Årsberetning 2017
Årsberetning 2016 Årsberetning 2017 fra Indsamlingsnævnet September 2018 Kun i elektronisk form ISBN- nummer: 978-87-998315-3-1 EAN- nummer: EAN 9788799831531 Internetadresse: www.indsamlingsnaevnet.dk Eventuelle henvendelser vedrørende beretningen kan rettes til sekretariatet for Indsamlingsnævnet på telefon: 33 92 33 34 eller via e-mail: indsamlingsnaevnet@civilstyrelsen.dk Fotos: De anvendte fotos er fra Colourbox. Side 1
Indhold Beretning fra formanden... 3 Præsentation af nævnsmedlemmerne... 4 Om Indsamlingsnævnet... 5 Sekretariatets arbejde i løbet af året... 6 Status: Antallet af anmeldelser, orienteringer og ansøgninger... 7 Praksis... 8 Indsamling på Facebook og andre sociale medier... 12 Håndtering af de indsamlede midler... 13 Tilsyn og kontrol... 14 Organisationer uden anmeldelsespligt... 16 Statistik... 19 Årshjul 2017... 21 Sekretariatets medarbejdere i 2017... 21 Kontaktoplysninger... 22 Side 2
Beretning fra formanden Årene siden indsamlingslovens ikrafttræden i 2014 har været kendetegnet ved, at indsamlingsområdet konstant har udviklet sig. Nye aktører dukker op og nye indsamlingsformer tages i brug i en tid og et samfund med stor interesse for området. Indsamlinger etableres på en række forskellige måder og i stigende grad via digitale platforme og sociale medier. Med afsæt i den konstante udvikling på området og på baggrund af de allerede indvundne erfaringer gav Indsamlingsnævnet i september 2017 en evaluering til Justitsministeriet med en række forslag til justeringer af indsamlingsloven. På baggrund af nævnets anbefalinger om revision af loven har Justitsministeriet bebudet lovforslag herom fremsat i den kommende Folketingssamling. Indsamlingsnævnet har bl.a. anbefalet udvidelse af loven til også at omfatte indsamlinger hos juridiske personer. Ændringen vil lukke et hul i loven, hvorefter det har været lovligt at indsamle hos juridiske personer udenom indsamlingslovens regler. Desuden har nævnet foreslået, at der fremover skal indhentes en egentlig tilladelse hos nævnet og ikke alene foretages en anmeldelse som nu. En væsentlig ændring er også Indsamlingsnævnets forslag om, at indsamlingsportaler tilpligtes at sikre, at indsamlinger har fornøden tilladelse fra Indsamlingsnævnet, forinden de lægges op på indsamlingsportalen. Endvidere foreslås det, at 3 indsamlinger tidsbegrænses, ligesom det foreslås, at der skabes en hjemmel til, at indsamlingsnævnet kan kræve, at en indsamling ændrer sit navn, hvor der er risiko for forveksling eller misbrug. Det forventes, at de foreslåede ændringer hvis vedtaget vil kunne påvirke omfanget af Indsamlingsnævnets opgaver væsentligt med den følge, at antallet af sager i nævnet kan stige markant. Dette vil også udgøre en udfordring for sekretariatet. Sekretariatet er i juni 2017 sammen med resten af Civilstyrelsen flyttet til Viborg som et led i regeringens plan, Bedre Balance. Vi er blevet meget vel modtaget i Viborg, og sekretariatet har derfor sammen med sekretariatsleder Jeanette Wulf- Andersen kunnet fortsætte sagsbehandlingen, der har forløbet stort set upåvirket af flytningen. Organisatorisk er sekretariatet samtidig lagt sammen med Retslægerådets sekretariat, og er nu en del af et fællessekretariat under ledelse af sekretariatschef Eva Aaen, som tiltrådte i maj. Tanken er, at Indsamlingsnævnet som følge af sammenlægningen fremover vil drage fordel af større fleksibilitet og mindre sårbarhed på sekretariatssiden. Sammenlægningen skal desuden understøtte en gennemgang af processerne med henblik på at optimere sagsbehandlingen yderligere ikke mindst på kontrol- og tilsynssiden i forbindelse med visitation og kontrol af indsendte regnskaber. En stor tak til både Indsamlingsnævnets meget engegerede medlemmer og ikke mindst alle sekretariatets medarbejdere, som i en omskiftelig tid har håndteret udflytning og samtidig leveret på sagsbehandlingssiden, herunder medvirket til fortsat udvikling af sekretariatet med entusiasme og stort gå på mod. Med de forventede ændringer af indsamlingsloven og tilhørende administrative forskrifter samt et velfungerende sekretariat ses et værdifuldt bidrag til et velfungerende indsamlingsmarked i Danmark. Christian Lundblad Side 3
