Århus Kommune. Bemærkninger

Transkript

1 Århus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2009 Århus Kommune Borgmesterens afdeling

2 42

3 Århus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2009 Århus Kommune Borgmesterens afdeling

4 42

5 Bemærkninger til regnskabet Bemærkningerne til regnskabet er sektoropdelt i overensstemmelse med sammendrag og regnskabsoversigt m.v. Indenfor hver enkelt sektor er bemærkningerne disponeret således: 1. Sektorens indhold og afgrænsning 2. Mål - herunder: Overordnede mål Delmål og målopfyldelse Særlige indsatsområder Supplerende nøgletal 3. Sektorens indhold og afgrænsning Overordnet resume af sektorens økonomi Beskrivelse af regnskabsresultatet vedr. drift og personale Beskrivelse af regnskabsresultatet vedr. anlæg Beskrivelse af status for takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning 4. Øvrige forhold - herunder: Afrapporteringer og redegørelser for anvendelse af puljer m.v. Til supplering af regnskabsbemærkningerne er der udarbejdet detaljerede beskrivelser af sektorafgrænsningen, af afvigelser mellem budget og regnskab samt af status vedrørende decentraliseringsområder. Denne beskrivelse, som primært foreligger på elektronisk form, er disponeret på følgende måde: 1. Sektorens kontomæssige afgrænsning 2. Specifikation af afvigelser mellem budget og regnskab 3. Status for områder med decentraliseringsordning Det samlede regnskabsmateriale indeholdende alle de nævnte afsnit er tilgængeligt på elektronisk form på Århus Kommunes hjemmeside under: " Papirudgaver af det samlede regnskabsmateriale vil være tilgængeligt hos Borgmesterens Afdeling, Budget og Regnskab.

6 42

7 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Side Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse: Sektor 1.00 Socialforvaltningen... 1 Sektor 1.40 Beskæftigelsesforvaltningen Sektor 1.70 Administration Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø: Sektor 2.00 Administration Sektor 2.20 Planlægning og Byggeri Sektor 2.30 Trafik og Veje Sektor 2.40 Natur og Miljø Sektor 2.50 Ejendomsforvaltningen Sektor 2.60 Århus Brandvæsen Sektor 2.70 Natur og Vej Service Sektor 2.80 Vand og Spildevand Sektor 2.90 AffaldVarme Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg: Sektor 3.30 Sundhed og Omsorg Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice: Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice Magistratsafdelingen for Børn og Unge: Sektor 5.50 Børn og Unge Borgmesterens Afdeling: Sektor 0.20 Budgetreserver Sektor 0.30 Administration m.v Hovedkonto 7. Renter, tilskud, udligning og skatter Hovedkonto 8. Finansforskydninger og finansiering Hovedkonto 9 Finansiel status Afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender og kassedifferencer

8 42

9 SEKTOR 1.00 SOCIALFORVALTNINGEN

10 42

11 Socialforvaltningen Socialforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1 Socialforvaltningens serviceområder Socialforvaltningens service omfatter forskellige aktiviteter og målgrupper. Den sociale indsats kan inddeles i følgende serviceområder: Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Tilbud til voksne med handicap Tilbud til voksne med sindslidelse Tilbud til voksne med særlige sociale problemer eller misbrug. Fælles for indsatserne er, at de tager udgangspunkt i ressourcerne hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. I Socialforvaltningen gennemføres følgende faser: Modtagelse, når borgeren henvender sig Undersøgelse i samarbejde med klient og relevante partnere Handleplan i samarbejde med borgeren Visitation/kontakt med samarbejdspartnere Selve det sociale tilbud samt opfølgning Afslutning. Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Kommunen har efter Serviceloven en særlig forpligtigelse til at føre tilsyn med de forhold, som børn i kommunen lever under. Ligeledes er der en forpligtelse til at sørge for, at forældre eller andre, der forsørger et barn, kan få gratis familieorienteret rådgivning. Kommunen er forpligtet til at yde hjælp i de tilfælde, hvor et barn eller en ung har vanskeligheder i forhold til sine omgivelser eller lever under utilfredsstillende forhold, samt til at støtte forældre med børns opdragelse og pleje. Det er i et vist omfang kommunen selv, der fastlægger serviceniveauet og afgør, hvilke hjælpeforanstaltninger, der skal sættes ind med. Tilbuddene omfatter børn, unge, og familiers ophold på døgninstitutioner og børn og unges ophold i familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder, tilbud om døgnaflastningsophold m.v. Hertil kommer aktivitets- og behandlingstilbud i familiebehandlingen, familieværksteder eller lignende dagtilbud, særlige tilbud via Ungdomscentret, samt støtte- og kontaktordninger for børn og unge. Ungdomscentret og SSP forestår herudover kriminalitetsforebyggelse i almindelighed. Desuden ydes hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældre med alvorligt syge børn eller børn med handicap. Endvidere ydes der halv friplads på dagtilbud til børn med handicap, og der kan gives hel eller delvis friplads, når der er særlige socialpædagogiske grunde. Endelig er der etableret Den Sociale Døgnvagt, som modtager borgere, der har behov for vejledning uden for almindelig åbningstid, samt Børn og Unge Vagten, der tager sig af henvendelser om børn og unge uden for almindelig åbningstid.

