A. Konstruktionsdokumentation

Side: 1 af 67 LeanDesign Byggeteknisk Totalrådgivning A. Konstruktionsdokumentation Status: Projektnavn: Adresse: Bygherre: Projekt-nr.: Dokument-nr.: Udarbejdet af: Ali Bagherpour Underskrift Kontrolleret af: Underskrift Godkendt af: Underskrift

Side: 2 af 67 Indholdsfortegnelse 1 Bygværket... 4 1.1 Bygværkets art og anvendelse... 4 1.2 Konstruktionens art og opbygning... 4 2 Grundlag... 5 2.1 Normer og standarder... 5 3 Konstruktioner... 6 3.1 Statisk virkemåde... 6 3.1.1 Lodret lastnedføring, det bærende hovedsystem... 6 3.1.2 Vandret lastnedføring, det afstivende system... 7 4 Laster... 9 4.1 Permanente laster... 9 4.2 Nyttelaster... 10 4.3 Snelast... 10 4.4 Vindlast... 11 4.4.1 Vind på Nord facade... 11 4.4.2 Vind på Øst facade... 15 5 Statiske beregninger bygværk... 20 5.1 Bjælker ved Øst facade... 20 5.1.1 Bjælker og søjler ved Øst facaden, Kontor og WC/BAD... 22 5.1.1.1 Bjælke B1... 23 5.1.1.2 Bjælke B2 og B3... 27 5.1.1.3 Statiske model for hele bjælke-søjle system... 30 5.1.2 Bjælker og søjler ved Øst facaden, Stuen... 33 5.1.2.1 Bjælke B1... 34 5.1.2.2 Bjælke B2 og B3... 36 5.1.2.3 Statiske model for hele bjælke-søjle system... 38 5.1.3 Bjælker og søjler ved Øst facaden, Køkken... 41 5.1.3.1 Bjælke B1... 41 5.1.3.2 Statiske model for hele bjælke-søjle system... 44 5.2 Væggen bæreevne mht. lodret last... 47 5.3 Stabilitets beregning... 49 5.3.1 Stabilitets undersøgelse, vind på nord facaden (syd facaden)... 49 5.3.2 Stabilitets undersøgelse, vind på øst facaden (vest facaden)... 51 5.4 Fundering... 55 5.4.1 Liniefundament, generelt... 55 5.4.2 Punktfundament ved søjler... 58 5.4.2.1 Ved stuen... 58

Side: 3 af 67 5.4.2.2 Ved kontor og WC/Bad... 58 5.4.2.3 Ved køkken... 59 5.5 Tegninger/Skitser... 60 5.5.1.1 Ved stuen (og kontoret)... 60 5.5.1.2 Ved køkken... 66

Side: 4 af 67 1 Bygværket 1.1 Bygværkets art og anvendelse Nærværende statiske beregninger omfatter et nyt byggeri placeret på Strandvejen 131A, 3070 Snekkersten. Byggeriet er et enfamiliehus (boligareal 332,8 m 2 ) med integreret garage (55,7 m 2 ). Byggeriet fremstår som et muret byggeri. Byggeriet udføres med simple og traditionelle konstruktioner i middel konsekvensklasse CC2. 1.2 Konstruktionens art og opbygning Tagkonstruktionen (som valmetag) udføres som gitterspær med tosidigt fald og en høldning på 25 grader. Tagkonstruktionen bygges som teglsten på lægter med fast undertag (tagpap på rupløjede brædder og ventileret kip) og spærfod med mellemliggende mineraluld samt gips på spredt forskalling. Tagkonstruktionen projekteres af spærfabrikken. Ydervægge/facaderne (type A) udføres med kalksandsten både som bagmur og formur samt isolering. Ydervæggene for garagen (type B) udføres som kalksandsten som formur og gasbeton som bagmur med isolering imellem. Indervægge udføres i fire typer, type A som halvstensmur med kalksandsten (115mm), type B som helstensmur med kalksandsten (240mm) og type C som porebeton (100mm) og type D som forsatsvæg (150mm/250mm) med vådrumsgips på stål forskalling (som Danogips). Huset udføres med rendefundamenter og terrændæk af armeret beton med indbygget vandbåren gulvvarme på trykfast isolering, sandpude og bæredygtig jord. Jf. geotekniske undersøgelse foretages en direkte fundering til de nævnte funderingsdybder. Fundamenter føres til frostfri dybde. Man skal under udgravningsarbejdet være opmærksom på variationer i jordbundsforholdene. Fundamenter udføres med revnearmeringer (3Y12) i top og bund. Det vurderes, at der ikke vil være gener med tilhørende grundvand i forbindelse med udgravning til fundamenter. Vandspejlet skal dog kontrolleres i de etablerede pejlerør inden opstart af gravearbejdet. Ved udgravninger under GVS skal der udføres en midlertidig grundvandssænkning.

Side: 5 af 67 2 Grundlag 2.1 Normer og standarder Beregninger er udført på grundlag af følgende Eurocodes med tilhørende danske annekser: DS/EN 1990 Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DS/EN 1991-1-1 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner DS/EN 1992-1-1 Eurocode 2: Betonkonstruktioner DS/EN 1993-1-1 Eurocode 3: Stålkonstruktioner DS/EN 1995-1-1 Eurocode 5: Trækonstruktioner DS/EN 1996-1-1 Eurocode 6: Murværkskonstruktioner DS/EN 1997-1 Eurocode 7: Geoteknik Følgende litteratur er anvendt: Teknisk Ståbi, 23. udgave 2015 SBI-anvisning 231 Fundering af mindre bygninger, 1. udgave 2011 SBI-anvisning 254 Småhuse styrke og stabilitet, 1. udgave 2015 Der er anvendt følgende andre specielle referencer: Jordbundsundersøgelse (geotekniske undersøgelse) af den 28-05-2014 fra Lind & Risør

