Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Transkript

1 Trafikforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Sofiendalsvej Aalborg SV Tlf: Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus Formål At afdække udviklingen i antallet af trafikuheld i perioden i Gladsaxe Kommune belyst ved udtræk af personskader som følge af trafikuheld af Landspatientregistret Bruge informationen til at give et estimat for mørketallet bag politiets registrering Give en karakteristik af trafikofrets transportmiddel (egenpart) Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at give et estimat af de sikkerhedsmæssige effekter ved investeringer på det trafikale område i perioden I den forbindelse har Gladsaxe Kommune bedt Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet om hjælp til at optælle antallet af borgere behandlet i skadestuen og/eller på hospital registreret i Landspatientregistret. Dette notat søger at opsummere resultaterne af denne optælling. Trafikfaglig motivation Tilskadekomne efter trafikuheld i Danmark registreres af politiet i Vejdirektoratets uheldsdatabase, som inkluderer en relativt detaljeret beskrivelse af uheldssituationen, herunder hvor uheldet er foregået. Imidlertid er data i Vejdirektoratets database belastet af et meget stort mørketal og samtidig er dette mørketal steget betragteligt igennem de sidste mange år. Et alternativ til politiets registrering er registreringer af tilskadekomne behandlet for deres trafikskader i skadestue og/eller sygehus. Der indrapporteres således cirka 10 gange flere personskader ved sygehuse til det såkaldte Landspatientregister. Via registersamkøring med cpr-registret kan man bestemme de skadelidtes bopælskommune på uheldsdatoen. Landspatientregistrets data viser dermed trafikulykker med kommunens borgere og ikke trafikulykker på kommunens vejnet. I et forebyggende arbejde er begge tilgange nyttige, men er fokus på kommunens omkostninger ved borgernes trafikulykker giver Landspatientregistrets data det mest retvisende billede. Adjunkt Anne Vingaard Olesen Tlf.: avo@civil.aau.dk

2 Metode Grundlaget for projektet er dataudtræk af Landspatientregistret i perioden , som indeholder registreringer af trafikofre, der ankommer til skadestuen efter et trafikuheld. Der vil for hele perioden konsekvent anvendes koder, der udtrækker trafikulykke (1986), færdselsuheld på trafikområde ( ) eller køretøjsulykke sket på trafikområde ( ). Udtrækket vil inkludere personskader i hele Danmark i perioden. Efter datarensning vil vi identificere de trafikofre, der er bosiddende i Gladsaxe Kommune (kommunekode 159). Vi optæller antallet af cpr-numre behandlet efter et trafikuheld i de enkelte år. På uheldsdatoen registreres bl.a. ofrets transportmiddel (egenpart). I perioden findes der i Landspatientregistret ingen registrering af skadestuebesøg (for 1994 ingen komplet registrering). I perioden findes både indlæggelser og kontakter med skadestuen og i denne periode kan man derfor give et samlet billede af sygehusbehandling efter trafikuheld. Udtræk af registreringer fra Landspatientregistret foretages for de enkelte år og bruges til at give en beskrivelse af udvikling af i antallet af uheld i perioden i Gladsaxe Kommune. Beregningerne i dette notat er lavet på baggrund af data modtaget fra Danmarks Statistik pr. 26. april og 4. maj Side 2 af 12

