K-T-Notat 02. Pilestræde 46, København. Sag nr Dato: Notat bærende konstruktioner Trappebygning

Relaterede dokumenter
K-B-Notat 03. Pilestræde 46, 1112 København K. Sag nr Dato: Notat bærende konstruktioner Baghus

K-F-Notat 01. Pilestræde 46, 1112 København K. Sag nr Dato: Notat bærende konstruktioner Forhus

Lars Christensen Akademiingeniør.

UDARBEJDET AF MB. Mosevænget Randers NV

Statisk redegørelse. Nedenstående punktliste angiver undertegnedes forudsætninger for udarbejdelse af projektet samt hvilke normer, der er anvendt.

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.

Rådgivende Ingeniører A/S

Kjærstrupvej 24, 2500 Valby - Terrasser Kontakt: Thomas Bjørn Jensen, tlf , bjorn75@sol.dk

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

5.00 DETALJER. Fr. D. II Alle 319, Skanderborg DATO: MURKRONE M. ATTIKAPROFIL OVERGANG MELLEM BOLIGER 5.

UDARBEJDET AF MB. Mosevænget Randers NV

Når du skal fjerne en væg

F Hovedprojekt Kajerødvej Tagnedløb. Afløb føres til regnbed. Tagnedløb. Fremtidig Situationsplan

K.21 K.21 FORBEREDELSESSKOLEN BYGHERRE: UDVIDELSE 24 EMNE: REV. KONSTRUKTIONSDETALJER 1:10 MÅL: TEGN. NR.

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde

(29)5.01 (29)5.01. Maglegårds Allé 65 - Svalegange Maglegårds Allé 65 A-H, Matr. nr. 2d Buddinge EKJ sag nr DETALJER AF BJÆLKEFORSTÆRKNING

REVISION BESKRIVELSE DATO UDFØRT AF


ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ MERN PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK

Statiske beregninger for Homers Alle 18, 2650 Hvidovre

LICITATIONEN AFHOLDES FREDAG D KL PÅ LAKSETORVET I LOKALE E.3.12

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde

Indhold: Detaljemappe_forside Nydamsparken, Aarhus. forside/indholdsfortegnelse

REVISION BESKRIVELSE DATO UDFØRT AF

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Generel montagevejledning for opsætning af balkon.

Von Hattenstræde 7, Randers

Fremtidige bygning. Tilbygning. Baunebakken9, Fårevejle Matrikel nr :4rr Eksisterende bebbyget sommerhus areal = 54 m2. Eksisterende sommerhus

4. Bygningsdelsbeskrivelser

GB.K.20A. Poul Erik Pedersen - Gennem Bakkerne 52,Vodskov REVISIONEN OMFATTER E D C B BYGHERRE: Gennem Bakkerne 52,Vodskov - Nyt maskinhus

Håndtering af bygningsdele arkitekt- og konstruktionsområdet

Schöck Isokorb type KS

Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri, Konstruktion Tlf

Materialeliste 2. General vejledning til afsætning 3-5. Montageforløb og arbejdsvejledning Tegningsmateriale: Plan, snit, facade og detail 11-16

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223

ETAGEBOLIGER BORGERGADE

E/F Gammel Ladegaard

Klostervej i Ry Bygherre:

Penthouse / tagetage. Tag

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Montagevejledning for OP-DECK

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. "

Montage af Ytong Dækelementer

Stålbjælker i U-skåle over vinduer

Materialeliste 2. Generel vejledning til afsætning 3-5. Montageforløb og arbejdsvejledning 6-9. Detaljetegninger: Plan, snit, facade og detail 11-16

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

PALUDAN & RAMSAGER ARKITEKTFIRMA ApS Råbrovej 36, 2765 Smørum, tlf Mail: 07 - Forundersøgelse Skenkelsø Mølle EGEDAL KOMMUNE

STATISK DOKUMENTATION

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato:

Fremgangsmåde i brug af mursko

Arbejdsbeskrivelse 05. Betonelementleverance

Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong

4.1.3 NY!!! Huldæk, detaljer og samlinger

SmartWood Bjælkesystem Detaljer

TILLYKKE MED DERES NYE CARPORT. Lynge Carport 1.0 Tegningsmateriale og arbejdsvejledning Side 1 af 9

Montagevejledning for OP-DECK

Statisk projekteringsrapport og statiske beregninger.

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage

Skønsmandens erklæring

Gyproc Brandsektionsvægge

Styroment Projekterings - og montagevejledning


Eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v., der tilfredsstiller de brandtekniske krav

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste (90)01. (90) Niveaufri adgang (90) Facademur ved fundament 11.

Sagsnr.: Dato: Sag: SLAGELSE BOLIGSELSKAB Rev.: A: Afd. 10 Grønningen Side: 1 af 5 GENERELLE NOTER FOR FUNDERING OG BETON

DANROOF PRIMA/SUPER MONTERINGSVEJLEDNING. 1 Principskitse, undertag/ventilation. 2 Tagfod med udhæng. 3 Tagfod uden udhæng.

Udført/kontrol: FNI Nr.: 01 Dato: Rev.:

Haderslev Andels Boligforening Blok 4 Renovering og ombygning

Kældervægge i bloksten

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: Udført af: PEM

Facadebeklædning med ClickFals:

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

Tegningsliste, ophæng og installationer. T400

Designmanual. Torveparken Gladsaxe. Del 3 -Byggevejledning for udestue TVEDE RÅDGIVENDE INGENIØRER OG ARKITEKTER

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening

Herlev Kommune. Tilbudsliste FAGENTREPRISE MURERARBEJDE - KONSTRUKTIONER HERUNDER JORD, AFLØB I JORD OG BETON

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

Bilag: 1. På nedenstående oversigtsbilleder er angivet numre, som henviser til foto i rapporten.

Bygningsgennemgang af FIOMA den

Designmanual. Torveparken Gladsaxe. Del 2 -Byggevejledning for halvtag TVEDE RÅDGIVENDE INGENIØRER OG ARKITEKTER

Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17

Tegningsliste, samlingsdetaljer til stål. T200

Vesterport VP-K-F Detaljer - Tagetage. Side nr. Titel 1.udgave Rev. dato VP-K-F GINNERUP ARKITEKTER A/S ARKITEKT:

Passiv Ventilation med Cupolex

SpærSAFE. Montagevejledninng. SpærSAFE. Skal du renovere et gammelt nedslidt tag fra 1970èrne, og gerne vil skifte tagbelægning til tegl eller beton?

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

Redegørelse for den statiske dokumentation

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) ,, 5,5

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Tilstandsrapport. Engdalsvej Brabrand

Tagbeklædning med Trapez:

Det pålægges således altanentreprenøren selv at foretage gennemgang og godkendelse af egne arbejder inden der foretages en egentlig aflevering.

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26

KULKRANSSPORET TILSTAND OG BÆREEVNE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Konstruktion 2. 3 Undersøgelser 2. 4 Bæreevne 3. 5 Vedligehold.