Side: 6 af 67 3 Konstruktioner 3.1 Statisk virkemåde 3.1.1 Lodret lastnedføring, det bærende hovedsystem Last fra tagkonstruktionen (egenlast og snelast samt vinlast både som tryk og sug) optages af gitterspærene og afleveres til murrem, der fordeler lasten til de bærende vægge. Murrem skal også forankres til de bærende bagvægge (kalksandsten vægge og gasbetonvægge ved garagen). På foranstående tegning er der vist princippet ved fastgørelsen af tagkonstruktion og bærende væg. Der skal hermed bemærkes at dimensionering af tagkonstruktionen udføres af spærfabrikken. I det viste område (på tegningen nedenunder) understøtningsforholdene er afhængigt af hvordan tagkonstruktionen kommer til at bygges! Ved vinduer og døre skal overliggere forstærkes med armeringer for at kunne optage og overfører laster til fundamenter. Ved manglende ydervægge f. eks. ved øst facaden (glasfacaden ved stuen og kontoret) skal tagkonstruktionen understøttes af udkragede bjælker (understøttet af søjler der er står imellem bagvæg og formuren) og ved køkkenet er der stålbjælker og søjler, der bærer lasterne. Her skal tagspærene tilpasses stålbjælker i stedet for murrem. På nedenstående skitse er der vist det bærende hovesystem for byggeriet. Bagvæggen (kalksandsten) som bærende. Vindues overliggere forstærkes. Bagvæggen (kalksandsten) som bærende. Vindues overliggere for- Bagvæggen (kalksandsten) som bærende. Bagvæggen (Gasbeton) Bagvæggen (kalksandsten) som bærende. Dør overliggere forstær- Helstensmur (kalksandsten) som bærende. Bagvæggen (Gasbeton) som bærende. Bagvæggen (Gasbeton) som bæ- Bagvæggen (kalksandsten) som bærende. Vindues overliggere forstærkes. Stålbjælke, Stålsøjle,

Side: 7 af 67 De lodrette laster fra taget samt vægten af ydervægge (de bærende vægge) overføres videre til liniefundamenter. Der skal undersøges at væggene og især gasbeton væggen kan klare belastningerne! Der udføres liniefundamenter under alle bærende vægge, stabiliserende vægge samt facader. Søjler udføres som indspændt i punktfundamenter. 3.1.2 Vandret lastnedføring, det afstivende system Stabiliteten for nybygningen sikres af dels tagkonstruktionen og dels af de afstivende vægge. Tagunderlag af rupløjede brædder vil også give en vis skivevirkning, som man dog normalt ikke regner med. Brædderne kan dog altid ved bjælkevirkning hindre at spærene forskydes i forhold til hinanden i deres længderetning og dermed virke som skive over for tværlast. Tagkonstruktionen/tagspærene forankres mod vindsug med beslag sømmet til topremmen/murremmen. Topremmen forankres med indlimede gevindstænger til væggen. Dimensionering og dermed afstivning af selve tagkonstruktionen udføres af spærfabrikken. Vandret kræfter på facader (vindlast) klares af tværgående vægge, dvs. vindlasten optages af ydervægge (kalksanssten) samt indervægge. De stabiliserende vægge forankres til fundamentet. Den afstivende væg i stuen skal fastgøres til tagkonstruktionen for at stabilisere huset. På nedenstående skitse er der vist de afstivende vægge i de viste vindretninger. V1 V21 V22 V3 V5 V7 V23 V24 V6 V2 V4 V26 V28 V29 V8 V27 V10 V9 V31 V32 V11 V13 V14 V15 V16 V18 V17 V12 V19 V20 V25 V30 V36 V33 V42 V34 V35 V37 V38 V40 V41 V39 Vindretning Vindretning

Side: 8 af 67 Princippet ved afstivning af huset ved at benytte loftskiven: For at vægge kan virke stabiliserende, skal der etableres en kraftoverførende samling mellem loftskiven og væggene. Loftskiven er samtidigt fastgjort til tagspæret via forskallinger. Se nedenstående principper.

Side: 9 af 67 4 Laster 4.1 Permanente laster Permanent laster (egenvægt) er beregnet jf. tegninger A3 210 T og A3 220 T dateret 20/2 2018. Tagkonstruktion: kn/m 3 mm kn/m 2 Teglsten, lægter, 0,8 undertag af brædder og pap + spær Spærfod 0,1 Isolering 0,3 400 0,12 Forskalling, 0,03 22x95/300 Gipsplader 9,0 2x12,5 0,23 Total last 1,28 Ydervægskonstruktion, type A: kn/m 3 mm kn/m 2 Kalksandsten 18 115 2,07 Vent. 65 0 Isolering 0,3 190 0,06 Kalksandsten 18 115 2,07 Total last 4,2 Ydervægskonstruktion, type B: kn/m 3 mm kn/m 2 Kalksandsten 18 115 2,07 Vent. 65 0 Isolering 0,3 190 0,06 Gasbeton/Porebeton 3,4 100 0,34 Total last 2,47

Side: 10 af 67 Indervæg, type A: Halvstensmur, Kalksandsten kn/m 3 mm kn/m 2 18 115 2,07 Total last 2,07 Indervæg, type B: Helstensmur, Kalksandsten kn/m 3 mm kn/m 2 18 240 4,32 Total last 4,32 4.2 Nyttelaster Boligarealer, q k = 1,5 kn/m2 ψ 0 = 0,5 Q k = 2 kn ψ 0 = 0 γ q = 1,5. Halvdelen af lasten er frilast. Gangbro i tagrum, q k = 0,5 kn/m 2 ψ 0 = 1,0 Q k = 0,5 kn ψ 0 = 0 γ q = 1,5. 4.3 Snelast Taghældningen er på 25 grader. Snelast er en bunden last. s = μ C e C t s k α = 25 α = 25,3 μ er formfaktoren for snelasten C e er eksponeringsfaktoren, C e = 1,0 α = 25 C t er den termiske faktor, C t = 1,0 s k er den karakteristiske terrænværdi (ifl. DK-NA), s k = 1,0 kn/m 2 s = 0,8 * 1,0 = 0,8 kn/m 2

Side: 11 af 67 4.4 Vindlast Vindlasten er bunden last. W = q p * c pe,10 Hastighedstryk, q p aflæses for terrænkategori I (vind på øst facaden) og terrænkategori II (vind på nord facaden) med en total bygningshøjde på 6,0 m (5,932 m) fra terræn. - Vind på øst facaden: Terrænkategori I, q p = 0,88 kn/m 2. - Vind på nord facaden: Terrænkategori II, q p = 0,74 kn/m 2. 4.4.1 Vind på Nord facade Vindlast på tagkonstruktionen: Formfaktorer, c pe,10 for valmtage jf. Eurocode afsnit 7.2.6:

