Nord-Als Boldklub 2015 Formandens beretning til generalforsamlingen d. 29. januar 2016

Relaterede dokumenter
Nord-Als Boldklub 2016 Formandens beretning til generalforsamlingen d. 27. januar 2017

Nord-Als Boldklub 2014

Nord-Als Boldklub 2017 Formandens beretning til generalforsamlingen d. 26. januar 2018

Formandens Beretning

Fodboldlinje på Nordals

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Bliv sponsor for klubben

Også hvis man tager et kig på antallet af tilmeldt hold, vidner det om fremgang:

Referat af generalforsamling 2012 i Team Viborg

VEJLE HÅNDBOLD KLUB BESTYRELSENS BERETNING 2016/2017

Beretning Status fra Afdelinger. Taastrup FC s Generalforsamling 5. marts 2019

Når dette læses er vi allerede godt i gang med indendørssæsonen efter en begivenhedsrig efterårssæson.

OB & IK`S KLUBNYT. Nummer 2 August Formanden har ordet Nyt fra senior Nyt fra ungdom Nyt fra aktivitetsudvalget Andet

Nord-Als Boldklub s klubblad årgang - Nr. 2. juni. 2016

Formand Bjarne Munck. Økonomi Søs Ellegaard. Sekretær. Pia Wille. Kontingenter Søs Ellegaard. Pia Wille. Egon Wille. Kommunikation.

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Referat af generalforsamling 2016 i Team Viborg

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

den Herefter følger der en kort gennemgang af de enkelte afdelingers resultater og aktiviteter.

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Velkommen til Ålholm IF

Som man har kunnet læse på vores hjemmeside er der tale om det højeste medlemstal i mange år.

For de allermindste blev der startet op med Trille Trolle håndbold, dvs. U4 og U6. Det er mest boldlege og fælleskab.

Beretning for Gladsaxe-Hero Boldklub 2018.

Formanden har ordet. Tak!

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

Nord-Als Boldklub 2018 Formandens beretning til generalforsamlingen d. 25. januar 2019

Referat af generalforsamlingen d. 03/ Øvrige noter og kommentarer er sammenfattet i pkt. 10 Eventuelt

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Folder til alle der overvejer at blive medlem i Tuse Fodbold!

Referat fra Generalforsamling i Dalby GF Fodbold tirsdag den 24. januar 2017

Referat af generalforsamling 2014 i Fodboldafdelingen

Skole og foreningsliv i bevægelse. Center for Ungdomsstudier (CUR) i samarbejde med DIF og DGI - støttet af Nordea-fonden

2. Formandens beretning. Formanden bød velkommen til den ordinære generalforsamling.

KTU beretning KTU mener, at projektet virker urealistisk, og at vi først og fremmest skal forsøge at holde på de medlemmer, vi allerede har.

Bestyrelsens beretning 2014

Generalforsamling i Mejrup Badminton og Squash. d. 20/2-2018, Mejrup Fritidscenter kl

Nyhedsbrev fra MIK fodbold

Frederiksværk Fodbold Klub (FFK) blev stiftet i november 2004 som en fusion mellem Frederiksværk Boldklub og Brederød Idrætsforening.

VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF FODBOLD

Velkommen. Vi glæder os til at se medlemmer, børn, voksne, forældre og sponsorer til endnu en fantastisk sæson. Med Sportslig hilsen

Generalforsamling OH 77 d kl

Generalforsamling i MG & BK d. 28. februar 2012

Formandens beretning Indledning

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Fodboldformandens beretning ved generalforsamlingen den 16 marts 2018

INord-Als Boldklub 20011

Indledning. Tilbageblikket. 2 års eller 3 års junior-årgange

satsning er lykkedes, vores egne folk i NIK regi og alle vores sponsorer der har bakket op. Jeg synes at 2011 har været et meget aktivt NIK år, hvor

AFK - storegruppen piger målsætninger

FORMANDSBERETNING for 2018 GENERALFORSAMLING d. 23. feb

Formandens beretning 2011/2012: Det sportslige:

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 8. marts 2018 kl i Lyngbowl (spisning først). Referatnotater:

Indholdsfortegnelse. Fodboldudvalg 3. Kampfordeler 3. Oversigt fodboldhold og træningstider 4. Nøgler 5. Spillerlister 5.