Præsentation af nævnsmedlemmerne Alle medlemmerne blev genbeskikket pr. 1. juli 2018 i yderligere 4 år. Én af suppleanterne blev endvidere genbeskikket. Indsamlingsnævnets sammensætning er herefter således: Formand Christian Lundblad (Retspræsident ved Retten på Frederiksberg) Suppleant: Hanne Rahbæk (Advokat) frem til 30. juni 2018. Birthe Rasmussen (Advokat hos HjulmandKaptain) udpeget pr. 1. juli 2018 Medlemmer udpeget efter indstilling fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO) Tina Donnerborg (Bestyrelsesformand og chef for genbrug hos Røde Kors) Suppleant: Torben Schack (Næstformand for bestyrelsen og afdelingschef hos Ældre Sagen) frem til 30. juni 2018. Kenneth Kamp Butzbach (Engagements Direktør hos Folkekirkens Nødhjælp) udpeget pr. 1. juli 2018 Robert Hinnerskov (Generalsekretær for ISOBRO) Suppleant: Mette Grovermann (Sekretariatschef for ISOBRO), genbeskikket Medlemmer udpeget efter indstilling fra Forbrugerrådet Tænk Benedicte Federspiel (Chefkonsulent hos Forbrugerrådet) Suppleant: Tina Chanda Kalsi (Seniorjurist) frem til 30. juni 2018. Jakob Steenstrup (Juridisk konsulent hos Forbrugerrådet) udpeget pr. 1. juli 2018 Medlemmer udpeget efter indstilling fra Dansk Erhverv Rasmus Larsen Lindblom (Velfærdspolitisk chef hos Dansk Erhverv) Suppleant: Louise Høegh (Advokat) frem til den 30. juni 2018 Rasmus Kjærhus Nørgaard (Politisk konsulent hos Dansk Erhverv) udpeget pr. 1. juli 2018 Side 4
Om Indsamlingsnævnet Uafhængighed og inhabilitet Indsamlingsnævnet er et uafhængigt kollegialt forvaltningsorgan. Nævnets virksomhed er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven. Det indgår som et fast punkt på dagsordenen, når nævnet behandler sager, om der foreligger inhabilitet blandt et eller flere af nævnsmedlemmerne. Hvis et nævnsmedlem er inhabil i en sag, er medlemmet ikke med til at behandle den pågældende sag. Organisation Indsamlingsnævnet varetager alle myndighedsopgaver på indsamlingsområdet. Derudover stiller Justitsministeriet sekretariatsbistand til rådighed for nævnet. Nævnet Indsamlingsnævnet består af en formand og yderligere fire medlemmer, som udpeges af Justitsministeren. Formanden skal være jurist. To af de yderligere medlemmer beskikkes efter indstilling fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), ét medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Erhverv, og ét medlem beskikkes efter indstilling fra Forbrugerrådet Tænk. Der beskikkes stedfortrædere for medlemmerne. Beskikkelsesperioden er fire år. Medlemmerne og stedfortræderne (suppleanterne) for disse kan genbeskikkes. Justitsministeren Departementet Civilstyrelsen Indsamlingsnævnets sekretariat Indsamlingsnævnet Side 5
Sekretariatets arbejde i løbet af året Indsamlingsnævnet bistås af et sekretariat bestående af en sekretariatschef, tre fuldmægtige og en studentermedhjælper. I sommeren 2017 blev Indsamlingsnævnet en del af et nyt fællessekretariat sammen med Retslægerådet og Rådet for Offerfonden. Fællessekretariatet ledes fra sommeren 2018 af en sekretariatschef, som således tillige betjener Rådet for Offerfonden og Retslægerådet. Fuldmægtigene i kontoret vil afhængigt af opgavefordelingen betjene Indsamlingsnævnet og begge råd. Sekretariatet forbereder sagerne, der skal behandles på nævnsmøderne. Herudover bistår sekretariatet nævnet i forbindelse med varetagelsen af en række administrative, konkrete og generelle opgaver, herunder Registrering og sagsbehandling af de modtagne anmeldelser og orienteringer fra organisationer uden anmeldelsespligt Besvarelse af skriftlige henvendelser Stillingtagen til juridiske problemstillinger i konkrete sager Telefonisk vejledning og information Anden kontrol og håndhævelse Udflytning til Viborg Som led i regeringens initiativ Bedre Balance statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder er Civilstyrelsen flyttet til Viborg. Udflytningen til Viborg er forløbet planmæssigt. Medarbejderne i Indsamlingsnævnets sekretariat havde således pr. 1. juni 2017 fast arbejdssted i Viborg. Indsamlingsnævnets møder afholdes ligeledes i Viborg. Risikobaseret gennemgang af indsamlingsregnskaber, årsregnskaber og hus- og gadeindsamlingsregnskaber Side 6