Side: 12 af 67 α = 25 h = 6,0 m b = 22,115 m Dette medfører at e = 11,8 m Idet taghældningen er på 25 grader, interpoleres der mellem talværdierne for 15 og 30 grader. Vindlasten på tagfladen i terrænkategori I bliver derfor som følger: Zone F: w = 0,74 * 0,63 = 0,47 kn/m 2, SUG Zone G: w = 0,74 * 0,60 = 0,44 kn/m 2, SUG Zone H: w = 0,74 * 0,23 = 0,17 kn/m 2, SUG Zone I: w = 0,74 * 0,43 = 0,32 kn/m 2, SUG

Side: 13 af 67 Zone J: Zone K: Zone L: Zone M: Zone N: Zone F: Zone G: Zone H: w = 0,74 * 0,80 = 0,60 kn/m 2, SUG w = 0,74 * 0,73 = 0,54 kn/m 2, SUG w = 0,74 * 1,40 = 1,03 kn/m 2, SUG w = 0,74 * 0,73 = 0,54 kn/m 2, SUG w = 0,74 * 0,23 = 0,17 kn/m 2, SUG w = 0,74 * 0,40 = 0,30 kn/m 2, TRYK w = 0,74 * 0,53 = 0,40 kn/m 2, TRYK w = 0,74 * 0,33 = 0,25 kn/m 2, TRYK Vindpåvirkning på tagudhæng: Vindpåvirkninger på tagudhæng er vist på skitserne. Udhæng ved Facaden: Udhæng ved facaden: SUG=0,47 kn/m 2 Tryk=0,3 kn/m 2 Tryk=0,52 kn/m 2 Tryk=0,52 kn/m 2 Udhæng=0,25 m (vandret målt) Udhæng=0,25 m (vandret målt) Udhæng ved gavl: SUG=1,0 kn/m 2 Tryk=0,88 kn/m 2 Udhæng=0,25 m (vandret målt)

Side: 14 af 67 Vindlast på facader: E D Vind h = 6,0 m b = 21,615 m d = 22,49 m Dette medfører at e = 12,0 m Idet e=11,8 m < d=22,49 m, vælges opstalt for e<d. Idet h/d = 6,0 / 22,49 = 0,264. Vindlasten (de karakteristiske værdier) på facaderne bliver som vist nedenunder. Zone D, TRYK, zone længde = 21,615 m: w = 0,74 * 0,7 = 0,52 kn/m 2 Zone E, SUG, zone længde = 21,615 m: w = 0,74 * 0,3 = 0,22 kn/m 2 Zone A, SUG, zone længde = 2,04 m: w = 0,74 * 1,2 = 0,89 kn/m 2 Zone B, SUG, zone længde = 8,16 m: w = 0,74 * 0,8 = 0,59 kn/m 2 Zone C, SUG, zone længde = 12,29 m: w = 0,74 * 0,5 = 0,37 kn/m 2

Side: 15 af 67 SUG SUG TRYK SUG SUG SUG E D TRYK C SUG TRYK SUG C D B E SUG B SUG A 4.4.2 Vind på Øst facade Vindlast på tagkonstruktionen: Formfaktorer, c pe,10 for valmtage jf. Eurocode afsnit 7.2.6:

Side: 16 af 67 α = 25 h = 6,0 m b = 7,4 m Dette medfører at e = 7,4 m Idet taghældningen er på 25 grader, interpoleres der mellem talværdierne for 15 og 30 grader. Vindlasten på tagfladen i terrænkategori I bliver derfor som følger: Zone F: w = 0,88 * 0,63 = 0,56 kn/m 2, SUG Zone G: w = 0,88 * 0,60 = 0,53 kn/m 2, SUG Zone H: w = 0,88 * 0,23 = 0,20 kn/m 2, SUG Zone I: w = 0,88 * 0,43 = 0,38 kn/m 2, SUG

Side: 17 af 67 Zone J: Zone K: Zone L: Zone M: Zone N: Zone F: Zone G: Zone H: w = 0,88 * 0,80 = 0,70 kn/m 2, SUG w = 0,88 * 0,73 = 0,64 kn/m 2, SUG w = 0,88 * 1,40 = 1,23 kn/m 2, SUG w = 0,88 * 0,73 = 0,64 kn/m 2, SUG w = 0,88 * 0,23 = 0,20 kn/m 2, SUG w = 0,88 * 0,40 = 0,35 kn/m 2, TRYK w = 0,88 * 0,53 = 0,47 kn/m 2, TRYK w = 0,88 * 0,33 = 0,29 kn/m 2, TRYK Vindpåvirkning på tagudhæng: Vindpåvirkninger på tagudhængene på de værste tilfælde er vist på skitserne herunder. Udhæng ved Gavl: Zone F Udhæng ved gavl: Zone F SUG=0,56 kn/m 2 Tryk=0,35 kn/m 2 Tryk=0,62 kn/m 2 Tryk=0,62 kn/m 2 Udhæng=0,25 m (vandret målt) Udhæng=0,25 m (vandret målt) Udhæng ved Facaden: Zone L SUG=1,23 kn/m 2 Tryk=1,0 kn/m 2 Udhæng=0,25 m (vandret målt)

Side: 18 af 67 Vindlast på facader: b A, B og C E D d h = 6,0 m b = 22,49 m d = 21,615 m Dette medfører at e = 12,0 m Idet e=12,0 m < d=21,615 m, vælges opstalt for e<d. Idet h/d = 6,0 / 21,615 = 0,264. Vindlasten (de karakteristiske værdier) på facaderne bliver som vist nedenunder. Zone D, TRYK, zone længde = 22,49 m: w = 0,88 * 0,7 = 0,62 kn/m 2 Zone E, SUG, zone længde = 22,49 m: w = 0,88 * 0,3 = 0,26 kn/m 2 Zone A, SUG, zone længde = 2,4 m: w = 0,88 * 1,2 = 1,06 kn/m 2 Zone B, SUG, zone længde = 9,6 m: w = 0,88 * 0,8 = 0,70 kn/m 2 Zone C, SUG, zone længde = 10,49 m: w = 0,88 * 0,5 = 0,44 kn/m 2

Side: 19 af 67 SUG E E SUG C E SUG SUG B D SUG SUG A D D SUG TRYK

Side: 20 af 67 5 Statiske beregninger bygværk 5.1 Bjælker ved Øst facade I dette afsnit dimensioneres de bjælker og søjler der bærer tagkonstruktionen. Bjælker og søjler er placeret i øst facaden som er vist på nedenstående tegning. Facadebjælker understøttes af to udkragede stålbjælker, hvor hver i sær understøttes af to søjler der står i mellem bagvæg og formuren. Der er tale om følgende last, der påvirker bjælke/søjler: - Tagets egenvægt - Snelast på taget - Vindlast på taget. Vindlasten er regnet således, at vinden påvirker nord facaden samt øst facaden. For hvert tilfælde er der regnet vindpåvirkningen på tagkonstruktionen både som tryk og sug på forskellige zoner som er vist på nedenstående tegning.

