DEMENSVENLIGE PLEJEBOLIGER

DEMENSVENLIGE PLEJEBOLIGER SBi kursus den 19. april 2016 Lone Sigbrand, arkitekt maa, seniorkonsulent Annette Bredmose, Inge Mette Kirkeby og Nanet Mathiasen Demensboliger 19. april 2016 1 Dagens program Introduktion Kort om demenssygdomme Lovgivningsmæssige rammer Hjemlighed og atmosfære af Inge Mette Kirkeby PAUSE Lysets betydning af Nanet Mathiasen At finde vej af Annette Bredmose Overordnet planlægning og disponering FROKOST kl. 12-13 Kontakt til naturen af Victoria Linn Lygum ved Lone Sigbrand Anbefalinger: haver og terrasser PAUSE Anbefalinger: den private bolig og boliggruppen Anbefalinger: fælles og servicearealer Demensboliger 19. april 2016 2 SBi, AAU Cph 1

Demensvenlige plejeboliger INTRODUKTION Demensboliger 19. april 2016 3 Udfordringen Kvinder Mænd 2015 2020 2025 2030 2035 2040 Ældre (60+) 1.421.796 1.537.683 1.674.397 1.813.239 1.908.808 1.939.953 Personer med demens I alt 83.830 94.265 107.883 123.857 139.375 151.368 Ca. andel 5,9 % 6,1 % 6,4 % 6,8 % 7,3 % 7,8 % Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens: Forekomsten af demens hos ældre i Danmark. Hele landet og de fem regioner, 2015-2040. p.6 Demensboliger 19. april 2016 4 SBi, AAU Cph 2

Udfordringen Til de ca. 26.000 80+ årige, som i dag har demens i moderat eller svær grad er knap 6000 plejeboliger indrettet under hensyntagen til personer med demens, ifølge kommunernes indberetninger til Danmarks statistik. I takt med at velfærdsteknologien bliver mere udbredt, vil flere med fysiske funktionsnedsættelser lettere kunne klare sig i eget hjem, mens mennesker med demens, autisme og psykiske lidelser får behov for en plejebolig. Margrethe Kähler: Demensindretning af alle nye plejeboliger hvorfor? Demensboliger 19. april 2016 November 2014, p.1 5 Projektet: Indretning af plejeboliger for personer med demenssygdomme og andre kognitive funktionsnedsættelser Opdragsgiver: Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Bevilling: knap 2 mio. kr. fra Satspuljen 2015 Projektperiode: februar 2015 juni 2016 Formål: Sikre fysiske rammer der kan understøtte personer med demenssygdommes evne til orientering og selvhjulpenhed og derved medvirke til at fremme trivsel og livskvalitet mindske magtanvendelse og medicinering. Demensboliger 19. april 2016 6 SBi, AAU Cph 3

Mål med projekt demensboliger Operationelt værktøj i samspil med bl.a. bygningsreglement rettet mod bygherrer, rådgivere og projekterende Baseret på forskning i videst muligt omfang 2 SBi-anvisninger: Første anvisning: SBi-anvisning 259 Plejeboliger for personer med demens - indledende spørgsmål udgivet 2015 Anden anvisning detaljer og eksempler klar digitalt juni 2016 Første anvisning: også referencedokument for ministeriets økonomiske støtte til ombygninger af eksisterende plejeboliger. Demensboliger 19. april 2016 7 Projektets følgegruppe Alzheimerforeningen Aalborg Universitet / arkitektur og design DemensKoordinatorer i Danmark (DKDK) Demenskoordinator / plejecenter i Gladsaxe FOA Kommunernes Landsforening (KL) Nationalt Videnscenter for Demens Private virksomheder: Rubow Arkitekter og Sansehaver.dk Pårørenderepræsentant Ældresagen Demensboliger 19. april 2016 8 SBi, AAU Cph 4

Hvad er en SBi-anvisning? Samling af forsknings- og erfaringsbaseret viden målrettet byggeriets parter. Hvorfor SBi-anvisning? Knyttes til bygningsreglement, andre SBianvisninger m.m. Kendt og anerkendt blandt byggeriets parter Fastlagt kvalitetssikringsprocedure bl.a. fagfællebedømmelse Formidling via mange kanaler Demensboliger 19. april 2016 10 SBi-anvisning 259 PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL Rettet mod de tidlige faser af planlægning, ombygning eller nybyggeri af plejeboliger Består af en række spørgsmål, som det indledningsvis i byggeprocessen er vigtigt at tage stilling til. Fokus er de særlige tiltag, der bør være til stede i et plejecenter samt i den enkelte plejebolig for at personer med demenssygdomme kan trives og få mest mulig livskvalitet. Målgruppen er private og offentlige bygherrer og deres rådgivere. Demensboliger 19. april 2016 11 SBi, AAU Cph 5

SBi-anvisning 259 En tjekliste med ca. 85 illustrerede, begrundede spørgsmål med kildehenvisninger. Demensboliger 19. april 2016 12 Anvisningens indhold Planlægning Plejecentrets omgivelser Generel indretning (bl.a. døre og vinduer, gulve, vægge og lofter) Plejecentrets fællesfaciliteter Boliggruppen Den enkelte bolig Indeklima Installationer Find den på UNIVERSELT DESIGN OG TILGÆNGELIGHED eller ANVISNINGER.DK/259 Blog om demensboliger: http://anvisninger.dk/tilgaengelighed/pages/plejeboliger_demente.aspx Demensboliger 19. april 2016 13 SBi, AAU Cph 6

