr Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Ikke relevant, som følge af selskabsgørelsen. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.82 Vand, anlæg Der er samlet for Vand givet tillægsbevillinger på 18,9 mio. kr. i merudgift. De væsentligste tillægsbevillinger er følgende: Forventet regnskab for 2008 med 85,1 mio. kr. i merudgift. Indstilling om godkendelse af Regnskab 2008 med 9,3 mio. kr. i merudgift. Forventet regnskab for 2009 med 80,2 mio. kr. i mindreudgift. Indstilling vedr. Grundvandsbeskyttelse med 2,0 mio. kr. i merudgift. Renovering af Stautrupværket med 2,7 mio. kr. i merudgift. Sektor 2.84 Spildevand, anlæg Der er samlet for Spildevand givet tillægsbevillinger på 10,2 mio. kr. i merudgift. De væsentligste tillægsbevillinger er følgende: Forventet regnskab for 2008 med 3,5 mio. kr. i merudgift. Indstilling om godkendelse af Regnskab 2008 med 16,2 mio. kr. i merudgift. Forventet regnskab for 2009 med 9,5 mio. kr. i mindreudgift Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.82 Vand, anlæg Der er netto en afvigelse på 6,7 mio. kr. i mindreudgift i forhold til det ajourførte budget. Afvigelsen kan henføres til, at der ikke blev foretaget en periodisering af budgettet i forbindelse med oprettelsen af vandselskabet pr. 1. november Der er alene foretaget en periodisering af udgifter og indtægter. Sektor Spildevand, anlæg Der er netto en afvigelse på 22,9 mio. kr. i mindreudgift i forhold til det ajourførte budget. Afvigelsen kan henføres til, at der ikke blev foretaget en periodisering af budgettet i forbindelse med oprettelsen af vandselskabet pr. 1. november Der er alene foretaget en periodisering af udgifter og indtægter Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Alle anlægsprojekter fortsætter i vandselskabet.

189 Vand og Spildevand Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. KB Grundvandsbeskyttelse 2009 Der er ikke afholdt udgifter under bevillingen i perioden januar 2009 til og med oktober KB 2009 Tilslutningsbidrag til offentlige anlæg Der er under bevillingen afholdt et forbrug på 31,4 mio. kr. i udgift og 26,8 mio. kr. i indtægt i forhold til bevillinger på 31,0 mio. kr. i både udgift og indtægt. Afvigelsen skyldes dels periodisering dels større byggemodningsaktivitet end forventet. Bevillingen er vanskelig at budgettere, idet bidrag først kan opkræves i takt med arealernes ibrugtagning Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Ikke relevant, som følge af selskabsgørelsen Oversigt over anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret. Bevillingsprogram Anlægsprojekt K.B Tilslutningsbidrag til offentlige anlæg. BB K.B Grundvandsbeskyttelse 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de takstfinansierede områder: Resumé af status vedrørende takstfinansierede områder Nettotilgodehavender primo Overskud på drift og anlæg Øvrige reguleringer Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Udlægskonti: - Vand (Sektor 2.81 og 2.82) ,182 - Spildevand (Sektor 2.83 og 2.84) I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Øvrige reguleringer omfatter fordeling af udgifter til anskaffelse af kundeafregningssystem med 4,2 mio. kr. og ombygning på Bautavej med 16,6 mio. kr., hvor alle udgifter oprindelig er afholdt under sektor 2.82 Vand, anlæg. Reguleringen omfatter endvidere afregning på 14,6 mio. kr. for overdragelse af arealer i forbindelse med selskabsgørelsen. Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø tager initiativ til, at der indgås en aftale om afvikling af mellemregningsforholdet mellem Århus Kommune og Århus Vand A/S Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Der er større afvigelse på området som følge af, at regnskabet er periodiseret pr. 1. november Vandselskabets første regnskabsperiode er for 1. november 31. december Dette regnskab vil blive aflagt i henhold til reglerne i årsregnskabsloven.

190 Vand og Spildevand Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Selskabet vil i forbindelse med fastsættelse af prisloftet for 2011 medtage udviklingen i udlægskontoen. 6. Øvrige forhold 6.1 Afvigelse fra normal praksis For Vand og Spildevand har der siden opdelingen af kundeafregningssystemet i september som følge af selskabsgørelsen af Vand og Spildevand - været problemer med overførsel af indtægter fra SonWin til KMD Opus. Dette har bevirket, at det ikke har været muligt at foretage beregning af driftsrenter jf. Århus Kommunes instruktion herom. Instruktionen tilsiger en beregning af renter baseret på de daglige posteringer vedr. indtægter og udgifter. Der er i stedet foretaget en beregning i forhold til det gennemsnitlige kapitalforbrug på drifts- og anlægskonti, registreret i regnskabsåret Samme fremgangsmåde blev anvendt i ligeledes på grund af problemer med overførsel af data fra kundeafregningssystemet. Den mangelfulde overførsel af data har endvidere betydet, at det har været nødvendigt at foretage en manuel registrering af visse forbrugsdata samt restancer for at sikre, at der er fuld overensstemmelse mellem registreringerne i de to systemer. 6.2 Udtagning af fysiske aktiver I forbindelse med udskillelsen af Vand og Spildevand er de fysiske aktiver taget ud af anlægskartoteket i KMD Opus pr. 1. november 2009 og optaget til indre værdi i Borgmesterens Afdeling. Der er ikke foretaget reguleringer for til- og afgange i 2009, hvilket betyder, at beholdningen pr. 31. oktober ikke er korrekt værdisat. På baggrund af nettotilgangene i 2007 og 2008 skønnes beholdningen pr. 31. oktober 2009 vurderet 315,0 mio. kr. for lavt, hvilket skal ses i forhold til en samlet beholdning primo 2009 på 3,9 mia. kr., men i forhold til værdien ultimo 2009 har det ingen praktisk betydning.

191 SEKTOR 2.90 AFFALD OG VARME

192 42

193 AffaldVarme Århus AffaldVarme Århus 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1 Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af Varmeforsyningsloven og Miljøbeskyttelsesloven. Sektoren er takstfinansieret. De vigtigste byrådsbeslutninger vedrørende sektoren er: Aftale mellem Århus Kommune og Århus Renholdningsselskab (1999) Omkostningsægte takster på Århus Kommunale Værkers affaldsbehandlingsanlæg (2000) Yderligere takstdifferentiering på husholdningsaffaldsområdet (2000) Principbeslutning om ændret storskraldsordning (2001) Affaldsplan for Århus Kommune (2005) Godkendelse af åbning af genbrugsstationer for erhvervslivet (2004) Forsortering af stort brændbart affald samt udnyttelse af overskudskapaciteten på forbrændingsanlægget (2005) Delplan for kraftvarmeudbygningen i Århus Kommune (1980) halvering af forbruget af fossile brændsler i Århus Kommune 11. oktober 1989: Godkendelse af Århus Kommunale Værkers spids- og reservelastfilosofi for varmeforsyningen 22. marts 1995: Spids- og reservelast i Århus Kommune Investeringsplan for varmeområdet Investeringsplan for affaldsområdet Sektoren omfatter undersektorerne: 2.91 Affald, drift 2.92 Affald, anlæg 2.93 Varmetransmission, drift 2.94 Varmetransmission, anlæg 2.95 Varmedistribution, drift 2.96 Varmedistribution, anlæg 1.2 Organisation Sektorens opgaver løses af AffaldVarme Århus. Forvaltningen er kontraktstyret og organiseret i seks afdelinger: AffaldsCenter (forbrændingsanlæg) Affald (dagrenovation og andre behandlingsanlæg) Varmeplan Århus (varmetransmission) Varme (varmedistribution) Stab Kantiner og Reception 1.3 Beskrivelse af ydelser AffaldVarme Århus har ansvaret for den samlede affaldshåndtering og står for leveringen af varme til ca. 90% af kommunens indbyggere. Affaldscenter Århus håndterer forbrændingsanlægget, mens Affald driver en række genbrugsstationer og behandlingsanlæg. Sortering, håndtering og betjening til genbrugsmaterialer hører ligeledes under Affald.

194 AffaldVarme Århus Varmeplan Århus driver det overordnede ledningsnet fra kraftvarmeværket i Studstrup, mens Varme sørger for fordelingen af varmen gennem et ca km langt forsyningsnet til Århus Kommunes indbyggere. AffaldVarme Århus er endvidere ansvarlig for visse fællesfunktioner for forsyningsområdet. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål AffaldVarme Århus er en dynamisk servicevirksomhed, der sætter kunden i centrum AffaldVarme Århus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) AffaldVarme Århus er en dynamisk servicevirksomhed, der sætter kunden i centrum Delmål: Der gennemføres løbende undersøgelser af kundernes tilfredshed med ydelserne. Mindst 85% af adspurgte kunder skal være tilfredse eller meget tilfredse med ydelserne (effektmål) (delmålet er ændret fra 80% i 2008 til 85% i 2009) Status og målopfyldelse: Andel tilfredse eller meget tilfredse kunder Tekst Renovationsindsamling 85% *) *) Genbrugsstationer 98% Nedgravede containere 85% 92% Renovering fjernvarmerør 83% Brugertilfredshed i forhold til levering af fjernvarme 94% *) Undersøgelsen er ikke gennemført i 2006 og Der er i 2009 blevet gennemført to undersøgelser. I begge undersøgelser er tilfredsheden klart højere end 85%. Nedgravede containere De århusianske beboere har for alvor taget renovationsløsningen med nedgravede affaldscontainere til sig. I en undersøgelse svarer 92%, at de finder den nye ordning bedre end den gamle. Blot 3% synes, at den gamle ordning var bedre. Dette afspejles også i en usædvanlig høj tilfredshed med den nye ordning, hvor 33% er tilfredse, mens hele 59% er meget tilfredse med ordningen. I alt er således 92% tilfredse med ordningen, mens kun 2% er utilfredse. Den seneste undersøgelse er en gentagelse af to tidligere tilfredshedsmålinger. Siden den første undersøgelse er tilfredsheden steget markant for alle typer af containere, dvs. containere til affald, glas og papir. En af forklaringerne på den store tilfredshed er, at ordningen ifølge beboerne medvirker til at holde byen ren og gøre gadebilledet pænere. Hele 87% af de adspurgte mener, at ordningen er med til at gøre Århus til en renere og kønnere by. Brugertilfredshed i forhold til levering af fjernvarme Undersøgelsen viser, at langt flertallet af kunderne er tilfredse med deres nuværende fjernvarmeordning. Samlet set er 94% af kunderne enten tilfredse eller meget tilfredse med at modtage fjernvarme fra AffaldVarme Århus. I de fleste tilfælde skyldes tilfredsheden, at leveringen er stabil og at der ikke er problemer. Forsyningssikkerhed er altså helt afgørende.

195 AffaldVarme Århus 31% af privatkunderne, 35% af boligforeningerne og 37% af virksomhederne har tidligere været i kontakt med AffaldVarme Århus vedrørende fjernvarme. De kunder som har været i kontakt med AffaldVarme Århus vedrørende fjernvarmen er generelt tilfredse med servicen og betjeningen. Samlet set er 55% meget tilfredse og 31% er tilfredse, hvilket giver en samlet tilfredshed på 86%. Cirka hver tredje privatkunde og cirka hver fjerde erhvervskunde (virksomheder og boligforeninger) har ikke kendskab til deres fjernvarmeforbrug. Der er væsentligt flere privatkunder, der vurderer, at deres fjernvarmeforbrug er lavere end gennemsnittet, end personer, der vurderer, at forbruget ligger over gennemsnittet. Dette tyder på, at mange privatkunder muligvis undervurderer husstanden forbrug. Det samme gælder ikke erhvervskunder. Delmål: AffaldVarme Århus har omkostningsægte takster og gebyrer, der løbende benchmarkes i forhold til tilsvarende takster og gebyrer (effektmål) (delmålet er omformuleret i forhold til 2008) Status og målopfyldelse: Taksterne kalkuleres med udgangspunkt i såvel direkte som indirekte omkostninger (forrentning, afskrivning og henlæggelser m.v.). Taksterne vurderes hvert år i forbindelse med udarbejdelse af såvel budget som investeringsplaner for de enkelte forsyningsområder. Sammenligning med andre byers takster Tekst Dagrenovation Laveste takst i forhold til Århus 77% 83% 79% 91% 91% Højeste takst i forhold til Århus 114% 120% 108% 108% 107% Fjernvarme Laveste takst i forhold til Århus 68% 74% 56% 78% 72% Højeste takst i forhold til Århus 118% 120% 115% 136% 167% Taksten på forbrænding lå i slutningen af 1990 erne væsentligt højere end på øvrige anlæg. Der er fra 2002 indregnet omkostninger til etablering af en ny ovnlinje og røggasrensning på de eksisterende ovnlinjer i taksten. Der er i 2006 fremsendt en revideret investeringsoversigt for affaldsområdet, hvor forbrændingstaksten blev anbefalet fastholdt indtil anlægsarbejdet vedrørende den nye ovnlinje på Forbrændingsanlægget var afsluttet. Dette arbejde blev hovedsagligt afsluttet i 2007, hvorefter taksten blev nedsat markant i Varmetaksten har i 2008 og hovedparten af 2009 været lavere end driftsomkostningerne pga. tilbagebetalingen af den historiske overdækning. For hovedparten af kunderne steg varmeprisen efter aftale mellem Århus Kommune og Energitilsynet pr. 1. oktober Der er vedtaget reviderede investeringsplaner for såvel varmeområdet ultimo 2008 og for affaldsområdet primo AffaldVarme Århus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi Delmål: Der skal sikres en stabil og miljømæssig forsvarlig affaldsbortskaffelse (effektmål) Status og målopfyldelse: Målopfyldelsen vurderes ved en række indikatorer vedr. affaldsindsamlingen, samt ved, hvorvidt krav i AffaldsCenterets miljøgodkendelser overholdes.

196 AffaldVarme Århus Målepunkter vedr. affald Målepunkter vedr. affald Dagrenovation Ikke indsamlet på dagen 0,4% 0,3% 0,6% 0,3% 0,1% Ikke indsamlet næste dag 0,01% 0,03% 0,05% 0,03% 0,00% Papirkuber Klager vedr. tømning Affaldscenter Overskridelse af krav Under normale tømningsforhold er målet at have så få driftsforstyrrelser som muligt; dvs. at alt affald indsamles på den aftalte tømningsdag. Det vurderes at have været tilfældet i Indsamlingen af dagrenovation er stort set forløbet planmæssigt. I 2009 er 0,1% af affaldet ikke indsamlet på dagen, svarende til ca af tømningerne, ikke blev udført på den aftalte tømningsdag. Der er både tale om uberettigede og berettigede overspringninger samt problemer i forbindelse med vejarbejder, nedbrud af biler. Specielt i december måned har været manglende tømninger på grund af sne, som ikke er medregnet i ikke indsamlet på dagen. Der har siden snefaldet start i december hver uge gennemsnitlig været spande, der ikke er blevet tømt til tiden. Dette er tilfælde, hvor skraldemanden har været på stedet, men adgangsvejene var ufremkommelige. Registreringer viser også, at 0,00% svarende til 50 af tømningerne, ikke blev rettet dagen efter. Det svarer til, at 2,5% af de oversprungne ikke blev rettet dagen efter, hvilket er et lavere niveau end i 2008, hvor 10% af fejlene ikke blev rettet rettidigt. Der er blevet arbejdet på en udvidet kvalitetssikring og kontraktopfølgning. Implementering af elektroniske tags på alle affaldsbeholdere er med i investeringsplan for affaldsområdet. Sidstnævnte tiltag vil højne kvaliteten i affaldsindsamlingen, idet en on-line registrering vil gøre det muligt at følge alle indsamlingsruter. Ordningen er iværksat fra 2009 og nogle år frem i takt med udbud af de forskellige indsamlingsområder. For klager over tømninger af glas- og papirkuber er der ikke registreret data for 2008 og Målepunktet er således udgået i budget Det er et mål, at der ikke forekommer overskridelser af grænseværdier for udledninger fra affaldsbehandlingsanlæg m.v. Der er fastsat en lang række grænseværdier for røg, spildevand, støj, lugt m.m. Der har i 2009 været tre enkelt-overskridelser af AffaldsCenters spildevandstilladelse. Det er på samme niveau som tidligere. Delmål: Der skal sikres en tilstrækkelig, stabil og effektiv fjernvarmeforsyning (effektmål) Status og målopfyldelse: Målopfyldelsen vurderes ved en række indikatorer vedr. fjernvarmeforsyningen. Varmebehovet skal være dækket. Varmetabet og vandtab i ledningerne skal minimeres. Der må ikke forekomme ikke-planlagte afbrydelser af en varighed over 12 timer.

197 AffaldVarme Århus Målepunkter vedr. fjernvarme Dækning af behov ok ok ok ok ok Varmetab 19% 19% 18% 19% 20% Vandtab m 3 /km ledning/år Afbrydelser Afbrydelser 12+ timer Målet om dækning af varmebehov er opfyldt, da intet produktionsanlæg eller pumpestation har været fuldt belastet i perioden. Varmetabet (forskellen mellem købt og solgt varmemængde i distributionsnettet) må ikke overstige 20%. Det beregnes som et gennemsnit for fem år. Set over den fem-årige periode fra er det gennemsnitlige tab 20%. Målet om vandtab er opfyldt, idet tabet er mindre end de maksimale på 65 m 3 /km ledning/år. Da det registrerede vandtab også indeholder vand, der bliver påfyldt i forbindelse med tilslutning af nye byggemodningsområder, kan det høje vandforbrug, der blev registreret i 2006 og 2007 forklares ved den ekstraordinære store udbygning af ledningsnettet, der især fandt sted. Den begyndende nedgang i byggeriet i 2008 kan også aflæses på vandtabet. Målet er nedsat til maksimalt 50 m 3 /km ledning/år i budget Der har i 2009, fra 1. januar til 31. marts og fra 1. oktober til 31. december været 173 afbrydelser fordelt med 45 uforudsete og 128 planlagte. Den ikke-planlagte afbrydelse, der har været på over 12 timer, varede 13 timer. Målet er nedsat fra de hidtidige 24 timer til 12 timer med virkning fra Antal afbrydelser er faldet fra 2007, men er stadigvæk større end fra tidligere år. Delmål: Varme skal realisere energibesparelser i Århus, svarende til MWh/år inden 2014 (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Delmålet er nyt fra I 2006 blev alle større fjernvarmeforsyningsselskaber pålagt at realisere energibesparelser. AffaldVarme Århus blev pålagt at realisere MWh pr. år. Da lovgivningen med de tilhørende bekendtgørelser først var færdigudarbejdet i december 2006, blev det vedtaget, at forsyningsselskaberne først blev målt på, hvorvidt forsyningsselskabet havde opnået deres 3-årige energibesparelsesforpligtigelse ved udgangen af Tekst Realiserede energibesparelser i MWh Målet på MWh er nået i Med baggrund i et energipolitisk forlig af 21. februar 2008 stiger AffaldVarme Århus energibesparelsesforpligtigelse i 2010 til MWh efter aftale mellem Dansk Fjernvarme og Energistyrelsen. Målet forventes også at blive opfyldt fremover inden for de afsatte ressourcer på ca. 20 mio. kr. årligt. 3. Særlige indsatsområder Affald Både i 2008 og 2009 havde AffaldVarme Århus særlig fokus på affaldsløsninger i Århus Midtby, hvor der ved udgangen af 2009 er nedgravet i alt 624 containere til dagrenovation, papir og glas fordelt med 450 i 2008 og 174 i Til løsning af opgaven var der midlertidigt ansat fire arkitekter.

198 AffaldVarme Århus Det er planlagt, at udvide antallet af nedgravede containere i midtbyen i de områder der støder op til de i alt syv delområder, som i løbet af 2008 blev forsynet med nedgravede containere. Udvidelsen omfatter en række planlagte og gennemførte gårdsanerede karréer, hvor flertallet af grundejere foretrækker de offentlige løsninger til affald og gårdrum uden affaldscontainere. Udbygningen og fortætningen med nedgravede containere på offentlige arealer forventes at ske inden udgangen af 2010, hvilket vil betyde, at hovedparten af konventionelle affaldsbeholdere i midtbyen vil være afløst af nedgravede containere. Herefter vil der være i alt 750 nedgravede containere til dagrenovation, papir og glas. De midlertidigt ansatte arkitekter til løsning af opgaven med nedgravede containere i Århus Midtby blev finansieret af midler fra Udviklings- og forbedringspuljen. I efteråret 2007 er der tillige igangsat to tre-årige ph.d.- projekter om affaldsafgifter i samarbejde med Århus Universitet. For at højne kvaliteten i affaldsindsamlingen vil Affald implementere et GPS-baseret indberetningssystem via tags på beholdermateriel, som sikrer en on-line registrering af dagrenovationsindsamlingen. Projektet er påbegyndt i 2009, og forventes at strække sig over flere år. AffaldsCenter Der er foretaget en undersøgelse af mulighederne for yderligere energiproduktion på forbrændingsanlægget ved varmegenvinding fra røggassen, inden den sendes op gennem skorstenen. Det har vist sig muligt at gennemfører projektet. Projektet blev påbegyndt i 2008, og sat i drift i Projektet afsluttes i 2010, da lukning af anlægsregnskabet afventer udløb af garantiperioden. Varme Ved udgangen af 2006 modtog AffaldVarme Århus et pålæg om årligt at realisere og dokumentere energibesparelser hos kunderne på i alt MWh/år. Der er derfor for at indfri energibesparelsespålægget opbygget en afdeling for energirådgivning, som har intensiveret arbejdet omkring energibesparende tiltag i såvel ledningsnet som hos kunderne. Bl.a. har der været en forcering af udskiftninger af ledningstrækninger med højt varmetab. Med baggrund i et energipolitisk forlig af den 21. februar 2008 stiger AffaldVarme Århus energibesparelsesforpligtigelse i 2010 til MWh efter aftale mellem Dansk Fjernvarme og Energistyrelsen. Varmeplan Århus En ringforbindelse mellem Langelandsgade og Århusværket giver, sammen med senere kapacitetsforbedringer, mulighed for en væsentlig nedbringelse af brændselsforbruget i kraftvarmeproduktionen ved sænkning af temperaturniveauet i transmissionsnettet. Ringforbindelsen er pga. de store udfordringer med at grave i midtbyen blevet forsinket. Driftsrådet for Varmeplan Århus har igangsat et arbejde, der i indeværende byrådsperiode skal føre til beslutninger, der vil gælde årtier ud i fremtiden. Beslutningerne omfatter etablering af et nyt aftalegrundlag for varmeværkernes samarbejde og planlægning af fremtidens fjernvarmeproduktion. Aftalen var tidligere forventet færdig i 2009, men det vil i stedet ske i I arbejdet bestemmes en vision og mål for det fremtidige aftalefællesskab. Målene vil ikke mindst dreje sig om nedbringelse af drivhusgasudledningen. Hvilket vil ske ved energibesparelser, effektivisering fra produktion til kunde og ikke mindst målet om fornyet produktionsapparat evt. VE-produkter.

199 AffaldVarme Århus 4. Supplerende nøgletal Sektor 2.91 Affald Boligenheder til afregning af boligbidrag Regnskab Ajourført budget Afvigelse (R-B) Villaer Lejligheder og sommerhuse Kollegieværelser mv Boligenheder i alt Boligenheder i alt, vægtet Antallet af boligenheder er opgjort pr. 31. december En lejlighed er vægtet som 0,6 boligenhed. Et værelse er vægtet som 0,25 boligenhed (samme vægtning, som gælder ved opkrævning). Antallet af boligenheder har for alle kategorier været større end budgetteret Boligenheder i alt Bolig-enheder i alt, vægtet Dagrenovation fra private husstande, tons Samlet beholdervolumen, m Det samlede beholdervolumen er steget kraftigt fra Den store stigning skyldes de nedgravede containere, som bidrager med ca m 3. De afløser affalds-øerne og andre fællesløsninger, som var på ca m 3. De løsninger var ikke tidligere medregnet i det samlede beholdervolumen. Affaldsmængder på genbrugsstationerne Regnskab Ajourført budget Afvigelse (R-B) Modtaget affald, tons Affald på genbrugsstationerne, tons Den store stigning i affaldsmængderne skyldes, at erhvervsdrivende fra 2005 har fået adgang til genbrugsstationerne. Endvidere har de seneste års høje byggeaktivitet også medvirket til øgede affaldsmængder, hvilket dog har været for nedadgående i 2008 og Affaldsmængder på forbrændingsanlægget, tons Regnskab Ajourført budget Afvigelse (R-B) Tilførte mængder Fraførte mængder Affaldsmængder på Modtagestationen Affaldsmængder på forbrændingsanlægget Tilførte mængder Fraførte mængder Regnskab Ajourført budget Afvigelse (R-B) Modtaget affald, tons

200 AffaldVarme Århus Affaldsmængder på Modtagestationen Modtaget affald, tons Affaldsmængder på Øvrige anlæg, tons Regnskab Ajourført budget Afvigelse (R-B) Behandlingsanlæg for byggeaffald Komposteringsanlæg for haveaffald Behandlingsanlægget for byggeaffald har modtaget mindre affald end oprindelig budgetteret. Det skyldes primært fri konkurrence på området, hvor det private marked har kunnet reagere hurtigere på markedssituationen og dermed i nogle situationer have en mere konkurrencedygtig pris end AffaldVarme Århus. Desuden har finanskrisen også stor indflydelse på mængden af byggeaffald. Affaldsmængder på øvrige anlæg, tons Behandlingsanlæg for byggeaffald Komposteringsanlæg for haveaffald Sektor 2.93 Varmeplan Århus Køb og salg af varme, TJ Salg af varme: Regnskab Ajourført budget Afvigelse (R-B) Varme, AffaldVarme Forbrugerejede varmeværker Nabokommuner Salg af varme i alt Køb/produktion af varme: Studstrupværket Forbrændingsanlægget Renosyd Halmvarme, Solbjerg Industrivarme Oliekedler Olieækvivalenter Køb/produktion af varme i alt Tab mv Både varmekøb og varmesalg har i 2009 været højere end de budgetterede mængder. I forhold til det oprindelige budget har varmesalget været 4,0% højere, og varmekøbet har været 4,5% højere har været et mildt år. Antallet af graddage har således været 8% lavere end i et normalår. Dog har december været koldere end et normalår Salg af varme, TJ Køb/Produktion af varme, TJ Tab mv., TJ

201 AffaldVarme Århus Sektor 2.95 Varme, drift Køb og salg af varme, GWh Regnskab Ajourført budget Afvigelse (R-B) Salg af varme 1.960, ,4-47,0 Køb/produktion af varme: Varmeplan Århus 2.395, ,5 73,4 Halmvarme, Harlev og Sabro 60,4 56,7 3,7 Olie 1,2 5,6-4,4 Biogas 14,1 12,5 1,6 Øvrige 10,4 9,7 0,7 Køb/produktion af varme i alt 2.482,0 2407,0 75,0 Tab mv. 521,6 399,6 122,0 Varmesalget har i 2009 været ca. 2% lavere end budgetteret i forbindelse med forventet regnskab, mens varmekøbet har været ca. 3% højere. På fjernvarmeområdet opkræves indtægterne via tre årlige á contoregninger samt en årsafregning. Udgifterne kan opgøres præcist pr. måned, da Varmeplan Århus kan opgøre salget af varme eksakt pr. måned Der er derfor ikke en 100% direkte sammenhæng mellem køb og salg af varme i det enkelte regnskabsår Salg af varme, GWh 1.954, , , , ,4 Køb/produktion af varme, GWh 2.397, , , , ,0 Varmetab mv., GWh 443,3 366,9 568,8 445,0 521,6 Tilsluttet areal, mio. m2 17,5 17,7 17,9 19,1 19,3 Afregningsmålere, antal

202 AffaldVarme Århus 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2009 Sektor 290 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - -% - Drift: Udgifter ,2% Indtægter ,7% Refusion Nettoudgifter i alt ,0% Anlæg: Udgifter ,7% Indtægter ,6% Nettoudgifter i alt ,5% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Ingen dec. sektorer Forsyningsvirksomheder (drift og anlæg): * Sektor ,7% * Sektor ,4% * Sektor ,1% * Sektor ,6% * Sektor ,1% * Sektor ,3% Ikke-decentraliseret område: 0 * Styrbare udgifter * Ikke-styrbare udgifter * Anlæg Nettoudgifter i alt ,9% Resumé af personaleforbrug i 2009 Sektor 200 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - -% - Personale 262,3 264,9-2,6 0-2,6-1,0%

203 AffaldVarme Århus 5.2 Drift og personale Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet for AffaldVarme Århus givet tillægsbevillinger for 21,4 mio. kr. i nettomerudgift. Regnskabsforklaringerne er generelt udarbejdet på baggrund af det ajourførte budget inkl. budgetmæssige omplaceringer. Sektor 2.91 Affald På affaldsområdet er der netto givet tillægsbevillinger på 47,7 mio. kr. i mindreindtægt. Tillægsbevillingerne vedrører mindreudgifter på i alt -9,8 mio. kr. og mindreindtægter på i alt 57,5 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger består af følgende: Indstilling om forventet regnskab for 2008 med 4,7 mio. kr. i merudgift. Investeringsplan for affaldsområdet med 6,5 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevilling vedr. Regnskab 2008 med 1,3 mio. kr. i mindreudgift. Forventet regnskab 2009 med 33,2 mio. kr. i netto mindreindtægt. Tillægsbevilling til flere nedgravede containere med 7,7 mio. kr. i merudgift. Nedsættelse af erhvervsgebyrer for erhvervsvirksomheder 2009 med -3,0 mio. kr. i mindreudgift. Sektor 2.93 Varmeplan Århus I Varmeplan Århus er der netto givet tillægsbevillinger på 38,2 mio. kr. i mindreindtægt. Tillægsbevillingerne vedrører merudgifter på i alt 73,6 mio. kr. og merindtægter på i alt -111,8 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger består af følgende: Indstilling om forventet regnskab for 2009 med 18,9 mio. kr. i merindtægt. Tillægsbevilling vedr. Regnskab 2008 med 0,8 mio. kr. i mindreudgift. Takstændring pr. 1. januar 2009 for varmeområdet med 75,8 mio. kr. i merindtægt. Principindstilling vedr. oplæg til Klimavarmeplan med 4,0 mio. kr. i merudgift. Aftaler om tillæg til overenskomst om varmeleverancer til Skanderborg med 0,2 mio. kr. i merindtægt. Takstændringer pr. 1. oktober 2009 med 53,7 mio. kr. i merudgift. Malling Varmeværk, lejeaftale om varmeveksleranlæg med 0,2 mio. kr. i merindtægt. Sektor 2.95 Varme, drift I Varme er der netto givet tillægsbevillinger på 11,8 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevillingerne vedrører merudgifter på i alt 78,7 mio. kr. og merindtægter på i alt -66,9 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger består af følgende: Indstilling om forventet regnskab for 2009 med 46,1 mio. kr. i mindreindtægt. Tillægsbevilling vedr. Regnskab 2008 med 5,1 mio. kr. i merudgift. Takstændring pr. 1. januar 2009 for varmeområdet med 29,7 mio. kr. i merindtægt. Omlægning og opdimensionering af fjernvarmeledninger i 2008 med 8,5 mio. kr. i merindtægt. Takstændringer pr. 1. oktober 2009 med 4,2 mio. kr. i mindreudgift. Alternativ tilbagebetalingsmetode til afvikling af varmeforsyningens overdækning med 3,0 mio. kr. i merudgift.

204 AffaldVarme Århus Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.91 Affald, drift Der er netto en mindreudgift på 7,9 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelserne er beskrevet nedenfor. Fællesfunktioner: Alle udgifter vedrørende fællesfunktionerne i alt 11,0 mio. kr. - udkonteres til takstområderne under AffaldVarme. Affald, Renovation m.v.: På renovationsområdet er der netto en mindreudgift på 4,7 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelsen er hovedsageligt en kombination af følgende: Merindtægt på boligbidrag på 2,1 mio. kr. Mindreindtægt på indsamling på 1,0 mio. kr. primært som følge af lavere indtægter på indsamlingsgebyrer. Merudgift til behandling på 1,2 mio. kr. Mindreudgift til Beholderværkstedet på 1,7 mio. kr. primært pga. færre anskaffelser som følge af anlægsprojektet med nedgravede containere. Mindreudgifter på genbrugsstationerne på 3,2 mio. kr. primært som følge af lavere behandlingsudgifter. Affald, Øvrige Anlæg: Der er netto en mindreindtægt på 1,7 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelsen er hovedsageligt en kombination af følgende: Fællesområdet: Merindtægt på 1,8 mio. kr. som følge af en strammere økonomistyring med en bedre udkontering af udgifter. Byggeaffald: Mindreindtægt på netto 0,9 mio. kr. som følge af færre tilførte mængder. Havekompostering: Merudgift på netto 0,4 mio. kr. som følge af større variable udgifter. Modtagestation for farligt affald: Mindreindtægt på netto 1,7 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Modtagestationen har isoleret set et driftsoverskud på 0,3 mio. kr. som anvendes til afskrivning. Modtagepladsen: Mindreindtægt på 0,6 mio. kr. som følge af færre lejeindtægter. Faldet i mængderne er i 2009 stoppet, da de samlede mængder er meget tæt på mængderne fra Der har været et stort fokus på styring af udgifterne, så der for første gang i flere år er et overskud. Der overføres et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. vedr. Udviklings- og forbedringspuljen til AffaldsCenter, Forbrændingsanlæg: Der er netto en merindtægt på 2,2 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelsen er hovedsageligt en kombination af følgende: Merindtægt på 1,0 mio. kr. bl.a. Fra NRGI. Merindtægt på 1,2 mio. kr. på behandlingsgebyrer som følge af flere tilførte mængder end forventet. Merindtægt på affaldsafgifter på 1,4 mio. kr. som følge af flere tilførte mængder end forventet. Mindreindtægt på 2,6 mio. kr. på salg af varme som følge af større el-salg end forventet, da indtægter fra el-salget indgår som en formindskende faktor i varmeprisen.

205 AffaldVarme Århus Merudgifter på varmeafgifter på 1,0 mio. kr. som følge af større varmeproduktion end forventet. Merindtægt på 3,7 mio. kr. på salg af el som følge af større el-salg end forventet. Merudgift på slagge og restprodukter på 8,7 mio. kr. som følge af en total tømning af slaggepladsen pga. ændret lovgivning. Merudgift på maskinanlæg vedligehold på 1,0 mio. kr. Mindreudgift på 5,9 mio. kr. på driftsmaterialer som følge af refusion af CO 2 -afgifter for Forbrændingsanlægget har i 2009 givet et driftsoverskud på 53,3 mio. kr. til dækning af afskrivninger på 52,5 mio. kr. Nettoresultatet på 0,8 mio. bliver indregnet i de fremtidige modtagegebyrer for affald. Vejerboden: Der er netto en merindtægt på 0,05 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Vejerboden har i 2009 givet et nettoresultat på 0,7 mio. kr. i overskud til dækning af afskrivninger. Sektor 2.93 Varmeplan Århus Der er netto en merindtægt på 5,1 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelserne er hovedsageligt en kombination af følgende: Merudgift på 19,6 mio. kr. til køb af varme. Merindtægt på 25,8 mio. kr. for salg af varme. Mindreforbrug til løn på 1,6 mio. kr. for BackOffice. Merudgift til el på 2,6 mio. kr. Merudgift på 1,8 mio. kr. til vedligeholdelse af ledningsnet. Merudgift på 1,7 mio. kr. til vedligeholdelse af bygninger og arealer. Merindtægt på 5,6 mio. kr. på kontrakt vedr. kontrolrum. Merudgift på 3,0 mio. kr. til kontrolrum. Merindtægter på 2,1 mio. kr. på salg af ydelser til Varme. Merforbrug på 1,3 mio. kr. VPÅ-gruppen (Klimavarmeplanlægning) til Der overføres et merforbrug på 1,3 mio. kr. VPÅ-gruppen (Klimavarmeplanlægning) til Sektor 2.95 Varme, drift Der er netto en merindtægt på 68,9 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelserne er hovedsageligt en kombination af følgende: Merudgift til håndtering af overdækningen på 7,2 mio. kr. Hele forbruget modregnes i overdækningen. Der er en tilsvarende ekstra budgetpost i budget 2010, da det på budgetlægningstidspunktet var uklart, hvordan fordelingen mellem årene ville blive. Meroudgift på 4,6 mio. kr. på køb af ydelser hos Varmeplan Århus til vedligeholdelse af vekslere. Merindtægt på 76,6 mio. kr. vedrørende salg af varme. Årsagen er tilbagebetalingen af overdækningen. Ved forventet regnskab var det ikke forventet, at der kunne udsendes regninger i 2009 til de udlejere, der først skulle tage stilling til fortsat takstnedsættelse eller udbetaling af et engangsbeløb. Ved en hurtig sagsgang kunne det alligevel klares inden årsskiftet. Den forventede konsekvens af udskydelsen regningsudsendelsen til udlejerne på 51 mio. kr. tilbageføres i Mindreudgift i Energirådgivning på 4,5 mio. kr. som følge af færre udgifter til køb af besparelser. Mindreudgiften overføres til 2010.

206 AffaldVarme Århus Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Sektor 2.91 Affald, drift Der foretages en samlet overførsel på 0,4 mio. kr. til Overførslen består af mindreforbrug vedr. udviklings- og forbedringspuljen. Sektor 2.93 Varmeplan Århus Der foretages en samlet overførsel på 1,3 mio. kr. til Overførslen består af merforbrug til klimavarmeplanlægning. Sektor 2.95 Varme, drift Der foretages en samlet overførsel på 55,5 mio. kr. til Overførslen består af mindreudgift vedr. energirådgivning/besparelser på 4,5 mio. kr. og en budgetteret merindtægt på 51,0 mio. kr. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet for AffaldVarme Århus givet tillægsbevillinger for 22,4 mio. kr. i nettomindreudgift. Regnskabsforklaringerne er generelt udarbejdet på baggrund af det ajourførte budget. Sektor 2.92 Affald, anlæg Der er samlet for Affaldsområdet givet tillægsbevillinger på 2,9 mio. kr. i mindreudgift. De væsentligste tillægsbevillinger er følgende: Forventet regnskab for 2008 med 7,8 mio. kr. i mindreudgift Indstilling om godkendelse af regnskab 2008 med 0,01 mio. kr. i merudgift. Investeringsplan for affaldsområdet i AffaldVarme Århus med 3,9 mio. kr. i mindreudgift. Tillægsbevilling til flere nedgravede containere med 10,3 mio. kr. i merudgift Affaldscenter Århus, ny ovnlinje 5, anlægsbevilling til forprojekt med 2,2 mio. kr. i merudgift. Afsluttede anlægsregnskaber i 4. kvartal 2008 samt tillægsbevillinger med 1,3 mio. kr. i mindreudgift. Forventet regnskab for 2009 med 2,4 mio. kr. i mindreudgift Sektor 2.94 Varmeplan Århus, anlæg Der er samlet givet tillægsbevillinger på 13,9 mio. kr. i mindreudgift i Varmeplan Århus. Tillægsbevillingerne er følgende: Forventet regnskab for 2008 med 2,1 mio. kr. i merudgift. Indstilling om godkendelse af regnskab 2008 med 14,5 mio. kr. i merudgift. Malling varmeværk, aftale om lejeaftale med 2,4 mio. kr. i mindreindtægt. Aftaler om tillæg til overenskomst om varmeleverancer til Skanderborg med 5,2 mio. kr. i mindreudgift. Afsluttede anlægsregnskaber i 4. kvartal 2008 samt tillægsbevillinger med 2,4 mio. kr. i merudgift. Forventet regnskab for 2009 med 30,1 mio. kr. i mindreudgift Sektor 2.96 Varme, anlæg Der er samlet givet tillægsbevillinger på 5,6 mio. kr. i mindreudgift i Varme. De væsentligste tillægsbevillinger er følgende: Forventet regnskab for 2008 med 5,1 mio. kr. i merudgift. Århus Kommunes regnskab for 2008 med 2,3 mio. kr. i merindtægt. Forventet regnskab for 2009 med 8,4 mio. kr. i netto mindreudgift.

207 AffaldVarme Århus Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.92 Affald, anlæg Der er mindreudgifter på 6,0 mio. kr. Afvigelsen vedrører primært følgende anlægsopgaver: 5,0 mio. kr. i mindreudgift vedr. genvinding af varme på forbrændingsanlægget, idet resterede rådighedsbeløb overføres til 2010, da lukning af regnskabet afventer udløb af garantiperioden. 1,0 mio. kr. i mindreudgift til forprojektering vedr. ny ovn 5. Sektor 2.94 Varmeplan Århus, anlæg Der er merudgifter på 16,8 mio. kr. Afvigelsen vedrører primært følgende anlægsopgaver: 2,9 mio. kr. i mindreudgift vedr. etablering af veksleranlæg, Helenelyst. Anlægsarbejdet planlægges først påbegyndt i ,5 mio. kr. i merudgift vedr. ringforbindelsen mellem Langelandsgade og Århus Havn. Der er fremsendt tillægsbevilling til udførelsen af projektet. 0,4 mio. kr. i mindreudgift vedr. opgradering af olielagerkapacitet som følge af tidsforskydning i udførelsen af arbejdet. 0,3 mio. kr. i merudgift vedr. etablering af transmissionsledning fra Renosyd til Stilling som følge af tidsforskydning. 0,3 mio. kr. i merudgift vedr. etablering af veksleranlæg i Malling. Sektor 2.96 Varme, anlæg Der er mindreudgifter på netto 7,2 mio. kr. Afvigelsen vedrører primært følgende anlægsopgaver: 2,8 mio. kr. i mindreudgift vedr. byggemodninger som følge af lavere aktivitetsniceau på området. 2,2 mio. kr. i mindreudgift vedr. etablering af nye fjernvarmeledninger som følge af lavere aktivitet på området. 1,1 mio. kr. i nettomindreudgift vedr. produktionsanlæg i Geding. Der fremsendes nyt forslag til produktionsanlæg, idet der er kommet afslag fra regionalfonden til finansiering af dele af projektet. 0,6 mio. kr. i mindreudgift vedr. varmeveklseranlæg i Spørring, Trige og Hårup som følge af tidsforskydning i udførelsen af projektet. 0,5 mio. kr. i mindreudgift til nedlæggelse af gamle oliefyrede varmecentraler som følge af tidsforskydning i udførelsen af projektet Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Sektor 2.92 Affald, anlæg Opgradering af røgrensningsanlæg på ovnlinje 1 og 2 Bevillingen afsluttes med et merforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til en samlet anlægsbevilling på 74,4 mio. kr. Der fremsendes separat anlægsregnskab på dette projekt, da bevillingen overstiger 50 mio. kr. Sektor 2.94 Varmeplan Århus Nedlæggelse af vekslerstation på Randersvej Bevillingen afsluttes med et forbrug på 6,4 mio. mio. kr., hvilket svarer til anlægsbevillingen på 6,4 mio. kr.

208 AffaldVarme Århus Varmeveksleranlæg ved Malling Varmeværk Bevillingen afsluttes med et merforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til en samlet anlægsbevilling på 9,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes forøgede krav til byggeriets udformning. Sektor 2.96 Varme, anlæg Pilotprojekt fjernkommunikation Anlægsprojektet afsluttes med et mindreforbrug på kr. i forhold til en samlet anlægsbevilling på 2,06 mio. kr Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. KB Byggemodninger i 2009 Der er under bevillingen afholdt udgifter på 10,5 mio. kr. og indtægter på 13,3 mio. kr. svarende til en netto mindreudgift på 2,8 mio. kr., idet anlægsaktiviteten har været lavere end forventet ved udarbejdelsen af forventet regnskab. Der er etableret fjernvarme i følgende byggemodningsområder (kun oplyst for projekter med udgifter på mere end kr.): Bynære Havnearealer. Etape I Erhvervsområde etape 2, Årslev LP 812 Mejlbyparken 1-79, Mejlby Engelundsvej 42-96, Viby Færdiggørelse af alarmnet, dræn i brønde Byggemodning lokalplan 835 Tilst Onsholtgårdsvej,lokalplan 813,Viby J Årslev Markvej 1-61, Årslev Rylevej 1-9,Åkrogs Strandvej 36-44, Risskov Engholms Allé Tranebærvej 18A 18D, Brabrand Tangen, forlængelse af hovedledning, Skejby Rønnevangen , Sabro KB Nye ledninger i 2009 i udbygningsområder Der er under bevillingen afholdt udgifter på 9,6 mio. kr. svarende til en netto mindreugift på 2,2 mio. kr., idet anlægsaktiviteten har været lavere end forventet ved udarbejdelsen af forventet regnskab. Der er etableret af nye fjernvarmeledninger samt mindre hovedledningsforlængelser i følgende områder (kun oplyst for projekter med udgifter på mere end kr.): Kystvejen/Nørreport Virupvej til lokalplan738 Blomstervej, Tilst, hovedledningsforlængelse Hovedvejen Robert Fultons vej 16 Solbjerg Hedevej forlængelse Høgemosevænget Gammel Landevej, Spørring Doktorbakken 6, Forlængelse Janesvej 4, Brabrand Marselisborg Slot

209 AffaldVarme Århus Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Med henvisning til afsnit Redegørelse for ikke bevilgede afvigelser overføres i alt merudgifter på 6,0 mio. kr. til reduktion af rådighedsbeløbene i Oversigt over anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret. Bevillingsprogram: Anlægsprojekt: Opgradering af røgrensningsanlæg på ovnlinje 1 og 2 AB Nedlæggelse af vekslerstation på Randersvej Varmeveksleranlæg ved Malling Varmeværk KB Byggemodninger i KB Nye ledninger i 2009 i udbygningsområder Pilotprojekt fjernkommunikation 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de takstfinansierede områder: Resumé af status vedrørende takstfinansierede områder Nettotilgodehavender primo 2009 Overskud på drift og anlæg Regulering vedr. overdækning Øvrige reguleringer Nettotilgodehavende ultimo 2009 (1) (2) (3) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Udlægskonti: - Sektor 291 og 292 Affald Sektor 293 og 294 Varmeplan Århus Overdækning (vedr. ultimo 2006) Sektor 293 og 294 i alt Sektor 295 og 296 Varme Overdækning (vedr. ultimo 2006) Sektor 295 og 296 i alt I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Øvrige reguleringer består af en udgift på 4,1 mio. kr. til anskaffelse af nyt kundeafregningssystem. Udgiften er oprindelig af holdt af Vandforsyningen, men er nu fordelt mellem brugerne af systemet, samt af en udgift på 16,6 mio. kr. til ombygning af Bautavej, hvor den oprindelige udgift ligeledes er afholdt af Vandforsyningen Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Sektor 2.91 og 2.92 Affald Udviklingen i udlægskontoen afspejler ændringerne vedr. netto drifts- og anlægsudgifter. Gælden er således faldet i 2009, idet nettooverskuddet på driften har været større end årets anlægsudgifter. Sektor 2.93 og 2.94 Varmeplan Århus Udviklingen i udlægskontoen afspejler ændringerne vedr. netto drifts- og anlægsudgifter. Forskydningen skyldes primært, at der pt. foretages en tilbagebetaling af overdækningen via takstnedsættelser, og at der er afholdt store udgifter til anlægsarbejder.

210 AffaldVarme Århus Sektor 2.95 og 2.96 Varme Udviklingen i udlægskontoen afspejler ændringerne vedr. netto drifts- og anlægsudgifter. Forskydningen skyldes primært, at der pt. foretages en tilbagebetaling af overdækningen via takstnedsættelser Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Sektor 2.91 og 2.92 Affald Udlægskontoen forventes fremover at blive reduceret via et driftsoverskud, idet afskrivning på anlægsinvesteringerne indregnes i takstgrundlaget for de konkrete affaldsordninger via en takstforhøjelse. Udlægskontoen vil alt andet lige blive reduceret i takt med afskrivning af anlæggene. Nye anlægsprojekter vil omvendt medføre en forøgelse af gælden på udlægskontoen. Sektor 2.93 og 2.94 Varmeplan Århus Udlægskontoen forventes fremover at have et stigende forløb (stigning i gælden), idet der fortsat foretages en tilbagebetaling af overdækningen via takstnedsættelser til de forbrugerejede varmeværker samt en udbetaling til Varme i Sektor 2.95 og 2.96 Varme Udlægskontoen forventes fremover at have et faldende forløb (fald i formuen), idet der foretages en udbetaling af overdækningen til de direkte kunder i 2010, samt at der fortsat foretages en tilbagebetaling af overdækningen via takstnedsættelser frem til og med 2011 for de indirekte kunder, hvor udlejerne har valgt denne afviklingsform jf. den indgåede aftale med Energitilsynet. Herefter vil der blive tale om en nettogæld til kommunekassen, idet der fremover foretages nye anlægsinvesteringer. 6. Øvrige forhold 6.1 Afvigelse fra normal praksis For AffaldVarme Århus har der siden opdelingen af kundeafregningssystemet i september som følge af selskabsgørelsen af vand og Spildevand - været problemer med overførsel af indtægter fra henholdsvis SonWin og Renomatic til KMD Opus. Dette har bevirket, at det ikke har været muligt at foretage beregning af driftsrenter jf. Århus Kommunes instruktion herom. Instruktionen tilsiger en beregning af renter baseret på de daglige posteringer vedr. indtægter og udgifter. Der er i stedet foretaget en beregning i forhold til det gennemsnitlige kapitalforbrug på drifts- og anlægskonti, registreret i regnskabsåret Samme fremgangsmåde blev anvendt i ligeledes på grund af problemer med overførsel af data fra kundeafregningssystemet. Den mangelfulde overførsel af data har endvidere betydet, at det har været nødvendigt at foretage en manuel registrering af visse forbrugsdata samt restancer for at sikre, at der er fuld overensstemmelse mellem registreringerne i de to systemer. 6.2 Redegørelse for anvendelse af puljer o.l. Der er i 2009 anvendt 5,7 mio. kr. af midlerne afsat til Udviklings- og Forbedringspuljen vedr. renovationsområdet. Beløbet er anvendt til Midtbyløsninger med 3,6 mio. kr. Ren by-kampagnen med 0,3 mio. kr. DTU-projekt om miljøvurdering af haveaffald i Århus Kommune med 1,6 mio. kr. Undervisningsmateriale med 0,2 mio. kr.

211 AffaldVarme Århus 6.3 Øvrige forhold Regnskabsaflæggelse efter Varmeforsyningsloven Varmeplan Århus Nedenstående oversigt viser prisregnskabet for Varmeplan Århus opgjort efter varmeforsyningsloven: Beløb i kr. R 2009 Onkostninger: Brændsel, varmekøb m.v El, vand og kemikalier Drift, vedligehold og administration Renteudgifter Afskrivninger Omkostninger i alt Indtægter: Forbrugsafgifter Øvrige indtægter Indtægter i alt Årets overdækning Overdækning året før Akkumuleret overdækning Årets overdækning på 12,8 mio. kr. betyder, at den akkumulerede overdækning ultimo 2009 på 81,8 mio. kr. er fordelt med 50,6 mio. kr. vedr. overdækningen ultimo 2006 og med 31,2 mio. kr. vedr. driften i de efterfølgende år. Af overdækningen vedr. ultimo 2006 vil hele beløbet være udbetalt ved udgangen af Da overdækningen er større end 20 mio. kr. foretages der en takstændring pr. 1. juli på denne baggrund. Der fremsendes separat byrådsindstilling herom.

212 AffaldVarme Århus Varme Nedenstående oversigt viser prisregnskabet for Varme opgjort efter varmeforsyningsloven: Beløb i kr. R 2009 Omkostninger: Køb af varme mv El, vand, mv Drift, vedligehold og adm Energirådgivning Afskrivninger Henlæggelser Driftsomkostninger i alt Indtægter: Salg af varme Øvrige indtægter 769 Renteindtægter Indtægter i alt Årets underdækning Overdækning året før Akkumuleret overdækning Årets underdækning er på 30,6 mio. kr. Den akkumulerede overdækning ultimo 2009 på 249,4 mio. kr. er fordelt med 196 mio. kr. vedrørende overdækningen fra 2006 og med 53 mio. kr. vedr. driften i de efterfølgende år. Af overdækningen vedr. ultimo 2006 forventes ca. 140 mio. kr. udbetalt i 2010 og 26 mio. kr. forventes anvendt til administration af udbetalingen. Den resterende overdækning vedr på ca. 30 mio. kr. anvendes til fortsat taktnedsættelse vedr. indirekte kunder (lejere) i Overdækningen vedrørende den øvrige drift er større end 20 mio. kr., og skal derfor som udgangspunkt medføre en takstændring pr. 1. juli. Under forudsætning af godkendelse af indstillingen om ændrede regnskabsprincipper for Varme, skal indtægterne periodiseres i 2010, hvilket vil medføre en underdækning på ca. 140 mio. kr. Overdækningen ultimo 2009 vedr. øvrig drift på 53 mio. kr. forudsættes derfor på nuværende tidspunkt at indgå i den samlede takstfastsættelse i forbindelse med byrådsindstillingen om ændrede regnskabsprincipper for Varme Øvrige rapporteringer Ifølge tidligere byrådsbeslutninger afrapporteres følgende i regnskabet: I 2009 er der tilsluttet 372 ejendomme til fjernvarmenettet. Heraf er 149 nybygninger. Ved udgangen af 2009 udgør restmarkedet ca ejendomme med vandbaserede opvarmningsanlæg samt ca. 400 el-opvarmede ejendomme. Varme Århus har igangsat arbejdet med en nøjagtig kortlægning af restmarkedet. Det gøres primo 2010 i forbindelse med en kampagne om konvertering af oliefyr. I 2009 er der ikke tilsluttet ejendomme uden for Delplanens geografiske område. I 2009 er der indgået en ny aftale om køb af industriel overskudsvarme fra en virksomhed på havnen.

213 SEKTOR 3.30 SERVICE FOR ÆLDRE OG HANDICAPPEDE

214 42

215 Sundhed og Omsorg Service for ældre og handicappede Intet andet kommunalt område står over for samme udfordringer med demografien som Sundhed og Omsorg. Der bliver flere ældre at passe og færre til at løse opgaverne. Samtidig sker der en opgaveflytning fra sundhedsvæsnet til kommunerne. Det er derfor nødvendigt at tænke nyt. Mere træning og forebyggelse, flere hjælpemidler, så borgerne kan klare sig selv samt en rekrutteringsindsats, der matcher behovet. Arbejdskraftbesparende teknologier der gør borger mere selvhjulpne, giver bedre arbejdsmiljø og optimerer personaleressourcerne bliver et centralt udviklingsområde. På sigt skal borgerne vænne sig til, at ydelser fra det offentlige ikke på samme måde som hidtil er en selvfølge. For stadig at have ressourcer til de allersvageste som er afdelingens vigtigste kerneområde, skal Sundhed og Omsorg omprioritere ressourceforbruget fra passiv hjælp til aktiv hjælp for borgere, som rent faktisk kan klare sig selv med støtte fra kommunen. Med årets regnskabsresultat har Sundhed og Omsorg umiddelbart et godt udgangspunkt for dette kursskifte. Afdelingen har et overskud på 25 mio. kr. i 2009 i forhold til rammen. Resultatet skal imidlertid ses i lyset af, at lokalcentrene også har overskud. Man kan sige, at overskuddet på hele sektoren egentlig er lokalcentrenes overskud. Resultatet skal endvidere ses i lyset af, at både lokalcentrenes overskud og resultatet generelt er præget af en række ekstraordinære engangsforbedringer. En række tekniske engangsforbedringer har forbedret lokalcentrenes resultat med i størrelsesorden 24 mio. kr. Det skyldes bl.a., at der på kommuneniveau er ændret arbejdsgange, så der er udbetalt mere end 12 måneders refusion i Hertil kommer en engangsforbedring på 10 mio. kr. primært på fritvalgsområdet der er for eksempel afregningsmæssigt 53 uger i Der er derfor fortsat behov for meget stram styring i 2010 og frem, hvis lokalcentrene skal holde den økonomiske balance. Lokalcentrene har samlet set fortsat gæld. Det er målet at afvikle gælden, hvilket skal afbalanceres med arbejdet med at nedbringe sygefraværet. Lokalcentrenes skift fra brug af eksterne vikarer til interne vikarer, som startede i 2008 er fortsat i I forhold til 2007 bruger lokalcentrene for 80 mio. kr. færre eksterne vikarer og tilsvarende flere internt ansatte medarbejdere. Centralt er den største udfordring betydelige og stigende merudgifter vedrørende betaling for botilbud til handicappede, som er blevet 67 år. Det er handicappede, som enten er i et af Socialafdelingens tilbud eller i et tilbud i en anden kommune. Socialafdelingen betaler for de handicappede indtil de bliver 67 år. Derefter betaler Sundhed og Omsorg for dem. Udgiften er helt og aldeles ikke styrbar for Sundhed og Omsorg, mens udgiften for Århus-tilbud er styrbar for Socialafdelingen. Det er derfor i strid med almindelige styringsprincipper, at Sundhed og Omsorg betaler for disse handicappede. Hertil kommer en række mindre områder centralt, hvor der er stigende mangel på sammenhæng mellem opgaver og ressourcer som følge af væksten i antallet af ældre. Det drejer sig om bl.a. udgifter til pasning af nærtstående og døende, borgerstyret personlig assistance og handicaptransport, hvor der forventes merudgifter på 6-7 mio. kr. i Oveni dette er magistratsafdelingerne blevet pålagt et årligt kommunalt effektivitetskrav i 2010 og yderligere i 2012.

