Aarhus Kommune. Bemærkninger

Transkript

1 Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens afdeling

2 Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens afdeling

3 Bemærkninger til regnskabet Bemærkningerne til regnskabet er sektoropdelt i overensstemmelse med sammendrag og regnskabsoversigt m.v. Indenfor hver enkelt sektor er bemærkningerne disponeret således: 1. Sektorens indhold og afgrænsning 2. Mål - herunder: Overordnede mål Delmål og målopfyldelse Særlige indsatsområder Supplerende nøgletal 3. Sektorens indhold og afgrænsning Overordnet resume af sektorens økonomi Beskrivelse af regnskabsresultatet vedr. drift og personale Beskrivelse af regnskabsresultatet vedr. anlæg Beskrivelse af status for takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning 4. Øvrige forhold - herunder: Afrapporteringer og redegørelser for anvendelse af puljer m.v. Til supplering af regnskabsbemærkningerne er der udarbejdet detaljerede beskrivelser af sektorafgrænsningen, af afvigelser mellem budget og regnskab samt af status vedrørende decentraliseringsområder. Denne beskrivelse, som primært foreligger på elektronisk form, er disponeret på følgende måde: 1. Sektorens kontomæssige afgrænsning 2. Specifikation af afvigelser mellem budget og regnskab 3. Status for områder med decentraliseringsordning Det samlede regnskabsmateriale indeholdende alle de nævnte afsnit er tilgængeligt på elektronisk form på Aarhus Kommunes hjemmeside under: " Papirudgaver af det samlede regnskabsmateriale vil være tilgængeligt hos Borgmesterens Afdeling, Budget og Regnskab.

4 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Side Magistratens 1. Afdeling: Sektor 1.00 Socialforvaltningen... 1 Sektor 1.40 Beskæftigelsesforvaltningen Sektor 1.70 Administration Magistratens 2. Afdeling: Sektor 2.00 Administration Sektor 2.20 Planlægning og Byggeri Sektor 2.30 Trafik og Veje Sektor 2.40 Natur og Miljø Sektor 2.50 Ejendomsforvaltningen Sektor 2.60 Aarhus Brandvæsen Sektor 2.70 Natur og Vej Service Sektor 2.90 AffaldVarme Magistratens 3. Afdeling: Sektor 3.30 Service for ældre og handicappede Magistratens 4. Afdeling: Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice Magistratens 5. Afdeling: Sektor 5.50 Børn og Unge Borgmesterens Afdeling: Sektor 0.20 Budgetreserver Sektor 0.30 Administration m.v Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 9 Finansiel status Afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender og kassedifferencer

5 SEKTOR 1.00 SOCIALFORVALTNINGEN

6 Socialforvaltningen Socialforvaltningen. 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi, organisation og ydelser. 1.1 Socialforvaltningens serviceområde Socialforvaltningens service omfatter forskellige aktiviteter og målgrupper. Den sociale indsats kan inddeles i følgende serviceområder: Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Tilbud til voksne med handicap Tilbud til voksne med særlige sociale problemer eller misbrug. Fælles for indsatserne er, at de tager udgangspunkt i ressourcerne hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. I Socialforvaltningen gennemføres følgende faser: Modtagelse, når borgeren henvender sig Undersøgelse i samarbejde med klient og relevante partnere Handleplan i samarbejde med borgeren Visitation/kontakt med samarbejdspartnere Selve det sociale tilbud samt opfølgning Afslutning. Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Kommunen har efter Serviceloven en særlig forpligtigelse til at føre tilsyn med de forhold, som børn i kommunen lever under. Ligeledes er der en forpligtelse til at sørge for, at forældre eller andre, der forsørger et barn, kan få gratis familieorienteret rådgivning. Kommunen er forpligtet til at yde hjælp i de tilfælde, hvor et barn eller en ung har vanskeligheder i forhold til sine omgivelser eller lever under forhold, som udgør en risiko i forhold til barnets trivsel, samt til at støtte forældre med børns opvækst og udvikling. Det er i et vist omfang kommunen selv, der fastlægger serviceniveauet og afgør, hvilke hjælpeforanstaltninger, der skal sættes ind med. Tilbuddene omfatter børn, unge, og familiers ophold på døgninstitutioner og børn og unges ophold i familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder, tilbud om døgnaflastningsophold m.v. Hertil kommer aktivitets- og behandlingstilbud i familiebehandlingen, familieværksteder eller lignende dagtilbud, særlige tilbud via Ungdomscentret, samt støtte- og kontaktordninger for børn og unge. Ungdomscentret og SSP forestår herudover kriminalitetsforebyggelse i almindelighed. Desuden kan der ydes hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældre med alvorligt syge børn eller børn med handicap. Endvidere kan der ydes halv friplads på dagtilbud til børn med handicap, og der kan gives hel eller delvis friplads, når der er særlige socialpædagogiske grunde. Endelig tager Børn og Unge Vagten sig af henvendelser om børn og unge uden for almindelig åbningstid. Tilbud til voksne med handicap

7 Socialforvaltningen Socialforvaltningen skal ifølge Lov om Social Service tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Tilbuddene til voksne med handicap omfatter en bred vifte af botilbud (boformer, bofællesskaber, private botilbud og bostøtte), aktivitetstilbud beskæftigelsestilbud og samværstilbud samt specialundervisningstilbud. Voksenhandicap understøtter desuden arbejdet i frivillige og private organisationer, der er leverandør af ydelser til voksne med handicap Herudover tilbyder Socialforvaltningen Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen) og Ledsagelse (Ledsageordningen) til voksne med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne. BPA-ordningen gør det muligt for personer med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne at ansætte egne hjælpere. Ledsageordningen omfatter praktisk ledsagelse til personer, som ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af betydelig og varig nedsat funktionsevne. Endelig kan Socialforvaltningen hjælpe med bolig, hvis borgeren har et boligsocialt problem, som ikke kan løses på andre måder. Tilbud til voksne med særlige sociale problemer eller misbrug Indsatsen for de særligt socialt udsatte foregår primært med udgangspunkt i Serviceloven. Alkoholbehandlingen og Center for Misbrugsbehandling yder også behandling efter Sundhedsloven. Tilbuddene til særligt socialt udsatte voksne omfatter ambulant behandling og døgnbehandling for stofmisbrugere samt behandling af alkoholmisbrugere, herunder også familiebehandling. Socialforvaltningen tilbyder desuden en række botilbud til hjemløse eller funktionelt hjemløse borgere. Tilbudsviften består af akutte botilbud og omsorgstilbud på forsorgsinstitutioner, trænende og støttende botilbud samt udslusningsboliger. Endelig er der opsøgende tilbud og en række samværs- og aktivitetstilbud. Særligt er oprettet en beskæftigelsesrettet udførerenhed i Socialforvaltningen, der tilbyder borgere med andre problemer ud over ledighed en særlig håndholdt beskæftigelsesindsats. Et væsentligt element i indsatsen over for særligt socialt udsatte er de frivillige og private organisationer med sociale formål, der bl.a. tilbyder samværstilbud for målgruppen, og som Aarhus Kommune yder tilskud til.

8 Socialforvaltningen 1.2 Socialforvaltningens organisationsplan: Socialforvaltningen består af 3 driftsenheder samt et fælles sekretariat og et center for socialfaglig udvikling. Forvaltningen understøttes endvidere af de fire servicecentre i Magistratens afdeling for sociale forhold og beskæftigelse: Økonomi, Ledelsessekretariat og Kommunikation, Personale og organisation samt IT. 1.3 De væsentligste lovregler og byrådsbeslutninger. Socialforvaltningens virksomhed er i vid udstrækning reguleret via Serviceloven. I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra det bærende princip, at borgeren har et ansvar for sin egen situation. Den enkelte skal have den nødvendige støtte til aktivt at kunne løse sine problemer. Støtten gives både gennem krav til den enkelte og ved at tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ønsker og behov. Tilbuddene skal støtte den enkelte til at leve et selvstændigt liv, uafhængig af det sociale hjælpesystem. Desuden regulerer Sundhedsaftalen mellem Kommune og Region dele af socialpsykiatriindsatsen. Inden for Socialforvaltningens område har Byrådet vedtaget følgende politikker: Aarhus Kommunes Børn- og unge-politik (5. november 2008) Udviklingsplan for indsatsen i forhold til udsatte børn og unge (4. februar 2009) Hjemløseplanen (10. juni 2009)

9 Socialforvaltningen 2. Mål for effekt og ydelser Det er Aarhus Kommunes vision at fremme social inklusion og medborgerskab for de mest udsatte borgere. Det betyder, at der skal gives støtte og plads til de mest udsatte borgere, så de kan indgå som ansvarlige og respekterede deltagere i det sociale fællesskab. Det kræver, at vi understøtter en mobilisering af de nødvendige ressourcer hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. Overordnede effektmål Børn, unge og familier med særlige behov skal - ud fra en individuel vurdering - have støtte til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien/barnet skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. På handicapområdet skal indsatsen understøtte mulighederne for, at personer med handicap og deres familier kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. På området for socialpsykiatri og udsatte voksne skal indsatsen understøtte mulighederne for at personen kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Voksne med misbrugsproblemer skal tilbydes og motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Målet er afvænning/ stoffrihed, periodevis afvænning/ stoffrihed eller i det mindste en forbedret livskvalitet. Brugernes ansøgninger og spørgsmål om hjælp skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den relevante sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Brugerne skal mødes med respekt og forståelse og sikres en hurtig og kompetent sagsgang. Brugerne skal tilbydes en helhedsorienteret og koordineret indsats. 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Familier, børn og unge Børn, unge og familier med særlige behov skal - ud fra en individuel vurdering - have støtte til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien/barnet skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. Delmål: Effekt af forebyggende familiebehandling. (Effektmål) Socialforvaltningen ønsker at forebygge anbringelser, hvor det er muligt. Det er målet, at mindst 90 % af de familier, der visiteres til forebyggende familiebehandling, skal klare sig uden døgnanbringelse ½ år efter dagtilbuddets ophør. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt.

10 Socialforvaltningen Socialforvaltningen ønsker at styrke familiens ressourcer og sammenhold. Der arbejdes med at forebygge anbringelse, hvor det er muligt, at understøtte et godt anbringelsesforløb og at lette overgangen fra anbringelse til hjemgivelse. Anbringelse skal ske så tidlig som muligt, når det ikke vurderes muligt at løse problemstillingen ved brug af forebyggende familiebehandling. Uden døgnanbringelse ½ år efter indsatsens afslutning Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Forebyggende familiebehandling 97% 90% 7% Andel børn uden døgnanbringelse ½ år efter indsatsens afslutning (%) Andel ikke anbragte børn - 90% 92% 89% 95% 95% 97% 97% Anm: Databruddet skyldes, at det frem til 2007 kun har været muligt at måle på den tidligere afgrænsning af forebyggende foranstaltninger. Der er observeret en stigning over årene i antal sager, hvor der ikke sker en døgnanbringelse hhv. ½ år og 2 år efter foranstaltningens ophør. Dette kan bedst forklares ved, at der generelt set er sket en ændring i anbringelsesmønstret. Det vil sige etablering af løsninger i lokalmiljøet i videst muligt omfang. Resultatet i 2011 er det samme som i Resultatet viser, at det i stort omfang lykkes at fastholde virkningen af indsatsen i hjemmet. Det bemærkes, at der generelt er et stærkt fokus på en tidlig indsats i de projekter og indsatser, der generelt iværksættes overfor udsatte børn og unge. Målet erstattes fra 2012 med resultatdokumentationen af den faglige effekt af indsatsen over for socialt udsatte børn og unge og børn og unge med handicap. Nøgletal Andel børn uden døgnanbringelse ½ år efter indsatsens afslutning (%) Familiebehandling 96% 430/448 Familieværksteder 98% 307/314 Vuggestedet 99% 93/94 Børnehuse 100% 14/14 Familieskolen 96% 22/23 I alt 97% 736/762 97% 866/893 I nøgletalstabellen ovenfor ses, at alle indsatstyper ligger over målet. Nedenfor er der yderligere suppleret med nøgletal for antallet af børn, der to år efter en forebyggende foranstaltning fortsat ikke har været anbragt: Nøgletal Andel børn uden døgnanbringelse 2 år efter indsatsens afslutning (%)* I alt 89% 88% 90% 89% 92% 94% 94% 96% 97% Anm.: Databruddet skyldes, at det frem til 2007 kun har været muligt at måle på den tidligere afgrænsning af forebyggende foranstaltninger. Databrud Databrud

11 Socialforvaltningen Delmål: Fald i ungdomskriminaliteten (Effektmål) Det er målet, at mindst 75 % af de årige, der visiteres til kriminalitetsforebyggende indsats, skal være uden for kriminalitet ½ år efter tilbuddets ophør. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Uden kriminalitet ½ år efter indsatsens afslutning Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel årige 87,2% 75% 12,2% Anm.: Resultaterne af den kriminalitetsforebyggende indsats er ikke sammenlignelige med resultaterne på kriminalitetsområdet i resultatdokumentationen. Det skyldes: 1) Der måles ikke på de samme indsatser, 2) Målingerne af den kriminalitetsforebyggende indsats er baseret på objektive tal fra sigtelsesstatistikker, mens vurderingen af de unges kriminalitetsproblemer i resultatdokumentation er baseret på medarbejdernes vurderinger. Resultatet for 2011 ligger 12,2 procentpoint over måltallet. Der er ingen delområder, hvor resultatet ligger under måltallet. Målet erstattes fra 2012 med resultatdokumentationen af den faglige effekt af indsatsen over for social udsatte børn og unge og børn og unge med handicap. Nedenfor ses resultaterne fordelt på indsatstyper, alder og år. Andel årige uden kriminalitet ½ år efter indsatsens afslutning (%) fordelt på foranstaltninger: Kontaktpersonordning - 74% 86% 61% 74% 91,3% 89,7% 21/23 26/ årige % 67% 100% 100% 5/5 7/ årige % 77% 75,7% 86,4% 28/37 19/22 MST - 58% 56% 47% 79% 36,4% 91,7% 4/11 11/ årige % 100% 75% 83,3% 3/4 5/ årige % 70% 14,3% 100% 1/6 6/6 Arbejdspraktik - 67% 72% 55% 56% 76,9% 80,6% 30/39 29/ årige % 0 100% 100% 2/2 8/ årige % 65% 88,9% 75,0% 16/18 21/28 Anbringelse - 79% 72% 68% 77% 67,1% 88,7% 57/85 63/ årige % 77% 62,5% 85,7% 5/8 6/ årige % 77% 67,5% 89,1% 52/77 57/64 I alt - 74% 73% 61% 73% 70,9% 87,2% 112/ /148 Anm.: Opgørelsesmetoden medtager alle personer med tidligere kriminalitet, der har været indskrevet på tilbuddet. Dvs. der skelnes ikke mellem afbrudte og gennemførte forløb. MST Danmarks opgørelsesmetode medtager kun de planmæssigt gennemførte forløb, dvs. succesraten bliver højere. Der er fordele og ulemper ved begge opgørelsesmetoder. Sammenlignet med 2010 er der sket en forbedring på i alt 16 procentpoint. Der er svært at pege på entydige forklaringer på denne udvikling. Noget kan dog tyde på, at de unge i Aarhus

12 Socialforvaltningen Kommune følger den nationale tendens til at begå mindre kriminalitet. I SSP s årsrapport for 2011 vedrørende kriminalitet konkluderes det, at der er en sammenhæng mellem det markante fald i ungdomskriminaliteten og det velfungerende samarbejde i Aarhus, hvor der reageres med det samme, når unge viser tegn på mistrivsel. Dette understøttes af de grundlæggende principper for det kriminalitetsforebyggende samarbejde i Aarhus, hvor der satses på brede og vedvarende indsatser. Nøgletal fordelt på alder Antal i kriminalitetsforebyggende indsats Antal årige Antal årige I alt Nøgletal Antal domme og antal dømte årige i Aarhus Kommune Domme * 268* 260* 226* Domme pr årige 3,42 3,30 2,81 3,13 2,69 2,50 2,17 Anm.: *) Ny datakilde via Statistikbanken. Opgjort som antal skyldige afgørelser undtaget færdselsforseelser. Opgøres med ca. 1 års forsinkelse, 2010 er altså nyeste trækning. Nøgletal Antal sigtede årige i Aarhus Kommune pr. år Sigtede årige Sigtede årige % af population årige 1,5% 1,4% 1,4% 1,0% 0,7% % af population årige 4,1% 3,8% 3,5% 3,5% 3,0% Sigtelser årige Sigtelser årige Anm.: Politiets kriminalitetsunderretning, som også anvendes til SSP s årsrapporter. Nøgletal Sigtede 14-årige Kvartal Sigtede årige Sigtede 14-årige Anm.:*) Summen af kvartalstallene er højere end det samlede antal sigtede på årsbasis, da de samme unge kan være sigtede i flere kvartaler. Der er indført kriminel lavalder på 14 år fra 3. kvartal I første halvår 2011 var de unge primært sigtet for personfarlig kriminalitet (28 ud af 47 sigtelser). I andet halvår 2011 er de unge primært sigtet for berigelseskriminalitet. Desuden er antallet af sigtede og sigtelser næsten halveret. Den kriminelle lavalder hæves til 15 år pr. 1. marts Gerningsindhold for de årige På baggrund af tabellen for antal sigtede, er der beregnet et fald fra 2010 til 2011 i både antal sigtede (-11 % -point) og antal sigtelser (-12 % -point). For de årige er der et stort fald i antal sigtelser for butikstyveri, men samtidigt en bekymrende stigning i antal sigtelser for

13 Socialforvaltningen røveri og vold. For de årige fordeler faldet sig over mindre fald i antal sigtelser i næsten alle gerningskategorier. Dog er der en stigning i antal sigtelser for røverier, der for denne aldersgruppe er seksdoblet fra 2010 til Alt i alt indikerer udviklingen et generelt fald i ungdomskriminaliteten, men samtidigt et bekymrende skift i den alvorlige berigelseskriminalitet, der giver anledning til særskilt fokus i SSP arbejdet i Der er et fald i antallet af butikstyverier og gaderøverier, men en stigning i almindelige røverier, der sjældent er spontan kriminalitet. Delmål: Den faglige effekt af indsatsen over for udsatte og handicappede børn og unge (resultatdokumentation) (Effektmål) (Nyt) Socialforvaltningen ønsker at følge den faglige effekt af indsatsen over for socialt udsatte børn og unge og børn og unge med handicap. I 2011 opgøres nøgletal for Hvor stor en andel af udsatte unge, der opnår progression, eller hvor et fastholdelsesmål er opfyldt Hvor stor en andel af udsatte børn, der opnår progression, eller hvor et fastholdelsesmål er opfyldt Hvor stor en andel af børn og unge med handicap, der opnår progression, eller hvor et fastholdelsesmål er opfyldt. Ifølge konceptet foretages der for alle målgrupper vurderinger på otte faktorer, hvoraf seks er tværgående. Status og målopfyldelse: Nøgletallet er afrapporteret. Resultatdokumentation er siden 2008 udrullet etapevist på områderne for udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap. Der er i 2012 igangsat en række udviklingsinitiativer i forhold til at sikre en fortsat implementering. I budgetmålene 2012 opstilles succeskriterier for resultatdokumentation i forhold til unge og nøgletal i forhold til børn og børn og unge med handicap. Endvidere arbejdes der med et særligt indsatsområde for en styrket sundhedsindsats.

14 Socialforvaltningen Resultatdokumentation for udsatte unge Udsatte unge* R 2009 R 2010 R 2011 Udvikling og adfærd 61% 59% 64% Familieforhold 62% 65% 55% Skole og beskæftigelse 48% 58% 47% Sundhedsforhold 42% 54% 55% Fritidsforhold og venskaber 48% 57% 60% Hverdagsliv 49% 58% 57% Misbrug 54% 65% 49% Kriminalitet 55% 58% 53% Anm.: Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af den unges aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for den unges udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering af den unge, som sammenholdes med de mål, der blev sat et halvt år forinden. *Der måles sammenlagt på: Progressionsmålet er opfyldt, progression, fastholdelsesmålet er opfyldt. Uproblematiske observationer er ikke medtaget i beregningerne. Der skal tages et mindre forbehold for sammenligninger med resultaterne på ungeområdet, da antallet af registreringer her er forholdsvist lavt. Skole og beskæftigelse Socialforvaltningen vil i 2012 arbejde fokuseret på, at børn og unge, der modtager et tilbud i regi af Socialforvaltningen, også modtager skoletilbud og udvikler sig i dette. I den forbindelse inddrages skole og beskæftigelsesindsatsen som et særligt tema, og problemstillingen vil blive behandlet i det tværmagistratslige områdesamarbejde. Andelen af børn og/eller unge, der har oplevet progression i forhold til Familieforhold og Misbrug, er faldet. Resultaterne vil blive analyseret i 2012 med henblik på forståelse af de bagvedliggende årsager og kvalitetsudviklingsmuligheder. Endvidere er andelen af unge, der har oplevet progression inden for Skole og beskæftigelse faldet. Da al forskning viser, at skole- og beskæftigelsesfaktoren er afgørende for børn og unges udvikling, vil Socialforvaltningen arbejde med den som særligt udviklingsområde i Problemstillingen vil blive behandlet i Det Tværmagistratslige Områdesamarbejde.

15 Socialforvaltningen Resultatdokumentation for udsatte børn Udsatte børn* R 2010 R 2011 Udvikling og adfærd 66% 68% Familieforhold 56% 56% Skole og daginstitution 60% 54% Sundhedsforhold 65% 60% Fritidsforhold og venskaber 66% 57% Selvhjulpenhed 62% 65% Tilknytning 61% 60% Kriminalitet 63% 45% Anm.: Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af barnets aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for barnets udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering af barnet, som sammenholdes med de mål, der blev sat et halvt år forinden. *Der måles sammenlagt på: Progressionsmålet er opfyldt, progression, fastholdelsesmålet er opfyldt. Uproblematiske observationer er ikke medtaget i beregningerne. Skole og daginstitution På skole- og daginstitutionsområdet arbejder Socialforvaltningen på at sikre et positiv udvikling i skolegangen (jfr. Skole- og beskæftigelse for unge, se ovenfor). Kriminalitet Der er sket et fald i progressionen på kriminalitetsområdet. Dog bør det bemærkes, at der er få observationer, hvorfor enkelt individer påvirker resultaterne relativt meget i enten positiv eller negativ retning. Resultatdokumentation for børn og unge med handicap De første progressionsmålinger på handicapområdet er foretaget, men samlet set er der stadig kun gennemført meget få registreringer. Derfor kan der ikke tilvejebringes et retvisende billede af resultaterne. Årsagen til det lave antal registreringer er, at der har været en række indholdsmæssige udfordringer i forhold til tilpasning af konceptet til målgruppen. I øjeblikket er man i gang med at overveje konceptet for at forbedre implementeringen af resultatdokumentation på området for børn og unge med handicap. Delmål: Brugertilfredshed (Effektmål) Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt Der er i efteråret 2011 gennemført en pårørendeundersøgelse blandt pårørende til børn og unge under 18 år, som er anbragt i familiepleje.

16 Socialforvaltningen Der er tale om fine resultater. 75 % af de pårørende udtrykker generel tilfredshed med tilbuddet. Ligeledes giver 75 % af de pårørende udtryk for, at de mener, at tilbudet bidrager til børnene og de unges progression. 78 % giver en samlet, positiv vurdering af familieplejetilbuddet. Mere dybdegående rapporter er under udarbejdelse. Resultater og initiativer til opfølgning på resultaterne vil blive præsenteret for Socialudvalget i maj Pårørendeundersøgelsen i familieplejen i 2011 kan ikke sammenlignes med tidligere års resultater, da der er tale om forskellige undersøgelsesområder. Undersøgelsen i 2007 omfattede. institutioner for børn med handicap og i 2009 institutioner for børn med handicap og socialt udsatte børn. I foråret 2012 gennemføres der en brugerundersøgelse blandt unge over 12 år, og hvor de pårørende har givet samtykke til deltagelse i undersøgelsen. Delmål: Flere anbringelser i familier (Ydelsesmål) (Ændret) Andelen af anbragte i familiepleje skal i 2011 stige til 37,9 % ud af samtlige anbringelser. Andelen af anbragte i netværksfamilier skal i 2011 stige til 4,4 % ud af samtlige anbringelser. Det budgetterede antal døgnanbringelser for 2011 er 728. I forhold til dette niveau er pejlemærket for 2011: 276 familieplejepladser og 32 netværksfamiliepladser. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Andel af anbragte i familiepleje Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel anbragte i familiepleje 36,9% 37,9% -1,0% Andel anbragte i netværksfamilier 4,4% 4,4% 0,0% Anm.: Kommunale plejefamilier er medregnet. I forbindelse med udmøntningen af besparelserne i Socialforvaltningen er målet for andelen af anbringelser i familiepleje og netværksfamiliepleje i forhold til det samlede antal anbringelser blevet opjusteret fra 36,7 pct. til 42,3 pct. Ved udgangen af 2011 er det nye mål ikke opfyldt. Sammenlignet med 2010 er der sket en markant fremgang i andelen af familieplejeanbringelse ud af samtlige anbringelser, idet resultatet var 4,1 % -point højere i familiepleje samt 1,2 % - point højere i netværkspleje. Fremadrettet forsøges målet opfyldt ved en fortsat udmøntning af familieplejestrategien. Endvidere deltager Familieplejecentret i et 3-årigt projekt under Socialstyrelsen, som har fokus på at udvikle de nye kommunale plejefamilier til børn og unge med svære problematikker. Anbringelser i netværksplejefamilier er opfyldt. Som en del af det store fokus på anbringelser i familiepleje igangsattes i 2009 et Spædbarnsprojekt, der skal understøtte, at spædbørn anbringes i plejefamilier frem for på døgninstitution. Evalueringen af familieplejeområdet er sket med afsæt i Spædbarnsprojektet. Evalueringen har vist gode resultater for hovedparten af de 19 børn, der blev førstegangsanbragt i Familiepleje fra Spædbarnsprojektets start d. 1. oktober 2009 til d. 31. maj Resultaterne har været formidlet bredt såvel internt som i pressen. I budgetmål 2012 skal andelen stige til 38,4 % i familiepleje og 4,4 % i netværkspleje.

17 Socialforvaltningen Andel af pladser ud af samtlige anbringelser (%) Familiepleje - 31,4% 31,9% 32,7% 28,0% 28,5% 32,8% 36,9% Netværksfamiliepleje - 0 0,4% 0,9% 1,4% 2,1% 3,2% 4,4% Anm.: Delmålet følges med betalingskommunetal. Nøgletal (helårsanbringelser) Antal pladser i familiepleje Antal pladser i netværksfamiliepleje Antal pladser i socialpædagogiske opholdssteder Antal pladser i døgninstitutioner Antal pladser i øvrigt *) Antal pladser i alt Anm.: Opgørelsen viser antallet af anbringelser, hvor Aarhus Kommune har betalingsansvaret, uanset om handleansvaret tilfalder en anden kommune eller ej. * Omfatter anbringelser på kost-, efter- og ungdomsskole og eget værelse. Ovenstående tabel viser et ændret anbringelsesmønster. Der er samlet set et fald i antallet af anbringelser til 723 helårsanbringelser, hvilket stort set svarer til de budgetterede 728 pladser. Antallet er stigende i familieplejen og faldende på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Delmål: Anbringelser af børn og unge (Ydelsesnøgletal) Socialforvaltningen følger udviklingen i andelen af 0-22 årige, der anbringes af sociale årsager. Status og målopfyldelse: Nøgletallet er afrapporteret. Nøgletal Andel socialt relaterede anbragte 0-22 årige (i promille af aldersgruppen): Andel anbragte 0-9 årige 3,0 2,8 2,4 2,4 2,8 3,2 4,0 4,0 Andel anbragte årige 10,4 7,3 6,5 7,3 8,7 8,4 9,7 8,2 Andel anbragte årige 30,0 28,0 21,7 19,4 19,5 21,6 14,7 16,0 Andel anbragte årige 6,6 6,8 6,6 5,1 3,9 4,3 5,6 2,3 Andel anbragte i alt 8,5 7,7 6,5 6,1 6,2 6,6 6,5 5,5 Samlet set er der sket et fald i andelen af anbringelser fra 2010 (6,5 promille) til 2011 (5,5 promille). Andelen af anbringelser er stabil eller faldende på for alle aldersgrupper på nær de årige.

18 Socialforvaltningen Når der ses bort fra de 0-9-årige, er der sket et fald i antal anbringelser og særligt på området for de årige er der sket et markant fald. Det skyldes, at der i høj grad er set på omlægning af indsatsen for denne aldersgruppe med fokus på skolegang, uddannelse, beskæftigelse, økonomieffektive løsninger samt indsatser, der både er vidensbaserede samt tids- og målfokuserede. Der vil i 2012 fortsat være fokus på at nedbringe anbringelsestallet for alle aldersgrupper, hvilket vil afspejle sig i den nye bestillerplan. Nøgletallet udgår af budget Nøgletal Antal anbragte (socialt relaterede) 0-22 årige fordelt på alderskategorier Antal anbragte 0-9 årige Antal anbragte årige Antal anbragte årige Antal anbragte årige Antal anbragte i alt Nøgletal Andel socialt relaterede anbringelser 0-22 årige fordelt på socialcentre (i promille af alle 0-22-årige i Aarhus Kommune) Andel Andel i Andel Andel i Andel Andel i o/oo o/oo o/oo Centrum 77/ ,2 96/ ,2 84/ ,4 Nord 193/ ,1 171/ ,2 154/ ,6 Vest 138/ ,7 156/ ,5 145/ ,8 Syd 157/ ,4 152/ ,2 126/ ,1 I alt *) 598/ ,6 595/ ,5 513/ ,5 Anm.: Beregnet på baggrund af det summen af de centeropdelte tal * Sager, hvor der ikke er angivet socialcenter er medtaget I alt 0-22 år Nøgletal Andel handicap-relaterede anbragte 0-22-årige (i promille af aldersgruppen) R 2010 R 2011 Andel anbragte 0-9-årige - 0,4 Andel anbragte årige - 2,0 Andel anbragte årige - 6,8 Andel anbragte årige - 1,6 Andel anbragte i alt - 1,8 Nøgletal Handicap relaterede anbringelser 0-22-årige fordelt på alderskategorier R 2010 R 2011 Andel anbragte 0-9-årige - 13/34486 Andel anbragte årige - 33/16583 Andel anbragte årige - 71/10444 Andel anbragte årige - 49/30320 Andel anbragte i alt - 166/91833

19 Socialforvaltningen Voksne med handicap På handicapområdet skal indsatsen understøtte mulighederne for, at personer med handicap og deres familier kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Delmål: Brugertilfredshed (Effektmål) Der gennemføres brugertilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Botilbud til voksne med handicap Generel tilfredshed med indsatsen 1) % - 84% - Oplevelse af positiv udvikling 2) % - 80% - Samlet subjektiv vurdering af tilbudene (godt eller enestående 3) % - 79% - Anm.: I 2010 var svarprocenten 61 % for boformer og bofællesskaber og 53 % i bostøtte. 1) Den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med fire parametre: Respekt, støtte, samarbejde og information. 2) Den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med to parametre, der vedrører det, der bør være udbyttet af det enkelte tilbud. 3) Andelen af brugere, der ud af en subjektiv samlet vurdering betragter tilbuddet som enten godt eller enestående. Der er i 2010 gennemført brugerundersøgelser på området for voksne med handicap. Brugerundersøgelsen viste en høj grad af tilfredshed med tilbuddene. Kvalitetsudviklingstiltag til forbedring af tilfredsheden er iværksat decentralt i tæt dialog med brugerne/beboerne: Bocentrene har afholdt dialogmøder med beboerne om resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen. I botilbud med en lavere tilfredshed end gennemsnittet for bocentret har bocenterledelsen haft drøftelser med personale og brugere om forbedring af tilfredsheden. Udfordringen lokalt har imidlertid været at få brugere til at udtrykke ønsker til nye tiltag. Der gennemføres nye målinger på området for voksne med handicap i Delmål: Ingen venteliste til bostøtte til voksne med handicap (Ydelsesmål) (Ændret) Der er ingen venteliste til bostøtte til voksne med handicap. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt.

20 Socialforvaltningen Personer på venteliste til bostøtte* Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal personer *Venteliste efter transaktionstid på 3 måneder. Ved udgangen af 2011 var der 7 personer på ventelisten. Sammenlignet med 2010 er der imidlertid i 2011 etableret 155 nye bostøttepladser i eget hjem, især til voksne med autisme, spektrum, forstyrrelser og ADHD. Ventelisten kan forklares med utilstrækkelig kapacitet til hurtigt nok (indenfor transaktionstiden på 3 måneder) at imødekomme den store efterspørgsel efter bostøtte i eget hjem. Det er særligt på autisme-adhd området (5 borgere) og til bostøtte til borgere med syns- og/eller hørehandicap (2 borgere). Delmålet opretholdes i Antal pladser i botilbud til voksne med handicap k Bostøtte i eget hjem a t Bostøtte i botilbud 85 e Bostøtte i bofællesskaber g Botilbud i midlertidigt ophold o 107 N r 4 7 y i Egne boformer s Egne beskyttede boliger og e plejehjem r Andre kommuner, regioner og i private n I alt g Anm.: Opgørelsen viser antallet af helårspladser, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Eksklusive pladser i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Ny kategorisering er indført, da der er stor forskel i tyngden og karakteren af indsatsen i bostøtten. Den nye kategorisering gør dog sammenligning mellem tallene for 2010 og 2011 og tidligere år vanskelig. Der er sket en markant tilvækst i antallet af pladser i botilbud til voksne med handicap. Fra er der sket en tilvækst på 167 pladser. Aarhus Kommune er således blevet i stand til at betjene flere borgere med botilbud på trods af den økonomiske opbremsning. Nøgletal Pladsbehovsopgørelse Voksenhandicap - pladsbehov R 2010 R 2011 Bostøtte 16 0 Bofællesskaber Boformer Opholdssted 5 2 Aflastning -1 - Døgntilbud, Driftsområdet for Familier, Børn og Unge MSO -1 I alt Anm.: Pladsbehovet udtrykker nettobehovet for pladser, hvis alle ventende får tildelt det tilbud, de venter på. Dvs. at pladsbehovet er fratrukket den aktuelle plads for de ventende personer, der har en plads i forvejen. Optællingen er

21 Socialforvaltningen sket på sidste dato i kvartalet. Sundhed og Omsorg laver egen venteliste til pleje- og ældreboliger. Optællingen omfatter alene personsager, hvor Aarhus er betalingskommune. Den øgede tilgang af borgere på området for voksen med handicap har skabt en stigning i pladsbehovet i 2011 sammenlignet med Der er især behov for pladser i bofællesskaber og boformer, hvor pladsbehovet er steget med knap 50 pct. på begge områder. Det er særligt voksne med autisme spektrum forstyrrelser og ADHD der efterspørger pladser. Nøgletal Pladser i botilbud for voksne med handicap Antal pladser Anm.: Opgørelsen viser antallet af helårspladser, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Eksklusive pladser i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Delmål: Mulighed for beskæftigelsestilbud (Ydelsesmål) Personer med handicap skal have mulighed for uddannelses-, aktivitets- og samværstilbud. Enhver person over 18 år, der har behov og ønske om det, skal have et tilbud senest ved udgangen af hvert kvartal Antallet af personer, optaget på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, følges med nøgletal. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Der er ingen borgere på venteliste til aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Venteliste til beskyttede dagtilbud Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Anm.: Der måles på beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud, Servicelovens 103 Venteliste til beskyttede dagtilbud R 2010 R Nøgletal Antal personer i STU-forløb R 2010 R Anm.: Udtrykker antal personer, der indgår aktivt i et STU-forløb i det indeværende år. STU er overgået til Beskæftigelsesforvaltningen og vil ikke fremover blive afrapporteret af Socialforvaltningen. Nøgletal Pladser i alt i dagtilbud for voksne med handicap Antal helårspladser Anm.: Opgørelsen viser antallet af helårspladser, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune.

22 Socialforvaltningen Socialpsykiatri og Udsatte Voksne På området for socialpsykiatri og udsatte voksne skal indsatsen understøtte mulighederne for at personen kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Voksne med misbrugsproblemer skal tilbydes og motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Målet er afvænning/ stoffrihed, periodevis afvænning/ stoffrihed eller i det mindste en forbedret livskvalitet. Delmål: Effekt af døgnbehandlingstilbud i misbrugsbehandlingen (Effektmål) Raten af succesfuld udskrivning skal udgøre: Afklaring/Forbehandling: 90 % Døgnbehandlingsophold: 55 % Halvvejshuset: 50 % Frafaldsanalyse gennemføres Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Succesfuld udskrivning Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Afklaring/forbehandling* Ingen særskilt indsats Døgnbehandlingsophold 93% 55% 35% Halvvejshuset 90% 50% 40% Anm.: Udtrækket måles tidsmæssigt fra udgangen af det pågældende kvartal og et år tilbage. Dvs. 1/ / *Måling på afklaring/forbehandlingsafdelingen er ophørt i 2011, da tilbuddet er blevet nedlagt og i stedet blevet en integreret del af Behandlingsafdelingen. I 2011 har der i forhold til succesfuld udskrivning fra døgnbehandling været samme gode målopfyldelse som året før. I forhold til succesfuld udskrivning fra Halvvejshuset har målopfyldelsen forbedret sig markant fra 57 % i 2010 til 90 % i Mere målrettet døgnbehandling f.eks. via mere fokuseret visitation og forberedelse af borgeren op til døgnbehandlingstilbud har resulteret i en større gennemførelsesgrad og en større succes i Halvvejshuset. Delmålet er opretholdt i Succesfuld udskrivning Afklaring/forbehandling 89% 95% 93% 94% 86% - Døgnbehandlingsophold 56% 56% 56% 40% 93% 93% Halvvejshuset 42% 50% 65% 62% 57% 90%

23 Socialforvaltningen Delmål: Effekt af alkoholbehandling (Effektmål) Alkoholmisbrugere skal tilbydes effektfuld behandling. Efter 3 måneder i behandling må 2/3 af brugerne ikke have et overforbrug af alkohol den seneste måned må 55 % af brugerne ikke have dage uden oplevede alkoholproblemer den seneste måned. Gennemsnitsværdier ved indskrivning og efter tre måneders behandling følges som nøgletal. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. Effekt af alkoholbehandling Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Uden overforbrug af alkohol den seneste måned 63% 67% -4% Ingen dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned 44% 55% -11% Delmålet er ikke opfyldt i 2011, idet kun 63 % af brugerne ikke havde et overforbrug af alkohol den seneste måned, hvilket er 4 % -point lavere end målet. 44 % havde ikke dage med oplevede alkoholproblemer, hvilket er 11 % -point lavere end budgetmålet. Sammenlignet med 2010 er der ingen større ændringer i forhold til brugere med overforbrug, mens der er sket et lille fald i 2011 i forhold til andelen af brugere uden oplevelse af alkoholproblemer den seneste måned. Succeskriterierne er imidlertid meget ambitiøse og fastsat på baggrund af en baseline af effektmålinger efter 6 måneders behandling, mens resultaterne ovenfor er udtryk for effekten efter 3 måneders behandling. Endvidere er det vanskeligt for Center for Alkoholbehandling, at tilvejebringe bedre resultater - indenfor de til rådighed stående ressourcer. Succeskriterierne er som led i besparelserne nedjusteret i Budget Effekt af alkoholbehandling (%) Andel brugere R 2010 R 2011 Uden overforbrug af alkohol den seneste måned Ingen dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned 71/115 85/135 62% 63% 55/116 59/134 47% 44% Anm.: Udtrækket måles tidsmæssigt fra udgangen af det pågældende kvartal og et år tilbage, f.eks. 31/ / for 1. kvartals-opgørelsen. Anm.: Opgørelserne er baseret på 3 mdrs. opfølgninger. Effekt af alkoholbehandling (antal dage) Gennemsnitligt antal dage for alle brugere R 2010 R 2011 Antal dage med overforbrug af alkohol den seneste måned *Antal dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned Indskrivning 14 14,4 Opfølgning Afslutning 3,5 0,6 3,4 1,9 Indskrivning 16,3 17,6 Opfølgning 5,7 5,9 Afslutning 0,8 1,8 Anm.: *Udtrykker klientens subjektive problemer med alkohol. Problemer med alkohol dækker bl.a. drikketrang m.m.

24 Socialforvaltningen Resultaterne i tabellen ovenfor understreger den positive effekt af alkoholbehandlingen. Således er det gns. antal dage, hvor brugerne oplever - (i) et overforbrug af alkohol eller (ii) alkoholproblemer - markant højere ved indskrivning sammenlignet med opfølgning og ved afslutningen af behandlingen. Der er i december 2011 gennemført en analyse af frafald og behandlingslængde. I forlængelse heraf udarbejdes i foråret 2012 en rapport til Center for Alkoholbehandling med henblik på lokal kvalitetsudvikling. Delmål: Reduktion af gadesovere (Effektmål) (Nyt) De følgende mål ( Reduktion af gadesovere, Unge på forsorgshjem og Løsning på boligsituation ) stammer fra den byrådsbesluttede Hjemløseplan Aarhus Kommune har over en 4-årig periode fået 85 millioner kr. til at nedbringe hjemløshed via afprøvning af en lang række initiativer og metoder. Udgangspunktet for Hjemløseplanen har været en meget ambitiøs målfastsættelse, og i 2011 har målene ikke kunnet opfyldes på trods af den omfattende indsats via Hjemløseplanen. Det øgede antal af registrerede hjemløse fra 2009 til 2011 kan imidlertid ses som en indikator på, at de igangsatte indsatser og det øgede fokus på hjemløse virker efter hensigten, og at der opnås en kontakt til borgere, Socialforvaltningen ikke hidtil har kunnet nå. At rehabilitere hjemløse, der har mange års hjemløshed, misbrugsproblemer mv. bag sig, tager lang tid, og det er derfor vanskeligt efter kort tid at måle den direkte effekt af Hjemløseplanens indsatser. Omend målsætningerne ikke er nået, er der udviklet en række gode og effektfulde indsatser. Det billede, der tegner sig i Aarhus er genkendeligt i forhold til situationen i de andre kommuner, der indgår i arbejdet med den nationale hjemløshedsplan. I 2011 må: antallet af gadesovere ikke overstige 20. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal gadesovere Anm.: * Tallet er baseret på en måling foretaget af Socialforskningsinstituttet i Succeskriteriet i 2011 er baseret på denne baseline. Delmålet er ikke opfyldt i Årsagen kan tilskrives udfordringer med at finde tilstrækkeligt med passende boliger til målgruppen. Ligeledes afspejler det høje antal af gadesovere et øget kendskab til og viden om de hjemløse, fordi der med hjemløseplanen er kommet et større fokus på målgruppen. F.eks. er indsatsen med projekt Gadesovere udvidet til også at omfatte opsøgende arbejde i aftentimerne, hvor gadesoverne er lettere at identificere i det offentlige rum. I forhold til at fremskaffe flere billigere boliger, er der nedsat en bolig- task-force, som bl.a. arbejder på at fremskaffe flere boliger gennem et intensiveret samarbejde med boligforeningerne og kollegiekontoret. Sammenlignet med 2009 er der dog sket et fald på 13 (fra 66 til 53) personer svarende til 20 %. Faldet kan sandsynligvis tilskrives den styrkede opsøgende indsats med projekt Gadesovere og et tættere samarbejde med Kirkens Korshærs Varmestue. Budgetmålet er maksimalt 10 gadesovere i 2012.

25 Socialforvaltningen Gadesovere R 2009* R 2010** R 2011 Antal gadesovere Anm.: * Tallet er baseret på en måling foretaget af Socialforskningsinstituttet i Succeskriteriet i 2010 er baseret på denne baseline. **Ikke budgetmål i Der er ikke foretaget en tælling af gadesovere i Delmål: Reduktion af unge på forsorgshjem (Effektmål) (Nyt) I 2011 må: antallet af unge på forsorgshjem ikke overstige 40. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. R 2011 Budget Afvigelse 2011* (R-B) Antal Anm.: * Tallet er baseret på en måling foretaget af Den Sociale Ankestyrelse i Succeskriteriet i 2011 er baseret på denne baseline Delmålet er ikke opfyldt i Antallet af unge på forsorgshjem er ikke faldet, men derimod steget fra 115 personer i 2010 til 145 personer i En mulig forklaring på stigningen er, at de opsøgende indsatser i hjemløseprojektperioden har fundet langt flere unge end forventet, og at forsorgshjemmene har svært ved at finde egnede boliger til de unge og dermed få de unge videre i systemet. Der er generelt stor mangel på små og billige boliger til de unge. Med henblik på at nedbringe antallet af unge på forsorgshjem arbejdes der på at tilvejebringe flere og billigere boliger gennem et intensiveret samarbejde med boligforeningerne og kollegiekontoret. Der er endvidere etableret yderligere 12 boliger til unge i Havnegade pr. 1. januar Endvidere arbejdes der med kortlægning af målgruppen, dialog med de unge og erfaringsudveksling med andre kommuner. Forsorgshjemmene vil derudover internt iværksætte en indsats med henblik på at reducere antallet af unge med ophold på hjemmene. Budgetmålet er maksimalt 10 unge på forsorgshjem i 2012 Unge på forsorgshjem R 2009* R 2010 R 2011 Antal Anm.: * Tallet er baseret på en måling foretaget af Den Sociale Ankestyrelse i Succeskriteriet i 2010 er baseret på denne baseline Delmål: Løsning på boligsituation (Effektmål) (Nyt) I 2011 må: antallet af personer løsladt fra fængsel uden afklaring af boligsituation ikke overstige 4 antallet af personer udskrevet fra sygehuse/behandlingstilbud ikke overstige 6. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt.

26 Socialforvaltningen Uden afklaring af boligsituation Regnskab 2011 Budget Afvigelse (R-B) Fra fængsel 5 <4 2 Fra sygehus 13 <6 8 Fra fængsel Delmålet er ikke opfyldt i Sammenlignet med 2009 er antallet af løsladte fra fængsel uden afklaring af boligsituation dog faldet med 5 personer - på trods af udfordringerne med at fremskaffe boliger til målgruppen og få implementeret projekt God Løsladelse. Der arbejdes målrettet med at få implementeret projekt God Løsladelse og dermed få arbejdet mellem et stort antal samarbejdspartnere på mange niveauer i såvel Kriminalforsorgens institutioner som i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Aarhus Kommune til at fungere efter denne metode. Fra sygehus Antallet af udskrevne fra sygehus uden afklaring af boligsituation er steget med 1 person i forhold til 2009 (fra 12 til 13). En forklaring er udfordringen med implementering af Housing-First og den vanskelige adgang til billige boliger, i kombination med den generelt kortere indlæggelsestid på hospitalerne. Der er igangsat samarbejde med Aarhus Sygehus i forhold til et særligt fokus på målgruppen. Der er endvidere oprettet 3 korterevarende pladser til målgruppen samt 8 omsorgspladser. Pladserne har til hensigt at sikre omsorg og pleje til borgere, som efter udskrivning fra hospital har særligt behov, inden de kommer i egen bolig/botilbud. Ligeledes er 5 længerevarende pladser ift. pleje- og omsorg for udsatte borgere under opførelse. Budgetmålet er maksimalt 2 for begge målepunkter i 2012 R 2009* R 2010 R 2011 Antal løsladt fra fængsel uden afklaring af boligsituation 10-5 Antal udskrevet fra sygehus/behandlingstilbud uden afklaring af boligsituation Anm.: * Tallene er baseret på en måling foretaget af Socialforskningsinstituttet i Succeskriteriet i 2011 er baseret på denne baseline. Der er ikke foretaget en tælling i Delmål: Brugertilfredshed (Effektmål) Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Andel brugere, der er tilfredse med indsatsen i botilbud til voksne med sindslidelse (%) Generel tilfredshed med indsatsen 1) % % Oplevelse af positiv udvikling 2) % % Samlet subjektiv vurdering af tilbudene (godt eller enestående) 3) % - 84% Anm.: i 2011 var svarprocenten var 39 % (599/1415). Data er indsamlet med postbesørgede skemaer. 1) Den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med fire parametre: Respekt, støtte, samarbejde og information. 2) Den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med to parametre, der vedrører det, der bør være udbyttet af det enkelte tilbud.

27 Socialforvaltningen 3) Andelen af brugerne, der ud fra en subjektiv samlet vurdering betragter tilbudet som enten godt eller enestående Der er i 2011 gennemført brugertilfredshedsundersøgelser på området for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Undersøgelsen er gennemført blandt borgere i bostøtte, bofællesskaber og boformer. I tabellen ovenfor ses indekstallene for 2011 sammenlignet med tilsvarende undersøgelse i Det ses, at der er positiv fremgang i brugernes samlede vurdering af tilbudene. Resultatet i forhold til den generelle tilfredshed er tilsvarende resultatet i Mens der er sket et lille fald i brugernes tilfredshed med oplevelsen af positiv udvikling. De samlede resultater vil sammen med en handleplan for opfølgning på resultater præsenteres for Socialudvalget inden i maj måned Der måles ikke på området i Delmål: Ingen venteliste til dagtilbud for sindslidende (Ydelsesmål) Der er ingen venteliste til dagtilbud for sindslidende Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Antal ventende til dagtilbud Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Anm.: Tabellen viser, hvor mange brugere, der har ventet mere end 3 måneder på at modtage et tilbud. I 2011 er målet om ingen venteliste til dagtilbud for sindslidende opfyldt, idet ingen brugere har ventet mere end 3 måneder. De, som har ventet længere, har ventet frivilligt på et tilbud. I alt i årets løb har 26 personer ventet frivilligt. 23 af disse er afsluttet i løbet Nøgletal Optagelse, ventetid og antal ventende (inkl. frivilligt ventende) Antal personer optaget i dagtilbud 14, Gennemsnitlig ventetid (mdr.) 0,7 1, Antal personer på venteliste, inkl. personer, der venter frivilligt på et tilbud Personer på venteliste Pladser i dagtilbud Anm.: Antallet af pladser i dagtilbud baserer sig på udtræk pr Det faldende antal nyindskrevne og antal pladser i dagtilbud skyldes, at Aktivitetscenter Katrinebjerg lukkede 1/8 (47 pladser) og dagtilbuddet Biffen lukkede pr. 30/11 (32 pladser) i forlængelse af de byrådsbesluttede besparelser for Delmål: Ingen venteliste til bostøtte for voksne sindslidende (Ydelsesmål) (Ændret)

28 Socialforvaltningen Der er ingen venteliste til bostøtte for voksne med sindslidelse Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. I 2011 er der ingen personer, der har ventet på bostøtte. Personer på venteliste til bostøtte for voksne med sindslidelse Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal ventende til bostøtte Anm.: For bostøtten regnes der med en 3 måneders transaktionstid Af nøgletalstabellen over boformer og bofællesskaber fremgår, at der i 2011 har været fire personer på venteliste til bofællesskaber, mens syv har ventet på en boformsplads. Nøgletal Personer på venteliste til bofællesskaber og boformer for voksne med sindslidelse R 2011 Antal ventende til bofællesskaber 4 Antal ventende til boformer 7 Anm.: For bofællesskaber og boformer relaterer opgørelserne sig til borgere, der står på venteliste efter en transaktionstid på tre måneder fra visitationstidspunktet, og hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Af nøgletalstabellen nedenfor fremgår det, at der i sammenligning med 2010 har været et samlet fald i bruttoventelisten. Bruttoventelisten er relativ stor til bofællesskaber, mens der samtidig er sket et fald i bruttoventelisten til boformerne på trods af stigende tilgang. Socialforvaltningen er gradvist frem mod 2013 ved at overtage 16 lejligheder i Grøfthøjparken, hvor der gives bostøtte til beboerne. Ved etableringen af dette bofællesskab formodes det på sigt at kunne imødegå det øgede pres på bofællesskaberne.

29 Socialforvaltningen Nøgletal Pladsbehov for botilbud for voksne med sindslidelse R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 Bostøtte Gns. ventetid (mdr.) Nyindskrevne i perioden (pers.) Samlet antal indskrevne i perioden (pers.) Antal nettoventende (pers.) Bofællesskaber Gns. ventetid (mdr.) 9 6,7 7 7,5 8,4 Ventet over 3 mdr. (pers.)* Nyindskrevne i perioden (pers.) Antal nettoventende (pers.) Antal bruttoventende (pers.) Boformer Gns. ventetid (mdr.) 5,3 3,9 6 5,1 9,7 Ventet over 3 mdr. (pers.)* Nyindskrevne i perioden (pers.) Antal nettoventende (pers.) Antal bruttoventende (pers.) Nettoventeliste (pers.) til botilbud i alt *Ventet over 3 mdr. er opgjort som antallet af personer på ventelisten, der har ventet over tre måneder samt antallet af personer, som har fået et tilbud i perioden, hvor den realiserede ventetid har været længere end tre måneder. Tallet er opgjort fra nettoventelisten, dvs. eksklusiv personer på ventelisten, som allerede har et tilbud. Nøgletal Pladsbehov for botilbud for voksne med sindslidelse * Bostøtte Bofællesskaber Boformer Pladsbehov i alt Anm.: Ventelisteoplysninger gælder de sager, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Nettoventelisten viser ventende, som ved visitation enten er indlagt eller bor i eget hjem uden bostøtte. Bruttoventeliste viser alle ventende, uanset om de har et andet tilbud eller ej. Delmål: Hurtig iværksat behandling af voksne med stofmisbrug (Ydelsesmål) Alle voksne med stofmisbrug, der ønsker behandling, skal have første behandlingssamtale inden 5 hverdage fra første henvendelse 95 % skal have tilbudt, at 2. samtale afholdes inden 5 arbejdsdage. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Afholdt 1. samtale inden 5 dage R 2010 R 2011 Afholdt 1. samtale inden 5 dage 100% 100% Antal personer 298/ /341

30 Socialforvaltningen Tilbudt 2. samtale inden 5 dage R 2010 R 2011 Tilbudt 2. samtale inden 5 dage 78% 88% Antal personer 233/ /341 Anm.: Grundet databrud i 4. kvartal 2011 baserer antallet sig på de første 3 kvartaler samt estimat for 4. kvartal Databrud skyldes at der I 2011 er indført ny registreringspraksis, således at de klienter, som vælger at udeblive fra samtalen ikke påvirker statistikken negativt. I forhold til afholdt 2. samtale inden 5 dage, er målet ikke overholdt. Således er andelen af personer, som har modtaget 2. samtale inden 5 dage 88 %, hvilket er 6 % point fra målopfyldelsen. Målopfyldelsen har forbedret sig fra 78 % i 2010 til 88 % i 2011, hvilket er en forbedring på 10 % -point. Det forbedrede resultat i 2011 for 2. samtale begrundes i øget ledelsesog medarbejdermæssigt fokus herpå. Som led i de byrådsvedtagne besparelser er succeskriteriet for 2. samtale nedjusteret i Budget 2012, så det følger den lovbestemte behandlingsgaranti på 14 dage. Voksne med stofmisbrug, indskrevne normering og gennemsnitlig belægning over årene Antal indskrevne pr. år Normering Gennemsnitlig belægning Anm.: Ud over antallet af indskrevne, har der været 23 anonyme forløb på produktionsskolen Delmål: Hurtig iværksat behandling af voksne med alkoholmisbrug (Ydelsesmål) Alle voksne med alkoholmisbrug, der ønsker behandling, skal have første behandlingssamtale inden 2 uger fra første henvendelse. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. I modsætning til 2010, hvor behandlingsgarantien blev opfyldt 100 %, har kun 97 % af alle borgere, der har henvendt sig, modtaget første behandlingssamtale indenfor 2 uger. Årsagen til det kun delvist opfyldte mål kan tilskrives reduktion af behandlerressourcer som følge af besparelser. Det er kun relativt få personer, der ikke behandles inden for behandlingsgarantien. I 2011 har der således været tale om 17 ud af 681 personer. Når behandlingsgarantien ikke overholdes, er det ofte kun med enkelte dage ikke længere perioder. Hurtig behandling Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Samtale inden 2 uger 97% 100% -3%

31 Socialforvaltningen Tilbudt første behandlingssamtale inden 2 uger R 2010 R 2011 Antal personer tilbudt første behandlingssamtale i alt Antal personer tilbudt første behandlingssamtale inden 2 uger Målopfyldelse i % 100% 97% Nøgletal Antal indskrevne pr. år Normering Gennemsnitlig belægning Anm.: Antal indskrevne pr. år er udtryk for antallet af borgere, der har været indskrevet i behandling i løbet af året, og er altså ikke et udtryk for antallet af helårspladser i alkoholbehandlingen. Den gennemsnitlige belægning er udregnet som det gennemsnitlige antal aktive klienter pr. måned. Antallet af indskrevne i Alkoholbehandlingen er steget markant siden Det formodes, at den støtte stigning i antal indskrevne borgere i alkoholbehandling er et udtryk for, at Center for Alkoholbehandling har arbejdet med synlighed i forhold til samarbejdspartnere og borgerne generelt. Bl.a. gennem samarbejde med praktiserende læger, Beskæftigelsesforvaltningen og Familiekontorerne. Det er endvidere blevet mere acceptabelt at søge behandling for sit alkoholproblem, hvilket formodes at have indflydelse på antal indskrevne borgere. Delmål: Tidsfokuseret ophold (Ydelsesmål) 90 % af særligt socialt udsatte på forsorgsinstitutioners 110-afsnit må maksimalt opholde sig der i 120 dage. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. Tidsafgrænset ophold på forsorgshjem Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel personer med ophold under 120 dage 81% 90% -9% Målet om tidsfokuseret ophold har ikke været opfyldt i Således er andelen af personer med ophold under 120 dage 81 %, hvilket er 9 % -point fra budgetmålet. Sammenlignet med 2010 (85 %) er der også sket et fald. Der har i 2011 været mange som venter på en bolig om end der er sket et fald ift Der er generelt mangel på egnede boliger til målgruppen og den Sociale Boligtildeling er under stort pres. Center for Forsorg og Specialiserede indsatser arbejder målrettet på at få reduceret opholdstiden og få borgeren videre i egen bolig hurtigst muligt. Blandt andet sikres, at der i alle forløb er lavet en grundig udredning og en indsats eller delplan med særligt fokus på bolig. Som led i hjemløseplanen foregår der desuden et omfattende arbejde med kortlægning af udsatte unge og med fremskaffelse af billigere boliger. Der er nedsat et tværgående Bolig Taskforce. Der er flere nye boliginitiativer på vej, herunder bl.a. Storbylandsbyen og etableringen af Bofælles-

32 Socialforvaltningen skabet for unge i Grøfthøjparken og Havnegade. Dette kan forhåbentlig være med til at nedbringe opholdstiden på forsorgshjem. Derudover arbejder Center for Forsorg og Specialiserede indsatser på interne initiativer til at reducere opholdstiden. Optagelse, ventetid og venteliste Tidsafgrænset ophold R 2010 R 2011 Antal personer indskrevet i alt Antal personer med et ophold på mindre end 120 dage Andel med ophold under 120 dage 85% 81% Helårspladser i forsorgstilbud Pladser i alt Anm: Opgøres som helårspersoner Brugernes ansøgninger og spørgsmål om hjælp skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den relevante sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Brugerne skal mødes med respekt og forståelse og sikres en hurtig og kompetent sagsgang. Brugerne skal tilbydes en helhedsorienteret og koordineret indsats. Delmål: Svartid på sagsbehandling (Servicemål) Ved henvendelser fra borgere, som medfører efterfølgende sagsbehandling, skal der foreligge et svar, en afgørelse eller evt. oplysning om forsinkelse inden 14 dage. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Svar eller afgørelse inden 14 dage i Regnskab Budget Afvigelse procent (R-B) Andel svar eller afgørelse inden 14 dage 94% 100% -6% I 2011 er der givet svar inden for 14 dage - i sager som medfører sagsbehandling i 94 % af tilfældene. Sammenlignet med 2010 er det en stigning på 1 % -point. I de relativt få tilfælde, hvor den byrådsbesluttede 14-dages frist overskrides, er der typisk tale om få dages overskridelse. Der vil også fremover være særligt fokus på overholdelse af svarfristen. Delmålet udgår i Svar inden 14 dage Svar eller afgørelse inden 14 dage 91% 93% 93% 96% 96% 97% 96% 93% 94%

33 Socialforvaltningen Delmål: Anvendelse af billigere døgntilbud (nyt produktivitetsmål) Aarhus Kommune ønsker øget produktivitet. Målet er, at brugerne - inden for lovens rammer - får gode og fagligt forsvarlige døgntilbud til den billigst mulige pris. I henhold til Den sociale Rammeaftale mellem kommunerne og Regionen blev der i Budgetforlig besluttet en takstreduktion på 5 % for døgntilbud. Reduktionen udmøntes dels i lavere enhedsomkostninger og dels i en omstilling fra dyrere til billigere pladser. På grund af besparelser, ekstraordinære opbremsninger og omprioriteringer i Socialforvaltningen i løbet af 2011, er forudsætningerne for de skitserede gennemsnitspriser i det trykte budget 2011 ændrede. Dette blev påpeget ved fremsendelsen af de reviderede budgetbemærkninger i maj måned. Samtidig blev det ved fremsendelsen af budget 2012 anført, at der i 2012 løbende vil blive fulgt op på udviklingen i gennemsnitspriserne via nøgletal. Fra og med budget 2013 vil der udarbejdes fremadrettede målsætninger for produktivitetsstigningerne. I regnskab 2011 afrapporteres regnskabstallet for 2011 i forhold til Gennemsnitspriser for døgntilbud (i kr pl) R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 Forskel '10-11' Familier, Børn og Unge ,2% Voksenhandicap ,1% Socialpsykiatri og udsatte voksne ,0% Total ,9% Anm.: Oprindeligt var det planen, at der skulle foretages en mere detaljeret afrapportering. Dette er ikke sket i 2011 og fremover vil der alene afrapporteres på aggregeret niveau for de enkelte søjler som vist i tabellen ovenfor. Dette sker af hensyn til en forenkling af opfølgningen og idet der på et bestemt funktionsområde med større sandsynlighed kan forekomme stigende gennemsnitspriser som er udtryk for et bevidst valg der medfører reduktioner i de samlede udgifter for søjlen. Det ses at der samlet er sket en reduktion i gennemsnitspriserne svarende til 11 pct. fra 2010 til Det skyldes, at der i forvaltningen har været et stort fokus på omlægningen fra dyre til billigere døgntilbud. I øvrigt henvises til de enkelte søjlers særlige indsatsområde vedr. økonomisk balance, hvor det er beskrevet nærmere, hvad man her har iværksat.

34 Socialforvaltningen 3. Særlige indsatsområder Økonomisk balance (ændret budget 2011) For at opnå økonomisk balance skal der ske en omlægning fra dyrere til billigere døgntilbud. Flere familieplejeanbringelser Det er målet, at der i løbet af 2011 anbringes i alt 276 helårspersoner i familiepleje. Dette svarer til en andel på 38 % af samtlige døgnanbringelser. Målet skal opnås ved implementering af det vedtagne sparekatalog for Dette sker ved omlægning til familiepleje: fra private opholdssteder gennem nedlæggelse af afdelinger på døgninstitutioner gennem nedlæggelse af akutpladser på døgninstitutioner ved ændring af målgrupper på døgninstitutioner. Da det forventes, at der i en række tilfælde vil være behov for forstærkede plejefamilier, vil der i 2011 blive gennemført initiativer til opkvalificering af plejefamilier. Det forventes, at målet vil bidrage væsentligt til at bringe økonomien i balance. Målet følges i forbindelse med den kvartalsvise målopfølgning samt den månedlige økonomiindberetning. Status og målopfyldelse Økonomien på området for børn, unge og familier er ved regnskabsafslutning bragt i balance, og det overordnede indsatsområde er dermed opfyldt. Antallet af helmånedspersoner anbragt på opholdssteder er faldet fra 134 i januar 2011 til 92 i december Antallet af helmånedspersoner anbragt i én af de tre typer familiepleje er steget fra 293 i januar 2011 til 300 i december Stigningen er sket i kommunale familieplejeanbringelser og netværksplejefamilieanbringelser. Færre og billigere eksterne pladser til voksne En omkostningstung post i budgettet er botilbud i andre kommuner til voksne med handicap og sindslidelse. For at nedbringe udgiften skal eksternt placerede borgere tilbydes plads i botilbud i Aarhus Kommune, såfremt de ønsker det. Endvidere skal der ske en revision af økonomiske aftaler for borgere, som ønsker at forblive i eksterne tilbud. Konkret vil indsatsen bestå i: Ekstraordinær faglig opfølgning i alle eksterne sager Nye betalingsaftaler med fokus på supplerende ydelser Hjemtagelse af borgere, som ønsker tilbud i Aarhus Kommune Udvikling af tilbud til nye målgrupper. Status og målopfyldelse Regnskabet på området for voksne med handicap giver som forventet et merforbrug på myndighedsområdet på knap 22 mio.kr. i forhold til ajourført budget for Udførerområdet er i økonomisk balance.

35 Socialforvaltningen Det kan generelt bemærkes, at det ydes døgn-tilbud til 167 flere personer med handicap i 2011 i forhold til Samtidig er den gennemsnitlige pladspris blevet reduceret betydeligt med -18 % i alt. Prisreduktionen gælder især de interne tilbud. Køb af pladser i andre komuner, regioner og private tilbud Gennemsnitsu dgift pr. plads i 2010 Gennemsnitsud gift pr. plads i 2011 Ændring Bostøtte i egen bolig % Bostøtte i bofællesskab % Bostøtte i botilbud % Plejehjem og beskyttet bolig Botilbud til længerevarende ophold % Botilbud til midlertidigt ophold % Beskyttet beskæftigelse % Aktivitets- og samværstilbud % Ledsageordninger % Specialpædagogisk bistand % Køb af Aarhus Kommunes egne pladser Gennemsnitsu dgift pr. plads i 2010 Gennemsnitsu dgift pr. plads i 2011 Ændring Bostøtte i egen bolig % Bostøtte i bofællesskab % Bostøtte i botilbud % Plejehjem og beskyttet bolig % Botilbud til længerevarende ophold % Botilbud til midlertidigt ophold % Beskyttet beskæftigelse % Aktivitets- og samværstilbud i alt % FBU-pladser (Birkebakken) % MSO-pladser (Center for Syn) % Herudover er der i september 2011 udarbejdet et notat om serviceniveauer på området. Serviceniveauet på voksenhandicapområdet specificerer omfanget og kvaliteten af den service, der ydes til målgruppen. Fastsættelsen af serviceniveauer skal styrke den faglige og økonomiske styring og danne grundlag for samarbejdet mellem myndighed og udfører. Serviceniveauerne er udarbejdet med afsæt i budgettet for Eventuelle budgetændringer i 2012 og frem vil indebære en tilpasning af serviceniveauerne og have betydning for hvor mange borgere, der visiteres til venteliste. Beskrivelsen af serviceniveauerne vil blive revideret med udgangspunkt i de planlagte økonomiske tilpasninger for I 2011 er der på området for socialpsykiatri og udsatte voksne blevet fulgt op i dyre eksterne sager hver 3. måned.

36 Socialforvaltningen I 2011 er i alt 6 borgere, der koster mere end kr. på årsbasis, blevet udskrevet af eksterne botilbud. Yderligere 8 borgere i eksterne botilbud afventer pr plads i Aarhus Kommunes egne boformer (med mest omfattende støtte). Der er ikke indskrevet borgere i eksterne botilbud i Der er dog tilført budgettet nye udgifter for eksterne botilbud fra andre søjler. Der er i 2011 oprettet et bofællesskab med indtil videre 5 pladser på sigt 28 pladser. Pladserne er ikke besat med eksterne borgere. Der er endnu ikke frigivet pladser, der egner sig til eksterne borgere, der afventer plads i SUV s boformer. Der kræves en yderligere rokade mellem søjlens boformer for at skabe plads til eksterne borgere. 4. Supplerende nøgletal I dette afsnit gennemgås Socialforvaltningens aktivitet og pladsforbrug sammenlignet over årene samt pladsforbruget i forhold til budgettet for Samlet set er der tale om stigende aktivitet i perioden 2007 til 2011 år dog med et samlet uændret niveau fra 2010 til Udviklingen afspejler at der har været arbejdet med at omlægge tilbud fra dyrere til billigere tilbud indenfor fagligt forsvarlige rammer. Blandt andet er der sket et fald i antallet af anbringelser, der dækker over et fald på opholdssteder og en forøgelse af familieplejeanbringelser. Endvidere arbejdes stadig med sikre, at der ikke opstår venteliste på bostøtteområdet. Omvendt afspejler udviklingen også et stigende pres på voksenområdet med reduceret serviceniveau på bostøtte og øgede pladsbehov til bofællesskaber og boformer til voksen handicappede som gør, at ventelister på dette område er stigende. Familier, Børn og Unge Antal helårspersoner, hvor Aarhus kommune er betalingskommune Familier, Børn og Unge R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 B 2011 Afvigelse ANBRINGELSER UDEN FOR HJEMMET ( ) OG DØGNOPHOLD FOR ÅRIGE ( ) Plejefamilier Netværksplejefamilier Socialpædagogiske opholdssteder Kost- og efterskoler Eget værelse Døgninstitutioner* Subtotal ØVRIGE DØGNTILBUD Krisecentre mv. ( 109 og 110)** Familiebehandling eller lign.*** Ungeteams/Ungdomscentrets dagforanstaltninger Subtotal TOTAL - Døgntilbud * Døgninstitutioner: Tallet er eksklusive sikrede døgninstitutioner ** Krisecentre: Før 2010 er kun interne pladser medregnet. Fra 2010 medregnes alle pladser efter 109 og og 2011 er derfor ikke sammenlignelig med tidligere år. *** Familiebehandling og ungeteams: Fra 2010 er registreringsenheden ændret fra antal familier til antal helårspersoner og der er foretaget ændringer i afgrænsningen som følge af organisationsændringer. 2010, 2011 og 2012 er derfor ikke sammenlignelig med tidligere år. For at sikre sammenlignelige tal fra 2010 og fremefter blev tallene for R2010 og B2011 ændret i forbindelse med budgetbemærkningerne for B2012, så de er opgjort efter den nuværende metode. Familiebehandling var tidligere opgjort til i både R2010 og B2011, mens ungeteams var opgjort til hhv. 320 i R2010 og 309 i B2011.

37 Socialforvaltningen Generelt er der sket et fald i antal anbringelser på 58 helårspladser fra 2010 til Såvel det samlede anbringelsestal samt anvendelsen af øvrige døgntilbud ligger tæt på det budgetterede. Der er anvendt flere opholdssteder end budgetteret. Der er i 2011 arbejdet efter alternativer til anbringelser på opholdssteder. I forhold til 2010 er der også sket et fald på 24 helårspladser. Det aktuelle niveau ved indgangen til 2012 svarer således til det budgetterede helårsniveau for Omvendt er omfanget af anvendelse af eget værelse mindre end budgetteret. Der vil i 2012 være et fortsat og forøget fokus på mulighederne for at flytte unge til egen bolig. Voksen Handicap Antal helårspersoner, hvor Århus Kommune er betalingskommune VOKSENHANDICAP R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 B 2011 Afvigelse BOTILBUD INTERNE Bor i eget hjem ( 85) Bofællesskaber ( 85) Botilbud ( 85) Plejehjem/beskyttede boliger ( 192) Midlertidige botilbud ( 107) Længerevarende botilbud ( 108) Subtotal BOTILBUD EKSTERNE Bor i eget hjem ( 85)* Bofællesskaber ( 85) Botilbud ( 85) Plejehjem/beskyttede boliger ( 192) Midlertidige botilbud ( 107) Længerevarende botilbud ( 108) Subtotal TOTAL Døgntilbud DAGTILBUD INTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets og samværstilbud ( 104) Subtotal DAGTILBUD EKSTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets og samværstilbud ( 104) Subtotal TOTAL Dagtilbud Før 2011 er antal pladser i eksterne botilbud samt interne/eksterne dagtilbud kun opgjort samlet set. Fra 2011 anvendes en lidt ændret definition af interne/eksterne botilbud. Tidligere har køb af pladser i andre magistratsafdelinger og andre dele af Socialforvaltningen (uden for Voksenhandicap) været medregnet som eksterne, mens alle pladser med Aarhus Kommune som driftsherre fra 2011 regnes som interne. Dette medfører en lille stigning i de interne botilbud og et tilsvarende fald i de eksterne.

38 Socialforvaltningen * I 2011 er sket registrering af PGU (Praktisk Grunduddannelse) bostøttepladser. Det er privatdrevne pladser, og de er derfor medtalt i antallet af eksterne botilbud. Udviklingen i pladstallene afspejler presset på voksenhandicapområdet. I perioden fra 2007 til 2011 er botilbuddene, herunder bostøtte, udvidet med 47 %. I regnskab 2010 steg det samlede antal botilbud med 10 % set i forhold til I regnskab 2011 er stigningen på 13 % set i forhold til Langt den største del af stigningen er sket ved udvidelse af bostøtten. Pladsudvidelsen er sket på interne botilbud, mens de eksterne botilbud ca. er på samme niveau i perioden dog med et lille fald fra 2010 til 2011 på 19 pladser. De faktiske pladstal i regnskab 2011 er stort set som budgetteret i Der er dog på interne botilbud samlet set 27 pladser færre end budgetteret, og for eksterne botilbud er der 13 pladser flere end budgetteret. Dette er et udtryk for, at strategien med at reducere pladstallet i det eksterne køb tager længere tid at gennemføre end oprindeligt forventet. Udviklingen i antal dagpladser er bremset de seneste regnskabsår, med undtagelse af det interne samværstilbud efter Servicelovens 104 for personer med Asperger (Soras). På dagområdet er anvendt 37 pladser flere end budgetteret i Forklaringen har baggrund i dels Soras og dels Engtoften. Der er 21 flere dagpladser eksternt, primært fordi Engtoften under Region Midt først blev afviklet pr. 1. maj 2011, og ikke som oprindeligt forventet pr. 1. januar De 16 flere dagpladser internt er netto-effekten af væsentlig flere samværspladser på Soras og så færre øvrige dagpladser. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne

39 Socialforvaltningen Antal helårspersoner, hvor Århus Kommune er betalingskommune SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 B 2011 Afvigelse BOTILBUD INTERNE* Bor i eget hjem ( 85) Bofællesskaber ( 85)** Midlertidige botilbud ( 107) Længerevarende botilbud ( 108) Forsorgstilbud ( 110) Subtotal BOTILBUD EKSTERNE* Bor i eget hjem ( 85) Bofællesskaber ( 85) Botilbud ( 85) Midlertidige botilbud ( 107) Længerevarende botilbud ( 108) Forsorgstilbud ( 110) Subtotal TOTAL - Døgntilbud DAGTILBUD INTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets og samværstilbud ( 104)*** Subtotal DAGTILBUD EKSTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets og samværstilbud ( 104) Subtotal TOTAL - Dagtilbud Før 2011 har de supplerende nøgletal vedr. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne været opdelt i to driftsområder, nemlig psykiatriområdet og området for særligt socialt udsatte. Som følge af organisationsændringer afrapporteres disse nu samlet. 103 og 104 har hidtil været afrapporteret samlet. * Fra 2011 anvendes en lidt ændret kategorisering af botilbud, som medfører at 2011 ikke er helt sammenlignelig med tidligere år. Totalerne er dog sammenlignelige. ** En række af de tidligere bofællesskaber er i 2011 omlagt til bostøtte i eget hjem (rammestyret område). *** I 2011 er der sket en omlægning af dagtilbudene til åbne værksteder, hvor der ikke sker visitation. Katrinebergcentret er lukket pr og Biffen er lukket pr med en gradvis udfasning i efteråret Dette kan forklare faldet i aktivitetstallet. På interne bostøtte 85 er der merindskrivningerne på 103 personer i forhold til budgettet. Der er rammestyring på området som generelt oplever en stor efterspørgsel. På 85 bofællesskaber ses af regnskabstallene, at der er et mindreforbrug af bofællesskabspladser på 113. Tallet er et udtryk for, at pladsbudgettet for 2011 på 342 i budgetteringsfasen er sat for højt. Det korrekte pladsbudget er 256 pladser. Fejlen er korrigeret i budget På midlertidige botilbud (efter 107) er der en aktivitet på 64 mod et budgettal på 87, tilsvarende et mindreforbrug på 23 pladser. På længerevarende botilbud (efter 108) er der en aktivitet på 43 mod et budgettal på 16. Afvigelserne på 107 og 108 skyldes, at de længerevarende tilbud er omlagt til korterevarende tilbud. Omlægningen er del af den overordnede Recovery strategi, der siger, at borgerne skal bringes i stand til at mestre eget liv og have mindre indgribende og korterevarende tilbud. Ses korterevarende og længerevarende tilbud ( 107 og 108) under ét, har der samlet set været en merindskrivning på 4 pladser på området. På forsorgstilbud ( 110) er aktiviteten lig med den budgetterede. På eksternt køb på boområdet under ét er pladskøbet reduceret fra 84 pladser i 2010 til 73 pladser i Rent historisk har der været et merforbrug på myndighedens eksterne køb,

40 Socialforvaltningen som der forsat arbejdes på at gøre op med. Der arbejdes med hjemtagelse og prisforhandlinger med henblik på budgetoverholdelse. På de interne dagtilbud efter beskyttet beskæftigelse er der et merforbrug på 10 pladser i forhold til det budgetterede. Merindskrivningerne skal ses som et udtryk for, at Arbejdskonsulenterne har fået flere samarbejdspartnere end budgetteret. Denne aktivitet indgår under interne pladser. Mindreforbrug på 77 pladser på 104 aktivitets- og samværspladser skyldes tilpasninger i kapaciteten. Da budgettallene blev udarbejdet havde tilpasninger i forhold til besparelsestiltag fra 2011 endnu ikke fundet sted. Bl.a. er AUC Katrinebjergcenteret lukket i årets løb, hvilket har medført, at tilbuddet kun har haft 50 % belægning på års basis (24 af 47 helårs pladser). Ligeledes er Center Basen dagtilbud lukket, hvilket har medført en belægning på 11,7% (2,3 af 20 helårspladser). Begge tilbud blev lukket som en del af sparekatalog A, B og C. 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2011 Sektor 100 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) kr. - Afvigelser i forhold til ajourført budget (5)=(3)-(4) - % - Drift: Udgifter ,2% Indtægter ,1% Refusion ,9% Nettoudgifter i alt ,9% Anlæg: Udgifter ,1% Indtægter ,2% Nettoudgifter i alt ,5% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor ,8% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter ,9% * Ikke-styrbare udgifter ,1% * Anlæg ,5% Nettoudgifter i alt ,8%

41 Socialforvaltningen Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i forbrug i Personale- regnskab regnskab (1) (2) Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 2.865, ,6-239,5-7,7% 5.2 Drift og personale Driftsregnskabet udviser et nettoforbrug på godt 2,2 mia. kr. I forhold til det oprindelige budget er der en merudgift på 63 mio. kr. Der er tillægsbevilget 105,2 mio. kr. Der er således et samlet mindreforbrug på 41,8 mio. kr. svarende til en afvigelse på 1,9%. På det styrbare decentraliserede område er der et samlet mindreforbrug på 14,7 mio. kr. Det reelle mindreforbrug er dog på 4,3 mio. kr. Idet der ses bort fra den bevilling der blev givet i forbindelse med det forventede regnskab til imødegåelse af forventede merudgifter på 11,2 mio. kr. samt en mindreindtægt på 0,8 på særligt dyre enkeltsager. Anlægsregnskabet udviser et forbrug på 49,5 mio. kr. I forhold til det ajourførte budget er der en mindreudgift på 20,7 mio. kr. svarende til 29,5%. Mindreudgiften skyldes primært tidsforskydninger i forbindelse med planlagte og budgetterede anlægs- og genopretningsprojekter. På personaleområdet er der et fald i personaleforbruget fra regnskab 2010 til regnskab 2011 på 240 stillinger svarende til 7,7 %, som følge af besparelser, den generelle opbremsning samt ansættelsesstop i Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt givet tillægsbevillinger for 105,2 mio. kr. i merudgifter til driftsbudget Der er tillægsbevilget 93,3 mio. kr. til det decentraliserede styrbare serviceområde og 11,9 mio. kr. til det ikke decentraliserede driftsområde. På det decentraliserede styrbare serviceområde (sektor 102) er der givet følgende væsentlige tillægsbevillinger: - 27,8 mio. kr. i forbindelse med indstillingen om forventet regnskab for Heri blandt andet 9,3 mio. kr. som følge af lov og cirkulære programmet og 11,9 mio. kr. i forbindelse med udlægning af huslejemodel. - 4,4 mio. kr. vedrørende indstillingen om forventet regnskab for Heraf -13,2 mio. kr. som følge af opbremsningskrav, for at overholde kommunens samlede serviceramme. 11,2 mio. kr. som følge af forventet merforbrug og 7,8 mio. kr. som følge af forventede mindreindtægter til statsrefusion til særligt dyre enkeltsager. - Flytning af Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse og Tolkeservice til Beskæftigelsesforvaltningen -11,2 mio. kr. - I januar 2011 blev Socialforvaltningens A og B sparekatalog vedtaget. Bygningssalg til at imødegå den samlede udfordring samlet medførte en tillægsbevilling på 21,3 mio. kr. Andre forslag i B-kataloget førte til tillægsbevillinger på 13,0 mio. kr. - I forbindelse med indstilling om sikring af servicerammen blev der, som følge af forventede mindreindtægter, tillægsbevilget 42,3 mio. kr. til den del af statsrefusion i dyre enkeltsager, der ligger på det styrbare serviceområde. På det ikke decentraliserede styrbare service- og overførselsområde (sektor 104) er de væsentligste tillægsbevillinger

42 Socialforvaltningen - 4,1 mio. kr. i forbindelse med indstillingen om forventet regnskab for 2010, vedrørende Lov og Cirkulære (3,0 mio. kr.) og forventede merudgifter i 2011 (1,1 mio. kr.). - 13,4 mio. kr. vedrørende indstillingen om forventet regnskab for 2011, hovedparten grundet forventet merforbrug. - I forbindelse med sparekatalog blev der tillægsbevilget -5,0 mio. kr. - I forbindelse med indstilling om sikring af servicerammen blev der tillægsbevilget -6,0 mio. kr., som følge af forventede merindtægter, til den del af statsrefusion i dyre enkeltsager, der ligger på det ikke styrbare serviceområde. - 5,4 mio. kr. i forbindelse med indstilling om forventet regnskab ,6 mio. kr. som følge af forventet merforbrug og -1,2 vedrørende årets lov og cirkulæreprogram Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Socialforvaltningens driftsregnskab indeholder samlet set en mindreudgift på 41,8 mio. kr. i forhold til ajourført budget. Styrbare decentraliserede service områder (sektor 102). På det decentraliserede område er der et samlet mindreforbrug på 14,7 mio. kr. Heri indgår særligt dyre enkeltsager med en mindreindtægt på 0,8 mio. kr. Mindreindtægten kompenseres ved en saldokorrektion af samme størrelse. Der kan således ses bort fra særligt dyre enkeltsager i denne sammenhæng. Resultatet er herefter et mindreforbrug på 15,6 mio. kr. I mindreforbruget indgår en bevilling uden ramme på 11,2 mio. kr. Bevillingen blev givet som en tillægsbevilling i forbindelse med det forventede regnskab til imødegåelse af forventede merudgifter på Voksenhandicaps myndighedsområde. Der har dog været mindreforbrug på andre områder i Socialforvaltningen, der imødegår merforbruget på voksenhandicap området. Trækkes denne bevilling fra, fremkommer et regnskabsresultat på et mindreforbrug på 4,3 mio. kr., som er Socialforvaltningens reelle mindreforbrug. Afvigelsen på 15,6 mio. kr. inklusive tillægsbevillingen på 11,2 mio. kr. kan forklares med et mindreforbrug på familie, børn og unge området med 10,0 mio. kr., et merforbrug på voksenhandicapområdet på 9,9 mio. kr. og et mindre forbrug på området for socialpsykiatri og udsatte voksne på 7,7 mio. kr. Andre områder har tilsammen et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. På familie, børn og unge området viser regnskabsresultatet et mindreforbrug på 10,0 mio. kr. i forholdt til ajourført budget. Resultatet afspejler at det er lykkes at reducere antallet af dyre anbringelser på private opholdssteder og døgninstitutioner betragteligt i forhold til Det samlede antal anbringelser svarer således til det budgetterede niveau for Særligt vedrørende udsatte børn og unge, mens det ikke er lykkedes i tilstrækkeligt omfang i forhold til handicappede børn og unge. Den samlede budgetoverholdelse er dog også sikret ved midlertidig tiltag. Bygningssalg og intensiveret ansættelses-, visitations- og forbrugsstop, herunder reservation af puljemidler til ungeindsats og kompetenceudvikling. Det betyder at der fortsat er behov for en stram økonomistyring i forhold til at overholde økonomien fremadrettet. Indgangen til 2012 sker dog væsentligt lavere aktivitetsniveau end det var tilfældet i På voksenhandicapområdet er der i 2011 givet tillægsbevilling på baggrund af en forventning om merforbrug på 11,2 mio. kr. Regnskabet viser herefter et merforbrug på området på 9,9 mio. kr. i forhold til ajourført budget. Merforbruget er primært på myndigheds køb af pladser. Det har ikke været muligt at gennemføre en udgiftsreduktion af den nødvendige størrelse på grund af det fortsatte pres på voksenhandicapområdet, og fordi de gennemførte besparelser ikke har haft tilstrækkelig helårseffekt. Med hjemtagelsen af handlekommuneansvaret i 2011 har et af besparelsestiltagene været at forhandle priser ned på pladser, der købes af andre

43 Socialforvaltningen kommuner, samt at hjemtage borgere til billigere pladser på voksenhandicaps egne tilbud. Der er i 2011 opnået prisreduktioner på eksternt købte pladser, men effekten har kun været for en andel af året. Derudover tager strategien med at finde det rette tilbud på voksenhandicaps egne tilbud og dermed reducere i eksterne købte pladser længere tid at gennemføre end oprindeligt forventet, hvilket også fremgår af pladstallene på eksternt købte botilbud. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne har samlet set et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Under forklaringer på mindreforbruget er bygningssalg, forbrugs- og ansættelstop stop. Herudover indgår en merindtægt vedrørende 50% statsrefusion på 110 forsorgsområdet på 4,1 mio. kr. som skal afregnes med staten i Selvom området samlet set har et mindreforbrug er der fortsat fokus på myndighedsdelen og presset herpå. Andre områder i Socialforvaltningen centralt udviser et samlet mindreforbrug på 7,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært forbrugsstop samt en generel tilbageholdenhed ved udmøntning af puljer som følge af Socialforvaltningens bestræbelser på budgetoverholdelse i Ikke decentraliserede styrbare serviceområder (Sektor 103) Området omfatter driftsudgifter vedrørende boliger udlejet fortrinsvis til personer inden for Voksenhandicaps områder samt en mindre del til personer inden for Socialpsykiatri og Udsatte Voksnes område. Der er en mindreudgift på området på 1,7 mio. kr. Ikke styrbare service- og overførselsesområder (Sektor 104) Der er en samlet nettoudgift på 287,3 mio. kr. og et ajourført budget på 312,7. Der er således en mindreudgift på 25,3 mio. kr. På ikke-styrbar service har der været et samlet mindreforbrug på 18,5. mio.kr. Ses der bort fra særligt dyre enkeltsager, som har et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. er resultatet et mindreforbrug på 12,9 mio. kr. Mindreudgiften skyldes primært færre udgifter til hospitalspsykiatri (ambulant og stationær) samt færre udgifter til færdigbehandlede patienter. På trods af det samlede mindreforbrug har der dog været et merforbrug på BPA-ordningen på 5,2 mio. kr. Dette skyldes dels tre tabte ankesager i det sociale nævn med et indtægtstab på ca. 2 mio. kr. og derudover øgede udgifter i forbindelse med to private virksomheders konkurs i På de ikke styrbare overførselsområder har der været en mindreudgift på 6,9 mio. kr. Primært som følge af mindreudgifter til merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste. 5.3 Anlæg Af MSB s korrigerede anlægsbudget på 70,2 mio. kr. er der forbrugt 49,5 mio. kr., hvilket resulterer i et mindreforbrug på 20, 7 mio. kr. i Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger I 2011 er der i alt meddelt tillægsbevillinger for 9,2 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger omfatter: Tillægsbevillingen i forbindelse med forventet regnskab 2010 på 20,6 mio. kr. som primært skyldes tidsforskydninger. Tillægsbevillingen i forbindelse med regnskabet ,7 mio. kr. Tillægsbevillingen i forbindelse med Forventet regnskab mio. kr. Tillægsbevillinger i forbindelse med opbremsningskrav 2011 på 14,8 mio. kr. Byrådet pålagde i maj måned 2011 samtlige magistratsafdelinger en reduktion af driftsforbruget med 80 mio. kr., hvilket svarer til 16,3 mio. kr. for magistratsafdelingen for sociale forhold og beskæftigelse. Håndteringen heraf resulterede overvejende i en konvertering af

44 Socialforvaltningen anlægsprægede driftsudgifter til anlægsudgifter, herunder driftsudgifter svarende til genopretningsarbejder samt indkøb af it-systemer og lignende. Opbremsningskravet indgår i tillægsbevillingen i forbindelse med forventet regnskab 2011 (2 mio. kr.) Tillægsbevilling i forbindelse med MSB s sparekatalog A+B, hvor ejendommene Rishøjvej 5, Grenåvej 129 samt Mejlgade 36a blev sat til salg med en budgetteret indtægt på -21,1 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er en nettoafvigelse på 20,7 mio. kr., i form af en mindreudgift. Mindreudgiften skyldes overvejende tidsforskydninger i forbindelse med planlagte og budgetterede anlægs- og genopretningsprojekter Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse har i regnskabsåret 2011 afsluttet 6 anlægsprojekter: 3 af disse projekter vedrører den byrådsvedtagne indstilling af 26. januar 2011 Håndtering af det aktuelle merforbrug på socialområdet i Da salget indbragte 5,5 mio. kr. mindre end forudsat valgte Socialforvaltningen yderligere at søge ejendommen Viborgvej 70 solgt i offentligt udbud. Ejendommen blev solgt til 2,723 mio. kr. Dette projekt er også afsluttet i Der er yderligere udbudt 2 ejendomme til salg med henblik på dækning af det forudsatte provenu. Projekternes resterende mindreindtægt overføres til budget 2012, hvor salgsprojekterne forventes afsluttet. Der er herudover afsluttet 2 anlægsprojekter i forbindelse med regnskab Det ene anlægsprojekt drejer sig om ejendommen Kirkegårdsvej 1. Ejendommen har tilhørt Aarhus Kommune siden 1997 og har været anvendt af Socialforvaltningen som administrationslokaler og værested indenfor psykiatriområdet, som nu er samlet andetsteds. Det andet projekt vedrører en anlægsbevilling til etablering af 8 boformspladser for voksne udviklingshæmmede ved Snåstrup Vestergård ved Harlev. Der er ingen afvigelser fra bevillingerne Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. MSB har i regnskabsåret 2011 i alt 15 KB bevillinger. Det samlede forbrug, der udgør 13,3 mio. kr., er primært anvendt til diverse genopretnings- og vedligeholdelsesprojekter indenfor magistratsafdelingens døgninstitutioner for børn og unge, aktivitetstilbud på voksenområdet samt opgradering af it-kabling og overfaldsalarmer Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Netto overføres 21,7 mio. kr. fra 2011 til Afvigelsen skyldes overvejende tidsforskydninger i forbindelse med planlagte og budgetterede anlægs- og genopretningsprojekter Diverse statusredegørelser vedrørende anlæg Byrådet vedtog i 2009 en Vækst- og Jobpakke for Aarhus, som for MSB s vedkommende indebar en forventning om, en samlet anlægsudgift på ca. 134 mio. kr. på bygge- og anlægsområdet ud af et samlet vækstpakkemål for Aarhus Kommune på mio. kr. i perioden Status ultimo 2011 er, at MSB i perioden har bogført udgifter på i alt 187 mio. kr. på diverse anlægsprojekter, og dermed lever op til vækstpakkemålet for perioden.

45 Socialforvaltningen 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Ram m e- reguleringer Ultim o- ramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Ne ttoram m e: - Sektor Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Ne ttotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Ne ttoram m e: - Sektor I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn.

46 Socialforvaltningen Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Socialforvaltningen har i 2011 et merforbrug i forhold til rammen på 13,9 mio. kr. Der er en negativ primo opsparing på 342,7 mio. kr. Der er netto saldokorrektioner på -1,1 mio. kr. Det betyder, at Socialforvaltningens samlede gæld med udgangen af 2011 er på 357,7 mio. kr. Indeholdt i saldokorrektionen er bufferpuljen på 32 mio. kr. som blev givet af Byrådet i forbindelse med budgetforliget Var puljen givet som en rammekorrektion i stedet for en teknisk saldokorrektion vil Socialforvaltningens regnskab vise et overskud på 18,1 mio. kr. i forhold til rammen. Nedenstående tabel sammenholder forskellen mellem Socialforvaltningens reelle overskud på 4,3 mio. kr. i forhold til ajourført budget og underskuddet på 13,0 mio. kr. i forhold rammen. I mio. kr. Regnskab Ajourført budget Afvigelse i forhold til budget Ramme Afvigelse i forhold til ramme Særligt Dyre Enkeltsager betragtes som ikke styrbart - stilles neutral i opgørelse Ekskl. S.D.E Tillægsbevilling uden ramme i forbindelse med forventet regnskab Ekskl. tillægsbevilling i.f.m. forventet regnskab Øvrige forskelle mellem budget og ramme: Bufferpulje fra budgetforliget *) Tvungen opsparing *) Medfinansiering af aftale med MSO *) Frivillige midler I alt *) Her er givet helt eller delvist kompensation i form af en saldokorrektion. Den væsentligste forklaring er, at der i første omgang gives budgetbevillinger, som ikke er med rammevirkning. Som kompensation herfor gives der i flere tilfælde saldokompensation i stedet. Det vil sige, at der i stedet sker en direkte regulering af opsparingen. I forbindelse med regnskabet foretages saldokorrektioner for i alt -14,3 mio. kr.: Særligt dyre enkeltsager: Der foretages en saldokorrektion på 0,8 kr., som kompensation for en tilsvarende mindreindtægt. Nyt lønskøn: Som følge af nyt lønskøn foretages en saldokorrektion på -2,2 mio. kr. Barselsudligningsordningen: Som følge af den overordnede barselsudligningsordning i Aarhus Kommune, hvor magistratsafdelingerne på baggrund af de faktiske udgifter til barsel efterreguleres, skal Socialforvaltningen samlet set aflevere 0,7 mio. kr. til Borgmesterens Afdeling. Aftale med Magistraten for Sundhed og Omsorg: Som følge af den tværgående aftale om finansiering af udgifter til borgere over 67 år i botilbud gives en saldokorrektion på 0,8 mio. kr. Saldokorrektionen er en regulering af den negative saldokorrektion på 1,3 mio. kr. i forbindelse med tillægsbevillingsrunden ultimo Integrationsloven: Som følge af et stigende antal personer omfattet af integrationsloven i forhold til det forventede ved tillægsbevillingsansøgningen korrigeres med 0,1 mio. kr. Flytning af opsparing til sektor 170: I Socialforvaltningens opsparing indgår 2,7 mio. kr., som er aftalt overført til sektor 170 i forbindelse med etablering af servicecentrene. Budgetforlig : Af forligsteksten fremgår, at Social- og Beskæftigelsesforvaltningen, finansierer samlet set 24 mio. kr. af udgifterne i perioden via opsparede midler. Der blev saldokorrigeret for 12 mio. kr. i I forbindelse med regnska-

47 Socialforvaltningen bet for 2011 korrigeres med 10,4 mio. kr. Hertil kommer en omprioritering på 0,5 mio. kr. i perioden I forbindelse med tillægsbevillingsrunden ultimo 2011 blev der givet saldokorrektioner for 13,3 mio. kr. I alt gives der således saldokorrektioner på t. kr Konsekvenser for senere år I forbindelse med regnskabet søges om tilpasning af indtægtsbudgettet til statsrefusion i dyre enkeltsager i 2012 til niveauet for regnskabet i Det beløber sig i 2012 til tillægsbevilling på 8,9 mio. kr. Der søges ligeledes om en negativ tillægsbevilling i 2012 på kr. i forbindelse med en tilbagerulning af en tidligere indstilling vedr. salg af ejendom. I forbindelse med B2013 reguleres de efterfølgende år. Salget af ejendommen medførte i stedet et rammeløft på 2,4 mio. kr. i Øvrige forhold 6.1. Afvigelse fra normal praksis På anlægsområdet afviger regnskab 2011fra tidligere praksis i forbindelse med opgørelsen af MSB s fysiske aktiver. Under kategorien Z11-Z13 Bygninger er aktiver vedrørende genopretningsarbejder hidtil registreret med en afskrivningsperiode på år. Fra 2011 er denne praksis ændret til straks-afskrivninger (1 år). Ændringen er indført, da aktiverne på den ene side ikke forøger bygningsværdien og dermed ikke kan omsættes, men samtidig skal med i takstberegningen. 6.2 Særligt dyre enkeltsager Når enkeltborgere får ydelser efter serviceloven, som samlet er meget dyre er Aarhus kommune berettiget til refusion fra staten. På Socialforvaltningens styrbare område, er der således et indtægtsbudget til statsrefusion i særligt dyre enkeltsager. Dette har dog været håndteret som ikke styrbart. Det er aftalt at der skal fastsættes et 2012 budget på baggrund af regnskab I 2012 er der samlet budgetteret med særlig dyr enkeltsagsrefusion på 56,1 mio. kr. (2012 pl.), mens refusionen vedrørende 2011 kun er på 46,5 mio. kr. i regnskabet. For 2012 opgøres indtægterne ikke længere som service, hvorfor nedskrivning af indtægter ikke vil optage Aarhus Kommunes serviceramme.