3.6 Brandisolering af bærende stålkonstruktioner

Transkript:

K-T-Notat 02 Sag: Pilestræde 46, København Sag nr. 14-023 Dato: 2015.10.08 Vedr.: Notat bærende konstruktioner Trappebygning Nærværende notat omhandler de bærende konstruktioner vedr. renovering af trappebygning i bindingsværk, samt etablering af ny tagkonstruktion med tagterrasse, for etageejendom beliggende Pilestræde 46, 1112 København K, matr. nr.: 124, Købmager Kvarter, København. Til notatet hører: Statiske beregninger del 2, af d. 26. september 2015 Tegninger, af 2015.10.08 K-FT-1.02 Forhus/trappebygn. Bærende konstrukt., Stue/dæk o. stue K-FT-1.03 Forhus/trappebygn. Bærende konstrukt., 1.sal/dæk o. 1.sal K-FT-1.04 Forhus/trappebygn. Bærende konstrukt., 2.sal/dæk o. 2.sal K-FT-1.05 Forhus/trappebygn. Bærende konstrukt., 3.sal/dæk o. 3.sal K-FT-1.06 Forhus/trappebygn. Bærende konstrukt., 4.sal/Tagkonst. K-BT-1.20 Baghus/Trappebygn. Pæleplan / Understøbning K-BT-1.21 Baghus/Trappebygn. Fundamentsplan / Terrændæk K-F-6.01 Forhus Samlingsdetaljer, Dæk o. 2.sal Hæfte K-F-6.02 Forhus Samlingsdetaljer, 3.- 4.sal, Tagkonst. Hæfte K-BT-6.21 Baghus/Trappebygn. Fundamentsdetaljer Hæfte Bilag KF-Notat 02 - Fotoregistrering vedr. trappebygning Generelt om eksisterende konstruktioner: Eksisterende trappebygning er placeret som vinkelbygning til forhus, beliggende mod gårdside, og er i 3½ etager samt tagetage. Adgang til trappebygning er gennem stueetage fra gadeside, og trappebygning servicerer adgang til 1.-3.sal, samt ½-etage ned til terræn for baggård. Trappebygning er udført som 1-skins bindingsværk og dermed fungerer bygning som uisoleret. Trappe/reposkonstruktion er udført i træ, med indskudslag i reposer. Tagkonstruktion er udført som halv mansardkonstruktion, med bagvægs bindingsværk ført op til kip, og med bindingsværk i gavltrekant. Eksisterende bindingsværk og trappekonstruktion fremstår med større sætninger, der fordrer en renovering/restaurering af pågældende, for sikring af trappebygnings fremtidige stabilitet og trappekonstruktions funktionelle virkning. Bygning kan konstateres funderet generelt i ringe dybde, umiddelbart som grundmuret fundament. Stokbro, Rådgivende ingeniører ApS Nyvangsvej 83 4100 Ringsted Tlf. 25 54 99 96 www.stokbro.eu kst@stokbro.eu

Kort beskrivelse vedr. nedrivning og etablering af nye konstruktioner: Trappebygnings eksisterende tagkonstruktion nedrives helt, undtagen for bagvæg i bindingsværk. Ny tagetage udføres som mansard og herpå fladt tag med udnyttelse som tagterrasse for 4.sal, forhus. Bagvæg i bindingsværk bibeholdes op til og med 3.sal, og der påbygges med let stålskeletvæg, der fungerer som afgrænsende væg/værn fra tagterrasse mod nabo-baggård. Bærende konstruktion for tagetage/tagterrasse udføres som stål-halvramme, med understøtning af disse via toprem på hver bindingsværksstolpe ved facade og bagvæg. Ved halvrammers front og bagvæg, udføres stålbjælker, som bærer tagterrasses etagebjælker. Tagetages/tagterrasses hovedstabilitet sikres via dækskive, der regnes som udkraget fra forhusets dækskive, dæk o. 3.sal, og med optagelse af vandret last via etablering af stål-vindramme, placeret i forhusets væg mod trappebygning. Trappebygnings stabilitet på tværs i øvrigt, for etager op til tagkonstruktion kan eftervises som tilstrækkelig, stabiliseret via bindingsværks gavlvæg. For sikring af trappebygnings stabilitet og sammenhæng, samt delvis opretning af trappe/reposkonstruktion, udføres forstærkninger i reposdæk via stålbjælker, der påboltes bindingsværk. Trappeløb renoveres/restaureres i fornødent omfang. Bindingsværksvægge renoveres i forhold til råd og sikring af udskridende tapsamlinger mv.. For sikring af bygning mod yderligere fremtidige sætninger, udføres fundamentsforstærkning via nedpressede stål-minipæle, og fundamentsunderstøbning i armeret beton. For gulvdel ved terræn, udføres nyt terrændæk som fritbærende på understøbning/pæle. Beskrivelse vedr. bygnings overordnede tilstand omkring bindingsværk og trappekonstruktioner: Følgende beskrivelse er på baggrund af tidligere udført registrering vedr. trappebygnings overordnede tilstand. Den aktuelle trappebygning i bindingsværk med trætrappe, regnes opført som ca. i medio 1700-tallet. Pågældende bygningsdele, der umiddelbart tolkes primært som værende originale fra opførelsestidspunktet, er således af betragtelig alder, og beskrevne registrerede forhold, hvor udbedring kræves udført som en totalrenovering/restaurering, må således betragtes som forventeligt for en bygning med den pågældende alder. I efterfølgende afsnit, beskrives overordnet registrering af eksisterende bindingsværk og trappekonstruktioner. de enkelte bygningsområders konstruktioner, der aktuelt berøres. Bindingsværksvægge for trappebygning: Bygnings udvendige geometri, BxLxH er ca. 2,7x4,5x15meter (højde ved bagvæg). For alle 3 fritstående ydervægge af trappebygning, er disse udført som bindingsværk. Ved facade mod gård er væg udført i 3 fags længde og generelt 7 fags højde (op til tagskæg), og uden skråbånd. For bagfacade mod nabogård er bindingsværk, undtaget øverst fag, alene synligt for 1½ fags længde, da bygning delvis er afblændet af naboejendom. Bindingsværk er for pågældende facade udført i 10 fags højde, og uden skråbånd. Trappebygnings gavlvæg er udført i 2 fags bredde og med skråbånd for de nederste 7 fag. Gavl er for de nederste 2½ fag afblændet mod tilstødende vinkelbygning til baghus. Registrering af bindingsværk er generelt alene udført indefra trapperum, samt udefra for nederste etage, da der under registeringen ikke var opstillet stillads eller lift. Overordnet for trappebygning, kan det konstateres, at denne i forhold til hovedhus har sætninger af størrelsesorden min. ca. 10-15 cm, hvilket resulterer i, at for første fag væk fra hovedhus, hælder bindingsværks vandrette løsholter forholdsvis voldsomt, og i samme er eksisterende vinduer ad åre tvunget i form som parallelogram. For samme fag, er tapsamling mellem løsholter og stolpe op langs hovedhus, skredet ud. Tømmer i bindingsværk: For vurdering af bindingsværk tømmers kvalitet, blev der stikprøvevis udført indtrykning i tømmer med sylespids. Ud fra kontrol indvendigt fra trapperum, synes tilgængeligt tømmer umiddelbart at være i rimelig stand, dog kunne det ved udskredne tapper konstateres, at tapper flere steder fremstod delvis rådangrebet. side 2

