Uffe Elbæk er blandt de få danske politikere, der har reageret på afsløringerne af USA's overvågning af nettet. debat side 14 Offentligt løntilskud hjælper ikke ledige i job. Det afslører ny vidensbank fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. nyheder side 3 politik fra rødderne tirsdag 27. august 2013 nr. 22 56. årgang Moderaternes mirakelkur banede vejen til valgsejr Foto: Polfoto At hente Fredrik Reinfeldt frem fra skyggetilværelsen gav Moderaterne en tiltrængt forvandling og foreløbig syv år ved magten. Det liberalkonservative parti er nu klar til en tredje tørn. Læs side 8-9 Svage piger lider i succesens skygge Fagligt svage piger har meget sværere end bogligt udfordrede drenge ved at finde job og falder ofte helt ud af arbejdsstyrken. Et overset problem, siger fagfolk og eksperter. : deroute Af Peter Christian Nielsen peter@kommunen.dk Historien er fortalt til hudløshed: Urolige drenge lider under stillesiddende og alt for boglig undervisning på landets folkeskoler med den konsekvens, at de ender som fremtidens ufaglærte tabere. Virkeligheden er dog en anden. De fagligt svage drenge finder nemlig job på trods af de sure erfaringer fra folkeren. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Tænketanken Kraka har bearbejdet for Kommunen. Hele 70,3 procent ud af de 4.261 drenge, som ikke bestod alle eksamener i dansk og matematik i 9. klasse i 2002, var i arbejde i 2011. Tilsvarende var blot 60,6 procent ud af de 3208 piger, som ikke bestod de to fag samme år, i arbejde i 2011. Flere piger ender også helt udenfor arbejdsstyrken, viser tallene. Hos drengene befandt 14,9 procent i denne gruppe sig udenfor arbejdsstyrken i 2011, mens hele 23,8 procent af pigerne var udenfor arbejdsstyrken. Den umiddelbare konklusion er, at flere drenge måske har faglige problemer, men pigerne har langt sværere ved at få job og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet i voksenlivet. - Det viser et andet billede end det, der ellers præger debatten. Der er meget fokus på taberdrenge, men det her viser, at piger, som ikke uddanner sig, også er udsatte, siger Camilla Hutters, souschef og lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. - Hos piger er der i højere grad en oplevelse i Fortsættes på side 6 Har I behov for et nyt udviklingsperspektiv på børn og ungeområdet? BDO stiller spørgsmål, som giver viden, der viser nye veje. Læs mere på www.bdo.dk/kr BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne.
2 kommunen tirsdag 27. august 2013 briefing Jobcentre får hurtigere ledige i job end private Slået. En ledig, der får hjælp af en privat aktør, går arbejdsløs i to uger mere end en ledig, der får hjælp af det kommunale jobcenter. Det er dyrt for både samfundet og den ledige, og det opvejes ikke af, at den private aktør løser opgaven billigere end det kommunale jobcenter, viser en analyse, som KORA har lavet for Rigsrevisionen. - Det, man sparer ved at bruge de private aktører, står ikke mål med det, man taber. Der ville være en samfundsmæssig gevinst på omkring 11.000 kroner per henvist ledig, hvis private aktører var lige så effektive som de kommunale jobcentre, siger seniorforsker i KORA, Lars Skipper, som står bag analysen. KORA's undersøgelse er den første herhjemme, som sammenligner udgifter og effekter ved at bruge private aktører eller kommunale jobcentre. Beregningerne viser, at det samfundsøkonomiske underskud ved at benytte private aktører i alt løber op i 350-400 millioner kroner på et år. Andre aktører har i mere end ti år været anvendt i beskæftigelsesindsatsen parallelt med de kommunale jobcentre og den statslige arbejdsformidling, AF. - Forventningen har været, at de private aktører var mere effektive, fordi de havde en viden og en række kompetencer, som jobcentrene ikke havde. Men vores undersøgelse viser altså, at den forventning ikke holder stik, siger Lars Skipper. sf Huse nedrives uden miljøhensyn Miljøbombe. Bly, asbest og pcb bliver blandet sammen med mursten, beton og puds ved mindst hver anden nedrivning i Danmark. Sådan lyder vurderingen fra