Konklusion 3 hovedpunkter: Hjemlighed Lys Natur Demensboliger 19. april 2016 14 plejefilosofi plejepersonalet TRIVSEL for personen med demens fysiske rammer Demensboliger 19. april 2016 15 SBi, AAU Cph 7

Demensvenlige plejeboliger DEMENSSYGDOMME Demensboliger 19. april 2016 16 Hvad er demenssygdom? Betegnelse for 200 forskellige sygdomme i hjernen Alzheimers er den almindeligste sygdom (50-55%) Rammer overvejende ældre (+60) Tre stadier: let moderat svær fuldtidsplejekrævende Demens kan ikke helbredes, men udviklingen kan bremses ved fx motion Gode fysiske rammer kan fremme trivsel Demensboliger 19. april 2016 17 SBi, AAU Cph 8

De fire almindeligste demenssygdomme Alzheimers sygdom Vaskulær demens Lewy body demens Frontotemporal demens Symptomer Gradvis nedadgående evne til at huske, forstå, overskue, kommunikere og finde ord. Stigende usikker på benene og falder oftere. Søvnproblemer og hvileløshed. Gradvis eller brat nedgang efter blodprop eller blødning i hjernen. Rammer de kognitive, sensoriske eller fysiske funktionsevner. Ofte trang til urinering. Gangproblemer. Langsomt nedadgående, men vekslende tilstand af opmærksomhed og sløvhed. Synshallucinationer, nedsat gang-funktion og balance samt stive bevægelser. Søvnforstyrrelser. Ændringer i personlighed, opførsel og sprog. Hæmninger og situationsfornemmelse ændres. Svækkelse af mentale funktioner, evnen til at tale. Spise- og drikkeforstyrrelser. Indtræden og varighed Efter 65 år - 8-10 år Ofte livstilbetinget (højt blodtryk, rygning, overvægt mm). Variation i varighed. Efter 70 år aldrig yngre personer. 6-10 år Typisk mellem 55-65 år. Hyppighed 50-55% - 1-2 % er arveligt betingede Ca. 17 % - ikke arvelig Ca. 17% - ikke arvelig 5-10% - 40 % er arveligt betingede. Demensboliger 19. april 2016 18 Symptomerne på demenssygdom De fleste personer med demens rammes på de mentale færdigheder: hukommelse kommunikationsevne initiativ og handlekraft forståelse af rum og retning evne til at finde vej (stedsans) tal- og ordfærdigheder overblik og problemløsning evne til at huske personer og navne Men også de fysiske funktionsevner rammes og adfærd kan ændres. Kilde: http://www.videnscenterfordemens.dk/faktaark/demenssygdom me-faktaark/faktaark-hvad-er-demens En demensegnet bolig bør tilbyde: Rumlige sammenhænge der er indbydende og overskuelige Rumligheder der er logisk og enkelt opbyggede og lette at orientere sig i. Understregning af dags- døgn og årsrytmen Områder til velvære og stimulering af sanserne. Indretning med genkendelige elementer og personlige ejendele i hjemlig atmosfære Demensboliger 19. april 2016 19 SBi, AAU Cph 9

Demensvenlige plejeboliger LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER Demensboliger 19. april 2016 20 Lovgivningsmæssige rammer Gældende lovgivning, bl.a.: Byggeloven Bygningsreglement 2015 Arbejdsmiljølovgivningen Lov om almene boliger m.v. Lejeloven Boligstøtteloven Fødevarelovgivningen Demensboliger 19. april 2016 21 SBi, AAU Cph 10

Bygningsreglementet 2015 Generelt: Basal tilgængelighed i alt byggeri for personer med handicap forstået som primært kørestolsbrugere, blinde og svagtseende samt hørehæmmede. Bygningers indretning: Kap. 3.1Stk. 1 Bygninger skal udformes og indrettes, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for alle samt renholdelse og vedligeholdelse. (3.1, stk.1) Vejledning Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ofte andre målkrav til rum, gangbredder og indretning. Det gælder især i institutioner/boliger, hvor der skal benyttes tekniske hjælpemidler. Publikationen "Indretning af ældreboliger til fysisk plejekrævende" (Arbejdstilsynet m.fl.) indeholder vejledning til hensigtsmæssige indretninger. Demensboliger 19. april 2016 22 Generelt om vejledningen Gulvareal og rumhøjde skal afpasses efter aktiviteternes art de tekniske hjælpemidler og øvrigt inventar i rummet antal personer i rummet (plads til hjælper 60-75 cm) Ældreboliger betragtes som et arbejdssted efter arbejdsmiljølovgivningen, når der er ansatte, der skal udføre arbejde i dem. Efter reglerne om arbejdsstedets indretning stilles der ikke bygningsmæssige krav til ældreboliger ud over de mindstekrav, som følger af det gældende bygningsreglement (BR15). Arbejdstilsynet kan således ikke påbyde bestemte pladskrav opfyldt ved indretningen af ældreboliger generelt (Arbejdstilsynet, 2003). Der kan alene stilles funktionskrav til indretning af ældreboligen og til det arbejde, der skal udføres. Demensboliger 19. april 2016 23 SBi, AAU Cph 11