FORSLAG TIL ÆNDRING I LOVENE

Nord-Als Boldklub s klubblad årgang - Nr. 2. juni 2019

Nord-Als Boldklub s klubblad årgang - Nr. 2 juni 2015

FB Nyhedsbrev. nr. 8 juni 2008

Referat af generalforsamling 2011 i Team Viborg

Lidt nyt fra nb-arkivportal.dk Arkivgruppen er nu færdig med gennemgangen af Portalens indhold og diverse tekniske fejl er rettet.

Sponsor koncept. Terndrup IF Fodbold IDRÆTS FORENING

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Specielt til trænere og ledere i Pigeafdelingen

Hvidovre Bordtennis.

Fusionsplan for Nakskov Boldklub af 1919 Bregnevej Nakskov og Boldklubben Velo af 1927 Velovænget Nakskov

Beretninger. Generalforsamling i MBK. Marts 2012

Nord-Als Boldklub s klubblad årgang - Nr. 3. sep. 2016

Ebberup Idrætsforening

Jeg vil starte min beretning denne gang med at udtrykke nogle mindeord om en person, der ikke er blandt os mere.

Årets gang Årgang 98, Miniput Yngste:

Nyhedsbrev. Valby Boldklub

Himmelev Veddelev BK. - Struktur og fremtid 2014

FB Nyhedsbrev. nr februar 2008.

FORSLAG TIL BEHANDLING PÅ DELEGERETMØDET 2017

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: Serie 1 Damer. Søndag d. 23. april kl på Lødderup Stadion

Formandens beretning Generalforsamling i Fodboldafdelingen Tirsdag den 20. januar 2007

Generalforsamling. Torsdag 13/ kl

Velkommen til AaB s kvinde-/pigeafdeling

FSfodbold. Fodbold for alle Hele året hele livet. Sponsor 2013/

Nyhedsbrev FC Roskilde ungdom

VELKOMMEN. Fodbold Fodboldfitness Gymnastik Zumba. Herstedøster IC

Støvring IF Fodbold Nyhedsbrev Uge En stor dag for alle i klubben

Så er der igen tid til at se tilbage på året der er gået og måske lige så meget se frem til den sæson, der starter i dag.

Forældrefolder Aalborg HK

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Sponsorinformation. Gældende fra 1. januar Version

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING

Regnskab 2016 Inklusiv Budget forslag 2017

2.-9. klasse i Sønderborg området. Max. 50 elever ad gangen.

Nyhedsbrev fra Aars IK Fodbold

MØDEREFERAT SIDE 1 AF 6

Taastrup FC s Generalforsamling 24. februar Beretning 2014

FORMANDSBERETNING 2012

TAK FOR SPONSORATET 2016

Referat af årsmøde i SIF fodbold søndag den 14. marts kl

B52/AFC Nyhedsbrev. U21 EM i Aalborg. Bella Italia Cup juni I dette nummer

REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING LYSTRUP IF FODBOLD.

Transkript:

Nord-Als Boldklub 2015 Formandens beretning til generalforsamlingen d. 29. januar 2016 Året 2015 har været et spændende år for NB. Der er sket udvikling i alle afdelinger af klubben og NB har sagt goddag til nye aktiviteter, mens traditionsrige aktiviteter har måttet stoppe. Denne beretning vil kort berøre den sportslige situation i NB og mere indgående beskrive årets gang omkring driften af NB som forening. Sportsligt I 2015 havde NB 267 aktive fodboldspillere og 43 ledere og trænere. Medlemstallet har været stødt stigende siden 2013, hvor klubben rådede over 238 og i 2014 265 aktive fodboldspillere. Fremgangen i medlemstallet skal i øvrigt ses i lyset af at NB i løbet af 2015 måtte sige farvel til U17 drengenes og U17 pigernes 11-mands hold. Tallet afspejler altså at NB har godt fat i de yngste årgange, hvor der for øjeblikket er mange spillere. Tallet afspejler dog også den tendens som ses på landsplan, nemlig at det er svært at fastholde de ældre årgange. Derfor må det betegnes som en succes at klubben på trods af udtrækningen af U17 drenge 11-mands, har formået at give de fleste spillere et tilbud om U17 drenge 8-mands fodbold og træning sammen med senior herrer. De yngste U17 piger har kunnet fortsætte ved et i øvrigt succesfyldt (resultatmæssigt) U15 pige hold. Den gentagende udfordring for ungdomsfodbolden er stadigvæk at rekruttere de rette trænere og ledere, som uden tvivl er den vigtigste faktor for fastholdelse af spillere. Herudover kommer tilbud om sociale arrangementer og rammerne som skal plejes. På senior herrer siden blev det for 1. holdets vedkommende til overlevelse i serie 2 i foråret og nedrykning til serie 3 i efteråret. For 2. holdet var det svært at stille hold til hver kamp i foråret, mens det i efteråret i blev til oprykning til serie 5 og mange gode kampe. Senior herrer truppen er i gennem året blevet fyldt godt op med mange unge og talentfulde spillere, hvorfor der er optimisme for fremtiden, hvor NB forhåbentlig formår at fastholde de unge og derved gå en lys fremtid i møde. De unge spillere kommer delvis fra klubbens egen ungdomsafdeling, men mest af alt har de unge mennesker tidligere spillet i omegnsklubberne og har efter forskellige efterskoleophold valgt NB som deres klub. På senior dame siden er der et solidt fundament som gennem de seneste år har sikret et godt og sammentømret 7-mands hold. For Old boys afdelingen har der været status quo løbet af 2015. NB råder dog fortsat over et velfungerende Old Boys og superveteran hold, samt et Masters hold som troligt træner hver mandag og som har planer om at deltage i turneringen i 2016. Organisation I 2015 iværksatte bestyrelsen en omorganisering af klubben, hvilket indebar oprettelse af fire nye udvalg. Bestyrelsen har gennem mange og lange diskussioner tilpasset organisationen, med det formål at den fremover vil være bedre rustet til fremtiden. Tilpasningen af organisationen har gået ud på, at finde ud af hvor de enkelte opgaver bør høre hjemme og hvem der bør have ansvaret for opgaverne.