Status: Antallet af anmeldelser, orienteringer og ansøgninger I forbindelse med behandlingen af den nye indsamlingslov oplyste Justitsministeriet, at man forventede, at der årligt ville blive anmeldt ca. 360 indsamlinger til Indsamlingsnævnet. Derudover havde man en forventning om, at 200 organisationer ville være omfattet af indsamlingslovens 4, stk. 1. Endelig var der en forventning om, at der ville blive givet tilladelse til omkring 10 årlige landsdækkende hus- og gadeindsamlinger, to årlige regionale husindsamlinger og op imod 20 regionale gadeindsamlinger. 1 Anmeldelser og orienteringer I 2017 indkom der 559 anmeldelser af indsamlinger, 29 orienteringer fra organisationer, som er omfattet af lovens 4, stk. 1. Hus- og gadeindsamlinger Nævnet gav i 2017 tilladelse til fem ansøgninger til treårige, landsdækkende husindsamlinger, en ansøgning til landsdækkende gadeindsamling, samt en ansøgning til regional gadeindsamling I 2017 blev der afholdt 16 hus- og gadeindsamlinger, hvoraf tre var regionale. 1 Justitsministerens besvarelse af 9. april 2014 af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om indsamling m.v. (L 142) til Folketingets Retsudvalg Status Indsamlingsnævnet kan konstatere, at der fortsat indkommer et stigende antal anmeldelser af indsamlinger efter lovens 3 (tidsbegrænset indsamling til ét formål), og at der blandt disse, er flere og flere indsamlere, der foretager deres indsamlinger alene via de sociale medier. Det er nævnets opfattelse, at der fortsat er en række indsamlinger, der ikke anmeldes til Indsamlingsnævnet. Herudover var der ved udgangen af 2017 i alt 191 organisationer, som havde benyttet sig af muligheden for at orientere efter lovens 4; dvs. organisationer, der løbende foretager forskellige indsamlinger til forskellige formål gennem året, og som er godkendt efter af SKAT til at modtage fradragsberettigede gaver. Indsamling efter lovens 3 og 4 vedrører alle former for indsamling værende på internettet, ved opstilling af indsamlingsbøsser, pr. post, e-mail, sms el.lign., undtagen hus- og gadeindsamling, som kræver særskilt tilladelse. I 2018 afholdes der 12 landsdækkende hus- og gadeindsamlinger, tre regionale hus- og gadeindsamlinger, én landsdækkende gadeindsamling og én regional gadeindsamling. I 2019 vil der blive afholdt 13 landsdækkende husog gadeindsamlinger, to regionale husindsamlinger, én landsdækkende gadeindsamling og én regional gadeindsamling. Side 7
Praksis En af nævnets vigtige opgaver er at udvikle praksis for, hvad der er god skik og etik i forbindelse med indsamling, samt generelt at påse overholdelsen af reglerne i indsamlingsloven m.v. Indsamlingsnævnet træffer afgørelser og beslutninger, der er med til at danne praksis for indsamlingsområdet. Herunder kan nævnet udtale kritik, hvis dette findes nødvendigt. I det følgende beskrives først de seks klagesager vedrørende Retningslinjerne for god indsamlingsskik, der blev behandlet af Indsamlingsnævnet i 2017. Alle klagesagerne gav nævnet anledning til at udtale kritik. Endvidere omtales øvrig praksis fra nævnet i 2017. Slutteligt omtales retspraksis fra 2017. Nævnets behandling af klager over god indsamlingsskik m.v. Synligt efterladt indsamlingsmateriale (16-9230-00014, 16-9230-00015, 16-9230-00016, 16-9230-00017 og 17-9230-00019) I 2017 udtalte Indsamlingsnævnet kritik af fem indsamlingsorganisationer, som nævnet havde modtaget klager over. Alle klager omhandlede den situation, at organisationerne i forbindelse med deres årlige husindsamlinger havde efterladt synligt indsamlingsmateriale (reklame) på privatpersoners bopæle. Indsamlingsnævnet fandt indsamlingsorganisationernes adfærd beklagelig, jf. Retningslinjer for Indsamlingsnævnets udtalelser af kritik skala for kritik. Retningslinjer for god indsamlingsskik ( ) 5. Særligt ved husindsamlinger 5.1. Indsamlers repræsentant skal respektere privatlivets fred. ( Side 8
andre indsamlere, eller anvendes til andet formål uden bidragsyders accept. 11.5. Hvis indsamler ønsker at nævne bidragsyder med navn og adresse eller andre identificerede oplysninger, skal bidragsyders forudgående accept så vidt muligt indhentes. ( ) Offentliggørelse af oplysninger om bidragsyder samt indsamling ved brug af betegnelsen aktier (17-9230-00020) I 2017 udtalte Indsamlingsnævnet kritik af en indsamler, som nævnet havde modtaget en klage over. Klagen vedrørte det forhold, at indsamler havde offentliggjort identificerbare oplysninger om klager og samtidig kaldt klager for en komplet idiot i forbindelse med, at klager havde kritiseret indsamlerens indsamlinger på Facebook. Nævnet fandt indsamlers adfærd kritisabel, jf. Retningslinjer for Indsamlingsnævnets udtalelser af kritik skala for kritik. Retningslinjer for god indsamlingsskik ( ) 8. Bidragsyder skal behandles med høflighed og med respekt ( ) 11. Oplysninger om bidragsyder skal behandles fortroligt ( ) 11.4. En bidragsyders kontaktoplysninger må ikke offentliggøres eller udleveres til andre, herunder Klagen vedrørte endvidere det forhold, at indsamler havde indsamlet ved udstedelse af såkaldte katteaktier. Klager gjorde gældende, at betegnelsen aktier foranledigede bidragsyderne til at tro, at der var tale om en investering