216 Sundhed og Omsorg De massive og permanente merudgifter til handicappede over 67 år, er i 2009 modsvaret af en række ekstraordinære mindreudgifter. Centralt har den manglende mulighed for at udmønte trepartsmidlerne fra 2008 og 2009 på SOSU-området medført en engangsmindreudgift på 24 mio.kr. Samtidig har der været udskudt projekter for i omegnen af 10 mio.kr. Disse mindreudgifter forventes ikke fremover. På sektor 3.31 forventes derfor en økonomisk udfordring på i størrelsesordenen mio.kr. i 2010, når der samtidig tages højde for lokalcentrenes ekstraordinære dagpengerefusionsindtægter i Også på sundhedsområdet er der i 2009 engangsforbedringer, som slører den reelle økonomiske situation. I tillægsbevillingen forventede afdelingen økonomisk ubalance på mellem 8-10 mio. kr. i 2009 og frem. Imidlertid er resultatet i 2009 præget af ekstraordinære forbedringer på knap 4 mio. kr., så det samlede merforbrug kun udgør godt 4 mio. kr. Der er således modtaget ekstraordinære tilbagebetalinger på i alt 1,7 mio. kr. fra Region Midtjylland samt udskudt et projekt for 1,3 mio.kr. fra 2009 til Den fremadrettede udfordring forventes fortsat at ligge på i størrelsesordenen 8-10 mio.kr., som følge af strukturelle budgetproblemer på dels genoptræningsområdet på 6-8 mio. kr. og dels vedrørende betaling for hospicepladser i størrelsesorden 2 mio. kr. Ubalancen er - jvf. påtegning på tillægsbevillingen for genstand for en analyse med henblik på at skabe balance på sektoren. Magistratsafdelingen forventer inden sommerferien at fremsende byrådsindstilling desangående. Årets resultat på driften er således ikke et dækkende billede af afdelingens økonomiske udfordringer, men udgør et mere solidt udgangspunkt for at tage fat på afdelingens økonomiske udfordringer. 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg yder hjælp til pleje og praktiske opgaver ud fra en samlet vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er ansvarlig for sundheds- og omsorgsområdet i Århus Kommune. Afdelingen har disse opgaver: Drift af lokalcentre og plejehjem Pleje og praktisk hjælp til alle borgere uanset alder Hjælpemidler til alle borgere uanset alder Aktivitets- og sundhedsfremmetilbud Sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning i hele Århus Kommune Madproduktion og drift af caféer på lokalcentre Kørselsordninger Administration af pension, boligstøtte og personlige tillæg I august 2008 besluttede Byrådet at udlicitere dele af Århus Kommunes it-drift og nedlægge IT-SOS. Primært drejer det sig om, at opgaver vedrørende kommunens IT-arbejdspladser og serverdrift fremover skal varetages af eksterne leverandører. Ansvaret for IT-SOS overgik til Borgmesterens Afdeling fra Sundhed og Omsorg pr. 1. januar IT-SOS blev endegyldigt nedlagt som afdeling pr. 30. september Til trods for udliciteringen skal Århus Kommune selv varetage en lang række IT-tekniske supportopgaver. Således skal Sundhed og Omsorg fortsat løse % af de supportopgaver (incidents) der indtil september 2009 blevet løst af IT-SOS.

217 Sundhed og Omsorg I forlængelse af byrådsbeslutningen er det derfor besluttet, at der skal etableres selvstændige Servicedesks i magistratsafdelingerne, og at disse Servicedesks skal udgøre Århus Kommunes samlede fælles IT-tekniske support. Til løsning af servicedeskopgaven fik Sundhed og Omsorg overført 5 medarbejdere fra IT-SOS i september I 2009 er der gennemført en omfattende proces med organisatoriske tilpasninger på lokalcentrene i Sundhed og Omsorg. Formålet har blandt andet været at tilpasse organisationen til nye opgaver som følge af strukturreformen, krav om højere faglighed i sygeplejen som følge af flere ambulante behandlingsforløb og tidligere udskrivninger fra hospitalerne samt krav om øget fokus på sundhedsfremme og forebyggelse i indsatsen. Den nye organisering skal desuden understøtte implementeringen af den nye Omsorgspolitik, der blev færdiggjort i Tilpasningerne er trådt i kraft ved udgangen i 2009, og indebærer blandt andet oprettelsen af sundhedsklinikker på alle lokalcentre, ansættelsen af en række frivilligkoordinatorer, der skal medvirke til at understøtte inddragelsen af frivilligområdet og civilsamfundet i opgaveløsningen, samt ansættelsen af hhv. en træningschef og en sygeplejechef, med ansvar for at udvikle og koordinere indsatsen på de respektive områder. Udgifterne til ledelse i den nye organisering er uændret. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Sundhed og Omsorg har i 2009 haft følgende overordnede mål: Vi skal tilbyde omsorg og pleje i dialog med borgerne, ud fra den enkeltes ressourcer og behov Vi skal sikre et udbud af boliger, der imødekommer borgernes særlige behov Vi vil fremme sundheden for alle borgere i Århus Kommune Vi skal være konkurrencedygtige i hjemmeplejen Kvaliteten af den administrative service skal udvikles og forbedres 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Vi skal tilbyde omsorg og pleje i dialog med borgerne, ud fra den enkeltes ressourcer og behov Delmål 1: Vi vil give pleje og praktisk hjælp af høj kvalitet Status og målopfyldelse: Det kommunale tilsyn undersøger, om lokalcentrene lever op til vedtagne regler og standarder. Ved tilsynsbesøg gives som samlet konklusion en vurdering fra 1 til 4, hvor 1 betyder ingen bemærkninger. For vurderingerne 2,3 og 4 er der faste grænser for hvor hurtigt der skal følges op på bemærkningerne fra tilsynet. Bedømelse tilsyn Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Samlet bedømmelse, gennemsnit 2,0 1,9 0,1 Note: Målet er et gennemsnit for vurderingen af 47 plejeboligenheder

218 Sundhed og Omsorg Bedømmelse tilsyn Samlet bedømmelse, gennemsnit * * * 2,0 2,0 Note: Målet er et gennemsnit for vurderingen af 47 plejeboligenheder *Ny målemetode fra 2008 Målopfyldelsen er konstant fra 2008 til Der kan dog konstateres en beskeden afvigelse fra det budgetterede. Målet er et gennemsnit for vurderingen af 47 plejeboligenheder, og det er derfor ikke umiddelbart muligt at forklare den konkrete afvigelse på 0,1. Generelt kan det dog siges, at der arbejdes systematisk med opfølgning på tilsynet i udførerorganisationen, med det formål at sikre, at der sker opfølgning og kvalitetsudvikling med afsæt i Det Kommunale Tilsyns anbefalinger. Hvert andet år foretages der undersøgelser af brugertilfredsheden i fritvalgsområdet, og hvert andet år undersøges tilfredsheden i plejeboligerne. I 2009 blev det besluttet kun at gennemføre tilfredshedsundersøgelsen på fritvalgsområdet hvert andet år. Der kan derfor ikke afrapporteres på målepunkter for frit valg i Tilfredshed med pleje og praktisk hjælp frit valg Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Hvor tilfreds er du alt i alt med hjælpen? * 4,1 Hvor tilfreds er du med hjælperens imødekommenhed overfor individuelle ønsker og behov? * 4,2 I hvilken grad får du den hjælp du er bevilget? * 4,4 Hvor tilfreds er du med den personlige pleje du modtager? * 4,2 Note: Gennemsnitstallene er udregnet ved at Meget tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds tillægges værdien 4, Hverken/eller 3, Utilfreds 2 og Meget utilfreds 1. *Undersøgelsen er ikke gennemført i Tilfredshed med pleje og praktisk hjælp frit valg Hvor tilfreds er du alt i alt med hjælpen? 4,03 4,06 4,01 4,04 *** Hvor tilfreds er du med hjælperens imødekommenhed overfor individuelle ønsker og behov? 4,11* 4,14 4,12 4,11 *** I hvilken grad får du den hjælp du er bevilget? 4,30 4,47 4,42 4,44 *** Hvor tilfreds er du med den personlige pleje du modtager? 4,19 ** 4,06 4,21 *** *I 2005 er der udelukkende modtaget besvarelser fra de, der er registreret som modtagere af personlig pleje hos Århus Kommune **Spørgsmålet indgik ikke i brugerundersøgelsen i *** Undersøgelsen er ikke gennemført i 2009 Note: Gennemsnitstallene er udregnet ved at Meget tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds tillægges værdien 4, Hverken/eller 3, Utilfreds 2 og Meget utilfreds 1. Der er gennemført tilfredshedsundersøgelse i plejeboligerne i Tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i plejeboliger Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Hvor tilfreds er du alt i alt med personalet? 4,3 4,2 0,1 Hvor tilfreds er du med den personlige pleje? 4,0 3,9 0,1 Note: Gennemsnitstallene er udregnet ved at Meget tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds tillægges værdien 4, Hverken/eller 3, Utilfreds 2 og Meget utilfreds 1.

219 Sundhed og Omsorg Tekst Hvor tilfreds er du alt i alt med personalet? 4,18 * 4,20 * 4,3 Hvor tilfreds er du med den personlige pleje? 3,90 * 4,06 * 4,0 Note: Gennemsnitstallene er udregnet ved at Meget tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds tillægges værdien 4, Hverken/eller 3, Utilfreds 2 og Meget utilfreds 1. *Undersøgelsen gennemføres kun hvert andet år Som resultaterne viser, er der generelt høj tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i plejeboligerne, hvor målopfyldelsen ligger højere end budgetteret. Der kan samtidigt konstateres en fremgang i tilfredsheden med personalet, hvilket er meget tilfredsstillende. Delmål 2: Modtagere af madservice skal være tilfredse med madtilbuddet Status og målopfyldelse: Sundhed og Omsorg tilbyder varieret og veltillavet mad til borgere, der ikke selv er i stand til at lave mad. Tilfredsheden med madtilbuddet måles via tilfredshedsundersøgelser. Brugertilfredshed madservice Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Hvor tilfreds er du med maden (plejeboliger)? 4,00 4,00 0 Hvor tilfreds er du med madordningen alt i alt (frit valg)? * 4,10 * Note: Gennemsnitstallene er udregnet ved at Meget tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds tillægges værdien 4, Hverken/eller 3, Utilfreds 2 og Meget utilfreds 1. *Undersøgelsen er ikke gennemført i Brugertilfredshed madservice Hvor tilfreds er du med maden (plejeboliger)? * 4,06 * 4,00 Hvor tilfreds er du med madordningen alt i alt (frit valg)? 3,82 4,05 4,04 ** Note: Gennemsnitstallene er udregnet ved at Meget tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds tillægges værdien 4, Hverken/eller 3, Utilfreds 2 og Meget utilfreds 1. *Undersøgelsen gennemføres kun hvert andet år. **Undersøgelsen er ikke gennemført i Som nævnt i ovenstående er der ikke gennemført undersøgelse af brugertilfredsheden i fritvalgsområdet i 2009, hvorfor der ikke kan afrapporteres på disse målepunkter. I plejeboligerne er målet nået, hvilket er tilfredsstillende. Delmål 3: Vi vil have fokus på at fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv Status og målopfyldelse: Sundhed og Omsorg har ansvaret for træning efter Serviceloven. Visitator skal under sit visitationsbesøg sørge for at afdække borgernes ressourcer og have øje for at fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv, med henblik på at øge borgerens livskvalitet. Der vil ofte visiteres til træning i stedet for midlertidig hjemmehjælp. Der er en forventning om, at en træningsindsats vil kunne aflæses i mindre behov for pleje og praktisk hjælp. Træning Regnskab Budget 5 % i forhold til 2008 Afvigelse (R-B) 5,28 % point Stigning i antal borgere visiteret til træning* 10,28 % Note: Nyt mål fra 2009 *Efter servicelovens 86 (såvel genoptræning som vedligeholdende træning)

220 Sundhed og Omsorg Træning Stigning i antal borgere visiteret til træning** * * * * 10,28 % *Nyt mål fra 2009 **Efter servicelovens 86 (såvel genoptræning som vedligeholdende træning) Målet er en udmøntning af Byrådets beslutning om "Træning frem for pleje og praktisk hjælp", som blev vedtaget i forbindelse med kvalitetsstandarderne. Visitationen har således stor fokus på at visitere til træning frem for eller før anden kompenserende hjælp som pleje og praktisk hjælp. Dette fokus vil fortsætte til gavn for borgerne og for økonomien i bestillerpengeposen. Delmål 4: Borgerne skal have indflydelse på lokalcentret og opleve det som deres sted Status og målopfyldelse: Frivillige og pårørende er en vigtig ressource, idet de medvirker til at støtte op om borgernes udfoldelsesmuligheder i lokalområdet. Vi skal tage udgangspunkt i de ressourcer, som er til stede i det frivillige arbejde, og give borgere i lokalområdet mulighed for at bruge lokalcentrene og have indflydelse på udbuddet af aktiviteter. Indflydelse på lokalcenteret Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Har du indflydelse på dit lokalcenter? 3,8 4,0-0,2 Har du mulighed for at igangsætte frivillige aktiviteter på lokalcenteret? 3,5 4,0-0,5 Bidrager frivillige ud over brugerrådet til aktiviterne? * 4,0 0 Note: målet angiver et gennemsnitstal, som er udregnet ved at meget stor indflydelse/mulighed/antal bidrag tillægges værdien 5, stor indflydelse mv. 4, hverken eller 3, begrænset indflydelse mv. 2, ingen indflydelse mv. 1. Brugerråd bliver stillet alle tre spørgsmål, beboer-pårørenderåd bliver stillet de to første spørgsmål. *Det pågældende spørgsmål er ved en fejl ikke blevet stillet i tilfredshedsundersøgelsen i Indflydelse på lokalcenteret Har du indflydelse på dit lokalcenter? * * * * 3,8 Har du mulighed for at igangsætte frivillige aktiviteter på lokalcenteret? * * * * 3,5 Bidrager frivillige ud over brugerrådet til aktiviterne? * * * * ** Note: målet angiver et gennemsnitstal, som er udregnet ved at meget stor indflydelse/mulighed/antal bidrag tillægges værdien 5, stor indflydelse mv. 4, hverken eller 3, begrænset indflydelse mv. 2, ingen indflydelse mv. 1. Brugerråd bliver stillet alle tre spørgsmål, beboer-pårørenderåd bliver stillet de to første spørgsmål. *Nye spørgsmål fra 2009 **Det pågældende spørgsmål er ved en fejl ikke blevet stillet i tilfredshedsundersøgelsen i 2009 Både i forhold til indflydelse på lokalcenteret og muligheder for at igangsætte frivillige aktiviteter ligger resultatet under det budgetterede. Som led i organisatoriske tilpasninger på lokalcentrene har 2009 været præget af vedtagelse af ansættelse af 13 frivilligkoordinatorer, som skal medvirke til at øge indflydelse på lokalcentrene for brugerråd, beboer- og pårørenderåd og frivillige. Der har i en længere periode vist sig behov for, at der i det borgerrettede samarbejde på frivilligområdet bliver én tydelig indgang i hvert lokalcenterområde, som skal bidrage til at synliggøre muligheder, rammer og råderum for at sætte frivillige aktiviteter i gang. Processen med ansættelser er afsluttet i januar 2010 og derfor igangsættes primo 2010 en større indsats, som skal udmøntes i øget brugerstyring og aktiviteter initieret af frivillige på lokalcentrene. Det forventes at denne indsats vil afspejle sig i brugernes tilfredshed. Delmål 5: Vi skal bruge en så høj andel tid sammen med brugerne som mulig

221 Sundhed og Omsorg Status og målopfyldelse: For borgerne er tiden sammen med personalet, der tæller. Det er her de har den personlige kontakt med personalet og her de får hjælp til det, de ikke selv kan. Den direkte brugertid måles ved at sammenholde antal leverede timer hos borgeren med den forbrugte normering inklusive udgifter til vikar. Ud over direkte brugertid består arbejdstiden også af ferie, møder, kurser, transporttid og sygefravær. Direkte brugertid i frit valgsområdet Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Direkte brugertid 56 % 0 *Målet er et gennemsnit for både pleje og praktisk hjælp Direkte brugertid i frit valgsområdet Direkte brugertid * * *Var ikke et mål i OBS: >>>>>TAL FOR 2009 FORELIGGER FØRST MEDIO APRIL 2010<<<<< Vi skal sikre et udbud af boliger, der imødekommer borgernes særlige behov Delmål 1: Borgerne skal have mulighed for at bo i det område af Århus, de ønsker Status og målopfyldelse: Ældre og plejekrævende borgere skal så vidt muligt have mulighed for at blive boende i deres nærområde, hvorfor udbygningen skal planlægges på en måde der også geografisk set sikrer et varieret udbud af pleje- og ældreboliger. Regnskab Budget Plejeboliger, dækningsprocenter for 80- årige og derover 21,6% 23,5% Afvigelse (R-B) -1,9% point Plejeboliger, dækningsprocenter for 80- årige og derover 21,5% 21,4% 21,9% 21,6% Der kan konstateres en lille afvigelse fra målet. Samtidigt er dækningsprocenten faldet fra 2008 til Delmål 2: Vi skal have et passende antal tidssvarende pleje- og ældreboliger Status og målopfyldelse: Utidssvarende plejehjemspladser skal moderniseres til egentlige plejeboliger. Sideløbende skal der ske en udbygning af det samlede antal plejeboliger. Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Plejeboliger i Århus Kommune Plejeboliger i Århus Kommune

222 Sundhed og Omsorg Der kan konstateres en lille afvigelse fra målet. Antallet af plejeboliger i Århus Kommune har været konstant fra 2008 til Som det var gældende i 2008 kan den manglende målopfyldelse, på begge ovenstående delmål på boligområdet, henføres til en overophedning i byggesektoren, med deraf afledte høje byggepriser, og et lavt statsligt fastsat rammebeløb som de væsentligste årsager. Sundhed og Omsorg lever dog op til plejeboliggarantien, der blev indført den 1. januar En regulering af det statsligt fastsatte rammebeløbe, samt betydeligt lavere aktivitet i byggebranchen betyder samtidigt, at der fra 2010 igen kommer gang i det kommunale plejeboligbyggeri. Der er således allerede igangsat byggerier på Vestervang, Thorsvej og Ceres Allé, hvilket på sigt vil påvirke både dækningsprocenten og antallet af plejeboliger i Århus kommune. Vi vil fremme sundheden for alle borgere i Århus Kommune Delmål 1: Vi skal skabe de bedst mulige betingelser for sundhedsfremme og forebyggelse Status og målopfyldelse: Århus Kommunes Sundhedspolitik skal medvirke til opnåelsen af dette mål. Den skal give overblik over sundhedstilbud og udvikle sundhedstilbud for forskellige målgrupper, og samtidigt medvirke til udvikling af kompetencer for at fremme sundhed i hverdagen for borgere og ansatte. En indikator på effekten af indsatsen er middellevetiden (dvs. hvor gammel forventes en nyfødt i dag at blive). Regeringens målsætning er, at middellevetiden skal øges med 3 år i løbet af de næste 10 år målet for Århus Kommune er, at middellevetiden øges mere end dette. Opgørelserne over middellevetiden laves dog ikke systematisk. Derfor bruges gennemsnitsalder ved død som indikator for, om vi har skabt de bedst mulige betingelser for sundhedsfremme og forebyggelse i kommunen. I perioden 2001 til 2006 er gennemsnitsalderen ved død i Århus Kommune steget med 1,4 år. Dette svarer til udviklingen i middellevetiden. Målet er, at gennemsnitsalderen ved død i Århus Kommune stiger mere end 0,3 år pr. år, så den over 10 år øges med mere end 3 år anvendes som basisår for den samlede udvikling i gennemsnitsalder ved død, da det var i 2007, at kommunerne fik nye opgaver på sundhedsområdet. Her var gennemsnitsalderen ved død 74,6 år. År Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Gennemsnitlig levetid* 75,4 75,2** 0,2 *Målt som gennemsnitsalder ved død **Mål korrigeret pga. fejl i budget 2009 Tekst B 2010 B 2011 Målet for gennemsnitlig levetid* 74,6 >74,9 >75,2** >75,5 >75,8 Faktisk gennemsnitlig levetid** 74,6 75,3 75,4 *Målt som gennemsnitsalder ved død **Mål korrigeret pga. fejl i budget 2009 Opgørelsen viser, at der er målopfyldelse på målet i forhold til det budgetterede. Det kan dog konstateres, at der ikke har været en stigning på 0,3 år fra 2008 til I forhold til at vurdere tendenser i udviklingen skal der dog ses over en længere årrække, idet der kan være udsving i begge retninger for et givent år. Delmål 2: Århus Kommunes medfinansiering af sundhedsvæsenet stiger mindre eller falder mere end andre kommuner

223 Sundhed og Omsorg Status og målopfyldelse: Kommunerne skal efter strukturreformen medfinansiere sundhedsvæsenet. Kommunerne får derved et incitament til at øge den forebyggende indsats. Der knytter sig dog stor usikkerhed til denne sammenhæng. Der udvikles hele tiden nye behandlinger og derved vil en evt. reduktion i antallet af indlæggelser som følge af en kommunal indsat ofte blive afløst af en indsat på et nyt område. Derved vil aktiviteten i sundhedsvæsenet ikke blive reduceret. Til trods for, at kommunen har meget begrænsede muligheder for at påvirke niveauet, er det væsentligt at følge området. Opgørelsen er ikke baseret på de endelige tal for 2009, som først er til rådighed ultimo maj. Sundhedsstyrelsen skiftede IT-system for Landspatientregisteret den 1. januar 2010, og derfor er de endelige opgørelser blevet forsinket. De foreløbige tal viser dog, er målet ikke opfyldt for Udgifterne i Århus er således steget mere end i både Region Midtjylland og hele landet. En del af forklaring på dette er, at Region Midtjylland i slutningen af 2008 ændrede registreringspraksis i forhold til genoptræning under indlæggelse. Dette har betydet øgede udgifter på ca. 7 mio. kr. i Århus Kommune og ca. 30 mio. kr. i Region Midtjylland i forhold til Årsagen til den lave stigning fra 07 til 08 er konflikten på sundhedsområdet i foråret Delmål 3: Sundhedsklinikerne skal være centrum for den sundhedsfaglige og forebyggende indsats Status og målopfyldelse: Der er nu oprettet sundhedskliniker på alle lokalcentre, hvor borgerne kan komme og modtage en egentlig sygeplejefaglig behandling. Klinikkerne har dog også et bredere sigte, idet de formidler kontakt til de øvrige tilbud på lokalcentrene. Brug af sundhedsklinikerne Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Sundhedsklinikkernes andel af sygeplejerskeydelserne 30 % 0 Brug af sundhedsklinikerne Sundhedsklinikkernes andel af sygeplejerskeydelserne * * * 24% *Nyt mål fra 2008 Der er ikke gennemført en måling af sundhedsklinikkernes andel af sygeplejerskeydelserne i Der kan derfor ikke afrapporteres på dette mål. Delmål 4: Sundhedsbesøgene (de forebyggende hjemmebesøg) skal være et vigtigt bidrag til, at borgerne forbliver raske og sunde Status og målopfyldelse:

224 Sundhed og Omsorg Sundhedsbesøgene skal tilbydes til alle borgere over 75 år, der ikke modtager pleje eller praktisk hjælp. Det er målet, at sundhedsbesøgene skal bidrage til at styrke borgerens sundhed og helbred, samt sætte fokus på borgerens egne ressourcer. Sundhedsbesøg Regnskab Budget Et stigende antal borgere skal modtage mindst et besøg 19,7% 40,0% Afvigelse (R-B) -20,3 % point Sundhedsbesøg Et stigende antal borgere skal modtage mindst et besøg 34% * ** 9% 19,7% *Tallene for 2006 er ikke valide. **Tilbuddet blev omlagt i 2007 med efterfølgende indkøringsperiode, hvor visitationens gennemførelse af hjemmebesøgene skulle planlægges og målgruppen afgrænses. Desuden skulle det gøres muligt at dokumentere besøgene i journalen. Det har derfor først været muligt at dokumentere antallet af sundhedsbesøg fra Alle borgere i målgruppen fik tilbudt forebyggende hjemmebesøg i Det kan dog konstateres, at kun godt 20 % ønskede at modtage mindst et forebyggende hjemmebesøg, mod et mål på 40 %. Vi skal være konkurrencedygtige i hjemmeplejen I forbindelse med indførelsen af frit valg er konkurrence samtidig blevet en del af dagligdagen i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, særligt i forhold til den praktiske hjælp. Til at vurdere vores konkurrencedygtighed er det essentielt at vide, hvor meget af arbejdstiden vi bruger hos borgeren, hvilke omkostninger der er ved indsatsen, samt i hvilken udstrækning borgerne er tilfredse. Hertil bruger vi de to parametre: prisen samt tilfredshedsgraden. Delmål 1: Vi skal have lave omkostninger og bruge mest mulig tid ved borgerne Status og målopfyldelse: Prisen for hjemmehjælpen afhænger af, hvor stor andel af arbejdstiden personalet i hjemmeplejen bruger sammen med borgerne og hvilke omkostninger, der er ved at levere hjælpen (eks. løn og udgifter til lokaler). Den siger altså noget om Sundhed og Omsorgs effektivitet og konkurrenceevne. I forbindelse med indførelsen af teams, der kun udføre praktisk hjælp i 2008 blev der sat et mål for timeprisen på 234 kr. Disse teams kan bemandes med uuddannet personale og der er eksempelvis mindre behov for kompetenceudvikling til denne opgave end til plejeopgaver. Samtidig er der behov for en belysning af rationelarbejdstilrettelæggelse ved at udskille ren praktisk hjælp. Det at der tilbringes mere tid hos borgerne til en lavere løn betyder, at der kan opnås en lavere pris og en forbedret konkurrenceevne. Der måles også på antallet af hjælpere indenfor praktisk hjælp. Det er vanskeligt at nedbringe antallet af hjælpere til borgere, som modtager omfattende pleje, da et stort dagligt behov nødvendigvis betyder, at flere forskellige mennesker må komme i hjemmet. Ren praktisk hjælp leveres i dagtimerne med større interval. Her er der omvendt mulighed for at nedbringe antallet af forskellige hjælpere. Pris og antal hjælpere, praktisk hjælp Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Pris* 212 < Antal hjælpere** 1,29 1,1-0,19 *Kr. i 2008 pris og lønniveau **Antallet af hjælpere beregnes over en 4 ugers periode

225 Sundhed og Omsorg Tekst Pris* ** ** 212* Antal hjælpere** 1,0 1,1 1,05 1,29 * kr. i 2008 pris og lønniveau **Priser for ren praktisk hjælp blev først beregnet fra 2008 **Antallet af hjælpere beregnes over en 4 ugers periode Timeprisen på praktisk hjælp ligger væsentligt under det budgetterede mål, hvilket er tilfredsstillende. I forhold til antallet af hjælpere, der kommer i borgerens hjem er der en lille afvigelse fra målet. Generelt har der i 2009 været øget fokus på at overholde de udmeldte timepriser, hvorfor det har været nødvendigt at prioritere optimal planlægning og udnyttelse af personaleressourcerne, frem for at se på antallet af medarbejdere der kommer i borgerens hjem. Delmål 2: Modtagere af praktisk hjælp og madservice i Århus Kommune skal være tilfredse med tilbuddet Status og målopfyldelse: Målet er, at modtagerne af praktisk hjælp skal være mere tilfredse med den praktiske hjælp leveret af Århus Kommune end med den praktiske hjælp fra private leverandører. Ligeledes skal modtagere af madservice være mere tilfredse med madtilbuddet leveret af Århus Kommune end maden leveret af private leverandører. Tilfredshed med Århus Kommune og de private leverandører Borgerne skal være mere tilfredse med den praktiske hjælp modtaget fra Århus Regnskab Budget Kommune * ÅK>Private leverandører Borgerne skal være mere tilfredse med madtilbudet modtaget fra Århus Kommune * ÅK>Private leverandører *Tilfredshedsundersøgelsen på fritvalgsområdet er ikke gennemført i 2009 Afvigelse (R-B) Tilfredshed med Århus Kommune og de private leverandører Borgerne skal være mere tilfredse med den praktiske hjælp modtaget fra Århus Kommune ÅK=3,88 Private leverandører=4,09 ÅK=3,82 Private leverandører=3,96 ÅK=3,87 Private leverandører=3,97 * Borgerne skal være mere tilfredse med madtilbudet modtaget fra Århus Kommune ÅK=3,80 Private leverandører=3,49 ÅK=4,00 Private leverandører=4,00 ÅK=4,04 Private leverandører=4,12 * *Tilfredshedsundersøgelsen på fritvalgsområdet er ikke gennemført i 2009 Tilfredshedsundersøgelsen på fritvalgsområdet er ikke gennemført i Der kan derfor ikke afrapporteres på målet. Kvaliteten af den administrative service skal udvikles og forbedres Delmål 1: Hjælp tildeles ud fra borgerens individuelle behov Status og målopfyldelse: Hjælp skal tildeles ud fra en individuel, konkret vurdering af borgerens samlede situation og behov og ud fra den gældende lovgivning. Der foretages registrering af antallet af sager, hvor kommunens afgørelse stadfæstes i Det Sociale Nævn indenfor områderne pleje, praktisk hjælp, madservice, afløsning/aflastning, træning, hjælpemidler, boligindretning samt pension og boligstøtte.

226 Sundhed og Omsorg Afgørelser fra Det Sociale Nævn, hvor kommunens afgørelse stadfæstes Regnskab Budget Pleje, praktisk hjælp, mv. 91,9% 90% Pension 100% 95% Boligstøtte 90,9% 85% Afvigelse (R-B) 1,9 % point 5,0 % point 5,9 % point Afgørelser fra Det Sociale Nævn, hvor kommunens afgørelse stadfæstes Pleje, praktisk hjælp, mv. * * 90,5% 96,4% 91,9% Pension * * 100% 100% 100% Boligstøtte * * 84,6% 100% 90,9% *Det var først fra 2007 muligt at adskille afgørelser vedrørende de forskellige områder Som tabellen viser, er kommunens afgørelse blev stadfæstet i alle tilfælde for sager vedrørende pension, mens det var henholdsvis 90,9 % og 91,9 % af sagerne indenfor boligstøtte og pleje, praktisk hjælp mv. For de to sidstnævnte områder er der tale om et mindre fald fra 2008 til Der er dog stadig målopfyldelse på alle områder. Borgernes tilfredshed med den tildelte hjælp måles i den årlige brugertilfredshedsundersøgelse af visitationen. Målet afspejler, hvorvidt borgeren føler sit behov for hjælp opfyldt. Tilfredshed med den tildelte hjælp Regnskab Budget Afvigelse (R-B) I hvor høj fra lever afgørelsen om den tildelte hjælp op til dine forventninger? 3,83 3,5 0,33 Note: Målet angiver et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. Tilfredshed med den tildelte hjælp I hvor høj fra lever afgørelsen om den tildelte hjælp op til dine forventninger? 3,40 3,50 3,70 3,83 Note: I lød spørgsmålet Hvor tilfreds er du med det tildelte antal timers hjemmehjælp? Der kan således ikke sammenlignes mellem 2007 og Der er stor tilfredshed med den tildelte hjælp, og resultatet viser desuden en fremgang fra 2008 til En af årsagerne skal findes i visitatorernes anvendelse af Fælles Sprog 2. I dette vurderingsredskab er der blandt andet indarbejdet et bedre dialogværktøj, som medvirker til at sikre en forventningsafklaring. Derudover har der i 2009 været en særlig indsats med at sikre mere forståelige afgørelser og øget inddragelse af borgerens ønsker i afgørelsen. I brugertilfredshedsundersøgelsen måles også borgernes tilfredshed med visitationen. Målepunktet afspejler hvorvidt visitationen gennemføres med inddragelse af borgers egen vurdering af behov. Tilfredshed med visitationen Regnskab Budget Afvigelse (R-B) I hvor høj grad oplevede du, at visitatoren tog hensyn til dine behov? 4,31 4,0 0,31 Note: Målet angiver et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. Tilfredshed med visitationen I hvor høj grad oplevede du, at visitatoren tog hensyn til dine behov? * * * 4,09 4,31 *Målet er nyt fra 2008

227 Sundhed og Omsorg Også for dette målepunkt kan der konstateres meget stor tilfredshed med visitationen, og der er ligeledes fremgang fra 2008 til Igen er en af forklaringerne visitatorernes anvendelse af Fælles Sprog 2 som vurderingsredskab, som gør, at visitationen i højere grad kommer omkring borgerens samlede situation og behov. Delmål 2: Behandlingen af borgerhenvendelser skal være kvalificeret og effektiv Status og målopfyldelse: Personlige hjælpemidler omfatter brystproteser, kompressionsstrømper, bleer, stomiposer mv. Sagsbehandlingstiden må maksimalt udgøre 20 arbejdsdage i sager, hvor der ikke skal indhentes speciallægeerklæring. Sagsbehandlingstid personlige hjælpemidler Regnskab Budget Andelen af personlige hjælpemidler sagsbehandlet inden for 20 arbejdsdage 68,7% 85,0% Afvigelse (R-B) -11,2% point Sagsbehandlingstid personlige hjælpemidler Andelen af personlige hjælpemidler sagsbehandlet inden for 20 arbejdsdage * * 68,7% *I 2009 blev sagsbehandlingstiden sat ned fra 22 til 20 arbejdsdage. Der kan derfor ikke sammenlignes på tværs af årene Som nævnt dækker personlige hjælpemidler over en lang række forskellige ting, det er derfor vanskeligt at fastslås om der er områder, der generelt ikke lever op til målsætningen. Sagsbehandlingstiden overholdes dog som hovedregel, men ved sager, hvor der skal indhentes lægeoplysninger, eksempelvis ved tildeling af ortopædisk fodtøj, kan der opleves forsinkelser. I 2009 har der desuden skulle implementeres flere indkøbsaftaler (Ortopædiske sko og indlæg, stomi og kateter) som i en periode medførte pres på sagsbehandlingstiderne, hvilket har været medvirkende til den manglende målopfyldelse. 3. Særlige indsatsområder Udvikling af sygeplejen I 2009 er der arbejdet med at udvikle sygeplejen for at imødekomme det stigende antal af borgere med komplekse behov i hjemmesygeplejen og hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Det er sat ekstra fokus på hjemmesygeplejerskernes faglighed og på behovet for målrettet kompetenceudvikling og vidensdeling. Sygeplejeprofilen, der beskriver hjemmesygeplejerskernes virksomhedsområde er blevet implementeret og bruges fremadrettet i prioriteringen af sygeplejerskernes arbejdsopgaver lokalt. Endelig har der været fokus på samarbejdet mellem regionens sygehuse, myndighedsafdelingen og lokalcentrene mhp. at sikre, at borgerne får service af høj kvalitet. Fokusområderne er: Kompetenceudvikle sygeplejerskerne, så de kan varetage det stigende antal af komplekse sygeplejeopgaver hos borgerne Netværk og vidensdeling Udarbejdelse af indsatsområder for sygeplejen IT understøttelse af sygeplejerskernes arbejdsgange Implementering af sundhedsaftalen og øget samarbejde med sygehusene

228 Sundhed og Omsorg Resultater i 2009: Sygeplejeprofilen er implementeret på alle lokalcentrene så den danner grundlag for prioritering af sygeplejerskerne indsatsområder inden for sygeplejerskernes 4 virksomhedsområder; at udføre, at lede og koordinerer, at formidle, at udvikle sygepleje Der er udarbejdet forslag til nyt indsatskatalog, som skal erstatte nuværende visitationsydelser Hjemmesygeplejerskerne er blevet kompetenceudviklet gennem sundhedsakademiet inden for sårsygeplejen, psykiatriområdet og kontinens området Netværksgrupper for sårsygeplejersker, kontinenssygeplejersker, palliationssygeplejersker med deltager fra relevante sygehusafdelinger afholdes kvartalsvis med undervisning og vidensdeling Netværksgruppe for kontaktsygeplejersker fra de 30 sundhedsklinikker er etableret og køre kvartalsvis med vidensdeling og undervisning. Sundhedsaftalen er implementeret gennem fællesmøder. Der er nedsat underarbejdsgrupper som skal forbedre overgangen mellem hospital og kommune, med deltagelse fra sygehuse, myndighedsafdeling og lokalcentrene. Sårsygeplejen er udviklet gennem implementering indkøbsaftale, udarbejdelse af manual for sårsygepleje, vidensdeling, kompetenceudvikling og kvalitetskontrol Der startet projekt omkring implementering af IT understøttelse til hjemmesygeplejerskerne I 2009 er der afdækket behov for hygiejnesygeplejerske til nedsættelse af indlæggelser pga. af infektioner og nedsættelse af MRSA udbrud samt til etablering af hygiejnepolitik og undervisning af personalet. Kvalitetsudvikling af medicinhåndteringen bl.a. gennem intern audit af den lokale medicinhåndtering og implementering af registrering af Utilsigtede hændelser. Igangsættelse af projekt med farmaceuter i plejeboligen på 2 boligenheder. Resultatet forventes 1. maj Udvikling af træningsområdet Borgerne, der har behov for træning, har en forventning om, at der er sammenhæng i de tilbud, som Sundhed og Omsorg tilbyder. Det udfordrer kommunens økonomi og evne til at sammensætte tilbud, der er tilpasset borgernes behov. Samtidig kan træning medvirke til at sætte fokus på borgernes ressourcer, så borgerne forbliver selvhjulpne længst muligt. Der skal skabes en god sammenhæng mellem lokalcentrenes tilbud og de nye træningstilbud, der etableres. Det er også afgørende med sammenhæng til sundhedsaftalen, hospitalerne og de praktiserende læger. Det gør vi ved: At der udarbejdes en vision for træningsområdet i Århus Kommune om sammenhængende og gode træningsforløb for borgerne At sikre at visitator er tovholder i træningsforløbene At sikre en bred vifte af trænings- og rehabiliteringstilbud som matcher borgernes forskellige behov At sikre borgerne med genoptræningsplan hurtig iværksættelse af genoptræning efter sygehusudskrivning, og iværksættelse af vedligeholdelsestræning til de borgere, der efterfølgende har behov herfor At arbejde på at etablere et kommunalt neurocenter for at sikre sammenhængende trænings- og rehabiliteringstilbud for borgere med senhjerneskadeapopleksiområdet. Resultater i 2009: Arbejdet med at udarbejde en 2 årig strategi for træningsområdet i MSO er på påbegyndt, og forventes færdig i 2010 Århus Kommunes Neurocenter er åbnet 1. april 2009, og tilbyder genoptræning til borgere med genoptræningsplan efter akut opstået senhjerneskade ( borgere årligt)

229 Sundhed og Omsorg Der er truffet beslutning om hjemtagning af nye genoptræningsopgaver: - fra 1. marts 2010 tilbydes ca. 200 borgere efter håndkirurgisk behandling geno træning i Århus Kommunes ortopædiske genoptræningscenter - fra 1. maj 2010 tilbydes borgere i plejeboliger, på korttidspladser og i døgnrehabiliteringsenheden på Vikærgården genoptræning lokalt ved sundhedsklinikkens ergo- og fysioterapeuter - fra 1. maj 2010 tilbydes borgere med genoptræningsplan efter overarmsbrud eller "skulder gået af led" genoptræning lokalt ved sundhedsklinikkernes ergo- og fysioterapeuter Der er udarbejdet forløbsbeskrivelser på træningsområdet (både Servicelov og Sundhedslov), som er klar til at blive implementeret i foråret Der er planlagt undervisning af visitatorer og ergo- og fysioterapeuter i forløbsbeskrivelserne på træningsområdet i foråret Der er 1. december 2009 ansat en træningschef i Sundhed og Omsorg, som skal bl.a. skal medvirke til at skabe sammenhængende træningsforløb (Servicelov og Sundhedslov). Århus Kommune er den første kommune i regionen, der kan modtage den korrekte elektroniske genoptræningsplan (DGOP fra MedCom) fra hospitalerne. I løbet af 2009 er det aftalt, at Århus Sygehus, Regionshospitalet i Silkeborg og Regionshospitalet i Viborg sender genoptræningsplanerne elektronisk Psykiatri, misbrug og senhjerneskade Sundhed og Omsorg yder hjælp til borgere med en psykiatrisk funktionsnedsættelse, misbrug og senhjerneskade. Det overordnede mål er at sikre borgere inden for de tre målgrupper hjælp, som netop tager udgangspunkt i disse borgeres særlige ønsker og behov. Da der er tale om et område med mange interessenter og mange mulige tilgangsvinkler, vil arbejdet blive gennemført ud fra en bred samarbejdsmodel, hvor de mange aktører, herunder brugerrepræsentanter, vil indgå i projektet. Konkrete aktiviteter: at afklare og beskrive opgaverne i forhold til Socialforvaltningen at indsamle viden om de tre målgrupper at kortlægge de tre målgruppers ønsker og behov at gennemføre kompetenceudvikling for personalet at skabe interne afklaringer omkring rammer, retning, råderum og relationer for medarbejdere der arbejder med de tre målgrupper at udarbejde et opfølgningsprojekt for hhv og 2010 på baggrund af den kortlagte viden og økonomi at synliggøre de tre målgrupper og tilbuddene i Sundhed og Omsorg. Resultater i 2009: I 2009 er der indenfor områderne psykiatri, misbrug og senhjerneskade hovedsaligt arbejdet med kompetenceudvikling, boliger og samarbejdsmodellen med Socialforvaltningen. Konkret er der tale om følgende resultater: Kompetenceudvikling: Fra personale og ledelsen på lokalcentrene har der været udtrykt ønske om kompetenceudvikling indenfor områderne psykiatri, misbrug og senhjerneskade. Da borgerne ofte ikke kan opdeles i de tre målgrupper, er der udviklet samlede kurser med udgangspunkt i alle tre områder. Sundhed og Omsorg har i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen udviklet særlige kurser, der er målrettet medarbejdere i Sundhed og Omsorg, der i dagligdagen arbejder med disse målgrupper. I 2009 er der således gennemført 3 kurser. To kurser var basiskurser af 17 dages varighed, og ét var udvidet af 18 dages varighed. Evalueringen af disse kurser viste, at kursisterne havde oplevet kompetenceudviklingen som meget

230 Sundhed og Omsorg brugbar og relevant i forhold til de meget komplicerede situationer, som de til stadighed oplever i dagligdagen. Igangsættelse af indsats for etablering af ny samarbejdsmodel og økonomiaftale mellem MSO og SOC For at sikre borgerne indenfor områderne psykiatri, misbrug og senhjerneskade en sammenhængende og koordineret indsats, der tager udgangspunkt i deres særlige ønsker og behov, har der vist sig, et behov for at etablere en ny samarbejdsmodel med Socialforvaltningen. I 2009 er der således indsamlet og beskrevet viden om de to afdelingers opgaver, problematikker for borgerne og opstillet visse løsningsforslag. På denne baggrund har styregruppen mellem Socialforvaltningen og Sundhed og Omsorg i 2009 besluttet, at der i 2010 skal gennemføres et projekt for Analyse af muligheder for etablering af ny samarbejdsmodel og økonomiaftale mellem MSO og SOC. Plejeboliger til borgere med et misbrug I 2009 er der truffet beslutning om, at udarbejde et projektforslag for etablering af plejeboliger for borgere med et misbrug / særlige behov i Sundhed og Omsorg. Målgruppen er borgere, der i dag kan visiteres til en plejebolig, men som har særlige behov der gør, at de ikke trives optimalt i de almindelige plejeboliger i Sundhed og Omsorg. Projekt-forslaget vil blive fremlagt for ledelsen i foråret Initiativer i Sundhedspolitikken Sundhed og Omsorg har ansvaret for udvikling af sundhedspolitikken for Århus Kommune, som skal koordineres på tværs af sektorer, afdelinger og faggrupper, så borgerne møder integrerede sundhedsindsatser i deres hverdag. Sundhedspolitikkens titel er "Vi vil gi' Århus et KRAM". Det betyder at livsstilsemner som kost, rygning, alkohol og motion prioriteres, samtidigt med at sundhedsfremme, trivsel og byens vision om en by i bevægelse udvikles. Konkrete aktiviter: at give borgere, ansatte og samarbejdspartnere nem adgang til og overblik over lokalesundhedstilbud via udvikling af hjemmesider og målrettet kommunikation. at udvikle sundhedstilbud for forskellige målgrupper. SundhedsCenter Århus vil i projektperioden frem til 2009 lave sundhedsskoler med patientundervisning for borgere med kronisk sygdom og tilbyde formidling og information til nuværende og potentielle kronikere. Sundhedshus for Unge (tidl. Lysthuset) vil lave kampagner og sundhedstilbud for ungegruppen, imens tilbuddene i Sundhedscenter Vest målrettes behovene hos borgerne i området. Der udvikles også tilbud til virksomhederne om at skabe sunde arbejdspladser. at medvirke til udvikling af kompetencer blandt medarbejdere, der har mulighed for at fremme sundhed i hverdagen for borgere eller ansatte, således at Århus Kommune kan leve op til de faglige krav for opgaveløsning, dokumentation og kvalitetsudvikling. Resultater i 2009: Ud fra sundhedsstatus 2009 er borgerkatalog med sundhedstilbud i Århus udarbejdet og distribueres i Oversigten danner fundament for sundhedssiderne på Århus Kommunes nye hjemmeside. Oplysningerne om sundhedstilbud spejles også på hjemmesiden sundhed.dk, således at praktiserende læger og hospitalsafdelinger har adgang til oversigt over sundhedstilbud til borgerne og kan henvise dem hertil. Der er gennemført 5 sundhedskampagner, heraf 2 internet-baserede. Der er udviklet en række sundhedstilbud med forankring på henholdsvis Sundhedscentret i Jægergårdsgade, Folkesundhed i Kannikegade og Sundhedscenter Århus Vest i Community Center Gjellerup. Århus Kommune løfter formandskabet i national tema-

231 Sundhed og Omsorg gruppe om kost og fysisk aktivitet i Sund By Netværket og har udgivet publikationen 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet anbefalinger til den gode model. Øvrige evalueringsrapporter om henholdsvis et koordineret genoptrænings- og sygedagpengeprojekt, Sundhedscenter Århus og Sundhedshus for Unge er udarbejdet og distribueret i 2009 og præsenteret på diverse konferencer samt i fagtidsskrifter. 4. Supplerende nøgletal Afdelingen har ingen supplerende nøgletal. 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Driftsområdet for Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg omfatter sektorerne: 3.31 Service for ældre og handicappede, decentraliseret, styrbart område 3.34 Ældreboliger, ikke-decentraliseret, styrbart område 3.35 Boligstøtte og hjælpemidler, ikke-decentraliseret, ikke styrbart område 3.37 Sundhedsafdeling, decentraliseret, styrbart område 3.38 Sundhedsafdeling, ikke-decentraliseret, ikke-styrbart område Anlægsområdet for Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg omfatter sektorerne: 3.32 KB-bevillinger, decentraliseret område 3.36 Anlæg, ikke-decentraliseret område Resumé af regnskab 2009 Sektor 330 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Der er gennemført kompetenceudvikling for medarbejdere ifm. forløbsprogram for rygerlunger (KOL) og planlagt yderligere kompetenceudvikling ifm. andre forløbsprogrammer, afholdt rygestopinstruktørkursus og diplomkursus i motiverende kommunikation. Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,2% Indtægter ,0% Refusion ,0% Nettoudgifter i alt ,1% Anlæg: Udgifter ,8% Indtægter ,6% Nettoudgifter i alt ,0% Nettoopgørelse: Decentr. område (drift og anlæg): * Sektor ,3% * Sektor ,3% * Sektor ,1% Ikke-decentr. område: * Styrbare udgifter ,0% * Ikke-styrbare udgifter ,5% * Anlæg ,3% Nettoudgifter i alt ,6%

232 Sundhed og Omsorg Regnskabet for driftsområdet for Sundhed og Omsorg udviser en merudgift på 58,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Afdelingen har i alt fået tillægsbevillinger på 92,8 mio. kr., hvorefter afvigelsen i forhold til det ajourførte budget udgør en mindreudgift på 34,3 mio. kr., svarende til en afvigelse på 1,1 % af ajourført budget. Anlægsområdet udviser en samlet mindreudgift på 248,4 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Afdelingen har i alt fået tillægsbevillinger på -263,8 mio. kr. Således er den samlede afvigelse en merudgift på 15,3 mio. kr. i forhold til ajourført budget, svarende til en afvigelse på 7,0 % af ajourført budget. Det samlede regnskab for drift og anlæg for Sundhed og Omsorg udviser derfor en samlet mindreudgift på 19,0 mio. kr. i forhold til ajourført budget, svarende til en afvigelse på 0,6 % i forhold til ajourført budget. 5.2 Drift og personale Resumé af personaleforbrug i 2009 Sektor Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Sektor HK ,29% Sektor HK6* ,76% Sektor ,86% Sektor Sektor 3.30 i alt ,12% *Eksklusive konto som vedrører IT/SOS - Borg.afd. Som følge af principperne om lønsumsstyring i Århus Kommune, som blev indført i 1999, bliver der ikke taget eksplicit stilling til stillingsforbruget i budgetlægningen. Det er således alene kronebudgettet, der er afgørende for udmøntningen af de decentrale budgetter. Der styres ikke efter normering. Hertil kommer, at de forskellige refusioner medfinansierer et stillingsforbrug (til f.eks. barselsvikarer), så stillingsbudgettet siger ikke noget reelt. I stedet for at sammenligne stillingsforbruget med det budgetlagte beskrives derfor udviklingen i lønsummen fra 2008 til Beskrivelsen foretages på sektor 3.31 konto 5, som er det centrale driftsområde på sektor 3.30 med decentraliserede institutioner. For at få et samlet billede af lønområdet skal øvrige lønrelaterede udgifter som refusioner, vikarbureauudgifter m.m. desuden tages med udover lønudgiften. I 2009 er der en nettolønudgift på 1.817,6 mio. kr. på konto 5. I 2008 var den tilsvarende udgift 1.835,5 mio. kr. (2009-prisniveau). Der er således tale om et fald på 17,9 mio. kr. Det skyldes: Udgifter til vikarbureau er faldet med 60,7 mio. kr. fra 2008 til Det er andet år i træk, at udgiftsniveauet til vikarbureau falder kraftigt. Siden 2007 er vikarbureauudgiften faldet med 85 mio. kr. på sektor 3.31 konto 5 (lokalcentre samt selvejende institutioner mv.).

233 Sundhed og Omsorg Lønudgifterne er steget med 51,6 mio. kr. Stigningen i lønudgiften skyldes flere ansatte, da lønudviklingen på de decentraliserede institutioner i 2009 svarer til den forventede. Forskellen mellem den faktiske gennemsnitsløn i 2009 og den budgetterede gennemsnitsløn er kun 63 kr. pr. fuldtidsstilling. Det er således antallet af ansatte, der er forklaringen. Flere refusionsindtægter på i alt 4,6 mio. kr. Med hensyn til refusioner vedrørende sygdom og barsel har myndighedsafdelingen i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse afviklet en sagspukkel i første halvdel af 2009, som har afstedkommet flere refusionsindtægter. Der er tale om en engangsforbedring i størrelsesordenen mio. kr. Omvendt er der konteret færre AER-refusioner i ,5 mio. kr. færre end i Det skyldes, at der i 2008 blev konteret AER-refusioner som vedrørte Niveauet i 2009 på 22,8 mio. kr. er således det reelle niveau. Fleksjobrefusionerne er steget med 4 mio. kr. fra 2008 til 2009 til 40,3 mio. kr. Dette niveau forventes også fremover. Øvrige lønarter er faldet med 4,1 mio. kr. fra 2008 til Det skyldes primært, at der er ændret konteringspraksis med hensyn til Variabel løn. Ændring fra 2008 til 2009 (mio. kr.) på konto Forskel Vikarbureau 102,9 42,2-60,7 Løn 1.854, ,0 51,6 Refusioner -124,7-129,3-4,6 Øvrige 2,8-1,2-4,1 I alt 1.835, ,6-17,9 Den markante ændring i udgiftsfordelingen med fald i vikarbureau og stigning i lønudgifter giver samlet en mindreudgift på 9,2 mio. kr Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Decentraliseret drift Der er bevilget tillægsbevillinger for i alt 52,8 mio. kr., fordelt med 45,9 mio. kr. på sektor 3.31 og 6,9 mio. kr. på sektor De væsentligste tillægsbevillinger på sektor 3.31 er Tillægsbevillingen i forbindelse med forventet regnskab 2008 på 46,7 mio. kr. Tillægsbevillingen i forbindelse med forventet regnskab 2009 på -36,0 mio. kr. Udmøntning af bl.a. kompetencemidler fra trepartsaftalen vedr og 2009 på 26,7 mio. kr. Udmøntning af huslejemodellen på 6,9 mio. kr. Tillægsbevillingen i forbindelse med regnskabet for 2008 på 2,0 mio. kr. På sektor 3.37 er de væsentligste tillægsbevillinger Tillægsbevillingen i forbindelse med forventet regnskab 2009 på 6,9 mio. kr. Ikke-decentraliseret drift Der er bevilget tillægsbevillinger for i alt 39,9 mio. kr. Den væsentligste tillægsbevilling er Tillægsbevillingen i forbindelse med forventet regnskab 2009 på 39,7 mio. kr.

234 Sundhed og Omsorg Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Decentraliseret drift Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg økonomistyrer efter rammen. Det er derfor regnskabet i forhold til rammen, der er mest interessant i forhold til en afdækning af sektorens økonomiske styringsudfordringer. Derfor redegøres resultatet i forhold til rammen som udgangspunkt. Regnskabet vil også blive gennemgået i relation til det ajourførte budget fra tillægsbevillingen, i henhold til regnskabsinstruksen. Sektor 3.31 Foranstaltninger for ældre og handicappede I forhold til rammen, er der mindreudgifter på 24,8 mio. kr. på sektoren. Heraf udgør driftsområdet (konto 5) 23,8 mio. kr. og administration (konto 6) 1,0 mio. kr. Mio. kr. Årets resultat Årets resultat Afvigelse i forhold til rammen forventet i TB Lokalcentrene -38,5-7,1-31,4 Bestillerpengeposen 26,7 23,0 3,7 Central drift -12,1-10,7-1,4 HK 5 drift i alt -23,8 5,2-29,0 Administration -1,0 0,3-1,3 Sektor ,8 5,5-30,3 Merudgifter angivet som positive beløb Der er en ikke-bevilget mindreudgift på 30,3 mio. kr. svarende til 1,3 % af ajourført budget. Den fordeler sig med en mindreudgift på 29,0 mio. kr. på driftsområdet (konto 5) og en mindreudgift på 1,3 mio. kr. på administrationen (konto 6). HK5 Driftsområdet Mindreudgifterne på 23,8 mio. kr. i forhold til rammen på driftsområdet (HK5) fordeler sig med en mindreudgift på 38,5 mio. kr. på lokalcentrene, en merudgift på 26,7 mio. kr. i bestillerpengeposen samt mindreudgifter for 12,1 mio. kr. på de øvrige centrale driftskonti. Mindreudgiften i forhold til tillægsbevillingen på driftsområdet (HK5) er fordelt med en mindreudgift på 31,4 mio. kr. på lokalcentrene, en merudgift på 3,7 mio. kr. på bestillerpengeposen og en mindreudgift på 1,4 mio. kr. vedr. de centrale driftskonti. Lokalcentrene I forhold til rammen udviser lokalcentrene et overskud på årets drift på 38,5 mio. kr., som hovedsagelig skyldes engangsforbedringer og stram styring med henblik på at gældsafvikle. I 2009 har lokalcentrene fået afregning på fritvalgsområdet for 53 uger og ikke som normalt 52 uger. Dette bevirker en engangsmerindtægt på 10,3 mio. kr. Lokalcentrene har fået ekstraordinære dagpengerefusioner fra barsel og sygdom på ca. 14 mio. kr. Herudover har der været et niveauløft for refusionsindtægter i forbindelse med fleksjob, svarende til ca. 4 mio. kr., som må forventes at være permanent. Resten af overskuddet skyldes gældsafvikling.