12 Socialforvaltningen Tilbud til voksne med handicap Socialforvaltningen har ansvaret for tilbud ifølge Serviceloven til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Tilbuddene omfatter ophold i botilbud, herunder boformer, beskyttede boliger, bofællesskaber, bostøtteordninger, voksen familiepleje, særlige socialpædagogiske opholdssteder samt handicaphjælperordningen til ophold i eget hjem. Hertil kommer en række tilbud som eksempelvis ledsageordningen, aktivitets- og samværssteder, kompenserende ydelser til voksne med handicap samt specialundervisning til voksne med handicap og ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Der ydes endvidere tilskud til en række frivillige og private organisationer, der driver omsorgstilbud for målgruppen. Tilbud til voksne med sindslidelse Socialforvaltningen har tilsvarende ansvaret for tilbud ifølge Serviceloven til voksne med sindslidelse. Tilbuddene omfatter ophold i botilbud, herunder boformer, bofællesskaber og bostøtteordninger. De socialpsykiatriske dagtilbud inkluderer kontaktsteder, aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Desuden er der akut og opsøgende indsatser, herunder støtte- og kontaktpersonsordningen. Der ydes endvidere kompenserende specialundervisning for voksne. Samarbejdsaftalen om fælles drift med Region Midtjylland af fire lokalpsykiatrier i socialdistrikterne er ligeledes en del af Sundhedsaftalen mellem Kommune og Region. Den regionale del varetager ambulant lægelig og psykologisk behandling. Den kommunale del yder rådgivning og vejledning samt en udgående bostøttefunktion til brugere med sindslidelse i egen bolig og bofællesskab. For Lokalpsykiatriens udrykningsteam uden for almindelig åbningstid er der truffet aftale mellem Region Midtjylland og Århus Kommune om fælles bemanding og finansiering i henhold til sundhedsaftalen. Der ydes endvidere tilskud til en række frivillige og private organisationer, som har et beskæftigelses-, uddannelses-, eller omsorgsrettet tilbud. Tilbud til voksne med særlige sociale problemer eller misbrug Indsatsen for de særligt socialt udsatte foregår primært med udgangspunkt i Serviceloven. Alkoholbehandlingen yder behandling efter Sundhedsloven. Tilbuddene til særligt socialt udsatte voksne omfatter ambulant behandling og døgnbehandling for stofmisbrugere samt behandling af alkoholmisbrugere, herunder også familiebehandling. Socialforvaltningen tilbyder desuden en række botilbud til hjemløse eller funktionelt hjemløse borgere. Tilbudsviften består af akutte botilbud og omsorgstilbud på forsorgsinstitutioner, trænende og støttende botilbud samt udslusningsboliger. Endelig er der opsøgende tilbud og en række samværs- og aktivitetstilbud. Særligt er oprettet en beskæftigelsesrettet udførerenhed i Socialforvaltningen, der tilbyder borgere med andre problemer ud over ledighed en særlig håndholdt beskæftigelsesindsats. Et væsentligt element i indsatsen over for særligt socialt udsatte er de frivillige og private organisationer med sociale formål, der bl.a. tilbyder samværstilbud for målgruppen, og som Århus Kommune yder tilskud til.