48 SEKTOR 1.40 BESKÆFTIGELSESFORVALTNINGEN

49 Sociale Forhold og Beskæftigelse Beskæftigelsesforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Beskæftigelsesområdet er et meget konjunkturfølsomt område, idet samfundsøkonomien er afgørende for virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Finanskrisens gennembrud i efteråret 2008 har efterfølgende haft markant indvirkning på ledigheden. Situationen vendte fra en meget lav ledighed til ledighed på et noget højere niveau. Bruttoledigheden, som er et udtryk for den samlede ledighed, der også omfatter aktiverede, var i Aarhus på 2,8 % i december 2008, mens den december 2011 var på 5,4 %. Bruttoledigheden i Landsdel Østjylland er på samme niveau (5,3 %), mens de øvrige 6-byer - bortset fra Esbjerg er noget højere, hvilket også gælder ledigheden på landsplan. Grundlaget for Beskæftigelsesforvaltningens indsats findes først og fremmest i Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB). Loven beskriver styringen og organiseringen af indsatsen og tilbudsmulighederne til de ledige. Derudover træffer Byrådet løbende beslutninger om prioriteringer af de forskellige indsatser og ikke mindst om iværksættelse af særlige indsatser. Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt nationale mål for beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne kan i løbet af året følge med i målopfyldelsen på Arbejdsmarkedsstyrelsens informationsportal: Jobindsats.dk. Efter årets afslutning skal kommunerne foretage en resultatrevision, der efterfølgende forelægges Byrådet til godkendelse. Inden da har resultatrevisionen været i høring hos såvel Det Lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregion Midtjylland. Budgetmålene for 2011 blev bygget op omkring Beskæftigelsesministerens fire nationale mål for Beskæftigelsesforvaltningen havde i forbindelse med fastlæggelse af målene en dialog med Beskæftigelsesregionen omkring fastlæggelse af konkrete måltal. En dialog der også skal ses i sammenhæng med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen, hvor måltallene også indgår. Udover de fire nationale mål på beskæftigelsesområdet eksisterer der ligeledes et nationalt tværgående mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne målsætning indgik som særligt indsatsområde i 2011 og udgør et budgetmål for Samlet set bidrager indsatsen, der knytter sig til disse målsætninger, til at sikre et øget arbejdskraftudbud såvel på kort som på længere sigt. Dette er af afgørende betydning, hvis den stigende udfordring med mangel på kvalificeret arbejdskraft skal imødekommes. Ligeledes tilsiger den demografiske udvikling, at der på længere sigt vil opstå et arbejdskraftunderskud, hvor tilgangen af unge til arbejdsmarkedet ikke matcher den aldersbetingede afgang. Med andre ord er det afgørende, at arbejdsstyrken forøges betragteligt i de kommende år. Beskæftigelsesforvaltningens primære opgave er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgaven er at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at kunne begå sig på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Forvaltningen skal også sikre, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår. Beskæftigelsesforvaltningen har et tæt samarbejde med de private virksomheder med henblik på at hjælpe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. En vigtig opgave er også at afklare borgerens forsørgelsesgrundlag.

50 Sociale Forhold og Beskæftigelse Beskæftigelsesforvaltningens primære ydelser er: Vejledning og opkvalificering Aktivering Virksomhedspraktik Løntilskud Revalidering Job på særlige vilkår Førtidspension Sygedagpengeopfølgning Integration Afklaring af forsørgelsesgrundlag Udbetaling af økonomiske ydelser Beskæftigelsesforvaltningen er opdelt i tre driftsenheder/søjler: Jobcentret, Ydelsescentret og Udførerafdelingen, som understøttes af en stabsenhed, Fællessekretariatet. Beskæftigelsesområdet har igennem en årrække gennemgået betydelige forandringer lovgivningsmæssigt, ligesom de incitamenter, der regulerer og styrer indsatsen, har været under stor forandring. Endvidere har Aarhus Kommune foretaget ændringer i den måde, som centrale samarbejdspartnere organiserer sig på. På den baggrund er der sket en ny organisering af Jobcentret i Beskæftigelsesforvaltningen, så organisationen i højere grad understøtter de ændringer og udfordringer, som området skal løse i de kommende år. Den nye organisering indebærer en opdeling i fire søjler, hhv. Job & Uddannelse, Job & Vejledning, Job & Trivsel (job på særlige vilkår) samt Job & Sundhed (sygedagpengeindsats). Der er således tale om en opdeling efter princippet om faglig specialisering frem for som hidtil en geografisk. Ud over en faglig specialisering vil den nye organisation bygge på et princip om en teamorganisering af indsatsen, således at borgerne vil opleve så få overgange og overleveringer i sagsbehandlingen som muligt samt en større organisatorisk gennemsigtighed. Den nye organisering er tiltrådt af Byrådet i marts Beskæftigelseschef Fællessekretariat Jobcenter Ydelsescenter Udførerafdeling 2. Mål for effekt og ydelser Herunder følger målopfyldelsen for budgetmålene for Beskæftigelsesforvaltningen har - som beskrevet ovenfor - valgt at adoptere ministerens fire mål og omsætte dem i konkrete måltal.

51 Sociale Forhold og Beskæftigelse De fire områder afspejler altså de udfordringer som kommunerne stod og stadig står overfor, hvilket også gælder for Aarhus Kommune. Graden af målopfyldelse afspejler derfor, at konjunkturerne ikke er forbedret i samme grad som forventet tilbage i foråret 2010, da måltallene blev fastsat. Operationaliseringen af målene og måltallene for 2011 er i vid ustrækning sket på grundlag af kommunebeskrivelsen fra Beskæftigelsesregion Midtjylland. Som det også fremgår nedenfor har Aarhus Kommune dog på flere af målene fortsat en forholdsvis lav andel af befolkningen på de enkelte målgrupper. En lav andel i de pågældende målgrupper betyder derfor også, at det som kommune alt andet lige er sværere at forbedre sig end de kommuner, der havde et højt udgangspunkt pr. december 2010, der har været udgangspunktet for målsætningerne for Fra Budget 2012 er målsætningerne på de fire ministermål gjort relative, hvor måltallene i stedet relaterer sig til udviklingen i løbet af året sammenlignet med udviklingen i de øvrige 6- byer. Dermed tages der højde for udviklingen i konjunkturerne på arbejdsmarkedet Overordnede effektmål Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses mest muligt Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses mest muligt Antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses mest muligt Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt 2.2 Delmål og målopfyldelse Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses mest muligt (effektmål) Delmål: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse skal begrænses til personer pr. december 2011 Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal ledige i arbejdskraftreserven Antallet af arbejdsmarkedsparate med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) er opgjort pr. december 2011 til personer. Heraf var på A- dagpenge og 945 på kontanthjælp. Til sammenligning udgjorde tallet pr. december 2010 i alt i reserven, altså en marginal stigning fra 2010 til Måltallet på er dog ikke nået. Selvom Aarhus hører til blandt de kommuner, der har oplevet den mindste stigning i reserven gennem de senere år, er der fortsat en væsentlig udfordring i at sikre, at en større del af de nyledige hurtigt opnår (gen)beskæftigelse, samtidig med at antallet af længerevarende ledige reduceres. Særligt har det i 2011 været en udfordring for jobcentret, at ledigheden blandt di-

52 Sociale Forhold og Beskæftigelse mittender har været stigende. Såvel akademikere og professionsbachelorer (sygeplejersker, pædagoger og lærere) har været hårdt ramt af virksomhedernes tilbageholdenhed, og dertil kommer besparelser i den offentlige sektor, der har betydet ansættelsesstop på flere områder. Det skal bemærkes, at Aarhus andel af arbejdskraftreserven - set i forhold til befolkningen - er meget lav, når der sker sammenligning med de andre store kommuner, jf. tabel herunder. Derfor har det også været vanskeligt for Aarhus at mindske antallet yderligere. Modsat har kommuner med et i forvejen højt niveau alt andet lige bedre kunnet mindske antallet i arbejdskraftreserven. Kilde: Arbejdskraftreserven som andel af befolkningen ml år. December 2011 Aarhus 2,8 % Esbjerg 2,9 % Randers 3,1 % Hele landet 3,2 % Aalborg 3,4 % København 4,2 % Odense 4,4 % Nøgletal: Arbejdskraftreserven som andel af den samlede ledighed, dec. 09 dec. 11. Fuldtidspersoner dec-09 dec-10 dec-11 Randers 59,6 64,3 64,7 Esbjerg 58 64,4 65,9 Aarhus 63,1 67,2 66,2 Aalborg 63,8 64,1 66,6 Hele landet 62,7 66,4 67,5 København 67,3 70,1 70 Odense 66,3 69,5 70,6 Kilde: Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt (effektmål) Delmål: Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses til pr. december 2011 Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal unge på offentlig forsørgelse Målgruppen omfatter modtagere af A-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension.

53 Sociale Forhold og Beskæftigelse Antallet af unge på offentlig forsørgelse har været stigende i Aarhus i de seneste år. Således også fra 2010 til Fra december 2010 er antallet steget fra til personer. Måltallet på er derfor ikke nået. Sammenlignet med øvrige 6-byer har Aarhus dog stadig en lav andel unge på offentlig forsørgelse, hvor Aarhus kun overgås af København, jf. tabel herunder. Derfor vil et fald i antallet alt andet lige være sværere at opnå end for de kommuner, der har en større andel unge på offentlig forsørgelse. Unge på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen ml år. December 2011 København 7,9 % Aarhus 9,2 % Aalborg 11,0 % Hele landet 11,2 % Odense 11,9 % Esbjerg 12,4 % Randers 15,2 % Kilde: Som nævnt ovenfor er de unge særligt hårdt ramt af konjunktursituationen. Udover at nyuddannede herunder akademikere og professionsbachelorer - har svært ved at finde job, er der stadig forholdsvis mange unge uden uddannelse, der har arbejdet inden for områder med kortvarige jobs, midlertidige ansættelser, høj jobomsætning og meget høj konjunkturfølsomhed. Job der er forsvundet under den finansielle krise. Det styrkede samarbejde med Børn og Unge bl.a. i form af handlingsplan for 95 % målsætningen - bidrager til at rette et ekstra fokus på de unge. Med handlingsplanen er iværksat en ekstraordinær indsats, der består af et øget fokus på 95 % målsætningen hos alle medarbejdere i Aarhus Kommune, som til daglig arbejder med børn og unge. Der er iværksat en række konkrete initiativer med handlingsplanen, der er behandlet i Byrådet i juni De tidligere vedtagne Ungepakker på beskæftigelses- og ungeområdet forventes også at have en effekt for gruppen af unge på offentlig forsørgelse. Nøgletal: Udviklingen i antal unge på offentlig forsørgelse, dec. 10 dec. 11. Fuldtidspersoner dec-10 dec-11 udv '10-'11 Esbjerg ,7 % København ,9 % Hele landet ,6 % Aalborg ,2 % Randers ,1 % Aarhus ,2 % Odense ,5 % Kilde:

54 Sociale Forhold og Beskæftigelse Status og målopfyldelse: Delmål: 90 % af de unge, der afslutter grundskolen i 2011 skal efter tre måneder være i uddannelse Regnskab Budget Andel unge i gang med uddannelse efter afsluttet grundskole 85 % 90 % Afvigelse (R-B) -5 % point I alt unge færdiggjorde grundskolen i Heraf var 85 % (2.203 unge) i gang med en ungdomsuddannelse pr. 1/ Af de resterende 15 % (386 unge) var langt hovedparten i gang med et opkvalificerende forløb, der skal forberede de unge til at påbegynde en ungdomsuddannelse. UU havde på opgørelsestidspunktet ingen oplysninger på 93 af de unge (svarende til 4 % af den samlede gruppe), hvilket indikerer, at de unge er fraflyttet kommunen. Selvom delmålet ikke er opfyldt afspejler tallene således at UU har godt fat i gruppen samlet set. Antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses mest muligt (effektmål) Delmål: Antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse skal begrænses til højst personer inden udgangen af Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal personer på permanent offentlig forsørgelse Ministermålet vedrørende personer på permanent offentlig forsørgelse omfatter personer på ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Antal personer på permanent offentlig forsørgelse er steget fra i december 2010 til i december Måltallet på er således ikke nået. Sammenlignet med øvrige 6-byer har Aarhus en andel borgere på permanent offentlig forsørgelse, der placerer Aarhus i midterfeltet, jf. tabel herunder. Permanent offentligt forsørgede som andel af befolkningen ml år. December 2011 København 4,8 % Aalborg 7,1 % Hele landet 8,5 % Aarhus 9,8 % Esbjerg 10,3 % Odense 10,4 % Randers 11,1 % Kilde:

55 Sociale Forhold og Beskæftigelse Budgetmålet er ligesom ministerens mål - ændret fra 2011 til 2012 fra at måle på bestand til at måle på tilgangen til de tre forsørgelsesydelser. Tabellen herunder viser således en vigende tilgang til permanent offentlig forsørgelse fra december 2010 til december 2011, fra til personer, svarende til et fald på 2 %. At denne positive tendens ikke giver sig udslag i bestanden må selvsagt tilskrives at afgangen fra området er mindre end tilgangen. Tilgang af personer til permanente forsørgelsesydelser: R2009 R 2010 R 2011 Tilgang til permanent offentlig forsørgelse Kilde: Jobindsats.dk Styringsmulighederne på området for permanent offentligt forsørgede er størst i forhold til antallet af personer på ledighedsydelse. Ved at gøre en ekstraordinær indsats for at få disse ledige i fleksjob reduceres antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse som hele dog ikke. Der er dog tale om at personer bliver flyttet fra passiv forsørgelse og over i delvis selvforsørgelse. Muligheden for - på kort sigt - at påvirke antallet af førtidspensionstilkendelser er også begrænset. Der foretages en række forebyggende indsatser for at undgå førtidspensionering, og det undersøges løbende, om der kan iværksættes yderligere forbyggende tiltag. Der er stor opmærksomhed omkring tilkendelser af førtidspension til unge, der har været stigende de senere år, hvilket også er et landsdækkende fænomen. Tidligere analyser den seneste er fra maj har vist, at Aarhus Kommunes tilkendelser af førtidspensioner er i overensstemmelse med lovgivningen på området. Dvs. at der ikke tilkendes flere førtidspensioner end der er lovhjemmel til. Beskæftigelsesforvaltningen har øget fokus på igangsætning af udviklingsforløb for de unge, herunder unge med fysiske og psykiske handicap, der vil blive forsøgt sluset ind på arbejdsmarkedet. Det forventes, at der i foråret 2012 fra centralt hold vil ske en reform af området for permanente forsørgelsesydelser, jf. regeringsudspillet En del af fællesskabet. Dette forventes bl.a. at få betydning for unge på offentlig forsørgelse. Disse ændringer vil blive behandlet indgående i forbindelse med budget Nøgletal: Udviklingen i antal personer på ledighedsydelse, dec. 10 dec. 11. Fuldtidspersoner dec-10 dec-11 udv '10-'11 Randers ,9 % Esbjerg ,6 % Aalborg ,7 % Hele landet ,6 % København ,8 % Aarhus ,7 % Odense ,0 % Kilde:

56 Sociale Forhold og Beskæftigelse Udviklingen i antal personer i fleksjob, dec. 10 dec. 11. Fuldtidspersoner dec-10 dec-11 udv '10-'11 København ,7 % Esbjerg ,6 % Aalborg ,2 % Hele landet ,0 % Randers ,1 % Aarhus ,7 % Odense ,9 % Kilde: Udviklingen i antal personer i førtidspension, dec. 10 dec. 11. Fuldtidspersoner dec-10 dec-11 udv '10-'11 København ,2 % Esbjerg ,8 % Odense ,6 % Hele landet ,2 % Aalborg ,8 % Aarhus ,1 % Randers ,8 % Kilde: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt (effektmål) Delmål: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til pr. december 2011 Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er steget fra i december 2010 til i december Måltallet på er således ikke nået. Ud af de med baggrund i ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse modtog 44 % førtidspension, 25 % kontanthjælp, 11 % a-dagpenge og 7 % sygedagpenge. Det fremgår, at en meget stor andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere modtager førtidspension. Som en række analyser viser, tilkendes der dog ikke flere førtidspensioner i Aarhus Kommune, end der er lovhjemmel til. Beskæftigelsesforvaltningen har dog fokus på at forebygge en stigning i tilkendelserne også for denne målgruppe, jf. delmål om permanente forsørgelsesydelser. Ligeledes i forhold til de unge efterkommere, hvor delmålet vedr. unge på offentlig forsørgelse også bidrager til øget fokus på denne gruppe.

57 Sociale Forhold og Beskæftigelse Målsætningen er også fremadrettet at mindske antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse, hvor fokus bl.a. er på at forebygge at gruppen mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Som tidligere analyser af området viser, er der en række demografiske grunde til, at Aarhus har et forholdsvist højt tilkendelsesniveau på førtidspensionsområdet fra denne gruppe. Bl.a. er mange flygtet fra krigshærgede lande, hvilket øger risikoen for førtidspension. Det fremgår af tabellen herunder, at Aarhus har en høj andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse samlet set, og ligger på niveau med Randers og Odense på dette parameter. Ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen ml år. December 2011 København 30,0 % Aalborg 30,7 % Hele landet 33,8 % Esbjerg 35,0 % Randers 42,1 % Odense 42,6 % Aarhus 42,9 % En opgørelse af andelen på offentlig forsørgelse blandt efterkommere alene viser, at denne gruppe har en betydelig højere selvforsørgelsesgrad. Det skyldes bl.a. at gruppen har en væsentlig højere uddannelsesfrekvens end deres forældre. Tidligere analyser har bl.a. vist, at flere nationaliteter har en højere uddannelsesfrekvens blandt unge kvinder end tilsvarende andele blandt unge kvinder med dansk baggrund. Randers Esbjerg Aalborg Hele landet Aarhus Odense København Ikke vestlige efterkommere på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen ml år. December ,8 % 14,0 % 14,4 % 18,3 % 19,3 % 19,5 % 20,3 % Delmål: Beskæftigelsesgraden for personer med flygtninge-/indvandrerbaggrund skal øges med tre procentpoint om året. Status og forventet målopfyldelse: Regnskab Budget Beskæftigelsesgrad 43,2 % 65,9 % Afvigelse (R-B) - 22,7 % - point

58 Sociale Forhold og Beskæftigelse Beskæftigelsesgraden for målgruppen er faldet fra 47,3 % pr. 1/ til 43,2 % pr. 1/ Tallene opgøres med ca. 18 måneders forsinkelse. Nyere tal findes derfor endnu ikke. Dvs. at dette regnskabstal reelt relaterer sig til året 2009 da tallet er opgjort pr. 1/ Beskæftigelsesgraden måles som andelen af årige, der er på arbejdsmarkedet. Den oprindelige målsætning opererer med en 3 procentpoint stigning over en tiårig periode, hvorefter beskæftigelsesgraden blandt målgruppen i 2010 skulle svare til beskæftigelsesgraden blandt danskere (ca. 73 %). Målet om en forøgelse af beskæftigelsesgraden for flygtninge og indvandrere er et mål for hele Aarhus Kommune som bysamfund. Beskæftigelsesforvaltningen er en vigtig aktør i forhold til at nå målet, men andre aktører har også betydelig indflydelse på målopfyldelsen. Målsætningen om en årlig stigning på 3 procentpoint er fastsat via en byrådsbeslutning i år Antallet af beskæftigede er steget markant siden år 2000, fra til pr. 1/ Tallet var højest pr. 1/ (9.885) men er - som for befolkningen i øvrigt - faldet under den finansielle krise. Stigningen fra 2000 til 2010 svarer til en stigning på 66 %. Beskæftigelsesgraden for målgruppen udgjorde i år ,6 %. At stigningen i antallet af beskæftigede ikke i højere grad afspejles i beskæftigelsesgraden må tilskrives en stor stigning i målgruppen i perioden. Nøgletal: Antal personer med flygtninge-/indvandrerbaggrund i beskæftigelse samt beskæftigelsesgrad (pr. 1. januar) Beskæftigelsesgrad 42,8 % 48,0 % 50,9 % 47,3 % 43,2 % Antal i beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik Antal beskæftigede fra ikke-vestlige lande i Aarhus kommune. Pr. 1. januar

59 Sociale Forhold og Beskæftigelse 3. Særlige indsatsområder Sygedagpenge Antal sagsuger over 26 ugers varighed på sygedagpengesager skal nedbringes til uger inden udgangen af Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal sagsuger over 26 ugers varighed * 150 *Der er angivet et forkert tal i budgettet. Måltallet er rettelig sagsuger I forbindelse med budget 2009 blev der lavet en investeringsmodel på sygedagpengeområdet, som skulle nedbringe antallet af sagsuger efter den 26. uge på sygedagpenge med 15 % over en tre-årig periode fra primo 2009 til ultimo En opgørelse viser, at måltallet stort set er opfyldt med et regnskabstal på sagsuger. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb af over 26 ugers varighed fremgår af figuren herunder. Det fremgår tydeligt at antallet af sager er faldet markant i perioden fra januar 2009 til december Fra til sager, svarende til et fald på 13 %. Mest markant er faldet sidst i perioden, hvilket indikerer at målopfyldelsen ville kunne forbedres yderligere i den kommende periode. En uddybende evaluering på investeringsmodellen er givet i en selvstændig afrapportering til regnskabet. Udvikling i antal sygedagpengeforløb af over 26 ugers varighed jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Unge Mindst 90 % af de 24-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Andel unge med gennemført uddannelse 89 % 90 % Afvigelse (R-B) -1 % point *Tallet er opgjort på baggrund af kommunens egne tal og ikke pba. profilmodellen

60 Sociale Forhold og Beskæftigelse Målet følger den nationale målsætning på området, hvor 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse eller anden uddannelse på mindst samme niveau i Aarhus Byråd har besluttet at denne målsætning skal nås allerede i Måltallet opgøres via profilmodellen, som opgøres fra centralt hold fra Uni-C. Måltallet opgøres som andelen af elever, der inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Måltallet for 2011 foreligger endnu ikke fra Uni-C, hvorfor regnskabstallet er udarbejdet pba. tal fra Aarhus Kommune, der viser andelen af unge der rent faktisk har gennemført eller var i gang med en ungdomsuddannelse på opgørelsestidspunktet. Målgruppen udgjorde pr. 1/ i alt unge 24 årige. Heraf havde gennemført eller var i gang med en ungdomsuddannelse, svarende til 89 %. Af de resterende 11 % (800 unge) havde UU ikke registreringer på 320 unge, hvilket som tidligere nævnt indikerer, at den unge er fraflyttet kommunen. Målet skal ses som et delmål for at nå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Indfrielsen af 95 % målsætningen kræver en ekstraordinær og koordineret indsats. Derfor har Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse i samarbejde med Magistratsafdelingen for Børn og Unge udarbejdet en fælles handleplan, som skal fastholde fremdrift og videreudvikle det målrettede arbejde. Handleplanen, der er godkendt af Byrådet, indeholder 23 initiativer, der hver især skal bidrage til at opfylde målsætningen om, at de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der henvises i øvrigt til den fælles regnskabsaflæggelse med Magistratsafdelingen for Børn og Unge: Regnskab 2011 på 95 % målsætningen, som er vedlagt som bilag til regnskabet. Socialt bedrageri I budgetforliget for 2010 blev det besluttet, at der skal etableres en kontrolenhed i Beskæftigelsesforvaltningen fra med op til 5 medarbejdere. Beskæftigelsesforvaltningen valgte at opstarte enheden allerede primo 2010 med henblik på metodeudvikling og erfaringsopsamling. Investeringsmodellen opererer med en kommunal besparelse på 8,7 mio. kr. i 2011 ved ansættelse af tre medarbejdere. Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Kommunal besparelse på investeringsmodel (mio. kr.) 12,3 8,7 3,6 I 2011 var der ansat 3 medarbejdere i Kontrolenheden. Det opnåede resultat for Kontrolenheden blev i 2011 på 12,3 mio. kr. Målsætningen er dermed til fulde opfyldt. Kontrolenhedens formål er at forstærke kontrolindsatsen i Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune samt mindske bedrageriet med sociale ydelser. Opgaverne er følgende: Indsats mod sort arbejde/uoplyste indtægter Indsats mod socialt snyd i forbindelse med en fiktiv adresseproblematik Indsats i forhold til uoplyst udenlandsophold Øget indsats imod selvstændige erhvervsdrivendes misbrug af sygedagpenge Integration af kontrolenhedens arbejde med den øvrige forvaltning

61 Sociale Forhold og Beskæftigelse 4. Supplerende nøgletal Ledigheden i 6-byerne Aarhus Kommune foretager normalt sammenligninger med 6-byerne og landet som helhed. Nedenstående tabel viser antal ledige i procent af arbejdsstyrken. De viste tal er opgjort pr. december 1). Aarhus Esbjerg Hele landet Randers Ålborg København Odense Noter: ,0 2,8 5,1 5,1 5,4 2,2 2,4 5,1 5,4 5,4 2,9 3,0 5,7 6,1 6,0 2,4 2,7 6,8 6,7 6,0 4,2 3,8 6,5 6,6 6,5 4,7 4,7 7,2 7,8 7,7 4,0 4,0 6,9 7,6 8,2 1) Statistikbanken, Danmarks Statistik, tabel AUP01. Statistikken omfatter arbejdsløshedsforsikrede dagpengemodtagere samt ledige, der modtager kontanthjælp. Ikke-forsikrede ledige, som ikke modtager kontanthjælp, skønnes kun i beskedent omfang at blive registreret ved arbejdsformidlingen, og indgår således ikke i statistikken. 2) Ledighedstallene kan afvige marginalt i forhold til tallene publiceret i regnskab 10, da størrelsen på arbejdsstyrken løbende bliver opdateret. Tabellen viser, at der er sket et lille fald i ledigheden på landsplan fra 2010 til 2011, mens ledigheden er steget i Aarhus. Aarhus har, sammen med Esbjerg, den laveste ledighed blandt ovenstående 6 byer. I nedenstående tabeller gengives tal for overførselsindkomster i Aarhus Kommune. Fra 2010 er kommunerne også medfinansierende på A-dagpenge. Tallene for de økonomiske ydelser vedrører personer indenfor og udenfor arbejdsstyrken, og udviklingen kan derfor ikke sammenlignes med ledighedsudviklingen ovenfor. Udviklingen i forsørgelsesydelserne Antal fuldtidspersoner Tekst Almindelig kontanthjælp, forrevalidering og aktiveringsydelser (inkl. Starthjælp) Erhvervs- og uddannelsesrevalidering Introduktionsydelse Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Sygedagpenge A-dagpenge

62 Sociale Forhold og Beskæftigelse Forsikrede ledige i løntilskud I alt Antal personer år Noter : Jf. Jobindsats.dk. Historiske tal justeret ift. tidligere bemærkninger. Dog ikke fleksjob der er egne beregninger. Antal fuldtidspersoner svarer til antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse i det valgte tidsrum. Det samlede antal helårspersoner på kommunale overførsler er steget fra 2010 til Stigningen er hovedsageligt sket på de konjunkturfølsomme områder (A-dagpenge, løntilskud og ledighedsydelse) og førtidspension. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget en smule i forhold til Samlet er der i fuldtidsmodtagere af kontanthjælp. Niveauet for antallet af kontanthjælpsmodtagere er betinget af mange forhold. For det første afhænger tallet af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Dernæst er der en afhængighed til øvrige ydelser som førtidspension og revalidering mv. Antallet af personer med forsørgelsesgrundlag i form af revalideringsydelse eller løntilskud i forbindelse med revalidering er uændret i forhold til Det skal understreges, at det også er muligt at modtage revalidering med forsørgelsesgrundlag kontanthjælp. Antallet af personer på ledighedsydelse er steget markant de senere år. Og der er en særlig udfordring ift. de langvarige sager. Konjunktursituationen gør det vanskeligere. Forklaringen skal blandt andet også findes i skærpelsen på opfølgningen i sygedagpengesager som kan bevirke flere tilkendelser af fleksjob. Antallet af førtidspensionstilkendelser var i 2011 på og således lidt under 2010-niveauet på Antallet af tilkendelser overstiger antallet af personer der forlader førtidspensionssystemet, og dermed er det samlede antal borgere på førtidspension stigende. Det skal bemærkes, at ikke alle førtidspensionister er traditionelt passivt forsørgede. Der er en række muligheder for førtidspensionister til at have en aktiv tilværelse. Eksempelvis var der i december førtidspensionister i et skånejob. Men også en række dagforanstaltninger for fysisk og psykisk handicappede har førtidspensionister som målgruppe. På sygedagpenge området kan der konstateres et markant fald fra 2010 til Særligt er det lykkedes at reducere antallet af personer på langvarig sygedagpenge over 52 uger. På baggrund af investeringsmodellen følger Beskæftigelsesforvaltningen udviklingen i de lange sygedagpengesager tæt. Antallet af sager over 52 uger er faldet stødt siden foråret 2010 fra et niveau på over sager om ugen til 800 sager ultimo I nedenstående tabel er angivet 2011 regnskab og budget for de ydelser, hvor der er kommunal medfinansiering dvs. ekskl. førtidspensioner tilkendt før 1992, sygedagpengesager før 5. uge og A-dagpenge før 13. uge.

63 Sociale Forhold og Beskæftigelse Antal helårspersoner med kommunal medfinansiering i regnskabsåret 2011 Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Kontanthjælp, aktiveringsydelser og forrevalidering, inkl. starthjælp 1) Erhvervs- og uddannelsesrevalidering 1) Introduktionsydelse 1) Ledighedsydelse 1) Fleksjob 2) Førtidspension 3) antal personer Invaliditetsydelse 3) antal personer Sygedagpenge over 52 uger Sygedagpenge 5-52 uge 4) A-dagpenge 5) Forsikrede ledige i løntilskud ) Jobindsats.dk 2) Antal helårspersoner, egne beregninger da jobindsats.dk har været fejlbehæftet. 3) Kilde: KMD pensionssystem. Antal personer (IKKE HELÅRSPERSONER) excl. personer med 100% statsrefusion. 4) Tallet er ekskl. modtagere af dagpenge under barsel og sygdom i de første 4 uger. Kommunen har ingen netto udgifter til disse sager. Der er kun medtaget de sager hvor kommunen er medfinansierende (fra 5 uger). 5. Kun medtaget personer med over 12 ugers ledighed. Øvrige aktiv ydelser: Beskæftigelsesforvaltningen har en række foranstaltninger, der vedrører ungeindsatsen. Antal helårspersoner Tekst Ekstraordinære lære- og praktikpladser (ungeindsatsen) Skoleydelse på produktionsskoler EGU -elever (ungeindsatsen) Servicejob (forsikrede) Der er i forbindelse med Job og vækstpakken igangsat en intensiveret indsats vedrørende ekstraordinære lære og praktikpladser således at dette område er udbygget midlertidigt. Antal helårspersoner i regnskabsåret Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Ekstraordinære lære- og praktikpladser (ungeindsatsen) Skoleydelse på Produktionsskoler

64 Sociale Forhold og Beskæftigelse EGU -elever (ungeindsatsen) Servicejob (forsikrede) Produktivitetsmål for Beskæftigelsesforvaltningen: Antal påbegyndte aktiveringsforløb for A- dagpengemodtagere pr. medarbejder i Jobcentret 19,5 30,2 (55%) 32,9 (9%) Antal påbegyndte aktiveringsforløb /fleksjob for øvrige målgrupper. Pr. medarbejder i Jobcentret 42,4 47,2 (11%) 46,0 (-3%) Antal Sygedagpengeforløb pr. medarbejder i Jobcentret 77,7 73,3 (-6%) 77,0 (5%) Kilde: Jobindsats antal påbegyndte aktiveringsforløb fordelt på forsørgelse og Aarhus Kommunes lønsystem I budgetbemærkningerne for 2011 var måltallet en produktivitetsfremgang på 1% årligt. Der har i perioden 2009 til 2011 været en samlet produktivitetsstigning som ligger markant over måltallet. Igangsætning af aktiveringsforløb er kun en lille del af Jobcentermedarbejdernes funktioner. Herudover er der blandt andet almindelig opfølgningsarbejde og vejledning. 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2011 Sektor 140 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,8% Indtægter ,5% Refusion ,9% Nettoudgifter i alt ,8% Anlæg: Udgifter Indtægter Nettoudgifter i alt Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor ,1% * Sektor ,6% * Sektor ,1% * Sektor ,0% Ikke-decentraliseret område: * Ikke-styrbare udgifter ,6% Nettoudgifter i alt ,8%

65 Sociale Forhold og Beskæftigelse Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2011 Personaleforbrug i regnskab 2010 (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4 B) Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 1627,5 1478,8 148,7 10,1 5.2 Drift og personale Regnskabet udviser et samlet nettoforbrug på godt 4,4 mia. kr. I forhold til det oprindelige budget er der en merudgift på 429,0 mio. kr. Der er tillægsbevilget 463,4 mio. kr. Der er således et mindreforbrug på 34,2 mio. kr. svarende til 0,8 % af det samlede nettobudget. Der er budgetteret med fuldtidsstillinger, og der har været et forbrug på 1.627,5 stillinger. I forhold til sidste år er personaleforbruget steget med 148,7 fuldtidsstillinger. Stigningen kan henføres til et øget antal forsikrede ledige i kommunal jobtræning. Disse stillinger henregnes teknisk til Beskæftigelsesforvaltningen til trods for at ansættelsesstedet er i de enkelte magistratsafdelinger. Korrigeret for opgavetilgang fra Socialforvaltningen er der en personalereduktion på ca. 15 stillinger Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt givet tillægsbevillinger på netto 463,4 mio. kr. i merudgifter til budget Det decentraliserede område De væsentligste tillægsbevillinger på de decentraliserede områder: På sektor 1.41 Administration, der omfatter de administrative udgifter, er der samlet tillægsbevilget 15,8 mio. kr. Der er i forbindelse med tillægsbevillingsansøgning for 2010 tillægsbevilget 22 mio. kr., heraf er 19,9 mio. kr. bevilget i forbindelse med omflytning af husleje budget på administrationens bygninger. I samme indstilling blev udmøntet effektiviseringer på ca. -1 mio. kr. og udmøntning af barselspulje mv. på ca. 3 mio. kr. Der er tillægsbevilget 6,4 mio. kr. i forbindelse med vedtagelse af tillægsbevillingsindstilling for 2011, hvoraf de 3,7 mio. kr. er bevilget i forbindelse med tilpasning af budgettet vedrørende administration af integrationsloven, 1,7 mio. kr. til administrative opgaver i forbindelse med finansieringsreformen på beskæftigelsesområdet og 1,9 mio. kr. til nemrefusion. Der er uden rammekorrektion tillægsbevilget -10,9 mio. kr. i form af tilpasning af forventet forbrug Sektor 1.42 Serviceudgifter omfatter administrative udgifter på kommunale beskæftigelsesprojekter og i forbindelse med anden aktør indsatsen, udgifter til ungdomsvejledning, STU indsatsen og Grundtilskud til produktionsskoler, Beskæftigelsesforvaltningens ejendomsdrift, lønrefusion på EGU området, samt udgift til beskyttede stillinger. Der er i alt tillægsbevilget 5,3 mio. kr. Der er tillægsbevilget 11,2 mio. kr. rammekorrigerende i forbindelse med indstilling om overførsel af tilbud fra Socialforvaltningen til Beskæftigelsesforvaltningen vedtaget i byrådet den 22. juni Der er tillægsbevilget -5,9 mio. kr. i forbindelse med sparekatalog for budget

66 Sociale Forhold og Beskæftigelse Der er her delvist tale om flytning af indsats til sektor Budgetsektoren har stor sammenhæng til sektor 1.43, særligt i forhold til den sammenhængende indsats mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og hele beskæftigelseslovgivningen. Sektor 1.43 Overførselsudgifter omfatter følgeudgifter til kontanthjælpsmodtagere, revalidender og forrevalidender og forsikrede ledige med videre. Det være sig driftsudgifterne til kommunens arbejdsmarkedscentre samt udgifter i forbindelse med Jobcentrenes køb af uddannelse og kurser hos eksterne leverandører. Herudover omfatter sektoren udgifter til transportgodtgørelse, hjælpemidler, mentor, partnerskabsaftaler m.v. bevilget efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere lønudgifter til ekstraordinære lære- og praktikpladser samt skoleydelse, vejledning og uddannelsesudgifter til erhvervsgrunduddannelsen EGU. På denne sektor er i alt tillægsbevilget 38 mio. kr.: Der tillægsbevilget 10,7 mio. kr. i forbindelse med vedtagelse af regnskabet for 2010 (budgetmodel ). Der er tillægsbevilget 3,4 mio. kr. i forbindelse med vedtagelse af tillægsbevillingsindstilling for 2011 (kompensation for bortfald af flaskehalsmidler). Der er tillægsbevilget 4,6 mio. kr. i forbindelse med vedtagelse af tillægsbevillingsindstilling for 2010 (budgetmodel ). Der er tillægsbevilget 8,8 mio. kr. i forbindelse med sparekatalog for budget 2011 (primært omlægning af indsats fra sektor 1.41 og 1.42.). Endelig er der uden rammekorrektion tillægsbevilget 10,4 mio. kr. i forbindelse med tillægsbevillingsansøgning for 2011 (tilpasning til forventet forbrug). Sektor 1.45 Danskundervisning med efterregulering af ramme omfatter danskundervisning af personer omfattet af integrationsloven, Aktivloven samt selvforsørgende i øvrigt, som er berettiget til danskundervisning jf. danskundervisningsloven. Området er omfattet af decentralisering, men byrådet har vedtaget, at der er efterregulering af rammen til faktiske udgifter og indtægter. Der er tillægsbevilget 7,2 mio. kr. i forbindelse med Beskæftigelsesforvaltningens tillægsbevillingsansøgning for Ikke decentraliserede område Sektor 1.44 Ikke-styrbare udgifter. Det ikke-styrbare område omfatter overførselsudgifter i form af A-dagpenge, kontanthjælp, revalidering, løntilskud, integrationsydelse, førtidspension, sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse og jobtræningsudgifter til forsikrede ledige. Herudover driftsudgifter til lægeerklæringer i forbindelse med sikring af rådighed i aktiveringsindsatsen m.v., bidrag til produktionsskoler, udgifter til integrationslovspersonernes aktiveringsprogram, repatriering, enkeltydelser i forbindelse med flytning, medicintilskud, mv. jf. aktivlovens bestemmelser. På det ikke-styrbare, ikke-decentraliserede område, sektor 1.44, er der i alt tillægsbevilget 397,2 mio. kr. Tillægsbevillingen er foretaget i tillægsbevillingsindstilling for Beløbet vedrører dels tilpasning af budget til de refusionsmæssige ændringer der blev vedtaget i december 2010 i forbindelse med finansieringsreformen på beskæftigelsesområdet, dels tilpasning til forventede udgifter Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Beskæftigelsesforvaltningens regnskab indeholder samlet set et mindreforbrug på 34,2 mio. kr.

67 Sociale Forhold og Beskæftigelse På det decentraliserede område er der et samlet mindreforbrug på netto 11 mio. kr. På sektor 1.41 Administration er der et samlet forbrug på 301,2 mio. kr. og et ajourført budget på 307,6 mio. kr. Der er således en afvigelse på 6,5 mio. kr. Dette skyldes summen af en række afvigelser i forhold til forventet regnskab. Tidsforskudte projektudgifter hvor indtægten er registreret i 2011, samt at forbrugsstoppet i Sociale Forhold og Beskæftigelse har haft større virkning end forudsat. Sektor 1.42 og 1.43 skal ses i sammenhæng, da mange udgifter i forbindelse med regnskabsafslutningen deles mellem sektorerne jf. forskellige fordelingsnøgler. Derfor kan der være visse usikkerheder i skønnene. Den samlede mindreudgift i forhold til ajourført budget er på 5,9 mio. kr. På Sektor 1.42 Serviceudgifter er der et samlet forbrug på 66,0 mio. kr. og et ajourført budget på 66,3 mio. kr. Efter tillægsbevilling er der en mindreudgift på 0,3 mio. kr. Mindreudgiften skyldes primært ikke forbrugte Task Force bevillinger. På Sektor 1.43 Overførselsudgifter er der en samlet nettoudgift på 254,5 mio. kr. og et ajourført budget på 260,1 mio. kr. Der er således en mindreudgift på 5,6 mio. kr. Mindreudgiften skyldes primært at forbrugsstoppet i Sociale Forhold og Beskæftigelse har haft større effekt i 2011 end forventet i september. Vedr. sektor 1.45 Danskundervisning med efterregulering af ramme er der merudgift på 1,4 mio. kr. Afvigelsen skyldes lidt større aktivitet end forventet. På det ikke-styrbare område sektor 1.44 er der en samlet mindreudgift på 23,2 mio. kr. Den samlede afvigelse på det ikke-styrbare område er således på -0,6 %. Den samlede mindreudgift består af forskellige afvigelser i forhold til det forventede i tillægsbevillingsansøgningen. Nedenfor forklares de væsentligste afvigelser. På sygedagpengeområdet er der en mindreudgift på ca. 11 mio. kr. Afvigelsen skyldes færre lange sager end forventet i september, herudover er niveauet for regresindtægter lidt højere end forventet - på 17,8 mio. kr., hvilket er ca. 7 mio. kr. højere end forventningerne i forbindelse med byrådsbeslutning om regresindsatsen. Arbejdet med regres blev medio 2009 via udbud overdraget til privat aktør. På fleksjob og ledighedsydelsesområdet er der en mindreudgift på 19,3 mio. kr. Mindreudgiften skyldes, at der i fleksjobskønnet ikke i fuldt omfang er taget højde for afgang til ledighedsydelse. Afregningen til de kommunale institutioner foregår først i forbindelse med regnskabsafslutningen, og derfor vil skønnet i efteråret være forbundet med en vis usikkerhed. Registrering af fleksjobophør er forbundet med et vist tidsmæssigt lag. Med hensyn til ledighedsydelse har ca. 300 personer gået på ydelsen i mere end 18 måneder ud af de seneste 24 måneder. I disse tilfælde kan der ikke hjemtages refusion på ledighedsydelse. På kontanthjælpsområdet er der en merudgift på ca. 7 mio. kr. Der er konstateret et refusionstab på ca. 3 mio. kr. som følge af sanktionsreglen om manglende rettidighed. Der er en merudgift på 2 mio. kr. på førtidspensionsområdet. Førtidspensionsudgifterne kan være vanskelige helt eksakt at forudsige pga. variationer i tilkendelsesmønsteret fra måned til måned, samt der kan være forhold som efterreguleringer, mellemkommunale regninger mv. Udgifterne til jobtræning for forsikrede ledige udviser en mindreudgift på ca. 2,6 mio. kr. Budgettet blev løftet betydeligt i forbindelse med tillægsbevillingsansøgningen og på baggrund af en væsentlig stigning i antallet af personer i jobtræning. Merudgifterne er dog ikke slået igennem i 2011.

68 Sociale Forhold og Beskæftigelse Der er en mindreudgift på 4,2 mio. kr. vedrørende A-dagpenge. Der er en merudgift på løntilskud mv. vedr. forsikrede ledige på ca. 2,1 mio. kr. 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 1.41 Administration Sektor 1.42 Serviceudgifter Sektor 1.43 Overførselsudgifter Sektor 1.45 Danskundervisning m. efterregulering af ramme Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Den i ovenstående tabel opgjorte ramme på sektor 1.42 og 1.43 skal korrigeres som følge af, at der eksisterer en budgetmodel vedrørende de forsikrede ledige. Bruttorammen opgøres på baggrund af antal helårspersoner gange et statslig fastsat rådighedsbeløb (7.065 personer* kr.) Denne ramme sættes i forhold til bruttoudgifterne til forsikrede ledige (på funktion , , og og , samt 6.53). Der fremkommer et bruttounderskud som korrigeret for 50% refusion angiver nettounderskuddet. * Bruttoudg Antal Personer Råd.beløb bruttoramme Nettooverskud I nedenstående tabel er underskud vedr. delrammen for øvrige (de ikke forsikrede) opgjort til 4,8 mio. kr. Sammenlagt med nettounderskuddet på budgetmodellen for de forsikrede på 1,3 udgør underskuddet i alt 6,1 mio. kr. Jf. de almindelige rammeopgørelser under Resume af årets resultat ovenfor udgør underskuddet 4,5 mio. kr. på sektor 1.42 og Det samlede underskud på sektor 1.42 og 1.43 skal derfor reguleres med 1,5 mio. kr. Netto 1000 kr Forbrug Ramme Over-skud S 142 Forsikrede S142 øvr * * -145 S143 Forsikrede S143 Øvr * Ialt Anm: delrammen for øvrige er fundet ved tage den samlede ramme for 142/143 og fratrække rammen vedr. forsikrede ledige opgjort til 1,9 mio. kr. på 142 og 45,9 mio. kr. på sektor 143 (budget 2011 på fkt og ). I nedenstående tabel er denne regulering indført i særlig kolonne korrektioner i øvrigt. Korrektionen foreslås pga. primoopsparingens fordeling foretaget på sektor 142. Den fremadrettede rammekorrektion i 2012 dog foretaget på sektor 143 da størstedelen af indsatsen finansieres her. Rammekorrektion i 2013 og frem foretages i afdelingens budget. Vedrørende budgetmodellen for de ikke forsikrede foreslås ingen efterregulering.

69 Sociale Forhold og Beskæftigelse Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Korrektioner i øvrigt Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 1.41 Administration Sektor 1.42 Serviceudgifter Sektor 1.43 Overførselsudgifter Sektor 1.45 Danskundervisning m. efterregulering af ramme I alt Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Sektor 1.41 Administration viser et mindreforbrug på 17,4 mio. kr. i forhold til rammen i Mindreforbruget skyldes tidsforskudte projektudgifter og Lov og cirkulæreprogram for Hertil kommer besparelser som følge af ansættelses-, forbrugs- og visitations-stoppet i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse samt summen af en række afvigelser i forhold til forventet regnskab. Der skal tillægges saldokorrektion på i alt ca. -0,9 mio. kr. på rammen (-0,4 mio. kr. som følge af efterregulering af løn-fremskrivningen, samt barselskorrektion på 0,7 mio. kr., korrektion på 0,014 mio. kr. som følge af den vedtagne model på regresområdet samt 0,8 mio. kr. som følge af model på integrationsområdet samt -1,9 mio. kr. vedr. overførsel til anlæg). Der er et overskud på 17,4 mio. kr. Rammekorrektioner på -0,9 mio. kr. Der et overskud overført fra 2010 på 2 mio. kr. Samlet set er der en akkumuleret opsparing på 18,5 mio. kr. ved udgangen af Heraf vedrører 4,7 mio. kr. midler modtaget i 2010 til feriepenge til tidligere statslige ansatte i Jobcentret. På sektor 1.42/1.43: er der en merudgift i forhold til rammen på 4,5 mio. kr. Merudgiften skyldes, at de nødvendige aktivitetstilpasninger i forbindelse med refusionsomlægningerne på Beskæftigelsesområdet gradvist er indfaset i løbet af Lovændringerne blev vedtaget i december 2010 hvor en række aftaler mv. allerede var indgået. Derfor var aktivitetsniveauet primo 2011 for højt i forhold til de nye forudsætninger. Jf. budgetmodellen for forsikrede foreslås en saldokorrektion på -1,5 mio. kr. på sektor 1.42 Der foreslås saldokorrektion på -0,25 mio. kr. vedrørende nyt lønskøn for sektor 1.42/1.43. Primo 2011 var der en samlet opsparing på 9,9 mio. kr. Overskuddet i forhold til rammen var - 4,5 mio. kr. og statuskorrektioner udgør i alt -1,8 mio. kr. hvorefter der ultimo 2011 er en akkumuleret opsparing på 3,6 mio. kr. på 1.42 og På sektor 1.45 Danskundervisning med efterregulering af ramme er der en merudgift i forhold til rammen på 12,5 mio. kr. som hovedsageligt skyldes, at rammen ikke korrigeres i forbindelse med tillægsbevillingen, hvor forbrugsskønnet reguleres budgetmæssigt. Jf. den vedtagne rammereguleringsmodel på området foreslås en saldokorrektion på 12,5 mio. kr., så rammen tilpasses det faktiske nettoforbrug.

70 Sociale Forhold og Beskæftigelse Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år På sektor 1.41 Administration forventes det, at opsparingen anvendes til forskellige særlige initiativer. Herunder overførte midler på den decentrale drift på 2,2 mio. kr. Der forventes en øget indsats i forhold til unge og akademikerledigheden. Der igangsættes samtidig en intensiveret tværfaglig indsats (udviklingsforløb) i forhold til unge med psykiatriske problemstillinger. Investeringerne i den offentlige infrastruktur i Aarhus betyder, at der fra 2013 og frem vil være arbejdskraftmangel inden for bygge- og anlægsfagene. Beskæftigelsesforvaltningen arbejder derfor sammen med omegnskommunerne om at gøre en særlig indsats inden for byggeog anlægsområdet. Der er udarbejdet et lokalt handlingskatalog og en tværkommunal strategi for området, som skal udmøntes i Endelig forventes det, at omorganiseringerne i Job- og Ydelsescentret og de deraf afledte lokalerokader vil betyde merudgifter i Der foreslås budgetteret med den byrådsgodkendte brug af opsparing på 4 mio. kr. i Såfremt der gives bemyndigelse til at anvende yderligere opsparing ønskes anvendt yderligere 9 mio. kr. i 2012 og 5,5 mio. kr. i På sektor 1.42/1.43 forventes den akkumulerede opsparing anvendt i 2012, dels til finansiering af tidsforskudte Task Force initiativer, dels til finansiering af de initiativer, der i øvrigt er beskrevet under sektor Der er byrådsgodkendt anvendelse af opsparing på 1,5 mio. kr. Såfremt der gives bemyndigelse til at anvende yderligere opsparing ønskes yderligere anvendt 2,1 mio. kr. i 2012 på sektor 1.42.

71 SEKTOR 1.70 ADMINISTRATION M.V.

72 Sociale Forhold og Beskæftigelse 1.70 Servicecentre og fællesfunktioner Sektor 1.70 omfatter tværgående servicecentre og tværgående fællesfunktioner i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Budgettet på sektor 1.70 indeholder således såvel servicecentrenes egne budgetter samt puljer, der er fælles for hele magistratsafdelingen, bl.a. fælles IT-udgifter og udgifter til betjentfunktion på social- og beskæftigelsescentre. 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2011 Sektor 220 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,0% Indtægter Refusion Nettoudgifter i alt ,2% Anlæg: Udgifter Indtægter Nettoudgifter i alt Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): Sektor ,2% Nettoudgifter i alt ,2% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2011 Personaleforbrug i regnskab 2010 (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4 B) Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 122,4 163,7 41,3-25,2 5.2 Drift og personale Nettodriftsudgifterne udgør 76,4 mio. kr. Det oprindelige budget udgjorde 120 mio. kr., mens der er givet tillægsbevillinger på -40,3 mio. kr.

73 Sociale Forhold og Beskæftigelse Afvigelsen mellem forbrug og ajourført budget udgør således 3,3 mio. kr. i mindreudgifter svarende til 4,2% Personaleforbruget har været godt 25 procent lavere i 2011 i forhold til Faldet skyldes primært, at den tidligere centralt placerede barselskonto nu er decentraliseret til Beskæftigelsesforvaltningen og Socialforvaltningen. Dertil kommer nedgang i personaletal som følge af besparelser i servicecentrene Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet set tillægsbevilget -40,3 mio. kr. på sektoren. Dette beløb omfatter primært flytning af budget til Beskæftigelsesforvaltningen og Socialforvaltningen i forbindelse med decentralisering af huslejebudgetterne til administrative lejemål (huslejemodel). Derudover er der flyttet et større budget til barselspuljer, som er decentraliseret til Beskæftigelsesforvaltningen og Socialforvaltningen. Endelig er der tillægsbevilget en række stillingsflytninger internt i magistratsafdelingen samt tillægsbevilget et forventet mindreforbrug Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Mindreudgiften på 3,3 mio. kr. skyldes, at der i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse i hele 2. halvår har været udmeldt et generelt forbrugs- og ansættelsesstop. Dette har betydet en mærkbar opbremsning i udgifterne i både servicecentrene og på fællesområdet Status vedrørende de decentraliserede områder Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: Sektor Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: Sektor I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn.

74 Sociale Forhold og Beskæftigelse Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Som det fremgår, er der mindreudgifter i forhold til rammen på 5,8 mio. kr., hvilket primært skyldes forbrugs- og ansættelsesstop i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Der foretages korrektion af status som følge af merudgifter til barsel for administrativt personale på knap 1 mio. kr. og en statuskorrektion som følge af det endelige lønskøn på -0,1 mio. kr. Derudover flyttes et opsparingsbeløb, der vedrører dannelsen af de nye servicecentre og fællesfunktioner i 2010, fra Socialforvaltningen til fællesområdet Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Grundet forbrugsstoppet har en række udgifter ikke været afholdt og der er således opbygget en opsparing. Der har blandt andet været bevilget meget få midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling i 2011, hvilket ikke vurderes at være hensigtsmæssigt på længere sigt. Derudover vurderes der fortsat at være udgifter til personaletilpasninger. Der er ikke givet bemyndigelse til at overføre mindreforbrug på driften til efterfølgende år. Såfremt der åbnes for denne mulighed, ønsker Sociale Forhold og Beskæftigelse at benytte sig heraf via en tillægsbevilling af et mindreforbrug på 12 mio. kr. fra 2011 til anvendelse i den kommende budgetperiode fordelt med 5 mio. kr. i 2012, 3 mio. kr. i 2013, 2 mio. kr. i 2014 og 2 mio. kr. i Status for serviceudgifter samlet opgørelse for Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Resumé af årets resultat vedrørende serviceudgifter Primoserviceramme Servicerammereguleringer Ultimoserviceramme Faktiske serviceudgifter Overskud i forhold til servicerammen (1) (2) (3)=(1)+(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Serviceramme: - Styrbare serviceudgifter Ikke-styrbare serviceudgifter I alt Ovenstående er en samlet opgørelse for Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (sektor 1.00, 1.40 og 1.70.). Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse overholder servicerammen i kraft af et overskud i forhold til servicerammen på 47,4 mio. kr.

75 SEKTOR 2.00 ADMINISTRATION

76 Administration Administration 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren omfatter undersektorerne: 2.01 Stabsfunktioner, drift, decentraliseret 2.02 Stabsfunktioner, anlæg 1.2. Organisation Undersektor 2.01 omfatter Ledelsessekretariat og Fællesadministration. Sidstnævnte er opdelt i tre resultatområder: Økonomi, Personale og Informatik. Fællesadministrationen er 0-budgetteret. Samarbejdet mellem Fællesadministration og Teknik og Miljøs syv forvaltninger er reguleret ved intern samarbejdsaftale Beskrivelse af ydelser Sektoren udfører tværgående opgaver for Teknik og Miljø. 2. Mål for effekt og ydelser Der er ikke fastsat budgetmål for sektoren. 3. Særlige indsatsområder Ingen. 4. Supplerende nøgletal Ingen.

77 Administration Administration 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2011 Sektor 200 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,9% Indtægter ,5% Refusion Nettoudgifter i alt ,9% Anlæg: Udgifter ,7% Indtægter Nettoudgifter i alt ,8% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor ,9% Ikke-decentraliseret område: * Anlæg ,8% Nettoudgifter i alt ,9% Specifikation af drift: Serviceudgifter i alt ,9% * Heraf styrbare områder ,9% Takstfinansierede områder i alt Drift netto i alt ,9% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2011 Personaleforbrug i regnskab 2010 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 74,1 78,5-4,4-5,6%

78 Administration 5.2 Drift og personale Personaleantallet er i 2011 reduceret med 4,4 personer bl.a. som følge af overførsel af opkrævningsfunktionerne til Kultur og Borgerservice Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.01 Administration, stabsfunktioner Der er i 2011 givet netto mindreudgiftsbevillinger på -0,3 mio. kr. Disse er fordelt på følgende tillægsbevillinger: Forventet regnskab september 2011, med en mindreudgift på -0,6 mio. kr. Tillægsbevilling vedrørende regnskab 2010, med en merudgift på 0,7 mio. kr. Tillægsbevilling med en merudgift på 0,8 mio. kr. i forbindelse med udmøntning af besparelser i budget En tillægsbevilling på -0,2 mio. kr. i mindreudgift til finansiering af den årlige drift af begrønning af Bispetorv. Tillægsbevilling på -1,0 i mindreudgift vedrørende afslutning af udbudskataloget Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.01 Administration, stabsfunktioner Der er nettomindreudgifter på -3,0 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes tilbagebetaling vedr. KMD Opus, ikke-udmøntede puljebeløb i forbindelse med besparelserne fra januar 2011, ubesatte stillinger samt ikke-forbrugt beløb vedr. undersøgelser af overdækning af banegraven Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der er som udgangspunkt ikke adgang til overførsel af mindreforbrug vedr Det er imidlertid vigtigt at få adgang til budgetbeløb vedr. udskudte projekter herunder overdækning af banegraven på i alt kr. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.02 Administration, stabsfunktioner Der er i 2011 givet nettomerudgiftsbevillinger på i alt 15,9 mio. kr. Disse er fordelt på følgende tillægsbevillinger: Indstilling om forventet regnskab 2010, med en merudgift på 14,1 mio. kr. Forventet regnskab 2011, med en mindreudgift på -0,4 mio. kr. Regnskab 2010, med en merudgift på 1,9 mio. kr. Bevilling til udarbejdelse af dispositionsforslag og projekteringsforslag til et offentligt havnebad på De Bynære Havnearealer, med merudgift på 0,3 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser I forhold til ajourførte budget er der en mindreudgift på -3,3 mio. kr.: Den Nordlige Bastion, med et mindreforbrug på -0,9 mio. kr. vedrørende en verserende byggesag, der forventes afsluttet i Beløbet overføres til 2012.

79 Administration De Bynære Havnearealer, med et mindreforbrug på -2,4 mio. kr., hvilket primært skyldes konsulenthonorar til juridisk og byggeteknisk bistand samt ejendomsmæglerbistand. Beløbets størrelse er afhængig af hvilke og hvor komplekse udbud mv. der finder sted det pågældende år. Beløbet overføres til Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Sektoren har ingen afsluttede anlægsprojekter i Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger Sektoren har ingen KB bevillinger i Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Med henvisning til afsnit overføres i alt 3,3 mio. kr. til Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.01 LS Sektor 2.01 FA Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2010 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2011 Nettotilgodehavende ultimo 2011 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: Sektor 2.01 LS: Godkendte korrektioner i forbindelse med Regnskab Ændret lønskøn Sektor 2.01 FA: Godkendte korrektioner i forbindelse med Regnskab Barselsregulering I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn.

80 Administration Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Forbruget i 2011, der afviger med et samlet netto mindreforbrug på 2,7 mio. kr. i forhold til rammen, overholder grænsen for overførsel af overskud. Mindreforbruget skyldes bl.a. en tilbagebetaling fra KMD på 0,6 mio. kr. En del af dette beløb er tilbagebetalt til det takstfinansierede område via årsafregning. Den resterende del af beløbet på kr. foreslås derfor også ført tilbage til de øvrige forvaltninger via en primosaldokorrektion i Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Det opsparede beløb ultimo 2011 på 11,2 mio. kr. overskrider ikke grænsen for den maksimale opsparing. I forbindelse med budgetlægningen for 2012, blev der indarbejdet et forbrug af opsparingen på i alt 4,0 mio. kr., således at overskuddet reelt er på ca. 7,2 mio. kr. Der er som udgangspunkt ikke adgang til budgettering af yderligere forbrug af opsparing i Som nævnt under er det imidlertid vigtigt at få adgang til budgetbeløb vedr. udskudte projekter herunder overdækning af banegraven på i alt kr. 5.5 Status for serviceudgifter Resumé af status vedrørende serviceudgifter Primo serviceramme Servicerammereguleringer Ultimo serviceramme Faktiske serviceudgifter Overskud i forhold til servicerammen (1) (2) (3) = (1) + (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Serviceramme: - Styrbare serviceudgifter Ikke-styrbare serviceudgifter Samlet serviceramme i alt Da afrapportering vedr. serviceudgifter skal aflægges på magistratsniveau, er det valgt at foretage den samlede afrapportering for Teknik og Miljø under sektor 2.00 Administration. Afvigelserne i forhold til servicerammen kan primært henføres til, at overførsel af udgifter vedr. Genopretning af kommunevejene og en del af Bidrag til kloakforsyningen ikke indgår i regulering af servicerammen. Der har endvidere været tale om en generel tilbageholdenhed med henblik på at sikre overholdelse af servicerammer og budgetter i forbindelse med sanktionslovgivningen og budgetbesparelser. Herudover kan afvigelserne forklares med følgende: Styrbare serviceudgifter Tilbageholdenhed med hensyn til vejvedligeholdelse da en byrådsindstilling vedr. letbanen blev godkendt meget sent på året, således at allerede afholdte udgifter skulle kunne finansieres inden for egen ramme.

81 Administration Efterregulering fra Midttrafik vedr Tidsforskydning vedr. igangsætning af forskellige miljøprojekter Bidrag til barselspulje registreres som saldokorrektion frem for som forbrug Ikke-styrbare serviceudgifter Der har været mindreudgifter til vintervedligeholdelse pga. det meget milde vejr i novemberdecember. Der henvises i øvrigt til forklaring på afvigelserne i afsnit under de respektive sektorer. Som følge af mindreforbruget i 2011 er der generelt behov for overførsel af ikke-forbrugte budgetter til Det drejer sig specielt om: Overdækning af banegraven med 0,5 mio. kr. Vejvedligeholdelse med 7,2 mio. kr. Tilgængelighedstiltag og tyverisikring af kontantautomaterne med 2,5 mio. kr. Investering i kollektiv trafik med 2,8 mio. kr. Diverse miljøprojekter herunder klimaplanen - grundet forsinkelse i 2011 med 2,7 mio. kr. Udskudt bygningsvedligeholdelse med 2,2 mio. kr. Udgifterne vedr. de anførte projekter udgør i alt 17,9 mio. kr. Behovet for overførsel af ikke forbrugte budgetter/opsparing begrundes med følgende: Overdækning af banegraven Der foreligger en politisk beslutning om undersøgelser/analyser vedr. overdækning af banegraven. Denne opgave er endnu ikke udført. Vejvedligeholdelse Der var usikkerhed om, hvorvidt en bevilling vedr. Letbanen ville blive godkendt i Derfor var sektoren meget tilbageholdende i forhold til anvendelse af midler til vejvedligehold af hensyn til risikoen for budgetoverskridelse i denne forbindelse. De ikke anvendte beløb i 2011 ønskes derfor anvendt til vejvedligeholdelse i Tilgængelighedstiltag og tyverisikring af kontantautomaterne Tilgængeligheden omhandler det problem, at kontantautomaterne i nogle busser hænger for højt, hvorved bevægelseshæmmede kan have svært ved at benytte automaterne. For at undgå natlige indbrud i kontantautomaterne, når busserne er parkeret på garageanlæggene, er det nødvendigt at etablere tyverisikring. Indtil videre har det været nødvendigt at anvende hundepatruljer på de tre busanlæg, men en investering i tyverisikring mv. vurderes at være tilbagebetalt på ca. et år. Investering i kollektiv trafik Der foreligger en byrådsbeslutning om, at overskud vedr. p-kontrollen skal anvendes til investeringer i den kollektive trafik. Diverse miljøprojekter herunder klimaplanen Som følge af at der først sent på året blev givet DUT-midler til badevandprofiler og vådområder samt forsinkelse i udarbejdelse af miljøhandlingsplaner på grund af sen godkendelse af klimaplanen, er der behov for anvendelse af de ikke-forbrugte midler i 2012.

82 Administration Udskudt bygningsvedligeholdelse Driftsrammerne har medført forsigtighed med at igangsætte vedligeholdelsesarbejder før forholdsvis sent på året, og projekterne er ikke blevet færdiggjort i Dette har medført udskudte bygningsvedligeholdelsesprojekter, som først færdiggøres i Øvrige forhold 6.1 Projekteringspulje I forbindelse med fordeling af projekteringspuljen til indkøb af ekstern rådgiverbistand vedr. Vækstpakke 1 og 2 er sektoren blevet tildelt kr., som er afsat på projektet De Bynære Havnearealer. Projektet er pr. 1. januar 2012 overført til sektor 2.12 Arealudvikling, anlæg.

83 SEKTOR 2.20 PLANLÆGNING OG BYGGERI

84 Planlægning og Byggeri Planlægning og Byggeri 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Planlægning og Byggeri varetager en række opgaver i relation til planlægning, byudvikling, udformning af byrum, byggesagsbehandling, grundkøb, byggemodning, grundsalg, støttet byggeri og byfornyelse m.v. Afdelingen forvalter et stærkt lovbundet myndighedsområde. Lovgivningen fastlægger bl.a. konkrete rammer for offentligheden på forvaltningsområdet, herunder krav om naboorienteringer eller partshøringer inden beslutninger træffes. Herudover fastlægger lovgivningen meget konkrete rammer for den politiske beslutningsproces for så vidt angår planlægningen. Sagsbehandlingen er derudover afhængig af de tidsfrister, som er fastlagt i lovgivningen. Af de væsentligste love skal nævnes planloven, byggeloven, byfornyelsesloven, lov om almene boliger, forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen, kommunalfuldmagten osv. De vigtigste byrådsbeslutninger vedrørende området er: Retningslinier for forudgående offentlig høring af kommuneplantillæg, tilvejebragt i forbindelse med lokalplanlægning (1992) Retningslinier for nedlægning og sammenlægning af boliger i Århus Kommune (1997) Justering af retningslinierne for byfornyelse (2005) Strategi og handlingsplan for boligudbygningen i Århus Kommune (2005) Principper for ny integrationspolitik (2005) Analyse af byggesagsbehandling og lokalplanlægning (2007) Procedure for salg af parcelhusgrunde (2007) Planstrategi 2008 og Agenda 21-redegørelse (2008) Opkøb af jord - strategi og finansiering (2008) Kommuneplan 2009 (2009) Viden til Vækst Erhvervsplan for Aarhus (2009) Retningslinjer og bemyndigelser vedrørende alment byggeri (2009) Bemyndigelse til Teknik og Miljø til at træffe afgørelser i byggesager (2009) Byggesagsgebyrer - udmøntning af lov nr. 514 af 17. juni 2008 samt opfølgning på budgetforlig (2010) Kvoteplanlægningen for nybyggeri af almene boliger (2011) Helhedsplan for Gellerup (2011) Helhedsplan for Aarhus Syd (2011) Udfasning af gårdforbedringsindsatsen (2011) Antennevejledning for Aarhus Kommune (2011) Sektoren omfatter undersektorerne: 2.21 Planlægning og Byggeri, drift, decentraliseret 2.22 Planlægning og Byggeri, drift, ikke-decentraliseret 2.23 Jordforsyning, anlæg 2.24 Byfornyelse, anlæg 1.2. Organisation Sektorens opgaver løses af Planlægning og Byggeri. Forvaltningen er organiseret i seks afdelinger og to stabe: Kommuneplanafdelingen Byplanafdelingen Bygningsinspektoratet

85 Planlægning og Byggeri Byarkitektur Grund og Ejendom Alment Byggeri og Byfornyelse Sekretariatet Administrationen 1.3. Beskrivelse af ydelser Sektoren løser opgaver vedrørende planlægning og udbygning af Aarhus. Opgaverne omfatter: Kommuneplanen; det overordnede planlægningsværktøj for Kommunen Byplanlægning og lokalplaner Byggemodning og salg af grunde Byggesagsbehandling Juridisk sagsbehandling Udvikling af byrummet Ejendomsbeskatning Tilsyn med almene boligorganisationer og støttet nybyggeri Byfornyelse Borgerinddragelse er relevant i forbindelse med mange af sektorens opgaver. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Planlægning og Byggeri er en nyskabende kraft i udmøntningen af kommunens målsætninger om vækst og bæredygtig byudvikling 2.2. Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Delmål: Den gennemsnitlige tid for udarbejdelse af projektorienterede lokalplaner må højst være 40 uger (ydelsesmål) Delmål: Den gennemsnitlige tid for udarbejdelse af kommunale byudviklingsplaner må højst være 48 uger (ydelsesmål) Delmål: Den gennemsnitlige tid for byggesager må højst være 14 kalenderdage (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Tidsforbruget er opgjort som nettotid dvs. eksklusiv den tid, hvor sager har været i høring. Lokalplaner, byudviklingsplaner og byggesager Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Lokalplaner (uger) Byudviklingsplaner (uger) Byggesager (dage) Lokalplaner, byudviklingsplaner og byggesager Lokalplaner (uger) Byudviklingsplaner (uger) Byggesager (dage)

86 Planlægning og Byggeri Tidsforbruget er baseret på, at der i gennemsnit produceres op til 50 lokalplaner om året og ca byggesager årligt. Der vil altid være stor variation i kompleksiteten fra sag til sag. Lokalplaner: I 2011 er 18 lokalplaner endelig vedtaget. Heraf kan de 9 betegnes som projektorienterede. Det gennemsnitlige nettotidsforbrug for disse er beregnet til 37 uger. 9 lokalplaner kan betegnes som byudviklingsplaner. Det gennemsnitlige nettotidsforbrug er beregnet til 48 uger. Målet om en sagsbehandlingstid på henholdsvis maks. 40 og 48 uger er i gennemsnit opfyldt. 9 lokalplaner (50%) havde en sagsbehandlingstid på under 42 uger, 5 lokalplaner (28%) havde en sagsbehandlingstid på mellem 42 og 52 uger, mens de resterende 4 lokalplaner (22%) havde en sagsbehandlingstid på mere end 52 uger. De 4 lokalplaner med et nettotidsforbrug på mere end 52 uger er: LP 893 Boligområde ved Hjortshøjvej og Grenåvej i Skæring Lokalplanen har i forbindelse med den endelige vedtagelse haft et forlænget forløb på grund af et ønske om yderligere afklaring af de trafiksikkerhedsmæssige forhold i området. LP 828 Boligområde og område til offentlige formål nord for Lisbjergskolen i Lisbjerg Denne lokalplan har afventet udarbejdelse af dispositionsplan for Lisbjerg. LP 881 Center og boligområde ved Kolt Østervej i Hasselager og LP 854 Nyt boligområde nord for Østergårdsvej i Solbjerg Disse 2 lokalplaner har haft et længere forløb på grund af et forlænget tidsforbrug i relation til den endelige vedtagelse. Dette skyldtes særlig usikkerhed omkring mulighederne for grundvandssikring via lokalplanlægning. Byggesager: Målet om en nettosagsbehandlingstid på max. 14 dage i gennemsnit er ikke opfyldt. Den gennemsnitlige nettosagsbehandlingstid er 17 dage. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid dækker over en spredning med ca. 16 dage for småhusbyggeri, ca. 17 dage for erhvervsbyggeri, ca. 28 dage for etageboligbyggeri og ca. 13 dage for øvrige sager. Ventetiden på materiale fra ansøger har været 61 dage, og høringstiden uden for Bygningsinspektoratet har været 13 dage i gennemsnit. Måltallet om en maksimal nettosagsbehandlingstid på 14 dage er baseret på et gennemsnitligt sagsantal på ca sager om året. Der vil dog altid være stor variation i kompleksiteten fra sag til sag. Den lange ventetid, og ligeledes den lange høringstid, er et udtryk for en generel stor kompleksitet i byggesagerne samt udtryk for en tendens til at flere og flere sager sendes i partshøring. Forventningen til sagsbehandlingstiden fremover er, at budgetmålet overholdes. I 2011 er der indkommet nye sager og afgjort sager. 38% af sagerne er afgjort indenfor 4 dage. 63% af sagerne er afgjort indenfor 14 dage. 37% af sagerne har taget mere end 14 dage.

87 Planlægning og Byggeri Fra budget 2012 er det vedtaget, at man fremover bruger Erhvervs- og Byggestyrelsens opgørelse om mål: Energistyrelsen har overtaget området med byggesagsbehandling. Oversigten over byggesagsbehandlingstider er derfor flyttet til Energistyrelsens hjemmeside: DK/byggeri/Byggesagsbehandling/tider/Sider/forside.aspx Oversigten er ikke længere dynamisk, og det er derfor vanskeligt at forholde sig til tallene. De tal der fremgår af oversigten er byggesager afsluttet mellem september 2010 og september Gennemsnittet for byggesagsbehandling er 59 dage. Aarhus Kommune har en byggesagsbehandlingstid på 72 dage. Sagsbehandlingstiden er målt fra anmodningen om byggetilladelse er modtaget og til byggetilladelsen er givet. Der er ikke fradrag for den tid, der medgår til sagsbehandlingen ved ansøger eller uden for Bygningsinspektoratet. Aarhus Kommune er registrere som den kommune i landet, der har flest byggesager. Delmål: Digitalisering af byggesagsbehandlingen skal medføre en effektivisering (effektmål) Status og målopfyldelse: Planlægning og Byggeri deltager i projektet Digital offentlig Byggesagsbehandling (DOB) under Erhvervs- og Byggestyrelsen, sammen med fem andre kommuner og Kommunernes Landsforening. Målet er en fælles national standard for digital offentlig byggesagsbehandling inden Det forventes, at indførelsen af digital byggesagsbehandling medfører en effektivisering af byggesagsbehandlingen. I forbindelse med afslutning af Digital Offentlig Byggesagsbehandling (DOB) er der som en del af projektet blevet foretaget en eftermåling. Eftermålingen viste samstemmende for de seks kommuner i projektet, at digitaliseringsindsatsen øgede antallet af henvendelser og forringede kvaliteten af ansøgninger, hvilket giver en forlænget sagsbehandlingstid. Projektet Digital Offentlig Byggesagsbehandling blev afsluttet ultimo I forbindelse med projektet blev der etableret en web-server, som stadig fungerer i regi af de seks kommuner, der her deltaget. Digital Offentlig Byggesagsbehandling forventes afløst af Min Digitale Byggetilladelse (MDB) i Delmål: Klager over retslige spørgsmål i byggesager, hvor Planlægning og Byggeri underkendes, må udgøre 20 % af antallet af afgjorte klagesager i det pågældende år (effektmål). Status og målopfyldelse: Underkendelse i byggesager Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal afgjorte klager Antal underkendte Procentdel 5% 20% -15% Underkendelse i byggesager Antal afgjorte klager Antal underkendte Procentdel 25% 10% 0% 9% 5% Antallet af klagesager skal ses i forhold til det samlede antal byggesager (ca pr. år). Delmålet er opfyldt

88 Planlægning og Byggeri Delmål: Ved udgangen af hvert regnskabsår skal de seneste fire års gennemsnitlige arealopkøb være i ca. samme størrelsesorden som den gennemsnitlige, årlige, solgte arealmængde i den seneste 10-års periode. Herudover søges opkøbsarbejdet varieret modsat konjunkturudviklingen (effektmål). I overensstemmelse hermed og i overensstemmelse med byrådsbeslutning af 26. marts 2008 er opkøbsindsatsen intensiveret fra og med Status og målopfyldelse: Arealopkøb og salg Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Køb (fire års gennemsnit), ha 82,4 50,0 32,4 Salg (ti års gennemsnit), ha 62,5 50,0 12,5 Arealopkøb og -salg Køb (fire års gennemsnit), ha 78,4 80,3 100,4 88,2 82,4 Salg (ti års gennemsnit), ha 60,6 74,3 69,5 67,0 62,5 Delmålet er ikke opfyldt, idet der er indkøbt ca. 20 ha mere end der er solgt. Det bemærkes, at først fra 2008 indgår det faktiske arealforbrug i opgørelserne (inkl. arealforbruget til veje, stier og grønne området). Delmål: Der skal altid være parcelhusgrunde og storparceller og erhvervsarealer til salg, samt erhvervsarealer forberedt på byggemodning og salg. Der skal i årets løb derfor byggemodnes lige så meget som der sælges (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Parcelhusgrunde og storparceller Parcelhusgrunde: Parcelhusgrunde til salg ved årets begyndelse (stk.) Produktion Salg Beholdning ultimo Storparceller: Storparceller til salg ved årets begyndelse (antal boliger) Produktion Salg Beholdning ultimo Erhvervsarealer, ha: Til salg ved årets begyndelse 87,7 178,4 56,3 101,6 94,4 Produktion 125,2 18,8 48,7 6,7 16,5 Salg 34,5 140,9 3,4 13,9 7,9 Beholdning ultimo 178,4 56,3 101,6 94,4 103,0 Tabellen viser beholdning både ved årets begyndelse og slutning. Bemærk at salgstallene (grundsalg) for perioden fremgår af de supplerende nøgletal i afsnit 4. Salget af parcelhusgrunde er faldet i forhold til 2010, og salget ligger en del under det gennemsnitlige salg for den forudgående 25-års periode, som er på 107 for parcelhusgrunde.

89 Planlægning og Byggeri Salget af storparceller ligger på samme niveau som de foregående 2 år, men på et noget lavere niveau end årene før Salget af erhvervsarealer ligger under det gennemsnitlige salg for den forudgående 25-års periode, som er på 18,9 ha. Delmål: Antallet af relevante bomuligheder for studerende skal øges i takt med antallet af studerende (effektmål) Status og målopfyldelse: Antal studerende og bomuligheder Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Studerende Bomuligheder i støttede ungdomsboliger Ungdomsboliger/kollegier 788 Dækningsgrad, støttede ungdomsboliger 21% 24% -3 Dækningsgrad i alt 23% Antal studerende og bomuligheder Studerende Bomuligheder i støttede ungdomsboliger Ungdomsboliger/kollegier Dækningsgrad, støttede ungdomsboliger - 25% 24% 21% 21% Dækningsgrad i alt % 23% 23% Bomulighederne omfatter også almene familieboliger, der er ommærket til ungdomsboliger, og udlejningsaftaler med fortrinsret for unge til almene familieboliger. For yderligere bemærkninger - se under det særlige indsatsområde Aarhus som studieby, herunder indsatsen i forhold til at tilvejebringe boliger for studerende 3. Særlige indsatsområder Opkøb af jord Ved opstarten af den intensiverede indsats med opkøb af jord til byudvikling var det hensigten, at indsatsen skulle have fundet sted fra oktober 2008 til april Indsatsen gav resultat. Således blev der i 2009 indgået aftaler om køb af i alt 166 ha mod gennemsnitligt 64 ha i årene I starten af 2010 blev indsatsen tilpasset kommunens likviditetsmæssige situation som nærmere omtalt i notat til Teknisk Udvalg af 28. februar Byggemodning og salg af kommunale grunde. Omfanget af byggemodnede grunde afpasses med fokus på den forventede efterspørgsel så grundsalget kan gennemføres løbende. Det tilstræbes at have en passende lagerbeholdning af alle typer grunde (villa, erhverv og storparcel). Skanning af tegningsbiblioteket Bygningsinspektoratet overgår i løbet af 2012 til et nyt byggesagssystem. I 2011 er alle historiske data i det nuværende byggesagssystem konverteret og det nye byggesagssystem er tilpasset Aarhus Kommune med alle tilhørende data. Det nye byggesagssystem vil være klar til det nye ESDH-system Fujitsu edoc, som forventes klar i løbet af 2012.

90 Planlægning og Byggeri Der er ultimo 2011 indskannet ca. 60 % af enfamiliehusene i kommunen. Det historiske materiale er tilgængeligt via Aarhus Kommunes hjemmeside. Aarhus som studieby Byrådet besluttede ved budgetforliget i 2010 at forøge den årlige kvote for nybyggeri af ungdomsboliger til 375 ungdomsboligenheder i , heraf kan 50 ungdomsboligenheder fremskaffes ved ommærkninger/udlejningsaftaler i eksisterende familieboliger. Ungdomsboligkvoten er p.t. planlagt på konkrete projekter frem til og med Flere større ungdomsboligbyggerier er under opførelse, bl.a. på De Bynære Havnearealer. I løbet af 2012 forventes at kunne færdiggøres nye ungdomsboliger med bomuligheder til knap unge. Ved årets studiestart i slutningen af august var der omkring 500 nye studerende, der var tilmeldt Aarhus Kommunes boliggaranti for studerende med studiestart i august-september 2011, som endnu ikke havde fået et tilbud om en studiebolig i Aarhus. Boliggarantiens venteliste blev lukket i starten af oktober måned, da alle boligsøgende på ungdomsboliggarantien havde fået tilbudt en bolig. Presset på ungdomsboligerne og ungdomsboliggarantien forventes at blive mindre i forbindelse med studiestarten i august-september 2012, pga. færdiggørelse af en række nye ungdomsboligprojekter, jf. ovenstående. Planlægning og Byggeri har i samarbejde med boligorganisationerne i Aarhus nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med på et forlag til ommærkning/udlejningsaftaler, som skal fremskaffe nye bomuligheder for unge i eksisterende familieboliger. Boligmulighederne skal enten have en central beliggenhed i forhold til bymidten eller i forhold til uddannelsesinstitutioner. Arbejdsgruppens forslag forventes at være klar inden sommeren Med virkning fra den 1. februar 2012 er der etableret et internationalt kollegium på Vilh. Kiers Kollegium. To blokke, med i alt 60 værelser, kommer til at udgøre det internationale afsnit på kollegiet. Værelserne bliver tildelt efter en særlig venteliste, og det tilstræbes en fordeling med 50 % danske og 50 % udenlandske studerende. Service: Planlægning og Byggeri har fokus på at yde serviceorienteret og professionel service til erhvervsliv, borgere og Byråd. Der arbejdes imod øget åbenhed, synlighed og gennemsigtighed i sagsforløbene, og mod udvikling af flere digitale services inden for forvaltningens sagsområde Planlægning og Byggeri deltog i perioden demonstrationsprojektet DOB (Digital Offentlig Byggesagsbehandling). Projektet er afsluttet med udgangen af Produktet er en fungerende web-service samt et nationalt beslutningsgrundlag. Planlægning og Byggeri har siden primo 2011 deltaget i MDB (Min digitale byggetilladelse), der er en udløber af DOB. Projektet udvikles i et samarbejde mellem 20 kommuner og KL under ledelse af Kombit. Opfølgning på Kommuneplan 2009 og udarbejdelse af Planstrategi Gennemførelse af temaer vedrørende Kystområder, Kulturmiljø og bevaring, Landbrug og Særlige landskabelige interesseområder, samt igangsætning af planlægning for flere nye byer og igangsætning af dispositions- og lokalplanlægning for de udpegede byomdannelses-områder. Planstrategi 2011 blev vedtaget i november 2011 og arbejdet med de fire temaer er igangsat. I marts 2012 holdes fællesmøder mellem Økonomiudvalget og Teknisk Udvalg, hvorefter en indstilling om offentlig fremlæggelse af temaplanerne som hovedindholdet i forslag til Kommuneplan 2013 uarbejdes og sendes til Byrådet umiddelbart efter sommerferien Herefter følger en offentlig høring og endelig vedtagelse i 2013.

91 Planlægning og Byggeri Dispositions- og lokalplanlægning for de udpegede byomdannelses-områder. Følgende helhedsplaner er igangsat: Helhedsplan for Gl. Egå Helhedsplan for Lokesvej, Åby Helhedsplan for omdannelsesområdet Lystrupvej/Arresøvej Helhedsplan for Mårslet Helhedsplan for Rutebilstationen, en ny busterminal og DSB s arealer nord for banen 4. Supplerende nøgletal Grundsalg Salget er meget konjunkturafhængigt, men også afhængig af beliggenheden af de grunde, der er i udbud. Solgte parcelhusgrunde (antal grunde) Heraf udlejningsgrunde Solgte storparceller (antal boliger) Solgte erhvervsarealer (ha) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 Mindste salg ,9 Største salg ,9 Gennemsnit ,1

92 Planlægning og Byggeri Arealsalg År Salg i ha 2002 * 63, * 63, * 35, , , , , , , ,7 I alt 625,2 10 års gennemsnit 62,5 *) Der findes ikke i Planlægning og Byggeri statistiske oplysninger om antal solgte ha i disse år. Tallet er efter oplysning fra Ejendomsforvaltningen jf. indstilling om opkøbsindsatsen Opkøb af jord - strategi og finansiering, vedtaget af byrådet 26. marts Arealopkøb År Køb i ha , , , ,5 I alt 329,5 4 års gennemsnit 82,4 Byggesager Tabellen viser antallet af byggesager modtaget i årets løb. Antal byggesager modtaget i årets løb Antal Tilsynet med støttet byggeri Tabellen viser andel godkendte skema B-sager (kommunalt tilsagn til igangsættelse af alment byggeri). Nøgletallet afspejler i hvilket omfang Planlægning og Byggeri får igangsat alment nybyggeri senest året efter kvoteåret. Andel godkendte skema B- sager Procent 67% 52% 14% 92% 86%

93 Planlægning og Byggeri Produktivitetstal for Planlægning og Byggeri prisniveau Udgift pr. byggesag, kr Planlægning og Byggeris samlede omkostninger til byggesagsbehandlingen udgjorde i 2011 ca. 29 mio. kr. Herudover bliver der brugt ressourcer i andre myndighedsområder i Teknik og Miljø så som Brandvæsenet, Natur og Miljø m.v.

94 Planlægning og Byggeri Planlægning og Byggeri 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2011 Sektor 220 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,9 Indtægter ,6 Refusion Nettoudgifter i alt ,9 Anlæg: Udgifter ,2 Indtægter ,5 Nettoudgifter i alt ,1 Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): - Sektor ,2 Ikke-decentraliseret område: - Sektor 2.22: - Styrbare udgifter ,1 - Ikke-styrbare udgifter ,2 Anlæg: - Sektor 2.23: ,4 - Sektor 2.24: ,8 Nettoudgifter i alt ,9 Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2011 Personaleforbrug i regnskab 2010 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 137,2 139,8-2,6-1,9

95 Planlægning og Byggeri 5.2 Drift og personale Der har i 2011 været et mindreforbrug på 2,6 stillinger i forhold til regnskab Mindreforbruget skyldes primært midlertidige vakancer som følge af besparelser Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2011 givet nettomerindtægtsbevillinger på -7,9 mio. kr. De væsentligste er følgende: Forventet regnskab 2010 og tillægsbevillinger 2010: Nettomerudgift 0,2 mio. kr. Forventet regnskab 2011 og tillægsbevillinger 2011: Nettomerindtægt -8,0 mio. kr. Overførsel til sektor 2.00: Mindreudgift -0,6 mio. kr. Udmøntning af besparelser, budget 2011: Merudgift 0,5 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.21, decentraliserede styrbare konti: Der har netto været et ikke-bevilget mindreforbrug på -0,1 mio. kr. Dette er en kombination af mindreindtægter vedr. byggesagsgebyrer på 0,8 mio. kr. i forhold til estimatet i forbindelse med forventet regnskab samt mindreforbrug på -0,9 mio. kr. på øvrige driftskonti. Sektor 2.22, ikke-decentraliserede, styrbare konti: Nettomindreforbruget på -0,6 mio. kr. skyldes primært, at udgifterne og indtægterne i forbindelse med "tilskud til andelsboligforeninger" er mindre end forudsat samt huslejetilskud til andelsboligforeninger ligeledes har været mindre end forventet. Udgifterne og indtægterne til indfasningsstøtte har ligeledes været mindre end forventet. Sektor 2.22, ikke-decentraliserede, ikke-styrbare konti: Der har i alt været et ikke bevilget nettomindreforbrug på -6,6 mio. kr. Mindreforbruget på -3,6 mio. kr. skyldes primært, at udgifterne til ydelsesstøtte til almene boliger, driftssikring og udgifterne til rente og bidrag til byggeskader ikke blev så store som forventet, samt at udgifterne til driftssikringen til Skjoldhøjkollegiet har været lavere end forventet, hvorfor indtægten ligeledes er blevet mindre, da refusionen udgør 2/3 af den årlige driftssikring. Indtægterne fra sagsbehandlingsgebyr til støttet byggeri er blevet 3,0 mio. kr. større end forventet som følge af fremrykningen af byggeprojekter og forøgelsen af byggeomfanget i forbindelse med nedsættelse af den kommunale medfinansiering af alment nybyggeri i perioden fra den 1. juli 2009 til den 31. december Der har været et mindreforbrug på 6,6 mio. kr. i Der er imidlertid ikke adgang til at overføre mindreforbruget til 2012, da sektor 2.22 er indenfor det ikke-styrbare område. Der forventes imidlertid i 2012 et merforbrug på 3,0 mio. kr. til dækning af eventuel lejetab i forbindelse med helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj, og som følge heraf foreslås budgettet for sektor 2.22 efter aftale med Borgmesterens Afdeling udvidet tilsvarende i 2012.

96 Planlægning og Byggeri Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der overførsel af 3,0 mio. kr. vedr. det ikke-styrbare område til 2012 jf. ovenfor. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2011 givet nettomerindtægtsbevillinger på -330,4 mio. kr. De væsentligste er følgende: Forventet regnskab 2010 og tillægsbevillinger 2010: -89,6 mio. kr. Forventet regnskab 2010 og tillægsbevillinger 2010, DBH (BA): -234,0 mio. kr. Forventet regnskab 2011 og tillægsbevillinger 2011: -26,5 mio. kr. Indstilling vedr. Aarhus Kommunes regnskab for 2010: 19,6 mio. kr. Gårdforbedring, karré 336: 1,7 mio. kr. Gårdforbedring, karré 345: 1,8 mio. kr. Helhedsplanlægning, ny busterminal: 1,2 mio. kr. Kollegiekontoret i Aarhus, frikøb af grund: -4,7 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.23 Jordforsyning I 2011 er der ikke-bevilligede nettoafvigelser på 101,1 mio. kr. i mindreindtægt vedr. Jordforsyningen. Afvigelsen består af mindreindtægter på 144,4 mio. kr. samt mindreudgifter på -43,3 mio. kr. Afvigelserne skyldes hovedsagelig: Boligformål De Bynære Havnearealer: Indtægterne: Vedr. De Bynære Havnearealer overføres salgsindtægter for 125,9 mio. kr. fra 2011 til Hertil skal bemærkes, at Aarhus Kommune har modtaget beløbet på en deponeringskonto i kommunens pengeinstitut, men at overdragelsen til køber endnu ikke er tinglyst. Indtægten vil blive indtægtsført, når overdragelsen er tinglyst. Udgifterne: Vedr. De Bynære Havnearealer overføres udgifter for 2 mio. kr. til evt. betaling til Aarhus Havn. Boligformål, fortsat, ekskl. DBH: Af de resterende mindreudgifter er der -10,2 mio. kr. i mindreforbrug på flere projekter samt foretaget rettelser vedr. tilbageskødninger. Merindtægterne på -10,8 mio. kr. skyldes hovedsagelig årsforskydninger vedrørende lokalplanerne Trige 768, Stavtrup 808 og 753 samt Hjortshøj 809.

97 Planlægning og Byggeri Erhvervsformål Nettoafvigelsen på 19,7 mio. kr. består af en merudgift på 1,7 mio. kr. samt mindreindtægt på 18,0 mio. kr. Merudgiften skyldes primært byggemodning af Lisbjerg Erhvervspark. Mindreindtægten skyldes mindre aktivitet på området end forventet. Ubestemte formål Nettoafvigelsen på -20,5 mio. kr. består af mindreudgift på -31,8 mio. kr. samt mindreindtægter på 11,3 mio. kr. Mindreudgifterne skyldes primært mindreudgifter på - 21,2 mio. kr. for opkøb af arealer til byudvikling samt diverse tidsforskydninger. Mindreindtægten skyldes primært manglende indtægter på KB Mag.godk. køb/salg af mindre bolig- og erhvervsarealer. Sektor 2.24 Byfornyelse I 2011 er der ikke-bevilligede nettomindreudgifter på -8,1 mio. kr. vedrørende Byfornyelse. Afvigelserne skyldes hovedsagelig: Nettoafvigelsen på 8,1 mio. kr. i 2011 skyldes tidsforskydning inden for helhedsorienteret byfornyelse, gårdforbedringer, bygningsfornyelse samt byfornyelse af byrum. Helhedsorienteret byfornyelse Der har ikke været anvendt midler til helhedsorienteret byfornyelse i Nettomindreudgiften på -0,4 mio. kr. overføres til Gårdforbedringer Under dette område har der i alt været nettomindreudgifter på -5,5 mio. kr., hvilket skyldes, at Alment Byggeri og Byfornyelse har skubbet en del gårdforbedringsmidler foran sig på grund af mindre aktivitet på området i de senere år. Restrådighedsbeløb på 5,5 mio. kr. overføres til 2012, idet der forventes igangsat en ny gårdforbedring i Gårdforbedringerne af karré 217, 235 og 336 er blevet dyrere end forventet. Bygningsfornyelse Viser et nettomindreforbrug på -1,2 mio. kr. Mindreudgiften til bygningsfornyelse skyldes en kombination af almindelig tidsforskydning i projekterne samt den omstændighed, at tyngden af tilsagn/reservationer har ligget i slutningen af Dette betyder, at de afledte kommunale udgifter til støtte og genhusning m.v. ligger i årene fremover. Der overføres nettomindreudgifter på -1,2 mio. kr. til Byfornyelse af byrum Anlægsprojektet viser et nettomindreforbrug på -1,0 mio. kr. som skyldes, at projekt Aarhus Aktiv Pulje i efteråret har truffet beslutning om, hvilke projekter der skal have tilsagn og beløbene endnu ikke er forfalden til betaling. Der overføres 1,0 mio. kr. til 2012.