235 Sundhed og Omsorg Årets resultat afspejler den fokus, der er i afdelingen på effektivisering, for dels at bringe lokalcentrene i balance og dels nedbringe lokalcentrenes gæld. Det har været en målsætning fra chefteamet, at lokalcentrene skulle afvikle gæld. Dette har lokalcentrene levet op til, ved at en stor del af lokalcentrene har planlagt og realiseret gældsreduktion. Resultatet betyder, at lokalcentrene får et overskud i 2009 på 37,6 mio. kr. Det er en forbedring på 68 mio. kr. i forhold til 2008, der endte med et underskud på 30 mio. kr. (2009-pris). Overskuddet fordeler sig med 19,2 mio. kr. på fritvalgsområdet og 18,4 mio. kr. på resten. Lokalcentrenes skift fra brug af eksterne vikarer til interne vikarer som startede i 2008 er fortsat i Udgifterne til eksterne vikarer på 38,3 mio. kr. i 2009, er reduceret med 59 mio. kr. i forhold til Mindreudgiften modsvares af stigende lønudgifter til personale på i alt 54,8 mio. kr. I forhold til 2007 har lokalcentrene reduceret brugen af eksterne vikarer med 80 mio. kr., og tilsvarende øget brug af internt ansatte medarbejdere. Det økonomiske resultat skal ses i lyset af, at der er sket en stigning i sygefraværet i Den gode udvikling i sygefraværet fra 2008 er ikke fortsat i Lokalcentrene står over for en stor udfordring fremover med såvel at fastholde den økonomiske balance, sikre fortsat gældsafvikling og nedbringe sygefraværet. Afdelingen iværksætter i løbet af 2010 en plan for nedbringelse af sygefraværet Plan 33 som har som målsætning at reducere sygefraværet med 33% eller 5 dage over en periode på 15 måneder. Der er afsat 3 mio. kr. til initiativet i Lokalcentrenes samlede udgifter afviger 31,4 mio. kr. fra forventet regnskab II, svarende til en afvigelse på 2,8 %. Bestillerpengeposen Udgifterne til bestillerpengeposen afviger 3,7 mio. kr. fra det forventede niveau, svarende til en afvigelse på 0,7 %. Det betyder, at bestillerpengeposen udviser merudgifter i 2009 på samlet 26,7 mio. kr. i forhold til rammen. Heraf er 10,3 mio. kr. ekstraordinære udgifter for afregning af uge 53. Korrigeret herfor er årets resultat merudgifter på 16,4 mio. kr., hvilket er på niveau med forventningen i fritvalgsanalysen. Udviklingen på fritvalgsområdet er præget af færre visiterede borgere, som til gengæld har større behov for pleje. Andelen af borgere visiteret til hjælp i kommunen er faldet. Byrådets målsætning om at gøre nåleøjet mindre er således fulgt. Samtidig er der indenfor den omkostningstunge pleje tildelt hjælp til flere, hvilket bidrager til, at den gennemsnitlige leverede tid pr. borger har været stigende. Central drift I forhold til rammen, er der mindreudgifter på de centrale konti på 12,1 mio. kr. i Det er 1,4 mio. kr. mere end forventet i tillægsbevillingen. Resultatet dækker over, at afdelingen også i 2009 har haft økonomiske udfordringer på en række svært styrbare og lovbundne områder, blandt andet på området for køb og salg af pladser (betaling for handicappede som er blevet 67 år), tilskud til pasning af døende og nærtstående samt øvrige demografisk betingede udgiftsområder af mere permanent karakter. Områder, byrådet er orienteret om i forbindelse med tillægsbevillingen. En af de største udfordringer er de mellemkommunale refusionsordninger, hvor der har været merudgifter på 29 mio. kr. Hovedparten heraf skyldes udgifter til botilbud til handicappede

236 Sundhed og Omsorg som er blevet 67 år, hvor der er realiseret merudgifter på 23 mio. kr. i Der er tale om udgifter til betaling for handicappede, som enten er i et af Socialafdelingens egne tilbud eller i et tilbud i en anden kommune. Socialafdelingen betaler for de handicappede indtil de bliver 67 år. Derefter betaler Sundhed og Omsorg for dem. Udgiften er helt og aldeles ikke styrbar for Sundhed og Omsorg, mens Socialafdelingens egne tilbud naturligvis er styrbar for Socialafdelingen. Afdelingen har derfor indledt drøftelser med Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse om en løsning. Hertil kommer en række mindre områder centralt, hvor opgavepresset er stigende som følge af flere ældre, f.eks. handicaptransport. Merudgifterne centralt modsvares i 2009 af store engangsforbedringer. Der er realiseret engangsmindreudgifter på trepartsmidler til SOSU-elever, hvor det bl.a. ikke har været muligt at optage det forudsatte antal elever efter de nye regler for voksenelever. Herudover er der en række mindre udgiftsområder, som samlet set giver mindreudgifter, for eksempel Center for Syn og Hjælpemidler og jobformidlingen. Desforuden har afdelingen med stort held sat fokus på udskydning af projekter og udvist stor forbrugstilbageholdenhed i så stort et omfang, som muligt, i overensstemmelse med chefteamets beslutning om Danmarks strammeste økonomistyring. Uden ekstraordinære mindreudgifter ville området således have haft et underskud på driften i størrelsesordenen mio. kr., hvilket indikerer de udfordringer, afdelingen står over for i 2010 og frem. HK6 Det samlede resultat på administrationsområdet udgør mindreudgifter på 1,0 mio. kr. i forhold til rammen, og udgør dermed en ikke-bevilget mindreudgift på 1,3 mio. kr. i forhold til ajourført budget. Dette svarer til en afvigelse på 0,8 % i forhold til ajourført budget. Mindreudgiften i forhold til det forventede kan hovedsagelig henføres til merindtægter i boligadministrationen og merindtægter på barsels- og sygedagpengerefusioner. Administrationsområdet er præget af stigende opgaver til det stigende antal ældre indenfor boligstøtte og pension samt visitation. Herudover har der været afsat betydelige ekstraordinære ressourcer til at gennemføre og implementere aktivitetsbaseret afregning i plejeboligerne. Forvaltningen har i øvrigt udvist tilbageholdenhed jf. chefteamets beslutning om balance mellem ramme og regnskab. På den baggrund har der været gennemført ansættelsesstop i forvaltningen i Vakante stillinger og barselsvikariater er derfor kun i meget begrænset omfang blevet genbesat, og dette har derfor medført et større end sædvanligt arbejdspres på medarbejderne. Desværre har det også medført stigende sygefravær i visitationen og Boligstøttekontoret. Sektor 3.37 Sundhed, styrbar Regnskabet for den styrbare sundhedssektor udviser en merudgift i forhold til rammen på 4,6 mio. kr. Budgettet er i forhold til rammen forøget i tillægsbevillingen med 8,0 mio. kr. på baggrund af forventede merudgifter i 2009 og sektorens økonomiske udfordringer. Imidlertid er der siden tillægsbevillingen realiseret nogle uventede mindreudgifter på 3,4 mio. kr., svarende til en afvigelse på 2,1 % i forhold til ajourført budget. Der er tale om engangsforbedringer. Der forventes således fortsat en strukturel økonomisk udfordring i størrelsesorden 8-10 mio. kr. fremover.

237 Sundhed og Omsorg Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har modtaget en ekstraordinær tilbagebetaling fra Region Midtjylland på 1,7 mio. kr., dels for accepterede fejlregistreringer for færdigbehandlede patienter og dels for en dobbelt regning på projekt Faldenheden. Sundhedscenter Vest udviser en mindreudgift på 1,3 mio. kr. på baggrund af udskudte etableringsomkostninger. Disse forventes afholdt i Aktivitetsbestemt medfinansiering Regnskabet for den aktivitetsbestemte medfinansiering udviser merudgifter på 0,4 mio. kr. i forhold til rammen, som skyldes større aktivitet i 2009 end forventet. Regionens spareplan har dermed ikke haft konsekvens for aktivitetsniveauet, snarere tværtimod. Genoptræning Regnskabet for genoptræningsområdet udviser merudgifter på 6,6 mio. kr. i forhold til rammen. Udgifter til genoptræning under indlæggelse er på grund af ændret registreringspraksis steget fra 10 mio. kr. i 2008 til 16 mio. kr. i Udgifter til specialiseret ambulant genoptræning er steget fra 6 mio. kr. i 2008 til 8,2 mio. kr. i Samtidigt kan afdelingen konstatere, at der sker en kraftig stigning i antallet af modtagne genoptræningsplaner, både hvad angår den specialiserede og den almene genoptræning. Der vurderes som følge heraf at være et strukturelt problem på 6-8 mio. kr. de kommende år. I tillægsbevillingen for 2009 var forventningen samme størrelsesorden. Konkret er der dog merudgifter på 0,6 mio. kr. i forhold til tillægsbevillingen. Sundhedsfremme og forebyggelse Resultatet for sundhedsfremme og forebyggelse udviser mindreudgifter på 1,0 mio. kr. i forhold til rammen, hvilket skyldes forskydninger i udgifterne fra 2009 til Hospice Regnskabet for hospiceområdet udviser merudgifter på 1,7 mio. kr. i forhold til rammen. For hospice gælder, at det udover selvhenvendelse er praktiserende læge og sygehusene, som henviser til hospice. Regionerne finansierer samlet set 2/3 af driften, hvorfor kommunen vanskeligt kan stille et substituerende billigere tilbud til rådighed. Afdelingen har på den baggrund reelt set ingen styringsmulighed. I 2008 blev Hospice Djursland oprettet, og da området i stort omfang er udbudsstyret, er konsekvensen et strukturelt budgetproblem på 2 mio. kr. årligt. Regnskabet afviger 0,3 mio. kr. fra det forventede niveau i tillægsbevillingen, hvor forventningen udgjorde merudgifter på 2,0 mio. kr. Ikke-decentraliseret drift Der er samlet en ikke-bevilget afvigelse i form af en mindreudgift på 0,6 mio. kr. svarende til 0,1 % i forhold til ajourført budget. Sektor 3.34 Ældreboliger Den styrbare sektor 3.34 udviser en merudgift på 3,3 mio. kr. i forhold til ajourført budget, svarende til en afvigelse på 4 % i forhold til ajourført budget.

238 Sundhed og Omsorg Afvigelsen kan henføres til budgetlagte boligafdelinger, som endnu ikke er taget i brug. Denne skal sammenholdes med tilsvarende mindreudgifter på konti for renter og afdrag i forbindelse med terminsbetalinger, som optræder under Borgmesterens Afdeling. Sektor 3.35 Boligstøtte og hjælpemidler Den ikke-styrbare sektor 3.35 udviser en samlet mindreudgift på 8,2 mio. kr., svarende til en afvigelse på 2,5 % i forhold til ajourført budget. Sektor Overførsler Afvigelsen skyldes hovedsageligt mindreudgifter på 12,6 mio. kr. på sektorens overførselsområde, hvor de forventede udgifter til boligstøtte er blevet vurderet for højt i forhold til det faktiske niveau. Dette er sket med baggrund i en vurdering af den sagspukkel, der har været på boligstøtteansøgninger, hvor størrelsen af opgaveefterslæbet er blevet vurderet for højt i budgettet i forhold til det faktiske niveau. Sektor 3.35 ikke-styrbare udgifter til hjælpemidler Hjælpemiddelområdet for syns-, høre- og legemsdele udviser merudgifter på 4,4 mio. kr., svarende til en afvigelse på 10,2 % i forhold til ajourført budget. Merudgiften kan hovedsageligt henføres til merudgifter på hørehjælpemidler, hvor de lange ventetider ved de offentlige leverandører gør, at mange vælger en privat leverandør. Dette bevirker flere udgifter, idet Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg skal betale et større tilskud ved valg af privat leverandør end ved valg af offentlig leverandør. Tilskuddet ved valg af en privat leverandør udgør kr. mens tilskud ved valg af en offentlig leverandør kun er på ca kr. Sektor 3.38 Sundhed, ikke-styrbar På sundhedsområdets ikke-styrbare del er der en merudgift på 4,3 mio. kr. i forhold til ajourført budget, svarende til 0,8% af ajourført budget. Regnskabet for den aktivitetsbestemte medfinansiering udviser en merudgift på 7,6 mio. kr. i forhold til budgettet, som skyldes større aktivitet i 2009 end forventet. Regionens spareplan har dermed ikke haft en konsekvens for aktivitetsniveauet, snarere tværtimod. Vederlagsfri fysioterapi udviser mindreudgifter på 2,9 mio. kr. i forhold til det forventede niveau i tillægsbevillingen. Mindreudgiften kan hovedsageligt henføres til manglende opkrævning af bassinleje fra Region Midtjylland for 2008 og 2009 og der er tale om tidsforskydninger, hvor der vil komme tilsvarende merudgifter i Udgifter til begravelseshjælp udviser mindreudgifter på 0,4 mio. kr. i forhold til det forventede niveau i budgettet. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt bevilget tillægsbevillinger for -263,8 mio. kr.

239 Sundhed og Omsorg De væsentligste tillægsbevillinger udgøres af Tillægsbevillingen i forbindelse med forventet regnskab 2008 på 138,1 mio. kr. Tillægsbevillingen i forbindelse med forventet regnskab 2009 på -57,4 mio. kr. Tillægsbevillingen i forbindelse med regnskabet for 2008 på -263,6 mio. kr. Indstillinger vedr. Jasminvej, Ceres Allé, Thorsvej, Søholm og Hedevej m.fl. på -80,9 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er ikke-bevilgede afvigelser på 15,3 mio. kr. svarende til en afvigelse på 7,0 % fordelt med -3,0 mio. kr. på sektor 3.32 og 18,3 mio. kr. på sektor Det sidstnævnte beløb foreslås overført til Sektor 3.32 KB Mindreudgiften på sektor 3.32 vedrører hovedsageligt planlagte vedligeholdelses- og genopretningsopgaver, som af praktiske grunde først bringes til udførelse i Status vedrørende anvendelse af genopretnings- og vedligeholdelsesbudgetterne På sektor 3.32 udgør det oprindelige budget til ekstraordinære vedligeholdelsesarbejder 18,8 mio. kr. i Til genopretningsarbejder er afsat kr. 3,5 mio. kr., og det samlede budget til ekstraordinære vedligeholdelses- og genopretningsarbejder udgør således 22,3 mio. kr. Der er i alt anvendt 16,3 mio. kr. til disse to formål. Der er planlagt vedligeholdelses- og genopretningsarbejder for de resterende 6,0 mio. kr., men af praktiske grunde vil forbruget først finde sted i Sektor 3.36 Anlæg Merudgifterne på sektor 3.36 skal ses i lyset af afdelingens bestræbelser på i størst muligt omfang at leve op til intentionerne i Vækstpakke 1. Afvigelsen er sammensat af en lang række mer- og mindreudgifter på igangværende projekter. De væsentligste ændringer vedrører opførelse af 72 plejeboliger Ceres Allé, Århus C og opførelse af 60 plejeboliger ved Vestervang, Århus C. Der var ved disse projekter materiel mulighed for at anvende henholdsvis 10,6 mio. kr. og 8,5 mio. kr. mere end budgetlagt i Merudgiften modsvares af en tilsvarende mindreudgift i Fremrykning af anlæg i forbindelse med Vækstpakke 2 For Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs vedkommende, fremrykkes 33,4 mio. kr. fra 2011, 2012 og 2013 til forbrug i Fremrykningen er indarbejdet i afdelingens anlægsbudgetter i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for 2009.

240 Sundhed og Omsorg 5.4 Status på områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Sektor 3.30 Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 331 konto Sektor 331 konto Sektor 331 i alt Sektor Sektor Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. På områderne med decentraliseringsordning er der i alt et driftsoverskud på 29,5 mio. kr. På sektor 3.31 er der et driftsoverskud på 24,8 mio. kr., som fordeler sig med et overskud på 23,8 mio. kr. på plejedriftsområdet (konto 5) og et overskud på 1,0 mio. kr. på administrationen (konto 6). På sektor 3.32 er der et overskud på 9,4 mio. kr. og på sektor 3.37 er der et driftsunderskud på 4,6 mio. kr. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Sektor 3.30 Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 331 konto Sektor 331 konto Sektor 331 i alt Sektor Sektor I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Årets resultat betyder, at der er en opsparing på 24,8 mio. kr. på sektor 3.31, 18,1 mio. kr. på KB-sektoren 3.32 og 18,3 mio. kr. på sektor Statuskorrektionerne for 2009 udgør 0,1 mio. kr. af den samlede opsparing og udgøres hovedsageligt af individuelle tildelinger af trepartsmidler til kompetenceudvikling. Herudover overføres opsparing fra sektor 3.37 til sektor 3.31 på 7,5 mio. kr. til dækning af merudgifter på hjælpemiddelområdet, jf. budgetforliget for Desuden foreslås 3 mio. kr. af opsparingen på sektor 3.32 anvendt til at finansiere KB-bevillinger vedr. Sundhed i byrum i 2010 og 2011.

241 Sundhed og Omsorg Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Afvigelserne er forklaret under afsnit Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Sektor 3.31 Foranstaltninger for ældre og handicappede Lokalcentrene har i 2009 reduceret deres gæld med 37,6 mio. kr. og har dermed en ultimo gæld på 10,2 mio. kr. i Reduktionen er som anført ovenfor opnået hovedsageligt gennem engangsforbedringer, som ikke forventes igen. Der er stadig en samlet gæld på godt 10 mio. kr., der skal tilbagebetales. Med andre ord, vil der stadig være en udfordring på lokalcentrene for at få enderne til at mødes og skabe økonomisk balance. Udfordringen skal ses i sammenhæng med målsætningen om at få vendt udviklingen i sygefraværet som er steget i 2009, og det er derfor nødvendigt, at balancere hensynet til økonomisk genopretning med de personalemæssige hensyn. Centralt er resultatet som beskrevet præget af en række engangsforbedringer, som har finansieret merudgifter af mere permanent karakter. Alene på køb af pladser i botilbud, har der været merudgifter på 23 mio. kr. i forhold til budgettet. Disse merudgifter forventes at vokse fremover. De er ikke styrbare for MSO. Hertil kommer udfordringer på en række øvrige demografisk afhængige udgiftsområder som f.eks. pasning af nærtstående og døende, borgerstyret personlig assistance, fritvalgsområdet, handicaptransport m.v. De forholdsvis store engangsforbedringer har været indenfor bl.a. voksenuddannelse af SOSUelever, Center for Syn og Hjælpemidler samt Jobformidlingen. Samlet set forventes en permanent ubalance fremover på i størrelsesorden mio. kr. Der vil således stadig være behov for meget stram styring de kommende år. Udfordringen forstærkes af stigende manglende sammenhæng mellem opgaver og ressourcer som følge af væksten i antallet af ældre og det faktum, at hospitalerne flytter udgifter til kommunerne samtidig med at det bliver sværere at rekruttere. Årets resultat på driften er således ikke et dækkende billede af afdelingens økonomiske udfordringer, men udgør et mere solidt udgangspunkt for at tage fat på de økonomiske udfordringer, der vil være for afdelingen de kommende år. Sektor 3.32 KB Sektoren har på baggrund af flere udskudte projekter udskudt midler for samlet 9,4 mio. kr. Dette omfatter - blandt andet - budget til teknologiske hjælpemidler og resten af genopretningspuljemidlerne. Dette er dog midler, som planlægges anvendt i Sektor 3.37 Sundhed, styrbar På sektoren er der ultimo 2009 en opsparing på 18,3 mio. kr. Af dette har byrådet besluttet i budgetforliget for at anvende 4,0 mio. kr. til et løft af hjælpemiddelområdet på sektor I tillægsbevillingen for 2009 besluttede Byrådet desuden at afsætte rådighedsbeløb på 10,3 mio. kr. i 2010, til ombygning af Rehabiliteringscenter for kronikere på Marselisborg. Der er således en ikke-udmøntet opsparing på 4,0 mio. kr. efter de byrådsbesluttede tiltag.

242 Sundhed og Omsorg De decentrale enheder under sektoren har en opsparing på 3,5 mio. kr. og der henstår således en ikke-disponeret opsparing på 0,5 mio. kr., svarende til at stort set hele opsparingen er disponeret ultimo Fremadrettet økonomisk udfordring På nuværende tidspunkt er vurderingen på linje med tillægsbevillingen, at der forventes merudgifter i forhold til rammen på 8-10 mio. kr. de kommende år. Det stammer fra et forventet strukturelt budgetproblem på dels 2 mio. kr. på hospiceområdet og dels 6-8 mio. kr. på genoptræningsområdet. For hospice gælder, at det - udover selvhenvendelse - er praktiserende læge og sygehusene, som henviser til hospice. Regionerne finansierer samlet set 2/3 af driften, hvorfor kommunen vanskeligt kan stille et substituerende billigere tilbud til rådighed. Afdelingen har på den baggrund reelt set ingen styringsmulighed. I 2008 blev Hospice Djursland oprettet, og da området i stort omfang er udbudsstyret, er konsekvensen et strukturelt budgetproblem på 2 mio. kr. årligt. På genoptræningsområdet vurderes der ligeledes at være et strukturelt budgetproblem. Århus Kommune har ingen styringsmuligheder, hvad angår genoptræning under indlæggelse og specialiseret ambulant genoptræning, hvor sygehusene visiterer og fastlægger serviceniveau. Udgifter til genoptræning under indlæggelse er på grund af ændret registreringspraksis steget fra 10 mio. kr. i 2008 til 16 mio. kr. i Udgifter til specialiseret ambulant genoptræning er steget fra 6 mio. kr. i 2008 til 8,2 mio. kr. i Samtidigt kan afdelingen konstatere, at der sker en kraftig stigning i antallet af modtagne genoptræningsplaner, både hvad angår den specialiserede og den almene genoptræning. Der vurderes som følge heraf at være et strukturelt problem på ca. 6-8 mio. kr., men det kan vise sig at være langt større, såfremt de nye træningsområder for alvor presser sig ind i træningstilbuddet, f.eks. ved at borgerne får genoptræningsplaner af hospitalet. Afdelingen er i overensstemmelse med byrådsbeslutningen vedrørende tillægsbevillingen for 2009 i færd med at lave en analyse af de strukturelle budgetproblemer på sektor 3.37 med dertilhørende løsningsmodeller, med henblik på at skabe balance på sektoren.

243 SEKTOR 4.70 KULTUR OG BORGERSERVICE

244 42

245 Kultur og Borgerservice Kultur og Borgerservice Kultur og Borgerservice udgør én samlet sektor efter byrådsbeslutning Økonomiske ændringer som følge af Magistratsomlægningen for Kultur og Borgerservice af 31. maj Sektor 4.70 består af 5 selvstændige fagforvaltninger, Sport og Fritid, Borgerservice og Biblioteker, Kulturforvaltningen, Århus Symfoniorkester samt Musikhuset Aarhus. Derudover består sektor 4.70 af 2 administrative enheder, Rådmandssekretariatet, Center for Økonomi og Personale (CØP). Kultur og Borgerservice har desuden en IT-, HR- samt Bygningsafdeling. 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi I det følgende beskrives de ydre vilkår, grundlag og strategier for henholdsvis Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker, der sammen udgør sektor Sport & Fritid Primære arbejdsområder: Decentraliserede sports- og fritidsanlæg. Ej decentraliserede sports- og fritidsanlæg samt drift af sektorens bygninger Folkeoplysning herunder lokaletilskud, aktivitetsstøtte til børn og unge samt ældreidræt, oplysningsforbund, Daghøjskoler. Fritidsaktiviteter uden for Folkeoplysningsloven Udviklingspuljen Sport Århus Events og Eliteidræt Århus Anlægsarbejder Århus Idrætspark (Økonomiske forhold jf. byrådsvedtagelsen af 24/ ) Den væsentligste lovgivning: Folkeoplysningsloven Lov om eliteidræt De væsentligste byrådsbeslutninger er: Århus Kommunes fritids- og idrætspolitik, byrådet den 18/ Indsatsområder og handlingsplaner revideret Retningslinier/principper for administration af Folkeoplysningsloven, byrådet den 6/ Ny tilskudsmodel for tildeling af tilskud til daghøjskolerne, byrådet den 25/ Godkendelse af fremtidig driftsaftale med Atletion, byrådet den 26/ Bemyndigelse til direkte afhændelse af dele af fiskerihavnen samt overdragelse af Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen til Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice, byrådet 18/ Udvidelse af tilskudsordningen til nedsættelse af deltagerbetalingen på et aftenskolehold, byrådet 19/ Placering af multiarena og igangsætning af udbud, byrådet 9/1-2008

246 Kultur og Borgerservice 1.2 Kultur Kulturforvaltningen, Århus symfoniorkester og Musikhuset. Primære arbejdsområder: Museer og Teatre Musikarrangementer samt andre kulturelle områder Decentrale kulturinstitutioner, Århus Musikskole, Kulturhus Århus, Børnekulturhuset, Filmby Århus Mellemregningsforhold vedr. Tivoli Friheden Anlægsarbejder Århus Symfoniorkester Musikhuset Aarhus Den væsentligste lovgivning er: Museumsloven Musikloven Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed Filmloven Teaterloven Billedkunstloven Lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet Resultataftale med Kulturministeriet og Aarhus Symfoniorkester for perioden De væsentligste byrådsbeslutninger er: Kulturpolitik , byrådet den 5/ Kulturpolitik og -handlingsplan for , byrådet den 3/ Tiltrædelse af regional kulturaftale med Kulturministeriet, byrådet 13/ Ændret organisering af Aarhus Symfoniorkester, byrådet den 19/ Decentraliseringsaftale For Aarhus Symfoniorkester, byrådet den 22/ Ombygning og udvidelse af Musikhusets Foyer, byrådet 6/ Tilbygning til Musikhuset Aarhus, byrådet 22/ Borgerservice og Biblioteker Primære arbejdsområder: Folkebiblioteksvæsen i Århus Kommune Centralbiblioteksområde for den del af Region Midtjylland, som udgør det tidligere Århus Amt (undtagen Mariager Kommune) samt dele af det tidligere Viborg Amt. Fra 2010 er opgaven flyttet til Herning. Borgerservice Anlægsarbejder

247 Kultur og Borgerservice Den væsentligste lovgivning: Lov om biblioteksvirksomhed Lov om kommunale borgerservicecentre De væsentligste byrådsbeslutninger er: Justering af Lokalbibliotekernes organisatoriske struktur samt ændring af selvforvaltningsaftalen, Byrådet den 9/ Bibliotekspolitik fra for Århus Kommune, Byrådet den 1/ Principindstilling vedr. etablering af Borgerservice i Århus Kommune, Byrådet den 30/ Borgerservice byrådsbeslutning om åbningstider og strategi for borgerinddragelse samt orientering om status for implementering af borgerservice, byråd den 22/ Strategi for Borgerservice samt udmøntning af reserver til videreudvikling af Borgerservice, vedtaget den 27. juni Investeringer i fremtiden 10-årig investeringsplan, hvor der blev afsat rådighedsbeløb til et kommende Multimediehus. Budgetforliget for Organisation Nedenfor ses organiseringen af Kultur og Borgerservice jf. byrådsbeslutning af 30. november 2005 Magistratsreformens udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Rådmand Direktør Sekretariat Borgerservice og Biblioteker Sport og Fritid Kulturforvaltningen IT Bygninger HR Musikhuset Aarhus Aarhus Symfoniorkester Center for Økonomi og Personale 2.1 Sport & Fritid Området omfatter: Forvaltningen for Sport & Fritid, herunder administration af tilskud og puljer Byggeri og Planlægning, der har tværgående ansvar for bygnings- og vedligeholdelsesopgaver i hele magistratsafdelingen.

248 Kultur og Borgerservice 8 idrætsanlæg (Egelund Idrætsanlæg, Lyseng Svømmebad, Viby Idrætsanlæg, Århus Skøjtehal/Christiansbjerg Idrætsanlæg, Århus Svømmestadion/Frederiksbjerg Idrætsanlæg, Århus Svømmehal, Brabrandhallen, Lystruphallen) Skt. Anna Gade Skole (fritids- og kulturhus på Frederiksbjerg) Globus1 (idrætshal og aktivitetshus i Gellerup) Sport Aarhus Events (hvervning og afvikling af sport events) Elite Idræt Århus / ESAA (understøttelse af eliteidræt) Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen 2.2 Kultur Kulturforvaltningen, Århus symfoniorkester og Musikhuset Området omfatter: Sekretariat for Kulturforvaltning, herunder administration af tilskud og puljer HR under Kulturforvaltning, der har tværgående ansvar for koordinering af personalemæssige tiltag i magistratsafdelingen Decentrale kulturinstitutioner, Filmby Århus, Århus Musikskole, Kulturhus Århus Børnekulturhuset Aarhus Symfoniorkester, der omfatter musikere samt teknisk og administrativt personale Musikhuset Aarhus, program-, produktions- og serviceafdeling Der arbejdes på at etablere forskellige former for servicefællesskaber med de nye naboer, dvs. Musikhuset, Det Jyske Musikkonservatorium, Den Jyske Opera og Filuren, i forbindelse med ibrugtagningen af tilbygningen til Musikhuset 2.3 Borgerservice og Biblioteker Området omfatter følgende: Sekretariat for Borgerservice og Biblioteker Borgerservice IT og Kommunikation, der tillige har tværgående ansvar for udvikling og drift af IT i Kultur og Borgerservice Hovedbiblioteket Lokalbibliotekerne, i alt 18 afdelinger 3. Beskrivelse af ydelser 3.1 Sport & Fritid Området er præget af, at kommunen først og fremmest stiller ressourcer i form af tilskud og bygninger/anlæg til rådighed for foreninger og selvejende institutioner m.v. Disse institutioner og foreninger har ansvaret for tilrettelæggelse og udformning af aktiviteter og indhold inden for de givne rammer. Området har tæt sammenhæng mellem de kulturelle områder, f.eks. finansieres amatørkultur/-aktiviteter (musik, teater, dans etc.) først og fremmest via folkeoplysningslovens støtteordninger. Konkrete arbejdsområder for Sport & Fritid: Generelt politikudvikling samt betjening af Rådmand, Kulturudvalget og Folkeoplysningsudvalget.

249 Kultur og Borgerservice Lokaleudlån til foreninger (idrætsanlæg og lokaler på folkeskoler). Drift og vedligeholdelse af idrætsanlæg, fodboldbaner, klubhuse, fritidshuse m.v. under Sport & Fritid. Administration og sagsbehandling i forbindelse med tilskud til oplysningsforbund, aktivitetstilskud, lokaletilskud, beboerhuse, daghøjskoler, anlægstilskud samt en række mindre puljer. Samarbejde og sagsbehandling i forhold til en række selvejende institutioner (Atletion, private idrætshaller, lystbådehavnene, Team Danmark) Samarbejde og sagsbehandling i forhold til foreninger og interesseorganisationer, bl.a. omkring nye faciliteter, projekter og politikområder med udgangspunkt i Fritids- og Idrætspolitikken. 3.2 Kultur Kulturforvaltningen, Aarhus symfoniorkester og Musikhuset Aarhus. Området er karakteriseret ved, at Århus Kommune i lighed med staten betjener sig af armslængdeprincippet til at realisere sin kulturpolitik med henblik på at sikre kunstnerisk frihed. Formålet med armslængdeprincippet er at sikre en politisk, uafhængig rådgivning af det politiske og forvaltningsmæssige system i forhold til vurdering af kunst og kultur. Det er i den sammenhæng lagt ud til armslængdeorganerne at fremsætte indstillinger om fordeling af frie kulturmidler samt foretage evalueringer af kulturinstitutioner mv. til brug for udfærdigelse af kulturpolitikken for Århus Kommune. De rådgivende armslængdeorganer i Århus Kommune er: Kunstrådet, Rytmisk udvalg og Billedkunstudvalget. Aarhus Symfoniorkester og Musikhuset Aarhus er kommunale institutioner, men er som det øvrige område karakteriseret ved at have stor kunstnerisk frihed til at tilrettelægge og sammensætte deres ydelser Konkrete arbejdsområder for Kultur: Generel politikudvikling samt betjening af Rådmand, Kulturudvalg og rådgivende råd og udvalg (Kunstråd, Billedkunst- og Rytmisk udvalg Den Vestdanske Filmpulje. Udfærdigelsen af og opfølgning på kulturpolitikken Administration og sagsbehandling i forbindelse med udbetaling tilskud til kulturinstitutioner og kulturprojekter. Sekretariatsbetjening for de nedsatte rådgivende Armslængdeorganer: Kunstrådet, Rytmisk udvalg, Billedkunstudvalget. Samarbejde og sagsbehandling i forhold til kulturinstitutioner og enkeltpersoner inden for kulturverdenen. Netværk med internationale og nationale organisationer Personaleudviklingsenheden varetager opgaver vedrørende bl.a. organisations- og medarbejderudvikling, herunder konceptudvikling, implementering af politikker og handlingsplaner for hele magistratsafdelingen. Kontakt til Kulturministeriet Aarhus Symfoniorkester spiller symfonikoncerter primært i Musikhuset Aarhus samt Domkirken. Aarhus Symfoniorkester samarbejder derudover med lokale amatørkor og arrangerer gratis koncerter.

250 Kultur og Borgerservice Musikhusets programafdeling forestår forhandlinger, indkøb, og markedsføring af arrangementer som Musikhuset selv arrangerer. Musikhusets produktionsafdeling forestår al udlejning/bookinger af lokaler i huset, og indgår aftaler med eksterne arrangører omkring leje af Musikhusets faciliteter. Desuden varetages afvikling af scene, lys, og lydteknik ved arrangementer. Musikhusets Publikumsafdeling leverer ydelser på publikumssiden til arrangementer i huset, i form af garderobebetjening, sikkerhed, vagtfunktioner og billetsalg. Musikhusets restaurant er bortforpagtet, men indgår som en vigtig del i ydelser til publikum. 3.3 Borgerservice og Biblioteker Området er karakteriseret ved at tilbyde én indgang til kommunale serviceydelser på en række kerneområder som pladsanvisning, sygesikring, pas og kørekort via Borgerservice. Bibliotekerne er karakteriseret ved stille serviceydelser til rådighed i form af bøger tidsskrifter, itservices, lydbøger og samt musik, samt ved at formidle kommunal og statslig information. Konkrete arbejdsområder for Borgerservice og Biblioteker: Generel politikudvikling samt betjening af Rådmand og Kulturudvalg. Udlån og brug på stedet af en lang række medier. Indkøb og klargøring af medier fysiske såvel som netbårne. Tilknyttede formidlingsaktiviteter, herunder afholdelse af arrangementer. Stille møde-, forsamlings- og undervisningslokaler til rådighed for foreninger og andre. Udvikling og drift af netbårne serviceydelser. Varetagelse af opgaver i forbindelse med centralbiblioteksfunktionen og de lokalhistoriske arkiver. Borgerservice varetager en række kommunale service- og informationsopgaver rettet mod den enkelte borger og virksomhed. Endvidere varetages opgaver vedrørende telefonomstilling, Folkeregister og sygesikring, familieydelser, opkrævninger af kommunale krav, kontrol af socialt bedrageri afledt af proformaflytninger og afholdelse af valg og afstemninger i henhold til valglovene. Fælles it-funktion for Kultur og Borgerservice. 4. Mål for effekt og ydelser 4.1. Overordnede effektmål Overordnede effektmål Sport & Fritid Århus skal sprudle af mangfoldige og forskellige fritidsaktiviteter for alle. Fritidslivet skal være præget af nytænkning og udvikling. Gennem aktiv deltagelse og medbestemmelse i foreningslivet og voksenundervisningen udvikler byens borgere deres interesser og evner Århus skal være Danmarks mest aktive fritids- og idrætsby - hvor både bredden og eliten skal fremmes Tilrettelæggelsen af sports- og fritidstilbudene skal sikre, at alle grupper af samfundet opnår lige muligheder for deltagelse, udfoldelse og oplevelse. Børn og unge skal have højeste prioritet med henblik på deltagelse i sports- og fritidsaktiviteter.

251 Kultur og Borgerservice Overordnede effektmål for Kultur Århus Kommune skal have det kulturelle grundlag for at være en velkvalificeret ansøger til Europæisk Kulturhovedstad i 2017 Det overordnede mål afspejler pejlemærket og visionen for Århus Kommunes Kulturpolitik Overordnede effektmål for Borgerservice og Biblioteker Borgerservice og Biblioteker skal understøtte demokrati og medborgerskab gennem let tilgængelige tilbud, som støtter op om den enkeltes livslange læring. Borgerservice og Biblioteker skal styrke den lokale identitet gennem udvikling af innovative servicetilbud baseret på brugerinddragelse og den nyeste IT. 4.2 Delmål og målopfyldelse Sport & Fritid Delmål og målopfyldelse Sport & Fritid Århus skal sprudle af mangfoldige og forskellige fritidsaktiviteter for alle. Fritidslivet skal være præget af nytænkning og udvikling. Gennem aktiv deltagelse og medbestemmelse i foreningslivet og voksenundervisningen udvikler byens borgere deres interesser og evner Delmål: Eksisterende faciliteter skal udnyttes optimalt og fleksibelt. Målopfyldelse: Sport & Fritid har undersøgt mulighederne for, om man i foreningsregi kan gennemføre forsøg med klippekortsordninger eller lignende i ledige sports- og gymnastiksale. Efter sæsontildelingen af bl.a. idrætslokaler for sæson 2008/09 til idrætsforeninger viste det sig, at der på en række folkeskoler var ledige lokaler. På den baggrund blev der rettet henvendelse til en række foreninger, som alle var positive overfor idéen, men som ikke kunne finde ledere til at gennemføre aktiviteterne. I 2009 har det ikke været muligt at etablere en evt. klippekortsordning i foreningsregi. Forvaltningen har undersøgt mulighederne for en klippekortsordning men foreningerne har ikke kunnet gennemføre ordningen. Målet er således ikke opfyldt. I 2009 har Århus Kommunes Idrætscentre som et særligt projekt undersøgt markedsmulighederne og fået udarbejdet et katalog med forslag til udviklingsmuligheder. Her beskrives videreudvikling af bestående tilbud, forslag til nye tilbud, samt forslag til forskellige events, som kan iværksættes, både for at tiltrække nye gæster og fastholde nuværende gæster. En del af disse tiltag er etableret i 2009 og flere kommer til i I 2009 er der sat særligt fokus på at kunne tilbyde sjove aktiviteter til børn og deres familier og der er indkøbt forskellige redskaber, som kombinerer leg og bevægelse. Ved hjælp af By i bevægelse, der netop har opgaven med at give tilbud til gæsterne på tværs af de forskellige idrætscentre, er der i 2009 sat særligt fokus på Gellerupbadet, hvor der er etableret babysvømning, vandgymnastik og aquaspinning, hvor der med særlige spinningscykler, giver et helt nyt tilbud, både til de aktive, til genoptræning og til gæster, som har brug for et særligt tilbud for at komme i gang med motion.

252 Kultur og Borgerservice Antal gæster i gennemsnit pr. åbningstime R2007 R2008 R2009 B2009 Afvigelse (R-B) Badeanstalten Spanien - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Lyseng Svømmebad - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Århus Svømmestadion - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Århus Skøjtehal - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Den udendørs skøjtebane * - Antal skøjteudlån i alt - Antal udlån pr. åbningstime. - Antal gæster i alt (anslået) - Antal gæster pr. åbningstime (anslået) Gellerupbadet** - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Total - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime , , , , , , , , , , , , Afvigelse % * Den udendørs skøjtebane har åbent ca. 10 uger hver sæson. R2005 dækker over sæsonen 2005/6 osv. Antal gæster registreres ikke, men det anslås, at der er 3 gæster, hver gang der er ét skøjteudlån. Åbningstimer henviser til skøjteudlejningens åbningstid. Banen er åben for benyttelse hele døgnet. Det bemærkes, at nogle anlæg primært benyttes til foreninger. Andre benyttes primært til betalende gæster. På alle idrætscentrene, på nær Gellerupbadet, Århus Svømmestadion og Skøjtebanen har antallet af besøgende pr. åbningstime ligget under i forhold til budgettet for I forhold til resultatet for 2008 har der dog på de fleste idrætscentre været en stigning. I Badeanstalten Spanien har der været færre besøgende end budgetteret, hvilket bl.a. kan henføres til 5 ugers sommerlukning. Der holdes normalt ikke sommerlukket Samtidig påvirker SATS vigende salg af fitnessbilletter såvel det samlede besøgstal som antal besøgende pr. time. I Århus Skøjtehal har der været færre besøgende end forventet. Dog har der været et stigende antal børn, der via skolefritidsordningerne særlige timer, har benyttet skøjtehallen, hvilket ikke tæller med i opgørelsen af besøgstal. På den udendørs skøjtebane har der været et fald i antal udlejet skøjter, hvilket især kan tilskrives dårligt vejr i januar februar 2009, samt en senere start (15. december) på grund af forholdsvis varmt vejr

253 Kultur og Borgerservice Målet er samlet set ikke opfyldt. Målopfyldelsen vurderes endvidere i forhold til udnyttelsesprocenten af alle kommunale idrætslokaler, inkl. idrætslokalerne på skolerne. Nedenstående tabel viser, hvor mange timer de forskellige facilitetstyper i gennemsnit er booket i forhold til den tid, som udbydes til foreninger m.v. Tidsrummet 8.00 til i skolernes idrætslokaler er som hovedregel ikke medregnet, idet lokalerne benyttes til undervisning. Målet er, at man opnår den bedste udnyttelsesprocent inden for de seneste 3 år. Oversigt over udnyttelsesprocent Facilitet Udnyttelsespct. Idrætshaller - Højsæson 1 - Højsæson, prime time Sportssale - Højsæson - Højsæson, prime time Gymnastiksale - Højsæson - Højsæson, prime time Svømmehaller - Højsæson - Højsæson, prime time Svømmesale - Højsæson - Højsæson, prime time R2007 R2008 R2009 B2009 Afvigelse (R-B) Afvigelse % : Højsæson defineres som de første 10 uger og de sidste 9 hele uger i året. 2: Højsæson, prime time er den tid, som er attraktiv for foreningerne i forhold til afvikling af faste træningstider. Prime time defineres som mandag til torsdag fra til 22.00, fredag til samt lørdag 8.00 til Lørdag eftermiddag samt søndag er ikke medregnet, idet denne tid forbeholdes turneringsafvikling. Af praktiske årsager måles udnyttelsen i uge 4 og uge 47. Målingerne vurderes at være repræsentative for hele højsæsonen. Anlæggene udbydes også til foreningerne uden for prime time, men disse tider vurderes ikke at være så attraktive til kontinuerlige træningsforløb. Den faktiske udnyttelse undersøges ved stikprøvekontrol. Tilladelser til lokaler, som ikke anvendes tilfredsstillende, inddrages og videregives til andre brugere. For at understøtte den fleksible udnyttelse af lokalerne tilbydes ledige tider i kommunale lokaler - via det internetbaserede bookingsystem For idrætshaller er der en afvigelse på +1 procentpoint i forhold til Højsæson sidste år og -2 procentpoint på prime time. Der foreligger ikke data, som forklarer denne afvigelse. Det skal pointeres at belægningsprocenten i forvejen er meget høj. Der er en stigning i udnyttelsen af sportssale i højsæsonen, som formentlig kan forklares med, at det er svært at finde ledige tider i idrætshallerne og derfor efterspørges sportssale som erstatning for idrætshaller. Gymnastiksalene benyttes stort set på samme niveau som i 2008 og svømmehallerne og svømmesalene har en bedre udnyttelse end sidste år. Hvilket bl.a. kan forklares med, at alle svømmehaller og sale var i brug i 2009, efter en lang række midlertidige lukninger i 2008 som følge af en del renoveringsarbejder og vedligeholdelse i flere af kommunens svømmehaller og sale. Målet for 2009 er på baggrund af ovenstående ikke opfyldt.

254 Kultur og Borgerservice 2. Delmål: Brugerne på sports- og fritidsområdet skal være tilfredse med forvaltningens ydelser, tilbud, service og samarbejde. Målopfyldelse: Undersøgelserne skal belyse brugernes tilfredshed med kerneydelserne på de enkelte områder. Resultaterne vil indgå i den løbende udvikling af Sport & Fritids tilbud og service. Målet er, at man opnår den bedste tilfredshed inden for de seneste 3 undersøgelser. Der gennemføres følgende undersøgelser: R2007 R2009 B2009 Afvigelse (R-B) Afvigelse % Idrætsanlæg og svømmehaller Betalende gæster - Generel tilfredshed 86% 72% 86% -14% -16% Idrætsanlæg og svømmehaller Foreninger og institutioner - Generel tilfredshed 88% 86% 88% -2% -2% Foreninger * - S&F giver gode betingelser for det århusianske foreningsliv - S&F interesserer sig for foreningens konkrete forhold - Tilfredshed med hjemmeside 1 - Generel tilfredshed 2 91% 86% 89% 75% Oplysningsforbund - Generel tilfredshed - Gn.føres efter planen i 2011 Ikke gn.ført *** Undersøgelserne gennemføres af Sport & Fritid som spørgeskemaundersøgelser, enten på papir (betalende gæster) eller via internettet (foreninger og institutioner). Tilfredsheden måles som den andel, som har svaret Meget tilfreds eller Tilfreds. Det bemærkes, at nogle undersøgelser gennemføres hvert 2. år, mens andre gennemføres hvert 4. år. * Foreninger, der modtager lokale- og/eller aktivitetstilskud. 1) Gennemsnit af spørgsmålene: Er hjemmesiden let og overskuelig at finde rundt på samt Indeholder hjemmesiden den information I har brug for. 2) Gennemsnitlig tilfredshed med administration af lokaletilskud og aktivitetstilskud. Idrætsanlæg og svømmehaller - Betalende gæster: Samlet tilfredshed 72% (andel som svarer tilfreds på spørgsmålet om tilfredsheds alt i alt med at benytte det pågældende idrætsanlæg. Undersøgelsen i 2009 er ikke direkte sammenlignelig med tidligere undersøgelser i det man i undersøgelsen i 2009 anvendte en skala med 3 svarmuligheder, hvor man tidligere havde 5 svarmuligheder. Denne ændring af skalaen trækker svarene ind mod midten. Anvendelsen af en 3-punkts skala skete ud fra ønsket om at afprøve om denne metode var enklere at udfylde for svarpersonerne. Målet er ikke opfyldt Idrætsanlæg og svømmehaller - Foreninger og institutioner: Den generelle tilfredshed måles ved hjælp af et spørgsmål om foreningens/institutionens tilfredshed alt i alt med at benytte anlægget. På svømmehallerne er andelen som enten er meget tilfredse eller tilfredse 86%. I undersøgelsen af idrætshallerne blev spørgsmålet ved en fejl ikke stillet. Målet er tilnærmelsesvist opfyldt. - 94%

255 Kultur og Borgerservice Oplysningsforbundene: I forbindelse med ændring af budgetmålene for 2010 som følge af vedtagelsen af sports- og fritidspolitikken blev der planlagt en undersøgelse af oplysningsforbundene i 2010 og herefter hvert andet år. For ikke at gennemføre samme undersøgelse 2 år i træk er 2009-undersøgelsen ikke gennemført. Der kan ikke konkluderes på målopfyldelsen, da undersøgelsen ikke gennemført Århus skal være Danmarks mest aktive sports- og fritidsby - hvor både bredden og eliten skal fremmes. 3. Delmål: Sport & Fritid skal via Sport Aarhus Events, styrke indsatsen for tiltrækning af store nationale og internationale idrætsbegivenheder. Målopfyldelse: Sport & Fritid skal via Sport Aarhus Events servicere og bakke op omkring idrætsbegivenheder, herunder skal forvaltningen sikre at: Koordinere forhandlingerne med potentielle arrangører. Servicere og forestå kontakt til arrangørerne af store idrætsbegivenheder. Koordinere og følge op på tilbud om kommunale serviceydelser og økonomisk støtte. Via idrætspuljen gennemføre mindst 4 store internationale/nationale og mindst 10 øvrige arrangementer pr. år. Forvaltningen udarbejder en årlig opgørelse over: Antallet af nationale og internationale idrætsarrangementer, hvor Århus har været hjemsted, og som har modtaget støtte fra Århus Kommune. Antallet af nationale og internationale idrætsarrangementer, hvor Århus Kommune har været inddraget i forhandlinger uden resultat. Oversigt over antal arrangementer, som modtager støtte fra Århus Kommune: Store internationale/ nationale idrætsarrangementer Øvrige internationale/ nationale idrætsarrangementer R2008 R2009 B2009 Afvigelse (R-B) Afvigelse %

256 Kultur og Borgerservice Oversigt over idrætsbegivenheder i 2009: Internationale arrangementer Større Mindre - World Match Race VM Fridykning EM Latin VM Standard dans EM Atletik Non Stadia GF World Cup kvindehåndbold håndboldlandskamp fodboldlandskamp Football Festival Denmark Post Danmark Rundt Århus Tripple Challenge 2009 Nationale/regionale Arrangementer - Landspokalfinaler håndbold 2009 Sport Aarhus Events har deltaget i en række hverveforsøg uden positivt resultat bl.a.: - VM 29/49 er 2012 (Sejlsport) Målet er ud fra en samlet vurdering opfyldt. 4. Delmål: Sport & Fritid skal via Elite Idræt Århus og Elite Sports Akademi Aarhus give mulighed for, at unge eliteidrætsudøvere kan kombinere træning og skolegang/uddannelse. Målopfyldelse: Elite Idræt Århus har arbejdet for at løfte eliteidrætten i Århus til et højt nationalt og internationalt niveau - det gælder både den enkelte idrætsudøver og eliteidrætten generelt. Elite Idræt Århus vejleder og yder økonomisk støtte til specialforbund og klubber, som arbejder seriøst med at udvikle deres eliteidrætsudøvere, så de kan være med i toppen af dansk og international eliteidræt. Støtten ydes bl.a. til etablering af kraftcentre, aflønning af trænere, opkvalificering af trænere, målrettet talentudvikling mm. Elite Idræt Århus væsentligste indsatsområde er Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA). I samarbejde med skoler og sportsklubber tilbyder ESAA bl.a. morgentræning og styrketræningsfaciliteter, således at idrætstalenter kan kombinere folkeskole og ungdomsuddannelse med elitetræning. I 2009 er der igen etableret nye eliteidrætsklasser, klasse, på to folkeskoler som en del af ESAA tilbuddet. I 2009 foretog Børn og Unge en evaluering af ESAA idrætsklasserne. Evalueringen konkluderer at ESAA idrætsklasserne har bevirket, at der er skabt et velfungerende elite- og talentudviklingsmiljø i Århus. Hvis det fremadrettet lykkes at etablere et Sports College, er det forventningen at ESAA aktiviteterne vil gennemgå en yderligere udvikling.

257 Kultur og Borgerservice Indikator: Aktiviteter ESAA Antal elever tilknyttet ESAA 1 - Ungdomsuddannelser - Folkeskolen Antal klasser tilknyttet ESAA - Ungdomsuddannelser - Folkeskolen Antal udbudte sportsgrene 2 - Ungdomsuddannelser - Folkeskolen R2007 R2008 B2009 R2009 Afvigelse (R-B) ) ) Afvigelse % ) Antal elever som starter på ESAA. R2007 dækker over skoleåret osv. 2) Antal udbudte sportsgrene inkluderer pilotsportsgrene. 3) Ikke alle hele klasser Målet er opfyldt. Tilrettelæggelsen af sports- og fritidstilbuddene skal sikre, at alle grupper af samfundet opnår lige muligheder for deltagelse, udfoldelse og oplevelse. Børn og unge skal have højeste prioritet med henblik på deltagelse i sports- og fritidsaktiviteter. 5. Delmål: I et samarbejde mellem Globus1, idrætsforeninger, skoler og fritidsinstitutioner skal der arbejdes på etablering af faciliteter og aktiviteter, der indbyder til idræt og/eller uorganiseret leg og bevægelse. Der gøres en særlig indsats for børn og unge, der ikke er aktive i det organiserede fritidsliv - herunder specielt i områder, hvor der bor mange børn og unge med forskellig etnisk baggrund. Målopfyldelse: Globus1 kombinerer sportsfaciliteter med en funktion som kontrolleret værested og aktivitetshus. Hensigten er at fremme integration og udvikling i Gellerup-området. Globus1 skal i samarbejde med foreninger og oplysningsforbund udvikle og igangsætte koncerter, shows og debatmøder m.v., hvoraf en del appellerer til deltagere fra hele Århus. Tiltag 2009 Globus1 har i 2009 lagt lokaler til 66 særlige arrangementer. Arrangementerne dækker bredt og med meget stor variation i type og målgruppe. De 66 særlige arrangementer dækker bl.a. over: -18 idrætsstævner, arrangeret af både skoler, specialforbund og foreninger -6 lederkurser arrangeret af specialforbund -8 valgmøder, politiske møder eller afvikling af valg -8 Åbent Hus arrangementer i samarbejde med forskellige foreninger -13 kulturelle arrangementer -4 koncerter eller musikarrangementer Endvidere står Globus1 i samarbejde med fritidsklubber og foreninger bag ferieaktiviteter, som er åbne for alle kommunens børn og unge hver efterårs-, vinter- og sommerferie. Yderligere understøttelse af og opfølgning på foreningsdriften i nye og eksisterende foreninger i socialt belastede boligområder med medlemmer af anden etnisk herkomst. Dette kan eksempelvis ske via samarbejdsprojekter mellem veletablerede etnisk danske foreninger og foreninger med mange medlemmer af anden etnisk herkomst.

258 Kultur og Borgerservice Tiltag 2009 Idræts- og integrationskonsulenterne i Globus1 har i 2009 afholdt 56 møder med foreninger der primært har aktiviteter i socialt udsatte bydele. Møderne har haft til formål at understøtte foreningernes virke. Dette enten som generel hjælp i forbindelse med etablering, administrativ vejledning eller rådgivning i konkrete sager. Endvidere har der i samarbejde med forskellige foreninger været afholdt åbent hus arrangementer og etableret særlige introduktionsforløb for nye idrætter i Gellerup, ex. brydning, basket og badminton. Der gennemføres regelmæssige tællinger af de brugere, som benytter Globus1 til idræt og som kontrolleret være- og mødested. Oversigt over antal brugere R2007 R2008 R2009 B2009 Afvigelse (B R) Afvigelse % Gennemsnitlig antal daglige brugere % Målet er, at man opnår det bedste resultat inden for de seneste 3 år. Tiltag 2009 Globus1 har åbent og personale på i alle ugens 7 dage i tiden mellem kl og weekenderne normalt mellem kl lørdag og søndag. Faciliteten har åbent i 43 hele uger svarende til 301 dage om året. Samlet opgørelse for brug af Globus1 og Nordgårdhallen fordelt på forskellige brugergrupper/typer af brug: - Tidsrummet mellem kl på hverdage ca brugere i hele Brugerne er primært skoler, privatskoler, daginstitutioner, dagplejere, daghøjskole og ældreprojekter tiden.- Tidsrummet mellem kl på hverdage ca brugere i hele Brugerne er primært foreninger, hvoraf mange kun bruger Globus1 i vintersæsonen.- Særlige arrangementer jf. ad 1) ca brugere i Ferieaktiviteter ca brugere i Samlet set er der jf. ovenstående ca årlige brugere i Globus. Dette giver et gennemsnitligt antal daglige brugere pr. åbningsdag på 214. Gennemsnittet på 214 brugere pr. dag ligger ca. 39% under det budgetterede mål. Det vurderes ikke, at det er udtryk for en reel nedgang i brugen af Globus1. Tidligere opgørelser er baseret på optællinger foretaget i enkelte uger. Tallene for 2009 er derimod baseret på optællinger foretaget i løbet af hele året. Da der er tale om en indendørsfacilitet er der væsentlige sæsonudsving, således er brugen af faciliteten væsentligt større i vinterperioden frem for i sommerperioden. Samlet set er målet delvist opfyldt. Der lægges fortsat vægt på en høj grad af inddragelse af områdets foreninger m.v. vedrørende den fortsatte udvikling af Globus1 s aktiviteter. Der er således nedsat et brugerråd. Kultur Delmål og målopfyldelse Kultur

259 Kultur og Borgerservice Der er opstillet fire delmål, som er identiske med de fire Kulturpolitiske mål der er opstillet i Århus Kommunes Kulturpolitik Kunstnerisk kvalitet Udbuddet af kunst og kultur i Århus skal være kendetegnet ved høj kunstnerisk kvalitet. Kulturel mangfoldighed Århus skal være kendetegnet ved kulturel mangfoldighed såvel i det udbud af kunst og kultur, der er tilgængeligt for borgerne, som blandt de udøvende kunstnere. Produktionsmiljøer i udvikling Århus skal danne ramme om aktive og eksperimenterende produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenre, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for udvikling. Markant kulturel profil Århus skal være kendt nationalt og internationalt via et mangfoldigt kunst- og kulturmiljø, markante kulturelle satsninger, en bred vifte af kulturorganisationer og -institutioner og for at turde satse på det kvalitative, det nye og det kreative. 6. Delmål: Kunstnerisk kvalitet Udbuddet af kunst og kultur i Århus skal være kendetegnet ved høj kunstnerisk kvalitet Målopfyldelse: Iflg. Århus Kommunes Kulturpolitik skal Kunstrådet i slutningen af en tilskudsperiode udarbejde en kunstfaglig udtalelse om basistilskudsmodtgerens aktiviteter, som skal forelægges Kulturudvalget til orientering. Pr udløb det 3-årlige basistilskud til Blood Sweat Drum'n' Bass Big Band. I den forbindelse er der udarbejdet en udtalelse med følgende konklusion: Som helhed betragtet, kan man tale om, at ensemblet er stærkt på vej mod at udvikle nye, hybride musikformer. Former der inddrager og kombinerer såvel standardbesætningen for big bands (i udvidet form), som de seneste muligheder indenfor elektronika og digital lydbehandling i sit instrumentarium og udtryk. Ensemblet arbejder med en dedikation og en professionel standard, som indgyder stor respekt På baggrund af ovenstående vurderes det at målet er opfyldt. International scenekunstfestival. I samarbejde med Århus teater, Koreografisk Center Archauz, Musikhuset Aarhus og andre lokale samarbejdspartnere blev ILT09 en realitet. ILT09 blev afviklet i perioden juni 2009 på de århusianske scener. I otte dage gik byens scener sammen om at åbne dørene for publikum udenfor teatrenes almindelige sæsonprogram og præsentere internationale og danske gæsteforestillinger på højt niveau. Festivalen præsenterede syv internationale og tre danske forestillinger. Udover de ti forestillinger omfattede festivalen en række forskellige sideaktiviter: Masterclasses, seminar, workshops, kunstnermøder samt en officiel festivalbar og mødested for publikum og de deltagende kunstnere, teknikere m.fl. Hensigten er, at ILT festivalen skal være en biennale i 2011, 2013, 2015 og ILTfestivalen i 2011 er langt i planlægningen og forventes afholdt i maj Målsætningen er opfyldt.