Dansk Byggeri til dk-teknik. - Vi er ved at lave en miljøbombe til den kommende generation, siger Thomas Kingo Karlsen, der er formand for Nedbrydningssektionen i Dansk Byggeri og selv driver virksomheden Kingo, der bryster sig af sloganet 'Seriøs og miljørigtig nedbrydning og nedrivning'. I kraft af sit formandskab i Dansk Byggeri oplever han med mellemrum, at medlemmerne tager kontakt til ham med meldinger om uforsvarlig håndtering af nedrivningsarbejdet. Også Niras og KL genkender problemet. lcl Placeboferie Tegning: Jenz koudahl/spild af tid På plejehjemmet Lyngeparken i Varde tilbyder man demente brugere en lidt anderledes ferie-oplevelse. Siden sankthans er beboerne blevet tilbudt ferieophold i en campingvogn placeret kun 30 meter fra plejehjemmets hovedindgang. Og det er populært: Inden vi får set os om, sidder de og fortæller om tidligere tiders ferieoplevelser med børn, familie og venner, fortæller social- og sundhedsassistent Ellen Høivang til Jydske Vestkysten. K-borgmestre genopstiller Kommunalvalg. 11 ud af 12 konservative borgmestre genopstiller til efterårets kommunalvalg. Det gælder både frontfigurer i konservative højborge som Vallensbæk og Gentofte og dem, der sidder på flertal fra den anden blok. Den eneste, der ikke gør, er Karsten Landro på Ærø, der blandt andet har haft det svært med trængt økonomi og lukning af skoler. Konservative er blandt de tre borgmesterpartier, der kan fremvise kommuner med absolutte flertal. De to andre er Socialdemokraterne og Venstre. Det største konservative flertal er i Vallensbæk, hvor hele 53,3 procent af stemmerne ved kommunalvalget i 2009 gav partiet otte ud af 15 pladser. Magten gik først til Kurt Hockerup, men han blev senere afløst af den nuværende Henrik Rasmussen. ka Slut med stjerner til sygehuse Karakterbog. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) mener, at uddelingen af stjerner til landets sygehuse forvirrer mere, end den gavner, og hun har derfor i al ubemærkethed afskaffet dem. Karaktersystemet blev indført under VK-regeringen, og der blev uddelt fra en til fem stjerner til samtlige hospitaler. Beslutningen om at afskaffe systemet møder hård kritik både hos patientorganisationer og oppositionen, skriver Berlingske. - Systemet var ikke ideelt, men vi havde hellere set, at man havde videreudviklet det fremfor at afvikle det. Det er vigtigt, at patienterne har adgang til brugbare informationer om den kvalitet, som de kan forvente at få på de forskellige sygehuse, så de har et reelt valg. Men de oplysninger får de ikke i dag, siger direktør i Danske Patienter, Morten Freil. sf Politisk barometer Status: torsdag 22. august S SF R EL V K DF LA KD øvr Sidste uges tal 18,9 0 5 10 15 20 25 30 Ugens nøgletal 500 mia. Så stor er den danske statsgæld i dag, konstaterer Sydbank på grundlag af nye tal fra Nationalbanken. Kilde: Berlingske Det er sjældent at man i mange, mange år har vidst, at der har været et problem uden at gøre noget ved det. lone strøm, rigsrevisor, i forbindelse med sagen om forkerte ejendomsvurderinger 5,5 8,9 11,4 19 5,5 8,9 11 3,5 16,3 c 5,6 b 0,4 0,2 b - - c 29,5 29,5-3,5 16,4 5,2 0,4 0,2 Denne uges tal - - - fra FACEBOOK Ny valgstrategi? Står ikke længere og har behov for at score i byen, så kan lige give dette ekspertråd videre. Umiddelbart inden du går ud med snøren, skal du "sørge for at dyrke motion, så du kan lugte af frisk sved." Jeg havde - til inspiration - en feromonholdig fodboldtrøje på, da jeg hev min sild ombord ;) Peter Westermann næstformand (SF) Fra twitter Lig-i-lasten Så fik @Kristian-Jensen da lige endnu en næse. Foreløbig oppe på tre: 09+ 10+ 13. Hattrick! #ligilasten Jesper Petersen finansordfører (S) Hovsa.. "Skatteministre må lære, at de er der for borgernes skyld. Ikke kun for at skrive under! escort5.dk/profil- 9485-Soffia+Vejle+%21. Svenning Dalgaard, TV2 kommunen politik fra rødderne Udgiver: Kommunen a/s, Gammel Strand 50 dk-1202 København K Ansv. redaktør: Claus G. Theilgaard Administrationschef: Laila Mørk Lildballe Redaktion: red@kommunen.dk Telefon 3334 6069 Redaktionschef: Benjamin Holst Redaktionssekretærer: Johan Seiden faden, Lærke Cecilie Lindegård Journalister: Sine Riis Lund (Christiansborg), Peter Christian Nielsen, Morten Uhrenholdt (Christiansborg), Sofie Flensburg, Knud Abildtrup (Aarhus), Bruno Ingemann. Debat & Navne: debatognavne@kommunen.dk Agora-redaktør: Jon Kiellberg Avislayout: Jakob Thuemoes Korrektur: Svend Kjems Hove Foto: Scanpix, Polfoto, Colourbox, Das Büro Salg: Anne Riemenschneider, Hanne Korvig, Pernille Kristensen, Anne Sofie Feld, David Samsøe Abonnement: adm@kommunen.dk Telefon 3334 6060 Årsabonnement: 2.575 kr. www.kommunen.dk/abonnement Annoncer: Jørgen Scheel, tlf. 2392 4401 www.kommunen.dk/annoncer Tryk: Greentech Rotaprint Oplag: Kontrolleret oplag: 3.124 ekspl. (1.7.2010 30.6.2011) Læsertal: 4.kvartal 2012/1.kvartal 2013 ifølge Index Danmark/Gallup: 34.000 Kommunen udgives på et kritisk og uvildigt journalistisk grundlag. Målgruppe: Politikere og embedsmænd i kommuner, regioner og staten samt den kommunale verdens mange interessenter og leverandører. Udgives i samarbejde med dknyt.dk.
nyheder tirsdag 27. august 2013 kommunen 3 Offentligt løntilskud får ikke flere i arbejde Et nyt overblik over 16 forskellige studier viser, at aktivering med løntilskud i det offentlige ikke øger den lediges chancer for at komme i fast arbejde. Spild af ressourcer, mener V og SF. : undersøgelse Færre borgere i offentligt løntilskud var et af elementerne i det beskæftigelsesoplæg, som Venstre fremlagde tidligere på måneden på deres sommergruppemøde. Foto: Polfoto Af Sine Riis Lund sine@kommunen.dk Når ledige i månedsvis koger kartofler på plejehjemmet, vasker de ældre eller trimmer vejrabatter for det offentlige hjælper det ikke den ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Offentlige job med løntilskud har i årevis været udskældt, og en ny vidensbank fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser nu, at aktiveringsindsatsen har en negativ effekt, når man sammenholder resultaterne af 16 internationale og nationale studier. Ni ud af de 16 studier viser en negativ effekt, mens kun fire er positive, og tre hverken kunne konkludere for eller imod. - Jeg synes, det er et klokkeklart eksempel på, at der er brug for at lave vores beskæftigelsesindsats om, og at vi kan gøre det langt, langt mere effektivt, for vi hjælper jo hverken den ledige eller virksomhederne ved at etablere offentlige løntilskud, siger Hans Andersen, arbejdsmarkedsordfører i Venstre. Derimod viser oversigten, at 12 ud af 14 studier om løntilskud i private virksomheder peger på en positiv effekt. Ringeagtet job De offentlige job fører ikke til beskæftigelse, fordi det er job, der ikke ellers ville blive oprettet, forklarer seniorforsker Brian Krogh Graversen fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. - Det er ekstra job, som der ikke rigtig er et marked for, og derfor er der generelt heller ikke mulighed for at få et ordinært job samme sted, når du afslutter aktiveringsforløbet, forklarer Brian Krogh Graversen, som er en af ti forskere, der vurderer og indtaster studier i vidensbanken på jobeffekter.dk. Samtidigt har offentlige job i løntilskud heller ikke det bedste ry blandt private arbejdsgivere. - Hvis du siger til en arbejdsgiver, at du har været på et museum i et halvt år, så vil en arbejdsgiver ikke opfatte det som rigtig arbejdserfaring. De vil opfatte det som støttet beskæftigelse, hvor du bare har kunnet gå og ja, have det godt, siger Brian Krogh Graversen. Jeg synes, det er et klokkeklart eksempel på, at der er brug for at lave vores beskæftigelsesindsats om, og at vi kan gøre det langt, langt mere effektivt. Hans Andersen, Venstre Giv tillidsmænd magten Der tegner sig også efterhånden bred politisk enighed om at se på offentlige løntilskud. I det nye politiske beskæftigelsesoplæg fra Venstre foreslår partiet at reducere brugen af offentligt løntilskud og i stedet satse mere på hyppige samtaler og løntilskud i private virksomheder. I dag er mere end 13.000 borgere ansat i offentligt løntilskud i kommuner og regioner, viser det nyeste