I gennem året har ungdomsudvalget, seniorudvalget og oldboys udvalget haft mere tid til deres primære opgave; at drive afdelingen sportsligt og socialt på en måde, som fastholder spillere og gerne får flere til. Muligheden for at have 100% fokus på spillere, trænere og hjælpere i afdelingerne skal være med til at sikre niveauet i den enkelte afdeling og opfange og afhjælpe eventuelle problemer før de opstår. 2015 var år 0 for den nye organisation, da bestyrelsen allerede ved årets begyndelse erkendte, at det ikke var muligt at ændre alt fra dag nummer et. Det har også vist sig, at ikke alle detaljer er på plads og ikke alle nye frivillige ressourcepersoner er fundet endnu, men bestyrelsen er på vej. Det er primært ungdomsudvalget som endnu ikke har fået frigivet alle ressourcer, da de i 2015 har stået for planlægning og afvikling af bl.a. Pigecup. De nye udvalg har i 2015 arbejdet med: Sponsorudvalg: Har først fremmest haft fokus på at finde sponsorer til trøjer, specielt til ungdomshold. I starten af året arbejdedes der på en stor sponsoraftale med Danfoss, som skulle dække alle ungdomshold, hvilket ikke lykkedes. Derfor har udvalget været nødsaget til at finde enkelt sponsorer til ungdomsholdene. Det er delvis lykkedes og der er til ungdomsholdene indhentet sponsorkroner til en værdi af 30.000 kroner til nyt tøj, mens Addidas via en kontrakt med NB har bidraget til tøj til en værdi af 20.000 kr. til hele klubben. På senior siden er det endnu en gang lykkedes at finde sponsorer til tøj til en værdi af 30.000 kr. Udover tøj så har NB haft sponsorindtægter på kampprogrammer, boldsponsorer, Sporten, Arkivportalen, Fest i By programmet, indkøb af ny bar og til PigeCup. Den samlede sponsorindtægt har i 2015 ramt ikke mindre end 235.000 kr., hvilket er imponerende i et sponsormarked, som bliver mere og mere snævert. De store indtægter er samtidig nødvendige for klubben. Stævneudvalg: Udvalget har to primære opgaver, Skolecup og PigeCup. Skolecup er i 2015 afholdt to gange. Dette skyldes at bestyrelsen efter Skolecup i marts måned 2015 besluttede at Skolecup fremover skal afvikles i uge 43 af primært to årsager: Afvikling i uge 43 vil ikke kollidere med diverse gymnastik opvisninger og en afvikling i uge 43 ligger umiddelbart før indendørs sæsonen skydes i gang. Afviklingen i marts 2015 dækkede altså skoleåret 2014/2015, mens afviklingen i uge 43 samme år dækkede skoleåret 2015/2016. Ved begge Skolecups var der 70 deltagende hold, hvilket må siges at være ok, dog med ønske om flere hold. Udvalget har gennem 2015 formået at flytte planlægningen og afviklingen fra ungdomsafdelingen til et reelt Skolecup udvalg som vil være helt på plads i 2016. Der er indlemmet to lærere fra Nordals Skolen i udvalget, hvilket giver rigtig god mening, da Skolecup henvender sig til skolebørn/klasser. Stævneudvalget formåede ikke at flytte planlægningen og afviklingen af PigeCup i august måned fra ungdomsudvalget, hvorfor der i 2016 må arbejdes på et egentligt PigeCup udvalg. Festudvalg: Udvalget gennemførte i 2015 NB dagen i juni måned og afslutningsfesten i november måned. NB dagen blev afviklet ved klubhuset og blev planlagt af udvalget og gennemført delvist af nye frivillige, samt ledere fra ungdomsudvalget. Afslutningsfesten blev planlagt og afviklet af udvalget og med et deltagerantal på 138 personer, det højeste antal i 20 år.

Aktivitetsudvalg: Udvalget sørgede for NB deltagelse i afviklingen af I-form løbet i Sønderborg, hvor NB modtog 200 kr. pr hjælper. Fodboldlinjen på Nordals Skolen Fodboldlinjen er NB s nye store aktivitet i 2015, med start i august. NB indgik et samarbejde med Nordals Skolen, som betød at 7. klasse fra skoleåret 2015/2016 blev tilbudt en fodboldlinje i forbindelse med deres skolegang. Formålet med Fodboldlinjen var at sikre at eleverne, udover de obligatoriske idrætslektioner, blev tilbudt fodboldtræning 5 lektioner ugentligt. Fodboldlinjen var én af tre nye linjer, som 7. klasse blev tilbudt på skolen. Der var 17 elever som valgte at gå på fodboldlinjen, som tilbød morgen-træninger mandag og fredag kl. 8.00-9.30. Træningerne forgik på banerne/hallen ved Nordals Idrætscenter, hvor NB stillede træningseffekter, samt klubhuset til rådighed. Der var gennem året 2015 tilknyttet tre lærere fra Nordals Skolen til fodboldlinjen: Jan Nino Jørgensen, som har DBU s A-licens og er ansat på Sportsefterskolen SINE. Oliver Jon Christensen, mangeårig idrætslærer på Nordals Skolen, fodboldspiller, samt forælder til aktive spillere i NB. Frank Andersen, viceskoleleder, samt træner for NB s U9/10, fodboldspiller, samt forælder til aktivere spiller i NB. Derudover var Kim Hansen, træner for NB s U15 piger, tilknyttet som træner. Formålet med den nye fodboldlinje, var at motivere eleverne i hverdagen i forbindelse med deres skolegang og skabe sociale fællesskaber på tværs af klasserne på årgangen. Etableringen af fodboldlinjen var et samarbejde mellem NB og Nordals Skolen, som kunne lade sig gøre efter skolereformen, som trådte i kraft i forbindelse med skoleåret 2014/2015. For skolen var målet med fodboldlinjen at motivere eleverne til at gå i skole og for NB var målet at dygtiggøre vores nuværende medlemmer, tilbyde dem yderligere kvalificeret træning, samt forhåbentlig få flere medlemmer. Derudover vil NB gerne at eleverne stifter bekendtskab med frivilligt arbejde i en forening. Efter ansøgning til DBU modtog fodboldlinjen 40.900 kr. til projektet, som skulle dække udgifter til materialer og godtgørelse af frivillige timer. En del af pengene blev i 2015 blev brugt på udstyr til trænere og elever. NB havde i 2015 ingen økonomiske udgifter ved Fodboldlinjen. Eleverne skrev kort før julen 2015 en midtvejs evaluering, hvor alle elever ytrede glæde ved fodboldlinjen og bl.a. pointerede at de glædede sig til at komme i skole, specielt mandag og fredag pga. fodboldlinjen. Størstedelen af eleverne ytrede ønske om at fortsætte på fodboldlinjen til næste skoleår. Eleverne hjalp i løbet af 2015 til ved følgende arrangementer: Salg af kampprogrammer i forbindelse med 1. holdets hjemmekampe Dommer gerning og pasning af dommertårn i forbindelse med afviklingen af Skolecup i uge 43 Derudover hjalp enkelte af eleverne til, som dommere ved SUF s julestævne i december måned. Samarbejdet med skolen forløb rigtig godt gennem 2015 og det er planen at fortsætte projektet i næste skoleår. Økonomi NB havde for 2015 budgetteret med et underskud, men ved regnskabets afslutning endte det med et forholdsvis stort overskud på 65.925 kr., hvilket var i omegnen af 100.000 kr. bedre end

