Rigsadvokatens redegørelse for straffene for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn, 2005 Kilde: Redegørelser fra Rigsadvokaten Emner: seksualforbrydelser;seksuel misbrug af børn og unge;seksuel misbrug af børn og unge, misbrug af børn i familieforhold;voldtægt;vold (liv og legeme);kompetence forelæggelse underretning;legalitetssikring og indberetning; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 8.6.2005 Status: Historisk Udskrevet: 11.12.2018
Indholdsfortegnelse RI 25-2005 5 Rigsadvokaten 5 Informerer Nr. 25/2005 5 Straffene for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn 5 Byretsdomme 10 Landsretsdomme 10 RI 25-2005 Bilag 1 12 J.nr. 2004-120-0014 12 Straffene i voldtægtssager efter ændringen af straffelovens 216 12 3.2. Konklusionerne i den foreløbige redegørelse af august 2001 og redegørelsen fra august 2002 14 4. Lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffelovens 216 14 5. Konklusionerne i redegørelsen fra januar 2004 om straffene efter lovændringen 15 6. Straffene i voldtægtssager i den foreliggende undersøgelse 16 6.2. Strafudmålingen i ankesager 17 Dom 32 17 Dom 33 17 Dom 4 17 Dom 19 17 Dom 20 17 Dom 31 17 6.3.2. Overfaldsvoldtægt 19 6.3.3. Kontaktvoldtægt 21 6.3.4. Parvoldtægt 23 RI 25-2005 Bilag til bilag 1 27 RIGSADVOKATEN Bilag 27-1 -
RI 25-2005 Bilag 2 42 RIGSADVOKATEN 2005 Juni 42 J.nr. 2004-120-0015 42 3. Konklusionen i redegørelsen fra januar 2004 45 RI 25-2005 Bilag til bilag 2 55 RI 25-2005 Bilag 3 70 RIGSADVOKATEN Juni 2005 70 J.nr. 2004-120-0016 70 Bilag 3 70 Straffene i voldssager efter ændringen af straffelovens 244 246 70 3. Rigsadvokatens redegørelse fra januar 2004 om straffene i voldssager efter ændringen af straffelovens 244 246 72 RI 25-2005 Bilag til bilag 3.pdf 93 Fængsel i 30 dage betinget 93 Dom nr. 2 - Østre Landsrets dom af 18. maj 2004 94 Fængsel i 30 dage 94 Dom nr. 3 - Østre Landsrets dom af 28. april 2004 94 Fængsel i 40 dage betinget 94 Fængsel i 40 dage betinget 94 Dom nr. 5 - Østre Landsrets dom af 1. marts 2004 95 Fængsel i 40 dage 95 En 28-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet af betydning for sagen, havde tildelt forurettede et knytnæveslag i ansigtet, hvorved forurettede pådrog sig hævelse og et ca. 1 cm langt overfladisk snitsår. Retten fastsatte straffen til fængsel i 30 dage. Østre Landsret forhøjede straffen til fængsel i 40 dage under hensyn til den strafskærpelse, der blev gennemført ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Landsretten fandt uanset tiltaltes gode personlige forhold ikke grundlag for at gøre straffen betinget. 95 Fængsel i 50 dage 95 Fængsel i 50 dage 95 En 21-årig tiltalt, der var ustraffet, havde to gange slået forurettede i ansigtet med knyttet hånd. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 40 dage, der blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 50 dage, der blev gjort ubetinget. 95-2 -
Dom nr. 8 - Østre Landsrets dom af 9. september 2003 (U. 2003.2616/2Ø) 95 Fængsel i 60 dage 95 Dom nr. 11 - Østre Landsrets dom af 2. februar 2004 97 Fængsel i 3 måneder 97 En 26-årig tiltalt, der tidligere fem gange var straffet for vold, havde kastet en forurettet hen over bagsmækken på en personbil og umiddelbart herefter tildelt en anden forurettet et knytnæveslag i ansigtet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage, som retten ikke fandt grundlag for at gøre betinget. Østre Landsret forhøjede straffen til fængsel i 3 måneder under hensyn til antallet af forstraffe for vold og karakteren af den nu begåede vold. 97 97 Fængsel i 3 måneder 97 Fængsel i 5 måneder 97 Fængsel i 6 måneder 98 Fængsel i 8 måneder 98 Fængsel i 3 måneder 99 Dom nr. 20 - Østre Landsrets dom af 28. september 2004 100 Fængsel i 3 måneder 100 En 27-årig tiltalt, der tidligere var straffet for vold, havde kastet en glasflaske i baghovedet på forurettede, hvorved forurettede fik en ca. to cm lang flænge i baghovedet. Retten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 3 måneder under hensyn til, at tiltalte tidligere var dømt for overtrædelse af straffelovens 245, stk. 1, og til den skærpelse af strafniveauet i voldssager, der var tilsigtet ved ændringen af straffeloven ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. 100 100 Dom nr. 21 - Østre Landsrets dom af 17. november 2004 100 Fængsel i 4 måneder 100 3.3. Andre redskaber 101 Dom nr. 24 - Østre Landsrets dom af 30. november 2004 101 Fængsel i 4 måneder 102 Fængsel i 7 år 103 Fængsel i 9 år 105 Fængsel i 5 år 107 RI 25-2005 Bilag 4 109 Bilag 4 109-3 -
Indberetning af voldssager til Rigsadvokaten 109 SA: 109 PM: 109-4 -
Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København DATO 8. juli 2005 JOURNAL NR. RA-2005-131-0003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer Nr. 25/2005 1220 KØBENHAVN K TELEFON 33 12 72 00 FAX 33 43 67 10 Bilag 1 oversigt Bilag 2 oversigt Bilag 3 - oversigt Bilag 4 Straffene for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn samt indberetning og forelæggelse af sådanne sager. (RA 2005-120-0019, 2005-120-0020, 2005-120-0021) 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven skete en række ændringer af straffeloven, der havde til formål at skærpe straffene for bl.a. vold, voldtægt og overtrædelse af straffelovens 222. Efter lovens ikrafttræden den 8. juni 2002 anmodede Justitsministeriet Rigsadvokaten om at aflevere en redegørelse til ministeriet om udviklingen i strafniveauet efter ikrafttrædelsen, og i januar 2004 afgav Rigsadvokaten seks redegørelser til Justitsministeriet om strafniveauet i sager, hvor overtrædelsen var begået efter ændringslovens ikrafttræden. Justitsministeriet anmodede i maj 2004 Rigsadvokaten om at afgive en fornyet redegørelse om udviklingen i strafniveauet i sager om vold, voldtægt og overtrædelse af straffelovens 222 efter ca. et års forløb. - 5 -
På den baggrund iværksatte Rigsadvokaten ved Rigsadvokaten Informerer nr. 7/2004 og 8/2004 ordninger om bl.a. indberetning og forelæggelse af domme vedrørende vold, voldtægt og overtrædelse af straffelovens 222 i perioden fra den 1. marts 2004 til udgangen af december 2004. På baggrund af de indberettede domme mv. har Rigsadvokaten udarbejdet vedlagte tre redegørelser om: Straffene i voldssager efter ændringen af straffelovens 244-246 Straffene i voldtægtssager efter ændringen af straffelovens 216 Straffene i sager om overtrædelse af straffelovens 222 efter ændringen af bestemmelsen RIGSADVOKATEN SIDE 2 Redegørelserne er i juni 2005 afgivet til Justitsministeriet, som har sendt redegørelserne til Folketingets Retsudvalg. I forbindelse med redegørelsernes oversendelse til Folketingets Retsudvalg har Justitsministeriet anført følgende: Efter Justitsministeriets opfattelse kan det på grundlag af Rigsadvokatens redegørelser overordnet konkluderes, at de tilsigtede strafskærpelser efter lovændringerne i 2002 på nuværende tidspunkt må siges fuldt ud at være slået igennem i retspraksis. Der kan forekomme enkelte domme, hvor der ikke fuldt ud synes at være sket den tilsigtede forhøjelse, men efter gennemgangen og den konkrete vurdering af de mange domme i forbindelse med de to indberetningsordninger er det overordnede billede, at strafskærpelserne er slået igennem efter hensigten. Justitsministeriet finder det dog rigtigst at fortsætte indberetningsordningen i endnu en periode for derved at skabe en endnu bredere dokumentation for, at den positive udvikling fastholdes og fortsætter. Justitsministeriet har herefter ved skrivelse af 28. juni 2005 anmodet Rigsadvokaten om inden 1. juli 2006 at aflevere en fornyet redegørelse til ministeriet om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og overtrædelse af 222 efter lovens ikrafttræden. På denne baggrund fastsættes herved i afsnit 2 og 3 nye retningslinier for behandlingen af disse sager, herunder nye ordninger om indberetning og forelæggelse. 2. Behandlingen af voldtægtssager og sager om overtrædelse af straffelovens 222 samt indberetning af sådanne sager 2.1. Redegørelsen om straffene i voldtægtssager Redegørelsen om straffene i voldtægtssager, der er vedlagt som bilag 1, indeholder i afsnit 4 en beskrivelse af den strafskærpelse, der er tilsigtet ved lovændringen. I afsnit - 6 -
6 gennemgås straffene i de sager, der indgår i redegørelsen. De enkelte sager er endvidere nærmere beskrevet i bilaget til redegørelsen. Som det fremgår af afsnit 7, er det min opfattelse, at strafskærpelsen med få undtagelser må anses for at være slået igennem i de sager om voldtægt, der indgår i redegørelsen. I adskillige sager må straffen således anses for at være forhøjet fuldt ud med et år i forhold til det strafniveau, der var gældende forud for lovændringen i 2002, mens der i andre sager er sket en skærpelse, dog ikke fuldt ud med et år. Der er kun indberettet ganske få sager, hvor straffen ikke kan anses at være skærpet i overensstemmelse med tilkendegivelserne i forarbejderne til lov nr. 380 af 6. juni 2002. RIGSADVOKATEN 2.2. Redegørelsen om straffene i sager om overtrædelse af straffelovens 222. SIDE 3 Denne redegørelse, der er vedlagt som bilag 2, indeholder i afsnit 2 en beskrivelse af den strafskærpelse, der er tilsigtet ved lovændringen. I afsnit 4 gennemgås straffene i de sager, der indgår i redegørelsen. De enkelte sager er endvidere nærmere beskrevet i bilaget til redegørelsen. Afsnit 5 indeholder en samlet vurdering og konklusion. Som det fremgår af afsnit 5, er det vanskeligt at vurdere strafniveauet for overtrædelse af straffelovens 222 bl.a. fordi, der ikke foreligger redegørelser om straffene forud for strafskærpelsen. Hertil kommer, at sager om overtrædelse af straffelovens 222 i høj grad er svære at sammenligne, idet de omfatter forhold af meget forskellig karakter og grovhed, ligesom strafudmålingen ifølge dommenes præmisser sker efter en meget konkret vurdering af sagens omstændigheder. Efter en samlet vurdering er det dog min opfattelse, at der ved straffastsættelsen i hovedparten af sagerne i vidt omfang er taget hensyn til, at straffen efter lovændringen skulle skærpes. Der er dog enkelte sager, som efter min opfattelse ligger i underkanten af de strafniveau, som må anses for tilsigtet med strafskærpelsen. 2.3. Forelæggelse af sager om voldtægt og straffelovens 222 Som nævnt i pkt. 1 har Justitsministeriet anmodet om, at Rigsadvokaten senest 1. juli 2006 afgiver en ny redegørelse om straffene i voldtægtssager og sager om overtrædelse af straffelovens 222. På den baggrund fastsættes følgende: Byretsdomme Alle byretsdomme, hvor der er domfældt for overtrædelse af straffelovens 216 og/eller 222, herunder også jf. 224 eller 225, skal forelægges for Rigsadvokaten. - 7 -
Forelæggelsen skal ske via vedkommende regionale statsadvokat med en begrundet indstilling om, hvorvidt dommen bør ankes og herunder om, hvorvidt strafudmålingen i sagen må anses for at være i overensstemmelse med intentionerne efter ændringen af 216 og 222. Indstillingen skal vedlægges sagens akter samt en udskrift af dommen og af retsbogen. Såfremt udskrifter ikke foreligger umiddelbart efter afsigelsen af dommen, kan sagen videresendes uden disse dokumenter, der i så fald eftersendes. Forelæggelse for statsadvokaten med ankeindstilling skal ske snarest muligt og senest 3 hverdage efter domsafsigelsen. RIGSADVOKATEN SIDE 4 Statsadvokaten videresender sagen til Rigsadvokaten med sin indstilling om ankespørgsmålet. Dette bør ske snarest muligt og inden udløbet af ankefristen, således at rigsadvokaturen har mulighed for at vurdere sagen og således, at en eventuel ankemeddelelse kan udfærdiges og forkyndes inden ankefristens udløb. Såfremt det er statsadvokatens opfattelse, at anklagemyndigheden bør søge straffen skærpet, kan statsadvokaten uden forelæggelse for Rigsadvokaten kontraanke eller initiativanke til skærpelse. Det samme gælder, hvis tiltalte anker på et tidspunkt, hvor sagen er forelagt for rigsadvokaturen, og statsadvokaten finder grundlag for at kontraanke til skærpelse. Hvis statsadvokaten anker uden forudgående forelæggelse for Rigsadvokaten, underrettes Rigsadvokaten ved en udskrift af dommen og retsbogen og eventuelle andre dokumenter af væsentlig betydning sammen med skriftlig oplysning om ankeforholdene. Det forudsættes i øvrigt, at frafald i landsretten af anklagemyndighedens påstand om skærpelse af straffen i en byretsdom kun sker efter forudgående drøftelse med rigsadvokaturen. Landsretsdomme Rigsadvokaturen skal underrettes om alle landsretsdomme, hvor der er domfældt for overtrædelse af straffelovens 216 og/eller 222, herunder også jf. 224 eller 225. Underretningen til Rigsadvokaten sker ved, at statsadvokaten indsender sagens akter samt udskrift af landsrettens dom og eventuelle udskrifter af retsbogen. Underretningen skal ske snarest muligt og senest 5 hverdage efter domsafsigelsen. Såfremt udskrift af landsrettens dom ikke foreligger på dette tidspunkt, kan sagen videresendes uden dommen, der i så fald eftersendes. - 8 -
Ordningens tidsmæssige udstrækning mv. Retningslinierne ovenfor om forelæggelse af byretsdomme og underretning om landsretsdomme gælder for alle domme dvs. både byrets- og landsretsafgørelser der afsiges i perioden fra 1. august 2005. Ordningen ophører med udgangen af januar 2006. Dog skal Rigsadvokaten underrettes om ankedomme afsagt af landsretterne efter udløbet af den nævnte periode, hvis byrettens dom i sagen er afsagt inden udgangen af januar 2006. RIGSADVOKATEN SIDE 5 Såfremt retningslinierne om forelæggelse og underretning giver anledning til tvivl, kan der rettes telefonisk henvendelse til rigsadvokatassessor Helle Just Christensen (voldtægtssager) og rigsadvokatfuldmægtig Birgitte Eiriksson (sager vedrørende 222). 3. Behandlingen af voldssager samt indberetning af sådanne sager 3.1. Redegørelsen af juni 2005 om straffene i voldssager og midlertidig indberetning af sådanne sager. Redegørelsen om straffene i voldssager, der er vedlagt som bilag 3, er udarbejdet på grundlag af en gennemgang af trykte højesterets- og landsretsdomme afsagt fra 1. juli 2003. Endvidere bygger redegørelsen på en række utrykte landsretsafgørelser, som statsadvokaterne har indsendt hertil i forbindelse med de udtalelser, de har afgivet om strafniveauet. Grundlaget for redegørelsen er herudover statsadvokaternes udtalelser om udviklingen i strafudmålingen i landsretsdommene i 2004 samt udtalelserne fra seks politikredse om upåankede byretsdomme afsagt i samme periode Bilaget til redegørelsen indeholder eksempler på strafudmålingen i konkrete højesterets- og landsretsdomme. Redegørelsen indeholder i afsnit 2 en beskrivelse af den strafskærpelse, der er tilsigtet ved lovændringen. I afsnit 5 redegøres for strafudmålingen i sager om overtrædelse af 244 246, herunder politimestrenes og statsadvokaternes vurdering af strafudmålingen. Afsnit 6 indeholder en samlet vurdering og konklusion. Som det fremgår af afsnit 6, er det min opfattelse, at der i det væsentligste i domstolenes strafudmåling i voldssager er taget højde for den skærpelse af straffene med en tredjedel, der var hensigten med ændringen af straffelovens bestemmelser i 244-246 ved lov nr. 230 af 6. juni 2004. - 9 -
3.2. Indberetning af landsretsdomme i voldssager Som nævnt i pkt. 1 har Justitsministeriet ved skrivelse af 28. juni 2005 anmodet Rigsadvokaten om inden 1. juli 2006 at aflevere en fornyet redegørelse til ministeriet om udviklingen i strafniveauet for vold. På denne baggrund fastsættes følgende: Byretsdomme Det påhviler politimestrene og politidirektøren løbende at være særlig opmærksom på alle byretsdomme, hvor der sker domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244 246, for forhold begået efter lovændringens ikrafttræden den 8. juni 2002. RIGSADVOKATEN SIDE 6 Hvis politimesteren eller politidirektøren finder, at en byretsdom ikke kan anses for at være i overensstemmelse med de retningslinier om strafudmålingen, der er angivet i forslaget til loven, skal dommen (og retsbog) i god tid inden ankefristens udløb indsendes til vedkommende regionale statsadvokat med en indstilling om, hvorvidt der efter politimesterens eller politidirektørens opfattelse er grundlag for at anke dommen. De regionale statsadvokater tager herefter stilling til, om den pågældende sag er af en sådan karakter, at der er grundlag for at anke dommen til landsretten. I sager, hvor der er tale om markante afvigelser fra det strafniveau, der følger af forarbejderne til lovændringen, bør sagen som udgangspunkt ankes, medmindre der foreligger særlige omstændigheder i den konkrete sag, der kan begrunde afvigelsen. Landsretsdomme Det påhviler de regionale statsadvokater til Rigsadvokaten at indberette domme afsagt af landsretterne, hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244 246. Indberetning skal ske både for ankedomme og eventuelle nævningedomme. Også domme om restaurationsvold, der er henført under straffelovens 244, og hvor der ikke skal ske en skærpelse af straffen, skal indberettes, idet dommene i disse sager har betydning for fastlæggelse af det område, der ikke er omfattet af strafskærpelsen. Indberetning skal dog ikke ske, hvis dommen foruden overtrædelser af straffelovens 244 246 omfatter andre lovovertrædelser, der har haft en sådan væsentlig indflydelse på strafudmålingen, at dommen ikke kan anses for egnet til at belyse straffen for vold. - 10 -
Indberetning til Rigsadvokaten i de enkelte sager foretages løbende af de regionale statsadvokater på et skema som det, der er vedlagt som bilag 4. Skemaet findes endvidere på Polnet. Statsadvokaterne medsender udskrift af byrettens og landsrettens dom samt udskrift af retsbøgerne, såfremt disse foreligger. Denne ordning gælder for alle landsretsdomme, der afsiges i perioden fra 1. august 2005 udgangen af januar 2006. Hvis retningslinierne giver anledning til tvivl, kan der rettes telefonisk henvendelse til vicestatsadvokat Lykke Sørensen. RIGSADVOKATEN SIDE 7 Henning Fode - 11 -
RIGSADVOKATEN Juni 2005 J.nr. 2004-120-0014 Bilag 1 Straffene i voldtægtssager efter ændringen af straffelovens 216 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven blev strafferammerne i straffelovens 216 forhøjet med det formål at skærpe straffene i voldtægtssager væsentligt. Forud herfor havde rigsadvokaturen afgivet flere redegørelser om strafniveauet i voldtægtssager på grundlag af indberettede domme, idet der blev iværksat ordninger, hvorefter Rigsadvokaten skulle have forelagt alle domme i voldtægtssager. Redegørelserne er udsendt til politi og anklagemyndighed ved Rigsadvokaten Informerer nr. 3/2001, nr. 13/2001 og nr. 14/2002. I forbindelse med lovændringen anmodede Justitsministeriet Rigsadvokaten om ved udgangen af 2003 at afgive en redegørelse om udviklingen i strafniveauet efter lovens ikrafttræden. I januar 2004 afgav Rigsadvokaten en redegørelse om straffene i voldtægtssager efter ændringen af straffelovens 216 ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Redegørelsen indeholdt samtidig en undersøgelse af praksis med hensyn til varetægtsfængsling i voldtægtssager og en undersøgelse af sagsbehandlingstiden i de indberettede sager. Redegørelsen blev udsendt til politi og anklagemyndighed ved Rigsadvokaten Informerer nr. 8/2004. Undersøgelsen af strafniveauet viste, at der blandt de indberettede sager var eksempler på straffe, som måtte anses for at være i underkanten af det tilsigtede strafniveau efter strafskærpelsen i 2002. Jeg fandt derfor, at der var grundlag for, at rigsadvokaturen fortsat fulgte strafudmålingen vedrørende voldtægtssager. Justitsministeriet anmodede herefter ved skrivelse af 14. maj 2004 Rigsadvokaten om at afgive en fornyet redegørelse om udviklingen i strafniveauet efter ca. et års forløb. Ved Rigsadvokaten Informerer nr. 8/2004 iværksatte rigsadvokaturen derfor en ordning, hvorefter der skulle ske indberetning af alle by- og landsretsafgørelser, hvor der er domfældt for overtrædelse af straffelovens 216, herunder også jf. 224 eller 225. Ordningen omfattede by- og landsretsdomme afsagt i perioden fra den 1. marts 2004 til udgangen af december 2004. Ankedomme afsagt af landsretterne efter udløbet af den nævnte periode var omfattet, såfremt byrettens dom i sagen var afsagt inden udgangen af december 2004. - 12 -
2 Denne redegørelse indeholder i afsnit 6 en beskrivelse af straffene i de voldtægtssager, der er indberettet i den nævnte periode, og i afsnit 7 en vurdering vedrørende strafniveauet. Indledningsvis i afsnit 2 beskrives den opdeling af sagerne, som er foretaget. I afsnit 3 og 5 beskrives de tidligere redegørelser om straffene og i afsnit 4 beskrives ændringen af 216 ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. I bilaget til redegørelsen findes en mere udførlig beskrivelse af de enkelte sager, der er indberettet til Rigsadvokaten. 2. Opdeling af sagerne om voldtægt I de tidligere redegørelser blev der taget udgangspunkt i en opdeling af voldtægt i overfaldsvoldtægt, kontaktvoldtægt og parvoldtægt. Denne opdeling anvendes også i denne redegørelse. Ved overfaldsvoldtægt forstås således voldtægt mod en person, som gerningsmanden slet ikke kender eller kun har et yderst perifert kendskab til, og hvor der ikke forud for voldtægten har været samvær af den karakter, der er beskrevet nedenfor under kontaktvoldtægt. Ved kontaktvoldtægt forstås det, der på engelsk kaldes date rape, altså situationer, hvor parterne umiddelbart inden voldtægten har været sammen på en måde, som kunne være optakt til en seksuel kontakt. Kontaktvoldtægt omfatter endvidere voldtægter, hvor parterne kender hinanden i forvejen, f.eks. naboer og kollegaer, uanset om selve voldtægten har karakter af et overfald. Ved parvoldtægt forstås voldtægt mod en nuværende seksuel partner og voldtægt mod en tidligere seksuel partner, såfremt forholdet er ophørt indenfor et kortere tidsrum forud for voldtægten. Det kan i nogle sager være vanskeligt at vurdere, hvilken af de tre former for voldtægt der er tale om, idet der er en glidende overgang mellem de forskellige kategorier. Det kan således i visse tilfælde diskuteres, om der foreligger den ene eller den anden form for voldtægt. I de tidligere redegørelser blev der sondret mellem domme, der omfattede fuldbyrdet voldtægt, og domme, hvor der alene dømmes for forsøg på voldtægt. Også denne sondring anvendes nu. 3. Redegørelserne om strafniveauet i voldtægtssager forud for lovændringen 3.1. Konklusionerne i redegørelsen fra januar 2001 Konklusionen i redegørelsen fra januar 2001 vedrørende det daværende strafniveau var følgende: For forsøg på overfaldsvoldtægt varierede straffene fra 4 måneder til 2 års fængsel. Det blev i redegørelsen antaget, at normalstraffen måtte være i niveauet 6 til 9 måneders fængsel, dog med mulighed for både mildere og strengere straffe. - 13 -
3 Det var på grundlag af det foreliggende materiale vanskeligt at vurdere normalstraffen for fuldbyrdet overfaldsvoldtægt. Et forsigtigt skøn førte dog frem til, at udgangspunktet for straffastsættelsen, hvis der ikke forelå skærpende omstændigheder, formentlig lå i niveauet omkring 1 år og 6 måneders fængsel. Hvis der forelå skærpende omstændigheder udmåltes straffen til mellem 2 og 3 års fængsel. Med hensyn til forsøg på kontaktvoldtægt skønnedes det i redegørelsen, at strafniveauet nogenlunde svarede til niveauet for forsøg på overfaldsvoldtægt, dvs. 6-9 måneders fængsel, dog med mulighed for både mildere og strengere straffe. For så vidt angår straffen for fuldbyrdet kontaktvoldtægt fremgår det af redegørelsen, at de fleste straffe lå i niveauet mellem fængsel i 6 måneder og fængsel i 1 år og 6 måneder, og hvis der ikke var anvendt vold af betydning eller ikke forelå andre skærpende omstændigheder, lå straffen i niveauet 6-10 måneders fængsel. Vedrørende forsøg på parvoldtægt forelå der kun en dom, hvor straffen blev udmålt til 6 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste. For så vidt angik fuldbyrdet parvoldtægt blev det antaget at normalstraffen lå i niveauet 6-8 måneders fængsel, men der var i det undersøgte materiale også flere eksempler på højere straffe i sager, hvor der forelå skærpende omstændigheder. 3.2. Konklusionerne i den foreløbige redegørelse af august 2001 og redegørelsen fra august 2002 Redegørelserne af august 2001 og august 2002 om strafniveauet i voldtægtssager omfattede i alt 111 sager, hvoraf 93 sager var endeligt afgjort. Konklusionen i redegørelserne var, at disse sager ikke bidrog væsentligt til yderligere at belyse de antagelser om strafniveauet, som fremgik af redegørelsen fra januar 2001. På den anden side gav de pågældende domme ikke anledning til at ændre de tidligere formodninger om straffene i voldtægtssager. Med hensyn til straffene i de sager, hvor voldtægten var begået af flere gerningsmænd, var konklusionen, at det var tvivlsomt, hvorvidt der i alle sager var tillagt det forhold, at overgrebet var udøvet af flere gerningsmænd i forening, en reel betydning ved strafudmålingen. 4. Lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffelovens 216 Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 blev strafferammen i straffelovens 216, stk. 1, hævet fra fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 8 år. Endvidere blev strafferammen i straffelovens 216, stk. 2, hævet fra fængsel indtil 10 år til fængsel indtil 12 år. Ændringen af straffelovens 216 trådte i kraft den 8. juni - 14 -
4 2002 og har virkning for forhold, der er begået efter dette tidspunkt. Ændringen omfatter også forhold, der henføres under 216, jf. 224 eller 225. Formålet med forhøjelsen af strafferammerne i 216 var at gennemføre en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet i voldtægtssager i størrelsesordenen et år. Det gælder både fuldbyrdede voldtægter og forsøg herpå. Ved forhøjelsen af straffene skal der tages udgangspunkt i det strafniveau, der er beskrevet i redegørelsen fra januar 2001, som er omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2. I bemærkningerne til lovforslaget afsnit 2.1.3. er der følgende tilkendegivelser om strafforhøjelsen: Eksempelvis forudsættes det, at straffen for fuldbyrdet overfaldsvoldtægt i normaltilfældene forhøjes med 1 års fængsel til fængsel i 2 år 6 måneder. Med lovforslaget er det som nævnt hensigten, at også straffen for forsøg på overfaldsvoldtægt under skærpende omstændigheder forøges med 1 år i forhold til det strafniveau, der er beskrevet i Rigsadvokatens redegørelse. Udmålingen af straffen forudsættes dog i højere grad at blive nuanceret efter forholdets grovhed, således at straffen for de grovere tilfælde af forsøg på overfaldsvoldtægt kommer til at ligge tæt på niveauet for fuldbyrdede overfaldsvoldtægter. Der tænkes her særligt på den type sager, hvor der anvendes ikke ubetydelig vold, og hvor forsøget mislykkes på grund af offerets modstand. Efter Justitsministeriets opfattelse er der endvidere ikke i den nuværende praksis tillagt det forhold, at en voldtægt er begået af flere gerningsmænd i forening, tilstrækkelig vægt i skærpende retning. Gruppevoldtægter med anvendelsen af den betydelige overmagt, der ligger i, at der er flere gerningsmænd, må normalt antages at indebære et særlig voldsomt og traumatiserende overgreb på ofret. Det forudsættes derfor, at det forhold, at en voldtægt er begået af flere gerningsmænd i forening, tillægges en særlig vægt i skærpende retning. I sager om voldtægt med flere gerningsmænd bør der således ske en yderligere strafskærpelse i forhold til strafniveauet i voldtægtssager med kun en gerningsmand. Det bør også tillægges øget vægt i skærpende retning, hvis der er tale om voldtægt begået mod et barn. Herudover bør der ske en yderligere strafskærpelse det vil sige ud over den generelle strafforhøjelse i størrelsesordenen 1 år i sager, hvor voldtægten har haft en særlig tidsmæssig udstrækning. Det fremgår samtidig af forarbejderne (de almindelige bemærkninger afsnit 1.2.) om angivelsen i lovforslaget af det tilsigtede forhøjede strafniveau, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og at de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. 5. Konklusionerne i redegørelsen fra januar 2004 om straffene efter lovændringen Redegørelsen af januar 2004 om strafniveauet i voldtægtssager omfattede i alt 26 sager indberettet i perioden fra den 8. juni 2002 til udgangen af august 2003. Heraf var 24 sager endeligt afgjort ved redegørelsens udarbejdelse. - 15 -
5 Konklusionen i redegørelsen var, at strafskærpelsen måtte anses for at være slået igennem i de fleste af de indberettede sager. I en række af sagerne måtte straffen anses for at være forhøjet fuldt ud med et år eller mere, mens der i andre sager var sket en mindre forhøjelse af straffen. I en del af de sager, hvor der var sket en mindre forhøjelse af straffen, forelå der sådanne formildende omstændigheder, at det forekommer naturligt, at domstolene havde fraveget de strafniveauer, der er angivet i lovforslagets bemærkninger, i nedadgående retning, jf. herved også lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 1.2., hvorefter straffastsættelsen fortsat beror på domstolenes konkrete vurdering af samtlige sagens omstændigheder. Der var dog i de indberettede sager også eksempler på straffe, som efter rigsadvokaturens opfattelse måtte anses for at være i underkanten af det tilsigtede strafniveau. Det var især sager, hvor der havde været anvendt en del vold, og sager, hvor der var dømt for anden kønslig omgængelse end samleje i væsentligt omfang. Disse sager talte for, at anklagemyndigheden i en periode fremover fortsat skulle være særlig opmærksom på straffastsættelsen i voldtægtssager og på, om sagerne burde ankes til skærpelse. Der blev derefter iværksat en ny indberetningsordning for sager om voldtægt, jf. nærmere ovenfor afsnit 1. Med hensyn til straffene i sager med flere gerningsmænd gik jeg ud fra, at en kommende højesteretsdom kunne medvirke til en mere generel stillingtagen til straffene i sådanne sager. 6. Straffene i voldtægtssager i den foreliggende undersøgelse 6.1. Antallet af sager Der er i medfør af indberetningsordningen iværksat ved Rigsadvokaten Informerer nr. 8/2004 indberettet 40 afsluttede sager, der er beskrevet i bilaget til denne redegørelse. Denne redegørelse omfatter således kun endelige domme, mens byretsdomme under anke ikke er medtaget i redegørelsen. Heller ikke domme, hvor der er idømt foranstaltninger, er medtaget i redegørelsen, da sådanne domme ikke belyser strafniveauet. De 40 domme fordeler sig således på byretterne, landsretterne og Højesteret: Byret Landsret Højesteret 5 domme 33 domme 2 domme - 16 -
6 6.2. Strafudmålingen i ankesager Som det fremgår ovenfor, foreligger der 33 landsretsdomme. Heraf er en dom en nævningesag. Der foreligger således 32 ankedomme afsagt af landsretterne. Anklagemyndigheden har i alle de sager, der har været anket til landsretten, påstået skærpelse af straffen, bortset fra i dom 8, hvor straffen i byretten blev fængsel i 3 år og 11 måneder, og hvor straffen ikke kunne skærpes, fordi tiltalen ikke var rejst ved nævningeting. Landsretten forhøjede straffen for en eller flere tiltalte i forhold til byrettens dom i følgende 16 sager: Forhøjet 3 måneder Forhøjet 4 måneder Forhøjet 6 måneder I øvrigt forhøjet Dom 2 byret 1 år 6 måneder landsret 1 år 9 måneder Dom 13 byret 1 år landsret 1 år 3 måneder Dom 22 byret 1 år 6 måneder landsret 1 år 9 måneder Dom 25 ( 2 domfældte) byret 1 år 9 måneder landsret 2 år Dom 32 byret 1 år 3 måneder landsret 1 år 6 måneder Dom 33 byret 6 måneder heraf 4 måneder betinget landsret 10 måneder Dom 1 byret 1 år landsret 1 år 6 måneder Dom 4 byret 2 år landsret 2 år 6 måneder Dom 11 byret 4 måneder, heraf 3 måneder betinget landsret 10 måneder Dom 14 byret 1 år landsret 1 år 6 måneder Dom 19 byret 1 år landsret 1 år 6 måneder Dom 20 byret 1 år landsret 1 år 6 måneder Dom 23 byret 1 år 6 måneder landsret 2 år Dom 24 byret 10 måneder landsret 2 år Dom 31 byret 6 måneder landsret 1 år 6 måneder Dom 39 byret 1 år betinget landsret 1 år 9 måneder Landsretten nedsatte straffen i følgende sager: Dom 35: Byret 1 år 6 måneder, landsret 1 år 3 måneder, Dom 28: Byret 3 år, landsret 2 år 6 måneder, - 17 -
7 Dom 29: Byret 3 år, landsret 2 år 6 måneder I de øvrige 10 ankedomme stadfæstede landsretten byrettens dom. De to højesteretsdomme, der indgår i undersøgelsen, er selvsagt begge ankedomme. I dom 30, hvor der ved nævningeting var idømt fængsel i 6 år, nedsatte Højesteret straffen til fængsel i 5 år. I dom 9, hvor der var meddelt tredieinstansbevilling, stadfæstede Højesteret landsrettens dom på 3 års fængsel til T1. Der var både i landsret og Højesteret dissens for at fastsætte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder. Straffen var for T1 i byretten fastsat til fængsel i 1 år og 9 måneder. 6.3. Straffene i de sager, der indgår i undersøgelsen 6.3.1. Indledning Som nævnt ovenfor under afsnit 4 tilsigtedes ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet i voldtægtssager i størrelsesordenen et år. Endvidere blev det tilkendegivet i bemærkningerne, at der herudover burde ske en yderligere strafskærpelse i sager med flere gerningsmænd, i sager om voldtægt mod børn og i sager, hvor voldtægten har haft en særlig tidsmæssig udstrækning. Det var dog også i forarbejderne forudsat, at det niveau, der er angivet i bemærkningerne, kan fraviges i op- eller nedadgående retning efter en konkret vurdering af samtlige sagens omstændigheder. Som det også blev tilkendegivet i redegørelsen af januar 2003, kan vurderingen af straffastsættelsen i de enkelte sager derfor efter min opfattelse ikke ske blot ved at lægge et år til den straf, der må antages at have været praksis før ændringen, men der skal tages hensyn til sagens konkrete omstændigheder herunder også omstændigheder, der kan tale for ikke at forhøje straffen fuldt ud med et år. Det bemærkes i den forbindelse også, at en generel strafskærpelse på et år i alle sager medfører en forholdsvis større skærpelse af straffene i de sager, der før lovændringen medførte de laveste straffe (f.eks. fra 6 måneders fængsel til 1 år og 6 måneders fængsel, svarende til en tredobling af straffen), mens strafskærpelsen i de groveste sager bliver procentuelt mindre (f.eks. fra 2 års fængsel til 3 års fængsel, svarende til en forhøjelse på 50 procent). Disse forhold indgår i vurderingen nedenfor af straffene i sager om overfaldsvoldtægt (afsnit 6.3.2.), kontaktvoldtægt (afsnit 6.3.3.), parvoldtægt (afsnit 6.3.4.) og i sager med flere gerningsmænd (afsnit 6.3.5.). - 18 -
8 6.3.2. Overfaldsvoldtægt Der er indkommet fem sager om forsøg på overfaldsvoldtægt (dom 1-5). Fire af sagerne vedrører forsøg på overfaldsvoldtægt på offentligt sted. I ingen af sagerne nåede tiltalte langt i sit forehavende. Den sidste sag (dom 5) vedrører overfaldsvoldtægt i forurettedes hjem under udøvelse af omfattende vold, herunder halsgreb. I dom 1 var anvendelsen af vold begrænset til at gribe fat i forurettede og vælte hende omkuld på jorden. Byretten fastsatte straffen til 1 års fængsel. Landsretten forhøjede straffen til 1 år og 6 måneders fængsel. I dom 2 blev forurettede slået flere gange i ansigtet med knytnæve, før tiltalte blev overmandet af tililende personer. Byretten fastsatte straffen til 1 år og 6 måneders fængsel. Landsretten forhøjede straffen til 1 år og 9 måneders fængsel bl.a. under henvisning til den udøvede vold. Straffen i dom 3, hvor der ikke blev anvendt anden vold end fastholdelse, blev fastsat til fængsel i 2 år. Tiltalte var henholdsvis 7 og 9 år tidligere dømt for en fuldbyrdet voldtægt og adskillige forsøg på voldtægt. Dom 4 vedrører et forsøg på overfaldsvoldtægt, anden kønslig omgængelse end samleje med en 14- årig stedsøster samt tre forhold vedrørende berigelseskriminalitet. Byretten fastsatte straffen til 2 års fængsel. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 2 år og 6 måneder under henvisning til strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. For så vidt angår dom 5, der vedrører forsøg på overfaldsvoldtægt i forurettedes hjem, hvor gerningsmanden blev lukket ind, idet han udgav sig for en anden, og hvor der blev udøvet grov vold mod forurettede, fastsatte byretten straffen til 2 år og 6 måneders fængsel. Landsretten stadfæstede dommen. Det fremgår af redegørelserne udarbejdet før strafskærpelsens ikrafttræden, at det blev antaget at normalstraffen for forsøg på overfaldsvoldtægt måtte være i niveauet 6 til 9 måneders fængsel, dog med mulighed for både mildere og strengere straffe. I de fem ovennævnte domme, hvor straffene er fastsat til fængsel i 1 år 6 måneder (en dom), fængsel i 1 år 9 måneder (en dom), fængsel i 2 år (en dom) og fængsel i 2 år 6 måneder (to domme), må der således siges at være sket en skærpelse i forhold til den tidligere antagelse om normalstraffen. Idet der ikke i dommene 1-4 foreligger skærpende omstændigheder bortset fra, at der i dom 2 er udøvet vold i et vist omfang, og da ingen af gerningsmændene kom langt i deres forehavende med befø- - 19 -