udtræk fra KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen fra SF mener, at den ukritiske brug af offentlige løntilskudsjob har betydet, at det reelt er gået hen og blevet en ulempe for mange ledige, mens kommunerne får dækket huller i vagtplanerne. Som eksempel nævner han, at op mod halvdelen af pedellerne på skolerne i Danmark er i løntilskudsjob. - Jeg mener ikke, det er rimeligt, at man skal bruge arbejdsløse til at dække kommunernes behov for arbejdskraft. Som undersøgelsen viser, er der masser af tilfælde, hvor løntilskudsjob ikke gavner den arbejdsløse, og SF mener, at vi er nødt til at gøre noget ved det, siger han. For eksempel foreslår SF, at lokale tillidsmænd får ret til at afvise at tage nye ind med løntilskud, hvis der netop er blevet nedlagt en række stillinger. Også beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) luftede tidligere på året bekymring for, at kommunerne misbruger ordningen, og hun har bedt Ankestyrelsen om at kigge nærmere på effekten af løntilskud og praktik. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren. : Fantasien styrer vores politiske holdninger Forskere er nået frem til, at evnen til at danne billeder i høj grad styrer vores politiske holdninger. Det menneskelige ansigt på en historie aktiverer og kan manipulere med vores følelser. : forskning Af Peter Christian Nielsen peter@kommunen.dk Fattig-Carina og Dovne Robert har overlevet den daglige mediestrøms bølgeskvulp og er blevet stående som symboler på principielle debatter om henholdsvis fattigdom og arbejdsskyhed/dovenskab. Det kan diskuteres om, Robert og Carina er repræsentative i den givne sammenhæng, men det er intet tilfælde, at vi husker de to cases. Det viser ny forskning, som lektor Michael Bang Petersen og adjunkt Lene Aarøe fra Statskundskab ved Aarhus Universitet står bag. - Vores studie viser, at politiske holdninger i høj grad baseres på, hvad vi kan forestille os i forhold til de personer og emner, som diskuteres. Jo mere fantasifuld man er, jo nemmere har man ved at blive optaget af en debat, siger Michael Bang Petersen og tilføjer: I dag, hvor vi modtager historier gennem en lang række medieformer, mangler vi de grundlæggende oplysninger for for at kunne aktivere vores følelser, som vi har behov for at forholde os til en politisk debat. Michael Bang Petersen, lektor, AAU - Når vi tager stilling til velfærd, så vil vi vide, om folk er dovne eller uheldige. Hvis de får kontanthjælp, vil vi vide, hvorfor de får kontanthjælp, hvad de selv tænker om at få kontanthjælp, hvor mange penge de har, hvordan de bor, om de før har haft arbejde, og hvordan de ser ud. Små samfund Fantasi og forestillingsevne er centralt i forhold til, hvad vi kommer til at mene om forskellige emner. Forskerne er nemlig nået frem til, at fantasirige mennesker har mere markante holdninger og desuden mere konsistente meninger. - Vores moralske systemer er et produkt af menneskets biologiske evolution. I størstedelen af menneskets historie har vi levet i små samfund på 25-250 personer. I så små samfund har man en meget præcis viden om andre menneskers baggrund og den indbyrdes relation. I dag, hvor vi modtager historier gennem en lang række medieformer, mangler vi de grundlæggende oplysninger for at kunne aktivere vores følelser, som vi har behov for for at forholde os til en politisk debat. Når medier tilbyder os nogle billeder som Dovne Robert eller Fattig-Carina, så bliver det hele pludselig meget konkret og personligt, siger Michael Bang Petersen. Politikere og medier, der bruger cases til at udfolde store debatter, har ifølge forskeren også nemt ved at kaste et positivt eller negativt lys på en sag. - Hvis vi sætter ansigt på, så kan vi få folk til at afvige fra deres partitilhørsforhold. Du kan nemt få højreorienterede til at kræve mere kontanthjælp med den rigtige case, siger han. :