98 Planlægning og Byggeri Oversigt over afsluttede anlægsprojekter Sektor 2.23 Jordforsyning Harlev Lokalplan 775, Byggemodning og salg (Bevillingsprogram 06320) Byggemodning og salg af 21 villaparceller. Anlægsarbejdet afsluttes med en nettoindtægt på 21,1 mio. kr. svarende til en merindtægt på -3,8 mio. kr. Grundene er solgt for højeste bud. Lokalplan 813, Viby, Byggemodning og salg af område til boliger (Bevillingsprogram AB ) Anlægsarbejdet afsluttes med en nettoindtægt på 8,5 mio. kr. svarende til bevillingen. Skejby lokalplan 358, Salg af areal, Brendstrupvej (Bevillingsprogram 05078) Anlægsarbejdet afsluttes med et forbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til anlægsbevillingen på 0,5 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på -0,2 mio. kr. Der er tale om en meget stor grund, hvortil der ville komme udgifter til arkæologi og evt. ekstrafundering. Bevillingen var således vurderet på et usikkert grundlag. Sektor 2.24 Byfornyelse Karre 217, gårdforbedring (Bevillingsprogram 05546) Anlægsarbejdet afsluttes med en merudgift på 0,2 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 4,2 mio. kr. og en merindtægt på -0,1 mio. kr. i forhold til indtægtsbevillingen på 2,1 mio. kr. Afvigelserne skyldes efterfølgende tilretninger af anlægget, herunder afhjælpning af fugtproblemer mv. Karre 235, gårdforbedring (Bevillingsprogram 06336) Anlægsarbejdet afsluttes med en merudgift på 0,2 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 6,4 mio. kr. og en merindtægt på -0,1 mio. kr. i forhold til indtægtsbevillingen på 3,2 mio. kr. Der er således ingen væsentlige afvigelser Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger Sektor 2.23 Jordforsyning KB 2011 Bolig Uafsluttede byggemodninger (Bevillingsprogram KB ) Der har været aktivitet på en enkelt etape i 2011 med et forbrug på 0,4 mio. kr. svarende til en mindreudgift på -5,8 mio. kr. samt mindreindtægt på 1,1 mio. kr. Beløbene overføres til KB Uafsluttede byggemodningsarbejder 2012, bolig. KB 2011 Stor - Bolig magistratsgodkendte køb/salg (Bevillingsprogram KB ) Der har været ringe aktivitet inden for området med udgifter på 0,1 mio. kr. samt indtægter på 4,9 mio. kr. Restbeløbene, som består af en mindreudgift på -7,0 mio. kr. samt mindreindtægter på 13,3 mio. kr., overføres til KB Bolig magistratsgodkendte køb/salg uden for eksisterende byggemodningsområder KB 2011 Erhverv Uafsluttede byggemodninger (Bevillingsprogram KB ) Der har været ringe aktivitet på etaperne i 2011 med et forbrug på kr. svarende til en mindreudgift på -0,4 mio kr. samt mindreindtægt på 0,1 mio. kr. Beløbene overføres til KB Uafsluttede byggemodningsarbejder 2012 erhverv. KB 2011 stor Erhverv magistratsgodkendte køb/salg (Bevillingsprogram KB ) Der har været ringe aktivitet inden for området med udgifter på 0,1 mio. kr. samt indtægter på 0,3 mio. kr. Restbeløbene, bestående af en mindreudgift på -6,0 mio. kr. samt mindreind-

99 Planlægning og Byggeri tægter på 18,6 mio. kr., overføres til KB Erhverv magistratsgodkendte køb/salg uden for eksisterende byggemodningsområder KB 2011 Smukke Veje (Bevillingsprogram KB ) Der har ingen udgifter været på området. Mindreudgift på -2,1 mio. kr. som overføres til KB Smukke veje KB 2011 Opkøb af arealer til byudvikling (Bevillingsprogram KB-XX ) Der er afholdt udgifter på 68,7 mio. kr. i forhold til bevillingen på 90,0 mio. kr. Mindreforbruget på -21,3 mio. kr., der skyldes forskydninger mellem årene, overføres til KB 2012 Opkøb af arealer til byudvikling. Der blev igangsat 14 etaper. De fire største etaper er: 19,9 ha i Malling 12,2 ha i Skødstrup 6,6 ha i Lillering 3,3 ha i Malling Sektor 2.24 Byfornyelse, KB 2011, udgifter, bygningsfornyelse (Bevillingsprogram KB-XX ) Der er under bevillingen afholdt udgifter på 12,4 mio. kr. og indtægter på 6,1 mio. kr. svarende til en mindreudgift på -2,6 mio. kr. og en mindreindtægt på 1,4 mio. kr. Baggrunden for mindreforbruget til bygningsfornyelse er en kombination af almindelig tidsforskydning i projekterne og den omstændighed, at tyngden af tilsagn/reservationer ligger i slutningen af året. Dette betyder, at de afledte kommunale udgifter til støtte og genhusning m.v. ligger i årene fremover. Indtægten er afhængig af udgiftsniveauet, da der er 50 % statsrefusion af udgifterne. Mindreforbruget overføres til KB 2012, Udgifter til bygningsfornyelse KB 2011 Byfornyelse af byrum (Bevillingsprogram KB ) Der er under bevillingen afholdt udgifter på 2,0 mio. kr. svarende til en mindreudgift på -1,0 mio. kr. Dette skyldes, at projektet Aarhus Aktiv Pulje i efteråret 2010/foråret 2011 har truffet beslutning om, hvilke projekter der skal have tilsagn, men at der endnu ikke er foretaget afregning herfor. Mindreforbruget overføres til KB 2012, Byfornyelse af byrum Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Sektor 2.23 Jordforsyning Der overføres i alt nettomindreindtægter på 101,1 mio. kr. til 2012, fordelt på følgende områder: Boligformål: nettomindreindtægter på 105,6 mio. kr. Erhvervsformål: nettomindreindtægter på 14,6 mio. kr. Ubestemte formål: nettomindreudgifter på -19,1 mio. kr. Sektor 2.24 Byfornyelse Nettomindreudgifter på 8,1 mio. kr.

100 Planlægning og Byggeri 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentralisering Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo ramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.21 Planlægning og Byggeri Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: Sektor 2.21 Planlægning og Byggeri: Godkendte korrektioner i forbindelse med R Ændret lønskøn -74 Regulering vedr. barselsfond -831 Korrektion større retssager 243 I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Forbruget i 2011 afviger med en samlet nettomindreudgift på 8,1 mio. kr. i forhold til rammen. Overskuddet i 2011 skyldes primært merindtægter vedrørende byggesagsgebyrer. Det medfører, at sektorens nettotilgodehavende/opsparing forøges Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Opsparet beløb ultimo 2011 på 21,9 mio. kr. I forbindelse med budgetforlig 2012 blev det besluttet at opprioritere byggesagsbehandlingen med ansættelse af yderligere 6 årsværk over en periode på tre år, som skal finansieres af opsparingen med 3,0 mio. kr. årligt svarende til et forbrug af opsparingen på i alt 9,0 mio. kr. Der er som udgangspunkt ikke adgang til at budgettere med forbrug af opsparing i 2012, men der forventes anvendt midler til fortsat indscanning af byggesagsarkivet. Det nye digitaliseringsprojekt MDB (Min Digitale Byggetilladelse) formodes at koste ca. 1,0 mio. kr. årligt. 5.5 Status for serviceudgifter Afrapportering vedr. serviceudgifter skal aflægges på magistratsniveau. Der henvises derfor til sektor 2.00 Administration, hvor den samlede afrapportering er vist.

101 SEKTOR 2.30 TRAFIK OG VEJE

102 Trafik og veje Trafik og Veje 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 2.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af bl.a. Planloven samt Lov om offentlige veje og Færdselsloven. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr. området er: Kommuneplan 2009, herunder støjbestemmelser Anlægsprogram for det aktuelle år Planer for De Bynære Havnearealer Handlingsplaner for trafiksikkerhed og trafikmiljø Miljøhandlingsplan Cykelhandlingsplan Trafikplan for Aarhus Midtby Handlingsplan for tilgængelighed Handlingsplan for skoleveje Retningslinier for anlæg af parkeringsarealer Parkeringspolitik Vejbelysning, natslukning Retningslinier for råden over vejareal m.m. i Århus Kommune Plan for busprioritering Vision for letbaner Kollektiv trafikplan Budgetanalyse vedr. kollektiv trafik Udredning: Trafik i Aarhus 2030 Sektoren omfatter undersektorerne: 2.31 Vejvæsen, drift, decentraliseret 2.32 Kollektiv trafik, drift, decentraliseret 2.33 P-kontrol, drift, decentraliseret 2.34 Trafikanlæg, drift, ikke-decentraliseret 2.35 Trafikanlæg, anlæg 2.2. Organisation Sektorens opgaver løses af Trafik og Veje. Forvaltningen er organiseret i fem afdelinger: Planlægning Anlæg Drift Service Kollektiv Trafik 2.3. Beskrivelse af ydelser Trafik og Vejes opgave er at skabe en optimal infrastruktur med de givne fysiske forudsætninger og de økonomiske rammer og betingelser, som Byrådet og lovgivningen i øvrigt fastsætter. Målsætningen er, at kommunens borgere og besøgende skal kunne rejse sikkert og effektivt under nødvendig hensyntagen til omgivelserne og miljø.

103 Trafik og veje Borgerinddragelse er relevant i forbindelse med mange af sektorens opgaver. Trafik og Vejes er - i dialog med borgerne, og i overensstemmelse med politiske beslutninger - ansvarlig for: Med hensyn til kollektiv trafik: At udarbejde trafikplaner i samarbejde med Midttrafik At lave køreplanlægning og bestille den kommunalt finansierede kollektive trafik Med hensyn til veje, stier og pladser: At udarbejde trafikplaner, herunder belysning af trafikale konsekvenser At regulere brugen af færdselsarealerne gennem anvendelse af signaler, afmærkning og mindre anlæg At projektere og etablere nyanlæg og ændringer af færdselsarealerne, herunder broer og tunneller At ren- og vedligeholde kommunale færdselsarealer og p-huse herunder signaler, skilte og belysning At snerydde og glatførebekæmpe kommunale færdselsarealer At administrere reglerne i vejlovgivningen At udøve parkeringskontrol Trafik og Veje arbejder for: At alle kan færdes effektivt, sikkert, trygt og miljørigtigt At færdselsarealerne er velfungerende og miljømæssigt tilpasset omgivelserne At færdselsarealerne også kan anvendes til udfoldelser og oplevelser (byliv) Ydelserne omfatter: Dataindsamling og konsekvensanalyser Trafikplanbidrag til øvrig planlægning Trafik og infrastrukturplaner mv. Parkeringsplaner Kollektiv Trafik Trafikregulering Anlæg Belysning Renholdelse Vedligeholdelse Glatførebekæmpelse Myndighedsafgørelser, private fællesveje Myndighedsafgørelser, byggemodning/grundejere Myndighedsafgørelser, råden over vejareal Parkeringskontrol og klager Politiker- og nævnsbetjening Borger- og brugerservice Service- og interne støttefunktioner Gravetillladelser 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Kvaliteten af vejnettet og trafikinfrastrukturen i kommunen skal leveres med særlig vægt på sikkerhed og bevarelse af den investerede kapital

104 Trafik og veje Der skal tilrettelægges et effektivt og attraktivt kollektivt trafiktilbud, som både sikrer fastholdelse af eksisterende kunder og tiltrækning af nye kunder 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Kvaliteten af vejnettet og trafikinfrastrukturen i kommunen skal leveres med særlig vægt på sikkerhed og bevarelse af den investerede kapital Delmål: Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken i Århus Kommune skal reduceres (effektmål) Målsætningen er, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i Århus skal reduceres med 40 % inden udgangen af 2012 set i forhold til Det betyder, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal reduceres til højst 129 i Antallet af lettere tilskadekomne må ikke stige. (effektmål) Status og målopfyldelse: Tendensen har de seneste år samlet set været nedadgående med undtagelse af 2009 som har givet en lille stigning har været særdeles gunstig primært som følge af en meget lang vinter, hvilket erfaringsmæssigt giver færre personskadeuheld. Uheld i trafikken Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Dræbte og alvorligt tilskadekomne, antal *) 136 *) Lettere tilskadekomne, antal *) 223 *) Uheld i trafikken Dræbte og alvorligt tilskadekomne, antal *) Lettere tilskadekomne, antal *) *) foreligger medio Delmål: Energiforbruget i kommunens vejbelysning skal halveres inden 2020 (effektmål) Status og målopfyldelse: Samlet energiforbrug til vejbelysning Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal armaturer Energiforbrug (GWh) 17,4 17,0 0,4 Samlet energiforbrug til vejbelysning Antal armaturer Energiforbrug (GWh) 16,0 17,1 16,9 16,6 17,4 Med baggrund i et EU-effektivitetskrav til lyskilder fra 2008 skal ca af kommunens vejbelysningsarmaturer udskiftes mellem Dette vil medføre en væsentlig reduktion af vejbelysningens energiforbrug og hermed en modsvarende reduktion i CO 2 -udledningen. Strategien for udfasningen af lyskilder er endnu ikke godkendt af Århus Byråd. Udgangspunktet var et forbrug i 2000 på 16,75 GWh. Målet overholdes, hvad elforbruget og dermed miljøbelastningen angår. Det sker bl.a. ved natslukning uden for City, mindre energiforbrugende lyskilder m.m. Der kan dog først forventes en mærkbar reduktion efter 2013, hvor udskiftningen af armaturer påbegyndes. Stigningen i elforbruget i 2011 kan henføres til De

105 Trafik og veje Bynære Havnearealer, og der forventes forsat en stigning i takt med overtagelsen af nye belysningsanlæg, særligt ved arealet omkring Urban Media Space og den fortsatte udbygning af De Bynære Havnearealer. Delmål: Vejanlægsinvesteringerne skal bevares (effektmål) Status og målopfyldelse: Efter visuel besigtigelse af vejene tildeles der skadespoint for hver vej. Skadepointtallet er udtryk for den aktuelle vejs tilstand og beregnes ud fra oplysninger om krakeleringer, revner, afskalninger m.fl. Klasse I: Maksimalt skadespoint 3,5. Maksimalt gennemsnitligt skadespoint for klassen: 2,5 Klasse II: Maksimalt skadespoint 5 Maksimalt gennemsnitligt skadespoint for klassen: 3,4 Klasse III: maksimalt skadespoint 6 Maksimalt gennemsnitligt skadespoint for klassen: 3,9 Der foretages hovedeftersyn på alle klasse I-veje (f.eks. Ringgaden) hvert år. Øvrige veje gennemgås ca. hvert fjerde år. Udvikling i skadespoint Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Klasse I, gennemsnit 1,5 2,5-1,0 Klasse II, gennemsnit 2,0 3,4-1,4 Klasse III, gennemsnit 2,5 3,9-1,4 Udvikling i skadespoint Klasse I, gennemsnit 1,3 1,2 1,4 1,5 Klasse II, gennemsnit 3,2 3,2 1,8 2,0 Klasse III, gennemsnit 3,7 3,4 2,8 2,5 Skadepointene fra 2009 kunne ikke genereres på grund af ændringer i Trafik og Vejes vejforvaltningsprogram. Implementering af nyt et vejforvaltningsprogram pågår stadig primo 2012, men det har alligevel været muligt at udtrække nye skadespoint efter gennemførelse af flere hovedeftersyn i Skadespoint for primære og sekundære veje er steget lidt, mens det er faldet for de mindst betydende veje (klasse III). Det er Trafik og Vejes vurdering at faldet skyldes gennemførelse af mange hovedeftersyn i 2011, hvorved der er sket en opdatering af skadespoint generelt. Forvaltningen har på baggrund af udviklingen, fortsat størst fokus på de trafikalt mest betydende veje ved fordeling af midler til nye slidlag. Delmål: Antallet af offentligt tilgængelige p-pladser inden for Ringgaden skal opretholdes (effektmål) Status og målopfyldelse: Delmålet er nyt fra Antal p-pladser inden for Ringgaden Regnskab Budget Afvigelse (R-B)

106 Trafik og veje Private p-pladser Offentlige p-pladser P-pladser i alt heraf gratis offentlige p-pladser heraf afgiftsbelagte offentlige p-pladser Antal p-pladser inden for Ringgaden Private p-pladser Offentlige p-pladser P-pladser i alt heraf gratis offentlige p-pladser heraf afgiftsbelagte offentlige p-pladser Delmål: Antallet af cykelture skal forøges markant (effektmål) Status og målopfyldelse: Delmålet er nyt fra Effekten måles fremadrettet ud fra de tællestationer, der er oprettet i 2009 og Cykeltrafikken i Aarhus er samlet set steget med 8 % i perioden siden 2000 en del mere end på landsplan. I perioden fra 2000 til 2008 er cykeltrafikken i Aarhus steget med 11 %, hvorefter der på det seneste er sket en stagnation og et mindre fald. Vejrliget har stor indflydelse på cykeltrafikken. Den usædvanlig kolde vinter i med 5 hårde vintermåneder og en meget regnfuld september har sat et tydeligt præg på cykeltrafikken i Jf. Vejdirektoratet er der på landsplan sket et fald i cykeltrafikken på ca. 13 % fra 2009 til I Aarhus viser tællingerne et fald på 3 %. Indeks for cykeltrafikken for 2011 forventes at foreligge sidst i april Der skal tilrettelægges et effektivt og attraktivt kollektivt trafiktilbud, som både sikrer fastholdelse af eksisterende kunder og tiltrækning af nye kunder

107 Trafik og veje Delmål: Kundernes tilfredshedsgrad med det kollektive trafiksystem skal afspejles af en høj anvendelsesgrad (effektmål) Status og målopfyldelse: Passagerer i kollektiv trafik (bybusser): Passagerer i kollektiv trafik (bybusser) Antal mio. passagerer * * 39,4 * * * Der er ikke opgjort passagertal i 2007, 2008, 2010 og Med henblik på både at tilrettelægge et trafiktilbud, der kan tiltrække flere passagerer, og samtidig effektivisere kørslen med et reduceret kørselsomfang, blev en ny kollektiv trafikplan sat i drift 8. august I Byrådets beslutning om ny trafikplan indgik, at planen skal evalueres i Ultimo 2011 er et system med automatisk passagertælling i bybusserne sat i drift, hvorfor der i 2012 kan opgøres passagertal på årsbasis. Indtil etableringen af det automatiske tællesystem har der ikke været udført løbende passagertællinger. I 2009 viste en manuel passagertælling et årligt passagertal på ca. 39,4 mio. passagerer i bybusserne. 3. Særlige indsatsområder Trafik og Veje vil i 2012 følge op på erfaringerne med den nye kollektive trafikplan, herunder gennemføre mindre justeringer at planen. Der vil i 2012 fortsat skulle arbejdes på en plan for trafikafvikling og kommunikation i tilknytning til kommende store anlægsarbejder, herunder omlægning af Kystvejen. Trafik og Veje samarbejder løbende med Klimaplansekretariatet om projekter vedr. reduktion af transportens bidrag til CO 2 udledningen. Der er i 2011 gennemført en større udredning om langsigtede behov for investeringer i kommunal trafikinfrastruktur. Udredningen færdiggøres i 2012, herunder med økonomiske overslag på mulige projekter og initiativer. 4. Supplerende nøgletal Data for 2011 foreligger medio 2012 Biltrafikken er i Aarhus Kommune som helhed steget med 30 % fra 1990 til i dag. Den største stigning i biltrafikken siden 1990 har været på indfaldsvejene og på vejene uden for Midtbyen. I Midtbyen er biltrafikken kun steget med 7 % i perioden siden Siden 2000 er biltrafikken i Aarhus Kommune som helhed steget med 7 % - lidt mindre end på landsplan, hvor stigningen har været på 9 %. En forklaring herpå kan være konjunkturudsving, som slår hårdere igennem i de større byer, da det her alt andet lige er nemmere at subsidiere til andre transportmuligheder f.eks. cykel, bus og gå. Desuden kan der være færre personer som pendler, da disse måske har mistet deres arbejde. Trafikken er de sidste 10 år toppet omkring 2007/2008 og efterfølgende er der på landsplan sket en stagnation eller et mindre fald i trafikken og et tydeligt fald i de større byer. I Aarhus er biltrafikken faldet med ca. 3 % fra 2007 til 2010.

108 Trafik og veje Faldet i biltrafikken i Aarhus de seneste år er mest markant på indfaldsvejene, med et fald på ca. 6 % siden For Midtbyen er biltrafikken faldet ca. 3 % siden Biltrafikindeks Produktivitetstal for Trafik og Veje Af hensyn til såvel miljøbelastningen som økonomien, skal produktiviteten og effektiviteten i den kollektive trafik være så høj som mulig. Der skal derfor være overensstemmelse mellem efterspørgsel og indsættelse af ressourcer i den kollektive trafik. Produktiviteten i den kollektive trafik opgøres som antal påstigere pr. times buskørsel. Jo højere dette tal er, jo mere effektivt bliver de indsatte ressourcer udnyttet. Kollektiv trafik Antal påstigninger pr. køreplantime ,9 *) *) *) Der foreligger ikke pålidelige data. Vejvæsen, drift prisniveau Vedligeholdelse af kørebaner (inkl. stier), kr. pr. indbygger 133,5-110,2 162,5 184,7 Vedligeholdelse fortove (inkl. stier), kr. pr. indbygger 43,1-38,8 37,5 51,6 Vintervedligeholdelse, kr. pr. indbygger 77,8-78,7 250,5 124,4 Renholdelse, kr. pr. indbygger 54,7-54,6 59,7 58,7 Vedligehold af kørebaner, kr. pr. 10 m 2 45,2-37,7 49,4 56,8 Vedligeholdelse af fortove, kr. pr. 10 m 2 63,1-57,7 58,6 81,8

109 Trafik og veje 5. Ressourcer Trafik og Veje 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2011 Sektor 230 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4B) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,5% Indtægter ,0% Refusion Nettoudgifter i alt ,4% Anlæg: Udgifter ,8% Indtægter ,1% Nettoudgifter i alt ,6% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor ,5% * Sektor ,8% * Sektor ,7% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter * Ikke-styrbare udgifter ,3% * Anlæg ,6% Nettoudgifter i alt ,3% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2011 Personaleforbrug i regnskab 2010 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 98,4 94,8 3,6 3,8%

110 Trafik og veje 5.2 Drift og personale Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2011 givet nettomindreudgiftsbevilling på -50,9 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger er: Forventet regnskab 2010 og tillægsbevillinger 2010 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, med mindreudgifter på -37,6 mio. kr. Forventet regnskab 2011 og tillægsbevillinger 2011 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, med merudgifter på 4,4 mio. kr. Tillægsbevilling på -0,5 mio. kr. i mindreudgift i forbindelse med udmøntning af besparelser i budget 2011 Tillægsbevilling på -17,2 mio. kr. i mindreudgift vedr. engangsudgifter til kollektiv trafikplan Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er i alt et mindreforbrug på -26,1 mio. kr., som er fordelt på følgende områder: Sektor 2.31 Trafik og Veje, Vejvæsen Sektoren har et mindreforbrug på -12,4 mio. kr. Dette skyldes at en indstilling om afholdte udgifter til Letbanen på 19 mio. kr. først blev godkendt i december 2011, hvorfor det var nødvendigt for Trafik og Veje at være meget tilbageholdende med udgifterne, såfremt indstillingen ikke blev godkendt i 2011, således at der ville være mulighed for at dække denne eventuelle manko. Sektor 2.32 Trafik og Veje, Kollektiv Trafik Sektoren har et mindreforbrug på -6,6 mio. kr., som hovedsagelig skyldes en efterregulering fra Midttrafik fra regnskab 2010 på 10,0 mio. kr., hvoraf 6,4 mio. kr. blev overført til den Kollektiv trafikplan. Desuden er der, mod forventning, ikke blevet afskrevet billetkontrolafgifter i Sektor 2.33 Trafik og Veje, Parkeringskontrol Sektoren har et merforbrug på 1,1 mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt, at der blev overført et udgiftsbudget på 1,6 mio. kr. til den Kollektiv trafikplan, således at sektorens merforbrug var planlagt og hermed medfører en reduktion af overskuddet. Sektor 2.34 Trafik og Veje, ikke-decentraliseret Sektoren har et mindreforbrug på -8,3 mio. kr. på vintervedligeholdelsen, idet der blev tilført ekstra midler som følge af de hårde vintermåneder først på året. Det meget milde vejr i november-december 2011 medførte imidlertid et mindreforbrug. Jf. budgetforliget 2012 gennemgår Sektor 2.34, som er ikke-styrbar, i øjeblikket en undersøgelse af, hvorvidt det er muligt at gøre sektoren helt eller delvist styrbar i fremtiden. Personale Personaleforbruget er steget med 3,6 fuldtidstillinger i forhold til Stigningen skyldes primært ansættelse af tre nye p-kontrollører i Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Der er som udgangspunkt ikke adgang til budgettering af forbrug af opsparing i Såfremt kommunens samlede serviceramme tillader det, foreslås opsparingen anvendt til:

111 Trafik og veje Sektor 2.31 Trafik og Veje, Vejvæsen ønsker at overføre overskuddet til næste års budget, da overskuddet i 2011 skyldes en betydelig tilbageholdenhed med udgifterne. Sektor 2.32 Trafik og Veje, Kollektiv Trafik ønsker at overføre 2,5 mio. kr. til næste års budget til finansiering af tilgængelighedstiltag og tyverisikring af kontantautomaterne. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2011 givet nettomerudgiftsbevilling på 331,8 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger er: Forventet regnskab 2010 og tillægsbevillinger 2010 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø med merudgift på 146,4 mio. kr. Regnskab 2010 med merudgift på 74,1 mio. kr. Forventet regnskab 2011 og tillægsbevillinger 2011 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø med mindreudgift på -11,4 mio. kr. Beslutning om kollektiv trafikplan med merudgift på 34,3 mio. kr. Anlægsbevilling vedr. De Bynære Havnearealer Byggemodning Pier 2 med merudgift på 24,9 mio. kr. Begrønning af Bispetorvet og Store Torv med mindreudgift på -1,1 mio. kr. Bevilling til udarbejdelse af dispositionsforslag og projekteringsforslag til et offentligt havnebad på De Bynære Havnearealer med mindreudgift på -0,3 mio. kr. Anlægsbevilling: Engangsudgifter til kollektiv trafikplan med merudgift på 17,2 mio. kr. De Bynære Havnearealer Navitas Park totalentreprise - anlægsbevilling til etablering af kommunal parkeringsanlæg med merudgift på 42,5 mio. kr. Busprioritering på Nørrebrogade og Randersvej. Etape 3. Strækningen syd for Stjernepladsen til nord for Ringvejen med merudgift på 14,3 mio. kr. Anlægsprogram for vejsektoren 2011 og overslagsårene med mindreudgift på -28,1 mio. kr. Letbanens 1. etape. Høringssvar til udkast til Forslag til lov om Aarhus Letbane samt tillægsbevilling til projektering med merudgift på 19,0 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På sektor 2.35 Trafik og Veje er der en nettomindreudgift på -125,7 mio. kr. Afvigelsen skyldes hovedsagelig følgende forhold: Mindreudgift på -69,9 mio. kr. på Byggemodning Kystsikring og 1. etape af pier 4 overføres til 2012, da der er reserveret et beløb til refusion vedr. geotekniske forhold. Desuden er der en udskydelse af udførelsestidspunktet for montage af vejbroer på Pier 2 samt færdiggørelsesarbejder. Der er ligeledes reserveret et beløb til en kommende indstilling vedr. De Bynære Havnearealer, byggemodning etape 3, Pier 4. Nettomindreudgift på -50,4 mio. kr. på Marselis Boulevard, etablering af tunnel hvor en nettomindreudgift på 36,9 mio. kr. skyldes en tidsmæssig forskydning af projektet vedr. en udskydelse af to jernbanebroer ved Langenæs. Beløbet overføres til En merindtægt på -13,5 mio. kr. fra statstilskud til projektet tilbageføres til reserven Trafikløsning Marselisborg, indtægt som har medvirket til finansiering af anlægsudgiften. Nettomindreudgift på -5,5 mio. kr. på KB Cykelhandlingsplan (mindreudgift på 9,6 mio. kr. og mindreindtægt på 4,1 mio. kr.) overføres til 2012 grundet en tidsmæssig for-

112 Trafik og veje skydning af enkelte projekter, herunder bl.a. Mejlgade, cykeloprydning samt etablering af cykelparkering. Indtægtsrådighedsbeløbet overføres til 2012 grundet en tidsmæssig forskydning af projekterne. Merudgift på 4,7 mio. kr. på Busprioritering på Randersvej, som skyldes en fremrykning af projektet, der blev muliggjort af den milde vinter, finansieres af budgettet for Merudgift på 4,6 mio. kr. på DBH, Navitas Park, P-kælder, som skyldes en tidsmæssig forskydning af projektet finansieres af budgettet for Nettomindreudgift på -3,3 mio. kr. på Kollektiv trafikplan. anlægsomkostninger, (mindreudgift på 5,1 mio. kr. og mindreindtægt på 1,8 mio. kr.) overføres til 2012 grundet, at der stadig resterer enkelte færdiggørelsesarbejder på rutenettet. Tilskud fra staten forventes at indgå i Mindreudgift på -2,6 mio. kr. på KB Stianlæg overføres til 2012 grundet en tidsmæssig forskydning af projektet for Jegstrupvej i forhold til arealerhvervelse og stien ved Næshøjvej blev forsinket pga. ledningsomlægninger. Stiprojekter i forlængelse af skolevejsanalyse afventer indstilling med prioritering. Mindreudgift på -2,5 mio. kr. på KB Mindre vejarbejder overføres til 2012, grundet tidsmæssig forskydning af projekter i forhold til oprindeligt planlagt., bl.a. pga. implementering af kollektiv trafikplan. Merudgift på 2,3 mio. kr. på KB Ringvejen, signalanlæg og kryds som skyldes, at arbejder er gået hurtigere end forventet samt, at der viste sig mulighed, i forbindelse med ledningsomlægninger på Paludan Müllers Vej, at forbedre de trafikale forhold væsentlig ved en relativ lille merudgift. Beløbet finansieres af budgettet for Mindreudgift på -2,1 mio. kr. på KB Mindre vejanlæg ved byudvikling overføres til 2012 grundet en forskydning af ledningsarbejder for rundkørslen ved Ormslevvej/Jarlsmindevej, samt en yderligere afklaring af enkelte projekter Mindreudgift på -1,5 mio. kr. på KB Sikkerhed og miljø overføres til 2012, grundet en tidsmæssig forskydning af projekter, herunder bl.a. et hastighedsprojekt ved skole samt forprojektet for Viborgvej. Merudgift på 1,3 mio. kr. på KB Gadebelysningsarbejder grundet vejbelysningens fortsatte bidrag i forbindelse med nedgravning af forsyningskabler. Beløbet finansieres af budgettet for Mindreudgift på -1,2 mio. kr. på 2-sporet vej i banegraven til Søndre Ringgade. Projektet er afsluttet, og restbeløbet overføres til KB Mindre vejarbejder ved byudvikling Mindreudgiften skyldes billigere færdiggørelsesarbejder end forventet, herunder slidlag og autoværn. Merudgift på 0,8 mio. kr. på Køb og finansiering af kontantautomater skyldes en indvendig ombygning af en bestemt bustype hvor automaterne ellers ville sidde for højt i forhold til tilgængelighed. Merforbruget finansieres fra sektor 2.32 s rammeoverskud ved indberetning af en saldokorrektion i Merudgift på 0,5 mio. kr. på KB Bidrag til kloakforsyningen. Merudgiften skyldes omlægning af vejafvandingsbidraget og finansieres af budgettet for Mindreudgift på -0,2 mio. kr. på Beder-Bering landevejen overføres til 2012 til det videre arbejde på projektet. Mindreudgift på -0,2 mio. kr. på Herredsvej, forlægning overføres til 2012 til det videre arbejde på projektet. Merudgift på 0,2 mio. kr. på Letbanen, som skyldes fremrykning af arbejder. Merudgifterne finansieres af budgettet for 2012.

113 Trafik og veje Mindreudgift på -0,2 mio. kr. på Grenåvej, bro over Grenåbanen overføres til 2012 grundet, at der resterer slidlagsarbejde. Mindreudgift på -0,1 mio. kr. på De Bynære Havnearealer, den sekundære vejadgang overføres til 2012, da der resterer betaling for arealerhvervelse. Merudgift på 0,1 mio. kr. på Opholdshuse som skyldes arbejder i forbindelse med iværksættelse af ny trafikplan pr. 8. august Merudgifterne finansieres af budgettet for Nedenstående fem busprioriteringsprojekter har en samlet nettomindreudgift på -0,3 mio. kr. i Dette beløb tilbageføres reserven Udvikling af kollektiv trafik, som har finansieret udgifterne. Mindreudgift på -0,2 mio. kr. på Hasle Ringvej-Halmstadgade, busprioritering. Mindreudgift på -0,4 mio. kr. på Halmstadgade-Hasle Ringvej, busprioritering. Heraf overføres 0,2 mio. kr. til 2012 til udførelse af færdiggørelsesarbejder. Mindreudgift på -0,1 mio. kr. på Viby Torv busprioritering. Merudgift på 0,3 mio. kr. på Olof Palmes Alle - Brendstrupgårdsvej, busprioritering. Mindreudgift på -0,1 mio. kr. på ITS, busprioritering i signalanlæg. Nettomindreudgifterne skyldes mindre afvigelser på de enkelte arbejder i forbindelse med færdiggørelse. Den endelige afslutning af projekterne afventer at statstilskud indgår Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter 2-sporet vej i banegraven til Søndre Ringgade (05399) I forhold til anlægsbevillingen på 31,0 mio. kr. er der en mindreudgift på -1,0 mio. kr. Mindreudgifterne skyldes hovedsagelig merudgifter ved projektering og selve vejanlægget, samt mindreudgifter ved flytning af relæhytte og støjprojektet, hvor færre boliger end forventet ønskede at udnytte tilbuddet om støjisolering. Køb og finansiering af kontantautomater (AB ) I forhold til anlægsbevillingen på 29,9 mio. kr. er der en merudgift på 0,8 mio. kr. Merudgifterne skyldes, at det undervejs i processen blev klart, at det var nødvendigt med en indvendig ombygning i en bestemt bustype, hvor automaterne ellers kom til at sidde for højt. Med en sænkning af automaterne skulle ombygningen sikre en ordentlig tilgængelighed til automaterne. Merudgiften finansieres via en saldokorrektion i sektor 2.32 Kollektiv Trafik Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger KB 2011 Sikkerhed og miljø (KB-XX ) I forhold til bevillingen på 8,1 mio. kr. er der et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. Der blev arbejdet på 11 projekter. De 10 største projekter er: Ringvejen, forbedring af uheldsbelastede kryds Vester Allé, Thorvaldsensgade-Museumsgade, omprofilering Frederiksgade, renovering Skolevejssikring inkl. analyse Silkeborgvej/Hovedgaden, signalreg. Viborgvej, busholdeplads Hastighedsprojekter v/boligområde og skole (Øgadekvarteret og Vorrevangsskolen)

114 Trafik og veje Søren Frichs Vej/P. Hoirt Lorentzens vej, signal Viby Torv, trafiksikkerhedsprojekt Viborgvej, forprojekt Mindreudgift på -1,5 mio. kr. på KB Sikkerhed og miljø overføres til 2012, grundet en tidsmæssig forskydning af projekter, herunder bl.a. et hastighedsprojekt ved skole samt forprojektet for Viborgvej. KB 2011 Stianlæg (KB-XX ) I forhold til bevillingen på 13,8 mio. kr. er der et mindreforbrug på -2,7 mio. kr. Der blev arbejdet på 10 projekter: Elevvej, fortov/sti i Lisbjerg Ny Moesgårdvej, cykelbaner Jegstrupvej, sti Porsevænget Børupvej Skolesti Hjortshøj, niveaufri krydsning Kankbøllevej Sti fra Studstrup til Skæring Skole Tranbjerg, tunnel under Landevejen, regulering Næshøjvej, sti Lilleringvej, cykelsti Grønløkke Allé, sti Skolevejsanalyse, stiprojekter Mindreudgift på -2,7 mio. kr. på KB Stianlæg overføres til 2012 grundet en tidsmæssig forskydning af projektet for Jegstrupvej i forhold til arealerhvervelse og stien ved Næshøjvej blev forsinket pga. ledningsomlægninger. Stiprojekter i forlængelse af skolevejsanalyse afventer indstilling med prioritering. KB 2011 Mindre vejanlæg ved byudvikling (KB-XX ) I forhold til bevillingen på 5,9 mio. kr. er der en mindreudgift på -2,1 mio. kr. Der blev arbejdet på otte projekter: Tingskov Allé, sti Tandervej, hastighedsdæmpning Byvænget, regulering Banevolden, sti til LP 711 Ormslevvej/Jarlsmindevej, rundkørsel Sønderskovvej, krydsninger Mustrupvej, vejudvidelse Søren Frichs Vej, regulering Mindreudgift på -2,1 mio. kr. på KB Mindre vejarbejder ved byudvikling overføres til 2012, grundet en forskydning af ledningsarbejder for rundkørslen ved Ormslevvej/Jarlsmindevej, samt en yderligere afklaring af enkelte projekter.

115 Trafik og veje KB 2011 Mindre vejarbejder (KB-XX ) I forhold til bevillingen på 8,0 mio. kr. er der en mindreudgift på -2,5 mio. kr. Der blev igangsat 52 projekter. De 10 største projekter er: Brendstrupgårdsvej, udvidelse af svingbane Elsted Byvej, bump Frederiks Allé/Banegårdsgade, støttepunkt. over Frederiks Allé Hasle Ringvej, opsætning af autoværn på sti Hjortsholmvej, Den Sekundære Vejadgang Informativ international skiltning Klokkeskovvej, stikrydsning af grøft Nordborggade, parkering Olof Palmes Allé, helleanlæg Parallelvej, fortov i østside Mindreudgift på -2,5 mio. kr. på KB Mindre vejarbejder overføres til 2012, grundet tidsmæssig forskydning af projekter i forhold til oprindeligt planlagt., bl.a. pga. implementering af kollektiv trafikplan. KB 2011 Cykelhandlingsplan (KB-XX ) I forhold til nettobevillingen på 42,3 mio. kr. er der tale om et nettoforbrug på 36,8 mio. kr. Der blev arbejdet på 55 projekter. De 10 største projekter er: Østbanetorvet, sti Østboulevarden, sti Peter Sabroes Gade, sti Egå Engsø, nordlig, sti Ormslevvej, Stavtrup, sti Sti fra Lystrup til Hjortshøj Frederiksgade, øvre del, cykelgade Mejlgade, Nørreport til Graven, cykelgade Chr. Filtenborgs Plads, krydsombygning Banegårdsgade/Frederiks Allé, krydsombygning Mindreudgifter på -9,6 mio. kr. og mindreindtægt på 4,1 kr. overføres til 2012 grundet en tidsmæssig forskydning af enkelte projekter, herunder bl.a. Mejlgade, cykeloprydning samt etablering af cykelparkering. Indtægtsrådighedsbeløbet overføres til 2012 grundet en tidsmæssig forskydning af projekterne. KB 2011 Opholdshuse (KB-XX ) I forhold til bevillingen på 2,4 mio. kr. er der et forbrug på knap 2,5 mio. kr. Da en ny trafikplan blev iværksæt pr. 8. august 2011, blev bevillingen brugt til indkøb af nye huse samt til flytning og etablering af huse. Reetablering af forladte endestationer blev finansieret herfra. I forhold til rådighedsbeløbet er der en merudgift på kr. som finansieres af budgettet for 2012.

116 Trafik og veje KB 2011 Gadebelysningsarbejder (KB-XX ) I forhold til bevillingen på 2,7 mio. kr. er der et forbrug på 4,1 mio. kr. Under anlægget er udført udskiftning af ældre master og armaturer samt nedgravning af kabler. Merforbruget på 1,3 mio. kr. i forhold til bevillingen skyldes, vejbelysningens fortsatte bidrag i forbindelse med nedgravning af forsyningskabler, fik større udstrækning end forventet. Merforbruget finansieres af den tilsvarende KB-bevilling i KB Bidrag til kloakforsyningen (KB-XX ) I forhold til bevillingen på 18,7 mio. kr. er der et forbrug på 19,2 mio. kr. svarende til et merforbrug på 0,5 mio. kr. Merudgiften skyldes omlægning af vejafvandingsbidraget og finansieres af budgettet for KB 2011 Ringvejen, signalanlæg og kryds (KB-XX ) I forhold til bevillingen på 10,0 mio. kr. er der en merudgift på 2,3 mio. kr. som skyldes, at arbejder er gået hurtigere end forventet samt, at der viste sig mulighed, i forbindelse med ledningsomlægninger på Paludan Müllers Vej, at forbedre de trafikale forhold væsentlig ved en relativ lille merudgift. Beløbet finansieres af budgettet for KB Genopretning af kommunevejene (KB-XX ) Under anlægget er udført slidlag på offentlige veje. Der er ingen afvigelse i forhold til bevillingen på 29,0 mio. kr. KB 2011 Bedre tilgængelighed (KB ) Bevillingen er på 0 kr., idet rådighedsbeløbet i 2011 grundet en længerevarende planlægningsproces er overført til 2012 ved forventet regnskab Skitseprojekt er under udarbejdelse og projektet forventes udført i Et forbrug på kr. vedr. projektering finansieres af budgettet for Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Med henvisning til afsnit 5.3.2, redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser, overføres i alt nettomindreudgifter på -125,7 mio. kr. til anvendelse i Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor Sektor Sektor Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn.

117 Trafik og veje Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2010 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2011 Nettotilgodehavende ultimo 2011 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: Sektor 2.31 Vejene: Korrektioner vedr. R Ændret lønskøn Store retssager 199 Barselsudligning -57 Sektor 2.32 Kollektiv Trafik: Ændret lønskøn Finansiering af kontantautomater -790 Barselsudligning -29 Sektor 2.33 P-kontrol: Barselsudligning -69 I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne 2.31 Vejvæsen Afvigelsen skyldes det var nødvendigt for Trafik og Veje at være meget tilbageholdende med udgifterne, således at en evt. manko vedrørende Letbanen kunne dækkes jf. afsnit ovenfor Kollektiv trafik Afvigelsen skyldes, at der i indeværende år er sket en efterregulering fra Midttrafik fra regnskab 2010 på 10,0 mio. kr., hvoraf 6,4 mio. kr. blev overført til den Kollektiv trafikplan. Desuden er der mod forventning ikke blevet afskrevet billetkontrolafgifter i P-kontrol Afvigelsen skyldes primært, at der i indeværende år er blevet overført 1,6 mio. kr. til den Kollektiv trafikplan. Uden denne overførsel ville sektoren have haft en mindre positiv afvigelse Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Der er som udgangspunkt ikke mulighed for at overføre overskud fra 2011 til Såfremt muligheden opstår, er der følgende forslag til forbrug: 2.31 Vejvæsen Sektorens overskud på 7,2 mio. kr. ønskes at benyttes i budget i 2012, da sektorens nettotilgodehavende i 2012 skyldes en betydelig tilbageholdenhed med udgifterne, således at Trafik og Veje som nævnt ovenfor kunne have dækket en betydelig manko vedrørende Letbanen.

118 Trafik og veje 2.32 Kollektiv trafik Sektoren har et overskud på 12,1 mio. kr., hvoraf 2,5 mio. kr. ønskes at benyttes i budget 2012 til finansiering af tilgængelighedstiltag og tyverisikring af kontantautomaterne 9,4 mio. kr. af sektorens overskud må påregnes at skulle finansiere tab på billetkontrolafgifter. Sektoren har i opkrævet billetkontrolafgifter på 23,4 mio. kr. Det forventes imidlertid kun (baseret på erfaringstal fra tidligere år), at ca. 60 % af disse bliver indbetalt, hvorfor der må påregnes afskrivninger for i alt ca. 9,4 mio. kr. i de kommende år P-kontrol Sektoren har et overskud på 2,8 mio. kr., som henstår til finansiering af tab på P-afgifter, der ikke kan inddrives via betalingskontoret samt til investering i kollektiv trafik. Årlige overskud i perioden skal jf. byrådsbeslutning overgå til KB-bevilling for Sikkerhed og miljø (Éngangsudgifter til Kollektiv Trafikplan, 11. maj 2011). Såfremt kommunens samlede økonomi tillader det, foreslås opsparingen fra tidligere år anvendt til finansiering af tab på P-afgifter, der ikke kan inddrives via betalingskontoret for årene Status for serviceudgifter Afrapportering vedr. serviceudgifter skal aflægges på magistratsniveau. Der henvises derfor til sektor 2.00 Administration, hvor den samlede afrapportering er vist. 6. Øvrige forhold 6.1 Øvrige forhold Efter overgangen til det nye Opus Debitor har det ikke været muligt at opgøre påligningerne for kontrolafgifter for 4. kvartal 2011 korrekt. Efter aftale med revisionen er de derfor bogført ud fra et skøn baseret på årets første tre kvartaler. Når de korrekte påligninger foreligger, vil det blive tilrettet i Der har ligeledes manglet opgørelser for påligningerne for P-afgifterne i Opus Debitor, men her har det været muligt at trække de korrekte tal i P-kontrollens fagsystem. 6.2 Projekteringspulje I forbindelse med fordeling af projekteringspuljen til indkøb af ekstern rådgiverbistand vedr. Vækstpakke 1 og 2 er sektoren blevet tildelt kr., som er fordelt med kr. på arbejdet KB mindre vejarbejder og kr. på arbejdet KB Mindre vejarbejder ved byudvikling. 6.3 Tjenestemandspension i Midttrafik Den seneste aktuarberegning for 2010 i forbindelse med opgørelsen af tilvæksten i tjenestemandspensionen viste, at Aarhus Kommune har en ekstra forpligtelse på ca. 4,9 mio. kr. (for ) i forbindelse med tjenestemandspensionen, som potentielt vil komme til udbetaling, når de pågældende personer løbende går på pension. Midttrafik vil årligt udarbejde oversigter der viser den samlede forpligtelse pr. bestiller (kommune). Midttrafik fik ved dannelsen overført 27 mio. kr. vedrørende de tjenestemænd, der blev overført til Midttrafik. Når en tjenestemand skal have udbetalt pensionen, vil udgiften hertil i første omgang blive finansieret via denne pulje. Når puljen er disponeret, vil yderligere tjenestemandspensioner blive udbetalt på baggrund af byrdefordelingens akkumulerede fordelinger, som er baseret på køreplantimer.

119 SEKTOR 2.40 NATUR OG MILJØ

120 Natur og Miljø Natur og Miljø 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af bl.a. Planloven, Naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven, Landbrugsloven, Skovloven, Miljøbeskyttelsesloven, Miljømålsloven, Lov om kolonihaver, Lov om Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, Lov om begravelse og ligbrænding samt Vandforsyningsloven. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr. området er: Cykelhandlingsplan (2005) Vandforsyningsplan for Aarhus Aftale mellem Samsø og Aarhus kommuner om forpligtigende samarbejde som led i kommunalreformen (2006) Aarhus kommunes Spildevandsplan ( ) Miljøhandlingsplan med Aarhus som CO2-neutral kommune i 2030 (2008) Grønne projekter (årlig) Skovrejsningsplan Kommuneplan 2009 Klimaplan Begrønningsplan for Aarhus Midtby Skovudviklingsplan Kirkegårdsudviklingsplan Sektoren omfatter undersektorerne: 2.41 Natur og Miljø, decentraliseret område 2.42 Natur og Miljø, takstfinansieret område 2.43 Miljøvagt, ikke decentraliseret område 2.47 Anlæg, ikke decentraliseret område 1.2. Organisation Sektorens opgaver løses af Natur og Miljø. Forvaltningen er organiseret i fem afdelinger: Sekretariat Grønne områder Vandmiljø og landbrug Virksomheder og jord Klimasekretariatet 1.3. Beskrivelse af ydelser Natur og Miljøs mission er at forvalte og udvikle miljø, natur, landskaber og parker i Aarhus Kommune. Hovedopgaverne er: Naturbeskyttelse, naturforvaltning og -planlægning Parker og legepladser Skove Naturvejledning Vand- og spildevandsplanlægning Godkendelser og tilsyn efter vandforsyningsloven Beskyttelse af drikkevandet gennem en særlig indsatsplanlægning Godkendelser og tilsyn med landbrug

121 Natur og Miljø Godkendelser og tilsyn med virksomheder Tilslutningstilladelser for industrielt spildevand Miljøtilsyn Forurenede grunde Miljøvagt Støjmålinger Tilsyn og vedligeholdelse af vandløb Badevandskontrol Kirkegårde Kolonihaver Skulpturer Vejrabatter Koordinere Aarhus Kommunes klimaindsats Borger- og virksomhedsinddragelse er relevant i forbindelse med mange af sektorens opgaver. Der er nedsat formelle råd til inddragelse af borgere, erhvervs- og interesseorganisationer, bl.a. Det Grønne Råd vedrørende forvaltning og beskyttelse af natur og Grundvandsforum til sikring af drikkevandet i fremtiden. Der arbejdes med at intensivere virksomhedsinddragelsen gennem OPP- og OPI-koncepter (hhv. offentlig-private partnerskaber og offentlig-private innovationsprojekter). Samsø Kommune har som led i kommunalreformen indgået et forpligtigende samarbejde med Aarhus Kommune blandt andet på natur- og miljøområdet. Natur og Miljø løser derfor en lang række myndighedsopgaver for Samsø Kommune. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Natur og Miljø skal sikre bæredygtighed, høj kvalitet og produktivitet i myndighedsudøvelse og drift 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Delmål: Udledningen af fosfor og kvælstof til Aarhus Bugt fra Aarhus Kommune skal falde til hhv. 20 tons fosfor og 450 tons kvælstof i Status og målopfyldelse: Vandmiljø Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Virksomheder Kvælstof, reduktionsmål (%) 53,9 30,2 23,7 Vandmiljø Fosfor, mål (t) Kvælstof, mål (t) Vandløb Vandløb hvor mål ikke er opfyldt (km)

122 Natur og Miljø Vandmiljø Virksomheder* Kvælstof, resultat (%) 29,6 5,9 55,5 48,0 53,9 Vandmiljø Fosfor, resultat (t) 24,8 21,4 18,4 19,4 19,0 Kvælstof, resultat (t) ,4 535,9 440,0 Vandløb Vandløb hvor mål ikke er opfyldt (km) *Opgørelsen omfatter kun de 7 virksomheder, der er omfattet af særbidragsordningen. Opgørelsesgrundlaget vedr. kvælstofudledningen fra virksomheder er ændret i forhold til tidligere, idet det hidtil anvendte udgangspunkt har givet anledning til en fejl i opgørelsen. Budgetmål for kvælstofudledningen fra virksomheder er med udgangspunkt i kvælstofudledningen i Målet er en 5 % årlig reduktion i forhold til foregående år. Således er målet for 2011 en reduktion på 30,2 %. Den faktiske akkumulerede reduktion er på 53,7 %. Det fremgår af tabellen ovenfor, at de etablerede vådområder ved Egå og Lyngbygårds Å betød, at delmålet for kvælstofudledningen til Aarhus Bugt var overholdt i Der er ikke siden etableret væsentlige vådområdeprojekter. Efterfølgende stigninger i udledningen af kvælstof skyldes primært mere nedbør, der medfører større udvaskning, og større udledning fra renseanlæg. Årsnedbøren i 2011 var dog lav sammenlignet med 2009 og 2010, hvilket resulterer i en forholdsmæssig mindre kvælstofudledning. Målene for udledningen af fosfor til Aarhus Bugt, der primært knytter sig til renseanlæggene, har været overholdt med god margin de seneste år. Der arbejdes år for år med at nedbringe det antal km vandløb, som ikke opfylder målsætningerne i Vandkvalitetsplan 2005 i I 2015 er måltallet 0 km, og som det kan ses ud af tallene er kommunen relativt tæt på måltallet for Der er i 2011 udført få og små tiltag for målopfyldelsen i vandløb, idet indsatsen fremadrettet styres efter vandplanerne. Som konsekvens af implementeringen af vandplanerne efter Miljømålsloven er opgørelsesmetoden for måltallene for vandløb fra 2011ændret. Ændringen skyldes, at målopfyldelsen fremover vurderes efter andre parametre end hidtil anvendt, og tidsrammen for målopfyldelse fastlægges i den kommunale handleplan med periodemål i 2015, 2021 og Delmål: Det kommunale skovareal skal øges med 100 ha inden udgangen af 2012 (effektmål) I 2011 er erhvervet 15,9 ha mellem Beder og Malling med henblik på skovrejsning. Syd for Tranbjerg er i 2011 givet anlægsbevilling til etablering af 11 ha kommunal skov. Status og målopfyldelse: Skovrejsning Ha 2011 Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Mål (årlig tilvækst) 26,9 20,0 6,9 I budgetforliget for 2010 blev afsat 12 mio. kr. til at realisere 80 ha ny kommunal skov i perioden I 2010 blev der opkøbt et areal på 18,5 ha ved Åbo til skovrejsning. Arealet tilplantes i I 2011 er der opkøbt 15,9 ha mellem Beder og Malling med henblik på skovrejsning. I Tranbjerg er meddelt anlægsbevilling til anlæg af 11 ha ny skov. Skovrejsning ha Resultat ,7 18,5 26,9

123 Natur og Miljø Delmål: A) I perioden skal der etableres 8 km natursti, der øger borgerens adgang til natur og rekreative områder. B) Rekreative ruter der etableres minimum en rekreativ cykelrute pr. år med afmærkning, skiltning og formidling. Status og målopfyldelse: Naturstier og rekreative ruter Naturstier og rekreative ruter Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Naturstier, km pr. år 2,0 2,0 0,0 Naturstier, km akkumuleret 6,2 8,0-1,8 Rekreative cykelruter, antal pr. år Naturstier og rekreative ruter Naturstier, km pr. år - 1,0 1,0 2,2 2,0 Naturstier, km akkumuleret - 1,0 2,0 4,2 6,2 Rekreative cykelruter, antal pr. år I forhold til målet på 8 km natursti i 2011 mangler der fortsat 1,8 km. Baggrunden herfor har dels været oplagte arealer og en lidt langsom opstart i Forvaltningen arbejder med nye mål indenfor området, hvor kravet til antal km nye naturstier øges væsentligt. I 2011 er der etableret fire nye naturstier på i alt 2 km, og der er renoveret ca. ½ km eksisterende strækninger, som har øget mulighederne for færdsel i natur og rekreative områder. Der er desuden afmærket tre vandreture i bynære landskaber, natur- og rekreative områder med en samlet længde på ca. 13 km fra Skødstrup til Mindelunden ved Skæring Hede, fra Lisbjerg til Mollerup Skov og Egå Engsø og fra Harlev til Fusvadbro, Harlevholm, Årslev Engsø og Åbo Skov. Ruterne er afmærket med vandresymbol, retninger og afstande. Yderligere er 12 mindre stier afmærket med vandresymbol. Cykel- og vandreruter langs Aarhus Å, Brabrand Sø og Årslev Engsø er renoverede og opdaterede og alle informationstavler er suppleret med QR-koder (stregkoder, der kan aflæses af en mobiltelefon). Delmål: Kvalitetsmål på myndighedsområdet skal opfyldes (effektmål) Status og målopfyldelse: Under normale forhold forventes højst 10 % af ankeberettigede sager påklaget. Heraf forventes højst 25 % omgjort eller hjemvist til fornyet behandling. Andel Regnskab Budget Påklaget 6% 10% Omgjort/hjemvist 17% 25% I 2011 blev der påklaget 6 afgørelser ud af i alt 122, hvilket er noget lavere end de seneste 3 år. Da der er tale om et lavt antal afgørelser, er det tilsvarende få klager, som rent statistisk slår kraftigt igennem, når de omgøres/hjemvises 1 sag svarer til 17% Andel Påklaget 7% 25% 16% 15% 6%

124 Natur og Miljø Omgjort/hjemvist 0% 0% 0% 0% 17% Delmål: Alle borgere skal højst have 500 meter til en park, et rekreativt område eller grønne ruter (ydelsesmål). Delmålet er nyt i Status og forventet målopfyldelse: Kommuneplan 2009 forudsætter, at 90 % af byens borgere har mindre end 500 meter til et grønt område i Andelen af borgerne, der har 500 meter eller mindre til en park, et rekreativt område eller grønne ruter. Andel Budget Afstand < 500 m 81% 82% Andel Afstand < 500 m 81% 81% 81% Delmål: Borgerne skal have en høj grad af tilfredshed med renholdelsen af byens parker og veje, og med de rekreative muligheder (effektmål). Delmålet er nyt i Andelen borgerne, der er tilfredse eller meget tilfredse. Andel Regnskab Regnskab Budget Renholdelse af byens parker 85% 85% Rekreative muligheder Ikke målt 85% Andel Renholdelse af byens parker 85% Rekreative muligheder Ikke målt I den foretagne tilfredshedsundersøgelse fra 2011 har der ikke specifikt været spurgt til tilfredsheden med de rekreative muligheder, da undersøgelsen primært har haft fokus på tilfredshed med renholdelsesniveauet. Indirekte er det erfaringsmæssigt således at et højt tilfredshedsniveau med renholdelse vil have en positiv indflydelse på oplevelsen af de rekreative muligheder. 3. Særlige indsatsområder Kvalitetsmål på myndighedsområdet

125 Natur og Miljø I 2011 er der fortsat arbejdet med at udvikle Natur og Miljøs kvalitetsstyringssystem på myndighedsområdet. Der er stadig fokus på afgørelser til tiden, forståelige breve, måling af kvaliteten og ensartet behandling. Der blev i 2011 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse af Natur og Miljøs afgørelser inden for områderne jord, støj og natur. Undersøgelsen viste en meget høj tilfredshed med forvaltningens sagsbehandling - en tilfredshed der ligger væsentligt over landsgennemsnittet i parallelle undersøgelser i andre kommuner. Disse resultater bekræfter de tidligere resultater af tilfredsheden. Fokus på at opbygge og udvikle et professionelt og gennemsigtigt administrationsgrundlag Administrationen har i løbet af året arbejdet med en yderligere detaljering af forvaltningens budgetter og regnskabsopfølgning. Denne øgede gennemsigtighed har muliggjort fokus på ledelsesmæssige prioriteringer. 'Mere vand og biodiversitet i landskabet' og 'Udnyttelse af de rekreative potentialer i Aarhus Å-kilen fra Brabrand Sø til City' Mere vand og biodiversitet er i 2011 skabt ved blandt andet at gennemføre ni grønne projekter indenfor temaet naturgenopretning og naturpleje. Her er f.eks. gennemført restaurering af bynære vandhuller og forbedring af levesteder for stor vandsalamander. Desuden er der gennemført projekter i nogle af kommunens skove i form af genopretning af naturlige vandstande til genskabelse af tidligere fugtige lavninger og vådområder. Desuden er der i 2011 fjernet tre faunaspærringer, således at der er sikret bedre bevægelsesmuligheder for vildt- og vandløbstilknyttede dyr mellem naturområder i kommunen. Den rekreative udnyttelse af arealerne langs Aarhus Å ved blandt andet byomdannelsesprojektet for Ceres-grunden er blevet indarbejdet i beslutningsgrundlaget for disponeringen af arealerne. Klimatilpasning og visioner for fremtidens Aarhus Klimaarbejdet er forankret i Klimasekretariatet ved Natur og Miljø. Den seneste CO 2 -kortlægning for 2008 og 2009, der er udarbejdet i 2010,viser, at CO 2 - udledningen er faldet med knap 5 % pr. indbygger. CO 2 -kortlægning for Aarhus Kommune som samfund udarbejdes kun hvert andet år. CO 2 -kortlægningen for Aarhus Kommune som virksomhed udarbejdes hvert år. Opgørelsen for 2010 viser at lille nedgang i CO 2 på Tons, svarende til en nedgang på 1,6 % Klimaplanen Det intelligente Energisamfund blev godkendt af byrådet i oktober I 2011 er der i samarbejde med klimapartnerne sendt projektansøgninger til danske og EU s fonde med en samlet portefølje på godt 110 mio. kr. Ved udgangen af året var der bevilget knap 8 mio. kr. I 2011 er der et økonomisk overskud, hvilket primært kan relateres til den sene godkendelse af klimaplanen, forsinkelse i udarbejdelse af miljøhandlingsplanen og færre aktiviteter i krydsfeltet mellem Erhvervshandlingsplanen og Klimaplanen. Styrke formidlingsområdet med henblik på at forbedre information til borgerne Formidlingsområdet har primært fokuseret på udvikling af Natur og Miljøs bidrag til Aarhus Kommunes hjemmeside. Der er arbejdet med målrettet formidling til borgere og virksomheder, der har optimeret selvbetjeningsløsninger samt adgang til information ved hjælp af f.eks.

126 Natur og Miljø Googlemaps. Samtidig er der udarbejdet en kommunikationsstrategi på baggrund af klimastrategien for Fastholde og udbygge det certificerede kvalitetsstyringssystem inden for forvaltningens myndighedsområder Der er fokus på en ensartet sagsbehandling derfor bliver der i 2012 arbejdet på at udvide og modernisere kvalitetsledelsessystemet med henblik på en senere certificering. Endvidere er der påbegyndt et arbejde med at udviklet vedligeholdelsessystem som overbygning på det nuværende driftssystem således at planlægning og kan optimeres. 4. Supplerende nøgletal De efterfølgende tabeller viser en række interne mål vedrørende effektivitet og omkostninger. Tabellen viser antallet af klager vedr. kvalitetsnedgang i den grønne pleje. Antallet skal falde 5% pr. år indtil det stabiliseres på omkring 25 årlige klager. Tekst Antal klager Antallet af klager er en opgørelse af antallet klager, der ud fra en konkret vurdering vedrører klager over kvalitetsnedgang i den grønne pleje. Der findes andre typer af klager, som ikke medtages. Det gælder f.eks. klager over affald, uhensigtsmæssig adfærd eller synspunkter om, hvordan standarden burde være fastsat. Hærværk, affaldsindsamling og andel af driftsmidler anvendt på græsslåning Igennem de sidste år har forvaltningen oplevet, at en større andel af omkostningerne er blevet kanaliseret ind i områder som affaldsindsamling og hærværk. Dette er således endnu en af årsagerne til, at andelen af driftsmidler, der anvendes på græsslåning, er blevet reduceret gennem de seneste år. Forvaltningen ønsker at holde fokus på de nævnte områder, som en indikator for udviklingen, og for at følge om indsatsen giver en effekt på omkostningerne. Omkostningsdækning Hærværk, kr Affaldsindsamling, kr Græsslåning, kr Stigningen i udgifterne til græsklipning skyldes, at græsklipning på de gamle amtsveje som kommunen overtog ved amternes nedlæggelse kun delvis indgik i tallene i årerne forud for 2011, og at der er sket en justering af priserne hos en af entreprenørerne. Takster m.v. Der skal være overensstemmelse mellem omkostninger og pris (indtægter, takster). Vedrørende de kommunale kirkegårde skal der således være overensstemmelse mellem enhedsomkostningerne og taksterne for renholdelse af gravsteder, begravelser og urnenedsættelser. Omkostningsdækning Renholdelse af gravsteder 58,4% 60,0% 72,5% 90,0 % 103,8 % Begravelser 45,9% 47,1% 42,6% 93,1 % 138,6 % Urnenedsættelser 95,7% 95,1% 101,4% 105,3 % 81,1 % I forbindelse med at kirkegårdsområdet blev sendt i udbud, blev området overtaget af en ny leverandør pr. 1/3. Beregningen af leverandørens pris er således foretaget som et vægtet gen-

127 Natur og Miljø nemsnit i forholdet 2/12 dele og 10/12 dele. De administrative omkostninger er også indberegnet i omkostningsdækningen. Umiddelbart er der markante afvigelse på specielt begravelser, men også urnenedsættelser. Som tidligere nævnt har området skiftet leverandør i 2011, hvilket har været med til skabe lidt turbulens på området. Omkostningsdækningen følges nøje i 2012, og vil slå igennem med takstændringer, hvis der er markante afvigelser i opadgående eller nedadgående retning. Konkurrenceudsættelse Konkurrenceudsættelsen af den del af driftsbudgettet, der skal sendes i udbud, skal stige til 100 %. Tallene fra 2010 er ændret med følgende begrundelse: Skelnet imellem om årstal for gennemførsel af udbud og årstal for kontraktstart. Nu sættes budgettet ind det år, der er kontraktstart. Den vundne pris sættes ind og ikke den opgavepris, der er sat i udbud Budget udbud, mio. kr ,5 5,5 19,5 28,5 42,5 Andel 7% 7% 12,9% 12,9% 45,9% 65,9% 100% Aktivitetstal Skov- og Naturafdelingens arrangementer: (booket via Arrangementer Deltagere Antal bookede arrangementer er steget meget stabilt i perioden fra 2005 til Stigningen i antal arrangementer viser en tendens til øget brug af arealer og faciliteter i Aarhus Kommunes skove og parker. Med det samfundsmæssige fokus på sundhed og bevægelse, her under fænomenet udeskole, tyder alt på at denne tendens vil fortsætte i den kommende årrække. Naturcentrenes arrangementer: Arrangementer Deltagere Faldet skyldes, at det sidste kvartal var stærkt præget af lukningen af naturvejledningen, herunder skoletjenesten, der var lukket de sidste tre måneder af Dertil har naturvejledningen har brugt mere tid på at udføre kerneydelser for Natur og Miljø, eksempelvis deltagelse i udvikling af en ny version af naturbooking samt udvikling af informationer. Begravelser og kremationer: Begravelser Kremationer *2.255 *2262 ** ***2398 Kremationsprocent *Heraf er der i 2007 foretaget 54 kremationer i Horsens Krematorium og 49 i ** Der er foretaget 41 kremationer for Randers Kommune i Disse er ikke indregnet i tallet. *** I forbindelse med filterinstallation er der i marts 2011 gennemført 129 kremationer i hhv. Horsens og Silkeborg.

128 Natur og Miljø Højtideligheder afholdt i kommunens kapeller: Nordre Kirkegård Vestre Kirkegård *566 *Nedgangen skyldes formentlig en lang byggeperiode i Miljøtilsyn: Antal Der har i alt over de seneste år været udført ovenstående antal tilsyn på virksomhederne omfattet af aftalen om minimumsfrekvenser. Den enkelte virksomhed kan have haft flere tilsyn inden virksomheden registreres med et samlet tilsyn. R2011: Virksomhedstyper (alle omfatter brugerbetaling) Antal virksomheder Antal virksomheder med samlede tilsyn i alt Listevirksomheder Bilag 1-virksomheder Autovirksomheder Renserier 7 6 I alt Tilsynet med virksomhederne i Aarhus Kommune skal foretages med en frekvens, der opfylder de krav, der er indeholdt i aftalen mellem Miljøministeren og Kommunernes Landsforening om kommunernes miljøtilsyn. Der skal som gennemsnit føres tilsyn med listevirksomhederne hvert 3. år og hvert 4. år med øvrige virksomheder omfattet af aftalen. Natur og Miljø har p.t. registreret 160 godkendelsespligtige virksomheder (listevirksomheder) og 581 bilag 1 og branchevirksomheder. Der er i 2011 foretaget samlede tilsyn på 155 af disse virksomheder. Dette er mindre end de ca. 200 tilsyn/år, som i gennemsnit skal gennemføres. Natur og Miljø overholder imidlertid den indgåede aftale om minimumsfrekvenser og det lavere antal tilsyn i 2011 afspejler blot den variation, der kan forekomme fra år til år. Miljøtilsyn med landbrug Skemaet viser det antal miljøtilsyn som Natur og Miljø har foretaget i perioden Antal samlede tilsyn Alle tilsyn (Inkl. klager m.m.) Tilsynet med ca. 225 husdyrbrug med over tre dyreenheder i Aarhus Kommune foretages med den frekvens, der opfylder de krav, der er indeholdt i aftalen mellem Miljøministeren og Kommunernes Landsforening om kommunernes miljøtilsyn. Dette fremgår under tilsynstypen Samlede tilsyn. Produktivitetstal for Natur og Miljø prisniveau Udgift til parker, kr. pr. indbygger

129 Natur og Miljø Natur og Miljø 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2011 Sektor 240 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,4% Indtægter ,2% Refusion Nettoudgifter i alt ,2% Anlæg: Udgifter ,5% Indtægter ,9% Nettoudgifter i alt ,6% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift): * Sektor ,7% Takstfinansieret område (drift): * Sektor ,6% Ikke-decentraliseret område: Styrbare udgifter * Sektor 2.43 drift ,1% * Sektor 2.47 anlæg ,6% Nettoudgifter i alt ,5% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2011 Personaleforbrug i regnskab 2010 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 102,4 104,1-1,7 1,6%

130 Natur og Miljø 5.2 Drift og personale Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Til sektoren er der i 2011 netto givet tillægsbevillinger på i alt -7,7 mio. kr. i mindreudgift. Tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. i merudgift i forbindelse med udmøntning af besparelser i budget Tillægsbevilling på -4,8 mio. kr. i mindreudgift til sikring af servicerammen. Tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. i merudgift vedrørende afledt drift til begrønning af Bispetorv. Tillægsbevilling på -0,2 mio. kr. i mindreudgift til delvis finansiering af anlægsprojektet Køb af jord til skovrejsning mellem Beder og Malling. Indstilling om forventet regnskab 2011 pr. ultimo september 2011 på -4,1 mio. kr. i mindreudgift Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Afvigelsen i forhold til det ajourførte budget er en mindreudgift på -5,1 mio. kr. og kan fordeles således: Sektor 2.41, Natur og Miljø, decentraliseret område Samlet set er der indenfor området et mindreforbrug på -3,2 mio. kr., som dækker over følgende: Grønne områder. Iværksættelse af ekstraordinære vedligeholdelsesprojekter med en merudgift på 1,4 mio. kr. Vandmiljø og Landbrug. Sent modtagne DUT-midler samt tilbageførte statsmidler på vådområdet medfører en mindreudgift på -1,2 mio. kr. Klimatilpasningsprojektet er igangsat, men dele af projektet er udskudt til 2012, svarende til en mindreudgift på -0,7 mio. kr. Klimasekretariatet. Sen godkendelse af klimaplan og forsinkelse i udarbejdelse af miljøhandlingsplan medfører et mindreforbrug på -1,5 mio. kr. Sekretariatet og Virksomheder og Jord. Der har været mindreudgifter til løn og konsulentydelser. Hertil kommer ekstra indtægter på -1,2 mio. kr. Sektor 2.42, Virksomheder og Jord, takstområde Der har været ekstraordinære indtægter på grund af et større aktivitetsniveau end forventet, svarende til -0,5 mio. kr. Sektor 2.43, Miljøvagten, ikke decentraliseret område Der er modtaget kompensation fra Miljøstyrelsen vedrørende en gammel forureningssag, i alt en merindtægt på -1,4 mio. kr. Personaleforbruget har været 102,4 mod 104,1 sidste år Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der foretages ingen overførsler til Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger

131 Natur og Miljø Der er i 2011 netto givet tillægsbevillinger på 25,9 mio. kr. i udgift. Indstilling om forventet regnskab 2010 pr. ultimo september 2010 på 14,5 mio. kr. i udgift, herunder overførsler af rådighedsbeløb til Indstilling om regnskab 2010 med 6,2 mio. kr. i udgift vedrørende overførsler af rådighedsbeløb til Tillægsbevilling på 1,1 mio. kr. til begrønning af Bispetorv. Tillægsbevilling på 0,9 mio. kr. til etablering af ny skov ved Åbo. Tillægsbevilling på 5,7 mio. kr. til køb af jord mellem Beder og Malling og tillægsbevilling på 2,1 mio. kr. i indtægt vedrørende tilskud fra Aarhus Vand A/S. Tillægsbevilling på 1,6 mio. kr. til køb af landbrugsjord ved Tranbjerg og tillægsbevilling på 1,6 mio. kr. vedrørende tilskud fra Aarhus Vand A/S. Indstilling om forventet regnskab 2011 pr. ultimo september med -0,4 mio. kr. i mindreudgift, herunder overførsler af rådighedsbeløb til Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser I forhold til det ajourførte budget er der en netto mindreudgift på -18,3 mio. kr. Anlæg af nye skove Et opført rådighedsbeløb på kr. overføres til Til rådighed for etablering og udbygning af grønne områder Et opført rådighedsbeløb på kr. overføres til Begrønning i Aarhus Midtby, 2. etape Træplantningen i Ryesgade blev planlagt, projekteret og udbudt i Den efterfølgende licitation viste, at træplantningen blev for dyr i forhold til den afsatte økonomi. Træplantningen er derfor ikke gennemført. Der arbejdes nu med en alternativ begrønning af Ryesgade. Et restrådighedsbeløb på 1,4 mio. kr. overføres til Retablering af beplantning på Ringvejen Visse jord og beplantningsarbejder er blevet udskudt til foråret Et restrådighedsbeløb på 0,7 mio. kr. overføres til Etablering af nye legepladser og renovering af bestående Et restrådighedsbeløb på 0,1 mio. kr. overføres til 2012 til etablering af legepladsen i Den Gamle By. Renovering af Tangkrogen Der blev i efteråret 2011 iværksat arbejder for adskillelse af den lette og tunge trafik til og fra Tangkrogen, hvorefter det var hensigten afsluttende at løse nogle tilbagevendende problemer med afledning af områdets overfladevand. Desværre resulterede en kombination af kapacitetsproblemer hos entreprenøren og dårligt vejr i, at størstedelen af arbejdet har måttet udskydes til Et restrådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. overføres til Amtsvandløb Den sidste pulje af projekter har afventet Statens udspil til vandplaner, som har været meget forsinkede. Statens vandplaner kom i slutningen af 2011 og gør det nu muligt at tilrettelægge gennemførelsen af de sidste forbedringer uden at de konflikter med placering af vandplanernes kommende virkemidler, som vådområder og oversvømmede ådale. Et restrådighedsbeløb på 1,8 mio. kr. overføres til 2012.

132 Natur og Miljø Etablering af Åbo Skov Restrådighedsbeløbet på 0,4 mio. kr. vedrørende 2½ års etableringspleje overføres til Køb af 7,229 ha privat landbrugsjord syd for Tranbjerg Hele udgiftsrådighedsbeløbet på 1,6 mio. kr. og indtægtsrådighedsbeløbet på 1,6 mio. kr. overføres til 2012, da bevillingen blev givet sent på året. Begrønning af Bispetorv Da leverandøren først kan levere plantekummerne i foråret 2012 overføres et rådighedsbeløb på 1,1 mio. kr. til Begrønning af by- og vejrum Et rådighedsbeløb på 7,5 mio. kr. overføres til 2012, da det blev afsat sidst på året som et led i sikringen af servicerammen for Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Kirkegårdsudviklingsplan, krematorieombygning (Bevillingsprogram AB ) I forhold til bevillingen på 16,45 er der afholdt udgifter på samme beløb (1.000 kr. mere end bevillingen). Køb af matr.nr. 7n, Åbo By, Ormslev (Bevillingsprogram AB ) I forhold til nettobevillingen på 1,95 mio. kr. er der afholdt udgifter for 1,89 mio. kr. svarende til en mindreudgift på kr. Mindreudgiften finansierer en merudgift på bevillingsprogram AB , se nedenfor. Køb af jord til skovrejsning i Beder og Malling (Bevillingsprogram AB ) I forhold til nettobevillingen på 3,58 mio. kr. er der afholdt udgifter for 3,62 mio. kr. svarende til en merudgift på kr. Merudgiften finansieres af en mindreudgift på bevillingsprogram AB , se ovenfor Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger KB Beplantning og vedligeholdelse af Hasle Bakker i 2011 (Bevillingsprogram KB ) Der er under bevillingen afholdt udgifter på 0,3 mio. kr. til den grønne vedligeholdelse, hvilket er et merforbrug på kr., der modregnes i rådighedsbeløbet i den tilsvarende KBbevilling i KB Træplantninger i 2011 (Bevillingsprogram 07009) Der er under bevillingen afholdt udgifter på 0,3 mio. kr. til pleje af gadetræer. Plantning af rødtjørn i Frederiksbjerg Vest har ikke kunne gennemføres, idet projektet afventer vejomlægninger fra Trafik og Veje. Det ikke forbrugte rådighedsbeløb på 1,3 mio. kr. overføres til en tilsvarende KB-bevilling i KB Miljøforbedringer i 2011 (Bevillingsprogram 07010) Der er under bevillingen afholdt udgifter på 0,9 mio. kr., der fordeler sig på fire projekter. Renovering af Sct. Olufs Kirkeplads Renovering af Tietgens Plads Renovering af beplantede arealer ved lukkede vejender. Renovering af beplantninger i byens parker

133 Natur og Miljø Et restrådighedsbeløb på kr. overføres til en tilsvarende KB-bevilling i KB Renovering af statuen Chr. d. X (Bevillingsprogram KB ) Der er under bevillingen ikke afholdt udgifter, idet renoveringen af statuen først forventes at blive udført i 2012, da den har afventet færdiggørelsen af Bispetorv. Rådighedsbeløbet på 0,6 mio. kr. overføres til regnskabsår Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Med henvisning til afsnit Redegørelse for ikke bevilgede afvigelser og afsnit Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger overføres i alt 18,3 mio. kr. til Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning A: Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.41 Natur og Miljø Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2010 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2011 Nettotilgodehavende ultimo 2011 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.41 Natur og Miljø Ændret lønskøn -129 Regulering vedr. barselsfond -563 I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn.

134 Natur og Miljø B: Vedrørende de takstfinansierede områder: Resumé af status vedrørende takstfinansierede områder Nettotilgodehavender primo Overskud på drift Øvrige reguleringer Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Udlægskonti: - Sektor 2.42 Anvisning af jord I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Sektor 2.41 Natur og Miljø I forhold til den økonomiske ramme er der på sektor 2.41, Natur og Miljø, et overskud på 3,29 mio. kr. Overskuddet skal reduceres med 0,7 mio. kr. vedrørende bidrag til barselsfonden og ændret lønskøn, da disse er indeholdt i saldokorrektionen. Endvidere skyldes afvigelsen, at der sent på året blev givet DUT-midler til badevandprofiler og vådområder på 1,2 mio. kr. Desuden var der forsinkelse i udarbejdelse af miljøhandlingsplaner på grund af sen godkendelse af klimaplanen, svarende til mindreudgifter for 1,5 mio. kr. Sektor 2.42 Anvisning af jord Området har oplevet en pæn indtægtsfremgang, hvilket har betydet, at regnskabet viser et overskud på 0,3 mio. kr. mod et forventet underskud på 0,1 mio. kr Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Sektor 2.41 Natur og Miljø Det opsparede beløb ultimo 2011 på 3,9 mio. kr. overskrider ikke grænsen for den maksimale opsparing. Der er som udgangspunkt ikke adgang til budgettering af forbrug af opsparing i 2012, men da de i 2011 sent givne DUT-midler til badevandsprofiler og vådområder skal bruges i 2012 til de kommunale handleplaner til de statslige vandplaner, forventes der en merudgift på 1,2 mio. kr. Herudover forventes der afholdt 1,5 mio. kr. til udarbejdelse af miljøhandlingsplaner som følge af den sene godkendelse af klimaplanen i Sektor 2.42 Anvisning af jord Da aktivitetsniveauet inden for byggesektoren i de sidste par år har været lavt, er der på grund af faldende indtægter for tilkørsel af jord til Aarhus Østhavn sket en reduktion af udlægskontoen i 2009 og I 2011 har aktiviteten været stigende med det resultat, at udlægskontoen er steget til 3,9 mio. kr. 5.5 Status for serviceudgifter Afrapportering vedr. serviceudgifter skal aflægges på magistratsniveau. Der henvises derfor til sektor 2.00 Administration, hvor den samlede afrapportering er vist. 6. Øvrige forhold 6.1 Kritiske/problematiske forhold Forvaltningen har en sag, der vedrører en entreprenør, hvor det samlede tilgodehavende er kr. ekskl. moms. Sagen er nævnt første gang i regnskabsbemærkninger 2009, og tilgodehavendet er i perioden frem til i dag faldet med ca kr.

135 Natur og Miljø 6.2 Øvrige forhold I forbindelse med fordeling af projekteringspuljen til indkøb af ekstern rådgiverbistand vedr. Vækstpakke 1 og 2 er Natur og Miljø blevet tildelt kr., som er afsat på projektet KB Miljøforbedringer.

136 2.50 EJENDOMSFORVALTNINGEN

137 Ejendomsforvaltningen Ejendomsforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af bl.a. Lejeloven og Erhvervslejeloven, Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, Byggeloven, Lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger, Serviceloven, Integrationsloven og Lov om almene boliger. Desuden af Landbrugsloven, Planloven, Vandløbsloven m.fl. i forbindelse med bortforpagtning og udlejning af landbrugsarealer. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr. området er: Udvidet varig boliganvisning (1996) Flygtninge/indvandrerpolitik (1997) Energimærkning og energiplan for store ejendomme (1998) samt for øvrige ejendomme (2000) Miljøorienteret byggeri (2000) Kommunalt tilskud til kantinedrift (1990) Prioritering af økologisk dyrkning (1994) Stop for brug af plantebeskyttelsesmidler på arealer med vandindvindingsinteresser (1997) - samt for alle forpagtningsaftaler (2003) Principper for salg af kommunens jorder (2005) Salg af ejendomme (2007) Ny huslejemodel for administrative bygninger i Aarhus Kommune (2009) Sektoren omfatter undersektorerne: 2.51 Ejendomsforvaltning, drift, decentraliseret 2.52 Ejendomsforvaltning, ikke-decentraliseret 2.53 Ejendomsforvaltning, anlæg 1.2. Organisation Sektorens opgaver løses af Ejendomsforvaltningen, som er organiseret i fire afdelinger: Stabsfunktionen Udlejningsafdelingen Bygningsafdelingen Økonomi og Drift 1.3. Beskrivelse af ydelser Ejendomsforvaltningens hovedopgaver er at administrere kommunens administrationsbygninger, bolig- og erhvervsejendomme samt jorder. Forvaltningen yder interne serviceydelser til andre kommunale forvaltninger. Endvidere sørges for kontorfaciliteter til den kommunale administration ved at bygge, købe eller leje bygninger. Ejendomsforvaltningen driver ca m 2 administrationsbygninger på 18 adresser. Kommunens lokaler skal udnyttes bedst muligt i forhold til organisatoriske og strukturelle ændringer, og der skal tages hensyn til den bedst mulige geografiske placering i forhold til borgernes adgang til administrationsbygningerne, men på en sådan måde, at det er økonomisk forsvarligt for kommunen.

138 Ejendomsforvaltningen Ejendomsforvaltningen sørger for vedligeholdelse og drift af bygningerne. For administrationsbygningerne gælder, at indvendig vedligeholdelse og drift af bygningerne er udlagt under brugernes budgetrammer via huslejemodellen p.t. med Ejendomsforvaltningen som entreprenør, herunder også rengøring, kantinedrift samt bud- og vagttjeneste. Herudover omfatter ydelserne administration, vedligeholdelse og udleje af: 520 boliger, heraf 130 boliger til unge under uddannelse 133 fritliggende boliger (småhuse) 224 erhvervslejemål 40 institutionslejemål: børnehaver, bofællesskaber, undervisning m.v.. 46 boliglejemål for andre Magistratsafdelinger ha landbrugsjord Desuden foretager Ejendomsforvaltningen: Anvisning af boliger til familier med børn i akut bolignød Genhusning i forbindelse med byfornyelse Prioritering af økologisk drift på kommunens jorder når der udbydes forpagtningsarealer Salg af ejendomme i overensstemmelse med byrådets principbeslutning 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Der skal sikres en god vedligeholdelsesstandard for Aarhus Kommunes administrationsbygninger og bolig- og erhvervsejendomme 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Der skal sikres en god vedligeholdelsesstandard for Aarhus Kommunes administrationsbygninger og bolig- og erhvervsejendomme Delmål: Den samlede udgift pr. m 2 bruttoetageareal til vedligeholdelsen af kommunens administrationsbygninger skal ligge inden for +/- 10% af byggebranchens middelnormtal for vedligeholdelsesudgifter (V&S Byggedata). Hvad bolig- og erhvervsejendomme angår, er der stor spredning, og det er ikke relevant at fokusere på forbruget. En del ejendomme er bl.a. erhvervet med henblik på nedrivning i forbindelse med byudvikling og boligejendommene vedligeholdes typisk gennem lejernes huslejebetaling. Status og målopfyldelse: Der foretages årlige opgørelser over vedligeholdelsesudgifter og disse sammenlignes med byggebranchens normtal for vedligeholdelsesudgifter. Vedligeholdelsesudgifter Ejendomsforvaltningens vedligeholdelsesudgifter skal ligge inden for +/- 10% i forhold til byggebranchens normtal Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 34% +/- 10% 24%

139 Ejendomsforvaltningen Vedligeholdelsesudgifter, kr. pr. m Byggebranchens normtal for vedligeholdelse Ejendomsforvaltningens vedligeholdelses- Udgifter Vedligeholdelsesudgifter, kr. pr. m Ejendomsforvaltningens vedligeholdelsesudgifter skal ligge inden for +/- 10% i forhold til byggebranchens normtal -4% -17% +34% Forvaltningens vedligeholdelsesudgifter ligger ca. 34 % over byggebranchens normtal, hvilket indikerer, at delmålet på +/- 10% ikke er opfyldt i Ejendomsforvaltningens har haft store udgifter i forbindelse med renovering og modernisering på rådhuset i Fra 2009 til 2011 har Ejendomsforvaltningen sammenlagt anvendt knap 5 % mere på vedligehold end byggebranchens normtal. De midler, der er afsat i henhold til huslejemodellen og forbruget heraf, vil over en årrække blive sammenholdt med byggebranchens gennemsnitstal, så målopfyldelse vil tidligst kunne vurderes i forbindelse med evaluering af huslejemodel primo Det forventes, at de gennemsnitlige udgifter på dette tidspunkt vil ligge inden for intervallet +/- 10% i forhold til byggebranchens normtal. Delmål: De kommunale bygninger skal energieffektiviseres (effektmål) Status og målopfyldelse: Målet vedrører de kommunale bygninger, der anvendes til egne formål. Aarhus Kommune har i marts 2009 indgået en kurveknækkeraftale med Elsparefonden. Med aftalen forpligter Aarhus Kommune sig bl.a. til at reducere elforbruget i egne bygninger. Hertil kommer klimaplan , der forpligter til at reducere den årlige CO 2 -udledning i kommunens bygninger reduceres med 2% pr. år pr. ansat, målt i forhold til det foregående år gældende for årene 2010 og Elforbrug og CO 2 -udledning i kommunale bygninger administreret af Ejendomsforvaltningen Indeks, elforbrug Indeks, CO 2 -udledning pr. ansat tallet for CO 2 -udledning er en foreløbig prognose. Elforbruget er faldet betydeligt i 2010 og Nedgangen skyldes overvejende de generelle tiltag til nedbringelse af energiforbruget i kommunale bygninger, blandt andet indsatsen i forbindelse med certificeringer på miljø- og energiområdet i Teknik og Miljø. Hvad CO 2 udledning pr. ansat angår, er der større usikkerhed med opgørelsen af antal medarbejdere i de forskellige bygninger i 2008 og 2009 på grund af en del flytninger. Usikkerheden om antal medarbejdere i de forskellige bygninger hænger sammen med at der ikke er udarbejdet oversigter herom, da målet er nyt fra CO 2 udledningen er beregnet ud fra el- og fjernvarmeforbruget i administrationsbygninger. Målet vil blive udviklet i takt med at der udvikles metoder til at opnå målet om et CO 2 -neutralt Aarhus, samt fundet den nødvendige finansiering heraf.

140 Ejendomsforvaltningen 3. Særlige indsatsområder Lokalemæssige ændringer for kommunens administrative medarbejdere Den endelige lokalestruktur som følge af Magistrats- og Strukturreformen fra 2006 kan først ventes på plads i løbet af , efter gennemførelsen af nybyggerier på henholdsvis Grøndalsvej 1 og Kalkværksvej 10, samt salg af diverse ældre centralt beliggende administrationsbygninger, der med nybyggerierne er blevet overflødiggjorte. Status: Byggeprojektet for Grøndalsvej 1 har ultimo 2009 været i totalentreprisekonkurrence med udgangspunkt i et ambitiøst byggeprogram vedrørende krav til energiforbrug og bæredygtighed. Byggeriet har fulgt tidsplanen og vil stå færdigt til oktober Huslejemodellen, implementering Huslejemodellen blev - efter at byrådet primo 2009 godkendte indstillingen om de bevillingsmæssige konsekvenser - implementeret med virkning fra 1. januar Da en række forvaltninger lokalemæssigt først ville kunne bringes på plads, når ovennævnte byggerier er afsluttet, udlægges huslejer og driftsudgifter efter huslejemodellen dog først for disse forvaltninger, når der er sket placering på de fremtidige adresser. Salg af ejendomme Ejendomsforvaltningen er, ifølge de vedtagne budgetter forpligtet til at sælge ejendomme med et nettoprovenu på sammenlagt 215 mio. kr., hvilket med det vigende ejendomsmarked har vist sig urealisabelt. Status er, at der i alt er solgt ejendomme for et samlet nettoprovenu på 49 mio. kr. Da nettoprovenuet er salgssum korrigeret med det kapitaliserede lejetab, er likviditetsvirkningen af salgene noget højere, idet beløbet kan opgøres til 82 mio. kr. I forbindelse med Byrådets anlægskonference i februar 2012 blev der anmodet om en redegørelse for kommunens ejendomssalg til brug for budgetkonferencen i april måned. Redegørelsen vil omhandle salgsperspektiverne for såvel Ejendomsforvaltningen (MTM) som oplysninger fra de øvrige magistratsafdelinger om de ejendomssalg, man derfra kan pege på. 4. Supplerende nøgletal Boliglejemål Ejendomsforvaltningen råder over ca. 653 boliglejemål. Hertil kommer ca. 46 lejemål, der administreres for andre magistratsafdelinger. Nyudlejning af boliglejemål Antal ledigblevne lejemål i alt Udlejning til genhusninger Udlejet til flygtningen indvandrere Udlejet til akutte boligansøgere Boliger til studerende (Skejby Vænge) Tomme boliglejemål Ikke-udlejet, gns. antal dage Gennemsnitlig ledighedsprocent 0,1% 0,4% 0,3% 0,4% 0,4%

141 Ejendomsforvaltningen Udlejet til akutte boligansøgere Lejlighederne bliver ledige, når beboerne vælger at flytte, og som det fremgår af tabellen, ændrer det antal sig en del over årene. De lejligheder, som ikke udlejes til genhusninger eller til flygtninge/indvandrere, bliver udlejet til akutte boligansøgere. Udlejet til studerende (Skejby Vænge) Anvisningen af ledigblevne boliger på Skejby Vænge sker fra Kollegiekontoret, som også anviser boliger til alle kommunens kollegier. Erhvervslejemål Tomme erhvervslejemål Antal ledigblevne erhvervslejemål Ikke udlejet, gns. antal dage Gennemsnitlig ledighedsprocent 0,2% 0,2% 1,1% 0,5% 0,2% Ejendomsforvaltningen råder over ca. 224 erhvervslejemål. Hertil kommer administration af Træskibs-, Fiskeri- og Lystbådehavnen for Kultur og Borgerservice. Produktivitetstal for Ejendomsforvaltningen prisniveau Administrationsudgifter pr. lejemål, kr Administrationsudgifter pr. lejemål viser en svag stigning i Denne stigning skyldes delvist nedgang af lejemålsporteføljen på grund af salg af ejendomme. En regulering af ressourceforbruget forventes at blive gennemført i 2012.

142 Ejendomsforvaltningen Ejendomsforvaltningen 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2011 Sektor 250 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,8 Indtægter ,6 Refusion Nettoudgifter i alt ,6 Anlæg: Udgifter ,2 Indtægter ,1 Nettoudgifter i alt ,7 Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift): - Sektor ,7 Ikke-decentraliseret område: - Styrbare udgifter ,9 - Ikke-styrbare udgifter Anlæg ,7 Nettoudgifter i alt ,5 Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2011 Personaleforbrug i regnskab 2010 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - % - Personaleforbrug 141,8 143,2-1,4 1,0 5.2 Drift og personale Der har i 2011 været en reduktion på 1,4 ordinære stillinger i forhold til regnskab 2010 som følge af besparelser.

143 Ejendomsforvaltningen Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2011 givet nettomindreudgiftsbevillinger på -0,2 mio. kr. Der er givet følgende væsentlige tillægsbevillinger: Forventet regnskab 2010 og tillægsbevillinger 2010: Nettomerudgift 1,2 mio. kr. Forventet regnskab 2011 og tillægsbevillinger 2011, herunder ændret huslejemodel, udmøntning af tværgående besparelse og bidrag til Fællesadministrationen: Nettomerudgift 1,5 mio. kr. Besparelser, budget 2011: Nettomindreudgift -2,5 mio. kr. Udbudskatalog: Mindreudgift -0,5 mio. kr. Diverse salg af ejendomme: Nettomindreindtægt: 0,1 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Decentraliseret område (sektor 2.51): Sektoren er en indtægtssektor med et nettoindtægtsbudget. Der er netto en ikke-bevilget mindreudgift på -3,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Denne afvigelse skyldes hovedsagelig: Udskudte bygningsvedligeholdelsesprojekter på 2,1 mio. kr., som først færdiggøres i De pålagte driftsrammer har medført forsigtighed med at igangsætte vedligeholdelsesarbejder før forholdsvis sent på året, og projekterne er ikke blevet færdiggjort i Der er afsat 1,1 mio. kr. til afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender samt til betaling til kommunens barselsudligningspulje. Disse beløb afregnes via en saldokorrektion på overskuddet jf. afsnit 5.4. Ikke-decentraliseret område (sektor 2.52): Der er netto en ikke-bevilget merudgift på 0,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Denne afvigelse skyldes hovedsagelig udgifter på 0,1 mio. kr. vedrørende forhåndsudgifter til salg af ejendomme, f.eks. annoncering, tilstandsrapporter og ejendomsmægler. Salgsomkostningerne bevilges normalt i anlægsbevillingen til det konkrete ejendomssalg, når der efter udbud er fundet en køber til ejendommen. Nødvendige salgsudgifter, som fremkommer før bevillingen, afholdes på dette afsnit og der redegøres efterfølgende herfor i salgsindstillingen til det konkrete salg Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Sektor 2.51 og 2.52 har ingen overførsler til efterfølgende år.

144 Ejendomsforvaltningen 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.53: Der er i 2011 givet nettomerudgiftsbevillinger på 11,6 mio. kr. bestående af merudgifter på 13,6 mio. kr. og merindtægter på -2,0 mio. kr. Der er givet følgende tillægsbevillinger: Forventet regnskab 2010 og tillægsbevillinger 2010: Nettomerindtægt -84,7 mio. kr. Forventet regnskab 2011 og tillægsbevillinger 2011: Nettomindreindtægt 108,3 mio. kr. Indstilling vedrørende Aarhus Kommunes regnskab for 2010, herunder projekteringspulje: Merudgift 13,1 mio. kr. Salg af ejendommen Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12: Nettomerindtægt -3,8 mio. kr. Salg af ejendommen Frederiksgade 79: Nettomerindtægt -21,3 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er en ikke-bevilget nettomindreudgift på -6,9 mio. kr. bestående af KB Administrationsbygninger. Mindreudgift -3,4 mio. kr. jf Overføres til KB Til større renoverings- og forbedringsarbejder i bolig- og erhvervsejendomme. Mindreudgift -0,2 mio. kr. jf Overføres til KB Energieffektivt kommunalt nybyggeri. Mindreudgift -0,3 mio. kr. jf Overføres til Grøndalsvej 1, tilbygningsprojekt. Merudgift 1,0 mio. kr. overføres til Munkevejen 4, Etablering af busterminal. Mindreudgift -0,2 mio. kr. overføres til Energibesparende investeringer i administrationsbygninger. Mindreudgift -0,9 mio. kr. overføres til Opretning af elevatorer. Mindreudgift -0,4 mio. kr. overføres til Salg af ejendommen Frederiksgade 79, nettomindreindtægt på 0,2 mio. kr. overføres til Afsluttede anlægsregnskaber. Nettomindreudgift -2,7 mio. kr. (rådighedsbeløb) jf og Mindreudgiften tilgår kassen Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Salg af Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 (Bevillingsprogram AB ) Ejendommen er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. I forhold til bevillingen er der en nettomindreudgift på kr. Opførelse af ny kontorbygning, Grøndalsvej 2 (Bevillingsprogram 04586) Anlægsregnskab vedtaget i byrådet den 26. oktober Kalkværksvej 10, projekt for tilbygning (Bevillingsprogram 06158) I forhold til bevillingen på 41,9 mio. kr. er der anvendt 41,8 mio. kr. svarende til en mindreudgift på -0,1 mio. kr. Der har været ekstraordinære udgifter til supplerende myndighedskrav samt yderligere fundering mv. Merudgifterne på 1,5 mio. kr. er finansieret via KB Administrationsbygninger.