9 linger m.v., har jeg ikke bemærkninger til strafudmålingen, som efter min opfattelse er i overensstemmelse med forarbejderne til ændringsloven. For så vidt angår dom 5, hvor straffen blev fastsat til fængsel i 2 år og 6 måneder, anser jeg tillige strafskærpelsen for at være slået fuldt ud igennem, idet det udover forholdets meget grove karakter tillige må tillægges betydning i formildende retning for straffastsættelsen, at gerningsmanden kun var 17 år på gerningstidspunktet. Der er indkommet fire domme om fuldbyrdet overfaldsvoldtægt (dom 6-9). Det fremgår af redegørelserne udarbejdet forud for strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, at udgangspunktet for fastsættelsen af normalstraffen for fuldbyrdet overfaldsvoldtægt formentlig lå i niveauet omkring 1 år og 6 måneders fængsel, hvis der ikke forelå skærpende omstændigheder. Hvis der forelå skærpende omstændigheder, udmåltes straffen til mellem 2 og 3 års fængsel. En sag (dom 6) blev ført ved nævningeting, da anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at tiltalte skulle anbringes i en sikret institution eller afdeling for personer med vidtgående psykisk handicap. Tiltalte blev idømt fængsel i 2 år og 3 måneder. Sagen vedrørte voldtægt af en 16-årig pige samt vold mod forurettedes veninde. Straffen blev fastsat under henvisning til forholdets grovhed og tiltaltes unge alder og svage personlige ressourcer. I dom 7 blev tiltalte idømt 2 år og 6 måneders fængsel, og i dom 8 blev tiltalte idømt en tillægsstraf på 3 år og 11 måneders fængsel til en tidligere dom på 8 måneders fængsel for narkotikakriminalitet. I den sidstnævnte sag skete domfældelse for en fuldbyrdet voldtægt og et forhold af anden kønslig omgængelse end samleje samt for overtrædelse af straffelovens 232 og 266. Dom 9, som er en højesteretsdom, medførte fængsel i 3 år for den af de tiltalte, der havde anket til Højesteret. En anden tiltalt i sagen var ligeledes i landsretten idømt fængsel i 3 år. Sagen vedrørte en gruppevoldtægt, der strakte sig over nogen tid, og sagen er omtalt nærmere nedenfor under afsnit 6.3.5. om sager med flere gerningsmænd. Det foreliggende materiale er forholdsvis spinkelt, og straffastsættelsen i dom 6 beror på en konkret vurdering, hvor tiltaltes unge alder og svage personlige ressourcer må anses at være tillagt betydelig vægt i formildende retning ved straffastsættelsen. Ved dommene 7 og 8, der medførte fængsel i henholdsvis 2 år og 6 måneder og 3 år og 11 måneder, er der efter min opfattelse sket en skærpelse som forudsat i forarbejderne til lovændringen. Jeg har derfor ikke bemærkninger til straffastsættelsen i disse tre sager om fuldbyrdet overfaldsvoldtægt, mens der med hensyn til dom 9 henvises til afsnittet om sager med flere gerningsmænd. - 20 -
10 6.3.3. Kontaktvoldtægt Med hensyn til forsøg på kontaktvoldtægt skønnede jeg i redegørelserne udarbejdet før strafskærpelsen, at strafniveauet nogenlunde svarede til niveauet for forsøg på overfaldsvoldtægt, dvs. 6-9 måneders fængsel, dog med mulighed for både mildere og strengere straffe. Der er indkommet ni domme om forsøg på kontaktvoldtægt (dom 10-18). Syv af disse er landsretsdomme. Straffastsættelsen er på mellem 10 måneders fængsel og 2 år og 6 måneders fængsel. I dom 10, der vedrører forsøg på voldtægt begået af en 73-årig mand overfor et 14-årigt barnebarn, stadfæstede landsretten byrettens dom på 1 års fængsel, hvoraf de 10 måneder var betinget. Begge instanser henviste ved straffastsættelsen til tiltaltes konkrete personlige og helbredsmæssige forhold, herunder tiltaltes høje alder, samt til forholdets enkeltstående karakter. I dom 11, hvor forsøget på voldtægt skete i umiddelbar forlængelse af en fest, fastsatte landsretten straffen til fængsel i 10 måneder. Der blev ikke udøvet anden vold end fastholdelse, men tiltalte truede med vold, og der var ikke tale om frivillig tilbagetræden for forsøg.. I dommene 12-16 er straffen fastsat til 1 år og 3 måneders fængsel (to domme), 1 år og 6 måneders fængsel (to domme) og 1 år og 9 måneders fængsel (en dom). Afgørende for den konkrete straffastsættelse må anses at have været karakteren af den forudgående kontakt, forurettedes alder, og om der har været udøvet vold, og i givet fald i hvilket omfang. I dom 17, der vedrører forsøg på voldtægt af tiltaltes 15-årige datter samt blufærdighedskrænkelse over for samme i en periode på ca. 1 år, fastsatte byretten straffen til 2 års fængsel. I dom 18 udøvede tiltalte vold og truede med en kniv. Landsretten fastsatte straffen til en fællesstraf af fængsel i 2 år og 6 måneder, der også omfattede en reststraf på 153 dage for ligeartet kriminalitet. Under hensyn til, at normalstraffen forud for lovændringen skønnedes at være 6-9 måneders fængsel, forekommer dom 11 på fængsel i 10 måneder mild navnlig henset til, at der ikke i dommen er oplyst konkrete formildende omstændigheder ud over tiltaltes gode personlige forhold. I dom 10 var tiltaltes personlige og helbredsmæssige forhold så specielle, at dette naturligvis må præge straffastsættelsen meget betydeligt. I de resterende domme 12-18, hvor straffene er udmålt til mellem 1 år og 3 måneders fængsel og 2 år og 6 måneders fængsel, er det min opfattelse, at der ved strafudmålingen er sket en skærpelse i forhold til tidligere domspraksis, der må anses at være i overensstemmelse med intentionerne bag strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, idet der dog i nogle af sagerne ikke kan antages at være sket en skærpelse fuldt ud med et år. Som et eksempel herpå kan nævnes dom 13, hvor der tale om forsøg på voldtægt over for en kun 15-årig pige. Dette er dog som nævnt i afsnit 6.3.1. formentlig - 21 -
11 udtryk for dels en konkret vurdering i den enkelte sag, dels at en forhøjelse på fuldt ud et år i de sager, der før lovændringen medførte de laveste straffe, kan forekomme for markant. Fuldbyrdet kontaktvoldtægt foreligger i 12 sager, der omfatter 13 gerningsmænd (dom 19-30). I mine tidligere redegørelser antog jeg, at straffen for fuldbyrdet kontaktvoldtægt før strafskærpelsen i de fleste tilfælde lå mellem 6 måneders fængsel og 1 år og 6 måneders fængsel, og hvis der ikke var anvendt vold af betydning eller ikke forelå andre skærpende omstændigheder, lå straffen i niveauet 6 til 10 måneders fængsel. I de indberettede domme, der alle - bortset fra to højesteretsdomme - er landsretsdomme, varierer straffen fra fængsel i 1 år og 6 måneder til fængsel i 5 år. I dommene 19 og 20, hvor der ikke blev anvendt anden vold end fastholdelse, blev straffen fastsat til 1 år og 6 måneders fængsel. I dom 21, hvor der blev udøvet vold mod forurettede og gennemført flere samlejer, hvorved voldtægten strakte sig over længere tid, fastsatte landsretten straffen til 1 år og 9 måneders fængsel. I dom 22 og 29 var de forurettede henholdsvis 13 og 14 år, hvilket landsretten tillagde vægt ved strafudmålingen. Der var ikke anvendt anden vold end fastholdelse. I dom 22 blev straffen fastsat til en fællesstraf på 1 år og 9 måneders fængsel med hensyn til en reststraf på 59 dage for bl.a. vold og trusler. I dom 29 blev straffen fastsat til 2 år og 6 måneders fængsel. Der skete domfældelse for flere andre forhold, herunder et forhold vedrørende knivstikkeri. I dom 23 og 24 var de forurettede psykisk udviklingshæmmede. Der blev heller ikke i disse sager udøvet anden vold end fastholdelse. Dom 23 er en fællesstraf med hensyn til en dom for overtrædelse af færdselsloven, og i dom 24 var der to forurettede. Landsretten fastsatte i begge sager straffen til 2 års fængsel. I dom 26-28 var der udøvet vold af betydning for straffastsættelsen. I dom 26 var der tale om vold i form af slag, mens tiltalte i dom 27 snittede forurettede overfladisk med en kniv. Landsretten fastsatte i begge sager straffen til fængsel i 2 år. I dom 28 blev forurettede fastholdt bl.a. med halsgreb og en pude over hovedet. Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og 6 måneder. Dom 25 omfatter to gerningsmænd. Landsretten fastsatte straffen til 2 års fængsel til begge de tiltalte. Domme med flere gerningsmænd er særskilt omtalt nedenfor under afsnit 6.3.5 Højesteret fastsatte i dom 30 straffen til 5 års fængsel under henvisning til den særdeles grove og hensynsløse vold og de alvorlige skader, som var påført forurettede. Voldtægten, der blev henført til straf- - 22 -
12 felovens 216, stk. 2, havde stået på over flere timer, og det blev lagt til grund, at forurettede havde været i livsfare. Sammenfattende er det min opfattelse, at den ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 tilsigtede strafskærpelse er slået igennem i sager vedrørende fuldbyrdet kontaktvoldtægt. Jeg har således ikke særlige bemærkninger vedrørende de enkelte sager, hvor straffene varierer mellem 1 år og 6 måneders fængsel og 2 år og 6 måneders fængsel, og hvor der i en enkelt meget grov sag blev idømt fængsel i 5 år. 6.3.4. Parvoldtægt Straffene i sager om parvoldtægt er formentlig i almindelighed under det strafniveau, der anvendes ved andre former for voldtægt, bl.a. som følge af, at tiltalte og forurettede tidligere har haft et seksuelt forhold til hinanden, og fordi der kan foreligge formildende omstændigheder, herunder at tiltalte er følelsesmæssigt påvirket, f.eks. af jalousi eller af forholdets ophør. I redegørelserne forud for strafskærpelsen i 2002 forelå kun en dom om forsøg på parvoldtægt. I denne sag (dom 30 i redegørelsen fra januar 2001) blev straffen udmålt til fængsel i 6 måneder betinget med vilkår om samfundstjeneste. I redegørelsen af januar 2004 om straffene efter lovændringen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 omtalte jeg to domme vedrørende forsøg på parvoldtægt. Straffene i disse sager var udmålt til henholdsvis 1 år og 3 måneders fængsel og 3 års fængsel. Sidstnævnte dom omfattede flere voldtægtsforsøg samt frihedsberøvelse, trusler og vold m.v. Strafudmålingen i disse sager gav mig ikke anledning til bemærkninger. Der er nu indberettet to sager (dom 31 og 32) af denne art. I begge sager opsøgte de tiltalte forurettede på bopælen. I dom 31 anvendte tiltalte ikke anden vold end fastholdelse. Landsretten fastsatte straffen til en fællesstraf på 1 år og 6 måneders fængsel med hensyn til en reststraf på 62 dage. I dom 32 strakte forholdet sig over flere timer, og forurettede blev flere gange slået i hovedet. Der skete endvidere domfældelse for flere andre forhold, herunder to forhold vedrørende vold. Landsretten fastsatte straffen til 1 år og 6 måneders fængsel. Det foreliggende materiale er spinkelt, men giver dog anledning til at bemærke, at den ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 tilsigtede strafskærpelse synes at være slået igennem i denne type sager. I redegørelserne forud for strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 antog jeg, at normalstraffen i sager om fuldbyrdet parvoldtægt lå i niveauet 6-8 måneders fængsel, men der var i det undersøgte materiale også flere eksempler på højere straffe i sager, hvor der forelå skærpende omstændigheder. - 23 -
13 Der er indberettet otte sager om fuldbyrdet parvoldtægt. Seks af disse er landsretsdomme. Straffene varierer fra 10 måneders fængsel til 2 år og 6 måneders fængsel. Ved dom 33, hvor der ikke var anvendt anden vold end fastholdelse, fastsatte landsretten straffen til 10 måneders fængsel. I fem af sagerne er straffene 1 år og 3 måneders fængsel (to domme) og 1 år og 6 måneders fængsel (tre domme). I dom 34 36 og 38 var der udøvet vold i forskelligt omfang. I dom 37, hvor der ikke blev anvendt anden vold end fastholdelse, var tiltalte trængt ind i forurettedes lejlighed. Ved dom 39 ridsede tiltalte forurettede i hånden med en kniv. Straffen blev fastsat til 1 år og 9 måneders fængsel. I den sidste sag (dom 40), der omfattede to voldtægter, blev straffen fastsat til 2 år og 6 måneders fængsel. Den første voldtægt skete under trusler på livet og ved halsgreb på forurettede. Den anden voldtægt skete ligeledes under trusler på livet og ved, at forurettede blev tildelt et knytnæveslag i maven. Der skete endvidere domfældelse for overtrædelse af straffelovens 123. Samlet set er det min opfattelse, at den ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 tilsigtede strafskærpelse er slået igennem i sager vedrørende fuldbyrdet parvoldtægt. Dog forekommer dom 33 på 10 måneders fængsel mild, på trods af, at der som en formildende omstændighed henvises til tiltaltes gode personlige forhold. 6.3.5. Sager med flere gerningsmænd Som nævnt ovenfor under afsnit 4 tilsigtedes ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet i voldtægtssager i størrelsesordenen et år. Endvidere blev det tilkendegivet i bemærkningerne, at der herudover burde ske en yderligere strafskærpelse i sager med flere gerningsmænd, i sager om voldtægt mod børn og i sager, hvor voldtægten har haft en særlig tidsmæssig udstrækning. Der er indberettet to sager med flere gerningsmænd. I begge sager (dom 9 og 25) var der tale om fuldbyrdede voldtægter, hvor den forurettede efter at have mødt gerningsmændene i byen blev kørt til et øde sted. Dom 9 omfattede to af fire gerningsmænd, idet sagen mod to sigtede, der var bosat i udlandet, blev udskilt til særskilt behandling. Der blev gennemført adskillige samlejer. Landsretten fastsatte straffen for de to tiltalte, T1 og T2, til fængsel i 3 år bl.a. under henvisning til, at der var tale om gruppevoldtægt, og til den tidsmæssige udstrækning af forholdet. Der var i landsretten dissens af to dommere for at fastsætte straffen til 3 år og 6 måneders fængsel. - 24 -
14 En af de domfældte (T1) ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse til Højesteret, som stadfæstede landsrettens dom. Højesteret lagde ved straffastsættelsen vægt på forholdets grovhed, herunder antallet af gerningsmænd og voldtægtens varighed. Herudover lagde Højesteret vægt på, at der, ud over den generelle strafskærpelse ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, tillige var tilsigtet en yderligere strafskærpelse ved voldtægter begået af flere i forening. Der var også i Højesteret dissens af to dommere for at fastsætte straffen til fængsel i 3 år 6 måneder. I dom 25 gennemførte de to gerningsmænd fire samlejer, imens de fastholdt forurettede. Landsretten fastsatte straffen for begge gerningsmænd til 2 års fængsel. Retten henviste til, at der var tale om en voldtægt begået af flere gerningsmænd på et øde sted, og til strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 samt heroverfor, at der kun i meget begrænset omfang var anvendt vold mod forurettede, og at de tiltalte ikke have fremsat verbale trusler. Med Højesterets dom må 3 års fængsel anses for udgangspunktet ved straffastsættelsen i voldtægtssager med flere gerningsmænd, hvis forholdet hvad der formentlig normalt vil være tilfældet har en vis tidsmæssig udstrækning. Set i lyset heraf forekommer landsrettens dom på 2 års fængsel mild på trods af, at landsretten som formildende omstændigheder henviste til, at der kun i meget begrænset omfang var anvendt vold overfor forurettede, og at de tiltalte ikke havde fremsat verbale trusler overfor forurettede. 7. Samlet vurdering og konklusion Som det fremgår af gennemgangen af de konkrete sager ovenfor, er det min opfattelse, at strafskærpelsen med få undtagelser må anses for at være slået igennem i de sager om voldtægt, der indgår i denne redegørelse. I adskillige af sagerne må straffen anses for at være forhøjet fuldt ud med et år i forhold til det strafniveau, der var gældende forud for lovændringen i 2002, mens der i andre sager er sket en skærpelse, dog ikke fuldt ud med et år. I disse sidstnævnte sager har der dog efter min opfattelse i de fleste tilfælde foreligget enten konkrete omstændigheder, der talte for at fastsætte en lavere straf, eller også har en strafskærpelse på fuldt ud et år været en meget væsentlig forhøjelse i forhold til det hidtidige strafniveau. Der er kun indberettet ganske få sager (dom 11, dom 25 og dom 33), hvor straffen ikke kan anses at være skærpet i overensstemmelse med tilkendegivelserne i forarbejderne til lov nr. 380 af 6. juni 2002. Der er tale om sager, der efter min opfattelse ikke adskiller sig i formildende retning fra de øvrige lignende sager, og hvor der på trods heraf er idømt en mildere straf end i sammenlignelige sager. Sammenfattende er det herefter min opfattelse, at de forhøjede straffe i sager om overtrædelse af straffelovens 216, der var tilsigtet ved lovændringen i 2002, må anses generelt at være slået igennem i praksis ved domstolene. - 25 -
15 På baggrund af de ovennævnte enkelte sager, hvor straffene efter min opfattelse ligger under det tilsigtede niveau efter strafskærpelsen, vil jeg dog anmode politimestrene og statsadvokaterne om fortsat at være opmærksomme på strafudmålingen i sager om voldtægt, og herunder tage initiativ til at anke domme med påstand om skærpelse, hvis der findes grundlag for det. - 26 -
RIGSADVOKATEN Bilag J.nr. 2004-120-0014 Oversigt over straffene i voldtægtssager efter ændringen af straffelovens 216 Indledning Beskrivelsen af dommene er opdelt i følgende grupper: Gruppe 1: Forsøg på overfaldsvoldtægt Gruppe 2: Fuldbyrdet overfaldsvoldtægt Gruppe 3: Forsøg på kontaktvoldtægt Gruppe 4: Fuldbyrdet kontaktvoldtægt Gruppe 5: Forsøg på parvoldtægt Gruppe 6: Fuldbyrdet parvoldtægt Om denne opdeling henvises til beskrivelsen i redegørelsen afsnit 2. Beskrivelsen er foretaget på en sådan måde, at de oplysninger, der må antages at have haft væsentlig betydning for straffastsættelsen, fremgår. Tiltaltes alder er nævnt i alle tilfælde, hvorimod forurettedes alder som udgangspunkt kun er nævnt, såfremt forurettede er særlig ung eller ældre, idet dette forhold kan have betydning for straffastsættelsen. Såfremt der har været uenighed mellem by-, landseller Højesteret om straffastsættelsen, eller såfremt der har været dissens, fremgår det af beskrivelsen. Gruppe 1: Forsøg på overfaldsvoldtægt Dom 1 Vestre Landsrets ankedom den 9. februar 2005 Fængsel i 1 år og 6 måneder (skærpelse) Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, begået af en 29-årig mand mod en kvinde, der var på vej hjem fra et diskoteksbesøg. Forurettede blev overfaldet bagfra af tiltalte, så hun faldt. Hun fik kæmpet sig op igen og spurgte tiltalte, hvad han lavede. Tiltalte svarede, at forurettede skulle have noget pik. Tiltalte tvang herefter igen forurettede ned på jorden. Da der kom en bil, som standsede, slap tiltalte forurettede og løb fra stedet. Tiltalte var i 1996 dømt for ligeartet kriminalitet. Byretten fastsatte straffen til 1 års fængsel. Landsretten forhøjede straffen til 1 år og 6 måneders fængsel under henvisning til strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Dom 2 Vestre Landsrets ankedom af 4. januar 2005 (TfK2005.210) Fængsel i 1 år og 9 måneder (skærpelse) Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, begået af en 41-årig mand mod en kvinde, der en morgen gik på gaden for at møde nogle veninder. Tiltalte stod i en gyde, og da forurettede gik forbi, greb han ud efter hende. Tiltalte fastholdt forurettede, stak sin hånd ned i hendes bukser og kyssede hende. Forurettede gjorde modstand og skreg. Tiltalte bar herefter forurettede nogle hundre- - 27 -
2 de meter ned ad gaden og slog hende flere gange i ansigtet med knytnæveslag. Forurettede blev hørt af veninderne, og tiltalte blev herefter overmandet af tililende personer. Tiltalte var 14 år tidligere straffet for ligeartet kriminalitet. Byretten fastsatte straffen til 1 år og 6 måneders fængsel. Landsretten forhøjede straffen til 1 år og 9 måneders fængsel under henvisning til, at voldtægtsforsøget var sket på åben gade, at der forinden ikke havde været kontakt mellem parterne, at tiltalte udøvede ikke ubetydelig vold, og at forsøget alene mislykkedes på grund af kombinationen af forurettedes modstand og tilkommende personers indgriben. Dissens af en dommer for at fastsætte straffen til 2 års fængsel. Dom 3 Østre Landsrets ankedom af 16. juni 2004 Fængsel i 2 år (stadfæstelse) Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, begået af en 26-årig mand over for en kvinde, som tiltalte havde mødt på et værtshus. Parterne havde talt lidt med hinanden, men forlod ikke værtshuset sammen. Tiltalte kom ud fra en port og greb forurettede bagfra, skubbede hende op ad en mur og trak hendes bukser ned. Herefter væltede tiltalte forurettede omkuld og begyndte at tage sine bukser af, mens han holdt forurettede med den ene arm. Flere vidner kom løbende til, hvorefter tiltalte flygtede fra stedet. Tiltalte var i 1995 idømt en fællesstraf på 1 år og 10 måneders fængsel for voldtægt. I 1997 blev han for forsøg på voldtægt og en fuldbyrdet voldtægt idømt en fællesstraf på 3 års fængsel omfattende en reststraf på 233 dage. Byretten fastsatte straffen til 2 års fængsel under henvisning til strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Landsretten stadfæstede byrettens dom. Dom 4 Vestre Landsrets ankedom af 11. august 2004 Fængsel i 2 år og 6 måneder (skærpelse) Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, mod en 24-årig kvinde F1 og samleje og anden kønslig omgængelse efter straffeloven 222, stk. 1, jf. 224, mod en 14-årig stedsøster F2 begået af en 23-årig mand. Tiltalte overfaldt F1, som var på vej hjem fra arbejde på cykel og trak hende ned i en grøft, hvorefter han satte sig overskrævs på hende. Herefter tildelte han hende to knytnæveslag i ansigtet, tvang en handske ind i munden på hende og bed hende i tommelfingeren i et forsøg på at opnå samleje. En taxachauffør kom tilstede, hvorefter tiltalte opgav sit forehavende og flygtede fra stedet. Herudover havde tiltalte adskillige gange i en periode på ca. 4 måneder samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje med F2. Tiltalte pressede forurettede til at onanere sit lem og til analt og vaginalt samleje. Tiltalte var straffet adskillige gange tidligere for berigelseskriminalitet, senest i 2003, hvor han tillige blev dømt for brandstiftelse. Byretten fastsatte straffen til 2 års fængsel og henviste til karakteren af forholdet mod F1 og til, at tiltalte alene opgav sit forehavende, da taxachaufføren tilfældigt kom tilstede. Dommen omfattede også to forsøg på tyveri og et hærværksforhold. Landsretten forhøjede straffen til 2 år og 6 måneders fængsel under henvisning til lov nr. 380 af 6. juni 2002. Dissens af to dommere for at fastsætte straffen til 2 års fængsel. Dom 5 Vestre Landsrets ankedom af 9. marts 2005-28 -
3 Fængsel i 2 år og 6 måneder (stadfæstelse) Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, forsøg på anden kønslig omgængelse efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, jf. 21, og vold efter straffelovens 245, stk. 1, jf. 247, stk. 1, begået af en 17-årig mand over for en kvinde, der var nabo til en bekendt af tiltalte. Tiltalte bankede på hos forurettede, der lukkede døren op, fordi tiltalte udgav sig for at være forurettedes nabo. Herefter greb tiltalte forurettede om halsen, holdt hende for munden, tvang hende ned på en sofa og satte sig overskrævs på hende. Tiltalte forsøgte at tvinge sit lem ind i munden på forurettede, hvilket mislykkedes p.g.a. hendes modstand. Herefter rev tiltalte forurettedes bh og trusser af og forsøgte at gennemføre samleje. Tiltalte slog forurettede flere gange med flad hånd og knytnæve og klemte om hendes hals med begge hænder. Tiltalte opgav sit forehavende, da der blev banket på døren til forurettedes lejlighed, hvorefter forurettede sprang nøgen ud af vinduet. Tiltalte indhentede forurettede og væltede hende omkuld, hvorefter han slog hendes hoved ned i et betondække og tildelte hende slag og spark overalt på kroppen. Dommen omfattede yderligere vold efter straffelovens 245, stk. 1, jf. 247, stk. 1, ved forsøg på at stikke en mand med kniv. Tiltalte var tidligere idømt 60 dages betinget fængsel for vold og overtrædelse af våbenloven samt en ungdomssanktion for røveri og overtrædelse af straffelovens 123. Byretten fastsatte en fællesstraf på 2 år og 6 måneders fængsel, der omfattede den betingede dom på 60 dages fængsel. Byretten lagde vægt på tiltaltes forstraffe, at tiltalte opsøgte forurettede på dennes bopæl og på den udøvede vold. Landsretten stadfæstede dommen. Dissens af to dommere for at fastsætte straffen til 2 år og 3 måneders fængsel. Gruppe 2: Fuldbyrdet overfaldsvoldtægt Dom 6 Vestre Landsrets dom af 8. december 2004, nævningesag (TfK2005.156/ UfR2005.1022V) Fængsel i 2 år og 3 måneder Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, begået af en 18-årig mand mod en 16-årig pige samt vold efter straffelovens 244 mod forurettedes veninde. Tiltalte så forurettede og forurettedes veninde på gaden, hvor han fulgte efter dem, greb fat i forurettede og førte hende ind i et buskads, hvorefter han smed hende på jorden, truede hende på livet og gennemførte samleje. Forurettedes veninde, der ligeledes var hevet ind i buskadset, forblev på stedet og blev tvunget til at holde forurettedes hoved og overvære voldtægten, idet hun blev hevet i håret og slået i ansigtet. Retslægerådet fandt, at tiltalte var mentalt retarderet i lettere grad eller befandt sig i en tilstand ligestillet hermed, hvorfor tiltalte var omfattet af straffelovens 16, stk. 2. Tiltalte blev idømt fængsel i 2 år og 3 måneder. Landsretten lagde på den ene side vægt på voldtægtsforholdets grovhed og på den anden side på tiltaltes svage personlige ressourcer samt, at tiltalte havde været varetægtsfængslet i ca. 1 år. Dom 7 Fredericia rets dom af 11. august 2004 Fængsel i 2 år og 6 måneder Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, begået af en 23-årig mand mod en døvstum kvinde. Tiltalte havde set forurettede i det kvarter, hvor de begge boede, men havde aldrig talt med hende. En nat gik tiltalte over til forurettedes bopæl og skaffede sig adgang ved at knuse ruden til hendes fordør. Han overfaldt hende i sengen og fastholdt hende samtidig med, at han førte sit lem op i hendes - 29 -
4 skede og gennemførte samlejebevægelser. Forurettede råbte om hjælp, og tiltalte stoppede sit forehavende, hvorefter forurettede vred sig løs og løb ud af lejligheden. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og 6 måneder. Straffen var en fællesstraf, som omfattede en dom på 40 dages betinget fængsel for overtrædelse af færdselsloven. Retten bemærkede, at tiltalte var brudt ind hos forurettede, der lå og sov, og at tiltalte måtte have været bekendt med, at forurettede var døvstum og dermed i en særlig forsvarsløs situation. Der blev i formildende retning lagt vægt på, at der ikke var sket nogen fysisk skade på forurettede. Dom 8 Vestre Landsrets ankedom af 30. november 2004 Fængsel i 3 år og 11 måneder (stadfæstelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, og forsøg herpå efter 21, anden kønslig omgængelse efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, og blufærdighedskrænkelse efter straffelovens 232 begået af en 25-årig mand mod to kvinder (F1 og F2). Tiltalte kørte en nat rundt i sin bil, hvor F1 kørte på cykelstien. Tiltalte greb fat i forurettede og lagde hånden over hendes mund og næse. Herefter væltede han hende omkuld og sagde, at han var bevæbnet med en kniv. Tiltalte berørte forurettede i skridtet, på brysterne og tvang sit lem i munden på hende til sædafgang. I det andet forhold ca. 3 måneder senere kom F2 kørende af en cykelsti tidligt om morgenen, hvor tiltalte væltede hende af cyklen. Tiltalte beordrede forurettede ind på en nærliggende mark under trussel om, at han havde en kniv. Tiltalte gennemførte herefter samleje. Tiltalte blev endvidere dømt for trusler efter straffelovens 266. Tiltalte var tidligere idømt fængsel i 8 måneder for narkotikakriminalitet. Byretten fastsatte i medfør af straffelovens 89 straffen til fængsel i 3 år og 11 måneder. Ved straffastsættelsen lagde retten vægt på forholdenes grove karakter, herunder de fremsatte trusler og de omstændigheder, hvorunder forholdene var begået. Landsretten stadfæstede dommen. Dom 9 Højesterets dom af 18. juni 2004 (UfR2004.2371H) Fængsel i 3 år (stadfæstelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, og anden kønslig omgængelse efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, begået af to mænd T1 og T2 på henholdsvis 21 år og 26 år og to i udlandet bosiddende medgerningsmænd, hvis sager blev behandlet særskilt. En 38-årige kvinde traf de fire gerningsmænd på et værtshus, hvor hun bl.a. drak af deres whisky og dansede med to af gerningsmændene. Hun bad dem køre hende hjem, og de kørte alle fem fra værtshuset i T1 s bil. T1 parkerede bilen på en rasteplads i en skov, hvorefter gerningsmændene tvang forurettede ind i skoven og tiltvang sig samleje og oralsex med forurettede, mens hun blev fastholdt. De tiltalte forlod forurettede på gerningsstedet. Byretten fastsatte straffen for T1 til 1 år og 9 måneders fængsel og for T2 til 2 år og 3 måneders fængsel. Ved straffastsættelsen lagde byretten vægt på, at forholdene var udøvet af flere i forening, og for så vidt angik T2, at hans udnyttelse af forurettede stod på i et længere tidsrum. Sagen blev anket af anklagemyndigheden. Landsretten forhøjede straffen til 3 års fængsel for begge tiltalte. Landsretten fandt, at alle gerningsmændene havde handlet i forening, og henviste til strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 samt til, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgik, at der skulle ske en yderligere skærpelse af straffen i sager om gruppevoldtægt. Landsretten henviste endvidere til forholdets grovhed, herunder, at der var tale om gruppevoldtægt af længere varighed, begået af fire personer mod samme kvinde. Dissens af to dommere for at fastsætte straffen til 3 år og 6 måneders - 30 -
5 fængsel. T1 ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse til Højesteret. Højesteret stadfæstede landsrettens dom. Dissens af to dommere for at fastsætte straffen til 3 år og 6 måneders fængsel. Gruppe 3: Forsøg på kontaktvoldtægt Dom 10 Østre Landsrets ankedom af 19. maj 2004 Fængsel i 1 år, heraf 10 måneder betinget (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 225 og 210, stk. 3, jf. stk. 1, jf. 222, stk. 1, samt 216, stk. 1, begået af en 73-årig mand over for hans 14-årige barnebarn. Forurettede var på besøg hos sine bedsteforældre, hvor han faldt i søvn på en drømmeseng. Tiltalte trak forurettedes bukser af, lagde sig ovenpå ham, hvorved han vågnede, stak en finger op i forurettedes endetarm og tog fat i forurettedes lem, mens han fastholdt forurettede. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år, hvoraf 10 måneder blev gjort betinget. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på tiltaltes høje alder, hans personlige og helbredsmæssige forhold i øvrigt, at tiltalte ikke tidligere var straffet samt på forholdets enkeltstående karakter. Byretten fandt det efter omstændighederne forsvarligt, at gøre en væsentlig del af straffen betinget. Landsretten, der ikke fandt grundlag for at nedsætte straffen eller for at gøre hele straffen betinget, stadfæstede byrettens dom. Dom 11 Vestre Landsrets ankedom af 22. november 2004 Fængsel i 10 måneder (skærpelse) Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, begået af en 32-årig mand over for en kvinde, som tiltalte mødte til en privat fest. Tiltalte havde flere gange i løbet af aftenen lagt op til forurettede, men var blevet afvist. Sidst på aftenen var tiltalte og forurettede tilfældigvis alene hos en fælles bekendt, hvor forurettede skulle hente sin jakke, og tiltalte skulle overnatte. Tiltalte greb fat i forurettedes arme, fastholdt hende og fremviste sit erigerede lem. Under trusler om at nikke forurettede en skalle og give hende knytnæveslag, rev tiltalte bh og trusser af forurettede og slikkede hendes bryster. Tiltalte fandt ud af, at forurettede havde menstruation, og opgav herefter sit forehavende. Byretten fastsatte straffen til 4 måneders fængsel, hvoraf de 3 måneder blev gjort betinget, under henvisning til tiltaltes gode personlige forhold. Landsretten forhøjede straffen til 10 måneders fængsel og bemærkede, at der uanset oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold ikke var grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. Dom 12 Ålborg rets dom af 18. juni 2004 Fængsel 1 år og 3 måneder Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, begået af en 51-årig mand over for en kvinde, som tiltalte kendte perifert. Tiltalte og forurettede befandt sig begge på en bodega, hvor de talte med hinanden. Forurettede forlod stedet alene. Samme aften ringede tiltalte til forurettede for at låne 100 kr. Da tiltalte kom for at hente pengene, inviterede forurettede ham indenfor. Kort efter foreslog tiltalte, at de skulle have sex, hvilket forurettede afviste. Tiltalte tvang hende herefter ind i soveværelset, hvor han tog hendes undertrøje og trusser af og lagde sig ovenpå hende. Forurettede fik vristet sine arme fri og aktiverede en alarm med forbindelse til et beredskabscenter. Tiltalte opgav herefter sit forehavende og afventede politiet. Byretten fastsatte straffen til 1 år og 3 måneders fæng- - 31 -
6 sel under henvisning til strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Dissens af en dommer for at fastsætte straffen til 1 års fængsel. Dom 13 Vestre Landsret ankedom af 22. november 2004 Fængsel 1 år og 3 måneder (skærpelse) Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, begået af en 52-årig mand over for en 15-årig pige. Tiltalte arbejdede i et omrejsende tivoli. Grundet bl.a. skoleafslutning befandt forurettede og hendes kæreste sig en del på tivolipladsen, hvor de faldt i snak med tiltalte, som inviterede dem ind i sin beboelsesvogn til drinks. En af tiltaltes kollegaer kom tilstede, og efter en ordveksling på polsk hev kollegaen forurettedes kæreste ud af vognen. Tiltalte pressede herefter forurettede ned på en seng, trak hendes jakke og bluse op og befølte hende på brysterne. Herefter trak tiltalte sine egne og forurettedes bukser ned og forsøgte, mens han holdt forurettede nede på sengen med armene på hendes skuldre, at trænge ind i hende, hvilket han opgav, da han fik sædafgang. Byretten fastsatte straffen til 1 års fængsel. Byretten lagde i skærpende retning vægt på forurettedes unge alder og i formildende retning på, at den vold, tiltalte havde anvendt, ikke var grov, og at voldtægtsforholdet ikke blev fuldbyrdet. Landsretten forhøjede straffen til 1 år og 3 måneders fængsel. Ved straffastsættelsen blev der, ud over det af byretten anførte, lagt vægt på, at der havde været en vis kontakt mellem forurettede og tiltalte, og at tiltalte havde arrangeret, at parterne blev alene i beboelsesvognen. Dissens af tre dommere for at fastsætte straffen til 1 år og 6 måneders fængsel. Dom 14 Østre Landsrets ankedom af 21. april 2004 Fængsel i 1 år og 6 måneder (skærpelse) Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, og anden kønslig omgængelse efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, begået af en 25-årig mand over for en kvinde, som tiltalte havde mødt få gange tidligere bl.a. i forbindelse med levering af en sofa. Tiltalte indfandt sig hos forurettede kl. 1.30 under foregivende af at være forfulgt og spurgte om hjælp. Tiltalte blev lukket ind, hvorefter han forsøgte at kysse forurettede, hvilket forurettede afviste. Herefter skubbede tiltalte forurettede ned i en sofa og kyssede hende på brystet. Tiltalte satte sig overskrævs på forurettede og forsøgte at stikke en finger op i skeden på hende, hvorefter tiltalte onanerede. Tiltalte var tidligere dømt flere gange, herunder for vold. Byretten fastsatte straffen til 1 års fængsel. Landsretten forhøjede straffen til 1 år og 6 måneders fængsel under henvisning til strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Dom 15 Østre Landsrets ankedom af 16. august 2004 Fængsel 1 år og 6 måneder (stadfæstelse) Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, og anden kønslig omgængelse efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, begået af en 26-årig mand over for en kvinde, som var lillesøster til en af tiltaltes venner. Tiltalte boede i en lejlighed, som forurettede besigtigede med henblik på at overtage. Tiltalte inviterede forurettede til en fest i lejligheden. Under festen talte tiltalte og forurettede sammen, men de havde på intet tidspunkt nogen seksuel kontakt. Forurettede overnattede efter festen i lejligheden og vågnede ved, at tiltalte forsøgte at tage hendes strømpebukser og trusser af. Han forsøgte at trænge op i hende, men afstod, da hun havde menstruation. I stedet tiltvang han - 32 -