Ud fra den mulige udvendige kontrol, ved indtrykning med sylespids for nederste fag, samt i øvrigt visuelt, kunne det konstateres at tømmer i facade mod gårdside overordnet umiddelbart må formodes at fremstå i rimelig stand, med overvejende sandsynlighed dermed alene behov for punktvise lokale udbedringer /udskiftninger af tømmer. Pågældende facades tømmer bærer præg af rimelig udført vedligehold gennem tiderne. Der vurderes for pågældende facade behov for partielle udskiftninger af tømmerdele ~5-10%. For gavlvæg fremstår tømmer ved visuel inspektion nedefra, som en del dårligere vedligeholdt, og dermed større risiko for lokale rådangreb, med deraf behov for lokale udskiftninger. Der vurderes her behov for partielle udskiftninger af tømmerdele ~10-20%. For facadevæg mod nabogård, fremstår denne i temmelig dårlig stand og manglende vedligeholdt. For nederste fag, kunne det konstateres, at specielt fodrem var udpræget rådangrebet. Det må for pågældende facade umiddelbart påregnes at der vil være behov for udskiftning af større dele af tømmer 30-40%. Bindingsværks tavl: De murede tavl fremstår generelt som værende i ret dårlig stand, og med manglende vedligeholdelse. Specielt for bagfacade mod nabogård, var puds/filtsning på tavl afskallet/løs i større områder, muligvis pga. forkert overfladebehandling. For lokaliteter hvor bindingsværk var skredet ud, med deraf følgende frit udkig fra trapperum til det fri, kunne det konstateres, at der i bindingsværkstømmer umiddelbart ikke ser ud til at være udført såkaldt geisfuss (not). Pågældende not medvirker til bedre fastholdelse af tavl, samt specielt bedre sikring vedr. vindtætning mellem denne og tømmer. Vinduer fremstår som meget utætte, specielt hvor disse, jf. ovennævnte, er trukket skæve. Disse påregnes overalt udskiftet. Trætrappe og reposer mv.: Trappe er udført i træ, med svungne træhåndlister og mægler som vangesnirkel, og med udfyldning i værn udført som træpaneler. Af senere dato, er trappereposer og trin belagt med linoleum eller lign.. Langs vanger mod ydervægge er der udført paneler i pladebeklædning af senere dato, med puds mod ydervægge, sandsynligvis for at skjule/tætne revner/sætninger mod ydervægge. Trætrappe fremstår generelt med store sætninger, dels samlet for trappe/trappebygning i forhold til hovedhus, samt lokalt af trappe i forhold til trappebygningens vægge. Ovenstående sætninger resulterer i for de nederste etager, stue til 2.sal, at hovedreposer generelt hælder fra hovedhus murværk ved indgangsdøre mod trappeløb på op til ca. 10-11cm, over repos dybde på ca. 1,2 meter (~ca. 1:9, eller ca. 5 gr.)! På langs af hovedreposer er hældning fra kanter mod midte af mindre størrelsesorden, ~ca. 3-5 cm. For mellemreposer hælder disse for de 2 nederste etager af størrelsesordenen ca. 3-5 cm, i varierende retninger. Trappeløbs trin hælder generelt op til ca. 3-5 cm. Ved nederste trappeløb, stue til mellemrepos, kan konstateres en begyndende adskillelse af hovedmægler, samt at enkelte paneludfyldninger i værn er løse. Øverste trappeløb mellem 2. og 3.sal, mellemrepos herfor, samt slutrepos, kan konstateres som værende i meget dårlig forfatning, med fremskreden adskillelse i mægler (hovedstykke) mellem mellemrepos og øverste trappeløb, hvorved trappe pt. må betegnes som sikkerhedsmæssig uforsvarlig for pågældende etage. Øverste slutrepos er temmelig skæv. Trappeløb og mellemrepos er generelt ved at blive trukket løs fra ydervægge, og trin hælder op til 10 cm på trappeløb. Paneler i værn er løse og flere steder ved at falde ud. side 3

Midlertidig afstivning og nedrivning: Materialer: Afstivning af trappeløb/repos: Tværbjælker: C18, min. 75x200mm, boltet til bind.værk stolper Etablering af midlertidig afstivning og nedrivning af tagkonstruktion: Inden nedrivning af eksisterende tagkonstruktion og udførelse af forstærkninger ved reposer, udtages lokalt i muret tavl omkring stolper, placeret ud for mødepunkt mellem trappeløb og repos, og der påboltes tømmer 75x200mm med gennemgående M16 bolt. Der udføres nødvendig opklodsning/opkiling mellem bjælke, op mod underside af trappeløb/reposvange, så konstruktioner er sikret for delvis nedrivning af repos. Afstivning udføres for alle etager, inden yderligere nedrivning påbegyndes. Afstivende tværbjælkers funktion, udover understøtning af trappeløb/repos, er funktion som tværforbindelse til sikring af facade- og bagvægs udskridning under/efter nedrivning af tagkonstruktion. Eksisterende tagkonstruktion nedrives helt. Bindingsværk registreres udefra i samarbejde med byggeledelsen/tilsynet, for fastlæggelse af renoveringsomfang vedr. udskiftning af tømmer. Alle tavl regnes nedtaget. Trappereposers konstruktion regnes nedrevet, undtagen for sidevanger (eventuelt bibeholdelse/genanvendelse af bagvange?), for forstærkning med stål og genopbygning med tømmer lofter, indskudslag og dæk. Trappeløb bibeholdes generelt og forstærkes i fornødent omfang, dog demonteres øverste etages trappeløb helt, for totalrenovering og genmontering. Der henvises endvidere til afsnit vedr. trappekonstruktioner. Byggeaffald bortskaffes efter gældende regler mv., jf. anden beskrivelsesdel. NB: Al nedrivning vedr. trappekonstruktion og bindingsværk skal udføres successivt svarende til etagevis for reposer/trappe og enkelte felter af gangen for bindingsværk. Entreprenør skal fremlægge udkast til plan for arbejdets udførelsestakt, som efterfølgende afklares/fastlægges endeligt i samarbejde med byggeledelsen/tilsynet. Funderingsforhold: Afsnit omhandler både trappebygning og baghus. Jf. geoteknisk rapport er eksisterende fundamenter for baghus og trappebygning udført som direkte funderede/grundmurede fundamenter på ikke-bæredygtige aflejringer, og der kan konstateres større sætninger hidrørende fra utilstrækkelig fundering. For vurdering af geotekniske forhold for trappebygning og baghus, er der udført prøvegravninger ved eksisterende fundamenter, samt 2 stk. håndboringer HB1, HB2, og 1 stk. egentlig geoteknisk boring B3. Endvidere henvises i geoteknisk rapport til udført nærliggende boring fundet i GEUS database. Der henvises til Geoteknisk undersøgelsesrapport, revision A af d. 2015.08.0, fra DJ Miljø & Geoteknik P/S. I henhold til geoteknisk rapport, viser de udførte boringer, at der under belægning og eventuel mindre grusopbygning, træffes vekslende fyldlag (muldblandet lerfyld med teglindhold, sandfyld mv.) for håndboringers fulde dybde ned til ca. 2,35 m.u.t., og for boring B3 ned til ca. 7,2 m.u.t.. For boring B3 træffes under fyldlag, aflejringer af smeltevandssand. For boring GEUS database, træffes fyldlag ned til ca. 5,2 m.u.t., og herunder aflejringer af smeltevandssand til stor dybde, med afslutning af boring i kalk. side 4