Lov om almene boliger m.v. Almene ældreboliger kan opføres som plejeboliger, dvs. ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov. Almene ældreboliger skal være indrettet for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere. Til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne kan der indrettes særligt indrettede ældre/plejeboliger. Almene ældreboliger skal have eget toilet og bad. Som udgangspunkt skal der være køkken i boligerne. Køkkenet kan eventuelt etableres som kogeniche. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at se bort fra dette krav fx i forbindelse med etablering af almene ældreboliger for svage og plejekrævende personer. Demensboliger 19. april 2016 24 Lejeloven og boligstøtteloven Ældreboliger er oftest lejeboliger og omfattet af Lejeloven. Der skal oprettes lejekontrakt for den specifikke bolig og betales depositum, husleje, varme mm. Ved evt. flytning skal betales for istandsættelse samt nyt depositum. Ifølge Boligstøtteloven kan ydes boligstøtte til et begrænset antal m². I plejeboliger kan ydes støtte til boliger uden selvstændigt køkken. Ved opgørelse af boligstøtte medregnes for én person boligudgiften pr. m² bruttoetageareal for 65 m². For hver af de øvrige personer i husstanden medregnes m²-udgiften for 20 m². Ved bolig for stærk bevægelseshæmmet kan medregnes 75 m 2. Demensboliger 19. april 2016 25 SBi, AAU Cph 12

Fødevarelovgivningen Personale og beboere må gerne lave mad sammen Skelnes mellem køkken til max 12 eller til flere personer ift personalets uddannelse Køkken kan være i en afgrænset del af større opholdsrum En adskillelse fx halvvæg eller bord mellem køkken og opholdsrum anbefales Indretning skal vurderes i forhold til madlavningens omfang fra bunden eller halvfabrikata Ikke direkte adgang eller dør mellem køkken og evt. toiletrum. Forrum eller tilstrækkelig afstand kan gøre det. Demensboliger 19. april 2016 26 Demensboliger 19. april 2016 27 SBi, AAU Cph 13

Demensvenlige plejeboliger HJEMLIGHED OG ATMOSFÆRE I PLEJEBOLIGER INGE METTE KIRKEBY, ARKITEKT MAA, PH.D., TEKNOLOGIE DOKTOR, SENIORFORSKER Demensboliger 19. april 2016 28 Samspil med omgivelserne Demensboliger 19. april 2016 29 SBi, AAU Cph 14

Svækket relation med omgivelser Demensboliger 19. april 2016 30 Demensboliger 19. april 2016 31 SBi, AAU Cph 15

Hjemlighed versus institutionspræg Demensboliger 19. april 2016 32 Samspil med omgivelser Forskning understøtter at udformning af fysiske omgivelser kan have indflydelse på hverdagsliv, trivsel, stress-niveau, sundhed og orientering for mennesker med demens. Men hvordan bygger og indretter vi plejeboliger, der er hjemlige og har en god atmosfære? Demensboliger 19. april 2016 33 SBi, AAU Cph 16

Hvad er et hjem? Et hjem er et rum, vi har kontrol over Egne ting, egne valg Individualitet kommer til udtryk Demensboliger 19. april 2016 34 Flytning fra hjem til plejehjem Tab af kontrol også over fysiske omgivelser - Indefra - Udefra Tab af individualitet? En person blandt flere og krav og hensyn pleje Demensboliger 19. april 2016 35 SBi, AAU Cph 17

Plejebolig Hjemlighed modstilles institutionspræg Demensboliger 19. april 2016 36 Intermezzo Mine egne ting kan bære livshistorier (m 2!!!) Min slags ting life-style Atmosfære hjemlig versus institutionel Demensboliger 19. april 2016 37 SBi, AAU Cph 18

Demensboliger 19. april 2016 38 Demensboliger 19. april 2016 39 SBi, AAU Cph 19

Demensboliger 19. april 2016 40 Min slags ting Demensboliger 19. april 2016 41 SBi, AAU Cph 20

Atmosfære Ethvert rum har en stemthed, og når vi træder ind i rumme, påvirker det vores stemthed handler om mennesket i sin endnu udelte enhed med dets omverden atmosfære er i indlejret i ting og rum, men med reference til person Demensboliger 19. april 2016 42 Demensboliger 19. april 2016 43 SBi, AAU Cph 21

Demensboliger 19. april 2016 46 Om at skabe atmosfære Både tilvalg og fravalg Demensboliger 19. april 2016 47 SBi, AAU Cph 23

Fravalg Demensboliger 19. april 2016 48 Tilvalg Lille målestok Overskuelige miljøer Genkendelighed i forhold til måder, beboerne har boet tidligere i deres liv Atmosfære, hvor man befinder sig godt. Demensboliger 19. april 2016 49 SBi, AAU Cph 24

Om at skabe atmosfære Der findes mange slags atmosfære Demensboliger 19. april 2016 50 Demensboliger 19. april 2016 51 SBi, AAU Cph 25

Referencer Bollnow, Otto Friedrich: Mensch und Raum. Stuttgart: Kohlhammer, 1976. Böhme, Gernot.: Atmosphäre. Essays zur neuen Ästhetik. Suhrkamp, 1995. Kirkeby, I.M. 2006. Skolen finder sted. SBi, AAA, KTh. Kofod, J. 2009. Afvikling af hjem I: Tidsskriftet Antropologi nr. 59/60. Merleau-Ponty, Maurice: Kroppens fænomenologi. Det lille forlag, (1945) 1997. Demensboliger 19. april 2016 54 Demensboliger 19. april 2016 55 SBi, AAU Cph 27

LYSETS betydning for menneskers trivsel Nanet Mathiasen arkitekt maa, ph.d. forsker SBi 19. april 2016 Demensboliger 19. april 2016 57 Demensboliger 19. april 2016 58 Villa på Nøkkerosevej, Emdrup, Arkitekt: Leimand Rønne Arkitekter, 2004.Foto: Nanet Mathiasen SBi, AAU Cph 28