7 sig analt samleje, mens han fastholdt forurettede. Byretten fastsatte straffen til 1 år og 6 måneders fængsel. Landsretten stadfæstede dommen. Dom 16 Vestre Landsrets ankedom af 25. maj 2004 Fængsel i 1 år og 9 måneder (skærpelse) Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, og forsøg på anden kønslig omgængelse efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, jf. 21, begået af en 53-årig mand over for en kvinde, som han havde mødt på et værtshus. Da værtshuset lukkede, inviterede forurettede tiltalte med hjem i sin lejlighed til en øl. I lejligheden forsøgte tiltalte at tiltvinge sig vaginalt og analt samleje, idet han fastholdt hende og tildelte hende adskillige slag i ansigtet og på kroppen. Både tiltalte og forurettede var berusede, og forurettede havde efterfølgende kun delvis erindring om forløbet. Byretten frifandt. Landsretten dømte tiltalte og fastsatte straffen til 1 år og 9 måneders fængsel. Landsretten lagde til grund, at tiltalte tildelte forurettede flere slag i ansigtet og på kroppen samt fastholdt hende og forsøgte at indføre noget (ikke nærmere konkretiseret) i hendes skede- og endetarmsåbning med henblik på at få vaginalt og analt samleje med hende. Landsretten henviste endvidere til forholdets grovhed. Dom 17 Assens rets dom af 18. maj 2004 Fængsel i 2 år Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 210, stk. 1, jf. 21, og overtrædelse af straffelovens 232 begået af en 38-årig mand over for hans 14-15-årige datter. Tiltalte befølte gennem et år jævnligt datteren på brysterne. I et tilfælde havde tiltalte afklædt forurettede mod hendes vilje, og i et tilfælde skubbede tiltalte forurettede ned på hendes seng, trak bukserne af hende og hev hendes underbukser til side. Forurettede skreg, og tiltalte stoppede sit forehavende. Byretten fastsatte straffen til 2 års fængsel. Der blev i skærpende retning lagt vægt på, at blufærdighedskrænkelserne havde stået på i en længere periode, og at forholdene var begået over for tiltaltes datter. I formildende retning lagde retten vægt på, at der var tale om forsøg på voldtægt. Dom 18 Østre Landsrets ankedom af 1. juni 2004 (TfK2004.521) Fængsel i 2 år og 6 måneder, fællesstraf (stadfæstelse) Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 2, jf. stk.1, jf. 21, begået af en 19-årig mand over for en kvindelig bekendt. Tiltalte og forurettede opholdt sig sammen med to andre venner i en lejlighed, da tiltalte bad de andre personer om at forlade stuen, idet han ville være alene med forurettede. Vennerne nægtede at forlade stuen, og forurettede tilkendegav, at hun ikke var interesseret i at være alene med tiltalte. Kort herefter tog tiltalte hårdt fat om forurettedes arm, hvorefter han førte hende ud i køkkenet og lukkede døren. Tiltalte fejede benene væk under forurettede, så hun faldt ned på ryggen, hvorefter han satte sig hen over hende og forsøgte at kysse hende. Han befølte hendes ene bryst og tog hende i skridtet uden på tøjet. Tiltalte trak sine bukser ned om hofterne, trak en lommekniv frem og sagde hvis du skriger, bliver det værst for dig selv. Umiddelbart herefter hørte tiltalte, at der var en person på vej hen mod køkkenet, og opgav sit forehavende. Tiltalte var tidligere i 2002 straffet for voldtægt med 1 år og 3 måneders fængsel. Byretten fastsatte straffen til en fællesstraf på 2 år og 6 måneder med hensyn til en reststraf på 153 dage. Landsretten stadfæstede byrettens dom. - 33 -
8 Gruppe 4: Fuldbyrdet kontaktvoldtægt Dom 19 Østre Landsret ankedom af 22. oktober 2004 Fængsel i 1 år og 6 måneder (skærpelse) Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, voldtægt i form af analt samleje begået af en 26-årig mand over for en kvinde, som tiltalte fik kontakt med via internettet. Forurettede og hendes veninde mødtes med tiltalte og dennes ven, og de kørte alle fire rundt i tiltaltes bil. Efter midnat blev veninden sat af, og herefter kørte tiltalte, vennen og forurettede til tiltaltes lejlighed. Tiltalte og forurettede blev sat af og gik alene op i lejligheden. Tiltalte ville have sex. Forurettede sagde adskillige gange, at hun ikke var interesseret, hvorefter tiltalte berørte forurettede og trak hendes bukser og underbukser ned, imens hun protesterede og forsøgte at holde fast i sit tøj. Tiltalte fastholdt forurettede og førte sit lem op i forurettedes endetarm. Byretten fastsatte straffen til 1 års fængsel. Landsretten forhøjede straffen til 1 år og 6 måneders fængsel med henvisning til strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Dom 20 Østre Landsrets ankedom af 28. april 2004 (TfK2004.455) Fængsel 1 år og 6 måneder (skærpelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, begået af en 30-årig mand mod en tidligere kæreste gennem fire år. Parret havde et fælles barn og havde derfor en del kontakt, dog ikke af seksuel art. Den pågældende dag mødtes de for at tale om økonomiske anliggender. Forurettede kørte med tiltalte til dennes arbejdsplads i en stald. I stalden tog tiltalte fat i forurettede og pressede hende op mod en mur. Han krængede bukserne af hende og førte to gange sit lem op i hendes skede og foretog samlejebevægelser, hvorefter forurettede rev sig løs. Byretten fastsatte straffen til 1 års fængsel og lagde vægt på forholdets grovhed og på, at parterne, uanset de var tidligere samlevende, ikke havde haft samleje i flere år. Byretten lagde endvidere vægt på, at tiltalte var ustraffet og havde gode personlige forhold. Landsretten forhøjede straffen til 1 år og 6 måneders fængsel under henvisning til strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Dom 21 Østre Landsrets ankedom af 18. februar 2005 Fængsel i 1 år og 9 måneder (stadfæstelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, og anden kønslig omgængelse efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, begået af en 33-årig mand mod en kvinde, som han tilfældigt mødte på et værtshus. Forurettede, der var stærkt beruset, aftalte med tiltalte at tage til hans bopæl, formentlig for at ryge hash. Det næste, forurettede kunne huske, var, at tiltalte havde analt samleje med hende. Forurettede forsøgte at stoppe tiltalte, som herefter slog hende adskillige gange på kroppen og i ansigtet. Tiltalte gennemførte flere vaginale og anale samlejer med forurettede, før hun undløb fra stedet. Dommen omfattede også blufærdighedskrænkelse efter straffelovens 232. Byretten fastsatte straffen til 1 år og 9 måneders fængsel og henviste til voldtægtsforholdets grovhed samt tidsmæssige udstrækning. Landsretten stadfæstede dommen. Dom 22 Østre Landsrets ankedom af 8. december 2004-34 -
9 Fængsel i 1 år og 9 måneder (skærpelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, og samleje med mindreårig gennemført ved tvang, jf. straffelovens 222, stk. 2, begået af en 23-årig mand over for en 13-årig pige. Forurettede opholdt sig i en lejlighed sammen med flere andre, herunder tiltalte. Da forurettede og tiltalte var alene i et værelse, satte tiltalte sig overskrævs på forurettedes hofter og holdt hendes arme fast over hendes hoved, hvorefter han trak bukserne af hende og gennemførte samleje. Tiltalte var tidligere idømt 6 måneders fængsel for bl.a. vold, trusler og afpresning og var prøveløsladt med en reststraf på 59 dage. Byretten fastsatte straffen til en fællesstraf på 1 år og 6 måneders fængsel. Landsretten forhøjede straffen til 1 år og 9 måneders fængsel og henviste til forurettedes alder på gerningstidspunktet og strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Dom 23 Østre Landsret ankedom af 13. maj 2004 Fængsel i 2 år (skærpelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, og anden kønslig omgængelse end samleje efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, begået af en 22-årig mand over for en psykisk syg og udviklingshæmmet kvinde, som havde været kæreste med tiltaltes kammerat i ca. 1 år. Forurettede var på besøg hos sin kæreste, hvor tiltalte ligeledes var på besøg. På et tidspunkt bad kæresten forurettede om at forlade stedet, fordi de var kommet op at skændes. Tiltalte forlod stedet sammen med forurettede. Umiddelbart herefter greb tiltalte fat om forurettedes arm og førte hende med til sin bolig. Tiltalte beordrede forurettede til at vente i haven og trak herefter, da han selv var kommet indenfor, forurettede ind gennem sit værelsesvindue. Herefter tog han tøjet af forurettede og førte sit lem ind i hendes endetarm og i hendes skede og tvang forurettede til at tage sit lem i munden. Sagen omfattede endvidere spiritus- og promillekørsel. Byretten fastsatte straffen til 1 år og 6 måneders fængsel som en fællesstraf, der omfattede en tidligere dom for overtrædelse af færdselslovens 117 på 20 dages betinget fængsel. Landsretten forhøjede straffen til 2 års fængsel under henvisning til grovheden, omfanget og karakteren af det seksuelle overgreb samt strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Dom 24 Østre Landsret ankedom af 10. august 2004 (UfR2004.2847) Fængsel i 2 år (skærpelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, overtrædelse af straffelovens 218, stk. 1, og anden kønslig omgængelse end samleje efter straffelovens 224 og 225, jf. 218, stk. 1, jf. til dels 23, begået af en 38-årig mand over for to psykisk udviklingshæmmede kvinder F1 og F2. Tiltalte fik kontakt med de forurettede gennem sin kæreste, der ligeledes var psykisk udviklingshæmmet. Tiltalte gennemførte over en periode på ca. 5 måneder flere gange samleje med forurettede F1, der på grund af sin mentale tilstand var ude af stand til at modsætte sig dette. Endvidere bestemte tiltalte F1 til at deltage i anden kønslig omgængelse med tiltalte og dennes kæreste. I et tilfælde tiltvang tiltalte sig samleje med F2, idet han fastholdt hendes arme og med magt spredte hendes ben. Byretten, der henførte forholdet mod F2 til 218, stk. 2, idømte tiltalte 10 måneders fængsel. Landsretten henførte forholdet mod F2 til straffelovens 216, stk. 1, og forhøjede straffen til 2 års fængsel. Dom 25 Østre Landsret ankedom af 17. marts 2005 Fængsel i 2 år (skærpelse) - 35 -
10 Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, begået af to mænd på henholdsvis 22 og 23 år mod en kvinde, som de mødte på et diskotek. Parterne havde talt med hinanden på diskoteket, og forurettede havde på et tidspunkt kysset en af de tiltalte (T1). Da forurettede ville forlade stedet, tilbød T1 at køre hende hjem, hvorefter de alle tre kørte fra stedet sammen. Herunder holdt T1 ind på en rasteplads og placerede sig på bagsædet ved siden af forurettede og forsøgte at tage hendes bukser og trusser af. T1 fastholdt herefter forurettede og gennemførte samleje, mens T2 ventede udenfor bilen. De tiltalte byttede flere gange plads, idet de voldtog forurettede på skift i alt fire gange. Forurettede løb efterfølgende fra stedet. Byretten fastsatte straffen til 1 år og 9 måneders fængsel for begge de tiltalte. Landsretten hævede straffen til 2 års fængsel for begge tiltalte under henvisning til, at der var tale om en voldtægt med flere gerningsmænd på et øde sted, samt til strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Dom 26 Østre Landsret ankedom af 19. maj 2004 Fængsel i 2 år (stadfæstelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, begået af en 31-årig mand over for en 28-årig kvinde. Forurettede og tiltalte faldt i snak på en cafe. Da forurettede, der ikke var stedkendt, ville forlade cafeen for at tage hjem, bad hun tiltalte om at følge hende til natbussen. Tiltalte førte forurettede ind i en park, hvor han væltede hende omkuld og gav hende en lussing. Tiltalte hev endvidere i forurettedes bluse med en sådan kraft, at hun fik underhudsblødninger på skuldrene. Tiltalte fastholdt forurettede, rev bukserne af hende og gennemførte samleje. Byretten fastsatte straffen til 2 års fængsel. Dissens af en dommer for at fastsætte straffen til 1 år og 6 måneder. Landsretten stadfæstede byrettens dom. Dom 27 Vestre Landsret ankedom af 18. november 2004 Fængsel i 2 år (stadfæstelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, og anden kønslig omgængelse efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, begået af en 19-årig mand over for en kammerats 15-årige kæreste. Forurettede og hendes kæreste lå og sov i en lejlighed, da tiltalte ankom. Tiltalte ville tale med sin kammerat i stuen, hvor kammeraten efterfølgende faldt i søvn. Herefter gik tiltalte ind til forurettede i soveværelset og spurgte, om hun ville have sex, hvilket hun afviste. Tiltalte beordrede forurettede til at tage sine underbukser og bh af, og da hun nægtede, rev tiltalte hendes tøj af. Med en kniv ridsede tiltalte forurettede overfladisk i armen og ved hoften, hvorefter han gennemførte samleje med hende og tvang hende til oralsex. Der skete endvidere domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244 og 266. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og lagde ved strafudmålingen vægt på grovheden af voldtægtsforholdet, herunder at der var anvendt kniv, og forurettedes unge alder. Landsretten frifandt i et forhold vedrørende overtrædelse af straffelovens 266, men stadfæstede herudover byrettens dom. Dom 28 Østre Landsrets ankedom af 25. oktober 2004 Fængsel i 2 år og 6 måneder (formildelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, og anden kønslig omgængelse efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, begået af en 29-årig mand over for en kvinde, som tiltalte havde mødt via internettet på Scor.dk og havde mailet med i en uge, før de mødtes hos forurettede. Umiddelbart efter, at tiltalte var ankommet, begyndte han at kysse forurettede og føre sin hånd ned i hendes bukser. Forurettede - 36 -
11 bad tiltalte om at stoppe. I forurettedes soveværelse lagde tiltalte forurettede på sengen, hvor forurettede græd og råbte. Tiltalte udtalte, at hvis hun skreg, så naboerne kunne høre det, ville han bide hendes øreflip af. Han tog halsgreb på hende og lagde en pude hen over ansigtet på hende, hvorefter han tog hendes tøj af og tvang hende til oralsex og samleje. Der skete endvidere domfældelse i seks forhold vedrørende trusler. Byretten fastsatte straffen til 3 års fængsel og lagde ved straffastsættelsen vægt på, at voldtægten var gennemført under anvendelse af vold, herunder halsgreb, hvilket kunne indebære livsfare. Endvidere henviste byretten til strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Landsretten nedsatte straffen til 2 år og 6 måneders fængsel under hensyn til omstændighederne vedrørende voldtægten. Dom 29 Østre Landsrets ankedom af 18. november 2004 Fængsel i 2 år og 6 måneder (formildelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 222, stk. 1, begået af en 26-årig mand mod en 14-årig pige. Forurettede havde sammen med nogle veninder mødt tiltalte dagen før voldtægten. Tiltalte inviterede pigerne med til fest i tiltaltes klub. Til festen fik forurettede for meget at drikke og blev dårlig. Tiltalte fulgte forurettede ind i et tilstødende lokale, for at hun kunne lægge sig. Her kyssede tiltalte forurettede og tog hende på kroppen, hvorefter han væltede hende ned på en sofa, tog hendes bukser og trusser af og gennemførte samleje, mens hans fastholdt hende. Der skete endvidere domfældelse for overtrædelse af straffelovens 245, stk. 1, og våbenloven. Byretten fastsatte straffen til 3 års fængsel. Landsretten nedsatte straffen til 2 år og 6 måneders fængsel. Begrundelsen herfor var den forudgående kontakt mellem tiltalte og forurettede, og at der ikke havde været udøvet egentlig vold i forbindelse med voldtægten. Dissens af en dommer for at fastsætte straffen til 3 års fængsel. Dom 30 Højesterets dom af 17. maj 2005 (TfK2004.699) Fængsel i 5 år (formildelse) Voldtægt af særlig farlig karakter eller under i øvrigt skærpende omstændigheder efter straffelovens 216, stk. 2, jf. stk. 1, og 216, stk. 2, jf. stk. 1, jf. 224, begået af en 40-årig mand mod en kvinde, som han mødte på et værtshus. Tiltalte og forurettede snakkede, drak og røg hash. Hverken tiltalte eller forurettede husker, hvordan de kom til tiltaltes bopæl. Umiddelbart efter, at de ankom til lejligheden og gennem flere timer, slog tiltalte forurettede adskillige gange i ansigtet, i hovedet og på kroppen, dels med hænderne, dels med forskellige redskaber, herunder en rundstok. Tiltalte tog kvælertag på forurettede og indførte sit lem i hendes endetarm og skede og foretog samlejebevægelser. Forurettede fik adskillige alvorlige skader, herunder brud på flere ansigtsknogler og venstre skinneben. Hun var i livsfare og mistede flere gange bevidstheden. Tiltalte blev endvidere dømt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Landsretten fastsatte straffen til 6 års fængsel under henvisning til den særdeles grove og hensynsløse vold og de alvorlige skader, der blev påført forurettede. Dissens af tre voterende for 8 års fængsel, af en voterende for 7 års fængsel og af en voterende for 5 års fængsel. Højesteret fastsatte straffen til 5 års fængsel under henvisning til de samme omstændigheder, som landsretten havde anført som begrundelse for sin afgørelse. Gruppe 5: Forsøg på parvoldtægt - 37 -
12 Dom 31 Vestre Landsrets dom af 30. september 2004 Fængsel i 1 år og 6 måneder, fællesstraf (skærpelse) Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, begået af en 29-årig mand mod en tidligere kæreste gennem 2½ år. Ca. 2 måneder efter, at forurettede var flyttet fra den fælles bopæl, låste tiltalte sig ind i hendes lejlighed med en nøgle, han havde fået lavet uden forurettedes viden. Forurettede bad tiltalte om at gå, hvilket han nægtede. Herefter tog tiltalte fat om forurettede, skubbede hende ind i soveværelset og ned på sengen, hvor han rev hendes bluse op, kyssede hende på brysterne, tog hende i skridtet og trak hendes cowboybukser ned. Tiltalte stoppede sit forehavende, da underboen ringede på. Tiltalte var tidligere idømt 6 måneders fængsel for vold mod forurettede og overtrædelse af færdselsloven. Tiltalte var løsladt ca. 14 dage før voldtægtsforsøget med en reststraf på 62 dage. Endvidere havde tiltalte et polititilhold mod at opsøge forurettede. Byretten frifandt tiltalte for forsøg på voldtægt, men dømte for blufærdighedskrænkelse efter straffelovens 232 og ulovlig tvang efter straffelovens 260. Der skete endvidere domfældelse for overtrædelse af straffelovens 264, stk. 1, nr. 1 og 119, stk. 1. Straffen blev fastsat til en fællesstraf på 6 måneders fængsel, som omfattede reststraffen på 62 dage. Landsretten fandt tiltalte skyldig i forsøg på voldtægt og forhøjede straffen til en fællesstraf på 1 år og 6 måneders fængsel. Dom 32 Østre Landsrets ankedom af 9. august 2004 Fængsel 1 år og 6 måneder (skærpelse) Forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, jf. 21, begået af en 32-årig mand mod en tidligere kæreste gennem 2 ½ måned. Parret havde boet sammen i ca. 3 uger, da forurettede bad tiltalte om at flytte. Idet tiltalte ikke havde noget sted at flytte hen, lånte forurettede tiltalte et værelse med separat indgang. En nat vågnede forurettede ved, at tiltalte stod ved hendes seng og sagde, at han ønskede sex med hende. Episoden udviklede sig til et slagsmål, hvorunder tiltalte flere gange forsøgte at tage trusserne af forurettede, samtidig med han tildelte hende flere slag i hovedet. Episoden varede flere timer, indtil tiltalte opgav sit forehavende. Dommen omfattede også flere trussels- og voldsforhold samt overtrædelse af færdselsloven. Byretten fastsatte straffen til 1 år og 3 måneders fængsel under henvisning til, at tiltalte tidligere var dømt for vold, og til strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Landsretten forhøjede straffen til 1 år og 6 måneders fængsel og henviste tillige i relation til voldsforholdene til straffelovens 247, stk. 1, og 248. Gruppe 6: Fuldbyrdet parvoldtægt Dom 33 Vestre Landsrets ankedom af 2. september 2004 (TfK2004.653) Fængsel i 10 måneder (skærpelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, begået af en 26-årig mand over for en kvinde, som han indtil ca. 1 måned forud for voldtægten havde været kæreste med. Tiltalte og forurettede fortsatte med at bo sammen, mens forurettede søgte efter et andet sted at bo, men havde ingen seksuel kontakt. En aften, da forurettede var ved at falde i søvn, kom tiltalte og lagde sig ved siden af hende. Hun bad ham om at gå, og det udviklede sig til håndgemæng, hvorunder tiltalte greb fat i hendes arm, lagde hende ned på gulvet, hvor han holdt hende fast, mens han tog hendes trusser af og skubbede hendes bluse og bh op og gennemførte samleje. Byretten fastsatte straffen til 6 måneders fæng- - 38 -
13 sel, hvoraf 4 måneder blev gjort betinget under henvisning til tiltaltes personlige forhold. Landsretten forhøjede straffen til 10 måneders ubetinget fængsel under henvisning til strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Dissens af tre dommere for at fastsætte straffen til 1 års fængsel. Dom 34 Vestre Landsrets ankedom af 3. januar 2005 Fængsel i 1 år og 3 måneder (stadfæstelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, og anden kønslig omgængelse efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, begået af en 26-årig mand mod en kvinde, som han indtil ca. 10 dage før voldtægten havde været kæreste med. Parterne havde aftalt at mødes hos forurettede, efter at begge havde været i byen. Forurettede havde forinden ringet flere gange til tiltaltes mobiltelefon, idet hun havde set ham danse tæt med en anden kvinde. Forurettede og tiltalte kom i skænderi, og tiltalte hev forurettede ned i sengen, hvor de begge rev hinanden. Tiltalte slog herefter forurettede flere gange i ansigtet og på kroppen og fastholdt hende, mens han gennemførte samleje og tvang hende til oralsex. Byretten fastsatte straffen til 1 år og 3 måneders fængsel. Landsretten stadfæstede dommen. Dom 35 Vestre Landsrets ankedom af 21. september 2004 (TfK2004.687) Fængsel 1 år og 3 måneder (formildelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, begået af en 36-årig mand mod en tidligere kæreste. Parret havde boet sammen i 1½ år og kendt hinanden i 3 år. En måned forinden var de flyttet hver til sit. Parterne mødtes i forbindelse med oprydning på deres tidligere fælles bopæl. Tiltalte stillede sig i vejen for forurettede og sagde, at de nu skulle hygge sig. Efter en diskussion blev forurettede væltet om på gulvet og lagt på maven, hvor tiltalte bandt hendes hænder på ryggen. Han tog bukser og trusser af hende og trak blusen op over hendes hoved, så hun ikke kunne se, og bandt hendes arme til et sengeben og gennemførte samleje. Byretten fastsatte straffen til 1 år og 6 måneders fængsel. Landsretten nedsatte straffen til 1 år og 3 måneders fængsel under henvisning til, at der alene havde været anvendt mekanisk tvang. Dom 36 Østre Landsrets ankedom af 11. november 2004 Fængsel 1 år og 6 måneder (formildelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, begået af en 34-årig mand mod dennes fraseparerede hustru. Parret blev gift i 1991 og separeret i 2003. Tiltalte og forurettede så jævnligt hinanden på grund af to fælles børn. Forholdet var turbulent. Der var rejst tiltale for voldtægt begået adskillige gange over en periode på ca. 8 måneder. Forurettede oplyste, at tiltalte tvang sig til sex under trusler om at ville fjerne børnene og sladre om utroskab til hendes familie i Tyrkiet. Der var endvidere rejst tiltale for voldtægt i et tilfælde, hvor tiltalte kom uanmeldt til forurettedes lejlighed og blev lukket ind af et af børnene. Tiltalte bad forurettede om at følge med sig ind på børneværelset og sagde, at de skulle være sammen. Tiltalte havde tidligere på dagen truet med at stikke forurettedes øjne ud. Forurettede tog derfor tøjet af, hvorefter tiltalte gennemførte samleje med hende. Byretten domfældte for begge forhold og fastsatte straffen til 2 år og 6 måneders fængsel under henvisning til forholdenes grovhed og den lange periode, de havde stået på. Dissens af en dommer for at fastsætte straffen til 3 år. Landsretten frifandt for forholdet begået over perioden på 8 måneder, men stadfæstede byrettens - 39 -
14 dom for så vidt angik det efterfølgende enkeltstående forhold. Landsretten fastsatte straffen til 1 år 6 måneders fængsel. Dom 37 Københavns Byrets dom af 7. april 2004 Fængsel i 1 år og 6 måneder Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, og anden kønslig omgængelse efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, begået en 23-årig mand mod en tidligere kæreste, som tiltalte indtil ca. en måned før gerningstidspunktet havde boet sammen med. Tiltalte opsøgte forurettede flere gange, og forurettede accepterede at gå i biografen med tiltalte. Efter filmen foreslog forurettede, at de gav hinanden et kram og herefter gik hver til sit og holdt sig fra hinanden, hvilket tiltalte accepterede. Han fulgte imidlertid efter forurettede og tiltvang sig adgang til hendes lejlighed i forbindelse med, at hun låste døren op. Forurettede blev båret ind i sengen i soveværelset, hvor tiltalte tvang hendes hænder om på ryggen, fastholdt hende og afklædte hende, hvorefter han gennemførte samleje. Byretten fastsatte straffen til 1 år og 6 måneders fængsel. Dom 38 Ålborg rets dom af 16. september 2004 Fængsel i 1 år og 6 måneder Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, begået af en 27-årig mand mod dennes tidligere kæreste. Parret havde kendt hinanden i 1½ år, og forholdet var ophørt en måned tidligere. Tiltalte og forurettede havde aftalt at mødes hos forurettede for at få ordnet praktiske ting. Efter nogle timer ønskede forurettede at forlade huset, idet hun følte sig utryg. Tiltalte løb efter hende og hev fat i hendes hår, hvorefter han trak hende ned på jorden og slog hende flere gange i hovedet. Tiltalte trak herefter forurettede med tilbage til huset, hvor han tilbageholdt hende i flere timer og slog hende i ansigtet og på kroppen. Forurettede indvilligede i, at de overnattede på stedet. Efterfølgende lagde tiltalte sig ovenpå forurettede, tog forurettedes underbukser af, spredte hendes ben og gennemførte samleje. Der skete endvidere domfældelse for vold efter straffelovens 244 og frihedsberøvelse. Byretten fastsatte straffen til 1 år og 6 måneders fængsel og henviste til, at forurettede over flere timer blev udsat for vold og frihedsberøvelse og til strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Dom 39 Østre Landsrets ankedom af 9. marts 2004 (UfR2004.1689Ø) Fængsel 1 år og 9 måneder (skærpelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, og anden kønslig omgængelse efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, begået af en 28-årig mand mod dennes daværende hustru. Parret havde boet sammen i 1 år, og forurettede havde dagen forinden fortalt tiltalte, at hun ville skilles. Efter lange diskussioner forlod tiltalte lejligheden og kom senere tilbage meget beruset, hvor han hentede en kniv i køkkenet, og et skænderi udviklede sig til et håndgemæng. Tiltalte holdt forurettede fast og ridsede med kniven forurettede på indersiden af venstre hånd. Herefter skar tiltalte forurettedes trusser op. Han slikkede hende i skridtet og gennemførte samleje. Byretten fastsatte straffen til 1 års betinget fængsel og henviste til, at forurettede dagen forinden havde meddelt, at hun ville skilles og til, at der var benyttet kniv. Landsretten forhøjede straffen til 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel. Landsretten begrundede resultatet med, at der var tale om et overgreb sket under trussel med og anvendelse af kniv, at - 40 -
15 voldtægt, jf. U1990.372H, som hovedregel burde medføre ubetinget fængselsstraf, og henviste endvidere til strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Dom 40 Østre Landsrets ankedom af 9. august 2004 (UfR.2004.2839) Fængsel 2 år og 6 måneder (skærpelse) Voldtægt efter straffelovens 216, stk. 1, og anden kønslig omgængelse end samleje efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, begået af en 45-årig mand mod en tidligere kæreste gennem 4 år. Forholdet var ophørt ca. 4 måneder tidligere. Tiltalte mødte op på forurettedes bopæl, idet han ønskede at flytte tilbage til forurettede, hvilket hun afviste. Under trusler om at slå forurettede ihjel, og idet tiltalte tog halsgreb på forurettede, tiltvang tiltalte sig samleje med hende. En uge senere henvendte tiltalte sig igen på forurettedes bopæl, hvor han under trusler om at slå forurettede ihjel, og idet han slog forurettede med knytnæve i maven, gennemførte oralt og analt samleje, ligesom han onanerede sig til udløsning ud over forurettedes hoved og bryst. Byretten fandt tiltalte skyldig i det sidste forhold. Byretten lagde ved strafudmålingen vægt på, at voldtægten var begået i forbindelse med et opgør efter 4 års samliv. Straffen blev fastsat til 1 års fængsel. Landsretten domfældte for begge forhold samt et forhold vedrørende overtrædelse af straffelovens 123 og fastsatte straffen til 2 år og 6 måneders fængsel. - 41 -
RIGSADVOKATEN Juni 2005 J.nr. 2004-120-0015 Bilag 2 Straffene i sager om overtrædelse af straffelovens 222 efter ændringen af bestemmelsen 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven blev strafferammen i 222, stk. 1, hævet fra fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 8 år. Endvidere blev strafferammen i straffelovens 222, stk. 2, hævet fra fængsel indtil 10 år til fængsel indtil 12 år. I forbindelse med lovændringen anmodede Justitsministeriet Rigsadvokaten om ved udgangen af 2003 at afgive en redegørelse om udviklingen i strafniveauet efter lovens ikrafttræden. I januar 2004 afgav Rigsadvokaten en redegørelse om strafniveauet i sager om overtrædelse af straffelovens 222 efter ændringen af bestemmelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Redegørelsen indeholdt samtidig en undersøgelse af praksis med hensyn til varetægtsfængsling i sager om overtrædelse af straffelovens 222 og en undersøgelse af sagsbehandlingstiden i de indberettede sager. Redegørelsen blev udsendt til politi og anklagemyndighed ved Rigsadvokaten Informerer nr. 8/2004. Undersøgelsen af strafniveauet viste, at straffene i enkelte af de indberettede sager efter en umiddelbar vurdering og set i lyset af, at der ved lovændringen måtte være tilsigtet en generel skærpelse af straffene, forekom mildere, end det efter min opfattelse burde være tilfældet. Endvidere var der kun i få af dommenes præmisser vedrørende straffastsættelsen henvist direkte til lovændringen. Jeg fandt derfor, at der var grundlag for, at rigsadvokaturen fortsat fulgte strafudmålingen i sager om overtrædelse af straffelovens 222. Justitsministeriet anmodede herefter ved skrivelse af 14. maj 2004 Rigsadvokaten om at afgive en fornyet redegørelse om udviklingen i strafniveauet efter ca. et års forløb. Ved Rigsadvokaten Informerer nr. 8/2004 iværksatte rigsadvokaturen derfor en ordning, hvorefter der skulle ske indberetning af alle byrets- og landsretsafgørelser, hvor der var domfældt for overtrædelse af straffelovens 222, herunder også jf. 224 eller 225. Ordningen omfattede by- og landsretsdomme afsagt i perioden fra den 1. marts 2004 til udgangen af december 2004. Ankedomme afsagt af landsretterne efter udløbet af den nævnte periode var også omfattet, hvis byrettens dom i sagen var afsagt inden udgangen af december 2004. - 42 -
2 Denne redegørelse indeholder en beskrivelse af ændringen af straffelovens 222 ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 (afsnit 2) og en nærmere beskrivelse af konklusionen i redegørelsen fra januar 2004 (afsnit 3). I afsnit 4 findes en beskrivelse af straffene i de sager om overtrædelse af straffelovens 222, der er indberettet under den ovenfor beskrevne ordning, og i afsnit 5 findes en vurdering vedrørende strafniveauet. I bilaget til redegørelsen findes en mere udførlig beskrivelse af de enkelte sager, der er omfattet af undersøgelsen. 2. Lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffelovens 222 2.1. Forarbejderne til lovændringen Som nævnt ovenfor blev strafferammerne i straffelovens 222, stk. 1 og stk. 2, ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 hævet med 2 år til henholdsvis fængsel indtil 8 år og fængsel indtil 10 år. Ændringen trådte i kraft den 8. juni 2002 og har virkning for forhold, der begås efter dette tidspunkt. Ændringen af straffelovens 222 blev foreslået under Folketingets behandling af lovforslaget om skærpelser af straffene for bl.a. vold og voldtægt. Ændringen er således ikke beskrevet i lovforslagets bemærkninger. Af Retsudvalgets betænkning af 16. maj 2002 over lovforslaget fremgår bl.a. følgende af forslagsstillernes (Socialdemokratiets) bemærkninger til denne ændring: Formålet med de foreslåede ændringer af straffen for seksuelt misbrug af børn er at sikre en parallelitet mellem strafferammerne for voldtægt ( 216) og seksuelt misbrug af børn ( 222). Forslagsstillerne forestiller sig en strafforøgelse for seksuel misbrug af børn, som forholdsvis vil svare til forøgelsen af voldtægtsstraffen Endvidere har et flertal i Retsudvalget (Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti), der tilsluttede sig ændringsforslaget, givet udtryk for følgende: Straffelovens 222 bygger i hvert fald til dels på de samme beskyttelseshensyn som straffelovens 216. Bestemmelsen i straffelovens 222, stk. 2, omhandler således bl.a. tilfælde, hvor en person under anvendelse af tvang skaffer sig samleje med et barn under 12 år. Samtidig kan der efter Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis opfattelse være grund til at påpege, at straffelovens 222 også omhandler forhold, hvor der ikke umiddelbart er sammenfald med de beskyttelseshensyn, der ligger bag bestemmelsen i straffelovens 216 om voldtægt. Eksempelvis omfatter straffelovens 222, stk. 1, det tilfælde, at en 16-årig har samleje med en 14-årig, uden at der har været anvendt tvang m.v. Tilfælde af denne karakter vil i praksis ofte blive afgjort med et tiltalefrafald. - 43 -
3 I sager om overtrædelse af straffelovens 222 er der derfor efter disse partiers opfattelse fortsat behov for en betydelig nuancering i den konkrete strafudmåling alt efter karakteren og grovheden af den overtrædelse af straffelovens 222, der har fundet sted. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti går i den forbindelse ud fra, at forhøjelsen af strafferammen i straffelovens 222 ikke ændrer ved den betydelige nuancering i den konkrete strafudmåling i sager omfattet af straffelovens 222, hvor der som påpeget kan være endog meget betydelige forskelle i karakteren og grovheden af den enkelte overtrædelse af bestemmelsen. Eksempelvis forudsættes det, at den nævnte praksis, hvorefter en ung persons samleje med en 14-årig efter omstændighederne kan afgøres med et tiltalefrafald, vil blive videreført. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti går også ud fra, at forhøjelsen af strafferammerne i straffelovens 222 ikke vil føre til væsentlige begrænsninger i den eksisterende mulighed for i sædelighedssager at idømme en betinget dom med vilkår om behandling i tilfælde, hvor strafniveauet i dag ligger mellem 4-6 måneders fængsel og fængsel i 1 år og 6 måneder, og hvor der ikke er anvendt vold eller ulovlig tvang. 2.2. Rigsadvokaten Informerer nr. 14/2002 I Rigsadvokaten Informerer nr. 14/2002 oplyste jeg følgende til statsadvokaterne og politimestrene om strafskærpelsen: Bemærkningerne fra forslagsstillerne og det flertal, der tilsluttede sig ændringsforslaget, må efter min opfattelse forstås således, at der ved ændringen tilsigtes en vis generel forhøjelse af straffene for overtrædelse af straffelovens 222. Skærpede straffe for overtrædelse af straffelovens 222 må i lyset af bemærkningerne i hvert fald tænkes anvendt i de tilfælde, hvor overgrebet mod barnet har en vis lighed med voldtægt, uden at der dog er grundlag for at rejse tiltale efter 216. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis gerningsmanden har anvendt tvang eller trusler som beskrevet i 222, stk. 2, 2. led, eller hvis gerningsmanden på anden måde har optrådt sådan, at han har skræmt barnet til at underkaste sig overgrebene. I disse tilfælde synes bemærkningerne at indebære, at der kan nedlægges påstand om en strafforhøjelse på op mod 1 år. Det er dog samtidig i bemærkningerne forudsat, at den betydelige nuancering i den konkrete strafudmåling ved overtrædelser af 222 skal opretholdes, bl.a. således at adgangen til at anvende tiltalefrafald i visse tilfælde ved overtrædelse af 222, stk. 1, bevares. Det er endvidere i bemærkningerne forudsat, at de forhøjede strafferammer i 222 ikke skal føre til væsentlige begrænsninger i den eksisterende mulighed for at anvende behandlingsdom i sædelighedssager. Da anvendelse af behandlingsdom i sædelighedssager ifølge retningslinierne i RM 6/1997 allerede er udelukket, hvis forholdet omfatter vold og tvang, og da det i øvrigt er en betingelse, at straffen ikke overstiger 1 ½ år, vil det således formentlig kun i ganske få tilfælde udelukke brugen af behandlingsdom, at der sker en skærpelse af straffen i de situationer, der nævnt i afsnittet ovenfor. Det må i øvrigt lægges til grund, at de skærpede straffe også skal omfatte forhold, der henføres under 222, jf. 224 eller 225, og sager, hvor der domfældes for overtrædelse af straffelovens 210 eller 223, jf. 222. Straffes der for 222 og 216 i sammenstød, følger det af bemærkningerne til forslaget om forhøjelse af straffen i voldtægtssager, at det udover den generelle strafforhøjelse i størrelses- - 44 -