13 Socialforvaltningen 1.2. Socialforvaltningens organisationsplan: Der er i 2009 arbejdet på en indstilling om organisering af Socialforvaltningen, som blev vedtaget den 27. januar Den nye struktur forventes implementeret inden sommeren De væsentligste lovregler og byrådsbeslutninger Socialforvaltningens forvaltningsområde er primært reguleret af følgende tre love: Lov om social service Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Lov om integration af udlændinge i Danmark. Lov om social service (Serviceloven) omfatter de sociale velfærds- og hjælpeforanstaltninger. For Socialforvaltningens opgaveområder omfatter dette tilbuddene til familier med særlige vanskeligheder, personer med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne, personer med sindslidelse, samt personer med særlige sociale vanskeligheder. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område omfatter bestemmelser vedrørende blandt andet borgerens rettigheder og forpligtelser, klageregler, kommunens og amtskommunens opgaver, oplysningspligt, handlekommune-bestemmelser, Det Sociale Nævn, Den Sociale Sikringsstyrelse, Ankestyrelsen og Det Centrale Koordinationsudvalg. Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) omfatter opgaver i forbindelse med integration af flygtninge. Socialforvaltningens tilbud retter sig mod flygtninge omfattet af Integrationsloven, hvor der er særlige familiemæssige eller sociale problemer, som kræver en særlig indsats for at integrationen kan lykkes. I november 2008 vedtog Byrådet Århus Kommunes børn og unge-politik. Børn og ungepolitikken skal bidrage til øget helhedstænkning i alle indsatser for børn og unge i Århus Kommune, og derigennem bidrage til, at sammenhængen mellem almene tilbud og tilbud for børn og unge med særlige behov styrkes. Herudover har Byrådet i januar 2009 vedtaget udviklingsplan for indsatsen i forhold til udsatte børn og unge. Formålet med udviklingsplanen er at styrke myndighedsområdet og sagsbehandlingen i Socialforvaltningen, idet myndighedsarbejdet er omdrejningspunktet for hele indsatsen overfor udsatte børn og unge. I forlængelse af Regeringens strategi for hjemløse har Århus Byråd i juni 2009 vedtaget en hjemløseplan, der udfolder og konkretiserer de overordnede målsætninger i strategien om at afskaffe hjemløshed og reducere ophold på forsorgshjem.

14 Socialforvaltningen De nye byrådsbeslutninger afspejles i Socialforvaltningens virksomhedsplan og i det videre arbejde med mål. 2. Mål for effekt og ydelser Socialforvaltningen skal være en organisation, der gennem en venlig, koordineret, kompetent og effektiv service: hjælper de borgere, der har behov for det støtter borgere, så de bliver i stand til at tage ansvar for eget liv og udnytte egne evner skaber plads til forskellighed og mangfoldighed. Socialforvaltningens vision er at fremme social inklusion og medborgerskab for de mest udsatte borgere. Det betyder, at der skal gives støtte og plads til de mest udsatte borgere, så de kan indgå som ansvarlige og respekterede deltagere i det sociale fællesskab. Det kræver, at vi understøtter en mobilisering af de nødvendige ressourcer hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra principper om, at inddrage og tilrettelægge arbejdet på sådan en måde, at borgeren får mulighed for aktivt at tage ansvar for egen situation. Den enkelte skal således have den nødvendige støtte til aktivt at kunne løse egne problemer. Støtte gives med det formål, at skabe udviklingsrammer således at den enkelte - på trods af individuelle vanskeligheder, i videst mulig omfang opnår muligheden for at leve et selvstændigt liv, uafhængigt af det sociale hjælpesystem. I forhold til børn og unge lægges der i Socialforvaltningen særlig vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder lægges der vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten. Krav til den enkelte kan f.eks. være, at personen skal modtage bestemte tilbud, at man skal godkende en behandlings- eller handleplan, at tilbuddet skal afhjælpe et væsentligt problem eller i væsentlig grad forbedre personens livssituation Overordnede effektmål Familier, børn og unge med særlige behov skal - ud fra en individuel vurdering - have støtte til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien/barnet/ den unge skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. På handicapområdet skal indsatsen understøtte mulighederne for, at personer med handicap og deres familier kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. På psykiatriområdet skal indsatsen understøtte mulighederne for, at den sindslidende og dennes familie kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. På området for særligt socialt udsatte skal indsatsen understøtte mulighederne for at personen kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Voksne med misbrugsproblemer skal tilbydes og motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Målet er afvænning/ stoffrihed, periodevis afvænning/ stoffrihed eller i det mindste en forbedret livskvalitet.