i en ejerandel med dertilhørende rettigheder. Nævnet fandt ikke, at anvendelsen af betegnelsen katte-aktie i forbindelse med indsamling var direkte eller indirekte vildledende. Nævnet lagde vægt på, at det ikke anses for vildledende, at anvende betegnelsen aktie i forbindelse med en indsamling, så længe indsamleren præciserer eller det i øvrigt fremgår af konteksten, at der ikke er tale om en egentlig aktie, men derimod en indsamlingsmåde. Nævnet fandt i den forbindelse, at indsamler havde foretaget de nødvendige tiltag for at imødekomme evt. tvivl hos bidragsyderne. Retningslinjer for god indsamlingsskik ( ) 15. Korrekt og tilgængelig information fra indsamler 15.1 Information fra indsamler eller dennes repræsentant må hverken direkte eller indirekte være vildledende gennem unøjagtigheder, tvetydighed, overdrivelse, omgåelse eller lignende. ( ) Side 9
Øvrig praksis Indsamlingsnævnet traf afgørelse om, at kurator og/eller den medansvarlige desuagtet skulle indsende en redegørelse for de indsamlede midler, der opfyldte indsamlingsbekendtgørelsens krav. Nævnet traf endvidere afgørelse om, at kravet om indsendelse af regnskabsoplysninger forsat bestod frem til konkursens afslutning, herunder overfor den medansvarlige. Derudover fandt nævnet, at konkursen og datoen for konkursdekretet skulle offentliggøres på nævnets hjemmeside. Nævnet modtog efterfølgende en redegørelse for de indsamlede midler fra den medansvarlige. Manglende regnskab ifm. konkurs En forening, der havde anmeldt indsamlinger til nævnet, jf. indsamlingslovens 3, blev taget under konkursbehandling på baggrund af egenbegæring, inden nævnet havde modtaget de lovpligtige regnskaber for indsamlingerne. Kurator oplyste til nævnet, at konkursboet ikke havde mulighed for at udarbejde regnskaberne. Manglende indsendelse af årsregnskaber samt betaling af årligt gebyr Efter Indsamlingsnævnets anerkendelse af en organisations orientering, jf. indsamlingslovens 4, modtog nævnet trods gentagne rykkere hverken årsregnskaber eller indbetalinger af det årlige gebyr. Nævnet traf herefter afgørelse om at tilbagekalde anerkendelsen til løbende indsamling, jf. indsamlingslovens 4, idet indsamler ikke overholdt forpligtelserne i forbindelse med orienteringen. Som en konsekvens heraf blev organisationen anmodet om at anmelde sine indsamlinger, jf. indsamlingslovens 3. Side 10
Retspraksis Bødestraf for manglende indsendelse af lovpligtigt regnskab Ved Københavns Byrets dom af 7. juni 2017 blev en person idømt en bøde på 10.000 kr. for at have været ansvarlig for, at der blev foretaget indsamlinger til en forening, hvorefter personen undlod at indsende regnskaber for indsamlingerne indenfor fristerne. For så vidt angår bødens størrelse bemærkes det dog, at der blev domfældt for andre særlovsforhold også. Personen blev endvidere idømt tvangsbøder med 1.500 kr. om måneden indtil regnskaberne blev indsendt. Regnskaberne er fortsat ikke indsendt. I 2017 blev der afsagt to domme for overtrædelse af indsamlingsreglerne. Dette skete på baggrund af Indsamlingsnævnets anmeldelse af indsamlerne til politiet. Bødestraf for manglende anmeldelse af indsamling og indsendelse af lovpligtigt regnskab Ved Odense Byrets dom af 4. december 2017 blev en indsamler idømt en bøde på 3.000 kr. for at have foretaget indsamling, uden at have anmeldt indsamlingen til Indsamlingsnævnet, samt for ikke at have indsendt regnskab for indsamlingen til Indsamlingsnævnet. Indsamler blev endvidere idømt tvangsbøder med 1.500 kr. om ugen indtil anmeldelse og regnskab blev indsendt. Indsamlingen blev efterefterfølgende anmeldt og regnskabet blev indsendt. Side 11
Indsamling på Facebook og andre sociale medier beror på, at opslag på Facebook og andre sociale medier som udgangspunkt er delbare, og dermed potentielt kan nå ud til en bredere kreds af personer end den var tiltænkt. De sociale medier har udviklet sig til at være den foretrukne platform for afholdelse af indsamlinger. Dette skyldes, at virtuelle platforme giver indsamler bedre mulighed for at række hånden ud til flere potentielle bidragsydere. Facebook har som et nyere tiltag gjort det nemt for indsamler at oprette nye indsamlinger ( fundraisers ). Som bruger af Facebook kan man oprette sin helt egen indsamling til et formål efter eget valg, fx en organisation/forening, en ven eller sig selv, og ved brug af del -knappen kan indsamlingen spredes på tværs af landegrænser. Erfaring viser dog, at visse indsamlinger igangsættes på et spontant grundlag og ofte uden hensyntagen til, hvorvidt