Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi

Relaterede dokumenter
Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for 2016 fra ICES og NAFO.

Sammendrag

Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut. Kunster Aka Høgh

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

ICES rådgivning for af 36

Eksport i mill total

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.

Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland

Rådgivning 2015 (tons) Maks

Økonomisk Råds seminar jan Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer

Fangst i tons 2008 indenskærs

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden. Opdatering

Krabberådgivning for 2013 og 2014 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik

Det meste af havet er fisketomt

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Krabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik

Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober Serie: Teknisk rapport nr.

1. Sammendrag af rådgivningen

Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for

Tabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

PINNGORTITALERFFIK. Rådgivning til Naalakkersuisut. 3 afdelinger: fisk og skaldyr, pattedyr og fugle, klima. biologiske undersøgelser af ressourcerne

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Fiskeri og fangst 30. marts 2016

nord fra et punkt på ñskeriten-itoriets basislinie ret øst langs 66 55'5 N til et punkt på fastlandet syd for Sisimiut; mod syd fra et punkt på ñskeri

Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2010

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep

Fiskeri og fangst 28. marts 2018

Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2011

PROTOKOL Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.

PROTOKOL Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål

Fiskeri og fangst 27. maj 2015

Pressemøde 12/ Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling

Miljø- og Fødevareudvalget (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

Fiskeri og fangst. Fiskeri og fangst Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i juni 2014

Fiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) / FAX (+299)

Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland

Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik

Genetik hos fisk i Grønland

EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2.

BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker

2014 statistisk årbog

2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år?

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål.

Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri.

FORKORTELSER... 2 FORORD... 3

FORVALTNINGSPLAN FOR FISKERIET EFTER UDENSKÆRS HELLEFISK VED VESTGRØNLAND

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu

CITES non detriment findings

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2007

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II

Hvornår var det sidste gang, at der blev optalt narhval bestanden?

Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2009

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en)

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik

Indberetning nr. 4 / 2013

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0%

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik

CITES non detriment findings

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland

Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland

EM 2017/95. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Transkript:

PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi ICES rådgivning for fiskebestande i 2019 Rådgivningen for 2019 dækker følgende bestande med relevans for Grønland: 12. juni 2018 J.nr. 20.00-11 Indenskærs torsk ved Vestgrønland. Rådgivningen for 2019 er på 6.806 tons. En ny rådgivningsmodel er taget i brug i år (ICES benchmark). I den nye model anvendes alle tilgængelig data og modellen er i højere grad end tidligere specifikt gældende for den indenskærs bestand af torsk. Baseret på den nye model er rådgivningen for 2018 opdateret til 8.858 tons. Udenskærs torsk ved Øst-og Sydvestgrønland (til og med Julianehåbsbugten). Rådgivningen for 2019 er på 5.363 tons. En ny rådgivningsmodel er taget i brug i år (ICES benchmark). I den nye model anvendes alle tilgængelig data. Baseret på den nye model er rådgivningen for 2018 opdateret til 12.151 tons. Udenskærs torsk ved Vestgrønland. Rådgivningen er fortsat, at der ikke bør fiskes i 2018 og 2019. Hellefisk udenskærs i området Østgrønland, Island og Færøerne. Rådgivningen er på 24.150 tons. Rådgivningen for 2018 var på 24.000 tons. Demersal rødfisk (S. mentella) på Østgrønlands kontinentalsokkel. Rådgivningen er 914 tons. Rådgivningen for 2018 var på 1.142 tons. Stor rødfisk (S. norvegicus) Østgrønland og Island. Rådgivning er 43.600 tons. Rådgivningen for 2018 var på 50.800 tons. Pelagisk rødfisk (øvre og nedre bestand) i Irmingerhavet. Rådgivningen for 2019 vil blive opdateret i efteråret 2018 efter nye bestandsundersøgelser i Irminger havet og de omkringliggende områder. Lodde ved Østgrønland, Island og Jan Mayen. Den indledende rådgivning for fiskesæsonen 2018/2019 er 0 t. Den endelige rådgivning gives efter efterårs- og vinterundersøgelser i 2018/2019. Den endelige rådgivning for fiskesæsonen 2017/2018 var 285.000 tons.

