Til E/F Ryethave Dokumenttype Rapport Dato April, 2017 RYETHAVE TERMOGRAFERING
Revision Dato 2017-04-06 Udarbejdet af TPO Kontrolleret af JANL Godkendt af TPO Ref. 1100022467 1/29
INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. BESKRIVELSE AF EJENDOMMEN 3 3. TERMOGRAFERING 5 3.1 Vurdering af termografi billeder 5 3.2 Etageadskillelse tung væg 6 3.3 Etageadskillelse let væg 11 3.4 Vinduer og altandøre 15 3.5 Brystning 19 3.6 Møbler 22 3.7 Badeværelser mod trappeopgang 25 4. SAMMENFATTEDE VURDERING 27 BILAG Bilag A Termografi rapporter 2/29
1. INDLEDNING Ejerforeningen Ryethave har bedt Rambøll om at udføre termografering og fugtundersøgelser af ejendommens boliger. Formålet med nærværende rapport er: - at udføre termografering og fugtmålinger af ydervæggene - at måle temperatur og luftfugtighed i boligerne - at foretage visuelle registreringer om der er skimmel på væggene 2. BESKRIVELSE AF EJENDOMMEN Ryethave er etageejendomme beliggende på Ryetvej 19-65, 3500 Værløse. Ejendommene består af 10 blokke med hver tre etager til beboelse og kælder som delvis ligger over terræn. Facaderne er af tegl uden hulmurisolering. Desuden er der forholdsvis mange glaspartier, som er udført med blændpartier i top og bund. Glaspartierne ligger langt ude i facaden. Kældervæggene er af beton og har malet overflader. Udfor alle etageadskillelserne er der etableret et bånd af beton med fremspring. Princip for plan og snit fremgår af Figur 1 og Figur 2. Mange af boligerne har altaner med store glaspartier. I forbindelse med altanerne er der etableret et skab med en let væg mod opholdsrummene. Skabet kan kun tilgås fra altanen. Figur 1 Udsnit plantegning (princip) 3/29
Figur 2 Snit/delsnit 4/29
3. TERMOGRAFERING Der er foretaget termografering af ydervægge og glaspartier i 10 lejligheder. Boligerne er udvalgt af ejerforeningen og er jævnt fordelt for give at repræsentativt billede af bebyggelsen. Udvalgte termografifotos gennemgås i nærværende rapport, mens de samlede termografirapporter er vedlagt som bilag A. Termograferingen er udført d. 22-02-2017 med gode vejrforhold for termografering (delvis skyet og tørt vejr med frisk vindforhold). Udetemperaturen ved termograferingen var på 7 C, mens indeklimaforholdene i de enkelte boliger fremgår af Tabel 1. Tabel 1 Indeforhold i af termograferede boliger Indeklima Målt Målt [ C] [%RF] Ryetvej 19, 2. mf. 22,2 39,5 Ryetvej 23, st. th. 21 40,4 Ryetvej 35, st. th. 18,6 38 Ryetvej 35, 2. mf. 20,4 53 Ryetvej 49, st. th. 22,1 43,1 Ryetvej 49, 1. th. 21,7 42,5 Ryetvej 53, 1. mf. 23,7 41 Ryetvej 59, st. tv. 21,3 39,5 Ryetvej 63, st. mf. 20,7 42,8 Ryetvej 63, st. tv. (gavl) 23,2 36,5 3.1 Vurdering af termografi billeder Kuldebroer og utætheder vurderes i forhold til risiko for skimmelvækst på frie overflader. Ryethave bør være fugtteknisk robust til at modstå en fugtpåvirkning svarende til fugtbelastningsklasse 3 (boliger med ukendt beboelsestæthed), så hver bolig kan være beboet af to eller flere personer, som dagligt tager bad. Den øvre grænse for den relative luftfugtighed for fugtbelastningsklasse 3 er 58% om vinteren ved en indetemperatur på 20 C jf. SBi anvisning 224. Det svarer til, at rumluften indeholder op til 10g vand pr. m 3 luft. Under disse betingelser vil der være risiko for skimmelvækst (RF<75%) ved en lavere indetemperatur end 15,9 C og risiko for