Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Transkript

1 Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet. Den ene er forebyggelsesstrategien, hvor der er fokus på at sikre social inklusion gennem igangsættelsen af tidlige forebyggende og ambulante indsatser. Visionen bag forebyggelsesstrategien for såvel den enkelte som for børneog ungegruppen som helhed, er en bevægelse fra det specialiserede område (rød/gul) mod almenområdet (grøn), således at der over tid er få, og færre end i dag, der tilhører den røde del af det specialiserede område, herunder børn med behov for anbringelse uden for hjemmet illustreret ved nedenstående model. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Familier, Børn og Unge Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte telefon: social@aarhus.dk Direkte hfa@aarhus.dk Sag: 16/ Sagsbehandler: Helle Fallesen Den anden strategi er familieplejestrategien, der blev udarbejdet i 2008 og som har fokus på at øge andelen af børn og unge, der anbringes i familiepleje.

2 Dette fokus på en tidlig forebyggende indsats og brugen af familiepleje, herunder med særlig fokus på netværksanbringelser kan illustreres ud fra nedenstående indsatstrappe. Side 2 af 7 Trappen er ikke et udtryk for, at man skal betræde alle trin eller at man ikke kan træde et trin over, hvis der er det rigtige. Der skal i alle sager foretages en konkret individuel vurdering af de behov for hjælp og støtte, som det enkelte barn/ung har brug for. Et barns udvikling betyder, at behovet og dermed indsatsen kan forandre sig over tid. I overensstemmelse med såvel familieplejestrategien og fokus på en tidlig forebyggende indsats ses i nedenstående tabel 1, at der i perioden 2010 til 2015 er sket et samlet fald i antallet af anbragte børn og unge svarende til 174 helårsanbragte børn og unge. Tabel 1: Udvikling i antal anbragte* børn og unge i perioden Ændring Foranstaltning Familiepleje Netværksplejefamilie Kommunale plejefamilier Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Kost- og efterskoler, eget værelse I alt

3 Som det fremgår af tabellen er antallet af anbringelser på familieplejeområdet, herunder netværksanbringelser og anbringelser i kommunale plejefamilier stigende i perioden, mens antallet af anbringelser inden for de øvrige foranstaltningstyper er faldet. Det skal i den forbindelse understreges, at en væsentlig del af forklaringen på faldet i døgninstitutionsanbringelser er den overgang af sager til voksenområdet, der blev gennemført i perioden (se figur 2 nedenfor). Side 3 af 7 Udvikling i anbringelsesmønstret er illustreret grafisk nedenfor. Figur 1: Udvikling i antal anbragte børn og unge (helårsanbragte) Udvikling i anbringelser Kost- og efterskoler samt eget værelse Døgninstitutioner og opholdssteder Familiepleje, inkl. netværks- og kommunale plejefamilier Ses nærmere på udviklingen i antallet af anbragte børn og unge ses af nedenstående to figurer at udviklingen er forskellig på henholdsvis handicapområdet og socialt udsatteområdet. Ses bort fra faldet fra 2011 til 2013, som blandt andet dækker over overgangen af sager til voksenområdet, har anbringelsestallet siden 2013 været faldende på udsatteområdet, mens der tilsvarende er sket en stigning på handicapområdet. I lyset heraf vil der i 2016 blive sat et særligt fokus på handicapområdet og dette særligt i forhold til mulighederne for at øge antallet af anbringelser i familiepleje.

4 Figur 2: Udvikling i antal anbragte børn og unge på handicapområdet (helårsanbragte) Side 4 af Udvikling i anbringelser handicappede børn Familiepleje, inkl. netværks- og kommunale plejefamilier Døgninstitutioner og opholdssteder Kost- og efterskoler samt eget værelse Som det fremgår af figuren er der på handicapområdet siden 2013 sket en stigning inden for samtlige anbringelsestyper. Størst har stigningen været på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder, hvor der fra 2013 til 2015 har været en stigning på 11 helårsanbragte. Til sammenligning er antallet af familieplejeanbragte steget svarende til en helårsanbringelse.