Torsk, sej og kuller i Barentshavet. Fiskeriet er baseret på kvoteaftaler mellem Grønland, Norge og Rusland. Torsk- og kullerbestandene er fortsat store, men viser en tilbagegang. Sej er stabil, og også på et højt niveau. Rådgivningen for 2018 er som følger: Torsk på 674.678 tons. Rådgivning for 2018 var 712.000. Grønland fiskede 13.638 tons i 2017. Kuller på 152.000 tons. Rådgivningen for 2018 var 202.305 tons. Grønland fiskede 1.810 tons i 2017. Sej på 149.550 tons. Rådgivningen for 2018 var 172.500 tons. Grønland fiskede 407 tons i 2017. Rådgivning for 2019 om fiskeri på makrel kommer til efteråret. Herunder følger en uddybende beskrivelse af rådgivningen om torsk i Vest- og Østgrønland, om hellefisk i Østgrønland, rødfisk på den østgrønlandske kontinentalsokkel og lodde i Østgrønland. Appendiks I viser en historisk oversigt over rådgivning samt fangster for hver bestand fra 2004 til 2018. Den officielle rådgivning findes på ICES hjemmeside (www.ices.dk). Departementet og Styrelsen for fiskeri modtager en kopi af den engelske rådgivningstekst fra ICES. Grønlands Naturinstitut har udarbejdet og leveret baggrundsdokumenter med relevante data og informationer om alle grønlandske bestanden i forbindelse med ICES rådgivningsprocessen. Hvis der ønskes yderligere dokumentation, står Naturinstituttet naturligvis til rådighed. Med venlig hilsen Helle Siegstad Side 2 af 7

Resumé af rådgivningen 1. Torsk De torsk, der forekommer i grønlandsk farvand, består i rådgivningsmæssig sammenhæng af tre komponenter: a) Indenskærs torsk, der gyder i en række vestgrønlandske fjorde. b) Udenskærs torsk, der gyder udenskærs i Øst- og Sydvestgrønland (til og med Julianehåbsbugten, NAFO 1F). c) Udenskærs torsk, der gyder udenskærs i Vestgrønland (nord for Julianehåbsbugten). Torsk fra de forskellige områder blandes uden for gydesæsonen. a. Indenskærs torsk i Vestgrønland Rådgivningen for 2019 for indenskærs torsk ved Vestgrønland er 6.806 tons. En ny rådgivningsmodel er taget i brug i år (ICES benchmark). I den nye model anvendes alle tilgængelig data og modellen er i højere grad end tidligere specifikt gældende for den indenskærs bestand af torsk. Fangsterne (Fig. 1) har været stigende siden 2000 og er i 2017 (34.204 tons) og 2018 (31.220 tons) på det højeste niveau i de sidste 25 år. Figur 1. Torsk indenskærs: Fangster fra 1911-2017 i Vestgrønland (venstre). Indeks for 1-årige (højre). Rekruttering er siden 2010 faldet og er nu på et lavt niveau (Fig. 1) og fiskeridødeligheden (Fig. 2) er over det optimale niveau (FMSY). En høj fiskeridødelighed i kombination med lav rekruttering har resulteret i en faldende biomasse (SSB) siden 2014. Det bør bemærkes, at fangsterne i indenskærs området historisk set ikke har kunnet understøtte fangster på det nuværende niveau over en længere årrække. Figur 2. Fiskeridødelighed (F) og gydebiomasse (SSB). Side 3 af 7