260 Kultur og Borgerservice Udvikling af film- og medieområdet er et satsningsområde i Kulturpolitik , og indbefatter bl.a. etablering af en Art Cinema, der skal være et omdrejningspunkt for et kunstnerisk filmmiljø. Byrådet besluttede i september måned 2009, at Århus Kommunes fremtidige Art Cinema placeres hos Øst for Paradis i Paradisgade 9 under uændrede drifts- og ejerforhold. Processen med realisering af den fremtidige Art Cinema kører planmæssigt. Måslætningen er gennem byrådsbeslutningen opfyldt. For så vidt angår vurderingen af målopfyldelsen for de øvrige områder afventes Kunstrådets evaluering i Delmål: Kulturel mangfoldighed Århus skal være kendetegnet ved kulturel mangfoldighed såvel i det udbud af kunst og kultur, der er tilgængeligt for borgerne, som blandt de udøvende kunstnere. Målopfyldelse: ICORN; Århus Kommune vil undersøge mulighederne for at blive friby for forfulgte forfattere indenfor rammerne af ICORN Århus Kommune indmeldte sig 1. januar 2009 i ICORN (International Cities of Refuge Network) for at undersøge mulighederne for at blive friby for forfulgte forfattere indenfor ICORNS rammer. Århus har nu meldt sig som friby, under forudsætning af, at der kan opnås tilskud fra Kunststyrelsen fra en særlig pulje til formålet. Hvis dette tilskud opnås, vil den første forfulgte forfatter kunne komme til Århus omkring 1. april Ambitionen var fra starten af 2009 at den første forfatter skulle huses i 2009, men grundet de uafklarede forhold omkring statslig involvering i ICORN-projektet har den tidsmæssige side af målsætningen ikke kunnet opfyldes. Målsætningen er grundet den manglende statslige stillingtagen i 2009 kun delvist opfyldt. World Music Centers (WMC) aktivitetsniveau øges i årene , så centrets aktiviteter kan nå ud til en bredere kreds af børn og unge. Rammerne for aktivitetsforøgelsen aftales mellem Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice og Magistratsafdelingen for Børn og Unge. World Music Center har, ud over sin undervisning på 8 folkeskoler i Århus kommune, startet undervisning i 10 SFO ordninger hvor børnene tilbydes et halvårligt forløb. Der er i alt igangsat 10 undervisningstimer pr. uge. Dette er sket i samråd med Magistratsafdelingen for Børn og Unge WMC har desuden fået støtte fra Region Midt til at starte undervisning i andre kommuner i Region Midtjylland. Målet er således opfyldt. Rytmisk spillested for jazz, world og folk i Vester Allé 15 bliver færdigbygget til sommeren 2010, hvilket er ca. 7 måneder senere end forventet. Forsinkelsen skyldes dels uventede dårlige funderingsforhold, dels en længere myndigheds- og byrådsbehandling end forventet. Målsætningen omkring tidsplanen for den fysiske etablering er ikke opfyldt. Bredt udbud af kulturtilbud og tilfredshed med disse er et væsentligt parameter for den kulturelle mangfoldighed i Århus Kommune. Der gennemføres forskudt mellem årene brugertilfredshedsundersøgelser for en række udvalgte tilbud, hvor der for hvert tilbud er opstillet et mål for tilfredshed. (jf. nedenstående skema). Der var kun planlagt en undersøgelse i 2009: Betjening af råd og udvalg på kulturområdet. Undersøgelsen blev ikke gennemført, idet et fæl-

261 Kultur og Borgerservice lesmøde med udvalg og råd ikke kunne gennemføres som oprindeligt planlagt i november Undersøgelsen gennemføres i marts Undersøgelsen på Musikskolen er ikke gennemført i Dette vil ske i Kultur og Borgerservice fik august 2009 gennemført en ekstern bruger-/borgerundersøgelse af kulturen i Århus. Undersøgelsen, der er gennemført af Capacent, baserer sig på 1001 gennemførte interview med medlemmer af Århus Kommunes Borgerpanel. Undersøgelsen fokuserer primært på borgernes anvendelse af kulturtilbuddene i Århus. Dog kan det på baggrund af afrapporteringen bemærkes, at 60% af de adspurgte har anført, at det samlede kulturudbud i Århus Kommune har en passende blanding af finkultur og folkelig kultur.. Vurderingen af målopfyldelsen afventer gennemførelsen af tilfredshedsmålinger. Brugerundersøgelser Undersøgelse/ interval for gennemførsel Musikskolen 2-årig Kulturhus Århus 4-årig *) Børnekulturhuset 4-årig Musikhuset Aarhus 2-årig Aarhus Symfoniorkester 2-årig Ansøgere til udvalgte kulturpuljer **) 4-årig Betjening af råd og udvalg på Kulturområdet 4-årig Gennem føres 1. gang 2006/ / 2007 Tilfredshed ved seneste Måling R % Ej Gennemført Alternativ Måling Tilfredshed B % % % % % Ej Gennemført % R-B Afvigelse % point En angiver at undersøgelsen ikke gennemføres det pågældende budgetår. *) Der er gennemført målinger på Ridehuset, projektkontorer m.m. hvor fokus har været udvikling, hvorfor et egentligt procenttal for tilfredshed ikke kan opgøres. Dette imødekommes ved næste undersøgelse. **) Andelen af tilfredse eller meget tilfredse brugere dækker samtlige besvarelser på følgende områder: Kulturarrangementspuljen, Orkesterkontoen, Kunstnerstipendier, Faste tilskudsmodtagere, Filmpuljen, Garantikontoen, Kulturudviklings- & vækstlagspuljen samt spillestedskontoen. Tilfredsheden hænger i noget omfang sammen med, om man har fået tilsagn eller afslag på ansøgningen. Kulturskoletilbud og Musikskolens venteliste: Der er i samarbejde med kulturskolerne og i dialog med lokale skoler udviklet og afprøvet en model for udbredelse af kulturskolernes tilbud i forskellige lokalområder. Erfaringerne herfra indgår i udviklingen af nye modeller for udbredelse of tilbuddene, som samtidig tager højde for et tværfagligt samarbejde kulturskolerne imellem. Musikskolens venteliste er i samme periode nedbragt, både via nye musikskoletilbud i Tilst, Holme og Lisbjerg, udbredelse af Musikskolens tilbud i lokalområderne gennem Kulturkaravanen og i kraft af oprettelse af flere tilbud på Musikskolen centralt. Pr. 15. sep står 447 på Musikskolens venteliste, hvilket er ca. 100 færre end samme tid året før. Målet er opfyldt.

262 Kultur og Borgerservice Modelkommuneforsøg om arkitektur: Børnekulturhuset har i perioden gennemført modelkommuneforsøget Søge spor sætte spor. I denne forbindelse har Børnekulturhuset udviklet modeller for formidling af arkitektur til børn og unge, som har inspireret til lignende forsøg andre steder i landet. Erfaringerne fra forsøget er bl.a. dokumenteret i to publikationer og på bloggen sporiaarhus.dk. Målet er opfyldt. Musikhuset vil have fokus på kulturel mangfoldighed. Indikator: Store Sal: Administreres af Musikhuset. Pr mangler den faste udlejning til Aarhus Symfoniorkester på ca dage årligt. Disse er flyttet til den Symfoniske Sal. R2007 R2008 R 2009 B2009 R-B Afvigelse % Store Sal, udlejninger i alt Heraf dans Heraf shows Heraf teater Heraf rytmisk musik Heraf musicalforestillinger Heraf operaforestillinger Heraf klassiske koncerter Heraf øvrige forestillinger inkl. Prøver Målet er ikke opfyldt, idet der samlet set har været 13 færre udlejninger end forventet. Årsagen til denne afvigelse er hovedsageligt en mindre efterspørgsel på salen end forventet. Udviklingen fra 2008 til 2009 er dog positiv. Symfonisk Sal: Symfonisk sal administreres af Aarhus Symfoniorkester. Det Jyske Musikkonservatorium har adgang til salen 6 uger pr. sæson. Det Jyske Musikkonservatoriums brug af salen aftales med ASO. Musikhuset lejer sig, efter aftale med ASO, ind med følgende omfang: Symfonisk Sal R2007 R2008 R2009 B2009 R-B Afvigelse % Musikhuset Aarhus, koncerter Målet er jf. ovenstående opfyldt. Lille Sal: Administreres af Musikhuset. Pr har Det Jyske Musikkonservatorium adgang til salen 125 dag pr. år. R2007 R2008 R2009 B2009 R-B Afvigelse % Lille Sal, udlejninger i alt: Heraf dans Heraf shows Heraf teater Heraf rytmisk musik Heraf musicalforestillinger Heraf operaforestillinger Heraf klassiske koncerter

263 Kultur og Borgerservice R2007 R2008 R2009 B2009 R-B Afvigelse % Heraf film Ikke målt Heraf øvrige forestillinger, erhverv inkl. Prøver Heraf fast udleje til DJM jf. lejekontrakt 107 Ikke målt Målet er ikke opfyldt idet der har være 33 færre udlejninger end forventet. Udviklingen fra 2008 til 2009 er dog positiv. Årsagen til denne afvigelse er hovedsageligt en mindre efterspørgsel på salen end forventet. Klassiske koncerter er markant faldende, da Det Jyske Musikkonservatoriums klassiske koncerter registreres under fast udleje til DJM På grund af aftale med Det Jyske Musikkonservatorium omkring leje af Lille Sal i dagtimerne kan disse ikke udnyttes til erhvervsarrangementer som tidligere ( øvrige forestillinger ). Dette ændres pr. 1. januar 2010 pga. ny aftale med Det Jyske Musikkonservatorium. Desuden er en del erhvervsarrangementer rykket ned i Rytmisk Sal. Rytmisk Sal: Administreres af Musikhuset. Pr har Det Jyske Musikkonservatorium adgang til salen 165 dag pr. år. R2007 R2008 R2009 B2009 R-B Afvigelse % Rytmisk Sal, udlejninger i alt: Heraf teater Heraf rytmisk musik Heraf dans Heraf shows Heraf øvrige(erhverv, foredrag), inkl. Prøver Heraf fast udleje til DJM jf. lejekontrakt Målet er delvist opfyldt. Udviklingen fra 2008 til 2009 er positiv Musikhuset skal aktivt arrangere og facilitere aktiviteter for børn. Musikhuset Aarhus skal deltage aktivt i det tværfaglige børnekulturelle arbejde i Århus Kommune. Filursalen: Administreres af Børneteatret Filuren. Filuren har fuld råderet over Filursalen hele året. Antal Arrangementer R2007 R2008 R 2009 B2009 R-B Afvigelse % Antal Børnearrangementer i alt Heraf arrangementer afviklet af Filuren i Filursalen inkl. prøvedage Heraf antal børnearrangementer i Foyer og Amfiscene i alt. Heraf gratisarrangementer Heraf betalingsarrangementer Heraf antal børnearrangementer i Store Sal Heraf antal børnearrangementer i Lille Sal Heraf antal børnearr. i Rytmisk Sal Målet er delvist opfyldt

264 Kultur og Borgerservice Aarhus Symfoniorkester Oversigt over aktiviteter og tilhørere Antal koncerter R 2009 B2009 R-B Afvigelse % Symfonikoncerter* Gratiskoncerter Symfonikoncerter børn og unge Kammerkoncerter børn og unge Sceniske forestillinger Kammerkoncerter inkl. Foyerkoncerter Lokalcenterkoncerter Udendørskoncerter Udenlands turnékoncerter Aktiviteter i alt Tilhørere R 2009 B2009 R-B Afvigelse % Symfonikoncerter** Gratiskoncerter Symfonikoncerter børn og unge Kammerkoncerter børn og unge Sceniske forestillinger Kammerkoncerter inkl. Foyerkoncerter Lokalcenterkoncerter Udendørskoncerter Udenlands turnékoncerter Antal tilhører i alt Ovenstående tabel er grundlæggende ændret ift. Budget 2008 og derfor indgår der ikke budgettal for 2008 eller regnskabstal for Vedr. antal symfonikoncerter samt antallet af tilhørere foreligger der sammenlignelige data *Antal Symfonikoncerter. R 2007: 49, B ** Antal tilhørerer Symfonikoncerter R2007: , B 2008: Aarhus Symfoniorkester har oplevet et begrænset fald i antal tilhører, hvilket skyldes at der har været afholdt færre gratis koncerter. Endvidere har der været færre tilhørere til kammerkoncerter for børn og unge, ligesom orkestret ikke har afholdt koncerter i udlandet i Disse udsving anses for naturlige i forhold til sæsonernes forskelle og ikke udtryk for en generel vigende tendens i publikumstilstrømningen. Målet er delvist opfyldt. Aarhus Symfoniorkester skal være et kraftcenter for den klassiske musik i regionen. Orkestret skal bidrage til at løse den klassiske musiks fødekædeproblem både gennem koncerter, praktikordninger og formidling.

265 Kultur og Borgerservice Formidlingsarrangementer Antal R2007 R2008 R2009 B2009 R-B Afvigelse % Koncertoptakter, Aarhus Symfoniorkesters Venner Foredrag o. lign., folkeoplysningsforbundene Foredrag, orkesterpiloter på gymnasier Generalprøveoptakter Deltagere til åbne generalprøver Øvrige foredrag Antal udvalgte praktikanter fra musikkonservatorierne jfr. Resultataftalen Hvad angår formidlingsarrangementer har der været et fald i antal foredrag, idet denne aktivitet ligger udenfor orkestrets hovedformål. Dette fald modsvares af øget søgning til orkestrets åbne generalprøver. Målet er delvist opfyldt. 8. Delmål: Produktionsmiljøer i udvikling Århus skal danne ramme om aktive og eksperimenterende produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for udvikling. Målopfyldelse: Godsbanen Der er udarbejdet udbudsmateriale, og gennemført en totalentreprisekonkurrence som et EU Udbud. Dette blev forelagt byrådet i en indstilling i marts Hvert parti i byrådet har været repræsenteret i bedømmelsesudvalget, som enstemmigt kunne udpege en vinder, som blev offentliggjort i november På baggrund af vinderprojektet i forlængelse af EU Udbuddet/konkurrencen er der i december 2009 indgået en kontrakt med Totalentreprenøren og arbejdet med projektering med tilhørende brugerinddragelse er påbegyndt. Tidsplanen for etableringen af Kulturproduktionscenteret overholdes foreløbigt, hvorfor det fortsat forventes at produktionscentret kan tages i brug i 2011/2012. Målsætningerne vedrørende Godsbanen er opfyldt. Etablering af et Produktionscenter for Rytmisk Musik Den fysiske opførelse af produktionscenteret blev påbegyndt i 2009, men kunne mod forventning ikke afsluttes i Processen blev udskudt, da der mod forventning skulle gennemføres en ny nabohøring. Desuden viste det sig, at funderingsforholdene var værre end antaget ved udskrivningen af projektkonkurrencen. Anlægsarbejdet er ved udgangen af 2009 knap halvvejs og første del forventes afsluttet 1. april Den anden del af produktionscenteret med Produktionslaboratorierne står færdig ca. 1. juli Målsætningen er på grund af tidsforskydningen kun delvist opfyldt, da centeret først kan tages i brug i Produktionscenteret for rytmisk musik er etableret gennem stiftelsen af en fond. Bestyrelsen for fonden har ansat en daglig leder af Produktionscenteret pr. 1. januar Udviklingen af produktionscenterets ydelser, som umiddelbart er projektarbejdspladser til entreprenører in-

266 Kultur og Borgerservice den for det rytmiske musikmiljø og musikere/producere, er på vej. Netværket i det rytmiske musikmiljø i Århus styrkes ved etablering og udvikling af en organisation der forestår rådgivning og vejledning af det lokale vækstlag. Målsætningen om etablering af en organisation er opfyldt. Musikhuset Aarhus skal bidrage med rammer for talenter og fornyelser i kulturlivet. Oversigt over arrangementer Antal arrangementer R2007 R2008 R2009 B2009 R-B Afvigelse % Lille Sal, elevkoncerter Foyeren, Store Sal, Konservatoriet, 103* Musikskolen, Kor, SPOT o.a Rytmisk Sal *)Tallet dækker også Rytmisk Sal og er alene baseret på talenter. Målet er delvist opfyldt. Der er afviklet 85% flere arrangementer i Foyer og Store Sal. Dette har medført færre arrangementer i Rytmisk Sal. Afvigelserne skyldes bl.a. nye samarbejder på tværs mellem Århus Musikskole og Musikkonservatoriet. Samarbejdsformen var ikke endeligt besluttet i forbindelse med opstilling af måltal for Styrkelse af samarbejde og kvalitet i det udvidede musikhus Samarbejde med Aktivitet R 2009 B2009 R-B Afvigelse % Det Jyske Musikkonservatorium Gratis koncert i foyer en Aarhus Symfoniorkester Hente klassiske verdensnavne til huset Den Jyske Opera Hente klassiske verdensnavne til huset Filuren Koordinere gæstespil inden børneteater i Filursalen Målet er opfyldt 9. Delmål: Markant kulturel profil Århus skal være kendt nationalt og internationalt via et mangfoldigt kunst- og kulturmiljø, markante kulturelle satsninger, en bred vifte af kulturorganisationer og -institutioner og for at turde satse på det kvalitative, det nye og det kreative. Målopfyldelse: Europæisk Kulturhovedstad Gennem afsættelse af midler til ansættelse af en kulturbysekretær søger Århus at markere sig på den internationale kunst- og kulturscene. Sekretæren skal sikre, at der frem mod valget af Europæisk Kulturhovedstad i 2011 arbejdes på at præsentere en seriøs og samlet ansøgning for Århus. I 2012 forventes det afgjort, hvilken dansk by, der skal bære titlen som Europæisk Kulturhovedstad i Byrådet vedtog indstillingen Handlingsplan Århus som Europæisk Kulturhovedstad januar Heri udmøntes de 6 mio. kr., som er afsat for Handlingsplanen udgør en samlet plan for, hvorledes forberedelsesprocessen frem mod at der træffes beslutning om, hvorvidt Århus udpeges som Europæisk Kulturhovedstad. Puljen samt øvrige midler anvendes til at finansiere aktiviteterne i forberedelsesfasen. Målsætningen er opfyldt, idet den overordnede tidsplan overholdes. Et analysedesign til en kulturel Kortlægning af Århus styrkepositioner og internationale markeringer blev ikke prioriteret i forbindelse med vedtagelse af budget for Kortlægningens

267 Kultur og Borgerservice omfang og ambitionsniveau blev justeret og indgår som en del af Handlingsplanen, herunder visse internationale elementer. Målsætningen er delvis opfyldt. Ifølge Handlingsplanen skal projektets status og udvikling drøftes med Kulturudvalget minimum fire gange årligt. Desuden skal Byrådet orienteres to gange årligt. Handlingsplanen inkl. en status blev vedtaget januar 2009 og i efteråret modtog Byrådet materiale fra gennemførte SWOT-analyser. Der er planlagt et stort antal aktiviteter, redegørelser samt flere byrådsindstillinger i forhold til projektet i Målsætningen er opfyldt. Kunstneriske aktiviteter og udsmykning i byens offentlige rum er med til at accentuere og synliggøre byens billedkunstneriske status og profil og skabe oplevelser/aktiviteter for byens borgere og turister. Den stærke billedkunstneriske profil skal synliggøres i byens offentlige rum. Hertil kommer at der skal iværksættes flere aktiviteter i byens offentlige rum. I forbindelse med forliget Kulturen på skinner frem mod 2017 er der afsat 1 mio. kr. årligt i perioden Borgmesterens Afdeling, Teknik og Miljø og Kultur og Borgerservice har i 2009 udarbejdet en rapport med kriterier for valg af byrum til kunstnerisk udsmykning samt finansiering heraf. Rapporten er sammen med en fælles indstilling fra Teknik og Miljø og Kultur og borgerservice fremsendt til Byrådet og forventes færdigbehandlet af byrådet i februar Indstillingen indeholder Beskrivelse parametre for etablering af kunstværker, herunder de overvejelser af arkitektonisk, kunstnerisk og oplevelsesmæssig karakter m.v., der bør foretages inden valg af sted og kunstværk. Kriterier for udpegning af relevante eksisterende eller nye byrum. Udmøntningen af de i alt 3 mio. kr. afsat i forliget Kulturen på skinner frem med 2017 Anbefaling af afsættelse af midler til vedligehold af kunstværkerne på byens torve og pladser. Målsætningen er delvist opfyldt, idet byrådets behandling først sker i Kultur- og Erhvervsområdet Der er på nuværende tidspunkt indgået aftaler med Bymuseet og Århus Kunstbygning og arkitektur og design er indskrevet i aftalerne som et fokusområde, der skal arbejdes med i aftaleperioden. Aftalen med ARoS forventes indgået primo Aftaleforhandlingerne er ikke fuldført i 2009 på baggrund af den undersøgelse af museets økonomi, der er gennemført i sommeren/efteråret Man har ønsket at afvente resultatet heraf før end dialogen blev indledt. Målsætningen er delvist opfyldt. En tænketank med bred repræsentation fra erhverv, uddannelsesinstitutioner, Folketings- og Byrådsmedlemmer samt embedsmænd fra Århus Kommune har i 2009 udarbejdet en rapport med en konkretisering af, hvordan et hus for arkitektur, design og ny teknologi (betegnet AND) kan bidrage til at undersøge byens stærke position indenfor emnerne. Samtidigt har tænketanken peget på finansierings-, lokaliserings- og indholdsmuligheder. Tænketanken har endvidere arbejdet for at skabe lokal og national opbakning til projektet. Af budgetforliget for Århus Kommune for 2010 fremgår vedr. finansiering af AND, at finansieringsgrundlaget skal være på plads for en treårig periode. Århus kommune vil bidrage med en

268 Kultur og Borgerservice tredjedel af basisbeløbet til model A ( kr. i 2010, 2011 og 2012), idet det forudsættes, at Region Midtjylland og Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi hver vil bidrage med tilsvarende finansiering. I efteråret 2009 har Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi givet afslag med en ansøgning om medfinansiering af AND-projektet som oplevelseszone, hvilket indebærer, at der ikke på nuværende tidspunkt er midler til at finansiere AND i den foreslåede form. Målsætningen er ikke opfyldt, men arbejdet kan ikke anses for afsluttet. Museumsprojekter med internationalt format. Vilkårene for Moesgaard Museums forøgede driftstilskud er indarbejdet i aftalen mellem Århus Kommune og museet. Arbejdet hermed forløber planmæssigt. Anlægsprojektet for det nye museum sendes i udbud medio Moesgaard forventer, at opnå fuld finansiering af anlægsudgifterne inden udbuddet. Den nye bygning forventes færdig primo Udvidelsen af Moesgaard Museum er planlagt til at finde sted i Den endelige vurdering af målopfyldelsen må derfor afvente dette. Renoveringen af Vikingemuseet synliggør Århus som en af verdens ældste Vikingebyer. Renoveringen anlægsarbejdet - af Vikingemuseet med opsætning af nye udstillinger m.v. er afsluttet. Man er siden renoveringen begyndt at tælle publikumstallet i Vikingemuseet. Dette har ikke tidligere indgået i publikumstallet. Målet vedr. Vikingemuseet og besøgstal er opfyldt. Antal besøgende Moesgård Antal besøgende R2006 R2008 R2009 B2009 R-B Afvigelse % Moesgård * *Det realiserede besøgstal omfatter for alle år gæster på Moesgaard, Skovmøllen, og Vikingemuseet. Hertil kommer særligt for 2009 udgravninger på Bispetorv i 2009 med Disse indgår ikke i ovenstående Aarhus Kunstmuseum ARoS Museet har afholdt udstillinger med nationale og internationale kunstnere. Der er afholdt 3 større og 6 mindre særudstillinger i Derud over var museet sammen med blandt andet Århus Kommune med i planlægning og afvikling af udstillingen Sculpture by the Sea, som blev afholdt juni ved Tangkrogen. Publikumstallet hertil (anslået ) er ikke indregnet i nedenstående opgørelse. Den nedadgående tendens i publikumstallet som startede i 2007 er fortsat i 2009, men der er fortsat med et permanent besøgstal, der ligger over forventningerne fra niveauet fra før indvielsen i Tagudsmykningen Your Rainbow Panorama af Olafur Eliasson er under etablering og står færdig i sommeren Årsagen til at udsmykningen ikke som forventet blev færdig i 2009, er at der undervejs i byggeriet er blevet konstateret problemer med at få funderingen af udsmykningen etableret. Der er tale om et arkitektonisk kunstværk af internationalt format som vil styrke ARoS position og forventes i 2010 at bidrage positivt til publikumstilstrømningen. Det faldende publikumstal har sammen med svigtende sponsorindtægter været årsag til likviditetsmæssige problemer i ARoS og Århus Kommune har i fællesskab gennemført en analyse af museets økonomiske forhold. Analysen blev udført af Revisionsfirmaet Deloitte.

269 Kultur og Borgerservice Antal besøgende ARoS Antal besøgende R2006 R2007 R2008 R2009 B2009 B2012 R-B Afvigelse % ARoS Målsætningen er opfyldt for så vidt angår det afholdte antal særudstillinger, hvorimod de øvrige målsætninger ikke er opfyldt. Den Gamle By styrker markedsføringen af museets nationale og internationale synlighed. Den store satsning i den kommende årrække vil blive udviklingen af Den Moderne By, som skal sikre at 1900-tallets by-historie bevares for eftertiden. Det er en fortløbende proces og Etape 1 indvies medio Anlægsprocessen i 2009 overholdt tidsplanen. Som led i udvidelse af museet er også indgået lokaler til Dansk Plakatmuseums samling. Dette arbejde er afsluttet i Antal besøgende Den Gamle By Antal besøgende R2006 R2007 R2008 R2009 B2009 R-B Afvigelse % Den Gamle By Målsætningen er opfyldt. Styrkelse af Kvindemuseet: Kvindemuseet har i 2009 forsøgt at opnå status som statsanerkendt museum i medfør af 16 i museumsloven. Kvindemuseet har med anbefaling fra Århus Kommune ansøgt Kulturministeriet om anerkendelse efter Museumslovens 16, idet museet opfylder alle formelle betingelser for at opnå denne anerkendelse. Museet har imidlertid modtaget afslag på ansøgningen. Antal besøgende Kvindemuseet Antal Afvigelse R2006 R2007 R2008 R2009 B2009 R-B Besøgende % Kvindemuseet Målsætningen er ikke opfyldt. Aarhus Symfoniorkester Aarhus Symfoniorkester har i 2009 lavet tre uropførelser med dansk musik af Niels Marthinsen, Hans Peter Stubbe Teglbjærg og Bo Gunge og medvirket ved SPOR festivalen. Der har ikke været afholdt komponist workshop med Det Jyske Musikkonservatoirum, idet DJM ikke har ønsket dette. Målet er delvist opfyldt Musikhuset Aarhus Antal arrangementer R2009 B2009 R-B Afvigelse % Store events De 5 store events har været: Snoop Dog, Deep Purple MEW D-A-D Volbeat.

270 Kultur og Borgerservice Målet er opfyldt. Forventet antal solgte billetter/deltagere R2008 R2009 B2009 R-B Afvigelse % Antal forventede solgte billetter til arrangementer i Salene i Musikhuset Aarhus Antal forventede solgte billetter til eksterne arrangementer i Musikhusets regi Antal forventede publikummer Foyerarrangementer i alt *): Gratisarrangementer 385(396) Betalingsarrangementer 56(28) Antal forventede deltagere til erhvervsarrangementer i Store Sal**) Antal forventede deltagere til erhvervsarrangementer i Lille Sal ***) _ Antal forventede deltagere til erhvervsarrangementer øvrige lokaler ****) _ *) gns. 200 personer pr. Cafearrangement og 450 pr. betalings- og gratisarrangement **) gns pr. arrangement. ***) gns. 200 pr. arrangement. ****) gns. 50 pr. Arrangement Målet er ikke nået. Musikhuset har dog forøget antallet af solgte billetter til salene fra 2008 til Den manglende målopfyldelse i forhold til budgettet for 2009 skyldes bl.a. en intern budgetprioritering, hvor arrangemetbudgettet er reduceret med 2 mio. kr. Derudover er der ikke afviklet større arrangementer i Musikhusparken eller NRGi-parken, hvilket er årsagen til afvigelsen på -71 % Borgerservice og Biblioteker Delmål og målopfyldelse Borgerservice og Biblioteker Borgerservice og Biblioteker skal understøtte demokrati og medborgerskab gennem let tilgængelige tilbud, som støtter op om den enkeltes livslange læring. 10. Delmål: Åbningstiderne for Bibliotekerne skal som minimum fastholdes, og åbningstiden for Borgerservice fastlægges til 45 timer pr. uge. En vigtig forudsætning for borgernes adgang til kommunens borgerrettede services og til lærings- og kulturproduktion er Borgerservice og Bibliotekers tilgængelighed, dvs. åbningstider og kvalificeret betjening. Målopfyldelse: Som det fremgår af tabellen er målet for antal åbningstimer i 2009 opfyldt.

271 Kultur og Borgerservice Gennemsnitligt antal åbningstimer pr. uge R2006 R2007* R2008 R2009 B2009 Afvigelse R-B Afvigelse % Borger- Service Rådhuset, Åby Bibliotek, Viby Bibliotek og Risskov Bibliotek 45,0 45,0 45,0 45,0 0 0 Hovedbiblioteket Hovedbiblioteket 53,3 50,7 50,9 50,1 50,1 0 0 De store Biblioteker: Højbjerg, Risskov, Viby og Åby 47,9 47,8 48,1 48,1 48,0 0,1 0 Lokalbibliotekerne De mellemstore biblioteker: Gellerup, Hasle, Lystrup, Tilst og Tranbjerg De mindre biblioteker: Beder-Malling, Egå, Harlev, Hjortshøj, Kolt-Hasselager, Sabro, Skødstrup, Solbjerg og Trige 34,76 33,2 34,2 34,9 34,6 0,3 1 17,51 17,3 17,3 18,5 16,9 1,6 10 *Åbningstimerne for 2007 og frem er fastsat med udgangspunkt i åbningstimerne i Delmål: Bibliotekerne skal fremme og understøtte identitetsskabende aktiviteter i lokalsamfundene. Målopfyldelse: Som det fremgår af nedenstående tabel var omfanget af lokaleudlån 29 % højere end det forudsatte niveau i budget Endvidere indgik bibliotekerne i eksterne samarbejdsrelationer og i lokalefællesskab med andre lokale aktører. Målet er således opfyldt. Oversigt over aktiviteter og samarbejder R2008 R2009 B2009 Afvigelse R-B Afvigelse % Antal lokaleudlån Antal biblioteker der indgår i eksterne samarbejdsrelationer Antal lokalbiblioteker der indgår i et fysisk fællesskab* * Omfatter de 18 lokalbiblioteker, men ikke Hovedbiblioteket.

272 Kultur og Borgerservice 12. Delmål: Borgerservice skal slutbehandle 75 % af alle førstegangshenvendelser. Målopfyldelse: Da brugerens oplevelse af tilgængelighed og god service bl.a. vurderes ud fra, om brugerens forespørgsel slutbehandles ved første henvendelse, skal Borgerservice så vidt muligt afslutte behandlingen ved borgerens førstegangshenvendelse, så borgeren ikke på ny skal henvende sig til Borgerservice eller Århus Kommune. Borgerservice har i 2009 slutbehandlet 80 % af alle førstegangshenvendelser, hvilket er 7 % flere end det forudsatte niveau i budget Målet er således opfyldt. Rutine hos den enkelte frontmedarbejder har stor betydning for om en henvendelse kan slutbehandles første gang borgeren henvender sig. Omfanget af nye opgaver samt antallet af nye medarbejdere er således vigtige faktorer i forhold til den fremadrettede opfyldelse af målet. Slutbehandlede sager B2007 R2007 R2008 R2009 B2009 Afvigelse R-B Afvigelse % Antal slutbehandlede førstegangshenvendelser (i %) Delmål: Bibliotekernes besøgs- og udlånsaktivitet skal som minimum fastholdes. Målopfyldelse: Bibliotekerne Antallet af besøg på bibliotekerne er en indikator også for brugen af de af bibliotekernes tilbud, der ikke fordrer lånerkort, f.eks. avislæsning, afhentning af offentlig information, brug af pc er eller læsning på stedet. Besøg tælles ved elektronisk besøgstæller. Udgangspunktet for beregningen er regnskab Besøgsaktiviteten er korrigeret for udviklingen i befolkningstallet. Som det fremgår af tabellen er besøgstallet i 2009 for Hovedbiblioteket og lokalbibliotekerne set under ét 3% højere end forudsat i budget Dette tal dækker dog over en afvigelse på 8% i forhold til målet for Hovedbiblioteket og en afvigelse på + 8 % i forhold til målet for lokalbibliotekerne. Målet er således delvist opfyldt. Årsagen til Hovedbibliotekets manglende målopfyldelse skyldes bl.a., trafikarbejder i området omkring HB - i 2009 bl.a. Vester Allé og Thorvaldsensgade, hvilket har besværliggjort de fleste former for transport til og fra HB. Derudover skyldes afvigelsen at de fysiske rammer på biblioteket begrænser muligheden for at udvikle nye aktiviteter og tilbud. Større krav indretningen af de fysiske lokaler, kombineret med brug af digitale ydelser som netmusik i stedet for fysiske cd'er, medfører at nogle brugere fravælger at besøge biblioteket. Denne tendens er større og hurtigere i de yngre generationer og det er disse, der er 'overrepræsenteret' blandt HBs brugere.

273 Kultur og Borgerservice Besøg Biblioteker Afvigelse Afvigelse R2005 R2006 R2007 R2008 R2009 B2009 R-B Besøg % Hovedbiblioteket Lokalbibliotekerne Besøgstal i alt (1000 besøg) Antallet af udlån fra bibliotekerne er en indikator for brugen af de af bibliotekernes tilbud, der fordrer lånerkort, typisk hjemlån af forskellige fysiske medier. I bibliotekernes interne planlægning specificeres udlånstal ud på enkelte medietyper, der kan kombineres med lånergrupper. Derved opnås et vigtigt planlægningsværktøj, der danner grundlag for medieplanlægning og indkøbspolitikker. Udlånstal tælles gennem Biblioteksvæsenets it-system. Udgangspunktet for beregningen er regnskab Udlånsaktiviteten er korrigeret for udviklingen i befolkningstallet. I 2009 viser regnskabet samlet set en afvigelse i forhold til budgetmålet for udlån på + 3 %. Målet er således opfyldt, når man betragter bibliotekerne under ét. Når man ser på Hovedbiblioteket og lokalbibliotekerne for sig, er der dog ganske store forskelle i målopfyldelsesgraden. På Hovedbiblioteket var udlånet i 2009 således 5 % lavere end det budgetfastlagte mål, mens udlånstallet på lokalbibliotekerne var 8 % højere end måltallet for Målet er således delvist opfyldt. Årsag til Hovedbibliotekets manglende målopfyldelse skal ses i sammenhæng med ovenstående. Herunder trafikarbejder i området samt at de fysiske rammer på biblioteket begrænser muligheden for at udvikle nye aktiviteter og tilbud. Udlån biblioteker Afvigelse R-B Afvigelse Udlån R2006 R2007 R2008 R2009 B2009 Hovedbiblioteket* Lokalbibliotekerne Udlånstal i alt (1.000 udlån) *Web-udlån er indeholdt i udlånstallene. 14. Delmål: Borgerservice og Biblioteker skal understøtte den livslange læring og borgernes muligheder for at udfolde aktivt medborgerskab. Målopfyldelse: For at støtte borgernes livslange læring og fremme borgernes tilgang til offentlig selvbetjening gennemføres mindst 250 kurser, med minimum i alt 750 kursister, som inkluderer instruktion i selvbetjeningsløsninger. Kurserne skal evalueres stikprøvevis, og mindst 80 % af de adspurgte deltagere skal udtrykke tilfredshed med kurserne. Der skal endvidere gennemføres mindst to projekter i Borgerservice og Biblioteker, som har fokus på understøttelse af den livslange læring. Som det fremgår af nedenstående tabel er målet for antal kurser og kursister opfyldt. %

274 Kultur og Borgerservice Der er ikke gennemført systematisk evaluering af kursusaktiviteten i 2009, men enkelte kursusforløb har været evalueret. Resultaterne herfra viser, at mere end 90 % af de adspurgte kursister var tilfredse med kurserne. Antal kurser Afvigelse Afvigelse % R2007 R2008 R2009 B2009 R-B Antal udbudte kurser Antal kursister i alt Delmål: Borgerservice og Biblioteker skal arbejde for lige muligheder på tværs af etniske skel og for udbredelsen af aktivt medborgerskab samt udbud af kulturelle tilbud på tværs af alle befolkningsgrupper i et fælles rum fri for diskrimination. Målemetode: Bibliotekernes lånere af udenlandsk herkomst skal som minimum udgøre samme forholdsmæssige andel af de registrerede lånere som af den samlede befolkning, og Borgerservices brugere af udenlandsk herkomst skal som minimum udgøre samme forholdsmæssige andel af de samlede brugere som af den samlede befolkning. Målopfyldelse: Bibliotekerne: Andelen af aktive lånere af udenlandsk herkomst var i %. Eftersom andelen af borgere med udenlandsk herkomst i Århus Kommune var 14 % i 2009 er målet ikke opfyldt. Den manglende opfyldelse af målet skal bl.a. ses i lyset af et efterslæb i forhold til at der i perioden har været et stigende antal borgere af udenlandsk herkomst i sammenligning med de foregående år. Herudover vurderes det, at faktorer som manglende tradition for læsning og spinkle læsefærdigheder kan bidrage til forklaring af den manglende målopfyldelse. Fra marts 2009 har Hasle og Gellerup Bibliotek deltaget i projekt Bogstart for børn i udsatte boligområder. Udover bogpakker til børn indeholder programmet også aktiviteter og oplysninger til forældre om børns sprog og læsning. Det forventes at projektet vil medvirke til at give målgruppen øget læselyst og sprogstimulering. Aktive lånere med udenlandsk herkomst Aktive bibliotekslånere R2006 R2007 R2008 R2009 B2009 Afvigelse R-B Afvigelse % Antal lånere med udenlandsk herkomst % af registrerede lånere 12,0 12,3 12,5 12,9 13,9 Antal borgere *med udenlandsk herkomst % af samlet indbyggertal 13,2 13,2 13,7 14,2 13,9-1,3 pct. point** -9** *Lånere er registreret som antallet af aktive lånere i en 12 måneders periode fra til Antal borgere med udenlandsk herkomst er baseret på oplysninger pr , Statistik og Ledelsesinformation, Århus Kom-

275 Kultur og Borgerservice mune. De forskellige opgørelsesmetoder indebærer at de nomeriske værdier vedr. låner- og indbyggertal ikke er sammenlignelige. ** Afvigelsen er beregnet som forskel mellem % andel af borgere med udenlandsk herkomst af samlet indbyggertal og % andel af lånere med udenlandsk herkomst af det samlede antal aktive lånere i perioden. Borgerservice: Andelen af registrerede henvendelser fra borgere af udenlandsk herkomst var 15,9 % i Eftersom andelen af borgere med udenlandsk herkomst var 14,2 % i 2009 er målet således opfyldt. Antal henvendelser fra borgere med udenlandsk herkomst Henvendelser i Borgerservice R2008 R2009 B2009 Afvigelse R-B Afvigelse % Antal henvendelser fra borgere med udenlandsk herkomst * * -* % af henvendelser 15,9 15,9 13,9 1,7 pct. Point 12 Antal borgere med udenlandsk herkomst % af samlet indbyggertal 13,7 14,2 13,9 - - Budgettallene for er korrigeret for den forventede befolkningsudvikling på baggrund af regnskabstal for 2007.* Det nominelle regnskabsresultat for antal henvendelser er markant lavere end det budgetlagte niveau for Årsagen hertil er primært at målekonceptet forudsætter manuel indtastning, hvilket er vanskeligt at nå for medarbejderne i travle perioder. Der arbejdes på baggrund heraf på at udvikle et nyt ledelsesinformationssystem, som forventes at blive sat i værk i Delmål: Bibliotekernes materialebudget for 2009 fastholdes på samme nominelle niveau i perioden Målopfyldelse: Alle brugerundersøgelser viser, at brugerforventningerne er, at bibliotekerne har et stort, bredt og varieret medieudbud. Det er derfor en målsætning at en stadig større del af det samlede budget anvendes til indkøb af såvel analoge som digitale medier. Der er et særligt fokus på materialer med relevans for læseuvante og for børn. Der er i 2009 brugt 20,8 mio. kr. på indkøb af materialer. Set i forhold til bibliotekernes samlede ramme udgjorde indkøb af materialer således 16,8 %, hvilket er 0,6 % under materialeindkøbets målfastsatte andel af bibliotekernes samlede ramme. Målet er således delvist opfyldt. Den beskedne afvigelse fra det målfastsatte niveau skyldes en tidsmæssig forskydning i forbindelse med regnskabsafslutningen vedr. bogføring af enkelte udgiftsposter.

276 Kultur og Borgerservice Udvikling i materialebudgettets relative størrelse af rammen R2006 R2007 R2008 R2009 B2009 Afvigelse R-B Afvigelse % kr ,8 Materialebudgettets %-andel af rammen 18,5 20,4 * 19,4 16,8 16,9-0,1 pct.point -0,6.* Materialebudgettets andel af den samlede ramme var i 2007 forholdsvis høj, som følge af budgetforliget for hvor Borgerservice og Bibliotekernes økonomiske ramme blev reduceret forholdsmæssigt mere end materialebudgettet. Faldet i procentandelen i overslagsårene skyldes førnævnte reduktion i købekraften. I forbindelse med budgetforliget for blev det endvidere besluttet at reducere materialekontoen med netto kr. Der er i beregningen af bibliotekernes materialebudget for 2009 og fremefter taget højde for bortfald af centralbiblioteksfunktionen, svarende til et reduceret materialeindkøb på kr. i Borgerservice og Biblioteker skal styrke den lokale identitet gennem udvikling af innovative servicetilbud baseret på brugerinddragelse og den nyeste IT. Hurtig og fri adgang til relevant viden og offentlig selvbetjening er essentiel i dagens samfund. Med udgangspunkt i den nyeste teknologi - herunder sociale, relationsorienterede og brugergenerede teknologier, skal Borgerservice og Biblioteker tilbyde brugervenlige informationer, services og ydelser. 17. Delmål: Bibliotekerne skal i sit medietilbud afspejle et øget fokus på internationalisering. Bruttotilvæksten af fremmedsproglige boglige medier skal være mindst på 10 % af den totale tilvækst. Bruttotilvæksten er nyindkøb eksklusiv kassationer, nettotilvækst er nyindkøb inklusiv kassationer. Nettotilvæksten har i de senere år været negativ, idet der er kasseret mere end der er indkøbt. Målopfyldelse: Bruttotilvæksten af fremmedsproglige boglige medier svarede i 2009 til 11,8 % af den samlede bruttotilvækst. Målet er således opfyldt. Oversigt over antal fremmedsproglige medier Bestand af boglige medier R2006 R2007 R2008 R2009 B2009 Afvigelse R-B Afvigelse % Bestand boglige medier Heraf fremmedsprogede

277 Kultur og Borgerservice Andel fremmedsprogede medier (%) Bruttotilvækst boglige medier Heraf fremmedsprogede Andel fremmedsproglige medier af samlet bruttotilvækst(%) 9,4 9, ,0 9,4 1, ,6 10,3 11,5 11,8 10,0 1, Delmål: Brugernes anvendelse af bibliotekernes digitale ydelser skal årligt stige 10 %. Antallet af sidevisninger og sessioner på den del af Borgerservices hjemmeside, der omhandler selvbetjening, skal stige med mindst 10 % Målopfyldelse: Bibliotekerne: Databaser Århus Kommunes Biblioteker har tegnet abonnement på ca. 60 betalingsdatabaser og andre e- ressourcer. En stor del af disse databaser kan borgerne i Århus Kommune benytte derhjemme via egen pc. Den eneste betingelse er, at man som borger er tilmeldt som låner på Århus Kommunes Biblioteker og har en pinkode. Enkelte databaser kan brugerne alene benytte fra pc er på et af Århus Kommunes biblioteker. I 2009 var der et fald i antal downloads fra databaserne svarende til en negativ afvigelse fra det målfastsatte niveau på 38 %. Tilsvarende ses et fald i antallet af databasesøgninger svarende til en negativ afvigelse fra målet på 67 %. Databaser R2009 B2009 Afvigelse R-B Afvigelse Antal downloads Antal søgninger Udgangspunktet for beregningen er forventet regnskab Første måling er lavet i 2009 Målet for anvendelse af databaserne er således ikke opfyldt. Den primære årsag til den manglende målopfyldelse er, at bibliotekernes abonnement på nogle af databaserne er blevet opsagt i løbet af Opsigelsen af databaserne har enten været en konsekvens af at nogle databaser er blevet gratis tilgængelige i 2009 eller har været en konsekvens af nødvendige budgetmæssige tilpasninger på området. Bibliotekernes netmedier blev markedsført i en kampagne i efteråret 2009, hvilket medførte en vækst i anvendelsen af nogle af netmedierne, men desværre ikke i anvendelsen af databaserne. Der indledes i 2010 et samarbejde med gymnasierne i Århus om vejledning til gymnasieeleverne vedr. informationssøgning. Samarbejdet retter sig i første omgang mod gymnasieelevernes AT opgave, der er obligatorisk for alle 3.g elever i det almene gymnasium. I den forbindelse vil bibliotekerne tage ud på gymnasierne og vejlede om informationssøgning bl.a. via databaser. %

278 Kultur og Borgerservice Netlydbøger Netlydbøgerne er almindelige lydbøger, der er digitaliseret og lagt på en server. Udvalget af netlydbøger består primært af skønlitteratur, men også en smule faglitteratur og børnebøger. I 2009 har der været flere downloads af netlydbøger end det budgetterede niveau for Dette svarer til en positiv afvigelse fra målet på 64 %. Målet er således opfyldt. Netlydbøger R2009 B2009 Afvigelse R-B Afvigelse Antal downloads Udgangspunktet for beregningen er forventet regnskab Aktiviteten er korrigeret for den forventede udvikling i befolkningstallet. Første måling er lavet i 2009 Borgerservice: Et højt og stigende antal sidevisninger på hjemmesidekomplekset indikerer en aktiv brug af de tjenester og services, der findes i Borgerservices web-site. Et stort antal sessioner indikerer, at brugerskaren er bred. % Som det fremgår af tabellen er målet for antal sidevisninger på hjemmesider vedr. Borgerservice ikke opfyldt. Der er tale om en negativ afvigelse fra budget 2009 på 64 %. Sidevisninger R 2007 R2008 R2009 B2009 Afvigelse R-B Afvigelse (Mio.) 0,563 0,296 0,226 0,619-0, Antal sidevisninger i budget 2009 og i overslagsårene er beregnet på baggrund af regnskab 2007 tillagt 10 %. Sessioner defineres som et besøg på en hjemmeside, hvor det samme ip-nummer browser på et afgrænset hjemmesidekompleks Som det fremgår af tabellen er målet for antal sessioner på hjemmesider vedr. Borgerservice opfyldt. Der er tale om en positiv afvigelse fra budget 2009 på 238 %. % Sessioner R 2007 R2008 R2009 B2009 Afvigelse R-B Afvigelse % (Mio.) 0,065 0,202 0,171 0,072 0, Antal sessioner i budget 2009 og i overslagsårene er beregnet på baggrund af regnskab 2007 tillagt 10 %. Man ville normalt kunne forvente at sidevisninger og sessioner fulgtes ad forholdsmæssigt. De store forskelle i regnskabresultatet for sidevisninger og sessioner skal derfor formentlig ses i sammenhæng med at det anvendte måleredskab har vist sig at være behæftet med for stor usikkerhed. Der vil derfor fremadrettet blive sat fokus på kvalificering af målemetoden. 19. Delmål: 85 % af brugerne skal være tilfredse med ydelserne i hhv. Borgerservice og Biblioteker. Bibliotekerne har gennem en årrække gennemført tilfredshedsundersøgelser blandt brugerne af Århus Kommunes biblioteker. Med tilgangen af Borgerservice fra og med 2006, er der ligeledes gennemført en brugerundersøgelse i 2007 og 2009.

279 Kultur og Borgerservice Målopfyldelse: Resultatet fra tilfredsundersøgelsen i 2009 fremgår af nedenstående tabeller. 89 % af de adspurgte i Borgerserviceundersøgelsen var generelt tilfredse med ydelserne i Borgerservice og 93 % af biblioteksbrugerne var i 2009 generelt tilfredse med ydelserne på bibliotekerne. Målet er således opfyldt. Tabellen som viser udviklingen i tilfredshed viser lavere tilfredshedsresultater særligt mht. udbuddet af services på bibliotekernes hjemmesider. Det relativt lave tilfredshedsniveau hvad angår udbuddet af services på bibliotekernes hjemmesider skal formentlig ses i sammenhæng med at en ikke uvæsentlig andel af brugerne af de fysiske biblioteker ikke benytter de digitale tilbud. Brugertilfredshed Andel af de adspurgte som er tilfreds med ydelserne i Borgerservice * R2008 R2009 B Afvigelse (R-B) 4 pct. point Afvigelse % 5 Andel af de adspurgte, som er tilfreds med ydelserne på Bibliotekerne ** pct. point 9 * Tilfredshedsprocenten vedr. Borgerservice er beregnet ud fra et simpelt gennemsnit af resultaterne fra tre tilfredshedsundersøgelser foretaget i 2009, en omnibusundersøgelse blandt 1000 borgere i Århus, en undersøgelse blandt 146 borgere, der har henvendt sig personligt på et borgerservicecenter og en interview-undersøgelse af 200 borgere, der har henvendt sig telefonisk til Borgerservice. ** Tilfredshedsundersøgelsen på biblioteksområdet omfattede i 2009 Hovedbiblioteket, Egå, Trige og Solbjerg Bibliotek. 932 biblioteksbrugere deltog i undersøgelsen. Resultat af undersøgelser efter et tidligere koncept for Bibliotekerne i 2003, 2004, 2005, 2006 og 2007 er gengivet i nedenstående tabel. Udviklingen i tilfredshed på biblioteksområdet Andel (%) af adspurgte biblioteksbrugere som svarer meget tilfreds eller tilfreds R2005 R2006 R2007 R2008 R2009 Hvor tilfreds er du generelt med biblioteket? Hvor tilfreds er du med udvalget af materialer? Hvor tilfreds er du med åbningstiderne? Hvor tilfreds er du med udbuddet af services på bibliotekernes hjemmesider? Særlige indsatsområder 5.1 Sport & Fritid Revision af Fritids- og Idrætspolitikken Sports- og fritidspolitikken blev vedtaget foråret Forud var der gennemført en omfattende borgerinddragelsesproces, dels med en række møder med interesseorganisationerne på området og dels med et borgermøde hvor alle interesserede kunne møde op at bidrage med idéer og synspunkter. De 20 mio. kr., som i budgetforliget for 2009, blev afsat til modernisering og udbygning af idrætsfaciliteter indgik i sports- og fritidspolitikken. Undersøgelse af muligheden for at etablere et eller flere sportscollege I Sport og Fritidspolitikken fra maj 2009 blev det besluttet at fremme arbejdet vedr. etablering af et sportscollege. På den baggrund er Sport & Fritid i gang med at udarbejde et konkret forslag til etablering af et sportscollege, hvor drift og anlæg så vidt muligt finansieres via husleje-

280 Kultur og Borgerservice indtægter samt eventuelle bidrag fra sponsorer, elitesportsklubber og Team Danmark. Det undersøges bl.a., om det er muligt, at et sportscollege opføres og drives af en privat entreprenør, hvor kommunen stiller areal/byggeriet til rådighed. Sport & Fritid forventer at kunne fremlægge et beslutningsoplæg i løbet af Fiskeri- Træ og lystbådshavn (FTL Havn) Sport & Fritid vil i dialog med idrætsforeninger og andre interessenter arbejde for, at de bynære havnearealer får de nødvendige faciliteter til sports- og fritidsformål. Der er afsat et anlægsbeløb på 10 mio. kr. til klubfaciliteter til roklubber i lystbådehavnen i I løbet af 2009 blev der etableret en kano- og kajakklub med hjemsted i Søsporten i Fiskeri-, Træskibs- og lystbådehavnen. Desuden er der fundet opmagasineringsplads til en dykkerklub, som benytter havnen som udgangspunkt for deres aktiviteter. Arbejdet med at planlægge nye faciliteter til roklubber i lystbådehavnen er ikke igangsat, idet dispositionsplanen for lystbådehavnen endnu ikke er vedtaget. Dermed er de planmæssige rammer for området endnu uafklarede. Idrætsrambla Ved budgetforliget for 2007 blev forligspartierne enige om at sætte fokus på udvikling af en Idrætsrambla, der skal løbe fra den Permanente til Marselisborg Havn, og fra havnen til Årslev Engsø. Der blev herefter etableret en særlig projektorganisering omkring ramblaen. For 2009 var det hensigten at arbejde videre med 3 indsatsområder, herunder etablering af konkrete fysiske elementer af ramblaen. I det politiske forlig foråret 2009 om sports- og fritidspolitikken blev det besluttet at anvende de resterende midler fra Idrætsramblaen til andre formål. Som en konsekvens heraf er der ikke arbejdet videre med de konkrete indsatsområder for Ideerne fra rambla-projektet søges implementeret gradvist i forbindelse med den øvrige byudvikling på havnen. Multiarena på arealerne ved godsbanen Århus Byråd har gennem nogle år arbejdet for at realisere visionen om en multiarena i Århus med plads til tilskuere, et centrum for events, sport, kultur, kongresser, messer, turisme, underholdning m.v. En analyse fra PricewaterhouseCoopers (PwC) påviste ultimo 2008, at projektet blev hårdt ramt af den økonomiske afmatning, og konklusionen var at som markedet så ud, ville der være behov for et betragteligt kommunalt tilskud på mellem 540 og 775 mio. kr. for at projektet skulle kunne realiseres. På den baggrund besluttede den politiske styregruppe at udsætte udbudsprocessen. PwC vurderede i december 2009 igen mulighederne for at finansiere og gennemføre multiarenaprojektet. Konklusionen var at arenaprojektet formentlig kun kan realiseres, hvis kommunen er indstillet på at finansiere arenaen fuldt ud eller yde et meget betydeligt tilskud i samme størrelsesorden som analysen fra 2008 lagde op til og yderligere helt eller delvist garantere for driften. I forlængelse heraf har den politiske styregruppe for en multiarena i Århus den 10. marts 2010 besluttet at stille planerne for en multiarena i Århus i bero. Udnyttelse af naturområder eller ledige arealer til sport- og fritidsformål Ud fra et mål om at støtte folkesundheden har Sport & Fritid indledt et samarbejde med en række parter, herunder især Teknik og Miljø samt Idrætssamvirket. Hensigten er gennem bedre udnyttelse af eksisterende kvaliteter i det offentlige rum (gader/veje, cykelstier, torve/pladser, boldbaner, legepladser, grønne områder m.v.) at gøre Århus til den ideelle by for bevægelse og motion.