LYS visuel effects billeddannende vej non visual effects ikke billeddannende vej synssansen visuelle miljø circadian system acute system evnen til at se, trivsel og sundhed Diagrammet er udarbejdet med inspiration fra forelæsning af Bianca van der Zande på Lysets Dag 30. september 2015 Demensboliger 19. april 2016 59 Source: Wout J.M. van Bommel: Non-visual biological effect of lighting and the practical meaning for lighting for work, Applied Ergonomics, Volume 37, Issue 4, 2006, 461 466 Demensboliger 19. april 2016 60 SBi, AAU Cph 29

visuel effects synssansen Demensboliger 19. april 2016 61 tappe (cones): farve- og detaljesyn, centralsynet fotopisk syn med en maksimal følsomhed overfor lys ved 555 nm, stave (rods): bevægelses -og kontrastsyn, perifærsynet skotopisk syn med en maksimal følsomhed overfor lys ved 505 nm iris linse pupil nethinde den gule plet synsnerven den blinde plet snit i menneskeøje snit i nethinden Demensboliger 19. april 2016 62 SBi, AAU Cph 30

Menneskets synsfeltsområde, skematisk kugleøje Illustration: arkitekt Sophus Frandsen Demensboliger 19. april 2016 63 Maleri: I.I.Shishkin: In the Forrest Illustrationerne er gengivet i: Margaret Livingstone : Vision and Art. The Biology of Seeing, 2002 Eye tracking gennemført af den russiske psykolog A.L. Yarbus Demensboliger 19. april 2016 64 SBi, AAU Cph 31

Illustration: R.C James Demensboliger 19. april 2016 65 luminansforskelle, lys og skygge Demensboliger 19. april 2016 66 SBi, AAU Cph 32

Bygningsreglementet, SBI - Anvisning 258 6.5.3 Elektrisk belysning Stk. 1. Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal have en kunstig belysning i fornødent omfang. Arbejdspladsbelysning skal udføres i overensstemmelse med DS/EN 12464-1 Lys og belysning Belysning ved arbejdspladser Del 1: Indendørs arbejdspladser, med DS/EN 12464-1 DK NA. Boliger og institutioner til ældre Ældre mennesker kan have behov for et belysningsniveau, der er op til tre gange højere end yngre. Demensboliger 19. april 2016 67 non visuel effects circadian system Demensboliger 19. april 2016 68 SBi, AAU Cph 33

iprcg (intrinsically photosensitive retinal ganglion cell): non-visual system det relatere sig til døgnrytmen maksimal følsomhed overfor lys ved ca. 480 nm blåligt lys (450-480nm) snit i menneskeøje snit i nethinden Demensboliger 19. april 2016 69 Demensboliger 19. april 2016 70 SBi, AAU Cph 34

Spectral eye sensitivity curve, Vλ for the cone system (photopic vision: dotted line) and spectral biological action curve (based on melatonin suppression), full drawn line (Source: Brainard, 2002) Source: Wout J.M. van Bommel: Non-visual biological effect of lighting and the practical Demensboliger 19. meaning april 2016 for lighting for work, Applied Ergonomics, Volume 37, Issue 4, 2006, 461 466 71 cortisol melatonin krops temperatur Double plot (2x24 h) of typical daily rhytms of body temperature, melationin and cortisol in humans for a natural 24-h light/dark cycle. Source: Wout J.M. van Bommel: Non-visual biological effect of lighting and the practical meaning for lighting for work, Applied Ergonomics, Volume 37, Issue 4, 2006, 461 466 Demensboliger 19. april 2016 72 SBi, AAU Cph 35

Bygningsreglementet, SBI - Anvisning 258 6.5 Lysforhold 6.5.1 Generelt Dagslyset har en række kvaliteter, som aldrig kan opnås alene ved kunstig belysning, og det har stor betydning for menneskers almene trivsel og velvære. For bygninger, som primært benyttes i dagtimerne bør dagslyset derfor også udgøre den væsentligste lyskilde. Demensboliger 19. april 2016 73 de fysisk rammer arkitektonisk bearbejdning af dagslyset Demensboliger 19. april 2016 74 SBi, AAU Cph 36

foto: Uta Barth Demensboliger 19. april 2016 75 Demensboliger 19. april 2016 76 SBi, AAU Cph 37

snit Demensboliger 19. april 2016 77 snit Demensboliger 19. april 2016 78 SBi, AAU Cph 38

snit Demensboliger 19. april 2016 79 Demensboliger 19. april 2016 80 SBi, AAU Cph 39

Demensboliger 19. april 2016 91 de fysisk rammer tilrettelæggelse af kunstlyset Demensboliger 19. april 2016 92 SBi, AAU Cph 45

LITTERATUR Lys, syn, dagsrytme og demens Berson David M, Dunn FA, Takao M. Phototransduction by Retinal Ganglion CellsThat Set the Circadian Clock. Science, 2002. Wout J.M. van Bommel Non-visual biological effect of lighting and the practical meaning for lighting for work, Applied Ergonomics, Volume 37, Issue 4, 2006, pp. 461 466 Torrington JM and Tregenza PR Lighting for people with dementia, Lighting Res. Technol. 39,1, 2007, pp. 81 97 Christoffersen, Jens Lys, sundhed og velvære, Arkitekten 9, Arkitektens Forlag, 2005 McNair David Light and lighting design for people with dementia, University of Sterling, Sterling, 2008 Frandsen AK, et. al. Helende arkitektur, Institut for Arkitektur og Design Skriftseriernr.29, 2009 Boyce Peter R., Human factors in lighting, second edition, Taylor & Francis Group, London, New York, 2003 Arnheim, Rudolf Art and Visual Perception. A Psychology of the Creative Eye, The New Version, University of California Press, Berkeley, Los Angeles, London, 1984 Demensboliger 19. april 2016 97 Demensboliger 19. april 2016 98 SBi, AAU Cph 48