b. Udenskærs torsk ved Øst- og Sydvestgrønland (til og med Julianehåbsbugten) Rådgivningen for 2019 om fiskeri efter udenskærs torsk ved Øst- og Sydvestgrønland er 5.363 tons. En ny rådgivningsmodel er taget i brug i år (ICES benchmark). I den nye model anvendes alle tilgængelig data. De samlede fangster i 2017 var på 16.300 tons (Fig. 3a). I starten af 2000 tallet kom der flere torsk til området, men siden 2014 er biomassen igen faldet til et lavere niveau (Fig. 4). Fiskeridødeligheden er gradvist steget i de sidste 3 år (Fig. 4). Rekrutteringen er baseret på enkelte årgange den sidste store årgang var fra 2003 (Fig 3.b). Figur 3 a) Torsk øst- og sydvest Grønland: Udenskærs fangster fra 1954 2017 (venstre). b) Indeks for 1-årige (højre). Figur 4. Fiskeridødelighed (F) og gydebiomasse (SSB). c. Udenskærs torsk Vestgrønland (fra Julianehåbsbugt og nordpå) Rådgivning for fiskeri af udenskærs torsk i Vestgrønland er to-årig og gældende for 2018 og 2019. Rådgivningen er uændret at der ikke bør fiskes. Fangster i 2017 var 3.025 tons og disse blev fisket på Dana og Tovqussaq Banke. Data fra de grønlandske og tyske videnskabelige undersøgelser viser, at de udenskærs torsk har været på et lavt niveau op til starten af 2000. Herefter kom der gradvist flere torsk til området, der primært benyttes som opvækstområde for unge torsk fra Østgrønland og Island (Fig. 6). I 2016 og 2017 viser data et stort fald i forekomsten af torsk. Det vurderes at fiskeriet og særligt migration af fisk til Østgrønland/Island kan have forsaget dette. Der var ikke tyske undersøgelser i 2016 og -17. Side 4 af 7

Figur 5. Torsk Vestgrønland: Udenskærs fangster 2. Hellefisk udenskærs i området Østgrønland, Island og Færøerne Rådgivningen for 2019 er fangster på maksimalt 24.150 tons (rådgivning for 2018 var 24.000 tons). I 2017 blev der fisket 23.466 tons. Heraf blev 7.466 tons fisket ved Grønland, 12.207 tons ved Island og 3.576 tons omkring Færøerne (Fig. 7). Figur 7. Venstre: Fangster af hellefisk i hele området fra 1960-2017. Højre: Udbredelsen af fiskeriet i 2017. Figur 8. Udvikling i fiskeridødelighed (venstre) og i biomasse (højre) for hellefisk fra 1960 til 2017. Rådgivningen for 2019 er som tidligere baseret på oplysninger fra biologiske undersøgelser og logbøger. Fiskeridødeligheden har siden starten af 2000 erne været større end det optimale niveau (FMSY). Siden 2013 har det dog været reduceret til omkring FMSY og fiskeriet vurderes derfor til at give et optimalt bæredygtigt udbytte. Bestanden vurderes fortsat til at være over den kritiske størrelse (= MSY Btrigger), og bestanden forventes at stige gradvis med den nuværende fiskeridødelighed (Fig. 8). Side 5 af 7

3. Demersal rødfisk (S. mentella) på kontinentalsoklen i Østgrønland Rådgivningen for 2019 er 914 tons, mod 1.142 tons for 2018. Et direkte fiskeri efter rødfisk på kontinentalsoklen i Østgrønland startede i 2009. Der fiskes på to arter rødfisk: S. mentella og S. norvegicus (tidligere S. marinus). Siden 2016 er der blev fanget flere S. norvegicus end S. mentella. Skiftet falder sammen med, at fiskeriet foregår på lavere dybder. Der har ikke været biologiske undersøgelser i 2017. Biomassen faldt fra 2010 og har siden ligget på et lavt niveau (Fig. 9). Der er samtidig ikke set nye årgange siden 2012. ICES bemærker, at bestanden er meget sårbar over for udnyttelse, fordi S. mentella vokser meget langsomt, bliver sent kønsmoden og optræder i tætte koncentrationer. Figur 9. Venstre: Fangster af rødfisk (S. mentella) fra 1974 til 2017. Højre: Biomasseindeks fra det grønlandske survey. 4. Lodde ved Østgrønland, Island og Jan Mayen Rådgivningen for fiskesæsonen 2018/2019 gives i flere etaper. Indledningsvis gives en foreløbig rådgivning baseret på mængden af små (umodne) lodder i efterårssurveyet 2017. Denne opdateres i september 2018 når mængden af voksne (og fiskbare) lodder vurderes. Herefter gives den endelige rådgivning i 2019 efter et vinter survey som igen estimerer mængden af voksne lodder. Mængden af umodne lodder i 2017 vurderes til at være meget lavt, og den indledende rådgivning er 0 tons. Rådgivningen for fiskesæsonen 2017/2018 var på 285.000 tons. De samlede fangster i fiskeåret 2017/2018 var på 287.000 tons (Fig. 11), heraf fangede Grønland under 27.400 tons. Rekrutteringen har været relativt lav siden 2001, hvor kun 2010-årgangen var over middel. Figur 10. Lodde i Østgrønland, Island og Jan Mayen. Landinger (tons) (til venstre) og rekruttering af 1 og 2 årige (til højre, hvide søjler indikerer underestimater pga. utilstrækkelig survey dækning). Side 6 af 7