145 Ejendomsforvaltningen Omorganisering af busanlæg ifm. bybuskørsel (Bevillingsprogram AB ) Projektet vedrører etablering og ombygning af garageanlæg på Stokagervej samt ombygning af tilsvarende anlæg på Jegstrupvej. De to anlæg er sammen med garageanlægget på Munkevejen etableret til afløsning af garageanlægget på Bryggervej, som en forudsætning for omorganisering af buskørslen. I forhold til anlægsbevillingen på 14,7 mio. kr. har der været mindreudgifter på -1,4 mio. kr., som hovedsagelig kan henføres til en nødvendig forsigtig budgettering ved projektets start på grund af en række uafklarede forhold. Der har derfor været afsat et forholdsvis stort beløb til uforudsete udgifter, som det imidlertid kun i mindre omfang har været nødvendigt at trække på. Genopretningsarbejder, Vilhelmsborg (Bevillingsprogram 06308) Udgifterne er hovedsagelig anvendt til renovering af Mejeribygningen og udskiftning af skifertag på ladebygningen. I forhold til anlægsbevillingen på 2,7 mio. kr., er der en merudgift på 0,023 mio. kr. De samlede nettomindreudgifter på -1,5 mio. kr. vedrørende anlægsbevillingerne reguleres via kassen Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger KB 2011 Renovering/forbedring i bolig- og erhvervsejendomme (Bevillingsprogram KB-XX ) I forhold til bevillingen på 1,5 mio. kr. er der et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. I forbindelse med forventet regnskab 2011 blev overført 2,2 mio. kr. til 2012 til etablering af omfangsdræn ved Domkirkeplads 5. Restrådighedsbeløbet er anvendt til udskiftning af skifertag, samt opretning af gesimser, Vilhelmsborg. Der resterende beløb på 0,2 mio. kr. af bevillingen overføres til KB-bevilling i KB 2011 Genopretning og vedligeholdelse i administrationsbygninger (Bevillingsprogram KB- XX ) I forhold til bevillingen på 15,2 mio. kr. er der et forbrug på 11,8 mio. kr. Bevillingen er anvendt til en række projekter, bl.a. Rådhuset: Sikring og overvågning, renovering af ovenlysvinduer (projektet videreføres i 2012), renovering af kantinekøkken. Silkeborgvej 622: Udskiftning af vinduer samt udskiftning af udvendig solafskærmning. I forbindelse med færdiggørelse af tilbygning på Kalkværksvej 10 er der ved forventet regnskab 2011 overført 1,5 mio. kr. til anlægsprojektet, modsat er KB-bevillingen tilført rådighedsbeløb fra nu afsluttet anlæg Opførelse af ny kontorbygning, Grøndalsvej 2 0,8 mio. kr. vedr. færdiggørelsesarbejder. Der resterer 3,4 mio. kr. af bevillingen, som overføres til KB-bevilling i KB 2011 Tilgængelighed på Rådhuset (Bevillingsprogram KB ) I forhold til bevillingen på 0,1 mio. kr. er der et mindreforbrug på kr. Bevillingen er anvendt til handicapvenlige tryk vedr. projektet Sikring og overvågning på Rådhuset. Arbejdet med tilgængelighed fortsætter de kommende år, hvor der søges midler via tilgængelighedspuljen til konkrete projekter. Fra 2012 vil disse projekter blive oprettet under KB Administrationsbygninger. KB 2011 Energieffektivt kommunalt nybyggeri (Bevillingsprogram KB ) I forhold til bevillingen på 7,7 mio. kr. er der et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Bevillingen anvendes efter konkret beslutning i den tværmagistratslige bygningsgruppe. I 2011 har bygningsgruppen givet tilskud til bl.a. energirenovering, tilskud til CO 2 -neutralt byggeri, spændingsregulatorer og ESCO projekter. Ved forventet regnskab 2011 blev overført i alt 16,0 mio. kr. til 2012 som følge af tidsforskydning vedr. udbetaling af tilskud til bygningskontorernes projekter. Mindreforbruget på 0,3 mio. kr. overføres til KB-bevilling i 2012.

146 Ejendomsforvaltningen Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Med henvisning til afsnit 5.3.2, redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser, overføres i alt nettomindreudgifter på 4,2 mio. kr. til Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.51 Ejendomsforvaltningen Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.51 Ejendomsforvaltningen Godkendte korrektioner i forb. med R Ændret lønskøn -3 Regulering vedr. barselsfond -435 Uerholdelige tilgodehavender -559 I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Forbruget i 2011 afviger med en samlet nettomindreudgift på 3,2 mio. kr. i forhold til rammen. Det medfører, at sektorens nettotilgodehavende/opsparing forøges Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Der er som udgangspunkt ikke adgang til forbrug af opsparing i Såfremt der bliver mulighed herfor, skal der anvendes ca. 2,2 mio. kr. til færdiggørelse af udskudte projekter. Restbeløbet på 1,1 mio. kr. henstår som reserve i Status for serviceudgifter Afrapportering vedr. serviceudgifter skal aflægges på magistratsniveau. Der henvises derfor til sektor 2.00 Administration, hvor den samlede afrapportering er vist.

147 Ejendomsforvaltningen 6. Øvrige forhold 6.1 Øvrige forhold I forbindelse med fordeling af projekteringspuljen til indkøb af ekstern rådgiverbistand vedr. Vækstpakke 1 og 2 er Ejendomsforvaltningen blevet tildelt kr., som er afsat på anlægsprojektet Grøndalsvej 1, tilbygning.

148 SEKTOR 2.60 AARHUS BRANDVÆSEN

149 Aarhus Brandvæsen Aarhus Brandvæsen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af Beredskabsloven og Lov om beskyttelsesrum, samt af Byggeloven og Lov om sommerhuse og campering. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr. området er: Nedlæggelse af det krigsmæssige beredskab (2003) Risikobaseret dimensionering af beredskabet (2008) Opgradering af beredskabet på Oliehavnen (2009) Beredskabsplan Sektoren omfatter undersektorerne: 2.61 Redningsberedskab, drift, decentraliseret 2.62 Brandvæsen, anlæg 1.2. Organisation Sektorens opgaver løses af Aarhus Brandvæsen, som er en kontraktstyret forvaltning, der er organiseret således: En driftsafdeling, der omfatter Brand- og redningsberedskab, Uddannelsescenter, Kriseog støtteberedskab samt Bygninger og Service. En fællesfunktion, der omfatter Operativ ledelse, Tilsyn og Myndighed, Kontrol- og overvågningscenter, Staben og Sekretariatet Beskrivelse af ydelser Aarhus Brandvæsen, der er Aarhus kommunes eget rednings- og civilberedskab, varetager det samlede brand- og redningsberedskab inden for kommunens område. Aarhus Brandvæsen varetager også forebyggende opgaver, herunder udarbejdelse af kommunens beredskabsplan, tilsyn og rådgivning i forbindelse med nybyggerier, samt uddannelse og undervisning inden for brand- og redningsområdet. Aarhus Brandvæsen beskæftiger fastansatte medarbejdere, deltidsbrandmænd og et antal frivillige. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Der skal være et effektivt brand- og redningsberedskab Der skal gennemføres effektive brandsyn 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Der skal være et effektivt brand- og redningsberedskab

150 Aarhus Brandvæsen Delmål: Udrykningstiden ved akutte hændelser er omfattet af Aarhus Kommunes risikobaserede dimensionering (brand, redning og miljø) må maksimalt være 10 minutter til tæt bebygget område og 15 minutter til spredt bebyggelse (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Udrykninger Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Tidsfrist overskredet, antal Udrykninger Udrykninger i alt, antal Tidsfrist overskredet, antal I 2011 har der i alt været udrykninger. Heraf har seks udrykninger overskredet tidsfristen. Baggrunden for stigningen fra 1 i 2010 til 6 i 2011 skal generelt ses som en omlægning af Brandvæsenets metode at registrere på. Hvert tilfælde af de overskridende tidsfrister er forklaret herunder: Dato Alarm Ankomstforklaring :00 Forklaring anført som snevejr. Overskridelse = 17 sekunder :09 Forklaring anført som tæt trafik (kl ). Overskridelse = 20 sek. (afgang fra station Lystrup under 5 min.) :03 Afventer holdleder, derfor bliver brandbilen forsinket i afgang fra Lystrup :06 Ingen forklaring Overskridelse = 1 min. og 21 sek. Overskridelse= 2 min :14 Misforståelse omkring uheldsstedets placering (motorvej). Station Lystrup sendt i forkert retning og skal vende ved afkørsel. Overskridelse = 5 min :05 Forklaring anført som GPS, der anviser omvej. Overskridelse = 50 sek. Med undtagelse af alarmen den er der tale om udefrakommende faktorer. Der er igangsat en hvervekampagne for at tilsikre yderligere mandskab i Lystrup. Der henvises endvidere til referater fra Beredskabskommissionens møder i 2010 og 2011 hvor bemandingsproblematikken i Lystrup har været dagsordensat. Hvorvidt overskridelserne har haft konsekvenser er vanskeligt at udtale sig om, men det vurderes, at det ikke har givet anledning til konsekvenser for borgerne i de seks tilfælde. Ingen af de seks tilfælde har givet anledning til klager fra borgere. Der skal gennemføres effektive brandsyn Delmål: Mindst 65% af tidsforbruget til brandsyn skal i år 2011 anvendes ude i de synspligtige virksomheder. Det administrative arbejde i forbindelse med gennemførelsen af brandsyn må i 2008 højst udgøre 1,3 timer i gennemsnit pr. syn. Timeforbruget skal reduceres til 1,0 timer i 2011 (ydelsesmål) Status og målopfyldelse:

151 Aarhus Brandvæsen Brandsyn Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Timer pr. syn hjemme 1,8 1,0 0,8 Andel syn ude 43% 65% -22% Brandsyn Timer pr. syn hjemme 1,4 1,5 1,7 1,8 Andel syn ude 52% 42% 47 % 43% I april 2008 gennemførtes en ændring af lovgivningen, der indebærer, at brandmyndighederne skal varsle brandsyn. Dette medfører en øget administrativ belastning, som vanskeliggør opfyldelsen af målet om at reducere den administrative del af brandsynet, idet delmålet blev udarbejdet før lovændringen blev effektueret. Den konstaterede stigning i hjemmetiden tilskrives i afprøvning af nye procedurer i forbindelse med udvikling og implementering af et nyt brandmyndighedsadministrationssystem. I 2011 har der fortsat været nogle problemer/forsinkelser i forbindelse med implementeringen af systemet, men i de kommende år forventes det nye system i forhold til nuværende niveau - at kunne realisere en rationaliseringsgevinst på hjemmetiden. 3. Særlige indsatsområder Aarhus Brandvæsen har i 2011 fremlagt en opdateret plan for det kommunale redningsberedskab baseret på en analyse af lokale risici m.v. (risikobaseret dimensionering). Planen blev efterfølgende godkendt i beredskabskommissionen, men der resterer en afklaring omkring serviceniveauet, idet den nuværende økonomi ikke muliggør videreførelse af alle nuværende aktiviteter hos Aarhus Brandvæsen. Aarhus Brandvæsen er i 2010 påbegyndt implementeringen af det nye landsdækkende kommunikationssystem (benævnt SINE), hvilket indebærer anskaffelse af terminaler og kontrolrumssoftware mv. Tilslutning hertil er lovpligtig og vil medføre en betydelig udgift for redningsberedskabet. Udgifterne hertil afholdes af den tildelte DUT-kompensation. Arbejdet hermed er fortsat i 2011 og forventes først afsluttet om nogle år. Aarhus Brandvæsen har påbegyndt en analyse vedrørende nye lokaliteter for beredskabet i Aarhus Kommune, idet de nuværende lokaliteter er utidssvarende og ikke længere imødekommer beredskabets behov. Analysearbejdet og de afledte konsekvenser heraf har medført en betydelig indsats i 2011 og forventes at fortsætte i de kommende år. Implementeringen af det opgraderede havneberedskab er bortset fra anskaffelsen af logistikkøretøjer - gennemført i Aarhus Brandvæsen har i 2011 påbegyndt en analyse af situationen omkring brandhanenettet i Aarhus Kommune. Analysen forventes at afdække behov og risici samt resultere i et forslag til modernisering af brandhanestrukturen, så den er i overensstemmelse med udviklingen i kommunen. Arbejdet forventes at fortsætte i de kommende år. 4. Supplerende nøgletal Antal lovpligtige og antal gennemførte brandsyn Gennemførte brandsyn

152 Aarhus Brandvæsen Lovpligtige brandsyn Antallet af gennemførte brandsyn er summen af lovpligtige brandsyn og supplerende brandsyn. Et supplerende brandsyn kan være et opfølgende kontrolsyn dvs. et brandsyn, hvor brandmyndighederne vurderer, at det vil være sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at vente til næste ordinære synstermin. Et supplerende brandsyn kan ske på baggrund af anmeldelse fra politiet, borgere eller andre. Endvidere kan supplerende brandsyn forekomme, hvis man i forbindelse med et ordinært brandsyn konstaterer fejl og mangler på et brandsynsobjekt, der ikke har samme brandsynstermin, men som befinder sig i samme bygningsmasse. I dette tilfælde gennemføres brandsynet af sikkerhedsmæssige årsager, selvom objektet ikke er synspligtigt i denne termin. I hele perioden har Aarhus Brandvæsen gennemført alle lovpligtige brandsyn. Regnskab for Uddannelsescenteret Udgifter, kr Indtægter, kr Resultat, kr Dækningsgrad i % Uddannelsescenteret (Brandskolen) formåede i at øge aktivitetsniveauet uden at omkostningsniveauet er øget tilsvarende. I er der sket en omsætningsnedgang som hovedsagelig tilskrives den generelle økonomiske afmatning i samfundet. Indtægterne i Uddannelsescentret stammer hovedsagelig fra et bredt kursusudbud indenfor det præ-hospitale område (tidsrummet fra hændelsen indtræffer til man er på hospitalet). Kursusdeltagerne kommer fra bl.a. Aarhus Kommune (herunder Aarhus Brandvæsen), andre kommuner, regionerne samt private virksomheder. Regnskab for Kontrol- og overvågningscenteret Udgifter, kr Indtægter, kr Resultat, kr Dækningsgrad i % Produktivitetstal for Aarhus Brandvæsen prisniveau Udgift til Brand- og redningssektionen, kr. pr. indbygger Produktivitetstallet omfatter kun de direkte udgifter til brand- og redningssektionen.

153 Aarhus Brandvæsen Aarhus Brandvæsen 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Sektor 260 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,7% Indtægter ,7% Refusion Nettoudgifter i alt ,2% Anlæg: Udgifter ,5% Indtægter Nettoudgifter i alt ,9% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor ,2% Ikke-decentraliseret område: * Anlæg ,9% Nettoudgifter i alt ,1% Specifikation af drift: Serviceudgifter i alt ,2% * Heraf styrbare områder ,2% * Heraf ikke-styrbare områder Drift netto i alt ,2% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2011 Personaleforbrug i regnskab 2010 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 96,8 95,1 1,7 1,8%

154 Aarhus Brandvæsen 5.2 Drift og personale Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2010 givet nettomerudgiftsbevillinger på 2,5 mio. kr. Disse er fordelt på følgende tillægsbevillinger: 0,6 mio. kr. vedrørende merudgift i forbindelse med udmøntning af besparelser i budget ,9 mio. kr. vedrørende merudgift i forbindelse med forventet regnskab 2011 (drift) Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Driftsregnskabet for 2011 udviser en netto mindreudgift på ca. -0,7 mio. kr., som hovedsagelig skyldes en kombination af følgende: Mindreudgifter til anskaffelser Mindreudgifter til uddannelse af medarbejdere Ikke-budgetterede udgifter til projekt MEA (Miljø-, Energi- og Arbejdsmiljøledelse) Ikke-budgetterede indtægter i forbindelse med projekt Brandslukning til søs Merindtægter fra blinde alarmer Merindtægter i Kontrol- og overvågningscentret som følge af tilgang af overvågningsopgaver Mindreindtægt som følge af at et planlagt salg af stige ikke blev realiseret Merudgifter til vedligeholdelse af bygninger Personaleforbrug Merforbruget i 2011 på 1,7 stilling i forhold til året før skyldes hovedsagelig, at der i forbindelse med stillingsskift har været kortere perioder med overlap, samt vikariater i forbindelse med barsel og længere tids sygefravær Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der foretages ingen overførsler til efterfølgende år. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2011 givet nettomerudgiftsbevillinger på 7,5 mio. kr. Disse er fordelt på følgende tillægsbevillinger: 7,7 mio. kr. vedrørende indstilling om forventet regnskab ,7 mio. kr. vedrørende indstilling om regnskab ,9 mio. kr. vedrørende indstilling om forventet regnskab Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er i forhold til det ajourførte budget et netto mindreforbrug på -6,6 mio. kr. vedrørende følgende anlægsopgaver: Merindtægt på -0,2 mio. kr. vedrørende salg af to crash-tendere.

155 Aarhus Brandvæsen Mindreudgift på -6,4 mio. kr. vedrører anskaffelse af radiokommunikationsudstyr til SINE-projektet, idet planlagte anskaffelser er udskudt til senere Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Der er ingen afsluttede anlægsprojekter i Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. Der er ikke afsat midler som KB-bevillinger Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Der overføres i alt et mindreforbrug på 6,6 mio. kr. til 2012, jf. afsnit Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.61 Aarhus Brandvæsen Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.61 Aarhus Brandvæsen Godkendte korrektioner i forb. med R Ændret lønskøn -52 Regulering vedr. barselsfond -421 Forrentning af underskud -49 I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Regnskabsresultatet for 2011 på ca. 0,9 mio. kr. i underskud i forhold til rammen indebærer, at Aarhus Brandvæsens gæld til kommunekassen ved udgangen af 2011 udgør ca. 2,5 mio. kr. Underskuddet skal bl.a. ses i relation til nettomindreindtægter i Uddannelsescentret som følge af nedgang i kursusaktiviteter samt merudgifter i løn og honorarer til deltidsstyrken. Hertil kommer, at afholdte udgifter til anskaffelse af SINE-radiokommunikationsudstyr for ca kr. i 2010 er flyttet fra drift til anlæg i Dvs. at underskuddet i 2011 reelt er ca kr. højere, end regnskabsresultatet viser.

156 Aarhus Brandvæsen Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Aarhus Brandvæsen har i 2011 udarbejdet en redegørelse for den risikobaserede dimensionering, som resulterede i en anmodning om en tillægsbevilling på 4,2 mio. kr. for at kunne videreføre alle nuværende aktiviteter på uændret niveau. Ved budgetforliget for 2012 blev Aarhus Brandvæsen imidlertid kun tildelt 3,0 mio. kr., og der henstår derfor pt. en tilpasning af aktivitetsniveauet til de økonomiske vilkår. 5.5 Status for serviceudgifter Afrapportering vedr. serviceudgifter skal aflægges på magistratsniveau. Der henvises derfor til sektor 2.00 Administration, hvor den samlede afrapportering er vist. 6. Øvrige forhold 6.1 Afvigelse fra normal praksis Aarhus Brandvæsen har tre eksisterende leasingaftaler med KommuneLeasing A/S: 1. Brandkøretøj, oprindelig ca. 1,5 mio. kr. Aftaleperioden er Indsatslederkøretøj, oprindelig ca. 0,9 mio. kr. Aftaleperioden er Ny stige, oprindelig ca. 4,4 mio. kr. Aftaleperioden er

157 SEKTOR 2.70 NATUR OG VEJSERVICE

158 Natur og vej Service Natur og Vej Service 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr. området er: Udbud af den daværende Naturforvaltnings driftsopgaver (2004) Udsættelse af udbudstakten (2005) Udbudskatalog (2007) Sektoren omfatter undersektorerne: 2.71 Natur og Vej Service, drift, decentraliseret 2.72 Natur og Vej Service, anlæg, ikke decentraliseret 1.2. Organisation Sektorens opgaver løses af Natur og Vej Service. Forvaltningen er kontraktstyret og organiseret i fire udførende afdelinger og fire stabsafdelinger: Driftsområde Nord Driftsområde Syd Driftsområde Midt Driftsområde Vest Administration Teknikere, herunder rottebekæmpelse HR og Udvikling Maskiner og bygninger 1.3. Beskrivelse af ydelser Natur og Vej Service udfører drifts- og anlægsopgaver inden for kommunale parker, kirkegårde, skove, fodboldbaner, veje og kloakker. 2. Mål for effekt og ydelser Der er ikke fastsat budgetmål for sektoren.

159 Natur og vej Service 3. Særlige indsatsområder Beslutningen i budget 2007 om gennemførelse af udbud af visse driftsopgaver har påvirket sektorens størrelse og arbejdsopgaver. Det fremgår således også af de supplerende nøgletal nedenfor, at antallet af medarbejdere har været faldende siden Det vedtagne udbudskatalog er nu næsten gennemført i fuldt omfang jf. byrådsindstillingen Afslutning af udbudskatalog , som blev godkendt i byrådet den 25. maj Indstillingen indebærer tillige, at der afregnes med de enkelte afdelinger for de resterende udbud, idet der er sikkerhed for at det samlede nettoprovenu kan realiseres. På trods af udbuddene har det indtil videre været stort set muligt for Natur og Vej Service at fastholde niveauet for omsætningen. Der blev i foråret 2010 udarbejdet en konsulentrapport omhandlende Strategi for udbud af vej- og parkdrift. Rapporten er på baggrund af ovenstående ikke blevet forelagt det politiske niveau. 4. Supplerende nøgletal Produktivitetstal for Natur og Vej Service Nøgletal på omsætning, antal medarbejdere og omsætning pr. medarbejder Årlig omsætning (1.000 kr./2011-priser) Antal medarbejdere 342,7 337,7 320,0 295,4 282,6 Omsætning, kr. pr. medarbejder

160 Natur og vej Service Natur og Vej Service 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2011 Sektor 270 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,3% Indtægter ,6% Refusion Nettoudgifter i alt ,4% Anlæg: Udgifter ,0% Indtægter ,0% Nettoudgifter i alt ,0% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift ): * Sektor ,4% Ikke-decentraliseret område (anlæg): * Sektor ,0% ,3% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2011 Personaleforbrug i regnskab 2010 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 282,6 295,4-12,8 4,3% 5.2 Drift og personale Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Til sektoren er der i 2011 netto givet tillægsbevillinger på i alt 3,5 mio. kr. i merudgift.

161 Natur og vej Service Indstilling om forventet regnskab pr. ultimo september 2011 på 3,5 mio. kr. i udgift Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.71 har i 2011 haft en bruttoomsætning på 239,0 mio. kr. I økonomisystemet bliver interne ydelser fortsat registreret som henholdsvis udgifter og minusudgifter, hvilket forklarer de store bruttoafvigelser vedrørende drift i tabellen ovenfor. At den ikke bevilgede mindreudgift er på 1,6 mio. kr. skyldes primært, at bidraget 1,4 mio. kr. til barselsfonden ikke er opkrævet, men indeholdt i saldokorrektionen, se skema Resumé af status vedrørende decentraliserede områder. Personaleforbruget, der tilpasses løbende indenfor rammerne af den kommunale personalepolitik til de aktuelle opgaver, som kunderne skal have udført, har været 12,8 mindre end sidste år, hvilket primært skyldes det tabte udbud på Nordre og Vestre Kirkegårde Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der er ingen overførsler til efterfølgende år. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er ikke givet tillægsbevillinger i Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er ingen afvigelse på anlæg Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Der er ingen afsluttede anlægsprojekter Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger KB Køb af maskiner i 2011 (Bevillingsprogram 07008) Under KB-bevillingen Køb af maskiner i 2011 er der brugt 3,8 mio. kr Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der er ingen overførsler til efterfølgende år. 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.71 Natur og Vej Service Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn.

162 Natur og vej Service Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2010 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2011 Nettotilgodehavende ultimo 2011 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 2.71 Natur og Vej Service Godkendte korrektioner i forbindelse med R Regulering vedr. barselsfond I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne I forhold til den økonomiske ramme er der et underskud på 1,4 mio. kr., der kan henføres til investeringen i Navision, konsulentudgifter i forbindelse med MEA (miljø-, energi- og arbejdsmiljøledelse) og forretningsudviklingsforløbet Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Tilgodehavendet ultimo 2011 på 1,9 mio. kr. overskrider ikke grænsen for den maksimale opsparing. Der er som udgangspunkt ikke adgang til budgettering af forbrug af opsparing i Status for serviceudgifter Afrapportering vedr. serviceudgifter skal aflægges på magistratsniveau. Der henvises derfor til sektor 2.00 Administration, hvor den samlede afrapportering er vist. 6. Øvrige forhold 6.1 Øvrige forhold Afstemningen mellem Opus og Navision viser et merforbrug i Navision på kr.

163 SEKTOR 2.90 AFFALDVARME

164 AffaldVarme Aarhus AffaldVarme Aarhus 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1 Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af Varmeforsyningsloven og Miljøbeskyttelsesloven. Sektoren er takstfinansieret. De vigtigste byrådsbeslutninger vedrørende sektoren er: Aftale mellem Aarhus Kommune og Aarhus Renholdningsselskab (1999) Omkostningsægte takster på Aarhus Kommunale Værkers affaldsbehandlingsanlæg (2000) Yderligere takstdifferentiering på husholdningsaffaldsområdet (2000) Principbeslutning om ændret storskraldsordning (2001) Godkendelse af åbning af genbrugsstationer for erhvervslivet (2004) Forsortering af stort brændbart affald samt udnyttelse af overskudskapaciteten på forbrændingsanlægget (2005) Delplan for kraftvarmeudbygningen i Aarhus Kommune (1980) Halvering af forbruget af fossile brændsler i Aarhus Kommune Godkendelse af Aarhus Kommunale Værkers spids- og reservelastfilosofi for varmeforsyningen (11. oktober 1989) 22. marts 1995: Spids- og reservelast i Aarhus Kommune Investeringsplan for varmeområdet (29. april 2009) Investeringsplan for affaldsområdet (22. juni 2011) Aarhus Kommunes Affaldsplan (27. oktober 2010) Sektoren omfatter undersektorerne: 2.91 Affald, drift 2.92 Affald, anlæg 2.93 Varmeplan Aarhus, drift 2.94 Varmeplan Aarhus, anlæg 2.95 Varme, drift 2.96 Varme, anlæg 1.2 Organisation Sektorens opgaver løses af AffaldVarme Aarhus. Forvaltningen er kontraktstyret og organiseret i fem afdelinger: AffaldsCenter (forbrændingsanlæg) Affald (dagrenovation og andre behandlingsanlæg) Varmeplan Aarhus (varmetransmission) Varme (varmedistribution) Stab 1.3 Beskrivelse af ydelser AffaldVarme Aarhus har ansvaret for den samlede affaldshåndtering og står for leveringen af varme til ca. 95 % af kommunens indbyggere. AffaldsCenter håndterer forbrændingsanlægget, mens Affald driver en række genbrugsstationer og behandlingsanlæg. Sortering, håndtering og betjening til genbrugsmaterialer hører ligeledes under Affald.

165 AffaldVarme Aarhus Varmeplan Aarhus driver det overordnede ledningsnet fra kraftvarmeværket i Studstrup, mens Varme sørger for fordelingen af varmen gennem et ca km langt forsyningsnet til Aarhus Kommunes indbyggere. AffaldVarme Aarhus er endvidere ansvarlig for visse fællesfunktioner for forsyningsområdet. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål AffaldVarme Aarhus er en dynamisk servicevirksomhed, der sætter kunden i centrum AffaldVarme Aarhus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi AffaldVarme Aarhus arbejder for et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af drivhusgasser gennem bæredygtig produktion og effektiv drift 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) AffaldVarme Aarhus er en dynamisk servicevirksomhed, der sætter kunden i centrum Delmål: Der gennemføres løbende undersøgelser af kundernes tilfredshed med ydelserne. Mindst 85 % af adspurgte kunder skal være tilfredse eller meget tilfredse med ydelserne (effektmål) Status og målopfyldelse: Andel tilfredse eller meget tilfredse kunder Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Nedgravede containere 90 % 85 % 5 % Andel tilfredse eller meget tilfredse kunder Genbrugsstationer 98 % Nedgravede containere 85 % 92 % 90 % Renovering fjernvarmerør 83 % Brugertilfredshed i forhold til levering af fjernvarme 94 % KundeserviceAffald 85 % 92 % 93 % KundeserviceVarme 85 % 92 % 93 % I 2011 er der gennemført en undersøgelse, der dels undersøger udviklingen i beboernes tilfredshed med og vurdering af forskellige elementer vedrørende de nedgravede affaldscontainere, dels går et spadestik dybere i forhold til beboernes vurdering af renholdelsen af de nedgravede affaldscontainere, reaktionsmønstre i forbindelse med overfyldning af containerne samt vurderinger af Aarhus Kommunes storskraldsordning. Den generelle tilfredshed med renovationsløsningen med de nedgravede affaldscontainere, må siges at have stabiliseret sig på et højt niveau. 90 % af beboerne er enten tilfredse eller meget tilfredse med de nedgravede affaldscontainere. Der er tale om et lille fald i forhold til undersøgelsen fra 2009, men det skal understreges at faldet er inden for den statistiske usikkerhed. Tilfredsheden er lidt højere på Trøjborg og i Ø-gadekvarteret. Samtidig er aldersgruppen på 60 år eller derover mindre tilfredse end andre aldersgrupper, ligesom beboere i ejerboliger er mindre tilfredse end beboere i leje- eller andelsboliger. Desuden er der i 2011 i samarbejde med brancheorganisationerne Aarhus Håndværkerforening, Dansk Byggeri og Danske Anlægsgartnere lavet en undersøgelse af virksomhedernes

166 AffaldVarme Aarhus brug af genbrugsstationerne i Aarhus Kommune og deres præferencer i forhold til en fremtidig betalingsmodel. Undersøgelsen er lavet som en stikprøveundersøgelse blandt et udvalg af virksomheder i Aarhus Kommune. Der er ikke en fastdefineret kadence for de enkelte undersøgelser. Nogle foretages kun enkelte gange, mens andre i nogle år foretages jævnligt. Delmål: AffaldVarme Aarhus har omkostningsægte takster og gebyrer, der løbende benchmarkes i forhold til tilsvarende takster og gebyrer (effektmål) Status og målopfyldelse: Tabellen viser Aarhus placering i forhold til taksterne i andre større danske byer. Det er i budget 2011 valgt at gøre takstsammenligningen tydeligere end tidligere, hvor der kun har været en relativ opgørelse. Nu vises i stedet de faktiske takster. Affaldsbehandlingsprisen indgår i oversigten for første gang. Sammenligninger med andre byers takster R2009 R2010 R2011 Affaldsbehandlingsprisen (inkl. statsafgifter) kr. pr. ton ekskl. moms København (Amagerforbrændingen) København (Vestforbrændingen) Aarhus Aalborg Odense Esbjerg Randers Dagrenovation (fritliggende parcelhus med en beholder på 190 liter med 14-dages tømning) kr. inkl. moms København (190 l., ugentlig tømning, inkl. havebeholder) Aarhus (190 l., 14 dage) Aalborg (100 liter sæk med ugentlig tømning) Odense (190 l., 14 dage) Esbjerg (240 liter spand, 14 dage) Randers (190 l., 14 dage) Fjernvarme (standard enfamiliehus med et årligt forbrug på 18,1 MWh og et areal 130 m 2 ) kr. inkl. moms København Aarhus Aalborg Odense Esbjerg Randers Aarhus er på alle områderne placeret i den mellemste tredjedel. Affaldsbehandlingsprisen er i 2012 nedsat til 450 kr., og i 2013 forventes en yderligere nedsættelse. Taksten vedrørende dagrenovation er i 2012 nedsat til 2.050, og i 2013 forventes en yderligere nedsættelse. Varmeprisen kan ikke konkurrere med priserne i hhv. Odense og Aalborg, hvor de geografiske forhold i Odense er mere fordelagtige, og hvor Aalborg aftager en væsentlig del af varmen som overskudsvarme fra industri.

167 AffaldVarme Aarhus AffaldVarme Aarhus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi Delmål: Der skal sikres en stabil og miljømæssig forsvarlig affaldsbortskaffelse (effektmål) Status og målopfyldelse: Målopfyldelsen vurderes ved en række indikatorer vedr. affaldsindsamlingen, samt ved, hvorvidt krav i AffaldsCenterets miljøgodkendelser overholdes. Målepunkter vedr. affald Målepunkter vedr. affald Dagrenovation Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Ikke indsamlet på dagen 0,07 % <0,10 % -0,03 % Affaldscenter Overskridelse af krav Målepunkter vedr. affald Dagrenovation Ikke indsamlet på dagen 0,6 % 0,3 % 0,1 % 0,05 % 0,07 % Affaldscenter Overskridelse af krav Under normale tømningsforhold er målet at have så få driftsforstyrrelser som muligt; dvs. at alt affald indsamles på den aftalte tømningsdag. Det vurderes at have været tilfældet i Indsamlingen af dagrenovation er stort set forløbet planmæssigt. I 2011 er 0,07 % af affaldet ikke indsamlet på dagen, svarende til af tømningerne, ikke blev udført på den aftalte tømningsdag. Der er både tale om uberettigede og berettigede overspringninger samt problemer i forbindelse med vejarbejder, nedbrud af biler. Der er blevet arbejdet på en udvidet kvalitetssikring og kontraktopfølgning. Implementering af elektroniske tags på alle affaldsbeholdere er i fuld gang i Sidstnævnte tiltag vil højne kvaliteten i affaldsindsamlingen, idet en on-line registrering vil gøre det muligt at følge alle indsamlingsruter. Ordningen forventes fuldt iværksat ultimo Det er et mål, at der ikke forekommer overskridelser af grænseværdier for udledninger fra affaldsbehandlingsanlæg m.v. Der er fastsat en lang række grænseværdier for røg, spildevand, støj, lugt m.m. Der har i 2011 været tre enkelt-overskridelser af AffaldsCenters spildevandstilladelse. Årsag til koncentrationsoverskridelser er fundet og elimineret. Delmål: Der skal sikres en tilstrækkelig, stabil og effektiv fjernvarmeforsyning (effektmål) Status og målopfyldelse: Målopfyldelsen vurderes ved en række indikatorer vedr. fjernvarmeforsyningen. Varmebehovet skal være dækket. Varmetabet og vandtab i ledningerne skal minimeres. Der må ikke forekomme ikke-planlagte afbrydelser af en varighed over 12 timer. Målepunkter vedr. fjernvarme Regnskab Budget Afvigelse (R-B)

168 AffaldVarme Aarhus Dækning af behov ok ok 0 Afbrydelser 212 < Afbrydelser 12+ timer 3 0 3

169 AffaldVarme Aarhus Målepunkter vedr. fjernvarme Dækning af behov ok ok ok ok ok Afbrydelser Afbrydelser 12+ timer Målet om dækning af varmebehov er opfyldt, da intet produktionsanlæg eller pumpestation har været fuldt belastet i perioden. Der har i 2011, fra 1. januar til 31. marts og fra 1. oktober til 31. december været 212 afbrydelser fordelt med 71 uforudsete og 141 planlagte. Den store stigning har været for de planlagte afbrydelser. De ikke-planlagte afbrydelser, der har været på over 12 timer, skete med to i oktober og en i december Antal afbrydelser har været faldende fra 2007, men stiger nu igen. Stigningen i antallet af afbrydelser skyldes stigning i renoveringsaktiviteten. Det forøgede aktivitetsniveau betyder, at en del af de planlagte afbrydelser er foretaget inden for fyringssæsonen. AffaldVarme Aarhus arbejder for et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af drivhusgasser gennem bæredygtig produktion og effektiv drift (målet er nyt i forhold til 2009) Delmål: Varmeområdet skal sikre en bæredygtig produktion og realisering af energi- og CO 2 - besparelser Målopfyldelsen vurderes ved en række indikatorer vedr. varmeforsyningen. Varmetab og vandtab i ledningerne skal minimeres. Den grønne varmeproduktion skal forøges, således der spares CO 2. De to sidstnævnte indikatorer er nye fra budget Målepunkter vedr. fjernvarme Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Realiserede energibesparelser i MWh > Grøn varmeproduktion 32 % >32 % 0 CO2-emission ift. leveret mængde t/gwh 131 Nyt mål Varmetab 21 % <20 % 1 % Vandtab m 3 /km ledning/år 51 <50 1 Målepunkter vedr. fjernvarme Realiserede energibesparelser i MWh Grøn varmeproduktion 27 % 32 % CO2-emission ift. leveret mængde t/gwh Varmetab 18 % 19 % 20 % 21 % 21 % Vandtab m 3 /km ledning/år Med baggrund i et energipolitisk forlig af 21. februar 2008 steg AffaldVarme Aarhus energibesparelsesforpligtigelse i 2010 til MWh. I erkendelse af at energisparekravet fortsat bliver skærpet, har strategien hele tiden været at realisere så mange energibesparelser som muligt, da det i forhold til Energistyrelsen er muligt at overføre realiserede energibesparelser fra det ene år til det andet. Den grønne varmeproduktion har nået målet på 32 % i Varmeproduktionen i 2011 lå 10 % under varmeproduktionen i 2010, og da den marginale produktion sker på Studstupværket og med oliekedler, der bidrager meget lidt til den grønne produktion, vil andelen af grøn var-

170 AffaldVarme Aarhus meproduktion med den nuværende produktionssammensætning alt andet lige stige ved mindre varmeproduktion. Det er dog ikke hele effekten, da produktionen fra Skanderborg Flis nu er på fuldt niveau i modsætning til indfasningen i Målet angående CO 2 -emission er omdefineret til at forholde sig til den leverede mængde varme. Det oprindelige mål var uklart defineret, og resultatet var påvirket af de vejrmæssige forhold. Af hensyn til sammenligning er værdien for 2010 også beregnet. Budgetmålet vil blive fastlagt i forbindelse med budgetlægningen for CO 2 -emissionen pr. leveret varmeenhed er faldet, hvilket hovedsageligt skyldes samme årsager som forbedringen af den grønne varmeproduktion. Varmetabet (forskellen mellem købt og solgt varmemængde i distributionsnettet) må ikke overstige 20 %. Det beregnes som et gennemsnit for fem år. Set over den fem-årige periode fra er det gennemsnitlige tab 21 %. Hovedårsagen er to kolde år. Målet om vandtab er ikke opfyldt, idet tabet er marginalt højere end de maksimale på 50 m 3 /km ledning/år. Målet er nedsat til maksimalt 50 m 3 /km ledning/år i budget 2010 i stedet for det tidligere mål på 65 m 3 /km ledning/år. Udover utætheder i systemet indeholder det registrerede vandtab også vandforbrug i forbindelse med vandpåfyldning af nye byggemodningsområder samt ved renovering af ledningsnettet. Aktivitetsniveauet for både byggemodninger og renovering har været højere end i 2010, men derudover har der også været tendens til et stigende dagligt vandtab. Der er derfor blevet foretaget en termografisk overflyvning af forsyningsområdet for at lokalisere ukendt lækager i ledningsnettet, derudover er det planlagt at der i periode etableres lækageovervågning på kundens varmeinstallation. 3. Særlige indsatsområder Affald Siden 2008 har AffaldVarme Aarhus haft særlig fokus på affaldsløsninger på offentlige arealer i Aarhus Midtby, hvor der ved udgangen af 2011 er nedgravet 780 containere til dagrenovation, papir og glas, heraf er 90 nedgravet i løbet af Herefter vil langt hovedparten af konventionelle affaldsbeholdere i midtbyen være afløst af nedgravede containere. AffaldVarme Aarhus indsats fortsætter i de kommende år, og inden udgangen af 2013 vil der være ca stk. nedgravede containere, hvilket er et tilstrækkeligt antal til at dække alle beboere i midtbyen. For at højne kvaliteten i affaldsindsamlingen er Affald i gang med at implementere et GPSbaseret indberetningssystem via tags på beholdermateriel, som sikrer en on-line registrering af dagrenovationsindsamlingen. Projektet blev startet i 2009, og vil strække sig over årene Ved udgangen af 2011 var ud af skraldespande forsynet med elektroniske tags. AffaldsCenter Affaldsmængderne til forbrænding har været kraftigt stigende de senere år både lokalt og på landsplan. Dog har der været et fald det seneste år grundet finanskrisen. Affald Danmark har udarbejdet en landsdækkende undersøgelse af affalds-mængder og forbrændingskapacitet. Undersøgelsen viser, at kapaciteten på landsplan nu er udnyttet fuldt ud. I nogle regioner, bl.a. Midtjylland, er der underkapacitet. Det har derfor været anset for utilstrækkeligt med en uændret forbrændingskapacitet. I affaldsområdets investeringsplan var der forslag om en ny ovnlinje 5 med en kapaci-

171 AffaldVarme Aarhus tet på 28 tons/time. Endelig anlægsstørrelse og omkostningsfordeling fastlægges i forbindelse med forprojektet, som er berammet fra Varmeplan Aarhus Driftsrådet for Varmeplan Aarhus har igangsat et arbejde, der skal føre til beslutninger, der vil gælde årtier ud i fremtiden. Beslutningerne omfatter etablering af et nyt aftalegrundlag for varmeværkernes samarbejde og planlægning af fremtidens fjernvarmeproduktion. I arbejdet bestemmes en vision og mål for det fremtidige aftalefællesskab. Målene vil ikke mindst dreje sig om nedbringelse af drivhusgasudledningen, hvilket vil ske ved energibesparelser, effektivisering fra produktion til kunde og ikke mindst målet om fornyet produktionsapparat evt. VE-produkter. Resultatet af beslutningerne skal føres ud i livet, og det arbejde er startet op i Varme Regeringen har indgået et bredt energiforlig i Folketinget. Energiselskabers besparelsesforpligtelser øges i forhold til indsatsen i med 75 % i perioden og med 100 % i perioden For AffaldVarme Aarhus vedkommende betyder det, at besparelsesforpligtigelsen stiger fra ca MWh/år til MWh i 2013 og I 2015 vil besparelsesforpligtigelsen stige til MWh. Derfor vil arbejdet med realisering af energibesparelser både hos kunder og i egen drift have fortsat stor fokus de kommende år. I 2015 skærpes bygningers energibehov endnu en gang i Bygningsreglementet. Det der i BR10 er defineret som lavenergi 2015, vil fra 2015 blive betragtet som minimumskravet for alle nye opførte bygninger. Derudover introduceres begrebet nul-energi-byggeri, der forventes at blive indarbejdet fra Et nul-energi-byggeri betragtes som en bygning, der selv er i stand til at producere den energi som bygningen har behov for. Derudover skærpes konkurrencen fortsat mellem en kollektiv varmeforsyning og de individuelle varmepumpeløsninger til lavenergibyggeri. Såfremt den kollektive varmeforsyning fortsat skal være konkurrence-dygtigt er det nødvendigt at gennemtænke, hvilke konkurrenceparametre vi skal satse på, således den kollektive varmeforsyning er det naturlig valg, også ved lavenergibyggeri og måske nul-energi-byggeri. Aarhus Byråd har i februar 2012 godkendt en indstilling omkring renovering og opdatering af den eksisterende målerpark. Målet er, at der over en 5-årig periode etableres fjernaflæsning og lækageovervågning hos samtlige varmekunder. Ved hjemtagning af timebaserede forbrugsaflæsninger fra kundernes varmemåler samt lækageovervågning bliver det muligt at tilbyde varmekunderne en række nye innovative serviceydelser. I 2011 er varmeområdets investeringsplan for blevet godkendt. For at fastholde den tekniske værdi i ledningsnettet, skal renoveringen i de kommende år forøges markant.

172 AffaldVarme Aarhus 4. Supplerende nøgletal Sektor 2.91 Affald Boligenheder til afregning af boligbidrag Regnskab Ajourført budget Afvigelse (R-B) Villaer Lejligheder og sommerhuse Kollegieværelser mv Boligenheder i alt Boligenheder i alt, vægtet Antallet af boligenheder er opgjort pr. 31. december En lejlighed er vægtet som 0,6 boligenhed. Et værelse er vægtet som 0,25 boligenhed (samme vægtning, som gælder ved opkrævning). Antallet af boligenheder har for alle kategorier været større end budgetteret Boligenheder i alt Bolig-enheder i alt, vægtet Dagrenovation fra private husstande, tons Samlet beholdervolumen, m Det samlede beholdervolumen er steget kraftigt fra Den store stigning skyldes de nedgravede containere, som bidrager med ca m 3. De afløser affalds-øerne og andre fællesløsninger, som var på ca m 3. De løsninger var ikke tidligere medregnet i det samlede beholdervolumen. Den yderlige stigning i 2011 skyldes ibrugtagning af flere nedgravede containere. Affaldsmængder på genbrugsstationerne Regnskab Ajourført budget Afvigelse (R-B) Modtaget affald, tons Affald på genbrugsstationerne, tons Affaldsmængder på forbrændingsanlægget, tons Regnskab Ajourført budget Afvigelse (R-B) Tilførte mængder Fraførte mængder Affaldsmængder på forbrændingsanlægget, tons Tilførte mængder Fraførte mængder Affaldsmængder på Modtagestationen Regnskab Ajourført budget Afvigelse (R-B) Modtaget affald, tons

173 AffaldVarme Aarhus Affaldsmængder på Modtagestationen Modtaget affald, tons Affaldsmængder på Øvrige anlæg, tons Regnskab Ajourført budget Afvigelse (R-B) Behandlingsanlæg for byggeaffald Komposteringsanlæg for haveaffald Behandlingsanlægget for byggeaffald har modtaget mere affald end oprindelig budgetteret, og er nu tilbage i nærheden af niveauet fra De seneste års nedgang skyldtes primært fri konkurrence på området, hvor det private marked har kunnet reagere hurtigere på markedssituationen og dermed i nogle situationer have en mere konkurrencedygtig pris end AffaldVarme Aarhus. Desuden har finanskrisen også stor indflydelse på mængden af byggeaffald. Priserne er nu justeret, så de er mere konkurrencedygtige samtidigt med at økonomien stadigvæk balancerer. Affaldsmængder på øvrige anlæg, tons Behandlingsanlæg for byggeaffald Komposteringsanlæg for haveaffald Sektor 2.93 Varmeplan Aarhus Køb og salg af varme, GWh Salg af varme: Regnskab Ajourført budget Afvigelse (R-B) Varme, AffaldVarme Aarhus Forbrugerejede varmeværker Nabokommuner Salg af varme i alt Køb/produktion af varme: Studstrupværket Forbrændingsanlægget Renosyd Skanderborg flisvarme Halmvarme, Solbjerg Industrivarme Oliekedler Olieækvivalenter Køb/produktion af varme i alt Tab mv Både varmekøb og varmesalg har i 2011 været lidt højere end de budgetterede mængder. Efter det meget kolde 2010 er såvel køb og salg mere lig et normalår i Salg af varme, GWh Køb/Produktion af varme, GWh Tab mv., GWh

174 AffaldVarme Aarhus Sektor 2.95 Varme, drift Køb og salg af varme, GWh Regnskab Ajourført budget Afvigelse (R-B) Salg af varme Køb/produktion af varme: Varmeplan Aarhus Halmvarme, Harlev og Sabro Olie Biogas Øvrige Køb/produktion af varme i alt Tab mv Varmesalget har i 2011 været ca. 9 % højere end budgetteret, mens varmekøbet har været ca. 3 % højere. På fjernvarmeområdet opkræves indtægterne via fire årlige áconto-regninger samt en årsafregning, hvor det endelige forbrug gøres op. Udgifterne kan opgøres præcist pr. måned, da Varmeplan Aarhus kan opgøre salget af varme eksakt pr. måned Der er derfor ikke en 100 % direkte sammenhæng mellem køb og salg af varme i det enkelte regnskabsår. En del af det reelle varmesalg i 2010 er derfor først realiseret via årsopgørelserne i Det er også tydeligt at se på det beregnede varmetab, som gennemsnitligt er på ca. 21 % pr. år Salg af varme, GWh Køb/produktion af varme, GWh Varmetab mv., GWh Tilsluttet areal, mio. m2 17,9 19,1 19,3 19,5 19,8 Afregnede installationer, antal Produktivitetstal for AffaldVarme Aarhus prisniveau Udgift til genbrugsstationer, kr. pr. indbygger Ekskl. nettoudgifter vedr. afsætning af genanvendelige materialer.

175 AffaldVarme Aarhus AffaldVarme Aarhus 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2011 Sektor 290 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,5% Indtægter ,8% Refusion Nettoudgifter i alt ,7% Anlæg: Udgifter ,6% Indtægter ,8% Nettoudgifter i alt ,6% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): Forsyningsvirksomheder (drift og anlæg): * Sektor ,5% * Sektor ,6% * Sektor ,6% * Sektor ,1% * Sektor ,1% * Sektor ,9% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter * Ikke-styrbare udgifter * Anlæg Nettoudgifter i alt ,8% Personaleforbrug i regnskab 2011 Personaleforbrug i regnskab 2010 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 274,9 269,3 5,6 2,1%

176 AffaldVarme Aarhus 5.2 Drift og personale Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet for AffaldVarme Aarhus givet tillægsbevillinger for 190,9 mio. kr. i nettomerindtægt. Regnskabsforklaringerne er generelt udarbejdet på baggrund af det ajourførte budget inkl. budgetmæssige omplaceringer. Sektor 2.91 Affald På affaldsområdet er der netto givet tillægsbevillinger på -51,6 mio. kr. i merindtægt. Tillægsbevillingerne vedrører mindreudgifter på i alt -13,5 mio. kr. og merindtægter på i alt -38,1 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger består af følgende: Forventet regnskab 2010 med 12,2 mio. kr. i merudgift Forventet regnskab 2011 med -62,8 mio. kr. i netto merindtægt. Tillægsbevilling vedr. regnskab 2010 med 1,2 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevilling til oprettelse af nedgravede containere med -2,2 mio. kr. i mindreudgift. Sektor 2.93 Varmeplan Aarhus I Varmeplan Aarhus er der netto givet tillægsbevillinger på 31,8 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevillingerne vedrører merudgifter på i alt 76,6 mio. kr. og merindtægter på i alt -44,8 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger består af følgende: Indstilling om forventet regnskab for 2010 med 0,5 mio. kr. i merudgift. Indstilling om forventet regnskab for 2011 med -1,1 mio. kr. i mindreudgift. Takstændring pr. 1. juli 2011 for varmeområdet med 32,4 mio. kr. i mindreindtægt. Sektor 2.95 Varme, drift I Varme er der netto givet tillægsbevillinger på -171,1 mio. kr. i merindtægt. Tillægsbevillingerne vedrører merudgifter på i alt 54,0 mio. kr. og merindtægter på i alt -225,1 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger består af følgende: Indstilling om forventet regnskab for 2010 med 11,4 mio. kr. i merudgift. Indstilling om forventet regnskab for 2011 med -109,2 mio. kr. i merindtægt. Tillægsbevilling vedr. Regnskab 2010 med 9,3 mio. kr. i merudgift. Indstilling vedr. Ændring af regnskabsprincipperne på varmeområdet med -113,4 mio. kr. i merindtægt. Indstilling vedr. Investeringsplan varmeområde med 16,7 mio. i merudgift. Takstændring pr. 1. juli 2011 for varmeområdet med 14,1 mio. kr. i mindreindtægt Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.91 Affald, drift Der er netto en mindreudgift på -21,4 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelserne er beskrevet nedenfor.

177 AffaldVarme Aarhus Fællesfunktioner: Alle udgifter vedrørende fællesfunktionerne i alt 14,8 mio. kr. - udkonteres til takstområderne under AffaldVarme Aarhus. Affald, Renovation m.v.: På renovationsområdet er der netto merindtægter på -16,0 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelsen er hovedsageligt en kombination af følgende: Mindreudgift vedr. indsamling på -3,3 mio. kr. primært som følge af lavere udgifter til indsamling vedr. de nedgravede containere og øvrig dagrenovation. Mindreudgifter vedr. behandling på -2,3 mio. kr. primært som følge af en lavere behandlingspris end budgetteret. Merindtægter vedr. boligbidraget på -1,3 mio. kr. som følge af flere boligenheder. Mindreudgifter vedr. udviklings- og forbedringspuljen på -4,0 mio. kr. primært som følge af færre projekter. Der er fremsendt byrådsindstilling vedr. det fremtidige aktivitetsniveau. Nettomindreudgifter vedr. genbrugsstationerne på -3,6 mio. kr. primært som en kombination af lavere behandlings- og driftsudgifter samt højere salgspriser på materialer. Mindreudgift til løn på -1,1 mio. kr. som følge af ubesatte stillinger. Affald, Øvrige Anlæg : Der er en netto mindreudgift på 2,2 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget For de enkelte behandlingsanlæg er der følgende afvigelser: Fællesområdet: Mindreindtægt på 0,2 mio. kr. som følge af en strammere økonomistyring med en bedre udkontering af udgifter. Byggeaffald: Netto merindtægt på 1,1 mio. kr. fordelt med 0,6 mio. kr. på modtagegebyrer som følge af flere tilførte mængder og mindreudgifter vedr. driften af anlægget på 0,5 mio. kr. Havekompostering: netto mindreudgift på 1,3 mio. kr. primært som følge af at anskaffelse af en maskine er udskudt til Modtagestation for farligt affald: Mindreudgift på 0,5 mio. kr. til behandling af affald og merindtægt på 0,5 mio. kr. Modtagestationen har isoleret set et driftsoverskud på 2,1 mio. kr. som anvendes til afskrivning og nedbringelse af gælden. Modtagepladsen: Netto merindtægt på 0,1 mio. kr. som følge af færre lejeindtægter og lavere driftsudgifter. Klinisk risikoaffald: Merindtægt på 0,2 mio. kr. og merudgift på 0,1 mio. kr. Tilrettelæggelse af indsamling af affaldet samt takststruktur er ændret fra 2011, således at ordningen i 2011 har givet et driftsoverskud på 0,4 mio. kr. Olie og benzinudskillere: Merudgift på 0,2 mio. kr. vedr. behandling af affald. Affaldsmængderne i 2011 er samlet set stigende i forhold til Med en stor stigning for byggeaffald og en mindre stigning for haveaffald. Der har været et stort fokus på styring af udgifterne og udkontering af timer til de relevante afdelinger. Netto er der et driftsoverskud for 2011 på 7,0 mio. kr. Der overføres et mindreforbrug på 2,26 mio. kr. til anskaffelse af maskiner til havekomposteringsanlægget.

178 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter, Forbrændingsanlæg: Der er netto en merindtægt på 3,7 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelsen er hovedsageligt en kombination af følgende: Mindreindtægt på 1,3 mio. kr. som følge af rabatordninger. Mindreudgift på -5,2 mio. kr. til driftsmaterialer primært som følge af en større andel af husholdningsaffald, hvilket giver en bedre forbrændingsproces. Mindreudgift på -1,1 mio. kr. vedrørende vedligehold af maskinparken. Mindreudgift på -1,3 mio. kr. vedr. håndtering af slagge og restprodukter. Mindreudgift på -8,4 mio. kr. til tillægsafgifter, primært som følge af en høj andel af biomasse som brændsel. Biomasse pålægges ingen tillægsafgift. Merindtægt på -4,2 mio. kr. som følge af højere salgspriser på el end budgetteret. Mindreindtægt på 11,2 mio. kr. som følge af lavere afregningspris for varme pga. det lavere omkostningsniveau. Mindreindtægt på 5,1 mio. kr. vedr. modtagegebyrer som følge af en højere andel af biomasse som brændsel end budgetteret. Vejerboden: Der er netto en merudgift på 0,5 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Det skyldes primært høje udgifter til reparation og vedligeholdelse. Vejerboden har i 2011 givet et nettoresultat på 0,5 mio. kr. i underskud. Sektor 2.93 Varmeplan Aarhus Der er netto en mindreindtægt på 19,6 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelserne er hovedsageligt en kombination af følgende: Merudgift på 12,8 mio. kr. til køb af varme pga. et højere forbrug af olie. Merindtægt på -5,2 mio. kr. vedr. erstatning fra DONG vedr. varmeproduktionen i Mindreindtægt på 27,3 mio. kr. vedr. salg af varme pga. højere temperaturer i november og december end i et normalår. Mindreudgift på -10,4 mio. kr. til køb af CO2-kvoter pga. gunstige priser. Mindreudgift på -2,7 mio. kr. til el. Merudgift på 1,1 mio. kr. til Produktions- og Transmissionsanlæg pga. ekstra udgifter til vedligeholdelse af kedler på spids- og reservelastanlæggene. Merudgift på 1,0 mio. kr. til Drift pga. flere udgifter til løn end budgetsat. Mindreudgift på -4,9 mio. kr. til Udvikling og Nyanlæg primært pga. o Udskudte projekter vedr. klimavarmeplanen på -1,6 mio. o o Udkontering af timer til anlægsprojekter på -1,1 mio. kr. Uforbrugt budget til projekter på -2,2 mio. kr. pga. stort ressourcetræk til anlægsprojekterne. Der overføres et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. til Klimavarmeplanen. Sektor 2.95 Varme, drift Der er netto en merindtægt på -29,5 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelserne er hovedsageligt en kombination af følgende:

179 AffaldVarme Aarhus Mindreindtægt på 41,6 mio. kr. vedrørende salg af varme bl.a. pga. et mildt vejr i sidste halvår af Indtægter og udgifter følges ikke ad, da udgifterne afregnes pr. måned, mens indtægterne først afregnes endeligt med den enkelte kunde ved dennes årsafregning. Mindreudgift på -4,1 mio. kr. vedrørende renter som følge af positivt driftsresultat gennem hele året. Mindreudgift på -28,2 mio. kr. til køb af varme hos Varmeplan Aarhus pga. en mild november og december. Mindreudgift til køb af el på -3,5 mio. kr. Mindreudgift til indkøb af energimålere vedr. fjernaflæsningsprojektet på -10,9 mio. kr., idet projektet først er godkendt i byrådet i Mindreudgift til anskaffelse af mobilt måleudstyr. Anskaffelsen er udskudt til Mindreudgift til løn på -4,2 mio. kr. bl.a. som følge af ubesatte stillinger i Distributionsafdelingen bevilliget via investeringsplanen, da den først blev godkendt medio Uforbrugt budget i KundeserviceVarme på -1,9 mio. kr. pga. flere ubesatte stillinger i løbet af året. Mindreudgift til brud og vedligehold på -4,9 mio. kr. på grund af færre udgifter til brud end tidligere år. Mindreudgift til renovering mv. på -10,6 mio. kr. da enkelte renoveringer er udskudt til Mindreudgift vedr. energirådgivning på -2,6 mio. kr., da flere allerede aftalte projekter først gennemføres i Der overføres mindreudgifter vedr.: Konsulentbistand på 1,7 mio. kr., som ønskes overført til "Varmeskolen" i 2012 Forskning og udvikling på ca. 1,1 mio. kr. Rådgivning og Salg på 2,6 mio. kr., da flere allerede aftalte projekter først gennemføres i G/tech-udvikling på ca. 0,3 mio. kr. Brøndrenovering på 0,9 mio. kr. Mindreforbrug vedr. opgradering af software på Målerlaboratoriet på 0,2 mio. kr. Mobilt måleudstyr på 0,5 mio. kr Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Sektor 2.91 Affald, drift Der overføres et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. til anskaffelse af maskiner til havekomposteringsanlægget. Sektor 2.93 Varmeplan Aarhus Der overføres et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. til Klimavarmeplanen. Sektor 2.95 Varme, drift Der foretages en samlet overførsel på 7,1 mio. kr. til Overførslen består af mindreudgifter vedr. konsulentbistand, forskning og udvikling, Rådgivning og Salg, G/tech-udvikling og brøndrenovering, opgradering af software på Målerlaboratoriet samt anskaffelse af mobilt måleudstyr.

180 AffaldVarme Aarhus 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet for AffaldVarme Aarhus givet tillægsbevillinger for -0,1 mio. kr. i nettomerindtægt. Regnskabsforklaringerne er generelt udarbejdet på baggrund af det ajourførte budget. Sektor 2.92 Affald, anlæg Der er samlet for Affaldsområdet givet tillægsbevillinger på -15,8 mio. kr. i mindreudgift. De væsentligste tillægsbevillinger er følgende: Forventet regnskab for 2010 med 1,7 mio. kr. i merudgift. Forventet regnskab for 2011 med -20,9 mio. kr. i mindreudgift. Tillægsbevilling i 2010 vedr. oprettelse af genbrugsstation i Beder-Malling med -1,6 mio. kr. i mindreudgift. Tillægsbevilling i 2011 vedr. oprettelse af nedgravede containere på 5,0 mio. kr. Sektor 2.94 Varmeplan Aarhus, anlæg Der er samlet givet tillægsbevillinger på 21,9 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevillingerne er følgende: Forventet regnskab for 2010 med 53,7 mio. kr. i merudgift. Indstilling om godkendelse af regnskab 2010 med 9,5 mio. kr. i merudgift. Forventet regnskab for 2011 med -18,5 mio. kr. i mindreudgift Tilllægsbevilling vedr. Klimavarmeplan med 3,5 mio. kr. i merudgift Tilllægsbevilling vedr. Investeringsplan varmeområdet med -26,3 i mindreudgift Sektor 2.96 Varme, anlæg Der er samlet givet tillægsbevillinger på -6,3 mio. kr. i mindreudgift. De væsentligste tillægsbevillinger er følgende: Forventet regnskab for 2010 med 14,4 mio. kr. i merudgift. Aarhus Kommunes regnskab for 2010 med 8,4 mio. kr. i merudgift. Forventet regnskab for 2011 med -14,7 mio. kr. i netto mindreudgift. Tilllægsbevilling vedr. Investeringsplan varmeområdet med -14,4 i mindreudgift Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.92 Affald, anlæg Der er merudgifter på 0,6 mio. kr. Afvigelsen vedrører primært følgende anlægsopgaver: 0,6 mio. kr. i merudgift vedr. flytning af genbrugsstation 0,4 mio. kr. i merudgift vedr. nedgravede containere til dagrenovation -0,1 mio. kr. i mindreudgift til nedgravede containere til papir og glas/flasker -0,3 mio. kr. i mindreudgift vedr. ny ovn 5 på forbrændingsanlægget Alle afvigelserne på i alt 0,6 mio. kr. overføres til/modregnes i 2012.

181 AffaldVarme Aarhus Sektor 2.94 Varmeplan Aarhus, anlæg Der er mindreudgifter på 20,6 mio. kr. Afvigelsen vedrører primært følgende anlægsopgaver: -7,2 mio. kr. i mindreudgift vedr. ringforbindelsen mellem Langelandsgade og Aarhus Havn. Anlægsarbejdet er afsluttet i ,1 mio. kr. i mindreudgift vedr. opgradering af olielagerkapacitet som følge af tidsforskydning i udførelsen af arbejdet. Mindreudgiften overføres til ,8 mio. kr. i mindreudgift vedr. etablering af veksleranlæg mv. til Helenelyst som følge af tidsforskydning i udførelsen af arbejder. Mindreudgiften overføres til ,2 mio. kr. i mindreudgift vedr. omlægning af fjernvarmeledninger i forbindelse med etablering af den forbedrede vejforbindelse til Århus Havn. Mindreudgiften overføres til ,1 mio. kr. i mindreudgift vedr. anskaffelse af mobil varmecentral som følge af, at midlerne først blev bevilliget medio Mindreudgiften overføres til ,5 mio. kr. i mindreudgift vedr. opgradering af kedler på Aarhusværket. Arbejdes påbegyndes i ,7 mio. kr. i mindreudgift vedr. forprojekt til halmfyret kraftvarmeværk Der overføres i alt 13,4 mio. kr. til Sektor 2.96 Varme, anlæg Der er mindreudgifter på netto 7,3 mio. kr. Afvigelsen vedrører primært følgende anlægsopgaver: -3,8 mio. kr. i netto merindtægt vedr. byggemodninger. -1,8 mio. kr. i mindreudgift vedr. etablering af nye fjernvarmeledninger som følge af lavere aktivitet på området end forudsat ved udarbejdelsen af forventet regnskab. Mindreudgiften overføres til ,2 mio. kr. i mindreudgift vedr. varmeveklseranlæg i Spørring, Trige og Hårup pga. mindre tidsforskydning vedr. kloaktilslutning af den ene veksler. Mindreforbruget overføres til ,2 mio. kr. i mindreudgift vedr. omlægning af fjernvarmeledninger i forbindelse med etablering af den forbedrede vejforbindelse til Århus Havn. Mindreudgiften overføres til ,8 mio. kr. i mindreudgift vedr. anskaffelse af mobil varmecentral som følge af, at midlerne først blev bevilliget medio Mindreudgiften overføres til ,5 mio. kr. i mindreudgift vedr. nedlæggelse af gamle, oliefyrede varmecentraler. Nedlæggelsen er udskudt pga. nedlukning af den ene kraftværksblok på Studstrupværket. Mindreudgiften overføres til Der overføres i alt 3,5 mio. kr. til 2012.

182 AffaldVarme Aarhus Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Sektor 2.92 Affald, anlæg Sektoren har ingen afsluttede anlægsprojekter. Sektor 2.94 Varmeplan Aarhus Ringforbindelse - Århus Havn og Langelandsgade (05883) Bevillingen afsluttes med et mindreforbrug på 7,1 mio. kr. i forhold til en samlet anlægsbevilling på 106,0 mio. kr. Anlægsregnskabet aflægges separat via byrådsindstilling. Etablering af transmissionsledning fra RenoSyd til Stilling (AN ) Anlægsarbejdet omfatter etablering af en fjernvarmeledning, hvor anlægsudgifterne skal afholdes af RenoSyd og Skanderborg Fjernvarme via en anlægsindtægt. Arbejdet afsluttes med henholdsvis et mindreforbrug og en mindreindtægt på 4,1 mio. kr., således at udgifter og indtægter balancerer. Mindreudgifterne skyldes en billigere færdiggørelse af projektet end forventet ved den sidste tillægsbevilling. Sektor 2.96 Varme, anlæg Sektoren har ingen afsluttede anlægsprojekter Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. KB Byggemodninger i 2011 (KB-xx ) Der er under bevillingen afholdt udgifter på 14,8 mio. kr. og indtægter på 15,3 mio. kr. svarende til en netto merindtægt på -,05 mio. kr. I forhold til det ajourførte budget er der tale om en netto merindtægt på -3,8 mio. kr. Nettoresultatet skyldes tidsforskydning mellem opkrævning af indtægterne og udførelsen af arbejdet. Der er etableret fjernvarme i følgende byggemodningsområder (kun oplyst for projekter med udgifter på mere end kr.): Salamanderparken og , Stavtrup Emiliedalen SYD, Skåde Bakker Mødebro Parkvej 1-63, lokalplan 854, Solbjerg Parallelvejen_Klokhøjen, Lisbjerg Byggemodning, lokalplan 895, ungdomsboliger m.v. Virup Skovvej, lokalplan 738, stamveje Byggemodning lokalplan 815, Lighthouse Bernhart Jensens Boulevard, Z-huset lokalplan 881,Skovvænget og Vangsbovej Egå Mosevej, lokalplan 801 Kildeagervænget , ,Kolt Ved Ormslevvej, lokalplan 845, Stavtrup KB Nye ledninger i 2011 (KB-xx ) Der er under bevillingen afholdt nettoudgifter på 3,2 mio. kr. svarende til en netto mindreugift på -1,8 mio. kr., idet anlægsaktiviteten har været lavere end forventet ved udarbejdelsen af

183 AffaldVarme Aarhus forventet regnskab. Herudover skyldes resultatet at Natur og Miljø har afholdt udgifterne i forbindelse med tilslutning af krematoriet jf. aftalen om køb af varme herfra. Der er etableret nye fjernvarmeledninger samt mindre hovedledningsforlængelser i følgende områder (kun oplyst for projekter med udgifter på mere end kr.): Fuglekærvej, Hasselager Elsdyrvej 2-4, Højbjerg Bøgekildevej 26, Hasselager Nordlandsvej 88C, Risskov Gammel Viborgvej Tilst Parkvej, lokalplan 782 Ladefogedvej Gammel Kirkevej, lokalplan 809, Hjortshøj Bøgekildevej - Milepælen, Kolt Moesgård museum Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Med henvisning til afsnit Redegørelse for ikke bevilgede afvigelser overføres i alt mindreudgifter på 16,2 mio. kr. til forøgelse af rådighedsbeløbene i Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de takstfinansierede områder: Resumé af status vedrørende takstfinansierede områder Nettotilgodehavender primo 2011 Overskud på drift og anlæg Øvrige reguleringer Regulering vedr. overdækning Nettotilgodehavende ultimo 2011 (1) (2) (3) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Udlægskonti: - Sektor 291 og 292 Affald Sektor 293 og 294 Varmeplan Aarhus Overdækning (vedr. ultimo 2006) Sektor 293 og 294 i alt Sektor 295 og 296 Varme Overdækning (vedr. ultimo 2006) Sektor 295 og 296 i alt I alt I alt inkl. overdækning NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Afviklingen af den historiske overdækning vedr er nu afsluttet., og der er tilbagebetalt 10,2 mio. kr. mere end den reelle overdækning, hvilket skyldes et større varmesalg i 2011 end

184 AffaldVarme Aarhus budgetteret. Dette beløb indgår i opgørelsen af årets overdækning, og i den fremadrettede budgetlægning Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Sektor 2.91 og 2.92 Affald Udviklingen i udlægskontoen afspejler ændringerne vedr. netto drifts- og anlægsudgifter. Gælden er således faldet i 2011, idet nettooverskuddet på driften har været større end årets anlægsudgifter. Sektor 2.93 og 2.94 Varmeplan Aarhus Udviklingen i udlægskontoen afspejler ændringerne vedr. netto drifts- og anlægsudgifter. Forskydningen skyldes primært, at der er foretaget en tilbagebetaling af overdækningen vedr. 2010, og at der er afholdt udgifter til anlægsarbejder. Sektor 2.95 og 2.96 Varme Udviklingen i udlægskontoen afspejler ændringerne vedr. netto drifts- og anlægsudgifter. Forskydningen skyldes primært, at der i 2011 har været store indtægter i forbindelse med årsafregningerne. Udlægskontoen er skiftet fra en gæld på 33,6 mio. kr. ultimo 2010 til en formue på 84,6 mio. kr. ultimo Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Sektor 2.91 og 2.92 Affald Udlægskontoen forventes fremover at blive reduceret via et driftsoverskud af størrelsen mio. kr. årligt, idet afskrivning på anlægsinvesteringerne indregnes i takstgrundlaget for de konkrete affaldsordninger via en takstforhøjelse. Udlægskontoen vil alt andet lige blive reduceret i takt med afskrivning af anlæggene. Nye anlægsprojekter vil omvendt medføre en forøgelse af gælden på udlægskontoen. Sektor 2.93 og 2.94 Varmeplan Aarhus Udlægskontoen forventes i de kommende år at have et stigende forløb (stigning i gælden) på grund af store planlagte anlægsinvesteringer. Det indregnede driftsoverskud som følge af afskrivning på anlægsinvesteringerne vil i anlægsperioden være lavere end anlægsinvesteringerne. Sektor 2.95 og 2.96 Varme Udlægskontoen forventes fremover at skifte til en gæld og herefter have et stigende forløb (forøgelsen af gælden) af størrelsen 5-40 mio. kr. årligt, idet udbetalingen af overdækningen er afsluttet i 2011, og bidraget fra driften vil være reduceret som følge af ændrede regnskabsprincipper vedrørende henlæggelser og afskrivninger. Nye anlægsprojekter vil ligeledes medføre en forøgelse af gælden på udlægskontoen. 5.4 Status for serviceudgifter Sektoren er takstfinansieret og indregnes derfor ikke i serviceudgifterne. 6. Øvrige forhold 6.1 Afvigelse fra normal praksis Efter overgang til Opus-debitor har det ikke været teknisk muligt at foretage afskrivninger. Der er således afskrivninger på i alt kr., som først vil blive registreret i regnskabet i efterfølgende år. For AffaldVarme Aarhus har der siden opdelingen af kundeafregningssystemet i september som følge af selskabsgørelsen af vand og Spildevand - været problemer med overførsel af indtægter fra henholdsvis SonWin og Renomatic til KMD Opus. Problemerne vedr. SonWin er løst i 2011, men der er fortsat problemer i forhold til Renomatic.

185 AffaldVarme Aarhus Det registrerede forbrug på driften vurderes at være korrekt, mens der er afvigelser på status. Problemet forventes løst i Der er således fortsat foretaget beregning af driftsrenter i forhold til det gennemsnitlige kapitalforbrug på drifts- og anlægskonti, registreret i regnskabsåret Samme fremgangsmåde blev anvendt i foregående regnskabsår. 6.2 Redegørelse for anvendelse af puljer o.l. Der er i 2011 anvendt 1,7 mio. kr. af midlerne afsat til Udviklings- og Forbedringspuljen vedr. renovationsområdet. Beløbet er anvendt til Ren by-kampagne med 0,2 mio. kr. Storskrald-kampagne med 0,5 mio. kr. Indsamling af batterier med 0,2 mio. kr. Undervisningsmateriale med 0,1 mio. kr. ph.d.-projekt med 0,1 mio. kr. DTU med 0,4 mio. kr. Projekt med Vestforbrændingen med 0,1 mio. kr. Øvrige projekter med 0,1 mio. kr. 6.3 Øvrige forhold Regnskabsaflæggelse efter Varmeforsyningsloven Varmeplan Aarhus Nedenstående oversigt viser prisregnskabet for Varmeplan Aarhus opgjort efter varmeforsyningsloven: Beløb i kr. R 2011 Onkostninger: Brændsel, varmekøb m.v El, vand og kemikalier Drift, vedligehold og administration Renteudgifter Afskrivninger Omkostninger i alt Indtægter: Forbrugsafgifter Øvrige indtægter Indtægter i alt Årets underdækning Overdækning året før Akkumuleret underdækning Årets underdækning på 47,6 mio. kr. betyder, at den akkumulerede underdækning ultimo 2011 er på 16,8 mio. kr. Overdækningen vedr. ultimo 2006 var fuldt afviklet ved udgangen af 2010.

186 AffaldVarme Aarhus Da underdækningen er mindre end 20 mio. kr. foretages der en ingen takstændring pr. 1. juli Hvis der skulle laves en takstændring, ville de 14,7 mio. kr. skulle overføres til Varme. Varme Nedenstående oversigt viser prisregnskabet for Varme opgjort efter varmeforsyningsloven: Beløb i kr. R 2011 Omkostninger: Køb af varme mv El, vand, mv Drift, vedligehold og adm Energirådgivning Tab på debitorer Afskrivninger Driftsomkostninger i alt Indtægter: Salg af varme Renteindtægter 640 Øvrige indtægter 876 Indtægter i alt Årets overdækning Underdækning året før Akkumuleret overdækning Tilbagebetaling af overdækning via takstændring pr. 1. januar Resterende akkumuleret overdækning Årets overdækning er på 134,2 mio. kr. Den akkumulerede overdækning ultimo 2011 er på 122,9 mio. kr. Heraf er der allerede indregnet 95,8 mio. kr. via en takstnedsættelse pr. 1. januar Den resterende overdækning på 27,1 mio. kr. hvilket isoleret set medføre en takstændring pr. 1. juli Når underskuddet fra Varmeplan Aarhus medregnes, er der et samlet overskud på 12,4 mio. kr. Der sker derfor ingen takstændring pr. 1. juli Den historiske overdækning fra 2006 er fuldt afviklet ved udgangen af Øvrige rapporteringer Ifølge tidligere byrådsbeslutninger afrapporteres følgende i regnskabet: I 2011 er der tilsluttet ejendomme til fjernvarmenettet. Heraf er 740 nybygninger. Ved udgangen af 2011 udgør restmarkedet ca ejendomme med vandbaserede opvarmningsanlæg samt ca. 400 el-opvarmede ejendomme. Af de vandbaserede ejendomme udgør erhvervsejendommene ca I 2011 er der ikke tilsluttet ejendomme uden for Delplanens geografiske område. I 2011 er der indgået en ny aftale om køb af overskudsvarme fra Vestre Kirkegaard.

187 SEKTOR 3.30 SERVICE FOR ÆLDRE OG HANDICAPPEDE

188 Service for ældre og handicappede Service for ældre og handicappede 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg yder hjælp til pleje og praktiske opgaver ud fra en samlet vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er ansvarlig for sundheds- og omsorgsområdet i Aarhus Kommune. Afdelingen har disse opgaver: Drift af lokalcentre og plejehjem Pleje og praktisk hjælp til alle borgere uanset alder Hjælpemidler til alle borgere uanset alder Aktivitets- og sundhedsfremmetilbud Sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning i hele Aarhus Kommune Madproduktion og drift af caféer på lokalcentre Kørselsordninger Administration af pension, boligstøtte og personlige tillæg I 2011 gennemførte Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg den sparerunde, som blev vedtaget af Byrådet januar samme år. En væsentlig del af besparelserne var rettet mod øget brug af velfærdsteknologi, der bl.a. skal gøre borgerne bedre i stand til at klare sig selv og dermed blive uafhængig af hjælp fra kommunen. Samtidig blev besparelserne for 2012 forberedt allerede i 2011, herunder væsentlige strukturændringer i lokalområderne, hvor antallet af områder reduceres fra 13 til 9, samt en betydelig omlægning af visitationsopgaverne i retning af en tættere tilknytning til lokalområderne. I løbet af 2011 blev dele af serviceniveauet tillige ændret. Bl.a. lægges der op til at færre borgere, vel at mærke efter en konkret individuel vurdering, får praktisk hjælp. I stedet tilbydes borgeren øvelser, så hun/han på sigt selv kan foretage den praktiske hjælp, alternativt købe en robotstøvsuger eller få hjælp fra familie eller pårørende. Der er endvidere sat yderligere tempo på implementering af velfærdsteknologi. Der er eksempelvis igangsat forsøg med robotstøvsugere i plejeboliger og servicearealer, forsøg med trykfølsomme skærme samt dokumentation i borgerens eget hjem. Siden 2010 har Sundhed og Omsorg gennemført et projekt Grib Hverdagen med et rehabiliterende sigte med henblik på at hjælpe borgerne til at klare sig uden hjælp fra kommunen. Dette projekt har allerede på et tidligt tidspunkt vist så positive resultater, at der i 2011 blev omprioriteret 10 mio. fra frit valgs området til Grib Hverdagen så det er blevet muligt, at øge den rehabiliterende indsats. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Sundhed og Omsorg har i 2011 haft følgende overordnede mål: Vi holder borgerne væk fordi de gerne vil klare sig selv Al magt til borgerne fordi det er dem vi er for Vi bruger tiden med borgerne fordi det er i mødet med borgeren, at den gode omsorg skabes

189 Service for ældre og handicappede 2.2 Delmål og målopfyldelse Vi holder borgerne væk Delmål 1: Vi skal skabe de bedst mulige betingelser for sundhedsfremme og forebyggelse (Effektmål) Status og målopfyldelse: Aarhus Kommunes Sundhedspolitik skal medvirke til opnåelsen af dette mål. Den skal give overblik over sundhedstilbud og udvikle sundhedstilbud for forskellige målgrupper, og samtidigt medvirke til udvikling af kompetencer for at fremme sundhed i hverdagen for borgere og ansatte. En indikator på effekten af indsatsen er middellevetiden (dvs. hvor gammel forventes en nyfødt i dag at blive). I 2007 satte Regeringen et mål om, at middellevetiden skal øges med 3 år i løbet af de følgende 10 år målet for Aarhus Kommune er, at middellevetiden øges mere end dette. Opgørelserne over middellevetiden blev før 2012 ikke lavet systematisk. Derfor anvendes gennemsnitsalder ved død som indikator for, om vi har skabt de bedst mulige betingelser for sundhedsfremme og forebyggelse i Aarhus Kommune. I perioden 2001 til 2006 er gennemsnitsalderen ved død i Aarhus Kommune steget med 1,4 år. Dette svarer til udviklingen i middellevetiden. Målet er, at gennemsnitsalderen ved død i Aarhus Kommune stiger mere end 0,3 år pr. år, så den over 10 år øges med mere end 3 år anvendes som basisår for den samlede udvikling i gennemsnitsalder ved død, da det var i 2007, at kommunerne fik nye opgaver på sundhedsområdet. Her var gennemsnitsalderen ved død 74,6 år. Status og målopfyldelse: Gennemsnitlig levetid Regnskab Budget Gennemsnitlig levetid* 76,2 75,8 0,40 *Målt som gennemsnitsalder ved død Afvigelse (R-B) Udvikling i gennemsnitlig levetid Tekst Målet for gennemsnitlig levetid* >74,9 >75,2 >75,5 >75,8 Faktisk gennemsnitlig levetid 75,3 75,4 75,9 76,2 *Målt som gennemsnitsalder ved død Opgørelsen viser, at der er målopfyldelse på målet i forhold til det budgetterede, og at målsætningen om en stigning på 0,3 år fra 2010 til 2011 er nået. Tendensen er opadgående, men skal dog ses over en længere årrække, idet der kan være udsving i begge retninger for et givent år. Delmål 2: Vi skal have fokus på den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv (effektmål) Status og målopfyldelse:

190 Service for ældre og handicappede Undersøgelser viser, at borgere, der ikke modtager hjælp, har den største livsglæde, hvilket formentlig skyldes bedre helbred og de større udfoldelsesmuligheder mv. der følger heraf. Målet med indsatsen er derfor, at borgeren kommer til at klare sig selv bedst muligt. En af måderne, hvorpå målet kan nås, er ved at udnytte mulighederne for rehabilitering, træning, sundhedsfremme og forebyggelse. Eksempelvis har Sundhed og Omsorg ansvaret for træning efter Serviceloven og Sundhedslovens 140. Visitator skal under sit visitationsbesøg sørge for at afdække borgernes ressourcer og have øje for at fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv, med henblik på at øge borgerens livskvalitet. Der bliver ofte visiteret til træning i stedet for midlertidig hjemmehjælp. Der er i forlængelse heraf en forventning om, at indsatsen vil kunne aflæses i et mindre behov for pleje og praktisk hjælp. Andel borgere over 65 år, der ikke får praktisk hjælp* (Frit valg) Regnskab Regnskab Budget Andel af borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp (frit valg) (MP 087) 86,1% 84,0% 2,1 Afvigelse (R-B) *Beregnes som andelen af borgere, der ikke modtager praktisk hjælp i fritvalgsområdet, i forhold til det samlede antal borgere over 65 år i fritvalgsområdet. Udvikling i andel borgere over 65 år, der ikke får praktisk hjælp* (Frit valg) Målet for andel borgere over 65 år, der ikke får praktisk hjælp (Frit valg) ** ** 83,0% 84,0% Faktisk andel borgere over 65 år, der ikke får praktisk hjælp (Frit valg) 82,0% 82,7% 84,3% 86,1% *Beregnes som andelen af borgere, der ikke modtager praktisk hjælp i fritvalgsområdet, i forhold til det samlede antal borgere over 65 år i fritvalgsområdet ** Nyt mål fra 2010 Opgørelsen viser, at der er målopfyldelse på målet i forhold til det budgetterede. Tendensen er klart opadgående, hvilket indikerer, at den rehabiliterende tilgang til opgaveløsningen har den tilsigtede virkning. Vi tilsigter, at ethvert besøg hos borgeren i princippet er et forebyggende besøg. Det betyder, at medarbejderne i Sundhed og Omsorg altid har fokus på at støtte borgeren til, at blive bedre til selv at klare de daglige gøremål. Borgernes oplevelse af dette er målt via brugerundersøgelsen på fritvalgsområdet. Borgernes oplevelse af, om medarbejderne støtter dem til at blive bedre til at klare de daglige gøremål Budget Afvigelse (R-B) I hvilken grad er du enig i, at personalet støtter dig i at blive bedre til at klare de daglige gøremål (Frit valg) (MP088) ** 3,70* ** *Målet er et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. **Undersøgelsen gennemføres kun i lige år Udvikling i borgernes oplevelse af, om medarbejderne støtter dem til at blive bedre til at klare de daglige gøremål I hvilken grad er du enig i, at personalet støtter dig i at blive bedre til at klare de daglige gøremål (Frit valg) (MP088) * * 3,70** *** Faktisk opnåelse * * 3,83** ***

191 Service for ældre og handicappede *Indikatoren er først målt fra ** Målet er et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. ***Undersøgelsen gennemføres kun i lige år Undersøgelsen er ikke foretaget i 2011, hvorfor det ikke kan konstateres om der er målopfyldelse i forhold til det budgetterede. I 2010 blev undersøgelsen gennemført, hvor målet om at borgeren skal have en positiv oplevelse af, at personalet støtter dem i at blive bedre til at klare de daglige gøremål, var mere end opfyldt. Al magt til borgerne Delmål 1: Vi giver hjælp af høj kvalitet, med respekt for borgernes ønsker og behov (effektmål) Status og målopfølgelse: Trivsel for det enkelte menneske er et grundlæggende princip for de omsorgsydelser, der leveres af Aarhus Kommune. Trivsel betyder blandt andet, at man har mulighed for at tilrettelægge tilværelsen efter egne behov, forventninger og mål. Vi bestræber os derfor på at yde en hjælp, der har høj kvalitet, og hvor borgeren har den størst mulige indflydelse. Via brugerundersøgelsen på fritvalgsområdet har vi traditionelt spurgt til, om borgeren oplever at have indflydelse på den måde hjælpen udføres. Undersøgelsen gennemføres hvert andet år i lige år og er derfor ikke foretaget i Tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Hvor tilfreds er du alt i alt med hjælpen? (MP001) ** 4,1* ** I hvilken grad får du den hjælp du er bevilget (MP 004) ** 4,4* ** * Målet er et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. ** Undersøgelsen er ikke foretaget i 2011 Udvikling i tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 Udvikling i hvor tilfredse borgerne alt i alt er med hjælpen (MP001) 4,01* 4,04* ** 4,1* ** Udvikling ift. i hvilken grad borger får den hjælp de er bevilliget (MP004) 4,42* 4,44* ** 4,4* ** * Målet er et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. ** Undersøgelsen gennemføres kun i lige år Som nævnt foretages undersøgelsen kun i lige år, hvorfor det ikke kan konstateres om der er målopfyldelse i forhold til det budgetterede. I 2010 blev undersøgelsen gennemført, hvor målene om den samlede tilfredshed med pleje og praktisk hjælp samt tilfredshed med, at borgerne får den hjælp de er bevilget, blev opfyldt. Udvikling i tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i plejeboligerne

192 Service for ældre og handicappede Hvor tilfreds er du alt i alt med personalet? (MP059) 4,2** * 4,3** * * Hvor tilfreds er du med den personlige pleje? (MP062) 4,06** * 4,0** * * * Undersøgelsen er kun blevet gennemført i ulige år. Fra 2010 bortfald den helt ** Målet er et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1 Tilfredshedsundersøgelserne i plejeboligerne gennemføres ikke længere. Delmål 2: Vi skal tilbyde god mad tilpasset borgernes behov (effektmål) Status og målopfølgelse: Sundhed og Omsorg tilbyder varieret og veltillavet mad til borgere, der ikke selv er i stand til at lave mad. Tilfredsheden med madtilbuddet måles via tilfredshedsundersøgelser. Brugertilfredshed - madservice Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Hvor tilfreds er du med maden (plejeboliger)? (MP061) * 4,0 * Hvor tilfreds er du med madordningen alt i alt (frit valg) (MP025) ** 4,1 ** Café på lokalcenteret (MP072) ** 4,2 ** Byens Mad (MP089) ** 4,1 ** *Undersøgelsen er hidtil blevet gennemført som et interview/samtale i ulige år, men er som øvrige brugerundersøgelser i plejeboligerne bortfaldet helt fra 2011 ** Undersøgelsen foretages kun i lige år Udvikling i brugertilfredsheden - madservice Hvor tilfreds er du med maden (plejeboliger)? 4,06 * 4,00 * * Hvor tilfreds er du med madordningen alt i alt (frit valg)? 4,05 4,04 ** 3,96 ** *Undersøgelsen blev gennemført som et interview/samtale i ulige år indtil 2009, hvor undersøgelser i plejeboligerne ophørte ** Undersøgelsen gennemføres kun i lige år Brugerundersøgelser på Fritvalgsområdet gennemføres ikke i ulige år, hvorfor det ikke kan vurderes, hvorvidt målet er opnået. I plejeboligerne ophørte undersøgelserne med at blive gennemført i 2010, hvorfor det heller ikke her er muligt at vurdere, hvorvidt målet er opfyldt. Delmål 3: Hjælp skal tilbydes ud fra borgernes individuelle behov (effektmål/ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Hjælp skal tildeles ud fra en individuel, korrekt vurdering af borgerens samlede situation og behov og ud fra den gældende lovgivning. Der foretages registreringer af antallet af sager, hvor kommunens afgørelse stadfæstes i Det Sociale Nævn inden for områderne pleje, praktisk hjælp, madservice, afløsning/aflastning, træning, hjælpemidler, boligindretning samt pension og boligstøtte. Afgørelser fra Det Sociale Nævn, hvor kommunens afgørelse stadfæstes Afgørelser Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Pleje, praktisk hjælp, mv. (MP063) 100 % 95,0% 5,0%

193 Service for ældre og handicappede Pension (MP064) 100 % 95,0% 5,0% Boligstøtte (MP065) 95,8% 95,0% 0,8% Udvikling i afgørelser fra Det Sociale Nævn, hvor kommunens afgørelse stadfæstes R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 Pleje, praktisk hjælp, mv. (MP063) 90,5% 96,4% 91,9% 96,6% 100% Pension (MP064) 100% 100% 100% 100% 100% Boligstøtte (MP065) 84,6% 100% 90,9% 100% 95,8 % Målet er nået for alle tre typer afgørelser, hvilket er meget tilfredsstillende. I sager vedrørende såvel pleje, praktisk hjælp, mv. og pension, er endog samtlige afgørelser blevet stadfæstet. Ud over stadfæstelser vedr. pensionssager er tendensen svingende om et relativt højt niveau, hvilket overordnet set er meget tilfredsstillende. Borgernes tilfredshed med den tildelte hjælp er traditionel blevet målt i den årlige brugertilfredshedsundersøgelse af visitationen. Målet afspejler, hvorvidt visitationen gennemføres med inddragelse af borgerens egen vurdering af behov. Det er imidlertid blevet besluttet, kun at gennemføre målingen hvert andet år (lige år). Der kan således ikke afrapporteres for Udvikling med tilfredshed med den tildelte hjælp R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 Tilfredshed * 4,09 4,31 ** *** *Målet er nyt for 2008 ** Af uvisse årsager faldt undersøgelsen ud sidste år *** Undersøgelsen gennemføres ikke i ulige år Målingerne fra 2008 og 2009, viser at der var stor tilfredshed med visitationen. En af forklaringerne er visitationens anvendelse af Fælles Sprog 2 som vurderingsredskab, som gør, at visitationen i højere grad kommer omkring borgerens samlede situation og behov. Vi bruger tiden med borgerne Delmål 1: Vi skal bruge en så høj andel tid sammen som muligt (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: For borgerne er det tiden sammen med personalet, der tæller. Det er her de har den personlige kontakt med personalet og her de får hjælp til det, de ikke selv kan. Den direkte brugertid måles ved at sammenholde antal leverede timer hos borgerne med den forbrugte normering inklusive udgifter til vikar. Ud over den direkte brugertid består arbejdstiden også af ferie, møder, kurser, transporttid og sygefravær. Direkte brugertid på fritvalgsområdet Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Direkte brugertid (MP029) Brugertidsprocent* X % (56%) 54,2% Note: Målet er et gennemsnit for både pleje og praktisk hjælp. *Pga. ny opgørelsesmetode er målet parallelforskud i nedadgående retning med 1,8 procentpoint Udvikling i direkte brugertid på fritvalgsområdet

194 Service for ældre og handicappede Direkte brugertid (MP029) * Brugertidsprocent ny opgørelse * *Målet har ikke været udviklet før 2009 **Ny opgørelsesmetode af brugertidsprocenten ,6% 54,3% 56,2% 53,9% ** Som følge af en ny beregningsmetode af brugertidsprocenten er målet parallelforskudt i nedadgående retning med knap 2 procentpoint. Målet er fortsat, at brugertidsprocenten skal stige med i størrelsesorden 2 procentpoint fra 2010 til Særlige indsatsområder Styrkelse af træningsområdet I 2011 er der på forskellig vis arbejdet videre med at styrke og udvikle træningsområdet; herunder bl.a. større fokus på den rehabiliterende tilgang i opgaveløsningen. I sundhed og Omsorg arbejdes der fortsat for at tilbyde evidensbaseret og meningsfuld ambulant træning, genoptræning, funktionsrettet og vedligeholdende træning samt rehabilitering til borgerne i Aarhus Kommune. Vi har i 2011 arbejdet videre på, at borgerne i Aarhus Kommune skal opleve træningsindsatsen som et koordineret og sammenhængende forløb med fokus på borgerens hverdagsliv, tværfaglighed og rehabilitering. Vi er samtidig godt i gang med at gennemføre et paradigmeskifte på området, hvor terapeuterne skal være mønsterbryderne. Dette sker ved at arbejde på en større udbredelse af den terapeutfaglige tilgang til borgerne og styrke alle de sundheds- og plejefaglige medarbejderes viden om træning og rehabilitering. Dette giver borgerne bedre forudsætninger for at: fungere længst muligt i selvvalgt bolig og nærmiljø øge livskvalitet og selvstændighed i daglige aktiviteter deltage i socialt liv og samfundsaktiviteter Resultater 2011: Projekt Grib Hverdagen har nu haft omkring 1300 borgere i rehabiliteringsforløb siden opstarten i september I 2011 blev i alt 504 borgere selvhjulpne; svarende til 46 %. Over 70 % af de undersøgte borgere har fået forbedret deres funktionsevne under forløbet. I 2011 blev nye tværfaglige rehabiliteringsteams etableret, så der ved årsskiftet 2011/2012 var 24 Grib Hverdagens teams. Grib Hverdagen er nu udvidet til at dække døgnets 24 timer Omsorgshotel Vikærgården har i 2011 været under omlægning og ombygning med henblik på klargøring til relancering af Vikærgården som døgnrehabiliteringsenhed og velfærdsteknologisk eksperimentarium fra maj Planlægning af hjemtrækning af yderligere genoptræningsopgaver i eksisterende faciliteter i Sundhedsenhederne ved lokalcentrene samt Ortopædisk genoptræningscenter. Bl.a. løser sundhedsenhederne nu genoptræningsopgaver for de borgere, der samtidigt visiteres til tilbud til Grib Hverdagen, da det giver mere smidige borgerforløb. Opstart på udarbejdelse af sundhedsfaglige vejledninger til det sundhedsfaglige personale bl.a. på træningsområdet med henblik på at sikre træningsforløb af ensartet, høj faglig kvalitet. Udarbejdelse af sundhedsfaglige vejledninger sker løbende i takt med den faglige udvikling, ny faglig viden eller nye vejledninger f.eks. fra Sundhedsstyrelsen. Der er udarbejdet forløbsprogram for muskel-skelet lidelser (lænderygsmerter). Forløbsprogrammet er udarbejdet i samarbejde med Region Midtjylland, de øvrige 18

195 Service for ældre og handicappede kommuner i regionen, almen praksis samt repræsentanter fra Magistratsafdelingen for sociale forhold og beskæftigelse Aarhus Kommune har modtaget 7,7 mio. kr. over 3 år til styrket indsats på hjerneskadeområdet. Indsatsen omfatter tværmagistratslig koordinering af indsatsen (én indgang for borger) samt midler til kompetenceudvikling blandt personalet om hjerneskade Sundhedsstyrelsen har, som led i Kræftpakke 2, udarbejdet et forløbsprogram for rehabilitering af kræftramte. Aarhus Kommune er i dialog med relevante samarbejdspartnere i forhold til at udvikle et tilbud til kommunens borgere i forbindelse med implementeringen af forløbsprogrammet Borgerinddragelse og brugerstyring Sundhed og Omsorg har i 2011 fortsat arbejdet med at opnå øget borgerinvolvering ift. tilbud og ydelser. Målet har været at inddrage borgerne så det skabes øget ejerskab og tilhørsforhold til lokale tilbud og institutioner. Det har ligeledes været målet at der skulle udvikles nye initiativer, der kunne styrke borgerinddragelse og brugerstyring, ligesom allerede afprøvede tiltag skulle udbredes. Inden for dette indsatsområde er det i 2011 blevet iværksat følgende: Resultater i 2011 Der er blevet sat fokus på kulturen blandt fagpersonale i forhold til nedbrydelse af barrierer for øget borgerinddragelse. Der afprøves nye metoder for borgerinddragelse i såvel plejeboliger som i og omkring lokalcentrene; en understøttelse af, at visionen om lokalcentre som åbne borgerstyrede huse Initiativer for udvikling af brugerstyrede cafeer er igangsat i de daværende 13 lokalområder Model for sammenlægning og samarbejde mellem beboer- og pårørenderåd samt afdelingsbestyrelse er afprøvet i ét lokalområde. Modellen ønskes udbredt til flere plejeboligenheder, da den giver et godt grundlag for samarbejde og synliggørelse af behov og ønsker hos beboere og pårørende. Ligeledes bevirker samarbejdet et bedre økonomisk fundament for de enkelte bestyrelser/råd samt mulighed for igangsættelse af flere aktiviteter Kommunens 5 frivillighuse er alle overgået til brugerstyret organisering, hvor Fristedet Skæring er 100 % brugerstyret. Denne model er under evaluering med henblik på udbredelse til lokalcentre og frivillighuse Inddragelsen af frivillige En styrkelse af det frivillige arbejde er en del af Omsorgspolitikken, der blev vedtaget af byrådet i De frivilliges indsats styrker sociale netværk og fællesskaber. Frivillige og borgere står for en bred vifte af aktiviteter og skaber gensidig livsglæde og livskvalitet. Det konkrete mål med denne indsats er at styrke fokus på, hvordan frivillige og borgere i øget omfang kan indgå i samarbejde med lokalcentrene omkring skabelse af aktiviteter og tilbud for borgere i lokalområdet. I 2011 har Sundhed og Omsorg haft fokus på det frivillige arbejdes forebyggende effekt. Et gensidigt samarbejde mellem frivillighed og faglighed er etableret ud fra en helhedsorienteret indsats i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse for de ældre borgere i Aarhus Kommune. Resultater i 2011 Frivilligkoordinatorerne har samarbejdet med lokale interessenter om udvikling af frivilligområdet. Dette har givet personalet på lokalcentrene en øget bevidsthed om, hvordan frivillige kan indgå i dagligdagen på centrene

196 Service for ældre og handicappede Lokal undervisning og forventningsafstemning på lokalcentre og i plejeboliger, hvor frivilligkoordinatorerne har indgået som undervisere lokalt samt deltaget på teammøder med henblik på at øge bevidstheden blandt personalet om samarbejdet med frivillige. Udviklet og gennemført introduktionsforløb for frivillige i samarbejde med det lokale personale 200 medarbejderrepræsentanter har gennemført 1-dags kompetenceudviklingskursus målrettet arbejdet med frivillige Etablering af samarbejdsaftaler med frivillige foreninger på følgende områder: Våge- og aflastningstjeneste for døende og deres pårørende Samarbejde med foreninger til borgere i svære livssituationer (aflastning, ledsagere, våge) Dansk Arbejder Idræt uddannelse af frivillige instruktører til idræt målrettet seniorer VIA-university: samarbejdsaftale målrettet marselisløb for ældre i kørestol Samarbejdsaftale Dansk Røde Kors: besøgstjeneste til plejeboliger Der er påbegyndt en række af pilotprojekter målrettet brobygning mellem generationer: Samarbejde med mødregrupper/plejeboliger, Samarbejde mellem lokalcentre/folkeskoler, Samarbejde med VIA-ergoterapeutuddannelsen, Samt hvervning af yngre frivillige til plejeboliger og cafeområdet. Alle disse initiativer har vist sig succesfulde, og skal derfor udbredes til flere lokalcentre i Der er sammen med de andre magistratsafdelinger etableret en frivilligportal, som skal bidrage til at synliggøre frivilligområdet: Endelig kom vi, i Sundhed og Omsorg, ved udgangen af 2011 op på et samlet antal frivillige på godt 2030 personer, der aktivt initierer eller faciliteter aktiviteter for ældre på lokalcentre og frivillighuse. Det svarer til en stigning på 16,1% alene fra 2010 til Supplerende nøgletal R2007 R2008 R2009 R2010 R Direkte brugertid fritvalg* 50,2% 50,8% 52,9% 53,8% (afventer) 2. Ansatte pr. plejebolig** 0,90 0,86 0,87 0,94 0,89 3. Antal modtagere pr. sygeplejerske 37,2 35,6 36,3 35,0 35,0 *** 4. Antal modtagere pr. træningspersonale**** 36,5 41,8 44,1 **** **** ** Antal fuldtidsstillinger i plejeboliger (excl. sygeplejersker og træningspersonale) og vikarbureau i plejeboliger omregnet til stillinger i forhold til den gennemsnitlige antal plejeboliger *** Antal fuldtidsstillinger i forhold til antal modtagere af pleje og praktisk hjælp **** Pga. omstrukturering fra aktivitetsafdelinger til sundhedsklinikker kan tallet ikke opgøres som tidligere og er derfor ikke sammenligneligt. Produktivitetstallet udgår fra budget 2013.