4 ordenen 1 år bør tillægges øget vægt i skærpende retning, hvis der er tale om voldtægt begået mod et barn, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslagets afsnit 2.1.3, der er gengivet ovenfor under pkt. 2.1. 3. Konklusionen i redegørelsen fra januar 2004 Redegørelsen af januar 2004 om strafniveauet i sager om overtrædelse af straffelovens 222 omfattede domme afsagt i perioden fra den 8. juni 2002 til udgangen af august 2003. Der blev indberettet 12 sager, hvoraf 11 sager var endeligt afgjort ved redegørelsens udarbejdelse. Det forholdsvis beskedne antal sager skyldes formentlig bl.a., at der kun blev indberettet sager, hvor gerningstidspunktet lå efter lovens ikrafttræden den 8. juni 2002, og at sagsbehandlingstiden førte til, at der først noget inde i den første indberetningsperiode blev afsagt domme på grundlag af lovændringen. Endvidere kan det ikke udelukkes, at der var domme, som ikke blev indberettet. Det var vanskeligt at vurdere strafudmålingsniveauet, fordi der ikke forelå redegørelser om straffene forud for strafskærpelsen, og fordi der var tale om et meget spinkelt grundlag. Hertil kom, at sagerne omfattede forhold af meget forskellig karakter og grovhed. Konklusionen i redegørelsen var dog, at straffene i enkelte af sagerne efter en umiddelbar vurdering og i lyset af, at der ved lovændringen måtte være tilsigtet en generel skærpelse af straffene, synes mildere, end det efter min opfattelse burde være tilfældet. Der var også kun i få af dommene i præmisserne vedrørende straffastsættelsen henvist direkte til lovændringen. Dette talte for, at anklagemyndigheden i en periode fremover fortsat var opmærksom på straffastsættelsen i sager om overtrædelse af straffelovens 222, herunder om sagerne burde ankes til skærpelse. Jeg iværksatte derfor ved Rigsadvokaten Informerer nr. 8/2004 en ny indberetningsordning, jf. nærmere ovenfor i afsnit 1. 4. Straffene i sager om overtrædelse af straffelovens 222 i den foreliggende undersøgelse 4.1. Antallet af sager Der er i medfør af indberetningsordningen iværksat ved Rigsadvokaten Informerer nr. 8/2004 blevet indberettet 39 afsluttede sager. Denne redegørelse omfatter således kun endelige domme, mens byretsdomme under anke ikke er medtaget i redegørelsen. Der er således tale om væsentligt flere sager end i redegørelsen fra januar 2004, hvor der kun forelå 12 sager. De 39 nye sager er beskrevet i oversigten i bilaget til denne redegørelse. Sagerne fordeler sig således på byretterne og landsretterne: Byret Landsret 20 domme 19 ankedomme - 45 -
5 4.2. Strafudmålingen i ankesager Som det fremgår ovenfor, foreligger der 19 ankedomme. I fem tilfælde (dom 9, 14, 26, 27 og 39) forhøjede landsretten straffen, ligesom landsretten i en af disse sager (dom 14) ændrede straffen til ubetinget fængsel. Der var tale om forhøjelser på mellem 1 måned og 6 måneders fængsel. I dom 39 henviste landsretten til den pådømte kriminalitets grove karakter, mens landsretten i de øvrige domme henviste til bl.a. ændringen af straffelovens 222. Landsretten ændrede i to tilfælde (dom 1 og 6) straffen til betinget fængsel med henvisning til bl.a. omstændighederne ved den begåede kriminalitet og de tiltaltes gode personlige forhold. I den førstnævnte sag nedsatte landsretten endvidere den udmålte straf fra 3 måneders fængsel til fængsel i 60 dage. Der var i begge domme tale om overtrædelser af straffelovens 222 begået overfor 13-årige piger, som den tiltalte havde et kærestelignende forhold til. I de øvrige 12 ankedomme blev byrettens dom stadfæstet. 4.3. Straffene i sagerne om overtrædelse af straffelovens 222 4.3.1. Indledning Som det fremgår ovenfor under afsnit 2, er der ved lovændringen tilsigtet en vis generel forhøjelse af straffene for overtrædelse af straffelovens 222. Det er samtidig forudsat, at forhøjelsen af strafferammen ikke ændrer ved den betydelige nuancering i den konkrete strafudmåling i sådanne sager. Det er endvidere anført, at forhøjelsen af strafferammerne i straffelovens 222 ikke vil føre til væsentlige begrænsninger i muligheden for at idømme en betinget dom med vilkår om behandling i tilfælde, hvor strafniveauet i dag ligger mellem 4-6 måneders fængsel og fængsel i 1 år og 6 måneder. Der foreligger dog ikke i forarbejderne klare tilkendegivelser om det hidtidige strafniveau, der som nævnt er nuanceret, eller mere generelle tilkendegivelser om, hvilken strafskærpelse der tilsigtes, og rigsadvokaturen har heller ikke foretaget egentlige undersøgelser på dette område inden ændringen af straffelovens 222. Gennemgangen af de konkrete sager nedenfor i afsnit 4.3.2. sker derfor ligesom i den tidligere redegørelse, uden at der foreligger en systematiseret redegørelse for straffene i sager om overtrædelse af straffelovens 222 forud for lovændringen. Det er således vanskeligt med sikkerhed at vurdere, i hvilken grad den forudsatte strafforhøjelse er slået igennem i praksis, og der er derfor først og fremmest tale om en redegørelse for straffene, sådan som domstolene har udmålt dem i konkrete sager efter lovændringen, og en mere fri vurdering af strafniveauet i lyset af forarbejderne til lovændringen. - 46 -
6 I denne redegørelse har det i øvrigt på grund af det højere sagsantal været muligt at fremhæve særlige kategorier af sager og foretage gennemgangen i lyset af de omstændigheder, hvorunder det seksuelle overgreb er begået. I det følgende (og i bilaget) er sagerne således opdelt i kategorier, hvor forholdet er begået overfor kærester eller andre personer, som den tiltalte har haft en kærestelignende relation til (afsnit 4.3.2.), sager, hvor forholdet er begået inden for familien (afsnit 4.3.3.), sager, hvor forholdet er begået overfor en forurettet, som tiltalte har været ansvarlig for i en pasningssituation (afsnit 4.3.4.), samt sager, hvor forholdet er begået overfor en forurettet, som har været betroet den tiltalte til undervisning eller lignende (afsnit 4.3.5.). Herudover er der en række sager af forskellig karakter, som det ikke har været muligt at kategorisere. Disse andre tilfælde er beskrevet i afsnit 4.3.6. Det bemærkes, at sager, hvor de seksuelle overgreb tillige er henført til straffelovens 216 om voldtægt, ikke er medtaget i denne redegørelse. Disse sager indgår i den undersøgelse af straffene i voldtægtssager, der er udarbejdet samtidig med den her foreliggende redegørelse. 4.3.2. Straffene i sager vedrørende kæresteforhold og andre kærestelignende relationer Der er indberettet 10 sager (herunder fire ankedomme), som kan henføres til denne kategori. Det drejer sig dels om sager, hvor tiltalte og forurettede var kærester eller på anden måde følelsesmæssigt engageret, dels sager, hvor tiltalte og forurettede i fælles forståelse mødtes en eller flere gange med henblik på seksuelle aktiviteter. De forurettedes alder varierer fra 12 år til 14 år. I dommene 1-6, hvoraf dom 1 og 6 er ankedomme, er der tale om forholdsvis korte frihedsstraffe på mellem 60 dage og 4 måneder, som i alle tilfælde blev gjort betinget, dom 6 dog med vilkår om samfundstjeneste. Forholdene mellem forurettede og tiltalte var af kortere varighed, fra et enkelt møde til et forhold af ca. 4 måneders varighed. De laveste straffe findes i dom 1 og 2 (fængsel i 60 dage betinget). I dom 2 var det en 21-årig tiltalt, der havde haft samleje med en 14-årig pige, som han havde et kærestelignende forhold til, mens det i dom 1 var en kun 17-årig tiltalt, der havde haft samleje med sin 13-årige kæreste, og som samtidig blev dømt for overtrædelse af straffelovens 123, 244 og 266. I den sidstnævnte sag nedsatte landsretten straffen fra fængsel i 3 måneder til fængsel i 60 dage, som det undtagelsesvist fandtes forsvarligt at gøre betinget. Overtrædelsen af straffelovens 222 ville formentlig kunne være afgjort med et tiltalefrafald, hvis der ikke skulle rejses tiltale for de øvrige straffelovsovertrædelser. I dommene 3-6 (3 og 4 måneders fængsel) var aldersforskellen mellem de tiltalte og forurettede lidt større, idet tiltaltes alder i gennemsnit var ca. 27 år, når der ses bort fra den 19-årige medtiltalte i dom 4, mens de forurettedes gennemsnitlige alder var ca. 14 år. I dom 6 fandt landsretten det undtagelsesvist forsvarligt at gøre straffen på 4 måneders fængsel betinget, dog med vilkår om bl.a. samfundstjeneste. - 47 -
7 I dom 7 var der tale om et kærestelignende forhold af ca. 2½ års varighed, som blev indledt, da tiltalte var 32 år og forurettede 12 år, og som udviklede sig til fuldbyrdede samlejer, da forurettede var blevet 13 år. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 10 måneder, idet retten på den ene side lagde vægt på den lange tid, lovovertrædelserne havde stået på, selvom tiltalte var bekendt med forurettedes alder, og på den anden side, at forurettede helt frivilligt havde indvilliget i forholdene. I dom 9, som er en ankedom, blev straffen fastsat til fængsel i 1 år og 6 måneder, idet landsretten forhøjede byrettens strafudmåling med 3 måneder under henvisning til lov nr. 380 af 6. juni 2002. Både byret og landsret gjorde straffen delvis betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling som led i ordningen med behandling af personer, der har begået visse seksualforbrydelser, som alternativ til straf. Sådanne domme forudsattes som nævnt i afsnit 2.1. og 2.2. ved lovændringen fortsat idømt i stort set uændret omfang og giver ikke anledning til bemærkninger. I dom 8, som er en ankedom, og i dom 10 blev straffen fastsat til henholdsvis fængsel i 1 år og 3 måneder og fængsel i 2 år. Dommene kan imidlertid ikke anses for egnede til at belyse strafniveauet i sager om overtrædelse af straffelovens 222, idet de tiltalte, der begge tidligere var straffet for voldsog berigelseskriminalitet, samtidig blev dømt for en række andre ikke ubetydelige overtrædelser af straffeloven Som nævnt i afsnit 2.1. og 2.2. var det i forarbejderne til lovændringen forudsat, at den tidligere praksis, hvorefter en ung persons samleje med en 14-årig efter omstændighederne kan afgøres med et tiltalefrafald, ville kunne videreføres. I de ovennævnte sager (bortset fra dom 1) har aldersforskellen mellem tiltalte og forurettede dog været så stor, at tiltalefrafald ikke har kunne komme på tale. Det er i øvrigt ved strafudmålingen tillagt betydelig vægt, at de seksuelle aktiviteter er foregået i enighed mellem parterne. Herudover er der typisk lagt vægt på den forurettedes alder, aldersforskellen, relationen mellem forurettede og tiltalte samt forholdenes karakter og varighed. Dom 7 og 9 ses at adskille sig fra de øvrige omtalte sager, idet der i dom 7 er tale om et langvarigt forhold til en forurettet, fra hun var 12 år, og der i dom 9 er tale om en mere systematisk opsøgen af piger i alderen 12-13 år. De øvrige sager giver grundlag for at antage, at straffen for enkeltstående eller kortvarige seksuelle forhold til piger i alderen 13-14 år ligger i niveauet 60 dage til 4 måneders fængsel, som der kan være grundlag for at gøre betinget, eventuelt på vilkår af samfundstjeneste. - 48 -
8 4.3.3. Straffene i sager vedrørende familieforhold Der er indberettet 16 sager (herunder ni ankedomme), som kan henføres til denne kategori. Det drejer sig dels om forhold begået over for biologiske børn, adoptivbørn og stedbørn (14 sager) samt i mere fjerne familierelationer som f.eks. samleverens barnebarn eller kærestens niece (to sager). I dom 11-14, hvoraf dom 11, 13 og 14 er ankedomme, er der tale om et eller et par enkeltstående overgreb begået over for forurettede i alderen 4-12 år. I disse domme blev der udmålt straffe på 3-4 måneders fængsel, hvilket er det laveste strafniveau i denne gruppe af sager. I dom 13 gjorde både byret og landsret straffen på 4 måneders fængsel betinget af bl.a. samfundstjeneste, idet der i landsretten dog var dissens af to dommere for ubetinget straf. I dom 14 skærpede landsretten straffen fra 3 til 4 måneders fængsel med henvisning lov nr. 380 af 6. juni 2002. Dom 15 og 16, som begge er ankedomme, blev afgjort med fængsel i 6 måneder. Der var i begge tilfælde tale om flere overgreb i form af anden kønslig omgængelse end samleje begået i perioder på lige under et år. De forurettede var henholdsvis 6 og 5 år, da overgrebene begyndte. I seks domme (dom 17-20 og 22-23, hvoraf dom 17 og 22 er ankedomme), blev de udmålte straffe på fængsel fra 8 måneder til 2 år gjort delvis betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling som led i ordningen med behandling af personer, der har begået visse seksualforbrydelser, som alternativ til straf. Denne ordning er forudsat at komme på tale som alternativ til ubetingede fængselsstraffe fra 4-6 måneder og op til omkring 1½ år, men ordningen blev som anført også anvendt i dom 22 og 23, hvor straffene blev udmålt til fængsel i 2 år. I dom 22, hvor der i landsretten var dissens af en dommer for at gøre straffen ubetinget, udtalte landsrettens flertal, at det under hensyn til, at tiltalte måtte anses for at være egnet til at modtage en behandlingsdom, og at en del af straffen svarende til 6 måneders fængsel var så godt som afsonet, efter omstændighederne ikke var udelukket at gøre straffen delvis betinget på vilkår som bestemt i den indankede dom. I dom 23 bemærkede byretten, at selv om den af tiltalte forskyldte straf oversteg det typiske område for ordningen, fandtes det alligevel forsvarligt at idømme tiltalte en sådan sanktion i form af en delvis betinget dom. Som tidligere nævnt var det ved lovændringen forudsat, at sådanne domme fortsat blev idømt i stort set uændret omfang. Jeg har derfor ingen bemærkninger til de seks domme, herunder efter omstændighederne heller ikke til dom 22 og 23, hvor domstolene efter en helt konkret vurdering fandt grundlag for at anvende ordningen med behandling på trods af en lidt højere straf end forudsat i denne ordning. I dommene 21 og 24 blev der udmålt fængselsstraffe på henholdsvis 1 år og 9 måneder samt 2 år. I dom 21, hvor den tiltalte på forskellig vis havde lagt pres på sin 13-årige adoptivdatter for at opnå samleje og anden kønslig omgængelse end samleje, henviste byretten til lov nr. 380 af 6. juni 2002. I - 49 -
9 dom 24 blev der særligt lagt vægt på, at tiltaltes jævnlige overgreb på sin datter i form af anden kønslig omgængelse end samleje havde fundet sted over en periode på 9 år. Den sidstnævnte dom, der ikke blev forelagt rigsadvokaturen inden ankefristens udløb, blev afgjort med lav straf i forhold til det lange tidsrum, hvori overgrebene havde fundet sted. I dom 25, som er en ankedom, havde tiltalte over en periode på ca. et halvt år bl.a. haft anden kønslig omgængelse med sin 10-årige datter og dennes 7-8-årige halvsøster, ligesom tiltalte i mere end et tilfælde havde haft samleje med den yngste pige. Straffen blev i både by- og landsret udmålt til fængsel i 2 år og 9 måneder med henvisning til bl.a. forholdenes karakter og grovhed. Den højeste straf blev udmålt i dom 26, som er en ankedom, hvor tiltalte i en længere årrække havde haft anden kønslig omgængelse end samleje med sin datter, ligesom han flere gange, efter hun var fyldt 12 år, herunder mindst en gang efter den 8. juni 2002, havde haft samleje med hende. Landsretten forhøjede straffen fra 3 års fængsel til fængsel i 3 år og 6 måneder med henvisning til lov nr. 380 af 6. juni 2002. I denne gruppe af sager ses domstolene typisk at lægge vægt på forurettede alder, overgrebenes karakter og varighed, over hvor lang en periode overgrebene har fundet sted, om der er forsøgt og/eller gennemført samleje, om der er lagt betydeligt pres på forurettede eller anvendt tvang, samt på forurettedes tilknytning til den tiltalte. Sagerne varierer imidlertid meget i karakter og grovhed, hvilket gør dem vanskeligt sammenlignelige. Hertil kommer, at en forholdsvis stor del af sagerne er omfattet af ordningen med behandling af personer, der har begået visse seksualforbrydelser, som alternativ til straf. Denne ordning anvendes således særligt ofte ved seksuelle overgreb i familieforhold, jf. Rigsadvokatmeddelelse nr. 6/1997. De indberettede sager giver mig dog grundlag for at antage, at straffen for et eller et par enkeltstående overgreb i form af anden kønslig omgængelse end samleje formentlig ligger i niveauet 3-4 måneders ubetinget fængsel, når der ikke foreligger andre skærpende omstændigheder. Derimod er der ikke grundlag for en mere generel vurdering af de øvrige sager indenfor denne gruppe, idet sagerne som tidligere anført er meget forskellige, og strafudmålingen ifølge dommenes præmisser er sket efter en meget konkret vurdering af omstændighederne i sagerne. Som det fremgår, er der dog i flere af sagerne henvist til strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, og der er ikke grundlag for at antage, at strafskærpelsen ikke er indgået ved straffastsættelsen. 4.3.4. Straffene i sager vedrørende pasningsforhold Der er indberettet tre sager (herunder en ankedom), som kan henføres til denne kategori, hvor den tiltaltes kontakt med den eller de forurettede er opnået gennem børnepasning. - 50 -
10 I dom 27, der er en ankedom, og dom 28 var der tale om enkeltstående forhold af anden kønslig omgængelse end samleje begået overfor piger på henholdsvis 5 og 7 år. I dom 27 forhøjede landsretten straffen fra 3 til 4 måneders fængsel med henvisning til lov nr. 380 af 6. juni 2002. I dom 28, hvor der tillige var tale om forsøg på samleje, blev straffen udmålt til 6 måneders fængsel, som blev gjort betinget af bl.a. sexologisk/psykiatrisk behandling som led i ordningen med behandling af personer, der har begået visse seksualforbrydelser, som alternativ til straf. I dom 29 havde tiltalte i løbet af en periode på ca. 1½ år haft anden kønslig omgængelse end samleje med i alt fire piger i alderen 8 til 13 år, som han ofte passede, ligesom han havde besiddet børnepornografi. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 9 måneder, idet der i skærpende retning blev lagt vægt på, at de forurettede havde haft et tillidsforhold til tiltalte, som han udnyttede. Materialet i denne gruppe af sager er for spinkelt til at udlede mere generelle betragtninger om strafudmålingen. De foreliggende afgørelser kan dog give det indtryk, at straffen for enkeltstående overtrædelser i form af anden kønslig omgængelse end samleje ligger i nogenlunde samme niveau som ved enkeltstående overtrædelser af samme karakter begået i familieforhold, dvs. i niveauet omkring 3-4 måneders ubetinget fængsel. Det bemærkes i den forbindelse, at der i dom 28, hvor straffen blev udmålt til fængsel i 6 måneder betinget af behandling, blev lagt betydelig vægt på, at der tillige var forsøgt samleje med den forurettede. 4.3.5. Straffene i sager vedrørende undervisningsforhold Der er indberettet fire sager (herunder to ankedomme), som kan henføres til denne kategori, hvor den eller de forurettede har været betroet tiltalte til undervisning. I dom 30 var der tale om et enkeltstående forhold af mindre grov karakter begået af en spejderleder overfor en 14-årig pige, og her blev straffen udmålt til 60 dages fængsel, som blev gjort betinget af bl.a. samfundstjeneste. I dom 31 og 32, som er ankedomme, blev de tiltalte i både by- og landsret idømt 4 måneders fængsel. I dom 31 var det en folkeskolelærer, som flere gange havde haft samleje med en af sine 13-årige elever, der var forelsket i ham, mens det i dom 32 var en musiklærer, som flere gange havde haft anden kønslig omgængelse end samleje med en 8-9-årig privatelev. Landsrettens strafudmåling i den sidstnævnte sag synes at være i overensstemmelse med strafniveauet i dom 27, hvor der var tale om børnepasning. I dom 33 var det en danseinstruktør, som havde haft seksuelle forhold til fem elever i alderen 13-17 år, herunder flere fuldbyrdede samlejer med fire af pigerne. Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og 6 måneder, som blev gjort betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling. - 51 -
11 Kun i dom 33 blev der i medfør af straffelovens 79 truffet bestemmelse om frakendelse af retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn. Det bemærkes i den forbindelse, at landsretten i dom 31 frifandt tiltalte for en lignende påstand med henvisning til de udviste forholds særlige omstændigheder (forurettede var forelsket i tiltalte), mens der i dom 30 og 32 ikke blev nedlagt en sådan frakendelsespåstand. Materialet i denne gruppe af sager er ligeledes spinkelt, hvortil kommer, at der er tale om sager af meget forskelligartet karakter. Dom 32 indikerer dog, at enkeltstående overtrædelser i form af anden kønslig omgængelse end samleje ligger i nogenlunde samme niveau som enkeltstående overtrædelser af samme karakter begået i familie- og pasningsforhold, dvs. ubetinget fængsel i 3-4 måneder. 4.3.6. Straffene i sager vedrørende andre tilfælde Der er indberettet seks sager (herunder tre ankedomme), som ikke kan henføres til en af de foregående kategorier. I dom 34, hvor der blev idømt betinget dom uden straffastsættelse, var gerningsmanden kun 16 år, og der var tale om et forhold af kort varighed og mindre grovhed end i mange andre sager om overtrædelse af straffelovens 222. Dom 35, der endte med 8 måneders fængsel betinget af bl.a. sexologisk/psykiatrisk behandling, giver mig ikke anledning til bemærkninger. Det samme gælder dom 36, hvor den tiltalte skubbede en 14- årig dreng ned i en stol og fastholdt ham, mens tiltalte førte forurettedes hånd ned til sit lem, hvorved tiltalte fik sædafgang, ligesom tiltalte efterfølgende manipulerede forurettedes lem inden for og uden på tøjet. Byretten fastsatte her straffen til fængsel i 1 år. I dom 37, der er en ankedom, stadfæstede landsretten en straf på fængsel i 1 år og 3 måneder for anden kønslig omgængelse end samleje af kortere varighed samt blufærdighedskrænkelse begået over for en 6-årig dreng. Ved strafudmålingen havde byretten i skærpende retning henvist til forholdets karakter, forurettedes alder, og at tiltalte flere gange tidligere var straffet for ligeartet kriminalitet. Anklagemyndigheden var af den opfattelse, at straffen især under hensyn til forstraffene burde være højere. Rigsadvokaturen ansøgte på denne baggrund om tilladelse til at anke landsrettens dom til Højesteret, men ansøgningen blev ikke imødekommet. I dom 38, som er en ankedom, tvang tiltalte under trussel med en kniv en 14-årig pige til at sutte på sit lem til sædafgang. Landsretten stadfæstede byrettens dom på fængsel i 1 år og 6 måneder med henvisning til bl.a. lov nr. 380 af 6. juni 2002. I dom 39, som ligeledes er en ankedom, havde T1 to gange haft samleje med en 14-årig pige (F2) under anvendelse af tvang, herunder en gang med hjælp fra T2. Endvidere havde T1 flere gange haft samleje med F1, fra hun var 13-15 år, ligesom han flere gange havde haft anden kønslig omgængelse - 52 -
12 end samleje med begge piger fra de var henholdsvis 11 og 12 år. Landsretten stadfæstede T1 s straf på fængsel i 3 år og 6 måneder, men forhøjede straffen for T2 fra 1 års fængsel til fængsel i 1 og 6 måneder med henvisning til forholdets grove karakter. I dom 38 og 39 burde anklagemyndigheden efter min opfattelse tillige have rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens 216 om voldtægt. Det forhold, at der ikke blev rejst en sådan tiltale, har formentlig været medvirkende til, at der ikke er fastsat højere straffe. Det bemærkes i øvrigt, at det i forarbejderne til strafskærpelsen synes forudsat, at der kan ske strafforhøjelse på op mod 1 år i sager, hvor overgrebene har en vis lighed med voldtægt. Jeg finder derfor, at straffene i disse to sager må anses for at ligge i underkanten af det tilsigtede strafniveau. 5. Samlet vurdering og konklusion Som nævnt ovenfor i afsnit 4.3.1. er det vanskeligt at vurdere strafniveauet bl.a. fordi, der ikke foreligger redegørelser om straffene forud for strafskærpelsen. Hertil kommer, at sager om overtrædelse af straffelovens 222 i høj grad er svære at sammenligne, idet de omfatter forhold af meget forskellig karakter og grovhed, ligesom strafudmålingen ifølge dommenes præmisser sker efter en meget konkret vurdering af sagens omstændigheder. Som det fremgår af dommene i bilaget og beskrivelsen ovenfor i afsnit 4.3., er der endvidere i denne redegørelse tale om et bredt spektrum af sager, idet overgreb, som henføres til straffelovens 222, spænder fra anden kønslig omgængelse end samleje i kæresteforhold, f.eks. et seksuelt forhold mellem en 14-årig pige og 17-årig ung mand, til voksne personers længerevarende og meget grove misbrug af mindre børn. Også sagernes omstændigheder er meget forskellige afhængig af f.eks. misbrugets karakter og varighed, antallet af overgreb, forurettedes alder, eventuel anvendelse af tvang samt forholdet mellem tiltalte og forurettede, herunder om der f.eks. består et særligt tillids- eller afhængighedsforhold. Det er på denne baggrund ikke overraskende, at straffene varierer mellem betinget dom uden straffastsættelse, betinget eller delvis betinget dom med straffastsættelse, herunder med vilkår om behandling, og ubetingede straffe i intervallet mellem 3 måneders fængsel og fængsel i 3 år og 6 måneder. Straffene i sager vedrørende kæresteforhold og andre kærestelignende relationer giver mig ikke anledning til bemærkninger. Selv om forhold mellem en 12-14-årig pige og en ældre dreng/mand oftest indebærer en udnyttelse af den helt unge pige, skal sagerne samtidig ses i lyset af, at det seksuelle forhold er indgået i enighed mellem parterne, og at piger i denne aldersgruppe i nogle tilfælde kan være mere modne end andre af deres jævnaldrende. Sagerne, hvor straffen er gjort hel eller delvis betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling, giver mig heller ikke anledning til bemærkninger. Som tidligere nævnt var det ved lovændringen forud- - 53 -
13 sat, at ordningen med behandling af personer, der har begået visse seksualforbrydelser, som alternativ til straf, fortsat skal anvendes i stort set uændret omfang. De øvrige sager omfatter en række meget forskelligartede forhold. I seks af sagerne, herunder fem ankedomme, er der i præmisserne vedrørende strafudmålingen udtrykkeligt henvist til strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. I fire af disse sager (dom 9, 14, 26 og 27) skærpede landsretten byrettens dom med henvisning til lovændringen. Efter en samlet vurdering af straffene i de foreliggende sager er det min opfattelse, at der ved straffastsættelsen i hovedparten af sagerne i vidt omfang er taget hensyn til, at straffen efter lovændringen skulle skærpes. Som det fremgår ovenfor i afsnit 4.3., er der dog enkelte sager, som efter min opfattelse ligger i underkanten af det strafniveau, som må anses for tilsigtet med strafskærpelsen. I dom 24 synes straffen på 2 års fængsel således noget lav set i lyset af tiltaltes jævnlige overgreb på sin datter, der fandt sted over en periode på ni år. Dommen burde efter min opfattelse af anklagemyndigheden være anket til landsretten med påstand om skærpelse, men sagen blev som tidligere anført ikke forelagt rigsadvokaturen inden ankefristens udløb. I dom 37 var det anklagemyndighedens opfattelse, at straffen burde være højere, særligt henset til tiltaltes tidligere straffe for ligeartet kriminalitet. Anklagemyndighedens ansøgning om 3. instansbevilling blev imidlertid ikke imødekommet, formentlig fordi sagen netop som følge af forstraffene var atypisk. Straffene i dom 38 og 39 er efter min opfattelse også milde set i forhold til overgrebenes karakter og grovhed, herunder især i lyset af, at der i dom 38 blev truet med en kniv, og i dom 39 var tale om to forurettede og to gerningsmænds anvendelse af tvang i forbindelse med samleje med den ene pige. Ved straffastsættelsen har det dog formentlig spillet ind, at anklagemyndigheden ikke havde rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens 216 om voldtægt, selv om der synes at have været grundlag herfor. Sammenfattende er det herefter min opfattelse, at strafudmålingen i sager om overtrædelse af straffelovens 222 generelt set må antages at tage udgangspunkt i tilkendegivelserne i forarbejderne til lov nr. 380 af 6. juni 2002 om skærpelse af straffen. Under hensyn til de enkelte sager, hvor straffen i lyset af strafskærpelsen efter min opfattelse må anses for at være for lav, finder jeg dog, at anklagemyndigheden fortsat bør være særlig opmærksom på strafudmålingen i sager om overtrædelse af straffelovens 222 og herunder tage initiativ til at anke domme med påstand om skærpelse, hvis der findes grundlag for det. - 54 -
RIGSADVOKATEN Bilag J.nr. 2004-120-0015 Oversigt over domme i sager om overtrædelse af straffelovens 222 Indledning Beskrivelsen af dommene er opdelt i følgende grupper: Kæresteforhold og andre kærestelignende relationer Familieforhold Pasningsforhold Betroet til undervisning Andre tilfælde Om denne opdeling henvises til beskrivelsen under de tilsvarende overskrifter i redegørelsen afsnit 4.3. Beskrivelsen er foretaget på en sådan måde, at de oplysninger, der må antages at have haft væsentlig betydning for straffastsættelsen, fremgår. Såfremt der er uenighed mellem by- og landsret om straffastsættelsen, eller såfremt der har været dissens, fremgår det af beskrivelsen. Kæresteforhold og andre kærestelignende relationer Dom 1 - Østre Landsrets ankedom af 13. oktober 2004 Fængsel i 60 dage betinget (formildelse) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, begået af en 17-årig ung mand. Tiltalte havde været kæreste med den 13-årige forurettede i ca. 3 uger, inden de havde samleje på tiltaltes bopæl. Endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens 232 ved efterfølgende gentagne gange at have opfordret forurettede til at sutte på sin vens lem og overtrædelse af straffelovens 123 og 266 ved telefonisk at have truet en anden person i anledning af dennes forventede anmeldelse til politiet og underretning af tiltaltes søster. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på, at der var en væsentlig forskel på tiltaltes og forurettedes alder, at blufærdighedskrænkelsen under de foreliggende omstændigheder ansås for betydelig, og at truslerne var fremsat vedrørende et forhold, som måtte anses for at være moralsk belastende for tiltalte. I landsretten blev tiltalte frifundet for overtrædelsen af straffelovens 232, men tillige dømt for overtrædelse af straffelovens 244 ved at have slået forurettede flere gange i ansigtet med flad hånd. Landsretten ændrede straffen til fængsel i 60 dage, som under hensyn til tiltaltes alder, det oplyste om tiltaltes gode personlige forhold og efter - 55 -
2 en samlet vurdering af omstændighederne ved den begåede kriminalitet, undtagelsesvist fandtes at kunne gøres betinget. Dom 2 - Ringsted Rets dom af 7. december 2004 Fængsel i 60 dage betinget Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, begået af en 21-årig mand. Tiltalte havde samleje med en 14-årig pige i hendes hjem. Tiltalte og forurettede havde lært hinanden at kende i BonBon Land, hvor tiltalte arbejdede. Forholdet blev begået, da forurettede inviterede tiltalte hjem en dag, hvor hun var alene hjemme. Retten fastsatte straffen til 60 dages betinget fængsel. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at overtrædelsen måtte anses for at være sket i enighed mellem parterne og ikke kunne anses som udslag af tiltaltes på baggrund af alder beroende overlegenhed. Dom 3 - Ålborg Rets dom af 12. august 2004 Fængsel i 3 måneder betinget Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, begået af 25-årig mand. Tiltalte var kæreste med den 14- årige forurettede, og de havde i løbet af en periode på ca. 4 måneder haft samleje flere gange. Forurettede blev gravid og fik en abort. Retten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder, som blev gjort betinget. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på, at tiltalte og forurettede havde været i et fast kæresteforhold og fortsat havde gode relationer. Under disse omstændigheder og med henvisning til tiltaltes gode personlige forhold blev straffen gjort betinget. Dom 4 - Fåborg Rets dom af 19. august 2004 Fængsel i henholdsvis 3 måneder betinget og 40 dage betinget Anden kønslig omgængelse end samleje efter straffelovens 225, jf. 222, stk. 1, begået af en 30- årig mand (T1) og en 19-årig mand (T2). T1 var kommet i kontakt med den 14-årige forurettede dreng via internettet, og de mødtes flere gange, inden de havde seksuelt samvær i form af gensidig oralsex. Da T1 blev kæreste med T2, mødtes de begge med forurettede 2-4 gange, hvor der ligeledes var tale om gensidig oralsex. Retten fastsatte T1 s straf til fængsel i 4 måneder og T2 s straf til fængsel i 40 dage. Straffene blev for begges vedkommende gjort betinget med henvisning til de tiltaltes personlige forhold. Dom 5 - Odense Rets dom af 3. marts 2004 Fængsel i 4 måneder betinget Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, og 224, jf. 222, stk. 1, begået af en 31-årig mand. Tiltalte og den 14-årige forurettede lærte hinanden at kende i en bowlingklub. Forurettede blev forelsket i tiltalte, og hun kom derfor ofte i tiltaltes og hans kærestes fælles hjem, hvor hun også overnattede. Under disse besøg havde tiltalte og forurettede flere gange anden kønslig omgængelse end samleje, idet tiltalte befølte forurettedes kønsdel og lod hende beføle sine kønsdele, ligesom han slikkede hende i skridtet og lod hende sutte på sit erigerede lem. Endvidere havde tiltalte og forurettede ved en enkelt lejlighed samleje. Retten fastsatte straffen til fængsel i 4 måneder, som blev gjort betinget. Ved strafudmålingen lagde retten dels vægt på tiltaltes og forurettedes alder på gerningstidspunkterne, dels - 56 -
3 at forurettede opsøgte tiltalte og ønskede de seksuelle forhold gennemført, fordi hun var forelsket i ham. Dom 6 - Østre Landsrets ankedom af 26. april 2004 (TfK2004.447) Fængsel i 4 måneder, betinget af bl.a. 100 timers samfundstjeneste (formildelse) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, begået af en 23-årig mand. Tiltalte og den 13-årige forurettede fik kontakt med hinanden via internettet. I løbet af en periode på ca. 2½ måned havde de samleje 7-8 gange på tiltaltes bopæl. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 4 måneder. Retten lagde herved vægt på forurettedes alder sammenholdt med tiltaltes alder samt antallet af samlejer. Landsretten fandt straffen passende udmålt. Med henvisning til omstændighederne ved handlingerne sammenholdt med tiltaltes gode personlige forhold og det indtryk, som tiltalte havde gjort under domsforhandlingen, fandt landsretten det undtagelsesvist forsvarligt at gøre straffen betinget af bl.a. 100 timers samfundstjeneste. Dom 7 - Ringsted Rets dom af 17. august 2004 Fængsel i 10 måneder (tillægsstraf) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, og 224, jf. 222, stk. 1, jf. 89, begået af en på domstidspunktet 36-årig mand. I perioden fra marts 2001 til juni 2002, hvor forurettede var 12-13 år, havde tiltalte flere gange anden kønslig omgængelse end samleje med forurettede, herunder oralsex. Endvidere havde tiltalte ca. 10 gange samleje med forurettede i perioderne fra juni til august 2002 og fra april til september 2003, hvor forurettede var 13-14 år. Tiltalte og forurettede var forelsket i hinanden, og det seksuelle samvær fandt sted i tiltaltes lastbil, på hans bopæl samt på andre privatadresser. Tiltalte blev samtidig dømt for spirituskørsel. Retten fastsatte straffen til fængsel i 10 måneder. Dommen var delvist en tillægsstraf i forhold til to tidligere domme for overtrædelse af færdselsloven, hvor tiltalte blev idømt henholdsvis bøde samt 20 dages betinget fængsel og tillægsbøde. Ved strafudmålingen lagde retten på den ene side vægt på den lange tid, lovovertrædelserne havde stået på, selvom tiltalte var bekendt med forurettedes alder. På den anden side lagde retten vægt på, at forurettede helt frivilligt havde indvilliget i forholdene. Dom 8 - Østre Landsrets ankedom af 1. december 2004 Fængsel i 1 år og 3 måneder (delvis tillægsstraf) (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, jf. 89, begået af en 21-årig mand. Tiltalte og den 13- årige forurettede, som havde mødt hinanden tilfældigt, indledte et seksuelt forhold, hvor de i løbet af 1 måned i medio 2003 havde samleje mindst 10 gange i tiltaltes bil. Tiltalte blev endvidere dømt for flere overtrædelser af straffelovens 276 og for overtrædelse af straffelovens 266 ved at have truet med en pistol. Tiltalte var tidligere straffet for bl.a. trusler og berigelseskriminalitet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 3 måneder. Dommen var delvist en tillægsstraf i forhold til en tidligere dom for tyveri, hvor tiltalte blev idømt en tillægsstraf på 40 dages fængsel. Ved strafudmålingen lagde byretten vedrørende 222-forholdet på den ene side vægt på antallet af samlejer og den relativt store aldersforskel, og på den anden side det lange tidsrum, der var forløbet, siden forholdene blev begået. Landsretten stadfæstede byrettens dom. - 57 -