15 Socialforvaltningen Brugernes ansøgninger og spørgsmål om hjælp skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den relevante sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Brugerne skal mødes med respekt og forståelse og sikres en hurtig og kompetent sagsgang. Brugerne skal tilbydes en helhedsorienteret og koordineret indsats. 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Familier, børn og unge med særlige behov skal - ud fra en individuel vurdering - have støtte til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien/barnet/ den unge skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. w Delmål: Effekt af forebyggende familiebehandling. (Effektmål) Det er målet, at mindst 90 % af de familier, der visiteres til forebyggende familiebehandling, skal klare sig uden døgnanbringelse ½ år efter dagtilbuddets ophør. Socialforvaltningen ønsker at styrke familiens ressourcer og sammenhold. Der arbejdes med at forebygge anbringelse, hvor det er muligt, at understøtte et godt anbringelsesforløb og at lette overgangen fra anbringelse til hjemgivelse. Det forebyggende arbejde foregår bl.a. i familiebehandling, familieværksteder, Vuggestedet, børnehuse og Familieskolen. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. I 2009 har 95 % af de familier, der er visiteret til forebyggende familiebehandling, klaret sig uden døgnanbringelse ½ år efter dagtilbuddets ophør. Det er 5 %-point over det fastsatte succeskriterium. Det er samme resultat som i Andel børn uden døgnanbringelse ½ år Regnskab Budget Afvigelse efter indsatsens afslutning (R-B) Andel ikke anbragte børn 95% 90% 5% Andel børn uden døgnanbringelse ½ år efter indsatsens afslutning Andel ikke anbragte børn - 90% 92% 89% 95% 95% Anm: Databruddet skyldes at det frem til 2007 kun har været muligt at måle på den tidligere afgrænsning af forebyggende foranstaltninger. Databrud Nøgletal

16 Socialforvaltningen Andel børn uden døgnanbringelse ½ år efter indsatsens afslutning (%) fordelt på formål med indsatsen Kun dagforanstaltning (lav risiko for anbringelse) Forebyggelse af anbringelse (høj risiko for anbringelse) Allerede anbragt (støtte til hjemgivelse) % 95% 97% (565/582) 98% 568/579 85% 86% 90% (62/69) 87% 46/53 47% 20% 67% (24/36) 64% 30/47 Ikke kategoriseret* 88% 91% 100% (31/31) 100% 37/37 I alt 92% 89% 95% (682/718) 95% 681/716 Anm.: *) Ikke alle sager er endnu kategoriseret, men problemet søges løst i Mængden af kategoriserede sager har et sådant omfang, at kategoriseringen vurderes retvisende. Anm: Databruddet skyldes at det frem til 2007 kun har været muligt at måle på den tidligere afgrænsning af forebyggende foranstaltninger. Databrud Der kan yderligere suppleres med nøgletal for antallet af børn, der to år efter en forebyggende foranstaltning fortsat ikke har været anbragt: Nøgletal Andel børn uden døgnanbringelse 2 år efter indsatsens afslutning (%)* I alt 89% 88% 90% 89% 92% 94% 94% Anm.: *) Databruddet skyldes at det frem til 2007 kun har været muligt at måle på den tidligere afgrænsning af forebyggende foranstaltninger. Databrud Delmål: Fald i ungdomskriminalitet (Effektmål) Det er målet, at mindst 75 % af de årige, der visiteres til kriminalitetsforebyggende indsats, skal være udenfor kriminalitet ½ år efter tilbuddets ophør. Der måles på den kriminalitetsforebyggende indsats i kontaktpersonordningen, MST, arbejdspraktikken og anbringelse. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Totalt set er man 2 procentpoint fra det fastsatte mål. Det er en fremgang på 12 procentpoint fra resultatet i Det er stadig resultaterne fra arbejdspraktikken, som trækker gennemsnittet ned, men der er i 2009 sket en forbedring for denne foranstaltning. Uden kriminalitet ½ år efter indsatsens Regnskab Budget Afvigelse afslutning (R-B) Andel årige 73% 75% -2%