budgetteret. Forskellen mellem budget og resultat for året 2015, skyldtes primært et væsentlig højere overskud for Fest i By 2015 end budgetteret, et væsentligt større tilskud fra Sønderborg ordningen, samt lavere udgifter til træningslejre og stævnedeltagelse for ungdomsafdelingen. De ekstraordinære store indtægter fra Fest i By og Sønderborg ordningen er beløb, som klubben ikke kan forvente fremover, hvorfor klubben har en udfordring i at sikre indtægter i fremtiden. Sponsorindtægterne er, som tidligere omtalt, store og væsentlige for driften af NB. Det er dog også indtægter, som ikke kan garanteres, hvorfor øgede faste indtægter skal findes for fremtiden. Fest i By og Lotto er stadigvæk de største støttefunktioner rent økonomisk for klubben og deres bidrag til den samlede økonomi er med til at NB kan fastholde et lavt kontingent niveau, set i forhold til andre klubber på Als. I 2015 måtte NB stoppe afviklingen af Julebal, som ellers havde været gennemført i 31 år i træk. Arbejdet ved afviklingen, var efter bundrekorden for antal gæster i 2014, for stort set i forhold til det økonomiske udbytte. Det traditionsrige julebal sluttede. Offentliggørelsen af beslutningen om at stoppe julebal, førte til artikler i samtlige lokalaviser, samt i Jyske Vestkysten. Derudover var historien det mest læste på NB s facebook side nogensinde, med 11.610 læsere. En æra var forbi. Arkivportalen og facebook NB brugte internettet flittigt i 2015. Udover hjemmesiden rådede NB over Arkivportalen og en facebook side. Gruppen bag Arkivportalen, som i begyndelsen kun skulle rumme materiale om fodbold i Nordborg fra 1909-2009, valgte at fortsætte arbejdet og opdateringen af portalen, så den nu rummer materiale op til 2015. Det imponerende stykke arbejde, blev i 2015 bl.a. understøttet af NB s facebook side, som til tider var behjælpelig med at finde navne på personer på billeder. Arkivportalen har i 2015 i gennemsnit haft hele 95 besøgende pr. dag. Facebook siden havde optil generalforsamlingen 789 følgere, i forhold til 424 ved seneste generalforsamling. Priser og taksigelser 2015 blev det foreløbigt sidste år for Kristian Dreyer, som ungdomsformand i klubben. Kristian Dreyer blev ungdomsformand i 2012 og har siden da, arbejdet stenhårdt med at få hele ungdomsafdelingen på ret kurs. Hans altid engagerede og ambitiøse væsen, smittede klart af på ikke blot afdelingen, men hele klubben. Med Kristian Dreyer i spidsen formulerede ungdomsafdelingen mål og delmål for afdelingen, som de arbejdede henimod. Kristian Dreyer fik sammensat et stærkt udvalg, bestående af engagerede mennesker med forskellige kompetencer, som klart var en gevinst for klubben. Ungdomsudvalgets arbejde siden 2012 har uden tvivl sat sit aftryk på klubben og i den grad været med til at sikre medlemsfremgangen siden 2013. Bestyrelsen foreslår ved generalforsamlingen Jørgen Bundgaard, som ny ungdomsformand. Bestyrelsen er overbevist om, at Jørgen Bundgaard er den helt rette person til at drive og videreudvikle afdelingen, sammen med et ungdomsudvalg som fremover også vil indeholde Kristian Dreyer. Jørgen Bundgaard er tidligere ungdomstræner i NB, klubbens repræsentant i FC. Sønderborg styregruppen og formand for Nordborg på Toppen. Preben Christensen modtog i 2015 DBU Jyllands sølvnål. Preben har i snart 25 år været dybt engageret i fodbolden og det frivillige foreningsarbejde særligt med fokus på pige- og kvindefodbolden. Uden Prebens store indsats gennem årene havde pigefodbolden ikke været på det nuværende flotte niveau i Nord-Als Boldklub. For at manifestere Prebens indsats for pigefodbolden, bør det også nævnes, at han er initiativtager til NB s Pigecup. Dette succesfulde stævne er nu afviklet hele 13 gange og samler hvert år ca. 500 spillere i august måned på banerne omkring Nordals Idrætscenter. Derudover har Preben været pigetræner i Nord-Als Boldklub i omkring 15 år. Preben er i dag webmaster på klubbens hjemmeside, hvilket han har været siden 2009 og siden 2012 har han også været redaktør på klubbladet Sporten. Derudover er han en flittig fotograf ved både kampe og træning i NB. Betina Gonnsen (Sille) blev ved afslutningsfesten hædret som årets NB er. Sille er en fantastisk dygtig grafiker og netop disse kompetencer nyder klubben godt af, når der skal laves PR arbejde.