281 Kultur og Borgerservice Projektet Bevæg Århus er i løbet af 2009 blevet præciseret til at være et samarbejdsforum mellem 4 magistratsafdelinger (Teknik & Miljø, Kultur & Borgerservice, Sundhed & Omsorg og Børn & Unge). Der er fokus på samarbejdet mellem magistratsafdelingerne om de enkelte forvaltningers bevægelsesprojekter. Det er således intentionen, at Bevæg Århus skal være et samarbejdsforum for magistratsafdelingerne. Der er tale om at sikre en strategisk helhedsledelse, som skal sikre, at vi alle hver med vort udgangspunkt og muligheder trækker i samme retning omkring et fælles mål. Der er ikke afsat finansiering til projektet ud over de projekter, som afholdes af de enkelte magistratsafdelinger. I Sports- & Fritidspolitikken er der afsat midler også sammen med Natur & Miljø - til projekter indenfor området, herunder bevægelsesruter, udnyttelse af grønne arealer m.v. 5.2 Kultur Etablering af et center for kunst og kultur med børn og unge Planerne for etablering af et center for kunst og kultur med børn og unge er videreudviklet i forlængelse af visionsoplægget for Århus som børnekulturhovedstad. Her er de centrale elementer i centerets virkefelt beskrevet samt beregninger for anlægs- og driftsomkostninger for en omdannelse af de gamle bygninger. Det lykkedes imidlertid ikke at få bevillingen til denne del af projektet på plads, hvorfor centeret endnu ikke er etableret. Imidlertid er der i forbindelse med budgetforliget 2010 bevilget midler til omdannelse af den gamle skolegård på Brobjergskolen til et inspirerende kultur- og legelandskab. Denne forvandling er et afgørende skridt på vej mod målet om et center for kunst og kultur med børn og unge, og i forlængelse af denne strategi arbejder Børnekulturhuset kontinuerligt på at styrke den børnekulturelle profil på stedet bl.a. ved at knytte flere af de børnekulturelle aktiviteter og aktører til stedet. Kulturruter og kulturportal Med henblik på at sikre en øget synlighed om kulturtilbuddene i Århus har Kulturforvaltningen i samarbejde med VisitAarhus skullet udarbejde forslag til kulturruter for borgerne i Århus og for alle turister, ligesom en kulturportal søges etableret og markedsført. Der arbejdes med opgaven i regi af 2017-projektet. Arbejdet er fortsat i en undersøgelsesfase. Bl.a. undersøges muligheden for at koordinere med Århus Kommunes nye hjemmeside, dels er samarbejdet med VisitAarhus ikke igangsat endnu. Aarhus Symfoniorkester Antallet af musikere i Aarhus Symfoniorkester Antallet i Aarhus Symfoniorkester skal over en årrække forøges, så orkestret i højere grad matcher nationale og internationale standarder. Byrådet har vedtaget en hensigtserklæring om at udvide Symfoniorkestret til fuld symfonisk størrelse på 88 musikere. Dette forudsætter en udvidelse på i alt 17 musikere med to nyansættelser pr. år startende i 2009, således at Aarhus Symfoniorkester har opnået den kunstneriske set nødvendige størrelse på 88 musikere ved udgangen af I forbindelse med vedtagelse af Kulturpolitikken er udvidelsen til fuld symfonisk størrelse henvist til bugetforhandlingerne prioriteringsgruppe 1. Der er 71 fastansatte musikere i Aarhus Symfoniorkester, hvilket ikke er en stigning, da der ikke blev prioriteret midler i 2009 Musikhuset Aarhus Fokus på integration Vestby-projektet

282 Kultur og Borgerservice Musikhuset har primo 2008 opstartet et samarbejde med foreningen Århus Took It. Det er målsætningen at arrangere og sætte forestillinger og aktiviteter op, der på sigt kan synliggøre Musikhusets tilbud overfor danskere med anden etnisk baggrund end dansk Aktiviteterne er igangsat i Der er etableret en verdensmusik forening i samarbejde med Det Jydske Musikkonservatorium, WMC og det etniske musikmiljø herunder Vestbyen. Der er endvidere afholdt koncerter med etniske musikere. Børn i Musikkhuset Ved deltagelse i projekt Børn i byen vil Musikhuset give mulighed for at familier i Århus sammen kan overvære forestillinger. Ved flere af disse arrangementer sørges for at familierne efter forestillingerne kan komme i dialog med de optrædende omkring deres oplevelse af forestillingen. Musikhuset Aarhus har ikke deltaget i projektet i Der har i 2009 været 376 børne arrangementer i Musikhuset Aarhus, hvilket er 66 flere arrangementer end oprindeligt planlagt. Satsning på erhvervsarrangementer og aktiviteter Som en konsekvens af de øgede krav til egenindtjening vil Musikhuset øge indsatsen overfor erhvervs-segmentet. Dette igennem eget salg og markedsførings-aktiviteter men også gennem samarbejder med byens konference- og messe-virksomheder, herunder bla. SCC og VisitAarhus Der er lavet organisatoriske ændringer i Musikhuset Aarhus, der sikre fokus på erhvervsarrangemneter. Der er således nu en medarbejder med fokus af området ligesom der i øvrigt er iværksat en intensiv handlingsplan for området. Satsning på sponsor-aktiviteter Som en konsekvens af de øgede krav til egenindtjening vil Musikhuset øge indsatsen overfor mulige sponsorer, virksomheder, institutioner og fonde. Dels som faste samarbejdspartnere, dels som projektsponsorer. Der er lavet organisatoriske ændringer i Musikhuset Aarhus, der sikre fokus på erhvervsarrangementer. Der er således nu en medarbejder med fokus af området ligesom der i øvrigt er iværksat en intensiv handlingsplan for området. Resultaterne er allerede synlige, idet antal af sponsorer er forøget. Bruger og målgruppe-analyser Som en del af Musikhusets Totaloplevelse-koncept iværksættes bruger- og målgruppeanalyser i samarbejde med skoler og lære-anstalter i Århus. På baggrund af arbejdet vurderes mulighederne for at iværksætte aktiviteter med øget bruger-tilfredshed som målsætning. Opgaven er udskudt til 2010 idet der ikke har været ressourcer til opgaven. 5.3 Borgerservice og Biblioteker Videreudvikling af Borgerservice Borgerservice har i 2009 haft fokus på at udvikle Borgerservices servicekoncept samt eksisterende og nye selvbetjeningsløsninger.

283 Kultur og Borgerservice Der er således lanceret en mobilportal i Mobilsitet m.aarhuskommune.dk er en lettere udgave af Borgerservices hjemmeside. På sitet kan borgeren få hjælp til en række af de services, som Borgerservice tilbyder. Desuden kan Borgerservice herigennem kontaktes via sms. Herudover har Borgerservice deltaget i et samarbejde med International Community, SKAT og Statsforvaltningen i Midtjylland om at etablere One stop shop, som åbnede den 2. december Her kan international arbejdskraft bl.a. få vejledning og bistand til ansøgning om bevis for registrering som EU-borger, ansøgning om CPR-nummer, sundhedskort og skattekort. Endvidere har Borgerservice påbegyndt udvidet opkrævning i Projektets mål er at undersøge mulighederne for, at sikre et bedre grundlag for en udvidet opkrævningsindsats med henblik på at nedbringe kommunens restancer og ressourcer til opkrævningen Fortsat udvikling af Multimediehuset I marts 2009 blev vinderen af konkurrencen om at tegne Multimediehus og nyt centralt havnebyrum i Århus fundet. Konkurrencevinderen var arkitektfirmaet Schmidt, Hammer, Lassen architects og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue. Efterfølgende har Borgerservice og Biblioteker i samarbejde med Teknik og Miljø, projektvinder og rådgivere arbejdet med det projektforslag, som skal danne grundlag for udbudsmaterialet til entrepriseudbuddet. Borgerservice og Biblioteker har endvidere samarbejdet med Teknik og Miljø om gennemførelse af en lokalplansproces for området. Processen blev indledt i 2009 og fortsætter i Århus Kommune har i løbet af efteråret afholdt dialogmøder om byggeriet af nyt Multimediehus og havnebyrum. Her har alle byens borgere været inviteret til at bidrage med idéer, ønsker og forslag. I alt deltog cirka 150 borgere i processen. Udvikling af ny politik for Borgerservice og Biblioteker Arbejdet med formulering af en ny politik for Borgerservice og Biblioteker blev igangsat primo Der har i 2009 været gennemført en række baggrundsanalyser inden for Borgerservice og Biblioteker, som skal understøtte arbejdet med udformningen af den nye politik. Det er analyser som bl.a. omfatter den generelle udvikling inden for biblioteksområdet og borgerservice, samt udviklingen i brugen af tilbud og ydelser og udviklingen inden for forskellige brugersegmenter. I forbindelse med udarbejdelse af ny politik vil der også blive set på mulighederne for at understøtte samarbejdet med frivillige foreninger og udvikling af civilsamfundets aktiviteter i tilknytning til Borgerservice og Bibliotekers tilbud og faciliteter. Medvirke til styrkelse af det litterære vækstlag Der har i 2009 været iværksat en række initiativer, der styrker og videreudvikler samarbejdet med det litterære miljø i Århus: Samarbejde med det litterære miljø i forbindelse med International forfatteraften i Århus Kunstbygning. Vedligeholdelse af websitet Littaros.dk, hvor der bl.a. har været formidlet ca. 100 litteraturarrangementer. Afholdelse af litterære arrangementer på bibliotekerne.

284 Kultur og Borgerservice Bidrage til styrkelse af Kulturskolernes decentrale tilbud Borgerservice og Biblioteker har i 2009 arbejdet med en række initiativer, der forventes at bidrage til styrkelse af Kulturskolernes decentrale tilbud: Borgerservice og Biblioteker arbejder på at oprette litteraturskoler i samarbejde med andre børnekulturinstitutioner Tranbjerg bibliotek har samarbejdet med lokale folkeskoler om et boganmeldelsesprojekt på 6. klassetrin. Åby Bibliotek har samarbejdet med lokal Billedskole og Børnekulturhuset om aktiviteter på biblioteket. Solbjerg Bibliotek har samarbejdet med Musikskolen Laura om en række arrangementer i efteråret Et særligt kommunikativt fokus i forbindelse med kommunalvalget 2009 Borgerservice og Biblioteker har i 2009 sat særligt fokus på optimering af digitale muligheder omkring valg. Der blev i den forbindelse lanceret en valghjemmeside op til Europaparlamentsvalget i juni Der har endvidere været et fokus på arbejdsgange omkring valg, herunder den administrative forberedelse, afvikling af og opfølgning på et valg. Der er som følge deraf bl.a. udarbejdet en kommunikationsdrejebog. Borgerservice afholdte endvidere et prøvevalg for de århusianske unge i alderen år i forbindelse med kommunalvalget den 17. november. Prøvevalget blev gennemført ved brug af elektroniske stemmebokse, opstillet på en række uddannelsesinstitutioner i ugen op til valget samt på Rådhuset på selve valgdagen. Prøvevalget gav brugbare erfaringer med elektroniske valg. Sproglig versionering af Borgerservices hjemmesider Med henblik på styrkelse af borgernes lige muligheder og til fremme af aktivt medborgerskab på tværs af etniske skel har der i 2009 været fokus på sprogversionering af aktiviteter i Borgerservice og Biblioteker. Borgerservice har i samarbejde med de øvrige magistratsafdelinger i Århus Kommune lavet en sprogversioneret hjemmeside med borgerrettet information. Teksterne på hjemmesiden er udvalgt fra kommunens hovedhjemmeside og oversat til engelsk og arabisk. Teksterne på den sprogversionerede hjemmeside er udvalgt på baggrund af målgruppernes informationsbehov, bl.a. er der information om flytning, ældrepleje, børnepasning og sprogstøtte.

285 Kultur og Borgerservice 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Sektor 470 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,35% Indtægter ,56% Refusion Nettoudgifter i alt ,85% Anlæg: Udgifter ,62% Indtægter ,67% Nettoudgifter i alt ,83% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor ,85% Ikke-decentraliseret område: 0 * Ikke-styrbare udgifter ,96% * Anlæg ,83% Nettoudgifter i alt ,20% For så vidt angår driftsudgifterne er årsagen til, at der er både merudgifter og merindtægter, at en række budgetposter på grund af deres natur nettobudgetteres. Det gælder eksempelvis budgettet til Musikhusets interne arrangementer, der budgetlægges med den planlagte nettoudgift, medens forbruget afspejler både udgifter og indtægter til arrangementerne. En større arrangementsaktivitet vil således resultere i både merudgifter og merindtægter. Nettoafvigelserne fra ajourført budget i Kultur og Borgerservice på 9,9 mio. kr. er forklaret nedenfor i afsnit På anlægsområdet er bruttoafvigelserne forklaret i afsnit 5.3.2, med udgangspunkt i de enkelte anlægsprojekter. Resumé af personaleforbrug i 2009 Sektor 200 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personale 746,2 690,2 56,0 56,0 8,1 I Kultur og Borgerservice anvendes lønsumsstyring. Det vil sige, at det budgetterede personaleforbrug tager udgangspunkt i den budgetterede nettolønsum. Der er således tale om, at lønforbruget overstiger det budgetterede. Det skal dog for det første bemærkes, at en del af merudgifterne til løn modsvares af forøgede lønrefusioner. For det andet modsvares en del af mer-

286 Kultur og Borgerservice udgifterne af forøgede indtægter, idet en række områder i Kultur og Borgerservice i et vist omfang nettobudgetteres. Personaleforbruget er steget med i alt ca. 25 fuldtidsstillinger siden 2007, idet personaletallet i 2007 udgjorde ca. 721 fuldtidsstillinger og i fuldtidsstillinger. 5.2 Drift og personale Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger De væsentlige tillægsbevillinger på Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservices driftsområde resumeres i nedenstående tabel: Forventet regnskab 2008 og 2009 (to indstillinger) Regnskab Indførelse af huslejemodel i administrationsbygninger Trepartsmidler 256 Øvrige tillægsbeviliingssager -55 I alt Som det fremgår, vedrører størstedelen af ændringerne i budgettet forventet regnskab og regnskabsafslutningen. Der er primært tale om justeringer af budgettet uden rammevirkning Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Afvigelsen mellem ajourført budget og regnskabet kan fordeles på forvaltninger, som det fremgår af skemaet nedenfor: Forvaltning Forbrug Korrigeret budget Afvigelsen fra korrigeret budget A B C = A - B Sport og fritid Kultur Borgerservice og Biblioteker Aarhus Symfoniorkester Musikhuset Aarhus Sekretariatet Center for Økonomi og Personale Ordinær drift CØP - Reguleringskonto Kultur og Borgerservice i alt Sport og Fritid (Nettomindreudgift på 5,5 mio. kr.) Sport Århus Events har en mindreudgift på 1,0 mio. kr., hvilket skyldes at der i 2009 er afsat et beløb på 1,25 mio. kr. til U21 EM. Størstedelen af disse udgifter afholdes først i 2010 og Lokaletilskudskontoen har en mindreudgift på 2,0 mio. kr., hvilket primært skyldes, at to større hal-projekter endnu ikke er færdige. Under kontoafsnittet til fritidsaktiviteter udenfor Folkeoplysningsloven udgør mindreudgifterne 3,8 mio. kr. Hovedparten af dette beløb har baggrund i, at Sport- og Fritidspolitikken først blev endeligt vedtaget af Byrådet medio En lang række projekter blev først herefter igangsat med planlægning osv. Projekterne har derfor ikke udløst udgifter i Der er således tale om en tidsforskydning af den samlede politik herunder udgifterne til denne, således at mindreudgifterne i 2009 resulterer i merudgifter i de kommende år. Politikken løber over fire år. På bygningsområdet er der merudgifter på 1,6 mio. kr. Dette skyldes at der har været flere større genopretningsopgaver på ældre utidssvarende og vedligeholdelseskrævende bygninger.

287 Kultur og Borgerservice Diverse øvrige resultatområder udviser en samlet nettomindreudgift på 0,3 mio. kr. Afvigelserne på de resterende resultatområder er dog alle mindre end en mio. kr. Kulturforvaltningen (Nettomindreudgift på 0,3 mio. kr.) Der er merudgifter på 1,0 mio. kr. på teaterområdet, som skyldes udbetaling af tidligere opsparede midler, samt at en udgift vedrørende scenekunstcentret på godsbanearealet, beløbet vedr. scenekunstcenteret modsvares af en mindreudgift de kommende år. På resultatområdet Andre Kulturelle opgaver skyldes en merudgift på 2,0 mio. kr. hovedsageligt, at en række tilskudsprojekter er afsluttet hurtigere end ventet. På bygningsområdet skyldes en nettomindreudgift på 1,6 mio. kr., primært, at en række vedligeholdelsesarbejder ikke er igangsat, samt en merindtægt fra husleje på Tomsagervej, som har været budgetlagt for lavt. Filmbyen har et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Det skyldes blandt andet, at en stilling holdes ubesat, samt mindreforbrug til el, vand og varme. Endvidere har indtægterne fra udlejning af studier og lokaler været bedre end forventet. Endeligt er udbetalinger til flere film-projekter udskudt til På det administrative område er der samlede mindreudgifter på 1,1 mio. kr. hvilket for det første skyldes en forskydning af kortlægningsudgifter under Kulturby 2017, og for det andet merindtægter fra lønrefusioner. Øvrige resultatområder under Kulturforvaltningen udviser en nettmerudgift på 0,3 mio. kr. Afvigelserne på de resterende resultatområder er dog alle mindre end en mio. kr. Borgerservice og Biblioteker (Nettomindreudgift på 9,8 mio. kr.) På fællesområdet inklusiv sekretariat udgør mindreudgiften netto 2,1 mio. kr., som primært skyldes merindtægter fra bøder, afgifter og erstatninger. Borgerservice har en samlet nettomindreudgift på 2,8 mio. kr. Hovedforklaringen på mindreudgiften er, at lønudgiften i Borgerbetjeningen har været mindre end ventet, bl.a. fordi der i højere grad er anvendt medarbejdere med tilskud end forudsat. IT og kommunikation har en nettomindreudgift på 1,4 mio. kr., hvilket primært skyldes mindreforbrug på EDB-kontoen. I Hovedbiblioteket skyldes en samlet nettomindreudgift på 2,4 mio. kr. primært færre lønudgifter end ventet, samt kompensation fra andre biblioteker i Århus kommune for tidligere afholdte udgifter. Lokalbibliotekerne udviser en samlet mindreudgift på 1,0 mio. kr. Hovedårsagen til dette, er mer-indtægter fra refusioner i forhold til det forudsatte. Øvrige forvaltninger (Nettomerudgift på 5,7 mio. kr.) Musikhusets regnskab for 2009 udviser samlet set et underskud på ca. 2 mio. kr., hvilket er ca. 0,7 mio. kr. bedre end 2008 regnskabet. Musikhuset har dog i planlægningen forsøgt at nå i 0-resultat for Baggrunden for at dette ikke er lykkedes skyldes i hovedtræk følgende forhold: Ekstraregning fra Århus Kommunale Værker (ÅKV) på 1,4 mio. kr. Ekstraregningen skyldtes, at ÅKV i 2009 blev opmærksom på, at der fejlagtigt ikke var opkrævet varme på ekstra måler, som er opsat i Musikhuset i forbindelse med udvidelsen. Ekstraregningen vedrører således regnskab 2007 og Sagen blev endelig afsluttet i december Der er taget budgetmæssig højde for varmeforbruget fra 2010 og frem. Billetsalget til de arrangementer, som Musikhuset er ansvarlig for, er ikke gået som forventet. Året startede med et stort underskud på Looking for Josefine på 1,2 mio. kr. Det er ikke lykkedes at skabe det fornødne nettomersalg på arrangementerne i efteråret 2009, som Musikhuset havde forventet. Det akkumulerede underskud i Musikhuset er på 4,7 mio. kr. vedr. ordinær drift og 6,2 mio. kr. vedr. scenetrækket. Direktionen i Musikhuset styrer efter, at få nedbragt gælden på driften med ca. 0,7 mio. kr. årligt og 0,3 mio. kr. årligt vedr. scenetrækket. Symfoniorkestret har i 2009 merindtægter fra billetsalg, hvilket er hovedårsagen til afvigelsen på 0,7 mio. kr.

288 Kultur og Borgerservice Rådmandssekretariatets mindreudgift på 0,1 mio. kr. skyldes primært en ikke budgetlagt barselsrefusion. Center for Økonomi og Personales regnskab udviser en mindreudgift på 0,5 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Dette skyldes for det første en ikke budgetlagt barselsrefusion, og for det andet nettomindreudgifter på en række fælleskonti i Kultur og Borgerservice. Center for Økonomi og Personale indeholder endvidere et kontoafsnit til budgettilpasninger, idet Center for Økonomi og Personale i en række forhold virker som modkonto i forhold til at sikre, at budgetter og regnskaber i de borgerrettede forvaltninger er retvisende. Denne konto udviser en merudgift på 5,0 mio. kr. Dette skyldes for det første udgifter til barsler i hele Kultur og Borgerservice på 3,4 mio. kr., som modsvares af en statuskorrektion. For det andet en merudgift på 0,5 mio. kr. som vedrører kompetenceudviklingsmidler i Kultur og Borgerservice. Dette beløb modsvares af en statuskorrektion. Slutteligt en tilpasning af budgettet på 1,0 mio. kr Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Nettovirkningen af overførsler til efterfølgende år er nul. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger De væsentlige tillægsbevillinger på Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservices anlægsområde resumeres i nedenstående tabel: Forventet regnskab 2008 og 2009 (to indstillinger) - inklusiv regeringsindgreb Regnskab Renovering af Brobjergskolen, kunstbygningen og kasinobygningen To indstillinger vedrørende produktionscenter for rytmisk musik Anlægstilskud til renovering af en bro ved FTL-havnen Partnerskabsaftale mellem Århus Kommune og Realdania vedrørende Multimediehus Øvrige tillægsbeviliingssager 301 I alt Som det fremgår vedrører størstedelen af tillægsbevillingerne forventet regnskab. Størstedelen af dette nettobeløb vedrører regeringsindgrebet, hvor budgetbeløb overføres fra 2008 til Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Multimediehuset (Mindreudgifter på 1,5 mio. kr. og Merindtægter på 11,1 mio. kr.) På udgiftssiden er der tale om en mindreudgift på 1,5 mio. kr. Der er ingen materielle afvigelser i forhold til de forudsatte aktiviteter. I 2009 er der efter gennemført EU udbud udpeget et vinderprojekt, hvilket medførte, at der blev indgået totalrådgivningsaftale med arki-tektfirmaet Schmidt Hammer Lassen. Vinderprojektet er blevet videreudviklet, og der er på baggrund af en gennemført proces vedr. borgerinddragelse og brugerinddragelse - opstillet byggeprogram, anlægsprogram og dispositionsplanforslag samt gennemført detaljerede økonomiske kalkulationer. Samtidig er der gennemført en lang række undersøgelser vedr. bl.a. p-anlægget, geoteknik og miljø. Der er udarbejdet lokalplanforslag og gennemført analyser af bl.a. energiklasseforhold, og myndighedsinddragelsen er påbegyndt. Ultimo 2009 var der udarbejdet udbudsgrundlag vedr. p-anlægget, og udarbejdelse af udbudsgrundlag vedr. råhusentreprisen var påbe-gyndt.

289 Kultur og Borgerservice Projektet forventes i overensstemmelse med den overordnede tidsplan afsluttet i På indtægtssiden er der tale om en merindtægt på 11 mio. kr. Dette skyldes, at der ved opstilling af forventet regnskab endnu ikke var opstillet en betalingsplan i forhold til bidragene fra Realdania og Rea-lea A/S. Arbejdet hermed blev påbegyndt inden årets udgang, hvilket resulterede i, at betalingen blev fastsat til de anførte beløb. Det skal bemærkes, at betalingen i 2009 vedrører både 2008 og Der er ingen ændringer i projektets samlede økonomiske grundlag. De anførte mindreudgifter og merindtægter i 2009 skal således overføres til de efterfølgende år. Fordelingen på år er fastsat i indstillingen Multimediehus og havnebyrum - Status og anlægsbevilling for fra februar K.B. Decentrale kommunale idrætsanlæg (Mindreudgift på 4,7 mio. kr.) Det afsatte beløb er prioriteret til en række projekter, som igangsættes i 2010, idet de afsatte midler har indgået i en samlet prioritering af midler. Denne beslutninger er først taget efter forventet regnskab. Restbeløbet overføres derfor til 2010, hvor beløbet udmøntes til en række konkrete anlægsprojekter. Etablering af produktionscenter for rytmisk musik (mindreudgift på 3,9 mio. kr.) Mindreforbruget i 2009 på 3,9 mio. kr. skyldes entreprenørs udførelsesforsinkelser. Mindreforbruget (og rådighedsbeløb) overføres til Etablering af Borgerservice (mindreudgift på 3,5 mio. kr.) Der har af anlægsbevillingen på 4,8 mio. kr. til videreudvikling af borgerservice været et forbrug på 1,3 mio. kr. i 2009 til etablering af borgerservice i Viby. Der er herefter et rådighedsbeløb på 3,5 mio. kr. Anlægsbevillingen er givet til videreudvikling af borgerservice, herunder etablering af borgerservice i Højbjerg. Det har af pladshensyn vist sig uhensigtsmæssigt at indrette borgerservice i biblioteket i Højbjerg, som er lokaliseret i flere etager. Der pågår forhandlinger om etablering af nyt bibliotek/borgerservice i Højbjerg, hvor der i finansieringen indgår andre kilder som salg af villa ved biblioteket. Restrådighedsbeløbet planlægges anvendt i til realisering af planen for videreudvikling af borgerservice med et tilbud i Højbjerg samt videreudvikling af de lokalemæssige forhold for Borgerservice i Risskov". K.B. Forbedring af omklædningsfaciliteter på svømmehaller (mindreudgift på 2,0 mio. kr.) Afdækning af behov samt prioritering og planlægning af forbedringer af omklædningsfaciliteter i svømmehaller blev forsinket pga. supplerende undersøgelser. Fitness og motionsruter (mindreudgift på 1,6 mio. kr.) Sport og Fritids-politikken blev først vedtaget i juni Samtidig har processen med at forberede, planlægge og anlægge nye fitnessfaciliteter vist sig at kræve en længere forberedelsesfase end forventet og igansættes derfor først fra K.B. Strategipulje Borgerservice (mindreudgift på 1,6 mio. kr.) Afvigelsen skyldes bl.a. at en række projekter er igangsat senere end oprindeligt planlagt. På grund af generelt arbejdspres i Borgerservice, er en række udviklingsprojekter blevet nedprioriteret, og udskudt til senere gennemførsel. Genopretning af Brabrand Rostadion (mindreudgift på 1,5 mio. kr.) Efter licitationen viste det sig nødvendigt at tilpasse projektet grundet højere priser end forudsat på projektet. Derfor er projektet forsinket pga. gennemførelse af projektmæssig sparerunde.

290 Kultur og Borgerservice Omlægning af grusbaner til kunstgræsbaner (mindreudgift på 1,3 mio. kr.) Sport og Fritids-politikken blev først vedtaget i juni Samtidig har processen krævet en længere forberedelsesfase end forventet og anlægsarbejdet igangsættes derfor først i Street Sport (mindreudgift på 1,0 mio. kr.) I forbindelse med vedtagelsen af Sport og Fritidspolitikken blev der afsat midler til Streetsport. Grundet en langstrakt beslutningsproces er projektet blevet forsinket, og forventes således gennemført i løbet af 2010 i stedet for K.B. moderne og fleksible rum til moderne sundheds, motions- og forebyggelsesaktiviteter (mindreudgift på 1,0 mio. kr.) Midlerne skal ses i sammenhæng med yderligere 3 x 1 mio. kr. som frigives i løbet af Midlerne blev først endelig afsat i forbindelse med budgetforlig Sport & Fritid er pt. ved at undersøge mulige lokaler til omdannelse. Men processen er forlænget grundet usikkerhed om fremtidsscenariet for flere midtbyfaciliteter. Kulturproduktionscenter på godsbanen (merudgift på 3,2 mio. kr. og mindreindtægter på 12,3 mio. kr.) Tidsmæssigt er indgåelsen af kontrakten med Totalentreprenøren forsinket med 3 måneder, pga. udskift i udbudsform i efteråret, efter at alle tilbud i første runde blev erklæret ukonditionsmæssige. Derefter overgik man til udbud efter forhandling, hvilket ikke fik betydning for anlægsummen på 90 mio. kr., men medførte en udskydelse af de første 3 ratebetalinger. Der er budgetteret med en indtægt på kr. 12,250 mio. kr. i 2009 som følge af salg af Kalmargade 40 (Højvang Beboerhus). Ejendommen Kalmargade 40 blev, på grundlag et offentligt udbud, i juli måned 2008 solgt til en ejendomsudvikler til en pris, der var afhængig af det antal m2, der kunne bygges på grunden.som et vilkår for købet blev indsat en bestemmelse om, at betalingen af grunden først skulle ske, når der var opnået en byggetilladelse. Da køberen ønskede at kunne bygge et antal m2, der ikke umiddelbart kunne rummes indenfor det eksisterende plangrundlag, skulle Byrådet træffe beslutning om bebyggelsesprocenten. Dette skete på Byrådets møde d. 17. maj Køberen søgte umiddelbart herefter om en byggetilladelse, men beslutningen er trukket ud som følge af en række forhandlinger imellem køber og Bygningsinspektoratet om bygningens detaljerede udformning. Disse forhandlinger forventes afsluttet senest medio marts måned 2010, hvorefter købesummen kan komme til udbetaling. Det skal bemærkes, at køber, jvf. købsaftalen, har stillet en anfordringsbankgaranti på hele restkøbesummen. Taghave til AROS Your Rainbow Panorama (Mindreudgift på 12,6 og mindreindtægter 12,6 mio. kr.) Anlægsarbejderne i forbindelse med opførelsen af kunstværket Your Rainbow Panorama på taget af ARoS Aarhus Kunstmuseum blev påbegyndt medio Det var på forhånd planlagt, at der skulle pågå en række væsentlige elementer ved opførelsen af kunstværket omkring årsskiftet 2009/2010. Anlægsarbejderne skrider trods mange udfordringer godt fremad. Mindreforbruget skyldes en mindre forskydning af tidsplanen som følge af vejrlig samt forøget kompleksitet ved opgaven. Mindreforbruget forventes således modsvaret af et tilsvarende merforbrug i K.B. Private idrætsfaciliteter, genopretning (mindreudgift på 1,2 mio. kr.) og K.B. Genopretningspulje kommunale (merudgift på 1,1 mio. kr.) Disse to K.B.-bevillinger vedrører samme formål. Der er prioriteret en række projekter under kommunale anlæg, hvorfor der er udmøntet større beløb fra denne pulje. Dette modsvares af et tilbageholdt beløb på den tilsvarende pulje til selvejende faciliteter Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter I forbindelse med regnskabet for 2009 afsluttes følgende projekter:

291 Kultur og Borgerservice Projektets navn Genopretn. skøjtehal Christiansbjerghal Samlet forbrug Ajourført anlægsbevilling Restbevilling Bemærkning Projektet er afsluttet med en tidsmæssig forskydning begrundet i, at genopretningsarbejderne er indpasset således at den daglige drift af kunnet opretholdes. 3 fodboldbaner i Kulgården Åbyhøj Tennisanlæg Århus Idrætspark Arbejderne har bestået i genopretning af klimaskærmen og dele af de tekniske installationer. Der er således et restrådighedsbeløb på 4 t. kr som ønskes overført til KB Genopretning Idrætsanlæg (Akut pulje) Anlægsarbejdet er endeligt afsluttet i 2009 med anlægspleje i form af slicening og topdressing, idet græsset endnu ikke var i god vækst. Fra 2010 overgår banerne til standardpleje Renovering af baner efter voldgiftssag er endelig afsluttet i I samarbejde med Arhus 1900 Tennis er bevillingen blevet anvendt bedst muligt til at retablere de baner, som ikke var velfungerende efter anlæggelsen. Idræts-rambla Ved budgetforliget for 2007 blev forligspartierne enige om at sætte fokus på udvikling af en Idrætsrambla, der skal løbe fra den Permanente til Marselisborg Havn, og fra havnen til Årslev Engsø. Efter nogle år med en særlig projektorganisering omkring ramblaen indgår projektet nu i den almindelige løbende udvikling af sports- og fritidsområdet. Det betyder, at rambla-ideerne søges implementeret gradvist i forbindelse med den øvrige byudvikling på havnen. På den baggrund ønskes anlægsprojektet afsluttet og restbeløbet overført til KB for decentrale anlæg. Idrætsanlæg - Lysengs 3 bygninger Genopretningen af Lysengs 3 bygninger omfattede begrænsede renoveringer af sommeromklæningerne samt fodboldklubhuset. Desuden blev der i svømmehallen foretaget renoveringer af installationer, basiner ligesom der blev foretaget tilbygning til handicap og børneaktiviteter. Der har været en tidsmæssig forskydning som skyldes afleveringsforretningen blev foretaget hen over et årsskifte. Restrådighedsbeløbet på 6 t.kr. som overføres til KB Genopretning Idrætsanlæg (Akut pulje) for 2010.

292 Kultur og Borgerservice Projektets navn Genopretning, Den Permanente Salg af udlejet areal på Arresøvej i Ris Plakatmuseum Anlægstilskud Samlet forbrug Ajourført anlægsbevilling Restbevilling Bemærkning Genopretningsarbejderne på den Permanente har bestået af en sikring af stolpe og dækkonskruktioner, samt renovering af tag og fag. Der er et restrådighedsbeløb på 5 t.kr. som overføres til KB Genopretning Idrætsanlæg (Akut pulje) for 2010, mhp. evt. afhjælpningsarbejder Salget er gennemført, og projektet afsluttes som planlagt Anlægstilskuddet blev udbetalt i 2009 som planlagt. Anlægsprojektet afsluttes efter planen med Regnskab Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. Kultur og Borgerservice har i regnskabsåret 2009 i alt 17 K.B. ere. Det samlede forbrug udgør 18,3 mio. kr. Størstedelen af beløbet er anvendt til diverse genopretningsprojekter af idrætsanlæg. Hertil kommer, at en andel er anvendt til bygningsvedligeholdelsesopgaver af Biblioteker og Musikhuset Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Der overføres følgende beløb til kommende år: Overførsler mellem årene i forbindelse med regnskabsafslutningen I forbindelse med regnskabsafslutningen foregår der i hovedtræk tre ændringer i anlægsbudgetterne. For det første fremrykkes beløb fra 2012 og 2013 til 2010 og 2011 som følge af vækstpakke 2. I samme forbindelse overføres for det andet beløb fra anlægsreserven til Multimediehuset. Sluttesligt overføres for det tredje uforbrugte beløb fra 2009 til efterfølgende år. Tabellen ovenfor viser overførslen af uforbrugte midler, som er en direkte konsekvens af regnskabsresultatet for Oversigt over anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret. Der er ikke afsluttet andre anlægsprojekter i 2009 end de i afsnit nævnte.

293 Kultur og Borgerservice 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: Sport og fritid Kultur Borgerserivice og Biblioteker Symfoniorkestret Musikhuset Sekretariat Center for Økonomi og Personale Likviditetsbuffer Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: Sport og fritid Kultur Borgerserivice og Biblioteker Symfoniorkestret Musikhuset Sekretariat Center for Økonomi og Personale Likviditetsbuffer I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Kultur og Borgerservices primoramme udgjorde 522,9 mio. kr. Rammen er i 2009 tillægsbevilget 7,7 mio. kr. Størstedelen af dette vedrører huslejemodellen i administrationsbygninger (6,3 mio. kr.). Ultimorammen bliver således på 530,6 mio. kr. Resultatet i forhold til dette bliver således et overskud på 4,6 mio. kr. Dette skal imidlertid ses i lyset af en ekstraordinær indtægt vedrørende erstatningsfaciliteter for idrætsanlægget på Åhavevej på 18,0 mio. kr. Regnskabsresultatet, når der ses bort fra denne post, er et underskud på 13,4 mio. kr. Hovedårsagen hertil er merudgifter til valg i forhold til rammen. Opsparingen udgjorde ved regnskabsårets start 20,7 mio. kr. Opsparingen er i årets løb nedreguleret med 11,2 mio. kr. Disse reguleringer vedrører hovedsageligt to forhold: 1) Overførsel til anlægsområdet (6,7 mio. kr.) og finansiering af Sport- og Fritidspolitikken (4,9 mio. kr.). Hertil kommer, at opsparingen i forbindelse med regnskabsafslutningen opreguleres med 4,4 mio. kr. Størstedelen af dette beløb vedrører kompensations for lønudgifter til barsler. Nettoreguleringen af opsparingen udgør således 6,8 mio. kr. Nettotilgodehavendet ved årets slutning er således på 18,5 mio. kr. Der er imidlertid allerede vedtaget en række korrektioner af Kultur og Borgerservices opsparing primo I alt er der vedtaget primostatuskorrektioner på -17,4 mio. kr. Størstedelen af dette beløb vedrører erstatningsfaciliteter for idrætsanlægget på Åhavevej på 18,0 mio. kr., som allerede er besluttet overført til anlægsområdet. Dette beløb er placeret på en likviditetsbuffer. Hermed vil det samlede nettotilgodehavende for Kultur og Borgerservice udgøre 1,1 mio. kr. primo I forhold til de forvaltninger der har overskud, er der allerede planlagt tiltag med henblik på anvendelsen af disse midler, i form af eksempelvis finansiering af Sport- og Fritidspolitik, og

294 Kultur og Borgerservice enkelte forvaltninger, som kører med merbemanding. I forhold til de forvaltninger der har underskud, er der lagt planer for afviklingen af disse. Nettotilgodehavende ultimo 2009 Vedtagne og foreslåede statuskorrektioner i 2010 Status primo 2010 Sport og fritid Kultur Borgerserivice og Biblioteker Symfoniorkestret Musikhuset Sekretariat Center for Økonomi og Personale Likviditetsbuffer I alt Øvrige forhold 6.1 Status vedrørende vækstpakke I - projekteringspuljen I forbindelse med vedtagelsen af Vækstpakke 1, afsatte Byrådet en pulje til eksterne konsulenter således, at der hurtigt ville blive sat gang i hjulende. I løbet af regnskabsåret 2009, har Kultur og Borgerservice således benyttet sig af eksterne konsulenter for at fremme væksten i ÅK, for ialt 1,07 mio. kr. Pengene er primært gået til planlægningsprocessen for nye anlægsprojekter, hvor effekten heraf primært vil falde i regnskabsåret Voldgiftssagen vedrørende AROS Der er faldet afgørelser i de rejste voldgiftsager vedr. ARoS. Det drejer sig om revnede betongulve, en tvist om murerentreprenørens krav om dækning af udgifter i forbindelse med forlængelse af byggeperioden samt farveforskelle på de murede facader. Voldgiftsretten har afgjort sagen om forlængelse af byggeperioden til entreprenørens fordel med en erstatning på 0,5 mio. kr. (det rejste krav var på 1.73 mio. kr.) I sagen om revnede betongulve pålagde Volgiftsretten murerentreprenøren det fulde ansvar for manglerne og dømte firmaet til at betale omkostningerne til udbedring på kr. Sagen vedr. farveforskelle på de murede facader er forligt i februar 2010 med en erstatning til Århus Kommune på 3,0 mio. kr. Omkostningerne til ekstern rådgivning i forbindelse med voldgiftsagerne udgør i alt kr. Erstatningerne vedr. voldgiftssagerne, 2,73 mio. kr., overføres i 2010 til KB ARoS. Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice vil i den forbindelse orientere om, at det foreslåes, at de følgeudgifter der vil være for Århus Kommune i forbindelse med udbedringen af fejl ved søjlerne på ARoS finansieres fra disse midler. Konkret beslutningsforslag fremsendes i forbindelse med Forventet regnskab pr. ultimo september.

295 SEKTOR 5.50 BØRN OG UNGE

296 42

297 Børn og Unge Børn og Unge 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Børn og Unge har ansvaret for de kommunale tilbud til de 0-18-årige. Således ligger ansvaret for drift og udvikling af dagtilbud, skoler, fritidstilbud og børnesundhed placeret i Børn og Unge. Århus Byråd vedtog i december 2008 Børn og Unge-politikken som grundlaget for arbejdet i forvaltningen. Heri er Børn og Unges overordnede vision, at udvikle: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Regnskabet for 2009 skal ses i lyset af denne vision. Regnskabsresultatet viser, at det helt overordnet går godt for kommunens børn og unge. Således går det rigtig godt i forhold til budgetmålene vedr. det faglige niveau for børn med dansk som modersmål målt ved deres karaktergennemsnit, resultater af læsetests og sprogkundskaber. Det samme gælder i forhold til andelen af unge, der går direkte fra folkeskolen og videre til en ungdomsuddannelse. Resultaterne vedr. trivsel, mobning og tandsundhed er også pæne, lige som det kan konstateres, at overvægten blandt kommunens børn og unge er stagneret efter flere års stigninger. Men samtidig må det med regnskab 2009 konstatere, at der er to områder, som fremadrettet kræver et særligt fokus. Det drejer sig om forældresamarbejdet og integrationen. Udfordringen i forhold til integrationen kommer til udtryk med regnskabet ved de tosprogede børns dansksproglige kompetencer ved indskolingen og ved deres karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver. Det er ikke kun et billede der gør sig gældende i Århus, men en tendens som ses både på landsplan og i de øvrige vestlige lande. I forhold til forældresamarbejdet handler udfordringen om generelt at forbedre forældresamarbejdet, herunder at højne forældrenes tilfredshed med inddragelsen i skolerne, dag- og FUtilbuddene. For at understøtte arbejdet med ovenstående udfordringer er der behov for et samlet 0-18 års perspektiv, hvor der tænkes på tværs af fag- og aldersgrænser, så alle børn og unge i Århus kan få en god og tryg opvækst. I det samlede billede vidner regnskab 2009 om, at børn og unge i Århus Kommune generelt trives og udvikler gode faglige og personlige kompetencer. Men regnskabet giver samtidig en pejling om, at indsatsen for at fremme integration og forældresamarbejde fremadrettet skal have særlig prioritet.

298 Børn og Unge 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Læring og udvikling Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere (Effektmål) Trivsel og sundhed Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt (Effektmål) Rummelighed Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber (Effektmål) Forældreinddragelse Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling (Effektmål) 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Som indledende bemærkning til regnskabet skal der gøre opmærksom på, at der i forhold til afrapportering på børnene og de unges vurderinger er ændret i fremgangsmåden og spørgsmålene. Tidligere blev børnene og de unge spurgt i forbindelse med sundhedsplejens undersøgelse Ung i Århus, men fra og med 2009 bliver data indsamlet i forbindelse med Store Trivselsdag, hvor alle elever i den første uge i oktober udfylder et spørgeskema om deres trivsel og sundhed. Sammenlignet med Ung i Århus opnås der med Store Trivselsdag en langt højere svarprocent og mere valide data. Ligeledes er der i forbindelse med forældretilfredshedsundersøgelsen i 2009 ændret på nogle af de spørgsmål, der rapporteres på i regnskabet, og derfor er der for nogle indikatorers vedkommende ikke direkte sammenlignelighed mellem resultaterne på tværs af år. Læring og udvikling Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere

299 Børn og Unge Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at opnå et højt fagligt niveau (Effektmål) Karaktergennemsnittet for eleverne i Århus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse og gabet til den lavest scorende fjerdel skal indsnævres Status og målopfyldelse: Karaktergennemsnittet for alle elever for alle fag i Århus Kommune er 6,5 i 2009, men landsgennemsnittet er 6,2. Århus Kommune ligger altså væsentlig over landsgennemsnittet og målet er dermed indfriet. I Århus Kommune er gabet til den lavest scorende fjerdedel steget marginalt med 0,1. I forbindelse med præsentationen af kvalitetsrapporterne var det et ønske fra byrådet, at det skal undersøges, om de lavere gennemsnitskarakterer skyldes en sværere danskprøve i år i forhold til de tidligere år, da karaktererne her var væsentligt lavere end tidligere. Fra og med 2008 overgik man til den nye karakterskala, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne tallene fra før 2008 og frem. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Karaktergennemsnit for alle elever i alle fag i Århus Kommune 6,5 6,2 0,3 Karaktergennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag i Århus Kommune 2,3 x x Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse Karaktergennemsnit for alle elever i alle fag i Århus Kommune 8,1 8,0 8,2 6,6 6,5 Landsgennemsnit for alle elever i alle fag 8,1 8,0 8,1 6,4 6,2 Karaktergennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag i Århus Kommune x x 6,5 2,5 2,3 Landsgennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag x x 5,5 2,5 2,2 Elever med dansk som andetsprog i Århus Kommune skal opnå det samme karaktergennemsnit som de øvrige elever ved folkeskolens afgangsprøver Status og målopfyldelse: Som det fremgår af nedenstående tabeller, er de tosprogede elevers karaktergennemsnit lavere end karaktergennemsnittet for de øvrige elever i de udvalgte fag. Forskellen er faldet marginalt med 0,1 siden sidste år, hvilket skyldes et fald hos de øvrige elever. Eleverne med dansk som andetsprog har fastholdt et gennemsnit på 4,4 på trods af, at det overordnede gennemsnit for både den lavest scorende fjerdedel og for alle elever er faldet en smule, som det fremgik ovenfor. Som også nævnt i indledningen ligger der en udfordring på integrationsområdet. Karaktergennemsnittet for unge med dansk som andet sprog underbygger den kendsgerning. Udfordringen i forhold til karaktergennemsnittet er igen ikke alene et århusiansk fænomen, idet det samme billede tegner sig på såvel nationalt plan som i de øvrige vestlige lande.

300 Børn og Unge Karaktergennemsnit for elever med dansk som andetsprog Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse for elever med dansk som andetsprog i Århus Kommune 4,4 7,0-2,6 Kilde: Folkeskolernes afgangsprøve i 9. klasse i Århus Kommune. Karaktergennemsnit for elever med dansk som andetsprog Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse for elever med dansk som andetsprog i Århus Kommune x 6,9 6,9 4,4 4,4 Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse for øvrige x 8,2 8,2 7,1 7,0 Kilde: Folkeskolernes afgangsprøve i 9. klasse i Århus Kommune. Fra og med 2008 overgik man til ny karakterskala, hvilket ikke gør det muligt at sammenligne længere tilbage end hertil. Note: Gennemsnittet er beregnet på baggrund af fagene: matematik mundtligt, matematik skriftligt, biologi skriftligt og fysik/kemi skriftligt. Niveauet for de gennemførte test i læsning i 3. og 8. klasse og talfærdighed i 3. klasse skal for læsetestresultaternes vedkommende forbedres i forhold til regnskab 2005, mens matematiktestresultaterne som minimum skal fastholdes i forhold til regnskab 2006 Status og målopfyldelse: Resultaterne fra læsetesten i 3. klasse viser en fremgang i andelen af sikre læsere fra 77,2 % i 2007 til 82,7 % i Dette lever op til målsætningen i budgettet for 2009 på 78 %. Både andelen af svingende læsere og usikre læsere er faldet siden Undervisningsministeriets nationale test har ikke været foretaget i 2009, hvorfor resultater herfra ikke kan anvendes i dette regnskab. De nationale test forventes igangsat igen i Test i læsning (3. klasse) Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Sikre læsere 82,7 % 78,0 % 4,7 Svingende læsere 11,9 % 16,2 % -4,3 Usikre læsere 5,3 % 5,8 % -0.5 Test i læsning og talfærdighed Test i læsning (3. klasse) Sikre læsere Svingende læsere Usikre læsere Sikre læsere Svingende læsere Usikre læsere % 17,5 % 7,5 % % 41 % 12 % 77,2 % 15,2 % 7,8 % % 45 % 12 % 82,7 % 11,9 % 5,3 % Test i læsning (8. klasse) Andelen af elever der har et færdighedsniveau fra 1- Test i talfærdighed (3. klasse) 4* - 88 % - 90 % - *) Færdighedsniveauet angives på skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, mens 8 er laveste score. Andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering, vurderes at have et alderssvarende sprog, skal udgøre mindst 85 %, og 60 % skal have foretaget vurderingen Status og målopfyldelse:

301 Børn og Unge Målet på de 85 % er fastsat efter regeringens mål for de 3-årige. De 60 % er fastlagt ud fra en formodning om, at det kræver en vis indkøringsperiode med at skabe tryghed om vurderingen, før målet om at alle 3-årige får foretaget vurderingen kan nås. 91 % procent af de 3-årige børn med dansk som modersmål, der har fået foretaget sprogvuderingen, har et alderssvarende sprog. Resultatet ligger et stykke over målsætningen på 85 % og et godt stykke over de 81 %, som Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse blandt 24 kommuner fra 2008 viste. Til gengæld bygger dette resultat kun på en andel gennemførte sprogvurderinger på 25 %, hvilket er noget under målsætningen på 60 %. Der arbejdes på at gøre sprogvurderingerne til en del af status-udviklingssamtalerne, hvorved de bliver en naturlig del af samarbejdet omkring barnet og dermed understøtter målsætningen om at en højere andel får foretaget en sprogvurdering. Det fremgår af budgettet, at der i løbet af 2009 vil blive opstillet en indikator for, hvor stor en andel af børn med dansk som andetsprog, der ved 3 år har et dansksprogligt niveau svarende til 3-årige børn med dansk som modersmål. Udvikling af denne indikator har ikke været mulig i Det skyldes dels opgørelsesmæssige forhold, dels at Børn og Unge arbejder på at få udviklet et nyt sprogscreeningsmateriale. Andel 3-årige med alderssvarende sprog Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering vurderes at have et alderssvarende sprog 91 % 85 % 6 Andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der bliver sprogvurderet 25 % 60 % -35 Andel 3-årige med alderssvarende sprog Andelen af 3-årige børn med dansk som 85 % 91 % modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering vurderes at have et alderssvarende sprog* Andelen af 3-årige børn med dansk som 60 % 25 % modersmål, der bliver sprogvurderet Note: *Ifølge dagtilbudsloven 11 skal alle kommuner tilbyde alle 3-årige børn i kommunen en sprogvurdering. I Århus Kommune benyttes Sprogvurderings-materialet til dette formål. Materialet indplacerer børnene i 3 indsatsgrupper. Værdier, for hvornår man falder inden for de 3 indsatsgrupper, er fastsat i et normeringsstudie. Materialet er udviklet af Syddansk Universitet for det tidligere Ministerium for Familie og Forbrugeranliggender. Brugertilfredsheden med dag- og FU-tilbuddenes samt skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal stige Status og målopfyldelse: Forældretilfredsheden med skolernes samt dag- og FU-tilbudenes evne til at skabe tilstrækkelige udfordringer for det enkelte barn er 59 % i Dermed er der en marginal forskel på et procentpoint op til målet på 60 %. Andelen af tilfredse eller meget tilfredse med dag- og FU-tilbuddenes samt skolernes evne til at Regnskab Budget Afvigelse (R-B) udfordre det enkelte barn 59 % 60 % -1 Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelserne som foretages i ulige år.

302 Børn og Unge Andelen af tilfredse eller meget tilfredse med dag- og FUtilbuddenes samt skolernes evne til at udfordre det enkelte barn x x 53 % x 59 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelserne som foretages i ulige år. * Tallet fra 2007 dækker kun over skolernes evne til at udfordre den enkelte elev. Fra og med 2009 indgår dag- og FU-tilbudene i brugerundersøgelsen. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet (Effektmål) Andelen af eleverne, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige Status og målopfyldelse: Andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse samme år som de går ud af folkeskolens 9. eller 10. klasse er på 92%, hvilket svarer præcist til budgetmålet. Påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse Andelen af eleverne, der påbegynder en ungdomsuddannelse samme år, som de går ud af folkeskolen (tal pr. Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 1.november)* 92 % 92 % 0 % Andelen af eleverne, der har gennemført endnu en ungdomsuddannelse som 24-årige ** 86% 81 % uafklaret Kilde: * Informationsportalen, Børn og Unge (data fra UU Århus). Opgørelsesmetoden er ændret således, at fx regnskab baserer sig på at følge den forrige (2004/05) 9. klasses årgang opgjort pr. 1. november 2008 samme år som eleverne går ud af skolen (tallet er frasorteret privat- og efterskoler). Dermed registreres andelen af årgangen, som efter enten 9. eller evt. 10 kl. er påbegyndt en kompetencegivende uddannelse. Denne opgørelsesmetode sikrer den mest præcise effekt af Børn og Unges arbejde for at ruste de unge til at gå videre i en ungdomsuddannelse. ** Informationerne leveres af Danmarks Statistik via Undervisningsministeriet. Opgørelsen bygger på den profilmetode, som er opgørelsesmetoden i forbindelse med regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang har gennemført en ungdomsuddannelse i Profilmodellen for en årgang viser således, hvordan den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i et år, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i det pågældende år. Da tallene fremadrettet leveres med et års forsinkelse er tallene for 2009 reelt udtryk for årgang Påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse Andelen af eleverne, der påbegynder en ungdomsuddannelse samme år, som de går ud af folkeskolen (tal pr. 1.november)* - 79 % 90 % 91 % 92 % Andelen af eleverne, der har gennemført en ungdomsuddannelse som 24-årige 89 % 88 % 87 % 86 % 86%* *Foreløbigt tal Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal stige Status og målopfyldelse: Som allerede oplyst til byrådet så er Århus Kommune med et resultat på 19 % af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening i forbindelse med skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber langt fra den budgetvedtagne målsætning på 40,6 %. Sprogscreeningsresultatet illustrerer igen den store udfordring vi står med i forhold til integrationen og vigtigheden af en samlet indsats for hele 0-18 års området.

