Fra (lærings)mål, til data og feedback. Rikke Teglskov & Bo Kristensen

Relaterede dokumenter
Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik

Matematika rsplan for 6. kl

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik

PISA-informationsmøde

Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020

Matematika rsplan for 5. kl

Årsplan for 2.klasse 2017/18 Matematik

Matematika rsplan for 8. kl

Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

Matematika rsplan for 9. kl

Årsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019

Matematik. Odense 12. september 2014

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan for matematik i 4. klasse 17/18

Årsplan i matematik for 7. klasse 2018/2019

Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018

Årsplan i matematik for 7. klasse 2019/2020

Årsplan i matematik for 8. klasse 2019/2020

Kompetencetræning i matematik - også til prøverne. KP 10. januar 2019

MATEMATIK. Formål for faget

Årsplan for matematik i 6. klasse 2016/17

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

Fra opgave til undersøgelse

Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018

Matematik og målfastsættelse

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

It i folkeskolens matematikundervisning

Årsplan for matematik i 1. klasse

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MODELLERING SOM DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF ELEVERNES FAGSPROG

Undervisningsplan for matematik

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Årsplan for 5. klasse, matematik

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Fælles Mål for Matematik

Matematik. Matematiske kompetencer

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni Louise Falkenberg og Eva Rønn

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Fælles Mål Matematik Indskolingen. Roskilde 4. november

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Evaluering af matematik undervisning

Undersøgende matematik i prøverne. Odense 26. april 2019

Årsplan 2012/ årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Matematikprofilen, 3. klasse

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Årsplan for matematik i 1. klasse

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Workshopgruppe 5 Regneark, både i Excel og Google Sheets. Odense 22. november 2018

Årsplan for matematik i 4. klasse

PRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen

Uge Komptencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Aktiviteter

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Folkeskolens prøver i matematik. CFU København 28. september 2016

Mit første møde. og det videre venskab med matematik

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.


Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.)

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

Fagplan og mål for matematik 7-9 klasse

Årsplan for 7. klasse, matematik

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016

STRATEGI FOR FAGET MATEMATIK

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Matematik. Matematiske kompetencer

Eleverne skal lære at:

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Matematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Årsplan for 5. klasse, matematik

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Årsplan for matematik

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Læseplan for matematik. 10. klasse

Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13

Transkript:

Fra (lærings)mål, til data og feedback Rikke Teglskov & Bo Kristensen rstk@ucl.dk btkr@ucl.dk

Hvad vil vi med jer? Sætte scenen med perspektiver på brugen af data Vise eksempler fra konkret praksis

Sæson for effektenheden læringsår

What s another year? Regneark til beregning af læringsår

Fremtiden for de praktisk musiske fag... Hvordan ville en national test eller en standardiseret test se ud i Håndværk og design? Er tanken absurd?

Standardiserede test i matematik

Standardiserede test i matematik I matemat C2 ik har vi ik ke de sam me betæn kelighede r

Evalueringskulturen definerer faget Evalueringskultur handler om de måder hvorpå man tænker på, taler om og handler i forhold til evaluering og rummer både uformelle vaner og formelle procedurer.

Washback-effekt

Nutidens skole? Fremtidens samfund?

Praksis

Praksis Maries undersøgelse om aktiviteter Affødt af spørgsmål fra salen er her lidt efterfølgende opklaring: Der er blevet talt på forekomster og ikke målt på tid. Én forekomst er en igangsat undervisningssekvens med den type opgave. Løser eleven 20 udfyldningsopgaver, tæller det fx kun for 1 forekomst og ikke 20.

DRIP-syndromet Målsætning Reaktion revision/ændring Praksis Analyse/evaluering

DRIP-syndromet Målsætning Reaktion revision/ændring Data Rich Information Poor Analyse/evaluering Praksis

Hvorfor gør vi det så? Fordi UVM, kommuner og skoler efterspørger disse flade og letfordøjelige data. De opfordrer os nærmest til en DRIP-tilgang.

Hvad nu hvis? - kommunerne efterspurgte dokumentation for: - elevernes udvikling af matematisk kompetence - en undervisning i overensstemmelse med en r e r æ til l d i l l fagformålet? i er t v æ r K g n i r sco v i t bjek o r fo d e h g uli e? r m e g n a e g tivt a i t i - In n mi o s e ern d e l j - Ve

Udviklingsarbejde i fagteamet Hvordan kan vi følge og dokumentere vores elevers udvikling af matematiske kompetencer? 1. Hvad er de matematiske kompetencer? 2. Hvordan får vi dem ind i undervisningen? 3. Hvordan kan vi spotte dem hos eleverne?