kondens (RF<100%) ved en lavere indetemperatur end 11,5 C. Jf. SBi anvisning 224 anses februar som den kritiske måned med en udvendig månedsmiddeltemperatur på -1,1 C og en indvendig temperatur på 20 C. En sammenligning af målte overfladetemperaturer ved termografering med den kritiske temperatur vil give et mere positivt billede af bebyggelsen end det aktuelle. Det skyldes, at termograferingen er foretaget med en højere udetemperatur end den kritisk, der er angivet i SBi anvisning 224. Overfladetemperaturer som ligger tæt på den kritiske må derfor ligeledes forventes at ligger under 15,9 C i perioder, hvor udetemperaturen er lavere. Det er oplyst, at der er foretaget hulmurisolering på adressen Ryethave 23, st. mf. Denne bolig anvendes derfor som reference ved sammenligning af overfladetemperaturer målt ved termografering, for at vurdere effekten af hulmurisoleringen. Der er i forbindelse med termograferingen foretaget ikke destruktive fugtmålinger af ydervæggen. Målingerne viser, at ydervæggene ikke er opfugtede. 5/29
3.2 Etageadskillelse tung væg Figur 3 - Figur 10 viser udvalgte termografier af etageadskillelsen ved de tunge vægge. Det er ligeledes her der på udvendig side er etableret et betonbånd, som angivet i afsnit 2. Inde i boligerne er der et installationspanel langs undersiden af etageadskillelsen ved loftet. Det er oplyst, at panelerne oprindeligt er etableret med bagvedliggende isolering, som er faldet ned. I enkelte rum er det konstateret at installationspanelet er fjernet. Figur 3 Tingvej 23, st. mf. (reference) Figur 4 Ryetvej 23, st. mf. 6/29
Figur 5 Ryetvej 19, 2. mf. Figur 6 Ryetvej 35, st. th. 7/29
Figur 7 Ryetvej 35, 2. mf Figur 8 Ryetvej 53, 1. mf. Figur 9 Ryetvej 63, st. tv. 8/29
Figur 10 Ryetvej 63, st. tv. I Tabel 2 er værdierne for målingerne sammenfattede, og kritiske overfladetemperaturer er fremhævet. Værdierne for differencerne i tabellen er som følgende: Bygningsdel diff. = indetemperatur overfladetemperatur bygningsdel Kuldebro/træk diff. = indetemperatur overfladetemperatur kuldebro Tabel 2 Sammenfattede målinger, etageadskillelse tung væg Indeklima Bygningsdel Kuldebro/træk Bemærkninger Målt Målt Målt Diff. Målt Diff. - [ C] [%RF] [ C] [ C] [ C] [ C] - 23, st. mf.(ref.) 21 40,4 19 2 15,7 5,3 Efterisoleret, intet installationspanel 23, st. mf.(ref.) 21 40,4 17,9 3,1 15,2 5,8 Stuebolig 19, 2. mf. 22,2 39,5 17,5 4,7 14,9 7,3 35, st. th. 18,6 38 16,9 1,7 14,5 4,1 Stuebolig 35, 2. mf. 20,4 53 17,1 3,3 13,8 6,6 53, 1. mf. 23,7 41 19,3 4,4 17 6,7 63, st. tv. 23,2 36,5 19,2 4 16,3 6,9 Stue-/gavlbolig 63, st. tv. 23,2 36,5 19,2 4 15,3 7,9 Stue-/gavlbolig Som det fremgår af tabellen er der konstateret kritiske kuldebroer ved de tunge vægge og etageadskillelsen i fem ud af seks udvalgte boliger. Sammenlignes de målte værdier for den tunge ydervæg i boligerne er differencen mellem indetemperaturen og væggens overfladetemperatur lavest i Ryethave 35, st. th. efterfulgt af Ryethave 23, st. mf. I sidstnævnte er der målt en difference på 2-3,1 C, mens der i de øvrige boliger (ekskl. 35, st. th.) er målt mellem 3,3 og 4,7 C. Med udgangspunkt i de målte værdier ses effekten af hulmurisoleringen i mindre grad. Desuden ses det på Figur 3, at overfladetemperaturen på væggen i Ryethave 23, st. mf. ikke er ensartet på hele væggens overflade, da temperaturen varierer med ca. 1 C. Årsagen kan være, at det ikke har været muligt at udføre hulmursisoleringen i hele væggens omfang. 9/29