303 Børn og Unge Børn med dansk som andetsprog med tilstrækkelige danskkundskaber Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andelen af børn med dansk som andetsprog*, der ved sprogscreening i forbindelse med skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber (Gruppe F) ** 19 % 40,6 % -21,6 % *Børn med dansk som andetsprog er her defineret ud folkeskoleloven 4a, stk. 2 **Niveauet er fastsat pba. sprogscreeningsresultatet til skoleåret 2007/08. Gruppe F udgør andelen af børn med uvæsentligt behov for støtte til dansk som andetsprog Børn med dansk som andetsprog med tilstrækkelige danskkundskaber Andelen af børn med dansk som andetsprog*, der ved sprogscreening i forbindelse med skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber (Gruppe F) ** - 34 % 28 % 26 % 19 % *Børn med dansk som andetsprog er her defineret ud folkeskolelovens 4a, stk. 2 **Niveauet er fastsat pba. sprogscreeningsresultatet til skoleåret 2007/08. Gruppe F udgør andelen af børn med uvæsentligt behov for støtte til dansk som andetsprog Trivsel og sundhed Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt (Effektmål) Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd (Effektmål) Brugertilfredsheden med skolernes samt dag- og fritidstilbuddenes evne til at skabe trivsel for børnene og de unge skal forbedres i forhold til niveauet i Spørgsmålet vedrørende børnenes trivsel i skolerne samt dag- og fritidstilbuddene er ændret i brugertilfredshedsundersøgelsen 2009 i forhold til budgetmålet for Det er derfor ikke muligt at sammenligne før 2008 og frem. Andelen af forældre til børn i folkeskolen, FU-tilbud og/eller dagtilbud/dagpleje, der er tilfredse eller meget tilfredse med: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) dit barns trivsel i skolen/pasningstilbuddet 86 % - - Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelserne som foretages i ulige år. Andelen af forældre til børn i folkeskolen, FU-tilbud og/eller dagtilbud/dagpleje, der er tilfredse eller meget tilfredse med: dit barns trivsel i skolen/pasningstilbuddet x x 72% x 86 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelserne som foretages i ulige år. Andelen af børn og unge, der ved sundhedssamtale i 6. og 9. klasse udtrykker trivsel, og som ikke har været udsat for mobning i og omkring skolen, skal stige. Status og målopfyldelse:

304 Børn og Unge I forbindelse med indførslen af Store Trivselsdag, hvor alle elever i kommunen spørges til deres sundhed og trivsel, er der ændret i indsamlingsmetoden, hvorfor sammenligning på tværs af tid eller i forhold til budgettallet ikke er mulig. Af nedenstående tal tabel kan det konkluderes, at målet for 2009 er nået. Andel af elever der trives og ikke mobbes. Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Trivsel 1. klasse 96 % 97 % -1 % 6. klasse 98 % 97 % 1 % 9. klasse 98 % 93 % 5 % Mobning 1. klasse 95 % 6. klasse 96 % 9. klasse 97 % 98 % -1 % Andel af elever, der trives og ikke mobbes Trivsel 1. klasse Piger 98 % 97 % Drenge 96 % 95 % Mobbes ikke 1. klasse Piger 96 % Drenge 95 % Trivsel 6. klasse Piger 97 % 98 % Drenge 94 % 99 % Mobbes ikke 6. klasse Piger 96 % Drenge 96 % Trivsel 9. klasse Piger 95 % 98 % Drenge 93 % 99 % Mobbes ikke 9. klasse Piger 99 % 98 % 98 % Drenge 98 % 97 % 97 % Note: Målemetoden er fra 2009 ændret, således at data for trivsel og mobning indsamles ved trivselsundersøgelsen Store trivselsdag Hvordan har du det? Trivselsindikatorer: Andelen af elever, der trives i 1. klasse, er de elever, der på spørgsmålet Sådan er jeg for det meste svarer meget glad eller glad. For 6. klasse og 9. klasse vurderes trivsel ud fra spørgsmålet Hvordan har du det for tiden?. Svarkategorierne Meget godt, Godt og Nogenlunde udgør den andel af børnene der trives. I forhold til mobbeindikatoren anvendes for 1. klasse spørgsmålet Hvad synes du om klassen? svarkategorien meget glad eller glad er et udtryk for at barnet trives godt i det sociale samvær med klassekammeraterne og anvendes derfor som indikator for andelen af børn i 1. klasse, der ikke mobbes. I 6. og 9. klasse er den andel der registreres som mobbede, de elever der svarer, at de er mobbet én gang eller flere gange om ugen. Elevernes bekymrende og ulovlige fravær skal falde Status og målopfyldelse: Andelen af elever med bekymrende fravær ligger uændret fra 2008 til 2009 på 2,9 %. Dermed er målet om, at færre elever har et bekymrende fravær ikke er nået. I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporterne på folkeskoleområdet i december 2009, blev det besluttet, at Børn og Unge vender tilbage med en vurdering mulighederne for at foretage en dybere undersøgelse af årsagerne til fraværet, og forelægger et kommissorium for en

305 Børn og Unge sådan undersøgelse for Børn og Unge-udvalget i første kvartal I forhold til det ulovlige fravær er denne indikator fremadrettet taget ud af budgettet. Bekymrende og ulovligt fravær Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andelen af elever i folkeskolens klasse, der har et bekymrende skolefravær 2,9 % 1,8 % -1,1 Andelen af elever i folkeskolens klasse, der har et ulovligt fravær 27 % - Bekymrende og ulovligt fravær Andelen af elever i folkeskolens klasse, der har et bekymrende skolefravær 1,60 1,70 1,94 *2,9 2,9 Andelen af elever i folkeskolens klasse, der har et ulovligt fravær % 27 % * Der tale om en korrektion i forhold til regnskab 2008, hvor andelen var opgjort til 2,67. Korrektionen indebærer en stigning i antallet af handleplaner fra 864 til 871 i absolutte tal. Delmål: Børn og unge skal udvikle sunde vaner (Effektmål) Andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse må ikke stige Status og målopfyldelse: Samlet set er andelen af overvægtige børn i 0.- og 6. klasse på samme niveau som Det er værd at bemærke, at andelen af overvægtige drenge i 0. klasse er på 11,4 %, hvilket er det laveste niveau siden målingerne begyndte i For 9. klasse ses et markant fald i andelen af overvægtige. Der gøres opmærksom på, at der for resultaterne i 6. og 9. klasse er tale om stikprøver. Andel overvægtige børn og unge Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 0. klasse Piger 15,6 % 14,7 0,9 % Drenge 11,4 % 11,8-0,4 % 6. klasse Piger 16,9 % 16,1 % 0,8 % Drenge 15,5 % 14,8 % 0,7 % 9. klasse Piger 9,4 % Drenge 13,8 % Andel overvægtige børn og unge klasse piger 14,7 % 16,8 % 13,7 % 15,6 % 0. klasse drenge 11,8 % 13,5 % 12,1 % 11,4 % 6. klasse piger 16,1 % 16,2 % 16,9 % 6. klasse drenge 14,8 % 16,5 % 15,5 % 9. klasse piger 12,0 % 9,4 % 9. klasse drenge 18,4 % 13,8 % Note: For 6. og 9. klasser er der kun tale om stikprøver. Forbruget af cigaretter og alkohol blandt eleverne i 9. klasse skal falde

306 Børn og Unge Status og målopfyldelse: Andelen af rygere i 9. klasse er steget i forhold til sidste år. Det gælder særligt pigerne, hvor andelen af rygere er gået fra 7,9 % til 9,2%. Dermed er målet for andel af rygere ikke nået. Som tallene indikerer, er der fortsat behov for at være særligt opmærksom på unge daglige rygere, hvor andelen i 9. klasse fra 2006 har været stigende, og nu er på samme niveau som i Andelen af drenge der ryger dagligt er stort set uændret fra 2008 til I samme periode er andelen af piger, der ryger dagligt steget med godt 1 %, og andelen af daglige rygere ligger nu for både drenge og piger på godt 9 %. I forhold til forbruget af alkohol er spørgsmålet ændret, hvorfor det ikke er muligt sammenligne resultaterne fra 2008 og frem. Forbrug af cigaretter og alkohol i 9. klasse Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel daglige rygere Piger 9,2 % 5,4 % -3,8 Drenge 9,2 % 6,6 % -2,6 Andel der har været rigtig fuld mere end 10 gange Piger 22 % Drenge 23 % Forbrug af cigaretter og alkohol i 9. klasse Andel daglige rygere* Piger 9,0 % 6,1 % 6,0 % 7,9 % 9,2 % Drenge 9,0 % 6,8 % 7,2 % 9.3 % 9,2 % Andel der har været rigtig fuld mere end 10 gange Piger 22 % Drenge 23 % Kilde: Data er indsamlet i forbindelse med Store Trivselsdag. * Note: Der gøres dog opmærksom på, at regnskab 2006 og 2007 er baseret på registreringer foretaget i slutningen af 8. klasse i stedet for i 9. klasse. Det forklarer den relativt store stigning fra 2007 til Andelen af 15-årige uden fyldninger i tænderne skal stige og andelen af 15-årige med mange huller skal falde Delmålet er opfyldt med et meget tilfredsstillende resultat. Som det fremgår af nedenstående tabel fortsætter de seneste års positive udvikling indenfor tandsundhed, så 54,3% af de 15- årige i 2009 var cariesfrie. Dermed er der sket en stigning på 1,4 procentpoint i antallet af cariesfrie 15-årige fra 2008 til Samtidig er andelen af 15-årige med mere end 6 huller faldet mere end forventet. Andel 15-årige uden fyldninger og andel med mange huller Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel af de 15-årige, som er uden fyldninger i tænderne 54,3 % 51,5 % +2,8 Andel 15-årige med mange huller (>6 huller) 7,5 % 8,3 % -0,8 Andel 15-årige uden fyldninger og andel med mange huller

307 Børn og Unge Andel af de 15-årige, som er uden fyldninger i tænderne 49,3 % 50,6 % 50,7 % 52,9 % 54,3 % Andel 15-årige med mange huller (>6 huller) 9,2 % 8,7 % 8,3 % 7,5 % Rummelighed Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab (Effektmål) Brugertilfredsheden med skolernes og dagtilbuddenes evne til at udvikle børn og unges forståelse og respekt for hinanden samt begrænse mobning skal forbedres i forhold til tidligere Der gøres opmærksom på, at spørgsmål og dataindsamlingsmetode er ændret fra 2007 til 2009, hvorfor det er ikke muligt at sammenligne tallene fra før 2008 og frem. Brugertilfredshed med evnen til at udvikle forståelse og respekt samt begrænse mobning I forbindelse med forældretilfredshedsundersøgelsen i 2009 er spørgsmål og svarkategorier ændret, hvilket ikke gør det muligt at sammenligne med tidligere års resultater eller budgetniveauet. Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Skolens/pasningstilbuddets indsats for at dit barn bliver i stand til at respektere andres holdninger? 75 % - - Skolens/pasningstilbuddets indsats for at dit barn bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer? 69 % - - Skolens/pasningstilbuddets evne til at begrænse mobning? 66 % - - Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelserne som foretages i ulige år. Brugertilfredshed med evnen til at udvikle forståelse og respekt samt begrænse mobning Skolens/pasningstilbuddets indsats for at dit barn bliver i stand til at respektere andres holdninger? % - 75 % Skolens/pasningstilbuddets indsats for at dit barn bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer? % - 69 % Skolens/pasningstilbuddets evne til at begrænse mobning? % - 66 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelserne som foretages i ulige år. Tallene repræsenterer det samlede gennemsnit for skoler og daginstitutioner. Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige (inkluderende) tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov (Ydelsesmål)

308 Børn og Unge Forældreinddragelse Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud (Effektmål) Forældrenes tilfredshed med inddragelsen i skolernes og dag- og FU-tilbudenes arbejde skal stige, så man i 2011 når niveauet i 2005 Status og forventet målopfyldelse: Forældrenes tilfredshed med inddragelsen i dagtilbuddenes og skolernes arbejde ligger på nogenlunde samme niveau som i Med hensyn til den daglige kontakt til personalet er tilfredsheden steget en smule til 66 %, mens tilfredsheden med inddragelsen i skolens samt dag- og FU-tilbuddenes beslutninger og samarbejdet mellem skole og hjem er faldet en smule til henholdsvis 52 % og 71 %. Dette resultat lever dog ikke op til budgetmålene for forældreinddragelse i Hovedforklaringen herpå er i forhold til den daglige kontakt og inddragelse, at budgettallet var fastsat ud fra 2005-niveauet, hvor skolerne ikke blev spurgt. Resultaterne herfor er derfor ikke sammenlignelige med tidligere resultater. Udelades skolerne fra regnskabstallene, er målet for forældretilfredsheden med den daglige kontakt nået, mens tilfredsheden med inddragelsen fortsat halter. Derfor er det besluttet, at inddragelsen af forældrene i skolens samt dag- og FU-tilbuddenes beslutninger vil være et fokuspunkt frem mod næste tilfredshedsmåling. For skoleområdets vedkommende har det givet anledning til, at Byrådet i forbindelse med behandling af områdets kvalitetsrapport besluttede, at skolerne skal styrke forældresamarbejdet navnlig i forhold til forældre til udsatte børn med brug af vedkommende, varierede og gensidigt forpligtende samarbejdsformer. Tallet i parentes angiver alene resultatet for dag- og FU-tilbud, hvilket er det sammenlignelige tal for regnskab 2005 og dermed for budgettallet. Procentdel af forældre til børn i skoler, dag- og FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med Regnskab Budget Afvigelse (R-B) den daglige kontakt til personalet i skole, dag- og FU-tilbud* 66 % (74%) 70 % inddragelsen af forældre i skolens, dagog FU-tilbuddenes beslutninger* 52 % (61 %) 73 % -4 (4) -21 (-12) samarbejdet mellem skole og hjem 71 % 74 % -3 Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelserne som foretages i ulige år. *I forældretilfredshedsundersøgelsen i 2005, som budgettet blev fastsat ud fra, indgik skolerne ikke, men kun dag- og FU-tilbud. Tallet i parentes angiver 2009-resultatet alene for dag- og FU-tilbud, hvilket svarer til de adspurgte i 2005, som budgettet er fastsat ud fra. Procentdel af forældre til børn i skoler, dag- og FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skole, dag- og FU-tilbud 75 % - 64 % - (74 %) 66 %

309 Børn og Unge inddragelsen af forældre i skolens, dagog FU-tilbuddenes beslutninger (61 %) 52 % 73 % - 53 % - samarbejdet mellem skole og hjem 74 % - 74 % - 71 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelserne som foretages i ulige år. 3. Særlige indsatsområder Processen i forbindelse med Budget 2010 har været lagt an på en nytænkning af effektmålene, så de tager udgangspunkt i Børn og Unge-politikken, som Byrådet vedtog i Med Budget 2010 blev effektmålene og de opstillede delmål og indikatorer således reviderede, så de afspejler den byrådsvedtagne politik for børn og unge i kommunen i overensstemmelse med virksomhedsmodellen. Der er ligeledes sket en sammentænkning af hele arbejdet med Børn og Unges effektmål og de underliggende strategier. Der har ligeledes været lagt vægt på at få effektmålene og strategierne til at afspejle sig ned igennem lederkontrakterne i Børn og Unge for såvel decentrale som centrale ledere. Dette arbejde er fulgt til dørs. Under de enkelte effektmål er der med udgangspunkt i budget 2009 arbejdet særligt med nedenstående indsatser: Læring og udvikling: Sproghandleplan for dansk som andetsprog: I 2009 er der foretaget en afdækning af praksis på FU-området ift. dansk som andetsprog. På den baggrund er der i samarbejde med VIA udviklet et målrettet tilbud til FU-området om tosprogethed og dansk som andetsprog. Pilotprojekt i Ellekærskolens distrikt særlig intensiveret sproglig indsats Ellekærskolen danner ramme om et pilotprojekt med en intensiveret sproglig indsats i samarbejde med forældre, dagtilbud og skole. Målgruppen er børn i aldersgrupperne 0-3 og 3-6 år. Den særlige indsats forventes at kunne nedbringe antallet af børn, der henvises til andre skoler end Ellekærskolen, jf. L594, og den sigter i første omgang mod en øjeblikkelig effekt i form af flere skolebegyndere med frit skolevalg ved skolebegynderscreeningen Projektet består af: 1. Systematisk indsats med aktiviteter, der udvikler begreber og ordforråd allerede fra barnets 1-årsalder. 2. Udnyttelse af fælles faglige ressourcer mellem dagtilbud og skole i skoledistriktet, i et systematisk og målrettet lokalt samarbejde. 3. Tiltag målrettet forældrene, der giver dem positive praktiske erfaringer med sprogarbejde og hvor de erfarer, at deres aktive medvirken gør en forskel i børnenes sprogtilegnelse. 4. Målrettet indsats mod kommende skolebegyndere ved hjælp af dialogisk læsning. Pilotprojektet skal give erfaringsgrundlaget for udbredelse i andre skoledistrikter i løbet af Indførsel af et fælles kvalitets- og evalueringskoncept primært gennem udvikling og implementering af kvalitetsrapporterne: Grundelementet i det fælles kvalitets- og evalueringskoncept for Børn og Unge er kvalitetsrapporterne for folkeskoler, dagtilbud, fritids- og ungdomsskoletilbud (FU), PPRenheder og Sundhedsplejen. Konceptet er nu under udrulning på alle fem områder. I 2009 er tredje generation af kvalitetsrapporter på folkeskoleområdet og første generation af kvalitetsrapporter for dagtilbuds- og FU-området udarbejdet og tiltrådt af byrå-

310 Børn og Unge det. På PPR- og Sundhedsplejeområdet udarbejdes første generation af kvalitetsrapporter i Parallelt med indførelsen af kvalitetsrapporter på alle fem områder, pågår der i 2009 og 2010 et arbejde med at forbedre kvalitets- og evalueringskonceptet indholdsmæssigt. I tillæg til ovenstående, har der i 2009 været opmærksomhed på mulighederne for at forenkle kvalitetsrapporten, bl.a. gennem drøftelser i de nedsatte afbureaukratiseringsudvalg. I forlængelse heraf har Børn og Unge i juli 2009 fået dispensation fra en del af bekendtgørelsens specifikke indholdskrav til skolekvalitetsrapporten. Dispensationen er gældende fra næste rapport på folkeskoleområdet. Børn og Unge har endvidere i december 2009 ansøgt Undervisningsministeriet om en dispensation, der skal give mulighed for udarbejdelse af kvalitetsrapporter hvert andet år i stedet for den nuværende årlige kvalitetsrapportering. Der forventes svar i løbet af foråret 2010, hvorefter der evt. fremsendes en særskilt indstilling til Byrådet om dette. Udvikling af differentiering og fælles læringsforståelse: I 2009 har tre projekter med forskellig indgangsvinkel sat fokus på at fremme en fælles læringsforståelse og gennemgående styrke lærere og pædagogers arbejde med differentiering. Projekt "Lyst til at lære" er en del af indsatsen i forhold til at tilgodese børns forskellige præferencer for tilegnelse af ny læring. Med projekt "Lyst til at lære" tilbydes alle lærere, pædagoger og ledere et kompetenceudviklingsforløb, der består af en netbaseret test, hvor den enkelte medarbejder får tegnet sin egen læringsstilsprofil og en uddannelsesdag, hvor der er fokus på "Læringsstile og dig selv" og "Læringsstile i den pædagogiske praksis". I 2009 har ca lærere, pædagoger og ledere deltaget på uddannelsesdagen. Sideløbende hermed er der tyve pilotprojekter fordelt på dagtilbud, skoler, SFO samt fritids- og ungdomsklubber, som på forskellig vis arbejder særligt med læringsstile. Projektet løber over 5 år. Kurset "Krop og Sprog i Bevægelse" med start i 2007, afsluttedes i 2009 med de sidste 5 hold, svarende til ca. 100 pædagoger. I alt har ca pædagogiske ledere og pædagoger deltaget på dette kursus i denne periode. Projekt "Drenges Liv og Læring", et projekt, der med deltagelse af 9 skoler med en høj andel af socialt udsatte og/eller drenge med dansk som andet sprog, sætter fokus på drengenes trivsel og læring, med henblik på, på sigt, at øge andelen af drenge, der får en ungdomsuddannelse. Rullende skolestart: Pilotprojektet KRAI (Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling) på Malling, Fjordsgade og Lisbjergskolen er fortsat i gang. Der gennemføres i januar 2010 midtvejsevaluering, som foreligger færdig primo marts Der gennemføres desuden, efter den foreløbige plan, slutevaluering samt udarbejdelse af byrådsindstilling, på baggrund af denne, ultimo Trivsel og Sundhed: Handleplaner for mad og måltider og bevægelse : Skoler, dagtilbud og fritids- og ungdomsklubber har udarbejdet handleplaner for mad og måltider og bevægelse. Handleplanerne er fortsat særlige i indsatsområder i Dagtilbuddenes obligatoriske frokostordning blev implementeret i 2009, så alle dagtilbud i dag serverer et dagligt frokostmåltid til børnene. I to afdelinger er der indgået en ordning, hvor forældrene selv smører madpakker til børnene.

311 Børn og Unge Social pejling: I regi af Det Tværmagistratslige Områdesamarbejde deltager Børn og Unge i de to projekter Social Pejling i 5. klasser og Social Pejling i Område 2. Social Pejling er en forebyggelsesmetode, hvor der arbejdes med såkaldte sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Social Pejling i 5.klasser er et 4-timers klasseforløb med tilhørende forældremøde, som i skoleåret 2009/10 er tilbudt til 70 klasser, og som i løbet af de næste år skal udbredes til alle klasser i Århus Kommune. Social Pejling i Område 2 arbejder med samme indsats fra 4-9 klassetrin, hvor man tilføjer et større samarbejde i hele lokalområdet med deltagelse af FU-området og socialforvaltningen, og hvor der arbejdes med teambuilding, konflikthåndtering m.v. Projektet kører over 3 år. Rusmiddelpolitikken: Indsatsområdet Byens Natteliv er et 2-årigt projekt gennemført i Her arbejdes der med tryghed i nattelivet via en kampagnehjemmeside og netværksarbejde mellem restauratører, bevillingsnævnet og Østjyllands Politi. Indsatsen permanentgøres som en tværmagistratslig indsats med projektledelse i Borgmesterens Afdeling fra Børn og Unge deltager i samarbejdet med analyse af de mindreåriges festmiljø i lokalområder, samt støtte til alkoholfrie alternativer. Rummelighed Differentiering og ny udviklingsplan på det specialpædagogiske område: For at sikre udvikling og understøttelsen af rummeligheden i det almene og i det specialpædagogiske område, er der i 2009 udarbejdet en samlet beskrivelse af, hvorledes differentiering er den gennemgående tilgang i arbejdet med børn og unge i Århus Kommune. For at sikre at den specialpædagogiske tilbudsvifte i Århus Kommune også i fremtiden formår at imødekomme hele gruppen af børn og unge med særlige behov, der til enhver tid er i kommunen, arbejdes der i Børn og Unge med at udvikle en ny udviklingsplan for arbejdet med børn og unge med specialpædagogiske behov. I udviklingsplanen fokuseres på følgende fire elementer i den specialpædagogiske indsats: visitationsprocesser, rammer for decentral ressourceanvendelse, organisering af tilbuddene og faglige kompetencer. Nye specialpædagogiske tilbud: For til stadighed at imødekomme de særlige behov, der er hos nogle børn og unge i Århus Kommune, sker der på det specialpædagogiske område en løbende ændring af eksisterende tilbud samt oprettelse af nye. I 2009 åbnede således Kompetencecenter for læsning, der yder korte, intensive forløb til normaltbegavede børn og unge med massive læsevanskeligheder, for hvem lokal specialundervisning ikke har formået at afhjælpe læsevanskelighederne. Eleverne forbliver indskrevet på egen skole, ligesom de under forløbene forbliver i deres lokale SFOtilbud. I 2009 afsluttedes endvidere første skoleår på tilbuddet På rette vej. Der er tale om et unikt samarbejde mellem Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik, Socialcentrene og Behandlingshjemmet Bøgholt. Tilbuddet er målrettet unge i alderen år, som er på kant med lovgivningen, og som ikke vurderes at kunne profitere af et specialklassetilbud beliggende på en folkeskole. De unge i projektet er i et arbejdsforhold eller tilknyttet et praktiksted. Inkluderende læringsmiljøer:

312 Børn og Unge I 2009 har der været gennemført projekter om inkluderende læringsmiljøer på Vestergårdskolen, Viby Skole og Søndervangskolen samt på klubberne Rosenvang, Rosenhøj og AKVA. Der vil i 2010 blive udarbejdet en midtvejsrapport for det samlede projekt. Medborgerskab og sammenhængskraft: Dagtilbud, skoler og FU har i et pilotprojekt om medborgerskab (0-18 år) i område 3 omsat Integrationspolitikkens tænkning om medborgerskab. Der er udarbejdet en indikator på, om dagtilbud, skoler og FU-tilbud bygger på en medborgerskabstankegang. Fra budget 2010 spørges bestyrelserne, om de finder, at institutionen har en hverdag hvor lige muligheder fremmes. Viden om det der virker i undervisningen af tosprogede: Fra efteråret 2008 til foråret 2011 laves i samarbejde med Aarhus Universitet en eksperimentel undersøgelse af forstærkede indsatser over for børn med dansk som andetsprog i alderen 3-6 år. Den ene indsats retter sig mod en gruppe af børnene og deres forældre, som i 2009 har modtaget materialer til sprogstimulerende aktiviteter med tilhørende vejledning. Den anden indsats er rettet mod pædagoger i kommunens pædagogiske afdelinger, som siden primo 2009 har modtaget en forstærket vejledningsindsats. Forældreinddragelse: Udvikling af gensidige krav og forventninger, adfærdskodeks og kommunikation: Projekt Hverdagsetik blev i marts 2008 igangsat med temamøder i område 13 med alle grupper af aktører i et 0-18 års perspektiv. Der er netop udarbejdet projektevaluering. Det forestående og afsluttende arbejde består i at udbrede de gode erfaringer og idéer fra Projekt Hverdagsetik som inspiration til igangsætning af lignende arbejde i de øvrige områder. Projekt Hverdagsetik er blevet yderligere aktualiseret af den nye lovgivning, Lov 534 à 12. Juni 2009: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen med videre, hvoraf det fremgår, at alle skolebestyrelser fremover skal udarbejde et værdiregelsæt for skolen, herunder retningslinjer for god adfærd, pejlemærker for at sikre god trivsel, et godt psykisk og fysisk undervisningsmiljø samt en overordnet antimobbestrategi. Disse ændringer medtænkes i den planlagte formidling af Projekt Hverdagsetik. Udvikling og implementering af et fælles koncept for statussamtaler i forløbet 0-18 år: Konceptet status-udviklings-samtaler (SUS) på 0-6 års området er udviklet med henblik på et fælles udgangspunkt for det gode samarbejde om barnet mellem personale og forældre. I 2009 blev SUS for 2. år afprøvet og implementeret i ca. 70 dagtilbud. Der er flere dagtilbud på vej, som får undervisning i anvendelse af materialet. På 7-18 års området er udviklingen af et tilsvarende SUS-koncept påbegyndt i For denne aldersgruppe skal SUS baseres på læringsmål, og i 2009 er sådanne læringsmål udviklet og afprøvet for 3. klassetrin på fire skoler. For 6. og 8. klassetrin er læringsmålene udviklet, men endnu ikke afprøvet. I 2010 tilbydes de fire skoler at deltage i videreudvikling og afprøvning af læringsmål for undervisning og SFO. På sigt er målet også på 7-18 års området at udbrede det færdigudviklede koncept til alle de af kommunens skoler, der ønsker det.

313 Børn og Unge 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Tabel 1. Resumé af regnskab 2009 Sektor 550 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget -1-2 (3)=(1)-(2) -4 (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,20% Indtægter ,46% Refusion ,00% Nettoudgifter i alt ,60% Anlæg: Udgifter ,26% Indtægter ,00% Nettoudgifter i alt ,55% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 5.51 (drift) ,34% * Sektor 5.53 (anlæg) ,95% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter * Ikke styrbare udgifter - drift (5.52) ,07% * Anlæg (5.54) ,73% Nettoudgifter i alt ,89% Det samlede driftsresultat for Børn og Unge udviser en nettomerudgift på 130,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. I forbindelse med tillægsbevillinger er budgettet forøget med 158,5 mio. kr., bl.a. i forventning om anvendelse af en del af overført overskud. Det endelige driftsregnskab udviser således en mindreudgift på 28,0 mio. kr., svarende til 0,6 pct. i forhold til det ajourførte budget.

314 Børn og Unge På anlægsområdet er der en merudgift på 47,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. I forbindelse med bl.a. tillægsbevillingen for driftsåret er der dog givet en tillægsbevilling på 112,7 mio. kr., hvorfor der er en mindreudgift i forhold til ajourført budget på 65,5 mio. kr. Mindreudgifterne på anlægsområdet dækker primært over tidsforskydninger i de enkelte projekter, hvorfor mindreudgifterne foreslås overført til efterfølgende år. Tabel 2. Resumé af personaleforbrug i 2009 Sektor 550 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personale ,14 I forbindelse med indstillingen om det forventede regnskabsresultat blev det forventede antal stillinger i Børn og Unge opgjort til stillinger. Det endelige stillingsforbrug for R2009 udviser et mindreforbrug af stillinger på 16 stillinger svarende stillinger. Set i forhold til regnskab 2008 er der tale om en vækst i antallet af stillinger på ca. 2,45 pct. svarende til 261 stillinger. Gennemsnitslønnen ligger ca. på niveau med det budgetterede. Forklaringer på afvigelserne uddybes nedenfor under punkt Drift og personale På hele driftsområdet er der mindreudgifter i forhold til det ajourførte budget på 28,0 mio. kr. eller 0,6 %. Dette fremkommer ved en mindreudgift på det decentraliserede område på 55,2 mio. kr. og en merudgift på det ikke decentraliserede område på 27,1 mio. kr. Resultatet på det decentraliserede driftsområde skal ses i lyset af, at der ikke helt er anvendt den samme andel af overførte midler, som forventet i det ajourførte budget. Dette skyldes bl.a., at der har været højere indtægter fra refusioner end forventet. Der har dog været en realvækst i udgifterne på 3,9 pct. i forhold til regnskab 2008 hvilket skal ses i sammenhæng med de udskydelser m.v. som fulgte af udmeldinger om sanktioner ved budgetoverskridelser i Merudgiften på det ikke decentraliserede område er afledt af et stigende antal anbragte børn og unge primært uden for Århus Kommune. Der har som følge heraf været stigende udgifter til undervisning af disse børn og unge, som ikke var fuldt ud forventet i det ajourførte budget. Desuden er der merudgifter i forhold til fripladser og slutligning i forhold til fripladser. Afvigelserne i forhold til det ajourførte budget uddybes yderligere under afsnit

315 Børn og Unge Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlede nettotillægsbevillinger på driftsområdet på 158,5 mio. kr., heraf udgør det decentraliserede område 112,2 mio. kr., og det ikke decentraliserede område udgør 46,4 mio. kr. Tabel 3. Redegørelse for tillægsbevillinger på det decentraliserede og ikke decentraliserede driftsområde i 2009 Tillægsbevilling decentraliserede område Beløb i mio. kr. Forventet regnskab 2008 Sektor ,462 Regnskab 2008 Sektor ,495 Forventet regnskab 2009 Sektor ,115 Indførelse af huslejemodel i administrationsbygninger 11,270 Trepartsmidler 9,782 Øvrige -1,961 Decentraliserede område i alt: 112,163 Tillægsbevilling ikke decentraliserede område Beløb i mio. kr. Forventet regnskab 2009 Sektor ,464 Forventet regnskab 2008 Sektor ,899 Ikke decentraliserede område i alt: 46,363 Driftsområdet i alt: 158,526 De væsentligste tillægsbevillinger er forventet regnskab for 2008, hvor der blev overført 53,5 mio. kr. til 2009 på det decentraliserede område samt 12,9 mio. kr. på det ikke decentraliserede område. Hertil kommer forventet regnskab for 2009, hvor der blev tillægsbevilget 33,1 mio. kr. til 2009 på det decentraliserede område samt 33,5 mio. kr. på det ikke decentraliserede område (16,3 mio. kr. på privat- og efterskoler og 17,2 mio. kr. på fripladser). Generelt har tillægsbevillingerne på det decentraliserede område været baseret på forventninger om anvendelsen af overførte overskud fra tidligere år. Tillægsbevillingerne er på baggrund af det lokale råderum i decentraliseringsordningerne indarbejdet skønsmæssigt mellem de enkelte områder (dagtilbud, skoler, m.v.) bl.a. baseret på de akkumulerede overskud fra tidligere år Desuden er der i forbindelse med regnskab 2008 givet tillægsbevillinger på 6,5 mio. kr. på det decentraliserede område. På det decentraliserede område er udmøntningen af trepartsmidlerne endvidere indarbejdet med 9,8 mio. kr. og indførelse af huslejemodel på administrationsbygninger er indarbejdet med 11,3 mio. kr. efter vedtagelsen af budget Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På det decentraliserede område er der nettoudgifter på 4.069,7 mio.kr., hvilket er merudgifter på 57,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. I forbindelse med tillægsbevillinger er budgettet (jfr. ovenfor) forøget med 112,2 mio. kr. som bl.a. kan henføres til forventning om anvendelse af en stor andel af overført overskud. Årets resultat i forhold til det korrigerede budget viser dermed mindreudgifter på 55,2 mio. kr. svarende til 1,3 pct. Nettomindreudgifterne skyldes bl.a., at der de sidste måneder af 2009 er hjemtaget væsentligt flere refusioner end forventet vedrørende sygedagpenge, barselsdagpenge og fleksjobrefusioner. Der er på disse områder en realvækst på ca. 40 mio. kr. i forhold til sidste år. Stigningen i

316 Børn og Unge de modtagne refusioner er sket uden at der har været en tilsvarende stigning i barsel, sygefravær og antallet af stillinger eller lønudgifter til ansatte i fleksjob. Der vil altid være en vis tidsforskydning af dagpengerefusionerne mellem årene. I 2009 tyder opgørelserne på, at der er hjemtaget en større del af refusioner, som vedrører forrige år (2008), mens der udskydes en mindre del til efterfølgende år (2010), end det har været tilfældet i tidligere år. Det er også væsentligt at bemærke, at der i årets resultat er betydelige hensættelser til fremtidige udgifter til understøttelse af de generelle vedtagne politikker og målsætninger. Det drejer sig ikke mindst om kompetenceudvikling og investeringer i attraktive arbejdspladser herunder bl.a. betydelige fremtidige udgifter til den offentlige lederuddannelse (DOL), kurser til sikkerheds- og tillidsrepræsentanter. Hertil kommer afsatte midler til en forstærket indsats i forhold til tosprogede m.m. Resultatet skal endvidere ses i lyset af, at der på det decentraliserede driftsområde er en samlet realvækst (renset for p/l-fremskrivning) i nettoudgifterne i forhold til regnskab 2008 på 3,9 pct. I absolutte tal er der en realvækst på 151,5 mio. kr. i forhold til regnskab Væksten i forhold til regnskab 2008 skal ses i sammenhæng med at der i 2008 var strejker i forsommeren i forbindelse med indgåelse af ny overenskomst. Derudover var der i 2008 bebudet sanktioner for budgetoverskridelser, dette har givet anledning til en række tidsforskydninger af udgifter fra 2008 til Også stillingsudviklingen understøtter det økonomiske resultat, hvor der i året har været en realvækst. Set i forhold til R2008 er stillingsforbruget samlet set øget med 261 fuldtidsstillinger, svarende til 2,45 pct. mens realvæksten i lønudgifterne er på knap 1,90 pct. Tilvæksten i stillingerne er hovedsageligt sket på dagtilbudsområdet, som har en anden stillingssammensætning og deraf følgende relativt lavere gennemsnitsløn end hele Børn og Unge. Dette er medvirkende til at den samlede realvækst i lønningerne ikke er helt så stor som væksten i stillingerne. Derudover er der i sammenligningen søgt at korrigere for strejken i Denne korrektion kan naturligvis også bidrage til en usikkerhed i den direkte sammenligning. Forklaringer på mindreudgifterne uddybes nedenfor under de enkelte resultatområder. På det ikke styrbare område er der en samlet merudgift på 27,1 mio. kr. Dette kan primært henføres til merudgifter til undervisning af børn anbragt uden for hjemmet hovedsagligt udenfor Århus Kommune på ca. 22 mio. kr. Hertil kommer merudgifter til fripladser og slutligning på samlet 5 mio. kr. For de øvrige poster på det ikke-styrbare område er der samlet set balance i forhold til ajourført budget Styrbare decentraliserede område (sektor 5.51) Dagtilbudsområdet Der er et samlet ajourført nettobudget på området på 1,433 mia. kr. og en udgift på 1,389 mia. kr., og altså en mindreudgift i forhold til det ajourførte budget på 43 mio. kr. svarende til ca. 3,0 pct. Samtidig er der samlet set 160 flere indskrevne 0-6årige i pasningstilbud end budgetlagt.

317 Børn og Unge Der er flere årsager til mindreudgifterne på området. For det første er der hjemtaget flere refusioner end forventet. Samtidig har dagtilbuddene samlet set anvendt af deres opsparede midler, men ikke så meget som forventet i indstillingen om det forventede regnskabsresultat. På dagtilbudsområdet er der sket anvendelse af overskud via anlæg eller anlægslignende projekter på ca. 9,6 mio. kr., som ikke umiddelbart indregnes i driftsresultatet for dagtilbuddene men alene reguleres på dagtilbuddenes status. Desuden er det væsentligt at bemærke, at der er tidsforskydninger til kommende år på centrale fællesposter på eksempelvis den offentlige lederuddannelse (DOL) og løbende vedligeholdelsesarbejde. Her er der altså tale om hensættelser til fremtidige merudgifter. På institutionsdelen af dagtilbudsområdet blev antallet af stillinger i forbindelse med indstillingen om det forventede regnskabsresultat opgjort til stillinger. Det endelige stillingsforbrug for R2009 udviser et mindreforbrug af stillinger på 16 stillinger svarende stillinger. På dagplejeområdet har der været et stillingsforbrug på 1 stilling mere end forventet i det ajourførte budget. Set i forhold til 2008 har der imidlertid været en stigning i stillingsforbruget på institutionsdelen af dagtilbudsområdet. Der er således 187 flere stillinger i 2009 i forhold til 2008, svarende til en stigning på knap 4,7 pct. Samtidig er antallet af indskrevne 0-6årige i institutioner kun 1,4 pct. højere end i 2008, svarende til 220 børn. Det skal dog ses i lyset af, at stigningen i antallet af indskrevne ikke er ligeligt fordelt på aldersgrupper. Antal indskrevne fra 0-2 år er således vokset med 236 børn, mens der for de 3-5årige er sket et mindre fald på 16 børn. Hvis der tages højde for at de 0-2-årige i gennemsnit har et højere stillingsforbrug, svarer væksten i børnetal til ca. 2,1 pct. Den relativt større stigning i antallet af stillinger sammenholdt med børnetallet skal ses i lyset af, at der i 2008 var risiko for sanktioner, hvis der blev anvendt overskud og de udmeldte budgetter ikke blev overholdt og dagtilbuddene opnåede dermed markante overskud decentralt, mens der altså i år er sket en reduktion af opsparingen decentralt. Inden for dagplejen er tendensen med et faldende stillingsforbrug fortsat, dog med en mere afdæmpet udvikling. Her er et fald på 30 stillinger fra 2008 til 2009, hvilket svarer til et fald på 6,3 pct. i forhold til året før. Antallet af indskrevne børn er ligeledes faldet på dette område med 62 børn svarende til 4,3 pct. i forhold til regnskab Faldet i antallet af stillinger og indskrevne på dagplejeområdet er dog ikke så stort som året før. Fra 2007 til 2008 var der et fald i antallet af dagplejere på 77 stillinger, svarende til 13,9 pct. mens antallet af indskrevne børn faldt med 171 børn, svarende til 10,7 pct. Dette viser samtidigt, at pladsudnyttelsen fra 2007 til 2009 er blevet væsentligt bedre, hvorfor dagplejens økonomi - som en del af dagtilbuddenes økonomi - alt andet lige er blevet styrket. Børn og Unge har lavet en selvstændig indstilling om dagplejen med henblik på at synliggøre dagplejen samt rekruttere flere dagplejere. Indstillingen hedder Mere synlig og fleksibel dagpleje og blev vedtaget i byrådet den 10. marts 2010.

318 Børn og Unge Rammekorrektioner for aktivitetsændringer: På dagtilbudsområdet er der samlet set en rammekorrektion for højere aktivitetsniveau i form af ændrede indskrivningsforhold i forhold til det budgetlagte på 18 mio. kr. Der er 3 tendenser, som alle er medvirkende til de ændrede indskrivningsforhold: 1) Flere indskrevne end budgetlagt. 2) Flere end forudsat i B2009 har valgt institution frem for dagpleje. Dagplejeandelen ligger godt 1 procentpoint under niveauet i R2008 og som forudsat i B ) Anderledes modulvalg end oprindelig forudsat Antal indskrevne 0-6årige i 2009 er illustreret i følgende tabel. Tabel 4. Budgetlagte pladser og faktiske antal indskrevne på dagtilbudsområdet i 2009 (antal pladser) Budgetlagte Pladser Faktisk ind- Pladser i drift Indskrevne ift. Indskrevne ift. ½-2 år pladser i drift skrevne ift. budget pladser i drift Budget Institutioner Dagpleje i alt år Institutioner* Dagpleje i alt I alt Institutioner Dagpleje i alt Ad 1) Flere indskrevne end budgetlagt Der er blevet passet 180 flere ½-2årige og 19 færre 3-5årige i institutionerne i 2009 end forudsat. Det betyder, at der samlet set (afrundet) er blevet passet 160 flere børn end budgetteret. Ad 2) Færre i dagpleje og flere i institution end forudsat. Tabellen viser derudover, at der, på trods af flere indskrevne end budgetteret på ½-2års området, er 472 færre indskrevne i dagplejen. Andelen af pladser i dagplejen udgør dermed knap 18 pct. af det samlede antal ½-2-årige i pasning. I budgetmodellen for 2009 var det forudsat

319 Børn og Unge at 25 pct. af børnene passes i dagpleje. Der er dog forudsat en dagplejeandel på 19 pct. i budgettet for 2010, hvorfor der må forventes en mindre afvigelse i Ad 3) Anderledes modulvalg end oprindelig forudsat I 2009 er tendensen med at flere og flere forældre vælger de kortere moduler fortsat. Mindreudgifterne som følge af modulordningen er 34,7 mio. kr. i 2009 i forhold til at modulordningen ikke var indført. Det svarer til en mindreudgift på modulordningen, som er 6,0 mio. kr. større end forudsat i det foreliggende budget og 10 mio. kr. større end i Regnskab Tabel 5: opgørelse af mindreudgifter ved modulordning sammenholdt med ajourført budget Oprindelig forudsat mindreudgift 41,2 mio. kr. Reserve afsat I budget 2009 til imødegåelse af manglende provenu 12,5 mio. kr. Nettoprovenu vedrørende modul indarbejdet i budget ,7 mio. kr. Mindreudgift på modulordning 34,7 mio. kr. Nettomerprovenu i forhold til det budgetlagte* 6,0 mio. kr. *Mindreudgifterne er i budget 2010 anvendt i forbindelse med styrket sprogindsats på dagtilbudsområdet Modulordningen trådte i kraft i august 2007, og der var oprindeligt forudsat en samlet nettomindreudgift på 41,2 mio. kr. omfattende både det styrbare og det ikke styrbare område (fripladser og søskenderabatter). I forbindelse med tillægsbevillingen for 2007 blev der afsat en reserve for at sikre en finansiering, såfremt der i forbindelse med indfasningen af modulordningen ikke blev opnået den forudsatte mindreudgift. På denne reserve resterer der 12,5 mio. kr. i Dermed er der i det foreliggende budget indregnet en forventet nettomindreudgift på 28,7 mio. kr. i 2009 mod oprindeligt 41,2 mio. kr. - som følge af indførelse af modulordningen. Siden efteråret 2007 har flere og flere forældre imidlertid valgt de kortere moduler. De faktiske mindreudgifter som følge af modulordningen i 2009 er derfor nu beregnet til 34,7 mio. kr. Den faktiske mindreudgift på modulordningen er dermed 6,0 mio. kr. større end forudsat i det endelige budget Af reserven på 12,5 mio. kr. anvendes derfor alene 6,5 mio. kr. I forbindelse med budgetlægningen for 2010 er modulordningen ændret, og der er fremover ikke budgetlagt med en reserve. Udover ovenstående skal det nævnes, at der har været passet 16 færre børn under fritvalgsordningen end budgetlagt. Heraf udgør de ½-2-årige de 13 pladser. Rammekorrektionen på området som følge af færre indskrevne er opgjort til -0,87 mio. kr. Skoler inkl. specialskoler Der er samlet set mindreudgifter på skoleområdet inklusiv specialskolerne på 14,0 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, heraf er de 3,0 mio. kr. mindreudgifter på specialskolerne.

320 Børn og Unge På skoleområdet ekskl. specialskolerne er der et samlet ajourført nettobudget på 1.722,8 mio. kr. og en udgift på 1.711,8 mio. kr., og altså en mindreudgift i forhold til det ajourførte budget på 11,0 mio. kr. svarende til ca. 0,6 pct. Mindreudgiften skal ses i lyset af, at der i ajourført budget er indarbejdet et forbrug af opsparing, mens det faktiske resultat for skolerne stort set udviser balance. Også på skoleområdet har der været en periodeforskydning på refusioner, som ikke var forventet i det ajourførte budget. På skoleområdet er antallet af fuldtidsstillinger opgjort til stillinger. Stillingsforbruget svarer dermed til forventningen i forbindelse med indstillingen om det forventede regnskabsresultat, som var på stillinger. I forhold til 2008 er der et forbrug på 39 stillinger mere i gennemsnit over året, hvilket svarer til en vækst på 1 pct. og merudgifter til løn på knap 12 mio. kr. Samtidig er elevtallet svagt faldende fra 2008 til Dette skal dog ses i lyset af, at der samtidigt er flere elever i specialundervisning og at der dermed i forbindelse med budgetforliget for 2010 blev tilført flere midler til specialområdet. Ovenstående betyder også, at elev/lærer rationen igen er tilbage på 2004/2005 niveauet jf. nedenstående tabel. Tabel 6: opgørelse af elev/lære-rationen fra Antal elever pr. lærer* 11,21 11,66 11,84 11,75 11,57 11,54 *inklusiv al undervisningspersonale tilknyttet undervisningen I ovenstående nøgletal indgår samtlige ansatte som er registreret som undervisningspersonale på skolen. Det vil sige i indikatoren indgår såvel stillinger anvendt i normalundervisning som i tosprogs-undervisning samt specialundervisning. Ændringen i elev/lærer rationen skal derfor også ses i lyset af, at der er flere elever i specialundervisning. Faldet i elev/lære-rationen på 0,03 procentpoint fra 2008 til 2009 svarer til 6 stillinger eller knap 3 mio. kr. Udviklingen i lærer-elevratioen skal også ses sammenhæng med undervisningstimetallet, da en stigning i undervisningstimetallet alt andet lige vil betyde, at elev/lærerratioen vil falde. Som det fremgår af nedenstående tabel, så har undervisningstimetallet siden 2002/03 generelt været stigende. Tabel 7. opgørelse af timetal på folkeskolerne 2002/ / / / / / / / 10 Udviklin g Uvægtet Århus Kommune * Undervisningsm inisteriets minimumtimeta l * Århus kommune, Børn og Unge. Uvægtet ift. antal elever på skolen, men korrigeret for skoler uden overbygning.

321 Børn og Unge På specialskoleområdet som typisk er de gamle amtsskoler, og som derfor også inkluderer sygehusundervisning - er der et samlet ajourført nettobudget på 98,1 mio. kr. og en udgift på 95,1 mio. kr., og dermed en mindreudgift i forhold til det ajourførte budget på 3,0 mio. kr. svarende til ca. 3,1 pct. Dette resultat kan i vid udstrækning tilskrives overskud i 2009 decentralt på specialskolerne samt mindreudgifter til køb af pladser i regionale tilbud. Rammekorrektion Elevtallet pr. 5. sep er opgjort til elever, svarende til et samlet fald i elevtallet på 105 elever i forhold til 5. sep Det samlede elevtal for regnskabsåret 2009 kan på den baggrund beregnes til , hvilket er 288 elever færre end for regnskabsåret I forhold til budgettet er der færre elever i børnehaveklasserne samt klasse, mens der er flere elever i klasse. De modsatrettede forhold betyder samlet set balance i forhold til budgettet. Rammekorrektionen bliver -0,003 mio. kr. ( kr.) Tabel 8. Budgetlagte elevtal og faktiske elevtal på skoleområdet i 2009 Antal elever Faktisk elevtal Faktisk elevtal R2009 Budget 2009 Difference 1-7 klasse klasse klasse Bh-klasse klasse Skolefritidsordninger inkl. SFO på specialskolerne Der er et samlet ajourført nettobudget på området på 277,7 mio. kr. og en udgift på 273,9 mio. kr. svarende til en mindreudgift på 3,8 mio. kr. Der er således tale om en mindre afvigelse på 1,4 pct. i forhold til det korrigerede budget. Stillingsforbruget på SFO-området har i gennemsnit over året været på stillinger og dermed 7 stillinger færre end forventet ved forventet regnskab i september, men 12 stillinger mere end i R2008. Rammeregulering for aktivitetsniveau På SFO området er der samlet set 110 flere indskrevne end budgetlagt. På klassetrin har der været indskrevet 46 færre børn end budgetlagt, mens der på 4. klassetrin har været en merindskrivning på 156 børn i forhold til det oprindelige budget. Dette svarer samlet set til en rammeforøgelse på knap 0,240 mio. kr.

322 Børn og Unge Hertil kommer en korrektion på -0,085 mio. kr. vedrørende forældrebetaling for pasning af børn fra heldagsskolerne. Det vil sige, at den samlede rammekorrektion på SFO-området er på 0,156 mio. kr. Tabel 9. Budgetlagte pladser og faktisk indskrevne på SFO-området i 2008 (antal pladser) SFO Budgetlagte pladser Indskrevne Indskrevne ift. budget, pladser klasse klasse i alt Fritids- og ungdomsskoleområdet På FU-området er der både merudgifter og merindtægter i forhold til det ajourførte budget. Sammenlagt er der netto en merudgift på 4,4 mio. kr. på området, som kan ses i lyset af stigende udgifter til børn og unge med handicap. Reguleringen vedrørende udgifter til børn og unge med handicap er ligesom på de øvrige områder ikke indarbejdet i det ajourførte budget, men indarbejdes samlet som de øvrige rammekorrektioner. I gennemsnit har der været 24 flere stillinger besat i 2009 end i 2008, svarende til en stigning på 4,8 pct. Forbruget af stillinger var forventet i det ajourførte budget. På klubområdet er der ikke efterreguleringer i forhold til indskrivningerne. Men da den nye struktur på området blev planlagt i 2006 var der en forventning om ca pladser for klasse. De faktiske indskrevne i 2007 svarer til denne forventning. Men i 2008 og 2009 er tallet steget en del. Opgørelsen over de faktisk indskrevne i 2009, viser at der i alt var indskrevne, heraf var under 14 år. Sundhedsområdet På Sundhedsområdet, som vedrører den kommunale tandpleje og sundhedspleje og børn- og ungelægerne i Videnscenter for Sundhed og trivsel, er der et samlet ajourført nettobudget på 153,5 mio. kr. og en udgift på 152,9 mio. kr., svarende til mindreudgifter på 0,6 mio. kr. Det vil sige, at der stort set er balance på området. Dette er også i overensstemmelse med stillingsforbruget, der ligesom ved forventet regnskab i september er på 295 stillinger. Børn og unge med handicap I forbindelse med indstillingen om forventet regnskab blev udgifterne til Børn og Unge med handicap vurderet til at blive på 324,2 mio. kr., svarende til en merudgift på 17,6 mio. kr. i forhold det oprindelige budget.

323 Børn og Unge Årsagen til de forventede merudgifter er nærmere beskrevet i indstillingen om forventet regnskab. Det skyldes flere forhold eksempelvis at efterspørgslen efter fritidstilbud blandt børn og unge i skolealderen er stigende. Den stigende efterspørgsel vurderes blandt andet at kunne tilskrives den nye organisering i Børn og Unge med et enstrenget pasnings- og fritidstilbud, som medvirker til at imødegå problemerne med overgangene mellem tilbuddene. Derudover skyldes stigningen, at der bliver kategoriseret flere børn med handicap pr. årgang end tidligere antaget. Resultatet for R2009 viser udgifter til børn og unge med handicap, som er ca. 7,2 mio. kr. højere end tidligere forventet. Merudgiften i forhold til den tidligere forventning falder alt overvejende på 0-6årsområdet, og skyldes for det første at børnene i denne aldersgruppe med kroniske sygdomme har haft et større støttebehov end forventet. For det andet er der lidt flere børn med diagnose end tidligere forventet. Den samlede merudgift i forhold til oprindeligt budget indarbejdes som en rammekorrektion. Administration På administrationsområdet, der her også inkluderer den andel af personalet i videncentrene som er aflønnet på hovedkonto 6 (administration) herunder bl.a. Videnscenter for Rådgivning og Specialpædagogik samt PPR-enhederne (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Administration omfatter altså også her psykologer/skolepsykologer, socialrådgivere og skolekonsulenter. På området er der et samlet ajourført nettobudget på 203,4 mio. kr. og et forbrug på 205,4 mio. kr., svarende til merudgifter på 2,0 mio. kr. Merudgifterne skyldes bl.a. at udgifterne til husleje i administrationsbygningerne har været højere end budgettet. Desuden er der anvendt overførte midler til at understøtte den decentrale visionsproces omkring RULL Ikke styrbare ikke decentraliserede område (sektor 5.52) På det ikke-styrbare område er der samlet set merudgifter på ca. 27,1 mio. kr. Merudgifterne kan alt overvejende tilskrives to forhold. Der er merudgifter til søskenderabatter, fripladser og den såkaldte slutligning på samlet set ca. 5 mio. kr. Børn og Unge er i 2008 overgået til KMD institution i forhold til administrationen af pladser i dagdagtilbud herunder opkrævning af forældrebetaling, udbetaling af søskenderabatter og fripladser samt opkrævning af slutligning. KMD institution arbejder ikke med en særlig opgørelse af slutligning adskilt fra de øvrige efterreguleringer og udbetalinger som fripladser. Fremadrettet vil der derfor som udgangspunkt ske en samlet afrapportering på udgifter til fripladser, som så indeholder de udgiftsreduktioner der følger af slutligningen. Der vil dog parallelt med dette også blive arbejdet på at få udarbejdet en ny fælleskommunal løsning via KMD institution, som kan adskille slutligningen fra de øvrige fripladsudgifter. For at få vurderet om det budgetterede niveau for slutligning på 12 mio. kr. også er nået i 2009 er der lavet manuelle afdækninger af omfanget af slutligningen. Disse viser, at der er et samlet niveau for slutligninger på i størrelsesordenen 10,4 mio. kr. Der er således en mindreindtægt fra slutligning på i størrelsesordenen 1,6 mio. kr. Mindreindtægterne på slutligning

324 Børn og Unge samt de resterende merudgifter på fripladserne på ca. 3,4 mio. kr. skal ses i sammenhæng med fortsat generel recession. Den anden væsentlige årsag til merudgifterne på det ikke styrbare område, er markante merudgifter i forhold til mellemkommunale betalinger på skoleområdet herunder specialundervisning til elever anbragt udenfor hjemmet og primært udenfor Århus Kommune. I R2008 var der ligeledes et billede af såvel merudgifter som merindtægter på dette område I forventet regnskab for 2009 var det ligeledes vurderingen at der kunne opstå merudgifter på området. Af indstillingen om forventet regnskab for 2009 fremgår det: I de første måneder af 2009 kan der spores en tendens til stigende udgifter til undervisning af børn og unge anbragt uden for hjemmet sammenhold med regnskab Da betalingen af udgifterne som andre mellem kommunale betalinger ikke er jævnt fordelt over året er det dog fortsat for tidligt at afgøre, i hvilket omfang den stigende tendens vil give merudgifter i forhold til korrigeret budget, hvorfor der ikke med denne indstilling er foreslået indarbejdelse af tillægsbevillinger til B2009. Regnskabsresultatet viser altså markante merudgifter på området. Merudgifter omkring de mellemkommunale betalinger på skoleområdet er på netto ca. 22 mio. kr. På trods af at der i det kommende år forventes at ske en opbremsning på området, vurderes det, at der også fremadrettet vil være merudgifter på området. Børn og Unge skal således foreslå, at der i indarbejdes en tillægsbevilling på 22 mio. kr. på området i forbindelse med R Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Samlet set betyder ovenstående, at der i forbindelse med regnskabet for 2008, som følge af stigende udgifter til undervisning af anbragte børn og unge foreslås en tillægsbevillinger på det ikke styrbare område på 22 mio. kr. årligt fra 2010 og frem. Desuden foreslås en tillægsbevilling i 2010 i forhold til børn og unge med handicap på 6,7 mio. kr. således at det korrigerede budget for 2010 er på samme niveau som regnskabsresultatet for I det vedtagne budget for Magistratsafdelingen for Børn og Unge for 2010 og frem budgetteres der på nuværende tidspunkt med forbrug af overskud på samlet set 79 mio. kr. På den baggrund indarbejdes der ikke på nuværende tidspunkt forbrug af yderligere overskud de kommende år. Det betyder også, at der ved udgangen af budgetperioden pt. teknisk er budgetlagt med en samlet opsparing på ca. 275 mio. kr. Som det fremgår af nedenstående afsnit 5.4 er den samlede opsparing i MBU dog fuldt ud disponeret. Når der teknisk fortsat vil være en opsparing skyldes det, at det ikke er muligt at angive et præcist tidspunkt for anvendelsen af det decentrale opsparede overskud ligesom der fortsat forventes nogle tidsforskydninger i forhold til anvendelsen af centrale fællesposter samt andre konkrete initiativer og projekter. Bevillingsmæssigt vil det løbende blive justeret i forbindelse med tillægsbevillinger og budget - herunder budgetlægningen for

325 Børn og Unge 5.3 Anlæg Der er en samlet udgift i regnskabet på 238,6 mio. kr. og et oprindeligt budget på 191,4 mio. kr. Der er således en udgift der er 47,2 mio. kr. højere end det oprindelige budget. Der er givet tillægsbevillinger på 112,7 mio. kr. hvorefter der er en afvigelse i forhold til det ajourførte budget på 65,5 mio. kr. De enkelte elementer uddybes yderligere nedenfor Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger I 2009 er der givet tillægsbevillinger på 112,7 mio. kr. til anlægsområdet. Heraf vedrører 41,9 mio. kr. det decentraliserede område (KB-bevillinger) og 70,8 mio. kr. det ikkedecentraliserede område. Tabel 10 Tillægsbevilling anlæg Beløb i mio. kr. Anlægsloft (regnskab 2007) 113,037 Forventet regnskab ,003 Regnskab ,824 Anlægsrevision (regnskab 2008) -43,000 Forventet regnskab ,509 Anlægstillægsbevillinger 9,348 I alt 112,703 De væsentligste tillægsbevillinger er korrektion af budget 2008 ved godkendelse af regnskab 2007, hvor der som følge af anlægsloftet i 2008 blev overført 113,0 mio. kr. til 2009, forventet regnskab for 2008, hvor der til anlægsområdet i alt blev overført 61,0 mio. kr., og i forbindelse med regnskabet for 2008 blev der overført 72,8 mio. kr. til 2009 og som følge af anlægsrevision blev der overført 43,0 mio. kr. fra 2009 til Ved godkendelse af de tekniske bevillingsmæssige ændringer som følge af forventet regnskab 2009 blev der overført 100,5 mio. kr. til efterfølgende år som følge af diverse tidsforskydninger. Endeligt blev der tillægsbevilget i alt 9,3 mio. kr. til konkrete anlægsprojekter. Tillægsbevillingerne på anlægsområdet skyldes generelt, at der bevillingsmæssigt sker berigtigelser af de løbende tidsforskydninger, der opstår. I 2009 har såvel følger af anlægsloft og anlægsrevision såvel som hensyntagen til vækstpakkerealisering haft betydning for tillægsbevillingerne.