Kursus Demensvenlige plejeboliger, 19. april 2016 FIND VEJ MED ALZHEIMERS ANNETTE BREDMOSE, INGENIØR M.IDA, TILGÆNGELIGHEDSRÅDGIVER WWW.SBI.DK Demensboliger 19. april 2016 99 Alzheimers Alzheimers sygdom udgør godt 60% af alle demenssygdomme hos personer over 65 år. Symptomerne er bl.a.: Glemsomhed og svækket hukommelse: Kan ikke indlære nyt, samt huske hvor de bor, spiser, går på toilettet mv. Svækket rumlig forståelse i de moderate og sene faser, bevirker at evnen til at finde vej mindskes markant for til sidst at gå tabt. De kan ikke danne et kognitivt kort i hjernen (hippocampus) og har dermed ingen eller markant nedsat stedsans. Dårlig dybdeperception. Kan en hensigtsmæssig indretning af det fysiske miljø hjælpe disse patienter til (delvist) at kunne kompensere for den tabte stedsans og dermed blive bedre til at finde vej? Demensboliger 19. april 2016 100 SBi, AAU Cph 49

Studie af Marquardt og Schmieg i 2009 450 demente, heraf 91 let demente, 183 moderate demente og 176 svært demente Boliggrupper varierede mellem 8 og 35 personer Boliggruppernes grundplaner: 14 med et lige gangforløb, 9 med et enkelt retningsskift, 7 med en rundkreds af 4 gange Demensboliger 19. april 2016 101 Studie af Marquardt og Schmieg i 2009 Specifikke resultater: boliggruppens størrelse var overordnet mere afgørende for de dementes evne til at finde vej end grundplanets udformning i boliggrupper på 8-10 personer var det lettest for de demente at finde vej Det var signifikant lettere at finde vej i grundplanerne med det lige gangforløb Demensboliger 19. april 2016 102 SBi, AAU Cph 50

Konklusioner af Marquardt og Schmieg i 2009 Følgende øgede dementes evne til at finde vej: Overblik over hele gangforløbet fra ethvert sted i fx spisekøkken og opholdsstue samt synligt køkken/stue fra dør til egen bolig, dvs. lige gangforløb Indretning af et spisekøkken evt. med tilhørende stue havde stor betydning som et ankerpunkt, selv svært demente kunne finde vej til dette Placering af udgang til udearealerne skal være synlig og i nærheden af opholdsrum, øges de dementes evne til at finde denne markant Tilsvarende skal havemøbler placeres synligt fra udgangen. Demensboliger 19. april 2016 103 Barrierer Elevator er en stor barriere, som kan give angstanfald Monotome gentagelser, fx lange gange med mange døre Et gangforløb med mange valgmuligheder for retningsskift Små hyggelige nicher i gange, hvor der ikke er overblik til resten af boliggruppen (ikke signifikant) Flere rum med samme funktion fx 2 opholdsstuer, som ligner hinanden Demensboliger 19. april 2016 104 SBi, AAU Cph 51

Støttende arkitektur Fysiske referencepunkter fx opholdsstue, møbler, malerier, belysning, farver God belysning har afgørende betydning forde dementes evne til at finde vej Skiltning som supplement Eksempel på detaljer: Beboerens egen dør, tydelilgt navn suppleret med individuel markering fx et foto, måske af beboeren som ung eller et maleri som giver minder. Tekst suppleres med piktogram/tegning fx på et fælles toilet. Demensboliger 19. april 2016 105 Anbefalinger ift. litteraturgennemgang, 1. Indretningen må ikke kræve nye kognitive færdigheder Marquardt, 2011 2. Sørg for synlighed og overblik 3. Reducer antallet af beslutningspunkter 4. Forøg den arkitektoniske læsbarhed Den overordnede indretning af bygningens grundplan er helt afgørende for at støtte de dementes evne til at finde rundt Anvendelse af støttende arkitektur som kendemærker, farver, møbler, skiltning mv. kan yderligere støtte, men kan ikke kompensere for en uhensigtsmæssig indretning af grundplanet Mere forskning vedr. relation mellem arkitektur og menneskelig opførsel Demensboliger 19. april 2016 106 SBi, AAU Cph 52

Studie om farveforståelse af Wijk i 1999 50 personer, 65-89 år med Alzheimers, 10 svært, 17, moderat, 23 let demente Skelne og navngive 22 farver i spektret gul, rød, blå og grøn Lettest at skelne mellem farvers lyshed i alle nuancer Bedre evne til at skelne mellem gule og røde farvenuancer end mellem blå og grønne Opliste 7 farver efter præference Sygdommens fremskredenhed var afgørende for evnen til at navngive sammensatte farver Demensboliger 19. april 2016 107 Brug af farver - Høeg, Sintef og Terkildsen Farver kan tydeliggøre et rum, fx kan paneler og dørkarme have kontrastfarve til væg og gulv. Gulve og andre overflader skal være ensfarvede, idet dementes dårlige dybdeperception kan få dem til at tro, at der ligger noget på fx gulvet. Farver kan også anvendes til at vise grænser, fx dør/dørgreb. Dette kan være afgørende for, at den demente kan finde dørgrebet og åbne døren. Farver skal være matte, idet skinnende overflader kan give blænding og uhensigtsmæssig spejling. Demensboliger 19. april 2016 108 SBi, AAU Cph 53