4 Dom 9 - Østre Landsrets ankedom af 10. august 2004 (UfR2004.2845Ø) Fængsel i 1 år 6 måneder, heraf 1 år betinget af bl.a. psykiatrisk/ sexologisk behandling (skærpelse) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, jf. til dels 224, begået af en 25-årig mand. Tiltalte fik via internettet kontakt til fem piger i alderen 12-13 år, som han i løbet af en periode på ca. 9 måneder indledte seksuelle forhold til, herunder to længerevarende forhold. Han havde anden kønslig omgængelse end samleje med fire af pigerne, herunder oralsex. Endvidere havde han samleje med tre af pigerne, hvoraf der i to af forholdene var tale om adskillige vaginale og anale samlejer. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år 3 måneder, heraf 7 måneder betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling med et indledende pensionsophold på en af Kriminalforsorgens institutioner i 3 måneder. Ved strafudmålingen lagde byretten på den ene side vægt på, at der var tale om seksuelle forhold til fem piger, heraf tre enkeltstående forhold og to længerevarende, og at pigerne på tidspunktet for forholdene var 12-13 år. På den anden side lagde byretten vægt på, at tiltalte ikke var dømt for at have gennemført de seksuelle handlinger ved vold eller tvang, og at der ikke havde været et særligt tillidsforhold mellem tiltalte og pigerne. Med henvisning til forholdenes karakter af kæresteforhold, og at tiltalte ikke tidligere var straffet, blev anklagemyndighedens påstand om pålæg i medfør af straffelovens 236, stk. 2, ikke taget til følge. Landsretten ændrede straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder med henvisning til den ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 tilsigtede skærpelse af straffen (dissens af en dommer for fængsel i 2 år). Landsretten tiltrådte i den forbindelse, at straffen kunne gøres delvis betinget. Landsretten lagde herved vægt på, at tiltalte havde gode personlige forhold, og at han havde været varetægtsfængslet i ca. 8 måneder. Den betingede del af straffen blev fastsat til 12 måneder. Tiltalte blev samtidig meddelt pålæg efter straffelovens 236, stk. 2, om ikke at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller uden politiets tilladelse selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under den nævnte alder. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at der var tale om ligeartede forhold, der strakte sig over adskillige måneder. Dom 10 - Helsingør Rets dom af 18. februar 2004 Fængsel i 2 år (delvis tillægsstraf) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, 224, jf. 222, stk. 2, jf. til dels 21, begået af en 20-årig mand. Tiltalte havde flere gange samleje med en 13-årig pige, som var forelsket i ham. Endvidere havde tiltalte en gang tvunget forurettede til sutte på sit lem ved bl.a. at rive hende hårdt i håret, ligesom han en gang på lignende måde havde forsøgt at få forurettede til dette. Det seksuelle samkvem fandt sted flere forskellige steder, herunder på tiltaltes bopæl, hos hans venner og på diverse offentlige steder. Tiltalte blev samtidig dømt for overtrædelse af straffelovens 123, 266, 276, 278 og 288, stk. 1, nr. 1. Tiltalte, der flere gange tidligere var straffet for lignende berigelseskriminalitet samt for vold og blufærdighedskrænkelse, blev nu straffet med 2 års fængsel. Dommen var delvist en tillægsstraf i forhold til en tidligere dom for overtrædelse af bl.a. straffelovens 119, stk. 1, 244, jf. 247, stk. 1, og 276, hvor tiltalte blev idømt 5 måneders fængsel og en bøde. - 58 -
5 Familieforhold Dom 11 - Vestre Landsrets ankedom af 11. august 2004 Fængsel i 3 måneder (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 2, jf. 223, stk. 1, begået af en 41-årig mand. Tiltalte havde i perioden fra den 1. juni 2002 til den 15. september 2003 haft anden kønslig omgængelse end samleje med sin 4-5-årige steddatter, idet tiltalte i mere end et tilfælde fik forurettede til at beføle sit lem og brystkasse, mens han onanerede til sædafgang. Byretten fastsatte straffen til 3 måneders fængsel, som der efter forholdets karakter ikke var grundlag for at gøre betinget. Landsretten, der alene fandt det bevist, at overgrebet havde fundet sted ved en enkelt lejlighed, stadfæstede byrettens dom. Dom 12 - Retten i Brøndbyernes dom af 2. september 2004 Fængsel i 3 måneder Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 2, og 223, jf. 225, jf. 224, og 232 begået af en 44-årig mand. Tiltalte havde suttet på sin 7-årige adoptivsøns lem og befølt sin 10-årige søn på endeballen indenfor bukserne. Overgrebene havde fundet sted, mens børnene sov. Retten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder. Ved straffastsættelsen lagde retten vægt på, at der var tale om et overgreb på en kun 7-årig adoptivsøn, og at blufærdighedskrænkelsen vedrørte tiltaltes egen søn. Uanset tiltaltes gode personlige forhold fandt retten henset til karakteren af den begåede kriminalitet ikke at kunne gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Dom 13 - Vestre Landsrets ankedom af 19. april 2005 Fængsel i 4 måneder, betinget af bl.a. 100 timers samfundstjeneste (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 232 samt 224, jf. 222, stk. 1, og 223, stk. 1, begået af 46-47-årig mand. Tiltalte havde i slutningen af 2002 blottet sin 10-årige adoptivdatters overkrop, mens hun sov, hvorefter han befølte og slikkede hende på brysterne, ligesom han førte hendes hånd ned på sit lem. Ved en anden lejlighed havde tiltalte endvidere ført en finger op i skeden på hende og befølt hende på brysterne uden på undertøjet. Herudover havde tiltalte kysset en anden 12-13-årig pige på hendes bare brystkasse samt forsøgt at tungekysse hende, da hun i en periode opholdt sig hos tiltalte. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 4 måneder. Under hensyn til tiltaltes gode personlige forhold og den omstændighed, at det efter oplysningerne i sagen måtte lægges til grund, at tiltalte havde udøvet og fortsat udøvede en vigtig forældrefunktion for sin steddatter, fandt byrettens flertal det forsvarligt, at gøre straffen betinget af bl.a. 100 timers samfundstjeneste (dissens for ubetinget straf). Landsretten stadfæstede byrettens dom (dissens af to dommere for at gøre straffen ubetinget). Dom 14 - Østre Landsrets ankedom af 31. marts 2004 (UfR2004.1730Ø) Fængsel i 4 måneder (skærpelse) Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 2, begået af en 38-årig mand. Tiltalte var til et familiearrangement og skulle sove i telt sammen med sin kærestes 10-årige niece. I den forbindelse befølte han forurettede i skridtet og fik hende til at manipulere sit lem. Byretten fastsatte straffen til 3-59 -
6 måneders fængsel, der med henvisning til tiltaltes personlige forhold blev gjort betinget af bl.a. 80 timers samfundstjeneste og alkoholistbehandling. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 4 måneder med henvisning til lov nr. 380 af 6. juni 2002. Efter forholdets karakter fandt landsretten ikke grundlag for at gøre straffen betinget, ej heller med vilkår om samfundstjeneste. Dom 15 - Vestre Landsrets ankedom den 23. november 2004 Fængsel i 6 måneder (stadfæstelse) Anden kønslig omgængelse end samleje med et barn under 12 år samt blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens 224, jf. 222, stk. 2, og 232 begået af en 58-årig mand. Tiltalte havde i perioden fra den 1. marts 2002 til den 7. februar 2003 adskillige gange befølt sin samlevers 6-7-årige barnebarn i kønsdelen inden for tøjet, herunder ført en finger op i hendes kønsdel, ligesom tiltalte ved en lejlighed havde slikket hende i kønsdelen og på ryggen. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 6 måneder. Ved strafudmålingen lagde byretten på den ene side vægt på overgrebenes grovhed og forurettedes alder og på den anden side usikkerheden med hensyn til den periode, hvorover krænkelserne havde fundet sted samt disses antal. Landsretten, der alene fandt det bevist, at befølingerne havde fundet sted flere gange, stadfæstede byrettens dom. Dom 16 - Østre Landsrets ankedom af 20. januar 2005 Fængsel i 6 måneder (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 2, jf. 223, stk. 1, begået af en 29-årig mand, som i perioden fra den 1. januar 2002 til den 16. juni 2003 mange gange havde befølt sin 5-6-årige steddatter i skridtet, stukket en finger op i hendes skede og formået hende til at beføle sit lem, ligesom han en enkelt gang fik hende til at sutte på sit lem. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 6 måneder. Landsretten, der frifandt tiltalte for at have stukket en finger op i forurettedes skede, og som anså forholdene for ophørt den 28. november 2002, stadfæstede byrettens dom. Dom 17 - Vestre Landsrets ankedom af 10. august 2004 Fængsel i 8 måneder, betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 210, stk. 3, jf. stk. 1, samt 224, jf. 222, stk. 2, jf. stk. 1, begået af en 44-årig mand, som i løbet af en periode på ca. 6 måneder mange gange havde befølt sin 10-årige datter på kønsdelen og en gang slikket hende på kønsdelen. Endvidere dømt for trusler efter straffeloven 266. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 8 måneder, som blev gjort betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling med et indledende pensionsophold på en af Kriminalforsorgens institutioner i 6 måneder, og at tiltalte ikke uden myndighedernes samtykke modtager besøg af piger under 18 år eller tager ophold hos personer, hos hvem der opholder sig piger under denne alder. Landsretten stadfæstede byrettens dom med bemærkning om, at landsretten, navnlig under hensyn til, at tiltalte havde været varetægtsfængslet i ca. 2½ måned, ikke fandt anledning til at forhøje straffen. - 60 -
7 Dom 18 - Helsinge Rets dom af 18. maj 2004 Fængsel i 1 år, betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling Overtrædelse af straffelovens 210, stk. 3, jf. stk. 1, 224, jf. 222, stk. 2, jf. 21, begået af en på domstidspunktet 42-årig mand. Tiltalte havde i en periode på under 4 år haft anden kønslig omgængelse end samleje med sin datter, født den 25. november 1991, idet han flere gange formåede at få hende til at onanere sig til udløsning, forsøgte at opnå samleje med hende, adskillige gange stak en eller flere fingre op i hendes skede, slikkede på hendes kønsdel og befølte hende på kroppen inden for og uden på tøjet. Endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens 235, stk. 2, ved at have været i besiddelse af fotos med børnepornografi. Retten fastsatte straffen til fængsel i 1 år, som blev gjort betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling med et indledende pensionsophold på en af Kriminalforsorgens institutioner i 6 måneder, alkoholistbehandling, og at tiltalte ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke modtager besøg af børn under 18 år eller tager ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under denne alder. Dom 19 - Odense Rets dom af 10. marts 2004 Fængsel i 1 år og 3 måneder, betinget af bl.a. sexologisk/psykiatrisk behandling Overtrædelse af straffelovens 210, stk. 3, jf. stk. 1, 224, jf. 222, stk. 1 og 2, og 232 begået af en på domstidspunktet 41-årig mand. Tiltalte havde befølt sin 17-årige datter på ballerne samt befølt hende på lårene og i skridtet, mens hun sov, ligesom han under en køretur havde befølt hende i skridtet og ført en finger delvis ind i hendes skede. Endvidere havde tiltalte under en køretur med en anden datter på 15 år lynet hendes nederdel ned og befølt hende på lårene. Over for sin 14-15-årige steddatter havde tiltalte i løbet af en periode på ca. 1 år mere end 30 gange befølt hende i skridtet, ligesom tiltalte i hvert fald i et tilfælde havde stukket en finger op i hendes skede. Herudover havde tiltalte befølt tre af døtrenes veninder, herunder to piger på 10 år og en pige på 16 år. Tiltalte blev endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens 244 og 291, stk. 2. Retten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 3 måneder, der blev gjort betinget af bl.a. sexologisk/psykiatrisk behandling med et indledende pensionsophold på en af Kriminalforsorgens institutioner i 3-6 måneder, og at tiltalte ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke modtager besøg af børn under 18 år eller tager ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under denne alder, eller tager nogen form for kontakt til de forurettede. Tiltalte blev samtidig meddelt pålæg i medfør af straffelovens 236, stk. 2, om ikke fremover at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller uden politiets tilladelse selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under den nævnte alder. Dom 20 - Hillerød Rets dom af 13. maj 2004 Fængsel i 1 år og 6 måneder, heraf 1 år betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling Overtrædelse af straffelovens 223, stk. 1, jf. 222, stk. 1 og 2, jf. 21, til dels jf. 224, samt 232 begået af en på domstidspunktet 37-årig mand. Tiltalte havde i perioden fra den 1. november 2001 til den 8. december 2003 to gange forsøgt at opnå samleje med sin 10-12-årige steddatter samt 20-25 gange haft anden kønslig omgang end samleje med hende, idet han gned sit lem mod hendes skridt, ligesom han utallige gange befølte hende på lårene og i skridtet, slikkede hende i skridtet, kyssede hen- - 61 -
8 de på munden samt førte hendes hånd til sit lem for at lade sig beføle. Overgrebene blev dels begået på bopælen, dels under rejser i Danmark og udlandet. Retten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder, hvoraf 1 år blev gjort betinget med vilkår om psykiatrisk/sexologisk behandling med et indledende pensionsophold på en af Kriminalforsorgens institutioner i 6 måneder, og at tiltalte i 2 år ikke uden tilsynsmyndighedernes samtykke modtager besøg af børn under 18 år eller tager ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under denne alder. Dom 21 - Ålborg Rets dom af 2. juli 2004 Fængsel i 1 år og 9 måneder Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, jf. 223, stk. 1, og 224, jf. 222, stk. 1, jf. 223, stk. 1, samt 232 begået af en på domstidspunktet 34-årig mand. Tiltalte havde i løbet af en periode på ca. 3 måneder haft samleje med sin 13-årige adoptivdatter tre gange og i løbet af en periode på yderligere 10 måneder fået hende til at sutte på sit lem mindst fem gange, ligesom han i flere tilfælde havde onaneret under hendes tilstedeværelse. Det blev lagt til grund, at det alene var tiltalte, der havde taget initiativet, og at tiltalte før og efter forholdene på forskellig vis havde lagt pres på forurettede. Tiltalte blev endvidere dømt for at have krænket blufærdigheden hos sin adoptivdatters 11-årige kusine ved at trække hendes bukser og underbukser ned. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 9 måneder (dissens for fængsel i 2 år). Ved strafudmålingen lagde retten vægt på handlingernes karakter og omfang samt det tidsrum, hvori de havde fundet sted. Endvidere lagde retten vægt på strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Dom 22 - Østre Landsrets ankedom af 22. september 2004 (TfK2004.692) Fængsel i 2 år, heraf 1 år og 6 måneder betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 210, stk. 3, jf. 222, stk. 1, jf. 224, begået af en på domstidspunktet 43-årig mand. Tiltalte havde i perioden fra februar 2001 til den 31. januar 2004 haft anden kønslig omgængelse end samleje med sin datter, fra hun var 14 år. Tiltalte befølte hende jævnligt i kønsdelen, suttede og bed hende i brysterne samt onanerede i forbindelse med befølingen. I et af disse tilfælde havde tiltalte sædafgang på hendes mave, ligesom han mindst en gang slikkede hende på kønsdelen og stak sit lem ind i hendes mund. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år, hvoraf 1 år og 6 måneder blev gjort betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling med et indledende pensionsophold på en af Kriminalforsorgens institutioner i 6 måneder, alkoholistbehandling, og at tiltalte ikke uden tilsynsmyndighedernes samtykke modtager besøg af piger under 18 år eller tager ophold hos personer, hos hvem der opholder sig piger under denne alder. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på krænkelsernes karakter, og at disse var foregået regelmæssigt gennem 3 år. Landsretten stadfæstede byrettens dom (dissens af en dommer for at gøre straffen ubetinget). Under hensyn til, at tiltalte måtte anses som egnet til at modtage en behandlingsdom, og at en del af straffen svarende til 6 måneders fængsel var så godt som afsonet, fandt landsrettens flertal, at det efter omstændighederne ikke var udelukket at gøre straffen delvis betinget på vilkår som bestemt i den indankede dom. - 62 -
9 Dom 23 - Lyngby Rets dom af 26. oktober 2004 Fængsel i 2 år, heraf 1 år og 6 måneder betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, jf. 223, stk. 1, og 224, begået af en på domstidspunktet 35-årig mand. Tiltalte havde i perioden fra 2. marts 2001 til den 11. oktober 2003 i 5-6 tilfælde haft samleje med sin 12-14-årige steddatter. Endvidere havde tiltalte talrige gange haft anden kønslig omgængelse end samleje med forurettede, idet han fik forurettede til at berøre sit lem, befølte hende på brysterne og kønsdelen samt stak en finger op i hendes skede, hvorunder han flere gange onanerede til sædafgang, ligesom han i et par tilfælde fik forurettede til at sutte på sit lem. Retten fastsatte straffen til fængsel i 2 år, hvoraf 1 år og 6 måneder blev gjort betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling med et pensionsophold på en af Kriminalforsorgens institutioner i 6 måneder, alkoholistbehandling og at tiltalte ikke uden tilsynsmyndighedernes samtykke modtager besøg af piger under 18 år eller tager ophold hos personer, hos hvem der opholder sig piger under denne alder. Retten bemærkede i den forbindelse, at selvom den af tiltalte forskyldte straf oversteg det typiske område for behandlingsordningen, fandtes det alligevel forsvarligt at idømme tiltalte en sådan sanktion i form af en delvis betinget dom. Retten lagde herved vægt på tiltaltes gode personlige forhold, ligesom det blev tillagt væsentlig betydning, at tiltalte havde meldt sig selv og straks aflagde fuld tilståelse, således at forurettede blev sparet for den psykiske belastning, som en detaljeret efterforskning og en efterfølgende domsmandssag ville indebære. Dom 24 - Fredericia Rets dom af 19. oktober 2004 Fængsel i 2 år Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 1 og 2, jf. 210, stk. 3, til dels jf. 21, samt 232 begået af en på domstidspunktet 39-årig mand. Tiltalte havde i perioden fra slutningen af 1994 til december 2003 jævnligt befølt sin datters bryster og kønsdel. Endvidere havde tiltalte i perioden fra slutningen af 1999 til december 2003 jævnligt forøvet seksuelle overgreb ved at stikke en finger ind i hendes skede, slikke hende i kønsdelen samt fået hende til at manipulere og sutte på sit lem, således at han kunne onanere og få sædafgang. I samme periode havde tiltalte forsøgt at indføre sit lem i forurettedes endetarm, hvilket mislykkedes. Overgrebene fandt sted fra forurettede var 6 til 15 år. Retten fastsatte straffen til fængsel i 2 år, idet retten lagde vægt på den lange periode, hvori forholdene var begået. Sagen blev ikke forelagt rigsadvokaturen inden ankefristens udløb. Dom 25 - Vestre Landsrets ankedom af 27. juli 2004 (TfK2004.592) Fængsel i 2 år og 9 måneder (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 2, jf. stk. 1, 224, jf. 222, stk. 2, jf. stk. 1, jf. til dels 210, stk. 3, 232 og 235, stk. 2, begået af en 51-årig mand i løbet af en periode på ca. 6 måneder. Tiltaltes 10-årige datter og dennes 7-8-årige halvsøster var ofte på besøg i tiltaltes kolonihavehus. Under disse besøg havde tiltalte i mere end et tilfælde samleje med den yngste pige, ligesom tiltalte lod hende berøre og slikke sit lem. Endvidere skete det adskillige gange, at tiltalte lod pigerne klæde sig nøgne, befølte dem på brysterne og kønsdelene og stak en finger ind i deres kønsdele, ligesom tiltalte fotograferede pigerne nøgne i seksuelt betonede stillinger. Herudover havde tiltalte besiddet billeder - 63 -
10 og en videofrekvens med børnepornografi samt krænket to andre pigers blufærdighed ved henholdsvis berøring og optagelse af seksuelt betonede fotos. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og 9 måneder. Ved strafudmålingen lagde byretten især vægt på samlejeforholdets grovhed, at overgrebene var begået over for tiltaltes datter og steddatter samt pigernes alder. Endvidere lagde byretten vægt på, at forholdene var begået over en ret lang periode samt i det hele på forholdenes grovhed. Landsretten stadfæstede byrettens dom med henvisning til karakteren og grovheden af forholdene, herunder at forholdene var sket over en længere periode mod tiltaltes datter og dennes halvsøster samt til pigernes alder. Efter forholdenes karakter og straffens længde fandt landsretten ikke, at der var grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om behandling. Dom 26 - Østre Landsrets ankedom af 11. august 2004 (UfR2004.2850Ø) Fængsel i 3 år og 6 måneder (skærpelse) Overtrædelse af straffelovens 210, stk. 1, og stk. 3, jf. stk. 1, jf. 222, stk. 1, jf. til dels 224 og 224, jf. 222, stk. 2, begået af en på domstidspunktet 44-årig mand. Tiltalte havde fra en gang i 1996 til sommeren 2003 adskillige gange fra hans datter var 6 til 14 år afklædt hende helt eller delvist, befølt hende på kroppen, herunder på brysterne og i skridtet, flere gange stukket en finger op i hendes skede samt ved en enkelt lejlighed stukket halsen af en flaske ind i hende. Endvidere havde tiltalte, fra hans datter var 12 år, haft samleje med hende 3 eller 4 gange. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 år. Ved strafudmålingen lagde byretten bl.a. vægt på overgrebenes karakter, forurettedes alder i perioden og periodens længde. I betragtning af straffens længde fandt byretten ikke at kunne gøre straffen betinget på vilkår af sexologisk/psykiatrisk behandling. Landsretten, der lagde til grund, at tiltalte i hvert fald havde haft et samleje med forurettede efter den 8. juni 2002, forhøjede straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder. Landsretten henviste herved til ændringen af straffelovens 210, stk. 3, med ikrafttræden den 1. juni 1997, hvorefter anden kønslig omgængelse end samleje skulle sidestilles med samleje i strafmæssig henseende, samt til lov nr. 380 af 6. januar 2002. Pasningsforhold Dom 27 - Vestre Landsrets ankedom af 23. marts 2004 (TfK 2004.367) Fængsel i 4 måneder (skærpelse) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 2, jf. 224, begået af en 28-årig mand, der passede en pige på 5 år. Tiltalte fik forurettede til at gnide, holde og kysse sit lem, ligesom han kyssede forurettede i skridtet og enden samt befølte hendes kønsdel. Endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens 235, stk. 2, ved på sin computer at have været i besiddelse af en videofrekvens med børnepornografi. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder. Landsretten forhøjede straffen til 4 måneders fængsel med henvisning til forholdets karakter sammenholdt med den skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens 222, stk. 2, der var tilsigtet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Af de samme grunde var der ikke grundlag for at gøre straffen betinget. - 64 -
11 Dom 28 - Grindsted Rets dom af 1. december 2004 Fængsel i 6 måneder, betinget af bl.a. sexologisk/psykiatrisk behandling Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 2, jf. stk. 1, og til dels 21, begået af en 21-årig mand, da han passede den 7-årige forurettede og hendes lillebror. Tiltalte viste forurettede pornofilm. Herefter lagde tiltalte forurettede på ryggen i en seng, hvor han tog underbukserne af hende, slikkede hende på kønsdelen og forsøgte at gennemføre samleje, hvilket han måtte opgive, da forurettede beklagede sig. Han gned herefter sit erigerede lem mod forurettedes kønsdel. Retten fastsatte straffen til fængsel i 6 måneder, der blev gjort betinget af bl.a. sexologisk/psykiatrisk behandling, og at tiltalte ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke modtager besøg af piger under 15 år eller selv tager ophold hos personer, hos hvem der opholder sig piger under denne alder. Ved strafudmålingen blev der i formildende retning lagt vægt på, at der var tale om en enkeltstående episode, mens der i skærpende retning blev lagt vægt på, at forurettede var 7 år, og at tiltalte forsøgte at have samleje med hende. Dom 29 - Århus Rets dom af 20. december 2004 Fængsel i 1 år og 9 måneder Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 1 og 2, og 232 begået af en på domstidspunktet 44-årig mand, som på sin bopæl ofte passede en række piger for venner og bekendte. I den forbindelse havde tiltalte i perioden fra marts 2002 til november 2003 over for den 9-10-årige F1 trukket hendes underbukser ned og ført sit lem ind mellem hendes ben, over for den 10-11-årige F2 stukket en finger op i hendes skede og slikket hende i skridtet, fået F1 og F2 til at manipulere sit lem, vist F2 en dildo, som han herefter lagde på hendes nøgne kønsdel, vist F1 en dildo og forsøgt at få hende til at benytte den seksuelt, over for den 12-13-årige F3 stukket sin hånd ned i hendes bukser, trukket hår af hendes kønsbehåring, trukket hendes bukser af og mod hendes vilje spredt hendes ben for at se på hendes kønsdel samt fået F1 og den 8-9-årige F4 til at vaske ham over hele kroppen, herunder hans lem. Tiltalte blev endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens 235, stk. 2, ved at have været i besiddelse af børnepornografi. Retten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 9 måneder. Ved strafudmålingen blev der på den ene side lagt vægt på, at de forurettede havde haft et tillidsforhold til tiltalte, som han udnyttede. På den anden side blev der lagt vægt på, at overgrebene ikke fandt sted i de forurettedes hjem, og at tiltalte ikke havde anvendt egentlig tvang eller trusler. Betroet til undervisning Dom 30 - Maribo Rets dom af 10. maj 2004 Fængsel i 60 dage, betinget af bl.a. 60 timers samfundstjeneste Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 1, og 223, stk. 1, begået af en 32-årig spejderleder over for en 14-årig pige. Under en spejdertur sov tiltalte, forurettede og to andre spejdere på samme værelse. Forurettede lå på en madras ved siden af tiltaltes seng. Herunder rørte tiltalte ved forurettede, herunder hendes kønsdel, ligesom han stak en finger ind mellem hendes skamlæber. Tiltalte var i 1998 dømt for voldtægt. Retten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage, der blev gjort betinget med vilkår om bl.a. 60 timers samfundstjeneste. - 65 -
12 Dom 31 - Vestre Landsrets ankedom af 10. januar 2005 Fængsel i 4 måneder (stadfæstelse) En 30-årig mandlig lærer havde i løbet af en periode på ca. 4 måneder flere gange samleje med en 13- årig pige, der var elev på den skole, hvor han underviste. Forurettede var forelsket i tiltalte, og de havde sendt hinanden adskillige sms-beskeder. Byretten, der henførte forholdet til straffelovens 223, stk. 1 og 2, og 222, stk. 1, fastsatte straffen til fængsel i 4 måneder og frakendte tiltalte retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år. Ved strafudmålingen tillagde byretten det betydelig vægt, at der ikke var anvendt tvang eller overtalelse. Landsretten, der frifandt tiltalte for overtrædelse af straffelovens 223, stk. 2, tiltrådte byrettens straffastsættelse. Efter de udviste forholds særlige omstændigheder fandt landsretten ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage påstanden om rettighedsfrakendelse til følge. Dom 32 - Vestre Landsrets ankedom af 15. marts 2005 Fængsel i 4 måneder (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 2, 223, stk. 1, og 232 begået af en 55-årig mandlig organist. Tiltalte havde en række privatelever, som han underviste i musik, herunder den 8-9- årige forurettede. I forbindelse med undervisningen befølte han flere gange forurettede på ryggen, bagdelen og lårene, ligesom han en enkelt gang stak en finger op i hendes endetarm, blottede sit lem og anmodede forurettede om at røre ved det. Overgrebene fandt sted i løbet af en periode på ca. 1½ måned. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 4 måneder, som der efter forholdets karakter ikke var grundlag for at gøre helt eller delvist betinget. Landsretten stadfæstede byrettens dom med henvisning til forholdets karakter, herunder at de seksuelle overgreb var begået i forbindelse med, at forurettede var betroet tiltalte til undervisning. Dom 33 - Nykøbing Falster Rets dom af 25. oktober 2004 Fængsel i 1 år og 6 måneder, heraf 1 år betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1, 223, stk. 1, og 224, jf. 223, stk. 1, begået af en på domstidspunktet 29-årig mandlig danselærer. Tiltalte havde flere gange haft samleje med fire piger i alderen 13-17 år, som han underviste på en danseskole, ligesom han en gang havde haft anden kønslig omgængelse end samleje med en 16-årig elev. Forholdene til tre af pigerne var fra før strafskærpelsen i juni 2002. Retten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder, hvoraf 1 år blev gjort betinget af bl.a. psykiatrisk/sexologisk behandling med et indledende pensionsophold på en af Kriminalforsorgens institutioner i 6 måneder, og at tiltalte i 2 år ikke uden myndighedernes samtykke modtager besøg af piger under 15 år eller tager ophold hos personer, hos hvilke der opholder sig piger under denne alder. Endvidere blev tiltalte for en periode af 5 år frakendt retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med piger under 18 år. Ved strafudmålingen lagde retten på den ene side vægt på, at tiltalte ikke havde udøvet nogen tvang i forholdene, og på den anden side, at der var tale om forhold udøvet mod fem piger, heraf to piger på 13-14 år, og for de fire pigers vedkommende om fuldbyrdede samlejer. - 66 -
13 Andre tilfælde Dom 34 - Køge Rets dom af 10. december 2004 Betinget dom uden straffastsættelse Anden kønslig omgængelse end samleje efter straffelovens 224, jf. 222, begået af en 16-årig dreng over for en 14-årig pige, mens de gik i specialklasse sammen. Tiltalte blottede sit lem over for forurettede i klasselokalet. Da forurettede afviste at beføle det, befølte tiltalte hende på brysterne. Herefter lagde tiltalte forurettede ned på en sofa, hvor han stak to fingre op i hendes skede. Tiltalte stoppede, da forurettede begyndte at græde. Retten idømte tiltalte en betinget dom uden straffastsættelse bl.a. med vilkår om, at tiltalte underkastede sig hjælpeforanstaltninger efter servicelovens 40. Dom 35 - Tønder Rets dom af 11. maj 2004 Fængsel i 8 måneder, betinget af bl.a. sexologisk/psykiatrisk behandling Overtrædelse af straffelovens 224, jf. 222, stk. 2, og 232 begået af en på domstidspunktet 52- årig mand. Tiltalte boede alene og havde ofte besøg af en del børn i alderen 10-14 år, som han serverede slik og alkohol for. I forbindelse med disse besøg havde tiltalte i perioderne fra september 1998 til september 2000 samt fra maj 2003 til sensommeren 2003 flere gange krænket børnenes blufærdighed ved at vise dem pornofilm og manipulere sit lem til sædafgang, ligesom han flere gange tog bad sammen med en pige på 10 år. Endvidere havde tiltalte i den sidstnævnte periode ved flere lejligheder haft anden kønslig omgængelse end samleje med den samme pige, idet han slikkede hende i kønsdelen, fik hende til at sutte på sit erigerede lem og manipulere det med hånden, ligesom han anvendte en penisattrap på hendes kønsdel. Retten fastsatte straffen til fængsel i 8 måneder, der blev gjort betinget af bl.a. sexologisk/psykiatrisk behandling med et indledende pensionsophold på en af Kriminalforsorgens institutioner i 3 måneder, alkoholistbehandling, og at tiltalte ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke modtager besøg af børn og unge under 18 år eller selv tager ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn og unge under denne alder. Dom 36 - Hørsholm Rets dom af 31. marts 2004 Fængsel i 1 år Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 2, jf. stk. 1, jf. 225, jf. til dels 21, begået af en 38-årig mand. Tiltalte arbejdede i en kiosk, da en 14-årig dreng kom ind for at købe cigaretter. Tiltalte førte forurettede ind i baglokalet, hvor han skubbede ham ned i en stol. Tiltalte stillede sig herefter foran forurettede med sit lem fremme. Tiltalte fastholdt forurettede, mens han førte forurettedes hånd ned til sit lem, hvorved tiltalte fik sædafgang. Herefter manipulerede tiltalte forurettedes lem ved berøring inden for og uden på tøjet. Retten fastsatte straffen til 1 års fængsel. Dom 37 - Østre Landsrets ankedom af 26. oktober 2004 (TfK 2005.57) Fængsel i 1 år og 3 måneder (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 225, jf. 222, stk. 2, og 232 begået af en 35-årig mand. Tiltalte var sammen med sin nevø og dennes 6-årige kammerat i en campingvogn, hvor de skulle se film og sove. I den forbindelse befølte tiltalte kammeratens lem, ligesom tiltalte suttede på hans lem, slikkede ham i - 67 -
14 skridtet og endetarmsåbningen samt fik ham til at berøre og manipulere sit lem med hånden. Tiltalte var fra 1995 ved tre domme dømt for adskillige overgreb over for drenge i alderen 7-16 år, herunder for anden kønslig omgængelse end samleje, blufærdighedskrænkelse og forsøg herpå. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 3 måneder. Ved strafudmålingen lagde byretten i formildende retning vægt på, at der var tale om en episode, der ikke var særlig langvarig, og at der ikke var anvendt tvang. Endvidere blev der lagt vægt på, at tiltalte havde været varetægtsfængslet i en længere periode. I skærpende retning lagde byretten vægt på forholdets karakter, forurettedes alder, og at tiltalte flere gange tidligere var dømt for ligeartet kriminalitet. Landsretten stadfæstede byrettens dom (dissens af to dommere for fængsel i 2 år). Anklagemyndigheden ansøgte om tilladelse til at anke landsrettens dom til Højesteret med påstand om skærpelse af straffen, men ansøgningen blev ikke imødekommet af Procesbevillingsnævnet. Dom 38 - Vestre Landsrets ankedom af 24. marts 2004 Fængsel i 1 år og 6 måneder (stadfæstelse) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1 og 2, jf. 224, begået af en 18-årig ung mand. Tiltalte og hans ven var på en offentlig vej faldet i snak med to piger, herunder forurettede på 14 år. Da tiltaltes ven var taget af sted, tvang tiltalte forurettede ned i en kældernedgang, hvor han under trussel med en kniv tvang hende til at sutte på hans lem til sædafgang. Tiltalte blev endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens 123 ved at have truet forurettede til ikke at anmelde forholdet til politiet samt for overtrædelse af våbenloven, straffelovens 119, stk. 3, og politivedtægten. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder med henvisning til, at tiltalte på et offentlig tilgængeligt sted havde tiltvunget sig kønslig omgængelse med en 14-årig pige ved at true hende med en kniv, som han ikke lovligt var i besiddelse af. Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten lagde herved på den ene side navnlig vægt på karakteren af forholdet, hvor tiltalte ved at true med en kniv tvang en 14-årig pige til at sutte på sit lem, samt på den skærpelse af straffen for overtrædelse af bl.a. straffelovens 222, der var tilsigtet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Landsretten lagde på den anden side vægt på tiltaltes unge alder, og at tiltalte ikke tidligere var straffet af betydning for sagen. Dom 39 - Østre Landsrets ankedom af 14. september 2004 Henholdsvis fængsel i 3 år og 6 måneder samt 1 år 6 måneder (skærpelse) Overtrædelse af straffelovens 222, stk. 1 og 2, jf. til dels 224, samt 232 begået af en på domstidspunktet 26-årig mand (T1), der var ven af de forurettede pigers forældre, og som ofte kom i deres hjem, hvor han også overnattede. T1 indledte i den forbindelse et seksuelt forhold til F1, da hun var 12 år gammel. I begyndelsen havde T1 anden kønslig omgængelse end samleje med F1, idet han adskillige gange befølte hende på brysterne og kønsdelen uden på og inden for tøjet samt lagde sig oven på hende og lavede samlejebevægelser. Da F1 var blevet 13-15 år, havde T1 adskillige gange samleje med hende, ligesom han flere gange slikkede hende på kønsdelen, onanerede og viste sig nøgen for hende samt viste hende pornofilm. Endvidere havde T1 anden kønslig omgængelse end samleje med F2, fra hun var 11 år, idet han befølte hende på kønsdelen, stak en finger ind i hendes skede og onanerede, mens hun var til stede. Da F2 var 14 år, skaffede T1 sig to gange samleje med hende ved anvendelse af tvang. Den første gang holdt den 28-årige T2 hendes arme, mens T1 tog bukser og trus- - 68 -