326 Børn og Unge Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Mindreudgifterne på anlægsområdet i forhold til det ajourførte budget på 65,5 mio. kr. skyldes primært tidsforskydninger i de enkelte projekter, hvorfor mindreudgifterne foreslås overført til 2010 og Afvigelserne på de enkelte områder uddybes nedenfor Sektor 5.53 Børn og Unge, decentraliseret område På det decentraliserede anlægsområde har der været en mindreudgift i forhold til det ajourførte budget på knap 35,5 mio. kr. som skyldes tidsforskydninger og derfor forventes at modsvares af et tilsvarende merforbrug i efterfølgende år. Der foreslås derfor at overføre rådighedsbeløb på 21,9 mio. kr. til 2010 og på 13,6 mio. kr. til Mindreudgiften i 2009 kan opsummeres i følgende hovedpunkter: Tabel 11. Mindreudgifter sektor 5.53 i 2009 Sektor 5.53 Decentrale område Mindreudgifter Beløb i kr. Skoler og sfo Dagtilbud Fu tilbud Specialtilbud -885 ialt Tabellen viser, at de væsentligste tidsforskydninger i 2009 er på skoleområdet, mens der alene er mindre afvigelser på de øvrige områder. Tidsforskydningerne på skoleområdet skyldes bl.a., at der i 2009 er anvendt 15 mio. kr. mindre til decentrale anlægslignende projekter end forudsat. Herudover har der på skoleområdet været en række mindre afvigelser bl.a. periodeforskydning af IT projekt for 5 mio. kr. og mini RULL midler for 3 mio. kr. samt periodeforskydning af mindre renoveringsprojekter, som ikke er afsluttet med regnskabsåret Sektor 5.54 Børn og Unge, ikke-decentraliseret område På dette område har der været afholdt udgifter for 58,6 mio. kr. mere end forudsat i det oprindelige budget. I forbindelse med bl.a. tillægsbevillingen for 2009 er der dog givet tillægsbevillinger på i alt 88,6 mio. kr. Der er således tidsforskydninger mindreudgifter - på 30,0 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget, som modsvares af en tilsvarende merudgift i 2010 og 2011, hvorfor der søges om en tilsvarende forøgelse af rådighedsbeløbet i 2010 på 25,9 mio. kr. og 4,1 mio. kr. til Det foreslås, at 2,1 mio. kr. af overførslen på 25,9 mio. kr afsættes på det decentraliserede område (sektor 5.53). De 2,1 mio. kr. kan henføres til mindreudgifter på rådighedsbeløb for anlægsprojekter som er endeligt afsluttet i 2009 (jf. nedenstående afsnit 5.3.3). I overensstemmelse med gældende praksis overføres disse midler til det decentraliserede område. Den

327 Børn og Unge samlede overførsel på det decentraliserede område bliver på i alt 37,6 mio. kr. i 2010 og 2011 og den samlede overførsel på det ikke-decentraliserede område bliver på 27,9 mio. kr. Mindreudgiften i forhold til det ajourførte budget for 2009 kan opsummeres i følgende hovedpunkter: Tabel 12. Mindreudgifter sektor 5.54 i 2009 Sektor 5.54 ikke decentrale område Mindreudgift regnskab 2009 Beløb 1000 kr. skoler dagtilbud FU tilbud 854 specialtilbud -113 I alt Mindreudgiften på skoleområdet på i alt godt 19,3 mio. kr. skyldes primært tidsforskydninger på en række anlægsprojekter på en række konkrete skoler samt en tidsforskydning ift. genopretning af skolernes svømmehaller med 4,1 mio. kr. Mindreudgiften på dagtilbudsområdet på i alt godt 10,0 mio. kr. skyldes hovedsageligt omprioritering af rådighedsbeløb i 2009 på 3,5 mio. kr. til mobile pavilloner, som delvist disponeres til vedligeholdelse af ældre pavilloner, samt tidsforskydninger af anlægsudgifter til anlægsbevillinger til konkrete dagtilbudsafdelinger Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Der er aflagt 55 anlægsregnskaber for På det decentraliserede KB område sektor 5.53 er der aflagt regnskab for 39 KB bevillinger, mens der er aflagt regnskab for 16 bevillinger på det ikke-decentraliserede sektor 5.54 anlægsområde. De samlede KB bevillinger til det decentraliserede område udgør 187,4 mio. kr. Mens rest rådighedsbeløbet beløber sig til 35,5 mio. kr. Tabel 13. Oversigt over anlægsregnskaber, decentraliseret område (beløb i kr.) Funktion antal Anlægsbevilling Rest rådighedsbeløb Skoler Dagtilbud FU tilbud Specialskoler Total De afsluttede anlægsbevillinger på det ikke-decentraliserede anlægsområde udgør 200,1 mio. kr. Mens rest rådighedsbeløbet beløber sig til 2,1 mio. kr.

328 Børn og Unge Tabel 14. Oversigt over anlægsregnskaber, ikke decentraliseret område (beløb i kr.) Rest Funktion antal Anlægsbevilling rådighedsbeløb U Skoler I U Dagtilbud I U FU tilbud I 2 0 Total Over/underskud på sektor 554 i forhold til rådighedsbeløb, hvor anlægsprojekterne er endeligt afsluttet i 2009 finansieres ved korrektion af rådighedsbeløb på sektor 553, hvilket betyder at rådighedsbeløb på den decentraliserede sektor 5.53 i 2010 netto korrigeres med 37,6 mio. kr. Hertil kommer at rådighedsbeløb på den ikke-decentraliserede sektor 5.54 korrigeres med 27,9 mio. kr., som vedrører mindreudgifter på anlægsprojekter, som ikke er endeligt afsluttet i 2009, hvorfor mindreudgifterne overføres til 2010 og Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. På det decentraliserede anlægsområde har der været en mindreudgift i forhold til det ajourførte budget på knap 35,5 mio. kr. som skyldes tidsforskydninger og derfor forventes at modsvares af et tilsvarende merforbrug i efterfølgende år. Der foreslås derfor at overføre rådighedsbeløb på 21,9 mio. kr. til 2010 og på 13,6 mio. kr. til De væsentligste tidsforskydninger i 2009 er på skoleområdet, mens der alene er mindre afvigelser på de øvrige områder. Tidsforskydningerne på skoleområdet skyldes bl.a. mindreforbrug på decentrale anlægslignende projekter, periodeforskydning af IT projekt og mini RULL midler samt mindre renoveringsprojekter Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Som det fremgår af ovenstående afsnit overføres 65,5 mio. kr. fra 2009 til 2010 og Af hensyn til tilpasning af rådighedsbeløb til de faktiske forventede afholdte udgifter, foreslås overførsel af 151,1 mio. kr. fra B2010 til B2011 og 2012, heraf vedrører 120,7 mio. kr. rådighedsbeløb til RULL projekter, herunder finansiering af evt. ny midtbyskole samt sikring af rådighedsbeløb i 2011 til opførelse af ny hal i Skødstrup. De resterende 30,4 mio. kr. vedrører tilpasning af rådighedsbeløb til to konkrete tidsforskudte anlægsprojekter på skoleområdet samt IT projekt vedrørende kabling og IT infrastruktur. Der er i afsnit 6 nedenfor redegjort nærmere for effekt af overførslerne til efterfølgende år i forhold til vækst pakke 1 og 2.

329 Børn og Unge Overførsler til efterfølgende år opsummeres i følgende hovedpunkter: Tabel 15. Oversigt over overførsler til efterfølgende år (beløb i kr.) Sektor 553 Sektor 554 Sektor 553 Sektor 554 Sektor 553 Sektor ,0 23,8 13,6 4, ,0 34,6 6,6 Total 21,9 23,8 123,6 38,7 6, Oversigt over anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret. Der aflægges 55 regnskaber for følgende anlægsprojekter, heraf 39 inden for det decentraliserede område. For nærmere redegørelse for de enkelte bevillingsprogrammer henvises til det bilagsmateriale, som er fremsendt sammen med regnskabsbemærkningerne Diverse statusredegørelser vedrørende anlæg Status vedrørende anvendelse af genopretnings- og vedligeholdelsesbudgetterne Børn og Unge har i 2009 afholdt anlægsudgifter for 238,6 mio. kr. I anlægsprojekter er der i mange tilfælde elementer af såvel genopretning, vedligeholdelse eller modernisering. Derfor vil en opsplitning og efterfølgende opgørelse på enkelte elementer altid være forbundet med væsentlig usikkerhed. På anlægsområdet under Børn og Unge er der samlet set afsat ajourførte anlægsbudgetter på samlet 77,8 mio. kr. til genopretning og vedligeholdelse af bl.a. genopretning af skolesvømmehaller, reetablering af skolelegepladser, renovering af skoletoiletter samt vedligeholdelse, genopretning og modernisering af skoler og dagtilbud. Efter en gennemgang af anlægsprojekterne til ovenstående formål med udgangspunkt i den praksis for kontering der er under indfasning er udgifterne til vedligeholdelse og genopretning opgjort til 69,8 mio. kr. På baggrund af den usikkerhed der altid vil være i forbindelse med opgørelsen af disse udgifter og den usikkerhed der er i den nye konteringspraksis vurderes det, at de afsatte midler til genopretning og vedligeholdelse er anvendt i overensstemmelse med formålet.

330 Børn og Unge 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Tabel 16. Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ramme- Ultimo- Faktiske Overskud i ramme regule- ramme udgifter forhold ringer til rammen -1-2 (3)=(1)+ (2) -4 (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Decentraliserede driftsramme (5.51) Decentraliserede anlægsramme (5.53) Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Tabel 17. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status Overskud i Saldokor- Nettotilgoultimo forhold til rektioner dehaven rammen -2 i de ultimo 2009 (4)=(1)+(2)+(3) kr. - Nettoramme: - Decentraliserede driftsramme (5.51) Decentraliserede anlægsramme (5.53) I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. I forhold til den oprindelige budgetramme udviser regnskabet for 2009 et underskud på 57,0 mio. kr. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger med rammeeffekt på 36,2 mio. kr. Hertil kommer at der gives en række rammekorrektioner på primært pladsudnyttelse, barsel og børn med handicap, som samlet beløber sig til 57,6 mio. kr. Hvorefter det samlede overskud bliver på 36,8 mio. kr. Overskuddet skal ses i lyset af, at Børn og Unges samlede opsparing ved indgangen af 2009 var på ca. 316 mio. kr. Den samlede opsparing i Børn og Unge bliver dermed på 353 mio. kr. hvilket svarer til ca. 8,5 pct. af den ajourførte ramme for Som det fremgår nedenfor af afsnit er det samlede overskud fuldt disponeret enten decentralt eller til konkrete projekter og initiativer. Anvendelsen af overskuddet i 2009 og den samlede opsparing er drøftet i HMU og der er enighed om de disponeringer som fremgår af tabellen i afsnit Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Som nævnt indledningsvis skal regnskabet i 2009 ses i sammenhæng med en betydelig realvækst i udgifterne i forhold til tidligere år på baggrund af strejker, udmelding af sanktioner med videre i disse år, en ekstraordinær stigning/periodeforskydning i hjemtagelse af lønrefusioner samt hensættelser til understøttelse af målsætninger i de kommende år.

331 Børn og Unge Der er bl.a. hjemtaget væsentligt flere refusioner på sygedagpenge, barselsdagpenge og fleksjob end forventet i korrigeret budget. Der vil hvert år være tidsforskydninger i hjemtagelsen af disse refusioner, således at der i 2009 hjemtages refusioner som vedrører 2008 mens der omvendt også udskydes refusioner som vedrører 2009 til Set i forhold til udviklingen i sygefraværet, barsel og antal stillinger besat med fleksjob vurderes det dog, at en del af refusionerne hjemtaget i 2009 kan henføres til 2008 mens der sker en relativt mindre forskydning fra 2009 til Desuden skal det bemærkes, at der i 2009 sker markante hensættelser til fremtidige investeringer og omprioriteringer, det drejer sig f.eks. om trepartsmidler til fremtidige merudgifter til den offentlige lederuddannelse (DOL) samt investeringer i attraktive arbejdspladser i form af videreuddannelse til sikkerheds- og tillidsrepræsentanter, hvor der ved R2008 blev afsat midler til disse aktiviteter. Desuden sker der hensættelser til forskellige bygningsmæssige forbedringer. Der er i afsnit nedenfor redegjort nærmere for hvorledes den samlede opsparing i Magistratsafdelingen for Børn og Unge er disponeret Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Som nævnt ovenfor er det samlede overskud i Børn og Unge i 2009 på ca. 37 mio. kr. og Børn og Unges samlede opsparing ved indgangen af 2009 var på ca. 316 mio. kr. Den akkumulerede opsparing i Børn og Unge bliver dermed på ca. 353 mio. kr. hvilket svarer til ca. 8,5 pct. af den ajourførte ramme for Magistratsafdelingen for Børn og Unge står i de kommende år overfor store udfordringer i forhold til at gennemføre de effektiviseringstiltag som indgår i B2010. Det drejer sig dels om et effektiviseringskrav, som kommunen selv skal anvise og dels kommunens andel af statsligt anviste effektiviseringsmuligheder. Desuden er der store udfordringer i forhold til understøttelsen fra PPR-enhederne og Videnscenter for Rådgivning og Specialpædagogik af de decentrale enheder på det specialpædagogiske område. Presset opstår som følge af en stigning i antallet af børn i specialpædagogiske tilbud, afholdte dialogmøder, handicappede børn, udarbejdede PPR-indstillinger, længere ventelister i PPR-enhederne mm. Der er i forbindelse med arbejdet med at finde finansiering af effektiviseringskravet i Børn og Unge også arbejdet på at anvise midler til yderligere understøttelse af decentrale enheder på dette område. De ekstra midler der blev afsat ved B2010 til specialundervisning udlægges i fuldt omfang til skolerne, mens den ekstra indsats i forhold til understøttelse af decentrale enheder altså tilvejebringes ved effektiviseringer internt i Børn og Unge. Fordelingen mellem magistratsafdelingerne af de effektiviseringstiltag som følge af de statslige forslag fra 2011 og frem er ikke endeligt afklaret. Men samlet set vurderes de ovenstående effektiviseringskrav samlet set at udgøre ca. 8 mio. kr. i 2010 samt ca. 18 mio. kr. i 2011 mens kravet er endnu mere usikkert for 2012 og frem.

332 Børn og Unge Arbejdet med at gennemføre effektiviseringskravene i foreløbige 2010 og 2011 er sket via en målrettet indsats hvor flere finansieringskilder er blevet gennemgået nøje. Der er bl.a. sket en nøje gennemgang af regnskabsresultatet for 2009 med indblik på at finde mindreudgifter, som vurderes at have en mere permanent karakter, centrale fællesposter er blevet gennemgået i samarbejde med repræsentanter fra decentrale ledere og der er indkommet effektiviseringsforslag indhentet fra MEDsystemet, administrationsafdelingen og videncentrene. På baggrund af denne gennemgang er der fundet en række effektiviseringsforslag, bl.a. som følge af en høj pladsudnyttelse i dagtilbuddene, stordriftsfordele ved overgangen til den nye struktur med en-strengede pasningstilbud med ændrede ledelsesstruktur, ændret skolestruktur i vestbyen samt mindreudgifter til bl.a. husleje og andre bygningsrelaterede udgifter. Derudover er der på baggrund af regnskabsresultatet for 2009 og drøftelse med decentrale ledere sket tilpasning af en række fællesposter bl.a. frigjorte midler efter afsluttet forskningsprojekt med Århus Universitet, ophør af midler til personalemæssige tilpasning for dagplejepædagoger, mindreudgifter af midler til det nationale KVIS-samarbejde og mindreudgifter af midler afsat til ferielejr. Efter drøftelse af effektiviseringskravene og forslagene til effektiviseringer i HMU i Børn og Unge er der enighed om at udmønte de foreslåede krav og modsvarende forslag til finansiering for 2010 og Konkret giver forslagene samlet set finansiering for ca mio. kr. i 2010 og Som beskrevet er det forventede effektiviseringsbehov i 2010 på ca. 8 mio. kr. hvorved der i 2010 opnås en mindreudgift på ca. 9 mio. kr. Mindreudgiften indgår i nedenstående disponering af det samlede overskud i Børn og Unge, som er blevet drøftet i HMU. Anvendelse af det akkumulerede overskud Tabel 18: Anvendelse af samlede opsparing i Magistratsafdelingen for Børn og Unge note Mio. kr. Samlet opsparing inkl. bidrag fra effektiviseringstiltag Decentrale midler Understøttelse af decentrale enheder 19 3a Kompetenceudvikling til specifikke formål 10 3b Kompetenceudvikling af sikkerhedsgrupper og TR/Leder samt den offentlige lederuddannelse 25 4 Udviklingsinitiativer i forhold til generelle byrådsbeslutninger 6 5 Udvikling af understøttende værktøjer for decentrale og centrale enheder 5 6 Tidsforskydninger på bygningsdrift overført til anlæg (til arbejdsmiljø og vedligeholdelse) 15

333 Børn og Unge note Mio. kr. 7 Øvrige initiativer 12 8 Overskud i centrale afdelinger (hk 6) 9 9 Finansiering af byrådsbeslutninger samt midler der er bundet ved budgetforlig mv Færdiggørelse af kabling internt 6 11 Forstærket indsats i forhold til 2-sprogede Pulje til investeringer med henblik på effektiviseringer og serviceforbedringer 6 13 Understøttelse af musik i folkeskolen 2,5 14 Buffer til uforudsete udgifter 3,5 I alt disponeret overskud 362 Der gives nedenfor en uddybning af de enkelte poster. Note 1: Decentrale midler De decentrale enheder har en akkumuleret opsparing på 189,9 mio. kr. heraf vedrører de 40 mio. kr. kompetenceudvikling. Det skal bemærkes, at selvom de decentrale enheder i 2009 samlet set har anvendt en del af deres overskud, så er der på alle resultatområder fortsat samlet set en positiv akkumuleret opsparing. Note 2 Understøttelse af decentrale enheder Denne post indeholder blandt andet reservationer til understøttelse af skolerne på specialundervisningsområdet, midler afsat til at understøtte de decentrale enheders beskrivelse af pædagogiske visioner i lyset af RULL projektet samt uddannelse i ny lønberegner (OPUS). Note 3a: Kompetenceudvikling til specifikke formål Disponeringer til kompetenceudvikling til specifikke formål drejer sig bl.a. om midler til sprogog praktikvejledere samt midler til opkvalificering af dansk som andetsprog. Note 3b Kompetenceudvikling af sikkerhedsgrupper og TR/Ledere samt den offentlige lederuddannelse Disponeringer til den offentlige lederuddannelse er primært DUT-midler i aftalen fra Trepartsforhandlingerne om lederuddannelse på diplomniveau.

334 Børn og Unge Herudover indeholder denne post midler til et kompetenceudviklingsforløb for sikkerhedsgrupper og TR/Ledere. I HMU regi er der igangsat et pilotprojekt med henblik på at udvikle et fremtidigt kompetenceudviklingsforløb for sikkerhedsgrupperne i Børn og Unge i forlængelse af vedtagelsen af R2008. Note 4 Udviklingsinitiativer i forhold til generelle byrådsbeslutninger Disponeringer i forhold til generelle byrådsbeslutninger omfatter investeringer i Børns Fremtid (projekt Ellekær), Differentieringsindsats og læringsstile samt delvis finansiering af ABAevaluering og videreførelse af forsøg året ud i 2010 (5 ekstra måneder). Note 5 Udvikling af understøttende værktøjer for decentrale og centrale enheder Denne post dækker over såvel Ekstern og intern evaluering i forhold til tosprogede, samarbejde med eksterne omkring forskning på tosprogsområdet samt fortsat udvikling af ledelsesinformationssystemet i Børn og Unge. Note 6 Tidsforskydninger på bygningsdrift overført til anlæg (til arbejdsmiljø og vedligeholdelse) Tidsforskydninger for bygningsdrift drejer sig bl.a. om anlægslignende projekter, der fremmer brandsikkerheden, børne- og arbejdsmiljø, energieffektivitet og omkostningseffektivitet. Hensigten med projekterne er at forbedre børnemiljø og indlæring samt løfte brandsikkerheden og styrke energieffektiviteten og dermed medvirke til Børn og Unges bidrag til Århus Kommunes klimaplaner. Ved at udskifte vedligeholdelsestunge bygninger med moderne og mere vedligeholdelseslette løsninger vil omkostningseffektiviteten forbedres. Note 7 Øvrige initiativer Øvrige initiativer dækker bl.a. over klimaprojektering og risikostyring på bygningsområdet (herunder forebyggelse af hærværk) samt teknologifornyelse af PC'er. Note 8 Overskud i centrale afdelinger (hk 6) De enkelte centrale afdelinger har en samlet opsparing på 9 mio. kr. på deres administrationsbudgetter. Note 9 Finansiering af byrådsbeslutninger samt midler der er bundet ved budgetforlig mv. En væsentlig del af denne post er de 28 mio. kr. som i budgetforlig 2010 er besluttet skal finansieres af Børn og Unges overførte midler til flere timer i folkeskolen og yderligere midler til specialundervisning.

335 Børn og Unge Note 10: Færdiggørelse af kabling De midler der er afsat til IT kablingen ved R2008 finansierer kablingen ind til de enkelte lokationers matrikel, men ikke den kabling som foretages på matriklen - ligesom der ikke i de afsatte midler er forudsat en forbedret IT struktur i henholdsvis tandplejen og sundhedsplejen. Der afsættes 6 mio. kr. til færdiggørelse af IT-kablingen også internt. Færdiggørelse af kablingsprojektet kan medvirke til at understøtte de fremtidige effektiviseringsinitiativer, der baserer sig på øget digitalisering i den offentlige sektor. Note 11: Forstærket indsats i forhold til tosprogede Regnskab 2009 viser, at der fortsat er store udfordringer med hensyn til sprogkundskaberne blandt tosprogede børn og unge. Der afsættes en samlet ramme på 15 mio. kr. til yderligere initiativer inden for dette område. Det er ønsket at igangsætte indsatser i et 0-18 års perspektiv. På dagtilbudsområdet vil der for eksempel være fokus på samarbejdet mellem dagtilbud og forældre, fokus på fremmøde og den nødvendige forældreinddragelse heri. For de børn der allerede er startet i skole, vil der ligeledes være fokus på forældresamarbejde, samt initiativer der kan støtte både fremmøde og de tosprogedes deltagelse i tilbud via en medfinansiering af forsøg med nedsættelse af kontingentet i klubberne i særligt socialt belastede områder. Derudover vil der også fortsat være fokus på den faglige indsats i skolen i forhold til de tosprogede. Indsatserne skal yderligere understøtte mulighederne for at få opfyldt målsætningen om, at 95 pct. skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Note 12: Pulje til investeringer med henblik på effektiviseringer og serviceforbedringer Det foreslås, at der afsættes midler til at foretage investeringer eller undersøgelser, med henblik på at opnå effektiviseringer, enten rent økonomiske eller i form af servicemæssige forbedringer. Det kunne f.eks. være undersøgelser, som muliggør en bedre og mere effektiv bygningsdrift. Det kunne være forretningsgangsanalyser af processer og procedurer, der eventuelt kan smidiggøres og forenkles, herunder initiativer der kan understøtte mere smidige og mere hensigtsmæssige sagsgange på tværs i kommunen. Note 13: Understøttelse af musik i folkeskolen Det foreslås, at der afsættes 2,5 mio. kr. som fordeles til skolerne med henblik på at forbedre muligheden for anskaffelser af musikinstrumenter eller andet materiale i relation til understøttelse af musikundervisningen i folkeskolen. Note 14: Buffer og ikke disponerede mindreudgifter fra effektiviseringshåndtag Samlet set er der med forslagene disponeret i alt 358,5 mio. kr. eller 5,5 mio. kr. mere end det akkumulerede overskud er ultimo Da der dog samtidigt er et ikke disponeret overskud i 2010 på 9 mio. kr., er der fortsat en buffer på netto 3,5 mio. kr. i ikke disponerede mid-

336 Børn og Unge ler. Det er samlet set en buffer, der udgør ca. 0,07 pct. og som vurderes hensigtsmæssig bl.a. i forhold til at kunne friholde de decentrale enheder for mindre ændringer i løbet af budgetåret. 6. Øvrige forhold 6.1 Redegørelse for anvendelse af puljer o.l. Der er i 2009 anvendt midler på kr. fra Integrationspuljen, som indgår som rammekorrektion i regnskabet for Midlerne er anvendt til følgende projekter i Børn og Unge: kr. til videreudvikling af projektet 8210 Pap Dance Center kr. til projektet Dansefaciliteter i FU-område kr. til projektet "Snak med fremtiden" - NoJazz kr. til projektet "Samtale med generationer" - Den arabiske Kulturforening" Desuden er der givet rammekorrektion på udgifter på 1,287 mio. kr. Der er tale om medfinansiering fra IT-puljen til de udgifter som magistratsafdelingen for Børn og Unge afholder for at forbedre IT-kabelforbindelserne til institutionerne i MBU (jf. R2008). 6.2 Status vedrørende vækstpakke 1 Børn og Unge afholder i 2009 anlægsudgifter for 238 mio. kr. hvilket bidrager med 47,2 mio. kr. til vækstpakke 1 i Med vækstpakke 1 blev afsat en projekteringspulje på i alt 15,2 mio. kr. i Der er i Børn og Unge i 2009 afholdt projekteringsudgifter for minimum 12,3 mio. kr. Når beløbet opgøres som et minimumsbeløb skyldes det, at f.eks. i totalentreprisekontrakter indgår udgifter til f.eks. arkitekt og ingeniørrådgivning i a conto beløb fra totalentreprenør, og kan ikke uden væsentligt merarbejde fra totalentreprenørens side udskilles fra øvrige håndværkerudgifter etc. De faktiske udgifter må således antages at være væsentligt højere. Fra projekteringspuljen i 2009 udmøntes 1,5 mio. kr. til Børn og Unge som tillægsbevilling i 2010, idet projekteringsudgifterne vedrører konkrete ikke afsluttede anlægsprojekter, der afholdes som KB udgifter. 6.3 Status vedrørende vækstpakke 2 I 2010 forventer Børn og Unge at afholde anlægsudgifter for 385 mio. kr. hvilket er 3 mio. kr. mere end 2010 udgiftsforudsætningen i vækstpakke 1 og 2 tilsammen.

337 Børn og Unge I forbindelse med vedtagelsen af Vækstpakke 2 er det besluttet at fremrykke 17 procent af bruttoanlægsudgifterne fra 2011 til 2010, samt 17 procent af bruttoanlægsudgifterne fra 2012 og 2013 til For Børn og Unge beløber fremrykningen sig i 2010 til 41,6 mio. kr. og 12,8 mio. kr. i I forbindelse med forventet regnskab 2009 fremrykkede Børn og Unge af hensyn til at vækstpakke II hurtigst muligt får effekt i 2010 og dermed sikrer bevarelse af arbejdspladser i håndværksfagene 40 mio. kr. fra følgende bevillingsprogrammer: Tabel 19 Fra Til KB dagtilbud Modernisering, genopretning og særlig vedligeholdelse KB skoler og specialskoler Modernisering, renovering og ekstraordinær vedligeholdelse Genopretning af svømmesale Med regnskab 2009 fremrykkes restbeløbet på 14,8 mio. kr. fordelt med 2,1 mio. kr. til 2010 og 12,7 mio. kr. i 2011 fra følgende bevillingsprogrammer: Tabel 20 Fra Til KB RULL Fremsyn for Århus RULL konsulenter og projektering I forbindelse med vedtagelsen af Vækstpakke 2 er der afsat en projekteringspulje i 2010 på 10 mio. kr. Puljen forhåndsfordeles efter magistratsafdelingernes andel af de samlede fremrykkede anlægsmidler i Vækstpakke 2, hvilket betyder, at Børn og Unge forhåndstildeles 1,4 mio. kr. fra projekteringspuljen i Den endelige fordeling af projekteringspuljen sker med den endelige aflæggelse af anlægsregnskab for de faktisk afholdte udgifter.

338 42

339 SEKTOR 0.20 BUDGETRESERVER

340 42

341 Budgetreserver Budgetreserver Reservekontoen omfatter beløb, som det ikke er praktisk eller hensigtsmæssigt at placere på sektorernes konti. Principielt bør alle udgifter og indtægter budgetteres på de konti, som vedrører det formål de pågældende udgifter/indtægter hører ind under. Ved budgetlægningen er det ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at placere beløbene på de bevillingskonti, som de vedrører. Det har derfor i en årrække været praksis at henføre sådanne beløb til reservekontoen. I takt med at byrådsindstillinger udmønter reserverne, overføres beløbene løbende til de respektive afdelinger, som de vedrører. Da både reservebeløbene og deres formål varierer fra år til år, er reservebeløbene samlet i én sektor. Reservebeløb vedrørende overførselsindkomster er optaget på de kontonumre indenrigsministeriet har anvist til formålet. Dette er sket for at nettoudgifterne budgetteres korrekt ved opgørelsen af serviceudgifterne i Århus Kommune. Afsnittene Ydre vilkår, grundlag og strategi, "Mål for effekt og ydelser, Særlige indsatsområder og Supplerende nøgletal udgår. Da der er tale om reservebeløb er det ikke praktisk muligt at redegøre for lovgivning, målsætning m.v. For de reservebeløb, der entydigt kan henføres til en bestemt sektor, henvises til den pågældende sektor for en beskrivelse af de gældende målsætninger, lovgivninger og bindinger.

342 Budgetreserver 1. Ressourcer 1.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2009 Sektor 220 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter Indtægter (ekskl. Refusionsindtægter) Refusion Nettoudgifter i alt Anlæg: Udgifter Indtægter Nettoudgifter i alt Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor * Sektor Forsyningsvirksomheder (drift og anlæg): 0 * Sektor * Sektor Ikke-decentraliseret område: 0 * Styrbare udgifter * Ikke-styrbare udgifter * Anlæg Nettoudgifter i alt Som hovedregel bogføres der ikke på reserven. Det betyder, at det er normalt med en afvigelse mellem regnskab og budget på 100 %. Afvigelsen mellem budget og regnskab er udelukkende et udtryk for, hvad der er afsat på budgetreserven til senere udmøntning. Kolonnen med tillægsbevillinger udtrykker den del af det samlede nettobeløb, som er overført til de konkrete formål/bevillinger i magistratsafdelingerne eller, som er optaget som nye reserver til senere udmøntning. Beløbene i kolonnen med afvigelsen mellem regnskab og ajourført budget skal derfor enten overføres til efterfølgende år eller tilgå kassen som uforbrugte reserver. Økonomiske styringsprincipper Aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om en maksimal vækst i kommunernes serviceudgifter indebærer, at det er påkrævet at adskille udgiftsændringer, der vedrører henholdsvis service- og overførselsområdet, samtidig med at den tidligere sondring mellem styrbare og ikke-styrbare udgiftsområder opretholdes. Magistraten vedtog på sit møde d. 23. november 1998 nye økonomiske styringsprincipper for Århus Kommune, som både tager højde for den oprindelige opdeling i styrbare og ikke styrbare områder samt for opdelingen i service- og overførselsområder.

343 Budgetreserver Styringsprincipperne medfører, at merudgifter vedrørende ikke-styrbare serviceudgifter pga. servicevækstrammen ikke kan finansieres af ikke-styrbare overførselsudgifter, men skal finansieres indenfor kommunens samlede budget for styrbare serviceudgifter. Derfor opsamles afvigelser vedrørende de ikke-styrbare serviceudgifter på reservekontoen, til eventuel senere modregning i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. I løbet af regnskabsåret 2009 er der opsamlet merudgifter på de ikke-styrbare serviceområder på 35,8 mio. kr. og merudgifter på de ikke-styrbare overførselsområder på 60,7 mio. kr. Disse reserver er nulstillet i forbindelse med Byrådets godkendelse af forventet regnskab for 2009 pr. ultimo september Regnskabet for 2009 viser, at der i regnskabsåret 2009 har været merudgifter vedrørende de ikke-styrbare serviceudgifter på i alt 130,5 mio. kr. Merudgifter vedrørende ikke-styrbare overførsler skal finansieres af eventuelle mindreudgifter på de ikke-styrbare serviceområder og af kommunens budget for de styrbare områder. Derfor opsamles afvigelser vedrørende de ikke-styrbare overførselsudgifter ligeledes på reservekontoen, til eventuel senere modregning i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Regnskabet for 2009 viser, at der i regnskabsåret 2009 har været merudgifter vedrørende de ikke-styrbare overførselsudgifter på i alt 106,3 mio. kr. Merudgifterne vedrørende de ikke-styrbare overførselsudgifter vurderes finansieret via en midtvejregulering af de generelle tilskud i Vedrørende de ikke-styrbare serviceområder foreslås der i optaget en mindreudgiftsreserve på 35 mio. kr. til opsamling af merudgifterne i Drift Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt givet tillægsbevillinger på -145 mio. kr. til driftsreserverne. Tillægsbevillingerne vedrører dels overførsel af afsatte beløb til de formål/ bevillingskonti som reserverne vedrører, dels afsættelse af nye reservebeløb til senere udmøntning Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På driftsområdet er der ikke-udmøntede reserver på i alt 82,0 mio. kr. Heraf er der som følge af diverse tekniske forhold udmøntet 1,0 mio. kr. til kassen, mens der via kassen er overført beløb til afdelingerne på i alt 44,9 mio. kr. Langt størstedelen af overførslerne til afdelingerne er sket fra løn og pensionsreserver, i alt 44,1 mio. kr. De væsentligste overførsler er i denne sammenhæng sket fra reserverne vedr. personaletilpasning (14,0 mio. kr.), kompetenceudvikling (10,8 mio. kr.), barselvikarpuljen (9,8 mio. kr.), ledertillæg vedr. Børn og Unge (5,7 mio. kr.), samt reserven vedr. lærere fra den lukkede gruppe (3,2 mio. kr.). Udover løn og pensionsreserver er det udmøntet 0,9 mio. kr. fra reserven vedr. flygtninge/ integrationsinitiativer, og tilbageført 0,1 mio. kr. til reserven vedr. ændring af momsloven som følge af en teknisk korrektion. Fratrukket de beløb, som er overført til kassen og til afdelingerne, resterer der således reserver på netto 36,1 mio. kr., som er overført til 2010 til senere udmøntning. Fra indtægtsreserven vedr. provenu af udbud er der overført -8,0 mio. kr. (samtidig hermed overføres der 2,9 mio. kr. fra kassen og 0,2 mio. kr. fra MKB s kontoafsnit, som følge af tekniske korrektioner vedr. henholdsvis udbud af vikarservice og udbud af materialehåndtering på hovedbiblioteket

344 Budgetreserver netto overføres der således -4,9 mio. kr.). Samtidig hermed overføres der udgiftsreserver på i alt 44,1 mio.kr. Heraf er der overført løn og pensionsreserver for i alt 15,4 mio. kr., mens de resterende 28,7. kr. vedr. reserver under øvrige serviceudgifter. De største overførsler af udgiftsbeløb er sket fra reserverne vedr. fremtidige it-udgifter (12,2 mio. kr.), flygtninge/ integrationsinitiativer (7,8 mio. kr.), personaletilpasning (7,3 mio. kr.) og reserven vedr. kompetenceudvikling (6,3 mio. kr.). Reserverne vedr. kollektiv trafik er nulstillet i forlængelse af Budgetanalyse vedr. kollektiv bustrafik i Århus, vedtaget i byrådet 9. september Det drejer sig om en udgiftsreserve (-60 mio. kr.) såvel som en indtægtsreserve (60 mio. kr.). 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt givet tillægsbevillinger på 468 mio. kr. til anlægssreserverne. Tillægsbevillingerne vedrører dels udmøntning af afsatte beløb til de formål/ bevillingskonti som reserverne vedrører, dels overførsel til efterfølgende år ved uforbrugte midler Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På anlægsområdet er der ikke-udmøntede reserver på i alt 11,0 mio. kr. De ikke-udmøntede reservebeløb vedrører alene projekteringspuljen vedr. vækstpakke 1. I forbindelse med regnskabet er den samlede pulje blevet fordelt til afdelingerne i 2010 efter deres faktiske forbrug i 2009.

345 SEKTOR 0.30 ADMINISTRATION M.V.

346 42

347 Administration m.v. Administration m.v. 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektor 0.30 Administration m.v. dækker Borgmesterens Afdeling. Borgmesterens Afdeling varetager de overordnede og tværgående opgaver i Århus Kommune indenfor politisk betjening, økonomi, HR, jura, IT, indkøb, integration samt erhvervs- og byudvikling. Borgmesterens Afdelings overordnede mission er at hjælpe den politiske ledelse med at lede og udvikle organisationen Århus Kommune, samt at udvikle bysamfundet Århus. I forbindelse hermed er Borgmesterens Afdelings vision at være en fremsynet, veldrevet og fleksibel organisation, som arbejder på et højt fagligt niveau, og som fremstår som én samlet organisation med helhedsorienteret ledelse og stærk fælles virksomhedskultur. Opgaverne skal løses i tæt kontakt med politikere, bysamfund og magistratsafdelingerne, og der hentes inspiration både nationalt og internationalt. Borgmesterens Afdelings udførelse af opgaverne bygger på Århus Kommunes værdigrundlag: Troværdighed, Respekt og Engagement. Værdierne er udgangspunktet for det daglige arbejde og for måden, hvorpå lederne og medarbejderne møder borgerne, politikerne, magistratsafdelingerne, bysamfundet, virksomheder og hinanden på. Målet er, at værdierne skal udmøntes og konkretiseres så tæt på lederne og medarbejderne som muligt, således at værdierne bliver en integreret del af det daglige arbejde. Organisation Borgmesterens Afdeling ledes af en afdelingsledelse bestående af Stadsdirektøren, fem afdelingschefer og sekretariatschefen. Herudover er afdelingen opdelt i opgaveområder, som hver ledes af en opgaveleder. Organisationen er fleksibelt opbygget, så medarbejderne indgår i opgaver og projekter i et eller flere af opgaveområderne. Borgmesterens Afdeling består af syv sektorer: Sektor 0.31 til decentraliserede/styrbare udgifter Sektor 0.32 til Lønhusets udgifter (decentral./styrbar) Sektor 0.33 til ikke-decentraliserede/ikke-styrbare udgifter Sektor 0.34 til ikke-decentraliserede/styrbare udgifter Sektor 0.35 til decentraliserede KB-bevillinger Sektor 0.36 til IT Service og Support (decentral./styrbar) Sektor 0.37 til personalegodeprojektet (decentral./styrbar) Den decentraliserede sektor 0.31 er delt op i to overordnede kontoafsnit, ét for administrationsudgifter og ét for tværgående udgifter. Administrationsudgifterne vedrører Borgmesterens Afdelings interne ressourcer (løn, kontorartikler m.v.), mens de tværgående udgifter vedrører hele kommunen (økonomisystem, personalesystem, dagsorden- og journalsystem, kommunens hjemmeside, Falck-abonnement, IT-kontoen, Erhvervspuljen, Byrådets rejse- og repræsentationskonto m.v.)

348 Administration m.v. Lønadministrationen blev samlet i 2007, og er en kontraktstyret enhed under Borgmesterens Afdelings decentraliseringsordning. Sektoren skal over en årrække være selvfinansierende og finansieres gennem betalinger fra Århus Kommune for lønadministration. Den ikke-decentraliserede/ikke-styrbare sektor 0.33 omfatter vederlag til Byråd/Magistrat, kommunens udgifter til revision, kontingent til KL, tjenestemandspensioner, udgifter til arbejdsskader og beskyttede stillinger, bidrag til arbejdsmiljøfondet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring samt Borgmesterens Afdelings anlægsudgifter. Den ikke-decentraliserede/styrbare sektor 0.34 omfatter Århus Kommunes interne forsikringsordning til dækning af brand-, storm og vandskader, barselsudligningsordningen samt sekretariatet for Helhedsplanen for Gellerup/Toveshøj. Den decentraliserede sektor til KB-bevillinger omfatter IT-puljen. IT Service og Support blev fra 1. januar 2009 overflyttet til Borgmesterens Afdeling. I forbindelse med udbuddet af IT-drift er IT Service og Support nu nedlagt, og sektoren vil derfor blive nedlagt fra 2010 og frem. I 2009 har Byrådet godkendt en decentraliseringsordning for personalegodeprojektet. Personalegodeprojektet skal over en årrække være selvfinansierende, og for at holde økonomien adskilt fra Borgmesterens Afdelings øvrige styrbare økonomi blev der en oprettet selvstændig sektor. Beskrivelse af ydelser Borgmesterens Afdelings grundlæggende opgave er jf. ovenfor at varetage den tværgående administration, udvikling og koordinering i Århus Kommune, udvikling af bysamfundet Århus, samt sekretariatsopgaver for Byrådet, Magistraten og borgmesterembedet. De konkrete ydelser leveres af de forskellige opgaveområder. Politisk betjening Byrådsservice (sekretariat for Byrådet, Magistraten, de faste udvalg, juridiske spørgsmål i forbindelse med styreform, habilitet m.v., Byrådets IT og telefoni). Borgmestersekretariatet (sekretærbetjening og koordinering i forhold til borgmesterembedet og stadsdirektøren, kommunikationsopgaver, varetagelse af Århus interesser i forhold til Kommunekontaktrådet KKR, Region Midtjylland, KL, Regering og Folketing). Koordinering og udvikling af organisationen Århus Kommune Tværgående udvikling (tværgående koordinering og udvikling, sekretærbetjening af Direktørgruppen, ÅK s virksomhedsmodel, projektmodel og porteføljestyring). Budget og Regnskab (instruktioner og sagsbehandling i forbindelse med kommunens budget og regnskab samt indstillinger til Magistrat og Byråd, økonomiske analyser). Økonomistyring og Finans (bogføring, betalinger, fysiske aktiver, IT-systemer til økonomiog lønstyring, revision, økonomiske styringsredskaber, bankforbindelse m.v.). Plankoordinering (fysisk planlægning, herunder deltagelse i arbejdet omkring planstrategi og kommuneplan, sagsbehandling af lokalplaner, større byudviklingsprojekter). Jura og Personalejura (kommunalfuldmagt, forvaltningslov, offentlighedslov, konkurrenceret, tilsyn, vielser, beboerklagenævn, huslejenævn, hegnssyn, kontrakter, overenskomster, ferie, barsel, tjenestemænd, sociale klausuler, regulativer, persondatalov m.v.). HR (personalepolitik, rekruttering, personalegoder, arbejdsfastholdelse, lederudvikling, jobog personaleformidling, udviklingspakke, genplacering). Ligestilling og Integration (ligestilling, integration, mangfoldighed, handicap). Kommunikation (kommunikation, designlinie, annoncering, hjemmeside, medarbejderportal)

349 Administration m.v. Indkøb og Udbud (fælles indkøbsaftaler, e-handel, udbud og udlicitering m.v.). Bestiller Løn (bestillerfunktion i forhold til løn, feriepenge, tjenestemandspensioner, projekt vedr. personalegoder). Statistik og Ledelsesinformation (befolknings- og boligprognoser, nøgletal, statistik, borgerdatavarehus). IT (IT-strategi, IT-arkitektur, IT-infrastuktur, kontrakter/licenser, systemejerskab for tværgående ESDH-systemer, telefoni, IT-sikkerhed, bestillerfunktion i forhold til IT-drift). Forebyggelse og Arbejdsmiljø (risikostyring, arbejdsskader, sygefravær, sundhed, arbejdsmiljø, beredskabsplanlægning). Lønhuset (udbetaling af løn og tjenestemandspensioner). Erhvervs- og Byudvikling Byudvikling og Infrastruktur (deltagelse i arbejdet omkring planstrategi og kommuneplan, regional udviklingsplan, større infrastruktur og byudviklingsprojekter, Århus Havn, Gellerupsekretariatet). Virksomheder og Innovation (Vækstforum, Væksthus Midtjylland, erhvervspolitisk markedsføring, lokal erhvervsservice, forskning/udvikling, 7-kommunesamarbejde m.v.). Viden og kreative erhverv (uddannelse og arbejdskraft, Erhvervskontaktudvalget, erhvervshandlingsplan, uddannelsesstrategi, medier, oplevelsesøkonomi m.v.). Byprofilering og Repræsentation (tilskud til Visit Aarhus og Århus Festuge, byevents, branding, varetagelse af kommunens repræsentative opgaver, herunder modtagelser, gaver, venskabsbyer m.v.). Borgmesterens Afdeling internt Intern Udvikling og Service (Borgmesterens Afdelings egen økonomi, HR/personale, IT samt sekretærbetjening af Chefgruppen, MED-udvalg, Feriefonden m.v.). Borgmesterens Afdelings organisation er pr. 1. januar 2010 justeret, således at opgaverne fra 2010 og fremover er samlet i færre opgaveområder.

350 Administration m.v. 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2009 Sektor 0.30 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter % Indtægter ,37% Refusion Nettoudgifter i alt % Anlæg: Udgifter ,78% Indtægter ,25% Nettoudgifter i alt ,04% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor ,52% * Sektor ,55% * Sektor ,96% * Sektor * Sektor ,32% Ikke-decentraliseret område: 0 * Styrbare udgifter ,22% * Ikke-styrbare udgifter ,33% * Anlæg ,86% Nettoudgifter i alt ,02% Resumé af personaleforbrug i 2009 Sektor 0.30 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) Borgmesterens Afdelings administrative medarbejdere på Rådhuset - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % ,1% Lønhuset ,3% Borgmester og Rådmænd ,7% IT Service og Support Beskyttede stillinger ,9% Personaletilpasning Personale ,0%

351 Administration m.v. 5.2 Drift og personale Borgmesterens Afdelings regnskab viser samlet set et merforbrug på driftsudgifterne på 22,4 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Der er i 2009 givet tillægsbevillinger for 7,6 mio. kr., således at resultatet i forhold til ajourført budget er et merforbrug på 14,9 mio. kr. Merforbruget skal dog ses i sammenhæng med, at der ifbm regnskabet udmøntes 24,2 mio. kr. fra reserven vedr. personaletilpasningspuljen, barselsudligningsordningen og kompetenceudviklingsmidler. Regnskabet viser derfor reelt et mindreforbrug på 9,3 mio. kr Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2009 givet tillægsbevillinger til driftsudgifterne på det decentraliserede område i Borgmesterens Afdeling på i alt 31,3 mio. kr. (Delsektor 0.31,0.32 og 0.37) På den decentraliserede område drejer det sig om: Tillægsbevilling vedr. implementering af huslejemodellen, hvor Borgmesterens Afdeling fik overflyttet i alt 15,1 mio. kr. til betaling af huslejeudgifter fra Ejendomsforvaltningen. Nettomerudgifter på 14,7 mio. kr. i forbindelse med forventet regnskab september 2008 og regnskab 2008, som er overført til Nettomerudgift på 10,1 mio. kr. givet som tillægsbevilling ved forventet regnskab september Dette indeholder en nettomerudgift vedr. personalegodeprojektet på 8,2 mio. kr. samt en tillægsbevilling vedr. administrationen på 2,7 mio. kr. Nettomindreudgift på 0,8 mio. kr. som vedrører forrentning af lån til Incuba Science Park Nettomerudgift vedr. monitorering af integrationseffekt på 0,2 mio. kr. Tillægsbevilling vedr. overflytning af opgaver til Lønhuset på 1,8 mio. kr. Nettomindreudgift sfa. flytning af 10,2 mio. kr. vedr. seniorjob til ikke-decentralicerede område Nettomerudgift vedr. andre mindre tillægsbevillinger på 0,3 mio. kr. Der er her tale om aftalte flytninger af mindre opgaver mellem magistratsafdelingerne, og ikke tale om en forøgelse af kommunens samlede budget. På det ikke-decentraliserede område er der i 2009 givet tillægsbevillinger på -23,7 mio. kr. Dette dækker over nettomindreudgifter på det ikke-decentraliserede styrbare område på 4,7 mio. kr. og nettomindreudgifter på det ikke-styrbare område på 19,0 mio. kr. Tillægsbevillingerne vedrører: Merindtægt vedr. salg af KMD på 33,4 mio. kr. Merudgift sfa. overførelse af ubrugt budget fra 2008 på 7,1 mio. kr. Merudgift sfa. flytning af 10,2 mio. kr. vedr. seniorjob til ikke-decentralicerede område Mindreudgift ved forventet regnskab september 2009 på 7,9 mio. kr. Merudgift på arbejdsskadeområdet ved overdragelse af institutioner fra Region Midtjylland på 0,2 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er en ikke-bevilget merudgift på 14,9 mio. kr. på Borgmesterens Afdelings driftsområde. Heraf vedrører de 3,6 mio. kr. Borgmesterens Afdeling decentraliserede styrbare udgifter, mens de 11,3 mio. kr. kan henvises til det ikke-decentraliserede område. Afvigelse på det decentraliserede område skyldes:

352 Administration m.v. Merudgifter på det administrative område til løn og øvrige personaleudgifter som uddannelse og kurser, konsulenter m.v. på 0,6 mio. kr. Medregnes engangsrefusion for barselsudgifter er der dog et mindreforbrug. Merudgifter vedrørende bestiller løn på 1,2 mio. Bestiller løns budget benyttes til betaling for Lønhusets ydelser til Århus Kommune. Bestiller løns budget og ramme korrigeres løbende, når Lønhusets opgaver ændrer sig f.eks. ved overtagelse af tidligere amtslige institutioner. Dette har i 2009 skabt en teknisk forskel mellem bestiller løns ramme og budget. I forhold til rammen korrigeret for saldokorrektioner er der et merforbrug på 0,4 mio. kr., hvilket skal betragtes som det reelle underskud på området. Merudgifter på IT-kontoen på 1,9 mio. kr. IT-kontoen forbrug overskrider dog ikke rammen på området. Merforbruget på IT-kontoen i forhold til budgettet skyldes bl.a. nyindkøb af deploymentsystem (system til vedligeholdelse af software på PC er). Mindreudgifter på det øvrige tværgående område på 0,4 mio. kr. Mindreforbruget stamme især fra mindreudgifter på sygefraværspuljen og tidsforskudte udgifter vedr. integrationsrådsvalget. Merudgifter på 0,2 mio. kr. vedr. lønhuset sfa. tidsforskydning af betalinger mellem årene. Merudgifter på 0,2 mio. kr. vedr. personalegodeprojektet. Merudgifterne vurderes ikke at være et væsentligt udsving i forhold til personalegodeprojektet samlede omsætning. På det ikke-decentraliserede område skyldes merforbruget: Nettomerudgifter til personaletilpasning på 19,7 mio. kr. samt merudgifter til kompetenceudvikling på 4,5 mio. kr. Merudgifterne på samlet set 24,2 mio. kr. modsvares af tilsvarende mindreudgifter på reserven. Nettomindreudgifter på barselsudligningsordningen på 3,6 mio. kr., hvilket ligeledes modregnes på reserven. Nettomindreudgifter vedrørende forsikringsfonden på 6,6 mio. kr. som følge af mindreudgifter til skadesudbetalinger. Nettomindreudgifter på 27,0 mio. kr. vedrørende Fjernevarme Århus og Varmeplan Århus. Fjernvarme Århus og Varmeplan Århus vil fra 2009 til 2013 indbetale 161 mio. kr. som hensættes til afholdelse af tjenestemandspensionsudgifter. Dette er 1. rate. Nettomindreudgifter på 11,8 mio. kr. til tjenestemandspensioner. Nettomerudgifter på 32,2 mio. kr., idet der ved forventet regnskab i september 2009 blev forventet at indtægterne fra salget af KMD ville blive bogført i Indtægterne er konteret på de finansielle konti. Indtægten svarer til det budgetterede. Nettomerudgifter på 4,3 mio. kr. på arbejdsskadeområdet. Nettomindreudgifter til revision på 0,6 mio. kr. pga. mindreudgifter til særlige revisionsanalyser. Nettomerudgifter til beskyttede stillinger på 0,4 mio. kr. grundet merudgifter til løn. Nettomindreudgifter til løn til byrådsmedlemmer på 0,2 mio. kr. Typisk vil der i starten af en byrådsperiode være et merforbrug pga. ventepenge til rådmænd, mens der efterfølgende vil være mindreforbrug. Personale Borgmesterens Afdeling har i 2009 aflønnet medarbejdere svarende til 327 fuldtidsstillinger. Dette er 47 mere end oprindeligt budgetteret. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at der pr. 1. januar 2009 blev overflyttet 22 medarbejdere fra IT Service og Support, og at 11 personer tilknytte personaletilpasningspuljen ikke var normeringsmæssigt budgetteret. For det administrative personale ansat i Borgmesterens Afdeling har der i 2009 været 163 fuldtidsstillinger, hvilket er 15 fuldtidsstillinger mere end budgetteret. Stigningen i personalet kan dels henføres til at ekstraordinært mange medarbejdere i 2009 har været på barsel. Idet der ansættes barselsvikarer til disse personer, så vil det øge personaletallet for Borgmesterens

353 Administration m.v. Afdeling. Dels er der i 2009 ansat personale, som finansieret af igangsatte projekter. Her kan nævnes personer tilknyttet Helhedsplan Gellerup samt personalegodeprojektet. Ydermere har Borgmesterens Afdeling i 2009 opprioriteret indsatsen vedrørende de tværgående områder, hvor der på bl.a. HR og indkøbsområdet er igangsat nye initiativer. Afvigelsen vedrørende Borgmester og Rådmænd skyldes, at overdragelse af Rådmændposter i 2009 har medført en række merudgifter i form af udbetalte feriepenge svarende til godt en halv stilling. Der har i 2009 været afholdt udgifter på personaletilpasningspuljen svarende til 11,0 fuldtidsstillinger. Personaletilpasningspuljen dækker udgifter ifbm. den tidligere tryghedgaranti og den nuværende udviklingspolitik. Der er afsat en reserve til afholdelse af udgifterne, men personer der aflønnes af personaletilpasningspuljen er ikke normeringsmæssigt budgetteret, hvorfor der opstår en forskel mellem budget og forbrug. Personaletilpasningspuljen har i 2009 også dækket udgifter til personer, som har været organisatorisk placeret andre steder i kommunen Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Der overføres driftsbudget for samlet set 6,9 mio. kr. til For det decentraliserede område overføres -0,3 mio. kr., mens der overføres merudgifter på 7,2 mio. kr. vedrørende det ikke-decentralisrede område. For det decentraliserede område gælder, at der for det øvrige tværgående område overføres 0,8 mio. kr. Det drejer sig bl.a. om midler afsat til afholdelse af udgifter ved Dronningens 70 års fødselsdag (0,7 mio. kr.), Sygefraværspuljen (0,7 mio. kr.), Byrådets konti (0,3 mio. kr.), Flygtninge- og indvandrerpuljen (0,1 mio. kr.), Integrationsrådet (0,1 mio. kr.), samt mindreudgifter stammende fra Urban opsamlingskontoen (-0,7 mio. kr.), Eventpuljen (-0,4 mio. kr.) og Forsikring (-0,1 mio. kr.). Overførelsen af 0,7 mio. kr. vedrørende Dronnings fødselsdag stammer fra sponsorindtægter modtaget i 2009 samt midler fra eventpuljen, som skal benyttes til afholdelse af arrangementer i For bestiller løn overføres -0,5 mio. kr. samt -0,2 mio. kr. vedrørende økonomi og lønsystemer. Ydermere overføres -0,2 mio. kr. vedrørende Lønhuset og -0,2 mio. kr. vedrørende personalegoder. Begge overførsler sker på baggrund af tidsforskydninger i betalinger. For de ikke-decentraliserede område overføres budget for 0,6 mio. kr. vedrørende revisionsudgifter, og der overføres 6,6 mio. kr. fra overskuddet på Forsikringsfonden Diverse statusredegørelser Indkøbspolitikken Byrådet vedtog d. 22. oktober 2003 en indkøbspolitik for Århus Kommune. Politikken bliver i løbet af foråret 2010 erstattet af en ny. Den nye indkøbspolitik har, som den tidligere, fortsat fokus på økonomiske gevinster, ud fra en helhedsbetragtning. Det betyder, at der vil blive sat yderligere fokus på både miljø, arbejdsmiljø, sociale og etiske forhold. Særligt på miljøområdet har vi fokus på at opnå de mål, som er fastlagt i kommunens fælles klimaplan. Fremadrettet vil der fortsat blive arbejdet med flere fælles forpligtende aftaler. Det gælder både storaftaler med andre kommuner i 12 by gruppe samarbejdet, men også med aftaler som kun forpligter Århus Kommune. Vi har i 2009 set en gennemsnitlig forbedring af aftalerne med 10%. Set på tværs af aftalerne forekommer der store forskelle, men overordnet set kan forbedringen forklares med faldende råvarepriser.