4 kommunen tirsdag 27. august 2013 nyheder Seks skatteministre modtager historisk kritik Fejlfyldt. Flere skatteministre og Skats øverste ledelse har modtaget usædvanlig hård kritik fra Rigsrevisionen, efter at det er kommet frem, at Skats ejendomsvurderinger i flere år har været fyldt med fejl. Alene i 2011 skød Skat forbi i tre ud af fire ejendomsvurderinger af parcelhuse, skriver Berlingske. Ifølge Rigsrevisionen kan flere tusinde boligejere i flere år have betalt enten for meget eller for lidt i ejendomsskat. Selvom både Skat og skiftende skatteministre har været bekendt med problemet, har de ikke grebet ind. I Venstre erkender tidligere skatteminister Kristian Jensen, der havde ansvaret for ejendomsbeskatningen i perioden 2004-2011, at han som skatteminister har begået fejl. - Der er lavet fejl, og jeg tager min del af ansvaret for de fejl, jeg har begået, forklarer Kristian Jensen, der understreger, at hvis nogen danskere har betalt for mange penge i ejendomsskat, skal de have deres penge igen. Skatteministeriets såkaldte interne revision har over en årrække afleveret i alt otte rapporter, hvor de påpeger alvorlige problemer på området. Men revisionens advarsler er ifølge Rigsrevisionens undersøgelser blevet overhørt gentagne gange, skriver Berlingske. srl Gratis heroin hjælper misbrugere Succes. Sundhedsstyrelsen vil udvide ordning med lægeordineret heroin, efter en evaluering har vist, at ordningen får misbrugere væk fra kriminalitet. Samtidig anbefaler styrelsen at udskrive det i tabletform. Sundhedsstyrelsen har foretaget en evaluering af ordningen fra opstarten af behandlingen i 2010 til udgangen af 2012. Konklusionen er, at ordningen har været en succes i forhold til at forbedre stofmisbrugernes sociale situation, begrænse misbruget af illegale stoffer, nedsætte kriminaliteten og reducere risikoadfærden. Den nuværende heroinordning omfatter i dag kun injicerbar heroin, og misbrugere, der ikke kan eller vil injicere heroinen, kan ikke rummes i den nuværende ordning. sf Plast skal klares i samarbejde Sortering. For at sikre større genanvendelse af husholdningernes plastaffald skal der etableres nye sorteringsanlæg. Det fordrer tværkommunalt samarbejde, påpeger Copenhagen Cleantech Cluster, efter klima- og energiministeren har fremlagt et nyt virkemiddelkatalog. I kataloget peges der på, at kommunerne fremover skal sikre udsortering af plast i al dagrenovation, skriver dk-teknik. - Kommunerne har her en fuldstændig afgørende rolle i og med, det er dem, der har indsamlingsforpligtelsen hos husholdningerne. Det vil sige, at det i høj grad bliver i samarbejde med kommunerne, at man kommer til at fastlægge nogle sorteringsstandarder fremover, siger Thomas Alstrup fra Copenhagen Cleantech Cluster - en organisation, der repræsenterer virksomheder og vidensinstitutioner, som arbejder med miljøteknologi. lcl Kineser-kritik koster poster Foto: Colourbox Ekskluderet. På en ekstraordinær generalforsamling i Socialdemokraterne blev det besluttet at ekskludere byrådsmedlem i Helsingør Fuat Yalan. Den nu forhenværende S-politiker forargede tidligere på måneden med en statusopdatering på Facebook, hvori han skrev, at han 'håber, det bliver 140 grader, og alle kinesere bliver brændt, så er verden fri for det kineserlort'. Fuat Yalan har nægtet frivilligt at forlade sin plads i byrådet og også efterfølgende afslået at trække sig fra sine politiske poster og blive hos Socialdemokraterne. Kredsgeneralforsamlingen valgte derfor at følge bestyrelsens indstilling og ekskludere Fuat Yalan. sf Regeringen stopper ulovlig biografstøtte Fremover må kommuner kun støtte biografer med kunstneriske film, hvis tilskuddet er større end en halv million kroner årligt. En skandale, lyder kritikken. : lukkedød Den nye lov vil ikke kun få konsekvenser for de små biografer, men for hele lokalområder og for filmbranchen generelt, mener Flemming Olsen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen. Foto: Polfoto Af Sine Riis Lund sine@kommunen.dk - Jeg synes virkelig, man burde tænke sig om, fordi det her er fuldstændig hul i hovedet. Formanden for Børne- og Kulturchefforeningen Flemming Olsen er i den grad bekymret for lokalt liv og filmkulturen, efter Kulturministeriet har fremlagt et lovforslag, der skal give nye