indsamlingen skal anmeldes til offentlige myndigheder. Hvornår er en indsamling privat? Alle indsamlinger er som udgangspunkt anmeldelsespligtige. Visse indsamlinger er imidlertid undtaget anmeldelsespligten. Dette gælder for private indsamlinger, hvorved forstås indsamlinger, hvor opfordringen til at yde bidrag alene rettes til indsamlers bekendte eller til personer, som har en særlig tilknytning til indsamlingsformålet, jf. indsamlingslovens 2, stk. 1, nr. 1. Det bemærkes, at en indsamling på Facebook som udgangspunkt altid er anmeldelsespligtig, idet indsamling blandt Facebookvenner efter praksis ikke kan anses som værende en privat indsamling. Facebookvenner falder som udgangspunkt ikke ind under betegnelsen indsamlers bekendte. Dette Det bemærkes endvidere, at indsamling i grupper, herunder lukkede/hemmelige grupper, som udgangspunkt heller ikke kan anses for at være private, idet dette forudsætter, at gruppen til stadighed består af personer, der er indsamlers bekendte eller personer med en særlig tilknytning til formålet. En indsamling kan således ikke gøres privat ved blot at samle en masse personer i en lukket gruppe. Ved vurderingen af, hvorvidt en indsamling er privat eller ej, tager Indsamlingsnævnet udgangspunkt i flere elementer, herunder hvem der opfordres til at yde bidrag samt modtageren af opfordringens tilknytning til både indsamler og indsamlingsformålet. En vurdering af, hvorvidt en konkret indsamling er privat, foretages af Indsamlingsnævnet efter forespørgsel. Den ansvarlige indsamler Antallet af indsamlingsplatforme er i vækst. I takt med denne udvikling oplever Indsamlingsnævnet, at der hersker tvivl om, hvorvidt brugen af den enkelte platform undtager indsamler fra at skulle anmelde indsamlingen til Indsamlingsnævnet. En indsamling på Facebook kan iværksættes af enhver til fordel for enhver. En indsamling på Facebook skal anmeldes af den, som starter og dermed tager initiativ til indsamlingen. Idet Facebook her udelukkende fungerer som en indsamlingsplatform, er det således fortsat indsamlingens initiativtager, der som udgangspunkt skal iagttage anmeldelsespligten. En evt. afvigelse fra udgangspunktet vil altid bero på en konkret vurdering. Det kan imidlertid generelt oplyses, at i de tilfælde, hvor der oprettes en indsamling til en organisation el. lign., og hvor de indsamlede midler går direkte til organisationen, så vil det være organisationen, der skal iagttage anmel- Side 12
delsespligten, idet denne har valgt at indgå en aftale med den pågældende platform, fx Facebook. En sådan vurdering beror bl.a. på, at den umiddelbare initiativtager, som har oprettet indsamlingen, ikke får de indsamlede midler i hænde. Organisationen har endvidere ved indgåelse af aftalen med platformen, taget initiativ til indsamlingerne, der evt. måtte blive oprettet til fordel for denne. Indsamling på tværs af landegrænser En indsamling oprettet på en udenlandsk hjemmeside alene er omfattet af Indsamlingsloven i Danmark, såfremt indsamlingen er rettet mod Danmark og personer, som er bosat i Danmark. Dette gør sig fx gældende, hvis en person har startet en indsamling på en udenlandsk hjemmeside og deler den på de sociale medier, således at opfordringen rettes mod danskere tilknyttet den pågældende persons sociale medie profil. Håndtering af de indsamlede midler Oprettelse af konto til privatpersoner Indsamlingsnævnet har i 2017 erfaret, at de danske banker i højere grad afviser at oprette en indsamlingskonto til privatpersoner, hvor det alene er muligt at råde over midlerne to i forening. Dette har givet anledning til frustration blandt de privatpersoner, der ønskes at starte en indsamling. Det fremgår af indsamlingsbekendtgørelsens 7, stk. 1, at indsamlede midler skal indsættes på en konto i et pengeinstitut, som enten er særskilt oprettet til indsamlingens formål eller er af en karakter, der giver mulighed for, at de indsamlede midler kan adskilles fra hinanden og andre midler på kontoen. Derudover fastsætter bekendtgørelsen, at der alene må rådes over de indsamlede midler ved underskrift af mindst to personer i forening. Det herved forstås, at én person ikke alene må kunne foretage transaktioner på kontoen, fx hæve eller overføre penge. Det bemærkes, at indsamlede midler også kan anbringes i obligationer, hvori myndiges båndlagte arv kan anbringes. indsamlingsloven giver nemlig både juridiske personer, såvel som privatpersoner mulighed for at starte en indsamling. En indsamling kan således forestås af enten en juridisk person med et CVR-nummer eller af tre privatpersoner, der tilsammen danner en komité. Nævnet har i forlængelse af ovenstående set eksempler på, at privatpersoner har måttet opgive deres indsamling, fordi der ikke kan oprettes en konto, hvor det alene er muligt at råde to i forening. Nævnet har i modsætning hertil ikke erfaret de samme problemer for så vidt angår juridiske personer med CVR-nummer. Status Indsamlingsnævnet har på baggrund af private indsamleres problemer med at oprette en konto som krævet i bekendtgørelsen foreslået Justitsministeriet, at bekendtgørelsens regler herom revideres snarest muligt. Side 13
