Undersøgelsesboringer

Relaterede dokumenter
Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

ARBEJDSBESKRIVELSE. Etablering af "antal" lufthæveboringer i forbindelsen med kortlægning af grundvandsmagasiner i området (bilag 1a).

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé Højbjerg. oldje@mim.aar.

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

Status og perspektivering over 15 års grundvandskortlægning. Tom Hagensen, funktionsleder Naturstyrelsen

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. llesmøde Esbjerg Kommune 29. marts 2011

Thue Weel Jensen. Introduktion

Administrationsgrundlag for Miljøministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Fremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Tilladelse til etablering af én undersøgelsesboring NV for Silkeborg

Bore- og indvindingstilladelse til en drikkevandsboring på Gl. Tingvej 10, 7300 Jelling

Administrationsgrundlag

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Hovedtemaerne fra sidste år

Vandværkets rådgiver og tilsyn ved boreentreprisen er Orbicon ved kontaktperson

Tilladelse til etablering af 3 undersøgelsesboringer i Silkeborg Kommune

H Ø R INGSSVAR PÅ HØRING AF U D K A ST TIL VEJLEDNING OM B O R INGER PÅ LAND

1. Status arealer ultimo 2006

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Administrationsgrundlag - GKO

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

ATV 28. MAJ 2015 BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND IDAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN

Bilag 1. Tilbudsliste. Anvend regnearket: Bilag1_Tilbudsliste.xlsx

Grundvandskortlægning

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

Nedenfor følger de specifikationer, der vil blive anført ved udbud af boreentreprisen på den pågældende lokalitet.

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen

Nyt fra KL. Høringssvar til indsatsplanvejledningen Tanker om vandfond Det videre arbejde med grundvandsbeskyttelse efter 2017 med mere.

Notat: Grundvandskortlægning

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Skive Vand A/S Att: Fur Vandværk Norgesvej Skive. Den 12. juli Tilladelse til

Potentialekortlægning

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Brøndboreruddannelsen

Kortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark

Bygherre er Naturstyrelsen, Ålborg v/ Gudrun Gulbæk. Boreentreprisen skal udføres af SP Brøndboring, Haurum Byvej 7, 8450 Hammel.

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

DGF Grundvandsmøde 2007 borearbejde i praksis

Skippingevej 31, 4460 Snertinge Tilladelse til at udføre en boring til indvinding af grundvand

Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Opstart Analyse af eksisterende data og anbefalinger

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab.

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Til vandværker, kommuner og repræsentanter for landbrug og skovbrug Se medfølgende liste

Møn - Fase 2 kortlægning

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

DEN GEOLOGISKE MODEL - STYRENDE FOR GEBYRKORTLÆGNINGEN

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Geofysik og geologisk kortlægning.

Kemisk grundvandskortlægning

Vilkår 1) Borestedet må kun flyttes efter aftale med Nyborg Kommune. Maksimal boredybde fastsættes til 70 m under terræn for boringen.

1 Baggrund Geologiske forhold 3. 2 Indledning Tilladelser Arbejdet, overordnet for søgeprofiler og Miljøtekniske boringer.

Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S

Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model.

GRUNDVANDSKORTLÆGNING

Fællesoffentligt myndighedssamarbejde

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen

Vilkår 1) Borestedet må kun flyttes efter aftale med Nyborg Kommune. Maksimal boredybde fastsættes til 120 m under terræn for boringen.

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen Aalborg/Vestjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Øst

Miljøcenter Århus Sydsamsø udførelse af boringer. Miljøcenter Århus, Sydsamsø - udførelse af boringer Oktober /1

Høringsnotat. Vedrørende

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen

Dias 1. <Naturstyrelsens logo. Billedet er fra Det Fynske Øhav ved byen Dyreborg på Horneland tæt ved Fåborg. Dias 2

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO

Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Til de berørte kommuner

Notat. 1. Formål. Allingvej rørbassin - forundersøgelser. : Bo Bonnerup. Til. : Jacob Goth, Charlotte Krohn

Udvikling af byområder i kommuneplanerne og statslig beskyttelse af grundvandet.

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning

SÅRBARHED HVAD ER DET?

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Indsatsområder sagen kort

INDHOLD YDRE NORDHAVN. UDFØRELSE AF TO PRØVEBORINGER FOR GRUNDVANDSVARME. 1 Indledning og formål med notat. 1.1 Projektet

Nærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018.