retningslinjer for støtte til biografdrift. Hidtil har kommuner kunnet give ubegrænset støtte til biografer, uanset om de har James Bond og Harry Potter på lærredet. Fremover kan tilskud på over halvanden million kroner fordelt på tre år dog kun gives til biografer, der opfylder kriterierne for en kunstbiograf. Ifølge Flemming Olsen modtager 105 biografer i dag kommunal støtte. - Konsekvensen af lovforslaget bliver, at en betydelig del af biograferne bliver berørt, og jeg tror, en række af dem kommer til at lukke, siger han. Kontrol er nødvendig Lovforslaget kommer, efter CinemaxX, Nordisk Film Biografer og Foreningen af Større Provinsbiografer for flere år siden klagede til Europa- Kommissionen over den danske praksis, som avisen Kommunen omtalte i begyndelsen af 2012 en praksis, som Kulturministeriet dengang medgav var ulovlig. Derfor glæder de kommercielle biografer sig også over lovforslaget. - Vi er da godt tilfredse med, at der trods alt kommer en grænse, men så mener vi også, at der er nødt til at være en adgang til at kunne kontrollere det, siger administrerende direktør Kim Brochdorf fra CinemaxX. I dag fremgår det ingen steder, hvor meget støtte kommuner giver til biografer i nærområdet, men det bør laves om, mener Kim Brochdorf, hvis de nye retningslinjer skal få reel betydning. Kulturministeriet og KL har lavet en undersøgelse af omfanget, men parterne overvejer endnu, om resultaterne skal gøres offentligt tilgængelige. Udfør geografisk opdeling De kommunalt støttede biografer har cirka otte procent af biografmarkedet i Danmark, og Flemming Olsen mener, at lovforslaget ikke bare vil få konsekvenser for de enkelte biografer, men for lokalområder og filmbranchen generelt. - Det vil efter min bedste overbevisning være ødelæggende for den kulturelle fødekæde indenfor film og det at producere film. Og det vil være en skandale, når vi ved, at det netop er et område i vækst, og det også er noget, som Danmark på nogle områder erhvervsmæssigt lever af, siger han. Her er den nye Anne Vang Socialdemokraternes gruppeformand i Borgerrepræsentationen, Jesper Christensen, ser ud til at overtage efter Anne Vang. 2013 KOMMUNALVALG Jesper Christensen står til at blive ny børne- og ungeborgmester i København. Af Peter Christian Nielsen peter@kommunen.dk Socialdemokraten Anne Vang genopstiller ikke til Borgerrepræsentationen, da hun har fået nyt job som direktør på erhvervsskolen Niels Brock. Dermed skal der knap tre måneder inden kommunalvalget findes en ny nummer to i København, som samtidig kan overtage posten som børne- og ungeborgmester. De umiddelbare favoritter er den socialdemokratiske gruppeformand i København, Jesper Christensen, og politisk ordfører Ikram Sarwar. Overborgmester Frank Jensen har været hurtig til at pege på Christensen, men beslutningen træffes først af Socialdemokraternes konsultationsudvalg den 31. august. - Jesper Christensen har en stor erfaring og er vellidt i partiet, så det er meget nærliggende, at han får posten, siger politisk kommentator Rasmus Jønsson. Ikram Sarwar har meddelt, at han står til rådighed, hvis partifællerne ønsker ham som borgmester. Jesper Christensen, der har siddet i Borgerrepræsentationen siden 2009, siger, at han lige skal tænke over tingene. Jonas Bjørn Jensen, medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemokraterne, mener, at det er en formssag at få valgt Jesper Christensen. - De er begge dygtige og har Den administrerende direktør i CinemaxX undrer sig da også over, at Kulturministeriet ikke har lagt op til en geografisk afgrænsning, da han ikke ser noget problem i støtte til små biografer, der ligger langt væk fra kommercielle interesser. - Jeg er optaget af de steder, hvor der er mulighed for at køre kommerciel biografdrift. Her kan jeg simpelthen ikke se formålet med at støtte biografer. Du støtter jo heller ikke supermarkeder, hvor der ligger et kommercielt supermarked ved siden af, siger Kim Brochdorf. Mange steder fungerer biografen imidlertid mere som en kulturinstitution i området. For eksempel i Flemming Olsens egen kommune