Et tilsvarende billede ses ved sammenligning af overfladetemperaturerne ved kuldebroen. Den laveste difference er målt i Ryethave 35, st. th. efterfulgt af Ryethave 23, st. mf. I sidstnævnte er der målt en difference på 5,3-5,8 C, mens der i de øvrige boliger (ekskl. 35, st. th.) er målt mellem 6,6 og 7,3 C. Det vurderes, at årsagen til de kritiske overfladetemperaturer, der er målt ved etageadskillelsen skyldes, at der er en kuldebro ved betonbåndet udfor etageadskillelsen. Kuldebroen kan ikke afhjælpes af en hulmurisolering, da betonbåndet ligger af på bagmuren i henhold til eksisterende tegningsmateriale, se Figur 2. Det er derfor ikke muligt, at udføre en effektiv kuldebroisolering. Problemstillingen fremgår ligeledes ved termografering af Ryethave 23, st. mf., hvor der er konstateret kritiske overfladetemperaturer til trods for hulmursisoleringen. For at fjerne kuldebroerne kræver det større ombygningsarbejder, da det er nødvendigt at foretage en udvendig efterisolering. Som det fremgår af Figur 10 er der stor temperaturdifference mellem indetemperaturen og gulvet inde i rummet i stueboligen Ryethave 63, st. tv. Dette blev ligeledes nævnt af en beboer i forbindelse med registreringen. Desuden virkede det generelt til at gulvene var koldere i stueboligerne end øvrige boliger. Det vurderes at det skyldes, at rum i underliggende etage er uopvarmede. Dette kan afhjælpes ved at efterisolere loftet i kælderen eller hæve temperaturen i kælderen. Det er oplyst, at der oprindeligt har været isolering bag installationspanelerne. Det anbefales, at det sikres at isoleringen bag installationspanelerne er fjernet i alle boliger, idet isoleringen har effekt som en indvendig efterisolering, hvilket øger risikoen for skimmelvækst. 10/29
3.3 Etageadskillelse let væg Figur 11 - Figur 18 viser udvalgte termografier af etageadskillelsen ved de lette vægge, som er etableret mod de indeliggende altaner/ skabe, se afsnit 2. Der er ligeledes etableret installationspanel langs loftet ved de lette vægge. Figur 11 Ryethave 23, st. mf. (reference) Figur 12 Ryetvej 23, st. mf. (reference) 11/29
Figur 13 Ryetvej 19, 2. mf. Figur 14 Ryetvej 19, 2. mf. Figur 15 Ryetvej 35, 2. mf. 12/29
Figur 16 Ryetvej 53, 1. mf. Figur 17 Ryetvej 53, 1. mf. Figur 18 Ryetvej 63, st. tv. 13/29
I Tabel 3 er værdierne for målingerne sammenfattede, og kritiske overfladetemperaturer er fremhævet. Tabel 3 Sammenfattede målinger, etageadskillelse let væg Indeklima Bygningsdel Kuldebro/træk Bemærkninger Målt Målt Målt Diff. Målt Diff. - [ C] [%RF] [ C] [ C] [ C] [ C] - 23, st. mf.(ref.) 21 40,4 19,4 1,6 15,4 5,6 Stuebolig, loft 23, st.mf. (ref.) 21 40,4 18,5 2,5 16,3 4,7 Stuebolig, gulv 19, 2. mf. 22,2 39,5 18,3 3,9 15,8 6,4 Loft 19, 2. mf. 22,2 39,5 16,6 5,6 13,2 9 Gulv 35, 2. mf. 20,4 53 17,8 2,6 15,4 5 Loft 53, 1. mf. 23,7 41 19 4,7 16,6 7,1 Loft 53, 1. mf. 23,7 41 19,7 4 12,9 10,8 Gulv 63, st. tv. 23,2 36,5 19,2 4 15,5 7,7 Gavlbolig, loft Som det fremgår af tabellen er der konstateret kritiske kuldebroer ved de lette vægge og etageadskillelsen i alle udvalgte boliger. Der er i forbindelse med den lette væg mod skabet målt overfladetemperaturer mellem 12,9 og 16,6 C. Det vurderes, at de lave temperaturer skyldes en kombination af