Appendiks I: Historisk oversigt over fangster, rådgivning og fangster i grønlandsk farvand. Rådgivn.og fangsttal for vigtigste bestande. Excelfilen indeholder oplysninger fra 2000. Rejer Hellefisk Torsk Område Rådgivning /fangst 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011 P. borealis Rådgivning 105.000 90.000 60.000 80.000 90.000 120.000 Vestgrønland TAC i Grønland 101.250 90.000 85.000 73.000 82.807 87.263 101.675 124.000 Fangst i grl farvand 85.829 80.127 70.650 86.041 93.636 112.132 120.665 P. montagui Rådgivning ingen rådg flere tiltag ingen Vestgrønland Fangst i grl farvand 3.180 2.024 1.380 4.894 3.121 2.324 P. borealis Rådgivning 2.000 12.400 TAC i Grønland 4.300 5.000 5.300 7.300 8.300 12.400 12.400 12.400 Østgrønland/Island Fangst i grl farvand 49 576 609 1.706 2.109 1.235 Davis Strædet Rådgivning CAN og GRL 15.150 15.150 14.000 14.000 Inkl. indenskær TAC i Grønland 7.575 7.575 7.000 7.000 7.000 7.000 7.000 7.000 fangstger syd for 1B Total fangst 15.251 16.029 15.632 15.248 14.436 13.767 Fangst i grl farvand 8.849 8.504 8.629 8.211 7.470 6.902 Baffinbugt Rådgivning CAN og GRL 17.150 17.150 16.000 13.000 TAC i Grønland 8.575 8.575 8.000 8.000 8.000 6.500 6.500 6.500 Total fangst 15.894 15.938 15.919 12.827 12.824 12.732 Fangst i grl farvand 8.335 8.016 7.985 6.513 6.459 6.472 Østgr./Island/Færøerne Rådgivning IS,GRL 24.150 24.000 24.000 22.000 25.180 20.000 Ingen fiskeri 5.000 TAC i Grønland 9.024 9.024 8.272 9.468 8.320 9.468 13.000 13.000 Total fangst 23.466 25.397 25.677 21.069 27.045 29.309 26.424 Fangst i grl farvand 8.705 7.534 9.534 7.526 8.694 12.475 10.761 Diskobugt Råddgivning 6.400 6.400 8.000 TAC i Grønland 9.200 9.200 9.600 9.200 9.000 9.200 8.500 8.500 Fangst i grl farvand 10.773 8.674 9.177 9.073 7.755 8.487 Uummannaq Rådgivning 6.500 6.500 6.000 5.000 TAC i Grønland 9.500 9.500 9.850 9.500 8.379 7.000 6.300 6.200 Fangst i grl farvand 10.364 8.244 8.199 7.007 6.130 6.146 Upernavik Rådgivnning 6.300 6.300 6.300 6.300 6.300 6.300 Ingen rådgivning TAC i Grønland 9.500 9.500 9.550 9.500 9.015 6.300 6.800 6.500 Fangst i grl farvand 7.333 6.274 7.381 6.039 6.830 6.471 Vest udenskærs Rådgivning ------------------ Ingen fiskeri ---------------- fælles Vest/Øst før 2016: Ingen fiskeri ændret 2016 TAC i Grønland 5.000 5.000 5.000 5.000 - fælles øst/vest kvote på 5000 Fangst i grl farvand 3.025 3.740 4.860 116 479 332 8 Øst udenskærs ændret 2016 Indenskærs Vestgrønland Rådgivning 5.363 12.151* 7.930 7.577 fælles Vest/Øst før 2016: Ingen fiskeri TAC i Grønland 16.000 16.000 16.000 18.000 10.000 6.500 5.500 5.000 Fangst i grl farvand 16.300 14.818 15.755 7.893 5.509 5.411 5.113 Rådgivning 6.806 8.858* 12.379 12.379 12.379 12.063 8.000 Ingen særskildt rådgivning TAC i Grønland 36.500 36.500 35.400 27.500 18.500 10.000 10.000 10.000 Fangst i grl