15 ser af hende og gennemførte samlejet. Den anden gang var T1 alene om forehavendet. Byretten fastsatte straffen for T1 til fængsel i 3 år og 6 måneder, mens T2 blev straffet med fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens 222, stk. 2, jf. 23. Landsretten fandt ikke grundlag for at forhøje T1 s straf, men forhøjede T2 s straf til fængsel i 1 år og 6 måneder under hensyn til den pådømte kriminalitets grove karakter. - 69 -
RIGSADVOKATEN Juni 2005 J.nr. 2004-120-0016 Bilag 3 Straffene i voldssager efter ændringen af straffelovens 244 246 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven blev strafferammen i straffelovens 244 for simpel vold hævet fra fængsel indtil 1 år og 6 måneder til fængsel indtil 3 år. Strafferammen i 245 for kvalificeret vold blev hævet fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 6 år, og strafferammen i 246 for vold under særdeles skærpende omstændigheder blev hævet fra fængsel indtil 8 år til fængsel indtil 10 år. I forbindelse med lovændringen anmodede Justitsministeriet Rigsadvokaten om ved udgangen af 2003 at afgive en redegørelse om udviklingen i strafniveauet efter lovens ikrafttræden. I januar 2004 afgav Rigsadvokaten en redegørelse om straffene i sager om vold efter straffelovens 244 246 efter ændringerne af bestemmelserne ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Redegørelsen blev udsendt til politi og anklagemyndighed ved Rigsadvokaten Informerer nr. 7/2004. Redegørelsens konklusion var, at der i vidt omfang i domstolenes strafudmåling i voldssager var taget højde for den skærpelse af straffene med en tredjedel, der var hensigten med ændringen af straffelovens bestemmelser i 244 246 ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Det var dog også i et vist omfang tvivlsomt, om strafskærpelsen havde medført forhøjede straffe i et antal konkrete sager, ligesom der i en del sager var udmålt en straf, hvor der ikke kunne antages at foreligge en forhøjelse med en tredjedel i forhold til de hidtidige straffe. Jeg fandt derfor, at der var grundlag for, at rigsadvokaturen fortsat fulgte strafudmålingen i voldssager. Justitsministeriet anmodede herefter ved skrivelse af 14. maj 2004 Rigsadvokaten om at afgive en fornyet redegørelse om udviklingen i strafniveauet efter ca. et års forløb. Denne redegørelse indeholder i afsnit 2 en beskrivelse af lovændringen i 2002. Konklusionerne i redegørelsen fra januar 2004 er nærmere beskrevet i afsnit 3, mens de initiativer, som blev iværksat ved Rigsadvokaten Informerer nr. 7/2004, er beskrevet i afsnit 4. I afsnit 5 redegøres for strafudmålingen i konkrete sager om overtrædelse af straffelovens 244 246, mens afsnit 6 indeholder en samlet vurdering og konklusion. - 70 -
2 Bilaget til redegørelsen indeholder eksempler på strafudmålingen i konkrete højesterets- og landsretsdomme. 2. Lov nr. 380 af 6. juni 2002 Som nævnt i afsnit 1 blev strafferammerne i straffelovens bestemmelser om vold forhøjet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, idet strafferammen i 244 for simpel vold blev hævet fra fængsel indtil 1 år og 6 måneder til fængsel indtil 3 år. Strafferammen i 245 for kvalificeret vold blev hævet fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 6 år, og strafferammen i 246 for vold under særdeles skærpende omstændigheder blev hævet fra fængsel indtil 8 år til fængsel indtil 10 år. Lovændringen trådte i kraft den 8. juni 2002 og har virkning for forhold, der begås efter dette tidspunkt. Formålet med forhøjelsen af strafferammerne i straffelovens 244 246 er ifølge bemærkningerne til lovforslaget i højere grad at lade strafniveauet afspejle den krænkelse af offeret, der finder sted ved forbrydelser af personfarlig karakter, herunder ved voldskriminalitet. Lovændringen tilsigter, at straffen i voldssager gennemgående forhøjes med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der efter hidtidig praksis ville være fastsat af domstolene. Det forhøjede strafniveau på omkring en tredjedel skal anvendes i de sager, der falder ind under straffelovens to bestemmelser om den grove vold (straffelovens 245 og 246). Det forudsættes således f.eks., at en sag om vold efter straffelovens 245, der hidtil af domstolene er blevet straffet med 3 måneders fængsel, efter lovændringen skal straffes med 4 måneders fængsel, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3. For så vidt angår strafudmålingen for vold omfattet af straffelovens 244 anføres følgende i bemærkningerne til lovforslaget: Forslaget tilsigter derfor, at den nævnte forhøjelse med omkring en tredjedel i forhold til nuværende praksis som overvejende hovedregel ligeledes skal slå igennem i voldssager, der er omfattet af straffelovens 244. Det gælder f.eks. sager om såkaldt gadevold, hvor gerningsmanden på gaden eller tilsvarende steder overfalder en person, som gerningsmanden ikke kender, og hvor ofret hverken ved ord eller handling kan siges at have foranlediget volden. Her bør der således ske en forhøjelse af strafniveauet også i de tilfælde, hvor gadevolden ikke har haft en så grov karakter, at forholdet er omfattet af straffelovens 245 eller 246. Det samme gælder med hensyn til f.eks. sager om såkaldt familievold det vil sige vold mod en ægtefælle, samlever eller kæreste mv. samt sager om vold mod børn. Samtidig med, at der som overvejende hovedregel tilsigtes en forhøjelse af strafniveauet med omkring en tredjedel i sager om vold efter straffelovens 244, er der efter Justitsministeriets opfattelse grund til at tilstræbe en vis yderligere nuancering af strafniveauet i sager om simpel vold, alt efter hvilken type voldssag der er tale om. Selv om også simpel vold opstået i forbindelse med værtshusbesøg mv. kan indebære en alvorlig krænkelse af ofret, finder Justitsministe- - 71 -
3 riet således ikke, at der i sager af denne karakter sammenlignet med f.eks. sager om såkaldt gadevold eller vold mod børn er tilstrækkelig anledning til generelt at forhøje strafniveauet. Den nævnte strafforhøjelse i sager efter straffelovens 244 tilsigter derfor ikke at slå igennem i sager om såkaldt restaurationsvold. Af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 1.2. fremgår det samtidig, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og at de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Endelig fremgår det af det nævnte afsnit, at det ikke er hensigten, at de foreslåede forhøjelser skal give sig udslag i en øget anvendelse af betingede domme efter straffelovens 56, kombinationsdomme efter straffelovens 58 eller betingede domme med vilkår om samfundstjeneste. 3. Rigsadvokatens redegørelse fra januar 2004 om straffene i voldssager efter ændringen af straffelovens 244 246 3.1. Grundlaget for redegørelsen Ved skrivelse af 12. juni 2002 anmodede Justitsministeriet Rigsadvokaten om ved udgangen af 2003 af afgive en redegørelse til ministeriet om udviklingen i strafniveauet efter ikrafttrædelsen af lov nr. 380 af 6. juni 2002. På denne baggrund blev der ved Rigsadvokaten Informerer nr. 21/2002 iværksat en midlertidig indberetning af voldssager fra politimestrene (politidirektøren) og de regionale statsadvokater. Indberetningsordningen ophørte i sommeren 2003. Som led i indberetningsordningen skulle politimestrene (politidirektøren) inden ankefristens udløb til de regionale statsadvokater indsende byretsdomme, hvor der var sket domfældelse for overtrædelse af 244 246 for forhold begået efter lovændringens ikrafttræden den 8. juni 2002, og hvor politimesteren (politidirektøren) fandt, at dommen ikke kunne anses for at være i overensstemmelse med de retningslinier om strafudmåling, der er angivet i lovforslaget. De regionale statsadvokater tog herefter stilling til, om den pågældende sag skulle indbringes for landsretten. I sager, hvor byretsdommen var udtryk for markante afvigelser fra det strafniveau, der følger af forarbejderne til loven, var udgangspunktet, at sagen skulle ankes, medmindre der forelå ganske særlige omstændigheder i den konkrete sag, der kunne begrunde afvigelsen. Dernæst skulle Politimestrene i Glostrup, Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg og Politidirektøren i København løbende udfylde et skema vedrørende alle ikke ankede byretsdomme, hvor der var sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244 246. De nævnte politimestre og politidirektøren skulle herefter inden udgangen af juli 2003 til de regionale statsadvokater indsende de udfyldte skemaer sammen med en udtalelse om udviklingen i strafniveauet efter lovændringen. - 72 -
4 Et yderligere led i indberetningsordningen var, at de regionale statsadvokater løbende til Rigsadvokaten skulle indberette landsretsdomme afsagt fra den 1. januar 2003 til udgangen af juni 2003, hvor der var sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244 246 for forhold begået efter lovens ikrafttræden. Indberetningsordningen omfattede også sager om restaurationsvold, der var henført til straffelovens 244, selv om strafskærpelsen ikke omfatter sådanne sager. Indberetningen omfattede derimod ikke domme, der foruden overtrædelser af straffelovens 244 246 omfattede andre lovovertrædelser, som havde haft en sådan væsentlig indflydelse på strafudmålingen, at dommen ikke kunne anses for egnet til at belyse straffen for vold. De regionale statsadvokater skulle endvidere særskilt forelægge sager for Rigsadvokaten, hvis statsadvokaterne fandt, at den af landsretten udmålte straf ikke var i overensstemmelse med det strafniveau, der var tilsigtet ved lovændringen. Endelig skulle de regionale statsadvokater på grundlag af de modtagne indberetninger fra politimestrene og politidirektøren og de landsretsdomme, som statsadvokaterne havde indberettet til Rigsadvokaten, fremkomme med en samlet udtalelse om strafniveauet i voldssager efter lovændringen, herunder en vurdering af, om strafudmålingen generelt var i overensstemmelse med det niveau, der følger af forarbejderne til lovændringen. De regionale statsadvokater indberettede på denne baggrund 131 landsretsdomme afsagt fra den 1. januar til udgangen af juni 2003. Disse afgørelser udgjorde sammen med statsadvokaternes vurdering af dommene samt statsadvokaternes og en række politimestres udtalelser om straffene i ikke ankede byretsdomme grundlaget for undersøgelsen af strafniveauet. 3.2. Konklusionen i redegørelsen fra januar 2004 For så vidt angår overtrædelse af straffelovens 244 var konklusionen i min redegørelse, at strafudmålingen i landsretsdomme efter min opfattelse måtte antages at være slået igennem i en stor del af sagerne, idet der dog samtidig forelå en del sager, hvor der næppe kunne siges at være sket en skærpelse, eller hvor dette var tvivlsomt. Det fremgik endvidere af redegørelsen, at strafskærpelsen navnlig måtte antages at have givet sig udtryk i sager vedrørende gade- og familievold, som er særligt fremhævet i bemærkningerne til lov nr. 380 af 6. juni 2002. Det var endvidere min vurdering, at de forholdsvis få domme vedrørende vold efter straffelovens 245 ikke gav grundlag for at antage, at strafskærpelsen ikke i almindelighed var slået igennem i de mere alvorlige voldssager. Der var dog også eksempler på domme, hvor straffen umiddelbart forekom forholdsvis mild, men hvor det var vanskeligt at vurdere, om de konkrete omstændigheder i sagen havde kunnet begrunde dette. - 73 -
5 Med hensyn til landsretsdomme vedrørende straffelovens 246 var materialet spinkelt, idet der kun forelå fire domme. Det er endvidere anført, at undersøgelsen af landsretsdomme ikke gav grundlag for en mere sikker vurdering af, hvad der må anses at være normalstraffen for de forskellige former for vold. Dette skyldes både voldssagernes meget forskellige karakter, og at strafudmålingen sker efter en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, herunder optakten til volden, f.eks. skænderier eller provokationer, forholdet mellem forurettede og tiltalte, voldens karakter, forurettedes eventuelle skader og den tiltaltes personlige forhold. Af de samme grunde blev det anført, at det er vanskeligt at sammenligne domme vedrørende forhold, der er begået før strafskærpelsen, med domme vedrørende forhold, der er begået efter lovændringen. For så vidt angår de laveste straffe dvs. straffe, der tidligere lå i niveauet 30 40 dage er denne vurdering især vanskelig, fordi det i de fleste tilfælde ikke kan siges med sikkerhed, om straffen før lovændringen ville have været 30 eller 40 dage. For så vidt angår straffene i byretsdomme, der ikke var anket, syntes udtalelserne fra en række større politikredse og fra de regionale statsadvokater sammenfattende at vise, at det var opfattelsen, at strafskærpelsen var slået igennem i størsteparten af voldssagerne. Der var dog også en del domme, hvor det var tvivlsomt, om der var sket en forhøjelse af straffen, ligesom der var domme, hvor en sådan forhøjelse ikke kunne anses at være sket. Sammenfattende konkluderede jeg, at der i vidt omfang i domstolenes strafudmåling i voldssager var taget højde for den skærpelse af straffene med en tredjedel, der var hensigten med ændringen af straffelovens bestemmelser i 244 246 ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Det var dog også i et vist omfang tvivlsomt, om strafskærpelsen havde medført forhøjede straffe i et antal konkrete sager, ligesom der i en del sager var udmålt en straf, hvor der ikke kunne antages at foreligge en forhøjelse med en tredjedel i forhold til de hidtidige straffe. 4. Rigsadvokatens retningslinier og midlertidige indberetningsordning vedrørende voldssager I forlængelse af redegørelsen fra januar 2004 og efter anmodning fra Justitsministeriet blev der ved Rigsadvokaten Informerer nr. 7/2004 iværksat følgende retningslinier for behandlingen af voldssager og midlertidig indberetning af voldssager fra politimestrene (politidirektøren) til de regionale statsadvokater: I alle sager, hvor der forelå en overtrædelse af straffelovens 244, 245 eller 246 (dog med undtagelse af sager om restaurationsvold efter straffelovens 244), skulle det i forbindelse med sagens behandling i retten af anklageren fortsat fremhæves, at der ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 er tilsigtet en forhøjelse af straffen med en tredjedel, således at det sikres, at der - 74 -
6 fortsat er en særlig opmærksomhed på dette punkt. Anklageren burde samtidig gøre opmærksom på, at det ikke havde været hensigten, at strafforhøjelserne skal give sig udslag i en øget anvendelse af betingede domme, kombinationsdomme eller betingede domme med vilkår om samfundstjeneste. Politimestrene skulle udpege én medarbejder (vicepolitimesteren eller en politiassessor), der var ansvarlig for at følge strafudmålingen i voldssager. Denne medarbejder skulle i alle sager hurtigst muligt efter dommens afsigelse vurdere, om der var grundlag for, at anklagemyndigheden ankede dommen, således at en indstilling herom kunne indsendes til den regionale statsadvokat i god tid inden ankefristens udløb. Politimestrene i Glostrup, Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg samt Politidirektøren i København skulle udfylde et skema vedrørende alle ikke ankede byretsdomme afsagt i perioden fra 1. marts 2004 til udgangen af oktober 2004, hvor der var sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244 246. De pågældende politimestre og politidirektøren skulle senest den 1. december 2004 indsende de udfyldte skemaer til de regionale statsadvokater sammen med en udtalelse om udviklingen i strafniveauet efter lovændringen. Statsadvokaterne skulle i nævningesager hurtigst muligt efter dommens afsigelse vurdere, om der var grundlag for, at anklagemyndigheden ankede dommen, således at indstilling herom kunne indsendes til Rigsadvokaten i god tid inden ankefristens udløb. De regionale statsadvokater skulle endvidere være særligt opmærksomme på, om der var grundlag for at søge ankedomme afsagt af landsretterne indbragt for Højesteret og i givet fald afgive indstilling herom til Rigsadvokaten. Endvidere skulle hver af de regionale statsadvokater udpege en til to jurister, der i 2004 var særligt ansvarlige for vurderingen af spørgsmål om anke i voldssager. Statsadvokaterne skulle fortsat anke byretsdomme, som var særligt velegnede med henblik på en generel fastlæggelse af strafniveauet for overtrædelser af straffelovens 244 246. På grundlag af politimestrenes skemaer og udtalelser samt på baggrund af landsretsdomme om vold skulle de regionale statsadvokater inden udgangen af januar 2005 afgive en udtalelse til Rigsadvokaten om erfaringerne med hensyn til udmålingen af straffe i voldssager i 2004. 5. Strafudmålingen i sager om overtrædelse af straffelovens 244 246 5.1. Indledning Rigsadvokatens redegørelse om straffene i voldssager efter ændringen af straffelovens 244 246 fra januar 2004 byggede som nævnt navnlig på 131 landsretsdomme afsagt fra den 1. januar til udgan- - 75 -
7 gen af juni 2003. I 101 domme var volden henført til straffelovens 244, hvilket svarer til ca. 77 pct, og af disse 101 domme vedrørte 16 domme restaurationsvold, som ikke er omfattet af strafskærpelsen. I de resterende 30 domme var volden i 22 sager henført til straffelovens 245, mens fire domme omfattede to tiltalte, hvor der både var sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244 og 245. Endelig var volden i fire domme henført til straffelovens 246. De domme, som dannede grundlaget for redegørelsen, var domme, hvor der alene var sket domfældelse for ét forhold af vold, herunder også hvor straffen var fastsat under henvisning til straffelovens 247, stk. 1, der giver hjemmel til at forhøje straffen med indtil det halve, hvis en person tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold. I modsætning til redegørelsen fra januar 2004, der som nævnt navnlig byggede på de 131 landsretsdomme afsagt i perioden fra 1. januar til udgangen af juni 2003, bygger denne redegørelse for det første på en gennemgang af trykte højesterets- og landsretsafgørelser afsagt efter udløbet af den periode, som var omfattet af min tidligere redegørelse, dvs. fra 1. juli 2003. Dernæst bygger redegørelsen på en række utrykte landsretsafgørelser, som statsadvokaterne har indsendt hertil i forbindelse med de udtalelser, de har afgivet om strafniveauet. Grundlaget for undersøgelsen er endvidere statsadvokaternes udtalelser om udviklingen i strafudmålingen i landsretsdommene i 2004 samt udtalelserne fra Politidirektøren i København, Politimestrene i Glostrup, Odense, Esbjerg, Århus og Ålborg vedrørende strafudmålingen i ikke ankede byretsdomme. Der er således ikke i forbindelse med denne redegørelse foretaget en fuldstændig gennemgang af alle afsagte landsretsdomme vedrørende overtrædelse af straffelovens 244-246 inden for den periode, som redegørelsen omfatter. Med henblik på belysning af strafudmålingen, herunder af de konkrete forhold, som indgår i strafudmålingen, har jeg udvalgt en række højesterets- og landsretsdomme, som er refereret i bilaget til redegørelsen. De udvalgte afgørelser udgør ikke nødvendigvis et repræsentativt udsnit af de afsagte domme. Dommene er udvalgt under hensyn til, om strafudmålingen i den konkrete afgørelse kan belyse normalstraffen for bestemte typer af vold, herunder også i lyset af strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Da redegørelsen fra 2004 alene omfattede fire domme vedrørende overtrædelse af straffelovens 246 indeholder bilaget endvidere referat af forholdsmæssigt mange afgørelser, hvor der er sket domfældelse for 246, som omfatter de alvorligste voldssager. I afsnit 5.2. findes nogle generelle bemærkninger om strafudmålingen i voldssager. Afsnit 5.3. 5.6. vedrører strafudmålingen i højesterets- og landsretsdomme, mens afsnit 5.7. vedrører strafudmålingen i ikke ankede byretsdomme. - 76 -
8 5.2. Generelt om strafudmålingen i voldssager I redegørelsen fra januar 2004 er der beskrevet en række forhold vedrørende strafudmålingen i voldssager, der også har betydning i forbindelse med den nu foretagne undersøgelse. I redegørelsen anførtes således: Strafferammerne for vold i straffelovens 244, 245 og 246 er efter lovændringen henholdsvis bøde eller fængsel indtil 3 år, fængsel indtil 6 år og fængsel indtil 10 år. Allerede disse meget vide strafferammer fra bøde til fængsel i 10 år viser, at vold kan forekomme i et meget bredt spektrum af sager. Vold, der henføres til straffelovens 244 246, spænder således fra den helt simple vold i form af et enkelt slag eller skub uden personskade til den alvorligere vold, f.eks. slag, herunder med redskaber, eller spark, der har skader til følge, og til den særdeles alvorlige vold, der fører til, at forurettede får invaliderende varige mén eller afgår ved døden. Omstændighederne i voldssagerne kan også være meget forskellige. Der kan f.eks. være tale om skænderi eller provokationer mellem berusede, hvor det er mere tilfældigt, at den ene frem for den anden slår først, eller i den groveste form, hvor en voksen mishandler et spædbørn. De straffe, der udmåles af domstolene i voldssager, spænder da også i praksis helt fra dagbøder til meget langvarige fængselsstraffe. Denne store spredning i strafudmålingen er også afspejlet i bilag 3 til lovforslaget, hvor der er givet eksempler på strafudmålingen i forskellige typer af voldssager. Der kan f.eks. henvises til, at straffene for vold ved anvendelse af kniv efter straffelovens 245 før lovændringen i en række undersøgte domme varierede fra fængsel i 3 måneder til fængsel i 2 år og 6 måneder, og ved vold efter straffelovens 245 uden redskab varierede fra fængsel i 40 dage til fængsel i 2 år. At der er tale om sager af så forskellig karakter medfører, at det selv inden for de enkelte bestemmelser er vanskeligt at sammenligne konkrete sager. I modsætning til andre typer af straffesager, hvor strafudmålingen sker på grundlag af mere objektive forhold, f.eks. i narkotikasager efter mængden af narkotika, sker strafudmålingen i voldssager i højere grad på grundlag af en række forskellige konkrete forhold, hvoraf voldens karakter nok har størst betydning, men dog kun udgør ét element. Der foreligger således forholdsvis sjældent flere sager, hvor den udøvede vold og omstændighederne ved voldsudøvelsen er helt identiske. For hovedparten af de gennemgåede domme, hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244-246, gælder da også, at strafudmålingen ifølge præmisserne i dommene er sket efter en meget konkret vurdering af omstændighederne i sagen. De forhold, der navnlig har betydning ved straffastsættelsen, er optakten til volden, herunder f.eks. skænderi eller provokationer, voldens karakter, forurettedes eventuelle skader og den tiltaltes personlige forhold. Også forholdet mellem tiltalte og forurettede spiller ind. Alle de nævnte forhold kan også få betydning, når det vurderes, om straffen bør være betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste. Det er derfor vanskeligt at nå til sikre konklusioner ved en sammenligning af straffene i voldssager, herunder ved en sammenligning af straffene forud og efter en strafskærpelse. Hertil kommer, at det særligt ved vold efter straffelovens 244 kan være svært at vurdere, om den tilsigtede skærpelse af straffen med en tredjedel i de voldssager, der før lovændringen medførte de laveste straffe, er slået igennem. Det er ofte helt konkrete omstændigheder i de enkelte sager, der afgør, om en straf efter det tidligere niveau ville have været fængsel i 30 dage eller - 77 -
9 fængsel i 40 dage, og om straffen for vold begået efter lovændringens ikrafttræden derfor skal være 40 dages fængsel eller 60 dages fængsel. 5.3. Højesterets- og landsretsdomme vedrørende overtrædelse af straffelovens 244 5.3.1. Indledning Straffelovens 244 om simpel vold har efter ændringen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 følgende ordlyd: 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Bestemmelsen finder anvendelse på vold i form af slag med flad hånd og knytnæveslag, kast med genstande, der rammer en anden, benspænd, førergreb, bid og lignende. Langt de fleste sager om vold bedømmes efter denne bestemmelse. 5.3.2. Redegørelsen fra januar 2004 I redegørelsen fra 2004 blev dommene for vold efter straffelovens 244 opdelt i domme vedrørende gadevold, familievold, tilfældig konfliktvold samt anden type konfliktvold. Restaurationsvold efter straffelovens 244 er ikke omfattet af strafskærpelsen, men med henblik på at kunne sammenligne og dermed vurdere, hvorvidt der inden for de øvrige voldstyper er sket en skærpelse af straffen, indgik der ligeledes en vurdering af straffen for restaurationsvold efter straffelovens 244 i redegørelsen. For så vidt angår gadevold, der omfatter tilfælde, hvor voldsmanden på gaden, i S-tog eller på tilsvarende steder overfalder en ham ubekendt person, oftest uden nogen foranledning i ord eller handlinger fra den overfaldnes side, viste undersøgelsen fra januar 2004, at straffen var udmålt i niveauet 30 60 dages fængsel. Den udøvede vold bestod i spark, knytnæveslag og slag med flad hånd. I sagerne vedrørende familievold, der navnlig omfatter tilfælde, hvor vold udøves over for en hustru, samlever, kæreste eller lignende, eventuelt en person, som gerningsmanden tidligere har haft et sådant forhold til og nu har opsøgt, blev straffen fastsat til mellem 20 dages fængsel og fængsel i 4 måneder. De fleste straffe var udmålt til fængsel i 40 dage. Den udøvede vold var varieret og omfattede udover slag, herunder knytnæveslag, skub og spark, ligeledes tilfælde, hvor tiltalte havde trukket forurettede ved håret eller havde banket forurettedes hoved mod en væg samt slag med en gryde og slag med livrem. Med hensyn til tilfældig konfliktvold, der omfatter tilfælde, hvor der opstår diskussion eller åben konflikt mellem gerningsmanden og en anden, som han forbigående er kommet i kontakt med, f.eks. vold udøvet over for en taxachauffør, en kontrollør eller lignende, var der fastsat straffe i niveauet 14 60 dages fængsel. I lidt over halvdelen af dommene var straffen fastsat til fængsel i 40 dage. Den ud- - 78 -
10 øvede vold omfattede slag, herunder knytnæveslag, spark og tilfælde, hvor tiltalte havde nikket forurettede en skalle. I sager om anden type vold, som omfatter bl.a. vold mod børn og vold begået under private fester, var straffene fastsat i niveauet 30 60 dages fængsel, således at straffen i de fleste domme var fastsat til fængsel i 40 dage. Den udøvede vold omfattede bl.a. knytnæveslag, spark og kast med sten. Restaurationsvold, der omfatter vold på en restauration, som udøves over for en person, der var gerningsmanden ubekendt, eller som han enten i forvejen var eller tilfældigt er kommet i selskab med, i sjældne tilfælde en indehaver, tjener, bartender eller garderobemand, er ikke omfattet af strafskærpelsen, men disse sager var alligevel omfattet af min undersøgelse med henblik på at kunne sammenligne strafudmålingen. Gennemgangen af denne type sager viste, at straffen i de fleste tilfælde var fastsat til fængsel i 30 40 dage, sådan som det også var tilfældet før lovændringen. Den udøvede vold omfattede slag, herunder knytnæveslag, spark samt tilfælde, hvor tiltalte havde nikket forurettede en skalle. Sammenfattende forelå der 47 sager om vold efter straffelovens 244, hvor der kun var dømt for ét forhold af vold og ikke for anden kriminalitet, og hvor straffen ikke var udmålt som en fællesstraf. På baggrund af disse sager konkluderede jeg, at strafskærpelsen måtte antages at være slået igennem i en stor del af de sager, der vedrørte overtrædelse af straffelovens 244. Samtidig forelå der dog en del sager, hvor der næppe kunne siges at foreligge en skærpelse, eller hvor det var tvivlsomt, om der var sket en forhøjelse af straffen i forhold til hidtidig praksis. 5.3.3. Strafudmålingen i perioden fra 1. juli 2003 Som nævnt oven for i afsnit 5.3.2. var vold efter straffelovens 244 i redegørelsen fra januar 2004 opdelt i forskellige typer af vold. Efter bemærkningerne til lovændringen i 2002 er det imidlertid forudsat, at alle typer af vold efter straffelovens 244, bortset fra restaurationsvold, skulle være omfattet af strafskærpelsen. På den baggrund og under hensyn til, at redegørelsen fra januar 2004 ikke viste væsentlige forskelle i strafudmålingen inden for de forskellige typer af vold, har jeg ikke fundet anledning til at opdele denne redegørelse i forskellige voldstyper inden for de domme, hvor volden er henført til straffelovens 244. Det fremgår af redegørelsen fra januar 2004, at straffene for overtrædelse af straffelovens 244 i hovedparten af de sager, som indgik i vurderingen, var fastsat i niveauet mellem 30 60 dages fængsel. Der forekom enkelte domme, hvor der var udmålt en straf på fængsel i 14 eller 20 dage, ligesom der var en enkelt dom, hvor straffen var fastsat til fængsel i 4 måneder. De fleste straffe var udmålt til fængsel i 40 dage. Det er i redegørelsen anført, at det for denne gruppe af sager er vanskeligt at vurdere, om der var sket en skærpelse af straffen i overensstemmelse med intentionerne ved lovændringen. - 79 -
11 Højesteret har i den periode, der er forløbet siden redegørelsen fra 2004, afsagt dom (dom 9) i en sag om overtrædelse af straffelovens 244. Dommen, herunder de forskellige afgørelser i de tre retsinstanser og dissenserne i afgørelserne, belyser efter rigsadvokaturens opfattelse, at strafudmålingen i navnlig de mindre alvorlige voldssager i udpræget grad afhænger af konkrete forhold, og at det derfor fortsat er vanskeligt at fastlægge normalstraffen for denne type af vold. I dom 9 var der således tale om en situation, hvor en 18-årig tiltalt blev dømt for tre tilfælde af vold efter straffelovens 244 over for tre forurettede. Volden fandt sted i forbindelse med en ungdomsfest, og ingen af de forurettede kom til skade ved den udøvede vold. Byretten havde fastsat straffen til fængsel i tre måneder, der under hensyn til tiltaltes unge alder og personlige forhold blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Landsretten gjorde straffen ubetinget, idet landsretten lagde vægt på forholdenes karakter, herunder at der var tale om uprovokeret vold. Højesteret gjorde de to måneder af straffen på tre måneder betinget med vilkår om samfundstjeneste. Der var to dommere, som stemte for at stadfæste landsrettens dom, mens en dommer fandt, at hele straffen kunne gøres betinget. For så vidt angår knytnæveslag i ansigtet, der er en af de oftest forekommende former for vold efter straffelovens 244, må det antages, at normalstraffen, der før strafskærpelsen var 30 40 dage, nu er 40 50 dage. I den forbindelse kan der henvises til dom 3, 5, 6 og 7, hvor straffen i dom 3 og 5 blev fastsat til fængsel i 40 dage, mens straffen i de to øvrige domme blev fastsat til fængsel i 50 dage. Sammenfattende viser gennemgangen af trykte og utrykte afgørelser, at der fortsat er en spredning i strafudmålingen vedrørende overtrædelse af straffelovens 244, og at straffen fortsat i udpræget grad er afhængig af de konkrete omstændigheder. Det er derfor fortsat vanskeligt at fastslå, hvad der er normalstraffen for de forskellige typer af vold efter straffelovens 244. Gennemgangen af trykt og utrykt retspraksis fra den 1. juli 2003 bekræfter imidlertid min opfattelse af, at strafskærpelsen må antages at være slået igennem i de fleste af de sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens 244. Denne vurdering støttes i øvrigt af, at det i en foreløbig opgørelse vedrørende udviklingen i anmeldelsestallene og straffe for vold udarbejdet af Justitsministeriets Forskningsenhed i maj 2005 fremgår, at der i de sidste 10 år har været en stadig vækst i den gennemsnitlige længde af de ubetingede frihedsstraffe for vold efter straffelovens 244. Herunder er den gennemsnitlige længde af frihedsstraffene steget fra 75 dage i 2002 til 87 dage i 2004. Der foreligger dog også sager, hvor der næppe kan siges at foreligge en skærpelse, eller hvor det er tvivlsomt, om der er sket en forhøjelse af straffen i forhold til praksis før strafskærpelsen i 2002. I disse sager er der ved strafudmålingen i almindelighed henvist til meget konkrete omstændigheder f.eks. optakten til volden, voldens karakter og tiltaltes personlige forhold. I den forbindelse kan som eksempel henvises til dom 2, hvor straffen på fængsel i 30 dage for flere knytnæveslag i ansigtet forekommer i underkanten, men er begrundet med konkrete forhold, herunder tiltaltes personlige forhold - 80 -
12 og omstændighederne i forbindelse med voldsudøvelsen. Det samme gælder dom 4, hvor der blev udmålt en straf af fængsel i 40 dage betinget for i to tilfælde at have tildelt to forskellige forurettede knytnæveslag i ansigtet. 5.4. Højesterets- og landsretsdomme vedrørende overtrædelse af straffelovens 245 5.4.1. Indledning Straffelovens 245, stk. 1, har efter ændringen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 følgende ordlyd: Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel i indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed. Et legemsangreb vil normalt blive anset for at være af særlig rå, brutal eller farlig karakter og dermed omfattet af straffelovens 245, stk. 1, såfremt der er anvendt våben, såsom geværer, pistoler, økser, knive m.v., eller kastet med genstande, der kan påføre ofret ikke uvæsentlige skader. Slag med redskaber, som f.eks. ølflasker, stave, kæder m.v., vil efter omstændighederne også være omfattet af 245, stk. 1. Herudover kan vold uden anvendelse af redskaber være omfattet, hvis angrebet er rettet mod legemsdele, der er særligt sårbare, f.eks. håndkantslag mod halsen, kvælergreb og spark i ansigtet. Mishandling foreligger, når en række voldshandlinger udøvet over en periode fremtræder som udslag af gerningspersonens overlegne stilling i forhold til et offer, der kan befinde sig i et afhængighedsforhold. 5.4.2. Redegørelsen fra januar 2004 Der var i den tidligere undersøgelse indberettet 15 domme, som kun omfattede overtrædelse af straffelovens 245, eventuelt jf. 247, stk. 1, om gentagelse. Af de 15 domme vedrørte fem domme restaurationsvold efter 245, som er omfattet af strafskærpelsen. Straffene var fastsat i niveauet fra fængsel i 50 dage til fængsel i 1 år. Herudover var der i en sag idømt ungdomssanktion. Straffene i hovedparten af sagerne var på fængsel i 3 måneder og derover, og der var i knap halvdelen af de rene domme vedrørende 245 idømt fængsel i 8 måneder og derover. Sammenfattende vedrørende 245 var det min opfattelse, at de forholdsvis få domme vedrørende vold efter straffelovens 245 ikke gav grundlag for at antage, at strafskærpelsen ikke i almindelighed var slået igennem i de mere alvorlige voldssager. 5.4.3. Strafudmålingen fra 1. juli 2003 I redegørelsen fra 2004 var sagerne vedrørende vold efter straffelovens 245 opdelt efter hvilket våben eller redskab, der var anvendt i forbindelse med voldsudøvelsen. - 81 -
13 For så vidt angår sager, hvor volden var begået under anvendelse af kniv, var der imidlertid kun indberettet én dom, hvor der alene var sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 245. Der blev udmålt en straf på fængsel i 60 dage (stik i forurettedes højre balde). Højesteret har i den periode, der er forløbet siden redegørelsen i 2004, haft lejlighed til at vurdere strafudmålingen i en sag (dom 13) om vold efter straffelovens 245, hvor tiltalte havde snittet forurettede med en kniv (hobbykniv) i ansigtet. Forurettede fik en 8 cm lang flænge i højre tinding. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder, som landsretten forhøjede til fængsel i 5 måneder. Højesteret stadfæstede dommen på fængsel i 5 måneder. I dom 12 havde tiltalte snittet ud efter forurettede og ramt forurettedes underarm, hvorved forurettede pådrog sig bl.a. et ca. 1 cm langt snitsår, der måtte sys. Straffen blev fastsat til fængsel i 3 måneder. Sammenlignet med den ovennævnte dom afsagt af Højesteret, hvor der var tale om et snit i ansigtet, giver denne dom ikke anledning til bemærkninger. For så vidt angår sager om anvendelse af flasker og glas fremgår det af redegørelsen fra 2004, at straffen for kast eller slag med en ølflaske blev fastsat til fængsel i 60 dage. Der var dog også afgørelser, hvor straffen blev fastsat til fængsel i 50 dage og 3 måneder. Gennemgangen af trykte og utrykte afgørelser fra 1. juli 2003 viser, at straffen for denne type vold fortsat ligger på fængsel i 60 dage 3 måneder. Der kan således henvises til dom 17-19. Det er endvidere mit indtryk, at strafskærpelsen også er slået igennem i de sager, hvor tiltalte tidligere er straffet for vold. Som eksempel kan nævnes dom 22, hvor en 20-årig tiltalt, som tidligere var straffet for vold, havde slået forurettede i baghovedet med en glasflaske, der knustes. I den sag fastsatte landsretten straffen til fængsel i 4 måneder med udtrykkelig henvisning til strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Til sammenligning blev straffen til den ligeledes 20-årige tiltalte der var ustraffet i dom 17 fængsel i 60 dage. På grundlag af gennemgangen af retspraksis er det min opfattelse, at strafskærpelsen i det store hele må antages at være slået igennem i sager vedrørende overtrædelse af straffelovens 245. Det må dog formodes, at der også forekommer tilfælde, hvor strafskærpelsen ikke er slået klart igennem, men gennemgangen af praksis har ikke givet tydelige eksempler herpå. I øvrigt bemærkes, at Justitsministeriets Forskningsenhed i en foreløbig opgørelse vedrørende udviklingen i anmeldelsestallene og i straffe for vold i maj 2005 har anført, at der siden midten af 1990 erne er sket en stigning i den gennemsnitlige længde af de ubetingede frihedsstraffe for vold efter straffelovens 245. I denne opgørelse fremgår det, at den gennemsnitlige længde af frihedsstraffene i 2002 var 195 dage (svarende til ca. 6 ½ måned), mens den i 2004 var 228 dage (hvilket svarer til godt 7 ½ måned). - 82 -
