Afregning for individuelle solcelleanlæg

Afregning for individuelle solcelleanlæg

Solceller kan blive en god forretning igen for husholdninger Den høje elafgift gør solceller til en god forretning. Det var tilfældet i 2012, da husholdningerne kunne modregne hele deres årsforbrug af el i solcellernes produktion. Den ordning blev der sat en stopper for. Men solceller kan blive rentable igen, når billige batterier i kombination med en solcelle gør det muligt at dække halvdelen af husholdningens elforbrug minut for minut. Prisen på solceller og batterier forventes fortsat at falde. Med 30% for solceller og med 20% for kombinationen af solceller og batterier frem til 2025. Hvis det ikke var for de høje afgifter på el ville individuelle solceller dog fortsat ikke være en god forretning. Værdien af den strøm, som solcellerne producerer kan knap nok dække omkostning ved at etablere dem. Men når husholdningerne kan spare elafgiften øges afregning til gengæld fra -1% til 7%. 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% Intern afregning for individuelle solcelleanlæg i 2025 7% 3% 1% -1% Privatøkonomisk Samfundsøkonomisk Privatøkonomisk Samfundsøkonomisk Afkast med batteri Afkast med batteri Afkast uden batteri Afkast uden batteri 2

Individuelle solceller er fortsat god forretning i 2025 selv med reduktion af elafgift I 2012 eksploderede antallet af individuelle solcelleanlæg fra 4.000 til 70.000. Kombinationen af en halvering i prisen på solceller og muligheden for fuldt at modregne husstandens elforbrug i solcellens årlige produktion gjorde det til en særdeles god forretning at få en individuel solcelle med en intern afregning på 13%. Den høje elafgift understøtter fortsat afregning for individuelle anlæg. Med nedsættelsen af elafgiften fra 91 øre til 77 øre i 2025 reduceres den forventede afregning. Men elafgiften er stadig høj og dens reduktion vil kun reducere afregning fra 8% til 7%. Det er et niveau, hvor en investering fortsat kan betale, når husholdninger kan finansiere til 2-4% om året. 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 13% Intern afregning for solcelleanlæg 7% Husholdninger u. batteri (2011) Husholdning m. batteri - 20% billigere (2025) 9% Husholdning m. batteri - 40% billigere (2025) Intern afregning med reduceret elafgift Intern afregning med uændret elafgift 3

Solceller er faldet betydeligt i priser i det sidste årti og udvikling vil fortsætte Solceller er faldet betydeligt i pris over de sidste 10 år. Der ligger en forventning om, at denne udvikling vil fortsætte og at solceller og batterier vil falde i pris med godt 20% frem mod 2025. Det vil faktisk være et mere dæmpet prisfald, end man har set historisk. Der er derfor også regnet på en situation, hvor solcelle og batteri falder med 40% frem mod 2025. Hvis det et prisfald på 40% indfries frem mod 2025 vil den interne afregning øges fra 7% til 9%. kr.180.000 kr.160.000 kr.140.000 kr.120.000 kr.100.000 kr.80.000 kr.60.000 kr.40.000 kr.20.000 Udvikling i pris på solcelleanlæg kr.0 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 Anm.: PV-pris per 4 kw inkl. moms 4

Beregningsforudsætninger 1 Dansk Energi har analyseret afregningen til små solcelleanlæg frem mod 2030. Vi har undersøgt rentabiliteten af projekter etableret fra 2011 og frem. Dette er gjort med særlig henblik på at undersøge rentabiliteten i 2025, ved en eventuel afgiftsændring eller et fald i investeringsomkostningerne. Til beregning af investeringsomkostningerne og fuldlasttimer er brugt data fra Energistyrelsens teknologi-katalog. Til beregning af afregningspriser for solceller, har vi brugt vores egen beregnede forwardpris for sol. Disse afregningspriser er brugt til at udregne værdien af salg til nettet. Til beregning af den samlede betaling er brugt elpriser for husholdninger fra Energinets Elprisstatistik. Den samlede betaling inkl. moms og afgifter bruges til at beregne værdien af egetforbrug. Intern afregning for solcelleanlæg i 2025 Afkast uden batteri Privatøkonomisk 3% Samfundsøkonomisk 1% Afkast med batteri Privatøkonomisk 7% Samfundsøkonomisk -1% 5