Transkript:

Undersøgelsesboringer I forbindelse med den nationale grundvandskortlægning Ole Dyrsø Jensen

Borearbejde på godt og ondt ---

Den lovgivningsmæssige ramme og myndighedernes opgavefordeling i henhold til Miljømålsloven Siden 1999 har der været et stort arbejde i gang med grundvandskortlægning indenfor landets Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-områder) OSD-områderne er yderligere inddelt i en række indsatsområder. For hvert indsatsområde skal der laves en plan for grundvandsbeskyttelse. Arbejdet med planerne deles mellem staten (Naturstyrelsen) og kommunerne. Staten (Naturstyrelsen) udfører selve kortlægningen af grundvandsressourcerne (indhente og kortlægge faktiske oplysninger vedrørende grundvandsforhold i konkrete områder) Kommunerne udarbejder efterfølgende indsatsplaner for at beskytte vandressourcerne og sikre drikkevandsforsyningen

Naturstyrelsens

Trin 2 Udførelse af feltarbejde (supplerende dataindsamling) - Feltaktiviteter: - Udpegning af datasvage områder - Planlægning af feltarbejde - Boringsregistrering Boringsbesøg, kotemærke, synkronpejling - Geofysiske målinger MEP, MRS, seismik? - Borekampagne - Udtagning af vandprøver - Syntese -aktiviteter (de videre trin)

Hvordan ser et kortlægningsforl gningsforløb b ud? - Viden Trin1 Trin2 Trin3 Trin4 Trin5 Her står vi Tid

Forud for selve borearbejdet Boringer er dyre Derfor skal vi tænke os godt om, før vi etablerer en boring Boringer skal give ny viden - Anvende viden fra trin1 sammenstilling af eksisterende data - Samlet analyse af den geofysiske kortlægning med henblik på at optimere boresteder - Samarbejde med interessenter, især kommunen (f.eks. ny viden, problemområder, nødvendige tilladelser, vandforsyning)

Boringer i forbindelse med grundvandskortlægning Hvad kan boringer bidrage med: - Bedre geologisk viden og datadækning i forhold til konstaterede strukturer mv. - Bedre hydrogeologisk viden i magasiner (div. former for pumpetests, forbedre potentialekort) - Bedre grundvandskemisk viden og datadækning - Bedre viden om grundvandsmagasiners naturgivne beskyttelse (lertykkelser) og indsamling af data til sedimentkemisk bestemmelse - Medvirke til en bedre korrelation af øvrig data fra det pågældende område (tolkningsmuligheder)

Kravspecifikationer - EU rammeudbud for boreentreprise EU rammeaftalen blev udarbejdet i 2010 og godkendt september måned I aftalen er opstillet en lang række af krav mhp. optimering af borearbejdet Brøndborerne skulle afgive tilbud på en række af delaftaler

Kravspecifikationer - indhold - Borearbejde alt inklusivt, bl.a.: - Prøvetagning og prøvebehandling/-håndtering af jordprøver - Prøvekvalitet: Bedst mulig grundlag for beskrivelser jf. Geovejledning nr. 1, jordprøver fra grundvandsboringer - Boringsudbygning - Renpumpning inkl. forberedelse til vandprøvetagning - Bortskaffelse af boremudder og opboret materiale - Retablering - Indberetning af data til GEUS - Samarbejde med boretilsynet/naturstyrelsen -

Boretilsynets rolle 1 - Naturstyrelsen kan entrere med en rådgiver (fuldt eller delvist tilsyn) - Ved fuldt tilsyn med borearbejdet kommunikere brøndborer normalt direkte med tilsynet, som således er det koordinerende led i et boreprojekt

Boretilsynets rolle 2 --- en lang række af opgaver, f.eks.: - Lodsejerkontakt før, under og efter borearbejdet - Levering af uforurenet procesvand (drikkevandskvalitet) - Tilsyn med selve borearbejdet inkl. tilsyn med kvaliteten af brøndborerens arbejde - Udtage, beskrive og tolke jordprøver (Geo-vejl. 1 og Ingeniørgeologisk prøvebeskr.) - Logging, filtersætning, evt. minipumpetest og prøvepumpning - Indberetning af boringer til GEUS: GPS-indmålinger, geologisk beskrivelse, filtre inkl. at sørge for, at det gør brøndboreren også - Og meget mere -----