Trafikuheldsomkostninger 1999 Rapport nr. 204 2001
Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax : 33 15 63 35 E-post: vd@vd.dk Hjemmeside: www.vd.dk Redaktion: Søren Fogh Layout: Dtp-service Forsidefoto: Lars Bahl Oplag: 400 stk. Tryk: SimOffset Udgiver: Vejdirektoratet ISSN: 0909-4288 ISBN: 87-7923-043-1 Rapport nr. 204 2
Trafikuheldsomkostninger 1999 Rapport nr. 204 2001 3
Indholdsfortegnelse side 1. Baggrund 5 1.1 Trafikuheldsomkostninger 5 2. Enhedspriser for trafikuheld 6 3. Komponenterne i uheldsomkostningerne 8 3.1. Politi- og redningsomkostninger 8 3.2. Behandlingsomkostninger 9 3.3. Produktionstab 9 3.4. Materielskadeomkostninger 10 3.5. Velfærdstab 10 4
1. Baggrund Vejdirektoratet anvender trafikøkonomiske enhedspriser ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser af nye vejanlæg. Desuden anvendes priserne af amterne og kommunerne i deres vejplanlægning, samt af øvrige interesserede i forbindelse med samfundsøkonomiske vurderinger på trafikområdet. De trafikøkonomiske enhedspriser omfatter de samfundsmæssige omkostninger udover de investerings- og driftsrelaterede omkostninger, som er forbundet med selve vejanlægget. Der beregnes samfundsøkonomiske omkostninger i form af enhedspriser for: Kørselsomkostninger Tidsomkostninger Trafikuheldsomkostninger Miljøomkostninger Enhedspriser for disse omkostninger findes i rapporten»trafikøkonomiske enhedspriser 1997«fra Vejdirektoratet og på Vejdirektoratets hjemmeside på adressen www.vd.dk/publikationer under punktet elektroniske publikationer. I denne rapport gives dels en oversigt over enhedspriserne for trafikuheld og dels en kort beskrivelse af metodegrundlaget for beregning af enhedspriserne for trafikuheld. 1.1 Trafikuheldsomkostninger Trafikuheld medfører en række samfundsmæssige omkostninger, der giver anledning til et samfundsmæssigt ressourceforbrug eller tab i form af ændringer i produktionen af varer og ydelser. Eksempelvis medfører behandling af tilskadekomne forbrug af sundhedsydelser, som er en samfundsmæssig omkostning. For trafikuheldsomkostningerne omfatter de samfundsmæssige omkostninger følgende komponenter: Politi- og redningsomkostninger Behandlingsomkostninger Produktionstab Materielskadeomkostninger Velfærdstab Hver af disse komponenter bliver nærmere beskrevet i afsnit 3. Trafikuheld giver, ud over de samfundsøkonomiske omkostninger, anledning til udgifter for kommuner og amter i form af sygedagpenge og andre sociale ydelser. Da disse ydelser ikke påvirker samfundets samlede forbrug, indregnes de ikke i de trafikøkonomiske enhedspriser. Nærmere information om kommunernes udgifter til trafikuheld kan findes i rapporterne»kommunernes udgifter ved personskader i trafikken«, Vejdirektoratet, Rapport nr. 158, 1998 og i»undersøgelse af behandlingsomkostninger ved personskade med MAIS 3+ ved trafikulykker«, CHS Working Paper 1998:8. Førstnævnte rapport findes på Vejdirektoratets hjemmeside www.vd.dk/publikationer og på www.vejsektoren.dk under punktet elektroniske publikationer. 5