Side: 21 af 67 Nord facaden Øst facaden Lastberegning Generelle vindlast beregninger samt de tilhørende lastbredde/lastopland vist på nedenstående tabel. For lastværdierne henvises til afsnittet om lastberegninger. Last på bjælke Fladelast, kn/m 2 lastopland, m Lodret, Linielast, kn/m γ ψ 0 Egenlast (tag), g: 1,28 1,8 2,3 1,00 Snelast, s: 0,8 1,6 1,3 1,50 0,00 Vind på Nord facaden, w: Taghældning, α = 25,0 1,50 0,30 e = 1,3 m Lodret, Linielast Vandret, Linielast zone F, Tryk: 0,30 1,30 0,35 0,16

Side: 22 af 67 zone G, Tryk: 0,40 1,30 0,47 0,22 zone H, Tryk: 0,25 2,80 0,63 0,30 zone F, Sug: 0,47 1,30 0,55 0,26 zone G, Sug: 0,44 1,30 0,52 0,24 zone H, Sug: 0,17 2,80 0,43 0,20 zone I, Sug: 0,32 2,80 0,81 0,38 zone J, Sug: 0,60 1,30 0,71 0,33 zone K, Sug: 0,54 1,30 0,64 0,30 zone L, Sug: 1,00 1,30 1,18 0,55 zone M, Sug: 0,54 2,80 1,37 0,64 Tagudhæng, Sug: 0,52 0,27 0,13 0,06 Vind på Øst facaden, w: Taghældning, α = 25,0 1,50 0,30 e = 0,74 m Lodret, Linielast Vandret, Linielast zone F, Tryk: 0,35 0,74 0,23 0,11 zone G, Tryk: 0,47 0,74 0,32 0,15 zone H, Tryk: 0,29 3,36 0,88 0,41 zone F, Sug: 0,56 0,74 0,38 0,18 zone G, Sug: 0,53 0,74 0,36 0,17 zone H, Sug: 0,20 3,36 0,61 0,28 zone I, Sug: 0,38 3,36 1,16 0,54 zone J, Sug: 0,70 0,74 0,47 0,22 zone L, Sug: 1,23 0,74 0,82 0,38 zone M, Sug: 0,64 3,36 1,95 0,91 zone N, Sug: 0,20 4,10 0,74 0,35 Tagudhæng, Sug: 0,62 0,27 0,15 0,07 K FI = 1,0 5.1.1 Bjælker og søjler ved Øst facaden, Kontor og WC/BAD Idet bygherren ikke vil have nogen søjler ind i huset, er det derfor en løsningsforslag med udkragede stålbjælker, der understøttes af søjler imellem bagvæg og formuren. I dette afsnit vil bjælkerne B1, B2 og B3, der understøttes af 4 søjler, der står i hul mellem bagvæg og formuren, blive dimensioneret. Disse søjler går helt ned til beton punktfundamenter.

Side: 23 af 67 Resultat: Bjælker: Stål S235, HEB220 Søjler: Stål S235, HEB220 Alle bjælker: HEB220 Alle søjler: HEB220 Alternativ løsning med Limtræbjælker og indvendige søjler: Limtræ 115x140 Momentstift Limtræ 140x300 Limtræ 115x300 Limtræ 140x140 Momentstift Limtræ 140x140 5.1.1.1 Bjælke B1 Bjælken B1 bærer de lodrette laster bestående af tagets egenlast, snelast samt vindlast (tryk og sug) fra valmtaget. Stikspærene der danner gavlen i valmen, placeres efter spærtegningerne og fastgøres til hovedspær / anfaldsspær, grater og understøttes på de bærende valmbukke samt bjælken B1. Princippet for opbygning af et valmtag kan ses på nedenstående billede.

Side: 24 af 67 Bjælke B1 Placering, lastopland og geometri På nedenfor tegninger ses placering af bjælker, lastoplandet samt de nødvendige mål/geometri. ca. 2,25 m Bjælke, B3 Bjælke, B1 Bjælke, B2 Bjælkens totale spændvidde, L = 6,125 m 3,75 m ca. 2,25 m ca. 1,60 m 2,375 m 3,75 m 7,49 m

Side: 25 af 67 1,863 m α = 25 ca. 3,75 m Last på bjælken På nedenstående tabel er der vist de laster der virker på bjælken B1 samt de tilhørende lastopland på bjælken. De mest kritiske belastning består af egenlast, snelast samt vindtryk på bjælken (vist i fedt skrift). For vindtryk i zonerne G og H regnes der med en gennemsnitsværdi som jævnt fordelt. For lastoplandet se den forrige side samt skitserne nedenunder. Last på bjælken Fladelast, kn/m 2 lastopland, m Linielast, kn/m γ ψ 0 Egenlast (tag), g: 1,28 1,8 2,3 1,00 Snelast, s: 0,8 1,6 1,3 1,50 0,00 Vind på Nord facaden, w: Taghældning, α = 25,0 1,50 0,30 e = 1,3 m zone M, Sug: 0,54 2,0 0,98 zone L, Sug: 1,0 1,3 1,20 Tagudhæng, Sug: 0,52 0,27 0,13 Vind på Øst facaden, w: Taghældning, α = 25,0 1,50 0,30 e = 0,74 m zone F, Tryk: 0,35 0,74 0,42 zone G, Tryk: 0,47 0,74 0,56

Side: 26 af 67 zone H, Tryk: 0,29 1,06 0,28 zone F, Sug: 0,56 0,74 0,67 zone G, Sug: 0,53 0,74 0,63 zone H, Sug: 0,20 1,06 0,19 zone I, Sug: 0,38 1,8 0,62 Tagudhæng, Sug: 0,62 0,27 0,15 K FI = 1,0 Egenlast=1,28 kn/m 2 Snelast = 0,8 kn/m 2 1,6 m Lastkombinationer Som tidligere nævnt er lastkombinationerne foretaget efter formel 6.10b i Teknisk Ståbien. Den lastkombination der giver mest nedadrettede (dimensionsgivende last, karakteristisk og regningsmæssigt) last på bjælken er som følger: * Snelast dominerende + Vind Tryk: p k = K FI * ( g + 1,0*s + 1,0*w*ψ 0) = 3,7 kn/m p d = K FI * ( g + 1,5*s + 1,5*w*ψ 0) = 4,4 kn/m Vindtryk regnes som en gennemsnitsværdi for zonerne G og H. Vindtryk på undersiden af tagudhæng (SUG) er ikke medregnet.