manglende kuldebroisolering mellem etage- og altandæk og manglende tætning mod tilstødende bygningsdele. Som det fremgår af Figur 14 og Figur 17 er de lave overfladetemperaturer ikke mest udbredt ved væghjørnet, hvilket ellers er typisk ved kuldebroer. Det vurderes derfor at hovedårsagen skyldes manglende tætning. Den lette væg er sandsynligvis opført med damp- og vindspærre, som ikke er tætnet mod tilstødende bygningsdele, da der ikke blev stillet krav om tæthed i 1967. Desuden er den lette væg sandsynligvis kun opført med 7 cm isolering, hvilket var krav omkring opførelsen. For at mindske de lave overfladetemperaturer ved den lette væg er det nødvendigt at udskifte væggen. Den nye væg skal opføres med damp- og vindtætte lag, som udføres med tætte samlinger mod tilstødende bygningsdele. Det vurderes ikke muligt at fjerne kuldebroen helt, da der sandsynligvis ikke kan udføres tilstrækkelig kuldebroisolering mellem etage- og altandæk. 14/29
3.4 Vinduer og altandøre Figur 19 - Figur 26 viser udvalgte termografier af vinduer og altandøre. I glasrammen er det angivet at vinduerne er fra 97. Figur 19 Ryetvej 23, st. mf. Figur 20 Ryetvej 23, st. mf. 15/29
Figur 21 Ryetvej 23, st. mf. Figur 22 Ryetvej 19, 2. mf. 16/29
Figur 23 Ryetvej 19, 2. mf. Figur 24 Ryetvej 35, 2. mf. Figur 25 Ryetvej 63, st. mf. 17/29
Figur 26 Ryetvej 63, st. tv. I Tabel 4 er værdierne for målingerne sammenfattede, og kritiske overfladetemperaturer er fremhævet. Tabel 4 Sammenfattede målinger, vinduer og døre Indeklima Bygningsdel Kuldebro/træk Bemærkninger Målt Målt Målt Diff. Målt Diff. - [ C] [%RF] [ C] [ C] [ C] [ C] - 23, st. th. (ref.) 21 40,4 18,5 2,5 13,5 7,5 Altandør 23, st. th. (ref.) 21 40,4 19,1 1,9 13 8 Altandør 23, st. th. (ref.) 21 40,4 17,9 3,1 15,2 5,8 Vindue 19, 2. mf. 22,2 39,5 18 4,2 10,4 11,8 Altandør 19, 2. mf. 22,2 39,5 19,4 2,8 16,1 6,1 Vindue 35, 2. mf. 20,4 53 18,5 2 10,5 9,9 Altandør 63, st. mf. 20,7 42,8 20,1 0,6 9,6 11,1 Altandør 63, st. tv. 23,2 36,5 20 3,2 15,6 7,6 Vindue Som det fremgår af tabellen er der konstateret kritiske overfladetemperaturer i alle udvalgte boliger. Det vurderes, at årsagen er en kombination af utætheder i vinduer og døre samt konstruktive kuldebroer. Eksempler på utætte vinduer og døren fremgår blandt andet af Figur 22 og Figur 25. De konstaterede utætheder medfører trækgener, som kan mindskes ved at eftergå vinduerne og dørene for gang og lukning, og udskifte defekte tætningslister og fuger. For at opnå den bedste tætning bør fugerne udføres som henholdsvis diffusionslukket indvendigt og diffusionsåbent udvendigt. Vinduernes og dørenes stand er forholdsvis god og har stadig en betydelig restlevetid. Det vurderes derfor ikke, at en udskiftning er nødvendigt på nuværende tidspunkt. Eksempler på konstruktive kuldebroer fremgår af Figur 21 og Figur 23. Det skyldes, at falsen sandsynligvis er fuldmuret, hvorved en hulmurisolering vil være uden effekt. Hvis de kritiske overfladetemperaturer skal fjernes helt ved falsen er det nødvendig at udføre større ombygningsarbejder ved en udvendig efterisolering. Hvis dette udføres er det yderligere nødvendig at tilpasse vinduernes og dørenes placering, så der ikke opstår nye kuldebroer. 18/29
3.5 Brystning Figur 27 - Figur 32 viser udvalgte termografier af brystninger. Figur 27 Ryetvej 23, st. mf. Figur 28 Ryetvej 23, st. mf. 19/29