2. Enhedspriser for trafikuheld Enhedspriserne for trafikuheld beregnes pr. rapporteret trafikuheld, dvs. for de trafikuheld hvor politiet optager en rapport. For uheld med lettere tilskadekomne rapporteres ca. 10%, for uheld med alvorligt tilskadekomne ca. 50%, mens alle uheld med dræbte rapporteres. Ved beregningen korrigeres for underrapporteringen ved en forholdsmæssig forhøjelse af enhedspriserne. Enhedspriserne opgøres med tre forskellige enheder - pr. rapporteret trafikuheld, pr. rapporteret personskadeuheld og pr. rapporteret personskade, som det er vist i tabel 1. De personrelaterede omkostninger omfatter produktionstab, omkostninger til behandling samt den del af politi- og redningsomkostningerne, som kan henføres til de respektive kategorier af tilskadekomne. De personrelaterede omkostninger pr. rapporteret trafikuheld er beregnet ved at summere de samlede personrelaterede omkostninger for dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne og sætte summen i forhold til det gennemsnitlige antal rapporterede uheld. Materielskadeomkostningerne pr. rapporteret trafikuheld opgøres ud fra de totale omkostninger til materielskade, der er opgjort som en selvstændig komponent. De samlede trafikuheldsomkostninger, inkl. velfærdstab pr. rapporteret trafikuheld, beregnes ved at summere materielskadeomkostningerne og de personrelaterede omkostninger, inkl. velfærdstab pr. rapporteret trafikuheld. På tilsvarende vis udregnes materielskadeomkostningerne og de samlede trafikuheldsomkostninger, inkl. velfærdstab pr. rapporteret personskadeuheld og personskade. For at reducere usikkerheden i forbindelse med eventuelle vilkårlige årsudsving i den officielle uheldsstatistik benyttes et gennemsnit over de sidste tre års statistik ved beregningen af enhedspriserne. Tabel 1. Enhedspriserne pr. rapporteret trafikuheld 1999. Omkostningskategori pr. rapporteret pr. rapporteret pr. rapporteret trafikuheld personskadeuheld personskade Personrelaterede omkostninger Materielskadeomkostninger 278.000 629.000 494.000 359.000 810.000 636.000 Velfærdstab 196.000 444.000 349.000 Samlede omkostninger 833.000 1.818.000 1.479.000 6
Tabel 2. Personrelaterede omkostninger pr. rapporteret dræbt, alvorligt tilskadekommen og lettere tilskadekommen 1999. Omkostningskategori pr. rapporteret pr. rapporteret pr. rapporteret dræbt alvorligt lettere tilskadekommen tilskadekommen Personrelaterede omkostninger 2.527.000 587.000 200.000 Velfærdstab 5.053.000 196.000 13.000 Personrelaterede omkostninger 7.580.000 783.000 213.000 inkl. velfærdstab Tabel 3. De samlede uheldsomkostninger i 1999. Politi og redningsvæsen Behandlingsomkostninger Materielskadeomkostninger Produktionstab I alt Velfærdstab 43 mio. kr. 1.681 mio. kr. 6.384 mio. kr. 3.234 mio. kr. 11.342 mio. kr. 3.498 mio. kr. 7
3. Komponenterne i uheldsomkostningerne Uheldsomkostningerne blev første gang opgjort for 1980 i Vejdirektoratets undersøgelse»trafikuheldsomkostninger«, 1983. Siden er uheldsomkostningerne årligt blevet opdateret, og metoden for opgørelse af de enkelte komponenter er med mellemrum blevet revideret. I forbindelse med beregningen af 1999- priserne er der foretaget en generel gennemgang og revision af metode- og datagrundlag for alle komponenter på nær velfærdstabet. Revision af metodegrundlaget og dokumentation for ændringerne er yderligere beskrevet i baggrundsrapporten»trafikuheldsomkostninger - Metodebeskrivelse og datagrundlag«. De personrelaterede omkostninger opgøres som enhedspriser for dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne. Materielskadeomkostningerne kan ikke henføres på de enkelte skadekategorier og opgøres derfor direkte som absolutte omkostninger. Opdateringen af omkostningskomponenterne politi og redning, behandling og produktionstab foregår ved, at enhedspriserne for det opgjorte basisår opdateres ved hjælp af udviklingen i forskellige pris- og omkostningsindeks. 