De udførte prøvegravninger viser, at eksisterende fundamenter for trappebygning og baghus, er udført som ringe muret fundament, med FUK mellem ca. 0,10 til max. ca. 0,7m.u.t., og at alle fundamenter er afsluttet med FUK i fyldjord. I henhold til geoteknisk rapport, anbefales for trappebygning og baghus udført en fundamentsforstærkning, der anbefales udført som rammede/nedpressede stål-minipæle. Pæle forventes rammet/nedpresset ca. 3-5 meter ned i intakte aflejringer, svarende til ca. 10-12 meter pælelængde. Under eksisterende fundamenter udføres understøbning med armeret beton ~ fundamentsbjælke, for lastfordeling/modvægt af væglast til pæle, der vælges udført som nedpressede pæle for minimering af risiko for yderligere sætninger af egne bygningsdele samt nabobygninger. Terrændæk udføres som fritbærende armeret betonkonstruktion, understøttet på pæle/fundamentsunderstøbning. Ved arbejdet vedr. nedpressede pæle, skal der løbende udføres journal for dokumentation af pæles bæreevne. Pælearbejdet regnes udført i Geoteknisk kategori 1. For ovennævnte pælelængder, skønnes i henhold til geotekniske rapport følgende bæreevne: Ø159mm ministålpæl, længde 10-12 meter: Bæreevne: Rcd ~175-225 kn Eventuel negativ overflademodstand kan sættes til 75 kn Pæle forventes dermed at kunne opfylde bæreevne på max. Rcd ~100-150 kn (fratrukket negativ overflademodstand hvor dette skønnes relevant). Vedr. grundvandsspejl, er der i boring B3 konstateret frit vandspejl beliggende ca. 5,6 mu.t., men vandspejlet må, jf. geoteknisk rapport, forventes at variere afhængig af årstid ognedbørsmængde. Eventuel tilløbende vand i udførelsesperioden forventes at kunne fjernes ved simpel lænsepumpning. Fundamentsunderstøbning: Materialer: Understøbning/fundamenter: Beton: Armering: Klæbeankre ved strittere mv.: Fugeudstøbning ved løsning uden lavabeton: C25, f ck 25 MPa, Passiv miljøklasse, d-max = 32mm (evt. som lavabeton, udstøbt med overhøjde) B550 (kamstål, benævnt Y-stål), f yk 550 MPa som Hilti Hit Hy 200-A, d 300mm Beton C30, ekspanderende Generelt: Under eksisterende fundamenter for ydervægge ved trappebygning, udføres armeret understøbning, så viddt muligt, og efter dennes færdiggørelse, nedpresses stål-minipæle med eksisterende bygning/understøbning som modhold. Entreprenørs projektering: Entreprenør skal udføre forslag vedr. udførelsestakt og sektionsopdeling af udgravning/understøbninger, som forelægges byggeledelsen/tilsyn for godkendelse inden arbejdets opstart. side 5

Udgravning for understøbning: Udgravning og understøbning af vægge, regnes generelt udført udefra bygning egen baggård og nabobaggård, samt for gavlvæg indefra i tilstødende vinkelbygning/baghus. Generelt, men specielt ved arbejde indefra bygning, skal der drages nøje omsorg for egen arbejdssikkerhed, og bygningens mere skrøbelige vægge/dækkonstruktioner skal regnes afstivet via tværafstivning i fornødent omfang. Der foretages en prøvegravning til dybde for den planlagte underkant af understøbningen, for vurdering af jordlagenes mulige udgravningsanlæg, og dermed planlægning af den videre udførelsestakt mv.. Der skal drages nøje omsorg for, at der ikke foretages yderligere udgravning til sider af hver understøbningssektion, end det absolut nødvendige. Fundamentsunderstøbning udføres ved sektionsvis at udgrave under eksisterende fundamenter. Der må ikke udgraves i mere end ca. 1,0 - max.1,5 meters længde for hver sektion, og der skal være min. 3(2?) sektioner mellem samtidige udgravninger. Først efter, for hver sektion, tilendebragt udstøbning af understøbning, samt fugning med ekspanderende beton, og min. 1-2 døgns afhærdning af denne, kan sideliggende etaper af udgravning mv. finde sted, og så fremdeles. Understøbning af eksisterende fundamenter/grundmuring: Understøbning af fundamenter/grundmuring udføres sektionsvis, jf. ovenstående, og i bredder og dybde min. som angivet på tegninger. Understøbning regnes generelt udført som jordstøbt, og med armeret fundaments bjælkehøjde på min. 600mm, og FUK min. til frostfri dybde ~0,9 m.u.t. Efter støbning af de enkelte samtidige understøbningssektioner, udføres ekspanderende fuge mod eksisterende ovenliggende fundament/grundmuring. Som alternativt til ekspanderende fuge, kan understøbning udføres med lavabeton (selvkompakterende), og udstøbt med overhøjde, til sikring af tæt fugeskel mod eksisterende fundament, efter nærmere aftale med ingeniørtilsyn. Vandret armering udføres for alle sektioner som generelt 3 Y12 i us. og os. Al armering skal stødes i nabosektioner i samme antal og dimension, enten udført som normalt simpelt armeringsstød, eller alternativt som strittere, iboret som klæbeankre i udstøbte nabosektioner, sættedybde min. 300mm. Overlap mellem strittere og hovedarmering, skal udføres i længde svarende til 0,5 meter. Ved hjørner, føres armeringen med rundt som L-bøjler, i samme antal og dimension, med stødlængde til hovedarmering. NB: Armerings korrekte udførelse, placering mv., jf. tegninger og ovennævnte, er nødvendig for overførsel af den nødvendige modvægt fra ovenliggende eksisterende bygning ved pælepresningen, der generelt kræver overførsel af fuld last ~ ca. 4 meter væglængde. Dræn og installationsføringer mv.: Der regnes efterfølgende pælepresningen udført omfangsdræn omkring fundamenter, og der etableres installationsføringer til teknikrum under nederste mellemrepos, hvor der i samarbejde med installationsentreprenører skal planlægges omkring gennemføringer for disse i understøbningen. Efter etablering af dræn, installationsføringer mv., tilfyldes med egnede materialer, og terræn retableres. Pælearbejdet: Materialer: Pæle: Betonudstøbning, pæl og pælehoved: Armering: Stål minipæle Ø159, der nedpresses C25, f ck 25 MPa, Passiv miljøklasse, d-max = 32mm B550 (kamstål, benævnt Y-stål), f yk 550 MPa Entreprenørs projektering: side 6