354 Administration m.v. Som led i kommunernes overgang til nyt fælles økonomisystem blev der i 2007 skiftet e- handelssystem. Det gav anledning til indkøringsvanskeligheder. Disse vanskeligheder er ved at være overvundet og i 2009 udgjorde e-handelsomsætningen 44,1 mio. kr. Tilsvarende omsætning i de foregående år var 29, 6 mio. kr. i 2008 og 27,5 mio. kr. i Der er indkøbt nyt system, som vil forbedre mulighederne for at analysere Århus Kommunes indkøb. I regnskab 2010 forventes derfor er forbedrede muligheder for at se effekten af Århus Kommunes Indkøbspolitik. 5.3 Anlæg Anlægsudgifterne viser et merforbrug i forhold til oprindeligt budget på 6,6 mio. kr. I løbet af 2009 er der givet tillægsbevillinger for 16,7 mio. kr., og der er derfor et mindreforbrug i forhold til ajourført budget på 10,1 mio. kr Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Det er givet tillægsbevillinger for i alt 16,7 mio. kr. Nettomerbevilling vedrørende tilgængelighedsfunktion på 8,4 mio. kr. Tillægsbevilling vedrørende Gellerup dispositionsplan og fase 1 initiativer på 1,6 mio. kr. Udsatte byområder 0,5 mio. kr. Der blev ved både regnskab 2008 og forventet regnskab 2009 overført i alt 15,7 mio. kr. til Her skal især nævnes at det ved regnskab 2008 blev besluttet at overføre 7,8 mio. kr. til anlægsprojektet vedr. Telefonsystem og IT netværk. Midlerne fremkom af et overskud på IT-kontoen. Hertil kommer 5,3 mio. kr. vedr. IT-puljen I forbindelse ved forventet regnskab september 2009 besluttede Byrådet at afsætte en effektiviseringspulje på i alt 2,9 mio. kr. til effektivisering af arbejdsgange omkring løn og personale i Århus Kommune. Af denne pulje blev 0,3 mio. kr. budgetteret i Ved forventet regnskab september 2009 lå betalingsplanen omkring 1. fase af Århus Kommunes nye ESDH-system klar. Heraf fremgik at driftsprøven af systemet først ville falde i 2010, hvorfor betalingen også først ville falde her. Der blev derfor flyttet 10,3 mio. kr. til Nettomerbevilling på 0,5 mio. kr. som følge af fremrykning af udgifter til telefonsystem og IT netværk. Fremrykningen af rådighedsbeløbet betyder at projektet kan afsluttes i Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Borgmesterens Afdeling har et samlet ikke-bevilget mindreforbrug på 10,1 mio. kr. Nettomindreudgifter på 7,8 mio. kr. vedrørende tilgængelighedsfunktionen. Borgmesterens Afdeling fik primo 2010 overført et relativt stort rådighedsbeløb fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. Idet indstillingen har været på vej i løbet af 2009 er der overført 8,4 mio. kr. i Dette rådighedsbeløb skyldes et mindreforbrug gennem en årrække. Nettomindreudgifter på 1,2 mio. kr. vedrørende Helhedsplan Gellerup. Der blev i december 2009 givet en anlægsbevilling til Disposistionsplanen og Fase 1 initiativer. Tidsforskydninger betyder at 1,2 mio. kr. overføres til Nettomindreudgifter vedr. IT-puljen på 0,9 mio. kr. IT-puljen fik overført 5,3 mio. kr. fra 2008, idet der i 2009 har været ekstraordinære store udgifter. Mindreudgiften skyldes tidsforskydninger i enkelte projekter. Nettomindreudgifter på 0,3 mio. kr. vedrørende effektivisering af løn og personale. Tillægsbevillingen, som var en del af Lønhusets genopretningsplan, blev først givet i december 2009, og projektet har derfor ikke kunne igangsættes før. Udgifterne er derfor i stedet faldet i starten af 2010.

355 Administration m.v. Nettomerudgifter til anlægsprojektet vedr. Århus Kommunes nye hjemmeside på 0,3 mio. kr. Merudgifterne skyldes tidsforskydninger i projektet. Nettomindreudgifter på 0,2 mio. kr. vedrørende arkitektkonkurrencen omkring Helhedsplan Syd Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter I forbindelse med regnskab 2009 afsluttes 3 anlægsregnskaber. Det drejer sig om KB bevillingerne vedr. IT-puljen og tilgængelighedsfunktionen samt anlægsprojektet vedr. telefonsystem og IT-netværk. De to KB-bevillinger redegøres der for i afsnit Telefonsystem og IT-netværk Den 23. maj 2007 gav Byrådet en anlægsbevilling på 15 mio. kr. til forbedring af Århus Kommunes telefonsystem samt til forbedringer af Kommunens netværk, sådan at dette i nødvendigt omfang kan anvendes til telefoni. Efterfølgende blev bevillingen ved regnskab 2008 forøget med 8,3 mio. kr. stammende fra overskud på IT-kontoen. Hertil kommer en række tekniske prisfremskrivninger af anlægsbevillingen. Den samlede bevilling er på 23,7 mio. kr., og forbruget er tilsvarende. Der er fortsat en løbende vedligeholdelse og forbedring af Århus Kommunes netværk. Dette finansieres af magistratsafdelingerne samt af IT-puljen eller IT-kontoen Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger IT-Puljen Der har i 2009 været et samlet forbrug på IT-puljen på 10,8 mio. kr. Her skal især nævnes, at der er brugt 3,0 mio. kr. på udbygning af Århus Kommunes IT-netværk. Dette er udgifter til forbedringer af fiberforbindelserne ud til de enkelte institutioner. Der er afholdt en række etableringsudgifter i forbindelse med udbuddet af IT-drift (3,8 mio. kr.). Etableringsudgifterne vil indgå i beregningen for udbuddet som fremlægges for Byrådet i Der er anvendt 2,0 mio. kr. til telefonisystem samt 1 mio. kr. til ny IT-løsning vedr. brugeradministration. Nettomindreudgifterne i forhold til budgettet på 0,9 mio. kr. overføres til KB-bevillingen for Tilgængelighedsfunktion Der er i 2009 afholdt udgifter til tilgængelighedsfunktion for 0,6 mio. kr. Forbruget skyldes udgifter til forbedring af den fysiske tilgængelighed på Århus Kommunes institutioner. Borgmesterens Afdeling fik overført denne opgave fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø i januar 2010 med et samlet budget i 2009 på 8,4 mio. kr. Mindreudgifterne på 7,8 mio. kr. overføres til Redegørelse for overførsler til efterfølgende år For alle anlæg, der ikke afsluttes i 2009, gælder, at et eventuelt mindreforbrug eller merforbrug overføres til Samlet set overføres 10,1 mio. kr. Det drejer sig særligt om rådighedsbeløbet vedr. tilgængelighedsfunktionen (7,8 mio. kr.), Helhedsplan Gellerup (1,2 mio. kr) og IT-puljen (0,9 mio. kr.) Diverse statusredegørelser vedrørende anlæg Vækstpakkerne Udmøntningen af projekteringspuljen sker i forbindelse med Regnskab Borgmesterens Afdeling er tildelt 0,2 mio. kr. Disse er fordelt til de anlægsprojekter, hvorpå der er afholdt konsulentudgifter. Hovedsageligt anlægsprojektet vedrørende den nye hjemmeside og ITpuljen.

356 Administration m.v. I vækstpakke 2 indgår at et krav om fremrykning af anlæg fra 2012 og 2013 til 2010 og I alt fremrykkes 1,1 mio. kr. til 2010 og 0,7 mio. kr. til Fremrykningen sker alene på ITpuljen, idet fremrykningen her vurderes bedst mulig. 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning A: Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor Sektor Sektor Sektor Sektor Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Borgmesterens Afdeling har i 2009 et merforbrug på 12,5 mio. kr. i forhold til den ultimorammen på 225,3 mio. kr. Særligt periodiseringseffekten ved personalegodeprojektet er med til at forklare resultatet. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2008 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2009 Nettotilgodehavende ultimo 2009 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor Sektor Sektor Sektor Sektor I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Opsparingen i Borgmesterens Afdeling er samlet set forøget med 1,4 mio. kr. i Dette skyldes dog især de 10 mio. kr. som blev tilført Lønhusets opsparing i forbindelse med forventet regnskab september Endvidere er der i forbindelse med forventet regnskab september 2009 overført 7,8 mio. kr. fra reserven til det administrative område. Der er tale om en teknisk korrektion af opgørelsegrundlaget for tidligere år.

357 Administration m.v Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Sektor 0.31 udviser i 2009 et merforbrug i forhold til rammen på 2,2 mio. kr. Dette skyldes et merforbrug på det øvrige tværgående område (3,8 mio. kr.), et merforbrug på erhvervspuljen (1,2 mio. kr.), et merforbrug på bestiller løn (0,5 mio. kr.) Dette blev dog opvejet af mindreudgifter i forhold til den ajourførte ramme på administrationen (2,6 mio. kr.), et mindreforbrug på IT-kontoen (0,5 mio. kr) samt et mindreforbrug vedrørende økonomi og lønsystemer (0,2 mio. kr.). Merforbruget på det øvrige tværgående område og erhvervspuljen skyldes, at der ved regnskab 2008 var et betydeligt mindreforbrug på områderne, og budgettet blev derfor overført til Underskuddet i forhold til rammen er dermed et budgetteret forbrug af den opsparing, der blev hensat i Sektor 0.32 Lønhuset udviser i 2009 et underskud i forhold til rammen på 3,8 mio. kr. I dette underskud medregnes dog en række poster, som vedrører inddrivelse af for meget udbetalt løn. Det reelle driftsunderskud på Lønhuset er 3,3 mio. kr. Der korrigeres for dette i Underskuddet på 3,3 mio. kr. ligger lige under Lønhusets maksimale udsvingsgrænse på 10% at bruttobudgettet, som ligger på 37,4 mio. kr. En række faktorer har gjort, at det ikke har været muligt for Lønhuset at opnå den planlagte effektivisering af lønområdet. Det skyldes dels, at det nye lønsystem endnu ikke er implementeret, og dels at en række administrative sagsgange skal effektiviseres. Genopretningsplanen vedtaget af Byrådet ved forventet regnskab september 2009 skal rette op på dette. Genopretningsplanen indeholder også en sanering af Lønhusets gæld gennem en saldokorrektion på 10,0 mio. kr. På sektor 0.35 IT-puljen blev der fra regnskab 2008 overført 5,3 mio. kr. med rammevirkning. Det har som beskrevet ikke været muligt at benytte den fulde ramme i I 2010 budgetteres med hele opsparingen benyttes. Det store træk på opsparingen skyldes de store udviklingsaktiviteter på IT-området, der forventes i Her kan bl.a. nævnes system til brugeradministration samt udbygningen af Århusnettet. Sektor 0.36 IT Service og Support har i 2009 været i udfasning. Nettoudgifterne er overført til IT-kontoen på sektor 0.31, og sektoren nedlægges i Sektor 0.37 er personalegodeprojektet. Der er her et merforbrug i forhold til rammen på 8,4 mio. kr. Dette merforbrug skyldes, at Århus Kommune overfor leverandører af aviser, togkort og fitness betaler et årsabonnement, mens medarbejderne betaler i rater over hele året. Idet ordningen startede 1. august 2009 er der ved regnskabsaflæggelsen et udestående. Hertil kommer etableringsudgifter på 1,8 mio. kr., hvilket giver et samlet merforbrug på 8,4 mio. kr. Tidsforskydningen mellem Århus Kommunes udlæg og medarbejdernes betaling for personalegoderne vil være udlignet 1. august Etableringsudgifterne finansieres over en treårig periode, og ordningen vil over en årrække være selvfinansierende Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Opsparingen på sektor 0.31 forventes reduceret i de kommende år. Der forventes merudgifter til opprioritering af de tværgående strategiske udviklingsopgaver i Århus Kommune. For økonomi og lønsystemer forventes der i forbindelse med den fortsatte implementering af det nye økonomi- og lønsystem (KMD Opus) merudgifter. Ligeledes forventes der de kommende år på IT-området at være behov for brug af opsparingen. For sektor 0.32 forventes i 2010 et underskud på 1,4 mio. kr., samt i 2011 et underskud på 0,4 mio. kr. Herefter forventes Lønhuset at være i balance. Opsparingen ultimo 2009 på 3,6 mio. kr. forventes dermed at være tilstrækkelig.

358 Administration m.v. For IT-puljen (Sektor 0.35) gælder, at der allerede er budgetteret med et stort forbrug af opsparingen i 2010, som følge af de mange projekter på området. Dette er også i tråd med målsætningerne for Århus Kommunes vækstpakke. Byrådet har ydermere besluttet at fremrykke anlægsudgifterne for at skabe aktivitet i Århus Kommune. For Borgmesterens Afdeling betyder det, at budgettet for IT-puljen i 2010 forøges med 1,1 mio. kr. 6. Øvrige forhold 6.1 Redegørelse for anvendelse af puljer o.l. IT-Puljen Der henvises til afsnit Erhvervspuljen Borgmesterens Afdeling administrerer Erhvervspuljen i Århus Kommune. Erhvervspuljen uddeles efter ansøgning til projekter med et erhvervsfremmemæssigt sigte, herunder bl.a. fremme af erhvervsmæssige rammebetingelser og støtte til opstart af projekter og branding af byen. Der er i budgettet for 2009 afsat i alt 11,4 mio. kr. I 2009 er der givet støtte på i alt 12,25 mio. kr. fra Erhvervspuljen til 80 forskellige projekter, hvilket resulterer i et merforbrug på kr. i forhold til rammen. Hovedparten af dette merforbrug skyldes udsættelser af planlagte projekter fra 2008, som er gennemført i Det forventede forbrug (godkendte projekter og reserverede beløb) for 2010 overgår langt rammerne for Erhvervspuljen i Og der er således udsigt til et merforbrug i 2010, ikke mindst som følge af det ekstraordinære tilskud til Visit Aarhus på 4 mio. kr. Forsikringsfonden Århus Kommune har en intern forsikringsfond. Fonden dækker en række fælles udgifter på forsikringsområdet. Fonden dækker bl.a. udgifterne til fælles eksterne forsikringer, herunder stop loss forsikring på bygninger og løsøre, samt udgifter til skader på kommunens bygninger/løsøre som følge af brand og storm udover en selvrisiko for den enkelte afdeling på kr., da kommunen er selvforsikret op til stop loss grænsen. Fonden kører efter et hvile-i-sigselv -princip, sådan at magistratsafdelingerne indbetaler præmier, der over tid svarer til udgifterne i fonden. Der har i 2009 være et nettomindreforbrug, som forventes modsvaret af et merforbrug i Generelt er udgifterne til forsikring faldet, idet udgifterne til ekstern forsikringspræmie er ca. halveret efter udbud. Ligeledes er indbetalingerne fra magistratsafdelingerne reduceret. Personaletilpasningspuljen Personaletilpasningspuljen anvendes til dækning af lønudgifter og andre udgifter i forbindelse med personaletilpasninger som følge af udbud og besparelser. Det er aftalt, at budgettet udmøntes fra driftsreserven i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Ledertillægget i MBU konteres også her, men denne udgift bortfalder i Ledertillæggene finansiers ligeledes via overførsler fra driftsreserven i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Regnskabet afspejler dels udgifter forbundet til de ansatte der kan henføres til den gamle tryghedsaftale og dels udgifter til ansatte der er omfattet af udviklingspolitikken. Udgifter der kan henføres til tryghedspolitikken udgør mill. hovedparten af disse udgifter kan henføres til udbuddet af Århus Kommunes Sprogcenter (4.303 mill).

359 Administration m.v. Udgifterne kan henføres til udviklingspolitikken udgør mill. Hovedparten af udgifterne kan henføres til udbud af IT-SOS (1.069 mill), udbud af det grønne område i MSO (3.607 mill), udbud af rengøringen i MBU (1.973 mill). Sygefraværspuljen Borgmesterens Afdeling administrerer den tværgående sygefraværspulje, der udgør 1.2 mio. kr. pr. år til støtte til projekter til nedbringelse af sygefravær. Sygefraværspuljen har i januar 2009 finansieret konferencer og HR-messe Fra fravær til nærvær hvor der deltog 300 ledere og medarbejdere fra Århus Kommune. Puljen har desuden støttet Projekt sund i arbejde, som er et 2 årligt projekt, der blev igangsat i 2007, og som varetager en sundhedsforebyggende indsats vendt mod alle medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Tænk før du råber, var en kampagne, der blandt andet via TV-spots og netaktiviteter, satte fokus på den meget kedelige udvikling i samfundet der gør, at flere og flere offentlige ansatte bliver udsat for psykisk eller fysisk vold, fordi de passer deres job. Kampagnen, som kørte i september 2009 var lavet i et samarbejde mellem Århus Kommune, Region Midt og Midttrafik. Sygefraværspuljen har støttet kampagnen. Der har i det sidste kvartal 2009 mod forventning ikke være ansøgninger eller nye aktiviteter ind til puljen, som derfor giver et mindreforbrug i forhold til budgettet på 0,7 mio. kr. Barselsvikarpuljen Kontoen viser nettoafregningen med de takstfinansierede områder i Teknik og Miljø, Århus Havn og 3 selvejende institutioner. Fra regnskabsår 2010 vil også kommunens decentraliserede områder fremgå af kontoen, så al kommunens barselsudligning derved fremgår af kontoen Eventpuljen Der er over en fireårig periode ( ) afsat 15 mio. kr. til Eventpuljen. Visit Aarhus får hvert af de 4 år 1 mio. kr. i ekstra tilskud til markedsføring. De resterende 11 mio. kr. dækker tilskud til diverse koncertarrangementer i perioden I 2009 er der sammenlagt 3,75 mio. kr. incl. 1 million til Visit Aarhus. Der er i 2009 et merforbrug på 0,6 mio. kr. Merforbruget skal ses i sammenhæng med, at 0,5 mio. kr. er afsat til afholdelse af arrangementer ifbm. Dronningens 70 års fødselsdag i 2010.

360 42

361 HOVEDKONTO 7. RENTER, TILSKUD, UDLIGNING, SKATTER M.V.

362 42

363 Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån. Tilskud og udligning omfatter generelle og særlige tilskud samt områdespecifikke udligningsordninger herunder refusion af købsmoms. Skatterne omfatter kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat, kommunal grundskyld, selskabsskat m.v. Det skal bemærkes, at indtægter angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med positivt fortegn. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab. Kommunens passiver optages/konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne. At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab. { Delmål: Der afholdes med passende hyppighed udbudsforretning af kommunens finansielle transaktioner for at sikre optimal placering af overskudslikviditet i et anerkendt pengeinstitut samt optimale lånevilkår. Status og målopfyldelse: I 2004 blev der indgået lånerammeaftaler efter udbud, og i 2003 blev indgået en ny bankaftale efter udbud. { Delmål: Overskudslikviditeten skal til enhver tid sikres en forrentning, der minimum svarer til Nationalbankens indskudsbevisrente. Status og målopfyldelse: Målsætningen blev opfyldt i 2009, hvor det samlede afkast blev på 6,6 pct., hvilket er højere end niveauet for indskudsbevisrenten. For at sikre den bedst mulige forrentning af overskudslikviditeten, blev der i år 2008 indgået nye aftaler omkring forvaltningen af kommunens likvide midler via porteføljemanagementaftaler. De seneste år

364 Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter har samlet set givet en god forrentning. Størrelsen på aftalerne bliver løbende tilpasset efter likviditetssituationen. Kommunens passiver optages/konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne. { Delmål: Der afholdes udbudsforretning af kommunens låntagning efter behov samtidig med, at der løbende sker en pleje af låneporteføljen. Status og målopfyldelse: I forbindelse med den løbende gennemgang af låneporteføljen i 2009 har der ikke været anledning til omlægning. At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter. { Delmål: Dette overordnede mål er ikke direkte operationaliseret i en konkret målsætning for nettorenterne. Status og målopfyldelse: Udviklingen i nettorenteindtægterne fremgår af nedenstående oversigt (konto ). Tekst Udviklingen i nettorenteindtægterne Målsætning om en fornuftig udvikling i nettorenteindtægterne er opfyldt i perioden 2005 til 2008 idet der dog har været trendmæssigt faldende renteindtægter over perioden, som følge af periodens fald i den finansielle egenkapital. Det gode resultat i 2009 skyldes primært gode afkast på kommunens obligationsbeholdning, samt en engangsindtægt ved salget af KMD. Salgsindtægten vedr. KMD skal konteres som en renteindtægt provenuet indgår ikke i beregningen af afkastet ovenfor. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. Finansieringen sker dels via generelle tilskud og skatteindtægter på baggrund af de udskrivningsprocenter byrådet vedtager. Hertil kommer optagelse af byrådsvedtagne lån samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 8. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2009 blev det besluttet at holde en uændret skatteprocent på 24,4 %, og at dækningsafgiften vedrørende erhvervsejendomme bibeholdes på 5,75, samt at bibeholde grundskyldspromillen på 24,58.

365 Status og målopfyldelse: Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter Det fremgår af nedenstående oversigt over udviklingen i skatteprocenterne, at målet om fastholdelsen af udskrivningsprocenten og bibeholdelse af dækningsafgiften er realiseret i Det skal i relation hertil bemærkes, at stigningen i skattesatserne fra 2006 til 2007 vedrører Århus Kommunes overtagelse af en del af den tidligere amtslige skatteudskrivning i forbindelse med strukturreformen. Tekst Udskrivningsprocenten 20,7 20,7 24,4 24,4 24,4 Tekst Grundskyldspromillen 14,60 14,60 24,58 24,58 24,58 Dækningsafgift vedrørende offentlige ejendomme: Af grundværdier 7,30 7,30 12,29 12,29 12,29 Af forskelsværdier 5,00 5,00 8,75 8,75 8,75 Dækningsafgift vedrørende forretningsejendomme 5,75 5,75 5,75 5,75 5,75 3. Særlige indsatsområder Der er ikke defineret særlige indsatsområder vedrørende Hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning og skatter. 4. Supplerende nøgletal Der er ikke defineret supplerende nøgletal vedrørende Hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning og skatter.

366 Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) KR. - - % Renter af likvide aktiver , Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt *** 7.32 Renter af langfristede tilgodehavender , Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder , Renter af kortfristet gæld til pengeinstitutter , Renter af kortfristet gæld i øvrigt , Renter af langfristet gæld , Kurstab og kursgevinster *** 7.62 Tilskud og udligning , Refusion af købsmoms , Skatter ,0 Nettorenteudgifter i alt ,1 Som det fremgår af resuméet, havde Århus Kommune nettoindtægter vedrørende renter, tilskud og udligning og skatter på ,4 mio. kr. mod oprindeligt budgetterede nettoindtægter på ,5 mio. kr. Der er således under ét tale om nettomerindtægter på 137,0 mio. kr. i forhold til budgettet. I forhold til det ajourførte budget er der nettomerindtægter på 9,3 mio. kr. 5.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Baggrunden for afvigelser mellem ajourført budget og regnskab på hovedkonto 7 på 9,3 mio. kr. kan resumeres i følgende punkter: Der er nettomindreindtægter på 11,8 mio. kr. vedrørende konto 7.22 Renter af likvide aktiver primært som følge af en lavere kontorente end forventet ved budgetlægningen. Mindreindtægten skal ses i sammenhæng med afkastet på obligationsbeholdningen, herunder realiserede kurstab og kursgevinster på konto 7.58, som for største delens vedkommende indirekte kan betragtes som renter af likvide aktiver, da de knytter sig til den løbende forvaltning af Århus Kommunes likvide aktiver. Betragtes 7.22 og 7.58 under et har der derfor reelt været nettomerindtægter vedrørende renter af likvide aktiver på 1,1 mio. kr. Der er nettomerindtægter vedrørende konto 7.28 renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt på 8,4 mio. kr. primært i forbindelse med projekter vedrørende ældreboligbyggeriet. På konto 7.32 Renter af langfristede tilgodehavender er der en merindtægt på 39,4 mio. kr. bl. a. vedrørende pantebreve i forbindelse med jordsalg (1,5 mio. kr.), Århus Kommunes beholdning af aktier og andelsbeviser (33,3 mio. kr.), som følge af salg af Kommunedata (KMD), andre langfristede udlån bl. a. vedrørende henstand med ejendomsskatter (5,2 mio. kr.) og en budgetlagt indtægt vedrørende deponerede beløb (0,6 mio. kr.), der er konteret under Nettomindreindtægter på 7,3 mio. kr. vedrørende renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomhederne.

367 Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter Der er nettomerudgifter vedrørende konto 7.52 renter af kortfristede gæld i øvrigt på 0,3 mio. kr. primært vedrørende arealerhvervelse og ældreboliger. På konto 7.55 Renter af langfristet gæld har der været nettomerudgifter på 3 mio. kr., hvilket primært skyldes merrenteudgifter til ældreboligerne. Renteudgifterne på 99,6 mio. kr. vedrørende langfristet gæld kan endvidere opdeles på henholdsvis det skattefinansierede område, det takstfinansierede område og ældreboligområdet: Regnskab kr. - Skattefinansierede område Takstfinansierede område Ældreboligområdet Nettorenteudgifter i alt På skatteområdet (7.68) er der mindreindtægter på 5,4 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Det samlede tal kan opsplittes i mindreindtægter på 2,6 mio. kr. fra grundskyld, mindreindtægter på 3,2 mio. kr. fra dækningsafgift af offentlige ejendomme, og mindreindtægter på 10,5 mio. kr. fra dækningsafgift af forretningsejendomme, mens der er en merindtægt på 10,9 mio. kr. fra forskerordningen/forskerskatten efter kildeskattelovens 48 E, hvor f.eks. udenlandske forsker eller specialister betaler 30 pct. af bruttoindtægten. 5.3 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet givet indtægtstillægsbevillinger til hovedkonto 7 på 127,7 mio. kr. som vedrører følgende forhold: Nettomindreindtægter på i alt 11 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet for renter af likvide aktiver. Nettomindreudgifter vedrørende renter af langfristet gæld på 3,6 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet for renter af langfristet gæld m.v. Nettomerindtægter vedrørende tilskud og udligning og udligning af moms på 135,0 mio. kr. dels som følge af midtvejsreguleringen af de generelle tilskud for 2009.

368 42

369 HOVEDKONTO 8. BALANCEFORSKYDNINGER

370 42

371 Hovedkonto 8, balanceforskydninger 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under finansieringssiden hører forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån, som egentlig må betragtes som finansforskydninger. Denne opdeling er foretaget, for at man kan opgøre finansieringssiden samlet. Der er en snæver sammenhæng mellem finansforskydninger og hovedkonto 9, Balance. Der henvises til afsnittet om hovedkonto 9 for en nærmere beskrivelse af sammenhængen mellem hovedkonto 8 og 9. Der er endvidere en tæt sammenhæng mellem forbruget af likvide aktiver, optagelsen af lån samt udviklingen i renterne på hovedkonto 7. Det skal bemærkes, at indtægter angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med et positivt fortegn. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål At sikre en optimal finansiering af de af Byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. At sikre en fortsat stram styring af kommunens økonomi og en konsolidering af den finansielle egenkapital. At sikre en beholdning af likvide aktiver på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser. 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. { Delmål: Dette overordnede mål er ikke direkte operationaliseret i konkrete delmål. Finansieringen sker dels via optagelse af byrådsvedtagne lån, samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Hertil kommer generelle tilskud og skatteindtægter fastlagt af de udskrivningsprocenter Byrådet vedtager. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 7. At sikre en fortsat stram styring af kommunens økonomi og en konsolidering af den finansielle egenkapital. Målopfyldelse: Magistraten besluttede med vedtagelsen af budgettet for 2009 at anvende et nyt måltal i forbindelse med budgetlægning, overskuddet på de skattefinansierede driftsudgifter, til at supplere det eksisterende nøgletal, den finansielle egenkapital. Det ønskede anlægsniveau, som er måltallet for driftsoverskuddet, fastlægges som et gennemsnitligt anlægsniveau for hele budgetperioden.

372 Hovedkonto 8, balanceforskydninger De seneste års udvikling i den finansielle egenkapital fremgår af efterfølgende tabel. Tekst Finansielle egenkapital Det fremgår af tabellen, at den finansielle egenkapital har været faldende fra 2005 til 2007 som følge af underskud i perioden. Forbedringen i 2008 skyldes primært forskydning af nettoudgifter mellem årene bl. a. i forbindelse med køb og salg af jord vedrørende de bynære havnearealer. Hertil kommer udskydelse af anlægsudgifter til 2009 og efterfølgende år. Faldet i den finansielle egenkapital i 2009 skyldes primært forbrug af overførsler fra tidligere år samt merudgifter indenfor de ikke-styrbare områder. Det skal bemærkes, at den finansielle egenkapital er korrigeret for udskudt forbrug indenfor de decentraliserede områder m.v. En nærmere beskrivelse af opgørelsen af den finansielle egenkapital findes i regnskabets generelle bemærkninger s. XXVII. At sikre en beholdning af likvide aktiver på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser. { Delmål: Dette overordnede mål er ikke operationaliseret i konkrete delmål. Målopfyldelse: Likviditeten har haft en faldende tendens i 2009, hvilket primært skyldes forskydninger af indtægter fra bl.a. De Bynære Havnearealer, samt et underskud på de skattefinansierede områder på 748,1 mio. kr. 3. Særlige indsatsområder Der er ikke defineret særlige indsatsområder vedrørende Hovedkonto 8 Balanceforskydninger. 4. Supplerende nøgletal Der er ikke defineret supplerende nøgletal vedrørende Hovedkonto 8 Balanceforskydninger.

373 Hovedkonto 8, balanceforskydninger 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) KR. - - % - Udgifter ,7 Indtægter ,7 Nettorenteudgifter i alt ,2 Hovedkonto 8 udviser en samlet nettoindtægt på 896,0 mio. kr. mod en budgetteret nettoindtægt på 382,3 mio. kr. Der er givet nettomindreindtægtstillægsbevillinger til hovedkontoen på 959,8 mio. kr. svarende til en ikke-bevilget nettomerudgift på 446,1 mio. kr. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at et forbrug af kassebeholdningen betragtes som en indtægt, og et afdrag på lån betragtes som en udgift. De regnskabsmæssige posteringer på hovedkonto 8 påvirker Århus Kommunes balance i form af forskydninger i de tilhørende aktiver og passiver. Herudover posteres en række interne balancereguleringer direkte på balancen. I relation hertil henvises til de specielle bemærkninger vedrørende hovedkonto 9. Hovedkonto 8 kan netto specificeres i følgende hovedkategorier: Regnskab Budget Afvigelse mellem Budget og Regnskab Tillægsbevillinger Afvigelse i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. % Finansieringskontiene: Forbrug af kassebeholdningen ,5 Optagelse af lån ,4 Finansiering i alt ,66 Afdrag på lån Finansforskydninger Nettoindtægter i alt ,2 På hovedkonto 8 har der været nettoudgifter vedrørende finansieringskontiene (Kassehenlæggelse og optagelse af lån) på 1.638,3 mio. kr. imod en budgetteret nettoindtægt på 587,9 mio. kr. Der er samlet er givet nettomindreindtægtsbevillinger på 992,5 mio. kr. til kontiene svarende til en ikke-bevilget nettomerindtægt på 57,9 mio. kr. Vedrørende afdrag på lån er der ikke-bevilgede mindreudgifter på 15,1 mio. kr. Vedrørende finansforskydninger, som generelt ikke budgetteres, fordi de hovedsageligt har mellemregningskarakter er der ikke-bevilgede afvigelser svarende til merudgifter på 519,0 mio. kr.

374 Hovedkonto 8, balanceforskydninger Det skal bemærkes, at en udgift vedrørende hovedkonto 8 vil give sig udslag i en styrkelse af Århus Kommunes finansielle aktiver, mens en indtægt vil give sig udslag i en reduktion i de finansielle aktiver. 5.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Betragtes finansieringskontiene brutto har der været ikke-bevilgede merindtægt vedrørende kassebeholdningen i form af en mindre henlæggelse til kassen på 169,9 mio. kr. Vedrørende optagelse af lån har der været mindreindtægter på 112,0 mio. kr. som følge af en mindre lånoptagelse end budgetteret. Hvilket dels skyldes mindre lånoptagelse til ældreboliger, samt at kommunens låneramme blev mindre end forventet. Vedrørende afdrag på lån har der været mindreudgifter i form af lavere afdrag end budgetteret på 13,1 mio. kr. Det skal bemærkes, at kassekontoen i princippet fungerer som modpost for samtlige øvrige konti i Århus Kommune. Ikke-bevilgede afvigelser vil derfor modsvares af tilsvarende ikkebevilgede afvigelser på kassekontoen. Hertil kommer, at kortsigtede likviditetsforskydninger kan påvirke kassekontoen i væsentlige omfang. I forhold til budgettet er der et mindre kasseforbrug på 739,0 mio. kr., der bl. a kan henføres til forskydninger af udgifter mellem årene i form af overførsel af indtægter fra 2008 til 2009 og nettooverførsel af udgifter fra 2009 til 2010 og efterfølgende år. Generelt gælder om finansforskydningerne, at de kan udvise store ikke-budgetterede udsving. Det skyldes, at de i stor udstrækning anvendes til mellemregningsformål - herunder mellem regnskabsårene. Det er uforudsigeligt, hvor stor en del af et regnskabsårs nettoudgifter der f. eks. først vil komme til betaling efter den 31. december i regnskabsåret. De væsentligste afvigelser under finansforskydninger vedrører diverse mellemregninger og vil typisk følges af tilsvarende men modsatrettede afvigelser i det efterfølgende regnskabsår. Der skal derfor ikke knyttes yderligere bemærkninger til sådanne afvigelser. De væsentligste ikke-bevilgede afvigelser, som ikke har mellemregningskarakter vedrører langfristede tilgodehavender. Her har der været nettomindreudgifter svarende til en tilsvarende forøgelse af Århus Kommunes aktiver på 373,9 mio. kr. Baggrunden herfor er primært: Mindreindtægt vedrørende Pantebreve (grundsalg ) på 2,8 mio. kr. Merudgift ift. udlån til beboerindskud ( ) på 4,1 mio. kr. Mindreudgifter vedrørende indskud i Landsbyggefonden ( ) på 43,1 mio. kr. som følge af udskydelse af projekter til efterfølgende år. Merudgifter vedrørende pensionisters henstand af ejendomsskat ( ) på 29,8 mio. kr. Mindreudgifter som følge af en reduktion af diverse langfristede udlån ( ) bl.a. optagelse af lån til plejeboliger på 5 mio. kr. Mindreudgifter vedrørende deponeringer ( ) på 364,2 mio. kr. Deponeringer der vedrører grundsalg der er afsluttet og derved omkonteret til Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Generelt skal bemærkes, at tillægsbevillingernes finansiering afbalanceres over kassen. Som følge heraf har der været en tillægsbevilget kassehenlæggelse på 569,1 mio. kr. i Herudover har der været en tillægsbevilling på optagelse lån vedrørende lånerammen 2009 på i alt 423,4 mio. kr.

375 Hovedkonto 8, balanceforskydninger Ud over tillægsbevillingerne til kassebeholdningen er der givet følgende væsentlige tillægsbevillinger til hovedkonto 8 i 2009: Merudgifter på 31,1 mio. kr. vedrørende dels indskud i Landsbyggefonden som følge af nettooverførsel af projekter til 2009 på 11,1 mio. kr., dels et lån til Incuba Science Park på 20 mio. kr.

376 42

377 HOVEDKONTO 9. Balance

378 42

379 Hovedkonto 9 Balance 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Århus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt balancen, som den blev opgjort ultimo sidste regnskabsår. Et regnskabsårs ændring i balancen afspejler primært årets regnskabsresultat på det skattefinansierede område - herunder finansforskydningerne under hovedkonto 8 - samt regnskabsresultaterne på de takstfinansierede områder. Hertil kommer årets rene statusposteringer i form af afskrivninger, kursreguleringer m.v. jf. afsnit 5.2. Århus Kommunes samlede balance består af finansielle aktiver, af fysiske aktiver samt af en række rettigheder og forpligtelser. I de efterfølgende afsnit er de ændringer i balancen, som vedrører de finansielle poster nærmere beskrevet. Ændringerne i de fysiske aktiver og i rettigheder og forpligtelser er nærmere beskrevet i de generelle bemærkninger i afsnittet om det omkostningsbaserede regnskab. For en specifikation af balancen på funktionsniveau henvises til oversigten "Balance" i det trykte regnskab. 2. Mål for effekt og ydelser Hovedkonto 9 opsamler primært finansielle bevægelser, som er en følge af aktiviteterne på hovedkonto 0 til 8. Der er derfor ikke egentlige aktiviteter af servicemæssig eller økonomisk karakter knyttet til hovedkontoen. Som følge heraf er der ikke opstillet selvstændige mål for Hovedkonto 9. Der henvises til målbeskrivelserne vedrørende de sektorer hvis aktiviteter påvirker hovedkonto 9. Det drejer sig primært om sektorerne 2.80 Vand og Spildevand og 2.90 Affald og Varme samt Finansforskydningerne under hovedkonto Særlige indsatsområder Der er ikke defineret særlige indsatsområder vedrørende Hovedkonto 9 Balance. 4. Supplerende nøgletal Der er ikke defineret supplerende nøgletal vedrørende Hovedkonto 9 Balance. 5. Ressourcer Balancen er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Forskellen mellem aktiver og passiver udgør egenkapitalen (balancekontoen). Egenkapitalen ændres dels som følge af årets over-/underskud, dels som følge af kursændringer på obligationsbeholdninger, valutakursændringer vedrørende udlandsgælden, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v. I den efterfølgende oversigt er den finansielle del af balancen resumeret.

380 Hovedkonto 9 Balance Århus Kommune Finansiel balance 2009 Ultimo 2008 Ultimo 2009 Ændring (1) (2) (3)=(1)-(2) kr. Kassebeholdning (A1) Kortfristet nettoformue *) (A2) Feriepengeforpligtelsen **) (A3) Likviditet (A) Finansielle tilskud (B1) Pantebreve m.v. (B2) Langfristede tilgodehavender (B) Skattefinansieret langfristet gæld (C1) Langfristet gæld vedrørende ældreboliger (C2) Langfristet gæld vedrørende de takstfinansierede områder (C3) Øvrige langfristede udlæg (C4) Langfristet gæld i alt (C) Balancekonto (finansiel formue) (A+B-C1-C2+C4) Finansiel egenkapital (A1+A2+B2-C1) #) Korrektion for udskudt forbrug ##) Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug *) Den kortfristede nettoformue indeholder udlæg vedrørende ældreboliger i form af afholdte men ikke-lånefinansierede anlægsudgifter og beboerindskud vedrørende ældreboliger. I den langfristede gæld vedrørende ældreboliger er udlægget og beboerindskuddet indregnet som en del af gælden. **) Feriepengeforpligtelsen skal ifølge konteringsreglerne fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet optages i balancen fra og med regnskabsåret #) Når ændringen af balancekontoen på den finansielle status normalt ikke nøjagtigt svarer til regnskabsresultatets over- /underskud skyldes det, at den finansielle status herudover reguleres for kursændringer på obligationsbeholdningen, valutakursændringer vedrørende udlandsgælden, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v. jf. de efterfølgende bemærkninger vedrørende statusreguleringer og de specielle bemærkninger vedrørende hovedkonto 9. ##) Der henvises til de efterfølgende bemærkninger vedrørende opgørelsen af den finansielle egenkapital. Det fremgår heraf, at balancekontoen i 2009 er forbedret med 1.935,3 mio. kr. til i alt ,1 mio. kr. Af forbedringen vedrører 2.894,5 mio. kr. optagelse af aktiver vedrørende vand og spildevand som følge af selskabsgørelsen af disse områder (beløbet er en del af ultimo tallet 2009 for de finansielle tilskud B1) og 102,0 mio. kr. regulering af feriepengeforpligtelsen. Tages der højde herfor er den finansielle balance i 2009 reelt forværret med 857,2 mio. kr. Det skal bemærkes, at værdien af kommunens grunde og ejendomme, lagerbeholdninger, garantiforpligtelser, eventualrettigheder samt kommunens pensionsforpligtigelse m.v. ikke indgår i den finansielle del af balancen jf. afsnittet om det omkostningsbaserede regnskab i de generelle bemærkninger. Det fremgår ligeledes, at kommunens finansielle egenkapital, er forværret med 807,2 mio. kr. til i alt -357,6 mio. kr. Forværringen af balancekontoen ekskl. optagelsen af aktiverne vedrørende Vand og Spildevand og reguleringen af feriepengeforpligtelsen er fremkommet via en forværring i likviditeten på 207,1 mio. kr. (A1 + A2), en reduktion af de langfristede tilgodehavender med 316,1 mio. kr. (del af B), ved en forøgelse af den skattefinansierede langfristede gæld med 213,0 mio. kr.

381 Hovedkonto 9 Balance (C1) samt ved en forøgelse af gælden vedrørende ældreboliger m.v. med 121,0 mio. kr. (C2- C4). I løbet af regnskabsåret indeholder den finansielle balance Århus Kommunes indskud i Landsbyggefonden. Ifølge Velfærdsministeriets konteringsregler skal dette aktiv nulstilles ultimo regnskabsåret og tilbageføres igen primo næste regnskabsår. Baggrunden herfor er, at det skønnes, at kursværdien af indskuddet i Landsbyggefonden, som følge af de muligheder der eksisterer for tilbagebetaling heraf, er tæt på nul. Opgjort ultimo 2009 havde Århus Kommune indskudt 634,7 mio. kr. i Landsbyggefonden. Ud over de ændringer, som skyldes drifts- og anlægsaktiviteter, renter, finansiering og finansforskydninger er årets ultimostatus påvirket af en række direkte posteringer på status i form af kursændringer på obligationsbeholdningen, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v. Disse balanceposteringer er resumeret i efterfølgende oversigt og kommenteret i afsnit 5.2: Århus Kommune Kapitalforklaring 2009 Ændringer Egenkapital kr. Finansiel balance ultimo Bogført Primoreguleringer: # Langfristede tilgodehavender # Langfristet gæld 0 # Øvrige primoreguleringer Primoreguleringer i alt 0 Finansiel balance primo Beregnet Finansiel balance primo Bogført Årets resultat på det skattefinansierede område Årets resultat på det takstfinansierede område Årets resultat i alt Regulering af likvide aktiver Regulering af kortfristede tilgodehavender m.v Regulering af langfristede tilgodehavender Direkte posteringer på balancen i alt #) Finansiel balance ultimo Bogført #) Det skal bemærkes, at af de direkte posteringer på status indgår de 59,0 mio. kr. som en reduktion af den finansielle egenkapital. Statusposten på kontoen vedrørende finansielle tilskud på 3.764,3 mio. kr., som er en del af de langfristede tilgodehavender, kan reelt ikke betragtes som et aktiv for Århus kommune. Kontoen dækker dels over aktiver, hvor den reelle kursværdi er nær nul, dels over aktiver, der netto ikke kan forventes realiseret. Herunder regnes f. eks. udlån til sociale klienter samt udlån til beboerindskud, hvor det forventes, at tilbagebetalinger i væsentligt omfang modsvares af nye udlån. Det skal endvidere nævnes, at i beløbet indgår også de aktier kommunen har i Århus Vand a/s. Tilsvarende gælder, at kommunens nettogæld vedrørende ældreboliger ikke betragtes som et egentligt passiv for Århus Kommune, som følge af at ældreboligområdet har en karakter svarende til de takstfinansierede ("Hvile i sig selv") områder.

382 Hovedkonto 9 Balance Hertil kommer, at de udgifter, som ligger bag optagelsen af feriepengeforpligtelsen generelt er indarbejdet i budgettet for 2010 og Ved vurdering af Århus Kommunes finansielle situation anvendes derfor begrebet finansiel egenkapital, som ser bort fra feriepengeforpligtelsen (A3), de finansielle tilskud (B1), nettogælden vedrørende de takstfinansierede områder (C3), gælden vedrørende ældreboliger (C2) og øvrige langfristede udlæg (C4). I nedenstående oversigt er opgørelsen af den finansielle egenkapital illustreret. Herudover opgøres en korrigeret finansiel egenkapital, hvor den egentlige finansielle egenkapital korrigeres for det udskudte forbrug på de decentraliserede områder (D). Århus Kommune Finansiel egenkapital 2009 Ultimo 2008 Ultimo 2009 Ændring (1) (2) (3)=(1)-(2) kr. Likviditet (A1+A2) Langfristede tilgodehavender - pantebreve m.v. (B2) Skattefinansieret langfristet gæld (C1) Finansiel egenkapital i alt (A1+A2+B2-C1) Korrektion for udskudt forbrug (D) Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug (A1+A2+B2-C1+D) I løbet af 2009 er den egentlige finansielle egenkapital forværret med 807,2 mio. kr. eller 50,0 mio. kr. mindre end balancekontoen som følge af, at finansielle tilskud (del af de langfristede tilgodehavender), gælden vedrørende ældreboliger og gælden vedrørende de takstfinansierede områder ikke indgår heri. Det skal bemærkes, at den finansielle egenkapital ikke tager højde for udskydelse af forbrug af bevillinger f. eks. på de decentraliserede områder. Korrigeres den finansielle egenkapital for den del af det udskudte forbrug, som ikke er indregnet budgetmæssigt, kan den finansielle egenkapital ultimo 2009 opgøres til -777,3 mio. kr. Forværringen i den egentlige finansielle egenkapital skal primært ses i lyset af et underskud på de skattefinansierede områder på 748,1 mio. kr. i Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger for en nærmere beskrivelse af opgørelsen af og udviklingen i den finansielle egenkapital. 5.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Da der ikke budgetteres på balancen henvises til de kontoafsnit, hvis regnskabsresultater påvirker balancen, for en nærmere beskrivelse af de tillægsbevillinger, der har påvirket balancen i Redegørelse for balanceposteringer I forbindelse med den løbende vurdering af Århus Kommunes aktiver og passiver sker der en række op- og nedskrivninger heraf i form af rene balanceposteringer f. eks. i forbindelse med afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender, kursreguleringer m.v.

383 Hovedkonto 9 Balance En del af balanceposteringerne vedrører mellemregningskonti - f.eks. mellemregning med andre offentlige myndigheder og med andre regnskabsår. Disse posteringer har ikke en reel effekt for Århus Kommunes økonomi, og de skal derfor ikke omtales nærmere. De væsentligste balanceposteringer som vedrørende det egentlige regnskab for 2009 og, som ikke har mellemregningskarakter eller er forklaret via regnskabsresultatet på hovedkonto 0 til 6, er: 9.22: Opskrivning af beholdningen af likvide aktiver med 17,1 mio. kr. som følge af kursreguleringer af obligationsbeholdningen. 9.25: Der er registreret en formindskelse af tilgodehavende hos staten vedrørende en skatterestance udligning i forbindelse med strukturreformen på 35,5 mio. kr. 9.28: Der er registreret en forøgelse af aktiverne via interne statusposteringer på 23,1 mio. kr. Forøgelsen af aktiverne vedrører primært en teknisk regulering af tidligere registrerede indtægter vedrørende salg af kommuneforsikring. Hertil kommer diverse afskrivninger af tilgodehavender m.v. 9.32: De langfristede tilgodehavender er forøget med 2.878,3 mio. kr. primært som følge af afskrivninger vedrørende sociale ydelser og som følge af at Vand & Spildevand er blevet et selvstændigt selskab Århus Vand - 1. november 2009 der er ejet 100 pct. af Århus Kommune er Aktier og andelsbeviser m.v. forøget med 2.893,7 mio. kr. 9.35: På de takstfinansierede områder - set under et - er nettoaktiverne forøget med 119,7 mio. kr. svarende til en forøgelse af kommunens tilgodehavende hos de takstfinansierede områder som følge af underskud på disse områder i : Reduktion af passiverne på 4,7 mio. kr. vedrørende statens andel af afskrevne sociale ydelser. 9.51: Reduktion af passiverne på 2,0 mio. kr. som følge af afskrivning på statens andel af udlån til beboerindskud. 9.55: Nettonedskrivning af den langfristede gæld med 12,3 mio. bl. a. som følge af regulering af gælden vedrørende ældreboliger og overtagelse af et leaset aktiv. Det skal bemærkes, at ændringer vedrørende konto 9.58 til 9.72, som vedrører Århus Kommunes fysiske aktiver er nærmere beskrevet i regnskabets generelle bemærkninger under afsnittet vedrørende det omkostningsbaserede regnskab. 5.3 Redegørelse for den indre værdi af kommunens aktier og andelsbeviser m.v. Den indre værdi af Århus Kommunes aktier og andelsbeviser m.v. kan opgøres således: Virksomhed Egenkapital Ejerandel i % Århus Kommunes andel af egenkapital (indre værdi) kr. Kommunernes Pension ,5% Århus Lufthavn ,1% Incuba Science Park (Forskerparken) ,9% Danplanex ,5% Naturgas Nord-Midt ,29% 497 Århus Vand a/s % I alt

384 Hovedkonto 9 Balance I opgørelsen er udeladt en værdifastsættelse af kommunens andele i andelsboligforeninger o.l., da disse udgør en meget lille andel af de samlede aktiver på konto

385 Afskrivning af uerholdelige tilgodehavender og kassedifferencer. Afskrivning af uerholdelige tilgodehavender Følgende institutioner har i 2009 afskrevet nedennævnte beløb som uerholdelige: Social- og Beskæftigelsesforvaltningen kr. Trafik og Veje kr. Natur og Miljø kr. Ejendomsforvaltningen kr. Planlægning og Byggeri kr. Natur og Vejservice kr. Sundhed og Omsorg kr. Borgerservice og Biblioteker kr. Sport og Fritid kr. Kulturforvaltningen kr. Musikhuset kr. Kobra Skat kr. Børn og Unge kr kr. Kassedifferencer Der er hos nedennævnte institutioner konstateret følgende nettokassedifferencer (underskud angives med positivt fortegn): Social- og Beskæftigelsesforvalningen... Teknik og Miljø, Adm.... Trafik og Veje... Sundhed og Omsorg... Borgerservice og Biblioteker... Musikhuset... Sport og Fritid... Kulturforvaltningen... Børn og Unge ,78 kr. 160,45 kr ,00 kr ,64 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr. 17,00 kr ,55 kr ,68 kr.

386 Afskrivning af uerholdelige tilgodehavender Der er i 2009 afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt kr., hvilket er ca. 21,8 mio.kr. mere end afskrivningen for En markant stigning i afskrivningsbeløbene ses ved Social- og beskæftigelsesforvaltningen med ca. 7,2 mio.kr., Sundhed og Omsorg med ca. 1,0 mio.kr., Musikhuset med ca. 0,2 mio.kr. og Kobra Skat med ca. 15,7 mio.kr. Et markant fald i afskrivningsbeløbene ses ved Borgerservice og Biblioteker med ca. 0,2 mio.kr. og Børn og Unge med ca. 0,1 mio.kr. Afskrivningerne beskrives nedenfor. Social- og Beskæftigelsesforvaltningen har afskrevet hovedsagelig p.g.a.: Forgæves inddrivelse via incassoafdelingen vedr. kontanthjælp mod tilbagebetaling vedr. istandsættelser 1/4-dels lejligheder vedr. økonomiafdelingen, diverse afskrivninger kr kr kr kr. Trafik og Veje har afskrevet uerholdelige tilgodehavender vedr. beboerkort parkering vedr. håndværkerkort parkering vedr. ødelagte lysstandere vedr. stadepladser vedr. byggepladsafgift vedr. hærværk, busstopskilt vedr. renholdelse, gågader vedr. ejendomsforespørgsler kr kr kr kr kr. 989 kr kr kr kr. Natur og Miljø har afskrevet uerholdelige tilgodehavender vedr. miljøgebyrer og miljøvagtsager kr. Ejendomsforvaltningen har afskrevet vedr. flytte- og forbrugsopgørelser kr. Planlægning og Byggeri har afskrevet uerholdelige tilgodehavender vedr. ikke betalte byggesagsgebyrer kr. Natur og Vejservice har afskrevet uerholdelige tilgodehavender vedr. restancer fra Navision før 2007 som er foretaget over driften kr.

387 Sundhed og Omsorg har afskrevet uerholdelige tilgodehavender forgæves inddrivelse via incassokontoret vedr. madservice/vask vedr. hjemmehjælp vedr. motorkøretøjslån vedr. ældreboligsystemet (UNIK) - husleje m.v. vedr. boligsikring vedr. boligydelse vedr. kautionslån vedr. lån (rente- og afdragsfri) vedr. tilskud (beboerindskud) kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Borgerservice og Biblioteker har afskrevet uerholdelige tilgodehavender vedr. erstatninger og gebyrer kr. Kobra - Skat har afskrevet uerholdelige tilgodehavender vedr. tekniske forhold kr. Sport og Fritid har afskrevet uerholdelige tilgodehavender vedr. lokaleudlån og kulturelle arrangementer kr. Kulturforvaltningen har afskrevet diverse uerholdelige tilgodehavender kr. Musikhuset har afskrevet uerholdelige tilgodehavender vedr. fakturasalg til forestillinger der er under konkurs kr. Børn og Unge har afskrevet uerholdelige tilgodehavender vedr. ikke placerbare indtægter og udgifter samt diverse mindre afskrivninger kr. I alt kr.

388 Kassedifferencer Kassedifferencerne udgør i ,68 kr. D.v.s. at der er et fald på ,76 kr. fra 2008 til Kassedifferencerne er i de fleste tilfælde af beskeden størrelse, set i forhold til antal kassesteder og kasseekspeditioner samt omsætningstal. Kassedifferencerne skyldes øreafrundinger og fejlekspeditioner, sam ikke kan undgåes. Institutioner med større kassedifferencer beskrives nærmere nedenfor (underskud angives med positivt fortegn): Social- og Beskæftigelsesforvaltningen har haft en kassedifference på som vedrører almindelige kassedifferencer samt fejlkonteringer Kantinen Jægergården Institutioner med kasse Driftsområdet for Psykiatri Østervang AMC, Århus Sygehus - kiosk Økonomi Økonomi drift m.v ,78 kr ,90 kr ,05 kr ,69 kr ,63 kr ,02 kr ,29 kr. Borgerservice og Biblioteker har haft en kassedifference på som vedrører almindelige kassedifferencer i forvaltningen, hovedbiblioteket og lokalbibliotekerne samt fejlkonteringer ifm. dankortbetalinger ,00 kr. Børn og Unge har haft en kassedifference på som vedrører kassedifferencer opstået på egentlige kasser og i institutioner samt i kantinerne på skolerne. Herudover er der bogført differencer på bankindbetalinger ,55 kr.