Brug af farver - Høeg, Sintef og Terkildsen Eksempel på detalje - WC rum: WC sæde og -låg i forhold til kummen Toilet i forhold til væg og gulv Ofte fås industrihåndklæder og toiletpapir kun i hvid, derfor bør man overveje at male vægge eller områder bag toilet og wc-papir i en anden farve end hvid. Demensboliger 19. april 2016 109 Litteratur Høeg, D. (2008). Boliger for ældre med demens. I: Møller, K. & Knudstrup, M.A. (Red.), Trivsel i plejeboligen. En antologi om trivselsfaktorer i plejeboliger (s. 185-197). Odense: Syddansk Universitetsforlag. Jørgensen, K. (2015). Tidlig svækkelse af stedsans ved Alzheimers sygdom. Lokaliseret på: http://www.videnscenterfordemens.dk/forskning/forskningsnyheder/2015/12/tidlig-svaekkelse-af-stedsans-vedalzheimers-sygdom/ Marquardt, G., & Schmieg, P (2009). Dementia-friendly architecture: Environments that facilitate wayfinding in nursing homes. Am J. Alzheimres Dis Other Demen. Vol. 24 (4). London: SAGE Publications Ltd Marquardt, G. (2011). Wayfinding for people with dementia: The role of architectural design. Research Herd, vol 4, no.2, pp 22-41. Passini, R, et al. (2000). Wayfinding in a nursing home for advanced dementia of the Alzheimer s type. Enviroment and Behavior, 32(5), 684-710. SINTEF Byggforsk. (2011). Bogrupper for personer med demens. (SINTEF Kunnskabssystemer 220.240). Oslo. Terkildsen, M. (2004). Indretning af plejecentre for svage ældre og mennesker med demens. København: Socialstyrelsen. Wijk, H, et al. (1999). Colour discrimination, colour naming and colour preferences among individuals with Alzheimer s disease. International Journal of Geriatric Psychiatry, 14, 1000-1005. Demensboliger 19. april 2016 110 SBi, AAU Cph 54

Demensboliger 19. april 2016 111 Demensvenlige plejeboliger OVERORDNET PLANLÆGNING OG ORGANISERING Demensboliger 19. april 2016 112 SBi, AAU Cph 55

Overordnet planlægning og organisering PLACERING I NÆR KONTAKT MED LOKALOMRÅDE MED OFFENTLIG TRANSPORT OG INDKØBSMULIGHEDER Demensboliger 19. april 2016 113 Overordnet planlægning og organisering LET ADGANG TIL DAGSLYS OG NATUR OGSÅ I URBANE OMRÅDER Demensboliger 19. april 2016 114 SBi, AAU Cph 56

Overordnet planlægning og organisering PLEJECENTRET BØR INDDELES I MINDRE SELVSTÆNDIGE BOLIGGRUPPER Demensboliger 19. april 2016 115 Have, terrasse Beboelsesareal / fællesbeboelses -areal Fx tv-stue Fælles gangareal Fx café/ restaurant Fx kontorer Fx rum til fysisk aktivitet Serviceareal (erhverv) Demensboliger 19. april 2016 116 SBi, AAU Cph 57

Overordnet planlægning og organisering BYGNINGENS STRUKTUR BØR UNDERSTØTTE BEBOERNES EVNE TIL ORIENTERING Demensboliger 19. april 2016 117 Overordnet planlægning og organisering DE FYSISKE RAMMER SKAL OGSÅ TAGE HØJDE FOR PERSONER MED ANDRE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG FYSISKE PLEJEBEHOV Demensboliger 19. april 2016 118 SBi, AAU Cph 58

Demensvenlige plejeboliger KONTAKT TIL NATUREN VICTORIA LINN LYGUM, LANDSKABSARKITEKT, PHD, ADJUNKT KØBENHAVNS UNIVERSITET, Demensboliger 19. april 2016 121 Præsentationens indhold (Natur og sundhed - historisk perspektiv) Natur og sundhed - forskningsstudier og teorier Effekt af kontakt til natur ved plejeboliger for personer med demens Sundhedsfremmende design og aktiviteter ved plejeboliger for personer med demens Demensboliger 19. april 2016 122 SBi, AAU Cph 59

Demensboliger 19. april 2016 126 Ulrich, R. S. (1984). View through a window may influence recovery from surgery. Science, 24, 420-421. Demensboliger 19. april 2016 127 SBi, AAU Cph 60

Attention Restoration Theory - Stephen & Rachel Kaplan Demensboliger 19. april 2016 128 Attention Restoration Theory - Stephen & Rachel Kaplan Demensboliger 19. april 2016 129 SBi, AAU Cph 61

AAT Aesthetic Affective theory Roger Ulrich Demensboliger 19. april 2016 130 The Theory of Supportive Gardens - Roger Ulrich En haves stressreducerende egenskab er afhængig af, i hvilken grad den giver mulighed for: Følelsen af at være i kontrol Social støtte Fysisk aktivitet Positiv adspredelse sansestimuli fra naturen Demensboliger 19. april 2016 131 SBi, AAU Cph 62

Kontakt til natur for personer med demens i plejeboliger Demensboliger 19. april 2016 132 Effekt af kontakt til natur ved plejeboliger for personer med demens Demensboliger 19. april 2016 133 SBi, AAU Cph 63