17 Socialforvaltningen Der har været et generelt fald i antal sigtede og sigtelser fra 2007 til 2009 mest markant fra 2008 til Der er et lille fald i antal sigtede årige i perioden, men et markant fald i antal sigtelser for denne aldersgruppe. For de årige er der betydelige fald både for antal sigtede og antal sigtelser. Antal sigtede er fra faldet med 11,5 %, mens antal sigtelser i samme periode er faldet med 13,2 %. Faldet er over den 3-årige periode især sket indenfor butikstyveri og kategorien øvrige sigtelser som bl.a. indeholder sigtelser for hæleri. Der er også sket fald i antal sigtelser for personfarlige forbrydelser: Der er 20 % færre sigtelser for almindelig vold og antal sigtelser for gaderøverier er efter en stigning i 2008 nu i 2009 faldet tilbage til 2007-niveau. Antal sigtelser for kvalificeret vold ligger stabilt, men lavt (9-12 sigtelser pr. år). Det generelle fald i antal sigtelser for de årige, set i sammenhæng med et fald i anmeldelser, tyder på et reelt fald i omfanget af ungdomskriminaliteten. Andel årige uden kriminalitet ½ år efter indsatsens afslutning (%) fordelt på foranstaltninger: Kontaktpersonordning - 74% 86% 61% 74% årige % 67% årige % 77% MST - 58% 56% 47% 79% årige % 100% årige % 70% Arbejdspraktik - 67% 72% 55% 56% årige % årige % 65% Anbringelse - 79% 72% 68% 77% årige % 77% årige % 77% I alt - 74% 73% 61% 73% Anm.: Opgørelsesmetoden medtager alle personer med tidligere kriminalitet, der har været indskrevet på tilbuddet. Dvs. der skelnes ikke mellem afbrudte og gennemførte forløb. MST Danmarks opgørelsesmetode medtager kun de planmæssigt gennemførte forløb, dvs. succesraten bliver højere. Der er fordele og ulemper ved begge opgørelsesmetoder. Nøgletal fordelt på alder Antal i kriminalitetsfore byggende indsats Antal årige Antal årige I alt

18 Socialforvaltningen Nøgletal: Antal dømte og domme for årige Antal dømte Antal domme * 268* *: Ny datakilde via Statistikbanken. Antal skyldige afgørelser undtaget færdselsforseelser. Nøgletal Antal sigtede og sigtelser årige i Århus Kommune pr. år R2006 R2007 R2008 R2009 Sigtede årige Sigtede årige Sigtelser årige Sigtelser årige Delmål: Brugertilfredshed (Effektmål) Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. I 2009 er der gennemført brugertilfredshedsundersøgelser i botilbud for børn og unge med handicap og socialt udsatte børn og unge. Der er gennemført undersøgelser både med brugerne selv og med pårørende (forældre). Brugerundersøgelse Andel brugere, der er tilfredse med indsatsen i botilbud til børn og unge (%) Samlet brugerundersøgelse* Generel tilfredshed med indsatsen 1) % Oplevelse af positiv udvikling 2) % Samlet subjektiv vurdering af tilbudene 3) % Børn og unge med handicap Generel tilfredshed med indsatsen 1) % Oplevelse af positiv udvikling 2) % Samlet subjektiv vurdering af tilbudene 3) % Socialt udsatte børn og unge Generel tilfredshed med indsatsen 1) % Oplevelse af positiv udvikling 2) % Samlet subjektiv vurdering af tilbudene 3) % * Svarprocenten var 66 % (165/251)