197 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Service for ældre og handicappede 5. Ressourcer I forbindelse med regnskabet er der to opgørelser, som anses for særligt interessante. Dels opgørelsen i forhold til den langsigtede økonomiske holdbarhed af afdelingens udgiftsniveau i forhold til den byrådsvedtagne økonomiske ramme, og dels opgørelsen af afdelingens udgiftsniveau i forhold til servicevækstrammen. Decentraliseret driftsområde Sundhed og Omsorg har i 2011 haft et overskud på sektor 3.31, Service for ældre og handicappede, på 57,6 mio.kr. i forhold til rammen. Det svarer til 2,4 pct. af rammen. På øvrige decentraliserede driftsområder er der et overskud på 7,6 mio.kr. Den helt grundlæggende årsag til mindreudgifterne er statens sanktionslovgivning, der medfører forsigtighed i form af udskydelse af alle udgifter, hvor det er muligt, med henblik på at undgå straf. Det gælder både i budgetlægningen og budgetopfølgningen. Den sene vedtagelse af besparelserne for 2011 har forstærket behovet for at lægge en konservativ linje i budgetlægningen. Hertil kommer, at den annoncerede sparerunde for 2012 har lagt en stor dæmper på udgifterne i andet halvår af Endelig er Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i gang med at omlægge indsatsen fra kompenserende hjælp til den rehabiliterende tankegang, hvilket har medført usikkerhed i budgetlægningen. Udover disse grundlæggende præmisser for økonomien kan mindreudgifterne forklares med følgende: Faldende sygefravær og vikarforbrug medfører mindreudgifter på lokalcentrene på i alt 13 mio.kr. Omlægning til en rehabiliterende tankegang med større fokus på træning og brug af teknologi frem for kompenserende hjælp indebærer mindreudgifter på knap 15 mio.kr. i de pengeposer, der aktivitetsafregnes til lokalcentrene (Pleje og praktisk hjælp på frit valg og i plejeboligerne samt Grib Hverdagen). Stor tilbageholdenhed og tidsforskydninger på HK 6 (administrationsområdet) indebærer mindreudgifter på 7 mio.kr. Tilbageholdenhed i budgetlægningen til imødekommelse af usikkerhed bl.a. om besparelserne i 2011 samt udviklingen på det ikke styrbare område. For også at sikre, at der i den løbende budgetopfølgning ikke forekommer negative overraskelser, som kræver besparelser midt i året, indebærer statens styring samtidig incitament til et mere konservativt udgiftsskøn i forbindelse med budgetopfølgningen. Forsigtighed i både budgetlægning og budgetopfølgning hænger sammen med, at der skal være tid til at træffe de nødvendige forholdsregler i forhold til at imødegå forventede merudgifter og implementere de nødvendige beslutninger, der skal reducere merudgiften. Dette er især vigtigt på løntunge områder. De overordnede tal dækker stadig over udfordringer på nogle af de demografiafhængige områder bl.a. merudgifter til køb og salg af pladser i andre kommuner på 9,1 mio.kr., merudgifter til botilbud på 15,3 mio.kr. samt merudgifter til pasning af døende og nærtstående på 6,5 mio.kr. Servicevækstramme Servicevækstrammen bliver overholdt med en positiv margin på 55,2 mio.kr. for hele Sundhed og Omsorg under ét.

198 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Ikke-decentraliseret driftsområde Det ikke-decentraliserede område udviser mindreudgifter på 25,7 mio. kr., heraf knap 16 mio. kr. på afdelingens sektor 3.34 for udlejnings- og ældreboliger, 8,2 mio. kr. på afdelingens overførselsområde på sektor 3.35 og 1,8 mio. kr. på sektor 3.35 for hjælpemidler (ikke styrbart område). Også her indebærer statens sanktionslovgivning, at der er incitament til forsigtighed i budgetlægningen for serviceudgifterne. Anlægsområdet På anlægsområdet sektor 3.36 og sektor 3.32 medfører hovedsageligt tidsforskydninger mindreudgifter for 256,6 mio. kr. på anlægssektoren og 57,3 mio. kr. på KB-midlerne. 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2011 Sektor 220 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,4 % Indtægter ,2 % Refusion ,3 % Nettoudgifter i alt ,7 % Anlæg: Udgifter ,0 % Indtægter ,4 % Nettoudgifter i alt ,8 % Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor ,0 % * Sektor ,7 % * Sektor ,6 % Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter ,2 % * Ikke-styrbare udgifter ,1 % * Anlæg ,0 % Nettoudgifter i alt ,5 % Regnskabet for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg udviser mindreudgifter for 369,7 mio. kr. i forhold til ajourført budget, svarende til en mindreudgift på 9,5 %. Heri indgår både drifts- og anlægsudgifter. Driftsudgifterne består af serviceudgifter, overførsler, decentraliserede og ikke decentraliserede områder samt styrbare og ikke styrbare udgifter. Mindreudgiften er fordelt med mindreudgifter på driftsudgifterne på 55,8 mio. kr., svarende til en mindreudgift på 1,7 %, og 313,9 mio. kr. på anlægsområdet, svarende til en afvigelse på 48,8 %. Mindreudgiften på driftsområdet fordeler sig med mindreudgifter på det decentraliserede område på 30,1 mio. kr., svarede til en afvigelse på 1,2 %, og mindreudgifter på det ikkedecentraliserede område på 25,7 mio. kr., svarende til en afvigelse på 3,2 %.

199 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Mindreudgiften på anlægsområdet fordeler sig med mindreudgifter på 57,3 mio. kr. på KBbevillinger og 256,6 mio. kr. på anlæg sektor Forskellen mellem resultatet på budgettet og på rammen udgøres dels af den tvungne opsparing på 18,1 mio. kr., som Byrådet besluttede i forbindelse med sikring af servicevækstrammen for 2011, samt forbrugsbevillingen på -32,8 mio. kr., som Byrådet besluttede i forbindelse med afdelingens tillægsbevillingsansøgning for Drift og personale Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2011 Personaleforbrug i regnskab 2010 (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4 B) Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 5.375, ,0-297,5-5,2 % Udviklingen beskrives alene for sektor 3.31 konto 5, som er det primære driftsområde med service og foranstaltninger for ældre og handicappede. For at få et samlet billede af lønområdet skal øvrige lønrelaterede udgifter som refusioner, vikarbureau m.m. indregnes udover den direkte lønudgift. Mio. kr Forskel Løn 1.958, ,9-130,0 Vikarbureau 27,0 17,8-9,2 Refusioner -139,9-143,1-3,2 Øvrige -3,1-2,5 0,6 I alt 1.842, ,1-142,0 Tabellen viser, at de samlede lønudgifter er faldet med 142 mio. kr. eller 7,7 %. Det dækker over en række ændringer. Løn Lønudgiften er faldet med 130 mio. kr. svarende til en ændring på 6,6 %. Heri ligger der to modsatrettede ændringer i mængde (stillingsforbrug) og pris (gennemsnitsløn). Stillinger Stillingsforbruget er faldet med 299 stillinger fra i 2010 til i 2011, svarende til 5,7 %. Det skyldes for det første gennemførelse af besparelserne i budgetforliget for I besparelserne ligger der stillingsreduktioner i størrelsesordenen 150 stillinger. For det andet er det gennemsnitlige antal plejeboliger faldet fra 2010 til 2011 med 103 boliger. Det svarer til et fald i antal stillinger på ca. 90 stillinger, da der gennemsnitligt anvendes 0,9 stilling pr. plejebolig. Faldet i antal plejeboliger skyldes hovedsageligt udskydelse af forventede åbninger på to plejeboligenheder fra 2011 til For det tredje har antallet af borgere på fritvalgsområdet været faldende i løbet af Det medfører færre stillinger i størrelsesordnen stillinger. For det det fjerde er antal elever steget med 54 fra 2010 til Gennemsnitsløn Gennemsnitslønnen er faldet fra 2010 til 2011 med 0,13 %. Det er en forskel på 0,33 % i forhold til den ajourførte overenskomstmæssige stigning på 0,20 %. Faldet skyldes de timelønne-

200 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg de og eleverne. For de timelønnedes vedkommende var der en ekstraordinær regulering af pensionsforholdene i 2010, som medfører, at gennemsnitslønnen i 2010 var højere end normalt. Faldet er 3,1 % fra 2010 til Elevernes gennemsnitsløn er faldet med 1,0 % fra 2010 til De fastansatte er steget med 1,43 % fra 2010 til Her ligger forklaringen formentlig i besparelserne. For det første vil personalereduktioner medføre ekstraudgifter til fratrædelsesgodtgørelser, feriepenge m.m., hvilket betyder højere gennemsnitsløn. Fra 2010 til 2011 er udgiften pr. fuldtidsstilling til udbetaling af ferie og fratrædelsesgodtgørelse steget med 8,2 %. Det forklarer 0,37 % af stigningen på 1,43 %. Desuden betyder ansættelsesstoppet, at der ikke ansættes nyuddannede med en lavere gennemsnitsløn, og dermed fastholdes gennemsnitslønnen på et højere niveau. Vikarbureau Udgiften er faldet yderligere med 9,2 mio. kr. fra 27,0 mio. kr. i 2010 til 17,8 mio. kr. i Siden 2007 er udgifterne faldet med 109 mio. kr. Refusioner Refusionsområdet er steget med 3,2 mio. kr. Refusionerne vedr. sygdom og barsel er faldet. Det mere end modsvares af flere refusioner vedr. fleksjob og AER-refusion til elever Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger De væsentligste tillægsbevillinger på driftsområdet i 2011 har været: Tillægsbevillingsansøgning for 2010 på samlet set 4,2 mio. kr. Regnskabet for 2010 med en bevilling på samlet set -2,4 mio. kr. Tillægsbevillingsansøgning for 2011 på samlet set 5,6 mio. kr. Sikring af servicerammen med en samlet bevilling på -18,1 mio. kr. Køb af bymuseet på samlet set -16,0 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er mindreudgifter i forhold til skønnet i tillægsbevillingen på 24,5 mio. kr. Det er imidlertid rammebudgettet, som udgør basis for den økonomiske styring og vurderingen af den langsigtede holdbarhed i budgetlægningen i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Derfor vil afvigelserne blive redegjort for i forhold til rammerne for de styrbare, decentraliserede områder Decentraliseret drift Sektor 3.31 Foranstaltninger for ældre og handicappede, styrbar drift Sektoren udviser mindreudgifter på 57,6 mio. kr. i forhold til rammen. (mio. kr.) Afvigelse Lokalcentre mm. -12,7 Bestillerpengeposen 8,2 Afregning i plejeboliger -15,9 Grib Hverdagen -6,8 Centrale afdelinger -23,3 Konto 5 - Drift -50,5 Konto 6 - Adm. -7,1 Hele ,6

201 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Forskellen mellem resultatet på rammen (på -57,6 mio. kr.) og budgettet (på -24,5 mio. kr.) udgøres af tvungen opsparing på 17,3 mio. kr. og forbrugsbevilling på 15,8 mio. kr. HK5 - driftsområdet Lokalcentrene mindreudgifter på 12,7 mio. kr. Der er på lokalcentrene en mindreudgift i.f.t. grundbudgettet (svarende til rammen) på 12,7 mio.kr. Dette forklares ved følgende: Faldende udgifter til sygefravær forklarer et fald i udgifterne fra 2010 til 2011 på 9,1 mio.kr. Faldende udgifter til vikarbureauer fra 2010 til 2011 med 9,2 mio.kr. Ansættelsesstop og tilbageholdenhed i forbindelse med ny sparerunde i 2012 og omorganisering indebærer større opbremsning i udgiftsniveauet end de udmøntede besparelser kan forklare. Det vil være såvel lønudgifter som øvrige udgifter, der er påvirket af denne generelle tilbageholdenhed. Generelt har sparerunden og statens sanktionslovgivning samt den stramme økonomiske styring betydet en stor forsigtighed og tilbageholdenhed på alle områder i lokalområderne. For at sikre sig mod potentielle merudgifter og eventuel sanktion, har lokalområderne desuden været forsigtige i deres detailbudgetlægning. Bestillerpengeposen, VIP og Grib Hverdagen mindreudgifter på 14,5 mio. kr. Der er i alt en mindreudgift i bestillerpengeposen, VIP og Grib Hverdagen på 14,5 mio.kr. Disse pengeposer skal ses i sammenhæng, da der i høj grad er tale om forbundne kar. Grib Hverdagen er således delvist finansieret ved en reduktion af bestillerpengeposen, ligesom bestillerpengeposen reduceres svarende til forventede udgifter til åbning af nye boliger. Resultatet kan forklares med, at ældreområdet i disse år er i stor forandring. Den valgte strategi medfører en bevægelse fra at yde kompenserende hjælp til at yde hjælp til selvhjælp. Samtidig er der en underliggende udvikling, som medfører at kommunen yder mere specialiseret hjælp til mere komplicerede borgerforløb. Strategiens konsekvens er nødvendige investeringer i, at de mest friske borgere får hjælp til at hjælpe sig selv. Det være sig hjælp i form af rehabiliterende træning, hjælpemidler og velfærdsteknologi. Eksempler på dette er hjælp fra Grib Hverdagen, robotstøvsugere, skylletoiletter og strømpepåtagere. Under udvikling er også brugen af informationsteknologi i form af telemedicin og interaktive skærme. De usikkerheder, der blandt andet er konsekvensen af en sådan omprioritering, er medforklarende til Sundhed og Omsorgs resultat i Som eksempel herpå kan nævntes, at der er mindreudgifter på 6,8 mio. kr. i Grib Hverdagen. Mindreudgiften skyldes, at de borgere, som hidtil har været igennem et træningsforløb har været nemmere at rehabilitere end forventet. Der har med andre ord været en besparelse i antallet af nødvendige træningstimer. Fremadrettet forventes det, at de borgere, der inkluderes i projektet bliver mere vanskelige at rehabilitere. Det er vurderingen, at man har taget toppen af kransekagen, som er den nemmeste del at rehabilitere. I takt med, at de nemme forløb er gennemført, forventes Grib hverdagen gradvist at løbe de sværere forløb i gang. Centrale afdelinger mindreudgifter på 23,3 mio. kr. Under øvrige områder er der realiseret mindreudgifter på 23,3 mio. kr. Området udgøres af en lang række udgiftsposter med både mer- og mindreudgifter, som hovedsageligt er demografiafhængige og lovbestemte, samt afdelingens ikke-udmøntede budget-

202 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg ter i forlængelse af sanktionstrussel og sparerunde til uforudsigelige udgifter der erfaringsvist opstår i løbet af året. mio. kr. Beløb Merudgifter 1) Køb og salg af pladser 9,1 2) Botilbud 15,3 3) Pasning af døende og nærtstående ( 118, 119) 6,5 I alt 30,9 Mindreudgifter 4) Korttidspladser -7,1 5) Afløsning og aflastning -2,3 6) Velfærdsteknologi -8,8 7) Tilbageholdenhed i budgetlægningen til imødekommelse af usikkerhed i.f.b.m. sparerunde og sanktionslovgivning -36,0 I alt -61,0 Centrale poster -23,3 Forventede merudgifter på de centrale poster Områder med merudgifter består i høj grad af lovbestemte områder, som er stærkt demografiafhængige. Med reduktionen i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs budgetmodeller løftes afdelingens budget ikke i takt med udviklingen i demografien. Der må derfor påregnes stigende merudgifter på en del af disse områder i takt med udhulingen af budgettet. Ad 1) Køb og salg af pladser Der er merudgifter på køb og salg af pladser mellem kommuner på 9,1 mio. kr., som hovedsageligt skyldes forventet fremskyndelse i fremsendelse af regninger vedrørende borgere i andre kommuner samt et stigende antal købte pladser. Ad 2) Botilbud Der er merudgifter på køb af botilbudspladser på 15,3 mio. kr., som skyldes, at antallet af borgere, som Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg skal betale for, har været stigende gennem flere år. Området blev tilført budget på 12,9 mio. kr. som en del af budgetforliget for Samtidig blev det aftalt, at såfremt udgiftsniveauet ikke kan holdes indenfor en samlet ramme svarende til det forventede udgiftsniveau i 2010, foretages en kompenserende statuskorrektion i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Aftalen medførte, at Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i tillægsbevillingen fik godkendt en statuskorrektion på 6,5 mio. kr. Imidlertid er det realiserede resultat reduceret med 1,5 mio. kr., som derfor statuskorrigeres opsparingen i regnskabet. Ad 3) Pasning af døende og nærtstående ( 118, 119) Der er merudgifter på 6,5 mio. kr. på tilskud til pasning af døende og nærtstående, hvilket skyldes, at flere borgere ønsker at anvende de lovbestemte regler om tilskud til pasning og brugerstyret personlig assistance. Der er alt andet lige en stor sammenhæng mellem disse og bestillerpengeposen. Forventede mindreudgifter på de centrale poster Områder med mindreudgifter består blandt andet af nye tiltag i form af nye afregningsformer, hvor det reelle udgiftsniveau/behov hos borgerne svært kan bestemmes endnu. Herudover er der afdelingens budgetreserver til imødegåelse af uforudsete udgifter blandt andet i forbindelse med implementeringen af budgetbesparelserne i budgettet for Ad 4) Korttidspladser Der er mindreudgifter på 6,6 mio. kr. på afregningen for korttidspladser, hvilket hovedsageligt skyldes nedlukning af 13 pladser på Møllegården. Pladserne har været nedlukket eftersom der ikke har været nogen borgere på venteliste til en korttidsplads.

203 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Ad 5) Afløsning og aflastning Der er mindreudgifter på 2,3 mio. kr. på midler til afregning af afløsning/aflastning. Variabel afregning for disse ydelser er indført fra 2011 og forventningen til det langsigtede udgiftsniveau er derfor forholdsvis usikker på nuværende tidspunkt. Ad 6) Velfærdsteknologi Der er mindreudgifter i forbindelse med to velfærdsteknologiske projekter. Det drejer sig for det første om udgifterne til spareforslaget vedrørende indførsel af påsætningstoiletter og for det andet spareforslaget vedrørende robotstøvsugere. Der er i efteråret 2011 gennemført et EU-udbud af påsætningstoiletterne, men størstedelen af udgifterne vil blive afholdt i Spareforslaget vedrørende robotstøvsugere gennemføres ikke, da Byrådet efterfølgende har besluttet, at støvsugning ikke skal være en del af praktisk hjælp indsatsen. Ad 7) Tilbageholdenhed i budgetlægningen Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har som følge af budgetforliget for og den sene byrådsbeslutning herom lagt et budget, der imødekommer usikkerheden om, hvorvidt besparelserne kunne indfries. Dette er udtryk for en forsigtig budgetlægning, hvor der er forsøgt taget højde for de usikkerheder, der følger af implementeringen af en sparerunde efter budgetårets start. Dette har blandt andet medført, at der ikke i budgettet er afsat midler til de områder, hvor en midlertidig justering af udgifterne er mulig det vil blandt andet sige projekter og driftsmæssige udviklingstiltag. Som eksempler kan nævnes teknologisk understøttelse af sygeplejerskernes arbejde og kompetenceudvikling. HK6 - Administration Der er mindreudgifter på administrationsområdet, HK 6 i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg på 7,1 mio. kr. Det skyldes blandt andet tidsforskydninger på byggesagshonorarer på godt 5 mio. kr. som en engangsindtægt. Der er desuden også på dette område lagt et budget, der imødekommer usikkerheden om, hvorvidt besparelserne på administrationsområdet kunne indfries. Der er i forlængelse heraf kun udmøntet halvt budget til øvrige personalerelaterede udgifter (kompetenceudvikling, inventar mv.), hvilket har givet en besparelse på godt 3 mio.kr. Sektor 3.37 Sundhedsområdet, styrbar drift På sektor 3.37 udviser regnskabet mindreudgifter i forhold til rammen på 7,6 mio. kr. Forskellen imellem resultatet på rammen og resultatet på budgettet (på -5,6 mio. kr.) udgøres af tvungen opsparing (på -0,7 mio. kr.) og forbrugsbevilling (på -1,3 mio. kr.). Mindreudgiften kan hovedsageligt henføres til ubrugte eksternt finansierede puljemidler for sundhedsfremme og forebyggelse (knap 3 mio. kr.) og at udgiftsniveauet på genoptræningsområdet har været 3 % lavere end forventet, svarende til godt 2 mio. kr. Af aktivitetsbestemt medfinansiering er 5 % defineret som styrbart. Udgifterne hertil har været godt 1 mio. kr. lavere end forventet. Dette hænger sammen med, at aktivitetsniveauet på hospitalerne i Region Midtjylland har været lidt lavere end forventet. Endelig har udgifterne til færdigbehandlede patienter været knap 2 mio. kr. lavere. Dette dækker blandt andet over en tilbagebetaling fra regionen vedrørende udgifter i tidligere år.

204 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Ikke-decentraliseret drift Sektor 3.34 ældreboliger, styrbar drift Sektoren udviser mindreudgifter på 15,9 mio. kr. i forhold til ajourført budget. Mindreudgiften skyldes blandt andet usikkerhed og forsigtighed i budgetlægningen som følge af statens sanktionslovgivning. Blandt andet har vinteren sidst på året ikke været nær så hård som forudsat i skønnene og dette har reduceret udgifterne til både vintertjeneste, vedligeholdelse (som følge af hård vinter) og udgifterne til varme. Sektor 3.35 boligstøtte og hjælpemidler, ikke-styrbar drift Regnskabet for sektoren udviser mindreudgifter på 10,0 mio. kr. Heraf udgør sektorens overførselsområde (boligstøtte) mindreudgifter på 8,2 mio. kr. og serviceområde (hjælpemidler) mindreudgifter på 1,8 mio. kr. Mindreudgifterne kan hovedsageligt forklares med forsigtighed i budgetlægningen som følge af statens sanktionslovgivning. I forlængelse af regnskabsresultatet på udgifterne til boligstøtte, er det planen, at der følges op på udviklingen i Aarhus Kommune i forhold til udviklingen på landsplan for at vurdere forudsætningen om, at Aarhus Kommune årligt taber 20 mio. kr. på overførselsudgifterne. Sektor 3.38 Sundhedsområdet, ikke-styrbar drift På sektor 3.38 udviser regnskabet balance, med en merudgift på 0,2 mio. kr. Hovedparten af dette område omhandler den aktivitetsbestemte medfinansiering, hvor 95 % af udgiften er defineret som ikke-styrbar. Her har der i forhold til oprindeligt vedtaget budget været en mindreudgift på omkring 20 mio. kr. I tillægsbevillingen blev der overført godt 20 mio. kr. fra oprindeligt vedtaget budget til budgettet for 2012, for at korrigere for manglende fremskrivning af den ikke styrbare del af den aktivitetsbestemte medfinansiering samt til den Sundheds- og velfærdsteknologiske investeringspulje. For den vederlagsfrie fysioterapi er der balance i forhold til ajourført budget Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der er ikke givet bemyndigelse til at overføre mindreudgifter på driften til efterfølgende år. Såfremt der åbnes for denne mulighed ønsker Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg at benytte sig heraf. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger De væsentligste tillægsbevillinger på anlægsområdet i 2011 har været: Tillægsbevillingsansøgning for 2010 med en bevilling på 224,6 mio. kr. (heraf 5 mio. kr. på KB og 219,6 mio. kr. på anlæg sektor 3.36). Regnskabet for 2010 med en bevilling på 44,6 mio. kr. (heraf 53,3 mio. kr. på KB og - 8,7 mio. kr. på anlæg sektor 3.36). Tillægsbevillingsansøgning for 2011 med en bevilling på -41,0 mio. kr. (heraf -8,9 mio. kr. på KB og -32,1 mio. kr. på anlæg sektor 3.36).

205 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Køb af bymuseet på samlet set 3,0 mio. kr. på KB Fase III etape 2 med en bevilling på -26,2 mio. kr. på anlæg sektor 3.36 Hedevej byggeriet med en bevilling på -107,7 mio. kr. på anlæg sektor 3.36 Søholm plejeboliger med en bevilling på -72,2 mio. kr. på anlæg sektor Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 3.32 KB-midler, decentraliseret anlæg Regnskabet for sektoren udviser mindreudgifter på 57,3 mio. kr., hvilket hovedsageligt kan henføres til tidsforskydninger i anvendelsen af puljemidler til ny teknologi (mindreudgifter på 16,5 mio. kr.), istandsættelser og renoveringer (mindreudgifter på 37,7 mio. kr.) samt forsøg med blandt andet el-biler og projekter på sundhedsområdet (mindreudgifter på 2,0 mio. kr.). Herudover er der ved salg af Hou Feriehjem realiseret en merindtægt på 1,1 mio. kr., som yderligere bidrager til sektorens mindreudgift. Af mindreudgiften foreslås de 32,5 mio. kr. overført til 2012 (med rammevirkning). De resterende mindreudgifter på 24,8 mio. kr. foreslås korrigeret via en statuskorrektion til sektor 3.31, da de vedrører udgifter afholdt her. Sektor 3.36 anlæg, Ikke-decentraliseret anlæg Regnskabet for sektoren udviser mindreudgifter på netto 256,6 mio. kr. Afvigelsen skyldes en række forhold: Der er projekter, som er besluttet henlagt eller skal ændres: Abildgården (71,6 mio. kr.), Toftegården (98,8 mio. kr.) og Knudrisgade (45,2 mio. kr.). De udgør i alt 215,6 mio. kr. af mindreudgiften Forsinkelse af projektet på Hedevej i forbindelse med myndighedsbehandling. Det udgør 11,6 mio. kr. af mindreudgiften. Midlerne afsat til Fremsyn 10 er endnu ikke udmøntet, idet det har afventet Sundhed og Omsorgs boligplan samt byrådets anlægskonference. Det er 44,5 mio. kr. af mindreudgiften. Merudgifter på projekterne på Thorsvej og Elmevang, i alt 15,6 mio. kr. På nær et afsluttet anlægsprojekt (jf. nedenfor), foreslås mindreudgiften overført til Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Der aflægges regnskab for Storkøkken i Trige. Projektet blev ibrugtaget i 2009, men regnskabet bliver først aflagt med regnskabsaflæggelsen for Der har efter ibrugtagning været problemer med vandindtrængning via ventilationsanlægget, og det har været nødvendigt at afvente udbedringen af fejl og mangler, før regnskab kunne aflægges. Samlet set er der tale om en merudgift på kr , svarende til 0,18 % af den samlede anlægssum. Det foreslås finansieret af konto for Modernisering af ældreområdet. 5.4 Status på områder med decentraliseringsordning

206 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo ramme Rammereguleringer Ultimo ramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 3.31 konto Sektor 3.31 konto Sektor 3.31Sundhed og Omsorg i alt Sektor 3.32 KB-midler Sektor 3.37 Sundhed Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Sektor 3.31 udviser et overskud på 57,6 mio. kr. i forhold til rammen. Sektor 3.32 for KB-midler udviser et overskud på 57,3 mio. kr., hvor 32,5 mio. kr. med regnskabet bliver søgt overført til budget De resterende 24,8 mio. kr. statuskorrigeres som før nævnt til sektor Sektor 3.37 udviser overskud på 7,6 mio. kr. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. Nettoramme: - Sektor 3.31 konto Sektor 3.31 konto Sektor 3.31 i alt Sektor Sektor Samlet ramme i alt Sektor 3.31 Opsparingen på sektor 3.31 ultimo 2011 efter statuskorrektioner udgør 104,7 mio. kr. Statuskorrektioner udgør samlet set 21,9 mio. kr., hvoraf 6,0 mio. kr. er godkendt af byrådet i forbindelse med tillægsbevillingsansøgning for ,8 mio. kr. søges derfor statuskorrigeret i regnskabet. Korrektionerne vedrører blandt andet efterregulering for lønskøn, efterregulering af statsrefusion til særligt dyre enkeltsager, kompensation for merudgifter til botilbud, efterregulering af barsel, regulering af udgifter på rentekontoen og diverse omplaceringer. Korrektionerne er specificeret i bilag. Lokalområdernes opsparing ultimo 2011 udgør 36,9 mio. kr. På HK6 er 15,6 mio. kr. disponeret i forhold til afdelingsbudgetter og fællesudgifter. Herudover er der disponeret opsparing på centrale puljer og projekter. Sektor 3.32 Opsparingen ultimo 2011 efter statuskorrektioner udgør på sektor ,0 mio. kr. Statuskorrektionerne udgøres af omplaceringer og overførsler til 2012 og er specificeret i bilag.

207 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sektor 3.37 Opsparingen ultimo 2011 efter statuskorrektioner på sektor 3.37 udgør 16,1 mio. kr. 0,8 mio. kr. foreslås statuskorrigeret med regnskabet og vedrører efterregulering for lønskøn samt efterregulering af barsel. De decentrale institutioner på sundhedsområdet havde primo 2011 en opsparing på 5 mio. kr., og med regnskabsresultatet er de decentrale institutioners opsparing øget til 8,3 mio. kr. 5.5 Status for serviceudgifter Resumé af årets resultat vedrørende serviceudgifter Primo serviceramme Servicerammereguleringer Ultimo serviceramme Faktiske serviceudgifter Overskud i forhold til servicerammen (1) (2) (3)=(1)+(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Serviceramme: - Styrbare serviceudgifter Ikke-styrbare serviceudgifter I alt Regnskabet for servicevækstrammen udviser mindreudgifter på 55,2 mio. kr. i forhold til ajourført budget. Der henvises til forklaringer i de øvrige afsnit.

208 SEKTOR 4.70 KULTUR OG BORGERSERVICE

209 4.70 Kultur og Borgerservice Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi organisation og ydelser Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker. Kultur og Borgerservice har en fælles vision og mission, der udgør den overordnede ramme for afdelingen. Hvert af de tre hovedområde har sin egen politik, som fastlægger retning og udviklingsstrategi samt konkrete indsatsområder. Politikkerne udgør et væsentligt styringsgrundlag for de tre områder. Politikkerne vedtages i Byrådet for en 4-årig periode. Borgere, brugere, Kulturudvalget og andre interessenter inddrages i processen frem mod vedtagelsen af en ny politik. I forlængelse af politikkerne opstilles budgetmålene, som afspejler udvalgte kerneopgaver i Kultur og Borgerservice. Område Sport & Fritid Kultur Borgerservice og Biblioteker Lovgivning Folkeoplysningsloven, Lov om eliteidræt Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner. Derudover er der bl.a. lovgivningen indenfor teater, museum, film, musik og billedkunst. Lov om biblioteksvirksomhed samt lov om borgerservicecentre Organisation Nedenfor vises den overordnede organisering af Kultur og Borgerservice, og der følger kort beskrivelse af arbejdsprocesser, der karakteriserer Kultur og Borgerservice.

210 4.70 Kultur og Borgerservice Rådmand Direktør Sekretariat Kommunikation Borgerservice og Biblioteker Sport og Fritid Kultur forvaltnigen Musik huset Aarhus Aarhus Symfoniorkester Center for Økonomi og Personale IT Bygninger * IT, Bygninger, Kommunikation og CØP er tværgående fællesfunktioner for hele magistratsafdelingen. Ydelser Sport og fritid Sport & Fritid yder tilskud og stiller faciliteter til rådighed for idrætsforeninger, spejderforeninger, oplysningsforbund m.v. og arbejder med en lang række udviklingsprojekter, som skal realisere mål i Sport og Fritidspolitikken. Det er foreninger, aftenskoler og øvrige aktører på folkeoplysningsområdet som udbyder aktiviteter og fastlægger indholdet for deltagerne, og således beslutter kommunen ikke indholdet af tilbuddene til borgerne. Sport & Fritid varetager også driften af en lang række idrætsfaciliteter. Sport & Fritid har endvidere opgaver vedr. talentudvikling, eliteidræt og tiltrækning og afvikling af store idrætsarrangementer. Kultur Kulturforvaltningen består af et sekretariat samt fire decentrale institutioner; Børnekulturhuset, Musikskolen, Filmby Aarhus og Driftsorganisationen for Godsbanen. Godsbanen rummer ud over den kommunale driftsorganisation bl.a. Den selvejende institution Godsbanen og tre kunstformidlingscentre. Kulturforvaltningens sekretariat varetager administrationen af tilskud til en række selvejende kulturinstitutioner i Aarhus Kommune. Kulturområdet er i øvrigt karakteriseret ved, at Aarhus Kommune i lighed med staten betjener sig af armslængdeprincippet, som skal sikre en politisk uafhængig rådgivning af det politiske og forvaltningsmæssige system. Således er det de rådgivende armslængdeorganer, Kunstrådet, Rytmisk udvalg og Billedkunstudvalget som i en række situationer indstiller og giver anbefalinger.

211 4.70 Kultur og Borgerservice Musikhuset Musikhuset varetager den daglige drift og vedligeholdelse af bygninger samt står for udlejningen af sale og lokaler. For at sikre et hyppigt og alsidigt kulturelt udbud arbejder Musikhuset desuden som selvstændig arrangør. Aarhus Symfoniorkester Aarhus Symfoniorkester består af godt 70 musikere og en mindre administration. Grundstammen i orkestrets virke er symfonikoncerterne i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus. Hertil kommer et antal mindre koncerter og pædagogiske aktiviteter. Borgerservice og Biblioteker Borgerservice er karakteriseret ved at tilbyde én indgang til kommunale serviceydelser på en række kerneområder som pladsanvisning, sygesikring, pas og kørekort. Borgerservice har sit største fysiske betjeningssted på Rådhuset. Borgerservicebetjening findes også på lokalbibliotekerne Borgerservice har en backoffice afdeling, som varetager sagsbehandling på familieydelse, sygesikring/folkeregister, vielser, kontrolopgaver vedr. socialt bedrageri samt opkrævning. Opgaver vedr. folketings-, lokal- og EU-valg samt folkeafstemninger løses også af Borgerservice. Bibliotekerne stiller bøger, musik, film og andre materialer til rådighed for borgerne på 18 lokalbiblioteker og på Hovedbiblioteket. Derudover tilbyder bibliotekerne en lang række elektroniske tjenester via internettet. Samtidig er bibliotekerne offentlige rum med forskellige former for aktiviteter, koncerter m.m. De fungerer dermed også som kulturelle mødesteder i lokalsamfundene. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Overordnede effektmål, Sport & Fritid Aktiv deltagelse: Århus skal være en aktiv fritids- og idrætsby - aktiv deltagelse giver et sundt og indholdsrigtliv. Attraktive faciliteter: I Århus skal foreningsfaciliteterne være attraktive. Århus skal have en god dækning af de almindelige foreningsfaciliteter. Som storby skal Århus råde over mange specialfaciliteter til idræts- og foreningsaktiviteter. Udviklende elitemiljøer: Elitemiljøerne skal være kendetegnet ved langsigtet og helhedsorienteret talentudvikling. Store sportsevents: Store sportsevents giver oplevelser og identitet til byen og har stor branding-værdi. Århus skal - nationalt og internationalt være anerkendt som en by, hvor det er attraktivt at placere og opleve store sportsevents Overordnede effektmål, Kultur Aarhus Kommune skal have det kulturelle grundlag for at være en velkvalificeret ansøger til Europæisk Kulturhovedstad i Kunstnerisk kvalitet Udbuddet af kunst og kultur i Aarhus skal være kendetegnet ved høj kunstnerisk kvalitet.

212 4.70 Kultur og Borgerservice Kulturel mangfoldighed Aarhus skal være kendetegnet ved kulturel mangfoldighed såvel i det udbud af kunst og kultur, der er tilgængeligt for borgerne, som blandt de udøvende kunstnere. Produktionsmiljøer i udvikling Aarhus skal danne ramme om aktive og eksperimenterende produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for udvikling. Markant kulturel profil Aarhus skal være kendt nationalt og internationalt via et mangfoldigt kunst- og kulturmiljø, markante kulturelle satsninger, en bred vifte af kulturorganisationer og -institutioner og for at turde satse på det kvalitative, det nye og det kreative Overordnede effektmål, Borgerservice og Biblioteker Borgerservice og Biblioteker tager udgangspunkt i din hverdag. Der hvor du er, der hvor du skal hen. Aarhus skal være videnby for alle borgere hele livet. Bibliotekerne skal være et inspirerende videntilbud for alle både i sit fysiske som i sit digitale indhold. Med udgangspunkt i borgernes behov som den drivende kraft tilrettelægger Aarhus Kommune et helhedsorienteret borgerservicetilbud, der bliver borgernes naturlige indgang til den offentlige sektor. 2.2 Delmål og målopfyldelse Delmål og målopfyldelse, Sport og Fritid Aktiv deltagelse: Aarhus skal være en aktiv fritids- og idrætsby - aktiv deltagelse giver et sundt og indholdsrigt liv. 1. Delmål: Kapaciteten af den offentlige åbningstid i svømmehaller og i skøjtehallen skal udnyttes fuldt ud. (Effektmål) Målopfyldelse: Sport & Fritid driver en række idrætsanlæg med offentlig åbningstid. Et højt besøgstal viser, at de enkelte anlæg har gode tilbud af høj kvalitet. Antallet af betalende gæster på de offentlige idrætsanlæg er en indikator på, at Aarhus er en aktiv fritids- og idrætsby. Antallet af betalende gæster i de kommunale idrætsanlæg med offentlig åbning skal ligge på et højt niveau i forhold til åbningstiden. Målet er, at udnyttelsesgraden ligger på niveau med eller er højere end gennemsnittet for de seneste 3 år. Indikator: Antal gæster på idrætsanlæg med offentlig åbningstid R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse i % Aarhus Svømmehal nu

213 4.70 Kultur og Borgerservice Badeanstalten Spanien* - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Lyseng Svømmebad - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Aarhus Svømmestadion - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Aarhus Skøjtehal - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Den udendørs skøjtebane ** - Antal skøjteudlån i alt - Antal udlån pr. åbningstime - Antal gæster i alt (anslået) - Antal gæster pr. åbningstime (anslået) Gellerupbadet - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Total - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , * Aarhus Svømmehal nu Badeanstalten Spanien har været under ombygning i hele 2011 og derfor ingen gæster. ** Den udendørs skøjtebane blev nedlagt i efteråret 2011 og der har derfor ingen gæster været i den sidste del af sæsonen. Antal gæster registreres ikke, men det anslås, at der er 3,5 gæster, hver gang der er ét skøjteudlån. Åbningstimer henviser til skøjteudlejningens åbningstid. Banen er åben for benyttelse hele døgnet. Det bemærkes, at nogle anlæg primært benyttes til foreninger. Andre benyttes primært til betalende gæster. Det samlede mål for 2011 er ikke opfyldt. Dette skyldes: - at Badeanstalten Spanien (tidligere Aarhus Svømmehal) har været under ombygning hele at den udendørs skøjtebane blev nedlagt i efteråret Delmål: I et samarbejde mellem Globus1, idrætsforeninger, skoler og fritidsinstitutioner skal der gøres en særlig indsats for børn og unge, der ikke er aktive i det organiserede fritidsliv - herunder specielt i områder, hvor der bor mange børn og unge med forskellig etnisk baggrund. (Effektmål) Målopfyldelse: Globus1 kombinerer sportsfaciliteter med en funktion som kontrolleret værested og aktivitetshus. Hensigten er at fremme integration og udvikling i udsatte boligområder. Indikator: 1. Globus1 skal i samarbejde med foreninger og oplysningsforbund udvikle og igangsætte koncerter, shows og debatmøder m.v., hvoraf en del appellerer til deltagere fra hele Aarhus.

214 4.70 Kultur og Borgerservice Tiltag i 2011: Globus1 har i 2011 lagt lokaler til 74 særlige arrangementer. Arrangementerne dækker bredt og med stor variation i type og målgruppe, herunder: 26 idrætsstævner arrangeret af både skoler, specialforbund og foreninger 17 kulturelle arrangementer 10 Valgmøder, politiske møder og afvikling af Folketingsvalg 8 musik- og koncertarrangementer 8 Åbent Hus arrangementer i samarbejde med forskellige arrangementer 5 lederkurser arrangeret af specialforbund Ferieaktiviteter for alle kommunens børn og unge i efterårs-, vinter- og sommerferien 2. Yderligere understøttelse af og opfølgning på foreningsdriften i nye og eksisterende foreninger i udsatte boligområder med medlemmer af anden etnisk herkomst. Dette kan eksempelvis ske via samarbejdsprojekter mellem veletablerede etnisk danske foreninger og foreninger med mange medlemmer af anden etnisk herkomst. Tiltag i 2011: Idræts- og integrationskonsulenterne i Globus1 har i 2011 afholdt 63 møder med foreninger, der primært aktiviteter i de socialt udsatte boligområder. Møderne har bl.a. haft til formål at understøtte foreningernes virke og netværksdannelse. Dette er enten sket som generel hjælp i forbindelse med etablering, administrativ vejledning eller rådgivning i konkrete sager. Endvidere har der været samarbejde med forskellige foreninger i afviklingen af Åbent Hus arrangementer, ferieaktiviteter og særlige introduktionsforløb for nye idrætter f.eks. hockey, rollespil, volleyball, håndbold, basket, badminton og dans. 3. Der gennemføres regelmæssige tællinger af de brugere, som benytter Globus1 til idræt og som kontrolleret være- og mødested. Indikator: Oversigt over antal brugere R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse i % Gennemsnitligt antal daglige brugere % Målet er, at man opnår et resultat, som er på niveau med eller bedre end gennemsnittet for de seneste 3 år. Samlet set har der været ca brugere i Globus1 og Nordgårdhallen i Dette giver et gennemsnitligt antal daglige brugere pr. åbningsdag på 295. Gennemsnittet på 295 brugere pr. dag ligger over det budgetterede mål med 11 %. Samlet set er målet opfyldt. Der lægges fortsat vægt på en høj grad af inddragelse af områdets foreninger m.v. vedrørende den fortsatte udvikling af Globus1 s aktiviteter. Der er således nedsat et brugerråd.

215 4.70 Kultur og Borgerservice Delmål: Deltagelsen i foreninger og aftenskoler skal være på samme niveau eller højere end gennemsnittet for de seneste 3 år. (Effektmål) Målopfyldelse: En stor del af den aarhusianske befolkning er aktive i en forening eller en aftenskole. Sport & Fritid yder tilskud og stiller faciliteter til rådighed for disse aktiviteter. Det er de enkelte foreninger og aftenskoler, som udbyder selve aktiviteten: laver program, finder instruktører, udarbejder markedsføringsmateriale osv. Et højt deltagerantal er en indikator på, at foreninger og aftenskoler tilbydes gode rammebetingelser (tilskud og faciliteter). Målsætningen er, at deltagelsen i foreninger og aftenskoler skal være på niveau med eller er højere end gennemsnittet for de seneste 3 år. Indikator: Deltagere i foreninger og aftenskoler Børn og unges deltagelse i folkeoplysende foreninger - Antal deltagertimer - Deltagertimer i forhold til befolkningstal (timer pr. indbygger i aldersgruppen) Antal deltagere i aftenskolekurser - Deltagere i forhold til befolkningstal (%) R2009 R2010 B2010 R-B Afvigelse % , , , , , , , Antal deltagere i aftenskolekurser i sundhedsfag -Deltagere i forhold til befolkningstal (%) , , ,4 7 7 Antal deltagere i aftenskoleforedrag Deltagere i forhold til befolkningstal (%) 24 26, Det skal bemærkes, at der er målt på tal fra 2010 og ikke 2011, da 2011-tallene er tilgængelige medio maj. Antallet af deltagertimer for børn og unge i folkeoplysende foreninger i Aarhus Kommune viser en svag stigning. Der er i de senere år sket en strukturel ændring i udbuddet/efterspørgslen af aftenskolehold, hvor der udbydes/efterspørges flere hold med handicapundervisning og færre hold med almindelig undervisning. Da handicapundervisning forudsætter små hold med maksimalt 7 deltagere, er samlede antal deltagere således faldet. Antallet af deltagere i foredrag viser en stigning i de seneste to år, dog stadig under budgetmålet, som blev fastsat på baggrund af et historisk højt 2008-tal. Budgetmålet er delvist opfyldt. Attraktive faciliteter: I Aarhus skal foreningsfaciliteterne være attraktive. Aarhus skal have en god dækning af de almindelige foreningsfaciliteter. Som storby skal Aarhus råde over mange specialfaciliteter til idræts- og foreningsaktiviteter.

216 4.70 Kultur og Borgerservice Delmål: Udnyttelsesprocenten af alle kommunale idrætslokaler skal være på niveau med eller højere end den gennemsnitlige udnyttelsesprocent for de seneste 3 år. (Effektmål) Målopfyldelse: En høj udnyttelse af de kommunale idrætslokaler er en indikator på, at brugerne er tilfredse med lokalernes kvalitet, og at lokalerne opfattes som attraktive. Målet er at man opnår en udnyttelsesprocent, som er bedre eller på niveau med den gennemsnitlige udnyttelsesprocent ved de seneste 3 opgørelser på alle kommunale idrætslokaler, inkl. idrætslokalerne på skolerne. Nedenstående tabel viser, hvor mange timer de forskellige facilitetstyper i gennemsnit er booket i forhold til den tid, som udbydes til foreninger m.v. Tidsrummet 8.00 til i skolernes idrætslokaler er som hovedregel ikke medregnet, idet lokalerne benyttes til undervisning. Af ressourcemæssige hensyn opgøres udnyttelsesprocenten forskudt hvert 2. år. Oversigt over udnyttelsesprocent af kommunale idrætslokaler Facilitet Udnyttelsespct. Idrætshaller - Højsæson Højsæson, prime time 2 95 R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse i % Ingen måling Sportssale - Højsæson - Højsæson, prime time Ingen måling Gymnastiksale - Højsæson - Højsæson, prime time Ingen måling Svømmehaller - Højsæson - Højsæson, prime time Svømmesale - Højsæson - Højsæson, prime time Ingen måling Ingen måling Ingen måling Ingen måling : Højsæson defineres som de første og de sidste 10 hele uger i året. Der måles på hele den tilgængelig åbningstid. 2: Højsæson, prime time er den tid, som er attraktiv for foreningerne i forhold til afvikling af faste træningstider. Prime time defineres som mandag til torsdag fra til 22.00, fredag til samt lørdag 8.00 til Lørdag eftermiddag samt søndag forbeholdes turneringsafvikling. Af praktiske årsager måles udnyttelsen i uge 4 og uge 47. Målingerne vurderes at være repræsentative for hele højsæsonen. Anlæggene udbydes også til foreningerne uden for prime time, men disse tider vurderes ikke at være så attraktive til kontinuerlige træningsforløb. Variationen i udnyttelsesprocenten må anses som en tilfældig variation årene imellem. Målet for 2011 vurderes at være opfyldt. Det er en målsætning, at Aarhus skal råde over mange specialfaciliteter til idræts- og foreningsaktiviteter. Antallet af specialfaciliteter afrapporteres i regnskabet på baggrund af 6- by nøgletal, jf. afsnit Delmål: Brugerne af kommunale foreningsfaciliteter skal være tilfredse. (Effektmål)

217 4.70 Kultur og Borgerservice Målopfyldelse: I Aarhus skal foreningsfaciliteterne være tidssvarende og leve op til brugernes forventninger. Brugerne skal være tilfredse med faciliteterne. Målet er, at tilfredsheden er på niveau med eller bedre end gennemsnittet for de seneste 3 undersøgelser. Indikator: Brugerundersøgelser: Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller 1 Betalende gæster - Tilfredshed med fysiske faciliteter 2 - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed 72% 3 Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller 1 Foreninger og institutioner - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed 86% Øvrige kommunale foreningslokaler - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed Kommunale lokaler til aftenskoleundervisning Aftenskoler - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse % % 67% 86% 72% 74% 77% 67% 91% 86% 59% 68% 81% 85% 85% 84% 85% 85% 84% % 6% 2% -26% -17% -3% Ingen måling - - Ingen måling - - Undersøgelserne er gennemført som spørgeskemaundersøgelser af Sport & Fritid. Undersøgelsen blandt betalende gæster er gennemført i en periode på ca. 2 uger, hvor alle gæster spørges om de vil deltage i undersøgelsen. På øvrige områder spørges alle brugerne (foreninger, institutioner, aftenskoler). 1) Omfatter Sport & Fritids indendørs idrætsanlæg og svømmehaller, dvs. ikke idrætsfaciliteterne på skolerne. 2) Tilfredsheden måles som den andel, som har svaret Meget tilfreds eller Tilfreds. Af ressourcemæssige årsager gennemføres undersøgelserne hvert 2. år. 3) Dette tal afviger fra de øvrige på grund af anvendelse en anden svarskala (3-punkts skala) ved undersøgelsen i Fremadrettet anvendes en 5-punkts skala, ligesom ved de øvrige undersøgelser. Vedr. Betalende gæster Undersøgelsen vedr. dimensionerne Tilfredshed med fysiske faciliteter og Tilfredshed med service er gennemført første gang i Måltallene er derfor fastsat uden et erfaringsgrundlag. Den forholdsvis høje generelle tilfredshed og tilfredshed med service afspejler, at de betalende gæster er samlet set tilfredse med Aarhus Kommunes Idrætscentres tilbud og service, imens den forholdsvis lave tilfredshed med fysiske faciliteter afspejler gæsternes ønske om forbedring af de tilbudte redskaber og udstyr samt om renovering af de faciliteter, som er nedslidte. Den

218 4.70 Kultur og Borgerservice højeste tilfredshed med fysiske faciliteter var på de af Aarhus Kommunes Idrætscentre, som for nylig har været under ombygning. Der indkom 313 besvarelser. Undersøgelsen omfatter Gellerupbadet, Lyseng Svømmebad, Aarhus Svømmestadion og Aarhus Skøjtehal. Badeanstalten Spanien deltog ikke i undersøgelsen i 2011 pga. den igangværende ombygning. Vedr. Foreninger og institutioner Undersøgelsen vedr. dimensionerne Tilfredshed med fysiske faciliteter og Tilfredshed med service er gennemført første gang i Måltallene er derfor fastsat uden et erfaringsgrundlag. Den forholdsvis lave tilfredshed med fysiske faciliteter afspejler foreningernes ønske om forbedring af de tilbudte redskaber og udstyr samt renovering af de faciliteter, som er nedslidte. Den højeste tilfredshed her var med svømmehallerne, hvilket kan forklares med, at nogle af dem for nylig har været under ombygning/renovering. Den forholdsvis høje generelle tilfredshed afspejler, at foreningerne er tilfredse med overhovedet at have mulighed for at benytte Aarhus Kommunes Idrætscentre. Der indkom 107 besvarelser fra foreninger og institutioner. Undersøgelsen omfatter 11 af Aarhus Kommunes Idrætscentre. Samlet set er målet delvist opfyldt, idet målet om den generelle tilfredshed blandt betalende gæster er opfyldt, mens målet om tilfredshed blandt foreninger og institutioner ikke er opfyldt. Udviklende elitemiljøer: Elitemiljøerne skal være kendetegnet ved langsigtet og helhedsorienteret talentudvikling. 6. Delmål: De elever, som er tilknyttet Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA), skal have et højt sportsligt niveau og en god trivsel socialt og i skolen. (Effektmål) Målopfyldelse: Elite Idræt Aarhus arbejder for at løfte eliteidrætten i Aarhus til et højt nationalt og internationalt niveau. Elite Idræt Aarhus vejleder og yder økonomisk støtte til specialforbund og klubber, som arbejder seriøst med at udvikle deres eliteidrætsudøvere. Elite Idræt Aarhus en aktiv partner i Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA). ESAA tilbyder morgentræning og styrketræningsfaciliteter, således at idrætstalenter kan kombinere uddannelse med elitetræning på en social og idrætsfaglig hensigtsmæssig måde med henblik på at skabe en helhedsorienteret talentudvikling. Tilbuddet omfatter en række ungdomsuddannelser samt fra skoleåret 2008 tillige klasse i en 5 årig forsøgsperiode. Indikator: Aktiviteter ESAA Andel af ESAA-elever, som er med på landshold og/eller støttes af Team Danmark Andel af ESAAeleverne som angiver, R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse i % Ingen måling 66% 66%* 75% Ingen måling 80% 80%

219 4.70 Kultur og Borgerservice at ESAA giver en god sammenhæng mellem idræt, skole og fritid 1 Antal elever tilknyttet ESAA 2 - Ungdomsuddannelser - Folkeskolen Antal klasser tilknyttet ESAA 2 - Ungdomsuddannelser - Folkeskolen Antal udbudte sportsgrene 3 - Ungdomsuddannelser - Folkeskolen Ingen måling * Anslået, idet der ikke udarbejdes en egentlig registrering. 1) Måles ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse. Af ressourcemæssige hensyn gennemføres undersøgelsen hvert 2. år.2) Antal elever som starter på ESAA. R2011 dækker over skoleåret osv. 3) Antal udbudte sportsgrene inkluderer pilotsportsgrene Målet er jf. ovenstående delvis opfyldt. Store sportsevents: Store sportsevents giver oplevelser og identitet til byen og har stor branding-værdi. Aarhus skal - nationalt og internationalt være anerkendt som en by, hvor det er attraktivt at placere og opleve store sportsevents. 7. Delmål: Sport & Fritid skal via Sport Aarhus Events, styrke indsatsen for tiltrækning af store nationale og internationale idrætsbegivenheder. (Effektmål) Målopfyldelse: Sport & Fritid skal via Sport Aarhus Events styrke indsatsen for tiltrækning af store nationale og internationale idrætsevents og yde opbakning, der sikrer, at: Koordinere forhandlingerne med potentielle arrangører. Servicere og forestå kontakt til arrangørerne af store idrætsbegivenheder. Koordinere og følge op på tilbud om kommunale serviceydelser og økonomisk støtte. Via Idrætspuljen gennemføre mindst 4 store internationale/nationale og mindst 10 øvrige arrangementer pr. år. Indikator: Oversigt over antal arrangementer som modtager støtte fra Aarhus Kommune R2009 R2010 R2011 B2011 Afvigelse R-B Afvigelse i % Store internationale/ nationale idrætsarrangementer Øvrige internationale/ nationale

220 4.70 Kultur og Borgerservice idrætsarrangementer 9-1 Oversigt over idrætsbegivenheder i 2011: Internationale arrangementer Større - EM U-21 fodbold - GF World Cup kvindehåndbold VM A-Class Catamaran - IDSF Grand Slam standard og Latin Mindre - Football Festival Denmark VM Mounted Games - KMD Challenge Aarhus - JAF Internat. Fægtestævne - Melges 24 EM - ISAF X-35 VM - Post Danmark Rundt Nationale/region. Arrangem. - Aarhus Festugegadeløb - Danish Junior Cup ITF 18 turnering med internat. deltagelse Målet vurderes på den baggrund at være opfyldt Delmål og målopfyldelse, Kultur Aarhus Kommune skal have det kulturelle grundlag for at være en velkvalificeret ansøger til Europæisk Kulturhovedstad i Delmål: Aarhus som Kulturhovedstad 2017 (effektmål) Aarhus Byråd har vedtaget Handlingsplan Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017, der fastsætter hvorledes forberedelsesprocessen (dvs. årene ) i 2017-projektet skal gribes an. Kulturforvaltningen skal sikre fremdrift i processen, sådan at de faser og aktiviteter, der er fastlagt i handlingsplanen gennemføres planmæssigt og med den ønskede effekt. Målopfyldelse: Den tredje fase i projektforberedelserne for Aarhus 2017 blev gennemført perioden januar til maj 2011 og omfattede projektværksteder, hvor konkrete projekter til Aarhus 2017 ansøgningen blev udviklet. Resultatet var 90 konkrete projekter og 22 infrastrukturprojekter som blev beskrevet i ansøgningen. Projekterne var blevet udvalgt, udviklet og konkretiseret under projektværkstederne med inddragelse af en lang række aktører fra hele Region Midtjylland. Målsætningen er opfyldt. I 2011 er ansøgningen om at blive Europæisk Kulturhovedstad udformet og fremsendt. Ansøgningen til Europæisk Kulturhovedstad 2017 blev afleveret den 30. september 2011 og var baseret på den udviklingsproces, der var gennemført i perioden Målsætningen er opfyldt.

221 4.70 Kultur og Borgerservice Kunstnerisk kvalitet Udbuddet af kunst og kultur i Aarhus skal være kendetegnet ved høj kunstnerisk kvalitet. 9. Delmål: Den kunstneriske kvalitet skal afspejle sig ved en tilfredsstillende publikumssøgning. (effektmål) Målopfyldelse: Musikhuset Aarhus Musikhuset vil fortsat arbejde for at tiltrække et stort publikum, ved at indkøbe forestillinger af høj kvalitet indenfor alle typer af genrer. Da Musikhuset kun kan påvirke kvaliteten af egne arrangementer, er indikatoren, hvor mange publikummer, der har været til disse. Musikhuset har således ikke indflydelse på den kunstneriske kvalitet af arrangementer ved ekstern udlejning. Indikator: Publikum pr. år - egne arrangementer* År R2009 R2010 R2011 B2011 Afvigelse R- B Afvigelse i % Antal besøgende egne arrangementer (gratisarrangementer) % -6% Total % *Tallene er fratrukket besøgende på skøjtebanen, men indeholder rundvisninger i Musikhuset. Målet er således at opnå samme antal egenproducerede arrangementer samtidig med, at der fokuseres på at skaffe flere udlejninger af salene jf. kapitel 5 særlige indsatsområder. Målet er opfyldt. Musikhuset gennemførte i efteråret 2010 en brugertilfredshedsundersøgelse i samarbejde med Rambøll/SurveyXact. Undersøgelsen bliver gennemført i forbindelse med et repræsentativt udvalg af forestillinger. Indsamlingsmetoden var postkort og emai. Der var 742 respondenter, og en gennemgående stor tilfredshed med oplevelsen. Musikhuset Aarhus opnåede en net-promoter score på 75%, hvilket udtrykker hvor mange, der vil anbefale Musikhuset til andre. Det vurderes at være et højt tilfredshedsniveau. Aarhus Symfoniorkester Oversigt over tilhørere Antal tilhørere R2009 R2010 R2011 B2011 Afvigelse R- B Afvigelse i % Symfonikoncerter* Gratiskoncerter % Symfonikoncerter børn og unge %

222 4.70 Kultur og Borgerservice Kammerkoncerter børn og unge % Sceniske forestillinger % Kammerkoncerter* og orgelkoncerter (2011) % Lokalcenterkoncerter % Udendørskoncerter % Udenlands turnékoncerter Antal tilhører i alt % *indeholder også foyerkoncerter Det samlede mål for antal besøgende er opfyldt. Der har været flere tilhører til udendørskoncerter som følge af at orkestret har medvirket ved 2 arrangementer i 2011, hvilket modsvares af et fald i søgningen til Den Jyske Operas tre sceniske forestillinger. Museumsprojekter med internationalt format. Aarhus huser i dag seks statsanerkendte museer: ARoS, Bymuseet, Den Gamle By, Kvindemuseet, Moesgaard Museum, og Naturhistorisk Museum. Museumsområdet er præget af anlægsaktiviteter på tre af byens store museer; ARoS, Moesgaard Museum og Den Gamle By. Samlet skal udvidelserne styrke Aarhus Kommunes profil på museumsområdet og fastholde samt forøge besøgstallet. Moesgård Museum fik i forbindelse med Budget forøget driftstilskuddet med 2,75 mio. kr. årligt. Det forøgede driftstilskud anvendes til at afprøve, udvikle og etablere nye udstillingskoncepter. I 2011 har det bl.a. resulteret i udstillingen Syv Vikinger, der fungerer som pilotprojekt for udstillingerne til den nye museumsbygning. Antal besøgende Moesgård Antal besøgende R2009 R2010 R2011 B2011 Afvigelse R-B Afvigelse i % Moesgård * ** % *Moesgård Museum er i 2011 fusioneret med Odder Museum, hvorfor besøgstallet indeholder ca besøgende på Odder Museum. * *Den budgetterede nedgang i besøgstallet er udsat til 2013, idet museet først lukker udstillingerne pr. 30. september Lukningen skyldes flytning af genstande og forberedelse af åbning af den nye museumsbygning. Målsætningen for publikumstallet er opfyldt. Aarhus Kunstmuseum ARoS har ambitioner om at markere sig blandt verdens mest nyskabende og attraktive kunstmuseer. ARoS har i 2011 oplevet den største publikumstilstrømning i museets historie. Det kan bl.a. tilskrives udstillingen Jorn International og åbningen af Olafur Eliassons Your Rainbow Panorama. Museet har i 2011 afholdt 4 større og 5 mindre særudstillinger. Antal besøgende ARoS Antal besøgende (1000 personer) R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse i % ARoS %

223 4.70 Kultur og Borgerservice Målsætningen for antal besøgende er opfyldt og ligger langt over forventning. Målsætning om antal særudstillinger i 2011 er opfyldt. Den Gamle By har i 2010 arbejdet planmæssigt med udviklingen af Den Moderne By, som skal sikre at 1900-tallets byhistorie bevares for eftertiden. Satsningen på Den Moderne By og styrkelsen af markedsføringen skal medvirke til at fastholde og forøge besøgstallet. Antal besøgende Den Gamle By Antal besøgende R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse % Den Gamle By % * Som følge af budgetforliget for Budget 2010 samt øgede tilskud fra andre bidragydere forventes antallet af besøgende alt andet lige fra 2013 at stige til Målsætningen er opfyldt. Styrkelse af Kvindemuseet: Som konsekvens af den igangværende udredning om fremtidens museumslandskab, er arbejdet med at opnå status som statsanerkendt museum i medfør af 16 i museumsloven sat i bero. Antal besøgende Kvindemuseet Antal Besøgende R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse % Kvindemuseet % Målsætningen for antal besøgende er ikke opfyldt, men afviger ikke meget fra målet. 10. Delmål: Kunstfaglige evalueringer skal vise et højt kvalitets niveau (effektmål) Kunstrådet er en hjørnesten i det princip, der igennem en årrække har været det bærende i Aarhus Kommune; At kvaliteten af kunst kan bedømmes og at denne bedømmelse sker af fagkyndige. Kunstrådet gennemfører hvert fjerde år en grundig og dybtgående evaluering af de kulturinstitutioner som Aarhus Kommune udpeger til evaluering. Sidste evaluering blev gennemført i Kunstrådet har yderligere til opgave at udarbejde indstillinger om fordeling af midlerne i Kulturudviklingspuljen og Basistilskud, og har en rådgivende funktion i forhold til politikere og forvaltning. Målopfyldelse: Kunstrådet gennemførte i perioden marts april 2011 evaluering af 17 kulturinstitutioner. Evalueringsrapporten blev offentliggjort i maj Evalueringerne skaber grundlag for input til den kommende flerårige kulturpolitik, og giver de evaluerede institutioner anbefalinger til fortsat udvikling af den kunstneriske kvalitet. Evalueringerne dokumenterer, at institutionerne fortsat leverer en høj kunstnerisk kvalitet. Målsætningen er opfyldt. Udstillingsstedet Spanien 19C har i perioden modtaget et Basistilskud på kr. årligt. I forbindelse med basistilskuddets udløb har Kunstrådet udarbejdet en kunstfaglig udtalelse. Udtalelsen er fremsendt til Kulturudvalget til orientering. Det er Kunstrådets vurdering, at basistilskuddet har gjort en stor forskel for Udstillingsstedet Spanien 19C. Udstillings- og begivenhedsfrekvensen er blevet forøget med ca. 60 % og skærpet i en mere professionel retning.

224 4.70 Kultur og Borgerservice Målsætningen om basistilskuddets medvirken til at højne den kunstfaglige kvalitet er opfyldt. Kulturel mangfoldighed Aarhus skal være kendetegnet ved kulturel mangfoldighed såvel i det udbud af kunst og kultur, der er tilgængeligt for borgerne, som blandt de udøvende kunstnere. 11. Delmål: Kulturtilbuddet i Aarhus skal udvikles og udvides for så vidt angår aktiviteter genrer, præsentationsformer, målgrupper og geografisk beliggenhed (ydelsesmål). World Music Centers aktivitetsniveau øges i årene , så centrets aktiviteter kan nå ud til en bredere kreds af børn og unge. I samarbejde med Børn og Unge tager WMC kontakt til udvalgte skoler med tilbuddet om undervisning. På Tovshøjskolen forventes WMCs nuværende aktiviteter udvidet med tilbud om kor og instrumentalundervisning som supplement til undervisningen i grounding, som har fundet sted de sidste 3 år med støtte fra Kulturministeriet og World Music Center. De indhøstede erfaringer fra Tovshøjskolen tænkes videreført i et tæt samarbejde med partnere i Gellerup-området. Antal undervisningstimer pr. uge for World Music Center R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse % Grundlag for undervisning i 2007* Budgetforlig ** Kultur på Skinner *** I alt *Hvert år aftales et tilskud fra Børn og Unge dette udgør kr ,- der supplerer de årligt afsatte midler på kr kr.** I Budget blev der afsat kr under Forsøgsordninger der alle udløber i *** I Kulturforliget Kulturen på skinner - frem mod 2017 blev der afsat kr ,- årligt til og med 2012 World Music Centers økonomiske grundlag er øget fra 2009 og frem på baggrund af bevillinger fra Byrådet. Det har afstedkommet en forøgelse af aktivitetsniveauet til og med 2011 jfr. ovenstående tabel. Målsætningen er opfyldt. Kunstneriske aktiviteter og udsmykning i byens offentlige rum er med til at accentuere og synliggøre byens billedkunstneriske status og profil og bidrager til at skabe oplevelser/aktiviteter for byens borgere og turister. Målopfyldelse: Der er i 2011 finansieret to udsmykninger/aktiviteter fra Puljen til kunstnerisk udsmykning og aktivitet i byens rum. Det drejer sig om Aarhus Kunstbygnings satelitprojekt Sigrids Stue et kunstprojekt i Gellerup samt indkøb af skulpturen Red Memory Shy Boy af Chen Wen Ling på Sculpture by the Sea. Målsætningen om etablering af minimum en større eller to mindre udsmykninger/aktiviter i 2011/2012 er opfyldt. Rytmisk Spillested i Vester Allé 15 er i 2010 åbnet som et spillested med en særlig forpligtigelse til at præsentere jazz, folkemusik og verdensmusik. Spillestedet er organiseret som en del af fonden VoxHall og er blevet udnævnt til regionalt spillested af Statens Kunstråds

225 4.70 Kultur og Borgerservice Musikudvalg frem til 31. december Spillestedet vil i 2010 og 2011 markere sig som et spillested med regional og national betydning for jazz, folkemusik og verdensmusik. Målopfyldelse: Statens Kunstråds Musikudvalg udfærdigede i februar 2011 en foreløbig evaluering af spillestedet Atlas produktion fra sin start medio 2010 og frem til evalueringstidspunktet. Der blev i denne forbindelse fastsat et produktionskrav for aftaleperioden på min. 55 koncerter pr. år fordelt med minimum 20 % præsentation af hver af de 3 genrer jazz, world og folk. Evalueringen er for et nystartet spillested tilfredsstillende. Aarhus Kommune kan på baggrund af evalueringen anbefale, at spillestedets status som regionalt spillested forlænges efter aftalens udløb i Målsætningen er opfyldt. Kultur- og Erhvervsområdet kan gensidigt tilføre hinanden væsentlige værdier, der kan bidrage til at styrke begge områder til gavn for såvel den enkelte virksomhed og kulturinstitution som for bysamfundet og det regionale opland. Aarhus Kommune ønsker en by kendetegnet ved et stærkt kulturmiljø, såvel som et stærkt erhvervsliv. Aarhus Kommunes satsning på at gøre Aarhus Kommune til Europæisk Kulturhovedstad i 2017 vil være et vigtigt element i forhold til at styrke samspillet mellem de to områder. Målopfyldelse: Erhvervslivet spiller en afgørende rolle i realiseringen af Aarhus Samarbejdet med erhvervslivet er blevet styrket og videreudviklet i 2011: Det Videns- og Kontaktforum, der blev etableret i 2010, er blevet erstattet af erhvervsklynger. Samarbejdet med erhvervslivet i Aarhus er forankret i fem erhvervsklynger, som erhvervslivet selv har etableret. Erhverv Aarhus fungerer endvidere som professionel netværkskoordinator for klyngeinitiativet. Klyngerne fungerer nu som det væsentligste dialogforum med erhvervslivet vedrørende Aarhus2017-satsningen. Klyngerne er oprettet og har forpligtet sig til at deltage i udviklingen af en sponsorstrategi og i etableringen af partnerskaber med erhvervslivet. Målsætningen er opfyldt. Der er iværksat en række initiativer indenfor området Arkitektur og Design, der kan ses som et felt der forbinder kultur og erhverv. ARoS og Aarhus Kunstbygning har hver især bidraget til, at sætte fokus på arkitektur og design i form af konkrete arrangementer/udstillinger. ARoS har i 2011 opført værket Your Rainbow Panorama, der placerer sig i krydsfeltet mellem kunst og arkitektur. I 2010 viste museet udstillingen Kunst til de kongelige om den kunstneriske udsmykning af det nyrenoverede Frederik VIII s Palæ på Amalienborg. Aarhus Kunstbygning har i 2011 afholdt to udstillinger indenfor emnet: Growing Vegetables af Søren Dahlgaard om alternativ og bæredygtig fødevareproduktion og Ønskegården af kunstnerkollektivet Kultivator, med afsæt i 150 aarhusianske børns drømme og visioner for fremtiden. Målsætningen er opfyldt. Musikskolen og Børnekulturhuset fortsætter udviklingen af nye decentrale kulturaktiviteter i samarbejde med de øvrige kulturskoler. Da konsekvensen ved at ansætte flere lærere og igangsætte undervisning nye steder ofte er en øget efterspørgsel efter undervisningen, er en indikator ikke alene en nedbringelse af ventelisten, men et forøget optag af elever. Målopfyldelse: Antal elever i musikskolen:

226 4.70 Kultur og Borgerservice R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse % Antal instrumentalelever Målsætningen er opfyldt. Der skal oprettes flere nye kulturtilbud i lokalområderne i Aarhus Kommune i perioden Antal kulturtilbud: R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse % Antal kulturtilbud % Kulturskolerne - Filurens Skole for Teater og Dans og Aarhus Billed- og Medieskole - har i perioden udvidet antallet af kulturtilbud i lokalområderne i forlængelse af de bevilgede midler til formålet, og således har der i 2011 været fokus på oprettelse af nye tilbud i form af holdundervisning i en eller flere kunstarter. I 2011 blev musikprojektet El Sistema Gellerup søsat med en særlig musikundervisning til børn på Tovshøjskolen. Alle 0-klasser har nu ekstra musikundervisning og de omkringliggende daginstitutioner har ligeledes musikundervisning under projektet MusikUnik, der er i tæt sammenhæng med El Sistema Gellerup. Målsætningen er opfyldt. Musikhuset vil have fokus på kulturel mangfoldighed, og til alle tider søge at balancere forholdet mellem genrer, brugere og hensynet til musikhusets økonomi. Indikator: Antal forestillinger fordelt på genrer i musikhuset (egne arrangementer, betalings- og gratisarrangementer samt indleje): R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse i % Musikhuset samlet, antal arrangementer* % Heraf dans % Heraf shows % Heraf teater % Heraf rytmisk musik % Heraf musicalforestillinger % Heraf operaforestillinger % Heraf klassiske koncerter % Heraf film %

227 4.70 Kultur og Borgerservice Heraf øvrige forestillinger i % Heraf arrangementer børnearrangementer *Heri indgår ikke symfoniorkesteret, udleje til DJM, Filur og erhvervsarrangementer % Andre arrangementer Afvigelse i R2009 R2010 R2011 B2011 R-B % Erhvervsarrangementsdage % Danseforestillinger er faldet, da sommerdans ikke gennemførtes i Gengrefordeling er afhængigt af udbud og indleje. I 2011 var udbuddet af shows betydeligt færre end tidligere. Til gengæld gennemføres betydeligt flere musicals i store sal. Film blev nedprioriteret til gengæld for koncerter i Lille Sal. Afvigelsen på øvrige forestillinger skyldes flere udendørs sportsaktiviteter samt børnedage, hvor indgår andet en musik og teater. Musikhuset Aarhus valgte at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelse i 2010 Undersøgelsens konklusion: Tilfredsheden er overordnet set på et meget højt niveau. Ses på respondenternes villighed til at anbefale Musikhuset Aarhus til andre, udtrykt som Net PromotorScore, er denne med 75% ekstremt høj. Det er den højeste score, der er målt for undersøgelser gennemført af SurveyXact afdelingen. Meget tyder derfor på, at der er en høj grad af loyalitet og tilfredshed blandt Musikhusets gæster. Denne loyalitet er krydset med tilfredsheden på en række forskellige områder, og især i forhold til selve forestillingen er der en klar korrelation mellem tilfredshed med forestillingen og den samlede loyalitet. Dvs. forestillingen betyder relativt meget for den samlede loyalitet og tilfredshed. Generelt viser undersøgelsen, at der er en tendens til, at en af Musikhusets styrker ligger i den personlige kontakt. Een overvejende del af Musikhusets gæster kører i egen bil, og der er generelt en udmærket tilfredshed med parkeringsmulighederne. Undersøgelsen kan rekvireres efter ønske. Aarhus Symfoniorkester skal sikre et bredt tilbud af klassiske symfoniske koncerter, pædagogiske koncerter, sceniske forestillinger, kammerkoncerter, ældrekoncerter med videre således at den størst mulige del af befolkningen benytter sig af orkestrets tilbud. Orkestret vil have fokus på kulturel mangfoldighed via det pædagogiske arbejde, som henvender sig til alle skolebørn i kommunen. Det pædagogiske arbejde skal i perioden udvides således at orkestrets koncerter ligeledes tilbydes til børnehaver og børnehaveklasser. Orkestret afholder koncertoptakter og foredrag, således at borgere, som ikke tidligere har benyttet sig af orkestrets tilbud, kan få en introduktion til klassisk symfonisk musik. Indikator: Oversigt over aktiviteter. Antal koncerter R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse i % Symfonikoncerter % Gratiskoncerter % Symfonikoncerter børn og unge % Kammerkoncerter børn og unge % Sceniske forestillinger %

228 4.70 Kultur og Borgerservice Kammerkoncerter orgelkoncerter % Lokalcenterkoncerter Udendørskoncerter % Udenlands turnékoncerter Aktiviteter i alt % Målet vedr. aktiviteter er samlet set opfyldt Aarhus Symfoniorkester skal være et kraftcenter for den klassiske musik i regionen. Orkestret skal bidrage til at løse den klassiske musiks fødekædeproblem både gennem koncerter, praktikordninger og formidling. Målet er jf. nedenstående opfyldt. Indikator: Formidlingsarrangementer Antal R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse % Koncertoptakter, Aarhus Symfoniorkesters Venner % Foredrag, orkesterpiloter på gymnasier Generalprøveoptakter % Deltagere til åbne generalprøver % Antal udvalgte praktikanter fra musikkonservatorierne jfr. Resultataftalen Bredt udbud af kulturtilbud og tilfredshed med disse er et væsentligt parameter for den kulturelle mangfoldighed i Aarhus Kommune. Der skal være et bredt kulturtilbud som henvender sig til forskellige målgrupper. Derudover er der en række muligheder for at søge om midler fra kulturpuljer til gennemførelse af projekter/arrangementer. Det er væsentligt til stadighed at understøtte og undersøge hvordan kulturtilbuddene kan udvikles så flere målgrupper kan tilgodeses. Målopfyldelse: Der er lavet en bruger/borgerundersøgelse med henblik på bl.a. at afdække hvilke grupper, der ikke benytter kulturtilbud og hvorfor. Kortlægningen er lavet i regi af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 i samarbejde med Regional Midtjyllland koordineret ift. Kulturministeriets undersøgelse vedr. Kulturvaner. Undersøgelsen viste, at der er et højt niveau på 30 % af meget kulturelt aktive borgere i Aarhus, men samtidig en gruppe på ca. 15 %, der ikke deltager i kulturelle aktiviteter. Et stadigt stigende antal borgere vælger alternative former for kulturelle aktiviteter, der ikke findes i den traditionelle offentlige kultursektor. Der er i 2011 truffet beslutning om gennemførelse af en tænketank på musikområdet med bred inddragelse af musikmiljøet og andre interessenter, for at sætte fokus på udvikling af området. Ligeledes gælder det for museumsområdet, at der på dette område igangsættes en udredning i forbindelse med udarbejdelse af ny kulturpolitik i løbet af Målsætningen er opfyldt.

229 4.70 Kultur og Borgerservice Produktionsmiljøer i udvikling Aarhus skal danne ramme om aktive og eksperimenterende produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for udvikling. 12. Delmål: Rådgivning og faciliteter, der støtter op om produktion af kultur skal styrkes (ydelsesmål) Produktionscenteret for rytmisk musik, Vester Allé 15 er en kulturinstitution, hvor man i samspil med det øvrige rytmiske musikmiljø fremmer produktion af aktiviteter inden for rytmisk musik på lokalt og nationalt plan. Det være sig koncertvirksomhed, medierelateret virksomhed, produktion af musik og musikpræsentationsrelateret virksomhed mv. Stedet er taget i brug i løbet af marts måned 2010, og er organiseret som en almennyttig fond. I løbet af 2011 skal produktionscenterets netværk cementeres lokalt og udbygges på nationalt plan, således at centret bliver en væsentlig aktør på det lokale og nationale plan. Målopfyldelse: Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Aarhus Promus konsoliderede sin netværksvirksomhed i løbet af 2011 gennem at deltage i adskille nationale og internationale musikseminarer. Samtidig har Promus selv etableret en lang række aktiviteter i form af kurser, workshops og konferencer til gavn for musikbranchen i Aarhus og i Danmark, specielt rettet mod iværksættere. Produktionslaboratorierne er i 2011 ikke udlejet i et omfang som ønsket, hvilket til dels har baggrund i problemer omkring akustik. Disse problemer er under afhjælpning. På den baggrund er indikatorer ikke aftalt endeligt med Promus endnu. Målsætningen er delvist opfyldt. Godsbanen skal være et kraftcenter for kulturproduktion af scene-, billedkunst og litteratur, herunder skal de kulturelle kompetencer indenfor rådgivning udvikles og styrkes. Der er fremsendt en indstilling vedr. organiseringen på og omkring Godsbanen ved udgangen af Godsbanen forventes at blive indviet primo Der er blevet gennemført en omfattende bruger og borgerinddragelse forud for beslutningen om den fremtidige organisering af Godsbanen. Organiseringen er blevet fastlagt i to indstillinger. Til at opfylde målsætningen om at udvide rådgivningen og sparring om kulturproduktion, som et grundlag for at øge de kulturelle kompetencer blandt kulturaktører, er der oprettet tre kunstfaglige centre: 1) Aarhus Scenekunstcenter 2) Aarhus Billedkunstcenter og 3) Aarhus Litteraturcenter. Godsbanens officielle åbning er d. 30. marts 2012, og indflytningen begynder ultimo februar Målsætningen er opfyldt. Filmby Aarhus er centrum for filmproduktion i det Vestdanske område. De har bl.a. produktionsfaciliteter til film i form af to professionelle og top moderne filmstudier. Den Vestdanske Filmpulje kan yde støtte til filmproduktioner.

230 4.70 Kultur og Borgerservice Belægningsprocenten i forhold til udleje af de to studier skal stige med 5% hvert år frem til og med 2012 beregnet ud fra belægningsprocenten i Belægningsprocent - Studier R2009 R2010 R2011 B2011 R-B % afvigelse Studie 1 49% 49% 55% 59% -4% point -7% Studie 2 41% 37% 40% 51% -11% point -22% Målsætningen er ikke opfyldt. Belægningsprocenten er steget i forhold til 2010, men lever ikke op til budgetforudsætningen for Målet er således ikke opfyldt. Filmbyen havde i sommeren 2011 et par større optioner på studierne, som desværre ikke blev til noget, og studierne blev desværre ikke udlejet til anden side. For 2012 er der allerede på nuværende tidspunkt booket studieplads svarende til en belægningsprocent på 70% for Studie 1 og 45% for Studie 2. Musikhuset Aarhus skal bidrage med rammer for talenter og fornyelser i kulturlivet. Musikhuset vil samarbejde med såvel etablerede som spirende talenter inden for hele spektret af musik, drama og dans. Musikhuset støtter og samarbejder bl.a. med Aarhus Musikskole, World Music Center, Børnedage, Spot mv. Musikhuset skal bidrage med gode faciliteter til brug for udvikling af talenter. Indikator: Oversigt over arrangementer, hvor fokus er på talentudvikling Antal arrangementer R2009 R2010 R2011 B2011 R-B % afvigelse Sale % Foyeren / udendørs % I alt % Forøgelsen på salene skyldes blandt andet ungdomsmusicals i lille sal samt gennemførelse af Aarhus Vocal Festival maj 11. Markant kulturel profil Aarhus skal være kendt nationalt og internationalt via et mangfoldigt kunst- og kulturmiljø, markante kulturelle satsninger, en bred vifte af kulturorganisationer og -institutioner og for at turde satse på det kvalitative, det nye og det kreative. 13. Delmål: Via de frie midler primært Kulturarrangementspuljen skabes der grundlag for fortsat udvikling af eksisterende kulturfestivaler og begivenheder samt for nye initiativer, med henblik på øget internationalisering. (ydelsesmål) Kulturforvaltningen vil foruden støtten til en række tilbagevendende kulturelle begivenheder sikre, at der er tilstrækkelige ubundne midler, der kan øremærkes til støtte af kulturinitiativer af særlig nyskabende karakter. Der skal støttes mindst 5 nye kulturinitiativer med internationalt islæt årligt. Der er gennem bevillinger fra Kulturarrangementspuljen, Kulturudviklingspuljen og Puljen for Elektronisk Musik blandt andet givet støtte til Northside Festival, Kedja, internationale workshops afholdt i Aarhus og støtte til aarhusianske kunstneres deltagelse i internationale festivals såsom Sonar festival og Montreaux festival Målsætningen er opfyldt.

231 4.70 Kultur og Borgerservice Delmål: Der tilbydes et højt niveau af markante kulturelle aktiviteter af nyskabende karakter (ydelsesmål) målopfyldelse: Indikator: Aktiviteter nationale og internationale navne der har optrådt i Musikhuset og for symfoniorkestret og som er nyskabende. Der redegøres for aktiviteter og antal af disse. Indikator: Aarhus Symfoniorkester skal have særlig fokus på ny dansk musik med mindst to uropførelser pr. sæson, forudsat medfinansiering fra Statens Kunstfond. Ligeledes skal orkestret i sin programlægning have fokus på musik fra det 20. og 21. århundrede. I samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium skal der hvert fjerde år arrangeres en komponist workshop, hvor unge komponiststuderende får mulighed for at afprøve deres ideer med orkestret. Orkestret har haft en dansk uropførelse og tre danske førsteopførelser af udenlandske komponister. Der finder komponistworkshop i samarbejde med DJM sted i Målet er opfyldt. Indikator: Musikhuset Aarhus skal gennem egen arrangementsvirksomhed sikre præsentation af væsentlige og alsidige kulturarrangementer herunder større internationale begivenheder. For at profilere Musikhuset Aarhus vil Musikhuset løbende indgå som aktør i store fælles projekter både i og udenfor Musikhuset og dermed også profilere Aarhus som kulturby. Eksempelvis store events/koncerter på amfiscenen, i Musikhus/Rådhusparken og i Scandinavian Congress Center. Målet er ikke opfyldt Der gennemførtes koncert med The National og Queen Machine i SCC samt Kim Larsen i NrgiArena. Musikhuset satsede inden døre i 2011 med Mamma Mia Delmål og målopfyldelse, Borgerservice og Biblioteker Borgerservice og Biblioteker tager udgangspunkt i din hverdag. Der hvor du er, der hvor du skal hen. De lokalt placerede fysiske enheder i Borgerservice og Biblioteker er afgørende for både byen og de mange lokalsamfund. Det giver nærhed og skaber identitet. Den eksisterende fysiske struktur giver et godt fundament for at fastholde og videreudvikle Borgerservice og Biblioteker som en væsentlig kulturbærende samfundsinstitution. 15. Delmål: Åbningstiderne for Bibliotekerne og Borgerservice fastholdes i (ydelsesmål) Målopfyldelse: Indikator: Gennemsnitligt antal åbningstimer pr. uge R2009 R2010 R2011 B2011 R-B % afvigelse

232 4.70 Kultur og Borgerservice Borger- Service Rådhuset, Åby Bibliotek, Viby Bibliotek og Risskov Bibliotek 45, Hovedbiblioteket Hovedbiblioteket 50,1 50,1 50,7 50-0,7 1 De store Biblioteker: Højbjerg, Risskov, Viby og Åby 48, Lokalbibliotekerne De mellemstore biblioteker: Gellerup, Hasle, Lystrup, Tilst og Tranbjerg De mindre biblioteker: Beder-Malling, Egå, Harlev, Hjortshøj, Kolt-Hasselager, Sabro, Skødstrup, Solbjerg og Trige 34,9 34,6 34,6 34-0,6-2 18,5 16, ,1 1 7 Ubetjent åbningstid * Skødstrup Ubetjent åbningstid Harlev * Ugentligt antal åbningstimer i Borgerservice blev fra 1. august 2011 nedsat fra 45 til 37 timer pr. uge, som en del af budgetforliget for ** Ugentligt antal ubetjente åbningstimer på Skødstrup og Harlev Bibliotek er udover det antal timer, hvor der er personalebetjening. Som det fremgår af tabellen er målet for antal åbningstimer i 2011 ikke opfyldt. Der er således mindre negative afvigelser fra den målfastsatte åbningstid på de mellemstore lokalbiblioteker og i forhold til den ubemandede åbningstid på Harlev Bibliotek. På Skødstrup Bibliotek var der i % færre ubemandede åbningstimer end det målfastsatte niveau. Dette var også gældende i 2010, hvilket dog ved en fejl ikke blev indrapporteret i forbindelse med regnskab Det forventes at den ubemandede åbningstid når op på det målfastsatte niveau i Delmål: Bibliotekerne vil indgå i gensidigt forpligtende partnerskaber (Effektmål) Målopfyldelse: Indikator: Oversigt over aktiviteter og samarbejder R2011 B2011 R-B % afvigelse Antal aftaler med anden part om at bidrage med en ydelse til borgervendt aktivitet Der måles på antal kontrakter/aftaler om samarbejde med ekstern part omkring en borgervendt aktivitet på bibliotekerne, i Borgerservice eller i anden sammenhæng. Samarbejdspartnere kan fx være fællesråd, lokalhistoriske foreninger eller uddannelsesinstitutioner. Af konkrete partnerskaber kan nævnes Aarhus Universitet samt de øvrige uddannelsesinstitutioner i Aarhus, International Community, Statsforvaltningen, Borgerservice i 6 By regi, Naturhistorisk Museum og Kulturnatssekretariatet

233 4.70 Kultur og Borgerservice I 2011 er der indgået 31 nye partnerskaber. Dette er 24 % flere end forudsat i budgetmål Målet er således opfyldt. 17. Delmål: Bibliotekernes besøgs- og udlånsaktivitet må i perioden maksimalt falde med 1,5 % (effektmål) Målopfyldelse: Udgangspunktet for fastsættelse af mål for besøgs- og udlånstal var regnskab I den forventede aktivitet var der udover den forventede udvikling i befolkningstallet, indregnet konsekvenser af bortfaldet af centralbiblioteksfunktion fra 2010, en række initiativer i Borgerservice og Biblioteker på baggrund af Politik for Borgerservice og Biblioteker samt en forøgelse af materialekontoen fra 2011 på årligt 1 mio. kr. som følge af budgetforliget for Indikator: Besøg Biblioteker Besøg R2009 R2010 R2011 B2011 R-B % afvigelse Hovedbiblioteket (-8)* Lokalbibliotekerne (5) Besøgstal i alt (1000 besøg) (1) *tallene i parentes viser afvigelsen, når den gamle beregningsmetode vedr. besøgstal anvendes. Som det fremgår af tabellen var besøgstallet i 2011 højere end forudsat i budget Den primære årsag hertil er, at bibliotekerne er overgået til en ny opgørelsesmetode vedr. besøgstal. Den beregningsmetode er lettere at administrere og anvendes også af andre kommuner. Når der tages højde for effekten af den nye beregningsmetode er den reelle afvigelse i besøgstallet på 1 % i forhold til det målfastsatte niveau, når man betragter bibliotekerne under ét er målet således opfyldt. Resultatet omfatter imidlertid en negativ afvigelse på 8 % på Hovedbiblioteket og en positiv afvigelse på Lokalbibliotekerne på 5 %. Indikator: Udlån biblioteker Udlån R2009 R2010 R2011 B2011 R-B % afvigelse Hovedbiblioteket* Lokalbibliotekerne Udlånstal i alt (1.000 udlån) *Web-udlån er indeholdt i udlånstallene. I 2011 viser regnskabet for udlån en samlet negativ afvigelse i forhold til budgetmålet på 10 %. På Hovedbiblioteket og på Lokalbibliotekerne var udlånet i 2011 hhv. 15 % og 8 % lavere end det målfastsatte niveau. Målet er således ikke opfyldt.

234 4.70 Kultur og Borgerservice De faldende besøgs- og udlånstal ses primært at hænge sammen med at de fysiske rammer på Hovedbiblioteket begrænser muligheden for nye aktiviteter og tilbud. Endvidere vurderes højere krav til indretningen af de fysiske lokaler, kombineret med brug af digitale ydelser at medføre at nogle brugere særligt de yngre generationer anvender de digitale medieformer frem for bibliotekernes fysiske materialer. Eftersom de yngre generationer er overrepræsenteret blandt Hovedbibliotekets brugere kan dette bidrage til en forklaring af at tendensen til faldende aktivitet i forhold til udlån - og for Hovedbibliotekets vedkommende også i forhold til besøg - er mest fremherskende på Hovedbiblioteket. 18. Delmål: Mindst 90 % af brugerne skal generelt være tilfredse med ydelserne i hhv. Borgerservice og Biblioteker. (Effektmål) Målopfyldelse: Tilfredshedsundersøgelserne i 2011 er ikke gennemført. Dette skal ses i lyset af, at der i 2011 arbejdes med en revision og videreudvikling af de nuværende brugertilfredshedsundersøgelser i Borgerservice og Biblioteker med henblik på gennemførelse af brugertilfredshedsundersøgelse i efteråret Tilfredshed med bibliotekerne Andel (%) af adspurgte R2008 R2009 R2010 R2011 B2011 R-B % afvigelse biblioteksbrugere som svarer meget tilfreds eller tilfreds Hvor tilfreds er du generelt med biblioteket? Hvor tilfreds er du med udvalget af materialer? Hvor tilfreds er du med åbningstiderne? Hvor tilfreds er du med udbuddet af services på bibliotekernes hjemmesider? * * Forskel ml. tilfredsniveau i 2009 og 2010 skyldes at det alene er respondenter med kendskab til bibliotekernes hjemmeside, der medtælles i regnskabstallet for Tilfredshed med Borgerservice Andel (%) af adspurgte R2008 R2009 B2010 R2011 B2011 R-B % afvigelse brugere af Borgerservice som svarer meget tilfreds eller tilfreds Hvor tilfreds er du generelt med Borgerservice? Hvor tilfreds er du med de serviceydelser der tilbydes i Borgerservice? Hvor tilfreds er du med åbningstiderne? Hvor tilfreds er du med udbuddet af services på Borgerservices hjemmesider? Aarhus skal være videnby for alle borgere hele livet.