3 Antal borgere i Gladsaxe Kommune med trafikskader Resultater Udviklingen i antallet af personskader i Gladsaxe Kommune Antallet af tilskadekomne efter trafikuheld bosat i Gladsaxe Kommune ligger i størrelsesordenen pr. år i perioden Fra 1995 til 2004 ses store udsving i antallet af personskader uden klare tendenser, mens der fra 2004 og frem sker fald i antallet af tilskadekomne for hvert år i forhold til foregående år (med en mindre afvigelse i 2012). Vi har kortlagt udviklingen over tid i antallet af personskader grafisk. Se Figur y = -26,571x R² = 0,9328 y = -23x R² = 0, Lineær ( ) Lineær ( ) År Figur 1 Personskader i Landspatientregistret hos borgere i Gladsaxe Kommune Punkterne i perioderne og lægger sig pænt omkring hver sin rette linje. I perioden falder antal personskader med 23 pr. år (statistisk signifikant fra nul med p=0.04), mens faldet er cirka 27 skader pr. år (statistisk signifikant fra nul med p=0.0017) fra 2008 til Året 2014 udelades i beregningen for udviklingen efter 2008 for at give et konservativt bud på faldet i antallet af personskader det vil sige et estimat der ikke er følsomt over for et potentielt databrud fra Koderne for trafikuheld i Landspatientregistret ændrer sig ikke i 2014, men er lagret på lidt anden vis og derudover er skadestuepatienter registreret anderledes fra De kommende år vil afdække forløbet fra Hele datasættet vedr. registrering af personskader som følge af trafikuheld findes i Side 3 af 12

4 Tabel 1. Side 4 af 12

5 Tabel 1 Antallet af borgere i Gladsaxe Kommune, som behandles i skadestue og/eller indlægges som følge af trafikuheld i perioden Undervejs er der potentielle databrud, som diskuteres i rapporten. År Skadestue og hospital Potentielle databrud Året 1994 skiller sig ud ved en tilsyneladende mangelfuld registrering af skadelidte i skadestuer sammenlignet med årene efter og er derfor udeladt af Tabel 1. I perioden er der potentielle databrud i 2004 samt fra 2008 og potentielt også fra 2014 (de næste år vil afdække om de ændringer der optræder i registreringen vil slå igennem og give systematiske afvigelser). Specielt bruddet imellem 2007 og 2008 er i beskrivelser af de trafikale mørketal foretaget af Danmarks Statistik blevet udpeget som væsentligt. Vores udtræk af data indikerer ligeledes, at der sker et fald i antallet af trafikofre behandlet ved skadestue og sygehus fra 2007 til Samlet udvikling i antal borgere i Gladsaxe Kommune med kontakt til skadestue/hospital som følge af trafikuheld I Figur 2 gives et samlet billede af udviklingen i antallet af borgere i Gladsaxe Kommune med kontakt til skadestue/sygehus som følge af trafikuheld. Her skeles ikke til potentielle databrud men blot til det samlede billede af alle datapunkter. Når man estimerer et 3. grads polynomium til rækken af punkter, får man Side 5 af 12

6 Index for udviklingen i personskader i Landspatientregisret (1995=100) gerne et godt fit, som det også ses ud af Figur 2. Faldet i antallet af kontakter begynder lidt før 2004 og stiger mere pr. år end estimeret ud fra Figur 1. Figur 2 kan bruges til at give det overordnede billede af udviklingen over tid i Gladsaxe Kommune, mens estimater af fald pr. år og fortolkninger baseres på Figur 1. Konklusionerne baseres på Figur 1, fordi man her skeler til potentielle databrud og derfor giver et konservativt og mere robust resultat y = -0,005x ,064x x + 4E+07 R² = 0, Poly. ( ) År Figur 2 Udvikling i personskader for borgere i Gladsaxe Kommune uden hensyn til potentielle databrud I Tabel 2 er beregnet et index for udviklingen over tid med 1995 valgt som sammenligningsår (index 100=1995). Dette index er beregnet ved at fratrække alle årene fra 2008 og frem det fald på 85 uheld som ses fra 2007 til Side 6 af 12

7 Tabel 2 Udvikling i antallet af borgere i Gladsaxe Kommune, der registreres efter behandling i skadestue og/eller sygehus som følge af trafikuheld År Index Korrigeret index I Figur 3 er der anvendt mere avanceret statistisk software til at estimere udglattede 3. gradspolynomier til data suppleret med et 95% konfidensinterval. Konfidensintervallet indregner den statistiske usikkerhed i data og betyder, at faldet i kontakter til skadestue/sygehus ligger med 95% sandsynlighed inden for grænserne. Side 7 af 12