19 Socialforvaltningen 1) Der afrapporteres den gennemsnitlige andel af de brugere, der er tilfredse med fire parametre: Respekt, støtte, samarbejde og information. 2) Der afrapporteres den gennemsnitlige andel af de brugere, der er tilfredse med to parametre, der vedrører det, der bør være udbyttet af det enkelte tilbud. 3) Der afrapporteres den andel af de brugere, der ud fra en subjektiv samlet vurdering betragter tilbuddet som enten godt eller enestående. Undersøgelsen viser en høj generel tilfredshed med ydelserne, ligesom brugerne i altovervejende grad vurderer, at tilbuddene bidrager til en positiv personlig udvikling. Brugernes subjektive vurdering af tilbuddene er noget lavere, dog vurderer over to tredjedele tilbuddene Godt eller Enestående. I kommentarerne roser de unge både medarbejdernes faglige kompetencer og tilbuddene generelt. Brugernes negative kommentarer omhandler udover generel utilfredshed blandt andet antallet af regler på tilbuddene. Pårørendeundersøgelse Andel pårørende, der er tilfredse med indsatsen i botilbud til børn og unge % Samlet pårørendeundersøgelse* Generel tilfredshed med indsatsen 1) % Oplevelse af positiv udvikling 2) % Samlet subjektiv vurdering af tilbudene 3) % Børn og unge med handicap Generel tilfredshed med indsatsen 1) 88% - 85% Oplevelse af positiv udvikling 2) 82% - 81% Samlet subjektiv vurdering af tilbudene 3) 80% - 77% Socialt udsatte børn og unge Generel tilfredshed med indsatsen 1) % Oplevelse af positiv udvikling 2) % Samlet subjektiv vurdering af tilbudene 3) % * Svarprocenten var 78 % (323/412). 1) Der afrapporteres den gennemsnitlige andel af de pårørende, der er tilfredse med fire parametre: Respekt, støtte, samarbejde og information. 2) Der afrapporteres den gennemsnitlige andel af de pårørende, der er tilfredse med to parametre, der vedrører det, der bør være udbyttet af det enkelte tilbud. 3) Der afrapporteres den andel af de pårørende, der ud fra en subjektiv samlet vurdering betragter tilbuddet som enten godt eller enestående. Undersøgelsen viser en høj generel tilfredshed med ydelserne, ligesom forældrene til brugere i altovervejende grad vurderer, at tilbuddene bidrager til en positiv personlig udvikling. Forældrenes subjektive vurdering af tilbuddene er en smule dårligere.

20 Socialforvaltningen I kommentarerne fremhæver flere, at tilbuddene er godt for deres barn. Herudover roser de pårørende både medarbejdernes faglige og menneskelige kompetencer og tilbuddene generelt. Blandt de relativt få kritiske kommentarer er de mest udbredte kritikpunkter manglende struktur og information og dårlig kommunikation mellem forældre og medarbejdere. Opfølgning på de to undersøgelser vil foregå planmæssigt i Delmål: Ventetid til døgninstitutioner for socialt udsatte børn og unge (Ydelsesmål) Socialt udsatte børn og unge må maksimalt vente 6 måneder på en døgnplads. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Der er ingen socialt udsatte børn og unge, der har ventet mere end seks måneder på en døgnplads. Socialt udsatte børn, der har ventet på døgntilbud Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal, der har ventet over 6 mdr Note: Opgøres som nettoventeliste Socialt udsatte børn, der har ventet på døgntilbud Antal, der har ventet over 6 mdr Note: Opgøres som nettoventeliste w Nøgletal Socialt udsatte børn, der har ventet på døgntilbud Antal på døgninstitutioner for socialt udsatte børn og unge Anm.: Antal personer, hvor Århus Kommune er betalingskommune pr. 31/12 w Delmål: Ingen venteliste for børn og unge med handicap til en døgnplads (Ydelsesmål) Der er ingen venteliste til døgnaflastningspladser for børn med handicap Der er ingen venteliste til døgninstitutionspladser for børn med handicap. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt for døgninstitutionspladser men ikke aflastningspladser. Der er den 4. februar 2010 besluttet en omlægning af døgnpladser til aflastning på Heimdal. Der konverteres tre døgnpladser til 1/8 pladser, hvilket betyder, at der pr. 1. juli kan tilbydes aflastning til yderligere 24 børn og unge på Heimdal. Derved afvikles ventelisten til ophold på Heimdal og aflastning generelt.