235 4.70 Kultur og Borgerservice Delmål: Borgerservice og Biblioteker skal understøtte borgernes livslange læring og kompetenceudvikling. (Effektmål) Målopfyldelse: Indikatorer: Antal kurser R2009 R2010 R2011 B2011 R-B % afvigelse Antal udbudte kurser Antal kursister i alt Som det fremgår af tabellen er regnskabstallene vedr. kurser og kurser højere end det målfastsatte niveau for Målet er således opfyldt. Den stigende interesse for særligt bibliotekernes kurser skyldes primært at der er etableret et tæt samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutioner i Aarhus vedr. vejledning af eleverne i informationssøgning. Antal arrangementer for børn R2011 B2011 R-B % afvigelse Antal arrangementer for førskolebørn Antal arrangementer for skolebørn Antallet af arrangementer for førskole- og skolebørn i 2011 var markant højere end det målfastsatte niveau for Målet er således opfyldt. Dette skal primært ses i lyset af at der i 2011 har været en markant satsning på arrangementer til disse målgrupper, bl.a. som led i udviklingen af lokalbibliotekerne til lokale medborgercentre. Hertil har målniveauet været sat for lavt i forhold til den faktiske aktivitet, hvilket skal ses i lyset af at 2011 var det første år, hvor aktiviteten indgik i budgetmålssammenhæng. Bibliotekerne skal være et inspirerende videntilbud for alle både i sit fysiske som i sit digitale indhold (effektmål) 20. Delmål: Bibliotekernes materialebudget for 2011 fastholdes på samme nominelle niveau i perioden (Ydelsesmål) Målopfyldelse: Indikator: Udvikling i materialebudgettets relative størrelse af rammen R2009 R2010 R2011 B2011 R-B % afvigelse kr Materialebudgettets %-andel af rammen* 16,9 % 16,7% 16,3% 16,9 % -0,6-4 Der blev i beregningen af bibliotekernes materialebudget for 2009 og fremefter taget højde for bortfald af centralbiblioteksfunktionen, svarende til et reduceret materialeindkøb på kr. i Regnskab 2011 for materialekontoen viste et mindreforbrug i forhold til budgettet på 3,4 %. Målet er således ikke opfyldt. Mindreforbruget skyldes dels, at den del af materialebudgettet,

236 4.70 Kultur og Borgerservice der er afsat til lokalprofilering af de enkelte biblioteker ikke er benyttet, og dels uvarslede ændringer i leverandørernes udbud af især periodika, spil og film. Hertil kommer, at der grundet karensperiode på spil og film er sket en tidsmæssig forskydning af betalingen, så dele af udgifterne hertil først falder i Delmål: Borgerservice og Biblioteker skal arbejde for lige muligheder på tværs af etniske skel og for udbredelsen af aktivt medborgerskab samt udbud af kulturelle tilbud på tværs af alle befolkningsgrupper i et fælles rum fri for diskrimination. (ydelsesmål) Målopfyldelse: Indikator: Aktive bibliotekslånere med udenlandsk herkomst Aktive bibliotekslånere R2009 R2010 R2011 B2011 R-B % afvigelse Antal lånere med udenlandsk herkomst % af registrerede lånere 12,9 13,4 13,6 15,2-1,6-11 Antal borgere med udenlandsk herkomst * % af samlet indbyggertal 14,2 14,3 14,7 15,2 Budgettallene for er korrigeret for den forventede befolkningsudvikling med udgangspunkt i regnskab 2009.* Lånere er registreret som antallet af aktive lånere i en 12 måneders periode f.eks. fra til Indbyggertal, herunder antal borgere med udenlandsk herkomst 2009 er baseret på oplysninger pr fra Borgmesterens Afdeling, Statistik og Ledelsesinformation. De forskellige opgørelsesmetoder betyder at de numeriske værdier for lånerantal og indbyggerantal ikke er sammenlignelige. Det fremgår af tabellen, at andelen af aktive bibliotekslånere af udenlandsk herkomst er på 13,6 %. Eftersom andelen af borgere med udenlandsk herkomst i Aarhus Kommune var 14,7 % i 2011 blev målet således ikke opfyldt. Den manglende målopfyldelse vurderes bl.a. at skyldes, at der i perioden har været et stigende antal borgere af udenlandsk herkomst. Hertil vurderes manglende tradition for læsning og mindre læsefærdigheder at bidrage til forklaring af den manglende målopfyldelse Bibliotekerne vil igennem en række forskellige indsatser fortsat arbejde for en styrket integration, bl.a. via aktiv deltagelse i arbejdet med helhedsplanerne for udsatte boligområder samt ved en række aktiviteter til understøttelse af 95 % målsætningen, f.eks. lektiecafeerne, hvor en stor del af brugerne er børn med udenlandsk herkomst. 22. Delmål: Brugernes anvendelse af bibliotekernes digitale ydelser skal årligt stige 25 % og antallet af sidevisninger og sessioner på bibliotekernes hjemmeside skal stige med mindst 5 %. (effektmål) Målopfyldelse: Indikator: Databaser* R2009 R2010 R2011 B2011 R-B % afvigelse Antal downloads Antal

237 4.70 Kultur og Borgerservice søgninger *Udgangspunktet for beregningen er regnskab 2009 tillagt en forventet årlig vækst på 25 % fra 2011 Som det fremgår af tabellen er målet samlet set delvist opfyldt. Således er målet vedr. downloads af databaser opfyldt med en positiv afvigelse på 44 %, mens målet vedr. antal søgninger i 2011 ikke er opfyldt med en negativ afvigelse i forhold til målet på 23 %. De mange downloads af databaserne kan kædes sammen med Gymnasieprojektet og projektet Licenser til masserne, lanceringen af ereolen.dk samt med en række forskellige markedsføringstiltag for enkelte af databaserne. Årsagen til det faldende antal søgninger er primært, at det af tekniske grunde nu kun er muligt at måle på en mindre andel af databaserne. Søgninger i databaser vurderes derfor ikke relevant at måle på fremover. Netlydbøger Netlydbøgerne er almindelige lydbøger, der er digitaliseret og lagt på en server. Udvalget af netlydbøger består primært af skønlitteratur, men også en smule faglitteratur og børnebøger. Indikator: Netlydbøger * R2009 R2010 R2011 B2011 R-B % afvigelse Antal downloads *Udgangspunktet for beregningen er regnskab 2009, tillagt en forventet årlig vækst på 25 % fra 2011 Antal downloads af netlydbøger var i % højere end det målfastsatte niveau. Målet er således opfyldt. Stigningen i downloads af netlydbøger formodes bl.a. at skyldes, at netlydbog.dk har været markedsført i forbindelse med lanceringen af ereolen.dk, hvilket har øget opmærksomheden omkring netlydbøger. Netfilm Netfilm består af spillefilm og kort- og dokumentarfilm. For at anvende tilbuddet om download af film hjemmefra skal man udover et internetabonnement og en pc med kapacitet til at vise film, være bosat i Aarhus Kommune, være oprettet som bruger af Aarhus Kommunes Biblioteker samt have en pinkode. Man kan max låne 10 film om måneden. Netfilm * R2011 B2011 R-B % afvigelse Antal downloads * Udgangspunkt for beregningen er antal downloads af netfilm i perioden oktober-december 2009 omregnet til helårsniveau, tillagt en forventet årlig vækst på 25 % Downloads af netfilm var i % højere end det målfastsatte niveau for Filmstriben har været markedsført via annoncer og artikler i større landsdækkende aviser og i landsdækkende radiospots, hvilket formodes at have bidraget til den stigende interesse for netfilm. Derudover har enkelte biblioteker ligeledes lavet forskellige tiltag, som også har været med til at øge anvendelsen lokalt. Netmusik Aarhus Kommunes Biblioteker er tilmeldt netmusik.dk, som giver alle registrerede biblioteksbrugere i Aarhus Kommune adgang til netbaseret musiklån og dermed adgang til flere end to millioner musiknumre. Netmusik R2011 B2011 Antal downloads R-B % afvigelse

238 4.70 Kultur og Borgerservice *Udgangspunktet for beregningen er antal downloads af netmusik i 2009, tillagt en forventet årlig vækst på 25 %. I 2011 blev antal downloads af netmusik 31 % højere end det forventede niveau for Den store vækst i downloads af netmusik skyldes bl.a. at Bibzoom.dk i 2011 lancerede afspilleren Organizer, som gav Mac-brugere mulighed for også at anvende Bibzoom.dk. Sidevisninger/sessioner Et højt og stigende antal sidevisninger på hjemmesidekomplekset indikerer en aktiv brug af de tjenester og services, der findes i Borgerservice og Bibliotekers web-site. Et stort antal sessioner indikerer, at brugerskaren er bred. Indikator: Sidevisninger * (mio) R2009 R2010 R2011 B2011 R-B % afvigelse Bibliotekerne 14,767 14, ,505-2, * Tallene er baseret på opgørelse fra KPI Biblioteksindeks 2009 tillagt en forventet årlig vækst på 5 %. Sessioner defineres som et besøg på en hjemmeside, hvor det samme ip-nummer browser rundt på en eller flere af ÅKBs hjemmesider. Indikator: Sessioner* (mio.) R2009 R2010 R2011 B2011 R-B % afvigelse Bibliotekerne 2,597 2,112 1,916 2,727-0, * Tallene er baseret på opgørelse fra KPI Biblioteksindeks 2009 tillagt en forventet årlig vækst på 5 %. Som det fremgår af tabellen var antallet af sidevisninger og sessioner på aakb.dk i 2011 hhv. godt 18 % og godt 29 % lavere end det målfastsatte niveau. Målet er således ikke opfyldt. Den negative målafvigelse vurderes primært at skulle ses i lyset af den stigende udbredelse af nationale biblioteksservices som ereolen.dk, netlydbog.dk og bibzoom.dk. Det formodes at efterhånden som kendskabet til de nationale e-services er blevet større, tilgår et stigende antal brugere dem direkte og ikke længere via et besøg på aakb.dk. 23. Delmål: Bibliotekerne vil arbejde for at fastholde en alsidig boglig mediesamling på det samme niveau i perioden Målopfyldelse: Indikator: Indkøbte bøger (antal nyindkøbte eksemplarer)* Skønlitteratur voksen Skønlitteratur børn Faglitteratur-voksen Faglitteratur børn R2011 B2011 R-B % afvigelse *Antal eksemplarer er beregnet på baggrund af antal indkøbte eksemplarer i 2009, tillagt en forventet vækst i indkøbet som følge af den forøgede ramme til materialeindkøb fra Regnskabstal for indkøb af skøn- og faglitteratur afviger noget fra det forventede niveau i budgetmål I forhold til indkøb af skønlitteratur til børn og faglitteratur til voksne er der tale om positive afvigelser på hhv. 16 og 21. Med hensyn til faglitteratur til børn er der en

239 4.70 Kultur og Borgerservice negativ afvigelse fra budgetmål 2011 på 19 %. Den primære årsag til disse afvigelser er, at Borgerservice og Biblioteker så vidt muligt tilpasser indkøbet af materialer til udvalget og kvaliteten af litterære nyudgivelser. F.eks. har der været et fald i antallet af nyudgivelser inden for faglitteratur til børn, hvilket har afspejlet sig i færre indkøbte titler end det målfastsatte niveau. Med udgangspunkt i borgernes behov som den drivende kraft tilrettelægger Aarhus Kommune et helhedsorienteret borgerservicetilbud, der bliver borgernes naturlige indgang til den offentlige sektor. 24. Delmål: Borgerservice skal slutbehandle 80 % af alle førstegangshenvendelser. (Effektmål) Målopfyldelse: Indikator: Slutbehandlede sager R2009 R2010 R2011 B2011 R-B % afvigelse Antal slutbehandlede førstegangshenvendelser (i %) Borgerservice har i 2011 slutbehandlet 81 % af alle førstegangshenvendelser. Målet er således opfyldt. 25. Delmål: Antallet af besøg på den del af Borgerservice hjemmeside, der omhandler selvbetjening og anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger, som tilbydes på den borgerrettede del af Aarhus Kommunes hjemmeside skal stige med 10 %. Sessioner Sessioner defineres som et besøg på en hjemmeside, hvor det samme ip-nummer browser rundt på en eller flere af hjemmesider, der tilhører den borgerrettede del af Aarhus Kommunes hjemmeside. Indikator: Sessioner (mio.) R2009 R2010 R2011 B2011 R-B % afvigelse Borgerservice 0,171 0,984 0,732 0,269 0, Antal sessioner i budget 2011 og i overslagsårene er vedr. Borgerservice beregnet på baggrund af regnskab 2009 tillagt 10 %. Som det fremgår af tabellen er antal sessioner markant højere end det målfastsatte niveau. Stigningen skyldes primært overgangen til den nye hjemmeside i marts 2010, hvorefter det har været muligt at registrere data for hele borgerindgangen. Endvidere skyldes den positive afvigelse en stigende aktivitet på den nye hjemmeside i forhold til den gamle hjemmeside. 3. Særlige indsatsområder 3.1 Sport & Fritid

240 4.70 Kultur og Borgerservice Afvikling af U-21 EM i fodbold Aarhus var fra juni 2011 vært for UEFA U21 EM i fodbold sammen med Aalborg, Viborg og Herning. Der blev spillet fire kampe på Aarhus Stadion med finalen som det sportslige højdepunkt. Her så tilskuere Spanien vinde 2-0 over Schweiz, og tilskuerrekorden i turneringen var Danmarks indledende kamp mod Hviderusland i Aarhus med tilskuere. EM-slutrunden, der var den hidtil største fodboldbegivenhed på dansk grund, gav Aarhus en meget høj grad af eksponering. 98 mio. tv-seere i 130 lande så kampe fra turneringen, og før hver transmission fra Aarhus blev der bragt et 30 sekunders attraktivt reklamespot for byen. Der blev skrevet internationale artikler alene på web-medier om turneringen og Aarhus, og U21 generede nationale omtaler med Aarhus nævnt i aviser og på web-sider. Markedsføringen, citydressingen og fanzonen på Bispetorvet under hele begivenheden skabte en meget stor kendskabsgrad til turneringen, som analyseinstituttet Epinion målte til 94 procent i Østjylland. Turismeomsætningen fra U21 er af Sport Event Denmark målt til 61 mio. kroner, og turneringen gav overnatninger alene i Aarhus. Sport & Fritid og Aarhus Stadion har høstet stor anerkendelse fra UEFA og DBU for organiseringen, afviklingen og markedsføringen af arrangementet. Undersøgelse af muligheden for at etablere et sportscollege I Sport og Fritidspolitikken fra maj 2009 blev det besluttet at fremme arbejdet vedr. etablering af et sportscollege. På den baggrund har Kultur og Borgerservice forsøgt at udarbejde et konkret forslag til etablering af et sportscollege, hvor drift og anlæg finansieres via indtægter samt eventuelle bidrag fra sponsorer, elitesportsklubber og Team Danmark. I har der været afsøgt flere muligheder, hvoraf ingen dog endnu har været mulige at realisere uden væsentlig kommunal medfinansiering. Kultur og Borgerservice har forsat til hensigt at etablere et sportscollege i Aarhus, hvorfor arbejdet vil fortsætte i Aktiviteter for hele familien Familierne i dag har travlt både med arbejde og fritidsaktiviteter. Det er undersøgt, om man i et tværgående samarbejde mellem foreninger og aftenskoler kan udvikle bedre muligheder for, at hele familien kan være aktiv på samme tid. Dette kan enten foregå ved fælles aktiviteter for hele familien, eller ved at der på et lille geografisk område er forskellige tilbud, der foregår på samme tid, og som appellerer til både børn og voksne. I er der gennemført en undersøgelse af behov og muligheder for at udvikle familieaktiviteter. Sport & Fritid har i samarbejde med parterne i Aarhus i Forening og Folkeoplysningssamvirket haft fokus på mulighederne for at understøtte aktiviteter, der giver familier mulighed for at være aktive på samme tid. I november 2010 blev der således udskrevet en konkurrence blandt byens folkeoplysende foreninger og aftenskoler med det formål at skabe fokus på mulighederne for, at familier kan dyrke fritidsaktiviteter på samme tid samt understøtte en udvikling af forslag til familieaktiviteter. Sport & Fritid modtog i alt 19 projektforslag til konkurrencen. Vinderne af konkurrencen blev kåret i februar Der blev uddelt en 1., 2. og 3. præmie på henholdsvis kr., kr. og kr. Derudover blev 9 projekter tildelt kr. til realiseringen af familieaktiviteter. Familieaktiviteterne realiseres i 2011 og Midlerne udbetales løbende, når ansøgerne tilkendegiver, at projekterne igangsættes. Projektet er fortsat under implementering.

241 4.70 Kultur og Borgerservice Analyse af mulighederne på N.J. Fjordsgade Skole Byrådets besluttede i marts 2011 at etablere en ny midtbyskole på Frederiksbjerg. I forlængelse heraf har Kultur og Borgerservice i samspil med en række interessenter herunder bl.a. Idrætssamvirket, ÅUF, Folkeoplysningssamvirket og DGI - i efteråret 2011 gennemført en indledende visionsproces, der bl.a. har omfattet studiebesøg i Kolding og Aalborg samt en række workshops. Formålet har været at komme lidt tættere på de rammer, der kunne være om det kommende Forenings- og fritidshus. Arbejdet har været forlagt byrådet omkring anlægskonferencen. Oplægget er ikke et færdigt produkt. Kultur og Borgerservice forventer bl.a., at den konkrete realisering af forenings- og fritidshuset vil blive diskuteret intenst i forbindelse med den nye Sport og Fritidspolitik. Ved konkretisering af projektet i vil det desuden være relevant med en egentlig bruger- og evt. borgerinddragelsesproces. Omfanget af processen vil blive afstemt med den anlægsøkonomi og de muligheder, det giver. Fitness- og motionsruter Teknik og Miljø og Sport & Fritid har i relation til Sports- og Fritidspolitikken udarbejdet konkrete forslag til modernisering og/eller nyetablering af fitness- og motionsruter. Det er f.eks. eksisterende ruter, hvor der i forbindelse med et startsted anlægges faciliteter til styrketræning, udstrækning, opbevaringsbokse, info-tavler, lege- og motorikredskaber m.v. Sport & Fritid og Natur og Miljø har i fællesskab gennemført følgende projekter i 2010: Etablering af udendørs fitnessredskaber i den sydlige del af Riis Skov Etablering af løbe- og aktivitetsrute i Gjellerup Skov Etablering af Lystrup Bevægelsespark med bl.a. bålhytte og naturlegeplads Anlæggelse af sti og skateranlæg i Harlev Bypark Sport & Fritid og Natur og Miljø har i fællesskab gennemført følgende projekter i 2011: Afmærkning af løberute på stierne ved Brabrandsøen Afmærkning af løberute ved Årslev Engsø Afmærkning af mindre løberute ved Åbrinken Etablering af udendørs fitnessredskaber ved Egelund Idrætsanlæg (BMI) Etablering af udendørs fitnessredskaber i Gåsehaven Etablering af Dirt-jump park på Vestereng Sport & Fritid og Natur Miljø planlægger at gennemføre følgende projekter i 2012 (bruttoliste): Afmærkning af KUUL-løberute i Skejby Afmærkning af eksisterende oplyst løberute mellem Beder og Malling Opsætning af bordtennisbord i midtbyen Etablering af udendørs fitnessredskaber ved nyt idrætsanlæg i Lystrup Etablering af udendørs fitnessredskaber ved Bøgeskov Idrætsanlæg Projektet er fortsat under implementering. Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen Sport & Fritid varetager administrationen af Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Havnen indeholder bl.a. bådepladser til lystbåde, vinterpladser, klubhuse til foreninger samt enkelte erhvervsfiskere. Derudover indeholder området en række erhvervsvirksomheder, primært inden for fiskeribranchen, garager, skure, stejlepladser med mere. Sport & Fritid vil fortsat arbejde på, at Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen er veldrevet og attraktiv for havnens foreninger og brugere.

242 4.70 Kultur og Borgerservice I 2011 er der gennemført en række tiltag, som bidrager til at udvikle Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen: Genopretningen af lystbådekajen blev afsluttet. Kajstrækningen på ca. 460 m. er genoprettet med ny spuns og med ny træbeklædning. Der er lagt ny asfalt på Kystpromenaden. Endvidere er det østre molehoved genoprettet med ny træbeklædning. Aarhus Sejlklub har med tilskud fra Sport & Fritid etableret en ny brygge ved vinterpladsen med henblik på at forbedre vilkårene for jollesejlere samt udvikle havnens muligheder for at afvikle events. Der er etableret flere bådpladser, idet 2 nye flydebroer er taget i brug, ligesom der er etableret flere pladser foran Maskinfabrikken Nordhavn. Foreningsdeltagelse Sport & Fritid har undersøgt mulighederne for løbende at følge op på, hvordan foreningsdeltagelsen er i forskellige områder af byen, herunder i udsatte boligområder. Børn og Unge har medtaget et spørgsmål om skolebørns foreningsdeltagelse i deres tilfredshedsundersøgelse på skoleområdet i Datasættet giver mulighed for at opgøre forskelle i børns foreningsdeltagelse fordelt på skoledistrikter, etnicitet samt en række andre baggrundsvariable. I løbet af foråret 2012 gennemfører Børn og Unge og Sport & Fritid en række analyser på datasættet fra forældretilfredshedsundersøgelsen På baggrund af erfaringerne tages der stilling til, om spørgsmålet om foreningsdeltagelse skal indgå som en fast del af Børn og Unges undersøgelse. I forhold til voksne har Sport & Fritid ikke mulighed for på baggrund af eksisterende indberetninger at foretage en opgørelse af foreningsdeltagelsen. En undersøgelse heraf vil kræve en særlig indberetning fra foreningerne. Sport & Fritid vurderer at den sådan indberetning vil være vanskelig at gennemføre og forbundet med stor usikkerhed. Sport Aarhus Events Sport Aarhus Events sekretariat og bestyrelse har sammen arbejdet på, at Foreningen Sport Aarhus Events (erhvervsklub) får styrket sit medlemsmæssige fundament med henblik på at få en større forankring og et større kendskab til store sportsevents blandt byens erhvervsliv. Ambitionen er, at antallet af medlemmer stiger fra 55 i primo 2010 til 70 ved udgangen af Sport Aarhus Events har øget medlemstallet for Foreningen Sport Aarhus Events til 70 medlemmer ved årsskiftet 2011/ Kultur Aarhus Bymuseum i Den Gamle By Ved budgetforliget for 2011 besluttede Byrådet, at Bymuseets funktioner skulle overflyttes til Den Gamle By medio 2011 for at give nyt liv til formidling af Aarhus Bys historie. Byrådet vedtog d. 22. juni 2011 indstillingen om Overflytning af Bymuseets funktioner til Den Gamle By. I overensstemmelse med planlægningen skete overdragelsen af funktionerne d. 1. juli Bymuseets tidligere lokaler i Carl Blochs Gade 28 er pr. 1. januar 2012 overtaget af Magistraten for Sundhed og Omsorg.

243 4.70 Kultur og Borgerservice Analyse af de frie kulturmidler I 2011 gennemførte Kultur og Borgerservice en større analyse af de frie kulturmidler i Aarhus Kommune. Resultaterne er dokumenteret i en rapport, der blev sendt til Byrådet og offentliggjort på Kommunens hjemmeside i september Rapporten dokumenterer en stor tilsanding i de to største kulturpuljer, kulturarrangementspuljen (KAP) og kulturudviklingspuljen (KUP). KAP ansøges om stadig flere midler i en periode, hvor puljens budget er uændret. Mere end halvdelen af puljens midler bevilliges til 15 større tilbagevendende kulturbegivenheder og festivaler, som udgør en grundsten i kommunens kulturprofil og som ikke modtager fastdriftstilskud. Analysen dokumenterer, at presset på puljen vil stige yderligere de kommende år, som følge af bl.a. eventuelt værtskab for Aarhus 2017, udløb af midlertidige tilskud, etablering af nye tilbagevendende kulturbegivenheder samt nedlæggelse af den elektroniske musikpulje og budgetreduktion i initiativpuljen. Analysen viser også en stor tilsanding i KUP: I en periode på fem år er antallet af ansøgninger steget med 28 % og den ansøgte sum er steget med 25 %. Puljens budget er ikke udvidet tilsvarende. Tilsandingen skyldes, at en række veletablerede professionelle kulturinstitutioner har et meget begrænset eller intet driftstilskud. Fire forhold vil sætte KUP under yderligere pres de kommende år: Udløb af basistilskud; udløb af de midlertidige bevillinger fra kulturforliget og budgetforlig; åbning af det nye kulturproduktionscenter på Godsbanen samt realisering af Aarhus Udvikling af film- og medieområdet er et satsningsområde i kulturpolitik og indbefatter bl.a. etablering af en art cinema, der skal være et omdrejningspunkt for et kunstnerisk filmmiljø. Det er besluttet at Øst for Paradis er Aarhus Kommunes art cinema, og at faciliteterne skal moderniseres og forbedres ift. bl.a. tilgængelighed og logistik. Ombygningen af Øst for Paradis er ikke færdiggjort i 2011, men er i fuld gang. I forhold til tidligere er der ændret således, at der fra ibrugtagelse af de 3 nye sale i efteråret 2012 også vil være reglementeret kørestolsadgang hertil. En dispensation om accept af rampe, tilsvarende den der forefindes ved fordøren, har ikke kunnet imødekommes. I stedet etableres kørestolsadgangen via lift, hvilket så også åbner mulighed for samtidig at skaffe reglementeret kørestolsadgang til stueetagen. Godsbanen; Med etableringen af et produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur i hovedbygningen og tilhørende lagerhaller på godsbanearealet, vil der blive skabt professionelle produktionsvilkår for kunstnere, kulturgrupper og relevante kulturorganisationer. Centrets faciliteter skal i vidt omfang være til rådighed for udøvende på alle niveauer. I 2011 er ombygning og modernisering af Godsbanen forløbet som planlagt. Der er åbnet i september 2011 blevet åbnet for booking af lokaler, hvor der opleves stor søgning. Der er f.eks. allerede venteliste på projektarbejdspladser. Godsbanen åbner for indflytning ultimo februar 2012 og indvies officielt d. 30. marts Kulturruter og kulturportal Som en del af Aarhus2017 udvikles og synliggøres en række kultur- og bevægelsesruter. Dette sker i samarbejde med forskellige magistratsafdelinger og andre relevante samarbejdspartnere. Desuden undersøges mulighederne for at etablere en kulturportal som en del af 2017-projektet. Musikhuset Aarhus

244 4.70 Kultur og Borgerservice Satsning på eksterne udlejninger Musikhuset har omlagt satsningen og selv gennemført bl.a. 40 forestillinger med Mamma Mia i store sal i 2011 og udvidet samarbejdet med eksterne arrangører, hvor Musikhuset indgår som medarrangør. Fastholde antallet af erhvervsarrangementer og - aktiviteter Musikhuset har siden 2009 forøget indsatsen overfor erhvervs-segmentet og som resultat heraf, er antallet af udlejninger til dette segment steget betragteligt. Musikhuset vil arbejde for at forbedre det nuværende antal af erhvervsarrangementer og -aktiviteter. I 2009 var der 92, i og i erhversarrangementer. Satsning på sponsor-aktiviteter Musikhuset vil fortsat øge indsatsen overfor mulige sponsorer, virksomheder, institutioner og fonde. Dels som faste samarbejdspartnere, dels som projektsponsorer. Antallet af sponsorer er fordoblet i Borgerservice og Biblioteker Videreudvikling af Borgerservice Udviklingen af Borgerservice har i 2011 primært haft fokus på videreudvikling af borgerservice-tilbud på lokalbibliotekerne, Borgerservices servicekoncept og en yderligere optimering af organisationen. Der blev i 2011 indført borgerservice på lokalbibliotekerne. Borgerservicetilbuddet på bibliotekerne er tilpasset bibliotekerne størrelse og kapacitet. Brugernes og personalets oplevelse af tilbuddet vil blive evalueret i løbet af Borgerservice har i samarbejde med bl.a. International Community, SKAT og Statsforvaltningen Midtjylland deltaget i videreudvikling af One Stop Shop, som i begyndelsen af 2011 åbnede i Nordhavnsgade under nyt navn: International Citizen Service. Her kan virksomheder, som rekrutterer international arbejdskraft samt internationale arbejdstagere få hjælp, når de skal etablere sig i Danmark. Borgerservice har i 2011 arbejdet med udmøntning af Aarhus Kommunes Kanalstrategi med særligt fokus på digitalisering af borgerservice-ydelser og den fremtidige fordeling af de personlige, telefoniske og digitale henvendelser. Fortsat udvikling af Multimediehuset Hovedbiblioteket gennemførte i 2011projektet "Gaming - når biblioteket spiller". Formålet var at teste bredde og relevans i forhold til fremtidens bibliotekstilbud. Hertil har Hovedbiblioteket arbejdet med projektet "Ud af boksen", som har fokus på at udvikle strategier og metoder til styrkelse af partnerskaber med eksterne aktører. Som et led i den organisatoriske udvikling hen mod Multimediehuset er der 2011 endvidere sket en fusion af forvaltningssekretariatet for Borgerservice og Biblioteker,sekretariatet i Borgerservice samt Lokalbibliotekernes sekretariat. I foråret 2011 blev projektforslaget godkendt af projektets styregruppe og på baggrund heraf blev der indgået aftaler for udbudspakke 1-3 (automatisk parkeringsanlæg, byggeplads og råhus samt ramning, vandbygning og etablering af byggegrube). Byggeriet blev igangsat juni 2011 (ramning af spuns, etablering af nye kajkanter, afgravning, udfyldning og nedramning af pæle).

245 4.70 Kultur og Borgerservice I hovedprojektfasen som løber frem til maj 2012 arbejdes der med endelig fastlæggelse af design, udarbejdelse af detaljerede tegninger og beskrivelser, som skal danne baggrund for kommende udbud om indvendig aptering, tekniske installationer samt terrænbefæstigelse og udvendig aptering. Projektet fik i 2011 en donation på 17,4 mio. kr. fra A. P. Møllers fond til almene formål til arkitektonisk og funktionelt løft af materialevalg og udstyr i multisal og børnesal. Udviklingen heraf indgår i hovedprojektarbejdet. Proces for kunstnerisk udsmykning (ramme på 16,2 mio. kr.) er igangsat i 2011 lige som der er igangsat et udbud på brandingstrategi og navngivningsproces. Udvikling af selvbetjeningsløsninger i Borgerservice og Biblioteker. Borgerservice har i 2011 arbejdet med udvikling af en række nye digitale services, som har til formål at understøtte borgernes behov for selvbetjente e-løsninger. Det har ført til implementering af ny vielsesløsning og flytteløsning, deltagelse i videreudvikling af MinSide på borger.dk, udvikling og lancering af e-løsning vedr. rekruttering af politisk tilforordnede i forbindelse med valg (Valhalla) samt indførelse af digital pasløsning. Endvidere har der i 2011 været gennemført to kampagner vedr. anvendelse af kommunens selvbetjeningsløsninger den ene målrettet børnefamilie- og den anden målrettet ældresegmentet. Den frivillige indsats og samarbejdet med folkeoplysningsforbundene. Som et led i udviklingen af bibliotekerne til lokale medborgercentre er der udarbejdet en handleplan for samarbejdet med de frivillige, som skal danne grundlag for et øget samarbejde. Inddragelse af frivillige er i 2011 sket i nogle nye sammenhænge bl.a. har der på litteraturområdet været et samarbejde med frivilligforeningen Læseforeningen om rekruttering af læsegruppeledere. Der er sket inddragelse af frivillige i ungecafeen på Hasle Bibliotek, i form af ansvar for den daglige drift af cafeen. CO2-neutralitet fra Borgerservice og Biblioteker følger de målsætninger og rammer der er for reduktion af udledning af CO 2 i Aarhus Kommune, bl.a. i forbindelse med energiforbrug i bygninger og energioptimeringer i forbindelse med renoveringsarbejder på forvaltningens bygningsmasse. Egentlig kortlægning af carbon footprint vil ikke finde sted, da det udover de metodiske vanskeligheder heri også har vist sig at være mere omkostningstungt end forventet og således ikke forventes at stå mål med ressourceindsatsen. Videreudvikling af det fysiske rum Borgerservice og Biblioteker har i 2011 arbejdet med videreudvikling af bibliotekernes fysiske rum med særligt fokus på udvikling af bibliotekernes litteraturformidling og implementering af borgerservice på Lokalbibliotekerne. I den forbindelse er der indrettet særlige faciliteter til litterær formidling på Åby Bibliotek og udarbejdet planer for omindretning af ankomst-, betjenings- og ventezoner for de 4 store lokalbiblioteker. Gensidig sprogundervisning Forsøg med gensidig sprogundervisning er ikke gennemført i Der er indledt samarbejde med bl.a. International Community/Erhverv Aarhus. Det forventes, at forsøget bliver gennemført i løbet af 2012 i samarbejde med bl.a. folkeoplysningen og relevante uddannelsesinstitutioner.

246 4.70 Kultur og Borgerservice Etablering af stadsarkiv I 2011 er der arbejdet med etablering af Aarhus Stadsarkiv i form af indgåelse af aftale med Statens Arkiver om fysisk placering hos Erhvervsarkivet på Vester Allé, indgåelse af samarbejdsaftale med Statens Arkiver i etableringsfasen, indretning af lejemålet på Vester Allé (bygningen er fredet) og ansættelse af personale. Der er etableret en hjemmeside for Aarhus Stadsarkiv ( Stadsarkivet har indledt samarbejde med magistratsafdelingerne omkring den kommunale arkivopgave og med de 22 lokalarkiver i Aarhus Kommune. Stadsarkivet har endvidere igangsat arbejdet med at inddrage frivillige i arkivets opgaver, hvilket der er meget stor interesse for (fx var der 70 deltagere til et informationsmøde herom). Der er udarbejdet forslag til projekt for registrering og digitalisering af Århus Stiftstidendes udklips- og fotoarkiv, hvortil Århus Stiftstidendes Fond ultimo 2011 har bevilget kr. Styrelsen for Biblioteker og Medier har bevilget kr. til projektet Selvarkivering og NEM ID. Stadsarkivet har med hjælp fra en stor gruppe frivillige - påbegyndt digitaliseringen af Sejrs Sedler ( sedler, som dækker perioden 1794 til ca. 1920). Danskernes digitale bibliotek Borgerservice og Biblioteker har i 2011 bl.a. igangsat to projekter i relation til udvikling af Danskernes Digitale Bibliotek. Der er til begge projektet tildelt midler fra Styrelsen for Biblioteker og Medier. Det ene projekt er Fantastiske Fakta-Finder, som omhandler udvikling af en tekstuel og visuel applikation, der vil kunne tilbyde viden direkte uden om bøger og databaser. Det andet projekt er Sociale Platforme, som omhandler udvikling af open-source baserede platforme til at understøtte eksempelvis biblioteksklubber. Platformene kan understøtte og opsamle forskellige former for brugergenereret indhold, som kan fungere på tværs af brugerens virtuelle færden på tilsluttede sites. Kulturhovedstad 2017 Borgerservice og Biblioteker har i 2011 deltaget i udvikling af projekter og initiativer vedrørende en række visionstemaer i regi af Aarhus 2017, f.eks. har Hovedbiblioteket været tovholder i projektværkstedet "værdier", som er en sammensmeltning af"nye rum for dialog" og "E-platform for direkte demokrati. Hovedbiblioteket har endvidere deltaget i beskrivelse af "Udveksling af kulturtilbud" under visionsoverskriften "Ungdom og børneprojekter". 4. Supplerende nøgletal Der udarbejdes nøgletal i 6-bysamarbejdet. De følgende nøgletal fremgår af det udarbejdede materiale med baggrund i det vedtagne budget for Sport & Fritid 6-bynøgletal for Sport & Fritidsområdet Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Kr. pr. indbygger Lokaler vedrørende idræt og fritid

247 4.70 Kultur og Borgerservice (kommunal) 1) Lokaler vedrørende idræt og fritid (selvejende og private) Oplysningsforbund 2) Aktivitetstilskud m.v Klubber 3) Daghøjskoler 4) Ungdomsskoler Nettodriftsudgifter i alt )Afvigelser mellem kommunerne til lokaler (-tilskud) kan skyldes strukturelle forskelle. Udgifterne vedrørende kommunernes egne lokaler finansieres 100 pct. Udgifter/tilskud til selvejende/private lokaler finansieres med mindst 65 pct. i forhold til Folkeoplysningsloven. Udgifter til lokaler og anlæg, som er anført under skolevæsenet, er ikke medtaget. Bygningsvedligeholdelse og lejeudgifter er indeholdt i nettodriftsudgiften. Udgifter vedrørende beboerhuse, forsamlingshuse, aktivitetshuse og lignende kan afhængigt af lokale forhold være registreret under henholdsvis fritidseller kulturområdet. 2)Eksklusive lokaleudgifter. 3) Beløbet indeholder udgifterne vedr. ungdomsskoleklubber. 4) Nettodriftsudgifter vedrørende daghøjskoler, der konteres under funktion Specialfaciliteter Antal Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Boldbaner: Fodboldbaner (min. 65 x 102 m.) Andre boldbaner Haller og øvrige idrætslokaler: Idrætshaller (min. 20 x 40 m.) Øvrige idrætslokaler over 300 m2 Øvrige idrætslokaler under 300 m2 Tennishaller Badmintonhaller Tennisbaner: Udendørs Svømmefaciliteter: Svømmehaller min. 25 m. Svømmehaller min. 50 m. Friluftsbade min m. Andre svømmefacilitete r Atletikfaciliteter: Atletikstadion m

248 4.70 Kultur og Borgerservice m. bane, min. 2 spring og 3 kast Skøjtefaciliteter: Skøjtehaller Udendørs skøjtebaner Curlingbaner Bowlinganlæg: Bowlingbaner Kegleanlæg Skate og rulleskøjteanlæg: Rulleskøjtehocke ybaner Rulleskøjterundl øbsbaner Andre anlæg/skateboar d (ramper o.l) Skydeanlæg: Indendørs Udendørs Bueskydningsanlæg: Indendørs Udendørs Golfanlæg: Golfbane m. min huller Banegolf/minigolf anlæg Antal Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Motoranlæg: Motorcykel og lign. Bil og gocart BMX-anlæg Søsport: Kajakpolo-anlæg Lystbådehavne Roanlæg Vandski-anlæg Andre anlæg: Basketbaner (udendørs) Beachvolleybane r Cricketanlæg Cykelbaner Forhindringsban er Idrætslegeplads (naturlegeplads)

249 4.70 Kultur og Borgerservice Klatre- og rapelletårn Lysløjper Petanqueanlæg Ridehaller Squashbaner Svæveflyveplads er Trænningspavillo ner Kultur 6-bynøgletal for Kultur Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København TEATRE: Antal godkendte små storbyteatre/egnsteatre MUSIKSKOLER: Musikskoleelever pr årige Nettodriftsudgift pr. elev 1) Antal aktivitetselever 2) LANDSDELSORKESTRE: Antal fastansatte musikere Nettodriftsudgifter (3) pr. indbygger : Museer Teatre Landsdelsorkestre Musikskoler Andre kulturelle opgaver Nettodriftsudgift i alt ) Omfatter udgifter til musikskoler eksklusiv Musikalsk Grundkursus. 2) Eksklusive musikundervisning i folkeskolen og Musikalsk Grundkursus. 3) Bygningsvedligeholdelse og lejeudgifter er indeholdt i nettodriftsudgiften. Centrale aktivitetsoplysninger vedr. Aalborg, Odense og Aarhus Symfoniorkester Finansiering pr. orkester i mio. kr. Aalborg Symfoniorkester R2006 R2007 R2008 R2009 B2010 B2011 B2012 B2013 B2014 B2015 Stat 20, ,7 20,8 20,4 20,3 20,6 20,4 20,3 20,2 Amt 0, Kommune 27,4 27,8 28,3 28, ,7 27,3 27,8 27,8 27,8 Egenfinansiering 3,5 3,2 3,1 3,1 2,6 2,8 3 3,5 4 4,2

250 4.70 Kultur og Borgerservice Samlet finansiering , ,8 50,9 51,7 52,1 52,2 Aarhus Symfoniorkester Stat ,6 21,8 21,4 21,3 21,1 20,8 20,7 20,6 Amt Kommune 25,6 26,2 25,2 24,9 25,1 24,6 24,6 24,6 24,6 24,6 Egenfinansiering 4,3 5,1 5,5 5,4 7,3 6,9 6,9 6,9 6,9 6,9 Samlet finansiering 51,9 53,3 52,3 52,1 53,8 52,8 52,6 52,3 52,2 52, Odense Symfoniorkester Stat 22,3 22,1 21,7 21,9 21,6 21,4 21,2 20,9 20,8 20,7 Amt Kommune 31,7 31,4 33,1 31,2 33,8 34,7 33,7 33,9 33,9 33,9 Egenfinansiering 4, ,9 3,4 4,2 4,8 4,9 5 5 Samlet finansiering 58,3 58,5 59, ,8 60,3 59,7 59,7 59,7 59,6 Kilde: Finansloven Borgerservice og biblioteker 6-by nøgletal Borgerservice og Biblioteker Driftsudgifter og -indtægter til bibliotekerne Kr. pr. indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Lønudgifter1) Materialer og baser Heraf bøger m.v.2) Andre materialer3) Elektroniske ressourcer 4) Administration mm.5) Øvrige udgifter Bruttodriftsudgift i alt6) Bruttodriftsindtægt i alt Nettodriftsudgift i alt Kr. pr. udlån Nettodriftsudgift i alt Anmærkninger Driftsudgifter og -indtægter er ekskl. betjeningsoverenskomster med andre kommuner. 1) Lønudgifter er eksklusiv rengøring, kantiner, ejendomsfunktion og lign., men er inkl. udgifter på konto ) Bøger og seriepublikationer d.v.s. aviser, tidsskrifter og årbøger. 3) Andre materialer er musik, dvd og lydbøger m.v.

251 4.70 Kultur og Borgerservice ) Elektroniske ressourcer: Online ressourcer, brugerafgift for elektroniske databaser og digitale dokumenter m.v. 5) Øvrige udgifter: Administration, kulturelle arrangementer, IT-udgifter, kørende materiel, øvrige personaleudgifter og uddannelse. 6) Eksklusive udgifter vedr. fast ejendom og centralbiblioteksandel. Biblioteker - aktiviteter og faciliteter i 2010 Antal Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København* Antal udlån 1) I alt udlån pr. indbygger Antal udlån pr. personaleenhed 2) Antal elektroniske besøg på bibliotekernes hjemmeside pr indbygger: 3) Antal visitor sessions Antal visninger Antal brug af online ressourcer pr indbyggere 4) Antal søgninger Antal downloads Aktive lånere: 5) Antal aktive lånere procentvis af indbyggere Antal fysiske betjeningssteder pr ) Antal personale pr indbyggere Selvbetjening i procent af: Udlån Aflevering Anmærkninger Tabellen er baseret på oplysninger indberettet til Biblioteksstyrelsen om virksomheden i folkebibliotekerne i ) Eksklusiv fornyelser og cb-udlån. 2) Personaleenheder opgjort som antal årsværk eksklusive rengøring, kantine, ejendomsfunktionærer lydavisproduktion, indtægtsdækket virksomhed m.m. Ligeledes holdes central biblioteksforvaltning og lokalhistorisk arkiv udenfor. 3) Et besøg (visitor session) er en sekvens af brugeraktiviteter, som begynder når en bruger etablerer forbindelse til bibliotekets website. Et besøg, er uafhængigt af antallet af viste sider og elementer. Hvis brugeren er inaktiv i mere end 30 minutter, opfattes besøget som afsluttet. Når brugeren igen bliver aktiv på bibliotekets website, tælles det som et nyt besøg. Opgørelsen af antal besøg sker via et loganalyseprogram, hvor der er angivet en user session timeout på ca. 30 min. Sessioner, der kun besøger forsiden og besøg fra søgerobotter, medtælles ikke. 4) F.eks. E-bøger og netmusik 5) En aktiv låner er en låner, som i det pågældende år er registreret for mindst 1 transaktion i udlånssystemet. 6) Inklusiv antal bogbusser (ej bogbusstoppesteder).

252 4.70 Kultur og Borgerservice Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2011 Sektor 4 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,2% Indtægter ,5% Nettoudgifter i alt ,0% Anlæg: Udgifter ,8% Indtægter ,8% Nettoudgifter i alt ,5% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): Sektor ,9% Ikke-decentraliseret område: * Ikke-styrbare udgifter ,1% * Anlæg ,5% Nettoudgifter i alt ,7% Der har været en afvigelse i forhold til budgettet på 16,5 mio. kr. på drift og 20,9 mio. kr. på anlæg. Der redegøres for afvigelserne i afsnit og Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2011 Personaleforbrug i regnskab 2010 Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4B) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 715,1 738,1-23,0-3

253 4.70 Kultur og Borgerservice Hovedårsagen til faldet i personaleforbruget er besparelser. Hertil kommer i mindre grad en midlertidig reduktion i personaletallet, som skyldes at Århus Svømmehal i 2011 har været lukket på grund af anlægsarbejder i svømmehallen. 5.2 Drift og personale Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger De væsentlige tillægsbevillinger på Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservices driftsområde: De væsentlige tillægsbevillinger vedrører forventet regnskab pr. 30/9-2011, den tvungne opsparing og de opgaver der er blevet overdraget til Kultur og Borgerservice Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er et samlet mindreforbrug i forhold til budgettet på 15,2 mio. kr. (2,9%) Det skyldes primært tidsforskydninger og generel opbremsning i forbruget som følge af sparerunderne. Her kan nævnes Borgerservice og Biblioteker (mindreudgift på 3,4 mio. kr.) hvor Borgerbetjeningen har holdt tilbage med at ansætte nyt personale i forbindelse med sparerunden og Hovedbiblioteket har undladt at genbesætte stillinger og at igangsætte en række projekter. Sport og Fritid har mindreudgift på 6,4 mio. kr. hvilket skyldes primært at Spanien har været lukket hele 2011 pga. renovering og at der været merindtægter på billetsalg på de øvrige anlæg samt stor tilbageholdenhed på øvrig drift og vedligehold. Kulturforvaltningen har en række mindreforbrug på i alt 3,8 mio. kr. vedrørende puljer og tidsforskydninger til Musikhuset har dog i 2011 forøget gælden med 1,75 mio. kr. Budgetmæssigt er afvigelsen på 2,4 mio. kr. Der var budgetlagt med overskud på 0,65 mio. kr. Underskuddet skyldes Musikhusets store satsning på Mamma Mia. Satsningen på Mamma Mia har i høj grad profileret Musikhuset og tiltrukket et nyt publikum til huset, men billetsalget til forestillingerne op til jul svigtede. Dertil kommer, at de interne produktionsomkostninger blev større end budgetteret. Det kan samtidig konstateres, at Musikhusets drift har stabiliseret sig og er i sund udvikling på en række andre områder. På det ikke-styrbare område skyldes afvigelsen mindreudgifter til begravelseshjælp.

254 4.70 Kultur og Borgerservice Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Som følge af, at der ikke er givet mulighed for overførsel af mindreforbrug til efterfølgende år foretages der som udgangspunkt ikke overførsel. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger (rådighedsbeløb) TB årsag Beløb i kr. Forventet regnskab Regnskabsafslutning Forventet regnskab Tilbygning Musikhuset (afslutning af anlægsregn skab) Boldbane Lystrup (Tillægsbevilling og periodisering af rådighedsbeløb Fitness og Motionsruter (periodisering af rådigheds beløb) -653 Urban Mediaspace (Regulering af fondsbidrag og opdaterede projektplaner) Etablering af Bøgeskov (periodisering af rådigheds beløb) RFID-chip på Biblioteket (nyt projekt) I alt Ovenstående tillægsbevillinger er behandlet i byrådet Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser For Kultur og Borgerservice er nettoafvigelse på 20,9 mio. kr. Bruttoudgifterne udviser mindreforbrug på 30,9 mio. kr., mens indtægterne viser mindreindtægter på -10,0 mio. kr. Nedenfor redegøres der for væsentlige afvigelser (over 2 mio. kr.) Your Rainbow Panorama (netteomindreindtægt -7,3 mio. kr.) Afvigelsen skyldes, at den endelige aflevering fra totalentreprenøren først fandt sted ultimo ARoS har derfor ikke afregnet det resterende anlægstilskud. Godsbaneprojektet (nettomindreudgift 9,7 mio. kr.) Juridiske afklaringer mellem bygherre og entreprenør har resulteret i rateplanforskydninger svarende til mindreforbruget. Brabrandhallen (nettomindreforbrug 3,5 mio. kr) Projektet er under færdiggørelse og forventes afleveret i løbet af foråret 2012, når de sidste 2 afleveringsforrentninger har været afholdt.

255 4.70 Kultur og Borgerservice Kreative og Inspirerende byrum (nettomindreforbrug 3,1 mio. kr.) Teknisk korrektion af projektet, idet rådighedsbeløb er overført til MTM i forbindelse med Regnskab 2010 Lystrup Idrætsanlæg Klubhus (nettomindreforbrug 3 mio. kr.) Arkæologiske udgravninger har medført forsinkelse og projektet forventes afsluttet i Der er desuden overført en indtægt fra Aarhus Kommunes miljøpulje til projektet i Svømmehallen Spanien (nettomidreforbrug 2,6 mio. kr.) Projektet er 8 mdr. forsinket sfa. skader opstået under udførelsen, samt forsinkelser fra entreprenørens side. Der er aftalt et mediationsforløb mellem parterne med henblik på at undgå en voldgiftsag. Der er fremsendt særskilt byrådsindstilling herom. Nye Idrætsfaciliteter i Skødstrup (nettomerforbrug 2,4 mio kr.) Der er forbrugt 2,4 mio. kr. mere end forventet sfa. justeringer i rateudbetalinger. Projektet skrider frem planmæssigt. Boldbaneprojektet er reduceret til 1,5 bane pga. dyrere arealkøb og jordbearbejdning. Hallen forventes opført i 2012, hvor tilskuddet udbetales. Atletion (nettomindreforbrug 2,3 mio. kr.) Der er foretages modregning i 2011 i forhold til afholdte udgifter af NRGI til modernisering af trapper og forpagtningsafgiften til Aarhus Kommune. Beløbet forventes anvendt i Afsluttede anlægsprojekter Kultur og Borgerservice afslutter i alt 5 anlægsprojekter: Brabrandhallen - renovering af omklædningsrum: Projektet er færdigt og der har været afholdt 1 årsgennemgang. Det samlede forbrug har været 0,6 mio. kr. Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. søges overført til KB decentrale Idrætsanlæg Køb af boldbaner Hjortshøj: Der rester arbejder vedr. udførelse af stiforløb. Dette skal ske i samarbejde med Magistrats Afdelingen for Børn og Unge, der skal opføre en institution. Derfor søges restrådighedsbeløbet på 0,2 mio kr. overført til KB Stiforløb Hjortshøj Det samlede forbrug har været 5,7 mio. kr. Etablering af omklædningsfaciliteter Hasselager: Arbejdet med etablering af faciliteter er færdiggjort i Enkelte slutarbejder resterer sfa. vejrlig forhold. Derfor søges mindreforbruget 0,1 mio. kr. overført til KB slutarbejder Kolt Hasselager. Det samlede forbrug har været 2,8 mio. kr. Udbedring af skimmelsvamp Kasinobygningen: Projektet er afsluttet og skaderne er nu udbedret. Det samlede forbrug har været 2,3 mio. kr. Viby Idrætscenter omklædningsrum: Projektet er afleveret og færdiggjort i 2011 i henhold til projektets formål. Det samlede forbrug har været 6,1 mio. kr. og merforbrug på 0,1 mio. kr. finansernes af KB decentrale Idrætsanlæg Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. Kultur og Borgerservice har i regnskabsåret 2011 i alt 27 KB bevillinger. Det samlende forbrug for disse udgør netto 31 mio. kr. og vedr. en række mindre KB bevillinger. Nedenfor ses de største områder:

256 4.70 Kultur og Borgerservice I Sport og Fritid er der anvendt 3,4 mio. kr. til genopretning og 3 mio. kr. vedligehold af kommunale idrætsanlæg. Der har samlet været et merforbrug på 0,2 mio. kr. som finansieres af rådighedsbeløbet for Derforuden er der anvendt 5,6 mio. kr. i form af tilskud til selvejende foreninger, hvilket giver et mindreforbrug på 2,2 mio. kr., der søges overført til Musikhuset har et merforbrug på deres 2 KB ere på 1,3 mio. kr. Baggrunden for dette er, at Musikhuset har nået mere renovering og vedligeholdelse end forventet ved forventet regnskab Merforbruget overføres til finansiering i Forbruget til vedligeholdelse og renovering på biblioteksområdet udgør 2,5 mio. kr., hvoraf 2,1 vedr. Risskov Bibliotek. Mindreforbruget på 1,1 mio. kr. søges overført til Samlet set er der et mindreforbrug på 3,9 mio. kr. som overføres til tilsvarende KB bevillinger i Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. mio. kr Overførsler mellem årene i forbindelse med regnskabsafslutningen 20,5 0,9 0 0 *3,3 mio. kr. indgår i 2012 sfa. vækstpakken 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Nettoramme: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ramme- Ultimo- Faktiske Overskud i ramme regule- ramme udgifter forhold ringer til rammen -1-2 (3)=(1)+ (2) -4 (5)=(3)-(4) kr. - - Sektor Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status Overskud i Saldokor- Nettotilgo- primo forhold til rektioner dehaven- rammen de ultimo (4)=(1)+(2) kr. - Nettoramme: Godkendte saldokorrektioner Sektor I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn.

257 4.70 Kultur og Borgerservice Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Primoopsparingen for 2011 var 13,8 mio. kr. I løbet af året er der forbrugt 11 mio. kr. af opsparingen. I forhold til rammen er resultatet et samlet overskud på 37,5 mio. kr. Hertil kommer, at der i forbindelse med regnskabet gives statuskorrektioner på -3,5 mio. kr., således at den akkumulerede opsparing ved året slutning udgør 36,7 mio. kr. De væsentligste forklaringer på afvigelsen findes i afsnit Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Opsparingen er disponeret til bl.a. fortsat investering i RFID på bibliotekerne, valgkontoen, Kulturby 2017 projekter (herunder tilskud til fonden, som følge af salg af Bymuseet og Tivoli Friheden), en lang række anlægsprojekter under Sport og Fritid, indfrielse af gæld til Regionen vedr. opførelsen af Filmbyen og endelig udskudt forbrug på driften som følge af stor tilbageholdenhed i Status for serviceudgifter Resumé af årets resultat vedrørende serviceudgifter Primo- Service- Ultimo- Faktiske service- Overskud i forhold service- ramme- service- udgifter til service-rammen ramme regule- ramme ringer -1-2 (3)=(1)+(2) -4 (5)=(3)-(4) kr. - Styrbare områder Ikke-styrbare områder Serviceudgifter i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Kultur og Borgerservice har et mindreforbrug i forhold til servicerammen på 34,7 mio. kr. 6. Øvrige forhold 6.1 Afvigelse fra normal praksis Der ændres regnskabspraksis under Borgerservice og Biblioteker. Med virkning fra regnskabsår 2012, indregnes bøder og erstatninger som indtægt i regnskabet i de år kravene opstår, uafhængig af betalingstidspunktet. Hidtil er bøder og erstatninger blevet indregnet som indtægt i regnskabet, i de år de blev betalt. Den endelige model aftales med kommunens revision. 6.2 Redegørelse for indtægter fra salg i henhold til Bibliotekslovens 6 og 20 I henhold til bibliotekslovens 20 kan kommunen opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er knyttet til folkebibliotekernes betjening, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Kommunen kan desuden sælge viden, som er oparbejdet i folkebiblioteket i forbindelse med

258 4.70 Kultur og Borgerservice løsning af de almindelige biblioteksopgaver. Kommunen kan forarbejde og videreudvikle denne viden med henblik på salg. Salg i henhold til bibliotekslovens 20 har i 2011 udgjort kr I henhold til bibliotekslovens 6 kan bibliotekerne oprette og drive afdelinger i virksomheder og institutioner eller træffe aftale om biblioteksbetjening af sådanne. Salg i henhold til bibliotekslovens 6 har i 2011 udgjort kr Ændring i rapporteringspraksis: I betragtning af beløbenes ringe størrelse indstiller Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice at man fremover ophører med at rapportere særskilt på dette område. 6.3 Anlægsbevilling Musikhuset Aarhus Musikhuset Aarhus har fået 2,5 mio. kr. af Nordea Fonden til nyt lydanlæg i Store sal. Der søges således en indtægts- og udgiftsbevilling med dertilhørende rådighedsbeløb for Bevillingsprogram AB , Sagsnummer T

259 SEKTOR 5.50 BØRN OG UNGEOMRÅDET

260 Børn og Unge Børn og Unge 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Børn og Unge har ansvaret for hovedparten af de kommunale tilbud til de 0-18 årige. Således ligger ansvaret for drift og udvikling af dagtilbud, skoler, fritidstilbud og børnesundhed placeret i Børn og Unge. Aarhus Byråd vedtog i december 2008 Børn og Unge-politikken som grundlaget for arbejdet i forvaltningen. Heri er Børn og Unges overordnede vision, at udvikle: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Regnskabet for 2011 skal ses i lyset af denne vision. Regnskabet viser på den ene side gode resultater på en række punkter: Således er forældrenes generelle tilfredshed med samarbejdet mellem dagtilbud/skole/futilbud og hjem, med skolernes indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse og med indsatsen for at begrænse mobning, steget fra 2009 til Også elevernes faglige niveau udvikler sig i den rigtige retning både når man ser på kommunale test og udviklingen i karaktergennemsnit. Det samlede gennemsnitlige elevfravær er faldet med 7,5 % og stadigt flere af de unge påbegynder en ungdomsuddannelse. Disse resultater skal ses i sammenhæng med iværksættelsen af den byrådsbesluttede Handleplan vedr. 95 % målsætningen Sammen om uddannelse til alle unge, herunder både den igangværende afprøvning af handleplanens 23 initiativer og de mange øvrige, lokalt forankrede initiativer, der i løbet af 2011 er iværksat. Eleverne oplever i vidt omfang tilstrækkelige faglige udfordringer, og der er generelt også positive regnskabsresultater vedr. elevernes selvvurderede trivsel og deres oplevelse af anerkendelse i skolen. I sammenhæng hermed er der - som i de foregående år også positive resultater vedr. elevernes oplevelse af venskaber og mobning. Endelig er der fortsat tale om forbedringer af tandsundheden både blandt 3- og 15-årige, og i 2011 ses et markant fald i 9. klasses pigernes alkoholforbrug. Omvendt er der også en række regnskabsresultater for 2011, som fremadrettet kræver et intensiveret fokus: Uagtet at forældrenes generelle tilfredshed med samarbejdet er steget siden 2009 og nu ligger på 80 %, så er det fortsat en opgave at styrke inddragelsen af og samarbejdet med forældrene ikke mindst i arbejdet med at sikre rummelighed, fællesskaber og plads til forskellighed blandt børnene og de unge. Det er fortsat en udfordring at højne det dansksproglige niveau blandt 3- og 5-årige børn med dansk som andetsprog. Blandt de 3-årige med dansk som modersmål har knap 90 % af de sprogvurderede børn et alderssvarende sprog, men blandt denne gruppe børn er der behov for

261 Børn og Unge at øge omfanget af gennemførte sprogvurderinger for at sikre, at de børn med dansk som modersmål, der har behov for fokuseret eller særlig sprogstøtte, alle kan få det rette tilbud. Til trods for faldet i det samlede gennemsnitlige elevfravær, så er andelen af elever med et opmærksomhedskrævende fravær fortsat for højt. Og selv om det ser ud til at gå den rigtige vej ift. 95 % målsætningen, så er det fortsat en udfordring at nå målet i Denne udfordring skal bl.a. ses i sammenhæng med det forhold, at elevernes oplevelse af tilstrækkelige faglige udfordringer er faldende hen over skoleforløbet og ikke er helt tilfredsstillende, når vi ser på udskolingen. Endelig viser regnskab 2011 fortsat en stigning i omfanget af overvægt i på 6. og 9. klassetrin og omfanget af overvægt ligger for andet år i træk for højt blandt både piger og drenge på disse klassetrin. For at understøtte arbejdet med ovenstående udfordringer er der behov for vedvarende at udvikle 0-18 års perspektivet, hvor der tænkes på tværs af fag- og aldersgrænser, så alle børn og unge i Aarhus kan få en god og tryg opvækst. Med dette afsæt er der udarbejdet en handleplan med en række initiativer, som adresserer de områder, der ifølge regnskab 2011 fremadrettet kræver et særligt fokus. 2. Mål for effekt og ydelser Måldelen i Børn og Unges Budget 2011 er i hovedtræk en videreførelse af Budget Der er således tale om de samme fire effektmål, og i vidt omfang også de samme delmål og indikatorer som i Budget Fokus i Budget 2011 har været på at sikre en øget inddragelse af børnenes og de unges stemme i vurderingen af effekter. Dette er sket via indarbejdelse af en række nye indikatorer, baseret på den årlige Store Trivselsdag undersøgelse, hvor samtlige folkeskoleelever i Aarhus Kommune besvarer et spørgeskema om, hvordan de har det. Desuden har der været et særligt fokus på at forenkle budgettet og opstille retvisende indikatorer. Det har dels indebåret, at indikatorer med fokus på ydelser frem for effekt samt indikatorer med lav validitet er erstattet af andre og bedre indikatorer. Dette er sket under hensyntagen til målsætningen om afbureaukratisering, hvorfor nye indikatorer i videst mulige omfang har skullet tage deres udspring i data, der i forvejen indsamles. Endelig er indikatorerne i Budget 2011 generelt tilføjet tolerancetærskler med henblik på mere præcist at kunne vurdere, hvorvidt Aarhus Kommune er på rette vej. Disse justeringer i budgettet med deraf følgende ændringer i datagrundlag, spørgsmålsformuleringer og opgørelsesmetoder har samlet set haft til hensigt at styrke budgettet som målstyringsredskab. Omvendt betyder disse justeringer, at muligheden for at lave bagudrettet historik på alle regnskabsdata på kort sigt er reduceret en smule. Nærværende regnskab 2011 for effektmål skal læses med dette in mente Overordnede effektmål Forældresamarbejde: Forældre og institutioner indgår i et vedkommende og gensidigt forpligtende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling (effektmål) Læring og udvikling: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb (effektmål)

262 Børn og Unge Trivsel og sundhed: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer (effektmål) Rummelighed: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager ansvar for sig selv. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere (effektmål) 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål) Forældresamarbejde Forældre og institutioner indgår i et vedkommende og gensidigt forpligtende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling (effektmål) Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Indikator: Andelen af forældre, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Status og målopfyldelse: I 2011 er 80 % af forældrene tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med dagtilbud/skole/fu alt i alt. Der er således en positiv udvikling i forældrenes generelle oplevelse af samarbejdet i forhold til de foregående år, og med en tolerancetærskel på 80 % er der i 2011 tale om målopfyldelse. Andel forældre til børn i skoler, dagog FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med Regnskab Budget Afvigelse (R-B) samarbejdet mellem dagtilbud/skole/ FU-tilbud og hjem alt i alt 80 % 80 % 0 Andel forældre til børn i skoler, dagog FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem dagtilbud/skole/fu-tilbud og hjem alt i alt 74 % - 71 % - 80 % Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Indikator: Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- og FUtilbuddene om børn og unges læring Status og målopfyldelse: Forældrenes tilfredshed med inddragelsen i spørgsmål vedr. deres børns læring indgår første gang i Forældretilfredshedsundersøgelsen for Her svarer 61 % af forældrene, at de er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen. Fra og med budget 2012 er tolerancetærsklen for denne indikator fastsat til 80 %. Til forståelsen af dette regnskabsresultat hører en opmærksomhed på, at kun ca. 10 % af forældrene har svaret utilfreds eller meget utilfreds på dette spørgsmål, mens langt hovedparten af de øvrige forældre har svaret hverken utilfreds eller tilfreds.

263 Børn og Unge Andel forældre til børn i skoler, dagog FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med Regnskab Budget inddragelsen af dig i spørgsmål vedr. dit barns læring 61 % - Afvigelse (R-B) Andel forældre til børn i skoler, dag og FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af dig i spørgsmål vedr. dit barns læring % Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Indikator: Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- og FUtilbuddene om børn og unges trivsel Status og målopfyldelse: Også forældrenes tilfredshed med inddragelsen i spørgsmål vedr. deres børns trivsel indgår første gang i Forældretilfredshedsundersøgelsen for Her svarer 70 % af forældrene, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Også for denne indikator gælder, at tolerancetærsklen fra og med budget 2012 er fastsat til 80 %. Som for den foregående indikator gælder det også her, at under 10 % af forældrene svaret utilfreds eller meget utilfreds på dette spørgsmål, mens langt hovedparten af de øvrige forældre har svaret hverken utilfreds eller tilfreds. Andel forældre til børn i skoler, dagog FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med Regnskab Budget inddragelsen af dig i spørgsmål vedr. dit barns trivsel 70 % - Afvigelse (R-B) Andel forældre til børn i skoler, dag og FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af dig i spørgsmål vedr. dit barns trivsel % Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Indikator: Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- og FUtilbuddene om børnenes og de unges rummelighed Status og målopfyldelse: Forældrenes tilfredshed med inddragelsen i spørgsmål vedr. pladsen til forskellighed indgår også første gang i Forældretilfredshedsundersøgelsen for Her svarer 52 % af forældrene, at de er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen. Som for de to foregående indikatorer gælder det også her, at tolerancetærsklen fra og med budget 2012 er fastsat til 80 %. Til forståelse af dette regnskabsresultat hører en opmærksomhed på, at under 10 % af forældrene svarer at de er utilfredse eller meget utilfredse, og medtages de forældre, der har svaret ved ikke i beregningen, så udgør de hele 18,1 % af de afgivne svar. Der er således ikke ret mange der er utilfredse, men der er rigtig mange som ikke ved præcist hvad der ligger i begrebet. Denne nuancering af regnskabsresultatet antyder, at det både er vigtigt at se nærmere på, hvordan forældrenes tilfredshed måles, og at den fremadrettede indsats skal styrke inddragelsen af og samarbejdet med forældrene om at sikre rummelighed, fællesskaber og plads til forskellighed blandt børnene og de unge. Med afsæt i Budgetforliget for 2012 vil den fremadrettede indsats således i væsentligt omfang bestå i generelt at udvide det eksisterende rummelighedsbegreb i normalområdet. Det vil bl.a. ske via den kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere der ligger i Folkeskolens Fællesskaber, samt via en kommunikativ forandringsproces som skal sikre en stærkere fælles forståelse blandt professionelle og forældre af, hvilke værdier og hvilken faglighed der ligger i at sikre større

264 Børn og Unge rummelighed og inklusion i normalområdet. Primo 2012 gennemføres en nærmere analyse af resultaterne i Forældretilfredshedsundersøgelsen med henblik på at kvalificere denne fremadrettede indsats. Andel forældre til børn i skoler, dagog FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med Budget inddragelsen* af dig i spørgsmål vedr. pladsen til forskellighed 52 % - Afvigelse (R-B) Andel forældre til børn i skoler, dag og FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen* af dig i spørgsmål vedr. pladsen til forskellighed % Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. *Som led i forberedelsen af næste Forældretilfredshedsundersøgelse for 2013 vil det blive undersøgt, hvorvidt spørgsmålet om forældrenes tilfredshed med inddragelsen giver en dækkende belysning af indikatorens fokus på tilfredshed med samarbejdet, eller der er behov for at tilpasse dette og de to ovenstående to spørgsmål en smule. Læring og udvikling Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb (effektmål) Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Indikator: Andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der vurderes at have et alderssvarende sprog, skal være over 85 %. Status og målopfyldelse: Opgøres sprogvurderingsresultaterne for 2011 som den samlede andel 3-årige med dansk som modersmål, der har et alderssvarende sprog (svarende til den oprindelige budgetindikator for 2011), så har 89,6 % af alle de sprogvurderede 3-årige et alderssvarende sprog, mod en tolerancetærskel på 85 %. Andel 3-årige med alderssvarende sprog Regnskab Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der vurderes at have et alderssvarende sprog* 89,6 % 85 % 4,6 Andel 3-årige med alderssvarende sprog Andelen af 3-årige børn med dansk som 91 % 89 % 89,6 % modersmål, der vurderes at have et alderssvarende sprog* * I Aarhus Kommune benyttes ministeriets Sprogvurderingsmateriale til sprogvurdering af 3-årige med dansk som modersmål. Materialet indplacerer børnene i 3 indsatsgrupper. Værdier for, hvornår man falder inden for de 3 indsatsgrupper, er fastsat i et normeringsstudie. Materialet er udviklet af Syddansk Universitet for det tidligere Ministerium for Familie og Forbrugeranliggender. Da ovenstående indikator oprindeligt blev formuleret til Budget 2011 gjaldt det, at sprogvurderinger skulle tilbydes til alle 3-årige med dansk som modersmål, men at det var frivilligt dvs. op til forældrene hvorvidt sprogvurderingen skulle gennemføres. Af samme grund omfattede indikatoren alene 3-årige børn med dansk som modersmål, men med en ambition om på sigt at indarbejde en budgetindikator vedr. 3-årige med dansk som andetsprog.

265 Børn og Unge Ovenstående regnskabsresultat skal læses med det forbehold, at dagtilbudslovens nye 11 (lov nr. 630 af 11. Juni 2010) har været under implementering i hele kalenderåret Jf. denne nye 11 omfatter reglerne vedr. sprogvurderinger alle 3-årige, uanset om de har dansk som modersmål eller dansk som andetsprog. Derfor er ovenstående indikator fra og med 2012 erstattet med en ny indikator, der inddeler sprogvurderingsresultaterne for de 3-årige efter kriterierne i 11. Denne nye budgetindikator er nedenfor medtaget som nøgletal. Opgjort på denne måde viser sprogvurderingsresultaterne dels, at der fortsat er behov for at styrke det dansksproglige niveau blandt de 3-årige med dansk som andetsprog. Således har under 2 % af de 3-årige med dansk som andetsprog et alderssvarende dansk. Med afsæt i budgetforliget for 2010 er der allerede iværksat en lang række initiativer, som er målrettet denne udfordring, og vi har stadig til gode at se den fulde effekt at disse initiativer. Desuden afdækker Børn og Unge i 2012 betydningen af forskellige baggrundsforhold for det dansksproglige niveau ved 3 år, herunder bl.a. betydningen af om de 3-årige med dansk som andetsprog forud for børnehavestart er blevet passet hjemme, har gået i dagpleje eller vuggestue, mv. Betragtes dernæst de 3-årige med dansk som modersmål, så viser nedenstående opgørelse, at det med dagtilbudslovens nye 11 er blevet sværere for det pædagogiske personale at identificere de ca. 15 % af en årgang 3-årige med dansk som modersmål, der ifølge normeringsstudier har et sprogstøttebehov. EVAs rapport fra 2011, Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater, bekræfter dette billede på landsplan. De ca. 15 % med sprogstøttebehov svarer i Aarhus Kommune til omkring 450 børn pr. årgang. Hvis alle 3-årige skal kunne tilbydes den rette sprogstøtte, er der behov for at styrke understøttelsen af det pædagogiske personales indledende skøn og at øge omfanget af gennemførte sprogvurderinger. Nøgletal sprogvurderingsresultater opgjort efter dagtilbudslovens nye 11 Andel 3-årige med alderssvarende sprog Børn uden for dagtilbud (obligatorisk sprogvurdering) Børn i dagtilbud, som af personalet skønnes at have behov for en særlig sprogpædagogisk indsats (obligatorisk sprogvurdering) Øvrige børn i dagtilbud (frivillig sprogvurdering) med dansk som modersmål ,0% med dansk som andetsprog ,0% med dansk som modersmål* ,9% med dansk som andetsprog ,7% med dansk som modersmål* ,9% med dansk som andetsprog ** *For en del af de indberettede sprogvurderinger blandt 3-årige børn med dansk som modersmål, der er indskrevet i dagtilbud, er det ikke anført, hvorvidt sprogvurderingen er gennemført, fordi personalet skønnede at barnet har behov for en særlig sprogpædagogisk indsats (obligatorisk), eller der er tale om en frivillig sprogvurdering. Det skyldes, at det først blev med vedtagelsen af Budget 2012 blev besluttet at opgøre regnskabsresultatet på denne måde, og i samme forbindelse blev der opmærksomhed på, at ministeriets sprogvurderingsmateriale ikke indeholder et afkrydsningsfelt til markering af, hvorvidt der er tale om en obligatorisk eller frivillig sprogvurdering. Derfor blev dagtilbuddene i september 2011 bedt om at foretage denne registrering manuelt. Den sene udmelding om nødvendigheden af en sådan manuel påføring af denne oplysning betyder, at oplysningen på en del af de indsendte sprogvurderinger ikke er anført. Fordi resultaterne af disse ikke anførte sprogvurderinger fordeler sig anderledes end både resultaterne af de obligatoriske og de frivillige sprogvurderinger, er de ikke anførte udeladt fra opgørelsen af ovenstående resultater. **I Aarhus Kommune arbejdes der ud fra en formodning om, at børn med dansk som andetsprog pr. definition har sprogstøttebehov. Det betyder, at det er obligatorisk at sprogscreene alle 3-årige med dansk som andetsprog. Af samme grund vil der ikke være nogen 3-årige med dansk som andetsprog i kategorien Øvrige børn i dagtilbud (frivillig sprogvurdering). Indikator: Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 35 %.

266 Børn og Unge Status og målopfyldelse: Som offentliggjort april 2011, var der ved sprogscreening i forbindelse med skolestart i ,1 % af børnene med dansk som andetsprog i Aarhus Kommune, der vurderedes at have tilstrækkelige danskkundskaber. Resultatet er dermed stadig et stykke fra den budgetvedtagne målsætning på 35 %, men udviklingen i andelen af børn med dansk som andetsprog med tilstrækkelige danskkundskaber er dog stabiliseret med en svagt positiv tendens. De målrettede indsatser, der over de seneste år er sat i værk på dagtilbudsområdet, har nu haft tid til at virke, og i 2011 var en lidt større andel af børnene med dansk som andetsprog omfattet af det frie skolevalg, sammenlignet med både 2009 og Læses resultaterne af disse skolebegynderscreeninger i sammenhæng med ovenstående resultater for de 3-årige med dansk som andetsprog, ses der også en positiv udvikling i de tosprogede børns danskkundskaber fra 3 til 5½ år. Børn med dansk som andetsprog med tilstrækkelige danskkundskaber Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andelen af børn med dansk som andetsprog*, der ved sprogscreening i forbindelse med skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber (Gruppe F) ** 27,1 % >35,0 % - 7,9 Børn med dansk som andetsprog med tilstrækkelige danskkundskaber Andelen af børn med dansk som andetsprog*, der ved sprogscreening i forbindelse med skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber (Gruppe F) ** 28 % 26 % 19 % 25 % 27,1 % * Børn med dansk som andetsprog er her afgrænset på baggrund af Undervisningsministeriets definition ** Gruppe F udgør andelen af børn med et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog. Indikator: Karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdel skal indsnævres Indikator: Gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel skal være over landsgennemsnittet Status og målopfyldelse: Aarhus Kommunes samlede karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver i 9. Klasse ligger i 2011 på 6,8. Gennemsnittet for skolerne i Aarhus er således fastholdt på samme høje niveau som i 2010, og ligger for fjerde år i træk over landsgennemsnittet. Differencen mellem gennemsnittet for alle elever og gennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i Aarhus Kommune er på 4,3 karakterpoint, og dermed på niveau med resultatet for Det er således fortsat en udfordring at løfte den fagligt svageste gruppe af eleverne. Nedenstående tal skal læses med det forbehold, at afgangsprøverne fornyes hvert år. Det betyder, at der ikke er fuldstændig stabilitet i prøvernes sværhedsgrad fra år til år, hvilket kan have indflydelse på de afgivne karakterer.

267 Børn og Unge Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse Budget Afvigelse (R-B) Karaktergennemsnit for alle elever i alle fag i Aarhus Kommune 6,8 6,4 0,4 Gabet mellem gennemsnittet for alle elever og gennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel i Aarhus Kommune 4,3 4,3 0 Karaktergennemsnittet for den højest scorende fjerdedel i Aarhus Kommune 10,9 **? Karaktergennemsnittet ved 2007* folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse Karaktergennemsnit for alle elever i alle fag i Aarhus Kommune - 6,6 6,5 6,8 6,8 Landsgennemsnit for alle elever i alle fag** - 6,4 6,2 6,6 6,4 Karaktergennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag i Aarhus Kommune - 2,5 2,3 2,5 2,6 Landsgennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag** - ** ** ** ** Gabet mellem gennemsnittet for alle elever og gennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel i Aarhus Kommune - 4,1 4,2 4,3 4,3 Karaktergennemsnittet for den højest scorende fjerdedel i Aarhus Kommune - 10,7 10,8 11,0 10,9 Landsgennemsnittet for den højest scorende fjerdedel af alle elever i alle fag** - ** ** ** ** Kilde: Undervisningsministeriet. *Karaktergennemsnit fra før indførelsen af den nye karakterskala er udeladt, da der ikke kan sammenlignes direkte mellem de to skalaer. **Indikatoren vedr. højest scorende fjerdedel er til Budget 2011 formuleret uden opmærksomhed på, at den kommunale opgørelsesmetode, som også benyttes i kvalitetsrapporterne på skoleområdet, ikke er sammenlignelig med den tilgængelige beregning af landsgennemsnittet for højest scorende fjerdedel. Forskellen består i, at hvor kommunegennemsnittet i Aarhus opgøres på baggrund af de enkelte elevers respektive karaktergennemsnit (fordi dette er mest meningsfuldt for den enkelte skole), så kan landsgennemsnittet pt. kun opgøres på baggrund af de afgivne karakterer. Med disse forskellige opgørelsesmetoder bliver kommunegennemsnittet for den højest scorende fjerdedel kunstigt lavt sammenlignet med landsgennemsnittet for den højest scorende fjerdedel. Tilsvarende gælder, at kommunegennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel bliver kunstigt højt sammenlignet med landsgennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel. Løsningsmuligheder er aktuelt under afklaring med Børne- og Undervisningsministeriet. Indikator: Andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 i talfærdighedstest, skal være over 85 %, og andelen af usikre læsere skal være under 8 % Status og målopfyldelse: Resultatet af den kommunale læsetest på 3. klassetrin viser igen i 2011 et fald i andelen af usikre læsere, og med kun 4,35 % usikre læsere på 3. klassetrin ligger resultatet pænt under tolerancetærsklen på 8 %. Resultaterne af den kommunale læsetest på 8. klassetrin og den kommunale test i talfærdighed blev behandlet i regnskab 2010, hvor der var hhv. 1 % usikre læsere i 8. klasse og over 90 % elever med et færdighedsniveau i talfærdighed på 1-4. Test i læsning (3. klasse) Regnskab Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Usikre læsere 4,35 % <8 % -3,65

268 Børn og Unge Test i læsning og talfærdighed Test i læsning (3. klasse)* Test i læsning (8. klasse)** Sikre læsere Svingende læsere Usikre læsere Sikre læsere Svingende læsere Usikre læsere ,2 % 15,2 % 7,8 % % 56 % 1 % 82,7 % 11,9 % 5,3 % % 55 % 1 % 79,11% 16,54% 4,35% Andel elever med Test i talfærdighed (3. et færdighedsniveau fra % - 90,2 % - klasse)*** *Til regnskabet benyttes sætningslæseprøven SL60, som tester elevernes færdighed i hurtig og sikker læsning på sætningsniveau. Elevernes færdigheder bedømmes efter seks kategorier (A-F), hvor A angiver det højeste færdighedsniveau og F angiver det laveste. Indikatoren beregnes derefter ved at reducere antallet af kategorier til tre: Sikre læsere (A og B), svingende læsere (C og D) samt usikre læsere (E og F). ** Til regnskabet benyttes resultatet af delprøven Om Hobbitterne som tester elevernes færdighed i indholdslæsning af skønlitterær tekst. De fem G-kategorier reduceres til tre kategorier: Sikre læsere (G1 og G2), læsere med svingende resultater (G3 og G4) samt meget usikre læsere (G5). *** Færdighedsniveauet i den kommunale test i talfærdighed angives på skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, mens 8 er laveste score. Indikator: Forældrenes tilfredshed med dag- og FU-tilbuddenes samt skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 % Status og målopfyldelse: I 2011 er 63 % af forældrene tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets/skolens/futilbuddets evne til at udfordre det enkelte barn. Der er således en positiv udvikling i forhold til de foregående år, men med en tolerancetærskel på 85 % er der fortsat et stykke vej til mål. Andel forældre der er tilfredse eller meget tilfredse med Budget Afvigelse (R-B) skolen/pasningstilbuddet/fu-tilbuddets evne til at udfordre det enkelte barn 63 % >85 % -22 Andelen forældre der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen/pasningstilbuddet/fu-tilbuddets evne til at udfordre det enkelte barn 53 %* - 59 % - 63 % Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. * Tallet fra 2007 dækker kun over skolernes evne til at udfordre den enkelte elev. Fra og med 2009 indgår dag- og FU-tilbuddene i Forældretilfredshedsundersøgelsen. Indikator: Andelen af børn, der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % Status og målopfyldelse: Andelen af elever der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer i skolen er i 2011 på 91 %, når resultatet opgøres for alle elever under ét. Inddeles resultat på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, synliggøres det imidlertid at elevernes oplevelse af tilstrækkelige faglige udfordringer falder hen over skoleforløbet og ikke er helt tilfredsstillende, når vi ser på udskolingen. Ved kvalitetssamtalerne i foråret 2012 sættes der fokus på, hvad der lokalt skal til for at styrke elevernes oplevelse af faglige udfordringer i udskolingen. Desuden adresserer nogle af initiativerne i Handlingsplanen vedr. 95 % målsætningen denne udfordring eksempelvis Læs og lær og Fleksibel udskoling. I løbet af 2012 vil der ske en systematisk erfaringsopsamling på tværs af disse initiativer. Resultaterne af denne erfaringsopsamling vil indgå i styrkelsen af den fremadrettede indsats. Andel børn og unge, der ikke eller sommetider keder sig i skolen Regnskab Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Alle elever under ét ( klasse) 91 % > 90 % 1

269 Børn og Unge Andel børn og unge, der ikke eller sommetider keder sig i skolen Alle elever under ét ( klasse)* % 90 % 91 % Kilde: Store Trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Keder du dig i skolen?. Andelen, der har svaret nej eller sommetider, indgår som indikator på andel børn og unge, der oplever at få tilstrækkelige udfordringer i skolen. *Ved en fejl er det i Budget 2011 angivet, at denne indikator skal opgøres for 1., 6. og 9. klasse. Af hensyn til historik i forhold til de foregående regnskaber skal opgørelsen af indikatoren følge opgørelsespraksis fra de foregående år, dvs. en samlet opgørelse for alle elever under ét. Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Indikator: Andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige så 95 % målsætningen kan være opfyldt i 2013 Status og målopfyldelse: Med henblik på at vurdere, hvorvidt aarhusianske børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb, belyses denne indikator ikke alene med de unges sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse (jf. profilmodellen), men også med andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse. Opfølgningen på denne indikator sker i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne og Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. Regnskabsresultatet for 2011 viser på den ene side en tendens til, at en stigende andel af de unge, der forlader de aarhusianske folkeskoler, fortsat er i uddannelse efter afsluttet 9. klasse. På den anden side har de seneste regnskaber vist, at kun omkring 86 % 1 af kommunens unge ifølge profilmodellen har sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse 2. Påbegyndelse og gennemførelse af ungdomsuddannelse Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Påbegyndelse: Andelen af elever, indskrevet på en folkeskole i Aarhus Kommune, der 3 mdr. efter afsluttet 9. klasse fortsat er i uddannelse, dvs. har påbegyndt en ungdomsuddannelse eller går i 10. klasse 94,6 % 94 % 0,6 Gennemførelse (ny opgørelse)***: Andelen af elever, der inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse xx % 91 %? 1 Den nyeste profilmodel på kommuneniveau er endnu ikke offentliggjort af Uni-C, hvorfor der ikke foreligger et regnskabsresultat for 2011 på profilmodellen. Den offentliggøres forventeligt inden udgangen af 2. kvartal Ved formuleringen af Budget 2011 var det hensigten også at splitte opgørelsen af påbegyndelse og gennemførelse på herkomst. Siden vedtagelsen af budget 2011 har ministeriet gjort opmærksom på, at gennemførelsestallet (profilmodellen) ikke på kommuneniveau kan opgøres med denne detaljeringsgrad. Desuden besluttede byrådet med vedtagelsen af Handlingsplanen vedr. 95 % målsætningen i juni 2011 at bruge det samlede 15 måneders tal for alle elever under et som det centrale måltal for påbegyndelse i byrådets løbende opfølgning på 95 % målsætningen via regnskabet. Via integrationsbarometeret på kommunens hjemmeside samt det særskilte Regnskab for 95 % målsætningen (fælles indstik til regnskabsmaterialet fra MSB og MBU) gives byrådet dog mulighed for at følge påbegyndelsestallet, splittet på køn og herkomst.

270 Børn og Unge Påbegyndelse* og gennemførelse af ungdomsuddannelse** Påbegyndelse: Andelen af elever, indskrevet på en folkeskole i Aarhus Kommune, der 3 mdr. efter afsluttet 9. klasse fortsat er i uddannelse, dvs. har påbegyndt en ungdomsuddannelse eller går i 10. klasse 90 % 91 % 92 % 94,6 % 94,6 % Gennemførelse (ny opgørelse)***: Andelen af elever, der inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 86,3 % 85,5 % 84,6 % 85,8 % Xx %**** Gennemførelse (gl. opgørelse): Andelen af elever, der inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 86 % 86 % 86 % - - *Påbegyndelse opgøres via UV-Vej data. **Sandsynlighed for gennemførelse opgøres via Undervisningsministeriets profilmodel. Profilmodellen for de foregående år genberegnes årligt, hvorfor der ved genudtræk af historiske profilmodeller fra ministeriets hjemmeside kan forekomme diskrepans i forhold til de ovenfor indsatte regnskabstal. De indsatte regnskabstal repræsenterer således profilmodeltallet som det ser ud på offentliggørelsestidspunktet, og ikke senere genberegninger af samme. *** UNI-C har i forbindelse med beregningen af Profilmodel 2009 forbedret opgørelsesmetoden på en række punkter. Det betyder, at Profilmodel 2009 ikke umiddelbart er sammenlignelig med de historiske profiltal, beregnet efter gammel opgørelsesmetode, men alene med de genberegnede historiske profiltal, beregnet efter ny opgørelsesmetode. **** Den nyeste profilmodel på kommuneniveau er endnu ikke offentliggjort af Uni-C, hvorfor der ikke foreligger et regnskabsresultat for 2011 på profilmodellen. Den offentliggøres forventeligt inden udgangen af 2. kvartal Som det fremgår ovenfor, opgøres påbegyndelse i henhold til Budget mdr. efter afsluttet folkeskole. Fra og med Budget 2012 har Byrådet besluttet, at påbegyndelse skal opgøres 15 mdr. efter afsluttet skole. Derfor er den nye opgørelse af påbegyndelse medtaget som supplerende oplysning nedenfor, og denne opgørelse indgår også i den samlede vurdering af, hvorvidt Aarhus Kommune er på rette vej i forhold til 95 % målsætningen. Kommunen mangler endnu at se de fulde effekter af den byrådsvedtagne Handlingsplan vedr. 95 % målsætningen, men det til trods ser det umiddelbart ud til at de aarhusianske unge i stigende grad påbegynder en ungdomsuddannelse. Ikke desto mindre er der stadig et stykke vej til målet om, at 95 % skal have en ungdomsuddannelse. Derfor vil den kommende erfaringsopsamling på tværs af handlingsplanens 23 initiativer i efteråret 2012 give anledning til politiske drøftelser af, om de igangværende 23 initiativer evt. skal suppleres med nye initiativer for tilsammen at kunne dække de gældende udfordringer i forhold til 95 % målsætningen. Nøgletal Påbegyndelse af ungdomsuddannelse Påbegyndelse (ny opgørelse): Andelen af elever, indskrevet på en folkeskole i Aarhus Kommune, som 15 mdr. efter definitivt afsluttet folkeskole fortsat er i ungdomsuddannelse* ,1%** 85,6%** 88%** ,0%*** 81,9%*** 86%*** Note: Fra og med Regnskab 2012 opgøres påbegyndelse på denne måde i Børn og Unges regnskab. Sociale forhold og Beskæftigelse følger tilsvarende op på 95 % målsætningen, men hvor Børn og Unge primært har fokus på folkeskoleelever indskrevet på en af kommunens skoler, har Sociale forhold og Beskæftigelse primært fokus på grundskoleelever (dvs. både folke-, privat- og efterskoleelever) med bopæl i Aarhus Kommune. Differencen i målgruppefokus forklarer den eventuelle divergens mellem de to afdelingers regnskabsresultater vedr. påbegyndelse. * Kategorien i ungdomsuddannelse omfatter i) de gymnasiale uddannelser, ii) erhvervsuddannelsernes grundforløb og hovedforløb, iii) andre ungdomsuddannelser (herunder fx STU, MGK og KBK), iv) videregående uddannelser, v) anden SU-berettigende uddannelse. ** Regnskabstallene vedr. påbegyndelse er hidtil beregnet uden medtagelse af unge med ukendt status i UV-Vej i beregningsgrundlaget. I den øverste tabelrække fremgår 15 måneders tallet som det blev beregnet til Regnskab 2010.

271 Børn og Unge *** I den nederste tabelrække er unge med ukendt status i UV-Vej medtaget i beregningsgrundlaget. I 2009 var der i alt 111 unge med bopæl i Aarhus, som havde ukendt status i UV-Vej, mens det tilsvarende tal for 2010 og 2011 var hhv. 102 og 55 unge med ukendt status. Nedenstående diagram nuancerer billedet af de aarhusianske unge påbegyndelse og sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse med oplysninger om, hvad de unge, som aktuelt ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, i stedet laver. Hvor 5,5 % af de unge i 2010 enten var ledige, under offentlig forsørgelse, sygemeldte eller ved at afsone en dom, var den tilsvarende andel i 2011 faldet til 3 %. I Kvalitetsrapporterne for skoleområdet afdækkes de unges uddannelsesadfærd yderligere ved også at belyse betydningen af elevernes gennemsnitlige fravær i folkeskolen og deres karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver i forhold til deres påbegyndelse og sandsynlighed for fastholdelse i ungdomsuddannelsesforløb. Indikator: Forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse, skal være over 65 % Status og målopfyldelse: I 2011 er 63 % af forældrene tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det er en stigning i forhold til de foregående år, og tæt på tolerancetærsklen på 65 %. Andel forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at Regnskab Budget Afvigelse (R-B) forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse 63 % > 65 % -2

272 Børn og Unge Andel forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse 52,9 % - 55,8 % - 63 % Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Trivsel og sundhed Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer (effektmål) Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd Indikator: Forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 % Status og målopfyldelse: 88 % af forældrene er i 2011 tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbuddet/skolen/fu-tilbuddet. Det er en lille stigning i forhold til 2009, og dermed fortsat et rigtig positivt regnskabsresultat ikke mindst i betragtning af, hvor vigtig børnenes og de unges trivsel er for deres læring og udvikling. Andel forældre til børn i skoler, dagog FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med Regnskab Budget Afvigelse (R-B) dit barns trivsel i dagtilbuddet/skolen/fu-tilbuddet 88 % >85 % 3 Andel forældre til børn i skoler, dag og FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med dit barns trivsel i dagtilbuddet/skolen/fu-tilbuddet % - 88 % Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Indikator: Andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. 3 Status og målopfyldelse: Budgetmålet vedr. andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel er i 2011 indfriet for indskolingen og mellemtrinnet (1. og 6. klassetrin). Andelen af elever der trives er imidlertid faldende gennem skoleforløbet, og andelen af elever i 9. klasse der trives ligger lige under tolerancetærsklen på 90 %, og på samme niveau som i Uagtet at langt de fleste elever på alle klassetrin har en høj selvvurderet trivsel, bør der derfor fortsat være fokus på indsatser, der fastholder trivsel for alle elever igennem hele skoleforløbet. Trivsel er således af stor betydning både for den enkelte elev og for de sociale fællesskaber, og er endvidere en afgørende forudsætning for et godt læringsmiljø. 3 Ved en fejl er denne indikators tolerancetærskel i Budget 2011 fastsat til 85 %, og ikke som i Budget 2010 og Budget 2012, og som også tiltænkt i Budget %. Fejlen er rettet i Regnskab 2011.

273 Børn og Unge Andel elever, der trives Budget Afvigelse (R-B) 1. klasse 97 % > 90 % 7 6. klasse 93 % > 90 % 3 9. klasse 89 % > 90 % -1 Andel elever, der trives klasse - 97 % 97 % 97 % 6. klasse - 94 % 94 % 93 % 9. klasse - 89 % 90 % 89 % Kilde: Datagrundlaget er fra 2009 ændret, således at data for trivsel indsamles ved trivselsundersøgelsen Store trivselsdag Hvordan har du det?. Trivselsindikatoren er blandt 1. klasses elever opgjort som andelen af elever der på spørgsmålet Sådan er jeg for det meste svarer meget glad eller glad. For 6. klasse og 9. klasse opgøres elevernes trivsel som andelen af elever, der på spørgsmålet Hvad synes du om skolen for øjeblikket? svarer Jeg kan virkelig godt lide den eller Jeg synes den er nogenlunde. Indikator: Andelen af børn og unge i 4., 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Status og målopfyldelse: Oplevelsen af anerkendelse er af stor betydning i forhold til elevernes trivsel og læring. Derfor er det positivt, at der igen i 2011 er mere end 90 % af eleverne på alle klassetrin, som oplever at blive anerkendt i skolen. Andel elever, der oplever at blive anerkendt i skolen Regnskab Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 4. klasse 94 % > 90 % 4 % 6. klasse 95 % > 90 % 5 % 9. klasse 92 % > 90 % 2 % Andel elever, der oplever at blive anerkendt i skolen 4. klasse % 94 % 94 % 6. klasse % 95 % 95 % 9. klasse % 93 % 92 % Kilde: Datagrundlaget er fra 2009 ændret, således at data for elevernes oplevelse af anerkendelse indsamles ved trivselsundersøgelsen Store trivselsdag Hvordan har du det?. Anerkendelsesindikatoren er blandt 4., 6. og 9. klasses elever opgjort som andelen af elever der på spørgsmålet Får du ros af dine lærere? svarer Ja, tit eller Af og til. Indikator: Andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %, og elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. Status og målopfyldelse: Regnskabsresultatet vedr. elevfravær peger i flere retninger. På den ene side ses et fald i elevernes samlede gennemsnitlige fravær fra 6,3 til 5,9 %. Dette fald på 0,4 procentpoint svarer til en ændring på 7,5 %. For alle elever under ét er der således i 2011 tale om positiv udvikling i elevfraværet. På den anden side er andelen af elever med bekymrende fravær, forstået som andel elever med handleplan, steget. Opgøres det bekymrende fravær på den måde, som Budget 2011 foreskriver (dvs. på baggrund af handleplaner), er dette fravær steget fra 2,9 % i 2008 og 2009, over 3,1 % i 2010, til 3,5 % i 2011.