Herlev, hvor biografen samarbejder om projekter med byens børn, skoleklasser og ældre. Kulturministeren har ikke ønsket at kommentere artiklen, fordi der stadig arbejdes med lovforslaget. : været på Rådhuset i mange år. De kender spillet og den daglige koordinering. Men det er en ret stærk indikator, at Frank Jensen peger på Jesper. Jeg forventer ikke de store konflikter, når konsultationsudvalget mødes, siger Jonas Bjørn Jensen. Selvom Jesper Christensen og Ikram Sarwar beskrives af både politiske kendere og partifæller som driftssikre og erfarne, har de ikke den folkelige appel, som Anne Vang ofte bliver tillagt. Jesper Christensen fik således kun 528 stemmer ved valget i 2009, mens Vang opnåede 3605 stemmer. Ikram Sarwar fik 1155 stemmer ved valget i 2009. :
synspunkt Når plathed sætter dagsordnen tirsdag 27. august 2013 kommunen 5 Synspunkt skrives på skift af Jarl Cordua, Jon Kiellberg og Rasmus Jønsson. I denne uge: Af Jon Kiellberg red@kommunen.dk Jo mere skinger du er, jo større adgang til medierne, synes mantraet at være indenfor visse dele af pressen ikke mindst i de mere kulørte af slagsen. Medierne svælger i populistiske mediepersoner, hvis evne til at rage op ofte er større end selve talentet. I gamle dage kaldte vi dem hofnarre. I dag kender vi dem som pressens mediedarlings, som har en mening om alt og alle så længe den blot er kontroversiel, kantet eller kættersk. Disse personer går hånd i hånd med visse dele af pressen, og sød musik opstår. Personer som fx Jim Lyngvild, Marie Krarup (DF) og Joakim B. Olsen (LA) får massiv medieomtale. Pressen får skarpskårne citater og seere og lyttere får underholdning. Og bang, alle er glade. Fra Glistrup til Lyngvild Faktisk går der en lige linje fra den politiske fantast Mogens Glistrup til homo-ikonet, provoen og lynkineseren Jim Lyngvild, for visse medier har en tilbøjelighed til at ophøje og dyrke ekstreme udtalelser. Glistrup og nu Lyngvild har evnen til at rydde forsider og sendeflader ved at tale i citater ud fra et forenklet og sorthvidt verdensbillede. I en tid, hvor pressen kæmper om opmærksomheden i den larmende støj fra de mange medieplatforme, rager de markante meningsdannere op i medielandskabet og sætter dagsordner med kontroversielle forslag, bombastiske statements eller bizarre bemærkninger. Og det sælger. Lad os tage et par stykker og starte med moderedaktøren Jim Lyngvild, da han for nyligt blev fyret som vært og dommer for Copenhagen Pride. I den forbindelse omtalte han folk, der synes, at det gør ondt at blive tatoveret, som bøssekarle. Efterfølgende kom han med denne svada: Jeg er MÅLLØS!!!! INGEN - og jeg mener INGEN - skal bestemme, hvad jeg skal sige, og IKKE MÅ sige og slet ikke orkestrere mig. som om jeg er en ubegavet narrehat, og sluttede af med: Mig går der ingen skår af men jeg er også bare en hårdhudet bøsserøv! Og den liberale kuglestøder Joachim B. Olsen har bestemt heller ikke holdt sig tilbage, når det gælder markante udtalelser om dette og hint. Blandt andet da han i tv-programmet Zulu Kvægræs kaldte den homoseksuelle cremekonge René Friis for en cremebøsse. Eller da han skrev om fattigdom på Facebook som endte med at blive et af årets citater: Det er en hån mod de millioner af mennesker verden over, som sulter, at snakke om fattige i Danmark. I skulle skamme jer!! Jeg bliver så vred, når jeg hører venstrefløjen bruge den slags manipulerende retorik. Hvis der er mennesker i Danmark, der ikke har råd til at holde jul, så Det er her, at visse journalister hver morgen, når de vågner, burde spørge sig selv, om deres fineste journalistiske opgave er at sætte folkeforførerne op på en politisk piedestal, hvor luftkasteller bliver ophøjet til vigtige politiske sandheder. er det selvforskyldt. Bedre blev det ikke da DF'eren Marie Krarup efter et besøg i New Zealand skrev et kontroversielt blogindlæg om New Zealands oprindelige befolkning. Hun skrev blandt andet: Nej, vi blev modtaget med et maori-danseritual, med en halvnøgen mand i bastskørt, der råbte og skreg på maori. Han udførte mærkelige ritualer og rakte