Effekt af kontakt til natur ved plejeboliger for personer med demens Forskningsresultater peger på gavnlige effekter på sundhed og velvære: forbedret velvære og humør færre tilfælde af problematisk adfærd mindre brug af lægemidler færre fald forbedret søvnrytme Natur kan altså med fordel indgå som del af en økonomisk forsvarlig og ikkefarmakologisk strategi for forbedret livskvalitet Demensboliger 19. april 2016 134 Kontakt til natur ved plejeboliger for personer med demens Demensboliger 19. april 2016 135 SBi, AAU Cph 64

Dagslys Demensboliger 19. april 2016 136 Sansestimuli Demensboliger 19. april 2016 137 SBi, AAU Cph 65

Fysisk aktivitet Demensboliger 19. april 2016 138 En pause fra det indendørs Demensboliger 19. april 2016 139 SBi, AAU Cph 66

Social interaktion Demensboliger 19. april 2016 140 Genkaldelse af erindringer Demensboliger 19. april 2016 141 SBi, AAU Cph 67

Meningsfulde aktiviteter Demensboliger 19. april 2016 142 Sundhedsfremmende design og aktiviteter ved plejeboliger for personer med demens Afgørende for at opnå de ønskede effekter: Personalets ønsker om at inddrage natur i deres arbejde Aktiviteter og design skal være rettet mod personer med demens Demensboliger 19. april 2016 143 SBi, AAU Cph 68

Sansehaver & terapihaver Demensboliger 19. april 2016 144 Sundhedsfremmende design og aktiviteter ved plejeboliger for personer med demens Afgørende for at opnå de ønskede effekter: Personalets ønsker om at inddrage natur i deres arbejde Aktiviteter og design skal være rettet mod personer med demens Demensboliger 19. april 2016 145 SBi, AAU Cph 69

Litteratur Detweiler, M. B., Sharma, T., Detweiler, J. G., Murphy, P. F., Lane, S., Carman, J.,... Kim, K. Y. (2012). What is the evidence to support the use of therapeutic gardens for the elderly? Psychiatry Investigation, 9(2), 100-110. Gonzalez, M. T., & Kirkevold, M. (2014). Benefits of sensory garden and horticultural activities in dementia care: A modified scoping review. Journal of Clinical Nursing, 23(19-20), 2698-2715. Nebelong, H. (2003). Sansehaver naturens terapirum. I: Vækst, 4, 20. Kaplan, S. (1995). The restorative benefits of nature: towards an integrative framework. Journal of Environmental Psychology, (15), 169 182. Kaplan, S. (1987). Mental fatigue and the designed environment. In J. Harvey & D. Henning (Eds.), Public environments (pp. 55 60). Washington, DC: Environmental Design Research Association. Ulrich, R. S. (1999). Effects of Gardens on Health Outcomes: Theory and Research. In C. Cooper Marcus & M. Barnes (Eds.), Healing Gardens: Therapeutic Benefits and Design Recommendations (pp. 27 86). New York: John Wiley & Son. Ulrich, R. S. (1984). View through a window may influence recovery from surgery. Science, 24, 420 421. Ulrich, R. S., Simons, R. F., Losito, B. D., Fiorito, E., Miles, M. A., & Zelson, M. (1991). Stress recovery during exposure to natural and urban environments. Journal of Environmental Psychology, (11), 201 230. Stigsdotter, A. U. K., Møller, M. S., Corazon, S. S., & Lygum, V. L. (2012). Terapihaven nacadia: Evidensbaseret sundhedsdesign. Landskab, (3), 88-91. Whear, R., Coon, J. T., Bethel, A., Abbott, R., Stein, K., & Garside, R. (2014). What is the impact of using outdoor spaces such as gardens on the physical and mental well-being of those with dementia? A systematic review of quantitative and qualitative evidence. Journal of the American Medical Directors Association, 15(10), 697-705. Fotos: Victoria Linn Lygum, Wikimedia Commons, morguefile Demensboliger 19. april 2016 146 Demensboliger 19. april 2016 147 SBi, AAU Cph 70

ANBEFALINGER: FÆLLES UDEAREALER - HAVER OG TERRASSER Demensboliger 19. april 2016 148 Kontrol Demensboliger 19. april 2016 149 SBi, AAU Cph 71

Aktivitet Demensboliger 19. april 2016 150 Positiv adspredelse Demensboliger 19. april 2016 151 SBi, AAU Cph 72

Sikkerhed og tryghed Demensboliger 19. april 2016 152 Fælles udearealer DIREKTE ADGANG TIL SKÆRMEDE HAVER ADGANGSAREALER OG STIER BØR VINTERHAVE SOM SUPPLEMENT/ ANLÆGGES, SÅ BEBOERNE IKKE FARER ALTERNATIV TIL UDEAREAL VILD OG MED FLERE OPHOLDSMULIGHEDER Demensboliger 19. april 2016 153 SBi, AAU Cph 73

Demensboliger 19. april 2016 156 Fælles udearealer - elementer HAVEN BØR TILBYDE FORSKELLIGE SANSEOPLEVELSER: SYNET, HØRELSEN, FØLESANSEN, LUGTESANSEN, SMAGSSANSEN AKTIVITETS- OG LEGEOMRÅDE FOR BØRN - OG VOKSNE - OVERVEJ DYREHOLD Demensboliger 19. april 2016 157 SBi, AAU Cph 75

di og Katrine, Rosenhaven Demensboliger 19. april 2016 160 Demensboliger 19. april 2016 163 SBi, AAU Cph 77