Entreprenør skal udføre forslag vedr. udførelsestakt omkring pælenedpresning, som forelægges byggeledelsen/tilsyn for godkendelse inden arbejdets opstart. Generelt: Under den udførte armeret understøbning, nedpresses stål minipæle med eksisterende bygning/understøbning som modhold. Udførelse: Der udføres lokale udgravninger for de enkelte pæle, for fritlægning af det nødvendige frirum under FUK for udførte understøbning, for udførelse af pæle nedpresning. Efter nedpresning af pæle til min. den krævede bæreevne, udstøbes pæl med beton, og der ilægges armering som 2 Y12 i pæles øverste 3 meter, og som opragende i pælehoved. I pælehoved ilægges 2 lukkede bøjler Y10 omkring opragende strittere, og der udstøbes med beton. Efter hærdning i min. 1 døgn, udgraves for næste tilstødende pæl og så fremdeles. Der kan udføres samtidige udgravninger med passende indbyrdes afstand ~min. ca. 5 meter. Pæle nedpresses min. til de på pæleplanen angivne regningsmæssige bæreevneværdier. Den opnåelige yderligere sikkerhed på bæreevne fastlægges ud fra resultat fra prøvepæle. Betonkonstruktioner terrændæk: Materialer: Terrændæk: Beton: Armering: Isolering under dæk: Afretningsgrus: Radonmembran: Sokkel: Letklinkerblokke: Mørtel for opmuring / sokkelpuds: C25, f ck 25 MPa, Passiv miljøklasse, d-max = 16mm B550 (kamstål, benævnt Y-stål), f yk 550 MPa Polystyren i kval. S80 Ingen særlige krav membranfolie under dæk / over sokkel I kvalitet som leverandør Weber Beton 1:3, mørtel min. KC20/80/550 Etablering af terrændæk: NB: koordinering med installationsentreprenør mv. vedr. installationsføringer i jord og opførelse til teknikrum! Der udføres 1 skifte sokkel i 100mm letklinkerblok, opmuret på den udførte understøbning. Der udføres radonmemembran, udlagt ovenpå gulvisolering, og ført ud ovenpå sokkel og klæbet til fundament/væg. Der udføres tætninger i membran ved alle installationsgennemføringer, samt opstropninger for rør mv.. Terrændæk udføres som fritbærende konstruktion, med dæk ~120m tykkelse, armeret med Y8/150 i br. i us., forankret i fuld vederlagsdybde over sokkel. Renovering og udbedring af bindingsværk: Materialer: Tømmer til udskiftning i bind.værk: Nye topremme i bind.værk: Murværk: Overfladebehandling, tømmer: Egetømmer i kvalitet til bind.værk, som marvskåret samme dimension som eksist. ~150x125mm Dimension 125x150mm Massive mursten, generelt genbrug af eksisterende udtagne sten. Ved udskiftning, som svarende til eksist. sten Mørtel som svag kalkmørtel (luftkalkmørtel) Udvendigt med trætjæreprodukter trætjærefarve Eventuel kasseinfarve side 7

Overfladebehandling, tavl: Imprægneringsmiddel mod råd: Puds med ren kalkmørtel (luftkalkmørtel) Kalkning af puds. Egnet miljøvenligt produkt, efter nærmer aftale Udførelse vedr. renovering af bindingsværk: Bindingsværk vurderes påkrævet en totalrestaurering/reparation, med udskiftning af dårlige/rådangrebne tømmerstykker/dele. Ved udtagning af tavl, hvor tømmer er påkrævet reparation, skal der nærmere registreres, hvorvidt den i registrering nævnte geisfuss not er udført i tømmer, og her ud fra skal omfang fastlægges vedr. behov for udtagning og retablering af murede tavl. Som værste situation, må påregnes, at alle tavl udtages og genmures, dels da murværk fremstår som mangelfuldt udført, og dels for udførelse af den umiddelbart manglende geisfuss i tømmerdele, så der opnås en bedre vindtætning af vægkonstruktion. Sidstnævnte vurderes specielt vigtigt for aktuelle bygning, da det færdige bygværk igen skal stå alene som en enkelt skins væg i bindingsværk. Renovering af bindingsværk udføres efter traditionelle metoder vedr. såvel tømmer som opmuring af tavl, jf. efterfølgende, samt som udgangspunkt jf. beskrevne i informationsblad fra kulturstyrelsen Reparation af bindingsværk. Bindingsværkstømmer, samt udskiftning og reparation af dette: For alle vandrette løsholter, mod stolpe ved hovedhus, samt enkelte øvrige lokaliter ved gavl mv., hvor tapsamling er skredet ud, udskiftes enten hele løsholten mellem de 2 stolper, eller der udføres nyt tømmerstykke, påskaret løsholt som blad/tapsamlinger, og med ny tapsamling til eksisterende stolpe. Herudover udskiftes tømmer, hvor dette er angrebet af råd, hvilket gælder specielt umiddelbart for bagfacade. Al nyt tømmer for udskiftning og påskarring/udlusning skal udføres i egetømmer, i egnet kvalitet til bindingsværk og som marvskåret tømmer. Alle samlinger udføres som tapsamlinger, låst med forkilede trænagler (forskudt anboring). Tapsamlinger udføres eventuelt ved behov som løs indslidset tap mellem tømmerdele. Påskarring af stolper mv. regnes udført som ligebladssamling med skråt bryst, for bortledning af vand. Alle flader på tømmerdele ved samlinger behandles med trætjære, og inden samling af disse. For alle tømmerdele, udføres not, såkaldt geisfuss, for alle sider vendende mod de murede tavl. Hvor eksisterende bindingsværkstømmer kan konstateres som mangelfuldt overfladebehandlet/vedligeholdt, og deraf udtørret, skal der udføres en mere dybdegående behandling med trætjære, udført som gentagne gange påføring af en blanding af trætjære og kogt linolie, indtil der opnås en mætning, en behandling som bevirker en konsolidering af træveddet. NB: Trætjærebehandling må ikke påføres indvendige overflader af indeklimamæssige årsager! Alle større revner i tømmer og ved samlinger, kan med fordel udfyldes med såkaldt trætjærekit. Der afsluttes med overfladebehandling af såvel det eksisterende konsoliderede tømmer og nyt bindingsværkstømmer. Overfladebehandling af udvendig side af tømmer (opstregning af bindingsværk) udføres med pigmenteret trætjære (trætjærefarve) i brun eller sort. Eventuel tidligere løstsiddende/forkert overfladebehandling på eksisterende tømmer skal totalafrenses forud. Murværk og tavl: For ovennævnte reparation af tømmer i bindingsværk, kræves udtagning og genetablering af murede tavl. Rækkefølge for udtagning af tavl, samt reparation af bindingsværkstømmer, må afklares på stedet under udførelsen, og således at væggens stabilitet bibeholdes under udførelsen. Genmuring af nedtagne tavl, anbefales så vidt muligt udført med genanvendelse af rensede udtagne sten, i det omfang kvalitet af pågældende mursten er tilfredsstillende, eller alternativt erstattet med sten i tilsvarende kvalitet. For udmuring af tavl, skal anvendes ren luftkalkmørtel (1:3). Tavl udmures med mørtelfuge langs bindingsværk, på ikke over 10 mm. side 8