tunge, mens vi så til og blev instrueret af en lokal om, at vi ikke måtte grine. Klar tale til folkedybet Mens hårdtarbejdende politikere i årevis i kommunerne eller på de bagerste rækker i Folketinget har svært ved at få ørenlyd eller taletid i andet end deres egen valgkreds, kan de medieskabte politiske mediedarlings uden videre sætte strøm til alenlange indslag og artikler, når først de blot vifter lidt med deres fjerdragt og udbasunerer deres til tider unuancerede og kategoriske grave grøfter-udsagn. Men er det ikke bare god kommunikation? Har de ikke bare evnerne modsat mange andre politikere til at sætte en dagsorden med skiveskårne budskaber i medierne? Jo, hvis det bare var så vel. Kunsten at kommunikere til sit publikum er en af de vigtigste egenskaber hvad enten man er politiker, virksomhedsejer eller gøgler. Men der er en tendens til, at dele af medielandskabet er med til at fremelske de mere radikale typer, der kan tale til skraldespanden eller de dybeste lag af folkedybet - der, hvor udtalelser bliver ophøjet til letfordøjelige politiske forslag, som er med til at grave dybere og dybere huller i vejkanten, skabe skel og sætte folk fast i muddergrøften. Forklaringerne på, hvordan vi er nået dertil, har mange facetter. Her er tre: 1. Partiernes udstillingsvinduer ligner mere og mere hinanden. 2. En hær af pæne politikere på Christiansborg med de samme akademiske uddannelser er forskanset bag en mur af spindoktorer. 3. Vælgerne føler, at mange politikere er afkoblet fra deres konkrete hverdag og virkelighed. De højeste hyl i skoven Her kan de mere farverige mediefyrtårne tilbyde langt mere forsimplede automatsvar til visse vælgergrupper, hvor tingene bliver skåret godt og grundigt ud i pap og svesken lander hårdt og præcist på disken uden nogen former for politiske mellemregninger. Men det er her, at visse journalister hver morgen, når de vågner, burde spørge sig selv, om deres fineste journalistiske opgave er at sætte folkeforførerne op på en politisk piedestal, hvor luftkasteller bliver ophøjet til vigtige politiske sandheder fordi de er forsimplede og forenklede. Og der er en tendens til, at dele af pressen forherliger de mest skingre tonelejer i den politiske manege på bekostning af mere nuancerede debattører og politikere, der ser mønten fra begge sider. Og her passer politiske typer som Joachim B. Olsen (LA) og Marie Krarup (DF) perfekt ind i denne politiske ulvetid, hvor den, der hyler højest, tiltrækker den største opmærksomhed uanset substans. Paradise-politikere Kunne man forestille sig Gustav, Amalie og Linse Kessler som politikere og meningsdannere? Ja, i den nuværende politiske medieandedam er det nærmest underligt, at de ikke er blevet det endnu, hvor jagten på laveste fællesnævner synes at vokse proportionelt med medieomtalen. Ikke mindst når holdningerne bliver forklædt bag underholdning, har disse reality-stjerner potentialet til at blive de sociale mediers og pressens kommende politiske skikkelser og debattører som folkets rigtige talerør og højttaler for gadens parlament. Det kan udgøre et demokratisk problem, hvis de unges forbilleder alene bliver fordummende højtråbende, som skaber skel i stedet for at vælter hegnspæle i kampen for at komme længst frem på mediescenen på kortest tid. : Beslutningstagere læser Kommunen Kommunen er målrettet politikere og beslutnings tagere i den offentlige sektor og dækker krydsfeltet mellem kommuner, regioner og Christiansborg. Med Kommunen i hånden får du den viden og det overblik, der skal til for at træffe de rigtige beslutninger i det daglige. Download avisen som app: Find den på Apple App Store eller scan qr-koden her på siden. Appen er gratis, men avisen kan kun downloades med et avis abonnement. Uden et abonnement må du nøjes med en uges prøveabonnement. politik fra rødderne Et fuldt avisabonnement koster kr. 2.575 pr. år (avisen er momsfritaget), inde holder 36 udgivelser årligt, fuld adgang til dagligt opdateret nyhedsside med tilhørende artikeldatabase og gratis app. Ring 3334 6060 eller send en e-mail til adm@kommunen.dk.