ANBEFALINGER: DEN PRIVATE BOLIG OG BOLIGGRUPPEN Demensboliger 19. april 2016 164 Den private bolig - indgangen BOLIG SYNLIG FRA FÆLLESRUM - FÆLLESRUM SYNLIGE FRA BOLIGEN TYDELIG DØR TIL DEN PRIVATE BOLIG Demensboliger 19. april 2016 165 SBi, AAU Cph 78

Demensboliger 19. april 2016 166 Den private bolig opholds- og soverum RUMMELIG PRIVAT OPHOLDSSTUE RUMMELIGT SOVEVÆRELSE Demensboliger 19. april 2016 167 SBi, AAU Cph 79

Den private bolig dags- og kunstlys DAGSLYS BØR UDNYTTES BEDST MULIGT HJEMLIG OG FLEKSIBEL BELYSNING - SAMT GOD ARBEJDSBELYSNING Demensboliger 19. april 2016 170 Den private bolig køkken eller ej? Demensboliger 19. april 2016 171 SBi, AAU Cph 81

Den private bolig - badeværelse DØREN TIL BADEVÆRELSET SYNLIG FRA SENGEN BADEVÆRELSET INDRETTES HJEMLIGT, GENKENDELIGT OG MED KONTRASTER BELYSNING BØR KUNNE VARIERES EFTER BEHOV Demensboliger 19. april 2016 172 Demensboliger 19. april 2016 173 SBi, AAU Cph 82

Demensboliger 19. april 2016 174 Den private bolig - uderum PRIVAT TERRASSE VED BOLIGER I TERRÆN KARNAP SOM PRIVAT UDERUM I ETAGEBOLIGER Demensboliger 19. april 2016 175 SBi, AAU Cph 83

Boliggruppen - opholdsrum FLEKSIBEL INDRETNING AF OPHOLDSRUM WC-RUM I TILKNYTNING TIL OPHOLDSRUM Demensboliger 19. april 2016 178 Boliggruppen - opholdsrum OPHOLDSRUM BØR KUNNE INDRETTES FORSKELLIGT PLADS TIL PERSONLIGE EJENDELE OG INVENTAR Demensboliger 19. april 2016 179 SBi, AAU Cph 85

Boliggruppen - dagslys VINDUERNE ORIENTERET MOD ØST, SYD ELLER VEST GODT DAGSLYS MED AFSKÆMNING AF SOLLYSET Demensboliger 19. april 2016 180 Demensboliger 19. april 2016 181 SBi, AAU Cph 86

Boliggruppen - lydforhold GODE LYDFORHOLD, BÅDE I OG MELLEM RUM STØJSVAGE TEKNISKE INSTALLATIONER EFTERKLANGSTID TILPASSET RUMMENES FUNKTION Demensboliger 19. april 2016 182 BOLIGGRUPPEN LUFT OG TEMPERATUR TILSTRÆKKELIG FRISK LUFT I RUMMET UDEN TRÆK TILFREDSSTILLENDE RUMTEMPERATUR ÅRET RUNDT Demensboliger 19. april 2016 183 SBi, AAU Cph 87

. Boliggruppen - køkken KØKKENET I ÅBEN FORBINDELSE MED SPISE- OG OPHOLDSSTUE PLADS TIL BÅDE PERSONALE OG BEBOERE DEPOTRUM NÆR KØKKENET Demensboliger 19. april 2016 184 Demensboliger 19. april 2016 185 SBi, AAU Cph 88

Demensboliger 19. april 2016 186 Boliggruppen have/terrasse ADGANG TIL SKÆRMET UDEAREAL FRA OPHOLDS- OG SPISESTUE Demensboliger 19. april 2016 187 SBi, AAU Cph 89

SIKKERHED OG TRYGHED OVERVÅGNING AF UDGANGE OG UDEAREALER Demensboliger 19. april 2016 188 Demensboliger 19. april 2016 189 SBi, AAU Cph 90

ANBEFALINGER: FÆLLES- OG SERVICEAREALER Demensboliger 19. april 2016 190 Fælles gangarealer belysning TILSTRÆKKELIGT OG VARIABELT KUNSTLYS INGEN BLÆNDING OG REFLEKSER Demensboliger 19. april 2016 191 SBi, AAU Cph 91

Servicearealer SÆRSKILTE PERSONALERUM OVERNATNING FOR DE PÅRØRENDE PLADS TIL HJÆLPEMIDLER M.M. Demensboliger 19. april 2016 194 Demensboliger 19. april 2016 195 SBi, AAU Cph 93

Demensboliger 19. april 2016 196 Servicearealer CAFÉ / RESTAURANT / FORSAMLINGSRUM FAST TELESLYNGEANLÆG I FORSAMLINGSRUM Demensboliger 19. april 2016 197 SBi, AAU Cph 94

Demensboliger 19. april 2016 198 Servicearealer - VELVÆRERUM RUM TIL SANSESTIMULERING Demensboliger 19. april 2016 199 SBi, AAU Cph 95

Servicearealer RUM TIL FYSISK AKTIVITET VÆRKSTED / HOBBYRUM VINTERHAVE ELLER DRIVHUS Demensboliger 19. april 2016 202 Demensboliger 19. april 2016 203 SBi, AAU Cph 97

Demensboliger 19. april 2016 204 Demensegnede plejeboliger YDERLIGERE SPØRGSMÅL? Demensboliger 19. april 2016 205 SBi, AAU Cph 98

TAK FOR I DAG Demensboliger 19. april 2016 206 SBi, AAU Cph 99