Side: 27 af 67 5.1.1.2 Bjælke B2 og B3 Bjælkerne B2 og B3 bærer de lodrette laster bestående af tagets egenlast, snelast samt vindlast (tryk og sug, hovedsageligt i zone F) fra en del af saddeltaget. Disse to bjælker understøtter bjælken B1 i husets længderetning og understøttes af søjler på den ene side og kalksandsten væggen på den anden side. Princippet for opbygning af et valmtag kan ses på nedenstående billede. Bjælke B2 Bjælke B3 Placering, lastopland og geometri På nedenfor tegninger ses placering af bjælker, lastoplandet samt de nødvendige mål/geometri. 2,25 m Bjælke, B3 Bjælke, B1 Bjælke, B2 ca. 2,25 m 2,375 m 3,75 m Bjælkens totale spændvidde, L = 6,125 m

Side: 28 af 67 ca. 3 m ca. 3,75 m ca. 2,6 m 1,863 m α = 25 1,374 m ca. 2,6 m Last på bjælken På nedenstående tabel er der vist de laster der virker på bjælken B1 samt de tilhørende lastopland på bjælken. De mest kritiske belastning består af egenlast, snelast samt vindtryk på bjælken (vist i fedt skrift). For vindtryk i zonerne G og H regnes der med en gennemsnitsværdi som jævnt fordelt. For lastoplandet se den forrige side samt skitserne nedenunder. Last på bjælke Fladelast, kn/m 2 lastopland, m Lodret, Linielast, kn/m γ ψ 0 Egenlast (tag), g: 1,28 2,80 3,6 1,00 Snelast, s: 0,8 2,60 2,1 1,50 0,00 Vind på Nord facaden, w: Taghældning, α = 25,0 1,50 0,30 e = 1,3 m

Side: 29 af 67 Lodret, Linielast Vandret, Linielast zone F, Tryk: 0,35 2,80 0,89 0,41 zone H, Tryk: 0,25 1,50 0,34 0,16 zone F, Sug: 0,47 2,80 1,19 0,56 zone H, Sug: 0,17 1,50 0,23 0,11 zone I, Sug: 0,32 1,50 0,44 0,20 zone J, Sug: 0,60 1,30 0,71 0,33 Tagudhæng, Sug: 0,52 0,27 0,13 0,06 Vind på Øst facaden, w: Taghældning, α = 25,0 1,50 0,30 e = 0,74 m Lodret, Linielast Vandret, Linielast zone I, Sug: 0,38 3,36 1,16 0,54 zone J, Sug: 0,70 0,74 0,47 0,22 zone L, Sug: 1,23 0,74 0,82 0,38 zone M, Sug: 0,64 3,36 1,95 0,91 Tagudhæng, Sug: 0,62 0,27 0,15 0,07 K FI = 1,0 Lastkombinationer Den største lodret, nedadrettede last regnes efter formel 6.10b, Teknisk ståbi. * Snelast dominerende + Vind tryk (Kun zone F med lastoplandet på 2,8 m): p k = K FI * ( g + 1,0*s + 1,0*w*ψ 0) = 5,9 kn/m p d = K FI * ( g + 1,5*s + 1,5*w*ψ 0) = 7,1 kn/m Her regnes der med en jævnt fordelt last og ikke en trekant lastfordeling som vist på tegningen. En del last kommer også fra stikspærene der hviler af på grat spær og derefter valmbukke der understøttes af bjælken.

Side: 30 af 67 5.1.1.3 Statiske model for hele bjælke-søjle system Nedenunder er vist 3D modellen samt last på konstruktionen. Følgende resultater for snitkræfter, nedbøjning samt reaktioner er fundet. - Reaktioner efter den regningsmæssige lastværdier i kn.

Side: 31 af 67 - Bøjningsmoment om den stærke akse, My i knm. σ = M / W = 41,3*106 / 736*103 = 56 MPa < f yd = 214 MPa - Forskydningskraft i kn.

Side: 32 af 67 - Nedbøjning efter de karakteristiske værdier i mm. Konklusion: Der kan vælges stålprofiler mindre end HEB220. Dette profil vælges kun for at have det samme byggesystem med den anden rammekonstruktion (bjælke-søjle system) ved stuen.

Side: 33 af 67 5.1.2 Bjælker og søjler ved Øst facaden, Stuen Idet bygherren ikke vil have nogen søjler ind i huset, er det derfor en løsningsforslag med udkragede stålbjælker, der understøttes af søjler imellem bagvæg og formuren. Princippet ved lastgang og bjælke beregningen er som bjælkerne i øst facaden ved kontoret i afsnit 3.1. Resultat: Bjælker: Stål S235, HEB220 Søjler: Stål S235, HEB 220 Alle bjælker: HEB220 Alle søjler: HEB220 Alternativ løsning med Limtræbjælker og indvendige søjler (synlige bjælker og søjler): Limtræ 115x140 Momentstift Limtræ 140x300 Limtræ 140x140 Limtræ 115x300 Momentstift Limtræ 140x140

Side: 34 af 67 5.1.2.1 Bjælke B1 Bjælken B1 bærer de lodrette laster bestående af tagets egenlast, facadens egenlast, snelast samt vindlast (tryk og sug) fra valmtaget. Stikspærene der danner gavlen i valmen, placeres efter spærtegningerne og fastgøres til hovedspær / anfaldsspær, grater og understøttes på de bærende valmbukke samt bjælken B1. Placering, lastopland og geometri På nedenfor tegninger ses placering af bjælker, lastoplandet samt de nødvendige mål/geometri. 1,15 m 1,15 m Bjælke, B3 Bjælke, B1 ca. 3,4 Bjælke, B2 Bjælkens spændvidde, L = 5,375 m ca. 1,6 m ca. 2,25 m ca. 2,25 m α = 25 ca. 3,4 m