3.1 Politi- og redningsomkostninger Politi- og redningsomkostninger omfatter udgifterne til transport, bugsering, oprydning og rapportering i forbindelse med trafikuheld. Udgifterne opgøres som omkostninger til henholdsvis politi, ambulance og redning. Politiets omkostninger opgøres med udgangspunkt i en undersøgelse af enhedsomkostningen pr. uheld kombineret med en undersøgelse af antallet af tilskadekomne pr. uheld. Heraf kan prisen pr. tilskadekommen for hver kategori beregnes. Omkostningerne til både ambulance og redning er opgjort ud fra oplysninger fra Falck om timeforbruget og timeomkostningen for henholdsvis ambulanceudrykninger og redningstjeneste pr. uheld. Omkostningerne er derefter fordelt på dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne. På baggrund heraf kan prisen pr. tilskadekommen for hver kategori beregnes for henholdsvis ambulance og redning. De totale omkostninger til politi og redning er i 1999 opgjort til ca. 43 mio. kr. Tabel 4. Omkostninger til politi og redning pr. tilskadekommen opgjort i 1999. Omkostninger pr. tilskadekommen Dræbte 3.243 Alvorligt tilskadekomne 4.077 Let tilskadekomne 4.513 1) Christian Kronborg Andersen og Kristian Kidholm:»Undersøgelse af behandlingsomkostninger ved personskade med MAIS 3+ ved trafikulykker. 1998«. 8
3.2 Behandlingsomkostninger Behandlingsomkostningerne omfatter udgifter til sundhedssektoren som følge af trafikuheld, dvs. hospitalsindlæggelse, ambulant behandling, praktiserende læge, speciallæge, psykolog, genoptræning mv. Behandlingsomkostningerne er beregnet på grundlag af en undersøgelse fra Odense Universitet:»Behandlingsomkostninger ved personskade ved trafikulykker«1). Undersøgelsen omfatter de totale ydelser ved behandling, hvilket vil sige udgifter såvel i den offentlige som i den private sektor. Undersøgelsen af behandlingsomkostningerne er baseret på interviewundersøgelse af tilskadekomne, der blev behandlet ved skadestuen på Odense Universitetshospital. De tilskadekomne har besvaret spørgsmål om i hvor stort omfang, de har modtaget en række specificerede sundhedsydelser, herunder bl.a. sygehusbehandling, praktiserende læge, efterbehandling, medicin mv. Oplysningerne er herefter blevet sammenholdt med en række registeroplysninger. Omkostningerne er dernæst beregnet som omkostninger ved de enkelte sundhedsydelser og omkostninger til behandling af tilskadekomne. De totale omkostninger til behandling er i 1999 opgjort til ca. 1.681 mio. kr. 3.3 Produktionstab Produktionstabet dækker de samfundsøkonomiske omkostninger, der opstår som følge af ressourcetab i form af tabt produktion ved død, invaliditet eller midlertidigt fravær fra arbejdsmarkedet som følge af trafikulykker. Ressourcetabet afspejler altså den produktion, som den tilskadekomne kunne have produceret, hvis ulykken var undgået. I opgørelsesmetoden beregnes det samlede produktionstab som summen af produktionstabet ved midlertidigt fravær, invalidi- Tabel 5. Omkostninger til behandling pr. tilskadekommen opgjort i 1999. Omkostninger pr. tilskadekommen Dræbte 25.000 Alvorligt tilskadekomne 304.000 Let tilskadekomne 54.000 Tabel 6. Omkostninger til produktionstab pr. tilskadekommen opgjort i 1999. Omkostninger pr. tilskadekommen Dræbte 2.498.000 Alvorligt tilskadekomne 279.000 Let tilskadekomne 141.000 9