Fugen mod bindingsværk afsluttes ca. 5 mm indenfor tømmerets frontside, rundt langs alle sider af tavl, der sikrer at der ikke samles fugt langs kanter af tømmer Alle tavl og øvrigt murværk, afsluttes med overfladebehandling som filtsning/puds i kalkmørtel, efterfølgende kalket, eller eventuelt som indfarvet mørtel (ren kalkmørtel). NB: Der må ikke anvendes cementmørtel til såvel opmuring samt filtsning/pudsning af tavl, da denne ikke fungerer i samvirkning med tømmer i bindingsværk! Vedr. vindtætning indvendigt, bør overvejes yderligere sikring, via kalfatring/tætning med egnet materiale (ikke gummifuge!). Nyt bindingsværk ved tagetage: Ved tagetage, udføres nyt bindingsværk ved gavl, da hældning ved mansard ændres i forhold til eksisterende. Endvidere udføres nye topremme i facade under mansard, samt på bagvæg. Der skal påregnes udskiftning af stolper mod nye topremme. Vurderet omfang vedr. reparation og nyt bindingsværk, der anvendes ved tilbudsgivning: For tilbudsgivning anvendes følgende omfang for reparation af bindingsværkstømmer: 1. Tavl regnes udtaget, sten afrenset for genbrug og genindmuring af tavl ~60% total. Der afgives enhedspris for op/nedregulering af arealer vedr. enhed, som udtagning og genindmuring af 1 stk. tavl ~1,3x1,3 meter murværk. 2. Bindingsværkstømmer udskiftes partielt for hver facade/gavl, med følgende %-dele: Facade mod egen gård ~15% udskiftning Gavl ~25% udskiftning Bagfacade mod naboggård ~40% udskiftning Der afgives enhedspris for op/nedregulering for udskiftning af følgende tømmerdele/arbejdsfunktioner: 2.a Udskiftning af fodrem ~ 1 fag (~1,5m) inkl. samling til 1 stolpe. 2.b Udskiftning af 1 stk. vandret løsholt ~1,5m inkl. tapsamlinger i begge ender, hvor ene tap udføres som løs tap. 2.c Udskiftning af 1 stk. stolpedel, i højde svarende til 2 fag (1 etage ~3,0m), inkl. tapsamlinger til hver side mod løsholter, samt udført som påskaret tilstødende stolpedele via skråt blad. 2.d Udførelse af geisfuss-not i siddende tømmerdele, enhedspris som 1 tavl, hele vejen rundt ~4x1,3 meter = 5,2 meter. Alle udskiftede tømmerdele udføres med geisfuss-not, som skal være indeholdt i pris. Der henvises endvidere til ARK. Stålkonstruktioner trappebygning (ekskl. ramme 03, hørende under forhus): Materialer / omfang: Stålelementer: Rørprofiler: Varmvalsede kval. min. S275 J2H iht. DS/EN 10210-1 og -2 Øvrige profiler og plader: Varmvalsede kval. S235JR iht. DS/EN 10025-2 Mellemrepos stue, 1. og 2.sal, og hovedrepos dæk o. stue og dæk o. 1.sal: Afstivningsrammer: for 5 reposer Kantramme som 4 stk. UNP profiler, strø i IPE100 Indbygget i trappereposkonstruktion, brandbeskyttet via denne. Tagkonstruktion (mansard/tagterrassedæk): Stålhalvrammer: 3 stk. (mansard/terr.dæk) HE140B, brandinddækket til R30 via væg/loftskonstruktion Frontbjælke, dæk: 1 stk. L180x90x12, brandinddækket til R30 via væg/loftskonstruktion Bagkantbjælke: 1 stk. L150x100x10, brandinddækket til R30 via væg/loftskonstruktion side 9

Søjler for vægopbygning, terrasse: 4 stk. IPE100, brandinddækket via vægopbygning, varmforzinket til kategori 3. Værn ved tagterrasse: RHS 50x5mm balustre, varmforzinket til kategori 3, ingen brandkrav. Øvrige plader: Korrosionsbeskyttelse, stålelementer: Kval. S235 JR, dimension mv., som angivet på tegninger Generelt som varmforzinket til kategori 2, undtagen som angivet. Bolte: Ved stål/stål: Kval. 8.8, varmforzinket. Ved stål/træ: Kval. 4.6, varmforzinket. Svejsninger: Dobbelt kantsømme, a 5 mm, med mindre andet er angivet på tegninger Neopren mellemlæg ved værn: Brandbeskyttelse som pladeinddækning: Type efter nærmere aftale. Til R30 krav, via lofts/dæk/vægopbygning med 2 lag gips Leverandørs projektering vedr. stålelementer: Stålleverandør skal, ud fra nærværende projektmateriale, arkitektprojekt, samt leverandørs egen registrering på stedet, udføre produktionstegninger af alle stålelementer. Specielt skal leverandør i samarbejde med byggeledelse/tilsyn medvirke vedr. registrering af trappereposers geometri, for fastlæggelse af nøjagtige geometri vedr. stål og fastgørelsers placering, der må forventes at variere fra repos til repos! Produktionstegninger skal, i god tid forud for produktionen, fremsendes til byggeledelsen for gennemsyn og godkendelse. Etablering af stålprofiler: Efter nedrivning af trappebygnings eksist. tagkonstruktion, etablering af nødvendige midlertidig afstivning for bindingsværksvægge, trappekonstruktioner successivt, samt udtagning af eksisterende indskudslag i trappereposer, etableres stålkonstruktioner jf. efterfølgende. Trappereposer: Eksisterende trappekonstruktion fremstår som eksisterende med større sætninger og skævheder, og er derfor påkrævet en forstærkning/afstivning. Den beskrevne afstivningsløsning er udgangspunkt for tilbudsgivning, men vil i et vist omfang under udførelsen skulle tilpasses de aktuelle forhold, der registreres, jf. endvidere ovennævnte. Der etableres kantramme i UNP120 profiler, som sidebjælker udført med påsvejste knæk for montering i trappevanges forløb, og huller for montering med franske skruer M12 gennem trævange ind i bindingsværks egetømmer, jf. detaljer SD59-61. Sidebjælker påsvejses plader for sammenboltning af tværbjælker, samt bindingsværks hjørnestolpe. Tværbjælker i ramme udføres påboltet med M12 bolte til sidebjælker, og for bagbjælke med huller og fastgørelse i bindingsværks tømmer. Front tværbjælke udføres med påsvejste flapper i PL10 (tilpasses vangers forløb), der hver fastgøres med 2 M12 bolte til trappes hovedmægler (hovedstykke), samt med 2 supplerende skruer direkte gennem UNP-krop. NB: Front tværbjælke skal regnes udført som knækket form, så denne følger trappeløbs skævheder hældende ind mod trappes midte. Den knækkede form regnes at kunne udføres ved overskæring af profil, og sammenføjet i passende vinkel, sammenføjning svejst i fuld godstykkelse. side 10