274 Børn og Unge Bekymrende og samlet fravær Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andelen af elever i folkeskolens klasse, der har et bekymrende skolefravær 3,5 % < 2,7 % 0,8 % Elevernes samlede fravær på årsbasis 5,9 % < 10,0 % -4,1 % Bekymrende og samlet fravær Andelen af elever i folkeskolens klasse, der har et bekymrende skolefravær 1,94 % 2,9 %* 2,9 % 3,1 % 3,5 % Elevernes samlede fravær på årsbasis - 5,9 % 5,9 % 6,3 % 5,9 % *Der tale om en korrektion i forhold til regnskab 2008, hvor andelen var opgjort til 2,67. Korrektionen indebærer en stigning i antallet af handleplaner fra 864 til 871 i absolutte tal. Der knytter sig imidlertid en række udfordringer til at sætte lighedstegn mellem andel handleplaner og omfanget af bekymrende fravær. Denne opgørelsesmetode har således den svaghed, at den bygger på en subjektiv standard hos den enkelte skoleleder for hvornår fraværet er bekymrende. Hertil kommer, at udarbejdelsen af en handleplan i praksis er udtryk for en positiv indsats for at nedbringe det bekymrende fravær men at det i regnskabet med den nuværende indikator tolkes som noget negativt. Grundet disse udfordringer forventes indikatoren vedr. bekymrende fravær fra og med Budget 2013 erstattet af det mere objektive mål for andelen af elever med et opmærksomhedskrævende fraværsmønster. Opgjort på denne måde ligger elevfraværet i 2011 en lille smule lavere end i Ikke desto mindre har hele 21 % af kommunens folkeskoleelever et fraværsmønster som kræver særlig opmærksomhed fra skolens og forældrenes side. Nedbringelse af elevfravær har allerede haft særligt fokus i forbindelse med skoler og FUtilbuds arbejde med 95 % målsætningen og som nævnt ovenfor er det samlede gennemsnitlige fravær da også faldet. Ikke desto mindre er den forebyggende fraværsindsats også fremadrettet vigtig. I den sammenhæng er det nødvendigt for skolerne at kunne komme bag om de overordnede tal. Derfor er understøttelsen af skolernes indsats fra foråret 2011 styrket med implementeringen af et redskab, der muliggør en mere forebyggende lokal fraværsmonitorering. Med dette redskab gøres den enkelte skoleleder nu automatisk en gang om måneden opmærksom på elever, som er ved at få et opmærksomhedskrævende fraværsmønster. Det giver skolen mulighed for tidligt at forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Desuden vil Børn og Unge i 2012 formidle resultaterne af en erfaringsopsamling vedr. fraværsindsatser bredt ud til skolerne i Aarhus Kommune. Nøgletal: Elever med opmærksomhedskrævende fravær Andelen elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår* % 23 % 21 % * Fra og med Budget 2013 forventes fravær opgjort på denne måde i Børn og Unges regnskab. Det indgår i skolernes kvalitetsrapporter fra og med Ovenstående indikator vedrører elevfravær i folkeskolen. Jf. Budget 2011 og 2012 er det hensigten om muligt også at udvikle en indikator og målemetode for fremmøde/bekymrende fravær i dagtilbud. Forventningen er, at fremmødedata vil kunne synliggøre børnenes fremmødemønstre og ad den vej indikere, hvor og i hvilket omfang der opstår bekymringssager vedr. mistrivsel, udsathed, sygdoms-sårbarhed, utilstrækkelig tidlig

275 Børn og Unge dansksproglig udvikling eller på anden vis et utilstrækkeligt fundament for læring og uddannelse. Der pågår aktuelt pilotforsøg med elektronisk fremmøderegistrering i fire aarhusianske daginstitutioner. Erfaringerne her fra er bl.a., at den valgte softwareløsning er forholdsvis dyr og at der er behov for en omfattende både teknisk og ledelsesmæssig understøttelse af dagtilbuddene for overhovedet at få afprøvningen af den elektroniske fremmøderegistrering i gang. Den umiddelbare vurdering er således, at den løsning der aktuelt afprøves i pilotforsøget, ikke egner sig til udbredelse. På den baggrund kan budgetindikatoren vedr. fremmøde i dagtilbud ikke færdigudvikles til Budget Ikke desto mindre finder Børn og Unge det stadig vigtigt at kunne følge op på børnenes fremmøde i dagtilbud. Med afsæt i det forhold, at der på skoleområdet er påvist en positiv sammenhæng mellem fremmøde og læring, antages det at en tilsvarende sammenhæng gør sig gældende på 0-6 års området. Derfor videreføres det igangsatte arbejde med at finde en metode til etablering af fremmødedata. Dette arbejde suppleres med et øget fokus på den ledelsesmæssige dimension i arbejdet med fremmøde på 0-6 års området. Således bibeholdes ambitionen om en fremmødeindikator i Budget 2013, men en sådan indikator kan tidligst indgå i budgettet for Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner Indikator: Andelen af spædbørn, der følger deres højde- og vægtkurve. Status og målopfyldelse: Aarhus Kommunes indsats for at give børn og unge de bedste muligheder for at udvikle sunde vaner starter allerede ved sundhedsplejerskens første besøg. Det at sikre en god og tryg start for familierne er helt afgørende for barnets udvikling og sundhed. Som en udløber af Sundhedsstyrelsens projekt om Etablering af database om børns sundhed er der fra og med Budget 2011 opstillet en indikator vedr. spædbørns højde- og vægtudvikling, fordi dette udgør et væsentligt tegn på, om børnene får en sund og god start på livet. For at nå målet, vejleder Sundhedsplejen efter behov familierne ved hjemmebesøg indenfor barnets 1. leveår. Eftersom indikatoren først indgår i budgettet fra og med 2011, foreligger der ikke regnskabsresultater desangående for de foregående år. Indikatoren er præciseret i Budget 2012, så den opgøres med udgangspunkt i WHO s nye idealstandarder, som med Sundhedsstyrelsens anbefaling er under implementering i Danmark. Ved opgørelsen af denne nye indikator for 2011 (baselinemålingen) er ca. 80 % af de 10 mdr. gamle spædbørn normalvægtige og 3-5 % er undervægtige. Opgjort efter de tolerancetærskler, der er vedtaget med Budget 2012, er der tale om positive resultater vedr. vækstudviklingen blandt de 10 måneder gamle spædbørn. Eftersom undervægt i denne alder kan være tegn på mistrivsel og sygdom, kræver det dog fortsat særlig opmærksomhed blandt forældre og fagpersoner til den lille gruppe spædbørn, der ved 10 mdr. er undervægtige. Andel 10 mdr. gamle spædbørn, der er hhv. normal- og undervægtige Andel 10 mdr. gamle drenge Andel 10 mdr. gamle piger Regnskab Budget Afvigelse (R- B) som er normalvægtige (med et BMI* mellem 19 og 15) 79,9 % - - som er undervægtige (med et BMI* under 15) 3,6 % - - som er normalvægtige (med et BMI* mellem 18,6 og 14,5) 80,4 % - - som er undervægtige (med et BMI* under 14,4) 5,1 % - -

276 Børn og Unge Andel 10 mdr. gamle spædbørn, der er hhv. normal- og undervægtige som er normalvægtige (med et BMI* mellem 19 og 79,9% Andel 10 mdr. gamle 15) drenge som er undervægtige (med et BMI* under 15) ,6% som er normalvægtige (med et BMI* mellem 18,6 80,4% Andel 10 mdr. gamle og 14,5) piger som er undervægtige (med et BMI* under 14,4) ,1% Kilde: Sundhedsplejen *BMI er en forkortelse for Body Mass Index. Indikator: Andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Status og målopfyldelse: Hvad angår andelen af overvægtige på 0., 6. og 9. klassetrin, så er der fortsat målopfyldelse på 0. klassetrin, hvor 10,0 % af drengene og 13,4 % af pigerne er overvægtige. På 6. og 9. klassetrin er andelen af overvægtige såvel drenge som piger imidlertid steget fra 2010 til Særligt på 9. klassetrin er stigningen markant. Således er der nu 17,3 % overvægtige drenge og 17,4 % overvægtige piger i 6. klasse, samt 18,3 % overvægtige drenge og 17,7 % overvægtige piger i 9. klasse. Eftersom udviklingen på disse klassetrin ydermere går den forkerte vej, har Børn og Unge jf. Forebyggelsesstrategien et stærkt fokus på overvægt som en indikator på risikoadfærd. De fremadrettede forebyggende indsatser vil bl.a. bygge på en opsamling af resultater og erfaringer fra de dagtilbud, skoler, SFO- og klubtilbud, der har iværksat forskellige sundhedsfremmende tiltag, som eksempelvis kostordning, idrætsprofil og lignende. De overordnede regnskabsresultater er imidlertid udtryk for kommunale gennemsnit, som dækker over store lokale variationer mellem dagtilbudsområder og skoledistrikter. Derfor vil såvel forebyggelse som særlige tiltag til nedbringelse af overvægt blive målrettet lokalt til de konkrete dagtilbud og skoler, hvor problemstillingen jf. kvalitetsrapporterne i særlig grad gør sig gældende. Udviklingen med stigende overvægt er et resultat af den generelle samfundsudvikling i forhold til livsstil, hvor omkring halvdelen af den danske voksenbefolkning er overvægtige. Problemet kan derfor på ingen måde ses som et isoleret Børn og Unge problem. Tilsvarende er det ikke realistisk at forvente, at Børn og Unges indsats i sig selv vil være af afgørende betydning for udviklingen i omfanget af overvægt. Indsatserne til sundhedsfremme og forebyggelse af overvægt bør derfor også både rumme Børn og Unge-indsatser og mere tværmagistratslige indsatser, som bl.a. vil kunne omfatte forældrene. Børn og Unge-indsatserne skal udmøntes inden for rammerne af Børn og Unge Politikken og Strategi til forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd, mens de tværmagistratslige indsatser skal iværksættes inden for rammerne af Aarhus Kommunes Sundhedspolitik 2012 til Andel overvægtige børn og unge Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 0. klasse piger 13,4 % < 15 % -1,6 0. klasse drenge 10,0 % < 15 % -5,0 6. klasse piger 17,4 % < 15 % 2,4 6. klasse drenge 17,3 % < 15 % 2,3 9. klasse piger 17,7 % < 15 % 2,7 9. klasse drenge 18,3 % < 15 % 3,3

277 Børn og Unge Andel overvægtige børn og unge * klasse piger 16,8 % 13,7 % 15,6 % 12,9 % 13,4 % 0. klasse drenge 13,5 % 12,1 % 11,4 % 11,1 % 10,0 % 6. klasse piger 16,1 % 16,2 % 16,9 % 16,2 % 17,4 % 6. klasse drenge 14,8 % 16,5 % 15,5 % 16,7 % 17,3 % 9. klasse piger 12,0 % 9,4 % 15,6 % 17,7 % 9. klasse drenge 18,4 % 13,8 % 15,3 % 18,3 % Kilde: Sundhedsplejens indberetninger. Andel overvægtige elever opgøres pr. skoleår. * For 6. og 9. klasse er resultatet i 2009 baseret på stikprøver. Indikator: Andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport, skal være over 90 %. Status og målopfyldelse: Opgøres denne indikator som foreskrevet i Budget 2011, er resultatet positivt i den forstand, at mere end 90 % af de aarhusianske elever dyrker sport eller motion i en halv time eller mere om ugen. Dette er dog ikke nødvendigvis et udtryk for at eleverne bevæger sig tilstrækkeligt. I de nyeste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen stilles der krav om at fysisk aktivitet 1 time om dagen skal være er ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter og at aktiviteten skal være af moderat til høj intensitet i perioder af mindst 10 minutters varighed. For at sætte øget fokus på elevernes motionsvaner foreslås det fra og med Budget 2013 at ændre opgørelsen, således at Andelen af elever, der dyrker sport eller motion opgøres for de elever der svarer mindst 4 timer om ugen. Andel elever, der dyrker sport eller motion Budget Afvigelse (R-B) 6. klasse 96 % > 90 % 6 9. klasse 93 % > 90 % 3 Andel elever, der dyrker sport eller motion 6. klasse % 96 % 96 % 9. klasse % 92 % 93 % Kilde: Data vedr. børn og unges motionsvaner indsamles ved trivselsundersøgelsen Store trivselsdag Hvordan har du det?. Motionsindikatoren er blandt klasses elever opgjort som andelen af elever, der på spørgsmålet Er det sjovt at løbe? svarer Ja. For klasse og klasse opgøres elevernes motionsvaner som andelen af elever, der på spørgsmålet Uden for skolen: Hvor mange timer om ugen plejer du at dyrke så meget sport eller motion, at du bliver forpustet eller sveder? svarer Ca. en halv time om ugen eller der over. Indikator: Andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 %. Status og målopfyldelse: I forhold til unges rygning er det positive resultat fra 2010 fastholdt. Forebyggelsesstrategien fokuserer på at reducere risikoadfærd, hvor målet i forhold til rygning er at forebygge rygestart. Rygning optræder i ungekulturen i grupper eksempelvis klasser med mange rygere og dette giver gode muligheder for at målrette specifikke indsatser til de miljøer, hvor der er rygere. Forbrug af cigaretter i 9. Klasse Regnskab Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel daglige rygere piger 6,0 % <10 % -4 Andel daglige rygere drenge 7,1 % <10 % -2,9 Forbrug af cigaretter i 9. klasse Andel daglige rygere piger 6,0 % 7,9 % 9,2 % 6,3 % 6,0 % Andel daglige rygere drenge 7,2 % 9,3 % 9,2 % 6,7 % 7,1 %

278 Børn og Unge Kilde: Store Trivselsdag. Andelen af daglige rygere er opgjort som andelen af 9. klasses elever, der på spørgsmålet Hvor tit ryger du? svarer Hver dag. * Der gøres opmærksom på, at regnskab 2007 er baseret på registreringer foretaget i slutningen af 8. klasse i stedet for i 9. klasse. Det forklarer den relativt store stigning fra 2007 til Indikator: Andelen af unge i 9. klasse, der har været fulde mere end 10 gange, skal være under 20 %. Status og målopfyldelse: Andelen af piger i 9. klasse der har været rigtig fulde mere end 10 gange er faldet betydeligt fra 2010 til 2011, mens der for drengene kun ses et mindre fald. For begge køn er der dog tale om en positiv udvikling. Risikoadfærd i forhold til alkohol og rygning er ofte sammenhængende. Derfor er de generelle indsatser, som allerede er beskrevet i forhold til rygning, målrettet mod i det hele taget at reducere risikoadfærd. Forbrug af alkohol i 9. Klasse Budget Afvigelse (R-B) Andel, der har været rigtig fuld mere end 10 gange piger 12,2 % < 20 % -7,8 Andel, der har været rigtig fuld mere end 10 gange drenge 19,5 % < 20 % -0,5 Forbrug af alkohol i 9. klasse Andel, der har været rigtig fuld mere end 10 gange piger ,3 % 19,3 % 12,2 % Andel, der har været rigtig fuld mere end 10 gange drenge ,9 % 21,7 % 19,5 % Kilde: Store Trivselsdag. Indikatoren vedr. de unges alkoholforbrug er opgjort som andelen af 9. klasses elever, der på spørgsmålet Har du nogensinde været rigtig fuld? svarer Ja, mere end 10 gange. Indikator: Andelen af 3-årige uden fyldninger i tænderne skal være over 95 %. Status og målopfyldelse: Andelen af 3-årige uden fyldninger i tænderne er i 2011 på mere end 97 %, og der er tale om en stigning i denne andel over den seneste 5 års periode. Men en tolerancetærskel på 95 % er der således tale om et positivt regnskabsresultat for Tandsundhed blandt 3-årige Regnskab Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel af de 3-årige, som er uden fyldninger i tænderne 97,18 % > 95 % +2,18% Tandsundhed blandt 3-årige Andel af de 3-årige, som er uden fyldninger i tænderne 95,51 % 95,01% 95,4 % 96,7 % 97,18% Kilde: Tandplejen Indikator: Andelen af 15-årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15-årige med mange huller skal være under 10 %. Status og målopfyldelse: Også tandsundheden blandt de 15-årige har udviklet sig positivt over de seneste 5 år, og ligger igen i 2011 over tolerancetærsklen.

279 Børn og Unge Tandsundhed blandt 15-årige Budget Afvigelse (R-B) Andel af de 15-årige, som er uden fyldninger i tænderne 55,7 % > 50 % +5,7% Andel 15-årige med mange huller (>6 huller) 7,4% < 10 % +2,6% Tandsundhed blandt 15-årige Andel af de 15-årige, som er uden fyldninger i tænderne 50,7 % 52,9 % 54,3 % 55,9 % 55,7% Andel 15-årige med mange huller (>6 huller) 8,7 % 8,3 % 7,5 % 7,4 % 7,4 % Kilde: Tandplejen Rummelighed Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager ansvar for sig selv. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere (effektmål) Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab Indikator: Andelen af børn og unge, der har en god ven, skal være over 95 % Status og målopfyldelse: Langt størstedelen af eleverne har en god ven. Ikke desto mindre bør der fortsat være særlig opmærksomhed på den lille gruppe elever, der ikke har en ven, fordi disse børn ofte føler sig isolerede fra det sociale fællesskab med de negative konsekvenser dette bl.a. kan have for børnenes trivsel og læring. Andel elever, der har en god ven Regnskab Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 1. klasse 98 % > 95 % 3 6. klasse 99 % > 95 % 4 9. klasse 98 % > 95 % 3 Børn med specialpædagogiske behov 95 % > 95 % 0 Andel elever, der har en god ven klasse % 98 % 98 % 6. klasse % 99 % 99 % 9. klasse % 98 % 98 % Børn med specialpædagogiske behov % Kilde: Data vedr. andel elever der har en ven, indsamles ved trivselsundersøgelsen Store trivselsdag Hvordan har du det?. Venskabsindikatoren er opgjort som andelen af elever, der på spørgsmålet Har du en god ven? svarer Ja eller Sommetider. Indikator: Andelen af forældre, der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Status og målopfyldelse: 75 % af forældrene oplever i 2011 at deres barn indgår i et fællesskab med andre børn. Med en tolerancetærskel på 85 % er der således ikke tale om målopfyldelse. Udfordringen er lidt større blandt forældre til børn med specialpædagogiske behov, hvor 69 % oplever at deres barn indgår i et fællesskab med andre børn. Disse tal bør dog læses i sammenhæng med ovenstående opgørelse, som viser at langt de fleste elever - både i almene og specialtilbud - selv oplever at have en god ven.

280 Børn og Unge I 2011 vedtog Byrådet Strategisk ramme for det specialpædagogiske område, som danner rammen om den fremadrettede indsats for at skabe sammenhængende dag-, skole- og fritidstilbud. Med budgetforliget for 2012 vedtog Byrådet endvidere en ny budgetmodel for børn og unge med handicap, hvor decentraliseringen af ressourcer og kompetencer er et led i understøttelsen af øget inklusion. Budgetforliget for 2012 indebar endelig en beslutning om at nytænke inklusion med henblik på at udvide det eksisterende rummelighedsbegreb i normalsystemet. I specialtilbuddene arbejdes der allerede målrettet med styrkelse af børnenes fællesskaber, og det vil også fremover være en integreret del af den specialpædagogiske praksis at ruste børnene og de unge til at indgå i sunde, ligeværdige fællesskaber. I de tilfælde, hvor det er muligt at skabe bæredygtige indsatser, gives specialpædagogiske tilbud integreret i almentilbuddene. Også Folkeskolens fællesskaber vil i løbet af via kompetenceudvikling for lærere og SFO-pædagoger bidrage til at udvide rummeligheden i normalsystemet. I 2012 iværksættes en lignende indsats for pædagoger i dag- og klubtilbud. På den måde søges det at skabe de bedste rammer for, at alle børn og unge kan indgå i stærke fællesskaber. Andel forældre til børn i skoler, dag- og FU-tilbud, der oplever at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen/pasningstilbuddet/fu-tilbuddet* Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Forældre til børn i almene tilbud 75 % - - Forældre til børn med specialpædagogiske behov 69 % - - Alle 75 % >85 % -10 Andel forældre til børn i skoler, dag- og FU-tilbud, der oplever at deres barn indgår i et Forældre til børn i 75 % fællesskab med de andre børn i almene tilbud skolen/pasningstilbuddet/fu-tilbuddet* Forældre til børn 69 % med specialpædagogiske behov Alle % Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. *Resultatet er for forældre til børn i almene tilbud opgjort på baggrund af spørgsmålet Oplever du, at dit barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen/pasningstilbuddet/fu-tilbuddet?. For forældre til børn med specialpædagogiske behov er resultatet ophjort på baggrund af spørgsmålet Hvor tilfreds er du med pasningstilbuddets indsats for at skabe meningsfulde og gode relationer mellem dit barn og andre børn, ud fra deres særlige forudsætninger? Delmål: Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab Indikator: Andelen af bestyrelser der finder, at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 85 % 4. Status og målopfyldelse: Blandt de bestyrelsesmedlemmer der har besvaret Forældretilfredshedsundersøgelsen 2011, er der 59 % som oplever at dagtilbuddet, skolen eller FU-tilbuddet fremmer lige muligheder for alle. Med en tolerancetærskel på 85 % er der således ikke tale om målopfyldelse. 4 Ved en fejl er denne indikators tolerancetærskel i Budget 2011 fastsat til 95 %, og ikke som også tiltænkt 85 %. Fejlen er rettet i Regnskab 2011.

281 Børn og Unge Andel bestyrelsesmedlemmer i skoler, dag- og FU-tilbud der i meget høj eller høj grad mener Regnskab Budget Afvigelse (R-B) at skolen/pasningstilbuddet/futilbuddet fremmer lige muligheder for alle 59 % >85 % -26 Andel bestyrelsesmedlemmer i skoler, dag- og FU-tilbud der i meget høj eller høj grad mener at skolen/pasningstilbuddet/futilbuddet fremmer lige muligheder for alle * 59 % Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. *I 2010 blev data til belysning af denne indikator indsamlet via en separat survey blandt forældrebestyrelserne, foretaget ultimo 2010-primo Resultatet for 2010 repræsenterede det vægtede gennemsnit af syv spørgsmål på tværs af besvarelser fra bestyrelser for skoler, dagtilbud og FU-tilbud. Resultatet for 2010 er derfor ikke sammenligneligt med resultatet for 2011, som er belyst med data fra Forældretilfredshedsundersøgelsen. Indikator: Andelen af børn og unge, der oplever at de har medbestemmelse i skole og FUtilbud, skal være over 80 %. Status og målopfyldelse: I 2011 blev eleverne i trivselsundersøgelsen for første gang spurgt om de oplever at have medbestemmelse i skole og FU-tilbud. Eleverne oplever som forventet størst medbestemmelse i FU-tilbuddet. Med indikatoren er der sat øget fokus på at sikre børnene og de unge medbestemmelse i skole, fritids- og klubtilbud. Dette øgede fokus forventes også fremadrettet at få effekt på børnenes og de unges oplevelse af at have medbestemmelse. Andel børn og unge, der oplever at have medbestemmelse i skole og FUtilbud Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Medbestemmelse i skolen: mellemtrin ( klasse) 74,0 % > 80 % -6,0 Medbestemmelse i skolen: udskoling ( klasse) 73,2 % > 80 % -6,8 Medbestemmelse i FU: ( klasses elever, som er brugere af fritids- og/eller klubtilbud) 96,0 % > 80 % 16 Andel børn og unge, der oplever at have medbestemmelse i skole og FUtilbud Medbestemmelse i skolen: mellemtrin (4.- 74,0 % 6. klasse) Medbestemmelse i skolen: udskoling (7.- 73,2 % 10. klasse) Medbestemmelse i FU: ( klasses 96,0 % elever, som er brugere af fritids- og/eller klubtilbud) Kilde: Data vedr. andel børn og unges oplevelse af medbestemmelse indsamles ved trivselsundersøgelsen Store trivselsdag Hvordan har du det?. På skoleområdet opgøres medbestemmelsesindikatoren blandt klasse og klasse som andelen af elever, der på spørgsmålet Er du og dine kammerater med til at bestemme, hvad I skal lave i klassen? svarer Ja, for det meste eller Sommetider. Indikatoren opgøres ikke for klasses elever. På FU-området opgøres medbestemmelsesindikatoren som andelen af klasses elever, der er brugere af fritidsog/eller klubtilbud, og som på spørgsmålet Er du og dine kammerater med til at bestemme, hvad I skal lave i klubben? svarer Ja, for det meste eller Sommetider. Indikator: Andelen af børn og unge, der ikke bliver mobbet, skal være over 95 %. Status og målopfyldelse: Det er igen i 2011 en meget stor andel af eleverne, der ikke oplever at blive mobbet. Mobning har imidlertid så alvorlige konsekvenser for de 3-4 % af børnene som oplever mobning, at den

282 Børn og Unge særlige indsats i forhold til mobning også fremadrettet fastholdes med fokus på kvalitetsudvikling af det pågående trivselsarbejde i dagtilbud, skoler og FU-tilbud. Andel af elever der ikke mobbes Budget Afvigelse (R-B) 1. klasse 96 % 95 % 1 6. klasse 97 % 95 % 2 9. klasse 97 % 95 % 2 Andel af elever ikke mobbes klasse % 97 % 96 % 6. klasse % 97 % 97 % 9. klasse % 98 % 97 % Kilde: Data vedr. mobning indsamles ved trivselsundersøgelsen Store trivselsdag Hvordan har du det?. I forhold til mobbeindikatoren anvendes for 1. klasse spørgsmålet Hvad synes du om klassen?, hvor svarkategorierne meget glad og glad tages som udtryk for at barnet trives godt i det sociale samvær med klassekammeraterne og ikke mobbes. I 6. og 9. klasse er den andel der registreres som mobbede, de elever der svarer, at de er mobbet én gang eller flere gange om ugen. Indikator: Forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85 % Status og målopfyldelse: Selvom kun ganske få elever oplever at blive mobbet, er 71 % af forældrene i 2011 tilfredse eller meget tilfredse med indsatserne for at begrænse mobning. Med en tolerancetærskel på 85 % er der fortsat et stykke vej til mål, men der er dog tale om en stigning i forældretilfredsheden i forhold til Andel forældre, der er meget tilfredse eller tilfredse med Regnskab Regnskab Budget Afvigelse (R-B) dagtilbuddets/skolens/fu-tilbuddets indsats for at begrænse mobning 71 % >85 % -14 Andel forældre, der er meget tilfredse eller tilfredse med dagtilbuddets/skolens/fu-tilbuddets indsats for at begrænse mobning % - 71 % Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Tallene repræsenterer det samlede gennemsnit for dagtilbud, skoler og FU-tilbud. Opgøres tallene separat for skole, var der i ,6 % forældre, der var tilfredse eller meget tilfredse, mens det tilsvarende tal separat for skole i 2011 var 68,8 %. 3. Særlige indsatsområder Det bærende hensyn for arbejdet i Børn og Unge er helhedstænkning og det tværfaglige samarbejde med børn og unge i centrum. Indsatsen for børn og unge i Aarhus skal være gennemsyret af vores forståelse af helhed og sammenhæng det skal være den røde tråd gennem alle Børn og Unges tilbud. Børn og Unges fire effektmål er derfor også udtryk for en sammenhængende indsats, hvor der arbejdes på tværs af faggrænser, og hvor hele 0-18 års perspektivet indtænkes til gavn for børnene. De fire effektmål skaber således tilsammen rammen om det gode børneliv. Under effektmålene er der med udgangspunkt i Budget 2011 arbejdet særligt med nedenstående indsatser:

283 Børn og Unge 3.1 Særlige indsatser - Forældresamarbejde Fra Hverdagsetik til Værdiregelsæt Alle skolebestyrelser skal fremover udarbejde et værdiregelsæt med retningslinjer for god adfærd, pejlemærker for at sikre god trivsel, et godt psykisk og fysisk undervisningsmiljø samt en overordnet antimobbestrategi. Med henblik på at støtte skolerne i udarbejdelsen af disse værdiregelsæt, vil Børn og Unge i 2010 og 2011 formidle de høstede ideer og erfaringer fra projekt Hverdagsetik ( ). Projekt Hverdagsetik har netop sat fokus på udvikling af gensidige krav og forventninger, adfærdskodeks og kommunikation blandt alle aktører i et samlet 0-18 års perspektiv blandt andet med henblik på at forbedre forældresamarbejdet. Status: Projekt hverdagsetik blev afsluttet i januar 2010 med en projektevaluering og opsamling på projektets resultater og anbefalinger. Desuden blev der udarbejdet en pjece med metoder til, hvordan ledelser og bestyrelser kan igangsætte arbejdet med hverdagsetik lokalt. Pjecen ligger elektronisk på Aarhus Kommunes hjemmeside. Med Folketingets vedtagelse af lov nr. 534 af 12. juni 2009 skulle skolebestyrelser fra og med 1. august ud over ordensregler - også skal fastsætte et værdiregelsæt for skolen ( 44 stk. 4 i folkeskoleloven). Værdiregelsættet skal bidrage til opfyldelse af folkeskolens formål og være retningsgivende for god adfærd og give pejlemærker for, hvordan der opnås god trivsel på skolen samt et godt psykisk undervisningsmiljø med respektfulde relationer mellem skolens elever indbyrdes og mellem elever og ansatte. Til understøttelse heraf udarbejdede Pædagogisk Afdeling i april 2010 derfor pjecen Trivsel i skolen om værdiregler og strategier til forebyggelse af mobning i folkeskolen. Pjecen indeholder et afsnit om etik i hverdagen, udarbejdet med afsæt i materiale hentet fra projekt Hverdagsetik. I begyndelsen af 2012 samles der op på skolernes arbejde med værdiregelsæt i forbindelse med kvalitetsrapporter og -samtaler. Status-udviklings-samtaler (SUS) i hele 0-18 års forløbet Konceptet for status-udviklings-samtaler på 0-6 års området er udviklet med henblik på et fælles udgangspunkt for det gode samarbejde om barnet mellem personale og forældre. I 2009 og 2010 er konceptet udbredt til de fleste af kommunens dagtilbud som et frivilligt afsæt for forældresamarbejdet. På 7-18 års området er målet i løbet af 2011 og 2012 at færdigudvikle et tilsvarende koncept, baseret på læringsmål for 3., 6. og 8. klasse. Målet er også på 7-18 års området at udbrede det færdigudviklede koncept til alle de af kommunens skoler, der ønsker det. Status: Konceptet og materialet til SUS på 0 6 års området er udviklet og er i langt de fleste dagtilbud implementeret med henblik på egentlig drift. Dog er der fortsat behov for at styrke samarbejdet med sundhedsplejen. Flere dagtilbud arbejder videre med SUS-materialet for at kunne kvalificere samarbejdet om overgange, dokumentation, handleplaner og evaluering, bl.a. til anvendelse i dagtilbuddenes Lokale Udviklingsplaner (LUP), mv. Aarhus Kommune har deltaget i et landsdækkende udviklingsprojekt ( faglige kvalitetsoplysninger ) initieret af en række ministerier og KL, som er mundet ud i en bearbejdet udgave af SUS-materialet ( Læringshjul til vurdering af og dialog om børns kompetencer ). Materialet er lagt ud på KL s hjemmeside til fri afbenyttelse for landets kommuner. SUS-materialet indgår endvidere i Socialforvaltningens og Børn og Unges udarbejdelse af en fælles strategi for en tidlig indsats. Med afsæt i den lovpligtige uddannelsesparathedsvurdering udarbejdes i løbet af 2012 et redskab for 7 18 års området til brug ved skole-hjem-samtaler, elevsamtaler og forældresamarbejde. Dette materiale vil bygge på samme tænkning som materialet til 0-6 års

284 Børn og Unge området, men bygges op omkring de personlige, sociale og faglige kriterier (inkl. trinmål), der indgår i de lovpligtige uddannelsesparathedsvurderinger. Materialet til 7-18 års området vil blive tilpasset hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Når materialet er færdigudviklet, gøres det tilgængeligt for frivillig implementering i de skoler og FU-tilbud, som ønsker det. 3.2 Særlige indsatser Læring og udvikling Lyst til at lære i et samlet 0-18 års perspektiv Hvis Aarhus Kommune på længere sigt skal kunne indfri målsætningen om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse, er det nødvendigt at anlægge et samlet 0-18 års perspektiv i indsatsen for at fremme børn og unges lyst til at lære. Pædagogisk Afdeling har en lang række igangværende projekter, herunder KRAI, Lyst til at lære og Camp True North, som tilsammen belyser forudsætningerne for og metoderne til at fremme børn og unges læring. I benyttes viden- og erfaringsopsamling fra disse projekter til at iværksætte relevante opfølgende initiativer med henblik på fremadrettet at øge læringen i folkeskolen og dermed de unges forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Status: I projekt Lyst til at lære om læringsstile kan ressourcepersonerne, som er certificeret i læringsstile, og som har erfaringer med at anvende læringsstile i deres pædagogiske praksis, rekvireres til at holde oplæg om læringsstile for interesserede institutioner i kommunen. Endvidere er projektets midtvejsevaluering, som dokumenterer projektets oplevede/observerede effekt, tilgængelig i elektronisk form. Evalueringen bidrager til erfaringsudveksling og videndeling på tværs af pilotprojekterne samt til at inspirere interesserede skoler, FU- og dagtilbud til at anvende læringsstile. Projekt BU Camps, som er en af indsatserne under 95 % målsætningen, består af to dele. Dels uddannelse af seks facilitatorer, som efter endt uddannelse i 2013 kan varetage faciliteringen af camps og øvrige aktiviteter, hvor konceptets metoder frit kan anvendes, og dels gennemførelse af seks lukkede camps i efteråret Aarhus Kommune har indgået en aftale med firmaet True North om ovenstående. Pt. foregår der en intern evaluering af camps gennemført i efteråret Evalueringen skal blandt andet anvendes til fremadrettet at kvalificere implementeringen af camp ens metoder i den daglige pædagogiske praksis og er hermed et led i udviklingen af en Camp-model, som er tilpasset de aarhusianske skoler og FUtilbud. Pilotprojektet kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI) er gennemført i tre lokaldistrikter. Epinion har netop afsluttet slutevalueringen af projektet og tendensen er i hovedtræk, at aktørerne vurderer KRAI som en indskolingsmodel, der kan fremme differentiering, lyst til at lære, mv. Den forandringsproces, der knytter sig til at indføre denne indskolingsmodel, er dog omfattende og kræver stærk forandringsledelse. Investering i børns fremtid Investering i børns fremtid er en intensiveret sproglig indsats i samarbejde med forældre, dagtilbud og skole. Målgruppen er børn i aldersgrupperne 0-3 og 3-6 år. Projektet består af: 1. Systematisk indsats med aktiviteter, der udvikler begreber og ordforråd allerede fra barnets 1-års alder. 2. Udnyttelse af fælles faglige ressourcer mellem dagtilbud og skole i skoledistriktet i et systematisk og målrettet lokalt samarbejde. 3. Tiltag målrettet forældrene, der giver dem positive praktiske erfaringer med sprogarbejde og erfarer, at deres aktive medvirken gør en forskel i børnenes sprogtilegnelse. 4. Målrettet indsats mod kommende skolebegyndere ved hjælp af dialogisk læsning. Status: Den overordnede status for de ti deltagende dagtilbud/skoleområder er følgende:

285 Børn og Unge I forhold til den yngste børnegruppe har flere dagtilbud gjort gode erfaringer med bl.a. arbejde med metoden dialogisk læsning og leg med bøger. Det pædagogiske personale har i løbet af 2011 fået læsekufferter med materialer hertil udleveret på korte kurser om sproglig udvikling. Dagtilbuddene betegner materialet som meget anvendeligt og beretter om øget opmærksomhed på det sproglige niveau i dialogen med de mindste børn. Samarbejdet mellem dagtilbud og skoler er kommet langsomt i stand og udbygges stadig. Der er flere gode erfaringer med samarbejde på tværs: Flere SFO er og skoler inddrager metodikken fra dialogisk læsning med skolebørn. Der er eksempler på at børnehaveklasseledere og læsevejledere inddrages i arbejdet med læsning for førskolebørnene i dagtilbud, og hvor børn i dagtilbud f.eks. besøger skolen og arbejder med børnehaveklasselederen en gang om ugen. I forhold til forældrene har dagtilbuddene bl.a. arbejdet med formidling ideer og gode råd til forældre omkring læseaktiviteter, samt vejledning i brug af bibliotek. Desuden arbejder nogle dagtilbud med velkomstpakker til forældrene, som bl.a. indeholder en børnebog med tekst både på dansk og barnets modersmål, et brev der beskriver forventningerne vedr. samarbejde om barnets sprog, mv. Endelig arbejder de deltagende dagtilbud hver uge med en ny bog for de kommende skolebørn med dansk som andetsprog. Der læses systematisk i mindre grupper, hver bog læses tre gange og der laves sprogstimulerende aktiviteter i relation til bogens indhold. Dagtilbuddene beskriver, at børnene tilegner sig ord og vendinger gennem bøgerne. Børnene søger selv læseaktiviteter, de bliver bedre til at lytte, indgå i samtale og løse konflikter. Indsatsen fortsætter i Der samles i foråret 2012 op på effekter af indsatsens elementer i en kvalitativ evaluering. Mentorordning Ung-til-ung mentorordningen er igangsat ved udgangen af 2009 med henblik på, at en højere andel af unge med dansk som andetsprog går i gang med en ungdomsuddannelse. I 2011 vil de første erfaringer med ordningen foreligge. Derfor vil der her blive lavet en foreløbig evaluering af ordningen, så erfaringerne kan opsamles og udbredes. Status: Der er på nuværende tidspunkt uddannet 115 mentorer, som tilsammen repræsenterer en bred vifte af videregående uddannelser. Der er i alt indgået 232 mentee-aftaler fordelt på 11 skoler. Der er desuden taget initiativ til at følge en udvalgt gruppe mentees et år ind i deres ungdomsuddannelse for at undgå frafald uden omvalg. Ordningen overgår fra udgangen af 2012 til drift og der evalueres løbende. 3.3 Særlige indsatser - Trivsel og Sundhed Trivsel og forebyggelse af mobning Børn og Unge iværksætter i 2011 en indsats for at fremme trivsel og forebygge mobning. I arbejdet vil der både være fokus på ledelse, organisering og kvalitetsudvikling af det decentrale trivselsarbejde, lige som understøttelse og spredning af ny viden vil have prioritet. Indsatsen vil således omfatte såvel metodeudvikling som lokale områdeprojekter og bydækkende aktiviteter. Status: I perioden er projektet Trivsel mod mobning udviklet og gennemført i et samarbejde mellem områderne og Pædagogisk Afdeling. Projektets generelle indsats formidler, diskuterer og implementerer ny viden om mobning i dagtilbud, skole, SFO og FU-tilbud. Den specifikke

286 Børn og Unge indsats udvikler og implementerer et kriseberedskab i Pædagogisk Afdeling til håndtering af alvorlige mobbeproblemer. Dette er sat i drift. Projektet er aktuelt under evaluering. Forebyggelse af risikoadfærd I 2011 arbejdes der med en sammentænkning af risikofaktorer og risikoadfærd med henblik på tidlig forebyggende indsats, fx overfor bekymrende fravær. Arbejdet skal munde ud i forslag til nye indsatser på området. Status: Ultimo 2011 er udkast til en fælles strategi for forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd blandt børn og unge fra 0-18 år blevet præsenteret på møder i henholdsvis Socialudvalget og Børn og Unge-udvalget. En fælles byrådsindstilling fra Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse med forslag til fælles forebyggelsesstrategi er fremsendt til Byrådet primo Søndervang særlig forebyggende indsats I Søndervangskolens distrikt iværksættes i 2011 en særlig forebyggende indsats for at højne tandsundheden blandt områdets børn og unge. Indsatsen vil være rettet mod forældre til småbørn. Status: Tandplejen har i 2011 en særlig forebyggende indsats rettet mod skoledistriktets småbørnsfamilier med henblik på at bedre tandsundheden blandt småbørnsgruppen, især de 0-3 årige. Der er tilført ekstra tandplejertimer svarende til ½ stilling fordelt på to tandplejere i netværket. Der gennemføres opsøgende forebyggende virksomhed og ved behov foregår denne forebyggelse også via hjemmebesøg. Udover mødregrupper foretages også særlig forebyggende indsats rettet til dagtilbud. Der bygges bl.a. på de gode erfaringer, der er indhøstet fra arbejdet i Sundhedshus Vest. Den særlige indsats evalueres via SCOR (Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Registrering) for 3-årige i de kommende år. Tandplejens rolle ved bekymring om overgreb eller omsorgssvigt over for børn og unge Tandplejen sætter i 2011 særligt fokus på, hvordan Tandplejens medarbejdere kan bidrage til og understøtte det tværgående samarbejde i Børn og Unge, der har til hensigt at sikre hjælp, hvis børn og unge oplever mistrivsel eller overgreb, eller hvis forældrene har svært ved at tage vare på deres børn. I løbet af 2010 gennemfører tandplejen i samarbejde med Pædagogisk Afdeling kompetenceudvikling på dette område for samtlige medarbejdere, og Tandplejen udarbejder i samarbejde med Pædagogisk Afdeling og områdechefer en handleplan for udvikling af den fremtidige indsats. Status: Tandplejens Handleplan ved bekymring om omsorgssvigt og overgreb overfor børn og unge blev færdigredigeret i 2010 som afsæt for en særlig indsats i Efter omstruktureringen i Børn og Unge er der arbejdet på at forny samarbejdsaftalerne omkring særligt udsatte børn og unge mellem hver af de nu 8 områdechefer og den respektive netværksleder i Tandplejen. De fornyede samarbejdsaftaler forventes indgået primo Som led i handleplanen har 25 medarbejdere fra tandplejen deltaget i et heldagsseminar om Respekt for grænser, herunder med fokus på den særlige rolle, Tandplejen kan spille i relation til udsatte børn. Endvidere har alle netværksledere i juni været på studieeftermiddag på Center for Børn udsat for Overgreb på Aarhus Universitetshospital, Skejby, ligesom der har været fokus på området ved netværksledermøderne gennem hele Endelig bidrog Tandplejen med undervisning om emnet på en temadag for 10. semester på Tandlægeskolen i Aarhus. Der

287 Børn og Unge foretages som led i evalueringen af indsatsen en løbende registrering af antal underretninger, fremsendt af Tandplejen. Forebyggelse af erosion Tandplejen sætter i 2011 særligt fokus på diagnostik og forebyggelse af tanderosioner med henblik på at sikre børn og unge bedst mulig tandsundhed. Den særlige indsats i 2011 skal rettes mod udvalgte aldersgrupper og deres forældre for at styrke tandsundheden, men samtidig også bidrage til yderligere kompetenceudvikling af nye medarbejdere. Status: Tandplejen arbejder fortsat på kvalificering af registreringen af erosioner, blandt ledere, medarbejdere og ikke mindst nyansatte. Der er løbende hvert år kompetenceudvikling af især tandplejer- og klinikassistentgruppen, ligesom der fortsat udvikles undervisningsmaterialer til brug i skoleklasser. Endvidere satses på en øget anvendelse af elektronisk formidling om dette tema, dels via forældreintra dels via Tandplejens hjemmeside. Seneste initiativ er en animationsfilm om erosionsprocessen, der formidles via Tandplejens hjemmeside. Indsatsen evalueres løbende for alle skoleelever via SCOR (Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Registrering). 3.4 Særlige indsatser - Rummelighed Udviklingsplan for det specialpædagogiske område Udviklingsplanen for det specialpædagogiske område færdiggøres i Med henblik på at fremme rummeligheden på hele 0-18 års området, vil der i 2011 derfor være særligt fokus på implementering af den samlede udviklingsplan for de specialpædagogiske indsatser for børn og unge i Aarhus Kommune. I Udviklingsplanen peges på fem fokuspunkter for de specialpædagogiske indsatser. Disse fem fokuspunkter vil få særlig prioritet i 2011: Kvalitetssikring, organisering af tilbuddene, rammer for decentral ressourceanvendelse, kompetencer og visitationsprocesser. Status: Den strategiske ramme for det specialpædagogiske område blev vedtaget i byrådet d. 25. maj Denne strategiske ramme er, parallelt med den reviderede budgetmodel for børn og unge med handicap, under implementering. Der er hermed i 2011 opstartet processer, der vedrører kvalitetssikring, organisering af tilbuddene, rammer for decentral ressourceanvendelse samt visitationsprocesser. Med henblik på kompetenceudvikling gennemføres projektet Folkeskolens Fællesskaber i perioden i et samarbejde mellem Pædagogisk Afdeling, Områdecheferne og de enkelte lokalområder. Her rustes ca lærere og mere end 200 pædagoger i SFO erne gennem praksisnære forløb til at imødegå fremtidens udfordringer. I 2012 iværksættes en lignende indsats for pædagoger i dag- og klubtilbud. 3.5 Hensigtserklæringer I tillæg til disse særlige indsatser, har Børn og Unge arbejdet målrettet med hensigtserklæringerne fra budgetvedtagelserne for 2010 og Som beskrevet og begrundet i den særskilte opfølgning på hensigtserklæringer, der udarbejdes halvårligt til Byrådet, anses alle nedenstående hensigtserklæringer for Børn og Unge for opfyldt ved udgangen af Nedenfor er status på de hensigtserklæringer, der endnu ikke var opfyldt medio 2011, gengivet i kort resumeform. Den fulde beskrivelse af status på hver enkelt hensigtserklæring findes i den særskilte opfølgning til Byrådet, senest udarbejdet i november Hensigtserklæringer fra budgetvedtagelsen for 2010: En styrket indsats for børn med specialpædagogiske behov (Opfyldt)

288 Børn og Unge Profilskoler (Opfyldt) Foretagsomhed i folkeskolen (Opfyldt) Aarhus Kommunes erhvervspolitik skal omfatte, at folkeskolerne har mulighed for at tænke foretagsomhed ind i undervisningen. Aarhus Kommune skal skabe rammerne for, at folkeskoler har mulighed for at tilbyde børn og unge uddannelseselementer i foretagsomhed som en integreret del af det eksisterende fagudbud. Status: Siden efteråret 2010 har Børn og Unge iværksat en styrket indsats for at nå 95 % målsætningen, og her indgår Foretagsomhed i Folkeskolen som et element. I efteråret 2011 blev den nye portal Foretagsomhed på kryds og tværs i Aarhus Kommune åbnet på Børn og Unges hjemmeside. I februar 2012 blev skoleledelser, FU-ledelser og lærere inviteret til en handlingsorienteret temadag om Foretagsomhed og innovation i skolen, hvor lokale virksomheder, ungdomsuddannelser og skoler præsenterede konkrete ideer til projekter og partnerskaber. Forvaltningens understøttelse af den decentrale indsats i forbindelse med Foretagsomhed i folkeskolen overgik ved udgangen af 2011 fra særligt indsatsområde til driftsstatus. På den baggrund anses hensigtserklæringen for opfyldt. Flere socialrådgivere på skolerne (Opfyldt) Forligspartierne er enige om, at socialrådgiverne yder en vigtig indsats på skolerne, hvorfor Børn og Unge skal afsøge mulighederne for at tilknytte flere socialrådgivere til Aarhus Kommunes skoler. Status: Der er tilknyttet i alt fire socialrådgivere på henholdsvis Sødalskolen, Ellekærskolen, Tovshøjskolen og Tilst skole. Socialrådgiverne har fravær og mistrivsel som særligt fokusområde, og har ikke nogen myndighedsfunktion. De indgår også som sparringspartnere for medarbejderne på skolerne, deltager i netværksmøder og giver kortere rådgivningsforløb til familier. Desuden fungerer de som bindeled mellem hhv. skole/forvaltning og skole/forældre, ligesom de yder bistand til de andre skoler i Vest og til de af byens øvrige skoler, der modtager børn fra Vest. Her ud over er der i forbindelse med projekt SKULK ansat en medarbejder med socialrådgiverbaggrund samt en medarbejder med pædagogfaglig baggrund, begge med 'base' på Hasle Skole. De arbejder med fravær i forhold til eleverne på Hasle skole og i forhold til børn fra Herredsvang, som er tilknyttet andre skoler i kommunen. SKULK er et satspuljefinansieret projekt omkring udsatte boligområder, som sætter særligt fokus på metoder der kan øge skolefremmødet og dermed understøtte 95 % målsætningen blandt børn i Herredsvang. Projekt SKULK afsluttes primo Endelig er der tilknyttet fire områdekoordinatorer fra Socialforvaltningen alle med socialrådgiver-/socialformidlerbaggrund - til de fire Familiekontorer. Områdekoordinatorerne fungerer som bindeled mellem Børn og Unges decentrale enheder og Socialforvaltningen i forbindelse med det tværgående områdesamarbejde og ved særlige problemstillinger. På den baggrund anses hensigtserklæringen for opfyldt. Hensigtserklæringer fra budgetvedtagelsen for 2011: Forøgelse af undervisningstimetallet for folkeskolelærere (Opfyldt) ABA-projektet (Opfyldt) Grønne og sociale projektforløb på Aarhus High School (Opfyldt) Handleplan vedr. 95 % målsætningen (Opfyldt)

289 Børn og Unge 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Tabel 1. Resumé af regnskab 2011 Sektor 550 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab -1-2 (3)=(1)- (2) Tillægs- Afvigelser i forhold til bevillinge ajourført budget r og omplaceringer -4 (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,93% Indtægter ,87% Refusion ,00% Nettoudgifter i alt ,85% Anlæg: Udgifter ,73% Indtægter ,30% Nettoudgifter i alt ,13% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 5.51 (drift) ,26% * Sektor 5.53 (anlæg) ,66% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter * Ikke styrbare udgifter - drift (5.52) ,02% * Anlæg (5.54) ,86% Nettoudgifter i alt ,69% Det samlede driftsresultat for Børn og Unge udviser en mindreudgift på 136,8 mio. kr., svarende til 2,85 pct. i forhold til det ajourførte budget. Set i forhold til det oprindelige budget er der en nettomindreudgift på 110,9 mio. kr. Samlet er der givet tillægsbevillinger på 25,9 mio. kr. på driftsområdet.

290 Børn og Unge Mindreudgifterne skal ses i lyset af, at 2011 har været præget af udgiftsbegrænsninger som følge af potentielle sanktioner ved overskridelse af servicerammen. Byrådet vedtog således i foråret 2011 en bunden opsparing. Resultatet for 2011 skal bl.a. ses i lyset af denne bundne opsparing, hvoraf ca. 35 mio. kr. blev udmøntet på Børn og Unges budgetområde. Det er erfaringen fra tidligere år med risiko for sanktioner ved overskridelse af servicerammen, at der sker en opsparing i det pågældende år. Dette skete også i bl.a og Når der er risiko for sanktioner ved overskridelse af servicerammen, udvises der på alle niveauer stor tilbageholdenhed. Enheder med underskud fra tidligere år nedbringer således ofte deres underskud i år med sanktioner, mens enheder med overskud fra tidligere år ikke har mulighed for at anvende deres opsparing. Denne asymmetri betyder, at der sker en samlet forøgelse af den akkumulerede opsparing. Det er også tilfældet i år, idet der på stort set alle decentrale områder er vist tilbageholdenhed og der er således sket opsparing på alle områder. Det decentrale resultat på dagtilbud, skoler mv. er således mindreudgifter i forhold til det korrigerede budget for de decentrale enheder på 83,4 mio. kr. i Med udsigt til at der også de kommende år vil være risiko for sanktioner ved overskridelser af budgetterne, er der behov for at optimere de økonomiske redskaber på såvel budget- som forbrugssiden mest muligt. På den baggrund har bl.a. decentrale ledere og administrative medarbejdere efterspurgt et økonomisk hjælperedskab, der kan minimere usikkerheden og dermed optimere ressourceanvendelsen. Der arbejdes løbende på en sådan optimering af hjælperedskaber og nye værktøjer vil blive taget i brug i Resultatet er desuden påvirket af budgetreduktioner vedtaget i forbindelse med B2011 og vedtagelsen af yderligere besparelser i budget Der er således foretaget en markant opbremsning i forhold til R2010. Der har i gennemsnit over året været et realfald i nettoudgifterne på 5,9 pct. En opbremsning der har været stigende hen over året. I første halvdel af året var opbremsningen på 2,8 pct., mens den i andet halvår har været på 9,1 pct. på det styrbare decentraliserede område. Opbremsningen skal ses i lyset af, at den endelige budgetreduktion i B2011 blev endelig vedtaget i januar Det har således ikke været muligt at foretage tilstrækkelige budgetreduktioner først på året, hvorfor det har været nødvendigt med yderligere opbremsning sidst på året. På anlægsområdet er der afholdt anlægsudgifter til sikring af pasningsgarantien, gennemførelse af RULL anlægsprojekter, forbedringer af børne- og arbejdsmiljø samt vedligeholdelse og genopretning. De samlede bruttoudgifter er på 300 mio. kr. Samlet betyder det, at Børn og Unge opfylder målet med vækstpakkerne for perioden I 2011 er der en samlet afvigelse fra ajourført budget på 0,1 pct. Som det har været tilfældet i tidligere år følger afvigelserne på anlægsområdet ofte af tidsforskydning. I 2011 er der på det decentraliserede områder forskydninger for 10,7 mio. kr. som samtidig modsvares af lignende merudgifter på det ikke decentraliserede område, hvor anlægsarbejdet er forløbet hurtigere i 2011 end forventet.

291 Børn og Unge I forbindelse med indstillingen om det forventede regnskabsresultat blev det forventede antal stillinger i Børn og Unge opgjort til stillinger. Det endelige stillingsforbrug for R2011 udviser et mindreforbrug på -31 stilling svarende stillinger. Set i forhold til regnskab 2010 er der blandt andet som følge af besparelserne tale om et fald i antallet af stillinger på ca. 2,5 pct. svarende til 284 stillinger. Opbremsningen er også på personalesiden øget henover året. Stillingsforbruget i 1. halvdel af året var 0,9 pct. mindre end samme periode året før, mens stillingsforbruget i 2. halvdel af året var 4,2 pct. under niveauet i samme periode sidste år. Der har i 2011 som følge af budgetreduktioner i B2011 og B2012 været ansættelsesstop på de fleste områder, hvilket har bidraget til opbremsningen. I 2011 er den samlede gennemsnitsløn på kr., hvilket er en realvækst på kr. i forhold til R2010 eller 0,3 pct. Dette skyldes primært, at der i 2011 har været en øget gennemsnitlig anciennitet som følge af ansættelsesstop i forbindelse med budgetreduktionerne. Tabel 2. Personaleforbrug 2011 Personaleforbrug i regnskab 2011 Personale-forbrug i regnskab 2010 Ændring i forhold til sidste år - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug ,53 Forklaringer på afvigelserne beskrevet i dette afsnit uddybes nedenfor under punkt Drift og personale På hele driftsområdet er der mindreudgifter i forhold til det ajourførte budget på 136,8 mio. kr. eller 2,85 pct. Dette fremkommer ved en mindreudgift på det decentraliserede område på 136,9 mio. kr. og en merudgift på det ikke decentraliserede område på 0,1 mio. kr. På det decentraliserede driftsområde er der mindreudgifter på 136,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, mens der i forhold til det oprindelige budget er mindreudgifter på 149,5 mio. kr. Dette skal som tidligere nævnt ses i lyset af, at der i 2011 har været udgiftsbegrænsninger som følge af potentielle sanktioner ved overskridelse af servicerammen, budgetreduktioner i 2011 med videre. Dette har givet anledning til generel tilbageholdenhed. Derudover har der været flere indtægter fra refusioner i forbindelse med barsel, sygdom, fleksjob med videre end forventet i budgettet på samlet 35 mio. kr. I den følgende figur ses den årlige udvikling i bruttoudgifterne eksklusiv refusioner i 2010 og 2011 samt forventningerne til årets tre sidste måneder ved det forventede regnskab ultimo september.

292 Børn og Unge *2011 prisniveau De seneste 3 måneder af 2011 har været præget af en opbremsning i både indkøb af varer og tjenesteydelser (øvrig drift) og på personalesiden (løn), som var udover det forventede i det ajourførte budget. I 3. kvartal var der en opbremsning i nettoudgifterne i forhold til samme periode sidste år på 9,9 pct. Forventningen i tillægsbevillings-indstillingen var, at denne opbremsning ikke kunne opretholdes i sidste kvartal af Det viste sig dog også, at opbremsningen i sidste kvartal ikke blev så kraftig som i 3. kvartal men større end forventet i september. Figuren nedenfor viser de sidste måneder af Den stiplede linje viser forventningerne til de sidste måneder af 2011 ved det forventede regnskab ultimo september. Også denne figur viser, at forventningen om, at opbremsningen ikke ville fortsætte de sidste måneder af 2011 således ikke blev opfyldt.

293 Børn og Unge Der er sket udskydelser af ønskede anskaffelser og projekter, men den markante opbremsning sidst på året vurderes også i høj grad at kunne henføres til tilpasning til de vedtagne besparelser, der træder i kraft for B2012. Der er med andre ord udvist stor forsigtighed med henblik på at tilpasse aktivitetsniveauet til besparelserne i B2012. På personalesiden ses ligeledes en øget opbremsning henover året. Stillingsforbruget i 1. kvartal var 0,6 pct. mindre end samme periode året før. Opbremsningen i stillingsforbruget øgedes hen over året til i 4. kvartal at være 5,1 pct. under niveauet i samme periode sidste år. En noget kraftigere opbremsning ses i udviklingen i udgifter til vare og tjenesteydelser. Her var opbremsningen i første halvdel af året på 14,6 pct. i forhold til R2010, svarende til 59,2 mio. kr.; mens opbremsningen i 2. halvdel af året var på 23,4 pct., svarende til 135,2 mio.kr. Den meget kraftige opbremsning i udgifter til varer og tjenesteydelser forekommer ikke overraskende i år med besparelser og sanktioner. Omvendt tyder den kraftige opbremsning dog også på, at risikoen for sanktioner har betydet, at en række udgifter er blevet udskudt til efterfølgende år. På det ikke decentraliserede område er der merudgifter på 0,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, svarende til 0,02 pct. Merudgifterne skal ses i lyset af en række modsatrettede tendenser. Der har været færre udgifter til undervisningen af anbragte børn og unge uden for Aarhus Kommune, som ikke var fuldt ud forventet i det ajourførte budget. Modsat har der været merudgifter i forhold til søskenderabatter og fripladser. Disse merudgifter kan bl.a. henføres til, at den generelle lavkonjunktur i samfundet har betydet, at flere forældre end forventet har en samlet husstandsindkomst, der berettiger til økonomisk friplads. Ligeledes er der merudgifter til befordring, som skyldes en stigning i antallet af elever i specialklasser, der skal køres. Afvigelserne i forhold til det ajourførte budget uddybes yderligere under afsnit 5.2.2

294 Børn og Unge Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Samlet er der givet nettotillægsbevillinger på driftsområdet på 25,9 mio. kr. i 2011, heraf udgør tillægsbevillingerne på det decentraliserede område -12,4 mio. kr., mens de på det ikke decentraliserede område udgør 38,3 mio. kr. Tabel 3. Redegørelse for tillægsbevillinger på det decentraliserede og ikke decentraliserede driftsområde i 2011 Tillægsbevilling decentraliserede område Beløb i mio. kr. Forventet regnskab 2010 Sektor ,000 Regnskab 2010 Sektor ,635 Forventet regnskab 2011 Sektor ,926 Besparelser ,507 Sikring af servicerammen -35,090 Øvrige -0,515 Decentraliserede område i alt: -12,403 Tillægsbevilling ikke decentraliserede område Beløb i mio. kr. Regnskab 2010 Sektor ,500 Forventet regnskab 2011 Sektor ,609 Udmøntet reserve til specialundervisning af anbragte børn 15,000 Øvrige 0,233 Ikke decentraliserede område i alt: 38,342 Driftsområdet i alt: 25,938 De væsentligste tillægsbevillinger er Regnskab 2010, hvor der blev tillægsbevilget 21,6 mio. kr. til 2011 på det decentraliserede område primært som følge af flere børn med handicap end budgetlagt samt 10,5 mio. kr. på det ikke decentraliserede område hovedsageligt med baggrund i undervisning af et stigende antal anbragte børn. Modsat er der i forbindelse med vedtagelsen af indstillingen Tiltag til sikring af Aarhus Kommunes overholdelse af servicerammen 2011 lagt en negativ tillægsbevilling ind på 35,0 mio. kr. på det decentraliserede område, med henblik på at sikre overholdelse af servicerammen. Herudover er der i forbindelse med forventet regnskabet for 2011 givet en tillægsbevilling på det ikke decentraliserede område på 12,6 mio. kr. blandt andet som følge af en forventning om merudgifter til undervisning af anbragte børn og mindreindtægter vedrørende frit skolevalg. I forbindelse med R2010 blev der optaget en merudgiftsreserve til specialundervisning af anbragte børn under Borgmesterens afdeling på 15 mio. kr. i 2011 og frem. Reserven blev udmøntet til Børn og Unge i forbindelse med forventet regnskab i september Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På det decentraliserede område er der nettoudgifter på 4.062,1 mio.kr. svarende til mindreudgifter på 136,9 mio. kr. eller 3,3 pct. i forhold til det korrigerede budget. På alle hovedresultatområder er der mindreudgifter, som er skitseret i nedenstående tabel.

295 Børn og Unge Tabel 4. Afvigelse i forhold til korrigeret budget på hovedresultatområder 2011 Hovedresultatområder Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til korrigeret budget Mio. kr pl. pct. Dagtilbudsområdet inkl. dagplejen 1.473, ,6 53,9 3,66% Skoleområdet inkl. specialskoler Undervisning 1.853, ,1 41,9 2,26% SFO 275,6 256,9 18,7 6,77% FU 247,1 232,0 15,1 6,11% Administration inkl. PPR 193,9 190,7 3,3 1,68% Sundhedsområdet 155,9 151,8 4,1 2,64% I alt 4.199, ,1 136,9 3,26% Det gælder for alle områder, at der har været en decentral opsparing. Der er således på alle områder udvist tilbageholdenhed, som følge af de bebudede sanktioner ved overskridelse af budgetterne i 2011 samt en tilpasning til reduktionerne i B2012. Yderligere forklaringer på afvigelserne uddybes nedenfor i afsnit under de enkelte hovedresultatområder. På det ikke styrbare område er der samlet merudgifter på ca. 0,1 mio. kr. svarende til 0,02 pct. Denne afvigelse kan henføres til modsatrettede afvigelser på enkeltområder. På området for mellemkommunale betalinger er der en mindreudgift på 8,6 mio. kr., der kan henføres til færre udgifter til undervisning af anbragte børn. Denne mindreudgift modsvares dog dels af merudgifter til fripladser og søskenderabatter, dels af merudgifter til befordring af elever, som skyldes en stigning i antallet af specialklasseelever, der skal køres, jf. afsnit Styrbare decentraliserede område (sektor 5.51) Dagtilbudsområdet Der er et samlet ajourført nettobudget på området på 1.473,6 mio. kr. og en udgift på 1.419,6 mio. kr., og altså en mindreudgift i forhold til det ajourførte budget på 53,9 mio. kr. svarende til ca. 3,7 pct. Der er flere årsager til mindreudgifterne på området. Udover at dagtilbuddene decentralt samlet set har udvist tilbageholdenhed, har der været mindreudgifter til børn og unge med handicap, som følge af mindre vækst end forudsat på handicapområdet På dagtilbudsområdet er der endvidere hjemtaget flere refusioner vedrørende barsel, sygdom, løntilskud og fleksjob m.v. end forventet. Herudover har der været mindreudgifter på bygningsdrift, blandt andet som følge af udskydelser af vedligeholdelse. Samtidig er der ekstraordinære indtægter til pædagogiske assistenter vedrørende tidligere år.

296 Børn og Unge Set i forhold til 2010 har der været et mindre fald i stillingsforbruget på institutionsdelen af dagtilbudsområdet. Der er således 27 færre stillinger i 2011 i forhold til 2010, svarende til et fald på 0,6 pct. Samtidig har der været indskrevet 218 flere 0-6årige i institutionerne i 2011 sammenlignet med Det skal hertil bemærkes, at stigningen i antallet af indskrevne ikke er ligeligt fordelt på aldersgrupper. Antal indskrevne fra 0-2 år er således vokset med 197 børn, mens der for de 3-5-årige er sket en mindre stigning på 21 børn. Hvis der tages højde for at de 0-2årige i gennemsnit ca. udløser det dobbelte budget end de 3-6 årige, svarer væksten i børnetal til ca. 1,9 pct. Faldet i stillingsforbruget sammenholdt med stigningen i børnetallet kan også ses i lyset af, at der på dagtilbudsområdet har været en ekstraordinær tilbageholdenhed i 2011 i forhold til Inden for dagplejen er tendensen fra tidligere år med et faldende stillingsforbrug fortsat, dog med en mere afdæmpet udvikling. Her er et fald på 17 stillinger fra 2010 til 2011, hvilket svarer til et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Antallet af indskrevne børn på dette område er faldet med gennemsnitlig 30 børn svarende til 2,3 pct. i forhold til regnskab Rammekorrektioner for aktivitetsændringer På dagtilbudsområdet er der samlet set et lavere aktivitetsniveau i form af ændrede indskrivningsforhold i forhold til det budgetlagte, som medfører en negativ rammekorrektion på 15,5 mio. kr. Der er 2 modsatrettede tendenser, som tilsammen er medvirkende til en negativ rammekorrektion. For det første er der samlet set færre indskrevne end budgetlagt, modsat er der for det andet flere indskrevne i institution frem for dagpleje. Disse forhold kan ses i nedenstående tabel over budgetlagte og antal indskrevne 0-5årige i Tabel 5. Budgetlagte pladser og faktisk indskrevne på dagtilbudsområdet i 2011 (antal pladser) Deltid og heltidspladser samlet Budgetla gte pladser Pladser i drift Faktisk indskrev ne Pladser i drift ift. budget Indskrev ne ift. pladser i drift Pladser Indskrev ne ift. Budget Beløb i mio. kr. Indskrevne ift. Budget Institutioner 0-2 år ,5 Dagpleje 0-2 år ,6 I alt 0-2 år* ,1 Institutioner 3-5 år ,9 Dagpleje 3-5 år ,4 I alt 3-5 år ,4 Institutioner i alt ,6 Dagpleje i alt ,1 I alt 0-5 år ,5 *Bemærk: Når der opstår en samlet mindreudgift selvom der samlet set er flere 0-2-årige indskrevet end budgetlagt skyldes det, at der i dagtilbuddene er merindskrivning i forhold til normeringen (pladser i drift). Merindskrivningen udløser et mindre beløb til dagtilbuddene end de normerede børn. Beløbet pr.

297 Børn og Unge barn i dagtilbud ved merindskrivning er således mindre end beløb pr. barn i dagplejen, hvorfor der opstår en mindreudgift. Regnskab 2011 viser, at der blev passet 16 flere 0-2-årige og 263 færre 3-5-årige i dagtilbuddene i 2011 end forudsat i budgettet. Det betyder, at der samlet set er blevet passet 247 færre børn end budgetteret. Tabellen viser derudover, at der er 214 færre indskrevne 0-2årige i dagplejen end budgetlagt. Andelen af indskrevne i dagplejen udgør dermed 16,1 pct. af det samlede antal 0-2årige i pasning. I budgetmodellen for 2011 er det forudsat at 19 pct. af børnene passes i dagpleje. Fra budget 2012 er dagplejeprocenten nedsat til 15 pct. Selvom der passes færre børn end budgetlagt, så har der været 188 flere indskrevne 0-6årige i dagtilbud (inklusiv dagplejen) i 2011 end der var Under fritvalgsordningen er der samlet set blevet passet 100 børn, hvilket er 6 børn flere end budgetlagt. Rammekorrektionen på området som følge af flere indskrevne er opgjort til 0,27 mio. kr. Skoler inklusiv specialskoler, undervisning På undervisningsområdet er der et samlet ajourført nettobudget på 1.853,0 mio. kr. og en udgift på 1.811,1 mio. kr. svarende til en mindreudgift i forhold til det ajourførte budget på 41,9 mio. kr. eller 2,3 pct. Der er mindreudgifter på såvel undervisning på normalskoleområdet som på specialskolerne. Nettoudgifterne til undervisning på normalskoleområdet er samlet over året 3,9 pct. lavere end R2010 (2011pl). Opbremsningen er hovedsageligt sket efter sommerferien. Her er der et realfald på 6,4 pct. mens der i første halvdel af året kun har været et realfald på 1,6 pct. i forhold til samme periode i Ved udarbejdelsen af det forventede regnskab i efteråret var forventningen også, at der på undervisningsområdet ville være en opbremsning i udgifterne i det nye skoleår. Opbremsningen har dog vist sig at være kraftigere end forventet i det ajourførte budget. En stor del af resultatet på området kan tilskrives overskud i 2011 på skolerne decentralt. Skolerne (eksklusiv SFO) kommer imidlertid samlet set ud af 2011 med et akkumuleret underskud, da resultatet i 2011 ikke er stort nok til at opveje det akkumulerede underskud fra R2010. På undervisningsområdet er antallet af fuldtidsstillinger opgjort til stillinger, hvilket svarer til et fald i stillingsforbruget på 124 stillinger eller 3,1 pct. i forhold til R2010. Opbremsningen i stillingsforbruget er ligeledes sket efter sommerferien, hvor der har været en opbremsning på 5,1 pct., svarende til 207 stillinger i sidste halvdel af året, mens der i perioden fra januar til juni kun har været anvendt 1 pct. færre stillinger end i samme periode sidste år. En lille del af faldet i stillingsforbruget kan forklares af et fald i elevtallet. Elevtallet er faldet med 190 elever fra R2010 til R2011, svarende til 0,7 pct.

298 Børn og Unge Ovenstående betyder, at elev/lærer rationen efter at have været faldende i en årrække er steget fra 11,59 elever pr lærer i 2010 til 11,91 elever pr lærer i Elev/lærerrationen nærmer sig dermed niveauet for Tabel 6: opgørelse af elev/lære-rationen fra Antal elever pr. lærer* 11,98 11,74 11,59 11,91 *I ovenstående nøgletal indgår samtlige ansatte som er registreret som undervisningspersonale på skolen. Det vil sige i indikatoren indgår såvel stillinger anvendt i normalundervisning som i tosprogsundervisning samt specialundervisning. Det fremgår af nedenstående tabel, at undervisningstimetallet efter en årrække at have været stigende er faldet med 0,4 pct. fra skoleåret 2010/11 til 2011/2012, Tabel 7. opgørelse af timetal på folkeskolerne 2007/ / / / /12 Vægtet, Aarhus Kommune * Uvægtet, Aarhus Kommune ** Undervisningsministeriets minimumtimetal * Aarhus kommune, Børn og Unge. Der er for alle skoleårene anvendt en ny opgørelsesmetode i forhold til tidligere regnskabs- og budgetbemærkninger, idet tallene er vægtet i forhold til antal elever på skolen. **Til sammenligning er her vist den tidligere opgørelsesmetode, som er uvægtet i forhold til antal elever Rammekorrektioner for aktivitetsændringer Elevtallet pr. 5. sep er opgjort til elever, svarende til et samlet fald i elevtallet på 191 elever i forhold til 5. september Tabel 8. Budgetlagte elevtal og forventede faktisk elevtal på skoleområdet i 2011 Faktisk elevtal Faktisk elevtal R2011 B2011 Difference Takst Rammekorrektion (1000 kr.) klasse klasse klasse Bh-klasse klasse Elevtallet for regnskabsåret 2011 kan beregnes til Dette svarer til 190 elever færre end for regnskabsåret Der var dog allerede i budgettet forventet en betydelig nedgang i elevtallet, så på trods af at elevtallet er faldet, er der for regnskabsåret 151 flere elever end budgetlagt. Faldet i elevtallet har med andre ord ikke været så kraftigt som forudsat ved budgetlægningen.

299 Børn og Unge De samlede merindskrivninger på 151 elever betyder en rammekorrektion på 3,5 mio. kr. Skoler inklusiv specialskoler, SFO Der er et samlet ajourført nettobudget på området på 275,6 mio. kr. og en udgift på 256,9 mio. kr. svarende til en mindreudgift på 18,7 mio. kr. eller 6,7 pct. i forhold til det korrigerede budget. På SFO området har der været en kraftig opbremsning i nettoudgifterne på 12,5 pct. i forhold til Også på dette område har opbremsningen været større i sidste halvdel af året. Opbremsningen skal ses i lyset af decentral tilbageholdenhed. Opsparingen decentralt er således forøget med knap 11 mio. kr. i Endvidere har der også på SFO-området været en mindre vækst end forudsat i budgettet med hensyn til børn og unge med handicap. Stillingsforbruget på SFO-området har i gennemsnit over året været på stillinger, hvilket er 44 stillinger færre end i R2010, svarende til 3,5 pct. Det vil sige, at den relativt største opbremsning er sket på forbruget af varer og tjenesteydelser. Rammekorrektioner for aktivitetsændringer På SFO området er der samlet set 796 flere indskrevne end budgetlagt. På klassetrin har der været indskrevet 508 flere børn end budgetlagt, mens der på 4. klassetrin har været en merindskrivning på 288 børn i forhold til det oprindelige budget. Dette svarer samlet set til en rammeforøgelse på knap 4,2 mio. kr. I forhold til R2010 er der indskrevet 182 flere børn i SFO. Tabel 9. Budgetlagte pladser og faktisk indskrevne på SFO-området i 2010: Budgetlagte Indskrevne ift. SFO pladser Indskrevne budget, pladser klasse klasse i alt Fritids- og ungdomsskoleområdet På FU-området er der nettomindreudgifter på 15,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, svarende til 6,1 pct. Dette kan ses i lyset af, at der decentralt er sket en opbremsning, således at klubberne i 2011 har forøget deres opsparing. Hertil kommer at der har været mindreudgifter til børn og unge med handicap. Endeligt har der været mindreudgifter på bygningsdrift; bl.a. som følge af udskydelser af vedligeholdelse. Forbruget af stillinger på årsbasis var som forventet i september på 506 stillinger, mens der i forhold til 2010 i gennemsnit har været 34 stillinger færre besat i 2011, svarende til et fald på 6,2 pct. På klubområdet er der ikke pladsgaranti. Tilbuddet er indrettet åbent og fleksibelt med en målsætning om, at alle børn og unge i målgruppen optages; men der er ikke efterreguleringer

300 Børn og Unge i forhold til indskrivningerne. Da strukturen på området blev planlagt i 2006 var der en forventning om ca pladser for klasse. De faktiske indskrevne i 2007 svarede til denne forventning. Men i 2008 til 2011 er tallet steget en del. Opgørelsen over de faktisk indskrevne i 2011 viser, at der i alt var indskrevne, heraf var under 14 år. Sundhedsområdet På Sundhedsområdet, som vedrører den kommunale tandpleje, sundhedspleje og børn- og ungelægerne i Sundhed og trivsel, er der et samlet ajourført nettobudget på 155,9 mio. kr. og en nettoudgift på 151,8 mio. kr., svarende til mindreudgifter på 4,1 mio. kr. eller 2,6 pct. Regnskabsresultatet skal ses i lyset af, at der i efteråret 2011 var en forventning om merudgifter på området. I årets sidste måneder er der dog som på andre områder foretaget en yderligere reduktion i udgifterne. Administration Administrationsområdet omfatter den administrative og faglige fællesfunktion herunder Pædagogiske Psykologisk Rådgivning (PPR). På området er der et samlet ajourført nettobudget på 193,9 mio. kr. og en udgift på 190,7 mio. kr., svarende til mindreudgifter på 3,3 mio. kr. Mindreudgifterne skyldes blandt andet, at der i 2011 er udskudt køb af nyt IT-udstyr. Derudover er indfasningen af besparelserne i der er stigende frem til sket lidt hurtigere end forventet. I forhold til R2010 har der været en opbremsning på området, således at nettoudgifterne i gennemsnit over året er faldet med 9,6 pct., hvilket blandt andet kan tilskrives besparelserne i budget Der er i 2011 anvendt 300 fuldtidsstillinger, hvilket er et fald på 7,9 pct. svarende til 26 stillinger i forhold til regnskab Ikke styrbare ikke decentraliserede område, sektor 5.52 På det ikke decentraliserede område er der samlet set en merudgift på 0,1 mio. kr. netto svarende til 0,02 pct. i forhold til det korrigerede budget på 597,6 mio. kr. netto. Resultatet skal ses i lyset af en række modsatrettede tendenser. Mellemkommunale betalinger: Specialundervisning af anbragte børn og frit skolevalg På området for mellemkommunale betalinger hører betalinger vedr. normal- og specialundervisning af anbragte børn, undervisning på de socialpædagogiske opholdsteders interne skoler og betalinger til andre kommuner for børn, der modtager et tilbud i en anden kommune end bopælskommunen, primært som følge af frit skolevalg mellem kommuner. Samlet set er der nettomindreudgifter på 8,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Nedenfor forklares afvigelserne hertil særskilt for specialundervisning af anbragte børn og frit skolevalg.

301 Børn og Unge Regnskabet for specialundervisning af anbragte børn er på 57,9 mio. kr. med 64,1 mio. kr. i udgifter og 6,2 mio. kr. i indtægter. Regnskabsresultatet er 3,7 mio. kr. lavere end R2010. Udviklingen indikerer en opbremsning af de seneste års vækst i udgifter til køb af pladser i andre kommuner. En stor del af opbremsningen i udgifterne kan ligeledes tilskrives, at pladspriserne for vidtgående specialundervisning i gennemsnit er faldet med 7 pct. fra ca kr. i 2010 (2011 pl.) til ca kr. i Således dækker den reducerede udgift i 2011 over en stigning på 4,5 pladser vedr. vidtgående specialundervisning fra 89,0 pladser i 2010 til 93,5 pladser i 2011, hvilket er lidt færre pladser end forventet. Regnskabsresultatet viser, at der samlet set er sket en opbremsning af væksten i anbragte børn. Udgifterne til undervisning på de socialpædagogiske opholdsteders interne skoler er faldet fra R2010 til R2011, mens udgifterne til undervisning af anbragte børn i familiepleje eller på miniinstitutioner er steget. For frit skolevalg er der et samlet regnskabsresultat på -2,2 mio. kr. netto, svarende til 8,9 mio. kr. i udgifter og 11,1 mio. kr. i indtægter. Det svarer til merudgifter på 1,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, men er ca. 0,8 mio. kr. lavere end R2010, Afvigelsen skal ses i lyset af, at aktivitetstallene for frit skolevalg for sidste halvdel af året først er kendt ultimo november/primo december, hvorfor det er vanskeligt helt præcist at forudsige antallet af elever, der benytter frit skolevalg over kommunegrænsen ved forventet regnskab. Regnskabsresultat for såvel frit skolevalg som for anbragte er desuden påvirket af, at der på området med betalinger mellem kommuner kan ske tidsforskydninger mellem årene. Det kan bl.a. skyldes, at regningerne kan være fremsendt på et tidspunkt, som ikke gør det muligt, at få regningen betalt inden regnskabet afsluttes. Det er vurderingen, at der i 2010 har været flere udgifter fra tidligere år i regnskabet sammenholdt med R2011. Det har medvirket til et fald i udgifterne fra R2010 til R2011. Fripladser inkl. slutligning og søskenderabatter Der er samlede merudgifter til fripladser inkl. slutligning og søskenderabatter på 5,4 mio. kr. Det korrigerede budget til slutligning på 7 mio. kr. stemmer med regnskabsresultatet. Merudgifterne skal ses i lyset af den generelle lavkonjunktur i samfundet, hvor flere forældre end forventet har en samlet husstandsindkomst, der berettiger til økonomisk friplads. Øvrige områder De øvrige områder på det ikke decentraliserede område består af kørsel og knallertkørekort, pension til tjenestemænd i den lukkede gruppe, udgift til efterskoler og privatskoler, objektiv finansiering til landsdækkende tilbud, specialtandplejen samt overhead vedr. betalinger fra andre kommuner. For disse områder er der samlet set merudgifter på 3,3 mio. kr. Merudgifterne skyldes primært kørselsområdet, hvor der er netto merudgifter på 3,3 mio. kr., bestående af merindtægter på 1,4 mio. kr. og merudgifter på 4,7 mio. kr. Merudgifterne skyldes primært en stigning i antallet af elever i specialklasser og specialskoler, der skal køres. Ligeledes har skiftet fra taxakørsel til buskørsel pr. 1. august 2011 på Langagerskolen ikke givet de forventede mindreudgifter de første måneder efter skiftet. Det forventes dog mindreudgifter i I forbindelse med B2012 er budgettet for kørsel gjort styrbart.

302 Børn og Unge Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Det beskrives i dette afsnit, hvilke konsekvenser regnskabsresultatet for 2011 har for efterfølgende år. Udgifterne i R2011 betyder således, at der er behov for budgettilpasninger i form af tillægsbevillinger med henblik på at få et fremadrettet mere retvisende budget for 2012 og de kommende år i forhold til de budgetmæssige udfordringer. I afsnit 5.4 redegøres for anvendelse af akkumuleret overskud. Når lærere ansat som tjenestemænd og pædagoger ansat som reglementsansatte i dagtilbud erstattes med overenskomstansatte får MBU en merudgift til indbetaling af pensionsbidrag til de overenskomstansatte som modsvares af mindreudgifter på reserven. I regnskabsåret 2011 indarbejdes kompensationen som en korrektion til opsparingen; mens den for 2012 og frem gives som en tillægsbevilling med rammeeffekt. Merudgiften budgetteres på reserven under Borgmesterens Afdeling. Merudgiften er på 2,7 mio. kr. i 2011 og på 5,4 mio. kr. i 2012 og frem. De 5,4 i 2012 og frem foreslås tillægsbevilliget i forbindelse med R2011. Tilskuddet til privatskoler og efterskoler for 2012 beregnes med baggrund i elevtallet pr. 5. september Det er således muligt at beregne tilskuddets størrelse for 2012 på nuværende tidspunkt. Elevtallene viser merudgifter på ca. 2,5 mio.kr. i forhold til budgettet for Det foreslås derfor, at beløbet tillægsbevilget til Regnskab 2011 viser derudover, at der på det ikke styrbare område er mindreudgifter i forhold til det korrigerede budget til undervisningen af anbragte børn og unge samt frit skolevalg på 8,6 mio. kr. Budget 2012 er ca. 7 mio. kr. lavere end det korrigerede budget for 2011, og svarer således omtrentligt til regnskab Regnskab 2011 udviser endvidere merudgifter til fripladser og søskenderabat. I forhold til budget 2013 og frem forventes det, at budgettet er tilpasset ved teknisk budget. I forhold til budget 2012 er det svært at vurdere på nuværende tidspunkt. Forventningen pt. er, at forbruget i 2012 vil svare til budgettet, men der vil ved halvårsregnskabet være muligt at lave en tættere vurdering. Der er derudover budgetlagt med en indtægt på 12 mio. kr. på efterregulering af fripladser. I 2010 og 2011 har indtægten dog kun været på ca. 7 mio. kr. Det foreslås derfor, at der gives en tillægsbevilling på 5 mio. kr. i 2012 og frem, således indtægtsbudgettet fremover vil være på 7 mio. kr. I forbindelse med R2011 foreslås samlet: At der gives tillægsbevilling i 2012 og frem på 2,5 mio. kr. på det ikke-styrbare område til elever i privat- eller efterskoler. At der gives tillægsbevilling i 2012 og frem på 5 mio. kr. på det ikke-styrbare område til efterregulering af fripladser. At der gives tillægsbevilling på det styrbare område på 5,4 mio. kr. i 2012 og frem som følge af merudgifter i Magistratsafdelingen for Børn og Unge, når tjenestemænd erstattes med overenskomstansatte. Den finansieres via de afsatte midler på budgetreserven. Det skal bemærkes at der med ovenstående alene søges om tillægsbevilling for 2012, mens effekterne for de kommende år indarbejdes i budget 2013.

303 Børn og Unge Der er således ikke finansierede merudgifter i 2012 på det ikke styrbare område på 7,5 mio. kr. De foreløbige vurderinger af pladstallene tyder på, at der er lidt færre børn i pasnings- og fritidstilbud end forventet i B2012. Der forventes således en mindreudgift af ca. samme størrelse i 2012 som følge af færre indskrevne. Mindreudgiften er fortsat usikker så tidligt på året. Der vil således løbende ske en revurdering af det forventede pladstal i forbindelse med opgørelse og afrapportering af servicerammen for 1. kvartal 2012 samt ved halvårsregnskabet. 5.3 Anlæg På anlægsområdet er der afholdt anlægsudgifter til sikring af pasningsgarantien, gennemførelse af RULL anlægsprojekter, forbedringer af børne- og arbejdsmiljø samt vedligeholdelse og genopretning. De samlede bruttoudgifter er på 300 mio. kr. Samlet betyder det, at Børn og Unge opfylder målet med vækstpakkerne for perioden I 2011 er der en samlet afvigelse fra ajourført budget på 0,1 pct. Som det har været tilfældet i tidligere år følger afvigelserne på anlægsområdet ofte af tidsforskydning. I 2011 er der på det decentraliserede områder forskydninger for 10,7 mio. kr. som samtidig modsvares af lignende merudgifter på det ikke decentraliserede område, hvor anlægsarbejdet er forløbet hurtigere i 2011 end forventet Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger I 2011 er der givet tillægsbevillinger på samlet minus 33,4 mio. kr. til anlægsområdet. Heraf vedrører -129,7 mio. kr. det decentraliserede område (KB-bevillinger) og 96,3 mio. kr. det ikke-decentraliserede område (øvrige anlægsbevillinger). Decentraliserede område. På det decentraliserede området (KB området) blev der jf. tabel 10 med forventet regnskab 2010 tillægsbevilget 31,7 mio. kr. fra 2011 til 2010 primært som følge af vækstpakkefremrykning af vedligeholdelsesmidler til Med R2010 blev der samlet tillægsbevilget for 50,0 mio. kr. til 2011 fordelt på en række poster. Med forventet regnskab for 2011 blev der på KB området tillægsbevilget -66,7 mio. kr. Hertil kommer tillægsbevilling fra vækstpakkernes projekteringspulje til fremrykkede anlægsprojekteringer på 3,0 mio. kr. Endelig er der ved forskellige konkrete anlægsprojekter givet tillægsbevillinger på 84,2 mio. kr. fra KB- området. Det drejer sig hovedsageligt om RULL midler, som ved tillægsbevillingerne er overført til konkrete projekter under det ikke decentraliserede område. Tabel 10. Tillægsbevillinger på decentraliseret område (beløb i kr.) Forventet regnskab Regnskab

304 Børn og Unge Forventet regnskab Projekteringspuljen Øvrige anlægstillægsbevillinger I alt Ikke decentraliserede område. På det ikke-decentraliserede område er der jf. tabel 11 ligeledes generelt tale om tidsforskydninger af rådighedsbeløb indenfor de enkelte bevillinger. Hertil kommer tidsforskydning af salg af ejendomme samt overførsel af rådighedsbeløb til genopretning af svømmehaller. Tabel 11. Tillægsbevillinger på ikke-decentraliseret område (beløb i kr.) Udgifter Indtægter Forventet regnskab Regnskab Forventet regnskab Øvrige tillægsbevillinger I alt En del af anlægstillægsbevillingerne på såvel det decentraliserede som det ikke decentraliserede område repræsenterer udlånt rådighedsbeløb til henholdsvis opførelse af ny hal i Skødstrup til 25 mio. kr. og sikring af pasningsgarantien til 54,4 mio. kr. Udlånet til Skødstruphallen skal tilbageføres Børn og Unge med 17 mio. kr. fra Kvalitetsfondsmidler når de frigives fra reserven i 2014 og 8 mio. kr. fra jordsalgskontoen i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. Tilbageførelse af lånet til sikring af pasningsgarantien indgår i ønskerne til den kommende anlægsinvesteringsplan Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På anlægsområdet er der en afvigelse fra ajourført budget på 0,4 mio. kr. svarende til 0,1 %. Tabel 12. Ikke-bevilgede afvigelser på anlægsområdet, (beløb i kr.) nettomerudgifter Det decentraliserede område (Sektor 553) Det ikke-decentraliserede område (Sektor 554) Total -375 Afvigelsen følger af tidsforskydning af udgifter på det decentraliserede område for 10,7 mio. kr. som samtidig modsvares af lignende merudgifter på det ikke decentraliserede område. På det decentraliserede område er der primært mindreudgifter som følge af tidsforskydninger til vedligeholdelse og genopretning. Der er ligeledes tidsforskydninger på etableringen af ITinfrastruktur, mens der omvendt er foretaget lidt flere anlægslignende projekter, hvor decentrale enheder har en fleksibel mulighed for at anvende deres overskud. I 2011 har decentrale enheder således anvendt ca. 29 mio. kr. af deres overskud på den måde.

305 Børn og Unge De højere udgifter end forventet på det ikke decentraliserede område skyldes i al væsentlighed en hurtigere gennemførelse af udbygninger til sikring af pasningsgarantien end forventet, samt mindreindtægter, da salg af pedelboligen ved Nordgårdskolen er udskudt, idet boligen midlertidigt er udlejet til Sociale Forhold og beskæftigelse Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Der aflægges 53 anlægsregnskaber for På det decentraliserede område aflægges regnskab for 43 bevillinger mens der er aflagt regnskab for 10 bevillinger på det ikke-decentraliserede anlægsområde jf. tabel 13. De samlede KB bevillinger på det decentraliserede område udgør 123,3 mio. kr. mens rest rådighedsbeløbet som tidligere nævnt beløber sig til 10,7 mio. kr. De tidsforskudte udgifter modsvares af merudgifter i 2012 og frem (jf. afsnit nedenfor). Oversigt over samtlige regnskabsresultater fremgår af bilag 7. Tabel 13. Oversigt over anlægsregnskaber(beløb i kr.) Antal projekter/ Anlægs- Rest Sektor bevillinger bevilling rådighedsbeløb Decentraliserede område Ikke decentraliserede område Resultatet for alle afsluttede anlægsbevillinger på det ikke decentraliserede område viser, at der er begrænsede afvigelser på de afsluttede projekter. Der er således mindreudgifter på 1,3 mio. kr. på de anlægsregnskaber der afsluttes i Merudgifterne (fremrykningerne) på det ikke decentraliserede område findes således på projekter som først afsluttes i 2012 eller senere år. På de ikke afsluttede bevillinger er der i 2011 således fremrykninger for 11,6 mio. kr. Resultatet af samtlige 10 anlægsbevillinger på sektoren fremgår af bilag 7. På det ikke decentraliserede område er der samlet mindreudgifter på 1,3 mio. kr. Det foreslås, at 0,7 mio. kr. overføres til lokaleprogramsreserven mens 0,6 mio. kr. anvendes til at nedskrive en indtægtsbevilling på salg af bygningen på Almindingen 3. Det vurderes, at den forventede salgspris ikke kan realiseres, hvorfor det foreslås at tilpasse bevillingen allerede på nuværende tidspunkt Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. Som beskrevet ovenfor udgør de korrigerede KB-bevillinger (det decentraliserede område) i Børn og Unge 123,3 mio. kr., hvoraf der er anvendt 112,6 mio. kr. Som nævnt er der tidsforskudt midler til vedligeholdelse og genopretning. Der er afholdt flere decentrale

306 Børn og Unge anlægslignende udgifter end ventet, hvilket er modsvaret af tidsforskydning af investeringer i IT infrastruktur og kabling på dagtilbudsområdet Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Generelt modsvares mer/mindreudgifter af tilsvarende tilpasning efterfølgende år på samme bevilling, dog sådan at mer/mindreudgifter på anlægsregnskaber på det ikke decentraliserede område (sektor 5.54.) som hovedregel finansieres ved korrektion af KB rådighedsbeløb (sektor 5.53). Der er i tabel 14 nedenfor redegjort for, hvilke konsekvenser regnskabet på anlægsområdet i Børn og Unge har for 2011 og efterfølgende år. Som tidligere beskrevet medfører regnskabet primært tidsforskydninger mellem årerne. Derudover tilføres det decentraliserede område midler fra projekteringspuljen på reservekontoen i forbindelse med vækstpakkerne på 2,4 mio. kr. i 2012 til finansiering af udgifter til fremrykket projektering af vækstpakkeanlægsarbejder. Herudover overføres der 2,0 mio. kr. fra KB til genopretning af svømmehaller til anlægsbevilling til genopretning af svømmehaller til afslutning af anlægsprojektet. Samtidig sker der tillægsanlægsbevilling til anlægsprojektet med samme beløb. Rådighedsbeløb på det ikke decentraliserede område reduceres i 2012 med 11,6 mio. kr. i 2011 priser, idet der på rådighedsbeløbene i 2011 er fremrykket udgifter til 2011 for 11,6 mio. kr. på de ikke-afsluttede anlægsbevillinger. Fra de afsluttede anlægsbevillinger overføres mindreudgifter til at nedskrive indtægtsbevilling på salg af Almindingen og der overføres 0,7 mio. kr. til lokaleprogramreserven. Endelig overføres 2,0 mio. kr. fra KB til genopretning af svømmehaller til det ikke decentralisererede område til anlægsbevilling til genopretning af svømmehaller til afslutning af anlægsprojektet. På RULL området tidsforskydes 4,0 mio. kr. disponeret til Frederiksbjergbyggeriet til 2015.

307 Børn og Unge Tabel 14. konsekvenser af overførsler på anlægsområdet Decentraliserede område: Tidsforskydninger jf. afsnit Overførsel til ikke decentraliserede områder Midler fra projekteringspuljen Ikke decentraliserede område: Tidsforskydninger i ikke afsluttede projekter jf. afsnit Merudgifter i afsluttede projekter Mindreindtægt Almindevej Overført til lokale program 667 Overførsel fra decentraliserede område Total Samlet er der over årene tale om en forøgelse med 2,4 mio. kr. svarende til vækstpakkernes projekteringspulje. Udgiften modsvares af en mindreudgift på reservekontoen under Borgmesterens Afdeling Oversigt over anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret. Der aflægges regnskaber for 53 anlægsbevillinger, heraf 43 indenfor det decentraliserede område. Se bilag 7 for en oversigt på bevillingsniveau Diverse statusredegørelser vedrørende anlæg På anlægsområdet modsvares merudgifter af budgetkorrektion i efterfølgende år. Der er således på det decentraliserede anlægsområde ingen nettoændringer til status Status vedrørende vækstpakke 1 og 2 Forventningen i Aarhus Kommunes vækstpakker er, at Børn og Unge afholder bruttoanlægsudgifter i for i alt 911 mio. kr. Ved udgangen af 2011 har Børn og Unge afholdt bruttoanlægsudgifter for 933 mio. kr. i , og vækstpakkeforventningen er således indfriet. For 2009 fik Børn og Unge 1,5 mio. kr. af vækstpakkernes projekteringsmidler i B2010, der fordeles efter afholdte bruttoanlægsudgifter. For 2010 fik Børn og Unge 3 mio. kr. i B2011 fra projekteringspuljen til projekteringsunderstøttelse af fremrykning af anlægsprojekter. For 2011 får Børn og Unge 2,4 mio. kr. i B2012 fra projekteringspuljen til projekteringsunderstøttelse af fremrykning af anlægsprojekter. På anlægsområdet er der afholdt udgifter til tjenesteydelser til rådgivningsfirmaer (art 4.9) for minimum 22,8 mio. kr. Indeholdt heri er ikke udgifter til f.eks. arkitekt og ingeniørrådgivning i totalentrepriser, da disse ikke uden væsentligt merarbejde fra totalentreprenørens side kan udskilles fra a conto beløbene. De faktiske udgifter må således antages at være højere.

308 Børn og Unge 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning A: Vedrørende de decentraliserede områder: Tabel 15. Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer (1) (2) Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Decentraliserede driftsramme (5.51) Decentraliserede anlægsramme (5.53)* Samlet ramme i alt * Anlægsområdet administreres sådan, at budget er lig med ramme. Der overføres ikke overskud fra rammen til status, da årets mer/mindreudgifter tillægsbevilges til efterfølgende år med rammevirkning. Tabel 16. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status Overskud i Saldokor- Nettotilgo- Ultimo forhold til rektioner dehaven rammen i 2011* de ultimo (4)=(1)+(2)+(3) kr. - Nettoramme: - Decentraliserede driftsramme (5.51) Decentraliserede anlægsramme (5.53)** I alt *Saldokorrektionen til driftsrammen kan henføres til besparelser i forbindelse med budgetforliget for 2012 (30 mio. kr. til 2 storklinikker i tandplejen samt 24,8 mio. kr. til indfasning af øget undervisningstid på skoleområdet). **Nettotilgodehavende vedrørende 553 på 1,2 mio. kr. indarbejdes i budgettet i 2013 til vedligeholdelse og genopretning. I forhold til den oprindelige ramme udviser driftsregnskabet for 2011 en forøgelse af opsparingen på 120,5 mio. kr. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger med rammeeffekt på 29,9 mio. kr. Hertil kommer, at der gives en række rammekorrektioner på primært antal indskrevne børn i institution, barsel og manglende lønfremskrivning, som samlet beløber sig til 4,5 mio. kr. Hvorefter den samlede forøgelse af opsparingen bliver på 154,9 mio. kr. Børn og Unges samlede opsparing ved udgangen af 2010 var på 219,9 mio. kr. efter overførsel på 70,6 mio. kr. til anlæg til fiberprojekt på dagtilbudsområdet, bygningsmæssig vedligeholdelse decentralt, anskaffelse af IT mm. Med årets resultat bliver den samlede opsparing i Børn og Unge dermed på 320,0 mio. kr., hvilket svarer til ca. 7,6 pct. af den ajourførte ramme for 2011.

309 Børn og Unge Som det fremgår nedenfor af afsnit er det samlede overskud disponeret enten decentralt eller til konkrete projekter. De midler, der er disponeret til anlæg, forventes anvendt i 2012 og 2013, mens de midler der er disponeret til drift forventes anvendt i 2012 og frem i det omfang de allerede er indarbejdet i budgettet, mens øvrigt overskud forventes anvendt i det omfang det er muligt inden for servicerammen i 2012 og frem Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Som det fremgår af ovenstående er Børn og Unges opsparing i 2011 forøget med 154,9 mio. kr. Resultatet kan tilskrives flere forhold. For det første har der været risiko for sanktioner ved overskridelse af de udmeldte budgetter på alle niveauer i MBU. Risiko for sanktioner giver asymmetri, hvor også decentrale enheder og centrale afdelinger med opsparing fra tidligere år forøger deres opsparing yderligere. For det andet var der udmelding i maj måned om bunden opsparing hvoraf 35 mio. kr. kan henføres til MBU. Samtidig har der været udmelding og vedtagelse af yderligere besparelser i B2012. Det vurderes således, at flere enheder i MBU har udvist ekstra tilbageholdenhed i 2011, for allerede nu at begynde tilpasningen til B Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Børn og Unges samlede opsparing var ved indgangen af 2011 på 220 mio. kr. Ved budgetforliget for budget 2012 blev vedtaget en finansiering fra opsparingen til storklinikker i tandplejen samt indfasning af besparelserne på undervisningsområdet på samlet 54,8 mio. kr. Med de 155 mio. kr. i mindre udgifter i 2011 i forhold til rammen bliver den samlede opsparing dermed på 320 mio. kr. ultimo 2011, hvilket svarer til ca. 7,6 pct. af rammen. Såvel årets resultat som den samlede opsparing ligger dermed klart inden for grænserne af Børn og Unges decentraliseringsordning, som er 5 pct. i det enkelte år og 10 pct. akkumuleret. Tabel 17: Opsparing ultimo 2011 (mio. kr.) Opsparing primo 2011* Årets resultat Opsparing ultimo 2011 Samlet opsparing *inkl. budgetforlig 2012 på 54,8 mio. kr. heraf 30 mio. kr. til to storklinikker i tandplejen samt 24,8 mio. kr. til indfasning af øget undervisningstid på skoleområdet. Bindinger på anvendelse af den samlede opsparing Som det fremgår af det efterfølgende er hovedparten af opsparingen allerede disponeret Nedenstående tabel viser, hvorledes størstedelen af opsparingen er disponeret (Noterne i tabellen henviser til uddybningen nedenfor).