Side: 35 af 67 Lastberegning Beregning af laster samt de tilhørende lastbredde/lastopland foretages på samme måde som i det forrige afsnit om bjælker og søjler ved kontoret og er vist på nedenstående tabel. For lastværdierne henvises til afsnittet om lastberegninger. Last på bjælken Fladelast, kn/m 2 lastopland, m Linielast, kn/m γ ψ 0 Egenlast (tag), g: 1,28 1,8 2,3 1,00 Snelast, s: 0,8 1,6 1,3 1,50 0,00 Vind på Syd facaden, w: Taghældning, α = 25,0 1,50 0,30 e = 1,3 m zone M, Sug: 0,64 2,45 1,40 zone L, Sug: 1,23 1,3 1,40 Tagudhæng, Sug: 0,52 0,27 0,13 Vind på Øst facaden, w: Taghældning, α = 25,0 1,50 0,30 e = 0,70 m zone F, Tryk: 0,35 0,70 0,20 zone G, Tryk: 0,47 0,70 0,30 zone H, Tryk: 0,29 1,1 0,30 zone F, Sug: 0,56 0,70 0,67 zone G, Sug: 0,53 0,70 0,63 zone H, Sug: 0,20 1,1 0,20 zone I, Sug: 0,38 1,1 0,40 Tagudhæng, Sug: 0,62 0,27 0,15 K FI = 1,0 Lastkombinationer Som tidligere nævnt er lastkombinationerne foretaget efter formel 6.10b i Teknisk Ståbien. Der er foretaget følgende lastkombinationer og resultaterne bliver til: * Snelast dominerende + Vind Tryk: p k = K FI * ( g + 1,0*s + 1,0*w*ψ 0) = 3,7 kn/m p d = K FI * ( g + 1,5*s + 1,5*w*ψ 0) = 4,4 kn/m Vindtryk regnes som en gennemsnitsværdi for zonerne G og H. Vindtryk på undersiden af tagudhæng (SUG) er ikke medregnet.

Side: 36 af 67 5.1.2.2 Bjælke B2 og B3 Placering, lastopland og geometri På nedenfor tegninger ses placering af bjælker, lastoplandet samt de nødvendige mål/geometri. 1,15 m 1,15 m Bjælke, B3 Bjælke, B1 Bjælke, B2 ca. 2,25 m ca. 3 m ca. 3,75 m ca. 2,9 m ca. 2,25 m Bjælkens spændvidde, L = 5,375 m 1,863 m α = 25 1,374 m ca. 2,9 m

Side: 37 af 67 Lastberegning Last beregningen er vist på nedenstående tabel. For lastværdierne henvises til afsnittet om lastberegninger. Lastopland og geometrien kan ses i de forrige afsnit. Lodret last på bjælken Fladelast, kn/m 2 lastopland, m Linielast, kn/m γ ψ 0 Egenlast (tag), g: 1,28 3,20 4,1 1,00 Snelast, s: 0,8 2,90 2,3 1,50 0,00 Vind på Syd facade, w: Taghældning, α = 25,0 1,50 0,30 e = 1,3 m Lodret, Vandret, Linielast Linielast Vind zone F, Tryk: 0,35 3,20 1,0 0,47 Vind zone I, Sug: 0,38 1,90 0,7 0,31 Vind zone J, Sug: 0,7 1,30 0,8 0,38 Tagudhæng, Sug: 1,0 0,27 0,2 0,11 Vind på Øst facade, w: Taghældning, α = 25,0 1,50 0,30 e = 0,7 m Lodret, Vandret, Linielast Linielast Vind zone M, Sug: 0,64 1,90 1,1 0,51 Vind zone L, Sug: 1,23 1,30 1,4 0,68 Vind zone I, Sug: 0,38 1,90 0,7 0,31 Vind zone J, Sug: 0,7 1,30 0,8 0,38 Tagudhæng, Sug: 0,61 0,27 0,1 0,07 Tagudhæng, Sug: 0,27 0,27 0,1 0,03 K FI = 1,0

Side: 38 af 67 Lastkombinationer Den største lodret, nedadrettede last regnes efter formel 6.10b, Teknisk ståbi. * Snelast dominerende + Vind tryk (Kun zone F med lastoplandet på 3,2 m): p k = K FI * ( g + 1,0*s + 1,0*w*ψ 0) = 6,7 kn/m p d = K FI * ( g + 1,5*s + 1,5*w*ψ 0) = 8,0 kn/m Her regnes der med en jævnt fordelt last og ikke en trekant lastfordeling som vist på tegningen. En del last kommer også fra stikspærene der hviler af på grat spær og derefter valmbukke der understøttes af bjælken. 5.1.2.3 Statiske model for hele bjælke-søjle system Nedenunder er vist 3D modellen samt last på konstruktionen.

Side: 39 af 67 Følgende resultater for snitkræfter, nedbøjning samt reaktioner er fundet. - Reaktioner efter den regningsmæssige lastværdier i kn. - Bøjningsmoment om den stærke akse, My i knm. σ = M / W = 70*106 / 736*103 = 95 MPa < f yd = 214 MPa

Side: 40 af 67 - Forskydningskraft i kn. - Nedbøjning efter de karakteristiske værdier i mm. Længde/Nedbøjning = 5400/14,2 = 380

Side: 41 af 67 5.1.3 Bjælker og søjler ved Øst facaden, Køkken Bjælken lægger af på vægge samt 2 søjler som mellem understøtninger. Bjælker bærer last fra taget, murværk som facade (ca. 300 mm) samt en markise. Idet der ikke er nogen loftskiver til at afstive i dette område regnes der at bjælke-søjle systemet skal også bære vindlast på facaden. Markisen giver en vridende moment på bjælken og dette skal også undersøges. 5.1.3.1 Bjælke B1 Placering og geometri 7,205 m 2,440 m S 2,372 m Bjælke, B1 4,63 m S 2,372 m 9,375 m 2,712 m 5,745 m α = 25 7,205 m 2,440 m

Side: 42 af 67 Den statiske model ser således ud, at gitterspæret understøttes af ydervæg, indvendige væg og bjælke-søjle ved øst facaden. A B C Lastberegning Under lastberegninger i dette afsnit er der fokus på at finde reaktionen fra gitterspærene der hviler af på bjælken. Denne reaktion bruges til at dimensionere bjælken. Enheds laster er beregnet i afsnittet Laster. Der er forudsat en indbyrdes afstand mellem gitterspærene på 1,0 m. Egenlast, g=1,28 kn/m Snelast, s=0,8 kn/m Virker på en vandret Vind TRYK, w=0,47 kn/m (zone F/G) Vind TRYK, w=0,29 kn/m (zone H) Vind SUG, w=0,58 kn/m (zone J) Vind SUG, w=0,35 kn/m (zone I) Vind SUG, w=0,66 kn/m Vind SUG, w=0,66 kn/m