farvand 31.220 34.204 25.272 18.331 13.202 10.673 11.007 Vestgrønland Rådgivning 2.100 2.100 2.100 1.900 2.100 2.100 2.230 2.430 Krabber Sisimiut, Disko, Fangst i grl farvand 2.501 2.126 2.088 2.157 2.162 1.989 2.015 Pelagisk TAC i Grønland 1.669 1.891 2.114 4.450 5.900 rødfisk (S. mentella) (øvre Rådgivning øvre ------------------ Ingen fiskeri ---------------- Ingen fiskeri Irmingerhavet Total fangst 1.967 5.595 6.423 1.529 3.173 234 <500 m)1) I ICES 14 og NAFO 1F 61 3.119 1.202 1.480 3.113 234 (S. mentella) (nedre Rådgivning nedre Ingen fiskeri Reducer 20.000 20.000 Total fangst 28.654 27.433 23.755 46.052 32.806 47.333 >500 m)1) I ICES 14 26.053 27.433 23.152 40.778 26.668 47.326 Rødfisk Blandingsfiskeri Rådgivning mentella 1.142 1.120 2.240 3.500 3.500 3.500 1.000 F stabilt kontineltalsoklen norvegicus/mentella Rådgivning S.norvegicus 43.600 50.800 52.800 51.000 47.300 51.980 40.000 30.000 Østgrønland Grl TAC ment.+norveg. 7.520 8.500 8.500 8.500 6.800 6.800 6.800 S. norvegicus Fangst grl S.norvegicus 4.501 5.442 2.562 2.706 1.485 1.973 1.005 S.mentella Fangst grl S.mentella 3.061 5.977 4.608 6.741 6.243 7.376 Stenbider Vestgrønland Fangster (hel fisk i tons) 7.483 5.030 7.089 8.106 14.223 11.771 10.852 Stenbiderrogn 743 1.058 1.210 2.123 1.757 1.579 Rådgivn./forvaltningsplan 1.300 1.500 1.500 Ingen rådgivning. Forvaltningsplan indført i 2015 Østgrønland/Island For fiskesæsonen 2018/2017 2017/2016 2016/2015 2015/2014 2014/2013 2013/2012 2012/2011 2011/2010 Rådgivning 208.000 299.000 173.000 580.000 160.000 570.000 765.000 Ingen fiskeri Lodde Total fangst 174.000 517.000 142.000 551.000 747.000 391.000 TAC i Grønland 5.830 39.440 49.500 18.085 51.150 13.000 Fanget af Grønland 28.676 3.325 43,8 62,8 27,7 25,0 86,0 Østgrønland/ Rådgivning 550.948 857.185 773.842 831-906 tt 927-1011tt 906.000 877.000 930.000 Makrel Nordatlanten Total fangst 1.178.850 1.094.066 1.208.990 1.393.000 931.732 892.353 946.662 TAC i Grønland 66.000 85.000 85.000 100.000 70.000 Fanget i grønlandsk EEZ 36.000 36.142 30.351 78.581 54.148 7.402 162 GRL udenfor GRL EEZ 9 Østgrønland/ Rådgivning 384.197 437.364 316.876 283.000 436.000 692.000 833.000 988.000 Sild Nordatlanten Total fangst 805.142 383.174 328.740 461.306 684.743 826.000 992.997 TAC i Grønland 20.000 20.000 20.000 24.000 10.000 10.000 10.000 Fanget i grønlandsk EEZ 10.300 17.788 10.605 11.154 2.221 293 486 GRL udenfor GRL EEZ 2.350 2.058 2.022 9.910 2.290 2.940 Østgrønland/ Rådgivning 1.387.872 1.342.330 776.391 839.886 948.950 643.000 391.000 40.000 Nordatlanten Total fangst 1.147.000 1.396.244 1.155.279 626.036 385.297 103.592 Blåhvilling TAC i Grønland 7.268 4.565 Fanget i grønlandsk EEZ 807 10 0,11 32 135 406 24 GRL udenfor GRL EEZ 15.290 12.770 5.651 6.900 2.100 2.300 44 Rådgivning på: + skolæst, laks, håising + rokker Side 7 af 7