Figur 29 Ryethave 35, st. th. Figur 30 Ryetvej 35, 2. mf. Figur 31 Ryetvej 49, 1. th. 20/29
Figur 32 Ryetvej 59, st. tv. I Tabel 5 er værdierne for målingerne sammenfattede, og kritiske overfladetemperaturer er fremhævet. Tabel 5 Sammenfattede målinger, brystninger Indeklima Bygningsdel Kuldebro/træk Bemærkninger Målt Målt Målt Diff. Målt Diff. - [ C] [%RF] [ C] [ C] [ C] [ C] - 23, st. mf.(ref.) 21 40,4 18,6 2,4 12,5 8,5 23, st. mf. ref.) 21 40,4 18,3 2,7 13,8 7,2 35, st. th. 18,6 38 16,6 2 12,7 5,9 35, 2. mf. 20,4 53 16,4 4 13,3 7,1 Skimmel i brystning 49, 1. th. 21,7 42,5 17,2 4,5 12,9 8,8 59, st. tv. 21,3 39,5 17,4 3,9 13 8,3 Som det fremgår af tabellen er der konstateret kritiske kuldebroer ved brystningerne i alle udvalgte boliger. Desuden er de målte overfladetemperaturer generelt lavere end ved de øvrige registrerede kuldebroer til trods for at der er etableret radiatorer i brystningerne. Hertil skal det nævnes, at ikke alle radiatorer var tændt i forbindelse med besigtigelsen. Det vurderes, at de lave overfladetemperaturer skyldes partiernes ringe isoleringsevne og eventuelle utætheder mod tilstødende bygningsdele (defekte fuger). Desuden forstærkes kuldebroen yderligere af den fuldmurede fals. Konsekvensen af den lave overfladetemperatur ses i Ryethave 35, 2. mf., hvor der er konstateret skimmelvækst i brystningen. For at mindske de kritiske overfladetemperaturer kan glaspartierne og defekte fuger udskiftes. Tiltaget vil dog ikke fjerne kuldebroen ved falsen. Ved en eventuel udskiftning af glaspartierne må det derfor være forventeligt, at der i kolde perioder stadig vil være kritiske overfladetemperaturer på brystningens indvendige side mod falsen. Hvis de kritiske overfladetemperaturer skal fjernes vil det ligeledes kræve en udvendig efterisolering. Dertil kan det overvejes at lade blændepartiet udgå og i stedet etablere en brystning af en let væg. 21/29
3.6 Møbler Figur 33 - Figur 37 viser udvalgte termografier af bygningsdele, hvor møbler er placeret op ad vægge. Figur 33 Ryetvej 23, st. mf. Figur 34 Ryetvej 35, st. th. 22/29
Figur 35 Ryetvej 35, 2. mf. Figur 36 Ryetvej 53, 1. mf. 23/29
Figur 37 Ryetvej 59, st. tv. I Tabel 6 er værdierne for målingerne sammenfattede, og kritiske overfladetemperaturer er fremhævet. Tabel 6 Sammenfattede målinger, møbler Indeklima Bygningsdel Kuldebro/træk Bemærkninger Målt Målt Målt Diff. Målt Diff. - [ C] [%RF] [ C] [ C] [ C] [ C] - 23, st. mf. (ref.) 21 40,4 19,2 1,8 16,7 4,3 35, st. th. 18,6 38 18,6 0 14,7 3,9 35, 2. mf. 20,4 53 16,2 4,2 13,7 7,7 53, 1. mf. 23,7 41 19 4,7 16 7,7 59, st. tv. 21,3 39,5 19 2,3 16,5 4,8 Som det fremgår af tabellen er der konstateret kritiske overfladetemperaturer på ydervæggene hvor møbler er placeret tæt på i to af de fem udvalgte boliger. Årsagen er, at møblerne isolerer ydervæggen, så den ikke opvarmes af den indvendige varme rumluft. Det medfører manglende ventilering af de kolde overflader, og dermed øget risiko for skimmelsvamp og kondens. Det anbefales, at møbler så vidt muligt ikke placeres helt op af ydervægge. 24/29
3.7 Badeværelser mod trappeopgang Figur 39 - Figur 42 viser termografier af bygningsdele i badeværelser mod trapperum. Figur 38 Ryethave 23, st. mf. Figur 39 Ryethave 19, 2. mf. Figur 40 Ryethave 53, 1. mf. 25/29