5 Figur 3: Udvikling i antal anbragte børn og unge på udsatteområdet (helårsanbragte) Side 5 af Udvikling i anbringelser udsatte børn Familiepleje, inkl. netværks- og kommunale plejefamilier Døgninstitutioner og opholdssteder Kost- og efterskoler samt eget værelse På udsatte området er der siden 2013 sket et fald i antallet af anbringelser inden for samtlige anbringelsestyper. Det største fald er sket på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Tiltag på anbringelsesområdet Der er en række konkrete tiltag, der er allerede er igangsat eller planlægges igangsat i forhold til udviklingen på anbringelsesområdet. Familieplejeområdet Undersøgelser viser, at børn, der er anbragt i familiepleje, ofte er i bedre trivsel end børn, der er anbragt på en døgninstitution. 1 Anbringelse i familiepleje giver desuden mulighed for, at anbragte børn også kan have den anbragte del af opvæksten i familielignende rammer og leve et liv, der nærmer sig det normale. Alle børn har ret til en familie. En anbringelse i plejefamilie understøttes endvidere af hensigterne i Barnets Reform (2011). Processen i forbindelse med implementering af familieplejestrategien har siden 2008 blandt andet udmøntet sig i følgende indsatser: 1 Det Nationale Forskningscenter for Velfærds (SFI) Børneforløbsundersøgelse

6 Udvidelse af målgruppen for plejefamilier, herunder blandt andet børn og unge med handicap. Udvidelsen af målgruppen stiller krav til mere specialiserede forstærkede plejefamilier, som tilbydes et særligt støttesystem i form af eksempelvis tilbud om samarbejde med institutioner og/eller fagpersonale med specialiseret viden m.v. Side 6 af 7 Samling af familieplejeopgaven i Familieplejecentret og dermed sikring af en specialiseret og ensartet opgavevaretagelse på området. Særlig fokus på at der på visitationsmøder i samtlige sager drøftes mulighed for familieplejeanbringelser. Som udgangspunkt anbringes små børn altid i en plejefamilie, dvs. der skal meget vægtige grunde til for at små børn anbringes i institutionsrammer Løbende uddannelsestilbud og supervision til familieplejerne Fokus på ungeområdet, herunder særlig opmærksomhed på pigegruppen Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at familieplejeområdet er et område, der også fremadrettet vil blive fulgt meget tæt. Tættere opfølgning og mere helhedsorienterede indsatser Et af de tiltag, der i 2015 er blevet iværksat i forhold til anbringelsesområdet er udpegningen af to anbringelseskonsulenter på Familiecentret. Konsulenterne har til opgave, i samarbejde med sagens faste rådgiver, at holde tæt øje med og følge op på primært anbringelser på eksterne døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Formålet er, med fokus på en tids- og målfokuseret indsats, at sikre den rette og mest udbytterige anbringelse, herunder sikringen af et mere komprimeret forløb således at barnet vil kunne komme ned af indsatstrappen og modtage en mindre indgribende indsats. Et andet tiltag som igangsættes i 2016 er, med afsæt i erfaringerne fra den svenske kommune Borås, at foretage blandt andet en reduktion af sagstallet for den enkelte rådgiver og herigennem sikre mulighed for tættere opfølgning og øget tværfagligt samarbejde og koordinering. Udgangspunktet er, gennem den tættere kontakt og øgede tværfagligt samarbejde på tværs af udførerområdet, myndighedsområdet og Børn og Unge, at møde barnet der, hvor det er, og at tilpasse indsatsen og løsningen til den enkelte og dennes behov. Med afsæt i indsatstrappen er fokus på at støtten altid bygges på

7 familiens og barnets egne ressourcer og muliggøre en mindre indgribende indsats. Side 7 af 7 På Familiecentret er der sket en sagsreduktion på småbørnsområdet, ungeområdet og dagområdet. På Handicapcentret for Børn vil det som et pilotprojekt i perioden 2016 til 2019 blive afprøvet og evalueret, hvorvidt og i hvilket omfang modellen kan overføres til handicapområdet for børn. Tidlige forebyggende indsatser I forhold til de konkrete forebyggende indsatser er der her tale om en bred indsatsvifte. Indsatser, der er sat særligt fokus på i 2015 og vil blive sat fokus på i 2016 er for eksempel Atlass familie indsats, der er forankret i Specialpædagogiske Børnetilbud. I dette tilbud kombineres specialpædagogisk støtte i hjemmet/nærmiljøet og koordinering til eksempelvis skole/klub med aflastning for at skabe en helhedsorienteret og tidlig indsats i familierne med sigte på at udskyde eller erstatte et mere permanent aflastnings- eller døgntilbud. Tilbuddet har sigte på, at familierne forstår egen stress både hos voksne og børn og får nogle coping-strategier til at komme ud af denne tilstand. Der er tale om en tidsbegrænset indsats (6 måneder). Handicapcentret for Børn har ultimo marts 2016 besluttet at øge indsatsen fra 10 til 15 årlige pladser.