Tilsyn og kontrol Generelt Indsamlingsnævnet fører tilsyn og kontrol med indsamlinger. I den forbindelse påser nævnet, at 1. Formålet er lovligt 2. At de indsamlede midler anvendes i overensstemmelse med formålet Alle indsamlinger skal som udgangspunkt anmeldes til nævnet, ligesom der skal indsendes regnskab for indsamlingen til nævnet. Fortegnelse Fra den 1. juli 2014 har Indsamlingsnævnet ført en fortegnelse over indsamlinger og indsamlingsorganisationer i Danmark. Fortegnelsen indeholder generelle oplysninger om alle de indsamlinger, som er anmeldt til Indsamlingsnævnet samt om de organisationer m.v., som kan foretage indsamlinger uden anmeldelse. Oplysningerne i fortegnelsen omfatter indsamlingens/indsamlingsorganisationens navn, kontaktoplysninger, formål, hvordan pengene indsamles samt indsamlingens regnskab/årsregnskab og beretning. Indsamlingsnævnet ajourfører løbende fortegnelsen. Nævnet har hidtil ført separate lister for henholdsvis indsamlinger og regnskaber. Listen for så vidt angår indsamlinger har været ført i PDF-format. Nævnet har siden sommeren 2017 foretaget en sammenlægning af nævnets liste over indsamlinger og regnskaber, således at oplysninger om indsamlingen samt indsamlingens regnskab kan findes ét samlet sted. Arbejdet med sammenlægningen af listerne forventes færdiggjort i efteråret 2018. Den samlede liste vil i højere grad stemme overens med brugernes behov, herunder i forhold til søgefunktionen og opbygning. Kontrol og tilsynsvirksomhed Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, at de indsamlede midler bliver anvendt i overensstemmelse med det formål, der er angivet i anmeldelsen. For alle indsamlinger gælder det, at der skal indsendes et behørigt regnskab eller et årsregnskab til Indsamlingsnævnet. Disse regnskaber skal vise alle indtægter og udgifter, og regnskaberne offentliggøres umiddelbart efter modtagelsen på nævnets hjemmeside, således at alle med interesse heri har adgang til regnskaberne. Herved sikres større gennemsigtighed og åbenhed med indsamlinger til fordel for offentligheden og indsamlingsorganisationerne. Nævnet foretager en risikobaseret kontrol af de modtagne regnskaber. Kontrol af indsendte regnskaber foretages i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 820 af 27. juni 2014 om indsamling m.v. sammenholdt med forarbejderne til indsamlingsloven (L 142 af 26. februar 2014 om forslag til Lov om indsamling m.v., pkt. 4.5). Mistanke om ulovligt formål Hvis Indsamlingsnævnet får mistanke om, at de indsamlede midler bliver brugt til et ulovligt formål, kan nævnet anmelde indsamler til politiet. Side 14
Hvidvask og finansiering af terrorisme Danmark er medlem af Financial Action Task Force (FATF), som er et mellemstatsligt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Overtrædelse af god indsamlingsskik Indsamlingsnævnet har fastsat retningslinjer for god indsamlingsskik, som skal overholdes af alle, der indsamler. Reglerne finder i et vist omfang også anvendelse for hjælpeorganisationers hvervning af medlemmer ved personlig eller telefonisk henvendelse. Retningslinjerne blev udformet med henblik på at sikre, at indsamlinger forløber på en ordentlig måde, herunder at ingen bliver presset eller krænket, men frivilligt yder bidrag. Et sundt og etisk velfungerende indsamlingsmarked fremmer indsamlingsorganisationernes muligheder for at samle ind og øger tilliden til organisationerne. Indsamlingsnævnet har kompetence til at behandle klager over overtrædelse af god indsamlingsskik. Egen drift Derudover kan Indsamlingsnævnet også af egen drift behandle en sag, hvis den er af væsentlig eller principiel betydning. Det kan fx være i tilfælde, hvor der i pressen redegøres for relevante sager, men hvor der ikke er indgivet en formel klage til Indsamlingsnævnet. Nævnet vejleder i så fald indsamlere om indsamlingsreglerne. Manglende indsendelse af regnskab Indsamlingsnævnet oplever, at mange indsamlere