tet (permanent arbejdsfravær) og død. Beregningen af produktionstabet ved såvel midlertidigt fravær som ved invaliditet og død tager udgangspunkt i oplysninger om primærindkomsten pr. år og antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne fordelt på køn og aldersintervaller. Omkostninger ved midlertidigt arbejdsfravær er tabet af den produktion, som trafikskadede kunne have produceret, hvis de ikke var blevet forhindret. Omkostningerne ved midlertidigt fravær beregnes som summen af omkostninger pr. fraværsdag pr. person for henholdsvis alvorligt og lettere tilskadekomne. Trafikuheld medfører også, at personer helt forlader arbejdsmarkedet som følge af dødsfald eller invaliditet. Produktionstabet for døde og invalide (permanent arbejdsfravær) beregnes som summen af den fremtidige lønindtjening, der udgør produktionstabet. Det gennemsnitlige produktionstab for tilskadekomne beregnes endeligt som summen af de enkelte omkostninger fordelt på skadekategori. Lettere tilskadekomne bidrager med produktionstabet ved midlertidigt fravær, dræbte med produktionstab som følge af permanent fravær, mens gruppen af alvorligt tilskadekomne både bidrager med produktionstab ved midlertidigt og permanent fravær (invaliditet). Det totale produktionstab er i 1999 opgjort til ca. 3.234 mio. kr. 3.4 Materielskadeomkostninger Materielskadeomkostningerne dækker de samfundsøkonomiske tab ved udgifter til reparation af skader og til erstatning af skadet ejendom. Det vil sige, at materielskadeomkostningerne inkluderer skader på transportmidler, skader på ofres ejendele og skader på huse, veje, skilte mv. Metoden til opgørelse af materielskadeomkostninger baseres på oplysninger fra forsikringsstatistikker om erstatningsudbetalingen ved motorkøretøjsskader mv., som årligt opgøres af Finanstilsynet og Forsikringsoplysningen. Udgangspunktet for beregningen af de samlede materielskadeomkostninger er årlige oplysninger om de samlede udbetalte erstatninger ved bilforsikringer og antallet af skader, hvilket, korrigeret med estimater for en række forhold, udgør de samlede materielskadeomkostninger. Der korrigeres for en række forhold i udbetalingerne, der ikke direkte omfatter omkostninger til udbedring af skaden. Det gælder bl.a. forsikringsudbetalinger til andet end materielskader, selvforsikring samt udbetaling i forbindelse med skader, der ikke skyldes trafikuheld. Som tidligere nævnt kan materielskadeomkostningerne ikke henføres på de enkelte skadekategorier og opgøres derfor direkte som absolutte omkostninger. Således er de totale materielskadeomkostninger i 1999 opgjort til ca. 6.384 mio. kr. 3.5 Velfærdstab Menneskelige lidelser og afsavn som følge af personskader ved trafikuheld udgør omkostninger for samfundet, som ikke umiddelbart kan måles. Omkostningerne er udtrykt ved komponenten velfærdstab. Velfærdstabet udtrykker ideelt samfundets villighed til at betale for at reducere risikoen for lidelser og afsavn som følge af trafikuheld. Velfærdstabet er dog ikke opgjort direkte, men fastsat arbitrært ud fra et politisk ønske om at medtage de velfærdsmæssige forhold ved prioriteringen af trafiksikkerheden ved anlæg af veje. Velfærdstabet opgøres derfor som hidtil ud fra de personrelaterede omkostninger (se afsnit 2) og udregnes ved at multiplicere de personrelaterede omkostninger for dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne med henholdsvis 2, 1/3 og 1/15. 10
Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 41 33 33 Telefax: 33 15 63 35 Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postboks 235 4000 Roskilde Telefon: 46 30 70 00 Telefax: 46 30 71 05 Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Telefon: 89 93 22 00 Telefax: 86 52 20 13 vd@vd.dk www.vd.dk