Beregningsforudsætninger 2 Til beregning af investeringsomkostningerne og fuldlasttimer er brugt data fra Energistyrelsens teknologi-katalog (opdateret oktober 2017). Opdatering omfatter kun tal for store anlæg, hvorfor vi har beregnet en matchende udvikling for små anlæg. Dette er gjort ved at tage udgangspunkt i de gamle tal for små anlæg og fremskrevet dem med samme procentvise ændring, som de opdaterede tal for store anlæg. Her er data for 4 år, hvor data imellem her er beregnet ved lineær interpolation. Investeringsomkostninger 2018-priser 2015 2020 2030 2050 Anlægsinvestering (DKK/kW) 13.940,3 7.947,0 6.577,4 5.322,1 Drift og vedligehold (DKK/kW/y) 139,4 118,7 95,8 80,6 Batteri-investering (DKK/kW) 6.959,9 5.121,9 3.283,9 2.657,1 Batteriomkostningerne er antaget at udgøre halvdelen af anlægsinvesteringen. I beregningerne er der arbejdet med anlæg af størrelsen 6 kw og batteri af samme størrelse. Kilde: Energistyrelsens teknologikatalog og egne beregninger. 6

Beregningsforudsætninger 3 Afregningspriser for sol (2018-priser) øre/kwh 2020 2025 2030 2035 Forwards 25,5 24,9 23,0 20,3 Kilde: DE beregninger Til beregning af afregningspriser for solceller, har vi brugt vores egen beregnede forwardpris for sol. Disse afregningspriser er brugt til at udregne værdien af salg til nettet. Til beregning af den samlede el-betaling er brugt elpriser for husholdninger fra Energinets Elprisstatistik. I investeringskalkulen er betalingen til abonnement udeladt, da dette er sunk cost for investeringstageren. Denne samlede elbetaling inkl. moms og afgifter bruges til at beregne værdien af egetforbrug. Til beregning af det samfundsøkonomiske afkast er brugt Den samfundsøkonomiske elpris fra Energistyrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Disse er frem mod 2020 baseret på forwardpriserne og herefter på de langsigtede elproduktionsomkostninger frem til 2040. Herefter er den samfundsøkonomiske elpris fladet ud i 2018-priser. Samlet elbetaling (2018-priser) øre/kwh 2020 2025 2030 2035 Spotpris 25 25 23 20 Abonnement 0 0 0 0 PSO 7 0 0 0 Elafgift 91 91 91 91 Øvrige tariffer og moms 82 78 77 78 I alt inkl. moms 205 194 191 190 Kilde: Energinet Samfundsøkonomisk elpris (2018-priser) øre/kwh 2020 2025 2030 2035 ENS2017 0,9 0,9 32,9 38,3 Kilde: ENS 7

Scenarier Der er set på flere forskellige alternativer for omkostningerne både for selve investeringen, men også for batteriomkostninger og driftsomkostninger. Her er set på nuværende antagelser i Energikataloget og et fald på hhv. 10, 20 og 30 pct. Ligeledes er der set på forskellige alternativer for elafgiften, et scenarie hvor den er uændret på 91 øre som i dag, og tre hvor den er faldet til hhv. 66, 27 og 20 øre i 2018-priser. Forskellige omkostningsscenarier i 2030 2018-priser Nuværende 10% 20% 30% Anlægsinvestering (DKK/kW) 6.577,4 5.919,7 5.261,9 4.604,2 Drift og vedligehold (DKK/kW/y) 95,8 86,3 76,7 67,1 Batteri-investering (DKK/kW) 3.283,9 2.955,5 2.627,1 2.298,7 8

Beregningsmetoder Der er brugt investeringskalkuler for solcelleprojekter med en levetid på 30 år. Her er opdelt på hhv. projekter uden batteri med en kapacitet på 6 kw og projekter med batteri, hvor batterikapaciteten ligeledes er 6 kw. Omkostningerne i kalkulen er investeringsomkostninger, driftsomkostninger og rådighedsbetaling. Ved projekter med batteri er inkluderet batteri-investeringsomkostningen i år 0 og efter 20 år, ud fra en antagelse om en batterilevetid på 20 år. Indtægter i kalkulen er værdi af egetforbrug og værdi af salg til nettet. For projekter med start i 2011 er de eneste indtægter værdi af egetforbruget, som dækkede hele produktionen. Projekter efter 2011 er beregnet med et egetforbrug på 20% og derfor et salg til nettet på 80%. Egetforbrug på projekter inkl. batteri er beregnet med et egetforbrug på 50%. Ved projekter inkl. batteri er der ligeledes indregnet et batteritab på 4% ved salg til nettet. Værdien af egetforbrug er beregnet som produktionens værdi ved den samlede elbetaling vægtet med andelen af egetforbrug. Værdien af salg til nettet er beregnet som produktionens værdi af afregningsprisen for sol vægtet med andelen af salg til nettet. Afkastet er her beregnet som den interne rente ved forskellige projekter med en levetid på 30 år. Den interne rente er den højeste rente, hvor projektet stadig er rentabelt. Dette skal sammenlignes med et investorkrav på en rente på ca. 7-10%. Det samfundsøkonomiske afkast er beregnet ud fra omkostningerne tillagt den samfundsøkonomiske indtægt, dvs. værdien af produktionen ved den samfundsøkonomiske elpris. 9