ikke efterkommer deres forpligtelse til at indsende regnskab for indsamlingen. Ofte beror det på tidsperspektivet i forbindelse med indsamling, idet mange anmelder en indsamlingsperiode på op til ét år, hvorefter regnskabet først skal indsendes til nævnet senest 6 måneder efter indsamlingsperiodens afslutning. Dette betyder i de fleste tilfælde, at der kan gå op til 1 ½ år fra indsamlingen blev anmeldt til regnskabet skal foreligge og indsendes til nævnet. Herved har nævnet oplevet, at der er en vis risiko for, at forpligtelsen til at indsende regnskab forglemmes. Rykkerprocedure Som en konsekvens heraf blev der i 2017 iværksat et systematisk rykkersystem for regnskaber, sådan at der automatisk rykkes for et regnskab, når fristen for indsendelse heraf er udløbet. I 2017 udsendte nævnet 382 første rykkere for regnskaberne samt 134 anden rykkere. Sanktionsmuligheder Der udsendes to rykkere, hvorefter nævnet foretager en vurdering af, hvorvidt der bør foretages anmeldelse til politiet. Manglende indsendelse af regnskab straffes med en bøde. Ved anmeldelse til politiet anmoder nævnet endvidere om, at der nedlægges påstand om tvangsbøder indtil behørigt regnskab er indsendt. Indsamlere orienteres om politianmeldelsen. Side 15
Organisationer uden anmeldelsespligt Visse organisationer kan foretage indsamlinger uden forudgående anmeldelse til Indsamlingsnævnet. Organisationerne skal være godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som gavegiveren kan fradrage ved indkomstopgørelsen. Det drejer sig om de organisationer som er godkendt efter ligningslovens 8 A, 8 H eller 12, stk. 3. Disse organisationer kan i stedet for at anmelde deres indsamlinger til nævnet orientere nævnet om organisationens indsamlinger. Orienteringen skal ske, før den første indsamling iværksættes. Godkendelse efter ligningslovens 8 A (gaver til velgørende organisationer, foreninger m.v.) Hvis almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner, m.v. bliver godkendt af skatteministeren efter ligningslovens 8 A, stk. 2, er de pågældende foreninger m.v. berettigede til at modtage gaver med fradragsret for giveren. Godkendelse efter ligningslovens 8 H (forskningsgaver) Efter ligningslovens 8 H kan skatteministeren godkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres midler til forskning, til at være berettiget til at modtage gaver, som giveren kan fradrage ved indkomstopgørelsen af den skattepligtige indkomst. Godkendelse i henhold til ligningslovens 12, stk. 3 (fradragsret for løbende ydelser) Skatteministerens godkendelse efter ligningslovens 12, stk. 3 giver gavegiver fradragsret for løbende ydelser, mod at gavegiver binder sig for en længere årrække. Det såkaldte gavebrev. Det Det drejer sig om løbende ydelser, som den forpligtede skal have påtaget sig at udrede uden at modtage vederlag herfor. Orientering til Indsamlingsnævnet Inden iværksættelse af første indsamling skal organisationen m.v. derfor oplyse Indsamlingsnævnet om Navn Adresse På hvilken måde organisationen foretager indsamlinger på Formål med indsamlede midlers anvendelse Yderligere betingelser Det er ligeledes en forudsætning for at foretage indsamlinger uden anmeldelse, at der forligger den fornødne sikkerhed for, at indsamlingsformålet er Lovligt At de indsamlede midler anvendes i overensstemmelse med formålet At der udøves regnskabsmæssig kontrol At det er muligt for bidragyderne at få kendskab til organisationens årsregnskab m.v. Hvad koster det? Der skal betales et årligt gebyr (taksten reguleres hvert år). Side 16
Årsregnskab og beretning Organisationer, der er godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, udarbejder et årsregnskab i stedet for et regnskab for hver enkelt indsamling. Årsregnskabet skal være modtaget i nævnet senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning. Årsregnskabet offentliggøres på Indsamlingsnævnets hjemmeside. Har organisationen sin egen hjemmeside skal regnskabet også offentliggøres her. Indsamlingsnævnet fører i den forbindelse tilsyn med, at der er ført behørigt årsregnskab, herunder at midlerne er anvendt til det angivne. Beretning Som noget særligt, skal årsregnskaber for organisationer uden anmeldelsespligt også indeholde en beretning, der beskriver Hvilke indsamlinger organisationen har foretaget Væsentlige begivenheder eller aktiviteter i forbindelse med årets indsamlinger Har organisationen afholdt en hus- og/eller gadeindsamling, skal beretningen indeholde oplysninger om antallet af indsamlere og kort over anvendte ruter. Har organisationen afholdt en hus- og/eller gadeindsamling, udarbejdes særskilt regnskab herfor. 