Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Relaterede dokumenter
Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Danske forskere tester sædskifter

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Efterafgrøder strategier

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Daisy: et procesbaseret modelsystem

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Muligheder og udfordringer i efter- og

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

C12 Klimavenlig planteproduktion

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

254 GØDSKNING Kvælstofudvaskning efter tilførsel af stigende mængder kvælstof

Sådan styres kvælstofressourcen

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Går jorden under? Landbrugspakken Igen til debat

Drænafstrømning til Højvads Rende

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Fortolkning af NDICEA resultater.

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Typetal for nitratudvaskning

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Kamme et alternativ til pløjning?

OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Gennemsnit af meningsmålinger 2016

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Måling af nitratkoncentrationer under elefantgræs og korn Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Optimér dyrkningen af vinterhvede

L2 | Odder - Mårslet - Aarhus - Universitetshospitalet - Lisbjerg - Lystrup | Gyldig 12~August~2019 | Aarhus Letbane

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

Rodudvikling og vand

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Zink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Transkript:

Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen

Nitrat udvaskning

Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof i nitrat, der transporteres med nedadgående vandbevægelse ud af planternes rodzone I praksis bestemmes nitratudvaskningen oftest i 1 meters dybde ved måling af koncentration gange med den afstrømmede mængde (modelleret på grundlag af vejrdata med Evacrop eller Daisy modellerne) Måling i 1 meters dybde overvurderer mængden, der transporteres til grundvand eller dræn: Nitrat kan optages af afgrøder og efterafgrøder i dybder større en 1 meter (på lerjord) Nitrat kan reduceres til frit kvælstof dybt i jordprofilet (især under våde forhold) Nitratudvaskningen i 1 meter dybde er derfor et teknisk begreb

Måling af nitrat i jordvand med sugeceller Keramisk sugecelle Nedsætning af sugecelle Aftapning af jordvand

Beregning af afstrømning Modelberegning af vandbalance (Daisy, EvaCrop) Afstrømning = Nedbør Fordampning - Puljeændring Nedbør korrigeres til jordoverflade (vindafhængig) Fordampning afhænger af afgrøde/vegetation og jordfugtighed Jordtype (vandretention og roddybde) indgår

Nitrat-udvaskning: koncentration x afstrømning Nitrat-N koncentration (mg N/L) 60 40 20 0 Nitrat koncentration Afstrømning (mm) Akkumuleret N-udvaskning 140 120 100 80 60 40 20 0 Akkumuleret N-udvaskning (kg N/ha) mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr -20 Udvaskning i ugødet økologiske kartofler efter kløvergræs

Faktorer der bestemmer N-udvaskning fra rodzonen Gødskning Mineralsk Organisk Afgrøde Kvælstofoptagelse Vegetationsdække om efteråret (efterafgrøder) Jordbearbejdning Stubbearbejdning Høst/såning Klima Temperatur Nedbør Jordtype Roddybde Organisk stof

Kvælstofcyklus og tab i dyrkningssystemer Jord Planter Husdyrgødning Organisk N (stor pulje) Nedmuldning Planterester (N-indhold) Mineralisering Immobilisering Rødder Stub Halm Gødning Udvaskning Mineralsk N Nitrat Ammonium Optag Denitrifikation Afgrøde Efterafgrøde Biologisk kvælstof fiksering

N-udvaskning fordelt over året i konventionel planteavls sædskifte 20 15 10 5 Jyndevad Sandjord, Sønderjylland Uden efterafgrøde Med efterafgrøde Samme sædskifte - forskellige lokaliteter Gns over 4 år (2005-2008) Nitratudvaskning (kg N/måned) 0 15 10 5 0 15 Foulum Lerblandet sandjord, Midtjylland Flakkebjerg Sandblandet lerjord, Sjælland I opgørelserne summeres udvaskningen for året (april-marts) 10 5 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Måned

Hvordan kan gødskning påvirke N-udvaskningen? Udvaskning af gødning tildelt i efteråret Gødning tildelt om efteråret er i stor risiko for udvaskning, hvis ikke der er en voksende afgrøde (denne praksis er nu forbudt) Udvaskning af gødning tildelt i foråret På sandjord kan der i nogle afgrøder (fx majs og kartofler) være for sen optagelse således at en del af kvælstoffet kan udvaskes Udvaskning af gødning efter afgrødens vækst Ved meget store gødningsmængder eller ved misvækst vil afgrøden ikke optage al tildelt gødning, og denne kvælstof kan udvaskes Udvaskning af kvælstof i afgrødens planterester (rod og top) Øget gødning øger også kvælstof i planterester, som mineraliseres og øger risikoen for tab på både kort og langt sigt

Modeller til beregning af N-udvaskning Empiriske modeller (NLES) Statistisk model baseret på målt udvaskning Model inddrager en række betydende faktorer, typisk faktorer der påvirker N-koncentration og faktorer der påvirker afstrømning Udvaskning = funktion(afgrøder, gødskning, jord) x funktion(afstrømning) Modellen kalibreres (estimeres) på målte udvaskninger, typisk 30-50 parametre Modellen udvikles løbende. NLES4 blev anvendt fra 2008. Dynamiske modeller (Daisy) Modellen baserer sig på en matematisk beskrivelse af dynamik af vand, kvælstof og afgrødevækst Kræver kalibrering af en lang række parametre for jord og planter Korrekt kalibrering kræver detaljerede data Sikrer massebalance

Beregning af N-udvaskning for oplande og landsplan Databaser for afgrøder, husdyr og gødning Afgrøde Klimadata Model for sædskifte og gødning Jord Daisy Input på markniveau Afstrømning Typetal (natur og byområder) NLES (landbrugsarealet) Samlet udvaskning

Landbrugsareal Jordtype

Klima AARHUS

Husdyrgødning Handelsgødning

Beregnet N-udvaskning for landbrugsarealet

Beregning af marginaludvaskningen Udvaskning beregnet ved to gødningsniveauer Gødningsniveauer: aktuelt og +40 kg N/ha Marginaludvaskning = Stigning i udvaskning / øget gødning * 100% Regionale forskelle skyldes Jordtype Nedbør (afstrømning) Bedriftstype Afgrøder J

Sammendrag N-udvaskningen måles og opgøres som nitrat der forlader rodzonen (1 meter dybde) Hovedparten af udvaskningen sker efterår og vinter Udvaskningen opgøres for perioden april-marts Udvaskningen afhænger især af Omsætning (mineralisering) af i organisk stof Tilførsel af kvælstof Evne af afgrøder og efterafgrøde til at optage kvælstoffet Afstrømning Modeller giver en simplificeret beskrivelse af udvaskningen Marginaludvaskningen varierer regionalt