21 Socialforvaltningen Børn med handicap, der har ventet på døgntilbud Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal, der venter på døgninstitutionssplads Antal, der venter aflastningsplads Børn med handicap, der har ventet på døgntilbud * Antal, der venter på døgninstitutionsplads Antal, der venter på aflastningsplads Antal ventende i alt Anm.: Målet relaterer sig til borgere med en ventetid på over tre måneder, hvor Århus er betalingskommune, uanset om borgeren har et andet tilbud eller ej. Både borgere visiteret til tilbud i og udenfor Århus Kommune er med i opgørelsen. Døgninstitutionsbegrebet inkluderer her også opholdssteder, men ikke døgnpladser i familiepleje. Anm: *Opgørelsen for 2007 inkl. brugere med ventetid under 3 måneder. I 2008 er ventetiden opgjort pr. 31/12. Fra 2009 laves løbende opgørelser. Databrud Nøgletal Børn med handicap i døgntilbud Antal i døgnaflastning Antal på døgninstitution Anm.: Antal personer, hvor Århus Kommune er betalingskommune pr. 31/12 Regnskabstallene for 2007 og 2008 er justeret som følge af dataproblemer Delmål: Flere anbringelser i familier (Ydelsesmål) Andelen af anbragte i familiepleje skal stige til 36,0 % i 2009 fra 31,4 % i 2005 ud af samtlige anbringelser Andelen af anbragte i netværksfamilier skal udgøre 1,6 % af alle anbringelser i I 2007 var der 651 døgnanbringelser. I forhold til dette niveau er pejlemærket for 2009: 235 familieplejepladser og 10 netværksfamiliepladser. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. Andel af anbragte i familiepleje Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel anbragte i familiepleje 28,5% 36,0% -7,5% Andel anbragte i netværksfamilier 2,1% 1,6% 0,5%

22 Socialforvaltningen Andel pladser i familier ud ad samtlige anbringelser (%) Andel pladser i plejefamilier - 31,4% 31,9% 32,7% 28,0% 28,5% Andel pladser i netværksplejefamilier - 0 0,4% 0,9% 1,4% 2,1% Anm.: Delmålet følges med betalingskommunetal. Andelen af anbragte i familiepleje er i ,5 %, og andelen af anbragte i netværksfamilier er i ,1 %. Fra 2008 til 2009 er der sket en stigning i antallet af familieplejepladser på 19 pladser og i antallet af netværksplejefamilier på 6 pladser. Alene fra kvt er der sket en stigning i antallet af familieplejepladser på 9. Gennem 2009 er der blevet arbejdet intensivt med at øge andelen af anbragte i familiepleje, og der er ved regnskab 2009 anbragt 25 (helårspladser) flere børn og unge i familie- og netværkspleje sammenlignet med regnskab I forhold til regnskab 2008 svarer det til en stigning på 11,8 %. Samtidig er det samlede anbringelsestal dog steget med 12,6 % i forhold til regnskab 2008, så andelen af anbragte i familie- og netværkspleje i forhold til det samlede anbringelsestal kun er øget med 1,2 % point. Der har siden 2008 været fokus på at øge andelen af anbragte børn i familiepleje. Muligheden for anbringelse i familiepleje afsøges altid, før der træffes beslutning om anbringelse i døgninstitutionsregi. Beslutningen træffes ud fra en samlet vurdering af, hvilket tilbud der bedst tilgodeser barnets behov. Samarbejdet mellem Socialcentrene og Familieplejecentret er udbygget, så familieplejekonsulenterne inddrages allerede på det tidspunkt, hvor overvejelser om anbringelse er under drøftelse. Flere anbringelser i familieplejen er en udfordring for Århus Kommune. Tilsyneladende arbejder Socialforvaltningen i højere grad end andre kommuner med forebyggende foranstaltninger til børn og unge med mindre komplekse vanskeligheder. Denne gruppe børn og unge vil typisk være målgruppen til familiepleje, hvis anbringelse overvejes. Flere børn og unge i familiepleje kræver derfor en større omlægning af familieplejetilbuddet. Gennem 2009 er der blevet arbejdet særligt med at kunne tilbyde familiepleje til børn og unge, der har andre og sværere problemer, end at deres forældre ikke har mulighed for at tage sig af dem. Dette kræver en ekstra indsats i plejefamilierne i form af eksempelvis ekstra supervision og støtte til plejefamilie og/eller tilkøb af behandling og støtte til barnet/den unge. Derudover har der i 2009 været et øget fokus på rekruttering af plejefamilier til unge, rekruttering af plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund samt på anbringelse af spædbørn direkte i plejefamilie frem for på en midlertidig døgninstitution. Delmål: Anbringelser af børn og unge (Ydelsesnøgletal) Socialforvaltningen følger udviklingen i andelen af 0-22 årige, der anbringes af sociale årsager Status og målopfyldelse: Nøgletallet er afrapporteret.