8 Udviklingen i Gladsaxe Kommune i personskader efter trafikuheld uden hensyn til databrud År Fittet 3. grads pol 95% CI Index Figur 3 Udviklingen i personskader for borgere i Gladsaxe Kommune uden hensyntagen til potentielle databrud i perioden Den øvre og nedre grænse udgør et såkaldt 95% konfidensinterval (CI=confidence interval på engelsk). De estimerede kurver er udglattede 3. gradspolynomier og beregnet i det statistiske software STATA. R2=0.91. Tabellering af personskader med hensyn til transportmiddel/egenpart Se Figur 4 og Figur 5 samt Tabel 3 nedenfor. Tabellerne viser transportmiddel-data for borgere i Gladsaxe Kommune, der behandles for følger efter trafikuheld i skadestue/hospital. Data viser, at der er sket fald i antallet af personskader for alle typer transportmidler i den sidste halvdel af perioden på nær kategorierne andet transportmiddel og uspecificeret, som endvidere er tynde datamæssigt. Specielt personskader hos cyklister er faldet markant og endda i hele perioden Bemærk dog, at figurer og tabel ikke er korrigeret for databruddet i Side 8 af 12

9 Antallet af borgere i Gladsaxe Kommune fordelt på egnepart y = -0,0495x ,23x x + 4E+08 R² = 0,8508 y = 0,0277x 3-167,62x x - 2E+08 R² = 0,8336 y = -0,0142x ,958x x + 1E+08 R² = 0,7077 Til fods Cykel Knallert Motorcykel/scooter Personbil Varevogn Lastbil/bus Anden Uspecificeret Poly. (Til fods) Poly. (Cykel) Poly. (Knallert) Poly. (Motorcykel/scooter) Poly. (Personbil) Poly. (Lastbil/bus) År Figur 4 Antallet af personskader for borgere i Gladsaxe Kommune fordelt på trafikanttype/egenpart uden korrektion for databrud i De fittede kurver er 3. gradspolynomier beregnet i Excel. Side 9 af 12

10 Tabel 3 Egenpart ved personskaber relateret til trafikuheld hos borgere i Gladsaxe Kommune i perioden Tallene er ikke korrigeret for databruddet i År Til Cykel Knallert Motorcykel/scooter Personbil Varevogn Lastbil/bus Anden Uspecificeret fods Side 10 af 12

11 Udviklingen i Gladsaxe Kommune i personskader efter trafikuheld uden hensyn til databrud År Cykel Knallert Bil Til fods Motorcykel Figur 5 Udviklingen i personskader hos forskelige trafikanttyper ud fra index, hvor 1995=100. Kurverne er udglattede 3. gradspolynomier, som ikke er bundet til at starte i 100 som de underliggende punkter. Side 11 af 12

12 Konklusion Fra og med 2004 ses der et klart fald i antallet af personer bosat i Gladsaxe Kommune, der behandles i skadestue og/eller sygehus som følge af trafikuheld. Faldet er fra 2008 og frem i middel på 27 personer pr. år. Når man tager højde for den statistiske usikkerhed i de givne data kan faldet med 95 % sandsynlighed ligge mellem -36 og -17 personer pr. år. Faldet er statistisk signifikant (2-sidet p-værdi=0.0017) dvs. at man kan afvise, at faldet skyldes tilfældige udsving i perioden. Denne beregning er foretaget på baggrund af data fra årene , idet året 2014 potentielt kunne være behæftet med brud i data som følge af ændringer i registreringen. De næste års data for Gladsaxe Kommune vil afklare, om der sker yderligere fald fra Fra 2008 er der et databrud, som forårsager et systematisk fald i antallet af behandlede i skadestue/sygehus. Tager man højde for dette, kan man korrigere antallet af kontakter med borgere i Gladsaxe Kommune som anført i Tabel 2. Der ses fald i antallet af personskader imod periodens afslutning for alle typer af trafikanter på nær andet transportmiddel og uspecificeret. Specielt ses stort fald for cyklister. Side 12 af 12