Side: 43 af 67 For vindpåvirkninger for tagudhænget er der også medregnet et vindtryk på undersiden af tagudhæng baseret på væggens tryk, som er tegnet i afsnittet Laster, Vindlast. Lastkombinationer Herunder er der vist de beregnede reaktioner fra tagkonstruktionen. De mærkede last/reaktion skal optages af facade bjælken. Reaktioner som linielast på bjælken: Anvendelses grænsetilstand, p k = g + 1,0 * s + 1,0 * w tryk * 0,3 Reaktioner som linielast på bjælken: Brud grænsetilstand, p d = g + 1,5 * s + 1,5 * w tryk * 0,3

Side: 44 af 67 5.1.3.2 Statiske model for hele bjælke-søjle system Nedenunder er vist 3D modellen samt last (lodrette laster fra taget samt vindlast på glas facaden) på konstruktionen.

Side: 45 af 67 Følgende resultater for snitkræfter, nedbøjning samt reaktioner er fundet. - Reaktioner (enkeltkraft samt indspændings moment) efter den regningsmæssige lastværdier i kn og knm. - Bøjningsmoment om den stærke akse, M y - Bøjningsmoment om den stærke akse, M z

Side: 46 af 67 - Forskydningskraft, V y i kn. - Forskydningskraft, V z i kn. Bjælkens spændingsundersøgelse ved mellem understøtningen. = +3 =30 < - Nedbøjning efter de karakteristiske værdier i mm.

Side: 47 af 67 5.2 Væggen bæreevne mht. lodret last Lastberegning: Permanent laste kn/m 2 Lastbredde, m kn/m Tag, g tag 1,28 4,5 +2,1 = 5 6,4 Væg, g væg (kun den bærende bagvæg) Væghøjde, m 2,07 2,8 5,8 Total 11,55 Variable laste kn/m 2 Lastbredde, m kn/m Sne, s 0,8 ½ * 9 = 4,5 3,6 Vindtryk, zone G 0,4 4,5 +2,1 = 5 2,0 Der regnes med de lastkombinationer, hvor alle laster er nedadrettede. Snelast dominerende: p d1 = K FI * [(g tag + g væg) + 1,5 * s + 1,5 * w * ψ 0 ] p d1 = 1,0 * [(6,4 + 5,8) + 1,5 * 3,6 + 1,5 * 2,0 * 0,3] = 18,4 kn/m Vindlast dominerende: p d2 = K FI * [((g tag + g væg) + 1,5 * s * ψ 0 + 1,5 * w ] p d2 = 1,0 * [(6,4 + 5,8) + 1,5 * 3,6 * 0 + 1,5 * 2,0] = 15,1 kn/m Den dimensionsgivende last bliver til: pd = 18,4 kn/m Væggens styrkeparametre: Massive kalksandsten, Gruppe 2 Normaliserede trykstyrke, fb = 20 MPa Normal mørtel, MC 1,5 Mørteltrykstyrke, fm = 1,5 MPa Konstanten K jf. tabel 8.2 teknisk ståbi, K = 0,45

Side: 48 af 67 Trykstyrke af murværk med traditionel fuge: f =K f, f,! = 0,45 20, 1,5,! = 4,1 MPa For normal sikkerheds- og kontrolklasse er γ = 1,6. f d = f k / γ = 4,1 / 1,6 = 2,6 MPa Væggens trykstyrke: Den regningsmæssige bæreevnen for rektangulære tværsnit findes af: R &' = ( ( ) *+, -. /- 0 + 1 23 4 5 6+ 7 4 8 + k : A < f ' Rsd = 54 kn/m Hvor h s = 2800 mm, søjlelængde (væggens højde) t d = 115 mm, væggens tykkelse (den bærende væg) e t = 13,3 mm, excentricitet i midterste tredjedelspunkt af væg k t = 0,9, for vægtykkelse > 90 mm (for tykkelsen mindre eller lige med 90 er 0,7) A c = 50 mm 2, trykpåvirkede areal E 0k = k E * f k = 400 * 4,1 = 1640 MPa, elasticitetsmodul Idet, k E = min (20*f b, 400*f m, 1000) = 400 Da R sd = 54 kn/m > p d = 18,4 kn/m, er trykstyrken af væggen tilstrækkeligt.

Side: 49 af 67 5.3 Stabilitets beregning I dette afsnit undersøges stabiliteten af huset. Der skal sikres at det stabiliserende vægsystem i huset (vægge på tværs og på langs af huset) har den tilstrækkelige bæreevne med hensyn til glidning og væltning. De stabiliserende vægsystem, som består af ydervægge (kalksandsten bagvæg) og indvendige vægge (porebetonvægge), er vist afsnit 3.1.2. 5.3.1 Stabilitets undersøgelse, vind på nord facaden (syd facaden) Først regnes den totale vind last (fra facader og taget), der skal optages af loftskiven. Derefter vil denne last fordeles i de stabiliserende vægge. Denne lastfordeling er efter de stabiliserende vægges forskydningsstivhed, EA. I det følgende ses beregning af den totale last samt last fordelingen. Den totale last regnes som: Total stabiliserende last = 0,85 * (41,48 + 38,79) = 68,23 kn Denne last skal fordeles i de stabiliserende vægge efter EA.

Side: 50 af 67 På nedenstående tabel kan ses følgende: - Lastfordelingen efter stivheden - Om væggen glider (i tilfælde ag glidning skal væggen fastgøres til fundament) - Om væggen vælter (i tilfælde af væltning kan der anvendes hulbånd) Glidning: Krav, F glid = R v / (t*l) < F stab = f vk / γ c Væltning: Krav, M vælt < M stab

Side: 51 af 67 5.3.2 Stabilitets undersøgelse, vind på øst facaden (vest facaden) PÅ samme måde som vind last på nord facaden, regnes der med vind tryk på øst facaden og sug på vest facaden. Bagefter skal den totale last fordeles i stabiliserende vægge i vindens retning. Total stabiliserende last = 0,85 * (62,58 + 61,15) = 105,17 kn Denne last skal fordeles i de stabiliserende vægge efter EA.