310 Børn og Unge Tabel 18: Fordelingen af den akkumulerede opsparing Note mio. kr. Samlet opsparing Decentral opsparing 115 Overføres til anlæg: sundhedsplejen samt 2 undervisningskapacitet til Holme Søndergaard 7 Kompetenceudvikling til specifikke formål bl.a. 3 uddannelse af ledere 8,5 4 Øvrige initiativer 4,5 5 Opsparing i centrale afdelinger (HK 6) 15 6 Finansiering af byrådsbeslutninger, budgetforlig mv Sproglig indsats for 0-6årige børn 10 Allerede disponeret i alt Yderligere midler til sproglig indsats for 0-6årige børn 5 Forbrug af decentral opsparing på bygningsmæssig 8 vedligeholdelse 25 9 Energioptimering og bedre kapacitetsudnyttelse 62 Herefter disponeret i alt 320 Af den samlede opsparing på 320 mio. kr. er de 228 mio. kr. allerede disponeret. Derudover er foreslået, at der anvendes yderligere 5 mio. kr. til forstærket sproglig indsats for de 0-6årige børn samt 25 mio. kr. til overførsel af midler til anlæg, således decentrale enheder kan anvende deres opsparing på bygningsmæssig vedligeholdelse. Der resterer derefter 62 mio. kr., som foreslås anvendt til energioptimering samt bedre kapacitetsudnyttelse med henblik på afledte driftsbesparelser til brug for finansieringsbidrag til udviklings- og bufferpuljen. Disponeringen af den samlede opsparing er drøftet i HMU. Note 1: Decentral opsparing I forhold til det korrigerede budget er der mindreudgifter/overskud på de decentrale enheder på ca. 83 mio. kr. Samlet set er den akkumulerede opsparing på de decentrale enheder dermed på 115 mio. kr. ultimo Der er stort set opsparing på alle decentrale områder. Note 2: Overførsel til anlæg Der foreslås overført 7 mio. kr. til anlæg. De 6 mio. kr. foreslås jf. også materialet til anlægskonferencen - overført til etablering af kapacitet til undervisning i forbindelse med Holme Søndergaard, og derudover ca. 1,4 mio. kr. til oprettelse og klargøring af mødesteder til sundhedsplejen i forhold til mødregrupper m.v. jf. byrådets beslutning i B2012.

311 Børn og Unge Note 3: Kompetenceudvikling til specifikke formål En del af midlerne er trepartsmidler, der overføres til anvendelse i forbindelse med uddannelse af ledere (DOL). Derudover overføres et beløb til understøttelse af lokalt samarbejde i trioen mellem ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter til anvendelse i 2013 og Formålet med samarbejdet er en yderligere styrkelse af den sociale kapital i Børn og Unge. Note 4: Øvrige initiativer Midlerne overføres til brug for blandt andet udvikling af understøttende værktøjer blandt andet til økonomiopfølgning for decentrale enheder samt midler til omplaceringer af pædagoger fra MSB til MBU m.v. Note 5: Opsparing i centrale afdelinger De enkelte centrale afdelinger har en samlet opsparing på 15 mio. kr. på deres administrationsbudgetter. Opsparingen er som på de decentrale enheder øget i Dette skal bl.a. ses i lyset af en hurtigere indfasning af de besparelser, der er besluttet med stigende effekt frem til Note 6: Finansiering af byrådsbeslutninger, budgetforlig mv. Der er afsat 68 mio. kr. i forhold til budgetforlig, byrådsbeslutninger mm. De 65 mio. kr. er budgetlagt i 2012 og 2013 i forbindelse med budgetforliget for budget Midlerne er afsat til kompetencemidler til folkeskolernes fællesskaber, initiativer til opfyldelse af 95 pct. målsætningen, indsatsen vedr. længerevarende sygefravær, trepartsmidler til lederuddannelse, udgifter til udviklingspolitikken ved udbud af rengøring på skolerne samt grønne områder, samt kompetencemidler til dagtilbudsområdet og FU-området afsat ved budgetforlig 2012 i sammenhæng med ændringer af handicapmodellen. Note 7: Sproglig indsats for 0-6-årige Resultaterne fra Børn og Unges regnskab 2011 viser væsentlige udfordringer i arbejdet med sproglige indsatser for 0-6-årige børn, primært børn med dansk som andetsprog. Både fra national og international forskning kendes betydningen af en tidlig indsats rettet mod børns sproglige udvikling. Der er en afgørende sammenhæng mellem, hvad barnet lærer i de tidlige år, og hvilke muligheder barnet har i forhold til livslang læring, dvs. læsekompetencer, uddannelse og dermed livskvalitet. I Aarhus ønskes på den baggrund at intensivere den eksisterende indsats på området for at sikre børn et godt dansksprogligt udgangspunkt, der giver dem mulighed for senere at tage en uddannelse. Derfor foreslås en investering i de kommende år fra på 15 mio. kr., såfremt servicerammen i Aarhus Kommune tillader det. Den nærmere udmøntning af investeringen vil

312 Børn og Unge ske i samarbejde med alle relevante interne og eksterne aktører. Der blev ved regnskab 2009 og 2010 afsat midler til en sproglig indsats, men som følge af servicerammen har det ikke været muligt at anvende midlerne. De 10 mio. kr. er midler, der også var afsat ved regnskab Derudover foreslås det, at der afsættes yderligere 5 mio. kr., således der samlet set afsættes 15 mio. kr. af opsparing ved regnskab 2011 til den sproglige indsats. Note 8: Forbrug af decentral opsparing på anlæg I de tidligere år har de decentrale enheder haft mulighed for at anvende opsparing til anlægslignende formål og investeringer i større IT-anskaffelser mod en tilsvarende nedskrivning af deres overskud. I 2011 er anvendt ca. 29 mio. kr. af de decentrales opsparing til anlægslignende formål og ITinvesteringer. Samlet set resterer der 6 mio. kr. til anlægslignende formål som allerede er disponeret, og for at sikre en fortsat fleksibel anvendelse af den decentrale opsparing foreslås det, at det nedskrevne decentrale overskud reinvesteres med 25 mio. kr., så der samlet set i 2012 er afsat 31 mio. kr. Note 9: Energioptimering og bedre kapacitetsudnyttelse Det foreslås, at de resterende 62 mio. kr. anvendes til energioptimering samt bedre kapacitetsudnyttelse med henblik på afledte driftsbesparelser, som kan indgå i finansieringen af udviklings- og bufferpuljen i 2013 og Samlet set foreslås der overført 94,4 mio. kr. af Børn og Unges opsparing til anlæg. Der foreslås overført 52,4 mio. kr. til anvendelse i 2012 og 42 mio. kr. i Af de 94,4 mio. kr. foreslås bl.a. 62 mio. kr. anvendt til energioptimering samt bedre kapacitetsudnyttelse. Overførslen til anlæg skal ses i sammenhæng med afsnit 5.3.5, hvor der overføres anlægsmidler på 0,7 mio. kr. i 2012 og 2,0 mio. kr. i Overførslerne fra drift til anlæg forventes ikke samlet set at belaste den samlede likviditet. Det skyldes for det første, at regnskabsresultatet for 2011 indebærer en væsentlig likviditetsforbedring, desuden vil den del af anlægsudgifterne som anvendes til energisparende foranstaltninger udvide kommunens låneramme. Derudover vil Børn og Unge i budget 2013 fremsende ønsker om anvendelse af 29,5 mio. kr. af den samlede opsparing i 2013 og Dette vedrører bl.a.: Den sproglige indsats for 0 6årige børn på 15 mio. kr. 8,5 mio. kr. til kompetenceudvikling herunder uddannelse af ledere (DOL) samt understøttelse af samarbejdet mellem ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. 2 mio. kr. til fortsættelse af indsatsen på det længerevarende sygefravær. 4 mio. kr. til initiativer i forhold til handleplanen for 95 pct. målsætningen. Der er afsat 10 mio. kr. til handleplanerne, hvoraf de 6 mio. kr. er budgetlagt i 2012.

313 Børn og Unge 5.5 Status for serviceudgifter Tabel 19. Resumé af årets resultat vedrørende serviceudgifter Primoserviceramme* Servicerammereguleringer** Ultimoserviceramme Faktiske serviceudgifter Overskud i forhold til servicerammen (1) (2) (3)=(1)+(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Serviceramme: - Styrbare serviceudgifter Ikke-styrbare serviceudgifter I alt *Primo servicerammen svarer til det oprindelige budget. **Servicerammereguleringerne er de byrådsvedtagne budgetændringer med rammeeffekt for 2011 på det styrbare område samt de korrektioner der er til rammen som følge af barsel antal indskrevne med videre ved R2011 og budgetændringer på det ikke-styrbare område. I forhold til servicerammen er der et overskud på 148,6 mio. kr. på det decentraliserede driftsområde og et underskud på 0,1 mio. kr. på det ikke decentraliserede driftsområde. Underskuddet på de ikke-styrbare serviceudgifter og overskuddet på de styrbare serviceudgifter er forklaret i ovenstående afsnit Hertil kommer der på det styrbare område en række rammekorrektioner i forhold til ændrede barseludgifter, ændringer i antal passede børn med videre på 4,5 mio. som ikke er indarbejdet i budgettet, men som er indarbejdet i servicerammen, jf. bilag 4.

314 SEKTOR 9.20 BUDGETRESERVER

315 Sektorbetegnelse Budgetreserver Reservekontoen omfatter beløb, som det ikke er praktisk eller hensigtsmæssigt at placere på sektorernes konti. Principielt bør alle udgifter og indtægter budgetteres på de konti, som vedrører det formål de pågældende udgifter/indtægter hører ind under. Ved budgetlægningen er det ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at placere beløbene på de bevillingskonti, som de vedrører. Det har derfor i en årrække været praksis at henføre sådanne beløb til reservekontoen. I takt med at byrådsindstillinger udmønter reserverne, overføres beløbene løbende til de respektive afdelinger, som de vedrører. Da både reservebeløbene og deres formål varierer fra år til år, er reservebeløbene samlet i én sektor. Reservebeløb vedrørende overførselsindkomster er optaget på de kontonumre indenrigsministeriet har anvist til formålet. Dette er sket for at nettoudgifterne budgetteres korrekt ved opgørelsen af serviceudgifterne i Aarhus Kommune. Afsnittene Ydre vilkår, grundlag og strategi, "Mål for effekt og ydelser, Særlige indsatsområder og Supplerende nøgletal udgår. Da der er tale om reservebeløb er det ikke praktisk muligt at redegøre for lovgivning, målsætning m.v. For de reservebeløb, der entydigt kan henføres til en bestemt sektor, henvises til den pågældende sektor for en beskrivelse af de gældende målsætninger, lovgivninger og bindinger.

316 Sektorbetegnelse 1. Ressourcer 1.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2011 Sektor 920 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,0% Indtægter Refusion ,0% Nettoudgifter i alt ,0% Anlæg: Udgifter ,0% Indtægter ,0% Nettoudgifter i alt ,0% Nettoopgørelse: Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter * Ikke-styrbare udgifter ,0% * Anlæg ,0% Nettoudgifter i alt ,0% Som hovedregel bogføres der ikke på reserven. Det betyder, at det er normalt med en afvigelse mellem regnskab og budget på 100 %. Afvigelsen mellem budget og regnskab er udelukkende et udtryk for, hvad der er afsat på budgetreserven til senere udmøntning. Kolonnen med tillægsbevillinger udtrykker den del af det samlede nettobeløb, som er overført til de konkrete formål/bevillinger i magistratsafdelingerne eller, som er optaget som nye reserver til senere udmøntning. Beløbene i kolonnen med afvigelsen mellem regnskab og ajourført budget skal derfor enten overføres til efterfølgende år eller tilgå kassen som uforbrugte reserver. Økonomiske styringsprincipper De seneste mange års aftaler mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om udviklingen i kommunernes serviceudgifter indebærer, at det er påkrævet at adskille udgiftsændringer, der vedrører henholdsvis service- og overførselsområdet, samtidig med at sonderingen mellem styrbare og ikke-styrbare udgiftsområder opretholdes. Magistraten vedtog på sit møde d. 23. november 1998 nye økonomiske styringsprincipper for Aarhus Kommune, som både tager højde for den oprindelige opdeling i styrbare og ikke styrbare områder samt for opdelingen i service- og overførselsområder. Styringsprincipperne medfører, at merudgifter vedrørende ikke-styrbare serviceudgifter pga. servicerammer ikke kan finansieres af ikke-styrbare overførselsudgifter, men skal finansieres

317 Sektorbetegnelse indenfor kommunens samlede budget til styrbare serviceudgifter under et. Tilsvarende gælder, at merudgifter vedrørende ikke-styrbare overførsler skal finansieres af eventuelle mindreudgifter på de ikke-styrbare serviceområder og af kommunens budget for de styrbare områder under et. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen vurderes behovet for finansiering af evt. ikkefinansierede afvigelser mellem regnskabet og budgettet vedrørende de ikke-styrbare serviceudgifter. Regnskabet for 2011 viser at der stort set har været balance vedrørende både de ikke styrbare serviceudgifter og de ikke-styrbare overførselsudgifter. Brutto har der dog været ikke-styrbare mindreindtægter vedrørende refusion af særligt dyre enkeltsager og nettomerudgifter til vintertjenester og vedrørende handicappede børn. Disse nettomerudgifter modsvares dog af mindreudgifter på andre udgiftsområder og vedrørende afsatte budgetreserver. Ifølge Aarhus Kommunes økonomiske styringsprincipper skal merudgifter på de ikke-styrbare områder finansieres via kompenserende besparelser i de efterfølgende år. Da der isoleret set ikke er væsentlige merudgifter vedrørende de ikke-styrbare områder vurderes det, at der ikke er behov for optagelse af mindreudgiftsreserve til finansiering af sådanne merudgifter vedrørende regnskabsåret En stor del af overførselsudgifterne er omfattet af Statens budgetgaranti eller er på anden måde omfattet af efterreguleringsordninger (f. eks. beskæftigelsestilskuddet til finansiering af udgifter til forsikrede ledige). Foreløbige beregninger vedrørende disse områder viser, at der er stor usikkerhed omkring efterreguleringerne vedrørende regnskab herunder om konsekvenserne for 2012 og frem af regnskabsresultatet for Beregningerne viser, at Aarhus Kommune i værste fald kan få et betydeligt tab som følge af disse efterreguleringer. Denne konklusion er dog forbundet med betydelig usikkerhed medio maj På baggrund af Finansieringsudvalgets betænkning 1533 har regeringen den 27. april 2012 indgået en aftale med Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti om en omlægning af beskæftigelsestilskuddet med virkning allerede fra Omlægningen og ledighedsudviklingen fra 2010 til 2011 forventes samlet set at medføre et tab på ca. 50 mio. kr. for Aarhus Kommune vedr Dette vil indgå i efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet i fjerde kvartal I forbindelse med regnskabet for 2011 indarbejdes der derfor en forventet efterregulering for 2011 i 2012 på det forventede tab vedr Herudover nulstilles den forventede gevinst vedr. beskæftigelsestilskuddet på reserven i 2012 på 10 mio. kr. Det endelige tab på beskæftigelsestilskuddet kan først opgøres efter indgåelsen af regeringsaftalen, når regnskabstallene for 2011 samt de eksakte kommunespecifikke konsekvenser af omlægningen er kendt. Konsekvenserne af omlægningen af beskæftigelsestilskuddet for 2013 og frem vil blive indarbejdet i forbindelse med budgetlægningen for Drift Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt givet tillægsbevillinger på netto -206 mio. kr. til driftsreserverne.

318 Sektorbetegnelse Tillægsbevillingerne vedrører dels overførsel af afsatte beløb til de formål/ bevillingskonti som reserverne vedrører, dels afsættelse af nye reservebeløb til senere udmøntning. De væsentligste tillægsbevillinger er en bevilling på -36 mio. kr. vedr. råderum for servicevækst, en bevilling på -15 mio. kr. vedr. merudgifter til anbragte børn og unge, en bevilling på -11,4 mio. kr. vedr. OK08 seniorpolitik, øvrige samt en bevilling vedr. forsikrede ledige på - 137,95 mio. kr. Størstedelen af beløbene er overført til de formål de var afsat til Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På driftsområdet er der ikke-udmøntede reserver på i alt -3,9 mio. Dette dækker over ikke udmøntede besparelser på i alt -6,967 mio. kr. og 3 mio., som udmøntes til afdelingerne fra reserver under lønpuljen. Til afdelingerne er der i alt udmøntet 3 mio. kr. Udmøntningerne er sket fra reserverne vedr. hhv. lærere fra den lukkede gruppe og erstatning af reglementsansatte pædagoger. Fra førstnævnte reserve er 2,5 mio. kr. udmøntet, fra sidstnævnte er 0,5 mio. kr. udmøntet. Der er i alt forbrugt 2,7 mio. kr. i afdelingerne vedr. hhv. lærere fra den lukkede gruppe og erstatning af reglementsansatte pædagoger, hvorfor der er sket en forbedring af kassebeholdningen på 0,3 mio. kr. To ikke-realiserede besparelser på i alt 6,967 mio. kr. overføres til næste års budget. Vedr. reserven Finansiering af vintertjeneste overføres en ikke-realiseret besparelse på 6 mio. kr. til Vedr. reserven Effektiviseringstiltag - statslige bidrag er størstedelen af effektiviseringerne realiseret. Den resterende mindrebesparelse på 0,967 mio. kr. overføres til næste års budget. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt givet tillægsbevillinger på 172 mio. kr. til anlægsreserverne. Dette nettobeløb dækker over bevægelser i både positiv og negativ retning, hvoraf de væsentligste vedrører en udmøntning vedr. letbanen på -46,4 mio. kr. og byggemodning vedr. de bynære havnearealer på -40,6 mio. kr., samt en forøgelse af reserven vedr. de Bynære Havnearealer på 226 mio. kr. og et provenu vedr. salg af administrationsejendomme på 49,5 mio. kr. Tillægsbevillingerne vedrører dels udmøntning af afsatte beløb til de formål/ bevillingskonti som reserverne vedrører, dels overførsel til efterfølgende år ved uforbrugte midler Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På anlægsområdet er der ikke-udmøntede reserver på i alt -4,3 mio. kr. De ikke-udmøntede reservebeløb vedrører byggemodning ved de bynære havnearealer, der overføres til næste års budget og en effektiviseringsgevinst for den kollektive trafik der hensættes. Desuden indgår en merindtægt fra ejendomssalg på 16,9 mio kr., der overføres til næste budgetår. Endelig foreslås tillægsbevilget 1,5 mio. kr. der vedrører for lidt overførte projekteringspuljemidler i forbindelse med FR2011.

319 SEKTOR 9.30 ADMINISTRATION M.V.

320 Administration m.v. Administration m.v. 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Sektor 0.30 Administration m.v. dækker Borgmesterens Afdeling. Borgmesterens Afdeling varetager de overordnede og tværgående opgaver i Aarhus Kommune indenfor politisk betjening, økonomi, HR, juridisk rådgivning, IT, indkøb, kommunikation, integration samt erhvervs- og byudvikling. Borgmesterens Afdelings mission er at at hjælpe den politiske ledelse med at udvikle bysamfundet Aarhus, samt at lede og udvikle organisationen Aarhus Kommune. I forlængelse heraf er Borgmesterens Afdelings konkrete strategi for at understøtte, at der skabes vækst og beskæftigelse i kommunen, samt gennem innovation, udvikling og nytænkning at modernisere og forny kommunens organisation og opgavevaretagelse. Opgaverne skal løses i tæt kontakt med politikere, bysamfund og magistratsafdelingerne, og der hentes inspiration både nationalt og internationalt. Borgmesterens Afdelings udførelse af opgaverne bygger på Aarhus Kommunes værdigrundlag: Troværdighed, Respekt og Engagement. Værdierne er udgangspunktet for det daglige arbejde og for måden, hvorpå lederne og medarbejderne møder borgerne, politikerne, magistratsafdelingerne, bysamfundet, virksomheder og hinanden på. Målet er, at værdierne er en integreret del af det daglige arbejde. Organisation Borgmesterens Afdeling ledes af en afdelingsledelse bestående af Stadsdirektøren, Økonomidirektøren, tre afdelingschefer og sekretariatschefen. Borgmesterens Afdelings organisation er pr. 1. februar 2011 justeret, således at afdelingen fremover er opdelt i fire afdelinger: Økonomi, HR og Jura, Digitalisering og Erhverv, og tre stabsfunktioner: Borgmester- og Ledelsessekretariat, Kommunikation, samt Integration og Bydelsudvikling. Borgmesterens Afdelings økonomi er i regnskab 2011 opdelt i seks sektorer: Sektor 0.31 til decentraliserede/styrbare udgifter Sektor 0.32 til Lønhusets udgifter (decentral./styrbar) Sektor 0.33 til ikke-decentraliserede/ikke-styrbare udgifter Sektor 0.34 til ikke-decentraliserede/styrbare udgifter Sektor 0.35 til decentraliserede KB-bevillinger/ IT-puljen (overgår til ordinær anlæg) Sektor 0.37 til personalegodeprojektet (decentral./styrbar) Den decentraliserede sektor 0.31 for Borgmesterens Afdeling er opdelt i syv kontoafsnit, ét for hver af de fire afdelinger, samt ét for hver af de tre stabsfunktioner. Hver afdelings budget er så igen opdelt i udgifter til løn og administration, samt tværgående udgifter som vedrører hele kommunen (OPUS økonomistyringssystem, løn- og fraværssystem, Bestiller Løn, IT-kontoen, Erhvervspuljen, Personalegodeprojektet, dagsorden- og journalsystem, kommunens hjemmeside, Falck-abonnement, HR-puljen, Event- og brandingpuljen, tilskud til Aarhus Festuge og Visit Aarhus, Byrådets rejse- og repræsentationskonto m.v.). Den decentraliserede sektor 0.32 omfatter Lønhuset, som indtil slutningen af oktober 2011 varetog lønadministrationen for hele Aarhus Kommune som en kontraktstyret enhed under Borgmesterens Afdeling. Efter udbudsrunde er Lønhusets opgaver pr. 1. november 2011 blevet

321 Administration m.v. overtaget af KMD BPO. I løbet af 2012 fremsendes selvstændig indstilling til byrådet vedrørende den endelige nedlæggelse af Lønhuset. Den ikke-decentraliserede/ikke-styrbare sektor 0.33 omfatter vederlag til Byråd og Magistrat, kommunens udgifter til revision, kontingent til KL, seniorjob, tjenestemandspensioner, udgifter til arbejdsskader og beskyttede stillinger, bidrag til arbejdsmiljøfondet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring. Den ikke-decentraliserede/styrbare sektor 0.34 omfatter Aarhus Kommunes interne forsikringsordninger til dækning af brand-, storm og vandskader, personaletilpasningspuljen, barselsudligningsordningen, senior-/kompetenceudviklingsmidler, samt Borgmesterens Afdelings anlægsudgifter (tilgængelighedspulje, Byrådets IT, Gellerup/Toveshøj og Helhedsplan Syd m.v.). Den decentraliserede sektor 0.35 til KB-bevillinger omfatter IT-puljen. Sektoren nedlægges fra og med 2012, og IT-puljen overgår til ordinær anlæg. I 2009 har Byrådet godkendt en decentraliseringsordning for personalegodeprojektet. Personalegodeprojektet skal over en årrække være selvfinansierende og for at holde økonomien adskilt fra Borgmesterens Afdelings øvrige styrbare økonomi, er der oprettet en selvstændig sektor, sektor Beskrivelse af ydelser Borgmesterens Afdelings grundlæggende opgave er jf. ovenfor at varetage den tværgående administration, udvikling og koordinering i Aarhus Kommune, udvikling af bysamfundet Aarhus, samt sekretariatsopgaver for Byrådet, Magistraten og borgmesterembedet. De konkrete ydelser leveres af de forskellige stabsfunktioner og opgaveområder.

322 Administration mv. Administration mv. 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2011 Sektor 930 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og Tillægsbevillinger og omplaceregnskab ringer (1) (2) (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4B) (5)=(3)-(4) Afvigelser i forhold til ajourført budget kr. - - % - Drift: Udgifter ,5% Indtægter ,7% Refusion Nettoudgifter i alt ,6% Anlæg: Udgifter ,8% Indtægter ,7% Nettoudgifter i alt ,0% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor ,9% * Sektor ,1% * Sektor 0.35 (KB) ,0% * Sektor ,0% Ikke-decentraliseret område: 0 * Styrbare udgifter ,4% * Ikke-styrbare udgifter ,1% * Anlæg ,9% Nettoudgifter i alt ,9% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2011 Personaleforbrug i regnskab 2010 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Borgmesterens Afdelings administrative medarbejdere på rådhuset ,5% Lønhuset ,8% Personaleforbrug I alt ,6%

323 Administration mv. 5.2 Drift og personale Regnskabsforbruget er i alt 37,8 mio. kr. lavere end det ajourførte budget, hvilket svarer til 7,6 procent. Personaleforbruget er i alt reduceret med 30 stillinger fra 2010 til 2011, svarende til et fald på 11,6 procent Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er givet tillægsbevillinger på i alt 47,6 mio. kr. i mindreudgifter, som det fremgår af tabellen. Sektor 0.31 står for de 43,5 mio. kr., heraf skyldes de 31 mio. kr. overflytning af Opus økonomisystem budget fra drift til anlæg. På samme måde er der overført budget fra ITkontoen (drift) til IT-puljen (anlæg), hvilket forklarer et mindreforbrug på 5 mio. kr. Resterende afvigelser skyldes en lang række ændringer primært fra regnskab 2010 og forventet regnskab Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Mindreforbruget på 37,8 mio. kr. skyldes flere forhold. Et generelt mindreforbrug i sektor 0.31 på i alt 12,7 mio. kr. bl.a. som følge af stor fokus på udgiftstilbageholdenhed. De 12,7 mio. kr. i mindreforbrug kan forklares med en indtægt på 1 mio. kr. fra Danida til fairtrade (heraf skal 0,7 mio. kr. fordeles til andre kommuner), opbremsning i udgifterne i Erhvervspuljen med 1,5 mio. kr., endnu ikke forbrugte udgifter til Tall Ship Race og Event- og brandingpulje på 1,3 mio. kr., 0,9 mio. kr. i mindreforbrug vedr. løn- og fraværssystemer og mindreudgift på 3,1 mio. kr. vedr. Økonomisystemet Opus. Desuden er der et overskud på 0,9 mio. kr. vedr. barselsudligningsordningen et overskud som tilbageføres til barselsudligningsordningen via en statuskorrektion. Herudover har hver af de 5 afdelinger i BA haft et mindreforbrug ift. det ajourførte budget. På sektor 0.32 er der modsat et merforbrug på 2,0 mio. kr. pga. ikke budgetlagte merudgifter ifm. overdragelse af Lønhuset til KMD BPO til bl.a. udbetaling af medarbejderes ferietilgodehavender samt flekstimer. På det ikke decentraliserede styrbare område er der et mindreforbrug på 14,7 mio. kr., som skyldes mindreudgifter til forsikringsfonden på 3,4 mio. kr., mindreudgifter på 10,9 mio. kr. vedr. kommunens barselsudligningsordning (som skal forstås i sammenhæng med de saldokorrektioner de enkelte magistratsafdelinger indlæser se nederst i afsnit 6.1), samt mindreudgift til Personaletilpasningspuljen på 0,4 mio. kr. På det ikke decentraliserede ikke-styrbare område er der et mindreforbrug på 12,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes igen flere forhold: Merudgift på 2,3 mio. kr. til Seniorjob, da der ikke som tidligere er 100 procent statsrefusion. Desuden mindreudgift på 1,8 mio. kr. på kontoen vedrørende revision bl.a. som følge af, at en del af de opgaver, som er finansieret af kontoen, først vil blive faktureret i 2012 samt at der er igangsat færre analyser end planlagt, mindreindtægter på 28,6 mio. kr. vedr. EU-midler til Marselistunlen som følge af, at indtægten er konteret under anlæg, merindtægt vedr. momsudligningsordningen på 11,7 mio. kr. vedrørende den del af tilskud fra EU, private m.v., som skal tilbagebetales til momsrefusionsordningen i Merindtægter på 0,9 mio. kr. skyldes diverse uanbringelige indtægter samt en større end forventet indtægt fra garantistillelse fra Aarhus Vand A/S. Desuden har der været mindreudgift til tjenestemandspensioner på 27,5 mio. kr. Reelt er mindreudgiften dog 26,7 mio. kr. lavere end dette, da Affald Varme i Teknik og Miljø i 2011 hensætter 26,7 mio. kr. til tjenestemandspensioner under Borgmesterens Afdelings ikkedecentraliserede og ikke-styrbare område til senere udbetalinger. Det reelle mindreforbrug er derfor kun på 0,8 mio. kr. svarende til 0,4 procent. Hensættelser i denne størrelsesorden finder sted i 2010 til 2014.

324 Administration mv. Merudgift på 0,4 mio. kr. vedrører beskyttede stillinger pga. større afgang fra gruppen end forventet. Personale Borgmesterens Afdeling har i 2011 i alt 154 medarbejdere ansat. Det svarer til 20 medarbejdere eller 11,5 procent færre end i Antallet af medarbejdere i Lønhuset er ligeledes mindsket i perioden med 10 stillinger, svarende til 11,8 procent i forhold til året før. Forklaringen for Lønhusets vedkommende er, at det overgik til KMD BPO pr. 1. november, hvilket trækker årsforbrugets gennemsnit ned. I Borgmesterens Afdeling skyldes hovedparten af faldet, at der er gennemført effektiviseringer og desuden, at 8 personer er flyttet til Kultur og Borgerservice, som følge af udflytning af personer og opgaver relateret til Borgmesterens Afdelings interne personale-, IT- og økonomifunktioner Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Der er overført mer- og mindreforbrug fra 2011 på det ikke decentraliserede styrbare område. Det vedrører forsikringsfonden, trepartsmidler og personaletilpasningspuljen. Det er modpost på samme beløbsstørrelse, så der netto ikke sker overførsler fra Diverse statusredegørelser Indkøbspolitikken 27. oktober 2010 vedtog byrådet Aarhus Kommunes indkøbspolitik, hvor koncerntankegang og helhedsbetragtning er det overordnede afsæt. Fokusområderne i politikken er professionalisme, bæredygtighed og samhandel. Visionen for indkøb i Aarhus Kommune er: På indkøbsområdet er og skal Aarhus Kommune være en professionel samarbejdspartner, som ud fra en helhedsbetragtning sikrer størst mulige gevinster til gavn for kommunens borgere og byens udvikling. Direktørgruppen nedsatte i marts 2011 på baggrund af en business case på indkøbsområdet en styregruppe, som skulle iværksætte initiativer, der kunne understøtte visionen om Nemmere, Bedre og Billigere Indkøb. Programstyregruppen har igangsat følgende: Central og decentral organisering af indkøbsområdet Ledelsesinformation, som dokumenterer effekten af indsatserne på indkøbsområdet Ny indkøbsløsning IT understøttelse af indkøbene Dialog og kommunikation Fælles udbudsplan Opgaver for den tværgående udbudsenhed Udbudsopgaver håndværker og sikringsudbud 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger I alt er der tillægsbevillinger på 89,0 mio. kr. Heraf 31,0 mio. kr. til anskaffelse af Økonomisystemet OPUS, 31,6 mio. til samlet indkøb af nye PC i Aarhus Kommune, 6,3 mio. kr. vedrører Helhedsplanen i Gellerup, 5,2 mio. kr. IT-puljen, 6,8 mio. kr. vedr. ESDH og 6,0 mio. vedr. en driftsfinansieret anlægsbevilling til Bestiller Løn vedr. effektivisering af lønadministrationen og desuden 1,8 mio. kr. effektiviseringspulje vedr. Lønhuset Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser

325 Administration mv. Mindreudgiften på 45,1 mio. kr., svarende til 44 procent, skyldes ca. lige dele færre udgifter og flere indtægter end vurderet ved forventet regnskab. Mindreforbrug på 22,9 mio. kr. kan forklares ved: Helhedsplan Gellerup 9,2 mio. kr. (pga. generelle forsinkelser i projektet som tidsmæssigt ikke følger periodiseringerne af rådighedsbeløbene). Tværgående ESDH 6,8 mio. kr. (tidsforskydninger i projektet, udgiften afholdes i 2012). Tilgængelighedspulje 2,2 mio. kr. (Styregruppen for tilgængelighed har i 2011 modtaget og godkendt ansøgninger på i alt 1,9 mio. kr. Der er i 2011 udbetalt ca. 0,8 mio. kr. af dette beløb. Det resterende beløb forventes udbetalt i 2012, idet flere af projekterne løber over to regnskabsår). IT puljen 3,1 mio. (tidsforskydninger i projektet, udgiften afholdes i 2012). Mindreforbruget på 11,4 mio. kr. i tabellen afsnit 5.1 skyldes, at forbruget i 2011 er konteret under ordinær anlæg, som IT-puljen fuldt ud bliver omlagt til fra og med Nettomerindtægter på 22,1 mio. kr. kan forklares ved: Indtægt vedr. opsparing til Marselistunnel på 28,6 mio. kr. (der har ikke været budgetlagt indtægter, og der søges en bevilling her i forbindelse med regnskabet). I forbindelse med udførelsen af Marselistunlen modtager Aarhus kommune tilskud fra EU til delvis finansiering heraf. Dette tilskud konteres af praktiske årsager på en KBbevilling under et kontoafsnit administreret af Borgmesterens Afdeling. I forbindelse med de løbende finansieringsplaner for Marselistunlen indarbejdes de modtagne EUtilskud heri. De i 2011 modtagne 28,6 mio. kr. fra EU er indregnet i projektets samlede finansiering. Helhedsplan Gellerup -6,4 mio. kr. (mindreindtægter skyldes tidsforskydninger i projektet, idet projektets indtægter i form af ekstern medfinansiering hænger sammen med forbruget på udgiftssiden) Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Følgende anlægsprojekter afsluttes: - Aarhus Kommunes hjemmeside : Aflagt i overensstemmelse med projektets formål og afsluttet i Det samlede forbrug har været 6,3 mio. kr. Der er et mindreforbrug på 126 tkr. - Effektiviseringer løn og personale administration : KMD BPO har i 2011 overtaget Lønhusets opgaver, hvorfor projektet nu afsluttes. Det samlede forbrug har været på 1,8 mio. kr. svarende til det samlede rådighedsbeløb. - Opus økonomi - anskaffelse : Økonomisystemet er overgået til driftsfasen, hvorfor betalingen til KMD har fundet sted. Det samlede forbrug har været på 33 mio. kr. svarende til det samlede rådighedsbeløb. - PC anskaffelse i AaK. Beslutningen om fælles PC-anskaffelse blev realiseret i 2011 med et fælles indkøb af PC ere. PC erne er leveret og opsættes decentralt i løbet af Det samlede forbrug har været på 31,6 mio. kr. og der er et mindreforbrug på 27 tkr Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. Der har været et samlet forbrug på i alt 4 KB bevillinger IT-puljen Det samlede forbrug i 2011 har været på 8,3 mio. kr. fordelt på følgende 5 hovedformål: Driftsaftaler & kontrakter, IT-sikkerhedsprodukter, Den Administrative Arbejdsplads, Licenser samt Tværgående indtægter og udgifter. Se afsnit 6.2

326 Administration mv. Marselistunnel Indtægt på 28 mio. kr. jf afsnit IT til Byrådet Det samlede forbrug vedr. papirløse møder har været på 0,6 mio. kr. Projektet fortsætter i Tilgængelighedspuljen Tilgængelighedspuljen uddeles efter ansøgning til projekter i Aarhus Kommune til forbedring af tilgængeligheden for personer med handicap. Styregruppen for puljen blev nedsat medio 2010 og først udmøntning skete i I er der i alt afsat 9,4 mio. kr. Styregruppen for tilgængelighed har i 2011 modtaget og godkendt ansøgninger for i alt 1,9 mio.kr. Der er i 2011 udbetalt 0,8 mio. kr. af dette beløb. Det resterende beløb forventes udbetalt i 2012, idet flere af projekterne løber over to regnskabsår Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. For anlæg og KB ere overføres mer- og mindreforbrug mellem årene. Fra 2011 overføres der de i tabellen nedenfor viste beløb til Der er ingen materielle afvigelser ift. projekterne kr Overførsler mellem årene i forbindelse med regnskabsafslutningen Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor Sektor Sektor Sektor Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor Sektor Sektor

327 Administration mv. - Sektor I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Der er samlet set et overskud ift. rammen på 7,6 mio. kr. Særligt på sektor 0.31 har der været et betydeligt og bredt fordelt mindreforbrug på 14,6 mio. kr. primært som følge af den generelle opbremsning i udgiftsniveauet. Sektor 0.32, Lønhuset, har haft et merforbrug på 8,0 mio. kr., som bl.a. skyldes engangsudgifter ifm. overdragelse af Lønhuset til KMD BPO til udbetaling af medarbejderes ferietilgodehavender samt flekstimer. Ultimorammen på nul kr. for sektor 0.35 skyldes som allerede nævnt, at sektoren/it-puljen fra og med 2012 nedlægges og overgår til ordinær anlæg. Sektor 0.37, Personalegodeprojektet, endte ud med et overskud ift. rammen på 1 mio. kr., hvorved gælden nedbringes Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år 2011-resultatet medfører isoleret set, at sektor 0.31 ville få forøget sin opsparing med 14,6 mio. kr. Heraf fragår i alt 3,6 mio. kr. Der fragår 1 mio. kr. til at hæve anlægsbevillingen til anskaffelse af OPUS Økonomisystemet og 0,8 mio. kr. vedr. Borgmesterens Afdelings interne barselsudgifter til kommunens barselsudligningsordning, da forsikringsbeløbet der skal betales til ordningen er større end nettobarselsudgifterne. Desuden fragår 0,8 mio. kr. til at viderebringe KMDs kompensation til magistratsafdelingerne og endelig 1,2 mio. kr. fra IT-kontoen vedr. udbudskataloget. Modsat øges opsparingen med 0,1 vedr. kompensation fra retssag og med 0,1 mio. kr. pga. afsluttede anlægsprojekter. Sektor 0.32, Lønhuset, har et merforbrug der bevirker, at sektoren får en ultimo gæld på 5,0 mio. kr. Opgørelsen af Lønhusets samlede økonomi efter overdragelsen til KMD BPO vil blive behandlet af Bestiller Løn i en særskilt indstilling. På trods af overskuddet på sektor 0.37 er slutresultatet, at sektorens gæld ender på 9,4 mio. kr., heri indregnet renteudgifter på 0,3 mio. kr. En stor del af underskuddet skyldes, at udgifterne er tidsforskudt i forhold til indtægterne. Resterende underskud er der ved at blive udarbejdet en tilbagebetalingsplan for. 5.5 Status for serviceudgifter Resumé af årets resultat vedrørende serviceudgifter Primoserviceramme Servicerammereguleringer Ultimoserviceramme Faktiske serviceudgifter Overskud i forhold til servicerammen (1) (2) (3)=(1)+(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Serviceramme: - Styrbare serviceudgifter Ikke-styrbare serviceudgifter I alt Samlet set udviser regnskabet et overskud på kr. 29,2 mio. i forhold til servicerammen fordelt med 24,7 mio. på styrbare udgifter og kr. 4,4 mio. på ikke styrbare udgifter.

328 Administration mv. 6. Øvrige forhold 6.1 Øvrige relevante forhold Der har været udgifter til en retssag på kr., som der også var udgifter til i Redegørelse for anvendelse af puljer o.l. Tilgængelighedspuljen Der henvises til afsnit IT-puljen IT-puljen havde sin egen decentraliseringsordning indtil udgangen af Fra 2012 er den overgået til ordinært anlæg. IT-puljen i Aarhus Kommune dækker investeringer i større, fælles anskaffelser og projekter på IT-området i Aarhus Kommune. Puljen finansierer således fælles tiltag, der ikke skal belaste magistratsafdelingernes drifts- eller anlægsbudgetter. Puljen spiller en afgørende rolle i den løbende modernisering af Aarhus Kommune, dels gennem løft af de fælles IT-infrastruktur, dels gennem målrettede investeringer i fælles programmel og udviklingsinitiativer, der sigter mod effektivisering af opgavevaretagelsen. I de senere år har IT-puljen blandt andet finansieret: - Fiberforbindelser til institutioner i Aarhus Kommune - Projektering af omlægning til nyt postsystem - Organisatorisk modning i fbm. indførelse af ny ESDH-løsning - Fælles borgerdatavarehus - Tilgængelighed på hjemmeside - Fælles løsning til skabelse af brochurer og lignende publikationer fra Aarhus Kommune IT-puljen forvaltes af Aarhus Kommunes IT-styregruppe. Medborgerpuljen Formålet med puljen er, at styrke integrationspolitikkens indsatsområde, som er medborgerskab. Det gøres bl.a. ved at styrke indflydelse, inddragelse og deltagelse, men også motivation og evne til at deltage som aktiv medborger i det aarhusianske samfund. Formålet med puljen er at fremme mindre initiativer hos borgere, der ellers ikke har budget til at igangsætte aktiviteter. Puljen skal medvirke til at igangsætte lokalt forankrede initiativer af eller med inddragelse af bysamfund og borgere til fremme af medborgerskabs-tanken. Det er en grundlæggende præmis, at projekterne er igangsat af eller sker på initiativ af lokale aktører. Event- og Brandingpuljen Kommunens rolle og medspil til store byevents er i dag et vigtigt konkurrenceparameter, når arrangører skal udpege afviklingssteder. Arrangører af store byevents kræver et aktivt og professionelt medspil fra lokale interessenter, herunder også kommunen. Det er derfor afgørende, at kommunen er gearet til at afholde store byevents, ellers risikerer Aarhus at blive fravalgt som afviklingssted. På nuværende tidspunkt bevilliges der tilskud fra Eventpuljen med henblik på: at understøtte nye større strategiske events som understøtter byens brand ( Aarhus-Danish for Progress ) at sikre gode og velfungerende rammer omkring større events og om nødvendigt afholde helt ekstraordinære kommunale udgifter markedsføring af eventen generel støtte til at afviklingen af eventen foregår smidigt og fleksibelt mhp. den samlede omtale af byen i forbindelse med arrangementet bliver positiv

329 Administration mv. Af støttede bevillinger i 2011 kan bl.a. nævnes: Planlægning af Sculpture by the Sea 2011, Classic Car Race, Cirkus Summarum, Grøn Koncert, Next Festival, Dicte filmatisering, The Tall Ships Races HR-puljen HR-puljen består af den tidligere sygefraværspulje og den hidtidige HR- og personalepolitiske pulje, som blev sammenlagt medio HR-puljen understøtter konkrete initiativer, der bygger på Aarhus Kommunes HR- og personalepolitiske principper, herunder den attraktive arbejdsplads. Midlerne anvendes bl.a. til initiativer vedrørende rekruttering, fastholdelse og branding samt den sunde arbejdsplads. Derudover ydes der støtte til styrkelsen af indsatsen til nedbringelse af sygefraværet i Aarhus Kommune indenfor for eksempel temaer som arbejdsmiljø, trivsel og samarbejde. Der er bevilget støtte fra puljen til: - at yde tilskud til konkrete initiativer i enkelte magistratsafdelinger - at understøtte sygefraværsindsatsen i kommunen - at understøtte tværgående projekter på HR området I 2011 har puljen støttet projektet Fokus på det der virker, trykning af Personaleredegørelsen samt udgifter i forbindelse med etableringen af et tværkommunalt samarbejde om samarbejdet med eksterne aktører, herunder en styrkelse af det europæiske samarbejde. HR-puljen fik ansøgninger til yderligere to projekter om Langtidsfriske medarbejdere på den attraktive arbejdsplads samt Projekt til nedbringelse af sygefravær. Disse forventes iværksat i Der var desuden budgetteret med en forventet udgift til afholdelse af ledertræf i Denne udgift er forskudt til Personaletilpasningspuljen Personaletilpasningspuljen anvendes til understøttelse af personaletilpasninger i forbindelse med større omorganiseringer, herunder besparelser og udbud og kan helt konkret anvendes til - løn i omstillingsperioden - uddannelse/- opkvalificering af medarbejdere - udgifter til brancheskift for overskydende medarbejdere, der ønsker at skifte job til et område med rekrutteringsbehov indenfor Aarhus Kommune. Puljeforbruget udgør i ,35 mio. kr., som overordnet kan henføres til Tryghedspolitikken vedtaget i Forsikringsfonden Aarhus Kommune har en intern forsikringsfond. Fonden dækker en række fælles udgifter på forsikringsområdet. Fonden dækker bl.a. udgifterne til fælles eksterne forsikringer, herunder stop loss forsikring på bygninger og løsøre, samt udgifter til skader på kommunens bygninger/løsøre som følge af brand og storm udover en selvrisiko for den enkelte afdeling på kr., da kommunen er selvforsikret op til stop loss grænsen. Fonden kører efter et hvile-i-sigselv -princip, sådan at magistratsafdelingerne indbetaler præmier, der over tid svarer til udgifterne i fonden. Erhvervspuljen Det overordnede formål med Erhvervspuljen er at støtte og igangsætte initiativer, som kan forbedre de generelle rammebetingelser for at drive virksomhed i Aarhus. Det er således et ønske at øge den økonomiske aktivitet, styrke erhvervsudviklingen og skabe flere arbejdspladser i Aarhus. Midler fra Erhvervspuljen uddeles efter ansøgning til projekter med et erhvervsfremmemæssigt sigte, især initiativer på de indsatsområder, der er beskrevet i erhvervsplanen "Viden til vækst".

330 Administration mv. Puljen til effektivisering af lønadministrationen Med henblik på at tilvejebringe de nødvendige midler til at gennemføre investeringer i effektivisering af lønadministrationen er der ved byrådsbeslutning af 16. december 2009 etableret en pulje. Puljen er etableret gennem en permanent årlig rammereduktion på kr. fra kontoen til Bestiller Løn og dermed i betalingen til Lønhuset. Bevillingen afholder interne og eksterne udgifter til effektivisering af lønadministrationen. Fra efteråret 2010 koncentreres arbejdet om at gennemføre et samlet udbud af lønområdet. Puljen anvendes til at understøtte denne udbudsproces. Der afholdes udgifter til ekstern bistand til udarbejdelse af udbudsmateriale samt til kontraktarbejde. Barselsudligningsordningen 2011 Aarhus Kommunes barselsudligningsordning er blevet revideret gældende fra og med Princippet i ordningen er at alle deltagere indbetaler en andel af lønsummen (forsikringsbeløbet) til en central barselsudligningspulje i Borgmesterens afdeling. Puljen dækker herefter alle nettobarselsudgifter afdelingerne afholder, dvs. lønudgifter i forbindelse med barsel fratrukket dagpengerefusionen. Der sker en samlet netto-afregning mellem afdelingerne og den centrale pulje i forbindelse med regnskabet. Borgmesterens afdeling beregner afdelingernes samlede barselsudligningsrefusioner hvert år (nettobarselsudgifter minus forsikringsbeløb), og sikrer desuden at ordningen går i nul over tid, således der ikke opbygges et centralt over/underskud. I nedenstående tabel fremgår de enkelte afdelingers forsikringsbeløb, nettobarselsudgifter, samt samlede barselsrefusion for Som det fremgår af tabellen, er puljen i 2011 underfinansieret med 3,369 mio. kr. (svarende til at der er opkrævet 3,369 mio. kr. for lidt i forsikringsbeløb i 2011). I 2010 var puljen underfinansieret med 8,775 mio. kr. Det akkumulerede underskud er således pr. ultimo ,144 mio. kr. For at indhente underfinansieringen fra 2010 blev forsikringsbeløbet ved afdelingernes budget hævet med et engangsbeløb i Derudover blev forsikringsbeløbet hævet generelt fra 2012 og frem for at imødekomme det strukturelle problem, såfremt trækket på ordningen fortsætter på 2010-niveau. Barselsudligningspuljen 2011 (1.000 kr.). Afdeling Forsikringsbeløb Nettobarselsudgifter Samlede barselsrefusion MSB (ekskl. administration) MSB administration (hovedkonto 6 personale) MTM Administration MTM Planlægning og byggeri Trafik og Veje, Vejvæsen Trafik og Veje, Kollektiv Trafik Trafik og Veje, P- kontrol MTM Natur og Miljø MTM Ejendomsforvaltningen

331 Administration mv. MTM Århus Brandvæsen MTM Natur og Vej Service Mag. for Sundhed og Omsorg Mag. for Kultur og Borgerservice Mag. for Børn og Unge Borgmesterens Afdeling Affald Varme Århus Havn Plejehjemmet Kløvervang ODD Fellow plejehjemmet Sct. Olaf Plejehjemmet Fortegaarden Bruxelleskontoret I alt

332 HOVEDKONTO 7. RENTER OG FINANSIERING

333 Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån. Tilskud og udligning omfatter generelle og særlige tilskud samt områdespecifikke udligningsordninger herunder refusion af købsmoms. Skatterne omfatter kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat, kommunal grundskyld, selskabsskat m.v. Det skal bemærkes, at indtægter angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med positivt fortegn. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab. Kommunens passiver optages/konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne. At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab. { Delmål: Der afholdes med passende hyppighed udbudsforretning af kommunens finansielle transaktioner for at sikre optimal placering af overskudslikviditet i et anerkendt pengeinstitut samt optimale lånevilkår. { Delmål: Overskudslikviditeten skal til enhver tid sikres en forrentning, der minimum svarer til Nationalbankens indskudsbevisrente. Status og målopfyldelse: Målsætningen blev opfyldt i 2011, hvor det samlede afkast blev på 6,1 pct. på kommunens obligationsbeholdning, hvilket er højere end niveauet for indskudsbevisrenten. For at sikre den bedst mulige forrentning af overskudslikviditeten, blev der i 2009 indgået nye aftaler omkring forvaltningen af kommunens likvide midler via porteføljemanagementaftaler. De seneste år har kommunen samlet set haft en god forrentning. Størrelsen på aftalerne bliver løbende tilpasset efter likviditetssituationen, seneste ultimo 2010 blev aftalerne reduceret til 929 mio. kr. Ultimo 2011 var beholdningen på 985 mio. kr.

334 Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter Kommunens passiver optages/konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne. { Delmål: Der vurderes løbende på kommunens låntagning og der er efter behov udbud af kommunens låntagning. Samtidig med, at der løbende sker en pleje af låneporteføljen. Status og målopfyldelse: I forbindelse med den løbende gennemgang af låneporteføljen i 2011 har der ikke været anledning til omlægning. At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter. { Delmål: Dette overordnede mål er ikke direkte operationaliseret i en konkret målsætning for nettorenterne. Status: Udviklingen i nettorenteindtægterne fremgår af nedenstående oversigt. Oversigten viser kommunens samlede renteindtægter både skatte finansierede og takstfinansierede (herunder ældreboliger) Tekst Udviklingen i nettorenter i alt Målsætning om en fornuftig udvikling i nettorenteindtægterne er opfyldt i perioden 2005 til 2009 idet der dog har været trendmæssigt faldende renteindtægter over perioden, som følge af periodens fald i den finansielle egenkapital. Det gode resultat i 2009 skyldes primært gode afkast på kommunens obligationsbeholdning, samt en engangsindtægt ved salget af KMD. Det mindre gode resultat i 2011 skyldes øget låntagning, et lavere afkast på kommunens obligationsbeholdning end ventet, samt det lave renteniveau. Renterne er i nedenstående tabel opdelt på henholdsvis det skattefinansierede område ekskl. ældreboliger og ældreboliger. Skattefinansieret område Ældreboligområdet Nettorenter i alt Det skal bemærkes, at renteudgifterne vedrørende ældreboliger skal ses i sammenhæng med huslejeindtægter på konto 5 vedrørende ældreboliger. Det skattefinansierede områdes årsresultat påvirkes således ikke af renteudgifterne på ældreboligområdet. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. Finansieringen sker dels via generelle tilskud og skatteindtægter på baggrund af de udskrivningsprocenter byrådet vedtager. Hertil kommer optagelse af byrådsvedtagne lån samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 8.

335 Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2011 blev det besluttet at holde en uændret skatteprocent på 24,4 %, og at dækningsafgiften vedrørende erhvervsejendomme bibeholdes på 5,75, samt at bibeholde grundskyldspromillen på 24,58. Status og målopfyldelse: Udviklingen i skatteprocenterne fremgår af nedenstående oversigt. Det skal i relation hertil bemærkes, at stigningen i skattesatserne fra 2007 til 2008 vedrører Aarhus Kommunes overtagelse af en del af den tidligere amtslige skatteudskrivning i forbindelse med strukturreformen. Tekst Udskrivningsprocenten 20,7 24,4 24,4 24,4 24,4 Tekst Grundskyldspromillen 14,60 24,58 24,58 24,58 24,58 Dækningsafgift vedrørende offentlige ejendomme: Af grundværdier 7,30 12,29 12,29 12,29 12,29 Af forskelsværdier 5,00 8,75 8,75 8,75 8,75 Dækningsafgift vedrørende forretningsejendomme 5,75 5,75 5,75 5,75 5,75 3. Særlige indsatsområder Der er ikke defineret særlige indsatsområder vedrørende Hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning og skatter. 4. Supplerende nøgletal Der er ikke defineret supplerende nøgletal vedrørende Hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning og skatter.

336 Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget 7. Renter, tilskud, udligning og skatter m.v. Resumé af regnskab 2011 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % Renter af likvide aktiver ,1% 7.28 Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt ,6% 7.32 Renter af langfristede tilgodehavender ,5% 7.35 Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder ,6% 7.40 Renter af kortfristet gæld til pengeinstitutter Renter af kortfristet gæld til pengeinstitutter Renter af kortfristet gæld i øvrigt ,9% 7.55 Renter af langfristet gæld ,2% 7.58 Kurstab og kursgevinster ,3% 7.62 Tilskud og udligning ,0% 7.65 Udligning af købsmoms ,5% 7.68 Skatter ,0% Nettoudgifter i alt ,0% Som det fremgår af resuméet, havde Aarhus Kommune nettoindtægter vedrørende renter, tilskud og udligning og skatter på kr. mod oprindeligt budgetterede nettoindtægter på mio. kr. Der er således under ét tale om netto merindtægter på 208 mio. kr. i forhold til budgettet. I forhold til det ajourførte budget er der netto mindreindtægter på 7 mio. kr. 5.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Baggrunden for afvigelser mellem ajourført budget og regnskab på hovedkonto 7 på 7 mio. kr. kan resumeres i følgende punkter: Der er nettomindreindtægter på 3,5 mio. kr. vedrørende Renter af likvide aktiver primært som følge af et lidt lavere afkast på obligationsbeholdningen end ventet, samt et lavt renteniveau. Mindreindtægten skal endvidere ses i sammenhæng med afkastet på obligationsbeholdningen, herunder realiserede kurstab og kursgevinster, som for største delens vedkommende indirekte kan betragtes som renter af likvide aktiver, da de knytter sig til den løbende forvaltning af Aarhus Kommunes likvide aktiver. Betragtes Renter af likvide aktiver og kurstab og kursgevinster under et, er der derfor reelt tale om en mindreindtægt på 6,3 mio. kr. Der er nettomindreindtægter vedrørende Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt på 9,9 mio. kr. primært pga. rentegodtgørelse i forbindelse med for meget opkrævet ejendomsskat og dækningsafgift. Vedrørende Renter af langfristede tilgodehavender er der en merindtægt på 4,9 mio. kr. bl. a. vedrørende pantebreve i forbindelse med jordsalg (0,5 mio. kr.), og andre langfristede udlån herunder vedrørende henstand med ejendomsskatter (3,0 mio. kr.), samt udlodning vedrørende salget af kommuneforsikring (1,4 mio. kr.).

337 Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter Nettomindreindtægter på 6,7 mio. kr. vedrørende renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomhederne, primært som følge af et lavt renteniveau. Der er nettomerudgifter vedrørende Renter af kortfristede gæld i øvrigt på 10,2 mio. kr. primært vedrørende ejendomsskatter fradrag for forbedringer, statslig kompensation modtages i Vedrørende Renter af langfristet gæld har der været nettomindreudgifter på 21,1 mio. kr., hvilket primært skyldes mindre renteudgifter på ældreboligområdet. Renteudgifterne på 118,1 mio. kr. vedrørende langfristet gæld kan endvidere opdeles på henholdsvis det skattefinansierede område, det takstfinansierede område og ældreboligområdet: Regnskab kr. - Skattefinansierede område (heraf 7,5 mio. kr. i renteudgifter til lån vedr. jordkøb) Takstfinansierede område Ældreboligområdet Nettorenteudgifter i alt Vedrørende moms er der merudgifter på 2,7 mio. kr. som følge af forskydelser i afregningen af momsen mellem regnskabsårene og tilbagebetaling af moms vedrørende projekter finansieret af eksterne tilskud. På det kommunale skatteområde er der samlet set merindtægter på 2,9 mio. kr. i forhold til det forventede regnskab. Bag dette tal ligger nedenstående afvigelser. På grundskyldsområdet har der været en sag omkring fradrag for forbedringer, hvor kommunerne er blevet pålagt at tilbagebetale uretmæssigt opkrævet grundskyld til borgere for en årrække mod tilsvarende kompensation fra staten. Aarhus Kommune har modtaget 54,8 mio. kr. i kompensation fra staten, som er konteret under grundskyld og har samtidig udbetalt 43,6 mio. kr. fra grundskyldskontoen. Den resterende udgift på 11,2 mio. kr., som modsvarer statens kompensation, er til gengæld konteret under anden kortfristet gæld, idet der afventes udbetaling til borgere eller alternativt tilbagebetaling af en mindre del af beløbet til staten, såfremt rette modtagere af beløbet ikke kan findes. Underskud på rentekontoen på 11,2 mio. kr. udlignes således af overskud på grundskyldskontoen. Samtidig har der på grundskyldsområdet været merindtægter på 7,2 mio. kr. set i forhold til forventet regnskab, hvor der jf. afsnit 5.3 blev givet tillægsbevilling til mindreindtægter. Modsatrettet er der en lille mindreindtægt på 0,7 mio. kr. på dækningsafgift på offentlige grundværdier. Endelig er den faktiske efterregulering af kirkernes skatteindtægter, som udgør en tilbagebetaling til staten på 14,8 mio. kr., registeret under kommunens efterreguleringer i 2011, mens efterreguleringen er budgetteret på kirkernes kontoområde. Der vil ske en omkontering af dette beløb i Når der korrigeres for, at 11,2 mio. kr. på grundskyldskontoen skal dække udgift på rentekontoen, og at efterreguleringen på 14,8 mio. kr. vedrørende kirkerne omkonteres i 2012, bliver merindtægten på det kommunale skatteområde 6,5 mio. kr. i 2011 i forhold til det forventede regnskab. 5.3 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet givet indtægtstillægsbevillinger til hovedkonto 7 på 214,8 mio. kr. som vedrører følgende forhold: Nettomerindtægter på i alt 7 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet for renter af likvide aktiver.

338 Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter Nettomindreudgifter vedrørende renter af kortfristet gæld på 15,9 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet for renter af byggekredit til ældreboliger. Nettomindreudgifter vedrørende renter af langfristet gæld på 9,3 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet for renter af langfristet gæld m.v. på det skattefinansierede område. Nettomerindtægter vedrørende tilskud og udligning på 223,7 mio. kr. Af den samlede tillægsbevilling vedrører 200 mio. kr. midtvejsreguleringen af statstilskuddet. Det store beløb skal ses i sammenhæng med refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet, hvor statsrefusionen på en række overførsler blev nedsat, således at kommunerne fik stigende nettoudgifter til disse. Dette blev kommunerne kompenseret for via DUT, budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. De 22 mio. kr. vedrører beskæftigelsestilskuddet og er en sum af konsekvenserne af refusionsomlægningen, efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2010 og midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for Nettomindreindtægter på 41,1 mio. kr. i forbindelse med revurdering af budgettet vedrørende skatter. Ud af de 41,1 mio. kr. var de 21,2 mio. kr. knyttet til forventning om mindreindtægter på grundskyld, hvoraf cirka halvdelen af beløbet vedrørte overdragelse af arealer på De Bynære Havnearealer, og denne mindreindtægt forventedes udlignet af en merindtægt i efterregulering af udligning for 2011, som afregnes i Herudover var 24,5 mio. kr. ud af de 41,1 mio. kr. knyttet til mindreindtægter fra dækningsafgift. Beløbet kunne yderligere opsplittes i 10 mio. kr. til en konkret tilbagebetaling til Skejby Sygehus, 6 mio. kr. vedrørende andre offentlige ejendommes forskelsværdier og 8,5 mio. kr. vedrørende erhvervsejendommes forskelsværdier. Modsatrettet vedrørte 4,7 mio. kr. en merindtægt fra forskerskat. 5.4 Forskel mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet valgte selvbudgettering af skattegrundlag og dertil hørende generelle tilskud i budget 2011, og der vil derfor være en efterregulering af indkomståret 2011 til afregning i Ved den såkaldte majafregning for indkomståret 2011, som finder sted i maj 2013, kan der foretages en endelig opgørelse af forskellen i kommunens indtægter fra skatter og generelle tilskud mellem selvbudgettering eller statsgaranti. På tidspunktet for aflæggelsen af regnskabet for 2011 er det muligt at foretage en foreløbig beregning af forskellen via KL`s tilskudsmodel. Den foreløbige beregning viser en forventet gevinst på over 100 mio. kr. ved valget af selvbudgettering frem for statsgaranti i Tallet kan dog ændre sig blandt andet ved den endelige opgørelse af indkomståret 2010 og ved ændringer i den skønnede vækst i skattegrundlaget fra 2010 til Det skal desuden bemærkes, at den faktiske efterregulering til afregning i 2014 vil udgøres af forskellen mellem den endelige opgørelse af kommunens indtægter fra skatter og generelle tilskud og det beløb, som kommunen har modtaget i 12-dels afregning på baggrund af egne budgetindberetninger. Da beløbet fra 12-dels afregning er højere end den udmeldte statsgaranti for 2011, vil efterreguleringsbeløbet således være lavere end den beregnede gevinst fra KL's tilskudsmodel.

339 HOVEDKONTO 8. BALANCEFORSKYDNINGER

340 Hovedkonto 8, balanceforskydninger 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under finansieringssiden hører forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån, som egentlig må betragtes som finansforskydninger. Denne opdeling er foretaget, for at man kan opgøre finansieringssiden samlet. Der er en snæver sammenhæng mellem finansforskydninger og hovedkonto 9, Balance. Der henvises til afsnittet om hovedkonto 9 for en nærmere beskrivelse af sammenhængen mellem hovedkonto 8 og 9. Der er endvidere en tæt sammenhæng mellem forbruget af likvide aktiver, optagelsen af lån samt udviklingen i renterne på hovedkonto 7. Det skal bemærkes, at indtægter angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med et positivt fortegn. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål At sikre en optimal finansiering af de af Byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. At sikre en fortsat stram styring af kommunens økonomi og en konsolidering af den finansielle egenkapital. At sikre en beholdning af likvide aktiver på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser. 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. { Delmål: Dette overordnede mål er ikke direkte operationaliseret i konkrete delmål. Finansieringen sker dels via optagelse af byrådsvedtagne lån, samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Hertil kommer generelle tilskud og skatteindtægter fastlagt af de udskrivningsprocenter Byrådet vedtager. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 7. At sikre en fortsat stram styring af kommunens økonomi og en konsolidering af den finansielle egenkapital. Målopfyldelse: Magistraten besluttede med vedtagelsen af budgettet for 2010 at anvende et nyt måltal i forbindelse med budgetlægning, overskuddet på de skattefinansierede driftsudgifter, til at supplere det eksisterende nøgletal, den finansielle egenkapital. Det ønskede anlægsniveau, som er måltallet for driftsoverskuddet, fastlægges som et gennemsnitligt anlægsniveau for hele budgetperioden.

341 Hovedkonto 8, balanceforskydninger De seneste års udvikling i den finansielle egenkapital fremgår af efterfølgende tabel Finansiel egenkapital Det fremgår af tabellen, at den finansielle egenkapital har været stigende frem til 2008 som følge af overskud. Forbedringen i 2008 skyldes primært forskydning af nettoudgifter mellem årene bl. a. i forbindelse med køb og salg af jord vedrørende de bynære havnearealer. Hertil kommer udskydelse af anlægsudgifter til 2009 og efterfølgende år. Faldet i den finansielle egenkapital fra 2009 til 2011 skyldes primært høj aktivitet på anlægsområdet i 2010 og 2011, forbrug af bevillinger overført fra tidligere år primært vedrørende anlæg, socialområdet og Børn- og Unge samt merudgifter indenfor de ikke-styrbare områder. Det skal bemærkes, at den finansielle egenkapital er korrigeret for udskudt forbrug indenfor de decentraliserede områder m.v. En nærmere beskrivelse af opgørelsen af den finansielle egenkapital findes i regnskabets generelle bemærkninger, afsnittet om den finansielle balance. At sikre en beholdning af likvide aktiver på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser. { Delmål: Dette overordnede mål er ikke operationaliseret i konkrete delmål. Målopfyldelse: Likviditeten er højere ultimo 2011 end forventet. Forklaringerne er primært kortvarige finansforskydninger, som eksempelvis for meget hjemtaget refusion ift. overførselsudgifterne, deponeringer vedrørende indtægter der først er budgetteret som indtægt i Regnskabsresultatet for 2011 ændrer således ikke på den langsigtede likviditetsprognose, der viser, at likviditeten kan blive stram i Den samlede vurdering af likviditetssituationen er således, at der fortsat forventes en stram likviditet, samt at udviklingen aktuelt taler for et behov for at have fokus på området. 3. Særlige indsatsområder Der er ikke defineret særlige indsatsområder vedrørende Hovedkonto 8 Balanceforskydninger. 4. Supplerende nøgletal Der er ikke defineret supplerende nøgletal vedrørende Hovedkonto 8 Balanceforskydninger.

342 Hovedkonto 8, balanceforskydninger 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Udgifter ,9% Indtægter ,8% Nettoudgifter i alt ,4% Hovedkonto 8 udviser en samlet nettoindtægt på 489 mio. kr. mod en budgetteret nettoindtægt på mio. kr. Der er givet nettomerindtægtstillægsbevillinger til hovedkontoen på 180 mio. kr. svarende til en ikke-bevilget netto mindreindtægt på 885 mio. kr. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at et forbrug af kassebeholdningen betragtes som en indtægt, og et afdrag på lån betragtes som en udgift. De regnskabsmæssige posteringer på hovedkonto 8 påvirker Aarhus Kommunes balance i form af forskydninger i de tilhørende aktiver og passiver. Herudover posteres en række interne balancereguleringer direkte på balancen. I relation hertil henvises til de specielle bemærkninger vedrørende hovedkonto 9. Hovedkonto 8 kan netto specificeres i følgende hovedkategorier: Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Finansieringskontiene: Forbrug af kassebeholdningen ,5% Optagelse af lån ,4% Finansiering i alt ,2% Afdrag på lån ,6% Finansforskydninger ,8% Nettoudgifter i alt ,4% På hovedkonto 8 har der været nettoindtægter vedrørende finansieringskontiene (kassehenlæggelse og optagelse af lån) på 627 mio. kr. imod en budgetteret nettoindtægt på mio. kr. Der er samlet givet nettomindreindtægtsbevillinger på 331 mio. kr. til kontiene svarende til en ikke-bevilget nettomindreindtægt på mio. kr. Vedrørende afdrag på lån er der ikke-bevilgede mindreudgifter på 17 mio. kr. Vedrørende finansforskydninger, som generelt ikke budgetteres, fordi de hovedsageligt har karakter af forskydninger mellem årene er der ikke-bevilgede afvigelser svarende til min-

343 Hovedkonto 8, balanceforskydninger dreudgifter på 385 mio. kr. Det skyldes for eksempel hjemtagelse af refusionsindtægter i 2011 vedrørende udgifter, der betales primo Det skal bemærkes, at en udgift vedrørende hovedkonto 8 vil give sig udslag i en styrkelse af Aarhus Kommunes finansielle aktiver, mens en indtægt vil give sig udslag i en reduktion i de finansielle aktiver. Redegørelse for Aarhus kommunes SWAP-aftaler Aarhus Kommunes samlede langfristede gæld inkl. langfristet gæld vedrørende ældreboliger var ved udgangen af 2011 på mio. kr. Den skattefinansierede andel udgør mio. kr., netto 38 mio. kr. mindre end forrige år. Aarhus Kommune har lån svarende til i alt 792 mio. kr., hvor der er indgået renteswapaftaler, dette med henblik på at ændre en variabel rente til en fast rente i hele lånets løbetid. Aarhus Kommunes SWAP-aftaler: SWAP-aftale S201006xxx S201007xxx Modparten Kommunekredit Kommunekredit Kontraktens oprindelige hovedstol Kontraktens nominelle restgæld pr Kontraktens markedsværdi Kontraktensudløbstidspunkt 24. marts december 2035 Renteforhold Variabel til fast rente Variabel til fast rente 5.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Betragtes finansieringskontiene brutto har der været ikke-bevilgede merindtægter vedrørende kassebeholdningen i form af en henlæggelse til kassen på mio. kr. Denne kassehenlæggelse skyldes primært finansforskydninger, som mellemregninger mellem årene, kortfristet gæld og kassehenlagte indtægter der vedrører Hovedparten af kassehenlæggelsen kan henføres til kortfristet gæld som med en forøgelse på 385 mio. kr. forklarer en del af den store kassehenlæggelse. Kortfristet gæld, skal enten tilbagebetales eller er en konsekvens af konteringsreglerne i forhold til bogføring i mellem årene. Af væsentlige kassehenlæggelser vedrørende kortfristet gæld kan nævnes: Der er deponeret ca. 150 mio. kr. i 2011 vedrørende de bynære havnearealer, hvor det budgetmæssigt først er indtægtsført i Der er ca. 345 mio. kr. vedrørende mellemregninger mellem årene. Herudover skal det bemærkes, at kassekontoen også fungerer som modpost for samtlige øvrige konti i Aarhus Kommune. Ikke-bevilgede afvigelser vil derfor modsvares af tilsvarende ikkebevilgede afvigelser på kassekontoen. Hertil kommer, at kortsigtede likviditetsforskydninger kan påvirke kassekontoen i væsentligt omfang. Vedrørende optagelse af lån har der ift. det ajourførte budget været mindreindtægter på 114 mio. kr., hvilket skyldes mindre låneoptag vedrørende ældreboliger. Hertil skal nævnes at ift. lånerammen for 2010, blev der deponeret 105 mio. kr. Dette skyldes dels at der er færre låneberettigede udgifter og dels at der forlods blev optaget lån vedrørende finanslovspuljen fra 2010, idet ikke alle projekterne blev færdiggjort i De 105 mio. kr. frigives og modregnes i lånerammen for Vedrørende afdrag på lån har der været mindreudgifter i form af lavere afdrag end budgetteret på 17 mio. kr.

344 Hovedkonto 8, balanceforskydninger Generelt gælder om finansforskydningerne, at de kan udvise store ikke-budgetterede udsving. Det skyldes, at de i stor udstrækning anvendes til mellemregningsformål - herunder som nævnt mellem regnskabsårene. Det er uforudsigeligt, hvor stor en del af et regnskabsårs nettoudgifter der f. eks. først vil komme til betaling efter den 31. december i regnskabsåret. De væsentligste afvigelser under finansforskydninger vedrører diverse mellemregninger og vil typisk følges af tilsvarende men modsatrettede afvigelser i det efterfølgende regnskabsår. Der skal derfor ikke knyttes yderligere bemærkninger til disse afvigelser. De væsentligste ikke-bevilgede afvigelser, som ikke har mellemregningskarakter vedrører langfristede tilgodehavender. Her har der været nettomindreudgifter på 50 mio. kr. Baggrunden herfor er hovedsagelig: Merindtægt vedrørende Pantebreve (grundsalg) på 6,4 mio. kr. Merudgift ift. udlån til beboerindskud på 8,0 mio. kr. Mindreudgifter vedrørende indskud i Landsbyggefonden på 33,7 mio. kr. som følge af udskydelse af projekter til efterfølgende år. Mindreudgifter vedrørende pensionisters henstand af ejendomsskat på 22,8 mio. kr. Merudgift vedrørende deponeringer vedrørende lånerammen for 2010 på 105,2 mio. kr., deponeret primo 2011 iflg. de gældende regler på området. 5.3 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Generelt skal bemærkes, at tillægsbevillingernes finansiering afbalanceres over kassen. Som følge heraf har der været en tillægsbevilget kassehenlæggelse på 513 mio. kr. i Herudover har der været en tillægsbevilling på mindreoptagelse af lån vedrørende lånerammen for 2011 på i alt 182 mio. kr. Ud over nævnte tillægsbevilling vedrørende lån er der givet følgende væsentlige tillægsbevillinger til hovedkonto 8 i 2011: Merudgifter på 64,2 mio. kr. vedrørende indskud i Landsbyggefonden som følge af nettooverførsel af projekter til 2011.

345 HOVEDKONTO 9. BALANCEN

346 Hovedkonto 9 Balance 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt i balancen, som den blev opgjort ultimo sidste regnskabsår. Et regnskabsårs ændring i balancen afspejler primært årets regnskabsresultat på det skattefinansierede område - herunder finansforskydningerne under hovedkonto 8 - samt regnskabsresultaterne på de takstfinansierede områder. Hertil kommer årets rene statusposteringer i form af afskrivninger, kursreguleringer m.v. jf. afsnit 5.2. Aarhus Kommunes samlede balance består af finansielle aktiver, af fysiske aktiver samt af en række rettigheder og forpligtelser. I de efterfølgende afsnit er de ændringer i balancen, som vedrører de finansielle poster nærmere beskrevet. Ændringerne i de fysiske aktiver og i rettigheder og forpligtelser er nærmere beskrevet i de generelle bemærkninger i afsnittet om det omkostningsbaserede regnskab. For en specifikation af balancen på funktionsniveau henvises til oversigten "Balance" i det trykte regnskab. 2. Mål for effekt og ydelser Hovedkonto 9 opsamler primært finansielle bevægelser, som er en følge af aktiviteterne på hovedkonto 0 til 8. Der er derfor ikke egentlige aktiviteter af servicemæssig eller økonomisk karakter knyttet til hovedkontoen. Som følge heraf er der ikke opstillet selvstændige mål for Hovedkonto 9. Der henvises til målbeskrivelserne vedrørende de sektorer hvis aktiviteter påvirker hovedkonto 9. Det drejer sig primært om sektor 2.90 Affald og Varme, samt Finansforskydningerne under hovedkonto Særlige indsatsområder Der er ikke defineret særlige indsatsområder vedrørende Hovedkonto 9 Balance. 4. Supplerende nøgletal Der er ikke defineret supplerende nøgletal vedrørende Hovedkonto 9 Balance. 5. Ressourcer Finansiel balance Aarhus kommunes finansielle balance vurderes dels ved en finansiel balancekonto (finansielt egenkapitalbegreb defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet) og ved den finansielle egenkapital jf. definitionen heraf efterfølgende.

347 Hovedkonto 9 Balance Den finansielle balance er en oversigt over kommunens finansielle aktiver og passiver. Når ændringen af balancekontoen og den finansielle egenkapital i den finansielle balance ikke nøjagtigt svarer til kommunens overskud skyldes det, at den finansielle balance herudover reguleres for kursændringer på obligationsbeholdninger, valutakursændringer vedrørende udlandsgælden, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v. jf. efterfølgende beskrivelsen af statusreguleringer. Det skal bemærkes, at værdien af kommunens grunde og ejendomme, lagerbeholdninger, garantiforpligtelser, eventualrettigheder samt kommunens pensionsforpligtigelse ikke indgår i den finansielle balanceopgørelse. I oversigten er den finansielle balance resumeret. Det fremgår heraf, at balancekontoen i 2011 er forværret med 522,8 mio. kr. til i alt -200,2 mio. kr. Det skal bemærkes, at balancekontoen ud over årets regnskabsresultat er påvirket af en lang række op- og nedskrivninger af Aarhus Kommunes aktiver og passiver. Det fremgår ligeledes, at den finansielle egenkapital, er forværret med 551,3 mio. kr. til i alt ,3 mio. kr.

348 Hovedkonto 9 Balance Forværringen af balancekontoen er fremkommet via en forværring i likviditeten på 352,9 mio. kr. (A1 + A2), en forøgelse af de langfristede tilgodehavender med 398,1 mio. kr. (B), ved en forøgelse af den skattefinansierede langfristede gæld med 292,9 mio. kr. (C1) samt ved en forøgelse af gælden vedrørende ældreboliger m.v. med 275,1 mio. kr. (C2-C4). Aarhus Kommune Finansiel balance 2011 Ultimo 2010 Ultimo 2011 Ændring (1) (2) (3)=(1)-(2) kr. Kassebeholdning (A1) Kortfristet nettoformue *) (A2) Feriepengeforpligtelsen **) (A3) Likviditet (A) Finansielle tilskud (B1) Pantebreve m.v. (B2) Langfristede tilgodehavender (B) Skattefinansieret langfristet gæld (C1) Langfristet gæld vedrørende ældreboliger (C2) Langfristet gæld vedrørende de takstfinansierede områder (C3) Øvrige langfristede udlæg (C4) Langfristet gæld i alt (C) Balancekonto (finansiel formue) (A+B-C1-C2+C4) Finansiel egenkapital (A1+A2+B2-C1) #) Korrektion for udskudt forbrug ##) Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug *) Den kortfristede nettoformue indeholder et udlæg vedrørende ældreboliger i form af afholdte men ikke-lånefinansierede anlægsudgifter og beboerindskud vedrørende ældreboliger. I den langfristede gæld vedrørende ældreboliger er udlægget og beboerindskuddet indregnet som en del af gælden. **) Fra og med regnskabsåret 2010 er det ikke længere obligatorisk at optage feriepengeforpligtelsen i balancen. #) Når ændringen af balancekontoen på den finansielle status normalt ikke nøjagtigt svarer til regnskabsresultatets over- /underskud skyldes det, at den finansielle status herudover reguleres for kursændringer på obligationsbeholdningen, valutakursændringer vedrørende udlandsgælden, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v. jf. de efterfølgende bemærkninger vedrørende statusreguleringer og de specielle bemærkninger vedrørende hovedkonto 9. ##) Der henvises til de efterfølgende bemærkninger vedrørende opgørelsen af den finansielle egenkapital. I løbet af regnskabsåret indeholder den finansielle balance Aarhus Kommunes indskud i Landsbyggefonden. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler skal dette aktiv nulstilles ultimo regnskabsåret og tilbageføres igen primo næste regnskabsår. Baggrunden herfor er, at det skønnes, at kursværdien af indskuddet i Landsbyggefonden, som følge af de muligheder der eksisterer for tilbagebetaling heraf, er tæt på nul. Opgjort ultimo 2011 havde Aarhus Kommune indskudt 757,7 mio. kr. i Landsbyggefonden. Ud over de ændringer, som skyldes drifts- og anlægsaktiviteter, renter, finansiering og finansforskydninger er årets ultimostatus påvirket af en række direkte posteringer på status i form af kursændringer på obligationsbeholdningen, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v.

349 Hovedkonto 9 Balance Disse statusposteringer, som er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit er resumeret i efterfølgende oversigt. Aarhus Kommune Kapitalforklaring 2011 Ændringer Egenkapital kr. Finansiel balance ultimo Bogført Primoreguleringer: # Langfristede tilgodehavender 0 # Langfristet gæld 0 # Øvrige primoreguleringer 0 Primoreguleringer i alt 0 Finansiel balance primo Beregnet Finansiel balance primo Bogført Årets resultat på det skattefinansierede område Årets resultat på det takstfinansierede område Årets resultat i alt Regulering af likvide aktiver Regulering af kortfristede tilgodehavender m.v Regulering af langfristede tilgodehavender Direkte posteringer på balancen i alt #) Finansiel balance ultimo Bogført #) Det skal bemærkes, at af de direkte posteringer på status indgår de 20,3 mio. kr. som en forbedring af den finansielle egenkapital. Definitionen af den finansielle egenkapital Statusposten på kontoen vedrørende finansielle tilskud på 4.119,8 mio. kr. (jf. tabellen Finansiel Balance ), som er en del af de langfristede tilgodehavender, kan reelt ikke betragtes som et aktiv for Aarhus kommune. Kontoen dækker dels over aktiver, hvor den reelle kursværdi er nær nul, dels over aktiver herunder aktiverne vedrørende Aarhus Vand, der netto ikke kan forventes realiseret indenfor en overskuelig tidshorisont. Herunder regnes f. eks. udlån til sociale klienter samt udlån til beboerindskud, hvor det forventes, at tilbagebetalinger i væsentligt omfang modsvares af nye udlån. Tilsvarende gælder, at kommunens nettogæld vedrørende ældreboliger ikke betragtes som et egentligt passiv for Aarhus Kommune, som følge af at ældreboligområdet har en karakter svarende til de takstfinansierede ("Hvile i sig selv") områder.

350 Hovedkonto 9 Balance Ved vurdering af Aarhus Kommunes finansielle situation anvendes derfor begrebet finansiel egenkapital, som ser bort fra de finansielle tilskud (B1), nettogælden vedrørende de takstfinansierede områder (C3), gælden vedrørende ældreboliger (C2) og øvrige langfristede udlæg (C4). I efterfølgende oversigt er opgørelsen af den finansielle egenkapital illustreret. Aarhus Kommune Finansiel egenkapital 2011 Ultimo 2010 Ultimo 2011 Ændring (1) (2) (3)=(1)-(2) kr. Likviditet (A1+A2) Langfristede tilgodehavender - pantebreve m.v. (B2) Skattefinansieret langfristet gæld (C1) Finansiel egenkapital i alt (A1+A2+B2-C1) Korrektion for udskudt forbrug (D) Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug (A1+A2+B2-C1+D) I løbet af 2011 er den finansielle egenkapital forværret med 551,3 mio. kr. eller 28,5 mio. kr. mere end balancekontoen som følge af, at finansielle tilskud (del af de langfristede tilgodehavender), gælden vedrørende ældreboliger og gælden vedrørende de takstfinansierede områder ikke indgår heri. Forværringen af den finansielle egenkapital skal primært ses i lyset af et underskud på de skattefinansierede områder på 571,6 mio. kr. i 2011 primært som følge af forbrug af anlægsmidler overført fra tidligere år og et højt aktivitetsniveau på anlægsområdet i Det skal bemærkes, at den finansielle egenkapital ikke tager højde for udskydelse af forbrug af bevillinger. Der opgøres derfor ligeledes en korrigeret finansiel egenkapital (som også anvendes i forbindelse med budgetlægningen), hvor den opgjorte finansielle egenkapital korrigeres for det udskudte forbrug bl. a. på de decentraliserede områder, vedrørende Marselistunlen, vedrørende tjenestemandspensioner m.v. (D). Korrigeres den finansielle egenkapital for den del af det udskudte forbrug, som ikke er indregnet budgetmæssigt, kan den finansielle egenkapital ultimo 2011 opgøres til ,2 mio. kr. Likviditet, skattefinansieret langfristet gæld og finansiel egenkapital Mio. kr. Likviditet (A) Langfristede nettotilgodehavender (pantebreve m.v.) (B2) Skattefinansieret langfristet gæld (C1) Finansiel egenkapital i alt (A+B2-C1) Korrektion for udskudt forbrug (D) Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug (A+B2- C1+D)

351 Hovedkonto 9 Balance Udviklingen i den finansielle egenkapital over perioden 2003 til 2011 fremgår af ovenstående tabel. Baggrunden for udviklingen i den finansielle egenkapital er primært periodens akkumulerede resultater (nettounderskud) på de skattefinansierede områder over perioden. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger for en nærmere beskrivelse af opgørelsen af og udviklingen i den finansielle egenkapital. 5.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Da der ikke budgetteres på balancen henvises til de kontoafsnit, hvis regnskabsresultater påvirker balancen, for en nærmere beskrivelse af de tillægsbevillinger, der har påvirket balancen i Redegørelse for balanceposteringer I forbindelse med den løbende vurdering af Aarhus Kommunes aktiver og passiver sker der en række op- og nedskrivninger heraf i form af rene balanceposteringer f. eks. i forbindelse med afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender, kursreguleringer m.v. En del af balanceposteringerne vedrører mellemregningskonti - f.eks. mellemregning med andre offentlige myndigheder og med andre regnskabsår. Disse posteringer har ikke en reel effekt for Aarhus Kommunes økonomi, og de skal derfor ikke omtales nærmere. De væsentligste balanceposteringer som vedrører det egentlige regnskab for 2011, og som ikke har mellemregningskarakter eller er forklaret via regnskabsresultatet på hovedkonto 0 til 6, er: Opskrivning af beholdningen af likvide aktiver med 29,1 mio. kr. primært som følge af kursreguleringer af obligationsbeholdningen. Der er registreret en formindskelse af aktiverne via interne statusposteringer på 0,8 mio. kr. der vedrører diverse afskrivninger af tilgodehavender m.v. De langfristede tilgodehavender er forøget med 96,3 mio. kr. primært som følge af afskrivninger vedrørende sociale ydelser og som følge af indreværdi opdateringer på Aarhus Kommunes ejerandele i virksomheder, jf. afsnit 5.3. På de takstfinansierede områder (varme og renovation) - set under et - er nettoaktiverne forøget med 263,0 mio. kr. svarende til en tilsvarende forøgelse af kommunens tilgodehavende hos de takstfinansierede områder. Af forøgelsen vedrører 227,7 mio. kr. regnskabsresultatet vedrørende Herudover er Aarhus Kommunes tilgodehavender reguleret med 35,3 mio. kr. som følge af diverse statusreguleringer. Reduktion af passiverne på 2,3 mio. kr. som følge af afskrivning på statens andel af udlån til beboerindskud. Nettonedskrivning af den langfristede gæld med 2,8 mio. bl. a. som følge af regulering af gælden vedrørende ældreboliger og overtagelse af et leaset aktiv. Det skal bemærkes, at ændringer der vedrører Aarhus Kommunes fysiske aktiver er nærmere beskrevet i regnskabets generelle bemærkninger under afsnittet vedrørende balancen. 5.3 Redegørelse for den indre værdi af kommunens aktier og andelsbeviser m.v. Den indre værdi af Aarhus Kommunes aktier og andelsbeviser m.v. kan opgøres således:

352 Hovedkonto 9 Balance Virksomhed Ejerandel i % Egenkapital Aarhus Kommunes andel af egenkapital (indre værdi) kr., Kommunernes Pensionsforsikring 2,50% Aarhus Lufthavn 58,10% Incuba Science Park (Forskerparken) 6,90% Danplanex 15,50% HMN Naturgas I/S 0,15% Aarhus Vand A/S 100% I alt I opgørelsen er udeladt en værdifastsættelse af kommunens andele i andelsboligforeninger o.l., da disse udgør en meget lille andel af de samlede aktiver.

353 AFSKRIVNING AF UERHOLDELIGE TILGODHAVENDER OG KASSEDIFFERENCER

354 Afskrivninger og kassedifferencer Afskrivning af uerholdelige tilgodehavender og kassedifferencer. Afskrivning af uerholdelige tilgodehavender Magistratsafdelingerne har i 2011 afskrevet nedennævnte beløb som uerholdelige: - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Magistratsafdelingen for Børn og Unge Borgmesterens Afdeling 0 Afskrivningerne er nærmere specificeret efterfølgende Kassedifferencer Magistratsafdelingerne har i 2011 konstateret følgende nettokassedifferencer (underskud angives med positivt fortegn): - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø 89 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Magistratsafdelingen for Børn og Unge Borgmesterens Afdeling 0 Kassedifferencerne er nærmere specificeret efterfølgende

355 Afskrivninger og kassedifferencer Specifikation af afskrivning af uerholdelige tilgodehavender Der er i 2011 afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt 23.5 mio. kr., hvilket er 3,2 mio. kr. mere end afskrivningerne for Baggrunden for stigningen er større afskrivninger indenfor Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses administrationsområde primært vedrørende kontanthjælp imod tilbagebetaling. - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse har afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt Heraf: Kontanthjælp mod tilbagebetaling: Statens andel udgør 50 pct. af ,71 kr Istandsættelsesregninger ¼ dels lejligheder Økonomi - diverse afskrivninger Det samlede afskrevne beløb vedrørende år 2011 udgør ca. 9,3 mio. kr. mod godt 6,2 mio. kr. i 2010, hvilket svarer til en stigning på ca. 3,1 mio. kr. Størstedelen af det afskrevne beløb skyldes posten Kontanthjælp mod tilbagebetaling. De afskrevne beløb er nærmere beskrevet i det følgende: Kontanthjælp ydet mod tilbagebetaling: Samlet udgjorde afskrivningerne for kontanthjælp ydet mod tilbagebetaling 12,3 mio. kr. brutto i Niveauet er steget i 2011, hvilket kan skyldes den forkortede forældelsesfrist fra 5 til 3 år, der trådte i kraft i juni Den altovervejende del er afskrivninger efter 5 år og nu efter 3 år sker på grund af forældelse hvis der ikke er betalingsevne, og hvis der ikke er forfaldne ikke betalte afdrag. Der sker ligeledes afskrivninger, når pågældende klient er død, og boet er udlagt til begravelsesomkostninger, eller når gældssanering har fundet sted. Det er Opkrævningen under Kultur og Borgerservice, der træffer beslutning om afskrivning. Statens andel udgør ,36 kr. af de i alt ,78 kr., der er afskrevet. Istandsættelsesregninger vedr. ¼ - dels lejligheder: Der afskrives, hvis sagen er forældet, hvis pågældende er på kontanthjælp, ingen betalingsevne har eller er fraflyttet kommunen. Mange af afskrivningerne sker i forbindelse med dødsfald, hvor kravet er anmeldt til Skifteretten. I de tilfælde, hvor boet er udlagt til begravelsesomkostninger, afskrives der. Opkrævningen har forsøgt at inddrive kravet. KL har senest i 1998 via det daværende By- og Boligministerie forsøgt at genrejse et forslag om lovhjemmel til inddrivelse af kommunalt afholdte istandsættelsesudgifter i henhold til lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger mv. 59 stk. 1. efter reglerne for inddrivelse af personlig skatter.

356 Afskrivninger og kassedifferencer Beløbet, der afskrives, er ,76 kr. Diverse afskrivninger: Det samlede beløb, som afskrives under Økonomi afskrivninger, er på i alt ,61 kr. Beløbet vedrører følgende: ,25 kr. på uerholdelige fakturaer, der er udsendt fra Arbejdsmarkedscenter Syd og hvor Opkrævningen har returneret kravene som uerholdelige kr. i ikke tilbagebetalte rådighedsbeløb. Der er foretaget opkrævning og opfølgning på de manglende betalinger ,42 kr. fra indbetalinger, der ikke kan placeres. Ved overgang til nyt debitorsystem er der lavet oprydning i tidligere uafklarede indbetalinger ,78 kr. i forbindelse med gennemgang af mellemregningen med fejlbehæftede modregninger af kreditnotaer. Størstedelen af beløbet stammer fra ikke-udlignede kreditnotaer fra firmaer, der er gået konkurs. - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø har afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt Heraf: Administration 0 Planlægning og Byggeri 1) Trafik og Veje 4) Natur og Miljø 2) Ejendomsforvaltningen 3) Aarhus Brandvæsen 0 Natur og Vej Service 0 Affald og Varme, Affald 5) Affald og Varme, Distribution 6) ) Afskrivning af 1 ejendomsskat vedrørende kommunal grundskyld, foretaget over driften og lån til betaling af ejendomsskat, tab i forbindelse med indfrielsen, foretaget over driften m.v. 2) Tab vedrørende forureningssag. 3) Flytte- og forbrugsopgørelser samt varmepenge i ) Uerholdelige tilgodehavender Trafik og Veje. 5) Uerholdelige tilgodehavender Affald. 6) Uerholdelige tilgodehavender Varme. - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt Heraf: Madservice/Vask Hjemmehjælp/ophold/deposita/kørsel Motorkøretøjslån Ældreboligsystemet (Unik) - husleje m.v Boligsikring Boligydelse

357 Afskrivninger og kassedifferencer Kautionslån Lån (rente- og afdragsfri) Tilskud (beboerindskud) Madservice, hjemmehjælp, ældreboligsystemet (Unik): De angivne beløb vedr. madservice og hjemmehjælp er for perioden 1/1-4/ , da vi ikke har modtaget et tal for afskrivninger i Opkrævningen i november og december. Den altovervejende del af afskrivningerne opstår i forbindelse med dødsfald, hvor kravet anmeldes til skifteretten. I de tilfælde, hvor Afdelingen for Sundhed og Omsorg får besked om, at boet er udlagt til begravelsesomkostninger, afskrives tilgodehavendet. Herudover kan der være mindre beløb, hvor der er konstateret en manglende evne til at betale. Som hovedregel har Århus kommunes Opkrævning forsøgt at inddrive beløbet forinden afskrivning, hvorefter de afskrives efter aftale med Århus Kommunes Opkrævning. Motorkøretøjslån: Det afskrevne beløb på ,09 kr. stammer fra afskrivninger vedr. motorkøretøjslån hvor debitor får nedskrevet lånet i forbindelse med bevilget afdragsfrihed eller hvor boet er udlagt til begravelsesomkostninger. Boligsikring, boligydelse, kautionslån, rente og afdragsfrie boliglån og tilskud: For alle fem arter af boligstøtterestancer/krav gælder, at der alene er foretaget afskrivning, når restancen er konstateret uerholdelig, hvilket gælder når: Sagen returneres fra Betalingskontoret med bemærkning - uerholdelig. Restancen/kravet er omfattet af en gældssaneringskendelse. Restancen vedrører afdød restant, hvis bo er udlagt til dækning af begravelsesomkostningerne. Restancen vedrører bistandsklienter, som uafbrudt i mindst 2 år alene har oppebåret bistandshjælp, og hvor der ikke er udsigt til ændringer i dette forhold. - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice har afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt Heraf: Sport og Fritid, Kulturforvaltningen og Filmby Aarhus 1) Borgerservice og Biblioteker 2) Note 1: Afskrivningen er tilbageført på driften. Dette gælder også afskrivninger fra tidligere år. Dette sker af hensyn til den decentraliserede økonomistyring. Størstedelen af beløbet stammer fra en lejer, der er gået konkurs under Filmbyen (Concept Film). Note 2: Beløbet er ikke tidligere indtægtsført på driften, og skal derfor ikke modregnes i Kultur og Borgerservices decentraliseringsramme. Beløbet vedrører restancer for gebyrer ved bibliotekerne og forældelsesfristen er 3 år.

358 Afskrivninger og kassedifferencer - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Børn og Unge har afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt Der er i Børn og Unge foretaget afskrivninger via balancekontoen på i alt kr ,00 kr. Beløbet vedrører såvel restancer, der ikke har kunnet inddrives, som indtægter, der ikke har kunnet placeres. Afskrevne restancer vedr. for meget udbetalt løn udgør kr ,79 mens der er afskrevet ,95 kr. vedr. for meget opkrævet flexydelse vedr Herudover er der afskrevet ,50 kr. som uerholdelige beløb vedr. salg/leje af div. materialer. Der er afskrevet rådighedsbeløb, 5.900,00 kr., samt 9.721,89 kr. i forbindelse med tilgodehavende hos kreditorer, der er gået konkurs. Endelig er der afskrevet indtægter, som ikke har kunnet placeres, på i alt ,13 kr. Opkrævningen i Kultur- og Borgerservice har herudover foretaget afskrivning på forældrebetaling i dagtilbud på kr ,24 vedr Opkrævningen har foretaget afskrivningen på baggrund af gældssaneringer, debitorer afgået ved døden, forældede sager, uerholdelige sager og eftergivelse af gæld. - Hele kr. - Borgmesterens Afdeling har afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt 0 Borgmesterens afdeling har ikke afskrevet uerholdelige tilgodehavender i I alt

359 Afskrivninger og kassedifferencer Kassedifferencer Kassedifferencerne udgør i kr. svarende til et fald på kr. fra 2010 til Kassedifferencerne er i de fleste tilfælde af beskeden størrelse, set i forhold til antal kassesteder og kasseekspeditioner samt omsætningstal. Kassedifferencerne skyldes øreafrundinger og fejlekspeditioner, som ikke kan undgås. Institutioner med større kassedifferencer beskrives nærmere efterfølgende (underskud angives med positivt fortegn). - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse har haft kassedifferencer på i alt Heraf: Kantinen Jægergården Driftsområdet for socialpsykiatri og udsatte voksne Forsorgshjemmet Østervang AMC, Århus Sygehus - kiosk Øvrige institutioner med kasse Hele kr. - Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø har haft kassedifferencer på i alt 89 Heraf: Trafik og Veje - Akkumuleret kassedifference ved kassen Grøndalsvej 89 - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har haft kassedifferencer på i alt Heraf: Lokalcentre administrationen 738 Cafe/Kantine/kiosk lokalcentre Andre institutioner 239

360 Afskrivninger og kassedifferencer - Hele kr. - Magistratsafdelingen for kultur og Borgerservice har haft kassedifferencer på i alt Heraf: Center for Økonomi og personale 0 Borgerservice og Biblioteker Sport og Fritid Musikhuset Aarhus Det bemærkes, at afvigelsen på borgerservice og biblioteker skyldes kontantkasserne ved hovedbiblioteket og lokalbibliotekerne. Det er vurderingen, at afvigelsen skyldes manglende indtastning i kasseapparatet. - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Børn og Unge har haft kassedifferencer på i alt Der er i Børn og Unge konteret kr ,03 i kassedifferencer. Dette beløb omfatter kassedifferencer opstået på egentlige kasser i såvel vore institutioner som i kantinerne på skolerne og på Grøndalsvej 2. - Hele kr. - Borgmesterens Afdeling haft kassedifferencer på i alt 0 Borgmesterens afdeling har ikke haft kassedifferencer i I alt