3 Anmeldelsespligtige indsamlinger 3 i indsamlingsloven Anmeldelse til nævnet via blanket Anmeldelse for hver enkelt indsamling Kun ét formål pr. anmeldelse Gebyr: 1.100 kr. (2018- niveau) for hver indsamling Regnskab for den enkelte indsamling Offentliggørelse, tilsyn og kontrol 4 Organisationer uden anmeldelsespligt - men med en pligt til at orientere nævnet 4 i indsamlingsloven Orientering til nævnet via blanket - en gang LL 8 A, 8 H og LL 12, stk. 3 Flere indsamlinger, flere formål Årligt gebyr på 3.200 (2018-niveau) Årsregnskab med beretning Særskilt regnskab for H/G-indsamlinger Offentliggørelse, tilsyn og kontrol Side 17
Gebyr Gebyret, som er knyttet til de forskellige indsamlinger, skal dække størsteparten af omkostningerne forbundet med nævnets behandling af sagerne fra start til slut, herunder kontrol og tilsyn i forbindelse med anvendelsen af de indsamlede midler. Takster (2017-niveau beløbene reguleres årligt pr. 1. januar) Anmeldelse: 1.100 kr. Orientering fra ikke-anmeldelsespligtige organisationer: 3.200 kr. Ansøgning (3-årig landsdækkende husindsamling): 47.300 kr. * Ansøgning (3-årig regional husindsamling): 23.700 kr. * Ansøgning (enkeltstående husindsamling): 15.800 kr. * Ansøgning (landsdækkende gadeindsamling). 6.300 kr. * Ansøgning (regional gadeindsamling): 3.200 kr. * * Gebyret tilbagebetales, hvis ansøgningen ikke imødekommes. Side 18
Statistik Antal sager Indsamlingsnævnet har i 2017 modtaget 559 anmeldelser om indsamlinger og 29 orienteringer om indsamlinger fra ikke-anmeldelsespligtige organisationer. Hver orienteringssag kan indeholde flere indsamlinger hvert år for den pågældende indsamlingsorganisation. Herudover behandlede nævnet i 2017 329 henvendelser fra borgere og organisationer med blandt andet spørgsmål om fortolkning af indsamlingsloven og indsamlingsbekendtgørelse. 2015 2016 2017 Almindelige indsamlinger ( 3) 446 471 559 Andre henvendelser 281 257 329 Orienteringer fra organisationer ( 4) 87* 27* 26 Verserende orienteringer ved årets afslutning 138* 165* 191 *tallene for 2015 og 2016 er korrigeret i forhold til tidligere årsberetninger, således at fejloprettede sager ikke er medregnet i statistikken. Klagesager vedr. god indsamlingsskik 2015 2016 2017 Vedr. indsamlinger 3 9 7 Vedr. gadehvervning (facere) 0 0 0 Side 19
Ansøgninger om hus- og gadeindsamlinger 2015 2016 2017 Ansøgninger om husindsamlinger - 3-årige, landsdækkende 4 4 6 Ansøgninger om husindsamlinger - 3-årige, regionale 0 3 0 Ansøgninger om husindsamlinger - enkeltstående, landsdækkende 0 0 0 Ansøgninger om husindsamlinger - enkeltstående, regionale 0 0 0 Ansøgninger om gadeindsamlinger - landsdækkende 1 1 1 Ansøgninger om gadeindsamlinger - regionale 1 1 1 Gebyrer Med den nye indsamlingslov er der blevet indført et gebyr for indsamlinger. Gebyret skal dække størsteparten af omkostningerne ved Indsamlingsnævnet se ovenfor under afsnittet Gebyr. Lovgiver har vurderet, at de samlede omkostninger til Indsamlingsnævnet vil udgøre ca. 1,5 mio. kr. årligt. 2015 2016 2017 Modtagne gebyrer 956.400 kr. 1.130.000 kr. 1.533.810 kr. Hovedtallene for Indsamlingsnævnet kan ses i Civilstyrelsens årsrapport på styrelsens hjemmeside: www.civilstyrelsen.dk Side 20
Årshjul 2017 Februar: Nævnsmøde Juni: Sekretariatets udflytning til Viborg August: Plenarmøde September: Frist for at ansøge om tilladelse til husindsamling i 2019 Oktober: Nævnsmøde November: Nævnsmøde Sekretariatets medarbejdere i 2017 Indsamlingsnævnets Sekretariat har i 2017 haft 4-8 medarbejdere. Sekretariatet har tillige betjent Rådet for Offerfonden. Ved udgangen af 2017 havde sekretariatet følgende medarbejdere: Sekretariatschef Eva Aaen Sekretariatsleder Jeanette Wulf-Andersen Fuldmægtig Ann-Sofie Bach Kvist Fuldmægtig Malene Lund Andersen Fuldmægtig Anne Aagaard Madsen Fuldmægtig Christian Aakjær Jacobsen Studentermedhjælper Jakob Dalsgaard Fratrådte medarbejdere i løbet af 2017: Fuldmægtig Louise Landbo Nordang Fuldmægtig Thomas Vigand Fovig Fuldmægtig Marie Buch-Lassen Fuldmægtig Troels Nørgaard Fonager Side 21
Kontaktoplysninger Indsamlingsnævnet Toldboden 2, 2. sal DK-8800 Viborg Telefon: 33 92 33 34 (mandag-torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-14) E-mail: indsamlingsnaevnet@civilstyrelsen.dk Hjemmeside: www.indsamlingsnaevnet.dk Side 22
Indsamlingsnævnets årsberetning 2016 ISBN-nummer: 978-87-998315-2-4 Indsamlingsnævnets årsberetning 2017 ISBN-nummer: 978-87-998315-3-1 Side 23