Figur 41 Ryethave 63, st. mf. Figur 42 Ryethave 63, st. tv. I Tabel 7 er værdierne for målingerne sammenfattede. Tabel 7 Sammenfattede målinger, badeværelser mod trapperum Indeklima Bygningsdel Kuldebro/træk Bemærkninger Målt Målt Målt Diff. Målt Diff. - [ C] [%RF] [ C] [ C] [ C] [ C] - 23, st. mf. 21 40,4 23,1 (-) 2,1 21,6 (-) 0,6 19, 2. mf. 22,2 39,5 19,5 2,7 18,4 3,8 53, 1. mf. 23,7 41 20,6 3,1 19,6 4,1 63, st. mf. 20,7 42,8 18,5 2,2 16,7 4 63, st. tv. 23,2 36,5 19,3 3,9 17,3 5,9 Der er ikke målt kritiske overfladetemperaturer i badeværelserne mod trappeopgangene. Dog fremgår det at temperaturdifferencen mellem den indvendige rumtemperatur og overfladetemperaturen i badeværelserne er forholdsvis store. Årsagen vurderes at skyldes at trappeopgangene ikke er opvarmede. For at mindske de lave indvendige overflade skal temperaturen i opgangene hæves. Forholdene kan desuden forbedres i stueboliger ved at isolere dækkets mod kælderen. 26/29
4. SAMMENFATTEDE VURDERING Termograferingen af de 10 boliger viser, at der er betydelige kuldebroer i facaderne. De kritiske kuldebroer er listet nedenstående, mens de i Tabel 8 er angivet med årsag og forslag til afvikling. Etageadskillelse tung væg Etageadskillelse let væg Vinduer og altandøre Brystning Møbler Badeværelser mod trappeopgang Ved termograferingen er der konstateret kritiske kuldebroer ved etageadskillelsen ved de tunge vægge. Årsagen vurderes at skyldes manglende kuldebrosisolering ved betonbåndet udfor etageadskillelsen. Med udgangspunkt i eksisterende tegningsmateriale vurderes det ikke muligt at udføre en effektiv kuldebrosisolering, da batonbåndet ligger af på bagmuren. For at fjerne kuldebroen er det derfor nødvendigt at udføre en udvendig efterisolering. Der er i forbindelse med termograferingen taget udgangspunkt i referenceboligen Ryetvej 23, st. mf., som er hulmurisoleret. Med udgangspunkt i termograferingen ses effekten af hulmursisoleringen i mindre grad, da differencen mellem indetemperaturen og den tunge vægs overfladetemperatur er 2-3,1 C i Ryethave 23, st. mf. I øvrige boliger (ekskl. 35, st.th) varierer differencen mellem 3,3 og 4,7 C. Desuden varierede overfladetemperaturen på væggens overflade i Ryethave 23, st. mf. med ca. 1 C, hvilket kan skyldes at det ikke har været muligt at hulmursisolere i hele væggens overfalde. Selvom effekten af hulmursisoleringen vurderes som begrænset, vil det forbedre temperaturforholdene på større flader og reducere varmeforbruget. Tiltaget vil dog ikke afhjælpe de kritiske kuldebroer, som er konstateret i forbindelse med termograferingen, hvilket fremgår af termograferingen af Ryethave 23, st. mf. Det vil derfor være mere effektivt at udføre en udvendig efterisolering. Der er generelt konstateret træk og kulde ved overgangen mellem de lette vægge og tilstødende bygningsdele. Det vurderes at dette skyldes datidens byggestil, hvor der ikke var fokus på at udføre tætte samlinger. Desuden er de lette vægge sandsynligvis kun opført med 7cm isolering, hvilket var i henhold til datidens krav. Isoleringstykkelsen vurderes på nuværende tidspunkt som utidssvarende. For at mindske de kritiske overfladetemperaturer er det nødvendigt at etablere en ny væg, som tætnes mod tilstødende bygningsdele. Det kan evt. udføres i forbindelse med en senere udskiftning af glaspartiet mod altanen og/eller en større renovering af facaden. Den nye væg vil forbedre forholdene, men vil