Side: 52 af 67

Side: 53 af 67 På nedenstående tabel kan ses følgende: - Lastfordelingen efter stivheden - Om væggen glider (i tilfælde ag glidning skal væggen fastgøres til fundament) - Om væggen vælter (i tilfælde af væltning kan der anvendes hulbånd) Glidning: Krav, F glid = R v / (t*l) < F stab = f vk / γ c Væltning: Krav, M vælt < M stab

Side: 54 af 67

Side: 55 af 67 5.4 Fundering Jf. jordbundsundersøgelsen/geotekniske undersøgelse kan der foretages en direkte fundering til de nævnte funderingsdybder. Fundamenter skal føres i frostfri dybde, dvs. minimum 0,9 meter under terræn. 5.4.1 Liniefundament, generelt I denne overslagsberegning regnes der kun med de lodrette laster for den hårdest belastede fundament (liniefundament) vist på nedenstående tegning. 9,0 m α = 25 α = 25,3 α = 25 Der er valgt en fundaments bredde på 0,5 m og fundaments dybde på 0,5 m. Egenlast=1,28 kn/m 2 Snelast = 0,8 kn/m 2 4,3 m

Side: 56 af 67 Den regningsmæssige last: Egenlast tag: g tag = 1,28 kn/m 2 * 4,7 m = 6,0 kn/m, hvor lastbredde på væg = 4,7 m. Det regnes med den skrålængde. Egenlast væg type A: g væg = 2,07 kn/m 2 * 2,8m = 5,8 kn/m, hvor væghøjde = 2,8 m (Der regnes kun med vægten af den bærende bagvæg, 115 mm kalksandsten.) Egenvægt Lecablokke: g Leca = 0,85 kn/m Egenlast fundament: g fund = 24 kn/m 3 *0,5m*0,5 = 6 kn/m, hvor fundaments bredde, b = 0,5 m og fundaments dybde, h = 0,5 m Snelast: s = 0,8 kn/m 2 * 4,25m = 3,4 kn/m, hvor lastbredde på væg = 4,25 m (vandret længde) Vindtryk: w = 0,3 kn/m 2 * 4,7m * cos(25) = 1,28 kn/m, hvor lastbredde på væg = 4,7 m (skrålængde) Der regnes med de lastkombinationer, hvor alle laster er nedadrettede. Snelast dominerende: p d1 = (g tag + g væg + g Leca +g fund) + 1,5 * s + 1,5 * w * ψ 0 p d1 = (6,0 + 5,8 + 0,85 + 6) + 1,5 * 3,4 + 1,5 * 1,28 * 0,3 = 24,33 kn/m Vindlast dominerende: p d2 = (g tag + g væg + g Leca +g fund) + 1,5 * s * ψ 0 + 1,5 * w p d2 = (6,0 + 5,8 + 0,85 + 6) + 1,5 * 3,4 * 0 + 1,5 * 1,28 = 20,6 kn/m Den dimensionsgivende last bliver til: p d = 24,33 kn/m Jordens bæreevne: De målte og skønnede parametre jf. geotekniske undersøgelsen er som følger: For sandaflejringer, ϕ = 34 For ler aflejringer, c u = 80 kn/m 2 γ = 18 kn/m 2 Bæreevne over for lodret last regnes i to tilfælde (Ler og sand), idet den effektive bredde (b = 115 mm) benyttes for fundaments bredde. Ler: R d = (5,14 * c ud + q) * b R d = (5,14 * 80/1,8 + 18*0,9) * 0,115 = 28,1 kn/m > p d = 24,33 kn/m, OK

Side: 57 af 67 Sand: R d = [(0,5 * γ * b * N γ) + (q *N q)] * b R d = {[0,5 * (18-10) * 0,115 * 13,1] + [(18-10) * 0,9 * 17]} * 0,115, hvor R d = 33,38 kn/m > p d = 24,33 kn/m, OK Fundamentet er dimensioneret til bxh = 500x500 mm. Fundamentet udføres med 3Y12 revnearmering i top og bund. Armeringen føres rundt om fundamentets hjørner og ender.

Side: 58 af 67 5.4.2 Punktfundament ved søjler 5.4.2.1 Ved stuen Fundamenter ved de røde mærkeringer udføres som punktfundament med en længde og bredde på 1,5 m og en dybde på 0,8 m, da her forekommer opadrettede reaktioner samt vandtrykket nedefra. Betonens densitet er regnet til 24 kn/m 3. Alternativt kan fundamentet for begge søjler udføres som en liniefundament med en bredde på 1,5 m. 5.4.2.2 Ved kontor og WC/Bad Fundamenter ved de røde mærkeringer udføres som punktfundament med en længde og bredde på 1,5 m og en dybde på 0,5 m, da her forekommer opadrettede reaktioner samt vandtrykket nedefra. Betonens densitet er regnet til 24 kn/m 3. Alternativt kan fundamentet for begge søjler udføres som en liniefundament med en bredde på 1,5 m.

Side: 59 af 67 5.4.2.3 Ved køkken I det tilfælde, hvor bjælke søjle systemet (stålrammen) ikke er med til at stabilisere huset for vind lasten på facaden, kan liniefundamentet med en bredde på 0,5 meter og dybden 0,5 meter klarer den lodrette last. Idet bjælke-søjle systemet skal også virke som stabiliserende i forhold til vind trykket på facaden, forekommer derfor indspændingsmoment ved fundamentet. Fundamenter ved de røde mærkeringer udføres som punktfundament med en længde og bredde på 1,0 m og en dybde på 0,5 m. Betonens densitet er regnet til 24 kn/m 3.

Side: 60 af 67 5.5 Tegninger/Skitser 5.5.1.1 Ved stuen (og kontoret) A B B A A B 2 B A 1

Projektnavn Sag 29321 Side: 61 af 67 LeanDesign Byggeteknisk Totalrådgivning Kronborg 10, 1. sal 3000 Helsingør www.leandesign.dk

Side: 62 af 67

Side: 63 af 67

Side: 64 af 67

Projektnavn Sag 29321 Side: 65 af 67 Tilslutning Tagkonstruktion-Bærende stålbjælke: LeanDesign Byggeteknisk Totalrådgivning Kronborg 10, 1. sal 3000 Helsingør www.leandesign.dk

Side: 66 af 67 5.5.1.2 Ved køkken A A

Side: 67 af 67