På tværbjælker påsvejses endvidere plader for fastgørelse af afstivende strøer i IPE. Strø ved midten i IPE100 monteres for styring mod vridning af frontbjælke. På stålramme monteres træstrøer og genopbygning af dæk. Tagkonstruktion (mansard/tagterrassedæk): Der etableres stål-halvrammer i HE140B, for bæring af tagterrassedæk, samt styring/stabilisering af tagkonstruktion. Vedr. stålramme 03 mod forhus, henhører denne til beskrivelse vedr. forhus. Halvrammer udføres med vederlag på bindingsværksrem, dæk over 2.sal og på L-profil/bindingsværks toprem ved dæk o. 3.sal. Rammer udføres med momentstift rammehjørne og bjælke med mindre udkragning, jf. tegninger. Der sammensvejses og udføres afstivningsribber jf. tegning SD51. Rammeben udføres med fodplade og fastgøres med 2 Franske skruer M12 til ny bindingsværks fodrem, jf. SD55. Bjælke udføres med endeplade og fastgøres med M12 bolte til L-kantbjælke, jf. SD53. Ved udkraget bjælkedel udføres huller for fastgørelse af frontbjælke, jf. SD51. Endvidere fastgøres IPE100 søjler for let vægopbygning ved bagvæg tagterrasse, jf. SD53. Der etableres bagkantbjælke i L150x100x10, der fastgøres med Franske skruer M12 i bindingsværks toprem, jf. SD53. Halvrammer boltes til L-profils krop jf. SD53, og ramme 03 jf. SD28. Der etableres frontbjælke i L180x90x12, der påvejses laskeplader i PL10 for boltesamling til HE140B halvrammer og konsol på ramme 03, jf. SD51 og SD27. På bjælke påsvejses endeplade for fastgørelse til træ kantrem, jf. SD26. Der påsvejses laskeplader i PL10 ~pr. 0,5 meter, for montering til alle træbjælker (vridningsstyring af værn), der fastgøres med 2 M12 bolte og bulldog skiver, jf. SD52. Endelig udføres huller for montering af 2x2M12 bolte ved hver baluster for værn, jf. SD51-52, ~pr. 1,0 meter, placering jf. ARK. Søjler for vægopbygning bagvæg ved terrasse: På HEB halvrammer og ramme 03, monteres IPE100 søjler, som fungerer bærende/stabiliserende underlag for let vægopbygning. Søjler udføres med fodplade (NB: ikke ens for halvrammer og ramme 03!), og boltemonteres til rammers overflange. Vedr. vægopbygning i øvrigt henvises til ARK. Værn ved tagterrasse: Ved front og gavl af tagterrasse monteres værn, opbygget som RHS balustre og håndliste, med udfyldning jf. ARK. Balustre og håndliste udføres i RHS 50x5 profiler, med balustre som L-form med påsvejst endeplade i PL12, for påboltning til L-profil frontbjælke, jf. SD51-52, og monteret med neopren mellemlæg. Balustre placeres pr. 1,0 meter, jf. ARK. Værn regnes udført sammenhængende om hjørne med værn for kvistfront og gavl! Der henvises i øvrigt til arkitektprojekt. Trækonstruktioner, ekskl. bindingsværk og trappekonstruktion NB: Nærværende afsnit omhandler alene konstruktive og hertil knyttede forhold omkring de bærende trækonstruktioner. Der henvises generelt til ARK vedr. tømrerarbejdet. Materialer / omfang: Mansardkonstruktion: Stolper i mansard: Toprem, mansard: Tagbrædder/tagskivevirkning: Taglægter: Tømmer kval. C18, 45x195, c-c 800mm Tømmer kval. C18, 145x45mm 25mm tagbrædder med fer og not 38x73mm kval. C18 (T1) side 11

Afstandslister: Tagterrasse: Bjælkelag: Kilepåforing: Mellemlægstømmer ved HEB-ramme 03: Gulvplade/tagskive: 25x50mm, trykimprægnerede Tømmer kval. C24, 45x195mm, c-c 500mm Tømmer kval. C18 Kval. C18, ~105xmin.150mm Tagkrydsfiner, 21mm med fer og not Bolte: Franske skruer: Slutskiver: Bulldog mellemlægsskiver: Bygningsbeslag: Beslagsøm/skruer: Øvrige skruer/søm: Lægtesøm: Brandbeskyttelse som pladeinddækning: Kval. 4.6, varmforzinkede Kval. 4.6, varmforzinkede Varmforzinkede Kval. som Simpson Strong-Tie Kval. som Simpson Strong-Tie Kval. som Simpson Strong-Tie Varmforzinkede eller tilsvarende overfladebehandling 3,8x130mm ringede søm / 4,5x130mm lægtesøm Til R30 krav (BD30) via lofts/vægopbygning med 2 lag gips Etablering af trækonstruktioner mv.: Mansardkonstruktion, 3.sal: Mansardstolper 45x195mm monteres ovenpå ny bindingsværks toprem, og fastgøres med 2 vinkler ABR90, udsømmet med kamsøm 40/40, jf. SD56. Ved top, udføres rem 145x45mm, der monteres til mansardstolper med 2 vinkler ABR90, udsømmet med kamsøm 40/40, jf. SD52. NB: Mansardstolper fungerer ikke lodret bærende for træbjælkelag, der bæres af stål L-profil, hvorved der derfor ikke er krav om, at stolper placeres umiddelbart under bjælker i tagterrasse. Fastgørelser er alene for vandret styring og overførsel af skivekræfter til/fra dækskive. Undertag/vægskive opbygges ventileret konstruktion, i 25mm tagbrædder, der fastgøres med min. 2 søm i hver stolpe. Taglægter fastgøres på 25mm afstandslister ned i underliggende spær med 3,8x130mm ringede søm eller altern. 4,5x130mm lægtesøm. Der fastgøres med min. 1 stk. søm pr. lægte. Vedr. undertag mv., i øvrigt, henvises til ARK. Tagterrasse: Bjælkelag oplægges med vederlag på stål L-profiler ved front og bagvæg, samt med kontakt til trærem ved mansard. Ved frontbjælke fastgøres bjælker til stål laskeplader med 2 M16 bolte og bulldog mellemlæg Ø75, slutskiver 50x5, jf. SD52. Laskeplader overfører vridende kraft fra håndliste. Ved bagvægs L-profil fastgøres bjælker via 2 vinkler ABR90, udsømmet med kamsøm 40/40 i tømmer og 6 skudsøm i stålprofil, jf. SD54. Ved mansard toprem, fastgøres med 1 vinkel ABR105 (modsat side af stållaske), der udsømmes med kamsøm 40/40. Skivevirkning i tagterrassedæk: Da der skal overføres relativt store vandrette kræfter i dækskive, skal der rettes fokus på følgende udførelse: Op mod stabiliserende stålramme 03 (HE220B), udføres dobbelt bjælker, der monteres via mellemlæg i tømmer 105x150mm, gennem HEB-krop med bolte M16 pr. 400mm, skiver 50x5, jf. SD26. Kilepåforing fastgøres med Ø5 skruer pr. 200mm i bjælker. side 12