ikke kunne afhjælpe kuldebroen helt, da det ikke vurderes muligt at udføres en effektiv kuldebrosisolering mellem altan- og etagedæk. Termograferingen viser ligeledes, at der ved vinduerne og altandørene er målt kritiske overfladetemperatuer. Årsagen vurderes at være en kombination af utætheder og konstruktionsopbygning. Utæthederne medfører trægener, som kan mindskes ved at eftergå vinduerne og dørene for gang og lukning, og udskifte defekte tætningslister og fuger. Kuldebroen ved falsen skyldes at den sandsynligvis er fuldmuret, og derfor er det ikke muligt at udføre en effektiv kuldebrosisolering. For at afhjælpe dette er det nødvendigt at udføre en udvendig efterisolering. Dette kræver desuden at vinduernes placering skal tilpasses en evt. udvendig efterisolering. Særligt ved brystningerne er der målt lave overfladetemperaturer. Det vurderes, at årsagen er partiernes ringe isoleringsevne. De indvendige temperaturforhold kan øges ved at udskifte partier, men det vil dog ikke afvikle kuldebroen ved falsen, som beskrevet i forbindelse med vinduer og altandøre. 27/29
I badeværelserne mod trappeopgangene er det målt forholdsvise store temperaturdifferencer mellem den indvendige rumtemperatur og overfladetemperaturen. Ved termografering af etageadskillelsen er det ligeledes konstateret, at der i Ryethave 63, st. tv. er kolde gulve. Årsagen vurderes at skyldes at trappeopgangene og kælderen ikke er opvarmede. For at mindske de lave indvendige overflader skal temperaturen i opgangen/kælderen hæves eller dækket skal isoleres mod kælderen. Der er generelt målt mange kritiske overfladetemperaturer ved termograferingen. Trods dette er registreringen af skimmelvækst begrænset til en enkelt bolig. Dette er en indikation på god beboeradfærd, hvor der sikres tilstrækkelig varme og jævnlig udluftning. Den gode brugeradfærd er fortsat nødvendig, hvis en udvendig efterisolering fravælges. Der er i boligerne målt temperatur og relativ luftfugtighed, som fremgår af Tabel 1. I alle boligerne har der været et tilfredsstillende indeklima med udgangspunkt i de målte værdier. Det skal bemærkes, at målingerne er et øjebliksbillede, og derfor ikke kan anses som en generel konklusion. I forbindelse med registreringerne er der foretaget ikke destruktive fugtmålinger af ydervæggen. Resultaterne viser, at ydervæggene ikke er opfugtede. Tabel 8 Sammenfattede vurdering Kuldebro Årsag Afvikling Etageadskillelse tung væg - Betonbånd udfor etageadskillelse (tunge vægge) - Sikre at isolering bag installationspanel er fjernet i alle - Manglende tætning ved lette boliger vægge - Udvendig efterisolering Etageadskillelse let væg - Manglende tætning ved lette vægge - Etablering af nyt let væg der er tætnet mod tilstødende - Begrænset isolering bygningsdele og isoleret efter nutidens krav Vinduer og døre - Utætheder i vinduer/døre - Vinduer og døre justeres - Fuldmurede fals - Udskiftning af defekte tætningslister og fuger - Udvendig efterisolering inkl. flytning af vinduer Brystning - Ringe isoleringsevne - Udskiftning af partier - Fuldmurede fals - Udvendig efterisolering Møbler - Møbler står tæt på vægge - Flytte de møbler der står tæt på væggen udføres hvor det er muligt Badeværelser mod trappeopgange - Tilstødende rum er uopvarmede - Hæve temperaturen i opgangen/kælderen - Isolere på etagedækkets underside mod kælder 28/29