Hvad er matematik i grundskolen? - PIXI Formålsparagraffen 1. 2. 3. 4. Fagformålet Kompetencemål Underområderne Færdigheds- og vidensområderne samt læseplanen

Hvad er matematik Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv. Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på, at de selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk. 3. Faget matematik skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en historisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.

sigtsn e h e l ringer t hand d a r l i o f t d d u arathe atiske p m d l e t u f a ts slags m indsig t r e m e e c t s n r en be mpete e o k m k s m i u t, som r atema r e m n n o e i at t i situ g i s s mæ De matematiske kompetencer Fælles Mål: Hjælpemidler Kommunikation Repræsentation og symbolbehandling Ræsonnement og tankegang Modellering Problembehandling

Stofområderne

De matematiske kompetencer Hjælpemidler Kommunikation Repræsentation og symbolbehandling Statistik og sandsynlighed Ræsonnement og tankegang Geometri og måling Modellering Problembehandling Tal og algebra

Læringsmål Dilemmaet er at formulere læringsmål, som er konkrete, evaluerbare og samtidig har en bredde, som gør det muligt for alle elever, at nå i mål med noget inden for de opstillede mål. Vi skal altså blive rigtig dygtige til at formulere bredkonkrete læringsmål. Samtidig skal vi ikke gøre arbejdet med læringsmål til jagten på den rigtige opskrift, den rigtige algoritme at lave læringsmål ud fra. For vi arbejder jo ikke med standardalgoritmer i matematik!

Handlingsangivende verber til læringsmål Løse, beregne Finde, identificere Sammenligne, skelne, sortere, relatere Redegøre for, beskrive, nævne, formulere, vise, definere, forklare, karakterisere, demonstrere, formidle, illustrere Anvende, bruge, benytte, handle, opstille Vælge, udvælge, Producere, tegne, konstruere, vurdere, fortolke Undersøge, eksperimentere, analysere Bevise Generalisere Opstille hypoteser Perspektivere Planlægge Gennemføre Udvikle, videreudvikle

Gode råd til læringsmål Brug de matematiske kompetencer til at skabe en bredde og en dybde i dine mål. Fx ved brug af ordene: undersøge, forklare, vurdere, vise, løse, gennemføre, vælge, planlægge osv. Gå fra: Til: Du kan flytte figurer Du kan undersøge og forklare, hvordan figurer er flyttet Du kan beregne rumfang af figurer Du kan undersøge og finde rumfang af figurer på forskellige måder Du kan beregne sandsynligheden på terningespil med to terninger Du kan vurdere og argumentere med matematik, hvorfor et spil bedre kan betale sig at spille på end et andet.

Formuler med sidemanden - 3 minutter Vælg nogle af målene herunder og giv dem et kompetencetweek. Du kan regne plusstykker med tal med 3 cifre. Du kan finde chance i spil. Du kan beregne areal af cirkler. Du kan lave diagrammer ud fra en tabel. Du kan tegne skitser ud fra dine egne målinger. Du kender forskellige firkanter og trekanter. Du kan løse en ligning. http://www.webcountdown.net/?c=1502967600

Hvordan indsamler vi data på elevernes udbytte af en kompetencebaseret undervisning?

Int eg Evalueringens relation til uv. Af s me tand ev llem i tid alu o u eri nde g in d rv ng N isnin hold g T, MG og,m AT. Sa m løs me rev in et dho fra ld un, me de rvi n sn ing en. rer et iu nd erv isn ing en

Målsætning Fra DRIP til FIRD Data Rich Information Poor Reaktion Praksis Analyse/ evaluering Færre InformationsRige Data

Klassisk test efter et forløb 13 17= 211 42 3 8 = 3 5 6 kortlink.dk/kq64

Klassisk test efter et forløb 4+1 =5 4+4=8

Lægge sammen og lægge til

Begrebskort For at se links, klik på billederne Lad eleverne skabe forbindelse mellem centrale begreber i et forløb. Viser udviklingen Er i direkte relation til undervisningen

Porteføljeblogs

Trappe/skydeskive - kategorisering Er længere end målet - Mestrer (4) M Er i mål - Kan (3) K Godt på vej - Kan Næsten (2) KN Langt fra målet - Skal Arbejde Med (1) SAM Link til trapper og oversigtsskemaer i forskellige udformninger

Feedback integreret i undervisningen.

Loops i undervisningen

Loops i en SKABende proces Eksempel fra GeoGebraMesterSKAB. Link til artikel af Berit

Inddrag eleverne Eleverne kan være med til at opstille kriterier Eleverne kan være med til at give feedback - fx gode forslag til, hvad man kan ændre/justere og ros, for noget, som var rigtig godt tænkt eller løst.

Noget at spejle sig i Eleverne skal kunne spejle sig i hinanden eller i læreren - produkter tænkning/løsning strategier...

Den opsummerende pointe... Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt der tæller kan tælles. Men næsten alt i undervisningen kan vurderes...