Tagkrydsfiner fastgøres pr. 100mm i alle bjælker/påforing. Ved dobbeltbjælke skal fastgøres i begge pr. 80mm! Tagpapdækning og opbygning af terrassedæk udføres jf. ARK. Trækonstruktioner ved trappekonstruktion NB: Nærværende afsnit omhandler alene konstruktive og hertil knyttede forhold omkring de bærende trækonstruktioner for trappekonstruktion og reposer. Der henvises generelt til ARK vedr. øvrige tømrerarbejde mv.. Materialer / omfang: Slutrepos/dæk v. 3.sal: Kantbjælke mod trappe: Bjælkelag, repos, i øvrigt: Repos-konstruktioner i øvrigt: Strøer i tømmer: Trædæk: Lofter: Indskudslag, repos: Trappeløb: Eksisterende vanger/hovedstykke Bolte: Franske skruer: Bygningsbeslag: Beslagsøm/skruer: Øvrige skruer/søm: Brandbeskyttelse som pladeinddækning: Limtræ GL28c, 115x200mm Tømmer kval. C24x195mm, c-c 500mm Tømmer kval. C18, 75x150mm, c-c 500mm Planker eller pladedækning, jf. ARK 2 lag gips på forskalling 3 lag gips, mineraluld i alle hulrum. ~50mm tømmertykkelse Kval. 4.6, varmforzinkede Kval. 4.6, varmforzinkede Kval. som Simpson Strong-Tie Kval. som Simpson Strong-Tie Varmforzinkede eller tilsvarende overfladebehandling Til R30 krav via lofts/indskudslag i gips Generelt vedr. renovering/forstærkning af trappekonstruktion: Trappekonstruktion vurderes påkrævet en omfattende renovering/restaurering for de nederste etager, og en totalrestaurering for øverst etage. Der skal påregnes følgende tiltag til forstærkning, opretning af trapper og reposer mv.. Nederste etager: Reposers under- og overbeklædning, samt paneler langs ydervægge fjernes, og der udføres forstærkning af reposer via stålrammer (se under stålkonstruktioner), beliggende mod trappeløb/sidevange i repos, spændende på tværs mellem facader, og fastgøres til bindingsværkskonstruktion. Ved montage af stålramme, er der i forslag regnet med, at denne som udgangspunkt monteres vandret langs bagkanter, således at reposer rettes op langs disse, men at frontbjælke regnes udført med knæk mod midte, således at skævheder for trappeløb bibeholdes, da det ikke umiddelbart skønnes muligt at oprette disse. Da reposers bagkant dermed generelt sænkes, vil der for hovedreposer fremkomme et trin op ved indgangsdøre, som pt. allerede for flere etager findes ved eksisterende forhold, grundet de forholdsvis store skævheder. Underbeklædning på trappeløb, og paneler langs trappes ydervanger, fjernes. side 13

Trappevanger/hovedmægler fastgøres til stålramme via skruer/bolte til stålbeslag, og mægler repareres via limning, sammenskruning/dyvling, i fornødent omfang. Trappevanger og disses fastgørelse til trin, vægge, værn mv., skal vurderes nærmere på stedet efter overfladers nedrivning. Vedr. pågældende skal påregnes et vist udbedringsarbejde, udført som limning, sammenskruning/boltning/dyvling efter en nærmere vurdering. Efter reposer og trappeløbs forstærkning og udbedring, udføres beklædning af reposer med gulvdækning/krydsfiner på overside og lofter som gips på underside, for skivevirkning, samt indskudslag med 3 lag gips og hulrum udfyldt med mineraluld, for brand/lyd hensyn. Der henvises i øvrigt generelt til ARK. Øverste etage: Øverste 2 trappeløb demonteres helt, og mellemrepos og slutrepos nedrives. Trappeløb og hovedstykke/gelænder regnes restaureret for genmontering mod ny mellemrepos og slutrepos. Udførelse af bærende tømmerkonstruktion for trappereposer: Slutrepos/dæk v. 3.sal: Kantbjælke i limtræ 115x200 oplægges med sadelhak ved vederlag på bindingsværks toprem ved facade mod mansard og ved gennemgående bindingsværks bagvæg. Ved bagvæg udføres udsparing i murværk for vederlag ovenpå rem, og der ilægges murpap mellem bjælke og murværk. Der monteres 2 vinkler AB105 på side af bindingsværksrem, udsømmet med kamsøm 40/60, jf. SD58. Ved mansard monteres 2 vinkler ABR90, udsømmet med kamsøm 40/60, jf. SD57. Bjælkelag 45x195 monteres med sadelhak ved mansard og 2 vinkler ABR90, sømmet med 6+6 kamsøm 40/40, princip som limtræ, SD57. Ved bagvægs bindingsværkrem monteres bjælker via 2 vinkler AB105 udsømmet på siden af rem. Der udføres her ikke sadelhak for vederlag ovenpå rem, princip som SD58 (uden sadelhak). Der udføres lofts og dækkonstruktion, samt indskudslag, jf. ovenstående. Reposer, i øvrigt: Nye strøer i tømmer 75x150mm tilskæres for vederlag i UNP profilers underflange, jf. SD59. Der monteres 2 stålvinkler ABR90 ved alle krydspunkter, sømmet med 6 kamsøm 40/40 til tømmer og 4 skudsøm til UNP-krop. Der udføres lofts og dækkonstruktion, samt indskudslag, jf. ovenstående. Der henvises endvidere til ARK. Brandkrav: Bindingsværks vægge, stueetage til 2.sal: Som eksisterende ~ min. REI 30 Bærende konstruktioner 3.sal og tagkonstruktion: REI 30 / R30 Trappekonstruktion: Trætrappe med indskudslag i reposer ~ eksisterende forhold Stålprofiler brandbeskyttes jf. ovenstående afsnit. Notat udarbejdet af Knud Stokbro Stokbro, Rådgivende Ingeniører ApS side 14