Således er Sille hovedarkitekten bag stort set samtlige PR materialer, som Nord-Als Boldklub benytter. Synlighed er et element, som Nord-Als Boldklub har lagt stor vægt på gennem de seneste år og her spiller Silles perfektionisme, engagement og kreativitet en stor rolle. Hun står bag den grafiske opsætning af den årlige julekalender, diverse plakater, det hustandsomdelte Fest i By Program, klistermærker, den årlige etiket til NB-vinen, skabelon til kampprogram og meget andet. Hun er altså en meget vigtig brik i klubbens ansigt udadtil og hendes arbejde gør det ganske enkelt attraktivt at sponsorere Nord-Als Boldklub, idet hun aldrig går på kompromis med kvaliteten af sit arbejde. Hun har gennem de seneste 5 år været medlem af Fest i By Komitéen, som har ansvaret for afviklingen af Fest i By i Nordborg, hvor overskuddet går til ungdomsfodbolden i Nord-Als Boldklub. Hendes grafiske evner betyder en hel del for komitéen, idet at Sille bl.a. står bag det mangesidede Fest i By Program, som hustandsomdeles i postnummer 6430. Derudover går hun aldrig af vejen for en ad hoc opgave i forbindelse med afviklingen af Fest i by, uanset om det er rengøring af toiletter eller servering i baren. Hendes engagement, gode humør og arbejdsomhed kendetegner et stort NB hjerte. Jeg ser tilbage på et godt NB-år 2015 og vil afslutningsvis takke alle i og omkring NB for indsatsen gennem året. 29.01.2016 Jesper Larsen Formand Nord-Als Boldklub