14 5.5. Højesterets- og landsretsdomme vedrørende overtrædelse af straffelovens 246 5.5.1. Indledning Straffelovens 246 har efter ændringen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 samt efter indføjelsen ved lov nr. 386 af 28. maj 2003 af 245 a om omskæring følgende ordlyd: 246. Har et legemsangreb, der er omfattet af 245 eller 245 a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år. 5.5.2. Redegørelsen fra januar 2004 Der var kun indberettet fire domme, hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 246. Der var en dom, som vedrørte vold med døden til følge. I denne dom blev der under hensyn til sagens konkrete omstændigheder udmålt fængsel i 6 år. Der blev endvidere i en sag om særdeles grov vold mod en fem måneder gammel baby ( shaken baby syndrome ) udmålt fængsel i 6 år. Endelig blev der i to sager om alvorlig vold udmålt straffe på mellem 2 år og 6 måneder og 3 års fængsel. På grund af det meget spinkle materiale foretog jeg ikke en samlet vurdering af straffene for vold efter straffelovens 246. I Rigsadvokatens oversigt af 14. februar 2002 vedrørende straffe i voldssager, der var medtaget som bilag 3 til forslaget til lov nr. 380 af 6. juni 2002, anførte jeg, at straffene efter lovændringen i 1997, hvorved straffen for særlig grov vold blev skærpet, som udgangspunkt syntes at ligge i niveauet omkring 6 7 års fængsel, hvis volden havde medført døden, mens straffen i sager, hvor volden ikke havde medført døden, udmåltes på et væsentligt lavere niveau. 5.5.3. Strafudmålingen fra 1. juli 2003 I perioden fra 1. juli 2003 til udgangen af april 2005 er der afsagt en række domme for overtrædelse af straffelovens 246, herunder enkelte højesteretsdomme. Der er refereret 17 domme om overtrædelse af straffelovens 246 i bilaget. Heraf vedrører ti af dommene vold med døden til følge, mens de sidste syv domme vedrører vold af særdeles grov beskaffenhed mv. En række af dommene vedrører flere tiltalte. For så vidt angår sager om overtrædelse af straffelovens 246, hvor volden har medført døden er straffen udmålt til fængsel mellem 4 og 9 år. Dom 31, 34 og 36 er under anke til Højesteret, hvorfor der ikke nu er grundlag for at kommentere disse domme. - 83 -
15 I dom 30 blev straffen fastsat til fængsel i 7 år. Der er ikke i dommen en begrundelse for straffen, som i betragtning af voldens grovhed kan forekomme lav i sammenligning med straffene for vold med døden til følge forud for strafskærpelsen. Forurettedes helbredsforhold og sygdomsforløb efter overfaldet kan dog have haft betydning for strafudmålingen. Det var således navnlig sygdomsforløbet efter overfaldet, der var årsagen til, at rigsadvokaturen ikke fandt fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anke dommen til Højesteret, idet forurettede først afgik ved døden 14 dage senere efter at have fået infektioner. I dom 32 og 33, hvor der blev udmålt en straf på fængsel i 8 år, og dom 35, hvor der blev udmålt en straf på fængsel i 9 år (T1 og T3), er der efter min opfattelse fuldt ud taget hensyn til strafskærpelsen. I den sidste dom var der således også tale om vold begået i forening af flere gerningsmænd. I dom 27, der var rejst som domsmandssag, blev straffen udmålt til fængsel i 3 år og 6 måneder. Landsretten henviste i præmisserne til, at der allerede henset til, at sagen ikke var rejst for et nævningeting, ikke var grundlag for at skærpe straffen. Straffen er betydeligt under udgangspunktet i sager om vold med døden til følge, men henset til statsadvokatens oplysninger om de konkrete omstændigheder giver sagen mig ikke anledning til bemærkninger. Det fremgår således af sagen, at tiltalte og forurettede, der var brødre, gennem en årrække havde haft et indbyrdes forhold, der var præget af, at forurettede havde øvet vold mod tiltalte, og at tiltalte med rette havde frygtet at blive offer for vold fra forurettedes side. I dom 28 og 29 er der udmålt en straf på fængsel i 6 år i sager om vold mod en ægtefælle. Strafudmålingen i disse sager afspejler antagelig, at der i retspraksis er en tendens til, at der fastsættes en mildere straf, når forholdet er begået over for en ægtefælle eller samlever. Det gælder i sager om manddrab, hvor normalstraffen er omkring fængsel i 12 år, mens straffen, hvis drabet er begået over for en ægtefælle eller samlever, som udgangspunkt fastsættes til fængsel i 10 år. For så vidt angår drabsforsøg er udgangspunktet for strafudmålingen fængsel i 6 år, mens udgangspunktet er fængsel i 5 år, hvis drabsforsøget er begået over for en ægtefælle eller samlever. Med hensyn til sager, hvor volden ikke har medført døden, er der en større spredning i strafudmålingen. Højesteret har afsagt to domme (dom 42 og 43), hvor der i begge sager er udmålt fængselsstraf i 6 år. Der var i begge sager tale om uprovokeret vold med meget alvorlige skader til følge. I dom 41 er der ligeledes for så vidt angår den af de tiltalte, der var over 18 år, fastsat en straf af fængsel i 6 år for særdeles grov vold med meget alvorlige følger, mens der blev fastsat en straf på fængsel i 5 år for de to tiltalte, der var under 18 år. I lyset af de ovennævnte højesteretsdomme giver denne dom ikke anledning til bemærkninger. Der er fire sager (dom 37, 38, 39 og 40), hvor der er fastsat en straf under fængsel i 6 år. - 84 -
16 For så vidt angår dom 37, 38 og 39 gælder, at sagerne er rejst som domsmandssager, hvorefter der alene er mulighed for at fastsatte straffen til fængsel under 4 år. I alle tre sager forhøjede landsretten under henvisning til lov nr. 380 af 6. juni 2002 byretternes strafudmåling. I dom 39 fastsatte landsretten straffen til fængsel i 3 år og 9 måneder, hvilket er nær den højeste straf, der kan udmåles i en sag, som ikke rejses som nævningesag. Jeg finder på baggrund af præmisserne i landsrettens dom, at det havde været nærliggende at rejse sagen som nævningesag. I den anden sag (dom 38) fastsatte landsretten straffen til fængsel i 3 år. Der var tale om en sag, hvor tiltalte bl.a. havde stukket forurettede i maven med en kniv, hvorved forurettede var i livsfare, idet det ene knivstik gik op igennem mellemgulvet og tværs igennem hjertet med læsion af begge hovedkamre og skillevæggen mellem de to hovedkamre. Det fremgår af sagen, at forurettede knapt et år efter stadig havde hul i hjertet, led af fysiske indskrænkninger og havde psykiske følger. Tidligere praksis viser straffe i niveauet 2 år og 6 måneder (UfR 95.326 V) og 3 år (Vestre Landsrets dom af 6. marts 1996) i lignende tilfælde. Begge sager er nævnt i bilag 2 i forslaget til lov nr. 350 af 23. maj 1997, der hævede straffene i voldssager efter straffelovens 245-246 med gennemgående et år i de tilfælde, hvor straffen forud for lovændringen var over et år. Disse sager burde efter lovændringen i 1997 og forud for lovændringen i 2002 være afgjort med straffe i niveauet omkring 3 år og 6 måneder til 4 år. I lyset af de to nævnte ældre sager er det min opfattelse, at straffen på fængsel i 3 år i dom 38 ikke kan anses fuldt ud at have taget højde for strafskærpelsen på en tredjedel, som var hensigten med lov nr. 380 af 6. juni 2002. For så vidt angår dom 37 er strafudmålingen også i underkanten, men straffen er meget konkret begrundet af landsretten. Herunder er der i præmisserne henvist til, at tiltalte var 17 år, da forholdet blev begået. Dom 40 vedrører alvorlig vold mod en baby. I redegørelsen fra januar 2004 er der refereret en tilsvarende sag (dom nr. 109), hvor Østre Landsret ved dom af 27. juni 2003 fastsatte straffen til fængsel i 6 år. I dom 40 blev der ved Østre Landsret udmålt en fængselsstraf på 5 år for tilsyneladende lige så alvorlig vold mod en baby. Statsadvokaten har oplyst, at det må antages at have haft betydning for strafudmålingen i den seneste sag, at konsekvenserne af den udøvede vold syntes at være mindre alvorlige end i sagen fra juni 2003. På baggrund af min gennemgang af retspraksis i sager vedrørende overtrædelse af straffelovens 246 er det min opfattelse, at strafskærpelsen fra 2002 i det væsentligste er slået igennem i retspraksis. Det er imidlertid ikke i alle tilfælde således, at der er sket en skærpelse med en tredjedel som forudsat ved - 85 -
17 strafskærpelsen. Blandt andet har konkrete formildende omstændigheder i nogle sager ført til, at der ikke er grundlag for en skærpelse i dette omfang. I sager om vold med døden til følge begået over for en ægtefælle eller samlever må straffen efter skærpelsen antages at være omkring 6 år. For så vidt angår de sidstnævnte sager kan der som nævnt ovenfor være en vis tilbageholdenhed med at lade strafskærpelsen slå igennem, når straffene sammenlignes med straffen for drabsforsøg. Denne er som nævnt ved drabsforsøg over for en ægtefælle eller samlever som udgangspunkt fængsel i 5 år. Da der kan være en utilbøjelighed til at fastsætte straffen for vold, hvor døden er en uagtsom følge, væsentligt højere end straffen for en forsætlig forbrydelse som forsøg på manddrab, er det formentlig noget af forklaringen på, at strafskærpelsen ikke i alle tilfælde fuldt ud er slået igennem. For så vidt angår vold med døden til følge efter straffelovens 246 må det antages, at normalstraffen nu er fængsel i mindst 7 8 år, mens normalstraffen for vold efter 246, hvor forurettede har fået meget betydelige skader og varige mén, som udgangspunkt er fængsel i 6 år. En foreløbig opgørelse af den gennemsnitlige længde af de ubetingede frihedsstraffe for vold efter straffelovens 246 viser i øvrigt, at den gennemsnitlige længde i 2002 var 1.512 dage (hvilket svarer til ca. 4 år og 2 måneder), mens den i 2004 var 1.839 dage (svarende til lidt over 5 år), jf. Justitsministeriets Forskningsenheds foreløbige opgørelse af 4. maj 2005 vedrørende udviklingen i anmeldelsestallene og i straffe for vold. Det anføres i opgørelsen, at denne kraftige stigning i 2004, da der er tale om forholdsvis få sager, til en vis grad kan bero på sammensætningen af sagerne. 5.6. Statsadvokaternes udtalelser om strafudmålingen i landsretssager Som nævnt var grundlaget for redegørelsen fra 2004 bl.a. 131 landsretsdomme afsagt fra 1. januar til udgangen af juni 2003, som statsadvokaterne havde indberettet. I forbindelse med udarbejdelsen af den foreliggende redegørelse har der ikke været iværksat en indberetningsordning vedrørende landsretsdomme, men statsadvokaterne har afgivet udtalelser vedrørende udviklingen i strafudmålingen i 2004 for så vidt angår de sager, der er afgjort ved landsretterne. Statsadvokaterne har bl.a. udtalt følgende: 5.6.1. Statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnby Statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnby har udtalt, at den ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 tilsigtede skærpelse af strafniveauet i det væsentlige er fulgt både af Københavns Byret og Østre Landsret. Statsadvokaten har for så vidt angår landsretsdomme oplyst, at der i 26 sager, hvor Køben- - 86 -
18 havns Byrets dom er anket på initiativ af statsadvokaten, er sket skærpelse af straffen i 18 sager. I seks af disse domme henvises direkte til tilkendegivelserne i lovens forarbejder om en strafskærpelse. 5.6.2. Statsadvokaten for Sjælland Statsadvokaten for Sjælland har oplyst, at der foreligger omkring 45 landsretsdomme, hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244-245. Sagerne omfatter hovedsagelig tilfældig konfliktvold, anden vold og vold i familieforhold. På baggrund af gennemgangen har statsadvokaten bemærket, at der er tale om konkrete straffesager, hvor der ved straffastsættelsen tages individuelle hensyn såsom til optakten til voldsudøvelsen, relationen mellem de involverede parter, skadernes omfang og karakter, om flere har deltaget, gerningsmandens personlige forhold mv. Præmisserne i de afsagte domme anfører normalt ikke i hvilket omfang, der særskilt er udmålt straf under henvisning til den seneste strafskærpelse. Det er statsadvokatens generelle indtryk, at lovens intentioner følges. Særligt for så vidt angår gruppen, der kan beskrives som konfliktvold, bemærker statsadvokaten, at den omfatter meget forskelligartede situationer, herunder overtrædelser af straffelovens 245, hvor tidligere praksis også afspejler den store variation i omstændigheder mv., og der er i nogle sager tillige dissens. Det er derfor lidt vanskeligt med sikkerhed at fastslå, i hvilket omfang der er sket en skærpelse, men generelt ses dog udmålt fængselsstraffe på ikke under 30 dage. 5.6.3. Statsadvokaten for Fyn, Sydøstsjælland, Lolland, Falster og Bornholm Statsadvokaten for Fyn, Sydøstsjælland, Lolland, Falster og Bornholm har generelt udtalt, at strafskærpelsen i de sager, hvor spørgsmålet har kunnet afklares, ses at være slået igennem. Statsadvokaten finder endvidere, at strafskærpelsen tydeligst ses at være slået igennem i ankedommene vedrørende overtrædelse af straffelovens 244. Statsadvokaten har oplyst, at landsretten i hele 2004 inden for statsadvokaturens område har afsagt 59 domme i voldssager, som er omfattet af strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. I de fleste af sagerne finder statsadvokaten, at der med sikkerhed eller med overvejende sandsynlighed er taget højde for den skærpelse af straffene med en tredjedel, der var hensigten med lovændringen. I syv af sagerne antager statsadvokaten ikke, at der er sket en skærpelse, mens statsadvokaten i 13 sager ikke finder grundlag for at udtale sig om spørgsmålet, navnlig fordi de pågældende sager enten har været konkret begrundet og/eller har haft en atypisk karakter. 5.6.4. Statsadvokaten i Ålborg Statsadvokaten i Ålborg har generelt bemærket, at den ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 tilsigtede skærpelse af strafniveauet i voldssager synes fulgt af landsretten. - 87 -
19 Statsadvokaten har oplyst, at der i 2004 er afsagt 68 landsretsdomme i voldssager, heraf er 12 domme vedrørende restaurationsvold. 12 af dommene var anket af anklagemyndigheden, og i syv af sagerne fik anklagemyndigheden medhold i en påstand om skærpelse af straffen. Ved en gennemgang af de landsretsdomme, hvor der er udøvet vold med et eller et par knytnæveslag, er det statsadvokatens klare indtryk, at landsretten har skærpet straffene med ca. den ønskede tredjedel i forhold til praksis før lov nr. 380 af 6. juni 2002. Statsadvokaten har således bl.a. anført, at praksis i sager vedrørende gadevold med knytnæveslag synes at ligge på ca. 50 dages fængsel, mens niveauet før strafskærpelsen var ca. 40 dage. Endvidere har statsadvokaten anført, at i sager om konfliktvold med knytnæveslag synes praksis nu at ligge på ca. 40 dages fængsel, mens niveauet før strafskærpelsen var fængsel i 30 dage. Statsadvokaten har endvidere anført, at det er statsadvokatens klare opfattelse, at landsretten i de rene sager følger strafskærpelsen. Der ses dog fortsat betingede domme og også domme, hvor straffen ikke synes skærpet. Dette ses blandt andet, hvis der foreligger særlige personlige forhold eller forhold ved selve volden og ung alder. Efter statsadvokatens opfattelse skyldes dette formentlig, at Justitsministeriet ved strafskærpelsen har lagt op til, at der skal ske en vis yderligere nuancering af strafniveauet i sager om straffelovens 244. 5.6.5. Statsadvokaten i Viborg Statsadvokaten i Viborg har oplyst, at han i den omhandlede periode har initiativanket fire sager vedrørende strafudmålingen, og at der i tre af disse sager er sket skærpelse af straffen i overensstemmelse med intentionerne bag lov nr. 380 af 6. juni 2002. For så vidt angår de øvrige ankesager ses straffen i de sager, hvor der var grundlag herfor, at være blevet skærpet i overensstemmelse med strafskærpelsen. 5.6.6. Statsadvokaten i Sønderborg Statsadvokaten i Sønderborg har anført, at det er det generelle indtryk, at intentionerne bag strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 i det væsentlige følges af domstolene. Statsadvokaten har dog også anført, at der ved udmålingen fortsat tages hensyn til de tiltaltes personlige forhold. 5.7. Statsadvokaternes og udvalgte politimestres udtalelser om strafudmålingen i byretsdomme afsagt fra den 1. marts til udgangen af oktober 2004. 5.7.1. Indledning De regionale statsadvokater har fra Politimestrene i Glostrup, Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg og Politidirektøren i København modtaget indberetninger om ikke ankede byretsdomme afsagt fra den 1. marts til udgangen af oktober 2004. På grundlag af disse indberetninger har de regionale statsadvoka- - 88 -
20 ter til Rigsadvokaten fremsendt en udtalelse om udviklingen i strafniveauet for så vidt angår disse byretsdomme. Vurderingen af udviklingen i strafniveauet i byretsdomme bygger således på disse udtalelser til de regionale statsadvokater. 5.7.2. Politimesteren i Glostrup Politimesteren i Glostrup har til Statsadvokaten for Sjælland indberettet omkring 90 domme vedrørende vold. Politimesteren har anført, at det er hans generelle indtryk, at der efter lovændringen er sket en vis skærpelse i strafniveauet i voldssager i politikredsen. Politimesteren har tilføjet, at det på grund af sagernes konkrete karakter er vanskeligt at vurdere, om der generelt set er sket en skærpelse med omkring en tredjedel som forudsat. Statsadvokaten for Sjælland har efter en gennemgang af dommene anført, at han kan tilslutte sig politimesterens udtalelse. Statsadvokaten har i øvrigt bemærket, at en betragtelig del af sagerne er afgjort med betingede domme. 5.7.3. Politimesteren i Odense Statsadvokaten for Fyn, Sydøstsjælland, Lolland, Falster og Bornholm har fra Politimesteren i Odense modtaget indberetning vedrørende omkring 60 ikke ankede byretsdomme, hvor der er sket domfældelse efter straffelovens 244 246. Politimesteren i Odense har vurderet, at der i 11 sager ikke er sket nogen strafskærpelse. Heraf er to af sagerne anket, mens statsadvokaten ikke fandt grundlag for at anke den tredje dom. I de resterende otte sager har politimesteren af konkrete årsager ikke vurderet, at sagerne egnede sig til initiativanke. I 20 sager vurderes at være sket en skærpelse. I den resterende del af sagerne finder politimesteren, at det er vanskeligt at udtale sig om spørgsmålet, fordi der har været anden kriminalitet til samtidig pådømmelse, eller fordi retten ved strafudmålingen har lagt vægt på individuelle (typisk formildende) omstændigheder. Endvidere må gerningsmandens unge alder i en række sager formodes at have spillet en væsentlig rolle i strafudmålingen. I mange af sagerne, herunder sager mod meget unge voldsmænd, er straffen gjort betinget. Sammenfattende finder statsadvokaten, at strafskærpelsen i de sager, hvor spørgsmålet har kunnet afklares, generelt ses at være slået igennem. Strafskærpelsen synes at være slået igennem i videre omfang i landsretten end i byretten, hvor der fortsat er et antal domme, hvor det er tvivlsomt, om der er taget højde for skærpelsen. - 89 -
21 5.7.4. Politimesteren i Århus Statsadvokaten i Viborg har fra Politimesteren i Århus modtaget 72 ikke ankede byretsdomme, hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244 246. Politimesteren har vurderet, at der i 18 sager er sket en skærpelse af straffen, mens der i 11 sager ikke er sket en skærpelse af straffen. Heraf var strafudmålingen i ni sager konkret begrundet. Politimesteren har endvidere anført, at det i 43 af sagerne er vanskeligt at afgøre, om der er sket en skærpelse. Sammenfattende har statsadvokaten udtalt, at strafskærpelsen i de sager, hvori spørgsmålet har kunne afklares, generelt ses at være slået igennem, men at det fortsat i et betydeligt antal byretssager er tvivlsomt, om strafskærpelsen har medført forhøjede straffe, ligesom dette ikke er sket i enkelte helt konkrete sager. 5.7.5. Politimesteren i Ålborg Statsadvokaten i Ålborg har fra Politimesteren i Ålborg modtaget indberetning om 100 ikke ankede byretsdomme, hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244 246. Politimesteren har anført, at strafskærpelsen har haft en klar effekt på en mindre del af afgørelserne, men for hovedparten af dommene er effekten enten udeblevet eller så usikker, at det ikke kan vurderes nærmere. Statsadvokaten har hertil anført, at det er hendes indtryk på baggrund af de indsendte domme, at byretten følger strafskærpelsen i de rene sager. En stor del af de indberettede sager vedrører restaurationsvold og er derfor ikke omfattet af strafskærpelsen. Statsadvokaten har endvidere anført, at kun i et par af indberetningsskemaerne fra politimesteren fremgår det, at strafskærpelsen ikke er fulgt. I en del af sagerne er det oplyst, at det er vanskeligt at vurdere, om der ved fastsættelsen er sket en skærpelse, hvilket skyldes, at der har foreligget atypiske forhold i den enkelte sag. 5.7.6. Politimesteren i Esbjerg Statsadvokaten i Sønderborg har fra Politimesteren i Esbjerg modtaget 37 ikke ankede byretsdomme, hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244 246. Politimesteren har anført, at der i 11 af sagerne vurderes at være sket en skærpelse med en tredjedel som forudsat ved lovændringen, og at der i tre sager er sket en skærpelse, men med mindre end en tredjedel. Herudover anføres det, at det i 13 af sagerne er vanskeligt at vurdere, om der er sket en skærpelse, og endelig anføres det, at der i 10 sager ikke vurderes at være sket en skærpelse. Det fremgår af politimesterens udtalelse, at i en række af disse 10 domme er strafudmålingen begrundet i konkrete omstændigheder. Statsadvokaten har anført, at det er hans generelle indtryk, at intentionerne bag strafskærpelsen ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 i det væsentligste følges af domstolene, men at der ved udmålingen fortsat tages hensyn til de tiltaltes personlige forhold. - 90 -
22 5.7.7. Politidirektøren i København Statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnby har fra Politidirektøren i København modtaget 162 ikke ankede byretsdomme. 29 domme vedrørte restaurationsvold efter straffelovens 244 og er ikke omfattet af strafskærpelsen. For så vidt angår de resterende 133 domme vurderes det, at der i 107 domme er sket en skærpelse af strafudmålingen, mens der ikke er sket skærpelse i 15 domme. I fem domme vurderes det, at der måske er sket en skærpelse, mens der i to domme var tale om så specielle omstændigheder, at det ikke kan vurderes, om der er sket skærpelse af straffen. Statsadvokaten vurderer på den baggrund, at strafskærpelsen er slået igennem i Københavns Byret. 5.7.8. Sammenfatning vedrørende udviklingen i strafudmålingen i de udvalgte politikredse De ovenfor beskrevne udtalelser fra en række større politikredse og fra de regionale statsadvokater synes sammenfattende at vise, at det er politimestrenes og statsadvokaternes opfattelse, at strafskærpelsen generelt er slået igennem i voldssagerne, men at der også fortsat er mange domme, hvor det er vanskeligt at vurdere, om der er sket en strafskærpelse. Strafskærpelsen ses tydeligst af udtalelserne fra Politidirektøren i København og Statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnby. I langt de fleste byretsdomme henføres den udøvede vold til straffelovens 244. Udtalelserne fra statsadvokaterne og politimestrene viser, at det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere en strafskærpelse som den, der blev tilsigtet ved ændringen af straffelovens 244, og udtalelserne ovenfor må således ses i dette lys, jf. også det anførte i afsnit 5.2. ovenfor. 6. Samlet vurdering og konklusion Gennemgangen af retspraksis i perioden fra 1. juli 2003 og frem til udgangen af april 2005 viser efter min opfattelse, at strafskærpelsen, som blev gennemført ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, i vidt omfang må antages at være slået igennem. For så vidt angår overtrædelse af straffelovens 244 viser både min gennemgang af praksis, jf. afsnit 5.3., statsadvokaternes udtalelser om strafudmålingen i landsretsdomme i 2004, jf. afsnit 5.6., og politimestrenes udtalelser om strafudmålingen i ikke ankede byretsdomme, som er omtalt i afsnit 5.7, at strafskærpelsen må antages at være slået igennem i de fleste af sagerne. Især i byretssagerne foreligger dog mange domme, hvor det er vanskeligt at vurdere, om der er sket en skærpelse, ligesom der foreligger en række domme, hvor strafskærpelsen næppe er slået fuldt ud igennem. Med hensyn til overtrædelse af straffelovens 245 er det efter en gennemgang af retspraksis min opfattelse, at strafskærpelsen i det store hele må antages at være slået igennem i disse sager. Der henvises til afsnit 5.4. - 91 -
23 I sager vedrørende overtrædelse af straffelovens 246 er det min opfattelse, at strafskærpelsen fra 2002 i det væsentligste er slået igennem i retspraksis. Det er imidlertid ikke i alle tilfælde således, at der er sket en skærpelse fuldt ud med en tredjedel, jf. afsnit 5.5. Undersøgelsen har fortsat ikke givet grundlag for en mere sikker vurdering af, hvad der må anses for at være normalstraffen for de forskellige former for vold, navnlig når overtrædelserne henføres under straffelovens 244 eller 245. Dette skyldes både voldssagernes meget forskellige karakter, og at strafudmålingen sker efter en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, jf. afsnit 5.2. ovenfor. Sammenfattende kan det på denne baggrund konkluderes, at der i det væsentligste i domstolenes strafudmåling i voldssager er taget højde for den skærpelse af straffene med en tredjedel, der var hensigten med ændringen af straffelovens bestemmelser i 244 246 ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Selv om strafskærpelsen må antages i det væsentligste at være slået igennem i retspraksis, har jeg dog anmodet de regionale statsadvokater og politimestrene om fortsat at være opmærksomme på strafudmålingen i voldssager og herunder tage initiativ til at anke domme, hvor byretsdommen anses for at afvige markant fra det tilsigtede strafniveau efter lovændringen. - 92 -
RIGSADVOKATEN Bilag J.nr. 2004-120-0016 Oversigt over højesterets- og landsretsdomme efter lovændringen i sager om vold efter straffelovens 244-246 1. Indledning I dette bilag beskrives en række udvalgte højesterets- og landsretsdomme om vold efter straffelovens 244 246, der er afsagt i perioden fra 1. juli 2003 til udgangen af april 2005. Beskrivelserne er foretaget på en sådan måde, at de oplysninger, som må antages at have haft væsentlig betydning for straffastsættelsen fremgår. Tiltaltes alder er nævnt, hvorimod forurettedes alder alene er nævnt, hvis forurettede har været særlig ung eller gammel, idet dette forhold kan have betydning for straffastsættelsen. Endvidere fremgår det af referatet, om tiltalte tidligere er straffet. Herudover vil det fremgå, om forurettede fik skader som følge af den udøvede vold. Både byrettens og landsrettens strafudmåling fremgår af referaterne, ligesom det anføres, hvis landsretten er kommet til et andet bevisresultatet end byretten. Dommene i dette bilag er udvalgt således, at der som udgangspunkt beskrives domme, som alene vedrører ét forhold af vold, hvor forholdet er henført til straffelovens 244 246. Der er endvidere udvalgt domme, hvor straffen er fastsat under hensyn til, at tiltalte tidligere har gjort sig skyldig i voldskriminalitet, således at straffen er fastsat i medfør af straffelovens 247, stk. 1. Der er beskrevet enkelte domme, der udover ét voldsforhold omfatter andre lovovertrædelser, hvis det må antages, at disse forhold ikke har haft væsentlig indflydelse på strafudmålingen. 2. Straffelovens 244 Eksempler på domme, hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 244: Dom nr. 1 - Vestre Landsrets dom af 29. januar 2004 Fængsel i 30 dage betinget En 26-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet for vold, havde grebet sin 10-årige stedsøn hårdt i begge overarme samt slået ham gentagne gange i bagdelen, hvorved forurettede pådrog sig blodudtrædninger på begge overarme samt store blodudtrædninger på begge baller i et sådant omfang, at han havde svært ved at sidde ned. Byretten afsagde en betinget dom uden straffastsættelse, idet retten lagde vægt på, at der var tale om en enkeltstående episode, hvor drengens adfærd fik tiltalte til at forløbe sig. Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 30 dage betinget. Landsretten henviste herved til den skærpelse af strafniveauet, der blev tilsigtet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Som begrundelse for at fastsætte - 93 -
en betinget straf anførte landsretten, at tiltalte ikke tidligere var straffet for vold, og henviste til oplysningerne om tiltaltes og familiens forhold. 2 Dom nr. 2 - Østre Landsrets dom af 18. maj 2004 Fængsel i 30 dage En 21-årig tiltalt, der var ustraffet, havde slået forurettede i ansigtet to gange med flad hånd og kort efter igen slået forurettede i ansigtet flere gange med knyttet hånd og på skulderparti samt taget kvælertag på forurettede. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 20 dage. Der blev i formildende retning lagt vægt på tiltaltes gode personlige forhold, at tiltalte ikke tidligere var straffet, og at tiltalte kunne have følt sig provokeret af andre end forurettede. Retten fandt ikke grundlag for at gøre straffen betinget henset til forurettedes unge alder, at episoden skete på forurettedes folkeskole, og at der var to tidsmæssigt adskilte episoder, hvor tiltalte i den anden episode skærpede angrebet. Østre Landsret frifandt tiltalte for vold i den første episode, mens landsretten for så vidt angår den anden episode fandt det bevist, at tiltalte havde udøvet vold som fastslået af byretten. Landsretten bemærkede dog, at der ikke var rejst tiltale for kvælertag. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 30 dage. Dom nr. 3 - Østre Landsrets dom af 28. april 2004 Fængsel i 40 dage betinget En 45-årig tiltalt, der var ustraffet, havde slået forurettede i ansigtet med knyttet hånd. Byretten, der alene fandt det bevist, at tiltalte havde slået forurettede på kæben, fastsatte straffen til fængsel i 30 dage betinget. Byretten lagde vægt på tiltaltes gode personlige forhold sammenholdt med, at tiltaltes handlemåde angiveligt var forårsaget af voldsomme oplevelser i hjemlandet forud for tiltaltes indrejse i Danmark. Landsretten fandt det bevist, at tiltalte havde slået forurettede med knyttet hånd, hvorefter straffen blev forhøjet til fængsel i 40 dage. Landsretten fandt endvidere, at straffen kunne gøres betinget (dissens af tre dommere for at fastsætte en ubetinget straf). Dom nr. 4 - Østre Landsrets dom af 28. oktober 2004 Fængsel i 40 dage betinget En 39-årig tiltalt, der var ustraffet, havde tildelt en forurettet et knytnæveslag i ansigtet og lidt senere på aftenen tildelt den samme forurettede i hvert fald yderligere to knytnæveslag i ansigtet. Endvidere havde tiltalte umiddelbart efter den første voldsudøvelse tildelt en anden forurettet et knytnæveslag i ansigtet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 40 dage. Retten fandt ikke grundlag for at gøre straffen betinget, men lagde ved straffastsættelsen vægt på, at voldsudøvelsen alene medførte skader af ret begrænset omfang. Landsretten ændrede straffen til fængsel i 40 dage betinget med vilkår om samfundstjeneste. Som begrundelse for at gøre straffen betinget lagde landsretten vægt på tiltaltes gode personlige forhold, voldens begrænsede følger, og at volden blev udøvet under en privat nytårsfest, hvor såvel de forurettede - 94 -
som tiltalte var meget beruset, samt at tiltalte straks efter voldsudøvelsen gav de forurettede en undskyldning, som de modtog. 3 Dom nr. 5 - Østre Landsrets dom af 1. marts 2004 Fængsel i 40 dage En 28-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet af betydning for sagen, havde tildelt forurettede et knytnæveslag i ansigtet, hvorved forurettede pådrog sig hævelse og et ca. 1 cm langt overfladisk snitsår. Retten fastsatte straffen til fængsel i 30 dage. Østre Landsret forhøjede straffen til fængsel i 40 dage under hensyn til den strafskærpelse, der blev gennemført ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Landsretten fandt uanset tiltaltes gode personlige forhold ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Dom nr. 6 - Vestre Landsrets dom af 10. maj 2004 Fængsel i 50 dage En 24-årig tiltalt, der var ustraffet, havde slået forurettede en gang i ansigtet med knyttet hånd, hvorved forurettedes fortand knækkede. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 50 dage betinget, idet det ved sanktionsfastsættelsen blev lagt til grund, at der var tale om uprovokeret gadevold, og at volden havde medført varig tandskade hos forurettede. Under hensyn til tiltaltes særdeles gode personlige forhold, blev straffen gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Landsretten ændrede dommen, således at straffen blev gjort ubetinget. Landsretten lagde vægt på, at tiltalte havde gjort sig skyldig i uprovokeret gadevold med tandskade for den forurettede til følge. Landsretten anførte endvidere, at der efter praksis som udgangspunkt ikke er grundlag for at gøre straffen for vold af denne karakter betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste, og den omstændighed, at tiltalte har gode personlige forhold kunne ikke i sig selv føre til, at udgangspunktet fraviges. Dom nr. 7 - Vestre Landsrets dom af 5. august 2004 Fængsel i 50 dage En 21-årig tiltalt, der var ustraffet, havde to gange slået forurettede i ansigtet med knyttet hånd. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 40 dage, der blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 50 dage, der blev gjort ubetinget. Dom nr. 8 - Østre Landsrets dom af 9. september 2003 (U. 2003.2616/2Ø) Fængsel i 60 dage En 19-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet af betydning for sagen, havde sammen med en anden tildelt forurettede adskillige slag og spark mod kroppen og ansigtet, som forurettede parerede med sine arme, dog med den undtagelse, at han fik et blåt øje. Tiltalte blev endvidere dømt for besiddelse af 1,75 gram hash til eget brug. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 40 dage. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 60 dage under hensyn til den skærpelse af strafniveauet for vold, der har fundet sted i juni 2002. Da der forelå uprovokeret gadevold mod en tilfældig forbipasserende, var det udelukket at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. - 95 -
4 Dom nr. 9 - Højesterets dom 14. juni 2004 (TfK2004.540/1) Fængsel i 3 måneder delvis betinget En 18-årig tiltalt, der var ustraffet, havde i tre tilfælde under en ungdomsfest begået vold over for tre forskellige forurettede, idet han slog den første forurettede to gange i ansigtet med knytnæve, den anden forurettede flere gange i ansigtet med flad hånd og flere gange i nakken med knyttet hånd og endelig sparkede den tredje forurettede i ansigtet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder, der under hensyn til tiltaltes unge alder og gode personlige forhold blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Vestre Landsret ændrede dommen, således at straffen blev gjort ubetinget, idet der blev lagt vægt på forholdenes karakter, herunder at der var tale om uprovokeret vold. Tiltalte fik Procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbringe dommen for Højesteret. Højesteret ændrede landsrettens dom, således at to måneder af straffen på tre måneder blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Der blev lagt vægt på tiltaltes unge alder og gode personlige forhold. (Der var to dommere, som stemte for at stadfæste landsrettens dom, mens en dommer fandt, at hele straffen kunne gøres betinget). Dom nr. 10 - Østre Landsrets dom af 21. januar 2004 Fængsel i 3 måneder En 26-årig tiltalt, der var ustraffet, havde tildelt forurettede flere slag, herunder knytnæveslag, og en skalle i ansigtet samt spark på kroppen, hvorved forurettede pådrog sig brud på næsen. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage. Under hensyn til den omfattende voldsudøvelse, der havde strakt sig over en længere tidsperiode, og den alvorlige skade, som forurettede havde pådraget sig, fandt retten ikke grundlag for at gøre dommen betinget. Østre Landsret forhøjede straffen til fængsel i 3 måneder. Landsretten lagde herved vægt på voldens karakter og varighed samt på den senest gennemførte strafskærpelse, blandt andet for overtrædelse af straffelovens 244. Landsretten fandt uagtet tiltaltes gode personlige forhold ikke grundlag for at gøre dommen betinget ej heller på vilkår om samfundstjeneste. - 96 -
5 Eksempel på dom, hvor tiltalte tidligere er straffet for vold, og hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af 244, jf. 247, stk. 1,: Dom nr. 11 - Østre Landsrets dom af 2. februar 2004 Fængsel i 3 måneder En 26-årig tiltalt, der tidligere fem gange var straffet for vold, havde kastet en forurettet hen over bagsmækken på en personbil og umiddelbart herefter tildelt en anden forurettet et knytnæveslag i ansigtet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage, som retten ikke fandt grundlag for at gøre betinget. Østre Landsret forhøjede straffen til fængsel i 3 måneder under hensyn til antallet af forstraffe for vold og karakteren af den nu begåede vold. 3. Straffelovens 245 3.1. Kniv Eksempler på domme, hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 245: Dom nr. 12 - Vestre Landsrets dom 12. november 2003 (TfK2004.97) Fængsel i 3 måneder En 46-årig tiltalt, der var ustraffet, havde med en kniv snittet ud efter forurettede, således at tiltalte en gang ramte forurettedes underarm, hvorved forurettede bl.a. pådrog sig hævelse af armen og et ca. 1 cm langt snitsår, der måtte sys, ligesom han en gang forsøgte at ramme forurettede med kniven. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage, idet byretten anførte, at snit, selv om de kan medføre alvorlige skader, må anses for mindre farlige end stik. Byretten henviste endvidere til oplysningerne om baggrunden for legemsangrebet og oplysningerne om tiltaltes person. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 3 måneder. Dom nr. 13 - Højesterets dom af 31. august 2004 (UfR2004.2772 H) Fængsel i 5 måneder En 23-årig tiltalt, der var ustraffet, havde stukket forurettede i ansigtet med en kniv, hvorved forurettede fik en 8 cm lang flænge i højre tinding. Retten lagde ved afgørelsen til grund, at der et par år før knivoverfaldet var opstået uvenskab mellem tiltalte og forurettede. Retten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder, idet retten i formildende retning lagde vægt på forurettedes provokation af tiltalte og den forholdsvis begrænsede skade og i skærpende retning på, at der var tale om et angreb af generelt farlig karakter. Tiltalte blev frifundet for en påstand om udvisning. - 97 -
6 Østre Landsret forhøjede straffen til fængsel i 5 måneder. Landsretten lagde vægt på, at volden var begået i forbindelse med, at tiltalte rettede henvendelse til forurettede, og at volden var forøvet med knivstik mod forurettedes ansigt med deraf følgende stor risiko for alvorlig skade. Tiltalte blev endvidere udvist af Danmark. Tiltalte fik tilladelse til at indbringe dommen for Højesteret, der stadfæstede dommen med hensyn til strafudmålingen. Højesteret henviste bl.a. til de grunde, som Østre Landsret anførte i dommen. Højesteret frifandt for påstanden om udvisning. Dom nr. 14 - Østre Landsrets dom af 15. december 2004 Fængsel i 6 måneder En 17-årig tiltalt, der var ustraffet, havde stukket forurettede fire gange i ryggen med en kniv, hvorved der fremkom fire syningskrævende flænger i ryggen. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 4 måneder. Retten lagde vægt på, at tiltalte ikke tidligere var straffet, tiltaltes alder på gerningstidspunktet og de personlige forhold. Landsretten forhøjede under hensyn til voldens karakter, og at tiltalte ikke var blevet provokeret af forurettede, straffen til fængsel i 6 måneder. Dom nr. 15 - Vestre Landsrets dom 16. december 2003 (TfK2004.181) Fængsel i 8 måneder En 41-årig tiltalt, der var ustraffet, havde stukket forurettede med en slagterkniv tre gange, hvorved forurettede pådrog sig en flænge i højre arm og stiksår i brystet og venstre skulder. Tiltalte blev endvidere dømt for overtrædelse af våbenloven ved at have været i besiddelse af den anvendte slagterkniv. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at der havde været en eller anden form for slagsmål, idet tiltalte efter sin egen forklaring sammenholdt med en erklæring fra Retsmedicinsk Institut var påført nogle skader under episoden. Landsretten forhøjede under hensyn til, at tiltalte havde anvendt en slagterkniv og i forvejen havde anbragt den på stedet, straffen til fængsel i 8 måneder. Dom nr. 16 - Østre Landsrets dom af 13. april 2004 (TfK2004.408/1) Fængsel i 1 år og 6 måneder En 53-årig tiltalt, der var ustraffet, havde stukket forurettede i maven samt i ryggen med en foldekniv med en klingelængde på 6 cm, hvorved forurettede pådrog sig en 2 cm lang overfladisk læsion på venstre bagside af brystkassen samt en ½ cm lang overfladisk læsion i maven, hvorefter tiltalte, da en anden person forsøgte at få tiltalte til at falde til ro og fratage ham kniven, tildelte denne person et knivstik i maven, hvorved denne forurettede bl.a. pådrog sig et 1,3 cm langt indstik, således at indstikket gik igennem samtlige lag i bugen, hvilket nødvendiggjorde operation. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder. Landsretten anførte bl.a., at tiltalte uden forudgående provokation havde tildelt først den ene foru- - 98 -
7 rettede to overfladiske skader i henholdsvis mave og ryg og dernæst den anden forurettede et operationskrævende stik i maven. Endvidere blev det anført, at selv om den anden forurettede kun var kortvarigt hospitalsindlagt i forbindelse med operationen, medførte knivstikket et længerevarende sygdomsforløb. Endelig anførte landsretten, at tiltaltes handlinger må vurderes bl.a. på baggrund af den forhøjelse af strafniveauet, der var tilsigtet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. 3.2. Flasker og glas m.v. Eksempler på domme, hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 245: Dom nr. 17 - Østre Landsrets dom af 3. februar 2004 Fængsel i 60 dage En 20-årig tiltalt, der var ustraffet, havde slået forurettede en gang i ansigtet med en ølflaske, der knustes, hvorved forurettede fik flere sår i ansigtet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage, og der var under henvisning til forholdets grovhed ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Østre Landsret stadfæstede dommen. Dom nr. 18 - Vestre Landsrets dom af 15. marts 2004 (TfK2004.355) Fængsel i 60 dage En 21-årig tiltalt, der var ustraffet, havde givet forurettede flere knytnæveslag i hovedet, ligesom tiltalte slog forurettede i hovedet med en flaske, der knustes ved slaget, hvorved der opstod hævelse og blodansamlinger i hovedet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 40 dage, der under hensyn til tiltaltes alder og til, at han ikke tidligere var straffet, blev gjort betinget. Tiltalte blev endvidere idømt en tillægsbøde på 3.000 kr. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 60 dage og fandt under hensyn til voldens farlige karakter, og at der var tale om uprovokeret vold, ikke, at der uanset tiltaltes alder og gode personlige forhold var grundlag for at gøre straffen betinget. Herefter udgik tillægsbøden. Dom nr. 19 - Vestre Landsrets dom 9. februar 2004 (TfK2004.283) Fængsel i 3 måneder En 39-årig tiltalt, der var ustraffet, havde tildelt forurettede et slag i ansigtet/hovedet med en fyldt ølflaske, der knustes, hvorved forurettede pådrog sig adskillige snitsår, der efterfølgende blev syet med ca. 40 sting. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder, idet retten lagde vægt på, at forurettede ikke havde givet anledning til voldsudøvelsen, og på de skader, som volden havde medført. Landsretten stadfæstede dommen under henvisning til de af byretten anførte grunde og til den strafskærpelse, der var tilsigtet ved vedtagelsen af lov nr. 380 af 6. juni 2002. - 99 -
8 Eksempler på domme, hvor tiltalte tidligere er straffet for vold, og hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af 245, jf. 247, stk. 1,: Dom nr. 20 - Østre Landsrets dom af 28. september 2004 Fængsel i 3 måneder En 27-årig tiltalt, der tidligere var straffet for vold, havde kastet en glasflaske i baghovedet på forurettede, hvorved forurettede fik en ca. to cm lang flænge i baghovedet. Retten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 3 måneder under hensyn til, at tiltalte tidligere var dømt for overtrædelse af straffelovens 245, stk. 1, og til den skærpelse af strafniveauet i voldssager, der var tilsigtet ved ændringen af straffeloven ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Dom nr. 21 - Østre Landsrets dom af 17. november 2004 Fængsel i 3 måneder En 50-årig tiltalt, der tidligere var straffet for vold, havde på en restauration slået eller kastet et glas mod forurettedes ansigt, hvorved forurettedes ene fortand knækkede. Retten fandt ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at henføre forholdet til straffelovens 245, stk. 1. Straffen blev herefter fastsat til fængsel i 20 dage. Østre Landsret henførte forholdet til straffelovens 245 og forhøjede straffen til fængsel i 3 måneder under hensyn til den pådømte kriminalitets karakter. Dom nr. 22 - Vestre Landsrets dom 27. august 2003 (TfK2003.719) Fængsel i 4 måneder En 20-årig tiltalt, der tidligere var straffet for vold, havde slået forurettede i baghovedet med en glasflaske, der knustes. Byretten lagde til grund, at tiltalte slog forurettede i baghovedet med en glasflaske, og at han i øvrigt var medvirkende til den vold, der blev udøvet mod forurettede af to andre tiltalte. På denne baggrund fastsatte byretten straffen til fængsel i 3 måneder. Landsretten fandt alene tiltalte skyldig i at have slået forurettede i hovedet med en glasflaske, der knustes, mens landsretten ikke fandt grundlag for at dømme tiltalte for den vold, der i øvrigt blev udøvet mod forurettede. Navnlig under hensyn til den strafskærpelse, der var gennemført ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, forhøjede landsretten straffen til fængsel i 4 måneder. - 100 -
3.3. Andre redskaber 9 Eksempler på domme, hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 245: Dom nr. 23 - Vestre Landsrets dom af 16. februar 2004 (TfK2004.292) Fængsel i 60 dage En 29-årig tiltalt, der var tidligere straffet, havde slået sin 15-årige steddatter med en livrem og en træliste, hvorved hun pådrog sig blå mærker flere steder på kroppen og i ansigtet. Tiltalte blev endvidere dømt for overtrædelse af våbenbekendtgørelsen og lov om euforiserende stoffer. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage, ligesom tiltalte blev idømt en tillægsbøde på 10.000 kr. Retten anførte, at der efter forholdets grovhed, herunder at volden var udøvet med henholdsvis livrem og træliste over for tiltaltes 15-årige steddatter, og da tiltalte ikke længere boede sammen med familien, ikke fandtes grundlag for at gøre straffen betinget. Landsretten stadfæstede dommen med den ændring af tillægsbøden blev nedsat til 7.500 kr. Der blev henvist til voldens karakter sammenholdt med den skærpelse af straffen, der var tilsigtet ved vedtagelsen af lov nr. 380 af 6. juni 2002. Dom nr. 24 - Østre Landsrets dom af 30. november 2004 Fængsel i 4 måneder En 32-årig tiltalt, der var ustraffet, havde kastet en oliedunk af plastic i ansigtet på forurettede og tildelt ham flere jabs (små knytnæveslag) i ansigtet med flere brud på ansigtsknogler til følge. Byretten henførte forholdet til straffelovens 244 og fastsatte straffen til fængsel i 4 måneder, hvoraf 3 måneder blev gjort betinget. Landsretten henførte forholdet til straffelovens 245, ligesom landsretten fastsatte straffen til ubetinget fængsel i 4 måneder. Eksempel på en dom, hvor tiltalte tidligere er straffet for vold, og hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af 245, jf. 247, stk. 1,: Dom nr. 25 - Østre Landsrets dom af 15. september 2004 Fængsel i 6 måneder En 26-årig tiltalt, der tidligere var straffet for vold, havde tildelt forurettede 6 8 slag i hovedet med en ratlås, hvorved forurettede bl.a. pådrog sig kæbebrud samt en flænge i hovedet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 4 måneder. Der blev ved strafudmålingen lagt vægt på, at voldsepisoden havde sit udspring i trafikale uoverensstemmelser mellem tiltalte og forurettede, og at forurettede selv kom hen til tiltaltes bil, men at tiltalte på den anden side måtte anses for ved sin kørsel forinden episoden at have igangsat det forløb, der udmundede i den udøvede vold. Retten lagde endvidere vægt på, at tiltalte tidligere var straffet for vold, og at volden blev begået kun godt en måned efter udløbet af prøvetiden for en prøveløsladelse efter afsoning af en tidligere voldsdom. - 101 -
Østre Landsret forhøjede straffen til fængsel i 6 måneder under hensyn til den meget grove vold, der havde alvorlige skader til følge. 10 3.4. Uden redskaber Eksempel på en dom, hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 245: Dom nr. 26 - Østre Landsrets dom af 16. juli 2003 (TfK2003.667) Fængsel i 4 måneder En 29-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet af betydning for sagen, havde tildelt sin hustru, der var gravid, flere spark og slag - herunder knytnæveslag - i ansigtet og på kroppen. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 4 måneder, hvoraf de 3 måneder blev gjort betinget. Som begrundelse for at gøre straffen betinget anførte retten, at vold af denne karakter som udgangspunkt skal medføre, at straffen skal afsones, men idet parterne på ny havde genoptaget samlivet og ønskede at fortsætte deres ægteskab, fandt retten, at dele af dommen kunne gøres betinget. Landsretten ændrede dommen, således at hele straffen blev gjort ubetinget. Landsretten henviste i den forbindelse til karakteren og omfanget af den udøvede vold. 4. Straffelovens 246 Eksempler på domme om vold med døden til følge: Dom nr. 27 - Østre Landsrets dom af 16. marts 2004 Fængsel i 3 år og 6 måneder En 46-årig tiltalt, der var ustraffet, havde med en køkkenkniv med en klingelængde på 21 cm stukket forurettede i brystets venstre side ved armhulen, hvorved forurettede samme dag afgik ved døden som følge af de herved tilføjede indre kvæstelser. Tiltalte havde endvidere besiddet 2,5 gram hash til eget brug. Det fremgår af sagen, at tiltalte og forurettede, der var tiltaltes lillebror, gennem en årrække havde haft et indbyrdes forhold, der havde været præget af, at forurettede en række gange havde øvet vold mod tiltalte. Byretten fandt på denne baggrund, at tiltalte med rette havde frygtet at blive offer for vold fra forurettedes side dels på grund af forurettedes tidligere voldsudøvelse og dels, fordi forurettede umiddelbart forinden havde slået ham i nakken med en gryde og givet ham et slag på kinden. Retten fandt dog ikke, at det kunne lægges til grund, at forurettede tidligere havde øvet så alvorlig vold mod tiltalte, at denne havde haft grund til at frygte for sit liv. Retten fandt på denne baggrund, at forholdet var omfattet af straffelovens 84, stk. 1, nr. 4 - gerningen fremkaldt af oprørt sindsstemning (nu 82, nr. 5). Retten fastsatte på denne baggrund straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder. Østre Landsret stadfæstede dommen, idet landsretten ikke fandt grundlag for at skærpe straffen allerede henset til, at sagen ikke var rejst for nævningeting, og landsretten fandt straffen passende af de grunde, der var anført af byretten. - 102 -
Statsadvokaten har oplyst, at sagen bl.a. på grund af forholdet mellem tiltalte og forurettede ikke blev rejst som nævningesag. 11 Dom nr. 28 - Vestre Landsrets dom af 9. december 2003 (nævningedom) (TfK2004.165) Fængsel i 6 år En 58-årig tiltalt, der var ustraffet, havde med slag tilføjet sin ægtefælle svære kvæstelser i brystkassen og bugen, som medførte, at hun afgik ved døden. Straffen blev fastsat til fængsel i 6 år. Ved straffens fastsættelse lagde retten på den ene side vægt på, at tiltalte og afdøde i mange år havde levet i et ægteskab præget af vold og alkoholmisbrug, og på den anden side på, at den nu pådømte vold, der var begået over et tidsrum på flere timer, havde været af særlig rå, brutal og farlig karakter. Der blev tillige taget hensyn til den strafskærpelse, også ved vold i familieforhold, som var tilsigtet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Dom nr. 29 -Vestre Landsrets dom af 5. august 2004 (nævningedom) Fængsel i 6 år En 50-årig tiltalt, der var ustraffet, havde ved gentagne knytnæveslag, spark og knæspark mod hoved og krop tilføjet sin ægtefælle bl.a. svære kvæstelser af hjernevævet på begge sider, blødning i hjernebroen, kvæstelse af lungevævet i højre overlap, blodudtrædninger på ben og arme, blodudtrædninger på for- og bagsiden af kroppen, blodudtrædninger omkring begge øjne og brud af 3. 7. ribben på højre og 4. 8. ribben på venstre side, hvilket medførte, at hun få dage efter overfaldet afgik ved døden. Tiltalte blev endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens 250 ved at have hensat ægtefællen i hjælpeløs tilstand og undladt at skaffe lægehjælp. Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 6 år. Rigsadvokaten fandt ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anke dommen til landsretten. Dom nr. 30 - Vestre Landsrets dom af 28. november 2003 (nævningedom) Fængsel i 7 år En 28-årig tiltalt, der tidligere var straffet for vold, havde bl.a. slået og sparket forurettede på kroppen eller i ansigtet, hvorved forurettede faldt om, hvorefter tiltalte flere gange slog eller sparkede forurettede i hovedet eller på kroppen, således at forurettede pådrog sig bl.a. fire ribbensbrud og ca. 14 dage efter overfaldet afgik ved døden. Tiltalte blev endvidere dømt for overtrædelse straffelovens 244 og to tilfælde af overtrædelse af straffelovens 119, stk. 1, ved at have spyttet på og truet to politiassistenter. Vestre Landsret fastsatte straffen til fængsel i 7 år. Rigsadvokaten fandt ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anke dommen til Højesteret på grund af de konkrete omlysninger om forurettedes helbredsmæssige tilstand og sygdomsforløb efter overfaldet. Dom nr. 31 - Vestre Landsrets dom af 10. februar 2005 (nævningedom) Fængsel i 7 år En 22-årig tiltalt, der var ustraffet, havde med en ca. 40 cm lang kødkrog stukket forurettede i højre overarm og videre ind i brysthulen, hvorved den store pulsåre samt den store blodåre til armen blev overskåret, hvilket bevirkede at forurettede umiddelbart efter afgik ved døden. Landsretten fastsatte - 103 -
straffen til fængsel i 7 år. Der blev ved strafudmålingen bl.a. taget hensyn til forbrydelsens grovhed men på den anden side også til de omstændigheder, der gik forud for voldens udøvelse. 12 Dommen er anket til Højesteret af tiltalte med påstand om formildelse og frifindelse for påstanden om udvisning. Dom nr. 32 - Vestre Landsrets dom af 18. september 2003 (nævningedom) Fængsel i 8 år En 19-årig tiltalt, der tidligere var straffet for vold, havde slået en flaske i hovedet på forurettede, hvorved forurettede fik en skarprandet snitlæsion i venstre tinding og kindregion samt en mindre overfladisk snitlæsion på hals og venstre øre. Endvidere havde tiltalte med en knust flaske tildelt en anden forurettet flere stik- eller snitlæsioner i ansigtet og på halsen med bl.a. heraf følgende læsion af den store halspulsåre og overskæring af den store halspulsåre, således at han senere på grund af forblødning afgik ved døden. Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 8 år. Der blev ved straffastsættelsen bl.a. lagt vægt på, at det var tiltalte og hans kammerat, der ved et tilfældigt møde på gaden optrådte udfordrende og aggressivt, og at tiltalte herunder, skønt den første forurettede søgte at undgå, at konfrontationen udviklede sig voldeligt, indledte volden ved at slå en flaske i hovedet på forurettede. Landsretten lagde endvidere til grund, at tiltalte, da den første forurettedes kammerater ville gribe ind, tildelte den anden forurettede stik- og snitlæsioner i ansigt og hals, således at denne forurettede senere afgik ved døden. Endelig lagde landsretten vægt på den strafskærpelse, som tilsigtedes ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Dom nr. 33 - Østre Landsrets dom af 9. marts 2004 (nævningedom) (TfK2004.343) Fængsel i 8 år En 26-årig tiltalt, der var ustraffet, havde tildelt forurettede en stiklæsion i venstre side af brystkassen, hvilken læsion gik gennem venstre lunge og lungepulsåregren, således at hun kort efter afgik ved døden på grund af forblødning. Tiltalte blev frifundet for manddrab, men dømt for vold med døden til følge. Straffen blev fastsat til fængsel i 8 år under hensyn til den skærpelse af strafniveauet, der var tilsigtet ved gennemførelsen af lov nr. 380 af 6. juni 2002. Dom nr. 34 - Østre Landsrets dom af 21. december 2004 (nævningedom) Fængsel i 8 og 7 år Fire tiltalte, hvoraf T4 tidligere var straffet for vold, havde udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod forurettede, idet T1, der var 49 år, tildelte forurettede flere slag og spark på kroppen og i hovedet, og alene eller i forening med en anden smed forurettede ned i en indkøbsvogn. T2, der var 28 år, tildelte forurettede flere spark på kroppen, og alene eller i forening med en anden smed forurettede ned i en indkøbsvogn, hvorefter han kørte forurettede til et græsareal, hvor han blev efterladt, mens T3, der var 26 år, tildelte forurettede flere slag og spark i hovedet og på kroppen, og slog ham i hovedet med en ølflaske. Endelig tildelte T4, der var 29 år, forurettede flere slag i hovedet. Forurettede afgik ved døden som følge af den udøvede vold. T4 blev også dømt for overtrædelse af straffelovens 123 ved at have truet et vidne til ikke at ringe til politiet. - 104 -
13 T4 blev af landsretten frifundet for overtrædelse af straffelovens 246, men domfældt for overtrædelse af straffelovens 245. Vestre Landsret fastsatte straffen for T1 og T2 til fængsel i henholdsvis 8 og 7 år. Landsretten lagde ved strafudmålingen vægt på, at de tiltalte havde begået meget grov vold i form af spark mod den på dette tidspunkt værgeløse forurettede, der som følge af volden påførtes forskellige livstruende kvæstelser og afgik ved døden. Der blev for så vidt angår T1 endvidere lagt vægt på, at han forud for denne voldsepisode tidligere samme aften sammen med T3 og T4 havde udøvet grov vold mod forurettede. Straffen for T3 og T4 blev fastsat til henholdsvis 7 år og 2 år. Retten lagde for disse to tiltaltes vedkommende vægt på, at de - inden for et tidsrum af tre timer sammen med T1 - to gange opsøgte forurettede i denne hjem og i forening udøvede vold mod ham i afstraffelseshensigt. Landsretten lagde vægt på, at T3 var initiativtager til og meget aktiv i voldsudøvelsen, mens T4 var mindre aktiv i voldsudøvelsen. Endelig blev der lagt vægt på, at T3 var strafferetligt ansvarlig for de voldshandlinger, der blev begået af T1 og T2 senere på aftenen. Dommen er anket til Højesteret af T2 og T4 med påstand om formildelse. Dom nr. 35 - Vestre Landsrets dom af 27. april 2004 (nævningedom) Fængsel i 9 år og 4 år Tre tiltalte på henholdsvis 37 år (T1), 22 år (T2) og 23 år (T3), hvoraf T2 tidligere var straffet for vold, havde slået forurettede talrige gange på kroppen blandt andet med et koben, en kompostudlufter, et bordben og et knækket træskaft, ligesom forurettede blev sparket på kroppen og i hovedet, blev slået med knyttet hånd på kroppen og i hovedet, blev slået med en hammer på venstre hånd, ligesom hans fødder blev overhældt med meget varmt vand, og han blev slynget imod en radiator, hvorved forurettede pådrog sig sådanne kvæstelser, at han kort tid efter afgik ved døden. De tiltalte blev frifundet for manddrab, men dømt for vold med døden til følge. De tiltalte blev endvidere fundet skyldig i enkelte andre forhold, herunder blev T2 fundet skyldig i besiddelse af 54,4 gram amfetamin med henblik på videreoverdragelse. Vestre Landsret fastsatte straffen for T1 og T3 til fængsel i 9 år, mens straffen for T2 blev fastsat til fængsel i 4 år. Straffene blev fastsat under hensyn til den strafskærpelse, som var tilsigtet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Ved fastsættelse af straffen blev det i øvrigt tillagt særlig betydning, at volden var begået af flere i forening over for et værgeløst offer i dennes eget hjem, og at offeret ikke havde givet nogen rimelig anledning til volden. Det blev endvidere tillagt betydning, at volden, hvortil der blev anvendt redskaber, havde været usædvanlig grov og hensynsløs og havde strakt sig over et længere tidsrum. Under hensyn til den begrænsede vold, T2 havde udøvet, blev straffen for denne tiltalte for voldsforholdet selv om han blev fundet ansvarlig for den fulde voldsudøvelse fastsat noget lavere end for de to andre tiltalte. Dom nr. 36 - Vestre Landsrets dom 13. april 2005 (nævningedom) Fængsel i 9 år En 33-årig tiltalt, der tidligere var straffet for vold, havde skudt forurettede i maven, hvilket bevirkede, at forurettede afgik ved døden dagen efter. Tiltalte blev frifundet for manddrab, men dømt for vold med - 105 -
14 døden til følge. Tiltalte blev endvidere fundet skyldig i vold efter straffelovens 244 og tyveri, ligesom han blev dømt for trusler efter straffelovens 266 samt overtrædelse af våbenloven ved bl.a. at have været i besiddelse af den salonriffel, som blev anvendt til at skyde forurettede med. Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 9 år, der tillige omfattede en reststraf på 33 dage. Dommen er anket til Højesteret af tiltalte med påstand om formildelse. Eksempler på domme med 246-vold, der ikke har medført døden: Dom nr. 37 - Østre Landsrets dom af 23. september 2003 (TfK2003.787) Fængsel i 2 år og 6 måneder En 17-årig tiltalt, der tidligere var straffet for vold, havde stukket forurettede tre gange i ryggen, hvilket havde til følge, at knivstikkene overskar en arterie samt forårsagede en læsion i mellemgulvet, brystvæg og lungehinder, hvorved forurettede mistede så meget blod, at der opstod akut livsfare. Tiltalte blev endvidere dømt for overtrædelse af våbenloven ved at have været i besiddelse af en kniv. Det fremgår af sagen, at forurettede havde bedt tiltalte og nogle andre om at forlade en opgang, hvorefter der opstod håndgemæng. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 4 måneder. Østre Landsret forhøjede straffen til fængsel i 2 år og 6 måneder. Landsretten lagde på den ene side vægt på, at forurettede var i akut livsfare, og at tiltalte tidligere var straffet for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens 245 og røveri, samt på den strafskærpelse, som fandt sted ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Landsretten lagde endvidere vægt på, at tiltalte kun var 17 år, da forholdet blev begået. Dom nr. 38 - Østre Landsrets dom af 7. september 2004 (TfK2004.656/2) Fængsel i 3 år En 18-årig tiltalt, der var ustraffet, havde stukket forurettede med en kniv i hagen, venstre skulder, brystkassen forrest i venstre side, maveregionen lige over navlen samt i maveregionen i midtlinien under brystbenet, hvoraf de to sidstnævnte knivstik var yderst livstruende og kun muliggjorde overlevelse på grund af hurtig kirurgisk indgriben, idet det ene knivstik gik direkte ind i mavesækken og det andet op igennem mellemgulvet og tværs igennem hjertet med læsion af begge hovedkamre og skillevæggen mellem de to hovedkamre. Det fremgår af sagen, at forurettede stadig knap et år senere havde hul i hjertet, led af fysiske indskrænkninger og havde psykiske følger. Retten fandt, at volden havde medført så alvorlige skader på forurettede, at volden var omfattet af straffelovens 246. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og 3 måneder. Retten lagde herved vægt på voldens karakter og omfang og de med denne forbundne skader og den skærpelse af straffen for voldskriminalitet, der lå bag lov nr. 350 af 29. maj 1997, set i relation til den situation, som volden fik sit udspring i. Det fremgår således af dommen, at forurettede tidligere den dag, hvor volden blev udøvet, havde optrådt ophidset og beruset, men at der da ikke var særlige episoder mellem forurettede og tiltalte, ud over at de udvekslede hårde vendinger, da de spillede billard sammen. Det fremgår endvidere, at retten lagde til grund, at til- - 106 -
talte og forurettede forud for voldsudøvelsen skændtes, begyndte at skubbe til hinanden og at slå på hinanden. 15 Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 3 år. For så vidt angår strafudmålingen bemærkede landsretten, at denne tillige skulle ske under hensyn til den ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 skete strafskærpelse. Dom nr. 39 - Østre Landsrets dom af 19. oktober 2004 (TfK2005.44/2) Fængsel i 3 år og 9 måneder To 25-årige tiltalte, hvoraf T1 tidligere var straffet for vold, mens T2 var ustraffet, havde i forening tildelt forurettede flere slag og spark i hovedet, til dels slag med slagvåben, mens han lå værgeløst på jorden, hvorved forurettede påførtes flere indre blødninger i hjernen med varige skader til følge. Retten lagde i den forbindelse til grund, at T2 tildelte forurettede spark og slag med et slagvåben, mens forurettede lå ned. Endvidere fandt retten det godtgjort, at forurettedes bror blev tildelt mindst et slag i hovedet, uden at der blev anvendt slagvåben, da han forsøgte at komme sin bror til undsætning, hvorfor dette forhold blev henført til straffelovens 244. Retten lagde endvidere til grund, at overfaldet efter forudgående aftale blev begået af flere personer i forening og under anvendelse af slagvåben. Retten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og 6 måneder under hensyn til grovheden af den udøvede vold og de alvorlige og til dels varige skader på forurettede. Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 3 år og 9 måneder under hensyn til voldsforholdets grove karakter og navnlig henset til, at forholdet var motiveret af hævn og blev begået efter aftale og af flere i forening samt henset til følgerne for forurettede. Landsretten tog herved hensyn til den ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 tilsigtede strafskærpelse. Dom nr. 40 - Østre Landsrets dom af 3. marts 2005 (nævningedom) Fængsel i 5 år En 30-årig tiltalt, der tidligere var straffet for vold, havde udsat sin omkring en måned gamle søn for gentagen vold, idet tiltalte tildelte ham slag og/eller anden vold mod hoved, krop og lemmer og udsatte ham for rystevold herunder anslag af hovedet mod faste genstande eller flader, hvilket resulterede i shaken baby syndrome og shaken baby impact syndrome, hvorved barnet fik væske/blodansamlinger og blødninger i hjernen og i nethinden på begge øjne med betydelig risiko for varig invaliditet til følge. Straffen blev fastsat til fængsel i 5 år. Der blev ved strafudmålingen særlig lagt vægt på voldens karakter og de skader, tiltalte påførte det værgeløse barn med betydelig risiko for varig invaliditet til følge, samt den omstændighed, at tiltalte tidligere var straffet for vold. Dom nr. 41 - Østre Landsrets dom af 3. juni 2004 (nævningedom) (TfK2004.529) Fængsel i 6 og 5 år En 18-årig og to 17-årige tiltalte, hvoraf den ene af de to 17-årige tidligere var straffet for vold, havde i forening tildelt forurettede adskillige slag og spark i hovedet og på kroppen samt trampet ham med voldsom kraft i hovedet og ansigtet, mens forurettede lå værgeløst på jorden. Volden havde langvarig hospitalsindlæggelse og stor risiko for varige mén i form af hjerneskade til følge. Det fremgår af sagen, at forurettede før overfaldet led af svær irreversibel demens udløst af et alkoholmisbrug gennem mange - 107 -
år, men at han var i stand til at klæde sig af og på og varetage sin personlig hygiejne. Omkring 6 måneder efter overfaldet kunne forurettede intet selv, og han blev ernæret med sondemad. 16 Østre Landsret fastsatte straffen til fængsel i 6 år for den 18-årige tiltalte, mens straffen for de to øvrige blev fastsat til fængsel i 5 år. Ved strafudmålingen blev der udover de skærpelser af strafniveauet, der fandt sted ved lov nr. 350 af 23. maj 1997 og lov nr. 380 af 6. juni 2002 lagt vægt på, at der var tale om særdeles grov og uprovokeret gadevold begået over for et værgeløst offer af de tiltalte i forening og med meget alvorlige følger for ofret. For så vidt angår de to 17-årige tiltalte blev der af flertallet taget hensyn til deres unge alder. Dom nr. 42 - Højesterets dom af 4. maj 2004 (UfR2004.2046 H) Fængsel i 6 år En 24-årig tiltalt, der tidligere var straffet for vold, havde slået, sparket og trampet forurettede i hovedet med permanent hjerneskade og varige mén til følge. Det fremgik af sagen, at forurettede aldrig ville komme op på et normalt funktionsniveau igen, ligesom han ville være afhængig af andres hjælp resten af livet. Han led endvidere af afasi, og det var tvivlsomt, om han fik normalt sprog igen. Vestre Landsret fastsatte straffen til fængsel i 6 år. Der blev ved strafudmålingen ud over den skærpelse af strafniveauet i voldssager, der er tilsigtet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, særlig lagt vægt på, at der er tale om uprovokeret gadevold, på voldens grove karakter og dens meget alvorlige følger. Højesteret stadfæstede dommen under henvisning til de grunde, der var anført af landsretten. (Dissens af en dommer for at fastsætte straffen til fængsel i 7 år). Dom nr. 43 - Højesterets dom af 15. april 2005 Fængsel i 6 år En 24-årig tiltalt, der ikke tidligere var straffet af betydning, og en 18-årig tiltalt, der var ustraffet, havde overfaldet forurettede med slag og spark samt tramp og/eller hop, hvorved forurettede blandt andet pådrog sig brud på begge øjenben, brud på kæben i begge sider, tre kraniebrud, brud på næsen, ribbensbrud samt livstruende stor blødning mellem kraniet og den hårde hjernehinde. T1 blev endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens 123 (trusler mod et vidne) og 124 (flugt fra fængsel). Det fremgår af sagen, at forurettede pådrog sig varigt mén i form af delvis lammelse af muskulaturen i højre side af hovedet. Det fremgår endvidere, at forurettede psykisk i betydelig grad var påvirket af overfaldet. Vestre Landsret fastsatte straffen til fængsel i 6 år. Der blev ved strafudmålingen udover de skærpelser af strafniveauet, der fandt sted ved lov nr. 350 af 23. maj 1997 og lov nr. 380 af 6. juni 2002 lagt vægt på, at der var tale om særdeles grov og uprovokeret vold begået over for et værgeløst offer af de tiltalte i forening, at offeret fik meget alvorlige skader i hovedet og var i livsfare, og at de efterlod offeret i hjælpeløs tilstand. Højesteret stadfæstede dommen. - 108 -
Bilag 4 Indberetning af voldssager til Rigsadvokaten fra de regionale statsadvokater jf. Rigsadvokaten Informerer nr. 25/2005 SA: J..nr.: PM: J.nr.: Der udfyldes et skema pr. gerningsmand i sagen. Gerningsmandens navn: Cpr..nr.: Flere gerningsmænd: JA NEJ Gerningsmandens alder på gerningstidspunkt: Hvis JA, hvor mange: Tidligere voldsdom(me): Hvis JA, kort beskrivelse af tidligere domme (dato, år, straf): JA NEJ (Vedlæg eventuelt i stedet en kopi af straffeattesten) Andre relevante forstraffe: Hvis JA, kort beskrivelse af disse (dato, år, kriminalitet og straf): (Vedlæg eventuelt i stedet en kopi af straffeattesten) JA NEJ Dom i byretten: Retskreds: Dato for dom: Dom i landsretten Østre Vestre Dato for dom: Gerningsdato(er): Antal voldsforhold: Voldstype og evt. Voldstyper omfattet af strafskærpelsen: Restaurationsvold jf. antal, hvis flere Gadevold: JA Tilfældig konfliktvold: JA 244, ikke omfattet forhold: Familievold: JA Restaurationsvold jf. 245 omfattet af strafskærpelsen: JA af strafskærpelsen: Anden type vold: JA JA Hvis JA, hvilken anden type vold: - 109 -
Væsentligste voldsart angives Slag med knytnæve: JA Slag med flad hånd: JA Spark: JA Stik eller snit med kniv: JA Slag eller kast med flaske eller glas: JA Nikket skalle: JA og evt. antal, hvis flere tilfælde: Andet våben eller redskab: JA Hvis JA, hvilket andet våben eller redskab: Personskade på forurettede: JA NEJ Hvis ja, hvilken: Kortfattet beskrivelse af faktum i sagen: Volden henført til straffelovens: 244 245, stk. 1 245, stk. 2 246 247, stk.1 247, stk. 2 Resultat af landsrettens dom: Stadfæstelse: Skærpelse: Formildelse: Anklagemyndighedens påstand og den idømte straf: Vurdering af Strafudmålingen: Der er ved straffastsættelsen sket en skærpelse med omkring en tredjedel, som forudsat ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Der er ved straffastsættelsen sket en skærpelse, men den må anses for at være mindre end en tredjedel. Det er vanskeligt at vurdere, om der ved straffastsættelsen er sket en skærpelse. Der vurderes ikke at være sket en skærpelse af straffen. - 110 -
Hvilke forhold er der i præmisserne (Sæt eventuelt flere krydser) Tiltaltes personlige forhold, herunder alder Voldens karakter Personskade på forurettede Optakten til volden Forholdet mellem tiltalte og forurettede Andet, hvilke? lagt vægt på i forbindelse med straffastsættelsen? Eventuelle andre bemærkninger vedrørende strafudmålingen. Dato: Anklagerens navn: - 111 -